1

Forord

Vi er fire kommende idrætspædagoger, som ser muligheder i et eventuelt samarbejde mellem

SFO og idrætsforening. Samarbejdet skal ses i lyset af, at vi mener, der er

udviklingsmuligheder for børnene i et sådant samarbejde. Disse udviklingsmuligheder består

i, at skabe nye relationer til andre børn, som de normalt ikke er sammen med i idræts øjemed.

Ligeledes får børnene mulighed for, at omgås andre voksne som muligvis har et andet syn på

det enkelte barn. Vi mener, at dette kan fremme det enkelte barns mulighed for at vise nye

sider af sig selv, som kan have stor betydning for barnets selvværd.

Dog er vi bevidste om, at børnene har idrætsundervisningen i skolen, men vi er af den

overbevisning, at nedskæringer i idrætstimerne er medvirkende til faldende kvalitet.

Nedskæringerne i idrætstimerne bliver i stedet brugt på de boglige fag, men vi mener, at

bevægelse kan fremme børns indlæringsevner.

Opgaven er delt op i to dele, hvor første del af opgaven tager udgangspunkt i hvilke faktorer

man skal være opmærksomme på i forhold til at motivere børn.

Herunder en praktisk del, hvor vi kommer med vores bud på aktiviteter, hvor idrætten bliver

kædet sammen med, at motivere det enkelte barn til at dyrke idræt.

Anden del af opgaven tager udgangspunkt i, om det er muligt at bygge bro mellem SFO og

idrætsforening, således at det gavner det enkelte barn.

2

Indledning

Subjektiv kriterium

Interessen for børn og idræt opstod gennem vores praktik i skolefritidsordninger. Her

oplevede vi mange børn, som var inaktive på grund af deres idrætsidentitet. De fysiske

rammer, i institutionerne, virkede ikke motiverende for børnene til fysisk aktivitet. Vi er af

den holdning, at Børn er forældrenes ”projekt”. Det mener vi betyder, at børnene bliver låst i

deres udfoldelse, grundet forældres passivitet i forhold til børn og bevægelse. Aktiviteter af

fysisk karakter strandede ofte på børnenes påklædning, vilje etc.

Som aktive medlemmer i idrætsforeninger mener vi, at foreningen kan hjælpe børnene til en

aktiv hverdag, hvor krop og bevægelse er i fokus.

Vi mener, at der er en synergi effekt mellem SFO og idrætsforeninger, som burde udnyttes

bedre. I idrætsforeningerne er de fysiske rammer for udfoldelse optimale i forhold til skolen.

Ydermere bærer lederne i idrætsforeningerne en viden om børnene, som kan være nyttig i

pædagogisk øjemed. Eksempelvis har vi oplevet, at urolige børn i skole og fritidsordninger

har en anden adfærd i idrætsforeningen. Idrætslederne har igennem deres virke og

engagement en kompetence, der i samspil med pædagogerne i højere grad kan være med til at

oparbejde en idrætsidentitet hos børnene. Idrætsforeningen er ligeledes med til, at opdrage og

danne børn med deres virkemidler, så hvorfor kan disse grupper ikke samarbejde?

Objektivt kriterium

Undersøgelser fra sundhedsstyrelsen viser, at børn har kondition som 60’årige, og mange

unge har forstadier til gammelmandssukkersyge. For at afhjælpe disse symptomer har

kulturministeriet bevilget 16 millioner på landsplan, til forsøgsprojektet, Børn og unge i

bevægelse, som har til formål at styrke samarbejdet mellem skole og idrætsforening. Fyns amt

er blevet tildelt 3,2 millioner.1

1 www.dgi.dk/svendborg/bub/baggrund.aspx

3

Uddannelsesrelevans

Da denne opgave kræver en særlig fokus på idræt og pædagogik, er det oplagt, at vi som

kommende pædagoger med idræt som speciale, kan medvirke til at motivere børn og unge til

en aktiv hverdag, hvor idrætten spiller en stor rolle.

Problemformulering

Børn i dagens Danmark har utroligt mange valgmuligheder, som ikke umiddelbart involverer

fysisk aktivitet. Det være sig computere, diverse medier etc. For at skabe interessen for idræt

blandt børn, er motivation vigtigt.

Motivation er et essentielt begreb i forbindelse med, hvorledes børn udlever idrætten i

hverdagen. I denne forbindelse er det vigtigt at klargøre, hvad motivation er, og hvorledes det

skal implementeres i forhold til børnene. Her er det vigtigt at vide hvor børnene er rent

udviklingsmæssigt. Herunder ligger hvad kønsforskellen betyder for børnene i forbindelse

med idrætten. Idrætspædagogiske tiltag tillægges stor betydning, da det er vigtigt at vide,

hvilke overvejelser der ligger til grund for disse tiltag. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke

idrætspædagogiske teorier der er for at finde ud af hvilken, der virker optimalt i forhold til den

valgte målgruppe og aktivitet.

I kraft af, at undersøgelser viser børns forringede sundhedstilstand, er der tiltag om øget

samarbejde imellem idrætsforeninger og skoler. Problemet består i, hvordan man etablerer og

udbygger dette samarbejde, således det kommer alle parter til gode.

Problemstillinger

Hvad betyder udviklingspsykologien herunder kønsidentitet for motivation?

Hvordan kan man idrætspædagogisk motivere børn til idræt?

Hvori ligger vanskelighederne i samarbejdet mellem SFO og idrætsforening?

Hvordan skabes/udnyttes synergieffekten imellem idrætsforening og SFO?

4

Afgrænsning

Aldersgruppen som opgaven omhandler er valgt af Skt. Hans skoles SFO og omhandler 52

børn i 8 års alderen.

Idrætsforeningen vi har valgt er Boldklubben Marienlyst, som er udvalgt på baggrund af den

geografiske placering, samt vores tilhørsforhold til foreningen.

Målgruppe

Målgrupperne er Fyns amt, kommunale institutioner og idrætsforeninger. Derudover

henvender vi os til alle, der måtte have interesse indenfor det idrætspædagogiske område.

Igennem vores praktiske forløb henvender vi os desuden til børn og deres forældre.

Arbejdsmetode

Vi kontakter først Christian Monstrup, Fyns amt, der er ansvarlig for projektet børn og unge i

bevægelse. Formålet er at få kendskab / indsigt i deres ideer og tankegang.

Derefter vil vi kontakte journaliststuderende Kir Klysner, som har researchet i emnet, og som

vi vil bruge som inspirationskilde til vores projekt. Vi har indhentet beslægtet teori, som er

relevant i forhold til opgaven.

Vi vil arbejde hen imod at planlægge aktivitetsdagene. Det vil vi gøre ved at kontakte en

idrætsforening og SFO. I dette tilfælde Boldklubben Marienlyst og Skt. Hans skoles SFO.

Sideløbende med planlægning og udførsel af aktivitetsdagen, vil vi påbegynde den skriftlige

del af projektet, som har udgangspunkt i den læste teori.

Efter gennemførslen af aktivitetsdagene vil vi færdiggøre projektet. Her vil vi evaluere og

reflektere over teorien og empirien samt komme med et forslag til, hvordan et samarbejde kan

videreudvikles.

5

Teoretiske del

Udviklingspsykologi

I et liv, der kun giver få muligheder for at markere sig positivt og aktivt, men som derimod

giver mange muligheder for passive oplevelser i form af TV, video, computere, mm., kan det

være svært at finde ud af, hvem man egentlig er, hvad man kan og ikke kan, og hvordan man

skal forholde sig i en lang række situationer. Angsten og usikkerheden kan give sig udslag i

mange reaktioner, som specielt kommer til udtryk i pres og konkurrencesituationer.

Ovenstående beskriver meget godt, hvor vigtig identiteten er for børns udvikling. Derfor er

udviklingspsykologien særdeles vigtig i forsøget på at beskrive, hvilket niveau børnene

befinder sig på for derigennem at optimere udviklingsmulighederne for disse børn.

Udviklingspsykologien er delt op i to grene den kognitive og den emotionelle psykologi. Den

kognitive psykologi beskæftiger sig med udviklingen af den måde, hvorpå mennesket

bearbejder og organiserer dets sanseindtryk (perception) og perceptionens sammenhæng med

den måde,tænkning, logik og sprog udvikler sig på. Hovedvægten ligger her på den bevidste

og forstandsmæssige side af forståelsen, altså de intellektuelle funktioner. Den schweiziske

psykolog Jean Piaget har en væsentlig betydning for den kognitive psykologi.

Den emotionelle psykologis område er udviklingen og organiseringen af den følelsesmæssige

og især ubevidste side af vores forhold til omverdenen, herunder betydningen af drifter, behov

og motivation.2

Da temaet i opgaven er af følelsesmæssig karakter vil vi i det efterfølgende beskæftige os med

den emotionelle psykologi, hvor der især lægges vægt på psyko-analytikeren Erik Eriksons

teori om grundlæggende tillid.

Eriksons teori er en stadie teori delt op i aldersgrupper. Udfra Erikson forventes det at der er 8

forskellige stadier i et menneskes liv.

Figur

Som det fremgår af figuren, er der forskellige stadier. Hvert stadie forbindes med en krise,

hvis løsninger bidrager til udviklingen af personligheden. I vores afgrænsning beskæftiger vi

os med børn i 8.års alderen. Denne aldersgruppe svarer til det 4.stadie i teorien. Her handler

det i høj grad om evner og dygtighed. Hvis evnerne er der i forbindelse med en givet aktivitet

6

vil man opleve en øget selvtillid, som er afsmittende på ens selvværd. Som følge af dette vil

man hele tiden fokusere på præstationen, og således udvikle sig og være i stand til at

imødekomme højere krav fra sig selv og omverdenen.

I skærende kontrast til dette står den som ikke har evnerne. Denne vil føle en

underlegenhedsfølelse, som virker hæmmende på udviklingen hen imod identitetsdannelse.

For at opnå en optimal udvikling for barnet er det vigtigt på dette stadie at bekræfte det

enkelte barn i deres evner, og forsøge at forebygge, at børn ikke får underlegenhedsfølelse.

Derfor er det vigtigt for at få børn i denne alder til at dyrke idræt, at man bekræfter børnene i

deres evner ligegyldigt niveau, således de får en succesoplevelse, der giver dem lyst til videre

idrætslig udvikling.

Problemet med en teori delt op efter aldersgrupper er, at mennesker er forskellige, og

udviklingsgraden sker forskelligt fra person til person. Desuden er der ikke taget højde for

kønsforskelle på dette stadie, hvilket er et problem, da piger og drenge på dette alderstrin er

vidt forskellige udviklet. Denne forskellighed er først og fremmest bestemt af kønsidentiteten.

Kønsidentitet i et udviklingsmæssigt perspektiv Der er forskelle på pigers reaktion i forbindelse med idræt i forhold til drenges. Forskellen

findes i opdragelsen, som tager udgangspunkt i kønsidentiteten. Piger påtager sig i højere grad

moderens blødere værdier. Dette betyder at piger i højere grad udvikler empati, relation og

intimitet. Disse tre begreber er essentielle i tilegnelsen af sociale færdigheder, hvilket piger

generelt bedømmes på. Drenge derimod påtager sig i højere grad faderens værdier. Disse

værdier er mere målrettet på præstationen, hvilket sker på bekostning af det følelsesmæssige.3

Dette betyder idrætsmæssigt, at pigerne har en lidt anden indgangsvinkel til idrætten. Imens

drengene har fokus på sagen, som er at vinde, går pigerne mere op i relationerne de indgår i,

end selve resultatet. Det at drengene har mere fokus på præstationen betyder, at de går mere

efter at vinde, uden hensyntagen til det følelsesmæssige, som er repræsenteret ved pigerne.

2 Brørup, Mogens m.fl.:”Psykologibogen”, s.76-77 3 Knudsen, Ann-Elisabeth:"Pæne piger og dumme drenge", s.129-130

7

Dette vil i udviklingsmæssigt henseende betyde at pigerne i høj grad vil føle sig underlegen i

forhold til drengene i idrætsligt øjemed. Denne underlegenhed medfører en udpræget in-

aktivitet blandt mange piger.

Dette medfører at man med fordel kan adskille piger og drenge i aktiviteter, således pigerne

får plads og mulighed for at udfolde sig, uden drengenes dominans. Målet med dette er at

tilgodese begge køns motivation for idræt udfra de forskellige forudsætninger.4

Netop motivationen er vigtig for opbygningen af en idrætsidentitet i blandt piger såvel som

drenge.

Motivation

Motivation defineres som menneskets drivkraft eller bevæggrund.5

Det er almindeligt at dele motivationskilderne i to;

1) Indre motivation som indebærer, at individet driver en aktivitet for dennes egen skyld:

den glæde og selvrealisering, som følger med.

2) Ydre motivation som indebærer, at motivationen er en eller anden ydre belønning: penge,

social anerkendelse eller lignende.6

Forskellen på disse to begreber er, at den indre motivation umiddelbart ikke er målelig, da den

varierer fra person til person, imens den ydre motivation er målelig i form af belønning eller

straf. For at belyse yderligere vil vi i det kommende afsnit påføre motivationsteorier, der

knytter sig henholdsvis til den indre og ydre motivation.

Følgende tre motivationsteorier knytter sig til den indre motivation;

1. Drifterne

2. Behovsteori

3. Arousal teori (Spændingsniveau)

En drift er en mængde psykisk energi. Denne psykiske energi er hos mennesker medfødt, og

varierer fra person til person. Drifterne skaber en indre spænding (ønske), som motiverer en

4 Hansen, Jens: "Kunsten at coache", s.123-125 5 Hansen, Mogens m.fl. ”Psykologisk pædagogisk ordbog”, s.298. 6 Schnack, Karsten m.fl.: ”Psykologisk Opslagsbog”, s.198-199

given adfærd. For at reducere den indre spænding er det derfor vigtigt at tilfredsstille de

biologiske behov.

Drifterne deles generelt i to grupper: livsdrifter (sult, tørst, seksualitet og dødsdrifter

(selvdestruktion, aggression). Ønsket der er skabt via drifterne udmønter sig i et biologisk

behov.

Eksempelvis er reklameverdenens virkemidler baseret på menneskets drifter, således at det

givne produkt tilfredsstiller det opståede behov, der er motiveret af drifterne. Kraften af dette

behov er bestemt af driftens styrke, således er der her tale om at motivationen er at reducere

den kropslige spænding.7

Behovsteorien er baseret på Maslows behovspyramide.

Maslow skelner mellem behov og motiver. Behov er fysiologisk/ biologisk baseret og kan

ikke tilsidesættes over længere tid uden fatale følger for individet. Dette er en god beskrivelse

af Maslows nederste trin, og der er en sammenhæng mellem ovenstående drifts-teori. Det er

ifølge Maslow de overliggende drivkræfter, der gør mennesket enestående, hvorfor han kalder

dem motiver.

Sikkerhedsmotivet vedrører at mennesket søger sikkerhed, beskyttelse og faste rammer. Når

dette motiv er opnået, melder der sig et nyt motiv. De sociale motiver er at være i et

fællesskab, gruppetilhør og kontakt til ligestillede. De tre nederste trin i pyramiden kalder

87 Hansen, Mogens m.fl. ”Psykologisk pædagogisk ordbog”, s.94-95

Maslow mangelbehov. Disse mangelbehov er nødvendige at opfylde for at kunne udvikle sig

videre. Hvis de ikke er tilfredsstillet, vil de dominere menneskets bevidsthed og adfærd.

De næste to trin er ifølge Maslow vækstbehov. Motiver for anerkendelse og selvrespekt

indebærer at have status, og at værne om sin egen identitet igennem præstationer. Motivet for

selvaktualisering er at sætte sig mål, udvikle sig kreativt, eksperimentere og at skabe.

I denne teori er det behovene og motiverne der er motivationsfaktorerne. Menneskets

tilfredsstillelse er først opnået, når alle trin i pyramiden er opfyldt.8

Arousal - teorien

Arousal - teorien er en behavioristisk teori, hvilket indebærer at man kun arbejder med den

del af den menneskelige psyke, der kan observeres. Det man observerer på, er den reaktion,

der er på en given påvirkning. Denne påvirkning kaldes for arousal. Alle mennesker er født

med et spændingsniveau varierende fra person til person.

Den forekommende arousal er bestemt af menneskets indre spændingsniveau. Hvor højt et

indre spændingsniveau et menneske kan opnå, kaldes arousal potentiale. Alt afhængig af

hvilken påvirkning mennesket udsættes for, vil der forekomme en spænding. Denne (arousal)

spænding virker motiverende for en reaktion, der bringer balance i spændingsniveauet. Det vil

sige, hvad enten det er høj eller lav spænding, vil menneskets indre motivation søge en

balance mellem disse to yderpunkter. 9

8 Brørup, Mogens m.fl.:”Psykologibogen”, s.214-215

99 Hansen, Mogens m.fl. ”Psykologisk pædagogisk ordbog”, s. 36

10

Ovenstående model viser arousal teorien, som en ligevægts model, hvor man igennem ydre

påvirkning fremkalder en indre motivation. I denne teori ser man samspillet mellem indre og

ydre faktorer, derfor vil vi idet følgende beskrive nogle ydre motivationsteorier.

Der findes følgende ydre motivationsteorier;

1. Incitament teorien

2. Forventningsteorien

3. Målsætningsteorien

4. Ligevægtsteorien

Incitament teorien er baseret på belønning eller straf i en given præstation. Ved at belønne

eller straffe et menneske, der har præsteret, motiverer man positivt eller negativt.

Motivationen ligger i mulig belønning/straf alt afhængig af præstationens udførelse.

Forventningsteorien bygger på subjektivt opstillede forventninger til at præstere. Det at

opstille forventninger til sig selv, eller andre kræver en indsigt i hvilke kompetencer man selv

eller andre besidder. De opstillede forventninger er således motiverende for at opnå det

forventede resultat.

Målsætningsteorien eller aspirationsteorien bygger på subjektivt opstillede mål for en

præstation. Motivationen ligger da i at opnå de opstillede målsætninger. Ved at anlægge et for

højt aspirationsniveau risikerer man at målsætningen ikke nås, og derved virker det

demotiverende.10

Ligevægtsteorien er indlært og socialt betinget. Motivationen består i, at der er en

retfærdighed mellem præstationsydelsen og belønningen / straffen. Uretfærdighed vil i dette

tilfælde virke demotiverende.

10 Railo,Willi,Sportspsykologi, s.100-101

11

Følgende model beskriver indre og ydre motivationsteorier.11

MOTIVATIONSTEORI MOTIVATIONSFAKTOR(ER) TILFREDSSTILELSE

Drifter (indre) Medfødt psykologisk drift Biologisk behov

Behov (indre) Medfødt grundlæggende behov og

indlærte sociale/kulturelt betingede

motiver

Fysiologiske og sociale

behov

Arousal (indre) Medfødt spændingsniveau Bibeholde et ligevægtigt

spændingsniveau

Incitament (ydre) Indlært gennem positiv og negativ

forstærkning

Positiv forstærkning og

undgå negativ

forstærkning

Forventning (ydre) Indlært rationel adfærd Opnå forventet resultat

Målsætning (ydre) Indlært målrettet adfærd Opnå opsatte mål

Ligevægt (ydre) Indlært socialt adfærd Præstationsydelse og

belønning straf er

retfærdig

Forholdet mellem indre og ydre motivation er en utrolig svær balancegang.. Hvis man vil

opnå den højeste grad af motivation hos aktørerne , kræver det, at man bruger både indre og

ydre motivationskilder i samspil. Således kan for meget ydre motivation dræbe den indre

motivation og omvendt. For at de indre og ydre motivationskilder virker optimalt, kræves det

at lederne har en grundig indsigt i aktørernes og egne kompetencer.

11 www.motivationspsykologi.se

12

Motiverings principper

Som beskrevet tidligere er der et samspil mellem ydre- og indre faktorer. Ligeledes er der

motiveringsprincipper, der ligeledes tager afsæt i ydre og indre faktorer. De er som følger:12

1. Interesseprincippet

2. Sammenhængsprincippet

3. Individualiseringsprincippet

4. Vurderingsprincippet

5. Socialiseringsprincippet

6. Aktivitetsprincippet

7. Integreringsprincippet

For at en aktivitet virker motiverende, skal der skabes en interesse for aktiviteten. Interessen

kan der være der på forhånd, og derved er interessen indre bestemt. Interessen for en given

aktivitet kan på forhånd være lille, men ved hjælp af ydre påvirkning kan interessen skabes.

For at kunne udnytte interesseprincippet som idrætsleder, skal man have en baggrundsviden

om det enkelte barns interessefelt.

Sammenhængsprincippet går ud på, at der skal være en rød tråd mellem teori og praksis. Den

indre motivation bygger på tidligere erfaringer, hvor aktørerne kan bruge tidligere erfaringer

til at lære noget nyt. Den ydre motivation består i, at idræts lederne præsentere noget nyt, som

indeholder kendte elementer, så aktørerne derved henter motivation til ny læring

Individualiseringsprincippet er kendetegnede ved, at man tilgodeser hver udøvers

kompetencer og niveau. Den indre motivation består i, at man har et ønske om, at man vil

forbedre sig. Den ydre motivation består i, at udfordre udøveren på det niveau det befinder

sig, så idrætslederen skal lave differentieret træning.

Vurderingsprincippet består i, at man vurderes på det man præsterer. Den indre motivation

består i, at ens egen vurdering af præstationen stemmer overens med bedømmelsen. Således

vil den ydre motivation bestå i, at idrætslederen skal kunne bedømme udøverens præstation

og hvad der eventuelt skal arbejdes med i fremtiden.

12Hansen, Mogens m.fl. ”Psykologisk pædagogisk ordbog”, s. 472

13

Socialiseringsprincippet indeholder at udøveren skal indgå i et samarbejde. Den indre

motivation er sociabilitet, hvor udøveren ønsker at indgå i et samarbejde med andre udøvere.

Den ydre motivation består i, at idrætslederen skal skabe rammerne for, at udøverne kan indgå

i en socialisering.

Aktivitetsprincippet er at udøverne selv skal stå overfor opgaver og løse dem. Den indre

motivation er, at man som udøver selv er med i processen. I den ydre motivation gælder det

om, at idrætslederen skal opstille en opgave, som modsvarer udøvernes evner og

kompetencer.

Integreringsprincippet er evnen til, at man bruge sin viden og erfaringer i andre sammenhæng.

Den indre motivation er at man kan bruge det lærte til at udvikle sig. Den ydre motivation er

ikke bestemt af en idrætsleder, men den målsætning man selv har sat sig.

Idrætspædagogikker

Idrætspædagogik er defineret, som undervisning og opdragelse i idræts øjemed. Den

pædagogik der føres er afhængig af pædagogens menneskesyn. Vi vil i det efterfølgende

beskrive 3 idrætspædagogikker, som alle repræsenterer et bredt menneskesyn.

Autoritær pædagogik

Den autoritære pædagogik var fremherskende i 1950'erne og tager udgangspunkt i, at læreren

skal respekteres og er ukrænkelig. Det er idrætslæreren og ikke eleven, der bestemmer

undervisningsform, mål, middel og metoder. Fysiske mål kan nævnes, at skabe en god

holdning hos eleverne, hvilket sker ved at gøre dem smidige ved at styrke muskulaturen og

arbejde med behændighed.

I denne pædagogik opdeles kønnene, udfra den filosofi, at drenge og piger er skabt forskelligt

fysisk og psykisk. Forskellene er der som følge kønnenes forskellige funktioner i dagligdagen,

og man ønsker ikke at udjævne disse forskelle, men snarere stimulere dem.

Menneskesynet i denne pædagogik er det mekanisk-idealistiske. Dette indebærer at arv og

miljø bestemmer den menneskelige udvikling. I den forbindelse deles mennesket op i to dele,

14

en psykisk og en fysisk del. Disse to dele ses ikke som en helhed, men via påvirkning af den

fysiske del ses en reaktion, som er bestemt af den psykiske del. Dette betyder med andre ord,

at man igennem ydre påvirkninger får en målbar reaktion, som er indre bestemt.

Motivationen for udøverne er baseret på konkrete og målbare ting. Det vil sige at

præstationer bliver belønnet eller straffet udfra den præstation som der er blevet leveret. Alle

børn vil blive bedømt udfra ydre bestemte kriterier, og der vil således ikke blive taget hensyn

til det enkelte barns individuelle forudsætninger. Dette medfører en meget elitær tankegang,

hvor konkurrenceelementet er en væsentlig faktor.13

Antiautoritær pædagogik

Som det antydes af overskriften, fremkom den anti-autoritære pædagogik som opposition til

den autoritære pædagogik. Tidsmæssigt slog denne pædagogik første gang an i 1970'erne. I

modsætning til den autoritære tankegang, er det ikke kun idrætslæreren der bestemmer.

Derimod er det igennem et samspil imellem læreren og eleven, at aktiviteter gennemføres.

Menneskesynet i denne pædagogik er dialektisk - idealistisk, hvilket beror på en humanistisk -

eksistentialistisk tankegang. Dette betyder at alle mennesker betragtes som unikke hver for

sig, så derfor vil der ikke være en forskel på kønnene, således at drenge og piger kan deltage i

de samme aktiviteter.

Hvert enkelt menneske udvikler sig dialektisk, hvilket vil sige, at mennesket udvikles i en

vekselvirkning med miljøet. Mennesket betragtes dualistisk, hvilket indebærer at mennesket

ses som en psykisk - fysisk helhed bestående af både en krop og en sjæl. Der er sammenspil

mellem den indre og ydre påvirkning, hvor den indre påvirkning bestemmer graden af den

ydre påvirkning. Den ydre påvirkning beror på en fortolkning på det enkeltes individs indre

behov.

Motivationen i den antiautoritærer pædagogik sker gennem ros fra alle parter, således alle

føler de har medindflydelse på de aktiviteter de deltager i. Desuden en tilfredsstillelse af egne

behov / motiver. 14

13 Udleveret idrætsbog s.14-19 14 Udleveret idrætsbog s.57-64

15

Teknologiske pædagogik

Den teknologiske pædagogik opstod i 1970'erne. Idrætslæren har en indsigt i den nødvendige

viden om metoder til optimale aktiviteter. Eleven kan få indflydelse indenfor de i fore vejen

fastlagte rammer. Undervisningen evalueres og nye mål kan opstilles.

Menneskesynet der ligger til grund for denne pædagogik kan betegnes som mekanisk-

materielt. Det er materielt fordi menneskeligt adfærd bestemmes af fysiske processer.

Mekanisk fordi det er den samme yder påvirkning for alle udøvere, der bliver ikke taget

hensyn til den enkelte, men alle skal følges, man tager udgangspunkt i den fælles fast satte

målsætning.

Det vil sige at det opfattes som en krop og en sjæl.

I denne pædagogik skelnes i lighed med den autoritær, imellem en fysisk og en psykisk del.

Motivationen sker først og fremmest igennem de fælles opsatte målsætninger. Idrætslæren vil

i hjælp af tekniske hjælpemidler forsøge øge udøverens motivation.

Refleksion over den teoretiske del I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi ser sammenhængen mellem de teorier, vi har

beskrevet i den teoretiske del.

Kønsidentiteten i dagens Danmark mener vi udstyrer piger / kvinder med en

underlegenfølelse. Eksempelvis har kvinder svære ved at opnå lige løn, da de har svært ved at

bedømme deres egne evner. Kvinder har igennem deres kønsidentitet nogle værdier, der

medfører, at de ikke er blevet bedømt på deres præstation, men på deres sociale handlinger.

Drenge derimod bliver fastholdt i, at præstationen er en vigtig del i deres opdragelse. Et

eksempel herpå er, at drenge oftest indgår i aktiviteter, som er resultatorienteret og meget

afhængig af præstationen.

Dette er en generel betragtning, vi har gjort, og der vil naturligvis være eksempler på det

modsatte. Hvad enten der er tale om drenge eller piger er det pædagogiske mål at undgå at

kønnene får underlegenhedsfølelse, da det ifølge Erikssons teori er en hæmning af

personlighedsudviklingen. Det gælder alle steder hvor børn opdrages, hvad enten det er i

dagsinstitutioner, skole, SFO eller idrætsmæssig regi.

16

Det at kønsopdele kan være en fordel i forhold til motivationen. Det er set udfra det

perspektiv, at en sammensætning af kønnene kan være kontraherende. Piger synes drengene

er dumme, og drenge synes pigerne er dårlige. Børn har et arousal potentiale, hvor drenge

efter vores mening ligger højere end pigers. En grund til dette er, at drenge i forhold til

pigerne har en nedsat koncentrationsevne, som hurtigt medfører kedsomhed. Hvis der ikke

kommer en reaktion på denne kedsomhed, så vil motivationen falde. Derfor kan med fordel

lave længere aktiviteter med piger end med drenge.

I forsøget på at motivere er det foruden børns indre spænding vigtigt, at man har sig for øje, at

børn er forskellige og dermed har forskellige motiver og behov i forbindelse med aktiviteter.

Disse motiver og behov er naturligvis vigtige at opfylde for at opnå den optimale motivation.

Her kræves det, at man har en stor viden om børns motiver og behov i forbindelse med

udførelsen af en aktivitet, for derigennem at vide hvilke motiveringsprincipper der virker

bedst på det enkelte barn.

Den indre motivation er vigtig for at bibeholde børns interesse i en aktivitet, men den skal

påvirkes af den ydre motivation. Det at den ydre motivation påvirker den indre, gør det efter

vores mening vigtigt, at man foruden motiveringsprincipperne anvender en idrætspædagogisk

praksis, som er i overensstemmelse med den givne situation.

Beskrivelse af det praktiske forløb

Efter at have etableret kontakt til Boldklubben Marienlyst og Skt. Hans skoles SFO, valgte vi,

at overværer nogle gymnastiktimer på skolen, hvor målgruppen af børn var involveret. Dette

gjorde vi, for at få et indtryk af børnenes kropslige evner, således vi kunne tilpasse

aktiviteterne til deres niveau. Vi synes det var vigtigt at børnene så hvem vi var, med henblik

på de kommende aktiviteter.

Efter aftale med personalet i SFOén udarbejdede vi et informationsbrev, som børnene fik med

hjem til forældrene. Brevet indeholdt en kort beskrivelse på aktivitetsdagen og andre praktiske

ting. (bilag 1)

Vores overvejelser omkring aktivitetsdagene var først og fremmest at drenge og piger skulle

adskilles. Det gjorde vi ud fra den betragtning, at pigegruppen og den enkelte pige ville være

17

mere aktive ved en kønsopdeling. Derudover havde vi en forestilling om, at drengene er mere

konkurrenceorienteret. Drenge sammen med piger virker kontraherende på hinanden på grund

af kønsidentiteten.

Ud fra ovenstående overvejelser har vi sammensat nogle aktiviteter, som tilgodeser

henholdsvis drenge og piger.

Som tidligere beskrevet i opgaven lavede vi to forløb, hvor piger og drenge var adskilt. Vi

startede forløbene med pigerne torsdag d. 22-04-04, og sluttede med drengene d. 29-04-04.

Faciliteterne vi havde fået stillet til rådighed af Boldklubben Marienlyst var to haller.

Ved pigerne havde vi valgt tre aktiviteter, de skulle gennemgå i løbet af de to timer, der var til

rådighed. Disse var Cheerleader dans, puzzlespilsløb og ketsjerlege. For drengene havde vi

valgt, at de skulle igennem fire aktiviteter; krig, freesbee, puzzlespilsløb og ketsjerlege. På de

to aktivitetsdage deltog henholdsvis 23 piger og 29 drenge.

Pigerne delte vi op i tre grupper og drengene i fire, de skulle så rotere mellem aktiviteterne.

Cheerleader dans

Formålet er at skabe sociale relationer igennem samarbejde, samtidig med at bevægelsen sker

på en sjov og udfordrende måde.

Målet er at pigerne skal lære at bevæge sig til musik. Derigennem udvikler de deres

koordinationsevne, balance etc.

Der vil komme 3 cheerleaders instruktører, som vil lære pigerne en relativ let danseserie.

Aktiviteten vil foregå i et afskærmet område for at forøge intensiteten, koncentrationen og

atmosfæren.

Rekvisitter: Ghettoblaster, rumdelere evt. pomponer.

Antal deltagere: 8-12

Evaluering;

18

Pigerne var straks motiveret, dans og musik er en aktivitet, som piger ofte bliver grebet af,

hvilket vi har erfaret i vores øvelsespraktik, de var meget engageret og deltog med stor

indlevelse og glæde. Specielt det, at de til sidst, som en stor gruppe skulle fremvise den

indøvede danseserie for pædagoger og andre tilstedeværende, var en kæmpe oplevelse.

Puslespilsløb

Formålet er at børnene opvarmes på en sjov og anderledes måde, der motiverer dem til

efterfølgende aktiviteter.

Målet er at deltagerne igennem samarbejde, skal samle et puslespil. Desuden trænes

koncentrationen, samtidig med koordinations- og samarbejdsevner oparbejdes.

Et antal kegler (40-50) opstilles vilkårligt på området. Dernæst lægges brikker fra et puslespil

(10-25) under tilfældigt valgte kegler. Børnene deles op to og to, og en hulla-hop-ring

placeres om livet på disse to. Herefter skiftes parrene til at løbe ud og løfte én kegle af gangen

for at finde brikkerne. Al bevægelse skal ske med hulla-hop-ringen om livet. Efterhånden som

brikkerne indsamles, lægges puslespillet. Aktiviteten udføres med tidtagning.

Rekvisitter: Kegler, puslespil, hulla-hop-ring, stopur.

Antal deltagere: 8-12

Evaluering puslespilsløbe:

Pigerne syntes det var sjovt, de grinte hele tiden. Især parløbet i hulla-hop-ringen frembragte

stor glæde og der opstod en masse sjove episoder. For drengene var der mere konkurrence og

det blev styret af den stærkeste dreng. Vi oplevede at drengene ikke gik fra øvelsen, med den

helt store glæder. Problemet med den denne aktivitet er at tidsfaktoren, hvor drengene venter

for meget. Deltagere må max være 10, for at det ikke bliver for kedeligt.

19

Ketsjer leg

Formålet er at oparbejde børns kendskab og evner med en ketsjer.

Målet er igennem legen med ketsjer, at udvikle børnenes styrke, koordination og

koncentrationsevne.

Hver udøver udstyres med en ketsjer og en skumbold. I begyndelsen skal de jonglere med

bold, når de behersker dette, så forsætter de til en forhindringsbane. (kegle slalom)

Efterfølgende spilles stikbold (2 bolde) med ketsjere på et afgrænset område.

Rekvisitter: Ketsjere, skumbolde og kegler.

Antal deltagere: 8-12

Evaluering ketsjerleg;

Pigernes evner med ketsjer var i starten ikke specielt gode, men de var utrolig motiveret til at

gøre, det man viste dem. Flere af pigerne blev igennem forløbet mere selvsikre på deres evner

og tro på at de kunne gennemføre keglebanen.

Stikbold forløb ikke med den store intensitet og de var meget regelrette, men vi oplevede, at

pigerne synes det var sjovt. Man skal være opmærksomme på, at ketsjerne ikke bliver for

tunge.

I modsætning til pigerne var drengene motorisk meget bedre med en ketsjer, da de formåede,

at gennemføre keglebanen uden de store problemer. Vi var derfor nød til, at opjustere kravene

ved at gøre banen vanskeligere hvilket var med til at fastholde dem i aktiviteten. Efter

opjusteringen blev glæden også større, og konkurrence momentet blev mere synligt.

Intensiteten i forbindelse med stikbold var fra starten meget højere end pigernes, og alle

drengene var aktiv involverede i spillet.

I selve spillet stikbold oplevede drengene, at det var sværere at blive levende efter man var

blevet ramt.

20

Frisbee

Formålet er at oparbejde børns kendskab og evner med en frisbee.

Målet er at træne børnenes motoriske evner. Igennem spillet med frisbee skærpes børnenes

koncentration da dette er en aktivitet de fleste børn ikke er bekendt med. Derudover er det en

sjov og alternativ kaste - gribe øvelse.

Børnene deles op to og to, og de udstyres med én frisbee. Dernæst skal de kaste til hinanden

på flere forskellige måder. Slutteligt afsluttes med en kamp på et afgrænset spilområde. Der

vil være to målzoner, som gøres ekstra store, således scoring bliver lettere. Scoring sker ved at

modtage frisbee’en i målzonen. Der må max tages 2 skridt med frisbee’en.

Rekvisitter: Frisbee’s, kegler, overtrækstrøjer.

Antal deltagere: 8-12

Evaluering frisbee;

Næsten alle drenge kunne kaste og gribe en frisbee, og de som ikke kunne lærte det hurtigt.

Dette gjorde, at vi hurtigere kunne komme til at spille kamp. Her var drengene engagerede, og

de fandt hurtigt ud af hvad spillet gik ud på. Som følge af dette blev konkurrencemomentet

meget fremhævet, og næsten alle havde en succesoplevelse, i og med de fleste fik scoret.

I spillet er det utroligt vigtigt, at man tydeligt forklarer reglerne, og derefter også efterlever

dem. Dette er vigtigt, da drengene ellers hurtigt vil have flere forskellige fortolkninger af

reglerne, og derved bliver kampen ødelagt.

I denne aktivitet var det ikke nødvendigt med nogen former for op- eller nedjusteringer af

kravene.

Krig

Formålet er at give drengene mulighed for en kampleg, der tilfredsstiller deres behov for

vildskab på en god måde.

Målet er i denne leg, at lære børnene samarbejde, strategi og fysisk udfoldelse, samtidig med

at deres bevægelighed trænes.

21

Drengene deles op i to hold, og får udleveret en kasse bomber hver. På banen bliver der sat

diverse rekvisitter op, som i kampen bruges som skjul. Hvert hold får et flag som skal

beskyttes, det gælder nu om at erobre modstandernes flag. Hver deltager har tre liv, ramt en

gang, armen på ryggen og starter fra ens eget flag. Ramt anden gang, hinke på et ben, starter

fra flaget. Ramt tredje gang er man ude.

Hvis ingen hold har erobret flaget ved afslutning, er vinderen det hold, der har flest deltagere

tilbage.

Rekvisitter: Bomber ( papirkugler med tape ),overtrækstrøjer, diverse forhindringer, 2 flag.

Antal deltagere: 8-12.

Evaluering krig;

Krig er en aktivitet, som fremhæver vildskaben i leg, og i dette tilfælde var det ingen

undtagelse. Drengene kom til med stor gnist, som blev holdt legen igennem. I startfasen var

der nogle problemer i forhold til regler, men ved at stoppe legen og forklare reglerne mere

detaljeret kom legen til at forløbe hensigtsmæssigt.

Det er samtidig en aktivitet, som ligger op til konflikter, hvilket er noget man som pædagog

og idrætsleder skal være meget opmærksom på. Børnene syntes det var meget sjovt, de

oplevede dog at det var en fysisk hård aktivitet.

Refleksion over den praktiske del Inden vi gik i gang med den praktiske del, valgte vi, at kønsopdele børnene, udfra den

betragtning, at vi mener, at ”lige børn leger bedst”. Hermed mener vi praktisk pædagogisk, at

det bliver lettere at motivere det enkelte barns indre behov eller motiv.

For pigerne valgte vi tre aktiviteter, imens vi for drengens vedkommende valgte fire. Dette

bevirkede, at aktiviteterne for pigerne var af længere varighed end drengenes. Dette gjorde vi

bevidst, da pigerne har en bedre evne til at koncentrere sig over længere tid.

Aktiviteterne vi valgte for pigerne var udfra det perspektiv, at de har et lavere arousal

potentiale. Samtidig valgte vi aktiviteter der var mindre præstations prægede, men derimod

vægtede vi sociale relationer højt. Vi gjorde det udfra et motivations hensyn, som sigtede på

22

at pigerne først og fremmest skulle synes det var sjovt, for derigennem at vække en interesse

for idræt. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt, at aktiviteterne påtager sig en mere

præstationsorienteret retning, således pigerne lærer at have mere fokus på præstationen.

Aktiviteterne var forskelligartede. Alt afhængig af hvilken aktivitet det er, ligger der en

indbygget intensitet, som er bestemmende for hvilke motiverings principper og

idrætspædagogikker, vi brugte. Eksempelvis ketsjerleg hvor der var lav intensitet, benyttede

vi den antiautoritære pædagogik sammenblandet med den teknologiske. Den antiautoritære

pædagogik gav mulighed for, at motivere individuelt for derved at fastholde motivationen i

aktiviteten for den enkelte. Den teknologiske pædagogik blev brugt i teknisk forstand,

hvorefter den teknologiske viden blev implementeret i stikbold.

I kraft af, at drenge har et højere arousal var de valgte aktiviteter tilpasset dette. Aktiviteterne

som var forskellige fra pigernes var derfor også mere konkurrence præget. Den høje arousal i

samspil med det stærke konkurrencemotiv bevirkede at motiveringsprincipperne og

pædagogikkerne blev anderledes. Eksempelvis i frisbee som indeholder en høj intensitet, var

det idrætspædagogisk vigtigt at være autoritær. Dette var nødvendigt, da drengenes

præstationsmotiv er højt, og det at vinde er i fokus. Hvis man ikke er autoritær vil drenge

have en tendens til at lave egne individuelle regler, og aktivitetens mål vil forsvinde.

På sigt skal man forsøge, at lave aktiviteter hvor konkurrencemomentet ikke er så

fremtrædende, da vi synes drengene skal lære, at det at tabe er en naturlig ting, som er en

brugbar følelse til udvikling resten af livet.

Generelt synes vi, at dagene gik godt, udfra den betragtning at formålet var at motivere

børnene. Det gjorde vi ved, at præsentere kendte aktiviteter på en anderledes måde.

I henhold til opgaven synes vi, at det lykkedes at motivere børnene udfra deres forskellige

motiver / behov de har for idræt.

I forhold til pigerne gjorde vi den fejl, at vi bekræftede og fastholdt dem i deres kønsidentitet

og de der til tilhørende værdier. Det vi vil er, at øge pigernes interesse for idræt, og det

kræver, at man øger deres fokus på præstationen.

For drengenes vedkommende gjorde vi den fejl, at vi ikke havde sat os ordentlig ind i reglerne

i aktiviteten, krig, og dermed var vores formidling ikke god nok. Ligeledes havde vi spredt

”bomberne ” ud. Det skabte et vist kaos, da de havde svært ved, at lade dem ligge.

23

Motivation er grundlaget for at børn synes idræt er sjovt, men for at skabe de optimale

rammer, for at fastholde og få børn i gang med idræt. Synes vi det er nødvendigt, at der

opstår et samarbejde i mellem SFO’er og idrætsforeninger – to forskellige organisationer.

Beskrivelse af idrætsforeninger Efterfølgende afsnit er baseret på vores subjektive holdninger. Vi har haft samtaler med

ungdomsformændene fra henholdsvis Boldklubben Marienlyst og Sanderum Boldklub.

Grundlæggende for idrætsforeninger er, at de får kommunalt tilskud til vedligeholdelse af de

ydre rammer. De indre rammer er idrætsforeningen selv ansvarlig for, da målsætningerne er

variable fra forening til forening. Desto højere målsætninger er ensbetydende med, at

foreningerne skal skaffe flere penge. Disse penge skaffes typisk ved sponsor indtægter og

andre arrangementer.

Idrætsforeninger er hoved sagligt baseret på frivillig arbejdskraft, hvor få ildsjæle står for den

daglige administration, ledelse og træning. Dette er efter vores synspunkt lyst, engagement,

kompetencer og interesse der er drivkraften.

Idrætsforeninger bygger på demokrati, men er oftest styret af de enkelte ildsjæles egne

visioner.

De traditionelle idrætsgrene er i nyere tid konstant i konkurrence om medlemmer med nye og

alternative idrætsformer. Samfundets teknologiske udvikling er medvirkende til, at der stilles

større krav til børn og unges uddannelse. Følger af dette kan være, at børn og unge kropsligt

ikke bliver stimuleret nok, hvilket kan medføre en passiv kropsbevidsthed, til fordel for den

mentale og intellektuelle tilstand.

Det betyder, at idrætsforeningen er nødsaget til, at stille større krav til deres trænere og ledere.

Her menes træner og lederuddannelse, samt højere målsætninger for ungdomsholdene.

Idrætsforeninger benytter sig generelt af ydre målsætninger på bekostning af det individuelle.

Vi har udfra ovenstående udarbejdet en SWOT- analyse15. En SWOT analyse består af en

indre og ydre del. Den indre er de stærke og svage sider indenfor organisationens rammer. De

15Jepsen, Jørgen m.fl.: ”Afsætningsøkonomisk modelsamling”, s.61

24

ydre er de muligheder og trusler der er fra omgivelsernes side, som kan påvirke den indre

struktur.

Analysen tager udgangspunkt i, om idrætsforeninger og SFO'er kan klare udfordringen ved et

givent samarbejde.

Stærke sider

De har ekspertise indefor idrætskulturen

Kendskab til børns idrætsformåen i en given alder

Oparbejdet en teoretisk viden

Det er lysten der driver værket - stort engagement

Besidder de nødvendige rekvisitter og faciliteter

Svage sider

Mangel på trænere og ledere

Idrætsforeningerne har ikke tilstrækkeligt økonomi til at dække deres visioner

Der er oftest mangel på forældre opbakning

Mangler pædagogiske redskaber til at dække det enkelte barns behov

Høj grad af mandelig dominans

Få der bestemmer meget ⇒ fratager andre ansvar og initiativ

Muligheder

Der er mulighed for medlemstilgang ⇒ øget økonomi

Folk finder projektet interessant og dermed nye trænere og ledere

For at udnytte SFOens pædagogiske viden om det enkelte barn

Positiv omtale ved et givent samarbejde ⇒ forøge sponsorers interesse

Trusler

25

Lovgivningen… eksempelvis tavshedspligt

Manglende initiativ fra pædagogernes side

Langvarigt forløb

Kommune samlægninger

Beskrivelse af SFO

Viden omkring SFO strukturen har vi fra samtaler med personalet på Skt, hans skole SFO.

Derudover har vi draget vores egne erfaringer fra øvelsespraktikken.

En vigtig arbejdsfunktion i skolefritidsordningen er samarbejdet med skolen, men de er

underlagt skolebestyrelsens bestemmelser og administration. Derfor har de i ringe grad

indflydelse på økonomi og beslutningsgangen. Hver SFO har oprettet et forældreråd, som skal

være modspiller til skolebestyrelsens beslutninger.

SFO'ernes målsætninger er forskellige fra hinanden, men overordnet stræber de efter, at det

enkelte barn har medindflydelse på hverdagen. Denne medindflydelse sker udfra forskellige

pædagogiske overvejelser, såsom barnets fysiske, intellektuelle og følelsesmæssige udvikling.

Nedskæringer og dårlige normeringer på SFO området er medvirkende til, at det enkelte barn

ikke opnår den tætte kontakt til pædagogen, som målet ellers er.

Vi har udfra ovenstående udarbejdet en SWOT- analyse, denne vil belyse SFO'ens stærke og

svage sider internt, samt de muligheder og trusler der er ved et givent samarbejde med en

idrætsforening.

Stærke sider

Pædagogiske værktøjer

Rummelighed overfor det enkelte barn

Godt kendskab til det enkelte barn

Empiri

Forældre opbakning

Svage sider

26

Begrænset ekspertise indenfor idrætskultur

Begrænset kendskab til børns idrætsformåen

Lille teoretisk viden indenfor idræt

Idrætsfaciliteter er begrænset

Høj grad af kvindelig dominans

Modstand mod forandringer

Muligheder

Udvikling af pædagogerne og institutionerne

Udnyttelse af idrætsforeningens kompetencer

Nye aktiviteter og inspiration til børnene

Positiv omtale ved et givent samarbejde

Heldagsskolen

Trusler

Dårlige normeringer

Økonomi

Underlagt skolebestyrelsen

Nedprioritering af andre aktiviteter

Lovgivningen

Refleksion over et muligt samarbejde

Ved en nærmere analyse af SWOT- modellen kan man se en synergi effekt.

Den ene organisations stærke sider opvejer den andens svage sider og omvendt. Eksempel på

dette kan være faciliteterne, hvor idrætsforeningen råder over de nødvendige fysiske rammer.

I SFO`en har pædagogerne i højere grad kendskab til det enkelte barns indre motiver og

behov. Hvis idrætslederen bliver bekendt med disse vil denne, bedre kunne dosere den ydre

motivation, således at der skabes en harmoni mellem indre og ydre motivation.

Ligesom det for mennesket er vigtigt, at der er en harmoni mellem indre og ydre. Ligeledes er

det vigtigt for idrætsforeninger og SFO'er, at der er balance mellem det indre og det ydre.

27

Motivationen fra omgivelserne kan være nok så stor, men hvis man inden for organisationerne

ikke føler sig motiveret på grund af manglende ressourcer, fysisk som psykisk, så kan et

samarbejde ikke komme op og stå.

Motivationen fra organisationernes side til et muligt samarbejde er forskellige. I

idrætsforeningerne vil økonomien og medlemstilgang være inspirationskilde for trænere og

ledere, som kan bevirke, at de bliver bedre til at motivere og fastholde børnene i aktiviteterne.

En negativ effekt er at der i høj grad er fokus på resultatet, hvilket betyder at rummeligheden i

idrætsforeninger er lille.

SFO' ens incitament for et samarbejde er, at få den del af børnene der ikke bevæger sig så

meget i gang fysisk. Ved et samarbejde vil disse børn møde ledere der i højere grad er

engageret idrætslig, og har de nødvendige kompetencer. Disse kompetencer vil være en

inspirationskilde for pædagogerne, således de selv kan implementere aktiviteterne i deres

daglige arbejde med børnene.

Hvis der skal oparbejdes et samarbejde mellem idrætsforening og SFO, så skal der ske en

ydre påvirkning, som tager udgangspunkt i fordelene for begge parter. For idrætsforeningen

kræver det, at der er en ildsjæl som tror på fordelen og vil føre dem ud i livet.

For SFO handler det om at pædagogerne skal kunne se fordelene for det enkelte barn og det

vil være motivationen , for at engagere sig i et samarbejde.

28

Konklusion Hvad enten vi taler om idrætsforeninger eller SFO'er, er målgruppen børn. Når man arbejder

med børn er det hensigtsmæssigt at se, hvor de udviklingsmæssigt er henne for derigennem at

optimere deres udviklingsmuligheder videre fremad.

Et redskab til dette er udviklingspsykologien. Udviklingspsykologien er delt op i to grene den

kognitive og den emotionelle. Den kognitive arbejder med de intellektuelle og bevidste

funktioner i mennesket. Den emotionelle beskæftiger sig med det følelsesmæssige og det

ubevidste i mennesket. Da temaet i denne opgave omhandler de følelsesmæssige aspekter i

mennesket, har vi valgt at tage udgangspunkt i den emotionelle psykologi, med fokus på Erik

Eriksons kriseteori.

Denne teori er en stadieteori, som opdeles i aldersgrupper uden hensyntagen til køn. Hvert

stadie forbindes med en krise, hvis løsninger bidrager til udviklingen af personligheden.

Vores målgruppe repræsenteres i 4.stadie, hvor krisen er præstation overfor

underlegenhedsfølelse. I denne fase består opgaven i at undgå underlegenhedsfølelse.

I den henseende er kønsidentiteten en afgørende faktor for hvilken indgangsvinkel og

motivation man møder idrætten med. Drengene er mere præstationsorienteret, hvilket giver

sig udslag i en høj prioritet af det at vinde, på bekostning af det følelsesmæssige. Pigernes

prioritering er anderledes, og vil derfor føle en underlegenhedsfølelse idrætsmæssigt i forhold

til drengene. Derfor kan det være en fordel med en opsplitning af piger og drenge.

Ligegyldigt om det er drenge eller piger er det vigtigt, at de i forbindelse med idræt oplever

succes i forbindelse med udøvelsen. Dette skaber lyst og motivation til yderligere aktivitet.

Motivationen er vigtig i forbindelse med opbygningen af en idrætsidentitet, da det er

menneskets drivkraft eller bevæggrund for en given adfærd. Almindeligvis opdeles

motivationskilderne i to; indre og ydre.

Den indre betyder, at individet gør det for dennes egen skyld, mens den ydre er betinget af

belønning og social anerkendelse. Forskellen er, at den ydre kan måles, og det kan den indre

ikke. Hvis sammenspillet mellem motivationskilderne er optimale får man den optimale

motivation for barnet.

Alle børn er forskellige og har forskellige indre motiver, behov og spændingsniveauer, som

kræver at de motiveres forskelligt udfra forskellige principper.

29

Samtidig med, skal der en pædagogisk overvejelse til, hvilken idrætspædagogisk retning der

er mest formålstjenlig i forhold til barnets motivation i en aktivitet. Da alle er børn er

forskellige kræver det forskellige pædagogikker. Vi oplevede i vores forløb, at vi var mere

autoritære overfor drengene.

Vanskelighederne i samarbejdet mellem SFO og foreningerne ligger i, at de har forskellige

måder og principper at motivere børn efter. Idrætsforeningerne arbejder meget ud fra de ydre

rammer det vil sige , målsætninger og resultater. SFO’en arbejder meget ud fra de indre

motiver og behov, hvilket betyder det er barnets egne bevæggrunde der skal drive

udviklingen.

Begge parter vil i et samarbejde opveje hinandens stærke og svage sidder. Dette er en fordel

for alle parter. For at det vil kunne lykkedes, kræver det ildsjæle i begge lejre. Motivationen

skal komme fra den indre del af organisationerne, som skal være i stand til at implementere de

udefra kommende forslag. Hvis dette sker, og synergieffekten udnyttes vil børnene desuden

have en bredere basis for en god og sund videreudvikling, til gavn for samfundet i

almindelighed.

30

Litteraturliste

Brørup, Mogens m.fl:”Psykologibogen”, Gyldendal, 1.udgave, 10.oplag 1993

Hansen, Jens: ”Kunsten at coache”, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986

Hansen, Mogens m.fl.:”Psykologisk Pædagogisk ordbog”,Gyldendal,14.udgave 2003

Jepsen, Jørgen m.fl:”Afsætningsøkonomisk modelsamling”,Samfundslitteratur,1.udgave 1995

Railo, Willi: ”Sportspsykologi”, Aschehoug, København 1977

Schnack, Karsten m.fl.:”Psykologisk opslagsbog” ,Chr. Ejlers’ Forlag,2.udg.,3.oplag 1999

www.dgi.dk/svendborg/bub/baggrund.aspx

www.motivationspsykologi.se

31

Idrætsdag… Bilag 1

Til forældre i Skt. Hans skoles SFO.

Vi er fire idrætspædagogstuderende fra Odense Socialpædagogisk seminarium, som skal

skrive 1. års projekt, der omhandler børn og unge i bevægelse.

I den forbindelse vil vi gerne invitere drengene fra :

________________________________________________ til en mini aktivitetsdag i

Marienlyst centret Torsdag d. 29/4 – kl. 13.30 – 15.30.

Aktiviteterne vil være varierede, sjove og spændende, samtidig med børnene har rig mulighed

for at udfolde sig.

I løbet af eftermiddagen er der mulighed for en forfriskning.

Vi håber selvfølgelig på, at så mange som muligt møder op…

Tilmelding til SFO personalet senest d. tirsdag d. 20-4.

PS: Mulighed for afhentning ved Marienlyst centeret…

Husk: idræts tøj

Med venlig hilsen

Mogens Nielsen, Simon Baasch, Søren Rasmussen & Søren Hansen