gis i aktion 2010 q1

The spatially enabled society, interview med Stig Enemark om stedets betydning16

Hos Forbruger-Kontakt handler GIS om minutter – og flere lommepenge4

Hvordan bliver byrummet brugt?19

BUSKOM har fået 100 % overblik over kørsler, kunder og økonomi. 14

1. kvartal 2010

Tema: Transport

Ved at kombinere data fra flere forskellige kilder optimerer Forbruger-Kontakt deres ruter til fordel for omdelere og annoncører.

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeJan Christian Erichsen

Sofie Hermansen

Rune Homann

Morten Møller Jespersen

Dorte Møller Madsen

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk DesignAlfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket

150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir,

med vandlak på alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt,

næste gang i juni måned.

Oplag1400.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Bladet må ikke anvendes i erhvervsmæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kilde-angivelse.

Leder

Transportløsninger der skaber merværdiTransport er kommet for at blive. Ingen samfund kan fungere uden mobilitet. Som indivi-

der skal vi kunne bevæge os fra ét sted til et andet, og produkter skal transporteres

mellem leverandører og producenter og ud til forbrugerne.

Vi kan ændre på måden vi bevæger os på, vi kan tage bilen, cykle og gå – og med

et godt og sammenhængende offentligt transportsystem vil mange måske vælge at tage

tog, bus og metro. Vi kan også ændre på det brændstof vi bruger og i højere grad

benytte mere energivenlige drivmidler – på det område sker der rigtig meget i forhold til

elbiler i disse år.

Men. Uanset hvordan vi transporterer os selv, hinanden og vores varer og uanset

hvilke drivmidler vi vælger at bruge, er der altid én anden ting, der er vigtig i forhold til

at skabe god, økonomisk og energirigtig transport: At kende omgivelserne og vide hvilke

ruter man skal benytte sig af. Det handler om at optimere sine ruter i forhold til de para-

metre man ønsker at tage med i sine beregninger – og dermed skabe den merværdi, der

har betydning for ens forretning.

For hjemmehjælperen giver kortere vejtid mere tid til at yde omsorg. For transport-

virksomheden giver kortere vejtid flere afleverede varer pr. time, bil og mand. For et

busselskab betyder optimerede ruter højere belægningsprocent pr. bus og dermed bedre

økonomi.

Danmarks største private distributionsfirma, Forbruger-Kontakt, har placeret de

geografiske informationer centralt i deres IT-arkitektur og kan dermed samle detaljerede

oplysninger om hver enkelt rute til fordel for både omdelere og annoncører.

Danmarks største trafikselskab, Movia, har behov for at kunne inddrage en bred

vifte af viden, når de skal træffe beslutninger vedrørende kommende linjeføringer. De

vil i fremtiden kunne bede IT-systemet om at komme med forslag til et optimalt rutenet

baseret på et mønster af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, pendling og demogra-

fiske data.

Transport i alle dets former er emnet for dette nummer af GIS i Aktion. Du vil blive

præsenteret for en række store og små løsninger, der alle har ét tilfælles – de har tilført

værdi til den virksomhed de er implementeret i, fordi viden om stedet er af stor betyd-

ning – også når man taler transport.

God læsning!

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og LederSide 2

Indhold

Leder

Hos Forbruger-Kontakt handler GIS om

minutter – og flere lommepenge

Scenarieanalyser af Europas

fremtidige infrastruktur

Optimal brug af viden når

IT-systemerne er integreret

100 % overblik giver den bedste kundes-

ervice og den bedste økonomi

The spatially enabled society, interview

med Stig Enemark om stedets betydning

Hvordan bliver byrummet brugt?

Statistik giver mening i en

geografisk kontekst

Fuldt overblik med ARCHIBUS giver bedre

beslutninger og bedre ressourceudnyttelse

GIS i gymnasiet – gode og relevante

data er nøglen

Køreplanlægning med geografi i

værktøjskassen giver altid besparelser

Aktivitetskalender & Kursuskalender

side 2

side 4

side 8

side 10

side 14

side 16

side 19

side 21

side 24

side 26

side 28

side 31

The spatially enabled society – interview med Stig Enemark, præsident for landinspektørernes verdensorganisation, FIG - aktuel med bogen Land Administration for Sustainable Development

Scenarieanalyser af Europas fremtidige infrastruktur

Fuldt overblik med ARCHIBUS giver bedre beslutninger og bedre ressource-udnyttelse

Hos Forbruger-Kontakt handler GIS om minutter – og flere lommepenge

Side 3GIS i Aktion 1. Kvartal 2010


Af Sofie HermansenHvor lang tid det tager at gå en rute for den

enkelte omdeler, afhænger af en lang række

faktorer – så jo mere og jo bedre information

om geografien Forbruger-Kontakt har ad-

gang til i planlægningsfasen, jo bedre ruter

kan de lave fra starten.

Det har stor betydning for hvor lang tid

en omdeling tager, om brevsprækken er stor

eller lille og om man skal op ad en lang ind-

kørsel til huset – eller kan aflevere reklamer

og aviser i en postkasse ude ved vejen. Hvor

meget reklamerne vejer og om der er mange

på ruten, som siger ’Nej tak’ til reklamer og

aviser, indvirker også på den tid, det tager at

gå en rute. For at kunne lave optimale ruter,

er det derfor vigtigt, at have adgang til den

viden hjemme fra skrivebordet og at kunne

bruge den viden aktivt til optimering og plan-

lægning af ruter.

“Antallet af tryksager hver enkelt husstand

modtager er vokset gennem tiderne. Det

har betydet, at nogle af ruterne er blevet for

store, fordi hver omdeler højst må bruge to

timer på hverdage og tre timer i weekenden

på at omdele ruten,” forklarer Ebbe Ander-

sen, IT-ansvarlig hos Forbruger-Kontakt. På

en godt planlagt rute skal omdelingen ty-

pisk tage to timer på hverdage og tre timer i

weekenden. Tager den længere tid opfylder

man ikke kravene til arbejdstider. Tager den

væsentlig kortere tid, bliver omdelerens løn

for lav og risikoen for at han eller hun stop-

per efter kort tid, stiger.

”Gennem årene har vi været utilfredse

med, at ruterne ikke var så gode som vi kun-

ne ønske. På grund af udviklingen i tryksags-

mængden og ændret husstandssammensæt-

ning, har vi ofte behov for at justere ruterne.

Men det er meget komplekst, for ændrer du

Det handler om minutter - og flere lommepengeDanmarks største private distributionsfirma, Forbruger-Kontakt, har placeret geografiske informationer centralt i deres IT-arkitektur. Derfor kan de samle utallige detaljerede oplysninger om hver enkelt rute. Med overblikket og det geografiske informations system (GIS) som motor kan de optimere deres ruter til fordel for både omdelerne og de annoncører, der får omdelt reklametryksager.

Side 4

én rute i et postnummer, så vil det få ind-

flydelse på alle andre ruter i postnummeret.

Det er næsten umuligt at holde styr på

manuelt,” siger Ebbe Andersen.

Det var med et ønske om at automatisere

den proces og bruge deres viden optimalt,

at Forbruger-Kontakt kontaktede Informi GIS

for at få opgraderet deres geografiske infor-

mations system (GIS). De ønskede at gå fra

et ruteplanlægningssystem, hvor de kunne

finde den rigtige rækkefølge at gå ruten i

– og til et decideret ruteoptimeringssystem,

hvor de kan lave de mest optimale ruter,

så hver enkelt rute lever op til de

mange krav der er mht. arbejdstid, den

samlede vægt på tryksager til omdeling,

antallet af ’Nej-tak’ til reklamer og aviser i

området mm.

Hver uge omdeler Forbruger-Kontakt aviser og reklamer til 2.6 mio. husstande – to gange. Efter de er begyndt at optimere deres ruter, kan de lave bedre ruter til de unge omdelere. Det betyder flere lommepenge for omdelerne og mange sparede minutter for Forbruger-Kontakt.

Forbruger-Kontakt er Danmarks største private distributionsfirma. Deres omdelere sørger to gange om ugen for at dele reklamer og aviser ud på ca. 18.000 ruter i hele landet. Hver uge passerer mange millioner reklamer deres pakkecentraler i Taastrup og Tilst.

Ved at bruge ArcGIS Server kan Forbuger-Kontakt lave de mest optimale ruter for husstandsomdelingen, printe kort til omdelere, kunder og til interne præsentationer. GIS’et bruges også, når lastbilen med reklamer og aviser skal pakkes, så bundterne kommer ind i lastbilen i den rigtige rækkefølge og til ruteplanlægning for de lastbiler, der kører aviser og reklamer ud til omdelerne.


Det er således både ændrede markedsvilkår

og ønsket om at skabe så gode ruter som

muligt for omdelerne, der har ført til det nye

system. Distributionsdirektør, Jes Mogensen,

forklarer: ”Kunsten i ruteoptimering, består

i at lave ruter, der tager de her to eller tre

timer at gå – så får omdelerne den optimale

indtjening. Hvis de går kortere tid bliver deres

løn for lille. Så det at skabe gode ruter, der

lever op til de mange forskellige krav, er en

væsentlig del af processen i dette her.“

Planlægning tog en måned – nu tager det én dagSelve systemet fungerer ved, at Forbruger-

Kontakt sender de mange adressepunkter

over til en ArcGIS Server, hvorefter den

beregner sig frem til de optimale ruter.

Beregningen sker ud fra de parametre som

Forbruger-Kontakt vælger. Fx må omdelerne

ikke køre med mere end 40 kg tryksager ad

gangen og de må ikke krydse store færdsels-

årer. Hertil kommer mange tidsstudier For-

bruger-Kontakt har lavet med hensyn til hvor

postkasser er placeret samt viden om hvem

der ikke skal have reklamer. Når serveren har

kværnet data igennem, beregner den hvor

lang tid det tager at gå mellem de enkelte

punkter og gør så det hele op i forhold til om

det er en hverdagsrute på max to timer eller

en weekendrute på tre. Slutteligt når den så

frem til de optimale ruter.

”Den helt store gevinst ved vores nye

system er, at vi kan gøre alt dette på meget

kort tid. Tidligere tog det en måned at lave

de her ruter, nu kan vi gøre det på én dag,”

forklarer Ebbe Andersen.

Jes Mogensen supplerer: ”Alle de data

vi har liggende i systemet betyder, at vi kan

gøre det meget præcist i forhold til, at en

rute må tage to timer på hverdage og tre

timer i weekenden. Nu kan vi gå rundt i et

område og sige, at her hvor vi har ruteopti-

meret, har omdelingen i sidste weekend ta-

get to timer og 37 minutter. Så detaljeret er

det.”


Optimering:

Opdeling af stort antal adresser i så få omdelingsruter som muligt.

Krav:

Overhold arbejdstider; max to timer i midtuge og tre timer i weekend. Der kan maksimalt

transporteres 40 kg tryksager ad gangen, store færdselsårer må ikke krydses.

Parametre:

Betjeningstid på de enkelte adresser, gangtid mellem adresser, skilte med ’Nej-tak’ til

reklamer og aviser.

Grunddata:

Leveres af OIS og Krak. OIS data opdateres en gang pr. måned. Disse data indeholder bl.a.

alderen på ejendomme. Ud af denne kan Forbruger-Kontakt bl.a. udlede postkassernes

placering. Er det tale om en villa fra efter 1. januar 1973 sidder postkassen sandsynligvis

ved skellet, er huset ældre, er den helt oppe ved huset. Tilsvarende for etageejendomme

– er de bygget før 1. januar 1974 anvendes brevsprække i døren, er de bygget efter, er der

postkasseanlæg i stuen.

Data fra Krak kommer hvert kvartal. Informi GIS laver en genberegning af hele vejnettet, så

det er opdateret og leverer herefter til Forbruger-Kontakt. Desuden modtager Forbruger-

Kontakt en gang om måneden oplysning om hvem, der har Nej-tak til reklamer og aviser. Da

det pt. er ca. 10 % af postkasserne, der har dette skilt, har det en stor indflydelse på ruterne.

Side 6

Positivt for hele virksomedenForbruger-Kontakt begyndte at ruteoptimere

i januar 2010 og fordi brugen af geografi og

GIS vedrører så mange afdelinger, er det en

proces, der tager tid – og som kommer til at

berøre hele virksomheden positivt.

”Det har en stor effekt, hvis vi kan redu-

cere antallet af ruter i et postnummer med 5,

20 eller 25 % – og det er allerede vores erfa-

ring nu. Hvis udgangspunktet er 18.000 ruter

og vi kan skære det med 20 %, så fjerner vi

3.600 ruter – to gange om ugen. Det har en

stor effekt,” siger Jes Mogensen.

Det har en betydning igennem hele

organisationen, alene i virksomhedens trans-

portafdeling vil man dermed skulle aflevere

tryksager til 3.600 færre ruter, hvilket giver

en betydelig besparelse i chaufførtid, slid på

materiel og udgifter til brændstof.

Det er en proces, der tager tid, men det

er også en proces, man overordnet set er

meget tilfreds med hos Forbruger-Kontakt.

”Vi må erkende, at med den platform der er

lige nu, vil vi komme igennem hele Danmark

med ruteoptimering noget før, end jeg havde

forestillet mig,” siger Jes Mogensen og fort-

sætter: ”Hvis vi kan komme hele Danmark

igennem med ruteoptimering af samtlige

ruter – postnummer for postnummer – på et

kalenderår, det anser jeg ikke som så ringe

endda.”

Ved at kombinere data fra OIS og KRAK med egne data og data fra andre kilder, kan Forbruger-Kontakt få detaljerede oplysninger om hver enkelt rute og lave præcise analyser.


Af Sofie Hermansen Hvad betyder det for Danmark, hvis Holland indfører road pricing?

Hvor hurtigt og ad hvilken strækning skal toget køre for at understøt-

te arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa? Hvornår ved vi at et

vejprojekt på tværs af landegrænser i Europa, har tjent sig ind?

For at kunne besvare disse og mange andre spørgsmål har en gruppe

af forskere og private konsulenter, heriblandt danske Rapidis, Informi

GIS og DTU, Institut for Transport, designet en stor europæisk transport-

model, kaldet TRANS-TOOLS, til Europakommissionen. Modellen kan

forudsige konsekvenserne af forskellige transportpolitikker på europæ-

isk plan. Samtidig gør den det muligt for kommissionen at evaluere nye

investeringer i store infrastrukturprojekter, som fx broer, tunneller,

motorveje, højhastighedstog og finanspolitiske redskaber, såsom road

pricing, benzinpriser mm.

Ét system til at bygge, forbedre og tilpasse transportmodellerUdfordringen var at skabe en model, der bl.a. kunne inkorporere

mange forskellige delmodeller, som kunne anvendes af mange for-

skellige brugere og som havde en vis standardisering mellem data-

modeller og -formater. Brugerfladen skulle kunne redigere scenarie-

data, køre modeller og nemt kunne bruge resultaterne i præsenta-

tioner.

Gruppen startede dog ikke uden eksisterende modeller. Opgaven

var derfor, at nogle modeller skulle forbedres, nogle skulle bygges fra

grunden og til sidst skulle de alle integreres på en fælles platform. De

havde derfor brug for software, der kunne gøre det enkelt både at

bygge nye modeller og forbedre eksisterende.


Scenarieanalyser af Europas fremtidige infrastrukturIngen programmering, takDe valgte at bruge ArcGIS til at løse den store opgave. En af forde-

lene ved ArcGIS er brugervenligheden. Med nogle af de redskaber

der er i ArcGIS, såsom Geoprocessering og Model Builder, kunne for-

skerne fx forbedre og tilpasse modellerne uden at programmere en

eneste linje. Og til at bygge nye modeller kunne gruppen anvende

ArcGIS Traffic Analyst. Til sidst kunne de sætte dem sammen ved

brug af Geoprocessing og Model Builder.

Kommissionen får svarerne selv – og sparer konsulenterneResultatet blev TRANS-TOOLS. Det er en kombination af syv under-

modeller – bl.a. en økonomisk model, en fragtmodel og en model,

der viser betydningen for miljøet. Modellerne er så brugervenlige at

medarbejderne i kommissionen selv kan skabe nye scenarier og køre

modeller for at se effekterne og derved sparer de også udgifter til

dyre konsulenter.

Siden Rapidis blev grundlagt i 2003 har virksomheden, med speciale i trafik og transport, haft et tæt samarbejde med Informi GIS A/S. Sammen har de to virksomheder bl.a. leveret systemer til og løst opgaver for Movia, Europakommissionen og Forbruger-Kontakt.Du kan læse mere på www.rapidis.com.

• TetraPlan (Danmark)• Informi GIS (Danmark) • Rapidis (Danmark) • DTU Transport (Danmark) • BMT Transport Solutions (Tyskland) • Institute for Regional Economy at the

Christian Albrechts University in Kiel (Tyskland)

TEN Connect er et rådgivningsprojekt under Europakommissionen, der skal hjælpe til med at analysere og udvikle den fremtidige europæiske infrastruktur. Samarbejdet fokuserer på effekterne af TEN (Trans-European transport-Net-works) og bruges til at beregne og analysere økonomiske, miljømæssige og sociale effekter af forskellige transporttil-tag. TEN Connect Konsortium består af:

• Institute for Transport Studies, University of Leeds (Storbritannien)

• Institute for System Integrating Studies (Italien)

• MCRIT (Spanien) • SYSTEMA (Grækenland) • Ramböll (Finland)

• University of Belgrade (Serbien)

• Technical University of Vilnius (Litauen)

• Sudop (Tjekkiet) • University of Szczecin (Polen)

Informi GIS, Rapidis og DTU, Institut for Transport, deltager i et stort europæisk projekt, der skal analysere og kortlægge økonomiske, miljømæssige og sociale effekter af en række forskellige infrastrukturløsninger i Europa.

Side 8


Kortet viser den forventede effekt af road pricing i Tyskland. De grønne felter er de steder, hvor trafikken vil blive mindre og de røde, der hvor den vil vokse.


Af Rune HomannTrafikselskabet Movia servicerer København

og dele af Østdanmark, i alt ca. 2,4 mio.

indbyggere og 1,2 mio. arbejdspladser med

ni lokalbanestrækninger og 570 buslinjer i

dækningsområdet. Movia er Danmarks

største trafikselskab med omkring 214 mio.

passagerer om året.

Bedre kundekommunikationMovia er et trafikselskab med mange enga-

gerede medarbejdere, men deres IT-system

og måden de interne systemer generelt

arbejd-ede sammen på trængte til et løft. At

planlægge og vedligeholde busruter er en

helt central del af forretningen i et trafiksel-

skab, men køreplanlæggerne havde svære

vilkår at arbejde under. De skulle blandt

andet arbejde i flere forskellige systemer,

der var integreret på en måde, som gjorde ar-

bejdet tidskrævende med stor risiko for fejl.

Dertil kom at de mange forskellige styringsin-

formationer,

der er nødvendige at kende til for at kunne

planlægge optimalt – som for eksempel

demografiske forhold og placering af ud-

dannelsesinstitutioner – skulle indsamles fra

mange forskellige systemer, hvad der gjorde

hele arbejdsprocessen tung og besværlig at

håndtere.”Kernetanken var, at forbedre kø-

replanlæggernes arbejdsproces ved at sørge

for, at de havde alle de relevante informa-

tioner til rådighed på skærmen,” fortæller

Carsten Bo Jacobsen, IT-chef i Movia. For at

kunne leve op til de stadigt højere krav fra

kunderne, havde Movia også et ønske om at

yde den bedst mulige kundekommunikation.

Fra planlægning til beslutningsstøtteMovia udarbejdede en række visioner, der

samlet set skulle løfte dem op til at blive et

førende trafikselskab på globalt plan. Blandt

målsætningerne var en effektivisering af

arbejdsprocesser, bedre muligheder for at

servicere kunder med realtidsoplysninger, at

have lave vedligeholdelsesomkostninger og

at skabe et integreret planlægningssystem,

hvor alle de vitale dele for trafikplanlægning

og -afvikling var integreret med hinanden.

Man ønskede også at have adgang til rele-

vante data for at kunne udføre analyser og

prognoser til hjælp med trafikplanlægningen.

Det stod hurtigt klart for Movia, at den form

for integreret system de efterspurgte ikke var

udviklet endnu. Derfor gik de på jagt efter

en strategisk samarbejdsrelation, der kunne

udvikle, levere og vedligeholde den ønskede

platform. Valget faldt på Informi GIS. ”Vi

valgte at placere en GIS-platform centralt i

IT-arkitekturen, da vi mener, at køreplanlæg-

ning og kundeinformation er grafiske pro-

dukter, hvor kortet er det centrale element.

Og vi valgte Informi GIS, da vi mener de på

et strategisk niveau havde mest at tilbyde

i forhold til produktudvikling og sparring,”

forklarer Carsten Bo Jacobsen.

Med udgangspunkt i ArcGIS Server udvik-

lede Movia i tæt samarbejde med Informi

GIS en række helt nye applikationer,

GeoTransit, der understøtter medarbejder-

nes forretningsgange, kundekommunikation

og analyser og åbner op for en bred vifte af

muligheder i fremtiden. “Vi er på vej til at

løfte os op på et niveau, hvor GeoTransit ikke

bare er planlægning, men også beslutnings-

støtte,” siger han.

Mere end 15.000 stoppesteder, 570

buslinjer, 112 lokalbanestationer og 338 km

skinner er lagt ind i GIS, så det er muligt at

samle værdifuld data til brug ved planlæg-

ning, gennemførelse, overvågning og styring

af den daglige trafik.

Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, pendling, demografiske data osv.Før GeoTransit blev udviklet kunne det

De bedste muligheder når IT-systemerne er integreret


Ved at placere geografiske informationer centralt i IT-arkitekturen og skabe en tæt integration til de andre IT-systemer, får Movia fuldt udbytte af deres viden.

”Vi valgte Informi GIS og en ArcGIS Server, da vi mener de på et strategisk niveau havde mest at tilbyde i forhold til produktudvikling og sparring.” Carsten Bo Jacobsen, IT-chef i Movia

Side 10

Det er blevet nemt at få et præcist overblik over antallet af busser, der kører på de enkelte strækninger.

Ved at koble viden fra passagertællinger sammen med de enkelte stoppesteder, får man god beslutningsstøtte, når der skal planlægges nye busruter og placeres stoppesteder.



tage tre dage for en køreplanlægger at

tegne en busrute igennem et område, fordi

der skulle hentes oplysninger i flere forskel-

lige systemer. Nu hvor integrationen mel-

lem systemerne er blevet optimeret, kan

det gøres på én dag, og processen er blevet

nemmere at håndtere, da der nu er direkte

adgang til alle relevante oplysninger. En yder-

ligere gevinst ved den effektiviserede

arbejdsproces er, at det også er blevet

hurtigere at uddanne nye køreplanlæggere.

Øget viden og bedre analyserMed GIS som en central del af IT-arkitektu-

ren kan data uden anden sammenhæng end

deres geografi knyttes sammen. Det giver

mulighed for at foretage en række analyser

af data, som ellers ikke kan sammenstilles

på anden måde. I planlægnings-fasen, in-

ternt eller i dialogen med kommunerne, kan

et GIS-kort med relevante temaer være et

stærkt værktøj, at arbejde med og diskutere

ud fra. Fx kan et kort der viser befolknings-

tætheden og steder med høj koncentration

af ældre borgere, hurtigt give et fingerpeg

om, hvorvidt en ny ruteføring når den ønske-

de målgruppe. Det kan også være interessant

at udpege de mest benyttede stoppesteder i

en kommune eller at vise hvor mange busser

der dagligt kører på en strækning. Bussens

fremkommelighed kan illustreres med dens

kørehastighed på udvalgte strækninger, og

data fra før og efter forskellige tiltag kan

sammenlignes. Udover blot at vise udvalgte

eller summerede data, kan der være ønske

om at kombinere forskellige data i en ana-

lyse. Det kan f.eks. være en oplandsanalyse

af en buslinje, hvor der laves en analyse af

stoppestedernes oplandszoner og underlig-

gende demografiske data. Resultaterne kan

sammenlignes med kendte passagertal, be-

tjeningsfrekvens mv. En anden populær ana-

lyse er, at inddele data for antal af passage-

rer og køreplantimer i geografiske områder,

f.eks. kommuner eller bydele, således at man

kan vurdere om der er behov for flere busser

i området.

Med GeoTransit er datakvaliteten nu så

god, at realtids trafikinformation kan vendes

direkte ud mod kunden. Det er nødvendigt

for fx at kunne vise, hvor lang tid der er til

næste bus og hvordan man bedst planlægger

en rejse, når man her og nu skal fra et sted til

et andet.

NYT PRODUKT KLAR TIL AT INDTAGE VERDENSMARKEDET

GeoTransit Planner, hjørnestenen i den integrerede trafikløsning GeoTransit, er nu klar til at

blive solgt til trafikselskaber over hele kloden. GeoTransit Planner er udviklet i et tæt samarbejde

mellem Informi GIS og Movia og giver trafikselskaber de bedste muligheder for at planlægge

og afvikle deres daglige kørsler. GeoTransit Planner er den eneste GIS-baserede trafikløsning og

adskiller sig fra tidligere kendte løsninger ved at al planlægning og afvikling af den daglige drift

tager udgangspunkt i geografiske kort over det område, trafikselskabet betjener.

Det giver en lang række fordele i forhold til planlægning, passageranalyser, beregninger af

kørehastighed på forskellige strækninger, trafiksimuleringer og realtidsoplysninger til passagerer.

Ved at bruge geografien som udgangspunkt er det blevet meget nemmere for køreplanlæggere at

planlægge hver enkelt rute – og også at foretage ændringer, når det er krævet i forbindelse med

den daglige drift. Med det kortbaserede arbejdsmiljø, udnytter GeoTransit Planner alle de fordele

det giver, at have en geografisk baseret tilgang til ruteplanlægning. GeoTransit Planner består af

en central GIS-database og en række redigeringsværktøjer til planlægning, styring og afvikling af

driften.

GeoTransit Planner bliver solgt på det internationale marked af GeoManagment A/S. Hvis du vil

vide mere om GeoTransit Planner og ønsker at planlægge en webcast, bedes du kontakte Colleen

Schelde på [email protected]. Du kan også se mere på www.geomanagement.dk

”I fremtiden vil vi bevæge os i en retning, hvor vi kan bede systemet komme med forslag

til, hvordan et optimalt rutenet ser ud baseret på et mønster af arbejdspladser, uddannel-

sesinstitutioner, pendling, demografiske data osv. Systemet kan trods alt overskue og tage

hensyn til en langt større række parametre end vi er i stand til.”

Carsten Bo Jacobsen, IT-chef i Movia

Side 12

Movia stod med følgende udfordringer, som de ønskede at håndtere:

• Redefinering af uhensigtsmæssige arbejdsgange

• Effektivisering af arbejdsprocesser

• Kortere oplæringstid for køreplanlæggere

• Bedre service overfor kunderne

• Bedre integration mellem interne IT-systemer

Ved at gennemgå deres IT-systemer, placere de geografiske informationer centralt i IT-arkitekturen og skabe bedre integration, har de opnået:• Enterprise IT-arkitektur

• Mulighed for anvendelse af standardfunktionalitet, som tidligere skulle specialudvikles

• Bedre datakvalitet, da automatiske valideringsregler kan opsættes

• Lavere vedligeholdelsesomkostninger

• Data kan vendes direkte ud mod kunderne med deraf følgende bedre kundeservice

• Kortbaseret kundekommunikation

Dette kort viser bushastigheder på udvalgte strækninger. Ved at koble viden om bussens hastighed sammen med kørestrækningen, kan man se hvor hurtigt den enkelte bus kører på udvalgte strækninger og dermed give præcise realtids informationer om ankomst- og afgangstider.

Det nye integrerede system åbner også op

for helt nye muligheder i forhold til beslut-

ningsstøtte. ”I fremtiden vil vi bevæge os i en

retning, hvor vi kan bede systemet komme

med forslag til, hvordan et optimalt rutenet

ser ud baseret på et mønster af arbejdsplad-

ser, uddannelsesinstitutioner, pendling, de-

mografiske data osv. Systemet kan trods alt

overskue og tage hensyn til en langt større

række parametre end vi er i stand til.”

GeoTransit opfylder Movias behov og kra-

vene til et moderne drevet trafikselskab, der

skal konkurrere med andre mere individuelle

transportformer. Den bedre og mere præcise

ruteplanlægning øger effektiviteten og der-

med bundlinien. De forbedrede muligheder

for kundeinformation øger tilfredsheden hos

Movias kunder og den bedre service er vigtig

for at flytte flere passagerer over i den kollek-

tive trafik til gavn for miljøet.

Movia modtog i 2009 en SAG-award (Speciel Achievement in GIS) ved ESRI internationale bru-

gerkonference, for deres arbejde med GIS.


Af Rune HomannHver morgen 07.21 vinker en lille dreng farvel til sin mor og går ud til

vejen. I samme sekund kommer en af BUSKOMs minibusser kørende,

samler drengen op og kører ham og en del af hans klassekammerater

ind til Nyboder, hvor der ligger en skole for ordblinde. Et andet sted

får en ældre dame en telefonopringning fra en af BUSKOMs chauf-

fører med besked om, at han er hos hende om fire minutter. Hun går

ned af trappen fra første sal og kommer ud af opgangen i samme øje-

blik, som minibussen standser ved kantstenen – hun skal hen på dag-

centret, hvor hun mødes med sine veninder. Et tredje sted spænder en

autist sin sikkerhedssele, han skal køres af den samme chauffør i den

samme bus hver morgen, for at gøre det så trygt som muligt.

Hver dag kører BUSKOM mere end 750 borgere rundt i hovedstads-

området, der fx skal i skole, til genoptræning eller på dagcenter og

har svært ved selv at komme frem. For at yde den bedste kundeser-

vice og være så konkurrencedygtige som muligt, har de valgt at bruge

ArcLogistics til at holde styr på de daglige kørsler.

”Vi har i perioder haft én mand til at styre 35 køretøjer manuelt

– og det er en umulig opgave. Man mister overblikket, og det betyder

at man nogle gange ikke aner, hvad fire af køretøjerne laver. Vi kan

finde ud af det, men reelt så aner vi det ikke. Med vores nye system

kan vi holde styr på 100 køretøjer, hvis det skal være, så nu er der et

væsentligt større overblik. Vi ved altid på forhånd, hvilke ture hvem

kører – og vi kan altid få et nu og her billede af, hvor de er henne,“

fortæller kørselsleder hos BUSKOM, Andy Andersen.

Automatiseret rutebestillingLige nu er de hos BUSKOM i gang med at opbygge en hjemmeside,

hvor de faste kunder kan gå direkte ind og booke kørsler. Det er fx

det enkelte træningscenter, der går ind og bestiller turen. De kan

på hjemmesiden skrive, at Fru Hansen har en tid i træningscentret

kl. 9.30. De indtaster hendes adresse og krydser af, at hun har be-

hov for at chaufføren råder over en trappemaskine i sin bil, der kan

hjælpe hende med at komme ned fra tredje sal. Det betyder også, at

100 % overblik giver den bedste kundeservice og den

bedste økonomi

100 % overblik giver den bedste kundeservice og den bedste økonomi

BUSKOM A/S råder over 39 busser og udfører opgaver for en række kommuner i hoved-stadsområdet. De havde et stort behov for at kunne optimere og planlægge kørslerne bedre. Dels af hensyn til kunderne, der skal vide præcis hvornår de bliver hentet og at de kan komme frem til tiden – men også for at få 100 % overblik over de ressourcer, der er til rå-dighed, så de hele tiden kan anvendes på bedst mulig måde. De valgte ArcLogistics som løsning til at håndtere de mange daglige kørsler.

Side 14

der skal være en lift på vognen, fordi hun ikke må gå på trapper. De

indtastninger skal være på plads dagen før kl. 14.00. Så bliver de be-

stilte ture læst ind i ArcLogistics, der ud fra de indtastede oplysninger

automatisk regner ud, hvad tid Fru Hansen skal hentes for at hun kan

være til genoptræning til tiden. “Hele den proces foregår automatisk

og tager i sin beregning samtidig hensyn til alle de andre ture, der

også er indtastet i systemet. Vi får på den måde beregnet de mest

optimale ture. ArcLogistics laver kørelister til hver enkelt chauffør, der

dermed ved præcis hvad de skal køre og den enkelte kunde kan være

sikker på, at blive afhentet og nå frem til tiden.“

Hvilke busser kører med overskud og hvilke med underskudMed den type kørsler BUSKOM har, kan man i høj grad tale om

myldretid. Alle deres busser starter med en morgentur, fordi det er

om morgenen de fleste skal være et bestemt sted; skolebørnene skal

møde klokken 8 eller 9. Træningscentrene starter med den første tid

klokken 8.30 og dem, der skal på dagcenter, skal være der senest

klokken 9.00. Senere på dagen skal de alle sammen hjem igen, men

denne gang er det spredt ud over et lidt større tidsrum. “Der er et

stort hul om formiddagen, hvor der ikke er meget at lave. Nu kan vi

se, hvor længe den enkelte bus holder stille – det er umuligt at over-

skue manuelt. Det betyder også, at får vi en ikke-planlagt tur, så kan

vi hurtigt se, hvem der er ledig og vi kan dirigere nærmeste ledige

køretøj hen til kunden.”

En anden fordel, som Andy nævner, er, at man nu helt præcist kan

se, hvor mange personer hvert enkelt køretøj kører med i løbet af en

time eller en dag. Det giver et detaljeret billede af, hvilke busser, der

kører med overskud og hvilke der kører med underskud. Noget der

tidligere har været meget svært at gennemskue. På den måde kan

man hele tiden se hvordan ens forretning går, og hurtigere beslutte

sig for, om ressourcerne skal fordeles på en anden måde. “Vogn-

mandsbranchen er gynger og karruseller, du har biler der giver dund-

rende underskud, og du har biler, der giver overskud. Med ArcLogi-

stics kan man bedre få et samlet overblik. Det skulle jo gerne udligne

hinanden med lidt tilbage på bundlinjen.”

For Andy er det meget væsentligt også at kunne lave forskellige

simuleringer. BUSKOM deltager i en del udbud, og det er vigtigt at

kunne ramme den rigtige pris – er man for dyr, bliver man sorteret

fra, er man for billig, risikerer man at vinde en underskudsforretning.

“Der er så mange faktorer at tage hensyn til i et udbud. Derfor er det

en stor fordel at kunne få eksempelture, som vi kan lægge ind i Arc-

Logistics og lave en simulering. Det giver et rigtig godt billede af, hvor

mange ressourcer vi skal bruge, for at kunne imødekomme kravene i

udbuddet.”

Nu kan kørselsleder Andy Andersen helt præcist se, hvor mange personer hvert enkelt køretøj kører med i løbet af en time eller en dag. Det giver et detaljeret billede af, hvilke busser, der kører med overskud og hvilke der kører med underskud.


Stig Enemark, Præsident for landinspektørernes verdensorganisation, FIG 2007-2010.

Efter 12 år i landinspektørpraksis har han siden 1980 været ansat ved Aalborg Universitet bl.a. som studieleder for landinspektøruddannelsen, og senest som professor i arealforvaltning og problembaseret læring.

Stig Enemark var formand for Den Danske Landinspektørforening, Ddl. 2003-2008 og var i en årrække formand for fagligt udvalg. Han er æresmedlem af både Ddl. og FIG.

Han er forfatter til en lang række publikationer og har udført konsulent-opgaver for EU og Verdensbanken bl.a. i Østeuropa og Sub-Sahara Afrika indenfor ejendomsretlige systemer, uddannelse og kapacitetsopbygning.

Han er aktuel med bogen Land Administration for Sustainable Development fra ESRI Press.

The spatially enabled societySide 16

Af Rune HomannStedet har en betyd-

ning. Alting foregår

et sted – og hvis

vi bliver bedre til

at forstå hvordan

mennesker, den

specifikke lokalitet

og omgivelserne på-

virker hinanden, kan

vi træffe de rette

beslutninger og dermed udnytte vores res-

sourcer bedst muligt. GIS i Aktion har mødt

Stig Enemark til en snak om det skifte der er

i gang, hvor viden om stedet, de mennesker

der bor der og de aktiviteter der foregår, bli-

ver helt centrale både for lande i den vestlige

verden og for udviklingslande. Han taler om

the spatially enabled society.

Stedets betydning er et af omdrejnings-

punkterne bag begreberne spatially enabled

society og spatially enabled government. Stig

Enemark, professor ved afdeling for udvikling

og planlægning ved Aalborg Universitet og

præsident for landinspektørernes verdensor-

ganisation, FIG, forklarer:

”Spatially enabled society handler om, at

man bruger stedet eller lokaliteten som den

væsentligste organisator til hvad der foregår

i et samfund. Det handler om at være meget

mere bevidst om, hvor ting er og hvad der

helt præcist er, det pågældende sted.“

Det handler for Stig Enemark ikke bare

om at gøre informationer omkring det sted-

bestemte tilgængelig for alle, men om at al

tilgængelig viden om lokaliteten kan findes

på ét og samme sted. At tage udgangspunkt

i en samlende tankgang og i højere grad

integrere systemerne med hinanden, giver

enorme perspektiver i forhold til informa-

tionssøgning, håndtering af viden og sags-

behandling, både for private borgere, virk-

somheder og den offentlige forvaltning.

Uhindret adgang til informationer”Hvis du kobler den moderne teknologi sam-

men med den ekspertorienterede viden, der

ligger indenfor geografiske informations sy-

stemer (GIS), så er det muligt at få en meget

let tilgængelig og intuitiv viden om stedet. I

Danmark taler man om stedet som indgang

til digital forvaltning – det handler blandt

andet om at skabe en effektiv offentlig for-

valtning, hvor viden er bundet sammen i et

integreret system. Et spatially enabled society

er trinet over, hvor det ikke bare er til forvalt-

ning, men hvor håndtering af de fleste akti-

viteter i samfundet, uanset om du er privat

borger, virksomhed eller forvaltning, tager

udgangspunkt i stedet. Og det er ikke gjort

ved “bare“ at vise noget på et kort.“

I bogen Land Administration for Sustain-

able Development, som Stig Enemark er

medforfatter til, bliver der opregnet en række

områder, hvor det vil være en stor fordel, at

bruge geografien som indgang, så man får

så stor viden om – og har uhindret adgang til

informationerne om stedet som muligt. Først

og fremmest drejer det sig om de områder,

hvor geografiske informations systemer

traditionelt har spillet en rolle; katastrofebe-

redskab, miljøovervågning, arealforvaltning

og optimal udnyttelse af naturressourcer.

Men efterhånden som teknologien har gjort

det muligt at integrere informationer fra

mange kilder, giver det, ifølge bogens forfat-

tere, god mening, at bruge geografien som

den integrerende fællesnævner. De nævner

områder som sundhed, planlægning af social

velfærd, infrastruktur, allokering af forskel-

lige former for services, kundeanalyser og

demografiske og økonomiske fremskrivninger

for geografisk afgrænsede områder. For at

kunne frigøre alle disse informationer og bru-

ge dem optimalt, er det nødvendigt at skabe

den rette IT-arkitektur, så der er uhindret og

let adgang til de mange informationer. Det

The spatially enabled society

Stig Enemark


Land Administration for Sustainable Development, Stig Enemark, Ian Williamson, Jude Wallace og Abbas Rajabi-fard. ESRI Press, 2009, 512 sider. ISBN: 9781589480414.Bogen er delt i fem dele med hver sin hovedoverskrift: INTRODUCING LAND ADMINISTRATION. Indkredser fæno-menet Land Administrations Systemer og klarlægger for-skellige koncepter til forståelse af land som ressource – og hvordan administrationen heraf præcis over tid fastlægger relationen mellem arealer og mennesker.

A NEW THEORY. Er helliget målet om at udvikle en samlet teori for Land Administrations Systemer med udgangspunkt i den rolle disse systemer har haft i efterkrigstiden for den økonomiske vækst. Der udvikles et nyt paradigme for Land Management som integrerer funktionerne omkring ejendomsregistrering, vurdering, planlægning og administration og udvikling. Det kædes sammen med dokumentation af, hvordan disse systemer indgår i FN og Verdensbankens udvik-lingsstrategier for den tredje verden og for skabelse af en bæredygtig udvikling.BUILDING MODERN SYSTEMS. Fokuserer på alle moderne dele af Land Admini-strations Systemer, og hvordan disse er bygget og kan bygges op. Blandt andet som hjørnesten når der skal implementeres en funktionel samfundsmæssig fysisk struktur med byer, landbrugslandskaber og infrastruktur – og vigtigheden af, at skabe den rette IT-arkitektur i den forbindelse. IMPLEMENTATION. Overvejelser og anbefalinger om hvordan man implemente-rer Land Administrations Systemer i en konkret samfundsmæssig sammenhæng. Der udvikles en “toolbox“ som kan anvendes til opbygning af disse systemer under forskellige samfundsmæssige og kulturelle forudsætninger. Det drejer sig bl.a. om at skabe institutioner med kapacitet til at gennemføre og håndtere moderne procedurer og institutionel og retlig kraft til at sikre gennemførelse af beslutninger.THE FUTURE OF LAND ADMINISTRATION. Omhandler den teknologiske udvikling, og hvordan data og viden fra de matrikulære systemer finder anvendelse og indlejres i andre systemer. Der gives også bud på hvilken rolle Land Administra-tions Systemer skal spille i forbindelse med forvaltning af det fysiske rum, om de globale udfordringer i relation til fattigdom, byernes vækst, klimaforandringer, og naturkatastrofer.

The spatially enabled society

er i den forbindelse værd også at være op-

mærksom på, at selvom det er oplagt at præ-

sentere resultater af beregninger og analyser

baseret på geografiske data i et kort, er der

også mange eksempler på, at resultatet bliver

præsenteret som tekst eller tal. Det kan være

tilfældet ved en beregning af køreafstand, en

rutebeskrivelse eller en statistisk rapport over

fx befolkningssammensætningen i et geo-

grafisk afgrænset område.

“Teknologien til at integrere og organi-

sere vores viden på den måde er til rådighed.

Det ville gøre livet lettere på mange punkter,

en lang række arbejdsprocesser ville være

nemmere at have med at gøre og meget

administration ville kunne håndteres bedre.

På det punkt kan vi lære meget af Canada

og Australien – og til dels også USA – der er

meget langt fremme. Vi bør kigge fremad,

tænke langsigtet og begynde at opbygge

den integration mellem systemerne.“

Sammenlignet med de lande i verden,

der er længst fremme i den henseende, ser

han, at man her i landet har opbygget viden

i siloer i hver sit administrative system. Man

har måske i for høj grad blot digitaliseret sin

analoge viden uden at være bevidst om de

mange muligheder, der ligger rent teknolo-

gisk for at integrere systemerne med hinan-

den.

Adgang til data giver bæredygtige samfundStig Enemark ser en positiv udvikling i den

måde viden om stedet bliver brugt på, hvor

dataindsamling i meget høj grad suppleres

med viden om, hvordan man tolker og

effektivt bruger de indsamlede data. Med

den store viden om omgivelserne og de

mængder af data, der efterhånden er til

rådighed, er det vigtigt at bruge alle de til-

gængelige data til at skabe bæredygtige

samfund.

”I udviklingslandene handler det om at

opbygge den helt basale information, fordi

der ofte ikke findes noget som helst. Det skal

så designes i et perspektiv, hvor man forstår

de teknologiske muligheder på lang sigt, så

man får bygget det rigtigt fra starten af.”

Det han specielt lægger mærke til er, at når

den rigtige teknologi er til stede og man har

muligheden for det, så sørger man for at

integrere systemerne fra starten af. Man op-

bygger med det samme en struktur, hvor alle

relevante informationer er koblet sammen.

”En af de største udfordringer vi har i

vores ellers meget udviklede del af verden,

er at meget af vores viden er udviklet over

tid i forskellige administrative systemer og

sektorer. De skal nu til at arbejde sammen, så

adgang til viden bliver lettere. I sidste ende er

det med til at øge effektiviteten for borgere,

virksomheder og forvaltninger, at al tilgæn-

gelig viden er let at håndtere – og dermed

bliver inddraget i beslutningsprocesser.“

Teknologisk er der sket rigtig meget i

løbet af de seneste år, og han ser netop den

teknologiske udviklings hastighed, som en af

grundende til at vi endnu ikke helt har forstå-

et at udnytte vores muligheder.

”Viden er blevet tilgængelig for mange

mennesker, men det er gået så hurtigt, at

mange endnu ikke har opdaget, hvilke tek-

nologiske muligheder, der er til stede. Første

store spring var, at man kunne præsentere

sine analoge oplysninger digitalt. Nu er vi i

fuld gang med at kunne præsentere informa-

tioner i en brugervenlig udgave, og der er vi

ikke helt endnu. Det næste spring bliver, at vi

går fra ekspertbrugen af GIS og til at det bli-

ver en naturlig del af markedet – at man går

fra at uddannede personer i forvaltningen

bruger det, til at det bliver alle mands eje,”

siger Stig Enemark.

Selvom han mener, at vi i Danmark ikke har

udnyttet alle de muligheder, der er til stede, så

ser han fortrøstningsfuldt på fremtiden.

“På mange måder er vi godt med i

Danmark, vi mangler dog stadig lige det

sidste. Men ser man på lande som Australien,

Canada og USA, så er jeg sikker på, at vi vil

kunne være på deres niveau om en årrække.“

Side 18

Af Henrik Skov og Anders LyseenAalborg Universitet, specialisering indenfor Geoinformation Technology & Management.Ved at kende en befolknings brug af byrum før og efter en omfattende ændring er blevet realiseret – fx fysisk realisering af en lokalplan – er det muligt at dokumentere effekten af den pågældende ændring. Sådanne erfaringer kan bruges i for-bindelse med senere planlægning af lignende byrum.

Forskningsgruppen Det Mangfoldige Byrum ved Aalborg Universitets

institut for Arkitektur og Design har i de sidste år forsøgt at kortlægge,

hvordan byens unge borgere gør brug af de forskellige byrum. Denne

kortlægning er foretaget ved at udstyre deltagerne med en håndholdt

GPS modtager, der registrerer et punkt ca. hvert 8. sekund. Med 169

deltagere, der hver især bærer en GPS modtager i en uge, giver

dette anledning til en stor mængde data. Disse data er bl.a. blevet

brugt til at lave analyser til gavn for Aalborg Kommunes planlægning.

Målet med ”Det mangfoldige byrum” er at skabe en viden, der kan

bruges af politikere, planlæggere, arkitekter, journalister og borgere.

DatapræsentationerI forbindelse med udarbejdelsen af analyserne er der blevet ekspe-

rimenteret med forskellige visualiseringer af, hvordan dataene kan

præsenteres. Kravene til præsentationerne har bl.a. været, at visuali-

seringerne skal være enkle, eftersom de skal bruges af personer, der

ikke er GIS eksperter. Samtidig skal visualiseringerne kunne vise en

datamængde, der er stor nok til at der er statistisk belæg for at kunne

kortlægge deltagernes brug af byen. Ydermere skal visualiseringerne

være opsigtsvækkende, så deres mulighed for at kunne bruges som

salgsargument højnes.


Ved at registrere og sammenstille forskellige aldersgruppers brug af området, får man et meget tydeligt billede af, hvem der bruger området hvornår.


Animeret datapræsentationEt eksempel på en af de mere utraditionelle datapræsentationer er en

animation, der viser hvordan alle deltagerne fordeler sig på Nytorv i

Aalborg over døgnets 24 timer. I animationen er samtlige deltageres

data anvendt, hvorfor animationen ikke er afgrænset til et bestemt

døgn. Animationens formål er at vise, hvilke områder af Nytorv der er

populære i de forskellige tidsintervaller.

Animationen besidder visse fordele over traditionelle modeller udgjort

af et enkelt billede. For det første er det muligt at inkorporere tidsdi-

mensionen, som gør det muligt at vise det flow der sker i anvendelsen

af byrummet gennem døgnets 24 timer. Det er også lettere at fortælle

en historie ud fra en animation i forhold til en serie af enkelte billeder

modelleret over det samme område. For at følge tidens udvikling og

gøre animationen mere smart og opsigtsvækkende, er den lavet i 3D.

FremgangsmådeAnimationen er skabt ved primært at anvende de funktioner, der

findes i ArcMap. Disse funktioner skal anvendes utallige gange i

samme sekvens, derfor er de eksekveret i et python script ved hjælp

af modulet Arcgisscripting. På denne måde er det lettere at skræd-

dersy de iterationer der skal udføre sekvensen i forhold til hvis hele se-

kvensen skulle foretages manuelt i ArcMap. Efterfølgende er ArcScene

blevet anvendt til at skabe 3D-miljøet.

Perspektiver for animationens brugAnimationen forestilles at blive anvendt som dokumentation for, at

en lokalplan har eller ikke har haft den effekt, der var tilstræbt. Ved

at foretage en måling af deltagernes anvendelse af byrummet før og

efter lokalplanen er realiseret, kan der laves en animation, som be-

skrevet ovenfor, der viser ændringen i bevægelsesmønstret. Anima-

tionen giver en visuel repræsentation af hvordan bybilledet er ændret

på baggrund af lokalplanen. Dette gør det lettere for planlæggere at

dokumentere overfor beslutningstagere, at lokalplanen virkede efter

hensigten.


Læs mere om projektet og se animationen på

http://www.detmangfoldigebyrum.dk

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Få mere ud af hver kilometerdu kører

Ved at optimere og planlægge din kørsel kan du opnå: • Færre kørte kilometer • Lavere forbrug af brændstof • Mindre udledning af CO2 Mange transportvirksomheder planlægger ikke deres ruter optimalt.Bilernes fulde kapacitet udnyttes ikke og kundeservicen er ikke ideel. Ved du i hvilken rækkefølge bilens varer skal pakkes? Og hvilket køretøj, der skal besøge hvilken kunde i hvilken rækkefølge? Ellers er du en af dem. Med en transportløsning fra Informi GIS kan én mand styre fem, 50 eller 500 køretøjer. Ring til os i dag. Få mere ud af hver kilometer du kører - i morgen. Tlf.: 39 96 59 00 | www.informi.dk.

Side 20

Af Rune HomannDanmarks Statistik ligger inde med masser af

informationer om hver enkelt af os. Det er op-

lysninger der ofte bruges til forskningsformål,

da den slags faktaoplysninger er meget veleg-

nede til forskellige typer af analyser. Flere private

virksomheder og kommuner begynder også at

få øjnene op for den guldgrubbe af information,

der gemmer sig i Danmarks Statistikbank, som

er offentlig tilgængelig. Alle data ligger klar til

brug i lange tabeller og talrækker. Erik Sommer, Chefkonsulent fra

Danmarks Statistik, mener der er en pointe i at have en geografisk til-

gang til alle disse data.

“Næsten alle vores informationer har en geografisk relation. Al-

lerede i sit udgangspunkt er vores viden afgrænset geografisk – det er

viden om mennesker, der bor i Danmark og virksomheder, der befin-

der sig i Danmark. Derfra kan vi så nedbryde vores viden i mindre om-

råder, så vi mere præcist kan opdage, hvem der bor hvor – og bruge

den meget detaljerede viden om et område.”

Som udgangspunkt stiller Danmarks Statistik informationer til rå-

dighed på to geografisk afgrænsede niveauer, for hele Danmark og

for hver enkelt af de 98 kommuner. Det er dog også muligt, at få ud-

arbejdet skræddersyede analyser for lige præcis det område man øn-

sker og med de data man ønsker at gøre brug af. En anden hurtig og

meget omkostningseffektiv mulighed er at benytte en af de standard-

rapporter, som Informi GIS i samarbejde med Danmarks Statistik har

udarbejdet, og som ligger tilgængelig på www.bao.dk.

”Vil man som bruger have foretaget en helt bestemt analyse, så

skal data produceres. Det tager noget tid og har nogen omkostninger.

Derfor har vi i samarbejde med Informi GIS lavet en rapportgenerator,

der samler en række af de mest anvendte data, som man kan få vist

indenfor lige præcis det geografiske område man ønsker. Hele

processen er automatiseret, så man kan få det til en meget billig pris.

Rapporterne bestilles og printes online på ganske få minutter,“

fortæller han.

Statistik er beslutningsstøtteDanmarks Statistik producerer en del samfundsbeskrivende statistik

som bygger på administrative registre som fx CPR, BBR og Erhvervs-

registeret, og dermed medtages hele befolkningen. En stor del af de

tilgængelige data er også tilvejebragt via store spørgeskemaunder-

søgelser. På den måde er statistik et billede af virkeligheden og bliver

dermed et effektivt værktøj, når man har behov for detaljeret og

præcis viden til at understøtte sine beslutninger.

Statistik giver mening i en geografisk kontekstInformi GIS og Danmarks Statistik har længe haft et samarbejde om brugen af de mange data, som Danmarks Statistik råder over. Ved at kombinere de data med en geografisk afgrænsning, kan man lave meget præcise analyser om fx de mennesker, der bor i et nærmere afgrænset omåde.

Danmarks Statistik har milliarder af tal til rådighed. Langt den største del af de data, er oplysninger fra offentlige myndigheders administrative registre. Alle personer, virksom-heder og adresser på personer og virksomheder er entydigt identificeret i Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings og Boligregisteret (BBR). De mange muligheder for at krydse oplysninger fra registrene og give dem en geografisk reference, hjælper til effektivt at kunne udarbejde meget detaljerede analyser, der præcist fortæller hvad eller hvem, der er hvor.

Historisk set startede statistik med at være beskrivende, hvor fokus var at præsentere data grafisk med tabeller og senere ved at regne statistiske mål som gennemsnit. Moderne statistik omfatter at drage konklusioner om det generelle tilfælde (hele populationen) ud fra det enkelte tilfælde (en stikprøve). Det kan for eksempel være at bestemme parametre til sandsynlighedsfordelingen for populationen. Dette kaldes statistisk inferens. Et andet eksempel kunne være, at bestemme om der er forskel på to populationer, fx med udgangspunkt i de geografiske områder, de bor i.

Erik Sommer


”Du bruger statistik til at træffe den bedste beslutning, og du bruger

det som forklaring overfor andre på, hvorfor du har truffet dén beslut-

ning og ikke en anden,” fortæller Erik Sommer.

Som eksempel nævner han, at hvis en virksomhed skal ud og finde

flere kunder, så kan de gå i deres egen kundedatabase og få lavet en

analyse af, hvilken profil deres nuværende kunder har. Derefter kan

man ved hjælp af de samme parametre finde de steder i Danmark,

hvor der er størst sandsynlighed for at finde mennesker med den

samme profil. På den måde kan man få rangordnet geografisk af-

grænsede områder i landet, alt efter hvor der er størst sandsynlighed

for at finde de mennesker, man er interesseret i.

“Når man bruger statistik på den måde, bevæger du dig fra at

have en tro på noget, og til at få et veldokumenteret grundlag for

at det forholder sig sådan. Du begynder at kunne lave strategier og

have en ide om hvilket omkostningsniveau du kan tillade dig at have.

Hvis man skal placere en ny forretning, er det også meget nyttigt at

vide om kundegrundlaget er stort nok i området. Om det er de rigtige

mennesker, der bor der. Du opnår noget viden om det pågældende

sted og får noget dokumentation.”

En analyse behøver ikke at have en geografisk tilknytning i sin ind-

ledende fase, men meget hurtigt bliver der koblet geografi på, når

man ønsker at skabe et mere detaljeret billede. Det bliver på den

måde lettere at opdage, hvad og hvem der er hvor – og på den måde

sammenligne og uddrage viden; øst og vest for Storebælt, i de fem

regioner, i de 98 kommuner, land og by, indenfor et postnummer, et

sogn, en vej. ”Når man på den måde deler data op i mindre dele, kan

man begynde at sammenligne. Vi kan forestille os, at en virksomhed

vil opdele information om salgstal på forhandlerniveau, så man kan se

hvilken forhandler, der har klaret sig bedst. Men det kan jo være, at

den ene forhandler har et bedre område end de andre forhandlere. Så

er man nødt til at gøre brug af mere præcis viden om de mennesker,

der befinder sig i det afgrænsede område.”

Der er stort set ingen grænser for, hvilke analyser man kan lave

ved at trække data fra Danmarks Statistik ind i en geografisk kontekst.

Der er tilgængelige statistikker indenfor alt fra data om formue- og

indkomstforhold og uddannelsesniveau til data om mobilitet, krimina-

litet, sundhedsdata, boligforhold, arbejdsmarkedet og meget, meget

mere. Alt i alt er der flere tusinde statistiske informationer til rådig-

hed, der samlet set dækker stort set alle målbare aspekter af vores liv.

Statistikbanken indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund. Der findes statistik om en lang række områder – i statistikbanken er de opdelt i følgende kategorier:

• Befolkning og valg

• Uddannelse og kultur

• Arbejdsmarked

• Løn

• Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

• Indkomst, forbrug og priser

• Generel erhvervsstatistik

• Landbrug og fiskeri

• Industri

• Byggeri og boligforhold

• Serviceerhverv

• Transport

• Miljø og energi

• Udenrigshandel

• Nationalregnskab, betalings- og kapitalbalance

• Offentlige finanser

• Penge- og kapitalmarked

BAOInformi GIS og Danmarks Statistik har gennem en årrække samarbejdet om at levere detaljerede analyser om geo-grafisk afgrænsede områder af Danmark. På www.bao.dk kan du på få minutter lave din egen analyse med udgangs-punkt i en række af de mest populære data fra Danmarks Statistik indenfor et geografisk område du selv definerer. Krak og Multigeo er også leverandører til BAO. Data bliver leveret i en pdf-rapport. Du kan også få data tilsendt i excel regneark. Du kan på få minutter få analyser om:

• Gennemsnitlig husstandsindkomst

• Gennemsnitlig personindkomst

• Husstandsindkomst fordelt på fem intervaller

• Befolkningens alder fordelt på syv aldersgrupper

(fås også kønsopdelt)

• Befolkningens erhvervsfordeling fordelt på fem grupper

(fås også kønsopdelt)

• Befolkningens uddannelsesniveau fordelt på otte

grupper

• Husstande med eller uden børn

• Husstande fordelt efter antallet af børn i husstanden

• Husstande med bil

• Husstande fordelt efter husstandstype

BAO står for Business Analyst Online og er den hurtigste vej til klynget data fra Danmarks Statistik – Krak og Multi-Geo er også leverandør af data til BAO. Data om erhverv, indkomst, befolkningsfordeling mm. er knyttet til 100 meter kvadratnettet, som giver den mest detaljerede analyse.

Informi GIS har mange års erfaring i – og de bedste værk-tøjer til - at sammenstille data fra forskellige registre i en geografisk ramme. Det kan både være en organisations interne data – og data fra offentlige registre. Ofte bliver data anvendt i forbindelse med en virksomheds eget for-retningssystem, når der er behov for at sammenstille eller analysere egne kundedata, salgsdistrikter og lignende.

Statistik giver mening i en geografisk kontekstSide 22

Ved at vælge forskellige kortudsnit, her er valgt køretid på 5, 10 og 15 minutter fra et punkt, kan man få præcise oplandsanalyser omkring fx aldersfordeling fordelt på køn, boligtype, husstandsindkomst og antallet af husstande indenfor området. Data fra flere forskellige kilder bliver sammenstillet og synliggjort på en nem og overskuelig måde til beslutningsstøtte. Denne eksempelrapport kan downloades på www.bao.dk.

Udarbejdet den: 18-dec-2008Business Analyst Online Danmark

Demografi og indkomst

Befolkningens aldersfordeling samt

indkomstfordeling for husstandene i området

omkring det valgte udgangspunkt

17,2%

Børn ogunge

21,3%

Gamle ogældre

61,5%

17-59årige

Aldersfordeling - overordnet

Andelen af børn og unge samt ældre og gamle betegnes ofte

forsørgerbyrden.

I det undersøgte område er tallet: 38,5 %.

For Danmark som helhed er tallet: 43,5 %.

Indenfor 0-5 min fra Jernbanegade, 4000 Roskilde

Antal i

området

1042

1443

1813

3038

4060

1505

1579

14.480

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,2%

10,0%

12,5%

21,0%

28,0%

10,4%

10,9%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år

Mænd - 70 år ogderover

Mænd - 0-6 år 7,8%Mænd - 7-16 år 10,6%Mænd - 17-24 år 12,5%Mænd - 25-39 år 22,3%Mænd - 40-59 år 28,8%Mænd - 60-69 år 10,0%Mænd - 70 år og derover 8,0%

Total: 100,0%

Indenfor 0-5 min -Mænd

Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år

Kvinder - 70 år ogderover

Kvinder - 0-6 år 6,6%Kvinder - 6-17 år 9,3%Kvinder - 17-24 år 12,6%Kvinder - 25-39 år 19,8%Kvinder - 40-59 år 27,4%Kvinder - 60-69 år 10,7%Kvinder - 70 år og derover 13,6%

Total: 100,0%

Indenfor 0-5 min - Kvinder

Antal i

området

548

744

875

1.560

2.017

703

563

7.010

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,8%

10,6%

12,5%

22,3%

28,8%

10,0%

8,0%

Antal i

området

494

698

937

1478

2043

802

1016

7.470

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

6,6%

9,3%

12,6%

19,8%

27,4%

10,7%

13,6%

Mænd

Aldersgrupper:Kvinder

Aldersgrupper:

Aldersfordeling

Andel i

Danmark

8,6%

13,1%

9,4%

19,9%

28,4%

11,7%

9,0%

Andel i

Danmark

8,3%

12,7%

9,1%

19,6%

27,9%

11,7%

10,7%

Andel i

Danmark

0,0%

12,2%

8,8%

19,3%

27,4%

11,8%

12,5%

Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk | Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS 2Side






21,1%

Børn ogunge

22,3%

Gamle ogældre

56,6%

17-59årige



forsørgerbyrden.




Antal i

området

5801

8869

6796

12730

19882

8489

7060

69.628

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,3%

12,7%

9,8%

18,3%

28,6%

12,2%

10,1%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år



Total: 100,0%


Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år



Total: 100,0%


Antal i

området

2.975

4.629

3.446

6.353

9.808

4.078

2.842

34.131

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,7%

13,6%

10,1%

18,6%

28,7%

11,9%

8,3%

Antal i

området

2827

4240

3350

6377

10074

4411

4217

35.497

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,0%

11,9%

9,4%

18,0%

28,4%

12,4%

11,9%

Mænd


Aldersgrupper:

Aldersfordeling

Andel i

Danmark

8,6%

13,1%

9,4%

19,9%

28,4%

11,7%

9,0%

Andel i

Danmark

8,3%

12,7%

9,1%

19,6%

27,9%

11,7%

10,7%

Andel i

Danmark

0,1%

12,2%

8,8%

19,3%

27,4%

11,8%

12,5%







18,9%

Børn ogunge

23,2%

Gamle ogældre

57,9%

17-59årige



forsørgerbyrden.




Antal i

området

3196

4747

4595

8058

11632

4853

4868

41.949

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,6%

11,3%

11,0%

19,2%

27,7%

11,6%

11,6%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år



Total: 100,0%


Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år



Total: 100,0%


Antal i

området

1.637

2.461

2.259

4.066

5.728

2.282

1.821

20.254

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,1%

12,2%

11,2%

20,1%

28,3%

11,3%

9,0%

Antal i

området

1559

2286

2337

3992

5904

2571

3047

21.695

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,2%

10,5%

10,8%

18,4%

27,2%

11,9%

14,0%

Mænd


Aldersgrupper:

Aldersfordeling

Andel i

Danmark

8,6%

13,1%

9,4%

19,9%

28,4%

11,7%

9,0%

Andel i

Danmark

8,3%

12,7%

9,1%

19,6%

27,9%

11,7%

10,7%

Andel i

Danmark

0,1%

12,2%

8,8%

19,3%

27,4%

11,8%

12,5%







31,8%

27,6%

17,6%

11,6%

11,5%

5

28,5%

26,3%18,6%

13,3%

13,3%

10

23,9%

23,3%

19,1%

16,7%

16,9%

15

Under 200200-350350-550550-750Over 750

Indkomstfordeling på husstande - skematisk (1000 kr.)

5 10 15

Under 200

200-350

350-550

550-750

Over 750

Husstande ialt med indkomst

2.497

2.169

1.379

909

901

7.855

6.127

5.656

3.999

2.848

2.861

21.491

7.756

7.565

6.181

5.419

5.483

32.404

Indkomstfordeling -

intervaller (1000 kr.)

kr. 426.526

kr. 243.236

Hele Danmark

Antal husstande indenfor antal min:

5 10 15

Personindkomst (pers. o. 15år)

Husstandsindkomst

kr. 247.000

kr. 387.000

kr. 255.000

kr. 419.000

kr. 267.000

kr. 466.000

Genemsnitlig indkomst indenfor antal min:

11,9%

16,5%

20,9%

23,9%

26,8%

Andel i Danmark

Hele områdets indkomstfordeling

Bemærkning:

Der kan være små variationer mellem "Antal husstande" og "Antal husstande med indkomst" grundet

forskelle i opgørelsesmetoden.

indenfor antal min

Indkomstfordelingen vist fra udgangspunktet og til områdets grænse

Rettigheder:

Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.

Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.

Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til Business Analyst Online Danmark.


Ko

rtd

ata

er f

ra K

raks

Fo

rlag

.


Af Rune HomannFor enhver organisation er det en tilbagevendende opgave og ud-

fordring at reducere omkostningerne. Også de omkostninger der

ikke har noget direkte med selve virksomhedens produktion at gøre,

men som alligevel er nødvendige. Det er nu blevet nemmere også i

Danmark, efter at Informi GIS og ARCHIBUS har indgået en aftale om

partnerskab, så Informi GIS nu kan introducere verdens mest udbredte

Facilities Management system i Danmark.

Jan Norsted, der er ansvarlig for ARCHIBUS i Danmark, fortæller

om baggrunden: ”Vi har i Informi GIS mange kunder, der råder over

større ejendomme og tilhørende arealer, det gælder både for mange

af vores kommunale kunder, de mange forsyningsselskaber vi arbej-

der sammen med og flere andre større virksomheder. En del af dem

har udtrykt ønske om at have ét system, der sammen med deres GIS,

kunne hjælpe til med at skabe et samlet overblik over de mange kva-

dratmeter, både udendørs og indendørs.”

En organisations bygnings- og ejendomsbesiddelser udgør en enorm

værdi. Samtidig er der mange omkostninger forbundet med at drifte

bygninger, tilhørende arealer og tekniske installationer. Derfor er der

rigtig mange ressourcer at spare ved at få skabt et fuldstændigt over-

blik. På den måde er det fx hurtigt at se hvordan vedligeholdelsesstan-

den for de enkelte dele er – og det bliver muligt at systematisere de

arbejdsprocesser, der knytter sig til hver enkelt del. Det danner grund-

lag for at træffe bedre beslutninger og opnå besparelser, både på kort

og lang sigt.

Fuldt overblik giver bedre beslutninger og bedre ressourceudnyttelse

Udfordringen for mange organisationer er, at de i dag har tre, fire el-

ler fem systemer, der håndterer hver sit område. De har noget til ren-

gøring, noget til drift og vedligehold, noget til styring af inventar og

arealstyring – eller en enkelt medarbejder har opbygget sit eget

system, som der bliver holdt styr på i et regneark eller lignende.

”Det jeg altid oplever, når man bruger mange forskellige systemer, er

at data for bygningerne ikke bliver vedligeholdt i de forskellige

systemer. Så når man laver noget vedligeholdelse, flytter en væg eller

rokerer rundt på kontorerne, så bliver det ikke registreret i alle syste-

mer – og så er data ikke længere valide,” siger Jan Norsted. ”Det er

derfor umuligt at få et samlet overblik over de ressourcer man har til

rådighed og hvad der har været af omkostninger igennem en given

periode, fordi man ikke har ejendomsinformationerne samlet ét sted.

Den meget vigtige viden er spredt ud på forskellige mennesker eller

systemer i flere afdelinger. Uden et samlet overblik bliver beslutninger

taget på et forkert grundlag.”

25 % i besparelse på vedligeholdEn væsentlig pointe ved at have alle data samlet i ét system, er at man

har mulighed for at få systematiseret og struktureret sine arbejdspro-

cesser. Det giver mulighed for en detaljeret analyse af, hvad man har

af omkostninger i forbindelse med hver enkelt arbejdsgang.

”Faktum er, at hvis du har mange arbejdsgange og du har mange

gentagelser omkring fx akut vedligeholdelse, så bliver det dyrt i læng-

den. Virkeligheden for mange er også, at man skal vedligeholde mere

ARCHIBUS har standardiserede snitflader til AutoCAD, GIS, Revit, BIM og Autodesk-produkter.

Ved at flytte penge fra akut vedligehold til planlagt vedligehold kan man opnå en besparelse på 25 % af omkostningerne.

Fuldt overblik giver bedre beslutninger og bedre ressourceudnytte lse

Mange økonomiske midler er bundet i bygninger, arealer, infrastruktur og vedlige holdelse – ofte helt op til 25-30 % af en organisations samlede værdi. Med et godt overblik er der enorme ressourcer at spare på dén konto.

Side 24

ARCHIBUS er verdens mest udbredte Total Infrastructure og Facilities Management system. Over fire millioner brugere i 130 lande bruger i dag ARCHIBUS til at håndtere mere end fem millioner bygninger.

for færre penge, det vil sige der skal effektiviseres. Heldigvis ved man

af erfaring, at akut vedligeholdelse er ekstrem dyrt, og ved at flytte

penge fra akut vedligehold til planlagt vedligehold kan man typisk

opnå en besparelse på 25 % af omkostningerne. Det kræver et godt

overblik over hvor ens vedligeholdelsesomkostninger er og hvordan

de fordeler sig. Det overblik kan et system som ARCHIBUS give dig.”

Modulopbygget system med standardiserede snitfladerBegrebet Facilities Management stammer fra halvfjerdserne, hvor

man begyndte at forske i, hvor mange penge der var at spare ved at

interessere sig mere præcist for en organisations faciliteter og de res-

sourcer man brugte på dem. ARCHIBUS har været med hele vejen fra

starten og er i dag verdens mest udbredte Total Infrastructure og Faci-

lities Management system. Over fire millioner brugere i 130 lande bru-

ger i dag ARCHIBUS til at håndtere mere end fem millioner bygninger.

Det er en modulopbygget platform, der kan skabe et samlet overblik,

styre og håndtere alle processer i forbindelse med drift, vedligehold,

tilstandsvurdering, arealanvendelse og alt hvad der ellers skal til, for

at udnytte sine faciliteter bedst muligt for færrest mulige ressourcer.

ARCHIBUS er et åbent system, der kan integreres med alle data-

baser, og det findes både som desktop-løsning og som ren web-

løsning – eller en kombination. ARCHIBUS har standardiserede snit-

flader til AutoCAD, GIS, Revit, BIM og Autodesk-produkter, og som

noget helt unikt, kan man direkte fra ARCHIBUS redigere i de andre

programmer.

Deltag på ARCHIBUS Facilities Management seminarer hos Informi

GIS i Kolding og i Charlottenlund. Retter sig mod alle, der ønsker

at få fuldt overblik over ejendomsbesiddelser i ét system og udnytte

ressourcerne optimalt. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

Fuldt overblik giver bedre beslutninger og bedre ressourceudnytte lse

Det kræver et godt overblik at flytte penge fra akut vedligehold til planlagt vedligehold og opnå en besparelse på 25 % af omkostningerne. Det overblik kan et system som ARCHIBUS giver dig


Af Mille Beck JohansenGiA: Hvordan kom du i gang med at bruge GIS i undervisningen?JGS: Det kom i gang via GOGIS gruppen, der

startede det hele op inden for gymnasiet i

1992. Vi startede med at bruge ArcView – og

det var et godt valg, bl.a. fordi ESRI har lekti-

onsplaner der bliver lagt ud på nettet af især

canadiske og amerikanske lærere. Jeg får

meget inspiration derfra, jeg printer

eksempler ud, oversætter noget af det til

dansk og bruger det i undervisningen. Jeg

har også kontakt til lærere i bl.a. Canada, og

jeg ved at der bliver gjort rigtig meget ud af

hele uddannelsesområdet fra ESRIs side.

GiA: Hvordan får du fat i de data du skal bruge?JGS: Data er som udgangspunkt ikke noget

problem, hvis du bare får det fra USA. Det er

lidt mere besværligt, hvis du skal have

danske data. Tilgængeligheden for danske

data er sej og meget usystematisk. Det er

lidt en ulempe, for det er vigtigt, at eleverne

bruger data de kan forholde sig til. Mange

står af, hvis det de ser på kortet ikke er

noget de kender og kan forholde sig til.

Jeg har ikke noget imod at betale for data,

bare det er rimelige priser. Tidligere har jeg

købt data i både Canada og Australien, men

måske kan man her i Danmark lære noget

af USA, hvor alle data er gratis.

GiA: Hvad får du som lærer ud af at bruge GIS?JGS: Jeg bruger GIS i undervisningen, fordi

jeg synes det er meget spændende, og man-

ge af eleverne synes det er spændende. Jeg

arbejder med et af ESRIs gratis programmer,

ArcExplorer, fordi det er hurtigt at downloade

og nemt at gå til. Så får man også de elever

med, der ikke interesserer sig så meget for

det tekniske aspekt. Jeg oplever, at især

pladetektonik er rigtig godt sammen med

GIS – hvor ligger vulkanerne og hvor er

der jordskælv? Hvorfor hænger det sammen?

Det bliver meget overskueligt på den måde.

Jørgen Grønborg Sørensen

Jørgen Grønborg Sørensen (JGS), Tønder Gymnasium, har brugt GIS i sin undervisning i mange år. GIS i Aktion (GiA) stillede ham lidt mere end en håndfuld spørgsmål, for at høre om hans erfaringer – og hvad han ser som de væsentligste barrierer for at få flere til at bruge GIS i undervisningen.

GIS i gymnasiet – gode og relevante data er nøglen


Side 26

Pludselig opdager man, at der er et mønster

og så bliver det rigtigt interessant.

GIA: Hvordan modtager eleverne GIS?JGS: Hver klasse er forskellig og der er stor

forskel på den gejst man bliver mødt med.

Så man må lige finde ud af, hvad man kan

få dem til. Hvad synes de er interessant?

Under alle omstændigheder får alle mine

elever mulighed for at prøve forskellige ting.

Jeg foretrækker at bruge ArcExplorer 9.3.1,

som spiller sammen med ArcGIS. For mig

er det vigtigt at kunne gemme projekterne

og tage dem frem igen, så man kan arbejde

videre. Men selve programmet er i princip-

pet ikke det vigtigste, for det skal eleverne

ikke til eksamen i – men det er vigtigt, at de

til eksamen får brugt de kort, de har lavet i

ArcGIS. En af de kompetencer eleverne skal

have til eksamen, er at kunne præsentere en

geografisk problemstilling. Derfor er det helt

oplagt at tage udgangspunkt i et kort, så de

kan vise, at de har en forståelse af det. Vi

har et koncept på skolen der hedder ”Aktiv

læring” – og det er lige præcis det GIS er.

GiA: Kan GIS bruges tværfagligt?JGS: Med hensyn til at bruge GIS i andre

fag, tror jeg det bliver et stort arbejde. Bio-

logi og også samfundsfag er jo oplagt, men

det kræver at lærerne også er villige til at

prøve noget nyt. Der er ikke tradition for at

bruge GIS tværfagligt, og mange siger nok:

”Det lyder da meget godt, men det bliver

en anden gang.”Jeg har også fået mange

gode ideer til hvordan man kan bruge GIS

i historieundervisningen, men det kommer

ikke videre end der til.

GiA: Hvad kræver det for at komme i gang?JGS: At komme i gang kræver lidt mod. Men

det er synd at nøjes med Google Earth, når

man kan få så meget mere ud af det. Vi har

både 3D og Spatial Analyst. Spatial Analyst

har jeg brugt i en sammenhæng, hvor ele-

verne skulle lave et kort, så man efterfølgen-

de kunne se højdeforskelle, hvor man går

fra det grønne område, som er lavt, til det

brune eller hvide, som er højt over Sønder-

jylland. Det kunne de sagtens. Mange under-

visere kan godt få den tanke, at de hellere vil

lave tavleundervisning – så føler de sig sikre

på, at komme igennem stoffet, at få sagt det

de skal. Men mon eleverne har fået det hele

med? Måske er det bedre nogen gange at

tage sig tiden til det og prøve nye veje.

GiA: Hvad skal der til for at flere bruger GIS?JGS: Eleverne har IT kompetencerne – især

ArcView 9 minder meget om Windows, så der

er ingen problemer i at bruge programmet.

Hvis man kommer op på et vist niveau og ikke

kan finde ud af det, kan man jo prøve sig frem

og hjælpe hinanden. Sproget er heller ingen

udfordring. De fleste elever har meget sprog,

så de har bare godt af at øve sig lidt mere på

engelsk. Men måske er det også et spørgsmål

om at udbrede kendskabet til GIS – og så at

have lettere adgang til relevante data.


Informi GIS afholder jævnligt workshops for undervisere. I april måned er der to workshops for gymnasielærere der holdes i henholdsvis Kolding og Charlottenlund. De vil byde på introduktion til de tre programmer, som gratis følger med en ArcView skolelicens; ArcGIS 3D Analyst, Spatial Analyst og Network Analyst.

Seminar om brug af GIS i undervisningen på gymnasielt niveau – afholdes hos

Informi GIS i Charlottenlund og Kolding.

Kontakt Informi GIS for nærmere info.


Af Morten Møller JespersenMange organisationer er afhængige af kør-

sel, men få har optimeret deres ruter – GIS er

et oplagt værktøj til formålet. Denne artikel

tager udgangspunkt i de generelle fordele

ved at inkludere GIS i køreplanlægningen og

forklarer principperne ved den geografiske

tilgang.

IT-systemer kan ikke erstatte alt det, som

gode køreplanlæggere kan, men et godt

planlægningssystem kan sættes op til at tage

de vigtigste ting i betragtning, og kan frem

for alt regne hurtigt. Med en forankring i GIS

kan et godt planlægningssystem præcist ud-

regne de billigste og hurtigste ruter, og den

optimale fordeling af opgaver.

Først og fremmest kan man med GIS

forholde sig til et digitalt vejnet. Dermed

kan man regne afstande og køretider ud.

Dernæst kan man placere opgaverne – eller

ordrerne – geografisk, og forholde dem til

vejnettet. Endelig kan man visuelt se, om de

planlagte ruter giver mening.

De geografiske objekter i planlægningenFor at planlægge geografisk deles køreplan-

lægningen op i fire geografiske elementer:

• Vejnettet

• Opgaver

• Køretøjer

• Lokationer

Vejnettet er det helt centrale, når det hand-

ler om køreplanlægning med GIS. Det er her

man kan spare pengene. Som en helt almin-

delig GPS-enhed til bilen, skal man kunne

finde den korteste/billigste vej fra punkt A til

punkt B. Det er ved at udnytte den billigste

vej gennem det geografiske vejnet, at køre-

planlægningen foregår.

Opgaverne er geografiske destinationer,

der skal besøges. Det kan være i forbindelse

med hjemmepleje. Det kan være varer, der

skal afleveres. Det kan også være en vand-

skade, der skal besigtiges. Eller det kan være

søndagsaviser, der skal fordeles. Der kan

være forskellige krav til opgaverne, som afle-

veringsfrist, tidsvinduer for aflevering o.lign.

Køretøjerne er dem der kan løse opga-

verne. Køretøj er her et vidt begreb. Det kan

være en lastbil til vareudbringning, det kan

være en forsikringstaksator til skadebesigti-

gelse eller et avisbud til udbringning. Hvert

køretøj har en vis kapacitet. Det enkelte kø-

retøj har også nogle egenskaber, der er afgø-

rende for hvilke slags opgaver det kan løse.

Til køretøjet hører også en masse omkost-

ninger såsom faste omkostninger, kilometer-

priser, arbejdstider, overarbejdspriser, pauser

mm.

Endelig er der lokationerne. Det er ste-

der hvor køretøjer kan starte fra, slutte, gen-

opfylde og holde pauser. Lokationer kan også

have begrænsninger. De kan have bestemte

• Hjemmeplejen

• Konventionel vareudbringning

• Beregning af avisruter

• Planlægning af storskralds-

indsamling

• Forsikringsselskabers

Det brugte eksempel er en relativ simpel planlægningssituation. Allige-vel kan vi se, at der er mulighed for betydelige besparelser, ved at lade et GIS system give et bud på opgaveløs-ningen. Men større virksomheder vil også have gavn af et sådan system. Jo større flåden af køretøjer bliver, jo mere uoverskuelig bliver planlæg-ningssituationen, og jo mere brug er der for et system, der kan beregne de hurtigste ruter. Der vil altid være brug for dygtige køreplanlæggere. Et plan-lægningssystem baseret på GIS giver dem et stærkt redskab til at optimere deres køreplanlægning.

Køreplanlægning med geo grafi i værktøjskassen giver altid besparelser

Køreplanlægning med geografi i værktøjskassen giver altid besparelser

Du kan læse mere om kørsels-løsningerne ArcLogistics og Fleetview på www.informi.dk

åbningstider. De kan have nogle begræns-

ninger mht. hvilke slags køretøjer de kan

modtage o.lign.

Når man har alle ovenstående informa-

tioner, kan man lade planlægningssystemet

gå i gang med at beregne ruter. Det er en

meget kompleks beregning der skal til. I

princippet skal alle mulige kombinationer af

de førnævnte elementer beregnes og stilles i

forhold til hinanden.

GIS til køreplanlægning bruger avance-

ret matematik til at finde de optimale ruter.

Heldigvis er brugeren forskånet for at skulle

have indblik i det, og skal blot koncentrere

sig om, at sætte elementerne op, så opga-

verne kan løses tilfredsstillende.

taksator-besøg

• Foderstof-selskaber

• Busselskaber

• Offentlige myndigheder i

forbindelse med fx inspektioner

og kontrolbesøg.

Hvem bruger køre-planlægning med GIS?

Der er mange virksomheder der allerede bruger køreplanlægning i en eller anden form. Og selv om brancherne er meget forskellige, er planlægningssituationen den samme.

Side 28

GIS planlægning med faste distrikter:Køretid: 43 timer (besparelse: 14,5%)

Km: 2780 km (besparelse: 13,5%)

Arbejdsdage: 55 (besparelse: 3,5%)

Køretøjer: 3 (besparelse: 0%)

I denne beregning har vi fået frie hænder til at skabe den mest optimale fordeling af ture,

samt optimere køreruter indenfor hvert enkelt distrikt. Som udgangspunkt gælder, at faste

distrikter ikke giver optimale ruter, men at den mest optimale løsning findes ved at starte helt

forfra og fordele distrikter på ny.

Konklusion – et køretøj kan spares vækOrganisationen kan opnå en stor besparelse, hvis de bruger kørselsoptimering med GIS.

De kan faktisk gøre ruterne så meget bedre, at de helt kan undlade, at sende det tredje

køretøj på vejen – og dermed spare en hel del ressourcer.

Køreplanlægning med geo grafi i værktøjskassen giver altid besparelser

Figur 1. Organisationens manuelle kørselsplanlægning i 3 faste distrikter

Figur 2. Kørselsplanlægning med GIS – faste distrikter fastholdes

Figur 3. Kørselsplanlægning med GIS – uden faste distrikter

!!

!!!

!

!

!

! !!

!!!

!

!!

!!!!

!

!

!

!!

!

!

!

!

!

!!

!

!

! !

!!

!

!!

!

!

!!

!

!

!

!!

!

! !!

!

!

!!

!!

!

!

!

!!

!

!!

!!

!

!

!!

!

!

!!

!

!

!

!!

!!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!!

!

#*

#*

#*

#*

!!

!!!

!

!

!

! !!

!!!

!

!!

!!!!

!

!

!

!!

!

!

!

!

!

!!

!

!

! !

!!

!

!!

!

!

!!

!

!

!

!!

!

! !!

!

!

!!

!!

!

!

!

!!

!

!!

!!

!

!

!!

!

!

!!

!

!

!

!!

!!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!!

!

#*

#*

#*

I denne første beregning bliver distrikterne fastholdt, som de er, men hvert enkelt distrikt bliver

optimeret for at se om det vil give besparelser i forhold til den manuelle planlægning. Der er

altså blot beregnet den korteste rute indenfor hvert distrikt. Der kan være mange grunde til at

fastholde sine kørselsdistrikter. Gode forhold til kunderne, chaufførens kendskab til ruten og af-

levering – fx forhold omkring indkørsel, varemodtagelse, ramper m.v. Lige meget hvad grunden

er, bør man dog være bevidst om, at faste distrikter koster tid, kilometer og i sidste ende penge.

GIS planlægning uden faste distrikter: Køretid: 33 timer (besparelse: 34%)

Km: 2111 km (besparelse: 34%)

Arbejdsdage: 50 (besparelse: 12%)

Køretøjer: 2 (besparelse: 33%)

Organisationens eget bud med manuel planlægning: Køretid: 50.25 timer

Km: 3211 km

Arbejdsdage: 57

Køretøjer: 3

Planlægning i GIS slår manuel planlægningEt eksempel taget fra virkelighedens verden kan illustrere, hvad en ruteoptimering med GIS giver. Produktet FleetView fra Informi GIS er

brugt til at lave de GIS-baserede optimeringer. Eksemplet er taget fra en organisation, der har ønsket nogle beregninger af, hvordan deres

kørsler kan optimeres.

Organisationen løser en række opgaver der er spredt rundt i området, og de har udleveret

information om opgaverne, og hvordan de har løst dem selv. Deres eget bud på en manuel

køreplanlægnng er vist her.


Annonce

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Du giver os dine kunders adresse

Vi fortæller dig hvem de er, hvad de har til fælles - og hvor de mest lønsomme bor

Når du kender dine bedste kunder, kan vi vise dig, hvor du finder flere som dem

HvorforFå mere viden om dine kunder, så du bedre kan matche deres behov.

Få svar på• Om dine mest lønsomme kunder kører i biler fra før 1993, har

mellemlange uddannelser eller ingen børn

• Hvor der bor familier med tre børn i lejeboliger med en husstandsindkomst på 550.000 kr. om året

• Antal husstande i Valby, der har oliefyr og en grund på over 800 Km2

• Hvor bor der flest mænd i alderen 39-45 år, der har en husstandsindkomst på 300-550.000 kr. om året og lige har købt ny bil

• Hvad forskellen på dine nye kunder og dem, der siger farvel, er

• Eller hvad du ellers drømmer om at vide om dine nuværende og potentielle kunder...

HvordanVi samarbejder med Danmarks Statistik, Krak, Erhvervs- og Bygge-styrelsen m.fl. Det giver os al tænkelig statistisk viden indenfor rækkevidde.

KontaktTlf.: 39 96 59 00 | www.informi.dk.

Indkomst< 220.000: 30,3%2-300.000: 27,1%300-550.000: 22,6%550-750.000: 11,6%> 750.000: 8,9%

38,9% her er kvinder mellem 25-39 år

Indbyggere: 108.278Selvstændige: 2,9%Mænd 25-39 år: 45%

3 børn i skolealderenKører Toyota CarinaHar bilforsikring, men ingen lønforsikringNyt køkken i 2008

2 voksne4 værelser, Ingen bilIndkomst: > 300.000 kr.Forbrugspotentiale for tøj, sko og beklædning: > 50.000 kr.Har lige købt sofa

Find dine kunder

Side 30

Aktivitetskalender

Kursuskalender

Følg med i de seneste opdateringer på www.informi.dk

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

22. og 25. marts ARCHIBUS Facilities Management seminarer hos Informi GIS i Kolding og i Charlottenlund. Retter sig mod alle,

der ønsker at få fuldt overblik over ejendomsbesiddelser i ét system og udnytte ressourcerne optimalt.

18. marts 1124 ArcGIS ModelBuilder-workshop. Kolding

18. marts 1405 Avanceret teksthåndtering i ArcGIS Desktop. Charlottenlund

23.-24. marts Introduktion til Network Engineer – del 2. Kolding

23.-25. marts 1410 GIS-analyse: Performing analysis with ArcGIS Desktop. Charlottenlund

Marts

April

Maj

Marts

April

Maj

14. - 15. april DigITAlisér 2010

– Radisson Blu Scandinavia Hotel, Århus. Du kan møde Informi GIS på stand 11, og på en særskilt session hvor

Charlotte Glümer, forskningsleder ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed fortæller om hvordan

geografien hjælper til med at afdække sundhedsmæssige sammenhænge.

15. - 16. april Udfordringer og løsninger i fremtidens elnet. Fælles seminar med Telvent og Informi GIS som arrangører

– afholdes hos DONG Energy. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

20. april Fra ledningsregistrering til netdokumentation. Seminar for forsyningsbranchen. Kontakt for nærmere info.

19. og 22. april Seminar om brug af GIS i undervisningen på gymnasielt niveau – afholdes hos Informi GIS i Charlottenlund og Kolding. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

28. april Seminar for kommuner om ny teknologi i hjemmeplejen – afholdes i Kolding.


5. maj Med stedet som indgang – seminar for ledere i det offentlige om brug af IT til at effektivisere, skabe

forretningsmæssig værdi på tværs af forvaltninger og ansvarsområder. Kontakt Informi GIS for nærmere info.

18. - 20. maj El & Teknik. Du kan møde Informi GIS på stand A-1318, hvor vi viser den seneste nye teknologi til forsyningsbranchen.

27. - 28. maj DANVA årsmøde – for vand og kloakforsyninger. Du kan møde Informi GIS på et af træfpunkterne.


7. - 8. april 1121 ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS. Kolding

7. - 8. april 1202 Introduktion til Geoprocessing Scripts med Python. Charlottenlund

12. april 1503 Geografisk analyse med socioøkonomiske data. Charlottenlund

13. - 14. april 1407 ArcFM-intro: Ledningsregistering og netværksanalyse med ArcFM. Kolding

13. - 14. april 1123 ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. Charlottenlund

15. april 1124 ArcGIS Model Builder-workshop. Charlottenlund

15. - 16. april 1408 ArcGIS Schematics – arbejd skematisk med ledningsnet. Kolding

19. - 20. april 1307 Introduktion til ArcGIS Server. Charlottenlund

20. - 21. april 1502 Anvendelse af laserskannede 3D-data i ArcGIS. Kolding

22. april 1411 Creating and Analyzing Surfaces using Spatial Analyst. Kolding

26. - 28. april 1122 ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. Kolding

27. - 28. april 1121 ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS. Charlottenlund

29. april 1405 Avanceret teksthåndtering i ArcGIS Desktop. Kolding

4. - 6. maj 1130 Kartografi: Creating and Publishing Maps with ArcGIS. Charlottenlund

4. - 6. maj 1308 Managing Editing Workflows in the Multiuser Geodatabase. Kolding

10. - 12. maj 1122 ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. Charlottenlund

11. - 12. maj 1301 Introduction to the Multiuser Geodatabase. Kolding

18. - 19. maj 1801 Introduktion til Network Engineer – del 1. Kolding

26. - 27. maj 1304 ArcGIS Server Enterprise Configurations and Tuning for SQL Server. Charlottenlund

26. - 27. maj 1802 Introduktion til Network Engineer – del 2. Kolding

Tilm

eld

dig

det

elek

tron

iske

nyh

edsb

rev

fra

Info

rmi G

IS o

g bl

iv o

pdat

eret

om

kur

ser,

even

ts, s

emin

arer

og

nye

case

s. D

u ka

n til

mel

de d

ig v

ia w

ww

.info

rmi.d

k


Informi GIS A/S

Jægersborg Alle 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

”Jeg arbejder med GIS i undervisningen og jeg har indtryk af,

at eleverne synes det er spændende. Jeg arbejder med et af

ESRIs gratis programmer, ArcExplorer, fordi det er hurtigt at

downloade og nemt at gå til.“

Jørgen Grønborg Sørensen, Gymnasielærer, Tønder Gymnasium. Se side 26

"Den helt store gevinst ved det nye system er, at vi nu

kan gøre alt dette på meget kort tid. Tidligere tog det

en måned at lave ruter, nu kan vi gøre det på en dag.”

Ebbe Andersen, IT-ansvarlig, Forbruger-Kontakt, se side 6

”Informi GIS, Rapidis og DTU, Center for Transport,

deltager i stort europæisk samarbejde, der skal analysere og

kortlægge økonomiske, miljømæssige og sociale effekter af en

række forskellige infrastrukturløsninger i Europa." Se side 8

”I fremtiden vil vi bevæge os i en retning, hvor vi kan bede systemet komme med forslag til, hvordan et optimalt ru-tenet ser ud, baseret på et mønster af arbejdspladser, ud-dannelsesinstitutioner, pendling, demografiske data osv. Systemet kan trods alt overskue og tage hensyn til en langt større række parametre end vi er i stand til.“ Carsten Bo Jacobsen, IT-chef, Movia. Se side 12

”Hele den proces foregår automatisk og tager i sin beregning også hensyn til alle de andre ture, der er lagt ind i systemet.”Andy Andersen, Kørselsleder, BUSKOM A/S. Se side 15

”Spatially enabled society handler om, at man bruger stedet eller lokaliteten som den væsentligste organisator til hvad der foregår i et samfund. Det handler om at blive meget mere bevidst om, hvor ting er og hvad der helt præcist er, det pågældende sted.”Stig Enemark, Præsident for landinspektørernes verdensorganisation,

FIG. Se side 17

”Næsten alle vores informationer har en geografisk relation. Allerede i sit udgangspunkt er vores viden afgrænset geografisk – det er viden om mennesker, der bor i Danmark og virksomheder, der befinder sig i Danmark. Derfra kan vi så nedbryde vores viden i mindre områder, så vi mere præcist kan opdage, hvem der bor hvor – og bruge den meget detaljerede viden om et område.“Erik Sommer, Chefkonsulent, Danmarks Statistik. Se side 21

”Ved at flytte penge fra akut vedligehold til planlagt ved-ligehold kan man typisk opnå en besparelse på 25 % af omkostningerne. Det kræver et godt overblik over hvor ens vedligeholdelsesomkostninger er og hvordan de fordeler sig. Det overblik kan et system som ARCHIBUS give dig. Jan Norsted om Facilities Management, se side 24

Tips & TricksTips & Tricks er ikke længere med i GIS i Aktion, men det er muligt at læse Tips og Tricks på Informi GIS' hjemmeside, hvis du har et log-in til support.

Invitation!I den kommende tid inviterer Informi GIS til forskellige seminarer og workshops. En række forsynings-virksomheder er inviteret til at blive klogere på Smart Grid – udfordringer og løsninger i fremtidens elnet på det seminar Informi GIS i fællesskab med Telvent afholder hos DONG Energy i Gentofte. Det gode samarbejde Informi GIS har med en lang række gymnasielærere fortsætter på seminaret om GIS i gymnasiet, hvor der bliver givet en række konkrete eksempler på, hvordan fremtidens arbejdskraft får mest udbytte af at arbejde med GIS. På et kommuneseminar fortæller en kommune, hvordan man med ny teknologi i hjemmeplejen kan få mere tid til omsorg for kommunens ældre borgere. For man-ge organisationer udgør deres bygninger 25-30 % af organisationens samlede værdi, se hvordan du får fuldt overblik og udnytter ressourcerne optimalt på seminaret om verdens mest udbredte Facilities Management system – ARCHIBUS – som Informi GIS nu forhandler i Danmark. Se flere seminarer og også kommende konferencer i Aktivitetskalenderen på side 31.

Vind fine (og specielle) præmierTilmeld dig Informi GIS' elektroniske nyhedsbrev og bliv opdateret om kurser, produkter og generelle nyheder om brugen af geografi som middel til at skabe forretningsmæssig værdi. Som noget nyt vil der fremover være GIS-relaterede brugerundersøgelser med mulighed for at vinde specielle præmier. Blandt andet kan man vinde den type is, som astronauter spiser når de er på rumflyvninger; en bade-and med indbygget radio; en oversvømmelseskop, (når man hælder varm væske i den, kan man se hvor der er fare for oversvømmelse ved øget vandstand i verdenshavene) og mange andre fine præmier. Tilmeld dig på Informi GIS' hjemmeside.

gis i aktion 2010 q1

Documents