etablering af ventilationsanlægcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/1411/etablering...
TRANSCRIPT
Etablering af ventilationsanlæg Af Martin Schwarz Jensen og Mikkel Arthur Christensen
Aarhus Maskinmesterskole - 2013
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 1 af 43
Forfattere: Mikkel Arthur Christensen (M10253)
Martin Schwarz Jensen (A09530)
Titel: Etablering af nyt ventilationssystem
Projekttype: Bachelorprojekt
Fagområde: Termiske Maskiner
Elektroteknik
Automation
6. Semester
Aarhus Maskinmesterskole
Vejledere: Lektor og maskinmester Poul Høgh
Lektor og maskinmester Lars Hansen
Samarbejde: Kurt Pedersen
Erik Hansen
Sidetal: 43
Normalsider af 2400 tegn: 33,3
Afleveringsdato: Tirsdag d. 4. juni 2013
Martin Schwarz Jensen Mikkel Arthur Christensen
A9530 M10253
______________________ ______________________
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 2 af 43
Abstract
This report, “Establishment of ventilation” is focusing on a new implementation of four ventilation systems,
which are placed in three buildings at Aarhus University as comfort ventilation. The ventilation is made for
offices, common rooms and kitchens. In addition the report is written as a part of the bachelor semester at
Aarhus School of Marine and Technical Engineering through an internship at Schneider Electric. The main
issue the report deals with, is “How can the ventilation systems at Aarhus University provide the most
satisfying comfort, while the plants are future-proof until after 2020 compared to building regulations?” By
means of an analytical description of the systems functionality, and its installation of Building Management
System (BMS) the report will give an insight in the ventilation plants. To ensure that the plants are approved
for use today and in the future, there is made several measurements in the buildings around the ventilation
system to compare it against the requirements around comfort ventilation. This is done by using
measurements to calculate e.g. air flow, noise and air change in the offices, which are relevant to the
satisfaction of people who is affected by the ventilation on a daily basis.
By use of a questionnaire there has been given an assessment to how the satisfaction of the people in the
offices are. Furthermore these questionnaires have been given a reason to believe that it is possible to make
a bigger satisfaction, because of the use of radiators and windows to regulate the climate. In the last section
of the report the different analyses will be concluded, and there will be given a couple of solutions that can
be seen optional to implement to the current systems BMS.
Through the analyses it has been revealed that there is no temperature control in the buildings other than
the ones in the BMS, which only a technician can change. Each room is controlled by an area box and each
area box controls four rooms. Therefore the solutions given are focusing on this problem. With the first
solution it is possible for the users to change the climate with use of the radiator or window, without the
ventilation continuously trying to regulate to a given temperature.
The second solution gives the users opportunities to control the climate with an adjustable control panel
installed in the room. Also there is put an actuator on the radiator that is used to heat up the room further
than the temperature of the airflow to the room. The temperature of the airflow is still controlled by the
area boxes. Additionally there is put a contact on the window that will control the damper to the room, so it
prevents air to the room unless the quality is getting below requirements.
The second suggestion is then described on how it can be applied in the buildings, because it is where most
personally satisfaction are provided. The conclusion that is drawn from this project is that with this new
solution, it is possible to increase the happiness of the people who works in the ventilated buildings. This
solution is mainly focussing on the comfort of people, and the requirements are observed for now and five
years forth which makes it unlikely that Aarhus University will pay for the improvements.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 3 af 43
Indhold
1 Forord ................................................................................................................................... 5
1.1 Bemærkninger til læseren ......................................................................................................... 5
2 Indledning ............................................................................................................................. 6
2.1 Rapportens formål .................................................................................................................... 6
2.2 Læsevejledning ......................................................................................................................... 7
2.3 Beskrivelse af anlæg .................................................................................................................. 8
2.3.1 VE001 ........................................................................................................................................... 8
2.3.2 VE002 ......................................................................................................................................... 11
2.3.3 VE101 ......................................................................................................................................... 12
2.3.4 VE301 ......................................................................................................................................... 12
2.4 Problemformulering ................................................................................................................ 14
2.4.1 Problemstilling ........................................................................................................................... 14
2.4.2 Projektafgrænsning ................................................................................................................... 15
2.5 Overordnet Metode ................................................................................................................ 16
3 Analyse ............................................................................................................................... 17
3.1 Styringsprincip ........................................................................................................................ 17
3.1.1 Programmering .......................................................................................................................... 18
3.1.2 Brugerflade ................................................................................................................................ 20
3.1.3 Alarmer ...................................................................................................................................... 23
3.1.4 Tilstandsstyring .......................................................................................................................... 24
3.2 Ventilationsprincip .................................................................................................................. 24
3.3 Kølekredsen ............................................................................................................................ 25
3.4 Målinger ................................................................................................................................. 26
3.4.1 Metode for hastigheds- og temperaturmåling .......................................................................... 26
3.4.2 Metode til trykmåling ................................................................................................................ 27
3.4.3 Metode til fugtighedsmåling ..................................................................................................... 28
3.4.4 Metode til lydmåling ................................................................................................................. 28
3.4.5 Metode til effektmåling ............................................................................................................. 28
3.4.6 Metode til kvalitetsmåling ......................................................................................................... 29
3.5 Analyse af kvalitetsmåling ....................................................................................................... 30
3.6 Krav ........................................................................................................................................ 31
3.7 Sammenligning mellem krav og anlæg ..................................................................................... 32
3.8 Usikkerheder og verifikation af målinger og beregninger .......................................................... 35
4 Opsamling af analyser ......................................................................................................... 36
4.1 Løsningsforslag ....................................................................................................................... 36
4.1.1 Løsning 1 .................................................................................................................................... 36
4.1.3 Løsning 2 .................................................................................................................................... 37
4.2 Implementering af løsningsforslag ........................................................................................... 37
5 Konklusion .......................................................................................................................... 39
6 Perspektivering ................................................................................................................... 40
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 4 af 43
7 Kildeliste ............................................................................................................................. 41
7.1 Linkliste .................................................................................................................................. 41
7.2 Bibliografi ............................................................................................................................... 41
7.3 Figurliste ................................................................................................................................. 42
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 5 af 43
1 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med Aarhus Maskinmesterskoles 6. semester. Hensigten med
rapporten er at opnå færdigheder omkring at arbejde udviklingsorienteret, samt at forholde sig kritisk til
dataindsamlinger. Rapporten omhandler en analyse at fire nylige implementerede ventilationsanlæg, som er
opsat i flere af Aarhus Universitets bygninger med det formål at skulle levere klimavenlige forhold til
kontorer, auditorium og kantine m.m.
Emnerne, rapporten omhandler er termodynamik, el og automation.
Vi vil gerne benytte dette afsnit til at give en stor tak til de folk, som har bidraget til at vi har indsamlet
inspiration og støtte til projektet. Specielt vil vi gerne takke fra Schneider Electric. Maskinmester Kurt
Pedersen og projektleder Erik Hansen, der har været til stor hjælp med at indsamle data og materialer til
rapportskrivningen. Jesper Sørensen, tekniker fra Schneider Electric, der i Martins praktikperiode, har
medvirket til en god forståelse for programmeringen og slut test af ventilationsanlæggene på Aarhus
Universitet.
Medvidere skal der også lyde en stor tak til Poul Høgh og Lars Hansen, som har vejledt os godt igennem
projektskrivningen.
1.1 Bemærkninger til læseren Vi gik ind til dette projekt, uden en klar retningslinje om hvilken vej vi skulle dreje vores problemformulering.
Derfor startede vi med at kaste en masse bolde af spørgsmål i luften, for derefter at begynde at samle dem
op og strukturere et projekt sammen. Vi har derfor set det nødvendigt at grave dybt ned i anlægget og lave
en dybdegående analyse af dets funktioner, samt styringen heraf. Dette har vi gjort, da vi har ønsket at
styrke vores færdigheder inden for styringen, som vi finder nyttige når vi efter dette semester skal ud på
arbejdsmarkedet. Med denne tilgang til projektet har vi lært, at selvom det kan virke lidt uoverskueligt til
tider, så er det udmundet i en konklusion, hvori vi ser reelle muligheder. Herudover føler vi, at vi har fået en
rigtig god viden inden for moderne ventilationsanlæg, hvor styringen er en vigtig faktor, og dermed føler vi
os bedre rustet til denne form for arbejde.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 6 af 43
2 Indledning I dette projekt vil der blive fokuseret på analysen af fire ny installerede ventilationsanlæg på Aarhus
Universitet. Der vil blive undersøgt muligheder for en forbedret komfort og tilfredshed blandt de
tilstedeværende. Ydermere vil der blive forsøgt at give teoretiske løsningsforslag til eventuelle nye
implementeringer på anlæggene, samt en undersøgelse omkring krav og effektforbrug.
Grunden til at vi skriver denne rapport er, at vi finder det interessant at analysere et ventilationsanlæg med
dertilhørende styringsprocessorer, hvor vi i dagens Danmark ser uanede muligheder for specifik styring.
Derudover vil vi også gerne prøve at drage sammenhæng mellem den teoretiske viden vi har lært på Aarhus
Maskinmesterskole, og praksis. Derved vil vi arbejde imod at få en bredere forståelse for ventilationsanlæg.
Til rapportskrivningen er der gjort brug af den viden vi har skabt os på Aarhus Maskinmesterskole, samt egne
observeringer på anlæggene, interviews og gode dialoger med personer der har biddraget med specifik
viden om emnet.
2.1 Rapportens formål Formålet med denne rapport er at give os den viden og teoretiske tilgang, vi som fremtidige maskinmestre
har brug for, når vi skal videre ud på arbejdsmarkedet.
Derudover skal vi forholde os til følgende, som er opgivet jf. undervisningsplanen for modul 31:
”Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et
projekt.
Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og
teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til
professionen som maskinmester.
Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem
projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og
analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling”.1
1 Citeret fra 0791 uvplan modul 31 fra Aarhus Maskinmesterskoles Q-system
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 7 af 43
2.2 Læsevejledning Rapporten består af 3 hovedafsnit, hvor der igennem læsning af disse vil blive lagt op til en konklusion og
perspektivering af rapporten. Rapporten er skrevet i en kronologisk rækkefølge, for at give læseren en god
forståelse af projektet, samt skabe indblik i vores hensigter.
Indledning: Til at starte med, vil der i indledningen blive beskrevet formålet med rapporten, samt en kort
beskrivelse om hvad rapporten kommer til at omhandle. Videre er der lavet en foranalyse af anlæggenes
funktioner og formål, som munder ud i vores problemformulering, samt den endelige problemstilling vi
ønsker at fokusere i rapporten. Efter problemstillingen er der lavet et overordnet metodeafsnit, som viser
vores tilgang til projektet.
Analyse: I analysedelen gives en dybere forklaring omkring programmeringen af styringen til anlæggene. Her
forklares det hvilken form for styringsprincip der er anvendt, hvorefter der forklares hvordan dette
programmeres. Yderligere er der forklaret omkring brugerfladen på Aarhus Universitet, samt en kort
beskrivelse af alarmstyringen, og en forklaring omkring de tilstande der findes i styringen. Efter det, kommer
et afsnit omkring målinger, som fortæller om de målinger, vi har foretaget, samt metoden hertil. Videre er
der fundet krav til komfortventilation, som bliver sammenlignet med de målinger der er foretaget igennem
beregninger på anlæggene.
Opsamling: I dette afsnit, vil der ved hjælp af de foregående kapitler, blive givet nogle løsninger på hvordan
der kan optimeres på anlægget. Efter løsningsforslagene, vil der blive forklaret hvordan vi ser ét af disse
løsningsforslag implementeret i bygningerne.
Disse kapitler og analyser opsummeres og konkluderes, som det sidste i rapporten. Der afsluttes
herefter med en perspektivering, hvor der beskrives hvilke tilføjelser til rapporten, som vi føler der
kunne være spændende at arbejde videre med i fremtiden.
Links, bibliografi og figurliste er placeret, som sidste del i rapporten fra side 38. Bilag er brændt ud på
den vedhæftede cd og der vil i rapporten blive henvist til dokumentnavn på ”CD”.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 8 af 43
2.3 Beskrivelse af anlæg Ventilationsanlæggene er ny installeret på Aarhus Universitet og består af fire ventilationsaggregater som er
installeret i flere bygninger til forskellige formål. I dette afsnit vil der komme en beskrivelse af
komponenterne hertil med deres formål og funktioner.
Ventilationsanlæggene ventilere kontor, kantine og køkken, samt udluftning til toiletter, garderobe,
emhætte og opvask i de tre bygninger.
Det kommende afsnit vil beskrive de fire anlæg, for at give læseren et overblik over ventilationsanlægget som
er installeret.
Datablade for anlæggene kan findes under ”Anlægsdata”, på vedhæftet CD.4
2.3.1 VE001
På Figur 1 er vist et
skærmbillede af
ventilationsanlægget VE001
(Ventilationsanlæg 001), som
er placeret i kælderen i bygning
1632 lokale 0032. Dette anlæg
ventilerer køkken og kantinen.
VE001 bliver styret at en
undercentral, UC5318, som
også styrer de to zoner, køkken
og kantinen. Emhætte og
opvaskemaskine i køkkenet har
en separat udsugning som
befinder sig henholdsvis på
loftet og i kælderen af bygning
1632.
Beskrivelsen af VE001 henvises til Figur 1.
Anlægget er bygget til at køre året rundt, hvor det om vinteren sørger for opvarmning af kantine og køkken,
og om sommeren skal kunne køle. Temperaturen er bestemt efter et setpunkt, der er sat til
21,0 oC og dette kan styres af Aarhus Universitet. Gældende for de grønne meddelelser på tegningen ovenfor
er, at de angiver de setpunkter, som er værdier brugeren kan ændre på. Eksempelvis værdier hvor, hvis den
målte værdi (blå) ”overskrider” setpunktsværdien, vil der gives alarm eller anlægget vil blive stoppet.
Alarmerne vil blive forklaret i afsnit 3.1.3. De blå meddelelser angiver de målte værdier, herunder f.eks.
udetemperaturen der bliver målt af en temperaturføler, eller hastigheden på ventilatorerne der reguleres af
den enkelte ventilatormotors tilhørende frekvensomformer. Den pink værdi, der er angivet ved TI01, viser
en beregnet værdi der bliver givet af regulatoren. Regulatoren får signal fra setpunktet og procesvariablen
fra henholdsvis rotorveksleren, varmefladen og kølefladen. Herved bliver der beregnet et variabelt setpunkt,
som viser om regulatoren arbejder imod setpunktsværdien. Den grønne melding på Figur 1 ved TI01 viser en
minimumsværdi. Falder temperaturen af luften(blå), målt af TI01, til under dette, vil regulatoren(pink) ikke
kunne arbejde imod en temperatur der er lavere end den givne minimumsværdi. Disse inddelinger er
2 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01
Figur 1 VE001 skærmbillede
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 9 af 43
generelle for samtlige skærmbilleder der bruges på Aarhus Universitet og som vil blive vist og brugt i senere
afsnit af denne rapport.
Ventilationsanlægget er opbygget med en roterende
veksler, der har fordele hele året rundt, og som er placeret
imellem indblæsnings- og afkaststrengen. Denne gør det
muligt, at udnytte den luft som kommer fra det ventilerede
rum. Rotoren roterer langsomt og afgiver sin varme til nogle
tætsiddende lameller, hvorefter der ved hjælp af rotationen
bliver transporteret varme/kulde til indblæsningssiden.
Om vinteren har veksleren sin bedste virkningsgrad, da man
må formode store temperaturforskelle fra udeluften til den
ønskede temperatur på 21 oC. Derudover vil der, når at
afkastluften ligger på omkring samme temperatur,
forekomme en stor temperaturforskel over veksleren. Man
kan så også risikere at afkastluften bliver afkølet så meget,
at temperaturen kommer under frysepunktet efter
veksleren på afkaststrengen. Derfor er der placeret en
såkaldt isvagt (PUG1), som er en trykmåler, der ved store
trykforskelle kan give alarm, hvis rotoren er blevet belagt
med is og/eller der stoppes for luftstrømmen. Grunden til
dette er den højere luftfugtighed, der kan forekomme på
afkastluften, efter at luften har passeret lokalet.
Om sommeren kan veksleren bruges til at køle udelufts temperaturen ned, hvis afkastluften vel og mærke
har lavere temperatur end det valgte setpunkt for rummet. I yderlige situationer vil veksleren blive stoppet.
På Figur 2 ses den roterende veksler, samt fordamperen med væskefordeler og ekspansionsventil. Ydermere
ses på billedet VLT’en til kølekompressoren, samt styringen dertil, som får meddelelser fra tilhørende
undercentral. Styringen vil blive beskrevet i afsnit 3. Det ses af figuren at rotorveksleren strækker sig over
både indblæsning og udsugningsstrengen.
Før den roterende veksler på indblæsningsstrengen er der monteret et posefilter, for at undgå
udefrakommende snavs. Dette filter er overvåget med en såkaldt filtervagt (FI01), der måler differenstryk
over filteret. Samme slags filter sider på udblæsningssiden før veksleren med tilhørende filtervagt(FU01).
Filteret på indblæsningssiden er et såkaldt F7 filter, der bruges til at filtrere pollen, trafik os, bakterier m.m.,
hvorimod filteret på udsugningsstrengen er et grovere filter, nemlig et F5 filter, som er acceptabelt for at
holde systemet rent3. Skulle filteret blive tilstoppet, vil det give en alarm på CTS-anlægget.
Der er placeret fire spjæld i systemet, to spjæld (SI01 og SA01) der indstilles efter den ønskede trykværdi
PLI1 og PLU1. De to sidste spjæld er angivet på Figur 1 (side 8), som røgspjæld, hvor der sidder et i hver ende
af henholdsvis indsugningssiden og udsugningssiden. Disse er brandspjæld, der aktiveres af
brandtermostaterne (TI01 og TU01). Overskrider disse termostater en temperatur på 70 oC på
3 Link 1
Figur 2 køledelen & rotorveksler
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 10 af 43
indblæsningssiden og 40 oC på udsugningssiden, vil anlægget stoppe og brandspjældene vil lukke i. Der gives
i dette tilfælde også en meddelelse under brandprogrammet (Brand prg.).4
Fordamperen til kølekredsen er, som nævnt, placeret efter den roterende veksler, hvilken er til brug om
sommeren. Her benyttes kølemidlet R407C til at køle ned på luften til det ventilerede område. Kølemidlet
føres videre fra fordamperen igennem en hermetisk kompressor, til en kondensator, der er placeret som det
sidste punkt før afkastsventilatoren. Her vil der grundet det højere tryk, skabt i kompressoren, samt højere
temperatur på kølemidlet blive afgivet varme til afkastluften. Kølemidlet føres derefter igennem en
ekspansionsventil, hvor det mister tryk og temperatur, før det løber tilbage til fordamperen, hvor det kan
optage varme fra indblæsningsluften.
Anlægget er opbygget med to ventilatorer på henholdsvis indsugnings- og udsugningsstrengen. Disse kører
med en motor på 3 kW, som reguleres af en Danfoss VLT, der er valgt efter mærkestrømmen på motoren.
Disse frekvensomformere er installeret til at kunne køre med en maxfrekvens på 76 Hz. Ventilatorenes
driftsfrekvens er styret af det tryk der er givet på henholdsvis PLI1 og PLU1 på Figur 1 (side 8). Herved bliver
der tilført den luftmængde, som kræves for at opretholde den ønskede hastighed ved et fuldt åbent armatur
på enden af strengene.
De viste tryk på indblæsning- og udsugningssiden er beregnet ud fra hovedluftstrømmen, givet af
ventilatoren med alle spjæld og armaturer fuldt åben. Derved er det bestemt, hvor meget luft der skal
bruges og ved hvilket tryk der skal være tilstede, for at få de ønskelige luftmængder til diverse rum.
Til slut på indblæsningsstrengen er der placeret et
varmeflade hvor der ved hjælp af fjernvarmevand bliver
tilført varme til luften inden det strømmer ud i lokalet.
Vandet tilføres veksleren med en cirkulationspumpe, som
starter op hvis der er behov for varme. Derudover sidder
der også en motorventil (VB01) på vandkredsen, som vil
stoppe pumpen, hvis denne er lukket. Motorventilen styrer
flowet på pumpen. Efter varmefladen er der placeret en
frosttermostat(FT01), som skal sikre varmefladen mod
frostsprængning. Mærker denne en udendørstemperatur
efter varmefladen under 5 oC, stoppes anlægget og den
starter for cirkulationspumpen og motorventilen åbnes op til 100 %. Fra termostaten er der ført et
kapillarrør ud på hele bagsiden, set fra luftens retning, af varmefladen. Bliver kapillarrøret beskadiget, vil
pumpen også starte og motorventilen vil åbne til 100 %. Derudover er der en programfunktion der hedder
"lav udetemperatur" med et tilhørende setpunkt. Dette er kun aktivt under opstart, altså fra der er givet
driftstilladelse og til ventilatoren starter op. Der er en tidsforsinket start på ventilatoren på omkring 30
sekunder, som sikre at varmefladen er varmet op, inden luftstrømningen starter.
Dette program kigger på både udetemperatur (lav udetemp.) og på returtemperaturen på fjernvarmevandet
fra varmefladen (TR01). Hvis returtemperaturen er under 25 grader og udetemperaturen er under 5 grader,
som den i dette tilfælde er indstillet til, åbnes motorventilen 100 %. Dette er for at få varme frem til
varmefladen så hurtigt som muligt.
4 Figur 1 side 8
Figur 3 Varmeflade
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 11 af 43
Figur 3 (side 10) viser varmelegemet med tilkobling af vand, samt dets placering efter ventilatoren og som
den sidste komponent inden indblæsningen til rummet.
Yderligere er der sat en alarmgrænse på 20 % på den roterende veksler, som giver en alarm hvis
virkningsgraden bliver lavere end dette. Virkningsgraden er beregnet i programmet ved følgende formel, ud
fra de tal der er angivet i Figur 1 (side 8):
2 1
3 1
16,8 7,2100% 100% 69%
21,2 7,2
t t
t t
2.3.2 VE002
VE002 befinder sig i kælderen i bygning 1632 lokale 0015. Dette anlæg ventilere 6 kontorer, sekretariat,
lounge og Direktørens kontor. Undercentralen der styrer VE002 hedder UC5319 som er placeret ved siden
VE002.
På Figur 4 kan man se, at der ikke meget der er anderledes sammenlignet med VE001
Forskellen på anlæggene ligger i, at
setpunktet af indblæsning og udsugnings
trykket er noget højere. Disse setpunkter
er, som tidligere nævnt, beregnet ud fra
anlæggets dimension.
Ud over forskellen på billederne, er
VE002 noget mindre end VE001. VE002
har et luftmængde på 4300 m3/h hvor
VE001 har 6670 m3/h
5 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01
Figur 4 VE002 Skærmbillede
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 12 af 43
2.3.3 VE101
VE101 er installeret på første etageplan (stueplan) i lokale 108 i bygning 16306. Dette anlæg ventilere alle
kontorer i bygning 1630, på alle etager, og er dermed det største anlæg der er installeret. Undercentralen
der styrer VE101 hedder UC5312. Figur 5 viser et skærmbillede af VE101.
Dette anlæg minder meget om de to
tidligere beskrevet anlæg, dog noget større.
VE101 har en luftmængde på 10085 m3/h.
Ud over det, er både styringen og
anlægget, med følere lavet på samme
måde som de tidligere beskrevne anlæg.
2.3.4 VE301
VE301 er installeret på tredje etageplan (loftet) af bygning 16327. Den ventilerer kun auditoriet8 som
befinder sig etagen under i samme bygning. Undercentralen der styrer VE301 hedder UC5320.
Figur 6 viser et skærmbillede af VE301.
Dette anlæg er det næststørste, med
en luftmængde på 8000 m3/h.
Anlægget er en smule anderledes
end de tidligere beskrevne, da dette
bruges til et auditorium, hvor der
ikke altid er personer i rummet.
Herved bliver luftkvaliteten ikke
forringet, og derfor bliver der brugt
recirkulering af afkastluften til
indblæsningen. Dette gør, at de kan
bruge varme fra afkastluften, som
stadig har en god luft kvalitet, til
indblæsningen og derved spares der
energi ved yderligere opvarmning af
indblæsningsluften. Derfor er det
muligt at bruge dele af, eller alt
udeluft til recirkulering.
6 CD: Plantegning 1630-32-E-ST-1-63-01 7 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01 8 CD: Plantegning 1630-32-E-01-1-63-01
Figur 6 VE301 skærmbillede
Figur 5 VE101 skærmbillede
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 13 af 43
Figur 7 er et billede af recirkuleringsspjældet, hvilken er placeret efter
filteret fra afkastsstrengen og før motoren på indblæsningsstrengen
imellem indblæsning og udsugning.
Der er separate udsugning til toiletter, garderobe, opvask, samt emhætte. Ventilatorerne til udsugning er
installeret i samme rum som henholdsvis VE001, VE301 og VE101. Billede af udsugningen kan ses på Figur 8
Figur 7 recirkuleringsspjæld Figur 8 udsugningsventilator
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 14 af 43
Hvorledes kan ventilationsanlæggene på Aarhus Universitet yde den mest tilfredsstillende komfort,
samtidig med at anlæggene er fremtidssikret til efter 2020 i forhold til bygningsreglementet?
2.4 Problemformulering Eftersom vores praktikforløb er brugt på Aarhus Universitet i forbindelse med etableringen af nye
ventilationsanlæg til bygninger 1630, 1631 og 1632, var det oplagt at skrive om dette i vores projekt.
Anlægget er nyetableret under praktikperioden og vi blev derfor stillet med en opgave uden en direkte
problemstilling.
Vi har derfor valgt, at fokusere på analysen af anlæggene, hvor vi bredt kigger på ventilationsanlægget og går
i dybden med komponenterne og styringsprocessen
Under disse analyser er det kommet os for øje at mulighederne for individuelle indstillinger af ventilationen
til kontorerne ikke er til stede. Det kommer af, at de enkelte anlæg deler en zoneboks, som giver den samme
tempereret luft til flere lokaler i visse tilfælde.
Derudover mener vi, at der kan sættes spørgsmålstegn ved anlæggenes krav i henhold til
bygningsreglementet, hvis vi kigger ud i fremtiden. Det er derfor også en ting vi vil undersøge.
Under praktikopholdet er det blevet noteret at det kølemiddel der anvendes i forbindelse med afkøling af
luften, er R407C. Dette har er givet nogle spørgsmål i og med at vi på teoridelen og ved flere lejligheder er
blevet mødt med det faktum, at CO2, skulle være det bedste kølemiddel. CO2 forurener ikke og har en god
TEWI-faktor, pga. dets høje COP værdi. Derfor vil vi undersøge, hvilket kølemiddel der egner sig bedst, ud fra
en vurdering, når vi sammenligner priser, miljøskadelighed og energiforbrug.
2.4.1 Problemstilling
Ud fra overvejelserne i problemformuleringen er følgende problemstilling blevet stillet med nogle
underspørgsmål, som vil blive undersøgt under projektarbejdet.
Følgende underspørgsmål vil blive undersøgt i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen.
Hvordan fungere styringen fra Schneider?
Hvilke krav stilles der til ventilationsanlæg i dag?
Kommer der nye krav i løbet af de næste 5-10 år? Hvis ja, hvilke og kan anlæggene overholde disse?
Hvordan er tilfredshedsniveauet hos personerne i bygningerne?
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 15 af 43
2.4.2 Projektafgrænsning
Dette projekt vil primært omhandle en analyse af ventilationsanlæggene og vil derfor kun omhandle
komfortventilation til kontorer, samt teoretiske forslag til forbedringer, med komfort i fokus.
Anlægget er implementeret i 2013, og vi vil derfor fokusere på optimeringsmuligheder, hvor anlæggene ikke
kræver en større ombygning, men derimod fokusere på de tiltag der kan gøres i styringen.
Der vil ikke blive beskrevet, hvordan ændringer i anlægget skal implementeres i praksis, men dermed kun en
teoretisk funktionsbeskrivelse heraf.
De tilhørende ventilatorers frekvensomformere kører med frekvenser, der overstiger 50 Hz og der vil i
projektet ikke blive analyseret på hvilke fordele/ulemper dette indebærer.
I rapporten er der en kort forklaring over alarmsystem og dets logning. Der bliver ikke givet en dybere
forklaring af dette, da det vil være for omfattende i forhold til dette projekt.
Det har ikke været muligt at lave målinger i opholdszonerne uden dertilhørende PIR er blevet aktiveret, der
er derfor ikke lavet målinger med lav frekvens i disse lokaler.
Anlægget er relativt nyt, og der vil ikke bliver beregnet et årligt effektforbrug i og med at ikke alle lokaler er
taget i brug endnu, og vi ikke har muligheder for at modtage logdata på anlægget.
Der bliver ikke taget højde for transmissionstab eller tryktab over komponenter eller i rørene, dog er der
målt tryktab over en ventilator for ét anlæg.
I projektet vil der kun blive arbejdet med teoretiske løsningsforslag og dermed ikke Life Cycle Cost på
eventuelle nye implementeringsmuligheder. Der er derfor ikke lavet nogen økonomiske beregninger hertil.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 16 af 43
2.5 Overordnet Metode I dette afsnit til vi redegøre for hvilke metoder der er gjort brug af i forbindelse med dette projekt.
De anvendte metoder vil derudover også blive behandlet i de afsnit, hvor der bliver gjort brug af dem.
For at skabe en god tilgang til metoden har det været vigtigt for os at tænke empiri, da vi vil holde os kritiske
over for de berørte dataindsamlinger. Der er dog også situationer hvor der bliver tænkt logisk og dermed
bliver taget stilling til dataene, uden større overvejelser.
For at forholde os kritisk til dataindsamlingerne har vi delt vores indsamlinger op i flere kategorier.
Der bliver i projektet brugt kvantitative, samt kvalitative metoder til dataindsamling og analysering af
projektet, med en videnskabelig tilgang.
Eksempler på kvantitative data kan forekomme gennem målinger, spørgeskemaer, samt interviews.
De kvalitative data kan derimod beskrives som værende love, krav og personlige erfaringer under
praktikperioden, men også interviews med teknikere, som kan være med til at verificere vores
dataindsamlinger.
Vi har to former for dataindsamling. Der er de dataindsamlinger, som bliver fundet ved egne observeringer,
ved f.eks. personlige målinger eller spørgeskemaer, og så er der data, som er indsamlet fra datablade og CTS-
systemet.
Billeder og figurer med navnet: Eget arkiv, er billeder, som vi har taget fra anlægget eller skærmbilleder, som
er blevet givet til os fra CTS-systemet.
Under projektskrivningen er der ved hjælp af den kvantitative metode, igennem spørgeskemaer og
interviews, blevet indsamlet viden til at lave en analyse over tilfredshedsniveauet. Denne analyse er primært
af personerne på kontorerne, grundet at det er her vi vurdere de største udsving, i forhold til hvad der gør
den enkelte person tilfreds, vil findes. Tilfredshedsniveauet, samt behovet for ventilation vil blive
sammenfattet med de krav og regler, som er gældende for anlægget.
Ikke alle steder under rapportskrivningen har det været muligt at fremskaffe data. Her er vi så kommet med
en vurdering, på baggrund af vores teoretiske viden, som er opnået i undervisningen på Aarhus
Maskinmesterskole.
Her er der hentet teoretisk viden fra studiebøger, samt internetsøgninger og der vil med en kritisk tilgang
blive vurderet om den indsamlede data er valid.
Lovmæssige krav er indhentet ved Arbejdstilsynet, bygningsreglementet og Dansk Standard.
Under praktikopholdet er der indsamlet viden omkring anlæggets CTS-anlæg, og denne viden bruges til
analysen af anlægget.
Målinger vil blive indsamlet for at vurder dem i forhold til Arbejdstilsynet, samt bygningsreglementets love
og krav til komfortventilation. Her vil der blive målt flow, temperatur, luftfugtighed og lyd.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 17 af 43
Figur 9 ARCHNET/Ethernet
3 Analyse Efter vores beskrivelse af anlægget og dets funktioner, vil vi i dette afsnit gå i dybden med styringen af
ventilationsanlægget, for at finde frem til eventuelle muligheder for forbedringer, hvor også muligheden for
brug af CO2, vil blive omhandlet.
Videre er der i dette afsnit vist hvilke målinger der er gjort brug af, under projektarbejdet, som efterfølgende
bruges til sammenligning med kravene omkring komfortventilation. Dette for at give indblik i om anlæggene
opfylder diverse krav, og er godkendt til fremtidig brug.
Afsnittet er skrevet med de kompetencer vi har opnået efter at have arbejdet med anlæggene, sammen med
den teoretiske viden vi har skabt os under teorisemestrene på Aarhus Maskinmesterskole.
Der er yderligere skabt en god dialog med Schneider Eletric, som har været med til at vejlede os igennem
analysen, og som har hjulpet os til en god viden omkring anlæggets styringssystem.
3.1 Styringsprincip Anlæggene er CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) anlæg, som er den almene betegnelse for
bygningsautomation. CTS-anlæg er en fællesbetegnelse for de computerbaserede produkter der anvendes til
overvågning, styring og regulering af bygningsanlæg. I praksis kaldes dette for en CTS-UC (CTS-undercentral).
Hvert CTS-UC består af nogle I/O-moduler (Input/Output), som både kan være digitale eller analoge og kører
med 24 V AC. I UC’en sidder der også en kommunikationsport, som bruges til at kommunikere med de øvrige
UC’er i bygningen. I dette tilfælde bruges kommunikationsporten til at koble UC’en op på nettet, så man kan
tilkoble anlægget en computer, hvorfra man så har grafiske billeder af ventilationsanlægget, som
brugerflade. Disse billeder kan vise data der sendes fra de forskellige følere rundt omkring i hele anlægget.
Dataene fra skærmbillederne bliver uddybet i afsnit 3.1.2.
Bygningerne er opdelt i forskellige zoner, hvor hver zone
bliver styret af en zoneboks/undercentral, som også
kommunikerer sammen. De eneste kommunikationsformer
der kan bruges i denne sigma-undercentral er ARCNET
(Attached Ressource Computer NETwork) eller Ethernet.
ARCNET er også LAN (Lokal Area Network) lige som Ethernet,
som vi kender fra vores computere. Alle UC’erne der bliver
brugt i bygningerne kommunikerer med ARCNET. ARCNET
virker på samme måde som token ring, dog uden at være koblet i en lukket ring, hvor man kører et kabel
rundt mellem de enheder, man vil have på netværket. Dette er i stedet for at have en hub eller switch som
kræves ved Ethernet. Grunden til der bruges ARCNET er at der efter elektrikerens entreprise ikke skulle
sættes Ethernet udtag op ved zoneboksene. Derfor for at få kommunikation, er den eneste mulighed at
bruge ARCHNET. For at koble ARCNET op på deres servere, skal det laves om til Ethernet, dette sker gennem
en såkaldt DNN (Distributed Network Note).9 Figur 9 viser en principskitse af sammenkoblingerne på
netværket.
9 CD: Satchwell DNN3
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 18 af 43
3.1.1 Programmering
I denne del, vil der blive forklaret, hvordan programmeringen er opbygget og hvilke funktioner der findes
heri. Følgende viser det program, som bruges af Schneider, og som ligger installeret i undercentralerne.
Styringen til CTS-anlægget er lavet i et program der hedder Sigma. Herunder ses et skærmbillede af
programmet.
I venstre side af Figur 10 (vises forstørret på Figur 11), har man
nogle mapper over de forskellige bygninger som eksempelvis
bygning 1630. I denne mappe er der placeret undermapper til
opdelingen af lokaler/zoner og ventilationsanlæg i bygning 1630 på
Aarhus Universitet.
I undermapperne findes alle de interne og eksterne punkter til
styringen. De eksterne komponenter, som kan være eksempelvis følere, spjæld og omskiftere, giver et signal
til deres tilhørende undercentral eller zoneboks. De interne punkter ligger i undercentralen og zoneboksene
og kan eksempelvis være timere og forskellige standby, dag- eller natprogrammer. Kort sagt kan det siges, at
de eksterne er de fysiske tilstande fra komponenterne og de interne
punkter bestemmes af de eksterne. Senere i dette afsnit vil der være
en forklaring af forskellen på programmeringen af de to punkter.
Hvert punkt, både de eksterne til komponenterne og de interne, har
en unik ID-kode. Det viste punkt på Figur 12 er friskluftspjældet som
hedder 1_630VE101SI01.
1_630 betyder at spjældende befinder sig i bygning 1630.
Bogstaverne viser os hvilke slags anlæg vi arbejder med. I dette
tilfælde står VE for ventilationsanlæg. Tallet herefter viser hvilke
etageplan anlægget befinder sig på, og de to næste fortæller
nummeret på anlægget på den givne etage. SI01 betyder at det er
indblæsningsspjæld nummer 1.
Figur 11 Screenshot af programmeringen
Figur 10 Screenshot af programmeringen
Figur 12 Screenshot af programmeringen
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 19 af 43
Ud over ID-Koden har hvert punkt også et punkt nummer, som i dette tilfælde er 5312:83. Dette betyder at
det er et punkt der hører til UC 5312 og punktets nummer i denne central er nummer 83. Dette er det
eneste punkt i denne central der har nummer 83, men dette nummer kan godt forekomme i en anden UC.
Alle punkter kan programmeres på forskellige måder, alt efter om det er et punkt til en regulator, en
komponent eller et internt programmérbart punkt.
Ved regulering af en komponent vil det se ud som på Figur 13.
Dette er et punkt for frisklufts-/afkasts spjæld. Når der står UC =
0 betyder det at punktet hører til den undercentralmappe
punktet er åbnet i, hvilket i dette tilfælde 5318, som er vist
nede i bunden af Figur 13. Der hvor der står ”punkt” under ”Lav
prioritet” indikeres der hvilket punkt friskluft/afkasts spjældet
er koblet sammen med (104 som er drift tilladelsen10). Når
punktet er programmeret som på billedet betyder det, at hvis
punkt 104 er OFF skal dette punkt være fra, og hvis 104 er ON
skal dette punkt slå til. Det vil sige, at hvis drift tilladelsen er
”on” skal friskluft spjældet åbne, og hvis den er ”off” skal den
lukke. I højre side af figuren er der angivet høj prioritet. Dette
betyder at dette punkt bliver prioriteret højere end den
tidligere nævnte. Måden den virker på er, at den ser på punkt
106 (Sikkerhedsprogram9), så hvis sikkerhedsprogrammet er
ON, vil spjældene lukke og hvis punkt 106 er OFF vil høj prioritet
ikke gøre noget, så derfor vil den blive styret ud fra lav prioritet.
De interne punkter programmeres ved struktureret tekst, hvor de føromtalte punktnumre indgår som tekst
med de betegnelser, som vi kender fra logiske blokke. Figur 14 er et eksempel på, hvordan denne tekst kan
se ud.
Dette er en intern programmering af driftstilladelsen.
Hver tekstlinje starter med numre i ti tabellen. (10, 20, 30
osv.). Hver af disse tal er numrene for linjen. Første linje:
“10 IF POINT 0|104 = 100.000 OR POINT 0|33 = 0.000000
THEN RETURN FALSE TEXT 3” Betyder:
10 er linjenummeret som bruges til at manøvrere mellem
linjerne.
Et eksempel på brug af tekstlinje tallene kan eksempelvis
være en tekst, som siger GOTO 30, hvilket betyder at hvis
kriterierne er opfyldt, så skal vi se den næste tekst i linje 30
og springe 20 over.
0|104 betyder at det er punkt nummer 104 i samme
undercentral som, det programmerede punkt befinder sig i
(5312 som står i bunden af vinduet).
10 CD: Listpoint_UC5318
Figur 13 Screenshot af programmeringen
Figur 14 Screenshot af programmeringen
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 20 af 43
Hvis punkt 104 (sikkehedsprogrammet) er lig 100 eller punkt 33 (Omskifter) er lig 0, skal driftstilladelsen
være fra og den skal give en meddelelse ”STOP” (TEXT 3)11. ”RETURN” betyder at hvis punkterne 104 og 33
giver de værdier, som linjen viser, vil programmeringen blive læst fra toppen igen. Bliver den tidligere
nævnte linje ikke er opfyldt, går scanningen videre til linje 20, hvor punkt 33 skal være = 2. Bliver denne tekst
opfyldt, vil driftstilladesen slå ”til” og der gives en meddelelse ”KONSTANT” (TEXT 13710). Som linje 30 viser,
er der også noget der hedder ”AND”, hvilket betyder at punkt 33 skal være = 1 og punkt 101 (Tidsprogram)
skal være = 100 for denne linje bliver opfyldt.
Programmeringsteksten ”FALSE” betyder at driftstilladelsen ikke er godkendt, og dermed ”fra”. Dette kan
have indflydelse på andre punkter der måske siger -- IF POINT 0|102 (Driftstilladelse) = 0 (OFF) AND 0|85
(Start/stop køl) = 100 (ON) THEN TRUE TEXT 317 (***FEJL***). Dette kan indikere en fejl på køleanlægget, da
denne del af anlægget måske stadig kører selvom driftstilladelsen siger ”stop”. Teksten ”TRUE” betyder at
driftstilladelsen er godkendt, og anlægget vil køre, hvilket også kan have indflydelse på nogle andre punkter i
styringen, så som at spjældene skal åbne når driftstilladelsen er ”TRUE” (til)
For at give et overblik, over programmeringen af driftstilladelsen, har vi givet en simpel forklaring heraf som
følgende:
Linje 10: Hvis sikkerhedsprogrammet ikke er godkendt eller omskifteren er i position ”0” (STOP), vil
driftstilladelsen være ”OFF” og anlægget vil derfor ikke køre. Den vil også give en tekst på skærmbilledet der
siger ”STOP”.
Linje 20: Hvis omskifteren er i position ”2” (KONSTANT) vil driftstilladelsen være ”ON” og anlægget vil køre
og give teksten ”KONSTANT”.
Linje 30: Hvis omskifteren er i position ”1” (AUTO) og tidsprogrammet er ”ON” vil driftstilladelsen være
godkendt og der vil blive givet teksten ”TIDSPRG. TIL”.
Linje 40: Hvis ingen af de ovennævnte linjer er opfyldt vil driftstilladelsen være ”OFF” og den vil skrive
”TIDSPRG. FRA”.
Det muligt for brugeren selv at bestemme ”scan tiden” for hvert punkt.
3.1.2 Brugerflade
Efter programmeringen er lavet, bliver denne koblet sammen med skærmbilleder, til serveren, der gør det
nemmere for kunden at overskue indstillingen af anlægget. Derved kan kunden hurtigt få et overblik over
deres ventilationssystem.
Det er helt op til den enkelte kunde, hvordan brugerfladen og billederne skal se ud og Aarhus Universitet er
selv kommet med krav hertil.
Universitetet har deres styringer til ventilationsanlæggene i de forskellige bygninger koblet op på deres
server, så visse udvalgte personer, samt Schneider, kan gå ind på hver enkelt bygning og se hvordan
anlægget kører, eller notere eventuelle alarmer. Dette gør arbejdet nemt, for Schneider, at lave reparationer
eller udskiftning af komponenter, hvis en evt. fejl skulle opstå.
11 CD: Korttekster
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 21 af 43
Andre personer har kun mulighed for at komme ind på lige netop deres bygning. Dette er muligt, da der er
en bruger database hvor forskellige brugere er givet forskellige adgange.
For personer der har adgang til hele systemet, er der et overordnet billede af alle bygninger på hele
universitetet, hvorpå man kan klikke på den bygning man vil se ventilationsanlægget i.
På Figur 15 er der vist et overordnet billede af området SUN2.
De nederste bygninger på dette billede er
der hvor ventilations anlæggene, vi her
omtaler, er placeret. Fra dette
oversigtsbillede kan man klikke sig rundt
mellem bygningerne, og samtidig se hvad
temperaturen uden for bygningen er.
Udetemperaturen vil gå igen på alle billeder.
Når man har klikket sig ind på en bygning får man et snit billede af bygningen, hvorpå man kan navigere
imellem de forskellige etager. Se Figur 16.
Figur 15 skærmbillede af SUN2
Figur 16 skærmbillede af bygning 1632
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 22 af 43
Hver etage har deres egen plantegning, hvor man ligesom på tidligere tegninger, kan trykke sig rundt og
derved se de forskellige lokaler. Se Figur 17
Herfra kan man også gå ind og se på selve
ventilationsanlægget.
Billederne af kontorlokalerne er helt ens og simple, og derfor lette at overskue (se Figur 18), mens billederne
af ventilationsanlæggene kan være forskellige, og en smule mere kompliceret at finde rundt i. Se Figur 19
Figur 18 viser et skærmbillede af lokale 115,
her er der vist indblæsnings- og
udsugningsspjæld og hvor mange procent de
er åbnet. Imellem dem er der nogle
temperature, hvor den øverste blå værdi viser
temperaturen i rummet og de yderligere viser
henholdsvis setpunkterne for standby-, dag-
og nattilstand.
På Figur 18 vises også luftkvaliteten i rummet, målt i ppm (Parts Per Million), samt den ønskede
maksimumsværdi for CO2 indholdet i luften. I dette tilfælde er luftkvaliteten højere end setpunktet, derfor er
spjældende også helt åben, så der hurtigt kan bliver skiftet ud i luften.
Figur 17 skærmbillede af etage 1
Figur 18 skærmbillede af lokaler
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 23 af 43
Figur 19 er et skærmbillede af VE101. Her
er vist alle de data der skal bruges, når man
skal se om ventilationsanlægget kører som
det skal.
Værdier med grønt er setpunkter, altså
værdier som brugeren kan ændre på.
Værdier med blå, er målte værdier og er til
for at indikere en tilstand. Disse værdier
ændre sig selv.
Værdier med pink er beregnede, og bruges
i dette tilfælde for at se om regulatoren
regulerer i den rigtige retning. De små
runde, eller firkantede kasser der er på
billedet, som eksempelvis TU01 og FU01 er
temperatur følere eller trykfølere.
3.1.3 Alarmer
De små firkantede blokke på Figur 20, som i dette tilfælde er røde, betyder det at der er en alarm. Dette kan
ske hvis de målte værdier, eller nogle af følerne afviger en indstillet værdi fra deres setpunkt.
Disse alarmer vil blive opsamlet i en
alarm log, som noterer alle alarmer.
Alarmerne har forskellige prioteter, alt
efter hvor vigtige de er.
Én gang om måneden bliver alle alarmer
så sammenlignet for at se om de mindre
alvorlige alarmer har gentagende fejl.
Dette kan eksempelvis indikere en
komponentfejl. Et eksempel på dette, er
at der under praktikperioden blev
observeret at en føler, der over en tid på
en måned, gav omkring 3000 alarmer.
Alarmerne var selv hurtigt blevet resat og
det blev konkluderet at det var en
sensorfejl, hvorefter den blev udskiftet,
og siden har fungeret uden problemer.
Hver alarm har, som sagt, en prioritet og de alarmer der har højere prioritet kan sendes på mail eller over
sms til udvalgte brugere. Nogle brugere får alle alarmer, hvor andre kun får de vigtigste alarmer.
Figur 19 skærmbillede af ventilationsanlæg
Figur 20 skærmbillede af ventilationsanlæg med alarmer
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 24 af 43
3.1.4 Tilstandsstyring
Kontor, kantine, køkken og auditorium er hver én zone som skal styres af ventilationsanlægget. Disse bliver
styret ved hjælp af en rumføler i hvert lokale, som måler rumtemperaturen og luftkvaliteten/CO2 indhold.
Disse målinger bliver sammenlignet med de setpunkter de forskellige zoner er indstillet til at have. Er
luftkvaliteten for dårlig, vil der blive åbnet for indblæsnings og udsugnings spjældende til lokalet, og der vil
dermed komme et større luftskifte i lokalet. Det samme vil ske hvis temperaturen i lokalet stiger eller falder.
For at spare på energien har Schneider lavet tre forskellige tilstande. Disse tilstande er vist på Figur 21
”Setp. Temp. Dag” er setpunktet af temperatur for dagtilstand. Denne
tilstand er ”til” imellem kl. 7.00 og 18.00, hvor der skal være større luftskifte
og temperatur til at der er personer tilstede. Når en person er i lokalet, vil
PIR (Passiv Infrarød) detektoren aktivers og derved vil dagstilstand slå til.
Hvis PIR detektoren ikke har været aktiv i 15 minutter og det stadig er dag,
vil styringen gå over i standby stilstand. I tilfældet på Figur 21 er der ingen
forskel mellem dag og standby, men da dette er et setpunkt, kan kunden
indstille disse til ønskede værdier. Nattilstanden er aktiv så længe det er
”nat” i den indstillede tid, altså fra 18.00 til 7.00 og selvom der kommer en
ind i rummet og PIR’eren bliver aktiveret, vil der ikke ske noget.
Nederst på Figur 21 ses data for luftkvaliteten. Dette setpunkt bliver stillet efter kundens ønske, men det
skal dog overholde krav. Ifølge indeklimaportalen12 må CO2 indholdet ikke overstige 0,1 % af luften, hvilket
svare til 1000 ppm. Som tidligere nævnt vil der komme en større luftudskiftning, hvis luftkvaliteten bliver
højere end setpunktet. Dette kan ses på Figur 18 (side 22), hvor luftkvaliteten er for dårlig, hvilket resulterer
i at spjældene åbnes 100%.
3.2 Ventilationsprincip Efter ovenstående beskrivelse og forklaring af anlæggene og styringen, vil ventilationsprincipperne nu blive
undersøgt, og der bliver taget stilling til hvilken form for princip der arbejdes med på Aarhus Universitet.
Ventilationsanlæggene, som giver friskluft til kontorer, opholdsrum og køkkenet er lavet efter princippet for
opblandingsventilation. Ved denne måde bliver indblæsningsluften blæst ind midt i rummet, eller med en
acceptabel længde fra ”naboarmaturet”, sådan at indblæsningsluften vil blive blandet med
udsugningsluften. Der er dog, som nævnt, placeret separate udsugningskanaler, hvor opblandingsprincippet
ikke ønskes, så som emhætterne i køkkenet, hvor der kan forventes høj forureningskoncentration, samt på
toiletterne, hvor der ofte er en høj fugtighed. Derfor anvendes der her kun udsugningsventilation, for at
skabe en hurtig udrensning af luften. Derudover er der også en separat udluftning af køkkenets
opvaskemaskine.
De ældre versioner af ventilationsprincipper der forefindes er CAV og VAV. CAV, står for konstant luft
volumen (Constant Air Volume) og er kendetegnet ved at der er en konstant luftflow, hvor der kun reguleres
på temperaturen og hvor alle rum reguleres ens. VAV, som står for variabelt luft volumen (Variable Air
12 Link 2
Figur 21 Luftkvalitet
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 25 af 43
Volume). Med dette system bruges der forskellige luftflow til lokalerne, hvormed man prøver at holde en
konstant temperatur, når der sker ændringer i omgivelser og luftkvalitet. Den sidste nye form for
ventilationsprincip er kaldet DCV, Demand Controlled Ventilation, og er den form for ventilationsprincip der
findes på Aarhus Universitet. Princippet angiver at der er flere sensorer, som arbejder sammen for at hjælpe
til med at opretholde et godt indeklima. Dette princip vurderes også til at være der hvor muligheden for
bedst indeklima findes. Derfor anser vi ikke at der kan optimeres på anlægget ved at vælge et andet
ventilationsprincip.13
3.3 Kølekredsen Vi har undersøgt mulighederne for at bruge CO2, som kølemiddel, hvor der gennem interviews og
internetsøgninger er blevet skabt en god viden.
Det der har været vigtigt for os i denne undersøgelse, er om CO2 kunne bruges som erstatning for R407C.
Herunder om vi ville kunne se en ændring i energiforbruget, og om vi kunne undgå væsentlige ændringer af
anlægget og lave en direkte erstatning af det nuværende kølemiddel. Derudover er det os bekendt at pga. at
CO2 er et naturligt kølemiddel, vil der ikke være en afgift på samme i forhold til R407C, som koster 266
kr./kg.14
Efter arbejdet med dette er vi dog blevet opmærksomme på, at det ikke er lovligt at køre CO2 direkte
omkring ventilationsanlægget. Grunden til dette er, at hvis der skulle komme en lækage på køleanlægget, vil
det risikeres at CO2’en bliver blæst ind i opholdszonen sammen med luften.
Derfor er alternativet, hvis man skal bruge CO2 som kølemiddel, at man skal ombygge køledelen, som et
chillersystem. Herved samler man køledelen i en lille lukket kreds, for derefter at køre med vand/brine ud til
de enkelte ventilationsanlæg, igennem eksempelvis en rørveksler. På vandsiden imellem ventilationsanlæg
og chilleranlægget er der den mulighed at installere en buffertank, hvori brinen fra fordamperen, ud til
ventilationsanlæggene kan samles. Herved kan man installere ét køleanlæg, som kan dække behovet til alle
anlæg, og da bygning 1630-32 står samlet med forbindelse til hinanden, kunne dette godt ses som en
mulighed. Fra buffertanken vil det være muligt, at føre en streng ud til hvert enkelt anlæg med tilhørende
pumpe. Disse pumper skal styres af det nuværende CTS-system, sådan at effektforbruget på
pumpemotorerne bliver begrænset til det nødvendige behov. Der skal så også installeres en pumpe til
buffertanken, som cirkulerer brine fra chilleranlægget, så der derved kan opretholdes en kølig temperatur i
buffertanken. Ydermere kan der tilkobles pumperne en frekvensomformer, sådan at der kan spares energi,
hvis kølebehovet ikke kræver fuld belastning af pumperne.
Problemet med et chilleranlæg findes i, at når der ikke er mulighed for at køre kølemiddel direkte op af den
ventileret luft, mister vi en del effekt i varmeovergangen, hvis vi kigger i samme størrelsesorden. Skal brinen
kunne tilføre den samme effekt fra kølemiddel til luften, så vil det kræve store mængder af vand og derfor
en stor rørføring. Derfor vil der kræves en ombygning af ventilationsanlæggene, samt et større arbejde med
nye rørføringer
13 Link 8
14 Link 3
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 26 af 43
Derudover skal kølemidlet af med sin varme igen, og det vil komme til at foregå med udendørs køleflader,
som vil kræve meget plads.
Derfor maner vi vores teori til jorden omkring brug af CO2, som kølemiddel, da vi vurdere at det vil kræve for
meget plads. Ombygningen af anlægget vil så koste meget og tilbagebetalingsperioden vil blive urealistisk at
nå i forhold til den allerede installeret køledel.
Efter snak med køletekniker Bjarne Birkbak fra Ib Andersen Ventilation A/S, blev vi henvist til kravene
omkring brug af CO2, som kølemiddel, er givet i DS-EN 378-1 + A2: 2012. Hverken Aarhus Maskinmesterskole
eller Aarhus Teknisk Bibliotek er i besiddelse af denne og derfor er der taget brug af viden skabt igennem
interviews, samt internetsøgning.
3.4 Målinger For at eftervise og verificere de data, som er givet på anlægget i diverse datablade og fra CTS-anlægget, er
der ved hjælp af diverse måleapparater, samt beregninger, indsamlet viden omkring anlæggene. Dataene er
indsamlet for at belyse kravene til ventilation i kontorerne og om disse er overholdt.
Der vil i forbindelse med målingerne blive taget højde for usikkerheder, som tilhører måleinstrumenterne,
samt de givne metoder, som vi har brugt. Se afsnit 3.6 Usikkerhed. Derudover har vi, for at undgå
udefrakommende indvirkninger på målingerne, sørget for at lukke af for døre og tage målingerne i lukkede
rum.
Målinger er taget på to anlæg, VE001 og VE101, samt seks lokaler i bygning 1630, som tilhører VE101.
3.4.1 Metode for hastigheds- og temperaturmåling
Målinger af hastigheder er tænkt at skulle
måles omkring ventilatorerne på
hovedstrengene til ind og udsugning, samt
hastighederne ved indblæsning og udsugning
i opholdszonerne.
Til hastighedsmåling er der brugt et
varmetrådsanemometer.
Der er lavet målinger ved ventilatorens
driftsfrekvens, grundet at når vi tiltrådte et
lokale, så aktiverede PIR detektoren. Derfor
har det ikke været muligt at lave målinger i
opholdszonen ved lav frekvens, men for at
vurdere komforten, ses dette heller ikke som
nødvendigt i og med, at der ikke opholder sig
folk i lokalerne uden at PIR detektoren bliver
aktiveret.
Figur 22 Metode til måling
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 27 af 43
Varmetrådsanemometeret blev brugt på hovedkanalen og i opholdszonen hvor det i opholdszonen blev
holdt helt op til indsugnings og udsugningsamaturet for at bestemme den lufthastighed, som strømmer til og
fra rummet. Disse hastigheder bliver så vurderet i forhold til Arbejdstilsynets vejledninger om luftmængder i
armaturer15.
Den optimale metode hvorpå at vi kunne aflæse vindhastigheden ville have været at måle lige før armaturet,
da vores beregninger bliver lavet efter rørstørrelsen til armaturet. Grunden til dette er, at armaturets
udmunding har en større diameter end tilgangsrøret og der vurderes derfor at være en højere hastighed i
røret.
Varmetrådsanemometeret, var tilsluttet et multifunktionsapparat fra Testo. Herved kunne målinger aflæses
direkte på displayet af apparatet.
Samme apparat er brugt på hovedkanalen, hvor det blev indført i flere målepunkter, der er boret i
kanalrøret. Se Figur 22.
Hovedkanalen til Ve101 er rektangulær med dimensionerne 600x400 mm, som er målt med et målebånd og
kanalen til indblæsning og udsugning er et Ø160 rør. Til måling på hovedkanalen kan det ses på Figur 22 at
hastighedsmålingen afhænger af dimensionen på kanalen, samt antallet af valgte målepunkter der er brugt
til at skabe mindst usikkerhed. Vi valgte ud fra dimensionen på kanalen at lave 10 målinger, for at tage et
gennemsnit af dette og for at mindske usikkerheden herpå.
Derudover er der foretaget målinger på VE001, som er et Ø400 mm rør, hvor der ved hjælp af samme teori
fra DTU kompendiet er foretaget målinger i fem punkter, hvorefter der er beregnet en
gennemsnitshastighed16.
Temperaturmålinger blev målt af samme Testo apparat og blev noteret ved samme sekvens som
hastighedsmålingerne. Temperaturen er kun tænkt som en verifikation af de data, som vi har fået igennem
CTS systemet.
3.4.2 Metode til trykmåling
Til trykmåling er der brugt pitotrør til hovedstrengene, hvor vi ligesom
ved hastighedsmålingen har lavet tilsvarende antal målinger.
Vi målte alle tre tryk, som forekommer i en ventilationskanal, altså
dynamisk, statisk og totaltrykket.
Pitotrøret var tilsluttet samme multifunktionsapparat fra Testo, som
registrerede måleproben og gav os en værdi målt i hektopascal (hPa).
Målingerne er foretaget efter samme metode, som på Figur 23, hvor der fra venstre mod højre ses, totaltryk
(Pt), statisk tryk (Ps) og dynamisk tryk (Pd).
For at finde de forskellige tryk kan de beregnes efter Bernoulli’s ligning:
t d sp p p
15 DTU kompendium s. 36 16 CD: Ventilation og indeklima s. 72
Figur 23 Metode til trykmåling
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 28 af 43
Vi har også valgt at måle tryktab over ventilatoren på VE001, da
vi derved kan validere databladet for ventilatoren og derefter
beregne anlæggets SEL faktor, som er et af kravene i Dansk
Standard. Måden hvorpå denne måling blev foretaget var ved at
tilføre to gummislanger fra vores testo apparat til studser, som
var placeret over diverse komponenter på anlægget.
På Figur 24 ses en opstilling til måling af trykdifferens over
ventilator.
3.4.3 Metode til fugtighedsmåling
Til fugtighed er der også blevet brugt Testo måleapparat med et varmetrådsaneometer, som dog var
anderledes fra ”hastighedsmåleren”. Vi vurderede fugtigheden til at være nogenlunde konstant i hele
rummet, så der blev der kun foretaget én måling på hovedkanalen til begge anlæg efter varmelegemet.
Målingen er tænkt at skulle bruges til eftervisning af krav til fugtighed i kontorlokaler, og vi ønskede derfor
kun at måle når anlægget kørte efter dagsprogrammet, hvor personerne skulle være på kontorene.
3.4.4 Metode til lydmåling
Til at måle lyd har vi fra skolen lånt en lydmåler af mærket Casella CEL.
Målingerne er foretaget i teknikrummet, hvor ventilationsanlægget er placeret, og i kontorrummene.
Målingerne i teknikrummet blev taget, for at undersøge om lydkravene for arbejdsrum er overholdt, eller om
støjen vil kræve beskyttelsesværn17.
Målingerne i lokalerne blev fortaget lige i udmundingen af indblæsnings- og udsugnings- amaturene, hvor
der er tænkt at der herved blev målt de højeste støjniveauer, for derefter at sammenligne dem med
Arbejdstilsynets vejledninger til støj.
3.4.5 Metode til effektmåling
Vi ønskede også at kunne beregne virkningsgraden på motoren til ventilatoren, hvor vi med et
tangamperemeter kunne have målt strømforbruget, som vi derefter kunne regne videre på, da vi kender net
spændingen samt motorens Cosφ. Det var dog ikke muligt, at komme til at måle over en enkelt fase, da de
eneste strømkabler hvor faserne er adskilt befinder sig i klemkassen og dermed inde i ventilationsanlægget,
som samtidig skulle køre, hvis vi skulle have nogle valide målinger. Strøm, spænding, effekt og frekvens er
noteret fra frekvensomformerne.
17 Link 4
Figur 24 Differenstryk over ventilator
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 29 af 43
3.4.6 Metode til kvalitetsmåling
For at give verifikation på anlæggets opbygning, har vi fundet det vigtigt at skaffe oplysninger omkring de
personer, der opholder sig i de ventilerede områder. Derfor har vi valgt at lave en tilfredshedsundersøgelse,
og for at opnå disse data har vi valgt at lave et spørgeskema.
Før vi lavede vores spørgeskema til de vedrørende i bygning 1630-32, blev der diskuteret hvilke parametre
der er vigtigst for et miljørigtigt indeklima. Derfor satte vi os for at undersøge dette og med den konklusion,
at der skulle stilles spørgsmål til fire væsentlige krav. Disse krav er temperatur, luftkvalitet, træk og støj.
Derudover er vi under arbejdet med projektet blevet opmærksomme på flere kontorer, som kører med
ventilation fra samme anlæg, hvor setpunktet til temperaturen er fastsat af teknikeren med adgang til
anlægget. Det vil sige, at det ikke er muligt at personificere brugerens personlige komfort på de enkelte
kontorer og vi vurderede derved muligheden for at folk ville gøre brug af radiatorerne eller vinduet.
Vi følte også det var vigtigt, ikke at stille ledende spørgsmål, som kunne få de enkelte personer til at svare
subjektivt, men at forholde os objektive i vores spørgeskema. På denne måde skaber vi ikke en usikkerhed i
vores måling, eftersom det kunne tænkes at mange ville svare efter vores anvisning.
Derudover har vi også set kritisk på de besvarelser vi har fået tilbage og været opmærksom på det faktum at
nogle personer ikke tager undersøgelsen alvorligt og at folk har taget lokalet i brug for nyligt. Det er
selvfølgelig ikke nemt at udpege alle folk, som har sat ”hurtige” kryds i skemaet, men vi har været
opmærksomme på dette efter modtagelsen af de besvarede spørgeskemaer. Der er også givet mulighed for
at komme med en kommentar, som kan hjælpe os med at verificere besvarelserne.
Vi er opmærksomme på at de forskellige personers opfattelse af miljøet afhænger af den beklædning de har
på. Vi kunne derfor godt, på en anstændig måde, have tilladt os at spørge hvilken form for beklædning
personerne var iført på dagen, men vi vurderede at folk til dagligt er vant til at opholde sig i disse omgivelser,
og derfor iføre sig den beklædning de føler sig mest komfortable i. Derfor ville denne observation ikke være
til nytte for vores undersøgelse, da vi kun laver én måling og dermed ikke kan forklare utilfredsheder, som
skyldtes en forkert påklædning.
Derudover antager vi, at personerne har samme aktivitetsniveau, da de fleste arbejder på kontorer, foruden
køkkenpersonalet, som også vurderes til at være i vante omgivelser.
En ting, som kan have indflydelse på personens opfattelse af klimaet er solindfaldet, fra vinduer og for at
tage dette med i undersøgelsen bliver der noteret lokaler fra den tilspurgte.
Spørgeskemaerne er henvist til de personer, der til dagligt opholder sig på kontorer og i køkkenet og der er
ikke blevet gjort opmærksom på auditoriet, da dette ikke var bemandet og ej heller har været i brug, grundet
det først er blevet færdiggjort midt maj.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 30 af 43
3.5 Analyse af kvalitetsmåling Vi er kommet frem til at bygningerne 1630-32 er beregnet til omkring 65 personer, men var også klar over at
alle rum ikke var taget i brug under projektskrivningen, så derfor havde vi lavet 30 udskrifter til
spørgeskemaet. Desværre var det ikke alle der var villige til at tage sig tid til at svare på vores spørgsmål, så
vi har måtte nøjes med svar fra nogle af lokalerne i bygning 1630, som ventileres af VE101. Her er der
kommet svar tilbage fra lokalerne 301, 308, 310 og 313, hvor 301 og 313 er lokaler med flere personer.
Generelt er personer tilfredse, men da folk kun lige er flyttet ind, som flere også nævner i deres besvarelser,
så får vi en større usikkerhed heri. Det kan ses at en af personerne i lokale 313, mener at der kommer støj fra
armaturerne, hvorimod den anden fra samme lokale føler sig fint tilpas. Her har vi indset at vores spørgsmål
måske ikke dækker bredt nok, da vi ikke kan forklare med 100 % nøjagtighed, om denne person føler sig
generet af denne støj, som er vores essens med dette spørgsmål. Derfor skulle vi i spørgeskemaet have
specificeret os ind på om der var generende støj tilstede i lokalet. Medvidere er der én person i lokale 301,
hvor flere har svaret, som mener at temperaturen i lokalet er for kold. Dertil kan vi ikke gøre andet end at
kigge på flertallet fra samme lokale som viser tilfredshed, men vi kan her eftervise at tilfredshedsniveauet
ligger forskelligt ved hver person. Derfor giver det også grundlag for at finde muligheder hvori flere folk kan
blive tilfredse. Der er meget forskellige svar omkring brug af radiator og vindue, som også kommenteres fra
flere, at det skyldes folk ikke har været til stede i lokalerne i mere en 1-2 uger.
Hvad vi dog mener vi godt kan bruge, er at vinduet i flere tilfælde er brugt til at skabe et bedre indeklima,
hvilket giver os begrundelse for at tage dette med i vores overvejelser, når vi kommer med forslag til nye
tiltag på de eksisterende anlæg. Radiatoren er ikke taget i brug i mere end ét lokale, hvorimod flere igen har
påpeget at det skyldes den korte tilstedeværelse i lokalerne.
Svarende på spørgeskemaerne kan findes på CD: Spørgeskema
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 31 af 43
3.6 Krav I dette afsnit bliver de vigtigste krav beskrevet, og sammenlignet med ventilationsanlæggene på Aarhus
Universitet. Der vil også blive set på om anlægget overholder kravene om 10 år.
Grundet den meget brede fortolkning af krav til ventilation, har vi forsøgt at udpensle de mest relevante krav
for komfortventilation i kontorbygninger. Disse krav kan fortolkes på mange måder, og der er derfor ikke
lavet nogets citeringstegn fra det næste afsnit, da det er skrevet med vores egne ord og vi ved hjælp af
internettet har opsamlet et overblik omkring kravene. Det har ikke været muligt at finde krav til DCV
ventilation og vi har derfor brugt VAV krav og vejledninger.
Krav:
Ved anlæg med variable luftmængder (VAV), må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.100
J/m3. 18
Luftmængden skal tilpasses behovet for bygningen med hensyn til driftstid og belastning. 19
Der skal være måleinstrumenter eller måleudtag, så kontrol af drift og energiforbrug er mulig. 19
Der skal være effektiv genvinding af varmen i den udsugede luft. 19
Bygningsreglementet har ikke specifikke krav til ventilation i kontorer. Center for Energibesparelser
anbefaler, at mindste luftmængde er 7 liter pr. sekund pr. person, samt 0.35 l/s pr. m2 gulv. 19
Generelt gælder det at luften skal være ren og at der jævnligt skal tilføres friskt luft, så der ikke
opstår utilpashed blandt medarbejderne. 20
CO2 i for store mængder kan være ubehageligt, og koncentrationen bør derfor ikke overstige 0,1
procent (1000ppm) af det samlede luftindhold. 20
Der er ingen krav til luftfugtigheden på arbejdspladsen, men arbejdstilsynet anbefaler, at den
relative luftfugtighed (RF) normalt bør ligge mellem 25 og 60 procent – lavest om vinteren og højest
om sommeren. 20
I Undervisningsrum og foredragssale bør støj fra installationer hver for sig være under 35 dB. I
kontorer foreslås grænsen også til 35 dB og 40 dB er generende højt. 21
Under undersøgelsen omkring nuværende og fremtidige krav, er vi blevet opmærksomme på DS 447:2103,
hvori kravene omkring komfortventilation er beskrevet. På bygningsreglementets hjemmeside, blev vi
opmærksomme på, at der vil komme nye tiltag inden for ventilation i en 2020 plan. Vi ønskede, at se om
dette berørte komfortventilation, som vedrører ventilationsanlæggene på Aarhus Universitet. Desværre har
det ikke været muligt for os at skaffe reglementet fra Dansk Standard, da denne ikke har været tilgængelig
på skolens netværk, hvor de har adgang til flere krav og regler igennem Dansk Standards online bibliotek,
Standard Distribute. Samtidigt har udgaven været udlejet fra Aarhus Teknisk Bibliotek, så derfor har vi ikke
gjort mere ud af anskaffelsen af DS 447:2103, da vi ikke ønsker at købe dette regelsæt. Vi tog derfor
mundtlig kontakt til Dansk Standard og de kunne bekræfte over for os, at DS 447:2103 er ny og at der ikke vil
ske ændringer af denne inden for de næste fem år. Så med denne information, vil anlæggene kun blive holdt
op imod de krav, som er nævnt ovenfor, da disse også ergældende for fremtidig brug.
18 Link 5 19 Link 6 20 Link 2
21 Link 7
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 32 af 43
3.7 Sammenligning mellem krav og anlæg Følgende beregninger er lavet efter målinger på VE001 på indblæsningssiden, med en driftsfrekvens på 61
Hz.22
Sammenligning mellem optaget effektforbrug og luftmængden hedder SEL-faktor (Specifikt Elforbrug til
Lufttransport). SEL faktoren bruges til at fortælle hvor meget energi der bruges på at flytte 1 m3 luft.
𝑆𝐸𝐿 =𝑃
𝑞𝑣
Areal af ø400 mm rør
𝐴 = 𝑟2 ∙ 𝜋 = (0,4
2)
2∙ 𝜋 = 0,126 𝑚2
Flowet i sekunder udregnes ved hjælp af hastigheden som er 4,9 m/s 23
𝑞𝑣 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 4,9 ∙ 0,126 = 0,616 𝑚3
𝑠
Før vi kan finde SEL-faktoren er vi nødt til at kende motorens optagne effektforbrug.
𝑃 =𝑞𝑣∙Δ𝑝
𝜂𝑡
For at finde total virkningsgraden (𝜂𝑡), skal man tage højde for alle virkningsgrader. Virkningsgraderne er
fundet i databladet.
𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 = 85,7% = 0,857 24
𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 = 80% = 0,8 25
𝜂𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑜𝑚𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟 = 96% = 0,96 26
𝜂𝑡 = 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∙ 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 ∙ 𝜂𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑜𝑚𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟 = 0,86 ∙ 0,8 ∙ 0,96 = 0,66
Efter dette kan optaget effekt udregnes. (Differenstrykket er målt til 7,07 hPa= 707 Pa)
𝑃 =0,616∙707
0,66= 660 𝑊
Og nu kan vi så udregne vores SEL-faktor, som skal vise om anlægget er godkendt til dets formål.
𝑆𝐸𝐿 =660
0,616= 1070
𝐽
𝑚3
Eftervisning af virkningsgrad for motoren.
𝑃1 = 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ cos 𝜑 ∙ √3 = 400 ∙ 6,3 ∙ 0,8 ∙ √3 = 3492 𝑊
𝑃2 = 3000 𝑊
𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 =𝑃2
𝑃1=
3000
3492= 0,86
Nu kan vi se at kravene for VAV anlæg er overholdt og vi vil derfor ikke undersøge dette videre.
22 CD: Målinger 23 CD: Målinger 24 CD: Anlægsdata
25 CD: Anlægsdata 26 CD: VLT2800 s. 30
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 33 af 43
Udregninger til udsugninger findes med samme metode, men da disse målinger er meget lig indblæsningen
vil der ikke blive gået i detaljer med disse.
Som tidligere beskrevet er anlægget lavet så luftmængden bliver tilpasset efter hvilken tid på døgnet det er
og PIR detektoren kan se om der befinder sig personer i lokalet. Er lokalet tomt om dagen vil anlægget gå på
standby tilstand, hvor den tilførte luftmængde vil blive mindre og setpunktet for temperaturen lavere. Om
natten vil setpunktet for temperaturen og luftmængden også være mindre end ved dagstilstand, så der ikke
bliver brugt unødig energi.
Drift og kontrol af anlægget kan ske ved at logge ind på Aarhus Universitets servere og derindefra
kontrollere anlægget, eller ændre på setpunkterne, hvis man har den rigtige adgang.
Figur 25 er et skærmbillede af nogle af
de måleinstrumenter der er på
anlægget. Instrumenterne, som her
kan ses, er elmålere for hovedtavlen og
EDB tavlen.
Alle fire anlæg har en rotorende varmeveksler, som optager varmen af udsugningsstrengen og overfører det
til indblæsningsstrengen. Disse varmevekslere har virkningsgrader fra 76.3 % til 83.5 %
For at finde luftskiftet i rummet, har vi taget udgangspunkt i et lokale på 25 m2. Ventilationsrøret til rummet
er ø160mm og luften har en hastighed på 2,4 m/s.
Arealet af røret er først beregnet
𝐴 = 𝑟2 ∙ 𝜋 = (0,16 𝑚
2)
2∙ 𝜋 = 0,0201𝑚2
Dernæst kan vi finde luftflowet da vi har målt vores hastighed på indblæsningsluften ved armaturet
𝑞𝑣 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 2,4𝑚
𝑠∙ 0,0201𝑚2 ∙ 3600 = 173,72
𝑚3
ℎ
For at finde frem til luftskiftet er vi også nødt til at kende volumen af rummet
𝑉 = 𝐴 ∙ ℎ = 25 𝑚2 ∙ 2,5 𝑚 = 62,5 𝑚3
Figur 25 Måleinstrumenter
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 34 af 43
Nu kan vi finde luftskiftet, som skal følge kravene fra bygningsreglementet.
𝑛 =𝑞𝑣
𝑉=
173,72
62,5= 2,78 ℎ−1
Herved kan vi se at der jævnligt bliver skiftet luft i lokalet. Selvom anlægget er på nat- eller standby-tilstand
er det ikke slukket, men kører med en lav hastighed. Derved vil der altid være tilførsel af friskluft.
Der er antaget, ud fra bygningernes plantegninger, at der kan være op til 65 personer i bygningen, og det
samlede gulvareal for de rum der bliver ventileret er 1328 m2. Anlæggene samlede luftstrøm er 21450 m3/h.
ved max ydelse.27 Der kan dog forekomme situationer, hvor der opholder sig flere folk i kantine og
auditorium, men dette er der ikke taget højde for.
For at finde ud af hvor meget flow der minimum skal være i hele bygningen, og for at finde ud af hvor meget
flow der er i bygningen, har vi taget udgangspunkt i alle lokaler der bliver ventileret foruden auditoriet, da
det har sit eget anlæg og ikke er blevet taget i brug under projektskrivningen. Flowene udregnes på følgende
måde.
Først udregnes minimumskravet for flow til bygningen.
𝑞𝑣 = (𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑒𝑟 ∙ 7𝑙
𝑠) + (𝑚2 ∙ 0,35
𝑙
𝑠) = (65 ∙ 7) + (1328 ∙ 0,35) = 920
𝑙
𝑠
Dernæst udregnes flowet, anlæggene producerer til hele bygningen.
𝐹𝑙𝑜𝑤 (𝑙
ℎ) = 𝐹𝑙𝑜𝑤 (
𝑚3
ℎ) ∙ 1000 = 21450 ∙ 1000 = 21450000
𝑙
ℎ
𝑞𝑣 =𝑙/ℎ
3600=
21450000
3600= 5958
𝑙
𝑠
Derved kan vi konstatere at flowet er langt over minimum.
Hvert lokale har deres egen rumføler som måler både temperaturen i lokalet og luftkvaliteten i form af CO2.
Som vist på Figur 21 (side 24) er setpunktet indstillet til 1000 ppm, hvilket også er kravet.
Målingerne har vist os at luftfugtigheden på indblæsningsstrengen ligger imellem 35% og 47% hvilket
overholder kravende på 25-60%
Støjniveauet i lokalerne er målt til omkring 35 dB, hvilket overholder anbefalingerne. Det ses dog fra vores
målinger at der i lokale 228 er målt et støjniveau på 36 dB, som overskrider anbefalingerne. Vi vurdere dog
grundet usikkerheder i målingerne, samt vejledningen omkring de 35 dB skal vurderes over en arbejdsdag på
8 timer, at målingen er acceptabel. For at eftervise dette, skulle der tages flere målinger, over en længere
periode og det har vi ikke gjort. Dertil skal siges at målingen blev taget helt oppe ved armaturet, hvor vi
vurdere at det ikke er realistisk at folk vil opholde sig i 8 timer.
Alle målinger kan findes på CD: Målinger
27 CD: Anlægsdata
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 35 af 43
3.8 Usikkerheder og verifikation af målinger og beregninger I henhold til spørgeskemaet er der en usikkerhed, som er svær at begrænse, da det ikke kan garanteres at
folk der har besvaret, ikke har tænkt det værende tidskrævende og dermed lavet hurtige og måske lidt
misvisende besvarelser. Vi har dog forsøgt, at tage højde for denne usikkerhed ved at der under opbyggelsen
af spørgeskemaet er blevet arbejdet imod, at spørgsmålene skulle være korte og simple at besvare.
Derudover har personerne i lokalerne, som tidligere nævnt, ikke været i lokalerne i ret lang tid, og vi kan
derfor ikke få en vurdering fra folk, som kan gives ud fra en længere erfaring. Vi kender ikke til folks
meninger på et helårsbasis, hvor temperaturen variere, og derfor ses dette som en stor usikkerhed i vores
tilfredsundersøgelse.
Hastighedsmålingerne er gennemført efter vores teorikendskab til luftens hastighed i rør og rektangulære
kanaler. Her er vi bekendt med, at der tæt på siderne kan risikeres at der findes en større friktionsmodstand
og dermed bliver målt mindre hastigheder end f.eks. midten af røret, hvor der er mindst friktion. Derfor har
vi valgt, at tage flere målinger og tage et gennemsnit af disse for at mindske usikkerheden. Efter bøjninger og
andre ændringer i rørene kan der opstå turbulente strømninger, som også kan have en medvirken på vores
målinger og dette er der forsøgt at tage hensyn til. Optimalt ville vi tage målingerne i en afstand på minimum
2 meter fra rørændringer, men ikke alle målepunkter var lavet så dette var muligt.
Pitotrøret i sig selv skulle ikke give nogen form for usikkerhed, men i og med at vi står med røret i hånden og
ikke kan være helt sikre på at målingerne er foretaget vinkelret på luftstrømmen, må vi se dette som en
usikkerhed. Vi har igen valgt, at måle på flere punkter i kanalerne for at mindske vores usikkerhed.
Trykmålingerne over ventilatoren til VE001 kan heller ikke siges at have en større usikkerhed, da vi lavede
intervalmålinger, som viste os et gennemsnit efter en måling på 30 sekunder.
Der er efter undersøgelse af Cello’s lydmåler konkluderet, at der ikke findes nogen informationer omkring
usikkerheder i forbindelse med målingerne. Der er dog den usikkerhed, at støj i rummene ikke er ens og at vi
kan ikke garantere for at det er det højeste støjniveau vi har målt. Vi føler dog, at vi har sikret os et validt
resultat i og med vi har målt helt oppe ved armaturerne. Dertil skal lægges, at målingerne omkring
kontorarbejdernes plads må være mindre. og dermed ikke i fare for at komme op på et generende niveau.
Usikkerheder i henhold til Testo’s multifunktionsapparat28, samt Cello’s lydmåler29 kan ses på vedhæftet CD.
Målingerne vurderes til aldrig at være 100 % korrekte, og sammen med de afrundinger vi har lavet på
beregningerne, er det nødvendigt at se disse som retningslinjer der er til for at give idéer om anlægget.
Dertil skal det også nævnes at, når vi ikke har lavet beregninger og målinger på tryktab af andre
komponenter end ventilatoren, vil det betyde, at ved eventuel fremtidig brug af denne rapport skal der
tages højde for dette.
28 CD: Testo_435
29 CD: CEL600
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 36 af 43
4 Opsamling af analyser På baggrund af vores analyse, vil vi prøve at komme med nogle løsninger på, hvordan der kan optimeres på
anlægget. Efter løsningsforslagene, vil vi komme med den løsning vi ser mest aktuel, samt gå i dybden med
hvordan denne teoretisk kan implementeres i bygningen.
Det der har været vigtigt for os, i dette afsnit, er at komme med løsningsforslag som ikke kommer til at
kræve en større ombygning af anlæggene samt styring. Dette grundet, at anlægget er nyt og at vi ser det
som urealistisk økonomimæssigt.
Vi har igennem diskussioner hinanden imellem, gjort os de tanker at vi vil skabe et miljø, hvor hver enkelt
person kan personificere deres egen komfortventilation. Herved har vi gjort os overvejelser omkring,
hvordan personerne i diverse lokaler agerer.
Som det ser ud nu i bygning 1630-32, så kan der ikke ændres på temperaturen i de enkelte lokaler, da der
igennem zoneboksene er skabt en fastsat temperatur til flere lokaler. Så er den enkelte person ikke tilfreds
med temperaturen, har han/hun mulighed for at åbne for vinduet eller åbne op for radiatoren.
Ved at personen ændre på forholdene i rummet, ved at bruge vinduet eller radiatoren til
temperaturregulering, vil der i nuværende situation ske det at ventilationsanlægget tilføre koldere/varmere
luft til lokalet for at opretholde det givende setpunkt.
Derfor ønsker vi, at finde løsningsforslag som ved små justeringer på CTS-anlægget, kan tilføre en bredere
tilfredshed samt eventuel energibesparing.
4.1 Løsningsforslag I det efterfølgende, vil vi give et bud på to løsningsforslag, som vi mener kan opfylde vores problemstilling.
4.1.1 Løsning 1
For at undgå at anlægget vil blive ved med at opvarme lokalet, hvis brugeren åbner vinduet, for at køle
lokalet ned, kan der blive monteret en føler i vinduet. Denne føler kan programmeres således, at hvis
vinduet bliver åbnet, vil anlægget styre VAV spjældet til lokalet, hvis luftkvaliteten stiger til en værdi over
1000 ppm. Efter lukning af vinduet, vil der igen styres efter både luftkvaliteten og temperaturen. Således vil
anlægget ikke prøve at opvarme lokalet, imens vinduet er åbnet. På samme måde kan der installeres en føler
på radiatoren, som også kan programmeres til at stoppe for nedkølingen af lokalet og igen kun åbne og lukke
ved overskridelse af luftkvaliteten. Dertil kan tilføres en mulighed for at give vinduet førstepriotet i det
tilfælde, at både radiatoren er tændt og vinduet er åbnet. Herved bliver der ikke varmet op på lokalet ved
hjælp af radiatoren, hvis vinduet samtidigt står åbent. Dette kan eksempelvis løses ved hjælp af en
magnetventil, som lukker for tilførsel af fjernvarme til radiatoren.
En anden mulighed kunne også være, at sætte et alarmsystem på hvis det ikke skal accepteres at både
vindue og radiator er i brug på samme tid. Denne alarm kan så gives på CTS-anlægget og videregives til
teknikeren i området.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 37 af 43
Figur 26 STR 600
Figur 27 ABNM 0-10V
4.1.3 Løsning 2
Hvis vi skal forsøge at begrænse brugen af vindue og radiator, ser vi den mulighed at installere en justérbar
rumføler med indbygget setpunktsindstilling. Med denne får den enkelte person muligheden for at justere
temperaturen i hans/hendes opholdszone. Ydermere vil vi med dette løsningsforslag implementere en
styring på radiatoren, hvorved der kan justeres på radiatoren. Herved kan radiatoren bruges til opvarmning
af lokalet og luften fra ventilationsanlægget til nedkøling, samt luftudskiftning i rummet.
Her kan der igen sættes en føler på vinduet, som kan fortælle om vinduet er åbnet eller lukket og derved
stoppe af for tilførsel af luft fra ventilationsanlægget, hvis vinduet bliver åbnet.
Måden hvorpå løsningsforslaget kommer til at virke, er at hvis flere brugere ønsker forskellige temperaturer
i deres opholdszone, så vil de ved hjælp af den justérbare føler, kunne indstille en temperatur, hvorefter den
laveste temperatur der indstilles vil blive setpunktsværdien for ventilationsanlægget. Herved vil luften der
tilføres rummene være ens tempereret, men ved hjælp af termomotoren på radiatoren, vil denne tilføre
fjernvarme og derved opjustere temperaturen til de ønskelige setpunkter i de yderligere rum.
Minimumsværdien for setpunktet af ventilationsanlægget ér indstillet og kan ses på Figur 1 (side 8) og denne
vil vi ikke ændre.
På denne måde vil det være muligt at beholde den samme kanalføring og de samme ventilationsanlæg
4.2 Implementering af løsningsforslag Ud fra de to løsningsforslag vi er kommet frem til, ser vi de bedste muligheder for forbedringer af komforten
i løsning 2. Her giver vi brugeren mulighed for at justere temperaturen til en ønsket værdi. Denne mulighed
giver også en, i forhold til løsning 1, mere simpel og hurtigere mulighed for at opnå tilfredshed i og med at
hele styringen for brugeren kommer til at ligge i den justérbare rumføler. Herved vil brugeren ikke selv skulle
indregulere radiatoren, da han/hun helt simpelt justerer til en ønskelig temperatur, hvorved radiatoren selv
indreguleres.
For at implementere dette løsningsforslag i bygning 1630-32, skal der bruges en
termomotor, til justering af fjernvarme til radiatoren. Her har vi fundet en termomotor fra
Danfoss af mærket ABNM 0-10V, som kan regulere tilførsel af fjernvarmevand.
Termomotoren skal implementeres, som en erstatning for den termostat, som sidder på
radiatorerne på nuværende tidspunkt.
Rumføleren, som skal bruges kunne eksempelvis være STR60230, som
er fundet i Schneiders katalog. Dette er en analog temperaturføler
med setpunktsindstilling, som indstilles vha. et drejefelt der kan regulere med et 0-10V
signal og som kan bruges til sigmas undercentraler. Temperaturføleren indeholder ikke
CO2 føler og er derfor tænkt som en tilføjelse af den eksisterende rumføler.
Til registrering af vinduet vil vi bruge en kontakt, som kører med 24 VAC. Herved vil
denne kontakt, ved hjælp af en on/off styring, kunne registrere om vinduet er åbnet
eller lukket.
Fra de nye tiltag, skal der føres ledninger til rummenes tilhørende zoneboks. Der kræves
30 CD: STR 600
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 38 af 43
dog nye zonebokse i og med, at der er otte analoge indgange i hver zoneboks, som hver styrer fire lokaler
med både temperatur og CO2 føler.31 Da termomotoren kræver en analog udgang og kontakten en digital
indgang, vil disse nok kunne implementeres, da der er nok af disse i zoneboksene. Disse får dog ikke den
virkning vi ønsker uden implementeringen af temperaturføleren, hvor setpunktsjusteringen kræver en
analog indgang i zoneboksen.
For at få dette implementeret skal der laves om i den eksisterende styring. Indblæsningen sker, som sagt,
kun ved for høj CO2 eller hvis temperaturen er for høj. Derfor skal minimumstemperaturen fra
afkaststrengen, som på den eksisterende styring er 20,4oC, sænkes til omkring 18oC. Dette gør, at
temperaturen der bliver blæst ind i bygningen ikke kan blive mindre end 18oC, hvilket vi vurderer, som en
passende temperatur og at der ikke er mange procent, som ønsker lavere temperatur.
Indblæsningstemperaturen skal styres efter det lokale hvori der ønskes den laveste temperatur, og derved
blæse luften ind i lokalet for at nedkøle det. I lokaler hvor der ønskes en højere temperatur, vil der blive
lukket for VAV spjældet, og styringen vil åbne for termomotoren, der er på radiatoren, og derved vil lokalet
opvarmes til den ønskede temperatur. Eftersom vi har valgt, at der samtidig skal være en CO2 føler i lokalet,
som ser på om luftkvaliteten, skal dette overstyre VAV spjældet. I tilfælde af at lokalet er for koldt, og CO2
niveauet er for stort, skal spjældene ikke lukke, men radiatoren skal derimod varme mere for at opvarme
lokalet.
Kontakten der skal monteres i vinduet, skal laves så den overstyrer temperaturføleren, sådan der hverken
bliver blæst kold luft ind, eller radiatoren opvarmer lokalet op. Derimod skal VAV spjældene stadig styres af
CO2 niveauet, så man ikke overskrider kravet på 1000 ppm.
Ud over de beskrevne ændringer, kan anlægget forblive som installeret.
31 CD: UNC632
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 39 af 43
5 Konklusion For at kunne besvare vores problemstilling har vi brugt vores undersøgelse til at komme frem til en
fyldestgørende rapport. Efter analysen af ventilationsanlæggene, undersøgelser vedrørende krav, samt
beregningerne til samme, er vi kommet frem til at anlæggene opfylder de krav, som er gældende for
komfortventilation. Anlæggene opfylder alle de nuværende krav der er stillet. Det er samtidig ikke lykkedes
os at finde fremtidige ændringer af krav, men igennem kontakten til Dansk Standard kan vi konkludere, at
anlægget opfylder kravene til i dag og de næste 5 år. Så selvom vi i vores problemstilling ønskede at finde
krav frem til de næste 10 år, så må vi sande at dette ikke har været muligt. Derfor har vi heller ikke valgt, at
kommentere på kravene til vores løsningsforslag og dets implementering.
Igennem tilfredsundersøgelsen har vi fået bekræftet, at der kan være behov for en udvidelse af
ventilationen, som gør det muligt for den enkelte person selv at justere klimaet. Vi var dog blevet
informeret, fra Schneider, at lokalerne ville blive taget i brug midten af april, men måtte indse, efter vores
kontakt med Aarhus Universitet, at dette ikke var tilfældet. Lokalerne blev først taget i brug i starten/midten
af maj. Derfor har vores tilfredshedsundersøgelse ikke været så oplysende som man kunne ønske sig, da det
kun var otte personer der har svaret, efter at de have været i lokalerne i omkring to uger. Vi kan dog se, at
vinduerne ved flere brugere, allerede efter to uger, er taget i brug og dette bekræfter at vores løsning kan
være relevant.
En generel konklusion for os er, at vi føler vi har fået en rigtig god forståelse for og omkring ventilation i og
med, at vi har brugt meget tid på analysen af anlægget. Vi er kommet frem til et løsningsforslag, som vi føler
kan være realistisk at implementere i nye ventilationsanlæg. Dette vil nok ikke være relevant på Aarhus
Universitet, da nye zonebokse, vil blive dyre at implementere. Vi føler, at vi igennem vores analyse er
kommet frem til et løsningsforslag, som kan skabe en bredere tilfredshed, selvom vi ikke kan tilfredsstille
alle, der arbejder i samme lokale. Løsningen som vi ser implementeret, er set som en løsning til Aarhus
Universitet, men da det som sagt vil kræve nye zonebokse, vil det nok mere være et løsningsforslag til
fremtidige anlæg.
Der vil formentlig ikke findes nogen større økonomiske fordele i anlægget, og da anlægget som det ser ud
nu, opfylder kravene omkring komfortventilation, vil vores løsning ”kun” blive dyrere i anskaffelse, da det
kræver flere komponenter. Der kan dog være lidt økonomi i det, da der ved vores ændringer vil komme
mere fokus på brugen af energi igennem vinduer og radiatorer, i og med at vores løsning styrer forbruget af
radiatoren og vi vurdere at det vil mindske brugen af vinduet.
Vores løsning skal dog som udgangspunkt bruges til at forbedre komforten og der er derfor ikke taget højde
for økonomien ved tiltagene.
Som nævnt i rapporten er der visse usikkerheder, som vi ikke kan se bort fra og da vi ikke har lavet
beregninger på diverse trykfald og økonomiberegninger skal denne rapport ses som en start til eventuelle
videre beregninger på anlægget.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 40 af 43
6 Perspektivering Under arbejdet med projektet er vi kommet bredt omkring hele anlægget, og der er flere ting, som hvis vi
havde haft tid til det, kunne være spændende at undersøge.
Det kunne for os være sjovt at undersøge køledelen dybere, for at skabe viden omkring dette. Med dette
tænker vi TEWI faktoren, hvor vi kunne analysere, hvilket kølemiddel der kan skabe den bedste COP faktor
og samtidig ikke være skadelig for miljøet.
Der er også den mulighed at kigge mere på frekvensomformerne, og hvilke fordele/ulemper der kan
forekomme ved at anlægget kører med driftsfrekvenser over 50 Hz. Her ved vi, igennem teorien, at dette
kan medføre nogle yderligere tab i motoren, som f.eks. jerntab, ventilatortab og friktionstab. Alle disse tab
stiger i forbindelse med højere driftsfrekvens, så kunne det eventuelt betale sig at anskaffe en større motor,
hvor frekvensen kan holdes lav?
Den væsentlige faktor for om vores løsninger kan implementeres er økonomien. Det ville derfor være
spændende at se nærmere på, om det kunne betale sig med vores ændringer i bygning 1630-32. Her tænker
vi på, om der kunne findes tilbagebetalingstid på løsningen eller et helt nyt anlæg med vores løsning.
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 41 af 43
7 Kildeliste
7.1 Linkliste Link 1 http://ventilationsfilter.dk/Filtervalg
Link 2 http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/krav_og_regler/ Link 3 http://www.kmo.dk/936.aspx
Link 4 https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdets-udforelse/d-6-1-stoj.aspx
Link 5 http://www.systemair.com/dk/Cebovent/Lovgivning/Bygningsreglement-BR10/
Link 6 http://www.cpdk.dk/Artikler/teknik/lovkrav_til_ventilationen_(BR10).pdf
Link 7 http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/8-lyd-og-stoj.aspx
Link 8 http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-
%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip
7.2 Bibliografi Lauritsen, A. B., Gundtoft, S. & Eriksen, A. B., 2007. Termodynamik. 2. udgave 1. opslag
Thurén, T., 2009 . Videnskabsteori for begyndere. 2. udgave, 2. opslag
Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253
Side 42 af 43
7.3 Figurliste Figur Arkiv Side
Figur 1 VE001 skærmbillede Eget arkiv 8
Figur 2 køledelen & rotorveksler Eget arkiv 9
Figur 3 Varmeflade Eget arkiv 10
Figur 4 VE002 Skærmbillede Eget arkiv 11
Figur 5 VE101 skærmbillede Eget arkiv 12
Figur 6 VE301 skærmbillede Eget arkiv 12
Figur 7 recirkuleringsspjæld Eget arkiv 13
Figur 8 udsugningsventilator Eget arkiv 13
Figur 9 ARCHNET/Ethernet Eget arkiv 17
Figur 10 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 18
Figur 11 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 18
Figur 12 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 18
Figur 13 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 19
Figur 14 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 19
Figur 15 skærmbillede af SUN2 Eget arkiv 21
Figur 16 skærmbillede af bygning 1632 Eget arkiv 21
Figur 17 skærmbillede af etage 1 Eget arkiv 22
Figur 18 skærmbillede af lokaler Eget arkiv 22
Figur 19 skærmbillede af ventilationsanlæg Eget arkiv 23
Figur 20 skærmbillede af ventilationsanlæg med alarmer Eget arkiv 23
Figur 21 Luftkvalitet Eget arkiv 24
Figur 22 Metode til måling Ventilation og indeklima s. 71 26
Figur 23 Metode til trykmåling CD: Ventilation og indeklima s.64 27
Figur 24 Differenstryk over ventilator Eget arkiv 28
Figur 25 Måleinstrumenter Eget arkiv 33
Figur 26 STR 600 CD: STR 600 37