frie nr. 1/2010

+

Frie01 · 2010

FRIE Funktionærer www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

Hold fri fra efterlønsbidraget – Sådan gør du! · Mine bedste jobsøgningsråd · Lønstatistik 2010 · Ledigheden giver udfordringer · Lønsikring giver prof. jobhjælp · Kursuskalender · Konkurrencer

AnALySe:LO’s medLemmer siger NeJ tiL tvuNgNe OvereNskOmster

+

Tema:LigestiLLing

ny UnderSøgeLSeLønforskellen mellemmænd og kvinder står i vejen for ligestillingen

10GODE RåD tIl DInlønFORhanDlInG

Lone dybkjær om ligestilling:

Tag kampene, når de er der

HVOR FRI ER DU?kan du sige din mening? – vælge selv? – eller tilrettelægge

dit eget arbejdsliv? Og gør du det? De ’FRie’ gØR!

Frie FunktionærerFRIE Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed

3Indhold

STOrT InTerVIeW MedLOne dybKjær“Kvinderne skal indse, at de selv har mulig-hed for at træffe valg, der kan stille dem bedre. Det koster fx på karrieresiden, hvis man er på barsel to eller tre gange.”

14

”er det ligestilling, når mænd fyres i bestyrelserne for at

give plads til kvinderne i ligestillingens navn?

leny Malacinski, forfatter og journalist, side 20

5

bad om barsel og blev fyret Michael Scharstein mener, at man må sørge for forbed- rede barselsvilkår for mænd, hvis man mener ligestilling alvorligt. hans fyringssag endte med et forlig på fire måneders ekstra løn.

18

Interview med forfatter og journalist Leny Malacinski I sin bog “Den dag, jeg opdagede, at jeg var undertrykt” går hun til direkte kamp mod elitefeministerne og positiv særbehandling.

gode råd til din næste lønforhandling En god lønforhandling kræver grundig forberedelse, kreativitet og god forhandlingsstil. her får du nogle gode råd.

34

10

20

Lønstatistik 2010 Får du for lidt i løn?

36 Hver gang

Formandens lederKort & godtFagligt talther finder du osFaglige noter Johns klummehjernebrudKursuskalender

46

272828304546

Analyse: LO er ude af trit med medlemmernes ønsker hvert andet lO-medlem finder tvungne overenskomster urimelige. De ønsker, at deres overenskomster kun dækker egne medlemmer.

Unge kender ikke fordelene ved en a-kasse FRIE Funktionærers nye kampagne skal gøre de unge klogere på fordelene ved at være medlem af en a-kasse.

4 leder

ligestilling er lige så meget et ressource-spørgsmål som et retfærdighedsspørgs-mål. I et moderne demokratisk samfund er der brug for både kvinder og mænds engagement og indsats. Ved at give lige muligheder til begge køn, skabes de bed-ste rammer for, at de menneskelige res-sourcer kan komme til udfoldelse. Det be-tyder, at kvinder og mænd skal have lige pligter, rettigheder, muligheder og lige indflydelse i alle væsentlige dele af sam-fundet, eksempelvis omkring løn, pension, uddannelse, jobudvikling og karriere.

Sammenhæng mellem arbejdsliv og fa-milieliv skal være både kvinder og mænds ansvar. Det drejer sig også om, hvad den enkelte selv gør. Det kan være på arbejds-pladsen, i skolen eller i hjemmet.

Det danske arbejdsmarked er kende-tegnende ved høj grad af ligestilling. Dan-mark har dog fortsat et af de mest køns-opdelte arbejdsmarkeder i Europa og den skæve kønsbalance har en lang række kon-sekvenser for både kvinder og mænd. Fx lønforskelle, som igen bevirker, at kvinder og mænd får ulige pensionsopsparinger. Den traditionelle opfattelse af kvinde- og mandejobs kan også virke begrænsende for den enkeltes uddannelses- og jobvalg.

Min opfordring til jer er, at I ikke bare stil-letiende accepterer forskellige “skævhe-der”, men debatterer jeres holdninger og meninger. Kun derved bevarer familien Danmark både kvinder og mænds enga-gement og indsats i ligestillingens navn.

kære

læser

Skævheder som fx ulige

løn, der har indflydelse

på senere pensioner,

skal vi ikke stiltiende

acceptere.

Udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: [email protected]

www.f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSn 1903-0088

redaktion:

Randi laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, [email protected]

John hansen, direktør

Layout:

tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Offset

Oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 19.585

Forside:

lone Dybkjær

Foto:

Bo nymann

”

Randi laursen, formand

5nyhed

LOs medlemmer siger

til tvungne overenskomster

det viser ny undersøgelse om danskernes holdninger til overenskomsterne på det

danske arbejdsmarked, som yougov Zapera har lavet for FrIe Funktionærer.

af Bente B. Bærentzen, redaktør

når hK Privat bebuder, at deres hovedkrav er at få 50 %-kravet ud af overenskomsten – og at de vil gå i konflikt for at få kra-vet igennem – tyder alt på, at hK-toppen i denne sag handler helt ude af trit med medlemmernes ønsker.

Undersøgelsen viser nemlig, at hvert an-det lO-medlem finder det urimeligt, at hK skal kunne gennemtvinge overenskomster på arbejdspladser, hvor hovedparten af medarbejderne ikke ønsker medlemskab af hK. 66 % af samtlige adspurgte mener, at det er urimeligt. Kun 20 % finder, at det er OK, at hK skal kunne gennemtvinge overenskomster på arbejdspladsen.

ender det med storkonflikt på dette spørgsmål, bliver lO’s medlemmer reelt spændt for hK’s ideologiske stridsvogn og tvunget til at strejke for et krav, som de er modstandere af.

- tallene taler jo for sig selv. hK Privat er helt ude af trit med sine medlemmer. Den manglende evne til at forstå, hvad nutidens medarbejdere på moderne ar-bejdspladser ønsker af deres fagforening, er formentlig årsagen til, at lO-organisati-

onerne igennem de senere år er tappet så voldsomt for medlemmer, siger John han-sen, direktør i FRIE Funktionærer.

40 % af LO’s egne medlemmer mener, at det vil være bedst for dem, hvis deres fag-forening forhandler en medlemsoverens-komst med virksomheden, der udelukken-de dækker løn- og arbejdsvilkår for deres egne medlemmer. Kun 28 % mener, at de nuværende områdeoverenskomster, der dækker alle medarbejdere i virksomheden under det pågældende fagområde uanset organisationsforhold, er den bedste løs-ning for dem.

- lO’s medlemmer ønsker tydeligvis ikke deres overenskomster trukket ned over hovedet på medlemmerne af de frie fag-foreninger, som fx FRIE Funktionærer. al den snak om, at de medlemmer, der har forladt lO for bedre alternativer, er “gule nassere”, kan manes til jorden. Vores med-lemmer nasser ikke på nogen. Deres frihed begrænses af den måde, lO forhandler overenskomster på. Undersøgelsen viser jo klart, at lO burde nøjes med at forhand-le overenskomster, der dækker egne med-lemmer, konstaterer John hansen. n

Undersøgelsen Gennemført: Den 5.- 7. februar 2010Respondenter: 1.012af: YouGov Zapera

Se hele undersøgelsen på www.f-f.dk

i

6 Kort & godt

Jo mere du sidder ned i løbet af dagen, jo større er din risiko for at dø af en hjertesygdom – også selv om du får dine 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, som er de officielle anbefalinger. En canadisk undersøgelse, der har fulgt 17.000 personer i 12 år, viser, at de personer, der sad ned hele dagen, havde hhv. 47 % og 54 % større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, end de personer, der næsten ikke sad ned.

Det kan skyldes, at hjertet påvirkes uheldigt, og at evnen til at tømme blodet for sukker og fedt nedsættes, når vi sidder meget, mener forskerne.

det kan du gøre for at redde dit liv:

• hæv hæve-sænke-bordet på kontoret, så du står op og arbejder.

• Gå en tur rundt om blokken i frokostpausen.

• hold gående møder.

Kilde: Medicine & Science in Sport & Exercise.SådAn bLiver du eN bedre smaLLtaLkerHer er 10 råd til den gode kontaktskabende kommunikation: 1. Smil og søg øjenkontakt, tænk over dit kropssprog

2. husk den “gratis information” – alt det du hører og ser omkring dig, grib nuet og nysgerrig- heden og brug situationen

3. Vis noget af dig selv, det skaber tryghed hos din samtalepartner

4. Vær den gode vært og vis indlevelse i din samtalepartners snak

5. Komplimenter folk, hvis du kan

6. Brug personens navn, hvis det falder naturligt

7. Vis interesse i din samtalepartners liv og gøremål

8. Grav dybere, spørg ind med “hvad” og “hvordan”

9. Vær en god og aktiv lytter

10. lad være med at give gode råd, medmindre du bliver opfordret til det

Op AT STå på jObbeT!

7Kort & godt

BOGanMElDElSE:

KOM på benene Igen – sådan klarer du en fyring Forfatter: Rikke høgsted

Uanset om en fyring er varslet eller ej, kan den føles som et kraftigt stød eller slag. Der-udover kan der komme tanker som vrede, frygt og skam, og det kan være vanskeligt at få fortalt omgivelserne, både at og hvorfor man er blevet ledig.

“Kom på benene igen” giver gode råd om, hvordan man kan rejse sig, når man er sendt til tælling efter en fyring. Du er ikke alene, og dine tanker og dine reaktioner er helt normale. når du erkender det, kan du bedre handle og komme videre.

Bogen er godt bygget op med korte temakapitler, der er nemme at læse. Der er tips og eksempler på, hvad man kan sige, råd til venner, de følelsesmæssige reaktioner og ideer til jobsøgningen.

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag • Pris: Kr. 198,- • Udgivet 2009

Ideen om at leve det simple liv blev sat i tale af Institut for Frem-tidsforskning i 2003. Samtidig blev OFF-tendensen navngivet samme sted. tendensen handler om at slukke mobiltelefonen og computeren – og få mere tid til sig selv.

- Det er en tendens, arbejdsgiverne skal tage alvorligt, for selv om OFF lige nu i høj grad foregår i hovederne på de ansatte, er det jo en realitet, at mange drømmer om at kappe båndene og leve mere simpelt, roligt og enkelt. En god hR-politik tager højde for dette, udtaler direktør på Instituttet for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan.

OFF

-teN

deN

s

FLere drøMMer OM AT STå AF ræSeT

TATOVerInger gør deT SVærT AT Få ArbejdeFlammer, der slikker langt op af halsen, keltiske tegn på hænderne og rituelle tatoveringer i ansigtet. de er ikke det bedste udgangspunkt, hvis man skal sælge bilforsikringer, vække tillid som pædagog eller bare møde de nye kolleger for første gang. derfor vælger mange at få dem fjernet for ikke at blive set skævt til på arbejdspladsen.

- På et tidspunkt er det ikke længere smart at have pigtråd om armen, hvis du er afdelingsleder i bilka, siger professor Peter bjerring fra Privathospitalet mølholm.

Han har siden 1995 fjernet hundredvis af tatoveringer med laser, men stoppede for halvandet år siden, da behandlin-gen muligvis øger risikoen for kræft.

- Ofte kom folk, fordi en tatovering simpelthen ikke pas-sede ind i deres nye job. det trak ned på kontoret, siger Peter bjerring.

kilde: gratisavisen urban

Kort & godt8

det viser de første resultater af den store europæiske virksom-hedsundersøgelse lavet af eurofond. Over halvdelen af virksomhe-derne i eU tilbyder en flextidsordning. I to tredjedele er der mulighed for at arbejde på deltid, og brug af midlertidig arbejdskraft er udbredt i virsomhederne.

nogle af de foreløbige hovedresultater af Eurofounds 2009 undersøgelse viser, at:

• 56 % af alle virksomheder tilbyder en form for flextidsordning

• to tredjedele tilbyder deltidsarbejde

• to ud af tre virksomheder bruger midlertidig arbejdskraft – for eksempel tidsbegrænset kontrakt eller freelancere

• Præstationsløn forekommer i 33 % af virksomhederne – mest i finanssektoren, mindst i social- og sundhedsområdet

• Fastansatte har meget bedre adgang til uddannelse og oplæring end midlertidigt ansatte

• Over 60 % af alle ansatte i EU-landene er dækket af medarbejderrepræsentation under én eller anden form, for eksempel samarbejdsudvalg

Undersøgelsen omfatter 27.000 virksomheder i EU, og de endelige resultater foreligger i løbet af foråret 2010.

læs mere om undersøgelsen på http://www.eurofound.europa.eu/surveys/companysurvey/2009/index.htm.

er udbredt i virksomhederne i eU

VIdSTe dU ...at vores humør påvirker den måde, vi opfører os på.

Positive følelser ansporer os til at tænke modigere og prøve nye ting, mens negative følelser får os til at satse sikkert og blive inden for rammerne.

FLeXtid

9Undersøgelse

I den seneste undersøgelse, som analyse Danmark har gennemført for FRIE Funk-tionærer, har vi taget pulsen på ligestillin-gen i Danmark.

Bedst går det med at få ligestillingen til at fungere på hjemmefronten. 92 % af de adspurgte mænd mener, at der er passen-de ligestilling. til sammenligning mener 80 % af kvinderne, at ligestillingen er OK. Dog mener 17,5 % af kvinderne, at ligestil-lingen på hjemmefronten stadig halter. Undersøgelsen viser også, at kvinderne godt ved, at de har svært ved at give an-svaret for hjemmebanen fra sig. De ople-ver i højere grad end mændene, at de ikke frivilligt overlader fx ansvaret for børnene til mændene. hele 29 % af kvinderne har svaret, at det gør de ikke.

På arbejdsmarkedet går det knapt så godt med ligestillingen. af de 1.123, der har deltaget i undersøgelsen, oplever 65,4 %,


at der er for lidt/alt for lidt ligestilling på arbejdsmarkedet generelt. Ser vi på, hvor-dan tallet fordeler sig på kønnene, kan vi konstatere, at hhv. 38 % mænd og 76 % kvinder er af den opfattelse. at ligestil-lingen på arbejdsmarkedet er passende, mener 52 % af de adspurgte mænd, mens kun 19 % af kvinderne er enige heri.

Knap 69 % af deltagerne i undersøgel-sen anser lønforskellen mellem mænd og kvinder som et af de tre største pro-blemer for kvinders ligestilling. 80 % af de adspurgte kvinder oplever meget tydeligt denne lønforskel, mens 20 % af mændene anser den manglende ligeløn som en af de største barrierer for ligestilling på det danske arbejdsmarked.

I undersøgelsen bad vi deltagerne tage stilling til de tre

FrIe Funktionærers nye undersøgelse om ligestilling viser, at lønforskellen mellem

mænd og kvinder er det største problem for kvinders ligestilling.

– den største hindring for ligestilling

>>

ligestilling

vigtigste områder, der skal fokuseres på for at øge ligestillingen i Danmark.

ligestillingsministeren skal sætte mere fokus på at få ligelønsloven til at fungere, mener 44,6 %. Virksomhederne skal tvin-ges til at arbejde for at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder på den enkelte arbejdsplads, mener 35,4 %, og næsten lige så mange mener, at initiativerne ikke blot skal komme fra arbejdsgiverne og fra politisk side, men at den enkelte også i det daglige er nødt til i højere grad at bidrage til øget ligestilling på det danske arbejds-marked. at indføre kønskvotering til leder-stillinger og politiske hverv er klart “dømt ude”. Kun 10 % af de adspurgte kvinder mener, at positiv særbehandling er vejen frem til øget ligestilling. n

Manglende ligeløn

Læs mere om undersøgelsen på side 23

tV-kampagne10

Op mod 80 % af alle arbejdende under 25 år er ikke berettiget til dagpenge,

hvis de mister deres job, viser en undersøgelse fra danmarks Statistik.

af Cosmographic

unge kender ikke

fordelene ved en a-kasse

I samarbejde med reklamebureauet Cos-mographic har FRIE Funktionærer derfor udviklet en kampagne, der placerer a-kas-sen i de unges hverdag og kommunikerer budskabet på et niveau og i et sprog, som de kan forholde sig til og forstå.

en undersøgelse foretaget af a-kassernes brancheforening, aK-Samvirke, viser ikke alene, at mange unge sparer a-kassen væk, men også at over halvdelen af disse ikke ved, hvad en a-kasse er, og hvad den cirka koster.

- Det har derfor været en vigtig kommu-nikativ opgave at få skabt en kampagne, der kunne anskueliggøre, at en a-kasse er en personlig tryghedsforsikring, som sikrer én dagpenge, hvis man i en periode står uden arbejde, fortæller anne Marie Kyed.

Det tal vil FRIE Funktionærer nu lave om på, og har derfor fået udviklet en kampag-ne, der skal gøre de unge klogere på forde-lene ved at være medlem af en a-kasse.

Frygten for at få en fyringsseddel er stør-re i øjeblikket, end den har været i mange år. På trods af dette viser en nylig undersø-gelse, at mange unge ikke er tilmeldt en a-kasse. Ifølge FRIE Funktionærers salgs- og marketingchef anne Marie Kyed skyldes dette formentlig, at de unge lever i nuet og ikke forventer at blive fyret. De mener ikke, at en a-kasse er nødvendig, og sparer den derfor væk under krisen. anne Marie Kyed mener derfor, at den store opgave er at få de unge til at forstå, at det er et dumt sted at spare – og at en a-kasse også kan fås i en billig udgave.

”det har været en vigtig

kommunikativ opgave at

få skabt en kampagne, der

kunne anskueliggøre, at

en a-kasse er en personlig

tryghedsforsikring.

anne Marie Kyed

TVREKLAME

tV-kampagne

I kampagnen er dette løst ved at sam-menligne a-kassen med hverdagsproduk-ter som fx mælk og tun.

- a-kassen er den mest simple form for tryghed på arbejdsmarkedet. Det er bare de færreste, der ved det. Derfor sidestil-ler vi a-kassen med mælk, som alle har et hverdagsforhold til, konstaterer hen-rik Dresbøll, som er kreativ direktør ved Cosmographic. Reklamen hjælper på den måde både de unge til at forstå, at en a-kasse ikke behøver koste en formue, og at en a-kasse også er en basisvare.

normalt er det FrIe Funktionærer, der hjælper Odense GOG i form af et sponso-rat i håndboldklubben, men denne gang

var det omvendt. I reklamen har FRIE Funk-tionærer nemlig fået lov til at gøre brug af landsholdsspilleren Kamilla Kristensen, der til dagligt spiller i Odense GOG.

- Jeg vil hellere end gerne bidrage til at skabe en større viden og forståelse for a-kassens fordele, fortæller Kamilla Kristen-sen, der mener, at det er yderst vigtigt at få kommunikeret budskabet netop nu, hvor krisen kradser. Dette bakkes op af Odense GOGs direktør Ditte andersen, der desuden begrunder samarbejdet med en konstatering af, at “det er væsentligt for Odense GOG at knytte et tættere bånd til sponsorerne, så både de og vi får udbytte af sponsoratet”. n

fordelene ved en a-kasse

11

positive overraskelsertil medlemmerneSammen med reklamebureauet Cos-mographic tog FRIE Funktionærer i starten af februar til hovedbanegår-den i København. Udenfor var det snevejr, men indenfor var FRIE Funk-tionærers modeller kun iført bikini og badeshorts.

hvad en a-kasse og pumpede bikini-modeller har med hinanden at gøre, ja det finder du ud af, når du modta-ger den virale film, som vi sender ud til vores medlemmer sammen med det elektroniske nyhedsbrev.

Får du ikke vores nyhedsbrev? Så tilmeld dig på www.f-f.dk.

i

Kamilla Kristensen, landsholdsspiller i håndbold og daglig spiller i Odense GOG, under optagelserne til reklamefilmen, der skal skabe en større viden og forståelse for a-kassens fordele og øge kendskabet til FRIE Funktionærer.

dU KAn Se VOreS reKLAMeFILM “Kender dU prISen på TrygHed?” på WWW.F-F.dK

Velkommen ved det dejlige Vesterhav

Henne Mølle Å Badehotel

Pinsetilbud Ankomst fredag med 2 retters menu om aftenen. Lørdag er der morgenmad og 3 retters menu om aftenen. Søndag stor morgenmads buffet og 2 ret-ters menu om aftenen. Man-dag afrejse efter morgenmad.

Fredag d. 21. - mandag d. 24. maj 2010 (3 overnatninger)Normalpris kr. 1.974,-

SFF-pris kr. 1.381,-

Fredag d. 21. - søndag d. 23. maj 2010 (2 overnatninger)Normalpris kr. 1.590,-

SFF-pris kr. 1.113,-

Australsk aften m/gour-met menu + vin-menuAnkomst lørdag d. 29. maj med 5 retters australsk gour-met menu om aftenen. Vi får besøg af en vinkonsulent fra H.J. Hansen Vine, der fortæl-ler om den spændende vin-menu. Søndag afrejse efter morgenmad.

Normalpris kr. 1.295,- SFF-pris kr. 906,-

Fars dag ophold Ankomst lørdag d. 5. juni kl. 15.00. Vi byder på kaffe og kage ved ankomst og en 3 retters (fars) menu om afte-nen. Søndag afrejse efter morgenmad.

Normalpris kr. 900,- SFF-pris kr. 630,-

Skt. Hans menuAnkomst torsdag d. 24. juni kl. 15.00. Vi byder på kaffe og kage ved ankomst og en 3 retters menu Skt. Hans aften. Fredag afrejse efter morgen-mad.

Normalpris kr. 698,- SFF-pris kr. 489,-

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor

vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.

Klik ind på www.hennemoelleaa.dk

Kontakt os på tlf. 7652 4000

klik ind påwww.hennemoelleaa.dkog se despændende TILbUd

inDHOLDMichael bad om barsel, men fik i stedet en fyreseddelsagen endte med et forlig og fire måneders ekstra løn.

Læs mere på side 18

Interview med forfatter og journalist Leny Malacinskimens vi har 600 forskellige holdninger til integration og skat, har vi tilsyneladende kun en til ligestilling.

Læs mere på side 20

>>

>>

ny undersøgelse

Læs m

ere

side 23

STOrT InTerVIeW Med LOne dybKjær OM LIgeSTILLIng:

Vi pOLitikeRe skaL gØRe, HVaD Vi kan – men FagFOReningeRne Og kVinDeRne seLV HaR Også et ansVaR

TeMA:

LigestiLLing

på de håndtag, vi kan …

Vi politikere må

... og så skal kvinderne selv tænke sig godt om, når de vælger mand og karriere,

mener de radikales Lone dybkjær, der siger om sig selv, at hun har “ligestilling“

i generne.

af Mette Mørk • Foto: Bo nymann

14 tema: ligestilling

hun var aldrig med rødstrømperne på barrikaderne dengang i 70’erne. Det lå ligesom ikke til hende. til gengæld har 69-årige lone Dybkjærs liv været et langt, sejt træk for ligestilling. Som ingeniør, som folketingsmedlem, som minister, som europaparlamentariker – og som mor og ægtefælle. Både på den bevidste, kon-fronterende måde, og på den undrende, vedholdende, “hvorfor-i-al-verden-er-der-forskel-her”-måde.

det begyndte allerede, da hun vaskede op som barn og brokkede sig over, at hendes bror ikke skulle skure gryderne.

- Det er bare fordi, han er en dreng, kla-gede jeg til min mor. Men så blev jeg sat på plads med et: nej, det er fordi, han er for lille!

Og sådan var det, for lone Dybkjærs mor var ikke tynget af datidens traditio-nelle kønsrollemønstre. Født i 1902 og for-udbestemt til at være landmandskone på Bornholm, men hun rystede arven af sig,

tog til København og blev akademiker. Og fik i en sen alder tre børn med sin mand, der var arkitekt.

- Så jeg er vokset op med en mor, der var ligestillet. Men det var ikke noget, jeg tænkte meget over, sådan var det bare.

Faktisk var hun i mange år ikke bevidst om det med ligestilling. Og det var be-stemt heller ikke et bevidst valg om at kaste sig over et mandsdomineret fag, der gjorde, at hun blev kemiingeniør.

- Da jeg var ung, havde jeg en ide om, at jeg var grim og dum, så min eneste red-ning var at få en uddannelse og tjene pen-ge, så jeg kunne klare mig selv. Og jeg ville ikke være det samme som mine forældre, havde ikke talent for sprog – og overvejede længe at blive læge. Men jeg ville ikke kun-ne bære at lave fejl, der kunne være fatal for et enkelt menneske, så derfor valgte jeg til sidst at blive ingeniør.

Det var ikke selve uddannelsen, der be-tød den store forandring for lone Dybkjær. Det var derimod hendes første job.

- Som sagt: Jeg havde altid ment, at jeg skulle klare mig selv. Så det var en kæmpe oplevelse for mig at komme ud på arbejds-markedet og opleve, at jeg kunne, var god til det – og tjente mine egne penge.

hun fik job i akademiet for de tekniske Videnskaber og havde kontakt med mas-ser af virksomheder.Og ligestillingen?

- Jeg gik egentlig i mange år og tænkte, at jeg var mærkelig, fordi jeg åbenbart tænkte meget anderledes end mange an-dre. Jeg mødte jo mænd, der ikke havde lyst til at tage mod ordrer fra en kvinde. Eller jeg spurgte ledere i virksomhe-der, hvorfor de ikke promoverede kvinder – og hvis jeg så gik dem lidt på klingen, så viste det sig jo, at de i grunden mente, at kvinder burde blive i hjemmene. Det diskuterede jeg så med dem.

på de håndtag, vi kan …

15tema: ligestilling 15

”I norge har man kvoteordninger,

der sikrer flere kvinder i virk-

somhedernes bestyrelser. det

har betydet, at gennemsnits-

alderen i bestyrelserne er faldet,

og uddannelsesniveauet er

steget. Så det er da et

oplagt initiativ, synes

vi i oppositionen.

lone Dybkjær


Tager kampene, når de er der. Det er sådan, hun har taget sin tørn for ligestillingen – eller manglen på samme: Ved at tage kampene, når hun møder dem. Som over opvasken i barndomshjemmet. Som da eksmanden ville have børn, og hun ikke ville, “da måtte han love at tage halvdelen af slæ-bet. Og det gjorde han også.” Eller som da hun satte sig på det fagligt tunge og nye energiområde, da hun kom i Folke-tinget i 1973.

- Jeg valgte det, der interesserede mig, og med energiom-rådet var jeg seriøst i vælten med det samme, for der var hef-tig debat om atomkraft. Men der lå jo også en signalværdi i som kvinde at tage sådan et fagligt tungt område. Jeg havde ingen lyst til at blive ligestillingsordfører eller socialordfører, som er typiske bløde kvinde-ordførerskaber, for så ville jeg være marginaliseret på Christiansborg, siger hun.

Og husker med et glimt i øjet en anden kamp, hun tog – og vandt.

- Jeg var formand for teknologinævnet, og her skulle blandt andet lO (landsorganisationen i Danmark) og Da (Dansk arbejdsgiverforening) indstille et medlem, og man skulle indstille både en mand og en kvinde, så der var noget at vælge imellem. Vi måtte bokse en del med begge organi-sationer for at få dem til at indstille en kvinde. til sidst gjorde lO det så, men Da ville ikke. Så fór der noget i mig, og jeg gik i tV-avisen og sagde, at hvis Da ikke kunne udpege en kvinde, var Da ikke kvalificeret til at være i nævnet. Så skete der no-get. De blev vældig sure, men jeg ville ikke bøje ind.

Lone dybkjær har været politiker i snart 35 år. Og selvom hun aldrig selv har haft brug for fx kvoteordninger for at komme i bestyrelser eller få indflydelse, så er det et af de håndtag, hun mener, politikerne kan og skal dreje på, for at få sat skub i ligestillingen.

- I norge har man kvoteordninger, der sikrer flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Det har betydet, at gennem-snitsalderen i bestyrelserne er faldet, og uddannelsesniveau-et er steget. Så det er da et oplagt initiativ, synes vi i opposi-tionen. Jeg er fx også klar tilhænger af at få et videnscenter om ligestilling og til at øremærke 12 ugers barsel til mænde-ne. Vi politikere skal gøre, hvad vi kan – men fagforeningerne og kvinderne selv har også et ansvar, siger hun.

Den nu snart 70-årige lone Dybkjær har kæmpet for ligestil-ling på sin egen måde. hun har aldrig haft brug for kvoteord-ninger for at få indflydelse – alligevel mener hun, at det er et af de håndtag, som politikerne kan og skal dreje på for at sætte skub i ligestillingen.

17tema: ligestilling

- Fx bør fagforeningerne gå meget mere ind i at se på, hvorfor der er 6 procent af lønforskellen mellem mænd og kvinder, der ikke bare kan forklares med, at kvin-derne tager barsel og orlov, og derfor danser bagud. Fagforeningerne bliver ved med at fortælle os, at det er uforklarligt, men nu synes jeg, vi sammen skal finde ud af hvorfor.

Og kvinderne? Ja, de skal indse, at de selv har mulighed for at træffe valg, der kan stille dem bedre, mener lone Dybkjær.

- For det første så koster det altså på karrieresiden, hvis man er væk to eller tre gange på et års barsel. For det andet er det slående, at kvinderne stadig ikke tager de uddannelser og de jobs, hvorfra man

rekrutterer ledere. Da kommunalrefor-men kom for tre år siden, var vi flere, der så frem til, at der ville komme masser af kvinder på posten som kommunaldirektø-rer. Men nej, for kvinderne er ikke i de jobs, man rekrutterer chefer fra. Kvinderne er i omsorgsfagene i det offentlige, og i det private i de blødere stillinger i hR-afdelin-gerne. For det tredje skal kvinderne kigge sig godt om, når de vælger en far til deres børn. Er det en, der faktisk er indstillet på at tage halvdelen af arbejdet?

Hun er ikke pessimist på vegne af fremti-dens kvinder, men konstaterer bare:

- De tror, der er ligestilling, men det er der ikke. n

Jeg har mødt mænd, der ikke godtog ordrer fra kvinder.

Om Lone dybkjær:• Født 1940

• Uddannet kemiingeniør

• Folketingsmedlem for Det Radikale venstre

• Fhv. miljøminister

• Fhv. medlem af Europaparlamentet

• Sidder og har siddet i et hav af be-styrelser, råd og nævn

• Gift med tidligere statsminister Poul nyrup Rasmussen

• www.lonedybkjaer.dk

+

er der sket nok de seneste 80 år?lone Dybkjær trækker tråden tilbage til 1921, hvor den daværende radikale regering i flere år havde forsøgt at få gennemført en lov om, at kvinder skulle kunne besidde alle tjeneste-mandsstillinger – på nær i militæret. I debatten blev det sagt, at mænd jo heller ikke kunne klare alle stillin-ger. hertil svarede et kvindeligt fol-ketingsmedlem, at hun da gerne så mandlige jordemødre og sygeplejer-sker. Men at hun var »noget tvivlende overfor, om de (mændene) virkelig skulde søge dem, da det er forholds-vis lavtlønnede Stillinger. Men hvis Mænd virkelig søger disse Stillinger, vil det sikkert bevirke at Lønniveauet hæves, og det vil jeg kun hilse med Glæde.«- Og så er det, jeg spørger, om der egentlig er sket ret meget siden den-gang?, siger lone Dybkjær.


efter mødet ringede han til FrIe Funk-tionærers juridiske afdeling. han ville lige tjekke, hvad det ville få af konsekvenser for ham og fx hans lønsikring, hvis han gik ned i arbejdstid.

- Under samtalen kom vi også til at snakke om min barsel, og juristen rådede mig til skriftligt at informere om, at jeg vil-le afholde den i henhold til loven, så der lå dokumentation, hvis nu det værste skulle ske, og jeg blev fyret.

Chefen blev ikke glad. Derfor sendte Mi-chael Scharstein en mail til sin nærmeste chef og informerede om barselen. næste dag var der igen møde i virksomheden med henblik på at finde en løsning for at undgå fyringer i administrationen.

- Og da var min oplevelse, at min øver-ste chef havde set mailen om min barsel – og at han ikke var begejstret, husker han.

Enden på mødet blev, at kun mindretal-

Da hans første barn blev født, sad han og arbejdede på barselsgangen. Og da han havde sine 14 dages barsel, ringede tele-fonen hele tiden. Så da barn nummer to var på vej, var Michael Scharstein ikke i tvivl om, at han skulle have al den barsel, han kunne få. han havde skiftet job siden første familieforøgelse, og han havde i det hele taget fået en mere familievenlig ar-bejdsdag, var glad for sit job og glædede sig til at gå hjemme nogle uger med den lille ny i familien.

Men inden han nåede så langt, blev Mi-chael Scharstein fyret fra sin stilling som lager- og logistikansvarlig.

- Finanskrisen havde betydet, at vi alle-rede havde haft to fyringsrunder i produk-tionen, og vi holdt så et møde, hvor virk-somheden lagde op til, at vi kunne undgå fyringer i administrationen, hvis vi gik ned i tid, fortæller Michael Scharstein.

Han bad om at få al den barsel, overenskomsten gav ham ret til. Og Michael

Scharstein mener selv, at det er den væsentligste grund til, at han blev fyret.

af Mette Mørk • Foto: Jonas ahlstrøm

og blev fyret Bad om

barsel

Hvis man mener det med ligestilling, så må man også sørge for vil-kår, der får mænd til at søge barsel.

Michael Scharstein

”


og blev fyret

let af medarbejdere ville gå ned i arbejds-tid, og så var der kun fyringer tilbage som

en mulig løsning.- torsdag blev alle 12 administrative

medarbejdere kaldt til individuelle sam-taler, og selvom jeg meget håbede, at jeg ikke ville være blandt de fyrede, så

havde jeg alligevel en klar fornemmelse af, at jeg var. Så jeg tror ikke, at jeg trak vej-ret de første fem sekunder af samtalen.

Fornemmelsen viste sig at holde stik. Michael Scharstein fik en fyreseddel. han tog fat i juristen hos FRIE Funktionærer igen, som mente, at sagen var klokkeklar: han var sidestillet med en kvinde, der var på barsel. Så da han havde haft sin sidste arbejdsdag i virksomheden, tog FRIE Funk-tionærer fat i chefen.

- Det endte med et forlig, hvor jeg fik fire måneders ekstra løn – og det var jeg rigtig glad for. Dels fordi jeg dermed føler, at jeg har fået oprejsning, dels luner det selvfølgelig også økonomisk, siger han.

Michael Scharstein mener, at ligestilling må være ligestilling og tror på, at det ville lette adgangen til barsel for mange mænd, hvis private virksomheder betalte

til en fælles barselsfond. - hvis man mener det med lige stilling,

så må man også sørge for vilkår, der får mænd til at søge barsel. Og fx kan man jo overveje, om ikke der skal være noget af barselsorloven, der bliver øremærket til mændene, siger han.

Selvom det fik konsekvenser for ham, ville Michael Scharstein ikke have gjort

noget anderledes, og han mener be-stemt ikke, at mænd skal holde sig til-

bage for at søge barselsorlov.- Jeg har tidligere været sådan en, der

stort set arbejdede i døgndrift. nu har jeg jo så i en periode haft rigtig god tid til begge børn, og det har været meget værd at være så tæt på dem. hvis man har ro på familiefronten, så bliver man også langt mere fokuseret på jobbet – så meget har jeg da lært, siger han. n

hvis man har ro på familiefronten, så bliver man også langt mere fokuseret på jobbet – så meget har jeg da lært.

20 tema: ligestilling20

”Hvis du ikke går ind for

kvoter, for at fyre mænd

og at lukke selskaber, der

ikke har kønskvotering i

bestyrelserne og hvis du

ikke mener at kvinder bli-

ver undertrykt fra de står

op til de går i seng, så er

du nok imod ligestilling.”

xxxxxx xxxxxxxxx

”jeg tror ikke på, at masser af

kvinder står op hver morgen og

føler sig undertrykte.

leny Malancinski

tema: ligestilling

journalisten Leny Malacinski lægger ikke fingre imellem: Kvindekvoter i bestyrelser

er positiv særbehandling og diskrimination af mænd.

af Mads Brandsen, freelancejournalist • Foto: Bo nymann

og positiv særbehandling

til kamp mod

elitefeminisme

21

Der kommer et tidspunkt i enhver kvin-des liv, hvor hun må sige stop og vriste sig ud af kønsdiskriminationens koldblodige favntag og det patriarkalske samfunds evindelige undertrykkelse. Eller gør der?

Leny Malacinski ser ikke umiddelbart undertrykt ud, højst lidt forfrossen, da vi møder hende en råkold vintermorgen. Man behøver da heller ikke læse mange linjer af “Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt” for at fange, at titlen bør ta-ges med et stort gran salt.

- Op til jeg begyndte på bogen, var jeg irriteret og forundret over indførelsen af kvoter i norge, hvor man, for at komme op på 40 % kvinder i bestyrelserne, fyrede mænd på stribe. Det er jo overhovedet ikke ligestilling! Hun tog derfor til norge for bl.a. at møde en aktiehandler, der – på trods af, at der kun er 5 % kvinder i dét erhverv – også skulle have 40 % kvinder i sin bestyrelse. tåbeligt, mener hun:

- hvad nytter det, at der er 40 % kvin-

der i bestyrelsen, hvis det betyder, at en masse mænd er blevet smidt ud? Det er jo ren pletfjernerfeminisme – man går kun op i, at alt ser pænt ud på overfladen. hvis kvinder var blevet fyret, var der lydt et ra-maskrig, men når det er mænd, bliver det fortiet, tordner Malacinski og efterlyser, at man ser nærmere på, hvilke valg kvinder træffer og ikke mindst på hvilket grund-lag, de træffer dem.

- Det fremmer ikke ligestilling, at kvin-der tager 1 års barsel. De kommer simpelt-hen bagud. Det kan man sige, er uretfær-digt, men det ville jo være det samme, hvis en mand tog 1 års barsel. Der er også flere kvinder end mænd, der arbejder deltid, fordi de prioriterer familieliv og worklife balance højere end en høj løn, forklarer hun. Men det er en vildfarelse at kalde kvinderne ofre.

- Jeg tror, at kvinder, der arbejder som sygeplejersker og lærere, gør det, fordi det giver mening for dem, og fordi de gør en forskel, og fordi de prioriterer tilfredsstil-lelsen og arbejdsindholdet højere end en højere løn i det private. I stedet for at sige,

at kvinder nok har valgt forkert – og at det er synd for dem – synes jeg, man skal tro på, at vi hver især ved, hvad der er bedst for os selv.

der er ifølge Leny Malacinski alt for man-ge, der ellers mener at vide, hvad der er bedst for alle kvinder. hun kalder dem eli-tefeminister, fordi de er veluddannede og veltalende – men ikke desto mindre helt på vildspor:

- Der er masser af Mette Frederiksen-typer, som – fordi de synes, det er godt at dele barslen mellem mor og far – vil tvinge os alle sammen til at gøre det samme. På den måde sænker de et bestemt fami-lieideal ned over samtlige familier, og de prøver endda at bilde os ind, at alt kan lade sig gøre, og at vores valg ikke har konse-kvenser, forklarer hun.

den erklærede feministiske forfatter Hanne-Vibeke Holst møder leny Malacin-ski også. Det er betagende, og så alligevel foruroligende:

- alle kvinders problemer må skyldes, at


der står en mand og diskriminerer dem i kulissen. holst tror jo, at der under sam-fundet løber en strøm af kvindehad. Det kommer sig til udtryk i vold mod kvinder, mordet på Sveriges udenrigsminister anna lindh og i den hetz, der var mod Ritt Bjerregaard under Ritz-sagen. Jeg savner bare svar på, om ikke kvinder kan gøre noget galt? Kan en kvinde ikke også blive taget i at have rod i bilagene? Og kan der ikke være magtkampe i politik, som ikke handler om køn? Det er et kæmpe pro-blem, at man kun har ét at hænge sin ar-gumentation op på, nemlig en ond mand. han er svær at få øje på, når man går hen ad gågaden.

I jagten på den onde mand peger sporene dog i retning af lenys tidligere arbejds-plads, nyhedsavisen. Efter research blandt kolleger opdagede hun nemlig, at hen-des redaktør gav hende mindre i løn end mandlige kolleger.

- Jeg var ikke vildt god til at forhandle løn, da jeg blev ansat – jeg var bare glad for at få jobbet, siger hun.

Ligelønsproblematikken er dog ikke det største dyr i åbenbaringen, lader Malacin-ski forstå. Det er den positive særbehand-ling af kvinder.

- Det er jo helt galt, at Ritt Bjerregaard søgte om dispensation fra ligebehand-lingsloven for at give kontant bonus til de direktører, der ansætter flere kvindelige ledere. I forvejen er der 64 % kvindelige ledere i København. hvis man går op i at have balance mellem kønnene i kommu-nen, er det jo mændene, der skal have før-stehjælp her, lyder det fra Malicinski.

Hele debatten om ligestilling kunne også godt trænge til et ordentligt elektrochok, mener forfatteren:

- Det er som om, der kun skal være én holdning til ligestilling. Men når vi taler om integration eller skat, har vi 600 for-skellige holdninger. Der er en opfattelse af, at man lader stå til i Danmark, men kvinder ligger altså ikke på gaden og dør. Man skal lede længe og med en meget stor lommelygte for at få øje på, at danske kvinder er ofre. n

Man skal lede længe for at få øje på, at danske kvinder er ofre.

tema: ligestilling 23

I FrIe Funktionærers ligestillingsundersøgelse hersker der ikke tvivl om, at flere kvin-

delige ledere kan forbedre ligestillingen for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

en af vejene til øget flere kvinder i lederstillinger er

Den manglende ligeløn er ikke det eneste problem. Flere parametre skal i spil for at opnå større ligestilling, både når det gælder mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Emner som ligeløn, ac-cept af mænds adgang til barselsorlov og en lettere adgang til nedsat arbejdstid for mænd er nogle af de problemer, som man kommer til at tage fat på for at forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder på de danske arbejdspladser.

46,3 % af de kvindelige deltagere i under-søgelsen mener, at for få kvinder i leder-stillinger er et af de tre største problemer, når det gælder deres ligestilling. 36,1 % af mændene er enige med dem heri.

Flere kvindelige ledere kunne være med til at forbedre mændenes ligestilling. Det mener 14 % af de adspurgte mænd, og 20,8 % af kvinderne i undersøgelsen bak-ker dem op i det synspunkt.

hovedproblemerne for mændenes lige-stilling på arbejdsmarkedet er, at der er langt større accept af, at det er kvinderne, der har barselsorlov frem for mænd, og at familien ikke har økonomi til at lade man-den tage en større andel af barselsorloven, fordi manden i de allerfleste familier har den største indtjening.

der må yderligere lovgivning til at for-bedre den generelle ligestilling på det danske arbejdsmarked. Det mener godt 13 % af deltagerne i undersøgelsen, men kun 8,8 % mener, at der er behov for kønskvo-tering til lederstillinger. n

Læs mere om undersøgelsen på www.f-f.dk, hvor du også kan se den fuldstændige undersøgelse, som Analyse danmark har gennemført med 1.123 medlemmer af FrIe Funktionærer den 6. - 14. januar 2010.


Undersøgelsens konklusioner

• 92 % af de mandlige respondenter mener, at der er passende ligestil-ling på hjemmefronten. 80 % af de kvindelige respondenter er enige med dem.

• På arbejdspladsen mener 52 % af mændene, at der er passende lige-stilling, mens kun 19 % af kvinderne mener det samme.

• Kvinderne i undersøgelsen oplever meget tydeligt, at der er lønforskel mellem dem og mændene, og ser det som et stort problem i forhold til ligestilling af kvinder.

• Kvinderne oplever i højere omfang end mændene, at kvinder ikke fri-villigt overlader ansvar for børn til manden.

ligestilling


FRIE Funktionærer har foretaget en under-søgelse blandt 1.100 af vores medlemmer, som viser, at knap 69 % af kvinderne anser lønforskellen som et af de tre største pro-blemer for kvinders ligestilling.

Men hvorfor har vi egentlig ikke alle-rede fået indført reel ligeløn i danmark? Er mænd bare bedre til at sælge sig selv end kvinder? handler det ikke blot om, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt?

Det mener anette Borchorst, professor i ligestillingsforskning ved ålborg Universi-

tet bestemt ikke er den eneste forklaring. og tilføjer:

- Siden kvinderne kom ud på arbejds-markedet, har de fået lavere løn end mændene, og i dag ligger bruttoløngabet stadig tæt på de 20 %. Det gør det til trods for at danskerne føler sig som en meget ligestillingsbevidst nation.

- En af forklaringerne på uligelønnen er, at vi har nogle meget stereotype op-fattelser af, hvordan mænd og kvinder prioriterer. Fx viser undersøgelser, at der til jobsamtaler er en tendens til, at man

LIgeLøn – det har vi da i danmark?en forældet forestilling om mænd og kvinders kønsroller, for svage overenskomster

og uvidenhed giver ligelønnen svære betingelser.

på forhånd har en forventning om, at børn er en hindring for kvinden, mens familie anses som en ressource for manden. For kvinder opfattes det altså som en barriere, selv om der jo er mange familier, der sag-tens kan finde ud af at fordele fx barsel og børns sygedage, og som også har et godt netværk ud over familien.

Anette borchorst er netop i gang med en undersøgelse, der handler om, hvordan det kollektive forhandlingssystem og den dan-ske ligelønslovgivning påvirker ligelønnen.

af Maria Skovbjerg henriksen, Kommunikationskonsulent • Illustration: lilian Brøgger

at mænd og kvinder prioriterer forskelligt kan være en forklaring på ulige-lønnen.


LIgeLøn – det har vi da i danmark?

hun mener, at den kollektive fagbevægel-se har overset, at overenskomsterne skal rumme ligelønsbestemmelser for, at man kan rejse sager i det fagretlige system, og fagbevægelsen må løfte problemstillin-gen, så der sker en omprioritering i over-enskomstkravene. Derudover kan en bre-dere offentlig debat om uligelønnen også skabe større politisk opmærksomhed og mere handlekraft.

- analyser viser, at kvinder i det private klarer sig rigtig godt til lønforhandlinger, men problemet er, at der er utrolig mange

kvinder på arbejdsmarkedet, der aldrig kommer til at forhandle deres egen løn – jeg har eksempelvis aldrig prøvet det, konstaterer anette Borchorst. Derfor kan debatten om uligeløn ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt kvinder prioriterer anderledes end mænd, eller om de er dårli-gere lønforhandlere.

- historisk har vi bygget hele arbejds-markedsmodellen op om en ide om, at mændene var hovedforsørgeren. Kvinder havde lavere satser hele vejen rundt på alle ydelser. De særlige kvindelønsatser

”Uligelønnen får nogle

meget alvorlige følge-

virkninger for kvinderne

på lang sigt. det gælder

bl.a. pension.

anette Borchorst

blev senere fjernet, men uligelønnen er bestået. noget af det, der er sket, er, at vi er fortsat med at have en forestilling om, at det grundlæggende er kvinderne, der er ansvarlige for børnene – helt uafhæn-

gigt af, om de så rent faktisk er det eller ej. Derfor giver børn mændene en præmie lønmæssigt, og kvinderne en straf.

det kommer nok bag på de fleste, at når det gælder ligeløn på europæisk plan, så ligger Danmark på en 43. plads ifølge World Economic Forum, og andelen af kvindelige ledere er også meget lav i Dan-mark i forhold til andre lande. tal fra 2006 viser, at kun Malta og Cypern på euro-pæisk plan har færre kvindelige ledere end Danmark relativt set.

- Jeg tror faktisk også, det er en del af forklaringen på, hvorfor uligelønnen er så stabil i Danmark. Man har simpelthen ikke en opfattelse af, at man har et problem, tilføjer anette Borchorst.

Ifølge anette Borchorst får uligelønnen også nogle meget alvorlige følgevirknin-ger for kvinderne på lang sigt. Det gælder bl.a. pension.

- I dag er man i den grad afhængig af, hvad man har sparet op, når man går på pension, for folkepensionen rækker ikke

langt. Og jeg synes faktisk, at det er noget overset, at de lønforskelle, vi har i dag, for-planter sig til et uligestillingsproblem i al-derdommen. 30 år senere kan man jo også være blevet skilt, og kvinderne lever des-uden også længere end mændene. altså er der mange grunde til, at det er et rigtig alvorligt problem.

- Jeg er ikke sikker på, at den tilfreds-hed, der tilsyneladende er med tingenes tilstand på kort sigt, egentlig ville være så stor, hvis man kunne gennemskue ulige-lønnens reelle betydning – og hvis tilfreds-heden ligefrem bygger på, at man slet ikke har opdaget, at man bliver forskelsbe-handlet, så er det da temmelig problema-tisk ikke? spørger anette Borchorst.

Større pres fra fagbevægelsen, langt bedre håndhævning af loven, større muligheder for at rejse sager og langt mere tilgænge-lige lønoplysninger – Det er ifølge anette Borchorst vejen frem til bedre vilkår og opnåelse af ligeløn for kvinderne på det danske arbejdsmarked. n

et af ligestillingsministerens fokusområder er ligeløn:

ligeløn indebærer, at man lønner per-soner med nogenlunde samme ud-dannelsesniveau og arbejdsopgaver ens uanset køn.

læs mere om ligestilling på www.lige.dk

i

lønforskellen viser sig i alderdommen, når pensionerne skal udbetales.


gode råd til lønforhandling Kombinationen af grundig forberedelse og en forhandlingsstil med fokus på det, du er god til, er guld værd.

læs mere på side 34

Medlemmernes bedste jobsøgningsrådtre af de medlemmer, som efter ledig-hed er kommet i job igen, giver her deres bedste råd videre.


Lønsikring giver velkvalificeret jobhjælp Da niels blev ledig, fandt han ud af, at FlEX lønsikring er meget mere end blot økonomisk hjælp.


”Fagligt talt

FaGFOREnInGSFRIhED er oppe i tiden. lønmodtagerne vil selv bestemme, hvilken fagforening de skal være medlem af, og det giver den gamle arbejderfagbevægelse en kæm-pe udfordring. Mon ikke lO-formand harald Børsting sidder ude på Islands Brygge i det store hovedkvarter og spørger sig selv: “hvordan skal det dog ende?” – Svaret blæser i vin-den over Københavns havn, som han kan se ud over.

John hansen, direktørlæs mere side 30

>>>>

nY

LØnstatistik 2010

Læs mere side 36

>>

Faglige noter28

Her finder du os

HovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

5100 Odense C • tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

KøbenhavnPeder hvitfeldts Stræde 9 • 1173 København K

tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

århusDalgas avenue 50 B • 8000 århus C

tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

[email protected]

åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

nyT fraA-kassen i

arbejdsgiverne benytter i stigende grad arbejdsfordeling, hvor de ansatte må acceptere at blive sendt hjem, være ledige og skulle søge job hver anden uge.

Ordningen er lavet for at undgå fyringer og gælder typisk i 13 uger, men kan forlænges i yderligere 13 uger. Flere virksomhe-der end tidligere benytter sig af arbejdsfordeling. Det viser, at vi stadig befinder os i en krise, hvor firmaerne kæmper med negativ vækst. Men vi ser også stadig dem, der starter med en fordeling for at se tiden an i forsøget på at undgå eller i det mindste minimere behovet for afskedigelser

– og giver mulighed for luft og omstilling i krisetider.

Læse mere om arbejdsfordeling på www.f-f.dk>

Arbejdsfordeling sikrer job

FAKTA om arbejdsfordeling

• En ordning, som en virksomhed og dens medar-bejdere kan anvende for at undgå afskedigelser i nedgangsperioder.

• Kan omfatte hele virksomheden, en afdeling, eller en produktionsenhed inden for virksomheden.

• De pågældende medarbejdere får – hvis betingel-serne er opfyldt – ret til supplerende dagpenge fra a-kassen for de dage, hvor de ikke arbejder. Under fordeling skal man være tilmeldt Jobcenteret som ledig og arbejdssøgende

29Faglige noter

SFF’s bestyrelseRandi laursen (formand)

annie træholt (næstformand)

Rene Eriksen

Eva Rehr

Karin Fredskild

FrIe Funktionærers A-kasses hovedbestyrelseRandi laursen (formand)

Karin Fredskild (næstformand)

Rene Eriksen

Birgitte Samuelsen

annie træholt

Se også på www.f-f.dk under “hvem er vi”

bestyrelser

>

grATIS a-kasse for elever og studerende under 30 årer du under 30 år og i gang med en uddannelse – eller kender du nogen i den situation – er det værd at vide, at man nu kan være gratis medlem af a-kassen.

a-kassens bestyrelse har besluttet, at medlemmer i de sær-lige situationer, hvor staten giver mulighed for fritagelse for forsikringsbidraget til staten, også kan fritages fra ad-ministrationsbidraget til a-kassen. Det gælder under uddan-nelse.

du kan få gratis a-kasse, hvis du er under 30 år og:

• Følger en uddannelse, der er offentligt anerkendt og varer mindst 18 måneder/3 semestre. Du skal modtage løn eller SU.

• Din uddannelse giver ret til optagelse som nyuddannet i a-kassen.

• Din bruttoindtægt inkl. SU under uddannelsen ikke over-stiger max. dagpenge (195.520 kr. årligt i 2010), eller din indtægt som elev ikke overstiger elevlønnen, og

• Du ikke modtager anden offentlig forsørgelse (pension, revalidering, kontanthjælp mv.).

Du kan ikke få ydelser fra a-kassen i den periode, hvor du har gratis medlemskab.

Tjek dine fordeleMelder du dig ind i FrIe Funktionærers A-kasse mindst 12 måneder før, din uddannelse er slut, får du ret til dagpenge fra dag ét efter, du slutter din uddannelse. du undgår altså karensperioden på 1 måned og tjener dermed 1 måneds dagpenge, 13.368 kr. (2010-sats), uden at betale noget som helst!

læs mere

om gratis

a-kasse på

www.f-f.dk

Læs mere om grATIS a-kasse på www.f-f.dk eller kontakt os på 6313 8550.>

30 Johns klumme

For 40 år siden var 1/3 af alle danske løn-modtagere funktionærer, og 2/3 var arbej-dere. I dag er det omvendt. 2/3 er funktio-nærer, 1/3 er arbejdere.

Stadig flere ansatte bliver funktionærer, fordi deres arbejde er omfattet af funk-tionærloven. Mange, som ikke er direkte omfattet af loven, aftaler i stedet funktio-nærvilkår. Som en del af globaliseringen har vi mistet mange produktionsarbejds-pladser til udlandet, og her er det primært arbejder-arbejdspladser, der forsvinder.

Lønmodtagerne vil selv

bestemme, hvilken fag-

forening de skal være

medlem af – og det er en

kæmpeudfordring for den

gamle LO-fagbevægelse.

John hansen

”

arbejdere bliver

funktionærer

John hansen, direktør i FRIE Funktionærer.

Samtidig med, at lO har mistet mange af disse arbejdspladser til udlandet, er der desuden sket en udvikling, der betyder, at arbejdet er blevet mere og mere “kontor-agtigt” som følge af den enorme tekniske udvikling, der er sket.

et klassisk eksempel er typograferne. Der er typografer på arbejdsmarkedet i dag, som i sin tid kom i lære og lærte at sætte tryksager i blysats. I dag kan en bly-sats kun ses på et museum, og den fag-lærte typograf arbejder nu ved en pc på et kontor. hans fag er simpelthen væk på mindre end et arbejdsliv. Denne udvikling, der også omtales som “fag-glidning”, sker på utroligt mange områder, og altid over mod funktionærområdet.

I FrIe Funktionærer ser vi i dag mange medlemmer, der bliver overflyttet fra lO’s typiske arbejder fagforeninger, mens medlemmerne for 20 - 25 år siden typisk kom fra hK.

FAgFOrenIngSFrIHed er pludselig ble-vet moderne. lønmodtagerne vil selv be-stemme, hvilken fagforening de skal være medlem af, og det giver den gamle arbej-derfagbevægelse en kæmpe udfordring.

Mon ikke harald Børsting sidder ude på Islands Brygge i det store hovedkvarter og stille spørger sig selv: hvordan skal det dog ende?

Svaret blæser i vinden over Københavns havn, som han tankefuldt kan sidde og skue ud over. n

en udvikling der overhaler LO’s gamle fagbevægelse.

Efterløn 31

arbejdere bliver

Mange har fortsat mulighed for at holde en bidragsfri periode

for deres indbetalinger til efterlønsordningen.

kan give luft i økonomienbidragsfrihed

har du ret til bidragsfri periode, har du i december 2008 fået brev fra a-kassen. Opgørelsen af din bidragsfri pe-riode er beregnet af den a-kasse, du var medlem af pr. 1. januar 2008. Muligheden gælder for medlemmer født i perioden 02.07.1962 - 31.12.1975, som har betalt til ef-terløn, inden de fyldte 35 år og før 2008.

dit valg - Bidragsfrie perioder kan holdes på én gang eller deles op, når man har lyst og brug for det, og in-den man fylder 62 år. En pæn andel har allerede valgt at tage perioden, frem for at vente til de bliver ældre.

Men, der er stadig mange, som har en bidragsfri periode “til gode”. Perioden kan være god at have i baghånden i tilfælde af, man bliver ledig, eller famili-ens økonomi i øvrigt har brug for lidt luft.

økonomisk er det dog en fordel at udskyde den bi-dragsfri periode længst muligt, for det bliver aldrig bil-ligere, idet efterlønsbidraget størrelse historisk følger de almindelige reguleringer på a-kasseområdet. hvis du ikke søger, stopper vi automatisk opkrævningen, når du har betalt den nødvendige periode, så du ikke kommer til at betale for meget i efterlønsbidrag.

Sådan søger du - har du en ubrugt bidragsfri periode, bestemmer du selv, hvor-når du ønsker at benytte den. Du søger ved at sende en mail til: [email protected]. Skriv dit cpr.nr. eller medlemsnummer i mailen, og vi aktiverer din bidragsfri periode fra næ-ste opkrævning. Du kan selv vælge, om du vil have hele den bidragsfri periode på en gang, eller om du vil splitte den op i flere portioner. Er din bidragsfri periode opgjort af en tidligere a-kasse, sender du opgørelsen derfra med til os.

Mens du holder din bidragsfri periode, er du fortsat tilmeldt efterlønsordningen, men du slipper for at betale efterlønsbidraget. Det får ingen betydning for din efterløn, at du holder en bidragsfri periode. n

af Vivi B. arnoldus, forsikringschef i a-kassen

Mere informationEfterlønsbidraget er i 2010 kr. 439 om måneden.

Læs mere på www.f-f.dk

i

>>

32

da niels Frydenlund blev ledig, fandt han ud af, at FLeX Lønsikring er meget mere

end blot økonomisk hjælp. gode råd til jobsøgningen og tæt opfølgning gav

motivation – og et nyt job.

af Maria Skovbjerg henriksen, Kommunikationskonsulent • Foto: Mingophoto venligst udlånt af newsRoom

Lønsikring giver

44-årige niels Frydenlund fra Silkeborg, der er uddannet journalist, tilmeldte sig lønsikring for at sikre familiens økonomi i tilfælde af, at satsningen med langering af et nyt fodboldmagasin ikke kunne bære. I efteråret 2009 var drømmen brast, og niels stod uden arbejde.

det var en hård og frustrerende tid, men visheden om, at økonomien var sikret, let-tede lidt på det psykiske pres.

- hvis man oven i bekymringen om at skulle finde sig et nyt job også skal be-kymre sig om familiens økonomi, er det slet ikke så sjovt. Med lønsikring kunne jeg koncentrere mig om det, der var vigtigst - nemlig at finde mig et nyt job, fortæller niels Frydenlund.

- Da jeg fik brug for min lønsikring, hav-de jeg ingen anden forventning til forsik-ringen, end at jeg ville få hjælp økonomisk. Men det viste sig at være en stor bonus at blive hjulpet så godt på vej i min jobsøg-ning af FRIE Funktionærer.

Som lønsikringskunde kommer man igen-nem et genplaceringsforløb, hvor man følges tæt af en job- og karrierekonsulent. For niels Frydenlund har det kun været po-sitivt med den jævnlige opfølgning, hvor han og konsulenten har talt om, hvilke job, han kunne søge, og hvilke muligheder han havde i jobsøgningen.

- Som ledig er ens job at finde et nyt job – det nytter ikke noget at læne sig tilbage og vente på, at der kommer et job dum-pende, der skal arbejdes målrettet. Derfor tager jeg det ikke personligt eller føler det som et pres, at FRIE Funktionærer følger intensivt op på min jobsøgning. Jeg ople-vede det tværtimod som positivt, at vi har en fælles interesse og et fælles mål – nem-lig at jeg får job.

Men det var ikke nogen nem opgave for niels Frydenlund at finde nyt arbejde.

- Mens jeg var ledig, søgte jeg 2-3 stil-linger om ugen, og de var ikke i nærheden af mit felt. Jeg har arbejdet som journalist

”da jeg fik brug for min

lønsikring, fik jeg – ud-

over den økonomiske

sikring – en stor bonus

ved at blive hjulpet så

godt på vej i min job-

søgning.

niels Frydenlund

FlEX lønsikring

velkvalificeret jobhjælp

33FlEX lønsikring

og redaktør inden for fodbold det meste af mit arbejdsliv, og det er her, jeg har min faglige styrke. Den type job bugner det ikke ligefrem med på jobportalerne. Der-for sagde allan, min job- og karriererådgi-ver, at jeg i stedet skulle satse på netværk og rekrutteringsfirmaer.

det viste sig at være et rigtig godt råd.En tilfældig samtale med en bekendt gav pote, han kendte til en jobåbning inden for branchen, og det blev chan-cen for niels, der fik jobbet.

- nu er jeg bare helt enormt glad og lettet over, at jeg har fundet et nyt job, og hvis ikke det var for min efter-lønsordning, ville jeg helt klart vælge fuld FlEX lønsikring uden a-kasse, for nu ved jeg, at det med en målrettet indsats godt kan lykkes at finde job, også selv om det er krisetider. n

WWW.FLEXLONSIKRING.DK

BEREGN DIN LøNSIKRING

velkvalificeret jobhjælp niels Frydenlund bagerst sammen med sine nye kolleger i newsRoom, Jette aas og hans Krabbe.

du kan tegne FLeX Lønsikring, hvis du: Er mellem 18 og 55 år. arbejder mindst 30 timer pr.

uge.

har været fastansat som løn-modtager de seneste 18 måne-der.

har mindst 3 måneders opsigel-sesvarsel fra din arbejdsgiver.

Ikke har kendskab til kommen-de arbejdsløshed.

Læs mere om FLeX Lønsikring på:www.f-f.dk og

www.flexlonsikring.dk

34 Job- og karriere34

Kombinationen af en grundig forberedelse til lønforhandlingen og en forhandlingsstil,

der er baseret på det, du er god til, er guld værd.


GODE RåD til din næste

SynLIggør dIn IndSATS Og dIne SUCCeSer

10husk at lønforhandlingen er i gang hele året rundt. Saml løbende oplys-ninger om dit arbejde, din indsats og din arbejdsplads. Vær synlig!

FInd de reLeVAnTe TAL FreM

TænK på ALTernATIVerløn er ikke alt, så prøv at være kreativ. hvilke former for fryns og andre kompensationsandele vil være relevante for dig. Det kunne fx være hjem-mearbejdsplads, fri mobiltelefon, pendlerkort, men det kunne også være ekstra uddannelse, mere frihed/ferie og fleksibel arbejdstid. Gør op, hvad der er det vigtigste for dig.

hvad får andre for et tilsvarende job? hvad får dine kolleger? Brug FRIE Funktionærers lønstatistik og andre relevante lønstatistikker (se gode links på www.f-f.dk).

Sæt dig et mål for, hvad du gerne vil opnå – hvad vil du gerne have? – hvad vil du være tilfreds med, og hvad er realistisk? – hvad er din smertegrænse?

35Job- og karriere

GODE RåD

de gOde ArgUMenTer

Vælg to eller højst tre gode argu-menter. Glem alt om alle andre og forbered dig på at gentage dem igen og igen!

bed OM dIn LønFOrHAndLIng! aftal stille og roligt et tidspunkt med din chef. husk, du har selv ansva-ret for at tage initiativ.

LæS dIn CHeF! Vurdér chefen – hvor langt vil han/hun give sig? - hvad er vigtigt for

chefen? husk, et nej er ikke altid et nej – bliv ikke vred, såret eller skuf-fet, men fortsæt.

tegn på imødekommenhed – grib chancen!

– tegn på baglås – snak om noget andet. husk, man skal kunne mø-des igen! – Du kan altid bede om en pause eller afbrydelse.

FOrHAndLIngSSTIL! Vælg din egen stil, der tager udgangspunkt i det, du er god til – fx er du den, der lytter, ob-

serverer, får idéer eller analyserer? Brug et argument ad gangen og lyt til chefens ar-gumenter. Stil uddybende spørgsmål.

Skab en positiv stemning. Grib chancerne straks, når de er der. Bevar ro og overblik og bed om dokumentation og begrundel-ser. Erkend dine følelser. Du må gerne vise dem, men kontroller dem.

Markér punkter med enighed. 2 vindere – lad chefen have en kattelem. husk at re-sumere resultater – skriv dem ned.

HVIS I IKKe KAn bLIVe enIgehvad skal der til? hvad skal jeg gøre/præstere for at få højere løn eller opnå andre goder? – husk at skrive ned!

AFSLUTnIng på FOrHAndLIngenBevar roen. lav et resumé over det, I har talt om og formuler resultatet skriftligt. Undgå tvetydigheder. Forlad lokalet på god vis. Følg op på, at du får det, I har aftalt.

AbSOLUT FOrbUdT• Hovér aldrig

• ydmyg aldrig

• brug aldrig trusler

SæT dIg I CHeFenS STedKan du komme nogle af din chefs ønsker og behov i møde? Kan du for-berede nogle svar på de indvendinger, som du ved, din chef vil have? hvad vil du fremhæve om dig selv? – fx arbejdsopgaver, resultater, an-svar, oplæring af andre og personlige kompetencer. husk at nævne ros og succeser du har fået i årets løb.

36 lønstatistik 2010

FrIe Funktionærers

I 2009 steg lønnen i den private sektor 2,3 %. Stigningen lå noget højere for de statsansatte, der oplevede en stigning på 4,7 %.

(kilde Danmarks Statistik)

37lønstatistik 2010

Den landsdækkende lønstatistik, som vi bringer på de følgende sider, bliver sup-pleret med udbygget statistikmateriale for Storkøbenhavn og resten af Danmark. Dette materiale finder du på www.f-f.dk, hvor du med vores automatiske “bereg-ner” hurtigt og nemt kan tjekke, hvor du lønmæssigt befinder dig i forhold til an-dre, som du kan sammenligne dig med.

Det indsamlede statistikmateriale for 2010 viser, at forskellen mellem lønnin-gerne i Storkøbenhavn og resten af landet nu er 11,5 %.

gennemsnitslønnen for kvinder og mænd viser en forskel på 12,5 % i mændenes favør. Forskellen er blevet mindre, idet den sidste år var 13,8 %. Det meste af forskellen kan forklares med forskel i arbejdsopgaver, an-svarsområder og uddannelse m.m. hvis vi ser på en umiddelbar sammenlignelig

gruppe, som fx bogholdere, er lønforskel-len mellem mænd og kvinder reduceret til 2,8 % i mændenes favør. Også her ser vi et fald i forhold til 2009, hvor forskellen var 4,2 %. Meget tyder på, at løngabet mellem mænd og kvinder i disse år bliver mindre.

Lønstatistik kan ikke stå alene. Den tager nemlig ikke hensyn til det faktiske jobind-hold samt ansvar og kompetence. Den er et rigtig godt udgangspunkt for din løn-forhandling, men bør også kun bruges, som sådan.

de anvendte mål i lønstatistikken er, ud-over almindelige gennemsnit, de statisti-ske mål kvartiler. Fordelene ved at bruge kvartilerne er, at de giver et godt indtryk af, hvordan lønspredningen er inden for den enkelte gruppe. halvdelen af en grup-pe vil nemlig være lønmæssigt placeret mellem nedre og øvre kvartil. n

TjeK OM dU Får FOr LIdT I LønBrug den automatiske beregner på www-f-f.dk.

her finder du også links til andre re-levante lønstatistikker.

Se mere på www.f-f.dk.

+

Lønstatistikken omfatter 83 stillingsbetegnelser i offent lige

og private virksomheder, hvor vi har mere end 5 medlemmer

med samme stillingsbetegnelse. I statistikken ser du den

samlede månedsløn inkl. firmabetalt pension.

nedre kvartil er den løn, 25 % af stillingsgruppens medlemmer vil ligge under eller på.

12 øvre kvartil er den løn, som 25 %

af gruppens medlemmer ligger på eller over.

3

af Karsten Rydal, konsulent, Job & Karriere

Median er den midterste løn i stillingsgruppen. Meridianen er, som det fremgår af statistikken, ikke det sammen som gennem-snitslønnen.

38 lønstatistik 2010

Administrator 34.079 28.500 32.771 36.500

Advokatsekretær 32.632 29.600 32.000 35.000

Afdelingschef 51.083 40.000 49.000 59.000

Afdelingsleder 39.275 31.600 38.500 43.600

Assistenter,andre 27.072 22.500 26.000 29.700

Bogholder 32.799 30.000 32.325 35.750

Bogholderiassistent 29.099 26.880 29.484 31.629

Butiksassistent 22.499 19.240 21.765 24.000

Butikschef 30.279 25.000 32.000 35.000

Chefsekretær 35.223 31.000 33.416 38.330

Controller(økonomi) 38.756 34.300 38.500 43.000

Direktionssekretær 39.317 35.272 39.960 44.604

Disponent 35.413 32.000 36.300 40.000

Driftsassistent 28.138 25.000 29.000 30.500

Driftsleder 32.398 30.250 33.000 35.000

DTP’er 31.986 28.000 31.600 36.383

Edb-konsulent 48.075 44.000 50.000 53.300

Edb-programmør 40.495 33.564 41.000 48.100

Ejendomsmægler 30.740 30.641 32.500 32.560

Eksportassistent 28.956 27.700 29.000 29.600

Eksportchef 48.620 44.000 47.000 52.000

Fuldmægtig 35.297 33.109 35.886 39.157

HR-assistent 30.404 26.700 29.167 31.700

HR-manager 43.882 40.000 41.560 46.600

Indkøber 33.367 29.485 32.445 36.000

Indkøbsassistent 28.671 25.850 28.201 32.700

Indkøbschef 42.270 37.000 41.000 48.000

IT-chef 49.641 31.000 53.000 60.000

IT-konsulent 39.330 32.175 37.630 44.559

IT-medarbejder 36.338 31.000 35.000 40.700

Kantinefunktionær 24.631 22.000 24.300 27.866

KeyAccountManager 41.484 33.500 42.000 46.000

Klinikassistent 27.697 23.500 26.334 32.375

Konsulent,andre 36.851 30.276 35.000 41.000

Kontorassistent 27.245 24.500 26.594 29.439

Kontorleder 35.397 34.440 35.500 38.156

Koordinator 32.221 28.000 32.000 37.000

Korrespondent 33.693 31.533 35.010 35.802

Kundeservicemedarbejder 26.852 25.000 26.444 29.600

Kvalitetschef 45.032 40.000 41.000 44.162

Kvalitetsmedarbejder 32.481 31.000 31.394 35.200

Laborant 33.417 31.880 33.645 36.184

gennemsnit nedre Median øvre

ønsker du lønvurdering? – Så kontakt din job- og karrierekonsulent.

hvad er du værd?tjek, om du får den rigtige løn.Klik ind på www.f-f.dk.

39lønstatistik 2010

Lagerassistent 26.528 24.500 27.000 28.158

Lagerchef 32.464 29.700 32.028 38.000

Lagerekspedient 26.029 24.450 25.400 31.000

Lagerforvalter 30.517 29.000 31.000 33.500

Logistikass./-medarbejder 30.338 27.586 29.500 33.000

Lægesekretær,hospital 27.252 25.366 26.374 29.366

Lægesekretær,praksis 29.571 28.120 30.221 34.303

Lønningsbogholder 34.164 29.000 32.668 36.850

Marketingchef 49.877 45.000 49.082 55.760

Marketingkoordinator 32.978 28.795 32.130 36.300

Marketingsassistent 31.591 28.000 30.500 32.724

Overassistent 28.340 25.114 28.650 31.370

Planlægningsassistent 30.682 28.420 29.800 34.479

Produktchef 42.711 35.500 43.000 53.000

Produktionsassistent 28.910 25.654 28.000 29.754

Projektleder 38.843 33.000 38.500 43.333

Projektmedarbejder 33.407 31.600 32.500 37.000

Receptionist/receptionsassistent 26.490 24.094 26.311 28.712

Regnskabsassistent 31.962 29.153 31.637 33.750

Regnskabschef 40.891 36.176 40.500 45.000

Rejsebureaumedarbejder 29.616 27.133 29.700 32.000

Revisor 35.752 30.257 36.300 43.200

Revisorassistent 28.563 25.900 28.003 31.536

Sagsbehandler 32.268 25.968 33.800 39.505

Salgsassistent 27.192 25.000 27.000 29.382

Salgschef 50.727 42.000 46.000 62.500

Salgskonsulent 35.151 28.000 33.000 41.400

Salgsleder 32.119 26.000 32.385 38.700

Salgssupporter 32.186 28.000 30.500 36.150

Sekretær 30.745 27.246 29.700 32.694

Servicekonsulent 36.894 30.240 38.174 42.000

Shippingassistent 35.200 30.800 32.600 36.720

Souschef 26.016 21.600 23.000 34.000

Speditør 31.108 28.700 32.000 38.314

Sælger 33.370 27.000 32.067 39.000

Teamleder 40.052 32.000 38.500 46.000

Tekniker 33.350 30.410 33.500 35.897

Tekniskassistent 29.920 26.650 29.000 32.250

Værkfører 33.472 31.300 34.000 35.100

Webmaster/webredaktør 36.403 32.400 37.000 40.000

Økonomichef 48.224 42.000 47.000 62.810

gennemsnit nedre Median øvre

Klik ind på www.f-f.dk og få flere gode tips til din lønforhandlingVil du forsikre din løn?

læs hvordan på www.flexlonsikring.dk

40 Job- og karriere

redaktionen har mødt nogle af de medlemmer, som har mærket

krisen i form af fyringer og ledighed. deres jobsøgningsindsats har

båret frugt. derfor har vi bedt dem om at dele deres erfaringer og

komme med et par gode råd til andre, der i øjeblikket er på jagt

efter et nyt job.

obsøgningsråd Mine BEDStE j

jette ørum rasmussen, Spentrup – 47 år- Jeg nåede at være ledig i to måneder – en god pause i mit arbejds-liv, der gav plads til at finde en ny platform og en virksomhed, som matchede min person. Det har været sjovt og udfordrende at være på jobblog, hvor jeg hele tiden kunne følge med i, om min jobsøgning var grøn, gul eller rød. Den 1. februar 2010 startede jeg i mit nye job som socialrådgiver i trivselsgruppen a/S, hvor jeg skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Jeg har arbejdet meget målrettet med min jobsøgning. Mit mål var at finde et nyt job inden 1. marts. Min jobsøgning har bygget på selvdisciplin. Her er min opskrift:

• afklare målet med min jobsøgning – hvordan jeg vil nå målet, hvem jeg vil bruge til at hjælpe mig, og hvordan jeg vil indsamle informationer og data.

• Få kreative ideer, skabe muligheder, realistiske ønsker og prioriteringer. lave en skabelon til uopfordrede ansøgninger, skabeloner til opfordrede ansøgninger og opdatere min CV-profil.

• For at nå mine mål arbejdede jeg med ugeplaner for, hvornår jeg skulle arbejde med jobsøgning, og hvornår jeg havde men-tale pauser. Jeg lavede min plan hver søndag.

• hver dag fulgte jeg op på mine aktiviteter i forhold til min plan. En gang om ugen evaluerede jeg (hvordan var det gået, hvad skulle gøres om?). Det var vigtigt at overholde de aftaler, jeg havde lavet med mig selv, nyde de mentale pauser og tro på målet.

41Job- og karriere

obsøgningsråd Finn gruwier Larsen, Værløse – 48 år- Efter kun 2 1/2 måneds ledighed startede jeg i mit nye job den 18. januar, som udvikler af software til websites.

For mig var det utrolig vigtigt at undgå at forfalde til for mange gruble-rier om, hvorfor jeg nu pludselig var blevet ledig, og hvad jeg kunne have gjort for at undgå det, eller om jeg måske burde have truffet nogle helt andre valg tidligere i min karriere. Jeg har været ledig en gang tidligere, og derfor vidste jeg fra dengang, hvor utrolig let det er at gruble sig selv ned i et sort hul. Den slags fører naturligvis ikke noget godt med sig, og det er ekstremt selvforstærkende.

et par af de ting, der virkede for mig var:

• at jeg blev ved på at “gå på arbejde” selvom jeg var ledig. Jeg tændte for PC’en kl. 9 og holdt mig beskæftiget foran skærmen til kl. 17, højst afbrudt af en times pause midt på dagen.

• Formiddagen brugte jeg i reglen til ansøgninger og de mere formelle ting. Om eftermiddagen handlede det mere om videre-

udvikling af mine faglige færdigheder. Med hård arbejdsdisciplin fra mandag til fredag undgik jeg at falde i “det sorte hul”.

• Derudover vil jeg især fremhæve værdien af at udnytte sit netværk. Som ledig fik jeg skrevet kilometervis af flotte ansøg-ninger vedlagt CV’er og alt muligt, men i den sidste ende var det mit personlige netværk, der skaffede mig det rigtige job.

Sigrid bruhn-Tygesen, børkop – 38 år- Min forhenværende arbejdsplads gik konkurs i september 2009, og jeg blev

fritstillet i 5 måneder. Det er pudsigt, at man i min situation ikke betegnes som arbejdsledig – det ville man have gjort fra den 1. februar 2010. Det nåede jeg heldigvis ikke – for med god hjælp fra FRIE’s lønsikring har jeg har brugt min fritstillingsperiode til at finde mit nye job. Den 1. februar startede jeg som international salgskoordinator i en grossistvirksomhed med licens på diverse Disneyprodukter, som vi også selv producerer i Kina. Jeg skal hovedsagligt

tage mig af de tysktalende lande – jeg laver salgsoplæg mv. til sælgerne – Det er super spændende.

Skulle jeg give mine erfaringer videre til andre jobsøgende, må det være:

• Giv dig tid til at være ked af, at du har mistet dit job - men ikke for længe!

• Kom så i gang med din jobsøgning

• Send ikke ansøgninger til job, som du reelt ikke ønsker – det bliver spottet!

• Og så skal du networke, networke og networke! Det gjorde noget godt for mig selv rent mentalt. Jeg følte, at der skete noget.

• Ser du et job, som du brænder for – så ring til kontaktpersonen. Det er slet ikke så svært, når man bare er interesseret.

Job- og karriere42

LedighedenLedigheden er en af landets største udfordringer og dermed også FrIe Funktionærers

største udfordring.

af Per l. Rasmussen, job- og karrierechef

Kontakt derfor Job og Karriere, så snart du er opsagt, så kan vi lægge en plan for din genplacering på arbejdsmarkedet. hvis du ikke kommer i job inden første ledigheds-dag, inviterer vi dig til et CV-møde, hvor du sammen med en ekstern konsulent gen-nemgår reglerne omkring ledighed og får finpudset dit CV og dine ansøgninger. hvis du stadig er ledig efter 13 uger, indkaldes du til en rådighedssamtale med en job- og karrierekonsulent i FRIE Funktionærer.

når du er medlem af vores faglige orga-nisation SFF, skal du huske, at du er beret-tiget til at benytte vores konsulentydelser. Det betyder, at du frit kan kontakte din lokale konsulent, der vil hjælpe dig med

jobsøgningen og give vejledning og/eller coaching. Vi ser gode resultater, når den professionelle konsulent understøtter et engageret medlem, der aktivt søger et bredt udsnit af både de annoncerede og de mange ikke-annoncerede jobåbninger. Jo flere jobs du søger, jo større er chancen for jobgevinst.

Vi arbejder i øjeblikket på at effektivi-sere vores arbejdsgange elektronisk, så vi kan sikre medlemmerne mere kvalitets-tid sammen med vores konsulenter. Fx vil medlemmerne på forhånd kunne udfylde blanketter elektronisk, så mødetiden kan anvendes til fremadrettet rådgivning i ste-det for kontrol.

vokser i FRIE Funktionærer

TAg HUrTIg KOnTAKT TIL jOb Og KArrIerehelst så snart du er opsagt, så kan vi lægge en plan for din genplacering på arbejdsmarkedet.

2HVIS dU IKKe KOMMer HUrTIgT I jObhvis du ikke kommer i job inden før-ste ledighedsdag, inviterer vi dig til et CV-møde, hvor du sammen med en ekstern konsulent gennemgår regler-ne omkring ledighed og får finpudset dit CV og dine ansøgninger.

Vores holdning er, at blot en ledig mere er en for mange, og det er vores fornemste opgave at hjælpe medlemmerne i arbejde hurtigst muligt, når de bliver ledige.

I 2009 hjalp vi 40 % af de opsagte med-lemmer i job inden første ledighedsdag. For at det kan lykkes, kræver det, at med-lemmerne gør os opmærksomme på, at de er blevet opsagt senest 8 uger før første ledighedsdag.

43Ferie & Fritid 2010

Skal vi give et bud på ledigheden i 2010, ser vi, at arbejdsmarkedet er stadig åbent. Der bliver besat godt 700.000 job om året i Danmark, og vi er det land i verden, der har den største omsætning af job. Et af kravene til de jobsøgende er, at de ikke er kræsne. Det er stadig nemmere at få et nyt job, hvis man er i beskæftigelse. Der-for råder vi alle vores ledige til at tage det første og det bedste job, de får tilbudt, så de har et job at søge videre fra, når drøm-mejobbet skal findes.

ledigheden rammer i høj grad ufaglærte og nyuddannede. I FRIE Funktionærers medlemskreds er det primært de admi-nistrative jobs, der bliver ramt. når der afskediges en del medarbejdere på “gul-vet”, smitter det også af på kontorgangen. Regionalt har det i meget høj grad været tilfældet i Sønder – og nordjylland samt andre udkantsområder. Mange job er gået til lande med væsentligt mindre lønninger, og de job kommer ikke tilbage. Derfor skal der sættes ind med omskoling og vide-

reuddannelser, og her står vi selvfølgelig også til rådighed med professionel hjælp og vejledning.

Vi ved, at ledigheden vender – men ikke hvornår. På den korte bane skal der gang i væksten og skabelsen af nye job, mens gevinsten på den lange bane sikres af den demografiske udvikling. Store årgange forlader arbejdsmarkedet – mens små år-gange tager over. Det vil igen give plads til alle jobaktive. n

HVIS dU IKKe er I jOb eFTer 13 UgerEr du stadig ledig efter 13 uger, indkaldes du til en rådighedssamtale med en job- og karrierekonsulent i FRIE Funktionærer.

3

”er du jobsøgende, er det vigtigt

ikke at være kræsen. det er stadig

nemmere at få et nyt job, hvis

man er i beskæftigelse.

Per l. Rasmussen, job- og karrierechef

LedIgHeden I TAL:Officielle a-kasse ledighedstal i DK pr. december 2009: 108.796*

Officielt ledighedstal i FF pr. december 2009: 987*

* Omregnet til fuldtidsledige.

i

Videreuddannelse og omskoling kan være vejen til nyt job.

Modelfoto: Colourbox

44 Ferie & Fritid 2010

Sæson 2010 er nu i fuld gang, og det er glædeligt, at så mange medlemmer igen i år har fundet vej frem til FrIe Funktionærers ferieboliger.

Hvis du endnu ikke har booket din ferie, kan du stadig nå det. der er fortsat ledige ferieboliger hen over sommeren.

klik ind på www.f-f.dk og kig i bookingoversigten under ferie-boliger for at danne dig et over-blik over, hvor og hvornår, der er ledigt. Finder du et ferieophold, der lige passer dig, kan du sidde hjemme og booke det online med det samme.

Hold dig opdateret på

www.f-f.dkhvor der løbende annonceres

med aktuelle ferietilbud

beSTIL dIn FerIe FOr 2010 OnLIne

45hjernebrud

SudoKu

nye konkurrencer og nye præmierVær med i lodtrækningen om 1. præmie: Flot stålfad fra Erik Bagger. 2. præmie: Et sæt stållysestager fra Erik Bagger. 3. præmie: SuperGavekort på kr. 100,-.

Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele.

Vinderne offeltliggøres på www.f-f.dk.

Send ind og Vind

Medlemsnr.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Indsendes til:

Frie FunktionærerPostboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C

Mrk. “Hjernebrud”

De tomme felter udfyldes, så de vandrette og lodrette rækker og hver brik i puslespillet indeholder tallene fra 1-9.

Indsendes inden den 26. april 2010

KUrSUSKALender 1. halvår 2010:2010-0181 Giv dine tekster slagkraft! 24-03-2010 – 24-03-2010

EK2010-0400 Projektlederuddannelse 07-04-2010 – 10-06-2010

2010-0121 Coaching 1 07-04-2010 – 08-04-2010

2010-0351-S4 Excel 2 12-04-2010 – 13-04-2010

2010-0321-S4 Word 2 12-04-2010 – 13-04-2010

2010-0111 Kommunikation på jobbet 13-04-2010 – 13-04-2010

2010-0051 Farver og trends - udstråling og kropssprog 13-04-2010 – 14-04-2010

2010-0020 Styrk dine stærkeste sider med enneagrammet 15-04-2010 – 16-04-2010

2010-0200 hR-Personalefunktionen 21-04-2010 – 22-04-2010

2010-0061 Out-door teambuilding 27-04-2010 – 28-04-2010

2010-0240 Spar penge på revisor 03-05-2010 – 06-05-2010

2010-0151 lær at sige nej 06-05-2010 – 07-05-2010

2010-0361-S3 Excel 3 10-05-2010 – 11-05-2010

2010-0261-S3 PowerPoint 10-05-2010 – 11-05-2010

2010-0331-S3 Word 3 10-05-2010 – 11-05-2010

2010-0091 Grundlæggende nlP 1 19-05-2010 – 20-05-2010

2010-0170 Salg i serviceorganisationen 20-05-2010 – 20-05-2010

2010-0191 Den svære kundesamtale 26-05-2010 – 26-05-2010

2010-0220 almindelig og psykologisk førstehjælp 01-06-2010 – 02-06-2010

2010-0210 Personalejura 02-06-2010 – 02-06-2010

2010-0041 Personlig effektivitet og planlægning 03-06-2010 – 03-06-2010

2010-0371-S2 Excel 4 07-06-2010 – 08-06-2010

2010-0311-S2 Word 1 07-06-2010 – 09-06-2010

2010-0281-S2 Publisher 07-06-2010 – 09-06-2010

2010-0030 hiv stikket ud - stille fordybelse og ro 08-06-2010 – 10-06-2010

2010-0301-S2 Outlook 09-06-2010 – 09-06-2010

Da vi er overgået til nyt kursussystem, kan der udelukkende bestilles kurser over nettet på vores kursus-hjemmeside på www.f-f.dk. Men husk du skal bruge dit login for at kunne tilmelde dig kurserne enten med Digital Signatur, Den Fælles Pinkode, eller bankernes net-ID.

har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursus-koordinator lis Raun Johansen på tlf.nr. 6313 8587.

book dit kursus online på www.f-f.dk+ nYt

46 Kursuskalender

SIKR DIN LøNFRA 14 KR OM DAGEN

FÅ TRYGHED I DIN LøN I 2010

– VED FF FORSIKRING A/S

BEREGN DIN LøNSIKRING PÅ WWW.FLEXLONSIKRING.DK

– 100% ejet af Frie Funktionærer

Frie FunktionærerFRIE Funktionærer

www.f-f.dk

Vi har en lille oVerraskelse til dig. Måske ligger den allerede i din Mailboks? hVis ikke kan du finde den på www.f-f.dk

hVad geMMer sig i kassen?

ffannonce.indd 1 22/02/10 08.51

Magasinpost PMP ID nummer 42478

frie nr. 1/2010

Documents