3 11NR. 3 maj 2011 FolKEKIrKENS NødHJælp

u

magasinet

esben danielsenFrontmand for den orange revolution 6

sult eller sexKvinderne i Malawi sælger nu brød 18

smagsdommerneUddeler fisk til Congo-roman 20

den glade giver

23/11

Redaktion Lene Ejg Jarbøl (ansv.), Linda Nordahl

Jakobsen, Lasse Lindhardt Jensen, Anne Mette Futtrup, Allan Duelund

GRafisk desiGnKit Halding/Anne Mousten

foRsideGRafikKit Halding

annonceansvaRliG Kim Johansen

tRyk KLS Grafisk Hus A/S

Miljøcertificeret: FSC- og SvanemærketoplaG

86.650issn

1903-8623Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til

Folkekirkens Nødhjælps arbejde.adResseændRinGeR elleR afmeldinG

mail@dca.dk eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang medio august 2011Artikler, der er underskrevet med navn, kan

indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekiRkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund LarsenNørregade 15

1165 København K Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023

Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk

www.noedhjaelp.dkfolkekiRkens nødhjælp i odense

Skt. Knuds Kirkestræde 115000 Odense CTlf 6250 2800

folkekiRkens nødhjælp i ÅRhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Århus C Tlf 8739 1660

folkekiRkens nødhjælp i aalboRGØsterågade 4 3.tv

9000 ÅlborgTlf 9630 0272

folkekiRkens nødhjælp i esbjeRGKongensgade 53, 4 th.

6700 EsbjergTlf 2550 2116

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.noedhjaelp.dk

3 11 EU og bistanden – begyndere kan starte her

EU er mange ting. Regler, bekendtgørelser og traktater. Diskussioner om agurkers krumning og fælles retssamarbejde. Det er samarbejdet på tværs over grænserne om bekæmpelse af kriminalitet. Det er et forum, hvor Europas fremtid er på dags-ordenen hver dag. Men EU er også verdens største donor af udviklingsbistand. Når vi i Folkekirkens Nødhjælp støtter demokratiarbejde i Bangladesh, er det f.eks. med støtte fra EU, ligesom vi også har fået hjælp fra EU til katastrofearbejde efter de voldsomme oversvømmelser i Pakistan sidste sommer. Personligt er vi her på redaktionen blevet overraskede over, hvor stort EU’s budget til udviklingshjælp og humanitær bistand faktisk er. Og vi forestiller os, at I læsere vil have det på samme måde.I temaet i dette forårsnummer af Magasinet kan I blive meget klogere på, hvad EU er for en størrelse, når det gælder humanitær- og udviklingsbistand. Og I kan få sva-ret på, hvor dygtige Folkekirkens Nødhjælp er til at søge penge fra EU. Men er EU’s pengetank så bare en ren gavebod – eller er der også torne på rosen? Det er i hvert fald svært at være ”en lille” ngo i den sammenhæng, fortæller Morten Emil Hansen. Han er sekretariatsleder for den danske afdeling af Concord Europe, der er en paraplyorganisation for 1600 europæiske ngo’er. ”De administrative krav er så omfattende, at kun de helt store organisationer har kapacitet til at administrere en EU-bevilling,” siger han i baggrundsartiklen om EU som verdens største donor.I temaet tager vi også på en visuel rundrejse til nogle af de projekter, som vi har fået EU-penge til. Vi kommer blandt andet forbi et sundhedsprojekt i Pakistan, katastrofe forebyggelse i Honduras og minerydning i Angola. I Magasinet har vi selvfølgelig også fået plads til historier om meget andet end EU. Blandt andet portrættet af en utrættelig idémand, der langt hellere vil flytte stole til et musik-arrangement for børn end placere dem og sig selv foran tv’et. Og fortællingen om kvinderne fra Malawi, der bager brød og sælger på markedet – i stedet for at sælge sig selv. lene ejG jaRbøl & linda noRdahl jakobsen RedaktøReR maGasinet@dca.dk

3 3/11

sidE 10

Det er med at holde tungen lige i munden,

hvis man som ngo vil lege med store donorer

som EU, der er verdens største. Det kræver en

professionel afdeling at hente penge til pro-

jekter i EU’s pengekasse. Det har Folkekirkens

Nødhjælp.

indholdEU og bistanden – begyndere kan starte her

sidE 5

sidE 6

sidE 14

sidE 18

Kampagner koster altsåDet betaler sig at bruge penge til kampagner, siger general-sekretær Henrik Stubkjær. For på den måde når vi ud til flere danskere, tjener flere penge – og kan hjælpe endnu flere ude i verden.

Panden mod muren Esben Danielsen gider ikke ligegyldighed. Som udviklingschef sørger han for, at Roskilde Festival er meget mere end bare en stor musikfest. Den er blandt andet et forum for holdninger, man kan være uenige i.

EU was hereTag med på projektrejse til Pakistan, Angola, Danmark, Cambodja, Honduras og Palæstina og se, hvad EU – blandt andet – støtter.

sult eller sexMed iværksætterstøtte har kvinderne i landsbyen Kampanje i Malawi lært at bage og sælge brød – i stedet for at sælge sig selv til fiskerne ved søen.

43/11

Vidste du at... ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling er 72 procent af indsamlerne kvinder.

magasinet/nyt

527.000.000

dåsepant er vejen til dit Roskilde-armbåndVil du forfærdelig gerne på Roskilde Festival, men rækker økonomien ikke til en billet – så bliv pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp.Det kræver ikke mere, end at du arbejder tre vagter á otte timer i dagene op til festivalen, eller mens musikken spiller. Arbejdet består kort og godt i at indsamle og sortere pant. Til gengæld får du et festivalarmbånd, ad-gang til gratis bad og rene toiletter, hyggeligt samvær med andre pant-samlere – og ikke mindst muligheden for at stille et barns sult, hver gang

du bukker dig ned efter en tømt Tuborg-dåse. Det er da win-win.Der skal bruges 520 pantsamlere i år, og de hverves efter først

til mølle-princippet. Sidste år indsamlede Folkekirkens Nød-hjælp i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp pant for 1,2 millioner kroner.

SE mErE på www.pantsamler.dk

RekoRd i et katastRofeÅR 2010 blev et år præget af store katastrofer i nogle af verdens fattigste lande. Det var også året, hvor Folkekirkens Nødhjælp rundede en halv milliard i indtægter. Helt præcist 527 millioner kroner. Af den halve milliard går 412 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps ak-tiviteter verden over. Det er 26 millioner kroner mere end sidste år. Resten af pengene går til at informere om hjælpen, så danskerne ved, hvordan deres bidrag gør nytte, til at lave kampagner så endnu flere får øjnene op for den gode sag og til administration. ”At omsætningen stiger i et år, som er mærket af efterdønningerne af den globale finanskrise, er udtryk for dan-skernes vilje til at huske verdens fat-

tigste. Det skyldes desværre også, at 2010 blev et år med flere store og ødelæggende katastrofer,” siger Peter Bo Larsen, som er direktionschef i Folkekirkens Nødhjælp.Jordskælvet i Haiti i starten af året og oversvømmelserne i Pakistan i sen-sommeren fyldte mediebilledet med forfærdende billeder af nødstedte, og som altid i katastrofesituationer fik det danskerne til at gribe ekstra til lommerne. Netop disse katastrofer betyder, at vi sender 51 millioner kro-ner mere til Asien og Latinamerika i 2010, end vi gjorde i 2009, en stigning på 47 procent i alt.Afrika er stadig den verdensdel, hvor langt de fleste af Folkekirkens Nød-hjælps midler anvendes. 176 millioner kroner går til at bekæmpe sult og fattigdom på det afrikanske kontinent. Herhjemme satte Sogneindsamlingen sidste år rekord med et flot resultat på 16,8 millioner kroner. I alt blev der samlet 168,5 millioner kroner ind fra danskerne gennem for eksempel initiativer som Nødstrøm, Danmarks Indsamling, Roskilde Festival, genbrugsbutikker og ikke mindst de mange bidrag, som vi får fra de danskere, der støtter vores arbejde med et fast månedligt bidrag.

DowNloaD årSbErEtNiNgEN 2010 på www.nødhjælp.dk

5 3/11

henRik stubkjæR GeneRalsekRetæR

eu-bevillinGeR 16%

danida-bevillinGeR 41%

øvRiGe 0,5%

inteRnationale donoReR 11%

pRivate bidRaG/ indsamlinGeR 31,5%

heR kom penGene fRaPrivate bidrag/indsamlinger 168,5heraf genbrug 17,3Danida-bevillinger 215,9EU-bevillinger 84,2Internationale donorer 26,9Øvrige indtægter 2,0i alt 527,2

Kampagner betaler sig

527.000.000For 11 år siden kom ca. 70 procent af Folkekirkens Nødhjælps indtægter fra Danida. Det betød, at vi på mange måder var fri for at tænke i indsamlingskam-pagner, sponsorater og telefonhvervning. Men de kraftige beskæringer af udviklingsbistanden i 2001 ramte også Folkekirkens Nødhjælp og udstillede vores store økonomiske sårbarhed. Pludselige ned-skæringer i Danidastøtten kunne få katastrofale konsekvenser for vores projekter blandt verdens fattigste. Siden har vi arbejdet systematisk på at sprede vores indtægtskilder, så vi nu er mindre afhængige af Danida-støtten og samtidig kan øge mængden af penge, vi sender ud i verden. Og det har ikke været forgæves. Vi har i dag over 50.000 givere, som månedligt giver faste beløb.Genbrugsbutikkerne kan nu sende 17 mio. kr. vi-dere til verdens fattigste. Sogneindsamlingen giver over 15 mio. kr. osv. I dag er Danidas andel af vores indtægter nede på 36 procent – og vi er oppe på mere end en halv mil-liard danske kroner i omsætning. Det er da fantas-tisk. Og der er brug for hver en krone i indsatserne rundt i verdens brændpunkter, hvor jeres bidrag er med til at få håbet til at spire.Det koster imidlertid penge at samle ind. Trælse penge, kan man mene. Men uden denne investering ville der være endnu flere mennesker, som vi aldrig kunne hjælpe. Overordnet bruger vi ca. 15 procent af vores indsamlede midler på kampagner. Vi vil fortsætte vores udvikling af indsamlings-kampagner. Vores kampagner øger muligheden for at hjælpe ude i verden, det øger vores folke-lige forankring i Danmark, det øger den folkelige oplysning, og det er med til at sikre stabilitet i vores langsigtede arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom. tak foR jeRes bidRaG

Et indlæg fra kanten. Angriberen tæmmer bolden med brystet og saksesparker den i mål. 1-0 i kampen

mod sult.For hvert mål, du scorer, donerer din sponsor et beløb. Det er tankegangen, når Ungdomsnetvær-

ket i Folkekirkens Nødhjælp arrangerer streetfod-bold i landets største byer. Formålet er at sætte

fokus på Folkekirkens Nødhjælps kerneopgaver og skabe handlinger til fordel for verdens fattigste.

Der bliver stillet baner op i København, Århus, Odense og Ålborg. Ungdomsnetværk spiller musik, håber på godt vejr og sørger for gode

sponsor-præmier. Så saml nogle gode venner, find en sponsor og tag dit bedste humør med, når NØDbold rammer din by.

SE mErE Når SommErEN NærmEr Sig på www.nødhjælp.dk

Et saksespark for Afrika

det Gik penGene tilUdviklingshjælp 209,2Katastrofehjælp 202,4heraf humanitær minerydning 59,2Oplysning 19,0Indsamling 40,0Sekretariatsudgifter 58,9i alt 529,5

udviklinGshjælp 40%

sekRetaRiat 11%

indsamlinG 7%

oplysninG 4%

katastRofe-hjælp 40%

63/11

magasinet/portræt

tekst lasse lindhaRdt jensen foto teRje søRGjeRd

På Havsteensvej 11 i Roskilde – og ikke på nabovejen Rabalderstræde, der måske havde været mere passende – har landets største festival sit hovedkontor og Es-ben Danielsen sin arbejdsplads. Han har de seneste ti år været henholdsvis tals-mand og udviklingschef for Roskilde Festival, der i samme periode er gået fra bare at være en stor musikfest til også at være et forum for humanitære og politiske kampagner, samt en festival hvor du blandt andet kan købe fairtrade kaffe og lade mobiltelefonen op på elcyklerne.Receptionisten viser mig hen i en sofagruppe i fællesrummet, der samtidig er et lille museum over festivalens 40 års historie, hvor væggene er beklædt med bille-der fra år med både solbad og mudderbad samt kort over festivalområdet. Jeg når lige at nappe en æske speciallavede Roskilde Festival-tændstikker som souvenir, inden Esben Danielsen kommer og byder velkommen.

lokal græsrod38-årige Esben Danielsen er på alle måder en lokal mand i Roskilde. Han trådte godt nok sine børnesko i Ringsted, men gik siden hen på Roskilde Amts Gymna-sium, flyttede i kollektiv i byen, studerede fysik og kommunikation på RUC og bor i dag i Roskilde med sin kæreste og to døtre.I ungdomsårene drømte han om at blive professionel musiker med hård rock bandet Seagulls. Tiden i musikmiljøet var med til at gøre ham til den græsrod, han er i dag.”Det startede måske dengang, hvor jeg gerne ville lave et lille øvelokale om, som jeg synes var dårligt. Og musikere er nogle af de dårligste til at arbejde sammen. De vil bare spille i hver deres band. Men vi fik ti bands til at stå sammen om tre øvelokaler, og det var bare pisse fedt.”Senere byggede han og musikerflokken også spillestedet Gimle op og et studie. Det hele skete på frivillig basis, hvilket åbnede Esben Danielsens øjne for, hvor langt man kan nå med frivilligt arbejde.”Folk siger jo, at unge ikke vil deltage i frivilligt arbejde. Min bare røv”.

Ved at provokere de unge og blandt andet spørge, om de hellere vil sidde derhjemme og se fjernsyn, oplever han, at man sagtens kan få dem op af stolene. Og når først de unge er i gang med arbejdet, kan de ikke slippe det igen.”Bagefter kom jeg med i Roskilde Festival og oplevede et lige så stort engagement. Og her ligger beviset på, at folk gerne vil ændre noget i verden,” siger Esben Danielsen, mens han tager fat om pamfletten, der ligger på bordet foran ham. Den beskriver nogle af de kampagner, som Roskilde Festival og Folke-kirkens Nødhjælp i årenes løb har stablet på benene i samarbejde med tusindvis af frivil-lige. Særligt ét projekt er krøbet under hu-den på ham.

manden bag murenI 2004 sad Esben Danielsen i ledelsesgrup-pen for Roskilde Festival, der besluttede sig for at sætte fokus på de civile, der lider under konflikten i Palæstina. Han husker diskussionerne, hvor de bliver enige om at lave en upolitisk kampagne om mennesker i Palæstina, som – uanset etnicitet, religiø-sitet og køn – ikke kan komme på hospita-let, fordi 720 kilometer hegn og mur med en

uenighed

7 3/11

gennemsnitshøjde på 6,5 meter siden 2002 har besværliggjort adgangen til behandling for mange.”Det måtte være en helt medmenneskelig, humanitær tankegang, at hvis mennesker ikke kunne komme på hospitalet – så måtte vi skaffe dem mulighed for behandling på en anden måde”.Derfor skulle overskuddet fra årets pantind-samling på festivalen gå til mobile hospita-ler.De forsøgte at formulere budskabet så neutralt som overhovedet muligt; at muren faktuelt set var forkert placeret i forhold til landegrænserne, og det gik ud over civile. Endelig kom de på en idé om at lave en mo-del af muren. Et lille stykke af den på festi-valen, som man kunne gå hen og skrive på.

uden uenighed er det ligegyldigtKampagnen blev skudt i gang med starten af årets festival.”Og så gik det amok,” fortæller Esben Dani-elsen. Den israelske ambassadør for Skandi-navien kaldte dem for antisemitter, de røg på forsiden af Washington Post, og det væl-tede ind med mails fra ophidsede borgere.”Hold kæft, nogle mailkorrespondancer. Jeg tror, min kæreste syntes, jeg var sindssyg.

Jeg brugte jo enhver aftentime på at gå ind i lange dedikerede svar om, ’hvorfor vi gerne ville hjælpe mennesker i nød. De civile, der var i klemme’.”Samtidig var ”Make peace not walls”, som kampagnen hed, også en positiv succes.”De skulle have stiger, for at alle kunne skrive på muren. Bandet Tool sluttede deres koncert af med at spille Pink Floyds ’The Wall’, selvom det ikke var en del af deres sæt. Det var et signal til muren.”Netop reaktioner som disse var Esben Danielsens mål med projektet.”Det vilde var, at alt det vi drømmer om i dag, det lykkedes bare dér,” fortæller han.”Vi skulle lægge problematikken frem for folk og bearbejde deres ligegyldighed. Folk måtte gerne være modstandere, men de skulle tage stilling.”Samtidig gav oplevelsen ham en vigtig læring.”Jeg lærte, at vi ikke alle sammen skal være enige. Hvis man skal lave noget, som er rigtig godt, så skaber det en uenighed. Skaber det ikke en uenighed, så er det tæt på ligegyldigt,” si-ger han og fortæller om, hvordan det føl-gende års kampagne mod kvindehandel slet ikke rykkede på samme måde, fordi alle var eni-ge om, at kvindehandel var noget skidt.Men ud over at Esbens Danielsens mail-indbakke var proppet med mails fra folk, der ville bandlyse festivalen på grund af initiativet, så mistede Folkekirkens Nød-hjælp mange bidragydere. Så det er ikke sikkert, at han havde gjort det om igen.”Jeg tror nok, at hvis jeg havde været klar over, hvad vi skulle igennem, så havde jeg rystet på hånden.”

er vejen fremKonsensus er laveste fællesnævner. Derfor har Esben Danielsen praktiseret uenigheden i sine ti år som talsmand for Roskilde Festival

uenighed

FolK måttE gERNE væRE moDstaNDERE mEN DE sKullE FaNDmE tagE stilliNg

83/11

fra bunden af ambulancenEfterfølgende rejste Esben Danielsen til Palæ-stina for at overrække donationen. En af da-gene skulle han se byen Qalqilyah, der var helt omkranset af en mur, som vand- og elforsynin-gen lå uden for. Så når nogle unge palæstinen-sere lavede ballade inde i byen, kunne der luk-kes for det hele.”Det er et stort fængsel. Og jeg blev så vred over at se, hvad der foregik.”Esben Danielsen havde ansvaret for at synlig-gøre, at de var nede og donere penge. Så han ringede til korrespondenter i landet, men de kunne ikke prioritere historien. Da han en dag lå og kørte mellem himmel og helvede i en af de mobile ambulancer, de skulle støtte, blev det for meget for ham.”Jeg havde en check på en million med, og vi kørte i den her ambulance. Så blev jeg helt firkantet og syntes, at det var kraftedeme for latterligt. Så jeg ringede til min bedste kontakt på P3 og sagde: ’jeg kører her i bunden af en ambulance gennem et israelsk checkpoint. Jeg skal ud og give en million til en mobil hospitals-enhed, der skal hjælpe folk i nød. Har I ikke lyst til at fortælle den historie?’.”Han fik at vide, at der kørte et program med ra-dioværten Monica Krog-Meyer og blev spurgt, om han ikke kunne sige det dér.”Så fra bunden af ambulancen bliver min mo-biltelefon stillet ind til værten, som siger: ”Hej, jeg hører, at det er talsmanden for Roskilde Fe-stival. Du er i Palæstina. Hvad laver du?”Og så kørte interviewet ellers.

i demonstration mod fjernsynetHjemme i Danmark bliver Esben Danielsen tit inviteret til at være med i politiske arbejdsgrup-

per og fjernsynsdebatter. Men han vil hellere bruge weekenden i kulturstedet Gimle på at bære stole og borde, så hans piger på henholdsvis to og fem år får en helt konkret oplevelse.”Jeg tror meget på den praktiske handling. For mig betyder det mere at lave Gimle om søndagen, hvor vi er en flok forældre, der laver kulturaktiviteter i de-monstration mod fjernsynet og aktiviteter ude i storcentret. Det vil jeg hellere bruge min søndag på end at være med i et udvalg, der diskuterer børnekultur i Danmark.”

tænder ilden i studerendeEn gang om ugen underviser Esben Danielsen elever på Roskilde Universitet i performance og design, hvor de skal lære om eventplanlægning, projektle-delse og kampagnetænkning. Særligt én ting prædiker han:”Jeg tror, at noget af det allermest grundlæggende er, at de ikke skal blive enige. Konsensus-pis er laveste fællesnævner. Hvis en idé er god, så skal de slås for den. Så kan de godt ende med at blive enige om den endelige idé, men hvis alle sammen skal have deres lille ting med til at starte med, så forfladiger man det rigtig meget.”Derudover skal kurset, der hedder ”Ingen teori – kun praksis”, også være med til at hjælpe eleverne i gang med deres ideer.”Vi har rigtig mange mennesker, der har gået på universitet og læst tykke bøger, men der er altså et stykke fra de fine ord i bøgerne til omsætning og handling.”For at få de studerende ud af starthullerne har han et særdeles effektivt værktøj. De får én tændstiks brændetid til at fortælle, hvad deres idé er.”Tændstikken kan det, at det bliver meget klart, hvad der er den gode idé. Det giver den konsekvens, at man er nødt til at droppe snakken og fokusere ind.”

engagement forandrer verdenInterviewet lakker mod enden. Jeg kommer i tanke om min souvenir fra tidli-gere og prøver at teste, om Esben Danielsen kan fortælle sin egen livshistorie på en tændstiks tid. Jeg stryger en tændstik og spørger:”Esben, hvad er din historie?”Ilden brænder langsomt, mens Esben Danielsen læner sig tilbage i stolen med hænderne hvilende på baghovedet og tænker. ”Engagement forandrer verden. Du kan, hvad du vil. Og du får rigtig meget ud af det selv.” Flammen når kun halvvejs ned.

2003 Hallo peace

2004 make peace Not walls

2005/6 aCt against Slavery

2007 aCt Fair – trade Fair

2008 Fair phone – Fair Future

2009 green Footsteps

2010 pantindsamling

Kampagner

på rosKilde festival

foto polfoto/thomas lekfeldt, moRten lasskoGen, klaus holstinG

9 3/11

For dit abonnement på 200 kr. får du:

Magasinet om politik- skrevet af politikere, eksperter og journalister

RÆSON (www.raeson.dk) er et totalt ua�hængigt magasin om dansk og international politik, i traditionen fra udenlandske magasiner som Der Spiegel, Time og The Economist. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard og i 2007 lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. RÆSON er non-pro�it: Alle indtægter går til at drive magasinet.

Som giver til Folkekirkens Nødhjælp har du mulighed for at tegne abonnement med rabat: kun 200 kr./året (normalpris: 250 kr.)Opret dig på: www.raeson.dk/rabat

Det trykte magasin, som udkommer halvårligt: 84 sider i megaformat, 24 x 34 cm (løssalgspris i kiosker og boghandlere: 125 kr.). Bemærk: Porto og distribution er med i prisen

Adgang til alle betalingsartikler på RÆSONs website, hvor vi uge for uge tilføjer nye aktuelle baggrundsartikler, som er forbeholdt vores abonnenter

Gratis adgang til udvalgte RÆSON-arrangementer samt særlige rabattilbud, herunder bogen "Helle eller Løkke?" til 99 kr. (normalpris: 199)

Politikens anmelder skrev: 'RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om politik, politik og atter politik (...) et ikke blot glimrende, men jeg havde nær sagt uundvær-ligt supplement til almindelig avislæsning.'

Vi laver også konferencer, foredrag, undervisningsforløb, højskole-kurser og bøger: den seneste er bestselleren "Helle eller Løkke?" (2010) med 28 bidrag af bl.a. Søren Pind, Mette Frederiksen, Mar-grethe Vestager, Niels Krause-Kjær, Hans Engell, Georg Metz og Henrik Qvortrup.

103/11

tema/EU-den glade giver

tekst anne mette futtRup

Når Folkekirkens Nødhjælp arbejder med demokratiudvikling i det fattigste hjørne af Bangladesh, er det EU, der betaler det meste. Det samme sker, når Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere hjæl-per pakistanere til telte, mad og sanitet efter oversvømmelser. Og når medarbejdere gennem rappor-ter, film og artikler dokumenterer, at pengene gør gavn, er det også EU, der tager sig af regningen. For hver 100 kroner, der gives i bistand et sted i verden, kommer godt 50 fra EU-kommissonen el-ler direkte fra EU’s medlemslande f.eks. via statslige donorer som Danida. EU og medlemslandene udbetalte i 2008 over 49 mia. euro i offentlig bistand til udviklingslandene. Det er godt 56 procent af verdens samlede bistand.

stor donor giver store fordeleSå mange penge samlet under en hat giver åbenbare fordele for ngo’er, FN-organisationer og interna-tionale organisationer, som søger del i puljerne. Det er nemlig lettere at gå til én donor end at stykke et budget sammen af lange rækker af småpuljer. Også selv om ansøgere af udviklingskroner skal stille med en egenfinansiering på 25 procent. Samme krav er der ikke til ansøgere af katastrofekroner.Allan Duelund Jensen er leder af afdelingen Global Fundraising, GFU, i Folkekirkens Nødhjælp. De 18 ansatte - 8 i København og 10 i samarbejdslandene - har blandt andet specialiseret sig i at skrive ansøgninger til EU.

Når ngo’er som Folkekirkens Nødhjælp skal skaffe penge til udvik-lingsprojekter og katastrofehjælp, sker det både gennem indsam-linger, bevillinger fra Danida og med bidrag fra internationale dono-rer. Én af de mest rundhåndede er Eu.

verdens største

donor

11 3/11

Sidste år skaffede afdelingen 84,2 millioner kroner fra EU-kommissionen til arbejdet blandt verdens fattigste ud af Folkekirkens Nødhjælps samlede ind-tægt på 527 millioner kroner.Duelund Jensen mener, at både stordrift og kampen mod de andre ansøgere højner kvaliteten af projekterne i udviklingslandene. ”Konkurrencen fremmer kvaliteten af ansøgningerne, og da EU er så stor en donor, er der repræsentanter over hele verden, og som besøger og sam-arbejder med de projektansvarlige,” siger Allan Duelund Jensen, der både står for ansøgninger til EuropeAid, som er kontoret under kommissæren for udvikling, og til ECHO, der er et kontor under kommissæren for humanitær bistand.”Vi er blevet bedre og bedre til at få kontrakter med EU, og afdelingen er vokset i samme takt,” siger Allan Duelund Jensen.

eu er ikke for de små EU’s positive svar på Folkekirkens Nødhjælps ansøgninger viser, at afdelin-gen allerede er halvvejs i mål for 2011.Men så godt går det ikke for alle ngo’er, siger Morten Emil Hansen, der er sekretariatsleder for den danske afdeling af Concord Europe, der er en para-plyorganisation for 1600 europæiske ngo’er.Store EU-puljer giver store professionelle organisationer adgang til store poser penge, som kan finansiere store udviklingsprojekter. Men små folke-lige bevægelser har ofte svært ved at komme til fadet. ”Generelt er det positivt, at donorer er store. Men det udelukker ofte de

mindre organisationer, som samarbejder med små lokale partnere og slet ikke har brug for en kæmpe EU-bevilling på adskillige mil-lioner kroner. Samtidig er de administrative krav så omfattende, at kun de helt store or-ganisationer har kapacitet til at administrere en EU-bevilling,” siger Morten Emil Hansen. Han peger på, at det ’kræver en hel afdeling’ i en ngo at kunne hitte rede i de omfattende procedurer til EU’s penge.

tradition for samarbejdeEU har siden Rom-traktaten blev vedtaget i 1957 haft fælles retningslinjer for udvikling og har siden været en væsentlig bidragyder til hjælp til de fattigste i verden. Den gang - for mere end 50 år siden, da EU-samarbejdet blev indledt - var udgangspunktet et øko-nomisk samarbejde med de kolonier, som i samme periode fik deres selvstændighed, så de ikke længere var underlagt de europæiske kolonimagter.EU forklarer, at netop fordi unionen og med-lemslandene er vigtige handelspartnere for

Folkekirkens Nødhjælp er en af de ngo’er, som modtager store summer til udviklingsprojekter og humanitær nødhjælp. mens der er meget forhandling, diskussion og samarbejde mellem EU og ansøgerne, støtter EU’s udviklingshjælp alene gennem såkaldte calls, opslag. Her skriver ansøgerne en ansøgning, der matcher opslaget, og får så ja eller nej.

sådan foregår det∆ Global Fundraising-afdelingen skriver i samarbejde

med kollegerne på Folkekirkens Nødhjælps konto-rer ude i verden et fire-siders resumé, et concept note eller letter of intent, der i kort form beskriver projektet, som pengene ansøges til.

∆ Concept notes bliver vurderet af en uafhængig gruppe af eksperter, der anbefaler de bedste pro-jekter til det relevante kontor under EU-kommis-sionen. For ansøgninger til katastrofeprojekter er det EU’s eksperter i de respektive lande, der vur-derer og anbefaler. Blandt alle ansøgningerne til det konkrete opslag, kaldet call, bliver en del nu skilt fra.

∆ Udvalgte ansøgere - nogle gange kun 10 procent - får godkendt concept note og kan arbejde videre med ansøgningen.

∆ Global Fundraising-afdelingen og de lokale konto-rer skriver en fuld ansøgning på op mod 50 sider.

∆ EU-kontoret siger ja eller nej efter nogenlunde sam-me procedure som ved concept note-vurderingen.

sådan får folKeKirKens

nødhjælp penge fra eu

123/11

tema/EU-den glade giver

medansvar for at støtte udviklingslandene gennem nødvendige økonomiske og politiske reformer.Siden Europas ledere drøftede tingenes tilstand i Rom i 1950’erne, er udviklingspolitikken ligesom andre politikker blevet diskuteret, videreudviklet og omplantet gennem massevis af aftaler og formule-ringer. Og da Lissabon-traktaten blev underskrevet i december 2007, blev udviklingspolitikken for første gang traktatfæstet som sit helt eget selvstændige område i unionens udenrigspolitik.Lissabon-traktaten siger, at EU vil arbejde på at ned-bringe og på sigt udrydde fattigdommen i verden. Og traktaten fortæller endvidere, at EU vil hjælpe og beskytte befolkninger i tredjelande, der er ofre for natur- eller menneskeskabte katastrofer.

ud af egen baghaveMens verden siden Rom-traktaten i store træk har fulgt sin egen nogenlunde forudsigelige rytme med Europa i en central placering som en stærk, velha-vende og delvis udviklingsorienteret spiller, ser det nu ud til at være ved at ændre sig.

Kina har for nyligt overhalet Japan som klodens største økonomi ef-ter USA og har indledt massive charmeoffensiver i udviklingslandene. Blandt andet er kinesiske virksomheder flyttet til det afrikanske konti-nent i tusindvis, og antallet af handelsaftaler mellem Kina og landene i Afrika er eksploderet - og udfordrer derfor Afrikas traditionelt stærke samarbejde med Europa.Også fokus på terror og sikkerhed har skabt ændringer i Europas ud-syn. EU siger selv, at unionens udenrigspolitiske værktøjskasse, som rummer både udvikling, handel, diplomati og krisestyring, giver en unik mulighed for at bekæmpe global fattigdom og arbejde for en sta-bil og bæredygtig global udvikling.Men EU bør løfte blikket ud over egne grænser, hvis Lissabon-trakta-tens målsætninger skal nås, lyder det fra blandt andre Concord. ”EU’s politiske og økonomiske fokus er hovedsageligt på vores egen baghave, f.eks. Tyrkiet som er den største modtager af EU’s udviklings-bistand. Målsætningen om fattigdomsbekæmpelse kommer derfor i konflikt med EU’s øvrige interesser, f.eks. om fred og stabilitet eller ønsket om at mindske antallet af immigranter som kommer ind over vores grænser. En ny europæisk udviklingspolitik bør i stedet fokusere entydigt på fattigdomsbekæmpelse og undgå, at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fat-tigste,“- siger Morten Emil Hansen fra Concord.

udviKling og humanitær bistandEU-kommissionen fordeler to store puljer af penge, som ngo’er, FN-organisationer og in-ternationale organisationer kan søge. Den ene støtter udviklingsarbejde i den tredje ver-

den, f.eks. arbejdet med rettigheder eller fødevaresikkerhed. Den anden yder bidrag til nødhjælpsarbejde i katastrofesituationer efter oversvømmelser, jordskælv og konflikter.

Nogle ngo’er, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, arbejder både med udvikling og nødhjælp.

udviKlingsbistandLettiske andris piebalgs er kommissær for udvikling. Hans mål er at sikre hurtig og effektiv hjælp til de mennesker, der har størst behov. På sin blog noterer han fire fokusområder for at nå målet: 1. At sikre, at EU får noget for pengene - at hver eneste euro, bliver brugt bedst. 2. At inddrage modtagerlandene i et tæt samarbejde og støtte lande-nes egne kræfter til forbedringer. 3. At promovere den vedholdende udviklingshjælp som et middel til generelle fremskridt. 4. At opnå

varige resultater på landbrugs- og fødevareområdet. Programmet, der finansierer udviklingsprojekter, hedder EuropeAid. EuropeAid vur-derer en ansøger ud fra en række kriterier, f.eks. om projektet foregår i tæt samarbejde med modtagerne, og om der er sandsynlighed for, at projektets resultater skaber varige forandringer.

humanitær bistandBulgarske kristalina Georgieva er kommissær for internatio-nalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring. Hun er politisk ansvarlig for at udvikle politikker for de tre områder. ”ECHO’s bistand ydes uafhængigt af politiske overvejelser baseret på behov og ud fra principper om upartiskhed, neu-tralitet og uafhængighed”, lyder målsætningerne. ECHO’s politik er at være fleksibel og kunne reagere hurtigt i kata-strofesituationer, så ngo’er kan få støtte og være operatio-nelle med EU-penge inden for 48 timer efter, at en kata-strofe har ramt.

verdens største

donor

13 3/11

Kedelig bistand er god bistand, siger Poul Nielson, tidligere EU-kommissær, udviklingsminister og energiminister og nuværende adj. professor ved Aalborg Universitet. Magasinet stiller ham tre skarpe om risikoen for sammenblanding mellem udenrigspolitik og udviklingspolitik

– og EU’s rolle i det dilemma.

Poul Nielson Professor

Hvorfor advarer du mod at gøre udviklingspolitikken til et direkte udenrigspolitisk instrument?

Det er afgørende, at udviklingspolitikken respekteres som en aktivitet, der er begrundet i kampen mod den ekstreme ulighed i denne verden og som en selvstændig politisk disciplin. Det har taget årtier at nå frem til en forståelse af, at et reelt, langsigtet partnerskab mellem modtager og donor er vigtigt. Alt det van-skelige med reformer, særlig fokus på de fattigste osv. kommer man kun i nærheden af som donor, hvis der er tillid og gensidig respekt. Jeg kan godt lide udtrykket “god bistand er kedelig bi-stand”, fordi den gode bistand er aftalt mellem parterne, lang-sigtet og gennemføres af modtageren - ikke af donoren. Den er ikke en manifestation af den ene eller den anden ideologisk betingede fashion of the month drevet frem af en markerings-ivrig minister.

Du har skrevet, at tidligere var det sådan, at ‘handelen følger flaget’, men nu er det ‘bistanden følger soldaten’?

At bistanden følger soldaten, fremgår tydeligt af væksten i bi-standen til Afghanistan og er ganske enkelt en ekstrem variant

af det første spørgsmål. Den såkaldte samtænkning af militære og civile indsatser er efter min mening fejltænkning. Når man en-gagerer sig militært på den ene side i en konflikt, bliver de civile indsatser naturligvis opfattet som en del af kampen. Noget af det gode ved EU er, at det, vi foretager os i fællesskab, er mere modereret, end hvad de enkelte medlemslande foretager sig.

Hvilke kriterier ved EU’s bistand gavner verdens fattigste mest muligt?

At der er fuld åbenhed om fordelingen af midlerne til de for-skellige lande. Fattigdom vejer tungt til, men det er hele tiden nødvendigt at forholde sig til en mængde interesser, der gør sig gældende - både på vores side af samarbejdet og i mod-tagerlandene. Det er derfor, det er nødvendigt med en politiker i spidsen for arbejdet. I rigtigt mange udviklingslande er EU-kommissionen en stærkt velkommen partner, der repræsen-terer den europæiske kollektivitet og dermed skaber bedre ba-lance i kredsen af aktører. Bilaterale donorer kan ind imellem være tilbøjelige til at varetage specielle interesser - ikke mindst der, hvor der er tale om tidligere kolonimagter.

Folkekirkens Nødhjælp vil gerne invitere dig til et arrangement, hvor du kan høre mere om vores arbejde i Cambodja samt høre

en advokat fortælle, hvordan du kan betænke vores arbejde. Den nye arvelov fra 2008 giver nemlig mulighed for, at en del af den arveafgift, som ellers tilfalder staten, kan komme aktivt ud og

arbejde for at sikre flere fattige et værdigt liv. Det er de penge, som hjælper, når mediernes kameraer er

slukkede, og det er de penge, der sikrer, at vi kan hjælpe men-nesker tilbage på fode. Hvis du lader en del af dit testamente

være til fordel for Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre en bedre hverdag og fremtid for dem, der har mindst.

www.noedhjaelp.dk/testamente

seNest DeN 13.MAJ på 22 48 79 78 eller vhl@dca.dk Du er Meget velkoMMeN til At tAge eN leDsAger MeD

arvearrangement

og en tur til

cambodjaF

oto

valg

er

du

r h

vid

t lar

se

n

tirsdag d. 17. maj 2011 kl. 15 - 17Folkekirkens nødhjælp nørregade 15, 1165 kbh. k

tilmelding

tema/3 skarpe

143/11

tema/EU-den glade giver

palæstina cambodja honduras

foto

helGe k

vam

I ørkenområdet syd for Betlehem på den is-raelsk besatte Vestbred er der ofte mange ki-lometer til den nærmeste vandforsyning for de palæstinensiske beduiner. Beduinerne har brug for vand både til sig selv og deres geder og får, og det er dyrt at få vand transporteret. Folkekirkens Nødhjælp har med støtte fra EU påtaget sig at renovere 51 oldgamle cisterner, der kan fyldes af regnvand i den våde sæson. På den måde får over 8.000 mennesker rigeligt med rent, gratis drikkevand – som de kan hente indenfor en rimelig gåafstand.

PROJEKT Rent vandEU-PENGE 3,7 millionerTIDSRAMME 2010–2011

I Elma Herrera Ramos hjem i landsbyen Zam-bita står en satellit-sender. Via den kan indbyggerne kommu-nikere, når deres om-råde rammes af stadig hyppigere storme, or-kaner og oversvøm-melser. Satellitsenderen er en del af det katastrofe-

PROJEKT katastrofeforebyggelseEU-PENGE 2,98 millionerTIDSRAMME 2010–2012

PROJEKT jordrettighederEU-PENGE 3,2 millionerTIDSRAMME 2011–2013

foto

????????????

- meget mere end Krumme agurKer

1736 familier har slået sig ned på 3155 hektar statsejet jord i Battambang provinsen. Mange er soldater eller flygtninge, der efter borgerkri-g en vendte hjem blot for at finde deres huse og jord overtaget af andre. Nu kæmper de for at få tildelt et stykke jord og bevis på, at de ejer jorden – og i den kamp får de hjælp af Folkekirkens Nødhjælps samarbejds-partner LWD med støttepenge fra EU’s kontor for udviklingsbistand, EuropeAid.Får de først jorden, etableres rigtige skoler, i ste-det for de midlertidige skure, der benyttes nu.

15 3/11

Med penge fra EU kan Folkekirkens Nødhjælp komme nødlidende til und-

sætning i katastrofer og gennemføre langsigtede udviklingsprojekter i den

fattigste del af verden. Nogle projekter får tocifrede millionbeløb.

Andre har et mere beskedent budget og en kortere tidshorisont. Her viser vi et

udpluk af Folkekirkens Nødhjælps projekter, hvor EU’s penge gør en forskel.

honduras danmarK angola

foto

mik

e kollö

ffel

I provinshovedstaden Luena i Moxico rydder Folkekirkens Nødhjælp miner med støtte fra EU’s udviklingskontor EuropeAid. Under den 27 år lange borgerkrig mellem regeringen og UNITA blev 5,4 millioner kvadratmeter jord ”forurenet” med miner. Med pengene fra EU rydder de lokale mineryddere og minerydningsmaskinen Mini MineWolf op til 2 millioner kvadratmeter jord. Her kan de hjemvendte flygtninge bygge huse og begynde at dyrke jorden. Samtidig får landsbyboerne også undervisning i, hvordan de bedst undgår at komme i kontakt med miner.

PROJEKT minerydning EU-PENGE 14,9 millionerTIDSRAMME 2010–2012

I starten af året kørte tidligere volontører som en del af Folkekirkens Nødhjælps sultkara-vane rundt til konfirmander, spejdere og ef-terskoleelever. De fortalte om deres oplevelser hos fattige i Afrika og om kampen mod sult. Erfaringerne fra det projekt skal nu deles med andre europæiske ngo’er og samarbejdspart-nere i Tanzania og Malawi. ”Youth for global responsibility” sætter fokus på frivilliges oplys-ningsarbejde om Afrika. Det er første gang, at Folkekirkens Nødhjælp har fået EU-støtte til denne type oplysningsarbejde.

PROJEKT oplysningEU-PENGE 1 millionTIDSRAMME 2011–2012

beredskab, som EU via Folkekirkens Nød-hjælps samarbejds-partner CASM har været med til at støtte i Honduras.På den måde er lokal-be folkningen bedre rus tet næste gang, de rammes af en kraftig storm eller en voldsom oversvømmelse.

PROJEKT katastrofeforebyggelseEU-PENGE 2,98 millionerTIDSRAMME 2010–2012

foto

søR

en W

illiam

chR

istensen

foto

chR

is nata

le

163/11

magasinet/verdensvarer

pris10 kuverter med 15 brevpapir i

et omslag koster 55 kroner

Kan købes i Folkekirkens Nødhjælps netbutik

www.nødhjælp.dk/netbutikeller i receptionen hos

Folkekirkens NødhjælpNørregade 15

1165 København K

Åbentmandag – torsdag 9.00 - 16.00

Fredag 9.00 - 15.00

Du kan gøre som alle de andre og sige det med blomster. Men du kan også gå imod strømmen og sende et godt gammeldags kærestebrev til din udkårne på papir af elefantmøg.I den malawiske by Blantyre samler en gruppe kvinder genbrugspapir, fibre fra bananplanter, jute, strå og endelig elefantmøg, der binder alle material-erne sammen til det fineste papir. Papiret lægges i et omslag lavet af fibre fra det afrikanske Baobabtræ. Og så er de lyserøde bæredygtige brevmapper klar til at blive eksporteret til f.eks. Danmark, hvor de kan købes hos Folkekirkens Nødhjælp.Udover at give arbejde og indtægt til kvinderne i Blantyre, så går overskud fra salget til naturgenopretning og uddannelse i Malawi, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at bekæmpe fattigdom, sult og aids.

Ps. Papiret lugter slet ikke.

Sig det med

elefantmøg

17 3/11

magasinet/klumme

Når man taler om konflikten i israel, er det svært ikke at blive sat i bås

som enten for eller imod israel

af Birgitte Qvist-sørensen international chef, Folkekirkens nødhjælp

Fornuft og følelseFolkekirkens Nødhjælp arbejder med fornuften. Vi forsøger ikke at blive hvirvlet ind i denne labyrint af følelser men at holde fokus på det, vi er sat i verden for – nemlig at sikre de fattigste et værdigt liv.I Oslo-aftalen fra 1993 blev Vestbredden opdelt i 3 områder – A, B og C. I område C er alt under israelsk kontrol. Det betyder, at beduinerne ikke kan bosætte sig – det vil sige have et telt stående i en længere periode, med mindre der er givet tilladelse af de israelske myndigheder. En tilladelse, det ikke endnu har været muligt for beduiner at opnå.Vi besøgte en beduinfamilie bestående af omkring 30 familiemedlemmer. Vi kravlede ind i teltet, og straks blev te, kager, brød og smør bragt frem, mens de skønneste unger stod og kiggede på. Teltet var nyt og sammensat af plastik, doneret af Folkekirkens Nødhjælp og FN.For et halvt år siden blev familiens telt – inklusiv køkkengrej, tøj, madrasser, tæpper, legetøj – revet ned og begravet, fordi familien ikke havde en tilladelse til at bo på området, hvorefter kvinderne i familien fik 100$ hver til at genskaffe det mest nødvendige for at sikre deres overlevelse.Det er svært at forstå og se meningen med dette.Når man taler om konflikten i Israel, er det svært ikke at blive sat i bås som enten for eller imod Israel. Diskussionen bliver ofte meget sort-hvid og følelsesladet. Det er derfor, vi skal holde fast i fornuften og diskutere med udgangspunkt i in-ternational lov. Det er mit håb, at de implicerede parter indser vigtigheden af at overholde de internationale konventioner og de menneskerettigheder, som blev formuleret på baggrund af 2. verdenskrig. Det er den eneste gangbare vej for at sikre et værdigt liv og en fredelig løsning på konflikten.

For knapt en uge siden ankom jeg til Ben Gurion lufthavn i Israel sammen med en dele gation af danskere. Besøget var arran-geret af vores kontor i Jerusalem med det formål at give et bredere billede af, hvad der sker i Israel og på Vestbredden.De fleste af os var i Israel for første gang, og in-gen af os havde før betrådt Vestbreddens jord.Her sidder jeg så på vores kontor i Jeru-salem og skal prøve at fortælle om mine oplevelser.Jeg er ked af det, vred og nærmest fortviv-let. Jeg har mødt mennesker, hvis tilværelse er blevet slået itu, hvad enten de er af jødisk eller palæstinensisk oprindelse. Jeg har fået genopfrisket min skolelærdom om 2. ver-denskrig, holocaust og menneskerettighe d-er. Jeg har gået på Via Dolorosa – vejen Jesus gik, da han blev korsfæstet, og som jeg har studeret som teolog. Historien i dette om-råde råber på følelser og smerte. Derfor er man – for at kunne forstå, hvad der sker og handle derefter – nødt til at gribe til for-nuften.

183/11

tekst jutta Weinkouff foto mike kollöffel

I Malawi er det kvindens ansvar at skaffe mad på bordet. Hvis maden ikke er klar, når manden kom-mer hjem, går han en tur, og så forventer han, at pro blemet er løst, når han kommer tilbage. Hvis ikke, risikerer konen at få bank. “Derfor går mange kvinder til Malawi-søen om af-tenen, hvor fiskerne lander deres fangst. I mørket sælger fiskerne gerne deres fisk for sex,” fortæller Thoko Mussa, leder af SWAM, Society for Women and AIDS in Malawi. SWAM er en af Folkekirkens Nødhjælps partnere i kampen mod aids.Det er sex eller sult. De sidste tre-fire måneder inden den årlige majshøst har mange familier kun mad til ét måltid om dagen. Fisk for sex er en af hovedårsagerne til den voldsomme spredning af aids i området om-kring Malawi-søen, hvor omkring hver 8. kvinde har solgt sig selv for at skaffe mad til familien.

underdanige kvinderKvinders underdanighed og uvidenhed er en af hovedårsagerne til hivsmittens frie spil. I Ma-lawi får drengene en uddannelse, hvis der er råd til skolepenge. Pigerne hjælper i hjemmet. Kvinderne arbejder i marken, mændene sælger høsten og tager udbyttet.”Hvis aids skal standses, skal mænd og kvinder oply-ses om smitteveje og risikoadfærd på lige fod. Men samtidig skal folks levevilkår forbedres, så fisk for sex ikke længere er en nødvendighed for at få mad nok. Og det handler i høj grad om at inddrage kvin-derne i udviklingen og styrke deres indflydelse og økonomiske selvstændighed,” siger Thoko Mussa.

problemerne skal erkendes40-årige Nema Sadala fra landsbyen Kampanje er en af dem, der har købt fisk for sex for at brødføde familiens fem børn plus de tre forældreløse, hun har taget til sig.

magasinet/malawi

Iværksætterkvinder i Malawi

løfter hele landsbyer ud

af sult og fattigdom

19 3/11

”Når jeg ikke havde mere mad i huset, gik jeg ned til søen om aftenen for at få fisk. Fiskerne vil altid gerne sælge fisk for sex,” fortæller Nema Sadala. Hun har også tjent lidt penge ved at bære fiskernes fulde kurve til markedet.Da SWAM kom til byen, bad organisationen mænd og kvinder gå hver for sig og diskutere landsbyens problemer. Grupperne var enige om, at fisk for sex var et centralt problem, og høvdin-gen udstedte et forbud mod, at kvinder går til søen efter mør-kets frembrud.

alternativer til fiskMen kvinderne skulle have et alternativ til fiskerne. SWAM foreslog etablering af en bage-gruppe og underviste kvinderne i bagning, hygiejne og markedsføring, mens Folkekirkens Nød-hjælp donerede en simpel lerovn.Hver morgen mødes to af gruppens kvinder for at bage. De medbringer selv mel og betaler 125 kwacha (4,50 kroner) til fælleskassen for at bruge ovnen. De penge går til at hjælpe landsbyens forældreløse børn. Den lille ovn kan bage omkring 15-20 franskbrød pr. optænding, et brød kan sælges for 100 kwacha, og indtægten er kvindernes egen.Takket være bagegruppen er Nema Sadala færdig med at snige sig ned til søen i mørket. Hun kan sende alle otte børn i skole og sparer op til et bliktag til huset. Mens hun fortæller, kom-mer to fiskere gående med kurve med fisk på hovedet. Nema Sadala og bagemakkeren Mary Chibweya knækker sammen i et henrykt fnis.”Nu er fiskerne nødt til selv at slæbe deres fisk op til os for at få dem solgt,” ler Nema Sadala tilfreds.

mæthed giver nye ideerLængere inde i landet arbejder også organisationen CSC (Chris-tian Service Committee) på at styrke kvindernes økonomiske selvstændighed. Med midler fra Giv en Ged-kampagnen har CSC kickstartet flere landsbyers husdyrhold og undervist de mest engagerede familier i at dyrke flere og ernæringsrigtige afgrøder end majs - og at gøde med naturlig gødning fra dyrene i stedet for dyr kunstgødning.

Når kvinderne ikke skal bruge al deres overskud til at tænke på, hvordan de sikrer familiens overlevelse, får de ofte overskud til at tænke videre. I landsbyen Kacholola bad kvinderne CSC hjælpe dem til at oprette en låne-sparekasse, hvor medlem-merne indskyder deres sparepenge og låner ud til hinanden.

Revolution i landsbyenEn gruppe af kvinderne besluttede at låne til et fælles projekt. De investerede i en forvokset hakkemaskine, som nu er grundlaget for en lille tomatindustri. Flere gange om ugen mødes kvinderne for at vaske, skære, hakke, sigte og indkoge tomater til tomatjuice, tomatsovs og marmelade, som de sælger på det lokale marked. Forarbejdningen firedobler tomaternes værdi, og på årsplan kan hver kvinde tjene omkring 13.000 kwacha eller 460 kro-ner. Det lyder ikke af meget, men det har revolutioneret livet i landsbyen. Kvinderne har aldrig selv gået i skole, men nu kan de brødføde deres familier hele året, sende deres børn i skole – og de har fået drømme for fremtiden.

drøm om egen fabrik”Vi har svært ved at holde vores arbejdsområde rent, og vores produkter har begrænset holdbarhed. Derfor vil vi gerne bygge vores egen lille fabrik, så vi kan leve op til sundhedsmyndig-hedernes renhedskrav. Vi drømmer om at kunne sælge til bu-tikker og supermarkeder,” fortæller gruppens sekretær.Kvinderne har allerede fået lavet og brændt 60.000 mursten. Nu håber de, at CSC kan finde sponsorer, der vil hjælpe dem med at opføre den lille fabrik – og købe de påkrævede forklæder, hårnet og gummistøvler.

stolte af kvinderneKvindernes tomatinitiativ rækker langt længere end mad og skolegang.”Vi er stolte af det, vores kvinder har udrettet. Nu har vi så meget mad, at de unge og de gamle kvinder ser lige godt ud, og velstanden har gjort, at mænd og koner ikke skændes så meget mere. Vores ægteskaber er blevet mere harmoniske og stabile,” siger landsbyens høvding.

sult i malawi 70 % af malawis indbyggere er helt afhængige af deres lille jordlodmange familier kan kun dyrke mad nok til fem-seks måneder og småsulter resten af åretUnderernærede voksne kan med ordentlig kost genvinde deres kropsvægt og arbejdsevneUnderernæring kan skade småbørns fysiske og mentale udvikling for livet

Årsager til sultDårlige dyrkningsmetoder ı Dårlig fordeling af jord ımanglende strategier og investeringer ı Uforudsigeligt klima

Iværksætterkvinder i Malawi

løfter hele landsbyer ud

af sult og fattigdom

fattigdombrødsex

203/11

maj09/smagsdommerne

UFFE GjERdiNG Folkekirkens nødhjælps repræsentant i dr Congo og ZamBia

HANNE søRiNE søRENsEN journalist med aFrika og udviklingsstoF som speCiale

magasinet/smagsdommerne

hvad vil vi - nu vi er her? uFFe gjerding

Afrika for alle sanserAl Afrikas mystik og mangfoldighed og alle Afrikas farver og dufte emmer ud af denne fantastisk velskrevne roman. Læseren bliver bombarderet med sanseindtryk i fortællin-gen om den amerikanske baptistpræst, der tager sin hus-tru og fire døtre med til Congo for at redde sjæle. Det er en fortælling udsprunget af forfatterens vrede over USAs rolle i det militærkup, der bragte diktatoren Mobuto til magten. En beretning om Vestens kulturelle arrogance og grådighed og om Vestens (u)gerninger i Afrika. Men det er også en fortælling, båret af et unikt billedsprog, om skyld, frygt, overtro, loyalitet, idealisme, egoisme, mala-ria, sult, kærlighed og død. Læseren udfordres filosofisk, moralsk og religiøst gennem brug af indsigtsfuld humor. Fortællere er præsten Nathan Prices hustru og hans fire døtre. Med stor psykologisk indsigt får vi præsenteret fem meget forskellige måder at takle mødet med Afrika på. Moderen som den passivt accepterende. Og døtrene som henholdsvis egoistiske, skræmte, entusiastiske og observerende. Som da en af dem funderer over, hvordan man kan være sulten, når man har sådan en stor mave. Fælles for dem alle er, at Afrika former deres skæbne på godt og ondt. Bogen er udgivet første gang, netop som Congo i 1998 kom i centrum for det, der er betegnet som Afrikas Første Verdenskrig. En krig, der viste, at det ikke kun er Vesten, der er grådig. Congos nabolande er det også.

skyld, tilgivelse, liv og dødPå et tidspunkt i denne medrivende fortælling forsøger Leah, en af Price-døtrene, at afæske sin afrikanske ven og senere mand, Anatole, et udsagn om, hvad han mener om deres tilstedeværelse i den afkrog af Congo, hvor de mere eller mindre tilfældigt er havnet. Han svarer: “Nej, I skulle ikke være kommet. Men I er her, og ja, så bør I være her. Der er flere ord i verden end ‘nej’ og ‘ja’ “. Hans udsagn gi ver anledning til de mange overvejelser, som familien Prices seks forskellige personligheder gør sig i det, der udvikler sig til flere årtiers familiedrama i samspil med den afrikanske virkelighed; som den udfolder sig fra kolonitidens sidste krampetrækninger, igennem de spæde demokratiske uafhængighedstiltag og til diktator Mobu-tos enevælde gennem årtier (støttet af vestlige magter). Bogen kan læses som en spændingsmættet familie-roman. Den kan også læses som en bog, der udfordrer læseren til at tænke over tilværelsens store filosofiske og religiøse problemer om skyld, tilgivelse, liv og død. Og så kan den læses som en roman om det hvide menneskes forhold til Afrika og afri-kanerne og om, hvad vi vil i Afrika. Det spørgsmål må man som bistandsarbejder i dag stadigvæk stille sig, når man arbejder i Congo og i Afrika: Hvad vil vi - nu vi er her? Det tog forfatteren 30 år at samle ”visdom og modenhed” til at skrive denne bog. Læs den og bliv klogere på livet i al-mindelighed og Afrika i særdeleshed.

”Tata Jesus er bängala!” råber præsten, og menigheden i

landsbyen Kilanga i Congo forundres. Sådan som

den amerikanske missionær udtaler ordet, betyder det,

”Jesus er et gifttræ” - og gifttræet skal man holde sig fra.

I Barbara Kingsolvers roman skildres fordomme, familiedrama

og kultursammenstød i et konfliktfyldt Congo. barbara KiNgSolvErS giFttræEtS EvaNgEliUm Som papErbaCK ForlagEt vErvE, priS Kr. 129,-,

KaN KøbES HoS bogHaNDlErEN EllEr på www.Saxo.Com.

21 3/11

takkære alle

for sogneindsamlingen 2011vi ses søndag d. 4. marts næste år

LisELottE WiEMER Cand. phil., litteraturanmelder og sognemedhjælper

det store i det småI 1959 rejser familien Price den lange vej fra Betlehem, Georgia, USA til Belgisk Congo for at missionere. Faderen Nathan er stærk i troen, men ikke i (med)følelsen. Og et ak så genkendeligt kultursammenstød kulminerer langt inde i junglen. Udenfor arbejder mørkets hjertes kræfter for at kvæle forsøgene på at skabe en levedygtig stat. Lumumba kon-tra diamanter. Men det er kun en svag torden i baggrunden. For Barbara Kingsolvers ”Gifttræets evangelium” beretter først og fremmest om familien Price med de fire døtre. Om kul-turelle koder. Om sygdom og slanger, om synd og om men-neskelige skyklapper. I sin afdækning af fundamentalisme i nærmiljøet er histo-rien i slægt med filmen ”Det hvide bånd”. Set i det storpolitiske bakspejl er bogen deprimerende læsning. Som reportage fra et møde imellem umage kul-turer ikke mindre forstemmende. Men samtidig er King-solvers roman mættet med præcise iagttagelser, humor og menneskelig varme. Historien fortælles på skift af de medvirkende - minus far Nathan. I korte tilbageblik på det, der viser sig at være et katastrofens år. Kingsolver fanger i intense billeder det store i det små. Hun overvælder læseren med lyde og lugte og stærke kulører. Vildnis og vanvid lurer på den fejl-anbragte missionærfamilie. Jesus bliver til et gifttræ og liv til død. Som forventet klarer kvinderne sig bedst. Og måske er Gifttræets evangelium også skrevet mest for dem.

223/11

magasinet/kalender

siden sidst

april -maj/11 juni/11

foto mike kollöffel

Folkekirkens Nødhjælp har produceret tre nye film om henholds-vis sult, demokrati og katastrofeforebyggelse. I sult-filmen fra Etiopien møder vi blandt andet kvinden Belg Mamo, der nu har mad nok til at mætte sine tre børn. Kampen for demokrati og særligt kvinders rettigheder er i fokus i filmen ”Ord – masser af ord” fra Bangladesh. Her har Laily Begum kæmpet sig vej ind i lokalpolitik og taler nu de fattiges sag – blandt andet ved at kæmpe mod korruption. Også i Bangladesh er Malika og hendes naboer blevet en del af et katastrofeberedskab, så de er parate, når den næste oversvømmelse rammer deres landsby. Filmene kan købes som dvd i Folkekirkens Nødhjælps netbu-tik på www.nødhjælp.dk/netbutikken eller downloades til egen computer gratis samme sted.

15 millioner til kampen mod sult og katastroferSøndag d. 13. marts gik 20.000 indsamlere på gaden som ind-samlere ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Hele 1308 sogne deltog – og det er flere end nogensinde før.På dagen blev der indsamlet 15 millioner kroner.Det er et beløb, som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er både glad for og taknemmelig over. ”Det er en fantastisk opbakning, som danskerne har vist. Vi er gået en lille smule tilbage i forhold til sidste år. Men med 15 millioner kroner er det stadig en af de bedste indsamlinger, vi har haft gennem årene, og pengene vil nu gøre en konkret forskel for tusindvis af sultne og underernærede mennesker. Sult kan bekæmpes. Vi ved, hvad der skal til. Og nu har vi også penge til at gøre det. Så en stor tak til alle, der bidrog,” siger Henrik Stubkjær.Hele 17.000 indsamlere var hvervet lokalt som endnu et bevis på de frivillige indsamlingslederes kraftfulde indsats. Op mod 7.000 af indsamlerne var unge mellem 13 og 15 år.”Sogneindsamlingen er unik ved, at den virkelig samler alle ge-nerationer. Særligt flot er det at se de mange unge, der delta-ger. Det er da et håbstegn,” siger Henrik Stubkjær.

Nye film om demokrati, sult og katastrofeforebyggelse

“Billig: bistand” sparket i gangEr Danmark et u-land? Skal udviklingsbistand gå til at holde klimatopmøde og tage imod flygtninge? De spørgsmål vil Fol-kekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk have danskerne til at tage stilling til. I marts havde Ungdomsnetværket kickoff på kampagnen ”Bil-lig: bistand”, der skal skabe debat om, hvad dansk udviklingsbi-stand bliver brugt til. Det skete den 17. marts med demonstra-tioner i København, Århus og Ålborg.

demonstration for demokratiFredag d. 11. marts bombede Muammar Gaddafis styrker i Libyen et olieraffinaderi og beboelsesområde i kystbyen Ras Lanuf i for-søg på at overtage kontrollen med området fra frihedsoprørerne.På samme tid samlede en stor gruppe mennesker sig på Råd-huspladsen for at støtte de demokratiske kræfter i Nordafrika og Mellemøsten.Demonstrationen skulle ses som en hyldest til de mennesker, der var gået på gaden for at vælte diktaturer i Mellemøsten og Nordafrika, og Folkekirkens Nødhjælp var medarrangør.

hele junisommerudsalg i fiskEr du på udkig efter gode tilbud på tøj, møbler eller smyk-ker, er der god mulighed for at få noget på krogen i juni. Her holder Fisk nemlig sommerudsalg.

SE mErE på www.nødhjælp.dk/i_danmark/fisk

19/6 - 28/6på studierejse til kirgistanFolkekirkens Nødhjælp sender ni seniorer på studierejse til Kirgistan for at se nogle af de projekter, der støttes af Operation Bedstehjælp.

29/6ungdomsnetværksmøder i landetKl. 17.00 Nørregade 15, København KKl. 17.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 17.00 Vestergade 90, 1. sal, Odense CKl. 18.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C

30/4 landsmødeFolkekirkens Nødhjælp holder det årlige landsmøde på Odense Congress Center. Vil du med, skriv til landsmoede@dca.dk eller kontakt Merete D. Jensen på tlf. 3315 2800.

5/5clement kjersgaard dirigerer debatmøde om udviklingspolitikFolkekirkens Nødhjælp deltager gennem NGO-forum i et debatmøde om udviklingspolitik, hvor Clement Kjersgaard vil styre slagets gang som ordstyrer.

25/5ungdomsnetværksmøder i landetKl. 17.00 Nørregade 15, København KKl. 17.00 Østerågade 4, 3. tv., Aalborg C Kl. 17.00 Vestergade 90, 1., Odense CKl. 17.00 Klostertorv 6, 3. th., Århus C (oplæg fra kl. 16-17)

foto

: did

de eln

iffo

to: d

idd

e elnif

verden rundt pånødhjælp.dk

19

2

83 10

6

4 5 11 7

Karavanen kørt i garagen For at sætte fokus på årets sogneindsamling og informere om sult drønede Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane i februar og marts landet rundt.Unge danske volontører med rejseerfaringer fra et ophold blandt nogle af verdens fattigste i Zambia og Malawi havde pakket syv biler med badges, bannere og gode historier fra de-res oplevelser i Afrika.De unge frivillige fremførte deres foredrag for omkring 10.000 konfirmander, unge fra foreninger og efterskoleelever. De frem-mødte blev undervejs sat til at lave bl.a. en særlig stoledans, tagfat og et dilemmaspil, der fik de unge til at sætte sig ind i nogle af hverdagens problemstillinger for en fattig afrikaner.

Genbrugere på højskole38 af Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker var repræ-senteret, da Silkeborg Højskole i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp inviterede til kurset ”Genbrug – brug igen”.De 85 deltagere på højskolen lærte over fem dage i marts om bæredygtighed og miljøbevidsthed, der er nogle af kerneværdi-erne i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde.Programmet tog deltagerne igennem workshops, udstillinger og foredrag af blandt andet generalsekretær Henrik Stubkjær og Pernille Højmark, der er ambassadør for Folkekirkens Nød-hjælps Giv en Ged-kampagne.

26/6 – 3/7pantindsamling på Roskilde festivalFolkekirkens Nødhjælp vil igen i år være repræsenteret på Roskilde Festival, når 520 pantindsamlere støvsuger festi-valpladsen for pant til fordel for verdens fattigste.

1/7 – 10/7jazz festivalI anledning af Copenhagen Jazz Festival vil en række kunst-nere optræde i Fisk. Blandt andet Jesper Løvdahl og Dare-foot Records.

SE programmEt på www.nødhjælp.dk/i_danmark/fisk

5/7 – 15/7fdf’erne samler ind til ZambiaI starten af juli mødes landets FDFere på landslejr. Det bli-ver også kulminationen på deres indsamling til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Zambia.

juli/11

foto

mik

kel ø

steRGa

aR

d

3 11

tag med på roskilde Festival som pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp.

Se hvordan du får et gratis armbånd på WWW.pantindsamleR.dk

stærKe Kvinder i malawi

kvinder kan løfte en hel landsby ud af fattigdom. med iværksætterstøtte fra folkekirkens nødhjælp har kvinderne i landsbyen kampanje lært at bage og sælge brød – i stedet for at sælge sig selv. nu sender de deres børn i skole og lægger bliktag på deres hjem. hjælp malawis kvinder til at hjælpe sig selv.

WWW.nødhjælp.dk/GivetbidRaG

tomme dåser redder liv

bidrag

afrives inden indbetaling

Indbetaler

overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvitteRinG

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (04-11) DB 485-027271

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

500 037

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København Ktlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København Ktlf. 3315 2800modtager

Sorteret magasinpost 41030

GiRoindbetalinG

pp

Fra EU til verdens fattigsteEU er verdens største donor indenfor udviklingshjælp. Men hver gang vi søger EU

om 100 kroner til et udviklingsprojekt, skal vi selv stille med 25 kroner.Hjælp os med at få mulighed for at søge endnu flere EU-kroner til verdens fattigste

Brug girokortet nederst på siden