Engelsholm Skov

Engelsholm skov og sø hører under Randbøl statsskovdistr ikt og omfatter i alt 151 ha, heraf sø ca. 44 ha, ager og eng ca. 30 ha, resten skov. Arealerne t i lhørte i sin t id Engelsholm ho-vedgård, som blev udstykket i 1934. Statsskov-væsenet påbegyndte opkøb af arealerne i 1942.

Der er 3 parkeringsmuligheder som vist på kor-tet. Den største er P-pladsen l ige ved Engels-holm slot.

Den anden P-plads l igger t i l venstre for kom-munevejen Ny Nørup – Gl. Nørup 200 m nord for Gartnerhuset, og den tredje l igger ved den nordøstl ige ende af Engelsholm sø.

Den på kortet med pile viste vandretur er på ca. 3,5 km, men kan ad tværveje forkortes t i l 3 el ler 2 km eller mindre. I skoven er turen afmærket med gule mærker på træerne, på en del af be-voksningerne er der på kortet angivet træart og ”fødselsår”, d.v.s. det år frøet spirede.

Denne turbeskrivelse starter fra parkeringsplad-sen ved Engelsholm slot. De går mod syd af ”Den fredede alle” og skråt til højre ind ad ”Slangesti-en”, en snoet spadseresti, som i sin tid blev anlagt i forbindelse med slotsparken omkring år 1600.

De forlader nu ”Slangestien” (hvis De da ikke vi l forkorte turen ved at følge den ned t i l ”Nørup-gangen”) og går t i l venstre mod den asfalterede vej, som følges t i l højre forbi ”Bechs Mindesten”. Fra P-pladsen fortsætter De videre gennem en smuk skovdal over engen og ad ”Skovriderens bro” over Vejle Å.

Derpå går De videre t i l højre imod ”Engelsholm Mølle”, en t idl igere vandmølle. Ved møllen går De t i l højre over landevejsbroen, som fører over Vejle Å og t i l venstre ind ad ”Nørupgangen”. De går nu forbi parken, som De senere vender t i l-bage t i l , og krydser ”Den fredede alle”. Heref-ter drejer De t i l venstre og følger stien op over marken t i l ”Udsigten”. Herfra kan De nyde synet af skov og sø. Engelsholm slot med sine f ire løgkupler og Nørup kirke med sin løgkuppel, en tårnprydelse, som rigmanden og købmanden Gerh. de Lichtenberg i årene efter 1731 satte på slottet og sine kirker i Nørup og Bredsten.

Fra ”Udsigten” kan De fortsætte ad stien ned t i l markvejen. Har De lyst t i l en større tur, kan De gå t i l højre ad markvejen og rundt om søen gen-nem Sødover. Tæt ved denne rute l igger Nørup kirke, som er værd at aflægge et besøg. Det anbefales at gå t i l venstre ad markvejen forbi ”øhus” og t i l højre gennem ”Avisgården” forbi slottet t i l parken. Men husk venligst på, at hele denne del af turen foregår på privat ejendom, og at De kun har lov t i l at følge vejen.

Til slottet, som er bygget i 1592 af Tycho Bra-hes broder Knud Brahe og restaureret i 1731 af Gerh. De Lichtenberg, og de øvrige bygninger er der ikke adgang, men derimod ti l den sydlige del af parken.

Slottet brændte i 1952, men blev straks restau-reret i sin oprindelige skikkelse. Det ejes af den selvejende institution ”Engelsholm højskole”.

De er herefter t i lbage ved udgangspunktet, og skovdistr iktet siger tak for besøget.

Sæt et flueben ved hvert spørgsmål.

Engelsholm skov og sø hører under

Randers skovdistrikt

Randbøl skovdistrikt

Statsskovvæsnet

Randbøl statsskovdistrikt

Engelsholm Slot ligger

nord for Engelsholm Sø

ned til Engelsholm Sø

midt inde i Engelsholm Skov

tæt ved Alderdomshjemmet

Engelsholm hovedgård blev udstykket i

1942

1934

1943

1924

Følger man den gule rute, kommer man forbi

Engelsholm Sø

Vejle Sø

Mølleåen

Engelsholm Bugt

Den største parkeringsplads ligger

ved den nordøstlige ende af Engelsholm Sø

ved Engelsholm Slot

til venstre for kommunevejen

ved bådehuset

Den viste vandretur er på

ca. 3½ km

ca. 4½ km

ca. 5½ km

ca. 6½ km

Slottet brændte i

1592

1731

1952

1984

Bumser

Læs artiklen Bumser, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen.

Se hvordan i eksemplet i første afsnit.

1. Fed mad har ingen (betydning, betragtning, betænkning, bevågenhed) for, om du udvikler bumser.

2. Men der er jo masser af andre gode grunde til at spise en sund og (varsom, varieret, varig, varsom) kost.

3. Hormonforandringer er den vigtigste grund til, at man (udsætter, udbryder, udvikler, udelader) bumser.

4. Næsten alle unge – mere end 8ø (point, procent, prosit, projekter) af alle mellem 12 og 24 - får bumser på et eller andet tidspunkt.

5. Bumser ses mest hos unge i alderen 14–19 år, hvorefter bumseangrebene begynder at (stikke, stikle, stinke, stilne) af.

6. Dårlig (hydraulik, hykleri, hysteri, hygiejne) giver ikke bumser.

7. Man kan faktisk (suspendere, konkludere, risikere, adoptere) at få flere bumser, hvis man vasker sig for meget.

8. Vask med mild sæbe et par gange (behændigt, bevisligt, midlertidigt, dagligt) skader ikke.

9. Det er bedst at holde fingrene fra bumserne. Hvis du piller, kan du risikere at få (ar, agar, smog, sneg).

10. Der findes både cremer og tabletter, som (effektivt, adjektivt, infinitivt, genitivt) kan mindske antallet af bumser.

11. Hudorme – som ikke er orme, men talg med (fragment, pigment, regiment, medikament) fra din hud – må du godt trykke forsigtigt ud.

12. Hvis du er meget plaget af bumser, bør du søge råd om (konfekt, suspekt, korrekt, subjekt) behandling, som for nogen skal fortsætte

regelmæssigt i flere år.

13. (Residens, Demens, Licens, Tendens) til bumser er arvelig.

14. Tjek din fugtighedscreme og undgå de fede af (slagsen, sagnet, sagtens, sabotagen.)

15. Lægen kan vurdere om du vil have gavn af et lægemiddel og i givet fald give dig (respekt, reduktion, refleksion, recept) på nogle af de

midler, som virker mod bumser.

Efter www.apoteket.dk

De tre sprog Brødrene Grimm

I Schweiz levede der engang en gammel greve, som havde en eneste søn, der var så dum, at han slet ikke kunne lære noget. ”Der kan ikke komme noget ind i dit tykke hoved,” sagde fa-deren ærgerlig, ”det er lige meget, hvad vi så går ved dig. Nu vil jeg sende dig hen til en be-rømt lærer, og se om han kan hjælpe på dig.” Drengen blev så sendt til en fremmed by til en meget dygtig lærer og blev der et helt år. Så kom han hjem igen, og faderen spurgte: ”Hvad har du så lært, min søn?” ”Jeg har lært at for-stå hundenes sprog,” svarede drengen. ”Gud fri mig,” råbte faderen, ”er det det hele! Det er bedst, du kommer til en anden lærer.” Drengen rejste af sted og kom hjem et år efter. ”Hvad har du lært?” spurgte faderen. ”Jeg har lært at forstå fuglenes sprog,” svarede drengen. ”Din dovne slyngel,” råbte faderen, ”nu har du

igen spildt den kostbare tid, og du skammer dig ikke en smule over det. Nu vil jeg sende dig til en tredje lærer, og hvis det ikke hjælper, vil jeg ikke længere kendes ved dig.” Drengen blev igen sendt et år bort, og da han kom hjem, spurgte faderen: ”Hvad har du nu lært?” ”Nu kan jeg forstå, hvad frøerne kvæk-ker,” svarede drengen. Faderen sprang rasen-de op, kaldte på sine folk og sagde: ”Han der står, er ikke mere min søn. Jeg forstøder ham. Før ham ud i skoven og slå ham ihjel.” Men da folkene skulle til at dræbe ham, fik de medli-denhed med ham og gav ham lov til at løbe sin vej, og de skar så tungen og øjnene ud af et rå-dyr og bragte den gamle det. Ynglingen gik og gik og kom til sidst til et slot, hvor han bad om natteleje. ”Hvis du vil over-natte i det gamle tårn, må du gerne” sagde slotsherren, ”men jeg advarer dig, for der er fuldt af vilde hunde, som gør og hyler, og på bestemte tider forlanger de et menneske ud-leveret, og æder det straks. Hele egnen er op-

Nogen tid efter fik ynglingen lyst til at rejse til Rom. På vejen kom han forbi en sump, hvor frøerne sad og kvækkede, og da han hørte, hvad de sagde, blev han helt tankefuld og bedrøvet. Da han langt om længe kom til Rom, var paven lige død, og kardinalerne var i stor tvivl om, hvem der skulle være hans efterfølger. De blev til sidst enige om, at de ville vente med at vælge den ny pave, til Gud gav dem et tegn. I samme øjeblik, de havde bestemt det, trådte den unge greve ind i kirken, og pludselig fløj to snehvi-de duer hen og satte sig en på hver skulder. Præsterne troede, at det var et tegn fra Gud og spurgte ham, om han ville være pave. Han vid-ste ikke rigtig, hvad han skulle sige til det, men duerne hviskede til ham, at han skulle sige ja, og det gjorde han da også til sidst. Han blev så salvet og indviet, og nu var det sket, som han havde hørt frøerne i sumpen kvække om. Han måtte derpå stille sig op og messe, og havde ingen anelse om, hvad han skulle sige, men de hvide duer, der sad på hans skuldre, kom ham til hjælp, og hviskede hvert ord til ham.

fyldt af sorg og skræk derover, men ingen kan finde på råd.” Ynglingen var ikke bange. ”Lad mig kun komme op til dem,” sagde han, ”og giv mig noget kød med, som jeg kan kaste for dem. Mig gør de såmænd ikke noget.” Da han stod fast ved sit forsæt, måtte han æde med de vilde dyr, og slotsherren viste ham op i tårnet. Da han kom derop, gøede hundene slet ikke, men logrede venligt og spiste, hvad han gav dem. Den næste morgen kom han til alles forbav-selse sund og rask ud af tårnet, og sagde til slotsherren: ”Hundene har fortalt mig, hvorfor de bringer så meget fortræd over landet. De er forheksede og vogter en stor skat nede i tårnet. Før den er hævet, falder de ikke til ro, og de har også sagt mig, hvordan man bærer sig ad dermed.” Alle, der hørte det, blev meget gla-de, og slotsherren lovede at antage ham som sit barn, hvis han virkelig kunne hjælpe dem. Han gik så igen ind i tårnet og kom ud med en vældig kiste fuld af guld. Man hørte nu aldrig mere hundenes gøen, og landet var befriet for denne plage.

Sæt et flueben ved hvert spørgsmål.

Den gamle greve havde

en søn

en datter

en søn og en datter

tre sønner

Det sidste sprog, drengen lærte at forstå, var

fuglenes sprog

frøernes kvækken

køernes sprog

hundenes sprog

Folkene skar

indvoldene ud af et lam

ørerne af en gris

tunge og øjne ud af et rådyr

tunge og øjne ud af en kalv

Slotsherren gav drengen lov til at overnatte

i laden

i gæsteværelset

i kælderen

i tårnet

Hundene bringer fortræd, fordi

de er lukket inde hele dagen

de er forheksede og vogter over en skat

de får ikke ordentlig mad

de kun vil spise mennesker

Frøernes kvækken gjorde drengen

glad og munter

tankefuld og bedrøvet

trist og deprimeret

irriteret og vred

Drengen blev overbevist om, at han skulle være pave af

kardinalerne

frøerne

duerne

slotsherren

Eventyret drejer sig om

ærlighed varer længst

pas godt på dyrene

dumhed koster livet

det gode sejrer til sidst

Eventyret kunne også hedde:

Drengen og hundehviskeren

Drengen der drog ud i verden og blev pave

Drengen og guldet

Drengen i sumpen

Samvirke 2007 · side 2Samvirke 2007 · side 1

Christoffer på fem år står i døren med vind-røde kinder og våde

termostøvler. Han har lige været ude at lege og klatre i træer, og regnen har efterladt vandpytter, som er fristende for en purk i den bedste lege-alder. Christoffer McEwan er en dreng som de fleste. Bort-set fra en usynlig, men meget betydelig forskel – hans pea-nutallergi.

Et år gammel bliver Christof-fer indlagt akut på et hospi-tal i England med hævede, blå læber. Han får adrenalin, og tilbage i Danmark viser en blodprøve, at Christoffer er allergisk over for æg og peanuts. Det er begyndel-sen på en hel stribe af besøg på hospitalet. Omkring 30 gange har Christoffer været på hospital i sit fem år unge liv. Enten til undersøgelser el-ler med allergiske reaktioner i form af hævede læber, næl-

defeber og besværet vejr-trækning. I fire år har familien McEwan levet med peanutal-lergiens dødelige alvor. »Vi tænker hele tiden over det. Vi ved ikke, når vi sender ham ud at lege, om han kom-mer tilbage igen. Den frygt skal man lære at leve med, « siger Rikke McEwan, mor til Christoffer. Jordnøddeallergi, eller peanutallergi, er den tredje hyppigste akutte dødsårsag blandt unge i USA – kun over-gået af trafik- og skudulyk-ker. Også i Tyskland, Sverige og England har jordnøddeal-lergi krævet ofre. I Danmark er ingen døde af jordnød-deallergi endnu, men flere og flere herhjemme får kon-stateret allergien. Cirka 0,6 procent af danskerne er al-lergiske over for den buttede bælgfrugt, og langt de fleste af dem er børn.

En kritisk M&M. For Christof-

Én peanut er nok Den mindste kontakt med jord-nødder, som kan findes i alt fra wienerbrød til sovs, kan slå en jordnøddeallergiker ud. En peanut kan i værste fald betyde døden

Af Tanja Aas

Samvirke 2007 · side 4Samvirke 2007 · side 3

fer. Han får i hvert fald ikke lov at komme med nogen hjem, før Rikke eller Gerard har in-strueret dem i, hvad Christof-fer må spise og ikke spise, og hvad de skal gøre, hvis det går galt. For eksempel, hvor-dan de skal bruge en Epipen.

»Folk tænker ikke over det, før de skal passe ham alene. Selv gode venner glemmer. Han ligner jo ikke en, der er syg. Hvis han nu lignede en, der er syg, er det måske let-tere at forstå,« siger Gerard. »Vi er der hele tiden. For eksempel i Tivoli får han ikke lov at gå frit af frygt for, at der skal komme en, som vil give ham et stykke slik. Der er også mange nætter, hvor vi ikke har fået søvn, fordi vi har siddet og tjekket, at Christof-fer trækker vejret, hvis han hoster. Især hvis han har haft en reaktion tidligere,« fortæl-ler Rikke McEwan.

Da Christoffer skulle begynde i børnehave, lagde børneha-ven de daglige rutiner om: madpakkerne skulle være i køleskabet, de spiste frugt på bestemte områder og al-tid med en voksen. Pædago-gerne i børnehaven fik råd og vejledning af en psykolog, for de skulle også lære at hånd-tere frygten og lære at lade Christoffer leve et normalt liv i børnehaven. Snart venter skolelivet, som er endnu et skridt på vej til større selvstændighed og væk fra mors og fars beskyt-tende værge. Og som andre børn vil Christoffer løsrive sig endnu mere, og nye farer vil komme til.

»Jeg frygter også, når han bli-ver teenager. Hvis han bliver fuld og kommer til at kysse en pige, som har spist peanuts. Måske er det nok,« siger Ge-rard. Lillebror uden allergi. Det

fer McEwan har det heldigvis kun været rigtig kritisk en en-kelt gang. En nabo gav ved et uheld Christoffer en M&Ms, som han slugte. Christoffer reagerer på 350 milligram – det, der svarer til en kvart peanut. Den hele peanut var så stor en dosis, at han var tæt på at gå i anafylaktisk chok. Det er en livsfarlig reaktion, hvor slimhinderne hæver og lukker af for luftvejene. Re-aktionen kræver behandling med det samme. Derfor har Christoffer altid en Epipen med sig. En Epipen er et hult, cylinderformet rør med adre-nalin. For enden sidder en nål, som skydes ud, når man slår kanylen mod låret. Det er den eneste gang, Christof-fer har fået adrenalin med en Epipen.

Han har altid to Epipenne med i en taske sammen med sygesikringsbevis, vaccinati-onskort og antihistamin, der

kan afhjælpe mildere og be-gyndende allergiske reaktio-ner som kløe og nældefeber. For som stort set alle andre peanutallergikere er Christof-fer også allergisk over for an-dre ting. Ud over peanuts kan æg og kiwifrugter også være fatale for Christoffer. Senest har hans forældre fundet ud af, at Christoffer er allergisk over for bukkehornsfrø, som er i blandt andet karry, sen-nep og ketchup. Det fandt familien ud af, da han fik en pølse med ketchup. Christof-fer er den første og hidtil ene-ste i Danmark, som lider af al-lergi over for bukkehornsfrø.Frygten for et kys. Christoffers allergi og dens alvorlige kon-sekvenser gør det svært for Rikke og hendes mand Ge-rard at lade Christoffer leve et liv som andre børn i den alder. Det er sværest, når han gerne vil hjem at lege med kamme-rater. De har det bedre, hvis vennerne kommer til Christof-

Samvirke 2007 · side 6Samvirke 2007 · side 5

børnene også disponerede for allergien. Hvis det kun er den ene af forældrene, bliver 50 procent af børnene dispo-nerede. Men det er ikke nok at være disponeret. Man skal også udsættes for påvirkning af jordnødder. Især i barnets første halve til hele leveår er det særligt sårbart over for den slags påvirkninger, og det er på det tidspunkt, man udvikler fødevareallergi. Socialt invalideret. Jord-nøddeallergi kan ikke kureres. Men man kan vokse fra aller-gien. Det gør 10-20 procent, gætter Carsten Bindslev-Jen-sen, for der er ingen opgørel-ser over det. »Den største udfordring er, at vi ikke har nogen effektiv behandling ud over at lære familien at undgå det. Vi har ikke medicin, som kan støtte barnet,« siger Carsten Bind-slev-Jensen. Allergicentret har ansøgt EU om at få lov til at udvikle

vaccination, men det har end-nu lange udsigter. Derfor er en stor del af behandlingen at lære familierne, hvad de skal undgå, og hvordan de kan leve normalt med allergien. Familier med et allergibarn er i stor risiko for at blive socialt invaliderede, som Carsten Bindslev-Jensen kalder det.

Det kender de alt for godt til hos familien McEwan. Både vennekreds og forholdet mel-lem Rikke og Gerard har væ-ret sat på alvorlig prøve. »Vi gravede os inde i tre år, og vi har mistet venner af den grund. Hver anden gang de ringede, skulle vi jo på hospi-talet. Vi har råbt ad hinanden mange gange, når et akut be-søg er overstået, for vi har be-brejdet os selv og hinanden en masse ting. Jeg ammede for eksempel ikke Christoffer, og det er det bedste for børn med allergi. Og Gerard har haft astma,« siger Rikke.

er ikke så let at undgå jord-nødderne. For selv om der skal stå på en fødevare, om der er jordnødder i, er det ikke altid lige nemt at gen-nemskue. Mange indholds-deklarationer skelner ikke mellem jordnødder og nød-der, og virksomhederne be-høver ikke oplyse, om en fødevare har været i kontakt med jordnødder på et tids-punkt i produktionen – ek-sempelvis er blevet pakket samme sted som produkter, der indeholder jordnødder. Sommeren 2006 kom Chri-stoffer på Allergicentret ved Odense Universitetshospital, som modtager allergikere fra hele landet og er udpeget som europæisk videnscenter for jordnøddeallergi. Her har han været syv-otte gange nu. Blandt andet har han fået ta-get priktest og blodprøver, som har kastet mere lys over hans allergi.

På allergicentret arbejder en af Danmarks førende forske-re på området, professor og dr.med. Carsten Bindslev-Jensen. Første gang han stødte på peanutallergi, var hos en amerikansk soldat i 1987. Siden da har han ople-vet, at antallet af peanutaller-gikere er steget. »Vi ved ikke, hvorfor man får peanutallergi. Det eneste mønster er, at det er børn af velfungerende familier,« for-tæller Carsten Bindslev-Jen-sen.

Der findes ikke noget klart svar på, hvorfor nogen ud-vikler peanutallergi, mens andre ikke gør. Christoffers lillebror Thomas på halvan-det år er gået helt fri af allergi og astma. Heller ikke Rikke og Gerard er allergiske over for fødevarer. Forskningen viser, at hvis begge forældre er disponerede for jordnød-deallergi, er 80 procent af

Samvirke 2007 · side 8Samvirke 2007 · side 7

»På et tidspunkt snakkede vi om, om det var bedre, at vi boede hver for sig, så vi hver især kunne få et pusterum. Alt kom til at handle om, hvad der var mest praktisk i forhold til Christoffer,« fortæller Ge-rard. Et psykologbesøg, som egentlig skulle hjælpe dem til at give slip på Christoffer og lade ham få større frihed, blev vendepunktet i forhol-det mellem Rikke og Gerard. Det kom i stor udstrækning til at handle om Rikke og Gerard som par. I dag går de ud både hver for sig og sammen. De går i biografen, handler eller bare laver ingenting. Det vig-tigste er, at de finder tid til at være sammen om andet end Christoffers peanutallergi. Og de er blevet bedre til at lægge allergien og bekymrin-gerne bag sig – især, når han bliver passet derhjemme.

»Det har taget lang tid, men vi er begyndt at se mere kon-struktivt på det,« siger Rikke. De seneste resultater fra Allergicentret i Odense viser, at Christoffers allergi er blevet værre. Måske er han heldig at blive mindre overfølsom med tiden, men indtil videre tyder det på, at hans allergi også vil følge ham ind i voksenlivet.

Fotos: Colourbox

Sæt et flueben ved hvert spørgsmål.

Christoffer er som 1-årig allergisk over for

mælk og ost mel og sukker æg og peanuts

rejer og krebs

Jordnøddeallergien har kostet menneskeliv i

Danmark, Norge, Finland og Rusland Holland, Belgien, Frankrig og Luxemburg Australien, Japan, Kina og Thailand

USA, Sverige, Tyskland og England

Christoffer medbringer altid to Epipenne samt

penicillin, panodil og c-vitaminer antihistamin, sygesikringsbevis og vaccinationskort vitaminpiller, hvidløgspiller og fiskeolie

adrenalin, stikpiller og navneskilt

Fødevareallergi udvikles i løbet af

barnets 2 første leveår barnets allerførste måneder barnets første halve til hele år

barnets andet til tredje leveår

Allergicentret ligger i

Århus Ålborg Odense

København

Hvis den ene af forældrene er disponeret for fødevareallergi kan

80% af deres børn udvikle allergi 70% af deres børn udvikle allergi 60% af deres børn udvikle allergi

50% af deres børn udvikle allergi

Det bedste for et spædbarn med allergi er

økologisk mælk at blive ammet masser af frisk luft

søvn og hvile

Hvor mange peanuts skal der til for at udløse et anfald

en pose en enkelt 3 peanuts

en håndfuld

Christoffer er nu

2 år 3 år 4 år

5 år

Christoffers allergi er nu

blevet meget bedre uændret blevet værre

forsvundet