grobund06 2013MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Landmand fik vendt bøtten 10

Ny malkemetode 8

Politisk velvilje 6

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 06 · 2013

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Randi Skov Hoffmann

NÆSTE GROBUND: 22. november

OPLAG: 13.000 stk.LAYOUT: Grafisk Produktion ApSTRYK: Arco Grafisk A/S

grobund �

Politisk vilje til vækst 6Sydvestjyske kommuner bakker landbrug op

Ny malkemetode mere skånsom 8Mexicansk malkemetode breder sig

Landmand fik vendt bøtten 10På vej mod den bedste tredjedel

Afgræsning af vintersået rug 21 Lykkes for nogen – men ikke alle

jlbr.dk

Vi landmænd ved det godt selv. Vi har øget vores produktion de seneste 20 år, samtidig med at vi har mindsket miljøbelastningen. Vi er med god grund stolte af det, for det er en betyde-lig bedrift til stor fordel for samfundsøkonomien, be-skæftigelsen og eksporten.Problemet er, at indsatsen ikke anerkendes af det, vi kan kalde miljømafiaen. Embedsmænd i miljømi-nisteriet, visse politikere og ildsjælene i Naturfred-ningsforeningen og andre grønne organisationer. Folk som har stor indflydelse og en magt, der ofte har været skræmmende.Men nu lader det omsider til, at der er kommet en spræk-ke i miljømafiaens mur af uvilje og mistro. Ifølge den mangeårige forsker på Dan-marks Miljøundersøgelser og nu på Dansk Hydraulisk Institut, Flemming Møh-

Fremtidens sofodring 22Store forventninger til fasefodring

Foto: Jens Tønnesen

grobund �grobund �FORMANDEN

lenberg, breder der sig nu en erkendelse af, at man tager fejl, hvis man påstår, at kvælstofudledningen fra landbruget er et gene-relt problem. Flemming Møhlenbergs forskning viser, at i store dele af landet er landbruget li-gefrem kommet FORAN vandplanerne. Hans klare anbefaling er derfor, at man i det meste af landet roligt kan lukke op for en øget produktion via tildeling af mere kvælstof til landbru-get. Vi ER i mål!Til gengæld må man så koncentrere indsatsen for at forbedre forholdene, der hvor det stadig halter – det er typisk i Limfjorden og i visse andre indre danske fjorde. Flemming Møhlenberg var for nylig indkaldt til et Landsformandsmøde i Land-brug & Fødevarer, hvor han gennemgik sit materiale for

os. Her viste han, hvor me-ningsløse de fortsatte krav om mere kvælstofreduktion fra landbruget er.

Tænk, hvis man kortlagde, hvor der sker trafikdrab i Danmark, og man bagefter valgte at bruge en masse penge på trafiksikring af de strækninger, hvor der stort set aldrig sker en ulykke. Det ville være grotesk, men det er ikke desto mindre det, der sker på kvælstofområ-det.Forhåbentlig har Flem-ming Møhlenberg ret i, at de faglige kendsgerninger gør indtryk på rette sted, og at en holdningsændring er ved at vinde indpas i ministeri-erne.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, skubber helt sikkert også i den rigtige

retning med sit budskab om, at han giver landbruget førsteprioritet i forhold til at få skabt vækst.

Han har set, at der ikke kommer arbejdspladser på slagterierne og den øvrige fødevareindustri, hvis ikke råvaregrundlaget – altså vo-res produktion – er i orden. Vækst i landbruget vil få flere væk fra arbejdsløsheds-køen.Vores erhverv er altså endelig inde i en posi-tiv udvikling. Se også, hvordan vi nu igen sætter eksportrekord med 160 mia. kr. hentet hjem af fødevaresektoren.Jeg ved godt, at mange af jer, når I læser dette, vil

sige: ”Det er meget godt alt sammen, men hvornår kan jeg se det på MIN bund-linje!?”Der er ikke noget at sige til, at I er utålmodige. Jeg kan kun sige, at vi i Landbrug & Fødevarer mener, at vi har nået et vendepunkt, selvom det er en supertanker, der skal vendes.Årets majshøst giver også anledning til godt humør. Med tegn til rekordudbytte og et kanon høstvejr, så kan det vist vejre meget sort-syn væk, i hvert fald for en stund.

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Noget at se frem til

”I det meste af landet kan man roligt øget produktion via

tildeling af mere kvælstof.”

POLITISK ARBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Krav om ekstra efterafgrøderVejle Kommune har under-vurderet de økonomiske konsekvenser af kommu-nens forslag til en indsats-plan for drikkevandet i Give-området. Kommunen mener, at et krav om ekstra efterafgrøder vil medføre en merudgift for landbruget på 400 kr. pr. hektar. Jysk Landbrug har beregnet konsekvensen til at være helt op mod 1.400 kr. pr. hektar for mink-, svine- og fjerkræproduktioner.I de beregninger, kom-munens forvaltning har foretaget, er der kun taget højde for ekstraudgiften til etablering af efterafgrøder-ne. Men landmanden mister indtægter, fordi et pålæg om efterafgrøder skubber den økonomisk attraktive vinter-sæd ud af markplanen.

Da der desuden i Give- området er store skovom-råder og ekstensivt drevne arealer, mener Jysk Land-brug i øvrigt, at udvasknin-gen af kvælstof fra området er meget lille. Beregninger viser, at det vand, der forla-der rodzonen, i gennemsnit blot indeholder 38-40 mg nitrat pr. liter, og det er yderligere reduceret, inden det når grundvandet. Det skal ses i relation til EU’s drikkevandsdirektiv, som til-lader 50 mg/liter i udpumpet vand.Efter at Vejle Kommune havde modtaget indsigel-serne fra Jysk Landbrug, blev den politiske beslutning udskudt, og der blev afholdt møde med landbrugets or-ganisationer om sagen. En afgørelse ventes i oktober måned.Hedensted og Aarhus kom-muner har besluttet ikke at stille krav om ekstra efteraf-

grøder – på grundlag af samme argumentation, som landbrugsorganisationerne i Vejle nu har brugt.I Billund Kommune har man afholdt det første inte-ressentmøde om kommende indsatsplaner for drikke-vandsbeskyttelse. Også her har Jysk Landbrug argu-menteret for, at der skal laves gennemsnitsberegnin-ger forud for krav om ekstra efterafgrøder.

Skriv hørings-svar!På medlemsmøder i Billund og Esbjerg bliver der i okto-ber/november mulighed for at blive grundigt informeret om, hvad man som lodsejer bør gøre, hvis der er anled-ning til at gøre indsigelse mod den klassificering, vandløbene på ejendommen har fået.

Landboorganisationerne udarbejder en skabelon, som lodsejer sammen med sin miljøkonsulent kan udfylde. En styregruppe, der er ned-sat af landboorganisationer-ne, udarbejder det generelle høringssvar vedrørende vand- og naturplanerne, men organisationerne til-lægger det stor betydning, at der også indgives indivi-duelle høringssvar på vand-løbsniveau.

Naturpark VesterhavetVarde Kommune har nu fastlagt afgrænsningen af Naturpark Vesterhavet. Sydvestjysk Landboforening har med tilfredshed noteret sig, at kommunen i høj grad har lyttet til de lodsejere, der ikke ønskede at indgå i naturparken.

grobund �

Hvis du vil vide mereRing og få en snak eller læs mere på vores hjemmeside www.vandfax.dk

Vi tilbyder

Hos Vandfax har vi forstand på vand, og til landbruget tilbyder vi:

✓ Drikkevandsboring, når du vil spare penge på at være selvforsynende med vand

✓ Markvanding, når du vil have et større udbytte af dine afgrøder

✓ Service på boringer og pumpeanlæg, når du vil være sikker på, at det virker når

du skal bruge det

✓ Sløjfning af brønde og boringer, når du vil have lukket en gammel brønd eller

boring

Totalløsning

Med vores mangeårige erfaring kender vi specialister inden for f.eks. vandrensning

og VVS. Vi kan hjælpe dig med en totalløsning, men vi samarbejder også gerne med

din lokale fagmand.

Vandfax A/S | Refshøjvej 79 | 7250 Hejnsvig | 40 55 35 24 | mail@vandfax.dk

grobund �

Den første helt konkrete udløber af et nyt forplig-tende samarbejde mellem de sydvestjyske kommuner og landbruget bliver et top-møde mellem borgmestrene og forvaltningscheferne i kommunerne. Mødets for-mål er at reducere venteti-den på miljøgodkendelser yderligere.Initiativet kom fra borg-mester Johnny Søtrup, Esbjerg, og det blev positivt modtaget af de øvrige borg-mestre på en konference hos Jysk Landbrugsrådgiv-ning i Esbjerg.Den seneste opgørelse viser, at ventetiden på en miljøgodkendelse i de Sydvestjyske kommuner i 2012 i gennemsnit var et år eller lidt derunder. Den har

tidligere været højere, men nu skal den altså presses yderligere ned for at sikre, at lang sagsbehandlingstid ikke er en stopklods for vækst og jobskabelse i den lokale fødevaresektor.- Vi må lære af de bedste, sagde Søtrup. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken på ny hver gang. Hvis vi arbejder sammen, kan vi måske blive de al-lerbedste i landet.

MErE MælK og MErE KødDen direkte inspiration til Søtrups forslag kom fra Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer. Som oplægsholder på kon-ferencen skar han ud i pap, at der ikke kommer flere slagteriarbejdere i arbejde eller flere ansatte på me-jerierne, hvis landbruget ikke får mulighed for at udvikle sig og producere mere mælk og kød. Råvare-

grundlaget er altafgørende for jobskabelsen i hele landbrugets følgeindustri og dens servicesektor. Så han havde ros til borgme-sterinitiativet:- Hvis I sætter det i værk, så bliver I et forbillede for andre, slog han fast.Landbrugskonferencens 80 deltagere var byråds-medlemmer og topembeds-mænd fra Vejen, Varde, Esbjerg, Tønder og Fanø kommuner og bestyrelses-medlemmer og centrale medarbejdere fra de lokale landboforeninger og råd-givningstjenester.

UdviKlingSpoTEnTialEKommunerne koordinerer deres arbejde med er-hvervsudvikling i Sydvest-jysk Udviklingsforum, som på skift sætter fokus på erhverv med et stort udviklingspotentiale. Det har ført til initiativer på

off shore-området, inden for plastindustrien og i tu-rismeerhvervet, men nu er det altså landbruget, man politisk anerkender som et erhverv, der kan skaffe eftertragtede nye arbejds-pladser og øget eksport.Derfor var konferencens formål at udpege områder, hvor kommuner og land-brugserhverv i fællesskab kan forbedre rammerne for udvikling, innovation og en positiv branding af landbruget.Søren Gade var første oplægsholder, og han roste kommunerne for at have sat landbruget på dagsor-denen.I en tid, hvor der er ønske om at lade mere landbrugs-jord overgå til natur og andre formål, er det helt nødvendigt, at produktio-nen kan øges på de robuste jorder. Ellers kan man ikke fastholde de 183.000 beskæftigede i fødevare-sektoren, og eksporten vil blive ramt. Nu står fødeva-reklyngen for 24% af den samlede danske eksport og størstedelen af handels-overskuddet på betalings-balancen, understregede han.Kommunerne kan være med til at skabe mere vækst i landbruget. Søren Gade rådede blandt andet kommunerne til ikke at tage landbrugsjord ud til andre formål i kommune-planerne. Men det absolut vigtigste udpegede han

Politisk vilje til at lade landbruget væksteSom det første skal der ses på, hvordan sagsbehandlingstiden på udvidelsessager kommer længere ned.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

I gruppearbejder blev der udpeget områder, som kommunerne kan påvirke – hvis de vil. Nu skal der arbej-des videre med ideerne i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner og landbrug.

MEDVIND

grobund �

som kommunernes rolle i implementeringen af vand-planerne:- Hvis vi ikke fortsat kan rense vores grøfter op, så får vi en vandstands-stigning, der vil få vores afgrøder til at stå og rådne på markerne. Er drænrøre-ne først sandet til, så giver det uoprettelige skader, advarede han.Landbrug & Fødevarer er alvorligt bange for, at kom-munerne fejlklassificerer mange vandløb som natur-lige vandløb.- Sker det, så rammer det ikke kun råvaregrundla-get, så taber bankerne også værdier, fordi jorden bliver mindre værd, sagde han.

1.�00 nyE jobI lande som England og Tyskland kan en landmand få en udvidelsessag be-handlet på seks måneder.- Til sammenligning var der i Danmark i 2012 i gennemsnit seks måneders forsinkelse. Det svarer til, at vi gik glip af 1.300 nye job og en eksportindtægt på 620 mio. kr., fortalte Søren Gade politikerne.

Ganske vist er en del af landbruget i krise, sagde han, men vi skal huske at fortælle, at der bestemt er landmænd, der tjener penge.- Alle er ramt af de falden-de jordpriser, og nogle er meget trængte og har brug for lettelser, men der er en stor spredning på indtje-ningen i erhvervet.

ForSKEl i EUDanmark er nogle steder gået for langt i forhold til andre lande i EU. Derfor er rammevilkårene ikke ens. I sit arbejde som forsker på Københavns Universitets institut for fødevare- og resurseøkonomi har Hen-rik Zobbe undersøgt, hvad det økonomisk ville betyde,

hvis de hollandske veteri-nære regler skulle gælde for danske mælkeproducen-ter. Resultatet ville være en besparelse for den danske landmand på 100.000 kr. om året, fortalte han i sit indlæg på konferencen.- Det er meget for en trængt dansk mælkepro-ducent. Og også tanke-vækkende, for de gør det jo ikke dårligt i Holland, mente Zobbe.Ifølge forskeren er der ikke noget kvik-fiks for problemerne i dansk land-brug. Erhvervet er tynget af gæld, som ganske vist har bragt erhvervet op på et højt teknologisk stade, men mange foretog tomme investeringer, som de ikke tjente på. I dag står halv-

delen af landets køer på bedrifter med så høj en gældsætning, at mange af dem er teknisk insolvente, og kun den lave rente hol-der hånden under dem.

UdnyT FordElEHenrik Zobbe er alligevel overbevist om, at landbru-get vil klare sig. De danske produkters høje kvalitet og generel medvind til økolo-giske varer, fx i Kina, åb-ner for et højværdimarked, som erhvervet skal forstå at udnytte. På samme måde skal miljøteknologien bære landbruget fremad. - Hvis I ikke kan udnytte de oplagte fordele, I har, så er I for dårlige, lød det udfordrende fra forskeren.

Fremtiden er ikke så sort, som den har væ-ret, og det bliver ikke umoderne at produ-cere fødevarer i en

verden, hvor der jorden over hver dag rykker

500.000 mennesker op i middelklassen.

KNOLDEFLODVEJ 99 . 6800 VARDE . TLF. 75 26 71 66 . FAX 75 26 73 42

Næsbjerg Foderstofforening

alleVi er til for landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

Varde - Tlf. 75 26 71 66 • Nordenskov - Tlf. 75 29 84 11 • www.naesbjergfoder.dk

grobund �

Christien Bas, der er selv-stændig bygningsrådgiver inden for kvægstalde, har introduceret en særlig ef-fektiv og hurtig malkeme-tode for en gruppe midtjy-ske kvæggårde.Malkemetoden er udviklet af mexicanske malkere og er kendt og brugt i flere år i USA, hvor især de mange mexicanske og sydameri-kanske malkere benytter

den. Metoden reducerer ikke alene tidsforbruget ved malkning, den redu-cerer også den fysiske belastning. Mange malkere kan snakke med om en kraftig og skæv belastning af den ene skulder. Men fidusen ved den mexicanske metode er, at malkesættet sættes på i ét greb, i stedet for at pattekopperne sættes på én ad gangen.- Du opnår en mere jævn belastning, fordi du holder malkesættet i begge hæn-der. På den måde bliver vægten centralt fordelt

i kroppen, og malkeren står lige. Med den traditio-nelle metode står malkeren skævt og får en usund drejning i kroppen, og det slider, forklarer Christien Bas.Christien understreger, at det tager lidt tid at lære den nye malkemetode, fordi der lukkes mere falsk luft ind i systemet, end vi plejer at gøre i Danmark. Men det er kun indtil den nye måde er blevet rutine.

MalKETid halvErESMed et særligt tryk med tommeltotterne ”knækker”

malkeren de to forreste slanger på malkesættet og sikrer dermed en perfekt timing af vakuumtrykket, når pattekopperne to og to

KUrSUS

Til november gennemfører Christien Bas igen et kursus i den nye malkeme-tode. Juan Quezada eller en af hans kolleger fra storfarmen i Wisconsin i USA underviser.

Kursus foregår på bedriften, og er man interesseret, så kontakter man Christien Bas, tlf. 30 32 30 28 eller chb@danace.dk.

ARBEJDSMILJØ

Ny malkemetode er mere skånsom for malkerneEn mexicansk malkeekspert kom forbi, og nu er malkningen meget mindre fysisk belastende – og samtidig hurtigere udført.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Malkesættet sættes på i ét greb med begge hænder. I stedet for at pattekopperne sættes på én ad gangen, sker det nu ved at to og to

suger sig fast.

grobund �

suger fast om patterne. I to omgange her i sommer har Christien Bas lokalt gennemført kurser i den nye malkemetode. Som underviser har hun hentet mexicaneren Juan Quezada til Danmark. Han er selv startet som ung malker, men i dag er han direk-tør på en farm med over 20.000 køer i USA.Deltagerne på kurset har oplevet ham som en fanta-stisk pædagog. Juan introducerer den nye metode under en morgen-

malkning, hvor han mal-ker med og går og hjælper hver enkelt malker til rette. De næste dage bliver der så malket med nedsat tempo, og typisk har ejeren lovet malkerne en ekstra skilling for den ekstra tid, der skal bruges for at lære den nye teknik. Et par dage senere er Juan tilbage i malkestal-den og finjusterer, og i lø-bet af de følgende par uger bliver påsætningen grad-vist reduceret fra fem til to sekunder, efterhånden som malkerne er klar til det.

Indenfor 1-1½ time har de fleste lært den nye teknik, og når tempoet er på plads, bliver gulvhøjden justeret, for det er vigtigt, at mal-keren hverken står for lavt eller for højt.Resultatet af den nye mal-kerutine bliver på længere sigt færre sygedage og færre skavanker, og me-toden vil samtidig kunne halvere påsætningstiden i de fleste stalde.

ro i STaldEnPå Juan Quezadas kurser lærer deltagerne ikke kun den nye malkemetode – de får også vist, hvordan de skal omgås dyrene.- Når køer skal sorteres el-ler på anden måde hånd-teres, så synes de fleste, at det er svært helt at undgå at bruge en form for lyd, klap eller lignende. Men så skal man opleve Juan. Han kan gå med hænderne i

lommen og drive køer. Hos ham i USA er det fyrings-grund, hvis man så meget som råber ad køerne. Der-for er der helt ro i stalden, og det er fantastisk dejligt at opleve, fortæller Chri-stien Bas.

Krav Til MalKESTaldDen nye metode har den begrænsning, at den kun kan anvendes, hvor køerne malkes bagfra.- Det virker ikke i en 30 graders sildebensstald, hvor man malker køerne fra siden. Malkestalden skal enten være en udven-dig karrusel eller en side-by-side, slår Christien fast. En 60 graders sildebens-stald, hvor der malkes mel-lem bagbenene, kan også bruges. Vi har afprøvet me-toden i en new zealandsk inspireret swing-over stald, og det fungerede rigtigt fint, tilføjer hun.

Juan Quezada er dygtig til at lære malkerne i Danmark den nye metode.

grobund 10

Efter at have stresset rundt i et par år, hvor Mikael Nørby-Lassen blot kunne se resultaterne i kvægbe-sætningen blive ringere og ringere, var overvejelser om at afhænde landbruget oppe at vende. Men i stedet for at lukke bedriften, gik han i gang med en proces, hvor nedturen stoppede, da han fik lavet en personlig-hedsprofil.- Vi havde på det tidspunkt virkelig brug for at få vendt udviklingen, men

det kom som en stor overraskelse for mig, at det rent faktisk var oppe i hovedet på mig, at der skulle ændres noget, griner Mikael Nørby-Lassen.

haM SElv dEr SKUllE UdviKlESMikael Nørby-Las-sens virksomheds-rådgiver, Benny Lage fra Jysk Land-brugsrådgivning, var på det tidspunkt i fuld gang som tovholder i demo-projektet Koven-ding fra Dansk Kvæg. Og Mikaels situation passede perfekt ind i de rammer.- Vi skulle ikke redde landman-dens verden, det skulle han selv. Derimod skulle vi motivere ham

og øge lysten til at drive virksomhed. Vi skulle syn-liggøre for ham, at der var muligheder i hans bedrift. Mikael skrev under på, at han ville se på alle ”hellige køer” og han commit’ede sig til at spille positivt med på de forandringer, der skulle til. Det kræver også et robust ægteskab at gå i gang med sådan en proces, og derfor var det meget vigtigt, at Mikaels kone, Inge, deltog. - Jeg vidste, at Mikael hav-de lederevnerne. Jeg kunne også mærke, at lysten ikke var helt slukket, selvom den var meget langt væk, fortæller Benny Lage.

øKonoMi KoM bag i KøEn Jysk Landbrugsrådgivning sendte tre rådgivere ud til Mikael, det var Benny Lage som økonomikonsulent, en planteavlsrådgiver og en kvægrådgiver. På møderne optrådte Benny Lage, som ”gamemaster” eller facilita-tor for processen, mens de andre kolleger var eks-perter. På det første møde husker Michael tydeligt, at der ikke blev snakket økonomi. Derimod blev der snakket Disc-profiler, og der blev samtidig lavet en profil på Mikael. Det blev startskuddet på en proces, hvor de i starten mødtes en gang om ugen, hvor Mikael og Inge fik opgaver med hjem hver gang.- Vi lavede kort efter en analyse af økonomien, og den viste, at de lå blandt de 10% ringeste. Men jeg hav-de fra starten en fornem-melse af, at det var Mikael

Landmand fik vendt bøtten TEKST

Claus Quiding

”Nu kan jeg se, hvorfor det må-

ske er gået skævt med tidligere

medarbejdere, eller i hvert fald

hvordan jeg kunne have fået mere ud

af dem, hvis jeg havde kendt deres

personprofil”

KOVENDING

grobund 11

✗Knud MøllerDin repræsentant i Vejle ByrådStem personligt!Nr. tre på Venstres liste.

som leder, der skulle arbej-des med først. Processen foregik med en coachende tilgang, det vil sige, at jeg stillede mange spørgs-mål og ikke kom med for mange svar, så ejerskabet for forandringerne mest lå på Mikaels skuldre. Den coachende tilgang tvang ham til at reflektere over de beslutninger, han havde taget historisk set, forkla-rer Benny Lage. Disc-profilen blev grundla-get for de ændringer, der blev indført.- Vi fik sat ord på, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde i forskellige ledel-sessituationer. Jeg vidste jo, at noget var galt, og så gik jeg selv meget i stalden for at knokle det op igen. Men efter at være blevet be-vidst om min egen person-profil, kunne jeg jo godt se, at jeg skulle ud af stalden, og at min bedrift havde bedre af, at jeg ansatte en dygtig medarbejder. Nu kan jeg se effekten af at have de rigtige medarbej-dere, understreger Mikael Nørby-Lassen og tilføjer, at det har været vigtigt for ham, at der var konsulen-ter at støtte sig op af i den periode, da det var en svær opgave at gå igennem.

KoMpETEnT bESTyrElSE ind på gårdEnDen 43-årige landmand havde dog sine overvejel-

ser, inden han takkede ja til rådgivningen. - Det var jo et lidt floffy produkt, jeg købte. Og når jeg fortæller kolleger om det i dag, så har jeg da også lidt svært ved at sælge det, men jeg har jo oplevet effekten på egen krop, så prisen for rådgivningen har tjent sig selv hjem mange gange. Vi skabte hurtigt nogle resultater i kostalden, som var med til at motivere mig yderligere. Jeg har i den grad fået hel-hedsrådgivning – jeg følte, at der pludselig trådte en kompetent bestyrelse ind ad døren. Jeg overvejer også at lave et gårdråd, siger han. Det var altså en ændret ledelsesstil, der var nøglen til succes på Mikaels kvæg-gård, og det har betydet en anderledes hverdag og andre arbejdsopgaver for medarbejderne. - Vi opdagede, at markman-den havde en profil, der passede bedre til stald-ar-bejde, så det ændrede vi med det samme. Nu kan jeg se, hvorfor det måske er gået skævt med tidligere medarbejdere, eller i hvert fald hvordan jeg kunne have fået mere ud af dem, hvis jeg havde kendt deres personprofil. Jeg er blevet bedre til at følge op på ar-bejdet i stalden, og er helt klart blevet en bedre leder, men der er bestemt områ-

der, hvor jeg kan forbedre mig. Fx ved MUS-samtaler, som jeg nu forstår vigtig-heden af, men stadig er lidt usikker på, fortæller han.

på vEj op blandT bEdSTE �. dElNu to år efter Benny Lage satte processen i gang, har Mikaels bedrift løftet sig fra at være blandt de 10% ringeste til at nærme sig

den bedste tredjedel, og det har selvfølgelig haft stor betydning for bankens syn på bedriften. - Det er lige så stille gået fra hyppige kontakter og møder, og til nu en gang om året, fortæller Benny Lage. Han har pt. flere bedrifter med i lignende projekter – de fleste med samme positive effekt.

FaKTa

FaKTa oM bEdriFTEnl230 køerl200 halBedriften ligger i Farup ved RibelTo ansatte + Mikael selvl Rådgiver: Benny Lage, virksomheds-

rådgiver, Jysk Økonomi & Strategi, tlf. 76 60 21 74.

grobund_annonce_2013_newholland fullline.indd 1 23-09-2013 12:06:39

grobund 1�

På de 10 bedste mælke-produktioner i en lokal undersøgelse kan det både lade sig gøre at passe flere køer pr. mand end på en gennemsnitsejendom og samtidig have et meget højt pasningsniveau. Penge tje-ner de også. Ejendommene har en indtjening pr. ko, der er helt i top.Det kan man læse ud af en analyse, som Jysk Kvæg

har igangsat for at belyse kapacitetsomkostningerne i mælkeproduktionen. Analysen er foretaget på stærke og svage bedrifter på baggrund af regnskabs-tal fra 2011 og besøg på de konkrete ejendomme.Resultatet fortæller tyde-ligt, at succes hænger nøje sammen med en ekstremt god logistik internt på bedriften og omhyggelig arbejdsplanlægning. Det, der kårer de 10 ejendomme som de bedste, er den kendsgerning, at de bruger mindst af deres indtjening til kapacitetsomkostninger.

indTjEning på priMær driFT halvErETDen alvorlige baggrund for analysen er den kendsger-

ning, at beregninger viser, at både kontante kapaci-tetsomkostninger og af-skrivninger er steget godt 40% i løbet af 10 år, med det resultat at erhvervet nu har ca. 25% af indtjeningen som resultat af primær drift. Det skal ses i lyset af, at vi for 10 år siden havde hele 43% af den opnåede indtjening som resultat af primær drift.

rEgnSKabSanalySEnDriftsregnskaberne fra 2011 er analyseret og grupperet i tre grupper efter niveauet af kontante kapacitetsomkostninger. I tabel 1 er gennemsnits-gruppen samt bedste tred-jedel beskrevet.

Af resultaterne fremgår, at kapacitetsomkostningerne udgør en stor del af dæk-ningsbidraget, og at spred-ningen i omkostninger pr. ko er enorm. I gennemsnit udgør kontante kapacitets-omkostninger ca. 60% af dækningsbidraget!

bEdSTE 10 bESæTningErI søgningen efter besæt-ninger med lave kapaci-tetsomkostninger, er der fundet de 10 besætninger, som anvender mindst af indtjeningen på at afholde kapacitetsomkostninger.Disse besætninger er ken-detegnet ved:

3 Højt DB pr. ko3 Middel, eller lavere

kapacitetsomk./ko3 70-80 køer/årsværk

Lokal analyse af stærke og svage bedrifter Er det muligt at have et højt dækningsbidrag uden høje kapacitetsomkostninger?

KAPACITETSOMKOSTNINGER

TEKST

Morten S. ThomsenFaglig koordinatorTlf. 76 60 21 51

Baggrund:Gennem de seneste 10 år er mælkeproduktionen i Danmark gennemgået en dramatisk udvikling mod større bedrifter og større anvendelse af tekniske hjælpemidler i produktionen. Besætningstørrelsen er fordoblet i perioden, fuldfodervogne er blevet et must, og der er installeret robotter, malkestalde, ventilatorer m.m.

Denne udvikling afføder større omkostninger til drift og af-skrivninger på de nye produktionssystemer. Når erhvervet i samme periode oplever et realprisfald på mælk og kød, forringes indtjeningen, samtidig med at omkostnin-gerne ved produktionen er øget.

Tabel 1 Tabel 2 Gennemsnitsgruppen Bedste tredjedel

Energi 787 755

Energi (spredning) 144 til 2.113 402 til 1.342

Vedligehold 1.462 1.253

Vedligehold (spredning) 234 til 4.107 408 til 2.424

Løn 4.571 3.459

Løn (spredning) 1.281 til 19.806 1.200 til 5.110

Diverse 791 598

Diverse (spredning) 198 til 4.494 290 til 1.202

Gennemsnitsgruppen Bedste tredjedel

Gennemsnit af kontante 7.919 kr. pr. årsko 6.323 kr. pr. årskokapacitetsomkostninger

Spredning af kontante 4.000 til 16.500 kr. 4.000 til 8.100 kr.kapacitetsomkostninger pr. årsko pr. årsko

% kontante kapacitets- 30 - 244% 30 - 59%omkostninger af DB

Dækningsbidrag 6.000 til 18.000 kr. 9.000 til 18.000 kr. (spredning) pr. årsko pr. årsko

grobund 1�

3 45% af DB anvendes til kapacitetsomkost-ninger

3 Positivt er det således at man kan frembrin-ge en høj ydelse og et højt DB, med omkost-ninger/ko, som ligger middel eller under middel for erhvervet!

Der er repræsenteret nye og gamle stalde, malke-stalde og robotter samt mere end én korace, så mulighederne for en stærk indtjeningsevne findes således i vores eksisterende produktionssystemer.

MErE EFFEKTiv MEd FlErE KøEr?De enkelte omkostnings-poster udviser stor varia-tion mellem besætninger. Generelt er det, at jo flere ”hjul”, der snurrer, jo flere omkostninger til energi, vedligehold mm. Største

omkostningsposter er ved-ligehold, arbejde og diver-se. Disse udvalgte poster er ofte et resultat af en række valg eller investeringer, som er foretaget over tid. Opgaven er således at vur-dere, om vi gennem øget produktion/flere køer med eksisterende omkostnings-niveau kan gøre bedriften kapacitetseffektiv!Alternativt må man på sigt tilpasse omkostningsni-veauet til indtjeningen.

Tag vEd lærE!Det aktuelle omkostnings-niveau i erhvervet er for højt i gennemsnit, fordi de resterende 40% af ind-tjeningen ikke dækker afskrivning, forrentning og en anstændig ejerafløn-ning.Vi kan lære af de 10 bedste ejendomme i denne under-søgelse, at der skal skabes

et forholdsvist højt DB, og at kapacitetsomkostnin-ger er konsekvensen af et valg, man tager ved køb af teknik.Samtidig ser vi, at arbejds-produktivitet er meget væsentlig, idet arbejdsom-kostningerne udgør en stor del af de samlede kapaci-tetsomkostninger.

EFFEKTivT MalKEarbEjdEForskellen i omkostnin-gerne til malkning er ret voldsom – og det handler alt sammen om arbejdspro-duktivitet. Malkearbejdet inkl. rengøring og sam-mendrivning af køer udgør 15-20 timer/årsko, med en variation fra 8-24 timer/ko. Her betyder det mere, hvor mange personer, der er involveret i malkearbejdet, end hvor stor malkestalds-kapaciteten er.Samlet kan vi konkludere

at redskaber som arbejds-planlægning, LEAN, logistikplanlægning mm. fremmer produktivitet og kvalitet i arbejdet og fortje-ner en større udbredelse.

Vi har i mange år anbefa-let en snitlængde i majs på 9 til 10 mm, og det gør vi fortsat. Denne snitlængde sikrer en god sammenkøring i stakken og et minimalt spild ved udtagning. Ny fokus på den opti-male teknik, når der laves fuldfoderrationer, peger klart på, at blandingen bliver mere ensartet, når majsen snittes kort. Er majsen snittet på over 15 mm, begynder køerne

at bruge tid på at sor-tere i fuldfoderet, og det betyder, at rationen ikke er den samme hen over døgnet. Vi ved fra vores erfarin-ger med kompaktfuldfo-der, at koen betaler for en ensartet fuldfoderration over hele døgnet. Bliver majs snittet med et langt snit vil koen sor-tere i foderet, og det slår hårdt igennem på mæl-keproduktion og produk-tionsøkonomi, især i be-sætninger med reduceret foderbord. Majsensilering med et langt snit kan kun anbefales, hvis der ensile-res med en tørstofprocent på under 28%. Her er det lange snit godt til at holde på vandet, så saftafløb reduceres.

Snitlængde i majs

TEKST Peter HegelundChef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50

SOLCELLER

Fås også til

FaKTa

Fra ��% til �0%

Som eksempel har en af vore kunder været gennem et forløb, hvor det lykkedes at få kapacitetsomkostningerne, der udgjorde 93% af dæk-ningsbidraget, reduceret til acceptable 60%. Eksemplet viser, at meget kan gøres!I øvrigt er det værd at notere sig, at man udmærket kan have et højt dækningsbidrag, selvom man har lave/middel-høje kapacitetsomkostninger.

grobund 1�

Kik godt på tallene i oversigten her på siden. Regnskabstallene er fra et velfungerende landbrug i 2012, hvor bruttoudbytte/dækningsbidrag faktisk ligger godt. Men der er et potentiale op til den bedste

tredjedel i sammenlig-ningsgruppen på 1.000 kr. pr. ha! Nu har ejeren bestemt, at han vil have forandring og fremdrift. Det kræver op-mærksomhed, overblik og konsekvente handlinger, men resultatet vil være en bedre samlet økonomi.Gennem sammenligningen med den bedste tredjedel bliver det tydeligt, hvor der er noget at hente.

UdbyTTET SKal hævESDet primære fokusområde for at hæve dækningsbidra-

get vil være at hæve udbyt-tet for afgrøderne, men der vil også være mange sekundære områder. Blot 5 hkg mere pr. ha vil kunne løfte dette landbrug op i den bedste gruppe.Landmanden opnår meget flotte afregningspriser, så her betyder flere hkg pr. ha hurtigt flere kroner på bundlinjen. Dvs. stillingta-gen til handelsafregning og prioriteringer i forbin-delse hermed fungerer godt.Denne landmand har gode udbytter i vinterrug, mens vinterhvede, vinterbyg og havre skal have større fokus og eventuelt æn-dres. Stykomkostningerne ligger relativt lavt. Lave stykomkostninger kan også påvirke udbyttet negativt, så dette område behandles mere individuelt.Der er ca. 600 kr. mere pr. ha i maskinomkostninger end sammenligningsgrup-pen. Disse ”ekstra” omkost-ninger er brugt i forbindelse med overskydende mængder af husdyrgødning.

MErE lønSoMhEdDer er mange fokusområ-der, der kan flytte bedrif-terne op i et mere lønsomt niveau.

Alene jordbehandling/etab-lering kan nemt betyde op mod 5 hkg/ha. Vanding kunne i det forløbne år let flytte 10-20 hkg/ha, hvis muligt.Sædskifte og afgrødevalg betyder op mod 25% af dækningsbidraget eller mere.Indsatsområder omkring gødskning og planteværn vil også kunne påvirke resultatet i opadgående retning, da der måske bliver ”sparet” rigeligt på stykomkostningerne. Der er med andre ord ”hånd-tag” nok at rive i omkring planteavlen for at præge udbyttet og det samlede resultat.

Der er håndtag nok at rive iMed ”Markbrug mod nye mål” og som deltager i ”Grovfoderskolen” får du styr på, hvad du skal have fokus på, og hvad dine mål skal være.

TEKST

Jesper KjeldeProduktionsrådgiver MarkTlf. 76 60 21 69

FaKTa

Markbrug mod nye mål, herunder ”Grovfoderskolen”, har til formål at styrke fagligheden og produktionsøko-nomien i bedriftens planteavl. Projektet er et rådgivningsforløb, der praktiseres via et øget samarbejde mellem rådgiver og landmand omkring klare og målbare resultater i marken. Markerne, afgrøderne, maskinerne og prioriteringer/beslutningstagning/føl-somhed i planteavlen får en kraftig sparring for at opnå større fokus, forandring og fremdrift. Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du vil vide mere.

Oversigt over resultater for markdriften 2012 i forhold til bedste tredjedel (102 bedrifter). Normalt analyseres ud fra tre tidligere år. I dette tilfælde er der sammenhæng i fokusområdet mellem årene.

2012 Bedste 33 pct.*

Bruttoudbytte 10.816 11.459

Stykomkostninger -1.880 -2.132

Dækningsbidrag 8.935 9.328

Maskinomkostninger -3.326 -2.713

Resultat 5.610 6.615

Udbytter Pris/hkg Hkg/ha Hkg/ha*

Vinterhvede 223 65 71

Vinterbyg 172 54 61

Vinterrug 175 67 64

Vårbyg 181 53 57

Havre 176 46 61

(*) sammenligning med svin/fjerkræ/pelsdyr med vanding over 150 ha.

FIND POTENTIALET

grobund 1�

140 friske landmænd havde igen i år valgt at deltage i årets Jysk Majsdag, som blev afholdt hos Freddy Lauridsen, Lindegårdsvej 6 i Varde i september.I den meget flotte mark ligger et af Landsforsøgene med over 100 majssorter. Martin Mikkelsen, VFL

tog deltagerne med rundt i forsøget og fremhævede de mest interessante sorter, både kendte men også nogle nye. Dyrkning og fodringen med majsen blev også vendt i samarbejde med de to lokale konsulen-ter Morten S. Thomsen og Erik H. Bjergmark.

Martin Mikkelsen slog kraftigt på registrering af udbytterne af majsen på markniveau, som nogle maskinstationer kan. En enkelt byge under ar-rangementet ødelagde ikke det gode humør, især ikke da vejrudsigten lovede godt vejr de kommende dage.

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 21 59

Majsforsøg med over 100 sorter

Vigtige datoer�0. oKTobErPligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha.

��. oKTobErFrist for at søge de minimis-støtte til randzoner for perio-den 1. september 2012 til 31. december 2013

�1. oKTobErFrist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer som ligger i fuglebeskyttelsesom-råder.

Frist for at udbringe ensila-gesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

1. novEMbEr Det er tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord, husk der må ikke være fare for forurening.

Efter denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på lerjordsarealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder. Fast gødning skal nedbringes inden seks timer.

Efter denne dato må foder-græs på JB 7-9 nedpløjes, men ikke omlægges i pe-rioden fra den 1. juni til 31. oktober.

Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på JB 5-11, på alle jordtyper efter kartof-feldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder. Følgende er undtaget fra forbuddet: Area-ler, hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter.

Udyrkede landbrugsarealer på ler og humusjord (JB 5-11) må jordbearbejdes, nedsprøjtes og tilsås med en vårsået afgrøde. På sandjord (JB 1-4) må udyrkede marker jordbearbejdes og tilsås fra den 1. februar forud for en vårsået afgrøde. Forud for en efterårssået afgrøde er jordbearbejdning tilladt fra den 15. juli.

Amagrano er en ny højtydende type majs med

korte opretstå-ende blade. Der

satses meget på sorten i fremtiden.

MAJSDAG

Fra i år kan der ikke overdrages eller ændres på eksisterende overdragel-sesaftaler på betalingsret-tigheder, uden at begge parter har NemID. Kravet er ufravigeligt, og vi ved af erfaring, at det kan være en langstrakt proces at få især ældre medborgere “udstyret” med NemID. Overdragelser af betalings- rettigheder har hidtil kunnet laves på papir med underskrift af såvel over-drager som erhverver.Pr. 31. august 2013 eksi-sterer den mulighed ikke mere, så fremover skal alle overdragelser laves elektro-nisk i tast selv-service.

vil Ud havE hjælp?Det betyder helt konkret, at hvis du har behov for at få lavet rettighedsoverdragel-ser forud for ansøgnings-runden 2014, og ønsker vores hjælp til opgaven, er det nødvendigt, at overdra-geren tildeler elektronisk fuldmagt til Jysk Land-brugsrådgivning i tast selv-service. For at tildele en elektronisk fuldmagt er det nødvendigt med en NemID. Fuldmagten fra overdrage-ren er nødvendig både vednye overdragelser og

ændringer af nuværende overdragelser (afkortnin-ger og forlængelser af overdragelser).

aFTal Tid nUSom alle ved, er foråret altid en meget travl tid på planteavlskontoret, og derfor vil vi meget kraftigt opfordre jer til allerede nu at vurdere, om I har behov for at få tildelt rettigheder eller få ændret eksisterende overdragelser forud for ha-ansøgningen 2014, og i givet fald snarest rette henvendelse til jeres plan-teavlskonsulent for at få

lavet aftale om disse over-dragelser/ændringer. Det vil give os mulighed for at tage kontakt til overdra-geren og få fuldmagten på plads i god tid. Er du overdrager af ret-tigheder og ved, at du står overfor at skulle forny/æn-dre dine overdragelser, er det vigtigt, at du får givet en fuldmagt til det råd-givningsselskab, som du ønsker skal forestå over-dragelsen for dig.Vi ved fra de to foregående år, at det kan være meget svært at få fuldmagter i hus. Det vil helt sikkert gentage sig i år og meget sandsynligt er det, at vi i år vil møde endnu flere

forhenværende landmænd, som måske ikke mere har kørekort, ikke er mobile, måske er på plejehjem eller lignende, men som – for at der kan ske forlængelser/ændringer af rettigheds-overdragelser – nødvendig-vis må have fat i en NemID og dernæst få tildelt den elektroniske fuldmagt. Det siger sig selv, at det vil være en opgave, som tager temmelig lang tid, og der-for er det så vigtigt, at der allerede nu kommer fokus på rettighedsoverdragel-serne.

UdFordringErDe udfordringer, vi de fore-gående år er blevet mødt af, var bl.a. følgende:

lFor ejere af personligt ejede virksomheder:

– ingen computer – ingen personlig NemID – hverken pas eller køre-

kort – ejeren ikke mobil og

måske svagelig

lFor ejere af virksomhe-der med flere ejere:

– ingen computer – ingen NemID medarbej-

dersignatur (tidligere digital medarbejdersig-natur).

For ejere af personligt ejede virksomheder gæl-der følgende:lHvis man er i besiddelse

af et gyldigt kørekort el-ler pas, kan bestilling af personlig NemID klares på computeren. Det gøres på siden nemid.nu. Vi kan naturligvis være behjælpelige. Leveringstid på NemID er en uges tid.

Man kan også gå på Borgerservice medbrin-gende kørekort eller pas. I disse tilfælde vil man få udleveret sin NemID med det samme.

lHvis man derimod ikke er i besiddelse af et gyl- digt kørekort eller pas, kan man kun få en NemID ved at henvende sig personligt på Borger-service. Det kan des-værre for enkelte være et problem rent fysisk at komme hen på Bor-gerservice, og kravet om personligt fremmøde er ufravigeligt.

Hvis man ikke har køre-kort eller pas, skal man på

Helt slut med papirløsningerEr NemID et fremmedord for din overdrager – og sidder han måske på plejehjem?

TEKST Lis V. KristensenPlanteavlssekretærTlf. 76 60 23 98

grobund 1�OVERDRAGELSE AF BETALINGSRETTIGHEDER

”Hvis du har en fornemmelse af, at NemID er et fremmedord for din overdrager, skal du allerede nu

kontakte din planteavlskonsulent”

FaKTa

Overdragelser af rettigheder og ændringer af overdragelsesaftaler kræver fremover altid elektronisk fuldmagt fra overdrager, hvis plante-avlskonsulenten skal klare opgaven med overdragelserne.For at give fuldmagten kræves person-lig NemID eller NemID medarbejder-signatur.

grobund 1�

Borgerservice medbringe minimum to dokumenter, som tydeliggør ens iden-titet. Det kan eksempelvis være sygesikringskort, dåbsattest eller udbeta-lingsbilag fra det offentlige (maks. tre mdr. gammelt). I disse tilfælde får man NemID tilsendt i løbet af en uges tid.

For ejere af virksomheder med flere ejere (eksempel-vis I/S, ApS, A/S) gælder følgende:lNemID medarbejdersig-

natur bestilles på www.danid.dk. Der er en ekspeditionstid på en uges tid.

lDer kan vælges mellem en løsning med nøgle-kort som ved personlig NemID eller en nøglefil, som installeres på virk-somhedens pc-er.

Når virksomheden, der står som overdrager af betalingsrettighederne, har fået tildelt og enten aktive-ret NemID med nøglekort (personlig eller til erhverv) eller installeret NemID medarbejdersignatur på virksomhedens pc, skal der på tast selv-service tildeles en fuldmagt til Jysk Land-brugsrådgivning.Det gøres ved at logge ind på siden tastselv.fvm.dk og her tildele fuldmagten til Jysk Landbrugsrådgivning – CVR-nummer 27428843. Vi er naturligvis klar til at yde telefonrådgivning.Hvis overdrageren ikke har en computer eller måske ikke er tryg ved selv at oprette fuldmagten, er ved-kommende meget velkom-men til at komme ind til os og få hjælp til at oprette fuldmagten. Det kræver blot, at der medbringes Ne-mID med tilhørende koder og nøglekort.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte – enten som erhverver eller overdrager, er du meget velkommen til at kontakte din plante-avlskonsulent eller én af planteavlssekretærerne:

Tina Byriel Salk, Esbjerg på tlf. 76 60 21 68

Lene Gripping, Billund på tlf. 76 60 23 90

Lis V. Kristensen, Billund på tlf. 76 60 23 98

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

E-FAKTURA – BETALER SIG LET!

arkivkassen.dk

Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst

e-arkiv

✓ Bogført med kun ét klik

✓ Slut med papir

✓ Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7

✓ Søg og fi nd dine bilag hurtigt og effektivt

✓ På markedet efterår 2013

SKADEDYRgrobund 1�

Stankelben drømmer om et fugtigt efterårHer i efteråret ser vi stankelbensmyg sidde på vinduer og mure, og det minder os uvægerligt om sidste forårs voldsomme angreb af stankelsbenslarver.

Stankelbensmyggene er efterhånden færdige med deres forplantningsmæs-sige travlhed, og nu er det op til vejret at afgøre, hvor mange stankelben der over-lever til foråret. I august fremmes æglæg-ning og flyvning af tørt vejr, og senere fremmes udviklingen af æg og lar-ver af fugtigt vejr, som vi typisk har i efteråret. Med den lune og tørre august in mente, er stankelbe-nene kommet godt fra

start. Meget er derfor op til vinteren, og her siger sagkundskaben, at flere larver overlever en kold, tør vinter end en våd, lun vinter.

UndErSøg riSiKoMarKEr indEn pløjningHvis du har en græsmark, som skal lægges om til foråret, og hvor der erfa-ringsmæssigt er risiko for angreb af stankelbenslar-ver, er det en god ide at lave en vurdering af antal-let af stankelbenslarver, før du pløjer marken og sår en vårafgrøde. Marken kan undersøges i det sene efterår, men da vi ved, at vinteren kan have en stor effekt på forekomsten af levende stankelbenslarver i foråret, er det oplagt også at undersøge marken i det

tidlige forår. Marken kan undersøges med saltvands-metoden beskrevet i fakta-boksen. Hvis antallet af larver er stort, er risikoen for skade på vårafgrøden stor. Angrebene er ofte begræn-set til dele af marken. Strategien i de angrebne marker vil afhænge af, hvor stor en del af mar-ken, der er angrebet. Ved kraftige angreb i store dele af marken kan en strategi være at lade græsmarken ligge, tage tidligt første slæt og vente med at så vårafgrøden til begyndel-sen af juni. Her er stankel-benslarvernes aktivitet ved at klinge af. Majs og markært er gene-relt mere robuste overfor angreb af stankelbenslar-ver end vårsæd.

Inden for vårsædsarter er vårbyg den kornart, der tå-ler sen såning bedst. Havre har i forsøg vist, at udbyt-tetabet ved sen såning er det største blandt vår-sædsarterne. Vårhvede og vårtriticale ligger mellem vårbyg og havre i forhold til udbyttenedgang ved sen såning.

når larvErnE angribEr…Hvis der sås en vårafgrøde og stankelbenene angri-ber, er der få ting man kan gøre. Tromling med en cementtromle viser sig nogle gange at have effekt. Ellers må man ty til en lap-peløsning og iså marken, når angrebet er klinget af i starten af juni. Hvis marken er meget beskidt af rodukrudt, kan det være relevant at lave en midsom-merbrak og iså enten en ef-terafgrøde eller vinterraps eller frøgræs til at opfange kvælstof.

TEKST

Ida Stærk NicolajsenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 61

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

afgrøde Skadestærskel Fund af larver forår antal /m�

Vårsæd 75

Markært 100

Majs 125

Roer 20

Tabellen viser skadestærsklen for de forskellige afgrøder.

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 42 90

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 1�

Stankelben drømmer om et fugtigt efterårHer i efteråret ser vi stankelbensmyg sidde på vinduer og mure, og det minder os uvægerligt om sidste forårs voldsomme angreb af stankelsbenslarver.

afgrøde Skadestærskel Fund af larver forår antal /m�

Vårsæd 75

Markært 100

Majs 125

Roer 20

Tabellen viser skadestærsklen for de forskellige afgrøder.

SaltvandsmetodenI græsmarker, hvor du har mistanke om, at der er angreb, eller hvor du planlægger at så følsomme afgrøder, kan du undersøge antallet af stankelbenslarver i marken med salt-vandsmetoden. Der kan også forekomme angreb i marker med kraftig kvikbevoksning. Undersøgelsen kan foretages sent om efteråret eller i det tidlige forår.

Hvad skal du bruge:l Et par spandfulde saltvand (ca. 1 kg salt til 5 liter vand)l Mindst 5-10 PVC rør (fx 11,5 cm rørdiameter)l En tung hammer l En lille træplade (ca. 20 cm lang)

FremgangsmådePVC rørene bankes ned i ca. 5-8 cm dybde. Dette gøres let-test ved at lægge træpladen ovenpå røret og slå røret ned med ét enkelt hårdt slag. Rørene fyldes med saltvandsop-løsningen og efter 10-15 minutter flyder larverne ovenpå vandet.5-10 rør pr. ha fordelt diagonalt er et minimum for at få en fornemmelse af angrebets omfang. Ved grundigere undersø-gelser anbefales det at anvende 20-25 rør. Ved en rør-diame-ter på 11,5 cm svarer én larve pr. rør til 100 larver pr. m2.Når du kender angrebets omfang i marken kan du vurdere, hvilken afgrøde der evt. skal sås.

Sådan tjekker du din jord for angreb

grobund �0

Få det bedste ud af dine udenlandske medarbejdere – sådan lød opfordringen til landmænd med uden-landske ansatte, da vi tidligere i år udbød en helt ny erfagruppe. Vi fik ret hurtigt samlet 10 deltagere fra Ukraine og Rumænien, som jeg nu har haft møder med. Som udgangspunkt havde jeg lagt undervisningen på et niveau, der skulle svare til praktikperioden før grundforløbet. Men det har vist sig, at det var alt for lavt for gruppen.

Selvom niveauet af deres talte engelsk er meget svin-gende, forstår de alle en hel del. Første møde omhand-lede reproduktion, og jeg havde tænkt mig temmelig lavpraktisk at gennemgå diverse brunsttegn, og hvornår i brunsten koen skal insemineres. Jeg blev positivt overrasket, da vi i stedet fik en meget spæn-dende diskussion om for-dele og ulemper ved køns-sorteret sæd, økonomien i en lav kælvningsalder samt diverse avlsmål.

ET godT værKTøjEt af bilagene, jeg havde med den dag, var en såkaldt ”ikke påbegyndte/påbegyndte” liste, og jeg spurgte, om de kendte til den, hvorefter en af deltagerne siger: ”Jeg skal bare skrive en sms til chefen, når jeg ser en ko springe”. Hvilket jo også er

godt, men den selv samme deltager faldt ved det næste møde over en gammel soku-tavle og fik julelys i øjnene, for her så han et redskab til at holde øje med de rigtige køer. Han nævnte selv, at det ville være rart at kunne sortere slagtekøer, eller dyr for tidligt i laktationen fra i sms’en til chefen.Møde nr. 2 omhandlede malkerutiner, yverhygiejne og -betændelse. Også her blev jeg positivt overra-sket. For godt nok kunne jeg fortælle dem lidt om anatomien i yveret, de ikke kendte til, men da vi begyndte at snakke udse-ende på de forskellige slags infektioner, og hvor farlige de hver især var for koen, havde de alle en beskrivelse af noget mælk, vi skulle identificere. Ligeledes fik vi en god diskussion om celletal, og hvad der kan skyldes celletal uden en egentlig infektion, såsom for hurtig stimulering, dårlig påsætning, for højt vakuum osv.

inddrag MEdarbEjdErnE MErEHvad jeg vil frem til er: De udenlandske medarbejdere er meget mere, end hvad de nogle steder bliver gjort til. De lytter og lærer og enga-gerer sig. De er lidt præget af deres kultur hjemmefra, hvor man parerer ordrer uden at stille spørgsmål,

så de har svært ved at bede om fx at få lov at se en ikke påbeg/påbeg liste.Jeg er rigtig glad for de 10 deltagere, og jeg er sikker på, at deres arbejdsgivere har nogle virkeligt dygtige personer til rådighed. Ved at sende medarbejderne til erfamøderne har landmæn-dene desuden vist, at de vil noget mere med deres udenlandske ansatte.Men jeg vil opfordre andre til at inddrage østeuropæ-erne mere. Vi skal bare vise dem, at vi gerne vil høre, hvad de har på hjerte, og arbejde bevidst med at styrke den enkelte medarbejders selv-tillid og tro på sig selv. At dygtiggøre medarbejdere, hvad enten de er danske eller ej, bidrager til land-brugets økonomi, og er til gavn for hele samfundet.

Østeuropæerne overrasker positivtUndervisning i erfagruppe måtte op på et højere niveau for at matche de udenlandske medarbejdere.

TEKST Birgitte Meldgaard KejmtrupØkologirådgiverTlf. 76 60 23 62

FaKTa

Erfagruppen er for udenlandske ansatte i mælkeproduktionen. Har du medarbejdere, du gerne vil tilmelde denne eller en kommende gruppe, så kontakt Birgitte Meldgaard Kjemtrup, bmk@jlbr.dk eller tlf. 76 60 23 62.

✗ Erling ChristensenStem personligt på nr. 10 på listen i Billund

l Udvikling, sammenhold og fremdrift.

l Sagsbehandlingstider og generel økonomi i kommunen.

l Udnyttelse af de tilstedeværende midler bedst muligt til gavn for borgerne.

l Ungeområdet – hvordan får vi de unge på banen?

ERFAGRUPPE

Betingelserne for at noget kan lykkedes, er at forar-bejdet er gjort godt, og at de materialer, man arbej-der med, er af den rigtige kvalitet. Dertil kommer det gode håndværk under udførelsen af arbejdet. Forarbejdet består i at overveje, hvilke sorter der skal vælges, og i hvilken udsædsmængde . Bliver der udsået for lidt, så kommer der for meget ukrudt, som samtidig er med til at gøre det svært for rajgræsset. Der er forskel på, hvor gode de forskellige typer af rug er til at dække for ukrudtet. Kvaliteten af udsæden er en væsentlig faktor. Det nytter ikke at udså den rigtige mængde,

hvis spireevnen ikke lever op til forventningerne. Manglende spireevne har desværre været årsag til, at nogle marker ikke er blevet den gode oplevelse som for-ventet. Mangler der mange planter, kan rugen ikke dække jorden, og ukrudt får for gode betingelser. Rugen har en formidabel evne til at sætte nye skud, men mangler der mange planter, hjælper det for lidt. Det kan også gå galt med sådybden. Rug skal sås i ca. 2 og maks. 3 centime-ters dybde. Kommer den for dybt i jorden, vil der være for mange planter, der ikke bliver til noget. Rugen skal afgræsses første gang på det rig-tige tidspunkt. Begynder afgræsningen for tidligt, når rugen ikke at etab-lere et ordentligt rodnet. Begynder du afgræsningen for sent, bliver rugen for kraftig, og køerne når ikke at bide det langt nok ned.

hvor går dET godT?Tingene er lykkedes, hvor der er sået med omkring

100 kg/ha med en god spi-reevne, og hvor køerne af-græsser rugen første gang, når den er 12-15 cm høj. Herefter får rugen hvile i 5-7 dage, hvorefter den afgræsses regelmæssigt. Det vil sige enten hver dag eller med maks. tre dages mellemrum. Der afpudses som i andre græsmarker. Køerne nyder det, og nogle kommentarer går på, at køerne hellere vil afgræsse rugen end kløvergræsset. Ydelsen er også i orden, og mange konstaterer, at der er en tendens til, at den er stigende, når køerne af-græsser rug. Rugen passer rigtig godt sammen med kløvergræsset først på som-meren. Kløvergræs har et lavt proteinindhold først på sommeren, hvor det er højt i rugen.

planlægning Til næSTE SoMMErDet er nu, der skal plan-lægges. Hvilke kløvergræs-marker kan overleve, og hvilke skal der rug med rajgræs i til næste sommer. Brug rugen tæt på stald-

døren til omlægning af klø-vergræsmarken, hvor der er behov for kløverfrie år, og afgræs dem samtidig. Gøres det rigtigt, bliver det en fantastisk oplevelse for dig og dine køer.Hold dig ikke tilbage – der er mange af dine økolo-giske kollegaer, der har gode erfaringer og har taget rugen til sig. Jeg er overbevist om, at det bliver en naturlig del af markpla-nen omkring stalddøren i fremtiden. Dermed ikke sagt at vi er ved vejs ende med hensyn til udvikling af konceptet, slet ikke. Vi arbejder fortsat for at finde de bedste sorter, udsæds-mængder, rajgræstyper og meget andet, som kan være af betydning.

TEKST

Hans LundJysk ØkologiTlf. 76 60 23 65

FaKTa

Vi har i sommerens løb haft et samar-bejde med KWS omkring sortstyper, udsædsmængder og græstyper, hvor resultaterne endnu ikke er helt færdig-forarbejdet. Mere om det senere.

RUGgrobund �1

Forårssået vinterrug til afgræsning – 2. årSå er der gået endnu en sæson, hvor økologiske mælkeproducenter har forsøgt sig med afgræsning af forårssået vinterrug. For mange er det gået rigtigt godt, men for andre er det mislykkedes.

Rug/rajgræs afgræsset første gang den 29/5. Rugen er ca. 12 cm høj.

grobund ��

Formålet med fasefodring er at kunne tildele soen det foder, der passer til hen-des cyklus. I slutningen af drægtigheden har soen be-hov for foder med et højere proteinindhold i forhold til i begyndelsen af drægtighe-den. I farestalden har soen ligeledes behov for et højere proteinindhold i slutningen af diegivningsperioden i forhold til starten af diegiv-ningen samt før og under faring. Som eksempel er der i en typisk diegivningsblanding tilsat protein, så soens be-hov er dækket i slutningen af diegivningsperioden. Der er dermed en overforsy-ning i starten. Det protein skal soen bruge energi på at udskille, og det belaster

dermed soen unødigt. Ved fasefodring kan der tilrette-lægges en tilpasset fodring og derved opnås en mindre belastning af soen. En anden fordel ved fase-fodring af søer er, at man får en fodring, der samlet set har et mindre indhold af protein og dermed også kvælstof. Er der restriktio-ner på kvælstof i miljøgod-kendelsen, kan fasefodring derfor være løsningen, når der skal laves foder, der overholder restriktionerne, men som samtidig ikke går på kompromis med en høj foderstandard.Sidst men ikke mindst får man en billigere fodring af søerne, fordi der tages noget protein ud af blan-dingerne i de perioder af soens cyklus, hvor den ikke har brug for det.

ForSKElligE TypEr FaSEFodringDer findes forskellige løs-ninger på anlæg til fase-

fodring af søer, hvoraf de mest almindelige i dag er multifaseanlæg, dobbelt-strenget anlæg og SpotMix. Der findes læsningsmu-ligheder både som våd- og tørfodring. Hos Munkbro Avlscenter er der netop bygget nyt staldanlæg med et dobbeltstrenget system i drægtighedsstalden og multifaseanlæg i farestal-den. Det giver i den aktuel-le situation mulighed for at fodre med to faser i fare-stalden og i drægtigheds-stalden. Løsningen med de ekstra faser er primært valgt for at kunne styre fodringen af de renracede dyr, men det giver også mulighed for at udnytte systemet til at lave en fod-ring, der er tilpasset soens cyklus. Anlægget er netop taget i brug, og vi ser frem til at få indsamlet erfarin-ger med denne nye måde at fodre søer på. 2-fasefodring i farestalden praktiseres på en del ejendomme, mens

flere faser til drægtige søer ikke er så udbredt endnu.

ETablEring aF anlægVed ændring af eksiste-rende anlæg til fasefodring skal man tænke sig grun-digt om. Risikoen for, at der sker fejl under fodrin-gerne, kan være stor, hvis ikke det er gennemført 100%. Foder, der er tæt tilpasset til soens behov, kræver stor præcision, hvis fasefodring skal blive en succes. Man skal dog ikke afholde sig fra at få lavet en vurdering af mulighe-derne på det enkelte anlæg. 2-fasefodring kan på nogle anlæg laves med minimale investeringer og fortsat stor sikkerhed for korrekt fodring. Det gælder især for nogle vådfoderanlæg. I tørfodrede besætninger kræves der normalt lidt større investeringer.

Store forventninger til nyt fodringsanlæg med flere faser til drægtige søer. Anlægget er taget i brug på Munkbro Avlscenter ved Holstebro. TEKST

Jens Korneliussen og Rikke Lassen Jensen Svinerådgivning Danmark Tlf. 22 88 82 13

Fremtidens sofodring – fasefodring

Multifaseanlæg i farestalden på Munkbro Avlscenter.

TEKNOLOGI

grobund ��

Det skal ikke længere være et sjældent syn, at du som landmand oplever en flok agerhøns løbe foran trakto-ren. Vi skal have markvild-tet tilbage på marken igen! Det skal ske gennem dan-nelse af lokale samarbej-der organiseret i såkaldte markvildtslav. Markvildts-lavet skal fungere som centrum for et samarbejde på tværs af ejendomsskel, hvor lodsejerne kan arbejde sammen om at igangsætte tiltag, der sikrer og forbed-rer levestederne særligt for haren og agerhønen. Sam-tidig vil disse tiltag være til stor gavn for andre mark-vildtsarter som fx viben og lærken. Markvildtslavet får gratis hjælp af en markvildts-rådgiver, der er ansat i Danmarks Jægerforbund. Markvildtsrådgiveren hjæl-

per det enkelte lav med at organisere sig og sikrer, at de tiltag, der igangsættes, er de mest hensigtsmæs-sige set i forhold til vildtet og under hensynstagen til lavets og lodsejers ønsker og muligheder.Den opgave skal løses i samarbejde med landbru-get, så der er plads til både et effektivt landbrug og en indsats for markens vildt. Fokus ligger således på vildtpleje, som en integre-ret del af landbrugsdriften.Det kan være harvning af barjordsstriber eller pleje

af hegn og diger. Samarbej-det åbner op for, at det ikke nødvendigvis er landman-den selv, der skal stå for udførelsen af initiativerne, men det kan fx være jagt-lejer eller en anden i lavet, der varetager nogle af opgaverne. Det vigtige er, at lavet internt bliver enig om, hvad det er, der skal ske.

hvordan STarTEr Man ET MarKvildTSlav?Det er en god ide at tage en indledende snak med sine naboer for at finde

ud af, om de også har en interesse for markens vildt og naturen i det åbne land. Hvis der er stemning for at undersøge nærmere, om der er potentiale i området, kan man kontakte Dan-marks Jægerforbund.Binder man sig som delta-ger i et markvildtslav?Deltagere i et markvildt-slav binder sig, i det omfang de selv ønsker det. Markvildtslavet er selv med til at sætte mål for den lokale indsats, og alt sker på frivillig basis.

✗Connie HøjFå en stemme i VARDE byråd fra landbruget!

TEKST

Morten ThorøeKonsulent i Danmarks Jægerforbund

Vi skal have markvildtet tilbage på marken

MødE

opSTarT aF MarKvildTgrUppETirsdag den 5. november kl. 19.00, Majsmarken 1, 7190 BillundMødet er GRATIS, og der er ingen tilmelding.Se detaljeret program på jlbr.dk.Arrangør: Danmarks Jægerforbund og Jysk Landbrugsrådgivning

OPSTARTSMØDE

Foto: Lone Sørensen, VFL

grobund ��

Egentligt burde det være ret nemt at holde øje med, om de fordringer mv. man har, bliver forældede, men i praksis snyder det tit folk, og specielt når reglerne ændres for noget, der ellers altid har været nemt at have styr på – det gælder fx forældelsen af anfordrings-gældsbreve.

anFordringSgældSbrEvEGældsbreve på anfordring har altid været meget brugt. Den gældende para-graf om disse (Gældsbrevs-lovens §5) stammer oprin-deligt tilbage fra 1938 (lov om gældsbreve), men kan delvist spores helt tilbage til Danske Lov fra 1683.Et gældsbrev på anfordring betyder egentligt blot ”et gældsbrev, som skal indlø-ses, når kreditor anmoder om det”.Sådanne gældsbreve er hyppigt brugt i forbindelse med fx familielån, for-skudsarv, generationsskif-ter eller større gaver.

FaMiliElån/ForSKUdSarvØnsker en forælder at låne sit ene barn en vis sum penge, og man er enige om, at det blot skal betales tilba-ge, når barnet engang har råd til det, så vil det smar-teste være at låne pengene via et anfordringsgælds-brev, for så bliver de andre børn ikke snydt i sidste ende. Skulle der ske det, at forælderen (långiver/kredi-tor) afgår ved døden, så vil gældsbrevet indgå i døds-boet og på den måde vil barnet som lånte pengene (debitor) ikke være blevet for-fordelt i forhold til sine søskende. I praksis vil det nærmest fungere som en forskudsarv – dog med den væsentlige forskel, at debitor kan vælge at betale lånet tilbage, hvis han/hun får mulighed for det.

gEnEraTionSSKiFTErSåfremt en (ældre) virk-somhedsejer ønsker at

overdrage sin virksomhed til en yngre ansat eller et yngre familiemedlem, så er situationen typisk den, at den yngre ikke er i besid-delse af den kapital, som virksomheden er værd, og dermed ikke kan købe den. En sådan situation kan mange gange løses ved en kombination af kontant betaling, banklån og et anfordringsgældsbrev. På den måde kan de forren-tede (bank)lån holdes nede på et niveau, som den nye virksomhedsejer kan over-komme, og efterhånden som der oparbejdes over-skud/kapital i virksomhe-den, kan anfordringslånet tilbagebetales.

gavErSåfremt man er så formu-ende, at man har lyst til at yde større gaver, så skal man huske på Skat, for man må ikke bare sådan give gaver, uden at SKAT

Dit gældsbrev bliver forældet!Forældelse er altid kommet bag på folk, men med den nye forældelseslov er der god grund til at være ekstra opmærksom, specielt angående anfordringsgældsbreve.

TEKST

Brian Jacobsen AdvokatTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 42

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Danfoss er det sikre valg i jordvarme. På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Du har en formue begravet i haven

Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØTlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

DU KENDER DIN FAMILIE – JEG KENDER JURAEN

SKAL VI MØDES?

Mette Bandsholm Hansen, advokat

● Arv og testamente● Ægtepagt og særeje● Dødsbobehandling● Skilsmisse● Bopæl og samvær

Jura på jyskADVOKATER

PAS På

grobund ��

Jagt og naturejendom

St. Dalvej 10, 6622 BækkeAttraktiv jagt og naturejendom med egen skov. Her er mulighedfor hestehold, jagt eller nyde stilheden og de smukke omgivelser.Flot, præsentabelt stuehus fra 2001 med boligareal på 219 m²indrettet med bl.a.: Hall, badeværelse, lys vinkelstue, stortkøkken/alrum, soveværelse, 3 børneværelser mv. Udbygninger på 703 m²: hestestald, maskinhus, garage m.m. Sagsnr. 400-0768

Kontant: 3.700.000

Udbetaling: 185.000

Brt./nt.: 22.543/18.406

Hektar: 18,66

Energimærke: E

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Dichow, Statsaut. ejendomsmægler MDE / Valuar

Tlf.: 7660 2332adi@landbogruppen.dk

Fritidslandbrug med tre frijordsparceller

Gl. Mælkevej 37A, 6857 BlåvandRigtig flot landejendom med idyllisk beliggenhed i flotnaturområde, egen sø og udsigt over naturområder og skov.Stuehuset er opført i 1993 med et boligareal på 125 m2. Der erintegreret carport, redskabsrum samt et maskin/-lagerhus på 144m2 samt hønsehus. Til ejendommen medfølger 16,04 ha med spredt beliggenhed. Sagsnr. 400-0802

Kontant: 3.975.000

Udbetaling: 200.000

Brt./nt.: 23.716/18.873

Hektar: 16,04

Energimærke: E

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSHolger Bjørnskov, Landbrugsspecialist

Tlf.: 7660 2135hob@landbogruppen.dk

Mindre kvægejendom med 64,05 ha jord

Ringkøbingvej 137, 6800 VardeMindre kvægejendom, beliggende lige nord for Varde. Jorden ersamlet ved bygningerne. Stuehuset er opført i 1946 med etboligareal på 260 m2. Driftsbygningerne består af: To kostalde,foderlade, maskinhus, dybstrøelsesstald, lade i alt 2.060 m2,plansilo og gyllebeholder. Sælges med besætning, maskiner, betalingsrettigheder, mælkekvote mv. Sagsnr. 400-0649

Kontant: 11.450.000

Udbetaling: 11.450.000

Brt./nt.: 1.542/1.953

Hektar: 64,05

Energimærke: E

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE. Cand. Agro

Tlf.: 7660 2134aeh@landbogruppen.dk

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

LandboGruppen JYSK ApSMajsmarken 1, 7190 Billund

skal have en afgift. Der er visse bundbeløb, som man kan give uden afgift, men kun mellem ægte-fæller kan det gøres helt beløbs- og afgiftsfrit (men husk ægtepagt!). Her kan et anfordringsgældsbrev også være løsningen. Der er så selvfølgelig ikke rent teknisk tale om en gave, men derimod et lån, men da tilbagebetalingen er fri-villig (medmindre kreditor ændrer mening), og det er rentefrit, så vil det i prak-sis være det samme for de-bitor – som dog skal huske på, at beløbet skal betales tilbage, hvis kreditor afgår ved døden. Mellem forældre og børn kan man give et årligt beløb på ca. 50.000 afgiftsfrit, og det har mange så valgt impulsivt at gøre hvert år ved at af-skrive på gældsbrevet – på den måde er gældsbrevet så med tiden blevet indløst.

ForældElSEn aF gældSbrEvEFør 1/1-2008 blev anfor-dringsgældsbreve foræl-dede efter 20 år – nu er det 10 år. Før var det nok med en påmindelse for at holde gældsbrevet ”i live” – nu skal der ske en skriftlig anerkendelse fra debitors side.Hvis man før i tiden gav en årlig gave i form af en nedskrivning på 50.000 af gælden på gældsbrevet, og man gav debitor besked om det, så var gældsbrevet ”fornyet” og levede nu 20 år mere.Hvis man i dag nedskriver gælden som en gave og giver debitor besked om det, så afbryder det IKKE forældelsen. Afbrydelse kan kun ske ved, at debi-tor skriftligt anerkender gælden (eller via dom eller fogedretten).

Et eksempel: Man yder sønnike et lån på anfor-dring på 950.000 og giver samtidig en gave (det år) på 50.000 (man overfører altså 1 million kr. til hans konto). Derefter bliver man måske gavmild i de kommende år, og giver en gave på 50.000 hvert år i form af gældseftergivelse. I den situation er gælds-brevet faktisk forældet, når der stadig er en gæld på 450.000 tilbage.Man skal her bemærke, at en forældelse af en for-dring teknisk betragtes som en gældseftergivelse og dermed som en gevinst/indkomst, der typisk vil være skattepligtig.Til alle, som ligger inde med gældsbreve, er rådet altså, at I skal sørge for at få debitors underskrift på (rest)gælden mindst hvert 10. år.

Skal du have et nyt gælds-brev? Hos TELLUS Ad-vokater har vi lavet nye koncepter til anfordrings-gældsbreve, så man med større sikkerhed husker at få forældelsen afbrudt indenfor de 10 år.

FaKTa

FaKTa oM ForældElSESlovEnDen ”nye” forældelseslov trådte i kraft 1/1-2008 og efter en overgangsperiode på 3 år var den i fuld kraft pr. 1/1-2011.De store ændringer i loven var – kort fortalt – nedsættelse af den generelle forældelses-frist til 3 år og forkortelse af ”den lange forældelse” fra 20 til 10 år. Der var dog også andre væsentlige ændringer, såsom at man nu ikke længere blot med en påmindelse kan afbryde forældelsen.

grobund ��

I forbindelse med dødsboer hører vi med mellemrum om, at arvingerne er blevet rådet til at sælge bilen hurtigst muligt eller få den omregistreret til sig selv, fordi man ikke må køre i den, før det er på plads. Nogle gange begrundes det med, at motorregisteret kræver det, andre gange med, at forsikringen ikke dækker, hvis der ikke sker omregistrering. Ingen af delene er rigtige. Reglerne fra registreringsbekendt-gørelsen ses i faktaboksen. Forsikringen dækker, så længe præmien er betalt, og indtil tre uger efter, at bilen er overgået til ny ejer eller bruger.Må de efterladte så køre i bilen, mens den stadig tilhører dødsboet? Ja, det må de, hvis kørslen sker i boets interesse, eller hvis brugen beror på en aftale med den afdøde. Ellers bør man lade bilen stå – indtil man har fået skifteretsat-test. Indtil da er der ingen, som lovligt kan tage stil-ling til, hvad der skal ske med bilen, heller ikke, om den skal lånes ud eller overgå til en af de efter-ladte. Når de efterladte har

fået skifteretsattest, kan de i fællesskab afgøre bilens skæbne.Et par små historier fra ”det virkelige liv” kan il-lustrere, hvor dyrt det kan blive, hvis arvingerne uden videre får bilen omregistre-ret eller solgt.

boaFgiFT på 100.000 KUnnE værE UndgåETI et dødsbo efter en gift mand havde familien plan-lagt, at én søn skulle over-tage ejendommen og en an-den bilen. Boets formue var på ca. 4 mio. kr. i alt, og da der var en efterlevende ægtefælle, skulle sønnerne tilsammen arve 1 mio. kr. og enken resten. Det ville koste ca. 110.000 kr. i bo-afgift. Sønnerne ønskede, for at spare afgift, at give arveafkald på ¾ af deres arv, så deres arv kom ned under det afgiftsfrie beløb på 264.100 kr. Den mulig-hed er dog kun åben, hvis arveafkaldet gives, inden nogen af børnene modtager arv. Her havde den søn, der skulle have bilen, fået den omregistreret til sig selv en uges tid efter dødsfaldet. Derfor var muligheden for at give arveafkald forpas-

set, og sønnerne måtte betale boafgiften på de 110.000 kr.

aUToForhandlEr MåTTE bETalE To gangEI et andet bo havde en søn, der stod og manglede penge, solgt sin afdøde fars bil til en autoforhandler for 75.000 kr. Pengene brugte han til stoppe forskellige huller, han selv havde. Da sagen kom i skifteretten, viste det sig, at den afdø-des formue ikke var nær så stor, som man åben-bart havde troet – ja, der var knap nok penge til at betale hans gæld med. Arv til arvingerne blev der intet af. Skifteretten udpegede en bobestyrer, som hurtigt kontaktede den autofor-handler, der havde købt bilen. Da arvingen ikke havde været berettiget til at disponere over bilen, måtte bilforhandleren vælge, om han ville aflevere bilen tilbage til boet – eller betale for den én gang til.

hvorFor går dET galT?En del af problemet er, at man kan få en bil omre-gistreret, bare man har registreringsattesten.

Når en person er død, er der imidlertid ingen, der kan disponere over hans ejendele, uden at man har en skifteretsattest. Disse to regelsæt stemmer ikke overens med hinanden, og når de kommer på ”kol-lisionskurs”, er der nogen, der kommer i klemme. Man kan ikke sige, at det ene regelsæt altid har forrang frem for det andet. Som de to eksempler viser, så får omregistreringen af bilen i det første eksempel skatte-mæssig betydning, selv om omregistreringen var sket, før der var udstedt skifte-retsattest. I det andet eksempel tilsi-desætter man helt ejerskif-tet – netop fordi arvingen ikke havde dispositionsret i henhold til en skifteretsat-test.

FUp og FaKTa om omregistrering af biler

DØDSBOER

TEKST Ellen Marie SørensenAdvokat (L)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 40

FaKTa

Når ejeren eller brugeren af en bil dør, skal boet sørge for, at bilen afmeldes eller omregistreres inden seks måne-der efter dødsfaldet.Hvis bilen sælges, eller en arving overtager den, skal omregistrering ske inden tre uger efter ”ejerskiftet”.

grobund ��

FaKTa

Selskaber kan stiftes med en kapital på kun 1 kr., an-partskapitalen sættes ned til 50.000 kr., og SMBA afskaffes.Lov nr. 616 her i 2013 har ændret på selskabsloven og medført tre væsentlige æn-dringer. Loven er vedtaget, men træder først i kraft pr. 1. januar 2014 (for de fleste dele af loven).

SElSKabEr Til 1 Kr.Pr. 1. januar 2014 bliver det således en realitet, at selskaber kan stiftes med en kapital på 1 kr.Iværksættere får herved muligheden for at starte virksomhed inden for de selskabsretlige rammer med økonomisk begræn-set hæftelse for 1 kr. i selskabskapital. Så går du

rundt med en iværksæt-ter i maven, er der nu en grund mere til at opstarte i selskabsform.Selskabet er døbt iværk-sætterselskab (IVS), men formen, og de regler iværksætterselskabet skal leve under, er med få undtagelser de samme som for det kendte anparts-selskab (ApS). De eneste to forskelle er betegnelsen på selskabet, der skal betegne sig ”iværksætterselskab” el-ler ”IVS” samt at iværksæt-terselskabet hvert år skal henlægge 25% af det årlige overskud til en særlig re-serve, der skal bidrage til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil iværksætterselskabet har opsparet en kapital på 50.000 kr.

iværKSæTTEr-SElSKabNavnet siger det. Iværk-sætterselskabet er tiltænkt iværksættere, som ønsker at igangsætte et forret-ningspotentiale, men som i opstartsfasen hverken har økonomi eller behov for et større kapitalgrundlag. Derudover er der ingen

begrænsninger. Reglerne giver alle mulighed for i stedet for at drive virk-somhed i personligt regi at opstarte virksomhed i eller lade sig omdanne til et iværksætterselskab.Husk dog i forbindelse med en selskabsoprettelse, at det er vigtigt at inddrage de skatteretlige aspekter, når du skal beslutte, hvad der er den bedste løsning for dig.Når iværksætterselskabet har opsparet en kapital på 50.000 kr. kan man vælge, at selskabet skal overgå til et anpartsselskab, hvoref-ter de generelle kapital- og udbyttebestemmelser, der gælder for anpartsselska-ber, træder i kraft.

anparTSKapiTal på �0.000 Kr.Som det fremgår ovenfor, så er det samtidig bestemt i loven, at ApS’er fremover kun skal have en kapital på 50.000 kr. i stedet for de nuværende 80.000 kr., som var en nedsættelse fra de tidligere 125.000 kr.Nedsættelsen ændrer naturligvis ikke på, at

ledelsen i selskabet stadig er forpligtet til at vurdere, om kapitalen er forsvarlig i forhold til driften.Nedsættelsen sker, idet den hidtidige nedsættelse ikke har medført det boost af ApS-oprettelser, som man havde håbet på. Kombine-ret med de nye IVS’er håber man på, at den nye nedsæt-telse kan medføre forøget incitament i den private sektor.

SMba aFSKaFFESSiden 1995 har det været muligt at drive selskab i SMBA-formen, men pr. 1. januar 2014 forsvinder den mulighed. Erhvervsstyrel-sen har ved vurderingen af selskabsformen fundet, at den ikke harmonerer så godt som forventet med det danske system.Eksisterende selskaber vil kunne fortsætte som SMBA. Det er kun mulig-heden for oprettelse, som fjernes fra selskabsloven.Andelsselskaber og for-eninger, som bruger for-men med begrænset ansvar, berøres umiddelbart ikke af ændringen i selskabsloven.

Nye muligheder i selskabsloven

TEKST

Marianne RaskTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 30

Kontakt: Marianne bjerre rasmussen, tlf. �� �0 �� 0� eller mbr@jlbr.dk

7Kære kandidat til byrådsvalget 2013Har du et budskab til de mange tusinde vælgere, der bor på landet i din kommune?

Med en VALGANNONCE i GROBUND kommer du direkte i kontakt med den vælgergruppe, der har jordbrug. Lige fra deltidslandmanden med to heste eller lidt planteavl – til fuldtidslandmændene, der er den bærende kraft i landets store landbrugsproduktion.

Bestil en annonce i Grobund nr. 7 (udgivelse den 15. november).

der er deadline den ��. oktober.

LOVæNDRING

grobund ��

Den 1. juli i år blev Vikardi-rektivet indført i Danmark. Det betyder, at hvis man som arbejdsgiver fremover vil gøre brug af en uden-landsk vikar fra eksem-pelvis. Arbejdsudleje til en lavere løn, så er det ikke længere lovligt.Hvad er formålet med vikardirektivetlAt beskytte vikaransatte i

vikarbureauer. lAt forbedre kvaliteten af

vikararbejde ved at ind-føre et ligebehandlings-princip, der gælder for vikaransatte.

lAt anerkende vikarbu-reauer som arbejdsgivere.

lAt etablere passende rammer for vikararbejde med henblik på at skabe arbejdspladser og fleksi-ble former for arbejde.

Ligebehandlingsprincip-pet er direktivets vigtig-ste rettighed. Princippet indebærer, at vikarer som minimum skal behandles på lige fod med ansatte på de virksomheder, som vika-rerne bliver udsendt til, når det drejer sig om væsent-lige ansættelsesvilkår som løn og ferie. Dvs. at vikaren som minimum har ret til mindstelønnen indenfor området.

FravigElSE Fra dirEKTivETDirektivet giver mulighed for, at ligebehandlingsprin-cippet kan fraviges, hvis

vikarerne er omfattet af en kollektiv overenskomst på det relevante område. Direktivets adgang til at fravige ligebehandlings-princippet bliver udmøntet på en måde, så fravigelse alene kan ske ved en kol-lektiv overenskomst, der er indgået af de mest repræ-sentative arbejdsmarkeds-parter i Danmark og som gælder på hele det danske område. Dvs. at for lands-brugsområdet er det over-enskomsten mellem 3F, Det grønne område og GLS-A.Udenlandske vikarbureau- er kan ikke fravige lige-behandlingsprincippet ved overenskomster, som de medbringer fra deres hjemland.Har du spørgsmål til oven-stående så er du velkommen til at ringe til Birgit Morten-sen på tlf. 76 60 22 72.

Ligebehandling af vikarerEU stopper brugen af billige vikarer via vikarbureauer.

Personalenyt

TEKST Birgit S. MortensenSocialkonsulentTlf. 76 60 22 72

Kresten Junker (45 år) er ansat som forsøgsleder med virkning fra 1. november. Kresten er uddannet agrar-økonom og kommer fra en stilling som driftsleder. Som forsøgsleder skal han stå for alt vedrørende forsøgs-arbejde, og sammen med de øvrige forsøgsmedarbejdere sørge for, at Jysk Land-brugsrådgivning også frem-over står stærkt på området.

TELLUS Advokater i Billund har ansat Winnie Plauborg Hansen (28 år) som ny advo-katsekretærelev.

Alice Kjær (44 år) er an-sat som revisorassistent i afdeling 70 i Jysk Regnskab i Billund. Alice skal arbejde med regnskaber, bogføring og moms.

Lene Gripping (57 år) er ansat i Billund som sekretær i henholdsvis Jysk Mark og Jysk Økologi.

Cecillie Jørgensen (24 år) er ansat i Jysk kvæg som ju-niorkonsulent i en midlerti-dig stilling. Cecillie skal løse faglige kontoropgaver.

I kantinen er Heidi Noer (35 år) ansat som køkkenas-sistent.

Thomas Lau Jørgensen blev den 4. oktober udlært som IT-supporter.

Nye eleverVitaliya Petersen (36 år) bor ved Ribe og er gift med en landmand. Vitaliya er til-knyttet kontoret i Esbjerg.

Rebekka Martin-Frandsen (37 år) bor ved Hoven og er også gift med en landmand.

Thomas S. Christiansen (20 år) bor ved Brørup. Rebekka og Thomas er elever ved Jysk Regnskab i Billund.

✓

Har DU prøvet at miste alle dine kontakter på mobiltelefonen?

Jysk IT leverer

Hosted Exchange– Så sker det aldrig igen!

✓

✓

Derudover opnår du følgende fordele3 Altid automatisk backup af kontakter på din

mobiltelefon3 Få mail på din mobiltelefon3 Online kalender på pc3 Online kalender på mobiltelefonen3 Adgang til webmail overalt i verden3 Fælles kalender med hinanden på hele bedriften3 Altid backup af din mail3 Der er backup af dine maildata, hvis din PC går ned3 Din mail bliver scannet for virus og spam

Ring og hør nærmere!Kontakt Peter Vilstrup Tomsen, tlf. 4091 3087

NYT DIREKTIV

grobund ��

DLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR SummaxDLBR Summax · DLBR Summax

HØSTHJÆLPTILBYDES

DLBR SummaxE-arkiv og E-fakturaOvervejer du elektronisk arkivering og elektronisk fakturabehandling er valget også nemt.Efter 3 års hårdt arbejde har vi det klar…

Ring og brug 30 sekunder på en snak om detRing og brug 30 sekunder Ring og brug 30 sekunder Ring og brug 30 sekunder Ring og brug 30 sekunder Ole Rahbæk PedersenTlf.: 20 85 15 19orp@jlbr.dk

Kjeld AskjærTlf.: 24 79 11 82kas@jlbr.dk

Bjørn AsmussenTlf.: 21 79 64 39bas@jlbr.dk

Peter Vilstrup TomsenTlf.: 40 91 30 87pvt@jlbr.dk

Hvem ville du vælge til at høste?

HØSTHJÆLPHøsthjælp tilbydes med ny 30 fods mejetærsker. Piloten er fl ink, og han

hedder Poul. Han har aldrig siddet på en mejetærsker før, men høster til gengæld med 18 km i timen.

Pris 800.- kr./ha.Kontakt tlf.:

Høsthjælp tilbydes med en bugseret

6 fods mejetærsker. Den er blå og har

8 stk. rotorblink samt bæltetræk. Den

kan positivt sortere korn fra halm.

Pris 4.000.- kr./ha.

Kontakt tlf.: Kontakt tlf.:

HØSTHJÆLP

Høsthjælp tilbydes med nyere 30 fods mejetærsker med erfaren pilot. Kvalitetsarbejde er en selvfølge. Bemærk at snitning af halm er med i

prisen.

Pris 800.- kr./ha.Kontakt tlf.: Kontakt tlf.:

HØSTHJÆLP

KALENDERgrobund �0

EftErafgrødE- dEmodag

Torsdag den 24. oktober kl. 10 hos Søren Broch, Diagonalvejen 112, 7323 Give.

Jysk Landbrugsrådgivning inviterer til fremvisning af diverse efterafgrøder i vores forsøgsareal.Ved valg af arter, sorter, såtidspunkt og udlægsmetode anskueliggøres forskellige alternative måder til at opsamle nærings-stoffer, der ellers vil gå tabt for den efterføl-gende afgrøde.Den 20. august skal der være udlagt efteraf-grøder på op til 14% af afgrødegrundarealet på den enkelte ejendom. Når vi kører rundt i landsdelen kan man konstatere, at succesen med efterafgrøder er meget varieret.Nu er der mulighed for erfaringsudveksling. Hvordan gør du? Kom derfor og gør dagen til inspirationsdag for dig og dine kolleger.Kl. 12.30 serverer vi frankfurtere, øl og vand.Vi glæder os til at se dig og dine medarbej-dere.

Arrangør: Jysk Mark

rEgionsmødETirsdag den 29. oktober kl. 19.30

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØLandbrug & Fødevarer, Kvæg afholder regionsmøde. Mødet giver mulighed for at komme i dialog med Kvægs ledelse om aktu-elle faglige og politiske emner.Få bl.a. en status på Kvægbrugets Task For-ce – hvad sker der, hvad er der sat i gang?Der fortælles om Kvægs Strategi 2018. En periode, der bl.a. omfatter bortfald af kvoten – hvilke muligheder og udfordringer fører det med sig? Endelig kan du høre om de aktuelle udfordringer på veterinærområdet, herunder mycoplasma, salmonella og smit-tebeskyttelse.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

opstart af markvildtgruppE

Tirsdag den 5. november kl. 19.00Majsmarken 1, 7190 BillundVi skal have markvildtet tilbage på marken. Det skal ske gennem dannelse af lokale sam-arbejder organiseret i såkaldte markvildt-slav. Markvildtslavet fungerer som centrum for et samarbejde på tværs af ejendomsskel, hvor lodsejerne kan arbejde sammen om at igangsætte tiltag, der sikrer og forbedrer levestederne særligt for haren og agerhønen. Samtidig vil de selvsamme tiltag være til stor gavn for andre markvildtsarter som fx viben og lærken.Se detaljeret program på www.jlbr.dk.Mødet er GRATIS, og der er ingen tilmel-ding.

Arrangør: Danmarks Jægerforbund og Jysk Landbrugsrådgivning

gør dinE ammEkøEr til dit stærkEstE aktiv

Tirsdag den 5. november kl. 18.00John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØEmner: Hegningstilskud og andre tilskud v/Anne R. Ravnshøj, JLBRAfregning v/Ejvind Kviesgaard, Danish CrownSlutfedning v/Peter Hegelund, Jysk KvægØkolog Bjarne Pedersen, Langelund, fortæl-ler om ammekohold på fritidsbasis.Søren Skov Iversen, Oksbøl, har ammekvæg som heltidsbeskæftigelse. Ca. 85 ammekøer af diverse racer og krydsninger afgræsser ved Filsø.Tilmelding senest torsdag den 31. oktober på tlf. 76 60 21 00. Pris: 200 kr. inkl. middag (stegt flæsk), kaffe og bilag.

Arrangør: Jysk Deltid

ÅbEnt hus pÅ vidEncEntrEt

Mandag den 25. november kl. 10.00–15.00Agro Food Park 15, 8200 Aarhus NVidencentret arbejder hver eneste dag mål-rettet på at binde forskningen og rådgivnin-gen sammen og dermed få den nyeste viden i arbejde hos danske landmænd.Kom og mød Videncentret – og dets medar-bejdere! Grib muligheden for at komme i dia-log med direktionen og en række eksperter på Videncentret for Landbrug.Læs mere på www.jlbr.dk.Tilmelding senest fredag den 1. november til kursuskoordinator Marianne Borg – tlf. 87 40 55 02.

Arrangør: Videncentret for Landbrug

Verdens største maskinmesse AgritechnicA Vil du med onsdag den 13. november? Jysk Mark & Miljø udbyder en dagstur til Hannover i Tyskland for at se fremtidens maskiner til mark og skovMessen, der indendørs ”kun” er på 41 ha, har mere end 2.700 udstillere fra ca. 50 lande. Der er også højaktuelle faglige emner for både konventionel og økologisk produktion samt omkring skov og biomasse. Fx sprøjte- og gødskningsteknologi, forsyningstrends i økologimarkedet 2013, minimal jordbehandling mm.Vi tager tidligt hjemmefra med bus fra Billund kl. 03.30 med opsamling i Rødekro kl. 04.30. Bussen kører hjem fra messen kl. 18.00 med forventet ankomst til Rødekro kl. 23.00 og Billund til midnat.Vi serverer morgenkaffe og brød i bussen inden messen og sandwich med øl/vand på vejen hjem. På messen sørger deltagere selv for forplejning. Det er vigtigt, at man på forhånd udvælger nogle aktu-elle emner, man vil se. Messen er for stor til at se fra A til Z. Ligesom tysk- eller engelsksprogkendskab vil være en fordel.Pris bustur, billet og blødt brød er 650 kr. pr. person. Seneste tilmelding den 1. november

Kontakt Lene Gripping lgr@jlbr.dk tlf. 76 60 23 90 for tilmelding eller Jesper Kjelde, tlf. 76 60 21 69 for yderligere information.

KALENDER grobund �1

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Tørvets historie Mandag den 21. oktober kl. 19.00Sognegården i BrandeKom og hør forfatter og journalist Jan Svendsens foredrag om tørvegravning rundt i landet og dens betydning som arbejdsplads og det præg, som det satte på egnene. Efter kaffen afsluttes med musik og sang ved Bent og Ronnie.

Fra fæstebonde til farmer Mandag den 18. november kl. 19.00Majsmarken 1, 7190 BillundKom og hør gdr. Jens Simonsen, Hejls fortælle om de store forandringer inden for landbruget - politisk, kulturelt og folkeligt. En skildring af landbrugets forandring fra livsform til erhvervslandbrug.

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

juletur til horsensTirsdag den 3. decemberEndagstur med bus til Horsens, hvor vi besøger Industrimuseet. Herefter går turen videre til Statsfængslet Horsens, hvor vi får en guidet tur. Sidst på dagen er der mulig-hed for en gåtur i den juleudsmykkede by, og vi afslutter med spisning på Bygholm Park hotel kl. 18.30.Afgang Ribe kl. 8.00Afgang Bramming kl. 8.20Afgang Korskro kl. 8.35Pris: 875 kr. pr. person.Tilmelding senest den 6. november på tlf. 76 60 21 00.

Varde Landboforenings Seniorklub

julefrokost Fredag den 22. november kl. 18.00NæsbjerghusEfter julefrokosten spiller Henrik Andersen op til dans.Pris: 180 kr. for spisning, kaffe og musik.Tilmelding senest den 15. november til Hanne og Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl på tlf. 75 26 40 59.

Brørup Landboforenings Seniorklub

nytter U-landshjælpen?Onsdag den 6. november kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupHvad har vi givet i bistandshjælp, til hvilke lande har vi givet, og hvad har det hjulpet?Seniorrådgiver Karsten Schleiss er agro-nom og har arbejdet 40 år som projekt-mager for DANIDA og har derfor en god baggrund for at fortælle om ulandsbistan-dens virkemåder, og om en sådan hjælp er langtidsvirkende, eller den er mere flygtig.

verdens lykkeligste folkefærdOnsdag den 27. november kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupTidligere sekretariatschef i De danske Landboforeninger, Jørgen Skovbæk vil komme med et bud på, hvordan danskerne på tusind år blev verdens lykkeligste folkefærd. Spørgsmålet er så, om vi kan opretholde denne status…

foredrag med anton gammelgaard ”fra sig og ud i verden”

Onsdag den 30. oktober kl. 14.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Kom og hør Anton Gammelgaard fortælle om, hvorfor en karriere som bonde i Sig ikke lå lige for. Roerne blev min skæbne, mener han, for under hakkearbejdet med de endeløse roerækker besluttede han sig for et andet liv.I stedet blev det til rejser ud i den store verden som TV-tilrettelægger.

Der vises klip fra udsendelser som Troels Kløvedal, Frode Kristoffersen og ”Tæt på dyrene” med giraffangst i Afrika.Pris: 100 kr. pr. person inkl. kaffe.Tilmelding senest den 28. oktober på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub.

billund:Kursus ø�0 online – bogføring + momsopgørelseTid: Tirsdag den 1�. november kl. �.00–1�.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Skærm-

opsætning – Genvejstaster – Konto-søgning – Kontoplan – Kontokoblinger – Overførsel af bankdata – Udskrifter – Momsopgørelse

Kursus ø�0-online – FaktureringTid: Tirsdag den 1�. november kl. 1�.00–1�.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Opret

kunde – Opret vareliste – Opsætning af faktura – Fakturaindtastning – Udskriv-ning af faktura.

Mødested: Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund.Pris: 500 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning og materialer.Tilmelding: Sidste frist for tilmelding den 5. november 2013 på tlf. 76 60 21 00

EsbjErg:Kursus ø�0-online – bogføring + momsopgørelseTid: Tirsdag den �1. november kl. �.00–1�.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Skærm-

opsætning – Genvejstaster – Konto-søgning – Kontoplan – Kontokoblinger – Overførsel af bankdata – Udskrifter – Momsopgørelse

Kursus ø�0-online – FaktureringTid: Tirsdag den �1. november kl. 1�.00–1�.00Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Opret kunde – Opret vareliste – Opsæt-

ning af faktura – Fakturaindtastning – Udskrivning af faktura

Mødested: Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø.Pris: 500 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning og materialer.Tilmelding: Sidste frist for tilmelding den 5. november 2013 på tlf. 76 60 21 00

sprøjtEkursEr

Tirsdag den 12. november: Salgsafgrøder, Billund

Torsdag den 21. november: Grovfoder, Billund

Lørdag den 23. november: Deltid/skovbrug/gartneri, Billund

Tirsdag den 26. november:Salgsafgrøder, Billund

Torsdag den 28. november: Salgsafgrøder, Esbjerg

Mandag den 2. december: Salgsafgrøder, Esbjerg

Tirsdag den 10. december: Salgsafgrøder/kartofler, Billund

Onsdag den 11. december: Grovfoder, Billund

Torsdag den 19. december: Grovfoder, Esbjerg

Kurserne afvikles i samarbejde med Kjær-gård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende. Tilmelding skal ske på www.efteruddannelse.dk.

Vi anbefaler, at man tilmelder sig med Ne-mID Erhverv medarbejdersignatur, så man efterfølgende kan søge VEU-godtgørelse.Hvis du har brug for hjælp til tilmeldingen eller har spørgsmål i øvrigt til kurserne, er du meget velkommen til at henvende dig til sekretær Lis V. Kristensen, lvk@jlbr.dk – tlf. 76 60 23 98.

Tidspunkt kl. 08.30 - 16.00

ø90 kursEr

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

grobundgrobundgrobundgrobund

Går du med tanker om køb eller salg?

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Ejendomskonsulent Sekretær SekretærCand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2143

– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

John Tranums Vej 25, 6705 esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund