gehør maj 2011

8
Grejsdalens Efterskole side 2 Fra ledelsen Konfirmandlejr side 3 Voluntøren gør status Side 4 Ny 10. klasse på GE side 5 GEnsyn - Rasmus Breindal side 6 Paris 2011 side 7 Adventure Ny 10. klasse på GE Læs mere inde i bladet 2011 nr 1

Upload: grejsdalens-efterskole

Post on 12-Mar-2016

225 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Elevbladet GEhør fra maj 2011

TRANSCRIPT

Page 1: GEhør maj 2011

Grejsdalens Efterskole

side 2Fra ledelsenKonfirmandlejr

side 3Voluntøren gør status

Side 4Ny 10. klasse på GE

side 5GEnsyn - Rasmus Breindal

side 6Paris 2011

side 7Adventure

Ny 10. klasse på GELæs mere inde i bladet

2011 nr 1

Page 2: GEhør maj 2011

af: Knud Dideriksen

At komme på efterskoleDet kan være svært at komme hjemmefra og lande på en efterskole. Derhjemme er man i kendte omgivelser med forholdsvis få personer, som man skal forholde sig til. Det er nemt, at lave aftaler om dette og hint. Når man tager på efterskole afgiver man noget af sin egen frihed. Så indgår det unge men-neske i et fællesskab, hvor der er en fælles ramme. Man kan ikke spise eller gå i bad, hvornår man vil. Der er faste spisetider og arrangementer, som man skal følge. Eleven har ikke sit eget værelse men skal dele med 1 eller 2 kammerater. For nogle kan det være svært at tackle, at være omgivet af mennesker hele tiden.

Det er vigtigt, at når man tager på efterskole er klar til at blive ”ombygget”, selvom der opstår ”udfordringer”. I denne proces har forældrene stor betydning. Forældrene skal være lyttende og støttende, men også klar til at give slip.Forældre kan give eleven opbakning til at blive ved at tro på, at de kan klare opholdet. For-ældrene må holde igen med opringninger. De kan godt hjælpe det unge menneske igennem en krise, men ikke udenom, da de også har brug for at gøre deres egne erfaringer. Endelig kan forældrene anbefale eleven at søge hjælp til at løse problemet. Det er vigtigt at følge med i livet på efterskolen og på den måde støtte eleven. Forældrene må altid gerne kontakte efterskolen, hvis der er ”udfordringer”.Jeg skriver dette her, da jeg flere gange har oplevet, at forældre pludselig tager deres dreng eller pige ud af efterskolen uden først at tale med skolen omkring en udfordring for eleven, forældrene og skolen.

Mange oplever, at det er fantastisk at være på efterskole, selvom der også var start vanske-ligheder. Det der altid har været godt er vennerne og fællesskabet.

Prøv lige at høre følgende positive oplevelser fra vores vagtbog:- Louise D. ville optage en video til infoaftenen om det gode fællesskab på GE – det var hendes eget initiativ.- Eleverne sad pænt ved bordet i næsten 3 timer. Det er langt over, hvad jeg havde troet muligt, når jeg ser dem ved bordet til hverdag! Mange elever gav udtryk for, at de havde haft en rigtig god aften.- Stor opbakning til bold i hallen. - Steffen ønsker 2 volontører til næste år, da han føler, at Søren kommer langt med ham i samtaler. Som Steffen siger: ”Hvis der var to, ville dobbelt så mange kunne få hjælp.”

Det er herligt at være i efterskolebranchen.

Fra ledelsen

FormandPeder AndreasenDroshoved 57120 Vejle Ø

RedaktionCarsten SørensenJohannes [email protected]

ForstanderKnud DideriksenGrejsdalsvej 1777100 Vejle

ViceforstanderCarsten SørensenEnghaven 68, Grejs7100 Vejle

AbonnementMan kan tegne abonnement på GEhør. Prisen er kr. 75,- for ét år og kr. 300,- for fem år. Kan bestilles hos Lise på 7582 2377

Grejsdalens EfterskoleGrejsdalsvej 1767100 VejleTlf. 7582 2377Fax 7582 1964@ [email protected] www.grejsdalens.dk

2

af: Carsten SørensenI weekenden d. 12.-13 marts afholdte vi konfirmandlejr på GE. Der var besøg af 130 konfirmander fra Øster Snede, Løsning, Vor Frelser(Horsens) og Ølsted. 10+ havde forberedt et spændende program for konfirmanderne og lørdag eftermiddag bød sko-len ind med nogle workshops. Der blev sunget gospel, danset lovsangsdans, malet altertavle, fotograferet og meget andet.

Lørdag aften var konfirmanderne selv på scenen med underhold-ning hvorefter 10+ lavede praystation. Aftenen sluttede af med late night café og et natløb. Søndag formedes lørdagens work-shops til en dejlig gudstjeneste hvor forældrene var inviteret. Samlet set en super fed weekend hvor vi er overbevist om at konfirmanderne fik en god oplevelse samtidig med at vores 10+ klasse fik prøvet deres lederevner af i praksis.

Konfirmandlejr

Page 3: GEhør maj 2011

af: Søren RønnSelvom det ikke er rart at tænke på, så er det en realitet, at skoleåret 10/11 lakker mod enden. I ca. 9 måneder har jeg nu fungeret som volontør på Grejsdalens Efterskole, og det bliver ikke nemt, at sige farvel til juni. Da jeg mødte op på skolen, et par dage før eleverne stemplede ind, spurgte min mor til hvad jeg egentlig skulle lave som volontør, hvortil Karin svarede hende: ”det kommer helt an på hvad Søren er god til, og hvad han kan lide at lave.” En sådan jobbeskrivelse må vække en vis misundelse hos mange mennesker, og det har da også været et helt fantastisk arbejde. Nu skriver jeg arbejde, men kan ikke gøre det uden et smil på læben, da dagligdagen på GE hurtigt bliver en livsstil, hvor arbejde og fritid er svært at skille ad. Jeg har forsøgt at leve op til ansvaret som er givet mig, hvilket indebærer at være både lærer, storebror og ven, og jeg har for-søgt at give eleverne alt hvad jeg har. Sandheden er bare den, at eleverne har givet mig så meget mere, og lært mig så meget mere end jeg havde kunnet forestille mig. Jeg har lært meget om livets gode og onde sider, om menneskers måde at være og tænke på, og om mig selv. Alt sammen ved hjælp af elevernes ærlighed, forskellighed og ind imellem frækhed. Jeg har fået lov, at komme helt tæt på eleverne, og været sparring og trøst for de som har ønsket det. Det har været en blanding af sjov og alvor, og det har været fantastisk såvel at snakke alvor, som at koble fra og hygge sig. Netop den dobbelthed, at være både ven og læ-rer, har været min helt store udfordring, og jeg må indrømme, at jeg fint forstår at eleverne kan blive forvirrede, når jeg det ene sekund står og fortæller platte vittigheder eller dårlige ordspil, og det andet bliver meget bestemt og kræver, at de skal gøre rent eller gå i seng.

Vi har i årets løb haft helt fantastiske og uforglemmelige op-levelser sammen, både på skolen og på ture. Københavnertur, galla, diverse udflugter, klostertur med 10+ og udlandstur til Normandiet og Paris er nogle af de oplevelser jeg aldrig glem-mer, og er rigtig gode minder for mig. Det er disse pusterum fra hverdagens trummerum eleverne har sat størst pris på, og som giver energi når skoledagen virker lang. Gode minder og ople-velser at se frem til. Men på trods af, at vi har oplevet mange spændende og gode ting i årets løb, så er det fedeste for mig, ikke noget man kan sætte en dato på. Det bedste er nemlig, at se hvordan eleverne er vokset såvel menneskeligt som åndeligt, i årets løb. Denne forvandling sker ikke henover en weekend, men er en proces som i skrivende stund endnu er aktuel. Ele-verne har individuelle målsætninger for dette skoleår, og mange er nået langt. Endnu flere har opnået ting, de ikke selv har kun-net sætte ord på, men som jeg som volontør tydeligt ser.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at der på GE er en række værdier, hvilke skolen gerne ser, at eleverne får som per-sonlige værdier. Det falder så heldigt sammen, at jeg står 100% inde for disse værdier, og ser det som et privilegium, at have været en del af den indflydelse eleverne har været under i dette skoleår. Da jeg selv gik på efterskole, blev jeg ind imellem gal på lærerne og forstod ikke altid hvorfor jeg skulle redde min seng, vaske gulv, sidde til to andagter om dagen etc. etc. Men jeg voksede på mange måder igennem mit efterskoleophold, og det er præcis det samme jeg ser hos vores elever i år. Derfor forstår jeg godt elevernes brok fra tid til anden, men tvinger dem stadig til det de ikke gider, fordi jeg kan se hvor det fører dem hen.

Tak er et fattigt ord, men i mangel på bedre så siger jeg det alligevel. Tak til ledelsen, mine kolleger, forældre og mest af alt til eleverne som har været overbærende og gode ved deres volontør. Tak for et helt fantastisk år. Jeg føler mig velsignet og jeg har oplevet Gud gribe ind utallige gange i årets løb. Jeg har set hvordan troen er blevet levende for flere, også for elever som aldrig før er stødt på en så radikal kristendom som opleves på GE. Dét er stort. Og hvis jeg må være en anelse fræk, så betyder elevernes skolegang og karakterræs ikke det mindste for mig, i forhold til det, at de har mødt den levende Gud, som har skabt dem af en årsag, og som elsker dem på en ubetinget og ufattelig vis.

3Voluntøren gør status...

Synes godt om

Har du været inde på vores nye facebook side?

www.facebook.com/grejsdalensskynd dig ind og tryk

Page 4: GEhør maj 2011

410. klasse på GEaf: Johannes ToftdalFra august 2011 får eleverne mulighed for at være med i en helt ny 10. klasse med anderledes strukturer og rammer for un-

dervisningen. Vi har siden vinter arbejdet med at udvikle et nyt 10. klasses koncept.Målet har været at lave en tidssvarende 10. klasse og en 10. klasse, der forbereder eleverne til at blive aktive medborgere i et globalt og mediestyret samfund.Vi valgte at tage udgangspunkt i 5 dogmer, som vi har formule-ret som grundlag for hele tænkningen omkring fremtidens 10. klasse på Grejsdalens Efterskole.

I 10. klasse vil vi arbejde med digital læring i projektorienterede forløb, hvorved eleverne producerer dig frem til et større udbyt-te af undervisningen. Det bliver praktisk og medieorienteret, og alle i 10. klasse får udleveret en Macbook fra skoleårets start.10. klasse er ikke afslutning på folkeskolen, men begyndelsen på elevens videre uddannelse. Vi vil gerne være med til, at ele-verne får mulighed for, under kyndig vejledning at finde ud af, hvad de brænder for, og hvordan de realiserer deres drømme og mål.

BasisfagAlle i 10. klasse har basisfagene: dansk, engelsk og matematik, og vi forbereder til eksamen i de samme fag.De skal også have faget digital kommunikation, som er et basisfag, hvor eleverne i praksis lærer at bruge de forskellige digitale medier.I 10. klasse vælger eleverne derudover mellem to linier. i10m eller i10+.i10+ ligner i store træk sig selv, så vi vil koncentrere os om i10m i denne præsentation.

Vi lever i et samfund, hvor det at kunne kommunikere og bruge de digitale medier får større og større betydning. Vi tror det er vigtigt at have kendskab til, hvordan medierne fungerer, og hvordan man kommunikerer gennem medierne. Vi vil gerne være med til at klæde eleverne på til at navigere i et medie-styret samfund. Vi ønsker at give dem handlemuligheder, viden og mod til at blive en aktiv medspiller i det 21. århundredes globale verden.

Vi har erstattet mange af de traditionelle fag med nogle spæn-dende og udfordrende liniefag:

MedborgerskabVi beskæftiger os med forløb, der indeholder elementer fra samfundsfag, historie, privatøkonomi, naturfag, kristendom og religion. Eleverne får ny viden og bliver udfordret til at tage stilling til forskellige emner. Vi vil som en fast del af undervis-ningen se og diskutere aktuelle nyhedsudsendelser.

KommunikationHer er det den kommunikative dannelse, der kommer i fokus. Hvordan fremlægger du noget for andre på den bedst mulige måde? Vi vil arbejde med formidling både teoretisk og praktisk. Eleverne vil også blive udfordret til at bruge fremmedsprog i praksis ved at skulle kommunikere med elever fra andre lande. En vigtig del af vores undervisning vil være at analysere aktu-elle cases fra medierne. Vi vil følge med i deres behandling af forskellige sager/emner, analysere hvilke virkemidler, de bruger til at påvirke os. Den bedste måde at lære disse virkemidler at kende på, er ved selv at arbejde med dem, og det vil vi også bruge en del tid på.

ProjektstyringAt finde vejen fra en ide til det færdige mål er ofte en udfordring. At holde fokus og arbejde effektivt og kon-struktivt er ikke altid let. Eleverne får teoretisk kend-

skab til forskellige måder at tilrettelægge og arbejde med et projekt på. De bliver udstyret med redskaber til at arbejde godt og konstruktivt i de forskellige faser af et

projektforløb og sidst men ikke mindst skal de arbejde med det i praksis. Målet i dette fag er også at opnå større

afklaring i forhold til dine egne kompetencer og lære at net-værke og finde gode samarbejdspartnere.

InnovationInnovation handler om at omsætte en ide til et færdigt produkt. Eleverne vil her få mulighed for at tilegne sig værktøjer til krea-tiv tænkning og praksis. De vil blive udfordret til at tænke ud af boksen og se nye muligheder i deres omgivelser.Gennem entreprenørskab, som sammenblander kreativitet, in-novation og iværksætteri, vil de selv være med til at sammen-sætte relevante forløb, hvor de bliver i stand til at sætte deres faglige viden ind i en større samfundsmæssig sammenhæng.

5 dogmer1. Alle projekter afsluttes med et produkt2. Alle projekter har relevans for elevernes hverdag3. Eleverne lærer at forholde sig analytisk og kritisk til omverdenen, gen-

nem relevante projekter4. Al undervisning foregår digitalt5. Al undervisning og projektarbejde sigter på både at dyrke den enkelte

elevs brede faglighed - men også den enkeltes særlige talent

Det bliver rigtig spændende at skulle producere sig til ny viden i form af videoer, animationsfilm, podcasts osv. Jeg er ret sikker på, at selv lærerne vil opleve at få et komptenceløft...

Jeg glæder mig vildt meget til det projektoriente-rede arbejde. Alt hvad man lærer, skal bruges til noget, og arbejdet resulterer i et synligt pro-dukt...

Jeg glæder mig til at føre en masse kreative pro-jekter ud i livet. Jeg tror, konceptet som helhed bliver udviklende både for mig selv, eleverne i 10. klasse - og for resten af skolen.

Page 5: GEhør maj 2011

5

Alle elever i 10. klasse får udleveret en Macbook fra skoleårets start. Ved at inddrage de digitale medier i undervisningen vil vi forsøge at skabe et læringsrum der matcher de krav der stilles i det 21. århundrede.Al undervisning vil gøre brug af digitale læringsmidler, såsom podcast, video, musik og film, og her bliver Macbooken vha. iLife-pakken, det digitale samlingspunkt for alle elevernes pro-duktioner.

Hvad koster det?Ved indmeldelse i 10. klasse, opkræves et ekstra deposi-tum på 3000 kr.Hvis eleven ønsker at beholde Macbook’en efter skole-årets afslutning, fungerer depositummet som betaling for den. Hvis ikke eleven ønsker at beholde den, til-bagebetales depositummet ved skoleårets afslutning.

GEnsynaf: Rasmus BreindahlHvor er du blevet af? Jeg er ude at få en på opleveren! Sådan har jeg tænkt lige siden jeg begyndte på efterskolen og frem til nu, hvor jeg er volontør på et børnehjem i Honduras!Jeg begyndte dette eventyr i Guatemala, hvor jeg var tre uger på sprogskole for at lære spansk. I weekenderne lavede vi aktivi-teter, bl.a. besteg vi en vulkan som er knap 4 km høj. På vejen op var der adskillige, som mente at det var vildt hårdt, men det bringer dig ikke frem, kun at se på det negative. Jeg blev derfor ved med at sige til folk at det var en oplevelse som de sent ville glemme og ville kunne være stolt over, når de kom hjem. Alle nåede toppen og syntes det var fedt. Holdningen til tingene el-ler de udfordringer vi står over for, er vigtig for mig, fordi man i livet kommer til at stå i situationer hvor man er bange eller det er uoverskueligt at kaste sig ud i, men hvis man ikke kaster sig ud i det, så ender man med at gå i stå.Jeg mindes tydeligt min fødselsdag det første år på efterskolen. Jeg var bestemt ikke glad for at bryde reglerne, men det skulle bestemt ikke holde mine kammerater fra at holde fødselsdag for mig midt om natten, selvom det var strengt forbudt. Hjertet sad helt oppe i halsen på mig, og jeg var meget nervøs for at der

hvert øjeblik skulle komme en lærer, men det gjorde der ikke, og det blev en uforglemmelig nat med bl.a. fødselsdagskage der bestod af kakaomælk, pebernøddekrig og snigen rundt udenfor i mørket.Siden efterskolen har jeg taget studentereksamen, aftjent min værnepligt i beredskabet, været på Indre Missions Bibelskole i Børkop(fantastisk sted!) og nu hjælper jeg til på et børnehjem i Honduras. Det er et spændende arbejde, men med mange udfordringer. Der er f.eks. ingen på børnehjemmet der snakker engelsk, kun spansk. Det giver mange misforståelser, men også gode grin, som når man kommer til at kalde en flue for en is el-ler kalder drengene for piger. Kulturforskellene er også ret store. En weekend havde vi, volontører, arrangeret en tur til zoologisk have sammen med børnene. Vi havde bestil en bus til kl. halv 9. Da bussen ikke var der kl. 9 spurgte jeg, en af drengene på børnehjemmet hvad man skulle gøre. Han sagde, at bestiller man en bus til kl. halv 9, så kan man ikke regne med den før i hvert fald kl. halv 10. Og minsandten, om ikke bussen kom en time forsinket – punktlighed er bare ikke en dyd her i Honduras, og det kan sagtens frustrere en dansker. Børnene er dejlige og vil rigtigt gerne have at jeg leger med dem, også selvom jeg ikke altid forstår, hvad der foregår. Om formiddagen underviser jeg i svømning på den lokale skole. Det er svært, når man mangler flere vigtige ord. Jeg forstår ikke altid hvad børnene siger og deres energiniveau ligger utroligt højt - ligeså gør deres humør. Derfor kan der nogle gange være et ekstremt kaos i den pool, som jeg underviser i. Men så prøver jeg bare at smile af situa-tionen og slår mig tilfreds med at børnene forhåbentlig har haft et dejligt lille afbræk fra en ikke altid sjov hverdag.Så hvor er jeg på vej hen? Det ved jeg ikke! Gud må vise mig ve-jen, men jeg ved, at han har noget godt til mig, og at der venter mig en masse oplevelser ude i verden og hjemme i Danmark.

Page 6: GEhør maj 2011

6Paris 2011

af: Carsten SørensenForventningsfulde elever og lærere drog i år på udlandstur til Normandiet og Paris. Efter en lang nat i bussen vågnede vi op til forår i Normandiet og kunne sammen genopleve D-dag både gennem udstillinger og besøg on location på invasionskysten. Især Omaha beach gjorde stort indtryk efter at have se Saving Private Ryan i bussen på vejen til Frankrig. Efter en enkelt overnatning i Normandiet gik turen ind til Paris.I løbet af 4 dage så vi Versailles, Camps Elyssé, Triumfbuen,

Concordepladsen, Eiffeltårnet, Louvre, Notre Dame og selvføl-gelig Mont Martre med Moulin Rouge og Sacre Coeur. Det blev også til et besøg i den danske kirke i Paris og en del fritid og besøg i byens butikker og på caféer og restauranter.Sejlturen på Seinen i solnedgangen står nok tilbage for mange som turens højdepunkt. Luften var tyk af amoriner, sommer-kjoler og galante drenge. Med kun 3 uger til gallafesten og for-årsfornemmeler i romantikkens by Paris blev der delt roser og invitationer ud og mange fik endelig fundet deres gallapartner.

Page 7: GEhør maj 2011

7

Gæt en medarbejderVi har gravet lidt i arkiverne og har igen fundet hidtil ukendte optegnelser af medarbejderne på GE. Iblandt materialet lå flere fotos.

af: Bjarne SkinhøjIkke mange steder i Danmark, er der en natur, der slår Grejs-dalens: Danmarks dybeste kløft med enorme bøgetræsklædte skrænter omkranser skolen, Grejs Å skærer sig gennem skolens grund og sand, strand og vand ligger og venter, når man har cyklet godt til et kvarters tid.Alt dette har vi nydt at se på lige så længe skolen har eksiste-ret. I efteråret startede vi et lille Adventurehold op, hvor meget andet end synssansen kom i brug. Her får vi virkelig naturen ind under huden – ofte helt bogstaveligt i form af rifter, afskrabnin-ger og andet godt.

Vi har klatret og mountainbiket på høje skrænter, klatret i træer i moderat højde og er dumpet, mere eller mindre elegant, ned igen fra lange bøjelige grene, miniriverraftet i gamle bilslanger ned ad åen, kælket på skrænterne i skoven på plasticposer fra køkkenet, svømmet i fjorden og løbet hækkeløb i bare tæer i sandet. Blandt meget andet…

En af de helt store oplevelser for nylig var gokartrace hjemme

hos pedellen, hvor adrenalinet fik et sjældent boost og nyrerne en ordentlig rystetur.

Jeg, der er så heldig at være lærer på holdet, kom vist mest på konceptet som en slags førstehjælp til min egen skrantende formkurve, og havde fra starten et navn klar, der tydeligt afspej-lede fagets inderste væsen og ikke kunne beskyldes for falsk varebetegnelse: ”Ud, våd og beskidt”Ledelsen mente ”Adventure” i nogle ører kunne klinge lidt bed-re… og sådan blev det.

Ud, våd og beskidt var ellers usædvanligt dækkende, da en del af holdet var til ”Bear” Adventurerace på sydsiden af fjorden, hvor 100 hold fra forskellige efterskoler dystede i forskellige di-scipliner. Iskold slagregn, blæst og hårde udfordringer i klatring, samarbejde og præcision gjorde det bestemt ikke til en ringere oplevelse at kæmpe sammen.Sjovt nok som udfordringer er federe end magelighed – ikke mindst når man sidder i sofaen bagefter.

Adventure - ud, våd og beskidt!

Page 8: GEhør maj 2011

6. jun. Mundtlig eksamen starter på GE

22. - 24. jun. Afslutningstur

24. jun. Sommerferie

17. aug. Eleverne ankommer til et nyt skoleår

24. aug. Årets første Jesus Café løber af stablen

14. - 16. sep. Københavnertur

24. sep. Forældre og søskende er inviteret på besøg

25. sep. Efterskolernes Dag

11. - 13. okt. 10+ i kloster

uge 42 Efterårsferie

28. - 30. okt. Konfimandlejr

4. - 6. nov. Event

Uge 46 Musical

19. nov. Elevstævne

Deadline til næste nummer: 1. okt. | Næste nummer udkommer ca. 1. nov. | følg nyhedsstrømmen på www.grejsdalens.dk

8

Kalender

af: Birita Poulsen, 10+

Da udbrød jeg:” Ak, det er ude med mig, for jeg er et syn-digt menneske, som taler syndige ord, og tilhører et syn-digt og urent folk. Og dog har jeg set Herren, den Almægtige. Esajas’ bog 6,5

Folk siger at verden er blevet meget mere kompliceret i dag, end den var for nogle år siden og vores samfund bliver også styret på en helt anden måde i dag, end det blev for nogle år siden. Sådan kan man se at tiden forandrer ting og sager, men dog er der en ting der aldrig forandres, og det er Guds kærlighed mod os, og Guds iver efter at redde os fra en evig død. Det er ikke rigtig til at fatte, at Gud kan elske et så syndigt og urent folk som os, men det gør han rent faktisk! Hver dag syn-der vi med forskellige ting. Vi tager os selv frem for alle andre, vi er nærige, vi er egoistiske, arrogante, hadefulde og sådan bryder vi Guds love hele tiden. Han som har skabt himlen og jor-den. Ja, alt det har du sikkert læst og hørt før, men det er først nu at du rigtig skal lytte. Selv om vi gør alle de her ting, hver eneste dag, så vil Gud have os som sine børn. Her på jorden skal

man præstere noget, for at blive anerkendt, men Gud arbejder aldrig på samme måde som vi gør.I Romerbrevet 5,10 står der: ”Selvom vi var fjender af Gud, blev vi alligevel forsonet med ham, fordi hans søn døde for os.” Så imens vi endnu var syndige, så lod Gud sin søn dø for os. Vi kan prøve at præstere en masse gode ting inden for kirken, gode gerninger, og meget andet, men lige meget hvad vi gør, kommer vi ikke ind i himlen på det. Gud er nemlig ikke moderne, fordi han tænker ikke på samme måde som resten af det moderne samfund gør. Han vil ikke have for at give, han har ikke bagtanker i de gaver han giver, men giver fordi han elsker os. Det er måske derfor det nogle gange er så svært for os mennesker at tro på ham og overhoved tro på at vi er frelste, fordi vi er vant til at skulle gøre noget for at få noget. Der er ikke noget der er gratis i dag, men Gud har noget som er gratis, og det må du få. Det er en gave du selv bli-ver nødt til at vælge om du vil tage imod. Det er nemlig nåden.

Han giver dig et evigt liv i paradis, hvis du tror på at han gav sin søn, det er det eneste du skal gøre. Du skal ikke ændre på dig selv først, du skal bare tage imod Jesus som din frelser, og lade ham forvandle dit liv. ”Fordi uden Gud er det ude med os, for vi er syndige mennesker, som taler syndige ord, og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har vi set Herren, den Almægtige.”

Andagt

af: Johannes ToftdalI dette skoleår har vi i musik investeret i nyt udstyr til at optage musikken som eleverne spiller og øver på i løbet af året.Vi har købt en iMac, et 8-spors audio-interface og en rigtig stu-diemikrofon.Der er allerede kommet rigtig godt gang i optagelser både fra bands, solosangere, rappere og meget andet.

Studieudstyr i musik