gis i aktion 2012 q3

Bedre overblik i Skanderborg Kommune S. 12

Miljøministeriet effektiviserer med mobil løsning S. 9

Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer S. 19

ArcGIS Online for Organisationer og Esri Maps for Office S. 20

3. kvartal 2012

Tema: Effektive arbejdsprocesser

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Dix:Laumann:grafik

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Klima-neutral TryksagDenne tryksag er 100 pct. CO

2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

Næste nummer af GIS i Aktion

udkommer i 4. kvartal, 2012.

Oplag

1600.

Copyright © 2012 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Når data er tilgængeligDen offentlige sektor står overfor massive udfordringer – både nu og fremover,

og skal effektiviseres yderligere.

Derfor er det godt at kunne kigge sig rundt i landskabet og se projekter folde

sig ud, hvor man har arbejdet på tværs i organisationen. Hvor man faktisk har

samlet mange forskellige former for viden på tværs af organisatoriske skel og

gjort den tilgængelig på medarbejder- og ledelsesniveau.

Ét er at gøre stadig flere af sine data tilgængelige via mobile enheder – og

give mulighed for at den enkelte medarbejder kan arbejde med data i marken.

Alene her ligger et kæmpepotentiale for alle de virksomheder og offentlige

forvaltninger, der har medarbejdere kørende rundt til forskellige lokationer, hvor

de udfører deres respektive arbejdsopgaver.

Noget andet er at skabe digitale workflows, sådan at borgere der ansøger

om eksempelvis jordvarme, selv indtaster de nødvendige oplysninger og tegner

ind på kort – og at data forbliver digitale under hele sagsforløbet. Også her

ligger et kæmpe uudnyttet potentiale.

At bruge ressourcerne bedst muligt er det første skridt mod en øget effektivi-

sering. Og heldigvis behøver vi ikke lede længe efter teknologier, der understøtter

den proces…man kan vel nærmest sige, at det er den helt store styrke ved GIS.

Du kan læse mere om forbedrede workflows og mobile løsninger i magasinet,

og på side 20 og 21 kan du læse mere om nyhederne ArcGIS Online for

Organisationer og Esri Maps for Office, som du også via en QR kode kan oprette

et prøveabbonnement på. Det har aldrig været lettere at brede data ud i organi-

sationen og sørge for at data er tilgængelig uanset hvilken hardware man bruger.

Prøv det!

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

Rune Homann

Kolofon og Leder2

Indhold Leder

Miljøzoner - side 15

Bedre overblik i Skanderborg Kommune - side 12

SAG Award til Vejen - side 7

To door: Fra computeren til bordet på få timer - side 4

To door: Fra computeren til bordet på få timer

SAG Award til Vejen Kommune

Miljøministeriet effektiviserer med mobil løsning

Bedre overblik i Skanderborg Kommune

Miljøzoner

Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer

ArcGIS Online og ArcGIS for Office - prøv gratis i 30 dage

Fremhævede kurser

Kursuskalender

4

7

9

12

15

19

20

22

23

Miljøministeriet og effektiv mobil løsning- side 9

3GIS i Aktion 3. Kvartal 2012


Hvor mange gange om ugen køber du ind? 1-2 gange hvor du køber stort ind og så lige en enkelt gang mere for at fylde op med mælk, smør og en pakke af det gode rugbrød, du glemte de første par gange? Hvor mange timer bliver det til på en uge, en måned, og ville du gerne, som mange andre forbrugere, bruge den tid på noget andet?

Ifølge Forbrugerstyrelsen viser forbrugerundersøgelser, at hver hus-

stand i snit bruger ca. to timer om ugen på indkøb og at 20 pct. ger-

ne vil bruge mindre tid på den aktivitet. Således er tid en væsentlig

faktor for mange forbrugere. Dén trend rammer det nye online super-

marked, To door, lige ned i med deres tilbud til kunderne om at levere

food, meals and more (mad, færdigretter og delikatesser) fra dag til

dag, i to timeintervaller og indtil kl. 21 om aftenen.

”Vi er en servicevirksomhed og vi hjælper den travle forbruger med

at få mere tid. Når du først er kommet ind i rytmen, bliver det ofte

en livsstil. Først skal du lære din nye købmand at kende – hvordan er

butikken indrettet, hvordan er vareudbuddet… Du skal lægge dine

leveringsadresser og kortinformationer ind. Når det er gjort, er du

vitterligt to klik fra at købe. På den måde er det ligesom med be-

talingsservice: Når du først begynder at betale dine regninger over

nettet, tager du altså ikke på posthuset for at gøre det,” forklarer

Lars Munch Johansen, der er ansvarlig for IT og marketing og med-

stifter af det nystartede online supermarked, To door.

For at kunne levere hurtigt, fleksibelt og med fuld kapacitet pr. bil,

bruger To door et geografisk informations system (GIS), der kan lave

avanceret ruteplanlægning. Systemet er bl.a. kendt fra forsynings-

branchen, hvor det i årevis er blevet brugt til digitalisering af led-

ningsnettet, men nu har transport- og logistikbranchen i Danmark og

udlandet også opdaget, at mange opgaver kan løses mere effektivt

med en geografisk tilgang. I USA bruges systemet bl.a. af FedEx og

DHL, mens HTH, Buskom og University College Sjælland er nogle af

de danske transport- og logistikkunder.

”Da vi besluttede at gå ind i det her, kiggede vi på hvad branchen

ellers brugte af systemer til planlægning, logistik og udbringning. Det

var meget forskelligt og meget af det de havde, var gammelt og

noget de havde bygget selv. Så hørte vi om Informi GIS og ArcLogi-

stics. På få dage var vi i gang med at bruge det til at planlægge leve-

rancerne og i dag er det et mission critical system for os,” siger Lars.

IT understøtter forretningenIT binder på mange måder enderne sammen i den nye servicevirk-

somhed og IT er fra starten tænkt ind som forretningsunderstøttende.

”Noget af det første vi gjorde var at finde ud af, hvilken type forret-

ning, vi ville være. Ligesom du har Netto, SuperBrugsen, SuperBest og

så videre så skulle vi også finde ud af, hvem vi er. Vores udgangspunkt

i dag er at vi er lokale med et globalt perspektiv og vi lever af at lave

dagligdag til dejligdag ved at bringe food, meals and more ud til folk,

når de har brug for det. Da vi havde styr på forretningen, begyndte

jeg at se på de forretningsmæssige områder og hvordan de bedst kan

understøttes – vi skal have et økonomisystem, warehouse manage-

ment, marketing, styring af medarbejdere, et distributionssystem og

så videre. Alt det beskrev jeg i et dokument kaldet ”The Guiding

Principles for the IT Implementation” og vi endte med 13 forskellige

systemer, der alle er integrerede i ’skyen’, hvilket betyder, at vi ikke har

nogen servere stående her eller CD’er, der skal installeres og opdateres.

Alle vores hovedsystemleverandører er valgt ud fra et princip om, at

de skulle være internationale, store og anerkendte.”

Arbejdsprocesserne er automatiserede Fordi systemerne er integrerede, kører hele processen fra kunden

sender sin bestilling via hjemmesiden, til varerne er levereret og be-

løbet trukket, automatisk.

”Det første der sker, er, at vi samler dagens ordrer i ArcLogistics.

Når vi har justeret lidt på adresserne, beregner ArcLogistics hvor man-

ge biler vi skal bruge, hvor mange leverancer og ad hvilke ruter de

skal køre. Ordrelisterne sendes så til chaufførerne på deres smartpho-

ne som de tager med i bilen, hvor de kobles til navigationsenheden.

Chaufføren trykker start på telefonen og kører. Når han har leveret or-

dren og kommer retur, markerer han det i app’en og skriver en kom-

mentar. Så er den handel afsluttet,” forklarer Lars.

Ifølge Lars stiger kapaciteten pr. bil med et system som ArcLogistics

og for To door kan én leverance mere eller mindre indenfor det afsatte


Lars Munch Johansen,IT og Marketing

4

tidsrum gøre en stor forskel. ”Det bliver hurtigt meget komplekst

at regne ruterne ud. Hvis du ikke kan regne den ud, er du nødt til

at have flere biler og masser af medarbejdere, men vores medarbej-

derstyring er efter behov og de er på timeløn, så vores systemer

skal være fleksible. Vi har endnu ikke trafikmeldinger med i data,

når vi laver ruterne, men vi arbejder med at sætte forskellig mod-

stand på (hvor lang tid en levering skal tage, red.), så en levering på

H.C. Andersens Boulevard på 4. sal tager længere tid end en levering

på en stille villavej, hvor du bare kan parkere udenfor døren og ikke

skal op ad så mange trapper. Generelt tager det meget længere tid at

levere inde i byen og alt det, der tager ekstra tid derinde, er ikke

noget du nødvendigvis kan se ud fra en trafikmelding, så det er vigtigt

med et system, hvor du kan arbejde med ruterne og sætte mere eller

mindre modstand på.”

Et andet område, hvor ArcLogistics kan bruges, er når To door om

kort tid skal åbne en ny distribunal.

”Det er logik for hjernen, at du skal stille en ny distribunal op et

andet sted, men det er ikke sikkert, det er logik, når du først gør det.

Ifølge Lars Munch Johansen stiger kapaciteten pr. bil med deres transportløsning og for To door kan én leverance mere eller mindre indenfor det afsatte tidsrum gøre en stor forskel.


En anden ting, der har overrasket ham ved kunderne er, at der ikke er

megen planlægning over indkøbene. ”Der er 0 systematik, 0 planlæg-

ning. Det er fra computeren til bordet. De bestiller hele aftnen og til

hen over midnat og så igen fra kl. 6 næste morgen. Vi troede, der

var mange, der ville lægge ugeplan, men det er der ikke. Det er der

selvfølgelig heller ingen grund til – vi kører hele tiden.”

Grøn kørsel i lokalsamfundetNår To door kører af sted, sker det i grønne elbiler. ”Du har to mulig-

heder, når du skal levere på denne måde: Den ene er at tage en

kæmpe lastbil og fylde den helt op og køre af sted. Den anden er,

at lave flere små leverancer. Vi ser os selv som en lokal købmand og

derfor giver det god mening, at man ser os i lokalsamfundet – og at

vi ikke udleder CO2 lokalt. Nu, hvor vi kører i elbiler, tænker jeg –

hvorfor overhovedet køre i andet? For postvæsenet og andre, der laver

leverancer som os, er der mange gode grunde til at køre i elbiler og

være med til at fjerne den lokale udledning af CO2. Vi er en alminde-

lig virksomhed, men vi har nogle holdninger. Vi vil gerne give mulig-

heder og vi tror på, at vores kunder forholder sig til det. Nogle vælger

os til på grund af elbilerne og ingen vælger os fra,” forklarer Lars.


LARS Om AT HANDLe meD DAGLIGvAReR:

”Ligesom almindelige købmandsbutikker skal vi hele

tiden have datovarer. Derfor skal vi have købt rigtigt

ind. Forbrugeren har en meget højere forventning til

os omkring datoer. Når du selv vælger noget, der har

tre dage tilbage, er det okay. Hvis vi leverer noget med

tre dage tilbage, er det ikke okay, selvom du skal spise

det i aften. Har du bestilt en vare, der mod forventning

er udsolgt eller lign., er vores politik, at vi upgraderer

til nummeret bedre end det, du har bestilt. For hvis din

vare ikke er der – og du regner med den – så har du

måske ikke noget aftensmad.”

Så har du pludselig to steder du kan levere fra. Og det kan godt ske,

at nogle kunder bor tæt på distribunal 2, men at det faktisk bedre

kan betale sig at få levereret fra distribunal 1 fordi en af vognene

herfra alligevel er ude at køre,” forklarer Lars.

mange udfordringer – og en flyvende startDer har været mange udfordringer for den nystartede virksomhed,

men selvom de kun har været in business i relativ kort tid, har de

oparbejdet en god kundebase.

”Vores udgangspunkt var, at vi havde tre målgrupper: Far, mor og

børn, travle og med en vis indkomst der gerne vil spare tid. Seniorerne

til den samme familie, der hellere vil bruge tiden på deres hobbyer end

at købe ind og endelig karrierefolket, der arbejder sent. Men når vi

kigger på vores kunder, tror jeg ikke der er forskel på dem og den øv-

rige befolkning. Vi har studerende i Hvidovre, pensionister i Brønshøj

og villaejere fra Frederiksberg. Forleden afleverede jeg selv en leverance

til en ung far med datteren på armen. Hun var syg, så han kunne ikke

handle den dag og i stedet for at få havregrød, kunne de så få rigtig

mad. Eller der var en ældre dame, der bestilte to kasser Shiraz. Hun

plejede at købe en flaske for det var hvad hun kunne bære hjem på cyk-

len, men nu kunne hun pludselig købe flere ad gangen,” fortæller Lars.

Nyt online supermarked opfylder en af tidens trends: Det giver dig mere tid og større fleksibilitet.

6

SAG Award |

Det er kun tredje gang at prisen går til

en dansk organisation, og det er første

gang, at en kommune modtager prisen.

Overrækkelsen fandt sted på den årlige

brugerkonference hos Esri i USA, der i år

havde samlet mere end 15.000 deltagere

fra virksomheder og organisationer fra hele

verden.

GIS bredt ud i kommunenGIS anvendes i Vejen Kommune inden for

de traditionelle områder i Teknik og Miljø,

men også i en række andre områder, som

økonomi, ældre, skole og digitalisering. GIS

er også et informationsværktøj og i dag

kan borgerne på hjemmesiden ud fra en

adresse hente viden om, hvilke muligheder,

lovgivningsbestemmelser og restriktioner, der

gælder for adressen eller for et geografisk

område.

”Det vi arbejder hen imod er digitale

selvbetjeningsløsninger med GIS, hvor

borgerne på et hvilket som helst tidspunkt

af døgnet kan gå på nettet og for eksempel

i forbindelse med en byggesag hente

oplysninger vedrørende ens hus eller grund og

i nogle tilfælde med det samme få afgjort, om

der kan gives en tilladelse,” forklarer Anita

Enevoldsen, som er GIS-koordinator og var i

USA for at modtage prisen.

Ifølge Anita Enevoldsen kan GIS med

fordel bruges af kommunens ansatte ikke

GIS-teamet i Vejen Kommune modtog en SAG Award, Speciel Achievement in GIS, ved dette års Esri Internationale Brugerkonference. Prisen gives for nytænkning og for at være i førertrøjen med at udvikle og udbrede brugen af GIS-værktøjet

SAG Award til Vejen Kommune

Anita enevoldsen modtog på vegne af GIS-teamet i vejen Kommune en SAG Award ved dette års esri Internationale Brugerkonference. SAG Award tildeles organisationer, der har opnået bemærkelsesværdige resultater ved hjælp af geografi eller har brugt geografi på en særlig innovativ måde i deres opgaveløsning. Det er esri præsident Jack Dangermond, der uddeler prisen.

GIS bruges i mange sammenhænge i Vejen

Kommune. Kommunens GIS-team arbejder

løbende med at udvikle systemet og gøre det

brugervenligt. Og det på en måde og med

en sådan kvalitet, at kommunen blev hædret

med den internationale pris.

GIS-folkene får prisen for at være i

førertrøjen med at udvikle GIS-værktøjet,

så det kan anvendes bredt i organisationen

i mange sammenhænge samt benyttes

som en brugervenlig selvbetjeningsløsning

i den digitale servicering af borgerne. Og

netop arbejdet med at udvikle smarte

digitale løsninger med GIS, så kommunen

både kan yde borgerne en bedre service og

samtidig gøre det med brug af færre penge

og ressourcer bliver specielt fremhævet i

begrundelsen for prisen.

Prisen, der uddeles en gang om året, er

indstiftet af Esri, som står bag verdens mest

udbredte GIS system, ArcGIS.

bare til information, men som redskab

til sagsbehandling, analysearbejde og

budgetstyring, ligesom skoler og institutioner

for eksempel kan bruge GIS til energistyring.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad det

kan bruges til. ”Det smarte og intelligente

ved systemet er, at du ud fra kortoplysninger

kan sammenstille en række data og

udtrække en masse nyttige oplysninger til

at skabe viden og overblik og dermed få

et bedre og mere oplyst grundlag at træffe

beslutningerne på.”

Automatisering af processerI Vejen Kommune er det typisk opgaver,

som har at gøre med planlægning og

sagsbehandling inden for teknik og

miljøområdet, men GIS bruges også med

fordel i utallige andre sammenhænge. Det

kan være automatisering og effektivisering

af arbejdsprocesser samt brugervenlige

selvbetjeningsløsninger som led i den digitale

betjening af borgere og virksomheder.

Vejen kommune har arbejdet innovativt,

hårdt og seriøst på at etablere en IT-arkitektur

og en intern organisering, der understøtter

et Enterprise GIS system. I 2009 indgik man

en Enterprise Licence Agreement med Esri

og Informi GIS som gjorde tilgangen til Esri

Software mere fleksibel og understøttede

strategien om at GIS systemet skulle helt ud i

krogene af forretningen.

Det løftede GIS fra at blive betragtet

som et fagsystem i et lille hjørne af Vejen

Kommunes samlede forretning til at GIS

systemet i dag er et forretningskritisk system

inden for en lang række forretningsområder

på tværs af organisationen.

vejen kommune blev indstillet til en SAG Award for:• atværefirstmovers

• atværeinnovativeognytænkende

med øje for genbrug af data

• attænkegeografidybtogbredti

organisationen

• atforankreGISiledelsesniveauet

• atladeGISunderstøtteforretningen.

Anita Enevoldsen, Vejen Kommune, har netop fået overrakt dette års SAG-Award af Jack Dangermond, Esri.


xx

Hjælp os med at reducere co2 udledningen – få post fra informi gis direkte i din indbakke

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Som du måske ved, er Informi GIS DONG Energy klimapartner. Som led i dette partnerskab ser vi hele tiden på, om der er områder, hvor vi udleder unødigt meget CO2.

Et område, der koster på CO2 kontoen, er, når vi inviterer dig til et af vores gratis seminarer eller webinarer.

I 2011 betød det, ifølge Post Danmarks miljøberegner, en udledning på godt 45,2 kg CO2; eller nogenlunde det samme som en tur med en benzindreven personbil fra vores Charlottenlund-kontor op til Aalborg-kontoret ved Lindholm St.

Hertil kommer brug af papir, kuverter og produktionen af selvsamme. Så vi er nok nærmere oppe på en tur fra Char-lottenlund til Lindholm og retur, rent CO2-mæssigt.

Derfor vil vi gerne have lov at sende dig seminar- invitationer og anden relevant information på email.

Det giver en række fordele:

• Du bidrager til at reducere unødig udledning af CO2• Du kan hurtigt dele informationen • Du kan nemt tilmelde dig arrangementer via links i

emailen • Du er sikker på at modtage invitationerne direkte• Joflereoplysningerduindtasteriskemaetpåhjem-

mesiden, jo mere målrettet bliver den information du modtager.

Så, vil du have information om gratis arrangementer og samtidig spare kloden for unødig CO2-udledning, så tilmeld dig på vores hjemmeside: http://goo.gl/euJwR eller send en mail til [email protected].

Med venlig hilsen,Informi GIS

Scan koden, skriv din emailadresse og

få information om gratis arrangementer,

seminarer, kurser mm.

Miljøministeriets folk har altid lavet feltarbejde

og registreringer i naturen. Faktisk foregår

meget af arbejdet ikke ved et skrivebord, men

i græs til knæene, på spildevandsanlæg og til

festivaller.

Arbejdsgangen har typisk været, at man har

printet sine blanketter, taget GPS’en under

armen og mobiltelefonen i lommen. Ude i

naturen har man så skrevet sine noter ind

i blanketten og markeret sin position, før

man er gået videre til næste tilsynsopgave og næste og næste igen.

Endeligt – måske et halvt år efter tilsynet fandt sted – har man så

kunnet føre noteringerne ind i det fælles system og database og

efterfølgende afsluttet sagsbehandlingen.

Sådan er det ikke i dag. I dag benyttes ét system fra dataklargøring, til analyse, feltregistrering,

dataopdatering og anvendelse af data til fremtidige naturprojekter.

Hvor det tidligere tog op mod et halvt år at gå fra notater på papir til

opdaterede oplysningerne i systemet, tager det i dag et minut.

Systemet, der anvendes, er det geografiske informations system,

ArcGIS, og Miljøministeriet, der har stået for løsningen har i

marts måned modtaget Digitaliseringsprisen, der uddeles af

Finansministeriet, Danske Regioner, KL, CEDI m.fl. Den pris har de fået

for succesfuld implementering af IT, digitalisering og mobilitet og for

resultater, der efter første år, tyder på en ressourcebesparelse på 25

%, svarende til 10 årsværk på ét konkret projekt.

men hvorfor er det så vigtigt med sådan en løsning og hvordan fungerer en IT-trend som mobilitet i virkeligheden? Danmark er med sine 43.094 km² kun verdens 132. største land.

Men på trods af størrelsen er det vanskeligt at få det fulde billede af,

hvordan det går med den danske natur.

Opgaven gøres ikke lettere af, at kommunerne hver især er

ansvarlige for registrering af naturområder (heder, moser, enge,

strandenge og overdrev) over 2500 m² og søer og vandhuller større

end 100 m² ifølge naturbeskyttelseslovens §3. Og at der fra kommune

til kommune er stor forskel på, hvordan man registrerer, hvilke

oplysninger der gemmes og hvordan. Det betyder manglende overblik.

I 2010 viste en stikprøve fra Aarhus Universitet (tidl. DMU) at ca. 7

% natur er forsvundet, samtidig med at der er kommet ca. 11 % ny

natur til.

”For det første viste undersøgelsen, at der er en afvigelse på knap

20 % på den natur, der er registreret og den natur man reelt kan

se på de nyeste luftfotos. For det andet betyder den uensartede

registrering også at man ikke har det samlede billede af kvaliteten af

naturen. Derfor blev det aftalt mellem Kommunernes Landsforening

og Miljøministeriet, at Naturstyrelsen skulle opdatere registreringen

af al natur på en konsistent og ensartet måde. Det vil give os en

bedre viden om naturens tilstand og give et godt fundament for

naturbeskyttelsen og nye naturprojekter såsom plejeprojekter,

naturkorridorer og genopbygningsprojekter,” fortæller landinspektør

og projektleder fra Naturstyrelsen (NST), Søren Bagger.

NST har med med aftalen med KL fået afsat 36 millioner kroner på

finansloven over 3 år til at opdatere registreringen af de ca. 245.000

lokaliteter plus den nye natur, som findes. Det svarer til godt

400.000 hektar. Det forventes at knap 40.000 af lokaliteterne skal

besigtiges i felten.

Fra analysen på kontoret til tilsynet i feltenLøsningen af opdateringsopgaven er delt i to. Den ene del er en web

GIS-løsning, hvor knap 50 medarbejderne via luftfotos analyserer

registreringerne og gennemgår dem for uoverensstemmelser og ny

natur. NST regner med at finde ca. 11 % nye steder, så de i alt skal

gennemgå ca. 270.000 registreringer og bruge omkring 20 årsværk

på den del af opgaven. Foreløbige beregninger viser, at det er muligt,

at gennemgå ca. 10 registreringer pr. time. De fleste registreringer er

uproblematiske og tager ganske kort tid. Det giver ca. 25 minutter til

de lokaliteter, som skal gennemgås mere grundigt.

”Vi har landsdækkende luftfotos i 7 årgange fra 1995 til 2010.

Dem analyserer vi i et webbaseret geografisk informations system,

som bygger på programmet ArcGIS. Her ser vi på, om det registrerede

område fremtræder som natur eller ej, om afgrænsningen er korrekt,

og om naturarealet på et tidspunkt er blevet pløjet op, bebygget

eller andet. Afgrænsningen rettes til, og hvis der er sket ændringer

i naturen digitaliseres uoverensstemmelsen, og stedet markeres til

besigtigelse i felten. I samme omgang screenes hele landarealet for

ny natur, og disse markeres også til feltbesigtigelse. Med ArcGIS har

vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen,

gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.

Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret

miljø og system,” fortæller Søren.

I andel af opgaveløsningen skubbes alle disse informationer,

samt tilknyttede dokumenter, ud på en tablet-computer, som

medarbejderen har med i felten. Via den mobile del af GIS-løsningen

kan medarbejderen, når vedkommende er i den natur det hele

drejer sig om, åbne programmet, registrere hvad han ser, udfylde et

skema, putte ID på og markere i statusfeltet, at han er færdig med

registreringen. Når der oprettes forbindelse til internettet – enten

via trådløst netværk, mobiltelefonforbindelse eller kabelnetværk

synkroniseres oplysningerne med det samme med serveren på

kontoret.

”Med ArcGIS kan vi sende data ud på den mobile enhed og få et

færdigt GIS med i marken og luftfoto som baggrund. ArcGIS Server

mere effektive arbejdsgange i Miljøministeriet sikrer bedre data Ved at digitalisere en blanket og integrere den med ArcGIS kan Miljøministeriet på en feltbesigtigelse opnå en tidsbesparelse på 25 % – godt 10 årsværk på ét projekt med en mobil løsning.

Hjælp os med at reducere co2 udledningen – få post fra informi gis direkte i din indbakke

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Som du måske ved, er Informi GIS DONG Energy klimapartner. Som led i dette partnerskab ser vi hele tiden på, om der er områder, hvor vi udleder unødigt meget CO2.

Et område, der koster på CO2 kontoen, er, når vi inviterer dig til et af vores gratis seminarer eller webinarer.

I 2011 betød det, ifølge Post Danmarks miljøberegner, en udledning på godt 45,2 kg CO2; eller nogenlunde det samme som en tur med en benzindreven personbil fra vores Charlottenlund-kontor op til Aalborg-kontoret ved Lindholm St.

Hertil kommer brug af papir, kuverter og produktionen af selvsamme. Så vi er nok nærmere oppe på en tur fra Char-lottenlund til Lindholm og retur, rent CO2-mæssigt.

Derfor vil vi gerne have lov at sende dig seminar- invitationer og anden relevant information på email.

Det giver en række fordele:

• Du bidrager til at reducere unødig udledning af CO2• Du kan hurtigt dele informationen • Du kan nemt tilmelde dig arrangementer via links i

emailen • Du er sikker på at modtage invitationerne direkte• Joflereoplysningerduindtasteriskemaetpåhjem-

mesiden, jo mere målrettet bliver den information du modtager.

Så, vil du have information om gratis arrangementer og samtidig spare kloden for unødig CO2-udledning, så tilmeld dig på vores hjemmeside: http://goo.gl/euJwR eller send en mail til [email protected].

Med venlig hilsen,Informi GIS

Søren Bagger, Projektleder

Mere effektive arbejdsgange i Miljøministeriet sikrer bedre data |

Fortsættes side 10


Naturstyrelsen

giver samtidig stor fleksibilitet, fordi vi har frie rammer i forhold

til antallet af mobile enheder. Vi skal ikke tænke over antallet af

brugere eller om vi kan sende en mand mere i marken; licenserne er

allerede afklaret. Lige nu har vi godt 50 medarbejdere i marken og

der kommer måske flere til næste år. Vi regner med at skulle lave ca.

40.000 feltbesigtigelser på de tre år opgaven tager, så det er vigtigt,

at vi har et godt værktøj til det. Vi havde i forvejen udviklet en pdf-

løsning, hvor vi samler registerdata ind. Ved at digitalisere den blanket

og integrere den med ArcGIS kan vi på en feltbesigtigelse opnå en

tidsbesparelse på 25 % – godt 10 årsværk i dette projekt,” siger

Søren Bagger.

Fordelene ved ArcGIS er udover fleksibilitet i forhold til udbredelsen

af mobile enheder, gode redskaber når det kommer til at producere

data.

”Vi har lagt meget vægt på dataproduktion og datakvalitet. Så

kriteriet for valg af platform har været en vurdering af hvilke

værktøjer, der er nødvendige, når vi gerne vil have en bestemt kvalitet

i vores data. Det understøtter ArcGIS bedst og har derfor været det

strategiske valg på dataproduktionssiden. Samtidig kan vi understøtte

bestemte processer i vores arbejdsgange, og på den måde bl.a. sikre,

at feltmedarbejderne får registreret alle relevante oplysninger, inden

de tager hjem fra feltarbejdet.”

mange gode erfaringer fra feltenProjektet har foreløbigt kørt i godt et år og Naturstyrelsen har

høstet mange erfaringer fra både kontoret og felten. Det første

år har fungeret som pilotår, hvor der er foretaget ca. 25.000

luftfototolkninger og ca. 2.500 besigtigelser i felten.

”I forhold til de folk der var i felten, kan man overordnet sige, at dem

der var vant til at gå ud med papir lige skulle vænne sig til et digitalt

værktøj. Men i en stiv kuling er det digitale altså langt bedre end at

stå og flagre med et stykke papir. Samtidig er processen langt mere

effektiv. Før denne løsning havde de papirblanketten med ude, skrev

deres notater ind på den og så skulle de efter et halvt år, nogle gange

mere, taste dem ind på computeren. Nogle gange havde man måske

glemt at få nogle oplysninger med eller man kunne ikke lige tyde,

hvad man havde skrevet. Så datakvaliteten er også blevet højere og vi

har fået langt mere ensartethed i opgaveløsningen.”

Den ensartethed, der kommer af at løse opgaven digitalt og indsamle

oplysningerne med det samme, benyttes også, når NST udliciterer

nogle af besigtigelserne.

”Vi har lige afsluttet et udbud på 4.000 besigtigelser og kravet er,

at de skal bruge denne software og selv stille hardware til rådighed.

Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, men forestiller mig

ikke, at det vil give problemer. Konsulentfirmaerne har registreret

§3 i årevis og er rigtigt gode til det. Derfor har de også god ro til at

sætte sig ind i ArcGIS og PDF-blanketten, og vi understøtter dem med

tekniske vejledninger og support.”

Dataproduktion med web-GIS bliver et fokusområdeTil og med 2013 skal Søren Bagger og hans team arbejde med denne

løsning og registrere og opdatere oplysningerne om den danske natur.

Siden overgives resultaterne til kommunerne, der dels skal bruge

oplysninger til naturplanlægning og sagsbehandling her og nu og dels

bliver ansvarlige for at opdatere data i en 10-årig cyklus fremover.

”Lige nu er næste skridt nogle forbedringer i forhold til §3 for

at gøre løsningen endnu bedre og formentlig en opgradering af

ArcGIS til den nyeste version. Men derudover vil vi også gerne vise

folk internt, at vi kan lave de her løsninger og at de kan bruges i

mange sammenhænge. Vi har fx mange data, som bruges af flere

afdelinger og grupper; her er web GIS-løsninger vejen frem. Indtil

nu har vi primært brugt GIS til søgninger, analyser og visninger, men

dataproduktion vil også blive et fokusområde fremover. Det kræver, at

vi gør lidt mere ud af værktøjerne og selv udvikler nogle af de mere

avancerede. Vi kommer nok aldrig til at lave dedikerede analyser mv.

på web, men jeg tror, vi kan lave 90 % af de værktøjer, der anvendes,

i web GIS. Vi har fx brugt mange ressourcer på at administrere

data her i Aalborg i forbindelse med landsdækkende data til vand-

og naturplanlægning. Her har vi typisk klippet data op i forhold til

OM DIGITALISErING

Der er stadig stort potentiale for digitalisering, selvom der

er lavet mange gode digitale løsninger. Alle fagområder

og ministerier har jo sagsbehandling, hvor en stor del kan

sættes op i en styret proces. Hvis den proces digitaliseres

kan sagsbehandlerne i stedet bruge tiden på at lave vurde-

ringerne. Det betyder, at vi kunne effektivisere mange ting

– uanset om det er en feltløsning eller ej. Hvis vi digitalise-

rer, sætter kontroller og parametre op kan vi lave løsnin-

ger, der hjælper f.eks. en ansøger med at fremskaffe det

relevante materiale, så sagsbehandleren ikke skal bruge

tid på den del. For nogle sagers vedkommende vil digitale

systemer endda kunne give såkaldte straks-afgørelser.

"Med ArcGIS har vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system,” fortæller Søren Bagger

10

SørEN BAGGErS TOP 3 GODE råD FOr MOBILLøSNINGEr

1. Ledelsens opbakning. Projektet har haft 1. prioritet i mange

sammenhænge, også i Naturstyrelsen. Det er vigtigt som projekt-

leder at have opbakning.

2. Dedikerede medarbejdere. Vi har været heldig at have meget de-

dikerede medarbejdere og et team med både tekniske og faglige

specialister, som har stået for næsten al udviklingen selv. Men der

kan nemt opstå flaskehalse når få folk arbejder på et projekt,

for der kommer altid uforudsete opgaver i en organisation

som Miljøministeriet. At have flere personer, der kan lave

fx web GIS er godt.

3. Udvikling >< driftsfase. Vi har været i en kombineret

udviklings- og driftsfase fra dag 1, hvilket er en

udfordring. Vi ville gerne have haft bedre tid til

analyse, udvikling og test. Den positive side er,

at vi har haft et fantastisk laboratorium,

hvor alle medarbejdere har været

indstillet på at være testpiloter. Vi

kunne sige til dem: Vi vil have alle

jeres tilbagemeldinger, kommenta-

rer, erfaringer og frustrationer. Dem

har vi så kunnet samle op på, sætte

i system og skemaer. Vi har kategori-

seret og prioriteret dem og har fået en

arbejdsliste, som vi bruger fremadrettet.

Processer

Data hentes fra Miljøportalen

og klargøres via ArcGIS og

ModelBuilder. Der laves

bl.a. konsistenstjek og

bliver sat attributter på, der

følger projektets fremdrift i

lufttolkning til feltarbejde.

1Luftfotos analyseres via

ArcGIS server webløsningen af

de ca. 50 analytikere. De retter

bl.a. afgrænsningen, tjekker for

uoverensstemmelser og beslutter

hvilke steder der skal besigtiges.

2Det komplette GIS, inkl. data,

skubbes ud på de bærbare tablet-

PC’er. Feltmedarbejderen kan,

via ArcGIS Mobile integreret

med Dafolo’s pdf-blanket, lave

naturregistreringer og indsamle

data om naturens kvalitet

og tilstand.

3

Data sendes med det samme

tilbage til serveren og opdateres i

systemet. Medarbejdere i marken og

kontoret kan arbejde med de samme

data på samme tid, fordi ArcGIS har

et flerbrugerediteringsmiljø.

4Når data er indsamlede og

opdaterede, overleveres de til

kommunerne. Kommunerne giver

deres kommentarer og data

klargøres endeligt af NST.

5

Data opdateres i Miljøportalen, hvorfra

de kan ses online og hentes

af kommuner, rådgivere mv. i

GIS-format.

6

miljøcentergrænserne i syv dele og sendt til hvert miljøcenter. De

har så redigeret egne data og sendt dem tilbage, hvorefter vi har

samlet det hele igen. Det lyder måske ligetil, men der er mange

grænsespørgsmål og hvert center har gjort det på deres måde. På

den måde bruger vi alt for meget tid på administration. Men hvis vi

i stedet kunne bruge tiden på bedre web GIS-løsninger og hvordan

vi gør de nødvendige værktøjer tilgængelige, ville det være langt

mere produktivt.”

Ifølge Søren Bagger er der anvendelsesmuligheder for lignende mobile løsninger mange steder i Staten. ”Der er en række muligheder i forhold til at udbrede mobile

GIS løsninger og registreringer i det hele taget. Pdf-blanketten som

er en væsentlig del af løsningen, er allerede tilgængelig på andre

fagområder. Miljøkontrollen bruger den fx på festivaller, når de skal

registrere nikkel i smykkeboderne. Her kan de måle hvor meget nikkel

der er, markere hvor de er henne og gennemføre hele sagsgangen på

stedet. Vi har også tilsynsopgaver på spildevandsanlæg, grundvand

osv. og langt de fleste af vores overvågningsopgaver på natur- og

vandområdet har et geografisk tilhørsforhold, så dét at have GIS

med ude vil være en fordel. Så vil de også kunne se et luftfoto og

have adgang til flere dokumenter og data på stedet. Og alt arbejdet

med at sidde i vintermånederne og taste sommerens feltarbejde

ind i databaserne vil være historie – det bliver simpelthen lagt ind i

databaserne mens feltarbejdet foregår,” forklarer han.

"Med ArcGIS har vi fordelen af, at alle de informationer vi registrerer i luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en bærbar PC.Det vil sige at data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system,” fortæller Søren Bagger


GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i Skanderborg Kommune

GIS skaber en række effektiviseringsgevinster i

Skanderborg Kommune

ved at kortlægge og visualisere kommunens vedligeholdelseskrævende aktiver, som specielt de grønne arealer, men også træer, legeud-styr, skraldespande og andet inventar bliver beslutningsgangen meget hurtigere og man får en bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er hurtigt at få overblik over hvad der bliver vedligeholdt hvor ofte. ”vi har lige haft en kæmpeøvelse, hvor der er blevet ændret klippefrekvens flere steder fra 20 gange til 6 gange om året. Og dér kan man køre forskellige scripts i modelBuilder, så vi kan se hvor meget Besparelsen bliver i kroner og øre, hvis vi ændrer klippefrekvens på de forskellige arealer. Og ved udbudsprocesser er det let at vise hvad udbuddet dækker, samt at udregne en præcis pris i kroner og øre, når aktiverne er kortlagt,” forklarer mikael Leicht Danielsen, GIS-koordinator i Skanderborg Kommune.

12 12

Fortsættes side 14


GIS bliver i stigende grad brugt til at automa-

tisere en lang række processer i forskellige

forvaltninger, der ellers ville være tunge, tids-

krævende opgaver. Skanderborg Kommune

har en række eksempler på, hvor man med

fordel kan anvende GIS og ad den vej opnå

en række effektiviseringsgevinster. Det sker

både ved hjælp af flere automatiserede pro-

cesser, der forenkler arbejdsgange og i form

af bedre overblik over fysiske aktiver og deres

vedligehold og brug, så man sikrer sig den mest optimale udnyttelse

af ressourcerne.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til kravene i §15a i husdyrgødnings-

bekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer

og beholderalarmer, skal der for visse gyllebeholdere beliggende i

nærheden af åer, vandløb og søer etableres beholderbarrierer, terræn-

ændringer og/eller beholderalarmer. Det kan være et stort arbejde for

den kommunale medarbejder manuelt at skulle identificere de enkelte

gyllebeholdere, der falder indenfor rammerne af bekendtgørelsen,

og derefter klarlægge ejerforhold og generere en liste med navne og

adresser på de respektive ejere – og derefter kontakte dem. Mikael

Leicht Nielsen, GIS-koordinator i Skanderborg Kommune, forklarer:

”På billederne ser man en rød ring om de siloer, der falder inden-

for én af bekendtgørelsens risikodefinitioner: I de viste tilfælde ligger

de under 100 meter fra å, sø eller vandløb og hældningen ned mod

vandet er mere end 6 %. Processen med at finde gyllebeholdere i ri-

sikozonen er automatiseret ved først at knytte viden om ejendomme

med dyrehold og gyllebeholdernes beliggenhed med data fra den

danske højdemodel – det fortæller hvilke gyllebeholdere, der ligger

i den definerede risikozone. Dernæst er gyllebeholdere i risikozonen

knyttet sammen med BBR-registret, så der kan udskrives en liste med

navn og adresse på ejerne af de pågældende gyllebeholdere. Sidst i

processen flettes disse navne- og adresseoplysninger i et brev, hvor

der henvises til redegørelsen og reglerne opsummeres med oplysning

om hvilke forholdsregler den pågældende landmand skal tage. Typisk

skal gyllebeholderen enten påmonteres en alarm, så man hurtigt bliver

opmærksom på en læk eller der skal opbygges en barriere mellem be-

holderen og vandet.”



En fuldautomatisk proces: Send et brev med oplysninger om en ny bekendtgørelse til de indbyggere i kommunen, der har en gyllebeholder, der ligger under 100 meter fra å, sø eller vandløb og hvor hældningen ned til vandet er mere end 6 %.

Mikael Leicht Danielsen, GIS koordinator

14

En af de løsninger

der er med til

at reducere

luftforureningen

i de større

danske byer, er

de miljøzoner,

der blev indført

i 2008-2009. En

miljøzone er et afgrænset område, hvor der

bor og arbejder mange mennesker og hvor

der er meget trafik. I de danske miljøzoner

stilles der krav til busser og lastbiler om, at

de enten skal være bedre end EU’s emis-

sionsstandard, kaldet Euro 3, eller have

eftermonteret et partikelfilter. Institut for

Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, udgav i

efteråret 2011 en omfattende evaluering af

miljøzonernes effekt på luftkvaliteten.

”Overordnet viser vores evaluering, at

miljøzonerne har haft en positiv effekt.

For det første har en del ældre, tunge

køretøjer fået eftermonteret partikelfilter. Det

reducerer gennemsnitligt mindst 80 pct. af

den partikelforurening, der kommer ud af

udstødningsrøret. For det andet har mange

udskiftet deres ældre og mere forurenende

lastbiler med nyere biler. Derfor har vi nu

langt flere lastbiler og busser i miljø-

zonebyerne, der følger EU’s emissions-

miljøzonerTransport står for knap 30 pct. af verdens energiforbrug og meget af debatten om transport og miljø har fokuseret på udledningen af CO2. Men, når det kommer til vores storbyer, er trængsel og luftforurening ligeså centrale udfordringer. Miljøzonerne gør noget ved problemet.

standarder Euro 4 og Euro 5. Beregninger

viser, at partikeludledningen fra lastbiler

og busser er reduceret med omkring 60 pct.

Fordi vi således har fået nyere og renere

biler, er udledningen af kvælstofdioxid og-

så reduceret. Det var faktisk ikke en del

af målsætningen, men er en heldig side-

gevinst,” fortæller Seniorforsker og Ph.D,

Steen Solvang Jensen fra Institut for

Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Så burde

alt jo være godt. Men det er det ikke helt.

For luftforurening er meget andet end det,

bilerne spytter ud af udstødningsrøret.

”Luftforurening i byerne stammer

selvfølgelig fra partikler fra bilernes

udstødning,” fortæller Steen Solvang Jensen.

”Men ikke-udstødning bidrager også til

luftforureningen. Det er fx de partikler, der

kommer fra vejslid, dækslid og bremseslid,

og ophvirvling heraf.” Udover udstødningen

og ikke-udstødningen bidrager den regionale

luftforurening fra resten af Europa også til

luftkvaliteten i en gade. Gadegeometrien,

fx hvor tæt husene står, om der er

huse på begge sider af vejen og

hvor høje de er, har også

betydning for luft-

kvaliteten i en gade.

Steen Solvang Jensen, Seniorforsker, Ph.D

FORuReNING I ByeR OG veD

mOTORveJe

GIS er gennemgående for miljø-

forskningen på Aarhus Universi-

tets Institut for Miljøvidenskab.

Udover AirGIS-modellen, der

beregner emission og koncentra-

tion i byområder, har universitetet

også udviklet GIS-modeller, der

beregner koncentrationen langs

med motorveje og landeveje i

åbent land. De bruges fx i forbin-

delse med VVM-redegørelser, når

offentlige eller private parter skal

vurdere konsekvenserne af et nyt

motorvejsprojekt. Hertil kommer,

at universitetet arbejder på en

browserbaseret national emissions-

og koncentrationsmodel. Når den

kommer op at køre, er en inter-

netadgang det eneste, du behøver,

for at få at vide hvor forurenet

luften på din gade er lige nu.

Miljøzoner |

Fortsættes side 16


Miljøzoner

Luften gør os sygeDer er god grund til at forsøge at reducere

luftforureningen. Flere undersøgelser har vist

sammenhæng mellem partikeludledningen

og bronkitis, hjertekarsygdomme, forværring

af astma, kræft mv. Partiklerne, der enten er

i fast form eller dråbeform, inhaleres og er så

små, at de kommer dybt ned i lungerne, ned

i lungesækken og nogle endda over i blodet.

”Mange undersøgelser har påvist en

sammenhæng mellem, hvordan befolkningen

er udsat og de sundhedseffekter, der

optræder. Flere undersøgelser påpeger også

de samfundsøkonomiske omkostninger af

disse sundhedseffekter,” fortæller Steen

Solvang Jensen.

KILDeR TIL LuFTFORuReNINGI byområder er trafikken den væsentligste lokale kilde til luftforure-

ning, men brændeovne kan også spille en væsentlig rolle i områder

med meget brændefyring.

Udover de lokale forureningskilder i et byområde, kommer der

også luftforurening udefra, da luftforurening kan transporteres over

lange afstande. Den langtransporterede luftforurening er bestemt

af forureningskilder i Danmark og det øvrige Europa. Forurenings-

kilderne er trafikken, boligopvarmning, industri, energiproduktion,

landbrug mv. Sundhedsskadelig luftforurening er især knyttet til

forbrænding af fossile brændstoffer som fx benzin, diesel, kul, gas,

men også biomasse som fx træ og halm.

Aarhus Universitets AirGIS-model får input i form af vejnetsdata, data om trafikken og dens sammensætning – fx hvor mange procent lastbiler, varevogne eller personbiler udgør af den totale trafik. Men også hvor gamle bilerne er og hvor hurtigt de har kørt, hvilket indikerer hvor meget forurening de udleder.

16

For nylig fik verden indbygger nummer syv milliard. Og

det er ikke kun i resten af verden befolkningstallet stiger:

Danmarks Statistik forudser, at der i 2026 vil leve knap

650.000 mennesker i København. Det er mennesker med

biler, cykler, børn og daglig transport ind, ud og rundt i

byen.

Det er en indbyggerstigning på knap 20 pct., der under-

streger behovet for at skabe bæredygtige løsninger. Jo

flere biler på vejene – jo mere trængsel, forurening og

CO2 udledning er der.

Vil miljøzoner løse udfordringen? Elbiler? Betalingsringe?

road pricing?

Det korte svar er, at vi ved det ikke og formentlig er der ikke

én løsning, som kan håndtere samtlige udfordringer. Elbiler

løser ikke trængselsproblematikken og betalingsringe vil

ikke nedsætte partikelforureningen markant.

En bæredygtig løsning må derfor være en, der har vurde-

ret effekten af hvert tiltag og gjort op hvilke der samlet

set er mest effektive og bedst understøtter byernes,

beboerne og virksomhedernes behov.

For at konsekvensvurdere forslag – også inden vi bruger

ressourcer på at føre dem ud i livet – kan vi bruge et

geografisk informations system (GIS).

Et GIS er kendetegnet ved, at det kan håndtere enorme

datamængder fra flere forskellige kilder, lave analyser og

beregne ‘hvad-nu-hvis’-scenarier.

Blandt andet derfor har Aarhus Universitet brugt ArcGIS

til at evaluere effekten af de danske miljøzoner.

AirGIS modellenMen hvordan måler og evaluerer man på

så kompekse størrelser? Aarhus Universitet

har lavet deres egen model. Den hedder

AirGIS. Ved at inddrage mange forskellige

data og anvende mange beregningsmetoder

kan den løse opgaven. Overordnet kan den

både beregne luftkvaliteten på adresseniveau

og fortælle hvor meget forurening du

udsættes for – med andre ord både emission,

koncentration og eksponering.

Modellen får input i form af vejnetsdata,

data om trafikken og dens sammensætning

– fx hvor mange procent lastbiler, varevogne

eller personbiler udgør af den totale trafik.

Men også hvor gamle bilerne er og hvor

hurtigt de har kørt, hvilket indikerer hvor

meget forurening de udleder. Derudover

kan de beregne gadegeometrien ud

fra GIS kort med vejnet og bygninger.

Derfor kan modellen tage højde for de

ting i gadebilledet, der har indflydelse på

luftkvaliteten, fx hvis der er bygninger på

begge sider af vejen, bygningernes højde og

hvor tæt de står.

”Modelsystemet betyder, at vi kan beregne

koncentrationen på rigtigt mange adresser

på en kosteffektiv måde. Det er relativt unikt,

at vi kan det og det er der ikke mange andre,

der kan,” fortæller Steen Solvang Jensen.

AirGIS er baseret på ArcView/ArcGIS

teknologien fra Informi GIS, der kan

håndtere, beregne og analysere store

datamængder og tage højde for

kompleksiteten i data og beregnings-

metoder.

”Efter vi begyndte at bruge ArcGIS blev

det meget, meget nemmere at arbejde

med luftkvalitetsmodeller af denne type.

Modellerne skal jo have afsindig meget

information og det ville være næsten

umuligt at tilvejebringe informationen

på anden måde. Med et GIS kan vi lave

beregninger på rigtig mange steder på

meget kort tid. Kigger vi bare 10-15 år

tilbage i tiden tog et lignende studie

Fortsættes side 18


Miljøzoner

flere mandår sammenlagt. Dengang var

kommunerne, eller andre, nødt til manuelt

at krydse af på et spørgeskema hvilken

geometri gaden havde, hvordan trafikken så

ud og så videre. Så det kunne selvfølgelig

lade sig gøre uden et GIS, men efter vi har

fået GIS, og vores eget AirGIS-værktøj, kan

vi lave meget, meget mere for minimale

omkostninger,” forklarer Steen. Evalueringen

af miljøzonerne viser også, at selvom

miljøzonerne, som der stod indledningsvist,

har reduceret udledningen af partikler fra

lastbiler og busser med omkring 60 pct. er

det ikke tilstrækkeligt til at nedsætte den

samlede partikelforurening markant.” Det

skyldes, at miljøzonerne kun stiller krav til

lastbiler og busser. Men på fx H.C. Andersens

Boulevard i København udgør de tunge

køretøjer kun 3,5 pct. af trafikken. Så selvom

de enkeltvis forurener meget mere end

personbiler, er det ikke sådan, at når bare

deres partikeludledning reduceres, forsvinder

luftforureningen,” siger Steen.

men hvad gør vi så?

”Der er egentlig to spor du kan følge,

hvis du vil reducere luftforureningen fra

bilerne. Det teknologiske og økonomiske.

Miljøzonerne er et eksempel på et af de

teknologiske redskaber. Hvis man ville have

endnu større effekt af dem kunne man

udvide kravene til også at gælde ældre

personbiler og varevogne, som det fx er

tilfældet i de tyske byer. Så skal man enten

have en nyere bil for at køre ind i zonen

eller have eftermonteret udstyr. De ældste

køretøjer forurener mest, mens de nyere

bliver renere og renere. Får man fx monteret

partikelfilter eller SCR katalysator, reducerer

de udledningen af henholdsvis partikler og

kulstofdioxid med 80 pct. Det svarer til, at

du reducerer trafikken med 80 pct., hvilket er

stort set umuligt. Så det teknologiske spor er

meget effektivt.”

Det andet spor er det økonomiske. Her har Aarhus universitet også lavet en række undersøgelser”Indenfor det økonomiske spor har du

fx redskaber som betalingsringe og road

pricing. I forhold til emissions-reducering,

viste vores undersøgelser, at med de priser

man i starten regnede med, det ville koste at

køre gennem betalingsringen, ville trafikken

blive reduceret med ca. 20 pct., hvilket er

forholdsvis meget. Men eftersom der primært

ville ske reduktioner i personbiltrafikken,

ville emissions-reduceringen være noget

lavere – måske omkring 10 pct. En sådan

reduktion ville klart betyde noget, men ser

vi kun på konsekvenserne for luftkvaliteten,

er de teknologiske redskaber langt mere

effektive. Omvendt kan der være andre

argumenter for betalingsringe og road

pricing, såsom trængsel, bymiljø, bedre

kollektiv trafik og så videre.” På den måde

er det om at holde tungen lige i munden,

når vi skal indrette fremtidens byer og her

er et værktøj til at vurdere konsekvenserne

af diverse tiltag nyttigt. ”Når vi skal lave

konsekvensvurderinger af de fremtidige tiltag

og forslag – elbiler, bymiljø, omlægning af

energi-forsyningen til vedvarende energi mv.

– kan vi bruge vores luftkvalitetsværktøjer

og GIS. GIS kan fx også bruges i forhold til

byplanlægning og vurdering af fremtidens

klima i store byer, hvor varmestigning,

kaldet Urban Heat Island Effect, vil være en

konsekvens af klimaforandringerne.

Her kan vi bruge GIS til at modellere,

analysere og visualisere hvor vi skal lave flere

grønne og blå områder (vegetation og vand).

På den måde kan vi måske nå at reducere de

negative konsekvenser af varmestigning i de

store byer,” slutter Steen.

LuFTKvALITeTSmODeLLeR

Vi bruger modeller til at beregne koncentrationen af

forurening i luften. Det er modeller som beskriver, hvordan

udslip fra forskellige forureningskilder transporteres, spre-

des, omdannes og afsættes i atmosfæren. AirGIS systemet

er brugt til beregning af luftkvalitet på gadeniveau. Det er

et system, som anvender luftkvalitetsmodeller, geografiske

data om veje, trafik, bygninger og beregningspunkter samt

Geografiske Informations systemer (GIS).

Til beregning af bidraget fra trafikken i en konkret gade

anvendes gadeluftmodellen Operational Street Pollution

Model (OSPM). Beregning af bybaggrundsbidraget fra

den øvrige trafik er udført med Urban Background Model

(UBM). Begge modeller er udviklet af Danmarks Miljøun-

dersøgelser under Aarhus Universitet. I beregningerne

har vi anvendt målinger til at beskrive langtransporteret

luftforurening.

18

Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer |

De fleste organisationer oplever perioder

med spidsbelastninger, hvor det giver

god mening i en kortere eller længere

periode at få hjælp udefra. Ved at leje

arbejdskraften for en periode, får man

stillet en fleksibel medarbejderressource til

rådighed, der kan hjælpe og aflaste med

en række konkrete opgaver. Det er noget

som blandt andet Østjysk Energi i Odder

har benyttet sig af igennem en årrække.

”Vi har igennem en længere periode lejet en Teknisk Designer. Jeg

oplever det som en stor hjælp at have en erfaren person, der er helt

inde i systemerne til at komme og hjælpe os i perioder, hvor vi for

eksempel skal i gang med nye systemer,” fortæller Jesper R. Jespersen,

Østjysk Energi, der som IT-chef er ansvarlig for at systemerne altid

fungerer.

”Vi har blandt andet lejet en Teknisk Designer til at lave en

vejledning til vores daglige brugere, så de hurtigt er kommet ind

i de rette arbejdsgange. Og jeg oplever det som en mere smidig

overgang i forbindelse med overdragelse og udrulning, når man har

en erfaren Teknisk Designer ved hånden. Så kan der foregå en meget

effektiv sidemandsoplæring. Han kommer med en god viden om

programmerne og han ved også hvordan og hvad man gør andre

steder, og det er noget han kan bringe med ind i vores organisation,

så det er god viden vi får ind ad den vej. I forbindelse med IT giver det

rigtig meget mere, hvis man har en konsulent siddende i huset, der

lærer fra sig. Det lærer man virkelig meget af.”

IT-chefen lægger også vægt på, at der ofte er en række

udfordringer, når man skal have forskellige IT-systemer til at arbejde

sammen. I de tilfælde hvor de har haft behov for noget support for

at få systemerne til at fungere sammen, har den Tekniske Designer

været meget hurtig til at afhjælpe en del af de udfordringer, der

kan være – eller lavet en god beskrivelse af mulige fejlkilder, så de

hurtigere har fået den rette support. På den måde har den Tekniske

Designer været med til at lægge de rigtige oplysninger til rette, som

efterfølgende er blevet sendt videre til supportafdelingen og det har

sommetider lettet sagsgangen. De har også oplevet det i forbindelse

med fejlmeddelelser, at man hurtigt har kunnet identificere om det

er måden programmerne bliver brugt på, der skaber udfordringer.

Eller om der er uhensigtsmæssigheder i programmet, som kræver

yderligere support udefra. I forbindelse med forskellige projekter er

det også ofte en fordel at have en bruger, der i kraft af sin erfaring

fra lignende forløb kan assistere, når der er behov for specialviden,

som ikke lige er til stede i organisationen. Blandt andet kan den

erfarne bruger være med til at vurdere arbejdsgange og identificere

genveje, så de enkelte processer bliver gennemført så effektivt

som muligt og medarbejderne i den daglige drift får en så god

brugeroplevelse som muligt.

”Vi har fået udviklet en række værktøjer af den Tekniske Designer i

forbindelse med forskellige arbejdsgange, der er blevet automatiseret

og han har hjulpet til med på anden vis at optimere processerne. Og

han har været meget involveret i at skabe en portal, så alle med-

arbejdere nu kan gå ind på en hjemmeside og se vores fibernetværk.

Siden har vi fået koblet vores elnet på, så alle i organisationen kan

få et overblik over ledningsoplysningerne. Vi bruger ham både til

sidemandsoplæring af medarbejdere i de enkelte systemer og som

en ekstra hånd til at løse enkeltstående opgaver,” forklarer Jesper

R. Jespersen.

Den Tekniske Designer er typisk god til at: 1. aflaste ved ferier, barsel, spidsbelastningsperioder eller være

en midlertidig erstatning for medarbejdere, der stopper – til

glæde for både GIS-brugere og GIS-koordinatorer.

2. hjælpe til i en opgraderingsproces og sørge for at man kommer

hurtigt i gang med den nye version.

3. sørge for at nye medarbejdere hurtigt opnår en høj produktivitet

ved at hjælpe dem godt i gang.

4. aflaste ved rutineopgaver eller opgaver, der ellers ikke ville

blive løftet.

5. være med til at indhente pukler af opgaver, der har hobet sig op.

6. hjælpe til ved dataforædling: Det kan være ved egentlig

kvalitetskontrol af data og ved at definere kontrolrutiner.

7. sørge for at man kommer godt i gang med nye moduler eller

udvidelser.

8. forbedre og revidere arbejdsgange, der i øjeblikket foregår på

en uhensigtsmæssig måde – og med udgangspunkt i stor viden

om de forskellige features hjælpe til med at foreslå genveje til

at løse konkrete opgaver.

9. løse mere usædvanlige eller komplekse opgaver, der fx kan

kræve et tæt samarbejde med Informi GIS’ systemeksperter.

Jesper r. Jespersen, IT-chef, østjysk Energi.

Fra sidemandsoplæring til automatisering af processer

Ved at leje en Teknisk Designer får man

en fleksibel og erfaren arbejdskraft

Østjysk Energi har stor glæde af at leje en Teknisk Designer


ArcGIS Online

ArcGIS Online for Organisationer– prøv gratis i 30 dageArcGIS Online for Organisationer er et cloud-baseret sam-

arbejds- og publiceringsværktøj, der gør det let at dele og an-

vende geografisk information. Med ArcGIS Online platformen

får du adgang til en åben og konfigurérbar infrastruktur.

ArcGIS Online giver dig mulighed for at lave web-kort og

aktivere dine data, så du kan dele kort, data og applikationer

med andre brugere – det kan være både internt i din organi-

sation og eksternt.

Fordelene ved ArcGIS Online for OrganisationerMed ArcGIS Online for Organisationer, kan du hurtigt oprette

interaktive kort og brugerdefinerede applikationer, og derefter

udgive og dele dem i et sikkert cloud-baseret miljø. Du kan

1. Gem dit Excelark som en csv-fil.

3. Du skal nu parre adressekolonnen med‘Address og by/postnummerkolonnen med city/zipcode – du behøver kun én af oplysningerne.

4. Voila. Du kan nu se alle oplysningerne fra Excel direkte i kortet ved at klikke på de geokodede-punkter.

2. åbn et nyt kort på ArcGIS.com og vælg Add layer from file. Find csv-filen.

Prøv ArcGIS Online for Organisationer og esri maps for Office gratis i 30 dage.

dele indhold via grupper med medlemmer af din organi-

sation, holde det privat eller offentliggøre indholdet, så

det er synligt for alle. Du bevarer altid fuld kontrol over

dine data, du reducerer dine it-omkostninger og giver dine

kunder og brugere et brugervenligt, webbaseret interak-

tionsdesign.

Administrer din organisations geografiske oplysninger i et sikkert miljøMed et abonnement for organisationer får du fleksible

muligheder for data warehousing og mulighed for at admi-

nistrere brugerroller og adgangsniveauer. Du har mulighed

for at invitere bestemte brugere eller grupper af brugere

med eksisterende konti, der bruges i din organisation og

du kan som administrator hele tiden styre hele processen.

20

en GIS revolutionEsri kalder selv deres cloudbaserede tjeneste ArcGIS

Online for en Game-changer. En af de store nyhe-

der ved ArcGIS Online er, at tjenesten giver adgang

til GIS funktionalitet for brugere, der ikke har ad-

gang til Server eller Desktop – dermed er det muligt

for helt nye brugere at få adgang til GIS funktionali-

tet til en overkommelig pris.

En anden stor nyhed er, at man som organisation

kan købe adgang til ArcGIS Online via subscrip-

tions – dermed udgør den cloudbaserede del en

integreret del af ArcGIS platformen, så dem, der i

forvejen gør brug af ArcGIS Server og Desktop nu

har udvidede muligheder for at dele data og kort

internt i organisationen – og også eksternt. Og det

er blevet meget lettere at gøre det. Der er også

opbygget en række templates, så man hurtigere og

nemmere kan komme i gang og dermed kickstarte

sine projekter.

Med ArcGIS Online kan man dele autoritative data,

værktøjer, kort og applikationer. Man kan lave in-

teraktive kort og publicere dem på ArcGIS Online

og vælge om kort og indhold skal være offentligt

tilgængelige eller er forbeholdt en lukket kreds af

brugere.

Selv siger Esri’s præsident Jack Dangermond:

”Se på det som Google Maps. Men med autorita-

tivt indhold og din organisations egne data, der på

den måde bliver tilgængelige for alle i organisatio-

nen. Data kan både lægges op i skyen eller ligge på

egen server alt afhængig af behov.”

Han understreger, at det unikke ved ArcGIS Online

er at alle, der ønsker at vise data på kort – også

dem uden en Server – nu via ArcGIS Online kan lave

en service, der kan tilgås fra browser og via mobile

enheder som iPad og Smartphones.

Kort og appsMed din konto har du adgang til alt materiale der offentliggøres af både Esri

og andre GIS-brugere rundt om i verden og du kan skabe dine egne kort el-

ler mashups, hvor du kombinerer forskellige typer af data på ét kort. Du får

også ubegrænset adgang til ArcGIS Web Mapping API'er til selv at bygge

brugerdefinerede web-applikationer og/eller bruge en af de konfigurérbare

skabeloner til hurtigt at oprette en web-applikation. Og du har selvfølgelig

mulighed for at lægge kort direkte ind på din blog eller hjemmeside.

udgiv kort og data som tjenester i esri-’skyen’Offentliggjorte kort og data kan tilgås af andre brugere via internettet,

stationære og mobile applikationer hvor som helst via en internetforbindelse.

Du kan vælge at gøre din tjeneste offentlig tilgængelig eller synlig for en

arbejdsgruppe eller lignende.

esri maps for Office – prøv det gratis i 30 dageDet er rigtig nemt at lave et interaktivt kort direkte i Excel. Du skal bare down-

loade Esri Maps for Office – og lige nu kan du prøve det gratis i 30 dage.

Dermed kan du direkte fra Excelarket få vist adresser og andre oplysninger

fra dit Excelark på et kort.

Med Esri Maps for Office får du også gode muligheder for selv at definere

hvordan kortet skal se ud og præsenteres, så du kan fokusere på lige præcis de

oplysninger, som det har størst værdi at fokusere på.

Kortet er dynamisk og ikke statisk – derfor kan du ved at ændre i data og

den måde data bliver præsenteret på nå frem til det bedste resultat.

Du kan læse mere om Esri Maps for Office og få 30-dages prøve på Esris hjem-

meside. Du kan også henvende dig til Informi GIS for yderligere information.

ABONNemeNT GRATISKONTO

Adgang til ArcGIS Online, dele og håndtere indhold

Bruge egne data og få vist dem på kort

Gøre brug af geometritjenester i kort og apps

Brug af World Geocoding Service, der omdanner en adresse til

xy-koordinator og dermed kan placere punktet på et kort eller

bruge punktet som del af et workflow.

ekstra

omkostning

Lagre kort, apps og data i Esri’s cloud-miljø max 2 GB

Adgang til ArcGIS Portal og web mapping API’er

Publicere driftede tjenester i Esri’s cloud-miljø

Håndtere adgang, brugerroller og sikkerhed

Overvåge og håndtere individuel og organisatorisk brug

Bruge din organisations eget logo og banner på startsiden

Mulighed for at vise din organisations kort på ArcGIS

Onlines startside

Lave en tilpasset webadresse til din ArcGIS Online startside

Teknisk support

Prøv ArcGIS Online for Organisationer og esri maps for Office gratis i 30 dage.

Du kan registrere dig her og få 30 dages gratis prøve på ArcGIS Online for Organisationer og Esri Maps for Office. Vær opmærksom på, at du skal bekræfte din tilmelding via en mail – og det skal foregå fra din computer, da du skal downloade et tilføjelsesprogram til Microsoft Office, så du med Esri Maps for Office kan arbejde med kort di-rekte i Excel og Powerpoint.


Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

Kursus

Geografisk analyse med socioøkonomiske dataHvordan kan GIS anvendes som et led i processen, når man skal beslutte hvordan nye skoledistrikter skal sammensættes? Hvordan får man bedst et overblik over sundhedstilstanden i kommunen eller regionen? Hvilke geografiske områder skal man satse på, hvis man vil målrette en informationskampagne?

Dette 1-dags kursus sætter dig i stand til at lave analyser af socioøkonomiske data med ArcGIS Desktop.

Sådanne analyser kan foretages med forskellige værktøjer indenfor spatial statistik og overlayanalyse. I dette kursus

arbejder vi primært med eksempler på befolkningsdata knyttet til 100m-kvadratnettet. Da 100m-nettet reelt svarer

til en inddeling af data i celler ligesom i rasterdata-modellen, vil vores fokus være på overlayanalyse med rasterdata.

Kursusmaterialet er udarbejdet af Informi GIS og esri og er på dansk.

Der inddrages eksempler med data udlånt af Danmarks Statistik, Kort- og Matrikelstyrelsen samt Informi GIS A/S.

Screening for oversvømmelsesudbredelse med 3D-dataDette 1-dags kursus har det målrettede fokus at anvende laserskannede højdedata til at foretage en

screening/-vurdering af oversvømmelser i et givet område i forbindelse med lavninger/lunker, ådale/vådområder samt

kyster, med og uden diger.

BlomInfo/KMS har siden 2007 stået for leveringen/kvalitetssikringen af den danske digitale højdemodel (DHM) til

primært staten, kommuner og rådgivere. Data er et resultat af en landsdækkende laserskanning fra fly. Det er data

med en meget høj horisontal opløsning (1,6m) og en lille vertikal usikkerhed, i praksis <5cm på faste overflader.

Working with 3D GIS using ArcGISI ArcGIS 10 understøtter ArcGIS 3D Analyst en komplet løsning til at arbejde med 3D-GIS. Dette kursus introducerer de grundlæggende begreber i 3D-GIS gennem øvelser hvor du lærer at visualisere,

redigere, modellere og analysere GIS-data i en 3D-sammenhæng.

målgruppe og forudsætningerMålgruppen for kurset er GIS-analytikere, planlæggere, militære brugere, og andre erfarne ArcGIS-brugere,

der ønsker at oprette, administrere, analysere og dele 3D-data.

Kursus22

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

•Esrihargennemdetsidsteårstidopbyggetenrækkecertificeringer,dusomerfarenEsri-brugereller-udviklerkan

tage, for at få papir på, at du er godt inde i Esris teknologi og forskellige produkter. I den forbindelse udbyder vi nu

kurset "Esri Technical Certification: Skills Review for ArcGIS Desktop Associate". På kurset gennemgås de væsentligste

emneområder for denne certificering. Vi fokuserer på de områder, hvor du har behov for at blive bedre, så du er klædt

bedst muligt på for at kunne gå til certificeringsprøven.

•VierblevetforhandlerafprodukterfraGeocortexsomerbusinesspartnertilEsri.GeocortexEssentialserenudvidelse

til ArcGIS til Server, som gør det nemt og hurtigt at komme i gang med web-services. Vi udbyder derfor 2-dages kursus

"Creating Viewers and Sites with Geocortex REST Technologies" samt 1-dags workshop i "Geocortex Workflows".

Du kan læse mere om de nye kurser på vores hjemmeside www.informi.dk

September 18. - 20. september GIS-analyse: "Performing analysis with ArcGIS Desktop" (ArcGIS 10), Kolding

25. - 26. september ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10), Kolding

25. - 27. september managing editing Workflows in the multiuser Geodatabase, Charlottenlund

Oktober 2. - 4. oktober Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (ArcGIS 10), Kolding

9. - 10. oktober ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund

9. - 10. oktober Creating viewers and Sites with Geocortex ReST Technologies (Server), Kolding

30. - 31. oktober ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund

November 1. november ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund

6. - 8. november ArcGIS Desktop 2: værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding

20. - 22. november ArcGIS Desktop 2: værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund

27. - 28. november ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Charlottenlund

December 4. - 5. december ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding

4. - 5. december Web-GIS: “Creating effective Web Applications using ArcGIS Server”, Charlottenlund

6. december ArcGIS modelBuilder-workshop (ArcGIS 10 - Desktop), Kolding

6. december Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Charlottenlund

Kal

end

er

Kursus

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.


INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

Hvad producerer de enkelte vindmøller og hvor stor en procentdel af elforbruget dækker de?

Befolkningsprognoser 2040: Hvor bliver vi flere indbyggere?

Kortene er lavet på ArcGIS Online. Der er flere interaktive kort på www.informi.dk, som du kan gå ind og kigge på og klikke på.

gis i aktion 2012 q3

Documents