GodkendelsesomAdoptivforældre

Betænkning III fra

justitsministeriets adoptionsudvalg

Betænkning nr. 7751976

IndholdsfortegnelseSide

1. Indledning 5

1.1. Udvalgets nedsættelse og opgaver 51.2. Udvalgets hidtidige arbejde 51.3. Denne betænkning 61.4. Udvalgets sammensætning og særlig sagkyndige 7

2. Krav til adoptivforældre 9

2.1. Generelle betragtninger 92.1.1. Kravenes art og baggrund 92.1.2. Hidtidige synspunkter 92.1.3. Gældende retningslinier 102.1.4. Udvalgets overvejelser 12

2.2. De enkelte kriterier 13

2.2.1. Ugifte adoptivforældre 132.2.1.1. Problemet 132.2.1.2. Hidtidige retningslinier om enlige 132.2.1.3. Hidtidige retningslinier om ugifte i faste samlivsforhold 142.2.1.4. Udlandets og de formidlende organisationers holdning 142.2.1.5. Udvalgets overvejelser om enlige 152.2.1.6. Udvalgets overvejelser om ugifte i faste samlivsforhold 18

2.2.2. Samlivsvarighed 192.2.2.1. Problemet 192.2.2.2. Hidtidige retningslinier 192.2.2.3. Udvalgets synspunkter 20

2.2.3. Alder 212.2.3.1. Hidtidige retningslinier 212.2.3.2. Udvalgets synspunkter 23

2.2.4. Ansøgere med børn 242.2.4.1. Mødrehjælpens principper for anvisning af børn 242.2.4.2. Hidtidige retningslinier i øvrigt 262.2.4.3. Nyere overvejelser 272.2.4.4. Udvalgets synspunkter 28

2.2.5. Sociale forhold 29

2.2.6. Helbredstilstand 302.2.6.1. Hidtidige retningslinier 302.2.6.2. Udvalgets almindelige synspunkter 312.2.6.3. Enkelte sygdomme m. v 322.2.6.4. Den psykiske helbredstilstand 38

2.2.7. Adoptionsmotivet 412.2.7.1. Hidtidige retningslinier 41

2.2.7.2. Udvalgets synspunkter 42

2.2.8. Indstilling til børn og unge 43

2.2.9. Familiære forhold 432.2.9.1. Hidtidige retningslinier 432.2.9.2. Udvalgets synspunkter 452.2.10. Sterilitet 462.2.10.1. Hidtidige retningslinier 462.2.10.2. Udvalgets synspunkter 46

2.2.11. Orlov 472.2.11.1. Hidtidige retningslinier 472.2.11.2. Udvalgets synspunkter 482.2.11.3. Løn eller dagpenge under orlov 49

3. Undersøgelsens form 51

5.1. Kritik af behandlingsmåden 51

3.2. Udvalgets synspunkter 513.2.1. Gruppesamtaler 513.2.2. Den egentlige undersøgelse 533.2.2.1. Sagsbehandlerens opgaver 533.2.2.2. Psykiatriske undersøgelser 563.2.2.3. Psykologiske undersøgelser 573.2.2.4. Dokumentation 59

1. Indledning.1.1. Udvalgets nedsættelse og

opgaver.Adoptionsudvalget blev nedsat af justitsmi-nisteriet den 2. december 1969.

Udvalget fik til opgave at foretage en gen-nemgang af adoptionsloven med henblik påen eventuel ændring af reglerne om samtyk-ke til adoption samt at overveje en revisionaf lov nr. 63 af 1. april 1914 om adgang tilmedvirken ved anbringelse af børn, herun-der de særlige problemer, der er forbundetmed adoption af udenlandske børn.

Derudover har justitsministeriet til ind-dragelse under udvalgets overvejelser til-sendt udvalget en skrivelse af 12. januar1973 fra sundhedsstyrelsen, der i de senereår af justitsministeriet har fået forelagt endel sager, hvor der på grund af adoptionssø-gendes helbredstilstand er givet afslag påansøgninger om godkendelse til adoption.Sundhedsstyrelsen har anført, at en stilling-tagen til de nævnte sager i mange tilfælde ermeget vanskelig, væsentligst som følge afusikkerheden om, hvor vidtgående krav derbør stilles til helbredstilstanden hos adop-tanten. Sundhedsstyrelsen har endviderehenvist til, at den gældende praksis for vur-deringen af ansøgningerne har været gen-stand for kritik fra forskellig side, og at manmå lægge megen vægt på, at der i befolk-ningen hersker tillid til disse særdeles van-skelige sagers afgørelse.

Sundhedsstyrelsen har på denne bag-grund henstillet til justitsministeriets over-vejelse, om praksis for behandlingen af dissesager bør tages op til nærmere behandling,herunder at det overvejes, hvorvidt de ret-ningslinier for vurdering af helbredstilstan-den, som er udtrykt i betænkning vedrøren-de børneforsorgen og mødrehjælpen (nr.262/1960), fortsat bør lægges til grund vedbehandlingen af disse sager, samt i forbin-delse hermed, om det ville være hensigts-mæssigt, at der oprettes et særligt ankenævn,som besidder såvel lægelig som social sag-kundskab.

1.2. Udvalgets hidtidige arbejde.Udvalget afgav i september 1971 sin be-tænkning I om ændring af adoptionsloven(nr. 624/1971). Betænkningen indeholdtbl. a. et udkast til lov om adoption, der medenkelte ændringer blev gennemført vedadoptionslov nr. 279 af 7. juni 1972 (adop-tionsloven). Adoptionsloven med kommen-tarer ved Mogens Hornslet og Svend Daniel-sen er udgivet 1974 på Juristforbundets for-lag (adoptionslovskommentaren).

Gennemførelsen pr. 1. april 1976 af lovnr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand(bistandsloven) og den deraf følgende ned-læggelse af mødrehjælpsinstitutionerne gjor-de det påkrævet forlods at tage stilling tilden fremtidige løsning af de opgaver i for-bindelse med undersøgelse og godkendelse

5

i adoptionssager, som hidtil havde påhviletmødrehjælpen.

Før gennemgangen af de øvrige spørgsmålunder udvalgets kommissorium afgav udval-get derfor i juni 1974 sin betænkning II (nr.718/1974) om undersøgelse i. adoptionssa-ger. Denne betænkning, der indeholdt etsærskilt forslag til en ændret organisation afundersøgelsesarbejdet i adoptionssager, dan-nede grundlag for det forslag til lov om æn-dring af adoptionsloven (undersøgelse iadoptionssager), der blev fremsat af justits-ministeren og gennemført som lov nr. 137af 24. marts 1976.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. april1976, bestemtes, at hvis den, som ønskesadopteret, er under 18 år, må adoption —bortset fra visse undtagelsestilfælde - kunbevilges, når ansøgeren er godkendt somadoptant.

Kompetencen til at godkende adoptanterblev henlagt til særlige samråd ved de amts-kommunale socialcentre (i København vedmagistraten og på Frederiksberg ved det so-ciale udvalg) med rekurs til et centralt adop-tionsnævn, der tillige skal føre tilsyn medsamrådene og have forskellige andre opga-ver.

Ved henlæggelsen af godkendelseskompe-tencen i 1. instans til de nævnte samråd, dertræffer afgørelse efter undersøgelser fore-taget af socialcentrene (i København og påFrederiksberg henholdsvis magistraten ogdet sociale udvalg), har man løst spørgsmå-let om, hvilke formelle regler der efter bi-standslovens ikrafttræden skal gælde forproceduren i sager om godkendelse til adop-tion.

Ved adoptionsnævnets oprettelse er end-videre det af sundhedsstyrelsen den 12. ja-nuar 1973 rejste spørgsmål om oprettelse af

6

et ankenævn løst derhen, at rekurssager,der indtil den 1. april 1976 blev behandletaf justitsministeriet med bistand i lægeligespørgsmål fra sundhedsstyrelsen, nu behand-les af adoptionsnasvnet, hvis afgørelser erendelige.

Derimod har indtil nu manglet den afsundhedsstyrelsen foreslåede gennemgangaf de retningslinier for vurderingen af adop-tionsansøgere, som bør anvendes fremover.Denne opgave tages op i nærværende be-tænkning.

Udvalget vil i en senere betænkning af-slutte sit arbejde med en behandling af for-skellige problemer, der er forbundet medadoption af udenlandske børn, herunderspørgsmålet om adoptionsformidling og an-noncering.

1.3. Denne betænkning.Som nævnt under 1.1. henstillede sundheds-styrelsen den 12. januar 1973 til justitsmini-steriet bl. a., at det blev overvejet, om deretningslinier for vurdering af adoptionsan-søgeres helbredstilstand, som var udtrykt ibetænkningen vedrørende børneforsorgen ogmødrehjælpen, fortsat burde lægges til grundved behandlingen af sager om godkendelsesom adoptivforældre.

Efter gennemførelsen pr. 1. april 1976 afde ændrede regler om undersøgelser i adop-tionssager, hvorefter en række nye organerhar kompetencen til at træffe afgørelse idisse sager, har udsendelse af ajourførte ret-ningslinier for sagernes behandling fået øgetaktualitet.

Udvalget har på denne baggrund ikkefundet det hensigtsmæssigt at begrænse sigtil en gennemgang af helbredskriterierne ivid forstand, men har sigtet på, at betænk-

ning III skal kunne tjene som en generelvejledning for de nye adoptionssamråds be-handling af sager om adoptionsansøgeresgodkendelse til adoption.

Heri ligger, at spørgsmål vedrørende un-dersøgelse af de biologiske forældre til adop-tivbørn og af de børn, som skal bortadopte-res, falder uden for betænkningens rammer.

Vejledning om spørgsmål af denne art måom nødvendigt kunne gives af det af justits-ministeren nedsatte adoptionsnævn, der harmeddelt også at ville tage spørgsmålet om defremtidige retningslinier om godkendelsesom adoptivforældre op på grundlag af den-ne betænkning.

Betænkningen indeholder i afsnit 2 engennemgang af de hidtil gældende retnings-linier for og tidligere overvejelser vedrøren-de undersøgelser i adoptionssager samt ud-valgets syn på disse og i afsnit 3 en redegø-relse for udvalgets opfattelse med hensyntil fremgangsmåden ved behandlingen afsager om godkendelse til adoption og for deopgaver, der skal varetages af socialrådgi-veren (sagsbehandleren), psykiateren, even-tuelt anden speciallæge, samt psykologen.

Udvalget har inden sin gennemgang afgodkendelseskriterierne for adoptanter haften indledende principiel drøftelse med re-præsentanter for de formidlende organisatio-ner »Adoption Center«, »Glemte Børn« og»Terre des Hommes« om disses syn på un-dersøgelser i adoptionssager. Både dissedrøftelser og samtlige møder i øvrigt om den-ne betænkning (ialt 28 møder) har fundetsted med deltagelse af de nedenfor nævnterepræsentanter for sundhedsstyrelsen og sær-lig sagkyndige fra mødrehjælpen og pleje-hjemsf oreningerne.

Medmindre andet er anført i de enkelteafsnit, er hele betænkningen tiltrådt både af

1.4. Udvalgets sammensætningog særlig sagkyndige.

Ved afgivelsen af betænkning III har udval-get haft følgende sammensætning:

Statsadvokat Mogens Hornslet, der, efter atudvalget havde afgivet sin betænkning afjuni 1974, afløste højesteretsdommer P.Spleth som formand for udvalget.

Socialinspektør Etlar Andersen, udpeget afHovedbestyrelsen for De danske Pleje-hjemsforeninger.

Fuldmægtig Karen Sejersdal Christensen,der, efter at udvalget havde afgivet sin be-tænkning af juni 1974, afløste kontorchefBirthe Frederiksen, udpeget af socialmi-nisteriet.

Stiftamtmand Morten Edelberg, udpeget afForeningen af Amtmænd.

Amtsfuldmægtig Henrik Fog, udpeget afForeningen af amtsjurister.

Kontorchef i justitsministeriet Jacques Her-mann.

Overpræsident Carl Moltke.

Tidligere kontorchef i mødrehjælpen, nukontorchef i Københavns kommunes bi-standsafdeling, familieafsnittet, KirstenBak Mortensen.

7

samtlige adoptionsudvalgets medlemmer ogaf alle de deltagende repræsentanter forsundhedsstyrelsen, mødrehjælpen og pleje-hjemsforeningerne. Chefpsykolog EstherGrunden, Københavns amts sygehus Nord-vang, tidligere konsulent ved mødrehjælpeni København, har deltaget i drøftelserne omanvendelse af psykologiske undersøgelser oghar tiltrådt afsnittet herom under 3.

I udvalgets drøftelser har endvidere del-taget:

Overlæge, dr. med. P. W. Bræstrup, Køben-havns amts sygehus i Gentofte, (børnesyg-domme), udpeget af sundhedsstyrelsen.

Overlæge Jens Egsgaard, Københavns amtssygehus Nordvang, (børnepsykiatri), ud-peget af sundhedsstyrelsen.

Overlæge, dr. med. Per From Hansen, Kø-benhavns amts sygehus i Glostrup, (in-tern medicin), udpeget af sundhedsstyrel-sen.

Konsulent ved Københavns amtskommunessocialcenter, speciallæge i psykiatri Inger

M. Barslund, tidligere overlæge ved mød-rehjælpen i København.

Overlæge Bo Jacobsen, Københavns amtssygehus i Gentofte, tidligere konsulent formødrehjælpen i København, (intern me-dicin) .

Speciallæge i børnepsykiatri Rud Lundberg,skolepsykiatrisk konsultation i Køben-havns kommune, tidligere konsulent formødrehjælpen i København og pleje-hjemsforeningen for Københavns amt.

Som sekretær for udvalget har ligesomved udarbejdelsen af betænkning II funge-ret byretsdommer Jes Bryld.

København, i august 1976.

Etlar AndersenKaren Sejersdal ChristensenMorten EdelbergHenrik Fog

Jacques HermannMogens HornsletCarl MoltkeKirsten Bak Mortensen

/Jes Bryld

2. Krav til adoptivforældre.2.1. Generelle betragtninger.

2.1.1. Kravenes art og baggrund.

Det har været udvalgets opgave at overveje,hvilke krav adoptionssøgende skal opfylde,for at de kan godkendes til adoption.

Disse krav kan være opstillet som gene-relle krav, hvis opfyldelse eller ikke-opfyl-delse kan konstateres uden nærmere under-søgelse. Det gælder f. eks. krav med hensyntil ansøgernes alder, ægteskab og samlivsva-righed.

Det kan også være krav med hensyn tilansøgernes personlighed, deres fysiske ogpsykiske helbredstilstand, deres familiæreforhold, adoptionsmotivet eller andre krav,hvis opfyldelse forudsætter en nærmere in-dividuel bedømmelse af ansøgerne.

En fælles baggrund for alle de traditio-nelle godkendelseskrav er et ønske om kunat meddele godkendelse til adoption, hvisadoptionen må forventes at ville være tilgavn for barnet, jfr. adoptionslovens § 2.Skønnes kravene ikke at være opfyldt, ellerer der begrundet ivivl herom, må godken-delse nægtes af hensyn til barnet.

Andre godkendelseskrav kan være be-grundet i forholdet mellem et meget stortantal adoptionssøgende og et meget lille an-tal børn til adoption.

Generelle krav af denne art kan udenindividuel bedømmelse føre til afslag på an-søgninger om godkendelse til adoption, selv-

om anbringelse af et barn hos ansøgerne må-ske ikke ville være uforeneligt med barnetstarv.

Sådanne afslag betyder, at barnet vil bliveadopteret af andre ansøgere.

2.1.2. Hidtidige synspunkter.

Omfanget og arten af de krav, der må stillestil adoptionsansøgere, har fra tid til andengivet anledning til debat.

Derimod har der ikke på noget tidspunktværet rejst tvivl om, at kravet om en under-søgelse af ansøgerne i sig selv er berettiget.Der kan herved bl. a. henvises til betænk-ningen vedrørende børneforsorgen og mød-rehjælpen side 34-36, 51, 66-68 og 74,redegørelse II, maj 1970, fra det af social-ministeren den 1. november 1968 nedsatteundersøgelsesudvalg vedrørende mødre-hjælpsinstitutionernes virksomhed (redegø-relse II) side 3-6, 20-24 og 39-40 og adop-tionsudvalgets betænkning II side 10-17 og30-31.

Det er utvivlsomt, at adoption i dag måbetragtes som et gode, adoptionssøgendeikke har krav på, men som de kan opnå,hvis de skønnes egnede dertil, og hvis detskønnes i barnets interesse at blive optaget idet pågældende hjem.

Bortset fra det såkaldte étbarnsprincip, jfr.adoptionslovskommentaren side 78 og ne-denfor under 2.2.4.1., der er opstillet pågrund af det stadige fald i antallet af danske

9

born til rådighed for anonym adoption udenet tilsvarende fald i antallet af ansøgere, måde hidtil gældende kriterier for godkendelsetil adoption af såvel danske som udenland-ske born også siges alene at være bestemt afhensynet til barnets tarv, jfr. adoptionslovs-kommentaren side 76.

Det anførte er ikke ensbetydende med, atgodkendelseskravene har været - eller be-høver at være - ens ved alle adoptionstyper,se nærmere nedenfor under 2.1.3. Endvidereer der på en række punkter gennem årenesket en skærpelse af godkendelseskraveneunder hensyn til indvundne erfaringer iadoptionsarbejdet.

Der har tidligere været fremsat forslag omskærpelse af betingelserne for godkendelseudfra et ønske om at beskære antallet afansøgere til et begrænset antal børn. For såvidt angår ansøgerne har man været op-mærksom på, at det for mange vil kunnevære mere belastende i en årrække at skullestå på venteliste med en usikker chance forat få et adoptivbarn, end det vil være straksat få besked om, at det i den foreliggendesituation ikke vil være muligt at stille demet barn i udsigt. Ved en sådan skærpelse villeman også kunne begrænse en — efter forhol-dene - urimelig anvendelse af de undersø-gende institutioners arbejdsmæssige og øko-nomiske ressourcer.

Forslag om en begrænsning af ansøgernehar bl. a. været fremsat af forvaltningsnæv-net (jfr. betænkningen vedrørende børne-forsorgen og mødrehjælpen side 69 ff) ogaf det af socialministeren den 1. november1968 nedsatte undersøgelsesudvalg vedrø-rende mødrehjælpsinstitutionernes virksom-hed (jfr. udvalgets redegørelse II side 2 2 -25).

Begge forslag, der kun angik anonym

bortadoption af danske spædbørn, omfattedeen skærpelse af de generelle krav til adop-tionsansøgere, og undersøgelsesudvalget pe-gede herudover på muligheden for at trækkelod om optagelse på venteliste blandt de eg-nede ansøgere.

Forslagene førte ikke til ændringer.

2.1.3. Gældende retningslinier.

Der vil nedenfor under 2.2. blive rede-gjort for de enkelte kriterier, der efter dehidtidige retningslinier har været fulgt afmødrehjælpen, De danske Plejehjemsfor-eninger og direktoratet for Københavns bør-ne- og ungdomsværn i sager om godkendel-se til adoption. Se også adoptionslovskom-mentaren side 76-83.

Disse retningslinier angår kun anonymadoption af danske born og - anonym el-ler åben - adoption af ikke-nordiske børn.

Det vil ses, at der efter disse retningsli-nier kun har været sondret mellem danskeog udenlandske børn for så vidt angår kri-terierne for godkendelse med hensyn tilugifte adoptionsansøgere, samlivets varig-hed, ansøgernes alder og det tidligere omtalteétbarnsprincip.

Om dette spørgsmål se udvalgets betænk-ning II side 14-17.

Ved sager om åben adoption af danskebørn og af børn fra andre nordiske landehar fremgangsmåden ved behandlingen væ-ret anderledes, og kravene til adoptanternehar været mindre strenge.

Se nærmere herom adoptionslovskom-mentaren, navnlig side 63-67, og udval-gets betænkning II, navnlig side 20, 21, 26 -27 og 28-35.

Ved lov nr. 137 af 24. marts 1976 omændring af adoptionsloven (undersøgelse iadoptionssager) bestemtes det med virkning

10

fra den 1. april 1976, at hvis den, som øn-skes adopteret, er under 18 år, må adoptionkun bevilges, når ansøgeren er godkendtsom adoptant.

Godkendelsen skal meddeles af samråd,der er oprettet af justitsministeren ved hvertamtskommunalt socialcenter (i Københavnog på Frederiksberg henholdsvis ved magi-straten og ved det sociale udvalg).

Godkendelse kræves dog efter adoptions-lovens § 4 a, stk. 2, ikke »ved adoption afægtefælles barn eller adoptivbarn eller ef-ter regler fastsat af justitsministeren i til-fælde, hvor der består nært slægtskab ellerandet særligt tilknytningsforhold mellemadoptanten og adoptivbarnet eller dettes for-ældre.«

Sådanne regler er nu fastsat af justitsmi-nisteriet i adoptionsbekendtgørelse nr. 138af 24. marts 1976 (adoptionsbekendtgørel-sen), hvor det anføres (§ 4, stk. 2), at »god-kendelse kræves dog ikke ved adoption afægtefælles barn eller adoptivbarn, barne-barn, søskendes barn eller barn af forældre,som ansøgeren gennem nært og længereva-rende bekendtskab er særligt nært knyttettil.«

Afgørende for, om samrådsgodkendelseer en betingelse for adoption, er herefter, omder er tale om stedbarnsadoption, adoptionaf børn fra den nærmeste familie eller afbørn, hvis forældre ansøgeren er »særlignært knyttet til« gennem »nært og længere-varende bekendtskab.«

Kun i så fald er samrådsgodkendelseunødvendig.

I alle andre tilfælde kræves samrådsgod-kendelse.

Således gælder kravet om samrådsgodken-delse f. eks. også i sager, hvor der søges omadoption af et barn, hvis moder parterne er

kommet i forbindelse med gennem annon-cering eller på anden tilfældig måde, og det-te gælder, selvom moderen eventuelt undersidste del af sin graviditet har haft opholdhos ansøgerne, og barnet i længere tid harboet i ansøgernes hjem, inden der søges omadoption. Om kriterierne for samrådenesafgørelser se nedenfor under 2.1.4.

De nye regler medfører således bl. a., atden ovenfor refererede forskel mellem be-handlingen af sager om adoption af børn frade øvrige nordiske lande og sager om adop-tion af andre udenlandske børn i overens-stemmelse med adoptionsudvalgets forslagi betænkning II side 30, sammenholdt medside 28, er ophævet for så vidt angår selveproceduren - om ikke nødvendigvis medhensyn til kriterierne for godkendelse, jfr.nedenfor under 2.1.4.

Det må ligeledes være en naturlig følgeaf de nye regler, at der ved åbne adoptioneraf danske børn som udgangspunkt anvendeskriterier for godkendelse, der svarer til kri-terierne for godkendelse til adoption afudenlandske børn - nordiske eller ikke-nor-diske, medmindre der er tale om et sådanttilknytningsforhold mellem adoptanterne ogbarnets forældre, at godkendelse er unød-vendig efter adoptionsbekendtgørelsens § 4,stk. 2. Noget andet er, at det jo fortsat ikkeer praktisk muligt at hindre, at børn anbrin-ges i ansøgernes hjem, inden ansøgningenom godkendelse til adoption indgives. Fåret sådant plejeforhold en varighed, der giverbarnet følelsesmæssig tilknytning, vil detkunne være vanskeligt at afslå godkendelse,selv om forholdene i hjemmet ikke findesså betryggende, at man ville gå ind for adop-tion, såfremt man stod fuldstændig frit, jfr.betænkning II side 20, 28 og 30 og adop-tionslovskommentaren side 63-64.

11

2.1.4. Udvalgets overvejelser.Det folger af, hvad der er anført under 2.1.3.i slutningen, at de retningslinier, som ud-valget foreslår anvendt for fremtiden i sa-ger om godkendelse til adoption, som hoved-regel må forventes at skulle anvendes i allesager, der i 1. instans skal afgøres af de sam-råd, der er oprettet med hjemmel i adop-tionslovens § 25 a.

Dette udelukker ikke, at særlige forholdi enkelte sager bor fore til godkendelse, selvom afslag efter de sædvanlige kriterier erindiceret. Her tænkes i første række på til-fælde, hvor barnet i lang tid har været i an-søgernes hjem, og en godkendelse af ansø-gerne til adoption er bedre i overensstem-melse med barnets interesser end et afslag.(Se herom adoptionslovskommentaren side64).

Det er f. eks. indlysende, at de sædvanligekriterier ikke bor hindre godkendelse tiladoption af et barn, der er anbragt i plejeaf en plejehjemsforening, og hvor mulighe-den for eller ønsket om adoption først eropstået efter års forlob på et tidspunkt, hvorplejeforældrene har passeret den sædvanligealdersgrænse, jfr. nedenfor under 2.2.3.

Anderledes forholder det sig, hvor detdrejer sig om ansøgere, der efter de sæd-vanlige regler ikke ville kunne opnå god-kendelse til adoption - og sorn måske alle-rede har fået afslag (se herom udvalgets be-tænkning II side 32) - men som derefterpå egen hånd har skaffet kontakt med etbarn, som kun i kortere tid har været i de-res hjem. 1 tilfælde som de sidstnævnte vilet nært samarbejde mellem de sociale ud-valg og socialcentrene kunne modvirkeuheldige plejeanbringelser og begrænse ri-sikoen for, at samrådene på grund af lang-varigt forlob nodes til at godkende sådanne

ansøgere. Det er et af formålene med reg-lerne i socialministeriets cirkulære nr. 178af 30. september 1975 om dag- og døgnplejem. v. efter bistandsloven (døgnplejecirkulæ-ret) pkt. 18 og socialstyrelsens cirkulære-skrivelse nr. 430 af 19. maj 1976 om proce-dureregler ved godkendelse af plejeforældremed henblik på senere adoption at modvirkesådanne uheldige plejeanbringelser.

Udvalget har været opmærksomt på, at for-holdet - eller misforholdet - mellem antal-let af adoptionssogende og antallet af børntil adoption for så vidt kunne gøre det ri-meligt at foreslå yderligere skærpelser af degenerelle godkendelseskrav, end det er sketi afsnit 2.2., ligesom der kunne rejses spørgs-mål om at indføre andre foranstaltninger tilnedbringelse af ventetiden på anvisning afadoptivbørn, jfr. ovenfor under 2.1.2.

Der har imidlertid i udvalget været enig-hed om, at forslag om skærpelse af godken-delseskrav alene med det nævnte formål villefalde udenfor sigtet med denne betænkning.

For det tilfælde, at adoptionsnævnet måttefinde det nødvendigt at gennemføre en be-grænsning i antallet af adoptionsansøgere,må udvalget mene, at en sænkning af mak-simumsalderen for ansøgere vil være mestnærliggende.

Derimod er der i udvalget enighed om, atder må tages afstand fra det under 2.1.2.nævnte forslag om en begrænsning af antal-let af ansøgere ved lodtrækning mellem deansøgere, der opfylder de foreslåede krav.En sådan fremgangsmåde ville utvivlsomtfor mange mennesker være etisk uantageligog ville udelukke muligheden for blandt deadoptionssogende at udvælge netop den fa-milie, der skønnes bedst egnet til at opfostreet givet barn.

I det omfang, der fra udenlandske insti-

12

tutioners eller myndigheders side stilles be-tingelser for anvisning af børn til danskeadoptionssøgende, der er strengere end dekrav, der sædvanligvis stilles efter danskeregler, er det en selvfølge, at de udenland-ske krav må respekteres.

Dette kan efter omstændighederne be-virke, at vedkommende socialcenter må af-vise at foretage videre undersøgelse, hvis an-søgere, der ønsker godkendelse til adoptionaf børn fra de pågældende lande, ikke op-fylder disse landes betingelser for adoption.

Det bemærkes herved, at det er et hoved-synspunkt i udvalget, at der under ingen om-stændigheder kan stilles lempeligere kravtil ansøgere om adoption af udenlandskebørn end til ansøgere om adoption af danskebørn, men at der tværtimod må udvises gan-ske særlig omhu ved anbringelsen af et uden-landsk barn under hensyn til de vanskelig-heder, som kan vente barnet netop på grundaf dets udenlandske oprindelse, jfr. betænk-ning II side 14-17 og 28-33.

Udvalget finder det ligeledes rigtigt, at so-cialcentre, der anmodes om at foretage enundersøgelse af ansøgere, der ønsker at adop-tere et udenlandsk barn uden bistand fra deautoriserede formidlende organisationer,først iværksætter en sådan undersøgelse,hvis ansøgerne kan dokumentere ved erklæ-ring fra de udenlandske institutioner eller påanden måde, at et barn vil kunne anvisestil dem, såfremt de godkendes af danskemyndigheder. Det bør samtidig sikres, atanvisning af et barn til ansøgerne først vilfinde sted, når spørgsmålet om anvisnin-gens godkendelse har været forelagt de dan-ske godkendende myndigheder, og disse hargodkendt anvisningen.

En sådan regel, der også tidligere har væ-ret praktiseret ved mødrehjælpsinstitutioner-

ne, indebærer ikke nogen urimelig belast-ning af reelle ansøgere, og en modsat regelville både kunne tvinge til en mindre rime-lig anvendelse af begrænsede arbejdskraft-ressourcer og kunne give anledning til mis-brug.

2.2. De enkelte kriterier.2.2.1. Ugifte adoptivforældre.

2.2.1.1. Problemet.Udvalget har overvejet, om det bør være

en forudsætning for godkendelse til adop-tion, at ansøgerne er gift.

I det omfang, godkendelse som adoptiv-forældre betinges af ægteskab, betyder detbåde udelukkelse af enlige og af ugifte sam-levende som adoptivforældre.

Dette spørgsmål behandles i nærværendeafsnit.

Uanset om man mener at burde kræveægteskab eller ej, må der yderligere tagesstilling til, hvilke betingelser der bør stillesmed hensyn til samlivsvarigheden i tilfælde,hvor enten 2 gifte ansøgere ønsker at adop-tere sammen, eller hvor den ene af parternei et »papirløst ægteskab« søger godkendelsesom adoptant.

Dette spørgsmål behandles i afsnit 2.2.2.

2.2.1.2. Hidtidige retningslinier om enlige.Efter de vejledende retningslinier for under-søgelser i adoptionssager, der har væretfulgt af mødrehjælpen, plejehjemsforenin-gerne og Københavns børne- og ungdoms-værn, har der mellem disse institutioner væ-ret enighed om, at det i almindelighed vilvære det bedste for et barn at blive adop-teret af en familie med både en fader og enmoder fremfor at blive adopteret af enenlig.

13

Ugifte - enlige såvel som samlevendeikke-gifte - har derfor ikke hidtil været god-kendt til anonym adoption af danske børn.

For så vidt angår udenlandske (d. v. s.ikke-nordiske) bom har en tilsvarende regelværet praktiseret indtil 1971, hvor reglenblev ophævet, jfr. nedenfor under 2.2.1.5.

Siden 1971 har ugifte kunnet godkendestil adoption af ikke-nordiske børn, men derhar i overensstemmelse med de nævnte ret-ningslinier været udvist særlig omhu ved un-dersogelserne, inden en ugift ansøger er ble-vet godkendt som adoptant.

Medmindre det har drejet sig om ansø-gere i faste samlivsforhold, der kan sidestil-les med ægteskab, har det således været enbetingelse for godkendelse til adoption, »atdet efter foretagen psykiatrisk undersøgelsemå antages, at ansøgeren er særlig egnet tilat adoptere uden den stötte, som en ægte-fælle eller samlever kan give«. Hvis det vedden psykiatriske undersøgelse ikke medsikkerhed har kunnet afgøres, »at der ikkeer tvivl om ansøgerens egnethed«, har deri almindelighed tillige været foretaget enpsykologisk undersøgelse af ansøgeren, seadoptionslovskommentaren side 77.

Disse retningslinier er i overensstemmelsemed de principper, der igennem mange århar været fulgt i sager om plejetilladelse,jfr. nu dognplejecirkulærets pkt. 17, stk. 3,hvori det anføres, at anbringelse over læn-gere tid hos enlige »på længere sigt kan med-føre særlige vanskeligheder«, hvorfor pleje-tilladelse med henblik på senere adoptioneller i øvrigt med henblik på varigt opholdikke bør meddeles ansøgere, der er enlige,»medmindre ansøgeren er nært beslægtetmed barnet, eller andre særlige forhold gørsig gældende«.

Der henvises om den hidtil fulgte prak-

sis vedrørende enlige adoptanter og om enrække særlige spørgsmål i disse sager tiladoptionslovskommentaren side 64-65 og110-113.

2.2.1.3. Hidtidige retningslinier om ugifte ifaste samlivsforhold.

Som det fremgår af adoptionslovens § 5, erdet kun ægtefæller, der kan adoptere sam-men. Hvis to personer, der lever sammenuden at være gift, ønsker at adoptere, er detsåledes kun den ene af dem, der kan god-kendes — og få bevilling - som adoptant.Ved vurderingen af den adoptionssøgendesegnethed som adoptant, kan samlivsforhol-det så medtages som en positiv eller nega-tiv faktor alt efter forholdets nærmere ka-rakter, jfr. adoptionslovskommentaren side77 og 113, medmindre man vil indtage detstandpunkt, at det manglende ægteskab un-der alle omstændigheder bør føre til afslag.

Dette standpunkt har indtil 1971 væretgældende både i sager om anonym adoptionaf danske børn og ved adoption af ikke-nor-diske børn, og der er som nævnt under2.2.1.2. ikke sket ændringer i retningslinier-ne for så vidt angår adoption af danskebørn.

Derimod har ugifte samlevende siden1971 haft mulighed for at opnå godkendel-se til adoption af ikke-nordiske børn, for-udsat at samlivsforholdet har været fundetstabilt. Om kravene i så henseende se ne-denfor under 2.2.2.2. Om nordiske børnse ovenfor under 2.1.3.

2.2.1.4. Udlandets og de formidlende orga-nisationers holdning.

Som det fremgår af det under 2.2.1.2. og 3.anførte, har ugifte adoptionssøgende siden1971 været behandlet forskelligt afhængig

14

af, om de ville adoptere et dansk eller etudenlandsk barn.

Udvalget har fundet det nødvendigt atoverveje, om der er et rimeligt grundlag forat bevare denne forskel, og man har i denforbindelse ved en skrivelse af 21. april1976 anmodet om en udtalelse fra de orga-nisationer, der har justitsministeriets auto-risation som formidler ved adoption afudenlandske børn, »Adoption Center«,»Glemte Børn« og »Terre des Hommes«.

Udvalget har herunder bl. a. bedt oplyst,hvorledes holdningen er i de lande, organi-sationerne har et samarbejde med, til bort-adoption af børn til enlige eller ugifte sam-levende ansøgere. Man har endvidere bedtorganisationerne om at udtale sig om deressyn på de hidtil gældende retningslinier.

Det fremgår bl. a. af svarene, at det pågrund af holdningen i udlandet som alt over-vejende hovedregel må anses for udelukketat få anvist børn til ugifte ansøgere, og derer enighed imellem »Adoption Center« og»Glemte Børn« om, at det vil være et rime-ligt krav for godkendelse til adoption, atadoptionssøgende skal være gift. »Adop-tion Center« har endvidere givet udtryk for,at behandlingen af sager om godkendte, en-lige ansøgere er et vanskeligt problem fororganisationen, idet ingen af de nuværendekontakter ønsker at formidle børn til enlige.

»Terre des Hommes« finder ikke, at dehidtil gældende retningslinier bør skærpes,men giver i øvrigt oplysninger om holdnin-gen i udlandet, der i det væsentlige svarertil oplysningerne fra de to andre formidlen-de organisationer.

2.2.1.5. Udvalgets overvejelser om enlige.Erfaringen har vist, at afgørelsen af sagerom enlige adoptionsansøgere ofte volder be-

tydelige vanskeligheder i praksis. Hertilkommer, at der - som omtalt side 17 i ud-valgets betænkning II om undersøgelser iadoptionssager (nr. 718/1974) og ovenforunder 2.2A A. - har været en udvikling igang i flere af de fremmede lande, hvorfrabørn er bragt til Danmark med henblik påadoption, der har betydet en skærpelse afde udenlandske krav til danske adoptanter,og som herunder har medført, at der somalt overvejende hovedregel ikke kan forven-tes anvist udenlandske børn til enlige dan-ske adoptionssøgende, selvom de måtte væregodkendt af de danske undersøgende myn-digheder.

Bl. a. på baggrund heraf har udvalget nøjeovervejet spørgsmålet, om det ligesom tid-ligere bør være en ufravigelig betingelse forgodkendelse til adoption både af danske ogudenlandske børn, at adoptanten ikke erenlig, således at den hidtidige forskelsbe-handling ophæves.

Fra 1965 til 1971 var betingelserne forgodkendelse til adoption ens med hensyntil danske og udenlandske børn.

Dette betød, at man afviste undersøgelseaf enlige adoptionssøgende med henblik pågodkendelse til adoption af udenlandskebørn og til anonym adoption af danske børn.

Når kravene i 1971 lempedes for så vidtangår ikke-nordiske børn, var dette ikke ud-tryk for en principiel afstandtagen fra desynspunkter, der lå bag de retningslinier,der var fulgt siden 1965. Disse fandtes fort-sat bedst stemmende med børnenes interes-ser, men de hindrede ikke, at adoptionssø-gende, der ikke opfyldte de generelle krav,på egen hånd - d. v. s. uden betryggendeundersøgelse og vejledning - selv skaffedesig børn til anbringelse med henblik påadoption.

15

Man fandt del da rimeligt at indføre enpraksis, der gjorde det muligt efter en kon-kret prøvelse at acceptere ugifte ansøgere.

Herved forventedes risikoen for uforsvar-lige anbringelser at kunne begrænses.

Når det skal vurderes, om der er grund-lag for en tilbagevenden til praksis fra tidenfør 1971, må det navnlig tages i betragtning,at der fra 1971 og til nu er sket en ændringi mulighederne for at få anvist udenlandskeborn til enlige.

Om holdningen i udlandet og hos de for-midlende organisationer henvises til oplys-ningerne under 2.2.1.4.

Risikoen for. at ugifte på egen hånd skullekunne skaffe sig born til adoption i udlan-det, synes derfor - og fordi en sådan frem-gangsmåde i reglen ville være ulovlig, jfr.adoptionsbekendtgørelsens §§ 28-30, - atvære mindre end i 1971.

Hertil kan fojes, at det for danske mødre,som onsker at bortadoptere deres børn, erfa-ringsmæssigt er et væsentligt motiv for bort-adoptionen, at barnet skal få en fader ogDioder, hvorfor de ikke ønsker bornene bort-adopteret til enlige. Man må gå ud fra, at lig-nende forhold gælder for udenlandske mød-re. Når yderligere henses til holdningen iudlandet og hos de formidlende organisa-tioner og til baggrunden for praksisændrin-gen i 1971, forekommer det nærliggende atantage, at der er fornødent grundlag for atgenindføre de tidligere fulgte retningslinier.

Der har da også under udvalgets drøftel-ser været enighed om, at der for fremtidenbor gælde ensartede retningslinier for be-handlingen af alle sager om enlige adop-tionssøgende.

Der har endvidere været enighed om, atenlige ikke bor godkendes som adoptivfor-ældre uden accept fra de biologiske forældre

(eller vedkommende udenlandske myndighe-der), og om, at der i det hele taget som altovervejende hovedregel ikke bor meddelesenlige ansøgere godkendelse til adoption.Der har dog været overvejende betænkelig-hed ved at foreslå en helt ufravigelig regel,selvom der kun i helt specielle tilfælde kantænkes at foreligge forhold, som kan be-grunde en fravigelse.

I sjældne undtagelsestilfælde, hvor derbestår et nært og længerevarende tilknyt-ningsforhold mellem den enlige ansøger ogbarnet, der dog ikke er af den i adoptions-bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nævnte art, jfr.ovenfor under 2.1.2., vil der dog kunne fore-ligge sådanne særlige omstændigheder, atdet ville forekomme mindre rimeligt at folgeden nævnte regel. Dette gælder f. eks., hvisplejeforældre, der i længere tid har haft etbarn i pleje, ansøger om godkendelse somadoptivforældre, hvorefter den ene af pleje-forældrene afgår ved doden under adop-tionssagens behandling. Det vil også gælde,hvis der undtagelsesvis er meddelt plejetilla-delse til en enlig, og barnet i længere tid harboet i ansogerens hjem, inden der søges omgodkendelse til adoption.

Det må i den forbindelse understreges, atde retningslinier, der foreslås fulgt ved den-ne betænkning, ikke tager sigte på de situa-tioner, hvor adoption efter adoptionslovens§ 4 a, stk. 2, kan gennemføres uden god-kendelse, omend retningslinierne også i så-danne tilfælde i et vist omfang må antagesat ville blive vejledende.

I det folgende redegøres før de syns-punkter om enlige adoptionssogende, derhar været fremført i udvalget:

Der har været enighed om, at det - altandet lige — er bedre for et barn at bliveadopteret af en familie med både en fader og

16

en moder end at blive adopteret af en enlig,der på én gang skal udfylde begge forældre-roller. De divergerende synspunkter, der harværet fremme under drøftelserne, har derforkun angået spørgsmålet om, hvilke konse-kvenser dette burde have for godkendelses-praksis. Når det findes helt utvivlsomt, at etforældrepar som alt overvejende hovedregelmå foretrækkes som adoptanter fremfor enenlig, skyldes det ikke i første række denøkonomiske — forsørgelsesmæssige — risikofor barnet, der følger af, at barnet med enenlig adoptant kun har én forsørger. Dennerisiko eksisterer naturligvis, men kan, ihvert fald i et vist omfang, dækkes ind. Dethelt afgørende er derimod, at selve adop-tionssituationen stiller så store krav til bådebarnet og adoptanten, at det må tillæggesstor betydning for udsigterne til et heldigtadoptionsforløb, at adoptionen mindst mu-ligt belastes af faktorer, der er negative ogforskellige fra dem, der gælder i et normaltforældre-barn-forhold.

Belastes adoptionen, der i sig selv rum-mer afvigerproblemer for barnet, med deproblemer, der er forbundet med at værebarn af en enlig moder - enlige mænd op-træder normalt ikke som adoptionssøgende- føjes der et ekstra risikomoment til adop-tionen. Forståelse for denne risiko lå bag-ved den nævnte regel, som man administre-rede indtil 1971, hvor man principielt næg-tede ugifte ansøgere godkendelse til anonymadoption af danske og ikke-nordiske børn.

Som anført er begrundelsen for ophævel-sen af denne regel nu i det væsentlige bort-faldet.

Når børn som følge af de foranståendebetragtninger normalt ikke bør adopteres afenlige, kunne det ud fra rent økonomiske ogarbejdsmæssige betragtninger synes at være

en meningsløs belastning af de ressourcer,der står til rådighed, at undersøge enligemed henblik på godkendelse til adoption.

Det er da også udvalgets opfattelse, at detbor afvises at foretage undersogelser af en-lige ansøgere ,̂ medmindre de kan dokumen-tere, at der foreligger sådanne særlige for-hold, der som nævnt ovenfor kan begrundefravigelse fra hovedreglen om, at enlige an-søgere ikke kan godkendes til adoption.

Følges udvalgets indstilling, må nærmereundersøgelser af enlige ansøgere forventes atblive begrænset til meget få tilfælde.

Hvis det ikke findes rigtigt at afskære en-lige fra godkendelse som adoptanter i detomfang, som udvalget har forestillet sig, så-ledes at foretagelse af nærmere undersøgel-ser får et videre område end forudsat, harder under alle omstændigheder været enig-hed under drøftelserne i udvalget om, atdet er særdeles velbegrundet, at der ved un-dersøgelserne udvises særlig omhu for atkonstatere, om enlige ansøgere er i besiddel-se af sådanne kvalifikationer, at de er eg-nede til at adoptere.

Medens der har været enighed om, at en-lige adoptanter under alle omstændighederbør være i besiddelse af særlige kvalifikatio-ner, har det imidlertid vist sig vanskeligt atgive en klar og udtømmende beskrivelse afde kvalifikationer, den enlige adoptant skalvære i besiddelse af, hvis man ikke vil følgeudvalgets hovedsynspunkt, og en sådan be-skrivelse lader sig næppe give. Der har dogværet enighed om, at det må være berettigetved vurderingen af enlige adoptionssøgendeat tage det udgangspunkt, at den enliges fa-miliestand i relation til den ønskede adop-tion er en minusfaktor, der - for at kunneopvejes i positiv retning - må modsvares af

17

udtalte plusfaktorer, som man ikke i almin-delighed ville kræve af den enkelte ansøger,der vil adoptere sammen med sin ægtefælle.

Der vil derfor for så vidt angår enligeadoptanter være tale om en skærpelse af dekrav, der normalt stilles til adoptanter, selv-om udvalgets principale forslag ikke måttevinde tilslutning.

For det tilfælde, at udvalgets forslag omen begrænsning i antallet af undersøgelserikke bliver fulgt, har udvalget endvideredrøftet spørgsmålet om, hvilke retningslinierder fremtidig bør gælde for undersøgelse afenlige.

Der har under disse drøftelser været no-gen forbeholdenhed overfor de hidtil gæl-dende regler om undersøgelsesmetoden over-for enlige med den jævnlige anvendelse afpsykologiske undersøgelser og det obligato-riske krav om undersøgelse ved psykiater.Der har dog været enighed om, at der spe-cielt ved vurderingen af enlige adoptionsan-søgere som nævnt må vises særlig agtpågi-venhed overfor forhold, som kunne tale imodbevilling. Der vil derfor i almindelighed væregrund til at inddrage ekspertvurdering vedpsykiater, bornepsykiater eller anden spe-ciallæge med særlig erfaring i adoptionssa-ger og eventuelt også psykolog, se afsnit 3.Med hensyn til det sidste bemærkes, at enpsykiatrisk undersøgelse af et ansøgerpar --ved samtaler med dem i fællesskab og hverfor sig - ofte giver et sikrere og mere nuan-ceret billede af den enkelte ansøger, endhvis det drejer sig om en undersøgelse af enenlig ansøger. Det kan her være vanskeligereat afdække eventuelle neurotiske mekanis-mer, f. eks. en manglende naturlig og har-monisk indstilling til det modsatte køn, ogen nærmere præciseret psykologisk under-søgelse vil derfor ofte kunne hjælpe psykia-

teren i den endelige vurdering, jfr. om ansø-gernes seksualliv nedenfor under 3.2.2.1.

2.2.1.6. Udvalgets overvejelser om ugifte ifaste samlivsforhold.

Om de hidtidige retningslinier for behand-lingen af sager om godkendelse af ugifte an-søgere i faste samlivsforhold og om den i1971 gennemførte praksisændring henvisestil afsnit 2.2.1.3. og om baggrunden forpraksisændringen til afsnit 2.2.1.5.

Om udlandets og de formidlende danskeorganisationers holdning se afsnit 2.2.1.4.

I dette afsnit redegøres for de drøftelser,der har fundet sted i udvalget om, hvorvidtdet ligesom før 1971 bør være en ufravige-lig betingelse for godkendelse som adoptiv-forældre både af danske og udenlandskebørn, at adoption kan gennemføres som»samadoption«, jfr. adoptionslovens § 5.

Det bemærkes indledningsvis, at de be-tragtninger, der er anført under 2.2.1.5. omudviklingen efter 1971, har gyldighed ogsåved vurderingen af det her omtalte spørgs-mål.

Der skulle således - ligesom med hensyntil enlige adoptionssøgende — i dag være til-strækkeligt grundlag for at genindføre dettidligere gældende krav om, at godkendelsesom adoptivforældre må forudsætte, at detdrejer sig om ansøgere, der er gift.

Der har da også under udvalgets drøftel-ser både været enighed om, at der for frem-tiden bør gælde ensartede retningslinier forbehandlingen af alle sager om ansøgere, derlever i »papirløst ægteskab«, og om, at an-søgere, der ikke er indstillet på at opfyldekravet om ægteskab, må nægtes godkendel-se som adoptivforældre bortset fra helt spe-cielle undtagelsestilfælde.

Udover oplysningerne om udlandets og de

18

formidlende organisationers holdning hardet været af betydning for udvalgets stand-punkt, at det i reglen vil være særligt van-skeligt at vurdere stabiliteten i to ugiftessamliv, lige som denne stabilitet i et »papir-løst ægteskab« i det hele må antages at væremindre end for ansøgere, der har giftet sig.

Hertil kommer, at barnet, hvis adoptantenikke er gift, i tilfælde af samlivets ophævel-se stilles ringere, end hvis det havde væretadopteret af ægtefæller i forening, idet sam-leveren i et ægteskabslignende forhold vedsamlivets ophævelse - i modsætning til,hvad der gælder ved separation og skilsmisse,- ikke vil kunne få tillagt forældremyndig-heden over barnet, selv om han måtte værebedre egnet dertil end adoptanten, og ejhel-ler vil kunne få samkvemsret med barnet.Endvidere er hverken barnet eller adoptan-ten, der måske efter adoptionen har opgivetsit erhverv og nu står uden egne midler el-ler indtjeningsmuligheder, efter loven beret-tiget til bidrag fra eller arv efter den andenpart.

Det må af disse grunde anses for bedrefor et barn at blive adopteret af forældre,der er gift, end at blive adopteret af en ugift,der lever i et papirløst ægteskab. Det er van-skeligt at forestille sig, at ideologiske ellerandre grunde til ikke at indgå ægteskabskulle være mere tungtvejende end hensynettil at fremme et ønsket adoptivbarns bedste.

Udvalget har på denne baggrund ikkefundet det betænkeligt at gå ind for et kravom ægteskab som forudsætning for godken-delse til enhver adoption med det forbehold,der ligger i, at særlige omstændigheder, derhar undtagelsens karakter, måske i sjældnetilfælde vil kunne begrunde en fravigelsefra den foreslåede almindelige regel.

Det følger af det anførte, at nærmere un-

dersøgelser som alt overvejende hovedregelførst kan påbegyndes, når ugifte ansøgere ifaste samlivsforhold på forhånd erklærer atville opfylde kravet om ægteskab. Der børendvidere ikke meddeles samrådsgodken-delse, før ansøgerne har giftet sig.

2.2.2. Samlivsvarighed.

2.2.2.1. Problemet.

Uanset om der bør stilles krav om ægteskabeller ej som forudsætning for adoption, måder tages stilling til, hvilke betingelser derbør stilles med hensyn til samlivsvarighe-den - eller til samlivsstabiliteten - i tilfælde,hvor enten 2 gifte ansøgere ønsker at adop-tere sammen, eller den ene af parterne i et»papirløst ægteskab« søger godkendelse somadoptant, jfr. ovenfor under 2.2.1.1. og2.2.1.6.

Om de gældende regler i adoptionslovenvedrørende ægtefællers adoption, om bag-grunden for reglerne og nærmere om prak-sis, specielt om ustabile forhold, henvises tiladoptionslovskommentaren side 65, 104,108-10 og 113-14.

2.2.2.2. Hidtidige retningslinier.Efter de vejledende retningslinier for under-søgelser i adoptionssager, der har væretfulgt af mødrehjælpen, plejehjemsforenin-gerne og Københavns børne- og ungdoms-værn, har der mellem disse institutioner væ-ret enighed om, at »det er af afgørende be-tydning for et barn, der varigt skal skifte fa-milie, at der er størst mulig sikkerhed for, atden nye familie har opnået fornøden stabi-litet, inden adoptivbarnet modtages.«

Dette taler efter retningslinierne for etkrav om et langvarigt samliv mellem adop-

19

terende ægtefæller eller samlevende indenadoptionen.

Herudover fremhæves imidlertid ønsketom, at adoptanterne ikke må være for gamle,jfr. nedenfor under 2.2.3.

Hertil kan fojes, at ansøgere, der har væ-ret gift i mere end 10-12 år uden børn, mu-ligvis kan være så vænnede til den tilværelse,et barnlöst par kan fore, at de vil have van-skeligt ved at skabe helt tilfredsstillende vil-kår for et adoptivbarn, jfr. herved betænk-ningen vedrorende borneforsorgen og mød-rehjælpen side 35-36.

Efter de hidtil fulgte retningslinier hardet herefter været en almindelig regel, atægtefæller kun godkendes til adoption af etdansk barn, såfremt samlivet, herunder eteventuelt uægteskabeligt samliv, mellemdem har bestået i 5 år.

Med hensyn til ikke-nordiske børn har entilsvarende regel været praktiseret indtil1971. hvor reglen blev ophævet samtidigmed og af samme grunde som ophævelsenaf det absolutte forbud mod godkendelseaf ugifte til adoption af udenlandske børn,jfr. ovenfor under 2.2.1.2. og 2.2.1.5. Sidenda har den vejledende regel været, at ægte-fæller eller en person i et ægteskabslignen-de samlivsforhold ikke har kunnet godken-des til adoption, medmindre samlivet har be-stået i mindst 2Vi-3 år. Ved samliv af kor-tere varighed har man ikke iværksat enegentlig adoptionsundersøgelse, men hargjort ansøgerne bekendt med de gældenderetningslinier og de deraf følgende ringe ud-sigter til godkendelse. Hvis ansøgerne her-efter har fastholdt ønsket om en fuldstændigundersøgelse, har man ikke afvist at fore-tage en sådan, se adoptionslovskommentarenside 78.

Med hensyn til plejetilladelse gælder det

ifølge døgnplejecirkulærets pkt. 17, stk. 5,at »oplysningerne om ansøgernes økonomi-ske og ægteskabelige forhold samt om dereseventuelle flytninger må indgå i overvejel-serne med hensyn til, om forholdene i an-søgernes hjem har en sådan stabilitet, at deter forsvarligt at lade et fremmed barn fåophold der.«

2.2.2.3. Udvalgets synspunkler.

Det må forekomme utvivlsomt, at det er afhelt afgørende betydning, at et barn ikkeadopteres ind i en familie, medmindre detpå forhånd kan forventes, at familien harden stabilitet, som er en nødvendig forud-sætning for et gunstigt adoptionsforløb. Pro-blemet er imidlertid, hvorledes den nødven-dige stabilitet skal »dokumenteres«.

Som det fremgår af, hvad der er anførtunder 2.2.2.2., er kravene for godkendelsedl adoption efter de retningslinier, der harværet fulgt siden 1971, forskellige, eftersomder er tale om adoption af danske børn (i såfald stilles krav om a^gteskab og 5 års sam-liv inden godkendelsen), eller det drejer sigom et ikke-nordisk barn (i så fald stilles in-tet krav om ægteskab, og samlivet skal kunhave varet 2 Vi til 3 år).

Fra 1965 til 1971 var betingelserne forgodkendelse til adoption ens på dette punkt.Det krævedes altid, at ansøgerne var gift, ogat deres samliv havde varet mindst 5 år, sva-rende til de endnu gældende retningslinierfor anonym adoption af danske børn.

Dette betød bl. a., at ugifte i faste samlivs-forhold måtte nægtes godkendelse til ano-nym adoption af danske og udenlandskebørn, ligesom godkendelse var udelukket,hvis gifte ansøgeres samliv havde varet kor-tere tid end 5 år. Nærmere undersøgelserblev alene iværksat, hvis ansøgerne inden af-

20

gøreisen kunne forventes at ville opfylde denævnte generelle krav.

Om baggrunden for lempelsen i 1971 afkravene for så vidt angår ikke-nordiskebørn, se ovenfor under 2.2.1.5.

Under drøftelserne i udvalget af de frem-tidige retningslinier har det været overvejet,om det ville være rigtigt med hensyn til kravom ægteskab og samlivsvarighed at opret-holde den nuværende forskel i reglerne forgodkendelse til adoption af danske og afudenlandske børn.

Som nævnt under 2.2.1.5. og 2.2.1.6. gårudvalget ind for, at der for fremtiden an-vendes ensartede regler for behandlingen afalle sager om adoption til ansøgere, der erenlige, eller som ugifte lever i et fast sam-livsforhold.

Det fremgår endvidere af de nævnte af-snit, at udvalget som alt overvejende hoved-regel går ind for, at der for fremtiden stilleskrav om ægteskab som forudsætning for god-kendelse til adoption, hvorved enlige ogugifte samlevende i almindelighed vil væreafskåret fra at opnå godkendelse.

Også for så vidt angår varigheden af an-søgernes samliv er det udvalgets opfattelse,at der må anvendes ensartede retningslinieruanset det ønskede barns nationalitet.

Da risikoen for separation og skilsmissemå anses for størst inden for de første 5 åraf et samliv, og der under hensyn til udvik-lingen i udlandet ikke længere er rimeliggrund til i noget tilfælde at acceptere et kor-terevarende samliv som tilstrækkelig doku-mentation for forholdets stabilitet, er derenighed om, at ægtefæller ikke bør godken-des af samrådet til adoption af et dansk el-ler udenlandsk barn, medmindre samlivethar bestået i mindst 5 år. Dette gælder også,hvis en person i et ægteskabslignende sam-

livsforhold rent undtagelsesvis ikke nægtesgodkendelse allerede på grund af det mang-lende ægteskab, se ovenfor under 2.2.1.6.

Det foreslåede tidsmæssige krav til sam-livets varighed må efter udvalgets opfattelseanses som minimumskrav som »dokumenta-tion« for stabilitet.

2.2.3. Alder.

2.2.3.1. Hidtidige retningslinier.I de vejledende retningslinier for undersø-gelser i adoptionssager, der har været fulgtaf mødrehjælpen, plejehjemsforeningerne ogKøbenhavns børne- og ungdomsværn, sigesom ansøgernes alder bl. a., jfr. adoptions-lovskommentaren side 78:

»Det er vigtigt for en adoptions vellykke-de forløb, at adoptanterne har opnået denmodenhed, der er en forudsætning for atkunne påtage sig ansvaret for et fremmedbarn.

Da det på den anden side er ligeså vig-tigt, at adoptanterne ikke er blevet for gamletil at møde de vanskeligheder, som enhveradoption kan føre med sig, bør der gældevisse maksimumsaldersgrænser for adoptan-ter.

Herefter bør godkendelse til at adoptere etdansk spædbarn kun meddeles personer, derikke er ældre end 45 år for mænds vedkom-mende og 38 år for kvinders vedkommende.

Er barnet over spædbarnsalderen ellerikke dansk statsborger, bør godkendelse ialmindelighed kun meddeles personer, derfor mænds vedkommende ikke er mere end45 år ældre end barnet, og for kvinders ved-kommende ikke mere end 40 år ældre endbarnet, jfr. plejecirkulærets pkt. 14«.

Bestemmelsen i det tidligere plejecirkulæ-

21

res pkt. 14 er nu afløst af døgnplejecirku-lærets pkt. 17, stk. 3. Her anføres det, påsamme måde som i den tidligere regel i ple-jecirkulæret, at det sociale udvalg, hvis etplejeforhold må antages at skulle strækkesig over længere tid, må være opmærksompå, at »anbringelse hos plejeforældre, derer ældre end 40—50 år . . . på længere sigtkan medføre særlige vanskeligheder«. I for-bindelse hermed siges, at hvis et barn skalanbringes i familiepleje med henblik på se-nere adoption eller i øvrigt på varigt opholdi plejehjemmet, bør plejetilladelse ikke med-deles ansøgere, der for plejemoderens ved-kommende er mere end 40 år ældre end bar-net, for plejefaderens vedkommende mereend 45 år ældre end barnet, »medmindre an-søgeren er nært beslægtet med barnet, ellerandre særlige forhold gør sig gældende«.

Mødrehjælpen og de øvrige undersøgendeinstitutioner har overfor ældre ansøgere tilandre børn end danske spædbørn anvendtsamme praksis med hensyn til vejledning in-den en fuldstændig adoptionsundersøgelsesom den, der er redegjort for under 2.2.2.2.

Det fremgår af det ovenfor anførte, at derefter de hidtidige retningslinier ved anonymadoption af danske spædbørn har været an-vendt en absolut maksimumsgrænse på hen-holdsvis 38 og 45 år, medens der i øvrigtopereres med et krav om, at aldersforskellenmellem barn og adoptivforældre ikke måoverstige 40, henholdsvis 45 år.

I tiden fra 1965 til 1971 gjaldt der også foradoption af ikke-nordiske børn en absolutaldersgrænse, der for mænds vedkommendevar 45 år (som ved danske spædbørn) og forkvinder var 40 år.

Ændringen af praksis i 1971 havde sam-me baggrund som de samtidig gennemførteændringer i praksis med hensyn til enlige an-

søgere og ansøgere i ægteskabslignende sam-livsforhold og med hensyn til kravene omsamlivsvarigheden for gifte ansøgere. Se her-om ovenfor under 2.2.1. - navnlig afsnit2.2.1.5.-og under 2.2.2.

Om begrundelsen for den lave alders-grænse med hensyn til adoption af danskespædbørn anføres det i betænkningen ved-rørende børneforsorgen og mødrehjælpenside 35-36, »at adoptioner formentlig blivermest vellykkede, når adoptionsforholdet op-rettes inden for den aldersperiode, hvor enfamilie normalt får børn. Det kan ganskevist ikke udelukkes, at adoptionsforhold me-get vel i enkelte tilfælde kan blive vellykke-de, også selv om andragerne er ældre, menunder hensyn til nødvendigheden af gene-relt at indskrænke ventelisterne, har mødre-hjælpen følt sig nødsaget til radikalt at ned-sætte maksimumsalderen for andragerindentil 38 år ved anvisningen«. Med hensyn tilansøgerens alder havde mødrehjælpen i 1960ikke fastsat nogen bestemt maksimumsalder,men i praksis accepteredes dog kun i und-tagelsestilfælde en anvisning, hvor ansøge-ren på anvisningstidspunktet ville være over50 år. Siden 1965 har mødrehjælpen imid-lertid fulgt den tidligere nævnte praksis, atadoptivfaderen højst må være 45 år.

På baggrund af mødrehjælpens erfaringerudtales det i betænkningen side 68, at adop-tivmoderen højst bør være 40 år.

Den nævnte lave aldersgrænse for adop-tion af danske spædbørn blev foreslået skær-pet af undersøgelsesudvalget vedrørendemødrehjælpsinstitutionerne, jfr. redegørelseII fra udvalget side 22 og 39, hvor det fore-slås, at maksimumsalderen fastsættes såle-des, at ansøgernes alder på tidspunktet foroptagelsen på venteliste for hustruens ved-kommende højst må være 33 år og for man-

22

dens vedkommende højst 35 år. Som nævntunder 2.1.2. førte forslaget ikke til nogenændring af mødrehjælpens praksis.

Nærmere oplysninger om praksis for med-delelse af bevilling til adoption - anonymeller åben - er givet i adoptionslovskommen-taren side 65, side 104-107 og - om mini-mumsalder - side 100-104, hvortil henvises.Se endvidere § 10 i lov nr. 313 af 10. juni1976, hvorved aldersgrænsen for dispensa-tion er nedsat fra 20 år til 18 år.

2.2.3.2. Udvalgets synspunkter.Af de udtalelser, udvalget har indhentet frade formidlende organisationer, »AdoptionCenter«, »Glemte Børn« og »Terre des Hom-mes«, jfr. ovenfor under 2.2.1.4., fremgår,at man fra disse organisationers side ikke harnoget ønske om en ændring af de gældenderegler for godkendelse i retning af en sænk-ning af aldersgrænserne.

Det er udvalgets opfattelse, at der børgælde samme regler for godkendelse til adop-tion af udenlandske som for godkendelse tiladoption af danske børn, jfr. ovenfor under2.2.1.5., 2.2.1.6. og 2.2.2.3. og udvalgets be-tænkning II side 15.

Der har endvidere under udvalgets drøf-telser været enighed om, at adoptivforholdbør stiftes inden for den aldersperiode, hvoren familie normalt får biologiske børn. Manhar herved bl. a. lagt vægt på, at barnet ikkebør sættes i en speciel situation i højere grad,end adoptionen i sig selv nødvendiggør. Her-til kommer, at folk, der har passeret denalder, hvori man normalt får biologiskebørn, - navnlig hvis de ikke har børn i for-vejen - ofte vil være mindre egnede til atmodtage et spædbarn. Med alderen bliver defleste mennesker som hovedregel mindre

flexible og lettere trætbare, får sværere vedat acceptere andre normer end de tilvante,og dertil kommer, at et relativt kort erfa-ringsåremål med børn vil gøre dem mindreegnede til at klare de problemer, der ofte ermed børn i pubertetsalderen. Dette gælder isærlig grad, når de selv er kommet i en al-der, hvor de måske er mindre robuste ogmere sårbare.

Udvalget finder det derfor ikke rigtigt atopretholde den praksis, der for danske børnover spædbarnsalderen og for ikke-nordiskebørn har betydet, at man som almindeligregel kunne lægge barnets alder til ansøge-rens alder, f. eks. således at en kvindelig an-søger på 46 år kunne godkendes til adoptionaf et barn på 6 år.

For et barn over spædbarnsalderen, derbortadopteres, vil adoption og tilpasning tilnye forhold ofte være mere kompliceret endfor spædbarnet, ligesom et større barn oftevil stille større psykiske krav til adoptivfor-ældrene på grund af de psykiske belastnin-ger, det eventuelt har været udsat for føradoptionen, ligesom f. eks. miljø og sprog-skifte stiller større krav.

Udvalget har særlig overvejet, om detfortsat vil være rigtigt at operere med enmaksimumsalder for mandlige adoptanter,der er 7 år højere end den, der gælder forkvinder.

Det har været uklart, hvad der er bag-grunden for, at man stedse har accepteret envæsentligt højere alder for manden end forkvinden, men der har under drøftelserne iudvalget været enighed om, at man under denuværende samfundsforhold og under hen-syn til den nuværende opfattelse af mandensstilling i familien ikke bør opretholde en såbetydelig aldersforskel som hidtil.

Det må herved også tages i betragtning, at

23

den statistisk gennemsnitlige aldersforskelmellem mand og hustru er ca. 2 år.

Udvalget har på denne baggrund fundet,at navnlig hensynet til barnets tarv taler for,at godkendelse til adoption som altoverve-jende hovedregel kun bor meddeles perso-ner, der ikke er ældre end 40 år for mændsvedkommende og 58 år for kvinders ved-kommende. Denne grænse bor gælde allesager, og grænsen bor, som i dag med hen-syn til adoption af danske spædbørn, gældeuanset barnets alder.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, atden foreslåede regel må administreres påsamme måde som de hidtil gældende alders-regler for danske spædborn, det vil sige så-ledes, at godkendelse til adoption gøres be-tinget af, at et barn kan anvises ansøgerne,medens de endnu opfylder alderskravene.Dette bor ansøgerne gøres bekendt med iforbindelse med godkendelsen.

For denne løsning taler også nødvendig-heden af generelt at indskrænke ventelister-ne til adoption og af at begrænse forbrugetaf de ressourcer, der står til rådighed for un-dersøgelsesarbejdet. En yderligere nedsættel-se af maksimumsalderen ved anvisningen,f. eks. som foreslået af forvaltningsnævnetssekretariat med henblik på en rationalise-ring af mødrehjælpens administration til 35år for kvinders vedkommende, jfr. betænk-ningen vedrorende børneforsorgen og mød-rehjælpen side 70, ville næppe kunne be-grundes i et hensyn til barnets tarv alene.

Der henvises herved til bemærkningerneovenfor under 2.1.4.

Derimod finder udvalget, at aldersbetin-gelserne bør kunne fraviges, såfremt ansø-geren kan dokumentere, at der foreligger så-danne særlige forhold, der som nævnt oven-for under 2.2.1.5. bør begrunde en fravigelse

fra hovedreglen om, at enlige ansøgere ikkekan godkendes til adoption. Bortset fra så-danne tilfælde bør det afvises at foretageen undersøgelse af ansøgere, der ikke opfyl-der aldersbetingelserne.

2.2.4. Ansøgere med børn.

2.2.4.1. Mødrehjælpens principper for an-visning af børn.

Ifølge betænkning nr. 262/1960 vedrørendebørneforsorgen og mødrehjælpen side 35ophørte mødrehjælpen i 1957 med at anvisebørn til ansøgere, der havde fællesbørn ellersærbørn (stedbørn) / hjemmet.

Derimod var adgangen til at få mere endét adoptivbarn oprindelig ikke begrænset,da det principielt ansås for ønskeligt, atadoptivbørn ikke bliver enebørn, men at deri hvert fald adopteres 2 børn med nogleårs mellemrum, jfr. betænkningen side 36.

Reglen om, at der ikke kunne anvisesbørn til familier med egne børn eller sær-børn i forvejen, begrundedes dels med, at så-danne familier måtte antages ikke at havesamme behov for adoption som familier heltuden børn, dels med, at navnlig børnepsy-kiatriske erfaringer syntes at vise, at tilpas-ningsproblemer for adoptivbarnets vedkom-mende optræder hyppigere i familier, hvorder ud over adoptivbarnet findes børn ihjemmet, som har et andet og nærmere til-knytningsforhold end adoptivbarnet.

I betænkningen beskæftigede mødrehjæl-pen sig videre med adoptivbarnets forholdtil andre børn i adoptivhjemmet (s. 47—49).

Det siges bl. a., at der erfaringsmæssigthyppigere opstår konflikter, hvis der i hjem-met i forvejen findes fællesbørn, idet adop-tivforældrene kan have svært ved at accep-

24

tere adoptivbarnet, hvis temperament kanadskille sig væsentligt fra deres eget ellerderes fællesbørns. Især vil problemet kunnefå betydning, hvis disse børn kun er lidtældre end adoptivbarnet. Er der i forvejenet særbarn i hjemmet, kan der være en risi-ko for, at den af adoptivforældrene, somikke er i slægt med særbarnet, knytter signær til adoptivbarnet, medens den andenpart udvikler aggressive holdninger overfordette. Risiko for konflikter er ligeledes tilstede, hvis der i forvejen er anbragt pleje-børn i familien, idet børnene da vil haveforskellig stilling i hjemmet.

Det anføres, at der erfaringsmæssigt ermindst risiko for komplikationer, når de iforvejen i hjemmet værende børn er adop-tivbørn, det vil sige når alle børnene harsamme status.

Endvidere gøres der i betænkningen op-mærksom på de særlige problemer, som op-står, hvor de allerede i hjemmet værendebørn, fællesbørn, adoptivbørn eller andre,legemligt eller mentalt er afvigende på en el-ler anden måde. Det kan dreje sig om miljø-skade, f. eks. som følge af forkælelse, omåndssvaghed, legemlig invaliditet eller omandre sygdomme eller defekter. Tilstedevæ-relsen af et sådant barn kan komplicere til-værelsen for et adoptivbarn. Ofte er hensy-net til det sunde adoptivbarn sekundært iforhold til hensynet til det afvigende barn,og ansøgernes egentlige motiv til at adopterekan være ønsket om at komme det afvigendebarn til hjælp, f. eks. ved, at adoptivbarnetskal være legekammerat med dette barn, skalstimulere dets udvikling eller modvirke detsforkælelse.

Har ansøgerne tidligere haft børn hos sig,bør man sikre sig, at ansøgerne ikke først ogfremmest ønsker at adoptere for at opveje

tabet af disse børn, således at adoptivbarneti større eller mindre grad forventes at skulleleve op til ansøgernes forestillinger om, hvor-dan de tidligere børn ville have udviklet sig.Særlig påtrængende kan denne problemstil-ling blive, hvor ansøgerne har haft børn,som er døde.

Endvidere omtales den depressive til-stand, som kan udvikle sig hos kvinder, derhar gennemgået en række aborter eller føds-ler af døde børn, en tilstand, som omgivel-serne ikke tvivler om kan hæves ved snarligadoption. Man bør her være opmærksom på,om adoptionsønsket også er i fuld harmonimed ansøgerindens indstilling, ligesom de-pressionen i det væsentlige bør være svun-det, inden en anvisning finder sted.

Om de problemer, der kan opstå, når etbarnløst ægtepar, der har adopteret, nogentid efter adoptionen selv får et barn, se ne-denfor under 2.2.10.2.

Det i 1955 nedsatte udvalg tilsluttede sigi betænkningen (side 68), at der kun ganskeundtagelsesvis bør bortadopteres børn tilhjem, hvor der i forvejen er børn, der ikkeer adoptivbørn.

I juni 1963 indførtes der med tiltrædelsefra mødrehjælpens tilsynsråd en bestemmel-se om, at mødrehjælpen kun kunne anbringeét barn hos hver familie, idet man ellersmåtte forudse, at ventetiden for vordendeadoptanter ville blive endnu længere, enddet var tilfældet på daværende tidspunkt.Der anbragtes efter denne bestemmelse hel-ler ikke børn hos familier, som ad andenvej havde adopteret et dansk eller andet nor-disk barn.

Som det fremgår af det ovenfor anførteom det ønskelige i at undgå, at adoptivbørnbliver enebørn, betragtede mødrehjælpenabsolut »étbarnsprincippet« som en nødløs-

25

ning, og efter forhandling med de grønland-ske myndigheder blev reglen ophævet for såvidt angår adoption af grønlandske børn.

Undersøgelsesudvalget vedrørende mødre-hjælpsinstitutionernes virksomhed gav i sinredegørelse II side 42 udtryk for betænke-lighed ved, at der ved formidling af danskeborn ikke bortadopteredes børn til familiermed egne born i hjemmet, og ved. at der kunbortadopteredes ét barn til hver familie.

I de vejledende retningslinier, der er gen-givet i adoptionslovskommentaren side 78,anføres:

»Personer, der ønsker at adoptere et danskspædbarn, uden at barnets forældre får atvide, hvem adoptanten er, vil indtil viderekun kunne godkendes som adoptanter af étbarn og kun, såfremt de ikke har hjemme-boende egne børn eller adoptivbørn, der vedadoptionen var statsborgere i Danmark, Fin-land, Island, Norge eller Sverige.

Reglen gælder ikke, hvis barnet er født afgrønlandske forældre.«

Det er oplyst for adoptionsudvalget, at ret-ningslinierne senere er yderligere skærpet,således at étbarnsreglen også gælder for an-søgere, der har adopteret et udenlandsk barnfødt her i landet. Herefter betyder reglen, atpersoner, der ansøger om anonym adoptionaf et dansk spædbarn, der ikke er født afgrønlandske forældre, kun kan godkendessom adoptanter af ét barn, og godkendelsekan slet ikke ske, hvis ansøgerne i forvejenhar hjemmeboende børn eller adoptivbørn,der ved adoptionen var statsborgere i et nor-disk land, og heller ikke, hvis de har adop-teret et udenlandsk barn født her i landet.

2.2.4.2. Hidtidige retningslinier i øvrigt.Bortset fra de tilfælde, hvor »étbarnsprin-cippet« har afskåret godkendelse af ansøgere

med børn, jfr. 2.2.4.I., har børn i ansøger-nes hjem ikke hindret en adoption, hvad-enten det har drejet sig om en åben adop-tion eller om godkendelse til adoption af etudenlandsk barn.

De særlige problemer, der er forbundetmed adoption af børn i hjem, hvor der i for-vejen er egne børn eller adoptivbørn, hardog ført til fastsættelse af visse forskrifter,der er fulgt som vejledende i alle tilfælde,hvor mødrehjælpsinstitutionerne, De danskePlejehjemsforeninger og direktoratet forKøbenhavns børne- og ungdomsværn indtil1. april 1976 blev anmodet om at foretageen undersøgelse med henblik på godkendelsetil adoption, jfr. herom adoptionslovskom-mentaren side 78-79.

Det fremgår heraf bl. a., at man har fulgtden regel, at der normalt bor forløbe mindstet års tid mellem anbringelsen af hvert barn,medmindre børnene er søskende, og at der idisse tilfælde bør foretages en undersøgelseaf de i hjemmet værende børns udvikling ogtilpasning samt af, hvorledes adoptionen måformodes at ville indvirke på børnene og fa-miliens indbyrdes forhold i det hele. Manhar herved tilstræbt, at det nye barn burdevære yngre end de øvrige børn i hjemmet,navnlig hvis disse er små, men særlige for-hold har kunnet betinge fravigelser.

Det har endvidere været et udgangspunktfor behandlingen af sager af denne art, atder normalt bor være mindst 9 måneders al-dersforskel mellem adoptivbarnet og de øv-rige børn i hjemmet.

Herudover har man siden januar 1975 iundersøgelsesarbejdet fulgt den regel, atadoptionssøgende, som i forvejen havde 3-4adoptivbørn, kun burde godkendes somadoptanter af yderligere børn, hvis familiensforhold var ekstraordinært gode.

26

2.2.4.3. Nyere overvejelser.Efter § 65, stk. 1, 2. pkt., i lov om social bi-stand, der svarer til § 78, stk. 2, i den tid-ligere lov om børne- og ungdomsforsorg, kander ikke gives tilladelse til at have mere end4 børn i pleje, medmindre der er tale omsøskende, jfr. døgnplejecirkulærets pkt. 12,sidste pkt., hvorefter det i almindelighed børtilstræbes, at der ikke gives en privat fami-lie ansvaret for mere end 2-3 plejebørn, idetdet herved er forudsat, at plejeforældrene iforvejen har børn.

Under folketingets behandling af det for-slag til lov om ændring af adoptionsloven(Undersøgelse i adoptionssager), der trådtei kraft den 1. april 1976, forelagde retsud-valget justitsministeren spørgsmålet om ind-sættelse af en bestemmelse i adoptionslovensvarende til § 65 i den sociale bistandslov,således at der ikke skulle kunne gives bevil-ling til adoption af mere end 4 børn, med-mindre der er tale om søskende, eller andresærlige forhold gør sig gældende.

Der henvises herom og om ministerenssvar til retsudvalgets betænkning af 11.marts 1976 (Folketingstidende 1975-76, til-læg B, spalte 737), hvoraf det fremgår, at ju-stitsministeren i sin besvarelse bl. a. hen-viste til art. 12, nr. 1, i den europæiske kon-vention af 24. april 1967 om adoption afbørn (endnu ikke tiltrådt af Danmark), hvor-efter det antal børn, som en adoptant kanadoptere, ikke må begrænses i loven.

Det fremgår endvidere af svaret, at spørgs-målet blev drøftet på et møde i januar 1975i justitsministeriets kontaktudvalg vedrøren-de adoption af udenlandske børn, hvor detvedtoges som en vejledende retningslinie,at adoptionssøgende, som i forvejen har 3-4adoptivbørn, kun bør godkendes som adop-tanter af yderligere børn, hvis familiens for-

hold er ekstraordinært gode, jfr. ovenfor un-der 2.2.4.2.

Justitsministeren oplyste retsudvalget om,at spørgsmålet, om det måtte være ønske-ligt at fastsætte regler, der begrænser det an-tal adoptivbørn, som en adoptionssøgendekan godkendes til at adoptere, indgår iadoptionsudvalgets overvejelser om, hvilkekriterier der bør opstilles for adoptantersegnethed, og på denne baggrund fandt ju-stitsministeren, at den endelige stillingtagentil en fast regel burde afvente resultatet afdisse overvejelser, således at man indtil vi-dere arbejdede ud fra den nævnte vejleden-de retningslinie.

Retsudvalgets flertal tog justitsministerensbesvarelse til efterretning, men lagde vægtpå, at loven blev administreret i overens-stemmelse med de oplysninger, ministerenhavde givet om praksis, og at der kun blevgivet dispensation, når der i øvrigt forelig-ger ganske særlige forhold.

Derimod stillede et mindretal (SocialistiskFolkepartis og Danmarks kommunistiskepartis medlemmer af retsudvalget) et æn-dringsforslag til lovforslaget, som gik ud påat indføre en begrænsning af det antal børn,en adoptant kan adoptere, medmindre sær-lige forhold gør sig gældende.

Ændringsforslaget var formuleret således:

»§ 3 a. Bevilling til adoption af mere end4 børn kan ikke meddeles, medmindre derer tale om søskende, eller andre særlige for-hold taler derfor.«

Ændringsforslaget blev forkastet, menspørgsmålet gav anledning til mange be-mærkninger under lovforslagets 2. behand-ling i folketinget. Der henvises til Folke-tingstidende 1975-76, spalte 7072-82, hvor-af det bl. a. ses (spalte 7077), at den social-

27

demokratiske ordforer begrundede sit partisafvisning af ændringsforslaget — udover meden henvisning til overvejelserne i adoptions-udvalget - med, at det er et spørgsmål, omdet endelige tal (for begrænsning af børne-antallet) skal være 4. »Det kunne jo være, atlosningen ville være et tal, der er lavere end4«.

2.2.4.4. Udvalgets synspunkter.Der har under drøftelserne i udvalget væretenighed om, at der, udover de problemer,der er forbundet med enhver adoption, kanvære særlige problemer forbundet medadoption af born i hjem, hvor der i forvejener egne born eller adoptivbørn.

Der har under hensyn hertil ligeledes væ-ret enighed om, at sager af denne art mågøre krav på speciel opmærksomhed fra deundersøgende myndigheders side, og der harogså i alt væsentligt været givet tilslutningtil de principper, som tidligere har væretfulgt i disse sager, og som er refereret oven-for under 2.2.4.1. og 2.2.4.2. Dette gælderogså betragtningerne om problemerne vedanbringelse af adoptivbørn i hjem med børn,der er afvigende på en eller anden måde.

For så vidt angår det af mødrehjælpenpraktiserede »étbamsprincip«, har der i ud-valget været forståelse for de hensyn, derhar været baggrund for princippets fastsæt-telse og skærpelse gennem årene. Da prin-cippet imidlertid stedse har vssret opfattetsom en nödlösning, og da man ikke har fun-det, at en begrænsning af antallet af ansøgeretil danske adoptivbørn bør ske gennem enregel, der på sin vis er i modstrid med adop-tivbørns tarv, er det udvalgets opfattelse, atétbarnsprincippet bor ophæves. Spørgsmåletom, hvorvidt ansøgere med egne børn elleradoptivbørn i hjemmet kan godkendes til

adoption af danske eller udenlandske børn,bør efter udvalgets mening herefter bero på,om adoptionen efter en konkret vurderingmå skønnes at være til bedste for børneneog for familiekonstellationen.

Spørgsmålet om at fastsætte en maksi-mumsgrænse for antallet af adoptivbørn i etenkelt hjem har - som nævnt under 2.2.4.3.- været overvejet og har givet anledning tilpolitisk debat på baggrund af en enkelt me-get omtalt sag. Spørgsmålet bliver yderligereaktuelt, hvis der som foreslået af udvalgetfremtidigt ses bort fra »étbarnsreglen«.

Udvalget har indgående overvejet spørgs-målet om børnetal og antal adoptivbørn iden enkelte familie ud fra den forudsætning,at det på den ene side ikke er ønskeligt somalmindelig regel at skabe enebarnsfamilierog på den anden side - af flere grunde - ejheller kan være rimeligt ved adoption atskabe familier med børnetal udover det i be-folkningen almindelige, et tal der ligger påmellem to og tre børn.

Udvalget finder efter disse overvejelser, atder som hovedregel ikke bør meddeles god-kendelse til adoption af mere end to børn,og at der herved bør tages hensyn til densamlede familiestørrelse. Familier med i for-vejen 3 eller flere børn (biologiske børn el-ler adoptivbørn) bør således ikke godkendestil modtagelse af adoptivbørn, medmindreganske særlige forhold taler herfor.

Udvalget har i forbindelse hermed over-vejet, om det forhold, at tidligere egne elleradopterede børn er ældre, kunne berettigetil godkendelse til adoption. Men afvigelserfra hovedreglen om højst 3 børn i familienvil alene på grund af aldersregler for god-kendelse sjældent vajre aktuelle - se ovenforunder 2.2.3. -, og man finder i øvrigt, at detnormalt bør være familiens samlede antal

28

børn uanset alder, der danner grundlag forvurderingen, idet børn - herunder også va-rigt anbragte plejebørn - i alle aldre stillersådanne krav omkring sig, at det vil influerepå forældrenes kræfter og overskud heraf tilat optage et nyt (adoptiv)barn i familien.

Om de hidtidige retningslinier i øvrigt be-mærkes:

Princippet om, at der normalt bør forløbemindst et års tid mellem to anvisninger, kantiltrædes udfra den betragtning, at de særligeproblemer, der er forbundet med adoption ihjem med egne børn eller adoptivbørn i for-vejen, bliver særlig udtalte, hvis anbringelsensker så hurtigt, at familien ikke er endeligtstabiliseret efter modtagelsen af et tidligerebarn, eller dette barn ikke selv er faldet til ihjemmet.

I den forbindelse bemærkes, at bedøm-melsen af de i hjemmet værende børns ud-vikling og tilpasning i første række må fore-tages på grundlag af udtalelser fra børne-have og skole samt socialrådgiverens ind-tryk, men at undersøgelse ved børnepsykiatereller eventuelt en børnelæge vil være nød-vendig, hvis der er mistanke om tilpasnings-vanskeligheder. Er dette tilfældet, kan enbørnepsykiatrisk undersøgelse også værenødvendig for at afklare, hvorledes en nyadoption må formodes at ville indvirke påfamiliens indbyrdes forhold i det hele.

Baggrunden for den hidtidige vejledenderegel om, at det nye adoptivbarn så vidt mu-ligt skal være yngst i børneflokken, er, atder almindeligvis har været regnet med enøget risiko for tilpasningsvanskeligheder,hvis det nye barn ikke er det yngste.

Der har i udvalget været overvejende til-slutning til en fortsættelse af den nævnteretningslinie om barnet som det yngste iflokken, men der har også været enighed

om, at særlige forhold i familien ikke sjæl-dent vil kunne gøre det forsvarligt at fra-vige dette krav efter en konkret vurdering,f. eks. i tilfælde, hvor ansøgerne må anses forganske særligt kvalificerede, og de øvrigebørn i hjemmet fungerer harmonisk. Denopfattelse har også været fremført under ud-valgets drøftelser, at man nok kan accep-tere »yngstebarnsreglen« som stemmendemed almindelig sund fornuft, men at deneksakte viden, man har om disse forhold, erså begrænset, at det vanskeliggør et egentligtvidenskabeligt forsvar for reglens obligato-riske opretholdelse. Synspunkter af denneart kan i særlig grad fremføres overfor reg-len om mindst 9 måneders aldersforskel mel-lem adoptivbarnet og de øvrige børn i hjem-met, men det er oplyst om denne regel, atden ikke har været administreret strengt,men netop kun - som nævnt ovenfor - somet udgangspunkt. Det er endvidere oplyst, atden nævnte aldersforskel i almindelighedvil stemme overens med de fleste ansøgeresønsker.

Udvalget kan tiltræde, at det normalt vilvære det bedste, at der er ca. 1 års alders-forskel mellem adoptivbarnet og de øvrigebørn i hjemmet, men dette vejledende ud-gangspunkt må kunne fraviges efter et skøni det enkelte tilfælde.

Udvalget kan endvidere tiltræde den hid-til fulgte retningslinie, hvorefter søskende ialmindelighed bør bortadopteres sammen.

2.2.5. Sociale forhold.Om de hidtidige retningslinier for, hvilkekrav der efter praksis har været stillet tiladoptionssøgendes sociale forhold (økonomi,bolig, ustraffet fortid), kan i det hele hen-vises til redegørelsen, der er optrykt i adop-tionslovskommentaren side 79-80, og til den

29

nærmere gennemgang af praksis, navnlig ikommentaren side 57-58, 66-70 og 72-74.

Siden denne redegorelse er de dér nævnteadministrative bestemmelser blevet afløst afnye regler, der dog ikke i realiteten afvigerfra de hidtil gældende bestemmelser.

Der henvises således til:

Om økonomiske forhold:Adoptionsbekendtgørelse nr. 138 af 24.marts 1976 (adoptionsbekendtgørelsen) § 8,stk. 2, nr. 5, adoptionscirkulære nr. 59 af 24.marts 1976 (adoptionscirkulæret) § 17, stk.2, og socialministeriets cirkulære nr. 178 af30. september 1975 om dag- og døgnplejeefter bistandsloven (døgnplejecirkulæret)pkt. 15, litra b og d, og pkt. 17, stk. 5.

De nye bestemmelser har afløst § 4, stk. 2,nr. 5, i adoptionsbekendtgørelsen af 25.september 1972 og pkt. 5, litra b og d, ogpkt. 17 i plejecirkulæret af 28. juni 1966.

Om kriminalitet:

Adoptionscirkulærets § 17, stk. 1, og døgn-plejecirkulærets pkt. 15, litra c, og pkt. 17,stk. 4, der har afløst bestemmelserne i hen-holdsvis adoptionscirkulæret af 25. septem-ber 1972 § 4, stk. 1, og plejecirkulæret af28. juni 1966 pkt. 5, litra c, og pkt. 16.

Om boligforhold:

Døgnplejecirkulærets pkt. 17, stk. 5, (omeventuelle flytninger), der har afløst bestem-melsen i plejecirkulæret af 28. juni 1966pkt. 17. Bestemmelsen i plejecirkulæret af28. juni 1966 pkt. 15, hvorefter plejetilla-delse i almindelighed ikke bør meddeles,hvis der ved modtagelsen af barnet blivermere end 2 personer pr. beboelsesrum i an-søgernes bolig, er ikke gentaget i døgnpleje-cirkulæret. Der er dog ikke herved tilsigtet

nogen lempelse af hidtidig praksis, jfr. her-ved om de retningslinier, der hidtil har væ-ret fulgt i undersøgelsesarbejdet, adoptions-lovskommentaren side 79. Der henvises end-videre til døgnplejecirkulærets pkt. 12 omdet tilladte antal plejebørn, omtalt ovenforunder 2.2.4.3.

Det kan tilføjes, at mødrehjælpen hidtilhar fulgt den praksis at meddele invalide-pensionister afslag på ansøgninger om god-kendelse som adoptanter.

Efter udvalgets opfattelse bor den om-stændighed, at en ansøger er invalidepensio-nist, ikke i sig selv kunne begrunde et afslag.Derimod vil indikationerne for invalidepen-sion i de fleste tilfælde også medføre næg-telse af godkendelse som adoptant, jfr. ne-denfor under 2.2.6.

/ øvrigt har udvalget ikke fundet grundlagfor at foreslå ændringer i den hidtil fulgtepraksis, der, så vidt vides, ikke har givet an-ledning til kritik.

2.2.6. Helbredstilstand.

2.2.6.1. Hidtidige retningslinier.

Det har på baggrund af sundhedsstyrelsensskrivelse til justitsministeriet af 12. januar1973, omtalt under 1.1., været et væsentligtspørgsmål under denne del af udvalgets ar-bejde at overveje, hvor vidtgående krav derbør stilles til adoptionsansogeres helbreds-tilstand.

Man har herunder navnlig skullet tage stil-ling til, om de retningslinier for vurderingenaf adoptionsansøgernes helbredstilstand, somfindes i betænkningen vedrørende børnefor-sorgen og mødrehjælpen (nr. 262/1960), ogsom i alt væsentligt har været fulgt i hidtidigpraksis, fortsat bør lægges til grund ved be-handlingen af sager om godkendelse til adop-tion.

30

Om de hidtidige retningslinier i øvrigt seadoptionslovskommentaren side 70-72, 80-81 og 84-87.

I det følgende gengives resultatet af deindgående drøftelser om problemerne, derhar fundet sted mellem adoptionsudvalgetog de under 1.4. nævnte særligt sagkyndige.

2.2.6.2. Udvalgets almindelige synspunkter.Udvalget kan tilslutte sig de betragtninger afgenerel karakter, der er nævnt under pkt. 6i de »vejledende retningslinier for undersø-gelser i adoptionssager«, der er gengivet iadoptionslovskommentaren side 80.

Almindeligt kan det siges, at en ansøgersfysiske og psykiske helbredstilstand må væresådan, at den ikke forringer mulighedernefor et gunstigt forløb af adoptivforholdet.

Ved bedømmelsen af helbredstilstandenbør der, udover vurderingen af den øjeblik-kelige helbredstilstand, søges stillet enlangtidsprognose, dækkende omtrent dettidsrum, inden for hvilket barnets opvækstvil finde sted. Der bør herved finde en be-dømmelse sted af risikoen dels for ansøge-rens død inden for dette tidsrum, dels forudviklingen af sværere sygdomme eller in-validitet, som kan forringe ansøgerens evnetil at forsørge eller opdrage barnet, eller somkan påvirke familiens sammenhold og psy-kiske tilstand.

Til brug ved bedømmelsen bør der derforudfyldes en helbredserklæring og tilvejebrin-ges en helbredsattest af samme omfang sommed henblik på tegning af livsforsikring. Dahelbredserklæringernes oplysninger imidler-tid ofte er ufuldstændige, idet f. eks. en ond-artet sygdom sjældent vil blive omtalt somsådan over for patienten, bør der endvidere,hvis de oplysninger om helbredstilstanden,der foreligger, giver anledning dertil, indhen-

tes nærmere oplysninger fra ansøgerens lægeeller erklæring fra speciallæge og udskriv-ningskort vedrørende hospitalsindlæggelser.

Det vigtigste i relation til bedømmelsen afden fysiske helbredstilstand er, om man veden vurdering af denne kan skønne, at ansø-gerens mulighed for at leve endnu 15-20 år,afhængig af barnets alder ved anbringelsen,er lig med den for aldersgruppen normale.Dør ansøgeren tidligere, mister barnet en for-sørger, og ændringen i milieuet som følge afdødsfaldet kan påvirke dets psykiske udvik-ling i uheldig retning.

Man opererer i den forbindelse med be-grebet overdødelighed, hvorved forstås dettal, hvormed antallet af døde i en befolk-ningsgruppe overstiger det forventede. Detopgives ofte som et procenttal.

Hvis oplysningerne om ansøgerens hel-bredstilstand indicerer en signifikant øgetdødelighed inden for de næste 15-20 år, børansøgeren ikke godkendes som adoptant.

F. eks. vil blandt raske 30-årige én af hver40 dø i løbet af 15 år. Lider de af en sygdommed en overdødelighed på 100 % (lig meden dødelighed på 200 % af det sædvanlige),vil 2 af hver 40 være døde inden for detnævnte tidsrum. En sådan overdødelighedmå være væsentlig for bedømmelsen.

Det er kun ved ret udbredte sygdomme, atde statistiske oplysninger er tilstrækkeligtomfattende til at give grundlag for nøjereberegninger. Drejer det sig - som det i for-bindelse med barnløshed jævnligt forekom-mer blandt adoptionsansøgere - om for-holdsvis sjældne sygdomme, må man udøveet sagkyndigt skøn i det enkelte tilfælde pågrundlag af speciallitteraturens oplysningerom forløbet.

De nedenfor under 2.2.6.3. nævnte syg-domme kan derfor ikke betragtes som en ud-

31

tømmen de opregning af sygdomme, der efterudvalgets og de lægeligt sagkyndiges opfat-telse må tillægges betydning i sager om god-kendelse til adoption.

Hvis ansogeren lider af sygdomme ellerinvaliditet, som væsentligt nedsætter evnentil at forsorge eller opdrage barnet, eller somkan påvirke sammenholdet og den psykisketilstand i familien gennem opfostringstiden,bor godkendelse nægtes som i de tilfælde,hvor der foreligger en øget dødelighed. Detsamme gælder, hvis der ifølge de helbreds-mæssige oplysninger er væsentligt øget risikofor udvikling af sådanne tilstande.

Der kan navnlig være tale om alvorlig be-vægelseshæmning, sygdom, der medførervæsentligt nedsat aktivitet (f. eks. betydeligovervægt, åndedræts- eller hjertesygdomme),og alvorlige sansedefekter, f. eks. blindhedog dovhed.

Hvis adoption søges af ægtefæller, børdet ikke fore til en ændret vurdering, at denene ægtefælle er særlig kvalificeret somadoptant, når den anden er handicappet, idetden andens handicap vil kunne præge mi-lieuet og livet i hjemmet så stærkt, at detvil kunne blive en belastning for barnet.

Afslag på ansøgning om godkendelse kanogså være begrundet i sygdom, der kræverdaglig hensyntagen eller behandling, even-tuelt hyppige hospitalsindlæggelser, i et om-fang, der skaber utryghed i milieuet og på-virker familiesituationen på uheldig måde.Det drejer sig eksempelvis om visse fordøjel-sessygdomme, som kræver streng diæt, ogsygdomme med dramatiske anfald som vedsvære tilfælde af astma og epilepsi.

Hvad særlig angår bedømmelsen af denpsykiske helbredstilstand, må det tages i be-tragtning, at visse afvigelser i personligheds-

mønstret med ret stor sikkerhed indebæreren risiko for udvikling af et dårligt forholdtil barnet, således at godkendelse ikke børmeddeles, men at selv udtalte afvigelser kanvære vanskelige at påvise. Hvis der derforefter en eventuel psykiatrisk undersøgelseer tvivl om ansøgerens egnethed, kan der til-lige foretages en psykologisk undersøgelse afansøgeren, jfr. nedenfor i afsnit 3.

2.2.6.3. Enkelte sygdomme m. v.Som eksempler på sygdomme eller sygdoms-grupper, der erfaringsmæssigt ofte rejserproblemer i forbindelse med sager om god-kendelse som adoptivforældre, kan nævnes:

1°. Tuberkulose (tuberculosis).Forekommer dels som lungetuberkulose,dels med forskellige andre lokalisationer,ikke sjældent i kønsorganerne, hvor syg-dommen forårsager sterilitet.

Friske tilfælde regnes i dag for fuldt hel-bredelige, men man må i det enkelte tilfæl-de gennem forhandling med lungeklinik ellerhospital sikre sig, at sygdommen gennem enobservationsperiode på mindst 2 år fra sid-ste positive dyrkningssvar har været lægt, atalvorligere komplikationer kan udelukkes(nyretuberkulose, kronisk lungeinsufficienseller cor pulmonale chronicum (kroniskhjertesygdom som følge af lungelidelse)),samt at smittefare over for et eventuelt adop-tivbarn er udelukket. Som en yderligeresikkerhedsforanstaltning bør man drage om-sorg for, at barnet, hvis det er tuberkulin-negativt, BCG-(Calmette)-vaccineres mindst3 måneder inden anbringelsen.

2°. Boeck's sarkoid (morbus Boeck).

I akut fase må sygdommen føre til afslag på

32

ansøgning om godkendelse, men ansøgerenvil eventuelt kunne optages på venteliste.Har ansøgeren været undergivet steroidbe-handling, jfr. nedenfor under 14°, bør god-kendelse tidligst meddeles 2 år efter behand-lingens ophør og kun, såfremt røntgenfotoaf lunger højst viser moderate forandringer.

Er der tale om kronisk aktiv sygdom ellerkronisk nedsat lungefunktion, respektive corpulmonale chronicum, må godkendelse næg-tes.

3°. Astma, kronisk bronkitis og »for storelunger« (asthma bronchiale, bronchitis chro-nica og emphysema pulmonum).

Det vil i reglen være forbundet med betyde-lig vanskelighed at vurdere alvoren af luft-vejssygdomme som de nævnte, ligesom prog-nosen ofte vil være usikker. Ytrer sygdom-men sig med akutte anfald, som må virkealarmerende og dramatiske på et barn, vilden være en stor belastning for barnet ogskabe en sådan utryghed i dets milieu, atder bør foreligge meget vægtige grunde, dertaler for godkendelse, før ansøgeren børkunne komme på tale som adoptant.

Afslag bør i hvert fald meddeles, hvis syg-dommen har ført til cor pulmonale chroni-cum eller kronisk nedsat lungefunktion,samt i almindelighed hvis ansøgeren indenfor de sidste 2 år har været undergivet ste-roidbehandling, jfr. nedenfor under 14°.

I øvrigt bør godkendelsesspørgsmålet i til-fælde med lang sygdomsvarighed eller sta-dig medikamental behandling afhænge af enmedicinsk speciallægeundersøgelse.

4°. Hjertesygdomme (morbus cordis).Hjertesygdomme kan i nogle tilfælde med-

føre, at en kvinde udelukkes fra at sættebørn i verden, idet man skønner risikoen iforbindelse med en fødsel så stor, at hunikke bør udsættes derfor, hvorfor der, så-fremt graviditet optræder, foretages svan-gerskabsafbrydelse, eventuelt i kombinationmed sterilisation. En del patienter med hjer-telidelser kan imidlertid, så længe de leveren rolig og beskyttet tilværelse, være for-holdsvis symptomfri. Ønsket om adoptionopstår, fordi man derved undgår selve føds-lens belastning. Imidlertid vil prognosenmed hensyn til invaliditet og livsvarighed foren række af disse patienter være så ringe, atdet næppe kan skønnes forsvarligt ud frabarnets interesser at medvirke til adoption.

Er sygdommen medfødt, f. eks. i form afhovedpulsåreforsnævring (coarctatio aortae)eller hul i hjerteskillevæggen (defectus septiariorum sive ventriculi), bør godkendelse isværere tilfælde med hjertesvigt eller blå-farvning (cyanose) nægtes, også selv omansøgeren er opereret, f. eks. har fået indsaten hjerteklapprotese, medens der i letteretilfælde vil kunne meddeles godkendelse,eventuelt efter kirurgisk behandling.

Er sygdommen erhvervet, bør der i alvor-ligere tilfælde, f. eks. ved kranspulsårefor-kalkning, eventuelt med blodpropstilfælde(occlusio coronarii), og hjerteklapfejl somfølge af gigtfeber med atrieflimren eller hjer-tesvigt eller med indsættelse af hjerteklap-protese til følge, meddeles afslag, medensder i andre tilfælde vil kunne meddeles god-kendelse efter en medicinsk speciallægeun-dersøgelse. Lider ansøgeren af såkaldt ner-vøst hjerte, vil dette ikke i sig selv være tilhinder for godkendelse, men ofte medføreat undersøgelserne må suppleres med enpsykiatrisk, eventuelt tillige psykologisk, un-dersøgelse.

33

5°. Blodtryksforhøjelse (hypertensio arte-rial is).

Af en af Metropolitan Life Insurance Com-pany udarbejdet statistik over gennemsnits-levetiden for personer i alderen 35-55 årmed henholdsvis normalt blodtryk og let for-højet blodtryk fremgår følgende:

*) systolisk tryk i mm kviksølv (Hg).**) diastolisk tryk i mm Hg.

Som tabellen viser, har en forhøjelse afblodtrykket betydning for livsvarigheden. Enlet blodtryksforhøjelse som den i tabellenangivne (150/100 mm Hg) vil ikke i sig selvkunne medføre afslag. Ved mere udtalte til-fælde må afgørelsen bero på en individuelvurdering, oftest baseret på medicinsk spe-ciallægeundersøgelse, idet der også tageshensyn til effekten af medikamentel be-handling.

Godkendelse bør dog afslås i alle tilfæl-de, hvor det diastoliske tryk ved flere må-linger uanset eventuel behandling er 115mm Hg eller derover samt i tilfælde af fun-dus hypertonicus II eller derover eller ned-sat nyrefunktion. Fundus hypertonicus erbetegnelsen for de forandringer, blodtryks-forhøjelsen medfører i øjets nethinde, ogsom direkte kan iagttages.

6°. Nyresygdomme (nephropathier).Nyrelidelser medfører jævnligt, at graviditetmå undgås. Men disse lidelser kan, ligesom

hjertesygdomme, i lange perioder være rela-tivt symptomfri, selv om prognosen på no-get længere sigt er ret slet.

Kronisk nyrelidelse i lettere grad, f. eks.alene let eller moderat forekomst af ægge-hvidestof i urinen, bør ikke i sig selv væretil hinder for godkendelse, hvorimod god-kendelse bør nægtes i tilfælde af kronisknyrelidelse i sværere grad med nedsat nyre-funktion eller blodtryksforhøjelse til følge.

Det samme gælder, hvis ansøgeren lideraf nyre-urinvejssten (urolithiasis), hvor en-keltstående tilfælde uden varig nedsættelseaf nyrefunktionen kan accepteres, medensgentagne anfald med kronisk nedsat nyre-funktion bør medføre afslag.

Har ansøgeren fået foretaget nyretrans-plantation, bør godkendelse nægtes.

7°. Sukkersyge (diabetes mellitus).

Af de legemlige sygdomme, der er omtalt ibetænkning nr. 262/1960 om børneforsor-gen og mødrehjælpen, har navnlig sukker-sygens betydning for spørgsmålet om god-kendelse til adoption givet anledning til of-fentlig debat, se Folketingstidende 1971-72,sp. 7655-59.

Har en af ansøgerne sukkersyge, vil fa-milien i nogle tilfælde afholde sig fra at sæt-te børn i verden på grund af risikoen for atviderebringe sygdomsanlægget. Hvis denkvindelige part lider af sukkersyge i sværgrad, må man endvidere af hensyn til hendefraråde gennemførelse af graviditet. Selv omsukkersyge i dag i vidt omfang kan behand-les, er sygdomskomplikationerne dog endnuikke helt under kontrol, og et relativt stortantal sukkersygepatienter udvikler, når syg-dommen har bestået i nogle år, komplikatio-ner (såkaldte sendiabetiske komplikationer)lokaliserede til nyrer, kredsløb, hjertet eller

34

øjnene. Disse komplikationer kan dels med-føre tidlig død, dels svær invaliditet.

På grund af risikoen for komplikationerhar man siden betænkning nr. 262/1960 somgenerel retningslinie valgt at udelukke an-søgere, der har haft sukkersyge i mere end10 år, samt alle ansøgere, hvis sukkersygehar været vanskelig at regulere, eller hvorder er blot antydningsvise begyndende kom-plikationer.

Se herom og om overvejelser, der fandtsted i anledning af nogle konkrete sager i1972, adoptionslovskommentåren side 84—85.

Spørgsmålet har nu i forbindelse medadoptionsudvalgets arbejde påny været tagetop, og dette har på grundlag af de senesteårs erfaringer ført til en lidt ændret vurde-ring af de hidtil fulgte retningslinier.

For fremtiden findes det forsvarligt at læg-ge følgende vejledende retningslinier tilgrund:

Godkendelse bør nægtes, hvis behandlin-gen af sukkersygen er påbegyndt i de første15 leveår, eller hvis der er konstateret sen-diabetiske komplikationer.

En ansøger, der lider af sukkersyge, børvurderes af speciallæge i intern medicin,eventuelt suppleret med undersøgelse hosøjenlæge, såfremt ansøgeren er over 35 år,eller sukkersygen er behandlet i mere end10 år. Tilsvarende gælder, hvis sukkersygener vanskelig at regulere, visende sig ved hyp-pige sukkersygeforgiftninger eller insulin-shok.

8°. Stofskiftesygdomme.a. Lidelser i skjoldbruskkirtlen (glandulathyreoidea).

For højt stofskifte (thyreotoxicosis).For højt stofskifte medfører såvel legemlige

symptomer (vægttab, hjertebanken, diarrém. fl.) som psykiske (nervøsitet med insta-bilt, ofte hektisk temperament, eventueltpsykotiske træk). Der bør meddeles afslag,hvis en ansøger lider af denne sygdom.

Nu kan man imidlertid helbrede næstenalle tilfælde af for højt stofskifte. Derforbør det ikke i sig selv medføre afslag, hvisen ansøger tidligere er behandlet for dennesygdom. Ansøgeren bør dog være observeretmindst et halvt år efter endt behandling.

Blandt adoptionsansøgere møder manikke helt sjældent kvinder, som indtagerskjoldbruskkirtelhormonet »Thyreoidin« (el-ler syntetiske præparater med samme virk-ning) uden at lide af sygdommen »for lavtstofskifte« (se nedenfor). Hos et flertal afdisse kvinder er medikamentet kommet ianvendelse i et forsøg på at ophæve en steri-litet eller nedsætte en overvægt, men ind-tagelsen af thyreoidin er i disse tilfælde fort-sat og i en dosis, som overstiger den »fysio-logiske«. Dette medfører en tilstand, somsvarer til sygdommen »for højt stofskifte«,og ansøgeren skal vurderes, som lider hunaf denne sygdom.

For lavt stofskifte (myxoedema).Denne sygdom bør ikke i sig selv være tilhinder for godkendelse, såfremt den er vel-behandlet og -kontrolleret.

b. Overvægt (obesitas).De hidtil fulgte retningslinier med hensyntil overvægtens betydning i sager om god-kendelse til adoption har i forbindelse medkonkrete sager gentagne gange givet anled-ning til offentlig fremført kritik på sammemåde, som det har været tilfældet med hen-

35

syn til praksis vedrørende sukkersyge, jfr.ovenfor.

På denne baggrund har disse retningslinierværet overvejet særligt nøje, og der er i detfølgende nærmere redegjort for den viden,der er baggrunden for den fulgte praksis.

Overdødeligheden ved overvægt er belystved to undersøgelser af meget store befolk-ningsgrupper (50.000-100.000 personer).Den ene er opgorelser baseret på analyser aflivsforsikringspolice!- i USA publiceret afhenholdsvis Dublin & Lotka i 1936 (Dublin,L. I., & Lotka, C: Metropolitan Life Insu-rance Comp., N.Y. 1936) og Dublin &Marks i 1951 (Dublin, L. I., & Marks, H. H.:Transactions of Life Insurance Medical Di-rectors, 1952). Den anden er en engelsk un-dersøgelse over forløbet i grupper dels medforskellig legemsvægt, dels med forskelligtblodtryk. Denne sidste er afsluttet i 1959og offentliggjort af Brackenridge i 1962(Brackenridge, R. D. C: The MedicalAspects of Life Insurance, Charles C. Tho-mas, Springfields, 111., 1962).

Dublin & Marks angiver for mænd ogkvinder i aldersgruppen 20-60 år følgendeprocenttal for dødelighed ved overvægt:

Overvægtsgrad

pot.

Døde i procent af detforventede

pct.

10-3040-60

over 60

140190220

Ved stor overvægt er overdødelighedenmest udtalt for mænd. Tallene afviger ikkemeget fra opgørelsen 20 år tidligere ved Du-blin & Lotka.

Brackenridge giver følgende oversigt:

Afgrænsningen af normalvægt i disse ma-terialer er en smule forskellig, ligesom småforskelle i måleenheder (pund og tommer,engelske og amerikanske) ikke gør tallenestrikte sammenlignelige, men disse forskelleer små i forhold til de anførte tal for døde-lighed.

Til konkret illustration af overvægtsbe-grebet kan anføres følgende taleksempler:

Højde Middelvægt Overvægt Overvægt40 pct. 60 pct.

30 år. .40 år. .

160 cm180 cm

ca.

59 kg80 kg

ca.

82,5 kg112 kg

ca.

94,5 kg128 kg

Overdødeligheden skyldes først og frem-mest sygdomme ved hjerte, blodkar og ny-rer, især kronisk nyresvigt og apopleksi. Der-næst er ulykkestilfælde og operationskræ-vende sygdomme i bugorganer, f. eks. blind-tarmsbetændelse og galdesten, de hyppigstedødsårsager hos yngre, svært overvægtigepersoner.

Det fremhæves, at invaliditet efter ulyk-kestilfælde er langt mere udtalt hos megetovervægtige.

Hvis overvægt kompliceres af andre syg-domme, såsom sukkersyge, for højt blod-tryk, åreforkalkning og forskellige gigtlidel-ser, forværres prognosen yderligere i udtaltgrad.

På denne baggrund finder udvalget intetgrundlag for ændring i de retningslinier, derhidtil er fulgt, og hvorefter godkendelse bør

36

nægtes, når ansøgeren har en overvægt påmere end 60 % af skandinavisk middelvægt,medens godkendelsesspørgsmålet for ansø-gere i gruppen med en overvægt på 40-60 %bør bero på udfaldet af en medicinsk special-lægeundersøgelse. Hvis der ved en sådanundersøgelse findes komplicerende sygdom-me af den ovenfor omtalte art, bør der daogså meddeles afslag i denne gruppe.

Udvalget har lagt følgende tabel over»skandinavisk middelvægt« efter højde ogalder (vægtangivelse i kilogram, afrundet) tilgrund:

9°. Kronisk leddegigt (arthritis rheumato-ides).I lette tilfælde uden invaliditet og uden fort-sat steroidbehandling, jfr. nedenfor under14°, bør sygdommen ikke i sig selv være tilhinder for godkendelse. I andre tilfælde børder meddeles afslag, medmindre det efterforetagen speciallægeundersøgelse (undersø-gelse ved specialist i intern medicin eller fy-siurgi) kan skønnes, at ansøgerens dødelig-hed eller risiko for sværere invaliditet er ligmed den for aldersgruppen normale.

10°. Diskusprolaps (prolapsus disci inter-vertebralis).Denne sygdom bør i de fleste tilfælde ikke isig selv være til hinder for godkendelse.

11°. Epilepsi (epilepsia).

Har ansøgeren i 5 år været anfaldsfri udenat have fået behandling, bør sygdommen ikkei sig selv være til hinder for godkendelse.Det samme gælder, hvis ansøgeren har fåetbehandling, såfremt sygdommen er velkon-trolleret, og der kun har været få anfald.Ved universelle krampeanfald med bevidst-løshed (grand mal) bør godkendelse kun ske,hvis der alene har været ganske enkeltståen-de anfald.

Afslag bør endvidere gives, hvis ansøge-ren er under dårligt reguleret behandling,har mange anfald eller frembyder tegn påpsykiske komplikationer eller kronisk medi-cinpåvirkning.

12°. Dissemineret sklerose (sclerosis disse-minata).Hvis diagnosen efter neurologisk vurderingsynes sikker, bør det medføre afslag.

Enkelttilfælde af betændelse i synsnerven(neuritis retrobulbaris) bør ikke i sig selvvære til hinder for godkendelse, hvis ansø-geren efter en observationsperiode på mindstet år findes symptomfri ved neurologisk un-dersøgelse.

13°. Kræft og leukæmi.Ondartede sygdomme som disse bør i reglenmedføre afslag. Ved visse svulstformer vilgodkendelse dog kunne meddeles efter en ob-servationstid, som i reglen vil være 5 år. Omsærlige problemer, fordi ansøgeren ikke ken-der sygdommens alvor, se adoptionslovs-kommentaren side 86.

14°. Specielle medikamentelle behandlinger.Visse medikamentelle behandlinger ledsagesved længere tids anvendelse af risiko for al-

37

vorlige bivirkninger og komplikationer i en

sådan grad, at det bor medfore afslag.

Dette gælder f. eks. såkaldt steroidbe-

handling (behandling med binyrebarkhor-

moner eller syntetiske forbindelser af lignen-

de karakter), når disse stoffer ikke anvendes

på grund af nedsat eller ophævet binyre-

funktion (såkaldt substitutionsbehandling).

Videre gælder det ved immunosuppressions-

behandling, som er en kombination af celle-

væksthæmmende stof med steroid. Har an-

søgeren inden for de sidste 2 år været i be-

handling med steroid, respektive immuno-

suppression, bor godkendelse i almindelig-

hed nægtes. Er der tale om en vedligeholdel-

sesdosis med steroid i lav dosis svarende til

højst 10 mg prednison i døgnet, vil godken-

delse dog kunne ske efter undersøgelse ved

speciallæge i intern medicin.

2:2.6.4. Den psykiske helbredstilstand.

Om bedommelsen af den psykiske helbreds-

tilstand i almindelighed henvises til bemærk-

ningerne ovenfor under 2.2.6.2. i slutnin-

gen.

I betænkningen om børneforsorgen og

mødrehjælpen (nr. 262/1960) udtalte mød-

rehjælpen side 41 om dette spørgsmål bl. a.:

»Bedømmelsen af den psykiske helbredstilstandlader sig vanskelig adskille fra vurderingen af an-dragernes personlige og familiære forudsætningerfor at adoptere. Man står i dette spørgsmål overfor al adoptionsvirksomheds vanskeligste problem.På den ene side er andragernes psykiske helbreds-tilstand og personlighed uden tvivl langt det vig-tigste kriterium for deres egnethed som adoptiv-forældre - positive egenskaber på dette områdekan i vidt omfang opveje mangler af social elleranden natur - på den anden side er nogenlundeudførlige oplysninger netop om den psykiske hel-bredstilstand og de personlige egenskaber ofte sær-deles vanskelige at opnå.

. .. Fra tilfælde til tilfælde vil omfanget af deoplysninger, man får, derfor variere betydeligt,hvorfor det under alle omstændigheder er vanske-ligt at følge en ensartet retningslinie i sine skøn.

Bedømmelsen af de foreliggende personlige op-lysninger rejser yderligere vanskeligheder. Kunmere udtalte afvigelser kan naturligvis give anled-ning til afslag, men selv i sådanne tilfælde er denviden, man har om, hvilke personlige egenskaberder er de bedste for at skabe et godt adoptivhjem,endnu så begrænset, at vurderingen ofte bliverskønsmæssig. Dette motiverer dog ikke, at manhelt bør opgive bedømmelsen af andragernes per-sonlige egnethed, idet visse afvigelser i personlig-hedsmønstret naturligvis med ret stor sikkerhedkan siges at indebære en risiko for udvikling af etdårligt forhold til adoptivbarnet. Selv udtalte afvi-gelser kan imidlertid være vanskelige at påvise. Jostørre sagkundskab og menneskekundskab formid-leren har, jo flere kontakter man har - såvel veddirekte samtaler som ved besøg i andragernes hjem- med andragerne og deres pårørende, læge osv.,jo større er muligheden for, at alvorligere afvigel-ser afsløres.

En anden vanskelighed beror på, at adoptionenikke sjældent enten af andragerne selv eller afderes læge eller pårørende motiveres med, at navn-lig andragerindens psykiske helbred ville forbedres,hvis en adoption blev bragt i stand. En sådan moti-vering må nødvendigvis Indskærpe den største var-somhed fra formidlerens side. Selv om man fralægelig side kan have begrundet formodning om,at en adoption vil have helbredende indflydelse påen andragerindes nervøse lidelse, må en adoptionunder sådanne omstændigheder ikke bringes istand, medmindre man er overbevist om, at adop-tionen i sig selv ikke sker af hensyn til andrager-indens helbred, samt at man er sikker på, at dennervøse lidelse, selv om den ikke skulle bedres,da i sig selv vil være af så underordnet betydning,at barnets tilpasning og udvikling ikke kan skades.Et fundamentalt princip for al adoptionsvirksom-hed må være, at barnets placering ikke må væreeksperiment, og at der ikke i nogen henseendermå stilles forventninger eller krav til barnet omopgaver, som det indirekte eller direkte skal løse.

Med hensyn til betydningen af psykiske lidelsereller afvigelser hos andragerne vil en kort syste-

38

matisk gennemgang formentlig være mest hensigts-mæssig:

Sindssygdomme.

Medens det er klart, at kroniske sindssygdomme,hyppigt recidiverende sindssygdom eller aktuelsindssygdom hos en af andragerne absolut udeluk-ker adoption, vil der på den anden side forekommetilfælde, hvor en af andragerne måske adskilligeår tilbage har været sindssyg, hvor det kan væretvivlsomt, om andrageren af den grund behøver atafvises. En psykiatrisk specialundersøgelse sam-menholdt med et indgående studium af de lægeligeoplysninger fra sygdomsfasen må bl. a. tage stillingtil, om sygdommen i sin tid var udløst af særligeog ekstraordinære omstændigheder, eller om denvar udtryk for en formindsket modstandskraft somfølge af karakterologiske forstyrrelser. I første til-fælde vil anvisning kunne overvejes, hvis betingel-serne i øvrigt er til stede.

Intelligensdefekter.

Svære intelligensdefekter udelukker naturligvisadoption. Med hensyn til de lettere intelligens-defekter (sinker, småt begavede) har det af og tilværet anført, at det i og for sig ville være konse-kvent at placere de børn, hvis biologiske forældreer sløjt udrustede i intellektuel henseende, hosadoptanter med tilsvarende intelligensniveau. Manser imidlertid ved dette ræsonnement bort fra denvæsentlige kendsgerning, at et stimulerende miljøi udtalt grad er i stand til at påvirke den intellek-tuelle udvikling i positiv retning

Nervøse lidelser, karakterafvigelser, psykopatierog asocialitet.

Bedømmelsen af disse lidelsers og afvigelsers be-tydning for andragernes egnethed lader sig ikkeadskille fra spørgsmålet om, hvilke mentalhygiejni-ske forhold der helst bør være til stede i et adop-tivhjem. Det er indlysende, at man på dette om-råde ikke kan nå til helt klare kriterier. Der kankun blive tale om at udøve et skøn på grundlag afden viden og de synspunkter, der til enhver tidgør sig gældende. Som generel regel kan man gåud fra, at et meget særpræget miljø næppe er såegnet som et mere afbalanceret miljø. I sjældnetilfælde kan stærkt positive faktorer dog opvejeyderliggående egenskaber i en eller flere hense-ender.

Der er næppe tvivl om, at sværere neurotiskelidelser, der har medført eventuelt gentagne ind-læggelser eller har påvirket arbejdsevne og socialtilpasning, bør udelukke fra adoption. Der er må-ske grund til at understrege, at svære neurotiskelidelser ofte kamoufleres som lettere fysiske lidel-ser: hovedpine, lette hjerteklager, fordøjelsesfor-styrrelser, underlivslidelser. Kun en mere indgå-ende undersøgelse kan afsløre, om de tilsynela-dende ret uskyldige fysiske lidelser dækker overen sværere nervøs lidelse. I hvilken udstrækninglettere neurotiske lidelser bør forhindre anvisningaf adoptivbarn, må bero på en helt individuel be-dømmelse af det enkelte tilfælde, hvorunder neu-rosens ydre symptomer samt især den grad, hvor-med den påvirker andragerens følelsesliv og kon-taktevne, må være afgørende for bedømmelsen afegnetheden. Før sådanne afgørelser træffes, må deri reglen foreligge en psykiatrisk specialundersø-gelse.

For karakterafvigelsernes og psykopatiernes ved-kommende gælder principielt, at der må udvisesden størst mulige varsomhed med hensyn til atanvise adoptivbørn, idet de fleste af disse tilstandeer præget af en mangelfuld modenhed, der ude-lukker muligheden for et sundt forhold til adop-tivbarnet. Særlig vanskelige problemer opstår, hvorder på et tidligere tidspunkt i andragerens liv harværet tilpasningsproblemer, asocialitet, kriminali-tet, spiritusmisbrug eller lignende (medicinmisbrugbør - selv om det ikke er aktuelt på anvisnings-tidspunktet - så godt som altid medføre afslag,da recidivrisikoen er betydelig). Såvel kriminalite-tens art som længden af det recidivfri tidsrum somen samlet psykologisk-psykiatrisk bedømmelse afandrageren må bidrage til den endelige vurderingaf andragerens egnethed. En mindre berigelsesfor-brydelse i ungdomsårene behøver således ikke atmedføre afslag, hvorimod en sædelighedsforseelse,en voldsforbrydelse eller lignende i reglen må ude-lukke adoption, hvor langt den end ligger tilbage itid i forhold til anvisningstidspunktet.«

Udvalget kan tilslutte sig de refereredesynspunkter og kan til det anførte føje føl-gende supplerende bemærkninger:

Der kan hos nogle ansøgere foreligge op-lysninger om sindslidelser af en sådan ka-

39

rakler, at disse oplysninger i sig selv kangive anledning til afslag. De indhentede ud-talelser fra egen læge kan f. eks. oplyse, atansøgeren er sindslidende på det aktuelletidspunkt, og uafhængigt af, om der er taleom en kortere eller længere varende sinds-lidelse, bor en sådan ansøger ikke godken-des. Dette er ligeledes tilfældet, hvis de læ-gelige oplysninger fortæller om hyppigt re-cidiverende anfald af sindssygdom, hvor an-søgeren ind imellem har været rask, menhvor risikoen for nyt sygdomsanfald er forstor til, at ansøgeren kan være egnet somadoptant. Derimod vil en ansøger muligviskunne godkendes, selv om han tidligere i sintilværelse har haft en kortvarig sindslidelseeller et nervøst sammenbrud. Afgørelsenheraf må bero på en psykiatrisk vurderingaf ansogerens aktuelle tilstand og prognosemed hensyn til psykisk helbred i de år, deteventuelle adoptivbarn vil vokse op. For bar-net er det vigtigt, at forældrene er psykiskraske under dets opvækst, ikke blot fordi deskal kunne forsørge og passe det, men ogsåfordi sygdom skaber utryghed i milieuet ogpåvirker hele familiesituationen på uheldigmåde. Derfor er der i udvalget enighed om,at ansøgere med sværere neurotiske lidelserikke bør godkendes, da det må formodes, atderes kræfter i væsentlig grad beslaglæggesaf deres egne problemer, og at deres evne tilharmonisk livsudfoldelse er mere eller min-dre alvorligt hæmmet.

Der er desuden enighed om, at ansøgeremed sværere intelligensdefekter og småt be-gavede ansøgere ikke bør godkendes somadoptanter. Man bør ikke godkende et mi-lieu, hvor barnet intellektuelt vil blive rin-gere stimuleret end i et normalt milieu, dadette kan hæmme barnet i dets udvikling el-ler påvirke dets udvikling uheldigt. Dette

vil således være tilfældet, hvis man godken-der ansøgere, der er sinker eller psykiskumodne og primitive.

På samme måde kan mere udtalte tempe-raments- og karakterafvigelser gøre ansøgereuegnede som opdragere og motivere afslagefter et skon i hvert enkelt tilfælde. Man måher ikke alene lægge vægt på ansøgerens ar-bejdsevne og sociale tilpasning i relation tildisse lidelser, men også på, hvordan tilstan-den påvirker hans forhold til andre menne-sker eller hæmmer hans folelsesliv og kon-taktevne. Det skal i denne forbindelse be-mærkes, at et meget særpræget milieu, f. eks.som følge af ekstrem religiøs eller politisklivsholdning, bør give anledning til nærmerevurdering før eventuel godkendelse.

Endvidere må det fremhæves, at man børvære meget tilbageholdende med at godken-de ansøgere, der tidligere har frembudtsymptomer på karakterafvigelser, f. eks. iform af tilpasningsproblemer, asocialitet,kriminalitet eller medicin- og spiritusmis-brug. Særlig hvor ansøgeren tidligere harmisbrugt medicin eller spiritus, er der storrisiko for tilbagefald, hvis ansøgeren følersig i en belastende situation, selv om hanefter en almindelig vurdering ikke har sær-lig grund hertil. Det må herved fremhæves,at de nævnte former for misbrug i praksiser overordentlig vanskelige at afdække, ogat der også derfor i særlig grad er grund tilat være på vagt over for eventuelle tegn på,om de er eller har været til stede. Hvad sær-lig tidligere kriminalitet angår, kan det an-føres, at berigelsesforbrydelser i ungdom-men kan være af mindre betydning, medensf. eks. flere straffe for spirituskørsel børgive anledning til nærmere overvejelse. Sæ-deligheds- og voldsforbrydelser bør i almin-delighed give anledning til afslag, idet de ofte

40

vil vise sig at være symptom på svær ka-rakterafvigelse. Visse lande, f. eks. Indien,accepterer ikke tidligere kriminelle somadoptanter. Om betydningen af, at ansøge-ren har været straffet, se i øvrigt under2.2.5.

Udvalget må således konkludere, at be-dømmelsen af ansøgere, hvis psykiske egnet-hed giver anledning til tvivl, ikke blot for-udsætter en traditionel psykiatrisk undersø-gelse indeholdende social-psykiatrisk anam-nese, symptombeskrivelse, personligheds-vurdering og en konklusion, der eventueltkonstaterer, om den undersøgte er sindssyg,åndssvag, sværere neurotisk eller karakter-afvigende. Det er også ønskeligt at belyseadskillige finere facetter og danne sig et bre-dere skøn over ansøgernes personlighed ogmilieu, jfr. nedenfor under 3. De person-lige egenskaber, man navnlig bør have op-mærksomheden henvendt på, er begavelseog følelsesmæssig modenhed, kontakt- ogindfølingsevne, tolerance og fleksibilitet, ka-rakterologisk stabilitet samt psykisk lige-vægt og realitetssans.

2.2.7. Adoptionsmotivet.

2.2.7.1. Hidtidige retningslinier.Om den hidtidige opfattelse af adoptions-motivets betydning i sager om godkendelsetil adoption henvises til betænkning nr. 262/1960 om børneforsorgen og mødrehjælpenside 49-51. Det anføres her i afsnittet ombarnløshed og adoptionsmotiv (side 49), atde psykologiske forhold, som formentlig eraf »størst betydning« for bedømmelsen afansøgernes egnethed, vedrører problemerne:

»1) Hvordan er barnløsheden eller steri-liteten oplevet og psykologisk accep-teret af ansøgerne?

2) Hvilket er adoptionsmotivet og hvor-dan er det udviklet?«

Spørgsmål 1 om barnløshed og sterilitetbehandles nedenfor i afsnit 2.2.10.

Vedrørende det andet spørgsmål fremhæ-vede det tidligere udvalg betydningen af atundersøge ansøgernes motiv til adoption(side 68) og spørgsmålet om, hvordan moti-vet har udviklet sig (side 50).

Synspunkterne i betænkning nr. 262/1960kan i øvrigt kort gengives således:

Gennem samtaler om, hvordan adoptions-motivet har udviklet sig, kan det f. eks. af-dækkes, om ægtefæller, der efter mange årsbarnløst ægteskab ønsker at adoptere, gørdet i et forsøg på at redde et ægteskab, deraf andre grunde er ved at gå i opløsning.

I andre tilfælde kan et pludseligt opståetadoptionsønske bero på midlertidige hormo-nale omstillinger, f. eks. under kvindens kli-makterium, hvor der kan opstå et intensivtbehov for at få et barn, uden at dette i sigselv giver en særlig garanti for egnethed tiladoption.

Det er vigtigt, at begge ansøgere er heltenige om adoptionstanken. Det bør derforbelyses, hvorledes tanken om adoption harudviklet sig. Det fremhæves i den forbin-delse, at man støder på tilfælde, hvor ønsketom adoption især er udviklet hos den ene,som så gennem »intensiv overtalelse og på-virkning« har fået den anden til at acceptereadoptionen, ligesom ønsket om adoption ivisse tilfælde fra først af hidrører fra slægt-ninge eller bekendte.

Om adoptionsmotivet i almindelighedfastslås, at der bør være »et oprigtigt ønskeom et barn for barnets egen skyld« til stede.Der bør ikke stilles specielle forventningertil barnets udvikling eller egenskaber, sombarnet skal leve op til, og man bør ikke for-

41

vente, at barnet skal løse opgaver, man ikkeselv magter. Man bør således heller ikkeadoptere for at hjælpe et eget sygt eller de-fekt barn eller for at erstatte et dødt barn,hvor erstatningen skal være så bogstavelig,at det forventes, at adoptivbarnet vil få sam-me egenskaber som det døde barn.

Som et indlysende eksempel på, at adop-tion ikke kan accepteres, nævnes tilfælde,hvor kvinden er så »udtalt infantil«, at bar-net væsentligst vil komme til at fungere »somen dukke« for adoptivmoderen.

2.2.7.2. Udvalgets synspunkter.De synspunkter, der er anført i betænkning262/1960, hidrører fra et tidspunkt, hvor derher i landet endnu kun var tale om adop-tion af danske børn, og hvor mødrehjælpenikke godkendte adoption til familier medegne børn i hjemmet. Siden da har forhol-dene som bekendt ændret sig på beggepunkter.

Udvalget kan dog i alt væsentligt tilsluttesig de hovedsynspunkter, der er anført oven-for, omend det er den overvejende opfattel-se, at man ikke bør overvurdere adoptions-motivets betydning som instrument til at ud-skille uegnede adoptionssøgencle.

Man kan tilslutte sig, at det er vigtigt atfå gennemdrøftet adoptionsmotivet med deadoptionssøgende, men dette er ikke mindstaf hensyn til ansøgerne selv, idet ansøgernegennem drøftelserne for sig selv får klarlagt,hvorfor de vil adoptere, og derved får efter-prøvet adoptionsønskets ægthed. Der hen-vises også til afsnittet nedenfor under 3 omdrøftelser af adoptionsmotivet under grup-pesamtaler.

Drøftelsen af adoptionsmotivet får i prak-sis sjældnere direkte betydning for selve denegentlige vurdering af ansøgernes egnethed

som adoptanter. Gennem samtalerne kan dernaturligvis for undersøgeren afdækkes så-danne særegne baggrunde for adoptionsøn-sket, at dette i sig selv indicerer et afslag.Men bortset fra sådanne særlige tilfælde eg-ner drøftelserne omkring baggrunden foradoptionsønsket sig alene til i sammenhængmed alle øvrige forhold at indgå i den sam-lede vurdering af ansøgerne.

Der er i udvalget enighed om, at de spørgs-mål, der er omtalt i den tidligere betænk-ning, hensigtsmæssigt kan indgå i samtaler-ne om motivet, selv om det vil fremgå af detanførte, at det drejer sig om en helhedsvur-dering, og at det kun er en begrænset del afspørgsmålene, der vil kunne blive afgørendefor den endelige beslutning om godkendelseeller afslag.

Ufrivillig barnløshed er stadig et almin-deligt motiv for en adoptionsansøgning, ogder er i udvalget enighed om, at det i så-danne tilfælde må belyses, hvordan barnløs-heden er oplevet og psykologisk accepteretaf ansøgerne, se nasrmere nedenfor under2.2.10.2. Det forekommer nu i stadigt størreudstrækning, at også frivilligt barnløse ansø-ger om adoption, og en del af disse anførersom begrundelse herfor, at de foretrækkerat adoptere fremfor selv at sætte (flere) børni verden. En sådan indstilling kan have sinerødder i en særlig livsanskuelse og være ud-tryk for et realistisk og positivt menneske-syn. Motiverne kan dog ofte her - som iandre sammenhænge - være dobbeltbunde-de, og man bør være opmærksom på mulig-heden af, at en sådan indstilling i visse til-fælde dybest set kan have sine årsager i enusikkerhed på det psykiske plan, i en sek-sualneurose, en manglende samhørighedmellem ansøgerne eller lignende. Opstår dertvivl om sådanne problemer under drøftel-

42

sen af adoptionsmotivet, kan en psykiatriskundersøgelse komme på tale, jfr. nedenforunder 3.

Enlige ansøgere tilhører ofte gruppen affrivilligt barnløse, og her kan adoptionsmo-tivet give anledning til særlige overvejelser,hvis ikke afslag gives allerede under hen-syn til, at ansøgerne er ugifte. Se heromnærmere afsnit 2.2.1.

Udvalgets generelle konklusion er, at an-søgerne må være realistiske i deres forvent-ninger og parate til at tage de risikomomen-ter, der er forbundet med børns udvikling.De må således ikke stille specielle krav ellerforventninger til adoptivbarnet, de må ikkevære overdrevent ambitiøse, og de må førstog fremmest tænke på barnets tarv mere endpå deres eget, jfr. at der efter de vejledenderetningslinier, der hidtil har været fulgt afmødrehjælpen, plejehjemsforeningerne ogKøbenhavns børne- og ungdomsværn, børlægges vægt på, om adoptionsønsket bun-der i »en ægte glæde ved børn eller f. eks. iet håb om at redde et vaklende ægteskabeller andre forhold, der ikke med sikkerhedtjener barnets tarv«.

2.2.8. Indstilling til børn og unge.

Det spørgsmål, der omhandles i dette afsnit,er ikke særskilt behandlet i tidligere betænk-ninger om adoptionsarbejdet. Der har imid-lertid i udvalget været enighed om, at det ervigtigt at få belyst ansøgernes indstilling tilbørn og unge.

Der henvises til afsnittet nedenfor under 3om drøftelsen af ansøgernes indstilling tilbørn og unge som et led i gruppesamtaler.

Den indstilling til børn og unge, der røbesi forbindelse med undersøgelsen, kan i nogletilfælde være en sådan, at den — normalt i

forbindelse med andre faktorer — kan be-grunde et afslag.

Mennesker, der generelt tager afstand franutidens ungdom og dens væremåde, og somi det hele er tilbøjelige til at fordømme alle,der afviger fra det konventionelle adfærds-mønster, kan således ventes at få svært vedat forstå børn i overgangsalderen. De er der-for mindre hensigtsmæssige som adoptanter.En tolerant og forstående indstilling overfor menneskelige afvigelser og problemerskaber antagelig et bedre beredskab til atmøde vanskeligheder på hjemmeplan.

Indstillingen til børn og unge præges i højgrad af vore egne barndomsoplevelser. Vedsamtaler om disse spørgsmål kommer manhelt naturligt ind på ansøgerens egen op-levelse af sin barndom og ungdom og der-med også på forholdet til forældrene. Har-moniske opvækstvilkår og gode relationer tilegne forældre kan ofte give tryghed i for-ældrerollen. Hvis en ansøger helt tager af-stand fra sin egen opdragelse og giver ud-tryk for at have haft en uharmonisk barn-dom, bør undersøgeren interessere sig for,hvorledes problemerne er gennemlevet ogbearbejdet, og hvilken opdragelse ansøgerenselv ville give sine børn. Når et ægtepar ellerandre samlevende skal drage omsorg for etbarn i fællesskab, må deres respektive ideerom opdragelse stilles i forhold til hinanden.Er de alt for forskellige, bør undersøgerenoverveje, hvilke konsekvenser dette kan fåfor et barn.

2.2.9. Familiære forhold.

2.2.9.1. Hidtidige retningslinier.Om betydningen af familiære forhold udta-les i betænkningen vedrørende børneforsor-gen og mødrehjælpen s. 46-47:

43

»Ved forundersøgelsen at' andragerne er det na-turligvis af stor betydning at danne sig et indtrykaf andragernes familieliv, idet den grad af sam-menhold, varme og kontaktevne, der findes, er afstorste betydning for adoptivbarnets tilpasnings-muligheder.

Familiens ydre forhold.

En familie, der lever et meget isoleret liv udenomgang eller kontakt med hverken slægt eller be-kendtskabskreds, og hvis tilværelse er koncentreretomkring selve andragerne og deres eventuelle børn,repræsenterer f. eks. en for isoleret lukket familie-type, som ikke kan byde et adoptivbarn særliggunstige vilkår. Når denne familietype især frem-hæves her, skyldes det, at sådanne familier ofteopfylder alle de formelle betingelser, der stilles tiladoptanter, ligesom de udtalelser, de opnår fra van-delsattestanter, læge og børneværnsmyndigheder,meget vel kan være særdeles positive, bl. a. fordifamilien som følge af sine få kontakter også kunhar få konfliktmuligheder med omgivelserne. I al-mindelighed er det gunstigere, at adoptanterne harkontakter til flere sider, i det hele taget repræsen-terer så åbne mennesketyper, at de i nogen grad eri stand til at drage det ydre liv med ind i familie-livet, således at der går og kommer mennesker afforskellig type og af forskellige aldersklasser ihjemmet, og således at barnet også med sine adop-tivforældre kommer til at besøge og færdes i for-skellige miljøer.

At en familie på den anden side også kan føreen så åben og udadvendt tilværelse, at barnet ikkekan opnå tilstrækkelig tryghed, er dog også givet.

Til trods for de formidlende institutioners inter-esse i, hvor det ønskes, at anvise mere end ét adop-tivbarn til barnløse andragere, vil mange adoptiv-børn dog alligevel opvokse som enebørn. Detteforhold medfører, at man må ønske, at andragerneogså har evne til og mulighed for at lade barnetfå kontakt med andre børn, f. eks. familiens, venne-kredsens eller naboernes børn, som bør kunnekomme så hyppigt og så frit i hjemmet, at barnetderigennem får en naturlig omgang med andreborn.

Også i andre henseender spiller andragernes rela-tioner til familien og vennekredsen en rolle. Fami-lien og vennekredsen kan have synspunkter påselve adoptionsproblemet og med hensyn til det

konkrete adoptionsforhold, som kan være mereeller mindre skadelige for udviklingen af et godtadoptionsforhold. I familien findes måske repræ-sentanter for et snæversynet, økonomisk synspunkt,som er utilfredse med, at en ny arving på dennemåde bringes ind i familien. Andragerens eller an-dragerindens forældre kan enten have presset an-dragerne til at adoptere, eller de kan have frarådetdette, hvilket under visse psykologiske omstændig-heder kan få stor betydning for adoptionsforhol-dets udvikling. Man har set eksempler på, at enandragerindes moder har været så utilfreds medandragerindens ønske om at adoptere, at hun harkunnet forstyrre andragerindens forhold til adop-tivbarnet, ligesom man har mødt eksempler på, aten svigermor i sin fortrydelse over for en sterilsvigerdatter har bevæget denne til at adoptere ogmåske oven i købet selv har deltaget i valget afbarnet. Alle sådanne forhold vil ofte være skjulte,idet de psykologiske mekanismer jævnlig ikke erandragerne bevidste på det tidspunkt, adoptionenfinder sted, og det krajver megen kyndighed hosde formidlende institutioner i videst muligt om-fang at trænge til bunds i sådanne forhold forderigennem at kunne forebygge etableringen afadoptionsforhold i tilfælde, hvor disse faktoreråbenbart vil kunne virke ødelæggende for adop-tionsforholdet.

Familiens indre forhold.

Med hensyn til familiens indre struktur spiller detnaturligvis en rolle, om andragerne er nogenlundemodne og med veludviklet og varm kontaktevne.Det kan dog på den anden side ikke udelukkes, atandragere med ret fremtrædende neurotiske træki en del tilfælde både kan skabe tilfredsstillendeægteskabelige forhold og også være i stand til atdanne et tilstrækkeligt godt miljø for et adoptiv-barn.

Som tidligere anført bør et ægteskab have varetet vist antal år, i hvert fald ca. 5 år, før et adop-tionsforhold etableres, idet man først da kan havenogenlunde sikkerhed for, at ægteskabet er nogen-lunde varigt og harmonisk. På den anden side kandet også være betænkeligt at etablere adoptions-forhold, når andragerne har været gift gennemmange år og helt har vænnet sig til en barnløs til-værelse. Særlig hvis tanken om at få et barn eropstået sent i et ægteskab, må man erfaringsmæs-

44

sigt være opmærksom på, om motivet også er afen sådan art, at det vil påvirke adoptionsforholdetgunstigt.

Man må under de indledende undersøgelser nød-vendigvis forsøge at danne sig et indtryk af detægteskabelige forhold mellem andragerne med hen-blik på, om forholdet mellem dem er nogenlundevelafbalanceret og modent. Især bør man væreopmærksom på, om den ene af ægtefællerne er iunaturlig grad dominerende i forhold til den anden,idet både adoptionsmotivet og det senere forholdtil adoptivbarnet kan påvirkes heraf. Sådanne mis-forhold har formentlig større betydning for forhol-det mellem forældre og børn i et adoptivhjem endi et hjem, der har egne børn, idet den bevidstebestemmelse om at adoptere let bliver genstandfor konflikt. Man kan heller ikke undgå at søgeparternes seksuelle forhold belyst, navnlig i be-tragtning af, at sværere seksuelle forstyrrelser afpsykologisk natur også i en del tilfælde kan væreårsagen til ægteskabets sterilitet. Der kan såledesvære tale om massiv impotens hos andrageren elleren svær seksuel angst og graviditetsfrygt hos an-dragerinden. For ikke at tale om de tilfælde, manaf og til møder, hvor en af andragerne lider afmanifest eller latent homoseksualitet, og ægteska-bet som følge heraf forbliver barnløst. Selv omman ikke sikkert på forhånd kan udelukke, at an-dragere med sådanne endog ret svære afvigelserkan etablere ret gode ægteskabelige forhold og kanbyde et adoptivbarn tilfredsstillende vilkår, børman dog nok i almindelighed udvise den aller-største forsigtighed ved at acceptere sådanne fami-lier under hensyn til risikoen for, at der før ellersiden udvikles sværere konflikter.«

2.2.9.2. Udvalgets synspunkter.Udvalget er enigt i, at et naturligt familielivog nuanceret milieu må anses for at væreaf stor betydning for barnet under opvæk-sten. Det er naturligvis overordentlig vig-tigt, at adoptivforældrenes forhold til hin-anden er harmonisk og velafbalanceret, forat barnet kan opleve tryghed i tilværelsen,og det er værdifuldt, at de er modne og tole-rante og har en varm kontaktevne.

Hvis de har udtalte symptom- eller ka-rakterneurotiske træk, vil de ikke magte atopfylde et barns følelsesmæssige behov oghjælpe det til en harmonisk udvikling tilselvstændighed og modenhed. Forældre, derikke selv er harmoniske og veltilpassede,har ikke overskud til at give et barn varme,tryghed og støtte, og defekte eller konflikt-fyldte personligheder er dårlige »identifika-tionsobjekter«.

Barnets tilpasning og indstilling er afhæn-gig af forældrenes holdninger, og milieuetbestemmes således også af forældrenes for-hold til andre mennesker. Det er afgørende,om disse relationer er positive eller negative,om de er tillidsfulde eller prægede af mis-tænksomhed og stridigheder.

Har forældrene en helt afvigende ellersærpræget livsholdning — det være sig reli-giøst eller samfundsmæssigt - kommer bar-net i en udsat position eller konfliktsituation,hvor det kan have svært ved at vælge mel-lem forældrenes vurderinger og f. eks. kam-meraters og skolens.

Det må i denne sammenhæng også næv-nes, at det er vigtigt, at adoptivforældreneikke isolerer sig i et liv uden kontakt elleromgang med familie eller andre mennesker.De må helst have interesser og overskud tilat dyrke disse og leve med i det almindeligeliv, der omgiver dem.

Det er også vigtigt, at barnet har mulig-hed for at komme i kontakt med og få natur-lig omgang med andre børn. Barnet får kungunstige udviklingsmuligheder, når det sti-muleres og inspireres på rimelig måde, ognår forældrene har kontaktevner, der kandrage et ydre liv med ind i familielivet. Lige-ledes er det vigtigt gennem samtaler med an-søgerne at søge oplyst, om slægt og vennerhar en positiv indstilling til adoptionen.

45

Efterundersøgelser i lande, der kan sam-menlignes med Danmark, bestyrker udval-gets synspunkter.

Sammenfattende kan siges, at fremfor alter adoptivforældrenes personlighed og for-holdene i ægteskabet af grundlajggende be-tydning for resultatet af adoptionen, medensydre faktorer som alder, sociale og økono-miske kår er af mindre betydning i forholdhertil. Fra Sverige kan man f. eks. finde enbekræftelse herpå i Michael Bohman: Adop-ted Children and Their Families (Stockholm,1970) og fra England f. eks. i Sula Wolff:The fate of the adopted child (Archives ofDisease in Childhood, 1974, 49, 165).

Den endelige afgørelse af godkendelses-spørgsmålet afhænger, hvor det ikke drejersig om sværere sygdom eller intelligensde-fekt, af en samlet bedømmelse af både posi-tive og negative momenter.

Det anførte er i overensstemmelse med devejledende retningslinier for undersøgelser iadoptionssager, der hidtil har været fulgt afmødrehjælpen, plejehjemsforeningerne ogdirektoratet for Københavns børne- og ung-doms værn, hvorefter bl. a. navnlig følgendeomstændigheder bør indgå i bedømmelsen afen ansøgers egnethed:

a) Den menneskelige modenhed og kon-taktevne.

b) Evnen til at skabe et tilfredsstillendeharmonisk og velafbalanceret familie-liv.

c) Kontakten med slægt eller bekendt-skabskreds, herunder evnen og mulig-heden for at lade barnet få kontaktmed andre børn og voksne af forskel-lig type.

d) Seksuelle forhold.

2.2.10. Sterilitet.

2.2.10.1. Hidtidige retningslinier.

Efter de vejledende retningslinier for under-søgelser i adoptionssager, der hidtil har væ-ret fulgt af mødrehjælpen, plejehjemsfor-eningerne og Københavns børne- og ung-domsværn, bør der i forbindelse med under-søgelsen af de helbredsmæssige forhold spør-ges, om ansøgerne har været undersøgt forsterilitet og eventuelt søgt behandling herfor,men der bør ikke stilles krav om sådanneundersøgelser.

Dette er i overensstemmelse med indstil-lingen i betænkningen vedrørende børnefor-sorgen og mødrehjælpen (nr. 262/1960).

2.2.10.2. Udvalgets synspunkter.Barnløshed i ægteskabet som baggrund foradoptionsønsket er på sin vis af mindrebetydning i dag end tidligere i betragtningaf, at ansøgere med egne børn i dag kan god-kendes som adoptanter, i hvert fald til vissegrupper af børn, jfr. ovenfor under 2.2.4.Der vil imidlertid stadig være en stor grup-pe ansøgere, for hvem barnløsheden er me-get væsentlig, og for hvem det må være vig-tigt, at årsagen til barnløsheden konstateresi det omfang, det er muligt. Se ovenfor un-der 2.2.7. om barnløshed som adoptionsmo-tiv.

Gennem de senere år er fertilitetsundersø-gelsen forbedret meget væsentligt og kanhos et stigende flertal påvise årsagen (år-sagerne) til barnløsheden. I en del tilfældevil fertilitetsundersøgelsen resultere i be-handling, der eventuelt kan ophæve barn-løsheden, men i visse tilfælde må årsagen tilbarnløsheden søges i fysiske lidelser, hvorafen del ud over barnløsheden vil påvirke hel-bredstilstanden således, at mulighederne for,

46

at et adoptivforhold kan udvikle sig gun-stigt, forringes, jfr. ovenfor under 2.2.6. ogadoptionslovskommentaren side 85 f.

Under hensyn til disse forhold er det ud-valgets opfattelse, at der er gode grunde tilfortsat at drøfte sterilitetsproblemer medadoptionsansøgere, der angiver barnløshedsom grund for adoptionsønsket.

Udvalget finder dog, at fertilitetsundersø-gelse som hidtil alene bør foreslås ansøgernesom et tilbud. Der bør således ikke stillesnoget krav om sterilitetsundersøgelser sombetingelse for godkendelse til adoption.

Dels ville et sådant krav næppe være ube-tinget etisk antageligt, dels ville resultatetaf sådanne undersøgelser kunne blive psy-kisk belastende for en del ægtefæller, somforetrækker, at årsagen til steriliteten for-bliver uopklaret for at undgå indbyrdes kon-flikter eller konflikter deres familier imel-lem.

Noget andet er, at der kan være anledningtil at udvise skærpet opmærksomhed over-for adoptionssøgende, der angiver barnløs-hed som adoptionsmotiv, men som samti-dig afviser et tilbud om en fertilitetsunder-søgelse, jfr. nedenfor. Både hensynet til an-søgerne selv og hensynet til barnet, jfr. her-ved også under 2.2.4.2. og 2.2.4.4., taler idisse tilfælde for, at steriliteten er velkonsta-teret. Det kan her nævnes, at det for barn-løse ægtepar, som har adopteret, ikke sjæl-dent hænder, at de nogen tid efter adoptio-nen får eget barn. For adoptivbarnet vil dettekunne skabe problemer, fordi det biologiskebarn let vil få en dominerende stilling i for-hold til adoptivbarnet, jfr. betænkningenvedrørende børneforsorgen og mødrehjæl-pen side 48-49.

Udvalget finder det derfor rigtigst, at an-søgerne i disse tilfælde ikke blot nøje ud-

spørges om, hvilke undersøgelser de har un-derkastet sig for at få steriliteten konstate-ret, og hvilke behandlinger de eventuelt hargennemgået, men tillige, at man, hvor steri-liteten ikke kan anses for tilstrækkelig vel-konstateret, eller hvor lægen er af den op-fattelse, at steriliteten forholdsvis let vil kun-ne afhjælpes, fra den undersøgende institu-tions side råder ansøgerne til at lade signøjere undersøge og eventuelt behandle her-for, jfr. betænkningen vedrørende børnefor-sorgen og mødrehjælpen side 68.

Som ovenfor antydet, kan forholdet oftevære det, at en manglende sterilitetsunder-søgelse i virkeligheden dækker over en syge-lig holdning til steriliteten, som bør give an-ledning til foretagelse af nærmere undersø-gelser, jfr. ovenfor under 2.2.6.4., eventueltved psykiater og psykolog, se nærmere under3.

Det kan tilføjes, at det i de senere år ikkehar været ualmindeligt, at yngre par har søgtom adoption af udenlandsk barn med denbegrundelse, at de hellere vil adoptere oghjælpe et fremmed barn end selv sætte børni verden. Uanset hvilke motiver der vil kun-ne ligge bag dette ønske, vil ovennævnteproblemer kunne opstå for deres eventuelleadoptivbarn, hvis de senere skulle få egetbarn.

2.2.11. Orlov.2.2.11.1. Hidtidige retningslinier.I redegørelsen om de vejledende retningsli-nier for undersøgelser i adoptionssager, derindtil den 1. april 1976 har været fulgt afmødrehjælpen, plejehjemsforeningerne ogKøbenhavns børne- og ungdomsværn, seadoptionslovskommentaren side 81—82, an-føres følgende om orlovskrav i forbindelsemed adoption:

47

»Det er af afgørende betydning for adop-tivbarnets hurtige tilpasning i sit ny hjem, atdet får mulighed for i den første tid at knyt-te sig til sin adoptivmoder eller -fader.

Dette vinder normalt også forståelse hosdem, der ønsker at adoptere. Der har væretenighed mellem de undersøgende institutio-ner om, at dette forhold er så vigtigt for bar-net, at det må være en forudsætning for god-kendelse til adoption, at adoptanten eller -hvis adoption søges af ægtefæller - en afdem, erklærer sig villig til at undlade at tageeller at ophøre med at have arbejde uden forhjemmet i mindst 3 måneder. Dette skal gæl-de uanset barnets alder. Hvis barnet er be-gyndt at gå i skole, er det dog tilstrækkeligt,at ansøgeren eller, hvis adoption søges afægtefæller, en af dem, erklærer sig villig tili den nævnte periode at være hjemme, nårbarnet kommer fra skole.

Hvis særlige forhold hos barnet gør detpåkrævet, kan godkendelsen gøres betingetaf, at ansøgeren, eller, hvis adoption søges afægtefæller, en af dem, undlader at tage ellerophører med at have arbejde i et længeretidsrum.

Hvis adoption søges af ægtefæller, vil god-kendelse efter omstændighederne kunnemeddeles, når blot ansøgerne kan skiftes tilat passe barnet i hjemmet i det ovenfornævnte tidsrum.«

Udvalget er bekendt med, at de hidtidigeretningslinier byggede på videnskabelige ob-servationer og iagttagelser af samspillet mel-lem børn og forældre og især moder og barn,der har vist, hvor vigtig kontakten i de førstemåneder er for barnets fremtidige udvikling.

Den omstændighed, at man i de fleste mo-derne samfund er inde på at give barsels-orlov, er baseret på et fysiologisk grundlag:Efter en anstrengende graviditet og fødsel

trænger kvinden til en hvileperiode. Efter-hånden har man imidlertid fået øjnene opfor, at de følelsesmæssige aspekter i dennesammenhæng er lige så vigtige: Den nye mo-der har behov for at gå hjemme, ikke blot forat komme sig efter fødslen, men også for atpleje og passe sit barn. Både moder og barnskal igennem en følelsesmæssig proces, hvor-under moderen skal lære sit barn at kende,acceptere det og tilpasse sig dets krav og be-hov, medens barnet skal igennem et megetafgørende udviklingstrin, der kun kan gen-nemføres harmonisk ved hjælp af en fastvoksenfigur, i de fleste tilfælde altså en mo-der. Det er givet, at moderen (eller denvoksne, der under specielle omstændighe-der opfylder moderens rolle) spiller en afgø-rende rolle for barnets følelsesmæssige ogintellektuelle udvikling, og da barnet end-videre henimod slutningen af det første leve-år begynder at tage de første skridt mod fø-lelsesmæssig uafhængighed, ville det værerigtigst, om moderen gik hjemme et års tidog passede barnet. Dette tillader det mo-derne samfund dog næppe, og man må der-for vælge et kompromis.

2.2.11.2. Udvalgets synspunkter.Udvalget kan tilslutte sig de under 2.2.11.1.nævnte synspunkter, der begrunder et kravom en passende orlov i forbindelse med mod-tagelsen af et adoptivbarn, uanset dettesalder.

Gælder det et større barn, er det mindstlige så vigtigt, at en af adoptivforældrene ien længere periode går hjemme hos barnet,således at tilpasningsprocessen gives de bedstmulige betingelser. Det skal i den forbin-delse påpeges, at det ældre adoptivbarn ofteikke har haft betingelser for at gennemløbeen normal følelsesmæssig og intellektuel ud-

48

vikling og derfor har psykiske vanskelighe-der, og at mange ældre adoptivbørn ved pla-ceringen i de nye omgivelser vil vise usik-kerhed og ængstelse.

Der er i udvalget enighed om, at de 3 må-neders orlov, der hidtil som udgangspunkthar været forlangt, må betragtes som et mi-nimumskrav - visse udenlandske institu-tioner, der anbringer børn i Danmark tilbortadoption, stiller krav om 6 måneders or-lov som minimum, og det vil i mange til-fælde ikke mindst for barnet være absolutønskeligt med en længere orlovsperiode. An-søgerne må gøres opmærksomme på disseforhold.

Man må dog gøre sig klart, at den heromhandlede forudsætning for godkendelsetil adoption ikke er, at adoptivmoderen rentfaktisk holder orlov i forbindelse med bar-nets modtagelse. Når barnet ankommer, ogorloven derfor skal begynde, er godkendelsetil adoption som altovervejende hovedregelmeddelt, og det kan være vanskeligt efterlængere tids forløb at nægte ansøgerne adop-tionsbevilling, selvom orlovskravet er blevettilsidesat.

Der kræves alene, at en af ansøgerne »er-klærer sig villig« til at tage orlov, og det af-gørende er således, at ansøgerne har - ellerbibringes - en sådan forståelse for proble-merne ved en adoption, at de er rede til atacceptere de øjeblikkelige problemer, derkan følge af, at (typisk) adoptivmoderen inogle måneder må være uden udeerhverv.

Som allerede anført har dette hidtil vun-det forståelse hos adoptionssøgende, og ud-valget har ikke fået kendskab til tilfælde,hvor ansøgere har klaget over orlovskravet,ligesom man ikke har mødt den opfattelsehos adoptanter, at kravet skulle være ube-grundet.

Noget andet er, at adoptionssøgende i vis-se tilfælde har mødt manglende forståelsepå deres arbejdssteder for ønsket om »bar-selsorlov« i forbindelse med en adoption,og enkelte har tillige fremhævet de økono-miske problemer, der kan være forbundetmed kravet om orlov.

2.2.11.3. Løn eller dagpenge under orlov.De økonomiske problemer er nu søgt delvisafhjulpet ved lov nr. 285 af 26. juni 1975om ændring af lov om dagpenge ved sygdomeller fødsel. (Ændret klageadgang, dagpengeved adoption m. v.). Efter lovens § 33, stk.3, har en adoptionssøgende, som har dag-pengegivende lønindtægt, ret til dagpenge ihøjst 6 uger ved modtagelsen af barnet, nårde adoptionsundersøgende myndigheder be-stemmer, at pågældende skal være fraværen-de fra arbejdet i forbindelse med modtagel-sen. Til adoptionssøgende ægtefæller kandagpenge kun ydes til den ene, og kun så-fremt begge har dagpengegivende lønindtægteller dagpengegivende erhvervsindtægt. Dag-pengene ydes på samme betingelser som dag-penge for kvinder under fravær fra arbejdetpå grund af svangerskab og fødsel.

I bemærkningerne til lovforslaget anfør-tes bl. a.:

»Ved den foreslåede formulering af § 33,stk. 3, gives der ret til dagpenge på grundlagaf dagpengegivende lønindtægt i indtil 6uger af den fraværsperiode, som de adop-tionsundersøgende myndigheder fastsætter iforbindelse med adoption, og denne periodeer efter praksis 3 måneder. Udtrykket »adop-tionssøgende« er neutralt, således at såvel enmand som en kvinde kan vælge at blivehjemme og få ret til dagpenge.

49

Såfremt den ene af de adoptionssøgendeer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, harden anden ikke ret til dagpenge«.

Det må understreges, at loven ikke i sigselv giver ret til fravær, men at der - indi-viduelt eller ved kollektiv overenskomst -må aftales ret til fravær uden løn. Hvis ar-bejdsgiveren alligevel yder løn under fravæ-ret, vil han være berettiget til refusion efterde almindelige regler, jfr. dagpengelovens§27.

50

I tjenestemandsloven og en række over-enskomster inden for statens område er deroptaget bestemmelser om adgang til at opnåtjenestefrihed uden løn i forbindelse medadoption i op til 3 måneder, såfremt det do-kumenteres, at adoptionsmyndighederne stil-ler krav om, at den ansatte i forbindelse medadoption skal være ude af erhverv.

3. Undersøgelsens form.3.1. Kritik af behandlingsmåden.Det var bl. a. kritik af mødrehjælpens hid-tidige undersøgelsesform, der var baggrun-den for redegørelse II fra socialministerietsundersøgelsesudvalg vedrørende mødre-hjælpsinstitutionerne, og også efter afgivel-sen i maj 1970 af denne redegørelse er derfra enkeltpersoner og fra organisationssidefremkommet spredt kritik af den anvendteprocedure.

Det har derfor været naturligt, at udvalgetunder sine møder med repræsentanter forde tre adoptionsformidlende organisationer,»Adoption Center«, »Glemte Børn« og »Ter-re des Hommes«, har opfordret organisa-tionerne til at fremkomme med kritik af dengældende ordning og fremføre eventuelle for-slag til ændringer. Der har imidlertid ikkeherunder været fremsat kritik rettet mod deprincipielle retningslinier - men nok mod be-handlingen af enkelttilfælde - og der harværet bred enighed om, at det næppe vilvære muligt med vor nuværende viden pådette område at foreslå andre »sorterings-procedurer«, der vil virke bedre end den,der hidtil er fulgt.

Noget andet er, at selve undersøgelsessi-tuationen ikke er en ideel baggrund for vur-deringen af adoptionssøgende, der med føjeopfatter sig som værende i en »eksamenssi-tuation«, hvor de kan risikere at »dumpe«.Det kan næppe afvises, at ansøgeres adfærd

i denne situation i højere grad end heldigtbliver bestemt af ønsket om at »bestå«.

Bedre ville det være, om man bortset frahelt klare tilfælde af uegnethed kunne ladeansøgerne udskille sig selv. Der er dog i ud-valget enighed om, at dette ikke vil væremuligt, men de nedenfor omtalte gruppe-samtaler inden den egentlige undersøgelsebetegner et skridt i den angivne retning.

I det følgende redegøres der nærmere forudvalgets opfattelse med hensyn til frem-gangsmåden ved behandlingen af sager omgodkendelse til adoption og for de opgaver,der skal varetages af socialrådgiveren (sags-behandleren), psykiateren og psykologen.

3.2. Udvalgets synspunkter.3.2.1. Gruppesamtaler.

Når ansøgere retter henvendelse om adop-tion af et dansk eller udenlandsk barn, erdet ønskeligt, at de kan tilbydes deltagelsei gruppemøder, f. eks. 3-5 sammenkomstermed en halv snes deltagere, med henblik påorientering om og diskussion af adoptions-problemer. Erfaringer fra mødrehjælpen harvist, at et sådant gruppearbejde med et pas-sende antal deltagere og ledet af en erfarensocialrådgiver kan være en særdeles hen-sigtsmæssig indledning til den egentlige for-undersøgelse, bl. a. også ved at give delta-gerne forståelse for formålet med denne ogdermed bidrage til at skabe et bedre samar-

51

bejde. Selv om arbejdet så vidt muligt skalstyres af gruppen selv, er det vigtigt, at le-deren er virkelig kompetent i adoptions-spørgsmål, herunder de særlige problemervedrørende udenlandske børn, således at an-søgerne får mulighed for at drøfte og gen-nemarbejde de emner, som må anses for atvære af særlig betydning for adoptionen.

Med hensyn til gruppens sammensætninger det vigtigt, at der blandt deltagerne er an-søgere, der tidligere har adopteret, eventueltadoptanter, der ikke ønsker at adoptere på-ny, og at ingen af de enkelte deltagere falderuden for gruppens almindelige sammensæt-ning.

Deltagelse i gruppearbejde bør som hidtilefter udvalgets opfattelse ikke være en be-tingelse for godkendelse eller på anden mådeinfluere på bedømmelsen af ansøgernes eg-nethed som adoptanter, men alene være ettilbud, som står åbent for dem, der er in-teresserede heri, medens individuel rådgiv-ning og bedømmelse af ansøgere, der ikke erinteresserede i at deltage, må indgå som etled i forundersøgelsen.

Udvalget ønsker derfor også at understre-ge, at det bør undgås, at deltagere i gruppe-arbejde føler, at de befinder sig i en bedøm-melsessituation. Hvis gruppelederen som un-der den tidligere ordning kan deltage i denadoptionskonference, hvor spørgsmålet omgruppedeltagernes egnethed som adoptanterforeligger til afgørelse, og har mulighed forherunder mundtligt at udtale sig herom, vilgruppedeltagerne med rette kunne nærefrygt for, at deres arbejde i gruppen kan in-fluere på bedømmelsen. Gruppelederen børderfor være afskåret fra at videregive oplys-ninger om sine indtryk af gruppedeltagerneeller deltage i bedømmelsen af disse.

Følgende emner er efter udvalgets opfat-telse egnede til at indgå i gruppesamtaler førforundersøgelsen (og formentlig også før enegentlig ansøgning om godkendelse til adop-tion er indgivet):

1) Motiv til adoption.2) Barnløshedsproblematik.3) Accept af rollen som adoptanter.4) Barnets accept af rollen som adoptiv-

barn (identifikationsproblem).5) Oplysninger til barnet om adoptivfor-

holdet.6) Omgivelsernes indstilling til adoption.7) Fremmedartethed - diskrimination.8) Barnets baggrund i udlandet.9) Børneopdragelse,

10) Forventninger til barnet.11) Ønsker vedrørende barnet - handicap

- risikomomenter.12) Hittebarnsproblematik.13) Orlovskrav - børns behov for ro og

stabilitet efter anbringelse.Hvilke krav stiller børn til deres for-ældre?

14) Hvilke krav skal man stille til adoptiv-forældre set ud fra ansøgernes syns-punkter?

15) Barnets integrering i familien — even-tuelle søskendes reaktioner.

Forløbet af arbejdet i de enkelte grupperkan bevirke, at ikke alle emner kan tages optil drøftelse.

Gruppearbejdet med drøftelse af adop-tionsproblematikken og diskussioner medandre gruppedeltagere, der måske alleredehar adopteret, vil bevirke, at de enkelte an-søgere bringes til at gennemarbejde proble-merne og eventuelt får øjnene op for aspek-ter ved adoptionen, som de ikke tidligerehar været opmærksomme på.

52

I nogle tilfælde kan det føre til, at ansø-gerne ændrer adoptionsønske - i enkelte an-dre, at de føler sig uegnede til adoptionsop-gaven og måske trækker sig tilbage indenden egentlige undersøgelse.

Hvis ansøgerne deltager i gruppearbejdet,kan man ved det sidste møde udlevere an-søgningsskemaer til dem vedrørende derespersonlige data samt økonomiske, sociale oghelbredsmæssige forhold.

Hvis ansøgerne ønsker at fortsætte sagen,kan disse skemaer indsendes i udfyldt stand,og ansøgerne bør herefter indkaldes til ori-enterende fællessamtale.

Udvalget har været opmærksomt på mu-ligheden af at henlægge gruppearbejdet tilde formidlende organisationer.

Det ville imidlertid harmonere dårligt medde gældende regler om undersøgelser i adop-tionssager, hvorefter arbejdet i disse sagerer henlagt til særligt sagkyndige offentligeorganer, om man tillagde private organisa-tioner opgaver på dette område. Selv bortsetherfra er gruppearbejde efter udvalgets op-fattelse en offentlig opgave, som ikke børoverlades til private organisationer eller en-keltpersoner. Hertil kommer, at arbejdetefter det ovenfor anførte dels skal give sik-kerhed for en objektiv orientering af ansø-gerne om adoptionsproblematikken og -pro-cessen, dels skal lette samarbejdet mellemansøgerne og de undersøgende myndighederog bør ledes af socialrådgivere, der virkeliger kompetente i spørgsmål om adoption.

Udvalget mener derfor, at gruppearbejdetfortsat bør varetages af de undersøgendemyndigheder, nu socialcentrene.

3.2.2. Den egentlige undersøgelse.3.2.2.1. Sagsbehandlerens opgaver.Undersøgelsesarbejdet i den enkelte sag bør

i øvrigt foretages individuelt af en socialråd-giver (sagsbehandler), der ved samtaler medansøgerne - såvel i fællesskab som enkeltvis- og ved besøg i ansøgernes hjem søger atdanne sig et indtryk af deres egnethed somadoptanter. Ansøgerne bør herunder orien-teres om adoptionslovgivningens bestemmel-ser om fremgangsmåden i en adoptionssagog om de krav, man fra myndighedernes sidestiller til adoptanter.

Desuden bør man under denne samtalebl. a. drøfte ansøgernes adoptionsmotiv og-ønske, deres forventninger til adoptionen ogtil adoptivbarnet m. m., jfr. nedenfor un-der pkt. 1-9. Sagsbehandleren kan heref-ter danne sig et foreløbigt indtryk af ansø-gerne.

Det skal fremhæves, at erfaringen viser, atdet er meget vigtigt at have såvel fællessam-tale som enesamtale med ansøgerne. De em-ner, som det er væsentligt at få belyst vedsamtaler med ansøgerne, er følgende:

1) Adoptionsmotiv.2) Barnløshed (dens indvirkning på ansø-

gerne, bearbejdning, accept).3) Ønsker vedrørende barnet (barnets

køn, alder, udseende, begrundelse forønsket). Hvilke risici kan ansøgerneacceptere? Forventninger til barnet.

4) Barnets biologiske baggrund (ansøger-nes forestilling om de biologiske for-ældre - eventuelle fordomme, f. eks.med hensyn til social eller racemæssigbaggrund. Betydning af arv og milieu).

5) Oplysning til barnet om adoptionen(barnets kulturelle baggrund, oplysnin-ger om de biologiske forældre, barnetsaccept af at være adoptivbarn).

6) Kendskab til børn (positive og negativeerfaringer med børn og unge).

53

7) Børneopdragelse (enighed/uenighed mel-lem ansøgerne - hvorledes de selv eropdraget).

8) Pasning af barnet.9) Familiens holdning (barnets accept i

milieuet som helhed — egne børns hold-ning. Forberedelse af familien på adop-tivbarnets komme).

10) Forståelse for afvigeres placering i sam-fundet i al almindelighed.

11) Beskrivelse af de i hjemmet værendebørn.

12) Bolig og omgivelser.13) Barndom, skole, uddannelse (oplevelse

af barndommen, herunder forholdet tilforældre, søskende, kammerater).

14) Erhverv (erhvervsanamnese, holdningtil arbejde og medarbejdere).

15) Økonomi (stabil, kan en af parterneholde op med at arbejde uden væsentligforringelse af levestandarden?).

16) Ægteskab (fælles holdning til tilværel-sen, ansøgernes milieumæssige bag-grund, fælles interesser, temperaments-forskelle, seksualliv).

17) Fritid (fritidsinteresser).18) Religionsopfattelse.19) Straff eforhold.20) Helbred (fysisk og psykisk).

Særligt om ansøgernes seksualliv (oven-for pkt. 16) har der været enighed i udval-get om, at det er af betydning at få oplys-ninger herom fra ansøgerne, idet vanskelig-heder eller afvigelser på dette område i al-mindelighed afspejler dybereliggende psy-kiske konflikter. Det kan f. eks. dreje sigom et meget sparsomt eller helt manglendeseksuelt samliv, om potens- eller frigiditets-problemer eller smerter ved samlejet, for-hold, der ofte er udtryk for neurotiske van-

skeligheder og indgår som en del af en neu-rose.

Blandt ansøgere til adoptivbørn møderman ikke sjældent ægtepar med betydeligeseksuelle vanskeligheder; det gælder især debarnløse ægtepar. Barnløsheden og de sek-suelle vanskeligheder indgår ofte i en vek-selvirkning som »en ond cirkel«.

Børns seksualitet kan give anledning tilde alvorligste konflikter med forældrene.Det gælder i småbarnsalderen, hvor seksua-liteten manifesterer sig ved kæleture, »dok-torleg«, nysgerrighed rettet mod kønsorga-nerne og former for onani, men det gør sigogså gældende under og efter puberteten,hvor kontakten med det andet køn etable-res fra det rent sværmeriske til egentligtseksuelt samvær. En manglende forståelseog tolerance for børnenes seksuelle adfærdfra forældrenes side kan få alvorlige følgerfor børnene og for deres forhold til foræl-drene.

For forældrene er en væsentlig baggrundfor deres forståelse for børnenes seksuali-tet, at de har, hvad man kunne betegne somet »normalt« seksualliv. Dette gælder også,når børnene skal informeres om kønslivet -både ved hjemmets egen information, ognår forældrene skal støtte skolens oplys-ningsarbejde.

Det bør give anledning til store betæn-keligheder med hensyn til accept, når ansø-gere er prægede af større seksuelle vanske-ligheder, og man bør almindeligvis ikke god-kende ansøgere, som ikke har seksuelt sam-liv.

Det er imidlertid ofte meget vanskeligt atfå oplysninger om ansøgeres seksualliv, ogdet har givet anledning til megen kritik, atansøgere udspørges om dette. Problemet erdog så væsentligt, at man trods denne kritik

54

må tale med ansøgerne om deres samliv, og-så med hensyn til det seksuelle, og at dettepunkt bør være obligatorisk ved undersø-gelsen af barnløse ægtepar (se i øvrigt oven-for under 2.2.9. og 2.2.10.).

Det stiller store krav til sagsbehandlerenstaktfølelse og menneskekundskab at føredenne samtale, som i øvrigt ofte tager sit ud-gangspunkt i barnløsheden. Det er naturlig-vis ikke tanken, at sagsbehandleren skal ud-spørge mere detaljeret om ansøgernes sek-sualliv, men hvis samtalen giver indtryk af,at ansøgerne kan have seksuelle vanskelig-heder, bør dette medføre en samtale medeller en undersøgelse ved speciallæge.

Ved sagsbehandlerens samtaler med ansø-gerne optages beskrivelsen af deres socialeforhold — den sociale anamnese — og mandrøfter de særlige personlige forhold - ogsåspecielle helbredsmæssige forhold, hvis derer anledning til det. Der bør inden enesam-talerne være indhentet straffeattester, såle-des at eventuelle problemer vedrørende så-danne forhold kan drøftes.

Foruden en drøftelse af disse forskelligeemner er det vigtigt, at sagsbehandleren af-lægger besøg i ansøgernes hjem for at dannesig et indtryk af dem i deres eget milieu ogfå en nærmere oplevelse af de forhold, hvor-under ansøgerne lever. Hvis ansøgerne iforvejen har børn, kan sagsbehandleren herfå lejlighed til at se hvert enkelt barn i fa-miliemilieuet og bedømme deres indbyrdesforhold.

Sagsbehandlerens redegørelse bør afslut-tes med et resumé indeholdende følgende ho-vedpunkter:

1) Ansøgernes alder, udseende, højde ogvægt, hår- og øjenfarve.

2) Ansøgernes baggrund, uddannelse, er-hverv og økonomi, herunder mulighe-den for erhvervspause eller -ophør foren af ansøgerne, jfr. ovenfor under2.2.11.

3) Bolig og omgivelsers egnethed for børn.4) Sammenfatning af ansøgernes ønske om

barn.5) Vurdering af eventuelle andre børns til-

pasning og udvikling.6) Overvejelser vedrørende ansøgernes eg-

nethed som adoptanter (afvejning af an-søgernes positive og negative egenska-ber).

Siden bør oplysningerne om ansøgerneshelbredsmæssige forhold gennemgås af enlæge, der er tilknyttet socialcentret. Dennelæge bør også indhente en erklæring fra an-søgernes egen læge om deres helbredstil-stand og lægens syn på ansøgernes egnethedsom adoptanter.

Hvis ansøgerne tidligere har været syge,indhentes oplysninger om eventuelle hospi-talsindlæggelser, særlige lægeundersøgelserog behandlinger o. s. v., omfattende diag-nose, behandling og eventuel prognose. So-cialcentrets læge foretager derefter et fore-løbigt skøn over, om de helbredsmæssigekrav er opfyldt, eller om yderligere under-søgelser - f. eks. medicinsk special vurde-ring eller lignende - bør finde sted.

Hvis ansøgerne har egne børn i hjemmet,bør man med ansøgernes tilladelse før be-dømmelsen af sagen indhente udtalelser ombørnene fra læge samt børnehave og/ellerskole, se også ovenfor under 2.2.4.4.

På grundlag af de således tilvejebragteoplysninger vil samrådet formentlig forlangt størstedelen af sagernes vedkommen-de kunne træffe en afgørelse.

55

I tilfælde, hvor man er i tvivl om afgørel-sen, kan yderligere undersøgelser være på-krævede.

Disse yderligere undersøgelser kan f. eks.omfatte ny samtale med socialrådgiver, nythusbesøg, speciallægeundersøgelser - såveli somatisk som psykisk henseende — f. eks.medicinsk spcciallægeundersøgelse og psy-kiatrisk/bornepsykiatrisk undersøgelse samteventuelt psykologisk undersøgelse.

3.2.2.2. Psykiatriske undersøgelser.Et godt psykisk helbred og en sund, harmo-nisk personlighed, et godt ægteskab, et na-turligt familieliv og et nuanceret milieu erde vigtigste kriterier for ansøgernes egnet-hed som adoptanter.

1 de tilfælde, hvor man er i tvivl om an-søgernes kvalifikationer på disse områder,bør psykiater eller børnepsykiater, eventueltpsykolog, medvirke ved bedømmelsen. Omenlige ansøgere se under 2.2.1.5.

Bedømmelsen af ansøgernes egenthed ipsykisk henseende er som tidligere nævntikke blot en traditionel psykiatrisk under-søgelse, der kan sidestilles med psykiaterensopgave f. eks. ved mentalundersøgelser oglignende, men der er efter de kriterier, dertidligere er gjort rede for, tale om ganskespecielle krav til vurderingen, nemlig at dan-ne sig et bredere skøn over ansøgernes per-sonlighed og milieu - set i denne speciellesituation - som forældre til et adoptivbarn.

En righoldig litteratur har belyst små-børns sårbarhed overfor ændringer - selvkortvarige - i deres kontakt med nøgleper-soner (moderfiguren). Et flertal af børn ialderen V2 til 2-3 år viser umiddelbart tegnpå psykisk påvirkning ved adskillelse fraderes moder eller anden person, som barneter særlig knyttet til.

Lignende undersøgelser illustrerer hyp-pighed af varige skader i personlighedsud-viklingen hos børn og unge, der som spædeslet ikke har oplevet nær følelsesmæssig til-knytning til en voksen person.

Tilsvarende undersøgelser foreligger kunsparsomt for adoptivbørn, men sikkert er,at et flertal af børn, der adopteres i dennævnte følsomme alder, enten slet ikke harhaft fast følelsesmæssig kontakt eller harhaft gentagne brud på en sådan kontakt.Dette gælder i særlig grad børn, der adop-teres fra udlandet, og for hvem alene om-plantningen ved selve adoptionen både i deførste to leveår og senere, når barnet haret sprog, vil være en voldsom og ofte trau-matiserende proces og stille særlige krav tilvilkårene for barnets tilpasning.

Ofte vil barnets tilstand være en sådan,at den under andre forhold ville påkaldebehov for en kvalificeret pædagogisk be-handling.

Det folger heraf, at adoption - specielt afet udenlandsk barn - stiller ganske andrekrav til milieu og pædagogisk forståelse iadoptivhjemmet, end man sædvanlig ventereller behøver for opdragelse af børn, derfødes i familien og fra fødslen har mulighedfor den følelsesmæssige binding, der ansesnødvendig for personlighedsudviklingen.

Disse forhold har særlig relation til adop-tionsansøgninger, hvor der af den ene ellerden anden grund findes anledning til psykia-trisk eller psykologisk vurdering af ansø-gerne, og hvor enhver tvivl om egnethed viltale imod anbringelse af et adoptivbarn ihjemmet, og taler i det hele for fastholdelseaf krav om en vis standard i følelsesmæssighenseende og pædagogisk forståelse hosadoptanter.

56

Et andet specielt problem ved disse un-dersøgelser er, at undersøgeren og ansøger-ne befinder sig i en situation, der adskillersig fra den sædvanlige læge-patient situation.

Ansøgerne kommer ikke til læge for atblive undersøgt for en eller anden lidelse ogfå hjælp herfor; de kommer for at opnå atblive accepteret som adoptanter, og de me-ner sig på forhånd selv egnede til denne op-gave og kommer for at præsentere sig bedstmuligt. Måske er de på forhånd negativtindstillede til undersøgelsen og måske derforængstelige og aggressive. Det er derfor for-ståeligt, at de bevidst eller ubevidst søgerat skjule deres svage sider bedst muligt -eventuelt benægter symptomer eller facts,der kan give et ufordelagtigt indtryk af de-res tilværelse, og forsøger at fremstille deresforhold, som de forventer, at undersøgerenvil synes bedst om, og det kan derfor værevanskeligt at få et realistisk billede af situa-tionen.

Det er meget vigtigt, at undersøgeren gi-ver sig særlig tid til at få ansøgerne til atslappe af, at få en god kontakt med dem, atfå dem til at præsentere sig naturligt, så detbliver muligt at vurdere, om der i en psykiskafvigelse er tale om situationsnervositet elleren neurotisk holdning.

Det er vigtigt, at undersøgeren taler medbegge ansøgere sammen og tillige med demhver for sig. Gennem deres indbyrdes hold-ning og samspil kan man få et vist indtrykaf deres indbyrdes forhold, og siden kanman ved enkeltsamtaler, hvor de er uafhæn-gige af hinanden, eventuelt få mere at vide- også om den anden part. Men også uaf-hængige beskrivelser af deres hverdag — de-res arbejdsdag, deres forhold til arbejdskam-merater, deres holdning over for børn ogunge, deres seksualliv o. s. v. — kan give et

supplerende indtryk af ansøgernes person-lighed, af deres dagligdag, deres milieu ogderes forhold til familien, deres tolerance ogforståelse for børn og andre mennesker, derkan have stor betydning for vurderingen.

Man bør i samtalens løb også få belyst an-søgernes adoptionsønske, deres inderste mo-tiv til at ville adoptere. Man bør tillige sikresig, at de ikke har en neurotisk eller på an-den måde sygelig holdning til barnløshed,at barnet ikke skal opfylde en terapeutiskopgave, og at ansøgernes adoptionsønskebunder i en ægte glæde ved børn, jfr. oven-for under 2.2.7.

Endvidere bør man sikre sig, at de haren vis indlevelsesevne og forståelse for børnsproblemer, er realistiske med hensyn til deforventninger, de stiller til deres adoptiv-barn - og nogenlunde enige om, hvordandet skal opdrages, jfr. ovenfor under 2.2.8.Erfaringen viser, at enkeltsamtaler med an-søgerne undertiden kan afsløre, at den eneoverhovedet ikke er interesseret i adoption,men udelukkende gør det for den andensskyld, eller i nogle tilfælde, at den ene part imodsætning til den anden f. eks. er særde-les autoritær i sit syn på børneopdragelse.

Når ansøgerne har egne børn, hvilket ofteer tilfældet, når det drejer sig om ansøgeretil udenlandske børn, må man være megetomhyggelig med også at vurdere hele fami-liekonstellationen og sikre sig, at de børn,der er i hjemmet, er psykisk harmoniske ognaturligt udviklede, således at et adoptiv-barn må skønnes på harmonisk måde atkunne tilpasses i familien.

3.2.2.3. Psykologiske undersøgelser.De hidtil fulgte retningslinier med hensyntil anvendelse af psykologiske undersøgelseri sager om godkendelse til adoption har i

57

forbindelse med konkrete sager hyppigt gi-vet anledning til offentligt fremført, endogmeget skarp kritik og debat, jfr. således Fol-ketingstidende 1971-72, sp. 6953-58.

Dette er bemærkelsesværdigt i betragt-ning af, at psykologiske undersøgelser hidtilkun har været anvendt i beskedent omfangi adoptionssager (i mødrehjælpen har mansåledes henvist mindre end 5 % af ansøger-ne til psykologisk undersøgelse).

På denne baggrund har disse retningsli-nier været overvejet særligt nøje, og udval-get har i det følgende søgt at præcisere psy-kologens opgaver og sætte de psykologiskeundersøgelser i det rette perspektiv.

Almindeligvis vil ansøgerne forud for eneventuel psykologisk undersøgelse være un-dersøgt af psykiater eller børnepsykiater, oghvis denne har foreslået psykologisk under-søgelse til hjælp for sagens vurdering, børdet overfor psykologen præciseres, hvad derefter lægens opfattelse er formålet med un-dersøgelsen. Det kan dreje sig om nærmereat bestemme graden af en intelligensdefekteller åndelig reduktion (demenstilstand), el-ler det kan være for nærmere at bekræfteeller afkræfte en mistanke om psykisk li-delse eller personlighedsaf vigelse.

En psykologisk undersøgelse kan bidragehertil og på værdifuld måde give oplys-ninger om, hvorledes ansøgerne fungerer in-tellektuelt og følelsesmæssigt, hvorledes depåvirkes af eventuelle psykiske spændings-tilstande, og hvor meget en eventuel psy-kisk lidelse præger personligheden. En psy-kologisk undersøgelse kan således også væreønskelig, hvis ansøgeren tidligere har væretsindssyg, eller hvis de sociale og lægeligeundersøgelser giver mistanke om usædvan-lig karakter eller livsholdning, som kan for-modes at have en uheldig indflydelse på for-

ældre-barn forhold. Det samme gælder, hvisansøgeren har begået kriminelle handlinger,der kunne være betinget af abnorme karak-tertræk, som ikke kan forventes påvist veden almindelig undersøgelse i denne speciellesituation.

Det må fremhæves, at resultatet af enpsykologisk undersøgelse aldrig må hvilealene på den psykologiske testning, men atdenne nøje bør sammenholdes med en kli-nisk psykologisk vurdering gennem samtalemed ansøgerne såvel i fællesskab som en-keltvis. Det må i denne forbindelse fremhæ-ves, at begge ansøgere som hovedregel børundersøges, selv om der kun foreligger in-dikation for undersøgelse af den ene.

Endvidere må det være en forudsætning,at psykologen har en bred klinisk uddan-nelse og adskillige års erfaring i arbejdetmed mennesker og tests, således at psykolo-gen ud fra den opgave, der stilles, i hvertenkelt tilfælde kan tage stilling til, hvilketests der må skønnes bedst egnede. Der børtages hensyn til, hvilke aspekter der af psy-kiateren er ønsket særligt belyst - intelli-gens, demenstilstand, personlighedsstrukturm. m., og til ansøgernes sociale og kulturellebaggrund, således at testningen så vidt mu-ligt ikke af dem selv opleves som menings-løs.

Der er i udvalget enighed om, at psyko-logens opgave i adoptionssager ikke er at af-give en udtalelse om, hvorvidt ansøgerne eregnede som adoptanter, men alene at bidra-ge til afklaring af bestemte spørgsmål, derhar vakt tvivl.

Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidtansøgeren kan godkendes som adoptant, børtræffes på grundlag af en samlet vurderingaf samtlige foreliggende oplysninger og fore-tagne undersøgelser, og en eventuel under-

58

søgelse ved en psykolog bliver derfor altidkun et enkelt led i den samlede undersøgel-sesprocedure.

3.2.2.4. Dokumentation.Det er såvel af hensyn til parterne, der efteroffentlighedsloven har adgang til adoptions-sagens akter, som til klageinstansen, der skal

kunne efterprøve den undersøgende myndig-heds afgørelse, klart, at det skøn over an-søgernes egnethed, som afgørelsen bygger på,må være dokumenteret i fornødent omfang,navnlig hvis ansøgerne findes uegnede ogderfor kan forventes at ville klage over af-gørelsen.