� Der blev delt klø ud, da formanden for Dansk El-

Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU Oktober 2014 � Nr. 4 � 18. årgang

NYH

EDSB

REVETfra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen m

od EU

Elektrikere under pres af EU

Forbund København, Per Ol-sen, holdt beretning til de cirka100 deltagere på ge ne ral for -samlingen. Kløene gjaldt dennetop vedtagne lov om el-fa-gets autorisationer, som retterind efter EU-krav.– Kabeltræk er en væsentlig

del af vores arbejde, og hvis enmester fremover finder ud af,at en køkkensnedker med ettreugers kabelkursus ligesågodt kan lave installationen,

så presser det vores fag, sagdePer Olsen.Han gik også i kødet på en

række af de firmaer, som –med eller uden overenskomst– i praksis laver social dum -ping. For eksempel Siemens,som i lufthavnen ikke kan hol-de orden på sine underentre-prenører.Per Olsen undrede sig over,

at der på mange af de størreoffentlige byggeopgaver i ho-

Elektrikerne presses af social dumping og EU-liberalisering af autorisationer

Fakta om EU-regler om vurdering og anerkendelse� Anerkendelsesdirektivetskal gøre det lettere for EU-borgere at udøve et lovregule-ret erhverv i et andet med -lems land, når de er kvalifice-rede til det i hjemlandet.

AnerkendelsesdirektivetAlle lande i EU har erhverv,som er lovregulerede. For atøge arbejdskraftens fri be-vægelighed inden for disse er-hverv har landene i fællesskabbesluttet, at en EU-borger erkvalificeret til at udøve et er-

hverv i et andet EU-land, hvishan eller hun er kvalificeret tilat udøve erhvervet i sit hjem -land.Reglerne gælder også for

statsborgere fra Norge, Island,Liechtenstein og lande, somEU har indgået aftale med.(Læs mere om det i afsnittetom lande omfattet af EU-reg-lerne nedenfor.)Ordningen reguleres af

aner kendelsesdirektivet, somblev vedtaget i 2005 og revi-deret i efteråret 2013:

vedstaden igen og igen dukkerfirmaer op på opgaverne, somhenter deres folk i udlandet.Det er et problem, for selv omde har overenskomst, har de

svært med at holde dem i alleled. (brink)

Klip fra EU-fagligt netværkFagbevægelsen mod Unionen

Læs også

Arbejdsmarkedet – er det tomme løfter? v. Rina Ronja Kari

Bagsiden

Nej til lovbestemtmindstelønv. Ole Nors

Side 2

Byggefagsformand: Brug for lov om kædeansvarFormanden for Byggefagenes Samvirke i København og Elektrikerne i København, Per Olsen, støtter lovgivning om kædeansvar

Af Per Olsen,formand forByggefage-nes Samvirkeog elektriker-ne i Køben-havn

� En kædeansvarslov, somsikrer lønmodtagernes rettig-heder, ser ud til at være denløsning, som er tilbage, efterat arbejdsgiverene ved gen-

tagne overenskomstforhand-linger har afvist at indførekæde ansvar i overenskom-sterne.Det mener Per Olsen, for-

mand for ByggefagenesSamvirke og for elektrikernei København.– I fagbevægelsen har vi

længe undret os over, at ar-bejdsgiverne har været så lidtinteresserede i at beskytte vo-res fælles overenskomster.Derved støtter de indirekte op

om plat og svindelvirksom-heder, siger han.– Jeg anerkender, at vi har

fået nogle værktøjer i be-kæmpelsen af social dumpingmed kontrol og på anden vis.Men disse værktøjer er ikketilstrækkeligt effektive. Deter der rigtig mange eksem-pler på, siger Per Olsen.

Klip fra Fagligt EU-Netværk– Fagbevægelsen mod Unio-nen

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 20142

Nej til lovbestemt mindsteløn– Ja til respekt for vores overenskomster

Af Ole Nors Nielsen, 3F Aalborgog kandidatfor Folke -bevægelsen mod EU

� Bente Sorgenfrey, formandfor FTF, var for kort tid sidenfremme med, at Danmarkmåske bliver nødt til at få enlovbestemt mindsteløn.

Det er jeg lodret uenig i, daen mindsteløn meget nemt påmange områder vil blive mak-simumløn.Se bare på Tyskland, hvor

man netop har indført enmindsteløn på 8 Euro for atforbedre Hartz-reformen, somjo totalt fjernede begrebetmindsteløn. Indførelsen afmindstelønnen i Tyskland harbetydet, at knap 10.000.000tyskere bliver aflønnet medmindstelønnen.

Tanker om mindsteløn ervirkelig vand på EU’s mølle,som jo fra tid til anden truermed at indføre en ens mind-steløn for alle EU’s lande.Uden tvivl vil en sådan

EU-mindsteløn ikke komme i nærheden af vores overens-komstforhandlede lønniveau,nej i bedste fald bliver den på det tyske niveau, for hvorfor skulle Merkel ikke også bestemme på dette om -råde.

Så stop den debat nu og lados i stedet for kæmpe endnuhårdere for, at EU respekterervores danske aftalemodel,hvor vi fastsætter lønnen vedforhandling mellem arbejds-markedets parter.Vi skal ikke bare kæmpe for

minimumsoverenskomstersom EU via Lissabon-trakta-ten, har indført. Minimums -overenskomster betyder, at vikun kan forfølge lønsnyderi ivores fagretslige system, hvis

der betales under en EU-be-stemt mindsteløn. Denne EU-mindsteløn er den overens-komstmæssige løn uden de faste tillæg, som er en del aflønnen for alle arbejdere iDanmark.Det er altså hele den over-

enskomstmæssige løn, vi skalkæmpe for, at EU, og des-værre også mange danske po-litiske partier og arbejdsgiver-foreninger, respekterer.

FTF åbner mulighed for lovbestemt mindstelønUdbredt brug af østeuropæisk arbejdskraft skaber behov for mindsteløn

Af Eva Hal-lum, medlemaf lands -ledelsen,Folke -bevægelsenmod EU

Fagbevægelsens top erså fedtet ind i EU, at dener parat til at smidemedlemmernes krav ogønsker overbord for attilpasse sig EU.

Læs her, hvordanformanden forhovedorganisationenFTF, Bente Sorgenfrey,åbner for lønudsalg.

� Bente Sorgenfrey vil åbnediskussionen, fordi flere eu-ropæiske lande indførermindsteløn for at hjælpe medat opfylde EU’s krav om ar-bejdskraftens friebevægelighed. I takt med, at

bevægelighedenover grænserne sti-ger, er der stadig flere løn-modtagere i Danmark, somikke er omfattet af overens-komst. FTF, LO og Dansk Ar-

bejdsgiverforening har hidtilafvist at ændre på den danskemodel, hvor arbejdsgivere ogarbejdstagere i fællesskabforhandler løn niveau.Tyskland er et af de lan-

de, der har indført lovbe-stemt mindsteløn. Den erfastlagt til at være 8,5 euro i

timen, altså cirka 63 kroner itimen. Herud over har lande som

Island og Norge også indførtlov om mindsteløn. Jørgen

Neergård Larsen,der er admini stre -rende direktør iDansk Arbejds gi -ver for e ning, udta-

ler til Berlingske, at det vilvære døds stødet til den dan-ske model.Folkebevægelsen mod EU,

Fagligt Udvalg, peger på, atden vandrende arbejdskraft,der vil arbejde i Danmark, måorganisere sig i dansk fagbe-vægelse og være dækket afløn og arbejdsvilkår, som ergældende i Danmark.

Uddrag af presseklip

63 kroner i timen

RUT-register under presVed Maj Aslett Rydbjerg,medarbejder kontoret EU-Parlamentet Bruxelles

� EU-kommissionen har iover et år ført en såkaldt ufor-mel dialog med den danske re-gering om at få RUT-registeretændret. Registeret indeholderoplysninger om udenlandsketjenesteydelser i Danmark.

I kulissen står den polske regering, som lægger pres påKommissionen for at få ulov-liggjort den danske fagbe væ -gelses adgang til RUT-registe-ret. Polen vil have det ændret,så oplysninger om udenland-ske virksomheders navn, ar-bejdssted og arbejdsperiodeikke længere er offentligt til-gængelige.

Registeret er et vigtigt red-skab i kampen mod socialdumping, fordi det er fagbe-vægelsens vigtigste redskab tilat få kontakt med udenlandskevirksomheder med henblik påat forhandle overenskomst.Den uformelle dialog er

skridtet før en officiel åbnings-skrivelse, hvor Kommissionenkræver registret ændret. Sker

Mens vi venter på et nyt forslag...

� Jeg er enig med Bente Sor-genfrey i, at social dumping eret kæmpe problem også i Dan-mark. Jeg er også med på, aten af løsningsparterne er fag-bevægelsen.Som Bente Sorgenfrey også

har udtalt, opleves EU’s poli-tik på arbejdsmarkedsområdetikke positivt i den brede del afden danske befolkning. Derfor undrer jeg mig over

forslaget om lovbestemt mini-mumsløn fra en forbundsfor-mand, der repræsenterer450.000 medlemmer.Fordi at tro en fastsættelse

af lovbestemt minimumsløn iDanmark ene og alene villeblive et dansk anliggende,uden indblanding fra EU, vilvære at have en næsten naivtilgang til problemmet.Bente Sorgenfrey nævner

bl.a Tyskland som eksempel påen lovbestemt minimumsløn.Vi ved, at dagligdagen for

mange tyske borgere er op tiltre jobs, for heller ikke i Tysk-land kan der leves et anstæn-digt familieliv for en løn på kr.63,- i timen.Langt de fleste områder på

arbejdsmarkedet i Danmark erdækket af overenskomster. Enaftale mellem arbejdsgivere ogarbejdstagere. Problemmet her er, at de

udenlandske firmaer, der ud-fører opgaver på dansk grund,ikke overholder disse aftaler.Hverken når det gælder løn el-ler ansættelsesvilkår, og så -danne forhold har det med atsmitte, så jeg er helt enig medBente Sorgenfrey i, at det skalstoppes. Social dumping stop-pes ikke ved fastsættelse aflov bestemt minimumsløn,men ved, at fagvægelsen sik-rer, at der er handling bag dendanske aftalemodel.Den danske aftalemodel

skal udvikles og ikke afvikles,Bente Sorgenfrey.

Af KirstenAnette Christensen, Freso-udvalget i LFS

det ikke, er næste skridt enretssag ved EU-domstolen. Ifølge den danske regering

sikrer Håndhævelsesdirekti-vet, som blev vedtaget i for -året, det danske RUT-register.Men når EU-domstolen afgøren sag, lægger den mest vægtpå EU-traktaten, og i den stårder, at medlemsstaterne ikkemå lave særregler for virk-

somheder eller borgere fra an-dre EU-lande, undtagen hvisden nationale sikkerhed ellergrundlæggende velfærd er påspil. EU-domstolen tager i øje-

blikket stilling i en sag om detbelgiske register over uden-landske tjenesteydere, LI -MOSA.

3Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 2014

EU underkender lov mod social dumping

Af MalteBang, tidl.kandidat forFolke be væ -gelsen modEU og prak-tikant vedFolkebe-vægelsens

kontor i Bruxelles

� Social dumping er en rettighed. I hvert fald hvisman spørger EU-domstolen,der netop har dømt en tysk lov

om kædeansvarlig ulovlig,fordi den begrænser konkur-rence på løn mellem landene.Sagen drejer sig om, at by-

styret i Dortmund – i forbin-delse med et udbud om digita-lisering i overensstemmelsemed lovgivningen – stilledekrav om, at de, der udfører ar-bejdet, skal have en timeløn påmindst 8,62 Euro, eller hvadder svarer til omkring 65 kro-ner i timen. Men den regel måikke gælde for ansatte i firma-er i andre lande, siger EU-

domstolen. Domstolen menernemlig, at reglen begrænserden frie bevægelighed for tje-nesteydelser. Dermed kommerreglerne kun til at sikre løn-nen, hvis det er tysk-ansatte,der får opgaven.Med dommen bliver det

gjort til en rettighed for firma-er i andre lande at underbydelokale firmaer ved hjælp af la-vere lønninger.

Søren Ander-sen, sags -behandler iBygge- Jordog Miljø -arbejdernesFagforening iKøbenhavn

EU blander sig i alt i forholdtil vores sociale loveRegeringen bliver nu truetmed EU ret, fordi den ønskerat indføre krav, om at ledigeskal have bopæl i Danmark forat modtage dagpenge. Ligele-des ønsker de at lave obligato-risk danskundervisning for ud-lændinge.Selv om jeg ikke altid er

enig med regeringen, finderjeg det grotesk, at en nation re-gering ikke kan indføre småjusteringer uden at EU skalblande sig.

Jan Carlsen,vejleder, 3F Logistikog Byg,Århus

Dagpenge: Regeringen ogEU burde skamme sigDer tales om, hvilket dagpen-gesystem, der skærer længstind til benet – den danske mo-del eller EU’s. I stedet burde politikerne

både i Danmark og EU tænkepå den arbejdsløse, og sikre etarbejde, eller hvis dette ikkeer muligt så en økonomisksikkerhed. Ellers bliver men-nesker syge og får mén for livet. Og det er en erfaring, vihar i A-kassen i 3F TLB iAarhus.

EU-tilskud når virksomheder lukker

Ved KimHolm, for-mand fagligtudvalg i Fol-kebevægelsenmod EU ogmedlem afLandsledelsen

� Når Danish Crown lukkerafdelinger, eller Lindøværftetlukker, står der EU-midler tilvirksomhedernes rådighed forat omskole eller forbedre deansattes muligheder for atkunne finde nye jobs. Anderledes ser det ud for de

underleverandør, der også

tvinges til at fyre deres ansatte.Forskelsbehandlingen af ar-

bejdere bliver tydeliggjort. Deter de store virksomheder, dermodtager EU-støtten udenkontrol af anvendelsen, mensøvrige arbejdsløse henvises tilde kommunale jobcentre, hvorde mange gange får en opfat-telse af, at personalet ikke ertil for at skaffe arbejde til deledige, men for at genere demmest muligt. Vel er det en katastrofe, når

der fyres 2000 på én gang,men skal EU bestemme at detkun er bestemte ledige, derskal have et andet arbejde.

EU kommissionen blander sig i den danske debat om dapenge

EU-dom gør social dumping til en rettighed.

Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folke -bevægelsen mod EU

� EU-kommissionen har den opfattelse, at dele afPSO-ordningen er traktatstri-dig. Det rammer f.eks. ud-viklingen af solkraft i Dan-mark. Afgiften er helt central for

finansieringen af den grønne

omstilling, og ordningenbygger på, at når elprisen fal-der to øre, stiger PSO en øre.PSO-midlerne skal dækkeudgifter til nye energitekno-logier, der endnu ikke er istand til at klare sig på renemarkedsvilkår. Den danske regering havde

regnet med at opkræve 47,2milliarder kroner i PSO-afgiftfrem til 2020. Men nu har den danske re-

gering bøjet sig for EU ogvalgt at gå ind i en forhand-ling med EU-kommissionenom at ændre støttesystemet. De første konsekvenser

kan allerede ses. Omkring1.100 solcelleejere har endnu

ikke fået udbetalt nogen af depenge, som de har været stil-let i udsigt. De vil kun få ud-betalt knap halvdelen af detforventede beløb. Hvornår de resterende

penge kan udbetales afhæn-ger af, hvornår Danmark ogEU-kommissionen kan få bi-lagt striden om den danskePSO-ordning. Udbetalinger-ne til solcelleejerne forud-sætter nemlig en EU-god-kendelse.Folkebevægelsen mod EU

har taget afstand fra EU’s indblanding, og vi arbejderfor at Danmark selv kan be-stemme over den grønneomstilling.

Hvad står PSO for? � PSO står for ”PublicSer vice Obligation”. Detvil sige ”offentlige servi-ceforpligtigelser”. Folke-tinget indførte PSO-afgif-ten som en ekstra tarif påelregningen i forbindelsemed en aftale om libera-lisering af energimarke-derne i 1998. PSO-mid-lerne skulle dække udgif-ter til nye energiteknolo-gier, der endnu ikke er istand til at klare sig på re-ne markedsvilkår. PSO-tariffen har haft sin nu-værende udformning si-den 2005.

EU skader grønomstilling ved angrebpå PSO-ordningen

�

Mange solcelleejere er kommet økonomisk i klemme

Lave (tv.) under valgkampen.

Jeg vil vide mere / blive medlem� Kampagnetilbud 50 kroner for medlemskab i 2014 – ja tak!� Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU (250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk� Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

Navn

Adresse

Postnr. By

Mobil tlf.nr. E-mailVed indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU+ + + 10435 + + +0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

NYHEDSBREVETudgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds gade 21, st.th., 1055 København KTelefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dkRedaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive FolkebladISSN: 2245-1897Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.

4

Ved Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parla-mentet for Folke -bevægelsen mod EU

Jobs på dagsordenenI de sidste par uger har EU-parlamentet haft høringer medalle de nye EU-kommissærer.Og det har været en spænden-de omgang.Det er især interessant, at

langt de fleste kommissærergjorde sig mange tanker om, atder skal skabes flere arbejds-

pladser. I en situation medover 25 mio. arbejdsløse såmanglede det sådan set ogsåbare, men lad os alligevel væreglade for det.Det langt mere bekymrende

er, at hver og én af disse kom-missærer samtidig sagde, atden nuværende økonomiskepolitik har været den helt rig -tige! Der er altså ikke tale om, at

vi kan lave noget om på dennuværende linje. På trods af atnetop EU’s linje har været medtil at forværre situationen fra

slemt til uoverskueligt grusomt.Derudover havde de ikke li-

gefrem gode ideer til, hvordande nye arbejdspladser så skul-le komme. Nej, de ved bare, atdet er vigtigt at sige.Dermed står vi altså med en

ny kommission, som er fuldtud klar over konsekvenserneaf deres politik, men somstædigt vil holde fast i den,denne gang bare imens de si-ger, at de skam ønsker flere ar-bejdspladser. Det lyder pænt,men det kommer næppe til athjælpe de arbejdsløse!

Arbejdsmarkedet – Er det tomme løfter?

Vestager trækker i landMagrethe Vestager er klar til at se på, om RUT-registret er gået for vidt i kravene til udenlandske firmaer. Enhedslisten vil have hende kaldt til orden

� Under høringen i EU-parla-mentet erklærede den kom-mende konkurrencekommis-sær sig klar til at se på det

såkaldte RUT-register, hvorudenlandske firmaer, der ar-bejder i Danmark, skal regi-streres. – Jeg synes, at det er fair

nok at stille sig til rådighed for en diskussion af, om det er gået for langt, sagde Vest -ager og forklarede, at ”regi-stret kan blive så stift og bu-reaukratisk, at udenlandskevirksomheder helt opgiver atkomme ind på det danske ar-bejdsmarked”. Dermed imødekommer hun

også den polske regering, somhar klaget til den afgåendeEU-Kommission over regi-stret.

– Det er sim-pelt hen enskandale, hvisen dansk kom-missær skalvære årsag til,at vi begræn-ses i vores mu-ligheder for at

sikre, at udenlandske virksom-heder og deres ansatte opere-rer her i landet på lige vilkårmed danske virksomheder ogderes ansatte, siger Finn Sø -rensen, medlem af Folketingetfor Enhedslisten.

Klip fra EU-fagligt netværk,Fagbevægelsen mod Unionen

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – oktober 2014

Udstationerede har kunret til absolut mindste løn

Uddrag vedPer Søren-sen, ByggeJord og Mil-jøarbejder-nes fagfore-ning, Kbh.

� Udstationerede arbejderehar kun krav på den absolut la-veste løn, som er nævnt i enkollektiv overenskomst, uan-set om overenskomsten inde-holder andre elementer, lyderforslag til ny EU-dom Sådan kan konklusionen

sammenfattes i det forslag tilafgørelse af en strid ved EU-domstolen mellem det finskebygningsarbejderforbund og etpolsk byggefirma. Hvis EU-domstolen følger generaladvo-katens indstilling, så kasterdomstolen endnu en bombeind i det nordiske overens-komstsystem. Generaladvokaterne ved

EU-Domstolen tygger popu-lært sagt sagerne igennem ogkommer med en indstilling tildommerne, inden de tager en-deligt stilling til en sag. Såle-des også her, hvor general -advokat Wahl gennemgår jura-

en i en 42 siders lang udtalel-se. Han øjner en mulighed for,at domstolen kan bruge sagentil endeligt at definere, hvadder skal forstås ved mindste-løn. Samtidig hælder han bådeden finske fagforenings og trenordiske regeringers argumen-ter ned ad brættet.Det er et polsk firma, som

havde 186 polakker til at ar-bejde på et finsk atomkraft-værk, som har rejst sagen. Iførste omgang ved en finsk ret,som nu har søgt vejledninghos EU-domstolen og bedt omen såkaldt forhåndsudtalelse isagen.Det finske bygningsarbej-

derforbund krævede, at polak-kerne fulgte den finske over-enskomst, som er baseret påakkordløn med en garanteretmindstebetaling. Sagen harden ekstra krølle, at de finskeoverenskomster er almengjort,dvs. at alle arbejdsgivere –uanset om de har tiltrådt afta-len – er forpligtet på overens-komsten. Brink

Læs mere på www.EU-fagligtnetværk, Fagbevægelsen modUnionen.

Rina Ronja Kari i EU-parlamentet

Fra EU

-Parlamentet

Er din arbejdsgiverEU-kritisk� Folkebevægelsen modEU har et erhvervsudvalg.Kontakt:– Åge M. Staun aas@jhcmanagement.dk

– Thorkil Sohn thorkil.sohn@mail.dk

Finn Sørensen