FASTELAVN Fest & Faste

1.-3. KLASSE

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti 2011

2

Lærerintroduktion

Nu er det jul igen og nu er det jul igen

og julen varer lige til påske nej, det ikke sandt, nej, det ikke sandt

for indimellem kommer fasten

Vi kender alle sangen og husker herigennem, at fastelavn ligger mel-

lem jul og påske – mellem Jesu fødsel og død. Men hvad er egentlige

det kristne ved fastelavn? Og hvordan kan man forstå forholdet

mellem den vilde, ekspressive folkelige udklædnings- og masketradi-

tion og kirkens indadvendte fastetradition, hvor bod, forsagelse og

refleksion spiller – eller har spillet en rolle?

Læreroplægget beskriver de folkelige og de kirkelige traditioner,

symboler og skikke – og udviklingen af fastelavnsfesten fra en vok-

senfest til en børnefest, hvor man slår katten af tønden på ufarlig

vis.

Fastelavnsprojektet lægger op til følgende forløb á 3-6 lektioner:

1. Hvorfor holder vi fastelavn? Hvad er faste? Inddrag den lo-

kale præst til en snak i kirken eller på skolen.

2. Maske-workshop: Eleverne skal lave en stille eller en vild

maske. Maskerne bygges fra bunden, eller købte masker ud-

smykkes.

3. På med masken! Eleverne skal lave forskellige dramøvelser,

hvor indadvendte og udadvendte kropslige udtryk afprøves i

samspil med maskernes udtryk. Det er en god idé at inddra-

ge forskellige musikgenre (F.eks. klassisk versus samba).

God fornøjelse!

Mette Klinkby Berndsen

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

3

Indhold

Fastelavn før og nu

Faste i Biblen

Fastelavnsleksikon

Masken

Opgaver

1. Maskeworkshop

2. Dramaøvelser

Bilag

”Kan du gætte, hvem jeg er?”

”Boller op. Boller ned.”

Du, som mætted tusind munde (DDS 637) ”Som vintergrene. ”(DDS 412)

Artikel: ”Hvorfor faster de kristne ikke?” Kronik af Steen Skovsgaard,

biskop for Lolland-Falsters Stift. Jyllands Posten den 6.2 1997.

4

Fastelavn før og nu

I dag er fastelavn en børnefest, som de fleste forbinder med faste-

lavnsboller, udklædning og tøndeslagning på skolen og i SFO’en eller

i tilknytning til forskellige fritidsarrangementer.

Tidligere var fastelavn imidlertid en voksenfest, men et fællestræk

med nutidens fastelavnstradition var, at legen og udklædningen

også dengang stod i centrum for den folkelige optakt til fasten. Man

dyrkede især kapløb og eller dystlege hvor piger og karle udfordre-

de hinanden og kæmpede mod hinanden i "ulige" discipliner: Måske

skulle karlen løbe eller ride et bestemt stykke vej, mens den pige,

han kæmpede imod, samlede æg eller udførte en anden opgave.

Fastelavnens oprindelse

Fastelavn og det at holde karneval stammer fra middelalderen og

var oprindeligt en hedensk vårfest (frugtbarhedsfest), som senere

blev omformet og optaget på det kirkelige højtidsrepertoire. I mid-

delalderen var fastelavnsfesten en voksenfest kendetegnet ved løs-

sluppenhed, druk og gevaldige ædeorgier.

Skikken svarer til de store karnevaler i Sydeuropa, der opstod i Itali-

en for mere end 800 år siden. Den spredte sig til Europa og kom til

Danmark i slutningen af 1300-tallet, da tyske købmænd og hånd-

værkere tog deres fastelavnsskikke med sig til de danske byer.

Fra landområder i Danmark kendes fastelavnsløjer først fra 1600-

tallet. Hver stand udviklede sine egne fastelavnstraditioner: Adelen

indlagde for eksempel ringridning og turneringer i deres festlighe-

der. Håndværkerlaugene samledes til laugsdrik, der foruden mad og

drikke også bød på fastelavnsspil.

Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men altid 7 uger før påske.

5

Ordets betydning

Ordet fastelavn kan komme af Fastel-abend, fasteaften, altså afte-

nen før fasten eller måske Fastel-Laufen, fasteløb, fra skikken at gå

udklædt i optog. Fasteoptoget med dans og musik blev til karneval.

Ordet karneval kommer af carnis, kød, og levatio, uddrivelse. Ud-

trykket hentyder til, at blikket drives bort fra det kødelige for i ste-

det at vendes indad og opad. Senere er dette omtydet til Carne, Vale

(kød, farvel!) som hentyder til forbuddet mod at spise kød i fasten.

Udklædning & optog

Fastelavnsmandag var den største dag i bondesamfundets fastelavn.

Karlene red omkring i optog, udklædte og festligt pyntede. Faste-

lavnsoptoget besøgte landsbyens gårde for at samle penge og mad-

varer ind til et gilde.

Optoget havde visse faste figurer: Stodderen, kællingen og bajad-

sen. Stodderen var klædt ud som en gammel mand og kællingen var

en karl klædt ud som en ung kone. Bajadsen var en slags klovn eller

KULTISK OPRINDELSE

Fastelavnen menes at have en kultisk oprindelse i ældgamle vinter- og

nytårsskikke i Europa og den nære orient: Mellem det gamle og det nye

år har man i mange ’primitive kalendere’ en periode, hvor tidens hjul er

gået i stå. Det var i denne undtagelsesperiode, at man ved hjælp af stær-

ke ritualer og symboler skabte – eller tog hul på – det nye år.

Fastelavnsrisningen er en rest af sådan et nytårsritual. I ældre tid brugtes

det kun på mennesker og dyr af hunkøn, da piskningen med pile- eller

birkeris skulle vække deres frugtbarhed. Traditionelt set pyntes faste-

lavnsriset med figurer som svøbelsesbørn, blomster og frugter, hvilket

peger tilbage på skikkens oprindelige formål.

6

nar med hvid skjorte, bånd og en særlig hat – han fandtes både i en

Pjerrot- og Harlekinudgave. Var narren til hest kunne han sidde bag-

læns eller på anden måde lave løjer. Fra Tureby ved Haslev kender

man følgende beskrivelse af stodderen og kællingen fra omkring

1850: ”Stodderkongen var iført et par kasserede træskostøvler, et

par benklæder, som var overbroderede med papirlapper, og en af

ælde medtaget trøje, som stumpede på alle ledder og kanter. En

skæv pukkel vansirede hans ryg. På hovedet sad en hat, der var for-

met som en tjærekande, og for ansigtet sad en maske, som afspejle-

de alle menneskelige lidelser. Men det var for den sags skyld heller

ikke en ren øjenlyst at skue stodderkonen. Hun havde nykrampede

træsko på fødderne, og var i øvrigt iført et laset skørt, strikket ulden

trøje med utallige stopninger og en ældgammel kyse. Op på den

maske, som hun havde for ansigtet, vendte næsen den ene vej og

munden med en skrækkelig stor hugtand den anden” (”Fastelavn er

mit navn”, Jordens Folk, 1967. s. 40)

Når fastelavnsoptoget kom ind i en gård, fik de som regel lidt mad

og måske en dans med gårdens piger. De forskellige figurer kunne

lave uskyldige løjer eller drillerier, men der er også eksempler på, at

man forsøgte at stjæle madvarer til det forestående gilde.

7

De ældre, gifte folk deltog ikke i karlenes optog, men kunne i stedet

"løbe fastelavn". De klædte sig ud og gik ind hos venner og bekendte

for at lave sjov med dem. Den tradition kender vi i dag, hvor det blot

er børnene, der går udklædte rundt med raslebøsser og synger ”Fa-

stelavn er mit navn…”

Mad i Fastelavns-dagene

Fastelavnsfestens dans og løssluppethed virkede som en slags ventil

i et samfund, der var meget klasseopdelt og præget af strenge regler

og hårdt arbejde. Alt var muligt disse dage, hvor man slog sig løs og

festede op til den efterfølgende fasteperiode. Festlighederne varede

i tre dage, hvor man åd og drak for at have noget at stå imod:

Flæskesøndag & Flæskemandag

Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag var dage, hvor man skulle

forsyne sig godt med kød.

Hvide tirsdag

Dagen hvor man brugte vinterens sidste hvedemel til at bage boller

af. Heraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvede-

mel. I middelalderen var disse ikke fyldt med syltetøj eller creme

som man ser det i dag. Om tirsdagen flottede man sig også med

varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller boller (”bollemælk”).

Kampen mellem vinter og sommer

Fra nogle optog kender man også figurerne sommer og vinter: Sommer-

figuren var letpåklædt i spraglet tøj, pyntet med blomster og bånd,

mens vinterfiguren var iført skindpels, hue med øreklapper og halm i

træskoene. De to kæmpede for sjov med hinanden dagen igennem for

at markere kampen mellem forår og vinter, lys og mørke.

8

Æggesøben blev lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og

mælk og blev regnet for en stor delikatesse. Det er her vigtigt at

huske, at hvedebrød langt op i 1900-tallet var fint brød, som man

kun fik ved særlige lejligheder. Til hverdag bagte man brød af det

mørke rugmel. Sukker var også dyrt, og æg var sjældne om vinteren,

så der var tale om en fin ret.

Med fastelavnsfestens flæskedage, sagde man farvel til kød, alle

former for mælkeprodukter, hvedemel og alkohol. For nutiden gæl-

der det for fastende, at de også afholder sig fra sukker og kaffe.

De madvarer man kunne spise i fastetiden var således fisk, grøntsa-

ger, groft mel og gryn samt vand.

Den kristne faste

Den kristne faste er en bods- og andagtstid, hvor man forbereder sig

til påskens højtid med budskabet om, at Jesus besejrede døden. Den

kristne faste indføjes i kirkeåret i 600-tallet og kom til Danmark med

kristendommens indførelse. Man indledte fasten onsdagen efter

fastelavns søndag:

Askeonsdag

Dagen har fået sit navn fra det bibelske udtryk "i sæk og aske”. Ud-

trykket beskriver, hvordan sørgende folk har klædt sig i sæk og aske

som tegn på deres sorg. I den kirkelige tradition er asken blevet

symbol på det ”støv”, mennesket kommer af. Således var der før

Reformationen (og forsat i de katolske lande) en tradition for, at

præsten ved gudstjenesten askeonsdag tegnede et kors i panden på

de kirkesøgende, mens man sagde: ” Husk at du som menneske er

kommet af støv, er støv og skal blive til støv igen af støvet skal du

genopstå”. Askekorset skulle være med til at gøre menneskene yd-

myge og fromme i fastetiden.

9

Fasten varer i 40 dage, fra askeonsdag til lørdag før påske (Søndage-

ne i fastetiden tæller ikke med i de 40 dage).

Før Reformationen i Danmark i 1536 skulle man rense og "spæge"

sit legeme til den store påskehøjtid på samme måde som Jesus hav-

de gjort, da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage (Lukas-evangeliet

4,1-13). Derfor måtte man ikke spise kød i fyrre hverdage før Påske-

dag. Dog behøvede man ikke at faste om søndagen.

Med Reformationen ophørte fastepligten. Luther (1483-1546) gjor-

de op med den såkaldte ”gerningsretfærdighed”, hvor mennesket

via sine gerninger kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed. I stedet

mente han, at Guds kærlighed til menneskene er en gave, der bliver

givet uanset fortjeneste. Fasten bevarede dog sit præg af bods- og

andagtstid helt op i 1800-tallet.

Faste i nutiden

I dag er der ikke mange lutheranere, der praktiserer faste. Dog ind-

går fasten i det danske kirkeår som en andagtstid.

Fastens farve er violet

Kirkeåret er ikke inddelt i

måneder, men opdelt efter

de kristne højtider.

I tiden op til jul og påske

forbereder man sig til kri-

stendommens to centrale

begivenheder: Jesus fødsel

og hans død og opstandelse.

Den liturgiske farve for faste

og advent er lilla.

10

Andagt

1. From hengivelse til Gud under prædiken eller bøn.

2. Alvorlig opmærksomhed om en sag.

Politikens retskrivnings- og betydningsordbog, 1999

For de kristne, der faster, kan fasten beskrives som en pause fra

hverdagens forbrug, luksus og ydre forstyrrelser. Nogle vælger at

skrue ned for forbruget af fjernsyn, sukker, kaffe og kød, for på den

måde at finde ind til sin egen kerne. I fastetiden skræller man alle

stimulanserne eller alt det overflødige af for at minde sig selv om

dét, der virkeligt betyder noget. Fastetiden kan ses som en tid, hvor

man giver sig selv ro med det formål, at man igen kan vende sig ud

mod verden med en fornyet kraft til at være noget for andre.

Faste i Biblen

I Biblen finder man mange eksempler på faste, men også argumen-

ter imod. Ofte er det intensionen bag, der er afgørende for holdnin-

gen.

Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme,

hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I

kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker er

at sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde

hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjem-

løse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til

dine egne. (Esajas, kapitel 58)

Fasten er en antifest. I Det Gamle Testamente afholdes faste dels i

krisesituationer, dels på årligt tilbagekommende tidspunkter. Som

kollektiv sørgerite optræder fasten i forbindelse med nederlag eller

11

forud for noget farligt. Enkeltpersoner kan faste under egen eller

andres sygdom. Til fasten knytter sig gråd og klage, seksuel afhol-

denhed samt at klæde sig i sæk og aske.

I antik-jødisk tid var faste påbudt på forsoningsdagen, men den

fromme fastede langt hyppigere. Der var imidlertid også forbud mod

faste, f.eks. på sabbatten (lørdag), som havde karakter af glædes-

fest.

Forsoningsdagen (Yom Kippur)

Dagen er for jøderne årets vigtigste højtidsdag, hvor de beder Gud om

tilgivelse for deres syndere og mindes hans godhed og kærlighed. Jøderne

holder dagen hellig ved at faste et døgn. Forsoningsdagen falder om efter-

året, på den 10. dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår. For en

bibelsk reference se 3. Mos, kap. 16.

Ifølge Det Nye Testamente fastede Jesus, da han efter sin dåb op-

holdt sig 40 dage i ørkenen på fastende mave (Lukas kap. 4,1-13). I

ørkenen blev han fristet af Djævelen tre gange, hver gang afviste

han ham, den første gang med ordene: ”Mennesket skal ikke leve af

brød alene”.

Trods sin egen faste, angreb Jesus farisæernes faste for at være hyk-

lerisk og fokuseret på, at andre skulle se deres gode gerninger. På

samme måde gjorde Luther op med nogle af hans tids fromhedsreg-

ler med henvisning til Jesu ord:

”Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør

deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for menne-

sker, at de faster: Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men

når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster

synligt for mennesker, men for din fader som er i det skjulte. Og din

fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig.” (Matt. kap. 6, 16-18)

12

Jesus siger altså ikke, at man ikke skal faste, men understreger, at

når man faster, skal man ikke gøre det for at blive set af andre.

(Læs også kronikken af Steen Skovsgaard. Se bilag)

13

Fastelavnsleksikon

Nedenfor er nogle af fastelavnens mest kendte lege, skikke og sym-

boler beskrevet.

At slå katten af tønden

Traditionen med at slå katten af tønden kom til landet sammen med

de nederlændere, som Christian d. II hentede til landet omkring

1520. Disse nederlændere slog sig ned på Amager, hvor de indførte

tøndeslagning til hest. Denne tradition holdt man fast i helt op til

vore dage, hvor dette stadig gennemføres i Store Magleby på Ama-

ger.

Helt frem til slutningen af 1800-tallet kunne man opleve tøndeslag-

ning med en levende kat. Som regel fik de danske katte lov at løbe,

når bunden var gået ud af tønden – og efterhånden blev det heldig-

vis almindeligt at bruge en død kat, eller en figur, lavet af strå, gamle

klude o.lign. Tønden kunne også rumme andre ting, bl.a. en død fugl

eller aske.

14

Men hvorfor lige en kat? I den kristne folketro har katten være for-

bundet med Satan, mørke, begær og dovenskab. Derfor kan det ’at

slå katten af tønden’ tolkes som et ønske om at jage alt det onde

bort ved forårets start. I dag finder man rester af denne folkelige tro

på, at en sort kat bringer ulykke, når nogle mennesker spytter sig

over skulderen, hvis en sort kat krydser deres vej.

Hovedet af Gåsen/hanen

En anden gammel fastelavnsleg handlede om at rykke hovedet af en

levede gås eller hane, der var ophængt i benene. Halsen var smurt

ind i en fedtet substans, hvilket gjorde det sværere for deltagerne at

få fat, når de red under. Hvor katten i folketraditionen er et "mis-

tænkeligt" dyr, der kan bruges som symbol på ting, man ønsker at

jage væk, er hanen derimod et symbol på frugtbarhed. Skikken med

at rive hovedet af en gås/hane var dermed udtryk for et håb om at

opnå bedre afgrøder og få frugtbare dyr.

Stikke til stråmand

En leg som at "stikke til stråmanden" blev også brugt mange steder:

Den strå-figur, som man skulle ramme, kan måske ses som et sym-

bol på vinteren, der er ved at gå på hæld. Skikken kan være inspire-

ret af renæssance-adelens lege som f.eks. ringridning.

Bide til bolle

Nordisk fastelavnsleg. Boller hænges på en snor og placeres så højt,

at deltagerne lige akkurat ikke kan nå dem og derfor bliver nødt til

at hoppe for at nå dem med munden mens hænderne holdes på

ryggen. Dén, der først får spist sin bolle, har vundet.

15

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller er en germansk tradition for små hvedebrød eller

kager formet som gudebilleder eller som armbånd. I dag kender vi

fastelavnsbollen i forskellige hjemmebagte og købte udgaver med

cremefyld eller flødeskum med syltetøj, flormelis eller glasur oven-

på. Fastekringler og Strutter går forud for den fastelavnsbolle, vi

kender i dag.

Firknop, strut,

kringle og bolle

16

Fastelavnsris

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har

flere rødder. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen

finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var at

minde børnene om Jesu lidelser.

I 1715 udkom i Lepizig værket "Frauenzimmerlexicon", hvori omta-

les, at ungkarle og jomfruer "byder hinanden godmorgen" ved at

rise op og strø aske på hinanden. En mulig tolkning af denne form

for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis

knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del af den

spirende frugtbarhed til "offeret".

I løbet af 1800-tallet kunne man købe pyntede fastelavnsris, og om-

kring århundredskiftet ses også pynteris på fod. Fastelavnsriset bru-

ges stadig som pynt og symbol i forbindelse med fastelavnsfesten,

men traditionen for at børnene riser forældrene ud af sengen faste-

17

lavnsmorgen og går udklædte fra dør til dør med pyntede faste-

lavnsris er efterhånden en tradition på retur. Elevernes forældre og

bedsteforældre kan sikkert berette om disse fastelavnsløjer.

Sæk og aske

Udtrykket knytter sig til Askeonsdag, den første af fastens 40 dage. I

middelalderen mødte de bodfærdige op i sæk og aske på denne dag.

Praksis kendes også i dag (primært fra de katolske lande), hvor

asken strøs i håret eller der tegnes et kors i panden. Asken kommer

fra de palmeblade, der har smykket kirken fra påske til faste, men

som bliver brændt i forbindelse med fasten. At være iført eller at

iføre sig sæk og aske er symbol på sorg og anger.

I Biblen: Udtrykket bruges både i Det Gamle og Det Nye Testamen-

te, hvor personerne giver udtryk for sorg eller beklagelse, f.eks. i

Esters Bog (4.1) ”Da Mordokaj fik at vide, hvad der var sket, flænge-

de han sine klæder; han klædte sig i sæk og aske, gik rundt i byen og

skreg højt og bittert.” I Makkabæerbog (3,47) bruges udtrykket på

følgende måde: ”De fastede den dag og klædte sig i sæk og strøede

aske på deres hoved og flængede deres klæder.”

I Biblens billedbrug er aske og støv tæt sammenhængende som en-

delighedstegn for mennesket. Sæk og aske er omvendelsestegn

(Matt 11,21), som fremstiller den mulighed at lade sig nedbryde og

genopbygge i Guds billede. Samme billede genfindes i DDS 609:

”Læg som støv dig i Guds hånd, /da opliver dig guds Ånd/ atter i

Guds billede.” (Se også DDS 413,5 og 1. Mos 2,7)

18

Masken

Forholdet mellem ansigtet og masken er komplekst. Vi kender alle til

oplevelsen af at ’stille et ansigt op’ eller at iagttage, hvordan andre

benytter sig af forskellige ’masker’ alt efter situation og formål –

hvem man omgås, og hvad man skal opnå.

Ansigtet kan i sig selv forstås som en maske, der lader følelser og

ønsker komme til udtryk.

”Jeg har for eksempel aldrig været klar over, hvor mange ansigter der fin-

des. Der er en mængde mennesker, men endnu langt flere ansigter, for hver

har flere. Nogle bærer et ansigt i årevis, naturligvis bliver det slidt, det bliver

snavset, det vrister i folderne, det vider sig ud som handsker, man har brugt

på rejse. Det er sparsommelige jævne folk; de skifter ikke ansigt, de lader

det ikke engang rense. Det er godt nok, påstår de, og hvem kan overbevise

dem om det modsatte? Men nu må man rigtignok spørge, da de jo har flere

ansigter, hvad de så gør med de andre? De gemmer dem, deres børn skal

bære dem. Men det hænder også, at deres hunde går om med dem. Og

hvorfor ikke? Et ansigt er et ansigt.

Andre sætter uhyggelig hurtigt deres ansigter på, det ene efter det andet,

og bruger dem op. Først synes de, at de har nok for alle tider, men næppe

er de fyrre: så er de allerede ved det sidste. Det har naturligvis sin tragik. De

er ikke vant til at skåne ansigter, deres sidste er slidt igennem i løbet af otte

dage, har huller, er på mange steder tyndt som papir, og der stikker så lidt

efter lidt underlaget igennem, ikke-ansigtet, og de må gå omkring med

det.”

(R.M. Rilke: Malte Laurids Brigges dagoptegnelser, 1910)

19

Masken både skjuler og åbenbarer sandheden. Masker bliver brugt

på uendelig mange måder: Til at beskytte sig med (primitive kultu-

rer, hverdagsmasker), til at udtrykke en sjælstilstand, begå en for-

brydelse (bankrøver, Ku-Klux-Klan), underholde (teater) eller blive

en anden/sig selv med (karneval og fastelavn).

Den primitive maske: I såkaldte primitive kulturer er maskens funk-

tion blandt andet at jage det onde bort eller påkalde sig gudernes

beskyttelse og velvilje. Hos naturfolk har man benyttet dansemasker

og jagtmasker. Andre masker blev brugt til at gøre høst- og frugt-

barhedsguder venligt stemt eller til at jage sygdomsdæmoner bort.

Masker har i det hele taget været brugt ved alle former for over-

gangsritualer: Begravelser, fester, højtider, indvielser etc.

Karnevalsmasken: I karnevallet eller maskeballet skjuler masken

deltagernes træk og identitet – og lader dem fremstå som karakte-

rer. Omvendt kan man sige, at folk måske netop vælger en karakter,

der udtrykker skjulte sider af deres personlighed (drømme), som de

ikke til daglig kan få sig selv til at vise. Dermed bliver masken igen

noget, der skjuler – for at afsløre en undertrykt sandhed. Den sam-

me tankegang kan overføres på fastelavnsfesten, hvor børn klæder

sig ud som de figurer og karakterer, de beundrer og måske drømmer

om at være (Batman, Spiderman, Star Wars figurer, Barbie, Pippi

20

etc.). Herunder også egoistiske, onde og vilde figurer som hekse,

trolde, onde stedmødre, der ud fra en sådan psykologisk analyse kan

give børn lov til at udtrykke følelser, som ikke til hverdag er accep-

table eller som kræves kontrolleret (f.eks. vrede, uretfærdighed,

raseri). Masken kan altså både for børn og voksne ses som en mulig-

hed for at frisætte noget, som man i hverdagen holder tilbage.

Teatermasken må også skjule skuespillerens ansigt, for at denne kan

blive sin rolle. Det er maskebærerens opgave at finde ind til maskens

væsen, dens krop, gestik, tanker, følelser og stemme. En skuespiller

bruger derfor lang tid på at lære sin maske at kende ved at se på den

og stå ’ansigt til ansigt’. I teaterets verden efterlades en maske al-

drig på scenen. Den skal dækkes til og lægges på plads. Masken er

ikke en person, men den er en karakter og opfattes næsten som et

levende væsen.

Teatermasken opstod sammen med kunstdramaet i det antikke

Grækenland omkring 500 f.kr. I middelalderen lever masken videre i

fastelavns og karnevalstraditionen, men vender så tilbage til teate-

rets verden med Commedia dell’arte i senrenæssancen (1520-1600).

I løbet af 1800-tallet begynder man at lægge sminkede masker, og i

dag benytter man både til film og teater primært sminkede masker

eller typecasting, dvs. at man vælger en person, der har det rette

ansigt til rollen.

I Biblen er der adskillige fortællinger om såvel ansigtets som ma-

skens og forklædningens betydning. Masken skildres forskelligt, alt

efter om det er mennesket eller Gud, der maskerer sig: Guds maske-

ring er en nødvendighed for at værne mennesket mod det gud-

dommeliges kraft og tilintetgørelse. Menneskets maskering forbin-

des derimod med det at skjule sandheden, bryde et løfte til Gud

eller gemme sig.

21

I Det Gamle Testamente nævnes det flere gange, at ingen må se

Guds ansigt – og at intet menneske i det hele taget kan se Gud og

beholde livet. Gennem hele Det Gamle Testamente viser Gud sig

altid ’forklædt’ som en sky, røg eller ild. Kun Moses får lov at se Gud

fra en klippespalte, hvor Gud lægger hånden for, indtil han har pas-

seret. Herefter tager Gud hånden til sig og lader Moses se ham fra

ryggen (2 Mosebog, kap. 33,18-23). Et andet eksempel på forholdet

mellem det guddommelige, ansigtet og masken er fortællingen om

Moses, der kommer ned fra Sinajs Bjerg med stentavlerne. Hans

ansigt stråler så kraftigt, at han må tage et slør på (altså dække sit

ansigt og dermed på en måde bære maske), fordi det helliges kraft

sidder i ansigtet efter at have talt med Gud (2. Mosebog, kap. 24,

29-35).

I Det Nye Testamente ser mennesket Gud ansigt til ansigt, men da

har Gud taget menneskeskikkelse på (Jesus) og bærer dermed stadig

maske.

Grunden til, at det hellige ikke må ses og røres direkte er, at det

hellige er så stærk en kraft, at det kan tilintetgøre mennesket. Den

samme logik kender vi fra vores hverdag, når nogle temaer og følel-

ser er ’hellige for os’ og dermed ikke må berøres eller benævnes af

frygt for at vi selv går under og ikke kan klare denne nærhed til em-

net. I disse tilfælde maskerer vi ’det hellige’ gennem forskellige om-

skrivninger og symboler. Døden er måske det bedste eksempel.

En af de fortællinger fra Det Gamle Testamente, der beretter om

menneskets maskering, er Jakob, der klæder sig ud som sin broder

Esau for at få sin faders, Isaks velsignelse. For at narre den blinde

fader tager Jakob Esau tøj på og dækker sin arme og hænder med

gedeskind, så han både føles og lugter som sin lodne tvillingebror

(Første Mosebog, kap. 17-18). Udklædningens formål er at få fade-

rens velsignelse og derigennem opnå kraft, magt og rigdom i livet.

Et andet eksempel på maskeringens tema i Biblen er skabelsesbe-

retningen (Første Mosebog, kap. 3), hvor Adam og Eva er nøgne og

22

uskyldige indtil de bryder deres løfte til Gud og spiser af kundska-

bens træ. Herefter skjuler de sig bag træerne i Haven og dækker

deres kroppe med sammensyede figenblade for at maskere deres

nøgenhed. Gud gennemskuer imidlertid ethvert maskespil og kender

alle gemmesteder og løgne.

At nøgenhed og sandheden (tingenes sande tilstand) er tæt forbun-

det, kender vi også fra vores egen hverdag, hvor hænderne intuitivt

dækker ansigtet, hvis vi pludselig kommer til at græde, mens vi er

sammen med nogle, vi ikke ønsker at blotte os overfor. Denne sim-

ple gestus skjuler det krakelerede ansigt og indre og er samtidig

nærmest en arketypisk eller urgammel ’håndmaske’ på den menne-

skelige sorg, træthed og frustration, som mange ikke ønsker at vise

offentligt.

23

Opgave

1. Hver elev skal lave en maske, der enten er vild eller stille.

2. Masken kan udformes i pap, gips, papmaché eller andet

materiale og skal enten males eller udsmykkes ved at lime

hår, øjne, næste etc. på. Den skal have et udtryk og en ka-

rakter, som eleverne selvstændigt vælger og udformer.

3. Dramaøvelser med masker.

Generelt om at bygge masker:

Man kan lave halv eller helmasker – masker i træ, pap, papmaché,

gummi etc. Det er vigtigt at starte med at tegne en skitse eller lave

en model, så eleven ved, hvad han eller hun arbejder frem mod.

En maske kræver tilpasning, og ved at lave en model eller skitse har

man mulighed for at få placeret åbninger til mund, næse og øjne

korrekt så lyd og luft kan passere og synet fungere.

Når masken er færdig monteres den med elastik eller bæresnor.

Masken kan fores med skumgummi indvendig, så den holdes lidt ud

fra ansigtet og giver luft.

24

Simple papmasker

Materialer:

Pap, karton, maling, blyant, tus-

ser, skrammel/ting til udsmyk-

ning, bukseelastik, garn og klude.

Værktøj:

Hobbykniv, saks, pensel, hæfte-

maskine.

Tid: 20 min.

Alder: ca. 7 år.

Lav en grundmodel på et stykke pap, der måler ca. 30 x40 cm

(A3). Afsæt øjne, næse og mundåbning i det rette forhold. Klip

herefter hakker i kanten som vist med de stiplede linjer. Hvis

masken passer godt, når den foldes sættes den sammen med

hæftemaskine og monteres med bukseelastik.

Grundmasken er nu klar til dekoration.

Man kan vælge at skære dele af masken væk – f.eks. mundpar-

tiet, så eleven kan eksperimentere med sit eget underansigt

som en levende del af masken.

Man kan også bygge videre på masken med f.eks. en stor ho-

vedbeklædning, groteske tænder, krave etc.

25

Papmachémasker på ballon

Materialer

Ballon, avispapir, tapetlim, maling, garnrester, klude.

Maling eller ting til udsmykning af masken.

Værktøj

Saks, hobbykniv, pensel, spand eller fad.

Tid: 2 timer + et døgns tørring

Ballonen pustes op til hovedstørrelse og bindes.

Riv avisstykker i strimler (3-5 cm), smør tapetklister på

strimlerne med en pensel og beklæd ballonen med

disse i 3-4 lag.

Man kan vælge at modellere ansigtet op vha. avispapir

og tapetlim – på en eller begge sider af ballonen. Man

kan også bygge ansigtet op af andre materialer, når

grundmasken er tør.

Der er tre mulige masketyper:

1. Ballonen skæres over til to masker

2. Eleven vælger en maske med et ansigt + kalot.

3. Eleven vælger en maske med to ansigter: et

foran og bagpå.

Ballonen skæres over og ud i forhold til disse valg.

26

Gipsmasker

Gipsmasker kan enten laves på en lermaske eller direkte som

afstøbning af elevens ansigt. Til begge masker skal man bruge

gipsbind, vaseline og bukseelastik. Derudover bruges ler, ma-

ling, ting til udsmykning alt efter ønske.

En gipsmaske efter lermodel tager ca. 2 timer og kan let laves

af både børnehavebørn og indskolingselever.

En ansigtsmaske lavet som afstøbning tager 1-1 ½ time kræver

derimod lidt mere teknik.

Alder ca. 11 år eller med voksenhjælp.

Gipsmaske efter lermodel:

Start med at forme en stor klump ler til et

ansigt – maskens form. Maskens dybde må

ikke være under 10 cm.

Lad næse, hage, mund og øjenbryn springe

tydeligt frem.

Det færdige leransigt smøres med vaseline,

mens det stadig er fugtigt. Småstykker af

gipsbind (4-5 cm) dyppes i vand og lægges på

leransigtet i to lag.

Efter 10-20 min er gipsmasken tør, og man

kan trække eller skrabe leret forsigtigt ud

med en slynge.

Øjenhullerne + næsebor og mundåbning

skæres herefter ud. Skader repareres og ma-

sken dekoreres.

27

Ansigtsmaske i gips

Materialer

Gipsbånd, vaseline, plastic, bukseelastik, maling + evt. ting til

udsmykning.

Værktøj

Skål, saks, hobbykniv, pensel.

Ansigtet smøres grundigt ind i vaseline, især øjenbryn og vip-

per. Hår og tøj dækkes af plastic. Nu kan masken lægges på.

Klip gasen i små stykker (2-5 cm). Dyp et stykke ad gangen i

vand og begynd at lægge masken. Der lægges lag overalt. Husk

at holde næseborene fri! Tænk på ansigtets form og prøv at

fremhæve den mens masken lægges.

Efter ca. 5 min. er masken hærdet (den skal lyde hård, når man

banker på den med en negl). Stik fingrene ind under kanten i

øjenhøjde og løsn hele kanten. Træk derefter forsigtigt hele

masken af.

Lad masken tørre endnu en tid. Skær derefter huller til øjne og

evt. mund. Kanterne forstærkes med små strimler gips.

Masken kan bruges hvid eller bemalet. Man kan desuden mon-

tere hår af garn eller bruge den kombineret med en paryk. Sæt

til sidste en bukseelastik i siderne, så masken kan bæres.

28

Dramaøvelser

Neden for finder du forslag til nogle enkle dramaøvelser, der gør det

muligt at arbejde med maskerne i forhold til karakteren, bevægelse,

rum, musik, og stilhed. Maskernes tema (stille eller vild) afprøves på

forskellig vis i det kropslige udtryk gennem øvelserne.

Man kan også bruge selve fastelavnens tema som en fortælling i

dramaøvelsen: Fra flæskesøndag til askeonsdag. Her kan man ind-

drage kompendiets gennemgang af traditionens lege eller madte-

maerne fra fest til faste. Denne fortælling vil dreje sig om en bevæ-

gelse fra det vilde til det stille – fra det ekspressive til det indad-

vendte. Brug musik til at underbygge modsætningerne.

1. Årstiderne:

Masken skal identificere sig med et træ. Træet er kroget og bart.

Det er efterår. Træet går vinteren i møde og bliver mere og me-

re kroget og vindblæst, det skal stå imod slud og regn og sne.

Træet går i dvale. En dag vågner det op ved en solstråle, der kil-

der en ny fin spire på en af dens grene. Træet folder sig ud med

forårssolen. Det får knopper, blade og frugter. Strækker sig mod

himlen og bliver fyldigt, varmt og udstrakt frem for kroget, koldt

og bart. Man kan evt. sætte to forskellige stykker musik til, der

spejler årstidernes gang.

2. Kroppen:

Maskerne ligger i fosterstilling. De vågner langsomt og rejser sig.

Opdager kroppens dele og funktioner en for en, mens de bevæ-

ger sig rundt mellem hinanden. Maskerne oplever herefter den

ene skavank efter den anden: Gigt i benet, pukkel på ryggen,

brækket arm, ligtorn, hold i nakken, blind på det ene øje, døv

etc. Maskerne bevæger sig stadig mere besværede rundt mel-

lem hinanden. Øvelsen sluttes af med at tonerne fra et stykke

sambamusik ryster skavankerne ud af kroppene og giver ma-

skerne fuld bevægelighed igen. Maskerne folder sig ud og bliver

vilde og frie.

29

Kan du gætte, hvem jeg er?

Tekst: Elsemarie Wagner Komponist: ukendt Melodi: "Ved vejen lå et hus"

1. Kan du gætte, hvem jeg er? kan du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på misk, mask, maske på Kan du gætte, hvem jeg er? 2. :/: Kan du gætte, hvem jeg er? :/: For jeg har fået næse på Nis, nas, næse på Kan du gætte, hvem jeg er? 3. :/: Kan du gætte, hvem jeg er? :/: For jeg har fået jakke på Jik, jak, jakke på Kan du gætte, hvem jeg er? etc.

Boller op bolle ned

Tekst: Musik:

Fastelavn er mit navn,

boller vil jeg have.

Hvis jeg ingen boller får,

så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,

boller i min mave,

hvis jeg ingen boller får,

så laver jeg ballade.

Boller små kan I få

så i bliver glade,

men så vil jeg ikke ha´

I laver mer ballade.

30

Du, som mætted tusind munde (DDS 637) Tekst: Johannes Johansen 1983 og 1985. Mel.: Herrens røst, som aldrig brister

Du, som mætted tusind munde, du, der selv er livets brød, du rev masken af den onde, da du sulted og led nød. Andre gav du liv og helse, gik omkring og gjorde vel, tænkte ej på egen frelse, måtte gå til grunde selv. Magt og mæthed, glans og ære! Fristelsen har selv du mødt. Du blev som Guds Søn den kære selv en fattig og forstødt. Når den søde stemme frister os med brød og skuespil, når gudsbarnet troen mister, troen på, at Gud er til, riv da masken af den onde, driv ham selv ad Helved til. Ellers går dit barn til grunde midt i gøgl og mummespil. Og når vi os selv besmykker, sminker os i fromt bedrag, riv al pynt og pral i stykker, alt maskeret selvbedrag. Pynte kan vi ej og lappe gammel klædning med en klud. Svøb omkring os lysets kappe, morgengaven til din brud! Ræk os lysets rene våben, som afvæbner alt bedrag! Alt vort værn er, som i dåben, røsten om dit velbehag. Du rev masken af den onde, stødte ham i Helved ned. Nøgne går vi selv til grunde. Klæd os i din kærlighed!

31

Vintergrene (DDS 412)

Tekst: Jørgen Michaelsen 1973 Melodi: Walter Bjerborg, 1961

Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium. Som grene kroget dybt i vort eget i faldets kår ber vi om frihed: at Guds forløsning vort hjerte når.

Vort vintræ ser vi bag frost og øde i vintrens egn med nådens sommer, med evigt liv under korsets tegn.

Kun Kristus løser fra død til liv med sit almagtsord, så tro og lovsang i hårde hjerter af dåben gror.

Som brød og vin han sig selv os rækker hver nadverstund og gir os glæde fra Himmeriget som livets grund.

Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt.

Kronik, Jyllandsposten den 6.2 1997

Hvorfor faster de kristne ikke? Af Steen Skovsgaard, biskop for Lolland-Falsters Stift

Ikke mindst i et dansk sogn med mange

muslimer stilles der lige nu spørgsmål

om de kristne og fasten. Kronikøren, der

er stiftspræst vedrørende islam og kri-

stendom i Århus Stift, understreger, at

kristne ikke har pligt til at faste. Men gør

de det, skal de lade være at skilte med

det.

Hvorfor faster Jesu disciple ikke? Den

muslimske fastemåned "Ramadan" fal-

der i år i perioden fra den 10. januar til

den 9. februar. Det er i denne periode,

at rettroende muslimer skal faste bl.a.

ved at afholde sig fra at spise og drikke

fra solopgang til solnedgang. Kun når det

er mørkt, er det iflg. Koranen tilladt at

indtage føde og væske. En sådan faste-

periode, som er synlig, klart afgrænset

og påkrævet for muslimer, kan godt give

anledning til at spørge, hvad fasten

egentlig betyder for de kristne, hvis den

da overhovedet betyder noget? Hvordan

ser kristne med andre ord på fasten?

Eller er faste ikke bare den kur, som

velnærede danskere går på, når de skal

tabe sig?

Mange - og naturligvis ikke mindst mus-

limer - vil føle sig i deres gode ret til at

spørge: "Hvorfor faster Jesu disciple

ikke?" Tager de kristne ikke deres tro

alvorligt, siden de ikke faster på samme

måde, som vi og mange andre gør? Vi

kan jo ikke se det, og de kristne taler

ikke om det. Som præst i et område med

ca. 60 pct. muslimer, hvoraf en del tager

fasten alvorligt, er det et af de spørgs-

mål, man ikke kan undgå at gøre sig

overvejelser omkring. For hvad er i

grunden forskellen på den kristne og

den muslimske fastetradition og syn på

fasten? Og hvad skal man svare, når man

hører spørgsmålet: "Hvorfor faster I

kristne ikke?"

Det første man kan sige er, at spørgsmå-

let er lige så gammelt som Ny Testamen-

te selv. Det blev nemlig stillet allerede til

Jesus af Johannes' disciple, som på et

tidspunkt spurgte ham "Hvorfor faster vi

og farisæerne så meget, men dine disci-

ple faster ikke." Hvordan kan det være,

at du og dine disciple ikke lægger så

megen vægt på fasten som vi og farisæ-

erne? Hvad er det, der gør det anderle-

des for jer?

Og svaret, som Jesus giver dem, er - som

så ofte før - en lignelse: "Kan brude-

svendene sørge, så længe brudgommen

er sammen med dem? Men der kommer

dage, da brudgommen er taget fra dem

og så skal de faste..." (Mattæusevange-

liet kap. 9, vers 14-17). Når brudgom-

men er sammen med brudesvendene

skal de glæde sig. Så kan det ikke nytte

noget, at de ikke vil deltage i festen.

Sådan gælder det ved et almindeligt

bryllup, og sådan gælder det også i for-

holdet mellem Jesus og hans disciple:

Når Jesus er nær, skal vi glæde os! Det,

som hermed understreges, er, at glæden

er - eller bør være - de kristnes kende-

tegn. Det er det vigtigste ved "evangeli-

et", det, som netop også betyder "det

glædelige budskab". Glæden er et resul-

tat af Jesu nærvær. Det er på glæden, at

man skal kende de kristne - ikke på fa-

33

sten. Det er en vigtig grund til, at kristne

tilsyneladende "tager så let " på det med

fasten. Jesus giver os nemlig ikke noget

bud om at faste. Der er ikke nogen "søj-

le" eller religiøs pligt, som siger, at vi

som kristne skal faste i en bestemt peri-

ode eller på en bestemt måde. Tværti-

mod kan man endda i Bibelen finde

nogle meget klare forbehold over for

fasten. Det første store forbehold - eller

advarsel - finder man i Ny Testamente,

hvor Jesus advarer imod at faste for et

syns skyld:

”Når I faster, må I ikke gå med dyster

mine som hyklerne. For de gør deres

ansigt ukendeligt, for at det skal være

kendeligt for mennesker, at de faster:

Sandelig siger jeg jer: De har fået deres

løn. Men når du faster, så salv dit hoved

og vask dit ansigt, så du ikke faster syn-

ligt for mennesker, men for din fader

som er i det skjulte. Og din fader, som

ser i det skjulte, skal belønne dig.” (Mat-

tæusevangeliet kap. 6, vers 16-18).

Jesus siger altså ikke, at vi ikke skal faste,

men understreger, at når vi faster, må vi

ikke gå og skilte med det over for andre

mennesker. Så vil fasten være hykleri.

Derfor skal den kristne faste være "i det

skjulte". Hvor muslimer så at sige godt

må "bryde fasten" og spise og drikke,

når det er mørkt, så forholder det sig

omvendt med den kristne faste. Den

begynder egentlig først, når det er

mørkt; den skal nemlig ske i det skjulte,

for at ingen skal se det, undtagen Gud. I

praksis betyder det, at nogle kristne, når

de faster, vælger at faste i tidsrummet

kl. 24.00-12.00. Nogle vil sige, at det jo

er et bekvemt fastetidsrum, eftersom

man sover en stor del af tiden, men det

er altså en måde, hvorpå man kan sikre

sig, at fasten forbliver "i det skjulte".

Et andet og ikke mindre afgørende bi-

belsk forbehold over for fasten er, at vi

aldrig må mene, at vi med fasten tjener

Gud. For det gør vi ikke! Hvad skulle det

gavne den almægtige Gud, at vi faster?

Det er noget, som understreges allerede

i Det gamle Testamente i en berømt

tekst fra profeten Esajas, hvor Gud Her-

ren siger til sit folk:

"Tror I, det er den faste jeg ønsker, at

mennesket spæger sit legeme, hænger

med hovedet som et siv og ligger i sæk

og aske? Er det det, I kalder faste, en

dag til Herrens behag? Nej, den faste jeg

ønsker, er at løse ondskabens lænker og

sprænge ågets bånd, at sætte de under-

trykte i frihed og bryde hvert åg; ja, at du

deler dit brød med den sultne, giver

husly til hjemløse stakler, at du har klæ-

der til den nøgne og ikke vender ryggen

til dine egne." (Esajas kap. 58, v. 5-7).

Faste må ikke blot blive til from passivi-

tet eller hul aktivitetet, hvor man tror, at

man tjener Gud ved at "hænge med

hovedet" - nej, den rette faste er aktivt

at tage sig af de nødlidende for de nød-

lidendes egen skyld. Set i lyset af disse

forbehold kan den kristne faste derfor

aldrig stå alene, hverken som en traditi-

on, hvor man faster, fordi det skal man

nu engang - eller som en god handling,

der har et formål i sig selv. Kristen faste

er uløseligt knyttet sammen med kær-

lighed. Om man så faster nok så meget

eller nok så alvorligt, men ikke har kær-

lighed, så gavner det intet.

Endelig er der et sidste men afgørende

forhold, som efter min mening også har

betydning for den kristne fastetradition,

og det er, at det at være kristen ikke i

første omgang handler om at have fået

nogle entydige regler eller bud, som

fortæller os, hvad der er vigtigt for os at

gøre. At være kristen er først og frem-

mest at have fået at vide og at tro på,

hvad der var vigtigt og nødvendigt for

Gud at gøre. På det punkt vil man da

også kunne finde den største og mest

afgørende forskel på islam og kristen-

34

dom: Hvor islam betoner og lægger vægt

på, hvad mennesker kan og skal gøre,

der ligger betoningen i kristendommen

først og fremmest på det, som Gud gjor-

de, og som var nødvendigt for Ham at

gøre. Så hvis man skal forsøge at besvare

spørgsmålet: "Hvorfor faster Jesu disci-

ple ikke?" så kunne man på den ene side

med god ret svare spørgeren: "Hvad

kommer det dig ved?", for dybest set

kommer det netop ingen ved, undtagen

Gud! Man kunne også svare: "Jamen,

hvor ved du egentlig fra, at de kristne

ikke faster? For måske faster de, som de

skal, i det skjulte eller på en måde, som

ikke kan ses, og som de ikke ønsker at

tale med andre om." Der er som sagt

kristne, som på denne måde virkelig

holder en klar fastetradition i hævd. På

den anden side må man så også ind-

rømme, at hvis det forholder sig sådan,

at de kristne selv mener: at faste er

forbeholdt slankekure eller muslimer, at

bøn og faste slet ikke har nogen betyd-

ning, eller at man overhovedet ikke skal

forsøge at give afkald på egne behov,

fordi det vigtigste i livet er at få tilfreds-

stillet alle sine egne behov, ja, så er der

grund til at standse op og gøre bod. Og

så er tiden inde til, at de kristne selv

stiller spørgsmålet: "Hvorfor faster Jesu

disciple ikke?", for så tyder det på, at de

dage er kommet - eller ihvertfald er nær

- hvor "brudgommen er taget fra dem."

Hvor de kristne er blevet så magelige og

veltilpassede i denne verden, at de ikke

længere føler noget som helst kald til en

anden livsførelse. Og i den situation

lyder Jesu opfordring: "Så skal de faste."

For i bund og grund er det fastens inder-

ste formål at få os på bedre tanker, at

ruske os op og hjælpe os til at få øje for

en bedre og enklere levevis og til at få

gjort op med et mageligt og selvtilstræk-

keligt liv.

Så med alle forbeholdene i tankerne om

ikke at faste for traditionens, for et syns,

for Guds eller for vor egen frelses skyld,

så kan der være grund til at gøre op-

mærksom på den kirkelige fastetid, som

i år begynder ved udgangen af Ramadan

måned. Tiden fra fastelavn til påske er

fastetid - den tid, som også kaldes for

bodens og eftertankens tid. Og da det

som sagt ikke er foreskrevet i Bibelen,

hvordan og i hvilket omfang man som

kristen skal faste, så kan man jo så hver

især eller sammen frit beslutte sig for,

om eller hvordan man vil gøre denne tid

anderledes end andre dage, alt efter

hvad man synes, man har bedst af at

undvære, hvilket sjældent er det sam-

me, som det man lettest kan undvære!

Man kan f.eks. vælge at undvære kød,

slik, tobak eller spiritus, man kan spise

mindre, man kan helt undlade at spise

eller drikke i en periode. Eller man kan

holde en såkaldt "mediefaste": En tid,

hvor man undgår det daglige bombar-

dement af nyheder via TV, radio og avi-

ser, og hvor man forsøger at holde sig på

afstand af medieunderholdning, påvirk-

ning o.l. til fordel for bøn, stilhed, læs-

ning, familiehygge og -snak. Der er med

andre ord frit slag og mange måder at

faste på. Det er spændende, og der kan

være god grund til at gøre det - også for

Jesu disciple!

Litteratur og links

Bibelen, Det Danske Bibelselskab, 1992.

Brinth, Ole mf.: Året og Dagen. Liturgisk håndbog. Anis 2007.

Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, KBH 2008.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

www.folkekirken.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Køge: Fastelavn.

Gads Bibelleksikon. Gads Forlag, (1998) 2008.

www.historie-online.dk/special/faste/

Jetsmark, Torben: Krop og Masker. Læreres Bog + Elevens bog.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989.

Kirkedal Jensen, Jens: Teatermasker. Forlaget Drama, 2008.

Korsholm, Anne: ”Kroppens Bøn”,

Kristeligt Dagblad den 28. februar 2003

www.kristeligtdagblad.dk

Mathiesen, Eske: ”Fastelavn er mit navn. Masker og maskefester i

Danmark gennem 400 år.”, Jordens Folk. Etnografisk Revy. 3 årg. Nr.

1. 1967. (Emne: Masker og Fastelavn).

Skovsgaard, Steen: ”Hvorfor Faster de kristne ikke?”

Jyllandsposten den 6.2 1997.

Weinreich, Torben (red): Masker.

Arbejdshæfter til Dramatik, Borgen.1977.

36

Kolofon

© Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti.

Materialet er tilrettelagt og udarbejdet af Mette Klinkby Berndsen i

samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev.

Copyrights

© Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, KBH 2008.

© Det Danske Bibelselskab, Den Autoriserede udgave af Bibelen,

1992.

© Steen Skovsgaard, Jyllandsposten den 6.2 1997.

Maskeopskrifterne og ill. findes i: Masker. Borgen.1977.

Fotos af gipsmasker er taget fra: Teatermasker. Drama, 2008.

Fotos af ældre bagværk er hentet fra www.historie-

online.dk/special/faste/

Illustrationer på forsiden, samt s. 6, 13, 15, 16, 19 og 22 er udarbej-

det af illustrator Birgitte Ahlmann Hasselager

Enhver krænkelse af ophavsret og copyrights er utilsigtet og skydes manglende oplysninger.