domino maj 2011

Bøn er en ubegrænset mulighedFrank Jensen side 13

Nr. 5 maj 2011ISSN: 1604-6528

Jeg elsker livet og menneskerside 4-5

Tema:Bønside 7-21

Bønner,der rykker!side 20-21

Så er hjemmesiden i gang:

FFU.dk

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Bækgaard - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected]é Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Jakob CarlsenTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.350 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 5 Maj 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Tæt på præsten:Jeg elsker livet og menneskerside 4-5

Korte nyhederside 6, 24, 25 og 28

TEMA: Bøn side 7-21

Troendes hjerner tænker ’ven’ om Gudside 8-9

Flere end 500 navne på bedelistenside 10-11

Vær med til at forske i bønside 12

Bøn er en ubegrænset mulighedside 13

Fredagsbøn på Mariagerfjord Gymnasiumside 14-15

Kristuskransen giver krop til bønnenside 16-17

Tid i bøn frigør mig til at tage fatside 18-19

Bønner, der rykker!side 20-21

Årets sommerstævnerside 22-23

Bøgerside 25

Migrant churches:Now we are Danishside 26-27

Kronik: Samtale med farside 30

Leder: Festlig bededagside 31

Klumme: Find Holger!side 32

Jens [email protected]

14-15 20-21

4-5 12

Enhver, som beder, fårDen 20. i denne måned er der store bededag i Danmark. En dag, som blev lanceret i 1770, da kongen samlede en lang række individuelle bededage, hvor der tidligere havde været kaldt til bøn for nationen i forbindelse med økonomiske van-skeligheder, krig eller sygdomsepidemier. Tanken var, at man denne store bededag skulle samles til bøn for nationen og bede om Guds velsignelse, beskyttelse og hjælp.

Med dette in mente har redaktionen fundet det naturligt at lade denne måneds tema handle om forskellige aspekter ved bøn: • Hvad sker der i hjernen, når et menneske beder? • Hvordan påvirker nationale eller religiøse kulturer

måden, som mennesker beder på? • Betyder bøn egentlig noget for Københavns

overborgmester, Frank Jensen?• Hvordan kan Ruth Clausen overkomme dagligt at bede

for flere end 500 mennesker? • Hvad tænker danske gymnasieelever om det at bede?• Hvad tænker tidligere folketingsmedlem

Asger Baunsbak-Jensen om det?• Kan Kristuskransen virkelig være en hjælp til at bede?• Hvilke bønner rykker?

Der er for øvrigt stadig bøn for nationen i Danmark store bededag. Både i Aalborg og i København kalder en lang række danske og internationale kirker til bøn denne dag. Og håbet og drømmen er, at det vil sprede sig til hele landet.Thi: Bed, så skal der gives jer… For enhver, som beder, får (Jesus i Matthæusevangeliet 7:7-8).

God læselyst!

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

T æ T P å P R æ S T E N

Hvad er din værste prædikenoplevelse?- Jeg har haft mange, men har som sådan ikke gradueret dem. En af de rigtig slemme var knyttet op til min for sene entré i en baptistkirke i Rumæ-nien. Gudstjenesten var gået i gang, og jeg skulle tale, men stod udenfor og fjernede mudderet fra mine sko. Forfængeligheden længe leve! - Da jeg kom ind, hængte jeg min frakke på kir-kens overfyldte knagerække og gik hen for at sætte mig ned. Inden jeg nåede ret langt, sprang skruerne ud af væggen, og knagerækken kom ud af væggen med alt tøj og tilhørende larm! Alle vendte hovedet omkring, og der var pinlig tavshed. Ikke en eneste brød tavsheden med latter. - Af forbløffelse og flovhed satte jeg mig ikke på platformen, som jeg ellers skulle, men på bagerste række – i kvindesektionen! Jeg havde ikke op-daget, at man sad opdelt i denne kirke. Hvilken indledning til en prædiken… jeg havde alles op-mærksomhed.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- Fortrydelse fylder egentlig ikke ret meget i min bevidsthed. Jeg oplever ikke, der er meget energi i fortrydelse. Jeg lever mere fremadrettet. Kierke-gaard har sat det med fortrydelse på spidsen: Hvis du gifter dig, vil du fortryde det. Hvis du ikke gifter dig, vil du også fortryde det. Hvad enten du altså gifter dig eller ej, du vil fortryde begge dele.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?- I stedet for at fremhæve tre personer, vil jeg hellere fremhæve tre indflydelser på mit liv, som former mig som menneske. Den første og største indflydelse er min familie. Mine forældre og min søster - og senere i livet min ægtefælle og børn.- Den anden indflydelse er mine venner. Jeg har gode årgangsvenskaber, der strækker sig helt til-bage til barndommen. Men jeg har også fået nye venskaber inden for de seneste år. Jeg kan godt lide både den gamle og den nye vin. - Den tredje indflydelse er kristne forbilleder. De har formet sig i tre lige væsentlige grupper i min dannelse: kirkeledere, missionsledere og bibelsko-leledere.

Hvilken bog har betydet mest for dig?- Selvsagt Bogen. Afrikanere har lært mig glæden ved at læse Bibelen for at kunne forstå Bibelen.

Hvorfor er du præst?- Jeg elsker mennesker og livet. Kirke er menne-sker; mennesker, der skal trænes til livet. Det er nu engang min livsopgave, som jeg glæder mig vildt over! Det at være præst er således mere en livsstil end en ansættelse for mig.

Hvad er den største krise, du har overvundet?- Igen: jeg har ikke gradueret mine kriser på en skala fra 1-5, men der har været flere kriser – både personlige, relationelle og kirkelige… - Blandt andet har vi haft en krise omkring barn-løshed i vores ægteskab. I syv laaaaange år ventede vi på det, vi så inderligt ønskede os som ægtepar – at få børn. Det blev en befrielse for os, da vi opgav retten til at få børn. Friheden kom til os, da vi endelig erkendte, at vi ikke kunne gøre mere, efter at vi havde gjort, hvad der var muligt. - Magtesløshedens position var skræmmende og befriende. Det blev et vendepunkt – ikke som en teologisk teknikalitet, men som et livsvilkår.

Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor?- Det må børnene tage sig af! Og når det er sagt, så er den kirkegård, der er tættest på vores hjem, Seest kirkegård. Her ligger mange af Apostolsk Kirkes fædre begravet. Jeg bemærkede engang, da jeg gik en tur der, at mange af disse store troshelte har skriftsteder stående på deres gravstene – ikke om tro, men om nåde. - Alt af nåde. Det vil jeg gerne byde ind med. Nå-desfundamentet i mødet med Gud, medmennesker og mig selv gør, at jeg kan trække vejret frit og ikke bliver kvalt i legalisme, præstationer, for-ventningspres og aktivisme. Det er nødvendigt for mig at minde mig selv om dette, da jeg er et ret perfektionistisk anlagt menneske, der går efter det ypperste.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Det vil gå på mellemmenneskelige relationer og i forhold til de mennesker, som jeg elsker mest og har størst ærlighed og gennemsigtighed over for. Jeg er mere optaget af smerten end nederlaget, for selvfølgelig er livet fyldt af både sejre og nederlag. - Smerten arbejder jeg selv med og i samtale med andre, da jeg prioriterer at leve relationsrigt. Hvis

Jeg elsker livet og menneskerDer er masser af ting at glæde sig over i Jesper Kures liv. Han er præst i Kirke i Byen i Kolding og fortæller i artikelserien ’Tæt på præsten’ ud over om glæde også om en pinlig optræden i Rumænien samt om at opgive retten til at få børn

Kort om Jesper KureKone, børn og uddannelse?- Min kone er Rebekka Holt Kure. Sammen har vi Julius (juni 2008) samt tvillingerne August og Liva (februar 2010).- Jeg er uddannet cand.merc. i organisa-tion og ledelsesteori. Jeg har læst forskellige teologiske kurser på Københavns Universitet og har gået på vores kirkes bibelskole for præster i Zambia.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Din seneste huslige opgave?- Vaske vinduer og skifte ble.

Hvor ofte er du offline?- Som regel fra fredag frokost til søndag morgen og i ferier. Jeg har lært, at man godt kan bruge sin computer og slå sit e-mail-program fra! Det prak-tiserer jeg gerne i løbet af dagen i forbindelse med vigtige møder, forberedelser etcetera.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med Rebekka?- I april og på restaurant i forbindelse med vores 10 års bryllupsdag.

Hvilken form for motion dyrker du?- P.t. ingen, hvilket jeg er utilfreds med! Jeg er egentlig ikke et sportsligt menneske, men får rørt mig gennem havearbejde, gåture, cykelture og leg.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Det vil være forskelligt og situationsbestemt. Men det kunne være: Spise, invitere nogle venner til en middag, læse, se nyheder eller Teletubbies med en af ungerne, havearbejde eller lytte til musik, jeg godt kan lide.


mine relationer ikke kan bære smerte, så er de ikke gode nok.- Jeg oplevede for få år siden stor smerte i relatio-ner i forhold til præstekollegaer i vores apostolske netværk i vores såkaldte malakiasproces. En proces, som gik på relationer, hvor fædres hjerte til sønner og sønners hjerte til fædre skulle vendes ret, som det er beskrevet i Malakias’ Bog 3:24 - deraf navnet på processen. - Det var overraskende at se, hvor meget vi kan komme til at påføre hinanden smerte - uanset alder og generationstilhørsforhold. Værst af alt var det nok for mig at se og mærke, hvordan vi kan komme til at tilpasse vores liv og leve i årevis med indbygget smerte, når vi nu har en mulighed for at søge forsoning med hinanden. Det var et ledelses-mæssigt og menneskeligt nederlag, som blev vendt og brudt, fordi vi tog et opgør med det og søgte forsoning. - Jeg er blevet meget bevidst om, at det at leve i forsoning er en vedvarende proces.

Hvor oplever du succes?- Jeg vil gerne erstatte ordet succes med glæde: Jeg glæder mig over livet, det bider mig i låret! Jeg er den stolte far til tre små børn. Jeg er teamleder for et lederskab, som jeg nyder at være en del af. Jeg har en kollega, som er gået hen og blevet en nær ven. Vi bliver ofte omtalt som præsteparret. Det har jeg det ambivalent med! - Jeg er præst i en ressourcestærk kirke, som består af vidt forskellige mennesker, og hvor vi oplever enhed i mangfoldighed. Det fylder mig med glæde. Jeg rejser cirka 30 dage om året i tredjever-denslande, som beriger mig i min tro og i min ef-terfølgelse af Kristus. Jeg hører til i en verdensom-spændende og voksende evangelikal familie, som jeg kun har kradset lidt i overfladen af… - Og meget mere kunne nævnes: glæden ved en meningsfuld samtale, et overraskende møde, en maksimal forstyrrelse og så videre.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?- Jeg samler på glæder, men prioriterer heller ikke dem bevidst. Men den største glæde må være at være gift på 10. år med Rebekka. Dernæst at være far.


Jeg elsker livet og mennesker

Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved Navnet på den seneste bog, Jesper Kure har læstFotos: Jens Linde


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

To kirker er for megetKenneth Kühn stopper som præst i Evan-geliekirken på Frederiksberg ved udgangen af maj – kun et år efter sin tiltrædelse. Han fortsætter dog som præst i Netværkskirken; en funktion han har varetaget samtidig med præstejobbet i Evangeliekirken.- Da jeg valgte at dele min tid imellem Netværkskirken og Evangeliekirken, var det med henblik på at forene de to kirker, som helt klart supplerer hin-anden. Omkring årsskiftet, da foreningsprocessen skulle i gang, måtte jeg dog konstatere, at forudsætningerne ikke i tilstrækkelig grad var til stede. Derfor har jeg valgt igen at hellige mig Netværkskirken, som jeg var med til at etablere for snart syv år siden, forklarer han og tilføjer:- Jeg tror heller ikke, at det på længere sigt er holdbart at være visionsbærer i to forskellige kirker. Kontakten til Evangeliekirken mister Kenneth dog langt fra, idet Netværk-skirken lejer sig ind i Evangeliekirkens lokaler. Fremover vil Kenneth Kühn arbejde på fuld tid i Netværkskirken kombineret med udlandsrejser, hvor han blandt andet underviser på bibelskoler.

JL

Fra heden til hovedstaden

Christina Kjær og Tho-mas Christensen bliver fra 1. august præstepar i Kirken i Kulturcenteret i København, hvor de får ansvaret for kirkens modne unge samt for at fostre nye tjenester og for kulturudvikling. De seneste syv år har Christina og Thomas været præstepar på den jyske hede – først i Her-ning Menighedscenter og siden i Åbenkirke.

- Det har været en fantastisk tid med forandring og vækst både personligt og tjenestemæssigt. Så det har ikke været let at skulle tage beslutningen om at slippe det trygge, og det vi har været med til at skabe i Herning, men vi ser fremad og glæder os til udfordringen i København, siger Thomas. Christina og Thomas har begge ved siden af præstegerningen i Herning væ-ret ansat på Kolding Internationale Højskole, hvor de underviste i emnerne lovsang, biblical tools samt kommunikation og medie. Thomas er endvidere med i dominos redaktion og sidder i bestyrelsen for Purpose Driven Dan-mark.Kirken i København er i øvrigt ikke fremmed for Christina og Thomas, da parret stammer derfra og gennem otte år har stået i spidsen for lovsangstje-nesten i kirken.

JL


T E M A : B Ø N

Hvad sker der i hjernen, når man beder? Det og en række andre spørgsmål har Uffe Schjødt forsøgt at finde svaret på gennem en række hjerneskanninger af unge fra Indre Mission. Skanninger, som han blandt andet sammenholdt med skanninger af ikke-troende per-soner.Skanningerne var den ene hovedakse i den ph.d.-afhandling, som Uffe Sch-jødt i 2010 fik tildelt Aarhus Univer-

sitets Forskningsfonds ph.d.-pris for. Den anden hovedakse var en anden type skanninger, hvor han målte, hvad der skete i hjernen på personer, som modtog en bøn. Her målte Sch-jødt på personer fra pinsekirkerne samt på ikke-troende personer.

Interessant krydsfeltAfhandlingen, som Schjødt forsva-rede i maj 2009, har titlen The neural substrates of prayer: Toward an experi-

mental neuroscience of religion. I dag er Uffe Schjødt ansat som forsknings-adjunkt ved Afdeling for Religionsvi-denskab på Aarhus Universitet.- Jeg har gennem mange år interes-seret mig for krydsfeltet mellem religion og biologi. Jeg er ikke selv troende – mit udgangspunkt er evolu-tionært, og jeg har altid interesseret mig for naturvidenskab. Da hjernen er det mest komplekse organ, som naturen her på jorden har udviklet,

har min interesse helt naturligt gået den vej.- En hjerneskanner måler, hvor i hjernen blodet strømmer hen, og det fascinerede mig at koble dette på bøn, fordi jeg gennem noget konkret biologisk kunne undersøge et så centralt fænomen for religionsviden-skaben, som bøn er, forklarer han og uddyber:- Religion er noget af det mest kom-plekse – få idéer kan ændre men-neskers adfærd, som religion kan, så jeg finder det svært ikke at være interesseret i religion. Den mediebe-vågenhed, som har været omkring min forskning, viser også, at religion og naturvidenskab er to interessante ting for de fleste af os, og jeg ser det som et kæmpe privilegium at få lov til at se på de to ting sammen.

Troendes hjerner reagerer anderledesI den første del af Uffe Schjødts ph.d.-projekt bad han 20 personer fra Indre Mission personer gøre fire for-skellige ting, mens de lå i en skanner:1. Fremsige en børneremse2. Bede fadervor3. Bede en improviseret bøn til Gud

4. Fremsige ønsker til julemanden- Jeg var interesseret i at se, hvilke neurale processer, der er på spil i en bønssituation. Hvordan behandler en troende hjerne Gud? Hjernen er langt bedre til at forstå konkrete ting som planter, dyr og mennesker, hvorimod den bruger mange flere ressourcer på at lære og forstå abstrakte ting som matematik, logik og statistik, oplyser Uffe Schjødt. - I religiøs sammenhæng vil hjernen

skulle forholde sig til både konkrete og abstrakte aspekter ved Gud. Det er for eksempel meget abstrakt, at Gud er treenig – altså på én og samme tid en og tre personer – og at Gud er almægtig, alvidende og allestedsnær-værende. - Hjernen aktiverer bestemte områder, når den skal forholde sig til noget abstrakt; til noget, den ikke forstår. Og den aktiverer andre områder, når vi forholder os til noget konkret – for eksempel ved vi, at der er et bestemt netværk, som går i gang i hjernen, når vi forholder os til og kommunike-rer med andre mennesker. Og det viste sig, at det var dette social-kognitive netværk, som gik i gang, når de troende bad en improvi-seret bøn til Gud, hvorimod netvær-ket var inaktivt under de tre andre målinger. Når fremsigelsen af fadervor ikke aktiverede netværket hos de troende, vurderer Uffe Schjødt, at det skyldes, at bønnen var så indlært hos perso-nerne, at den blev fremsagt som en remse frem for som en personlig bøn.

Kan fortolkes hver sin vejUffe Schjødt oplyser, at det tilsyne-

Troendes hjerner tænker ’ven’ om GudI sin ph.d.-afhandling fra 2009 har Uffe Schjødt påvist, at når troende mennesker beder til

Gud, så aktiveres de områder i hjernen, som har med personlig relation at gøre. Det er dog hverken et bevis for Guds eksistens – eller det modsatte

Jeg blev overrasket over, hvor mange mails jeg fik fra en gruppe af ateister, som syntes, det var fantastisk, at jeg havde påvist, at Gud ikke

findes, men at religion bare er noget, som finder sted i hjernenUffe Schjødt

MØDERÆKKEmed lederen af ICEJ Aid Jerusalem

Yudit SetzKgs. Lyngby: Tirsdag den 24. maj, kl. 19.30

Christiankirkens sognegård, Christian X´s Allé 122.

Næstved: Onsdag den 25. maj kl. 19.00Sjølundkirken, Præstøvej 12.

Grindsted: Torsdag den 26. maj kl. 19.00Vestermarkskirken, Nymarkvej 3.

Lemvig: Fredag den 27. maj kl. 17.30 bespisning, mødet starter kl. 18.30 - Lemvig Kristne Center, Vangvej 7.

Randers: Lørdag den 28. maj kl. 19.30Den Apostolske Pinsekirke, Evangeliesalen, Gl. Hobrovej 38.

Viborg: Søndag den 29. maj kl. 10.00 Viborg Frikirke, Rugvænget 3.

Korsør: Søndag den 29. maj kl. 19.00 Korsør Pinsekirke, Tårnborgvej 97.

Alle er hjerteligt velkommen til møderne!

Dansk afdeling:Postboks 103 · DK-2000 Frederiksberg CTelefon +45 35 39 53 36www.icej.dk • E-mail: [email protected]


Troendes hjerner tænker ’ven’ om Gud

ladende kun er personer, som er vant til at bede dagligt eller i det mindste hyppigt, som aktiverer det socialt-kognitive netværk i hjernen, mens de beder.- Vi havde et pilotprojekt, hvor vi målte på otte personer, som var tro-ende, men ikke hverdagstroende med en daglig bønspraksis. Og de aktive-rede ikke det her netværk. Så der er åbenbart et element med, at man skal være stærk i troen og vant til at bede for at kunne aktivere netværket. Forenklet sagt forholder troende sig altså til Gud, som når de samtaler med en god ven. Det er dog på ingen måde et bevis for, at Gud eksisterer.- Da jeg offentliggjorde resultatet af denne undersøgelse, blev jeg overra-sket over, hvor mange mails jeg fik fra en gruppe af ateister, som er meget ideologiske tilhængere af Darwin og temmelig aggressive i deres holdning til religiøse verdensbilleder. De syntes, det var fantastisk, at jeg havde på-vist, at Gud ikke findes, men at reli-gion bare er noget, som finder sted i hjernen, fortæller Uffe Schjødt.- Men jeg fik også mails fra troende, som syntes, det var fantastisk spæn-dende, at Gud manifesterede sig på den måde i hjernen, når man bad. Så min undersøgelse er åben for kon-klusioner og fortolkninger i begge retninger. Selv forholder jeg mig ikke til det – kampen mellem kreationisme og darwinisme er ikke en kamp, jeg har nogen aktier i; jeg hører ikke til i nogen af grupperingerne.

Et gudsområde er usandsynligtI øjeblikket forsker Uffe Schjødt videre i den anden del af sit ph.d.-projekt, som handlede om, hvad der sker i hjernen hos mennesker, der modtager forbøn. Hovedkonklusio-nen i ph.d.-afhandlingen var, at man nedregulerer hjernens kritiske sans betragteligt, hvis man står over for en person, som man har stor tillid til. For eksempel nedregulerede frikirke-

Men jeg fik også mails fra troende, som syntes, det var fantastisk spændende, at Gud manifesterer sig på den måde i hjernen, når man bederUffe Schjødt

kristne hjernens kritiske sans, når de fik oplyst, at de nu modtog bøn fra en kendt helbredelsesprædikant.- Jeg tror, at det er et alment fæno-men, som også gør sig gældende i for eksempel læge-patient eller lærer-elev forhold. Det er noget af det, som jeg er i gang med at undersøge lige nu. Det nuværende forskningsfokus be-tyder dog ikke, at Uffe Schjødt har mistet interessen for det religions-biologiske krydsningsfelt – men det er biologien, der er det primære for ham.- Jeg er interesseret i hjernen – ikke

i det åndelige. Hvilket har fået nogle troende til at sige, at jeg blot er ude på at reducere religiøse erfaringer til almindelige hjerneprocesser. Og jeg ville da være ellevild, hvis jeg fandt ud af, at der er et bestemt område i hjernen, som ser ud til at være specifikt udviklet til at behandle indtryk for Gud; det ville bringe mig i verdenseliten på dette forskningsfelt, smiler han.- Men hvis man ser på, hvordan hjer-nen er organiseret, så ser det ikke ud til, at der er sådan et særligt gudsom-råde i hjernen. Hvis man er lykkelig

over Gud, så er man lykkelig, men man kan ikke måle, hvad det er, man er lykkelig over. Religiøse følelser, sansninger og bevægelser er alt sam-men noget, der trækker på alminde-lige følelser, sansninger og bevægelser – der er ikke et bestemt område af hjernen, som bliver aktiveret alt ef-ter, hvad følelsens, sansningens eller bevægelsens genstand er.


Foto: Jens Linde


Hver morgen klokken 04.10 ringer vækkeuret hjemme hos 85-årige Ruth Clausen i den vestjyske landsby Sdr. Vium mellem Skjern og Varde. Efter lidt morgenmad og nogle piller mod forhøjet blod-tryk er hun klar til sin daglige rutine, som hun har praktiseret lige siden manden, Niels Claudi Clausen, kaldet Claudi, døde for 28 år siden: At læse og bede en tre timers tid.- Jeg har en lang liste med flere hundrede navne, som jeg beder for hver dag. 500 af navnene kan jeg udenad – resten tager jeg fra listen. Og er jeg først begyndt at bede for nogen, fortsætter jeg med det til min død, fortæller hun.

Det åndelige førstNår Ruth Clausen dagligt nævner hundreder af navne for Gud, så er det i fuld tillid til, at Gud ved, hvad den enkelte person har brug for.- Men jeg beder altid for sjæles frelse. Det er det åndelige, som er det vigtigste – alt andet får vi i tilgift i frelsen, fastslår hun.Ruth Clausen klarer selv rengøring, indkøb, mad-lavning og andet husligt arbejde.- Der er nok, der skal gøres, så hvis jeg vil have tre timers stilhed, er jeg nødt til at stå tidligt op, angiver hun som forklaring på sit vækkeurs mor-genfriskhed.

Trang til at bedeDe mange bønner, som strømmer fra Ruth Clausens hjerte mod Gud, er ikke et resultat af en meget disciplineret kvindes hårdtpumpede bedeprogram.

Snarere er det en kilde, som flyder helt af sig selv.- Jeg har trang til at bede. Jeg har brug for Gud i alle forhold. Jeg tænker ikke på det som en opgave – jeg beder bare Gud om hjælp, for ellers kan jeg ikke. Jeg stoler slet ikke på mig selv på den måde. Jeg får kraft ved at folde mine hænder – også selvom det ikke er mig selv, jeg beder for, fortæller hun.- Jeg taler med Gud om alt. Om mig selv og dem, jeg kender. Mine ikke-troende naboer ved også, at jeg beder for dem. Bøn betyder meget, for Gud hører bøn, og han er almæg-tig. Mine bønner vil overleve mig, for Gud samler dem i guldskåle i himlen, siger hun med henvisning til Johannes’ Åbenbaring 5:8.

Det samme er nyt hver dagSelv om bøn fylder det meste af Ruth Clausens dag-lige andagtstid, så begynder hun dog sin andagt med at læse. Dels i to små andagtsbøger, Kerneord af C.O.Rosenius og Dagens Ord, og dels i Bibelen. Sidstnævnte har hun, siden hun begyndte med sit tretimers morgenritual, læst igennem fra ende til anden otte gange, og Det Nye Testamente har hun været igennem flere end 60 gange.

T E M A : B Ø N

Flere end 500 navne på bedelisten

Bøn betyder meget, for Gud hører bøn, og han er almægtig. Mine bønner vil overleve mig, for Gud samler dem i guldskåle i himlenRuth Clausen

Foto: Jens Linde

85-årige Ruth Clausen kan slet ikke lade være med at bede og har flere end 500 personer på sin bedeliste. Hendes dag-lige andagt varer tre timer og begynder hver morgen klokken 04.30 – for hun skal også have tid til de huslige opgaver


9-15 JULI 2011 ÅNDENS

9-15 JULI 2011

ÅNDENS

MINIGUF

GUF

KILIFI GAF

GAF

CAMP ZERO

UNG SC

SC CLASSIC

En camp for hele familien

Tilmeld dig nu!

SOMMER-CAMP.DK

- Jeg har noteret, hvornår jeg gik i gang med at læse, og hvornår jeg var færdig, forklarer hun og viser et ark papir, som er tæt oversået med datoer.Den første dato er fra begyndelsen af 1980’erne, og

midt i 1990’erne var arket fyldt helt ud med datoer. Af datoerne fremgår det, at Ruth Clausen bruger en-fire måneder på at læse Det Nye Testamente igen-nem. Og selv om hun har læst de samme andagtsbø-ger i årevis, bliver hun aldrig træt af læsningen.- De siger mig noget hver eneste dag, forklarer hun.

Det er om at kunne det udenadOm morgenen fungerer synet bedst, men senere på dagen ser Ruth Clausen ikke så godt, og hun for-venter derfor, at hun på et tidspunkt ikke længere

kan se til at læse.- Det er så stort for mig, at jeg stadig kan læse, så jeg læser alt det, jeg kan. Det er om at kunne det udenad, når jeg ikke kan se længere, forkla-rer hun.Udenadslæren var dog ved at blive et problem, da Bibelselskabet i 1992 lancerede en ny bibe-loversættelse, fordi Ruth Clausen var så fortrolig med formuleringerne fra den tidligere oversæt-telse, men da hun fik et brev fra Bibelselskabet med et tilbud om at købe en af de gamle over-sættelser til nedsat pris, slog hun til – og det er stadig den bibel, hun hver dag læser i.

Brevet fra Bibelselskabet fik hun, fordi hun har støttet selskabets arbejde, og i det hele taget støt-ter hun en lang række missionstiltag – for eksem-pel har hun skrevet og selv udgivet sin biografi, som indtil nu er solgt i 430 eksemplarer fra egen stue og fra den lokale brugs, og hele overskuddet går til missionsarbejde.

Flere end 500 navne på bedelistenEr jeg først begyndt at bede for nogen, fortsætter jeg med det til min dødRuth Clausen

Svært at holde tårer tilbageDer er særligt et missionsområde, som berører Ruth Clausen og får tårerne til at pible frem, når hun taler om det: Den forfulgte kirke, som hun følger med i via organisationen Åbne Døres nyhedsbrev.- De har det så forfærdeligt. Flere steder er det ligeså slemt, som det var i nazityskland. Jeg græ-der og råber til Gud for dem. Løft jeres blik opad, forløsningen kommer snart, snøfter hun.Ruth Clausen forklarer, at det er blevet sværere for hende at holde tårerne tilbage de senere år. - Jeg græder for dem, der har det svært, men jeg græder også tit af glæde og taknemlighed. Min tro giver mig så megen glæde. Jeg glæder mig sådan til at komme hjem til Jesus. For mig er Himlen ensbetydende med glæde, glæde, glæde, for der skal jeg se ham, som han er. - Men så længe jeg kan bede og læse, og så længe Gud vil bruge mig her, så takker jeg for det.



T E M A : B Ø N

Vær med til at forske i bønForskere fra Danmark, Indien, Nigeria og USA er i gang med at kortlægge indholdet af menneskers bøn på tværs af kulturer og religioner. Og dominos læsere inviteres nu til at være med

Arkivfoto: Orla Møller

Har du længe gået og haft lyst til at være med i et banebrydende, internationalt forskningsprojekt omkring bøn? Så er muligheden her nu. Theol.dr. Niels Christian Hvidt fra Institut for Sundhedstjene-steforskning ved Syddansk Universitet har i flere år forsket i området omkring tro og helbred, og i øje-blikket er han sammen med amerikanske, nigerian-ske og indiske kolleger ved at undersøge fænomenet bøn på tværs af kulturer og religioner.- De første resultater bliver præsenteret ved en religionspsykologisk kongres i Bari til sommer, og de første artikler kommer i 2012, så hvis dominos læ-sere har lyst til at besvare vores spørgsmål omkring bøn og dermed blive en del af undersøgelsen, er man velkommen til det – det vil være en stor hjælp i forhold til undersøgelsens bredde og kvalitet. - Man skal blot gå ind på linket kortlink.dk/8yvu (engelsksproget, red.), forklarer Niels Christian Hvidt.

Otte typer af bønSpørgeundersøgelsen er konstrueret af Kevin Ladd og Niels Christian Hvidt på baggrund af Ladds og Bernard Spilkas tidligere arbejde – den er i høj grad bygget op som en psykologisk personligheds-test. I alt spørges der ind til otte forskellige typer af bøn, som kan samles i tre hovedkategorier: Ind-advendt bøn for sig selv, udadvendt bøn for andre og opadvendt bøn omkring den bedendes relation til Gud.- Undersøgelsesmetoden har tidligere vist sig at være god og pålidelig, når man i én enkelt nation har undersøgt fænomenet bøn. Men det interessan-te var, om metoden også kunne bruges, hvis man undersøgte bøn på tværs af kulturer og religioner – og det har vores undersøgelse allerede vist, at den kan, fortæller Niels Christian Hvidt.

Hvordan påvirker kultur bøn?I undersøgelsen har man indtil nu undersøgt pin-sekristne fra Nigeria og Danmark samt forskellige

troende fra USA, som dog primært var pinsekristne. Alle deltagere i undersøgelsen definerede dog sig selv som troende.- Vi valgte at tage udgangspunkt i pinsekristne, fordi det er en ret klar gruppe, som har nogle over-vejelser omkring bøn. Og da vi skulle undersøge på tværs af kulturer, var det ret interessant at have religiøse grupper, som mindede om hinanden. Si-den udvidede vi undersøgelsen med personer fra Indien, forklarer Niels Christian Hvidt.- Undersøgelsen skal hjælpe os til at se, hvordan kulturen påvirker den måde, man beder på. Hvad betyder det omgivende samfund for måden at bede på? Det er grundforskning inden for bønsfænome-nologi og –teologi - et kortlægningsstudium om-kring bøn, som giver os mere viden om indholdet i menneskers bøn.

Nigerianere skælder udIndtil videre har undersøgelsen vist, at der er me-get store ligheder i bønspraksissen i de undersøgte lande og religioner. Hos alle de undersøgte grupper lå de personlige bønner således højt på hitlisten – altså bønner om selvindsigt, ro, styrke og harmoni. Indien lå helt i top her. Når det gjaldt bønner om guddommelig indgriben i eget eller andres liv lå tre af de fire lande midt på hitlisten – undtagelsen var Nigeria, hvor denne type bønner rangerede virkelig højt. Nigerianerne var også den gruppe, som oftest skældte ud på Gud.Men alle otte bønner, som undersøgelsen tager højde for, blev brugt i de fire undersøgte grupper, og i store træk talte de bedende fra de forskellige kulturer og religioner med Gud om de samme ting. Tiden, de brugte på bøn, varierede dog en del: I Indien brugte deltagerne typisk 4,75 minutter på bøn, i Danmark brugte de 5,38 minutter, i USA 11,26 minutter og i Nigeria 32,56 minutter.



T E M A : B Ø N

Da 700 danskere og nydanskere store bededag sid-ste år mødtes til Bøn for nationen i Helligåndskir-ken i København, var overborgmester Frank Jensen en af talerne. Og det gjorde han blandt andet fordi, hans egne erfaringer med bøn er positive.- Jeg tror på Gud og er medlem af folkekirken. Man finder mig ikke på en kirkebænk hver eneste søn-dag, men jeg bliver fyldt op i kirkens rum, og jeg beder jævnligt til Gud, siger han.

- Derfor kunne jeg uden forbehold deltage i en be-givenhed, hvor vi var sammen om at bede for vores by, København, vores land og vores verden. Nogle vil måske mene, at jeg hellere skulle være taget i sommerhus, så det skarpe skel mellem politik og religion blev opretholdt. Men det er jeg ikke enig i.- For når 700 mennesker, der ikke kender hinan-den, oplever et stærkt fællesskab i troen og bøn-nen; og når 700 mennesker, der har forskellige håb og drømme, sammen beder om håb for fremtiden; og når 700 mennesker, der er født i forskellige

lande, mødes og beder for Danmarks fremtid – så styrker det fællesskab og fred; ikke konflikter og krig. Hvorfor skulle jeg ikke deltage i det?

Bøn som ubegrænset mulighedNår Frank Jensen beder helt privat, sker det ty-pisk, hvis han føler et behov for trøst eller styrke – eller når han er taknemlig.- Jeg opfatter bøn som en fuldstændig ubegrænset mulighed for at kunne udtrykke alt fra frustratio-ner og bekymring til taknemlighed og begejstring.

Foto: Jasper Carlberg

Frank Jensen:

Bøn er en ubegrænset mulighed

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), opfatter bøn som en fuldstændig ubegrænset mulighed for at udtrykke alt fra frustrationer og bekymring til taknemlighed og begejstring. Og så hjælper bøn ham til at blive skarp omkring, hvad der vil være godt og rigtigt at gøre

Også når frustration og bekymring skyldes politi-ske problemer, og når taknemlighed og begejstring skyldes politiske sejre, smiler han.- Bøn er noget, jeg ofte bruger i forbindelse med sorg. Men også hvis jeg har brug for at søge styrke til at overkomme nogle af de store udfordringer, jeg har. For mig er bøn ikke en passivitet, men det er et ønske om at få styrke til at udrette de store opgaver, som man kan have. Og det er lige fra de opgaver, man har i familien, til de store opgaver, man har, når man har påtaget sig at være over-borgmester i Danmarks hovedstad, siger han.

Bøn skærperBøn bruger Frank Jensen også til at blive afklaret, når han står over for vanskelige udfordringer og dilemmaer.- Alene det at formulere sine håb og drømme i en bøn kan være med til at skærpe bevidstheden om, hvad der er godt og rigtigt at gøre. Det kan den mest stålsatte og selvsikre politiker også have brug for, fastslår han.- På samme måde kan det tage brodden af bekym-ringerne at formulere dem i en bøn – uagtet at årsagen til bekymringen i sidste ende skal løses politisk. Når man har påtaget sig et stort ansvar for andre menneskers tilværelse, velfærd og sikker-hed, kan det være rart at bede Gud om styrke til at lykkes. Og at takke når det går godt.


Bøn for nationen 2011For ottende gang går migrantkirker og danske kirker sammen for at bede for Danmark og vores fælles fremtid i anledning af store bededag. I år finder arrangementet sted den 20. maj kl. 18.30-20.00 i Helligåndskirken på Strøget i København. Sædvanen tro vil der være musik, gospel, taler og fælles bøn.

Bøn for nationenEn fælles fremtid

2011

KITKirkernes Integrations Tjeneste

KITChurch Integration Ministry

KITKirkernesIntegrations

Tjeneste

KirkernesIntegrations

Tjeneste KIT

KIT

KITKIT

Kirkernes Integrations Tjeneste

KIT i samarbejde med Helligåndskirken h Evangelisk Alliance

Internationale og danske kirker i KøbenhavnKIT - Kirkernes Integrations Tjeneste h Tlf.: 3284 6016

www.kit-danmark.dk h [email protected]

KøbenhavnSt. Bededag

fredag 20. maj kl. 18.30-20

internationalt gospelkor kulturelle indslag bøn for nationen

Helligåndskirken på StrøgetNiels Hemmingsens Gade 5

1153 København K

www.bønfornationen.dk


T E M A : B Ø N

Sådan beder jegAnne-Mette Frederiksengymnasieelev

Markus Engholm Jensengymnasieelev

Anita Højgård Jensenstuderende

Jeg sætter tid af om morgenen til at bede og ellers i løbet af dagen. Nogle gange skriver jeg bønne-emner ned, og andre gange taler jeg bare med Gud om, hvad der lige rører sig - og nogle gange kom-mer Gud selv med input til personer eller omstæn-digheder, der skal bedes for.

Når jeg beder, så fortæller jeg Jesus om min dag og mit liv for at rette mine tanker mod ham og søge hans vilje. Det, jeg synes, er fedest, er at gå en tur i skoven og bare være sammen med Jesus. Så kan jeg være alene, bede højt og glemme hverdagens stress og lektier.

Når jeg beder, kan en bøn til Gud være en tanke eller en bøn, jeg udtaler med min mund. Det er forskelligt, om jeg beder højt eller inde i mig selv. Jeg taler med Gud hver dag i mine tanker. Jeg beder også højt flere gange om ugen, men det er ikke hver dag.Når jeg er ude i naturen, har jeg fundet ud af, at det er lettere for mig at bede. Der taler jeg oftest højt med Gud, imens jeg går eller cykler. Der er det også lettere for mig at lytte.

Vi har bevæget os ind i et tomt klasselokale og sidder nu rundt om bordet. Tilstede er Josephine Ottesen og undertegnede, som begge kommer i Mariagerfjord Frikirke. Desuden sidder der fem af vores klassekammerater, og selv om vi kommer fra helt forskellige hverdage, og mange af os anser bøn for at være en meget privat ting, så kører snakken om, hvad alt det her med bøn egentlig er for no-get, livligt omkring bordet.

Og da Mathilde bliver spurgt om, hvad hun tænker om bøn, svarer hun kontant: - Bøn er sgu noget akavet noget, men et eller andet sted er det vel rart at tro på noget, der er større end én selv.De andre nikker tilkendegivende, for selv om vores klassekammerater normalt ikke kommer i en kirke, så har de alle prøvet at bede på en eller anden måde.

Bøn er et håbSom Signe siger, så medvirker bønnen til at give et håb og en støtte.- Da jeg bad, blev jeg sådan helt beroliget indeni og fik et håb, som jeg ikke havde haft før, forklarer hun.Generelt er der enighed om, at bøn ikke så meget er at bede, men at sætte ord på det, man håber. Charlie siger for eksempel, at han aldrig har bedt.

Fredagsbøn på Mariagerfjord Gymnasium

I en helt almindelig spisepause en fredag eftermiddag på Mariagerfjord Gymnasium mødtes en gruppe unge gymnasieelever for at overskride blufærdighedsgrænsen og snakke om bøn og prøve at bede sammen

Filip Kaas og Josephine Ottesen Fotos: René Ottesen


WilliamNordentoftstuderende

JoelMester-Christensengymnasieelev

HelenaEngelhardtgymnasieelev

Hvis jeg er i godt humør, sætter jeg lovsang på derhjemme, mens jeg beder. Hvis det er noget alvorligt, eller hvis jeg er bekymret, bliver jeg tit stille. Når jeg er sammen med mine venner, beder jeg om visdom til at svare på deres spørgsmål. Bøn gør min dag lettere, for så er den lagt over til Gud. Bøn rykker!

Jeg beder fast inden skole. Oftest starter jeg med at takke Gud for dagen og de venner, jeg skal se. Så bruger jeg tid i stilhed. Til sidst tager jeg nogle konkrete bønneemner. Men dagen og humøret sæt-ter altid sit præg på min bøn. Bøn er et hverdags-boost og vigtig tid med Gud!

Jeg beder i tunger. Det giver mig hjælp til at fo-kusere i bønnen. Ellers bruger jeg meget en bøn-nedagbog, som gør det konkret for mig og hjælper mig til at gå tilbage og derigennem blive mindet om bønnesvar. Bøn er dialog mellem Gud og jeg. Her er jeg ærlig og fortæller også Gud, når alt er noget lort.

- Det har mere været et håb om, at nogle gode ting ville ske - på samme måde som at bede - bare uden alt det for-melle og højtidelige. Og er det ikke netop, hvad bøn egentligt er - eller burde være? Et håb, bare uden alle de flotte, lange ord; uden det formelle og det højtidelige. Midt under snakken udbryder Camilla, at hun egentlig gerne vil bede, men simpelthen ikke ved, hvordan man gør. - Skal man sige fadervor, inden man kommer med sit ønske? Jeg ved bare ikke, hvordan man skal gøre, og jeg er bange for, at det ikke bliver hørt, hvis ikke jeg kommer med en flot bøn. Så de gange jeg har bedt, har jeg ikke engang turde sige det højt, fortæller hun.

Kan bøn virkelig være sådan? Vi bliver derfor enige om at prøve at bede en bøn sammen. Jeg beder en helt enkel bøn, og de andre er meget overraskede over - og de synes også, det er lidt mærkeligt - at jeg beder for så simpel en ting, som at det må blive en god dag i dag. Efter at denne barriere er brudt, så går vi skridtet videre, og Josephine spørger, om hun ikke må bede for Camilla. Til trods for, at Camilla er lidt i tvivl, om hvad man skal gøre, når man bliver bedt for, så indvilliger hun i det, og sekundet efter sidder hun med lukkede øjne og foldede hænder.Forinden har snakken allerede gået på, at når man beder, så bliver man altså nødt til at lukke øjnene og folde hænderne. For, som vores klassekammera-ter siger, så er det ikke rigtig bøn, hvis man ikke gør det, og det at folde hænderne gør ligesom, at man kommer i kontakt med Gud.

Josephine beder derefter en bøn, hvor hun takker Gud for den, Camilla er, beder om hans beskyttelse ind over hendes liv og takker for, at Gud allerede har vist sig for hende og beder om, at han fortsat vil gøre det.

Slet ikke så akavetDa der bliver sagt amen, er nysgerrigheden stor i de andres øjne, og vi kan ikke helt lade være med at smile over, hvor mærkeligt og anderledes det her er fra de normale spisepauser. Men alligevel er der en stor taknemmelighed i luften, og Camilla siger hurtigt: - Selv om det var mærkeligt, og selv om jeg godt kunne mærke, at nogle af tingene, du sagde, kom fra dig, så var der også noget fra ham. Jeg kunne godt lide, at du bad om, at han må vise sig for mig, og at jeg kan mærke på dig, at du ønsker, jeg bliver en del af den forening, der er mellem Gud og dig.

Undervisningen er begyndt for flere minutter si-den, og selv om vi har lyst til at snakke videre, så bliver vi nødt til at bryde op og vende tilbage til klassen. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke over, hvor lidt det nytter at bede lange, formelle bønner, som folk omkring os alligevel ikke forstår. Og på trods af at Jesus fortalte, vi ikke skal bede for at blive set af andre, så skal vi som kristne huske vigtigheden af at bevæge os ud af kirkerne og bryde de blufærdighedsgrænser, der er og møde mennesker, der hvor de er i dag. For, som Camilla sluttede af med at sige: - Jeg vil så gerne være en del af det, vi gør her, men jeg vil ikke være en del af kirken, fordi den er så fjernt fra alt, hvad der sker i mit eget liv. Og når jeg endelig er tilbage i klassen, og historie-undervisningen er i gang, så er det med et smil på læben - for det var jo trods alt slet ikke så akavet.

Filip [email protected]

Jeg vil så gerne være en del af det, vi gør her (bøn), men jeg vil ikke være en del af kirken, fordi den er så fjernt fra alt, hvad der sker i mit eget livCamilla


T E M A : B Ø N

For 10 år siden var sygeplejerske og cand.theol. Lene Skovmarks bøn-ner havnet i en blindgyde, og hun savnede sammenhæng og helhed i sin Gudstro. Men så introducerede en god veninde hende for Kristuskran-sen.- Kristuskransen er et fantastisk redskab og en stor hjælp til at bede, fordi den giver bønnen krop og bæ-rer et åndeligt sprog med sig, siger Lene Skovmark, som efter sit første møde med den lille bedekrans’ 18 perler har oplevet at komme tættere på Gud. Lene Skovmark er dog ikke den eneste, som har fået øjnene op for bedekransens muligheder, så nu holder hun kurser og workshops om

Kristuskransen for søgende menne-sker både i kirker og i det nyåndelige miljø.

En græsk idéKristuskransens ophavsmand er den pensionerede svenske biskop Martin Lönnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han var strandet på en lille ø i Middelhavet. Mens han sad og frøs i et lejet værelse med en notesbog i hånden, fik han inspira-tionen til at lave en perlekrans, som kan hjælpe mennesker til at leve Gud nær i en evangelisk-luthersk kontekst. Ifølge Lene Skovmark adskiller Kristuskransen sig fra både den ka-tolske rosenkrans og bedekranse i muslimske, buddhistiske og hindui-stiske traditioner.– Kristuskransen afspejler en van-dring, og hver perle afspejler faser i Jesus’ liv og i vores liv, når vi følger ham. Derfor finder mange gennem bedekransen sprog for deres egen åndelige vej, parallelt med at de ind-føres i den kristne tro og tradition, siger hun. – I vores lutherske sammenhæng, hvor mange har lært, at Ordet og nåden er nok, udfylder den et stort behov for at få mere krop på kristen-dommen - især blandt mennesker, som har søgt meditation og vejled-

Kristuskransen er et fantastisk redskab og en stor hjælp til at bede, fordi den giver bønnen krop og bærer et åndeligt sprog med sig, mener cand.theol. Lene Skovmark, som arrangerer kurser i at bruge kransen

Kristuskransen giver krop til bønnen

ning andre steder end i kirken, for eksempel i de nyåndelige miljøer.

Spiritualitet røg ud med vievandetOgså inden for kirken vokser længs-len efter øvelser og redskaber, der kan hjælpe mennesker ind i en kris-ten spiritualitet. Man savner vejled-ning i bønspraksis og i, hvordan man kan vokse i troen og som menneske, mener Lene Skovmark. - For stor en vægt på dogmerne gjorde, at spiritualiteten røg ud med vievandet efter reformationen, men der er godt nok mange skjulte rig-domme at hente i den kristne tradi-tion, siger hun. - Jeg har altid selv været på vej og søgt større indsigt i den sandhed i Jesus Kristus, som jeg har haft i min Gudstro. Jeg bad til Gud i Him-len, altså langt væk, men følte mig adskilt fra ham, og det var meget smertefuldt. Gud var i mange år én, der skulle opfylde mine behov, og jeg låste både mig selv og Gud fast. - På et tidspunkt begyndte jeg at gå på retræter og lærte at meditere, og her blev Kristuskransen et redskab til gå ind i den kristne spiritualitet, som ikke bare er dogmer, men øvel-ser og erfaringer – for eksempel gen-nem meditation og åndelig vejled-ning. For Gud er nærværende i mit hjerte – og ikke kun uden for mig.

Privatfoto

Kristuskransen er et fantastisk redskab og en stor hjælp til at bede, fordi den giver bønnen krop

og bærer et åndeligt sprog med sig

Lene Skovmark

KristuskransenKristuskransen er udformet af den svenske biskop Martin Lön-nebo og er tænkt som en hjælp til at leve Gud nær på en enkel og praktisk måde. Den består af 12 runde perler, der hver især står for noget centralt i den kristne tro, samt seks aflange stilhedsperler, der skal minde os om, at Gud er nær og dog hin-sides alle ord. Læs mere på kristuskransen.dk

FAKTA

Pressefoto


Kristuskransen er et fantastisk redskab og en stor hjælp til at bede, fordi den giver bønnen krop og bærer et åndeligt sprog med sig, mener cand.theol. Lene Skovmark, som arrangerer kurser i at bruge kransen

Kristuskransen giver krop til bønnen

Sådan bruges denKristuskransen kan bruges på mange måder, understreger Lene Skovmark. På den måde adskiller den sig fra andre bedekranse, hvor der er faste bønner til hver perle. Det giver fri-hed og muligheder.- Du kan bære kransen med dig som et armbånd eller i lommen, og du kan vælge at dvæle ved de perler, som taler mest til dig. De 18 perler symboliserer forskellige aspekter af troens liv. På en workshop mødte jeg for eksempel en kvinde, som havde forladt sin kristne baggrund og i mange år var søgende i det ny-religiøse. Da hun fik Kristuskransen i hånden, var det, som om perlerne faldt ned i hullerne i hendes liv. Hun følte sig mødt af Gud, der hvor hun var i sit liv. - Der er perler for ørkenerfaringer, bekymringsløshed og glæde og for Guds kærlighed i Jesus Kristus. Og så er der Gudsperlen, der som den ene-ste sidder fast, og en jeg-perle. En kvinde, som var opvokset med streng

Martin Hø[email protected]

Kristuskransen er et fantastisk redskab og en stor hjælp til at bede, fordi den giver bønnen krop

og bærer et åndeligt sprog med sig

Lene Skovmark

For stor en vægt på dogmerne gjorde, at spiritualiteten røg ud med vievandet efter reformationen, men der er godt nok mange skjulte rigdomme at hente i den kristne traditionLene Skovmark

Gud var i mange år én, der skulle opfylde mine behov, og jeg låste både mig selv og Gud fastLene Skovmark

forkyndelse om at være en synder, oplevede det som meget lægende blot at holde på jeg-perlen, som skal minde os om, at vi er skabt i Guds billede, fortæller Skovmark om sine erfaringer med bedekransen.

Fastholder opmærksomhedenKristuskransen er gavnlig for troen, fordi den hjælper mennesker tættere på Gud og gør det nemmere at kon-centrere sig og fastholde opmærk-somheden, forklarer Lene Skovmark.- Den enkelte føler sig mødt af Je-sus, der hvor de er i deres liv. De begynder at følges med Jesus. Kran-sen appellerer til hele mennesket og giver sprog til livets erfaringer, og netop der møder den menneskers ægte længsel efter at blive bedre eller hele mennesker og udfolde livet til gavn for andre.


T E M A : B Ø N

Siden Asger Baunsbak-Jensens ungdom har kalen-deren været fyldt. Som 22-årig nyuddannet lærer blev han landsformand for Radikal Ungdom. Nogle få år senere kom han i Folketinget for første gang, og i 1971-1974 var han landsformand for Det Radi-kale Venstre. I en årrække var han undervisnings-direktør i Undervisningsministeriet, og samtidig var han involveret i foredrags- og forfattervirk-somhed, medlem af Etisk Råd, ligesom han også bestred en lang række andre tillidshverv. Energidepotet bag alle de ydre aktiviteter har væ-ret et dagligt bønsfællesskab med Gud. - Jeg har klaret de mange opgaver ved at blive fastholdt i min tro, som har holdt selv i de vold-somste ting i mit liv, fortæller Asger Baunsbak-Jensen, der på et tidspunkt tog særuddannelse til præst og i 1981 blev sognepræst i Farum.

Glæde ved det grundtvigskeFor to år siden skrev Baunsbak-Jensen en meget personlig og ærlig bog om bøn, Bøn i mørket, der tydeligvis er født ud af forfatterens egen livskamp, livsglæde og livsrelation med den Gud, som er nær-værende i alle livets facetter. Også i depressionens lidelsesfyldte perioder, der er en del af Baunsbak-Jensens livshistorie, og som han i flere bøger har berettet om.Hans baggrund er slet ikke kirkelig.

- Jeg har aldrig set mine forældre til en gudstje-neste. Min mor var fritænker. Men min farmor bad aftenbøn med mig. Og så havde jeg en lærerinde i skolen, som med sin morgenbøn og sin bibelhisto-rieundervisning stimulerede min tro. Det blev til ubevidst vejledning for mig. Så fra 10-11-års-alde-

ren var jeg religiøst bevidst og begyndte selv at gå i kirke. - Og da sagde min mor: Asger, du skal gå din vej! Hun viste min vej respekt, selv om den ikke var hendes. Min mors frisind og min fars sociale syn har præget mig dybt. Min far var ofte syg, idet han led af de-pressioner. Og jeg havde brug for at bede til Gud om, at far måtte blive rask. - Da jeg gik til præst hos Frederik Schrø-der i Holbæk, mødte jeg det grundtvigske, og det fik stor indflydelse på min trosfor-mulering. Grundtvigs såkaldte mageløse opdagelse i 1825 kom til at betyde meget for mig: det, der bærer os, er ordene af Kristi egen mund. Nemlig i trosbekendel-sen, i dåben og i nadveren.

Bøn bringer børnene tæt påNår Asger Baunsbak-Jensen beder, henven-der han sig til Gud i bevidstheden om, at Gud er så stor, at mennesker slet ikke kan rumme ham.- Men han har vist sig for os i Jesus Kristus. Når jeg er faldet til ro i min bøn-nehule, er jeg i det store, frie rum, hvor jeg kan lægge alt frem – ikke mindst de ting, jeg ellers ikke taler om, men som tynger sindet. Jeg kan

gøre status. Takke for alt det, som giver glæde; men-nesker, jeg holder af og opgaver, som bliver løst. - Mine tre børn bor langt væk. Men i bønnen kan jeg se børnene og bør-nebørnene for mit indre blik og nævne

dem for Gud: Jeg beder dig: Forbarm dig over dem. Giv dem glæde og godt helbred! Jeg finder ro ved at tro mig hørt af Gud, når jeg lægger mine kære frem for ham. - Regelmæssighed har været helt afgørende for mig i mit bønneliv. Min bedetid har ligget om morge-

nen – ligesom tiden til motion! Det er min erfa-ring, at det er helt afgørende, at bønnen lægges ind som en del af den daglige rytme. Det er den, der giver mig kræfter til at løse de opgaver, der venter. I mit bønsliv bliver jeg frigjort til at tage fat. Og så er der aftenbønnen: at spejle dagens oplevelser.

Sex og bøn hører privatlivet tilAsger Baunsbak-Jensen har hørt indvendingen om, at folk ikke har tid til bøn. Den køber han dog ikke uden videre.- Efter min mening er det ikke rigtigt. Men folk i dag døjer utroligt med at prioritere deres tid. Man har ikke opdaget, at bøn er lige så vigtig som mad og motion.På trods af vigtigheden af bøn og på trods af sin bog om bøn værner Baunsbak-Jensen meget om-kring sin bønspraksis.- Jeg kan for eksempel ikke deltage i fri fællesbøn.

Tid i bøn frigør mig til at tage fat

Tidligere medlem af Folketinget Asger Baunsbak-Jensen kan se tilbage på et yderst virksomt liv. Kræfterne til at møde opgaverne har han fundet i et dagligt bønsfællesskab med Gud

Det er blevet min erfaring, at hvis jeg overhører indadvendthedens krav om stilhed, havner jeg i rastløshed og følelsen af overanstrengelse (Bøn i mørket, side 7)

Pressefoto


Klog, kærlig og konkret vejledningAsger Baunsbak-Jensens bog Bøn i mørket udkom i 2009 på Forlaget Alfa. Bogen er i den grad præget af personlig erfaring og levet liv. Derfor lander den også i læserens liv. For selv om ikke to menneskers sind og vilkår er ens, er det alligevel på mange måder de samme længsler, kampe og glæder, vi har. Bogen er – efter min opfattelse – fyldt med virkelig god teologi, nemlig refleksion, der sætter troen på Gud i relation til alle aspek-ter i at være menneske på denne jord. Og så skriver Baunsbak-Jensen ikke indforstået kirkesprog. Bønnerne i fadervor, som en del af bogen reflekterer over, bliver vedkommende og jordnære.

Det virker for ublufærdigt for mig. For mig hører sex og bøn privatlivet til. Men alligevel er det ef-terhånden blevet naturligt for mig at bede en fri bøn for andre – for eksempel efter en sjælesorgs-samtale.- Jeg tror, at jeg kan kalde på Guds hjælp, ja, trygle om hans hjælp, kalde på hans opmærksom-hed. Det er min erfaring, at det er sådan. Også når følelserne i en depressionsperiode er borte. I en sådan periode skal man huske, at: Det er mig, der er syg! Det er ikke Gud, der er fraværende. Man skal simpelthen bruge sin forstand og sige til sig selv: Gud er der. Gud ser dig!

Gunni Bjø[email protected]

betanias børne- & ungdomsforening præsentererbetanias b rne- & ungdomsforening præsente

Blåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j Børnefestival2 8. maj 201 1 kl. 13.00 - 19.00

I kongens tjeneste…I kongens tjeneste…I kongens tjeneste…

B e t a n i a K i r k e C e n t e r • B l å h ø j S t a t i o n s v e j 2 7 • 7 3 3 0 B r a n d e

k o n t o r @ b e t a n i a . d k • 7 5 3 4 5 3 2 2 • w w w . b e t a n i a . d k

Husk! Familiegudstjeneste med Up-Side-Down Søndag d. 29/5 kl. 10.00

Koncert med Up-Side-Down, eventyraktiviteter, ”Kongelig Hofmiddag” m.m. 40 kr.

Se hele det eventyrlige program under www.betania.dk

Blåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j Børnefestival2 8. maj 201 1 kl. 13.00 - 19.00

Blåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j Børnefestival2 8. maj 201 1 kl. 13.00 - 19.00

Blåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalBlåhø j BørnefestivalFor børn

og teenagere

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

”Jorden er fuld af Guds herlighed”Baptisternes Missionsstævneden 17.–23. juli 2011 i MariagerInformationer og tilmelding: www.missionsstaevne.dk


T E M A : B Ø N

Både fra mig selv og andre ved jeg, at følelser af mislykkethed og uværdighed kan fosse frem, så snart vi snakker om bøn. Formentlig kommer de af nogle helt urealistiske forestillinger om, at rigtig bøn er forbundet med salige fornemmelser og foku-serede tanker. Og lynhurtigt bliver bøn en religiøs pligt; ikke en gave at pakke ud, men en præstation, der skal ydes.Så sidder vi dér med vores spredte indre og blandede følelser og prøver at bede: Kære Jesus… øh, huskede jeg at tage oksefarsen op af fryseren? Kan kassekre-ditten holde til, at vi køber vaskemaskinen inden den første? Ups! Nu skal jeg altså bede! Tak for Golgata. Jeg er så taknemlig… hvor spiller fodboldlandsholdet dog kedeligt og frem og tilbage… jeg synes altså, at Sara snerrer, når vi snakker om… Lad din Ånd virke i vort land… Er der snart gået fem minutter?

Bøn helt nede på jordenBagefter er man alt andet end tanket op, men har

i stedet fået et nyt bevis på sin håbløse uåndelig-hed. Bøn bliver et betændt område, der genererer dårlig samvittighed, der altid producerer mindst to ting: ringeagt for én selv og modvilje mod den eller det, man har dårlig samvittighed over for. Derfor bliver bønslivet ambivalent og aktiverer indre slås-kampe og træthed. Man får modvilje mod at bede. Og samtidig længes man inderligt efter fællesskab med Gud.Gennem mødet med retræter og åndelig vejledning for cirka 10 år siden begyndte en grundlæggende justering af mine tanker og ikke mindst mine følel-ser omkring bøn. Bønnens liv begyndte at komme helt herned på jorden. Og det er skønt, - for det er dér, jeg befinder mig!

Lad bare tanker og følelser vælte fremJeg begyndte at få tillid til, at bøn ikke mindst er at lade min mund sige til Gud, hvad der er i mit hjerte. Bramfrit, ucensureret og undertiden hulter til bulter. Jeg opdagede, at når jeg for eksempel går en tur eller vasker op, og der så kommer forskellige tan-

ker og fornemmelser frem i mit indre – misundelse; længsel; indre debat med ham, der kritiserede mig i går; taknemlighed over, at min kone lige sagde noget sødt til mig; glæde over fuglesangen; irri-tation over, at fuglene samtidig med, at de synger skønt, også klatter på min bil – ja, så skal jeg bare lade de tanker og følelser komme. De kommer, fordi det er dem, der er indeni, og fordi de trænger til at komme ud og blive mærket og sagt. Og når jeg så får lov til at tro, at det er Gud, jeg siger dem til, er det jo… bøn!

Lad hjerte og mund være partnereDe tanker og følelser, der dukker frem i bevidst-heden, er ikke afbrydelser af bønnen. Når vi lader Gud være adressaten, er de en del af bønnen. Det er vores ganske almindelige erfaringer i mødet med Guds virkelighed, der udgør råvarerne til de bønne-retter, der bliver mikset sammen. Råvarerne – det vil sige mine erfaringer, tanker og følelser - skal altså ikke ligge og flyde på bordet, men tages ind og bruges i madlavningen. Men tages de med ind, bliver de en ressource og en fantastisk vigtig kon-

Bønner, der rykker!

Bøn kan blive et betændt område, der skaber dårlig samvittighed, ringeagt og modvilje. Hemmeligheden ved bønner, der rykker, er at gøre bøn til en praksis, hvor man er ærlig og

sætter ord på, præcis hvordan man tænker og føler

KOMMENTAR


Nye Dimensioneri liv og tjenestePastor & Lederbibelskole 2011

12. februar i Esbjerg - Richard Hays, Mexico, 14. maj i Randers - Kim Torp 17. september i Ølgod - Ray Booth, UK19. november i Holstebro - Werner Kniesel, Schweiz Tilmelding & info på

www.connectionsdk.dk

taktflade mellem Gud og mig. I bønnen taler hjerte til hjerte. Gud, som er kærlighed, taler til os. Og vi taler frit fra hjertet til Gud. Vores bøn behøver ikke at være flot formuleret og vel-struktureret, men den må være ærlig og oprigtig, uden forstil-lelse. En bøn kan være stønnen og klagen, den kan være uarti-kulerede lyde eller uden ord – men den må være mig (Gerard Hughes i Gud i ét og alt, side

70, Boedal 2005).Det er vigtigt, at munden og hjertet bliver part-nere. Uden forbindelse til hjertets virkelighed bli-ver munden fyldt med tomme og overfladiske ord, der bliver stadig mere ligegyldige – midt i deres ydre rigtighed. Får hjertet mundkurv på, bliver det ensomt og tavst. Det får ikke lov til at udtrykke noget ægte, og derfor kan det heller ikke høre noget nyt.

Guds elskende eftersøgningGuds frelseshistorie er historien om, at Gud gør alt for at finde vores hjerte igen. Han opsøger os, og han spørger os, for at få os til at tale og lytte. Jeg tror, at referatet af Guds søgen efter Adam, hans spørgsmål og lytten til ham, beskriver grundmøn-stret i hans opsøgende kærlighed til ethvert men-neske. Da mennesket tynget af skyldfølelse, skam og frygt har gemt sig for Gud i Edens have, spørger Gud: Hvor er du? Hans præcise og kærlige spørgsmål, hans elskende eftersøgning, drager mennesket frem af busken. Og Adam svarer – så ærligt, som han kan på det tidspunkt. Han ved sig gennemskuet, så der er ingen grund til at tale udenom: Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.

Og samtalen fortsætter. Gud spørger dybere og dy-bere, og mennesket når ned til lag efter lag i sine svar, også grimme lag. Men idet de lægges frem for Gud, begynder Guds kærlighed at tage dem under tilgivende og helbredende behandling.

Gud tåler vores virkelighedBibelen er fyldt med eksempler på fri og ucensu-reret tale med Gud. Ikke mindst i Salmernes Bog vrimler det med bundærlige udråb og tilkendegivel-ser, der emnemæssigt er helt ude i alle tilværelsens hjørner. Hvis Gud ikke kunne tåle at høre alt, ville der vist være blevet redigeret og censureret kraf-tigt i denne bibelske samling af bønner. Der er nødråb om hjælp, klager over forladthed og hævnlyst af værste skuffe; og der er ærlige synds-bekendelser, jublende taknemlighed og fredfyldte tilbedelser af Gud. Salmernes forfattere lader virke-lig deres mund sige, hvad der er i hjertet.Og det er dét, der er meningen! For Gud er Gud i det, som er vores virkelighed. Ikke som den burde have været, eller som vi ville ønske, den havde været; men som den er. Og intet, vi smider i hove-det på Gud, kan forurene hans hellige kærligheds-væsen. Til gengæld begynder hans kærlighed at rense os. Jeg tror, de barske bønner og realistiske beskrivel-ser er med i Bibelen for at opmuntre også os til at komme frem for ham med alle vores livs strittende følelser, påtrængende spørgsmål og dybeste længs-ler. Så vores hjerte berøres og præges af Jesus, forsoneren og genopretteren. At stikke af fra de ærlige samtaler med Jesus fører uvilkårligt til, at vi sidder fast. Men kommer vi til ham med det blandede indhold i vores livs kuffert, kan vi komme videre på vores livsrejse mod identi-tet og genoprettelse.

Gunni Bjø[email protected]

Foto: Marcel Mooi

At stikke af fra de ærlige samtaler med Jesus fører uvilkårligt til, at vi sidder fastGunni Bjørsted


S T æ V N E R

Siden 2009 har Det Danske Missionsforbund haft treklangen Tro, håb og kærlighed som temaet for sin årlige sommerkonference, og i år er det med særligt fokus på kærlighed. Konferencen finder sted den 23.-29. juli i Kolding, og som noget nyt lader man i år Missionsforbundets Børn og Unges ungdomslejr indgå som en del af konferencen. En anden nyhed er, at man om eftermiddagen lader halvanden time stå til rådighed for kreative tilbud og fysiske udfordringer som for eksempel vandring med indhold, zumba, bolsjekogning, dragebygning,

Det er danske gæstetalere, som præger programmet, når Det Danske Missionsforbund inviterer til sommerkonfe-rence i Kolding i slutningen af juli. Det overordnede tema for konferencen er kærlighed

stafetløb til fordel for mission, geocashing, lop-pemarked med mere. På kryds og tværs kalder man initiativet, som dog må konkurrere med andre ting

i programmet – for eksempel Missionsforbundets repræsentantskabsmøde eller den tidligere moonie Martin Herbsts foredrag om Mit livs omvej.

Danske gæstetalereMissionsforbundet har i år valgt at invitere gæste-talere bosiddende i Danmark, ligesom man i høj grad benytter sig af egne kræfter ved de forskel-lige arrangementer. Den af gæsterne, som optræder flest gange i programmet – tre gange – er Jesper Oehlenschläger, som er sognepræst i Karlslunde Strandkirke syd for København samt formand for det folkekirkelige netværk Dansk Oase.Dansk Oase står der også i margenen ud for Jayne Chesires indlæg om Kirke i naboskabet, idet hun er en del af Aarhus Valgmenighed, som igen er en del af Dansk Oase. Chesire har i flere end tre år boet i Gellerupparken ved Aarhus, hvor hun er med i et missionalt fællesskab ud fra Aarhus Valgmenighed, hvor man sammen lærer at elske Gud, hinanden og sine naboer.Derudover har man blandt andet inviteret den 30-årige katolske præst Daniel Nørgaard til at tale ud fra emnet Kald til afkald samt stifter af rådgiv-ningshjemmesiden girltalk.dk og årets storesøster 2010, Anna Lynge, til at tale ved et aftenmøde.

Kilde: sommerkonference.dkJL

Temaet er Jorden er fuld af Guds herlighed, når Bap-tistkirken i Danmark inviterer til missionsstævne i Mariager i uge 29, den 17.-23. juli. - Vi vil arbejde på at gøre temaet kendt og folde det ud gennem bibelundervisning, sang og musik, kunst og litteratur, sport og leg.Mandag aften står ugens eneste udenlandske gæste-taler, U Toe Toe, på scenen. Toe Toe har siden 1985 været præst ved U Naw Church i Yangon i Myanmar – en kirke med 1.200 medlemmer og den første baptistkirke i dét land. Ansvarlige for aftenen er Baptistkirkens integrationsudvalg, og udvalget vil under overskriften Herligheden i forskelligheden lade Baptistkirkens mangfoldighed komme til udtryk.Ellers er det Baptistkirkens egne folk, som præger programmet – undtagelsen er teologisk rådgiver i det folkekirkelige netværk Dansk Oase, Morten

Munch, som taler ud fra overskriften Den dybe grund – om bøn, spiritualitet og personlige valg.

Plads til det kreativeI lighed med tidligere er stævnets eftermiddage igen i år opdelt i to dele, hvor tiden først på eftermid-dagen er forbeholdt sport og kreative workshops som blandt andet maleri, ikoner, glas og bøger. Den sidste del af eftermiddagen er helliget forskellige seminarer og organisationsrelaterede ting i forhold til Baptistkirken i Danmark – blandt andet Baptist-kirkens øverste myndighed, landskonferencen.Det kreative element får også plads gennem en billedfrise, som skal udstilles i stævnehallen. Idéen er, at alle, som har lyst, inden de ankommer til stævnet, laver et billede med udgangspunkt i Jesus’ bjergprædiken i Matthæusevangeliet 5-7.

Billedet må laves på hvilken måde, man vil – foto, patchwork, collage med videre – blot skal det ind-rammes i en nærmere defineret sølvsvæveramme fra Harald Nyborg på 50 gange 50 centimeter. På stævnet samler man så alle billederne, så man får ét stort samlet kunstværk.

Kilde: missionsstaevne.dkJL

Guds herlighed hos baptisterDer bliver fokus på Guds herlighed, når Baptistkirken i Dan-mark indbyder til missionsstævne i Mariager den 17.-23. juli. Kun en enkelt gæstetaler er inviteret – ellers står egne kræfter for resten af arrangementerne

kærlighedMissionsforbundet fokuserer på


I 2010 registrerede man for første gang nogensinde flere end 4.000 deltagere i pinsekirkernes Som-merCamp, som hvert år finder sted i Mariager i juli. Helt nøjagtig var der 4.056 deltagere, og ar-rangørerne glæder sig til at se, hvor mange der i år finder til Mariager den 9.-15. for at følge Åndens rytme, som er navnet på temaet for årets Sommer-Camp.- Det er vores håb og bøn, at SommerCamp 2011 må blive en uge, hvor vores livs dirigent slår en ny rytme an i vores liv. Vi fornemmer, at Jesus kalder os - som sit orkester - tilbage til Åndens rytme. Dirigenten samler os, for at vi kan få en frisk på-fyldning af Guds Ånd, så vi får overskud og kraft til at blive sendt ud og til at være en kirke med en

mission, lyder det fra Dan Sørensen fra Sommer-Camps ansvars- og visionsteam.

FaderkærlighedHovedtalerne på SommerCamp er Carol og John Ar-nott, som er præster for Toronto Airport Christian Fellowship. Kirken er mest kendt for den såkaldte Toronto Blessing i 1990’erne, hvor tusinder fra hele verden valfartede til stedet og blev berørt og be-friet af Guds kærlighed. John er kendt for sin undervisning om Faderens kærlighed, nåde og tilgivelse. Han har en særlig evne til at rådgive og videregive redskaber til, at Helligåndens kraft kan manifestere sig i den lokale kirke. Carol underviser især om nærvær og fordy-

S T æ V N E R

Pinsekirker vil TILBAGE til åndens rytmeCarol og John Arnott fra Toronto er årets hovedtalere på pinsekirkernes SommerCamp, hvor arrangørerne håber på og beder om en uge, hvor Jesus slår en ny rytme an i deltagernes liv

belse. Hun ønsker at føre mennesker tættere på Jesus og ind i et mere inderligt kærlighedsforhold til ham.Ud over Arnott-parret har SommerCamp også invi-teret tyrkiske Isik Abla, som har sit eget daglige tv-program på den tyrkiske kanal HAYAT, “Livets Kanal”. I ungdomsårene var Isik praktiserende mus-lim, men efter en radikal omvendelse vier hun nu sin tid til at fortælle tyrkerne om Jesus. Endelig får deltagerne på årets SommerCamp for-nøjelsen af den grammyvindende tenor Larry Ford, som giver koncert søndag den 10. juli.

Kilde: sommer-camp.dkJL

Grillfest og livemusik. Sådan begynder Apostolsk Kirke deres SommerCamp, som hvert år finder sted i Kolding i juli. I år ligger SommerCamp i tidsrum-met den 9.-14. juli, og temaet er Vi virker sammen.Som noget nyt deler man i år stævnet op i to dele, hvor første del har fokus på fællesskab med forskellige programmer til forskellige målgrupper: Seniorer, familier, unge og internationale. Anden del bliver en mere klassisk konferencedel med gæstetalere og udenlandske musiknavne, hvor programmet er fælles for alle.- Vi har brug for at stå sammen og få en fælles oplevelse og se, hvordan den her nye dynamik i stævnet er med til at skubbe os videre i den ret-ning, vi er i som apostolsk netværk af menigheder og fællesskab af tjenester, siger Jacob Viftrup fra Apostolsk Kirkes tjenesteteam.

Direkte tv i campingvognenHovedtalere på årets Som-merCamp er Sam Monk og Glynn Barrett. Sam Monk er en af spydspidserne i det nationale lederteam for Acts-kirkerne; det tidligere Apostolsk Kirke i New Zealand. Som et led i et generations-skifte var han for nogle år siden med til at over-tage ledelsen for en kirke med 1.200 medlemmer - uden at miste momentum. Kirken er i dag vokset yderligere og har plantet flere andre kirker. Sam Monks passion er at se stærke lokale kirker, som sætter et aftryk på deres samfund.Glynn Barrett er ledende præst i !Audacious City Church i Manchester i England. En kirke som på tre år er vokset fra 90 til 1.000 medlemmer. Glynn Barrets passion er - udover sin kone og to børn - at

inspirere til et radikalt og frimodigt liv i efterføl-gelse af Jesus Kristus.Der er koncerter flere gange i løbet af årets Som-merCamp - ud over et par koncerter med danske bands, har SommerCamp således inviteret britiske !Audacious band samt den svenske gospelstjerne Samuel Ljungbladh til at give koncerter.I øvrigt kan man som noget nyt i år se direkte tv fra stævnehallen i sin campingvogn.

Kilde: staevne.dkJL

Apostolsk Kirke SPLITTER OPI år deler Apostolsk Kirke deres årlige SommerCamp op i to halvdele – to en halv dag med en såkaldt campdel, hvor der er fokus på fællesskab, og to en halv dags konferencedel med udenlandske talere og musikere


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

musik

Missiologisk temadag i KøbenhavnDen 24. maj inviterer Dansk Bi-bel-Institut, Dansk Missionsråd og Evangelisk Alliance til missi-ologisk temadag i missionshuset Bethesda i København.Er vi som enkeltpersoner, organi-sationer og som kirke klar til at møde det nye missionslandskab? Vi vil sammen reflektere over, om vi følger med, når Gud bevæ-ger sig, skriver arrangørerne i materialet om dagen.I løbet af dagen berøres fem hovedoverskrifter:1. God is on the move to move

us, en bibelrefleksion over Anden Mosebog 3-4 ved David Zac, biskop i Church of Uganda

2. Mission i en pluralistisk og postkristen kontekst med oplæg fra Tho-mas Frovin Moesgaard-Christensen, studenter- og gymnasiesekretær i KFS, og Kurt Christensen, professor på Menighedsfakultetet

3. Konturer af et nationalt-internationalt missionsnetværk med oplæg fra Rolf Kjøde, generalsekretær i Normisjon og David Zac, biskop i Church of Uganda

4. Dansk mission i et fremtidigt missionsnetværk med respons fra re-præsentanter fra missionsorganisationer og frikirker

5. Migration og mission med oplæg fra Bodil Skjøtt, Nicolaj Wibe og Hans Henrik Lund.Se detaljeret program på www.dbi.edu eller www.dmr.org Dansk Ethioper Mission, Indre Mission og Lu-thersk Mission er i øvrigt medindbydere til te-madagen.

JL

Hvem vil tale til tusinder?Verdens vildeste volontørår. Foreningen YFC (Youth For Christ) er ikke bange for at bruge de store ord, når de skal beskrive deres nye 11-måneders koncept for volontører i alderen 18-22 år. Indholdet i volontøråret er et miks mellem undervisning, muligheden for at gøre en stor forskel for rigtig mange teen-agere i Danmark samt et par udlandsrejser.YFC forventer, at volontørerne i løbet af de 11 måneder kommer til at præ-sentere deres kristne tro for 8.000 danske unge gennem programmerne YFC bands og YFC konfi. Indholdet i volon-tøråret ser således ud:• Tre måneders intensiv

undervisning af en lang række dygtige undervi-sere

• Fem måneders outreach i Danmark gennem YFC bands og YFC konfi

• To måneders rejse til ud-landet, hvor man blandt andet deltager i Europas største kristne festival, Flevo Festival i Holland i august

• En måneds organisationsarbejdeVolontøråret begynder den 8. august 2011 og slutter den 24. juni 2012. YFC’s mission er i øvrigt at: gå foran med at bringe evangeliet til Danmarks unge og motivere andre til at gøre det samme.Læs mere på yfc.dk JL

Helt ny lovsangsudgivelse fra Impact Church. Dette er det andet album fra kirken i Roskilde, og det er hele vejen igennem FANTASTISK! Kvaliteten på cd’en er helt i top og kan godt måle sig med store udenlandske lovsangs-udgivelser. Man kan høre, at hvert eneste nummer er meget gennemarbej-det og meget professionelt lavet - 12 lovsange, der lige sidder i øret ved første gennemlytning. Et album, som uden tvivl kommer til at præge lovsangen i de enkelte kirker her i Danmark. Både musikken og teksterne har udviklet sig i for-hold til forrige album, og denne gang er alle numrene på dansk. Med dette album er Impact Church med til at sætte en høj standard på dansk lovsang – super godt gået!Årets lovsangsudgivelse i Danmark!

Martin Boesenbæk

Ikon: The Beautiful Fall

Nyudkommet ep fra bandet IKON. Ep’en indeholder fire numre - to på dansk og to på engelsk. Musikstilen kan jeg bedst beskrive som pop/rock, men IKON eksperimenterer også musikalsk ret meget på de enkelte numre.Nummeret Jesus, jeg vil gerne sige dig er et godt åbningsnummer - god tekst og god svingende musik. Linn Mortensens stemme matcher musikken super godt.Et andet nummer, Du rummer, er meget i samme stil både tekst- og musik-mæssigt, som noget af det man kender fra Jesus Culture.The beautiful fall vil jeg generelt beskrive som melankolsk, innovativt og til tider… ret rodet – som for eksempel omkring nummeret Love is the wonder.Alt i alt en fin debut-ep, der godt kan forbedres lidt, men som er værd at bruge tid på at lytte til.

Martin Boesenbæk

Impact Church: Hos Dig

søger barselsvikar tilmatematik, idræt og naturfag

Se stillingsopslaget på skolens hjemmeside: www.randers-kristne-friskole.dk

Foto: Markus Jakobsen


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | BøgerUngdomsroman om himmelhelt

Himmelhelten er navnet på en ny ungdomsroman skrevet af Synne Garf. Historien handler om den 14-årige jøde Sara, som rejser rundt sammen med Jesus, fordi hans person, gerninger og budskab gør et overvældende indtryk på hende.Samtidig drives hun af et ubændigt ønske om at finde sin far og at myrde den romerske officer, som slog hendes mor og bror ihjel. De modstridende følelser mellem hengivelse og hævn-gerrighed får hende til at fortolke de gammeltestamentlige fortællinger i et nyt og vedkommende lys, der tiltager i styrke og klarhed, da hun bliver vidne til Jesus’ død og opstandelse.Bogen er illustreret af kunstneren Peter Madsen, som blandt andet er kendt fra tegneserierne Menneskesønnen, Historien om Job og Valhalla. • Bibelselskabets Forlag• 272 sider• 199,95 kroner

JL

Japansk fut i mosebøgerneDer er fuld fart på de bibelske fortæl-linger, når de bliver udsat for den ja-panske tegneseriestil manga. I hvert fald i de versioner, som Bibelselska-bet for tiden udgiver. Manga Mosebø-ger er den tredje i rækken – tidligere har selskabet udgivet Manga Messias om Jesus og Manga Metamorfose om Paulus. Manga Mosebøger gengiver hele Første Mosebog og første halvdel af Anden Mosebog, og de dramatiske illustrationer og den enkle, hverdags-danske tekst er som skabt til at fange og holde opmærksomheden fangen hos målgruppen, de ni-14-årige. Bogen er oversat fra japansk, og i modsætning til de tidligere mangaud-givelser skal Manga Mosebøger læses ’forfra’ i stedet for ¨’bagfra’, som el-lers er læseretningen i Japan.• Bibelselskabets Forlag• 288 sider• 99,95 kroner

JL

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

En moders håbDenne bog fra bestsellerforfatteren Francine Rivers handler om det bånd, som findes mellem en mor og en datter. Rivers har taget udgangspunkt i sin egen mors og bedstemors historie, og bogen har

været en treårig søgen efter at finde fred i forhold til de sår, som var mellem de to kvinder i hendes slægt.Historien handler om den iltre Marta Schneider, som må yde mange ofre i en barsk tilværelse i først den canadiske vildmark og siden i Central Valley i Californien. Marta ønsker at give sine egne børn et bedre liv, end det, hun selv har haft, men hendes barske kærlighed bliver ofte misforstået – især af hendes ældste datter. Tragiske begivenheder tvinger dog de to kvinder til at se egne mangler i øjnene og søge at udfylde den til da stadigt voksende kløft mellem dem.• Scandinavia• 565 sider• 199 kroner JL

Pakistanindsamling hjalp 1.350 ofre

I efteråret 2010 indsamlede FrikirkeNets medlemskirker 203.929,50 kroner til ofrene for de oversvømmelser, som ramte Pakistan i slutningen af juli sidste år. Den afsluttende rapport over indsamlingen ligger nu klar på fri-kirkenet.dk, og den viser blandt andet, at pengene blev omsat til konkret hjælp til 1.350 personer fordelt på 150 familier. Ud af de 150 familier stod de 55 med et hus, som krævede en større reparation, før det kunne bebos igen, mens 80 fami-lier stod helt uden tag over hovedet.Under indsamlin-gen blev pengene videresendt løbende af Apostolsk Kirkes Mission til vores samarbejdspartner i Pakistan, Rochester Christian Church i Lahore, som om-satte det til konkret hjælp i form af mad, medicin, tøj, senge og sengetøj, samt gasblus og køkken-udstyr med mere.FrikirkeNet takker alle givere og sam-arbejdspartnere for den store opbakning til indsamlingen.

/mibo


M I G R A N T C H U R C H E S

Selv spurvene og svalerne er velkomne hos dig

Salme 84:4

Peer Leigaard . Akryl på lærred

Månedens kunstværk

sallingkunst.mono.net

KRISTENT MOTORCYKEL TRÆF

27.-29. maj på Skåstrup Strand, Nordfyn

Mød Jesus og de andre motorcyklister til

fællestur, konkurrencer med fede præmier

og god mad

Kristne Motorcyklister i Danmarkwww.mckilden.dk

Kontakt os på [email protected]

Tlf.: 20 84 67 84

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

:: et netværk af relationer:: pastor og lederbibelskole:: årligt fælles event

- læs meget mere på: www.connectionsdk.dk

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

NOWwe are DanishNeema and Chemini and their family had a challenging time when they came to Denmark and settled in Nykøbing Mors. They felt others were looking at them and talking about them because they are Africans. But since the two twin sisters went to the boarding school Frydensberg things have changed. Now they feel Danish

A possibility for new Dane studentsBoarding schools are a widespread Danish idea and prepare young people for life, both in education and relationships. All boarding schools have the same possibilities to offer scholarships through the help of the Danish government. Boarding schools, which are members of FrikirkeNet, are Skovbo Efterskole, Efterskolen Kildevæld, Mariager Efterskole, Frydensberg and Alterna.

HHL

The twin sisters Neema and Chemini Kanuta, 17 years old, came to Denmark in 2007 as refugees from DR Congo. They were placed in a small town in Jutland called Nykøbing Mors and right now they are students at a Danish Christian boarding school in Jutland called Frydensberg. The journey from a refugee camp in Africa with no future and little food to a Danish Boarding school with new friends and plenty of everything has been a total change in their lives. Now they have hope for the future.

Meat was only a dreamThe whole family, which consists of parents and 11 children, lived in an area in Congo with war and conflict. Often the soldiers came to the village and killed and raped the women. The family fled to Malawi where they lived in a refugee camp for two years. - Often we went to bed hungry and meat was so-mething we dreamt about. At Christmas we got small pieces of chicken. We heard that UN wanted to resettle us in another country and we were happy that our destination was Denmark. We heard that

Denmark was a Christian country and it was like a dream for us, the sisters tell.

The only onesNo one in the family knew much about Denmark. Nykøbing Mors was their new city and it has been a great challenge to come to a small town in Jutland. - It was so cold and all people were white and spoke a strange language. We don’t think there have been many African people in the town before and we had the feeling that people were looking at us. In the local school we were also the only Africans and we had the feeling that the others talked about us. It was not easy, but God had a plan, Neema and Che-mini point out.The sisters heard from an African friend from the camp in Malawi, who now lives in Skive, about the possibility to go to Frydensberg. - We also wanted to attend a Christian boarding school. We had no money, but the principal helped us to start at the school. It is a great difference to start here. We feel that they all like us and all together we are 10 students with an African back-ground on the school, but we also have a great


Tiden på højskolen har udviklet og afklaret mig meget og at tage herop vil være et valg, jeg vil tænke tilbage på som et af de bedste og mest betyd-ningsfulde, jeg har truffet.

Mkh. Johanne

Går du og overvejer at tage på bibelskole, er det nu, du skal tage en beslutning og melde dig til.

Mariager Højskole kan tilbyde dig, som ikke har en ungdomsuddannelse og er mellem 17½ -24, et højskoleophold under den såkaldte mentorordning. Du kan søge op til 82% indivi-duel støtte, hvilket kan bringe prisen ned på ca. 200,- pr. uge og dermed omkring 8.400,- for et år. Ring eller klik ind på hjemmesiden.

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68

Chimene t.v. og NeemaFoto: Frydensberg

We enjoy all the new friends, both Danish and foreigners, and now we speak fluently DanishNeema and Chemini

fellowship with the Danish pupils. Here we feel that we are all equal, they say.

Smaller sisters want to followNeema and Chemini enjoy studying the different subjects. The best is mathematics, Danish, English, biology and society. - We also enjoy the subject about Christianity. We are Christians and to attend a Christian school is good for us. We enjoy singing and the possibility to get to know God. We enjoy all the new friends, both Danish and foreigners, and now we speak fluent Danish.Every fourth weekend Neema and Chemini are going

home to the family. - It is good to come home, but it’s also a very busy time. In the home we help our mum by making food, washing clothes and cleaning, but the best thing is that we have a church in Nykøbing cal-led Gospel House. We sing in the choir. Our smaller sisters all want to go to the boarding school when they become older. They all see the difference in us. After the weekends home we look forward to come back to the school, they say. Future dreams Neema and Chemini are studying hard. Right now they are at 9th grade and hope to continue at 10th

grade at Frydensberg. They both have plans to be-come nurses and both want to continue education at hf after finishing 10th grade. - We want to study hard so we can become nurses, and when the homework is difficult, the school has some adult people who can help us with homework, they say and Neema adds:- I find it so joyful to see a nurse in a white uni-form who helps other people. I want to work in the children department.

Hans Henrik LundDirector [email protected]


www. butik.dkkongens

Tøj der taler

Scan kodenog kom medpå moden

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

www.kbc.dk

Ron Kenoly, Teresia Wairimu, Carl Gustaf SeverinStefan Edefors, Mattias Lekardal,Jens Garnfeldt, David Hansen, Philip Dupont og Sam Michaelsen taler på SOMMERKONFERENCEN TRO 2011. Gå ikke glip af en fantastisk uge. Vi ses den 26/6 - 3/7 på Hedemarksvej 15, 2620 Albertslund. ””Vi opdaterer kbc.dk hver uge...så du kan se hvad der sker.”

Se alle KBCs arrangementer på:

www.kbc.dkwww.kbc.dk

Lederskifte på ’Abortlinien’Bente Holmgaard afløser Thorkil Lund-berg som leder af foreningen Retten til Liv’s anonyme tele-fonrådgivningslinje, Abortlinien. Bente Holmgaard har tidli-gere været ansat som leder af rådgivningen i knap tre år, fra 2002 til begyndelsen af 2005, og siden efter-året 2009 har hun været en af de frivillige abortrådgivere, der sidder klar ved telefonen om aftenen mellem klokken 18 og 23. Fagligt er Bente Holmgaard klædt godt på til opgaven. Ud over sin egen er-faring med Abortlinien, arbejder hun i det daglige som privatpraktiserende psykoterapeut med egen praksis. Hun tog for nogle år siden en psyko- og familieterapeutuddannelse efter i mange år at have arbejdet som folkesko-lelærer. Derudover har hun uddannet sig inden for supervision af ledere – og netop supervision af samt støtte og opbakning til den enkelte frivillige rådgiver på Abortlinien, vil være en af Holmgaards opgaver fremover.

JL

Ny musikmedarbejder i SaralystkirkenSaralystkirken i Aarhus har ansat Maj-Lis Hoffer Henriksen som musikmedar-bejder, hvis primære opgave er at etab-lere en musikskole samt at stå for den primære undervisning i denne. Musik-skolen bliver et åbent tilbud for alle. Maj-Lis Hoffer Henriksen er 28 år og ud-dannet cand.mag. med hovedfag i musik og sidefag i religion. Hun har stor erfa-ring med rytmisk sammenspil, og i løbet af sin studietid i København grundlagde hun et gospelkor og ledte det i seks år, indtil hun og manden, Esben, i sommers flyttede til Aarhus. Maj-Lis har erfaring både med individuel sang, kor samt musikalsk ledelse. Ud over at kunne møde Maj-Lis i forbin-delse med Saralystkirkens musikskole vil man også kunne møde hende i flere forskellige sammenhænge i kirken, idet hun bliver en del af den gruppe, der leder sangen og musikken ved gudstjenesterne om søndagen.

JL

Zumba i kirkenLatinamerikanske danserytmer kombineret med styrkeøvelser – også kaldet zumba – vil fremover være at finde på programmet i Saralystkirken i Aarhus. I begyndelsen af maj etablerer kirken nemlig fem forskellige zumbahold, som mandag, tirsdag og ons-dag slippes løs i kirken. De fem hold er for henholdsvis begyn-dere, øvede, mor/far/barn, seniorer samt et skånehold. Derudover vil der hver anden måned være Zumba Club, hvor alle holdene samles og deler glæden ved nye bekendtskaber og nye trin. Holdene bliver instrueret af Susanne Strunge (foto), som er ud-dannet zumbainstruktør.

JL


Kama wewe ni mkimbizi, muhamaji ”yaani mtu ambaye ameroka katika inchi yako kuhamiya Danmark.” Au kama wazazi wako wamezaliwa inje ya ulaya au umarekani (USA)/Canada na kama wazazi wako wanapokeya mushahara wa chini ya 310.000,- kr. Kwa mwaka, kwahiyo serikali ya Danmark itatowa ruzuku wala deni kubwa yaani pesa kuku lipiya wewe. Hivyo ni kama vile bure kwenda kwenye shule, hutalipa chochote.

If you are a refugee, immigrant or your parents are born outside of Europe or USA/Canada and if your paparents earn under 310.000,- a year, the Danish state provides financial assistance so it is almost free to go to continuation school

Hvis du er flygtning, indvandrer eller dine forældre er født udenfor Europa eller USA/ Canada og hvis dine forældre tjener under 310.000,- om året , så giver den danske stat et meget stort tilskud, så det er næsten gratis at gå på efterskole.

bado tuna nafasi ao maeneo machache

kwa ajili ya mwaka ujao wa masomo.

We still have a few slots open for the coming school year.

Vi har stadig enkelte pladser til kommende skoleår.

www.frydensberg.dk

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Når man skal fortælle om bøn, er det lige så svært som at beskrive et ven-skab. Et venskab har ingen teknik og ikke noget system. Man er venner, fordi man kan lide at være det. Så-dan skal det også være med bøn. Bøn er, at Guds venner taler med Gud.Der florerer en lille historie på Alpha-kurserne (introkurser til kri-stentroen, red.) om lille Peter, som skal fejre sin seksårsfødselsdag om nogle dage. Peter sidder midt på gulvet i stuen og råber pludseligt så højt, han kan: Kære Gud, vil du ikke nok sende mig en stor æske chokolade til min fødselsdag. Peters mor formaner den bedende knægt og fortæller, at han altså ikke behøver at råbe så højt. Gud er ikke døv. Hertil svarer Peter: Nej, men det er bedstefar, og han sidder inde ved siden af.Denne søde historie er ganske ram-mende for det forhold, som mange af os har til bønnens liv. Vi betragter Gud som en gammel, halvdøv sag, som vi skal bruge vores lungers fulde

kraft for at råbe op. Det andet yderpunkt i mangfoldighe-den af gudsopfattelser er, at Gud skal blødgøres gennem vores bønner. Han synes at være et hårdhjertet og util-nærmeligt væsen, der nærmest nyder vores ihærdige anstrengelser med en vis lunefuldhed, som vi aldrig kan vide os sikre på.

Bøn er…Det kan godt svare sig at kikke lidt bagud, når man skal knække bøn-nens kode. Historien fortæller os faktisk, at vi ikke er de eneste, som har tumlet rundt i forkerte idéer og tanker om bøn. Der gik nemlig ikke mange hundrede år efter den første kristne pinsedag, før troende menne-sker faldt i de religiøse grøfter. Derfor opmuntrede datidens kloge vejledere de bedende til at få skabt et personligt forhold til Gud. Jesus’ ord om at blive ven med Gud blev igen aktuelle, og bønnens vækkelse udsprang af en genopdagelse af, at Gud er en far, der mere end noget

andet længes efter sine børns lykke. Bøn skulle være en samtale i bred betydning; det kunne være en stille lytten, et klageråb eller en fejring, ligesom det kunne være frustrerede udbrud i bedste Job-stil. I dag er det stadig sådan, at samtale først kan finde sted, når man har samfund.

Bøn er ogsåHvor ofte har vi ikke kæmpet bøn-nens kamp for at tiltrække os Guds nærvær og med dette håbe på et bønnesvar. Også dette problem havde de gamle et bud på en løsning på. Kirkefædrene illustrerer bønnen som en redningsaktion. Hvis vi befandt os i en båd, og man for at redde os kastede nogle tove ud til os, som var fastgjort på en klippe, så ville vi na-turligvis ikke trække klippen hen til os, men vi ville hale os selv og båden hen mod den. Derfor skal vi begynde med bønnen, ikke for at drage Gud og hans kraft til os, men for at give os i hans hænder og forene os med hans kraft.

Samtale med farBøn er samtale med en far, som elsker sine børn og vil dem det bedste. Denne samtale foregår nogle gange i stilhed, andre gange med et væld af forskellige udtryk – alt efter hvad der er i den bedendes hjerte

Samtale i stilhedAt være i Guds hænder, gemme os i klippen og forene os med den Al-mægtige er udtryk, som mange fra troende hjem er vokset op med. Det er udtryk, som beskriver en væren og ikke en gøren. Det er her, vi kommer så tæt på ham, at selv vores ord ikke rækker til, når vi skal udtrykke vores følelser og bønner for ham. Kloge folk fra det tredje århundrede taler om velsignelsen i at samtale med Jesus i stilhed. De forstod bøn som det, der kommer fra hjertets dyb og ikke fra munden. Ligesom træer med dybe rødder ikke knækker el-ler rykkes op af stormen, sådan er det med de bønner, der kommer fra hjertet.I en informationstid, hvor vi hylder, at det altid er godt at fortælle, hvad vi har på hjerte, så kan det være svært at holde mund, når vi søger Gud i andagten. Vi bør lytte til de gamles råd om at beherske trangen til at tale og gøre bønnen til en åndelig disciplin i stedet for at lade munden løbe på farisæisk vis.

Hvad skal vi bede omVi kan bede om alt. Men der bør altid være noget, vi kæmper med i bøn. Det kan for eksempel være mennesker, vi har det svært med. Det er engang sagt, at vi forvandles gennem det, vi beder for. Det er afgjort derfor, at Bibelen opfordrer os til at bede for vores fjender eller for den kirkeleder, vi mener, dummer sig mere end tilladeligt - eller vores ægtefælle, som vi er gået kold på. Den sikre vej til at forandre andre er, at vi selv forandres. Og det er dét, bønnen gør.

René [email protected]

Et kristent par, Irene og Mathias Winkler, har skabt et lille ferieparadis ved den 12 km smukke hvide kyst i Orosei på Sardiniens østkyst. I deres flotte blå hus er der 7-8 lejligheder af forskellig størrelse til leje og et par til salg. Der er rig mulighed for oplevelser, Mathias’ ven er dykkerinstruktør, der kan arrangeres vandreture, grotteture, speedbådsture, bjergture og ikke mindst strandture – en af Europas top 10 strande Cala Gonone ligger 15 km sydpå. Irene og Mathias er moderne missionærer fra Svejts og har en lille husmenighed i huset. Der er rent og ordentligt og det anbefales varmt af Inge og Hans Erik Friberg. Ryan Air har billige flyruter fra Billund til Alghero.

Tjek www.holiday-residence.net for flere billeder og informationer.

Ferie på Sardinien – Europas CaribienHoliday Residence Rifugio


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

FORFULGTEKRISTNE.DK

DANSKEUROPAMISSION

Tid til Gud?

Nexø Frikirke på Bornholms østkyst søger en udadvendt og glad medarbejder i alderen 18-25 år. Giv 6-12 måneder , bo i kirken sammen med andre unge, vær aktiv i teenage-ungdoms-arbejdet og skaterhallen.

Bliv frivillig i e n f r i k i r k e fuld af liv og d e j l i g e mennesker.

Læs mere på : www.nexøfrikirke.dk og kontakt gerne vores præst eller ungdoms-leder for en helt ufor-pligtende snak om denne spændende mulighed :-)

FESTLIG BEDEDAG

Danmark er det eneste land i verden, som har en særlig bededag i kalende-ren.Det har de mange kristne nydanskere bemærket og spørger med rette os, der er vokset op i Danmark, om vi helt har glemt dette. De synes, det er fantas-tisk, at der i kalenderen er gjort plads til en særlig bededag.

Derfor har en større gruppe af migrantkirker i samarbejde med Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) besluttet sig for at genopdage store bededag. Ikke som en sur og tung pligt – men som en festdag med masser af musik, gospel, fællessang, personlige troshistorier, prædikener, fællesbøn med videre.Alt sammen i en farverig kollage af kulturel mangfoldighed. Og som et natur-ligt indslag i programmet for Bøn for nationen, som arrangementet kaldes, indsamles der altid en gave til et socialt hjælpeprojekt.

I år er det ottende gang, at Bøn for nationen finder sted i København. I lig-hed med sidste år sker det i Helligåndskirken på Strøget i København klok-ken 18.30-20.00. Sidste år måtte mange gå forgæves, da der kun var plads til cirka 700 i kirken. Og for anden gang arrangerer KIT i år også Bøn for nationen i Aalborg i sam-arbejde med et lokalt præstenetværk. Arrangementet finder sted i Vor Frue Kirke klokken 19.00, hvor tidligere medlem af Etisk Råd, Peter Øhrstrøm, taler.

Bøn for nationen er blevet et særdeles positivt begreb i dansk kirkeliv – tak-ket være de mange kristne nydanskeres oprigtige ønske om at bede for Dan-mark. Det er en stor rigdom med de mange tusinder kristne flygtninge og indvan-drere, der de seneste år er kommet til Danmark. De kommer med en stærk tro på Gud og en rigdom af åndelige erfaringer, som vi har brug for i Danmark. Lad os sammen med de kristne nydanskere genopdage store bededag.

domino opfordrer frikirkerne til at sende repræsentanter for kirkerne på in-spirationstur til arrangementerne i København og Aalborg med henblik på at få Bøn for nationen spredt ud over landet til de større danske provinsbyer i de kommende år.Og domino opfordrer læserne i Nordjylland og i hovedstadsområdet til at blive en del af dette års Bøn for nationen.

Sammen vil vi genopdage rigdommen i at have en stor bededag.

Poul [email protected]


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Illustration: Peter Nielsen

Det var vel kun de allerhårdeste typer, der ikke lod sig følelsesmæssigt rive med af historien om lille Holger, der i vrede over sin mor og/eller en spejder-leder valgte at forlade trygheden og på egen hånd begive sig ud i den spæn-dende, men også ukendte skov. Alle medier i såvel Danmark som andre lande kastede sig ihærdigt over den fantastiske eftersøgning med deltagelse af po-liti, militær, hunde, helikopter, ryttere og et ikke ubetydeligt antal frivillige, der alle gjorde deres bedste for at opfylde den ene og altafgørende ordre: FIND HOLGER!

Selv samme Holger anede intet om al dette postyr. Efter alt at dømme gik han roligt rundt i skoven kun afbrudt af små tissepauser. Hvis man skal tro ham selv, var han hverken bange eller søvnig.Som vi alle ved, endte historien lykkeligt. En rytter mødte pludselig en lille rødhåret dreng og kunne via mobiltelefon sætte en bølge af jubel i gang. Holger fik lidt cola og chokolade, blev genforenet med sine forældre og kom som en anden Klods Hans i alle landets aviser. Der bliver bestemt noget at skrive sang om, når Holger engang skal konfirmeres…

Og hvorfor skal vi så repetere denne historie?Det skal vi, fordi The Holger Story blandt andet handler om vigtigheden af den rette påklædning: Efter at den lille rødtop var hjemme i god behold, udtalte flere såkaldte eksperter, at det, der reddede ham fra kulden, var, at hans jakke var lynet omvendt på. Det er der jo masser af symbolik i. De fleste af os ved godt, at vi af og til bevæger os ud, hvor tingene er ukendte, utrygge og anstrengende. I sådanne situationer er det godt at være omvendt, så man ikke står alene, men kan vende hjertet og blikket opad. Og i sidste ende handler alt kirkeligt arbejde vel netop om dette ene: At vise mennesker at det kan være godt, anbefalelsesværdigt og nødvendigt at tage sit liv op til overvejelse og i overført betydning tage sit livs jakke omvendt på.Når det er på plads, kan man trygt og utrætteligt gå videre – selv når der er langt til den nærmeste cola!

Find Holger!

Peter Wü[email protected]

Foto: Jesper Rais

UdrUstning – i Jesu følge

16.-22. jUli 2011 i OdderTilmeld dig på sommeroase.dk

domino maj 2011

Documents