Gruppeproces i teori og praksis

SEOP

Michael Gad

Michael Gad, mobil: 2094 4793, mail: michael.gad@mail.tele.dk

Program for dagene:1. Styrke denne gruppes liv & i dagene have fokus på:- Hvordan kan der skabes et trykt og udviklingsunderstøttende gruppefelt.- Hvad vil det sige, at være en del af en gruppe med en åben opmærksomhed til hinanden, med en forbundethed ….og hvor alle samtidig kan folde deres individuelle potentiale ud.

2. Invitation til en overordnet proces:- Jeg vil sammen med Jer i løbet af dagene reflektere over, hvadsker der i gruppesamspil, for at I kan træne den observerende og mentaliserende del og blive bevidst om metoder til udvikle samarbejdet. - Jeg vil undervejs give Jer diverse teori-indput om grupper især i lyset af den neuroaffektive model og forståelse.

3. Dannelse af procesgrupper:- Alle skal være med i en ”procesgruppe”, de mødes mindst 1 gang imellem modulerne. De dannes ud fra praktiske og geografiske kriterier.

4 .Konsolidering af grupperne, hvordan skal I samarbejde. - Herunder præcisere trænings- og hjemmeopgaver.

2

Procesgrupperpå Basisuddannelsen

• Ved uddannelsens begyndelse på 1. semester på 3. modul inddeles de studerende i procesgrupper. Grupperne, som består af 4-7 personer, tilbyder den enkelte et fast tilhørsforhold under uddannelsen. Procesgrupperne mødes løbende efter lyst og behov, dog min. 3 timer en gang om måneden. Alle studerende har pligt til at deltage i en procesgruppe og møderne er en obligatorisk del af uddannelsen. Når procesgrupperne er dannet, kan den studerende ikke skifte gruppe og skal følge gruppen i de to år basisuddannelsen varer.

• Formålet med procesgrupperne er:• Forberedelse af oplæg med fokus på det teoretiske stof i relation til egen personlig proces. • Støtte til den personlige proces. • Opfølgning af temaer fra undervisningen. • Opmærksomhed på gruppeprocessen. • Opmærksomhed på og ansvarlighed for, hvordan man indgår og samarbejder i en gruppe • Procesgruppernes møder finder sted uden for almindelig undervisningstid. Det ligger ikke i procesgruppernes

formål at deltagerne udøver terapi på hinanden. Procesgruppen er ikke et decideret terapeutisk træningsforum. Dog oplæres de studerende til at fungere som procesterapeuter for hinanden i procesgrupperne.

• Det skal understreges, at procesgruppemøder er en obligatorisk del af uddannelsen, hvorfor fravær til disse møder også tæller som fravær på uddannelsen. Grupperne skal føre fremmødeliste som fremsendes til ledelsen af SEOP. Opstår der konflikter i procesgruppen som gruppen ikke selv kan løse, stiller Instituttet supervisor til rådighed.

3

En vifte af Metoder/re

dskaber

Selvagens =Evne til at balancere eget liv + støtte andres forandring

Teoretisk forståelse Et landkort til at forstå menneskets udvikling

og for at vide hvordan vi skaber udvikling

Den neuroaffektive trekantSusan Hart & Marianne Bentzen

4

”Descarte´s fejltagelse”Antonio R. Damasio 1994

”Jeg tænker, altså er jeg” er Descarte´s mest berømte filosofiske forestilling om mennesket fra 1637. Tanken gav mulighed for en ren erkendelse. Tanken var subjektet. Kroppen blev til objekt – et vedhæng, en maskine. En forestilling, der lagde grunden til dualismen: En adskillelse mellem sjæl/sind og kroppen. Denne forestilling har præget den vestlige verden forståelse af mennesket siden.

Damasio dokumenterede på baggrund af sin og andres hjerneforskning i sin bog: ”Descarte´s fejltagelse”, hvor udadskillelige biologisk neurologiske og psykiske processer er. Rationalitet, følelsesliv og kropssansning er uløseligt forbundet neuralt og biokemisk, hjernen og kroppen fungerer som en helhed……så Descartes ”tog fejl!”

”Det at blive bevidst om noget, begynder altid med en sansning/følelse (Damasios ord) i kroppen – en kropslig markør.”

Antonio Damasio

5

Daniel Stern

6

Nervesystemets opbygningCentralnervesystemet (CNS)* Den tredelte (treenige) hjerneHar 12 par hjernenerver ud i kroppen -Kranienerverne

* Rygmarven, der forbinder sig med ReptilhjernenHar 31 par rygmarvsnerver ud i kroppen

Centralnervesystemet analyserer og integrerer de sensoriske og motoriske informationer fra

Det perifere nervesystem (PNS) det er alle de neurologiske forbindelser ud i hele kroppen, til muskler, skelet, fascier & hud.

PNS ´s 2 dele:

* Det autonome nervesystem (ANS) (det selvstyrende nervesystem) er den del af central-nervesystemet, der forbinder sig med alle indre organer, hjertet, blodkar, kirtler og tarme.Har 2 dele: Sympatiske og parasympatiske system

* Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem)Det motoriske nervesystem – sender inskrukser ud i kroppenDet sensoriske nervesystem – samles info op fra kroppen

7

Mentalisering = kronjuvelenFra Susan Hart og Marianne Bentzen

Mentalisering er at kunne mærke sig selv selv indefra, se sig selv udefra og mærke andre indefra, samtidigt.

Inspireret af Fonagy: At se andre indefra og sig selv udefra.

Mentalisering beskriver vores evne til at mærke, føle og være opmærksomme på os selv samt reflektere over egen adfærd. Samtidig at mærke, indleve os og have opmærksomhed på andre menneskers

væremåde og reaktioner, så vi kan fungere åbent og hensigtsmæssigt i de relationelle samspil.

Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra-og-op og indefra-og-ud, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dybere dele. Alle lag er neurologisk forbundne, og bygger på hinanden. Derfor spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser/tanker/forestillinger og handlinger .

Præfrontal

cortex

Limbiske

system

Reptil

hjernen

9

Den tredelte/treenige hjernefra MacLean

Den reptile sansende hjerne

Den limbiske følende hjerne

Den præfrontaletænkende analytiske hjerne

Vores samlede hjernekapacitet Inspireret af Susan Hart & Marianne Bentzen

Det sprogligt funktionelle niveau

Det relationelle niveau

Det autonome trygheds-regulerende niveau

11

Forståelsen af en gruppes ressourser set i lyset af de 3 hjerneniveauer

Det funktionelle analytiske og målsættende niveau i grupper

Det relationelle inkluderende samarbejdsniveau i grupper

Det eksistentielt værende tryg-hedsregulerende niveau i grupper

Det reptile lag

Det limbiske lag

Det præfrontale lag

12

3 observations lagHvad er du i kontakt med lige nu? Hvad kan du sætte ord på? Træning i at udvikle sit sprog på de 3 niveauer

Mentale kognitive lag: Hvilke tanker og overvejelser fylder? Hvad er du mentalt optaget af? Hvad fylder mentalt? Er der livfuldt mentalt?

Følelsesmæssige lag: Kategorialfølelserne: Glæde, tristhed - sorg, frygt, vrede, afsky, overraskelse, forventningHvad føler du lige nu? Hvordan er den følelsesmæssige stemning? Hvilke følelser er levende? Er der en eller flere eller blandinger, der fylder? Hvor meget fylder de i.f.t. hinanden? Er du mest i kontakt nogle favorit eller dækfølelser?

Kropssansninger: Hvad sanser du i kroppen? Er det behageligt/ubehageligt?Er der liv i kroppen? Er der spændinger/låste muskler? Er der områder, med ikke så meget liv/opgivelse? Er der områder du ikke har kontakt med? Er der bevægelighed eller stivhed? Er der kulde eller varme? Hvordan er dit åndedræt? Hvor nyanceret kan du sætte ord på sansningerne?Nogle fornemmelser i kroppen er energisansninger: Er energi-aktiveringen til at rumme eller presser den mig? Er der flow i energien i hele kroppen eller kun i dele af kroppen? Er jeg i mig selv eller ude af mig selv eller både og?

13

Forståelsen af en gruppes ressourser set i lyset af de 3 hjerneniveauer

Det funktionelle analytiske og målsættende niveau i grupper-vil vi regulere fra viljen/fornuften og skabe en mentaliserende kultur

Det relationelle inkluderende samarbejdsniveau i grupper-hvilke følelsesforventninger har vitil hinanden, og afstemmer viDet eksistentielt værende tryg-hedsregulerende niveau i grupper-forvaltningen af gruppens energi

Det reptile lag

Det limbiske lag

Det præfrontale lag

14

Det autonome Kompas

Det limbiskekompas

Det præfrontalekompas

Ressourser i den treenige hjerneEn oversigt over ressourser i hver hjernedel:

Præfrontal – kognitive mentaliseringviser personens kapasitet til:Hæmning– aktivering af impulser? Simpel –nuanceret mentaliserjng? Kan tanker og handlinger reguleres?

Limbisk – følelsesmæssige mentaliseringsdelPositive – negative følelser? Fokus på sig selv – den anden? Kan følelser og samspilsfokus reguleres?

Autonom – sansemæssige mentaliseringBehag – ubehag?Høj – lavarousal/energiniveau?Kanbehag/ubehag og arousal reguleres? 15

Hedonisk tone-akse

Ubehag Behag

Arousalregule-

ringsakse

Aktivitet - Sympatisk

Passivitet - Parasympatisk

Den sansende hjerne - det autonomt-sansende kompasDe to akser

Kilde: Susan Hart og Marianne Bentzen16

Forståelsen af en gruppes ressourser set i lyset af de 3 hjerneniveauer

Det funktionelle analytiske og målsættende niveau i grupper

Det relationelle inkluderende samarbejdsniveau i grupper

Det eksistentielt værende tryg-hedsregulerende niveau i grupper-forvaltningen af gruppens energi

Det reptile lag

Det limbiske lag

Det præfrontale lag

17

SELVBESKYTTELSES RESPONSER

Kamp

Freeze Flugt

Underkastelse

NÅR VI FØLER OS TRUEDE AKTIVERES OVERLEVELSES- = SELVBESKYTTELSESRESPONSER I DET AUTONOME NERVESYSTEM

Billedrettigheder Reitzels forlag 18

Hedonisk tone-akse

Ubehag Behag

Arousalregule-

ringsakse

Aktivitet - Sympatisk

Passivitet - Parasympatisk

Den sansende hjerne - det autonomt-sansende kompasUdenfor kompasset

Kilde: Susan Hart og Marianne Bentzen

I beredskab Liv i kroppen

Energien faldet Brug for hvileafslappethed

Låst iKamp, Flugt

Overlevelsesaf-hængighed

Oppe og køreManisk

Røget ned iKollaps og

Frystilstand

”Væk” i tranceDagdrømmeri

Ipadden taget over

19

Sansesprog• Fortættet

• Højkostalt

• Kvalmende

• Tung

• Foranderlig

• Svimmel

• ”Høj”

• Spændt

• Øm

• Frossen

• Kvælende

• Sammentrukket

• Dirrende

• Knudret

• Blokeret

• Usammenhængende

• Tyk

• Sitrende

• Udvidet

• Snurrende

• Følelsesløs

• Fyldt

• Skælvende

• Hed

• Vaklende

• Rystende

• Summende

• Vidtstrakt

• Sammensnøret

• Isnende

• Hul

• Svedig

• Flydende

• Uroligt

• Svævende

• Elektrisk

• Hård

• Tilstoppet

• Spjættende

• Dybt (åndedræt)

• Kløende

• Rolig

• Energifyldt

• Blød

• Varm

• Let

• Kold

• Bevægeligt20

Autonome nervesystem 1

fra Diane Heller SE

21

Autonome nervesystem 2

22

Sansesprog• Fortættet

• Højkostalt

• Kvalmende

• Tung

• Foranderlig

• Svimmel

• ”Høj”

• Spændt

• Øm

• Frossen

• Kvælende

• Sammentrukket

• Dirrende

• Knudret

• Blokeret

• Usammenhængende

• Tyk

• Sitrende

• Udvidet

• Snurrende

• Følelsesløs

• Fyldt

• Skælvende

• Hed

• Vaklende

• Rystende

• Summende

• Vidtstrakt

• Sammensnøret

• Isnende

• Hul

• Svedig

• Flydende

• Uroligt

• Svævende

• Elektrisk

• Hård

• Tilstoppet

• Spjættende

• Dybt (åndedræt)

• Kløende

• Rolig

• Energifyldt

• Blød

• Varm

• Let

• Kold

• Bevægeligt23

Kroppen og kropssansningen

Kroppen er velegnet til at udtrykke stabilitet, fordi kroppens design gennem det enkelte menneskes udvikling i det store og hele forbliver uforandret. Hvis du er på udkig efter et stabilt tilflugtssted i det foranderlige univers, som udgør vores hjernes verden, skaber det indre miljø, organer, muskler og skelet en kontinuerlig repræsentation. Antonio Damasio

Den rene kropssansning er neutral og støtter her og nu nærvær. Kropsoplevelsen skelner ikke mellem historie og nutid. At fastholde opmærksomheden på den konkrete kropssansning støtter rumningen af følelser og høj intensitets tilstande (høj arousal). Merete H. Brantbjerg

24

Centrisme akse

Fokus på ego Fokus på alter

Føllsesmæssig valens akse

Positive følelser

og forventninger

Negative følelser

og forventninger

Den følende hjerne – det limbisk-følelde kompasEmotionelle reaktioner

Afsky

Glæde

Interesse/forventning

Overraskelse

Sorg

Frygt

Vrede

25

KATEGORIALFØLELSERNE 7 emotionelle reaktioner

Ifølge denne forståelse fødes vi med dette følelsesmæssige potentiale. Inspirationen til at vi som mennesker har de basale

emotioner med tilhørende universelle ansigtsudtryk stammer fra Charles Darwin (1867), og blev videre-udviklet af Paul Ekman (1967). Følelserne er biologisk betinget, de er der for at vi kan

regulere samspillet i flokken for at overleve.

Glæde, tristhed - sorg, frygt, vrede, afsky, overraskelse og interesse – først senere skam.

26

Centrisme akse

Fokus på ego Fokus på alter

Følelsesmæssig valens akse

Positive følelser

og forventninger

Negative følelser

og forventninger

Den følende hjerne – det limbisk-følende kompasUdenfor kompasserne

Kilde: Susan Hart og Marianne Bentzen

Kan møde andresnegative følelser og blive i kontakten

Kan mærke og udtrykke egne

negative følelser og bede om

hjælp

Kan møde andres positive følelser og have fokus på de har det godt

Kan mærke egne positive

følelser, og have fokus på egne

behov

Alt handler selvoptaget

om mig og mine behov

Alt handler opofrende om

tilfredsstillelse af den anden

Opslugt af eget matyrium

forventer ikke at få hjælp

Opslugt af den andens negative

tilgang

27

The drama Triangle/drama-trekantenStephen Karpman

Forfølger/krænker Redder

Offer28

CentrismeaksenHvor lægger du vægten når du bliver presset?

Fokus på sig selv/ego -

• Tænker du mest på dig selv eller sætter dig selv i centrum?

• Mister du fornemmelsen af gruppen?

• Hvordan kan du åbne op til gruppen igen?

Fokus på alter/de andre

• Vil du have mere fokus på de andre?

• Forlader du dig selv?

• Hvordan kan du få dig selv i spil igen?

29

Behovsstyrings akse

ImpulshæmningImpulsaktivering

Mentaliserings akse

Høj mentalisering

Simpel mentalisering

Den tænkende hjerne – det præfrontale kompasDe to akser

Kilde: Susan Hart og Marianne Bentzen30

Behovsstyrings akse

ImpulshæmningImpulsaktivering

Mentaliserings akse

Høj refleksiv funktion

Lav refleksiv funktion

Den tænkende hjerne – det præfrontale kompasUdenfor kompasserne

Kilde: Susan Hart og Marianne Bentzen

Kan gennemtænkt have sig selv med i

en beslutning om behovsudsættelse

Kan beslutte at udføre en viljes-handling i overensstem-melse med sig selv

Behovsudsættelsen er ureflekteret, styres

af indre forbud”det må du ikke”

Får ikke tænkt før en handling, styres af simple indre påbud”du skal / du bør”

Er oppe i hovedet og fortaber os i rationelle grunde til at udsættebehov - uden kontakt med krop og følelser

og livfuldhed

Fastlåst i skam og skyld,

selvfordømmelse, har ”indre dommer”

der finder fejl

Har tvangstanker og tvangshandlinger, Er

en hård ”slavepisker”, der altid forlanger

mere

Fokuserer på rationelle grunde til

fastholde overdrevne handleimpulser - uden

kontakt med krop, følelser og helhed

31

Organisering af gruppens arbejde og normer i gruppen

1. Hvilke normer ønsker I skal være gældende i gruppen?

Mødeorganisering, tovholder, mødestruktur, mødeledelse, samarbejds- og beslutningsformer, balancen mellem den enkeltes og gruppens fælles ansvar!?

Hvilke forventninger vil I have til hinanden ift mødeansvarlig-hed og fravær?

1. B Reflekter over: Hvor meget ansvar vil du tage i denne gruppe? Hvad betyder det i praksis?

2. Vi ønsker I skiftes til at være procesholder, forberede mødet og være driver i afklaring tid og sted, sende indkaldelse ud med dato, mødeindhold og hvilken forberedelse og opgaver, der skal løses inden mødet, samt holde dagsorden på mødet, være mødeleder – for at lære disse færdigheder.

32

Behovsstyringsaksen

Impulshæmning -• Viljesstyret

behovsudsættelse, som styres indefra reflektorisk uden at have tænkt over det, og taget stilling.

• Gennemtænkt behovsudsættelse.

Impulsaktivering• Viljestyret ”tage sig

sammen” og ”klø på” uden at have sig selv med og have taget stilling.

• Velovervejet ”tage sig sammen” og ”give den en skalle”.

33

Præfontale muligheder

• Kognitivt mentalisere, evnen til at være forstå sig selv og de andre og reflektere over egne og de andres væremåder og handlinger, nyancerettænkning frem for sort/hvid tænkning.

• Udvikle ressourcefyldte narrativer, den måde vi beskriver os selv på kommer til at præge os selv og andre, Ordene er vigtige.

• Realitetteste, undersøge om de forestillinger, vi danner os, holder i sammen med de andre, hvad er facts, tjekke med andre o.l..

• Målsætte og udsætte, sætte et perspektiv op for sig og sammen med andre målrette handlinger, samt vælge et udsætte egne behov.

• Forhandle, hvis begge kan leve med et aftaleforhold, vil det ofte være holdbart i praksis. Det kræver en forhandling/afstemme, hvor begge spiller ud.

• Vedtage spilleregler og normer, et gruppefelt vil altid være reguleret af bevidste eller ubevidste regler og normer, hvordan synes gruppemedlemmerne de skal være?

34

Gruppen som levende organisme ”Gruppedyret”

Det enkelte gruppemedlem ses ikke som individ, men som en person, der er del af et felt, hvor alle påvirker alle. Hvis det enkelte individ udtrykker en f.eks. en følelse vrede, ses den som et udtryk for, hvad der rører sig i gruppen, og følelsen bydes velkommen ud fra den bibringer en forståelse af, hvad der rører sig i gruppen, og er vital for gruppen. Min følelse eller reaktion er en stemme for gruppe og nærer gruppedyret og frisætter andre i gruppen.

Det peger i en modsat retning end den ofte praktiserede individualisering af f.eks. den enkeltes følelsesreaktioner: ”Jeg bliver ked af det og græder, åh nej, nu er jeg igen til belastning for mine omgivelse” til ”Der er en dynamik i gruppen, der aktiverer min kedafdethed, det er et lag af det sker her og nu i gruppen, så derfor udtrykker udtrykker jeg den” Den enkelte bliver en slags antenne for gruppen tilstand, og beriger gruppen ved at udtrykke følelserne…og nogle er bedre til at opfange tilstandene i en gruppe og gi dem ord. Det er selvfølgelig ikke er en fribillet til at leve alting ud i gruppefeltet, min evne til at regulere mig selv, er også afgørende for gruppens kapacitet.

Gruppen er ikke længere end det, de enkelte har kapacitet til at give liv, dvs gruppen er afhængig af den enkeltes villighed i praksis til at udtrykke, regulere og udvikle sig.Samtidig opstår der i gruppen en ekstra ”persona”, ”gruppedyret”, gruppens ”matrix” = et udtryk for gruppen er mere end antallet af de enkelte, der bliver skabt noget imellem de enkelte – en synergi.

Efter Sean Gaffney, inspireret af systemisk og gestalt-traditionen35

En systemcentreret tilgang til gruppelivfra Systems Centered Training/Therapy

Systemet i sin helhed

Medlems System

At komme ind i en ny gruppe, er at gå ind i et nyt system med mit personlige system, og jeg melder mig ind/ bliver et medlem af det nye system. Hvis jeg handler som et medlem af det nye system og kan balancere mit personlige system, varetager jeg en funktionel rolle i det nye systemet, og systemet som helhed kan fungere. Har jeg ikke ”meldt mig ind” = kan jeg ikke varetage rollen funktionelt, og har i praksis meldt mig ud, men samtidig meldt mig ind i et andet gammelt system, defineret af mit personlige system. Det nye system – gruppen jeg ønsker at være med i - bliver i den situation undergravet af det personlige system, og min rolle i gruppen bliver dysfunktionel.

Personlige GammeltSystem System

36

Ubalancerede personlige gamle systemer, relations-erfaringer - overlevelsesreaktioner, der trækker os ud af medlemssystemet, det at være tilstede i nuet i en gruppe

Bliver tom

Håber det forsvinder

Overrasket overvældet

Chokeret

Lukker i

Trækker sig

Laver alliancer

sladder

Den autentiske

kerne

Opgivelse

Bliver bange

Håber de andre får øje

på det

Bliver vred og fordømmende

Gør hvad der passer en selv

Hvad er dine

mønstre ?

37

Schutz´s teori om gruppeudvikling.Schutz ville forklare mennesker samspil i grupper, og så 3 grundlæggende behov, som kun kan opfyldes i kontakt med andre mennesker:at få etableret og opretholde et tilhørsforhold til andre mennesker.at få en tilfredsstillende grad af indflydelse på gruppens liv.at få etableret og opretholdte en tilfredsstillende nær kontakt med andre.Det fører ham til en teori om 3 centrale temaer i en gruppes liv:

Medlemsskab – at være inde eller ude? • Hvor meget af mig selv vil jeg give i denne gruppe?• Hvor betydningsfuld vil jeg gøre mig selv her?• Er de andre nysgerrige på, hvem jeg er og hvad jeg kan?• Er jeg nysgerrig på de andre?

Indflydelse – at være oppe eller nede?• Hvor meget og hvor lidt ansvar ta´r jeg, har jeg og ønsker at have?• Hvor meget og hvor lidt indflydelse gi´r jeg mig,har jeg og ønsker jeg at have?• Hvem bestemmer hvad? Påvirker jeg processen?

Nærhed og følelsesmæssig kontakt – at være nær eller fjern?• Er jeg åben ift de andre? Føler jeg mig tilknyttet de andre?• Hvordan samarbejder vi? Siger vi tingene åbent til hinanden? • Hvordan siger vi tingene til hinanden, er vi anerkendende ?

38

Forståelsen af en gruppes resurser set i lyset af de 3 hjerneniveauer

Det reptile lag

Det limbiske lag

Det præfrontale lag

Det relationelle inkluderende samarbejdsniveau i grupperAfstemmes/genafstemmes kontak-ten & er samarbejdsklimaet posetivt

Det eksistentielt værende trygheds-regulerende niveau i grupperEr gruppen relativt tryg for alle & kan gruppen håndtere udfordringer

Det funktionelle analytiske og målsættende niveau i grupperEr gruppen på rette vej (målrettet) & fungerer den organisatorisk

39

Mine inspirationskilder

• Hjerneforskningen + den neuroaffektive tilgang, koblingen af udviklingspsykologien og hjerneforskningen. fra Susan Hart & Marianne Bentzen.

• Systemcenteret Therapy, systemisk tilgang til grupper, gruppen som medlemssystem. fra Yvonne Agazarian SCT.

• Organistisk organisationsteori, gruppen som levende organisme. Sean Gaffney´s gruppeteori.

• William Schutz gruppeteori, gruppeanalyse, og hvilke udviklingspunkter der kan være i gruppelivet.

• Bodynamics organisations- & funktionsanalysemodel F.8

40