Indtryk fra Undervisningsministeriets FoU-konference i Odense 12.-13. november, 2003

FoU

Gensidig respekt fremmer forståelsenPraktikdelen ses af mange ele-ver og lærlinge som den vig-tigste del af uddannelsen. Herfår de tingene i hænderne ogher får de rollemodeller atidentificere sig med. Skolede-len har dog også mange stær-ke sider at spille på. Nu gæl-der det om at skabe gensidigrespekt, kommunikation ogforståelse mellem de tre par-ter i vekseluddannelsen.

Det indledende oplæg ”Potentia-ler og barrierer i vekseluddan-nelse - nye veje?” på FoU-konfe-rencens første dag er baseret påen større interview-undersøgelseblandt lærlinge, mestre og er-hvervsskolelærere. Herfra kunneuddannelses- og pædagogiskpsykolog Jens Wilbrandt fortælle,at nok er de danske erhvervs-skoleelever forskellige og medforskellige mål og forventningertil en erhvervsuddannelse. Mennæsten alle elever og lærlingeønsker generelt at få gode ven-ner og at have det rart under ud-dannelsen.

Her mangler skoledelen i dendanske vekseluddannelse heltklart positive rollemodeller, someleverne bedre kan få på virk-somheden i dagligdagen medsvende og mestre. Et klart bud-skab fra undersøgelsen Læring imoderne dansk vekseluddannel-se, Jens Wilbrandt netop har af-sluttet.

Hans oplæg var så aktuelt somnogensinde. Med det netop ind-gåede forlig om at skære skole-praktikordningen ned fra 5000 til1200 pladser er der kommet enklar politisk udmelding fra Chri-stiansborg ogsåbakket op afDansk Arbejds-giverforening,som slår fast, aterhvervsuddan-nelse sker altsåbedst i den virkelige verden påvirksomhederne. I Jens Wil-brandts undersøgelse var der li-geledes en overvægt af lærlingeog elever med tilsyneladendesamme standpunkt:

- Selv om mange lærlinge an-erkender både skoledelen ogpraktikstedet som lige væsentligefor deres uddannelse, er derogså mange, der identificerer sig

mest med virksomheden oglægger afstand til skolen. I denanden ende er der meget få, somidentificerer sig mest med skolenog fravælger virksomheden, sag-de Jens Wilbrandt.

Mangler forståelse –men får identitetKan vi så undvære skoledelen?Nej, mente Jens Wilbrandt. Teo-retisk viden er nødvendig, ogden fås bedst på skolerne. Etslående eksempel er tagstyrtet påBallerup Arena i januar. Her varmangel på teoretisk viden - dvs.simple regnefejl og underdimen-sionering af tagspærene - skyld idet meget omtalte kollaps. »Denteori får de ikke i virksomheden«Her er det typisk mester, der la-ver beregninger og tilbud, og så

fordeler hanarbejdet tilsvende ogl æ r l i n g e .Det aner-kender ele-verne er et

problem. For eksempel siger enlærling i min undersøgelse: »Ivirksomheden lærer vi, at det vir-ker og hvordan. Men ikke hvor-for«.

På trods af hierarkiet og denautoritære form, som mangeunge møder i virksomhedens ogvirkelighedens verden, synes defleste af eleverne alligevel at fo-retrække denne del af deres ud-

dannelse. Netop fordi de ogsåher bliver del af et socialt net-værk og får en identitet som foreksempel automekanikerlærling.Og de forstår bedre tingene, for-di sproget i virksomheden i høje-re grad matcher elevernes sprog.Som en elev si-ger om forhol-det til svendeog mestre påvirksomheden:”Når man kanlide folk, hørerman bedre efter og forstår tinge-ne bedre.”

Når denne forståelse og kom-munikation ofte glipper i skole-delen er det ifølge Jens Wil-brandt forårsaget af, at lærernemøder eleverne med alt for storeforventninger til for eksempelboglighed. Vedsamtidig at være” t r a d i t i o n e l ”lærer over foren elevflok, somi mange tilfældenetop har fra-valgt det boglige og har dårligefolkeskoleoplevelser med sig ibagagen, reaktiveres gamle trau-mer og holdninger. Fx om at:Læreren er en idiot.«

Udnyt hinandensstyrkerHvad kan vi så gøre, spurgteJens Wilbrandt, der selv konklu-derede:

– Vi kan styrke koblingen afteori og praksis på skolerne. Ud-nytte at der her er tid til refleksi-on over opgaverne, som der ikkeer på virksomhederne. Vi kanudnytte, at skolerne har mulig-hed for at lægge vægt på kvalitet

og rigtig ud-førelse af ar-bejdet. Vikan give ele-verne fors-tåelse for,hvorfor tin-

gene virker eller kan gøres påandre måder end den rutine, derpræger virksomhedsdelen.

- På den anden side kan vistyrke og satse mere på virk-somhedernes opdragelses- ogidentitetsskabende funktion. Vikan udnytte virksomhedernes fo-

kus på at skabekonkrete pro-dukter og der-med drage nytteaf virksomhe-dens effektivitetog rutine. Og vi

kan styrke alliancen mellem virk-somheder, lærlinge og skoler vedat bygge op til en gensidig fors-tåelse og respekt af hinandensroller. Det kan kun ske gennemkommunikation, og ved at virk-somhederne også får et øget me-dansvar for elevens læringspro-ces og uddannelse.

»Når man kan lide folk,hører man bedre efterog forstår tingene bedre«

citat, elev

»Man skal have fat i tin-gene. På skolen prøverman for lidt - derforhænger det ikke fast«

citat, elev

»I virksomhedenlærer vi, at det virkerog hvordan. Menikke hvorfor« citat, elev

konferencen2003

Eleverne skal videre3

4

Fleksible kombinationsaftalerløser ikke alle problemer

7

At arbejde er atlære – eller bliverdet i hvert fald

11

Et år i reformenstegn

Uden udviklingsarbejde går sko-lerne og uddannelserne i stå –med det resultat, at eleverne erdårligere rustet, når de er i prak-tik eller færdiguddannet og kom-mer på arbejdsmarkedet. Oguden vidensdeling – især om degode måder at gøre tingene på –bliver det meget sværere at kom-me videre i det tempo, som erkrævet i dag.

Derfor var det en særlig for-nøjelse at deltage i FoU-konfe-rencen i Odense, hvor det blevillustreret, hvor udviklingsorien-teret skoler og andre interessen-ter på det erhvervsrettede ud-dannelsesområde faktisk er. Ogdet med vidensdeling blivermere og mere normen, frem forat man holder alle de ’dyre, res-sourcekrævende, gode resultater’for sig selv. Alene antallet afkonferencedeltagere og antalletaf workshop-ansvarlige, der villefortælle om deres projektresulta-ter, vidner om stor vilje til at deleviden og lade sig inspirere.

FoU betyder forsøg og udvik-ling. Og så skal der også værenoget af arbejdet, der ikke lykkeseller lykkes mindre godt. Det lig-ger i ordene. Men heldigvis serdet ud til, at langt de fleste FoU-projekter fører til rigtig fornuftigog fremadrettet udvikling af kva-liteten i uddannelserne. Det ergodt for uddannelserne og forsystemet, at der er så mange, derer modige nok og som tør »sætteild i sig selv« for at drive udvik-lingen.

Denne avis er spækket medartikler, som giver et billede afspændvidden i aktiviteterne påkonferencen. Og så har forfatter-ne til artiklerne endda »kun« del-taget i ca. halvdelen af de work-shops, der blev gennemført. Ogartiklerne forsøger heller ikke atdække alle indlæg i de enkelteworkshops. Men det var hellerikke opgaven. Så der vil væremange, der ikke kan »finde sigselv« i avisens artikler, men for-håbentlig kan I så finde inspirati-on fra andre.

Evalueringen af konferencenviser, at der – også i år – var stortilfredshed med konferencen, ogat deltagerne var godt tilfredsemed, at der var mulighed for atudvikle nye og pleje de eksiste-rende udviklingsnetværk, der erså afgørende for udnyttelsen afdet samlede udviklingspotentia-le.

Så slutfløjtet fra ministeriet ly-der: På gensyn til næste FoU-konference.

12

3 4 5 6 7 8

Leder

Et fag, der var i fare for at bli-ve glemt, fik nyt liv, da et parlærere fra Odense TekniskeGymnasium, tilbød eleverneat prøve kræfter med at lavederes egen virksomhed.

Catrine Haystrup Feddersen ogKirsten Frandsen fra OdenseTekniske Gymnasium har i enperiode arbejdet med en fornyel-se af faget teknologi A, der ikkehavde den store søgning.

- Vi besluttede os for at laveen produktion. Alle eleverneskulle have en funktion som i enrigtig produktionsvirksomhed,og de skulle så arbejde med etprodukt, der skulle kunne mas-seproduceres, fortalte KirstenFrandsen.

Hun og hendes kollega havdehentet inspiration fra andre lig-nende projekter. Blandt andet etprojekt på Esbjerg Tekniske Sko-le, der havde allieret sig med enfolkeskole, hvor erhvervsskole-eleverne indrettede en café oglavede mad til caféen.

- Vi læste rapporterne fra deandre skoleprojekter, og ud fradet lagde vi en stram undervis-ningsplan med klare deadlines,sagde Catrine Haystrup Fedder-sen. Hun understregede, at deter vigtigt med en stram planlæg-ning, ellers er der en stor risikofor, at projektet dør ud. De to un-dervisere har haft glæde af Young Enterprise, der er forunge iværksættere, ligesom deogså tog kontakt til virksomhe-der, der producerer nogle af desamme produkter, eleverne hav-de planer om at lave. Men heropstod et problem.

- Eleverne opsøgte slet ikkevirksomhederne. Det var forgrænseoverskridende for dem,fortalte Kirsten Frandsen.

Eleverne, der havde valgt fa-get, tog det afslappet i begyndel-sen, men da deadline nærmedesig, blandt andet med frem-læggelse af projekt for indbudteerhvervsfolk, kom der skub i tin-gene.

- De knoklede på, og de var

først inde hos os. Hvis oplæggetikke var godt nok, så blev debedt om at lave et nyt til den en-delige fremlæggelse, sagde Catri-ne Haystrup Feddersen.

Eleverne skulle også lave for-retningsplan og budgetter, ogdenne kendsgerning fik enworkshopdeltager fra en han-delsskole til at foreslå, at derblev lavet et samarbejde med enhandelsskole. Og det tog under-viserne med sig hjem til næsteomgang af teknologi A. De efter-lyste et sted, hvor det var muligtat se eksempler på samarbejdemellem forskellige typer skoler,og det fik Marie NordlundAsmussen fra Undervisningsmi-nisteriet til at komme med et til-bud.– Det er væsentligt, at der kom-mer et samarbejde i stand påtværs af skolerne. Det kan jeghjælpe med, så lad os lige holdekontakten, lød indbydelsen.

Forbudte ordProjektet »Profil og dannelse påhtx« gik ud på at definere dan-nelsen i de erhvervsgymnasialeuddannelser. Det fortalte Christi-an Overgaard fra Aarhus tekni-ske Skole om, og han pegede pået spændende samarbejde mel-lem praktikerne fra skolen ogforskerne.

- Vores elever skal være godetil at sammentænke. De arbejderud fra en bevidsthed om, at etteknologisk objekt har et formål.Den almene dannelse, det er det,man får i det almene gymnasium.Men det er vigtigt at vide, at derer forskellige former for dannel-se, hvor vores elever skal blive istand til at aflæse det teknologi-ske rum, fortalte han tilhørerne.

Og debatten kom til at drejesig meget om begreber, hvor fy-ord som merkantil dannelse ogexplorativt blev luftet.

- Jeg er enig i, at vi skal havenoget, der kan forklare dannelse,og jeg kan godt lide ordet explo-rativt, for det er det, eleverneskal være i stand til, sagde Tor-

ben Nielsen fra Grindsted Er-hvervsskole.

En anden tilhører foreslog, atbegrebet merkantil dannelse ligeså godt kan hedde samfundsfag-lig dannelse eller noget medkommunikation.

Christian Overgaard kom godtrundt om de forskellige teorierog redegjorde for, at en af deting der ligger i begrebet tekno-logisk dannelse er, at eleven skalvære i stand til at springe mellemforskellige optikker på verden.Eleven skal udvikle sig til at kun-ne omstille sig i en kompleksverden.

En af deltagerne advaredemod at indsnævre begrebernefor meget, fordi det efter hendesmening er vigtigt med bredde.

Alle var enige om, at det varvigtigt at få defineret, hvad be-grebet dannelse skal indeholdefor erhvervsskolerne, og der eringen tvivl om, at debatten sik-kert vil fortsætte ude på skoler-ne, hos forskerne og politikerne.

Væk med papiretSteen Lassen fra Uddannelsessty-relsen i Undervisningsministerietsluttede workshoppen af med atfortælle om tre og et halvt pro-jekt, der har fået FoU-midler.

Det første projekt handlede

om elektroniske eksamensopga-ver i fag på hhx og htx, som af-løsere for papirudgaverne. Detprojekt, der tog sin begyndelse i1999, er faldet så heldigt ud, atder bliver tilføjet yderligere fagmed eksamen fra maj 2005.

Et andet projekt omhandledemix-undervisning, hvor en del afundervisningen foregår i det vir-tuelle univers.

En af problemstillingerne herer, hvordan mødepligtsreglernebliver tilgodeset, når nu elevenikke er til stede fysisk på skolenmeget af tiden. Andre ting derskal afklares er årskarakterer ogS.U. Men Steen Lassen forvente-de en legalisering af projektet ide nye bekendtgørelser.

Han understregede, at derikke er noget, der hedder lærer-fri undervisning, heller ikke eftergymnasiereformen.

Det tredje projekt handledeom den elektroniske portfolio,som skal indeholde elevernesskriftlige arbejde, lærernes rettel-ser og elevernes refleksioner.Portfolioen skal være tilgængeligfor alle lærere og elever på sko-len. Med i projektet er fire er-hvervsskoler og tre gymnasier.

Det halve projekt er under-vejs og skal dreje sig om studie-bøger, hvor eleverne evaluerersig selv.

Workshop: Erhvervsgymnasiale uddannelser – udvikling og reform

Gør eleven til direktør

9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

Finn TogoUndervisningsministeriet

FoU-konferencen 2003Indtryk fra Undervisningsministeriets

FoU-konference i Odense 12.-13. nov. 2003

Udgivet af:Undervisningsministeriet,Uddannelsesstyrelsen, område for erhvervs-faglige uddannelser

1. oplag, december 2003: 7300 stk.Ekstra eksemplarer af avisen kan ikke bestil-les, men avisen kan læses online på

Internetadressen: pub.uvm.dk/2003/fouavisAvisen er udsendt til konferencens deltagereog til institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse, social- og sundhedsskoler, pgu-skoler,landbrugsskoler samt produktionsskoler.

Ansvarshavende redaktør: Werner Hedegaard

Redaktionsgruppe: Finn Togo, Undervisningsministeriet ogWerner Hedegaard, DEL

Planlægning af konferencen: Lisbeth Magnussen, DEL, Ulla GormPedersen, Odense Tekniske Skole/UVM, LinePetersen, DEL, Stig Guldberg, DEL/UVM,Werner Hedegaard, DEL, Morten SaxnæsLarsen, UVM, Michael Kjær Pedersen, UVMog Finn Togo, UVM.

Artikler:Pressekontoret, Søndergade 10, 3. sal, 8000 Århus C. Tlf. 86 19 99 11. www.pressekontoret.dk

Fotos, DTP og layout: Martin Egeskov og Morten Gorm, mediegrafikerelever, Odense Tekniske Skole

Tryk:Malchow A/S, Ringsted. Trykt på 100% gen-brugspapir med vegetabilske trykfarver.

Printed in Denmark

På internetadressen:http://us.uvm.dk/erhverv/projekter er der ad-gang til onlineversioner af de to konference-programhæfter og overhead-præ-sentationerfra konferencens plenumoplæg.

13

2 4 5 6 7 8

Hvordan kan skolerne væremed til at flere elever vælgeren videregående uddannelseefterfølgende. Det kunnevære ved at sætte større fokuspå den mulighed, og lade ele-verne afprøve om universite-tet er noget for dem.

Der er for få elever fra de er-hvervsgymnasiale uddannelser,der fortsætter i en videregåendeuddannelse.

Med udgangspunkt i en be-slutning truffet af lederne på 11små handelsskoler vedtog manpå et fælles møde for disse sko-ler, at man i ord og gerninger vil-le forsøge at leve op til de op-fordringer og anbefalinger, somkom ud af rapport om »Evalue-ring af overgange fra hhx og htxtil videregående uddannelser«,samt den senere udkomne rap-port om »Profiler på hhx og htx«

udgivet af EVA i henholdsvis2001 og 2002.

Men for at kunne komme igang blev der lavet en hand-lingsplan med krav til deltager-ne, der skal igennem tre niveau-er, hvor hvert niveau skal væregennemført, inden næste skridtkan tages.

Ideen med handlingsplanenog de foreløbige resultater af pla-nen redegjorde Torben Nielsenfra Grindsted Erhvervsskole for iworkshoppen.

– Fra den skole jeg kommerfra, er der langt til steder, hvoreleverne kan tage en videregåen-de uddannelse, og det gælder formange af de skoler, der er med iprojektet. Vores mål er, at alleskolerne skal gøre noget, men vier også bevidste om, at det ikkenødvendigvis skal være de sam-me ting. Men det er vigtigt mederkendelsen af, at vi som skoler

er sat i verden for at sikre, at ele-verne går videre i uddannelses-systemet.

Han understregede, at skoler-ne er nødt til nytænkning.– Vi har kigget på vores uddan-nelsesplaner for at se, hvordande passer ind i målet med at fåeleverne til at læse videre. Herskal vi ikke bruge hyldevaren,men forholde os aktivt. Det vihar gjort siden skolernes start,det kan vi ikke blive ved med,sagde Torben Nielsen.

Skolerne i samarbejdet hargjort meget ud af at få elevernesmeninger og oplevelser med i ar-bejdet. Og her er e-mail en godmåde at holde kontakten til ele-verne, også når de har forladtskolen.

Gode resultaterPå Grindsted Erhvervsskole har

de arbejdet med projektet i 1 1/2år, og de foreløbige resultater ergode.

– Der findes i dag ikke énblandt vores personale, der ikkeer bevidst om problemstillingen.Vi har oplevet en øget oriente-ring til omverdenen. Blandt an-det ved brobygning til universite-terne, hvor alle vores eleverbliver tilbudt et ophold på tre tilfire dage, og det skal ske så tid-ligt i forløbet som muligt. Voresdrenge insisterede på at kommepå sygeplejeskolen, og det fik deså lov til. Velvidende, at det varen gruppe, der efter al sandsyn-lighed går videre under alle om-stændigheder, sagde Torben Ni-elsen.

Torben Nielsen kom også medet lille hjertesuk henvendt til uni-versiteterne, hvor han efterlyseren større vilje til at tage eleverind.

På Grindsted Erhvervsskole erder også sket forandringer i or-ganiseringen af uddannelserneog påbegyndt en forandring afundervisningsmanualen. Ligesom der bliver ført statistikker

over udviklingen.En deltager i workshoppen

ville vide, om skolen så havdefået bedre studerende, der gernevil læse videre.

– Der er en udbredt tilfreds-hed blandt vores 1. års elevermed de nye tiltag. Og genereltkan man sige, at jo yngre og ny-ere eleven er, jo mere lydhør ereleven. Der er selvfølgelig stadignogle elever, der melder ud, atde ikke er kommet hos os for atlæse videre, og de får ogsåhjælp. Men hvor vi før nok varmest fokuseret på at hjælpe medat skrive ansøgninger, så de kun-ne komme i butik eller andet, såer fokus nu på videreuddannel-se.

Han pointerede, at der påGrindsted Erhvervsskole er etmeget lille frafald på 1 1/2 pro-cent, og at 25 procent af elever-ne siden start ændrer holdningefter et besøg på et universitet,hvor 23 procent får lyst til at læsevidere, mens to procent absolutikke vil fortsætte i en videre-gående uddannelse.

Workshop: Erhvervsgymnasiale uddannelser – udvikling og reform

Eleverne skal videre

Teoretisk viden og refleksionover, hvordan man som red-der for eksempel håndtererpårørende ved en ulykke erikke ligegyldig. Fire forskelli-ge erhvervsuddannelser harunder projektledelse af DELudviklet modeller for et dyna-misk samarbejde mellempraktiksted og skole for atgøre uddannelsen bedre. Ud-spillet skal dog komme fraskolerne. Virksomhederneved ikke hvordan.

»Undersøg hvordan kommunika-tion og samarbejde foregår, nårambulancemandskab har kon-takt til patienter, tilskadekomneeller pårørende på et skadested.Tag udgangspunkt i en virkeligsituation og sæt fokus på verbalog nonverbal kommunikation.«

Sådan lyder en af de praktik-opgaver, som elever på redder-uddannelsen præsenteres for afderes kontaktlærer. En uddannet

redder, der har særligt ansvar forat skabe kontakt mellem ogoverføre viden fra skole til prak-tiksted.

– Vi får jo altid patienten medi ambulancen, spørgsmålet erblot hvordan. Med dette spørgs-mål illustrerede lærer MichaelMalmquist fra TEC Frederiks-berg, hvordan teoretisk og prak-tisk uddannelse blandt andet kankombineres i redderuddannel-sen.

– Eleverne er glade for at fålejlighed til at reflektere over envirkelig oplevet situation. En re-fleksion, der ikke er tid til i dag-ligdagen, men som kontaktlære-ren bagefter kan introduceremed konkrete opgaver.

Redder-opgaven var samtidiget eksempel på det projekt omdynamisk samarbejde, som firevidt forskellige brancher/er-hvervsskoler har arbejdet med,og som blev præsenteret påworkshoppen om skole-virksom-

hedssamspil i erhvervsuddannel-serne.

Modeller for dynamisksamarbejdePå malerområdet var der såledesindført såkaldte maleropgaver.Opgaverne er udformet på sko-lerne, men er beregnet til at skul-le tages med ud og udføres påpraktikstedet i samarbejde medvirksomheden for derefter at bli-ve evalueret på skolen bagefter.

Og på IT-supporteruddannel-sen, hvor man sjældent har prak-tiksteder, men skolepraktik i ste-det for, benytter man sig af enwebside. Her kan både virksom-heder og kommende elever se,hvad uddannelsen går ud på. Iløbet af uddannelsen kan websi-den bruges til at afkrydse, hvilkeforløb eleverne har været igen-nem.

I køkkenassistentuddannelsenhar man nu genfundet den 10-15år gamle Køkkenassistent-Bog,

hvor der bl.a. står alt om be-kendtgørelser i forhold til uddan-nelsen. Men der er også skemaermed konkrete læringsaktiviteter,som eleverne skal igennem påenten skole eller praktiksted. Enslags bibel for uddannelsen, derer blevet revideret og derfor nuindeholder meget konkrete opga-ver til at hæfte skole- og praktik-del sammen.

Projektet mellem de fire megetforskellige erhvervsuddannelser,kan i dag bruges som rollemodelfor det dynamiske samarbejdemellem praktik og skole i et for-søg på at gøre samarbejdet omuddannelsen bedre. Men blandtsåvel oplægsholdere som delta-gere i workshoppen var derenighed om, at udspillet skalkomme fra skolerne. Virksomhe-derne vil gerne, men de ved ikkehvordan. Og det at etablere etsamarbejde må ikke overlades tilden enkelte lærer eller elev, mener skolelederens ansvar.

Hvordan får vi frafaldetned? Et dynamisk samarbejde er ogsånødvendigt, hvis man blandt an-det skal undgå det store frafald ierhvervsuddannelserne. Fra Stor-strøms Amt kunne Pia Stein for-tælle, at man med opsøgende ar-bejde over for virksomheder ogisær med henblik på at støtte fra-faldstruede elever har fået nedsatprocenten af ophævede aftaler iprøvetiden fra godt 10 procent i2000 til godt 8 procent i 2003.

I Håndværksrådet har mandesuden netop nu fået tilsagn tilet projekt, der skal munde ud i atfinde såvel gode virksomheds-ambassadører som elevambassa-dører, fortalte Anne HolmSjøberg fra Håndværksrådet.

– De er ment som ambassa-dører, der kan fortælle såvel fol-keskolelever som erhvervs-skoleelever, hvad forskelligeuddannelser konkret består i påsåvel skole som virksomhed. Ogvi vil tage udgangspunkt i de ca.1000 indstillinger fra elever ikonkurrencen om at udpegeÅrets Læreplads blandt Hånd-værksrådets medlemmer. Enguldgrube af information, hvorelever og lærlinge udpeger, hvorde gode steder er, hvad der gørdem gode, og som projektgrup-pen nu vil analysere med hen-blik på at finde de forhold, dergør en forskel.

Workshop: Skole-virksomhedssamspillet

Vi får altid patienten med –men hvordan?

9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

1 32 5 6 7 8

Det er næsten umuligt at mo-tivere elever til at flytte frapopulære modeuddannelsertil mindre søgte uddannelser.Derfor er flere praktikpladserikke hele løsningen på er-hvervsuddannelsernes pro-blem. Mange uddannelser harondt i deres image, var kon-klusionen.

– Vi kan takke tv for, at vore ele-ver har en helt urealistisk opfat-telse af virkeligheden. Alle vilgerne noget med at lave mad,men dropper skuffede ud af ud-dannelsen, når praktikstederneikke rigtigt ligner de køkkener,de ser tv-kokkene optræde i.

Det sagde leder af køkkenlin-jen på Svendborg Tekniske Sko-le, Lisbeth Hyldgård, da hunfremlagde de foreløbige resulta-ter og erfaringer fra et projektmed det mål at øge køkkenassi-stentuddannelsens popularitetvia mere attraktive praktikforløb.Øvelsen går ud på at etablerekombinationsaftaler, hvori indgårperioder i mindre køkkener,hvor der laves rigtig mad frabunden, vekslende med opholdi store, fabriksagtige storkøkke-ner.

De foreløbige resultater af for-søget, som gennemføres i samar-bejde med Dalum Tekniske Sko-le, var ikke just opløftende, menLisbeth Hyldgård afslørede mas-ser af gå-på-mod og udtrykteogså den optimisme, der skal tilfor at få succes.

Lisbeth Hyldgård erkendtedog, at svære barrierer skulleforceres. En af dem er misforhol-det mellem uddannelsens fakti-ske indhold og de forventninger,mange elever har til den. Hunnævnte også mange mislykkedeforsøg på at overtale elever påden stærkt overbookede kokke-uddannelse til at skifte til køk-kenassistentlinjen.

Dette sidste kunne mange afde øvrige workshopdeltagerenikke genkendende til, og netopdet problem blev et kernepunkti den efterfølgende debat.

»Vi skal væk fra den vane-tænkning, som får os til at tro, atnår en ung mand eller kvindeikke kan blive kok, så vil han el-ler hun sikkert gerne være køk-kenassistent i stedet. Vi har jolige hørt, at de ikke søger kok-keuddannelsen, fordi de interes-serer sig for mad, men fordi devil i fjernsynet,« lød et af udsag-nene.

Hanne Koblauch fra Spyd-spidsprojektet Fyn havde oplevetde samme vanskeligheder med,hvad hun kaldte »konfronterendevejledning«. Elever er ikke sådanat flytte fra uddannelse til ud-dannelse.

– Det handler om mange ud-dannelsers image, mente hun ogtilføjede:

– Alene det, at vi stadig kalderjern- og metaluddannelserne for»de sorte fag« gør, at mange unge

går i en stor bue uden om disseteknologisk avancerede uddan-nelser.

Kombinationsaftaler forkontorfolkSidste oplægsholder, Steen Mik-kelsen fra Niels Brock i Køben-havn, præsenterede workshop-deltagerne for det førsteforsøgsprojekt med kombina-tionsaftaler inden for de merkan-tile uddannelser under eud.

– Vi havde en målsætning omat afdække alle de områder, hvorder potentielt var muligheder forat placere blot en del af denpraktiske del af uddannelsen. Ogherefter sætte ind med opsøgen-de arbejde, fortalte Steen Mikkel-sen.

Af de områder, man fandtfrem til, kan nævnes folkesko-len, daginstitutioner, biblioteker,foreninger og turistbureauer. Altsammen områder, som typiskikke er gearet til at være »rigtigtpraktiksted.«

– Eksempelvis bliver folkesko-len mere og mere decentralt sty-ret, og det skaber mulighederuddannelsesmæssigt, sagdeSteen Mikkelsen.

Status lige nu er, at ikke færreend 1800 virksomheder harmodtaget et brev med titlen»Fang Fremtiden«, hvori man op-ridser mulighederne i at medvir-ke til en del af uddannelsen forfremtidens kontorfolk.

Eleverne har efterfølgendesendt uopfordrede ansøgningervedlagt reminder om »FangFremtiden«-brevet til de sammevirksomheder. På konferenceda-gene havde Steen Mikkelsenendnu ikke fået tilbagemeldingerfra eleverne, om ansøgningernehavde båret frugt.

Barrierer i lovenSom de øvrige to oplægsholderehavde også Steen Mikkelsen op-levet lovgivningen som en væ-sentlig barriere for succes.

Bl.a. det faktum, at kun virk-somheder, der ikke kan godken-des til ordinær praktik, må bru-ges i kombinationsaftaler. Og ateleverne skal starte i en praktik-virksomhed, hvis skolepraktikogså skal indgå i forløbet.

Klaus Eskild Jensen fra Under-visningsministeriet mente dog, atbåde Mikkelsen og de øvrige op-lægsholdere havde overfortolketi hvert fald den sidste del.

– Reglerne åbner faktisk mu-lighed for, at man kan starte medskolepraktik, hvis der ved startener indgået aftale med en virk-somhed om en senere praktikpe-riode, sagde han.

Endvidere kunne Klaus EskildJensen oplyse, at nye regler omsåkaldte korte aftaler var på trap-perne og ville udvide mulighe-derne for at sammensætte prak-sis på nye måder.

Dette sidste blev hilst megetvelkomment af samtlige delta-gere i workshoppen.

Fleksib

le kom

bin

atio

nsa

ftaler

løser ik

ke a

lle pro

blem

er

Workshop: Praktikpladsinitiativer

Ingen snuptags-løsninger i jagtenpå praktikpladserDer findes ingen andre løsninger endvedholdende, målrettet benarbejde. Lidthjælp i form af en smule opblødning ilovgivningen ville dog ikke være af ve-jen. Men så kan det også lade sig gøre atøge antallet af uddannelsesaftaler.

Det var hovedkonklusionen efter tre kon-centrerede timer i Odense Congress Centerslokale 28, som på førstedagen dannede ram-me om workshoppen: »Praktikpladsinitiati-ver«.

– Vi har langt fra nået det mål, vi satte os,men vi har knækket kurven, sagde an-kerkvinde i Spydspidsprojektet Fyn, HanneKoblauch Christensen, Odense TekniskeSkole, da hun fremlagde de foreløbige erfa-ringer og resultater i det igangværende pro-jekt.

Hanne Koblauchs budskab var, at det altsånytter at målrette en indsats, men at mansamtidig ikke skal forvente nemme, endsigehurtige resultater. Imidlertid udtrykte hun enfast tro på, at havde konferencen ligget bareen smule længere ude i fremtiden, ville hunhave kunnet præsentere endnu bedre resul-tater.

– Det er nemlig først nu, at frugten af vo-res anstrengelser rigtigt begynder at modnes,sagde hun.

Spydspidsprojektets mål var 450 nye prak-tikpladser på Fyn frem til år 2004. Resultatetender nok med at være under 100, hvilketdog skal ses i lyset af,at antallet af indgåedeaftaler på landsplan erfaldet i projektperio-den.

Fynboerne er gåetsystematisk til værksmed en indledendeanalyse af status ogtendenser på praktikområdet inden for allebrancher i det fynske område. Aktørerne harværet samtlige fynske erhvervsskoler, AF, lo-kale uddannelsesudvalg samt erhvervsråd,kommuner og naturligvis virksomheder.

– Man kan vælge at gennemføre en sådanindsats skolevis eller i fællesskab. Vi var ikkei tvivl om, at det skulle være et fælles pro-jekt. F.eks. er store virksomheder potentiellepraktiksteder for såvel tekniske som merkan-tile uddannelser. Derfor er det mest hen-sigtsmæssige selvfølgelig at koordinere ind-satsen, så virksomheden ikke samme dagbliver opsøgt af konsulenter fra både tekni-ske skoler og handelsskoler.

Ifølge Hanne Koblauch blev det også hur-tigt klart, at de opsøgende medarbejdere

måtte klædes ordentligt på til opgaven, ogførste år af projektet blev 50 virksomheds-konsulenter uddannet.

– De således godt udrustede konsulenterfandt snart ud af, at opsøgende arbejde ikkehandler om ét møde pr. elev. Der skal man-ge møder og en lang dialog til, før der er bid.Processen er lang, og dialogen er utrolig vig-tig, sagde Hanne Koblauch, men mindedeogså om, at der heldigvis er mere vundetend blot de aftaler, som kommer i hus.

Værdifuldt netværkDen løbende dialog med virksomhederne ernemlig med til at spinde et solidt og finma-sket netværk, som med tiden bliver mere ogmere værdifuldt og givende i forhold til ud-dannelse og kompetenceudvikling i bredforstand.

At praktikpladsindsatsen på Fyn endtemed at udvikle sig til det såkaldte Spyd-spidsprojekt skyldtes en henvendelse fra Un-dervisningsministeriet. Ministeriet syntes ge-nerelt ikke, det fik praktikpladser nok for depenge, der var bevilget til den landsdækken-de indsats.

Hanne Koblauch og hendes kolleger er-klærede sig villige til at garantere flere plad-ser mod til gengæld at få en ekstra pose pen-ge.

– Pengene skulle først og fremmest an-vendes til at frikøbe virksomhedskonsulen-

terne, der typisk ogsåfungerede som lærere,og hvis skema derforofte forhindrede en hel-hjertet indsats ude ivirksomhederne, sagdeHanne Koblauch.

Udløber af det fynskespydspidsprojekt er

også den landsdækkende Praktik+ database.»Skal vi lykkes med det her, må vi have etbrugbart landsdækkende værktøj«, sagde defynske projektfolk til hinanden, og også detvar Undervisningsministeriet med på at fi-nansiere.

– Vi stillede fra starten krav om, at data-basen skulle udvikles af praktikere. Denskulle være let at bruge, og indholdet skullevære relevant. Derfor var virksomhedskon-sulenter og skoler også hele tiden med i ud-viklingsfasen, fortalte Hanne Koblauch, somsamtidig understregede, at resultatet, Prak-tik+ databasen, ikke er fynsk, men dansk oget særdeles godt stykke værktøj for op-søgende medarbejdere over hele landet.

9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

Workshop:Praktikpladsinitiativer

4

»Der skal mange møderog en lang dialog til, førder er bid«

Hanne Koblauch, Odense Tekniske Skole,om jagten på praktikpladser

En intelligensprofil kan bru-ges til at give eleven selvtillidog til at målrette undervisnin-gen bedre. Deltagerne kunneogså høre om erfaringernemed en brugerhåndbog forunderviserne i landtransport-uddannelsen.

Et projekt om læringsstil og intel-ligensprofiler af elever er gen-nemført på Erhvervsskolen Ham-let i Hillerød af Solveig Sørensenog Anette Vinding med Anne-Grethe Madsen fra DEL.

Projektet indbefatter et intro-duktionsforløb for frisører ogkosmetikere i Servicegrundforløbpå EUC Sjælland samt et forløb inæringsberegning for køkkenas-sistenter og kokke i hovedforløbpå Erhvervsskolen Hamlet.

Eleverne skulle lave individu-elle intelligensprofiler – ikke forat lærerne skulle kunne bankedem oven i hovedet med resulta-terne. Formålet var, at eleverneskulle finde ud af, hvilken intel-ligens de havde, og bruge det iindlæringen. Og profilen er ogsåblevet brugt til at matche elever-ne i læringsforløbet.

– Vi har brugt profilerne somledetråde. Hvis en elev viste sigat have en musikalsk intelligens,så har jeg ikke stået og sunget iundervisningen, men hvis enprofil har vist, at en elev lærerbedst gennem billeder, så går detjo ikke, at den elev udelukkendemodtager tavleundervisning medmassiv tekst, sagde Anette Vin-ding fra Erhvervsskolen Hamlet.

Køkkenassistenterne og kok-kene skulle igennem projekt»Svind«, hvor de skulle arbejde iteori og praksis med svind undertilberedning af forskellige føde-varer. Og undervisningen var foren stor del lagt i elevernes hæn-der. De skulle følge et skema ogkrydse af, hver gang de havdenået et mål.

– Mange af eleverne gik vide-re på egen hånd, og så kunnejeg jo kun klappe i hænderne.Jeg er nok lidt hønemor-typen,men det går ikke her. Jeg harmåttet lære at give slip på ele-verne. Det gav mig mulighed forat bruge mere tid på de elever,der havde brug for det, sagdeAnette Vinding.

I projektet blev der gjort me-get ud af evalueringen, hvor ele-verne skulle reflektere på sigselv, og efter den færdige opga-ve var blevet rettet, så blev ele-ven bedt om at evaluere igen pårettelserne.

– Her mærkede vi en afmat-ning blandt eleverne, men vi vedikke, hvad det skyldes, sagdeSolveig Sørensen fra Erhvervs-skolen Hamlet.

Debatten om intelligens fik

deltagerne i workshoppen til atsætte spørgsmålstegn ved mådenmed at inddele eleverne efterformer for intelligens.

– Vi har været meget bevidsteom, at eleverne ikke bliver sat ifastlåste rammer og kasser. Vi erikke firkantede. Det kan måskegodt lyde sådan efter oplægget,men det er vi ikke, sagde AnetteVinding, og en deltager, der selver elev på en skole, ville vide,om lærerne så fortalte eleverneom deres egen intelligens.

– Ja, jeg er selv ordblind oghar bygget på min intelligens, ogjeg fortæller eleverne, at de kanarbejde med deres intelligens.Når eleven får at vide, at han el-ler hun har en intelligens, så løf-ter det deres selvtillid, sagdeAnette Vinding.

I workshoppen var der ogsåen forsker til stede, og han såprojektet som et godt eksempelpå, hvordan det praktiske arbej-de på skolerne kædes sammenmed forskningen.

Elevplan»DIKO – didaktisk kompetence«fortalte Britta Veje fra HaderslevHandelsskole om. Forskelligeelevtyper stiller krav om forskel-lige undervisnings- og organisati-onsformer. På hver af de ni involverede skoler fra SYNERGI-samarbejdet har en lærergruppeudarbejdet et undervisningsfor-løb til brug i hg. Samtidig er derarbejdet med et spørgeskema omlæringsstile, så alle nye hg-eleveri august måned kan gennemføreen test, der fortæller, hvilkenlæringsstil der passer den enkel-te elev bedst. Efterfølgende skalforløbene tilrettes, så de passertil elevernes forskellige lærings-stile og den enkelte skoles un-dervisningsforløb. De ni skolersundervisningsforløb vil blivegjort tilgængelige for andre sko-ler via Elevplan. Projektet rettersig mod lærere og elever i eud.

En deltager efterlyste en debatom, hvorvidt skolerne kanpålægges at bruge Elevplan, ogflere skoler brugte alternativer tilsystemet, når de skulle udbredeviden. Men der var enighed omnødvendigheden af et fælleskonferencesystem til udvekslingaf viden.

BrugerhåndbogCharlotte Gjermandsen fra TEC iLyngby og Dorrit Sørensen fraLandtransportskolen i Hvidovrehavde arbejdet med »Udvikling afdet fælles grundforløb« for TECLyngby og Landtransportskolen.

Projektets mål er udvikling ogimplementering af et fælles eud-grundforløb. Arbejdet er samlet i

en brugerhåndbog, der har tilformål at fungere som et dyna-misk kvalitetsværktøj. Bruger-håndbogen samler pædagogiskeog administrative strukturer i anvendelige beskrivelser ogværktøjer. Disse kan understøttestrategier dels for kompetence-udvikling blandt elever og un-dervisere i grundforløbet, delsfor organiske undervisnings-strukturer. Brugerhåndbogenhenvender sig til alle medarbej-dere i grundforløbet og i om-skrevet form også til elever. Denskal fungere som opslagsværk,idébank, værktøjskasse, proces-guide m.m. Implementeringsfa-sen er en dynamisk proces. Bru-gerhåndbogen betragtes derforsom en dynamisk bog, hvor derændres og udvikles nye dele afindholdet. I implementeringsfa-sen understøttes praksis af min-dre forsøg, som sætter fokus påkompetenceudviklingen blandtlærerne. Der arbejdes på, at deleaf brugerhåndbogen skal kunneanvendes digitalt og fungere somgrundforløbets ansigt udadtil.

– Det er vores mål, at lærerneskal have brugerhåndbogen medsig under armen eller på deresbærbare computer. Vi var trætteaf ord, der ikke kunne relaterestil vores daglige arbejde, og der-for ville vi lave en brugerhånd-bog, der tog udgangspunkt i vo-res hverdag, fortalte DorritSørensen.

I projektet har de to lærereprøvet at omskrive tekster fra be-kendtgørelserne, så de blev lette-re for eleverne at forstå.

De slog på, at det er vigtigt, atdet ikke nødvendigvis er klasse-læreren, som bliver kontaktlærer,og at den nærmeste leder er tætpå læreren i forløbet og står klarmed roser, for det er en sværproces.

Projektet har netop fået en nybevilling, og der er endnu taleom en implementeringsfase,men allerede nu har arbejdetbåret frugt i form af:

– Et fælles pædagogisk sprog.– Teamorganisering af under-

visningen, der indbefatter ind-køb, skemalægning og tilrette-læggelse af efteruddannelse.

– En udvikling mod teametsom et aktiv element.

– Visioner i forhold til eleverslæring.

– Det har været en hård fød-sel, men det er en vigtig proces.Bare sådan en lille ting som atden enkelte lærer skal åbne sitlokale for andre lærere og givemulighed for at kigge en overskulderen har været en overvin-delse for nogle lærere, sagdeCharlotte Gjermandsen.

1 3 42 6 7 8

Workshop: Elevers læring

Du har en intelligens

»Er det stadig dem, der lavernoget, der lærer noget«, varspørgsmålet. »Ja, selvfølgelig«,var svaret. Øvelsen i EP-pro-jektet går så ud på at udviklemetoder til i højere grad at ak-tivere eleverne til at »lave no-get« i læreprocessen.

– EP-projektet er eksempla-risk, fastslog Vibe Aarkrog fraDPU, da hun sammen med ClausJørgensen, Lyngby Uddannelses-center og Hanne Niemann, DEL,præsenterede projektet underoverskriften:»Er det stadigdem, der la-ver noget,der lærer no-get?«

EP står forelevakt ive-rende pædagogik, og projektetblev i 1997-1998 iværksat på ini-tiativ fra HFI, interesseorganisati-onen for handelsskoleledere. Detkører stadig som en fortløbendeproces med skiftende aktører.

Når Vibe Aarkrog kalder pro-jektet eksemplarisk er det fordi,hun finder, at samspillet mellempraktikerne, dvs. først og frem-mest lærerne, på den ene side ogforskerne på den anden gennemhele forløbet har fungeret opti-malt.

– Succes’en skyldes først ogfremmest, at samarbejdet er ind-ledt i tide, og det vil sige fra star-ten. Samtidig arbejdes der sam-men hele tiden og i alle faser,sagde Vibe Aarkrog.

Det overordnede mål i projekteter at udvikle arbejdsmetoder,som kan gøre eleverne bedre tilaktivt at engagere sig i egenlæring. Sagt med andre ord, skalpædagogikken gøres eksplorativ,hvilket vil sige: Kendetegnet vedrefleksioner og eksperimenter.

Hanne Niemann orienteredeom DEL’s rolle i projektet, somvar koordinatorens.

– Vi indsamler resultater, ar-rangerer møder mellem de for-skellige aktører og afholder kon-

ferencer medudveksling aferfaringer mel-lem de enkeltedelprojekter ogforskerne. Deter også voresansvar at agere

vagthund og altså være garantenfor, at de forskellige aktører ogdermed hele projektet holder sigpå sporet, sagde Hanne Nie-mann.

Claus Jørgensen sluttede medat understrege, at EP-projektet erog bliver en helhed. Alle delta-gende skoler og organisationerer med på lige fod om et fællesprojekt. Der er altså ikke tale omsideløbende projekter, som efter-følgende samles. Han pointeredeogså, at projektet er fortløbendeog, at interesserede skoler kanhoppe af og på undervejs. Ogselv om EP lige nu er meget ret-tet mod handelsskoler, er manmeget åben overfor at andre ty-per af skoler også kan være med.

Praktikere ogforskere i eksemplarisksamspil

9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

Eksplorativ pædagogik

5

»Succes’en skyldes førstog fremmest, at sam-arbejdet er indledt i tide,og det vil sige fra starten«

Vibe Aarkrog, DPU om samspillet mellem

forskere og praktikere

1 2 3 4 5 87 9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

»Vi s

kal væk fr

a den

vane

tænk

ning, s

om få

r

os til

at t

ro, a

t når e

n ung

mand

eller

kvin

de

ikke kan b

live k

ok, s

å vil h

an elle

r hun

sikker

t

gerne

være

køk

kenass

isten

t i ste

det. V

i har j

o

lige h

ørt,

at de i

kke søg

er k

okkeu

ddannels

en,

ford

i de i

nter

esse

rer s

ig for m

ad, men

ford

i de

vil i f

jerns

ynet«

Deltager

i wor

kshop

pen ”P

raktik

pladsinitia

tiver

”

»Generelt mener je

g, vi st

år overfo

r en tid

,

hvor ikke bare læ

rere, men hele sy

stemet, h

er-

under medarbejderne sk

al arbejde aktivt p

å at

forstå de nye tid

er – blive i s

tand til at tæ

nke i

helt andre baner«

Eigil S

kov, EUC Syd

6

• Elevens vej gennem uddannelse

- Fleksibilitet på hovedforløbetv/ Susanne Gottlieb, DEL, Benny Wielandt, TEC og Flemming Jørgensen, EUC-Nordvestsjælland

- Elevernes valgmotiver inden for jern og metalv/ Ida Juul, DPU

- Servicebrobizz - et kort til fremtidenv/ Sussie Johansen og Gitte Kjems-Nielsen, Teknisk Skole Ishøj

• Elevdagbog, portfolio og faglig skrivning

- Kan man blive klog af at skrive dagbog?v/ Heidi Dalsgaard, Social- og sundhedsskolen i Randers

- Portfolio og faglig skrivningv/ Tonni Jessen, Erhvervsskolerne i Aars

- Skriv og lær - faglig skrivning i erhvervsuddannelsernev/ Stig Guldberg, DEL

• E-læring

- E-læring i vekseluddannelsesforløbv/ Michael Lund-Larsen, @ventures og Kaj Haupt, Århus Købmandsskole

- Specialefag inden for teknisk designeruddannelsenv/ Henrik Daugaard, Roskilde Tekniske Skole

- Projektforslag om e-læring i erhvervsøkonomiv/ Kurt Rangstrup, Aalborg Handelsskole

• Integration af flerkulturelle

- Spydspidsprojekt Københavnv/ Gerhard Breiner, Niels Brock

- Interkulturel forståelse og multikulturelt skolemiljøv/ Ella Wollesen, IBC Kolding, Fredericia, Middelfart

- Internationalisering og den multikulturelle erhvervsskolev/ Jørgen Mørk, TEC Teknisk Erhvervsskole Center

Påkonferencen var derogså workshops om:

1 2 3 4 5 86 9 11 1210FoU-konference, Odense 2003

7

• Kommunikation mellem lærere

- VDI - Voksenundervisning - Diskussions- og Inspira-tionsforumv/ Poul Erik Grønnegaard, Tietgenskolen, Odense

- Samtalen som didaktisk middel v/ Kirsten Pedersen, Aar-hus tekniske Skole

- Hvad bør karakterisere den nye lærerfaglighed i eud?v/ Poul Blindum, DEL

• Værdigrundlag, skolewebsider og elevdemokrati

- Det demokratiske skolemiljø i læreprocessenv/ Egon Bekker og Tonni Jessen, Erhvervsskolerne i Aars

- Værdier i spil - værdier på spil:Et projekt om værdier i undervisning og uddannelse på erhvervssko-lerne v/ Ole Dibbern Andersen, DEL

• Læreren, eleven og den personlige uddannelsesplan i sosu ogpgu

- Metoder til arbejdet med den personlige uddannelsesplanv/ Per Stig Andersen, Skolen i Hammer Bakker

- Evaluering af de faglige og personlige kompetencer i sosuv/ Pia Rank og Susanne Larsen, Sosu, Aabenraa

- Lærerudvikling og vejledning v/ Ketty Avbæk Larsen, Sosu, Aabenraa

- Evaluering af personlige kompetencer i sosu og pgu v/ Vibeke Nielsen, Sosu, Randers

• Praktikuddannelse

- Træneruddannelse for små og mellemstore virksomhederv/ Charlotte Bjerre, DEL

- Kvalitetssikring af praktikforløbene i uddannelserne til industritekniker,maskin- og værktøjsmager - Case Grundfos v/ Finn Brøndum, Grundfos

- Skoleundervisning i virksomhedsnetværk v/ Jacob Elmholdt og Jens Danielsen, Grenå Tekniske Skole

• Sådan vælger og fravælger de unge – gennemførelseog frafald

- Hvorfor, hvordan og hvornår falder eleverne fra i denye erhvervsuddannelser? v/ Lars Remtoft, Københavns tekniske Skole

- Frafaldstal til tiden - metode til registrering affrafald på erhvervsuddannelserv/ Vibeke H. Nørgaard og Ole Christensen,TEC Teknisk Erhvervsskole Center

1 2 3 4 5 6 7 9 11 1210

Mere efteruddannelse i didak-tik, en bedre ledelsespriorite-ring af reformindsatsen ogmere fokus på reelt projektar-bejde. Det var hovedkonklusi-onerne i de tre oplæg påworkshoppen om »Den nyedidaktik og den nye pædago-gik«.

En workshop, der især drejedesig om, hvordan man kommervidere med intentionerne i erhvervsuddannelsesreform2000, hvor et af nøgleordeneblandt andet er eleven som di-daktiker med ansvar for egenlæring.

»Flotte ord, men hvad gør manså for at opnå det,« spurgteKarsten Holm Sørensen fra DEL,der har undersøgt dette i forbin-

delse med action-learning pro-jekter på to erhvervsskoleafdelin-ger. Nemlig mureruddannelsenpå EUC Nord og Levnedsmiddelpå Erhvervsskolerne i Aars.

»Når det gælder elevens forud-sætninger for at være didaktikerstiller man dem over for et an-svar, de ikke kan gebærde sigmed.«

»De to afdelinger må ellers si-ges at være gode modeller, fordide har reflekteret over egenpraksis og arbejdet med egenudvikling. Men det er også klart,at det skyldes god ledelse og sty-ring. Det er fra læreren, at didak-tikken skal komme. Derudoverer alt for mange lærere uddannetfor dårligt hertil og har alt formeget fokus på metode, så mereefteruddannelse i didaktik er

nødvendigt. Specielt kontakt-lærere skal være ypperlige di-daktikere,« understregedeKarsten Holm Sørensen.

MisforståetprojektarbejdeDenne påstand blev også klartunderstreget i såvel KarstenHolm-Sørensens som Jens An-derssons fælles oplæg om en an-den grundpille i reformen fra2000. Nemlig »Projektarbejdetsom undervisningsform i er-hvervsuddannelserne«.

I projektet havde KarstenHolm-Sørensen og Jens Anders-son analyseret 45 aktiviteter in-den for jern- og træuddannelser-ne. Her var halvanden aktivitetdeciderede projektopgaver. Man-

ge skoler/lærere mente dog selv,at de fleste af deres aktivitetervar projekter. Men i langt de fle-ste tilfælde var der tale om styre-de opgaver eller såkaldte casesmed læreren som initiativtager.

– Selv om projektarbejde ercentralt er det dog ikke det ene-ste. Man skal stadig tage højdefor, at der er forskellige måder atundervise på og med forskelligeformål for øje, fortalte KarstenHolm Sørensen.

Jens Andersson gennemgikherefter den matrice, som kanbruges til at adskille styrede opgaver, cases og egentligt pro-jektarbejde. Førstnævnte skalisær laves i begyndelsen af ud-dannelsen med læreren somigangsætter. Sidstnævnte i slut-ningen af uddannelsen og med

eleven som primus motor, der ef-ter grundforløb og flere delopga-ver bag sig samt praktikopholdhar flere færdigheder og ind-faldsvinkler at spille på.

Karsten Wiborg kunne supple-re med sin egen evaluering ogmåling af fremskridt i arbejdetmed reformen og dens enkelteelementer. Et resultat af et FoU-projekt, der har ført til udarbej-delse af en fire-trins matrice. Iføl-ge bekendtgørelsens §5 skalerhvervsskolerne nemlig lave etkvalitetsstyringssystem. Der fin-des nu plancher på Internettet påadressen:

www.delod.dk/kvaliHer ligger også modeller ogværktøjer, der kan anvendes aflærere i forbindelse med valg afundervisningsmetoder.

Workshop: Den nye didaktik - den nye pædagogik

Erhvervsskolelærere er for dårligedidaktikere

Aarhus tekniske Skole er langtfremme med at bruge såkaldteautentiske problemstillinger iforhold til at vurdere den en-kelte elevs kompetencer. Må-let er at udarbejde en totalmo-del.

Hvad skal man kunne for at bli-ve tømrer, eller hvad skal mankunne for at kunne begå sig sommekaniker. Spørgsmål, som bådefor den enkelte erhvervsskole-elev, og også for læreren, ofte ersvære at svare på.

Ved at tage udgangspunkt i etfags konkrete autentiske pro-blemstillinger, altså de proble-mer, der knytter sig til en virkeligarbejdsfunktion, kan der imidler-tid tages et stort skridt i retningaf at konkretisere hvad elevenskal kunne, når hun engang hargennemført en erhvervsuddan-nelse. På samme måde kan au-tentiske problemstillinger også

bruges som et værktøj, der for-tæller hvor langt den enkelteelev er kommet i forhold til at fåopbygget sine egne realkompe-tencer.

Projektet – »Kompetencevur-dering ved hjælp af autentiskeproblemstillinger« - på Aarhustekniske Skole har desuden tagetudgangspunkt i, at kompetence-afklaringen er udsprunget fra deofficielle gældende bekendt-gørelser og vejledninger.

– Når vi har arbejdet med em-net, så er det først og fremmestfordi vi ønskede at vurdere ele-verne ud fra en mere helhedsori-enteret metode. Begrebet auten-tiske problemstillinger er enmetode, som kan afdække både,hvad eleverne skal kunne, når deer færdige med uddannelsen -dvs. en tydelig kompetencepro-fil, og samtidig en testmetode tilat afdække, hvad eleverne kan,inden de starter – dvs. realkom-

petencer, fortæller oplægsholderNiels Thyssen fra ÅrhusKøbmandsskole, der sammenmed kollegaen Marianne Unna-Lindhard fra Aarhus tekniskeSkole har været tovholdere i atudvikle en metode til at lave au-tentiske problemstillinger. Meto-den kan downloades i sin fulde udgave fra webstedet:www.tso.dk/reform2000.

Gab-analyseEt væsentligt område har i denforbindelse været at arbejde meden såkaldt gab-analyse, der be-skriver elevens kompetenceud-viklingsbehov. Altså gabet mel-lem kompetenceprofilen for detenkelte erhverv og elevens kom-petenceprofil. Ifølge MarianneUnna-Lindhard har det, særligt iforhold til vejledning af elevenog i udarbejdelsen af elevens ud-dannelsesplan, vist sig som et

godt redskab at tage udgangs-punkt i gab-analysen. På denmåde har eleven fået en størreforståelse af hvad der skal arbej-des videre med.

Målet med projektet er at ska-be en totalmodel, som kan an-vendes på alle skoleområder.

– Efterhånden er det vel blevettil et spørgsmål om, at vi skal tilat realkompetencevurdere alleelever. Vores erfaring er i hvertfald at projektet klart har væretmed til at styrke den enkelte elevs selvforståelse og vurderingaf egne evner, fortæller MarianneUnna-Lindhard.

Netværk i RoskildeOgså på Roskilde Tekniske Sko-le har der været iværksat projek-ter, der har fokuseret på kompe-tenceafklaring. Her har etcentralt område været at skabenetværk, hvor der kan udveksles

erfaringer om metoder og proce-durer. Et samarbejdsnetværkmellem erhvervsskoler, fagligeorganisationer og virksomheder,der også har haft til formål at ud-brede kendskabet til GVU. Fore-løbigt uden den store succes.

– Desværre har vi endnu ikkeset det store udbytte af voresprojekter, men vi har fået samleten masse erfaringer, som kanbruges fremadrettet i andre pro-jekter. Desuden har vi fået ud-viklet en værktøjskasse i form afen mappe med de udvikledeprocedurer og metoder, siger Ja-cob Christensen, der sammenmed kollegaen Jens Juul har ståetbag de to projekter: GVU – enpraksisorienteret model foriværksættelse af GVU–forløb ogUddannelsesnetværk til kompe-tenceafklaring. Begge projekterhar været gennemført i RoskildeAmt.

Workshop: Realkompetence

Realkompetencer - væk fra stivebekendtgørelser

FoU-konference, Odense 2003

8

1 2 3 4 5 6 7 10 11 128FoU-konference, Odense 2003

I workshoppen var der man-ge gode bud på, hvordan ele-ver kan lære mere. Blandt an-det ved mere selvstændiglæring.

Belært af tidligere erfaringer medprojektorganiseret undervisning,har de på EUC i Kolding under-søgt, hvordan elevers læring iikke-lineære forløb kunne opti-meres.

– Formålet var at udvikle endidaktisk projekttænkningsmeto-de, hvor uddannelsesplanenskulle indgå, og hvor elevenskulle være medtænker, fortalteErik Findalen, der sammen medClaus Tegtmeier og Ole RydahlSørensen fra EUC Kolding stodbag projektet, der er udviklet oggennemført i samarbejde medDEL og lærere i hovedforløbetinden for dyrepasseruddannel-sen.

Så de tre lærere satte sig for attilbyde eleverne en lærerstyreteller en elevstyret læringsform.Her blev der blandt andet udvik-let en matrix, hvor lærerne kig-gede på deres egne kompeten-cer. Eleverne skulle lave en test,og ud fra den skulle der findesen optimal læringsmodel for ele-verne. I første omgang valgte 60procent af eleverne den elevsty-rede læringsform, og resten afeleverne valgte den lærerstyredeform.

Men eleverne havde mulighedfor at vælge om undervejs, ogdet medførte at fordelingen blevlige omvendt. Nogle elever valg-

te den elevstyrede læringsform ien tro på, at de så kunne slappelidt af, men det var lærerne op-mærksomme på, og de sørgedefor at tage fat i de elever, derlænede sig for meget tilbage.

Lærerne har brugt Startguide,et websted til projektforløb.

– Eleverne skulle blandt andetlave en forretningsplan for deresprojekt og velvidende, at økono-mien kunne volde eleverne van-skeligheder, udbød vi faget øko-nomi som kursusfag. Eleverneskulle lave en fælles projekt-fremlæggelse til sidst, og måletvar, at de med projektbeskrivel-sen i hånden skulle kunne gå ibanken og låne penge til projek-tet. Eleverne fik karakterer ud frafremlæggelse af forretningspla-nen, fortalte Ole Rydahl Søren-sen fra EUC Kolding.

Projektet har sat fokus på enrække forhold, som de tre lære-re kan forbedre i nye projektfor-løb.

– Det er meget vigtigt at fåeleverne til at vælge et projekt,der ligger så tæt op ad deres fag-lighed som muligt. Nogle elevervalgte at lave en bowlingbane,og det gik de hurtigt døde i, for-talte Ole Rydahl Sørensen. Hanpointerede også vigtigheden i atvære bevidste om, hvilken elev-masse man har med at gøre.

– Vi har stor spredning. Ligefra elever, der er ordblinde, tilelever, der mangler at skrive spe-ciale på universitetet. Initiativetvar meget forskelligt i grupper-ne. For eksempel tog en gruppe

selv kontakt til en bankmand oginviterede ham ud på skolen til at kigge på deres forretnings-plan, fortalte Ole Rydahl Søren-sen.

Elevernes projektarbejde ind-befattede en række deadlines,og det satte dem under pres.

– Vi oplevede en frustrations-fase inden deadline hos nogle afeleverne, og her er det vigtigtsom lærer at være utrolig tæt påeleven, ellers risikerer du, at degår kolde, sagde Ole RydahlSørensen. En deltager i work-shoppen havde svært ved at sedet ikke-lineære i den beskrevneprojektform, og svaret gik på, ateleverne skal nå et fastsat mål,men de arbejder med deres egneprojekter hver især, med hverderes dagsorden.

En ville vide, hvordan lærernegjorde for at motivere de »dovne«elever.

– Eleverne er ikke nødvendig-vis dovne, men det kommermåske til at virke sådan, når destår over for et projekt, de ikkekan overskue. Og her er det vig-tigt, at vi som lærere går indog finder ud af, hvorfor ele-ven reagerer som han el-ler hun gør, så vi kanhjælpe dem, sagdeErik Findalen.

Der spores en stigende inter-esse blandt unge for at bliveiværksættere. Det viser fleregennemførte projekter, hvorelevernes fraværsprocent erstyrtdykket.

Danskerne skal have initiativettilbage. Umiddelbart endnu enpolitisk floskel, men måske erder alligevel noget om snakken.Ambitionen fra regeringen, og enpæn del af landets øvrige politi-kere er i hvert fald klar. Danmarkskal være med i den absolutteverdenselite, når det handler omat have en positiv iværksætter-kultur. Eller med andre ord. Dan-skernes generelle selvforståelseskal rykkes fra at være lønmod-tagere til at være iværksættere.

Med den baggrund har flere aflandets erhvervsskoler sat gang iundervisningsprojekter, der skalafprøve forskellige måder til,hvordan man kan styrke ungestrang til at blive iværksættere.

Det emne var også temaet påFoU-konferencens workshop»Selvstændighedskultur og iværk-sætteri« og her gav repræsentan-ter fra Selandia – Center for er-hvervsuddannelse i Slagelse,Roskilde tekniske Skole, Vejle

Handelsskole, og Københavnstekniske Skole hver deres budpå, hvordan man kan arbejdemed temaet i hverdagen. Fællesfor alle undervisningsforløb var,at undervisningen var tilrettelagtmere projektorganiseret og pro-blemorienteret end normalt. Ogfælles var også erfaringen, at derfra lærerside kræves en ekstraindsats i forhold til at planlæggeog gennemføre undervisningen.

GazellespilEt godt sted at starte i forhold tilat skabe større interesse for atstarte egen virksomhed er blandtandet Børsens gazellespil, sombåde kan spilles af lærere og afelever. Den erfaring kunneKarsten Caspersen fra Selandia iSlagelse berette om. Spillet hand-ler om at etablere en reel virk-somhed og derefter at skabe såmegen vækst som muligt. Ud-trykket gazelle er i øvrigt et be-greb fra erhvervslivet, der dæk-ker over en ny oghurtigtvoksende virksomhed.

– Om ikke andet så er gazel-lespillet klart med at til at spottede elever, som har potentialet tilat blive iværksættere. Og hvor

mange elever tidligere syntes ativærksætteri er dødkedeligt, såhar vi oplevet at mange flere nuinteresserer sig for området, for-tæller Karsten Caspersen.

Samme melding kom fra HansBjerre Rasmussen fra Køben-havns tekniske Skole. På skolenstømrerlinje har han arbejdet medøkologiske tørrehuse til møbel-træ, som en indgang til at arbej-de med iværksætteri. Her skulleeleverne fremstille et tørrehus,lave omkostningsberegninger, ogsørge for at få afsat produktet tilden rigtige pris. Krævende, mengivende undervisning for elever-ne.

– Undervejs i projektet har detværet hård kost for eleverne,selvfølgelig er det ikke alle, der isådan en proces klarer sig ligegodt. Men i sidste ende synesjeg, at resultatet har været yderstpositivt. Blandt andet fordi ele-verne har været tvunget til attage nogle beslutninger, som førtypisk var overladt til læreren, si-ger Hans Bjerre Rasmussen.

Også Roskilde Tekniske Skolehar været i gang med projekterom iværksætteri. Her var mål-gruppen anlægsgartnere. En cen-tral del af projektet været at få

eleverne til at skabe et netværkpå tværs af klasser og skoler.Blandt andet arbejdes der lige iøjeblikket på at fremstille et web-sted – www.rts.dk/gofor-it - somskal være et virtuelt mødested forunge med seriøse iværksætter-tanker.

– En meget vigtig del af pro-jektet har netop været at få skabtet netværk som de unge kan bru-ge. Desuden har det været vigtigtfor os at få sammenkædet det en-kelte fags metodik med iværk-sættertanken. Uden faglighed ervores erfaring nemlig, at det ersvært at snakke om iværksætteri,fortæller Steen Forsmann fra Ro-skilde Tekniske Skole, som stodfor oplægget.

Young EnterpriseSidste oplæg på workshoppenstod Ruben Krog fra Vejle Han-delsskole for. Sammen med orga-nisationen Young Enterprise, derer en selvejende erhvervsdriven-de fond - non profit. Formålet erat få unge mellem 15 og 25 år tilat starte egen virksomhed. Ideenmed projektet er, at eleverne dri-ver en mini-virksomhed med rig-tige produkter, som skal mar-

kedsføres og sælges under al-mindeligt gældende markedsfor-hold. Alle administrative rutiner ivirksomheden samt kontakt tilbank, forsikringsselskab og Told& Skat er en del af forløbet.

– I forhold til hvad vi tidligerehar oplevet, så har vi klart mær-ket en større interesse fra elever-nes side. Fraværsprocenten ersimpelthen faldet til stort set in-genting, siger Ruben Krog fraVejle Handelsskole, der sammenmed Susanne Ewald fra YoungEnterprise har sat gang i iværk-sætter-projektet på Vejle Han-delsskole. Et projekt, der har be-tydet at der næste skoleår ertilmeldt 130 elever på skolensfire iværksætterlinjer. Og et pro-jekt som Ruben Krog i øjeblikketer i gang med at forankre lokalt iet brobygningsforløb mellem for-skellige skoler og uddannelses-steder i Vejle Amt.

Som afslutning på workshop-pen fortalte de to handelsskole-elever fra Svendborg Handels-skole, Søren Madsen og SanneJørgensen, om deres givende ud-bytte af et forløb med Young En-terprise konceptet.

Workshop: Selvstændighedskultur og iværksætteri

Flere iværksættere – tak

Workshop: Elevers læring

Lær noget

9

Uddannelse og efteruddannel-se, som vi kender det, er ikkehelt på vej ud. Men systemati-seret læring på arbejdsplad-sen tilrettelagt i et samspilmellem virksomheden og ud-dannelsesinstitutionerne vilfremover blive en vigtig del afhverdagen i videnssamfundet.Det stiller helt nye krav til un-derviserne og til virksomhe-derne.

Er amu gearet til de store foran-dringsprocesser, vi står overfor?

Med det spørgsmål indledteLaurids Mortensen fra Nordvest-jysk Uddannelsescenter sit oplægom overgangen »fra uddannelsetil lifewide learning.« Som afrun-ding besvarede han selv spørgs-målet: Nej, men vi har evnen tilhurtigt at kunne omstille os tildem.

I projektet på Nordjysk Ud-dannelsescenter har man under-søgt, hvad det betyder for virk-somhederne og ikke mindstdem, der uddanner folk til at ar-bejde i dem, at samfundet ænd-rer sig fra industrisamfund til vi-denssamfund.

Kort fortalt indebærer det iføl-ge Laurids Mortensen, at uddan-nelse fremover i højere grad bli-ver en løbende proces, somvarer hele arbejdslivet, og som ihøj grad kommer til at foregåude på arbejdspladserne.

– Skal vi som undervisere kun-ne løfte fremtidens opgaver, måvi undersøge sondringen mellemformel læring, ikke-formel læringog uformel læring, sagde han.

Ikke formel læring defineredehan med eksempler som side-mandsoplæring, et aftenskole-kursus i engelsk eller måske etfodboldtrænerjob i fritiden.

Uformel læring er den, der fo-regår, når man ser tv, læser aviseller bøger eller deltager i sam-

fundsdebatten under middagenmed vennerne.

Laurids Mortensen brugte i sinpræsentation resultater fra flereudenlandske undersøgelser. Enamerikansk viste f.eks., at 90procent af al læring reelt findersted på jobbet. Samtidig under-stregede han vigtigheden af, atden ikke formelle læring bliverstruktureret.

Han henviste til den amerikan-ske forsker Diane Walther’s bog,»Training on the job«, som be-skriver faren ved »det degenere-rende makkerskab”. Faren bestårher i, at dårlige vaner kan over-føres til eleven, mens en andenrisiko ligger i, at gamle medar-bejdere bevidst eller ubevidstkan sikre, at ”ham den nye ihvert fald ikke skal kunne mereend mig«.

– Det er i struktureringen aflæringen, at uddannelsesinstituti-onerne kommer ind i billedet.Og det stiller selvsagt helt nyekrav til underviserne, sagde Lau-rids Mortensen.

Netbaseret kobling afteori og praksisDe tre øvrige oplæg i workshop-pen var netop forskellige bud på,hvordan den nye måde at be-tragte uddannelse og efteruddan-nelse på konkret kan gribes an ipraksis.

Fra Københavns Socialpæda-gogiske Seminarium fortalte PerRoth og Marianne Svanholt frade pædagogiske amu-kurser, omderes særdeles gode erfaringermed at efteruddanne dagpleje-mødre ved Internetbaseret, prak-sisnær læring.

– Målet var, at dagplejerneførst skulle distancere sig frahverdagen og stimuleret af net-undervisningen så reflektereover det daglige arbejde. Heref-

ter skulle de vende tilbage tilsamme hverdag og implemente-re de konklusioner, der var kom-met ud af refleksionerne, sagdePer Roth.

Midlerne var et særdeles en-kelt opbygget websted, hvor deenkelte sider havde titler somklasseværelse, bibliotek osv., altsammen kendte begreber, somskulle lette forståelsen for bruge-ren.

Og det virkede. Tilbagemel-dingerne fra kurset, hvori varindlagt diskussions- og reflek-sionsmøder i mindre studiegrup-per, var alle positive.

– Kursisterne gav udtryk for, atderes faglige bevidsthed klart varblevet styrket, og det netværk,de via studiemøderne havdeetableret, bruger de stadig – ogsåefter kurset, fortalte MarianneSvanholt.

Arbejdspladsen somskolestueBirgitte Ullerup og Ole Nørby fraAmu-Fyn præsenterede deresprojekt, ”Praksisnær kompeten-ceudvikling”, som de samarbej-der med Amu-centrene i Køben-havn og Nordjylland samt medNiels Brock om.

Målet har været at udvikle ogafprøve nye former for samspilmellem skoler og virksomheder,så der sikres løbende sammen-hæng mellem virksomhedernesbehov for kompetenceudviklingog tilbud om uddannelse. Et an-det mål er at videreudvikle indi-viduel kompetenceafklaring(IKA) som redskab til målrettetkompetenceudvikling.

Udgangspunktet har netopværet, at livslang læring må for-ventes at blive en integreret delaf hverdagen på alle arbejdsplad-ser.

I projektet har deltaget et miks

af produktionsvirksomheder, ser-vicevirksomheder og offentligevirksomheder.Birgitte Ullerup og Ole Nørbykunne fortælle, at der undervejshar været frafald blandt de med-virkende virksomheder – af man-ge forskellige årsager, ligesombarrierer har skullet forceressåvel i de enkelte virksomhedersom på uddannelsesinstitutioner-ne. Begge steder barrierer, som ibund og grund skyldes utryghedved det ukendte.

Det har dog ikke ændret op-lægsholdernes opfattelse af, atpraksisnær kompetenceudviklinger vejen frem.

– Virksomhederne bliver istand til at fastholde og udviklekvalificerede medarbejdere.Medarbejderne bliver mere til-fredse, fagskellene udviskes, ogproduktiviteten øges. Samtidigfår virksomheden et langt bedreoverblik over, hvilke kompeten-cer der er nødvendige nu og inærmeste fremtid, påpegede OleNørby og Birgitte Ullerup.

På skolerne får man styrketdet pædagogiske miljø, idet detikke bare bliver tilladt, men nød-vendigt at diskutere pædagogik.

De to oplægsholdere sluttedemed at give et vigtigt råd: Drifts-ledelsen og ikke blot personale-afdelingen skal være med frastarten. Ellers risikerer man inter-essekollisioner undervejs, f.eks.at undervisning droppes, fordiman har for travlt med at produ-cere.

Pilotprojekt på AlsFynboernes iagttagelser og kon-klusioner fik umiddelbar tilslut-ning fra Eigil Skov og Anne Uld-bjerg, henholdsvis EUC Syd ogDanfoss. De to er tovholdere i etpilotprojekt, »Den fleksible pro-duktionsmedarbejder«, på Dan-foss’ stansefabrik i Nordborg.

Cirka 100 medarbejdere i pro-duktionen har gennemgået ud-dannelsesforløb tilrettelagt efterprincipperne i praksisnær læring.Undervisningen er foregået påarbejdspladsen og forløbet er til-rettelagt under vid hensyntagentil den enkeltes eksisterendekompetencer.

Fremgangsmåden har i kortetræk været:

• Analyse af rutiner og opga-ver i produktionen.

• Medarbejdere gøres foran-dringsparate.

• Udviklingsplan udarbejdes.• Udvikling/undervisningsfor-

løbet gennemføres.I erkendelse af, at spørgsmålet

om, hvordan man gør medarbej-derne forandringsparate, allige-vel ville blive stillet, tøvede EigilSkov og Anne Uldbjerg ikke medat fortælle, hvordan de havdegrebet det an:

– Vi udarbejdede simpelthenen blanket, hvorpå den enkelte iskemaform kunne skrive, hvadlige præcis han eller hun kunneblive bedre til og, hvordan detkunne komme hele virksomhe-den til gode.

– Vi bad også om bud på,hvordan disse nye kompetencerkunne erhverves. Herefter blevhele udviklingsforløbet tilrette-lagt under hensyntagen til såvelledelsens ønsker og behov somden enkelte medarbejders, fortal-te Anne Uldbjerg og Eigil Skov.

Workshop: Amu og voksenuddannelse

At arbejde er at lære – eller bliver det ihvert fald

Workshop: Amu og voksenuddannelse

Alle måvære parate til forandringPraksisnær og individuelkompetenceudvikling vil bli-ve en del af hverdagen i allevirksomheder. Men som sup-plement. Det vil ikke erstattetraditionel uddannelse.

I den afrundende debat i work-shoppen »Amu og voksenuddan-nelse« understregede Anne Uld-bjerg fra Danfoss, at det havdeværet vigtigt for både hende selvog Eigil Skov fra EUC Syd, at defik lejlighed til at præsentere ud-viklingsprojektet på Danfoss ifællesskab.

– Det gode samarbejde ogden løbende dialog mellem virk-somhed og uddannelsessted erafgørende for succes. Vi har for-skellige kompetencer, og skal vihave disse kompetencer til atsupplere hinanden optimalt,skal vi ikke gøre noget hver forsig.

– I virksomheden er vi godetil at få ideer til forandring ogfornyelse. Mens skolerne harformidlingskompetencen. I kanmotivere medarbejderne til for-andringen, sagde Anne Uld-bjerg.

Det affødte spørgsmålet fraforsamlingen, om undervisernegenerelt er parate til at forladerollen som traditionel lærer tilfordel for rollen som proceskon-sulent.

Hertil sagde Eigil Skov, at deter næppe tilfældet – ikke endnui hvert fald.

– Men jeg tror, det er vigtigt,at vi alle finder ud af, at vi hardet behov. Jeg mener dog også,at uddannelsesinstitutionerne vilstå over for et udvælgelsesarbej-de blandt medarbejderne, når deindgår i praksisnære udviklings-forløb. Ikke alle undervisere vilkunne geares til det.

– Generelt mener jeg, vi stårover for en tid, hvor ikke barelærere, men hele systemet, her-under medarbejderne skal arbej-de aktivt på at forstå de nye ti-der – blive i stand til at tænke ihelt andre baner, end man harværet vant til, sagde Eigil Skovog lagde dermed op til en debatom, hvorvidt praksisnær kompe-tenceudvikling helt og holdentskal erstatte de mere traditionel-le undervisningsformer.

Det skal det ikke, var derbred enighed om.

– Det handler om at kunnevurdere og vælge, hvad der erbedst og mest hensigtsmæssigtfor virksomheden her og nu i engiven situation, sagde Anne Uld-bjerg.

Et andet emne, som blev di-skuteret, var spørgsmålet om,hvordan man dokumenterer ny-erhvervede kompetencer fra dis-se nye udviklingsforløb på ar-bejdspladsen. Ingen havde enoplagt løsning på problemet,men et forslag gik ud på at ind-føre en slags »karakterbog« a lasøfartsbogen.

1 2 3 4 5 6 7 9 11 128FoU-konference, Odense 2003

10

1 2 3 4 5 6 7 9 10 128

Mange skoler har taget fat påen udvikling i reformens ånd,men der er stadig mange sko-ler, der mangler at komme igang med blandt andet udvik-ling af undervisningsplaner.Birgit Gotenborg fra Uddan-nelsesstyrelsen i Undervis-ningsministeriet afsluttedekonferencen med en opfor-dring til at komme i gang medarbejdet.

– Succes er ikke resultatet af enautomatisk forbrænding. Manskal sætte ild i sig selv. Med det-te citat indledte Birgit Gotenborgfra Uddannelsesstyrelsen sin af-runding og evaluering af konfe-rencen og det arbejde, der er igang på erhvervsskolerne.

– To dage er gået med FoU,og der er blevet inspireret, deltviden, skabt nye kontakter ogfremvist resultater. Det er minfornemmelse, at der er mange,der er gode til at sætte ild i sigselv, lød det fra Birgit Goten-borg, og hun understregede, atarbejdet kun lige er begyndt.

– Udvikling er et vilkår forEUD, der stilles hele tiden nyekrav, gives nye rammer og nye

forudsætninger. Det kræver moti-vation og mangfoldighed, og deter en fælles udfordring, som allemå tage fat på, sagde hun.

Hun pegede på, at FoU erbedst, når det fører til fornyelseog varige resultater. Når det kaninspirere til en fortsat udvikling –en udvikling, der går på tværs afskolerne med vidensdeling ogopbygning af netværk.

– Det vigtigste for FoU-ildsjæ-le skal ikke være buzzwords iansøgninger, Uddannelsesstyrel-sen skal nok gennemskue degode ideer uden. Nej, ansøgnin-gerne skal være præget af musi-kalitet, der tager udgangspunkt ide politiske og faglige mål, sag-de Birgit Gotenborg, og hun un-derstregede vigtigheden i hele ti-den at dokumentere resultaternefra projekterne, så det er klart,hvad der bliver ændret og hvadder virker.

Birgit Gotenborg skuede tilba-ge på det snart forgangne år, ogder var både ros og opfordringertil skolerne.

– År 2003 har stået i reformim-plementeringens tegn. Og der eren god og en dårlig nyhed. Dengode er, at på mange af de sko-

ler, hvor man har taget fat, gårdet godt med at opfylde kravene.Den dårlige er, at alt for mangeskoler ikke er kommet i gangendnu. Det er en stor og vigtigopgave, og jeg vil opfordre del-tagerne til at sprede dette bud-skab.

Og hun havde også nogle ef-terlysninger til deltagerne.

– Det er meget vigtigt, at delokale undervisningsplaner bli-ver lavet, og vi kommer ud ogfølger op på skolerne. Ligeledes,at den kvalitetsudvikling, der erlagt op, til bliver gennemført.Også her kommer vi ud for at se,om det er gennemført i praksis.

Birgit Gotenborg efterlysteogså en indsats for den individu-elle eud.

– Hvor bliver den af? Har sko-lerne ikke elever, som gennemen individuelt tilrettelagt uddan-nesle kan få vendt sine vanske-ligheder til succes? Også Integra-tionsministeriet presser på for atfå flere nydanskere ind i uddan-nelserne.

EMMA har ikke haft de bedstelivsbetingelser, og Birgit Goten-borg ville så gerne kunne sige:Nu lever EMMA!, men der er et

stykke vej, til at denne bekendt-gørelse kan gjalde ud over er-hvervsskolerne. Med den senesteaftale om finanslovens fase 2 bli-ver EMMA tydeligere.

– En elev er ikke mobil, hvishan eller hun ikke flytter til enanden by for at komme i praktik.Og eleverne må indstille sig påat se på andre beslægtede ud-dannelsesmuligheder, hvis derikke er praktikplads til ønskeud-dannelsen.

Hun opfordrede også skolerne tilat fokusere mere på grundfageneog de pædagogiske mulighederfor at skabe sammenhæng tilområdefag og specialefag. Hunlovede en håndsrækning, hvorder er behov for det.

Hun sluttede af med et citat frafilosoffen – Sokrates:

»Det er arbejdet, der aldrigsættes i gang, der aldrig bliverfærdigt.«

Afrunding af konferencen:

Et år i reformens tegn

Flerårsaftale – etape 1 (UVM)

– Fastholde faglige udvalg på ansvar for nye (in-klusive korte) merkantile og tekniske erhvervsuddannelser

– Indsats for brug af individuelt tilrettelagte er-hvervsuddannelser

– Fleksible virksomhedsgodkendelser (Faglige ud-valg)

– Forsøg med korte uddannelsesaftaler

– Udvidelse af forsøg med kombinationsaftaler

– Udarbejde model for brug af beskæftigelsesfre-kvens som indikator på relevans

– Styrket tilsyn med EMMA-vurderinger

Fokuspunkter efter udmøntningen afflerårsaftalen – etape 2

– Styrket praktikpladsopsøgende indsats (øgetpræmie, bedre statistik, AER-midler)

– Øget gennemsigtighed på praktikpladsmarkedet(www.praktikpladsen.dk, Praktik+ mv.)

– Ekstra tryk på »Etape 1-initiativer« – og skærpel-se af EMMA

– Udvikling af undervisning hen imod det prakti-ske – dokumenteret i den lokale undervisnings-plan

– Mulighed for forsøg med øget grundkvalifice-ring af elever (grundforløb-kontrakt-H1)

– Alt sammen kræver udnyttelse af »Jægersoldats-kompetencerne« på erhvervsskolerne

Opfølgning via FoU-indsatsområder i2003

– Realkompetence

– Individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelser

– Udvikling af grundforløb herunder brug af per-sonlig uddannelsesplan

– Udvikling af nye evalueringsformer

– Analyser af behov for udvikling af nye er-hvervsuddannelser

Birgit Gotenborg kom i sit oplæg ind på en række aktuelle spørgsmål og opgaver som opfølgning på de po-litiske aftaler om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv:

FoU-konference, Odense 2003

11

Skuespilleren og kommunika-tionskonsulenten WarnyMandrup tog på sin helt egenmåde pulsen på FoU-konfe-rence

Erhvervsskolelæreren som bank-røver, sex-legetøj i teknologiti-merne, og lærere der går under-cover på Nørrebro, for at fåindsigt i andre kulturer.

Iført imiteret pels og langhåretparyk i ægte stenalderlook, gavskuespilleren og kommunikati-onskonsulenten Warny Mandrupblandt andet disse bud på alter-native måder til at forny det dag-lige arbejde på erhvervsskolerne.

Og, at han flere gange under-vejs i sit timelange oplæg, der af-sluttede konferencen, ramte pletmed sine morsomme, men påsamme tid præcise udlægningeraf, hvordan ellers velmenendeprojekter og undervisningsmeto-der nogle gange rammer ved si-den af det oprindelige tænkte.En pointe, der gik rent ind hosdeltagerne på FoU-konferencen.

– Jeg fik flere meldinger eftermit oplæg, hvor folk sagde defølte sig spiddet i forhold til de-res egen undervisning. Det gjor-de mig glad, for det fortællermig, at det trods alt lykkedes atfå sat gang i nogle tanker hosdeltagerne. Og det var min mål-sætning med det hele, sigerWarny Mandrup, som inden op-lægget følte sig en smule betæn-kelig ved, om han med sit miks

af stand up og oplæg ville være istand til at få FoU-konferencensdeltagere til at tænke over deresegen praksis.

– Det var første gang, jeg skul-le prøve at tage pulsen på enkonference, og mit umiddelbareindtryk var, at erhvervsskolelære-re og lignende faggrupper oftehar indbygget det mantra i dereshoveder, at de bedst selv vedhvordan man skal gøre. Derforvar jeg lidt usikker på om jegkunne trænge igennem - akade-mikere ved jo en helt masse, oghar deres helt egen stil. Men manskal altid huske at få kroppen oginstinkterne med. Måske kniberdet også sommetider af sammegrund med at få kommunikeretsin viden videre. Forhåbentlig

var mit oplæg med til at åbneøjnene for, hvordan man kan fåtungt stof gjort mere tilgængelig,fortæller Warny Mandrup, somblandt andet er kendt fra TV,hvor han har stået bag flere do-kumentarprogrammer og TV-Sluk, som var en serie tv-pro-grammer, som opfordredeseerne til at slukke for TV’et.

Så simpelt som muligtEssensen i Warny Mandrups op-læg var, at hvis man skal havesine projekter til at lykkes ude påskolerne, så handler meget om atgøre dem så simple som mulige.For at fastholde motivationen ogforståelsen hos eleverne.

– Både min og mange klogehoveders erfaring er, at tingeneskal være så simple som muligt,for at få succes. Og i forhold tildet faglige stof, handler det der-for ofte om at have den menne-skelige vinkel med. Eller medandre ord at medtænke urin-stinkterne i mennesket, påpegerWarny Mandrup.

Han sammenlignede netopnutidens erhvervsskoleelevermed det oprindelige urmenne-ske. Det urmenneske, som heletiden er nødt til at afprøve sigselv for at finde ud af hvordantingene hænger sammen. Påsamme måde gælder det for ele-verne, som hele tiden afprøverden enkelte uddannelse for atfinde ud af, hvad den kan give

dem. – Desuden handler det både

som lærer og uddannelsesinstitu-tion om at være proaktiv, altså atkunne motivere og igangsættefremadrettede projekter, der gø-der det innovative, fortællerWarny Mandrup, der i øvrigt hav-de haft en meget positiv oplevel-se af at mærke det store og ægteengagement, som mange af kon-ferencens deltagere udviste i for-hold til at ville det bedste for de-res elever.

Som et eksempel på, hvordanman som lærer kunne være pro-aktiv, foreslog Warny Mandrupblandt andet at oprette et datingwebsted for erhvervsskolelærere.

Måske ikke så ringe en idé,endda.

Plads til urmennesket

»Jeg fik flere meldinger eftermit oplæg, hvor folk sagde defølte sig spiddet i forhold tilderes egen undervisning«

Bagsiden FoU-konference, Odense 2003

På Internetadressen:http://us.uvm.dk/erhverv/projekter er der ad-gang til onlineversioner af de to konferencepro-gramhæfter, FoU-avisen og overheadpræsentatio-ner fra konferencens plenumoplæg.