Nr. 7 | 2017 | 3. årgang

Psykologernesfagmagasin

Irrationaliteten har kronede dage, men de fleste har misforstået, hvad det hele går ud på.

Stort tysk forskningsprojekt skal nu udforske, hvad menneskelig rationalitet egentlig er.

16

Fornuft og følelse

RETTELSEI juninummeret af Magasinet P har vi desværre glemt at kreditere fotografen bag billederne af Tove Mejdahl i artiklen "Kroppen fortæller den sande historie". Fotografen er Asbjørn Sand. Vi beklager. /red.

Psykologernes fagmagasin

Nr. 7 | 2017 | 3. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 11. juliNæste nummer: 22. august

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Oscar GrønnerTrykoplag: 11.078ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-TypesTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

RubrikannoncerHeidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

AnnoncedeadlinesNr. 8: 13.7 (produktannoncer) & 31.7 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 22.8Nr. 9: 17.8 (produktannoncer) & 4.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 26.9Nr. 10: 14.9 (produktannoncer) & 2.10 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 24.10

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Psykologi & VidenFølg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer.www.dp.dk

Læs fagartikler om

EMDR – en veletableret psykoterapi

Af Katrine Halvgaard, erhvervspsykolog, CBA, Aut.Cand Psych, Specialist i Psykotraumatologi, Akkrediteret EMDR terapeut

Narrativ psykoterapi i et forskningsperspektiv

Af Miriam Bach, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i Psykoterapi og Klinisk psykologi

Piller ved lykken – refleksioner omkring

problemer i den nuværende debat om lykkepiller Af Christian Christensen, cand.psych. & Halfdan Skjerning, cand.psych., ph.d.

Hvad er kernen i negativ social arv?

Hvordan kan vi opspore meget tidligt

og forebygge bedre for de samme penge? Af Jens Hardy Sørensen, psykolog

Befriende samtalerInterview: Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby har gennem de seneste femten år brugt den oldgræske metode protreptik i samtaler med ledere og andre, der ønsker at få et problem belyst filosofisk.

28

Mental health courts Specialdomstol i USA giver tiltalte med psykiske lidelser adgang til behandling sammen med en betinget dom frem for fængselsstraf. Magasinet P sad med en dag hos domstolen.

4

Mindernes mesterMød den danske forsker og psykolog Dorthe Berntsen, der i denne måned bliver hædret med de europæiske psykologers store forskningspris.

10

Sorg må begribes som en relationel, situeret og normativ praksis – som noget, der ikke

blot ”sker” med os som en kausal reaktion på tab, men som

også ”gøres” i samspil med andre mennesker og relativt til

kulturelle normer34

3Indhold

BEHANDLING I STEDET FOR FÆNGSEL

Mental health courts hedder en ny type special-domstol i USA, der giver tiltalte med psykiske lidelser adgang til behandling sammen med en betinget dom frem for fængselsstraf. Effekten er positiv, men kritikere mener, at domstolen flytter ressourcer og fokus væk fra en generel mangel på indsats på området. Magasinet P sad med en dag i en mental health court

4 USA

Interiøret er kastanjebrunt træ, og gulvtæppet er musegråt. Alle rejser sig, da dommer Roanne Sragow som den sidste træder ind i rummet. Dommeren, iført en sort

kappe, signalerer med et nik, at man må sætte sig. Selv tager hun sæde på et podium. Bag sig har hun to flag på korte stænger, henholdsvis Stars and Stripes og delstaten Massachusetts’ hvide flagdug med et blå-gult våben-skjold. Foran er båsene med anklager og forsvarer.

Scenen og den højtidelige stem-ning er som i et traditionelt amerikansk retslokale. Men dette retsmøde i distriktsdomstolen i Boston–forstaden Cambridge er ikke helt, som vi kender dem fra Hollywood-film og tv-serier.

For domstolen er i dagens anled-ning en såkaldt mental health court – en specialdomstol, der er oprettet for at give straffelovsovertrædere med psyki-ske lidelser et skræddersyet alternativ i forhold til det etablerede strafferets-system. Sanktionerne består af en blanding af straf, som kun er betinget, og obligatorisk deltagelse i et psyko-logisk-psykiatrisk behandlingsforløb.

De tiltalte kommer ind én for én, og der bliver gjort status om deres forløb hver især:

MA, en yngre kvinde med et flak-kende blik, har gjort sig skyldig i overfald med ”et farligt våben”. Til-synsværgen fortæller, at hun på eget initiativ har skaffet sig et job med at rense ud på et hestestutteri, og at hun selv har arrangeret transport mellem hjemmet og jobbet. Dommer Sragow erklærer sig ”meget begejstret” og mener, at MA ”kan være meget stolt af sin indsats”.

TD, en bleg fyr i en gulbrun jakke over en hættetrøje, har to gange overtrådt et polititilhold. Forsvareren foreslår, at der bliver lavet en plan for hans behand-ling, og dommeren samtykker.

BC, en ung mand, som virker foku-seret, har modsat sig anholdelse og har i den forbindelse brugt vold mod en politibetjent. Han fortæller, at han gerne vil bryde den onde cirkel, som han er kommet ind i. Han har fået job på et bageri og har en plan om at gen-optage sin videregående uddannelse. Han har aftalt et snarligt møde med de sociale myndigheder om sin privatøko-nomi. Tilsynsværgen vurderer, at han ”fuldt ud opfylder” betingelserne for forløbet. Dommeren nikker.

LJ, en kvinde, som fem gange har begået overfald med våben, oplyser, at hun har aftale med en psykolog. Hun bliver bedt om at komme til næste retsmøde umiddelbart efter psyko- logkonsultationen.

I alt er der 13 tiltalte på listen for dagens retsmøde. To af dem har meldt afbud, én udebliver.

150 mental health courtsMental health courts opstod som fænomen i USA sidst i 1990’erne. Dom- stolene indgår i en vifte af nyere specia- ldomstole, som er tiltænkt stofafhæn-gige, hjemløse, krigsveteraner og andre grupper af personer med særlige problemer. Ideen er, at den alminde-lige form for straf er både ineffektiv og urimelig i forhold til straffelovsovertræ-dere med psykiske lidelser.

Der anslås nu at være over 150 mental health courts rundt om i USA, og flere er på vej. Massachusetts i det nordøstlige hjørne kom sent fra start og har nu syv mental health courts. Tilsammen har de kapacitet til kun at håndtere anslået en sjettedel af straf-felovsovertrædere med fastslåede psykiske lidelser i delstaten.

Utah er anderledes langt fremme med en dækningsgrad af mental health courts, så næsten syv ud af otte berørte lovovertrædere kan få dette tilbud.

– Formålet med mental health courts

er at tilskynde til at ændre straffe-lovsovertrædere med psykiske lidelsers adfærd, så de undgår at komme i konflikt med loven på grund af deres lidelse og ender i fængsel, siger Carol Fisler, som er leder af mental health courts–programmet i The Center for Court Innovation.

Centret er en privat organisation, som samarbejder med retsvæsnet i delstaten New York om at skabe et mere effektivt og humant retssystem.

– I USA kriminaliserer vi mange former for adfærd. Vi spærrer mange mennesker inde. Vi er så småt begyndt at blive enige om som samfund, at fængslinger ikke altid er løsningen, og at de kan medføre nye problemer. Mental health courts er et af flere udtryk for et ønske om at finde alternativer, siger Carol Fisler.

Kun få andre lande har interesse-ret sig for fænomenet mental health courts. Blandt dem er Storbritannien, Canada og Australien.

– Når konceptet ikke har vundet udbredelse i Europa, skyldes det for-mentlig, at europæiske lande ikke så hurtigt griber til fængsling, som vi gør i USA, konstaterer Carol Fisler tørt.

Utilsigtet konsekvensOpkomsten af mental health courts sker sideløbende med, at praksis i ame-rikansk kriminalforsorg i stigende grad har været at sende mennesker med psykiske lidelser i fængsel i stedet for at give dem behandling. Avisen Washing-ton Post kalder i en artikel om emnet omfanget for ”chokerende”.

Et par nøgletal:Der er over 10 gange så mange per-

soner med alvorlige psykiske lidelser, der er indsatte i amerikanske delstats-fængsler og lokale fængsler, som der er i psykiatriske institutioner i delsta-terne. Det viser en opgørelse fra 2012 fra Treatment Advocacy Center, en privat organisation, som arbejder for at forbedre behandlingsmulighederne for mennesker med psykiske lidelser.

15 procent af de indsatte i delstats-fængsler og 24 procent af de indsatte i

Af Regner Hansen, journalist, Boston

5USA

lokale fængsler rapporterer om symp-tomer, så de opfylder kriterierne for at befinde sig i en psykotisk tilstand. Det fremgår af en analyse fra det amerikan-ske justitsministerium.

Næppe overraskende er mange fængsler dårligt rustet til at håndtere indsatte med psykiske lidelser, rappor-terer Washington Post. Der er en større tilbøjelighed til, at disse bliver holdt i isolationscelle, og mange udsættes for voldtægt, begår selvmord eller skader sig selv, mens de er frihedsberøvet.

Tendensen til at fængsle lovover-trædere med psykiske lidelser er paradoksalt nok en konsekvens af et velment forsøg på reform. En voksende kritik af psykiatriske institutioner, som blev drevet af delstaterne, førte fra 1970’erne og frem til en bevægelse hen imod at lukke disse institutioner og overdrage behandlingen til lokale myndigheder. Finansieringen fulgte ikke med. Derfor er mennesker med psykiske lidelser endt i fængsel, fordi fængsler ved lov er tvunget til at mod-tage folk.

Sådan er det også i Massachusetts, hvor situationen statistisk set er noget dårligere end landsgennemsnittet i USA. Ifølge en nylig, dybdeborende reportage i dagbladet Boston Globe angiver mindst tre ud af 10 fængsels-indsatte, at de har en psykisk lidelse.

Fokus på problemløsningTilbage til mental health court–rets-mødet i Cambridge. Her har Roanne Sragow gemt til sidst, hvad hun betragter som en tiltalt med alvorlige problemer. SC kan opvise et langt syn-deregister, der omfatter overfald på ambulancepersonel, tvang ved brug af våben og flere andre forseelser. SC siger om sig selv, at han klarer sig ”supergodt” og tager sin medicin, som han skal. Han taler i stød, mens han svajer fra side til side med kroppen.

Dommeren virker ikke overbevist. Hun kalder anklager, forsvarer og til-synsførende op til sig til rådslagning, mens SC fortsætter med at snakke ud i rummet, og en betjent tysser på ham.

Dommer Sragow beslutter at indkalde en speciallæge i psykiatri, der er knyttet til domstolen. Lægen skal komme med en vurdering af, om SC måske er så syg, at det er nødvendigt at indlægge ham.

Afgørelsen kommer ikke som nogen overraskelse for anklager, forsvarer og tilsynsværge, for dommeren har gennemgået tilfældet SC og alle de andre tiltalte på et forberedende møde samme morgen. Heri deltog også den særlige socialrådgiver og to betjente fra en lokal gadeenhed.

Mens aircondition–anlægget lejlig-hedsvist blandede sig i denne samtale, og et par af deltagerne fortærede donuts til kaffen, blev det eksempelvis meddelt, at MA stadig er i behandling og har et halvt år tilbage af sin betin-gede straf. Roanne Sragow udtrykte tilfredshed. Og om meldingerne om BC sagde Sragow ”godt!”, ”godt!” og ”godt!”.

Der er mindre forskelle mellem mental health courts i USA, men i alle er dommeren en slags holdleder. Fokus er på problemløsning. Dommeren overvåger en plan for lokal behand-ling af den tiltalte, som vedkommende skal forpligte sig på for at forvandle udsigten til en ubetinget fængselsstraf til en betinget dom. Der er jævnlige retsmøder for at gøre status om forlø-bet, der typisk varer ½-2 år – varigheden afhænger af, hvornår et klart defineret mål er nået.

– Drømmen med lukningen af de store psykiatriske institutioner var, at der ville komme mange lokale behand-lingssteder, men det skete bare aldrig, siger Frankie Berger, som er kampag-nechef i Treatment Advocacy Center.

– I mental health courts får borgere med en psykisk lidelse en behandling, som de ellers ikke ville få. Vi forsøger at medvirke til, at disse specialdomstole fungerer optimalt. Dommerne enga-gerer sig meget, siger Frankie Berger.

Hun betegner det som en smule paradoksalt, at man i mange tilfælde skal have begået kriminalitet for at få den rette faglige bistand, hvis man har en psykisk lidelse.

En aftale der forpligterDet er mental health courts selv, der afgør, hvilke tiltalte med psykiske lidelser, de vil tage ind. Det er en for-udsætning, at vedkommende ikke har begået grov vold eller seksuelle forbry-delser. Der skal være en formodning om, at et individuelt tilrettelagt behand-lingsforløb kan give resultat.

Den tiltalte underskriver en ”delta-geraftale”, hvori han eller hun forpligter sig til at følge programmet nøje og del-tage i terapi og eventuel medicinering. Aftalen indebærer også, at dommeren og andre fagpersoner får adgang til den tiltaltes sygdomshistorik.

Mental health court-modellen er blevet kritiseret for at favorisere per-soner, som både har en psykisk lidelse og har begået kriminalitet, over perso-ner, som ”kun” har en psykisk lidelse. Også aspektet om, at den tiltalte er tvunget til at følge en plan har stået for skud, for kan vedkommende overskue konsekvenserne?

Dommer Roanne Sragow vender kritikernes argument om:

– Hvis disse mennesker blev overladt til det almene strafferetssystem, ville de få en uretfærdig sagsbehandling. Det er negative aspekter ved den traditio-nelle fremgangsmåde, mental health courts opvejer.

Dommeren får medhold af Mary T. Zdanowicz, som er advokat i Massachu-setts med speciale i juridiske forhold vedrørende mennesker med psykisk lidelse. Mary T. Zdanowicz har været for-svarer for tiltalte i mental health courts. Hun mener, at mental health court-in-stitutionen giver domstolene mulighed for at bruge deres indflydelse til at sikre, at denne type straffelovsovertrædere får behandling – og forhåbentlig får det bedre.

– Jeg er ikke modstander af at overtale folk. Der er mange med psy-kiske lidelser, som ikke er i stand til at erkende, at de har behov for behand-ling. Hensynet til den individuelle frihed er kun relevant, hvis man også er opmærksom på konsekvenserne, når en psykisk lidende med behov for

6 USA

behandling ikke får denne behandling, siger Mary T. Zdanowicz.

Zdanowicz medgiver, at der sker en håndplukning af tiltalte til ordnin-gen, men hun siger, at det giver meget mening at tilbyde dette alternativ til de personer, hvor der er størst sandsynlig-hed for et godt resultat.

Mere engagement i behandlingDer er hidtil kun gennemført få forsk-ningsundersøgelser af resultaterne af mental health court-konceptet, og de tyder alle på en positiv effekt. Deltagere i mental health courts har færre tilba-gefald til kriminalitet end tiltalte, som kommer for en traditionel strafferets-domstol. Et studie fra Utah viser et fald i andelen af recidivister, altså mennesker med tilbagefald, på 22 procent.

Forskningen viser også, at mental health courts-deltagere går i længere tid efter forløbet uden at komme i ny konflikt med loven, og de tilbringer kortere tid i fængsel. Den positive effekt varer i et år eller mere.

Desuden udviser mental health court-deltagere større engagement i lokal behandling end ikke-deltagere.

– Mental health courts er generelt en god idé. Der er mere værdighed end i andre instanser. Personerne føler, at de bliver behandlet som individer, siger Michael L. Perlin, professor emeritus i jura ved New York Law School og med-stifter af rådgivningsfirmaet Mental Disability Law and Policy Associates.

– Mental health courts kan hjælpe en særlig gruppe, nemlig folk med psykiske lidelser, til at komme væk fra kriminalitet. De undgår at komme i fængsel, hvor der ikke findes behand-ling, og hvor de kan komme i dårligt selskab og måske blive udsat for diskri-mination og overgreb, siger Michael L. Perlin, som var involveret i etableringen af USA’s første mental health court i Broward amt i Florida i 1997.

Han mener, at en række betingelser skal være opfyldt, for at mental health courts kan fungere optimalt:

• En engageret dommer• Dygtige forsvarsadvokater, som er

villige til samarbejde• En forståelse i retten af, at menne-

sker med en psykisk lidelse, der begår en forbrydelse, ofte gør det, fordi de er forvirrede – ikke fordi de er onde

• En sikring af, at den tiltalte er be- vidst om, at vedkommende har flere valgmuligheder og fx kan nægte sig skyldig i tiltalen, hvis det er relevant.

• Et tilbud om behandling af faglig forsvarlig kvalitet som led i mental health court-ordningen.

Carol Fisler fra Center for Court Inno-vation fastslår, at der tilsyneladende sker ”noget positivt” i mental health courts. Men der skal mere viden til for at kunne fastslå, hvad præcis denne type specialdomstol bidrager med.

– Det er vigtigt, hvordan folk ople-ver den retslige proces. Det har stor

betydning for det videre forløb. Og ellers er det formentlig kombinationen af behandling og tilsyn, som er nøglen til succes, vurderer Carol Fisler.

Hun siger, at mental health court- deltagere bør have adgang til alle de former for hjælp, som ifølge eksper-ter er nyttige: Kognitiv adfærdsterapi, medicin under overvågning, rådgivning om livsførelse, job, der passer til deres forudsætninger og en billig bolig.

Nærkontakt med deltagereI Cambridges mental health court er det Marie Mathieu, uddannet klinisk socialrådgiver og med titel af klinisk koordinator, der i praksis står for tilret-telæggelsen af behandlingsforløbet.Hun har dag-til-dag-kontakten med deltagerne – og med behandlere, her-under psykologer og psykiatere.

– Behovene er forskellige fra person til person. Jeg er med til at fastslå beho-vene for psykisk og social støtte, og jeg

7USA

er med til at sikre, at der bliver fulgt op på de løbende rapporter fra psykolog/psykiater/læge. Jeg lader deltagerne vide, at de kan komme til mig med eventuelle problemer. Jeg tager ud, hvor de lever deres liv. Hvis noget er gået skævt med deres medicin eller deres familie, så forsøger vi at løse det, siger Marie Mathieu på sit kontor i den centrale del af retsbygning- en efter dagens mental health court- retsmøde.

Hun fortæller, hvordan hun fx har hjulpet BC, en af de tiltalte, skridt for skridt med arbejde og bolig i et tæt samarbejde med hans forældre, fordi han ikke selv havde ressourcerne.

– Den traditionelle tilgang til men-nesker med en psykisk lidelse, som bryder straffeloven, er, at hvis de roder sig ud i noget snavs, så bliver de låst inde. Vi forsøger at skabe en anderle-des dynamik i stedet for at straffe. Vi ser dem som syge. Vi forsøger at sikre, at de får en stabil tilværelse, siger Marie Mathieu.

Hellere mobile kriseteamMens flere eksperter hilser mental health courts velkommen, er der andre, der ser dem som udtryk for en fejlagtig tankegang og et dræn på ressourcer, der burde komme alle med psykiske lidelser til gode.

– Mental health court-konceptet er en accept af den mangel på behand-ling, som muligvis forårsagede, at de tiltalte overhovedet kom i konflikt med loven. Nogle vil måske endda lade sig anholde for at få hjælp, siger Jenni-fer Mathis, kampagnechef i Bazelon Center, en privat interesseorganisation, som arbejder for øgede rettigheder til psykisk syge.

– Der bliver brugt penge på en ny type domstol i stedet for at forbedre behandlingstilbuddene, tilføjer Mathis. Hun er også kritisk over for, hvad hun ser som en lind strøm af ressourcer til fængselssektoren, som efter hendes opfattelse er blevet en industri i sig selv i kraft af mange private aktører.

Bazelon Center er fortaler for, at ”par-keringen” af mennesker med psykiske lidelser i USA ophører, og at der sættes langt mere ind på behandling, indivi-duel behandling.

– Det bedste ville være mobile kri-seteam – vi kalder det ’hospitaler uden vægge’ – der opsøger psykisk lidende under broerne, eller hvor de nu befin-der sig, og tilbyder en pakke bestående af behandling og sociale foranstalt-ninger, så de kan rejse sig igen, siger Jennifer Mathis.

De tiltaltes psykiske lidelser*

26% Bipolar16% Skizofreni 10% Misbrugsproblemer 10% Skizoaffektiv 10% PTSD 5% Psykotisk4% Depressiv4% Svær depression8% Øvrige7% Uvist

* Foreløbige data fra delstatsmyn-dighederne om 572 tiltalte ved mental health courts i Massachu-setts i juni 2015–maj 2016

Kilde: Boston Globe

8 USA

”Der er mere værdighed end i andre instanser. Personerne føler, at de bliver behandlet som individer”

– Michael L. Perlin, professor emeritus i jura ved New York Law School og med stifter af rådgivningsfirmaet Mental Disability Law and Policy Associates.

9USA

Vi kan ikke overleve uden voreserindringer

Af Henning Due, journalistFo

to: A

arhu

s U

nive

rsite

tDE UDVALGTEHvert år hædrer den euro- pæiske psykologforening, EFPA, psykologer fra hele Europa for at have bidraget bemærkelsesværdigt til psykologien. I år var tre danskere indstillet til tre forskellige priser. Mød dem her i Magasinet P. I dette nummer er det Dorthe Berntsen, der hædres med Aristotelesprisen, som gives til en europæisk psykolog eller gruppe af psykologer, for at have bidraget sub- stantielt og originalt til psykologien som videnskab eller profession.

10 Serie: De udvalgte

Egentlig ville Dorthe Berntsen gerne forske i, hvad der sker med folk, når de skaber litteratur og poesi. Hvordan kunstnere tilsyneladende ud af den blå luft - og ved hjælp af kreativite-tens kraft - skaber noget nyt.

Det var i 1993, og det var også der omkring hun første gang hørte om fænomenet ”erin-dringer, der dukker op af sig selv”.

– Jeg kan huske, at en eller anden foreslog mig at begynde at forske i selvbiografisk hukom- melse. Dengang lød det lidt kedeligt, for jeg var mere interesseret i at undersøge, hvordan digtere skaber poetiske metaforer, fortæller Dorthe Berntsen.

Men forslaget tændte alligevel en lyspære i hendes hoved, der skulle vise vejen for en forskerkarriere, som foreløbigt har sikret den 55-årige psykolog en professortitel og et job som leder på Center for Selvbiografisk Hukom-melsesforskning - CON AMORE – på Aarhus Universitet, der i april måned modtog Aristote-les prisen fra den europæiske sammenslutning af psykologforeninger, EFPA, for sit ”særlige bidrag til psykologien”.

– Jeg fik den tanke, at spontane erindringer måske var en form for metaforiske billeder på den situation, man befinder sig i som menne-ske. Altså en slags fortolkning af situationen, siger hun.

Dorthe Berntsen var lige blevet færdig som mag.art. i psykologi ved Aarhus Universitet, og ideen inspirerede hende til at læse Freud og drømmetydning og til at søge et ph.d.- stipendium, som hun brugte til at undersøge et område, der ifølge hende ”var meget lidt viden om dengang”.

Men tesen viste sig ikke at holde stik. I løbet af ph.d.-projektet lavede hun et

dagbogsstudie blandt en gruppe studerende og fandt ud af, at de spontane erindringer, der dukkede op hos forsøgspersonerne, ikke var symbolske.

– Det var nærmere en slags dagligdags- erindringer - samtaler med venner, oplevelser fra fester, sjove situationer fra en forelæsning, spændende oplevelser fra rejser, og det var erindringer, som overvejende var positive, siger Dorthe Berntsen.

Der gjorde hun en væsentlig videnskabelig opdagelse, som på tidspunktet stred mod en udbredt antagelse blandt psykologer, at ufrivil-lige erindringer er udtryk for stress eller andre former for psykiske belastninger.

I ph.d.-projektet fandt hun også ud af, at spontane erindringer har en særlig kvalitet, som forskningen hidtil havde overset.

– De opleves ofte som mere overvældende og stærkere end de erindringer, mennesker selv kan genkalde. Forskningen gjorde også op med den gængse psykoanalytisk-inspire-rede tankegang, der prægede traumeforstå- elsen dengang, at traumer ikke er ordentligt integrerede i folks liv, og at hukommelsen hos traumatiserede mennesker derfor siver ud som spontane erindringer.

Dorthe Berntsen ramte en guldåre inden for den kognitive psykologiske forskning, og hendes opdagelse blev dødsstødet til den psykoanalytisk-inspirerede forklaring på for- holdet mellem psykologiske traumer og plud-seligt opståede minder.

Menneskers evne til at erindre situationer, som udspillede sig for længe siden, har været et uvurderligt værktøj for artens overlevelse, mener professor Dorte Berntsen. Sammen med

kollegerne på forskningscentret CON AMORE er hun netop blevet hædret med europæisk pris for banebrydende forskning i

selvbiografisk hukommelse. Centret har bl.a. fundet ud af, hvorfor spontane erindringer dukker op, og hvordan psykiske lidelser

og spontane hverdagserindringer hænger sammen

11Serie: De udvalgte

Med ph.d.-projektet lagde hun grundstenen til det forskningsarbejde, som hun selv – og siden 2010 sammen med kollegerne på grundforsk-ningscentret CON AMORE – har beskæftiget sig med siden – ikke mindst takket være en forsk- ningsbevilling på to gange 42 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond.

– På CON AMORE arbejder vi systematisk med at udforske selvbiografisk hukommelse, og vi har blandt andet fundet ud af, hvorfor spontane erindringer pludselig dukker op. Vi har også fundet ud af, hvordan selvbiografisk hukommelse knytter det sig til udbredte psyki-ske lidelser som PTSD og depression, og vi har undersøgt, hvordan udvikling af erindringer sker hos små børn, fortæller Dorthe Berntsen.

Det er ikke hver dag, at en dansk forsker-gruppe modtager flere end 80 millioner kroner til at lave psykologisk grundforskning, men det er heller ikke hver dag, at psykologisk forsk-ning kan bryste sig af at kaste nyt lys på en essentiel del af menneskelivet.

– Vores forskning siger noget om, at det at kunne erindre er kernestof for det at være men-neske, siger Dorthe Berntsen.

Det er karakteristisk for selvbiografisk hukom- melse, at den trækker på mange forskellige komponenter i hjernen, og at der er tale om en meget avanceret proces.

– Et rigt erindringsliv kræver både sansedata, følelsesdata og en viden om et levet liv, som dataene skal kontekstualiseres i, og som skal bindes sammen på den rigtige måde i den rigtige situation, forklarer Dorthe Berntsen.

Den selvbiografiske hukommelse gør os kort fortalt i stand til at erindre med en genoplevel-seskvalitet, som giver os en subjektiv oplevelse af at rejse tilbage til en situation, der udspillede sig tidligere i vores liv.

– Det kan være følelser eller sanseoplevelser, vi genoplever, eller det kan være en ”genafspil-ning”, hvor vi ser for os, hvad der skete i situa- tionen.

På en gennemsnitlig dag husker vi menne-sker cirka 20 situationer takket være den selv- biografiske hukommelse. Det kan være alt fra brudstykker af samtaler, aftaler vi laver, eller da vi købte en pakke rugbrød i Irma.

Erindringerne deler Dorthe Berntsen op i to typer: de selvfremkaldte, voluntære erin-dringer, som vi bevidst finder frem, når vi prøver at huske noget, og de spontane erin-dringer, der typisk dukker op, når vi har brug

for dem i dagligdagen til at løse lavpraktiske gøremål.

Begge er rekonstruktioner af virkeligheden. – De er vores fortolkning af en hændelse, og

det handler om, at det bedre kan betale sig for hjernen ikke at bruge energi på at huske alle detaljer fra en begivenhed, men i stedet blot fokusere på det, der er relevant for os i situatio-nen. De detaljer, vi ikke kan huske, forsøger vi så at rekonstruere senere ud fra de detaljer, vi allerede har på plads, forklarer Dorthe Berntsen.

Ungdomsårene fylder mestSelvfremkaldte erindringer er kognitivt set de mest krævende, og de er koblet til det, Dorthe Berntsen kalder et life script – en livsskabelon – som handler om menneskers forestilling om et normalt liv. Hvornår man skal giftes, have børn, starte karriere og så videre.

Vi bruger forestillingerne fra livsskabelonen som en slags søgemaskine til at finde erindrin-ger fra ungdomsårene frem, som passer bedst til skabelonen.

Livsskabelonen er et slags glansbillede af livet uden de store menneskelige tab, og spiller en stor rolle i, hvordan mennesker husker deres liv.

Evnen at kunne genkalde bestemte erindrin-ger på kommando mestrer mennesket normalt først rigtigt som fire-fem-årig.

– Det er en særlig kognitiv proces at kunne styre sit bevidsthedsliv og søge efter og hente en specifik erindring frem, hvis nogen fx spør-ger, hvad man har lavet i løbet af dagen. Evnen er ret sent udviklet, muligvis fordi den er afhængig af nogle dele i hjernen, som først er udviklet i den alder. Men muligvis også fordi evnen afhænger af vores sproglige udvikling. Foreløbigt ved vi ikke præcist hvorfor, fortæller Dorthe Berntsen.

Det er ikke sådan, at hele vores identitet afhænger af, om vi kan huske, hvor vi kommer fra, og hvordan vi voksede op.

– Men undersøgelser viser, at menneskers identitetsfølelse svækkes, når de ikke længere kan huske dele af deres eget liv. Det ser vi bl.a. hos Alzheimers-patienter, siger Dorthe Berntsen.

Især ungdomsårene fylder i vores selvfrem-kaldte erindringer, viser CON AMORES og den internationale forskning i emnet.

– Vi kalder det et ”ungdomsbump”, og det handler formentlig om, at vi tilskriver

12 Serie: De udvalgte

ungdomsårene stor betydning for vores liv, siger Dorthe Berntsen.

 Afgørende for at overleveDen anden type erindringer – de spontane – opstår tilsyneladende ud af den blå luft. Disse erindringer blev i lang tid ignoreret af den inter-nationale hukommelsesforskning, og bl.a. der- for har Dorthe Berntsen og CON AMORE brugt meget tid på at undersøge netop denne type erindringer.

Den type erindringer har en humørregule-rende, vejledende og social funktion, men de er også identitetsskabende.

– Vi lavede et studie af en gruppe mennesker med og uden depression, og når vi sammen-lignede de ufrivillige erindringer med de selv- fremkaldte, kunne vi se, at de ufrivillige erin-dringer typisk var mere positive – også hos de depressive forsøgspersoner, siger Dorthe Berntsen.

Spontane erindringer hjælper os også med at huske andre menneskers adfærd – fx hvor-dan en kollega laver sin kaffe – og med at huske oplevelser om at dele med andre mennesker.

– De hjælper dig også i situationer, hvor du tidligere har oplevet at blive udsat for fare. Fx hvis en bil har været tæt på at køre dig ned på et gadehjørne, siger hun.

Når den slags detaljer pludselig dukker op i vores bevidsthed, er det ifølge Dorthe Bernt-sen fordi, at de giver os en fordel i kampen for at overleve.

Vi kan bruge vores erfaringer på et senere tidspunkt til at komme bedst muligt ud af en lignende situation, og erindringer spiller derfor en afgørende rolle for menneskets overlevelse.

– Den selvbiografiske hukommelse er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan fungere – både praktisk og socialt som kompe-tente medmennesker, siger Dorthe Berntsen.

Den gør det også muligt, at vi kan tænke ind i fremtiden.

– Når forskere scanner forsøgspersoner, kan man se, at det er de samme områder i hjernen, der viser øget aktivitet, når vi tænker på fremtiden, og når vi erindrer minder fra fortiden, siger hun.

Erindringer – selvfremkaldte som spontane – er i den forstand et praktisk dagligdagsværk-tøj, men også en essentiel del af den biolo- giske udrustning, vi fødes med som art.

Vi kunne ganske enkelt ikke overleve uden dem.

Syge erindringerMen erindringerne kan også skabe problemer for mennesker, hvis de fx er stærkt negative og dukker op på tidspunkter – ved middagsbordet eller midt om natten – når der ikke er brug for dem, og hvor de ikke tjener en funktion.

Det kalder Dorthe Berntsen ”forstyrrelser” af den selvbiografiske hukommelse, og ét eks- empel er invaderende erindringer, der især ram-mer PTSD- og depressionsramte mennesker.

I de tilfælde bliver erindringerne patologiske eller dysfunktionelle.

– For de mennesker er det karakteristisk, at de ofte tænker for meget over den traumatise-rende oplevelse og tillægger erindringen for stor betydning i deres livshistorie. Måske kobles erindringen sammen med andre hæn-delser eller oplevelser, som den ikke burde kobles sammen med, siger Dorthe Berntsen.

Andre forstyrrelser af den selvbiografiske hukommelse kommer til udtryk ved, at et men-neske har svært ved at beskrive en situation sammenhængende – et fænomen som kendes fra borderline-patienter – mens en tredje udbredt forstyrrelse især findes hos depressi-onsramte og kendes ved, at de personer har svært ved at vende tilbage til konkrete episoder og i højere grad husker fortiden generelt.

Spørgsmålet er så, hvordan psykiske lidelser relaterer sig til hverdagslivets spontane erin-dringer? Det har CON AMORE også undersøgt.

- Vi mener, at folk med fx angstlidelser skiller sig ud ved, hvordan de reagerer på deres erin-dringer og ikke kun ved, hvad de erindrer. Måske prøver de på at tænke på noget andet, når de mindes erindringen, eller måske reage-rer de på erindringen med høj emotionel intensitet ved fx at få hjertebanken eller ved at græde, siger Dorthe Berntsen.

Det er vigtigt for Dorthe Berntsen at under-strege, at det er hele CON AMORE, der har fået Aristotelesprisen, og at prisen i høj grad afspej-ler hele teamets indsats.

– En af de største personlige erfaringer, jeg har fået ved at lede CON AMORE, er i hvor høj grad et team kan løfte noget i fællesskab, som rækker langt ud over, hvad vi hver især kunne have gjort alene.  

13Serie: De udvalgte

Ny forskning

Vi lever i en tid, hvor mange af os lider af FOMO (Fear Of Missing Out). Det gælder også på jobbet, hvor mange skifter karriere og jobtype over et livs-forløb, også fordi man ikke ønsker at gå glip af nye muligheder. Denne artikel undersøger implikationerne af dette forandrede arbejdsmarked og har som hovedpointe, at begrebet om professio-nel identitet skal udvides, så det ikke kun angår den aktuelle arbejdsrolle, men også de ikke-realiserede, de forestillede og fravalgte identitetsmulig-heder, som mennesker håndterer. Valgmulighederne i en moderne tid fordrer et arbejdsidentitetsbegreb, der kan håndtere det ikke-realiserede, det fravalgte og det mulige. For at udvikle

denne nye teori anvender forskerne i artiklen et induktivt, kvalitativt forsk-ningsdesign via analyse af 327 svar på spørgeskemaer og 33 dybdegående interviews. Det, som især overraskede forfatteren, var, at ikke-realiserede og fravalgte identiteter spillede en stor rolle for interviewpersonernes aktuelle identitet. Artiklen viser således, at mennesker kan opretholde eksempel-vis en identitet som musiker uden nogensinde at have spillet et instru-ment, taget en musikuddannelse eller været i nærheden af et professionelt musikmiljø, hvilket peger på, at vores forestillingskraft er stor og virksom i det almindelige liv. Interviewperso-nerne brugte ganske enkelt dagdrøm- meri og eventuelle vikarierende ople-velser tæt på den fravalgte identitet som en vej til at holde fast i det

fravalgte. Det er en pointe i artiklen, at fravalgte identiteter rummer en masse viden om, hvad der motiverer den enkelte, og at det kan være en stor kilde til kreativitet, hvis man accepterer det fravalgte som en del af det nutidige og det forestillede.

Hormonet oxytocin ser ud til at spille en rolle for vores evne til divergent, holistisk tænkning og kreativitet. Tidli-gere forskning har vist, at dette hormon er med til at understøtte kreativ tænk-ning. I denne artikel har forskerne sat sig for at undersøge de psykologiske mekanismer, der om muligt kan for-klare dette forhold. Artiklen opstiller to delvis modstridende antagelser om kreativitet. Den ene, som ofte fremhæ-ves, er, at høj grad af individualitet, autonomi og selvstændighed fremmer

kreativitet, mens den anden er, at krea-tivitet fremmes af evnen til at aflæse sociale koder og forstå, hvad der skal til for at begå sig. Hormonet oxytocin menes netop at fremme pro-social adfærd og mindsket selvoptagethed, og i denne artikel er hypotesen derfor, at graden af individualitet afgør hormo-nets effekt. I undersøgelsen rapporteret i artiklen skulle deltagerne (61 mand-lige tyske psykologistuderende) udfylde et spørgeskema om angst, mens de, under supervision af forsøgs-lederen, fik enten hormonet oxytocin eller et placebo-præparat. Efter en 40 minutters venteperiode skulle de udføre en kreativitetstest (i dette til-fælde en tegnetest, der måler kreativt potentiale) og indikere deres niveau af individualisme på en skala, der spurgte ind til deltagernes oplevelse af at være

afhængig af andre. Deltagerne, der rapporterede lav grad af angst på ska-laen, viste højere score på testen i kreativitet, når de samtidig havde indi-keret lav grad af behov for uafhængig- hed af andre. Lav grad af angst, et lavt fokus på eget selv og højt niveau af hormonet oxytocin ser således ud til positivt at påvirke forsøgsdeltagernes kreative adfærd på testen i kreativitet

Obodaru, Otilia. (2017). Forgone, but not forgotten: toward a theory of forgone identities. Academy of Management Theory. 60, 2, 523-553. amj.aom.org/content/60/2/523

Michaela Pfundmair, Dieter Frey & Timothy L. Hodgson (2017) Taking the Focus Away from the Self: Low Individualism Mediates the Effect of Oxytocin on Creativity, Creativity Research Journal, 29:1, 91-96, DOI: 10.1080/10400419.2017.1263520

Forældre- involvering, børnehave og skole

Det, vi ikke valgte

14 Videnskab

Af Lene Tanggaard, professor

i psykologi, Aalborg Universitet

Det har i de senere år i forskningen været omdiskuteret, om forestillingsleg fremmer børns kreativitet. Forestil-lingslegen er der, hvor barnet forestiller sig, at rabarberbladet er en vikingebåd, grenen et sværd, stolen et skib, og lillesøster en helt anden, eksempelvis kongens datter eller prinsens udkårne. Piaget skrev allerede i 1962, hvordan denne type leg involverer en form for projektion af symbolske handlinger på nye objekter, identifikation af et objekt med et andet og forskellige symbolske kombinationer. Umiddelbart har denne type leg stor relation til kreativitet, der netop også involverer det at kunne forestille sig en alternativ virkelighed.

Denne artikel gennemgår den seneste kritik af de undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem børns fore-stillingsleg og kreativiteten. Man har i forskningen diskuteret, om det virkelig er rigtigt, at legen fremmer kreativitet. Nærværende artikel finder grund til at forsvare hypotesen om denne sam-menhæng. Det er pointen i denne artikel, at de statistiske fund er ret solide. Der er således god grund til, på basis af den empiriske forskning på feltet, at konkludere, at forestillingsle-gen har en forbindelse til børns score på test i kreativ tænkning og praksis, men der er naturligvis grund til at skelne mellem korrelationer og kausali-tet. Børns kreativitet ser ud til at være medieret af legen, men forestillingsleg er ikke i sig selv den eneste vej til at fremme børns kreativitet. Der kan kort

sagt være mange veje til målet. Det at læse en bog kan også fremme forestil-lingskraften, så denne artikel opfordrer til, at man i fremtidens forskning i højere grad undersøger de varierende veje til at fremme fantasi og forestil-lingskraft hos børn, herunder ikke mindst den rolle, legen synes at spille.

Flere psykologer bliver konsulenter og coaches i erhvervslivet. I denne artikel følger vi en CEO og hans rådgiver gennem otte år. Rådgivningen tager form via en såkaldt TLA tilgang (en betroet og tæt rådgiverrelation), som er en længerevarende, mere dybtgående og direktiv relation, ofte på topniveau i organisationen. Artiklen baserer sig på et case-studium af den otte år lange relation mellem Vince (der ender som CEO) og hans kvindelige rådgiver og beskriver, hvordan den professionelle relation udvikler sig og hvilke tilgange, psykologen anvender. På basis af

studiet er der udviklet en model over progressionen i forløbet med fire dimensioner; 1) emergens, 2) konver-gens, 3) divergens og 4) sammenløb. Modellen beskriver, hvordan relationen i TLA typisk udvikler sig over tid. Fx hvordan psykologen først etablerer forholdet til klienten gennem diverse personlighedstest og samtaler. Det første år af relationen går med at etab-lere en base af gensidig tillid, og klienten beskriver, hvordan han er gået fra at været styret af sine styrker og svagheder til at have øje for, hvordan han kan træffe valg i relation hertil. Herefter muliggøres en mere direktiv og dybtgående rådgivning af toplede-ren. Artiklen viser, hvordan et langvarigt, dybt og tillidsfuldt forhold mellem rådgiver og topleder kan få sidstnævnte til at se egne styrker og

svagheder i et klarere lys og ikke mindst bruge disse konstruktivt i egen lederrolle. Dette bygger på processer, hvor klienten udfordres og støttes over tid i relation til de opgaver, denne har i egen rolle. Artiklen spørger, hvilke kvalifikationer psykologer skal have for at kunne indgå i denne type af relationer, og hvad dette betyder for konsultationspsykologiens selv- forståelse?

Irwin W. Silverman (2016) In Defense of the Play-Creativity Hypothesis, Creativity Research Journal, 28:2, 136-143, DOI: 10.1080/10400419.2016.1162560

Wasyllyshyn, Karol M. (2017). From here to certainty: becoming CEO and how a trusted leadership advisor (TLA) helped the client to get there. Consulting Psychology Journal: Practice and Research. 69, 1, 1-25.

Forestillingsleg og børns kreativitet

Psykolog og betroet konsulent for ledere

15Videnskab

Engang var fornuften det, man mente adskilte mennesker fra dyr. I dag er følelser og intuition blevet menneskets adelsmærke. Irrationaliteten har kronede dage og hyldes af populærpsykologien, men de fleste har misforstået, hvad det hele går ud på, mener tysk psykologiprofessor. Han står bag et forskningsprojekt i millionklassen, der skal udforske, hvad menneskelig rationalitet egentlig er.

ER

DE

T N

U OGSÅ

RA

TIO

NE

LT?

16 Forskning

A rkitekturen forleder i hvert fald ikke til sentimentalt føleri. Så meget må man give det tresser-funktionalisti-ske universitet i vesttyske Gießen en god times Autobahn-kørsel fra

Frankfurt. Inde i betonkubernes mørke gange på det psykologiske fakultet er indretningen heller ikke udpræget emotionel. Til gengæld hænger der detaljerede plakater med resultater fra de seneste psykologiske forskningsprojekter, mens der ud for en række rum hænger lamper i loftet med budskabet ”Bitte Ruhe - Versuch”.

I psykologiprofessor Markus Knauffs hjørne-kontor er der lyst, og professoren byder hjerteligt velkommen. Som forsker har han i årevis beskæftiget sig med den menneskelige tænknings grundlæg-gende normer og de kognitive processer bag vores måder at drage slutninger, foretage beslutninger og fælde domme på.

Derfor kan han heller ikke give et hurtigt ja- eller nej-svar på, om mennesket grundlæggende er et rationelt væsen – eller på hvor vidt man bør forlade sig på rationelle slutninger.

– Målet med vores projekt er nærmere at under-søge, hvad rationalitet overhovedet er for noget – og først derefter spørge, om mennesket faktisk er rationelt. Rationel tænkning er mere end logisk tænkning. Her er rigtig meget psykologisk forskning sprunget over, hvor gærdet er lavest, ved at overtage den logikbaserede definition af rationalitet.

Når Markus Knauff taler om ”os” og ”vores pro-jekt”, handler det om forskningsprogrammet New

Frameworks of Rationality, som Knauff oprindeligt var en af idémændene bag. I dag står han i spidsen for en lille snes forskningsprojekter om rationalitet, som med en finansieringsramme på ca. 75 mio. kr. både omfatter bl.a. psykologer, filosoffer og informatikere.

AF MATHIAS IRMINGER SONNE, JOURNALIST, BERLINILLUSTRATION AF OSCAR GRØNNER

I sin egen præsentation understreger New Fra-

meworks of Rationality, at projektet vil skabe et større samarbejde mellem psykologien, filosofien og forskning inden for kunstig intelligens med det mål at skabe en ny teoretisk ramme for undersøgelser af den menneskelige rationalitet. Herunder undersøges det bl.a., i hvor stor udstrækning især filosofiens og logikkens normative teorier om korrekte slutninger kan bruges til at bedømme praktiske beslutnings-processer og rationalitet med – og omvendt: om den empiriske psykologi kan bidrage mere til dette teo-retiske fundament med sine deskriptive resultater.

Blandt de mange projekter finder man lidt lang-hårede titler som Belief revision in Human Spatial

Reasoning, How Efficient are Choice Heuristics under

Varying Degrees of Uncertainty? eller Reflexive Rati-

onality: A Theory of Dynamic Choice. I sidstnævnte projekt undersøges det fx, hvordan vi overhovedet kan planlægge rationelt i beslutningssituationer, når vores overbevisninger ikke ændrer sig koordineret, når vi får ny information, men hele rammer af over-bevisninger kan forrykke sig.

– Det har typisk været filosofien, der især med formallogikken har defineret rationaliteten, mens psykologerne har godtaget disse definitioner og derefter undersøgt, hvordan mennesker afviger fra dem, mener Markus Knauff.

– I vores øjne bør vi bløde denne arbejdsdeling op. Psykologien kan faktisk bidrage til at definere, hvad vi opfatter som rationelt. Omvendt bør vi også spørge mere ind til de målestokke, som vi psykologer lægger til grund for vores empiriske undersøgelser om rationalitet.

Hele billedetAllerede nu – over et år før forskningsprojektets afslutning – lyder en af Markus Knauffs konklusio-ner, at mennesket i hvert fald ikke tænker så ulogisk og irrationelt, som det ofte har heddet sig i den tysksprogede populærlitteratur det seneste årti. Her har fx den prominente psykolog Gerd Gige-renzer, leder af Max-Planck-Institut for pædagogisk forskning, landet hittet Mavebeslutninger - det

ubevidstes intelligens og intuitionens magt. Den blev ikke bare kåret til Årets videnskabsbog i 2007, men har siden da solgt massivt – nu i 11. oplag. Også coachen Jan Beckers Intuitionens hemmelighed –

hvordan man kan mærke det, man ikke ved fra 2014 har indtil videre solgt i fem oplag, mens der har været adskillige populærpsykologiske artikler om intuitionens kraft og potentiale i tyske magasiner. Selv et økonomisk magasin som Wirtschaftswoche har haft tema om, hvornår man skal lytte til sin

17Forskning

mavefornemmelse, og hvornår den kalkulerende fornuft bør råde.

I Markus Knauffs øjne afspejler det ”en sær hype om det irrationelle”, der antyder, at vi som irratio-nelle væsener lige så godt kan være spontane og følge vores mavefornemmelser.

– Det er i mine øjne en farlig opfordring. Inden for psykologifaget oplever vi jo kun alt for ofte, hvordan overdreven ufornuftig opførsel kan være ganske skadelig, siger han.

Det er imidlertid for nemt kun at skyde skylden på populærlitteraturen. Selv inden for den psy-kologiske forskning omkring rationalitet er fejl og irrationelle slutninger siden 1950’erne ofte blevet ”udnyttet til sidste bloddråbe”, som den tyske pro-fessor udtrykker det.

– Bad news is good news i forskningsverdenen – med fejl har man noget at gå efter. Det er ikke et angreb på mine forskerkolleger, for det er sandt, at fejl afslører meget om vores kognitive processer. Men mennesker løser jo langt de fleste opgaver rigtigt både i hverdagen og i laboratoriet. Her må vi starte en nytænkning i psykologien, der ikke er så fikseret på fejl, men ser mere på hele billedet, siger Markus Knauff med henvisning til forskningen inden for rationalitet og beslutningsprocesser.

At irrationaliteten har oplevet et boom, har flere årsager, mener han. Tidligere var mennesket både dyr og maskiner overlegne i kraft af sin fornuft og kognitive evner – til langt op i det 20. århundrede var det ligefrem fornuften, der definerede det sær-ligt menneskelige. Men efter vores kognitive evner er blevet overhalet af den kunstige intelligens, er følelser og intuition mere og mere blevet det men-neskelige adelsmærke. Samtidig aflastes det enkelte menneskes selvopfattelse og ansvar, når vi siger, at rationaliteten jo ikke er så vigtig, at det er okay at være i sine følelsers vold og gøre irrationelle ting, mener Markus Knauff.

– Derfor sælger det her budskab så godt. I en verden, der bliver mere og mere kompleks, bliver det stadig sværere at afveje alle faktorer rationelt mod hinanden. Men det er for mageligt bare at flygte ind i en forestilling om mennesket som irrationelt.

Mere end logikI virkeligheden gør vi det alle sammen hele tiden: ubevidst og i rasende tempo foretager vi logisk og rationel tænkning – altså tanker, der er fri for fejl og indre selvmodsigelser. Vi jonglerer ubesværet rundt med kategorier som ingen, nogle og alle, og vi foretager et væld af slutninger.

M arkus Knauff føler sig åbenlyst hjemme i formallogikken. Hvis man giver ham et stikord, begyn-der han i hvert fald at kaste om sig med begreber som «kondi-

tionelle slutninger» (hvis-så-udsagn), «relationelle slutninger» (hvis x er større end y og y er større end z må x være større end z) eller «klassiske syllogismer».

Hans bidrag til lærebøger og tidsskrifter er betragtelige, men uden at skulle gennemgå formal-logikken fra Aristoteles og frem, kan man fx bruge de simple eksempler:

Alt slik er sødt. Vingummi er slik. Altså er vingummi sødt.

Eller:Alle børn elsker candyfloss. Peter er et barn.

Altså elsker Peter candyfloss.Eller:Man får huller i tænderne af at spise meget slik.

Anja har huller i tænderne. Altså har Anja spist meget slik.

Eksemplerne, der også findes lignende af i fx Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus, viser naturligvis, at der her er tale om vidt forskellige deduktive slutninger. I den slags slutninger er kon-klusionen tvingende sand, hvis præmisserne er sande. Det er tilfældet for udsagnet om, at slik er sødt (for så vidt slik defineres sådan) – i så fald må vingummi også være sødt, da det her kategoriseres som slik. Der findes derimod faktisk børn, der ikke elsker candyfloss. Alligevel er slutningen, at ”Peter elsker candyfloss” logisk gyldig, selvom præmissen er falsk. At Anja har huller i tænderne, kan derimod også skyldes, at hun har skrøbelige tænder eller aldrig børster dem – i dette tilfælde er der tale om en ugyldig slutning.

Men hvad kan man lære af den slags eksempler?– En af de vigtige pointer er, at logik nok er en

18 Forskning

vigtig komponent i rationaliteten, men at streng logisk tænkning ikke er den eneste rationelle form for tænkning, siger Markus Knauff.

Det understreges i professorens øjne af, at logik-kens regler bedømmer den formelle korrekthed af følgeslutninger uafhængigt af sætningens indhold – om den er sand eller meningsfuld. Men i dagligdagen og i vores hverdagssprog tænker vi anderledes.

– Rationel tænkning handler også om at kunne omgås sandsynligheder, at inddrage erfaringer, at kunne afveje nytte, når det gælder konsekven-serne af to mulige, alternative handlinger – at kunne forestille sig følgerne. Her opererer vi med model-ler, der er mere fleksible i forhold til usikkerhed og sandsynlighed, siger professoren og nævner i rasende fart en række forskellige teorier om mentale repræsentationer.

Det vil sige teorier, hvor mennesket vurderer, hvad der kunne være tilfældet, hvorefter man anvender kognitive processer på disse repræsen-tationer, så man kan ændre dem eller skabe nye repræsentationer.

– Hvis man inddrager denne slags modeller kan en følgeslutning ikke kun kan være enten sand eller falsk. Den kan også være mere eller mindre sandsyn-lig eller endda mere eller mindre sand, siger Knauff.

– Vi tænker i sandsynligheder og regler, men vi tænker også i kraft af mentale simulationer: Hvad nu hvis forudsætningerne var sådan og sådan? Simulation er en vigtig forudsætning for rationel tænkning, men fx heuristik (en metode, som hjælper en til eller tillader en at udforske og lære ting på egen hånd, eller at løse et problem ved at evaluere de erfaringer, man har gjort sig, og derved prøve sig frem, til man har en løsning, red.) spiller også en rolle. Disse faktorer bliver ofte ligestillet med det at træffe beslutninger på grundlag af en eller anden form for intuition, fordi vi typisk ikke har alle de fakta, som strengt taget er nødvendige for at tage en decideret rationel beslutning, siger han.

Her stiller Markus Knauff spørgsmålstegn ved, om det dermed kan betegnes som irrationelt.

– Det gælder også praktisk. Hvis du står med en vigtig beslutning i dit liv, så plejer du i langt de fleste tilfælde at forhøre dig om andres mening, at granske din erfaring, forestille dig mulighederne, at finde så mange facts, pro og cons som muligt. Her forlader de færreste af os sig på en mavefornemmelse. Heldigvis.

Slørende rammerDenne forståelse af det rationelle kan igen gøres mere anskuelig ved at se på slik og tandsundhed. Her kan man slutte, at:

Alle får huller i tænderne af at spise meget slik. Anja spiser meget slik. Altså får Anja huller i tænderne.

I denne version er der tale om en logisk gyldig slutning. Men alligevel er det jo sandsynligt, at Anja ikke får huller i tænderne, selvom hun spiser meget slik. Det kan fx være, at hun har stærke tænder, børster dem fire gange om dagen eller kun spiser sukkerfri bolcher.

Ifølge Markus Knauff viser flere studier, at men-nesker tit afviser denne slags slutninger, selvom de er logiske. Det gælder især, hvis forsøgspersonerne selv har andre erfaringer eller kan komme med modeksempler.

– I en forsøgssituation kunne man se det som en fejl, selvom det jo er ganske rationelt at tage und-tagelser og sandsynlighed med i sin betragtning, mener Knauff.

– Vi forstår nærmere sætningen om, at ”når man spiser slik, får man karies” som ”når man spiser slik, stiger sandsynligheden for at få karies.”

Omvendt kan forskere i laboratoriet derfor også påvirke forsøgspersonernes svar ved at lægge ”slørende” eller følelsesladede faktorer ind i deres spørgsmål . Det er ifølge studier påvist, at selve ”atmosfæren” i præmisserne har en indflydelse på, om vi accepterer konklusionerne.

– Det har stor praktisk relevans, siger Markus Knauff.

– For hvordan reagerer vi, hvis vi pludselig får informationer, der modsiger vores overbevisninger? Hvis du fx læser en ekspertmening om klimaforan-dringer og derefter et modstridende udsagn, der får dine angivelige visheder til at vakle. Hvilke dele af dine overbevisninger bibeholder du, og hvilke opgi-ver du? Og efter hvilke kriterier? Det er et afgørende spørgsmål, fordi det ikke kun er kognitive spørgsmål, der spiller ind her. De fleste styrer også den slags overbevisninger efter følelser – bl.a. fordi der er så mange ting, som vi ikke har lyst til at tro på. Ofte leder vi efter bekræftelse og evidens og udelader ubevidst gendrivelser – hvilket er endnu en grund til at være skeptisk over for mavefornemmelser, siger Markus Knauff og klapper sig på maven med et grin.

Hverdagens tænkningMidt i sin talestrøm holder professoren pludselig vejret.

– Nu brugte jeg fx lige begrebet ”nogle”. Det er et godt eksempel. Formallogisk kan ”nogle” være alt mellem én og alle. Men i hverdagen bruger vi det jo ikke sådan, her er ”nogle” nærmere i retning af et par stykker eller en vis del af en helhed. På samme måde ligger mange logiske fejl ikke i tænkeprocessen, men

19Forskning

fordi vi i hverdagen bruger en anden semantik for mange ord end i logikken.

Men hvis man i laboratoriet renser for meget ud i hverdagssprogets flertydighed og støj, og hvis alle svar skal være entydige i forhold til formallogikken, kan man så overdrage resultaterne til det ”hele” menneskes kognitive evner og dets overordnede rationalitet?

– Som eksperimentel psykolog er jeg selvfølgelig overbevist om, at man kan overdrage resultater fra laboratoriet til ”hverdagen”, selvom mange faktorer kontrolleres eller ignoreres. Folk lægger jo ikke deres hoved fra sig og tager et nyt på, når de del-tager i test. Men vi skal alligevel være kritiske, siger Markus Knauff.

Denne kritik skal i Markus Knauffs øjne ikke få os til at smide kognitionsvidenskabens eksperi-menter og resultater fra de sidste mange årtier over bord. Tværtimod er tiden moden til at lave mindre empirisk forskning for i stedet at tolke mere på den forhåndenværende empiri. Det forudsætter, at der skabes et mere nuanceret fundament for at vurdere empirien – altså netop, hvad Frameworks of Ratio-

nality-programmet stiler mod med sine mangfoldige undersøgelser og metodiske overvejelser af den menneskelige rationalitet.

Rationaliseret vækHvis den menneskelige rationalitet ikke afhænger så meget af logikkens principper og matematisk sandsynlighed, så må det også betyde, at logisk tænkning ikke kommer fra urokkelige grundprin-cipper, som gælder for alle til alle tider. Kausale og logisk tvingende slutninger antages jo at være hævet over kultur, sprog og menneskets vurdering af virkeligheden. Men hvis rationaliteten er ”bredere” end den logiske definition, hvor kommer den logiske og rationelle tænkning så overhovedet fra?

Det kan man ifølge den tyske psykologiprofessor ikke endegyldigt svare på.

– Jeg tror personligt ikke, at mennesket fødes med logiske færdigheder, men nok med evnen til at kunne tilegne sig logiske færdigheder, siger Markus Knauff, der sammenligner det med evnen til at lære sprog.

– Evolutionært betragtet skyldes en del af udvik-lingen af vores logiske færdigheder formentlig, at folk har villet overholde kontrakter og aftaler. Hvis du passer på min familie, mens jeg er på jagt, så får du også et stykke mammutkød. Generelt er kom-munikation en vigtig del af grunden til, at vi tænker logisk. Vi vil jo gerne overbevise andre om vores synspunkter, og her er logisk gyldige argumenter

generelt overbevisende argumenter. Kontrafaktisk tænkning er også en faktor. Man skal kunne tænke logisk for overhovedet at kunne overveje, hvad nu hvis verden så sådan og sådan ud – og hvad hvis jeg gør sådan og sådan?

Den kulturelle indflydelse på, hvad der opfattes som rationelt, er et andet eksempel på, at rationalitet er en bevægelig størrelse. Her har Vestens indivi-dualistiske og kapitalistisk prægede kultur også smittet af på vores psykologi og forestillingen om det rationelle, mener Markus Knauff, der bruger eksemplet med begrebet ”at rationalisere.”

– At et firma rationaliserer, betyder jo blot, at de fyrer medarbejdere – at færre kan gøre det samme arbejde. Altså en rent økonomisk betragtning, siger Markus Knauff.

– Rationalitet er et stort emne i økonomien. De fleste modeller inden for økonomien ser mennesket som et homo oeconomicus, at vi alle er egoister, der vil maksimere egen gevinst. Det tror jeg ikke på. Mange af antropologiens og den kognitive psykologis resultater viser jo, at mennesket har en naturlig og stærk trang til at samarbejde. Vi stræber efter fælles mål og tænker i sociale systemer, siger Markus Knauff, der kalder den vestlige psykologi for ”stærkt præget af det kapitalistiske menneskebillede.”

Hvor hopper kæden af?Selvom det måske kan lyde sådan, er forskningen inden for menneskets rationalitet ikke bare et rent akademisk anliggende. Indsigten i rationaliteten og logikkens rolle kan faktisk have direkte indflydelse på den praktiske psykologi, mener Markus Knauff. Det gælder bl.a. inden for den kognitive adfærdsterapis behandling af fobier eller angst.

– Jeg er ikke klinisk psykolog, men det er min overbevisning, at terapeuter i mange tilfælde kan hjælpe deres patienter ved at bruge logikkens værktøjer. Ved at forklare dem, præcis hvor kæden hopper af i deres forestillinger, ved at lære dem at skelne mellem logisk form og konkret indhold. I den kognitive terapi er det jo en grundlæggende ide, at de kognitive ”fejl” går forud for de emotionelle ”fejl”, og at man derfor må ændre tankestrukturer og fastkørte mønstre for at få indflydelse på det emotionelle niveau, siger han.

Også uden for fagpsykologien er der alle mulige grunde til at holde fast i den menneskelige rationa-litet. Det gælder ikke mindst i disse hurtige tider med voldsomt mange input, siger Markus Knauff og peger på begrebet ”postfaktuelt”, der blev kåret til årets ord år 2016 i Tyskland.

– Det har igen meget med mavefornemmelserne

21Forskning

at gøre, mener Knauff.– Når det hypes at lytte mere til sine mavefornem-

melser i fx politiske og økonomiske beslutninger, så er det i mine øjne samtidig et plædoyer for det postfaktuelle: hurtige og billige følelser, hvor de rationelle, faktabaserede analyser skubbes til side til fordel for en – ofte utopisk – fornemmelse af, at vores forhåbninger og ønsker pludselig går op i en højere enhed. Her er kritisk rationalitet den vigtigste modgift, mener Markus Knauff.

Her virker logikken faktisk:– Hvis nogen brøler deres holdning ind i hovedet

på dig, og du kan gendrive dem med logiske slut-ninger, så har du gode kort på hånden. En logisk baseret argumentation er i reglen en meget fair måde at diskutere på, fordi den nu engang hviler på formale strukturer, der tillader sandt og falsk. Vi ville have langt flere myndige borgere, hvis mennesket fra barnsben lærte at tænke mere rationelt – herunder at forstå de forskellige former for rationalitet og bruge dem i praksis. Hvorfor ikke undervise i logik i skolen? Hvorfor ikke træne mere kritisk tænkning i vores uddannelsesinstitutioner?

Psykologiprofessoren trækker skuldrene op om ørerne og lader dem falde med et smil.

– Det rationelle kan trænes, vi har anlægget for det. Det er jeg overbevist om.

At irrationaliteten har oplevet et boom, har flere årsager, mener han. Tidligere var mennesket både dyr og maskiner overlegne i kraft af sin fornuft og kognitive evner – til langt op i det 20. århundrede var det ligefrem fornuften, der definerede det særligt menneskelige. Men efter vores kognitive evner er blevet overhalet af den kunstige intelligens, er følelser og intuition mere og mere blevet det menne-skelige adelsmærke.

NEW FRAMEWORKS OF RATIONALITYDet tværfaglige forskningsprogram omfatter p.t. ca. 14 aktive projekter og to samarbejdsprojekter inden for psykologi, filosofi og logik - overvejende på tyske forskningsinstitutioner, men også på italienske og hollandske. Samlet har Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) valgt at lægge ca. 75 mio. kroner i programmet, der har som mål at udforske grundlaget for menneskelig rationalitet.Læs mere på spp1516.de

22 Forskning

Den danske forsker Niels Skovgaard Olsen skrev i 2012-2014 en tværfaglig ph.d.-afhandling i filosofi og psykologi inden for New Frameworks of Rationality, hvor han undersøgte, hvordan man kan gøre filoso-fiske teorier brugbare for empiriske videnskaber som psykologien.

2014-2017 har Niels Skovgaard Olsen sit eget PostDoc-projekt i New Frameworks of Rationality, hvor han laver endnu en ph.d. inden for psykologi. Gennem en række empiriske studier undersøger han her, hvordan vi opfatter konditionale sætninger (fx ”hvis klimaforandringerne forsætter, så vil Danmark ligge under vand”). Disse studier udfordrer ledende psykologiske teorier om konditionale sætninger, som spiller en central rolle for slutninger og argumentation.

Hvorfor er spørgsmålet om rationalitet vigtigt for psykologien?– Spørgsmålet om, hvilke normer for tænkning

almindelige mennesker følger og anerkender, er i vid udstrækning en uløst gåde. At få kortlagt de kognitive processer, der ligger til grund, når vi fælder domme, drager slutninger og træffer beslutninger, er en vigtig brik i puslespillet om at give et videnskabeligt velfun-deret billede af os selv.

Hvilken gevinst har psykologien af det tvær- faglige samarbejde?– Når vi laver psykologiske undersøgelser i New

Frameworks of Rationality er det i samarbejde med computervidenskabsfolk og fagfilosoffer. Det er ikke for alle områder, at et sådant samarbejde giver mening, men for dette område er det en kæmpe fordel. Mange af de teorier, der er populære lige nu, har deres ophav i det 20. århundredes filosofi, og der findes stadig mange uudforskede alternativer. Vi har flere eksempler på, at nye opdagelser er gjort ved eksperimenter, der er udført på tværs af disciplinerne, og ofte viser det sig, at der faktisk er nabo-discipliner, der beskæftiger sig med de samme problemer, bare i et helt andet vokabular.

I præsentationen af New Frameworks of Rationality hedder det, at ”billedet af menne-sket som rationelt væsen vakler”. Ser du det også sådan?– I bedste fald er det et fragmenteret billede. Der

er mange konkurrerende forestillinger om, hvad rationalitet er. Intensive studier har vist, at vi laver en række vedholdende fejl. Men der er også konstant bestræbelser på at genfortolke, hvad tidligere teorier antog var fejl i lyset af nye teorier. Et af de helt store spørgsmål, der debatteres lige nu, er, hvordan vi skal håndtere situationer, hvor der findes flere teorier, der giver modstridende svar på, om en given adfærd er rationel.

”Normerne for menneskets tænkning er en uløst gåde”

ER DET NU OGSÅ RATIONELT?Ill

ustr

atio

n af

Osc

ar G

rønn

er

23Forskning

Japansk popkultur har i de senere årtier taget verden med storm. Alle kender tegneseriefigurernes store øjne, deres lyserøde strutskørter og deres indsmigrende lillepigesmil.

Det hele er så nuttet, at det halve kunne være nok.Unge mennesker i øst og vest fordyber sig

i manga (tegneserier), anime (tegnefilm) og cosplay (kostume-optræden), og det er ikke bare en moderetning, som får helt andre udtryk næste år og næste år igen.

Kawaii-kulturen, som den kaldes, appellerer faktisk til noget alment menneskeligt. Den får folk til at gå ekstra meget op i deres udseende og fokusere på meget få ting i livet, og derved får de lettere ved at overskue deres tilværelse og relatere til andre mennesker.

Det fortæller psykologen, professor Hiroshi Nittono fra Osaka Universitet i Japan, som med baggrund i den klassiske kognitive psykologi har gjort studiet af kawaii-kulturens psykologi til sit specielle forskningsfelt. Et forskningsfelt, som har så stor interesse i hele verden, at han i øjeblikket rejser rundt og deltager i den ene internationale konference for psykologer efter den anden.

Bag om nuttethedenAf Asger Røjle, journalist, Tokyo

Manga. Anime. Cosplay. Hvorfor har popkultur parret med barnlighed så stor appel for unge over hele verden? Det satte en psykologipro-fessor i Japan — hjemlandet for den nye popkultur — sig for at undersøge.

– Jeg formoder, at det er sandsynligt, at nut-tede ting fremkalder varme og positive følelser og gør sociale relationer nemmere ved at sænke barriererne og smelte isen, selv om jeg ikke er der endnu, hvor jeg har direkte beviser for det, fortæller han.

– I øjeblikket gennemfører jeg flere forsk-ningsprojekter sammen med socialpsykologer. Lad os vente og se.

Kawaii har cirka samme betydning som det engelske ord ”cute”. På dansk ville vi sige ”sød og kær” eller ”nuttet”, men det dækker ikke helt, for der ligger også i ordet kawaii, at man er lidt sårbar, at det er lidt synd for en, og at nogen bør passe godt på en.

I de senere år er ordet kommet til at dække en retning inden for tegneserier, tegnefilm, musik og mode, som har sit udspring i Japan, og som afspejler en søgen efter et barnligt udtryk. Intet er mere kawaii end en nyfødt baby – eller for den sags skyld en lille killing eller hundehvalp. Det typiske billede på en figur i kawaii-kulturen er kæmpestore øjne i hovedet – som en baby – og et kæmpestort hoved på en krop med relativt korte lemmer – som en baby.

Biologiteorier ikke nokI Japan ligger grænsen for, hvad der af andre mennesker opfattes som alt for barnligt på en pinlig måde et helt andet sted, end den traditi-onelt har ligget i en vestlig kultur. Her i Tokyo kan man ofte se de unge piger spankulere ned ad gaden med en tøjbamse i den ene arm og kæresten i den anden.

Så det er naturligvis ikke tilfældigt, at kawaii- kulturen har sit udspring i Japan, selv om den meget tydeligt også appellerer til unge fra andre folkeslag.

– Japanske journalister havde en tendens til at sige, at kawaii og japansk kultur var noget helt specielt. Men som psykolog var jeg mod-stander af den opfattelse, fortæller Hiroshi Nittono.

– På den anden side tror jeg ikke på, at en simpel biologi-baseret teori kan forklare de forskellige niveauer af interesse for kawaii- fænomenet og nuttethed i forskellige lande. På det punkt synes Japan at være i en særlig position.

Derfor har professor Nittono i sin kawaii- forskning hele tiden opereret med, hvad han kalder ”to lag”. Ill

ustr

atio

n af

Bag

oGam

es/C

reat

ive

Com

mon

s

25Kawaii

Dels kan kawaii opfattes som en følelse, dvs. som et biologisk fællestræk ved alle mennesker, der ikke er kulturelt bestemt. Det handler om, at man godt kan

lide at se søde og nuttede mennesker og ting, ikke mindst hvis de har et barnligt udtryk og har at gøre med småbørn og babyer. Det gør en i godt humør og får en til at være fremkommelig, åben og konstruktiv over for ens omgivelser.

Dette træk er tidligere beskrevet i psykolo-gien af blandt andre den omstridte tyske dyrepsykolog Konrad Lorenz i 1940’erne og af de amerikanske psykologer Gary Sherman, Jonathan Haidt og James Coan, der i 2009 udgav forskningsartiklen Viewing cute images increases behavioral carefulness i tidsskriftet Emotion.

Dels er der et kulturelt betinget lag ovenpå, et lag, hvor kawaii betragtes som en ”social værdi”. Her viser Japan, og til en vis grad andre lande i Østasien, sig at have en særlig tendens i den retning.

Professor Nittono refererer i en videnskabe-lig artikel fra sidste år til klassiske antropolog- iske fremstillinger af japanske kulturtræk som amae, ønsket om at passe ind og vinde andre menneskers kærlighed og accept, oogata, ønsket om at søge harmoni og lade være med

at udfordre andre, og ikke mindst chizimi shikoo, forkærligheden for de bitte-små ting i tilværelsen.

Killinger giver koncentrationProfessor Nittonos forskning er indtil videre foregået i Japan, og den har fokuseret på at beskrive psykologien i, hvordan disse kulturtræk kommer til udtryk specifikt i forhold til vore dages kawaii-fænomener og i bredere forstand til søde og nuttede ting i det hele taget.

– Selv om jeg endnu ikke har uddybet mine tanker rent empirisk, er denne to-lags-model det ledende princip for al min forskning, fortæller han.

Det hele begyndte med, at en studerende på første del for snart ti år siden kom ind på hans kontor og spurgte, om det var muligt for hende at vælge kawaii som emne for hendes eksamensopgave.

– Det er min stil at respektere hver studeren-des interesse og grave ned i hans eller hendes spørgsmål på en videnskabeligt holdbar måde. Jeg var slet ikke fan af kawaii-kulturen eller japansk popkultur, men jeg begyndte at søge efter litteratur om dette emne og fandt ud af, at der kun eksisterede meget få empiriske stu-dier, selv om der var en meget stor interesse i den ikke-akademiske lægmands-verden, for-tæller han.

26 Kawaii

– Som du ved, er det den slags manglende balancer mellem udbud og efterspørgsel, der bestemmer den retning, vi bevæger os i, ikke kun i forretningsverdenen, men også i den akademiske verden. Jeg kender mine grænser og min egen personlighed, så jeg forsøger altid at få nye gode ideer fra mine studerende.

Professor Nittono kalder derfor sig selv for en “fuldkommen outsider i forhold til tenden-serne i popkulturen”.

– Nogle af mine studerende er kyndige i popkultur, andre er ikke. Jeg presser ikke mine studerende til at interessere sig for de samme forskningsfelter, som jeg selv gør. De stude-rende, som begynder at studere kawaii, er af egen fri vilje interesseret i det emne.

Det allerførste og mest berømte eksperi-ment, som professor Nittono og hans studerende gennemførte, handlede om, at man havde sat 48 universitetsstuderende til under kontrollerede betingelser at spille et kendt brætspil for børn og unge. Spillet var opdelt i to etaper, og i pausen fik de stude-rende nogle billeder at se. Halvdelen fik billeder af supersøde kattekillinger og hunde-hvalpe at se, den anden halvdel fik billeder af voksne katte og hunde at se.

I spillets anden etape klarede de, der havde fået killingerne og hvalpene at se, sig markant bedre, mens der ikke var nogen ændring at spore hos resten. Førstnævnte var pludselig mere omhyggelige og mere koncentrerede, og eksperimentet syntes at vise, at nuttede billeder med referencer til noget barnligt kan bidrage til efterfølgende at få folk til at foku-sere mere på detaljer. Ikke kun når det handler om at pleje og passe på de nuttede individer, der udløser reaktionen, men også i en bredere sammenhæng.

”Denne opdagelse antyder, at det at kigge på nuttede billeder får deltagerne til at opføre sig mere målrettet og bruge mere tid og omhyggelighed på at udføre deres opgaver”, skrev professor Nittono dengang i sin første videnskabelige artikel om emnet.

Kawaii åbnerSiden dengang har han sammen med sine studerende forfinet eksperimenterne, således at de undervejs – bl.a. i forbindelse med en bredt publiceret spørgeskema-undersøgelse fra 2011 – har indført en distinktion mellem på den ene side nuttede sanseindtryk, der spiller

på noget barnligt, og på den anden side san-seindtryk, som er nuttede, uden der er noget barnligt med i spillet.

Disse undersøgelser synes at vise, at kawaii- fænomenets appel ikke er begrænset til et barnligt udtryk, selv om det ofte forbindes med netop det.

Kawaii-følelsen er med andre ord ikke en automatisk fysisk reaktion, når man ser bestemte ting, mennesker eller billeder foran en, men den er set med psykologiske øjne tilvejebragt ved en ”kognitiv vurderingspro-ces”, som professor Nittono skriver i sin artikel fra sidste år, altså dybest set ved en bevidst handling.

Den foreløbige konklusion på ti års empirisk kawaii-forskning er, at nutidens popkulturelle fænomener – og alle mulige andre ting i til- værelsen, som er søde og kære og nuttede – gør det nemmere for dem, der udsættes for disse fænomener, at vælge at være åbne over for nye ting, forbedre forholdet til mennesker i deres omgangskreds samt fjerne barrierer i hverdagen, der har begrænset deres opfat-telse af egne muligheder.

Men det er indtil videre en empirisk iagtta-gelse. Hvordan gør de det? Hvad er det for mekanismer i unge menneskers følsomme sind, som er i spil?

– Godt spørgsmål, lyder professor Nottonos respons i en e-mail.

– Min spekulation går på, at de ønsker at beskytte sig selv i denne informations-over-læssede og stressede verden. Kawaii er en privat følelse, som ikke har nogen objektiv standard. Han eller hun kan vælge sine egne foretrukne objekter at interagere med. Læg mærke til, at folk har et forskelligt forhold til kawaii undervejs i et livsforløb. Fx har en lille skolepige ikke den samme smag som en pubertetspige, en studerende på universitetet eller en kontorarbejder. Jeg tror, at der eksiste-rer en meget stor spændvidde i holdninger, som har sit udspring i modstridende kræfter, som arbejder for eller imod kawaii.

– Det er en slags kamp mellem på den ene side ens lille, behagelige verden, som ikke vokser nogle steder hen, og på den anden side den store, brutale, men produktive verden, slutter professor Nittono.

27Kawaii

I ORDET LIGGER LØSENET

Af Laura Engstrøm, journalist

Professor i ledelsesfilosofi, Ole Fogh Kirkeby, har gennem de seneste femten år brugt den oldgræske metode protreptik i samtaler med ledere og andre, der ønsker at få et problem belyst filosofisk. Han kalder den 2.500 år gamle samtaleform for oldtidens masteruddannelse for topledere og er aktuel med en bog, der belyser metoden i funktion.

En dag for en snes år siden sad professor Ole Fogh Kirkeby til et møde i et advisory board for et dansk coachingfirma. Han lyttede til deres meto-der i coaching, og det slog ham, at de gjorde det helt forkert.

– Så eksemplificerede jeg den protreptiske metode på en af dem. Det var Mærks’ persona-lechef, og bagefter sagde hun, at den halve times protreptik svarede til et halvt års coaching, siger Ole Fogh Kirkeby.

Ole Fogh Kirkeby fyldte 70 tidligere i år og har været professor i ledelsesfilosofi ved CBS i godt 30 år, men selv om han lige har holdt afskedsreception, underviser han stadig. Lige nu sidder han i sit kontor hjemme i lejligheden på Frederiksberg.

Det er snarere en hule end et klinisk kontor. Her er stakke af bøger og papirer og mapper og en smuk samling af violiner, der er ophængt som stigende og faldende noder langs væggene. Ole Fogh Kirkeby kan ligge i den seng, der også står her, og kigge op på violinerne, der for nogles vedkommende er 250 år gamle. Den, han spiller dagligt på, hænger ikke fremme. Men den bliver hevet frem hver dag.

– At spille hjælper mig med at tænke, siger han.Mere om det senere, og hvad det vil sige at tænke

og hvilke bevidsthedslag, vi kommer i kontakt med, når vi bruger sproget. Ole Fogh Kirkeby er en af de filosoffer herhjemme, der har studeret bevidsthed. Hvad er bevidsthed? Og hvordan interagerer den med kroppen? Men han fandt ikke noget svar. For ingen har endnu fundet ud af, hvad bevidsthed er.

Som han siger: – Vi kan ikke objektivere os selv. Altså: Vi kan ikke

gøre os selv til en ting. Gør vi det, bliver det som alle de psykologiske teorier, der handler om at beskrive mennesket som karaktertyper eller psykologiske typer. I sidste ende er det en tingsliggørelse af men-nesket, og så bliver det pauvert.

28 Interview

Foto

af M

alen

e A

ntho

ny N

iels

en/S

canp

ix

29Interview

Foto

af M

alen

e A

ntho

ny N

iels

en/S

canp

ix

30 Interview

Den gode samtaleDet er sådanne tanker, der rumsterer her i Ole Fogh Kirkebys hule. Det er også her, han holder sine protreptiske samtaler. Der kommer mange, fortæller han. Klienterne eller samtaleparterne har forskellige baggrunde. Nogle er officerer, der har været udsendt i krig, og som skal have hjælp til deres PTSD, andre er ledere.

– Jeg har haft nogle meget specielle oplevelser med protreptikken. Fx havde jeg en samtale på tyve minutter med en kvinde om frihed, og hvor-dan hun forvaltede sin frihed og sin fritid. Under samtalen begyndte hun at græde, men det er jeg så vant til. Så mødte jeg hende et år efter, og hun fortalte, at den samtale havde ændret hendes liv fuldkommen. Det, der sker, hvis samtalen er god, er, at du går videre med den, og så arbejder den i dig og får dig til at tænke på en anden måde, siger Ole Fogh Kirkeby.

Protreptikken blev udviklet for knap 2.500 år siden af Aristoteles. Ordet protreptik betyder at ‘vende et menneske mod sig selv’. Altså at lade vedkommende få øjnene op for, hvorfor han eller hun handler, som han eller hun gør.

Skal Ole Fogh Kirkeby kort forklare det, var protreptikken en masteruddannelse for topledere i oldtiden. Den skulle lære unge at tænke filosofisk. Den demokratiske styreform, der blev udfordret af diktatorer, krævede, at folket havde styr på lederne – og at lederne havde styr på sig selv.

– Det, de kommende ledere hovedsageligt lærte, var, at hvis de ville skrabe rigdom til sig og have magt og sikre deres dynastier, søgte de i sidste instans noget, de ikke ville kunne bevare. De ville miste det. Det viser historien helt klart. Så hvis man søger lykke, skal man gøre det gode for det godes egen skyld. Og derved kommer man til at gavne fællesskabet. Det er pointen. Men de skulle have magt over sig selv først, siger Ole Fogh Kirkeby.

Hvad vil det sige at få magt over sig selv?

– At vide hvad konsekvenserne er af det, du gør, og hvorfor du gør det. Og hvilke værdier, du virkeliggør, når du gør det.

Samtalens befrielseOle Fogh Kirkeby har skrevet flere bøger om pro-treptikken. Senest den nye bog Ordet er sjælens spejl, hvor fiktive samtalepartnere bliver udsat for pro-treptikeren Jakobsens spørgsmål og kommentarer.

Som titlen indikerer, mener Ole Fogh Kirkeby, at nøglen til forståelse ligger i ordvalget.

De ord, vi bruger, kommer ikke til os tilfældigt. De siger noget om os, mener han. Så selv om sproget

i sin kerne er kollektivt, har vi alle vort personlige sprog, vor idiolekt. Ved at lægge mærke til, hvordan personen bruger sit sprog, kan protreptikeren komme personen nærmere.

– Hele dit sanseberedskab er tilstede i ordet, uden at du er det bevidst, for tankeprocesserne foregår jo så hurtigt. Jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg hører mig selv sige det. Men jeg forpligter mig på mine egne tanker, når jeg udtaler dem over for mig selv. Og også over for en anden. Hvordan fanden ordene så kommer, det kan jeg ikke forstå. Men bliver du det bevidst, er det en hemmelig ind-gang til dig. Så kan du vælge, når du er protreptiker, som jeg er, at gå ordenes vej eller billedernes vej, og jeg går altid begge veje. Jeg er altid interesseret i billederne, der ligger bag ordene. Hvilke metaforer bruger man ubevidst?

Hvert ord har en rod, og det ord har sine slægt-ninge. I Ordet er sjælens spejl kan man fx læse, at ordet sind kommer af at rejse, at være på vej mod et mål. Sind er beslægtet med Sinn på tysk, sense på engelsk og at sanse på dansk.

Bogens undertitel er ‘samtaler, der befrier’. Befri-elsen ligger i forståelsen af ordene, mener Ole Fogh Kirkeby.

– Der sker to former for befrielse i de samtaler: Fra ikke at vide, hvad du tænker og siger, fordi du ikke forstår ordenes egentlige betydning, og til at få en forståelse af det. Der er meget få mennesker, der faktisk forstår ordene. For vi tænker ikke over det, vi siger det bare. Ved at blive bevidst om ordvalget, bliver du bevidst om dine egne valg. Du ved i højere grad, hvorfor du gør det, du gør, og du bliver mere bevidst om det, du skylder andre og skylder dig selv. Så kan du arbejde mere med din samvittighed og påtage dig din skyld, siger Ole Fogh Kirkeby og forklarer sin opfattelse af begrebet skyld:

– Jeg er ikke freudianer, selv om jeg har stor respekt for Freud, men jeg tror ikke, skyld er noget negativt. Jeg tror, det er den vigtigste af alle socialiseringsfunktioner. Og den vigtigste indivi-dueringsfunktion. Du forstår kun dig selv gennem det, du gør. Du kan også sige, at du forstår dig selv gennem det, du tænker, men det er et sværere niveau, men du kan godt se, hvad du har gjort og så vurdere dig selv moralsk ud fra det.

I modsætning til psykoterapi og -analyse er der ikke en ensartet progression i protreptikken, for-klarer han.

– Freud ville jo søge efter noget kausalt, noget årsagsmæssigt, det vil jeg egentlig ikke. Jeg vil bare have personen selv til at søge efter, hvordan vedkom-mende står i relationen til sig selv. Protreptikken er

31Interview

en afklaringsmetode, der tvinger en til en eftertanke, til en refleksiv bevidsthed.

Selv om Ole Fogh Kirkeby kalder protreptikken for en afklaringsmetode, er det egentlig ikke en metode i den filosofiske samtale, siger han, men der er tricks.

– Hovedtricket er, at du skal være god til at lytte, som stoikerne sagde. Du skal høre, hvad et andet menneske siger og så gribe fat dér. Jeg spørger ikke om noget personligt. Jeg spørger, hvordan de individuerer det almene: Hvad står du for? De fær-reste mennesker tænker til bunds, hvad de vil, for de tænker ikke over, hvorfor de vil det. De vil gerne forfremmes, og de vil gerne have en luksusejendom, men de kommer ikke ned til de egentlige årsager. Proteptikken får dem til at tænke over, hvorfor de fx søger magt og rigdom. Den spørger, hvad disse fænomener egentlig er og indebærer.

Traumerne bliverOle Fogh Kirkeby tror ikke på, at man kan blive forløst fra sine traumer, men man kan lære at blive et såkaldt godt menneske.

– Jeg tror, traumerne er vokset ind i dig. I stedet skal du benytte dig af dem og transformere dem til overspringshandlinger. Det ville være mit råd. Skab dig ud af dem, tal dig ud af dem, råb dig ud af dem.

Og hvad er et godt menneske?

– Et godt menneske er et menneske, der er etisk og moralsk bevidst om, hvordan det forholder sig til andre. En, som følger den gyldne regel: Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig. Det kræver en normativ begivenhedssans. Det vil sige: Du skal have en fornemmelse for, hvad fanden der foregår. Du skal være lidt begavet for at være et godt etisk menneske. Og så skal du holde af dine medmennesker. Mit udgangspunkt er, at men-nesker bedrager sig selv. Så jeg tror generelt ikke på, hvad man siger til mig. Men jeg prøver at forstå, hvad de siger, og hvorfor de siger det.

Og hvordan bedrager man typisk sig selv?

– Ved ikke at tilstå sine egne følelser. Og ved ikke at forholde sig til, hvorfor man gør det, man gør. Ellers ville folk ikke være så åndsvage. Hvorfor gør jeg det, jeg ikke vil? Og hvorfor vil jeg ikke det, jeg ved, jeg bør gøre? De spørgsmål hænger der hele tiden, og det er hårdt arbejde at komme overens med dem.

Forståelse uden ordI protreptikken gælder det som i psykoanalysen og –terapien, at det er essentielt at forstå klienten. Men hvad vil det sige? Kan vi helt forstå et andet menneske?

– Det tror jeg ikke engang, jeg kan svare på, siger Ole Fogh Kirkeby og tager sig til fipskægget og tilføjer så:

– Man føler det. Jeg føler andre mennesker, jeg fornemmer deres stemninger, og hvad de er for en slags mennesker. Hvilken relation, de har til sig selv. Hvad de vil med sig selv.

Men så handler det jo ikke om ordvalg eller ordets

oprindelse for at nå ind til personen…

– Kun i anden omgang, for det kan jo ikke sættes på begreb! Det er det samme, der sker i forelskelse og i kærlighed. Det kan du heller ikke sætte ord på. Hvis du kunne det, så holdt du dig nok fra det. Det kommer bagefter, når vi er kommet på afstand af det og er blevet vrede. Så kommer ordene.

Hele dit sanseberedskab er tilstede i ordet, uden at du er det bevidst, for tankeprocesserne foregår jo så hurtigt. Jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg hører mig selv sige det. Men jeg forpligter mig på mine egne tanker, når jeg udtaler dem over for mig selv. Og også over for en anden. Hvordan fanden ordene så kommer, det kan jeg ikke forstå. Men bliver du det bevidst, er det en hem-melighed ind til dig.

32 Interview

Foto

af M

alen

e A

ntho

ny N

iels

en/S

canp

ix

33Interview

PH.D.-STAFET

Sorg er ikke kun et anliggende for den sørgende

Det er ikke blot urimeligt at anskue sorg som et ”problem”, der kan isoleres til den enkelte sørgende, men også grundlæggende fejlagtigt, for sorg forstås kun i relation til andre mennesker og til kulturelle normer, og ikke kun som noget, der eksisterer indeni den enkelte sørgende. Det må også afspejles i den måde, vi – både som professionelle og som medmennesker – forholder os til sørgende.

Af Ester Holte Kofod, cand.

psych og ph.d., Aalborg

Universitet

PH.D.-STAFETHvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor skribenten hver gang giver stafetten videre til en ny forsker på et andet universitet. Her skriver Ester Holte Kofod om sin ph.d. med titlen Parental Grief After Infant Loss: Grief as a normative practice, der blev forsvaret 19. juni på Aalborg Universitet.

34 Ph.d.-stafet

PH.D.-STAFET

”Jeg bliver rigtig, rigtig ked af, at de allerede nu begynder at sige ”har du det godt?”, ”har du fået det godt igen?” … Det er syv uger siden, det er ikke engang syv uger siden – jeg har det ikke godt. … Og begynder folk så allerede nu at se mærkeligt til mig, fordi jeg ikke er startet på arbejde. Jeg tror, det bliver svært for mig ikke at skulle tænke på, hvad folk tænker. Fordi det virker, som om folk begynder at tænke, at ”nu må hun da være over det”, og det kan jeg bare slet ikke... holde ud at tænke på.” (Emma, mor til dødfødt søn)

Emma og hendes mand John var det første par, jeg interviewede som en del af mit ph.d.-projekt om efterladte forældres sorgerfaringer ved spædbarnsdød. Ligesom alle de fortællinger, jeg har lyttet til i løbet af dette projekt, illustrerer deres historie, hvor komplekst et fænomen sorg er. Sorg indebærer kærlighed, stolthed, længsel, menings- tab og opslidende eksistentielle spørgsmål om selvidenti-tet og fremtid, såvel som udfordringer med at håndtere egne og andres forventninger. Da jeg mødte Emma og John første gang, var det sidstnævnte en af Emmas stør-ste udfordringer: Som det indledende citat illustrerer, blev hun – syv uger efter sin søns død – konfronteret med spørgsmål om, hvorvidt hun ”havde det godt igen”. Til trods for de formodentligt velmente intentioner bag sådant et spørgsmål, hørte Emma det først og fremmest som en forventning; at hun burde have det bedre.

Selvom enhver historie om at miste et barn er unik, er erfaringerne med at blive mødt med bestemte opfattelser af, hvad sorg er og burde være, og hvordan tabet af et lille barn skal forstås, tilstede på forskellig vis i alle de historier, jeg har lyttet til.

I min afhandling har jeg udforsket de gensidige forbin-delser mellem individuelle sorgerfaringer og sociokul- turelle praksisser, normer og forståelser vedrørende foræl-dres sorg ved tidlig spædbarnsdød. Udover at fortælle os om forældres sorgerfaringer kaster disse undersøgelser også lys på de aktuelle vilkår for at leve med sorg og lidelse i vores kultur.

I samtidens vestlige kulturer bliver sorg i tiltagende grad forstået inden for et medicinsk, psykiatrisk og diag-nostisk sprog, der drager grænser mellem normal og patologisk sorg, og som anskuer sorg som en intrapsykisk og fysiologisk reaktion hos det sørgende individ (Kofod, 2017a). Til trods for en righoldig litteratur vedrørende forældres sorg efter spædbarnsdød, er der få studier, der direkte har adresseret, hvordan efterladte forældre erfarer, gør brug af og forholder sig til udbredte kulturelle fore- stillinger om spædbarnsdød specifikt og sorg i alminde- lighed. Hvor en række studier kobler tabet af et barn til negative helbredseffekter (se fx Bennett et al., 2005;

Dyregrov, Nordanger & Dyregrov, 2003; Vance et al., 2002), er der sparsomt med studier, der har udforsket, hvordan denne form for medicinsk og diagnostisk blik i sig selv indgår i efterladte forældres sorgerfaringer. Min afhandling er et bidrag til at udfylde dette tomrum.

Studiet er baseret på kvalitative interviews med 13 efterladte forældre i alderen 26-42 år (6 heteroseksuelle par og én kvinde, der deltog uden sin partner), der alle havde mistet et barn i graviditeten (3. trimester), eller i den første uge af barnets liv. Med én undtagelse (et par, der deltog i ét interview ca. to år efter, at de mistede deres barn), blev alle forældre interviewet tre gange over en periode på ca. to år efter deres tab. Alle deltagere blev rekrutteret gennem min tidligere arbejdsplads, Landsfor-eningen Spædbarnsdød. På baggrund af en interesse for, hvordan kulturelle forståelsesrammer informerer individuelle sorgerfaringer, har jeg også undersøgt, hvor-dan foreningens tilbud og aktiviteter på forskellig vis inddrages i forældrenes sorg.

Studiet viser, at forældres sorg efter spædbarnsdød i samtidens danske kultur medieres af diffuse og modsæt-ningsfyldte, men uundgåeligt normative forståelser af spædbarnsdød og sorg (Kofod & Brinkmann, 2017). På baggrund af analyser af de kvalitative interviews argumen-teres det for, at kulturelle normer og praksisser ikke blot ”påvirker” forældres sorg i kausal forstand, men inddrages refleksivt såvel som prærefleksivt i forældrenes måder at forholde sig til, forstå og agere i forhold til deres tab.

Studiet kaster også lys på, hvordan Landsforeningen Spædbarnsdøds sorgstøttetilbud indgår i de deltagende forældres måde at forholde sig til deres tab. Analyserne bekræfter tidligere fund, der antyder, at sådanne tilbud kan spille en potentielt væsentlig rolle ved at tilbyde social validering af det døde barns betydning og af forældrenes identitet (se fx Klass, 1988). Desuden illustrerer studiet, hvordan de deltagende forældre navigerer mellem de normative praksisser og sorgforståelser, der tilvejebringes gennem hhv. foreningen og deres øvrige sociokulturelle baggrund (Kofod, 2017b).

Endelig har jeg undersøgt, hvordan samtidens forståel-ser af sorg som en potentielt patologisk tilstand forstås og opleves af de deltagende forældre. Hvor tidligere stu-dier har tenderet til at portrættere forældres sorgerfaringer i opposition til sygeliggørende og medikaliserede forstå-elser af sorg, giver det aktuelle studie et mere flertydigt billede. Selvom flere af deltagerne gav udtryk for, at en sorgdiagnose kan ses som udtryk for en (illegitim) syge-liggørelse af sorg, blev det diagnostiske perspektiv også imødekommet som en potentiel legitimering og sam-fundsmæssig anerkendelse af sorg. Sorgdiagnosen blev

35Ph.d.-stafet

PH.D.-STAFET

også anskuet som en potentiel kilde til selvregulering, i den forstand at sørgende leder efter retningslinjer, der kan tydeliggøre, hvorvidt deres sorg er normal eller pro-blematisk. Endelig fremhævede én af deltagerne, at en sorgdiagnose også kan fungere som et normativt ideal, al den tid sorg ses som udtryk for kærlighed – og dermed, at sorgens intensitet anses som udtryk for kærlighedens intensitet (Kofod, 2015).

I min afhandling argumenterer jeg for, at sorg må begribes som en relationel, situeret og normativ praksis – som noget, der ikke blot ”sker” med os som en kausal reaktion på tab, men som også ”gøres” i samspil med andre mennesker og relativt til kulturelle normer. Siden det 20. århundrede er disse normer i tiltagende grad blevet formet af vores egen profession, psykologien, samt af psykiatrien og i de seneste år især den individual-diagnostiske psykiatri. Snarere end at stå uden for det normative og kulturelle er disse discipliner selv medska-bere af normative praksisser og forståelser af det menneskelige. Som en konsekvens af dette bør vi udvikle en kritisk opmærksomhed for de normative og moralske konsekvenser af disse praksisser og forståelser. Hvordan bidrager vi som disciplin til de kulturelle vilkår for at sørge i vores samfund? Hvad er konsekvenserne af den tilta-gende helbredsorienterede tilgang til sorg og lidelse? Hvilken betydning får det for den sørgendes forhold til sine nærmeste, hvis sorgen forstås som en individuel, behandlingskrævende lidelse? Dette er nogle af de spørgsmål, vi som profession må forholde os til.

Fra et individualdiagnostisk perspektiv beskrives social tilbagetrækning, overdrevet optagethed af den afdøde etc. som symptomer på kompliceret eller forlænget sorg hos det sørgende individ. Det, der ikke inddrages i dette perspektiv, er de sociale sammenhænge, der gør disse symptomer forståelige og meningsfulde (fx tilbagetræk-ning fra akavede sociale situationer, hvor den døde ikke nævnes, optagethed af tabet som en respons på omver-denens manglende anerkendelse, etc.). Ansvaret for disse situationer kan ikke placeres alene i den sørgendes omgi-velser, men det er på den anden side heller ikke rimeligt at placere det udelukkende hos den sørgende. Fra et relationelt perspektiv fremstår det ikke blot urimeligt at anskue sorg som et ”problem”, der kan isoleres til den enkelte sørgende, men også grundlæggende fejlagtigt. Med andre ord kan sorg kun forstås som kompliceret eller forlænget i relation til andre mennesker og til kulturelle normer – og ikke kun som noget, der eksisterer indeni den enkelte sørgende. Det må også afspejles i den måde, vi – både som professionelle og som medmennesker – forholder os til sørgende.

LitteraturBennett, S. M., Litz, B. T., Lee, B. S., & Maguen, S. (2005). The scope and impact of perinatal loss: Current status and future directions. Professional Psychology: Research and Practice, 36(2), 180. 

Dyregrov, K., Nordanger, D., & Dyregrov, A. (2003). Predictors of psychosocial distress after suicide, SIDS and accidents. Death Studies, 27(2), 143-165. 

Klass, D. (1988). Parental grief: Solace and resolution.  New York, NY: Springer.

Kofod, E. H. (2015). Grief as a border diagnosis. Ethical Human Psychology and Psychiatry, 17(2), 109-124. 

Kofod, E. H. (2017a). From morality to pathology: A brief historization of contemporary western grief practices and understandings. Nordic Psychology, 69(1), 47-60. doi:10.1080/19012276.2016.1267914.

Kofod, E. H. (2017b). Parental grief after infant loss: Grief as a normative practice. Aalborg: Aalborg Univer-sity Press (Forthcoming).

Kofod, E. H., & Brinkmann, S. (2017). Grief as a normative phenomenon: The diffuse and ambivalent normativity of infant loss and parental grieving in contemporary western culture. Culture & Psychology (Online first, Feb. 9th, 2017) 1354067X17692294. 

Vance, J. C., Boyle, F. M., Najman, J. M., & Thearle, M. J. (2002). Couple distress after sudden infant or perinatal death: A 30 month follow up. Journal of Paediatrics and Child Health, 38 (4), 368-372. 

36 Ph.d.-stafet

KULTURBLIKAf redaktionen

StreamingDøde piger lyver ikke

Netflix (2017)

En ung pige begår selvmord og udruller via gammel- dags kassettebånd omstændighederne om sit selvmord for en række af de implicerede – for den afdøde Hannah slår fast allerede i introduktionen, at selvmordet er på grund af de andre, på grund af hvad de har gjort ved hende, eller undlod at gøre. På den måde bliver selv- mordet Hannahs opråb til sine kammerater, forældre og lærere. www.netflix.com

PodcastMedicinsk cannabis: Professor Mads Uffe Pedersen

Den Spændte Hjelm (2017)

Den Spændte Hjelm er Aarhus Studenterradios psykolo-giske radioprogram, som hver uge dykker ned i et emne med interesse for den psykologistuderende. I maj havde redaktionen besøg af professor i psykologi, Mads Uffe Pedersen, til en samtale om cannabis, særligt medicinsk cannabis: Hvad er det, hvem kan få det, og hvad kan vi bruge det til? www.aasr.dk

RadioSelvmordstanker

P1/Danmarks Radio (2017)

Da journalist Mikkel Frey Damgaard var 8 år, begik hans far selv-mord. Og i mange år har Mikkel været bange for, at farens skæbne skulle blive hans. At han har arvet sin fars selvmord. Men kan man det? Kan man arve et selvmord? Det forsøger journalisten at få svar på i denne radioserie på P1. www.dr.dk

PodcastUnderstanding mass violence

American Psychological Association (2016)

Bliver vi oversvømmet af terrorister? Står vi over for en voldsepidemi? I denne podcast fra den amerikanske psy-kologforening sætter psykolog og ph.d. Frank Farley fokus på psykisk sundhed, risikoadfærd og voldsforebyggende indsatser. www.apa.org

TED-talkA video game to cope with grief

TEDNYC (2017)

Da spiludvikler Amy Greens lille søn blev diagnosticeret med en sjælden hjernetumor, opfandt hun en godnathi-storie, hun fortalte hans søskende for at fortælle dem om kræft. Og den blev til videospillet That Dragon, Cancer, som tager spillerne med på en rejse, de ikke kan vinde. I denne TED-talk fortæller Amy Green sin historie og om at lære sine børn at håndtere sorg. www.ted.com

37Udgivelser

Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for

Dansk Psykolog Forening

I maj bragte Dagbladet Politiken en tankevæk-kende kommentar af kulturjournalist Camilla Stockmann. ”Hvor er alle de gamle mennesker blevet af i København?” spurgte hun. Hun havde mødt en hollænder i sin gård, der var på to ugers besøg i Danmark, og som undrende havde spurgt hende, hvorfor man næsten ikke ser gamle mennesker på gaden i den danske hovedstad. Selv havde journalisten lige kørt sin demente farmor på plejehjem – væk fra det pulserende byliv i København og 15 kilometer ud af byen til en ”dødsens stille labyrint af beton, helt derind, hvor det kræver en særlig nøgle at åbne en glas-dør, og hvor der lugter af skummetmælk og urin.”

Hvor er vores visioner og drømme om alder-dommen?, spurgte journalisten derfor. Vi har drømt om kvinders stemmeret, pigers skolegang, gratis uddannelse og om, at forældre ikke må slå deres børn; Og vi har gjort drømmene til virkelig-hed og dermed ændret barndommen, ungdom- men og voksenlivet. Men alderdommen drøm-mes der ikke om.

De manglende drømme hænger dårligt sammen med den demografiske virkelighed, kunne man til- føje. For vi er jo et samfund, der svinger til den aldrende side befolkningsmæssigt. Vi lever læng- ere, og vi får færre børn, så andelen af ældre i befolk- ningen i Danmark og resten i Europa stiger støt.

Men de manglende drømme – journalistens beskrivelse af at køre farmor væk fra det levede liv i byen og ud i den livløse beton – er også knugende.

Alderdommen er et rigt, men også skrøbeligt sted. Alderdommen er der, hvor man tager af- sked med mange mennesker, man holder af og har levet sammen med – en ægtefælle, en søster, en ven. Det er der, man bliver udfordret på sit helbred, skranter og måske bliver alvorligt syg. Alderdommen kan være økonomisk svær. Den kan være forbundet med ensomhed og isolation, når de nære relationer falder bort, og man ikke på samme måde indgår i sociale fællesskaber, som da man var yngre, gik på arbejde, havde et aktivt fritidsliv og måske unge børn. Alderdom-men er også der, hvor man måske oplever igen at blive afhængig af andres hjælp i sin hverdag – som da man var barn.

Så der er alt mulig grund til at begynde at drømme – sig væk fra den hverdag, der er en realitet for mange ældre og deres pårørende lige nu.

Vi ved fx, at ældre bruger langt mere antide-pressiv medicin end andre aldersgrupper og også mere smertestillende medicin. Vi ved, at læger udskriver alt for meget medicin til demente ældre – det dokumenterede Nationalt Videnscen-ter for Demens i maj. Mange ældre med demens får så mange forskellige piller, at de er i særlig risiko for alvorlige bivirkninger.

Vi ved også, at det at blive enke eller enkemand – en livssituation, som alle gifte eller samlevende ældre på et tidspunkt rammes af, hvis partneren går bort før en selv – har store psykiske konse-kvenser. Sidste år offentliggjorde KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) en undersøgelse, der viste, at enkemænd og enker har et lavere psykisk vel-befindende end gifte. Mændene er særligt hårdt ramt – og længe ramt. Men det er ikke meget fokus, vi har på sorg og sorgreaktioner hos

Når jeg bliver gammel

38 Leder

KALENDERAUG — SEP2017

7-10 AUGISAE 2017: International Society of Applied EthologyAarhusconferences.au.dk

21-24 AUGInternational Association for the Psychology of ReligionHamar, Norgenorway2017.iaprweb.org

28-29 AUGEuropean Health Psychology Society ConferencePadua, Italienehps.net

29 AUG6th World Congress on Addiction Disorder and Addiction TherapyPrag, Tjekkietaddictiontherapy. conferenceseries.com

30.8-1.918th European Conference on Developmental PsychologyUtrecht, Hollandecdp2017.nl

30.8-3.920th International Congress International Society for Psychological and Social Approaches to Psychosis (ISPS)Liverpool, Storbritanienisps2017uk.org

3-6 SEP20th Conference of the European Society for Cog-nitive Psychology (ESCOP)Postdam, Tysklandescop2017.org

3-6 SEPInternational Association for Research in Economic Psychology Annual ConferenceRishon LeZion, Israelsabeonline.org

8-11 SEP47th European Brain and Behaviour Society MeetingBilbao, Spanienebbs-science.org

18-20 SEPEuroplat – European Psychology Teaching and Learning ConferenceSalzburg, Østrigeuroplat.sbg.ac.at

ældre – sammenlignet med hvor meget, vi taler om den sorg, der rammer forældre, som mister et barn eller unge mennesker, der mister en ægtefælle. Alderdommen er på den måde også et utaknemmeligt sted, hvor kritiske livsbegiven-heder kommer mere ventede og i højere grad betragtes som livsvilkår ved den fase i livet – men ikke føles og opleves som sådan, for den, der er tilbage. Det er som om, man tænker, at tab af en livspartner, kropsfunktioner eller frafald fra de vante sociale fællesskaber hører med til det at blive gammel, og derfor er noget, vi må ”finde” os i. Det er det måske også, men det betyder ikke, at vi skal gøre det alene.

Vi kunne begynde at drømme ved at formulere nogle visioner. Ligesom vi engang blev enige om at investere i gratis skolegang til alle børn, fordi vidende børn er en ressource i samfundet, bør vi i dag begynde præcist den samtale om ældre. For ældre er også en ressource. Jo bedre, vi har det som ældre, psykisk og fysisk, jo mere selvhjulpne er vi, desto mindre syge bliver vi, og desto større rolle kan vi spille i fællesskabet og samfundet på tværs af generationer. For der er brug for os, også i livets sidste år. I vores nære relationer som venner, forældre og bedsteforældre. Med vores viden og erfaring, både den faglige, kulturelle og menneskelige, der er brug for i en verden, som lige nu hastigt forandrer sig og derfor kalder på et sted at kunne holde fast, på nogen med en hukommelse og et overblik.

Vi har brug for et langt mere alderdomsvenligt samfund. I Norge er flere organisationer i år gået sammen om at sætte fokus på netop det emne, fordi ensomhed, overmedicinering, alkoholmis-brug og psykiske lidelser blandt ældre desværre alt sammen er noget, som kendetegner befolk-ningsgruppen, men som ingen rigtig har haft øje for – før nu. I Aarhus Kommune gør man noget ved det. Her er et nyt Center for Livskvalitet, mål-rettet ældre, i fuld gang. Her kan ældre fx komme, når de føler sig ensomme eller har mistet en liv-spartner og få professionel støtte til at komme videre. Det er en vigtig og god begyndelse. Til den drøm, vi selvfølgelig skal drømme: At også alderdommen skal være et sted i livet, hvor der er godt at være.

Kalender

Annoncer

Yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer findes på:

www.iga-kbh.dk

UDDANNELSE I PSYKODYNAMISK GRUP-PETERAPI OG GRUPPEANALYSE I 2018

Uddannelserne er opbygget af et-årige moduler, der kan tages som et samlet forløb eller successivt.

Modul 1 Grududdannelse i gruppedynamik Modul 2 Uddannelse til psykodynamisk

gruppeterapeutModul 3 Uddannelse til gruppeterapeut

på specialistniveau. Modul 4 Uddannelse til gruppeanalytiker

på internationalt niveau.

Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere og andre med interesse for gruppeterapi og grup-peanalyse. Uddannelsen er godkendt som led i spe-cialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Teori og supervision omfatter 11 hele fredage i 2018. Terapi tilbydes i privat gruppeanalytisk gruppe én gang ugentlig.

Pris for teori og supervision er kr. 30.000 i 2018. Prisen dækker undervisningsudgifter og forplejning. Prisen for egenterapi i gruppe er kr. 15.000 årligt.

Ansøgningsfrist: 10. november 2017.Start: 26. januar 2018.

K&L: KONSULTATION OG LEDELSE

Videreuddannelse for ledere og konsulenter med vægt på træning af egne færdigheder.

Uddannelsen henvender sig til personer, der har gen- nemgået OPU ved IGA København eller Århus, MPO ved Roskilde Universitetscenter eller har tilsvarende kvalifikationer.

Uddannelsen omfatter fire moduler af to dage.

Pris: 25.000 kr. i 2018.Ansøgningsfrist: 15. november 2017.

MBT: KKURSUS I MENTALISERINGSBASE-RET GRUPPETERAPI – SEPTEMBER 2017

Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt eller socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse for mentali- seringsbaseret gruppeterapi.Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bi- bringes deltagerne viden og praktiske færdighe-der samt en forståelse for de dele af gruppeanalytisk tænkning som er fundament for MBT gruppeterapi. Kurset varer et år.

Undervisningen omfatter 10 hele dage i 2017-18.

Pris: 19.000 kr. i 2017.Ansøgningsfrist: Snarest.

OPU: 2 – ÅRIG ORGANISATIONS- PSYKOLOGISK UDDANNELSE

OPU er målrettet ledere og konsulenter fra private og offentlige organisationer. Uddannelsen giver del- tagerne praktisk og teoretisk indsigt og giver delta- gerne mulighed for at udvikle deres kompetencer til at håndtere og foregribe organisationspsykologiske opgaver og problemstillinger, såsom samarbejds- problemer, fusioner, opgave- og strukturændringer, lederudvikling, tværgående projektarbejde mm.Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog For- ening som led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk Specialistuddannelse.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00 – 21.30, samt 3 konferencer pr. år.

Pris: For 1. år inkl. konferencer 58.100 kr. i 2017.Ansøgningsfrist: 15. december 2017.

40

Annoncer

JEG VILTALE OM MIN SORG– Møder du efterladte børn ogunge i dit arbejde? Kom og fånyeste viden om, hvordan du bedst kan hjælpe og støtte.

Oplev:– Dr. Philos Atle Dyregrov, leder af Senter for Krisepsykologi.– Psykolog Lene Larsen fra Det Nationale Sorgcenter.– Ph.D Martin Lytje fra Kræftens Bekæmpelse.– Direktør Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg.– Og ikke mindst beretninger fra børn og unge selv.

Konferencen finder sted d. 18. septemberpå Bremen Teater 12–16.

Tilmelding og mere information på Billetto.dk– søg på ”Jeg vil tale om min sorg”

41

Annoncer

TEMADAG: Intervention ved Selektiv Mutisme

Underviser: Cand.psych. Aino Holme Tid og Sted: Fredag den 8. september 2017 kl. 10-17. Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S ”Selektiv mutisme er et, i Danmark, sjældent nævnt og ofte undervurderet angst-kompleks. På temadagen vil vi se på opståelsessammenhængen, på angstfor-merne bag diagnosen, på omgivelsernes reaktioner og betydningen heraf, samt på prognoser for vellykket behandling, set i forhold til debutalder og intervallet fra debut til intervention. Vi skal tale om metoder og afprøve disse i praksis og der bliver rig mulighed for at bringe eget case materiale frem.”

Tilmeldingsfrist: senest den 25. august 2017 via www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/, hvor det fulde opslag også kan ses. Pris inkl. moms: 950 kr. for medlemmer og 1150 kr. for ikke-medlemmer. Målgruppe: Psykologer. Yderligere information om kurset og praktiske forhold fås ved henvendelse til Birgit Laungaard bila@aarhus.dk eller Pia Stendevad pia.stendevad@rsyd.dk Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Guldsmedgade 20, 8000 Aarhus C

Psykologhuset Aarhus

Lokale i herskabslejlighed 6.000 kr., for en fast ugedag 1.400 kr. pr. mdr. Fælles venteværelse, køkken/toilet.

Per Thorseth, tlf. 2030 1560 aarhus@psykologhuset.eu

Forskning og formidling25.-29. september 2017 i KøbenhavnUndervisere Scott Miller og Susanne Bargmann Pris 12.000 kr.

Assessment15.-18. januar og 19.-22. februar 2018 i KøbenhavnUndervisere Christian Møller Pedersen, Louise Brückner Wiwe og Tom StrongPris 15.000 kr.

Supervisoruddannelse for psykologer4 moduler fra april til oktober 201832 timers teori og 28 timers træning og supervision af supervisionUndervisere Benedicte Schilling, Peter Rober, Rolf Sundet og Vibe Strøier Pris Hele uddannelsen 25.000 kr. Teorien alene 13.000 kr.

Bliv specialist og supervisor

vinthermosgaard.dk

1

2

3

Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter

Tilmeld dig i dag

VIN

TH

ERMOSGAARD.DK

TILMELD DIG PÅ

42

Annoncer

Morten Storm Overgaard, psykolog (ph.d.) og professor ved Aarhus Universitet vil formidle:

Kom til en spændende og tankevækkende temadag med Morten Storm Over-gaard, som kommer på besøg direkte fra hjerneforskerverdenen. Han vil holde et spændende oplæg og forsøge at besvare alle vores mange spørgsmål.

30. august 2017. 300,-

www.dp.dk/bfps

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Funktionelle Lidelser hos børn, unge og voksne Årsmøde med efterfølgende Generalforsamling

Oplæg ved ledende psykolog, lektor Lisbeth Frostholm, ph.d., samt AUH og børne- og ungdomspsykiater, professor Charlotte Ulrikka Rask, ph.d.

Ca. 300.000 danskere har moderate til svære funktionelle lidelser, som medfører store omkostninger både for den enkelte person og for samfundet. På trods af dette har der generelt været begrænset fokus på disse tilstande. På kurset vil vi præsentere de tre hovedområder inden for de funktionelle lidelser: helbredsangst, dissociative tilstande og bodily distress syndrome.

Tid: Torsdag d. 30. november, 2017 kl. 9.30-17.00. Herefter Generalforsamling kl. 17.05-? Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Tilmelding: Årsmødet er gratis, men af hensyn til forplejningen ønskes tilmelding til hospitalspsykologerne.dp@gmail.com (mærk: Årsmøde). Tilmeldingsfrist: mandag den 13. november 2017. Se hele opslaget på sektionens hjemmeside: www.dp.dk/hospitalssektionen Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Torsdag-fredag den 7. og 8. september 2017 på Hotel Christiansminde, Svendborg. Generalforsamlingen afholdes fredag kl. 11.30-12.30.

Med overnatning: kr. 1750/ uden overnatning: kr. 1000. 28. august 2017. Hvis overnatning, da inden 7. august 2017.

Anders Sørensen, psykolog og ph.d.-studerende, Nordic Cochrane Center: Psykolo-gens rolle i udtrapning af psykofarmaka. Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Århus Universitet: Ungmap og behandlings-metoderne og effekterne fra ungeprojektet. Karina Lærke Sørensen, psykolog, Misbrugscenter Mariagerfjord: Anvendelse af spørgeskemaet SCL-90-R ved screening af psykisk belastningsgrad. Bettina Myggen Jensen, lektor i psykologi, Institut for socialt arbejde: Perspektiver på en tværprofessionel praksis i misbrugsbehandling. Elin Stensland, psykolog, Behandlerteamet Holstebro: Misbrugsbehandling ud fra et ACT-perspektiv.

på Selskabets hjemmeside ww.misbrugsnet.dk Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/

Kursus

BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode

MÅLGRUPPE

Psykologer (klinikere og organisations- og erhvervspsykologer).

UDBYTTE

Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan

bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.

Efter kurset har du bl.a. også viden om:

• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for

stressramte fra A-Z

• Copestress forskningsprojekt om stressbehandling,

Bispebjerg Hospital

• Skelnen mellem stress og andre problematikker

• Fysiologi og stress

• En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke

arbejde og privatliv

• Sygemelding – hvorfor og hvor længe?

• Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper

• Håndtering af depression og arbejdsnarkomani

• Motion ifm. Stress

• Tilbage til arbejdet (TTA) - de 10 trin

FORM OG INDHOLD Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg,

værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille

Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken,

Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på

Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm.

GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistud-

dannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12

timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5.

UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæste-

underviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med

stress i 14 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har

individuelle forløb samt 3 ansatte i sit firma Grow People.

Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress

og forfatter til 4 bøger.

“Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer.

Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra

underviserne”.

Marianne Byrgesen, psykolog

“Framragende. Engageret og engagerende. Spændende forsknings-

resultater og letanvendelige værktøjer”. Afvekslende formidling med

dialog og øvelser. Tak!

Birgitte Seldorf, psykolog

PRIS Kr. 6.975 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens

bøger (værdi 450 kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld for-

plejning og kursusbevis.

TID OG STED København: d. 1. nov. 2017, kl. 10-17 og

d. 2. nov. kl. 9-16 eller Århus: d. 11. december, kl. 10-17 og

12. december, kl. 9-16. Adresse oplyses senere.

TILMELDING Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Begrænset antal

pladser. Tilmeldingen er bindende.

KONTAKT 2611 5021, pernille@growpeople.dk, www.growpeople.dk.

43

Annoncer

Psykologer – Babyboomet fortsætter i PPR PPR´s psykologfunktion

Vi søger en psykolog til fast stilling og et barselsvikariat til besættelse pr. 1. oktober 2017 eller snarest derefter.Kontakt leder Mette Vennegaard, telefon 4778 4148,teamleder Majken Bloch Skipper, telefon 4778 4146Ansøgningsfrist søndag den 13. august 2017

Ledige stillinger

Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Læs mere og se fl ere ledige stillinger på www.halsnaes.dk

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk – se under job – ledige job eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen, Frederiksværk

BLIV TRYGGERE VED PARTERAPI

Lone Algot Jeppesen psykolog, specialist i psykoterapi

44

Erhvervspsykolog søges til Yngre LægerHar du erfaring med håndtering af processer om stress, trivsel, samarbejde og konflikter? Ønsker du at ar-bejde i en medlemsorganisation og sætte fokus på arbejdsmiljøet? Har du lyst til at udvikle nye medlemstil-bud i form af kurser og workshops, herunder bidrage til en ny tillidsrepræsentantuddannelse? Hvis du kan svare ja til dette og har lyst til at omsætte din viden og erfaring i forhold til medlemsskaren i Yngre Læger – så er det dig, vi gerne vil høre fra.

Din profilVi forestiller os, at du er uddannet psykolog og har arbejdet som erhvervspsykolog eller organisati-onspsykolog og har erfaring med stresshåndtering, supervision, netværksdannelse, ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Du er kompetent såvel teoretisk som i praksis, og du har erfaring med udvikling af og undervisning på kurser og workshops og kan styre gruppeprocesser.

Den ideelle ansøger har gerne nogle års konsulent-erfaring inden for feltet med konkret opgaveløs-ning, og du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Primære arbejdsopgaver• Udvikling, planlægning og gennemførelse

af workshops og gruppeforløb – herunder især stress- og stresshåndtering

• Udvikling og facilitering af netværks- og supervisionsgrupper blandt medlemmerne

• Udvikling, planlægning og gennemførelse af workshops i øvrigt – på baggrund af konkrete øn-sker blandt medlemmerne fx. konflikthåndtering og kollegialitet, god ledelse

• Udvikling af nye tilbud i overensstemmelse med medlemmernes ønsker

• Bistå udviklingen af en ny uddannelse for tillidsrepræsentanter

• Deltage i den daglige drift og bidrage til eksempelvis ad hoc-undersøgelser

Vi lægger vægt på, at du• har blik for de særlige betingelser, der gør

sig gældende for læger• er udadvendt og god til at skabe kontakt og

tillid til medlemmerne• kan navigere i en politisk styret organisation• har erfaring med processer og projektledelse• kan afstemme dine aktiviteter til de givne

rammer og ressourcer• har visioner og en god portion ambitioner

for dit arbejde

Vi tilbyderEn attraktiv arbejdsplads med et godt fagligt miljø og en uformel omgangsform, der er gode vilkår for løsning af opgaverne, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen Attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende husaftale Rejseaktivitet og aftenarbejde må påregnes

For yderligere oplysninger kontakt direktør for Yngre læger Lars Mathiesen på 3544 8431 eller afdelingschef Bo Rahbek på 3544 8440.

Ansøgningsfrist den 18. august 2017. Vi holder samtaler den 24. august 2017. Ansøgningen stiles til Yngre Læger og sendes til valg.yl@dadl.dk

Yngre Lægers formål er at varetage de yngre lægers faglige og økonomiske interesser, herunder at yde økonomisk støtte til medlemmer i tilfælde af konflikt. Yngre Læger har ca. 12.500 medlemmer. De fleste medlemmer er i gang med deres speciallægeuddannelse, og ca. hver fjerde er færdiguddannet speciallæge.

Annoncer

4 psykologer til Psykologisk Pædagogisk Center (PPC)

Brænder du for at bidrage til at skabe trivsel og udvikling for børn, unge og deres familier og har du lyst til at blive en vigtig medspiller i et stærkt fagligt og tværfagligt miljø, hvor ambitioner og aktivitetsniveauet er højt.

Så er du måske vores nye kollega.

Da vi pr 1. August 2017 er opnormeret med 2 stillinger, en af vores erfarne kollegaer har valgt at gå på pension og en har søgt andre udfordringer, søger vi snarest muligt 4 psykologer, der har lyst til at være en del af en velfunge-rende organisation med et godt arbejdsklima og dygtige og engagerede kolleger.

PPC er organisatorisk forankret i Center for Familie og Forebyggelse i Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen.

Personalet består af: Psykologer, skolekonsulenter, sprog-/talekonsulenter/pædagoger og kontorpersonale (38 medarbejdere) Stillingernes nøgleopgaver: Den ene af stillingerne er i funktionen som områdepsykolog, hvor din primær opgave vil være at varetage den psykologiske konsulent-funktion på skoler og daginstitutioner i et af Guldborg-sunds 3 skoledistrikter.De 3 øvrige stillinger er i funktionen som centerpsyko-log, hvor opgavevaretagelsen er inden for serviceloven, herunder varetage psykologiske undersøgelser og be-handlingsarbejde.

Du vil blive en del af en stærk faglig psykologgruppe på 22 psykologer. Faglige og personlige kompetencer:• Cand. Psych. • Udadvendt og med humor• Nysgerrig og lærevillig• Gode relationskompetencer og serviceminded• Systematisk og struktureret• Bevidst om egne styrkesider og egne begrænsninger

Du skal have interesse for:• psykologisk behandling af børn og unge• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver• det forebyggende arbejde• psykologisk undersøgelsesarbejde• at arbejde med fornyelse og udvikling.• det tværfaglige samarbejde

Vi tilbyder: • et fagligt stærkt miljø og engagerede og

hjælpsomme kollegaer• en organisation i løbende udvikling• et godt tværfagligt samarbejde• løbende supervision• høj grad af fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelsen

af arbejdsdagen• højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone

Såfremt autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers ugentlig supervision ved autoriserede psykologer. Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst Flere oplysninger: kan indhentes hos:chefpsykolog Lisbeth Sten Jensen og TR Anita Bruun, koordinator for PPR-funktionen Søren Højrup tlf.: 54732950 Ansøgningsfrist: fredag d. 21.juli 2017. Ansættelses-samtaler forventes afholdt i uge 30 Ansøgning bedes mærket: Påføres af Personaleafdelingen Vi foretrækker, du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning til: Guldborgsund Kommune Personaleafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster.

PSYKOLOGISKPÆDAGOGISKCENTER

46

VI SØGER EN UDDANNELSESPSYKOLOG ZBC Selandia søger en psykolog (37 timer), der vil og kan yde en særlig indsats for unge i Slagelse.

I ZBC Selandias organisation ar-bejder vi med en variation af psyko-logiske metoder og problematikker i tæt samarbejde med vejledere, læ-rere og andre relevante aktører. Det overordnede mål for psykologfunk-tionen, som du skal indgå i, er at bidrage til trivsel og udvikling hos elever og ansatte, hvorfor der be-nyttes metoder, der naturligt støtter op om ZBC Selandias mission og vision. I stillingen indgår ligeledes opgaver i samarbejde med Slagelse Kommunes ungeafdeling.

Dine kvalifikationerDu er uddannet psykolog – helst med autorisation – gerne med in-teresse for uddannelsespsykologien og erfaring i arbejdet med unge.

Dine arbejdsopgaverDu indgår i psykologteamet, hvor der løbende er faglig sparring og psykologmøder, og hvor opgave-løsningen koordineres. Opgaverne består eksempelvis af individuelle samtaler med eleverne og evt. grup-peforløb, ligesom der også indgår supervision af og konsulentbistand til andre faggruppers opgaver.

Vi opfordrer alle interesserede med relevant ansøger-profil til at søge jobbet uanset alder, køn, race, reli-gion eller etniske tilhørsforhold.

AnsættelseStillingerne forventes besat 1. okto-ber 2017. Ansættelse efter gældende overenskomst.

AnsøgningStillingen kan kun søges via elek-tronisk ansøgningsskema. Vi skal have din ansøgning senest den 16. august 2017 kl. 8.00. Vi forven-ter at afholde ansættelsessamtaler den 23. august 2017.

Skriv gerne, hvor du har set stil-lingsopslaget. Diverse bilag til ansøgningen skal vedhæftes ansøg-ningen online.

Vil du vide mere?Er du velkommen til at kontakte Janne Risager Jensen, chefpsykolog: 41334733 eller jarj@sceu.dk eller Søren Drasbek Martinussen, psykolog: 4133 4817 eller sdma@sceu.dk

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

info@hogrefe.dk

Læs mere og bestil på hogrefe.dk

Test af intelligens og opmærksomhed

Den velkendte d2-test er en koncentrations- og opmærksomhedstest og hører

til blandt de mest anvendte og anerkendte af sin slags i Europa. Testen kan an-

vendes i mange sammenhænge, hvor forandringer i arbejdshastighed, opmærk-

somhed og koncentration hører til symptomerne. I kliniske sammenhænge kan

d2-testen blandt andet bruges i forbindelse med diagnosticering af kognitive

problemer, hjerneskader, ADHD og depression. d2-R lægger sig tæt op af den

originale papir-version, men administreres nu 100 % digitalt i HTS 5.

Med HTS 5 har vi gjort det nemt og sikkert at administrere og afvikle test. Du kan

bl.a. e-maile test til dine respondenter, udføre test lokalt, skræddersy dine test-

invitationer samt modtage notifi kationer, når din respondent har udfyldt testen.

Dine respondenters testresultater bliver genereret i overskuelige rapporter, og

systemet giver dig mulighed for at sammenligne respondenters testresultater.

Det giver dig et hurtigt overblik over skalaer, itemsvar, sammenligningsgrundlag

og andre faktorer i testen.

BOMAT (Bochum Matrices Test) er en kognitiv test til måling af generel intelli-

gens, også kaldt g-faktoren, der spiller en vigtig rolle i logisk-abstrakt tænkning,

analyse af komplekse problemstillinger og dermed i mange arbejdsfunktioner

og stillinger. Testen er udviklet til at undgå den loftseffekt, der gør sig gældende

for andre IQ-test. BOMAT foreligger i fl ere parallelle versioner, hvilket gør det

muligt at teste samme testpersoner fl ere gange uden øvelseseffekt samt at

foretage validitetskontrol af tidligere testninger.

Den digitale udgave af BOMAT afvikles i Hogrefes testsystem HTS 5, hvor papir-

udgaven også scores. Testresultatet opgøres som én generel IQ-score i en

system genereret rapport.

IST 2000 R er en IQ-test til vurdering af kognitive evner hos voksne mennesker.

Testen er udviklet til normalområdet for intelligens, men differentierer både i

den høje og lave ende af IQ-spektret.

IST består af et grundmodul, et indlæringsmodul og et vidensmodul, som kan

administreres uafhængigt af hinanden, og kombineres alt efter behov og formål

med testningen. IST administreres digitalt i HTS 5.

BOMATDigital intelligenstest uden loftseffekt

Rüdiger Hossiep

Daniela Turck

Michela Hasella

IST 2000 RGrundig, pålidelig og fl eksibel test af intelligens og kognitive evner

Detlev Liepmann

André Beauducel

Burkhard Brocke

Rudolf Amthauer

d2-RDigital test af opmærksomhed og koncentration

Rolf Brickenkamp

Lothar Schmidt-Atzert

Detlev Liepmann

Hogrefe Test system 5 (HTS 5)