N r . 1 • 1 9 . å r g a N g • m a r t s 2 0 1 2

LOs – LaNdsfOreNiNgeN af OphOLdssteder, bOtiLbud Og skOLebehaNdLiNgstiLbud

Gi‘ LOS

HUSK tilmeld

ing til

LOS’ Lan

dsmøde

16.-1

7. apri

l

på w

ww.los.d

k

De private tilbud– en værdifuld medspiller

LOS-landsmødeinv12-forside.indd 1 09/03/12 08.19

2 Gi’ LOS • 1-2012

Geert Jørgensendirektør i LOS

H ele debatten om magtanvendelser rører ved noget meget essentielt i det socialpædagogiske

arbejde med udsatte børn og unge – og med voksne også for den sags skyld, og der har i de senere år med rette været stigende fokus på at nedbringe anvendelsen af magt i det pædagogiske arbejde.

Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej, og det er min klare opfattelse, at omfanget af magtan-vendelser fortsat kan og skal nedbringes. Erfaringen viser, at der er stor forskel i omfanget af magtanvendelse på opholdsteder og institutioner, der arbejder med samme målgruppe, og ofte også mellem medarbejderne på det enkelte opholdssted eller institution. Det viser, at mange tilfælde af magtanvendelse ikke blot foretages på grund af den enkelte unges adfærd, men skyldes de samlede omstændigheder, som den unge og medarbej-derne befinder sig i. Et godt redskab til at sætte fokus på dette er Socialstyrelsens hjemmeside »Omsorg og magt – børn og unge«.

Hvis Man vil arbejde ud fra LOS’ etiske retningslinjer, skal man arbejde med at fremme de anbragtes liv, ønsker og udvikling på en respektfuld måde. Det indebærer, at man så vidt muligt skal undgå magtanvendelse. Det er da også muligt over for langt de fleste anbragte børn og unge. Dog må vi anerkende, at der her som på alle andre områder, vil der ske fejl. Fejl som bør tages op og bruges til læring og til forbedring af indsatsen for at undgå gentagelse af samme fejl i fremtiden.

tilbage står en lille gruppe unge, ofte meget udadre-agerende og med store psykiske og sociale problemer. Unge der ofte kommer i situationer, hvor de udsættes for magtanvendelse. Også her er der stor forskel på omfan-

Lede

r

get og karakteren af de magtanvendelser de udsættes for. Med denne gruppe unge er man særlig udsat for, at situationen kan eskalere og resultere i magtanvendelser. Situationer hvor det kan være svært at holde hovedet koldt og sikre, at grænsen mellem lovlige og ulovlige magtanvendelser ikke overskrides

arbejdet Med disse unge har på det seneste været i såvel mediernes, politikernes, befolkningens og det pædagogiske felts fokus. Hvad der til gengæld overho-vedet ikke har været drøftet er, hvad der har gjort, at de pågældende unge er kommet så langt ud. Selv om mange af dem lider af forskellige former for psykiske sygdomme eller forstyrrelser, er de færreste af dem født sådan. Nogle har i mange år gået for lud og koldt vand før de fik hjælp, men en del af dem har været gennem en lang række tilbud, der alle har udstødt dem og givet op over for deres antisociale og voldelige adfærd.

For Mange aF dem kan indsatsen karakteriseres som ’for lidt og for sent’. Det er hverken deres ansvar eller de steder, der påtager sig den opgave at rumme dem og hjælpe dem tilbage i samfundet. Det er derimod et fælles ansvar. Systematiske overgreb og unødig og nedværdi-gende magtanvendelse er aldrig i orden, men i stedet for udelukkende at søge efter fejl hos dem, der har påtaget sig at hjælpe disse unge, skulle vi måske se på, hvordan vi alle kan hjælpe til med at forebygge, at de overhove-det kommer så langt ud.

det ansvar Må vi alle, ministeren, Folketinget, kom-munerne og praksisfeltet sammen tage på os.

Dilemmaer

3Gi’ LOS • 1-2012

GI‘ LOS • NR. 1 • 19. ÅRGANG • MARTS 2012 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. maj 2012 Se annoncepriser mv. side 44Forside: Husk Landsmøde 16.-17. april i Kolding. Se side 7 og www.los.dk.

UdgiverLOS – Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 til viborg kommune –men andre kommuner

og kl må gerne læse med!

6 scenen var vores hos Folketingets socialudvalg

7 los landsmøde 2012

8 kort nyt fra los

10 tanker efter dialogmøderne

12 Forskningsbaseret viden om anbragte børn og unge

14 skoleleder-årsmøde

16 Hvordan det blev muligt, og hvordan det lykkedes for en

af satelittens beboere at »vælge livet til«

18 Positive forventninger holder på unge med

misbrugsproblemer

20 i samarbejde med eurofond sætter los fokus på social

integration af udsatte unge på førtidspension

23 nordisk kongres om spiseforstyrrelser

23 børnerådets formand på besøg hos grønnegade

24 »akkreditering har givet højere faglighed og kvalitet i

vores arbejde«

27 Fra Passion til Passioneret Professionalisme

30 »Hvad virker« er i gang

32 Mentorprojektet

34 Debatindlæg: Pressechikane. Hvor er los henne

36 Debatindlæg: til solhavens personale

39 Bogomtale: ny bog om det gode efterværn

40 annoncer

7

12

14

27

4 Gi’ LOS • 1-2012

tet i anbringelsen. Men samme forskning viser, at 50 procent af de børn og unge, der anbringes i slægtspleje, ikke har nogen selv-stændig anbringelsesgrund. Det er altså børn og unge med en helt anden baggrund, der anbrin-ges i slægtspleje, end de børn og unge, der har behov for en an-bringelse på et opholdssted eller en døgninstitution. Og æbler og pærer kan som bekendt ikke rig-tigt sammenlignes.

• alle de børn, der kan profitere af at komme i familiepleje, skal selvfølgelig i familiepleje! Den omtalte rapport fra Københavns Kommune viser SFI’s forsknings-oversigt fra 2009, at »den ramme, som plejefamilieanbringelser ud-gør, kan være medvirkende til at opfylde barnets eller den unges behov for nære relationer«. Det er svært at finde belæg for den sæt-ning i SFI-rapporten. MEN selv-følgelig er der sund logik i, at det må være sådan, hvis plejefamilien ellers er den rette til opgaven, og får den rette støtte og supervision og det rette tilsyn. Desværre viser utallige eksempler, at kommuner-ne har en stor opgave foran sig på dette område – og det er LOS’s holdning, at det generelle tilsyn med plejefamilier (og opholdsste-der) burde trækkes væk fra kom-munerne og over i staten.

• sFi’s rapport om anbragte børns sundhed og skolegang fra 2008 viser ikke – som det fremstilles i notatet og læserbrevet – at børn

BeSpareLSer i viBOrG

Viborgs, og med begrundelser, der også kunne tyde på, at de ikke har styr på SFI’s rapporter. Dette indlæg kunne derfor stort set lige så godt stiles til formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl eller formand Jan Trøjborg. los vil derFor gerne understrege, at:• Allebørnogunge,derskalan-

bringes ifølge serviceloven, har krav på en individuel vurdering af, hvilken type anbringelses-sted, der er bedst for dem. En kommune må altså ikke anbringe flere i familiepleje, fordi man po-litisk har besluttet at ændre an-bringelsesmønster. Hvis sagsbe-handleren i 2011 har besluttet, at en 12-årig med et behandlings-behov skal placeres på opholds-sted X, så bliver det interessant at se, hvordan samme sagsbehand-ler i 2012 eller 2013 vil begrunde sin anbefaling af familiepleje eller netværkspleje. Og allerede nu er der på landsplan episoder, hvor plejefamilier må give op, fordi kommuner forsøger at anbringe mere belastede børn og unge hos dem. Det er synd for både børn, unge og plejefamilier.

• sFi-forskning viser ikke, at fa-miliepleje giver færre sammen-brud end en placering på et opholdssted eller en døgninsti-tution. Det står eksplicit i SFI-rap-porten om sammenbrud i unge-anbringelser, der udkom i 2010. Til gengæld viser forskning, at slægtspleje giver mere kontinui-

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

V iborg Kommune har på et børne- og ungeudvalgsmøde i

januar besluttet at spare på anbringelsesområdet ved at skære ned på, hvor mange af kommunens cirka 312 anbragte børn og unge, der i fremtiden må anbringes på opholdssteder og døgninstitutioner. I stedet skal de placeres i familie-pleje, netværksplejepleje og på værelser i kommunen. Helt præcist skal 65 procent af alle anbringelser i 2014 være familiepleje, netværks-pleje og egne værelser mod 53 procent i dag. 37 flere børn og unge skal altså i fremtiden anbringes på andre typer af steder, end sagsbe-handlerne i dag vurderer, er det korrekte for dem.

ForManden For koMMunens børne- og ungdomsudvalg, SF’eren Søren Gytz Olesen har i et læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad begrundet be-slutningen med, at forskningen ifølge et notat fra Københavns Kommune viser, at familiepleje og især slægtsple-je har en række fordele for børnene og de unge i forhold til en placering på en døgninstitution eller et opholdsted: Færre sammenbrud, bedre voksen-kontakt, bedre skolegang etc.

Men viborg koMMunes beslut-ning er ifølge LOS socialfagligt på kanten – og forskningen er langt mere flertydig og kompleks, end børne- og ungdomsudvalgets formand lader antyde. Mange andre kommuner er desværre i gang med omlægninger, der minder om

Til viborg Kommune – men andre kommuner og KL må gerne læse med!

5Gi’ LOS • 1-2012

på institutioner med interne skoler modtager undervisning af en ringere kvalitet end børn i familiepleje, der går i skole i en normal folkeskole. Det er betæn-keligt, at en kommunalpolitiker lufter et sådant postulat offent-ligt. Den meget spændende (læs den!) forsker-rapport fra SFI fandt derimod ud af noget andet: At børn og unge med svære, egne fysiske, psykiske og adfærdsmæs-sige problemer (i modsætning til ’bare’ problemer med overgreb eller misrøgt fra forældrene) har de største indlæringsvanskelighe-der og klarer sig dårligst i skolen både fagligt og socialt. Mange af dem går i interne skoler. Der er kæmpe udfordringer med mange anbragte børns skolegang. De har ofte oplevet en lang række neder-lag i en folkeskole, der for en stor dels vedkommende har opgivet dem. Det problem har LOS rejst mange gange – af hensyn til bør-nene, ikke fordi vi ønsker, at flere børn end nødvendigt skal gå på de interne skoler. Men at tro, at løsningen er at placere børnene i familiepleje og i den lokale fol-keskole og så tro, at problemet går væk, det er naivt og kan give mange børn og unge nogle kæm-pe nederlag.

det er Mere end betænkeligt, når politikerne (og embedsværket) foregøgler befolkningen, at vi i Dan-mark i større stil har børn og unge, der er fejlanbragt på institutioner og opholdssteder, og som burde nyde godt af en plejefamilies omsorg i

BeSpareLSer i viBOrG

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

stedet. Og mere end betænkeligt, når samme politikere og embeds-værk forsøger at bruge forskningen som løftestang for deres politiske spareøvelser.

selvFølgelig kan Man altid finde eksempler på børn og unge, der er fejlplacerede på en institution (ligesom man kan finde eksempler på det modsatte). Men at presse sagsbehandlerne til at placere børn og unge ud fra et politisk ønske om at ændre ’anbringelsesmønstret’ er uforsvarligt. Og så kan det gå, sådan som det er gået i Norge, hvor for-skerne i dag råber vagt i gevær, fordi

Til viborg Kommune – men andre kommuner og KL må gerne læse med!

LOS’ direktør Geert Jørgensen.

de kan begynde at se resultaterne af politikernes store manøvre med at flytte børn og unge fra institu-tionerne over i familiepleje: Øget ustabilitet, flere og kortere familie-plejeophold og flere skift indenfor og mellem anbringelsesformerne.

norge var et Forbillede, da Danmark vedtog Barnets Reform. LOS vil foreslå, at vi i Danmark tænker os ordentligt om nu. Der er ingen grund til at gentage de norske eksperimenter. Udsatte børn og unge er bedst tjent med, at vi begår færrest mulige fejl.

6 Gi’ LOS • 1-2012

hOS FOLKeTinGeTS SOciaLuDvaLG

Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder

D er har været meget fokus i medierne på vores område i den senere tid og desværre mest på den

negative måde. Med udsendelser som Operation X tegnes der et negativt og unuanceret billede af opholdssteder-nes indsats. Et billede som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, hvor vi, der arbejder på området, godt ved, at langt de fleste steder gør en god og kvalificeret indsats i forhold til vores udsatte børn, unge og voksne. Men at vi, der arbejder på området, kender det sande billede er ikke nok. Det er politikerne på Christiansborg, der i sidste ende bestemmer vores fremtid. For at imøde-komme den eventuelle kritik eller de spørgsmål, de måtte have til os, på baggrund af de seneste mediesager, var LOS den 23. februar i foretræde for Folketingets Socialudvalg. Den 23. februar var scenen så vores og i 15 minutter havde vi Socialudvalgets fulde opmærksomhed. Indledningsvis fortalte Geert Jørgensen om vores bevæggrunde for, at vi ønskede mødet med dem. Pres-sesager rammer alle – både offentlige og private tilbud. De er der, og de kan og skal ikke undgås, når der er noget at komme efter. Problemet er, at når medierne går i selvsving, og der ikke længere er sammenhæng mellem

virkeligheden, og det som fremstilles i medierne som sandheden. LOS fortalte dernæst, at vi ønsker, at der er et kvalifice-ret tilsyn. Vi er afhængige af tilsynet og den blåstempling, der ligger i at have et tilsyn. Vi mener imidlertid ikke, at det tilsyn som kommunerne i dag udfører gøres godt nok. Tilsynet udføres alt for forskelligt rundt omkring i landet og kunne gøres langt bedre og mere kvalificeret, hvis det var samlet i større enheder. I LOS ønsker vi derfor et stats-ligt tilsyn, hvor viden og kvalifikationer er samlet ét sted. Alternativt ønsker vi tilsyn, hvor tilsynet samles i større regionale enheder. Socialudvalgets medlemmer var lydhøre i forhold til de ting, vi bragte frem og havde en række både kritiske og konstruktive spørgsmål til området. Der blev blandt andet spurgt til, hvordan vi kan være med til at fremme et højt fagligt niveau på området, og om vi oplever kommunale interessekonflikter på området. I LOS er vi glade for muligheden for foretræde for Folketingets Socialudvalg. I det personlige møde med lovgiverne, er der mulighed for gennem dialogen, at gøre opmærksom på vores hjertesager. Det er med til at klæde politikerne på i forhold til det politiske arbejde, og dermed forhåbentlig med til at sikre en fortsat fremtid for de private sociale tilbud og deres brugere.

Scenen var vores hos Folketingets Socialudvalg

Foto: FiNN ChRistoFFeRseN

6 gi’ LOs • 1-2012

Scenen var vores hos Folketingets Socialudvalg

LOS LanDSmøDe

huSK TiLmeLDinG pÅ www.LOS.DK TiL LOS LanDSmøDe 2012 – 16.-17. apriLvi private har nogle helt særlige kvaliteter og kompetencer. Vores styrke har altid været evnen til at se nye muligheder og nye måder at tilgode-se brugernes behov på. den evne skal vi bevare og fortsat bygge videre på.

Det kræver synlighed, gensidig forståelse og samspil med omverdenen og de medarbejdere, som udgør grundstammen i vores arbejde.

Derfor har årets landsmøde fokus på de privates særlige rolle og muligheder, branding og ledelse af medarbejdere.

Oplev paneldeltagere blive udfordret. hør helle hedegaard hein fortælle om ledelse af prima-donnaer, og bliv klogere på hvordan man kan brande sin virksomhed, når Christian majgaard går på scenen.

Det er det, der binder os sammen. derudover har vi hver især vores forskelligheder og udfordrin-ger. derfor har vi i år hele to seancer, hvor der er emner tilpasset henholdsvis voksen-, børne- og skoleområdet. der bliver god mulighed for dialog med oplægsholdere og netværksskabelse med andre medlemmer indenfor samme område.

For de af jer der ikke deltager i generalforsam-lingen, kommer filosof og forfatter John engel-brecht og holder et oplæg. det bliver helt sikkert ikke kedeligt!

i år holdes landsmødet for første gang på Com-well i kolding. Vi ser frem til et landsmøde i nye omgivelser og håber at se rigtig mange af jer.

med venlig hilsenkim simonsen, bestyrelsesformand

16. APRIL:

Velkomst v/ Kim Simonsen, bestyrelsesformand, LOS

Introduktion til landsmødet og dets tema v/ Geert Jørgensen, direktør, LOS

Tema: Hvad er de private tilbuds særlige rolle og muligheder

Set med praktikerens øjne v/ Peter Jensen, direktør, SPUK

Videokommentar fra Social- og integrationsminister Karen Hæk-kerup

Set med kommunens øjne v/ Henrik Beyer, direktør, Herning Kom-mune

Set med LOS’ øjne v/ Geert Jørgensen, direktør, LOS

Kaffepause med mulighed for at afgive skriftlige spørgsmål til brug for efterfølgende plenumdebat – besøg de mange stande i pausen

Oplægsholdere udfordres på oplæg v/ Stig Andersen, journalist

Parallelle miniforedrag:

Børne- og ungeområdet – Udvikling af nye typer tilbud til udsatte børn og unge v/ Peter Jensen, direktør, SPUK

Skoleområdet – Anvendelsen af ”Plan B” metoder i den udvidede specialundervisning v/ Svend Erik Schmidt, lærings-stilsekspert

Voksenområdet – Tendenser, forventninger og fremtiden v/ Kurt Hjortsø, vicekontorchef, KL

Resultater = social indsats, der virker v/ Jan Alder, centerle-der, CAKU

Generalforsamling eller

Alternativt plenumoplæg – Mentalt kurbad v/ John Engel-brecht, filosof og forfatter

Festaften

17. APRIL:

Frisk start på dagen

Ledelse af primadonnaer v/ Helle Hedegaard Hein, Cand.merc., Ph.D, CBS

Parallelle sessioner:

Opholdssteder – Hvordan sikrer vi børns rettigheder og inddragelse v/ Helle Tilburg Johnsen, afdelingschef i Børns Vilkår og Christin Meikl, formand for Børne- og ungeudvalget i LOS

Botilbud – Kommunale tanker om fremtidens ydelser v/ Svend Tabor, social- og sundhedsdirektør i Køge Kommune, Leif Gjørtz Christensen, direktør i Viborg Kommune og John Anderskou, formand for Voksenudvalget i LOS

Skoleområdet – Fokus på den pædagogiske indsats v/ Ejgil Aagaard, seniorkonsulent og Ulrik Rosendahl, formand for skole-udvalget i LOS

Pædagogisk Ledelse – SPOT på private tilbuds ledelsesud-fordringer v/ Jens Hedemand, seniorkonsulent, CAKU

Kaffepause

At brande sin virksomhed v/Christian Majgaard, tidligere kon-cerndirektør i LEGO

Afslutning og tak for nu v/ Kim Simonsen, bestyrelsesformand, LOS

prOGrampunKTer

7gi’ LOs • 1-2012

8 Gi’ LOS • 1-2012

nyT Fra LOS

Kort nyt

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til an-bragte og tidligere anbragte hos foreningens medlem-mer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

eksempler på støttemuligheder• Enung,derskaludskrivestilegetværelse,kansøge

om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn,ungeogvoksnemedsærligebehoviforbindelsemed uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligeholdafnetværk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kom-munen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøg-ning og eventuelt afslag herpå.

For yderligere oplysninger kontakt irene schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Børnenes iT-Fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en compu-ter hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have sam-me muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompe-tencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

Læs om akkrediteringAkkreditering Danmark har skrevet en artikel til videnskabe-ligt tidsskrift. Den indgår i et helt temanummer om akkredite-ring i nr. 11, dec. 2011. I kan finde artiklen på www.akkredite-ring.dk »CEPRA-striben« er et videnskabeligt tidsskrift for evalu-ering i praksis. I kan downloade forordet på: http://kortlink.dk/an5z. Og her kan I også købe hele tidsskriftet.

9Gi’ LOS • 1-2012

nyT Fra LOS

Kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 371 238 64 %

Botilbud 186 110 59 %

Skoletilbud 60 35 58 %Familietilbud 14 12 86 %Andre sociale tilbud 57 43 75 %Tilbud i alt 688 438 64 %

Medlemssteder i alt 629 377 60 %

anTaL STeDer meD LeDiGe pLaDSer FeBruar 2012

næSTe nummer

Gi’LOS nr. 2, 2012 udkommer i starten af juni. Deadline er

10. maj.

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

To nye konsulenter i LOSLOS har pr. 1. marts ansat Marianne Toft og Peter Mikkel-sen som konsulenter i regionerne Syddanmark, Midt- og Nordjylland. Marianne kommer fra en stilling som tilsynskonsulent i Århus Kommune, hvor hun har arbejdet siden 2008. Før det har hun bl.a. arbejdet som socialrådgiver inden for Kriminalforsorgen. Peter har arbejdet inden for opholdsstedsområdet siden 2000 og har siden 2004 været forstander på Op-holdsstedet Ulvskov. Siden 2009 har Peter også siddet i LOS’ bestyrelse og desuden i Etisk Nævn/Etisk Råd. Peter er i forbindelse med sin ansættelse udtrådt af LOS’ bestyrelse, og hans plads i bestyrelsen vil blive varetaget af suppleant Ole Hansen, Emmedsbo Mølle.

LOS åbner kontor i Århus den 1. martsMarianne og Peter vil til daglig arbejde fra LOS’ nye kontor i Aarhus. Vi er rigtig glade for, at LOS nu også har et kontor i Jylland og er sikre på, at det vil være med til at styrke medlemsbetjeningen for vores medlemmer vest for Storebælt. Peter vil være hovedansvarlig for medlemsbetjeningen i Nord- og Midtjyl-land, og Marianne vil være hovedansvarlig for medlemsbetjeningen i Syd-danmark. Dette vil dog alene være et udgangspunkt, idet Peter og Marianne internt også vil fordele opgaverne mellem sig i forhold til deres respektive kompetencer, arbejdsbyrder, ferier mv. Dette for til enhver tid at kunne ser-vicere jer bedst muligt.

Marianne Toft, ny LOS-konsulent.

Peter Mikkelsen, ny LOS-konsulent.

10 Gi’ LOS • 1-2012

eFTer DiaLOGmøDerne

Af Kim Simonsen, bestyrelsesformand i LOS

F ørst vil jeg igen takke alle jer der deltog. Det er rigtig dejligt, at der er nogen, der kommer ud og

bruger denne mulighed for at komme i dialog med os i bestyrelsen og sekretariatet. Geert og jeg samt et par stykker fra skoleudvalget har været til 4 dialogmøder. På hvert møde var der en gæsteoplægsholder, en chef fra socialområdet i en af de nærliggende kommuner, vi var i. Vi havde i år givet dialogmøderne emnet: De private tilbud og kommunerne – fælles udfordringer og muligheder. Her deltog også fire gode og velforberedte kommunale oplægsholdere med et fælles udgangspunkt nemlig kommunernes økonomi-ske problemer. Der var fokus på økonomien og dokumen-tation af pris og kvalitet, nedskæringer og omlægninger af anbringelsesområdet. Alle havde en dagsorden som sagde, at der skulle kikkes på anbringelserne, både dem der er lavet, og dem der skal laves i fremtiden. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi som private kommer bagerst i rækken af dem, der bliver ringet til. Hanne Manata social- direktør i Aalborg Kommune sagde det meget tydeligt. Aalborg Kommune har besluttet, at når et barn eller ung skal anbringes, så vil de først se, om der er mulighed for en netværksfamilie, og de har ansat 6 personer til at undersøge disse familier. Dernæst er det familieplejer og så vil man spørge egne institutioner om de kan løse opga-ven. Først når de siger nej eller er for dyre bliver der tænkt på os – og det er Aalborg Kommune ikke ene om. En anden og helt sikkert meget vigtig udtalelse vi hørte igen og igen var ’korttidsanbringelser’. Det bliver et mantra i de kommende år. Der er ikke nogen tvivl om, at politiker-ne kikker til Norge og Sverige. I Sverige har de den Svenske model og i Norge lavede de en børneværnsreform i 2004. Her er der mange penge at hente, og det vil vore politikere gøre med bind for øjnene, helt uden at skele til den nyeste norske rapport, der peger på, at man måske er gået for langt i bestræbelserne på at undgå institutionsanbringel-ser til skade for de berørte børn og unge. Oplæggene var i tråd med vores oplevelser rundt om i landet: Nu skal der spares penge, og embedsmændene er

Tanker efter dialogmøderne

Kim Simonsen, bestyrelsesformand i LOS.

med på det. Det er det, de får deres løn for. Jeg har hørt, at nogle kommuner ansætter nye topchefer, der som før-ste opgave, inden de får lavet nogle relationer med deres medarbejdere er, at de skal fyre et antal medarbejdere. Kommunerne holder fast i at flytte rundt med børn, unge og voksne. De allermest udsatte i samfundet må betale en meget høj pris igen.

debatten om pressens måde at beskrive verden påEn anden debat, som var oppe at vende på alle dialogmø-derne, er LOS’s rolle, når et medlem kommer i mediernes søgelys. En debat som det efter Operation X er vigtig at få taget. Vi i bestyrelsen og sekretariatet syntes, at det kunne være godt at få vores retningslinjer diskuteret igennem. Medierne, og her særligt Operation X, ønsker ofte at skrive sensationshistorier og bruger princippet »Her er noget galt«, her er der nogen, der har haft fingrerne i klejnekassen, eller på anden måde har gjort noget ulov-ligt. Hertil bruger de alle midler til at få DERES sandhed frem. Klipper i det materiale de har, så folk kommer til at fremstå så utroværdigt som muligt, man henter fyrede medarbejdere og tidligere elever frem i lyset og får dem til at fremstå som dem, der har sandheden.

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

11Gi’ LOS • 1-2012

eFTer DiaLOGmøDerne

Det er fuldstændig urimeligt, når medierne arbejder på denne måde, hvor de forhold, der forklarer, hvad der i virkeligheden foregår ikke inddrages. Derfor må vi lokalt arbejde på at få flere af de gode historier frem, så der også tegnes et andet billede af området. Som formand ved jeg, at når vi udtaler os i de sager, som kommer op, forsøger vi at passe på foreningens medlemmer og området, men også på medlemmet samtidig. Og ja, jeg kan godt forstå den, som er i ilden kan tænke, at noget af det der bliver sagt, kan lyde som om vi ikke står bag medlemmet. Men det sker sideløbende med, at sagen kører i pressen. Sekretariatet henvender sig til medlemmet for at høre, hvad vi kan hjælpe med. I skal vide, at vi i bestyrelsen har den holdning, at så længe det ikke er bevist, at et medlem har gjort noget ulovligt eller ikke er dømt i en sag, så står vi bag jer. Omvendt kan vi naturligvis ikke gå ud og garantere for nogen ud over det, der foreligger dokumentation for. Vi taler altid om, hvordan vi skal formulere os, når vi går i pressen med de to ovennævnte dilemmaer i mente.

vi har desværre også haft et par sager Der er for mig et par ting, vi alle skal huske. LOS er en forening, som man kan melde sig ind i, hvis man har et godkendt privat tilbud. Når man så melder sig ind i fælles-skabet, påtager man sig også et ansvar over for alle dem, som man er sammen med. Fordi foreninger altid bliver dømt i fællesskab, hvis nogen i fællesskabet ikke overhol-der gældende normer og regler. Altså må der være nogle muligheder for, at vi kan ekskludere dem som ikke overholder gældende regler og normer, og det vil vi i bestyrelsen tage de første skridt til at få lavet nogle retningslinjer for.

sekretariatetVi talte også en del om det, at der er tre konsulenter, der er stoppet. Det har fået mange til at være lidt utrygge i forhold til hvem der skal hjælpe med det som Jørn, Boris og Frank hidtil har hjulpet med. Både bestyrelsen og ledelsen af sekretariatet beklager den uro, det medfører for medlemmerne. Som jeg sagde ude på dialogmøderne, så står bestyrelsen helt bag ledel-sen af sekretariatet, og følger løbende med i forholdene i sekretariatet. Som I ved, så er der ansat to nye erfarne konsulenter – Peter Mikkelsen og Marianne Toft. Peter, som i alle kender for sit arbejde i bestyrelsen gennem de sidste 4 år, og ikke mindst for sit store arbejde i Etisk Råd. Marianne kom-

mer fra en stilling i Århus Kommune, hvor hun har været tilsynsførende med opholdssteder og døgninstitutioner. Marianne har været vellidt blandt medlemmerne i Århus. LOS har benyttet sig af medarbejderudskiftningen til at åben et længe ønsket kontor i Jylland. Peter og Marianne får således fælles arbejdsplads i Århus, hvor vi har lejet os ind hos Fonden Vita.

skolefaglig konsulentSkoleudvalget har i år været med rundt på møderne med et forslag om at vi på skoleområdet skal have en skolefaglig konsulent. Der var på trods af – eller måske på grund af – krisen stor opbakning fra skolerne til forslaget selv om det vil koste lidt ekstra kontingentkroner. Så medens jeg sider her og skriver, er skoleudvalget ved at færdiggøre forslaget så det kan sendes til afstemning hos medlemmerne. Vi gør det på denne måde for at vurdere, om bestyrelsen skal sætte forslaget på dagsordenen til generalforsamlingen.

andetJeg tog også andre ting med mig hjem. Ting som vi vil vende i bestyrelsen.• Ennyundersøgelseaftilsynstakster,hvormegettilsyn

medlemmerne får for pengene og stedernes erfarin-ger med det kommunale tilsyn

• Tilbudsportalen,hvilkenstrategiskalloslæggeoverfor tilbudsportalen, det er urimelige konkurrencevilkår når priserne ikke er offentliggjorte på alle steder.

• Undersøgelseatpriserpåprivatetilbudkontradekommunale/regionale

• Voresnyehjemmeside,måhaveetserviceeftersynogmåske en forbedret søgefunktion.

teg

NiN

ge

R: k

im b

aR

gs

tee

N, la

Nd

ba

se

N

12 Gi’ LOS • 1-2012

Børne- OG unGeuDvaLGeT

Forskningsbaseret viden om anbragte børn og unge

Af Tobias Witten, leder af opholdsstedet Sverrig og medlem af Børne- og Ungeudvalget i LOS

D en forskningsbaserede viden på området omkring anbragte

børn og unge synes at pege entydigt på, at det er en gruppe, som er præget af deres tidligere liv inden anbringelsen, og at det i mange tilfælde har været et liv med massivt omsorgssvigt samt kriser og brud i familien i den tidlige barndom. Disse problematikker har stor betydning for, hvordan den enkelte klarer sig i selve anbringelsesforløbet og i livet efterfølgende, da dette indvirker på barnets udviklingsmuligheder. Omsorgssvigtede børn har ofte ikke oparbejdet en grundlæggende tillid, hvilket gør, at lysten til at ud-vikle sig, og modellen for forholdet til omverdenen er præget af mistillid. Det vil sige, at det omsorgssvigt, de har været udsat for gør, at de har svært ved at stole på andre eller på dem selv. Der peges ofte på, at det er netop den manglende basale tillid, der kan lægges til grund for anbragte børn og unges begrænsede mulig-heder for at møde verden og mestre at møde den. Desuden peger forskningen på, at anbragte børn har særlig vanskelige forudsætninger, når det omhandler skolens udfordringer. Den antyder, at anbringelsesstederne arbejder me-get målrettet med de følelsesmæs-sige risici, som de anbragte har med sig inden anbringelsen, og at der i mindre grad arbejdes med børnenes færdigheder og kompetencer.

De fleste forskningsbaserede undersøgelser baserer sig teoretisk på den såkaldte risikoforskning. Risikoforskningen har bidraget til at få en viden om socialt udsatte børn og unge. Forskningen har identifice-ret en række såkaldte risikofaktorer, altså faktorer der knytter sig til den risiko, der er ved en opvækst præget af socialt udsathed, urolighed og svigt. I et forskningsmæssigt lys har man også i denne forbindelse peget på risikofaktorernes modpol, nemlig beskyttelsesfaktorerne. Disse beskyt-telsesfaktorer omfatter faktorer eller forhold, der trods de anbragte børn og unges ofte socialt udsatte opvækstbetingelser alligevel antages at virke beskyttende ind overfor barnets livsudvikling. Disse faktorer virker ind på hinanden i et komplekst samspil hos børn og unge, der vokser op under belastende livsforhold. Det komplekse samspil viser hen til det forhold, at det er svært at belyse nøjagtigt, hvordan samspillet mellem henholdsvis antallet af risici og antallet af beskyttende forhold hjælper nogle børn til at klare sig i tilværelsen. Risikoforskningen beskæftiger sig således med konsekvenserne af anbragte børns vanskelige opvækst. Samspillet mellem risikofaktorerne og beskyttelsesfaktorerne bliver et omdrejningspunkt for hvordan nogle anbragte alligevel klarer sig igennem på trods af deres hårde opvækst.Desuden bliver det engelske begreb resilience, oversat til modstandsdyg-tighed, en vigtig faktor i risikoforsk-ningen.

Per Schultz Jørgensen anfører, at modstandsdygtighed over for belast-ninger især er knyttet til følgende tre forhold:• Barnetstillidtilegenformåen–

både kognitivt og socialt.• Evnentilatoverskueogforudsige

situationen og træffe strategiske valg.

• Støtteinetværket.

Psykiateren Michael Rutter beskri-ver, at negative oplevelser i livet og stress fulde begivenheder ligger til grund for uhensigtsmæssige mentale tilstande eller lidelser. Han henviser til, at alle mennesker har forskellige muligheder og måder at klare problemer på. Han beskriver, at det lader til, at de der klarer mod-gangene godt, enten har haft færre negative oplevelser i deres liv, eller også er de negative oplevelser blevet opvejet af tilstrækkelige mængder gode oplevelser. Med dette argu-menterer han for, at der er nogle risikofaktorer i livet, men modsva-rende også nogle beskyttelsesfakto-rer. Beskyttelsesfaktorer refererer til; »influences that modefy, ameliorate, or alter a person´s responce to some enviromental hazard that predisposes to a maladaptive outcome«. Beskyttel-sesfaktorer skal ikke forstås som ude-lukkende gode oplevelser, da dårlige oplevelser også kan have en positiv lærerig effekt, men snarere som værende en effekt af en indre tro på sig selv, selvtillid og ballast, som bevirker, at man kan klare problemer eller stressende begivenheder. »Their role is to modify the response to later

»risikoforskningen bevirker, at vi kommer til at fastholde det perspektiv, at det er børnenes belastede og risikofyldte opvækstforhold, der er forklaringen på, hvorfor de klarer sig dårligt i skoleforløbet«.

mo

de

lFo

to

13Gi’ LOS • 1-2012

Børne- OG unGeuDvaLGeT

Forskningsbaseret viden om anbragte børn og unge

adversity rather than to foster normal development in any direct sense«. Rutter peger på, at den mest slående faktor for, at børn klarer sig i en nødlidende situation, er tilste-deværelsen af en forælder eller en anden person, som barnet har et tæt forhold til. Hertil skal nævnes, at en vigtig, men måske mindre effektiv faktor kunne være trygheden ved et specielt tæppe, bamse eller dukke. Han fastholder dog, at effekten af tilstedeværelsen af en omsorgsper-son er den mest givende for barnet,

PeR ScHULTz JøRGeNSeNer uddannet skolelærer, cand.psych. samt dr. phil. fra Københavns Univer-sitet i 1983. Han har været ansat ved Københavns Universitet, Socialforsk-ningsinstituttet og Danmarks Pæda-gogiske Universitet. Det sidste sted som professor. Derudover har han væ-ret medlem af Børnerådet siden dets oprettelse i 1994 og været rådets for-mand 1998-2001.

PROFeSSOR SIR MIcHAeL RUTTeR er uddannet indenfor generel medi-cin, neurologi og børnesygdomme, inden han specialiserede sig i psykia-trien. Han blev udpeget som første-konsulent i børnepsykiatri i England og har været leder af the Department of Child and Adolescent Psychiatry at the Institute of Psychiatry, London, samt Honorary Director of the Medical Research Council Child Psychiatry Unit.

Risikoforskningen bevirker, at vi kommer til at fastholde det perspek-tiv, at det er børnenes belastede og risikofyldte opvækstforhold, der er

forklaringen på, hvorfor de klarer sig dårligt i skoleforløbet.

da barnet spejler sig i omsorgsper-sonens reaktion, mimik og udtrykte følelse. Rutter beskriver, at man i en vis udstrækning kan hjælpe børn til at udvikle adaptive kvaliteter. Han påpeger, at en persons respons til en ubehagelig situation er influeret af dennes vurdering af situationen, personens kapacitet til at bearbejde situationen, personens evne til at give det mening samt personens evne til at inkorporere det i sit opfat-telsessystem.

Han mener, at fremkaldelsen af resilience ikke handler om at undgå stressfulde situationer, men mere at møde dem på en måde, og i et overkommeligt omfang, som tillader ens selvtillid og sociale kompetencer at stige gennem mestringen af netop disse situationer. »Coping successfully with stress situations can be strength-ening«. Den samlede forskningsbaserede viden om anbragte børn og unge, synes at anlægge dette såkaldte risikoperspektiv, som beskæftiger sig med konsekvenserne af de anbragtes vanskelige opvækst. Der argumenteres for, at der findes nogle såkaldte beskyttelsesfaktorer, der er med til at skabe modstandsdyg-tighed (resilience) hos den enkelte anbragte. Forskningen peger på, at tilstedeværelsen af en forælder eller en anden omsorgsperson, i anbringelsesforløbet, har en positiv effekt, og kan være med til at skabe tryghed, stabilitet og øget livsmod, hos det enkelte barn. Endvidere sy-nes begrebet modstandsdygtighed at omhandle den styrke det enkelte individ bærer på, som gør individet i stand til at klare stressfulde situatio-

mo

de

lFo

to

14 Gi’ LOS • 1-2012

Børne- OG unGeuDvaLGeT SKOLeuDvaLGeT

ner. Denne styrke er opbygget i den tidlige barndom og kan i høj grad sammenholdes med mange aner-kendte psykologiske begreber så som Eriksons »Basal tillid«, Bowlbys »Tilknytningsteori« og Sterns »RIG«. Det er netop disse faktorer, som anbragte børn og unge ofte ikke har udviklet, og det formindsker deres beskyttelsesfaktorer og forhøjer deres risikofaktorer og skaber mindre grundlag for modstandsdygtighed, som derved kan gøre det sværere for anbragte børn at klare skolens udfordringer. Forskning med det særlige risi-koperspektiv om anbragte børn og unge har indtil videre centraliseret sig omkring den unges ofte pro-blematiske liv inden anbringelsen. Egentlige undersøgelser om effekten af anbringelsen er meget sparsom-me. Man kan sige, at en forskning, der omhandler effekten af anbringel-sen med fokus på skolemæssige fær-digheder, ville være ønskelig. Der kan derfor argumenteres for, at arbejdet i anbringelsen, sagsbehandlingen og kontinuiteten i anbringelsesforløbet måske også kunne ligge til grund for de anbragte børn og unges dårlige skolepræstationer. Efter min opfattelse kunne anbringelser få en anden dimension, hvis man i højere grad kombinerede arbejdet med sociale relationer med indlæringen af faglige kvalifikationer og uddannelse, for at styrke de an-bragte børn og unges færdigheder, og via dette øge deres udviklingsmulig-heder, modstandsdygtighed og evnen til at indgå i sociale relationer.

Af Ulrik Rosendahl, formand for skoleudvalget

Å rets skolelederårsmøde blev afholdt d. 26./27. januar på

Hindsgavl Slot ved Middelfart.Indholdet i år var primært rettet mod den praktiske skoleledelse i håb om, at vi kunne få redskaber til at lette administrationen rundt om på skolerne. Derfor var det helt store punkt om torsdagen næsten 4 timer med 2 medarbejdere fra UNI-C. De gav os først et overblik over de relevante administrative systemer, og derefter var der tid til at arbejde med egne data – med en ekspert lige ved hånden!

Vedligeholdelse af oplysningerne i disse systemer er noget der kan tage lang tid rundt om på de små skoler over det ganske land. Og det var absolut givende at have UNI-C ved hånden til at skabe overblik over funktionerne. En af de ting der kom som en behagelig overraskelse for mig var, at det for skoler, der ikke har et elevadministrationssystem, nu er muligt at bruge optagelse.dk til denne opgave. Det betyder, at den årlige labyrintvandring i UNI-C’s brugeradministration med import af csv-filer, importerede men ikke identificerede brugere, manuelle importer o.s.v. fremover kan sprin-ges over! Når eleverne er oprettet

>

Skoleleder-årsmøde

Der blev arbejdet koncentreret ved maskinerne.

15Gi’ LOS • 1-2012

SKOLeuDvaLGeT

Det var af og til svært... ... men så var der heldigvis hjælp at få!

i optagelse.dk, finder systemerne selv ud af at sende dem videre til UNI-C’s brugersystem. Det er en mulighed, der er forbeholdt skoler som vores, og man skal have tildelt rettighederne til det. Så kontakt UNI-C hvis det er noget I kunne tænke jer at gøre brug af. At vi havde UNI-C med på vores årsmøde, betyder også at vores skoler kommer til at stå længere fremme i deres bevidsthed, når de skal udarbejde systemer for skoleom-rådet. Og det er absolut en fordel for os. Den sidste del af torsdagen handlede om facilitering af vidensdeling, hvor professor Ib Ravn ledte os igennem et forløb med ’to gratis konsulenter’. Fredag morgen gav skoleleder Majken Dalsgaard fra Christiansminde et oplæg om praktisk skoleledelse, og vi sluttede af med en dialog mellem skoleudvalget og de deltagende skoleledere. Sidstnævnte var der desværre ikke ret mange af! Alt i alt var vi 20 deltagere, og det måtte gerne have været mange flere. Så vi må i skoleudvalget lægge os i selen for at finde ud af, hvordan næste års møde skal tilrettelægges på en måde, så vi kan få flere til at deltage. Men for os der deltog, var det et par rigtigt gode, udbytterige og hyggelige dage sammen med kolleger fra hele landet! Ib Ravn.

16 Gi’ LOS • 1-2012

vOKSenuDvaLGeT – SaTeLiTTen

S atellitten er et § 107 og § 108 botilbud for 15 voksne sindslidende. Satellitten har eksisteret siden

1994. Til botilbuddet er der knyttet 4 huse samt 3 lejligheder, som ligger i nærheden af hovedhuset. Vi bor centralt i Jyderup, der ligger midt mellem Holbæk og Kalundborg.

Anna Sophie har boet i et af Satellittens huse i flere år sammen med sin mand, som ligeledes er visiteret til botilbuddet. Anna Sophie er en kvinde på 47 år, som lider af skizo-freni, og som får en del medicin mod sin psykose. Anna Sophie er en vellidt og intelligent kvinde, som i perioder er meget præget af sin sygdom. Hun har alligevel lyst til livet og er glad for oplevelser. Hun er glad for sin familie, som hun har en god kontakt med.

Anna Sophie var overvægtig i en grad, der truede hen-des liv. Den medicin Anna Sophie får mod sin psykose, har den bivirkning, at hun mister sin mæthedsfornem-melse. I mange år har der været forsøgt med forskellige pædagogiske tiltag i forhold til at støtte Anna Sophie til at leve et sundere liv, men tiltagene havde ingen effekt. Anna Sophie fortsatte med at spise uhæmmet meget mad, kager m.m. og havde efterhånden svært ved at bevæge sig. Dilemmaet stod i mellem at sætte grænser for Anna Sophie eller lade hende spise, som hun havde lyst.

I foråret 2010 blev Anna Sophie alvorligt syg af en lunge-betændelse og indlæggelsen blev en dramatisk oplevelse. Anna Sophie vejede nu 160 kg, og den ambulance som var ankommet, var for lille til hende – der måtte bestilles en større. Anna Sophie blev indlagt på intensiv.

Denne oplevelse fik os til at overveje at gå andre veje. Vi kunne ikke længere se på, at Anna Sophie begik langsomt selvmord med overspisning. Vores dilemma var: Ved at skabe nogle helt faste ram-mer blev hendes indflydelse på eget liv markant reduce-ret.

Da Anna Sophie blev udskrevet fra sygehuset, indkaldte vi til møde med Anna Sophie, hendes mand, Satellittens le-der, kontaktperson og sagsbehandler. Der var på forhånd

hvordan det blev muligt, og hvordan det lykkedes for en af Satellittens beboere at »vælge livet til«

lagt en strategi for, hvilke aftaler der skulle indgås, hvis Anna Sophie forsat skulle blive boende på Satellitten.

Lederen tilbød hende muligheden for et forløb med livsstilsændring. Heri indgik et samarbejde med Ubbe-rup Højskole, som er en livstilshøjskole i Kalundborg og en aftale om, at alle Anna Sophies økonomiske midler skulle administreres således, at hun kun sammen med en medarbejder kunne købe mad og andre fornødenheder. Aftalerne involverede også Anna Sophies mand, og det var vigtigt, at han forstod alvoren og kunne sige ja til også at lide nogle afsavn for at støtte sin kone. Anna Sophie tog ansvar for sit liv og valgte livsstilsæn-dringen. Der blev sat ind med massiv støtte til indkøb og madlavning og til at støtte op om det program for kost og motion, som Ubberup Højskole planlagde. Kontakt-personen tog kontakt til familien som støttede tiltagene. Alle i medarbejdergruppen blev involveret og gav megen opbakning og anerkendelse.

I de tiltag vi satte ind, brugte vi en del ’gulerødder’ som motivationsfaktorer. Anna Sophie elsker oplevelser og at komme på ture, så derfor blev den overordnede ’gulerod’, at når hun var nede under 100 kg., kunne hun komme på sin allerførste udlandsrejse med Satellitten. Det allerførste mål – gulerod – var, at når Anna Sophie havde tabt 10 kg, kom hun på en tur til Samsø. Derudover blev der sat mange andre motivationsfakto-rer ind for, at målet kunne opfyldes.

17Gi’ LOS • 1-2012

vOKSenuDvaLGeT – SaTeLiTTen

hvordan det blev muligt, og hvordan det lykkedes for en af Satellittens beboere at »vælge livet til«

I dag, næsten 2 år efter, har Anna Sophie med massiv støtte tabt sig ca. 65 kg, og hun har valgt livet til. I dag-ligdagen arbejder hun stadig hårdt med sin livstilsændring i forhold til kost og motion og har en drøm om at tabe sig yderligere. Anna Sophie har for første gang været ude at flyve sammen med Satellitten og var med på flodtur i Holland. I januar 2012 var Anna Sophie for første gang i sit liv med på skitur i Østrig.

Når Satellitten er på skitur er der mange krav. Et af dem er, at alle skal skrive en evaluering den sidste dag på turen. Anna Sophie har skrevet en

lang evaluering og her er et uddrag: »Først vil jeg sige, at jeg har måtte arbejde meget med mig selv, og min præstationsangst i dagene før denne tur. Det var en stor oplevelse for mig. At se ud over de høje bjerge belagt med sne er helt uovertruffen. Og når sneen daler ned, er det bare så romantisk. Så er der skiløbene. Jeg tog den jo på langrend, men jeg havde alligevel sug i maven og var bange for at falde. Det var fint at køre derudaf på ski. Men når det gik ned af bakke, blev jeg bange og måtte gå. Det var i den grad grænseoverskridende, og jeg tror, at jeg kommer hjem som en modigere person. Og så var der gondolerne

Anna Sophie.

(liften op til toppen af bjerget), da var jeg godt nok stolt, da jeg havde nået toppen. Det var bare så højt oppe. Jeg bryder mig ikke om sådant noget, men jeg var alligevel glad for, at jeg var ta-get med derop, for det var vidunderligt smukt. Denne tur var alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Jeg er blevet en stærkere kvinde og har lært, at jeg kan mere, end jeg tror.«

Anna Sophie har fået mulighed for at vælge livet til, og har gennem pro-cessen lært, at der er andre værdier i livet end at spise.

18 Gi’ LOS • 1-2012

unGe meD miSBruG

Af Marianne Bækbøl, journalist

D et er ikke bare ud af den blå luft, han griber sine påstande

om, at det er muligt både at beholde den unge hashryger og endda få ham eller hende til at holde op med at ryge. Vel at mærke uden at bruge alvorlige sanktioner som midlerti-dige hjemsendelser eller andre alvorlige konsekvenspædagogiske indgreb, der kan opfattes negativt af den unge. Og i yderste konsekvens føre til udsmidning, eksklusion og stigmatisering. Lars Hugo Sørensen har igennem mange år arbejdet med misbrug og misbrugere. Han har været behandler igennem en årrække og i de seneste 10 år ydet supervision og konsultation til en lang række døgninstitutioner, opholdssteder og efterskoler. Alle med det til fælles at de ind i mellem bliver udfordret af unge, der begynder at ryge hash. Også der hvor de kan blive opdaget af de voksne, der omgiver dem.

Hash skader opholdsstedernes ry og rygteNogle opholdssteder og efterskoler er nervøse for, at det kan skade deres image, hvis de ikke smider hashry-gende unge ud. Andre mener, at det er smitsomt i forhold til de andre unge på stedet, så flere begynder at ryge, og at situationen bliver ukontrollerbar. Det er umiddelbart alvorlige trusler, fordi det på sigt må-ske kan true økonomien og måske koste jobs. Men det giver ifølge Lars Hugo Sørensen god mening at gøre op med denne frygt.

udsmidning gør forandring umuligNår han bliver spurgt om, hvorfor udsmidning ikke er en løsning, be-gynder en længere enetale. »Hvis et sted smider en ung ud, fratager det sig med ét muligheden for at skabe forandring, hvilket jo er mange, både opholdssteder og andre ungeinstitutioners, egentlige formål, og det de dybest set ønsker.

positive forventninger holder på unge med misbrugsproblemer

det er muligt at beholde unge, der ryger hash på opholdssteder, efterskoler og andre institutioner, hvor hashrygning ellers ofte både er anledning til tænke-pauser og udsmidning. Psykolog lars Hugo sørensen fastholder gerne og vedholdende, at udsmidning faktisk er en falliterklæring både for den unge og for institutionen.

Det er jo kun, når vi er i kontakt med den unge, at vi kan påvirke dem, blive klogere på dem, skabe foran-dring. Desuden får personalet heller ikke mulighed for at få svar på, hvad det er, hashen har af betydning for den unge. Hvorfor det giver mening for den unge at ryge«.

det heliotropiske princip Der er mange, der ser misbrug som et problem eller symptom på, at noget er galt, men i Lars Hugos optik kan man med held vælge i stedet at se på rusmiddelbrug som en meningsrettet handling. Det kan man ved at tage udgangs-punkt i det heliotropiske princip, som er en del af den anerkendende tilgang. Princippet bruges som en metafor for, at mennesket drages mod det energi- og lysfyldte på samme måde, som en solsikke drejer sig mod solen (= Helios på græsk). På samme måde kan man tænke om

Lars Hugo Sørensen

19Gi’ LOS • 1-2012

unGe meD miSBruG

unges brug af rusmidler. At det giver mening for den unge at ryge, at det opleves som et middel til at opnå en bedre tilstand end den nuværende. »Hvis vi vil forstå misbruget, må vi forstå, hvad den positive tilstand er på den anden side af misbruget, på den anden side af den umiddelbare negative adfærd. Vi må også erkende og rumme, at der ikke kun findes én sandhed, vores. Selvom det er provo-kerende for os, fordi vi som men-nesker har brug for at skabe en egen sandhed for selv at skabe mening. Vi ved reelt ikke, hvad den unges mening er. For vi ved dybest set ikke, hvordan et andet menneske har det. Hvordan et andet menneske ser det, der sker. Vi kun har vores egen subjektive forståelse, og vi må forstå, at den kan ligge meget langt fra den unges opfattelse og meningsdan-nelse«.

nødvendigt med udskiftning af tankesættet Det kræver altså nogle grundlæg-gende forandringer, hvis man vil æn-dre kulturen fra en eksklusions- til en inklusionskultur. Et sted at starte på handlingsplanet er at ændre regler til positive forventninger. »Der ligger implicit muligheden for en sanktion, når der er en regel. Men hvad så med de sanktions-resistente? De, der allerede har oplevet så stærke sanktioner, at dem, personalet kan stille op med, er uden betydning. Mange af de unge har haft så mange og alvorlige tab eller har oplevet så mange eksklu-sioner tidligere i deres liv, at de blot har et skuldertræk til overs for en trussel om endnu en. Det bekræfter dem blot i det negative billede de i

forvejen har af voksne. De har prøvet afbrudte relationer så mange gange før. Hvis vi i stedet forventer noget positivt af, det vi gerne vil have de unge til, så kan vi få dem til at be-gynde at tænke på, hvad de kan gøre for at leve op til forventningerne. Hvis vi altså kan skifte regler ud med forventninger, og hvis vi ved svigt i forhold til de forventninger kan fastholde en vedholdende og kon-struktiv undring – så kan relationen måske holdes konstruktiv i stedet for negativ«.

når det alligevel kikserEn almindelig sanktion ved hash-rygning er, at den unge bliver sendt hjem på tænkepause. Det er Lars Hugo Sørensen uenig i. Han mener, at der i de situationer i stedet for skal holdes et læringsfokus. »Vi skal lære ungerne noget mere. Hver gang en ung gør noget forkert, skal vi lære dem noget andet, der er mere rigtigt, mere hensigtsmæssigt for dem. Det er hele tiden den unge, der skal være i fokus, ikke vores institution, ro i sig selv eller vores eget velvære. For vores opgave er at udvikle, lære fra os. Vi kan ikke lære nogen at lade være med at gøre det forkerte, men vi kan lære alle at gøre lidt mere at det rigtige. Og det kan vi ikke, hvis vi sender de unge hjem. Så i tænkepauser skal de unge ikke sendes hjem, men tænke dér hvor de er, sammen med en eller flere lærere, venner og andre unge på stedet. De skal gives konkrete opgaver at tænke over. For det er de professionnelle, der er bedst til at få de unge til at tænke over noget. Hvis de unge havde lært det derhjemme,

så havde de ikke haft brug for en tænkepause. Man kan kun udvikle færdigheden, der hvor den mangler«, siger Lars Hugo.

ansvarsgruppenEt anden metode til at hjælpe den unge kan ifølge Lars Hugo Sørensen være at danne en ’ansvarsgruppe’. Det er en gruppe af etisk ansvarlige mennesker, som udvælges i samar-bejde med den unge. Mennesker, som den unge mener, kan støtte ham til at opnå målet om at blive på stedet frem for at blive sendt hjem. Medlemmerne af gruppen kan være, familie, lærere, pædagoger, venner, naboer, trænere m.m. Der laves særlige regler for de enkelte grupper, men hovedreglen er, at både den unge selv og andre medlemmer kan indkalde gruppen efter behov fortæller Lars Hugo. »Med ansvarsgruppen får man dannet et konstruktivt og støttende fællesskab om den unge, som kan være klar til at støtte den unge til at kunne forblive på opholdsstedet. Hvis vi ekskluderer den unge med en hjemsendelse står der tit et andet fæl-lesskab, der gerne vil tage over, men det er ofte ikke et af de fællesskaber, vi ønsker, de skal være en del af… «

vi gør en større forskel, end vi tror»Ingen opholdssteder eller eftersko-ler skal kunne rumme alt. Det har jeg fuld forståelse for. Men jeg opfordrer til, at når vi tænker ekskluderende, i stedet prøve at tænke: Kan vi noget andet? Hvad kan der ske af godt, hvis vi bliver ved? For vi kan som profes-sionnelle fagpersoner betyde langt mere, end vi selv tror«.

Det kræver altså nogle grundlæg-gende forandringer, hvis man vil ændre kulturen fra en eksklusions- til en inklusionskultur.

»

20 Gi’ LOS • 1-2012

eurOFOunD

i samarbejde med eurofound sætter LOS fokus på social integration af udsatte unge på førtidspension

Af Lena Steen, cand.pæd.soc

D eltagelse på arbejdsmarkedet har mange positive effekter

for samfundet og den enkelte. Det er en god udnyttelse af den menneske-lige kapital og har mange positive konsekvenser for den enkelte, herunder højere selvværd, mindre afhængighed, bedre sundhedsresul-tater, længere levetid og mere tilfredsstillende sociale relationer. Imidlertid er antallet af unge på førtidspension stødt stigende. Han kommer fra dårlige kår denne ensomme 20-årige, der er plaget af angst, stoffer og arbejdsløshed og på sikker kurs mod hjemløshed. Ingen magter at hjælpe ham, ingen tror på bedring, og ingen plads er levnet til ham i fællesskabet. Han har blot at skrubbe af, efter at have fået på-hæftet mærkatet ‘førtidspensionist’ sådan skriver Asger Liebst i en artikel i Information I 2007. Og dette billede har ikke ændret sig. Tværtimod. På det danske arbejdsmarked er nuværende beskæftigelsesmønstre med lange arbejdstider og mere intenst arbejde ikke befordrende for folk med helbredsproblemer.

Samtidig rapporterer en dansk undersøgelse, under ledelse af Steen Bengtsson forsker ved SFI, om samfundets manglende viden om rehabilitering og social integration. I uddannelsessystemet går mange unge med helbredsproblemer direkte fra specialundervisning til uarbejdsdygtighed. et europæisk problemI de sidste to år har Eurofound, Det Europæiske Institut til Forbedring af leve- og arbejdsvilkår haft fokus på aktiveringsforanstaltninger i sundhed, sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser. Eurofounds forskning ser også på den rolle uddannelsessyste-mer, arbejdsgivere og fagforeninger spiller i forbindelse med problematik-ken omkring udsatte unge. En forespørgsel til EU-medlems-landene udstedt af Eurofound, resulterede i 2010 i en melding om en stigning i unge mennesker med psykiske vanskeligheder på overfør-selsindkomst. Således rapporterer Finland om en betydelig stigning i psykisk relaterede uarbejdsdyg-tige unge modtagere af offentlige ydelser. Det samme gør Spanien og

i dag er et stødt stigende antal unge parkeret på førtidspension, hoved-sageligt på grund af en psykiatrisk diagnose. dette billede gør sig gæl-dende i andre eu-lande. eurofound, det europæi-ske institut til Forbedring af leve- og arbejdsvilkår, afsluttede i 2010 en gen-nemgang af ledigheden blandt udsatte unge i den arbejdsdygtige alder. en særdeles bekymrende tendens viser en betyde-lig stigning af unge, der står udenfor arbejdsmar-kedet. årsagerne til den-ne udvikling er endnu mere bekymrende. Hvis eu og medlemslandene vil leve op til ambitionen om at fremme arbejds-markedets sociale ansvar, må man se nærmere på de barrierer, som forhin-drer udsatte unge i at komme ind på arbejds-markedet.

Foto

bo

Rja

jo

Rd

àN

de

UR

Rie

s

21Gi’ LOS • 1-2012

eurOFOunD

>

i samarbejde med eurofound sætter LOS fokus på social integration af udsatte unge på førtidspension

i Holland er 80% af tilstrømningen til den offentlig ydelse, Wajong, tilskrives psykiske lidelser, adfærds-mæssige problemer og sygdomme som autisme og ADHD. Danmarks Statistik melder, at for unge under 30 år på førtidspension, skyldes det psy-kiske lidelser eller adfærdsmæssig forstyrrelse i fire ud af fem tilfælde. Hvor andelen i 2004 lå på 38 % er denne steget til 51 % i 2010 (social Årsrapport, 2011). Under ledelse af EU-organet Eurofound har 11 EU-lande, herunder England, Irland, Danmark, Frankrig, Spanien, Slovakiet, Holland, Finland, Polen, Tyskland og Portugal nu fær-diggjort den fælles online rapport, »Active inclusion of young people with disability or health problems«. Online rapporten er en komparativ kortlægning af de 11 EU-landes sociale indsats med tilhørende an-befalinger adresseret til samfundet generelt. Rapporten påpeger vig-tigheden af, at identificere effektive strategier til at tackle udviklingen, og forstå årsagerne hertil.

rapportenEn af udfordringerne i at udforske

tendenser på arbejdsmarkedet, integration eller social udstødelse af unge på tværs af EU, er den mang-lende sammenhæng i den måde, som unge er karakteriseret med hensyn til alder og i de data, der indsamles og rapporteres. Rapporten anser unge mennesker for at variere fra alderen 16 til 34 år. Inden for denne aldersgruppe er der to forskellige grupper, der står over for to forskellige barrierer for integration på arbejdsmarkedet. Den yngre aldersgruppe (16-24 år) kan betragtes som overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, med alle de komplekse forhold, det inde-bærer. Inden for den ældre alders-gruppe (25-34 år), har nogle folk fået et job, og står over for udelukkelse fra arbejdsmarkedet som følge af sundhedsmæssige faktorer, mens andre forsøger at vende tilbage til arbejdet efter at have tabt et job. Rapporten gennemgår beviserne for påstanden om, at et stigende antal unge fra begge aldersgrupper er på vej ind i invaliditetsydelses-systemet. Undersøgelsen har også til formål at dokumentere eventuelle foranstaltninger rettet mod unge

Foto

bo

Rja

jo

Rd

àN

de

UR

Rie

s

evalueringsmøde i Bruxelles.

mennesker med helbredsproblemer, at fremme integration på arbejds-markedet og de måder, hvorpå disse systemer fungerer og interagerer på. Der lægges særlig vægt på aktiv in-tegration, herunder betydningen af social-, sundheds- og beskæftigelses foranstaltninger, såvel som uddan-nelsessystemer og arbejdsmarkedets parter. Desuden refererer rappor-ten til de måder, hvorpå langvarig sygdom eller handicap blandt unge, er besvaret på lokalt plan, navnlig inden for rammerne af den forvær-rede økonomiske og arbejdsmar-kedsmæssige situation i Europa. For at karakterisere og beskrive de komplekse faktorer, der er involveret i social udstødelse og den økonomi-ske inaktivitet af unge mennesker med helbredsproblemer gør rappor-ten brug af en Policy Analysis Tool, der er blevet tilpasset til brug i den aktuelle kontekst. Dette værktøj blev oprindeligt udviklet til at analysere de strukturelle og system faktorer, der opererer i en gradvis udelukkelse og langsigtede fravær af medarbej-dere fra arbejdslivet. Med denne ramme, faktorer og foranstaltninger med relevans for

22 Gi’ LOS • 1-2012

>forholdet mellem obligatorisk skole-gang og aktivt arbejdsliv eller økono-misk inaktivitet er blevet analyseret med hensyn til deres formål, ønskede resultat, målgrupperne og ansvarlige aktører. Inden for denne ramme har undersøgelsen lagt særlig vægt på, hvilken rolle erhvervsvejledning spiller for adgangen til beskæftigelse for unge mennesker med helbreds-problemer, og hvordan disse ydelser reagerer på nye behov og tendenser.

rapportens resultaterFor de agenturer, der er involveret i arbejdsmarkedspolitikken, arbejds-formidling og social beskyttelse, kræver problemet en vigtig ændring i perspektiv. I stedet for at se på, hvad folk ikke kan gøre – hvilket ofte er en konsekvens af vurderingen af mennesker med berettigelse til in-validepensioner – har de brug for at fokusere på, hvad folk kan, og skabe måder at gøre disse kundskaber tilgængelige. Dette må meget vel omfatte en holdningsændring hos arbejdsmarkedets parter. At fjerne barrierer i det offentlige liv og infra-struktur og skabe tilpassede vilkår på arbejdspladserne. Den har også kon-sekvenser for tjenester og agenturer i form af samarbejde med hensyn til at sikre en gnidningsløs overdragelse mellem systemer, for eksempel fra skole til arbejdsmarkedet. Desuden skal disse agenturer arbejde sammen i forhold til en generel håndtering af unge med handicap i den erhvervs-aktive alder. Mobiliseringen af alle aktører involveret i livet omkring unge mennesker, herunder forældre, lærere, socialrådgivere, sundheds-personale, arbejdsmarkedet og de unge selv, der betragtes som grundlæggende for forebyggelse af fattigdom og fremme social integra-

tion af unge. En vigtig metode er forpligtigel-sen til at reagere på de behov, som unge med handicap eller helbreds-problemer forlader uddannelses-systemet med. I stedet for at se dem som sårbare personer med behov for fortsat pleje og fokusere på deres begrænsninger, bør fokus ændres i retning af de muligheder, der findes for at fungere som produktive medlemmer af arbejdsmarkedet. Målet med aktiv integrationspolitik er, at mennesker med handicap ikke udelukkes fra samfundet, men er op-muntret til at deltage så vidt muligt i det økonomiske og det sociale liv, og navnlig at udføre lønnet arbejde. Selvfølgelig er indkomst sikkerhed, god pleje og behandling absolut nødvendigt for dem, der har brug for det. Dog skal social og økono-misk integration være et væsentligt incitament for beskæftigelse og sociale sikringssystemer. Regelmæs-sigt arbejde, arbejde i beskyttede miljøer, og sociale aktiviteter kan alle spille en rolle. Adgang til høj kvalitet, erhvervsuddannelse, tilpassede be-

skæftigelsesvejledning og rådgivning og incitamenter til både arbejdsgivere og unge jobsøgende er afgørende. Det anbefales, at beskæftigel-sespolitikken i medlemsstaterne og på EU-plan koordineres på tværs af komponenter af flexicurity – at kombinere fleksibilitet på arbejds-markedet og tryghed i ansættelsen – med fleksible kontrakter, aktive arbejdsmarkedsforanstaltnin-ger, livslang læring og moderne sociale sikringssystemer for at lette overgangen fra skole til arbejde eller fra økonomisk inaktivitet eller arbejdsløshed. I fagtermer tales der om god praksis som en indgang til arbejdsmarkedet.

eksempel på god praksisSpecialisterne i Danmark er et eksempel på god praksis. Speciali-sterne er det første selskab i verden, hvor centrale medarbejdere har ASF. Organisationen fokuserer på autismenes særlige træk som kon-kurrencemæssige fordele til løsning af værdifulde opgaver, der har en markedsværdi for alle typer virksom-heder på markedsvilkår. Det positive aspekt af ASF er, at folk med disse betingelser ofte udmærker sig ved detaljeret arbejde, mens dem uden ASD kompetencer typisk vil have være bred ekspertise i stedet for dyb. Specialisterne er et projekt, der søger at identificere mulighederne ved ASD i stedet for begrænsningerne. Målet er en win-win situation for virk-somheder, mennesker med ASF og samfundet. Virksomheden fungerer på almindelige konkurrencemæssige vilkår på arbejdsmarkedet. Bolden er givet op!

Den samlede online-rapport bliver offentliggjort i foråret 2012.

eUROFONDEurofound, Det Europæiske Institut til Forbedring af leve- og arbejdsvilkår, er et EU-organ, der som en af de første blev etableret indenfor arbejdet med specia-liserede områder af EU-politikken.Eurofounds rolle er at give information, rådgivning og ekspertise om leve- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkedsforhold og håndtering af forandringer i Europa - på grundlag af sammenlignende informa-tion, forskning og analyse.

eurOFOunD

23Gi’ LOS • 1-2012

neDS | GrønneGaDe

nordisk Kongres om SpiseforstyrrelserSpiseforstyrrelser, kultur og etnicitetIndsendelse af abstractsNEDS ønsker at invitere alle interesserede til at indsende abstracts for mundtlige præsentatio-ner eller en poster for at gøre den 9. Nordiske Kongres for Spiseforstyrrelser interessant med det sidste nye fra kliniske og videnskabelige emner! Se mere på www.NEDS2012.dk

G rønnegade er et socialpæda-gogisk opholdssted belig-

gende i Vejen. Vores målgruppe er unge i alderen 13 til 18 år med problemer af psykosocial karakter, og hvis personlighedsmæssige udvikling er så skadet, at de ikke magter samspil med andre menne-sker. Udover Grønnegade har vi i Kolding efterværn for de af vores unge, der skal videre i uddannelse og stadig har brug for vores støtte. Desværre kan vi konstatere, at færre af vores unge får bevilliget det efterværn, som de har behov og ret til. Derfor vil vi gerne fortælle en historie for at gøre opmærksom på, at det nytter at give de unge den sidste hjælp.

sandras historie»Jeg blev anbragt på Grønnegade i 2002. Da jeg var 17 år, fik jeg bevilli-get efterværn og flyttede til Kolding. Det var en stor omvæltning for mig at flytte væk fra Grønnegades trygge rammer, og det betød meget for mig, at jeg stadig fik støtte fra de personer, der i så mange år havde været nogle de mest betydningsfulde voksne i mit liv. Den tillid jeg gennem årerne havde fået opbygget til Grønnega-des voksne betød, at jeg trods mine problemer var i stand til at påbe-gynde og fuldføre både PGU’en og den ordinære pædagog uddannelse.

Jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke i sin tid havde fået bevilliget efterværn til mit 23. år, havde jeg ikke fået en uddannelse, og mit liv ville have set noget anderledes ud. I dag er jeg ansat i Grønnegades efterværn og fordi jeg selv har været der, er jeg i stand til at sætte mig 100% ind i de problematikker, som de unge i efterværnet har.« Udover Sandra har der været 2 an-dre gennem Grønnegades efterværn, hvoraf den ene i dag er i gang med SOSA uddannelsen med henblik på en senere sygeplejerske uddannelse. På Grønnegade er alle ansatte ildsjæle med et pædagogisk afsæt i den anerkendende pædagogik. Vi har en tese om, at det at blive anbragt på en institution, for den unge medfører tab – sorg – savn og følelsesmæssig forladthed. For forældrene medfører det sorg – skam – skyld – afmagt og måske jalousi. Vi mener derfor, at det er vigtigt for alt samarbejde, at der er empati, omsorg og inddragelse. Vores men-neskesyn bygger på, at ingen kan lære social ansvarlighed og tænke eller løse problemer, hvis man lider nederlag. Vi som voksne må sørge for, at de unge får en chance for at opnå succes. En ung som har lidt nederlag vil fortsætte med at lide nederlag, hvis de voksne, som er om-kring den unge, erindrer det om dets

nederlag. Nederlag avler nederlag og for at bryde denne cirkel, må vi koncentrere os om de problemer den unge har haft eller været udsat for. Dette sker gennem involvering. Når den unge involveres sammen med ansvarlige voksne, som selv har en god identitet og selv er i stand til at få opfyldt sine behov, så vil den unge være i en situation, hvor de også kan få opfyldt deres behov for kærlighed og omsorg. Et menneskesyn vi i øvrigt deler med Lisbeth Zoring Andersen. Lis-beth var på besøg hos os i dag d. 23. februar. Hele vores hus tog godt i mod og vi havde en dejlig eftermid-dag sammen med hende. Det betød meget for vores unge, at Lisbeth involverede sig i deres historier samtidig med, at hun også kunne give dem en bid af sin egen. Hendes nærvær og tilgang til dem var fyldt med respekt for den enkelte og det gjorde, at alle vores børn følte sig trygge. Inden Lisbeth tog af sted, skrev hun en hilsen til os i sin bog.»Kære Grønnegade. Tak for en fanta-stisk eftermiddag. Sjældent har jeg oplevet så meget gensidig kærlighed, varme og håb, som hos jer. Tak for den oplevelse«.

Med venlig hilsenPersonale og Børn på Grønnegade 24a.

Børnerådets formand på besøg hos Grønnegade

24 Gi’ LOS • 1-2012

aKKreDiTerinG DanmarK

Af Marie Bjerresgaard Hjort, Akkreditering Danmark

A kkreditering Danmark er en kvalitetsmodel, hvor ansøgerstederne løbende udvikler egen praksis

ved et målrettet fokus på dokumentation, og om de gør det, de siger, de gør. I denne artikel videregives erfaringer fra medarbejdere fra to botilbud og to døgntilbud, og som alle har arbejdet med modellen.

”Akkreditering har givet højere faglighed og kvalitet i vores arbejde”

»det har været interessant, at se den interne udvikling vores sted har været igennem«.

Aileen Harris, faglig leder på Semaiskolen.

et redskab til at sparke udvikling i gangKvalitetsmodellen skaber rammerne for at få styr på organisationen. Gennem arbejdet med akkreditering igangsættes, ifølge Satellittens akkrediteringsansvarlig Anette Skougaard, en udvikling, som ellers ikke ville have fundet sted. »Vi er et andet sted, end vi var for tre år siden. Det er udviklingen, der er meningen med det.« At arbejde med kvalitetsmodellen giver en anledning til at få set sin egen organisation efter i sømmene og strammet op på rammerne for det pædagogiske arbejde. På Semaiskolen har man bl.a. brugt kvalitetsmodellen til at hjælpe med at synliggøre, hvilke kompetencer med-arbejderne kan byde ind med, og hvad medarbejdernes kompetencer skal rumme fremover. Forstanderen Berit

25Gi’ LOS • 1-2012

aKKreDiTerinG DanmarK

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUBuch siger: »Vi stiller større krav til faglighed og målret-tethed, og er bevidste i vores strategier i arbejdet med børn.« Ledelsens krav om større faglighed kan måske være frustrerende for nogle medarbejdere, der ikke er vant til disse krav, men Berit Buch er som forstander be-vidst om denne fase i processen. Hvis disse udfordringer følges op af muligheder for at tænke nyt, kan det mindske frustrationen og i stedet øge medarbejderens profes-sionelle udvikling. Dermed kan akkrediteringen bruges til sparke udviklingen i gang , og som Aileen Harris, faglig leder fra Semaiskolen, siger: »Det har været spændende at se, at der virkelige er sket en udvikling i kvaliteten«. På Kollektivet Hunderup har man brugt akkrediterin-gen som en hjælp til at holde den linje, som medarbejder-gruppen har besluttet at følge. »Processen har bidraget til, at vi er blevet mere aktive til at forandre linjen, hvis den skal forandres.« siger daglig leder Lene Jørgensen Kjærgaard. Arbejdet med kvalitetsmodellen giver dermed anledning til et udviklingspotentiale, fordi indsats og re-sultater sammenholdes, og det synliggør, hvor justeringer er nødvendige.

en integreret del af hverdagen – et mind-sæt Erfaringerne fra flere af medarbejderne lyder ens: Det er vigtigt at få gjort akkreditering til en naturlig del af hverda-gen, fordi det er et redskab, der kan skabe sammenhænge og tydeliggøre nødvendige indsatspunkter. Elementerne i akkrediteringen skal blive et mind-sæt for medarbejderne, en tilgang, som holder den enkelte medarbejder skarp på, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Gitte Vind, projektkonsulent fra Grennessminde Taastrup siger: »Vi skal hele tiden være skarpe på, hvordan vi taler om tingene, italesætte den måde at arbejde på. Vi har været igennem en proces, hvor vi synes, at nu gør vi det her, fordi det giver mening for os, og ikke fordi det skal leve op til nogle akkrediteringskrav.« Samme holdning ses hos Kollektivet Hunderup, hvor det gennem de sidste år har været vigtigt, at det var medarbejdergruppen, som bestemte, hvordan tingene skulle gøres: »Alle blev gjort medansvarlige, tog ejerskab i institutionen, og det har givet en hammer god proces.« siger Lene Jørgensen Kjærgaard. På Semaiskolen har man bevidst undladt at kalde processen for akkreditering, fordi man i stedet ønsker at

bruge kvalitetsmodellen som en ramme, der dækker de valg og handlinger, som foretages på stedet, så det skal blive: »Sådan gør vi på Semaiskolen«, som Aileen Harris formulerer det. Akkreditering er et fælles tankesæt, som sætter rammerne om det pædagogiske arbejde, og som hjælper til at styre organisationen.

en knagerække som giver en fælles forståelseAt få implementeret nye rutiner tager tid, og det er ikke altid nogen hel nem opgave. Gitte Vind fra Grennessmin-de Taastrup siger: »Det er både tidskrævende og kræver et benhårdt fodarbejde, men det hjælper til at få skåret ind til benet, så alle ved i hvilken retning, der arbejdes«. Hos Kollektivet Hunderup har man også erkendt »at få hele den her proces i gang, det tager tid«, siger Lene Jør-

”Akkreditering har givet højere faglighed og kvalitet i vores arbejde”

>

Daglig leder, Lene Jørgensen Kjærgaard, Kollektivet Hunderup

Akkrediteringsansvarlig Anette Skougaard, Satelitten

Forstander Berit Buch, Seimaskolen

26 Gi’ LOS • 1-2012

aKKreDiTerinG DanmarK

gensen Kjærgaard, men gevinsten har været, at der nu er skabt en fælles forståelse af, hvad arbejdet på stedet skal indeholde. Også på Satellitten og Semaiskolen erkender man, at det er et stort arbejde, men »det er sliddet værd, for det giver overblik og faglighed og dermed fælles front og mål«, som Berit Buch fra Semaiskolen udtrykker det. På Grennessminde Taastrup bruger man elementerne fra kvalitetsmodellen som en »knagerække af punkter, som man skal have på rygraden, og som man kan hænge alt andet op på.« siger Gitte Vind og fortsætter »Det bliver et ledelsesværktøj, der skal være styrende for koordinationen af den pædagogiske indsats. Der udvikles en huskeliste, som den enkelte medarbejder kan læne sig op ad i en travl hverdag.« Dermed skabes en fælles organisatorisk hukom-melse, som bliver rammen, der kan ageres aktivt indenfor.

dokumentation som en del af den faglige kvalitetPå Semaiskolen har akkrediteringen hjulpet med at få systematik i det daglige pædagogiske arbejde. »Tidsfrister og deadlines bliver overholdt, og det giver jo også kvali-tet i arbejdet – i sig selv«, som Aileen Harris udtrykker det, og fortsætter: »Det højner kvaliteten, og der bliver noget mere systematik i arbejdet, og der bliver mere at måle på. Systematikken gør, at vi nemmere kan dokumentere, det vi laver«, siger Aileen Harris. Gitte Vind fra Grennessminde Taastrup siger: »Vi vil ikke dokumentation for dokumentationens skyld, vi vil laget dybere, lave ændringer og udvikling, det er det, der er vigtigt.« Dokumentationen udføres altså ikke, fordi det er et krav, men fordi det er til gavn for stedets udvikling og kvalitet.

evaluering bruges til at udvikle praksisModellen stiller krav om, at stederne evaluerer deres egen praksis. For at det skal blive en overskuelig opgave, har flere af stederne indarbejdet rutiner, som sikrer, at opgaver bliver evalueret. Evalueringen skal kunne anvendes i praksis, og eventuelt justere de pædagogiske indsatser. På Satellitten og Semaiskolen anvender de evaluering i forbindelse med aktiviteter, fx udflugter ud af huset. Her bliver formålet med at tage på tur sammenholdt med nogle evaluerende spørgsmål til beboerne. De skal bely-se, om turen har bidraget med det, den var tiltænkt. Dette faste punkt efter aktiviteterne er med til at »højne vores

tankegang om, hvad det er vi vil med vores ture,« siger Anette Skougaard fra Satellitten. Resultater fra evaluerin-ger anvendes derved direkte til at udvikle aktiviteterne, så de pædagogiske mål nås. Som en del af akkrediteringen har flere at stederne, store som små, også udarbejdet et såkaldt årshjul eller en årsplan. Det hjælper bl.a. til at få skabt systematik i daglig-dagen og til at få organiseret de ting, der skal dokumen-teres, revideres og evalueres i løbet af et år.

Hvad har det givet?Fra alle sider lyder det, at det har været en stor støtte for både ledelse og medarbejdere at have en struktur, en knagerække, at hænge både målsætninger og resultater op på. Processerne – hverdagens gode blanding af suc-

>

Om stederne

semaiskolenSemaiskolen i Brønderslev er et opholdsted for børn og unge med psyko-sociale tilpasningsvanskeligheder i alderen 8-18 år. Der er i alt tre afdelinger, som hver har plads til fem børn og unge. Medarbejdergruppen for opholdsstedet består af 21 medarbejdere. www.semaiskolen.dk

satellittenSatellitten i Jyderup er et botilbud til voksne med sindsli-delser, som har behov for behandling, støtte og vejledning. Stedet har pladser til 15 voksne. Medarbejdergruppen består af 10 ansatte. www.satellitt.dk

Grennessminde taastrupGrennessminde i Taastrup tilbyder både dagtilbud og botilbud. Bo- og opholdsstedet – der er akkrediteret – udbyder bo- og socialtræning for 60 unge mellem 17 og 25 år. Målgruppen er unge med et behov for at få udviklet personlige og sociale færdigheder. Bo- og opholdsstedet har tilknyttet 15 medarbejdere. www.gminde.dk

Kollektivet Hunderup Kollektivet Hunderup i Bramming er et opholdsted for børn og unge med psykiske, sociale, adfærdsmæssige problemer i alderen 12-18 år. Stedet har plads til seks børn og unge. Der er tilknyttet 8 medarbejdere til stedet. www.kollektivethunderup.dk

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

27Gi’ LOS • 1-2012

aKKreDiTerinG DanmarK

Af Samuel Funk-Hansen, kommunikationskonsulent

V i var en flok passionerede pædagoger, håndværkere og

pædagogmedhjælpere, som alle arbejdede hårdt for at skabe et godt liv for de børn og unge, som boede på Bølgebryderen. Det var der som sådan ikke noget galt i, men der var bare en bedre og mere effektiv måde at gøre tingene på.« Ordene lyder fra Allan Pedersen, som har været leder af den selvejen-de institution Bølgebryderen siden 2007. Siden da er der sket meget, og Bølgebryderen har set store foran-dringer. Bølgebryderen startede i 1995 som et skibsprojekt ved Mariager Fjord. Tre passionerede mænd agerede på et stærkt ønske om at

Fra Passion til Passioneret Professionalisme

Årshjul

Flere af stederne der arbejder med akkreditering, har med stor succes udviklet et årshjul eller en årsplan for nemmere at skabe et overblik. På Semaiskolen har medarbejderne individuelle årshjul, hvor opgaver, som henvender sig til medarbejderens ansvarsom-råde, er opstillet. Hvert opgaveområde har hver sin farve, så man nemt kan overskue, hvad der skal laves i løbet af året. På Grennessminde er der lavet en treårig årsplan. Ud for hver måned er der beskrevet, hvilket akkrediteringskriterium, der arbejdes med på det månedlige møde, hvad der skal laves af optakt til mødet, og hvilke opfølgninger der efterføl-gende skal laves. Begge planer er konkrete og systematiske og hjælper til, at man trods en travl dagligdag, stadig kommer rundt om hele organisationen på en overskuelig måde.

cesser og fejltrin – er blevet mere synlige, så ændringer bliver mulige. I de fem interviews har alle deltagere ud-trykt stort engagement og faglig stolthed, ligesom deres store passion for at løfte den vigtige opgave brændte ty-delig igennem i deres udsagn. »Jeg kan se en kvalitet i det ved, at man hele tiden tager alle de forskellige områder op i sin organisation. Jeg synes, det er spændende. Vi skal hele tiden forfine vores område, jeg synes, det er hammer vigtigt, at vi holder kvaliteten«, siger Lene Jørgensen Kjærgaard fra Kollektivet Hunderup. De fem interviews viser et billede af forskellige bo- og døgntilbud med ét tydeligt fællestræk: medarbejdere og ledere er enige om, at arbejdet med kvalitetsmodellen har bidraget til, at de hver især har udviklet sig og blevet mere skarpe på deres arbejde. At stederne opfatter deres tilbud som bedre end før, er netop hvad ordningen skal bruges til.

gøre noget ekstra for unge med ondt i livet, og det blev Bølgebryderens grundlag. Bølgebryderen startede med tre unge, men har siden vokset sig til en passioneret professionel in-stitution med godkendelse til 9 plad-ser i socialpædagogisk opholdssted, enkeltmandsprojekter, efterværn og meget mere. Vejen hertil har været omfattende og til tider hård, men den har været det hele værd. »Vi har altid hørt fra vores samar-bejdspartnere, at vi har en fantastisk medarbejdergruppe, og det var også ud fra den erkendelse, vi arbejdede. Vi kendte alle sammen vores værdier, men vi talte sjældent om dem. Vi arbej-dede godt sammen og justerede ind på vores personalemøder. Vi arbejdede ud fra en fælles forståelse af den unges problem og den pædagogiske tilgang,

som vi havde besluttet var den rigtige i den situation. Vi skabte resultater, men vi var dårlige til at få skrevet ting ned, specielt fordi vi ikke var gode til at evaluere eller til at kom-munikere.

det er i det pædagogiske arbejde vigtigt at have hjertet på rette sted, men hjertet fun-gerer bedst, når hjernen også er med.

Vores arbejde var godt, men det var meget skrøbeligt. Vi var tydelige i vores profil, men det var i hverdagen, det var ikke på papiret. Derfor ønskede vi i ledelsen at få sikret Bølgebryderen bedre på alle områder. I det pædagogi-ske arbejde, for medarbejdernes skyld, i forhold til vores samarbejdspartnere og tilsyn, osv., osv.« >

28 Gi’ LOS • 1-2012

Her blev akkrediteringen en nøgle. Allan Pedersen fortæller: »Jeg hørte første gang om akkredi-tering til et dialogmøde i Aalborg. Jeg blev fascineret af de værktøjer og de resultater, som blev præsenteret. Jeg var ikke i tvivl om, at vi kunne bruge det, for vi kunne sagtens bruge mere struktur og mere klarhed i arbejdet. Det ville jeg også have, at Bølgebryde-ren skulle ha’, og derfor startede vi.« Bølgebryderen er et godt eksem-pel på en institution, som er startet af mennesker med hjertet på rette sted.

Det er i det pædagogiske arbejde vigtigt at have hjertet på rette sted, men hjertet fungerer bedst, når hjernen også er med. »Akkrediteringen var lidt over-vældende i starten, fordi det var ret omfattende. Vi var på nogle kurser omkring akkrediteringen, og så gik vi ellers i gang med arbejdet. Desværre blev det ikke så kontinuerligt, som vi ønskede os, fordi hverdagen var så fuld af opgaver. Derfor besluttede vi os for, efter et års tid, at hyre ekstern hjælp. Da vi gjorde det, kom der rigtig skub i tingene.« Den eksterne konsulent hjalp med meget af det skriftlige arbejde, i ud-viklings- og definerings-processerne, og i arbejdet med medarbejderud-vikling og afvikling af personaledage. Det var i 2011, og her gennemgik Bølgebryderen en grundig proces, hvor alt blev beskrevet. Helt fra ste-dets generelle standard for hygiejne og rengøring til den overordnede kommunikations-strategi. »Mange nye værktøjer så dagens lys, og mange af vores eksisterende blev tydeligere. Afkrydsningslister til rengøring, kontrollister til udlevering af

aKKreDiTerinG DanmarK

Institutionsleder Allan Pedersen – de 2 bedste ting ved akkreditering

1. Vi har forbedret strukturen i vores arbejde. Vi har fået meget klarere retningslinjer og tydeligere procedurer for vores arbejde.

2. Vi er blevet meget skarpere på udviklingsplaner og på evaluerin-ger. Vi arbejder mere professionelt med vores unge.

Allan Pedersen, institutionsleder.

medicin, en personalehåndbog til op-slag i enhver situation. Rigtig mange ting havde vi styr på i forvejen, men vi manglede at få det konkret beskrevet. Vi er blevet meget bedre til mange ting – specielt i dokumentationen af vores arbejde.«

…man står mere til regnskab overfor hinanden, og man får et meget bedre resultat og arbejdsmiljø. både i forhold til vores unge, men især også kollegaerne imellem...

Majbritt har været pædagog på Bølgebryderen siden 2007 og hun oplever, at samarbejdet mellem kollegaerne er blevet bedre på Bøl-gebryderen. »Der er kommet et fælles udtryk i vores arbejde. Jeg tror, at det har meget at gøre med, at vi nu har et stort fokus på handlingsplaner og udviklingsplaner. De bliver diskuteret og evalueret løbende, og det gør, at vi som medarbejdere er meget mere inde i sagerne. Overordnet må jeg bare sige, at jeg er super glad for den forbedrede struktur

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

>

29Gi’ LOS • 1-2012

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

aKKreDiTerinG DanmarK

akkrediteringen har givet Bølgebryde-ren. Man står mere til regnskab overfor hinanden, og man får et meget bedre resultat og arbejdsmiljø. Både i forhold til vores unge, men især også kollegaerne imellem.« fortæller Majbritt. Allan Pedersen har selv været medarbejder på Bølgebryderen, inden han blev souschef og siden le-der, og kender derfor udfordringerne i det daglige arbejde på Bølgebryde-ren. Han fortsætter: »Det er blevet meget lettere at komme ind som ny medarbejder på Bølgebryderen. Nu kan du nemlig gå hen og læse svaret på dit spørgsmål i en manual eller i en procedurebeskri-velse. Du er ikke længere afhængig af, om der er en kollega, som kender svaret. Det er en kæmpe forskel i dag-ligdagen. Som leder giver det en større tryghed i hverdagen, når jeg ved, at der er et svar på det meste. Nu ved jeg, at vi har procedurer for alt det almindelige som sker i hverdagen og det meste af det uventede, og jeg ved, at mine medarbejder har de værktøjer og forudsætninger, der skal til for, at de kan løse opgaven.«

Det er ikke kun i det daglige arbejde, at Allan Pedersen og de an-satte på Bølgebryderen oplever for-skellen før og efter akkrediteringen. Bølgebryderen har i den seneste tid haft besøg af forskellige samarbejds-partnere og tilsyn. Her har ledelsen oplevet meget positiv respons på Bølgebryderens professionalisme og udtryk. »Vi har flere gange oplevet i vores kommunikation med vores samar-bejdspartnere, tilsyn osv., at vi nu kan give et klart og tydeligt svar. Vi har for nyligt haft besøg af to konsulen-ter fra en kommune. De kom for at se Bølgebryderen og høre om vores arbejde. Her var det er en super fed fornemmelse at vise vores tilsyn, at alt omkring arbejdet er beskrevet. Dette møde sluttede også med et styrket samarbejde. Det giver et meget mere professio-nelt touch på arbejdet og på samar-bejdet. Vores samarbejdspartnere ved nu, hvad de kan forvente af os, fordi vi er akkrediteret. Jeg er sikker på, at be-søgende på Bølgebryderen går her fra med en fornemmelse af, at der både er hjerte og hjerne i vores arbejde.

Pædagog majbritt ro-senkvist – de 2 bedste ting ved akkreditering

1. Vi har fået en bedre standard i hverdagen. Der er blevet meget renere og pænere på Bølgebry-deren, fordi vi har bygget en struktur op om det daglige arbejde. Det ses tydeligt i vores dagligdag, men jeg tror også på, at samme ændring er sket i vores pædagogiske arbejde og i vores resultater med drengene.

2. Vi er blevet meget mere professio-nelle. Vores p-møder har struktur, og vi opnår det, vi har planlagt, vi skal. Bølgebryderen er blevet en meget bedre arbejdsplads.

Majbritt Rosenkvist, pædagog.

Jeg synes, at alle institutioner burde akkreditere sig. Det er en investering for fremtiden og for de børn og unge, vi arbejder med. Det er det hele værd!«kort sagt har akkrediteringen skabt resultater for bølgebryderen: kvali-tet, gennemsigtighed og faglighed og flere kunder i butikken.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

30 Gi’ LOS • 1-2012

Af Jens Hedemand, chefkonsulent, cAKU

opstarten

S idste torsdag i januar – en dag med snefygning og glatte veje

så folk kunne have svært ved at komme frem, startede projektet »HVAD VIRKER – forstærket fokus på resultat og effekt inden for det sociale område« med den første sam-ling. Der deltog 25 personer fra 23 steder (opholdssteder og botilbud) og 10 personer fra forskellige interessenter på området (Blå Kors; Social Re-sponse; Reflektor; SK Reflekt; Reflex; m.fl.) – og forventningerne til dagene var store. Ikke mindst på grund af projektets kompleksitet og udstræk-

ning – men også fordi projektet var ventet med spænding.

Første samlingDagene var meget intensive og blev indledt med en uddybning af selve projektet, og hvem der deltager. Herefter veksledes mellem oplæg fra forskellige steder, der arbejder med en dokumentations- og / eller evalueringsmetode i hverdagen og diskussioner omkring projektets videre udformning – herunder mu-lige forskere og organisationer, der kunne tilføre projektet ny viden og nye vinkler. Oplæggende viste også den kolossale udfordring det er at kunne dokumentere, at netop denne metode eller denne indsats er med

caKu – »hvaD virKer«

til at skabe målrettet udvikling for et anbragt barn, ung eller voksen. Samtidigt viste de forskellige diskus-sioner den store bredde i dokumen-tations- og evalueringsmetoder – og den store udfordring omkring evidens: Hvad er ’rigtig’ videnskab, og hvordan kan man sandsynliggøre sammenhængen mellem interven-tion og effekt i en så kompleks situation, som den løbende indsats i et behandlingsarbejde. Første samling sluttede med en følelse af, at nu var vi endelig i gang – men hvordan er det lige, vi løser en så kompleks problemstilling. Altså, som en af deltagerne konsta-terede: »Dejligt forvirret på et højere niveau!«

”HvAd virker” er i gangProjektet ”Hvad virker” havde opstartsdage i slutningen af januar 2012

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

31Gi’ LOS • 1-2012

caKu – »hvaD virKer«

selve projektet»Hvad virker« er et 4 årigt projekt, der skal afdække den indsats og de pæda-gogiske midler og metoder, der har en effekt – indsats og metoder, der mål-rettet skaber udvikling for mennesker, der er anbragt på et behandlingssted. Og ikke mindst at disse metoder skal kunne dokumenteres – det vil sige, at der er en klar sammenhæng mellem den pågældende indsats og den ef-fekt, der kommer ud af det. Og dette giver den helt store udfordring, da indsatsen på ethvert behandlingssted jo er meget kom-plekst – der foregår jo ’alt’ mellem almindelig dagligdags levevis og mål-rettede indsatser som terapeutiske samtaler, bestemte metoder, arbejde med udviklingsplaner o.s.v., hvor det i denne kompleksitet vil være svært at dokumentere, om det var indsat-sen (hele det komplicerede forløb omkring en anbragt), der medførte en udvikling og dermed en ændring. Og hvilke dele af indsatsen, der var mest effektiv i f. t. at skabe udvikling.

det videre forløbDer blev valgt 4 repræsentanter til projektets styregruppe – disse var Heidi Sørensen, Stoa og Marianne Jonstrup, Satellitten – for botilbud og Frank Falentin Sørensen, Lunde-kollektivet og Hanne Dalsgaard, Skovgården – for opholdssteder. Herudover er Geert Jørgensen, LOS og Jan Alder, CAKU, medlemmer af styregruppen. I løbet af første halvår 2012 vil der være yderligere tre møder for de ak-tivt deltagende tilbud – en temadag, der bl.a. handler om de forskellige elektroniske systemer, der bruges til dokumentering; et vidensseminar (holdes både i Jylland og på Sjæl-land); samt 2. samling for de aktivt deltagende steder.

Kontakt Jan Alder, ja@caku.dk for yderligere oplysninger.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

32 Gi’ LOS • 1-2012

Af Jens Hedemand, chefkonsulent, cAKU

Hvad er formålet med mentor-projektet?

F ormålet med mentorprojektet er at fastholde den unge i et

skoleforløb eller en uddannelse. Og gennem samtaler med mentorerne, der ikke selv er en del af det anbringelsesmæssige system, give den unge indblik i livets muligheder og udfordringer. Projektet løber over 2 år (2012 og 2013).

Hvilke unge er målgruppe for projektet?Projektet, der er udbudt af Service-styrelsen, henvender sig til anbragte unge, der går i skole – primært udeskole eller er under udannelse. De unge har problemer med at fastholdes i skolegangen eller på ud-dannelsen, og der kan være brug for ekstra, udefrakommende ressourcer til at støtte op omkring den unge. Projektet henvender sig primært til de ældste klasser, hvor problemerne med fastholdelse erfaringsmæssigt

caKu

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Mentorprojekt et forsøg på at fastholde anbragte unge i deres skolegang eller ungdomsuddan-nelse ved hjælp af brugen af frivillige mentorer – udføres af Caku for socialstyrel-sen.

er størst, men er interesserede i alle anbragte, hvor der kan være proble-mer med at fastholde dem i deres skolegang.

Hvilken støtte får den unge?Mentorernes støtte til den unge er at samtale om skolen / uddannelsen, lektierne og de problemer, der er i for-hold hertil. At have tid til at lytte til den unge og komme med sine betragt-ninger; være den, der ikke er filtret ind i den unges andre gøremål og ikke selv har udeståender eller konflikter

illU

stR

atio

N: jo

Na

s C

hR

iste

Ns

eN

, m

aR

iag

eR

illU

stR

atio

N j

oN

as

Ch

Ris

teN

se

N, m

aR

iag

eR

33Gi’ LOS • 1-2012

caKu

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

fra dagligdagen; og dermed byde ind med den udenforståendes ’klarsyn’. Men det er her også vigtigt, at mentoren og anbringelsesstedet har aftaler om f.eks. om lektiehjælp. Det kan være en måde at komme ind på den unge, kunne være en mulighed, men er ikke en generel del af ydelsen. Hvordan foregår samarbejdet mellem den unge og mentorerne?

Som udgangspunkt vil der være tale om en fast aftale ugentligt eller hver 14. dag mellem den unge og mento-ren – alt efter det aktuelle behov. Ud over dette vil det være muligt at aftale ’krisehjælp’ – altså når den unge går fra skolen og har brug for, at tale med sin mentor. Det vil her være vigtigt, at den unge, anbringel-sesstedet og mentoren i forvejen har

aftalt, hvem og i hvilke situationer, der kan ringes ekstraordinært efter mentoren.

Hvordan foregår samarbejdet mellem anbringelsesstedet og mentorerne?På det første møde mellem mento-ren, den unge og anbringelsesstedet vil det være vigtigt, at aftalerne for det fremtidige samarbejde – eller måske snarere ’parallel arbejde’ – skal foregå. Og det vil også være her, hvor anbringelsesstedet har aftalt med den unge, hvad mentoren skal orien-teres om i f. t. den unges problemer, historie og liv generelt. Som ud-gangspunkt skal mentoren ikke vide mere om den unge end nødvendigt for, at mentoreringen kan lykkes.

Projektet foregår i Århus-området.

Yderligere oplysninger: Jens Hede-mand, jh@caku.dk

teg

NiN

ge

R: k

im b

aR

gs

tee

N,

laN

db

as

eN

illU

stR

atio

N j

oN

as

Ch

Ris

teN

se

N, m

aR

iag

eR

34 Gi’ LOS • 1-2012

Af Stig og Adie Jørgensen, lederparÅhuset

S exchikane og voldtægt bliver efterhånden håndteret

professionelt af organisationer og foreninger, ja selv politiet og retssystemet er ved at komme efter det. Helt anderledes er det med ’pres-se-chikane’ eller ’presse-selvtægt’ for nu at indføre et nyt og måske nødvendigt begreb. Vi har i de sidste år set en række velforberedte offentlige ydmygelser af forsvarsløse LOS medlemmer foretaget af sensationspressen ofte i forening med forsmåede medar-bejdere eller stakkels klienter, som kan sole sig en dag eller to i pressens søgelys. Vi synes ikke LOS har taget ved lære af situationerne endnu, og vil kraftigt opfordre til, at det sker omgående. I Åhuset var vi i begyndelsen af 2010 udsat for en månedlang tilsvining i TV2Fyn, P4Fyn, DRTV og et halvt hundrede dagblade over hele landet. Alt i alt flere hundrede indslag på TV, i radio og i dagblade. Planlagt og gennemført af pressen i et uetisk samarbejde med nogle forsmåede tidligere medarbejdere. Hacking fra TV2Fyns computere i vo-res personfølsomme oplysninger var en del af de anvendte metoder for at finde ’noget’, man kunne bruge imod os. Man fandt intet. Men vi fandt ud af, at de havde gjort det. Vi fik dømt en tidligere medar-bejder betinget fængsel for hacking i juni 2011, og vi fik i byretten dømt

nogle tidligere medarbejdere for æreskrænkende udtalelser i decem-ber 2011. De skal betale erstatning, sagsomkostninger mv. Så langt så godt. Se evt. mere om Åhuset på: www.aa-huset.dk LOS har i hele vores forløb været løbende informeret om alle tiltag. Vi har haft god støtte af vores konsu-lent fra LOS, og LOS var også med til at betale et notat fra en advokat for bl.a. at afklare spørgsmålet om tidligere ansattes tavshedspligt. Men i hele presseforløbet med flere hundrede negative indslag om Åhuset, har vi kun set et indslag fra LOS. Der blev desværre sagt: »Det der ligger i Serviceloven er, at kom-munerne skal sikre sig, at der er en sammenhæng mellem prisen på et tilbud og kvaliteten. Hvis man gjorde det, så ville man kunne acceptere nogle højere lønninger, og så ville man ikke stå med de her problemer.« LOS modarbejdede os således i si-tuationen i pressen, og har desværre ikke i Åhusets sammenhæng ladet høre fra sig i pressen siden, på trods af hackingdom og vundne retssager om æreskrænkelse. Vi kan forstå, at LOS bliver bekym-ret, men det kan ikke nytte, at en organisation som LOS taber hovedet sammen med den desværre store del af befolkningen som tror, at sensati-onspressen afspejler virkeligheden. Det kan heller ikke nytte, at LOS bruger en situation, hvor et medlem er udsat for presse-chikane til at slå medlemmet i hovedet og samtidig fremme sin egen dagsorden: »den slags ville ikke ske, hvis der var flere penge til området« eller »den slags

ville ikke ske, hvis der var et statsligt tilsyn«. For med begge udtalelser si-ger man jo indirekte, at der var noget galt. Vi ved fra vores egen sag, at den ikke havde med hverken for få midler eller for ringe tilsyn at gøre. Vi havde at gøre med forsmåede medarbej-dere som pressen varmt tog i mod, da de kunne levere lige det sensati-onspressen lever af. Nu har vi så desværre i hele »Operation-X« forløbet set, at LOS efter vores mening laver de samme fejl igen og igen. Man slår de angrebne medlem-mer i hovedet med udtalelser om »brodne kar« og »det ville ikke være sket, hvis tilsynet havde fungeret ordentligt« samtidig med, at man forsøger at fremme sin egen dagsor-den: LOS ønsker et statsligt tilsyn. Det nytter ikke, at LOS har en opfattelse af, at skulle gøre sig til dommer i disse sager. Det er tilsynet, der har ansvaret for at sætte steder under skærpet tilsyn eller for at lukke steder. Efter vores mening er man beret-tiget til at være med i LOS og have fuld støtte fra LOS, så længe man har en godkendelse. Det er i øvrigt meget væsentligt at gøre sig klart, at LOS medlemmer arbejder indenfor et uhyre vanskeligt område, det gælder de anbragte og deres ofte ressourcesvage familier. I det praktiske døgnarbejde med disse mennesker må LOS også kæmpe for retten til, at der begås fejltagel-ser. Det vil være helt urealistisk at foregøgle sig, at der ikke i de utallige ekstreme situationer der opstår, vil

DeBaT

DeBaTOpLæG Fra ÅhuSeT:

presse-chikanehvor er LOS henne når det sker?

35Gi’ LOS • 1-2012

DeBaT

blive begået fejl. Vi synes LOS burde tage ved lære af den må-de Efterskoleforeningen tacklede dragebåds-ulykken og de men-neskelige tragedier der fulgte efter: »Vi står helt og fuldt bag Lundby Efterskole i denne vanskelige situation« var meldingen fra Efterskoleforeningen til pressen. Så må man lade myndig-hederne tage stilling til skyldsspørgs-mål og konsekvenser. I øvrigt synes vi, at LOS burde deltage økonomisk i at retsforfølge

7Gi’ LOS • 4-2011

6 Gi’ LOS • 4-2011

Presse

Presse

De private opholdssteder og botilbud er kommet i offentlighedens og politi-kernes søgelys. Og ikke for det gode. Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

B aggrunden er de to Operation X-udsendelser, som den 21. og 28. november blev vist på TV2 under fællestitlen »De sociale plattenslagere«. Og hvor fire ud af de fem steder, som i tv-udsendelserne er blevet hængt ud for urent trav, er medlemmer af LOS. Det er dybt problematisk for hele medlemskredsen i LOS. Dels fordi vi som landsforening naturligvis ikke kan afvise, at der er situationer, hvor systemet misbruges og uberettiget udnyttes til personlig vinding, dels fordi det indtryk sådanne udsendelser efterlader hos såvel skat-teborgerne som politikerne, vil kræve både lang tid og en enorm indsats at få rettet op på. Uanset hvor forkerte eller misvisende informationerne og konklusionerne i udsendelserne har været. Og den værste skade er den, som rammer hele den indsats, som udføres professionelt, ansvarligt og på et fagligt og moralsk højt niveau af langt de fleste af medlemmerne i LOS. Og som i sidste ende kun vil føre til, at de børn, unge og voksne, som denne indsats retter sig imod, endnu engang bliver dem, der er taberne. Dem, der svigtes.

Disse konsekvenser har vi naturligvis som landsorga-nisation gjort både den ansvarlige TV2-ledelse og den ansvarlige minister opmærksom på. Det vil være en naturlig reaktion i sådan en situation at forlange det hele dementeret og at forlange sendetid og vilkår, så politikerne og befolkningen kan få tingene ind i den rette sammenhæng. For der er givet forkerte oplys-ninger i tv-udsendelserne, og TV2 har da også allerede erkendt at have bragt forkerte oplysninger og demente-ret dem. Udsendelserne har også vist, at Operation X, udover en meget skarp vinkling af historierne, grundlæggende ikke forstår forskellen mellem det at køre projekter, og det at

køre en traditionel virksomhed. I flere af de enkeltmands-projekter, som har været omtalt i udsendelserne, og som LOS kender til, har der f.eks. over hele projektperioden været store udsving i personalenormeringen. Men set over hele projektets løbetid har man levet op til sammen-hængen mellem pris og ydelsens omfang og kvalitet. Lige præcis sådanne forhold gør, at det er meget vanskeligt at komme igennem med klager og dementi-krav. For disse udsving betyder, at det ikke nødvendigvis er forkert, hvad der er sagt i tv-udsendelserne. Men det er heller ikke rigtigt, fordi det ikke bliver set og fortalt i den sammenhæng, det hører hjemme i. Det store problem mediemæssigt er derfor netop det, der er LOS-medlemmernes store udfordring i det daglige arbejde. Nemlig at dette handler om mennesker, om enkeltindivider og om den professionalisme, der hører til at beskæftige sig med den slags opgaver. At TV2 og stationens programfolk ikke har den forståelse og indsigt, kan man ikke nødvendigvis få et dementikrav igennem på. Derfor er det en begrænset trøst, at flere af de kom-mentarer, som de anbringende kommuner har udsendt i forbindelse med Operation X-udsendelserne, viser to grundlæggende forklaringer på kommunernes brug af private tilbud til de særligt vanskelige sager. Dels at de private tilbud gør det langt billigere, end kommunen selv kunne gøre det og dels, at kommunen mener, at de har fået det, de har betalt for.

Det er i denne sammenhæng vigtigt, at ingen lader sig skræmme af en journalistik, som kan opfattes som destruktiv og ødelæggende et langt stykke ad vejen. Det er både rimeligt og rigtigt, at en redaktion jagter sociale plattenslagere, når de findes. Men det er ikke rimeligt, når det sker i en form, som i praksis rammer alle – og i sidste ende allermest dem, som indsatsen på de private bosteder og opholdssteder skal hjælpe til at få et rimeligt og anstændigt liv. Derfor er det vigtigt, at man stiller op, når denne indsats angribes. Men man skal sikre sig, at man ved, hvad man stiller op til, og hvilke krav, man kan og skal

stille. Og medlem-merne kan altid henvende sig i LOS, når der opstår disse situationer. Men vi må ikke dukke os på grund af en sensationslysten pressen. Det har vi ingen grund til. Tværtimod er der god grund til at støtte op om de medlemmer, som med de to Operation

X-udsendelser uretmæs-sigt føler sig udhængt og misbrugt, og som i redegørelser på deres hjemmesider giver deres forklaring på tingene. Hvis der

er situationer, hvor der kan tales om socialt platten-slageri og om kyniske »sociale købmænd«, er det i alles interesse, at det kommer frem. LOS kan, skal og vil ikke dække over brodne kar. Men vi vil i den kommende tid gøre, hvad der står i vores magt, for at få rettet op på de skader, tv-udsendelserne har lavet. Det kan være i form af juridisk og rådgivningsmæssig bistand, og det kan være ved at målrette vores informationsindsats til steder og personer, hvor vi har en tro på, at de sammenhænge og vilkår, som er LOS-med-lemmernes hverdag, bliver forstået og respekteret.

KOmmenTar TiL DeBaT-inDLæGGeT Fra LOSLOS kan som brancheforening ikke udtale sig om, hvad der konkret er foregået på et medlemssted, når der er tale om påstand mod påstand, og har heller ikke gjort det. LOS udtaler sig om på områdets vegne om, hvad LOS mener er i orden. Det gælder også om-kring Operation X. LOS’ udtalelser om lønningerne på området er taget fra et interview, der ikke skulle handle om den konkrete sag, men om kommunal styring af økonomien og områdets problemer med at få kommunerne til at godkende rimelige budget-ter, herunder lønninger. LOS har ingen illusion om, at højere lønninger og overenskomst forhindrer sager med utilfredse eller frustrerede medarbejdere og deres eventuelle angreb på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Når det gælder Efterskoleforeningens udtalelse om dragebådsulykken på Præstø Fjord, er sammen-ligningen ikke rimelig. Der var ingen, der anklagede Lundby Efterskole for bevidst at have forårsaget

ulykken, som havde så tragiske følger for de berørte elever og den lærer, der mistede livet i forsøget på at redde eleverne i land. Stig og Adie Jørgensen rejser i deres debatindlæg en række kritikpunkter af LOS’ ageren i mediesa-gerne generelt og specielt i Åhusets sag. LOS afholdt efter Operation X et møde med en række af de medlemssteder, der har været udsat for mediesager, heriblandt Åhuset. På mødet evaluerede deltagerne blandt andet forløbene og herunder LOS bidrag og rådgivning. Som opfølgning på mødet blev der ud-arbejdet en indstilling om nye initiativer, procedurer og vejledning til medlemmerne, som blev godkendt på bestyrelsesmødet den 2. marts, og som vil blive meldt ud til medlemmerne. Det er bestyrelsens håb, at disse initiativer vil imødese Åhusets og de øvrige medlemmers behov for rådgivning og støtte i forbin-delse med mediesager.

Med venlig hilsenKim Simonsen, bestyrelsesformand, LOS

pressen og andre som involverer sig i presse-chikane af et af LOS’s med-lemmer. Det er netop ved at faglige organi-

sationer konsekvent har retsforfulgt brud på f.eks. gravides rettigheder, at gravide nu nyder en omfattende beskyttelse på arbejdsmarkedet.

Omtalen af Operation X i sidste num-mer af Gi’LOS.

36 Gi’ LOS • 1-2012

Af Søren elkjær, Aut. praktiserende psykolog

e fter den sidste tids bombardement i DR er det vist på tide, at jeres psykologiske konsulent gennem

mange år kommer med et par betragtninger. Lad mig slå fast med store søm, at Solhaven er et frem-ragende behandlingssted for de virkeligt vanskelige unge i dette samfund. Den journalist, som har produceret indslagene om Solhaven, har ikke forstået noget som helst af – dels karakteren af de unge, som anbringes på Solhaven, – og dels af karakteren af arbejdet som faktisk udføres. Journalistens dagsorden ser ud til at være primært at skabe en ny journalistisk bedrift, som kan gøre ham selv berømt. Jeg ved, at den pågældende journalist har fået tilbud om at møde andre af Solhavens mange elever med helt andre vurderinger end de fire på TV – men han har afslået. Han er tilsyneladende ikke interesseret i tilfredse Solhaven-elever. Men det må vi leve med – det er ikke første gang – ej heller sidste gang – vi konfronteres med journalister med den optik. Meget bekymrende for mig selv er det, at også men-nesker i højt betroede stillinger i børnekomiteer og expertgrupper tilsyneladende ukritisk har slugt budska-berne fra de fire-fem TV-vidner: Nemlig at Solhaven skulle ydmyge, afstraffe og ’næsten voldtage’ de anbragte unge. Ja, det er bekymrende, for det er min overbevisning, at det er usandt. Disse folk har formentlig heller ikke sat sig ret grundigt ind i de anbragtes problematik. Og hvad er det så, alle disse højtuddannede menne-sker ikke har forstået ? De har ikke forstået, at unge på Solhaven er extremt vanskelige for omgivelserne, – extremt skadede – og ofte extremt voldelige, hvilket indebærer, at de ikke kan behandles alene med almindelig omsorgsgivende inddragelses-pædagogik. De to formænd for Danmarks førende børnefaglige kommissioner har begge offentligt tilkendegivet, at alle børn skal behandles med ’inddragelses-pædagogik’ – og at Solhaven tilsyneladende ikke gør dette i tilstrækkelig grad. Lad mig sige klart, at Solhaven i høj grad anvender ind-dragelses-pædagogik. Alle unge bliver inddraget i vigtige beslutninger om deres liv, – beslutninger om skolegang, –

praktik, – om de vil gå til cross eller boksning, – om de vil besøge deres pårørende eller ej, – talrige andre ting.Inddragelses-pædagogik er glimrende og nødvendigt. Men det rækker ikke til Solhavens målgruppe af unge. Når en Solhaven-dreng truer en ansat med en kniv og skriger: »Jeg slår dig kraft-eddeme ihjel – nu.« Ja, så bliver han ikke ’inddraget’ i en pædagogisk overvejelse vedrørende strategien i den aktuelle situation. Nej, – så får han rimelig kort og klart at vide, at denne sag afsluttes her-og-nu – uden ’inddragelses-pædagogik’ – og uden at nogen kommer til skade. Dette behøver ikke at medføre fysisk magtanvendelse i alle tilfælde. Men det kan i sådanne tilfælde være en fordel at være en ret stor og bredskuldret mand med tømrer-hænder – frem for en nyuddannet og højt kvalificeret spinkel kvinde. Dette har intet med kønsdiskrimination at gøre – det er blot en nøgtern konstatering. Eller når en ung anbragt i akut vrede over ikke at få sin telefon døgnet rundt – pludselig kaster en gasflaske ind i et brændende lejrbål. Så er ’inddragelses-pædagogikken’ ret kortvarig. Man kunne selvfølgelig overveje, om man skulle inddrage den unge i en samtale om det rimelige i, at han selv – når han bliver klar – henter gasflasken ud af bålet. Men det sker nok ikke i Solhaven. Der er situationer, hvor ’inddragelse’ udskydes til en senere lejlighed. Men inddragelsen sker – på et eller andet tidspunkt – i princip-pet altid.

En anden vigtig faktor, som journalisten og såkaldte fag-folk ikke har forstået rækkevidden af, er de unges psykiske forstyrrelser og sygdomme. Jeg har hørt adskillige fagfolk på TV kalde eleverne på Solhaven for »de mest svigtede og svage unge i vort samfund«. Formuleringen »de mest svigtede unge« i samfundet er korrekt. Det passer, at de unge i Solhaven er svigtede systematisk. Men at de skulle være »svage« er en kontant misforståelse. De fleste af de unge på Solhaven optræder med en tilsyneladende styrke, som vort sam-fund som helhed stort set ikke aner, hvad man skal stille op med. Meget få – fagfolk eller amatører – aner, hvad man stil-ler op med en 15-årig knægt, som står lige foran dig med en kniv rettet mod dig og råber, at du er »...en forpulet bøsserøv – og jeg stikker den op i røven på dig – og jeg skærer armen af dine børn.«

Til Solhavens personale

DeBaT

mo

de

lFo

to

37Gi’ LOS • 1-2012

Disse drenge er svigtede – men at kalde dem »svage« er en katastrofal misforståelse. Hvis vi ser dem som svage, så vil deres magtdemon-strationer og trusler øges i antal og intensitet – og de vil i stigende grad være ustyrlige for alle. Det er præcist, hvad de unge på Solhaven har demon-streret flere år før deres anbringelse. De er blevet smidt ud af 3-4-5-8 andre opholdssteder og plejefamilier, hvor ingen har magtet opgaven – og hvor de har truet sig til magt over deres omgivelser og skabt panik og angst hos de ansatte. Sådanne unge er ikke svage – de kender først og frem-mest til primitive magtkategorier blandt mennesker: »Når du taber – så vinder jeg. Og jeg agter at vinde

– det betaler sig.« Mellemveje er sjældne blandt disse unge.. De skal først nu i Solhaven til at lære om jævnbyr-dighed og hensyn. Det er hårdt arbejde, – både for dem selv og for personalet.

Solhavens anbragte har stort set alle mindst én alvorlig diagnose, når de ankommer. Der er nærmest ingen elever uden diagnoser. Diagnoserne er oftest: Dyssociale personlighedsfor-styrrelser – det hedder på jævnt dansk »psykopater«. Disse er rigt repræsenterede. Hertil kommer Emotionelt ustabile (borderline) personlighedsforstyrrelser, – Asper-gers Syndrom, – ADHD, – Tilknytningsforstyrrelser, – misbrugssyndromer – blandingsmisbrug. Og mange af de

DeBaT

>

Drengene er svigtede, men ikke »svage«.m

od

elF

oto

38 Gi’ LOS • 1-2012

unge har adskillige af disse diagnoser med sig – blandet sammen i uoverskuelige kombinationer. For ganske mange af disse diagnosegrupper gælder det, at det at komme i focus, – det at blive lagt mærke til, – det at stjæle blot den mindste opmærksomhed – det er en sejr – det er en gevinst. Solhavens unge har ofte i deres opvækst lært at kæmpe hårdt for enhver form for opmærksomhed som en slags erstatning for den værd-sættelse, de aldrig modtog. Når DR tilbyder disse unge 5 minutter i TV-Nyhederne i den bedste sendetid – mens hele Danmark – alle ven-nerne hjemme i ghettoen ser det, – ja så oplever de dette som en kæmpe-gevinst. Nogen af dem er villige til at fortælle hvad som helst for disse 5 minutter. Så når DR-værten tilbyder 5 minutters TV-optæden hvis blot man kan fortælle et eller andet kritisk om Solhaven, – ja så står nogle af dem ikke tilbage for at fortælle en 75 eller 90% løgn for at opnå denne succes. Enkelte af dem kan oven i købet fælde et par tårer og hulke – mens de fortæller åbenlyse usandheder. Det er ikke givet, at de selv ser det som løgne – men løgnehistorier er det. Drivkraften er: Exponering i TV. Overdriver jeg nu ? Nej. Sådan forholder det sig. Jeg har arbejdet med disse problembørn og -unge i rigtig mange år. For mig er der intet mærkeligt i de unges adfærd: De er skadede – har enorme psykiske problemer og problemer med deres omgivelser. Nogle af dem oplever en grænse-løs succes-følelse ved at blive exponeret i TV. Nej, for mig er det skræmmende, at Danmarks stærke-ste medier og nogle af de mest profilerede experter på børne– ungeområdet ikke har forstået dette, men tem-melig blindt hopper på disse delvist opdigtede fantasier skabt i syge unge menneskers syge hjerner. Hvis medierne virkelig ønskede det, så kunne de præ-sentere talrige unge nuværende Solhaven-elever, som er parate til at fortælle, at der er »ret fedt« på Solhaven. Men det har tilsyneladende ingen interesse. Solhavens kernepædagogik består blandt mange andre ting i konstant tillidsfuldt nærvær af stærke, stabile voksne. Disse voksne lader sig ikke skræmme af de skadede unges grænseløse kamp for magt, for opmærk-somhed, for beundring. Og de holder fast i, også efter dødstrusler, at den unge ikke bliver smidt ud kasseret og

DeBaT

sendt videre til andre forskræmte voksne, som låser sig selv inde på WC i afmagt over de unges magtdemonstra-tioner. Der kræves meget stærke personligheder for at magte denne opgave. Det er måske derfor, at den pædagogiske uddannelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at magte opgaverne med disse unge. Det er fremragende at være pædagog i jobbet, men det rækker ikke altid. Rigtig mange uddannede pædagoger på de unges tidligere opholdssteder har opgivet arbejdet med netop disse unge- og expederet de unge videre til ... ja til hvem? Alle disse kvalificerede mennesker har blot sendt den unge videre – uden at ane, hvad de sender dem videre til. De har opgivet dem. Det ville klæde de højtuddannede børne-experter at rette focus på de svigt, der sker, når disse unge smides ud - ofte uden varsel – af talrige opholdssteder. Jeg kalder det svigt. De unge er svigtede – dels af deres forældre, – men også af talrige fagfolk, som opgiver dem til en ukendt skæbne. Men det gør Solhaven netop ikke. Solhaven smider ikke unge ud. Bl.a. derfor er der så mange gode skæbner blandt de unge på Solhaven – unge der får et lidt bedre liv end de havde før. Der bliver ikke ret tit tale om normale liv – men bedre liv end der stod i deres tidligere prognose.

Jeg kender Solhavens personale ganske godt. Jeg vil gerne sige til jer: I gør et forrygende godt stykke arbejde med unge, som er så vanskelige for samfundet, at de er smidt ud – opgivet – af talrige andre opholdssteder og fagfolk og ofte også forældre. Men I må leve med, at de store medier som regel ikke er interesserede i den historie.

>

39Gi’ LOS • 1-2012

S ocialstyrelsen udgiver bogen Det gode efterværn. Tidligere anbragte unges positive fortællinger om

efterværn. Bogen beskriver, hvad en god efterværnsstøtte består af set fra ti tidligere anbragte unges perspektiv. De fleste unge oplever store udfordringer i forbindelse med overgangen fra en anbringelse uden for hjemmet til et liv på egen hånd. Mange af disse unge profiterer af at få efterværnsstøtte. I bogen Det gode efterværn beretter ti tidligere anbragte unge om, hvordan deres efterværnsstøtte har rustet dem til at leve et selvstændigt voksenliv. Undervejs i bogen fortæller de unge blandt andet om, hvordan de har fået støtte til at gennemføre en uddannelse til at fastholde et arbejde og til at indgå i sociale relationer til venner og familie. Det gode efterværn er skrevet til ansatte på anbrin-gelsessteder, kontaktpersoner i efterværnsindsatsen og kommunale sagsbehandlere, der kan bruge de unges fortællinger som inspiration til at forbedre støtten til de unge. Bogen kan også anvendes i dialogen med unge, som står for at fraflytte en anbringelse eller som allerede bor for sig selv. Desuden kan tidligere anbragte unge bruge bogen som inspiration til at træffe konstruktive valg for deres egen fremtid. Bogen er skrevet af Marie Brøgger Andersen, Klaus Goldschmidt Henriksen og Marlene Na-yung Horst fra SPUK, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter.Bogen er på 96 sider. Den er gratis og kan bestilles eller downloades på www.servicestyrelsen.dk og www.spuk.dk.

ny bog om det gode efterværn

BOGOmTaLe

40 Gi’ LOS • 1-2012

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

– Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp,pædagogiskbeskrivelseogudvikling• Dokumentationogresultater • Branding• ogmegetandet.

RaBattILLOS-meDLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLPIFORaNDRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

aKKReDIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtaKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

41Gi’ LOS • 1-2012

k u r s u s k a l e n d e r

KONFLIKTHÅNDTERING I SOCIALT OG PÆDAGOGISK ARBEJDElær at forebygge vold og håndtere konflikter.Tusindvis af ansatte i social- og sundhedssektoren udsættes hvert år for vold og trusler på deres arbejde. Ikke fordi syge og socialt udsatte mennesker er specielt voldelige, men snarere fordi volden er en måde at udtrykke sig på.

Vold som handlemulighed kommer lettere på banen, når et menneske føler sig presset eller provokeret og oplever manglende respekt og omsorg. Derfor er det vigtigt at opfange tegn på optakt til vold samt at få redskaber og metoder til at håndtere konflikter og forebygge voldelige hændelser.

Det handler om at se på egen praksis og fremtræden og om, hvordan vi kan bevare en professionel tilgang og samtidig tage vare på os selv, vores kollegaer og brugere.

undervisere Signe Kaldan, pædagog og miljøterapeut, Betina Evald, cand.psych.aut. og Kari Birkeland, cand.psych.aut.dato 14. juni 2012, kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.30)sted Annebjerg Stræde 4, 4500 Nykøbing Sj.Pris 1500,00 + moms (inkl. forplejning)Tilmelding Tlf 59961597 el. kursus@granhojen.dk

andre kOrTe kurser 8. marts Mentaliseringsbaseret borderline-behandling14. marts og 13. juni Førstehjælp og elementært brandkursus21. marts Medicinhåndtering22. marts Nye muligheder i mødet med ADHD3. maj Kontekstafklaring og de tre domæner23. maj Sund trods psykisk lidelse31. maj Temadag om Granhøjen21. juni Narrativ skriftlighed

lÆs Mere Påwww.granhOjen.dk

21. marts Medicinhåndtering

22. marts Nye muligheder i mødet med ADHD

3. maj Kontekstafklaring og de tre domæner

23. maj Sund trods psykisk lidelse

31. maj Temadag om Granhøjen

13. juni Førstehjælp og elementært brandkursus

21. juni Narrativ skriftlighed

42 Gi’ LOS • 1-2012

Foredrag i København Karen Glistrup Hvad børn ikke ved, har de ondt af 15. marts 2012

Kursus i København Ben Furman Kids’ skills for børn og voksne 30.april, 1. og 2. maj 2012

Kursus i København Misser Berg Søskenderelationer20. og 21. september 2012

www.psykoterapeutforeningen.dk

Foredrag i København Karen Glistrup Hvad børn ikke ved, har de ondt af 15. marts 2012

Kursus i København Ben Furman Kids’ skills for børn og voksne 30.april, 1. og 2. maj 2012

Kursus i København Misser Berg Søskenderelationer20. og 21. september 2012

www.psykoterapeutforeningen.dk

Kursus i Københavnben Furmankids’ skills for børn og voksne30.april - 1. og 2. maj 2012_______________________________

Kursus i TisvildelejeMarianne davidsen-nielsentab og traumer6. - 8. juni 2012________________________________

Kursus i KøbenhavnMisser bergsøskenderelationer20. og 21. september 2012

Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt.Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker.

Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser.

Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142.

Botilbud Oasen § 108.Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt.

Fonden Specialskolen ”Spirilen”.Erhvervsskolen ”Skruen”.

Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS.Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick.

Ledige pladser.

Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter.Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset.

Neuropædagogik HusetLl. Nørremark

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

43Gi’ LOS • 1-2012

Jeg er privatpraktiserende psykolog (cand.psych.) og beskæftiger mig med terapi, supervision og undervisning.

Jeg har gennem en årrække – ud over denne uddannelse – undervist i forskellige emner ud fra et systemisk og anerkendende perspektiv.

Jeg har arbejdet syv år på opholds­stedet Lundekollektivet, og super­viserer i dag en række arbejdspladser, herunder opholdssteder og andre socialpædagogiske institutioner.

Læs mere på www.jacobmosgaard.dk

Telefon: 51 64 14 99Mail: jm@jacobmosgaard.dk

En uddannelse for personalegrupper på socialpædagogiske opholdssteder

www.jacobmosgaard.dk

Hvem er Jacob Mosgaard?

Jacob Mosgaardautoriseret psykolog

Medlem af Dansk Psykologforening

Fokus vil blive lagt på at styrke

deltagernes faglige tilgang i

den pædagogiske hverdag

– i arbejdet med børn og unge

samt med deres familier og netværk.

Formen vil være en kombination af teoretiske oplæg på baggrund af læst litteratur, praktiske øvelser og supervision af deltagernes egne arbejdsmæssige problemstillinger.

Emner på uddannelsen:

● Introduktion til systemisk tænkning og praksis

● Anerkendelse – hvad er det?

● Systemiske, anerkendende og narrative metoder

● Ansvar og kontekster i den daglige pædagogik

● Hvad virker i anerkendende pædagogisk arbejde?

● Diagnoser og familiebehandling i kontekst

Et forløb på eksempelvis 3 x 2 dage kan arrangeres internt for det enkelte opholdssted, eller flere opholdssteder kan gå sammen.

Kontakt mig med spørgsmål eller konkrete ønsker.

Et fagligt fundament for jer, der ønsker at arbejde systemisk anerkendende i det pædagogiske relationsarbejde. Uddannelsen giver en relations­

fokuseret og anerkendende tilgang til jeres arbejde på opholdsstedet.

Uddannelse i systemisk anerkendende pædagogik

Uddannelse i systemisk anerkendende pædagogik til kant.indd 1 09-02-2012 17:22:44

44 Gi’ LOS • 1-2012

Priser og deadlines for annoncering i gi’los 2012 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side b:150mm, h:230mm kr. 2.250,-1⁄2 side b:150mm, h:110mm kr. 1.350,-1⁄4 side b: 70mm, h:110mm kr. 750,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 1.3.2 10.05. 1.6.3 10.08. 1.9.4 10.11. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

1Gi’ LOS • 2-2010

N r . 2 • 1 7. å r G a N G • J U N I 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNINGeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd OG SkOLebehaNdLINGStILbUdGi‘ LOSLandsmøde 2010

Vi oplever en

ubehagelig periode i

dansk socialpolitik

side 4

Fra fælles sokkeskuffe

til virkeligheden anno

2010side 16

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

08/06/10 14.54

Galgehøj 15, 8740 BrædstrupPræsentabel villa – meget synlig på en højtbelig-gende grund - på ialt 9.400 m2 – i den nordlige del af Brædstrup med udsigt over byen.

Ejendommen er opført eksklusivt i de bedste materialer med trægulve, stuklofter, gulvvarme, genvex-anlæg, central støvsugeranlæg, teknik mv.

Villaen har 8 soveværelser, 3 badeværelser, stort landkøkken, familieafdeling, møderum, samtale-rum, aktivitetsrum og store opholdsarealer.

Kontantpris 3.125.000 kr.Opført 2006 – Boligareal 349 m2

EjEndomscEntrEt Kurt sKovboBredgade 29 • 8740 Brædstrup • 75754500

45Gi’ LOS • 1-2012

LeJRSKOLe- eLLeR FeRIeOPHOLD PÅ SAMSø

Med sin strategiske placering midt i Danmark er Samsø et ideelt møde-sted for større eller mindre grupper. Med sin beskedne størrelse er det nemt at komme rundt til historiske lokaliteter, naturperler og nogle af de mange aktiviteter der kan gøre jeres ophold helt unikt.

Lejrskolerne på Samsø råder over et stort antal sengepladser og spænder fra selv-catering til fuld kost og fra shelter og hytter til værelser med bad og toilet.

Tag et kik rundt på vores hjemme-side og find det sted der passer til jeres arrangement, her kan I samti-dig rekvirere vores lejrskolemappe:

www.samsolejrskole.dk

Kontakt værterne og

hør hvad de kan gøre

for netop jeres

arrangement.

46 Gi’ LOS • 1-2012

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse ind-slag om vores arbejde, der har været vist på TV og i dagspressen). Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

23 26 24 90

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

Gi' LOS

ANNONCER?

ABONNEMENT?

kontakt sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

47Gi’ LOS • 1-2012

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting...

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

PARTNER

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER

Priseksempel:

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside: 4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne.

Bestil en gRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

”Spar 25% på din økonomifunktion”

Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk

Fonden VITA – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk

Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Du kan få en

demonstration af

hjemmeside-

mulighederne på

LOS Landsmøde

16. april

48 Gi’ LOS • 1-2012

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

49Gi’ LOS • 1-2012

KONTAKT

Henrik Miltinghm@journaldigital.dk

tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

LÆS MERE PÅ WWW.JOURNALDIGITAL.DK HER KAN DU BL.A. ORIENTERE DIG OM SYSTEMETS MANGE MULIGHEDER, LÆS OM HVORDAN MAN KOMMER BEDST FRA START OG DOWNLOAD EN BROCHURE.

Sæt fokus på RESULTAT- OG EFFEKTMÅLING – gør det med Journal Digital.Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde

Bedst til effektmåling og kvalitetssikringJournal Digital er et suverænt system til effektmåling og kvalitetssikring. Systemet indeholder også dagsnotaer og en meget god behandlingsplan og målrefleksion, samt mulighed for at generere og udskrive vedkommende rapporter. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer.

2500 tilfredse brugereJournal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlings-institutioner og i 90 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter.

Prøv selv Journal Digital i praksisØnsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

HVAD VIRKER?

JOURNAL DIGITAL PLANLÆGNING OPFØLGNING DOKUMENTATIONEFFEKTMÅLING

Samler alt omkring

behandlingen ét sted

50 Gi’ LOS • 1-2012

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger

en rocksTjerne?Nej. Det kræver, at du møder os.

Vi ved, at pensionsordninger kan være

svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet

er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi

gerne mødes og bruge vores mangeårige

viden om markedet til at rådgive dig or-

dentligt.

Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den

slags kan ikke klares med en kendt skue-

spiller – uanset hendes formidlingsevner.

Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

51Gi’ LOS • 1-2012

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

52 Gi’ LOS • 1-2012

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Få frihed tilat tage jer afdet vigtigste...

53Gi’ LOS • 1-2012

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virk-somhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

54 Gi’ LOS • 1-2012

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

55Gi’ LOS • 1-2012

56 Gi’ LOS • 1-2012

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

birkevadsvej 14, assendløse, 4130 viby sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

57Gi’ LOS • 1-2012

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

►Etableringogdriftafopholdssteder

► Botilbud

►Opstartogetableringafsocialøkonomiskvirksomhed

► Forhandlingogindgåelseafkontraktermedkommuner, herundermedvirkentilgodkendelseogetableringaf driftsoverenskomsterm.m.

Kontakt advokat Erik Berg | Tlf. 7454 2156 | erb@bergadvokater.dkRådhuscentret21|6500Vojens|www.bergadvokater.dk

AdvoKATKonTormed stor viden og mangeårig erfaring indenfor:

Kendskabtilforholdvedrørendedrift,herunderansættelseogpersonalesager,købogsalgaffastejendom,almindeligkon-traktindgåelse, leasing m.m., familie- og arveretlige sager.

58 Gi’ LOS • 1-2012

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING

Fra kontor i Jylland

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en person-lig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte BrøbechAdvokat, ph.d. og mediator

Birgitte Brøbech Boesvej 1 T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg F +45 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk

59Gi’ LOS • 1-2012

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed

Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyng-by, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksom-heder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Kontakt Karin Høier:kaho@advodan.dktlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

60 Gi’ LOS • 1-2012

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KøbEnhAVn nVID-nR. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til

som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom

der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab

ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.