1

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad

NR. 2 JUNI 2015

2

REDAKTION:

Henrik Døcker, Torleif Jonasson,

Anne Marie Wium-Andersen, Trine

Marqvard Nymann Jensen og

Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE:

UN Photo/ Marco Dormino

ISSN:2245-0017

GLOBAL udkommer næste gang i

september 2015

Artikler, der er underskrevet med

navn, er ikke nødvendigvis udtryk

for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilba-

ge til 1885 til Dansk Fredsfor-

enings skrift Freden. Siden 1892 er

bladet jævnligt udkommet. Forma-

tet og navnet er skiftet, fra Freds-

bladet til FN-orientering til FN-

bladet til FN-forbundets Nyheds-

brev. Men ambitionen har altid væ-

ret den samme: at udgive et skrift

til støtte for en bedre verden, for

mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970,

da Den Danske FN-forening blev

sammensluttet med Dansk Sam-

råd for de Forenede Nationer og

Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til

Foreningen til Danmarks Neutrali-

sering, der blev stiftet af den dan-

ske modtager af Nobels Fredspris,

Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorga-

nisation, uafhængig af FN, der har

til formål at styrke interessen for

FN og forståelsen for nationernes

gensidige afhængighed og fælles

ansvar.

Du kan vise din støtte til vores ar-

bejde ved at blive medlem af FN-

forbundet. Se mere på vores hjem-

meside www.fnforbundet.dk

FN-forbundet

Store Kongensgade 36, 4.th

1264 København K.

Danmark er på den ene side kendt for sit lederskab og bidrag til kampen for en mere retfærdig og bæredygtig verden. I 2015 vil vores indsats være vigtigere end nogensinde, for her vedtager klodens ledere FN's nye verdensmål. De har til mål endeligt at udrydde fattigdom, fremme menneskerettigheder og sikre en bæredygtig udvikling. Præcis hvor ambitiøse målene bliver, afhænger af, hvilke politikere vi - og verden - vælger til at repræsentere os til FN's generalforsamling i september og til klimatopmødet i Paris (COP21) i december. På den anden side er billedet udfordret af den danske debat om indvandrere og flygtninge. Og den danske militære deltagelse i Irak-krigen i 2003 uden FN-mandat er ikke glemt. 2015 er året, hvor vi blandt mange alvorlige humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer står med den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig. Der er brug for internationalt samarbejde for at skabe bæredygtige løsninger. Der er brug for danske politikere, der lever op til globalt ansvar, indgåede kon-ventionsaftaler og almindelig anstændighed. Konkret har jeg ni anbefalinger til de nyvalgte folketingspolitikere: ► Danmark skal bidrage til en bindende global klimaaftale til topmødet i Paris

til december (COP21), og vi skal selv respektere jordens økologiske bære-evne gennem egen bæredygtighedspolitik.

► Danmark skal udarbejde en ambitiøs national handlingsplan for FN's nye

verdensmål, som kan inspirere resten af verden. ► Mindst 0,7 % af den danske udviklingsbistand skal gå til arbejdet med at

bekæmpe fattigdom i verden. Herudover bør der skaffes ekstra midler til humanitære, klimamæssige og flygtningerelaterede indsatser.

► Vi skal tilbage til en fair fordeling af bistanden, hvor andelen til multilateral

bistand balancerer den bilaterale bistand. ► Danmark skal fastholde indsatsen efter krige og katastrofer, så vi opbygger

robuste samfund, der bliver i stand til at klare sig selv. En vedholdende ind-sats er forudsætningen for en varig løsning.

► Danmark bør udvikle sig til en nation, der fokuserer på ikke-militær bilæg-

gelse af konflikter, mægling, forhandlinger, diplomati, fredsbevaring, og samtaler med alle sider i en konflikt.

► Danmark skal fortsat bakke op om FN’s princip om ’Responsibility to Pro-

tect’, særligt sin støtte til at sikre, at stater kan beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser – og når stater ikke lever op til sit ansvar, så støtte indgriben med FN-mandat.

► Danmark skal være en troværdig international partner, bl.a. ved at overhol-

de hhv. ratificere og inkorporere internationale konventioner og aftaler. ► I forbindelse med den næste evaluering i FN’s Menneskerettighedsråd,

UPR, skal Danmark i højere grad end sidst søge at følge civilsamfundets og andre landes anbefalinger til forbedring af Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne.

Torleif Jonasson Generalsekretær

Vælg Verden

FN-forbundet er med i kampagnen "Et Danmark, verden kan regne med”, som mere end 40 udvik-

lings- og miljøorganisationer støtter op om. Med kampagnen ønsker vi at engagere vælgere og

folketingskandidater i diskussionen om Danmarks bidrag til verdens udvikling og vores globale an-

svar. Lederen bygger delvist på kampagnens fællesgrundlag. Se mere på www.vælgverden.dk

3

Nyt fra FN-forbundet SIDE 4

Kampen mod terrorismen føres også i selve FN SIDE 6

Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys SIDE 7

FN-forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport SIDE 7

Farvel til et Fond, der deler historie med FN-forbundet SIDE 8

Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland SIDE 10

Internationalt overblik SIDE 11

Henrik Døcker anmelder SIDE 13

Indhold

4

Nyt fra FN-forbundet

For første gang er FN-organisationerne i FN Byen i København gået sammen om at tage til Folkemøde på Bornholm for at møde danskerne og fortælle om FN’s arbejde — og vi er med!

Over morgenmad, karrierebar, debatarrangementer og spil håber vi at få mulighed for at fortælle danskerne om FN’s arbejde og betydning i verden – og at høre, hvilke prioriteter danskerne har for bl.a. verdens nye bæredygtighedsmål, der skal vedtages på FN’s Ge-neralforsamling i september.

Er du med på Folkemødet i år, så kom forbi vores telt på C3 på Cirkuspladsen og se den flotte udstilling, UN70 eller deltag i de mange, spændende arrangementer, hvor vi skal ta-le om menneskerettigheder, om virksomhedernes sociale medansvar og om FN’s rolle i verden – nu og i fremtiden.

Find programmet for hele teltet på vores hjemmeside

Vi ses på Folkemødet!

Forsiden denne gang er fra The

Great Mosque of Djenné i Mali,

der er at finde på UNESCO’s

verdenskulturarvsliste

www.fnforbundet.dk

”Der er brug for en transformation af FN's virke fra fuld ’national su-verænitet’ til respekt for ’globale rettigheder’ - det er folkenes, ikke regeringernes FN, som det allere-de slås fast i FN-pagtens indled-ning.”

Sådan sluttede landsformand Jør-gen Estrup dagen af, da vi sam-men med DIIS og FN-forbundets Folketingsgruppe havde inviteret til debat på Christiansborg under overskriften, Er et stærkere FN ve-jen til en bedre Verden?

Michael Møller, Carsten Staur, To-mas Anker Christensen, Georg Sø-rensen og Louise Riis Andersen

var at finde i det veloplagte panel med nogle af de største danske navne indenfor FN-kendere, prakti-kere og eksperter til at give deres bud på, hvordan FN kan - og må - reformeres for bedre at løse de fæl-les globale udfordringer.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Trine Pertou Mach (SF), Lone Loklindt (B) og Christian Juhl (Ø) sad med i panelet fra politisk hold til at sætte spørgsmålet ind i en dansk sam-menhæng.

>> Se billeder fra dagen og læs de forskellige indspark til debat-

ten på vores hjemmeside her <<

Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?

5

@FNforbundetDK facebook.com/FNforbundet.dk

www.fnforbundet.dk

Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med 24 forskellige organisationer – her iblandt FN-forbundet – net-op lanceret en rapport, der kommer med 102 bud på, hvordan vi kan løse nogle af de helt store spørgs-mål og udfordringer, verden står over for.

Rapporten, ’FN’s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling kræver dansk handling lokalt og globalt’, udgør en håndbog med politiske anbefalinger til, hvordan Danmark kan leve op til de nye verdensmål, bå-de herhjemme og i vores globale fodaftryk.

Læs landsformand Jørgen Estrups bidrag til rapporten på side 10 her i bladet.

Foto: Charles Fox/ActionAid

Tid til dansk handling

lokalt og globalt

Folkeoplysning for Flygtninge er et nyt initiativ fra DFS og dens med-lemsorganisationer. Med initiativet ønsker de, at give flygtninge mulig-hed for læring og udvikling gennem inklusion—og hermed gøre dan-skerne klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter. Du kan læse mere om initiativet og deres mange aktiviteter på DFS’ hjemme-

side www.dfs.dk

I samme ånd har FN-forbundets kreds i Nordjylland startet Facebook-kampagnen Et menneske bag, der sætter ansigt på flygtninge og fortæller deres mange, forskellige historier om vejen til Danmark.

Kom med til

QUIZ

når Københavnskredsen igen er klar til at udfordre din viden om FN.

Det er på Café Nutid lørdag den 20. juni

kl. 19.00

6

Kampen mod terrorismen føres også i selve FN

Af Henrik Døcker Nutidens internationale terrorisme søges forebygget i mange lande og på mange måder. Den besværliggøres af en ”usynlig” fjende og af de forskelligartede motiver, der driver den. Mens dens ”fødselstime” af mange reg-nes til 11. september 2001, da Verdenshandelscentret i New York og det amerikanske forsvarsministerium i Washington udsattes for de selvmorderiske flyattentater af omkr. en snes saudi-arabere, er dens udøvere i dag en broget flok, hvoraf kun nogle er drevet af religiøse motiver. Rodløse unge og hadprædikanter Men der var forløbere for nutidens blodige attentater, mo-tiveret af muslimske mørkemænd – som f.eks. de atten-tater og drab, der udløstes af den indisk-britiske forfatter Salman Rushdies bog De sataniske vers fra 1988, hvori profeten Muhammed vel første gang mest markant blev udsat for spot og spe – omend i skønlitterær form. Me-gen from bekendelse til islam er antagelig sjældnere en egentlig terror-inspiration, men snarere en form for fernis. Under alle omstændigheder er bekæmpelsen af unges radikalisering blevet, hvad man kunne kalde et vigtigt værktøj i en stadigværende indsats til forebyggelse af terroraktioner. Ved et nyligt møde i FN’s hovedkvarter i New York pegede direktøren for det London-baserede Internationale Studiecenter for Radikalisering, den tysk-fødte professor Peter Neumann, på den rodløshed, som præger et væld af unge mennesker, såvel i de vestlige industrilande som i Mellemøsten. ”Føler man ikke rigtig, at man hører til noget sted, betrag-ter man sig ikke som en del af det samfund, hvori man lever, og man er et let bytte for hadprædikanter og har ikke svært ved at rejse væk. Og finanskrisen har uddybet ungdomsarbejdsløsheden,” sagde han. I dag er halvde-len af verdens befolkning under 25 år, og 87 pct. af dem - i aldersgruppen 15-24 år - befinder sig i den tredje ver-den. Af dem igen lever 600 mio. unge i krigszoner – med al den armod og ødelæggelse, det fører med sig. ”I den arabiske verden er vældig mange unge rodløse, fordi de hverken har fred eller sikkerhed eller udsigter til en lykkelig tilværelse”, siger FN-generalsekretærens særlige ungdomsudsending, jordaneren Ahmad Alhenda-wi i et interview med UN News Centre. ”Det frygtelige er, at de krigere, som ISIL (også kaldet IS) hverver i Mellem-østen, får tilbudt et sold (aflønning), som er tre-fire gange højere end gennemsnitslønnen i denne region”. Erfaringer fra ophøret af den algeriske borgerkrig ”Et andet moment, som virker sært begrænsende for Mellemøstens folk, herunder særlig de unge, er at 16 laf 22 lande i og omkring dette område forlanger visum”, til-føjer han. ”Der er med andre ord ingen mobilitet, intet rå-derum for økonomisk udfoldelse. I et land som Syrien er det at kæmpe ofte den eneste nærliggende beskæftigel-se”. Alhendawi gribes af kraftfuld idealisme, når han så peger på, at ungdommen i disse lande skal behandles som ”fredens bygmestre”, noget som FN må gå i spidsen for. Sikkerhedsrådet understregede i en resolution (nr. 2178)

fra september 2014, at truslen fra ”fremmede krige-re” (altså dem, der drager til IS-besatte områder for at slås) skal modvirkes. ”Jeg tror ikke, at alle ISIL's krigere er ideologisk motiverede”, vedbliver Alhendawi. ”Mange er blot drevet af almindelig håbløshed med hensyn til de-res egne skæbne”. Med inspiration af FN's indsats for at fremme kvinders position finder han, at disse unge bør inkluderes; det vil i virkeligheden sige, at Vesten bør bru-ge flere penge på dem. Selv om radikalisering og terrorisme kan kaldes internati-onale problemer, så er det dog først og fremmest enkelt-staterne, der må forsøge sig med forebyggelse. Og er der da nogle af disse, som andre stater kan lære af, kan man spørge? I en dokumentarfilm ved navn The Terrorist that came home berettes om den unge islamist Djamel, der deltog i den algeriske borgerkrig 1991-2002 – og som efter tre et halvt år som kriger var modtagelig for den algeriske regerings amnesti til de mange unge krige-re. De nedlagde så våbnene som led heri. Kampen mod afsporede folkelige rørelser Nu havde Algeriets misère den særlige baggrund, at lan-dets første demokratiske valg endte med sejr for Den Is-lamiske Frelserfront (FIS) - med den følge, at det gamle parti FLN (Den Nationale Befrielsesfront) af frygt for et slags islamisk diktatur fik valget annulleret. For dem var det med andre ord ”de forkerte”, der havde vundet val-get. Et så velforståeligt hændelsesforløb, der avlede me-gen vrede hos muslimerne, kan ikke påvises i Mellem-østen eller for den sags skyld helt ned til Boko Haram i Nigeria. Med terroren hos IS og Boko Haram er der tale om ved voldsom magtudøvelse at skabe nye statsdannelser. Denne form for militær massevold, om man så må sige, sprænger rammerne for dét, Sikkerhedsrådets resolution sigter på. Mens forsoningsprogrammer og afvæbning af oprørsgrupper vil kunne gennemføres enkelte steder, i verden viser erfaringen desværre, at rigtig mange krigere er rede til at sætte deres liv ind for ved voldelige midler at skabe nye former for stater. Det gælder f.eks. også FARC i Colombia. Bekæmpelsen af radikaliseringen af unge mennesker er først og fremmest et vigtigt led i voldsforebyggelsen i den vestlige verden – undertiden taler man om her at ind-kredse ”de ensomme ulve”. Forholdsregler over for sni-gende terrorisme og enkeltstående terroraktioner tager også form i øget overvågning af hele befolkningen. Dette sidste, som involverer efterretningstjenesterne, ligger uden for FN's rækkevidde, men er nok så meget i fokus hos menneskeretsforkæmpere, hvad enten de nu er i FN- eller Europarådsregi. Terrorismen, forstået som fremkaldelse af massefrygt, har på en måde vundet en mindre sejr, hvis demokratier-ne af angst for selvsamme terror beskærer frihedsret-tighederne så meget, at rettighedssamfundet føler sig amputeret. Men i modsætning til mange andre af FN's mærkesager kan terrorismebekæmpelsen ikke rettes mod én eller flere regeringer. Fjenden er afsporede, fol-kelige rørelser. Det er en ulige kamp, hvor politisk påtryk ikke virker. Og hvor selv mægtige militærmaskiner opvi-ser svage resultater.

Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse går tilbage til 2001

7

Af Henrik Døcker Diskussionen om inkorporering af diverse FN-konventioner i dansk ret – og dermed give dem sam-me status som danske love – kan forekomme afsluttet, efter at justitsminister Mette Frederiksen har afslået en sådan inkorporering. Alligevel er der for interesserede nok grund til at lytte til, hvad to jurister, fuldmægtig Thomas Kloppenburg, Justitsministeriet, og special-konsulent ved den danske EU-repræsentation i Bru-xelles, Morten E.G. Jørgensen, har at sige om emnet i et par artikler i tidsskriftet EU-ret & Menneskeret, maj 2015. Den generelle hovedindvending mod at inkorporere f.eks. FN's konvention om de borgerlige og politiske menneskerettigheder, børnekonventionen, anti-torturkonventionen og forskelsbehandlingskonventio-nen har været, at det ville forskyde magten til at be-stemme over en række rettighedsforhold fra Folketin-get (den lovgivende magt) til domstolene og div. rets-anvendende danske myndigheder. Begge juristerne her sætter spørgsmålstegn ved den argumentation, ligesom i øvrigt flertallet i det særligt nedsatte menneskerettighedsudvalg, som tidligere på året afgav betænkning. De afgørelser, som træffes i de såkaldte kontrolkomiteer, der hører til de ovennævnte konventioner, dvs. organer bestående af eksperter uden national binding, betragtes ikke som folkeretligt forpligtende – modsat f.eks. Den europæiske Menne-skerettighedsdomstols domme. Menneskeretsudvalgets betænkning fastslog i øvrigt også, at en ikke-inkorporeret konvention ikke vil kunne

udgøre et selvstændigt retsgrundlag for myndighedsaf-gørelser i forhold til private. En ikke-inkorporeret kon-vention vil heller ikke kunne skabe pligter for private. Folketinget besluttede i maj 2014, at der skulle være individuel klageadgang i medfør af FN's handicapkon-vention. Nogle eksempler fra ungarske klagesager vi-ser komiteens betydning – f.eks. var pengeautomater i private pengeinstitutter ikke anbragt handicap-venligt, ligesom nogle ungarere under værgemål var frataget valgretten. Dette sidste er en krænkelse af handicap-konventionens art 29, som forbyder begrænsning i po-litiske rettigheder p.g.a. handicap. Mange andre lande har domstole med en mere frem-skudt, aktivistisk og dynamisk rolle end i Danmark. Danske domstole har traditionelt været tilbageholden-de i politiske spørgsmål, ligesom Højesteret i sin funkti-on som kontrollant af loves forenelighed med grundlo-ven. Først med dommen i Tvind-sagen blev en dansk lov kendt grundlovsstridig (nemlig p.g.a. den manglen-de mulighed for at indbringe ministeriets afgørelse for domstolene). Inkorporeringen af den europæiske menneskerettig-hedskonvention har ikke betydet nogen drastisk stig-ning i antallet af danske sager ved domstolen i Stras-bourg. Men det har været drøftet om en 12. tillægspro-tokol (om forbud mod diskrimination) til den europæi-ske menneskerettighedskonvention skulle tiltrædes af Danmark. Det har regeringen ikke ønsket ud fra en frygt for, at sager om dansk fordelingspolitik i detaljen kunne blive afgjort af denne domstol. Men både FN og EU har her en stribe regler, som på forskellig måde sø-ger at modvirke diskrimination.

■

Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys

FN-Forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport

I januar 2016 bliver menneskeret-tighedssituationen herhjemme gå-et efter i sømmene, når Danmark for anden gang skal eksamineres ved FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

Forud for eksaminationen har FN-forbundet og 13 andre danske ci-vilsamfundsorganisationer, udar-bejdet en rapport, der identificerer 47 forskellige kritikpunkter af dansk lovgivning og administrativ praksis indenfor menneskeret-tighedsområdet.

Rapporten, der er en del af hø-ringsproces, hvor interesserede parter har mulighed for at bringe opmærksomhed til kritisable for-hold, kommer desuden med spe-cifikke anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at internatio-nale forpligtelser overholdes.

Brugen af isolationsfængsling, præventive masseanholdelser,

vold i danske fængsler, begræn-set adgang til familiesammenfø-ring og manglende sikkerhed for ofre for trafficking er blandt de for-hold, der kritiseres i NGO-rapporten.

FN-forbundet har specifikt kritise-ret den manglende integration af menneskerettighedstraktater i dansk lovgivning og indførelsen af anti-terror-lovgivning, der krænker den personlige frihed i almindelig-hed og privatlivets fred i særde-leshed.

Det er fire år siden, at Danmark for første gang blev eksamineret i FN's Mennesketttighedsråd under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR).

UPR er en mekanisme under Menneskerettighedsrådet, hvor alle FN's medlemslande skal rap-portere om deres interne menne-skerettighedssituationer og eksa-

mineres i deres respektive evne til at overholde internationale stan-darder og forpligtelser.

Målet er således at styrke over-holdelsen af menneskerettighe-derne blandt FN's medlemslande ved at udarbejde specifikke hand-lingsplaner for, hvordan menne-skerettigheder kan fremmes på nationalt plan.

Under UPR gennemgås alle lan-des menneskerettighedssituatio-ner, og andre medlemslande får muligheden for at give anbefalin-ger til, hvordan respekten for menneskerettigheder fremmes og en bedre evne til at overholde in-ternationale forpligtelser opnås.

FN's medlemslande fremsatte ef-ter Danmarks første eksamen i 2011 133 specifikke anbefalinger til danske forbedringer. H.L.

8

Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde har sine historiske aner helt tilbage til 1882. I det år var den tid-ligere søofficer Frederik Bajer den drivende kraft bag etableringen af Foreningen til Danmarks Neutralise-ring, senere bedre kendt under navnet Dansk Freds-forening. Bajer engagerede sig i det danske og internationale fredsarbejde og modtog Nobels Fredspris i 1908. Han udfoldede et betydeligt historisk og samfundsfagligt forfatterskab, der på mange områder har beholdt sin værdi. Det er bl.a. hans fortjeneste, at udenrigspolitik blev en del af den daværende Rigsdags arbejde, og hans synspunkter blev på flere felter retningsgivende for partiet Venstre og sidenhen de Radikale helt frem til 2. verdenskrig. Med Frederik Bajer blev fredssagen bragt på banen, og begrebet ’fred ved ret’ blev en væsentlig ledetråd i arbejdet med de internationale forhold.

Efter den danske indmeldelse i Folkeforbundet skifte-de foreningen i 1925 navn til Dansk Freds- og Folk-eforbundsforening. Under besættelsen skiftedes der igen navn, nu til Dansk Fredsforening for mellemfolke-lig Ret. Under indtryk af krigen og besættelsen etableredes Fredsfondet af 1941, som én af de fire oprindelige fon-de bag Fondet, med en bestyrelse på ”tre myndige, ve-derhæftige og uberygtede personer, som gennem de-res arbejde har vist vilje og evne til at gøre en indsats for Fredssagen”. Højesteretsdommer Jesper Simon-sen, udpegedes til formand, og overlærer Ingvard Niel-sen og overretssagfører Richard Møller indtrådte som de to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Alle velkendte, ”vederhæftige og uberygtede” venner af fredssagen gennem mange år. Fredsfondets fundats, underskrevet den 28. november 1941, lød: ”I anledning af Hans Majestæts Kongens 71-årige fødselsdag og foranlediget ved den forfærdelige krig, der for tiden raser rundt i verden, har en dansk patriot og fredsven, der ønsker at være anonym, tænkt at bidrage til et fond, hvis årlige renter skal anvendes til effektiv propaganda og arbejde for Fredssagen og til at udøve den størst mulige loyale virksomhed ved på-virkning på rette steder: Øvrighed, Officerskredse, Kir-ken, Pressen, Skole og i øvrigt gøre Fredstanken og Fredsønsket så populær og altomfattende som muligt”! Hermed blev det for første gang helt eksplicit i en fredsfond-fundats markeret, at det handlede om infor-mation til den brede danske offentlighed. Konturerne af fred ved ret og det meget senere multilaterale engage-ment blev kridtet op. Og hermed også muligheden for, at via en organisation at kunne styrke arbejdet for fredssagen. Endnu engang skiftede den oprindelige Dansk Freds-forening navn til Dansk Samråd for Forenede Nationer, og det skete i 1948. En ny samarbejdende organisati-on så hermed dagens lys. I efterkrigsperioden etableredes tre mindre legater og fonde som alle i store træk havde det samme formål som Fredsfondet af 1941. Det drejede sig om Overlæ-rer Ingvard Nielsens Mindefond, Frøken Louise Melchi-ors Legat og Højesteretsdommer Jesper Simonsen og fru Johanne Simonsens Legat. Tillige etableredes to danske organisationer i efter-krigstiden, der begge i bred forstand havde til formål at arbejde for en fredelig verden, sikkerhed og nedrust-ning, styrkelse af FN og sidenhen engagementet i det

Farvel til et Fond,

der deler historie med FN-forbundet

Kim Garval, tidligere chef for FN’s Informationskontor for de Nordiske lande, har efter grundig research i FN-forbundets arkiver skrevet den historiske gennemgang, hvortil nuværende generalsekretær i FN-forbundet, Torleif Jonasson har skrevet om fondets

nedlæggelse.

Fredrik Bajer i 1911

Foto: Edvard Møller

9

globale udviklingsarbejde. Det var organisationerne Én Verden og Den Danske FN-forening, der sammen med Dansk Samråd for de Forenede Nationer i 1970 sam-menlagdes til det nuværende FN-forbundet. Hermed er cirklen sluttet og mange gode kræfter i det danske samfund er hermed engageret i den nye organisation med fredssagen, fred ved ret og det internationale ud-viklingssamarbejde som væsentlige arbejdsområder. I alle årene har en lang række kendte danske person-ligheder engageret sig i det brede fredsarbejde. Her skal blot nævnes nogle få fra nyere tid: Piet Hein, K. Helveg Petersen, Hermod Lannung, Ebbe Rode, Mo-gens Hasdorf, Arne Stinus, Peter Veistrup og Bent Østergaard. De tidligere omtalte 4 små fonde/legater, der alle mere eller mindre fundatsmæssigt fokuserede på støtte til det brede fredsarbejde, levede hver i sær et lidt stille liv uden de store støttemuligheder. Efter moden overvejel-se blev der blandt de 4 bestyrelser skabt grundlag for en såkaldt permutation og fra 1. januar 2002 så Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde dagens lys. De 4 fondes kapital og formue blev sammenlagt som bun-den kapital i det nystiftede fond.

De nedlagte fondes bestyrelser ønskede med stiftelsen at fastholde, fortsætte og om muligt styrke det nystifte-de fonds mulighed for at virke for uddeling af midler. Væsentligt gjaldt det styrkelsen af de ophørende fon-des hidtidige overordnede fælles formål for styrkelsen af og forståelsen for fred og internationalt samarbejde navnlig og især på grundlag af de rettens og retfærdig-hedens principper, som er udtrykt i pagten for De For-enede Nationer.

På grund af de senere års økonomiske udvikling har renteudbyttet af Fondets beskedne kapital været meget lille, med heraf følgende begrænsede årlig uddeling til FN-forbundet. Derfor besluttede Fondets bestyrelse på sit møde den 12. maj 2015 at nedlægge Fondet og overdrage de resterende midler til FN-forbundet. På sit møde udtrykte bestyrelsen ønske om, at midlerne skul-le anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i forbindelse med de senere års uddelinger. Det vil først og fremmest sige til Forbundets deltagelse i internatio-nale møder og netværk. I 2015 vil donationen muliggøre FN-forbundets delta-gelse i FN’s generalforsamling ved landsformand Jør-gen Estrup, hvor bl.a. de nye Verdensmål for bæredyg-tig udvikling skal vedtages, og hvor 10-året for vedta-gelsen af princippet om ’Responsibility to Protect’ skal markeres. Efter at den daværende regering fra 2007 indførte brugerbetaling for FN-forbundets deltagelse i parlamentarikerdelegationen til FN’s generalforsamling, har især Fondet muliggjort Forbundets kontinuerlige deltagelse. Donationen vil også gøre det muligt for FN-forbundet at opstille til WFUNA’s (Verdensføderationen af FN-forbund) eksekutiv-komite ved generalsekretær Torleif

Jonasson, i forbindelse med WFUNA’s kongres i november 2015. Siden tidligere landsformand Bente Nielsen indtil 2003 var ordinært medlem og Mogens Hasdorf indtil sin død i 2006 var æresmedlem, har vi ikke haft ressourcer til at indgå i organisationens ledel-sesarbejde. Dertil vil donationen i lighed med tidligere år muliggøre tilskud til de unge medlemmer, der yder en indsats i FN-forbundets frivillige skoletjeneste, til at deltage i WFUNA’s menneskerettighedstræning i Ge-neve i juli.

10

FN-forbundet foreslår at:

► der udarbejdes en handlingsplan for DANIDA's bi-drag til realisering af målet om afskaffelse af ekstrem fattigdom i 2030, og en årlig rapportering om planens gennemførelse, og at Danmark fastholder og øger sin udviklingsbistand og således vedkender sig sin interna-tionale rolle som foregangsland i kampen for at fjerne ekstrem fattigdom i 2030

► øge den multilaterale bistands andel af samlet dansk udviklingsbistand, således at FN's ansvar for at realise-re de nye Verdensmål støttes maksimalt fra dansk side.

► sikre, at den private sektors medvirken i dansk ud-viklingsbistand respekterer de krav, som er nødvendige for at fremme kampen imod fattigdom, specielt afskaf-felsen af ekstrem fattigdom i 2030.

>> Læs hele rapporten og anbefalingerne til

et mere bæredygtigt Danmark i Verden her <<

Af Jørgen Estrup, landsformand for FN-forbundet

Danmark har siden 1978 opfyldt FN's målsæt-ning om en udviklingsbistand på mindst 0,7pct. af BNI. dansk udviklingsbistand er aldrig kom-met på samme niveau som før den dramatiske beskæring for 12 år siden, hvor den faldt fra 0,93 pct. i 2002 til 0,84 pct. i 2003. Trods den nuværende regerings erklærede mål om igen at nå 1 pct. af BNI udgør udviklingsbistanden i dag 0,85 pct. af BNI.

Udviklingsbistanden er opdelt i en 'fattigdomsorienteret' og en 'global' ramme i for-holdet cirka 4:1. den fattigdomsorienterede bi-stand omfatter med enkelte undtagelser samar-bejde med lavindkomstlande og lavere middel-indkomstlande (maks. BNI på 3.268 US dollar). grupper af fattige i lande med højere gennem-snitsindkomst ('fattigdomslommer') kan således ikke nås via denne del af dansk bistand. den globale ramme omfatter bistand til alle lande, som ifølge OECD kan modtage udviklingsbi-stand, samt en række andre tværgående initiati-ver.

Danmark har traditionelt givet multilateral bi-stand til FN og andre organisationer høj prioritet og tilstræbte i 1990'erne en 50/50-fordeling mel-lem bi- og multilateral indsats. Multilateral bi-stand anses for at være mere ubunden, res-sourcebesparende, lavere transaktionsomkost-ninger, og den baseres på et bredere eksperti-segrundlag og kan opnå større legitimitet og ef-fekt ved grænseoverskridende problemer end gennem bilateral bistand. Siden 2000 har den multilaterale andel dog været støt faldende, og fordelingen opgøres nu til 74/26 ifølge nugæl-dende opgørelsesmetode. Faldet er sket på trods af en erklæret målsætning om stigende multilateral andel i DANIDA's strategi fra 2012 og klare behov for øget multilateral bistand til realisering af 2015-mål og nu til de nye Ver-densmål. i efteråret 2014 besluttede regeringen at beskære udviklingsbistanden med 2,5 mia. kroner for at finansiere en forventet stigning i udgifterne til modtagelse af flygtninge i Dan-mark. det frygtes, at denne midlertidige redukti-on i bistanden på længere sigt gøres perma-nent. dette vil uundgåeligt medføre en afgøren-de reduktion i Danmarks muligheder for at be-kæmpe fattigdom.

Danmark

skal vedkende sig rollen

som foregangsland

11

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker

Den Centralafrikanske Republik vil løslade børnesoldater Som led i en aftale, formidlet af FN's Børnefond UNICEF, vil op mod 10.000 børnesoldater i Den Centralafrikanske Republik blive frigivet - hvad enten de nu har været egentlige kombattanter eller de har været marketendere eller sex-slaver for militante oprørere. UNICEF har samtidig fået løfte om, at tvangsrekruttering af børn til soldater vil op-høre. Republikken har i de sidste par år været delt mellem den regeringskontrollerede, kristent dominerede sydlige del og den nordlige muslimsk-kontrollerede del. En FN-styrke, Den Multidimensionale Integrerede Stabilitetsmissi-on (MINUSCA) med sine ca. 10.000 soldater og politifolk gør sit til at holde de væbnede træfninger nede. UNICEF udvirkede sidste år, at 2800 børnesoldater slap ud af deres tvangsudskrivning hos væbnede grupper. Luftforurening i Europa koster $1,6 trillioner Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at luftforure-ning blot i Europa koster $1,6 trillioner i for tidlige dødsfald og syg-domme eller ca. en tiendedel af staternes samlede bruttonational-produkter. Opgørelsen blev foretaget ved et samarbejde mellem WHO og OECD - Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Sikkerhed i Europa. Det svarer til 600.000 dødsfald og sygdomstil-fælde, oplyste eksekutivsekretær i FN's Økonomiske Kommission for Europa, danskeren Christian Friis Bach, da han præsenterede rapporten ved en konference i Haifa, Israel. Det er første gang, at et sådant studie er foretaget. Det afdækkede også at én ud af fire europæere bliver syg eller døde for tidligt som følge af luftforure-ning. (UN Photo/ F. Scott) Overbelægning af fængsler er et verdensomspændende problem Over ti millioner indsatte trænges om pladser i verdens fængsler, fremgår det af en rapport fra FN's Kontor for Rus-midler og Kriminalitet (UNODC). Fængsler i 77 lande har således en belægningsprocent på 120, og her går græn-sen for overbelægning. Nogle fængsler havde endog en overbelægning helt op på 400 pct. af den normerede plads. Det udløser både fysiske og psykiske sygdomme hos fangerne. Den manglende hygiejne og utilstrækkelige lægebehandling krænker den menneskelige værdighed, udtaler en repræsentant for Den Internationale Røde Kors Komité, der foretager fængselsbesøg over alt i verden i et forsøg på at lindre forholdene, hvor de er værst. Hun tal-te på den 13. FN-kongres om Kriminalitetsforebyggelse og Retfærdighed i Strafferetsplejen. Forlængelse af FN-missionen i Vestsahara FN's Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevarende mission i Vestsahara (MINURSO) til den 30. april 2016 – uden at der er nogen udsigt til en løsning af den langvarige konflikt om områdets fremtid. Efter at Spa-nien havde trukket sig ud af området, tidligere kendt som Spansk Sahara, tog nabolandet Marokko magten. Den lokale nationalbevægelse POLISARIO har afvist Marokkos tilbud om selvstyre – den vil have selvstændighed. For-søg på mægling fra Den Afrikanske Union (AU) er blevet afvist. Palæstina har nu tiltrådt statutten for Den Internationale Straffedomstol Det palæstinensiske selvstyreområde Palæstina har nu undertegnet Rom-statutten, det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. 134 lande, dog ikke Danmark, har givet Palæstina anerkendelse som stat – men det er altså ikke nødvendigt for at kunne tiltræde visse internationale aftaler. Med ICC's accept af Palæ-stina gives området mulighed for at rejse sager for at få undersøgt, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser f.eks. i Gaza. FN's Congostyrke forlænget, men beskåret med 2000 mand FN' Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevaren-de mission til Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) til marts 2016, samtidig med at den 22.000 mand store militærstyrke blev reduceret med 2000 mand. Det kniber fremdeles stærkt med sikkerheden i Congo, hvad det er den congolesiske hærs, FARDC’s opgave at tilvejebringe. FN gør sit til at begrænse FARDC's hidtidige rekruttering af børnesoldater. Men der er også en række andre væbnede grupper, forkortet FDLR, ADF og LRA, som jævnligt griber til våben og terroriserer civilbefolkningen. UN Photo/ Sylvain Liechti) Omkr. 8,6 mio. mennesker i har påtrængende behov for medicinsk hjælp i Yemen WHO oplyser, at flere millioner mennesker i Yemen er yderste nød, fordi det kniber med at skaffe dem nødvendig medicin. WHO har fået afsendt 48 tons medicin i maj måned, nok til at hjælpe 400.000 personer. Men det er helt utilstrækkeligt, oplyser WHO's generaldirektør, Margaret Chan., idet mange er syge og behøver behandling for me-re almindelige sygdomme. 8000 mennesker er blevet såret under de fortsatte kampe, som led i landets borgerkrig. En del hospitaler har måttet lukke deres skadestuer pga. mangel på brændstof til deres generatorer eller medicin og andre hjælpemidler til behandling af patienter.

12

FN-styrken i Sydsudan forlænget, men kun for et halvt år FN's Sikkerhedsråd har i en resolution forlænget i Sydsudan (UNMISS) med et halvt år – til 30. november 2015. Den militære del af styrken omfatter 12.500 mand, mens 1.323 er politifolk. Resolutionen opfordrer såvel den sydsudanske regering som oppositionspartiet Sudans folkelige Befrielsesfront (SPLMA) om at gøre en indsats for at modvirke alle kræfter, der skaber ufred i landet, lige-som de angreb og trusler, der har været mod UNMISS' tilholdssteder, såvel som seksuelle overgreb, der har indgået i den verserende borgerkrig. De from-me håb og inderlige appeller afspejler dog ikke de barske kendsgerninger. FN’s koordinator af den humanitære indsats i landet Toby Lanzer blev i juni uden begrundelse udvist af landet. Op mod to mio. mennesker er i nød og må på forskellige måder understøttes af FN, som skaffer dem vand, sanitet og husly, ca. 800.000 er flygtninge i nabolandene, 200.000 er såkaldte 'nationale flygtninge', dvs. tvunget på flugt i eget land. Altsammen på grund af den verse-rende borgerkrig. Et af de få lyspunkter er, at 283 børnesoldater i april kom fri af deres påtvungne tjeneste hos én af Sydsudans militser, som led i et frigivel-sesprogram gennemført af FN's Børnehjælpefond UNICEF. Herigennem er i alt 1757 børnesoldater kommet fri af trøjen hos den milits, som går under navnet 'Cobra'. De vil nu blive forplejet og indlogeret af UNICEF, indtil deres forældre er opsporet. Reintegreringsprogrammet, som indbefatter psykosocial terapi af børnene, koster 2580 $ pr. barn. (UN Photo/JC McIlwaine) FN-mission til Eritrea konstaterer klare tilfælde af menneskeretskrænkelser Efter over en fire måneders periode at have udspurgt 500 eritreere har en FN-undersøgelseskommission konstate-ret udbredte menneskeretskrænkelser i Eritrea. Alle 500 tilhører imidlertid den eritreiske disapora. De er altså alle emigranter og befinder sig i udlandet. Denne rapport gentager, hvad mange kilder har oplyst i en længere periode: At landets befolkning fra det 17. år kan forvente en indkaldelse, tilsyneladende enten til militæret eller anden form for tvungen samfundstjeneste, som ikke er tidsbegrænset. Det kan ramme både mænd og kvinder. Den særpræge-de behandling henføres officielt til faren for en opblussen af militære træfninger med nabolandet Etiopien.

Den internationale Telekommunikationsunion (ITU) er fyldt 150 år FN-særorganisationen ITU – Den Internationale Telekommunikations Union – fyldte den 17. maj 150 år. Selv om den altså blev grundlagt 80 år før FN's oprettelse kalder man den alligevel det ældste medlem af ”FN-familien”. I 1865 fik den dog navnet Den internationale Telegrafunion, idet den så i 1932 – da den sorterede under Folkeforbundet – skiftede navn til det nu-værende. Praktisk taget alle FN's medlemsstater er medlemmer, hvortil kommer omkr. 700 private firmaer inden for postbesørgelse, telefoni, trans-port og kommunikation – med det generelle formål at fremme afsendelse og modtagelse af alskens meddelelser og besørgelse af pakker mv. Den rivende teknologiske udvikling, digitaliseringen, mobiltelefonien, televisio-nen mv. har selvsagt skabt mange udfordringer og muligheder, som er be-fordret af samarbejdet i ITU. (UN Photo/Michos Tzovaras)

Kystløse Bolivia rejser sag mod Chile for at få adgang til Stillehavet Bolivia har for Den Internationale Domstol (ICJ) rejst sag mod nabostaten Chile for at få adgang til Stillehavet. Boli-via henviser til en freds- og venskabstraktat med Chile af 1904, hvorved Bolivia erkendte nederlaget i en krig mod dette land, som var begyndt i 1879. Efter traktaten lovede Chile Bolivia adgang til at eksportere sine produkter, her-iblandt gas, fra havnebyen Antofagasta. Der er ikke tale om, at Chile skal tilbagegive det område på 120.000 kva-dratkilometer, som Bolivia i sin tid tabte, men om ret til at benytte en slags korridor fra boliviansk territorium gen-nem det chilenske ud til Stillelhavet. Bolivia skønnes at kunne øge sit bruttonationalprodukt med en femtedel, hvis det får bedre transitrettigheder. Der er ventileret forslag om, at Bolivia indrømmes ret til at leje et kystområde af Chile sådan lidt i stil med Storbritanniens tidligere rettigheder i Hongkong. ILO-rapport: 75 pct. af verdens arbejdere er kun på deltid Kun omkr. 25 pct. af verdens arbejdere har varigt fuldtidsarbejde, fremgår det af en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation ILO. De øvrige trefjerdedele har enten deltidsarbejde, er beskæftiget på korttidskontrakter eller i den såkaldt uformelle sektor uden overenskomst eller i underbetalte jobs, ja måske endog helt uden aflønning i familiefirmaer. Den globale økonomi fremskaffer ikke tilstrækkeligt med jobs, og over 60 pct. af de beskæftigede er ikke overenskomstdækkede. Det globale arbejdsløshedstal var i 2014 omkr. 200 mio. eller 30 mio. flere end året før.

13

Henrik Døcker anmelder…

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger.

En beretning fra Helvede - amerikanerne i Guantánamo Mohamedou Ould Slahi: Dagbogen fra Guantánamo, 424 sider, People's Press

USA's brug af tortur er desværre kendt og dokumenteret fra fængslet på Guantánamo-basen på Cuba, men der er her tale om en overraskende levende og velskrevet beretning fra den tilsyneladende yderst velbegavede og modige Mohamedou Ould Slahi – om end i censureret udgave. Ét sted er otte hele sider bortcensureret af de amerikanske myndigheder. Men trods alle over-stregninger af tekst, er det rystende læsning om USA's kyniske tilsidesættelse af såvel nationale som internationale regler for fri-hedsberøvelse.

To beretninger om to slags gidsler Jeppe Nybroe: Kidnappet - i islamisternes fangehul, 299 sider. Berlingske/People's Press

Eva Damsgård: Det beskidte spil, beretningen om de 838 dage, før Eddy og Søren kom hjem, 236 sider, Lindhardt og Ringhof

Den månedlange kidnapning af journalist Jeppe Nybroe i Libanon og den over to år lange kidnapning af i alt seks søfolk fra den danske coaster ”Leopard” 2011-2013 har meget lidt til fælles. Nyboe var freelancejournalist med lyst og mod til at skaffe en usædvanlig historie fra det borgerkrigshærgede Syrien. Få, om nogen, ville kaste sig ud i et så dristigt forehavende. Journalist Eva Damsgårds bog, er en ganske anden slags beretning, der overvejende skildrer den tøvende, kritisable holdning det danske rederi udviste over for søfolkene igennem de 838 dage, de sad fanget. Deres forskelle til trods, er beretningerne immervæk beg-ge udtryk for dramatiske former for frihedsberøvelse, foretaget af private aktører. Og kidnapning er under ingen omstændigheder legitimt.

Fokus på ”Islamisk Stat” Loretta Napoleoni: Islamisk Stat, 166 sider, Tiderne Skifter.

Den italiensk-fødte samfundsforsker Loretta Napoleoni leverer her den første bog – eller én af de første bøger – om terrororgani-sationen IS. Det er rigtig godt at få en form for overblik over den sjældent brutale kalifat-aspirerende statsdannelse, men der er dog kun tale om en slags skitse. Der er mange forbløffende og oprørende enkeltheder i den indviklede mosaik, som indgår i for-søg på at forklare, hvordan Syrien og Irak med IS så at sige er kommet fra asken i ilden. Napoleoni forøger klart ens viden. Bo-gen ville dog have vundet ved en strammere disposition og en mere stringent vurdering af Islamisk Stats ambitiøse kalifatmål.

To diktaturers djævlepagt Roger Moorhouse: En djævelsk alliance – Hitlers pagt med Stalin 1939-1941, 447 sider, Kristeligt Dagblads Forlag.

Kan vi kapere flere store tilbageblik på nutidshistoriens skæbnedramaer, som på en måde er blevet endevendt utallige gange? Det kan man strides om, men den løbende adgang til informationer fra arkiver, som hidtil har været utilgængelige af forskellige årsager (juridiske eller politiske) berettiger sådanne udredninger – som fx denne om den tysk-russiske ikke-angrebspagt, indgået i august 1939, umiddelbart før 2. Verdenskrig. Mange interessante og hidtil ukendt enkeltheder er gravet frem af den britiske hi-storiker.

Forsøg på overblik over illegale flygtninge i Europa Torben Tranæs & Bent Jensen: Den illegale indvandring til Europa – og til Danmark, 128 sider, Gyldendal

Emnet er ikke uden vanskeligheder at udforske: Almindeligvis offentliggør staterne ikke skøn (estimater) over mængden af deres illegale indvandrere. Undtagelser repræsenterer USA, Holland og enkelte andre lande i Europa og Sydamerika. Men forskerne er enige om, at flertallet af illegale grænsepassager aldrig registreres. Det oplyses dog, at taksten for såkaldt langdistancesmug-ling af mennesker fra fx Irak, Afghanistan eller Kina ved årtusindeskiftet androg beløb på op til 40.000 euro. Og det kan nok sæt-te tanker i gang: Hvordan stables så store beløb på benene?

Hvordan Danmarks guldbeholdning kom i sikkerhed for den tyske besættelsesmagt Henrik Denta: Guld og bedrag, 210 sider. Gads Forlag.

Krig kræver ikke alene mange menneskeliv, den betyder også vældige udgifter. Spot føjes til skade, når en erobrende magt la-der et besat område betale for krigsførelsen. Det var dog et almindeligt mønster, da Hitlers Tyskland i 2. Verdenskrig spredte død og ødelæggelse i Europa. Men ligefrem at bemægtige sig de besatte landes guldbeholdninger hørte også med – bare ikke i Danmark. Hvordan Nationalbanken sammen med den danske regeringstop i al hemmelighed fik bragt de danske guldreserver til udlandet, handler journalist Henrik Dentas bog om.

Om Merkels vej til magt og indflydelse Stefan Kornelius: Angela Merkel – Kansleren og hendes verden, 254 sider, Berlingske/People's Press.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel har nu haft sin betydningsfulde post i ti år – så det er berettiget at udgive en bog om hende. Ud fra den almindelige anerkendelse, hun nyder, har udenrigsredaktøren ved det store tyske dagblad Süddeutsche Ze-itung, Stefan Kornelius, da begået denne såkaldt 'autoriserede' biografi. Heri ligger, at hun selv mere eller mindre har godkendt teksten. Man skal nemlig ikke forvente nogen vældig kritisk analyse af den tyske kansler. Uanset den vide popularitet og re-spekt, hun nyder, medvirker det til at gøre bogen tandløs.

14

Bliv medlem.

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er

125,- for studerende, ledige eller pensionister. 250,- for almindeligt medlemskab 350,- for familiemedlemsskab Livslangt medlemskab er 2015,-

Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet. Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit medlemskab.

@FNforbundetDK facebook.com/FNforbundet.dk www.fnforbundet.dk