f.ngsel februar 2004 - fængselsforbundet4 fængselsfunktionæren · 12/1.2009-2010 fængsler og...

Fængselsfunktionæren 12/1Fængselsforbundet December 2009 - Januar 2010

Fængselsforbundet

i Danmarkønsker alle vores

medlemmer

en rigtig glædelig jul

samt et godt og

lykkebringende 2010

2 Fængselsfunktionæren · 12/1.2009-2010

Nr. 12/1 - 2009/2010 Fængselsfunktionæren

Udgivet af FængselsforbundetRamsingsvej 28 A, st. th.2500 ValbyTlf. 7255 9976 - Fax 7255 9990www.danskfaengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487E-mail: [email protected]

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 [email protected]

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler modtages på CD-rom, gernemed udskrift eller pr. e-mail. Husk atangive navn, stilling og tjenestested itilfælde af spørgsmål fra redaktionen.Indlæg til »Debat« må max. være på750 ord eller 4500 tegn incl. mellem-rum. Foto modtages gerne. Hvis deønskes retur, bedes det anført.

Indlæg senest den 14. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

13 Leder

24 Find 90 millioner kroner på budgettet

16 Mange syge savner opbakning

28 HA-afdeling knækkede Lotte

10 Bandeproblemer:Jyderup efterlyser bedre sikkerhed

11 Bandeproblemer:Er du med os eller mod os?

12 Lømmelpakke vedtaget trods protester

13 De unge vil hellere i fængsel

14 S og SF vil reformereKriminalforsorgen

16 Trivsel og ledelse i top på Mors

17 Ny forening vil øge fokus påposttraumatisk stress

18 Nye uniformsregler

20 En blandet fornøjelse

22 Herstedvesterafdelingen rundede de 70 år

24 Tjenestemændenes Forsikring kan være under pres

26 Fra Sandholm til Ellebæk

27 Fængselshistorisk Selskab:Arbejdsgruppen til belysning affængselsorkestrenes historie

27 Navne

28 Arbejdsmiljøtest

Forsiden: Årets julehilsen

Fængselsfunktionæren · 12/1.2009-2010 3

Sparerunde truer sikkerheden

Man kan ikke plukke hår af en skaldet,men det er ikke desto mindre lige præ-cis, hvad man beder Kriminalforsorgensinstitutioner om at gøre.

Alle fængsler, arresthuse, KIF-afdelin-ger og øvrige institutioner har fået etbrev ind ad brevsprækken: Find to pro-cent på jeres budget, som I kan undvæ-re, og send pengene til finansministeren.

I alt skal der spares 90 millioner kro-ner de næste to år. Heraf skal fængslerog arresthuse spare 72 millioner.

Sparerunden kommer på et temmeligdårligt tidspunkt – for at sige det mildt.

Jeg kan kort skitsere den aktuellesituation: Belægget er højt. Kapacitetenudnyttes 100 procent i en lang rækkefængsler og arresthuse. Sikkerhedssitua-tionen er skærpet på grund af bandeind-

satsen. Vi oplever episoder med tæske-hold og våbenindsmugling. Og vi serflere tilfælde af vold og trusler bådemellem de indsatte og mod de ansatte.

Vi vurderer, at årets retspolitiskestramninger kommer til at koste Krimi-nalforsorgen omkring 80-100 millionerkroner ekstra til øget sikkerhed og spe-cialafdelinger.

Det er midt i denne situation, at derdumper et brev ind ad brevsprækken: Iskal spare. Find et millionbeløb på jeresbudget.

Jeg tror nok, at man som økonomi-chef bliver lidt træt i den situation. Forhvor skal pengene findes?

Den oprindelige plan var, at pengeneskulle hentes hjem via effektiviseringer.Der skulle spares på indkøb, varmereg-ning, bogholderi, administration, syge-fravær og så videre. Men det er ikke lyk-kedes, så nu er der kun ét sted at findedem: På det daglige drifts- og lønbud-get.

72 millioner mindre i de næste to årsvarer til omkring 120 færre fængselsbe-tjente. Hvis det bliver den måde, man

lapper hullet i budgettet på, så har vi etalvorligt problem på fængselsgangene.

Det vil ikke alene true sikkerheden iform af mindre kontrol af de indsatte ogøget risiko for vold og trusler. Det vilogså undergrave behandlingen af deindsatte.

Det er også bekymrende i forhold tilden mangeårige indsats for at forbedrearbejdsmiljøet på vores arbejdsplads.Højt kapacitetspres, færre medarbejdereog ringere sikkerhed rimer ikke på bedrearbejdsmiljø.

Jeg mener, at når politikerne siger A:at politi og domstole skal have flerepenge til at styrke deres indsats – så bli-ver de også nødt til at sige B: at fængslerog arresthuse skal være i stand til at tageimod det øgede antal indsatte, som ind-satsen resulterer i.

Alt andet er urimeligt. Jeg opfordrerderfor justitsminister Brian Mikkelsen tilat sikre, at Kriminalforsorgen også i denæste to år har mulighed for løfte sineopgaver på betryggende vis. ■

LEDER

Af Kim Østerbye,formand for Fængselsforbundet


Fængsler og arresthuse skal

finde og spare to procent

på deres budget de næste to

år. Det vil forringe den

måde, opgaverne bliver løst

på, siger Kriminalforsorgens

økonomichef.

Der bliver færre penge i Kriminalforsor-gen i 2010 og 2011. Fængsler, arresthu-se, KIF-pensioner, KUC og direktoratetskal i alt spare 90 millioner kroner påderes budget.

Et sted at finde pengene kunne værepå lønbudgettet. Det siger Jørgen Peder-sen, der er kontorchef i ressourcesty-ringskontoret i Direktoratet for Kriminal-forsorgen: ”Jeg kan ikke afvise, at spare-runden vil medføre afskedigelser, og atder bliver stillinger, som ikke bliverbesat”.

Kontorchefen vurderer, at nedskæ-ringen vil påvirke den måde, opgavernebliver løst på i Kriminalforsorgen: ”Vived ikke, hvordan de enkelte institutio-ner vil udmønte besparelserne, men detvil kunne mærkes på opgavevareta-gelsen. Besparelserne vil dog blive gen-nemført, så sikkerheden for de ansatteog forholdene for de indsatte ikke for-værres,” siger han.

De 90 millioner kroner fordeler sig på:60 millioner i fængslerne, 12 millioner i

Find 90 millioner kroner på budgettet

Retsordfører Peter Skaarup (DF) er enig i, at besparelserne

kommer på et dårligt tidspunkt. Han er parat til at kigge på

Kriminalforsorgens økonomi i det nye år.

arresthusene, 10 millioner i KIF afdelin-ger og pensioner og 8 millioner kroner idirektoratet, KUC og i Grønland.

Ifølge kontorchefen er der tre hoved-årsager til sparerunden: ”For det førsteer vi pålagt besparelser som en del af fle-rårsaftalen og finanslovsaftalerne. Fordet andet har der været et overforbrug i2008, blandt andet i Statsfængslet Øst-jylland. Og for det tredje har der væretstor venterkø i Grønland, som betyder,at vi skal bruge 20 millioner kronerblandt andet til en midlertidig anstalt iSøndre Strømfjord,” siger Jørgen Peder-sen.

Men hvorfor kommer alle besparelsernu på en gang?: ”Der er ikke tale om, atder pludselig er opstået et stort under-skud i Kriminalforsorgen. Det har væreten hårfin balance, hvornår vi skulleiværksætte sparerunden. Vi har blandtandet ventet på regnskabet for 2008 ogudviklingen i venterkøen i Grønland,”siger kontorchefen.

De besparelser, som fremgår affinansloven, var planlagt som effektivi-seringer. Alligevel går besparelserne nuud over løn og drift i fængsler og arres-thuse: ”Det er ikke lykkedes os i tilstræk-keligt omfang at hente besparelser indpå indkøbsaftaler. Tilsvarende har detværet svært at være mere energieffekti-ve,” siger kontorchefen.

Meget uheldig timingFormanden for Fængselsforbundet, KimØsterbye, er meget bekymret over be-sparelserne: ”Timingen er meget uheldigi forhold til den aktuelle situation i Kri-minalforsorgen. Jeg tænker her på dethøje kapacitetspres og sikkerhedsproble-mer med banderelaterede indsatte.”

Han undrer sig også over besparel-sernes omfang: ”En stor del af beløbet erbesparelser, som har været kendt længe.Det burde Kriminalforsorgen have sparetop til. Der har været luft til det i vores


budget, vi har fået tilført ekstra pengesidste år,” siger Kim Østerbye.

VanvittigtKarina Lorentzen Dehnhardt, der er rets-ordfører for SF, har en klar holdning tilsparerunden.

Hun siger: ”Det er vanvittigt i en tidmed overbelægning og et akut behovfor resocialisering af fx bandemedlem-mer. Der skal snarere flere penge tilKriminalforsorgen, så vi kan håndterebelæg og bandekriminalitet. Det er minopfattelse, at Kriminalforsorgen i for-vejen leverer det umuliges kunst hvereneste dag, fordi rammerne og økono-mien ikke er til det, der er behov for.”

Hun frygter, at besparelserne vil for-ringe sikkerheden i fængslerne og for-ringe løsningen af de resocialiserendeopgaver.

”SF vil kæmpe imod, at der slækkespå nogen af delene. Jeg ærgrer mig over,at snakken er nået dertil. Det hængernok sammen med, at fængselsverdenener så lukket, og borgerne ikke rigtigthører om betydningen og værdien af detarbejde, der foregår,” siger Karina Lo-rentzen Dehnhardt.

Karen Hækkerup, retsordfører forSocialdemokraterne, er enig: ”Hvis rege-ringen bare havde lidt ambitionsniveauvedrørende Kriminalforsorgen, så havdede aldrig lagt besparelser ind. Kriminal-forsorgen burde tværtimod have fåetflere penge – der er pres på fængslernepå grund af bandekrig og høj belægning– men det undlod regeringen og DF de-sværre. De gav kun penge til politi ogdomstole, hvilket faktisk er både ufor-ståeligt og uforsvarligt,” siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører, PeterSkaarup, siger, at Kriminalforsorgensøkonomi var på dagsordenen underfinanslovsforhandlingerne for 2010: ”Visagde til ministeren, at de øgede bevil-linger til politi og domstole ikke måtte

give propper i fængslerne. Det lovedeministeren at vurdere.”

Retsordføreren er enig i, at bespa-relserne i Kriminalforsorgen kommer pået dårligt tidspunkt: ”Fængslerne erpresset på grund af bandekonflikter oghøjt belæg. Vi skal derfor sikre, at bespa-relsen ikke påvirker opgaverne. Det skalvære fængselsbetjentene, som styrerfængslerne. De indsatte må ikke overta-ge magten,” siger Peter Skaarup.

Han forudser, at politikerne bliver nødttil at revurdere situationen i det nye år.

”Lige nu er der ikke noget, der tyderpå, at belægget falder. Flere steder ud-nyttes kapaciteten 100 procent. Derforkan man ikke udelukke, vi bliver nødt tilat kigge på Kriminalforsorgens økonomii det nye år,” siger han.

Forventer politisk forståelseOgså Kriminalforsorgens direktør, Wil-liam Rentzmann, mener, at Kriminal-forsorgen snarere har brug for at få til-ført penge end at miste penge.

”Jeg har en forventning om, at der vilvære politisk forståelse for, at når manputter mange penge i politiet, bliver manogså nødt til at finde penge til Krimi-nalforsorgen,” sagde William Rentz-mann i oktober i lyset af bandeproble-merne i Kriminalforsorgen.

Når man spørger justitsminister BrianMikkelsen (K), om besparelserne vilpåvirke opgaveløsningen i Kriminalfor-sorgen, henviser han til, at besparelsener besluttet af Direktoratet for Kriminal-forsorgen som led i den løbende priorite-ring og effektivisering af opgavevareta-gelsen. Det er ikke lykkedes at få mini-steren til at uddybe dette svar.

Kriminalforsorgens fængsler har fåetfrist til 15. december til at meddele di-rektoratet, hvordan de har tænkt sig atspare pengene. ■

Af Søren Gregersen


Nedslidte kritiserer sygeind-

satsen i Kriminalforsorgen.

Hver tredje mener, at de

kunne være blevet i tjenes-

ten, hvis deres sag var blevet

bedre håndteret.

”Jeg blev ikke på noget tidspunkt kon-taktet fra nærmeste leder og opefter isystemet i de to år, jeg var sygemeldt.Ingen kontakt. Ingen tilbud. Der blevikke ringet eller skrevet til mig,” lyder enaf de personlige kommentarer, somFængselsforbundet har modtaget i for-bindelse med en ny spørgeskemaunder-søgelse.

Forbundet har spurgt 72 medlemmer,som har forladt Kriminalforsorgen i 2008og 2009 med en helbredsbetinget afske-digelse, hvordan de oplevede deres sy-geforløb. De blev alle fyret på grund afdårligt helbred.

Hos de 35 medlemmer, som har ud-fyldt spørgeskemaet, er den overordne-de holdning negativ. 55 procent er util-fredse med Kriminalforsorgens håndte-ring, heraf svarer 37 procent, at de ermeget utilfredse.

En af de utilfredse udtrykker det pådenne måde i undersøgelsen: ”Da jegblev syg, meddelte min læge mig, at derskulle der tages hånd om mig hurtigstmuligt, men ledelsen trak det ud i hal-vandet år, og så var jeg blevet for syg.”

En anden skriver: ”Jeg er meget kedaf og skuffet over i den grad at bliveglemt, og at der ikke på noget tidspunkter blevet tilbudt hjælp eller omsorg.”

64 procent af de afskedigede opleve-de slet ikke – eller kun i mindre grad – atderes tjenestested viste omsorg og inter-esse for dem og deres sygdom. Kun 36procent mener, at der blevet dragetomsorg om dem.

Mange syge savner opbakning

Afskedigelser skete ellers ikke medmedarbejdernes gode vilje. Havde detværet muligt, så ville 77 procent gernevære blevet i deres job i Kriminalforsor-gen.

Faktisk mener en ud af tre, at de –helt sikkert eller sandsynligvis – villevære blevet i jobbet, hvis deres syg-domsforløb var blevet håndteret ander-ledes.

Forsøg på at fastholde den sygeHvis man gerne vil beholde en syg med-arbejder, så kan det være en god idé atdrøfte forskellige forslag til, hvordan detkan lade sig gøre. Arbejdsmarkedssty-relsen anbefaler, at virksomheder under-søger mulighederne for en delvis rask-melding. Altså at den sygemeldte arbej-der på nedsat tid i en periode. Eller atman overvejer andre arbejdsfunktionerfor den syge.

Til trods for det mener halvdelen afde afskedigede ikke, at der blev drøftetkonstruktive forslag, som kunne fremmederes tilbagekomst.

53 procent siger nej til, at nedsatarbejdstid blev drøftet i løbet af sygepe-rioden. Kun 32 procent svarer ja.

Tilsvarende siger 50 procent nej til, aten anden jobfunktion blev drøftet. Kun35 procent siger ja.

Og 56 procent siger nej til, at et skå-nejob blev overvejet. Det siger kun 21procent ja til.

En af de afskedigede bemærker: ”Jeghar kun bitre erfaringer med Kriminal-forsorgen i forbindelse med min sygdomog afsked. Fik af en læge at vide, at hvismin arbejdsgiver havde hjulpet mig foreksempel med skånejob, havde jegsandsynligvis haft det bedre i dag.”

En anden skriver: ”Jeg havde bedt min leder om mindre belastendearbejde, men det blev afslået, fordi detvar for dyrt at have medarbejdere i skå-nejob.”

Skuffende resultaterFormand for Fængselsforbundet, KimØsterbye, kalder resultaterne skuffende,men han er ikke overrasket.

”Det er desværre det billede, som vihavde af sygeindsatsen i forvejen. Alt formange sygemeldte overlades til sig selv iKriminalforsorgen. Kommunikationenmed den syge er ofte teknokratisk i ste-det for menneskelig. Og muligheden forat fastholde den syge – for eksempel vedat finde en anden arbejdsfunktion – bli-ver slet ikke udnyttet nok,” siger KimØsterbye.

Han opfordrer Direktoratet for Krimi-nalforsorgen til at tage fat i alle institu-tioner: ”Man bør indskærpe fra centralthold, at alle langtidssyge skal have enfair og omsorgsfuld behandling. Vi talerom medlemmer, som for manges ved-kommende har lagt hele deres arbejdslivi Kriminalforsorgen. Der mangler tyde-ligvis en omsorgskultur mange steder. I en tid hvor social kapital på landets arbejdspladser i høj grad er i fokus, kandet ikke nytte noget at vores arbejdsgi-ver bliver ved med at sige, at de gørderes bedste, når den ene undersøgelseefter anden viser, at det ikke er tilfæl-det.”

Det er beklageligtFrederikke Siert, der er specialkonsulent iKriminalforsorgens sygefraværsenhed,finder det beklageligt, at tidligere med-arbejdere står tilbage med en negativoplevelse af deres sygeforløb.

”Vi er klar over, at medarbejdere kanføle sig overset, når det drejer sig omnoget så alvorligt som en afskedigelse.Kriminalforsorgen har i disse år stortfokus på at behandle disse sager så godtog professionelt som muligt, inden forde rammer vi nu en engang har,” sigerhun.

I spørgeskemaundersøgelser siger 44procent af de afskedigede, at der ikke


blev holdt en sygefraværssamtale fordem.

Til det siger Frederikke Siert: ”Det erKriminalforsorgens politik, at der skalholdes en tæt kontakt til den sygemeld-te medarbejder, for al erfaring viser, aten sygemeldt hurtigere kommer tilbagetil arbejdspladsen, hvis der har væretkontinuerlig kontakt. Der skal holdes ensygefraværssamtale, når en medarbejderhar været syg i mere end 28 dage.Samtalen kan dog undlades eller udsky-des, hvis tjenestestedet skønner, at derikke er behov. Det kan for eksempelvære, hvis en medarbejder er megetalvorligt syg.”

Hun understreger, at mulighedernefor at fastholde medarbejderen bør ind-gå som en naturlig del af en sygefra-værssamtale. Herunder mulighedernefor arbejdstilrettelæggelse, omplacering,fleksjob mv.

Hun understreger også, at direktora-tet forsøger at forbedre sygeopfølgnin-gen for de langtidssyge medarbejdere:”Personalekontorets sygefraværsenhedhar fokus på effektivisering af behand-lingen af konkrete sygesager. Enhedenvurderer løbende, om behandlingen kanforbedres. Vi har i 2009 iværksat forskel-lige initiativer på området. Blandt andetrevision af sygefraværshåndbogen, gen-nemgang af de 125 mest syge, fokus påsagsbehandlingstiden. Desuden har viiværksat et projekt om årsagerne til før-tidigt arbejdsophør,” siger FrederikkeSiert.

Også positive sygehistorierSelvom de fleste har en dårlig erindringom deres sygeforløb, så gælder det ikkealle. Der er også medlemmer, som roserKriminalforsorgens indsats i spørgeske-maundersøgelsen.

Én skriver: ”Gennem sygdomsforlø-bet var Kriminalforsorgens indsats upå-klagelig.” Og en anden skriver: ”Jeg fik

stor støtte fra min vagtmester og arrest-forvarer.” ■

Af Søren Gregersen

Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med Kriminalforsorgens håndte-ring af dit sygefravær?

55 procent af de nedslidte er utilfredse med den måde, Kriminalforsorgenhåndterede deres sygesag.

I hvilken grad oplevede du, at din leder/dit tjenestested viste omsorg oginteresse for dig og din sygdom?

64 procent af de nedslidte oplevede slet ikke – eller kun i mindre grad –omsorg og interesse for dem i løbet af deres sygeforløb.


HA-afdeling knækkede Lotte

Hvis det stod til 45-årige

Lotte Basbøll, så var hun sta-

dig ansat som fængselsbe-

tjent i Københavns Fængsler.

I stedet har hun nu udsigt til

førtidspension på grund af

nedslidning.

Det begyndte med nogle hårde truslerfra de indsatte. Siden blev hun svigtet afledelsen, og til sidst blev hun fyret.Sådan kan man meget kort beskrive desidste år af Lotte Basbølls ansættelse iKriminalforsorgen ifølge hende selv.

Hun er en af de 31 fængselsbetjente,som Kriminalforsorgen har afskediget pågrund af nedslidning i 2009.

Men det havde ikke behøvet at gå påden måde, siger den tidligere kollega:”Måske var jeg stadig fængselsbetjent idag, hvis min sag var blevet håndteretpå en anden måde. De har ikke over-holdt deres forpligtigelser i forhold tilmig. Jeg er meget berørt over denmanglende interesse, jeg har oplevet framine nærmeste ledere og fra fængsletspersonaleansvarlige.”

Hun mener, at en lang række ting gikgalt frem til den dag i november 2008,hvor hun fik besked på, at hun blevafskediget.

Problemerne begyndte i afdelingenfor negativt stærkt styrende indsatte for

Lotte Basbøll føler, at hun blev svigtet af sin arbejdsplads, da hun var langtidssygemeldt.


HA-rockere. Lotte Basbøll var selv medtil at åbne afdelingen i maj 2000.

”Det var spændende rent fagligt atstarte noget nyt op. Selvfølgelig var viogså nervøse, men vi havde stor tillid til,at der var styr på det, at der ville væreklare retningslinjer, og at der ville væreopbakning og supervision fra ledelsensside.”

Desværre var alle ikke lige enige om,hvordan reglerne skulle overholdes: ”In-spektøren fastslog godt nok, at det varvigtigt, at vi bevarede magten i forholdtil de indsatte, men som tiden gik, vardet alene de menige medarbejdere, derskulle effektuere reglerne. Det var alleikke indstillet på. Jeg følte, at vi mistedemagten, at de indsatte fik for stort spil-lerum. De brugte personalets telefon,som det passede dem, og arbejdspligtvar helt hen i vejret,” siger Lotte Basbøll.

”Jeg forsøgte at følge regelsættet,men det betød, at jeg blev kaldt ’LotteRegelrytter’ og blev presset og truet afde indsatte. ’Jeg pisser på dig,’ var deren hang-around, som råbte i hovedet påmig.”

Hetzen fortsatte. Og selv om LotteBasbøll gik til sin leder, så skete der ikkenoget.

”En dag skulle en rocker på ledsagetudgang. Han truede os. Det fik min kol-lega til at bryde sammen. Alligevel badvores leder os blot om at finde en andeni stedet for at kontakte den indsatte. Jeglukkede ikke et øje hele den nat, måskeville det blive mig, som skulle på udgangnæste dag.”

Ved en MUS-samtale i foråret 2006lagde hun kortene på bordet: ”Jeg for-talte, at jeg ikke trivedes. At der ikkeskete noget, når vi bad om støtte, og atjeg ville væk fra afdelingen, men jeg fikikke engang et referat fra samtalen.”

”Nu mistede jeg tilliden til, at der sadnogen højere oppe, som tog hånd omos. Jeg blev bange for at gå på arbejde.

Blev syg. Fik ondt i maven. Havde mare-ridt og fik hjertegalop.”

Brød sammenI november 2006 brød Lotte Basbøllsammen på Bispebjerg Hospital, da hunvar på den arbejdsmedicinske afdeling.

”Jeg tror, at jeg fik åbnet for posen.Endelig var der nogle, der lyttede til,hvad jeg havde at sige.”

Hun fik efterfølgende at vide af enpsykiater, at hun havde fået en belast-ningsskade, som havde udløst en de-pression. I december 2006 meldte hunsig syg.

”Derefter hører jeg intet. Først midt ijanuar 2007 fik jeg et brev fra personale-chefen, om at jeg skulle udfylde en varig-hedserklæring med oplysninger om, hvorlænge jeg havde tænkt mig at være syg.”

Frem til marts 2007 havde LotteBasbøll ingen kontakt med arbejdsplad-sen. Så tog hun selv initiativ til at starteop igen. Det blev en dårlig start: ”Jegskulle lave kontorarbejde, men fik ingenintroduktion. Det eneste jeg kunne gørevar at tænde computeren og kigge påden. Jeg troede, at man ville tage håndom mig. Aftale hvad jeg skulle lave, minarbejdstid og så videre.”

I april 2007 havde hun et møde meden leder: ”Jeg fik remset vilkårene op.Det var meget formelt. Der var ingeninteresse. Jeg følte, at han ikke troede påmig, selvom jeg kendte ham megetgodt.”

I maj 2007 bliver hun sygemeldt igen.To måneder senere fik hun et brev fraDirektoratet for Kriminalforsorgen medstatistik over hendes sygefravær inklusivbarns første sygedag helt tilbage til1996.

Så går der lang tid uden kontakt.Faktisk ni måneder. Først den 11. april2008 sker det noget nyt.

”Min psykiater fortæller mig, at Kri-minalforsorgen har bedt om en special-

lægeerklæring. Erklæringen blev kunsendt til min psykiater. Ikke til mig. Jegblev dybt rystet over, at man ikke orien-terede mig, men fængslet mente åben-bart ikke, at det var nødvendigt. Jegblev skuffet – også selv om jeg på dettetidspunkt var klar over, at jeg nok ikkekom tilbage.”

I august 2008 bliver der indledt enhelbredsbetinget afskedigelsessag.

I november 2008 får Lotte Basbøllbrev med varsel om, at hun vil bliveafskediget.

I december 2008 får hun konstateretkræft.

SygepensionHeldigvis begynder 2009 bedre end2008 sluttede. I marts 2009 får hun til-delt kvalificeret svagelighedspension.Pensionen var i første omgang blevetafvist, men på foranledning af Fæng-selsforbundet blev afgørelsen omstødt.Og måneden efter kommer en endnubedre nyhed: Hun er kræftfri.

Lotte Basbøll må nu formentlig sefrem til en tilværelse som førtidspensio-nist. Hun konstaterer i dag – tre år efterhendes første sygemelding – at der påintet tidspunkt har været en leder, somhar kontaktet hende og spurgt, hvordanhun havde det.

”Ikke en eneste gang. Jeg fik hunformelle skrivelser ind ad brevsprækken.Jeg kan ikke forstå, at man ikke drageromsorg for sit personale. Det menne-skelige aspekt. Det er de ikke dygtigenok til.”

”Jeg ville blive meget taknemlig, hvisjeg til allersidst kunne få lov, at sende enhilsen til David Jensen fra Fængsels-forbundet: Tak for hjælp, støtte og tid.Jeg er meget taknemlig. Uden den støt-te havde jeg været lost.” ■

Af Søren Gregersen

knyttet rocker- og bandemiljøet ikke skalplaceres i de åbne fængsler. Dem sompt. sidder i de åbne fængsler skulle helstikke have tilknytning eller medlemskabtil disse,” siger sikkerhedschefen.

Men Heidi Olsen mener, at det ervanskeligt at visitere sig ud af problemet.Det er nemlig kun de indsatte, der medsikkerhed er banderelaterede, som erregistreret.

”Vi ved ikke på forhånd, hvem de er.Vi kan ikke gardere os imod supportersog andre, der kan være tilknyttet bande-miljøet uden at være registreret,” sigerhun og understreger, at det skaber fru-stration og utryghed blandt personalet:”Det er jo ikke til at vide, hvad de kanvære bevæbnet med.” ■

Af Andreas Graae


Bandeproblemer:

Jyderup efterlyser bedre sikkerhed Det er svært at undgå bande-

relaterede problemer i de

åbne fængsler. ”For vi ved

ikke på forhånd, hvem de

er!” lyder det fra det åbne

fængsel i Jyderup, hvor man

har oplevet flere episoder

med tæskehold og våbenind-

smugling.

De åbne fængsler oplever flere hårdere,banderelaterede indsatte – på grund afpladsmangel på de lukkede fængsler.

Blandt andet på Statsfængslet iJyderup er der et stigende antal indsatte,der kommer fra bandemiljøerne i Køben-havn og omegn. Men der følger ikkeekstra ressourcer og bedre sikkerhedmed af den grund, forklarer afdelings-formand for Fængselsforbundet på Jy-derup, Heidi Olsen:

”Dem, vi har siddende nu, er af entungere klasse, end vi før har set demher i de åbne fængsler. Men der er ikkefulgt nogen ressourcer med til at øge sik-kerheden. Det mærker man både ved, atisolationscellen stort set altid er fuld – ogved at der er en del stoffer og alkoholrundt om på området,” siger hun og til-føjer: ”Vi er slet ikke gearede til at hånd-tere, hvad der måtte komme ind ude-fra.”

Tæskehold på besøgAfdelingsformanden fortæller, at der harværet to episoder med tæskehold, derforsøgte at trænge ind på gangene iJyderup:

”Den ene gang var det et tæskeholdpå fem-seks stykker, som trængte ind ogangiveligt skulle have fat i en indsat. Dervar heldigvis en del personale på arbejdeden dag, som opdagede det og via god

dialog havde held med at snakke demfra det.”

Men at denne episode endte fredeligtvar rent held og tilfældighed, menerhun: ”Under normale omstændighederhar vi ingen chance for at gøre noget,hvis der kommer fem-seks stykker bra-sende ind på den måde,” siger hun.”Der var for eksempel en anden episo-de, hvor et tæskehold på et par stykkerkom ind på fængselsgangen – men detopdagede personalet bare aldrig.”.

Vi ved ikke, hvem de erIfølge sikkerhedschef i Direktoratet forKriminalforsorgen, Michael Gjørup, bur-de de åbne fængsler undgå banderelate-rede unge fremover.

”Vi har for flere måneder siden truf-fet beslutning om, at indsatte som er til-

”Vi kan ikke visitere os ud af problemet.” Det siger Heidi Olsen, der er afdelings-formand for Fængselsforbundet på Statsfængslet i Jyderup, og sigter til de stigendeproblemer med banderelaterede indsatte, der ikke er registrerede som en del afrocker- eller bandemiljøet.


I Statsfængslet i Nyborg

bliver nye indsatte spurgt om

deres bandetilhørsforhold af

de øvrige indsatte.

”Vi har et kæmpeproblem, når hårdkog-te kriminelle bestemmer afsoningsfor-holdene i et lukket fængsel,” sådan sigerBo Sørensen, der er afdelingsformandfor Fængselsforbundet i Statsfængslet iNyborg.

Det er angiveligt sådan i fængslet, atnye indsatte bliver spurgt af de øvrigeindsatte om, hvilken bande de støtter –også selvom den nye ikke kommer frabandemiljøet.

Og det gælder om at svare rigtigt:”Vi havde et groft overfald på en ny ind-sat. Han havde åbenbart valgt forkert.Det er ret uhyggeligt for nye indsatteved ikke nødvendigvis, hvilken gruppespørgeren kommer fra. Det kan være etsvært spørgsmål at svare på. Vi har foreksempel forskellige grupperinger indenfor indvandrermiljøet,” siger Bo Søren-sen.

Han mener, at de indsatte på denmåde bestemmer over afsoningsforhol-dene i fængslet: ”Og det bør være sam-fundet, der træffer den beslutning. Ikkede indsatte,” siger afdelingsformanden.

Problemet kommer særligt til udtrykpå de afdelinger, som ikke på forhånd erforbeholdt den ene eller anden gruppeaf indsatte.

”Vi oplever, at banderegimet er ryk-ket ind på de almindelige afdelinger. Detbetyder, at indsatte, som ikke har enbandefortid, bliver tvunget til at tagestilling til deres forhold til bandekonflik-ten.”

Men hvordan løser man problemet?:”Ja, det er et godt spørgsmål, for vi kanikke sætte alle ind på bandeafdelingen.Det man kunne gøre var at dele vores

fire fællesskabsafdelinger op til otte.Samtidig bør der være bedre mulighedfor at fjerne dårlige indsatte. Det var etredskab, vi brugte under rockerkrigenfor nogle år siden. Desuden bør norme-ringen øges. Det er brug for flere påvagt, så vi bedre kan undgå overfald,”siger Bo Sørensen.Han er bekymret for

den fremtidige personalesituation i lysetaf, at fængslet skal spare otte millionerde næste to år:

”Nedskæring på bemanding og sik-kerhed er i hvert fald ikke den rigtige vejat gå i den nuværende situation.” ■

Af Søren Gregersen

Bandeproblemer:

Er du med os eller mod os?

”Vi oplever, at banderegimet er rykket ind på de almindelige afdelinger. Det bety-der, at indsatte, som ikke har en bandefortid, bliver tvunget til at tage stilling tilderes forhold til bandekonflikten,” siger Fængselsforbundets afdelingsformand påStatsfængslet i Nyborg, Bo Sørensen.


Regeringens lømmelpakke

blev vedtaget i slutningen af

november. Der var ellers kri-

tiske røster imod loven ved

en høring på Christiansborg.

Den nye lømmelpakke har måske allerede

haft sin effekt, når dette nummer af Fæng-

selsfunktionæren kommer på gaden.

Pakken blev nemlig vedtaget den 26.

november med klimatopmødet i København i

tankerne. Klimapolitikerne skal helst holde

topmøde uden at blive forstyrret af alt for

meget ballade.

Med lovpakken får politiet blandt andet

mulighed for at idømme aktivister, der hindrer

politiets arbejde, 40 dages fængsel allerede

første gang de anholdes. Tidligere resulterede

den slags kun i en bøde.

Ved en høring i Folketinget før loven blev

vedtaget, var holdningen ellers, at man burde

droppe loven. Det var i hvert fald stemningen

hos de fleste af deltagerne.

Fængselsforbundets formand Kim Øster-

bye sad med i panelet ved høringen. Han gav

udtryk for, at Kriminalforsorgen i forvejen har

svært nok ved at finde pladser til indsatte:

”40 dage lyder måske ikke af så meget – men

en almindelig voldsdom er typisk på 30 dage

– og dem har vi svært nok ved at finde hurti-

ge pladser til,” sagde han fra talerstolen.

Han pegede også på, at Kriminalforsorgen i

øjeblikket er under pres som følge af våbenlo-

ven og bandepakken: ”Faktisk er arresthusene

så fyldte, at vi har været vidner til, at politiet er

gået forgæves med anholdte, de gerne ville til-

bageholde. Politiet har ikke kunne finde en

eneste plads,” sagde Kim Østerbye.

Han var ikke alene om at kritisere lov-

stramningen. Flere deltagere på høringen

pegede på, at lovpakken giver ordensmagten

meget brede muligheder for at fængsle folk.

Retsordfører for Socialdemokraterne, Ka-

ren Hækkerup, sagde: ”Vi er meget skeptiske.

Vi er blandt andet bekymret for, at loven

kommer til at ramme for bredt. At det kom-

mer til at ligne knivloven, hvor man kom til at

fange de forkerte fisk.”

Tilsvarende sagde sociolog René Kar-

pantschof fra Københavns Universitet: ”Hel-

lere at et par skyldige undgår straf, end at

mange uskyldige frihedsberøves og på sigt

svækker befolkningens tillid til retssikkerhe-

den. Man kan ikke løse konflikterne med

tåregas og andre skærpelser. Det viser erfa-

ringen. Der er ikke kommet færre konflikter

de senere år, selvom der er kommet flere

strafskærpelser.”

Bedstemødre foran Brorson KirkeKim Østerbye mente også, at det er proble-

matisk, at Kriminalforsorgen fremover skal

tage imod almindelige borgere, som har del-

taget ved demonstrationer.

”Personalet i Kriminalforsorgen er profes-

sionelle medarbejdere, der naturligvis opfyl-

der de krav politikerne stiller, men vi har over-

ordentlig svært ved at arbejde med bedste-

mødre, der har lavet sit-down-strejke foran

Brorson Kirke, skraldemænd, der blokerer

Vestforbrændingen eller hidsige sygeplejer-

sker, der vil have mere i løn. Det er ikke det,

vi er uddannet til. Lad os gøre det vi er bedst

til – sørge for at holde de farlige forbrydere

væk fra gaden,” sagde han.

Der var dog også fortalere for loven ved

høringen. En af de varmeste fortalere var –

nok ikke overraskende – chefpolitiinspektør

Per Larsen fra Københavns Politi.

”Jeg ser ingen grund til bekymring for, at

der kommer til at ske overgreb på befolknin-

gen. Det er kun i nogle situationer, at der bli-

ver brug for at benytte skærpelserne af loven.

For eksempel, når der er nogen som begår

Lømmelpakke vedtaget trods protester

hærværk i nærheden af en demonstration,”

sagde politiinspektøren. ■

Af Søren Gregersen

Lømmelpakken (også kaldet uropakken)– blev vedtaget den 26.11.09Pakken indeholder blandtandet:

Aktivister, der hindrer politiets arbej-de, skal have fængselsstraffe på op til40 dage allerede første gang de an-holdes. Tidligere blev der idømt bø-der.

Politiet får lov til at frihedsberøvemennesker administrativt i op til 12timer, mod 6 timer tidligere.

Også personer, der ikke deltagerdirekte i optøjerne, men som befindersig i området, kan anholdes og straf-fes med fængsel i op til 40 dage.

Markant forhøjelse af bøder forvisse overtrædelser af ordensbe-kendtgørelsen, der er egnet til at for-styrre den offentlige orden.

Politiet skal bruge mere mobiltvideoudstyr og videodokumentation,når der i et område sker grov forstyr-relse af den offentlige ro og orden.

Chefpolitiinspektør Per Larsen, advokat Leo Lybæk Hansen og Kim Østerbyeved høringen iFolketinget den 10. november 2009.


De unge vil hellere i fængsel

Unge indsatte opfatter

fængslet som et ferieophold,

mens ophold på sikrede

institutioner i højere grad

opleves som en straf, viser

ny undersøgelse.

Konklusionen overrasker ikke

Fængselsforbundet.

Når unge kriminelle under 18 år straffesfor en forbrydelse, og der ikke er plads tildem på de sikrede institutioner, bliver deplaceret i fængslerne. Det opfatter deimidlertid ikke som en straf – men snare-re som en ferie og et pusterum fra hver-dagen.

Det er konklusionen på en interview-undersøgelse af 14 kriminelle unge, somInge Bryderup, der er forsker ved Dan-marks Pædagogiske Universitetsskole,har lavet.

Forbundssekretær i Fængselsforbun-det, Ina Rasmussen, er ikke overrasketover undersøgelsens resultat: ”I fængs-lerne er der markant lavere personale-dækning end på de sikrede institutioner.Derfor bliver de unge i højere grad over-ladt til sig selv. Det er nok derfor, at deunge hellere vil sidde i fængsel,” sigerhun.

Samtidig sidder de unge i gennemsnitkun en uge i fængsel, inden de rykkervidere til en sikret institutionsplads: ”Detkan også være med til, at de unge fore-trækker fængsel frem for sikrede institu-tioner. Når man kun sidder nogle få dagei et fængsel, så er det måske ikke såslemt,” siger Ina Rasmussen.

Men det er et problem: ”Hvis deoplever deres straf som en ferie, så er dernoget grundlæggende galt. Man kanligefrem være bekymret for, at det posi-tive indtryk af Kriminalforsorgen anspo-rer dem til at begå kriminalitet igen. De

unge skal tværtimod følges tæt, hvis deskal føle, at de bliver straffet. Og der skalvære personale, som er særligt uddanne-de til at tage hånd om dem, så de kom-mer videre i livet,” siger hun.

Inge Bryderup er enig: ”Når man sæt-ter en ung i fængsel eller på en sikretinstitution, gælder det om at få personenud af den kriminelle løbebane. Når deunge oplever det at være i fængsel somafslapning, så er det ikke tegn på, at dethjælper dem videre. Det er samtidig etudtryk for, at de har levet et uforudsige-ligt og meget presset liv,” siger hun.

Inge Bryderup fortsætter: ”Det erimidlertid spørgsmålet, om det er straf,de unge har brug for. Min undersøgelseviser, at der for alle de unges vedkom-mende som udgangspunkt er tale omsociale problemer og om en opvækst isocialt udsatte familier med mangelfulderessourcer. Det bedste middel mod ung-domskriminalitet er tidlig indsats. Detviser denne undersøgelse, og det sammeviser al international forskning.”

Ifølge Danske Regioner er der syv sik-rede institutioner i Danmark med i alt

121 pladser. I 2008 blev 843 unge an-bragt i institutionerne. Samme år mang-lede der pladser til 181 unge. De kom istedet i fængsel. ■

Af Andreas Graae

Zaid vil gerne i fængsel igen

”Jeg har ikke taget fængsel som enstraf, men lidt som en ferie. Jeg havdedet sjovt derinde. En gang imellemhar man brug for en pause, og det erdet bedste sted, man kan komme henog holde pause. Lige nu tænker jegogså, jeg godt kunne tænke mig atkomme derind og sidde bare enmåneds tid uden at komme ud.Derinde er der ikke nogen, der ringertil dig. Derinde ved du, hvad du skal -nemlig ingenting,” siger 18-årigeZaid i interviewundersøgelsen.

Inge Bryderups undersøgelse udkommersom bog den 14. december 2009på Forlaget Klim under titlen”Ungdomskriminalitet,socialpolitik og socialpædagogik – biografiske interviewsmed unge om straf ogbehandling.”


Ny teknologi, mere uddan-

nelse og færre gengangere i

fængslerne. Socialdemokra-

terne og SF står på spring

med nye forslag til at forbe-

dre Kriminalforsorgen.

Straf skal virke!, mener Socialdemokra-terne. Derfor ønsker de at nedbringeantallet af personer, der efter afsoningfalder tilbage i kriminalitet fra de nuvæ-rende 60 procent til 50 procent i 2012 –og få tallet helt ned på 40 procent i 2016.

For at nå dette ambitiøse mål foreslårSocialdemokraterne i oplægget ”Strafder virker” at etablere et forpligtendesamarbejde mellem Kriminalforsorgenog hjemkommunen. Socialdemokrater-nes retsordfører, Karen Hækkerup, for-klarer, at det skal være en realistiskkontrakt, som sætter mål for den enkel-te indsatte om blandt andet uddannelse,erhvervskurser og behandling:

”Når der er en kontrakt, er der et målat stile efter. Det er klart, at de ting, derstår i kontrakten, skal finansieres. Forkontrakten skal ikke være et blålys, menen realistisk slagplan for, hvordan denindsatte resocialiseres.”

Samtidig er SF ude med mange lig-nende budskaber i et nyt oplæg. De harligesom nabopartiet fokus på at ned-bringe gentagelseskriminaliteten, hvilketifølge retsordfører Karina Lorentzen skalske gennem bedre straf og mere hel-hedstænkning.

”Kriminalforsorgen er et af mine hjer-tebørn. Allerhelst vil SF have en krimi-nalforsorgsreform. Politiet har fået sin,og nu mener vi, turen er kommet tilKriminalforsorgen,” siger hun.

Smileys til arbejdsmiljøetMed til SF’s helhedstænkning hører ikke

kun de indsatte og deres familier, menogså arbejdsforholdene for de ansatte.

”Vi synes, at nedslidningen af perso-nalet og besparelserne i Kriminalforsor-gen er et kæmpeproblem. Det er etfokuspunkt for os, for vi tror på, at gladeog tilfredse medarbejdere med et for-nuftigt arbejdsmiljø yder en bedre reso-cialisering,” siger Karina Lorentzen ogfortsætter:

”Jeg har mødt mange entusiastiskemedarbejdere i Kriminalforsorgen, somhver dag yder et kæmpe arbejde trodsalle mulige begrænsninger ressource- ogrammemæssigt. De skal hjælpes på vej.”

Retsordføreren foreslår at etablere en

smiley-ordning, der kan tage tempera-turen på arbejdsmiljøet i Kriminalforsor-gen:

”Vi forestiller os, at en smiley-ord-ning i forhold til arbejdsmiljøet kan star-te en proces i Kriminalforsorgen. Vi måikke ignorere, at ansatte har det skidt. Vihar ikke råd til det, hverken menneske-ligt eller økonomisk, for det koster rigtigmange penge, når en ansat forladerarbejdsmarkedet i utide.”

Hun understreger, at ordningen ikkeskal bruges til at udstille tjenestestedereller personer: ”Det er vigtigt at sige, atdet ikke handler om at straffe ellerudstille hverken ledere eller medarbej-

S og SF vil reformereKriminalforsorgen

”Der er brug for ’Straf der virker’ for at give Kriminalforsorgen endnu bedre muligheder for at få kriminelle ud af kriminalitet. En væsentlig ændring er voresambitiøse mål om færre gengangere i fængslerne,” siger Socialdemokraternesretsordfører, Karen Hækkerup.


dere, men et ægte ønske om at brugeden viden fremadrettet på at gøre tinge-ne bedre.”

Forbedret uddannelseSocialdemokraterne er enige i, at der erbehov for at styrke arbejdsmiljøet for atundgå nedslidning af personalet. Demener, at der er behov for langt meresupervision og efteruddannelse for deansatte – ligesom der skal være mangeflere uddannelsestilbud til de indsatte:

”Fængselsfunktionærer skal i dagbestride mange opgaver, der liggerinden for andre professionelles fagområ-der. Vores mål er, at 50 procent af deansatte er opsynspersonale, mens den

anden halvdel er personale med mereudviklingsorienterede funktioner,” sigerKaren Hækkerup og peger på, at detkunne være lærere, psykologer eller soci-alrådgivere, men også fængselsbetjentemed relevant efteruddannelse.

Teknologi skal gøre fængsler narkofriSocialdemokraternes retsordfører vildesuden erklære krig mod stoffer ifængslerne – men uden at ødelæggeden gode relation mellem indsatte ogpersonale.

”Vi går ikke ind for obligatorisk hul-rumsundersøgelse af alle indsatte ogderes gæster. Vi foreslår i stedet, at vi i

højere grad anvender teknologi somscannere, der advarer om, hvem der kanhave indsmuglet stof, og så er det dem,der skal undersøges,” siger hun.

På samme måde, ønsker SF at indret-te fængslerne bedre efter den nye situa-tion med bandemedlemmer. KarinaLorentzen vil gerne have, at de kan afso-ne på almindelige vilkår, men på mindreafdelinger:

”Jeg har ikke de vises sten til, hvor-dan det skal indrettes. Derfor foreslår vijo netop også, at et udvalg skal se på,hvordan vi kan indrette vores fængslerpå at håndtere denne nye situation.Formålet er at resocialisere, men også atskabe en tryghed for de ansatte. Jeg harhørt, at Hells Angels i Vestre Fængsel erblevet et selvstændigt chapter. Hvis detpasser, er jeg bekymret, og vi må gørenoget.”

Lappeløsninger eller reformerKarina Lorentzen indrømmer, at der erlangt til målet for de forslag både S ogSF har stillet.

”Det udspil, SF har lavet, afspejler enrække ’lappeløsninger’, indtil vi har fåeten analyse af, hvad der skal til for at laveen reform,” siger hun og fortsætter:

”Jeg mener, det er en satsning, vi ikkekommer uden om. Det koster i starten,ja, men på sigt tjener vi mange penge,når vi sparer på politi, domstole, fængs-ler, erstatninger, forsikringsselskaber også videre – når vi får flere ud på den rig-tige side af loven.”

Det er nu op til de politiske partier påChristiansborg at tage stilling til, om derskal arbejdes videre med en reform afKriminalforsorgen. ”Det er et større ar-bejde, som ikke umiddelbart kan iværk-sættes, men som jeg virkelig gerne så blev en del af et kommende regerings-grundlag,” siger Karina Lorentzen. ■

Af Andreas Graae

”Vi må ikke ignorere, at de ansatte har det skidt. Vi har ikke råd til det menneske-ligt eller økonomisk, for det koster rigtig mange penge, når en ansat forladerarbejdsmarkedet i utide,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, som foreslår ensmiley-ordning til arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen.


I Arresthuset i Nykøbing

Mors indstillede et enigt

personalekorps arrestforvarer

Hans Peter Geip til årets

personaleleder i staten.

Arresthuset midt i Limfjorden hentedenogle af de bedste resultater hjem bådei trivselsundersøgelsen og lederevalue-ringen i 2008. Arrestforvarer Hans PeterGeip mener, at det hænger sammenmed en lang tradition for godt persona-lesamarbejde i arresten.

Personalet er til gengæld mere tilbøj-elige til at give ham æren. Derfor indstil-lede arrestens 11 fængselsbetjente hamtil årets personaleleder i staten, hvor hanblev nomineret sammen med 17 andreledere.

”Det var da selvfølgelig rart – for detvar jo et enigt personale, som havdebesluttet at indstille mig til det,” fortæl-ler Hans Peter Geip. Han havde det doglidt svært med al den pludseligeopmærksomhed: ”Men det måtte jeg jobide i mig. Jeg kunne mærke på perso-nalet, at de var blevet skuffede, hvis jegikke var taget til København og fåetblomster og anerkendelse”.

Arrestforvareren mener, at der ermange ting, som gør Arresthuset iNykøbing Mors til et godt sted at være:

”Der har altid været et godt persona-lesamarbejde her i arresten. Noget af deter nok størrelsen. For når der ikke er flereend 13 indsatte ad gangen – hvor vikender mange af dem godt – så lærerman både dem og hinanden rigtig godtat kende. På den måde kommer mantættere på hinanden.”

Hans Peter Geip understreger, at deter vigtigt at give personalet plads: ”Hvisikke man giver personalet noget råde-rum, så dør det ud. Det er en helhed,hvor alle respekterer hinanden, og alle

har lov til at sige og gøre, hvad de vil –men i sidste ende står man sammen. Jegtror, det er med til at gøre arresten til etgodt sted at være.”

”Det blir’ ikke bedre”Det var tillidsmanden i arresthuset,Henrik Sørensen, som indstillede sinarrestforvarer til at blive årets personale-leder. Han forklarer, at man altid kankomme og tale med Geip – om alting.

”Vi har et utroligt godt samarbejde ipersonalet heroppe. Vi kan altid kommetil arrestforvareren – og tale både arbej-de og privat. Han har et roligt væsen,som gør, at man har tillid til ham. Så folk

er ikke bange for at være her, uanset omdet er indsatte eller ansatte.”

Henrik Sørensen kan faktisk ikkefinde en eneste dårlig ting at sige om sinarbejdsplads: ”Jeg ved ikke engang, omdet kan blive bedre. Vi snakker sammenom alt simpelthen. Vi bruger ikke tidenpå at udfylde en masse formularer for atfå sat tingene på plads – det er noget, viordner over en kop kaffe.” ■

Af Andreas Graae

Trivsel og ledelse i top på Mors

”Arrestforvarer Hans Peter Geip fra Arresthuset i Nykøbing Mors var sammen med17 andre ledere med i opløbet om at blive årets personaleleder i staten. Prisen blevuddelt på Personalestyrelsens konference "Energi til det personlige lederskab" den4. november 2009.


En nystiftet forening vil hjæl-

pe danskere, der er ramt af

posttraumatisk stress. Det

gælder også fængselsbetjen-

te, der lider af stress efter

overfald eller trusler.

Nu skal vilkårene forbedres for de men-nesker, der lider af PTSD, også kaldetposttraumatisk stress. Det er formåletmed Danmarks første PTSD-forening,som blev stiftet i slutningen af septem-ber i Vejle.

Foreningen er stiftet af personer, deri deres arbejde har med PTSD at gøre,og personer der selv lider af sygdom-men. Formålet er at forbedre vilkårenefor de mennesker, der har PTSD ogderes pårørende. Det skal ske ved at ind-samle relevant viden og forskning omsygdommen og videreformidle den tilbrugere og behandlere.

På den måde ønsker foreningen atøge den politiske opmærksomhed omsygdommen og dens konsekvenser.

I foreningens bestyrelse sidder tidli-gere fængselsbetjent Frank Henriksen,som selv er diagnosticeret med PTSD:”Da jeg blev ramt af sygdommen, føltejeg mig meget alene. Folk vidste ikke,hvad jeg fejlede. Derfor ønsker vi medforeningen at skabe mere fokus på syg-dommen, både politisk og behandler-mæssigt,” siger han.

Man skønner, at fem procent af allemænd og ti procent af kvinder iDanmark vil opleve at få PTSD i løbet aflivet. Ud af disse vil 20 procent udviklekronisk PTSD.

For Frank Henriksens vedkommendeblev PTSD udløst af tre 15 timersvagter itræk med vold, trusler og konflikter ogen efterfølgende kritik fra overordnetside i Fængslet Kærshovedgård.

Han blev senere fyret på grund afsygdom og er i dag som 42-årig førtids-pensioneret. Han har kæmpet en langkamp for at få sin sygdom anerkendtsom arbejdsskade. Han mener, at dennye forening er yderst relevant for fæng-selsbetjente.

”PTSD rammer ikke kun flygtningeog krigsveteraner, men også politibe-tjente og andre. En hverdag med truslerog magtanvendelser gør, at mangefængselsbetjente får PTSD,” siger FrankHenriksen.

Lokalforeninger over hele landetForeningen vil ud over oplysningsarbej-de etablere lokalforeninger, hvor syge ogderes pårørende kan mødes. Målet pålængere sigt er at oprette lokalafdelingeri samtlige store provinsbyer.

Frank Henriksen mener, at det er vig-tigt for foreningen at have mange lokal-afdelinger: ”Hvis man ikke har en afde-ling tæt på sig, magter man ikke at tageaf sted, når man har PTSD.”

Indtil da har stressramte mulighed forat dele personlige beretninger på for-eningens hjemmeside.

Her beretter en tidligere Falckredderfor eksempel om et sygdomsforløb, hvorhan først fem år efter en alvorlig ulykkebliver diagnosticeret med PTSD. Påsamme måde skriver en tidligere udsta-tioneret politimand om sine krigsople-velser som senere udløser sygdommen.

På hjemmesiden er der desuden sam-let informationer om sygdommen, her-under symptomer, behandling, råd ogvejledning samt links til andre relevantesider.

”Jeg manglede et samlet sted, hvorman kunne finde informationer. Nårman er syg orker man ikke at skulletrave hele internettet rundt for at findeinformationer en masse forskellige ste-der,” siger Frank Henriksen. ■

Af Nina Bergstedt

Tidligere fængselsbetjent FrankHenriksen har været med til at stifte enny forening for PTSD-ramte i Danmark.

Ny forening vil øge fokus på posttraumatisk stress

PTSD

PTSD er en forkortelse for ”Post Traumatic Stress Disorder”, eller på dansk”Posttraumatisk belastningsreaktion”. Det er en psykisk lidelse, som kan udvik-les efter en voldsom, traumatiserende oplevelse. Det kan være efter krigsople-velser, bilulykker, overfald, trusler på livet eller grov mobning på arbejdspladsen.

Læs mere på www.ptsdforeningen.dk


Kriminalforsorgen strammer

uniformsreglerne. Tørklædet

er dømt ude. Det samme er

store tatoveringer og pier-

cinger. Til gengæld skal slip-

set være synligt.

Det uniformerede personale rundt ompå landets tjenestesteder kan se frem tilat få strammet reglerne for deres valg afpåklædning.

Fra 15. december er Kriminalforsor-gens uniformscirkulære nemlig ændret.Det betyder, at de i forvejen detaljeredepåklædningsbestemmelser skærpes yder-ligere.

Fremover må der ikke længere bærespolitiske eller religiøse smykker. Samtidigunderstreges det, at cappen er den eneste hovedbeklædning, som må bæ-res.

Muslimske kvindelige fængselsbe-tjente må altså ikke bruge tørklæde sam-men med uniformen. Det er en politiskbeslutning, som ikke er truffet af Direk-toratet for Kriminalforsorgen.

Stramningen går også ud over smyk-ker med et kors eller andre religiøse ellerpolitiske symboler. Der er godt nok alle-rede et lille kors i etatsmærket på unifor-men, men det får lov at blive, hvor deter.

”Vi har i hvert fald ikke planer om atændre etatsmærket,” siger personale-chef i Direktoratet for Kriminalforsorgen,Liselotte Bering Liisberg.

En anden stramning er, at slipset nuskal være synligt, når det som påskrevetbæres i vinterhalvåret. Det vil sige, atpulloveren skal være lynet ned, så slipsetkan ses.

Desuden indskærpes det, at der ikkemå være uniformsmærke på slipseholde-ren, hvis der er et uniformsmærke på

Nye uniformsregler

Fremover skal slipset altid kunne ses. Det fremgår af det nye uniformscirkulære.

Denne tildækning af slipset er ikke tilladt fremover.


fængselsbetjentens slips. Hvis der der-imod ikke er uniformsmærke på slipset,så skal der være uniformsmærke på slip-seholderen.

Formand for Fængselsforbundet, KimØsterbye, er ikke begejstret for stram-ningerne: ”Det tjener alene til ledelsensinspektion af de ansatte. Den slags kon-trolforanstaltninger er ikke vejen fremfor tillid og samarbejde ude i institutio-nerne,” siger han.

Store tatoveringer ikke ønsk-værdigeOgså i forhold til tatoveringer og pier-cinger er reglerne blev præciseret. Detfremgår af en ny vejledning til uniforms-cirkulæret.

Her står det blandt andet, at ”tilste-deværelsen af synlige større rockerlig-nende tatoveringer på hænder, arme,hals og hoved samt piercinger i næse,mund og øjenbryn er ikke ønskværdig”.

Det understreges altså, at det især erde store tatoveringer, som er uglesete.Og i forhold til piercinger, er det altsåisær dem, der sidder i næse, mund ogøjenbryn, som er uønskede.

Argumentet for stramningen er, atfængselsbetjentene skal overholde detsåkaldte dekorum-krav. Dekorum bety-der sømmelighed på latin, og kravetfremgår af tjenestemandsloven. Det ståri lovens § 10, at tjenestemanden skal”vise sig værdig til den agtelse og tillid,som stillingen kræver”.

I den nye vejledning fremgår detdesuden, at reglerne er fastsat af hensyntil Kriminalforsorgens omdømme. Manmener altså, at tatoveringer og piercin-ger skader omdømmet, og at de ”indgåri den samlede vurdering af, om man kanfindes egnet til at bestride hvervet somfængselsbetjent.”

Det er ledelsen på det enkelte tjene-stested, som skal foretage denne vurde-ring.

Kim Østerbye er kritisk: ”Jeg synes,det er en fuldstændig håbløs situation atsætte ledere og medarbejdere i. Hvordanskal lederen vurdere, hvornår en medar-bejders tatovering er rockerlignende, oghvornår den ikke er det?” spørger han.

Fogedforretning, hvis manglemmerDet fremgår desuden af det nye cirkulæ-re, at fængselsbetjente under uddannel-se skal bære uniform.

Og hvis man undlader at aflevereuniformen tilbage, når man fratræder, såkan Kriminalforsorgen anmode foged-retten om at foretage en fogedforret-ning. ■

Af Søren Gregersen

Det er i fremtiden ikke tilladt for personalet at bære smykker med et kors ellerandre religiøse symboler, men korset i etatsmærket får lov at blive, hvor det er.


Grønlandske anstaltsbetjente

på prøve, der i forbindelse

med deres uddannelse skal

udstationeres to måneder på

Anstalten ved Herstedvester,

tilbydes under deres ophold

på vestegnen en tjenestebo-

lig i meget dårlig stand. En

bolig der fremstår nedslidt

og kun med den allermest

nødvendige vedligeholdelse.

Anstalten ved Herstedvester modtagerflere gange om året anstaltsbetjente påprøve som et led i deres uddannelse.Grundet den store afstand hjemmefra erde nødsaget til at bosætte sig midlerti-digt i Danmark, i Albertslund. Her stillerAnstalten en bolig til rådighed for de nyekollegaer.

Forfald i frit faldTjenesteboligen fremstår dog i en så dår-lig stand at den nærmere sig stadiet“ikke beboelig”. I køkkenet er der et vik-tualierum med frit udsyn til grunden (læsjorden) midt i gulvet. Køkkenelementer-ne er gamle og udpinte. Flere steder iboligen er der pålagt gulvtæpper, som erplaget af pletter og skjolder. Vinduerne iboligen er gamle ét-lags ruder med forsatsruder, der et enkelt sted er knust og glasskårene ligger blot i kar-men...

Kan man være det bekendtMan må jo spørge sig selv om hvilket bil-lede de grønlandske anstaltsbetjente påprøve danner sig af en samarbejdendeanstalt i Danmark. Føler de sig velkom-ne? Eller ser de sig selv som et “nødven-digt onde? Burde Kriminalforsorgen ikke

prioritere forholdene man byder gæster ieget hus højere?

Kan man være de meget ringe for-hold i tjenesteboligen bekendt?

Langt hjemmefraAnstaltsbetjent Maritha Platou var i for-sommeren 2009 udstationeret til An-stalten ved Herstedvester. Hun var såheldig, at hendes mand anstaltsbetjentArruttaq Qujaukitsoq af anstaltensledelse og ledelsen i Grønland, havdefået tilladelse til at følge sin kones udsta-tionering, blot han varetog almindeligtjeneste i anstalten under hendes uddan-

nelsesophold. Da de begge var af stedhjemmefra faldt valget om at medbringederes datter på 5 år helt naturligt. Dehavde dog ikke forventet at skulle til-bringe 2 måneder i en bolig med så ringeen stand. Afstanden føltes derfor, forden lille familie endnu større. Anstalts-betjent Arruttaq Qujaukitsoq forventedenu ikke det store, da han selv havdeoplevet boligforholdene på egen krop i2007, under hans egen udstationering.”Det var langt værre, end det er nu,”siger Arruttaq Qujaukitsoq, men er alli-gevel ikke tilfreds med forholdene af dengrund.

En blandet fornøjelse

Maritha Platou og Arruttaq Qujaukitsoq foran Anstalten ved Herstedvester.


Valget, at medtage deres datter tilopholdet i Danmark, skaber dog en visfortrydelse for Maritha Platou, da hunoplever boligens tilstand som et uvenligtmiljø at tilbringe tid sammen med børn.Set med forældrenes øjne, er boligen daogså tæt på en hygiejnemæssig kata-strofe. ”Alt er bare gammelt,” sigerMaritha Platou og påpeger at der ikkefandtes rengøringsartikler ved deresankomst, så det ikke var muligt at bringeboligen i en tilfredsstillende rengjort til-stand.

En oplevelsePå trods af boligforholdene oplevedeanstaltsbetjent Maritha Platou sit opholdi anstalten som særdeles givtigt. Hunmødte en udpræget professionalismehos de kollegaer hun arbejdede sammenmed. Hun havde alle sine vagter medden praktikvejleder hun var blevet til-knyttet og følte derfor endnu mere, atman tog hendes ophold seriøst. ”Jegsynes det har været en oplevelse. Det ermeget anderledes end i Grønland,” sigerMaritha Platou.

Hun sidder da også tilbage med enoplevelse af, at introduktion til danskearbejdsmetoder har skubbet til hendesegne tanker og ideer omkring arbejdetmed indsatte, som resulterer i at hunagter at forsøge at implementerer disseideer i praksis på Grønland.

Maritha Platou havde forinden turenmod Danmark hørt adskillige rygter omAnstalten ved Herstedvester, blandtandet omkring de mange postulaterpressen har bragt og ”Kammeradvokat-sagen”. Hun tilkendegiver dog at ingenaf disse rygter har hold i den virkelighed,hun har mødt i Anstalten - tværtimod.”Jeg er blevet taget godt imod af alle påanstalten og jeg føler, man virkelig kanregne med sine kollegaer på Hersted-vester,” siger Maritha Platou. Ud overen forbedring af boligforholdene ville

hun også ønske at uddannelsestiden iDanmark havde varet længere, da hunfinder at de 2 måneders udstationeringer for lidt. ■

Af Michael MeisnerMaritha Platou på afdelingstjeneste ianstalten.

Et tæppe i boligen, der er hårdt ramt af pletter og skjolder.

Der er frit udsyn til jorden fra køkkenet. Man skal vist have en særdeles god vilje,for at sætte lighedstegn til hotellignende standard?


Herstedvesterafdelingen rundede de 70 år

Fængselsforbundets

Herstedvesterafdeling runde-

de fredag den 30. oktober

2009 de 70 år som lokalafde-

ling. Dagen blev, traditionen

tro, fejret med den obligato-

riske reception om eftermid-

dagen efterfulgt af en yderst

fornøjelig fest for afdeling-

ens medlemmer samme

aften.

Ved receptionen tog formand John

Rasmussen og den resterende afdelingsbesty-

relse vel imod de mange gæster, der havde

valgt at lægge vejen forbi fængslet på

Vestegnen. Blandt de fremmødte var mange

ansatte, anstaltens topledelse og flere pensio-

nerede medlemmer samt repræsentanter fra

samarbejdende organisationer.

FagforeningstemaerI sin tale ved receptionen kom afdelingsfor-

mand John Rasmussen ind på flere emner.

”Den linje, som går gennem foreningens

virke er jo først og fremmest de helt naturlige

fagforeningstemaer som løn og ansættelses-

vilkår, herunder tjenestens tilrettelæggelse

samt uniform som en vigtig del, og persona-

lepolitik, som i gamle dage bare hed noget

andet,” sagde John Rasmussen. Han kunne i

øvrigt konstatere, at disse temaer stadig er

aktuelle den dag i dag, og at der derudover er

sket en stor stigning i antallet af de arbejds-

skadesager, som foreningen sagsbehandler

for medlemmerne.

Trods den festlige anledning kommentere-

de John Rasmussen også på de seneste års

altoverskyggende begivenheder. Han nævn-

te, at de personalesager der har været, har

haft så store menneskelige omkostninger for

mange kolleger, at de fleste slet ikke kan for-

stå det, mens andre nok bare ikke vil forstå

det.

Han kunne konstatere, at det giver

mening at have en forening, som - når man

kommer ud for så massivt et angreb som til-

fældet har været - så rykker tættere sammen.

Så ud fra et foreningsmæssigt synspunkt, så

går man betydeligt styrket ud af sådan en

situation. ”Men der har bare en meget høj

pris at betale. Det vil jeg ikke lægge skjul på.

Og det er derfor, at vi nu skal til at finde ud

af, hvordan vi kan få afrundet den del af his-

torien – på en måde der er tilfredsstillende for

os,” sagde John Rasmussen.

Afdelingsformanden henviste til den snar-

lige afslutning på hele kammeradvokatsagen,

men udtrykte sin bekymring for, hvorvidt alle

Forbundsformand Kim Østerbye holder tale ved receptionen.

Taylor, Hans Jørgen Engbo og John Rasmussen taler om anstaltens historie.


reelt har viljen til at sætte alle kræfter ind, for

at samarbejde i fremtiden. ”En del af for-

eningens virke styrer vi jo helt selv, både hvad

angår indhold og tempo. Men vi kan ikke

gardere os mod udefrakommende elementer;

hverken de seriøse eller de tåbelige,” sagde

John Rasmussen.

Afslutningsvis takkede John Rasmussen de

fremmødte for deres deltagelse i receptionen.

En mørk sky over anstaltenFængselsinspektør Hans Jørgen Engbo ønske-

de afdelingen i Herstedvester tillykke med de

70 år. Han nævnte at fødselsdagen faldt sam-

men med hans eget 2 års ”jubilæum” i

anstalten, så hans direkte kontakt med lokal-

afdelingen havde været af ganske kort varig-

hed – set i et 70 års perspektiv.

”Nu rækker mine Herstedvester-minder

som nævnt kun to år tilbage, så det er ikke fra

mig, alle de gode historier og anekdoter kom-

mer. Men jeg føler trang til at sige ved denne

lejlighed, at jeg, lige siden jeg kom hertil, har

været meget imponeret af den opgaveløs-

ning, som det uniformerede personale præs-

terer. Ingen steder i Kriminalforsorgen ser

man så svære situationer løst på så fornem vis

som her i Herstedvester,” sagde Hans Jørgen

Engbo.

Fængselsinspektøren gav udtryk for, at

han var meget stolt over at have chefansvar

for denne flotte opgaveløsning, og beretter

om det ved enhver lejlighed, som byder sig.

”Jeg er ikke i tvivl om, at Fængselsforbundets

lokalafdeling bakker fuldt og helt op om dette

arbejde og har gjort det igennem mange år,

og det skal I have stor ros for. Lad os være

fælles om stoltheden,” sagde Hans Jørgen

Engbo.

Fængselsinspektøren kom også ind på

Kammeradvokatens undersøgelse af anstal-

ten og den medieomtale der efterfølgende

har været.

”Hele forløbet af undersøgelsen og dens

følger har vist, at det var en fatal fejl at gen-

nemføre den. I to år har fokus været fastholdt

på fortiden og dens spændinger og konflikter

i en sådan grad, at undersøgelsen har hvilet

som en tung og mørk sky over anstalten, hvil-

ket har gjort det svært at være fremtidsorien-

teret. Jeg ved – og har fået bekræftet under

det igangværende arbejdsmiljøprojekt – at

undersøgelsen har slidt enormt på mange

medarbejdere, som har været slæbt igennem

afdækkende samtaler og vidneafhøringer

under straffe- og tjenestemands-sager. Og

når man ser på, hvad kammeradvokatens

arbejde har ført til, bliver man næsten græde-

færdig,” sagde Hans Jørgen Engbo.

Fængselsinspektøren sluttede sin tale med

endnu engang at ønske lokalafdelingen tillyk-

ke med jubilæet og udtrykte ønsket om en

god fest.

En kedelig epokeForbundsformand Kim Østerbye ønskede til-

lykke med jubilæet og takkede lokalafdeling-

en for et godt samarbejde.

Han kom i sin tale ind på mange områder

og roste blandt andet afdelingen og især for-

mand John Rasmussen for den store eksperti-

se inden for arbejdsskadeområdet - noget

som forbundet og andre lokalafdelinger ofte

har nydt godt af gennem årene.

Kim Østerbye omtalte også Kammeradvo-

katsagen, samt dens forhistorie, for ikke at

nævne den meget udtalte pressebevågenhed

herom. Han understregede også de store

menneskelige omkostninger hele dette forløb

havde haft. Forbundsformand Kim Østerbye

pegede, ligesom John Rasmussen, endvidere

på det stærke sammenhold afdelingen havde

fastholdt igennem de sidste års strabadser.

”Der findes ikke mange afdelinger hvor med-

lemmerne og afdelingen i fælleskabets ånd

står så meget sammen om tingene og ikke

lader alle mulige udefra kommende ting øde-

lægge dette. Det er ”godt gået” og jeg ved at

John sætter stor pris på det,” sagde Kim

Østerbye.

RigsarkivVed receptioner fortælles der ofte sjove histo-

rier eller anekdoter om værten, hvorfor histo-

rien om Herstedvester afdelingens omfatten-

de arkiv da også blev nævnt. Forbundsfor-

manden drog paralleller mellem Rigsarkivet

og afdelingens, og sagde at Rigsarkivet i den

sammenhæng var, eller burde være, særdeles

misundelige. Afdelingen har ved flere lejlighe-

der bidraget med viden, som ingen andre har.

Og hvordan nu det?

”Jo, rygterne siger, at afdelingens arkiv er

af en størrelse og et omfang som ville gøre

Rigsarkivet misundelige. Ingen sag, telefon-

samtale eller bemærkning er for lille til at blive

registeret,” sagde Kim Østerbye. ■

Af Michael Meisner

Selvom de senere års begivenheder i anstal-ten var et af samtaleemnerne, var eftermid-dagen præget af en meget festlig stemning.

Festen for medlemmerne om aftenen vil måske også blive husket for den flotte jubilæumska-ge.


Tjenestemændenes Forsikring kan være under pres

De fleste medlemmer af

Fængselsforbundet nyder

godt af billige forsikringer

via Tjenestemændenes

Forsikring. Men det er ikke

sikkert, at det kan fortsætte.

Til januar er der nemlig et vigtigt valgsom kan få indflydelse på forsikringerne.Alle forsikringstagere i Region Hoved-staden kan stemme i denne omgang. Ogi de kommende år kommer turen til deandre regioner.

Attraktiv aftale med Tryg ForsikringTjenestemændenes Forsikring har gen-nem årene nydt godt af vores tættesamarbejde med Tryg Forsikring. Detsikrer forsikringstagerne en attraktiv for-sikring. For en del år siden blev Trygomdannet fra et gensidigt selskab til atvære et aktieselskab.

Omdannelsen blev lavet for at sikreet stærkere og mere robust kapital-grundlag – så man f.eks. kan styre igen-nem kriser som den nuværende finans-krise.

Da man lavede omdannelsen blevTryghedsGruppen skabt. TryghedsGrup-pen ejer 60% af aktierne i TrygVesta oger dermed garanten for et stærkt ogrobust kapitalgrundlag. TryghedsGrup-pen arbejder for at skabe tryghed fordanskerne. Det sker både gennemTrygVesta. Og det sker via andre inves-teringer og ved at TrygFonden hvert årstøtter tryghedsskabende aktiviteter.

TryghedsGruppen er en selvejendevirksomhed, der bygger på medlemsde-mokrati. Omdrejningspunktet for med-lemsdemokratiet er repræsentantskabet.De udpeger bestyrelsen og diskuterer deoverordnede strategier for Trygheds-Gruppen.

Til januar er der valg til repræsentant-skabet i Region Hovedstaden. Der ervalg i hver region hvert femte år. Ihovedstaden skal der vælges 21 kandi-dater.

Hvad handler valget om?”Det er et vigtigt valg. Nogle vil arbejdepå at opløse hele TryghedsGruppen. Detvil ødelægge hele konstruktionen bagTrygVesta – og i sidste ende betyde, atTjenestemændenes Forsikring ikke kantilbyde attraktive forsikringer. Derfor viljeg klart anbefale, at I stemmer på enkandidat, der vil arbejde for fortsat atudvikle TryghedsGruppen.

Der er tre vigtige punkter i de kommende år:• Tryghedsgruppen skal fortsat være et

robust kapitalgrundlag bag TrygVesta.Det seneste år har budt på rystelser ifinansmarkederne – og mange forsik-ringsselskaber har været truet. Det ervigtigt for forsikringstagerne, at der eren solid ejer, som kan skabe ro ogtryghed.

• TrygFonden skal fortsætte sit vigtigearbejde. I dag støtter TrygFondenmange vigtige projekter fra børns tra-

fiksikkerhed over kystlivreddere oghjertestartere til vigtig forskning. Dentype arbejde vil vi gerne fortsætte ogstyrke i de kommende år.

• TryghedsGruppen skal fortsat investe-re inden for sine kerneområder – for-sikring, sundhed, sikkerhed og red-ning. Vi a investeringerne skal manvære med til at styrke arbejdet med atskabe mere tryghed i Danmark – ogsamtidig sikre et konkurrencedygtigtafkast.” siger formand for Tjeneste-mændenes Forsikring Ulrik Salmon-sen, som også er på valg i Region Kø-benhavn.

Vi har i Tjenestemændenes Forsikringbrug for din stemme.

Valget foregår til januar, og alle stem-meberettigede vil modtager et brev midti januar. Man vil også kunne læse mereom valget på TryghedsGruppens hjem-meside (www.tryghedsgruppen.dk).

Du kan læse mere om valget i næstenummer. Her kan du også læse, hvemdu kan stemme på. ■

Med venlig hilsenUlrik Salmonsen

Formand Tjenestemændenes Forsikring

Hvad er TryghedsGruppen?TryghedsGruppen smba ejer og udvikler virksomheder inden for forsikring, sundhed, sikker-

hed og redning. TryghedsGruppen er hovedaktionær (60%) i TrygVesta og ejer desuden

sundhedsvirksomhederne SATS, Previa, Previa Sundhed og Sahva. TryghedsGruppens over-

skud bruges på danskernes tryghed i dag og i fremtiden gennem de almennyttige aktiviteter

i TrygFonden. I 2009 bidrager vi med 400 millioner kroner til danskernes tryghed. Trygheds-

Gruppen bygger på medlemsdemokrati, hvor medlemmerne kan stemme til repræsentant-

skabet.

Hvem kan stemme?Hvis du har en forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, i Tryg Forsikring eller en opspa-

ring i Nordea Liv & Pension, så kan du stemme til valget. I denne omgang gælder valget

kun Region Hovedstaden. Der er valg i hver region hvert femte år.

Hvornår er valget?Valget starter til januar 2010. Selv om sidste frist først er i februar, så er det godt at være i

god tid. Du skal nemlig bestille en stemmeseddel.

Hvordan stemmer man?Alle stemmeberettigede i Region Hovedstaden vil i starten af januar modtage et brev med

oplysninger om valget. Her vil der også stå, hvordan du konkret stemmer.


Fra Sandholm til Ellebæk

Fra Sandholm til Ellebæk er

titlen på en ny bog, skrevet

af fængselsbetjent Freddy

Frederiksen, i forbindelse

med tjenestestedets 20 års

jubilæum.

Bogen giver et frisk og meget naturligtindblik i institutionens historie – set meden fængselsbetjents øjne. FreddyFrederiksen beskriver i bogen adskilligemeget voldsomme episoder, men for-mår alligevel at bibeholde den særligehumor, hvormed fængselsfolk oftebeskriver deres oplevelser, dog uden atfokus fjernes fra alvoren.

Bogen indledes ganske naturligt medden oprindelige begrundelse for Sand-holmlejrens eksistensgrundlag og enbeskrivelse af den meget udtalte debat,der i slutningen af 80’erne optog mangepolitikere og debattører landet rundt.Lejrens oprettelse beskrives derfor somen ”her og nu” løsning på den megetomfattende kritik, behandlingen afafviste asylansøgere fik på daværendetidspunkt. Den praktiske tilblivelse afKriminalforsorgens institution for fri-hedsberøvede asylansøgere i Sandholmgennemgås systematisk og udførligt,godt krydret med den særlige frisproge-de stil Freddy Frederiksen benytter –hvilket gør alle emner interessante og

personlige. Man efterlades som læsermed en tydelig oplevelse af at siddeforan en særdeles kompetent historiefor-tæller, som formår at vække interessenog nysgerrigheden efter at vide mere omde mange og særlige episoder, sommedarbejdere og ledere i Sandholm gen-nem tiden har oplevet.

Ambitionen”Ambitionen har været at medvirke til atbeskrive et kapitel af Sandholms historieog dermed en del af nyere tids danskeretshistorie,” skriver Freddy Frederiksen ibogens forord. Denne ambition er fuldtud opfyldt, samtidig med at bogenbidrager med faglige og til stadighedaktuelle udfordringer i Kriminalforsor-gens arbejde, da den beskriver mange afde alvorlige episoder, som fængselsbe-tjente kan blive udsat for. Beretningenvidner også om et yderst professioneltog omstillingsparat personale på Elle-bæk.

Det begyndte med en MUS-samtaleForinden Sandholm/Ellebæk i oktober2009 havde 20 års jubilæum, blev derbredt i institutionen diskuteret forskelligearrangementer og tiltag i den anledning;blandt andet i forskellige udvalg. Fæng-selsbetjent Freddy Frederiksen var pådaværende tidspunkt indkaldt til hansårlige MUS-samtale. Under samtalendrøftede Freddy med sin leder, en rækkenotater han havde skrevet på baggrundaf de mange episoder han og kollegaer-ne havde været udsat for gennem årene.Han var derfor interesseret i at skrive enjubilæumsbog indeholdende alle disse

sjove, men også alvorlige, anekdoter oghistorier. Forslaget blev utrolig godtmodtaget af Ellebæks ledelse. Freddy fikderfor grønt lys til opgaven, som skulleresultere i en bog allerede 3 månedersenere. ”Der kan skam komme nogetgodt ud af en MUS-samtale og det varen spændende opgave at påtage sig,”siger Freddy Frederiksen.

Tak for hjælpenI bogen takker fængselsbetjent FreddyFrederiksen de mange mennesker, deralle har bidraget til den - til tider - kom-plicerede opgave, at skrive en bog. ”Det er jo ikke så nemt at kaste sig ud etprojekt med noget, man aldrig har prø-vet før,” siger Freddy Frederiksen. Haner derfor meget taknemmelig for denhjælp hans kollegaer har ydet ham. Hanfremhæver Martin Kaspersen fra dengrafiske produktion i Nyborg, somendnu en kollega, der fortjener en særligtak. I dette tilfælde for hjælpen med denendelige produktion af bogen.

250 eksemplarerBogen er kun trykt i 250 eksemplarer,hvorfor den ikke er nem at erhverve.Men fængselsbetjent Freddy Frederiksenfortæller dog, at bogen findes i en elek-tronisk udgave, som det er muligt atrekvirere. Såfremt der måtte sidde inter-esserede læsere kan Freddy kontaktes iEllebæk for tilsendelse af den elektronis-ke version. ■

Af Michael MeisnerBogens forfatter fængselsbetjent FreddyFrederiksen.


Fængselshistorisk Selskab

Arbejdsgruppen til belysning af Fængselsorkestrenes historie

Til:

De tidligere Fængselsorkestre

på Statsfængslerne Nyborg,

Vridsløselille, Horsens,

Kragskovhede samt Vestre

Fængsel.

Som det måske er bekendt er der, medtilknytning til Fængselshistorisk Selskab,nedsat diverse arbejdsgrupper og blandtandet en ”Arbejdsgruppe til belysning affængselsorkestrenes historie”.

Da alle fængselsorkestrene (etatsor-kestrene) er ophørt med at eksistere, erder fra Fængselshistorisk Selskab et øn-ske om at få belyst orkestrenes virkeigennem tiden, og anvende disse infor-mationer i forbindelse med etablering af”Ret & Strafmuseet, Nytorv 21 i Køben-havn.”.

Arbejdsgruppen har derfor drøftetforskellige muligheder for indhentningaf informationsmateriale og har modta-get meget flotte skriftlige redegørelserfra de fleste orkestre, og dette skriftligemateriale er anvendt ved fremstilling/trykning af meget fine plakater hos degrafiske fag i Nyborg Statsfængsels tryk-keri.

Hensigten med disse plakater er, atder på de lokale museer i de fem fæng-sler, samt på ”Ret & Strafmuseet”, skalvære mulighed for ophængning af pla-katerne, så museumsgæsterne også fårmulighed for at stifte bekendtskab meddenne del af fængselslivet.

Ud over plakaterne er det også hen-sigten, at der på museerne skal anbring-es effekter fra orkestrene og her tænkesbl.a. på instrumenter, faner, tamboursta-ve, dirigentstokke, noder, programmerog meget andet som måtte findes rundtomkring. Disse effekter vil også skulleanvendes ved skiftende udstillinger på

”Ret & Strafmuseet”, hvorfor Fængsels-historisk Selskab har et ønske om, at derfra de enkelte lokalmuseer udarbejdesen oversigt over de ”orkestereffekter”der findes på stedet.

Arbejdsgruppen har derfor drøftetmuligheden for, at få samlet disse tingog skal, med denne skrivelse anmodeom, at de der fortsat er i besiddelse afeffekter fra de tidligere Fængselsetats-orkestre, afleverer disse på fængselsmu-seerne på de nævnte fængsler.

I de tilfælde hvor effekterne/instru-menterne fortsat er i brug, f.eks. i andenorkestersammenhæng, er det ønskeligt,at oplysning herom afgives til det lokalemuseum, hvor en registrering så vil findested. ■

Arbejdsgruppen til belysningaf fængselsorkestrenes histo-rie har som medlemmer:

• John Wassar Kristensen, KF • Palle Ortmann, Vridsløselille • Aage Egholm, Horsens • Børge Nielsen, Nyborg • John Larsen, Nyborg • Carl Martin Henriksen,

Kragskovhede • P. L. Jensen, Odense,

(tidligere Kragskovhede)Arbejdsgruppens medlemmer, medundtagelse af Aage Egholm, har alleværet aktive medlemmer af derespektive fængselsorkestre.

NAVNE

I anledning af Bruno Bak Jensens

25 år i Kriminalforsorgen

den 1.12.2009

Kære BrunoTak for alle de gode timer i dit sel-skab, der findes ikke mange der somdig der med et smil formår at hånd-tere alt fra bumser over rockere tilforstadsfruer, der er mange historierforbundet med dig og det har aldrigværet kedeligt i dit selskab, du har enevne til at håndtere arbejdet ogfanger, mange burde misunde dig.Der er ikke mange der som dig kanfinde rundt i Danmark med transpor-ten til samtlige fængsler og arrest-huse med tilhørende pølsevogne...Desuden er du formidabel ud i hak-kebøf og andre lækkerier, til kollegerder lige trænger... For tiden slår dudine folder på Vridsløse, men du ersavnet hjemme i Århus. Bruno du eren ener, en super kollega tak for det,og god vind til dig og dine fremover.

På vegne af kollegernei Arresthuset i Århus

Birgitte HøghTR

Test dit arbejdsmiljø – det samlede resultatAf Ina Rasmussen Forbundssekretær

Tak for jeres svar på Fængselsforbundets test, af jeres syn på arbejdsmiljøet, på tjeneste-stederne. Vi er meget glade for deltagelsen og håber, at mange flere vil udfylde det næstespørgeskema, vi udsender med posten i starten af 2011. Forhåbentlig kan vi til den tidkonstatere at Fængselsforbundets fokus på arbejdsmiljøet har haft effekt og at I opleverforbedringer i jeres dagligdag.

På Hovedbestyrelsesmødet i februar 2010 vil lokalafdelingernes resultater blive gennemgået og herefter vil vi lægge resulta-terne ud på forbundets hjemmeside. Hvis du er tilmeldt forbundets nyhedsbrev (gøres via hjemmesiden på www.danskfaeng-selsforbund.dk) så får du automatisk besked når materialet er klart.

Alle besvarelser svarer til i alt 1190 udfyldte skemaer ud af 3359 mulige = svarprocent på 35,4%.

www.danskfaengselsforbund.dk

Afs. ID-Nr. 46533FængselsforbundetRamsingsvej 28A st. th.2500 Valby

Udsagn: Ja Ved ikke Nej Ikke svaret

Arbejdspladsens arbejdsmiljø vurderes regelmæssigt ved at bruge arbejdspladsvurderingen (APVén)

587 408 191 4

Jeg er gjort bekendt med indholdet af den arbejdspladsvurdering, der gælder for mit område

607 202 376 5

Der er en god oplæring af unge og nyansatte 774 213 186 17

Min arbejdsplads er arbejdsmiljøcertificeret 158 866 144 22

Der har været trivselsundersøgelse(r) 994 149 22 26

Jeg ved, hvem der er min sikkerhedsrepræsentant eller hvem jeg ellers skal henvende mig til med spørgsmål om arbejdsmiljøet

992 83 109 6

Jeg oplever at min nærmeste leder tager vare på et godt psykisk arbejdsmiljø

638 202 337 13

Der er en stresspolitik 196 587 381 27

Der tages hensyn til medarbejdere, som ikke er fuldt arbejdsdygtige,enten af fysiske eller psykiske årsager

683 260 237 10

Jeg oplever at vi har gode tilbud om motion 399 102 680 9

Vi har en kantine eller andre tilbud om levering af sund mad 198 24 963 5

Der er en mobbepolitik 460 454 268 8

f.ngsel februar 2004 - fængselsforbundet4 fængselsfunktionæren · 12/1.2009-2010 fængsler og...

Documents