fællesskab i fredericia

Et anderledes indblik i en unik, lokal almen bolighistorie i Arbejdernes Boligforening, Andelsboligforeningen, LAB og Selvbyggerbo i garnisonsbyen med de stolte traditioner

100 år med almene boliger i Fredericia

LENE BYRIEL OG JOAN TØNDER GRØNNING

100

år

me

d a

lme

ne b

olig

er

i Fre

de

ric

ia

Fælle

sskab

i Fred

eric

ia

Arbejdernes Boligforening, Andelsboligforeningen, LAB og Selvbyggerboviste fremsynethed og forandringsparathed, da de gik sammen i Boligkontoret Fredericia:

Trekantområdets største og stærkeste boligorganisation

Fællesskab i Fredericia


BF jubibog omslag plano.indd 113/04/15 16.00

BF jubibog 2014 - Boligkontoret - OK.indd 2 15/04/15 15.41

Lene Byriel og Joan Tønder Grønning


1. udgave, 1. oplag 2015© Boligkontoret Fredericia & TekstXpressen

Tryk: PR O setLayout: Jesperseneca.dkProduktion: TekstXpressen.dk

Fotos: De ° este fotos i bogens nye del er taget af TekstXpressen og fotograf Jesper Seneca. De resterende fotos er fundet i arkiverne hos de ÿ re boligforeninger bag bogen eller velvilligt stillet til rådighed af fotograferne Benny Grarup og Michael Malthe Photography samt Fredericia Dagblad, Bolig-kontoret Fredericias ’husfotograf ’, næstformand Flemming Lorenzen og en række privatpersoner.

Fotograÿ sk, mekanisk eller anden form for mangfoldiggørelse eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt e er skri lig a ale med en af copyright-indehaverne. Det er tilladt at bringe korte uddrag i forbindelse med en anmeldelse.


INDHOLD

Forord ......................................................................7

Fra fælles tag til fælles � ag2002 ..........................................................................82003 ..........................................................................92004 ..........................................................................92005 ........................................................................112006 ........................................................................122007 ........................................................................142008 ........................................................................162009 ........................................................................172010 ........................................................................17

2011 – Boligkontoret FredericiaNy start – ny organisation .................................. 21 Udvalg ................................................................... 23Ny lovgivning ....................................................... 25Nye afdelingsnumre ............................................ 25Nyt beboerblad .................................................... 25Ledige lejemål, hvad gør vi? ............................... 26Travlhed ................................................................ 262011 blev også året, hvor .....................................27

2012 – Grøn pro� l med mere Nyt logo ................................................................ 28Grøn proÿ l ............................................................ 29Beboerdemokrati ................................................. 30Energirenovering af Administrationen ............ 31Renoveringer i stor stil ........................................ 31Boligpolitiske tiltag.............................................. 32Visioner og målsætninger .................................. 342012 blev også året, hvor .................................... 35

2013 – Partnerskaber og Råderet Råderetten ............................................................ 36Åbent Hus i Administrationen .......................... 38Seniorbofællesskaber på vej ............................... 40Partnerskaber ....................................................... 42Fællesindkøb sparer penge ................................. 43Værdier ................................................................. 44Miljøagenter ......................................................... 452013 blev også året, hvor .....................................46

2014 – Arkitekttegnede boligerØget service .......................................................... 48Boligfa.dk .............................................................. 50Fordelskort ........................................................... 51Åbent Hus i arkitekttegnede boliger ................. 52Grøn proÿ l 2014 .................................................. 53Pendlerordning .................................................... 55Et kig ind i fremtiden .......................................... 562014 blev også året, hvor .....................................57

2015 – På vej ind i fremtidenVelkommen hos os .............................................. 59


FORORD

Den 18. maj 2015 er det 100 år siden, den første almene boligforening, Arbejdernes Boligforening, så dagens lys i Fredericia.

Det var samtidig første skridt til det, vi i dag ken-der som ”Boligkontoret Fredericia”.

I denne del af bogen fortæller vi om vejen fra ÿ re selvstændige og meget identitetsbevidste fore-ninger over en periode med samarbejde og til den endelige sammenlægning i 2011 og dermed et fællesskab i ”Boligkontoret Fredericia”.

Vi, de ÿ re tidligere bestyrelsesformænd i de tid-ligere boligforeninger og -selskab, har som Sam-menlægningsudvalg i overgangsperioden 2011-2015 ha til opgave at sørge for, at ingen – hverken store eller små – følte sig overset eller forfordelt i det daglige arbejde.

Vender du bogen, kan du læse ’den gamle del’, hvor vi fortæller om de ÿ re tidligere boligforenin-ger set med deres briller.

Vi vil med bogen gerne hylde de ÿ re foreninger og ikke mindst de mange frivillige og ansatte, der har sat deres præg på dem og på den almene bolig-historie i Fredericia.

Med hyldestbogen vil vi fortælle deres historier, så de bliver husket af e ertiden.

Med bogen trækker vi samtidig en streg i sandet for de sammenlægningsa aler, der blev a alt frem til 2015.

Og med bogens udgivelse forsvinder den sidste rest af hensyn til de gamle foreninger, når hoved-bestyrelsen i maj 2015 bliver reduceret fra 21 til 9 medlemmer.

Dermed ophører Sammenlægningsudvalgets eksi-stens, og denne bog er derfor vores sidste opgave.

Vi håber, at bogen kalder mange gode og sjove minder frem.

Fredericia, april 2015 Sammenlægningsudvalget

Else-Marie GøhnsFlemming Lorenzen

Lis GregersenBent Klindt Andersen

7F O R O R D


Fra fælles tag til fælles fl ag 2002-2010

Velkommen til denne ’nye’ del af den historiske fortælling om, hvordan ”Boligkontoret Frederi-cia” opstod.

De næste sider beskriver den løbende proces og de forskellige tilløb, der var over en niårig ’for lovelses’periode.

De ÿ re boligforeninger – Arbejdernes Boligfor-ening, Andelsboligforeningen, LAB og Selvbyg-gerbo – brugte årene til at lære hinandens styrker og svagheder at kende.

Der var mange spørgsmål, der skulle stilles, og mange svar, der skulle ÿ ndes, inden parterne fandt hinanden og blev ’gi ’ i 2011. Læs bare her:

2002Inspireret af Boligselskabernes Landsforenings tema møder om ”Fælles administration” blev de første frø sået i 2002 til det, der senere skulle ende med at blive til Boligkontoret Fredericia, Trekant-områdets største boligorganisation.

I februar 2002 satte de daværende boligforeninger i Fredericia hinanden stævne, hvor de forsigtigt talte om – og eventuelt hvordan – de kunne sam-arbejde engang i fremtiden.

Målet var at håndtere ventelister og administra-tion bedre og mere e ektivt – og at være forbe-redte, fordi de politiske jungletrommer varslede politiske tiltag, hvis den almene boligbevægelse ikke selv satte fokus på områderne.

Fra ’administration’ til ’organisation’

8 B O L I G K O N T O R E T F R E D E R I C I A


I første omgang friede Arbejdernes Boligforening til Andelsboligforeningen om at samarbejde, da de to foreninger jo havde en fælles fortid. Det fri-eri blev dog i starten ikke gengældt.

I det hele taget lurepassede især LAB og Andels-boligforeningen i den første tid. De var begge sto-re og mente, at de havde styr på både ventelister og administration og derfor kunne klare sig selv.

Ved årets kongres kom Boligselskabernes Lands-forening fra talerstolen med en opfordring til de foreninger, der endnu ikke var gået i gang.

Det ÿ k LAB og Andelsboligforeningen til mere konkret at undersøge mulighederne.

2003I starten af året blev der a˙ oldt ekstraordinære repræsentantskabsmøder i både LAB og Andels-boligforeningen, som endte med, at der på begge møder var et stort ° ertal for at slå deres admini-strationer sammen fra 2004.

Resten af året lå forretningsførerne i de to for-eninger vandret i lu en for at lave fælles forret-ningsgange, ansættelseskontrakter og a aler mv.

20041. januar 2004 indgik Andelsboligforeningen og LAB et administrativt samarbejde, da de sti ede ”Administrationsselskabet Boligkontoret Frederi-cia” og ° yttede i fælles lokaler i Vesterbrogade 4, som man havde købt af Den Danske Bank.

De to forretningsførere Preben Linde-gaard og Hans Henrik Seehausen be-sigtiger lokalerne i Den Danske Banks tomme kontor på Vesterbrogade 4, inden LAB og Andelsboligforeningen rykkede ind kort tid efter i 2004.

92 0 0 2 - 2 0 1 0


Selskabets repræsentantskab kom i første omgang til at bestå af hovedbestyrelserne fra de to bolig-foreninger – fem bestyrelsesmedlemmer fra An-delsboligforeningen og syv fra LAB.

Det betød konkret, at begge parter sparede admini-strationsudgi er, fordi man nu kun havde én admi-nistrationsejendom at vedligeholde, og fordi man kunne deles om it-server, køkkenfaciliteter mv.

Der var et godt samarbejde mellem de to for-eningers ankermænd – LAB’s forretningsfører Preben Lindegård og Andelsboligforeningens for-retningsfører Hans Henrik Seehausen.

Det blev til mange møder, men de havde hele ti-den personalet med i arbejdet. Kort tid e er gik

Preben Lindegård på pension, og Hans Henrik Seehausen fortsatte alene.

For begge bestyrelser var det dog vigtigt hele tiden at understrege, at der ikke var tale om en sammen-lægning eller fusion – slet ikke.

Det var et rent og skært administrativt samarbej-de til fordel for alle – bestyrelser, ansatte og be-boere i de to foreninger. Det var vigtigt for begge parter, også i årene fremover, at de ikke mistede deres identitet.

På det tidspunkt talte man kun om et ’administra-tivt samarbejde’ – ikke om en ’sammenlægning’.

Trods det administrative fællesskab var man i de første mange år sta-dig selvstændige foreninger med egne byggerier. Her er det LAB’s formand Lis Gregersen ved første spadestik til foreningens afdeling i Trelde i 2004.



De to små vil også gerne medSamarbejdet mellem Andelsboligforeningen og LAB kom som en meget stor overraskelse for Ar-bejdernes Boligforening, fordi man ved et tidlige-re fællesmøde havde drø et muligheden.

Arbejdernes Boligforening søgte straks om at komme med i samarbejdet. Da det ikke var muligt i første omgang, tog man sammen med Selvbyg-gerbo et uformelt møde med Socialt Boligbyggeri om et muligt samarbejde de tre imellem, men par-terne stod langt fra hinanden.

Arbejdernes Boligforening og Selvbyggerbo gik here er tilbage til ”Administrationsselskabet Boligkontoret Fredericia” for at tale om kon-krete forudsætninger for et samarbejde. Det lå begge foreningers bestyrelser meget på sinde, at man ikke mistede ansatte, og at både kon-toransatte og varmemestre kunne fortsættepå samme vilkår som hidtil.

De to bestyrelser fremlagde deres forslag på årets repræsentantskabsmøder, der gav mandat til, at bestyrelserne arbejdede videre med at tilslutte sig det administrative samarbejde med Boligkontoret Fredericia fra årsski et 2004/2005.

20051. januar 2005 sluttede Arbejdernes Boligforening og Selvbyggerbo sig til det administrative samar-bejde med LAB og Andelsboligforeningen, da man godt kunne se, at fordelene opvejede ulemperne.

I det daglige var der nu ÿ re foreninger, ÿ re kul-turer og ÿ re hold administrative medarbejdere,

som stadig havde en stor identitetsfølelse, og som skulle arbejde sammen – det gav både fordele og udfordringer.

Der var mange følelsesmæssige og kulturelle for-skelle, der skulle overvindes i det daglige arbejde de første år. Før sammenlægningen var der jo ÿ re forretningsførere og ÿ re fuldmægtige, og alle hav-de hver deres ansatte til økonomi og udlejning.

Nu var der kun én ansvarlig, og dermed ville der være en gruppe tidligere chefer, der måtte afgive ansvarsområder. Det var svært for mange i star-ten, men de ° este bakkede hurtigt op og kastede sig med iver over de nye opgaver, de ÿ k, og som de tog til sig som deres egne.

I 2005 kom Arbejdernes Boligforening og Selvbyggerbo ind i fællesskabet på Vesterbrogade. De � re tidligere formænd udgjorde senere Sammen-lægningsudvalget sammen med direktør Finn Muus.

112 0 0 2 - 2 0 1 0


På jagt efter en fælles direktørForretningsfører Hans Henrik Seehausen, som igennem 30 år havde været forretningsfører i An-delsboligforeningen, stod bag det praktiske og organisatoriske i forbindelse med sammen° yt-ningen.

E er kort tid anbefalede han dog til den fælles be-styrelse, at man så sig om e er en direktør ’udefra’.

Én, der ikke havde personlige følelser med i tin-gene, og én, som samtidig havde praktisk erfaring med at få forskellige boligforeninger og -kulturer til at arbejde sammen.

20062006 blev brugt til mange tanker og møder i ”Ad-ministrationsselskabet Boligkontoret Fredericia”s bestyrelse om, hvorvidt, og i givet fald hvornår og hvordan, man skulle bringe samarbejdet videre. Man var positiv med hensyn til at ÿ nde en direk-tør ’udefra’.

I bestyrelsen var man godt klar over, at organi-seringen med kun én leder for så stort et admi-nistrationsselskab som Boligkontoret Fredericia ikke var en holdbar løsning.

Hver af de fem boligorganisationer – administra-tionsselskabet og de ÿ re selvstændige foreninger – holdt i omegnen af 10 møder om året.

Bestyrelsen i Administrationsselska-bet Boligkontoret Fredericia i 2007: Bagerst er det Edvin Steiness, Verner Zachariassen, Bent Klindt Andersen og Rita Jensen. Forrest er det næst-formand Flemming Lorenzen, Solveig Damkjær, formand Lis Gregersen, forretningsfører Hans Henrik Seehausen, Arne Vittrup, Else-Marie Gøhns og direktør Finn Muus.



Det ville derfor være en stor mundfuld for en ny leder, der samtidig skulle holde styr på resten af organisationen med økonomi, udlejning, renove-ringer, nybyggeri og medarbejderpleje.

En ny leder af Boligkontoret Fredericia skulle kende den almene sektor og helst have nogle års erfaring.

Det var vigtigt, at det, der var bygget op, ikke blev ødelagt – men også vigtigt at ÿ nde en ny leder, der kunne udvikle administrationsselskabet hen mod det, der senere kunne vise sig at være hen-sigtsmæssigt, nemlig en sammenlægning.

En sammenlægning, som måske kunne blive en realitet på et tidspunkt. Sagt med den respekt, der var for grundlaget bag det administrative samar-bejde.

Bestyrelsen valgte – e er opfordring fra bestyrel-sesformand Lis Gregersen, næstformand Flem-

ming Nis Lorenzen og afgående forretningsfører Hans Henrik Seehausen – at tage kontakt til ”An-delsboligforeningen Kongsgaard”s forretningsfø-rer i Varde, Finn Muus.

E er at bestyrelsen i Boligkontoret Fredericia havde a˙ oldt to møder med den foreslåede kan-didat, valgte bestyrelsen med både hjerne og hjer-te at tilbyde Finn Muus stillingen som direktør.

Et tungtvejende argument for valget af Finn Muus var, at han på daværende tidspunkt netop havde været igennem en fusion af to boligforeninger og here er en sammenlægning af tre boligforeninger i Varde til ét administrationsselskab.

Finn Muus vidste derfor, at det nye job i Fredericia ville kræve mange kræ er, tolerance og menne-skekundskab – men det glædede han sig til at bidrage med, fordi han var overbevist om, at et administrativt samarbejde var det rigtige. Alli-gevel rådede Finn Muus til, at man ”skyndte sig

Boligkontoret Fredericias nye direktør skulle kende den almene sektor. Det gjorde Finn Muus, der kom fra en lignende stilling i Varde.

132 0 0 2 - 2 0 1 0


Direktør Finn Muus(2007-)

langsomt” i arbejdet med de organisatoriske æn-dringer.

Ting tager tid!En sammensmeltning af ÿ re virksomheder og ÿ re kulturer er ikke det nemmeste for de ansatte. I le-delsen var man klar over, at de første år ville kræ-ve stor tålmodighed og medarbejderpleje. Som direktør Finn Muus sagde:

”Medarbejderne og bestyrelserne er kulturbærere. Derfor er det vigtigt, at alle skal være stolte af

deres arbejdsplads”.

De ÿ re ’gamle’ bestyrelser – ikke mindst ”Admi-nistrationsselskabet Boligkontoret Fredericia”s

bestyrelse – gav Finn Muus frie hænder til at gøre det nødvendige med respekt for de forskellige kul-turer og følelser, der var involveret.

Og så var Muus og hans familie klar til at rykke teltpælene op og ° ytte til Fredericia – og de fem bestyrelser var lettede over, at én udefra kom for at hjælpe dem med den store opgave.

2007 1. februar 2007 tiltrådte Finn Muus som direktør i ”Administrationsselskabet Boligkontoret Frede-ricia”. Han startede med at tage på rundtur i de forskellige afdelinger for at hilse på og danne sig et indtryk af, hvordan ansatte og afdelingsbesty-relser havde det.



Hjemme på kontoret i Vesterbrogade håndterede Hans Henrik Seehausen som sædvanlig alle de daglige administrationsopgaver, mens Finn Muus tog over på de større og ° erårige opgaver, som fx sager i Landsbyggefonden og personalepolitikker.

I de første måneder arbejdede han tæt sammen med Hans Henrik Seehausen, inden denne selv valgte at stoppe og holdt afskedsreception den 27. juni 2007.

1. september 2007 blev Preben Lærche ansat somøkonomichef med ansvar for økonomi og udlej-ning. Preben Lærche kom fra en stilling som re-visor hos Deloitte, hvor han i et stykke tid havde revideret alle Boligkontorets regnskaber.

Det første tegn på, at fællesskabet havde gjort sit indtog, var, at breve og opslag i de ÿ re boligfor-eninger blev skrevet og bragt på Boligkontoret Fredericias brevpapir. Det var svært for nogle, men nødvendigt, hvis mentaliteten skulle ændres, og fællesskabsfølelsen skulle spire, mente direktør Finn Muus.

Næste skridt var, at man gennemgik de tidligere politikker og rettede dem til i en fælles Persona-lehåndbog for henholdsvis administrationen og varmemestrene. Fx var alle i administrationen ansat af Boligkontoret Fredericia, mens varme-mestrene forblev ansat i de ÿ re boligforeninger, fordi de havde deres ansættelsesforhold der.

Det gik ÿ nt og uden problemer.

Hans Henrik Seehausen takker af efter 30 år som forretningsfører i Andelsboligforeningen og tre et halvt år med samme titel i admini-strationsselskabet. Han havde gjort et fantastisk stykke arbejde og lagde grunden til den senere sam-menlægning af de � re foreninger til Boligkontoret Fredericia.

ØkonomichefPreben Lærche(2007-)

152 0 0 2 - 2 0 1 0


2008Finn Muus havde – og har stadig – den vision, at medarbejderne er de vigtigste i enhver organisa-tion. Og jo dygtigere og mere tilfredse medarbej-derne er, desto bedre bliver resultatet – og servi-cen overfor beboerne.

Ledelsen valgte fx at give alle varmemestre net-op de kurser, de havde behov for. Det gjaldt bl.a. it-kurser, fordi det ville gøre deres daglige arbejde nemmere – og så kunne de samtidig lære hinan-den at kende på tværs af de ÿ re boligforeninger.

Nogle af varmemestrene kunne i starten overho-vedet ikke se fordelene i det ”it-pjat”, men e er kurserne var de ° este overbeviste.

Større medansvarLedelsen og inspektørerne præsenterede også be-grebet ’plejeplaner’, hvor den enkelte varmemester ÿ k ansvar for at styre de grønne områder ud fra planer, de selv havde været med til at udarbejde.

Varmemestrene ÿ k derfor ind° ydelse og medan-svar, og de planlagde pasningen sammen med de-res ’nabo-varmemestre’.

Alle afdelinger blev målt op af fagforeningen, der anvendte et opmålingssystem fra Teknologisk In-stitut til at bedømme, hvad der var brug for af ar-bejdskra og -timer.

Man gik også over til fælles vintervagtordning, hvor varmemestrene ski edes til at have snevagt og ÿ k betaling for den – før ÿ k man afspadsering.

Med den nye tilgang kunne man tage vagter på tværs, så den enkelte varmemester kunne bytte med en kollega, hvis moster Anne havde rund fødselsdag. De kunne altså bytte indbyrdes, og ° eksibiliteten gav mange fordele.

Ifølge Finn Muus’ ÿ losoÿ skulle man væk fra, at varmemestrene var ’på kald’ ligesom sygeplejer-sker – og i stedet frem til, at beboerne skulle have

Varmemester Kresten Binns og hans kolleger � k med den nye ledelse større medansvar.



det, de betalte for (fx snerydning også i weeken-derne), men at varmemestrene ikke skulle arbejde mere end andre.

Snevagtordningen faldt i god jord hos alle med-arbejdere i marken, fordi alle varmemestre ÿ k de samme vilkår, hvilket de ikke havde ha før.

20092009 var året, hvor der kom nye regler for forvalt-ningsrevision, som stiller store krav til organisa-tion, administration og kvalitetssikring.

På Vester brogade 4 havde man nogle ’indledende øvelser’, og man havde møder med Landsbygge-fonden og samarbejde med Fredericia Kommune og konkollegerne i Socialt Boligbyggeri.

Fra politisk side var man begyndt at kigge på mu-ligheden for at lægge moms på administrations-bidrag hos almene boligselskaber – onde tunger mente, at det var for at udsulte den almene bolig-bevægelse.

2010 Med ansættelsen af direktør Finn Muus blev den fremherskende holdning i direktion og bestyrel-serne, at nok skulle Boligkontoret være økono-misk velpolstret, men man skulle også sørge for at få penge ud i afdelingerne til fordel for bedre boliger for beboerne.

Oveni det var det – og er det stadig – vigtigt for Boligkontoret Fredericia at holde et lavt admini-strationsbidrag sammenlignet med andre boligor-

ganisationer. På den måde betaler afdelingerne og dermed beboerne mindst muligt for at få håndte-ret og administreret de daglig kontoropgaver som budget og huslejeopkrævning mv.

Politikerne på Christiansborg havde i mellem-tiden desværre besluttet, at bl.a. almene admini-strationsselskaber som Boligkontoret Fredericia fra 1. januar 2011 skulle lægge moms på deres administrationsbidrag.

Det ville for de boligforeninger, der var admi-nistreret af Boligkontoret Fredericia, betyde en samlet øget udgi på ÿ re mio. kr., som man skulle opkræve over huslejen.

Ved at slå sig sammen ville de ÿ re foreninger altså samlet spare ÿ re mio. kr. – hvert eneste år.

E erhånden kunne alle se fornu en i, at man samlede kræ erne og pengene og gik sammen – ikke kun under samme tag, men nu også under samme ° ag.

Ikke et ord om fusionI løbet af årene havde ’fusion’ været et fyord, som ikke smagte godt for nogle af parterne, og som ÿ k andre til at rejse børster.

Til bestyrelsesmøder brugte man kun ord som ’sammenlægning’ eller ’samarbejde’, også selvom man egentlig godt vidste, at det betød det samme.

Men følelser er vigtige for os mennesker, og de blev respekteret.

172 0 0 2 - 2 0 1 0


SammenlægningsudvalgSom et led i sammenlægningsa alen nedsatte man et Sammenlægningsudvalg, der bestod af den seneste formand fra hver af ’de gamle’ for-eninger. Udvalget skulle fremover sikre, at ingen af de ’gamle’ afdelinger og foreninger blev glemt, og at alle løbende blev orienteret om og havde fø-ling med, hvad der skete.

Den store beslutningGennem årene havde der været mange og lange drø elser om en sammenlægning af de fem bolig-foreninger, herunder Boligkontoret Fredericia – og det ikke mindst fordi man i forbindelse med det administrative samarbejde havde lagt vægt på, at det ikke var en fusion, man havde planer om.

Men e erhånden kunne de ° este godt se de man-ge organisatoriske, administrative og økonomiske fordele:

• Alle beboere kunne nu på lige fod søge boliger på tværs af de gamle foreninger. Det gav alle samme muligheder og ikke mindst en større frihed til at vælge, hvor i byen man ville bo.

• Alle beboerne kunne undgå en huslejestigning, da politikerne fra 2011 pålagde administra-tionsselskaber at lægge moms på deres admi-nistrationsbidrag.

• Man kunne spare penge via e ektivisering af dri en i administrationen og mellem afdelin-gerne samt via storindløb af fx maskiner, el, varme og vand mv.

Sammenlægningsudvalget bestod af de sidste formænd i de tidligere foreninger: Lis Gregersen fra LAB, Flemming Lorenzen fra Andelsbolig-foreningen, Else-Marie Gøhns fra Arbejdernes Boligforening og Bent Klindt Andersen fra Selvbyggerbo.



Kort og godt: Mere service for de samme penge.

Fra skepsis til begejstringDe mange økonomiske og dri smæssige fordele overbeviste nu de sidste skeptikere. Ved at trække på samme hammel kunne man i en fælles bolig-organisation få stordri sfordele, man ellers ikke-kunne opnå.

Det blev klart for alle, at fordelene – både på kort og på lang sigt – var større end ulemperne.

Onsdag d. 16. juni 2010 blev der derfor skrevet bolighistorie i Fredericia, da repræsentanter for de ÿ re almene organisationer på en varm solskins-dag o cielt skrev under på en sammenlægning:

Fra 1. januar 2011 ville de prioritere fællesskabet og styrken i en fælles boligorganisation.

Med ét slag blev LAB’s 2091 lejemål, Andelsbolig-foreningens 1462, Selvbyggerbos 642 og Arbejder-nes Boligforenings 535 lejemål til Trekantom-rådets største boligorganisation, ”Boligkontoret Fredericia”, med dengang i alt 4730 lejemål.

Det var en dejlig solskinsdag i 2010, da forretningsudvalget og de � re boligforeninger valgte fælles-skabet i Boligkontoret Fredericia.

192 0 0 2 - 2 0 1 0


Boligkontoret Fredericia 2011

Andelsboligforeningen, LAB, Selvbyggerbo og Arbejdernes Boligforening skrev historie, da de e er en lang ’forlovelse’ besluttede at ’gi e’ sig og få fælles navn den 1. januar 2011.

Her gik man fra at have en fælles administration til nu at være en fælles boligorganisation, ”Bolig-kontoret Fredericia”.

Med ét slag blev de ÿ re gamle foreninger smedet sammen til Trekantområdets største boligorgani-sation med dengang 4730 lejemål.

Det svarer til godt 12.500 beboere, eller ca. 25% af Fredericia Kommunes indbyggere.

Målet med sammenlægningen var både økono-misk og servicemæssigt:

Økonomisk• Sparede man beboerne for en huslejestigning,

da en ny lov pålagde administrationsselskaber at lægge moms på deres bidrag.

• Kunne fælles indkøb af maskiner, strøm og var-me mv. spare beboerne for mange udgi er.

• Fik man størrelsen og økonomien til at påta-ge sig meget store renoveringsopgaver og søge økonomisk støtte i Landsbyggefonden.

• Kunne man e er en administrativ e ektivise-ring spare penge, der i stedet kunne bruges på øget service og øgede åbningstider.

Trekantområdets største bolig organisation en realitet

OrganisationsformandLis Gregersen(2011-)



Servicemæssigt• Blev udvalget af boliger øget med mange hund-

rede procent, så beboerne kunne søge boliger på tværs af de gamle foreningsskel og på sam-me venteliste.

Ny start – ny organisation I januar 2011 holdt bestyrelsen en konferencedag, hvor man besluttede forretningsgange og udarbej-dede et a alepapir for bestyrelsesarbejdet i 2011.

Man skulle planlægge en ny organisation, lave nye målsætninger og handleplaner, og man var alle enige om, at man på det nye, fælles fundament skulle sikre størst mulig respekt for de forskellige kulturer i de ’gamle’ foreninger og det ene selskab.

Bestyrelse på 21 medlemmerDe to formænd fra administrationsselskabet ÿ k formands- og næstformandsposterne – LAB’s Lis Gregersen blev formand, og Andelsboligforenin-gens Flemming Lorenzen blev næstformand.

De sidste formænd – Arbejdernes Boligforenings Else-Marie Gøhns og Selvbyggerbos Bent Klindt Andersen – beholdt deres privilegier og blev en del af Sammenlægningsudvalget. Ingen blev der-for glemt.

For at tilgodese alle valgte man også, at bestyrel-sen frem til repræsentantskabsmødet i 2015 skulle bestå af 21 medlemmer – fem personer fra hver af de tre boligorganisationer og seks fra det tidligere LAB.

Den første bestyrelse i den fælles boligorganisation bestod af (bagerst fra venstre) Jimmy Andersen, Poul Erik Poulsen, Kirsten Sørensen, Else-Marie Gøhns og Solveig Damkjær, mens hårtoppen bagerst tilhører Gitte Christiansen. Den høje mand er Jørgen Andersen bag ved Torsten Mørck, mens Anker Warncke og Verner Zachariassen ses yderst til højre. For-rest fra venstre står Lone Löyche, Lone Jensen, Jonna Hansen, Jytte Matthie-sen, Rita Jensen, Lis Gregersen, Connie Lauridsen og Flemming Lorenzen.

212 0 1 1


På den måde ville man sikre sig, at ingen blev overset, og at man var fælles om de første store og vigtige beslutninger. Der var samtidig en hen-sigtserklæring om, at bestyrelsen senere skulle re-duceres i 2015.

Med sammenlægningen og kun én bestyrelse kunne man skære samlet knap 60 årlige møder i bestyrelser og repræsentantskaber ned til ca. 10 i årene fremover. Den enklere beslutningsproces gav ° ere kræ er til at udvikle og øge både service og synergi i opgaverne og til at sætte større fokus på at forbedre og energioptimere boligerne og møde de politiske beslutninger med ° ere kræ er.

Fælles ansigt udadtilFra starten var det vigtigt for den nye bestyrelse, at man hurtigst muligt fremstod som én samlet bo-ligorganisation, så man kunne udnytte det med-arbejder-potentiale, der var internt i organisatio-nen, set i lyset af de store renoveringsprojekter i milliardklassen, man stod overfor.

Og så var det også vigtigt, at man ikke byggede organisationen op omkring én person, som de gamle foreninger havde gjort det. I stedet valgte man en tredeling af ’huset’:

Dri : Her skulle en dri s-chef styrke både udlejnin-gen og vedligeholdelsen af boligerne. Man slog altså udlejning og dri sammen, da der er en cyklus mellem

udlejning med syn og istandsættelse og løbende vedligeholdelse.

Økonomi: Her blev Bolig-kontoret Fredericias ÿ nan-ser fortsat varetaget af øko-nomichef Preben Lærche. Under ham blev de øvrige økonomifunktioner fordelt

mellem de tidligere økonomiansvarlige i de gamle foreninger, men nu på tværs af de tidligere bolig-organisationer.

Projekt: Fra 2012 oprettede man en decideret projekt-afdeling for at have styrke til at gennemføre de store renoveringer og nybygge-rier, der var planlagt til i

omegnen af 2 milliarder kroner de kommende år.

Fælles navnI det sidste års tid var der en del snak om, hvilket navn den fælles organisation skulle have. Man var fra starten enige om, at man ikke ville lægge sig under den ældste boligorganisation, som det el-lers o e var kutyme.

Men skulle navnet så være en sammensmeltning af de ÿ re gamle navne, eller noget helt nyt?

I samme tidsrum blev lovgivningen ændret, så et andelsselskab kunne ’konverteres’ til en organisa-tion i stedet. Og så lå det lige til højrebenet:

Man ernede blot ”Administrationsselskab” og beholdt det kendte og utvetydige ”Boligkontoret Fredericia”.



Udvalgte fokusområderUdover den 21 personer store bestyrelse og Sam-menlægningsudvalget nedsatte man også en ræk-ke udvalg, fordi man ville sætte fokus på bestemte områder.

Udvalg

Sammenlægningsudvalget skal sikre, at ingen af de tidligere boligforeningers afdelinger bliver glemt i det daglige arbejde, og at alle ’gamle foreningsaf-

delinger’ bliver behandlet ligeværdigt. Udvalget består af de � re tidligere organisationsformænd samt direktør Finn Muus.

Forvaltningsrevisionsudvalget skal, – populært sagt – styrke administra-tionens og direktørens fokus på at være omkostningsbevidste og effektive

i den daglige drift. Altså sørge for, at man får mest muligt ud af lejernes penge og for bereder og styrker den beboerdemokratiske proces, og at man følger det ”Visions- og målsætningsprogram”, som repræsen-tantskabet har vedtaget. Udvalgets arbejde bliver ledet af økonomichef Preben Lærche.

Energiudvalget skal indhente viden om, hvordan man kan reducere energi-forbruget i afdelingerne – både ved renoveringer og under nybyggerier.

Udvalget arbejder også målrettet med Energimærke-ordningen (EMO).

Forretningsudvalget skal hjælpe med at forberede bestyrelsesmøderne, men kan også indstille diverse projekter og forslag til bestyrelsen.

Seniorboudvalget skal arbejde på at få oprettet et eller � ere seniorbofæl-lesskaber i Fredericia i samarbejde med Senior Bo Fredericia. Så snart

seniorbofællesskaberne er etableret, har udvalget udspillet sin rolle.

Kursusudvalget skal planlægge kurser i eget regi til intern efteruddannelse af hovedbestyrelse og afdelingsbestyrel-sesmedlemmer.

Medieudvalget skal, sammen med bladets redaktør, udgive beboerbladet ”Lejligheden” for at højne kvaliteten og informations niveauet. Udvalget stod i

starten også for forhandlinger vedr. bredbånd og tv.

232 0 1 1


Boligkontoret Fredericia ÿ k dermed en struktur, der mindede om den kommunale – det var altså en kendt form for organisation, som indtil da blot ikke var meget brugt i boligorganisationer.

Samtidig blev Boligkontoret Fredericia et forbille-de, og kontoret har gennem årene o e ha besøg af mindre boligforeninger, der gerne ville høre om erfaringerne.

Filosoÿ en var hele tiden – og er det stadig i 2015 – at jo større man er, desto mere professionel er man nødt til at være, for at det praktisk, dri s-mæssigt og økonomisk er en fordel for beboerne.

”Størrelsen ikke det vigtigste”Det var fra starten ikke alene et mål at blive ‘stor’, som den nye hovedbestyrelsesformand Lis Gre-gersen engang sagde:

“Der er ikke nogen automatik imellem størrelse og ind� ydelse.

Vi skal ikke bare gå ud og vise de muskler, vi har, for at få ind� ydelse. Vi skal i stedet søge ind� ydelse ved at vise, at vi har hjerte og hjerne til at bidrage konstruktivt til byens udvikling. Slagord og paroler

gider ingen lytte til – men man lytter gerne, hvis nogen har kreative løsninger på problemer, der måske kan

være til gavn for de mange.”

Ambitiøse målPå Boligkontoret Fredericias første repræsentant-skabsmøde blev deltagerne præsenteret for besty-relsens ambitiøse plan: Man ville ikke kun være den største boligorganisation i Trekantområdet.

Nej, man ville også være den mest grønne og mil-jøbevidste, have de bedste boliger til den billigste pris, være med til at udvikle Fredericia Kommune som helhed – og være den bedste arbejdsplads i byen.

Et af midlerne var at sætte gang i både nybyggeri og renoveringer – både i Administrationen, via helhedsplaner i Korskærparken og Sønderparken og ved at sætte arbejdet igang med at få opført en række seniorbofællesskaber i Fredericia.

Samtidig besluttede man at ombygge og udvide Administrationen, så den kunne rumme den nye og store organisation.

“VI skal søge ind� ydelse ved at vise, at vi har hjerne og hjerte til at bidrage konstruktivt til byens ud-vikling”, har formand Lis Gregersen ved � ere lejligheder i taler sagt om Boligkontoret Fredericias visioner.



Og når man så alligevel var i gang, besluttede man sig også for at energioptimere bygningen – og få en elevator, så man også ÿ k større tilgængelighed. Alt sammen for også at være til inspiration for afde-lingsbestyrelserne, når de skulle bygge om eller nyt.

Ny lovgivning– medlemsnumre forsvandt Alt imens de ÿ re foreninger arbejdede på en sam-menlægningsmodel, var der kommet en ny lov om leje af almene boliger, der betød, at almene beboere ikke længere havde ret til et livslangt medlemsnummer. Det blev i stedet erstattet af en anciennitet på ventelisten, hvor man hvert år nu skal betale et ajourføringsgebyr for at kunne fast-holde sin anciennitet.

Nye afdelingsnumre Sammenlægningen betød, at afdelingerne fra 1. januar 2011 ÿ k nye afdelingsnumre:

• De tidligere Andelsboligforenings-afdelingerÿ k alle et 2-tal foran afdelingsnumrene og hed-der nu afdeling˘201, 202 osv.

• De tidligere LAB-afdelinger ÿ k alle et 3-tal foran afdelingsnumrene og hedder nu afdeling 301, 302 osv.

• De tidligere Selvbyggerbo-afdelinger ÿ k alle et 4-tal foran afdelingsnumrene og hedder nu afdeling˘401, 402 osv.

• De tidligere Arbejdernes Boligforening-af-delinger ÿ k alle et 5-tal foran afdelingsnumre-ne og hedder nu afdeling 501, 502 osv.

Når man stadig skelnede mellem de tidligere for-eninger i afdelingsopdelingerne, skyldtes det ale-ne, at det gjorde det nemmere at ÿ nde tidligere sager og beslutninger i arkiverne.

Nyt beboerblad Som et led i professionali-seringen og for at under-strege, at man nu var en fælles organisation på vej mod fremtiden, valgte man i 2011 at give bebo-erbladet ”Lejligheden” et lø med mere ind-hold, ° ere billeder og et mere moderne layout.

Der blev tilknyttet en ekstern redaktør og graÿ -ker, ligesom man ski ede til det lokale trykkeri PR O set – igen for at styrke arbejdspladser i Fredericia.

B E B O E R B L A D F O R B O L I G K O N T O R E T I F R E D E R I C I A 2 · 2 0 1 1LEJLIGHEDEN

• Vi tager hånd om skimmelsvampe s. 6

• Samarbejde gavner alle s. 12

• Helhedsplan i ‘ghettoerne’ s. 14

• Indkaldelse til afdelingsmøder s. 20Ny organisation,

ny fremtid, nyt blad

Nyt indhold og frisk layout skal

symbolisere nyt, fælles fodslag s. 3

252 0 1 1


Ledige lejemål, hvad gør vi?I 2011 besluttede den nye bestyrelse også at gøre noget aktivt for at stoppe den begyndende ten-dens til tomgang.

Man besluttede at opgradere køkken og bad i de tomme boliger, ligesom man opfordrede afdelings-bestyrelserne til at tillade husdyr i afdelinger med tomme boliger. Alternativt at sætte indskuddet eller huslejen ned for at få udlejet de sidste lejligheder.

Allerede et år e er var kurven for tomme lejemål vendt fra 30 ledige boliger til nu 18. Kort tid e er ’markedsførte’ man de tomme boliger, og året ef-ter var der kun 6 tomme boliger. Det var især lem-peligere regler for husdyr, der havde givet pote.

TravlhedDer var en stor travlhed i Boligkontoret Fredericia i 2011, hvor de mange opgaver og planer for reno-veringer, sammen med opgaven med en ændret administrativ organisering, betød et stort arbejds-pres i Administrationen.

Der blev gjort forskellige tiltag i forhold til de obligatoriske medarbejdersamtaler, og i samme forbindelse blev der sat fokus på e eruddannelse med henblik på en større uddelegering af ansvar for egne arbejdsområder.

Et af hovedmålene for Boligkontoret Fredericia var – og er – at være byens bedste arbejdsplads med den bedste service og de bedste medarbejdere.



2011 blev også året, hvor Boligkontoret Fredericia…

• Oprettede en pulje, hvor afdelingerne kunne søge tilskud til at fejre større jubilæer, og en anden pulje, hvor frivillige i en afdeling kunne søge økonomisk støtte til sociale aktiviteter. Alt sammen for at styrke beboerdemo-kratiet og -sammenholdet.

• Indledte forhandlinger med Frede-ricia Kommune om samarbejde om � eksible udlejningsregler, renoverin-ger og nybyggeri. • Blev koblet på samme fællesserver

med Østerbo, Bovia og Fællesbo, så man kunne optimere it-sikkerheden og i fællesskab udvikle et godt administrationssystem.

• Igangsatte en renovering af Nestlé-gården med nye køkkener og bade-værelser.

• Indledte et pilotprojekt i to afdelinger, hvor afdelings-bestyrelserne � k iPads for at gøre deres bestyrelses-arbejde nemmere – og for at være med til at tiltrække � ere unge til bestyrelsesarbejdet.

• Holdt de første møder med Frederi-cia Kommune om seniorboliger.

• Sendte den nye fælles bestyrelse på den første fælles tur til Almene Boligdage.

• Startede ombygningen af Børne-haven Arken, en beslutning, der var godkendt af Andelsboligforeningens bestyrelse i 2010.

• Afsluttede renoveringer i afd. 303 Christianshusene og afd. 403 på Rahbæksvej.

• Indførte introduktionsaften for nyvalgte afdelingsbestyrelsesmed-lemmer for at støtte deres arbejde og dermed beboerdemokratiet.

• Indledte arbejdet med at skabe en Grøn pro� l.

272 0 1 1


E er et organisatorisk travlt 2011 fulgte et be-boerpolitisk samt dri s-, bygge- og renoverings-mæssigt travlt 2012.

I 2012 tog Boligkontoret Fredericia virkelig fat i at få alle visioner og mål sat på skinner og ført ud i livet – både for at give Fredericias beboere gode og billige kvalitetsboliger og for at undgå tomgang, som var ved at brede sig andre steder i landet.

Nyt logoI direkte forlængelse af sammenlægningen og valget om at fastholde navnet Boligkontoret Fre-dericia ÿ k man udarbejdet et logo, der først og

fremmest skulle vise, at Boligkontoret Fredericia var opstået af ÿ re ligeværdige foreninger. Derfor består logoet i dag af ÿ re lige store elementer.

Grøn profi l med mere 2012 Boligkontoret Fredericia går aktivt ind i den lokale be boerpolitik og lægger billet ind på super-lejligheder på FredericiaC



Samtidig skulle logoet signalere troværdighed og professionalisme, men også enkelhed og grøn proÿ l, og ikke være for ÿ rkantet. Alt sammen vær-dier, som Boligkontoret Fredericia gerne ville – og stadig vil – forbindes med.

Grøn profi l Boligkontoret Fredericia ville ikke kun være Tre-kantområdets største boligforening, men også den mest grønne, miljørigtige og bæredygtige af slagsen.

Det ambitiøse mål blev hurtigt en fælles fremtids-vision for de ÿ re ‘gamle’ foreninger – LAB, An-delsboligforeningen, Arbejdernes Boligforening og Selvbyggerbo – og derfor var det naturligt at satse grønt samt energi - og miljørigtigt.

Bæredygtig – hele vejen rundt!Boligkontoret Fredericia havde som en af de få boligorganisationer dengang et decideret ’Energi- og Bæredygtighedsudvalg’ til at vurdere alle orga-nisationens projekter og investeringer med bære-dygtige briller. Her vurdrede man ud fra både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.

Det gik lige fra at minimere printning på papir i det daglige over at bruge cykler på kortere di-stancer og til at tænke livscyklus, når man vælger byggematerialer og energi, både i de eksisterende boliger og under nybyggeri.

Det sociale

ØkonomiMiljøMiljø

(Tålelig)

(Levedygtig)

(Retfærdig)

BÆREDYGTIG

Grøn profi l med mere 2012

292 0 1 2


Man tænker bæredygtighed hele vejen rundt:

Miljømæssigt Forbud mod sprøjtegi e og indkøb af byggema-terialer og inventar ud fra materialernes miljøpå-virkning fra vugge til vugge. Fx ved at vælge na-turprodukter eller materialer, der kan genbruges, når deres oprindelige funktion er ophørt.

ØkonomiskBæredygtigt indkøb behøver ikke nødvendigvis at blive dyrere, fordi Boligkontoret Fredericia pga. sin størrelse kan få mængderabat. Ved at vælge produkter med lang holdbarhed bliver det billige-re i længden, og miljøet bliver påvirket mindre.

SocialtTryghed, lys og lu samt medbestemmelse og ind° ydelse i både boliger og på udearealer er be-skrevet i Boligkontoret Fredericias helhedsplaner.

Ved at vælge bæredygtigt håber Boligkontoret Fredericia at bidrage til en udvikling, som opfyl-der organisationens behov uden at bringe fremti-dige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.

Den grønne proÿ l skal derfor gavne og glæde både miljøet og de nuværende beboere samt deres børn, børnebørn og oldebørn.

Beboerdemokrati For Boligkontoret Fredericia har øget beboerde-mokrati altid stået højt på dagsordenen. Fx har man siden starten undervist kommende, nye og erfarne afdelingsbestyrelsesmedlemmer i deres rettigheder via en lang række kurser.

I det daglige spiller Boligkontorets inspektører også en vigtig rolle med at hjælpe og støtte afde-lingsbestyrelserne, hvis de fx har brug for råd eller praktisk hjælp i forbindelse med dri s- og bygge-mæssige tiltag og beslutninger. Fx hvis en afdeling vil anlægge en ny legeplads eller bruge råderetten.

Man gennemførte også et pilotprojekt for at se, om iPads kan lette bestyrelsesarbejdet og tiltræk-ke ° ere og yngre beboere til beboerdemokratiet.

I 2013 nedsatte man et beboerdemokrati-udvalg, der løbende bliver spurgt vedr. ud-fordringer og råd om forbedringer af netop beboerdemokratiet.

Udvalget består af etudvalg af afdelings -

formænd fra Bolig-kontoret Fredericias

af delinger samt nogle organisationsbestyrelses-medlemmer.



Energirenovering af AdministrationenEt meget konkret eksempel på, hvordan bæredyg-tigheden kom med hele vejen rundt, var, da man besluttede at ombygge og udvide Administrationen på Vesterbrogade 4.

Målet var dels at få alt det slidte ski et ud i den 35 år gamle bygning, dels at energioptimere byg-ningen, samtidig med at man udvidede og mo-derniserede den, så den fremover kunne lø e de mange ekstra opgaver, som var kommet til e er sammenlægningen.

Man havde simpelthen brug for mere plads – både til de ansatte i det daglige og for at kunne holde mange ° ere møder og kurser ‘in house’ i stedet for at betale for leje af lokaler ude i byen. Og så var energirenoveringen også tænkt som et forbillede og en inspiration til afdelingerne, når de skulle reno vere eller bygge nyt.

Tiltrængt og symbolsk Renoveringen af Administrationen omfattede fx:• Lavenergivinduer.• Energivenligt ventilationsanlæg, der tilpasser

energiforbruget e er antallet af mennesker i rummet.

• Energibesparende belysning, der tilpasser lys-styrken e er dagslyset, og som slukker auto-matisk, når lokalet er tomt.

• Delvis egenproduktion af strøm via solceller på taget.

• En ’grøn’ elevator, der laver strøm, når den kø-rer op og ned.

Renoveringer i stor stil Også udenfor matriklen på Vesterbrogade 4 gik det stærkt, fordi Boligkontoret Fredericia arbej-dede – og stadig arbejder – på at gennemføre en lang række helhedsplaner i Sønderparken, Kors-kærparken og Hasselhøj mv. de næste år.

312 0 1 2


Boligpolitiske tiltag2012 var også året, hvor Boligkontoret Fredericia engagerede sig i forskellige boligpolitiske spørgs-mål. De to største var at ska e seniorboliger i Fredericia sammen med Senior Bo Fredericia og planerne om at opføre nye og moderne, almene boliger på FredericiaC – også til ikke-seniorer.

SeniorboligerDa der blandt en række beboere og to bestyrel-sesmedlemmer var et stærkt ønske om at få ° ere seniorboliger, bakkede bestyrelsen i Boligkonto-ret Fredericia op.

Seniorerne sti ede foreningen ”Senior Bo Frede-ricia”, der ønskede at samarbejde med Boligkon-toret Fredericia, så seniorbofællesskaberne blev almene afdelinger.

I de næste par år var der en del forhandlinger om tre placeringer i Fredericia – I.P. Schmidts Gård, Købmagergades Skole og FredericiaC.

Hele tiden var fokus på de mange praktiske og økonomiske fordele, det giver, at bofællesskaber-ne var almene afdelinger:

• Der er en varmemester tilknyttet, som man ringer til, hvis noget ikke virker.

• Huslejen er lavere end i tilsvarende private lejeboliger i samme kvalitet og med samme beliggenhed.

• Ingen skal tjene penge på almene lejeboliger – alle penge i en afdeling skal komme beboerne til gode.

• Planen var, at Boligkontoret Fredericia skulle stå som bygherre og administrator af kommende seniorbofællesskaber i ”Senior Bo Fredericia” -regi.



FredericiaC Forhandlingerne om at bygge nye og attraktive, almene lejeboliger i Fredericias nye bydel og hav-nefront, FredericiaC, fortsatte i 2012. Det var end-nu en af fordelene ved sammenlægningen, at man nu havde kræ er nok til selv at påtage sig sådan en stor opgave.

Boligkontoret Fredericia gik ind i det store arbej-de, både for at ska e attraktive boliger til nuvæ-

rende lejere, men også for at kunne konkurrere med nabobyer som Kolding, Vejle og Middelfart, så både beboere og handel bliver i Fredericia.

To år senere – i 2014 – ÿ k man ’tilkæmpet’ sig en virkelig god byggegrund: En af de højest beliggen-de grunde med bedst mulig udsigt over Lillebælt med Lillebæltsbroen og fyret i Strib som sigte-punkter. Ved redaktionens slutning var de sidste detaljer om projektet endnu ikke helt på plads.

332 0 1 2


Visioner og målsætningerI 2012 godkendte Boligkontoret Fredericias øver-ste myndighed, Repræsentantskabet, Boligkonto-rets nye ”Vision og Målsætningsprogram”, e er at det havde været igennem den beboerdemokratiske ’mølle’ og været udsat for Forvaltningsrevi sions -udvalgets skarpe blik.

Boligkontoret Fredericias ”Vision og Målsæt-ningsprogram” var – og er – en slags ’opskri ’ på, hvordan ledelse og administration skal håndtere daglige opgaver med fokus på økonomi og e ek-tivitet, så alle beslutninger og prioriteringer går samme vej – nemlig mod de mål, Repræsentant-skabet har besluttet.

Hovedpunkterne i Boligkontoret Fredericias ”Vision” og ”Mål” er:

Vision• Særlig forpligtigelse overfor de befolknings-

grupper, der har svært ved at ska e sig en pas-sende bolig.

• Bygge og administrere boliger, der e erspørges af brede kredse i samfundet.

• Deltage i løsning af de aktuelle boligbehov, som kommunen har eller vil få.

• Sikre lejeboliger, der kan konkurrere med ud-lejningsbyggeri og andre almene boligorgani-sationer.

• Sikre, at kvalitet i boliger, boligområder og be-boersammensætning giver en god udvikling i afdelingerne.

• Være en attraktiv arbejdsplads med dygtige, engagerede og ° eksible medarbejdere.

Mål• Beboerdemokratiet skal bevares og udbygges.• Gode ydelser målt på forholdet mellem pris og

kvalitet.• Tæt og godt samarbejde med kommune og an-

dre o entlige myndigheder skal give afdelin-gerne de bedste betingelser.

• Klare og velfungerende målsætninger, der er gennemskuelige for medarbejdere og beboere.

• Organisation og ledelse skal løse opgaver i en tilfredsstillende kvalitet og med konkurrence-dygtig e ektivitet e er administrative proce-durer og kompetenceregler.

• Godt, sikkert, trygt og velfungerende arbejds-miljø samt mulighed for ansattes e eruddan-nelse og andre udviklingsmuligheder.




• Kæmpede mod busbesparelser omkring Vaseparken.

• Satte fokus på mange af beboerne i artikler i beboerbladet ”Lejligheden”.

• Ansatte driftschef Steffen Møller Borgbjerg med ansvar for udlejning og vedligeholdelse af boligerne.

• Satte en moder-nisering i gang af www.boligfa.dk.

• Ændrede status for alle ungdoms-boliger fra A til B vedr. istandsættel-sesregler. Det betyder, at de unge selv må male ved fra� ytning, og det er med til at holde en lav husleje.

• Fik ros fra byens borgmester, kom-munaldirektør og tekniske direktør for boligstandard og boligmangfol-dighed i organisationen.

• Inviterede til Åbent Hus i børne-haven Arken efter endt ombygning.

• Prøvekørte forskellige, miljøvenlige biler.

352 0 1 2


2013 var året, hvor man fortsatte udviklingen af de store opgaver fra året før:

Renoveringerne i Kors kærparken og Sønderpar-ken, energirenoveringen af Administrationen på Vesterbrogade 4, forhandlingerne omkring se-niorbofællesskaber og nye og moderne, almene boliger på FredericiaC.

Og så blev en række partnerskaber med entrepre-nørerne præsenteret med henblik på at få arbejds-løse beboere i job.

RåderettenBoligkontoret Fredericia lagde i årets første num-mer af beboerbladet ”Lejligheden” ud med en stor

Partnerskaber og Råderet 2013 Boligkontoret Fredericia har fokus på Grøn profi l, Råde ret, Senior bo-fællesskaber, Synergier og Åbent Hus i energirenoveret Administration – og meget mere



informationskampagne omkring Råderetten – både den individuelle og den kollektive af slagsen. Som så o e før var beboerdemokratiet omdrej-ningspunktet.

Kort og godt er Råderetten en særlig ret, som be-boere i en almen bolig har. En ret, der giver stor frihed til og mulighed for selv at præge og indrette sin lejlighed. Væk er tidligere tiders ensartethed i lejeboliger – i dag kan man bestemme rigtig me-get selv.

Helt overordnet skelner man mellem ’individuel råderet’ og ’kollektiv råderet’.

Ved individuel råderet ÿ nansierer beboerne selv forandringer og forbedringer i eller udenfor deres bolig. Man betaler selv håndværkeren, og er der tale om forbedringer, får man en del af sine penge tilbage, hvis man ° ytter, inden forbedringerne er afskrevet.

Hvis man fx har dokumenterede udgi er på 100.000 kr. til et nyt køkken, får man 70.000 kr. tilbage, hvis man ° ytter e er 6 år – og 30.000 kr. tilbage, hvis man ° ytter e er 14 år.

Ved kollektiv råderet ÿ nansierer boligafdelingen forbedringer indenfor de muligheder, det enkel-te afdelingsmøde har bestemt – fx et nyt køkken, bad eller altan. Udgi en bliver here er fordelt på de boliger, der får glæde af dem. Mange steder har man kunnet få et nyt køkken via den kollektive rå-deret for ca. 300-500 kr. ekstra i husleje pr. måned.

Boligkontoret Fredericias massive oplysnings-kampagne om Råderetten gav pote: Mere end

100 beboere har indtil nu valgt at benytte sig af Råderetten, mens knap 50 afdelinger indtil nu har valgt at tilbyde den kollektive råderet til udvalgte opgaver.

I Boligkontoret Fredericia ÿ k beboerne i Nestlé-gården på et tidspunkt overdækkede altaner mod en lejeforhøjelse på 140 kr. pr. måned.

I Snoghøjparken ÿ k otte boliger altanoverdæk-ninger mod en månedlig huslejestigning til bebo-erne på op til 234 kr., alt e er altanens størrelse.

I begge tilfælde – og alle andre tilfælde under den kollektive råderet – falder huslejen igen, når inve-steringen er afskrevet e er et antal år. Altaner i Snoghøjparken.

372 0 1 3


Åbent Hus i Administrationen Der var kø fra morgenstunden, da Boligkontoret Fredericia e er et års energirenovering og udvi-delse med 2. sal til mødelokaler og kantine invite-rede beboerne til Åbent Hus.

Det store arbejde med at udvide og modernisere Administrationen var kulminationen på de første år som fælles boligorganisation – og så var det symbolsk, at man nu alle startede på en frisk i nye lokaler og med ny organisation.

Gæsterne blev vist rundt i mindre grupper af de ansatte, som fortalte om renoveringen, om hvor-dan Boligkontoret Fredericia arbejder i hverdagen og om kontorets planer for fremtiden.

E er rundvisningen kunne man nyde en kop kaf-fe, te eller vand og en småkage – og få en snak med Boligkontorets udvalg og ansatte.

Gæsterne kunne også tage med på en busrundtur til et udvalg af Boligkontorets afdelinger. Der var faktisk så stor interesse og kø til busrundturen, at næstformand Flemming Lorenzen hurtigt ÿ k ar-rangeret en ekstra tur, så ingen måtte gå for gæves.

På turen kørte man igennem en lang række af-delinger, og der var stop i Snoghøjparken og rund visning i det nye Medborgerhuset Kors kær.

Der var ‘fuldt hus’ til Åbent Hus, da Boligkontoret Fredericia viste den energirenoverede Administration frem for beboerne.



Stemningsbilleder, da Boligkontoret Fredericia bød indenfor i den nye energirenoverede Administration ved et stort anlagt Åbent Hus-arrangement.

392 0 1 3


Seniorbofællesskaber på vej E er tre års ihærdigt arbejde præsenterede in-teresseforeningen ”Senior Bo Fredericia” og Bo-ligkontoret Fredericia e er sommerferien deres unikke plan for at oprette tre seniorbofællesska-ber centralt i Fredericia.

Det drejer sig om i alt mere end 120 almene se-niorboliger fordelt med 53 boliger på Købmager-gades Skole og 32 boliger i I.P. Schmidts Gård, og 40-45 boliger er planlagt på FredericiaC.

Boligkontoret Fredericia gik oprindelig ind i pro-jektet for at give byen seniorboliger og for at være med til at skabe liv, vækst og udvikling i Frede-ricia. Alt sammen i tråd med, hvad de ÿ re gamle

foreninger ønskede med at lægge sig sammen i en stor, samlet boligorganisation.

Seniorbofællesskab – ikke et oldekolle Et seniorbofællesskab er IKKE et kollektiv, hvor man deler det meste og på ski laver mad til de andre og spiser i store spisesale. I dette projekt får alle beboere hver deres egen nyrenoverede, lyse bolig og et udvalg af sociale aktiviteter. Det sidste kan man vælge til og fra, så man kan bruge fælles-skabet i sit sociale liv eller som en basis-tryghed, fordi man ved, at man ikke er alene.

Seniorbofællesskabet har taget de bedste elemen-ter fra en ældrevenlig bolig, en almen bolig og princippet bag et såkaldt ’oldekolle’:



Seniorboligerne er ikke plejeboliger, men de er til-gængelige for ældre; her er et ’fællesskabs-katalog’, som man kan gøre brug af eller ej.

Og så har man en fælles holdning til og syn på fx vedligehold og kvalitet, som beboerne selv be-stemmer og nedskriver i den enkelte afdelings husorden.

Boligerne er forbeholdt medlemmer af forenin-gen, og man skal være mellem 55 og 90 år på ind-° ytningstidspunktet.

Seniorbofællesskaber – med almene fordeleDet særlige ved de tre planlagte seniorbofælles-skaber i Fredericia bliver, at de hører under Bolig-kontoret Fredericia – dvs. hvis fx gulvvarmen går i stykker, så koster det ikke beboerne ekstra. Man ringer bare til Boligkontoret Fredericia, og så bli-ver det ordnet.

Administrationsmæssigt bliver hvert seniorbo-fællesskab en ’afdeling’ med egen afdelingsbesty-relse, som man ser det i Boligkontoret Fredericias øvrige afdelinger.

Hvis Senior Bo Fredericia ikke selv kan fylde boli-gerne ud med deres medlemmer, så kan alle andre på Boligkontoret Fredericias venteliste søge dem.

ForsinkelseDet unikke projekt har dog oplevet nogle bump på vejen, som det o e sker med så store projekter.

Ved denne bogs deadline var status: Boligkontoret overtog bygningerne på Købmagergades Skole 1. april 2015 og overtager I.P. Schmidts Gård 1. juni 2015, mens projektet på FredericiaC endnu ikke er fuldstændig a� laret.

412 0 1 3


Partnerskaber skaffer ledige beboere i arbejde

Boligkontoret Fredericia opfatter sig som bekendt ikke kun som en boligorganisation, der lejer gode og billige boliger ud – nej, Boligkontoret tager også sit sociale og lokale ansvar alvorligt.

I forbindelse med de store renoveringer i byen – især i Korskærparken og Sønderparken – mente Hovedbestyrelsen, at det var nærliggende at ’bru-ge’ disse byggerier til at hjælpe arbejdsløse beboe-re til at komme i arbejde.

I den forbindelse indgik Boligkontoret Fredericia sammen med boli.nu en række partnerskabsa a-ler med entreprenørerne bag renoveringerne.

Konkret betød det, at entreprenørerne så velvilligt på jobansøgere fra de to områder, og Områdese-kretariatet, oprettet af Boligkontoret Fredericia og boli.nu, hjalp med at ÿ nde kvaliÿ cerede ledige samt med papirarbejdet og opkvaliÿ ceringskurser

og -uddannelser i tæt samarbejde med Jobcenter Fredericia.

Win Win WinPartnerskabsa alerne er en fordel for alle invol-verede:• Beboerne får mulighed for at få et job.• Boligkontoret Fredericia og boli.nu hjælper be-

boerne ved at tage et socialt ansvar.• Entreprenørerne behøver ikke at tænke på an-

det end at søge ledige. Områdesekretariatet hjælper med at ska e hænderne og sørger for det administrative sammen med jobcenteret.

Partnerskabsa alerne har resulteret i forskellige ansættelsesvilkår – med både fastansatte, ansatte i løntilskud og praktikpladser. Det første år blev 27 ledige beboere ansat under en eller anden form, og ° ere er på vej.

Sidst på året sendte Boligkontoret Fredericia og bolig.nu endnu en boligsocial handlingsplan for



Korskærparken og Sønderparken til Fredericia Kommune og Landsbyggefonden, fordi man ger-ne ville sætte endnu mere fokus på uddannelse og beskæ igelse i de to områder i de kommende år.

Målet var – og er – at få de to områder væk fra ’ghetto’-listen. Og da der kun er meget lidt krimi-nalitet i områderne, så er det primært arbejdsløs-heden, der skal længere ned, for at man slipper for ghetto-stemplet.

Fællesindkøb sparer pengeDen første tids e ektivisering og udnyttelse af synergier i Administrationen har nu ’sat sig’. Lige e er sammenlægningen begyndte man at sætte fællesindkøb i system, og det har sparet afdelinger-

ne for mange penge, men slår rigtig igennem nu. Man har fx købt bedre maskiner og materiel for at minimere udgi erne for den enkelte afdeling.

En løsning, som andre boligorganisa tioner nu har ladet sig inspirere af.

Sammenlægningen til én boligorganisation har også givet Boligkontoret Fredericia den store for-del, at man nu kan varetage alle de administrative opgaver med egne medarbejdere.

Hvis ikke man havde lagt sig sammen i en bo-ligorganisation, ville den måde, der arbejdes på i dag, havde betydet, at der skulle betales moms af de arbejder, man udfører på tværs af afdelingerne.

432 0 1 3


Med ca. 800 ud- og ind° ytninger om året kan Bo-ligkontoret Fredericia nu også få bedre priser hos både entreprenører, håndværkere og andre sam-arbejdspartnere, og det sparer afdelingerne – og dermed beboerne – for penge.

Boligkontoret Fredericia sikrer sig dog stadig, at alle ÿ rmaer, der byder på Boligkontorets opgaver, har arbejdsforhold, der er lig med eller bedre end gældende overenskomster.

VærdierI løbet af året blev der også sat fokus på nye fælles værdier. Det skete via to værdikonference-dage, hvor personalet i Administrationen arbejdede målrettet med at udarbejde et fælles værdisæt for alle ansatte i Boligkontoret Fredericia. Alt blev sat i spil, og alle blev bedt om at ’tænke ud af boksen’:

Hvordan servicerer vi vores beboere bedst? Og hvordan gør vi det hurtigst og mest e ektivt?

Det kan lyde lidt ’langhåret’, men var meget na-turligt, når man med ét slag havde blandet ÿ re sæt vaner, ÿ re sæt kolleger og ÿ re sæt kulturer.

Dagene gav medarbejderne nye værktøjer til at forstå vilkårene for samarbejde og det at være for-andringsparat samt til at komme nærmere hinan-den og få skabt en grobund for nye værdier, der gennem en pro-ces i 2013 skulle udmønte sig i et nyt og fælles værdisæt.



Miljøagenter 2013 var også året, hvor Boligkontoret Fredericias energi- og bæredygtighedsudvalg arbejdede ihær-digt med at videreudvikle organisationens grønne proÿ l.

Man brugte en del energi på at undersøge mu-lighederne for solenergi i afdelingerne. Desværreviste det sig, at de for private så fordelagtige til-skudsordninger til opsætning af solceller ikke gjaldt for almene boliger.

I stedet præsenterede udvalget Boligkontorets nyeste initiativ på det bæredygtige område: Miljø-agenter.

Tanken var – og er – at støtte miljøildsjæle i af-delingerne. Folk, der brænder for bæredygtighed, og som gerne vil lave frivilligt miljøarbejde, men som måske ikke har lyst til at sidde i en bestyrelse.

Miljøagenter i Boligkontoret Fredericias regi er ’frie fugle’, der på græsrodsniveau har lyst til at gøre noget ekstra for miljøet. Og som gerne vil påvirke deres omgivelser – børn, familie, naboer og venner – til at leve mere bæredygtigt.

Boligkontoret Fredericia giver ’deres miljøagenter’ den nødvendige faglige baggrund, ligesom man også lærer dem at føre deres miljøidéer ud i den virkelige verden. Fx hvordan de præsenterer de-res idéer for afdelingsbestyrelsen eller på arbejds-pladsen.

Derudover lærer miljøagenterne at søge fonde, og hvordan de i det hele taget styrer et miljøprojekt.

452 0 1 3



• Indviede Medborgerhuset Korskær med over 210 besøgende.

• Ansatte en ekstra inspektør i drifts- og projektafdelingen.

• Efter Repræsentantskabets beslutning skulle reducere Hovedbestyrelsen til 9 medlemmer i 2015.

• Nedsatte et Kunstudvalg, der skulle arbejde for at sikre vandreudstillinger, hvor lokale kunstnere kan udstille i Administrationen.

• Fik nyt telefonanlæg, og beboerne kortere ventetid i telefonkø.

• Overtog administrationen af BSB på Møllebo Allé i Erritsø.

• Købte miljørigtige biler til inspektø-rerne.

• Gav beboerne et indblik i årets gang hos varmemestrene via artikler i bebo-erbladet ”Lejligheden”.

• Bragte et portræt af den daværende folketingspolitiker (og senere borg-mester i Fredericia) Jacob Bjerregaard, der dengang boede alment hos Boligkontoret Fredericia.



• Havde gang i rigtig mange renove-ringsprojekter – fx afd. 312 Nestlé-gården, afd. 318 Ryes Plads, afd. 310 Sønderparken, afd. 503 Kors-kærparken, afd. 405 Korskærparken, afd. 331 Bofællesskabet, afd. 217 Sønderparken, afd. 311 Hasselhøj, afd. 514 Medborgerhuset og afd. 307 Korskærparken.

• Tilbød et varieret udbud af kurser til nye og ’gamle’ afdelingsbestyrelses-medlemmer.

• Introducerede ID-kort til alle ansatte for at øge trygheden for alle beboere. • Sluttede året med at opfordre bebo-

erne til at tjekke deres varslingsbreve fra Udbetaling Danmark, da der havde været indkøringsbøvl i testfasen.

• Anskaffede en hjertestarter i Admi-nistrationen og tilbød ansatte og varmemestre førstehjælpskurser.

• Holdt et velbesøgt og vellykket rejse-gilde i marts i Boligkontoret Frederi-cias Administration.

Vesterbrogade 4

7000 Fredericia

7622 1200

www.boligfa.dk

[email protected]

PERSONALE-ID

Jørgen Køngerskov

Varmemester

• Søgte en helhedsplan for Sønder-parken og Korskærparken, hvor fokus skulle være beskæftigelse og uddannelse.

472 0 1 3


2014 blev et endnu mere travlt og udviklende år end de foregående. Udover at de store renoverin-ger gik ind i nye faser, og ° ere renoveringer kom til, så øgede man også servicen overfor beboerne på mange fronter – og forberedte næste års vig-tige og sidste organisatoriske tilretning, der blev besluttet ved sammenlægningen i 2011: Hovedbe-styrelsen skulle reduceres fra 21 til 9 medlemmer.

Øget serviceBoligkontoret Fredericia udviklede, udvidede og forbedrede igen servicen i 2014 – og det både på web-siden og med ’menneske’løsninger. Målet var mere tid og mere service til den enkelte beboer.

Udvidet åbningstidFørst blev åbningstiden og den personlige service i Administrationen udvidet med 16 ugentlige timer,

Arkitekttegnede boliger 2014 – og meget mere

Boligkontoret Fredericia havde i 2014 fokus på Øget service, Fordels-kortet, Beboerdemokratiudvalg, Socialt ansvar, Boligfa.dk 2.0, Fokus på affald og Pendlerordning mv.



så der i alt var åbent for personlig betjening i 29 timer om ugen – alt sammen uden samtidig at øge omkostningerne.

Det sidste kunne lade sig gøre, fordi forskellige ef-fektiviseringstiltag sparede tid, som dermed kunne komme beboerne til gode.

Hurtigere ekspeditionE er opfordring fra boligrådgiverne blev der i 2014 opsat en kortlæser i Udlejningen, så rådgi-veren ved skranken kunne indlæse beboerens sy-gesikringsbevis med navn og adresse og dermed spare tid, og det resulterede i en hurtigere ekspe-dition, kortere kø og mindre ventetid.

Samtidig kunne beboerne nu også betale med for-skellige betalingskort, der igen sparede tid for alle, da det tager længere tid at håndtere kontanter end kreditkort. Og samtidig øger et pengeløst kontor sikkerheden for både ansatte og besøgende bebo-ere, da det mindsker risikoen for røveri.

Kortere telefonkøOgså på telefonen blev ventetiden kortere, e er at man ÿ k et nyt omstillingsanlæg. Målet var maksi-malt 3 minutters ventetid på telefonhenvendelser.

Mail fremfor breveI 2014 gik man desuden over til at sende ° ere in-formationer ud via mails til de beboere, der har opgivet en mailadresse. Det sparede både tid og porto – og beboerne ÿ k hurtigere svar.

Beboere uden mailadresse ÿ k naturligvis stadig fysiske breve.

Nemmere huslejebetalingI 2014 blev der desuden sat en QR-kode på hus-lejeindbetalingskortet, så de beboere, der ikke betaler via PBS, nu hurtigere kunne betale via QR-koden og en mobil betalingsservice.

SMS-serviceSidst på året indførte man også en SMS-service, så beboere, der havde oplyst deres mobilnummer til Boligkontoret Fredericia, kunne få hurtigere svar, både når de havde søgt en ledig bolig, og når de skulle ° ytte og ventede på syn og genudlejning.

492 0 1 4


Boligfa.dk Også på Boligkontoret Fredericias hjemmeside – www.boligfa.dk – var der fokus på øget, bedre og hurtigere service:

Nyheder og faktateksterI løbet af 2014 ÿ k sitet en indholdsmæssig og ud-seendemæssig opdatering.

Der kom ugentlige nyheder, velkomst på ° ere sprog, ° ere selvbetjeningsmuligheder, nye fakta-tekster, bedre søgemuligheder, traÿ klys, der viser ventetider, samt fokusbokse med aktuel informa-tion og faktatekster – fx ”Spar penge på vand, var-me og el”, ”Indboforsikring”, ”Byt-Bolig” og ”Bo-liggarantibevis” – og meget mere.

MobilsiteI forbindelse med opdateringen af Boligfa.dk blev der også tilknyttet en mobilversion, så man som bruger nu også kunne søge bolig, tjekke sin bo-ligmappe, ÿ nde mobilnumre på ens varmemester samt Boligkontorets åbningstider og meget mere via ens smartphone.

Og så kunne man via mobilsitet hurtigt få et over-blik over de virksomheder, der tilbyder rabat via Boligkontoret Fredericias Fordelskort.

ChatI 2014 kom der en chat-mulighed på Boligfa.dk, så man nu kunne ’snakke’ med sin boligrådgiver via computeren og få svar i løbet af få minutter.



Målet er at ’give service lige der, hvor beboerne er’.Den største fordel ved en chat var – og er – at den sparer tid for både boligrådgiveren og den, der spørger. Typisk tager en chatsamtale 30-90

sekunder, samtidig med at man slipper for kø ved telefonen eller skranken, ligesom man ikke behø-ver at vente på hverken mail eller brev.

3 fl uer med ét smækMålet med opdateringen af Boligfa.dk var tredelt:

• Nuværende beboere skal kunne ÿ nde stort set ’alt’, der er relevant at vide som beboer hos Bo-ligkontoret Fredericia – uanset om man søger ny bolig eller mangler oplysninger om egen bolig.

• Kommende beboere skal hurtigt kunne få et overblik over Boligkontoret Fredericias tilbud og services, så de nemt og hurtigt ÿ nder den bolig, de søger.

• Boligkontoret Fredericia ønsker at blande sig i toppen blandt de bedste almene boligsider i Danmark – derfor deltog man fx i konkur-rencen ”Bedste boligorganisation på nettet”, udskrevet af Boligselskabernes Landsforening, hvor man kom i Top 3 i sin kategori.

FordelskortI løbet af året introdu-cerede Boligkontoret Fredericia en lang række medlemsfor-dele samlet på et nyt ”fordelskort”.

Der blev sendt i alt 10.000 fordelskort ud til alle beboere og alle, der står på Boligkontorets venteliste.

Kortet giver rabat hos udvalgte butikker, caféer og bagere og på fritidshygge hos de virksomheder i Fredericia, der støtter ordningen.

10.000 fordelskort ud til alle beboere

Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 7622 1200www.boligfa.dk [email protected]

Fordelskort

512 0 1 4


Åbent Hus i arkitekttegnede boligerOver 1000 gæster kiggede forbi, da Boligkonto-ret Fredericia i maj inviterede til Åbent Hus i de første renoverede og ombyggede, arkitekttegnede boliger i Korskærparken, der er en del af Dan-marks største renoveringsprojekt, som i alt omfat-ter 1100 af Boligkontoret Fredericias boliger.

Der er tale om både renoverede og totalt ombyg-gede boliger. Fælles for dem er dog, at de har fået ski et 1970’er-looket ud med 2014’s moderne ar-kitektur og indretning.

Renoverede boligerOver 800 boliger har fået nye køkkener og/eller badeværelser med gulvvarme og nye installatio-ner, nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding, egen måler for varme og vand samt dørtelefon, og en del har også fået ny entrédør og nye vinduer.

Ombyggede boligerKnap 300 boliger er blevet ’skrællet’ helt og byg-get op fra bunden. De har fået en helt ny rum-inddeling og alle moderne bekvemmeligheder a la 2014: Nye badeværelser med varme i gulvet, nye køkkener, nye vendbare vinduer, nye installatio-ner, internetstik i alle rum, Genvex-system samt arkitekttegnet indretning.

Og så er her selvfølgelig nyisoleret, og hver lejlig-hed har egen måler, så man selv har ind° ydelse på sine vand- og varmeudgi er. De ombyggede lejligheder er lettilgængelige med brede døre, så man kan komme rundt med rollator og kørestol.

Og så er der selvfølgelig elevator i opgangen, nye gulve, dobbelte franske vinduespartier i gavlene og stort skabsrum/walk-in-closet – og en ny altan med ekstra bred udgang.

Nye udearealerMellem bygningerne bliver udearealerne totalre-noveret med nyt haveanlæg. De store græsplæner forsvinder til fordel for mindre haveanlæg, lege-pladser og grillsteder, der appellerer til hygge og udeliv.

En multiplads bliver et centralt, udendørs sam-lingspunkt til biograf og koncerter mv.

Driftschef Steffen Møller Borgbjerg (tv.) tog imod de � ere end 1000 gæster, der kiggede forbi, da Bolig-kontoret Fredericia holdt Åbent Hus i de første ombyggede og arkitekt-tegnede boliger i Korskærparken.



Grøn profi l 2014 Udviklingen af Boligkontoret Fredericias grønne proÿ l fortsatte i 2014:

AffaldssorteringI slutningen af 2013 lagde regeringen en ny af-faldsstrategi, der skal ændre den måde, vi ser vores a ald på: At a ald er en ressource, der skal genbruges, og ikke bare noget, der skal smides væk.

Indtil nu har man som almen beboer i Fredericia betalt en fast pris pr. bolig for at få ernet sit af-fald. Fremover vil kommunen belønne dem, der sorterer korrekt og smider mindst muligt ud:

Nye regler gør det økonomisk attraktivt at sortere og smide så lidt a ald ud som muligt, mens af-faldssyndere får en e erregning, der skal ÿ nansie-res fx via huslejestigninger.

I det lys bragte Boligkontoret Fredericias beboer-blad ”Lejligheden” et tema om a aldssortering med en masse gode råd til, hvad beboere og af-delinger kan gøre for at undgå en huslejestigning alene på grund af mangelfuld a aldssortering.

Køb af grøn elBoligkontoret Fredericia indgik i 2014 en 1-årig a ale om, at al strøm til elforbruget i Administra-tionen og fællesarealerne i afdelingerne (ikke pri-vate boliger) skal komme fra vindenergi. Både for at spare penge og for at leve op til ønsket om at være mest muligt miljø- og energibevidst.

532 0 1 4


Med a alen sparer Boligkontoret Fredericia pen-ge, og samtidig sikrer Boligkontoret, at der bliver opført nye vindmøller.

Cyklende varmemestre E er opfordring fra en række varmemestre an-ska ede Boligkontoret Fredericia sig 27 ÿ rma-cykler.

På den måde er det blevet nemmere for varmeme-strene at spare både tid og benzin (forurening), når de skal på korte ture rundt i afdelingerne – og det passer perfekt med Boligkontoret Fredericias grønne proÿ l.

Cykelidéen startede for mange år siden med en

tidligere varmemester i Hasselhøj, der begyndte at cykle rundt til småopgaver i afdelingen. Idéen blev kopieret af varmemester Mogens Kristensen fra afd. 323 i Snoghøj, og siden spredte den sig som ringe i vandet internt blandt varmemestrene.

En dag kom ønsket en inspektør for øre, og da varmemestrenes ønske og engagement hvad an-går cyklerne passede perfekt ind i Boligkontoret Fredericias grønne proÿ l, ÿ k alle interesserede varmemestre et eksemplar af det meget miljø-, energi- og klimavenlige transportmiddel, der til-med gør noget godt for sundheden.

Cyklerne er selvfølgelig blevet ’peppet op’ med en farve og Boligkontoret Fredericias logo.



PendlerordningBoligkontoret Fredericia tog endnu engang sam-fundsansvar, da man i 2014 gjorde det nemmere for pendlere at få en bolig. Man begyndte at reser-vere et antal boliger til pendlere.

Målet var og er dels• at holde på Boligkontorets egne pendlere, så de

ikke ° ytter fra byen.

• at gøre det attraktivt for pendlere, der arbejder i Fredericia, men bor i andre byer, at ° ytte til Fredericia, og dermed øge skattegrundlaget i byen – til glæde for alle fredericianere.

Fakta var i 2014 nemlig, at ° ere pendlede IND i Fredericia end UD, så byen hver dag mistede skat-tekroner og gode familier.

Familier, som man i Boligkontoret Fredericia ger-ne ville have til at slå sig ned i fæstningsbyen.

Man kan naturligvis ikke ’bare komme ind fra ga-den’ og få en pendlerbolig. Man skal være medlem af Boligkontoret Fredericia og stå på ventelisten.

Er der ikke pendlere nok til pendlerboligerne, så kan alle andre på ventelisten søge boligerne.

552 0 1 4


Et kig ind i fremtiden 2014 sluttede med en bestyrelseskonference, som blev den sidste, hvor man var samlet med en be-styrelse med 21 bestyrelsesmedlemmer. I sin tale kaldte hovedbestyrelsesformand Lis Gregersen det ”Lidt sørgmodigt, da vi har ha en fantastisk rejse sammen”.

Samtidig roste hun samtlige 21 bestyrelsesmed-lemmer for at være udviklingsparate og for alle at have været med til, at Boligkontoret Fredericia bliver en stor del af både den almene bolighistorie og Fredericias historie.

”De egenskaber, I bragte med – hvor også det sociale fællesskab i bestyrelsen har været et parameter – har været

af afgørende betydning for, at det projekt, vi satte i gang tilbage i 2005, kunne lykkes, og at vi her i dag står med én boligorganisation, der har forstået at gøre sig gældende

lokalt, men også regionalt og på landsplan”.

Lis Gregersen lagde dog heller ikke skjul på, at der i overgangsfasen havde været nogle uenigheder, og at der havde været tidspunkter, hvor der skulle ÿ ndes kompromiser.

Men alting er blevet drø et og lagt åbent frem, og der er altid fundet løsninger, hvor samarbejdet har været i højsædet.

Lis Gregersen pegede på, at det at processen ikke blev presset hurtigt igennem, men at man lang-somt havde ladet tingene udvikle sig, var årsagen til, at det – trods alt – var gået forholdsvis glat.

At det rolige tempo, med Administrationsselskabet Boligkontoret Fredericia som det samlende fyrskib i starten, langsomt gav både lejere og bestyrelses-medlemmer en følelse af, at man alle boede hos ”Boligkontoret”.

Afslutningsvis pegede Lis Gregersen frem mod 2015, hvor Hovedbestyrelsen skal reduceres fra 21 til 9 medlemmer:

”Boligkontoret Fredericia skal nu på en ny rejse, hvor den gamle organisering i forhold til sammenlægningsdokumen-

tet forsvinder, og en ny periode tager sin begyndelse. Så endnu en gang velkommen til jer alle – vi skal på endnu en

rejse, og mangler kun pladsbilletterne”.




• Oplevede, at afdelingerne 506 og 513 i Skærbæk valgte at lægge sig sammen – og sidst på året valgte 8 andre afde-linger at lægge sig sammen to og to.

• Inviterede unge til at fortælle om deres oplevelse af Boligkontoret Fredericia.

• Havde besøg af tv-journalist og arkitekturanmelder Peter Olesen, der gav ris og ros på årets Repræsentant-skabsmøde.

• Satte fokus på unge beboere over en lang række portrætter i beboerbladet ”Lejligheden”.

• Kunne tælle 29 afdelinger, der tilbød nye køkkener via den kollektive råderet.

• Præsenterede et kursuskatalog for afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

• Kunne glæde sig over, at afd. 305 fyldte 50 år.

• Inviterede beboere til at teste en op-dateret version af Boligfa.dk.

• Kunne glæde sig over, at 14 afdelinger nu har fået hjertestartere.

572 0 1 4


18. maj 2015 er det 100 år siden, at den første al-mene boligforening så dagens lys i Fredericia.

Der er sket meget de sidste 100 år: To verdenskri-ge, en verdensomspændende depression, en kold krig, de glade 60’ere og de fattige 80’ere. Men på det almene boligområde er det især de sidste to årtier, hvor der er sket ekstra meget i Fredericia, da fremsynede bestyrelser i Arbejdernes Bolig-forening, Andelsboligforeningen, LAB og Selv-byggerbo demonstrerede forandringsparathed og lagde kræ erne sammen for at kunne servicere beboere og ansatte bedst muligt.

Set i bakspejlet er sammenlægningen gået over al forventning. Måske fordi alle – trods forskellige

kulturer og vaner – har været indstillet på at kigge frem og ikke alt for meget tilbage.

Ændrede forhold og kravForholdene for og kravene til boligforeninger er nemlig ski et enormt de sidste 100 år: • Tidligere var almene beboere o est loyale over-

for den boligforening, man var vokset op i. At ski e bolig til en anden boligorganisation var næsten forræderi. Og i det daglige stillede man kun få krav til sin boligforening.

• I dag vægter almene beboere gode og moder-ne boliger med alle bekvemmeligheder til den bedst mulige pris og en god service langt højere end gamle tilhørsforhold.

På vej ind i fremtiden 2015 100 års erfaring giver Bolig kontoret Fredericia den bedste ballast



Ved at slå kræ erne sammen er Boligkontoret Fredericia i dag ikke kun Trekantområdets største boligorganisation. Den er også rustet til at tage et stort samfundsansvar og til at imødekomme de store – og stigende – krav fra beboere og politikere.

Boligkontoret Fredericia er i dag ikke kun et sted, hvor man kan leje en bolig. Nej, Boligkontoret Fredericia er en holdspiller og et aktiv for byen, der deltager i byudviklingen og styrker beboer-demokratiet.

På Repræsentantskabsmødet 18. maj 2015 luk-kede man sidste kapitel i fortællingen om den historiske sammenlægning mellem Arbejdernes Boligforening, Andelsboligforeningen, LAB og Selvbyggerbo.

Det var dagen, hvor Boligkontoret Fredericias hovedbestyrelse blev reduceret fra 21 til 9 med-lemmer.

Ringen er sluttet. 100 års almen bolig historie er fortalt, og vi er klar til de næste 100 år.

Velkommen hos osMed det vil alle ansatte i Boligkontoret Frederi-cia sige tak til de mange frivillige i bl.a. afdelings-bestyrelserne, der hver især har en aktie i bolig-organisationens udvikling. Vi vil tage det bedste fra fortiden og bringe det med ind i fremtiden.

Vi glæder os til at servicere både jer nuværende lejere og dem, der kommer i årene fremover.

592 0 1 4


Tak fordi du nu har læst den nye del af hyldestbogen omArbejdernes Boligforening,

Andelsboligforeningen,LAB og Selvbyggerbo

og deres fællesskab i Boligkontoret Fredericia.

Vend bogen, og læs den gamle del om de år, hvor de endnu var selvstændige boligforeninger.


fællesskab i fredericia

Documents