grib fremtiden

155 mm 837 mm 90 mm90 mm 155 mm8

Smudsomslag / Jacket / cmyk

231 mm

L&R Business

Foto

: to

RB

EN P

EtER

SEN

www.lrbusiness.dk

ISBN: 978-87-1141-595-5

PeteR HeSSeLdaHL

GRIBFReMtIdeNSpilleregler for det 21. århundrede

GR

IB FR

eM

tIde

N

PeteRHeSSeLdaHL

Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig

har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den

gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå

verden og udvikle løsninger til at trives i den.

De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to over-

ordnede udviklinger:

Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i

form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores for-

brug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der

foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret

digital teknologi.

Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-

den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt

mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse

af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det

kræver, at vi forstår spillets regler.

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til

fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at

vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.

PeteR HeSSeLdaHL har som

journalist dækket fremtiden og

teknologiens frontlinje igennem

tyve år – i radio, tv, aviser, on-

line og i bøger. I 2003 blev han

ansat som fremtidsforsker i LEGo

VisionLab. Senere var han med

til at etablere oplevelsesparken

Danfoss Universe, og han arbejder

nu i Universefonden med fokus

på strategisk fremsyn, fremtidens

kompetencer, innovation og ud-

viklingen i Asien. Peter Hesseldahl

er født i 1961. Han er gift, har to

børn og bor i troense på tåsinge.

”Hvis man ser sin egen succes og

fællesskabets succes som ind-

byrdes afhængige, bliver det uhen-

sigtsmæssigt at holde viden for sig

selv. Innovation og udvikling sker,

når ideer forbindes på nye måder,

og derfor spilder man muligheder

for at skabe værdi, hvis man vælger

at holde sin viden hemmelig og

uden for samspillet.”

”Fremtidens produkter og tjenester

bliver så sammensatte og varierede,

og de vil forandre sig så hurtigt, at

det ikke længere er realistisk for et

enkelt firma at forsøge at mestre alle

aspekter af, hvordan produktet sam-

mensættes eller leveres til brugerne.

I stedet må virksomhederne åbne

op, indgå alliancer, samarbejde med

andre om udvikling, produktion og

markedsføring og – ikke mindst –

må de lære at inddrage brugerne.”

Peter Hesseldahls website er:

www.nynatur.dk

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 2 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010/first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie


Grib fremtiden– spilleregler for det 21. århundrede

AF PETER HESSELDAHL


Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundredeAf Peter Hesseldahl

© 2011 Forfatteren og L&R BusinessL&R Business – et forlag underLindhardt og Ringhof Forlag A/S,et selskab i Egmont

www.lrbusiness.dk

Omslag: Olga BramsenSats: BookPartnerMediaTryk: Livonia Print Sia

1. udgave, 1. oplag 2011

ISBN 978-87-1141-595-5

Printed in Latvia

Kopiering fra denne bog må kun finde sted påinstitutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.


Indhold

Kapitel 1

INTRODUKTION 9

SAMMENHÆNG

Kapitel 2

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER 21

Kapitel 3

VERDEN SKAL FORSTÅS SOM ET KOMPLEKST SYSTEM 33

Kapitel 4

SELVORGANISERING ER KILDEN TIL VORES UDVIKLING OG VELSTAND 47

DELTAGELSE

Kapitel 5

VI BLIVER DELTAGERE OG MEDSKABERE 59


Kapitel 6

FRA PRODUKT TIL PROCES 75

Kapitel 7

MULIGHEDEN FOR – OG KRAVET OM – KREATIVITET 91

Kapitel 8

FRA STYRING AF VIRKSOMHED TIL LEDELSE AF FÆLLESSKAB 109

ÅBENHED

Kapitel 9

MAN MÅ ÅBNE SIG FOR ALT DET OMVERDENEN KAN BIDRAGE MED 123

Kapitel 10

GIV SLIP – OG FÅ DEL I ET STØRRE FÆLLESSKAB 137

Kapitel 11

NOGEN SKAL TAGE DET FØRSTE SKRIDT 151

USIKKERHED

Kapitel 12

KUNSTEN AT TRIVES MED USIKKERHED OG HANDLE UDEN VISHED 169

Kapitel 13

EVOLUTION KRÆVER LØBENDE TILPASNING 181

Kapitel 14

DER SKAL VÆRE PLADS TIL FEJL 197


GRÆNSEOVERSKRIDENDE TEKNOLOGI

Kapitel 15

FØLG DEN TEKNOLOGISKE UNDERSTRØM 209

Kapitel 16

EVOLUTIONEN SKIFTER MEDIE:

FRA BIOLOGI TIL TEKNOLOGI OG KULTUR 231

FÆLLESSKAB OG INDBYRDES AFHÆNGIGHED

Kapitel 17

FRA ME-THINKING TIL WE-THINKING 249

Kapitel 18

STØRRE ANSVAR, MERE ANSVARLIGHED 259

Kapitel 19

FARVEL TIL ANONYMITETEN 271

Kapitel 20

STØRRE SAMMENFALD MELLEM DEN ENKELTES OG FÆLLESSKABETS

INTERESSER 287

Kapitel 21

VINDEREN TAGER DET HELE 309

NATURLIGE BEGRÆNSNINGER

Kapitel 22

DEN NUVÆRENDE VÆKST KAN IKKE FORTSÆTTE 329


Kapitel 23

NYE FORMER FOR VÆKST I EN ULTRA LOW CARBON-VERDEN 347

Kapitel 24

DET SKAL VÆRE EN GOD FORRETNING AT REDDE JORDEN 361

Kapitel 25

FORTÆLLINGEN OM MENNESKEHEDEN SOM ET FÆLLESSKAB 375

Noter 389

Litteraturliste 407

Rulletekster 409

Stikordsregister 411


KAPITEL 1

Introduktion

En meget stor del af de forandringer, vi vil opleve i fremtiden, vil udfolde

sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger:

– At menneskehedens dominans over planeten vil møde meget hånd-

faste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og

voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer.

– At verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med

stadig mere avanceret digital teknologi

På den ene side er naturen, der fordrer, at mennesket indordner sig og

finder sin plads inden for et større system; på den anden side teknolo-

gien, der gør mennesket til noget særligt, og som betyder, at vi kan over-

skride de grænser, som naturen ellers satte for os.

Hvordan de to mega-trends spiller med og mod hinanden har været den

røde tråd i mit arbejde, lige siden jeg skrev min første bog, Computer-

drømmen og de økologiske realiteter, engang for længe siden i 1992. Nu som

dengang er udfordringen at forstå, hvordan vi kan organisere os, så tek-

nologisk udvikling og bæredygtig udvikling ikke bliver modsætninger.

Tværtimod: I det 21. århundredes spil er de hinandens forudsætning, ikke

mindst set i lyset af de udfordringer, vi står over for.

Presset på ressourcerne og den omfattende sammenkobling indebæ-

rer tilsammen, at vi mennesker deler skæbne – på godt og ondt. Vi påvir-

ker hinanden globalt, og vi bliver stadig mere indbyrdes afhængige. Vi

udveksler information, vi blander kulturer og økonomier på kryds og

tværs, og vi står over for de samme grundlæggende udfordringer.


Det centrale tema i denne bog er, at forholdet mellem det individuelle

og det fælles forrykkes. Det er åbenlyst, at den enkeltes og helhedens

interesser i stigende grad er sammenfaldende, og at fællesskab og sam-

arbejde får langt større betydning fremover.

Man kan ikke længere stå udenfor. Man kan ikke gøre noget, uden at

det påvirker andre i en verden, hvor vi er knyttet så tæt sammen, og hvor

menneskehedens behov er blevet så store i forhold til de ressourcer, der

er til rådighed. Men det større fællesskab er ikke nødvendigvis en ind-

skrænkning af den enkeltes muligheder. Tværtimod kan vi, så let og ef-

fektivt som aldrig før, bruge hinandens ideer, erfaringer og kræfter til at

forbedre vores verden med nye løsninger og oplevelser.

Det springende punkt er, at samspillet imellem os forandres drastisk.

Det gælder forholdet mellem enkeltpersoner og fællesskabet, det gælder

forholdet mellem virksomheder og samfundet, mellem nationer og det

globale samfund samt mellem menneskeheden og resten af økosystemet.

Der er større chance for at klare sig, når mankender spillets regler

På mange helt grundlæggende områder er vores omstændigheder under

voldsom og hastig forandring. Digitaliseringen gennemsyrer alle aspek-

ter af vores liv. Biotech kan vende op og ned på den måde, vi forstår vores

krop på, og den måde, vi dyrker mad på. Nanotech står klar i kulissen

med revolutionerende nye materialer. Og samtidig ser miljøproblemerne

og klimaforandringerne ud til at kunne trække tæppet væk under det

herredømme, mennesket har haft over naturen i de seneste hundrede år

eller så. Endelig er der globaliseringen, der ælter kulturer og økonomier

sammen, hvad enten de vil eller ej.

Det spil, vi spiller i det 21. århundrede, er et ganske andet end det, vi

har vænnet os til. Det kræver andre kompetencer og andre måder at

handle på, hvis vi skal trives fremover.

Det er det, denne bog handler om:

– Hvad er de underliggende drivkræfter på vejen fremad?

– Hvordan vil de ændre vores vilkår og omstændigheder?

10 GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE


– Hvordan forandres spillereglerne?

– Hvad skal man kunne for at klare sig?

Det er store, brede spørgsmål, og bogen er derefter. Vi skal ikke i dybden

med et enkelt begreb eller en specifik tese. Tværtimod er projektet at

træde et skridt tilbage for at få overblik og for at udlede nogle generelle,

overordnede spilleregler for tilværelsen i det 21. århundrede.

Det er svært at klare sig, hvis man ikke kender spillereglerne. Man kan

dårligt handle kompetent og hensigtsmæssigt, hvis ikke man forstår,

hvilket spil man er en del af. Og det bliver ikke nemmere, hvis spillet er

under løbende forandring, så spillereglerne jævnligt skrives om. Man ri-

sikerer at handle efter en logik, der ikke længere er brugbar – men fordi

man har vænnet sig til det gamle spil, har man svært ved at give slip på

det, der plejede at fungere. Man bliver som en hund i et spil kegler: klod-

set, defensiv, i vejen, i fare... Jeg bruger ordet »spilleregler« i to betydnin-

ger. Spillets regler er de generelle betingelser, man skal forstå at udnytte,

udfolde sig og trives under. Og det er de mere konkrete, håndfaste regler

og grænser for, hvad man vil kunne tillade sig fremover.

Mit mål med bogen er, at læserne (og jeg selv) får en større forståelse

og et bedre overblik over de grundlæggende mekanismer i udviklingen,

og får afstukket en logisk ramme, hvori man kan indsætte, ordne og tolke

den rivende strøm af indtryk, informationer, krav og nye muligheder,

som vi konfronteres med i vores arbejde og som privatpersoner og bor-

gere. Ved at kende spillereglerne og baggrunden for dem burde man bedre

kunne vurdere, prioritere og tage beslutninger på vejen videre.

Men lad mig straks få afklaret en spilleregel for bogen her: Ligesom

enhver amerikansk reklame slutter med en lynhurtig opremsning af alle

de forbehold, en advokat kan finde på at tage for utilfredshed blandt

kunderne, så indleder enhver fremtidsforsker med at påpege, at fremtiden

ikke kan forudsiges. Ideen med fremtidsforskning er at udfordre sine vante

forestillinger ved at overveje, hvad der ville ske, hvis nu... Det kan gå helt

anderledes, end nogen forventede, det er ikke til at vide. Men i det mind-

ste kan man forsøge systematisk at analysere, hvad det er for drivkræfter,

vi spiller med og imod. Den analyse kan bogen forhåbentlig gøre læseren

bedre rustet til at foretage.

INTRODUKTION 11


Vores omstændigheder bliver merekomplekse

Bogens sprog er præget af den forståelse, som findes inden for systemte-

ori og kompleksitetsteori. Ord som evolution, feedback og selvorganise-

ring vil være strøet ud over siderne.

Kompleksitet er en måde at beskrive et system, hvor mange elementer

spiller tæt sammen. Et komplekst system er anderledes end et simpelt

system, fordi elementerne påvirker hinanden på kryds og tværs i et om-

fang, der gør systemet mere foranderligt og uforudsigeligt.

Og det er netop den vej, udviklingen går: Alt og alle forbindes, og vi

spiller sammen og påvirker hinanden på kryds og tværs i langt større

sammenhænge end tidligere. Vores omstændigheder, den type produk-

ter, vi forbruger og fremstiller, og den type udfordringer, vi står over for,

bliver mere og mere komplekse – og derfor er vi nødt til at kende spille-

reglerne i komplekse systemer.

Specielt én af mekanismerne i komplekse systemer fortjener op-

mærksomhed: Selvorganisering – at der kan opstå noget helt nyt i et sam-

spil, som ikke var til stede i nogen af de enkelte elementer. At summen

kan blive til mere end delene.

Det ekstra, der kan opstå ved selvorganisering, er den grundlæg-

gende kilde til fremgang og velstand i verden, og det er i den meka-

nisme, vi kan finde optimisme og håb for fremtiden: Når vi samarbej-

der, kan vi skabe mere, end vi havde hver for sig. Ved at dele ideer og

viden kan der opstå ideer og dybere indsigt – og dermed kan vi klare os

bedre her i verden.

Teknologien alene kan ikke sikre det samspil. Teknologien forbinder

os stadig tættere, men vi er også nødt til selv at træde ind i samspillet ved

at åbne os for andres indsigt og ved at dele af vores egen viden og ideer.

Fremover må vi i langt højere grad forstå os selv som del af en større

sammenhæng; at vores egen succes er langt tættere knyttet til hele fæl-

lesskabets ve og vel.

Men det er ikke så enkelt endda. Komplekse systemer har færre klare

svar og ingen endelige løsninger. Omstændighederne forandres, balan-

cerne skifter, selv grundlæggende sandheder udfordres. Man må løbende

tilpasse sig for at forblive egnet til de gældende forhold. Vi kender det fra



evolutionen i naturen – men det gælder også for virksomheder, der ud-

vikler nye produkter eller politikere, der vil lægger strategier. Hvis man

tror, at man har fundet de vises sten én gang for alle, så risikerer man for

alvor at komme ud af trit med realiteterne.

Mange af det 21. århundredes problemstillinger kan ikke forudsiges

eller løses endeligt. Verden er fuld af det, man på engelsk kalder wicked

problems; drilske udfordringer, der ikke har nogen oplagt rigtig løsning. I

stedet må vi lære at håndtere paradokser, dilemmaer og flertydige sand-

heder i takt med, at forholdene skifter.

Gråzonerne mellem det nye og det gamleverdensbillede

Denne bog er et både/og snarere end et enten/eller. Selvom der vil ske store

og hurtige forandringer i de kommende år, er der ikke tale om en fuld-

stændig udskiftning af logikken, så alt det gamle mister relevans og for-

svinder. Vi er snarere i en overgangsfase, en gråzone, hvor det nye og det

gamle overlapper og smelter sammen.

Lad mig give nogle eksempler. Der er en stærk trend i retning af, at

forbrugerne får mulighed for at være medskabere af de produkter og

tjenester, vi bruger. Det betyder ikke, at forbrugerne fremover vil klare

hele produktionen og designe alting selv, men ved at studere eksempler

på, at producenter og forbrugere spiller tættere sammen, får man et ind-

blik i, hvad det kan indebære af muligheder og udfordringer, efterhånden

som trenden får bedre fat.

Tilsvarende kommer vi i bogen ind på, hvordan en større del af mag-

ten, initiativet og ansvaret bliver fordelt ud til de mange deltagere i net-

værket snarere end at være samlet øverst i et hierarki. Det betyder ikke,

at der ikke fortsat vil være nogen, der er ledere, og nogen, der er medar-

bejdere, eller at alle beslutninger skal tages bottom up. Men ved at se på

organisationer, der fungerer som netværk, kan man lære noget om, hvor-

når hierarkier er det mest effektive, og hvornår de kommer til kort over

for en løsere og fladere form for organisering.

Som vi skal se, er der mange andre interessante eksempler på den type

gråzoner. For eksempel vil samarbejde og konkurrence blive blandet.

Åbenhed og hemmelighed vil rykke tættere sammen, ligesom offentlig-

INTRODUKTION 13


hed og privatliv vil blive sværere at holde adskilt. På det teknologiske

område vil vi opleve, at det virtuelle og det fysiske i stigende grad over-

lapper. Hvor er vi egentlig henne, når vi sidder og taler i telefonen, sam-

tidig med at vi surfer på nettet? »Her« og »der« flyder sammen – ikke helt,

men mere og mere i takt med, at alt og alle kommer online.

Det er i gråzonerne mellem det traditionelle og det radikalt anderle-

des, at det syder og bobler. Det er dér, sammenstødene og samspillet op-

står, det er dér, man finder dynamikken; den hastige vækst, den ny kultur

og forretningsmodellerne for en ny økonomi. Og så er det dér, man først

møder de nye krav til fremtidens kompetencer og mindset.

Tættere kobling, trangere forhold

Fællesskab og samspil får større betydning, men dermed ikke sagt at vi er

på vej mod en total sammensmeltning og en fuldstændig underkastelse

af individet i forhold til samfundet. Faktisk har den enkelte, takket være

teknologien, fået langt større ansvar og mulighed for at være kreativ og

præge sin tilværelse – men samtidig vil fællesskabet fremover holde den

enkelte ansvarlig i højere grad, for i et tæt koblet og trangt system er der

nødvendigvis snævrere grænser for den enkeltes udfoldelse.

Forskydningen i retning af større fællesskab giver sig udslag i mange

forskellige sammenhænge.

I erhvervslivet bliver det både gunstigt og nødvendigt at inddrage bru-

gere, samarbejdspartnere og sågar konkurrenter i langt større omfang.

Ellers kan man ikke udvikle og levere de mere sammensatte og præcist

tilpassede produkter, der efterspørges fremover.

Det kan bedre og bedre betale sig at samarbejde. Teknologien til at

udveksle og koordinere bliver hastigt billigere, og når værdiskabelsen

bygger på viden snarere end fysiske materialer, kan vi endda beholde det,

vi deler med andre.



Man kan sammenfatte det som overgangen fra industrialderen til en

ny kultur med nye roller, nye organisationsformer, nye måder at produ-

cere værdi på og nye krav til vores kompetencer. Vi kan endnu ikke over-

skue udviklingen tilstrækkeligt til at navngive den ny samfundsform.

Men netværket er et centralt element. Netværket er ikke hierarkisk. Viden,

handlekraft og kreativitet er spredt til langt flere deltagere. Netværket er

løsere knyttet, mere omskifteligt og mangfoldigt end industrisamfundets

standardiserede strukturer.

Det fordrer en anden indstilling at trives i et komplekst netværk.

Man skal være indstillet på at indgå i samspil, indstillet på at tænke de

fælles interesser med. Man skal være åben over for forandring og for-

skellighed og mere tryg ved at arbejde ud fra sandsynlighed snarere end

vished.

Det er ikke uden risiko at kaste sig ud i samspillet – men denne bogs

præmis er, at man alt andet lige bedre kan forholde sig kvalificeret til

usikkerhederne, hvis man kender spillereglerne og de mekanismer, der

generelt påvirker systemers opførsel.

Ideer og viden holder nøden fra døren

En af de vigtigste forandringer i de kommende årtier er, at vi vil gå fra en

periode med rigelige ressourcer og et voksende materielt forbrug til en

periode med et stort og voksende pres på de naturlige råstoffer: vand,

energi, fødevarer, metaller...

Vi er midt i et nervepirrende kapløb mellem en voksende befolknings

stigende krav og vores evne til at finde nye ressourcer og nye teknologier

til at løse de behov. Det store spørgsmål er, om vi kan nå at få udviklet nye

teknologier, inden manglen sætter ind, og der sker en form for sammen-

brud.

Hidtil er det gået forbløffende godt. Men de udfordringer, vi nu står

over for, kan virke uoverstigelige. Det pres på klodens ressourcer, der er

under opsejling, er enormt, og i forvejen er naturgrundlaget temmelig

nedslidt. Der er nok at være bekymret over.

Vi har aldrig været rigere, vi har aldrig haft stærkere teknologi og

større viden, men samtidig virker det, som om vi aldrig har været tættere

INTRODUKTION 15


på at køre menneskeheden lukt i afgrunden – og tage en stor del af de

øvrige arter på planet med i faldet.

Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at

forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den. Det er vores evne til

innovation, der har hjulpet menneskeheden til at trives, og på den videre

vej frem er vi fortsat afhængige af vores indsigt og opfindsomhed. Det er

den, der gør mennesket til noget særligt, og gennem teknologien kan vi

forstærke den kreative proces, så vi hurtigere kan kombinere ideer fra

stadig flere deltagere.

Men det er ikke nok at være smart. Den største udfordring for det

moderne menneske er måske at vise ansvarlighed. Vores viden har givet os

magt og ansvar, ikke kun over vores egen arts skæbne. Mennesket domi-

nerer planeten. Vi kan forvalte planetens rigdom bæredygtigt, eller vi kan

sløse den bort i en selvforstærkende spiral af ødelæggelse. Det er op til os.

Vi skal forbinde vores ideer og vores viden for at skabe helt nye måder

at opnå langt mere nytte med en langt mindre belastning af kloden. Og vi

skal gøre det ud fra en forståelse af vores medansvar for den større sam-

menhæng, vi indgår i.

En business-bog for enhver

I udgangspunktet er bogen henvendt til folk i erhvervslivet. Mange af

eksemplerne handler om, hvordan virksomheder møder nye krav og mu-

ligheder, og om hvordan nogle virksomheder har haft succes med at for-

holde sig imødekommende over for tidens strømninger.

Men det er ikke en typisk business-bog med åndeløse vinderformler

eller tip til ledere. Der er ingen quick fixes. Det handler om baggrunden,

om de dybe, lange strømme, som man må lægge sin strategi ud fra.

Spillereglerne er så generelle, at jeg vil mene, at de har relevans for

stort set enhver borger, forbruger, medarbejder og lærer. Når jeg tager

udgangspunkt i erhvervslivet, er det, fordi business er dejlig konkret. Det

skal kunne løbe rundt. Hvis ikke der er nogen, der vil betale for ens ide,

så er den ikke god nok endnu. Der er en vældig kraft i business. Det er

praksis. Forbrugsmønstre, investeringer og innovation påvirker verden,

vores vilkår, muligheder og velstand meget direkte. I den forstand er busi-

ness så politisk som noget.



En bog om mønstre og sammenhænge

Når man zoomer ud og betragter verdens gang i et større perspektiv, viser

der sig en stribe generelle og langtidsholdbare mønstre i udviklingen.

Ofte er mønsteret det samme i vidt forskellige sammenhænge, og derfor

kan man forstå logikken i ét område ved at sammenligne med mekanis-

merne bag udviklingen i et helt andet område. Det er den slags overord-

nede mønstre – eller »spilleregler« – jeg har været på udkig efter.

Den opmærksomme læser vil snart bemærke, at jeg har en bestemt

fremgangsmåde til at præsentere de mønstre: Jeg lancerer en mekanisme

– feedback, for eksempel – og hævder, at den er gennemgående og kan

genfindes på tværs af mange domæner. Derefter bakker jeg det op med en

stribe vidt forskellige eksempler, det kan være fra markedet, fra samfun-

det, biologien, sociale forhold og så videre. Sammenblandingen af begre-

berne har imidlertid et klart formål: At vænne os til at se, hvordan de

samme mekanismer optræder i vidt forskellige sammenhænge.

På det sproglige plan giver det sig udtryk i, at jeg blander ord og be-

tegnelser på kryds og tværs af faglige discipliner. Min påstand er, at

mange af de kategorier, vi før inddelte verden efter, ikke længere kan

holdes adskilte. Grænserne flyder ud, og disciplinerne smelter sammen.

Tilsvarende er de metaforer, vi brugte til at forstå verden, ikke dækkende

mere. Engang beskrev man verden som et urværk eller som en stor ma-

skine. I de senere årtier har vi brugt computeren og dens programmer

som billede på samfundet og dets processer. Men realiteterne i det 21.

århundrede kan i mange tilfælde bedre beskrives med ord og begreber fra

biologien. De systemer og sammenhænge, vi står over for og skal handle

i forhold til, opfører sig i stigende grad, som var de sansende, lærende og

intelligente.

Det er kontroversielt for nogle at betragte teknologi som levende, og

egentlig vil jeg nødig ud i filosofiske diskussioner om, hvorvidt det vir-

kelig er levende eller ej. Det er ikke en overvejelse, der holder mig vågen

om natten. Mit ærinde indskrænker sig til at konstatere, at teknologien

og vores kultur har udviklet sig til et stadie, hvor det i mange tilfælde

bedst kan beskrives med begreber fra biologien.

INTRODUKTION 17


En bog, der kan læses i flere hastigheder

Jeg har forsøgt at skrive og strukturere bogen, så den kan læses i mange

forskellige hastigheder. Overskrifter og underrubrikker er formuleret, så

man forhåbentligt hurtigt kan orientere sig og finde netop dét emne,

man har brug for at læse om. Ligeledes er kapitlerne samlet i sektioner,

der har samme overordnede tema, de afsnit, der konkluderer noget cen-

tralt er sat med fed skrift, så man nemt kan skimme bogen for de væsent-

ligste pointer – og så har jeg ladet en del gentagelser stå, så man bedre

kan læse kapitlerne ét ad gangen.

Størstedelen af mit baggrundsmateriale er skrevet på engelsk. Mange

steder i bogen har jeg citeret bøger, foredrag og interview som oprindelig

var på engelsk. Nogle af de citater er udgivet på dansk, men i de fleste

tilfælde anvender jeg mit eget bud på en oversættelse.

Sammenlignet med de elektroniske medier har bogen den markante

ulempe, at den ikke kan være dagsaktuel i detaljer. Bøger har deres egen

tidsregning. De tager årevis at skrive, mange måneder at producere, og de

er på markedet i år, ikke dage eller uger. Det er selvfølgelig frustrerende,

for man kan ikke skrive en bog om det moderne vilkår, uden at eksem-

plerne straks forældes. Som forfatter er man nødt til meget bevidst at

vælge cases og facts, som synes at være langtidsholdbare. Men hvem ved?

Skulle nogen finde på at læse dette engang om en fem-seks år, vil det

fremgå klart, at den er skrevet mellem 2007 og 2011, stærkt påvirket af

klimaproblematikken, finanskrisen, Wikipedia og John Mayers musik. I

morgen er det andre overskrifter og andre toner – men de generelle spil-

leregler her i bogen bliver næppe skrevet om lige med det første.

God fornøjelse med læsningen!



Sammenhæng


KAPITEL 2

Alt og alle koblessammen, tættere og i

større systemer

»Der var engang en stor eksplosion, hvor alt blev blæst til atomer. Lige

siden er det gået den anden vej. Tiden gik, og delene begyndte at samle

sig, tættere og tættere, hurtigere og hurtigere.«

... Nogenlunde sådan forløber den historie, vi er en del af.

Det er tidens pil: Alt og alle kobles sammen og forbindes stadig tæt-

tere i større og mere komplekse sammenhænge.

Hvis vi går tilbage ursuppen, hvor livet opstod på kloden, og spoler ha-

stigt fremad, så opstod celler fra molekyler, der sammen kunne holde en

stabil kemisk proces kørende. Senere fandt enkelte celler sammen, de

dannede organismer med mere specialiserede funktioner, og de blev igen

til et utal af arter, som eksisterede sammen i et økosystem. En af arterne

var menneskene, som efter at have dannet familier og flokke gik videre i

Individualisme Fællesskab


endnu mere avancerede samarbejder. Vi skabte stammer, byer, nationer

og globale begivenheder som VM-finaler i fodbold.

Sammenkoblingen er blevet understøttet af teknologier: sprog, skrift,

penge, trykkekunsten, skibe, veje, flyvemaskiner, nye tekniske standar-

der, frihandelsaftaler – og så selvfølgelig internettet, mobiltelefonen og

den øvrige moderne informationsteknologi.

Sammenkoblingsprojektet har været i gang i milliarder af år, og det

skulle godt nok være underligt, hvis det ikke fortsætter i samme retning.

Så alt i alt: Når man forsøger at gætte på, hvad fremtiden kan bringe,

så er det den fremadskridende sammenkobling, der er megatrenden; den

dybe understrøm, som trækker alt andet med sig.

Grunden til, at det går den vej, er, at det i kampen om overlevelse

generelt er en fordel at slå sig sammen. Man er stærkere over for fjender,

man kan trække på flere kompetencer, og man spreder risikoen, når man

er flere. Når nogen har fundet måder at skabe samarbejde med andre på,

så har de ofte opnået en fordel, der gjorde, at de klarede sig bedre i kam-

pen om overlevelse end andre, der ikke ville samarbejde. Og derfor kunne

de gå videre i evolutionens store spil. Hver især kunne stenalderens jæ-

gere være heldige at fange en hare, men når de slog sig sammen, kunne

de nedlægge urokser.

Fra land til by til rumkolonier

Tendensen til sammenkobling går igen i alle mulige dimensioner. Inden

for videnskab forbindes observationer til en sammenhængende forstå-

else. I økonomien sammensættes produkter i globale forsyningskæder,

og der opbygges enorme systemer til udveksling af varer, tjenester og

penge. Kulturelt mødes og påvirker vi hinanden gennem medierne og

internettet. På det praktiske, fysiske plan forbindes vi af en stadig mere

vidtrækkende og effektiv infrastruktur af veje, containerskibe, rørled-

ninger og andet heavy duty-isenkram.

Sammenkoblingen i større flokke og mere komplekse fællesskaber er

så omfattende, at menneskeheden som art står midt i en historisk om-

stilling – en slags kvantespring i civilisationen. I 2008 passerede vi det

punkt, hvor over halvdelen af klodens befolkning blev byboere, og urba-

niseringen er endda først lige kommet op i fart. I de kommende få årtier

22 SAMMENHÆNG


vil hundreder af millioner mennesker flytte fra en tilværelse på landet for

i stedet at stimle tæt sammen i storbyer.

Det er ikke kun fysisk, at vi kobles tættere sammen. ITU, den Interna-

tionale Telekommunikations Union, opgjorde ved årsskiftet til 2011, at

5,3 milliarder mennesker nu havde en mobiltelefon – knap trefjerdedel

af klodens befolkning. Og så er der internettet: Ifølge ITU var der på

samme tidspunkt ca. to milliarder brugere af internettet, og af dem havde

1,6 milliard internetforbindelse i hjemmet1 – men det er ét af den slags

tal, man ikke skal lade stå utjekket for længe i sin PowerPoint-præsenta-

tion, for tallet stiger markant måned for måned.

Mobiltelefonerne breder sig imidlertid endnu hurtigere. Hvert år

kommer en halv milliard nye abonnenter til, og med højhastighedsnet og

de stadig flere funktioner på mobilerne vil det snarere være mobilen end

pc’en, der står for det næste store ryk i retning af at få de fleste på kloden

online. Folk anskaffer sig mobiltelefoner, før de får rindende vand eller

ordentlige toiletter, for selv for mennesker, der lever mellem åbne klo-

akker og uden elektricitet i hjemmet, er fordelene ved at komme i for-

bindelse med omverdenen åbenlyse. Med milliarder forbundet til de

samme banker, nyheder, popkultur og markeder vil vi se globalt samspil

i en helt anden skala og dybde end hidtil.

Vi bliver ét sammenhængende system; menneskeheden bliver så tæt

forbundet, at den i mange henseender bedst kan beskrives som en global

organisme.2

I princippet burde et af de forventelige næste skridt være, at vi udvider

kontakten til andre planeter. Indtil videre er der dog nok at gøre med at

sikre, at menneskehedens sammenkobling her på jorden ikke ender i et

sammenbrud for civilisationen. Evolutionen udsteder ikke garantier. Det

er langtfra givet, at det bliver mennesker, der fører denne planets ene-

stående gnist af liv videre, ud mod det uendelige univers.

Det bliver trangt på vej gennem tragten

Vi deler også i stigende grad skæbne som en art, der står over for en

fælles, afgørende udfordring.

Ifølge FNs prognoser bliver vi cirka en tredjedel flere mennesker på

kloden frem mod 2050. Vi er for tiden 6,8 milliarder, og FN forventer, at



det vil vokse til 9,1 millard i 2050 – en tilvækst på 2,3 milliarder menne-

sker. For at sætte omfanget af væksten i perspektiv så var klodens sam-

lede befolkningstal i 1950 på 2,5 milliarder mennesker.

Ikke alene vokser befolkningen fortsat hastigt; vi forbruger også mere,

samtidig med at mange af de vigtigste ressourcer er godt på vej til at blive

udtømt: olie, vand, fisk, metaller, muldjord... Ydermere vil vi i de kom-

mende årtier for alvor begynde at mærke konsekvenserne af klimaforan-

dringerne. Skræmmende.

Der er teknologier i støbeskeen, som kunne tænkes at revolutionere

vores produktion og vores brug af energi og andre ressourcer. Befolk-

ningstilvæksten er under opbremsning, og der er en stigende bevidsthed

om og forståelse af de problemer, vi i fællesskab står over for. Men det er

et meget stort og meget trægt system, der skal skifte kurs. Vi står over for

en gennemgribende ombygning af klodens infrastruktur, og den slags

tager årtier. De biler, huse, vaskemaskiner, gasfyr og kraftværker, vi in-

vesterer i i dag, vil være hos os mange år endnu. Nye biler holder ca. 15 år,

før de skrottes. Bygningers levetid måles i årtier, hvis ikke århundreder.

Den svenske læge Karl-Henrik Robért, som stiftede den internatio-

nale miljøbevægelse The Natural Step, har sammenlignet menne-

skehedens situation i de kommende årtier med at skulle igennem

en tragt. Der er løsninger forude, men det tager sin tid, før de for

alvor kan ændre på situationen. I mellemtiden er der udsigt til, at

det bliver særdeles trangt, inden vi når ud på den anden side af trag-

ten.

Derfor sammenkobles menneskeheden også i den forstand, at det rum, vi

deler, bliver mere fyldt. Der bliver flere af os, og hver især fylder vi mere:

Vi forbruger mere, og vi bevæger os mere rundt.

Samspillet imellem os bliver tættere. Dels fordi alt og alle forbindes

på kryds og tværs. Dels fordi det bliver trangt med en voksende be-

folkning på en endelig planet.

Det bliver tydeligere, at vi påvirker hinanden, at vi er indbyrdes

afhængige, og at vi i stigende grad må forstå os selv som en tæt inte-

greret del af et stadig større fællesskab.

24 SAMMENHÆNG


Samspillet og udviklingen accelererer

Og det går hurtigere og hurtigere. Jo tættere vi forbindes, des hastigere

kan vores samspil udfolde sig. Vi fjerner forsinkelser og forhindringer. Vi

skal ikke vente på, at posten kommer ud med brevene, vi skal ikke vente

på, at billederne fremkaldes, eller at computeren får arbejdet sig igen-

nem en kompliceret analyse. Vi kan rykke direkte videre.

Kigger vi igen på de lange historiske linjer, er der en tydelig tendens

til, at den teknologiske udvikling accelererer. Før kunne den samme op-

dagelse eller opfindelse blive gjort mange steder, uafhængigt af hinan-

den. Nu behøver vi kun at opfinde den dybe tallerken én gang og ét sted,

for viden kan deles med og videreudvikles af andre øjeblikkeligt.

Accelerationen er selvforstærkende; hvert fremskridt gør os i stand

til endnu hurtigere at udvikle de næste, endnu kraftigere teknolo-

gier til at understøtte vores samspil.

Hver ny teknologi stiller endnu bedre muligheder til rådighed for

udviklingen af den næste.

Man kan sige, at vi lever i de eksponentielle kurvers tegn. En stor del af de

udviklinger, der er helt afgørende for os, har den karakteristiske, stadig

stejlere stigning.

Nogle af kurverne er foruroligende. Ser man langt tilbage i historien,

voksede antallet af mennesker og vores belastning af naturgrundlaget

langsomt. Så sent som i år 1800 var der kun en milliard mennesker på

kloden, men derefter tog udviklingen fart. Befolkningstallet voksede, rig-

dommen voksede, forbruget af mad, energi og råstoffer gik stejlt i vejret.

Den udvikling har accelereret lige siden, og det er unægtelig svært ikke at

bekymre sig om, hvordan det videre forløb af den udvikling vil gå.

Andre af kurverne er opmuntrende og peger måske netop på, hvordan

vi kan løse udfordringen med at slippe gennem tragten af voksende for-

brug og svindende ressorcer.

Vores teknologi udvikler sig hurtigere og hurtigere. Det klareste eks-

empel er vel Moores lov, oprindeligt formuleret tilbage i 1965 af Intels

direktør, Gordon Moore. Moores lov siger, at computerkraften på chips

fordobles hvert andet år, og det er faktisk lykkedes industrien at fast-



holde det ekstreme udviklingstempo lige siden de første integrerede

kredsløb i 1957.

Fairchild, en af pionéerne i branchen, solgte dengang deres første se-

rie transistorer for 150 dollars pr. stk. I skrivende stund kan man for den

dobbelte pris, 300 dollars, købe en Intel i7-processor med 781 millioner

transistorer på chippen.

Historisk er det enestående, at en grundlæggende teknologi gennem

fem årtier er forbedret med over 40 procent hvert år. Oven i købet er det

ikke kun computerkraften, der forøges efter Moores lov. Udviklingen in-

den for chips driver en tilsvarende hurtig forbedring af hukommelse og

transmissionshastigheder – og det ser stadig ud til, at industrien vil formå

at holde hastigheden, i hvert fald nogle fordoblinger endnu.

Med andre ord: Computere, mobiltelefoner og internettet har koblet

menneskeheden forbløffende tæt sammen gennem de seneste årtier

– men sammenkoblingen af mennesker og teknologier vil fortsætte på

fuld kraft. Meget tyder på, at de kommende årtier i højere grad vil være

præget af bioteknologi og nanoteknologi, formentlig i tæt følgeskab af

hastige udviklinger inden for forståelsen af hjernen, og hvordan vi tæn-

ker – det, der kaldes cognitive science.

De fire videnskaber, Nano, Bio, It og Cognitive science, omtales ofte

samlet som NBIC, for at markere, at de i mange henseender smelter sam-

men, fordi de opererer på et størrelsesniveau, hvor bits, gener, atomer og

neuroner udgør et fælles sprog og en fælles værktøjskasse. Når man ar-

bejder helt nede i »livets skala«, forsvinder de faglige skel mellem kemi,

fysik, elektronik og biologi.

De fire teknologier, der vil være toneangivende for de kommende års

udvikling, er altså også omfattet af tendensen mod tættere og mere om-

fattende sammenhæng. Ydermere, som den amerikanske opfinder og for-

fatter Ray Kurzweil påpeger,3 udvikler de fire teknologier sig alle ekspo-

nentielt – hurtigere og hurtigere.

Alle genstande forsynes med Den Digitale Kraft

I takt med at Moores lov gør computerkraften billigere, bliver flere og

flere af hverdagens objekter forsynet med, hvad man kunne kalde »den

digitale kraft«; kombinationen af sensorer, processorkraft og evnen til at

26 SAMMENHÆNG


kommunikere – og dermed bliver de spundet ind i en større sammen-

hæng. Man taler om det som the internet of things, fordi vores genstande,

hvad enten det er en løbesko eller en bil, vil udveksle informationer og

koordinere deres aktiviteter gennem nettet – ligesom vi selv gør.

En bil, der er forsynet med »kraften«, er således ikke blot et transport-

middel, men også en platform for en stribe nye tjenester, der alle bygger

på et netværk af funktioner. Bilisten kan modtage aktuel trafikinforma-

tion, men bilen kan også selv sende de informationer, den registrerer, om

hastighed eller vejforhold, videre til trafiksystemet, der så kan sørge for

at styre signaler og lysregulering for at dirigere trafikstrømmene. Både

chaufføren og passagererne kan forsynes med informationer og medier,

omend det – indtil videre – kun er passagererne, der kan nyde godt af

video og spil. Der kan sendes reklamer fra butikker undervejs, man kan

booke parkeringspladser på forhånd osv.

Sådan kan man forestille sig mange andre eksempler på sammenkob-

lingen af funktionerne omkring én: Badeværelset kan gøres til en plat-

form for at levere helbredsundersøgelser på basis af analyser og informa-

tioner indsamlet fra badevægten, toilettet eller tandbørsten. Tilsvarende

kan mere professionelle miljøer, som sygehuse, klinikker, kontorer, under-

visningslokaler, butikker eller museer blive platforme for et væld af nye

ydelser, der bygger på, at grejet i rummet kan sanse lidt om, hvad der

foregår, og koordinere observationerne med en lang række andre things that

think.

Produkter og tjenester bliver mere sammensatte

Den stigende integration og voksende kompleksitet af vores teknologier

går helt tilbage til oldtiden. Nogle af de simpleste redskaber, man kan

forestille sig, er kæppe og pinde til at slå med, stængler brugt som reb og

flintesten brugt som kniv. Men nogen i stenalderen fandt ud af at sætte de

tre teknologier sammen til hakker, spyd og pile – og sådan har vi fortsat

med at udvikle teknologien ved at kombinere de eksisterende redskaber

på nye måder.4

Et af mine absolutte yndlingsmuseer er Londons Museum of science,

og specielt holder jeg af den lange centrale hal, hvor man går langs en

tidslinje fra slutningen af 1700-tallet op til nutiden og undervejs kan se



teknologierne opstå. I starten er de maskiner og genstande, der udstilles,

typisk lavet af nogle få materialer: læder, jern, træ og glas. De er ret groft

forarbejdet, og det er indretninger, som kan fremstilles af en enkelt virk-

somhed, der laver alle delene selv.

Efterhånden som man bevæger sig op gennem industrialiseringen,

bliver varerne finere i forarbejdningen, og der indgår flere komponenter

og materialer. Det er ikke længere noget, som kan produceres på et en-

kelt værksted – nu er produkterne sammensat af komponenter fra en

række specialiserede underleverandører.

Tendensen fortsætter op til i dag, hvor biler, computere og fly er sam-

mensat af titusindvis af dele, der hver især er et stykke højt udviklet og

specialiseret teknologi, det har krævet sit eget produktionssystem at

frembringe.

Fra Robinson Crusoe-opfindere tilinnovationsnetværk

For et par hundrede år siden var det de ensomme genier som Thomas

Edison, James Watt og Marconi, der i deres værksteder gjorde opfindelser,

som ændrede verden. Men hvem har opfundet mobiltelefonen? Hvad vil

det overhovedet sige at »opfinde en mobiltelefon«? Er det senderen, der er

den afgørende nye komponent? Er det softwaren, er det infrastrukturen

og sendemasterne, er det batteriet eller de særligt nøjsomme computer-

chips? Den telefon, vi har i lommen, er en kombination af tusinder af

store og små opfindelser.

Ikke alene bliver de enkelte produkter langt mere sammensatte, men

deres værdi og funktionalitet beror i stigende grad på et langt større

omgivende system.

Elbiler fungerer ikke reelt og da slet ikke i stor skala, før en lang række

omgivende elementer er på plads. Batteriteknologien skal modnes, der

skal være en infrastruktur af ladestationer, der skal udvikles forretnings-

modeller, der skal skrives software og designes interfaces til betjeningen,

der skal være politiske målsætninger om at støtte vedvarende energi,

28 SAMMENHÆNG


høje priser på benzin osv. Projektet bliver ikke en succes for nogen af de

involverede, før hele systemet fungerer.

Tilsvarende med højdefinitions-tv, homebanking, intelligente elnet

eller højhastighedstog. Det er ikke enkeltstående produkter, men kom-

plekser af tæt forbundne og indbyrdes afhængige teknologier, og som en

bølge ruller de samlet gennem tiden.

Konsekvensen inden for business er, at selskaber, der tidligere kunne

være sig selv nok, nu bliver langt mere indbyrdes afhængige. Hvorvidt det

produkt eller den tjeneste, man fremstiller, har succes på markedet, hæn-

ger snævert sammen med kvaliteten af hele den infrastruktur af andre

produkter og tjenester, der tilsammen skaber brugerens oplevelse. Hvis

bare én af brikkerne mangler, står hele systemet i stampe, og derfor er

det i deltagernes interesse at samarbejde og koordinere på tværs for at

sikre, at alle er med. Man er nødt til at koordinere tekniske standarder,

dataudveksling, betjeningsformer, afregning, markedsføring osv. med de

andre virksomheder, der er med til at skabe det samlede resultat.

Kollektiv intelligens

Jo mere sammensatte ydelserne bliver, des mindre sandsynligt er det, at

det enkelte selskab selv kan have alle kompetencerne. Apple designer

nok deres iPhones i Californien, men derudover overlader de det meste af

den tekniske udvikling og produktionen til en mangfoldighed af hoved-

sagligt asiatiske underleverandører. Og dét, som en iPhone dybest set

giver adgang til: kommunikation, musik, video og et væld af programmer

til at lette hverdagen – alt dét skabes af tusinder af andre små og store

producenter.

Den engelske videnskabsjournalist Matt Ridley har i bogen The rational

optimist 5 sammenlignet to genstande, han har liggende på sit skrivebord.

Den ene er en flintøkse fra den tidlige stenalder, den anden er musen til

hans computer. De har nogenlunde samme form og størrelse, men de

repræsenterer to fuldstændig forskellige former for virksomhed. Flintøk-

sen blev lavet af en mand, der selv skulle bruge den, af de materialer, han

havde ved hånden. Computermusen derimod består af materialer og

dele, som er samlet fra hele verden. Plastikken er lavet af olie, der kan



være hentet op i Mellemøsten, metallerne er hentet i fjerne miner, com-

puterchippen er fremstillet i Korea, softwaren er skrevet i Indien, og de-

signet er skabt i USA. Ydermere har musen ingen værdi uden at være

understøttet af elektricitet og af softwaren, der kan udnytte dens input.

Ridley skønner, at hvis man virkelig går helt tilbage i forsyningskæden,

kan computermusen være resultatet af en million menneskers indsats.

Som han konstaterer, er der ikke ét enkelt menneske, der ved alt det, der

kræves for at fremstille en mus. Vores redskaber er resultatet af en form

for kollektiv viden eller intelligens.

Én af konsekvenserne af integrationen er, at vi som individer får nye

roller. Vi har stadig brug for opfindertyper med geniale ideer, men i

mange tilfælde er det ikke nye ideer, der er mangel på, men snarere ev-

nen til at omsætte ideerne til et produkt, der kommer på markedet og

skaber virkelig værdi.

Dén proces kræver i højere grad, at mange faktorer og mange ideer

tænkes sammen. Derfor bevæger vi os bort fra »Robinson Crusoe-opfin-

deren« og går i retning af innovation i netværk, som Eric von Hippel,

professor i innovation and entrepreneurship ved MIT, har udtrykt det.6

Det er en af den ny tids vigtigste spilleregler: Man er nødt til at forstå

sig selv som en del af en større sammenhæng. Det er ikke nok at tænke på

sig selv, når ens egen skæbne er snævert knyttet til andres. Det gælder for

små og store virksomheder, for nationalstater og for enkeltpersoner.

Vi går fra »me-thinking« til »we-thinking«, som den engelske forfatter

og konsulent Charles Leadbeater udtrykker det. Fokus flyttes fra mig i

retning af os – og det er et andet udgangspunkt, end de fleste har været

vant til.

»We-thinking« indebærer, at man går fra at tænke på sin virksomhed

og dens produkter som stand-alone til i stedet at være forbundne og inte-

grerede. Man skal være indstillet på at opdyrke og udnytte samspillet

med partnere, brugere – og endda konkurrenter.

Det er i mange henseender den samme idé, som begrebet »open inno-

vation« dækker over: At man løfter blikket, udveksler informationer med

verden uden for ens organisation, bestræber sig på at åbne sine egne

platforme for andre og tilpasser sine egne komponenter til stadig bredere

platforme.

Traditionelt konkurrerer virksomheder på at være lukkede og kon-

30 SAMMENHÆNG


trollerende i forhold til resten af spillerne på markedet. Men i dag og

fremover indebærer dén strategi, at man ikke bliver en del af opbygnin-

gen og forløsningen af de nye lag af værdi og funktionalitet, som opstår i

samspil med andre.

Vi vender tilbage til open innovation og we-thinking i kapitel 9 og 17.

Indtil videre kan budskabet sammenfattes således:

Åbenhed er risikabel, men lukkethed er i stigende grad utilstrække-

lig.

Vores skæbne er fælles

Det gælder i almindelighed. De situationer, vi står i, den verden, vi lever

i, og de problemstillinger, vi skal løse, er sammensatte. Den globale øko-

nomi er generelt blevet meget tæt integreret, og dermed ser vi den

samme, stigende indbyrdes afhængighed: Råvarepriser overalt svinger i

takt, de finansielle markeder følger hinanden nøje, og vi oplever fælles

depressioner eller begejstring, når aktiekurser og investeringslysten svin-

ger.

Zoomer man helt ud, bliver det klart, at de store kriser, verden står

over for, i høj grad også er forbundne: energi, fødevarer, klima, sundhed,

økonomi, drikkevand, flygtninge, sikkerhed – det er områder, som ikke

kan forstås endsige håndteres som enkeltstående problemstillinger. Men-

neskeheden er i stigende grad ét sammenhængende system, og udsving i

én del forplanter sig hurtigt til resten.7

Vi kan ikke klare dem hver for sig. Vi er tvunget til at kigge op, rette

blikket mod omgivelserne og connecte – fuldstændig som stenalderman-

den måtte finde sig et par makkere at gå på jagt sammen med.

Kort sagt bliver enhver genstand, enhver teknologi, enhver person,

virksomhed eller nation tættere og tættere vævet sammen med andre.

Sammenkoblingen i større sammenhænge ændrer spillereglerne for vo-

res samspil, hvad enten det drejer sig om international politik, viden-

skab, kultur eller finanser og erhvervsliv.

Som nævnt er det ikke noget nyt – det er nærmest en grundlæggende

drivkraft gennem hele udviklingshistorien. Det nye er tempoet i samspil-

let, omfanget af systemet og den tæthed, vi efterhånden er nået til.



Den nye tids spil kræver et afgørende skifte i vores selvopfattelse:

Fremover bliver det vigtigere, at vi forstår os selv, vores handlinger

og de produkter, vi fremstiller og forbruger, som dele af en langt

større sammenhæng.

Vi må erkende, at vi er indbyrdes afhængige – vores skæbner er

forbundet, på godt og ondt.

Desuden må vi forstå og udnytte, at udvikling og fremskridt op-

står, når hidtil adskilte områder forbindes.

Den sidste pointe: at der kan opstå noget helt nyt, når man kombinerer

kendte elementer, er vores kilde til håb.

Det magiske er, at der kan opstå noget i samspillet, som er anderledes

og mere værdifuldt end den simple sum af enkeltdelene. Den ekstra kva-

litet, der opstår, er dét, der gør det til en fordel at samarbejde frem for at

bekrige hinanden. Det er ikke altid nemt, men jo tættere vi hænger sam-

men, des mere nødvendigt er samarbejdet.

I denne bog kommer vi til at se nærmere på forudsætningerne for at

opnå den gevinst – og hvordan de har ændret sig markant her i netvær-

kenes tidsalder. Vi lægger ud med at undersøge de grundlæggende meka-

nismer, der præger systemer, hvor mange forskellige elementer spiller

tæt sammen – det, man kalder komplekse systemer.

........

32 SAMMENHÆNG

155 mm 837 mm 90 mm90 mm 155 mm8

Smudsomslag / Jacket / cmyk

231 mm

L&R Business

Foto

: to

RB

EN P

EtER

SEN

www.lrbusiness.dk

ISBN: 978-87-1141-595-5

PeteR HeSSeLdaHL

GRIBFReMtIdeNSpilleregler for det 21. århundrede

GR

IB FR

eM

tIde

NPeteR

HeSSeLdaHL

Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig

har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den

gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå

verden og udvikle løsninger til at trives i den.

De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to over-

ordnede udviklinger:

Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i

form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores for-

brug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der

foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret

digital teknologi.

Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-

den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt

mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse

af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det

kræver, at vi forstår spillets regler.

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til

fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at

vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.

PeteR HeSSeLdaHL har som

journalist dækket fremtiden og

teknologiens frontlinje igennem

tyve år – i radio, tv, aviser, on-

line og i bøger. I 2003 blev han

ansat som fremtidsforsker i LEGo

VisionLab. Senere var han med

til at etablere oplevelsesparken

Danfoss Universe, og han arbejder

nu i Universefonden med fokus

på strategisk fremsyn, fremtidens

kompetencer, innovation og ud-

viklingen i Asien. Peter Hesseldahl

er født i 1961. Han er gift, har to

børn og bor i troense på tåsinge.

”Hvis man ser sin egen succes og

fællesskabets succes som ind-

byrdes afhængige, bliver det uhen-

sigtsmæssigt at holde viden for sig

selv. Innovation og udvikling sker,

når ideer forbindes på nye måder,

og derfor spilder man muligheder

for at skabe værdi, hvis man vælger

at holde sin viden hemmelig og

uden for samspillet.”

”Fremtidens produkter og tjenester

bliver så sammensatte og varierede,

og de vil forandre sig så hurtigt, at

det ikke længere er realistisk for et

enkelt firma at forsøge at mestre alle

aspekter af, hvordan produktet sam-

mensættes eller leveres til brugerne.

I stedet må virksomhederne åbne

op, indgå alliancer, samarbejde med

andre om udvikling, produktion og

markedsføring og – ikke mindst –

må de lære at inddrage brugerne.”

Peter Hesseldahls website er:

www.nynatur.dk

grib fremtiden

Documents