hans smidth - ved vandet

Hans Smidth ved vandet 23. juni - 20. oktober 2013

Hans Smidth (1839-1917) var født i Nakskov, men da han var barn, flyttede familien til Jylland, fordi faderen blev udnævnt som by- og herredsfoged i Skive. Efter studentereksamen og et par års medicinstudier blev Hans Smidth i 1861 optaget på Kunstakademiet i København. Her studerede han maleri, fra 1864 på Modelskolen, hvor han blev undervist af bl.a. professorerne Wilhelm Marstrand og Jørgen Roed. I sommermånederne rejste han hjem til familien, hvor han med Skive som udgangspunkt vandrede af sted på lange ture med tegne- og malegrej under armen. Han slog sig ned og forevigede med blyant og pensel, hvad han så og oplevede. Hans Smidth skildrede hverdagslivet blandt bønder, fiskere og arbejdere. Ikke idyllisk eller dramatisk, som mange andre af tidens malere gjorde, men hudløst ærligt og med fin sans for stedernes stemning og særlige ånd. Hans Smidth holdt hele livet igennem fast i sin foretrukne motivkreds, uanset hvad der skete rundt omkring ham i den danske og internationale kunstverden. Først i en sen alder opnåede han anerkendelse. Det skete i år 1900, da han havde en stor separatudstilling i Kunstforeningen i København. Herefter modtog han flere fornemme priser, bl.a. Akademiets Årsmedalje og Eckersberg Medaljen. I dag regnes han for en af de førende danske malere indenfor den realisme, som kend-etegner kunsten i tiden op til forrige århundredskifte.

På udstillingen kan man se et udvalg af museets egne værker af Hans Smidth. Mange af motiverne er fundet på Skiveegnen. Typiske motiver er landskabet og folkelivet på den jyske hede og ved Limfjorden.


Glibfiskere, 1915 Maleriet Glibfiskere er på nogle måder typisk for Hans Smidth: Det naturalis-tiske udtryk, horisontlinjen i midten af billedfladen, og lysets spil og spejlinger i vandoverfladen. Men atypisk for maleren er den enkle komposition med forholdsvis få elementer på den meget store billedflade.

Ålegliben var et vigtigt redskab for de småkårsfolk, der boede nær fjorden. Prisen var overkommelig, og den krævede ingen båd eller særlige forkund-skaber at betjene. Fangsten var et vigtigt supplement til de små landbrug, som folkene på egnen bedrev.

Glibfiskeri blev især udført af kvinder og ældre mænd. Fuldt påklædt gik de roligt i vand til livet på de fladebundede vande, hvor ålene puttede sig. De gik to og to eller flere par sammen. Én lod gliben glide stille over fjordbunden, mens de andre forsøgte at jage ålene ind i gliben med krøjerne, der lignede hårløse koste. Så snart ålene ramte gliben var det med at løfte gliben op til overfladen, så ålene ikke undslap. I stedet blev de puttet i hyttefadet, der flød ved siden af.

De mørke skyer på himlen i Hans Smidths maleri skal ikke tolkes som symboler på noget truende. Smidth var ikke interesseret i den symbolisme, som domi-nerede dele af kunsten på den tid. Han har sandsynligvis bare malet skyerne grå, fordi sådan så himlen ud den dag.


Markedsscene, 1894Når vejret tillod det, arbejdede Hans Smidth udendørs. Han var hyppig gæst på markeder, hvor han skitserede mennesker og dyr og fik situationer og stemnin-ger ned på papiret. Markedsscene er et af malerens hovedværker. Forud for maleriet er gået adskillige skitser med blyant, pen og akvarel.

Markedsdage var festdage. Ja, en skoledreng, som blev udspurgt om årets højtider, føjede egnens store marked til remsen: jul, påske og pinse. Markedet var en af de sjældne lejligheder, hvor folk fra by og land kunne mødes, og kun de mindste børn og en enkelt voksen blev hjemme på gården. Karle og piger havde ret til at holde fri mindst én markedsdag om året. I dagene op til håbede alle på godt markedsvejr.

Ud over handel med heste og kreaturer var der kramboder og stande, hvor håndværkere og manufakturhandlere fra byen solgte deres varer. Mange land-boere benyttede også lejligheden til at sælge husflid, som de selv havde lavet.De fleste ankom på tungt læssede vogne. Udover gårdens beboere skulle der være plads til madtejnen, øllejlen og brændevinsdunken samt et stort læs grøntfoder til studene.Med til festlighederne hørte gøglere og telte med udskænkning af øl, kaffepunch og andre stærke sager. Det kunne blive sent, inden alle gårdens beboere var klar til at forlade pladsen og køre hjemad.


Ved spinderokken, 1890Også indendørs kunne Hans Smidth finde motiver. Høns i stalden, kvindelige sysler i stuen, afskallet murværk og blomster i vindueskarmen. I maleriet ”Ved spinderokken” er han optaget af at skildre forskellen på dagslyset udenfor og de små mørke stuer: Dagslyset strømmer ind gennem ruden og rammer udvalgte genstande i det mørke rum. Hans Smidth er optaget af detaljen, og maler det hele med. Pletterne på væggen og hullerne i stoffet.

At spinde var kvindearbejde. I vinterhalvåret stod rokken fremme i stuen, så den var nem at gå til og fra, så snart der var en ledig stund. Mange ældre koner holdt af at spinde, fordi de kunne hvile kroppen imens.

Garnet skulle spindes jævnt. Særligt det garn, som skulle bruges til vævning. Det måtte ikke være tykt som kokkelår ej heller tyndt som lusetarme. For nybegynderen var det svært at undgå. Hendes garn kunne heldigvis bruges til at strikke af.


Vestjysk skolestue, 1900En landsbyskole havde typisk én skolestue og én lærer. Eleverne blev delt i en ”lille klasse” for de yngste og en ”store klasse” for de ældste, og de skiftedes til at gå i skole hver anden dag.

De yngste skrev på skifertavler med griffel, mens de ældste lærte at skrive med pen og blæk. Når tavlen skulle viskes ren, brugte de fleste en lille klud. En harefod kunne også bruges, og i en snæver vending gik også en spytklat og et trøjeærme an.

På skolestuens vægge hang anskuelsestavler. De var beregnet til at skabe mere dialog mellem læreren og eleverne, men ikke alle lærere syntes om den tanke.

Var læreren en dygtig pædagog, kunne han gennem en menneskealder oplyse børnene i sognet. Manglede han derimod pædagogiske evner kunne han åndeligt set formørke et sogn i årtier.

Som fluen på væggen var Hans Smidth tilstede i skolen. I maleret ”Vestjysk skolestue” er han optaget af at skildre sollyset, der – med en ekstrem stoflighed – falder ind gennem ruden og rammer vindueskarmen, skolepultene og tavlen på væggen. Anskuelsestavlerne hænger skævt – præcis som de gjorde den dag, maleren var til stede.


hans smidth - ved vandet

Documents