fremtidens finanssektor i eu - finans...

FREMTIDENSFINANSSEKTOR I EU

FREMTIDENS FINANSSEKTOR I EU

Udgivet – maj 2018

Udarbejdet af:

Finans Danmark

Grafisk tilrettelægning:

Mona Brøchner

Fotos:

Finans Danmark

Tryk:

Finans Danmark

Procent af BNP

Aktiver i alt

Formue under forvaltning

Aktiver i procent af BNP

Kilde: Ikke-konsoliderede data fra 2016 fra Finanstilsynet, Danmarks Statistik, Nationalbankens Statistikbank og Finans Danmarks beregninger.

0

50

100

150

200

Investerings-selskaber

Investerings-fonde

Realkredit-institutter

Banker

OM OS:Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,

kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vi repræsenterer en stor og vigtig del af dansk økonomi.

2

UDKAST

3


Forord side 05

1. Finansiel stabilitet side 06

Proportionalitet side 07

Reglerne for regulering af den finansielle sektor side 08

Basel IV og danske kreditinstitutter side 08

Bankunion side 11

2. Kapitalmarkedsunion side 12

Covered bonds side 12

Paneuropæiske personlige pensioner side 14

Skat på finansielle transaktioner side 14

3. Det digitale Europa side 16

Cybersikkerhed som en topprioritet i EU side 16

Den digitale forbruger side 18

Fintech og innovation side 19

Kryptovalutaer side 21

4. Bæredygtig finansiering side 22

5. Brexit side 26

INDHOLD

3

4


UDKAST

5


Finans Danmark har i denne publika-tion, forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019, samlet en håndfuld af de store dagsordner, der aktuelt og i årene fremover vil definere Europa og dermed Danmark.

Storbritannien er på vej ud af EU. Det giver udfordringer. Vi er optaget af at minimere konsekvenserne og samtidig finde løsninger. Mange diskussioner ligger foran os. Ikke mindst på det finan-sielle område, hvor en ny ramme skal findes for fremtidens samarbejde med Storbritannien.

Samtidig skal vi i de kommende år også fastlægge reglerne for, hvor meget ka-pital kreditinstitutter i Europa skal holde på bogen, fx også de såkaldte Basel IV-krav, for at kunne modstå stød i det finansielle system. Det vil alt sammen være regler, der er vigtige for såvel europæiske borgere som virksomheder.

I en anden boldgade er vi optaget af de muligheder, vi fremadrettet har for at være med til at skabe en ansvarlig og bæredygtig samfundsmodel med vækst og beskæftigelse for alle Euro-pas borgere. Det handler om både at få defineret og skabt regler og rammer for såkaldt “sustainable finance”, dvs.

bæredygtig finansiering eller det, der også kaldes ”grønne finanser.”

Fremtidens borgere er i høj grad også digitale borgere. Og her skal vi sikre, at ingen sakker agterud, og at cybersik-kerheden er i top.

Også bankunionen, der afspejler det meget tætte økonomiske bånd mellem euroområdets medlemmer, kører derud-af. Danmark er som bekendt ikke med. Vi skal alligevel være på tåspidserne. For lige meget, om vi er med eller ej, så betyder det noget. Også for danske boligejere og bankkunder.

Finansiel stabilitet er kernen i det hele. Vi skal værne om det, der fungerer, men ikke være bange for det nye.

Finans Danmark ser frem til at bidrage konstruktivt til diskussionerne og at have en dialog om de temaer, som vi rejser her.

God fornøjelse.Ulrik NødgaardMaj 2018

Fremtidens Europa er ogsåDanmarks fremtid

6


Regulering af kreditinstitutter efter finanskrisen For cirka ti år siden blev Danmark og resten af verden ramt af det største økonomiske tilbageslag siden den store depression i 1930’erne. Den finan-sielle krise udsprang mange steder fra, og der har i årene efter krisen været et stort fokus fra myndighedernes side – både på dansk og europæisk plan – på at gøre den finansielle sek-tor mere robust. I Finans Danmark har vi fokus på at bidrage til at undgå en gentagelse af situatio-nen for ti år siden, og vi vil fortsat deltage proaktivt og konstruktivt i arbejdet med regulering af banker og realkreditinstitutter.

Den finansielle sektor er i dag mere robust. Banker og realkreditinstitutter har i dag en meget større modstandskraft over for finansielle kriser end for ti år siden. Modstandskraften er øget på mange

måder, men helt centralt i den proces står et stærkt fokus på at øge kapitalen og likviditeten i den finan-sielle sektor. For banker og realkreditinstitutter er kapital vigtigt, fordi det er bolværket mod tab. Jo mere kapital et institut har, jo større tab kan instituttet modstå uden at komme i problemer. For at være i stand til at betale til tiden er stærke likviditetsforhold

vigtige for banker og realkreditinstitutter. Men regu-leringen er ikke gratis. De nye kapitalkrav kræver

FINANSIEL STABILITET

1

Banker og realkreditinstitutter har i dag en meget større modstandskraft over for finansielle kriser

end for ti år siden.

Det er vigtigt, at banker og realkreditinstitutter har den kapital og den likviditet, der skal til for at kunne modstå de tilbageslag, som kan ramme økonomien. Den finansielle sektor har i dag en meget højere modstandskraft over for stød i det finansielle system end i årene op til den finansielle krise. Finans Danmark vil i det videre arbejde fortsat have fokus på, at reguleringen tager højde for mangfoldigheden i det danske banklandskab, herunder særligt at kapitalkravene fortsat afspejler de faktiske risici ved institutternes udlån. Ellers risikerer vi at hæmme vækst og jobskabelse.

UDKAST

7


øget indtjening hos banker og realkreditinstitutter for at opbygge kapital, og det rammer låntagernes økonomi og dermed vækst og beskæftigelse. Der-for er det vigtigt at finde den rette balance mellem finansiel stabilitet og vækst.

Målt på kapital og likviditet er der sket rigtig meget. I dag skal banker og realkreditinstitutter ikke blot hol-de mere kapital til at modstå tab end før krisen, men særligt kravene til kapitalens kvalitet er også øget. Det er nemlig sådan, at kapital kommer i forskel-lige kvaliteter målt på, hvor effektivt kapitalen kan modstå tab. Derfor består en meget stor del af den samlede kapital i institutterne i dag af den dyreste og “fineste” kapital – dvs. den mest tabsabsorbe-rende. Ud over mere og bedre kapital har kreditinsti-tutterne også meget mere likviditet til at klare både sine kort- og langsigtede betalingsforpligtelser end før krisen.

Flere af de kapital- og likviditetskrav, som er kommet i kølvandet på krisen, skal banker og realkreditinsti-tutter først leve op til i 2019. Mange danske banker og realkreditinstitutter valgte imidlertid at efterleve reglerne allerede i 2014/2015. På den måde har den danske finansielle sektor aktivt medvirket til hurtigere at gøre det finansielle system mere sikkert, end der fra myndighedernes side var lagt op til.

PROPORTIONALITET

I Danmark har vi en meget forskelligartet bank-

sektor, der spænder fra mindre, ikke-komplekse

lokale institutter til store komplekse internationa-

le banker. Denne forskelligartethed i bankland-

skabet har gavnet økonomien i krisetider og er

et middel til at sikre vækst i hele landet. Det er

vigtigt at bevare denne diversitet. Og til det

formål skal vi sikre proportionalitet. Hvis ikke

proportionalitet udgør et centralt princip i tilsy-

net med og reguleringen af små og mellemstore

banker med nationalt fokus, så er det næsten

umuligt at bevare en forskelligartet banksektor.

Vi mener ikke, at proportionalitetsprincippet

tilsiger mindre regulering af disse banker. Tvært-

imod er det afgørende, at alle kreditinstitutter

– uanset størrelse og kompleksitet – opfylder de

samme kapital- og likviditetskrav. Vi mener dog

samtidig, at det er vigtigt, at de ikke-komplekse

institutter pålægges mindre krav i forhold til

fx rapportering og oplysning samt metoder til

beregning af fx markedsrisiko.

Udformningen af en velovervejet tilgang til

EU’s proportionalitetsprincip er vigtig her. Der

foreligger på nuværende tidspunkt adskillige

forslag. Definitionen af “små og mellemstore

ikke-komplekse” banker er helt afgørende. Den

bør indbefatte almindelige bankforretninger til

privatkunder og små og mellemstore virksom-

heder for at sikre, at alle banker opererer på lige

vilkår.

EU-tilgangen skal desuden sikre proportionalitet

på alle niveauer i den fremtidige regulering og

i fremtidige direktiver, herunder også i tekniske

standarder, retningslinjer og nationale bekendt-

gørelser. Dette vil beskytte os mod “one size fits

all”-regler, der bliver mere og mere komplekse.

8


NYE KAPITALKRAV: BASEL IV OG DANSKE KREDITINSTITUTTER

Vi er allerede langt med at gøre banker og real-

kreditinstitutter stærkere i forhold til årene op til

den finansielle krise. Og i de kommende år vil der

blive stillet nye og øgede kapitalkrav til kreditinsti-

tutterne gennem de såkaldte Basel IV-krav. En del

af dette arbejde finder sted i Baselkomitéen, som

blev nedsat i begyndelsen af 1970’erne med det

formål at gøre de helt store verdensomspændende

banker mere sikre og ensrette reglerne globalt.

Finans Danmark har gennem mange år arbejdet

for et mangfoldigt banklandskab, hvilket har bety-

det, at vi herhjemme har både små og store banker.

Det er en model, som kan komme i modvind, hvis

man fra myndighedernes side indfører regulering,

som er tiltænkt de store globale kreditinstitutter.

Finans Danmark vil i det videre arbejde fortsat

have fokus på, at reguleringen tager højde for

mangfoldigheden i det danske banklandskab,

herunder særligt at kapitalkravene fortsat afspejler

de faktiske risici ved institutternes udlån.

Basel IV-kravene har den uhensigtsmæssighed, at

jo mere sikre kreditinstitutternes udlånsmodeller

er, jo hårdere vil kravene ramme. Det har særligt

konsekvenser for:

1. Bankernes udlån til erhvervskunder

2. Realkredittens udlån til husholdninger

og erhverv.

REGLERNE FOR REGULERING AF DEN FINANSIELLE SEKTOR

CRR/CRD Capital Requirements Regulation/Capital Requirements Directive Et omfattende regelsæt vedrørende regulering af størrelse på og kva-litet af kreditinstitutternes kapital-grundlag samt regulering af kapital-buffere, modpartsrisiko, grænser for gearingsgrad og likviditetskrav.

FRTB The Fundamental Review of the Trading Book Regulering af kapitalkrav for markedsrisiko.

BRRD The Bank Recovery and Resolution Directive Regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter.

MREL Minimum Requirement for Eligible LiabilitiesKrav til kreditinstitutters nedskriv-ningsegnede passiver, som skal sikre, at genopretnings- og afvik-lingsplanerne fungerer effektivt.

Den finansielle sektor er underlagt forskellige former for regulering. De væsentligste er:

UDKAST

9


1. ERHVERVSLÅNI Danmark og i resten af Europa finansierer virk-

somhederne deres investeringer primært ved at

låne hos kreditinstitutterne. I fx USA er det deri-

mod mere udbredt, at virksomhederne benytter

markedsfinansiering, hvor de selv henter finan-

siering direkte hos investorerne. Det betyder, at

erhvervsvirksomheder i USA i langt højere grad

end i Europa har en rating af deres virksomhed fra

et ratingbureau, ganske enkelt fordi de skal bruge

ratingen, når de søger markedsfinansiering. Basel

IV-kravene favoriserer den amerikanske finansie-

ringsmodel, da bankudlån til virksomheder med en

rating bliver pålagt lempeligere kapitalkrav, end

når banker låner ud til ikke-ratede virksomheder.

Den geografiske placering af to ens virksomheder

bliver dermed delvist bestemmende for, hvilken

kapitalpolstring bankerne skal have, når de finan-

sierer erhvervslivets investeringer. Det er svært at

forestille sig, at dette ikke får en negativ effekt på

væksten blandt de virksomheder, som står for en

betydelig del af den danske jobskabelse.

2. REALKREDITLÅNEn stor del af det samlede udlån til private og til

erhverv herhjemme er ydet af realkreditinstitut-

terne. Den danske realkreditmodel har mere end

200 år på bagen og er kendetegnet ved en historik

med meget lave tab. Denne i international sam-

menhæng helt unikke tabshistorik tages der ikke

højde for i de Basel IV-krav, som Baselkomitéen

offentliggjorde i december 2017. Finans Danmark

er bekymret for, om dette kan påvirke de danske

husholdningers adgang til billig boligfinansiering

og virksomhedernes kapitaladgang negativt.

Basel IV – næste skridtI dag beregner de større kreditinstitutter deres

lovbestemte kapitalpolstring ved hjælp af egne

data for, hvor mange penge de har tabt på deres

kunder. Derved holder banker og realkreditinsti-

tutter mere kapital i tabsreserve, når de låner ud til

mere risikable projekter, og mindre, når de udlåner

til mere sikre projekter. Basel IV-kravene bryder

med dette sunde og fornuftige princip. Det skyldes,

at Baselkomitéen vil begrænse kreditinstitutter-

nes mulighed for at beregne deres lovbestemte

kapitalpolstring på baggrund af deres egen tabshi-

storik. I stedet skal de danske kreditinstitutter bl.a.

anvende beregningsforudsætninger, som ligger

langt fra den virkelighed, de fungerer i.

Resultatet bliver, at de danske banker og realkre-

ditinstitutter bliver “overkapitaliseret” forstået på

den måde, at de tvinges til at holde meget mere

kapital i tabsreserve, end risikoen på deres udlån

tilsiger. Investorerne tager sig betalt for at stille

den kapital til rådighed, som kreditinstitutterne skal

bruge til tabsreservation. Det betyder, at virksom-

hedernes og husholdningernes lån hos kreditinsti-

tutterne bliver dyrere end nødvendigt, hvorved der

lægges en dæmper på aktiviteten i økonomien.

Indtil videre er Basel IV-kravene kun anbefalinger

fra Baselkomitéen. Nu skal vi i EU i fællesskab

omdanne anbefalingerne til konkret regulering for

de europæiske kreditinstitutter. Finans Danmark

arbejder sammen med Finanstilsynet, National-

banken, Erhvervs- og Finansministeriet for, at den-

ne regulering i videst mulig omfang tager hensyn til

den danske finansieringsmodel både for banker og

realkreditinstitutter.

Se vores film Forstå Basel IV på 4 minutter. på www.finansdanmark.dk

10


11


BANKUNION

I EU har der i en årrække været arbejdet på den

såkaldte bankunion. Ideen med bankunionen er

at øge den finansielle stabilitet i Europa yderli-

gere og dermed forebygge, at banksektoren i

euroområdet kommer i problemer svarende til

dem, man så under finans- og gældskrisen.

Overordnet set består bankunionen af tre

elementer:

1. Fælles regler for bankerne i EU

– den såkaldte ”single rule book”.

2. Fælles tilsyn med bankerne – hvor den

europæiske tilsynsmyndighed er forankret

hos Den Europæiske Centralbank (ECB).

3. Fælles indskydergarantiordning (en ordning

finansieret af bankerne, som sikrer dæk-

ning af indlån på op til 100.000 euro, eller

ca. 750.000 kr., ved bankkonkurs) og fælles

afvikling af banker.

STATUS

På nuværende tidspunkt er bankunionen ikke

fuldt indført i EU. De fælles regler for bankerne er

indført og opdateres løbende. Reglerne gælder i

alle EU-landene uanset medlemskab af ban-

kunionen. Det fælles tilsyn har været på plads

siden november 2014 og den fælles ramme for

afvikling af banker siden den 1. januar 2016.

Indførelsen af den fælleseuropæiske indsky-

dergarantiordning udestår fortsat. Der er stort

politisk fokus i EU på at færdiggøre bankunionen,

men nogle EU-lande er fortsat skeptiske over for

at indføre en fælleseuropæisk indskydergaran-

tiordning, der kan medføre, at indlån ved bank-

konkurs i et land skal dækkes bredt af bankerne

i bankunionen.

Principperne og konstruktionen bag bankunio-

nen kan være med til at øge den finansielle sta-

bilitet i euroområdet. Dermed kan bankunionen

være med til at sikre en mere stabil økonomisk

udvikling i hele EU.

For eurolandene er det obligatorisk at deltage

i bankunionen, mens ikke-eurolande selv kan

vælge, om de ønsker at deltage. Den danske

regering har på den baggrund besluttet, at der i

efteråret 2019 skal tages endelig stilling til, om

Danmark skal tilslutte sig bankunionen.

Stillingtagen til en eventuel dansk deltagelse

i bankunionen bør efter Finans Danmarks vur-

dering bl.a. baseres på en grundig analyse af,

hvorvidt der vil blive taget behørigt hensyn til den

danske realkreditmodel i bankunionen, og om

den strukturelle sundhed blandt de europæiske

banker er forbedret tilstrækkeligt.

12


EU-Kommissionen kom i 2015 med forslag til en handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsu-nion i EU. Formålet er at imødegå investerings-manglen i EU ved at øge og diversificere finansie-ringskilderne i forhold til europæiske virksomheder og langsigtede projekter. EU-Kommissionen betragter mere diversificerede finansieringskilder som væsentlige for den finansielle stabilitet og som en måde at sikre finansiering af realøkonomien på tværs af grænser. Kapitalmarkedsunionen er således et vigtigt element i gennemførelsen af såvel Den Økonomiske og Monetære Union som det indre marked.

Kapitalmarkeder og banker bør komplemente-re hinanden i finansiering af realøkonomien. Det gælder især små og mellemstore virksomheder samt iværksættere, som er en væsentlig drivkraft for fremtidens erhvervsliv i Europa. Det er ligeledes afgørende, at kapitalmarkedsunionen skaber et system med balance mellem kapitalmarkedsfinan-

KAPITALMARKEDSUNION

siering og bankudlån i hele EU, så hverken den ene eller den anden type finansiering begunstiges eller undermineres.

Covered bondsI Danmark udstedes ”covered bonds” som real-kreditobligationer, særligt dækkede obligationer ud-stedt af banker og skibskreditobligationer. Covered bonds er en vigtig finansieringskilde for en lang række låntagere i Europa. Boligejere får derved de-res drømme opfyldt, og erhvervslivet får adgang til finansiering. Det er en vigtig forudsætning for vækst og jobskabelse i den europæiske økonomi.

Der er opstået forskellige covered bond-systemer i Europa i årenes løb, og i dag findes der mange vel-fungerende systemer. I forbindelse med gennemfø-relsen af kapitalmarkedsunionen kom EU-Kommis-sionen i marts 2018 med et forslag om etablering af en fælleseuropæisk ramme for covered bondsbaseret på høje kvalitetsstandarder og bedste

2Finans Danmark støtter målsætningen bag en kapitalmarkedsunion. Der er behov for effektive og dynamiske kapitalmarkeder, der kan komplementere en stærk og stabil banksektor. For Finans Danmark er det afgørende, at kapitalmarkedsunionen bidrager til vækst og jobskabelse i EU ved at give europæiske virksomheder og borgere bedre adgang til finansiering.

UDKAST

13


markedspraksis. Finans Danmark støtter EU-Kom-missionens ambition om at styrke covered bonds yderligere som en vigtig kilde til finansiering af den europæiske realøkonomi og bakker op om et prin-cipbaseret direktiv, der skaber et fælles europæisk lovgrundlag for covered bonds.

Det er af stor betydning for os, hvordan det euro-pæiske lovgrundlag for covered bonds udformes, da det danske covered bond-marked er det største i Europa. Cirkulerende covered bonds fra danske udstedere udgør næsten 400 mia. euro. Danske covered bonds og realkreditsystemet har vist sig at være en særdeles stabil finansieringskilde, der i høj grad understøtter realøkonomien. Danske realkre-ditinstitutter fastholdt under finanskrisen et aktivt udlån, og det samlede udlån steg.

I betragtning af den potentielle effekt på danskelåntagere og obligationsmarkederne glæder Fi-nans Danmark sig over EU-Kommissionens erklæ-rede mål om at skabe et mere integreret covered bond-marked i EU uden at underminere kvaliteten af eksisterende covered bonds.

Finans Danmark lægger ved en fælles europæisk model for covered bonds særlig vægt på følgende:

• Det nye lovgrundlag skal afspejle en nuanceret tilgang til harmonisering, der anerkender både universalbankmodellen og specialiserede covered bond-modeller som fx den danske real-kreditmodel, og give plads til forskellig national implementering, hvor det er hensigtsmæssigt.

• Den høje kvalitet af covered bonds skal bevares, og der bør redegøres for deres vigtigste egen-skaber. Dette vil give investorerne en høj grad af

sikkerhed – som er afgørende for at kunne tilby-de boligejere og virksomheder billig og stabil finansiering.

• Tilsyn bør baseres på en risikobaseret tilgang.Risikobegrænsende elementer i covered bond-programmer, der reducerer og styrer obli-gationernes kredit-, markeds-, og likviditetsrisici, skal medtages.

• Den nuværende struktur med to systemer, hvor et sæt kriterier definerer covered bonds, og et yderligere sæt definerer covered bonds med særlig kapitalmæssigbehandling hos investo-rerne, skal bevares af hensyn til den finansielle stabilitet.

Finans Danmark vurderer, at disse hovedpunkterafspejler sig i forslaget, og at EU-Kommissionen harfundet en nuanceret tilgang til harmonisering. Deter vigtigt at bevare disse elementer i de endeligebestemmelser.

14


Paneuropæiske personlige pensionerI juni 2017 offentliggjorde EU-Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af kapitalmar-kedsunionen et forslag til en ny forordning om en paneuropæisk personlig pensionstype. Tanken er at opfinde et simpelt og innovativt paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP). Denne nye frivillige pensionstype til private opsparere skal give dem flere muligheder, når de lægger penge til side til pension, samt adgang til mere konkurrencedygti-ge produkter.

Ifølge forslaget kan PEPP-produkter tilbydes af en bred vifte af udbydere, da det vil fremme konkurren-cen. Produkterne skal supplere de nuværende natio-nale statslige, beskæftigelsesrelaterede og private pensionsordninger, men ikke erstatte eller harmoni-sere de nationale private pensionsordninger.

Finans Danmark mener, at PEPP-produkterne vil øge mulighederne for pensionsopsparing, betyde flytning af private opsparinger til kapitalmarkederne og bidrage til vækst og investeringer inden for kapi-talmarkedsunionen.

Hvis denne ambition skal opfyldes, skal PEPP-pro-dukterne omfatte følgende:• Livscyklusstrategier bør anerkendes som stan-

dardinvesteringsmulighed i forbindelse med PEPP-produkter, da det giver betydelige fordele sammenlignet med traditionelle garantier.

• Udbyderne skal ikke forpligtes til at tilbyde PEPP-produkter i alle medlemslande, idet dette vil afskrække udbydere, der overvejer at gå ind på PEPP-markedet.

• PEPP-produkter bør godkendes af PEPP-udby-derens nationale kompetente myndighed med henblik på at udnytte myndighedens praktiske tilsynserfaring og forhold til markedsdeltagerne.

• EU-Kommissionen bør yderligere undersøge, hvilken beskatningsmodel der kunne fremme udviklingen af PEPP-markedet i Europa.

Skat på finansielle transaktionerIndførelse af en skat på finansielle transaktioner er genstand for en diskussion, der længe har bølget frem og tilbage. En skat på finansielle transaktioner vil betyde, at der kommer en ekstra skat på al akti-vitet i forbindelse med eksempelvis optagelse af realkreditlån, omlægning af pensionsordninger og helt almindelig handel med værdipapirer i forbindel-se med opsparing.

Finans Danmark mener, at en sådan skat er en uhensigtsmæssig skat, der reducerer væksten og hæmmer jobskabelsen og gør helt almindelige finansielle transaktioner dyrere for helt almindelige mennesker.

En finansskat vil nemlig ikke levere det, man ønsker at opnå. Tværtimod. For det er lave transaktions-omkostninger, der er vigtige for effektive markeder, og som skaber den bedste opbygning af kapital til gavn for bl.a. vækst og jobskabelse. Indførelse af en skat på finansielle transaktioner vil øge transak-tionsomkostningerne over en bred kam til skade for såvel husholdninger som virksomheder.

Fokus kan med fordel i stedet rettes mere mod be-kæmpelse af international skatteunddragelse.

Det vil være gavnligt for europæiske såvel som dan-ske borgere og virksomheder at styrke bekæmpel-sen af grænseoverskridende skatteunddragelse. I modsætning til en skat på finansielle transaktioner vil disse tiltag jo alene og meget specifikt være målrettet mod dem, som forsøger at omgå reglerne og dermed ikke bidrager til fællesskabet. Provenuet kan hentes uden at hæmme vækst og beskæftigel-se og gøre eksempelvis boliglån dyrere.

Finans Danmark vil gerne bidrage til at styrke det in-ternationale arbejde for at skabe gennemsigtighed og sikre informationsudveksling mellem skattemyn-dighederne i de enkelte lande.

UDKAST

15


16


Cybersikkerhed som en topprioritet i EUTilliden til det digitale EU skal styrkes, og cyber-sikkerhed skal være en topprioritet. Det vil gavne borgerne i EU og skabe et samfund rigere på mulig-heder. Den stigende digitalisering gør os sårbare over for cyberangreb. Også her i Finans Danmark bekymrer vi os over, at antallet af cybertrusler stiger eksponentielt i EU. Cybertruslen estimeres at koste op mod 2 procent af BNP årligt i flere vestlige øko-nomier. Og den kriminelle cyberaktivitet truer ikke kun vores økonomier og muligheden for et digitalt indre marked, men også vores demokrati, frihed og værdier.

EU’s cybersikkerhedspakkeCyberkriminalitet er grænseoverskridende, og det er afgørende, at den finansielle sektor har et stærkt europæisk værn mod cyberkriminelle. Det er sam-tidig vigtigt, at det internationale samarbejde ikke

stopper ved Europas grænser. EU-Kommissionen har som følge af den seneste tids globale hackeran-greb lanceret flere nye tiltag, der skal styrke it-sikker-heden i unionen. Finans Danmark støtter tiltagene, herunder især udvidelse af det allerede etablerede ENISA (European Union Agency for Network and Information Security). Finans Danmark støtter også forslaget om en EU-certificering i forhold til cybersik-kerhed for produkter (IoT – Internet of Things), der er koblet til internettet. På samme måde som fødevarer kan være EU-godkendte, skal produkter med in-ternetadgang, såsom visse transportmidler, særlige biler og forbrugerprodukter, også være det.

Borgernes viden skal styrkesDe kriminelle er flyttet med på nettet. Borgerne bliver hver dag udsat for cyberangreb, hvor it-kriminelle forsøger at berige sig økonomisk, fx gennem phis-hing af betalingsoplysninger. Derfor er der behov for at styrke den almindelige EU-borgers viden

3DET DIGITALE EUROPA

I Finans Danmark har vi fokus på det digitale Europas mange muligheder. De digitale teknologier udgør en central drivkraft i den igangværende transformation af økonomien og samfundet. Den finansielle sektor er en af de største brugere og udviklere af digitale teknologier, og sektoren er derfor en hjørnesten i den digitale transformation af økonomien og samfundet. Der udvikles hele tiden nye, innovative digitale løsninger i sektoren, og det er med til at skabe vækst og udvikling i EU til gavn for både forbrugere og virksomheder.

UDKAST

17


om, hvordan man beskytter sig selv i den digitale verden. Rådgivning og informationsindsats over for borgerne bør fortsat forbedres. Finans Danmark bidrager allerede til arbejdet gennem talrige kom-munikationskampagner med både politi, skoler og forbrugerorganisationer som samarbejdspartnere. Men vi vil gerne gøre mere, og også gerne dele og bruge disse erfaringer i hele Europa.

Bedre beskyttelse mod falske e-mails og hjemmesider

It-kriminelle retter i disse år i stigende grad indsatsen mod slutbrugerne. Redskabet er social engineering som fx en sms eller en e-mail med et godt tilbud. Der bør på EU-plan dæmmes op for dette, fx med teknikker som DMARC, som kan filtrere mails fra falske afsendere væk. DMARC er en forkortelse for Domain-based Message Authentica-tion, Reporting & Conformance. DMARC og lignende beskyttelsesteknologier bør også være et krav til leverandører af samfundskritisk digital infrastruktur i EU. Bankerne i Danmark forventer at have imple-menteret DMARC inden udgangen af 2018.

Sikring af kritisk infrastrukturPå EU-plan bør der udvikles sektorstrategier for de samfundskritiske sektorer, samtidig med at man overvejer foranstaltninger som etablering af sek-tor-CERT’er, cybertests og kortlægning af gensidige

afhængigheder. CERT er en forkortelse for Computer Emer-gency Response Team. Det er afgørende, at de enkelte sam-fundskritiske sektorer har en stærk og kontinuerlig forplig-telse til at forbedre sektorens robusthed.

I Danmark etablerede vi FSOR i 2016 – det står for Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed. Det er et samar-bejdsforum mellem danske

myndigheder og centrale aktører i den danske finansielle sektor. Samarbejdet er forankret i Natio-nalbanken. FSOR står bl.a. for et nationalt krisebe-redskab. Og den danske finansielle sektor opruster med et såkaldt red team-testprogram. En red team-test er en live test, hvor eksterne konsulenter efter af-tale forsøger at trænge ind i udvalgte systemer ved at bruge de teknikker, som organiserede it-kriminelle og avancerede hackergrupper anvender. Disse red team-tests er allerede baseret på de retningslinjer,

”Det er vigtigt, at de nye teknologiske

muligheder giver forbrugerne de bedste finansielle produkter”

18


som EU-Kommissionen anbefaler – Threat Intelligen-ce Based Ethical Red Teaming (TIBER EU).

Dertil kommer, at bankerne i Norden har skabt Nordic Financial CERT (NFCERT), som er et nordisk sektorsamarbejde med deltagelse af bl.a. ban-ker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber. Formålet med Nordic Financial CERT er at beskytte nordiske finansielle institutioner mod cyberangreb rettet mod kundernes aktiver og samtidig at etab-lere et sikkerhedsnet under både de store og de mindre finansielle institutioner. Ambitionen er at skabe en nordisk finansiel sektor, der proaktivt, hur-tigt og resolut kan identificere og forsvare sig imod cyberangreb.

Finans Danmark vil arbejde for, at de nævnte initi-ativer løftes op på europæisk plan, gerne i regi af fælleseuropæiske myndigheder.

Den digitale forbrugerEU-Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne. Finans Danmark støtter, at der udarbejdes nogle grundi-ge analyser af de berørte emner. Finans Danmark foreslår, at processen i forhold til fælleseuropæiske retningslinjer for kreditvurdering af forbrugerne

fremmes, idet ens principper for kreditvurdering kan have en positiv effekt i forhold til at imødegå over-gældsætning af sårbare forbrugere i EU.

Forenkling af markedsføringsregler for lånAllerede i dag er det sådan, at nogle virksomheders væsentligste distributionskanaler er de elektroniske medier. Når forbrugerne modtager information om lånemuligheder i markedsføringsmateriale, er der i dag en række krav til, hvordan der skal oplyses om priser og vilkår. Det er i sig selv fornuftigt, men kravene til markedsføring er ikke tilpasset en digital verden. Oplysningerne må fx ikke gives i et link. Finans Danmark foreslår, at oplysningskravene til markedsføringsmaterialet forenkles, så der på en klar, kort og fremtrædende måde kan gives enkelte nøgletal. Det gælder specifikt i forbrugerkreditdirek-tivet og i boligkreditdirektivet.

Kviklån under tilsynForbrugere med en stor gældsbyrde er et stigende problem i mange EU-lande. Overgældsætning er både problematisk for den enkelte og for sam-fundet. Digitaliseringen har betydet, at det i dag er meget lettere og hurtigere at optage mindre og ofte kortfristede lån – kviklån. Her er der behov for yderligere forbrugerbeskyttelse – og mere ensar-

Fintech-løsninger er fx kundevendte smarte betalingsløsninger, investeringsløsninger og apps,

der hjælper forbrugeren med privatøkonomien i en travl hverdag. Fintech-løsninger er også smarte

løsninger til den finansielle sektors back office, fx med henblik på nedbringelse af arbejdsbyrder i

forhold til KYC (Know Your Customer) og AML (Anti-Money Laundering). Fintech-løsninger er ofte

bygget i skyen (cloud computing) og benytter sig af avancerede dataanalyser, kunstig intelligens

(AI) og Distributed Ledger Technologies (DLT).

UDKAST

19


TRE PRINCIPPER FOR REGULERING

tede konkurrencevilkår for låneudbydere. Finans Danmark foreslår, at finansieringsselskaberne, der tilbyder bl.a. kviklån – ligesom bankerne – bliver underlagt et finansielt tilsyn. Herved sikres bedre forbrugerbeskyttelse.

Elektronisk ID på tværs af EUEU har en stadig mere fleksibel arbejdsstyrke. En arbejdsstyrke, der også har brug for at identificere sig digitalt på tværs af grænser. I Danmark har vi i 2009 udviklet NemID, som er et nationalt elektronisk ID i et offentligt/privat partnerskab. NemID giver fx adgang til SKAT, helbredsoplysninger, tinglysning af fast ejendom samt netbank og til en lang række private parter. NemID bruges i gennemsnit af den enkelte dansker hver tredje dag. Senest har vi i 2016 genbekræftet det offentligt-private partnerskab i en aftale om at etablere en efterfølger til NemID: MitID som efter planen erstatter NemID i 2020. Finans Danmark foreslår, at der skabes en fælleseuro-pæisk vision for, hvordan digital identifikation kan bruges på tværs af landegrænser, både i offentlig og i privat sammenhæng.

Fintech og innovationNye, innovative digitale finansløsninger ændrer det finansielle marked og er til gavn for de europæi-ske forbrugere. EU bør være i front, når det gælder fintech. Fintech-miljøet i Danmark har de seneste par år udviklet sig meget positivt, og København ligger i øjeblikket på en 16. plads ifølge Deloittes opgørelse fra 2017 over fintech hubs i verden. Blandt Europas storbyer ligger København nummer 7. Et væsentligt element i den stærke position har været etableringen af Copenhagen Fintech i efteråret 2016. I starten var der 14 fintech-startups tilknyttet, i dag er der ca. 50 med i alt 170 ansatte.

• Regulering af aktiviteten, ikke virksomheden (med særligt fokus på forbrugerbeskyttelse)

• Teknologineutral regulering

• Risikobaseret tilgang

EU-Kommissionens handlingsplan for fintech Den finansielle sektor er den største bruger af digita-le teknologier og udgør derfor en vigtig drivkraft i den digitale transformation af økonomien og samfundet. Fintech er dermed et vigtigt trin på vejen i forhold til at realisere det digitale indre marked. Finans Danmark ser overordnet positivt på den nye handlingsplan. Med den bliver det nemmere for fintech-startups og etablerede banker at skabe bedre finansielle løsnin-ger til flere, samtidig med at der er fokus på forbru-ger- og investorbeskyttelse samt cybersikkerhed.

20


UDKAST

21


Mere konkret beskriver handlingsplanen for fintech en række initiativer i forhold til nye teknologier såsom blockchain, kryptovalutaer, kunstig intelligens og cloud-teknologi. For dem alle gælder det, at det er teknologier, som banker og fintech-startups i disse år er ved at tage favntag med, men hvor der også her-sker forskellige usikkerheder i forhold til reguleringen.

Den nye handlingsplan for fintech har samtidig et stærkt fokus på cybersikkerhed. Kommissionen fastslår dog også, at finanssektoren er bedre forberedt på cybertrus-ler end andre sektorer, men at sektoren samtidig er den, der oplever flest angreb.

KryptovalutaerDer er stort fokus på kryp-tovalutaer, som er virtuelle valutaer, der kun findes digitalt. Ideen er et decentralt alternativt pengesystem, som gør det muligt at over-føre penge direkte og uden om centralbankerne.

Tidligere var bitcoin kendt som et betalingsmiddel til handel med fx ulovlige stoffer og betalingskortop-lysninger. I dag er Initial Coin Offerings (ICO’er), hvor man sælger nye kryptovalutaer for at finansiere udviklingen af et produkt, blevet en måde at rejse penge på. Bitcoin kom på den anerkendte futu-res-børs i Chicago i december 2017.

Finans Danmark mener, at forbrugerne skal være yderst forsigtige over for kryptovalutaer. Vi er bekymret i forhold til kryptovalutaers store volatili-tets- og spekulationsrisici, manglende beskyttelse af kunderne, begrænsede exit-muligheder og

manglende prisgennemsigtighed. På nuværende tidspunkt er kryptovalutaer uegnet til de fleste finan-sielle formål, herunder investering og pensionsop-sparing. Derfor synes vi, at der er gode grunde til ikke at tilbyde tjenester forbundet med kryptovalu-taer.

Kryptovalutaer har en grænseoverskridende ka-rakter, og det giver anledning til diskussion i EU af, om og hvordan der eventuelt skal tages tiltag til at mindske de store risici, der er i dag. Der kan være behov for at indføre ny regulering, men måske er der også områder, hvor den eksisterende regulering er tilstrækkelig, hvis de forskellige typer kryptoaktiviteter define-res mere præcist.

Finans Danmark støtter, at kryptobørser mv. kommer under hvidvaskregulering som foreslået i handlings-planen for fintech. Vi er også optaget af, at spørgs-mål om forbruger- og investorbeskyttelse kommer til at favne kryptoområdet, hvis altså fænomenet i stigende grad vinder indpas som almindeligt inve-steringsobjekt. Denne regulering bør selvsagt ske på EU-niveau.

Der er store potentialer i selve blockchain-teknolo-gien. Bankerne har gennem de seneste år studeret blockchain og DLT. Teknologien har potentiale og mange anvendelsesmuligheder og rummer store muligheder for samfundet. Vi er optaget af teknolo-gier, produkter og tjenester, der kunne være i forbru-gernes interesse. Det er vigtigt, at der er de bedste rammer for at udnytte de nye teknologier.

”Vi er optaget af teknologier, produkter og tjenester, der kunne

være i forbrugernes interesse.”

22


EU har store ambitioner om at gå forrest i forhold til at indfri FN’s verdensmål for en bæredygtig udvik-ling og Paris-aftalens mål om at nedbringe CO2-ud-ledningerne og sikre en holdbar klimaudvikling. Det er en kæmpe opgave, vi som samfund står over for, og det vil kræve massive investeringer i bl.a. nye og mere energimæssigt effektive produktionsformer. Ambitionerne stiller store krav til hele den finansielle sektor om at skaffe finansiering af de nødvendige investeringer i den bæredygtige omstilling. EU-Kom-missionen lancerede i marts 2018 en handlingsplan for bæredygtig finansiering, som er grundlaget for det videre arbejde i EU.

Danmark er internationalt set langt fremme i forhold til at have et bæredygtigt samfund – kun Sverige har en højere score på FN’s måling af opfyldelse af de 17 verdensmål for bæredygtighed. Danmark har

gode erfaringer med at udvikle en bæredygtig øko-nomi i de seneste årtier i samspil med en sund og stabil finansiel sektor. Internationalt set er Danmark således rigtig godt med, når det gælder en bære-dygtig omstilling af økonomien – også når vi taler finansiel bæredygtighed. Den danske finansielle sektor bidrager bl.a. til at finansiere bæredygtige løsninger inden for transport, energi, industri, byg-ninger og forbrug. Det er vigtigt, at de gode danske erfaringer bliver bragt ind i det fælles europæiske arbejde mod mere bæredygtige samfund. I den for-bindelse lægger vi samtidig vægt på, at nye lovkrav mv. sker under hensyntagen til proportionalitetsprin-cippet, så mindre institutter ikke rammes uforholds-mæssigt hårdt.

Med afsæt i de danske erfaringer lægger Finans Danmark særlig vægt på følgende tre områder i EU’s arbejde med bæredygtig finansiering.

BÆREDYGTIG FINANSIERING 4Finans Danmark støtter arbejdet i EU med omstilling til en mere bæredygtig økonomi. Allerede i dag bidrager den finansielle sektor aktivt til bæredygtighed på en række områder. Og det vil vi også gøre fremadrettet. Det er vigtigt for os, at sektoren inddrages tæt i arbejdet med de konkrete initiativer, som skal værksættes under hensyntagen til fleksibilitet, proportionalitet og i et dynamisk setup, så de ikke bliver en hæmsko for produktudviklingen eller skaber unødige administrative byrder.

UDKAST

23


1. Vigtigt med fælles klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteterDet første vigtige skridt er udviklingen af et fælles klassifikationssystem for bæredygtige finansielle aktiviteter. Et fælles klassifikationssystem forudsæt-ter, at der er klarhed over, hvad der konkret menes med bæredygtige investeringer og bæredygtig finansiering – hvad angår såvel miljø og klima som de sociale aspekter, der bl.a. har fokus på, at alle får del i den stigende velstand. Hvis systemet samtidig indrettes fleksibelt, så vi fastholder gode mulighe-der for at produktudvikle, er det Finans Danmarks klare opfattelse, at det giver både private og profes-sionelle investorer bedre muligheder for at investere i en bæredygtig udvikling. Det er dog vigtigt, at et nyt fælles klassifikationssystem ikke ender med at pålægge de finansielle virksomheder unødigt store administrative byrder.

2. Grønne obligationer er en del af løsningen, men kan ikke stå aleneFinans Danmark støtter EU-Kommissionens ar-bejde med udvikling af en standard for grønne

obligationer. Grønne obligationer kan fx fremme investeringerne i de delområder af den bæredygti-ge udvikling, som i dag kan have svært ved at opnå finansiering på markedsvilkår. Det er dog afgøren-de, at det primære fokus er på målet – at understøtte den nødvendige bæredygtige udvikling – frem for instrumenterne (som fx grønne obligationer). En standard for grønne obligationer må ikke indføres på bekostning af andre velfungerende finansielle systemer, som allerede i dag bidrager til den grønne omstilling.

Dansk realkredit er et eksempel på et velfungeren-de finansielt system, som ud over at levere billig, langsigtet og stabil finansiering af ejendomme fremmer investeringerne i en bæredygtig udvikling indirekte. Den energimæssige stand (isolering, ener-gikilde mv.) indgår positivt i værdiansættelsen af de ejendomme, som ligger til sikkerhed for realkredi-tobligationerne. Bæredygtighed kan således ikke afgrænses til grønne obligationer, men kan også fremmes via fx realkreditobligationer, som allerede er en udbredt finansieringsform i EU.

De ti lande med højest opfyldelse af FN’s verdensmål

Landene rangeres efter, hvor gode de er til at indarbejde og nå FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG), og figuren viser de ti bedst rangerede lande. Der er i alt 157 lande på globalt plan med i indekset. Kilde: SDG Index and Dashboards Report 2017

85,6 84,2 84 83,9 81,9 81,7 81,4 81,2 80,5 80,3

50

60

70

80

90

FrankrigSlovenienSchweizØstrigTysklandTjekkietNorgeFinlandDanmarkSverige

24


UDKAST

25


3. Ansvarlige investeringer skal løftes i samarbejde med branchenDer har i en årrække været vækst i investeringspro-dukter, som også tager hensyn til både miljømæs-sige og sociale forhold (såkaldt ansvarlige inve-steringer). De professionelle kapitalforvaltere, som tilbyder produkterne, spiller en vigtig rolle i at støtte en bæredygtig økonomisk vækst, men udviklingen bliver i sidste ende drevet af investorernes ønsker til produkter.

I Danmark har udviklin-gen bl.a. været støttet af en brancheanbefaling om ansvarlige investerin-ger, og størstedelen af in-vesteringsforeningerne i Danmark har politikker for ansvarlige investeringer og følger FN’s principper for ansvarlige investe-ringer (PRI). Det viser, at man kan nå langt med brancheinitiativer og -standarder frem for detaljeret lovgivning. Investeringsprodukter med bæredygtig profil vokser kraftigt i disse år, bl.a. som følge af høj forbrugerefterspørgsel og øget konkurrence. Hvis der indføres meget detaljerede lovkrav, er der en fare for, at det skaber en tung rådgivningsproces, bremser produktudviklingen og indebærer højere omkostninger for kunderne frem for flere bæredygti-ge produkter.

Det er derfor vigtigt, at branchen bliver en aktiv med-spiller i at forme de initiativer, der skal øge omfanget af ansvarlige investeringer og dermed fremme en bæredygtig omstilling af EU’s økonomi.

Vi har bemærket, at flere, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet, har foreslået at give rabat på den kapital, som kreditinstitutterne skal holde som sikkerhed, hvis de låner ud til bæredygtige projek-

ter. Finans Danmark støtter EU-Kommissionen i, at man først skal have afdækket, hvordan risiciene i bæredygti-ge aktiviteter afviger fra andre aktiviteter. Det er vigtigt for den samlede bæredygtighed i samfundet, at vi fastholder robuste rammer for den finansielle stabilitet. Målet må i denne sammenhæng være, at risici relateret til bæredygtig-hed og de såkaldte ESG-kri-terier bliver fuldt integreret og

håndteret i bankernes risikostyring. Det vil indebære, at fordele ved at investere i bæredygtige projekter også afspejles i relativt lavere kapitalkrav for disse projekter.

”Danmark er internationalt set langt fremme

i forhold til at have et bæredygtigt samfund.”

26


Storbritannien har besluttet at forlade EU pr. 29. marts 2019, der er toårsdagen for Storbritanniens officielle meddelelse om udmeldelse af EU. Finans Danmark beklager beslutnin-gen, men respekterer flertallets valg ved folkeafstemningen i 2016.

Med de endelige betingelser for Storbri-tanniens udtræden fastlagt er det meget vigtigt, at den finansielle sektor får vished om en mulig overgangsaftale samt klarhed over EU’s og Storbritanniens fremti-dige forhold – også med hensyn til tidshorisonten. Såvel EU som Storbritannien har en interesse i at fremme et gensidigt berigende samarbejde på lige konkurrencevilkår. Det bliver ikke nemt, eftersom

det er første gang, vi har en situation, hvor relationer mellem lande svækkes.

Finans Danmark op-fordrer forhandlerne på begge sider af bordet til at aftale overgangsordninger, hvor det er muligt, og til at arbejde hårdt for at opnå en aftale om vores fremtidige samarbejde. Der vil være meget al-

vorlige konsekvenser ved ikke at få en sådan aftale i hus, og forhandlerne bør arbejde ihærdigt på at undgå et såkaldt “hårdt Brexit”.

Finans Danmark har derfor kommenteret på den mulige ramme for en frihandelsaftale som fremlagt af de europæiske stats- og regeringschefer den

BREXIT 5Finans Danmark beklager Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Beslutningen skaber usikkerhed for erhvervslivet, den finansielle sektor og borgerne. Finans Danmark vil derfor opfordre til, at der hurtigt opnås enighed om Storbritanniens fremtidige forhold til EU, herunder om en overgangsaftale, der skal sikre den nødvendige justering i forhold til samhandels og forretningsforhold.

”... meget vigtigt at få vished om en mulig overgangsaftale

samt klarhed over EU’s og Storbritanniens

fremtidige forhold ...”

UDKAST

27


23. marts 2018. Vi opfordrer forhandlerne til at sikre, at aftalen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien efter Brexit er i overensstemmelse med følgende principper:

> Det indre marked Den skal bevare integriteten af det indre marked, der søger at sikre fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft baseret på de fire friheder.

> Lige konkurrencevilkår Den skal bevare et så tæt økonomisk forhold som muligt mellem EU og Storbritannien, samti-dig med at de lige konkurrencevilkår oprethol-des. Vi støtter gensidig markedsadgang, dog ville det være særdeles skadeligt for eksempel-vis den finansielle stabilitet, hvis lempelighed i finansiel regulering skulle blive et konkurrencep-arameter mellem EU og Storbritannien.

> Overgangsordninger Den skal sikre en smidig overgang til en fremti-dig handelsaftale, der sikrer, at finanssektoren og borgerne er forberedte og hurtigst muligt kan tilpasse sig den nye situation.

> Processen Den skal hurtigst muligt give juridisk sikkerhed gennem realiserbare løsninger, der leveres inden for en rimelig og forudsigelig tidsramme, og alle relevante interessenter bør inddrages i dialogen med henblik på at håndtere alle udfordringer, herunder toldmæssige afgifter og procedurer, markedsadgang og regulatorisk konvergens.

fremtidens finanssektor i eu - finans...

Documents