Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

HÅNDBOG FOR LAGRE OGVARETERMINALER

1

Arbejdstilsynet har haft vejledningen tilgennemsyn og finder, at indholdet i den eri overensstemmelse med arbejdsmiljølov-givningen. Arbejdstilsynet har alene vurde-

ret vejledningen, som den foreligger, oghar ikke taget stilling til, om den dækkersamtlige relevante emner inden for detpågældende område.

ArbejdsPladsVurdering - APVFormålet med at udarbejde en arbejds-pladsvurdering (APV) er at opnå, at virk-somhedens sikkerheds- og sundhedsar-bejde omfatter alle væsentlige arbejdsmil-jøforhold, og at virksomheden arbejderløbende og systematisk med at løse even-tuelle arbejdsmiljøproblemer.

APV’en skal være skriftlig, men virksomhe-den kan frit vælge, efter hvilken metode enAPV skal udarbejdes. Valgfriheden gør detmuligt at finde en metode, der passer tilvirksomhedens organisation, kultur og tra-ditioner for samarbejde. Metoden skal blotkunne opfange de væsentligste arbejds-miljøproblemer, der er på virksomheden.Arbejdet med APV er en løbende proces,der kan illustreres således:

I stedet for at anvende et traditionelt APV-skema med afkrydsningsmuligheder, kanskemaet også opbygges som et spørge-

skema, hvor sikkerhedsgruppen og/ellermedarbejderne kort beskriver deresarbejdsmiljø ud fra nogle åbne spørgsmål.Et eksempel på et sådan skema er vist påmodsatte side.

Udfyldes APV-skemaerne af hver enkeltmedarbejder, bør de instrueres i det, lige-som der bør være mulighed for at få hjælpfra sin sikkerhedsrepræsentant, hvis der erbehov for det.

Kortlægning

Vurdering

Sygefravær

Opfølgning

Prioriterethandlingsplanfor løsning

2

De udfyldte skemaer samles, vurderes ogprioriteres af sikkerhedsgruppen. Herefterigangsættes arbejdet med at løse proble-mer ved, for de problemer, som ikke umid-delbart kan løses, at udarbejde en plan for,hvordan de så kan løses. For hvert pro-blem udarbejdes et APV-arbejdsskema,hvor det fremgår:

■ Hvad problemet er ■ Hvad årsagen til problemet er■ Hvordan problemet løses■ Hvem der er ansvarlig og med

hvilken frist■ Hvornår og hvordan kontrol

foretages

Hvordan er dit arbejdsmiljø?

1. Hvad er der godt ved dit arbejde?

2. Har du gode idéer til, hvordan indretningen af din arbejdsplads kan blive bedre?(Arbejdsstillinger, pladsforhold, belysning, temperaturer, træk, støv, støj, røg, udsugning og andet)

3. Har du gode idéer til, hvordan dit arbejde i øvrigt kan blive bedre?(Ensidigt gentaget arbejde, indflydelse på eget arbejde, trivsel, samarbejde, arbejdspres og andet)

4. Har du sommetider smerter eller andre gener på grund af arbejdet?(Hvilke - og hvad er årsagerne)

5. Er der forhold på din arbejdsplads, som irriterer dig?

3

Et eksempel på et APV-arbejdsskema ervist på modsatte side. Vær opmærksompå, at virksomhedens sygefravær skalindgå i arbejdspladsvurderingen. Det bety-der, at der for eksempel senest i forbin-delse med udarbejdelsen af APV-arbejds-skemaer skal tages stilling til, om der erforhold i arbejdsmiljøet, der kan tænkes atmedvirke til virksomhedens sygefravær. Erdet tilfældet, skal også disse forholdbehandles i arbejdspladsvurderingen ogsåledes beskrives på et APV-arbejdsske-ma.

Det må anbefales kun at sætte arbejdet igang med det antal problemer, der kanoverskues og gennemføres inden for enoverskuelig tidsperiode.

Det er vigtigt, at alle får mulighed for atfølge APV- arbejdet. Derfor skal alle med-arbejdere have information om status forAPV, for eksempel ved opslag af liste overalle de problemer, som medarbejderne harpeget på, over de problemer, der er blevetprioriteret og hvem de ansvarlige er.

Denne vejledning er struktureret, så denkan bruges i APV arbejdet. Checklisterne,som findes under de enkelte afsnit, kanbruges til at danne et billede af arbejdsmil-jøet på lageret eller vareterminalen. Påwww.bartransportogengros.dk findeseksempler på en række andre checklister.

4

APV Arbejdsskema

Problem:

Årsag:

Løsning:

Plan (hvem går hvad hvornår?):

Kontrol (ansvarlig og frist):

5

Indholdsfortegnelse

ARBEJDSPLADSVURDERING - APV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

INDHOLDSFORTEGNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

SUNDHEDSFREMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

PSYKISK ARBEJDSMILJØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Arbejdsopgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Indflydelse og udviklingsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Meningsfuldhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Faglig og social støtte og anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Tryghed og forudsigelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

ERGONOMISKE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Løft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Skub og træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Ensidigt Gentaget Arbejde og Ensidigt Belastende Arbejde . . . 11

Vibrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

ULYKKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Bulkstabling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Reoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Færdselsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Flugtveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Tekniske hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Brand og eksplosion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Opbevaring, transport og håndtering af farligt gods . . . . . . . . . 18

FYSISK ARBEJDSMILJØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Indeklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

6

Sundhedsfremme

Arbejdspladsen kan have stor betydningfor, om medarbejderne har et sundt liv -både fysisk og psykisk. Det drejer sig ikkekun om, at arbejdspladsen bidrager til, atmedarbejderne ikke bliver syge, men ogsåom, at den kan bidrage til at gøre medar-bejderne sundere. Det kan være gennem atpåvirke medarbejdernes vaner, normer ogholdninger og gennem at skabe nogle ram-mer, som gør det nemmere at træffe sundevalg. For eksempel kan arbejdspladsenvælge at bidrage til rygeafvænning, firma-idræt, kostplanlægning, motionshold, styr-ketræning, helbredsplanlægning, sund madi kantinen, køre sundhedskampagner,arrangere debatmøder mv.

Sundhedsfremme og et godt arbejdsmiljøkan godt hænge sammen. Det er vigtigt,at arbejdsmiljøet er godt, så medarbejder-ne har overskud til at træffe sundere valg.

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø handler om en rækkeforhold på arbejdspladsen: Hvad arbejdetindeholder, hvordan arbejdet bliver tilrette-lagt samt om ledelse, støtte og kommuni-kation på arbejdspladsen.

Det gode arbejde er:

• Arbejdskrav, der passer til, hvad den ansatte kan

• Indflydelse og mulighed for udvikling• At arbejdet opleves meningsfuldt• Faglig og social støtte og anerken-

delse• Tryghed og forudsigelighed i arbejdet.

Arbejdsopgaven

De ansatte, der har passende udfordringerog hverken har for meget eller for lidt atlave, trives bedst. Arbejdspres over flereuger kan medføre stress hos medarbejde-ren, og det skal undersøges, om arbejdetkan tilrettelægges anderledes. Er opgaver-ne for svære, må det undersøges, omuddannelse og instruktion kan være enløsning.

Er arbejdet for let eller for kedeligt, kan detmedføre træthed og ligegyldighed hosmedarbejderen. En løsning kan være atudvide medarbejderens opgaver, foreksempel med reparationsopgaver ellermed planlægning og kontrol.

Indflydelse og udviklingsmuligheder

Medarbejdere trives bedst, når de harmedbestemmelse over eget arbejde. Detvil for eksempel sige, når man har indfly-delse på sine opgaver, sin arbejdstid, valgaf metoder og værktøjer og indretning afarbejdspladsen. Selvstyrende grupper,hvor gruppen tildeles opgaver og selv for-deler dem mellem sig, har vist sig at kunnevære et godt middel mod stress. Det erdog vigtigt at lave retningslinier for selvsty-rende gruppers ansvar og roller.Selvstyrende grupper har også vist sig atkunne give mulighed for udvikling.Kompetenceudvikling og uddannelse ervigtige elementer i den udvikling.

7

Meningsfuldhed

Det er en fordel, at medarbejderen kan se,hvilken betydning netop hans arbejdsfunk-tion har for produktionen, og hvordan denhænger sammen med det øvrige arbejdepå virksomheden. Medarbejdere kan foreksempel arbejde sammen med andreafdelinger i udviklingsprojekter. De kanoplyses om, hvordan det går i virksomhe-den, og hvordan kvaliteten af deres arbej-de påvirker resten af produktionen.

Faglig og social støtte og anerkendelse

Det er vigtigt, at en god arbejdsindsatsanerkendes både af ledelsen og af kolle-gerne, og at medarbejderen får feed-backpå sit arbejde. Ledelse og kolleger børvære parat til at støtte og yde hjælp, nåren medarbejder på den ene eller andenmåde er i tvivl eller har brug for at tale omet problem.

Tryghed og forudsigelighed

Det skal være klart for medarbejderne,hvad deres opgaver er, og hvilke krav derstilles til dem. Medarbejderne bør så vidtmuligt - i de store linier - oplyses om, hvadder forventes at ske på virksomheden, såængstelse og uvished undgås, og så detbliver muligt at omstille sig til eventuelle for-andringer. For eksempel kan overskueligearbejdsplaner jævnligt fremlægges for med-arbejderne. Det øger også medarbejdernesevne til at træffe rigtige beslutninger.

Forebyggelse

Et signal på belastninger i det psykiskearbejdsmiljø kan være:

• En hård tone og vrede blandt med-arbejderne

• At medarbejderne bliver mere og mere passive og ligeglade med deres arbejde

• Mobning og chikane, hvor en med-arbejder over længere tid udsættes for drillerier og krænkende handling-er fra kolleger eller ledelse

• Højt sygefravær eller høj personale-omsætning.

Psykisk arbejdsmiljø Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er forholdet mellem krav og ressourcer for den enkelte medar-bejder passende?

Er forventninger og krav klare?

Har medarbejderne indflydelse på eget arbejde?

Giver arbejdet mening for alle medarbejdere?

Er der forudsigelighed i arbejdet?

Er der tilstrækkelig social støtte på arbejdspladsen?

Anerkendes medar-bejderne for deres indsats?

Foregår der mobning eller chikane på arbejdspladsen?

8

Disse reaktioner kan hænge sammen medfor eksempel stress, manglende løsning afkonflikter eller usikkerhed i forbindelsemed omstruktureringer og mulige fyringer.

Observeres faresignaler, eller opleves detpsykiske arbejdsmiljø at være forringet,skal sikkerhedsrepræsentant, tillidsmandog leder kontaktes. Ledelsen på et højereniveau kan kontaktes, hvis den nærmesteledelse tager del i mobning eller chikane.

En systematisk kortlægning af det psykis-ke arbejdsmiljø med hjælp udefra kanvære en god måde at komme i gang medindsatsen. Ligeledes kan medarbejder-samtaler være en måde at starte på og etfællesmøde i afdelingen kan være etnæste skridt.

Ergonomiske forholdHvor medarbejdere løfter, bærer, trækkereller skubber kan der være en risiko foroverbelastning af kroppen. Forholdene påarbejdspladsen og arbejdets organiseringskal forebygge, at kroppen overbelastes,men den enkelte medarbejders fysiskeform er også afgørende for, om kroppenoverbelastes.

Når sikkerhedsorganisationen vurderervirksomhedens ergonomiske forhold i for-bindelse med manuel håndtering og trans-port foretages en helhedsvurdering. Veden helhedsvurdering indgår alle faktorer ivurderingen og således ikke bare denenkelte håndtering, men også blandt

andet, hvor hyppigt den gentages og medhvilken varighed. Som rettesnor kan detvære en god idé at være særlig opmærk-som, hvis:

- Der løftes byrder over 15 kg.- Der bæres byrder over 12 kg.- Løft kun vanskeligt kan finde sted tæt på

kroppen- Løft kun vanskeligt kan finde sted i høj-

der mellem midt på låret og albuehøjde- Der løftes mere end sammenlagt 3 tons

om dagen- Der trækkes og skubbes byrder på hjul

med en vægt, der overstiger 200 kg.- De enkelte medarbejdere fortager mere

end 30 løft i timen og 200 løft om dagen- Hældninger herunder hældninger på

ramper overstiger 1:50- Underlaget ikke er fast, jævnt og plant.

Skader og lidelser opstået som følge afløft, træk eller skub forebygges bedst vedat mekanisere de manuelle arbejdsfunktio-ner, for eksempel ved brug af selvkørendepalleløftere/ekspeditionsvogne, plukkekra-ner, automatreoler, plukkeanlæg, palleven-dere, transportbånd og wrappere. Påwww.bartransportogengros.dk findes flereeksempler på tekniske hjælpemidler.

Alle medarbejdere skal være grundigtinstrueret i arbejdet - også i hvordan deskal udføre arbejdet uden at overbelastesig selv. Til den opgave kan der lokaltuddannes instruktører, der ved nyansæt-telser og i det daglige instruerer kollegernei arbejdsteknik og lignende.

9

Løft

Mange tunge løft kan undgås ved, atarbejdsgange og rutiner jævnligt gennem-gås med henblik på at undgå mange ogtunge løft. Da unødige løft kan være entidsrøver, kan der også være penge atspare.

Tunge løft med lange rækkeafstande, og ihøjder under midt på låret og over albue-højde, skal begrænses. Der kan f.eks.benyttes løfteborde eller løftevogne til atregulere byrdens højde. Paller kan placeresdirekte på U-formede løftebord med palle-løfter eller stabler.

Tunge løft i højder over skulderhøjde skalbegrænses. Skal varer placeres over skul-derhøjde, skal der bruges stabler eller lig-nende. Paller med varer tages ned medstabler til god håndteringshøjde.

Skal varer plukkes fra reoler, skal de værelette at komme til. Det skal være muligt atstå oprejst under vangen. Er det ikkemuligt, skal det være let at trække vareneller pallen ud af reolen. For eksempel kanreolerne have palleskuffer. Man kan ogsåbruge en stabler til at trække pallen ud,hvorefter der kan plukkes fra pallen. Der fin-des også stablere, hvorpå der er montereten plukkekran, så manuelle løft undgås. Der

skal være den fornødne plads til at løfte. Når varer plukkes manuelt, er emballagenoptimal, når den er stabil og forsynet medhåndtag, bærehuller eller lignende gode

Løft Ja Nej Kan det gøres bedre?

Foretages unødige løft?

Løftes byrder, der vejer over 15 kg.?

Bæres byrder, der vejer over 12 kg.?

Løftes tæt på kroppen i højder, der svarer til mellem midt på låret og albuehøjde?

Løftes over skulderhøjde?

Løftes mere end 3 ton om dagen?

Foretager nogle med-arbejdere mere end 30 løft i timen eller 200 løft om dagen?

Plukkes manuelt i reoler eller lignende, hvor man ikke kan stå op under vangen?

Er der den fornødne friplads omkring med-arbejderne, når de løfter?

Er emballagen god at håndtere og kan even-tuel tekst nemt læses?

Foretages manuel tømning/fyldning af containere?

Foretages manuel pallefoliering?

10

bæreflader. En god emballage sikrer letgenkendelse af varen og giver oplysningerom collivægt, eventuelle anhugningsstederog håndteringsoplysninger. Sort skrift påhvid baggrund ses bedst. Farvekoder børkun anvendes i begrænset omfang, og far-verne rød og grøn bør ikke anvendes.

Varer i containere transporteres ofte udenpaller, hvilket kan medføre løft under knæ-højde og over hovedhøjde. Tømmes ellerfyldes containere ofte, er det mest optima-le, at gods leveres pakket og stablet på ensådan måde, at det kan læsses og lossesved hjælp af tekniske hjælpemidler, foreksempel med brug af push/pull-systemmonteret på truck.

Tømmes/fyldes containere sjældent, ellerkan arbejdet ikke mekaniseres, kan deranvendes andre tekniske hjælpemidlersom for eksempel transportbånd eller rul-lebånd, så bæringen reduceres. Opgavenmed manuel tømning eller fyldning af con-tainere, bør i den udstrækning det er mu-ligt, fordeles på flest muligt medarbejdere.

Den samlede løftede vægt pr. ansat pr.dag bør ikke overstige:– 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand– 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand.

Foregår pallefoliering/wrapning ofte, er detbedst at anvende automatisk folierings-maskine. Folieringsmaskiner har oftest enkort rampe, så stablere og palleløftere kankøre op på folieringsmaskinens platform.

Skubbes eller trækkes stablere og palleløf-tere manuelt, må rampernes hældning ikkeoverstige en hældning på 1:50. Det vil sige,at rampen skal være 5 meter lang, hvis høj-deforskellen er 10 cm. En hældning på1:20 kan dog accepteres, når rampen erkortere end længden af transportvognen.

Skub og træk

For nogle skub- og trækopgaver gælder,at de med fordel kan mekaniseres ved foreksempel at bruge selvkørende palleløfte-re, rullecontainer og bur-transportere.Tekniske hjælpemidler af den art kan øgeeffektiviteten.

Skub og træk forekommer ikke kun vedskub og træk af transportvogne, men ofteogså som indledning eller afslutning på etløft.

En forudsætning for at der kan skubbesog trækkes manuelt er, at underlaget erjævnt og plant.

Skub Vægt af Hjælpemiddelog træk byrde

● ● ● 200 kg. eller Manuelt fremførte● ● ● derunder transportvogne

● ● ● 200-500 kg. Manuelt fremførte trans-● ● ● portvogne eller, hvis andre ● ● ● faktorer betyder, at manu-● ● ● el transport er kritisk, ● ● ● selvkørende hjælpemidler ● ● ● som selvkørende palleløf-● ● ● tere, rullecontainer og ● ● ● burtransportere

● ● ● 500 kg. eller Selvkørende palleløftere,● ● ● derover rullecontainer og bur-● ● ● transportere mv.

11

Skubbes eller trækkes transportvogne, erdet bedre at skubbe end at trække, hvistransportvognen er indrettet til at skubbe.

Det er kraften, der skal præsteres for atigangsætte, vedligeholde, dreje ogopbremse et læs, der er afgørende og denafhænger ikke bare af vægten, men ogsåaf for eksempel friktionen i hjulene ogmodstanden fra underlaget. Hvis det kanmåles, for eksempel med en fiskevægt, erden mest præcise retningslinje for skub ogtræk, at igangsætningskraften ikke børoverstige 400 Newton (40 kg.) og at vedli-geholdelseskraften ikke bør overstige 200Newton (20 kg.). Retningslinien kan imid-lertid ikke altid anvendes i praksis, hvorforen rettesnor alene baseret på vægt even-tuelt kan være nyttig.

Praktiske erfaringer peger på, at hvis total-vægten af en byrde på hjul er over 500kg., vil skub og træk næsten altid væreproblematisk, mens det næsten aldrig erproblematisk, hvis byrden ikke overstiger200 kg. Den nærmere vurdering kan illu-streres som vist i tabellen.

Transportvogne, der skubbes eller træk-kes, skal have greb med varierende højde.Lange håndtag, hvor der kan gribes i for-skellige højder, er en simpel løsning.

Ved skub bør hænderne kunne placeres ihøjde på ca. 70% af medarbejderens skul-derhøjde (ca. 100 cm. fra gulv). Ved trækbør hænderne kunne placeres lavere. Vedvending og drejning kan det være hen-sigtsmæssigt at kunne placere hændernehøjere.

Bredden på kørehåndtag til to hænder børvære ca. 45 cm. og tykkelsen 3 - 4 cm.Hjul på rullepaller og rullecontainere børvære mindst 10 cm. i diameter.

Skub og træk Ja Nej Kan det gøres bedre?

Undgås skub og træk af byrder på over 500 kg.?

Er underlaget jævnt og plant?

Er håndtag på trans-portvogne placeret korrekt og har de den rigtige størrelse?

Er hjul på transport-vogne mindst 10 cm. i diameter?

Er der tilstrækkeligt med plads, hvor der udføres træk og skub?

Er der tilstrækkelige oversigtsforhold?

Bruger medarbejderne fastsiddende sikker-hedssko, med stødab-sorberende såler?

Undgås at der skub-bes eller trækkes ma-nuelt på hældninger, der overstiger 1:50?

12

Der skal være tilstrækkelig plads til, attransportmateriel med læs kanskubbes/trækkes, uden at medarbejderneskal arbejde i akavede arbejdsstillingereller foretage pludselige retningsskift.

Medarbejderne skal bruge fastsiddendesikkerhedssko. Træsko uden hælkappe måikke bruges.

Skubbes eller trækkes transportvognemanuelt, må rampernes hældning ikkeoverstige en hældning på 1:50. Det vilsige, at rampen skal være 5 meter lang,hvis højdeforskellen er 10 cm. En hæld-ning på 1:20 kan dog accepteres, når ram-pen er kortere end længden af transport-vognen.

Ensidigt Gentaget Arbejde og Ensidigt Belastende Arbejde

Ensidigt gentaget arbejde bør undgås.Medarbejderne bør have en fysisk og psy-kisk varieret arbejdsdag. Variationen kanfor eksempel skabes ved, at medarbejder-ne har forskellige jobfunktioner eller roterermellem forskellige jobfunktioner.

Der kan skabes en rotation mellem for-skellige jobfunktioner, der påvirker led ogmuskler forskelligt. Det har ingen effekt atrotere mellem plukning af forskellige vare-typer, hvis arbejdsstillingerne og arbejds-processen er den samme.

Arbejdet på et lager eller en vareterminaler ofte stående eller gående arbejde, derkan være ensidigt belastende for ben ogryg. Det kan imødegås ved at indrette sid-dende arbejdspladser, der skal benyttesjævnligt i arbejdsprocessen.

Højrepetitivt arbejde, det vil blandt andetsige arbejde med en cyklustid på mindreend 30 sekunder, anses for at indebærerisiko for helbredsskade, hvis arbejdetudføres mere end halvdelen af arbejdsti-den eller ca. tre til fire timer dagligt.

Vibrationer

Ved køb af kørende materiel skal der væl-ges maskiner med et lavt vibrationsniveau.Det er afgørende, at hjulkonstruktion ogdæk passer til underlaget.

Ensidigt gentaget Ja Nej Kan det arbejde og ensidigt gøres belastende arbejde bedre?

Undgås ensidigt gen-taget arbejde?

Undgås ensidigt be-lastende arbejde?

Har medarbejderne en fysisk og psykisk varieret arbejdsdag?

Roteres mellem for-skellige jobfunktioner?

13

Køretøjet bør have et vibrationsdæmpendesæde eller platform, der passer til køretøj-et. Føreren skal være instrueret i indstillingaf sædet. Et luftaffjedret sæde er bedst,da det er effektivt og i flere tilfælde indstil-ler sig automatisk efter førerens vægt. Selvtil køretøjer, der har en meget lav indbyg-ningshøjde, findes der effektive vibrations-dæmpende sæder.

Sænk farten. Der må aldrig køres såstærkt, at sædet banker på stoppene isædet.

Underlaget skal være jævnt.

Selv om kørsel med for eksempel truck isig selv ikke er fysisk krævende, er en godfysisk form hos føreren med til at forebyg-ge skader.

Helkropsvibrationer kan skade ryggen. I2002 blev rygskader som følge af hel-kropsvibrationer anerkendt afArbejdsskadestyrelsen.

Ulykker

Det bedste grundlag for at forebygge ulyk-ker opnås ved, at ledelse og medarbejdereløbende har fokus på ulykker og nærved-ulykker.

Der er udviklet og afprøvet en lang rækkemetoder til at holde fokus på ulykkesfore-byggelse. Arbejdstilsynet har udviklet enmetode til ulykkesanalyse, hvor man læreraf ulykker og nærved-ulykker.

Vibrationer Ja Nej Kan det gøres bedre?

Har alle personbetjente maskiner et lavt vibrationsniveau?

Er der vibrations-dæmpende sæder eller platforme i køretøjer?

Undgås det, at der køres for stærkt?

Er underlaget jævnt?

Er tekniske hjælpe-midler udformet, så de belaster kroppen mindst muligt?

Ulykker Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er der løbende fokus på forebyggelse af ulykker?

Bliver medarbejdere instrueret og uddannet forsvarligt?

Arbejdes der på at skabe bedre holdninger blandt medarbejderne?

14

At foretage jævnlige sikkerhedsrunder,hvor sikkerhedsgruppen ser hele lageretefter for ulykkesrisici, er også effektivt. Derkan for eksempel være tale om inspektionaf reoler, oprydning og anhugningsgrej.

Instruktion og uddannelse både af nyan-satte og af mere rutinerede er vigtige atholde ved lige, f.eks. omkring anhugning,hvor der opstår mange ulykker på lager ogterminalområdet.

Bulkstabling

Underlaget, der stables på, skal væreplant og stærkt nok til at sikre, at byrdenikke synker ned.

Varen, der stables, skal være så stabil, atden ikke synker sammen i de nedre lag.Hvor der er risiko for, at emballagen kanbeskadiges, f.eks. ved udsættelse for fugt,varme eller tryk, bør der ikke bulkstables.Det kan for eksempel være tilfældet forplastdunke og papkasser.

Bulkstabling skal være sikret mod påkør-sel. Hjørnerne er mest udsat.

Paller, der stables i flere lag, skal, hvordette er muligt, stables i forbandt, alterna-tivt kan plader anvendes til trykfordeling,ligesom andre metoder, der sikrer modvæltning, kan anvendes.

Ved sammenstabling af flere forskelligevarer eller emballagetyper skal der altidvære reoler.

Bulkstabling i én række må kun foretagesop ad væg, eller hvor der er foretaget sær-lig afstivning af rækken.

Afstivning af bulkstablede løse sække ersom regel nødvendigt.

Reoler

Reolerne skal være tydeligt mærket medmaksimalt tilladte belastning. Det kanvære for enden af reolen eller med jævnemellemrum på reolhylderne.

Reoler, stiger og hylder skal være ubeska-digede. Endestiger skal være beskyttetmod påkørsel enten med værn eller særli-ge forstærkninger.

Bulkstabling Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er underlaget plant og kan det bære byrden?

Er varens emballage stabil?

Er varens emballage vejrbestandig?

Er bulkstablinger sikret mod påkørsel?

Stables paller i forbandt?

Er der reoler, hvor der stables flere forskellige emballagetyper?

15

Hylderne skal hælde svagt bagud og væreforsynede med pallestop, så pallerne altidkan placeres korrekt.

Bruges paller som hylde, skal det væregodkendte standardpaller, ikke engangs-paller. Defekte paller må ikke anvendes!

Reoler skal boltes sammen to og to ellermod væg. Enkeltreoler kan dog benyttes,hvis de boltes fast i væg, gulv eller loft.Palleskuffer skal være tydeligt mærket påsiderne, f.eks. med sort/gule striber.

Færdselsveje

På lagerpladser og i lagerhaller, hvor derogså kommer andre end virksomhedensegne ansatte, gælder færdselsloven. I detilfælde, hvor det kun er virksomhedensegne ansatte, der færdes i området, skal

sikkerhedsorganisationen sørge for, at der udarbejdes og implementeres færdselsreg-ler. Man kan med fordel bruge færdselslo-ven som eksempel og bruge afmærkningog skiltning som på offentlige veje.

Færdselsvejene skal være plane og jævne.Der må ikke være huller. De skal have enbæreevne, der svarer til den belastning,der opstår ved transporten.

Gående og kørende trafik bør adskilles,ikke mindst ved snævre pladsforhold.Fortove kan for eksempel være forhøjede i

Reoler Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er reolerne korrekt mærket?

Er der pallestop i reolerne?

Er reolstiger og hylder ubeskadiget?

Er endestiger beskyttet mod påkørsel?

Hælder hylderne svagt bagud?

Er reoler forsvarligt fastgjort?

Er palleskuffer tydeligt afmærket på siderne?

Færdselsveje Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er der udarbejdet og implementeret færd-selsregler?

Er færdselsvejene plane og jævne?

Er gående trafik sikret?

Er færdselsveje skridsikre?

Er færdselsvejene overskuelige?

Fjernes affald fra færd-selsvejene omgående?

Er der tilstrækkelig plads på færdsels-vejene?

Er døre og portåbnin-ger tilstrækkeligt store?

Er ramper tilstrækkeligt brede?

Er færdselsvejene afmærket korrekt?

16

forhold til kørevejene. Andre gangarealerbør være markeret, for eksempel medpåmaling af striber på gulvet. Det er vigtigtat have en passende afstand fra færdsels-veje for køretøjer til døre, porte og andenpassage for gående færdsel.

Ingen færdselsveje må være glatte.Specielt ramper er farlige, hvis de er glat-te. Spildte væsker, pulver eller lignendeskal fjernes omgående. Arbejdes i et vådtmiljø, hvor færdselsvejene konstant ervåde, skal underlag, køretøjernes hjul ogfodtøj være udformet til at forhindre, atkøretøjer eller medarbejdere skrider. Derfindes underlag, dæk/hjul og sko, som erskridsikre, også til miljøer, hvor der kon-stant er olie eller vand på færdselsvejene.Gulve belagt med riste giver desværrestøjgener.

Hvor færdselsveje er uoverskuelige vedsving eller andet og der kan være risiko forulykker, skal der monteres spejle ellerandet, der gør det muligt at orientere sig.

Kørevejene skal holdes ryddelige. Affaldfjernes omgående. Snore, plastbånd, tape,ståltråd mm. medfører defekte køretøjer,forlænger bremselængden og øger risiko-en for snubleulykker.

Færdselsvejene skal være tilpasset eftertransportmidlerne, størrelsen på godset ogde manøvrer, der foretages.

Sikkerhedsorganisation bør foretage ensystematisk vurdering af færdselsvejenepå lageret.

Døre og portåbninger skal være mindst 20cm. større end det emne, der passerer.Hvor selvkørende eller førerløse arbejds-redskaber, f.eks. conveyer og bånd passe-rer gennem åbninger samtidig med eventu-el gående trafik, skal der være mindst 50cm. sikkerhedsafstand. (Se tegning). Erdette ikke muligt, skal det sikres, at gåendeog kørende trafik ikke samtidig passerergennem åbningen. Det kan for eksempelvære lysregulering med personsensorer.

17

Ramper skal være mindst 125 cm. brede.Ramper, der benyttes af selvkørendetransportmateriel, skal være mindst 70 cm.bredere end sporvidden. For hånddrevneredskaber skal bredden være mindst 50cm. større end sporvidden.

Etageadskillelser, mezzaniner, ramper oglignende skal mærkes med højst tilladeligbelastning. Arealet foran reoler med palle-skuffer skal markeres tydeligt og kan ikkebetragtes som færdselsvej for trucks oglignende. Det markerede areal skal mindsthave en dybde svarende til en pallelæng-de.

Flugtveje

Der skal være et tilstrækkeligt antal flugt-veje og nødudgange. Elevatorer må ikkeindgå i en flugtvej. Indgår rulle- eller sky-deporte i flugtvejen, skal disse være forsy-net med en dør, der kan åbnes uafhængigtaf porten.

Flugtveje må ikke blokeres. For at sikredette, kan der opmærkes kritiske zoner,hvor der ikke må placeres gods eller køre-tøjer.

Husk at opdatere flugt- og eventuelleberedskabsplaner ved ændringer afarbejdsstedets indretning og arbejdetsorganisering.

Brug de lokale brandmyndigheder, somikke kun er en kontrolinstans, men også erbehjælpelige med gode råd og idéer.

Tekniske hjælpemidler

Flugtveje Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er flugtvejene tydeligt afmærket?

Er flugtveje altid ryddet?

Er flugt og beredskabs-planer opdateret?

Tekniske Ja Nej Kan det hjælpemidler gøres

bedre?

Overholder alle tek-niske hjælpemidler gældende regler for funktion og udformning?

Er alle tekniske hjælpe-midler udformet optimalt?

Vedligeholdes de tek-niske hjælpemidler?

Er der udarbejdet ved-ligeholdelsesplaner?

Er der brugs- og ved-ligeholdelsesvejled-ninger til alle tekniske hjælpemidler?

Har alle, der bruger tekniske hjælpemidler, fået grundig instruktion?

Har førere af f.eks. kraner og trucks alle de nødvendige certi-fikater?

Overholdes alle sikker-hedsregler altid for alle tekniske hjælpemidler?

Opfriskes og fastholdes rutiner, adfærds- og sikkerhedsregler regelmæssigt?

Bærer alle påbudt sikkerhedsudstyr?

18

For at kunne forebygge ulykker, er det envigtig forudsætning, at de tekniske hjælpe-midler overholder gældende regler forfunktion og udformning. De skal vedlige-holdes og regelmæssigt efterses. Det eren god idé at udforme skriftlige vedligehol-delsesplaner for alt teknisk udstyr. Ogsåhvor det ikke er lovpligtigt, er det dennemmest måde at holde styr på udstyretpå.

Til alle maskiner og sikkerhedskomponen-ter skal der være danske brugs- og vedli-geholdelsesanvisninger, der er let tilgænge-lige for brugerne. Arbejdsgiveren haransvar for, at brugerne er instrueret i betje-ning af de tekniske hjælpemidler og her-under i begrænsninger i brugen. Særliginstruktionsforpligtelse påhviler arbejdsgi-veren i forhold til unge under 18 år. Derkan for eksempel uddannes instruktørerblandt medarbejderne.

Sikkerhedsorganisationen skal før indkøbaf hjælpemidler sætte sig grundigt ind iregler og vejledninger. CE-mærket betyderjo ikke, at hjælpemidlerne i praksis er vel-egnede. Vær opmærksom på, at der ersærlige regler ved brug af tekniske hjælpe-midler i relation til alder. Til visse tekniskehjælpemidler kan der også være krav omuddannelse eller certifikat.

KranerVær opmærksom på, at kraner kræverperiodisk eftersyn og kontrol af sagkyndig.Kranføreren skal have kranførercertifikat,såfremt kranen har mindst én mekaniskbevægelse udover hejse- og firebevæ-gelsen og kranen samtidig har en maksi-mal tilladelig belastning på over 5 tons.For lastbilmonterede kraner er grænsen 8tonsmeter (tons gange meter).

AnhugningEn anhugger skal være fyldt 18 år.

Hvor der både er anhugger og kranfører,skal disse være i visuel kontakt.Anhuggeren kan dirigere kranføreren medstandardbevægelser eventuelt via video-kommunikation. Ulykker kan også ske,hvor anhugningsopgaven er blevet rutine,og hvor anhugger og kranfører er vant tilat arbejde sammen. Rutiner, sikkerhed ogsignaler skal derfor regelmæssigt genop-friskes.

Anhuggeren skal altid bære sikkerheds-hjelm og sikkerhedsfodtøj, samt egnedearbejdshandsker. Andre, der opholder sig iområdet, skal altid bære hjelm.

Anhugning skal altid ske meget omhygge-ligt, også selv om det er blevet en rutine-opgave. Anhuggeren skal altid sikre sig, at

19

defekt udstyr, stropper og lignende, ikkeanvendes. Derfor skal udstyret ses efter,FØR der anhugges. Defekt udstyr ellerudstyr uden CE-mærkning skal fjernes fraarbejdspladsen.

Wirer, der kinker eller har strittere, skalkasseres omgående.

Det er forbudt at stå på en byrde, der eranhugget og løftet fra underlaget. Opholdunder løftet byrde er forbudt. Skal byrdenkøres over en færdselsvej, må al trafik vigefor byrden.

Kørende kraner skal være forsynet medroterende blink eller akustisk signal, dergår i gang, når kranen bevæger sig i områ-der, hvor anden færdsel kan finde sted.

GaffeltruckFøreren af en gaffeltruck skal have fører-certifikat, ifald trucken har en løftehøjde påover 1 m..

Ulykker med gaffeltruck kan også ske pågrund af uhensigtsmæssig adfærd. Denhensigtsmæssige adfærd skal holdes ved-lige ved, at sikkerhedsgruppen jævnligtgenopfrisker og fastholder reglerne.

Truckens gafler skal altid holdes så lavtsom muligt. Når den parkeres, skal gafler-ne tippes helt ned mod jorden. Under kør-sel skal gaflerne være sænket så langt nedsom muligt. Hvis der er læs, skal mastentiltes bagud, ellers holdes gaflerne vandret.

Også når der bakkes, skal føreren sikre siget godt udsyn. Trucks skal være forsynetmed hensigtsmæssigt placeret spejle.Bakkamera er en måde at sikre udsynet

bagtil, uden at truckføreren overbelasternakke og hals.

Ved af- og pålæsning ved rampe skal last-bilen/anhængeren altid afklodses, før truc-ken kører på ladet.

Ved kørsel på skrånende areal, for eksem-pel ramper, skal trucken altid køre bag-læns.

Lad være med at efterlade trucken i gearmed håndbremsen trukket.

Hvor færdselsloven gælder, skal truckenvære forsynet med advarselstrekant ogeventuelt blink.

Løftevogne og ekspeditionsvogneSelvkørende løftevogne skal være indret-tet, så føreren beskyttes mest muligt.

20

Føreren skal kunne se over byrden eller”køre baglæns”. Styres vognen ved, atføreren går foran med en stang, skal vog-nen omgående bremse, når stangen løfteseller slippes. Vognen skal endvidere væreudstyret med en dødemandknapfunktion.For løftevogne, hvor føreren står på enplatform foran eller bagpå vognen, skalvognen omgående stoppe, når førerentræder ned af platformen. Der må ikkemonteres ekstraudstyr, som for eksempelordreholdere, der forhindrer føreren i atkomme af platformen hurtigt. Føreren måikke springe af løftevognen, mens denneer i fart. En eventuel ståplatform skal væreskridsikker.

Ekspeditionsvogne bør være forsynet medvinger, der beskytter føreren mod påkørsel.Vingerne bør placeres, så de udgør etværn rundt om føreren. Det er bedst medsolide vinger, der dækker helt ned til plat-formen. Vinger bestående af enkeltestænger, der peger bagud, kan ikke anbe-fales, da de ved bagudkørsel kan hængefast i reolstiger, vognstivere og lignende.

RullecontainereAnvendelse, konstruktion og vedligehol-delse af rullecontainere er beskrevet i vej-ledningen fra BAR transport og engros:”Vejledning om transport af dagligvarer”.Vær særlig opmærksom på risikoen forfingerskader. Rullecontainere skal havehensigtsmæssigt placerede håndgreb, derbeskytter hænderne.

Der er udviklet tekniske hjælpemidler tiltransport af de fleste rullecontainere, såmedarbejderne slipper for at skubbe ogtrække.

FolieringsmaskinerFolieringsmaskiner har oftest en rampe, såstablere og palleløftere kan bruges til atplacere paller med gods. Rampen er oftemeget kort, hvilket kan være årsag til, atlæsset tipper. Det anbefales, at folierings-maskiner forsænkes i gulvet.Varmekrympning og skæring med varmtråd kræver udsugning, hvis der udviklessundhedsskadelige dampe.

Håndholdt værktøj

Noget håndholdt værktøj som krympe- ogklammepistoler skal også efterses og ved-ligeholdes. En defekt krympepistol kangive alvorlige forbrændinger.

21

StigerStiger er ikke velegnede til plukkeopgaver.Nedtag paller med stabler og pluk dereftervaren fra pallen. Kun lette og lethåndterli-ge byrder kan transporteres på løse stiger.Tilfælde hvor flere end få trin skal forcereskan undtagelsesvist accepteres, når beggehænder kan være fri ved op- og nedstig-ning.

LøftebordeLøfteborde skal være mærket med max. til-ladt belastning. Løftehøjden må højst være1,7 m. over gulvet, og bordet skal væreudstyret med en dødmandsknapfunktion.

Der må ikke være klemningsfare under bor-det. Dette kan sikres enten ved føleliste påbordets underkanter eller ved, at der underbordet er en frihøjde på mindst 12 cm.Transporteres gods på løfteborde med hjul,skal bordet altid være sænket helt.

Brand og eksplosion

Brandfarlige eller eksplosionsfarlige stofferog materialer skal altid være tydeligt mær-ket. Indgår de som del af en blandet gods-mængde, kan det dog være vanskeligt atvide, om der findes farlige stoffer ellermaterialer på lageret. Dette kan være til-fældet i for eksempel transitlagre.Håndteres gods, hvor der er en risiko for,

at det er farligt, skal godset håndteres,som var det farligt.

Opbevaring, transport og håndtering affarligt gods

Sundhedsskadelige stoffer og materialerskal være adskilt fra fødevarer og lignen-de. Det drejer sig om stoffer, der er mær-ket; ”Sundhedsskadelig”, ”Lokalirriteren-de” eller ”Ætsende”. Stoffer, der kan rea-gere med hinanden og derved udvikle gas-ser og lignende, skal holdes adskilt. Detgælder for eksempel klorin og flydendeafkalkningsmidler.

Der skal være god udluftning, hvor deropbevares gods, der forbruger eller for-trænger luftens ilt. Det er for eksempel vinpå fade eller jernspåner. Er dette ikkemuligt, skal der sørges for god udluftning,inden en person går ind.

Hvor der oplagres støvende materialer,skal der foretages passende forholdsregler

Brand og Ja Nej Kan det eksplosion gøres

bedre?

Er alle brand- og eks-plosionsfarlige stoffer tydeligt mærket?

Forefindes påbudt slukningsudstyr?

Opbevaring, transport Ja Nej Kan det og håndtering af gøres farligt gods bedre?

Er sundhedsskadelige stoffer og materialer opbevaret adskilt fra fødevarer og lignende?

Står alle flydende kemikalier på gulvet?

Holdes stoffer, der kan reagere med hinanden, adskilt?

Er der god udluftning, hvor der opbevares stoffer, der fortrænger eller forbruger ilt?

22

for at beskytte personer mod støvets ska-delige virkninger.

Der findes særbestemmelser for opbeva-ring af chlorater, gødningsstoffer, fyrvær-keri, malervarer og kosmetik, som kan sespå www.beredskabsstyrelsen.dk

Fysisk arbejdsmiljø

Indeklima

Hvor der er stationære arbejdspladser pålageret eller vareterminalen, skal tempera-turen holdes i komfortzonen, som liggerfra 18-22 grader. Udføres der fysisk arbej-de, kan lavere temperatur accepteres. Erder tale om lagre, hvor der alene sker kort-varig udtagning eller indlægning af varer,er der ikke opvarmnings- eller nedkølings-krav.

Hvor særlige forhold bevirker, at der ikkekan opretholdes en passende temperatur,skal medarbejderne udstyres med særligtarbejdstøj, som for eksempel termotøj, ter-mofodtøj, huer og lignende. For arbejde ifrysehuse henvises til vejledningen fraBAR transport og engros: ”Arbejde i fryse-huse”. Stationære arbejdspladser kanopvarmes lokalt.

Luftfugtigheden bør være mellem 30% og70% relativ fugtighed. Kulde og træk skalundgås. Brancehvejledningen ”Forebyg-gelse af kulde og træk i lagerhaller”beskriver hvordan.

Det er vigtigt, at arbejdspladsen holdesren. Støv er en hyppig årsag til indeklima-gener. Støvsugning eller gulvvask skalforetages jævnligt.

Indeklima Ja Nej Kan det gøres bedre?

Holdes temperaturen i komfortzonen?

Har medarbejderne passende arbejdstøj?

Er luftfugtigheden mellem 30 og 70% relativ fugtighed?

Undgås kulde og træk?

Er arbejdspladsen ren?

Er arbejdspladsen velventileret?

Anvendes der el-trucks?

23

Lagre og vareterminaler skal være velven-tilerede. Dette gælder specielt, når der lag-res og håndteres varer, der afgiver dampeeller støv.

Der skal anvendes el-truck, da diesel- oggas-truck forurener luften. Også selv omlageret er velventileret.

Lys

Godt lys er en forudsætning for, at arbej-det kan udføres sikkert. Lysstyrken påvarerne i plukkeområdet skal være 200lux. På læsseramper skal der være mindst50 lux.

Lyset skal være placeret, så det ikke blæn-der eller giver generende reflekser. Lysetskal have en passende ens farvetone, så

de objekter, der skal ses, træder tydeligtfrem.

Asymmetriske lyskilder er oftest at fore-trække, så hovedmængden af lyset falderpå reoler og varer og en mindre mængde igangen. Skal der læses tekst på varerne,skal lysstyrken på varerne være mellem300 og 500 lux.

Lyskilder skal renholdes hyppigt.

Lysstofarmaturer skal være blændfri. De

Lys Ja Nej Kan det gøres bedre?

Er lyskilderne blændfri?

Renholdes lyskilderne?

Undgås blænding ved overgange mellem inde- og udelys?

Er lysstyrken 50 lux på færdselsveje og læsseramper?

Er lysstyrken 200 lux på varerne?

Er lysstyrken mellem 300 og 500 lux på varer, der skal læses på?

24

kan for eksempel forsynes med lavlumi-nansgitre.

Overgange mellem indelys og dagslys kanvære årsag til blænding. Dette modvirkesved, at belysningsstyrken hæves i et arealinden for porte og lignende.

Støj

Unødvendig støj på lageret skal undgås.Ved af- og pålæsning af biler, skal moto-rerne stoppes. Kompressorer og andetstøjende udstyr skal ikke placeres i lager-hallen, hvor støjen kan forstyrre. Hvoranvendelse af rullepaller anvendes hyp-pigt, er det en fordel at anvende en rulle-pallevender. Når tomme rullepaller skilles,må de øverste ikke smides, men skal vip-pes ned på gulvet. Lad være med atsmide med gods, paller, rullepaller og lig-nende.

Et for højt støjniveau kan sænkes ved, athårde overflader akustikreguleres, foreksempel ved at opsætte lydabsorberendematerialer på vægge og loft.

Lagre i forbindelse med støjende produk-tionsanlæg skal adskilles fra produktionenmed lydsluse eller lignende.

Støj Ja Nej Kan det gøres bedre?

Undgås unødig støj?

Undgås støj over 85 dB(A)?

Er lageret støjskærmet fra evt. støjende pro-duktionsanlæg eller andre støjkilder uden for lageret?

25

Fællessekretariatet Sundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11

Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11

Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83

ArbejdstagersekretariatetKampmannsgade 41790 København VTlf.: 70 30 03 00

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Lay-out Søren Sørensens TegnestueISBN nr. 87-90994-35-3Varenummer 12 20 37

Alle materialer, der er henvist til i denne vejledning, kan købes hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(www.arbejdsmiljobutikken.dk).

Arbejdstilsynets vejvisere, vejledninger, meddelelse og anvisninger kan også ses på www.at.dk.

Branchevejledningerne kan læses på www.bartransportogengros.dk.