projekt ”unge med adhd – fastholdelse i job” fredericia, den ......2011/11/01 · projekt...

Projekt ”Unge med ADHD – fastholdelse i job” Fredericia, den 1. november 2011

Lene Buchvardt, ADHD-foreningen Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art © A Bit Better Corporation

Min baggrund

Tandlæge og ergoterapeut

Udviklingschef i ADHD-foreningen

Projektleder på projekterne VoksenADHD (2007-2010) og ADHD-

uddannelse for støttepersoner (2010-2012) samt faglig konsulent på

projektet Unge med ADHD – fastholdelse i job (2009-2011)

Kontaktinformation [email protected]

mailto:[email protected]

Indhold

Unge med ADHD – uddannelse og arbejde

Hvad er ADHD?

Hvordan kommer vanskelighederne til udtryk?

Pause

Kommunikation og samarbejde

Støttemuligheder

ADHD og uddannelse

Studier har vist, at i sammenligning med andre på samme alder havde voksne med ADHD i gennemsnit 2-3 års kortere uddannelser, og de havde jobs, som var socialt lavere rangerende

(Søren Dalsgaard, ”Et liv i kaos”, 2007)

En amerikansk undersøgelse har vist, at det kun var lykkedes 32% af de unge med ADHD at færdiggøre high school, mens det var lykkedes for alle i kontrolgruppen

(Barkley et al., 2006)

Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

ADHD og arbejde

Det er svært for mange unge med ADHD at fastholde et job

I en amerikansk undersøgelse havde 55% af de voksne med ADHD oplevet at blive fyret mod 23% i kontrolgruppen. Til gengæld havde de også været i stand til at skaffe sig dobbelt så mange job

(Barkley, 2006)

Meget tyder på, at en stor del af de voksne med ADHD modtager en eller anden form for overførselsindkomst

(ADHD-foreningens ”Flyverprojekt” 2003-2005. Samme tendens viser en undersøgelse

foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede i 2006)


HVAD ER ADHD?

Attention = opmærksomhed

Deficit = underskud

Hyperactivity = hyperaktivitet

Disorder = forstyrrelse


Kernesymptomerne

ADHD påvirker hjernens evne til at regulere:

Opmærksomhed

Aktivitetsniveau (for højt eller for lavt)

Impulskontrol

- i varierende grad

Forskellige typer

ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (”ADD”)

ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

ADHD - med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet


Forskel på ADHD hos mænd og kvinder ?

ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos

piger og kvinder end hos drenge og mænd – men ikke altid!

Mange piger har de samme opmærksomhedsproblemer, som drenge, men ofte ikke samme grad af hyperaktivitet og impulsivitet

Det kan være sværere at opdage ADHD hos piger, og deres problemer tillægges ofte andre årsager som fx dårlig opdragelse, dovenskab og manglende evner


Årsager til ADHD

Flere faktorer spiller formentlig ind på såvel udviklingen som forløbet:

Tvillingestudier tilskriver genetiske faktorer omkring 80 % af årsagsforklaringen

Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der bl.a. styrer impulser, og som sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger

Påvirkning af hjernen før, under og efter fødslen kan spille en rolle for udvikling af symptomer, som helt eller delvist opfylder kriterierne for ADHD-diagnosen

Intet tyder på, at ADHD alene skyldes psykosociale forhold, men betingelserne i omgivelserne påvirker i nogen grad, hvordan symptomerne kommer til udtryk


Er ADHD en ny opfindelse?

Sir George Frederick Still (1868 – 1941) Englands første professor i pædiatri Beskrev i 1902 ”Fysiske abnormiteter hos børn” ud fra 43 børn fra egen praksis, der havde alvorlige problemer med: * At fastholde vedvarende opmærksomhed og selvregulation * Som ofte var aggressive og trodsige * Der ikke rettede sig på revselse og tugtelse * Var følelseslabile * Havde ringe evne til at hæmme deres vilje * Ikke kunne lære konsekvenserne af deres handlinger, selv om de var normalt begavede

Hvor mange har ADHD?

Hyppigheden af ADHD er undersøgt i flere epidemiologiske

undersøgelser, især i USA:

2 - 4 (4,7)1 % af den voksne befolkning

100 – 200.000 voksne mennesker i Danmark

1. Kessler, R.C.et al.: The Prevalence and Correlates of Adult ADHD in the United States:

Results from The National Comorbidity Survey Replication, American Journal of Psychiatry, 2006


Er hyppigheden stigende?

Mulige årsager til at flere diagnosticeres:

Mere viden om og øget fokus på tilstanden – også hos voksne

Bedre diagnostiske redskaber

Aftabuisering af psykiatrien

Ændrede krav i samfundet (bl.a. skole, uddannelse og erhvervsliv)

Flere for tidligt fødte børn overlever

Andet fx miljøpåvirkninger??


Øget risiko for komorbiditet

Adfærdsproblemer – en del med regulær adfærdsforstyrrelse

Angsttilstand

Depression

Tourettes syndrom

Aspergers Syndrom/autisme evt. med OCD

Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder

Personlighedsforstyrrelse

75 - 80 % har mindst én tillægsdiagnose, ca. 60 % har mindst to fx:

ADHD og misbrug

Unge og voksne med ADHD har en højere risiko for udvikling af såvel stof- som alkoholmisbrug

Unge med ADHD, som ikke får stillet en diagnose og kommer i behandling, risikerer at ende i misbrug, fordi de oplever, at de fungerer bedre i samfundet, når de selvmedicinerer sig med forskellige stoffer

En stor undersøgelse fra 2003 dokumenterer, at medicin mod

ADHD halverede risikoen for senere udvikling af misbrug. Effekten er størst hos unge, med en næsten 6 gange højere risiko for udvikling af misbrug blandt ubehandlede.


Hvad betyder en diagnose for mennesker med ADHD?

Mulighed for at søge viden og få større selvforståelse

Mulighed for bedre forståelse og støtte fra både det professionelle og det private netværket

Mulighed for behandling og at indlære nye færdigheder

Bedre mulighed for at få relevant kompensation



Nye færdigheder skal indlæres

”Før jeg fik ADHD-diagnosen var jeg sikker på, at jeg var dum og

uduelig, men diagnosen gav mig en ”knage” at hænge det op

på, og jeg fandt ud af, at jeg ikke var dum.

Med medicinen fik jeg klart overblik og ro, og så fik jeg mod til

at starte på en uddannelse.

Men det er ikke nok at få et navn – en ”krykke” – man skal også

lære at bruge den” Betina, 36 år, fik diagnosen som 32-årig

Vanskelighederne varierer fra menneske til menneske

Noget er fælles, men meget er forskelligt

ADHD præges af individuelle træk og påvirkes af, hvilke betingelser en person har igennem livet


Mennesker med ADHD kan også være…

Initiativrige

Igangsættere

Spontane

Kreative

Aktive

Hurtige

Engagerede

Vedholdende

Livlige – sjove

Bærer sjældent nag

Siger deres mening

Eksekutive funktioner

Studier af både børn og voksne med ADHD peger på gennemgående

vanskeligheder med eksekutive funktioner, som er:

en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner

en forudsætning for at kunne tænke systematisk, planlægge, lagre og anvende tidligere erfaringer

afgørende for evnen til at tilpasse sig nye situationer


Problemer med organisering og planlægning

Mennesker med ADHD har svært ved at

organisere og planlægge fx daglige opgaver

bevare overblikket og handle målrettet

gøre ting i den rigtige rækkefølge

gøre det færdigt, de er i gang med

tage sig sammen

holde orden

Det har store konsekvenser for deres muligheder for at få hverdagen

til at fungere, styre økonomien, gennemføre en uddannelse, overskue

og planlægge arbejdsopgaver, overholde deadlines etc.


Mangler overblik

Hvis jeg skal prøve at give et billede af min hverdag,

sådan i forhold til andres hverdag, så oplever jeg det lidt,

som om jeg står nede i en labyrint, hvor jeg står i midten.

Der er ligesom vægge rundt omkring mig, og jeg kan ikke se andet end lige der,

hvor jeg står. Og så skal jeg prøve at finde vejen igennem labyrinten for at nå

mit mål, som er at fuldføre hverdagen.

Hvor normale mennesker, de har måske også den labyrint, men så ser de den

bare ovenfra, så for dem er det meget nemmere at nå igennem den labyrint”

(ung mand med ADHD på filmen ”Et liv i kaos”).


I Alle forhold – også i samtale

Udmattes hurtigere end andre

Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at automatisere handlinger, som for andre hurtigt bliver rutiner

De skal bruge mange ressourcer på at koncentrere sig for at fungere så godt som muligt

Derfor udmattes de hurtigere end andre

De kan fungere meget forskelligt fra dag til dag


ADHD og stress

Mennesker med ADHD bruger megen energi på at manøvrere og er derfor konstant i ”alarmberedskab”

Der opstår meget hurtigt en følelse af kaos eller katastrofe

Mennesker med ADHD oplever det selv som fortvivlelse –

en følelse af at mislykkes


Opmærksomhed Mennesker med ADHD har svært ved at filtrere uvedkommende indtryk fra, og de bliver let afledt af alt, hvad der forgår omkring dem. Opmærksomhed

fokuseres

ADHD – opmærksomhed afledes

Vedholdende opmærksomhed

Mennesker med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. De kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, kan de ikke bevare energien.

Det bevirker, at de sætter en masse ting

i gang, som de har svært ved at fuldføre


Dårlig tidsfornemmelse

Mennesker med ADHD har dårlig tidsfornemmelse og svigtende tidsregulering i alle livets forhold

De kan godt aflæse klokken, men har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage

Derfor kommer de ofte for sent, bliver ikke færdige med opgaver til tiden etc.


Unge med ADHD kan være en særlig sårbar gruppe

De har ofte en problemfyldt institutions- og skoletid bag sig

De mangler færdigheder, som andre unge har erhvervet

Mange har lavt selvværd, ringe selvtillid og tro på fremtiden

De modnes ofte senere end andre

De kan have svært ved at begå sig socialt blandt ’almindelige’ unge

De føler skyld og skam over ikke at leve op til forventningerne

Mange er præget af mistillid til omgivelserne

Evt. tristhed eller en regulær depression



De kan have behov for

Anerkendelse og forståelse fra omgivelserne

Motivation

Selvforståelse og redskaber til at takle vanskelighederne

Rådgivning og vejledning i at vælge fx en egnet uddannelse

En overskuelig handleplan med realistiske mål og delmål

Tæt opfølgning og jævnlige evalueringer

Forskellige støtteforanstaltninger i hjem, under uddannelse og på

arbejdsmarkedet Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

Kommunikation og samarbejde

Mennesker med ADHD forstår, opfatter

og fortolker på en anden måde end andre

De er ikke automatiserede i kommunikation og samarbejde,

og de har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer

Almindelige samværsformer og kommunikation kan volde vanskeligheder

fordi det forudsætter, at man kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige har en god sprogforståelse og gode kognitive evner er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler

kan hæmme sine impulser kan sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og mener Kan man ikke det, har man brug for, at omgivelserne kompenserer


Samarbejdsbaseret Problemløsning

En anderledes metode til at takle og hjælpe børn med adfærdsproblemer. Metoden er udviklet på baggrund af mange års forskning og praktisk Erfaring af Ross W. Greene, psykolog, ph.d., Harvard Medical School

Ross Greene tager udgangspunkt i:

Mennesker gør det godt, hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe

I modsætning til:

Mennesker gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil, må vi få dem til at ville (motivere dem, belønning og straf)

Vi må prøve at forstå,

hvad der kommer i vejen for den enkelte

Det, der virker for andre mennesker,

virker ofte ikke for mennesker med ADHD

Der er brug for en anden tilgang

Det handler ikke om manglende vilje, det handler om manglende færdigheder

Vanskelighederne kommer til udtryk i mødet med omgivelserne

Når vi kender den enkeltes funktionsniveau, kan vi tilpasse

vore forventninger og de krav, vi stiller

Krav skal forstås i bred forstand, altså ikke kun de direkte

krav vi stiller, men også de implicitte krav, der ligger i

situationer, kommunikation og aktiviteter.

Vi kan bruge vores overblik til at holde den røde tråd og skabe

forudsigelighed

tydelighed

struktur

ro

orden

Vi kan skabe overskuelighed

De 9 H’er

Hvad skal jeg lave? (indhold)

Hvorfor skal jeg lave det? (mening)

Hvordan skal jeg lave det? (metode)

Hvor skal jeg lave det? (placering)

Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)

Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)

Hvem skal jeg lave det sammen med?(personer)

Hvor meget skal jeg lave?(mængde)

Hvad skal jeg lave bagefter?


Den gode samtale

Send en kort og konkret dagsorden før mødet

Fremhæv det vigtigste med en tekstmarker

Sæt god tid af til samtalen – indlæg evt. pause(r)

Opfordr den unge til at tage en bisidder med

Reserver et roligt rum eller hold mødet i den unges hjem

Send en påmindelse inden mødet Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

Den gode samtale

Undgå store og åbne spørgsmål fx ”Hvordan går det i hverdagen?”

Spørg konkret, skræl sproget for overflødigt indhold

Giv tydelige beskeder – sig hvad de skal i stedet for, hvad de ikke skal

Giv få overskuelige valgmuligheder Undgå at springe unødigt i samtalen - Gør én ting færdig ad gangen Visualiser gerne det, I snakker om


Den gode samtale

Undlad ironi og sarkasme

Vær tydelig, undlad vage ord som ’måske’ eller ’senere’

Brug klare deadlines og sørg for, at der ikke er løse ender

Hjælp med at konkretisere ønsker og sætte realistiske mål

Spørg om borgerens opfattelse af det, I aftaler

Summér op – aftaler og gensidige forventninger

Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder


Hvad går

godt? Vækstmodellen - vejen til den gode samtale

Udfordringer

Muligheder

Aftaler

Vækstmodellen (2009): Marianne Grønbæk & Henrik Pors

Det bedste ved

samtalen

Man skal erkende problemet, før man kan løse det

Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal også se på vanskelighederne

At erkende vanskelighederne er også at erkende mennesket med ADHD

Det er ofte en lettelse for mennesker med ADHD, at nogen forstår deres vanskeligheder


Funktionsevnemetoden Spørgsmål fra samtaleskemaet

Har du problemer med at passe hjemmet?

Hvilke problemer?

Har du problemer med at udføre aktiviteter i

dit hjem? Hvilke problemer?

Har du problemer med at udføre et arbejde

eller tage en uddannelse? Hvilke problemer?


Dialogguiden


Kravtilpasning

Hvis vi kan tilpasse kravene, så de passer til den unges

funktionsniveau og aktuelle overskud, så øges

muligheden for succes og risikoen for

problemskabende adfærd reduceres

Struktur

Mennesker med ADHD kan have svært ved at se

strukturen for sig, og de bruger en masse energi

på at tage beslutninger hele tiden, eller de bliver

overvældet og slået ud af de krav om stillingtagen eller

handling, som de hele tiden konfronteres med.

De kommer som en konsekvens af deres vanskeligheder

ofte til at skabe kaos i deres omgivelser, samtidig med at

de trives bedst med ro, orden og forudsigelighed

Kravtilpasning via struktur

Struktur er med til at give tilværelsen og hverdagen rammer

Mennesker med ADHD kan have behov for hjælp

til at skabe struktur i hjemmet, under uddannelsen

eller på jobbet

Hjælp til at etablere faste rytmer og rutiner

Hjælp til at få lavet dagsplaner

Hjælp til at lave konkrete planer for aktiviteter og opgaver og til at prioritere dem


Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere

Visualisering

er med til at afhjælpe problemer i forhold til arbejdshukommelsen og risikoen for at blive afledt

sparer mange ord og diskussioner

gør det muligt for mennesker med ADHD at frigive hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver og daglige opgaver i hjemmet

kan være i skrift eller billeder


Mange opgaver kan forekomme uoverskuelige

Med lidt hjælp til at sætte dem i system, kan de blive overkommelige

Hente brød

Lave kaffe

Smøre mad

Dække bord

Tørre borde af

Feje gulvet

Vaske gulv

Uddannelse og job

Afdæk ressourcer og vanskeligheder

Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen for at vurdere, om stedet er egnet – eller om forholdene kan tilpasses den unge med ADHD’s funktionsniveau

Iværksæt evt. relevante støtteforanstaltninger

Følg tæt op

Screening af virksomheden

Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen

for at vurdere, om stedet er egnet – eller om

forholdene kan tilpasses den unges funktionsniveau


Virksomhedens fysiske placering og tilgængelighed

Det er vigtigt, at der ikke er for langt, og at det er rimelig enkelt at benytte offentlig transport til og fra arbejdsstedet.

Nogle mennesker med ADHD har behov for hjælp til at finde vejen og træne systemer for selv at kunne transportere sig


http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://nn.spejdernet.dk/gruppe/greve/Tegninger/bus.gif&imgrefurl=http://nn.spejdernet.dk/gruppe/greve/Tegninger/Forms/DispForm.aspx?ID=44&usg=__FDrVC41Cs-TaWGSVFY34XKYQ46U=&h=1840&w=2334&sz=180&hl=da&start=1&zoom=1&itbs=1&tbnid=9kZyablGOD0EVM:&tbnh=118&tbnw=150&prev=/images?q=bus+tegning&hl=da&sa=X&gbv=2&tbs=isch:1

Fysiske rammer

Observér arbejdspladsens indretning.

Hvor vil medarbejderen med ADHD skulle arbejde?

Er der meget støj og snakken, aktivitet, lugte, vinduer eller ”pynt” i rummet?

Er der mulighed for at sidde for sig selv eller afskærme arbejdspladsen?


Fysiske rammer

Afskærm arbejdspladsen Vend arbejdsbordet med front mod væggen

Brug høretelefoner

Fjern overflødig ”pynt”

Skab ro og orden Tydelig markering af arbejdspladsen Mulighed for enearbejdsplads Mulighed for bevægelse i løbet af arbejdsdagen.


Organisationen

Det kan være en god idé med en personlig arbejdshåndbog med

nødvendige informationer som fx:

Tydeligt beskrevne ansvarsområder for både medarbejderen

med med ADHD, kolleger og leder

Konkret funktionsbeskrivelse for eget job


Forventninger

Uskrevne regler tydeliggøres og formidles konkret på skrift – hænges fx op i frokoststuen.

Afklar forventninger inden første arbejdsdag fx vedrørende mødetider, pauser, sygemeldinger, rygning mv.


Fraværspolitik

Flextid

Mulighed for senere mødetid

En fast morgenrutine

Opringning af en kollega

Afhentning af en kollega


Pauser

Tilrettelagte pauser med mulighed for lystbetonede aktiviteter.

Tydeligt beskrevne pauseantal, længde, og hvor det foregår.

For nogle mennesker med ADHD kan det være en hjælp at få mulighed for at holde pauser på andre tidspunkter end resten af personalet.


Arbejdsklima

Tydelige forventninger til adfærd og kommunikation

Fast og tydelig dagsorden ved møder

Tydelige forventninger til socialt engagement

Mulighed for støtte fra en kollega Mulighed for fleksibel/ begrænset deltagelse i sociale arrangementer


Arbejdsopgaverne

Læg vægt på interesserne

Konkret skriftlig arbejdsplan og opgavebeskrivelse – evt. suppleret med billeder

Arbejdsopgaver delt op i mindre dele

Tydeliggjort progression i opgaverne fx ved hjælp af visuel

tidsstyring (Time Timer)

Tydelige deadlines

Positiv feedback Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

Variation

Planlagt variation i arbejdsopgaverne

Variation i arbejdsmetoder

Mulighed for skiftende roller (individuelle/teamopgaver)


Kontaktperson og samarbejde

Kontaktperson med viden om ADHD

Tydelig beskrivelse af samarbejdsflader og måder

Tilfør viden om ADHD til medarbejderne.


Eksempler på hjælpemidler PDA / mobiltelefon med udvidet funktion

Medicinæske med alarm

IT-hjælpemidler

En ”læsepen”

Whiteboard

GPS

Tænd-sluk-ure

Time-timer

Diktafon

Kugle- eller kædedyner

Luft- og kuglepuder / stol med bevægelsesmuligheder

Succes hos unge med ADHD

Forståelse, anerkendelse og indflydelse på indsatsen

Selvforståelse og redskaber til at takle vanskelighederne

Inddragelse af netværket

Rådgivning, vejledning og motivation til at vælge uddannelse el. job

En overskuelig handleplan med realistiske mål og delmål

Tæt opfølgning og jævnlige evalueringer

Forskellige støtteforanstaltninger

Et tæt tværfagligt samarbejde – særlig fokus på overgangen

Tænk langsigtet – gode perioder vil veksle med dårlige

ADHD-foreningens nyhedsmail kan fås ved tilmelding på

www.adhd.dk

Tak for opmærksomheden


http://www.adhd.dk/

projekt ”unge med adhd – fastholdelse i job” fredericia, den ......2011/11/01 · projekt...

Documents