frie 4 2015

MADVARER7MARATONPÅ CV’ET: Sådan gør du digselv attraktiv

NÅ DIT MÅL I 2016:Lav et nytårsforsæt, der holder

DER GIVER GOD ENERGI

TEMA:BOOST

DIN ENERGISIDE 10-31

CASPER ELGAARD OM AT NÅ SINE MÅL:

VILJE ER VEJENTIL AT VINDE

04 · 2015 f-f.dk

FRIED E T E R D I G , D E R B E S T E M M E R

Brug dit åndedrætNudging – hvad er det? Ny attraktiv forsikringsaftale

Til dig fra Alm. Brand Som medlem af Frie Funktionærer får du særlige fordele på både Bank og Forsikring

Alm. Brand er både Bank, Forsikring og Pension. Det betyder, at du kan samle det hele et sted - det gør det nemt for dig og giver ro i maven.

• Fra den 1. januar 2016 starter samarbejdet mellem Alm. Brand og Frie Funktionærer.

• Du får store fordele på både Bank og Forsikring, hvis du samtidig bliver Pluskunde* hos os.

• Se alle dine fordele på f-f.dk fra den 1. januar 2016.

• Hvis du er hurtig, er der et ekstra introduktionstilbud til dig.

Pas godt på de gode værdier

*) Du bliver Pluskunde i Alm. Brand Bank, når du samler lån og opsparing på minimum 150.000 kr. Det inkluderer både Pension, lån i Totalkredit og investeringsforeningsbeviser i Alm. Brand Invest. Endvidere skal din løn gå ind på en konto i Alm. Brand Bank, du skal have dine Betalingsserviceaftaler og din Nemkonto tilmeldt hos os og bruge Alm. Brand Netbank. For at blive Pluskunde i Alm. Brand Forsik-ring, skal du have en Indboforsikring samt minimum en af følgende andre forsikringer: Hus-eller Fritidshusforsikring, Ulykkesforsikring eller Bilforsikring.

Ann._Frie funktionærer_nov.2015_209x280mm.indd 1 02-12-2015 09:51:59

| Indhold |

5 Ny medlemsaftale

Frie Funktionærer har indgået en ny bank- og forsikrings-aftale med Alm. Brand, som sikrer attraktive rabatter og gode vilkår. Med samarbejdsaftalen vil der være penge at hente for mange medlemmer, og den gælder både for medlemmer af a-kasse og fagforening.

Indhold:

26

12 Tex’ personlige mål Kan man på blot en måned ændre sine vaner og få mere energi og overskud? Magasin FRIE udførte eksperimen-tet, og resultatet var klart. Eksperimentets forsøgsper-son Tex Tofte fortæller om sin oplevelse.

10 Maraton på CV’et – gør det enforskel?Gør sportspræstationer dig til en mere attraktiv arbejds-kraft? Muligvis, mener en ekspert, men det er ikke den eneste måde at skille sig ud fra mængden på. Få gode råd til, hvordan du kan gøre dig bemærket.

FRIE NR. 4 2015 | 3

Formandens leder

Kort nyt

Det FRIE ord

Her finder du os

46

3536

HVER GANGFaglige noter

Det sker hos Frie Funktionærer

Hjernebrud

3645

46

36 Mia blev fyret under sin barsel Forældre på barsel, der modtager en fyreseddel, hører ikke til sjældenhederne, men det er ulovligt at afskedige ansatte af den grund. Med hjælp fra Frie Funktionærer fik Mia økonomisk erstatning og ro i sindet.

30 Få dit nytårsforsæt til at holdeFind dit ømme punkt og svar på: hvad, hvorfor og hvor-dan, så har du de bedste odds for at nå dit mål i 2016.

Casper Elgaard”De dygtigste sportsfolk er dem, der ikke giver op. Ellers når man aldrig til tops – det gælder også generelt i livet”.

16 20 Nudging giver sundere vanerMed simple værktøjer kan man guide folk til at træffe sundere valg i hverdagen. Metoden kaldes nudging, og den bliver mere og mere populær i danske virksomheder.

SPAR penge på forsikring og bank

26 Lev længere med den rigtige vejr-trækningAt trække vejret rigtigt vil give færre sygedage og forlænge levealderen, fastslår Stig Severinsen, der er verdensmester i fridykning. Han har fuld kontrol over sit åndedræt og kan holde vejret i 22 minutter.

4 | FRIE NR. 4 2015

| Leder |

H

HELBRED OG VELVÆRE ER IKKE LÆNGERE PRIVAT. NU PÅVIRKER ARBEJDSPLAD-SEN OGSÅ, HVORDAN VI SPISER, MOTIONERER OG DYRKER VORES SOCIALE RELATIONER.RANDI LAURSEN

”

Kære læserUdgives af:

Frie Funktionærer

Paghs Gård

Overgade 24

Postboks 925

5100 Odense C

Tlf.: 63 13 85 50

E-mail: [email protected]

f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Maria Skovbjerg Henriksen, redaktør ([email protected])

Heidi Callesen, journalist ([email protected])

Jørgen G. Jørgensen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Grafisk ApS

Oplag:

32.000

Forside:

Casper Elgaard

Foto:

Mick Anderson

Eksemplet er selvfølgelig sat på spidsen, men i bund og grund handler sundhed om at have det godt med sig selv, være i balan-ce og være glad.

Om man bliver det af at løbe en tur, spise noget bestemt eller sætte sig og finde ro og trække vejret dybt er, set med mine øjne, fuldstændig underordnet.

I dette magasin kan du bl.a. få inspiration til, hvordan du kan booste din energi og få mest muligt ud af livet – både på jobbet og derhjemme.

Som medlem af Frie Funktionærer og Frie Funktionærers a-kasse ønskes du og din familie en rigtig glædelig jul samt et godt og fremgangsrigt nytår.

vorfor skal du være sund? Det skal du bl.a. for at have energi og over-skud til arbejdslivet. Det er også derfor, at stadig flere virksomhe-der vælger at arbejde med strate-

gisk fokus på sundhed. Helbred og velvære er ikke længere privat. Nu påvirker arbejds-pladsen også, hvordan vi spiser, motionerer og dyrker vores sociale relationer.

I vores naboland Sverige har et statsejet vanddistributionsselskab gjort motion ob-ligatorisk for medarbejderne. Dem, der ikke vil tage del i de to timers motion hver uge, bliver straffet med en lavere løn. Motionen med kollegaerne i arbejdstiden er simpelt-hen et kriterium i forbindelse med lønfor-handlinger.

Vil man gerne fremme energien og arbejds-glæden i sin virksomhed, er det næppe den mest effektive metode at vælge.

Randi Laursen, formand

FRIE NR. 4 2015 | 5

Nu kan medlemmer af Frie Funktionærer glæde sig over at kunne spare penge hos Alm. Brand på deres udgifter til bank og forsikring. En ny aftale om samarbejde sikrer medlemmerne ekstra rabat.

ra 2016 kan du som medlem af Frie Funktionærer, uanset om du er i a-kasse eller fagforening, højst sandsynligt spare penge, hvis du lader vores nye samarbejdspart-

ner, Alm. Brand, give dig et samlet tilbud på forsikring og/eller bank.

Alm. Brand tilbyder alle typer skadefor-sikringer, og medlemmer får 10 procent rabat af præmien som pluskunder og kan desuden opnå op til 50 procent rabat på tilvalgsdækninger til de enkelte for-sikringer. Ud over en række forskellige besparelser på bankydelser, tilbyder Alm. Brand desuden også medlemmer en kas-sekredit med meget lav rente.

Direktør Jørgen G. Jørgensen hos Frie Funktionærer er glad for aftalen.

- Vi vil gerne kunne tilbyde vores medlemmer nogle attraktive og konkur-rencedygtige tilbud. Det kan vi gøre med aftalen med Alm. Brand.

FAf Maria Skovbjerg Henriksen

Ny medlemsaftale giver

RABAT på forsikring og bank

At valget er faldet på Alm. Brand som samarbejdspartner, skyldes ikke mindst, at virksomheden er velrenommeret og har fokus på lønmodtagerne.

- Det er en rigtig god aftale, vi har fået lavet. Alm. Brand har nogle attraktive tilbud, som matcher vores medlemmer og deres behov. Desuden er de også lands-dækkende og driver en seriøs og ordentlig forretning ligesom Frie Funktionærer, forklarer Jørgen G. Jørgensen. n

| Nyhed |

IFå et tjek

Ønsker du at få en gennemgang afdine forsikringer, og finde ud af, hvad du kan spare, kan du læse mere om forsikringstilbuddet på f-f.dk.

SPAR penge på

forsikringog bank

DET ER EN RIGTIG GODAFTALE, VI HAR FÅET LAVET. ALM. BRAND HAR NOGLE ATTRAKTIVE TILBUD, SOM MATCHER VORES MEDLEMMER OG DERES BEHOV. JØRGEN G. JØRGENSEN

”

6 | FRIE NR. 4 2015

| Kort nyt |

Gå dig til større arbejdsglæde

Kilde: Aktiv Træning

GEVINSTERNE

ting du ikke vidste om kaffe

1. Din krop har ikke brug for koffein, når du står opKroppen producerer naturligt cortisol, et hormon forbundet med vores årvå-genhed og alarmberedskab, når du vågner. Det betyder, at kroppen ikke får noget ud af det koffein, du giver den, hvis du drikker kaffe, lige når du står op.Vil du have mest ud af kaffens koffein, så vent til hen ad formiddagen, før du drikker din første kop.

2. Det er ikke koffein, du savner – det er adenosinHar du nogensinde tænkt over, hvorfor kaffe får dig til at føle, som den gør? Det sker alt sammen i din hjerne.Når din hjerne kører på højtryk, producerer neuronerne et bi-produkt kaldet adenosin. Hvis koncentrationen af adenosin bliver for høj, begynder systemet så småt at lukke ned. Du bliver træt, sløv og uoplagt. Her kommer koffeinen ind i billedet.Kaffens koffein sætter sig på adenosin-receptorerne, og så kan hjernen lige pludselig ikke monito-rere niveauet af stoffet – og så kører hjernen bare videre. Det be-tyder, at kaffe ikke er benzin på motoren. Det svarer snarere til at klippe bremsekablerne over.

3. Kaffelure er det nye sortVil du have ekstra energi ud af din middagslur? Drik en kop kaffe lige inden du lægger dig på sofaen. Forskere har undersøgt, at en kop kaffe efterfulgt af et kvarters lur får folk helt op på dupperne.

Kilde: TheKitchn

3

Det kan du få ud af en halv times gåtur i frokostpausen:

1Større glæde og entusiasme

2Bedre evne til at slappe af 3Mindre nervøsitet

4Mindre stress

30 minutters gåtur midt på dagen løfter humøret gevaldigt hos stille-siddende kontorfolk. Det viser ny forskning fra England.

Forskerne rekrutterede 56 personer fra University of Birmingham med et stillesiddende arbej-de. De blev bedt om at gå 30 minutter i deres frokostpause tre gange om ugen i 10 uger. Det viste sig, at medarbejderne var i markant bedre humør på de eftermiddage, hvor de havde gået en tur. De følte sig både mere afslappede og entusiastiske omkring deres arbejde.

Skindet på blå druer indeholder et antialdringsstof kaldet resveratrol. Stoffet tjener et godt formål, da det er druernes forsvar mod angreb udefra – for eksempel fra svamp.

Resveratrol har længe haft forskernes interesse og bliver anset for et potentielt antialdrings-vidundermiddel, der kan bremse ældningsprocessen. Med tiden bliver kroppen dårligere til at fjerne de frie radikaler, som kan ødelægge cellerne og trække alvorlige syg-domme med sig. Den opgave kan resveratrol hjælpe kroppen med.

Resveratrol har i andre studier også vist sig at kunne forebygge betændelses-tilstande i hjernen og på den måde reducere risikoen for demens.

Kilde: Magasinet Liv

Vidste du, at ... druer passer på din hjerne

3 apps I naturen skifter din hjerne gear og falder ind i en mere hvilende form for opmærksomhed, der kræver færre psy-kiske ressourcer.

En time i naturen forbedrer hukom-melse og koncentrationsevne med 20 procent.

Naturen helbreder: Forskere har på-vist, at patienter med udsigt til naturen var kortere tid indlagt og brugte mindre smertestillende medicin – sammen-lignet med patienter, der ikke havde udsigt til naturen.

Naturen reducerer depression.Svenske forskere har påvist, at folk, der dyrker motion udendørs i natu-ren, restituerede bedre og var mindre anspændte, vrede og deprimerede.

Virksomheder kan få gavn af natu-ren. At tilbringe mere tid udendørs ple-jer den naturlige kreativitet. På arbejds-pladser, der er designet med naturen in mente, er medarbejderne mere produk-tive og har færre sygedage.

Kilde: Troels Mølgaard Christiansen, ynl.dk

der hjælper dig i din jobsøgning

TogglFøler du af og til, at den ene dag bare tager den anden? Problemet med at være arbejdssøgende er, at det helt grundlæggende er en ensom beskæftigelse. Så for at få styr på din tid og dit tidsfor-brug, kan en del af løsningen være at begynde at registrere den.

Toggl er en gratis onlinetjeneste, som både kan benyttes i en brow-ser samt via apps til både Android og iOS.

Evernote Evernote er en af de gratis apps, som kan hjælpe dig i din job-søgning. Helt basalt er Evernote et system til at gemme alting.

Gennem udvidelser af din browser kan du hurtigt gemme links, du kan scanne og gemme dokumenter og visitkort, og du kan lave to-do-lister i forhold til opgaver i din jobsøgning.

Jobnet Jobnets app er først og fremmest snedig at have, fordi du hurtigtkan opdatere din joblog og tjekke din mødekalender med Job-centret. Derudover kan du også tilgå dine jobagenter og selv-følgelig søge efter jobs i Jobnet. I app’en kan du også se historik over, hvornår du har tjekket dine jobforslag.

FRIE NR. 4 2015 | 7

Vidste du det om

naturen?

8 | FRIE NR. 4 2015

| Kort nyt |

Boganmeldelse

Frie Funktionærer – eller Sammenslutningen af Firma-Funktionær-foreninger, som den oprindeligt hed ved etab-leringen i 1951 – opstod som et modstykke til den ”røde” fagbe-vægelse, især HK. I 1970’erne og 1980’erne udvik-lede Frie Funktionærer en skar-pere profil over for den ”røde” fagbevægelse. Det skete under ledelse af den karismatiske og i mange henseender visionære formand, Jørgen Tauber Lassen. I 1989 kom det imidlertid til et dramatisk brud, da Tauber Lassen blev fyret som følge af flere fejlslagne økonomiske dispositioner. Det kastede fagforeningen ud i en flerårig overlevelseskamp, hvor både foreningens øko-nomi og omdømme ramte et lavpunkt.

Det lykkedes Frie Funktionærer at vende skuden, og i årene efter år 2000 oplevede fagforeningen på ny medvind, blandt andet da a-kassen i flere år blev kåret som Danmarks bedste.

Mod mange odds har fagforeningen overlevet. En af bogens pointer er, at de synspunkter og værdier, som Frie Funktionærer står for i dag (og har stået for siden grundlæggelsen), nemlig individuelle lønforhandlinger og retten til frit valg af faglig organisation, i løbet af de seneste årtier er blevet mere og mere accepteret af danske lønmodtagere.

Bogen, der er ledsaget af diverse fotos, giver et godt indblik i Frie Funktionærers historie. Den fortæller ikke kun succeshisto-rierne, men tager også de ømme spørgsmål op. Den kan varmt anbefales, og som den netop afdøde tidligere vesttyske for-bundskansler, Helmut Schmidt, engang sagde: Uden kendskab til historien er det ikke til at forstå nutiden.

Anmeldt af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Frie Funktionærer får nu sin egen bog, skrevet af historikerne Jens Åge S. Petersen og Andreas Skov fra Odense Stadsarkiv.

I mod- og medvind – Frie Funktionærer 1951-2015

Prøv årets julekonkurrence på f-f.dk/jul og vind et SuperGavekort på 1.000 kr.

Er du god til at bevare overblikket, og har du samtidig øje for detaljer, så klik ind på f-f.dk/jul eller scan koden og deltag i Frie Funktionærers julekonkurrence. Tæl, hvor mange FF-logoer, der gemmer sig i billedet på hjemmesiden og og send dit gæt pr. e-mail senest den 3. januar 2016.

God fornøjelse!

LÆSMERE PÅF-F.DK

Bogen kan købes for 175 kr. på f-f.dk

Ny adresse tilFrie FunktionærerFrie Funktionærer har bygget om i hovedkontoret i Odense og har blandt andet flyttet indgangen ud mod Overgade, så det fra nytår er nemmere at finde os.

Fremover vil Frie Funktionærers adresse være Overgade 24, 5000 Odense C.

Samtidig ændrer vi også åbningstider:

Vi holder åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8.00-15.00.

Torsdag er der åbent fra kl. 8.00-13.00 og 15.00-17.00.

Deltag og vind!

FRIE NR. 3 2015 | 9

9

Nudging: Små skub

giver mere sundhed

Læs mere side 20

Casper Elgaards bedste råd til at holde fokus på sit mål:

Jeg bruger mental træning til at bevare roen og kon-centrere mig om, hvor jeg er, i stedet for, hvor jeg gerne vil hen.

16

TEMA:BOOST DIN ENERGI

26 Dit åndedræt er vejen til mere energi:

Læs hvorfor manden, der holdt vejret i 22 minutter og blev kåret som ”The Ultimate Superhuman” af Discovery Channel, mener, at du kan leve længere, hvis du har kon-trol over din vejrtrækning.

Hvad er dit mål for 2016? Kommer motivationen ikke indefra, er du halvvejs mod fiasko. Så vælg et nytårsforsæt, som gør DIG lykkeligere, ikke kæresten eller lægen, råder Tomas Friis.

Det kaotiske samfund giver nogle uhen-sigtsmæssige vaner, hvor vi fokuserer på fremdrift, tænker med hovedet og glemmer at lytte til vores krop og dens signaler.Stig Severinsen, verdensmester i fridykning

Boost din energi

30

TEMA | Boost din energi |

på CV’et – gør det en forskel?

MARATON

10 | FRIE NR. 4 2015

Ifølge karrierekonsulent Susanne Posselt Gunnersen er det ikke afgørende, om du har løbet et maraton,

eller du interesserer dig for musik eller kultur, nårdu søger job. Det vigtigste er, hvordan du kan

adskille dig fra andre ansøgere.

DET ER IKKE ALLE ARBEJDS-

GIVERE, DER NØDVENDIGVIS SYNES, DET ER

POSITIVT, AT DERES ANSATTE TRÆNER

10 TIMER OM UGEN.SUSANNE POSSELT GUNNERSEN,

KARRIEREKONSULENT

”

Af Heidi Callesen

At skrive sportspræstationer på dit CV kan bringe dig tættere på drømmejobbet, mener en ekspert. Men det er langt fra den eneste måde at skille sig ud fra mængden af ansøgere på.

FRIE NR. 4 2015 | 11

et er ikke et krav, men vil klart vække opsigt, hvis du kan bryste dig med titler som maratonløber eller ironman. Ikke fordi ekstremsport i sig selv kvalificerer til et job, men

fordi signalværdien kan være stor. - Det viser, at man kan sætte sig et

mål, planlægge langt frem, og at man har vilje og selvdisciplin. Det er evner, en del arbejdsgivere sætter pris på. At holde sig sund opfattes generelt positivt, da sunde medarbejdere ofte har færre sygedage. Det gælder dog ikke nødvendigvis motion på eliteplan, fortæller karrierekonsulent hos Frie Funktionærer, Susanne Posselt Gunnersen.

Ph.d. og lektor i anvendt filosofi ved Københavns Universitet, Morten Ebbe Juul Nielsen, er enig i, at det store fokus på at træne og spise sundt i mange tilfælde også har betydning for arbejdslivet:

- Vil man have de mest eftertragtede stillinger og de fedeste forfremmelser, så gælder det om at holde sig i form. Der lig-ger et pres oppefra både politisk og socialt om, at vi skal være sunde – derfor giver det status at have deltaget i ekstremløb, forklarer han.

Sundhed er ikke altMen ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen har det taget overhånd. Det har han skrevet bogen ”Forbandede Sunddom” om – ønsket er at få diskuteret, hvor meget kost og motions-vaner egentlig må og bør betyde, fx når der ansættes nye medarbejdere.

- Vi er nået til et niveau, hvor sportslige præstationer nærmest vægter højere end faglige. Hvis det at dyrke meget sport går hen og bliver en slags adgangsbillet til arbejdslivet, så tangerer det diskrimina-tion. Det er dybt problematisk, for der bør jo også være plads til dem, der vejer for meget, har dårlige knæ eller bare synes, at maratonløb er spild af tid.

DDerfor ønsker han mere fokus på, at evnen til at løbe 42,195 kilometer eller gennem-føre en ironman ikke bør tælle som en sær-lig kvalifikation, når ens CV eller ansøgning skal bedømmes:

- Det er vigtigt, at en sund livsstil ikke bliver set på som det eneste rigtige, for når barren sættes så højt, risikerer vi, at mange står af på halvvejen. I stedet bør virksom-hederne fokusere på at få en mangfoldig gruppe af ansatte med forskellige interes-ser. Det kan kun være en fordel for alle, mener Morten Ebbe Juul Nielsen.

Det er dog heller ikke alle arbejdsgivere, der nødvendigvis synes, det er positivt, at deres ansatte træner 10 timer om ugen, fortæller Frie Funktionærers karrierekon-sulent Susanne Posselt Gunnersen.

- At dyrke sport på et højt plan kræver både tid og energi, som måske vil blive prioriteret i fx løbeskoene fremfor hos virk-somheden. Så min oplevelse er, at det er vigtigst, at man skiller sig ud og er bevidst om det signal, man sender – ikke hvordan man gør det.

Skil dig udDerfor mener Susanne Posselt Gunnersen heller ikke, at det er afgørende, om dem, hun rådgiver, har løbet et maraton, er dybt engageret i frivilligt arbejde, interesserer sig for en bestemt musikgenre eller går op i kultur. I stedet bør ledige tænke over sig-nalværdien i de ting, de nævner i en ansøg-ning og på deres CV. Derfor er hendes råd at fokusere på de områder, hvor man adskil-ler sig fra andre ansøgere i bunken. For der kan konkurrencen være hård.

- Arbejdsgiverne vil gerne mærke, at du har passion og få et indtryk af, hvordan du er, når du ikke er på arbejde, altså det hele menneske. Så sørg for, at den personlige beskrivelse siger noget særligt om dig og gør, at de kan fornemme, hvem du er og huske dig bagefter, forklarer hun. n

12 | FRIE NR. 4 2015


Af Maria Skovbjerg Henriksen

Foto: Thomas Appel

Er det muligt at få mere energi og overskud på blot en måned ved at ændre sine vaner? Tex Tofte lagde krop til eksperimentet og er ikke i tvivl om svaret.

Sådan fik Tex mere energi i hverdagen

ender du det? Når man dag efter dag tager træt på arbejde og kom-mer træt hjem og mangler over-skud. Man ved, at man burde gøre noget anderledes, men man har

ikke energien til at ændre sine vaner.

Magasin FRIE undersøgte, hvad der ville ske, hvis man, i fire uger, ændrede kost- og motionsvaner. Ville det give mere overskud, eller ville det blot lægge et endnu større pres på en allerede travl hverdag?

Tex Tofte, der er 46 år og til dagligt arbej-der som IT-chef hos Frie Funktionærer, indvilligede i at deltage i eksperimentet. Han fik hjælp af kost- og træningsvejleder Troels Mølgaard Christiansen, der guidede ham igennem forløbets fire uger.

Mål: 3,5 kg og mere overskudTex Toftes hverdag byder ofte på lange dage med mange møder, vigtige beslut-ninger, der skal træffes og uventede udfor-dringer, der skal løses. Før eksperimentet

K

Uge 1:Jeg tror, jeg har fået det rigtige skub på det rigtige tidspunkt. Jeg har langt hen ad vejen fulgt mine kostråd, og jeg har det bedre med mig selv, nu hvor jeg endelig er kommet i gang med at træne igen.

Tex’ dagbog – uge for uge:Uge 2:Har været lidt arbejdsramt, men har spist fornuftigt. Vægten er den samme, men til gengæld er der røget lidt centimeter.

Jeg skal have sat endnu mere struktur på motio-nen. Men det vigtigste er, at jeg får dyrket motion, og jeg har god energi.

FRIE NR. 4 2015 | 13

var det svært for Tex at holde energien oppe hele dagen, og når han endelig kom hjem, var det svært at finde overskuddet til at få trænet. Den mørke årstid gjorde det ikke nemmere at komme i gang. Det fik Troels Mølgaard Christiansen hurtigt ændret på.

- Jeg hjalp Tex i gang ved at gennemgå hans kost, give ham gode råd til nogle sun-dere valg i løbet af dagen og sætte nogle realistiske mål for, hvad han gerne ville opnå i løbet af de fire uger.

Målet blev et vægttab på 3,5 kg og lidt mere overskud i hverdagen.

- Der sker noget med kroppen, når man gennemgår en fysisk forandring og struk-turerer sine vaner. Der sker også noget mentalt, når man lærer at huske, hvad der skal til for leve sundt. Så er det ikke så svært at træffe de rigtige valg i en pres-set hverdag, forklarer Troels Mølgaard Christiansen, der blandt andet også tog Tex med i skoven for at give ham inspira-tion til at træne på en anderledes måde.

Morgenmaden var afgørende- Troels viste mig, at træning sagtens kan være sjovt – både i naturen og i fit-nesscentret, fortæller Tex, der primært har benyttet cross-trainer og vægte i sine træningspas, der dog ikke er blev helt så hyppige som ønsket.

- Min kost har gjort den største forskel. Den er blevet mere grøn og i mindre portio-ner. Tidligere spiste jeg fx ikke morgenmad, eller også gik jeg forbi bageren på vej til job. Nu starter jeg dagen med en portion skyr med mandler, figner og blåbær, og jeg mær-ker en tydelig forskel i mit energiniveau.

Derudover supplerer Tex op med 2-3 sunde mellemmåltider som fx frugt eller fiber-knækbrød i løbet af dagen.

- Nu er mit energiniveau oppe gennem hele dagen, og jeg kommer hjem med mere overskud, hvilket også betyder, at jeg har mere energi til at få trænet.

Troels Mølgaard Christiansen forklarer den effekt, Tex oplever, ved at sammenligne kroppen med en bil:

- Man skal huske at vedligeholde den og pleje den med motion og sund kost, så fun-gerer man også meget bedre både fysisk og psykisk.

ResultatetEfter en måned havde Tex tabt næsten 6 kg og 18 cm fedt fordelt på 5 målepunkter på kroppen.

- Jeg har fået det meget bedre. Jeg puster ikke længere, når jeg skal op ad trappen. Bukserne er blevet nemmere at knappe igen, og jeg føler mig bare meget mere veltilpas og energifyldt.

Uge 3:- Jeg er efterhånden blevet meget opmærksom på, hvad jeg putter i munden. Jeg spørger ofte: er det kalorierne værd?

Humøret er højt, og motivationen er i top. Det sværeste er klart at begrænse aftensmåltidet og huske de små mellemmåltider i løbet af dagen.

Uge 4:- Den sidste uge har været super god. Min største udfordring er at få trænet nok i en travl hverdag med for lidt tid.

Jeg har tabt mig ca. 6 kg og 18 cm, hvilket har givet mig mere fysisk og psykisk velvære, og jeg vil rigtig gerne kunne fortsætte ad den sunde vej.

DU SKAL HUSKE AT VEDLIGEHOLDE

KROPPEN OG PLEJE DEN MED MOTION OG SUND

KOST, SÅ FUNGERER DU OGSÅ MEGET BEDRE

BÅDE FYSISKOG PSYKISK.

TROELS MØLGAARD CHRISTIANSEN

”

»

Under forløbets fire uger tog Tex Tofte med kost- og træningsvejleder Troels Mølgaard

Christiansen i skoven for at få inspiration til at træne på en sjovere og anderledes måde

som et alternativ til fitnesscentret.

14 | FRIE NR. 4 2015


ITroels Mølgaard Christiansen bruger sin uddannelse i ernæring og sundhed og erfaring fra sit eget vægttab på 23 kg til at skræddersy trænings- og kostplaner til klienter, der gerne vil nå deres mål.

Læs mere på hans hjemmeside Ynl.dk, hvor du blandt andet også kan blive klogere på de 10 officielle kostråd til en sundere hverdag.

KARTOFLER:Spis altid nye kartofler og få flere fibre,

vitaminer og mineraler. Spis skrællen med og få et boost af C-vitamin. Spis gerne kartof-

lerne dagen efter – kulhydraterne ændrer sig ved afkøling og bliver til resistent stivelse, der

virker som kostfibre.

CHAMPIGNON: Champignon er en ofte overset spise! Den er stort set

kaloriefri. Med dens faste konsistens er den super i sam-menkogte retter og kan derfor erstatte noget af kødet.

De små hatte er fyldt med mineraler så som selen, der er vigtigt for dit immunforsvar.

MAKREL I TOMAT: En dåse rummer en del kalorier, men samtidigt mange sunde

omega-3-fedtsyrer og mættende proteiner. Plus D-vitamin, der styrker dit immunforsvar og holder humøret højt.

FLADFISK: Leverer masser af protein af høj kvalitet. De mætter fantastisk, og så viser ny forsk-ning, at fiskeproteiner sætter fut i forbrændingen.

QUINOA: Indeholder stort set alle essentielle aminosyrer og et hav af B-vitaminer, niacin, folat, E-vitamin, jern, calcium og magne-sium. Den er tilmed glutenfri.

BLÅBÆR: Indeholder store mængder antioxidanter kaldet anthocyani-dins, der modvirker oxidativ stress, som mange forskere mener er årsag til aldring hos mennesker.

HØRFRØ: Den rigeste vegetabilske kilde til omega-3 fedtsyrer. Reducerer hjertesygdomme, slagtilfælde og inflammation. Husk, skallen skal knuses, ellers kan de supersunde fedtsyrer ikke optages.

Kild

e: T

roel

s Møl

gaar

d Ch

ristia

nsen

MADVARER, DER GIVER GOD ENERGI

For Tex har det været en selv-forstærkende positiv spiral både

fysisk og mentalt, og han er ikke i tvivl om, at han vil fortsætte sin nye livsstil.

- Kosten holder jeg fast i, og fra nu af kommer min motion i kalenderen på faste tidspunkter. På den måde er det en lige så vigtig aftale med mig selv som fx mine møder, og så ved jeg, at jeg får det gjort, siger Tex og slutter af med et stort smil:

- Jeg er nok typen, der generelt er i godt humør, men nu er det bare blevet meget nemmere at være glad. n

Tex Tofte har ikke fortrudt, at han gav eksperimentet et forsøg. Han er rigtig glad for at have fået motivationen til at ændre sine vaner og nyder belønningen i form af mere overskud.

FRIE NR. 4 2015 | 15

| Årets funktionær 2015 |

Klik ind på hennemoelleaa.dk, hvor vi holderdig opdateret med sæsonens menu og spændende aktiviteter.

ROMANTISK WEEKEND-OPHOLDJanuar og februar 2016Invitér den, du holder af, med på et romantisk weekendophold.Fredag: Ankomst, hvor der vil være mousserende vin og chokolade på værelset og 2-retters menu om afte-nen.Lørdag: Morgenmad, eftermiddags-kaffe og kage på værelset og 4-ret-ters menu om aftenen.Søndag: Ta’ selv morgenbord.Derefter afrejse. Fredag-søndag: Pris pr. personNormalpris 2.000 kr. Medlemspris pr. person 1.400 kr.

Lørdag-søndag: Pris pr. personNormalpris 1.500 kr. Medlemspris pr. person 1.050 kr.

Der ydes max. rabat for 4 personer pr. medlemskort.

PH-AFTENDen 11.-13. marts 2016Hyggeligt weekendophold med PH-aften lørdag, hvor der er sang og musik under middagen. Vælg mellem ankomst fredag eller lørdag.Fredag: 2-retters menu om aftenen.Lørdag: Morgenmad, kaffe og kage 3-retters menu og sang og musik under middagen.Søndag: Ta’ selv morgenbord.Derefter afrejse. Fredag-søndag: Pris pr. personNormalpris 2.100 kr. Medlemspris pr. person 1.470 kr.

Lørdag-søndag: Pris pr. personNormalpris 1.500 kr. Medlemspris pr. person 1.050 kr.

Der ydes max. rabat for 4 personer pr. medlemskort.

MINIFERIE inkl. ½ pension4 dages ophold (3 overnatninger). Tilbuddet gælder kun ved ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Pris pr. person (uge 10-25 og 34-49)i dobbeltværelseNormalpris 2.050 kr. (Enkeltværelse 2.650 kr.)Medlemspris pr. person 1.435 kr.

(Enkeltværelse 1.855 kr.)Pris pr. person (uge 26-33)i dobbeltværelseNormalpris 2.835 kr. (Enkeltværelse 4.300 kr.)Medlemspris pr. person 1.985 kr.

(Enkeltværelse 3.010 kr.)

Kontakt os på tlf. 76 52 40 00

Meld dig ind i dag og opnå rabatSom medlem af Frie Funktionærers fagforening opnår du en særlig medlemsrabat, hvis du selv bor på hotellet. Har du tegnet Frie Mini, skal du opgradere til Frie Favorit/Frie Elite for at kunne opnå rabatten.

Henne Mølle Å BadehotelKom til Henne Mølle Å Badehotel ved Vesterhavet og lad os forkæle dig!

Glæd demdu holder af– med et gavekorttil Henne Mølle Å

Badehotel

Vi ønsker alle vores gæster en glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år. Vi glæderos meget til at se dig i det nye år.

Vi ønsker alle vores gæster en glædelig julog et godt nytår. Tak for i år. Vi glæder os meget til at se dig i det nye år. Vi genåbner den 14. januar 2016.

16 | FRIE NR. 4 2015

| Kort nyt | TEMA | Boost din energi |

Viljeer vejen til at

vindeHvis du vil være den skarpeste og nå dit mål, så kræver det ifølge racerkører Casper Elgaard, at du har vilje til at forbedre dig, evne til at holde fokus og lyst til at lære af dine fejl. Den 5-dobbelte DTC-mester og Le Mans vinder taler af erfaring.

Af Maria Skovbjerg Henriksen • Foto: Mick Anderson

»

asper Elgaard sidder dybt i sædet med begge hænder i et fast greb om det lille rat og øjnene rettet mod forruden. Bilen brøler lystigt, da han fyrer op under hestekræfterne i sin Aston Martin GT. Med et par dybe vejrtrækninger får han styr på sommerfuglene i maven, der altid kommer, når et løb starter. Det kræ-ver hans fulde koncentration at tøjle bilen, mens den italienske Imolabane,

som han har kørt på mange gange før, stormer forbi ruderne. De hurtige gearskift og bilens øjeblikkelige reaktion på Elgaards sikre håndtering vidner om en erfaren racer-kører, der ved præcis, hvordan enhver kurve skal tages for at få den hurtigste tid.

Han standser bilen, og vi manøvrerer os ud af de smalle dybe racersæder og befin-der os nu … i et lille lokale ved Aarhus i den milliondyre racersimulator, der sikrer, at Massive Motorsports fire racerkørere får den fornødne træning om vinteren, og inden et rigtigt løb skal køres.

Vokset op med ræsMassive Motorsports 37-årige sportsdirektør og racerkører Casper Elgaard har fået motorsporten ind med modermælken.

C

16 | FRIE NR. 4 2015

| Medlemsundersøgelse |

FRIE NR. 4 2015 | 17FRIE NR. 4 2015 | 17

Hvis ikke du accepterer de dårlige dage og interesserer dig for, hvorfor de er der, så lærer du ikke af dem.Nogle bliver frustrerede og giver op, fordi det ikkelykkes, og så er der dem, der bliver frustrerede og vælger at kæmpe videre, indtil det lykkes. Jeg er nok en af dem, siger Casper Elgaard.

18 | FRIE NR. 4 2015

Jeg har været med til ræs, lige siden jeg lå i barnevognen, fordi min far var racerkører. Så alt i min barndom handlede om motor-sport og biler, fortæller Casper Elgaard, der selv startede sin karriere i en gokart i 1988 og har udviklet sit vindergen lige siden.

- De dygtigste sportsfolk er dem, der ikke giver op. Ellers når man aldrig til tops – det gælder ikke kun i sporten, men også gene-relt i livet, siger han.

For Casper Elgaard er vindermentalitet vigtigt, lige meget hvad man gerne vil være god til. Man får det bedste resultat, hvis man altid prøver at gøre det lidt bedre, uan-set hvad man laver.

- Jeg kan godt blive sur og indebrændt, når et løb er gået dårligt, og det kan teamet selvfølgelig mærke, og så har jeg brug for at være lidt for mig selv. Men hele teamet er jo også kede af det. Vi vinder og taber sammen. Vi deler vindermentaliteten. Det, vores folk laver, vil de også gerne være de bedste til, uanset om de er mekanikere, servicefolk eller racerkørere. Det giver et stærkt team.

Mental træning er vejen fremViljen til at blive bedre og til at lære har været afgørende i Casper Elgaards karri-ere. Han har brugt mange vintersæsoner, hvor der ikke er løb, til at arbejde mentalt

med de ting, han gerne vil forbedre. Mental træning er det vigtigste for en racerkører, selv om det også er nødvendigt at have en fysisk god grundform og træne bl.a. styrke og reaktion.

- Hvis du er mentalt godt forberedt, men ikke er i topform, så kan du godt klare dig. Er du derimod i fysisk topform, men ikke mentalt klar, så mangler du koncentratio-nen og evnen til at yde dit bedste, siger Casper Elgaard.

Fokuser på, hvor du er, i stedet for hvor du vil henNogle racerkørere bruger en mental træner til at bevare roen og holde fokus, men det har Casper Elgaard ikke gjort.

- Jeg har aldrig været god til at få at vide, hvad jeg skulle, så jeg har mentaltrænet ved at sætte mig ned efter et løb og ana-lysere på de ting, jeg har gjort dårligt eller kunne gøre bedre.

Et eksempel på det var et år, hvor Casper Elgaard kørte DTC og altid var med fremme. Desværre vandt han bare aldrig nogle løb.

- Jeg lavede mange fejl. Hvis jeg var nr. 3 eller 4, så kiggede jeg kun på nr. 1 og ville derop, men hvis ham, der lå nr. 2 stak af, så blev jeg nødt til at tage nogle chancer for at følge med, og det medførte ofte sammen-stød, og så udgik jeg.

Det brugte Casper Elgaard efterfølgende meget tid på at reflektere over.

- Jeg fandt ud af, at jeg skulle fokusere mere på det sted, hvor jeg var, i stedet for,

»

18 | FRIE NR. 4 2015

I racersimulatoren træner Casper Elgaard og hans kolleger til kommende løb. Simulatoren er udstyret med force feedback, så man kan mærke alle ujævnheder

og sving fra alverdens laser-scannede baner direkte igennem sæde og rat.

DE DYGTIGSTE SPORTS-FOLK ER DEM, DER IKKE GIVER OP. ELLERS NÅR MAN ALDRIG TIL TOPS– DET GÆLDER IKKE KUN I SPORTEN, MEN OGSÅ GENERELT I LIVET.CASPER ELGAARD

I 2009 vandt Casper Elgaard Le Mans sam-men med racerkørerne Kristian Poulsen og Emmanuel Collard det legendariske 24-timers løb. Nu pryder trofæet, blandt mange andre, Massive Motorsports mødelokale.


| Medlemsundersøgelse |

FRIE NR. 4 2015 | 19FRIE NR. 4 2015 | 19

hvor jeg gerne ville hen. Og så kom sejrene pludselig, fordi det blev meget nemmere, når jeg bevarede roen og kørte mere sik-kert.

Vild med DansCasper Elgaard siger ikke nej en til en ud-fordring og en chance for at lære sig selv bedre at kende, så da han i 2009 blev til-budt at være med i Vild med Dans, skiftede han køredragten ud med fine dansesko, skjorte og højtaljede bukser.

- Jeg var virkelig presset i danseskolen. Det skal jeg love for … Det var ikke meget, jeg havde danset, inden jeg fik de sko på! Men det er jo, når man kommer ud i de situationer, hvor man virkelig er på ude-bane, at man lærer noget om sig selv. Det er sjældent, du kommer i en presset situa-tion, hvis du altid er på hjemmebane.

Også i dansesalen tog Casper Elgaards vindergen over, mens han kæmpede for at mestre både trin og teknik til det store TV-show med dansepartner Vicki Jo uge efter uge.

- Kunne jeg ikke finde ud af det, så måtte vi jo bare blive ved med at træne … og så

trænede vi! Hver dag – måske en 5-6 timer. Jeg tror, at viljen til at blive bedre og min stædighed hjalp mig. Vi satte et delmål for dagen, når vi startede, og så ville jeg bare ikke stoppe, før vi nåede det.

Taktikken virkede, og Casper Elgaard blev vinder af Vild med Dans 2009. Den besked-ne jyde er dog ikke meget for at gøre et stort nummer ud af sin egen præstation.- Jeg tror, jeg havde en fordel, fordi jeg har spillet musik i folkeskolen og godt kan følge en takt. Det hjælper selvfølgelig. Og så er jeg god til at memorere ting. Jeg kan ikke huske mere end 4 ting, hvis jeg går i Føtex og handler, men jeg er god til at huske de-taljerne på alle racerbaner, jeg har kørt på, og derfor fik jeg også hurtigt selve dan-setrinene på plads, og så er der rum til at bygge noget mere ovenpå.

Lær af de dårlige dageDa han bliver spurgt, om han kan give nogle gode råd til, hvordan man når sit mål, tæn-ker Casper Elgaard længe over det rigtige svar.

- Uhh – så er det nu, jeg skal sige noget, der lyder rigtig smart, men det har jeg altså

ikke opskriften på. Jeg kan sige, at for mig har viljen til at nå derhen, hvor jeg gerne vil, betydet alt.

De gode dage er jo nemme, men de dår-lige dage er hårde – nogle gange rigtig hårde, og så kræver det virkelig vilje at komme op på hesten igen.

Hvis ikke du accepterer de dårlige dage og interesserer dig for, hvorfor de er der, så lærer du ikke af dem. Nogle bliver fru-strerede og giver op, fordi det ikke lykkes, og så er der dem, der bliver frustrerede og vælger at kæmpe videre, indtil det lykkes. Jeg er nok en af dem. n

ICasper Elgaard:

• 37 år

• Sportsdirektør og racerkører hos Massive Motorsport

• Femdobbelt DTC vinder – senest i 2014 (DTC står for Danish Thunder-

sport Championship og er et dansk mesterskab i amerikanske muskel-biler.)

• Vinder af Le Mans i 2009

Casper Elgaard havde tidligere på året et voldsomt uheld i DTC-raceren, en Ford Mustang. Han slap heldigvis uskadt fra turen i autoværnet, selv om bilen nærmest blev revet i stykker.

Af Heidi Callesen

20 | FRIE NR. 4 2015

i ved godt, at det er vigtigt at drikke nok vand, skifte arbejdsstilling ofte og spise mere frugt og grønt end kage. Alligevel kan det være svært at huske, når dagene på jobbet fly-

ver af sted. Derfor begynder virksomheder i stigende grad at hjælpe de ansatte på vej ved hjælp af nudging.

- Det handler om at erkende, at der er mange fristelser, og at forbud ikke har den ønskede effekt. Med nudging indfører man i stedet tiltag, der guider de ansatte mod et sundere valg, fortæller adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er ekspert i nudging.

Det kan fx være at flytte printeren, så folk skal gå lidt længere eller at stille de sunde-ste madvarer forrest i buffeten. For selv meget små tiltag er nok til at opnå en stor effekt.

V- Vi ved fra undersøgelser, at det at ser-

vere frugt udskåret i stedet for hel kan femdoble mængden, der bliver spist. Det handler bare om at gøre det sunde mere tilgængeligt, forklarer han.

Lyst og enkelthed giver succes?Noget af det vigtigste med nudging er også, at medarbejderne selv er med på idéen.

- Når de inddrages i både planlægning og undervejs, giver det medejerskab og moti-vation til at deltage, og det sikrer, at tilta-gene rammer plet i forhold til deres ønsker, siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:

- Potentialet er så stort, at om to år nud-ger alle virksomheder deres ansatte i ret-ning mod mere sundhed, fordi de nye vaner både giver bedre arbejdsmiljø og kan ses på bundlinjen i form af færre sygedage. n

Små skub giver mere sundhed

Vaner kan være svære at ændre. Men nogle simple værktøjer kan diskret hjælpe medarbejdere i en sundere retning. Det kaldes nudging og vil blive be-nyttet på alle virksomheder i løbet af få år, vurderer en ekspert.


IFAKTA: • Nudging er engelsk og betyder ’et lille

venligt puf’. Det defineres som ”en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i prak-sis”.

• Arbejdspladsens indretning, udstyr og tilrettelæggelse er en vigtig faktor i at fremme eller hæmme en bestemt adfærd. De ansattes vaner og rutiner er en anden vigtig faktor.

• Ifølge sundhedsstyrelsen er inaktivi-tet skyld i 100.000 hospitalsindlæg-gelser i Danmark.

• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har påvist, at dem, der er mest aktive, lever 4,5 år længere.

e grønne fodspor på gulvet leder folk forbi elevatoren og hen mod trappen. Et meget enkelt nudge, der med succes får flere til at bruge benene, når de skal fra en etage til

en anden. - Det virker, fordi det ikke pådutter nogen

noget, men i stedet helt simpelt viser vejen til et sundere alternativ, lyder forklaringen fra rumdesigner Bettina Therese Møller.

Det er hende, der for to år siden søsatte projektet med nudging i kontorfællesska-bet House of Innovation. Målet var at øge sundheden blandt husets mange iværk-sættere, så de fik mere energi til at drive deres firmaer.

- Men det skulle opnås, uden at folk skulle yde en masse eller egentlig overho-vedet bemærkede, at de blev skubbet i den retning.

DSkilte i filt og pile på gulvet Værktøjerne, hun brugte, var derfor meget enkle. Ud over de grønne pile i gulvet skulle små dråbeformede skilte fx minde ansatte om at drikke vand, og i kantinen flyttede de maden rundt, så det sundeste nu stod forrest.

- Det er små ændringer, der ikke forstyr-rer særlig meget visuelt og som har en bred appel. Helt ubevidst minder de om at fylde salat på tallerkenen først og tage en kande vand med tilbage til kontoret, fortæller Bettina Therese Møller.

Af Heidi Callesen

At nudging virker, har de oplevet på egen krop i et iværksætterhus i Kolding. Her har små skilte og ændringer i buffeten givet sundere medarbejdere.

I kontorfællesskabet House of Innovation bliver de ansatte opfordret til at bruge

benene ved hjælp af grønne fodspor, der leder folk forbi elevatoren og hen til trappen.

gjorde en stor forskelpile

»

Skilte

FRIE NR. 4 2015 | 21

22 | FRIE NR. 4 2015


Men i starten blev de nye tiltag mødt med skepsis:

- Det var primært, fordi folk frygtede, der ville blive set ned på dem, der spiste usundt eller tog elevatoren. Men det gør jeg jo også selv ind imellem. Så da vi havde fået præ-senteret det hele ordentligt og forklaret, hvad nudging går ud på, var opbakningen heldigvis bred, og alle har deltaget helt frivilligt.

Flere vælger den sunde vej Resultaterne talte da også ret hurtigt for sig selv. Andelen af ansatte, der drikker mere end 1,5 liter vand om dagen, steg fra ni til 16 procent, og hvor det før kun var 73 procent, der ofte eller dagligt tog trap-perne, er det nu hele 92 procent.

- Selvom vi ikke på forhånd havde sat tal på, hvor meget vi håbede, nudgingen kunne rykke, så er det da dejligt at få bekræftet, at tiltagene har en effekt, siger Bettina Therese Møller.

Her to år efter projektets start, planlægger hun derfor at lave en opfølgning for bebo-erne i huset:

- Bare som en simpel påmindelse, så de nye vaner bliver ved med at være der – og så nye lejere i kontorfællesskabet også får tilbuddet om at blive skubbet i en sundere retning. n

Det virker, fordi det ikke pådutter nogen noget, siger Bettina Therese Møller om nudging-projektet.

Gode råd hvis du selv vil i gang:

Definér en klar målsætning.

Tag udgangspunkt i medarbejderne. Deres opbakning er vigtig.

Tænk i nemme løsninger, der fungerer på lang sigt.

Placer frugtkurven der, hvor folk kommer – fx ved kaffemaskinen.

Etabler nye normer, fx stående eller gående møder.

Få feedback undervejs og vær ikke bange for at ændre det, der ikke virker.

»

En lille sky på vinduet minder de ansatte om at få luftet ud, og dråben på bordet er en påmindelse om at drikke mere vand.

Pas på dig selv– også mens du er ledig

Nogen bruger fysikken til at arbejde sig igennem ledighed, fx ved hårdt havearbejde eller træning – andre hører musik eller dyrker sin passion. Der er ikke noget, der skal have lov til at ødelægge dit gode humør, selvværd eller selvtillid. Det er helt klart nemmere sagt end gjort, men der er noget om ordsproget ”når en dør lukkes, åbnes en anden”.

Hvad gør dig glad?Det er helt naturligt at opleve op- og nedture i løbet af sin ledighed. Der er morgener, hvor man vågner og mener, man kan nedlægge hele verdenen, og dagen efter kan man ikke se lyset for enden af tunnelen. Prøv at finde ud af, hvad der gør dig glad. Måske er det en gåtur i naturen, at tage på museum eller at hjælpe en ven med et projekt.

Mange rammes af dårlig samvittighed, når de er ledige. Måske, fordi der stadig er per-soner, der mener, ”at der er arbejde nok til dem, der vil arbejde”. Dårlig samvittighed og jantelov kan ikke bruges til noget som helst. Man skal ikke omgås mennesker, som er med til at trække energi og glæde ud af én.

Et job at være ledigBetragt din ledighed som dit nuværende job. Stå op om morgenen, spis morgenmad, gå i bad og klæd dig på. Hold din frokostpause og hold fri som ved normal arbejdstid – og nyd, at det er weekend. Lad være med at falde i fælden, hvor man får byttet om på nat og dag – det resulterer ofte i, at man ikke får gjort det, man gerne vil, og tingene bliver udskudt. Udarbejd gerne to-do-lister – maksimalt 6 ting på om dagen. Det er overskueligt, og du vil selv opleve fremdrift, efterhånden som du sætter flueben ved punkterne.

Kaffemøder er også en vigtig del af at holde sig skarp på sam-taler. Skriv til dit nærmeste netværk, hvem de vil anbefale dig at kontakte, og kontakt den person, du er blevet anbefalet. Når du kommer ud og møder andre, der har interesse i dig, booster du din selvtillid, som vil få afsmittende virkning på dine ansøgninger – og du vil opleve, at du er i en positiv spiral i stedet for en negativ. n

Af Hanne Christina Boyer, teamleder • Illustration: Marck Fink

At være ledig i en kortere eller længere periode kan være en stor belastning. Her giver karrierefokus dig tips til, hvordan du undgår at miste pusten og føle dig for presset.

Sådan holder du energienoppe, mens du er ledig:1. Skemalæg din dag – og gør det, du har planlagt. Det er ofte det, man ikke når, man bliver stresset af.

2. Dyrk dine interesser.

3. Lad være med at omgås mennesker, der suger din energi.

4. Dyrk dit netværk – der findes også netværk af ledige, der hjælper hinanden og mødes med jævne mellemrum.

5. Få frisk luft og hold fri, når du har fri.

Få mere info om ledighed på f-f.dk

FRIE NR. 4 2015 | 23

24 | FRIE NR. 4 2015


arbejdsmiljøloven står der, at det skal ”tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø” og at ”sundhedsarbejdet skal varetages af arbejdsgiver, arbejdsleder og de øvrige ansatte”. Det efterlader ifølge Frie Funktionærers juridiske chef Claus Carstensen ikke mange muligheder for at placere et ansvar,

hvis arbejdsmiljøet på en virksomhed er dårligt.- Ifølge loven er det arbejdsgivers ansvar at sørge for, at

arbejdsforholdene er sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, men der findes fx ikke lovkrav om trivselstiltag på arbejdspladsen, for-tæller Claus Carstensen.

Svært at gribe ind mod dårligt arbejdsmiljøDer er ikke meget hjælp at hente i loven for Claus og hans kol-leger, når medlemmerne ringer og fortæller, at de ikke trives på arbejdspladsen pga. stress, mobning eller andre årsager.

- Det, vi råder medlemmerne til, er fx at tage det op med che-fen til MUS-samtalen. Det er vigtigt at få sat ord på det, der ikke fungerer, så man i fællesskab kan få gjort noget ved det, siger Claus Carstensen.

IAf Maria Skovbjerg Henriksen

Selv om vi har en arbejdsmiljølov i Danmark, er trivsel på arbejdspladsen ingen selvfølge. Der findes ingen klare regler på området, blot retningslinjer, så det er op til den enkelte virksomhed og dens ansatte at skabe det gode arbejdsmiljø sammen. Det har de bl.a. gjort på Danmarks sundeste virksomhed, Pharmakon.

Virker det ikke, har man i sidste ende mulighed for at anmelde virksomheden til Arbejdstilsynet, men det anbefaler Claus Carstensen ikke, at man gør.

- Arbejdstilsynet kan godt udstede et påbud om, at virksom-heden skal ændre arbejdsforholdene, men det er sjældent noget, der vil fordre et godt samarbejde mellem den ansatte og arbejds-pladsen bagefter, konstaterer han, og fortsætter:

- Betingelsen for trivsel er, at man har ledelsen med sig. Hvis ledelsen prioriterer sundhed og trivsel i deres strategiske beslut-ninger og er villige til at bruge ressourcerne på at forankre det i virksomheden, så vil det også gøre en stor forskel for både virk-somhedens effektivitet og medarbejdernes arbejdsglæde.

Danmarks sundeste virksomhedDet har virksomheden Pharmakon i Hillerød med 120 ansatte også erfaret. De er blevet kåret til årets sundeste virksomhed 2014, fordi de har tænkt trivsel ind i deres strategi. Pharmakon har bl.a. en strategisk målsætning om ikke at have nogen lang-tidssyge med stress og arbejder efter en økonomisk logik, der

Hvem har ansvaret?

Godt arbejdsmiljø:

FRIE NR. 4 2015 | 25

siger, at medarbejdernes trivsel er fundamentet for virksomhe-dens succes.

- Vi kan kun tjene penge, hvis vi har begejstrede medarbejdere, forklarer projektleder Kirsten Holme Christensen og uddyber:- Vores trivselskoncept er en integreret del af vores organisation på alle niveauer. Medarbejderne har stor indflydelse på, hvilke aktiviteter, der tilbydes. Der er trivselstilbud til alle, uanset om man vil motionere, spise sundt eller styrke det sociale fællesskab. Om man ønsker at deltage, er op til den enkelte.Vi tror med andre ord på, at jo mere vi leverer til medarbejderens trivsel, jo mere leverer medarbejderen tilbage til Pharmakon.

Frie Funktionærers Claus Carstensen har en klar anbefaling til de medlemmer, der er på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø, hvor ledelsen ikke er lydhør. - Søg væk og find i stedet et job med bedre arbejdsvilkår. Det er vigtigt at tage sin egen arbejdsglæde alvorligt, når man skal holde sig fysisk og psykisk sund et helt arbejdsliv. n

VI KAN KUN TJENE PENGE, HVIS VI HAR BEGEJSTREDE MED-ARBEJDERE. VI TROR MED ANDRE ORD PÅ, AT JO MERE VILEVERER TIL MEDARBEJDERENS TRIVSEL, JO MERE LEVE-

RER MEDARBEJDEREN TILBAGE TIL PHARMAKON.KIRSTEN HOLME CHRISTENSEN

”

”ARBEJDSTILSYNET KAN GODT UDSTEDE ET PÅBUD OM, AT VIRKSOMHEDEN SKAL

ÆNDRE ARBEJDSFORHOLDENE, MEN DET ER SJÆLDENT NOGET, DER VIL FORDRE ET GODT

SAMARBEJDE MELLEM DEN ANSATTE OG ARBEJDSPLADSEN BAGEFTER.

CLAUS CARSTENSEN

ISå mange penge bruger Danmarks sundeste arbejdsplads på trivsel:

Pharmakon har et budget på 1.000 kr./medarbejder/år. Det dækker motions-aktiviteter, foredrag, udstyr til moti-onsrum, massage og medarbejderetab-lerede aktiviteter som juletræsfest, vinsmagning, strikkeklub mv. Dertil kommer knap 10.000 kr. per medar-bejder på kompetenceudvikling og til-skud i lønpakken til fx frokostordning, behandlings- og gruppelivsforsikringer.

Du kan læse mere om, hvad Pharmakon gør for at være Danmarks sundeste virksomhed på pharmakon.dk

26 | FRIE NR. 4 2015

Om eksperten:Stig Severinsen er fire-dobbelt verdensmester i fridykning og uddannet MSc i biologi og PhD i medicin. Han er stifter af firmaet Breatheology og desuden for-fatter til bogen ”Træk Vejret”.


Tjek dig selv

Hvis du trækker vejret uden pause, højt oppe i brystet eller med kort og ukon-trolleret udånding, så trækker du vejret forkert og uhensigtsmæssigt. Det kan være et tegn på stress og medføre, at du ikke yder optimalt, hverken på arbejdspladsen eller derhjemme.

FRIE NR. 4 2015 | 27

»

Træk vejret rigtigt og lev længere

irka 20.000 gange om dagen flyder frisk luft ind i din krop og rundt til hver eneste celle. Men udover at have en fysisk funktion, fortæller vejrtrækningerne også noget om

vores mentale tilstand, forklarer ekspert i åndedræt, Stig Severinsen, der bl.a. er ver-densmester i at holde vejret.

- Ved at observere, om vi trækker vejret roligt eller hektisk, får vi direkte feedback på vores aktuelle til-

CAf Heidi Callesen Foto: Casper Tybjerg

Trækker du vejret dybt, bliver du mere sund, garanterer åndedrætsekspert Stig Severinsen. Han mener, at øget fokus på vejrtrækning vil give færre sygedage og for-længe levealderen.

I

Vidste du, at vi i gennemsnit trækker vejret ca. 1 milliardgange fra vi bliver født, til vi dør?

Vidste du, at hvis dine lunger blev foldet ud, ville de fylde en halv tennisbane?

28 | FRIE NR. 4 2015


stand. Et langsomt åndedræt signalerer ro og balance, mens et hurtigt er tegn på stress, angst eller sygdom.

De forskellige måder at trække vejret på aktiverer nemlig forskellige dele af nervesystemet. Derfor slider et forkert åndedræt unødigt på kroppen.

- Det kan medføre muskelspændinger, astma, forhøjet blodtryk, træthed og depression – derfor er det så vigtigt med fokus på at trække vejret rigtigt, siger Stig Severinsen.

Åndedrættets gavnlige effekt Han mener, det er vores fortravlede hver-dag, der er skyld i, at så mange har et alt for overfladisk åndedræt.

- Det kaotiske samfund giver nogle uhensigtsmæssige vaner, hvor vi foku-serer på fremdrift, tænker med hovedet og glemmer at lytte til vores krop og dens signaler. Men det er der altså god grund til at gøre, fastslår Stig Severinsen.

- Gevinsterne ved at bruge åndedræt-tet optimalt er indlysende. Med rolig vejrtrækning følger mental ro og mindre stress, der vil komme alle til gavn både på arbejdspladsen og i familien. Men det ville også give sundere mennesker, færre sygedage og et længere liv – det tør jeg godt love.

GEVINSTERNE VEDAT BRUGE ÅNDEDRÆT-TET OPTIMALT ER IND-

LYSENDE. MED ROLIG VEJRTRÆKNING FØLGER MENTAL RO OG MINDRE

STRESS, DER VIL KOMME ALLE TIL GAVN BÅDE PÅ

ARBEJDSPLADSEN OGI FAMILIEN.

STIG SEVERINSEN

”»

Brug næsen. Det er den, der er lavet til at trække vejret med – munden er til for, at du kan spise. Næseåndedræt ren-ser og fugter luften og leder automatisk til mere rolig og dyb vejrtrækning.

Slap af i skuldrene og fokuser på åndedrættet. Du skal trække luften langsomt ind gennem næsen, holde en lille pause og så puste det ud gennem næsen eller munden igen. Derefter hol-der du endnu en kort pause.

Grundreglen siger, at udåndingen skal vare dobbelt så lang tid som indån-dingen. Det giver ro og er en god måde, rent fysisk, at forberede sig til et møde eller fx nattesøvnen.

Fokuser bevidst på åndedrættet og øv dig i at trække vejret dybt et par gange om dagen. Jo mere, det bliver en god vane, jo mere effekt har det på ner-vesystemet, humøret og helbredet.

Fire gode råd:

Vidste du, at de små hår i næsen sørger for at rense luften for dig og fx sortere bakterier og vira fra?

FRIE NR. 4 2015 | 29

Hvad er sundhed for dig?

Anette Dyreborg, finansieringsassistent, OdenseFor mig handler sundhed meget om ens vaner i forhold til kost og motion. At man spiser en varieret kost med masser af fisk og grøntsager og holder sig i form. Ikke nødvendig-vis med maratonløb og ekstremsport, men bare at man får rørt sig ved fx at stå op ved skrivebordet eller gå en tur.

Hvad gør du for at holde dig sund?Jeg holder mig i gang ved gymnastik to gange om ugen og går faktisk også regelmæs-sigt til massør, fordi det giver mig så meget velvære. I det daglige forsøger jeg at huske at variere mine arbejdsstillinger for at undgå skader.

Kost, motion og plads til at nyde livet. Det er noget af det, der giver følelsen af at være sund – og den er vigtig, fortæller en række medlemmer her.

Af Heidi Callesen

Kim Sørensen, ejendomsmægler, OdenseSundhed er et vigtigt redskab til at sikre, at min krop fungerer. For mig er det ikke en mulighed at lade vægten stige til fx 110 kilo, for så ville det begrænse mig i at kunne gøre det, jeg vil. Derfor er det vigtigt for mig at være sund.

Hvad gør du for at holde dig sund?Jeg prøver at motionere, så ofte jeg kan og foretrækker at variere det, så jeg både spil-ler golf, spinner og går ture. Jeg sørger også for at spise sundt – men med måde. Der skal være plads til også at nyde livet engang imellem.

Søren Kruse Sorgenfrey, produktudviklingschef, LangeskovI min optik handler sundhed om at have et aktivt liv med fysisk aktivitet. Helst af den slags, hvor der kommer sved på panden – det er nødvendigt, når man har et stillesid-dende arbejde. Så kan motionen give ny energi og overskud til at kunne yde mere.

Hvad gør du for at holde dig sund?I det daglige husker jeg på at rejse mig op ved hæve-sænkebordet, dyrker en masse spinning og spiser sundt. Men jeg er ikke fanatisk og synes også, at der skal være plads til en god middag og noget vin i weekenden – ellers er det ikke noget ved.

30 | FRIE NR. 4 2015


Lav et nytårsforsæt, der holder

Af Maria Skovbjerg Henriksen

Hvordan får du dit nytårsforsæt til at holde? Ifølge coach Tomas Friis handler det helt

enkelt om at få styr på tre ting: Hvad, hvorfor og hvordan. Så kan du nå dit mål.

FRIE NR. 4 2015 | 31

tart med at spørge dig selv, hvad det er, du vil opnå. Der er flere ting, der er vigtige, når du fast-lægger ”hvad” i dit nytårsforsæt. For det første skal det være spe-

cifikt: ”Jeg vil leve sundere”, eller ”jeg vil være mere sammen med familien”, er alt for brede – og derfor svære at holde fokus på. Tomas Friis foreslår i stedet, at du er helt konkret:

“Jeg vil dyrke mindst 30 minutters motion 2 gange om ugen”

“Jeg vil give min kæreste en gave eller en overraskelse mindst 2 gange om måneden”

“Jeg vil komme hjem fra arbejde inden kl. 17.00 mindst 2 gange hver uge”

“Jeg vil veje 10 kg mindre, inden vi tager på sommerferie i august”

“Jeg vil læse mindst én god bog om måneden”

- Forskellen er, at det er målbart, og der er sat en tid på målet – du kan føre statistik over, hvor godt du lykkes. Det er ligesom i tennis … Hvis ikke du tæller point, så er det kun for sjov, siger Tomas Friis.

Hold fokusFor det andet skal det være realistisk og fokuseret. Hvis du opstiller en lang liste over nytårsforsæt, så kan du ikke fokuse-re. Hvis du gerne vil lægge dit liv om, så gør det i etaper. Har du overskuddet til at tabe dig, holde op med at ryge, finde et bedre job, begynde at træne 10 km løb, renovere 1. salen på huset og få omlagt haven på én gang? De fleste oplever, at mange mål

Sgiver mangel på fokus, og så ender du sik-kert med 5-10 mål, hvor du ikke når nogen af dem.

Positive mål er bedre end negativeEt andet godt tip fra Tomas Friis er at sørge for, at dit nytårsforsæt er formule-ret positivt – som noget du gerne vil opnå, frem for noget du vil undgå. Udskift fx ”jeg vil holde op med at spise fastfood” med det positivt formulerede ”jeg vil spise sund mad hver dag”. Så kan du nemlig snyde din hjerne til at fokusere på ”sund” i stedet for ”fastfood”.

Hvorfor?- Jeg vil vove den påstand, at når du tænker over og planlægger dit nytårsforsæt, så skal du bruge mindst dobbelt så meget tid på ”hvorfor”, som du bruger på ”hvordan”, siger Tomas Friis og forklarer:

- ”Hvorfor” består af en række elemen-ter. Først og fremmest: Fordelene! Hvad vil det give dig? Hvordan vil det føles, når du opnår det? Bliv ikke overrasket, hvis det viser sig, at der er et mål bag målet. Hvis dit nytårsforsæt er at tabe 10 kg, så ligger der måske et mål bagved, der handler om at få det bedre med din krop. Det er ikke, fordi dit nytårsforsæt skal vokse – men det styrker dine chancer for at nå det, hvis du ved, hvad det er for et behov, der ligger bagved.

”For hvem” er også en vigtig ingrediens i hvorfor-spørgsmålet. Er det noget, du vil opnå? Eller er det i virkeligheden din kære-ste, dine forældre eller lægen, der synes du skal gøre et eller andet?

- Hvis ikke motivationen kommer inde-fra, så er du halvvejs mod fiasko. Så vælg et nytårsforsæt, som gør DIG lykkeligere, råder Tomas Friis.

Hvordan?Skal nytårsforsættet holde, skal det tæn-kes ind i dagligdagen. Tomas Friis giver et par eksempler:

- Hvis du fx omlægger din kost, så over-vej dine indkøbsvaner. Du bliver, hvad du spiser, men du spiser, hvad du køber – så det er dér, forandringen starter. Hvis det handler om at komme tidligere hjem fra arbejde, så er det nok klogt at kigge på, hvordan du plejer at planlægge din dag, eller hvordan opgaverne fordeles på jobbet – er det i virkeligheden dér, dine problemer starter?

Et godt nytårsforsæt skal ikke være en pludselig indskydelse. Tager du en sidste-øjebliks-beslutning 5 minutter før, rådhus-klokkerne ringer nytåret ind, er det dømt til at mislykkes. Find dit ømme punkt, som du virkelig ønsker at lave om på og tænk over det et stykke tid, så du bliver motive-ret indefra. n

ITomas Friis51 år. Foredragsholder og uddannet psykoterapeut, coach og mande- og parterapeut. Arbejder som terapeut med private og som virksomheds-konsulent med fokus på udvikling og forandring.

tomasfriis.dk

2 6

32 | FRIE NR. 4 2015

| Juridisk |

Mia fik 170.000 kr. i erstatningAf Heidi Callesen

Det er ulovligt at fyre ansatte, fordi de er på barsel, men at det alligevel sker jævnligt, er Mia Bay von Einem et eksempel på. Med hjælp fra Frie Funktionærers jurister fik hun økonomisk erstatning og ro i sindet igen.

Fyret i sin barsel:

Medlemmer, der fyres under barsel ender, ifølge advo-katfuldmægtig Tina Christesen, ofte med en erstatning på 6-12 måneders løn.

FRIE NR. 4 2015 | 33

fter knap et års barsel var Mia Bay von Einem mere end klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet: - Jeg glædede mig rigtig meget. Engang imellem kan det godt være

ensomt at gå hjemme med en baby, så jeg så virkelig frem til at få en ny hverdag og det sociale liv med kollegerne op at køre igen.

Men kun to dage før, barselsorloven ud-løber, indkalder chefen for inkassovirk-somheden, hvor hun er ansat, hende til et ”alvorligt” møde. I løbet af et kvarter forklarer han, at hendes nuværende stil-ling vil blive nedlagt, og at hun derfor er blevet afskediget.

- Jeg havde været ansat der i syv år og al-drig forestillet mig, at jeg ville blive fyret. Så jeg blev selvfølgelig chokeret, men også rigtig gal over at blive behandlet på den måde. Bagefter blev jeg ramt af frygt for, hvad der nu skulle ske – for jeg havde jo to børn at forsørge. Så det udløste rigtig mange søvnløse nætter.

Krav på erstatningMia Bay von Einems sag er desværre kun en af mange om diskrimination under barsel, der ender hos Frie Funktionærers jurister.

- Selvom der har været meget fokus på det, så sker det desværre stadig alt for ofte, at forældre på barsel modtager en fyreseddel. Men det er ulovligt at afske-dige ansatte på det grundlag, og derfor følger vi alle sager til dørs med krav om erstatning, forklarer advokatfuldmægtig Tina Christesen.

Ifølge loven har man nemlig ret til en godtgørelse, hvis man bliver opsagt på grund af barsel, og oftest ender det med en erstatning på mellem seks og tolv måneders løn.

Ro i sindet igenMia Bay von Einems tidligere arbejdsgi-vere blev derfor også trukket i retten, men allerede ved første møde står det klart, at parterne er meget uenige om forløbet og årsagen til fyringen.

- De ændrer hele tiden deres argumen-ter og trak det ned på et personligt plan. Pludselig handlede det ifølge dem om, at de faktisk aldrig havde været tilfredse med mit arbejde, og det var rigtig ubehageligt at stå midt i sådan en konflikt, fortæller Mia Bay von Einem og fortsætter:

E

IFAKTA: • Det er ancienniteten og sagens om-

stændigheder, der afgør erstatnin-gens størrelse.

• Før i tiden fik man mellem tre og seks måneders løn i godtgørelse.

• I dag er det mest almindeligt at lande på mellem 6 og 12 måneder. I et en-kelt tilfælde har en kvinde fået 18 måneders løn i erstatning.

SELVOM DER HAR VÆRET MEGET FOKUS PÅ DET, SÅ SKER DET DESVÆRRE STADIG ALT FOR OFTE, AT FORÆLDRE PÅ BARSEL MODTAGER EN FYRESEDDEL. MEN DET ER ULOVLIGT AT AFSKEDIGE ANSATTE PÅ DET GRUNDLAG, OG DERFOR FØLGER VI ALLE SAGER TIL DØRS MED KRAV OM ERSTATNING. TINA CHRISTESEN

”- Jeg mistede jo både mit arbejde og

kontakten til de kolleger, jeg havde delt hverdag med i syv år.

Blandt andet derfor, og fordi sagen alle-rede har været længe undervejs, vælger Mia Bay von Einem sammen med juristerne i stedet at indgå et forlig. Det ender med en erstatning på 170.000 kroner og ikke mindst ro i sindet igen.

- Det betød rigtig meget for mig at få sagen lukket. Det vigtigste for mig var ikke pengene, men følelsen af, at de ikke skulle have lov til at slippe afsted med at behandle mig så dårligt. Det er jeg taknem-melig for, at Frie Funktionærer hjalp mig med at opnå. n

Er du blevet fyret under din barsel,så kontakt Frie Funktionærers jurister.

| Elitemedlem |

34 | FRIE NR. 4 2014

En unik mulighed for elitemedlemmerEksklusive fyraftensmøder med fagligt input, socialt samvær og mulighed for at udvide netværket. Det tilbud får elitemedlemmer fremover.

Hun var med, da det første arrangement blev afholdt i Odense i november. Her fik deltagerne både seneste nyt fra finanser-nes verden hos Alm. Brand og lyttede til Birgitte Baadegaards foredrag om køns-forskelle på arbejdspladsen.

- Aftenens tema gjorde mig både klogere og fik smilet frem. Jeg følte mig i hvert fald i godt selskab og er meget tilfreds.

”Kan klart anbefales” Fremover arrangerer Frie Funktionærer netværksmøder nogle gange om året for dem, der har et elitemedlemskab, og for-målet er klart:

n aften, hvor du både gøres kloge-re, inviteres til debat og bydes på god mad – uden det koster noget. Det er, hvad elitemedlemmer kan få ud af en række nye netværks-

møder. - Jeg synes, det er et godt initiativ, der

både giver mig ny viden og nye kontakter på samme tid. Det viser, at man bekym-rer sig om sine medlemmer og sørger for at tilbyde noget, de rent faktisk kan bruge, lyder det fra økonomichef Jeanette Reinholt.

E

IFAKTA: • Mindst to gange om året inviterer

Frie Funktionærer elitemedlemmer til netværksmøder.

• De afholdes forskellige steder i lan-det.

• Elitemøderne byder både på faglige input, stof til eftertanke, mulighed for at udvide netværket og god mad.

• Det er gratis at deltage.

Af Heidi Callesen

- Vi vil gerne tilbyde dem noget unikt, der er specifikt tilpasset deres målgruppe. Forhåbentlig giver det folk en god aften, hvor de også får mødt nogle nye poten-tielle samarbejdspartnere, forklarer Jørgen G. Jørgensen, direktør i Frie Funktionærer.

Noget aftenen også lever op til, hvis man spørger Jeanette Reinholt:

- Jeg kan godt lide at udvikle mig og lære nye folk at kende. Derfor vil jeg helt sik-kert tage til flere af de her arrangementer og også anbefale andre at give sig selv oplevelsen – det vil de ikke fortryde, siger Jeanette Reinholt. n

Birgitte Baadegaard underholder elitemedlem-merne med sit foredrag og kønsforskelle på arbejdspladsen. Som elitemedlem af fagforenin-gen får man, ud over netværksmøder, bl.a. også gratis lønsikring, optagelse i CV-database og opfølgende karrieresamtaler.

I Frie Funktionærer lægger vi vægt på det enkelte menneske, og vi gør os umage for at vise det ved professionalisme, engagement og loyalitet. Vi arbejder ud fra demokratiske principper, og vores ambition er at tilbyde medlemmerne kvalitetsydelser, der understøtter et godt arbejdsliv.

og begivenhedsrigt år i Frie Funktionærer. Vi har brugt mange kræfter på udvikling af nye ydelser og forbedring af de eksiste-rende. Bestyrelsen justerede strategien i løbet af året, og det betød bl.a. starten på de nye fagforeningsmedlemskaber, som vi introducerede 1. oktober.

Hvad er bedst for dig?Hensigten med de nye medlemskaber er at sikre, at vi har tilbud, der matcher det enkelte medlems behov og ønsker. Vi tror ikke på, at alle danske lønmodtagere har de samme behov, og vi har fuld tillid til, at den enkelte lønmodtager selv er den bedste til at vurdere, hvad der er behov for. Det er af samme grund, at vi både tilbyder med-lemskab af en a-kasse og tillige har tilbud om lønforsikring, med eller uden a-kasse, alt efter hvad der er det optimale for den enkelte.

Det er Frie Funktionærers ambition, at vi i 2016 skal realisere vores potentiale for

eldigvis får vi mange tilkendegi-velser fra medlemmer om, at det lykkes vi helt godt med, fx har vi de sidste par år ligget helt i top på Trustpilot, som er en hjemmeside,

hvor man kan vurdere alle slags ydelser og services.

Det er vi stolte over, men vi hviler ikke på laurbærrene og 2015 har været et travlt

HAf Jørgen G. Jørgensen, direktør

JEG ØNSKER ALLE MEDLEMMER ET GODT NYTÅR. JØRGEN G. JØRGENSEN

”

| Det FRIE ord |

Godt nytår

flere med-lemmer. Det kan vi kun i begrænset omfang opnå ved traditionel markeds-føring, men vi vil i både den elektroniske og trykte presse forsøge at blive mere syn-lige. Men uanset hvad, så er det afgørende selvfølgelig vores nuværende medlem-mers oplevelse af medlemskabet. Det er de nuværende medlemmers tilfredshed, vi skal bygge udviklingen på.

I første kvartal 2016 er der valg til besty-relserne i regioner og sektioner. Jeg håber, at mange medlemmer vil deltage i den demokratiske proces. Det er efter min op-fattelse en selvstændig værdi, at vi i Frie Funktionærer har et aktivt forenings-demokrati, og det er et af de punkter, vi adskiller os en del på i forhold til de fleste andre faglige organisationer, hvad enten der er tale om såkaldt gule eller røde. Aktive og konstruktivt kritiske medlemmer er i øvrigt også med til hele tiden at holde organisationen på stikkerne. n

FRIE NR. 4 2015 | 35

36 | FRIE NR. 4 2015

Her finder du os ...

HovedkontorPaghs Gård • Overgade 24 • Postboks 925 5100 Odense C • Tlf.: 63 13 85 50Fax: 63 13 85 55 • [email protected]

Åbningstider pr. 1. januarMan. - tirs. - ons. - fred. kl. 8-15 Tors. kl. 8-13 og 15-17

Mød os rundt om i Danmark og husk at booke dit møde

på forhånd.

Klik ind på f-f.dk/kontakt

| Faglige noter |

A-kassen udbetaler dagpenge under de før-ste 14 dages sygdom, hvorefter du overgår til sygedagpenge fra kommunen. Har du arbejde på nedsat tid, overgår du dog til sygedagpenge med det samme.

Ingen sygedagpenge på helligdageKommunen udbetaler ikke sygedagpenge for helligdage. Denne regel har stor betyd-ning i forbindelse med julens helligdage, 1. og 2. juledag samt nytårsdag. Reglen gæl-der ikke for de første 14 sygedage med dag-penge fra a-kassen.

Kontakt gerne a-kassen, hvis du bliver syg, mens du er ledig og har spørgsmål.

Sygdom mensdu er ledigEr du så uheldig at blive syg, mens du er ledig, skal du sygemelde dig på første sygedag på Jobnet.dk. Sygemelder du dig senere, får du ikke dagpenge fra a-kassen under sygdom eller sygedagpenge for de dage, der ligger før, du har meldt dig syg på Jobnet.dk. Efterløns-

reglerne Gik du glip af efterlønsmøderne i novem-ber. Bliv opdateret på dine muligheder i præsentationen fra møderne – du finder den på f-f.dk under ”a-kasse”.

19,5 mio.Sidste år skaffede Frie Funktionærers advokater og jurister 19,5 mio. kr. i er-statning til vores medlemmer.Læs mere om de mange fordele, der er ved et medlemskab af fagforeningen, på f-f.dk

Frie Funktionærers hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Annie Træholt (næstformand)Finn D. AalestrupMarianne Normann JensenAnker ChristiansenKarin Fredskild

Solvejg Korsgaard

Frie Funktionærers a-kasses hovedbestyrelse:Randi Laursen (formand)Karin Fredskild (næstformand)Annie TræholtMarianne Normann JensenAnker ChristiansenSolvejg KorsgaardFinn D. Aalestrup Se mere på f-f.dk

Bestyrelser

FRIE NR. 4 2015 | 37

Kontantydelsetil ledige

Mangler du inspiration til jobsøgningen?Tjek Frie Funktionærers jobsøgningsguide med tip til, hvordan du griber din jobsøg-ning an og få gode fif og konkrete eksem-pler på den skriftlige ansøgning.

Du finder den på f-f.dk. Skriv jobsøgning i søgefeltet, og du har hjælpen lige ved hånden og står stærkere i jagten på dit nye job.

I denne tid er de første ledige blevet omfattet af den nye midlerti-dige ordning med kontantydelse.

Det var den tidligere SR-regering, der sammen med SF og Enhedslisten vedtog at indføre kontantydelsen som endnu et forsøg på at afbøde den hårde indfasning af dagpengere-formen fra 2010.

Kontantydelsen bliver udbetalt og administreret af kommunerne og henvender sig til ledige, der opbruger deres dagpengeret i 2015, 2016 og 2017, og herefter opbruger den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Satsen er som på arbejdsmarkedsydelse, dvs. 60 pct. til ikke-forsørgere og 80 pct. til forsørgere. Ledige under 30 år kan dog kun modtage den sær-lige unge-indsats, også selvom de er forsørgere. Kontantydelsen udbetales af kommunen, hvor man skal henvende sig om muligheden for kon-tantydelse.

Perioden med kontantydelse er begrænset, således at den samlede periode med ydelser (dagpenge, løntilskudsjob, midlertidig arbejdsmar-kedsydelse og kontantydelse) ikke overstiger tre år i 2015, med gradvis afkortning, så den i 2017 er to år.

A-kassesatser og kontingent 2016Satserne reguleres med1,1 % fra 4. januar 2016. Dagpenge- og efterlønssatserneFuldtidssatsen reguleres med 9 kr. til 836 kr. pr. dag. Som ledig giver det en dagpengeindtægt på i gennemsnit 18.113,33 kr. pr. måned.

Deltidssatsen reguleres til 557 kr. pr. dag, og dimittendsatsen til 686 kr. pr. dag.

De nye satser gælder fra den 4. januar 2016 (uge 1/16). For at modtage den højeste dagpen-gesats som fuldtidsforsikret, skal din løn være på gennemsnitlig 21.870 kr. pr. måned (for deltidssatsen: 14.570 kr.). Er din løn derunder, vil du få udbetalt med 90 % af din indtægt.

Se alle dagpenge- og efterløns-satser mv. på f-f.dk. Kontingent 1. januar 2016På grund af den årlige regulering af de bidrag som staten opkræver – og som gælder alle a-kasser – vil kontingentet til a-kassen stige med 5 kr. pr. måned (deltidsforsikrede 4 kr.). Er du med i efterlønsordningen, stiger efterlønsbidraget med 6 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 4 kr. for del-tidsforsikrede. De nye kontingentsatser kan ses på f-f.dk.

38 | FRIE NR. 4 2015

| Lønsikring |

a du købte din lønsikring, var for-ventningen nok, at den først bliver brugbar, når du bliver ledig og skal have penge udbetalt. Men faktisk er der hjælp at hente, allerede

inden det sker. - Det er vigtigt for os at være til stede

for forsikringstagerne, uanset om de

skal rådgives i jagten på et nyt job eller til at genfinde gnisten i deres nuværende arbejde. Vi kalder det førsikring, fordi vi simpelthen hjælper med helt at undgå at havne i ledighed, forklarer teamleder/HR Partner Lene Wiingreen.

Derfor står konsulenterne klar med gode råd til dem, der føler, de har valgt den for-kerte karrierevej, at arbejdsbyrden giver stress, eller at privat- og arbejdsliv ikke hænger sammen.

Samtale gav afklaringEn af dem, der har benyttet sig af før-sikring, er Joan Warming. Efter 18 år på samme arbejdsplads var hun blevet ked af sit job – så meget, at hun følte sig stresset og overvejede at søge væk.

- Det var en periode i mit liv, hvor der skete meget både privat og på jobbet. Jeg havde for mange opgaver, og nogle af dem kede-de mig, og jeg var simpelthen i tvivl om, hvad jeg egentlig ville med mit arbejdsliv, fortæller hun.

Et møde med en karrierekonsulent skulle hjælpe Joan Warming med at afklare, om hun skulle forsøge at forbedre vilkårene der, hvor hun var ansat eller finde et nyt job. Sammen gennemgik de alt fra alder og personprofil til geografi, erfaring, faglig viden og ønske om lønforhold. Det endte med, at Joan Warming besluttede at fort-sætte i sin nuværende stilling.

- Pludselig havde jeg fået nogle kon-krete værktøjer til, hvordan jeg kunne gå videre og ændre på tingene. Det fik mig til at indse, at de ønsker, jeg har for mit arbejdsliv, faktisk godt kan realiseres der, hvor jeg er nu.

For at nå dertil var det blandt andet nød-vendigt at snakke med chefen – noget som konsulenten forberedte hende på.

- Hun gav mig mod til at turde sige tin-gene, som de var. Den personlige rådgiv-

D

FØRSIKRING Af Henriette Løwe-Madsen, forsikringskonsulent

Lønsikring er ikke kun et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af ledighed. Du får nemlig karriererådgivning, allerede inden du mister jobbet. Det oplevede Joan Warming, der fik arbejdsglæden tilbage.

– hjælper dig, før skaden sker

Joan Warming trivedes ikke i sit job. Hun fik hjælp til at sige fra og har fået arbejds-glæden tilbage. Det er en del af lønsikrings tilbud ”førsikring”, der er hjælp til at undgå ledighed.

ning hjalp mig til at tænke klart og få sagt fra, inden det endte galt, forklarer Joan Warming.

Genfandt arbejdsglæden Heldigvis var der stor forståelse på den anden side af skrivebordet. Joan Warmings chef har blandt andet tilpasset hendes arbejdsopgaver, så presset på den 49-årige sønderjyde ikke længere er så stort. Derudover hjælper en række psykologsamtaler hende også med at håndtere stresssymptomer og opdage dem, inden det løber løbsk.

- Uden konsulentens hjælp tror jeg ikke, jeg var nået så langt. Det har helt klart skubbet mig videre og givet mig modet til at gøre noget ved min situation. Det har betydet, at min arbejdsglæde er vendt tilbage, og at jeg helt har droppet tanken om at søge væk fra min arbejds-plads, siger Joan Warming. n

IFAKTA

• I tilbuddet om førsikring indgår fx karriererådgivning, ansøgnings-hjælp og stresshåndtering.

• Som elite-medlem af fagforenin-gen bliver du automatisk kontak-tet en gang om året til en snak om din forsikring og øvrige arbejds-situation.

• Hvis du har en lønsikring og er interesseret i førsikringshjælp og karriererådgivning, kan du altid ringe på tlf. 63 13 85 50.

DU KANSIKRE

DIG OP TIL32.000 KR./MD

Dog max. 80 %af din løn

Kræver din privatøkonomi lidt mere end dagpengene?Så kan du tegne en supplerende lønsikring eller en Fri Lønforsikring.

Du kan få helt op til 32.000 kr./md. før skat i op til 12 måneder.Klik ind på f-f.dk, hvor du nemt og hurtigt kan beregne, hvad der passer bedst til dig.

Vil du høre mere, så ring på 70 30 16 17 eller send en sms FF1 til 1241, så ringer vi dig op. (Det koster kun alm. sms-takst).

Tegner du en Fri Lønforsikring hos FF Forsikring A/S, som er ejet af Frie Funktionærer, griber vi dig med det samme – fra opsigelse, over jagten på det nye job og til du igen er i job.

Få karrieresikring gennem din lønsikring med bl.a.:

✓ Individuel kompetenceafklaring

Genplaceringsforløb

Ansøgningsmateriale og jobsøgnings-strategi

Din CV-profil i nyhedsbreve

Samtaletræning

Business coaching

Personprofilanalyse

Personlig konsulent i hele perioden, til du er i nyt job igen.

✓✓

✓✓✓✓✓

LØNSIKRING Din økonomiske tryghed

40 | FRIE NR. 4 2015

| Generalforsamlinger |

Vil du være med i et aktivt fællesskab og få indflydelse?

r der noget, du kunne tænke dig at være med til at ændre eller forbedre i din forening, så skal du slå til i foråret, når Frie Funktionærer afholder regionsgene-ralforsamlinger. Vi søger altid engagerede medlemmer, der gerne vil være med til at gøre en forskel og

blive delegerede. Den øverste myndighed i forenin-gen er delegeretmødet, som alle valgte regionsbe-styrelsesmedlemmer deltager i, og som afholdes hvert andet år – næste gang i juni måned 2016. Her samles delegerede fra hele landet, og det er her, man lægger linjen for foreningens arbejde frem til næste delegeretmøde.

For at blive delegeret kan du fx stille op somkandidat til regionsgeneralforsamlingen (og blive valgt) til en regionsbestyrelse. Regionsbestyrelserne er nemlig bindeleddetmellem det enkelte medlem og hovedbesty- relsen i Frie Funktionærer. Regionsbestyrelserne er også kræfterne bag de mange spændende og populære medlemsarrangementer, der udbydes over hele landet.

I foråret 2016 afholder Frie Funktionærer general-forsamlinger i alle 8 regioner, og du finder datoerne i aktivitetskalenderen på side 45.

Vi glæder os til at se dig til generalforsamlingerne i foråret.

E

Frie Funktionærer er en demokratisk forening, og det betyder, at det i den sidsteende er medlemmerne, der bestemmer. Kom og vær med i foråret, hvis du vil haveindflydelse på din forening.

Af Inge Lise Sørensen, medlemschef

Aalborg2. marts

Viborg3. marts

Aarhus16. marts

Vejen8. marts

Odense15. marts

Farum10. februar

Kbh.11. februar

Køge2. februar

Få indflydelse på din forening, når Frie Funktionærer afholder regionsgeneralforsamlinger til februar og marts 2016.

FRIE NR. 4 2015 | 41

| A-kasse |

AFTALE OM NYT

dagpengesystem

På den positive tæller bl.a. den fleksible model med muligheden for at modtage dagpenge i op til tre år. Det vil i højere grad til-skynde ledige til at tage også et kortvarigt arbejde og være med til at mindske antallet af ledige, der falder ud af dagpengesystemet.

At dagpengesatsen fremover ikke genberegnes i løbet af et ledig-hedsforløb har et lignende sigte. En ledig risikerer så ikke en efter-følgende lavere dagpengesats ved at tage et midlertidigt job med en relativt lav løn.

Regeringens endelige aftale om et nyt dagpengesystem læner sig op ad Dagpengekommissionens anbefalinger.

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef

– MEN FØRST FRA 2017

rundstenen til dagpengeaf-talen blev lagt, da Dagpenge-kommissionen den 19. oktober efter 15 måneders arbejde af-leverede sine anbefalinger til et

nyt dagpengesystem. Efter et politisk lynforløb blev der tre dage senere indgået en bred politisk aftale om et nyt dagpen-gesystem, hvor de enkelte elementer skal træde i kraft enten 1. januar 2017 eller 1. juli 2017.

Positive og negative siderDer er grund til at glæde sig over et bredt politisk forlig, som forhåbentlig kommer de ledige til gode og giver ro på området i lang tid fremover.

Der er både positive og negative sider i aftalen om et nyt dagpengesystem.

G

Du kan læse mere om dagpengeafta-len på f-f.dk eller på beskæftigelses-ministeriets hjemmeside bm.dk.

På den gode side er også, at et mere overskueligt og digitalt dag-pengesystem vil gøre det lettere for den enkelte ledige at få over-blik over, hvornår dagpengeretten udløber, og hvor langt vedkom-mende er fra at genoptjene ret til en ny dagpengeperiode.

Skidt er det derimod, at en del af forbedringerne er fundet hos de ledige selv. Dels med tre karens-dage uden dagpenge for alle ledige, i form af en dag hver fjerde måned uden dagpenge – det svarer reelt til, at man reducerer dagpenge-niveauet efter en periode. Dels ved at sænke dagpengesatsen for dimittender uden børn.

42 | FRIE NR. 4 2015

| Efterløn |

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef

2014 var det slut med at gå på efterløn som 60-årig. Grænsen steg til 60 ½ år, og hvert halvår herefter er den steget med endnu et halvt år. Fejrede du 60-års fødselsdag i 2. halvår 2015, er efterlønsalderen nu 62 år og folkepensionen 67 år.

Ændringerne er en følge af tidligere lovgivning – først velfærds-reformen i 2006 og senere tilbagetrækningsreformen i 2012.

Levetiden bestemmerI lovgivningen er det lagt ind, at hvis levealderen stiger, skal tilba-getrækningsalderen også stige igen. Beregningen skal foretages hvert 5. år, og her i 2015 er det første gang, Folketinget ser på efterløns- og pensionsalderen.

I

Født i 1963 og senere?

Danmarks Statistik har beregnet, at levetiden for 60-årige er steget med 2,4 år til nu 83,3 år. Da regulering af folkepensionsal-deren højest må ske med 1 år ad gangen, stiger den til 68 år med virkning fra 1. januar 2030.

Jo yngre, jo senere kan man pensioneresNæste gang, pensionsalderen skal beregnes bliver i 2020 – og fortsætter den gode udvikling med, at vi lever længere, må årgangene fra 1967 regne med en efterlønsalder på 66 år og en folkepensionsalder på 69 år. n

Folketinget er på vej med lovændring, som fastsætter, at folkepensionsalderen for alle født efter 31. december 1962

stiger fra 67 til 68 år. Alderen for efterløn

stiger tilsvarendemed et år,

til 65 år.

En persons efterløns- og folkepensionsalder afhænger af fødselsdatoen, som vist i tabellen nedenfor:

Fødselsdato Efterlønsalder Folkepensionsalder

31.12.53 el. tidligere 60 år 65 år

01.01.54 - 30.06.54 60 ½ år 65 ½ år

01.07.54 - 31.12.54 61 år 66 år

01.01.55 - 30.06.55 61 ½ år 66 ½ år

01.07.55 - 31.12.55 62 år 67 år

01.01.56 - 30.06.56 62 ½ år 67 år

01.07.56 - 31.12.58 63 67 år

01.01.59 - 30.06.59 63 ½ år 67 år

01.07.59 - 31.12.62 64 år 67 år

01.01.63 – 31.12.66 65 68

01.01.67 el. senere 65* 68*

* I 2020 vurderes, om alderen forhøjes yderligere for årgange fra 1967.

FRIE NR. 4 2015 | 43

Det var en kæmpe lettelseMange seniorer drømmer om at arbejde færre timer, men stadig holde fast i arbejdslivet – helst uden at blive økonomisk trængt. Det kan løses ved at gå ned i tid og supplere sin indtægt med efterløn.

Af Heidi Callesen

fter 40 år på arbejdsmarkedet – de sidste 25 af dem som sælger i en international virk-somhed – begyndte tanken om mere fritid at fylde hos Marianne Frost Larsen.

- Jeg ville faktisk gerne vente nogle år med at gå på pension, men det var også vigtigt for mig, at overgangen til et liv uden for arbejdsmarkedet blev så blid som muligt, fortæller hun.

En samtale med en konsulent fra a-kassen blev afgørende. Her blev hun nemlig gjort opmærk-som på, at det er muligt for seniorer at bevare et job på op til 29,6 timer om ugen og supplere op til fuld tid med efterlønssatsen. Det var en ren gevinst for Marianne Frost Larsen, der allerede kun arbej-dede 31 timer om ugen.

- Det gjorde, at jeg ikke længere var i tvivl. At gå ned i tid med kun to timer, men få suppleret op til de 37, gør, at jeg rent øko-nomisk får nogle flere år til at spare op til de drømme, jeg har for mit liv som pensionist.

En hverdag i balance Efter aftale med sin chef er Marianne Frost Larsens arbejdstid derfor nu på 29 timer om ugen i det job, som hun fortsat elsker.

E- At arbejde giver mig en følelse af, at jeg er til nytte

og godt kan bruges. Det betyder meget for mig at holde fast i det, indtil jeg finder nogle

nye rutiner og interesser at kaste mig over.

Indtil videre bruges den ekstra fritid blandt andet på fitness og havearbejde. Den nu 62-årige funktionær er glad for, at a-kassens konsulent fortalte om de mange muligheder, der er i arbejdslivets efterår.

- For mig har ordningen været en kæmpe lettelse. Nu kan jeg

med ro i sindet trappe ned og vænne mig til at holde mere fri,

siger Marianne Frost Larsen, og fortsætter:

- Derfor håber jeg, at flere vil få øjnene op for, at der findes de her mulighe-der – det er dumt ikke at bruge dem, når de er der. Det

handler bare om at få arbejdsgiverne med på

idéen, lyder opfordrin-gen. n

| Efterløn |

FÅ SUCCESMED SUNDLIVSSTIL.

TILMELD DIGPÅ F-F.DK

44 | FRIE NR. 4 2015

| Kurser 2016 |

il foråret inviterer Frie Funktio-nærer til fyraftensmøder med Henrik Duer, som er kendt fra TV, bl.a. udsendelsen ”Ekstremt fed”, hvor han hjælper danskere til en

lettere tilværelse.

Henrik Duer fortæller om, hvordan du både fysisk og mentalt holder dig i form gennem kost, motion, søvnvaner og tankemønstre, og på en sjov og uhøjtidelig måde får du opskriften på, hvordan du får succes med en sundere livsstil.

Hør mere om:

De værste ”sundhedsfælder” inden for kost og motion.

De bedste tips til at komme i gang og få succes.

Hvordan du finder den strategi/metode, som passer bedst til dig.

TMange drømmer om en sundere livsstil, men mangler gode råd til hvordan.

Fyraftensmøderne afholdes kl. 17.30 – 20.00 i flg. byer:

København, den 15. marts 2016

Odense, den 30. marts 2016

Vejen, den 5. april 2016

Aarhus, den 6. april 2016

Køge, den 26. april 2016

Fyraftensmøder med

Henrik Duer om sund livsstil

Prisen er KUN 50 kr. pr. deltager. Bestil billetter nu på f-f.dk

FRIE NR. 4 2015 | 45

“Det sker” hos Frie FunktionærerOBS!Med ”Det sker” ønsker vi at give dig en samlet oversigt over aktiviteterne i Frie Funktionærer. Derfor indeholder oversigten også aktiviteter, kurser og arrangementer, hvor der kun er få plad-ser tilbage eller aktiviteter, der kan være ”UDSOLGT” eller allerede afholdt, når magasinet udkommer. Vi opfordrer dig til løbende at holde dig orienteret på f-f.dk og på Frie Funktionærers Face-book-side, hvor vi lægger nye arrange-menter på, lige så snart de er planlagt. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få besked direkte i din mailboks.

JANUAR :27.01.2016 Bestyrelsesmøde30.01.2016 Formandsmøde FEBRUAR:02.02.2016 Dine digitale fodspor – Hvad fortæller internettet om dig? Workshop København08.02.2016 Dine digitale fodspor – Hvad fortæller internettet om dig? Workshop Odense08.02.2016 Route 66 – og andre historier fra USA – foredrag Aarhus09.02.2016 Dine digitale fodspor – Hvad fortæller internettet om dig? Workshop Aarhus09.02.2016 Generalforsamling Region Sjælland Køge10.02.2016 Generalforsamling Region Nordsjælland Farum10.02.2016 Excel videregående – intensivt, Kursus København11.02.2016 Generalforsamling Region Hovedstaden København23.02.2016 LinkedIn workshop Randers24.02.2016 Bestyrelsesmøde

MARTS:02.03.2016 Webdesign med WordPress – Kursus København02.03.2016 Generalforsamling Region Nordjylland Aalborg03.03.2016 Generalforsamling Region Midtjylland Vest Viborg08.03.2016 Generalforsamling Region Sydjylland Vejen09.03.2016 Bestyrelsesmøde i FF Forsikring A/S 09.03.2016 Generalforsamling i FF Forsikring A/S 09.03.2016 Bestyrelsesmøde 09.03.2016 Webdesign med WordPress – Kursus Odense15.03.2016 Generalforsamling Region Fyn Odense15.03.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer København16.03.2016 Generalforsamling Region Midtjylland Øst Viby J30.03.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Odense

APRIL:05.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Vejen06.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Aarhus13.04.2016 Webdesign med WordPress – Kursus Aarhus26.04.2016 Fyraftensmøde med Henrik Duer Køge27.04.2016 Bestyrelsesmøde 30.04.2016 Introduktionskursus for nye regionsbestyrelses- medlemmer

MAJ:20.05.2016 Cirkusrevy 2016 – UDSOLGT Klampenborg25.05.2016 Bestyrelsesmøde

JUNI:03.06.2016 Kong Arthur i Ulvedalene – Det Kgl. Teater Klampenborg04.06.2016 Bridgewalking Lillebælt – UDSOLGT Middelfart10.-12.06.2016 Delegeretmøde Sorø

SÆSON 2016: Billetter til BonBon-Land Holmegaard

ww

w.p

ib.d

k ·

70

Dyrk hjernegymnastik VIND| Hjernebrud |

GAVEKORT

VINDSUPER-

SEND INDOG VIND

Send løsningen på krydsordet elektronisk til [email protected] og vind SuperGavekort Vær med i lodtrækningen om: 1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kr.2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kr., 3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kr.

Vinderne offentliggøres på f-f.dk. Indsendes inden den 1. februar 2016.

46 | FRIE NR. 4 2015

FERIE & FRITIDBOOK

DIN FERIEBOLIGONLINE PÅ

F-F.DK

Bestil nemt din ferie online

Hold dig orienteret om de nyeste tilbud på f-f.dk, hvor du også kan tilmelde dig Frie Funktionærers nyhedsbrev.

Tak for sæson 2015 og på gensyn i 2016Ferie-/fritidsafdelingen siger mange tak for feriesæson 2015. Vi glæder os til at byde vores mange gæster velkommen i 2016. Vælg din ferie blandt Frie Funktionærers ferielejligheder i Skagen og Bogense, hotelophold i Alsace og rabatordning med Danland/DanCenter. Klik ind på f-f.dk under medlemstilbud og se mere om vores ferielejligheder og de øvrige tilbud, som løbende bliverannonceret.

Du skal være medlem af fagforeningen for at kunne benytte ferie-/fritidstilbud. Hvis du har tegnet Frie Mini, skal du opgra-dere til Frie Favorit/Frie Elite for at kunne benytte dig af tilbuddene.

Kontakt ferie-/fritids-afdelingenDu er altid velkommen til at kontakte ferie-/fritidsafdelingen på tlf.: 63 13 86 11 eller [email protected], hvis du har spørgsmål.

BOGENSE

SKAGENDANLAND/DANCENTER

ALSACE

Find gode tilbud på ferieboliger, Danland/DanCenter og hoteller rundt om i Danmark på f-f.dk

Hold ferie i Alsace. Se tilbud på f-f.dk og læs mere om hotellet påhotel-husseren-les-chateaux.com

10 %RABAT

1

2

3

Del noget godt og få 200 kr., hver gang du skaffer nye medlemmer.

Som medlemspusher hos Frie Funktionærer får du et SuperGavekort på hele 200 kr. i belønning, hver gang en af dine venner indmelder sig – og du må tippe alle de venner, du vil. Det kan blive til tusindvis af kroner.

Som tak for at vælge os får dine venner et gavekort på 200 kr. + 2 måneders gratis medlemskab af fagforeningen.

Så nemt er det:

Gå ind på f-f.dk/bliv-medlem/tip-en-ven

Indtast din vens navn og e-mail

Indtast dit eget navn og cpr.nr./medlemsnr.

SKAFFER DU 5 NYE MEDLEMMER,

FÅR DU ET WEEKEND-OPHOLD OVEN I

frie 4 2015

Documents