Figur HL.9

h-subjekt =

person

h-type: at male

h-objekt: maleri

Handlingssituation (lejlighed):

et sted i verden på et bestemt tidspunkt

h-middel:blyant, staffeli,lampe, …

handlings-struktur-elementer:h-subjekt

En handling består i hvert fald af et subjekt eller en person der udfører en bestemt handlingstype ved en bestemt lejlighed (verbets tempus).

Handlinger er personbestemte (person-definitte); virkelige handlinger gennemføres af en person, en aktør.

I natursproglige handlingsudtryk vises handlingers persondefinithed dels gennem verbets grammatiske subjekt som skal bestå af en personbetegnelse (fx han maler); og dels (i nogle sprog) gennem verbets personbøjning (fx ty. ich mal-e, er mal-t).

Handlings-struktur-elementer:gennemførelses-operator

Handlingsordets (= verbets) tempus signalerer at kun en fuldbyrdet eller gennemført handling er en handling.

Handlinger er altså tidsbestemte begivenheder der kun finder sted, fordi en person, et sted i verden, på et tidspunkt bevirker at

en begivenhed finder sted.

Det udtrykkes i naturlige sprog gennem det finitte verbum; dvs. udsagnsordets tidsbøjning (fx han male-de).

Handlings-struktur-elementerobjekt, middel

Handlinger har et resultat (sagforhold, tilstand, begivenhed). Nogle handlingers, ikke alles, resultat er et objekt.

Det gælder fx for de handlinger der producerer noget.

Det gælder på en anden måde også for handlinger der bruger objekter som midler (instrumenter) til at opnå en hensigt.

Handlingsobjekter betegnes i naturlige sprog vha. nominaludtryk (fx han malede et abstrakt maleri) der udfylder en sætnings objektled.Handlingsmidler udtrykkes i naturlige sprog tit vha. præpositionsforbindelser (fx han malede med en tyk pensel).

Opsamlingfinitte og infinitte handlinger

Man kan sige handlinger kommer sprogligt til udtryk gennem person- og tempusbestemte verber (udsagnsord).

Handlinger udføres af personer, ikke af ting.

Tempusbestemmelsen siger noget om handlingens aktualitetsgrad: om den er fuldbyrdet (fortid), bliver lige gennemført (nutid) eller er kun intenderet (fremtid).

Kun person- og tidsbestemte handlinger er virkelige handlinger. Man kan kalde dem finitte handlinger.

Handlingstyper er ikke virkelige handlinger. De er hverken person- eller tidsbestemte. De siger noget om handlingens art. Man kan kalde dem infinitte handlinger svarende til verbernes infinitivform i naturlige sprog.

Opsamling forts.

En handlingslogik undersøger handlingers struktur og hvilke slutninger der kan drages på grund af denne struktur.

Handlingers struktur er de elementer handlinger er opbygget af efter bestemte love/regler/principper. Disse love er handlingslogikkens love.

Handlingslogikkens elementer er de ontologiske kategorier der skal være til stede og sammensat på en bestemt måde (form, struktur) for at der kan være tale om handling.

Det er følgende kategorier:

person, virkning (kausalitet), middel, [objekt], hændelse (fakticitet, lokalisering i tid og rum).

Opsamling forts.

En endnu mere finkornet handlingsanalyse vil finstrukturere begrebet ’person’ vha. begreberne evne (kunnen, kompetence, habitus), intention (hensigt, mål) og måske vilje.

Begrebet ’virkning’ vil i en mere finkornet version fremhæve at virkninger kun kan finde sted under bestemte betingelser (lejlighed).

Ligeledes kunne der fremhæves at virkninger medfører forandringer.

Opsamling forts.fri vilje, determinisme, in-determinisme

Der findes en omfattende diskussion omkring handling og kausalitet (jf. v. Wright 1963, 1971, Davidson 1980, Prior 2003, m.fl.).

Diskussionen kredser om spørgsmålet hvorvidt kausalitet medfører determinisme og om fri vilje (valg mellem forskellige handlingsmuligheder) er mulig.

Opsamling forts.,formidling

Handlinger kan kun gennemføres vha. midler (værktøj, instrument, organ) der realiserer eller genstandsliggør aktørens intention gennem aktivering af hans/hendes evner.

Handling er en virkeliggørelse; kun gennemførte handlinger er handlinger, blotte intentioner er ikke handlinger.

At handlinger er formidlede gælder også for de handlinger der ikke benytter sig af deciderede instrumenter. Et eksempel kan være at gå en tur. Her er dog aktørens krop det middel eller organ der tages i brug for at kunne gennemføre handlingen.

Opsamling sluthandling-hændelse

Finstrukturen af begrebet hændelse består i at hver hændelse er en overgang (forandring) fra en tidligere til en senere situation.

Der findes et tidspunkt hvor hændelsen ikke er sket endnu, og et senere tidspunkt hvor den er afsluttet.

Handlingstypen at åbne en dør består hændelsesmæssigt set i en situation hvor døren er lukket (tidspunkt t), og i en anden situation hvor døren er åben (tidspunkt t + n).

Handlingslogisk vokabulartilstandsudtryk

G. H. v. Wright tager i sin Handlingslogik (1974) udgangspunkt i opfattelsen at en handling er en realisering/ virkeliggørelse (husk: finit verbum!) af en bestemt tilstand.

Dvs. en aktør åbner en dør hvis han/hun bevirker, at en lukket dør efter gennemført handling er åben.

I det logiske sprog der realiserer denne tanke betegner p, q, … tilstande der bevirkes/virkeliggøres gennem en handling.

Handlingslogisk vokabularatomisk handlingsudtryk

For at udtrykke at en bestemt tilstand p bliver realiseret gennem en handling skriver man [p]. Man kan [ ] opfatte som en slags gennemførelsesoperator.

Handlingens subjekt, aktøren, betegnes med små bogstaver fra begyndelsen af alfabetet: a, b, … . Man skriver [p] a for at udtrykke at en aktør a (gennemfører en handling der) bevirker (at) p eller (aktør) a udfører (handling) p.

Man kan sige: udtrykket [p] a er en generisk handlingsproposition (handlingsudsagnsform) der symboliserer strukturen i en finit handling.

Figur HL.10

[ÅBEN(DØR1)] JØRG

JØRG = aktør

[ ] = gennemførelsesoperator

ÅBEN(DØR1) = bevirket tilstand

undladelse

Undladelser er intenderede ikke-handlinger der opfattes som handlinger. De kan udtrykkes vha. negationstegnet som

Udtrykket skal læses som a undlader at gøre p. Her signalerer [ ] at det er aktør a’s hensigt (intention) at p ikke finder sted.

[ p] a

Eksempel

Eksempel med udgangspunkt i modelsituation2:

Picasso, Jacqueline og Kathy bevirker ved at de holder Meurice i modelsituation2 at han kan blive siddende på geden; hvis de undlod at holde ham - som fx Claude gør – ville det sandsynligvis bevirke at Meurice ikke kunne holde sig på geden.

Undladelser bevirker altså noget og er derfor handlinger. Den undladende er ansvarlig for konsekvenserne af hans/ hendes undladelse.

HANDLING: [p] a

[Sidder(MEURICE, GED)] PICASSO

UNDLADELSE: [ p] a

[ Sidder(MEURICE, GED) CLAUDE

Figur HL.11

Sammensatte (molekylære) handlingerhandlingskonnektiver

I samme formalisme lader sig også udtrykke komplekse (molekylære) handlinger. Det kan man gøre vha. handlingskonnektiver som og .

Et eksempel på en molekylær handling kan se sådan ud:

Det kan fx stå for handlingspropositionen a læser, men undlader at lave mad.

[p q] a

Sammensatte handlingsudtrykpropositionskonnektiver

Den samme formalisme tillader også komplekse handlingsudtryk på en anden måde:

[p] a [q] a

Her forbindes to handlingspropositioner gennem propositionskonnektivet .

Der er altså tale om molekylære propositionsforbindelser hvor komponenterne består i atomiske eller molekylære handlingspropositioner.

Handlingslogiske love

1. propositionslogiske love: substituerer man i PL’s love propositionsudtrykkene med handlingsudtryk så får man PL-handlingslove som

[p] a [p] a

Læs: (aktør) a bevirker p eller a bevirker ikke p

Dvs. propositionslogikken gælder også for handlingslogikken; eller PL er en del af handlingslogikken (ligesom PL var en del af prædikatslogikken eller FOL).

HL-aksiomatik

Tager man PL som basis så kan man give en aksiomatik for en handlingslogik på følgende måde (x står for en variabel aktør):

PL (= propositionslogik) +

A1 [ p] x [p] x

A2 [ p] x [p] x

A3 [p q] x [p] x [q] x

A4 [ (p q)] x [p q] x [ p q] x [ p q] x

R1 Substitutionsregel

R2 Modus ponens

Handlingsaksiom 1

De fire aksiomer fra v. Wrights handlingsaksiomatik skal læses således:

A1: hvis en eller anden aktør (x) gør/bevirker at p ikke er tilfældet, så gør/bevirker han/hun ikke at p er tilfældet.

Hvis jeg fx gør noget for at døren ikke er åben, så gør jeg ikke noget for at døren er åben.

Handlingsaksiom 2

A2: hvis en aktør gør/bevirker at det ikke er tilfældet at p ikke er tilfældet, så er det det samme som at gøre/bevirke at p er tilfældet.

Hvis person1 i modelsituation1 gør noget for at det ikke er sådan at hun ikke kikker på person2, så gør hun noget for at kikke på person2 – hun vender fx hovedet i retning af person 2. I vores logiske sprog ville det se således ud:

[ ( KIKKER(PERSON1, PERSON2)] PERSON1

Handlingsaksiom 3

A3: hvis en aktør udfører en konjunktiv handling – dvs. bevirker at to forskellige tilstande er tilfældet – så betyder det det samme som at bevirke den ene tilstand og bevirke den anden tilstand.

Eksempel: løber jeg en tur med vores hund, Orla, så udfører jeg den konjunktive handling at løbe tur og lufte hunden.

Det betyder det samme som at udføre både handlingen at løbe og handlingen at lufte hunden.

Handlingsaksiom 4

A 4: hvis en aktør gør/bevirker at det ikke er tilfældet at både tilstand p og tilstand q er tilfældet, så betyder det det samme som at

•bevirke at p er, men q ikke er tilfældet;

•eller bevirke at p ikke er, men q er tilfældet;

•eller bevirke at hverken p eller q er tilfældet.

Eksempel: hvis jeg fx gør sådan at jeg ikke samtidig løber en tur og lufter hunden, så betyder det det samme som at løbe, men ikke lufte hunden; eller ikke at løbe, men lufte hunden; eller hverken at løbe eller lufte hunden.

Eksempel: handling som hændelsesforløb

De følgende 3 slides viser 3 faser (situationer) af handlingen Jörg åbner døren i sit arbejdsværelse kl. 11.46.

Situation1: døren i arbejdsværelset er lukket kl. 11.45

Situation2: Jörg åbner døren i sit arbejdsværelse kl. 11.46

Situation3: døren i arbejdsværelset er åben kl. 11.48 og døren i annaværelset er lukket kl. 11.48

Semantik

Situation1 giver også en antydning hvordan en semantik for et prædikatslogisk sprog kan se ud.

Den på billedet viste situation kan opfattes som model M for et FOL-sprog L som består af en mængde af individ-termer X, en mængde Pr af prædikater; sproget L beskrives som L(X, Pr).

En Model M for L(X, Pr) består af et ordnet par M = (X, V)

X er her mængden af individer i situationen og V er en funktion der relaterer L’s prædikater (P Pr) til mængder af individer i situationen eller mængder af ordnede n-tupler af individer i situationen.

Situation1: Lukket(DØR1, arbejdsværelse, 11:45)

X=

{DØR1,

REOL,

STATIV,

BILLEDE,

LAMPE,

LEDNING,…}

Pr=

{LUKKET,

HÆNGER,

STÅR,

HVID, …}

V(LUKKET) = {DØR1}

Dvs. mængden af lukkede ting har kun ét element, nemlig DØR1

V(HVID) = {DØR1, BILLEDE, LAMPE, LEDNING}

Situation2: Åbner(JØRG, DØR1,arbejdsværelse, 11:46)

Situation3: Åben(DØR1,arbejdsværelse, 11:48)Lukket(DØR2, annaværelse, 11:48)

HL-semantikifølge Pörn (1977)

En handlingslogisk semantik plejer at være en modallogisk udvidelse af en FOL-modelteori.

Et handlingslogisk sprog HL opfattes som et FOL-sprog suppleret med en mængde Mo af modaloperatorer; dvs. HL(X, Pr, Mo).

Modaloperatorer er propositionsoperatorer der udsiger noget om propositioners modalitet (se glossar: modalitet).

HL-sprogifølge Pörn

Pörn udtrykker handling logisk vha. en modaloperator Da p.

Her står p som sædvanligt for en eller anden proposition. D repræsenterer den praktiske nødvendighed at gøre hvad der er nødvendigt for at p er tilfældet. Aktøren der gennemfører det betegnes med a.

Da p skal læses: aktør a bevirker (at) p.

Bemærkning: Pörns handlings-modaloperator Da kan opfattes som en slags gennemførelses-operator (jf. slide 32) .

Semantik for HL(X, Pr, Da)

Pörns ide hvordan handling logisk kan beskrives inkludere 2 del-idéer.

1. Idé: da handlinger bevirker noget må den verden hvor handlinger er mulige være foranderlig. Forandring opfattes modelteoretisk som relation (med bestemte egenskaber) mellem forskellige mulige verdener.

2. Idé: handling bevirker ikke bare forandring (i en verden), men forandring som ikke ville finde sted, hvis ikke en eller anden aktør ville have gjort det, der er nødvendigt for at forandringen finder sted.

Denne anden idé kalder Pörn handlingens kontrapraktiske modalitet eller betingelse.