guideline til socialtilsynets vurdering af tilbud med ... · uddannelse. en vurdering af, om et...

Guideline til socialtilsynets vurdering af tilbud med social stofmisbrugsbehandling Sammenhæng mellem kvalitetsmodellen og de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

december 2017

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Udgivet december 2017

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

ISBN: kontakt [email protected]

digital isbn: kontakt [email protected]

Side 1 af 18

Indhold

Introduktion .................................................................................................................................... 2

Baggrund ....................................................................................................................................... 2

Social stofmisbrugsbehandling ...................................................................................................... 3

Lovgrundlag for social stofmisbrugsbehandling ............................................................................ 3

Tilbudstyper i social stofmisbrugsbehandling ................................................................................ 5

Behandlingstilgange ...................................................................................................................... 5

Kobling mellem kvalitetsmodellens temaer og anvisninger i NR .................................................. 7

Tema: Uddannelse og beskæftigelse ............................................................................................ 7

Tema: Selvstændighed og relationer ............................................................................................ 9

Tema: Målgruppe, metoder og resultater .................................................................................... 10

Tema: sundhed og trivsel ............................................................................................................ 11

Tema: Organisation og ledelse ................................................................................................... 14

Tema: Kompetencer .................................................................................................................... 15

Tema: Fysiske rammer ................................................................................................................ 17

Lovgivning ................................................................................................................................... 18

Side 2 af 18

Introduktion

De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling (fremover benævnt NR) er

Socialstyrelsens anbefalinger til god social stofmisbrugsbehandling. Anbefalingerne bygger på

forskning og gode erfaringer fra praksis. Socialtilsynenes kvalitetsvurdering af sociale

stofmisbrugsbehandlingstilbud bør derfor basere sig på NR.

For at understøtte socialtilsynets kvalitetsvurdering af de sociale stofmisbrugsbehandlingstilbud

har Socialstyrelsen udarbejdet disse guidelines.

Første kapitel giver et kort indblik i væsentlige temaer i social stofmisbrugsbehandling. I andet

kapitel er det for hvert af temaerne i kvalitetsmodellen beskrevet, hvilke anvisninger i NR

tilsynskonsulenterne kan basere deres vurderinger på. Endvidere er der for hver indikator i

kvalitetsmodellen oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan undersøges i en

tilsynskontekst.

Baggrund

Socialstyrelsen offentliggjorde de nationale retningslinjer for den sociale

stofmisbrugsbehandling i marts 2016. Retningslinjerne er udarbejdet af Socialstyrelsen i

samarbejde med repræsentanter fra en række relevante aktører.

Formålet med retningslinjerne er at give kommunerne et fælles grundlag for kvalitetsudvikling

og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatsen i højere grad bygger på

forskning og gode erfaringer fra praksis.

NR omfatter en række retningslinjer med tilhørende anvisninger, som systematisk beskriver,

hvordan kommunerne bør organisere og gennemføre den sociale stofmisbrugsbehandling for at

sikre høj faglig kvalitet. Retningslinjerne er vejledende anbefalinger og forpligter ikke den

enkelte kommune til at fastsætte et bestemt serviceniveau. En væsentlig del af de nationale

retningslinjer er imidlertid baseret på eksisterende lovgivning.

Med udgangspunkt i NR har Socialstyrelsen udarbejdet denne guideline til støtte for

socialtilsynenes vurdering af kommunal social stofmisbrugsbehandling. Publikationen

indeholder en række spørgsmål, som socialtilsynene kan bruge ved vurdering af de enkelte

indikatorer i socialtilsynets kvalitetsmodel.

De nationale retningslinjer er tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside i en webudgave og

en samlet pdf udgave via følgende links:

• Nationale retningslinjer - webudgave:

https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/stofmisbrugsbehandling

• Nationale retningslinjer - pdf udgave:

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/retningslinjer-for-den-sociale-

stofmisbrugsbehandling

Side 3 af 18

Social stofmisbrugsbehandling Dette kapitel giver et kort indblik i væsentlige temaer i social stofmisbrugsbehandling. I

fodnoterne og i litteraturoversigten i sidste kapitel er der nævnt en række publikationer,

hjemmesider og vejledninger til relevant lovgivning, hvor man kan få mere viden.

Lovgrundlag for social stofmisbrugsbehandling Behandlingsgaranti og retten til lægesamtale Kommunerne har pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 til

borgere, som har et behandlingskrævende stofmisbrug. Behandlingen skal iværksættes inden

for 14 dage efter, at borgeren har anmodet om dette1. Alle, der visiteres til social

stofmisbrugsbehandling, skal ifølge sundhedslovens § 142 tilbydes en lægesamtale inden

iværksættelse af behandlingen og senest 14 dage efter anmodning om behandling2.

Sundhedslovens § 142 forpligter desuden kommunerne til at tilbyde borgere med misbrug af

opioider (heroin) gratis lægelig behandling med substitutionsmedicin.

Lægeordineret heroin Siden marts 2009 har det været muligt for borgere med et længerevarende heroinmisbrug at

blive visiteret til behandling med heroin. Det drejer sig om borgere, der ønsker at få hjælp til

deres misbrugsproblematik, men som har været vanskelige at hjælpe med anden

substitutionsbehandling3.

Frit valg Borgere, der visiteres til stofmisbrugsbehandling, skal oplyses om retten til frit at vælge et andet

tilsvarende tilbud4. En afgørelse om behandling skal indeholde en begrundelse, som viser hvilke

retsregler der er anvendt og hvilke hovedhensyn, der er lagt vægt på5. Hvis borgeren ikke får

fuldt medhold, skal borgeren informeres om sin ret til vejledning om klagemuligheder6.

1 Se servicelovens § 101, stk. 2

2 Se sundhedsloven § 142, stk. 2

3 Se vejledning nr. 9507 af 27. september 2013

4 Se serviceloven § 101, stk. 4-6

5 Se forvaltningsloven § 22 og 24

6 Se forvaltningsloven § 25

Side 4 af 18

Anonym stofmisbrugsbehandling Kommunerne har pligt til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til borgere, der ikke har

andre sociale problemer end stofmisbrug7. Afgørelse om anonym stofmisbrugsbehandling

træffes på baggrund af en afklarende samtale med borgeren. Anonym stofmisbrugsbehandling

skal som minimum tilbydes som gruppebehandling af kortere varighed, hvilket typiske vil være

én gang om ugen i en periode på 16 uger eventuelt afsluttet med en individuel samtale. Der er

ikke krav om, at anonym stofmisbrugsbehandling skal være iværksat indenfor 14 dage efter

borgerens anmodning om behandling.

Magtanvendelse og frivillig tilbageholdelse for gravide og andre Gravide med stofmisbrug, der visiteres til døgnbehandling, skal tilbydes en kontrakt med

mulighed for frivillig tilbageholdelse. For andre borgere med stofmisbrug, som visiteres til

døgnbehandling, kan kommunen beslutte, om de skal have samme tilbud om indgåelse af

kontrakt med mulighed for frivillig tilbageholdelse8. Magtanvendelse og indberetning i

forbindelse med tilbageholdelse af borgere i stofmisbrugsbehandling er præciseret i

bekendtgørelse nr. 1677 af 16/12/2016 og i vejledning nr. 9309 fra 26/03/2017.

Kvalitetsstandard Alle kommuner har pligt til at udarbejde og offentliggøre deres kvalitetsstandard for den sociale

stofmisbrugsbehandling9. Formålet er at gøre det synligt og gennemskueligt for borgerne,

hvilken service de kan forvente.

Målgrupper for social stofmisbrugsbehandling Stofforbruget hos borgere, der anmoder om stofmisbrugsbehandling, har ændret sig indenfor de

sidste 10 år. Tidligere havde hovedparten, der anmodede om behandling, heroin som

hovedstof, mens det nu er hash, som er hovedstof for hovedparten. I 2014 var det således 71

pct. af de borgere, der anmodede om behandling, der havde hash som hovedstof10.

Der er stor forskel på graden af belastninger hos borgere, der modtager social

stofmisbrugsbehandling. Spændet går fra borgere, der er svært belastede og har komplekse

sociale og sundhedsmæssige problemer, til borgere, der har få eller ingen sociale problemer ud

over stofmisbruget. Problemer og belastninger kan udover stofmisbruget være psykiske

problemer, fysiske sygdomme, boligproblemer, kriminalitet, ringe eller ingen kontakt med

arbejdsmarked eller uddannelsessystem, ringe fungerende sociale kontakter og dårlig økonomi.

Den sociale stofmisbrugsbehandling bør derfor tage højde for, om en borger har problemer ud

over stofmisbruget, og hvorvidt behandlingen er sammensat ud fra den enkelte borgers 7 Se serviceloven § 101 a

8 Se bekendtgørelse af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling af 20. oktober 2014

9 BEK nr 430 af 30/04/2014

10 ”Narkotikasituationen i Danmark 2016”. Sundhedsstyrelsen

Side 5 af 18

konkrete behov1. I tilrettelæggelsen af behandlingen bør der være opmærksomhed på, om en

borger har problemer, der kan være en barriere for at kunne modtage og profitere af

behandlingen.

Tilbudstyper i social stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling skal ifølge serviceloven være indrettet sådan, at der kan

gives tilbud til alle typer af borgere med stofmisbrug11. Behandlingstilbuddene bør derfor tage

højde for, at borgere med stofmisbrug har forskellige behov for og mål med behandlingen.

Tilbudstyperne inden for den kommunale sociale stofmisbrugsbehandling kan opdeles i

følgende, der har stigende intensitet:12.

• Ambulant behandling er en ydelse, som tilbydes borgerne 2 – 8 gange om måneden og kan indeholde individuelle samtaler eller gruppeforløb, afhængig af og tilpasset den enkelte borger. Målet kan både være skadesreduktion og stoffrihed.

• Dagbehandling er en ydelse, som tilbydes borgere mere end otte gange om måneden, typisk 5-8 timer om dagen 3 – 5 dage om ugen. Ydelsen tilpasses den enkelte borgers behov og kan omfatte en kombination af følgende aktiviteter: individuelle samtaler og gruppesamtaler, undervisning, aktivering og sociale støttetilbud.

• Døgnbehandling ydes typisk i private eller selvejende institutioner, der arbejder ud fra forskellige behandlingstilgange og har forskellige metodiske tilgange. Målet med behandlingen er ofte stoffrihed, men der findes også døgntilbud, hvor målet med behandlingen kan være stabilisering.

Behandlingstilgange

Social stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk og/eller terapeutisk funderet indsats,

som baserer sig på borgerens motivation og frivillighed.

Social stofmisbrugsbehandling virker sædvanligvis godt for de borgere, der fastholdes i

behandlingen. Det kan dog være en udfordring at fastholde borgerne i behandlingen.

Behandlingen skal tilrettelægges og justeres i samarbejde med borgeren, og den enkelte

behandler bør søge og anvende de aktuelt bedst dokumenterede metoder, der kan afhjælpe

den enkelte borgers problemer13. Det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har de

nødvendige kompetencer og modtager systematisk opkvalificering og supervision for at kunne

tilbyde borgerne et behandlingstilbud, der matcher deres behov14.

Der bør være tæt sammenhæng mellem de sociale og sundhedsfaglige indsatser i

stofmisbrugsbehandlingen15. Ligeledes bør den sociale stofmisbrugsbehandling

11

Se NR anvisning 4.4.7 12

Pedersen, M.U. & M.K. Nielsen ”Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Center for Rusmiddelbehandling. 2007. 13

Se NR anvisning 2.2.1, 2.2.5, 3.1.2, 3.1.4 og 3.5.3 14

Se NR anvisning 4.3.1, 4.3.2, 4.3.4, 15

Se NR retningslinjerne 3.2, 3.3, 3.4 og 4.2

Side 6 af 18

koordineres eller integreres med indsatser, der afhjælper en borgers sociale, psykiske og/eller

fysiske problemer for at sikre, at den samlede indsats, en borger modtager, opleves som

sammenhængende.

De mest udbredte behandlingsmetoder med dokumenteret effekt er kognitiv terapi og

motiverende samtaler. Læs mere om kognitiv terapi og MI på Vidensportalen (Kognitiv

adfærdsterapi, Motiverende samtale).

Side 7 af 18

Kobling mellem kvalitetsmodellens temaer og anvisninger i NR

Ved vurderingen af, om stofmisbrugsbehandlingstilbud har den fornødne kvalitet, skal

socialtilsynet anvende kvalitetsmodellen.

Kvalitetsmodellen understøtter det faglige skøn og medvirker til ensartethed, systematik og

gennemsigtighed i socialtilsynets vurderinger.

Socialtilsynet skal basere deres vurdering på kvalitetskriterierne og indikatorerne. Socialtilsynet

kan indenfor rammerne af temaerne inddrage andre relevante forhold i vurderingen.

I kvalitetsmodellen er der ikke fastsat grænseværdier for, hvornår et tilbud har den fornødne

kvalitet. Socialtilsynets vurderinger beror således på et fagligt skøn.

De nationale retningslinjer udgør et vidensgrundlag, der kan kvalificere socialtilsynets faglige

skøn og give tilsynsførende indsigt i og aktuelt bedste viden om stofmisbrugsbehandlingstilbud.

Viden om NR kan understøtte socialtilsynet i en fagligt kompetent varetagelse af opgaven med

at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbud. Herunder bidrage

til, at de personer, som skal føre tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbuddene har indsigt i og

anvender den aktuelt bedste viden om stofmisbrugsbehandlingstilbud.

For at understøtte socialtilsynene i at anvende retningslinjerne i praksis har Socialstyrelsen opstillet nogle guidelines for, hvordan retningslinjerne kan kobles til kvalitetsmodellen.

Nedenfor følger disse guidelines. For hvert af de syv temaer i kvalitetsmodellen er det

beskrevet, hvilke anvisninger i NR tilsynskonsulenterne kan basere deres kvalitetsvurdering på.

Hvert tema indledes med en kort rammesætning af det faglige grundlag. Dernæst er der for

hver indikator under de forskellige kriterier oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan

undersøges i en tilsynskontekst. Ved hvert spørgsmål er der henvist til konkrete anvisninger i

NR fx ”se anvisning 3.2.4”.

Tema: Uddannelse og beskæftigelse

Målgruppen for den sociale stofmisbrugsbehandling er en heterogen gruppe. Gruppen spænder

fra borgere, der er svært belastede med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer,

der ikke eller kun i begrænset omfang har eller har haft kontakt med arbejdsmarked eller

uddannelsessystem, til borgere, der er i arbejde eller under uddannelse, og som ikke har andre

sociale problemer end misbruget.

Kerneydelsen i social stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet

indsats. Formålet med indsatsen er, at borgerne bliver stoffrie, får reduceret deres forbrug af

stoffer eller får reduceret skaderne af forbruget. Indsatserne i den sociale

Side 8 af 18

stofmisbrugsbehandling bør være koordineret eller integreret med anden nødvendig støtte,

eksempelvis støtte, der imødegår borgerens beskæftigelsesmæssige problemer. Denne støtte

kan for nogle være en kontakt med et værested. For andre vil det være væsentligt, at

stofmisbrugsbehandlingen er placeret på tidspunkter, der er forenelige med arbejde eller

uddannelse.

En vurdering af, om et stofmisbrugsbehandlingstilbud har etableret samarbejdsrelationer med

relevante parter inden for uddannelse og beskæftigelse, bør derfor tage udgangspunkt i, hvilken

eller hvilke delmålgruppe(r) tilbuddet omfatter.

Nedenfor er det beskrevet, hvilke spørgsmål der med fordel kan undersøges ved vurderingen af

de enkelte indikatorer samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål baserer sig på.

Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til

skolegang, uddannelse og beskæftigelse

Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold

til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og

aktivitetstilbud, og der følges op herpå.

Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Har tilbuddet etableret kontakt med relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre en koordineret eller integreret indsats for borgere, der har behov for uddannelses- eller beskæftigelsesrettet støtte? Se anvisning 3.2.4

• Har tilbuddet etableret en struktur for samarbejde med eksterne parter, der sikrer den nødvendig koordinering af borgerens behandlingsplan og jobcentrets indsatsplan eller andre planer, som er relevante i forhold til at støtte borgerens uddannelse eller beskæftigelse? Se anvisning 4.2.2

• Fremgår det af borgerens behandlingsplan, hvilke behov, mål og ønsker borgeren har i forhold til uddannelse og beskæftigelse? Se anvisning 2.6.2

• Fremgår det af borgerens behandlingsplan, hvilke uddannelses- og beskæftigelsesopgaver andre aktører har ansvaret for, og hvem der følger op på disse? Se anvisning 2.6.8

• Fremgår det af behandlingsplanen, hvordan mål for behandlingen understøtter borgerens mulighed for deltagelse i skolegang, beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud? Se anvisning 2.6.2 og 2.6.4

Indikator 1.b: Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller

samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud.


• Fremgår det af borgerens behandlingsplan, om behandlingen forholder sig til eventuelle sociale barrierer, herunder borgerens mulighed for at bidrage til og opleve sig som en del af et fællesskab? Se anvisning 3.2.2 og 3.2.3

• Er borgerens behandlingsplan koordineret med tilbud om skolegang, beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud? Se anvisning 2.2.3 og 3.2.4

• Er tidspunkter for behandling forenelige med arbejde eller uddannelse for de borgere, der er i arbejde eller under uddannelse? Se anvisning 4.1.3

Side 9 af 18

Tema: Selvstændighed og relationer

I temaet selvstændighed og relationer i kvalitetsmodellen er det under kriterium 2 beskrevet, at

de sociale tilsyn skal vurdere, i hvor høj grad et tilbud styrker borgernes kompetencer til at indgå

i sociale relationer og opnå selvstændighed.

En borgers kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed kan blandt

andet styrkes gennem inddragelse af borgeren i tilrettelæggelsen af stofmisbrugsbehandlingen.

En forudsætning for reel inddragelse af borgeren er, at borgeren oplever at blive anerkendt af

de medarbejdere og i de institutioner, som varetager behandlingen. Normer, regelsæt og

arbejdsgange i en institution kan være hindringer for, at borgeren oplever sig anerkendt, og det

forringer mulighederne for borgerens medinddragelse og dermed udbyttet af indsatsen16.

Tilsynskonsulenterne kan derfor med fordel undersøge, hvordan tilbuddet sikrer inddragelse af

borgeren i planlægning, opsætning af mål og vurdering af behandlingsforløbet.

Stofmisbrugsbehandlingen bør være koordineret eller integreret med anden nødvendig støtte

for at sikre en helhedsorienteret indsats målrettet borgerens samlede problematik. Borgere, der

er indskrevet i stofmisbrugsbehandling, kan have sociale, psykiske eller fysiske problemer i et

omfang, der kan være en barriere for at opnå målet med stofmisbrugsbehandlingen. Disse

barrierer bør derfor afdækkes systematisk, så der kan iværksættes relevant støtte til borgeren.

Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan

undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse

spørgsmål er baseret på.

Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og

opnå selvstændighed

Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål til at

understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve så

selvstændigt et liv som muligt, og der følges op herpå.

Det er en lovgivningsmæssig forpligtelse for et tilbud at sikre, at borgeren har mulighed for at

medvirke i behandlingen af sin sag, og at behandlingen tilrettelægges på en måde, så

borgerens perspektiv bliver inddraget i behandlingen.


• Bliver behandlingen tilrettelagt i samarbejde med borgeren og bliver borgerens perspektiv inddraget i behandlingen? Se anvisning 2.2.1

• Bliver borgeren informeret om alle væsentlige aspekter i sin sag? Se anvisning 2.2.2

• Er det tydeligt for borgeren, hvornår og hvordan beslutninger træffes? Se anvisning 2.2.5

• Bliver borgeren løbende hørt, om vedkommende oplever sig inddraget i tilstrækkelig grad? Se anvisning 2.2.6

• Bliver der gennemført en basal screening for sociale problemer, psykiske vanskeligheder og fysiske lidelser, og bliver der fulgt op på resultatet? Se anvisning 2.4.3 til og med anvisning 2.4.10

16

S. Juul og E. Riiskjær, «Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med udsatte.» Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, s. 26, 2012

Side 10 af 18

• Inddrages borgeren i opfølgning på konkrete og individuelle mål for behandlingen? Se anvisning 2.7.1. og 2.6.9.

Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.

Mangelfulde sociale relationer kan være en barriere for at opnå de ønskede resultater af

behandlingen, ligesom misbruget kan være en barriere for at opnå og fastholde sociale

relationer. Det er derfor relevant, at behandlingstilbuddene er opmærksomme på, om en borger

har behov for støtte til at opnå en højere grad af deltagelse i sociale fællesskaber.


• Bliver der, snarest efter at borgeren er startet i behandlingen, sat fokus på at reducere potentielle sociale barrierer for borgerens udbytte af den sociale stofmisbrugsbehandling? Se anvisning 3.2.2

Tema: Målgruppe, metoder og resultater

I temaet målgruppe, metoder og resultater er det beskrevet, at socialtilsynene i deres

kvalitetsvurdering skal lægge vægt på, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets

metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for

borgerne.

Det er afgørende for borgernes udbytte af den sociale stofmisbrugsbehandling, at den bygger

på aktuelt bedste viden, er helhedsorienteret, og at behandlingen er tilrettelagt i samarbejde

med borgeren og inddrager borgerens perspektiv17.

Målgruppen for den sociale stofmisbrugsbehandling er, som nævnt tidligere, en heterogen

gruppe, hvor nogle er svært belastede med komplekse sociale og sundhedsmæssige

problemer, mens andre ikke har andre sociale problemer end selve misbruget. Nogle

behandlingstilbud har en afgrænset målgruppe, mens andre er målrettet alle borgere med

behandlingskrævende stofmisbrug, fx. både borgere, der modtager substitutionsbehandling,

unge med hashmisbrug og borgere i anonym behandling. Disse behandlingstilbud skal kunne

rumme og tilbyde relevant behandling til alle borgere med deres forskellige behandlingsbehov.




Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk

med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne

Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til

tilbuddets målsætning og målgrupper.

Social stofmisbrugsbehandling bør tilrettelægges med udgangspunkt i relevant forskning og

dokumentation på området. Behandlingen bør tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Det er den enkelte behandlers ansvar at inddrage de bedste løsninger, der medvirker til at

tilgodese borgerens behov. 17

Se NR anvisning 2.2.1

Side 11 af 18


• Hvordan sikrer tilbuddet, at behandlerne anvender de bedst dokumenterede metoder til at afhjælpe den enkelte borgeres behov? Se anvisning 3.5.3 og 3.5.4

• Hvordan sikres det, at indsatsen løbende tilpasses borgerens ændrede behov? Se anvisning 3.6.1

• Hvordan sikrer tilbuddet, at borgerne tilbydes skadesreduktion efter behov? Se anvisning 3.6.2

• Hvordan sikrer tilbuddet, at de valgte faglige tilgange og metoder matcher specifikke målgrupper, fx unge, gravide, borgere med psykiske problemer? Se anvisning 4.4.7

Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare

mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen


• Har borgeren en behandlingsplan, der beskriver konkrete, klare mål for indsatsen for den enkelte borger? Se retningslinje 2.6

• Er borgerens behandlingsplan koordineret med eventuelle andre planer, fx. lægelig behandlingsplan eller handleplan efter servicelovens § 141? Se anvisning 2.6.4

• Foretager tilbuddet løbende en faglig vurdering af, om den tilbudte misbrugsbehandling har den tilsigtede virkning for den enkelte borger? Se anvisning 2.7.1 og 2.7.2

Indikator 3d: Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at

målene for borgerne opnås.

For at sikre en struktureret, målrettet og sammenhængende behandlingsindsats for borgerne er

det nødvendigt, at relevante aktører er inddraget i behandlingen. Relevante eksterne aktører

kan være borgerens pårørende, borgerens centrale kontaktpersoner, dvs. behandlere i den

ambulante psykiatri, alkoholbehandlingstilbud eller den praktiserende læge. Andre aktører kan

være kommunale støtte- og kontaktpersoner, mentorer (fx fra jobcenteret),

bostøttemedarbejdere til borgere med psykiske lidelser, aktører fra PSP- samarbejdet (Politiet,

Sociale myndigheder og Psykiatri) og medarbejdere fra jobcenter og uddannelsesvejledning.


• Har tilbuddet etableret formelle samarbejdsaftaler med relevante eksterne aktører? Se anvisning 4.2.1

• Sikrer tilbuddet, at behandlingen tids- og indholdsmæssigt hænger sammen med indsatser hos andre aktører? Se anvisning 4.2.3

• Yder tilbuddet støtte til borgeren i kontakten med andre aktører under behandlingen? Se anvisning 4.2.4

• Modtager borgeren ved udskrivning rådgivning om, hvor han eller hun fremover kan søge støtte og hjælp? Se anvisning 4.2.5

• Benytter tilbuddet VISO til udredning af borgere med komplekse problemstillinger, hvor der er behov for særlig specialiseret viden? Se anvisning 2.4.14 og 2.8.5.

Tema: sundhed og trivsel Mange af de borgere, der er i social stofmisbrugsbehandling, har fysiske, psykiske og/eller sociale problemer. Hvis borgerne ikke modtager hjælp og støtte til at magte deres problemer,

Side 12 af 18

kan det være en barriere for, at borgeren får udbytte af stofmisbrugsbehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der i den sociale stofmisbrugsbehandling arbejdes med at afdække og reducere barrierer, der kan hindre, at målet med behandlingen nås. For borgere, der modtager behandling ud over stofmisbrugsbehandlingen, er det væsentligt at den sociale stofmisbrugsbehandling som minimum er koordineret med anden behandling, så de forskellige indsatser understøtter hinanden, uanset om indsatser foregår samtidigt eller efterfølger hinanden. De forskellige indsatser kan også være tilrettelagt som en samlet og integreret indsats, hvor viden og observationer fra ét fagområde benyttes til at kvalificere indsatsen på et andet fagområde

18.

Et væsentligt mål med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren oplever, at livet bliver mere meningsfuldt og tilfredsstillende, og defineret og styret af borgeren selv. Inddragelse af borgerne i behandlingen medvirker til, at borgerne i højere grad kan tage ansvar for behandlingen og tage beslutninger vedrørende ændringer i deres hverdag, som kan medvirke til at nå målet med behandlingen. Inddragelse af borgerne er dermed et væsentligt element i styrkelsen af borgernes værdighed, autonomi og integritet. For at sikre at borgerne oplever sig inddraget i behandlingen, må alle aktiviteter foregå med blik for borgerens ønsker, ressourcer og konkrete situation. Borgerinddragelse er et samarbejde om misbrugsbehandlingsforløbet, hvor borgeren træffer beslutninger vedrørende behandlingen i samråd med de involverede fagpersoner

19.

Som nævnt under temaet selvstændighed og relationer, er det en forudsætning for reel inddragelse, at borgeren oplever at blive anerkendt af de medarbejdere og i de institutioner, som varetager det sociale arbejde. Normer, regelsæt og arbejdsgange i en institution kan fx. være hindringer for, at borgeren oplever sig anerkendt, og det forringer mulighederne for borgerens medinddragelse og dermed udbyttet af indsatsen

20. At borgeren er inddraget i

behandlingen og oplever behandlingstiltagene som meningsfulde har en betydning for gennemførelsen og effekten af behandlingen

21.




Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse

Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.

Den enkelte borger bør inddrages igennem hele stofmisbrugsbehandlingsforløbet, således at indsatser og ydelser tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens ønsker, erfaringer og behov. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Bliver borgeren løbende hørt, om han eller hun oplever sig inddraget i tilstrækkelig grad? Se anvisning 2.2.6

18

S. Bengtsson og S. Grønborg Knudsen, «Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelse.» s. 14, 2013. 19

Rehabiliteringsforum Danmark, «Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.» MarselisborgCentret, s. 27–31, 2004. 20

S. Juul og E. Riiskjær, «Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med udsatte.» Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, s. 26, 2012. 21

M. Hesse og B. Thylstrup, «Ambulant behandling af stofmisbrug.» Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, s. 11, 2011.

Side 13 af 18

• Er dialogen mellem behandler og borger præget af respekt, lydhørhed og nysgerrighed? Se anvisning 3.1.5

Indikator 4.b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og

hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov At borgeren er inddraget i behandlingen og oplever behandlingstiltagene som meningsfulde, har en betydning for gennemførelsen og effekten af behandlingen. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Er behandlingen tilrettelagt i samarbejde med borgeren, og er borgerens perspektiv inddraget? Se anvisning 2.2.1

• Bliver behandlingen tilrettelagt, så borgeren har en reel mulighed for at blive inddraget? Se anvisning 3.1.2

• Tager borgerens behandlingsplan udgangspunkt i borgerens ønsker, erfaringer og behov for behandling? Se anvisning 2.2.3

• Sikrer behandleren, at borgeren er informeret om alle væsentlige aspekter i sin sag? Se anvisning 2.2.2

• Er borgeren blevet informeret om muligheden for at lade sig repræsentere af andre? Se anvisning 2.2.4

• Er det tydeligt for borgeren, hvornår og hvordan beslutninger træffes? Se anvisning 2.2.5

Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel

Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet.

Borgernes tilfredshed med stofmisbrugsbehandlingen har stor betydning for gennemførelse og effekt af behandlingen. Det er derfor vigtigt, at borgeren oplever, at indsatser og ydelser er meningsfulde og modsvarer deres problemforståelse. Samtidig er det væsentligt for borgernes trivsel, at de føler sig velkomne, og at dialogen med medarbejderne er præget af lydhørhed og nysgerrighed. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Oplever borgerne, at behandlingen er meningsfuld og modsvarer deres behov? Se anvisning 3.1.4

• Er det tydeligt for borgerne, hvilke indsatser og ydelser de modtager, og hvad støtten skal hjælpe til? Se anvisning 3.1.4

• Oplever borgerne sig velkomne i tilbuddet, og opleves personalet tilgængeligt? Se anvisning 3.1.5

• Kan borgerne få hjælp i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er relevant? Se anvisning 3.1.5

Indikator 5.b: Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.

En del borgere, der modtager social stofmisbrugsbehandling, har fysiske og/eller psykiske problemer, som kan have indflydelse på effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling. Det er derfor væsentligt at relevante sundhedsfaglige indsatser er koordinerede eller integreret med den sociale stofmisbrugsbehandling.

Side 14 af 18

For at sikre at gravide kvinder med misbrug får den relevante støtte til sig selv og det kommende barn, bør tilbuddet have etableret et tæt samarbejde med familieambulatoriet, kommunens børne/familieafdeling, praktiserende læge, sundhedsplejerske mv. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Har behandlingsstedet kontakt med de nødvendige sundhedsfaglige samarbejdspartnere, så det er muligt, at borgeren får en koordineret eller integreret indsats? Se anvisning 3.4.4

• Er behandlingen koordineret eller integreret med eventuelle sundhedsfaglige indsatser, en borger modtager? Se anvisning 3.4.5

• Er der etableret det nødvendige tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, der sikrer en specialiseret indsats til borgere, der venter barn? Se anvisning 3.4.6

Indikator 5.c: Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed

modsvarer borgernes behov.


• Er behandlingsstrategien rettet mod borgerens sociale, fysiske og psykiske funktionsprofil? Se anvisning 3.2.1, 3.3.1, 3.4.1

• Modtager medarbejderne støtte og sparring fra relevante sundhedspersoner, så de kan tilpasse den sociale stofmisbrugsbehandling til borgernes eventuelle psykiske lidelser? Se anvisning 3.3.7 og 3.3.8

• Bliver der udarbejdet koordinerede indsatsplaner for borgere med samtidigt misbrug og svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemstillinger? Se anvisning 3.3.4

• Har tilbuddet systematiseret opsporing af borgere, der venter barn? Se anvisning 3.4.6

• Har tilbuddet en systematisk præventionsindsats? Se anvisning 3.4.5

• Har tilbuddet de nødvendige sociale, psykologiske og sundhedsmæssige kompetencer, der sikrer borgerne en kvalificeret indsats, der matcher deres behov? Se anvisning 4.3.1

Kriterium 7: Tilbuddet forebygger vold og overgreb

Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller

overgreb i tilbuddet

En respektfuld samtalekultur, hvor dialogen mellem borger og medarbejdere er præget af lydhørhed og nysgerrighed kan medvirke til at minimere risici for konflikter og voldelige episoder. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Har behandlingstilbuddet en respektfuld samtalekultur, hvor borgerne oplever sig hørt, respekteret og anerkendt? Se anvisning 3.1,5

Tema: Organisation og ledelse

Den kommunale stofmisbrugsbehandling omfatter mange forskellige opgaver, der er fundereret i forskellig lovgivning. Ledelsen skal sikre, at behandlingstilbuddet er organiseret og struktureret på en måde, så borgerne modtager et kvalificeret behandlingsforløb. Ledelsen skal ligeledes sikre, at den faglige sammensætning af behandlerne understøtter, at borgerne kan modtage en kvalificeret og helhedsorienteret behandling. Det er også ledelsen ansvar at skabe et grundlag for etablering af et samarbejde med nødvendige aktører.

Side 15 af 18




Kriterium 8: Tilbuddet har en kompetent ledelse

Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.


• Sikrer ledelsen, at behandlernes faglige, organisatoriske og personlige kompetencer medtænkes i tilrettelæggelse af uddannelse og kompetenceudvikling? Se anvisning 4.3.4

• Sikrer ledelsen, at behandlingen hviler på aktuelt bedste viden fra forskning og praksis? Se retningslinje 3.5

• Sikrer ledelsen, at behandlingsstedets rammer og struktur gør det muligt for medarbejderne at gøre brug af de aktuelt bedst dokumenterede metoder og strategier i behandlingen? Se anvisning 3.5.4

• Sikrer ledelsen, at behandlingsstedet har etableret en struktur, der sikrer nødvendig koordinering mellem stofmisbrugsbehandlingen og andre indsatser, som en borger modtager? Se anvisning 4.2.2 og 4.3.5

• Sikrer ledelsen, at kvalitetsudviklingen i behandlingsstedet hviler på de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling? Se afsnit 1.1 om formål med NR

Indikator 8.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring

for ledelse og medarbejdere.


• Er der sammenhæng mellem de problemstillinger, medarbejderne oplever, og den supervision og sparring, de modtager? Se anvisning 4.3.1

• Modtager personale løbende og systematisk supervision? Se anvisning 4.3.1

Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent

Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med

relevante kompetencer. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Oplever borgerne, at indsatser og ydelser er meningsfulde og modsvarer deres behov? Se anvisning 3.1.4

• Oplever borgerne, at personalet er tilgængeligt, og at de kan få samtaler og praktisk støtte, når det er relevant? Se anvisning 3.1.5

• Kontakter behandlerne borgerne, hvis de ikke møder frem til aftaler? Se anvisning 2.8.4

Tema: Kompetencer Personalet på et stofmisbrugsbehandlingstilbud bør være bredt fagligt sammensat og i stand til at differentiere indsatsen afhængig af den enkelte borgers behov. Personalegruppen bør have solide analytiske og metodiske færdigheder, ligesom de skal være tværfagligt sammensat.

Side 16 af 18

Kompetenceprofilen for professionelle på rusmiddelområdet kan beskrives med følgende tredeling

22:

• Faglige kompetencer: Er sammensat af relevant teoretisk og metodisk viden og færdigheder, kendskab til lovgivningen på området, erfaring med målgruppen og evner til at reflektere både over mødet med borgerne og metoderne i arbejdet samt arbejdets organisering.

• Organisatoriske kompetencer: Er sammensat af evner til at arbejde sammen i et team og til at etablere og opretholde mange kontakter med relevante samarbejdspartnere. Gode samarbejdsevner er et omdrejningspunkt i den koordinerende indsats for den enkelte borger.

• Personlige kompetencer: Er sammensat af rummelighed, vedholdenhed og evner til at knytte forskellige indsatser på området sammen. Personlige kompetencer drejer sig grundlæggende om at være til stede som menneske, at være alsidig, rummelig og anerkendende. Andre centrale kompetencer er robusthed og evnen til refleksion. Man skal turde møde mennesker i en vanskelig situation og tilbyde hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og livsvilkår - ikke ens egen opfattelse af, hvordan livet skal leves.

Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til

målgruppens behov og tilbuddets metoder

Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og

erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.


• Omfatter den samlede behandlergruppe medarbejdere med relevant social, psykologisk og sundhedsfaglig uddannelse suppleret med relevant efteruddannelse? Se anvisning 4.3.1

• Er behandlergruppen tværfagligt sammensat? Se anvisning 4.3.2

• Har behandlergruppen erfaring med målgruppen og relevante metoder inden for området? Se retningslinje 4.3

• Har behandlergruppen kendskab til relevant lovgivning? Se anvisning 4.1.2

• Har behandlingsstedet de nødvendige sociale og sundhedsmæssige kompetencer, der sikrer, at borgerne får den nødvendige behandling? Se anvisning 3.1.1

Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har

relevante kompetencer.

Følgende spørgsmål er relevante at undersøge i en tilsynskontekst:

• Oplever borgerne, at behandlerne udviser god dømmekraft? Se anvisning 2.2.1

• Oplever borgerne, at behandlingen er forklaret i et forståeligt og meningsfuldt sprog. Se anvisning 3.1.4

• Hvordan sikrer behandlerne, at de forvalter deres autoritet etisk og retfærdigt? Se anvisning 2.2.1

22

Olsen og Lindholm, «Kompetence og uddannelsesbehov på rusmiddelområdet – en indledende undersøgelse.» Center for alternativ samfundsanalyse, 2003.

Side 17 af 18

Tema: Fysiske rammer

En af de grundlæggende betingelser for at kunne yde god social stofmisbrugsbehandling er velegnede fysiske rammer. Det bør være let for borgerne at finde frem til behandlingstilbuddet, adgangsforholdene bør være handicapvenlige og åbningstiderne afstemt efter borgernes behov. Det enkelte behandlingstilbud bør være indrettet hensigtsmæssigt i forhold til at varetage tilbuddets kerneopgaver, herunder at sikre rum for en god dialog og diskretion og fortrolighed om personlige oplysninger. Af hensyn til både medarbejdere og borgere er det væsentligt, at lokalerne er indrettet, så de minimerer muligheden for konflikter, vold og stofsalg på stedet. Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på.

Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel

Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Er behandlingsstedet indrettet, så modtagelse og fysisk indretning sikrer borgerne diskretion og fortrolighed om personlige oplysninger, minimerer risici for konflikter mellem borgerne og smitterisici? Se anvisning 4.1.6

• Sikrer de fysiske rammer rum for en god dialog mellem behandler og borger? Se anvisning 4.1.6

Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. Følgende spørgsmål kan med fordel undersøges i en tilsynskontekst:

• Er der taget hensyn til handicapvenlighed ved indretning af behandlingstilbuddet, og er åbningstiderne tilrettelagt efter borgernes behov? Se anvisning 4.1.3

• Er tilbuddet indrettet, så det kan rumme alle målgrupper, fx. borgere der ønsker at være anonyme, unge og borgere med udadreagerende adfærd? Se anvisning 4.1.6

Side 18 af 18

Lovgivning

Vejledninger til relevant lovgivning:

• Servicelovens regler for den sociale stofmisbrugsbehandling er uddybet i vejledning 5 til serviceloven (Vejledning om særlig støtte til voksne) afsnit VII

23

• Retssikkerhedslovens regler om inddragelse af borgeren i behandlingen er uddybet i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 6, og reglerne om helhedsvurdering af en borgers problemer er uddybet i kapitel 7 i samme vejledning

24

• Anvendelse af regler om og forpligtelse til at tilbyde borgere med stofmisbrug en kontrakt om tilbageholdelse er uddybet i vejledning om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

25.

Socialstyrelsen har desuden udgivet en række publikationer, der alle kan bidrage med viden om

forskellige aspekter inden for stofmisbrugsområdet. Alle publikationer kan downloades fra

socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk

23

link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135447 24

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191930 25

VEJ nr 9309 af 26/03/2017

december 2017

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

guideline til socialtilsynets vurdering af tilbud med ... · uddannelse. en vurdering af, om et...

Documents