Thomas Damgaard Sørensen

Forebyggende hjemmebesøg til ældre Side 1/4

Ragna Nielsen tv. og Sofie Petersen fylder begge 90 i år. De risikerer at miste et af deres to årlige besøg fra en ældrerådgiver. Foto: Thomas Damgaard Sørensen

Forsker: Regeringen leger med de ældres helbred Et flertal i folketinget vil halvere kravet om forebyggende hjemmebesøg til ældre fra to til ét per år. Kommunernes landsforening jubler. Forskere og fagfolk forudser, at flere ældre falder, bliver indlagt og oplever en-somhed Af Thomas Damgaard Sørensen I Danmark skal de ældre bo hjemme længst muligt, både af hensyn til statskassen og de ældre selv. Derfor er kommunerne i dag forpligtede til at udføre to årlige forebyggende hjemmebesøg, som skal gøre de ældre selvhjulpne længere.

Den ordning vil regeringen og dens støttepartier nu lave om på, så kommunerne kun er forpligtede til at tilbyde ét årligt besøg, mod to nu. Men den idé mø-der modstand:

”Al forskning viser, at de forebyggende hjemme-besøg holder de ældre friske længere,” siger ergote-rapeut Annette Johannessen fra Videnscenter på Ældreområdet, der er en uafhængig selvejende insti-tution.

Hun undrer sig over regeringens forslag: ”Kontinuitet er nøgleordet, og den bliver meget

svær at opretholde, hvis antallet af besøg halveres. Rådgiverne vil miste kontakten med nogle af de ældre.” Regeringen: Mindre papir - mere velfærd Regeringen og dens støttepartier vil reducere antallet tvungne besøgstilbud, for at kommunerne selv kan bestemme.

”Vi vil jo gerne afbureaukratisere,” forklarer Vivi Kier, der er sundheds- og socialordfører for de Kon-servative.

Hun slår fast, at det ikke er en spareplan: ”Kommunerne skal stadig tilbyde de ældre besøg.

Nu kan de bare selv styre hvordan.” Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen er

enig. ”Jeg tror, de ældre får et bedre tilbud. Nu kan

kommunerne fordele besøgene efter behov,” forkla-rer hun.

Hos Kommunernes Landsforening bliver forslaget modtaget med åbne arme.

”Vi er trætte af rigide regler. Nu kan vi tage hen-syn til lokale forhold og besøge borgerne efter be-hov, udtaler chefkonsulent for ældreområdet Tina Hedemann Jørgensen..

Fagfolk: Vi mister nogen Den kommende lovændring er dog ikke lige populær alle steder.

”Det er galimatias,” siger hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard, og uddyber.

”Nu mister vi kontakten med de ældre, der klarer sig bedst. Det vil betyde flere fald på tæpper, større ensomhed samt at flere skal på plejehjem.

Anni Pilgaard tror at politikerne har tænkt i bespa-relser, men ifølge hende bliver der en ekstraregning:

”Politikerne vil hente besparelser her og nu, men i sidste ende bliver det meget dyrere for kommunerne. Det er helt sikkert.”

Det personale, som besøger de ældre, har deres egen forening, SUFO. Formanden hedder Tove Madsen og hun undrer sig:

”Det er sjovt at regeringen kalder det afbureaukra-tisering, for det bliver det modsatte” siger Tove Madsen.”

Hun mener, at hendes medlemmer har overblik over, hvad de ældre kan have glæde af.

Besparelse eller ej?

• Lovforslaget vil frigøre 220.000 timer. Det

svarer til 66 millioner kroner.

• En gennemsnitlig plejehjemsplads koster 400.000 kroner om året.

• Lovændringens succes afhænger derfor af om under eller over 165 flere ældre skal på plejehjem hvert år.

• Der er 98 kommuner i Danmark. Så i gen-nemsnit er det 1,68 borger per kommune.

Kilder: Kommunernes Landsforening og Finans-ministeriet.

Thomas Damgaard Sørensen

Forebyggende hjemmebesøg til ældre Side 2/4

”De ældre vil opleve at sygeplejersker, konsulenter og andre falder over hinanden, fordi ingen har over-blikket,” siger Tove Madsen

Ændringer fra dag til dag Både Anni Pilgaard og Tove Madsen fortæller at alvorlige ændringer sker hurtigere hos ældre.

”Der sker rigtigt meget i en ældre borgers liv på et år. Et brækket ben bliver svært at komme sig over, fordi overskuddet er væk, siger Tove Madsen.

De to fagfolk mener derfor, at det er en dårlig ide at ændre loven. De gør opmærksom på, at en række ældre kun har kontakt med det offentlige gennem det halvårlige besøg fra ældrerådgiveren.

”De fleste ældre er ikke på Internettet. Så de ved ikke, at man kan få støtte til bleer eller låne en rolla-tor. Vi skal huske på, at de ældre er beskedne og ikke stiller krav,” fortæller Anni Pilgaard.

Hun forklarer videre at netop gangbesvær og ufri-villig vandladning holder mange ældre hjemme, fordi de ikke vil være situationen bekendt. I sådanne tilfælde kan en samtale med en ældrerådgiver være alfa omega, fordi den ældre ikke behøver blotte sig.

Frygter ikke forringelser Hos regeringen og dens støtter deler man ikke be-kymringerne fra forskere og fagfolk. ”Man kan være bange for så meget i denne verden. Men ordningen giver kommunerne mulighed for selv

at styre det, og jeg har stor tillid til dem, siger Vivi Kier. Kollegaen fra Venstre, Birgitte Josefsen, tror ikke lovændringen vil betyde forringelser: ”Man skal se det i den store sammenhæng. Læger og hjemmesygeplejersker holder også øje med de ældre. Når man ligger noget til, må man også tage noget bort.” Også Dansk Folkeparti er tilfredse. Socialordfører Martin Henriksen mener, at det ene besøg er garanti for, at ingen bliver glemt. Kommunernes Landsforening havde gerne set kravet om tilbud til alle ældre helt fjernet. Tina He-demann Jørgensen tror nemlig ikke, nogen lokalpoli-tikere kunne finde på at skære ned på dette område: ”Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Kom-munerne vil jo de ældre det godt.” En tavs befolkningsgruppe Anni Pilgaard fra DSR giver ikke meget for for-slagsstillernes garantier: ”Mange kommuner har et stramt budget. De ældre er en taknemmelig gruppe, som ikke kæfter op. Det er derfor nemt at skære ned på det område.” Socialdemokraternes ældreordfører Lise von See-len deler fagfolkenes opfattelse. Hun mener det er vigtigt at de ældre føler sig trygge ved systemet. Og det kræver kontinuitet: ”De ældre skal kende den rådgiver, som kommer ud. Det kan ikke lade sig gøre, hvis det kun er en gang om året.” Oppositionens største parti er åbne for at se på reglerne, men skal de ændres, skal der stadig være nogle faste rammer for kommunerne. ”Vi støtter ikke det nuværende forslag. Hvis det andet besøg skal stryges, skal der stilles nogle andre garantier, siger Lise von Seelen.

Forebyggende hjemmebesøg til

ældre

• Startede som forsøgsprojekt i Rødovre Kom-mune fra 1984.

• Lovpligtigt i alle kommuner fra 1. juli 1996, hvor borgere over 75 år skal tilbydes to be-søg om året.

Thomas Damgaard Sørensen

Forebyggende hjemmebesøg til ældre Side 3/4

Ragna og Sofie får råd om bleer og banko Ragna Nielsen og Sofie Petersen fylder beg-ge 90 år i 2010. Alligevel bor de stadig i eget hjem. De mener, at kommunens forebyg-gende hjemmebesøg har en stor del af æren for det. Af Thomas Damgaard Sørensen Det er torsdag formiddag. Klokken er kvart i elleve. Ragna Nielsen og Sofie Petersen sidder på Tønder Seniorcenter og spiller 500. Med koncentrerede mi-ner skifter kortene hænder, og der bliver ikke mælet mange ord, imens spillet står på.

Ragna og Sofie bor her ikke. Selvom de begge er født i 1920, bor de stadig i deres eget hjem. Men hver tirsdag og torsdag går turen til seniorcenteret, hvor den står på socialt samvær.

Om tre kvarter venter dagens højdepunkt, når de skal spise middagsmad med de 40 andre pensioni-ster. Først vil de dog fortælle, hvordan de har oplevet de forebyggede hjemmebesøg. Tog imod tilbuddet med det samme Når man runder 75 år, får man tilbudt en samtale med en ældrerådgiver fra kommunen. Ragna og So-fie tog imod tilbuddet. ”Jeg sagde ja tak. Jeg havde det fint, men lærte noget om reglerne for rollator og bleer, så det var fint,” fortæller Ragna.

Også Sofie fik besøg lige efter hun havde rundet 75. Hun fik blandt andet øjnene op for tilbuddene på seniorcentret: ”Hende som var på besøg spurgte, om jeg ikke ville gå til gymnastik. Det var godt. For det har holdt mig i gang, men nu kan jeg ikke holde til det mere,” fortæller hun. Sundhed, tryghed og netværk Godt en kilometer derfra sidder Eva Boutrup Iver-sen. Hun er ældrerådgiver i Tønder Kommune, og hun besøger hvert halve år de to damer, for at fortæl-le om deres muligheder og rettigheder. Det spænder lige fra gratis bleer og rollatorer til gymnastik og bankospil.

Eva Boutrup Iversen fortæller at godt halvdelen af Tønder Kommunes ældre takker ja til det besøg de bliver tilbudt når der er 75 lys i lagkagen. For grup-pen af ældre over 75 år er det cirka 2/3, som tager imod tilbuddet.

”Et besøg varer cirka en time. Vi når at snakke om rigtigt mange ting, som varierer meget fra person til person. Det gode er, at den ældre ikke føler, at han/hun skal blotte sig,” siger Eva Boutrup Iversen, der er uddannet sygeplejerske.

”Man føler sig tryg” Tilbage hos Ragna og Sofie på seniorcenteret er besøgene populære. ”Rådgiveren er sød og rar. Det er den samme, som besøger mig hver gang. Det er godt, fordi jeg så føler mig tryg og kan sige det. jeg har på hjertet,” fortæller Sofie.

Ragna nikker og uddyber: ”Jeg har det godt og må ikke klage. Men det er godt, at de kommer hvert halve år, for de lægger mærke til ting, som jeg ikke selv tænker over. For eksempel løse tæpper.” Sofie Petersen er også blevet spurgt til sit syn. Hun besluttede derfor at gå til øjenlæge. ”Det viste sig, at jeg skulle have nye glas. Det var godt ældrerådgiveren foreslog det, for jeg havde ikke tænkt over det.”

Ragna Nielsen Født 1920 Bor i eget rækkehus, og har brugt seniorcentret i 30 år.

Sofie Petersen Født 1920. Bor i lejlighed på første sal. Har brugt senior-centret i 14 år

Eva Boutrup Iversen • Uddannet sygeplejerske.

• Ældrerådgiver i Tønder Kommune.

• Besøger mellem 600 og 650 forskellige borgere om året – blandt andet Ragna Nielsen og Sofie Petersen.

• Har tidligere været hjemmesygeplejerske i Tøn-der Kommune.

Foto: Thomas Damgaard Sørensen

Thomas Damgaard Sørensen

Forebyggende hjemmebesøg til ældre Side 4/4

Eva er generalist Når Eva Boutrup Iversen besøger de godt 600 borge-re, hun har ansvaret for, er der mange ting hun kig-ger efter og snakker om:

”Jeg havde én der havde problemer med maven. Så gennemgik vi hele hendes dagsprogram. Vi snakke-de om kost, medicin og motion.”

Ældrerådgiveren besøger også mennesker, der har mistet deres ægtefælle. Så snakker de blandt andet om sorg, ensomhed og om muligheden for en mindre bolig. De mange forskellige forhold gør, at en ældreråd-giver skal være bevidst om sin rolle. ”Jeg er ikke ekspert i alt ting, men prøver at have et overblik. Det er min opgave at oplyse borgeren om, hvem man kan kontakte. Nogle gange hjælper jeg med at kontakte en øjenlæge andre gange måske en psykolog,” fortæller Eva Boutrup Iversen. Ragna sender e-mails fra den bærbare Det er ikke alle samtaler mellem ældrerådgiver og borger, der handler om dybt alvorlige emner. Det er Ragna et levende eksempel på.

”Jeg har noget familie i USA og en søn, som har været udsendt som soldat. Rådgiveren fortalte mig, at jeg kunne lære at bruge en computer her på centret. Så det gjorde jeg. Nu sender og modtager jeg e-mails. I starten blev der kun sendt mails på seniorcentret. Men familien forærede hende en pc, fordi Ragna skrev så meget. Den er allerede skiftet ud med en bærbar. For som Ragna siger: ”Jeg er blevet lidt doven. Så nu kan jeg sidde i lænestolen og skrive.” Middagen er klar Klokken er halv tolv, så det er snart spisetid.

”Nu skal vi have middagsmad. Det bliver godt. Vi får god mad her. Bagefter skal vi sove til middag, og i eftermiddag er der håndarbejde,” fortæller Ragna, inden hun sammen med Sofie trisser ned mod fro-koststuen.