find vej til bedre trivsel indkald til to fælles møder og sæt en time ... · kan derfor være en...

Find vej til bedre trivsel Find vej til bedre trivsel

Introduktion til redskabet:

Find vej til bedre trivsel

”Find vej til bedre trivsel” er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder der kan styre spillet og få en dialog i gang og samle op til slut.

Redskabet er bygget op som et spil, der foregår over to fællesmøder på hver en times tid. Spillet går ud på at behandle en række temaer af betydning for trivslen og til sidst lave en fælles handlingsplan.

Redskabet er baseret på en anerkendende tilgang til udvikling i virksomheder. Det betyder, at man i stedet for at fokusere på problemer ser på det, som man i virksomheden er god til, og hvordan man gerne vil have det fremover. Med andre ord - man fokuserer på det, man gerne vil opnå frem for det, man gerne vil undgå. Hvordan ønsker vi os at arbejdspladsen skal være fremover?

Alle i virksomheden kan bidrage til en positiv udvikling , ved sammen at:• Findedepositiveoplevelsersommangernevilhaveflereafifremtiden• Skabebillederaffremtidensommanønskerden• Skabebillederafenfremtidsomeropnåelig• Sætteprocesserigangforatopnådenfremtid

man ønsker

Spilleregler:

Indkald til to fælles møder og sæt en time af til hvert møde. Der bør højst gå 14 dage mellem møderne.

Møde 1: 1. Mødelederen fortæller, hvad det skal ske på mødet og bagefter, og hvad

formålet med mødet er. 2. Medarbejderne deles i grupper af 3-5 personer, fx efter, hvad de laver eller

hvem de har som leder.3. Hver gruppe får kort med følgende: • Spilleregler • Temakortmedtema1-64. Gruppen læser Spillereglerne op. Vær sikre på at alle har forstået dem.

Temakortenelæggespåbordetmedbagsidenopad.5. GruppentrækkeretTemakort,somlæsesop,ogmanbesvarerdespørgs-

mål, som står på kortet. Alle skriver stikord ned undervejs, så man kan huske, hvad der blev sagt

6. Nåréttemaerundersøgtvælgesetnyt,indtilmanharværetalletemakortigennem.

7. Nåralletemakorterbehandlet,vælgergruppendetretemakort,somdensynes, der skal arbejdes videre med ved næste møde. Husk at overveje hvorfor.

Møde 2: 1. Mødelederen hører hver enkelt grup-

pe, hvilke tre temaer de har valgt som de vigtigste at arbejde videre med og grupperne begrunder deres valg.

2. Dettretemaer,somflestgrupperharvalgt bliver arbejdspladsens fælles temaer.

3. Samlet laver man en fælles handlings-plan for de tre fælles temaer, ved at svare på spørgsmålene på Spørgekort til handlingsplan for hvert tema.


Tips og tricks til mødeleder

Som arbejdsgiver eller initiativtager er det utrolig vigtigt på forhånd at overveje, hvad man gerne vil have, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø skal munde ud i. At få en god snak og at lave en handlingsplan med konkrete aktiviteter til opfølgning stiller krav til mødelederen og tidsforbruget under øvelsen.

Dette spil kræver ikke hjælp udefra, men mødelederen skal kunne styre spillet og fåendialogigang.Herertipsogtrickstil,hvordandetlykkes.

1. Vælg en mødeleder, der ikke er en del af det daglige arbejde. Fx en fra admini-strationen.

2. Giv mødelederen tid til forberedelse. Det er vigtigt, at mødelederen har styr på hvad der skal ske og hvorfor.

3. Hvis debatten er livlig kan det være nødvendigt at styre både tiden og ordet.4. Lav en aftale om, at ingen synspunkter er forkerte. Det er altså ikke tilladt at

sige ”Det passer da ikke” el.lign.5. Hav papir og skriveredskaber parat –

brug evt. en tavle, så alle kan følge med og I ikke mister de gode ideer undervejs

6. Huskatværktøjettagerudgangspunkti jeres gode erfaringer og hvad I kan lære af dem. Som mødeleder kan det være nødvendigt at minde om det – det er nemmere at tale om det, der ikke fungerer, end det vi gerne vil have! Det kan derfor være en god ide at have et par eksempler i baghånden til at komme i gang på.

Tips og tricks til mødeleder – fortsat

Forberedelse før møde 1: 1. Det er vigtigt, at du som mødeleder har styr på, hvad der skal ske og hvor-

for.LæsIntroduktion,SpillereglerogTemakortgrundigtigennem.2. Indkald de ansatte til to fælles møder og sæt en time af til hvert møde. Der

bør højst gå 14 dage mellem møde 1 og 2. Sørg for at der er kaffe og evt. kage/frugt.

3. Inddel på forhånd medarbejderne i grupper af 3-5 personer. Medarbejderne kan inddeles efter, hvad man laver, eller hvem man har som leder.

4. KopiérSpillereglerogTemakort,såderernoktilallegrupper.

Ved spillets start: 1. Fortæl med dine egne ord, hvad der skal ske på mødet og om formålet med

spillet.2. Fortæl med dine egne ord om metoden og spillereglerne ud fra Introduktion

og Spilleregler. 3. Inddel medarbejderne i grupper

og uddel til hver gruppe: • Spilleregler • Temakort1-6

4. Hver gruppe går nu i gang med spillet. Det kan være nødven-digt at sige, hvor lang tid der kanbrugespåTemakortene

5. Nåralletemakorterbehand-let, vælger gruppen de tre Temakort,sommansynes,derskal arbejdes videre med ved næste møde.


Tips og tricks til mødeleder - fortsat

Forberedelse før møde 2: 1. Mind medarbejderne om næste møde.2. Opfrisk Introduktionen og læs Spørgekort til handlingsplan grundigt igennem.3. Kopier Spørgekort til handlingsplan, så der er nok til alle grupper.4. Sørgforatdererentavle/flipoverimødelokalet.

Ved starten af møde 2: 1. Fortæl med dine egne ord, hvad der skal ske på mødet.2. Spørg hver enkelt gruppe hvilke tre temaer, de har valgt og hvorfor.3. Derudvælgestretemaerforallesamlet,evt.detemaersomflestgrupperhar

valgt.4. Brug Spørgekort til handlingsplan for et tema ad gangen. Skriv alle ideer op på

en tavle undervejs.5. Hvis debatten er livlig, kan det være nødvendigt at styre både tiden og ordet. 6. Slutmødetafmedatopsummere,hvadIerblevetenigeom.

Spørgekort til handlingsplan

1. Hvordan ønsker vi, det skal være i fremtiden?

Eksempel: Vi vil gerne have den gode stemning oftere, så vi hjælper hinanden mere og arbejdet går lettere. At vi taler ordentligt til hinanden, så ingen bliver kede af det, men vi kan have det sjovt sammen.

2. Hvad skal der til, for at det bliver sådan?

Eksempel:At sjakket arbejder sammen som et hold, og alle er indstillede på at hjælpe hinanden. Opgaven skal være klar, og sjakket skal selv have mulighed for at planlægge, hvordan det vil løse den.

3. Hvad skal der gøres af hvem: • Hvadkanlederengøre? • Hvadkanmedarbejdernegøre?

Eksempel: Lederen kan give klar information og give sjakket indflydelse på, hvordan de vil løse opgaven. Medarbejderne kan udfylde ansvaret og sørge for at hjælpe hinanden og tage hensyn til hinanden, når man taler til hinanden.


Temakort: 1. Samarbejde

1. Find et eksempel på en situation, hvor samarbejdet fungerede godt.

Eksempel: Samarbejdet fungerede godt i fredags, og det var rart at komme om morgenen, og vi gik glade hjem om eftermiddagen. Arbejdet gled godt, fordi vi hjalp hinanden, og Hans Peter gav en hånd med i det andet sjak, så alle kunne holde fyraften til tiden. Og så var der en god tone i sjakket, og det gav en god stemning.

2. Hvad var det, der gjorde, at det fungerede? Hvad var det særlige ved situatio-nen, der gjorde at det fungerede?

Eksempel: Vi kunne selv planlægge arbejdet, og det betød, at vi kunne tage mere hensyn til hinanden og arbejde sammen som et hold. Det var klart for alle, hvad de skulle lave. Det gjorde, at vi undgik misforståelser og frustrationer over, at andre ikke gjorde som man regnede med.

Temakort: 2. Indflydelse

1. Findeteksempelpåensituation,hvorIhavdeindflydelseogdetgjorde,atarbejdet fungerede godt.

Eksempel: Vi havde stor indflydelse på opgaven ude i havnen, fordi man kunne være med til at bestemme, hvordan arbejdet skulle gøres, så man kunne bruge sin erfar-ing, når man skulle løse opgaven. Man kunne også være med til at bestemme, hvilke opgaver, man skulle løse, hvis man var særlig god til noget eller godt kunne lide at arbejde med det. Og så kunne man være med til at bestemme, hvem man gerne ville arbejde sammen med.

2. Hvadvardet,dergjorde,atIhavdeindflydelse?Hvadvardetsærligevedsituationen, der gjorde at det var muligt?

Eksempel: Vi kendte formanden godt og han kendte os og vidste hvad vi kunne og havde derfor tillid til, at vi kunne løse opgaverne. Så lyttede han til vores forslag og tog dem alvorligt.


Temakort: 3. Løsning af konflikter

1. Findeteksempelpåensituation,hvorkonflikterblevløstpåengodmådeogdet gjorde, at arbejdet fungerede godt.

Eksempel: På opgaven med p-huset hvor der også var sjak fra andre firmaer var der ikke så mange konflikter som der plejer at være fordi, man forsøgte at løse konflikterne, når de var der, og ikke bare lod som ingenting. Man sagde det, man var utilfreds med, til den det handlede om, i stedet for at sige det til alle andre – man talte til hinanden og ikke om hinanden.

2. Hvadvardet,dergjorde,atkonflikterblevløstpåengodmåde?Hvadvardetsærlige ved situationen, der gjorde at det var muligt?

Eksempel: At man var åben og undersøgende, og holdt sig på sin egen banehalvdel og ikke troede det værste om den anden. Og så var det ok at bede en kollega eller leder om hjælp, hvis man ikke selv havde lyst til at gå direkte til den anden.

Temakort: 4. God sikkerhed

1. Find et eksempel på en situation, hvor sikkerheden var god.

Eksempel: På opgaven på havnen var man tryg på arbejdet, og man sørgede sammen med sine kolleger for, at opgaverne blev løst på en sikker måde. Man havde tillid til, at ens kolleger arbejdede sikkert og gjorde en opmærksom på det, hvis man selv var ved at gøre noget farligt.

2. Hvad var det, der gjorde, at sikkerheden var god? Hvad var det særlige ved situationen, der gjorde det?

Eksempel: Ledelsen meldte klart ud fra starten, at sikkerheden havde høj prioritet og det holdt også selvom, der var pres på i forhold til tiden.

Alle i virksomheden blev in-formeret om, hvad der var sket og dem, der havde behov for det, fik mulighed for at tale med en psykolog. Man sørgede ikke kun for at samle det brækkede ben, når ulykken skete, men man sørgede også for, at de involverede efterføl-gende havde det godt psykisk, fx kunne sove ordentligt om natten. Dem der havde oplevet en ulykke, blev også tilbudt at blive flyttet til en anden plads, hvis de havde brug for det.Det gav tryghed at vide, at der blev taget hånd om en, hvis man blev involveret i en ulykke.


Temakort: 5. Gode opgaver

1. Find et eksempel på en situation, hvor opgaven var god.

Eksempel: Opgaven med kontorbyggeriet var god fordi, man kunne nå at lave arbejdet indenfor den tid, man havde til det. Man kunne også lave arbejdet i en kvalitet, man var tilfreds med at aflevere.

2. Hvad var det, der gjorde, at opgaven var god? Hvad var det særlige ved situa-tionen, der gjorde det?

Eksempel: Planlægningen var god og holdt, bl.a. fordi man fik bestilt materialer i god tid, så de kom, når man skulle bruge dem. Og så var man godt informeret om, hvad der skulle ske hvornår – og at der var klare aftaler mellem dem, der var involveret i opgaven.

Derudover havde man den viden, der skulle til for at kunne lave arbejdet, dvs. at man havde den nødvendige uddannelse eller instruktion. Det var fx instruktion i at bruge en bestemt maskine.

Temakort: 6. Anerkendelse

1. Find et eksempel på en situation, hvor I oplevede at få ros og anerkendelse.

Eksempel: På opgaven med renoveringen var der godt humør, fordi formanden var god til at give os tilbagemelding på arbejdet – både når han var tilfreds og utilfreds. Det gav ekstra motivation, fordi man følte at ens arbejde blev set.

2. Hvad var det, der gjorde, at I fik ros og anerkendelse? Hvad var det særlige ved situationen, der gjorde det?

Eksempel: Formanden var rigtig god til at give tilbagemelding om det arbejde man lavede, både når det var godt og når det var skidt. Det bredte sig, så man også kunne få ros fra sine kolleger og selv give det til dem. Man kan godt give et klap på skulderen selvom man ikke er leder.

Derudover fik man det at vide, hvis kunden eller andre man havde arbejdet sammen med, havde været glade eller utilfredse.

find vej til bedre trivsel indkald til to fælles møder og sæt en time ... · kan derfor være en...

Documents