skov & landskab centerbestyrelsen materiale til mØde i ... · skov & landskab cb-møde nr....

Skov & Landskab 29-05-2007/PHH Centerbestyrelsen

MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN

Mødenr. og dato 17 12. juni 2007

Dagsordenspunkt

2 Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 16. møde i Centerbestyrelsen

Type

Beslutningspunkt

Sagsfremstilling

Udkast til referat blev udsendt til Centerbestyrelsen den 28. marts 2007. Der er ikke indkommet skriftlige kommentarer til referatet.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det udsendte referat og tager opfølgningslisten til efterretning.

Bilag

2a: Udkast til referat af det 16. møde i Centerbestyrelsen

2b: Opfølgningsliste

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 2a 22-03-2007/PHH

UDKAST Referat af 16. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab

den 21. marts 2007, kl. 13-15 på Frederiksberg

Dagsorden

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 15. møde i Centerbestyrelsen

3. Status for udviklingen af Skov & Landskab

4. Godkendelse af regnskab for 2006 samt opfølgning på budget på 2007

5. Godkendelse af Centerberetning 2006

6. Oplæg til arbejdet med Strategi 2008-11

7. Interessent- og brugerundersøgelse 2006

8. Samarbejdet med sektorministerierne

9. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning

10. Orientering og meddelelser

11. Næste møde

12. Eventuelt

Deltagere

Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Orenæs Vicedirektør Jens Peter Simonsen (næstformand) Skov- og Naturstyrelsen (fra punkt 4) Afdelingsleder Jens Kr. Poulsen Stiftelsen Sorø Akademi Godsforvalter Bo Jung Den Suhrske Stiftelse Direktør Jan Eriksen Friluftsrådet Stadsgartner Lars Østerbye Herning Kommune Kontorchef Lene Holm Odense Kommune Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Skov & Landskab Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup

Skov & Landskab

Studerende Benedicte Isabella Pedersen Skov & Landskab Studerende Christian Mørk Hansen Skov & Landskab Øvrige: Direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Vicedirektør Kjell Nilsson Skov & Landskab Sekretariatschef Henrik Paaby Skov & Landskab (deltog under punkt 4 og

5) Chefkonsulent Morten Kvistgaard Orbicon A/S (deltog under punkt 7a) Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen Skov & Landskab (referent) Fraværende: Kontorchef Kirsten Vintersborg Landsplanafdelingen Seniorkonsulent Lars Eskild Jensen (observatør) Udenrigsministeriet, Danida Lektor Lone Søderkvist Kristensen Skov & Landskab 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Bilag 1: Dagsorden

Formanden bød velkommen til mødet og oplyste, at Udenrigsministeriet fremover vil være repræsenteret på observatørbasis ved seniorkonsulent Lars Eskild Jensen. Formanden rettede en særlig velkomst til chefkonsulent Morten Kvistgaard fra firmaet Orbicon A/S, som har forestået interessentundersøgelsen, samt til Christian Mørk Hansen, der indtræder i bestyrelsen i stedet for Mona Jacobsen som repræsentant for de studerende. Der var afbud fra Kirsten Vintersborg og Lone Søderkvist Kristensen.

Den udsendte dagsorden blev godkendt, idet punkt 7 blev fremrykket af hensyn til Morten Kvistgaards deltagelse. 7. Interessent- og brugerundersøgelse 2006

Bilag 7a: Uddrag af Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Bilag 7b: Uddrag af Brugerundersøgelse for Skov & Landskab 2007

Niels Elers Koch introducerede Morten Kvistgaard og nævnte, at konsulentvalget var sket på baggrund af Morten Kvistgaards erfaringer og resultater i tilsvarende undersøgelser for bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Morten Kvistgaard redegjorde indledningsvis for fremgangsmåde og gennemførelse af interessentundersøgelsen, der har omfattet 36 interviews med repræsentanter for myndigheder, erhverv, forskningskolleger og NGO’er, og hvor de pågældende personer efterfølgende har godkendt referatet af samtalen.

Undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed med centrets arbejde vurderet på basis af kvalitet, relevans, anvendelighed, målopfyldelse, effekter og holdbarhed, samt med formidling og Videntjeneste. Også ledelsen, medarbejderne og samarbejdet med interessenterne vurderes positivt med forslag til konkrete forbedringer.

Undersøgelsen munder ud i følgende anbefalinger:

Styrkelse af synligheden

Styrkelse af S&L’s proaktive indsats

Fokusering på kerneområder

Innovation

Øget samarbejde (internt på KU, nationalt og internationalt) vedr. forskning, udvikling og uddannelse

Støtte til den organisationskulturelle integration i KU

Opfølgning på Interessentundersøgelsen

Formanden takkede for en god og fagligt velfunderet præsentation. Centerbestyrelsen vil på det kommende møde drøfte anbefalingerne i lyset af den forestående proces med udarbejdelse af en ny flerårig strategiplan for centret.

Jan Eriksen spurgte til ledelsens planer for opfølgningsarbejdet, hvortil Niels Elers Koch svarede, at arbejdet er indledt på det seneste seminar i Ledergruppen, hvor undersøgelsen blev præsenteret og efterfølgende drøftet. Man besluttede, at den videre opfølgning skal ske i tæt sammenhæng med strategiarbejdet og herunder også blive et vigtigt emne på personalekonferencen i oktober, hvor undersøgelsen vil blive præsenteret for samtlige medarbejdere.

Formanden konkluderede, at Centerbestyrelsen tager interessent- og brugerundersøgelserne til efterretning og imødeser en orientering om opfølgningen på de kommende bestyrelsesmøder.

2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 15. møde i Centerbestyrelsen

Bilag 2a: Udkast til referat af det 15. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste

Arne Hebbelstrup bad om en korrektion af sit citat under punkt 9, øverst side 3, som herefter lyder:

‘Arne Hebbelstrup tilføjede, at det ikke længere er muligt at søge ind på SLing-studiet fra assistent-niveauet (svarende til 2/3 teknikeruddannelse). Med en hel teknikeruddannelse er muligheden fortsat til stede, og vilkårene er i øvrigt ikke ændret.’

Niels Elers Koch bemærkede, at alle punkter på opfølgningslisten behandles på dagens møde.

3. Status for udviklingen af Skov & Landskab

Bilag 3a: Status pr. 12-03-2007 for udviklingen af Skov & Landskab Bilag 3b: Centerbestyrelsens møder i 2007 Bilag 3c: Fælles Handlingsplan for S&L Bilag 3d: Kodeks for ledelse og kollegial adfærd ved Skov & Landskab Bilag 3e: Ansøgning om tilskud til ny bygning med bilag Bilag 3f: Nyt design i forlængelse af fusionen med Københavns Universitet

Formanden henstillede til, at den bredere statusoversigt i bilag 3a fremover erstattes af konkrete meddelelser om forhold af særlig interesse for bestyrelsen.

Formanden orienterede om sit møde med Erik Bonnerup og Per Holten-Andersen, hvor også Niels Elers Koch deltog. På mødet havde man bl.a. drøftet, hvorledes man kan styrke Skov & Landskabs arbejdsområder internt i LIFE såvel som på KU, idet centrets forankring i naturressourcer kan blive et vigtigt aktiv for KU i de kommende politiske prioriteringer.

I tilknytning til mødeplanen i bilag 3b bad Formanden om, at septembermødet med tilhørende ekskursion flyttes fra den 20-21. september. Muligheden for i stedet at holde mødet den 27-28. september undersøges.

Niels Elers Koch omtalte arbejdet med den Fælles handlingsplan (bilag 3c) og Kodeks for ledelse og kollegial adfærd (bilag 3d), som begge var behandlet på det seneste møde i CeSam. Formanden konstaterede med tilfredshed, at dette opfølgningsarbejde pågår.

Niels Elers Koch orienterede om resultatet af licitationen på nybyggeriet på Rolighedsvej 23. De indkomne bud ligger ca. 50 % over det forventede beløb, og på denne baggrund vil man gå i nyt udbud med en anden udbudsform. Der arbejdes ligeledes med at fremskaffe det fornødne finansieringsgrundlag for byggeriet, som nu forventes klar i sommeren 2009. På spørgsmål fra Jette Ljunggren svarede Formanden, at fordyrelsen af byggeriet ikke vil influere på lønmidlerne, idet dette er to helt adskilte konti i regnskabet.

Kjell Nilsson præsenterede forslaget til nyt design (bilag 3f) i forlængelse af fusionen med KU. Forslaget er udarbejdet på baggrund af oplæg fra to konsulentfirmaer samt interne drøftelser blandt informationsmedarbejderne og i Ledergruppen, og processen er gennemført for at tilpasse sig KU’s designmanual. Centerbestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

4. Godkendelse af regnskab for 2006 samt opfølgning på budget for 2007

Bilag 4a: Regnskab for 2006 Bilag 4b: Oversigt over nye kontrakter indgået i 2007

Henrik Paaby oplyste i tilknytning til det udsendte regnskab, at resultatet for 2006 er særdeles tilfredsstillende, idet forventningen ved årets start om et underskud på ca. 3 mio. kr. blev vendt til et overskud på 2,1 mio. kr. efter korrektion for en regnskabsteknisk fejlpostering på 700.000 kr. Økonomistyringsværktøjet gør det nu muligt at lave nærmere analyser af regnskabstallene opdelt på bl.a. omkostningstyper og arbejdsfunktioner. De første eksempler herpå er vist i figuren i det udsendte materiale, og flere analyser er undervejs og vil senere blive fremlagt for bestyrelsen. Der pågår et internt arbejde med at sikre et bedre grundlag for timekonteringen i undervisningen, før denne del af talgrundlaget kan lægges til grund for nærmere analyser.

Formanden fandt materialet spændende og nyttigt, og det imødekommer bestyrelsens ønske om nærmere indsigt i økonomien for de enkelte uddannelser (bilag 4a, tabel 3). Også den brede anvendelse af basismidlerne giver anledning til nærmere overvejelser. Forbeholdene vedrørende usikkerheden på dele af talmaterialet bør indarbejdes i regnskabsteksten næste år.

Jette Ljunggren påpegede en fortegnsfejl i tabel 1 nederste linie, hvor tallet i kolonnen B-R06 skal være -5.825 tkr., hvilket Henrik Paaby bekræftede.

Jens Kr. Poulsen spurgte, om der er ændret i budgettallene for 2007 i forhold til forelæggelsen på det seneste bestyrelsesmøde, hvilket Henrik Paaby oplyste ikke er

tilfældet, ligesom de fejlposterede 700.000 kr. ikke påvirker budgettet. Jens Kr. Poulsen spurgte videre, om den forøgelse af udgifterne til markedsføring af uddannelserne, som bestyrelsen tidligere har anbefalet, er med i budgettet, hvortil Kjell Nilsson svarede, at der bl.a. er afsat 500.000 kr. på budgettet til dette formål. Jens Kr. Poulsen bad om, at der på næste bestyrelsesmøde bliver givet en samlet oversigt over markedsføringsindsatsen, hvilket Henrik Paaby gav tilsagn om.

Formanden konkluderede herefter, at bestyrelsen godkender det fremlagte regnskab for 2006.

5. Godkendelse af Centerberetning 2006

Bilag 5a: Udkast til Centerberetning 2006

Niels Elers Koch oplyste, at centerberetningen afspejler de tidligere omtalte forbedringer i de økonomiske analyseværktøjer. Teksten giver et samlet overblik over centrets virksomhed, og de anførte analyser er nærmere uddybet i bilagsmaterialet, som kan ses på hjemmesiden.

Jens Kr. Poulsen foreslog, at teksten på side 6 vedrørende Centerbestyrelsen udbygges med resultatet af overvejelserne om fusionen med KU, ligesom han bad om en uddybende forklaring til tabel 15. Niels Elers Koch gav tilsagn herom og henviste desuden til bilag A11 vedrørende sidstnævnte.

Jette Ljunggren anførte i tilknytning til tabel 15, at betegnelsen ‘Delvis opfyldt’ ikke er særligt informativ og foreslog, at man i stedet anfører et procenttal. Poul Hjorth Hansen svarede, at procenttal kan være misvisende for de enkelte mål, hvis der kun er tilknyttet et begrænset antal (3-5) milepæle med forskellig tyngde. På forslag fra Lars Østerbye og Jette Ljunggren var der tilslutning til at udbygge den forklarende tekst i tilknytning til tabellen.

I tilknytning til teksten på side 18 om Undervisningsministeriet spurgte Jens Kr. Poulsen om fremdriften vedrørende ansøgning om udvikling af en forsøgsordning, der skal kompensere for bortfaldet af adgangskurset til SLing-uddannelsen. Niels Elers Koch svarede, at der havde været møde med Undervisningsministeriet herom i den foregående uge, og at man forventede svar i meget nær fremtid.

Jens Peter Simonsen tog forbehold overfor beregningen i tabel 17 af ‘return of investment’, indtil der har været mulighed for at gå nærmere ind i talgrundlaget. Han spurgte videre til ledelsens vurdering af tabel 5 og herunder specielt, om omprioriteringerne og den lavere økonomiske ramme giver anledning til problemer for de enkelte afdelinger på centret. Niels Elers Koch svarede, at afdelingerne er nærmere analyseret i bilag A03, og at især afdeling 2 og til dels Skovskolen har været gennem omstillingsprocesser, som kræver særlig opmærksomhed og understøttelse. Henrik Paaby anførte, at der er lagt et godt spor ud for den økonomiske konsolidering af begge afdelinger på både uddannelsesområdet og det øvrige faglige arbejde.

I tilknytning til tabel 9 undrede Jens Peter Simonsen sig over vurderingen af de to første resultatindikatorer, referee-publikationer og øvrige forskningspublikationer, hvor den omtalte personalereduktion ikke har samme effekt. Niels Elers Koch svarede, at målet for sidstnævnte bevidst er sat lavt som et led i bestræbelserne på at styrke førstnævnte; han var tilfreds med udviklingen i disse to indikatorer, der kræver et langt, sejt træk, og var mere bekymret over nedgangen i antallet af Videnblade. Formanden tilføjede, at både i relation til integrationen i KU og til de kommende års internationale benchmarkings vil produktionen af referee-publikationer være en vigtig indikator i konkurrencen om forskningsmidlerne. Jens Peter Simonsen var enig i dette synspunkt, men tilføjede, at en stor del af centrets kundekreds snarere efterspørger praksisrelevante publikationer.

Formanden bad Niels Elers Koch om at inddrage de faldne bemærkninger i det videre arbejde med færdiggørelsen af centerberetningen, som hermed er principgodkendt af bestyrelsen.

6. Oplæg til arbejdet med Strategi 2008-11

Bilag 6a: Oplæg til arbejdet med Strategi 2008-11 Bilag 6b: Foreløbige strategiske overvejelser for S&L for perioden 2008-11 Bilag 6c: Oplæg til 3. møde i Scientific Advisory Committee

Niels Elers Koch omtalte planen for udarbejdelsen af den nye strategi, som vil strække sig over det meste af året. Det foreliggende bilag 6b er en foreløbig skitse, som er udarbejdet på baggrund af Ledergruppens foreløbige drøftelser på et strategiseminar, og som, efter at bestyrelsens kommentarer er indarbejdet, vil blive gjort til genstand for diskussioner i de enkelte afdelinger.

Jens Kr. Poulsen savnede en nærmere omtale af den primære produktion i skovbruget, hvilket Niels Elers Koch gav tilsagn om at tydeliggøre i næste udgave.

Jan Eriksen oplyste, at Landbrugsrådet har nedsat et udvalg om bioenergi, hvor også Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Friluftsrådet er inddraget. Friluftsrådet har foreslået Landbrugsrådet, at også S&L samt Skovforeningen inddrages i udvalgets arbejde.

I relation til udviklingstendenserne på side 1 fandt Jan Eriksen det vigtigt, at centret fastlægger sin placering og rolle i det nye universitære landskab samt i relation til de nye kommuner. Jens Peter Simonsen var enig, idet man samtidig skal finde gode samarbejdspartnere til dette arbejde. Han opfordrede videre til, at centret identificerer synergimulighederne på både forsknings- og uddannelsesområdet i det ny KU. Formanden tilføjede, at centret skal være initiativtagende til sådanne aktiviteter og i fornødent omfang også skal være villig til at sætte sig for bordenden.

Jens Kr. Poulsen fandt, at centret sammen med LIFE/KU bør klargøre strategi og arbejdsdeling i forhold til Århus Universitet, som ligeledes arbejder med den grønne sektor.

Niels Elers Koch omtalte de igangværende initiativer på KU for at identificere synergimulighederne efter fusionen, hvor han sammen med prodekan Katherine Richardson leder arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe om naturressourcer og miljø. Han var enig i vigtigheden af, at centret sammen med LIFE/KU profilerer sig inden for naturressourcer og miljø, og at man i denne sammenhæng finder en hensigtsmæssig grænseflade til Århus Universitet og specifikt til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som der er aftalt møde med i den nærmeste fremtid. Jens Kr. Poulsen bad om, at disse planer medtages i strategiteksten.

Lene Holm så tre vigtige udviklingstendenser, som bør indgå i de videre overvejelser: 1) koblingen mellem den grønne sektor og sundhedsområdet, hvor centret har unikke muligheder for at fastlægge nicheområder, 2) nye opgaver i de nye kommuner, hvor centret kan spille en vigtig rolle ved at bidrage til udvikling og helhed samt kontinuitet i landskabet gennem en tværfaglig indsats, og 3) bidrage til synergien i det nye samarbejde mellem kommunerne og staten og herunder de nye Regionale Centre. Kjell Nilsson bekræftede, at centret vil inddrage disse forhold i arbejdet og satse på en snarlig udbygning af samarbejdet med de nye aktører.

Lars Østerbye opfordrede til, at centret i denne sammenhæng overvejer, hvorledes de nye kommuner kan udforme en helhedspræget naturbeskyttelsesstrategi, som ikke blot er en videreførelse af amternes rødlistearbejde.

Jens Kr. Poulsen fandt, at omtalen af de internationale relationer med fordel kan udbygges, og ikke mindst på lidt længere sigt vil disse få afgørende betydning for centrets videre

udvikling og herunder for at øge den kritiske masse indenfor kerneområderne i centret. Niels Elers Koch var enig heri og så bl.a. de to Erasmus Mundus uddannelser som vigtige elementer i en sådan strategi.

Jens Peter Simonsen var ligeledes enig i behovet for at øge den kritiske masse, men tilføjede, at dette også indebærer nedprioriteringer og fravalg. Formanden tilsluttede sig synspunktet, idet han samtidig understregede vigtigheden af, at sådanne fravalg sker på baggrund af en vurdering af de økonomiske konsekvenser og af de alternative finansieringskilder.

Jens Peter Simonsen foreslog, at det nordiske samarbejde og arbejdsdelingen mellem landene inddrages i beskrivelsen. Niels Elers Koch var enig heri, idet han tilføjede, at arbejdsdelingen fortsat stiller krav om en forankring af de enkelte fagområder hos en dansk nøgleperson af hensyn til vurderingen af danske forhold samt den videre formidling til erhvervet og nævnte svampe- og insektsygdomme på træer som et konkret eksempel herpå.

Formanden takkede for mange konstruktive bidrag til det videre arbejde, som bestyrelsen hermed bemyndiger direktøren til at følge op på til næste møde.

8. Samarbejdet med sektorministerierne

Bilag 8a: Oplæg til Resultatkontrakt 2008-11 med Miljøministeriet Bilag 8b: Oplæg til Resultatkontrakt 2008-11 med Udenrigsministeriet

Niels Elers Koch oplyste, at de to udsendte bilag skitserer køreplanen for arbejdsprocessen i forhold til Miljøministeriet og Udenrigsministeriet, som begge vil foregå i tæt koordinering med strategiarbejdet.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

9. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning

Niels Elers Koch orienterede om forslaget til det nye Rådgivende Udvalg for Skovskolens uddannelser og aktiviteter, som Bo Jung har accepteret at være formand for.

Jens Kr. Poulsen henstillede til, at udvalget også arbejder for at sikre rekrutteringen til Skovskolens uddannelser, hvilket Bo Jung bekræftede.

Formanden takkede Bo Jung for at påtage sig formandshvervet og konstaterede herefter, at bestyrelsen godkender kommissoriet.

Bestyrelsen tilsluttede sig i øvrigt de anførte ændringer i udvalgenes sammensætning. 10. Orientering og meddelelser

Bilag 10a: Viden- og udviklingscenter for Naturformidling

Niels Elers Koch henledte opmærksomheden på bilag 10a, der illustrerer et kommende tværgående initiativ inden for S&L’s og KU’s rammer. Jan Eriksen og Jens Kr. Poulsen var glade for initiativet og bekræftede, at henholdsvis Friluftsrådet og Skovforeningen gerne deltager i de videre drøftelser for at realisere dette.

Bestyrelsen noterede med glæde, at miljøminister Connie Hedegaard har givet tilsagn om at forestå præmieoverrækkelsen i idékonkurrencen Design din by. Kjell Nilsson omtalte kampagnen, der skal tiltrække studerende til den nye uddannelse landskabsarkitektur og bydesign.

Niels Elers Koch oplyste, at professor Claus Felby har fået tildelt LIFE’s Innovationspris 2007 for sit og sin forskergruppes arbejde med en metode, der kan fremstille bioethanol ud fra halm.

11. Næste møde

Næste møde afholdes: tirsdag den 12. juni 2007, kl. 12:30-15 på Skov & Landskab, Nødebo.

12. Eventuelt

Jan Eriksen orienterede om Friluftsrådets Årsberetning 2006 samt om Årsberetning 2006 for Tips- og lottotilskud til friluftslivet, ligesom han præsenterede Den store Vinterfugletælling 2007.

Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste.

Nr. Tekst Status pr. 15-12-2006 11/6

Ad 11: Uddybende redegørelse om huslejeforholdene Præsenteret på møde nr. 16

14/1

Ad 4: Centerberetning og bilag udvides fremover med data vedr. elev-/studentertilgang og -gennemførelsesprocenter

Præsenteret på møde nr. 16

14/2

Ad 4: Centerberetning og bilag udvides fremover med data vedr. kostpriser for de enkelte uddannelser


15/1

Ad 2: Nærmere belysning af fordelingen af undervisningsforpligtelsen mellem de enkelte afdelinger


15/2

Ad 12: Revideret forslag til kommissorium for det Rådgivende Udvalg for de Erhvervsrettede Uddannelser


15/3

Ad 4: Belysning af de samlede administrative omkostninger og fordelingen på hovedposter før og efter fusionen


15/4

Ad 8: Akkumuleret opsparing medtages i budgettet Præsenteret på møde nr. 16

16/1

Ad 4: Oversigt over indsatsen for markedsføring af uddannelserne Præsenteres på møde nr. 17

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 2b Centerbestyrelsen 29-05-2007/PHH

Opfølgningsliste

fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder.

Nr. Tekst Status pr. 01-06-2007

16/1 Ad 4: Oversigt over indsatsen for markedsføring af uddannelserne Behandles under punkt 7




Dagsordenspunkt 3 Vedtægter for Skov & Landskab

Type Beslutningspunkt

Sagsfremstilling

KU’s vedtægter

Efter anmodning fra Videnskabsministeriet har Bestyrelsen for Københavns Universitet udarbejdet et udkast til justering af universitetsvedtægten, bl.a. foranlediget af universitetsreformen som udmøntet i Forslag til lov om ændring af universitetsloven (L 140, 2007). Den reviderede vedtægt skal fremsendes til ministerens godkendelse senest 1. august 2007.

I henhold til tidligere aftale mellem Videnskabsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet skal universitetsvedtægten indeholde bestemmelser om Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og Skov & Landskab fsva. kompetencer, bestyrelse, daglig ledelse og økonomi.

Bilag 3b viser 2. udkast til vedtægt, som skal behandles på KU’s bestyrelsesmøde den 4. juni (ændringer i.ft. den nuværende vedtægt er vist med rød skrift). Der udestår en beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer samt formuleringen af §§ 55 og 56, der omhandler hhv. FØI og S&L.

S&L’s vedtægter

Formanden for Centerbestyrelsen har på et møde den 25. april med formanden for KU’s bestyrelse og rektor for KU haft en indledende drøftelse af forholdet mellem centret og KU, og herunder af Centerbestyrelsens fremtidige rolle. Som opfølgning på dette møde har centret udarbejdet et forslag til reviderede vedtægter for centret med fokus på de overordnede ledelsesforhold, som er fremsendt til KU den 3. maj.

Forslaget er vedlagt som bilag 3a.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter udkast til vedtægter for S&L og bemyndiger formanden og direktøren til at videreføre forhandlingerne herom med KU samt med Miljøministeriet og med Udenrigsministeriet.

Bilag

3a: Udkast til vedtægter for Skov & Landskab

3b: 2. vedtægtsudkast for Københavns Universitet




Dagsordenspunkt 4 Strategi 2008-11

Type

Beslutningspunkt

Sagsfremstilling

På det seneste møde godkendte Centerbestyrelsen oplæg og plan for arbejdet med en ny flerårig strategi for centret, Strategi 2008-11.

I henhold til planen har Ledergruppen på baggrund af dis-kussioner i de enkelte afdelinger udarbejdet et udkast til strategiplanen, som har været drøftet med Scientific Advisory Committee (SAC) på et møde den 14. maj, jf. bilag 4b.

SAC’s anbefalinger er efterfølgende indarbejdet i teksten, der er vedlagt som bilag 4a til nærmere drøftelse i Centerbestyrelsen.

Efter indarbejdelse af bestyrelsens kommentarer vil strategiplanen blive forelagt for de Rådgivende Udvalg, ligesom den vil blive fremsendt til LIFE og til ressortministerierne.

Et nyt udkast vil blive forelagt for bestyrelsen på det kommende møde den 20. september 2007.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter det foreliggende udkast til strategiplan og bemyndiger direktøren til at fortsætte strategiarbejdet inden for de tidligere godkendte rammer.

Bilag

4a: Udkast til Strategi 2008-11

4b: Opfølgningsreferat fra 3. møde i Scientific Advisory Committee (SAC)

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 4a

03-06-2007

Udkast til

Strategi 2008-11 for Skov & Landskab

‘However beautiful the strategy,

you should occasionally look at the results’

(Winston Churchill)

Indhold

1 Udviklingstendenser og udfordringer [NEK+LGR]

2 S&L’s overordnede strategi [NEK+ANDB]

3 S&L’s strategiske indsatsområder

3.1 Forskning [KRR+GEJ]

3.2 Uddannelse [ANDB+HV]

3.3 Myndighedsbetjening [KJNI+VKJ]

3.4 Formidling [KJNI+BJT]

3.5 Innovation og erhvervssamarbejde [KJNI+ANDB]

3.6 Udviklings- og miljøbistand [LGR+BJT]

4 Organisationsudvikling og arbejdsforhold [NEK+HPA]

1 Udviklingstendenser og udfordringer [NEK+LGR]

De globale udviklingstendenser og udfordringer (kraftigt forenklet)

Globalisering og (voldsom) økonomisk udvikling (vækst)

Klimaforandringer

Teknologiudvikling

Ændrede behov i samfundet (lokalt og nationalt såvel som globalt)

Betydelige demografiske ændringer, herunder migration fra land til grænseløse byer.

Alle fem tendenser og udfordringer sker med stor hast og påvirker hinanden indbyrdes. Alle er i større eller mindre grad omfattet af forskellige internationale aftaler/tiltag (MDG, MEA, CCC, CBD, CCD, for blot at nævne nogle af de mere spektakulære). Det indebærer kæmpe udfordringer både inden for det socialt/velfærdsmæssige område og det ‘biofysiske’ område. Vi kan fx se frem til øget konkurrence om arealanvendelsen globalt (til byer og infrastruktur, energi, fødevarer, træ, natur, ‘velfærd’).

Nogle væsentlige udviklingstendenser og udfordringer for S&L:

Øget konkurrence om uddannelse og forskning i DK og internationalt

Øget konkurrence om gode medarbejdere og ledere i DK og internationalt

Øgede muligheder i KU og i globaliseringspuljen

Øget miljø- og naturopmærksomhed (fx klima, bioenergi, vand, landdistrikts-program, nationalparker, velfærd, sundhedsfremme, friluftsliv)

Øget opmærksomhed på livskvalitet og ”bløde værdier”

Øget pres på naturgrundlaget på grund af byvækst og udvikling af infrastrukturen

Øget opmærksomhed på ‘den levende by’ og ‘den grænseløse by’

Øget professionalisme og behov for kompetence-udvikling i vores sektorer.

Der henvises i øvrigt til SWOT-analysen for S&L lavet i forbindelse med Interessentanalysen 2006 (se www.sl.life.ku.dk > Nyheder > 27-03-2007).

S&L i det nye universitære landskab

Med den nye universitets- og forskningsstruktur er Skov & Landskab blevet en del af en langt større enhed (KU) med nye muligheder for samarbejde inden for både forskning og uddannelse. Samtidig er der ved sammenlægningen af AU, DJF og DMU skabt en konkurrerende/samarbejdende platform i Vestdanmark. Dette bevirker, at S&L står overfor en række nye udfordringer og muligheder, som bør analyseres i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for 2008-11.

I denne situation, hvor hele den universitære sektor er under op- og ombygning, skal Skov & Landskab melde sig på banen som en central og kompetent samarbejdspartner:

ved at synliggøre, hvad S&L kan i relation til ‘collaborative advantages’.

ved at sikre, at S&L bibeholder og udbygger sin ‘comparative/competitive advantages’.

Dette skal gøres ved:

afdækning af de nye samarbejdsmuligheder inden for KU (forskning, undervisning, formidling og administration), hvor S&L bør indtage en meget aktiv og koordinerende rolle inden for naturressourcer og miljø.

fastlæggelse af form og indhold for dialogen med nye samarbejdspartnere, hvor der navnlig bør være et tæt og velkoordineret samarbejde med AU (DJF og DMU) vedr. naturressourcer samt med AAU vedr. byplanlægning.

S&L i det nye kommunale landskab.

Med strukturreformen er mange opgaver, der tidligere lå i amterne, lagt ud i kommunerne, som samtidig er blevet væsentligt større. Dette medvirker, at de nye kommunale administrationer står overfor en række nye udfordringer som forvaltere af den danske natur (parker, skove, naturarealer). Desuden bliver der forøget/ny fokus på planlægning (for land og by) i kommuner og nye opgaver med tilsyn. Disse forhold bør analyseres i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for 2008-11.

I denne situation, hvor hele den grønne sektor er under op- og ombygning i kommunerne, skal Skov & Landskab melde sig på banen som en central og kompetent samarbejdspartner:

ved at synliggøre, hvad S&L kan tilbyde af rådgivning, følgeforskning, studenteropgaver mv. og præsentere nøglepersoner for medarbejderne i kommunerne

ved at sikre, at S&L bliver en central ankerplads for viden om skov, landskab og planlægning - også i den nye administrative struktur

http://www.sl.life.ku.dk/�

Dette skal gøres ved:

afdækning af de nye storkommuners behov for et samarbejde med S&L

fastlæggelse af form og indhold for dialogen med kommunerne (road-show, regionale temadage mv.).

fokusering på FoU-projekter med aktiv deltagelse af kommuner, alternativt med kommunerne som repræsentanter i følgegrupper mv.

2 S&L’s overordnede strategi [NEK+ANDB]

S&L har ansvaret for hele værdikæden fra grundforskning via strategisk-/anvendelsesorienteret forskning og innovation til uddannelse, myndighedsbetjening og formidling/rådgivning inden for Skov, Landskab og Planlægning. S&L er dermed en unik konstruktion, som et pilotprojekt for den ideelle integration mellem sektoropgaver og universitetsopgaver (den såkaldte ‘danske model’) samt vertikal integration mellem uddannelse på alle niveauer inden for skov- og landskabssektoren.

Strategisk forskning

Anvendt forskning

Grundforskning

Inno-vation

Strategisk forskning

Anvendt forskning

Grundforskning

Inno-vation

År til marked

Vished om anvendelse

1 10 155År til marked

Vished om anvendelse

1 10 155 Figur 1: Skov & Landskab har ansvaret for hele værdikæden fra grundforskning via strategisk-/anvendelsesorienteret forskning og innovation til uddannelse, myndighedsbetjening og formidling/rådgivning inden for Skov, Landskab og Planlægning. Anm.: Efter Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd 1991. Det bemærkes, at sammenhængen langtfra altid vil være lineær, men udmærket kan springe fra fx grundforskning direkte til innovation eller omvendt.

Mission

Skov & Landskab udfører: forskning og udvikling

uddannelse og efteruddannelse

overvågning

rådgivning og formidling

myndighedsbetjening

udviklings- og miljøbistand

inden for fagområderne skov, landskab og planlægning.

Vision

Skov & Landskab skal skabe udviklingsmuligheder for mennesker, byer, landskaber og skove

i et kreativt samspil mellem de fire elementer og alle i Skov & Landskab.

Bredde og dybde

Som ‘nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign’ har S&L ansvaret for at opretholde og vedligeholde et nødvendigt bredt videnberedskab, således som det bl.a. er specificeret i resultatkontrakterne med Miljøministeriet og med Udenrigsministeriet.

Det kræver forskere, der kender deres sektor samt vedligeholder et nationalt og navnlig internationalt netværk til deres forskerkollegaer inden for samme felt. S&L er derfor medlem af og aktiv deltager i følgende internationale forskernetværk:

International Union of Forest Research Organization (IUFRO), der er et globalt forskernetværk omfattende ca. 15.000 skov- og landskabsforskere fra ca. 700 institutioner fordelt på ca. 250 specialiserede arbejdsgrupper.

International Association for Landscape Ecology (IALE), der er en tværfaglig international organisation med formål at udvikle landskabsøkologi som vidensgrundlag for landskabsanalyse, -planlægning og -forvaltning.

International Federation of Landscape Architects (IFLA), der er den samlende internationale organisation for landskabsarkitekter. Danmark var vært for verdenskongressen i 1999.

International Federation for Parks and Recreation Administration (IFPRA), der er den internationale organisation for kommunale parkforvaltere fra hele verden.

European Forest Institute (EFI), der er et europæisk forskernetværk med ca. 130 medlemsorganisationer, og hvor S&L har ansvaret for netværket om Urban Forestry (EUFORIC).

Forest-based Sector Technology Platform (FTP), der er én af ca. 30 teknologiske platforme, hvor forskning og erhverv samarbejder inden for EU og prøver at påvirke EU’s rammeprogram.

SamNordisk Skovforskning (SNS), der er et nordisk samarbejdsorgan med bl.a. ca. 12 forskernetværk og 5 Centers of Advanced Research (CARs), som omfatter en nordisk specialisering og arbejdsdeling. Her har S&L ansvaret for Urban Forestry (CARe-for-US) og Environmental Services (CAR-ES), mens Sverige har ansvaret for driftsteknik, Finland for patologi og Norge for genressourcer.

Association of European Schools of Planning (AESOP): Det europæiske netværk af universiteter og universitetsinstitutter som underviser og udfører forskning indenfor by- og regionalplanlægning.

Le:Notre: Det europæiske netværk af universiteter og universitetsinstitutter som underviser og udfører forskning indenfor landskabsarkitektur

The International Federation for Housing and Planning: Et verdensomspændende netværk af professionelle inden for boliger og planlægning

European Urban Research Association (EURA), der er et netværk af europæiske byforskere og forskningsmiljøer.

International Alliance for Research Universities (IARU), der er en sammenslutning af ti ledende universiteter i verden, som Københavns Universitet er medlem af, og som giver nogle på verdensplan helt særlige gunstige muligheder og forpligtelser.

Derudover er det nødvendigt, at S&L også har betydelig dybde på udvalgte fokuserede og relevante områder, så S&L kan deltage som en attraktiv partner i det internationale samarbejde (comparative and collaborative advantages). Det er derfor besluttet, at S&L fortsat skal fokusere på og være blandt de internationalt førende inden for følgende spidskompetencer:

Urban forestry and greening, dvs. en flersidig park- og skovforvaltning i byer og bynære områder, hvor der tages et integreret hensyn til æstetik, naturværdier, kulturhistoriske værdier, miljøbeskyttelse, friluftsliv og produktion samt en miljø- og velfærdsøkonomisk vurdering heraf.

Miljøgoder fra skovene med fokus på vand, CO2-lagring, biodiversitet og friluftsliv samt en miljø- og velfærdsøkonomisk vurdering heraf.

Det åbne lands planlægning og forvaltning med fokus på dynamikken mellem by og land.

Dyrkning af juletræer og pyntegrønt under hensyn til skovenes og landskabets flersidige brug samt til miljøet.

Udnyttelse af skove og træer i udviklings- og miljøbistandsarbejdet.

3 S&L’s strategiske indsatsområder

3.1 Forskning [KRR+GEJ]

Fra viden til handling

S&L’s vision indebærer, at centret skal skabe den bedst mulige sammenhæng mellem forskning, uddannelse og formidling inden for de forskellige fagområder. Forskning og videnproduktion er drivkraften i denne værdikæde og grundlaget for både forskningsbaseret undervisning og forskningsbaseret rådgivning, formidling og myndighedsbetjening. S&L dækker hele kæden fra det grundlagsskabende til det anvendelsesorienterede og fra sektorrelateret forskning til fri forskning.

Der er vigtige output og værditilvækst på alle niveauer i denne kæde. Publicering og citation er indikatorer for udveksling med det videnskabelige samfund og en videnskabelig værditilvækst – efterspørgsel og brug af resultaterne, også i undervisningen, er indikatorer for forskningens bidrag til en samfundsmæssig værditilvækst. Som helhed er S&L god til at bidrage til den samfundsmæssige værditilvækst, men relativt mindre god til den internationale videnskabelige værditilvækst. Derfor prioriterer centret en øget international publicering i tidsskrifter, som generelt har en høj citationsrate.

Organisering

S&L prioriterer, at forskningen så vidt muligt organiseres i forskergrupper med samarbejdsrelationer på relevante niveauer; internt i centret, med andre fra LIFE og KU, det øvrige danske forskersamfund, og meget gerne internationale grupper.

Forskerskolen skal organiseres bedre og mere enkelt samt tilbyde flere relevante ph.d.-kurser.

Finansiering

Størstedelen af S&L’s forskning finansieres af eksterne midler efter ansøgning. Det er en forudsætning, at centret har basismidler til medfinansiering og til opretholdelse af områder, som svært lader sig finansiere eksternt. Ansøgninger kræver mange ressourcer. Det er et mål, at antallet af ansøgninger bliver færre, men til gengæld at en højere andel kommer i hus, således at den samlede eksterne finansiering fastholdes og, såfremt det kan ske på bæredygtig vis, øges.

Forskningsområder

S&L’s samlede forskningsindsats omfatter skov, skovprodukter, herunder biomasse til energi og pyntegrønt, natur og landskab, samt byer og parker. Centret forsker i disse emner i forhold til såvel lokale og nationale som internationale problemstillinger – herunder særligt i forhold til udviklingslandene. Disciplinerne spænder bredt fra genetik, økologi, teknik og dyrkning, til økonomi, politik, forskellige former for planlægning, arkitektur, forvaltning og sociologi. Centret arbejder med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsmetoder. Forskningen er præget af, at naturen skal være til menneskelig nytte og bæredygtighed og multifunktionalitet står centralt.

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder dækker ikke hele den prioriterede forskningsindsats. Det er derimod forskningstemaer, hvor centret i de kommende år ønsker at gøre en ekstra indsats og opdyrke nyt land.

1. Systembiologiske metoder til forvaltning af naturressourcer

Udviklingen inden for genomics-området med tilhørende discipliner har åbnet en række nye muligheder i forhold til at forske i fx samspil mellem planter og skadevoldere, betydning af forskellige forvaltningsmetoder i forhold til biologisk dynamik i skove og landskab, historisk og aktuel spredningsdynamik af invasive arter, nye biotiske skadevoldere, effekter af klimaændringer osv. Den enorme udvikling på det tekniske områder giver således naturressourceforskning helt nye

muligheder, og det er prioritet fra S&L, at dette potentiale kan udnyttes gennem skabelse af nye, visionære forskningsprojekter. Et af de centrale forskningsspørgsmål er, hvordan man kan ændre vedplanternes egenskaber og evne til at trives under klimaforandringer og ændrede anvendelser.

2. Tilpasning til klimaforandringer

De forventede ændringer i klimaet vil påvirke en række centrale forhold i vores økosystemer. Nogle organismer vil klare sig bedre, andre dårligere. Der vil også ske ændringer på det funktionelle plan, fx vil nogle systemer blive vådere, så binding og udveksling af klimagasser påvirkes med mulig feed-back til klima, produktion og stabilitet. I skovene vil fokus være på tilpasning gennem træartsvalg og bevoksningsbehandling, og på klimaets indflydelse på kulstofbinding samt biotiske og abiotiske skader. For såvel økosystemer som landskabet vil invasive arter givetvis udgøre et endnu større problem i et ændret klima. Naturbeskyttelse og -genopretning kræver store og langsigtede investeringer samt løbende vedligehold. Det er derfor et relevant forskningsspørgsmål, om de nuværende bestræbelser på at beskytte habitater og biodiversitet er klima-sikrede? Det er S&L’s forventning, at klimaforandringerne vil accentuere behovet for et mere dynamisk – og mindre statisk konserverende – naturbeskyttelsesparadigme, og hvordan skal det se ud?

3. Vandressourcer og -forvaltning

Der er og har længe været fokus på vandressourcen såvel på økosystemniveau, idet mange naturligt våde systemer er udtørrede på grund af regulering eller oppumpning, som i forhold til forsyning med rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Dette dobbelte fokus står centralt i EU’s Vandrammedirektiv, som skal implementeres i de kommende år. S&L vil arbejde i landskabet med kvaliteten og kvantiteten af det vand, der forlader økosystemerne. I forhold til de nye kommuner, der har ansvaret for vandressourcen, er der store forvaltningsrelaterede udfordringer med at forene økologi, natur, planlægning og økonomi, og ikke mindst med at samordne den statslige og kommunale planlægning i relation til miljømålsloven. Der er også behov for en bedre forvaltning af det urbane vandsystem, hvor der er voksende problemer med at håndtere større mængder regnfald, opsamling og sammenblanding af relativt rene vandpuljer med mindre rene eller egentligt spildevand. S&L sætter fokus på tekniske og reguleringsøkonomiske muligheder for at minimere disse problemer og samtidig udnytte vandets potentialer – både som brugsvand og rekreativt element i byen.

4. Bæredygtig primærproduktion af bioenergi

For at imødekomme en forventet efterspørgsel på biomasse til energi er der behov for at udvikle nye bæredygtige dyrkningssystemer og udnyttelsesformer såvel i det etablerede skovbrug som uden for skovgærdet. En central forskningsopgave ligger i arbejdet med konventionel og molekylær forædling og forståelse af samspillet mellem biomassens omsættelighed og træartens andre egenskaber. For dyrkningssystemet ligger de forskningsmæssige udfordringerne bl.a. i valg af kultur og plantemateriale, udvikling af modeller for produktion og høst, samt gødskning, fx ved genanvendelse af slam. Der er store natur- og miljømæssige udfordringer knyttet til udvikling af sådanne dyrkningssystemer, herunder sikring af vandmiljøet og biodiversiteten. En bæredygtig arealudnyttelse for ejendomme, regioner og lande forudsætter også forskningsbaseret viden om indflydelse på de æstetiske forhold, planlægningsmæssige og driftsøkonomiske aspekter samt logistikløsninger til en ændret og øget biomasseproduktion. Spørgsmålet er, om en voldsom øget efterspørgsel efter biomasse til energisektoren kan resultere i velfærdsøkonomiske omkostninger gennem tab af miljøgoder. Det interessante forskningsspørgsmål her er, hvordan energipolitiske instrumenter anvendes og sammentænkes med miljøpolitiske instrumenter i øvrigt, så samfundet og miljøet samlet set vinder på denne udvikling.

5. Naturens rolle for sundhed og velfærd

Naturen er ikke blot en ressource for primærproduktion, men spiller også en rolle for menneskers sundhed og livskvalitet. I verdens velstillede egne er der stigende fokus på ophold i naturen som kilde til fysisk og psykisk sundhed og helbredelse, og på naturoplevelsers betydning for social identitet.

S&L vil her lægge vægt på forskning om forebyggende og rehabiliterende sundhedsfremme med udgangspunkt i natur og friluftsliv og på udsatte befolkningsgruppers brug og oplevelse af natur.

Centret vil gøre øget brug af eksperimenterende og interaktive forskningsmetoder i samarbejde med andre videnskabelige discipliner og med praksis.

Den velfærdsmæssige betydning af disse ting kan øges, hvis der udvikles instrumenter til at understøtte innovation og udvikling af specialiserede naturoplevelser og services – hvordan dette kan gøres på basis af det offentlige gode, som adgangen til naturen er, repræsenterer også et centralt forskningsspørgsmål.

Konkrete fysiske produkter fra skov og natur spiller også en rolle for mange menneskers sundhed og velfærd, og det gælder særligt for verdens fattigste, for hvem adgang til vestlig medicin er begrænset. Skovene og naturen leverer her ‘traditional medicin’-elementerne, og derudover en række ernæringsmæssigt vigtige tilskud (frugter, småvildt etc.), der er helt centrale for sundhed og resistens blandt millioner af verdens fattige. Værdien af disse mange oversete og ikke handlede produkter er i dag ukendt, og et centralt spørgsmål er, hvordan de kan tages i regning, når arealanvendelser ændres i ulandene.

6. Metoder for og principper bag naturgenopretning (naturnær naturdrift)

I den udviklede del af verden ofres der store beløb på at føre tidligere opdyrkede arealer tilbage til en mere naturlig tilstand. I Danmark ser vi det fx ved tilbageførsel af Skjern Å til dens oprindelige løb, beslutningen om at indføre nationalparker og i den såkaldte miljømilliard. Hovedformået er at sikre store naturværdier, herunder truet biodiversitet. Genopretning af natur samt drift og pleje af sådanne naturarealer har den store udfordring at levere mest mulig naturkvalitet og oplevelser for den ydede indsats. Der ligger en stor forskningsopgave i at udvikle principper og værktøjer til brug ved genopretning og til drift af vådområder, overdrev, heder og andre former for natur - en form for ‘naturnær naturdrift’ inspireret af den naturnære skovdrifts principper for ‘naturautomation’ - dvs. målrettede indgreb i tid og rum byggende på en forståelse af økosystemets processer og udviklingsforløb. Denne indsats er en væsentlig forudsætning for at udvikle naturforvaltningselementet i uddannelserne ved S&L.

7. Nye former for planlægning og forvaltning af det fysiske miljø

Den offentlige fysiske planlægning og naturressourceforvaltning er under forandring i retning mod en mere strategisk, projektorienteret og fleksibel netværksplanlægning, hvor planer får mindre betydning og øvrige policy dokumenter større betydning. Planlægningen baseres i stigende grad på tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører og mellem forskellige offentlige forvaltningsniveauer i et mangefold af forholdsvis selvregulerende planlægningsnetværk, der samarbejder om løsning af konkrete planopgaver (governance-netværk). Stadig flere internationale direktiver og konventioner lægger centrale forpligtende rammer og mål for planlægning og forvaltning af det fysiske miljø i både Danmark og andre EU-lande. Men samtidig har subsidiaritetsprincippet, og herhjemme også strukturreformen, ført til større selvregulering og en decentralisering af dele af ansvaret for disse områder. Desuden er frivillighed og aftaleformen styrket som legitime reguleringsinstrumenter. Det stiller både centrale og decentrale, fx regionale og kommunale forvaltninger i en ny rolle. Til understøttelse af denne nye rolle for offentlige myndigheder er der behov forskning i nye metastyrende og strategiske planlægnings- og forvaltningsformer og instrumenter, samt forskning i ledelse og organisering af governance-netværk. Det gælder inden for naturforvaltning, landdistriktsudvikling, landskabsforvaltning og byplanlægning, herunder forvaltning af byernes grønne områder. Internationalt, og særligt indenfor ulandsforskningen på naturområdet, har tilsvarende problemstillinger været analyseret – ofte under det brede begreb ‘Good Governance’, og S&L’s kompetencer udgør en frugtbar synergimulighed i forhold til en gensidig videreudvikling af begge områder. Der vil i forskningen bl.a. blive lagt vægt på brug af interaktive forskningsmetoder, og feltet vil trække på sociologiske, politologiske og økonomiske tilgange til emnet.

8. By-land relationer i forandring

Byers og landdistrikters udvikling – og relationerne imellem dem – ændres i disse år. Traditionelle byhierarkier opløses, og der dannes nye funktionelle områder, som omfatter både bebyggede områder og bynære landområder. Funktionelle byregioner vokser både gennem egentlig byvækst, ‘urban sprawl’, men også gennem en funktionel urbanisering af bynære landdistrikter (fx vækst i andelen af fritidslandbrug). Byerne inddrager altså det åbne land i deres sfære, mens landdistrikterne funktionelt og økonomisk får en mere bymæssig karakter. Det rykker ved

begreberne om by og land som adskilte størrelser, og stiller bypolitik, landdistriktspolitik og planlægning i en ny situation.

S&L vil styrke forskning, der udfordrer begreberne by og land og sigter på at forstå samspillet mellem byområder og landdistrikter i de nye byregioner hvad angår bosætning, erhvervsudvikling og pres fra rekreative interesser, samt de konsekvenser udviklingen har for byernes funktionelle sammenhæng, og for miljø og natur i de bynære, multifunktionelle landskaber. Udvikling af nye og innovative planlægnings- og scenariemetoder, redskaber til at analysere konsekvenserne af forskellige udviklingsstrategier, samt modeller for indretning af fremtidens multifunktionelle landskaber er en anden central forskningsmæssig udfordring i denne sammenhæng.

I Danmark er nye by-land relationer endvidere afspejlet i strukturreformen og kommunernes nye opgaver mht. naturforvaltning og inddragelse af det åbne land i kommuneplanlægningen. Det bliver en central udfordring at etablere viden og metoder, dels for kommunernes arbejde med det åbne land i kommuneplan og kommuneplanstrategi, dels for samspillet mellem miljømålsloven og kommunernes forpligtelser overfor både den unikke natur og befolkningens hverdagsnatur.

9. Agerskovbrug og fødevaresikkerhed i ulande

Frugttræer og andre agroforestry arter er vigtige bl.a. for fødevaresikkerhed og ernæring samt energiforsyning. Mange arter er under pres af ændrede dyrkningssystemer og evt. klimaændringer (både direkte og evt. tilhørende demografiske ændringer). Forskningsmæssige udfordringer ligger bl.a. i forhold til forvaltning af træerne, betydning af næringsstoffer og vand, samspil med jordbrugs-afgrøderne, zonering og frøkildeforvaltning, udvikling/ introduktion af nye varieteter, beskyttelse og bevaring af ressourcerne, post-harvest håndtering og markedsføring. Dertil kommer en kortlægning og forståelse for den økonomiske betydning af disse næringskilder for såvel den enkelte husholdning som for lokalsamfundene. Etablerede empiriske husholdnings-surveys vil være centrale til dette. Viden af den art er nødvendig for at kunne udvikle de rette bistandstekniske og forvaltningsmæssige instrumenter til at understøtte en bæredygtig forvaltning. S&L vil arbejde for at opbygge et fagligt forskningsmiljø som kan styrke forskning i bæredygtig forvaltning og udnyttelse af denne afgørende naturressource

3.2 Uddannelse [ANDB+HV]

S&L har et væsentligt ansvar for det samlede uddannelsesbillede inden for skov, landskab og planlægning, på tværs af de akademiske, professionsrettede og erhvervsfaglige uddannelser. S&L er med sin historik, egenart og placering i uddannelsesbilledet en kulturbærende institution, der skal bidrage til fortsat kompetenceløft inden for skov, landskab og planlægning. S&L’s mål på uddannelsesområdet er at udnytte centrets samlede ressourcer til at uddanne bedst mulige dimittender og kursister, der koblet med en stærk faglighed er reflektive, kreative, og kritisk tænkende.

S&L vil sikre en tæt sammenhæng og synergi mellem forskning, udviklingsarbejde og uddannelse.

S&L vil bidrage til en klar profilering af de enkelte uddannelser, herunder sikre en klar selvstændig profil på de akademiske uddannelser, på professionsbacheloruddannelsen og på de erhvervsrettede uddannelser.

S&L skal styrke og udnytte sin profil i det samlede uddannelsesbillede, der er karakteriseret ved uddannelsesindsats på tværs af uddannelsesniveauer og indsats på efter- og videreuddannelses-området.

Indsatsområder

1 Integration. S&L vil arbejde for vertikal integration mellem uddannelsesniveauerne gennem kursussamarbejde, kursuskoordination og udveksling af undervisere. S&L vil arbejde for et tæt kursus- og uddannelsessamarbejde med KUs øvrige fakulteter.

2 Læringsmiljø. S&L vil tilstræbe et moderne læringsmiljø, fysisk som psykisk. Læringsmiljøerne skal leve op til nyeste standarder, både i det virtuelle og det fysiske rum.

3 Undervisernes kompetencer. Undervisernes faglige, pædagogiske og sproglige kompetencer skal prioriteres i efteruddannelsestilbudene på S&L.

4 Markedsføring. S&L vil sikre nødvendig markedsføring af sine samlede uddannelses- og kursustilbud herunder bidrage til den samlede markedsføring af LIFEs uddannelser. Herunder vil S&L bl.a. bidrage til synliggørelse af Naturresursebacheloren, og synliggørelse af kandidatuddannelserne over for studerende på relevante bacheloruddannelser.

5 Internationalisering. S&L vil arbejde for at udbygge internationaliseringen af sine uddannelsestilbud herunder fastholde og udbygge Erasmus Mundusuddannelserne. S&L vil arbejde for at formulere nye EM uddannelser.

6 Nye uddannelser. S&L vil permanent have fokus på muligheden for at tiltrække nye uddannelser, og vil konkret arbejde på at udbyde kandidatuddannelsen i Byplanlægning, proffesionsbacheloruddannelsen som Have- og Parkingeniør samt Master i Natur og Friluftsliv i samarbejde med Institut for Idræt.

7 Akkreditering. S&L vil arbejde for at de eksisterende uddannelser og godkendelser fastholdes gennem positive akkrediteringer og nye udbudsrunder.

3.3 Myndighedsbetjening [KJN+VKJ]

Formål

Overordnet er det S&L's formål at levere et fagligt forankret og forudseende myndighedsberedskab.

I forhold til aftale mellem Videnskabsministeriet og Miljøministeriet og som anført i Vedtægt for KU og for S&L skal centret udføre sektorforskning, udvikling og rådgivning samt sikre myndighedsberedskabet inden for sit faglige arbejdsområde for Miljøministeriet. Hovedformålet er at levere data- og videngrundlag for strategiske og driftsmæssige beslutninger inden for skov, landskab og planlægning.

Endvidere skal der leveres resultater inden for bistandsområdet, som opfylder Udenrigsministeriets forventninger, og som udnytter de betydelige kompetencer centret sidder inde med.

Vision 2011

Skov & Landskab bidrager bedst muligt til Miljøministeriets og Udenrigsministeriets strategiske arbejde og til en forskningsbaseret miljø- og bistandspolitik. Inden for centrets kerneområder er det målet at producere og formidle aktuel, relevant, pålidelig og brugbar viden af høj kvalitet, der er tilpasset ministeriernes og sektorernes behov. Ambitionen er altid at være i stand til at formidle viden af høj kvalitet og relevans til tiden. Kvaliteten i rådgivningen sikres gennem en tæt kobling mellem forskning og formidling. Relevansen og aktualiteten sikres ved en tæt kontakt mellem de relevante medarbejdere i ceentret og i de pågældende ministerier og sektorer. Rådgivningen gives på et politisk uafhængigt grundlag og er baseret på de velafprøvede videnskabsetiske principper inden for forskningen.

Kompetencer og videnberedskab

Skov & Landskab tilbyder aktuelt forskningsbaseret myndighedsbetjening til Miljøministeriet med hovedvægten inden for følgende områder:

Forvaltning af vedplanters genetiske ressourcer

Det åbne lands planlægning og forvaltning

Byplanlægning og bydesign

Naturens betydning for menneskers sundhed

Konflikthåndtering og borgerinddragelse

Anvendt økonomi på skov- og naturområdet

Pesticidfri ukrudts- og skadevolderbekæmpelse

Bæredygtig skovdrift, herunder naturnær skovdrift

Ressourceopgørelser og prognoser

Friluftsliv og naturvejledning

Den nærmere præcisering af emnerne og omfanget af videnberedskabet er beskrevet i resultatkontrakten med Miljøministeriet.

Skovovervågning

Skov & Landskab leverer gennem skovovervågningen en beskrivelse af skovenes tilstand og udvikling, der udgør et velfunderet grundlag for analyser og diskussioner om skovpolitik og skovøkonomi og om strukturen af skovene. Det danner videngrundlaget for driftsmæssige såvel som natur- og miljøstrategiske beslutninger. Skovovervågningen samler den nationale skovstatistik (NFI), skovsundhedsovervågningen – den ekstensive og den intensive overvågning af økosystemer, samt overvågningen af skovenes friluftsmæssige benyttelse. Desuden varetages driften af Fagdatacenter for Skov (FDC-Skov) og National Focal Center for ICP-Forests, samt Fagdatacenter for Friluftsliv og Turisme.

De vigtigste udfordringer for skovovervågningen i den kommende strategiperiode er en øget fokus på skovenes betydning for biodiversiteten og sikringen heraf. Dette omfatter bl.a. integrering med overvågningen af skovnaturtyper under Natura 2000, øget fokus på genetisk diversitet og levering af relevante indikatorer - nationalt og internationalt. En anden hovedopgave i perioden er leveringen af dokumentation for skovenes bidrag til Danmarks opfyldelse af Kyoto målene vedr. CO2 reduktioner. Skovenes rolle i forhold til miljø og grundvand samt deres betydning for menneskers sundhed og velfærd, herunder friluftsliv er emner der arbejdes med. Formidlingsmæssigt forventes den kommende periode at levere en øgning i form af såvel rapporter vedr. Danmarks skove og plantager som temarapporter. Der vil i den forbindelse også ske en videreudvikling af fagdatacentrets hjemmeside.

Videnberedskab med bredere profil

På bistandsområdet drejer arbejdet sig om at videreføre de særlige kompetencer vedr. frøforsyning og genressourcebevarelse i troperne, som er indbragt i centret med Danida Skovfrøcenter. Endvidere gælder det om at udvikle centrets kompetencer inden for bæredygtig skov- og naturressourceforvaltning samt arealplanlægning i udviklingslande. Med udgangspunkt i centrets unikke kompetence inden for skovområdet er det målet at udvikle profilen. Der skal satses mere på kapacitetsopbygning og formidling i ulande, ligesom der skal være øget fokus på synlighed i den nationale bistandsdebat og deltagelse i Danida’s sektorprogrammer.

Den nærmere præcisering af emnerne og omfanget af videnberedskabet er beskrevet i resultatkontrakten med Udenrigsministeriet.

Bedre service og dialog med ministerierne

Skov & Landskab har en størrelse og kapacitet, som gør det muligt at løse store, komplekse udrednings- og rådgivningsopgaver, men centret har også beredskab til at løse ad hoc-opgaver og yde bistand, når det opstår akutte problemer, fx med skadevoldere eller konfliktløsning. S&L løser opgaverne ud fra en helhedsbetragtning og kombinerer de relevante kompetencer på tværs af fagområderne, når en given opgave skal løses. Centrets myndighedsbetjening understøttes af en veludviklet organisation med en klar ansvarsfordeling, effektiv kommunikation og fleksible medarbejdere.

En tæt dialog med de relevante ministerier er af afgørende betydning. S&L deltager derfor gerne i ministerielle arbejdsgrupper og udvalg og vil bidrage til opfyldelsen af ministeriernes koncernmål og styrelsernes arbejdsprogram. På overordnet niveau afholdes årlige bilaterale møder med de to ministerier og deres institutioner. Derudover sker der en tæt, løbende kommunikation mellem relevante medarbejdere i centret og i de pågældende ministerier.

Form og indhold i samarbejdet aftales i resultatkontrakt 2008-11 mellem Skov & Landskab og henholdsvis Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Skovovervågningen fastlægges i tillægskontrakt hertil. S&L står gerne til rådighed med forskningsbaseret myndighedsrådgivning over for andre ministerier via ad hoc-kontrakter eller brugerbetaling.

3.4 Formidling [KJN+BJT]

Skov & Landskabs opgave er at skabe, dokumentere og formidle ny viden, der kan imødekomme nuværende og fremtidige behov hos centrets primære målgrupper uden for forsknings- og universitetsverdenen: myndigheder og praktikere inden for skov, landskab og planlægning.

Midlerne er publikationer (på papir og elektronisk), rådgivning, efteruddannelse og deltagelse i den offentlige debat.

Formidling og markedsføring er afgørende strategiske redskaber for Skov & Landskab, både i forhold til omverdenen og internt. Kvalitet i formidlingen forudsætter, at den er fagligt forankret. Det er Skov & Landskabs særkende i dag og skal fortsat være det. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem informationsmedarbejderne og de faglige afdelinger. Desuden er det vigtigt at forankre formidlingen hos medarbejderne. Det er dem, der skal levere input til formidlingen og indtænke den i deres projekter så tidligt som muligt.

Vision 2011

Formidle: Dialogen mellem Skov & Landskabs forskere og sektorerne er en integreret del af hverdagen via e-mail, telefon, blogs, RSS-feed og andre aktuelle elektroniske værktøjer. Den overskuelige og interaktive hjemmeside er et vigtigt omdrejningspunkt i formidlingen. Papir o.l. bruges i udvalgte situationer for at skabe særlig opmærksomhed. Formidlingsplaner er en obligatorisk del af alle projekter. Det gode samarbejde med sektorerne er yderligere forstærket.

Profilere: Skov & Landskab er kendt i dele af befolkningen via større omtaler i medierne 1-2 gange om ugen i gennemsnit og som en del af KU, Danmarks største universitet. Grønne journalister har vores ekspertbase på nethinden, når det drejer sig om by, skov, landskab og udviklingsbistand. Synligheden i forhold til de grønne sektorer er høj og dyrkes løbende via artikler i fagtidsskrifter og samarbejde om projekter, faglige arrangementer og andre former for formidling. Tilgangen af studerende, kursister o.l. er stabil.

Større synlighed i sektorerne

Mål: Skov & Landskab skal være mere synlig, især i forhold til de faglige miljøer inden for vores fagområder. Synligheden i forhold til almindelige mennesker fastholdes (min. 2007-niveau).

Midler: Synligheden øges bl.a. ved hjælp af et tættere og mere systematisk samarbejde med branche- og interesseorganisationer på alle niveauer inden for vores arbejdsområder. Konkrete initiativer kan fx være samarbejde om faglige arrangementer, sektorrepræsentanter i de Rådgivende Udvalg, referencegrupper for projekter og jævnlige samarbejdsmøder. Desuden skal vi være mere synlige i den fagpolitiske debat, fx i form af artikler i fagpressen og profileringsartikler med udvalgte succeshistorier, gerne med mennesker som omdrejningspunkt. Læserbreve og kronikker i dagspressen kan også være med til at understøtte målet.

Stabil tilgang af studerende, elever, kursister og abonnenter

Mål: Skov & Landskab skal have en mere stabil tilgang af elever/studerende til eksisterende og nye uddannelser, efteruddannelser, kurser, faglige arrangementer og Videntjenesten – i skarp konkurrence med andre udbydere.

Midler: Klar rollefordeling og løbende indsats er nødvendig i forhold til markedsføring og PR. For de videregående uddannelser og den kompetencegivende efteruddannelse sker markedsføringen i tæt samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet og Københavns Universitet. Det er vigtigt, at vi er med i den overordnede planlægning, sådan at Skov & Landskab kan sætte sit præg på markedsføringen med afsæt i vores detaljerede viden om uddannelserne og sektorerne. Fakultetet/KU er ansvarlige for gennemførelsen. For erhvervsuddannelser, kurser, faglige arrangementer og Videntjenesten er Informationsenheden med i den overordnede planlægning, mens de aktuelle afdelinger i vid udstrækning står for den praktiske gennemførelse. Markedsføringen understøttes desuden af initiativerne for at øge synligheden.

Øget faglig formidling på hjemmesiden

Mål: Formidlingen af forskningsresultater til fagfolk styrkes ved at rykke hjemmesidens fokus mod faglig formidling. Skov & Landskabs internationale formidling og synlighed styrkes med en selvstændig hjemmeside på engelsk.

Midler: Revideret strategi for hjemmesiden med fokus på faglig formidling og nyheder. Mulighederne for dialog og animation udnyttes mere effektivt. Søgefunktionen optimeres yderligere. Den engelske side udvikles delvist separat og har sin egen redaktør. Vi satser på flere internationale studerende, som kan have glæde af en delvist målrettet hjemmeside på Engelsk, ligesom på en stigende internationalisering på rådgivningssiden.

Flere brugere af Videntjenesten

Mål: Videntjenesten skal nå ud til væsentligt flere brugere end i 2007 og fungere som primær formidlingsvej for de medarbejdere, der beskæftiger sig med praksisrelevant forskning og udvikling. Den faglige kvalitet skal fastholdes.

Midler: Den elektroniske Videntjeneste videreudvikles, bl.a. med fokus på dialog, og gøres lettere tilgængelig. Priserne differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse. Videntjenesten markedsføres løbende efter en overordnet plan, sådan at den bliver mere synlig i forhold til de grønne sektorer. Redaktørernes formidlingskompetencer øges. De relevante medarbejdere knyttes tættere til Videntjenesten. Der samarbejdes med andre landes lignende Videntjenester.

Fokus på kommunikationskvalitet i den skriftlige formidling

Mål: Formidlingen på skrift (især rapporter) skal gøres mere attraktiv for de potentielle læsere. Den faglige kvalitet fastholdes.

Midler: Forskningsresultater formidles i højere grad direkte på hjemmesiden og i korte og let tilgængelige rapporter/hæfter. Kommunikationsmæssig kvalitet gøres til en fast del af kvalitetssikringen.

Faglige arrangementer med kvalitet og forankring

Mål: Fagfolk inden for vores arbejdsområder skal hvert år have tilbudt mindst 20 faglige arrangementer, der er tæt forankret i de grønne sektorer. Den faglige kvalitet fastholdes.

Midler: Flere arrangementer laves i samarbejde med organisationer og virksomheder. Opfølgningen forbedres, både i form af evalueringer og opfølgende artikler og debatindlæg. Kvalitet prioriteres løbende i forhold til kvantitet. En fælles prispolitik implementeres.

3.5 Innovation og erhvervssamarbejde [KJN+ANDB]

Formål

At mobilisere kræfterne internt i Skov & Landskab, sådan at forskning, undervisning og formidling samt innovation er ligeværdige elementer, der supplerer hinanden konstruktivt.

Kulturelt delmål: Sikre rum (dvs. holdningsmæssigt grundlag) for at hver enkelt forsker kan se sig selv og/eller andre deltage i opfyldelsen af universitetets innovationsformål uden derved at opleve en konflikt i forhold til universitetets øvrige formål inden for forskning og undervisning.

Praktisk delmål: Etablere praktiske værktøjer til fremme af innovation, dvs. skabe de bedste muligheder for at nyttige ideer fødes og hjælpes ud på markedet, samt at der findes entydige regler for, hvordan man håndterer en spin-off virksomhed og andre privatøkonomiske interesser inden for forskningsmiljøet.

Vision 2011

Varemærke, patent eller spin-off virksomhed? Det er et spørgsmål, som centrets medarbejdere automatisk stiller sig, når de er ved at afslutte et projekt. En kreativ innovationskultur er ved at blive etableret under samtidig hensyn til troværdighed og integritet. Det viser sig blandt andet ved antallet af kommercielle overdragelser og anmeldelser af nye IPR (Intellectual Property Rights), som er steget til i gennemsnit én af hver per år.

Samtidig er interessen for at deltage i centrets FoU-aktiviteter øget hos såvel private som offentlige virksomheder. De står nærmest i kø for at få lov til at deltage i finansiering af ph.d.-stipendier eller at ansatte en erhvervs-ph.d. som er indskrevet ved centret. Også mindre projekter og ad hoc-opgaver, som man vil få løst på centret, er efterspurgt blandt både store og små virksomheder og organisationer. For bedre koordinering og udnyttelse af ressourcerne er man gået sammen i partnerskaber for at få løst netop sin sektors specifikke problemer.

Indsatser for at udvikle en innovationskultur

Flere af Skov & Landskabs afdelinger rummer et stort potentiale for at øge graden af kommercialisering af resultater og praksisnær forskning. I perioden 2008-11 vil følgende initiativer søsættes for at stimulere en sådan udvikling:

Bred intern drøftelse af begrebet innovation.

Stimulering af tværfagligt samarbejde med kompetencer også uden for S&L

Orientering om beskyttelse af ideer (IPR)

Orientering om vurdering af ideers markedsværdi

Erfaringsudveksling og efteruddannelse (iværksætterkurser)

Samarbejde med KU's kommende innovationscenter (støtte til forskere)

Etablering af vidennetværk med virksomheder

Oversigt over innovationer i Skov & Landskab let tilgængelig på hjemmesiden

Præsentationsmateriale/Story telling

Etablering af partnerskabssamarbejde

Flere erhvervs ph.d.’er og samfinansiering af ph.d.-projekter

Udstillingerne Have & Landskab og Skov & Teknik.

3.6 Udviklings- og miljøbistand [overveje titel] [LGR+BJT]

Skov & Landskab udarbejdede i 2004 en særlig strategi for centrets udviklings- og miljøbistandsprogram (‘From Knowlege to Action, Strategy 2004-8 for the development and environment programme’) og bidrog i 2005/6 til definering af kernefelter på ulandsområdet ved KVL (nu KU-LIFE). De retningsgivende principper i dette arbejde er fortsat gyldige. En opdatering af strategien planlægges i tilknytning til en fornyelse af resultatkontrakten med Udenrigsministeriet for perioden 2008-2011, og i tilknytning til det i 2007 igangsatte temaarbejde ved Københavns Universitet inden for området.

Formål

Det overordnede formål med Skov & Landskabs arbejde inden for udviklings- og miljøbistand er at bidrage til forbedring af levevilkårene for nuværende og kommende generationer med særligt henblik på de fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene gennem forbedret planlægning, forvaltning og anvendelse af træer, skove, landskaber og andre naturressourcer1.

Centrets indsats på området knytter sig således direkte til danske, europæiske og internationale målsætninger inden for udviklings- og miljøbistand. Overordnet drejer det sig om FN’s ‘Millennium Development Goals’, specielt Goal 1 ‘Eradicate extreme poverty and hunger’, Goal 7 ‘Ensure environmental sustainability’ og Goal 8 ‘Develop a global partnership for development’. Endvidere om de tre internationale konventioner for hhv. biologisk mangfoldighed, klimaforandringer og ørkenspredning.2

De faglige kernekompetencer

De faglige kerneområder er dels områder, hvor S&L aktuelt har spidskompetence inden for udviklings- og miljøbistand, dels potentielle kerneområder, hvor centret har national spidskompetence, som vil kunne udnyttes inden for udviklings- og miljøbistanden.

De aktuelle kerneområder er3:

Use, improvement and conservation of genetic resources of trees and forests, og

Forest governance and improved livelihoods.

De mest nærliggende potentielle kerneområder er:

Biomass from forests as a renewable and CO2 neutral energy source, og

Urban greening.

Andre områder, hvor centret har kernekompetence, vil kunne inddrages efter behov og kapacitet.

1 I forhold til tidligere er den særlige omtale af Østeuropa i første omgang taget ud 2 Eventuelt tilføje afsnit om særlige danske og europæiske rammer 3 De to punkter vedrørende kerneområder kan eventuelt udvides med en kort beskrivelse

Arbejdsområde

Indsatsen på udviklings- og miljøbistandsområdet sker i hele kæden fra viden til handling ved brug af følgende fem komponenter:

forskning

undervisning

kapacitetsopbygning

projektimplementering; rådgivning og konsulentvirksomhed

formidling

Geografisk knytter udviklings- og miljøbistandsaktiviteterne sig primært til udviklingslande med særligt fokus på de lande, som har prioritet i dansk udviklings- og miljøbistand. Inden for de aktuelle kerneområder ydes tillige en særlig formidling med karakter af ‘global public goods’.

S&L’s indsats sker i alle tilfælde i tæt samarbejde og partnerskab med lokale institutioner og internationale samarbejdspartnere.

Indsatsområder

Globaliseringen og det stigende pres på naturressourcerne overalt på jorden forventes helt generelt at føre til et behov for en markant øget indsats på området i de kommende årtier. I denne sammenhæng besidder Skov & Landskab en række centrale kompetencer og vil derfor:

Vedligeholde og udvide programområdet inden for skov og landskab med fokus på de faglige kernekompetencer

Vedligeholde og optimere balancen mellem de fem komponenter inden for centrets arbejdsområde (jf. ovenfor)

Styrke samarbejde og networking på tværs af afdelinger inden for centret på tværs af institutter og centre ved KU-LIFE og på tværs af fakulteter ved KU

Styrke samarbejde og networking med andre nationale og internationale institutioner indenfor området

Opstille konkrete mål og indikatorer for ovennævnte fire punkter.

Mere konkret indebærer dette at Skov & Landskab vil:

Forbedre profilering/markedsføring/synliggørelse af centrets kompetencer inden for udviklings- og miljøbistand, herunder specielt i relation til de store globale problemer samt mhp. en skærpelse af profilen i forhold til lokal skovforvaltning, træplantning, landbrugsudvikling, miljøbeskyttelse og planlægning af areal anvendelse

Tiltrække øget og mere varieret finansiering til særlige områder

Styrke ‘global public good’ funktionen på informationsområdet gennem mere målgruppe orienteret formidling specielt med henblik på ‘policy advise’ og ’extension’; og gennem en forbedring af den elektroniske formidling via den internationale hjemmeside

Konsolidere uddannelserne ved LIFE indenfor området (Agricultural development, SUTROFOR og SUFONAMA) gennem befæstelse af profilen med et professorat, flere studerende og anden generation af master programmerne

Vedligeholde ENRECA porteføljen med ansøgninger til nye programmer i Tanzania og Vestafrika

Udarbejde tværfaglige forskningsansøgninger med deltagelse af flere afdelinger fra S&L og flere samarbejdspartnere inden for emnerne vegetation og klimaforandringer, nye agerskovbrugssystemer, ‘ny’(novel) forædling af vigtige (underudnyttede) arter, sundhed og traditionel medicin, betaling for miljøgoder, ulovlig skovhugst m.v.

Styrke samarbejdet med Ngo’er indenfor implementering af udviklingsprojekter, der arbejder med lokal skov- og landbrugsforvaltning og decentrale frøforsyningssystemer.

4 Organisationsudvikling og arbejdsforhold [NEK+HPA]

De væsentligste udfordringer i perioden 2008-2011 er følgende:

Vedligeholdelse og udvikling af ‘human-kapitalen’, dvs. medarbejdernes viden og kompetencer

Fastholdelse og tiltrækning af højt kvalificerede medarbejdere fra ind- og udland

Fortsat effektivisering og kvalitetsudvikling i servicefunktionerne i en 3-lags-forvaltning

Skabelsen af et levende og velfungerende arbejdsmiljø i forbindelse med sammenflytningen fra Hørsholm til Rolighedsvej 23 på Frederiksberg Campus i 2009, og fortsat styrkelse af campus i Nødebo og sammenhængen med Eldrupgård og Vejle.

Skov & Landskab står lige som den øvrige uddannelses- og forskningsverden over for en øget konkurrence om forskningsmidler og tiltrækning af studerende som følge af globaliseringen. Det er helt afgørende for centrets succes, at S&L kan levere viden og undervisning på et højt fagligt og opdateret niveau – og den vigtigste forudsætning for dette er, at medarbejderstabens viden og kompetencer (‘human-kapitalen’) vedligeholdes og udvikles. Der er en betydelig risiko for nedslidning af human-kapitalen, hvis ikke der arbejdes bevidst og målrettet hermed i alle dele af organisationen.

S&L vil – i overensstemmelse med KU’s Strategi 2012 – i de kommende år arbejde systematisk og strategisk med kompetencekortlægning og -udvikling, både på faggruppe-niveauet og i forhold til den enkelte medarbejder. Midler til kompetenceudvikling kan være efteruddannelse, periodisk frihed til kompetenceudvikling gennem koncentreret forskning (frihed fra undervisning og andre opgaver), jobrotation og afprøvning af nye jobfunktioner (fx projektledelse), samt løbende tilpasning af opgavefordeling og opgavevaretagelse i organisationen.

Et andet væsentligt aspekt i udviklingen af human-kapitalen er evnen til at fastholde dygtige medarbejdere og til at kunne tiltrække nye medarbejdere for ind- og udland, jf. ‘Destination 2012 – KU’s Strategi 2012’. En væsentlig konkurrenceparameter er her de arbejdsvilkår og det arbejdsmiljø, der tilbydes de ansatte. Det er vigtigt at fastholde og udvikle S&L som en dynamisk og spændende arbejdsplads, der byder de ansatte muligheder for at udnytte evner, kreativitet og samspil med kolleger, og som tilbyder de ansatte gode og moderne arbejdsvilkår. S&L vil hvert andet år tage temperaturen på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennem spørgeskemaundersøgelser og systematisk følge op på resultaterne af disse undersøgelser. S&L vil også arbejde for – i overensstemmelse med KU’s Strategi 2012 – at udvikle og forbedre studiemiljøet.

Indfusioneringen af KVL i Københavns Universitet betyder, at S&L’s forvaltning og administration nu er fordelt på 3 niveauer: Centrets egen administration, fakultetets administration og den administration og service, der skal varetages i KU’s centrale forvaltning. Snitfladerne for arbejdsdelingen mellem disse 3 niveauer er ikke fastlagt i skrivende stund, men der er fastsat overordnede retningslinier for den administrative organisering og fordeling mellem forvaltningsniveauerne. Det bærende princip er her, at der skal ske størst mulig delegering af beslutningskompetence og udførelse af operationelle opgaver, mens ekspertise og rådgivning, der med fordel kan deles på tværs af universitetet skal varetages centralt. S&L vil arbejde for, at arbejdsgange og rutiner tilrettelægges effektivt og til størst mulig gavn for slutbrugerne, og at arbejdsgange til stadighed underkastes kritiske vurderinger under hensyn til kvalitet og hurtig servicering af brugerne, fx gennem Lean-analyser. S&L vil også løbende vurdere faciliteringen med fx it-ydelser, herunder behovet for at tage nye it-værktøjer i brug, værktøjer til projekt- og økonomistyring samt administrative hjælpefunktioner i øvrigt.

Det forventes, at en stor del af centret samles i september 2009 på Frederiksberg Campus gennem opførelsen af en ny bygning i tilknytning til den eksisterende på Rolighedsvej. Forberedelsen heraf samt selve sammenflytningen er en stor opgave i de kommende år.

Den nuværende organisering af S&L i 7 fagligt afgrænsede afdelinger, hver med et multiplum af opgaver indenfor undervisning, forskning, rådgivning og formidling samt et sekretariat anses på nuværende tidspunkt for velfungerende og relativt stabil. Denne stabilitet er bl.a. betinget af, at den måde, som økonomistyringen er tilrettelagt på, på ingen måde virker hæmmende for samarbejde på tværs af organisationen, men tværtimod gør det muligt at arbejde på tværs, uden at der skal tænkes på intern afregning. Behovet for organisatoriske tilpasninger vil dog under alle omstændigheder løbende blive taget i betragtning.

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 4b

16-05-2007/PHH UDKAST til:

Opfølgningsreferat fra 3. møde i Scientific Advisory Committee (SAC)

den 14. maj 2007 kl. 10-17

Dagsorden:

1 Velkomst ved centerdirektør Niels Elers Koch

2 Siden sidst:

Fusionen med Københavns Universitet og herunder præsentation af KU’s strategi Destination 2012 (bilag 1) ved Niels Elers Koch

Status for arbejdet på Skov & Landskab efter fusionen med KU ved Niels Elers Koch

3 Drøftelse af Skov & Landskab ’s oplæg til Strategi 2008-11 (bilag 2)

3.1 Arbejdsprocessen – Niels Elers Koch

3.2 Udviklingstendenser og udfordringer – Niels Elers Koch

3.3 S&L’s overordnede strategi – Niels Elers Koch

3.4 Forskningsstrategi – Karsten Raulund Rasmussen og Gertrud Jørgensen

3.5 Uddannelsesstrategi – Anders Bülow og Henrik Vejre

3.6 Strategi for myndighedsbetjening –Kjell Nilsson og Vivian Kvist Johannsen

3.7 Formidlingsstrategi – Kjell Nilsson og Bo Jellesmark Thorsen

3.8 Strategi for innovation og erhvervssamarbejde – Kjell Nilsson og Anders Bülow

3.9 Strategi for udviklings- og miljøbistand – Lars Graudal og Bo Jellesmark Thorsen

3.10 Organisationsudvikling og arbejdsforhold – Henrik Paaby

4 Sammenfatning af dagens møde ved Niels Elers Koch

5 Eventuelt

Mødebilag

1. Destination 2012 – Strategi for Københavns Universitet 2012

2. Foreløbige strategiske overvejelser for Skov & Landskab for perioden 2008-11

3. Uddelingskopier fra de enkelte indlæg

Bilag 1 og 2 var udsendt til deltagerne inden mødet, mens bilag 3 blev omdelt på mødet. Alle tre bilag kan ses på centrets hjemmeside på adressen:

http://www.sl.life.ku.dk/OmSkovOgLandskab/Raadgivendeudvalg/ForskningSAC/Moeder.aspx

http://www.sl.life.ku.dk/OmSkovOgLandskab/Raadgivendeudvalg/ForskningSAC/Moeder.aspx�

Deltagere:

Professor, dr. Birger Solberg, Universitetet for Miljø- og Biovitenskap

Lektor, dr. Bärbel Tress, University of Aberdeen

Repræsentanter fra Ledergruppen på Skov & Landskab, KU: Direktør, professor, dr. Niels Elers Koch

Vicedirektør, dr. Kjell Nilsson

Forskningschef Lars Graudal

Forskningschef, dr. Karsten Raulund Rasmussen

Forskningschef, dr. Vivian Kvist Johannsen

Forskningschef, dr. Bo Jellesmark Thorsen

Forskningschef, dr. Gertrud Jørgensen

Sekretariatschef Henrik Paaby

Studieleder, dr. Henrik Vejre

Professorer, dr.’s:

Per Gundersen

Finn Helles

Erik D. Kjær

Stefan Pauleit

Thomas B. Randrup

Sekretariat:

Poul Hjorth Hansen

Opfølgningsreferat:

Indholdet af oplægsholdernes indlæg fremgår af bilag 3, hvorfor der i det følgende primært er refereret de dele af diskussionen, som kan lægges til grund for det videre opfølgningsarbejde i centret.

Ad 1: Velkomst ved centerdirektør Niels Elers Koch

Niels Elers Koch bød velkommen og anførte, at man havde valgt at gennemføre mødet af hensyn til den samlede strategiproces på trods af en række afbud.

Ad 2: Siden sidst ved Niels Elers Koch

Niels Elers Kochs præsentation af Destination 2012, Københavns Universitets (KU) nye strategi, gav anledning til flere bemærkninger:

Birger Solberg fandt strategien interessant og pegede på, at der fremover vil være øget konkurrence om forskningsmidlerne på flere niveauer: eksternt i forhold til fx Århus Universitet, men også internt i forhold til andre fakulteter og institutter. S&L må forholde sig til dette, ligesom man bør have en strategi for at opnå ikke-konkurrenceudsatte midler. Han fandt i øvrigt det danske system mere gennemsigtigt end det norske.

Bärbel Tress var ligeledes positiv overfor KU’s strategi, bl.a. fordi der er udpeget konkrete overordnede satsningsområder, som fakulteter og institutter kan forholde sig til i deres strategiske overvejelser. Hun var interesseret i nærmere oplysninger om fordelingen af midlerne fra globaliseringspuljen (basis eller konkurrence?), hvortil NEK svarede, at dette endnu ikke er afklaret, men vi forventer, at tildelingen bl.a. vil blive baseret på en form for ranking ud fra en række indikatorer.

Birger Solberg anførte, at S&L’s finansielle muligheder afviger fra flere andre institutter, som er tættere på industrien og mulige bevillinger herfra. Han anbefalede, at centret gør de bevilgende instanser opmærksomme på dette forhold.

I relation til de udviklingstendenser og udfordringer, som centret står overfor, fandt Birger Solberg, at den øgede konkurrence om gode medarbejdere og ledere i DK og internationalt er den vigtigste udfordring. Hvis man løser denne, er man godt på vej med de øvrige. Bärbel Tress var enig og påpegede, at KU’s strategi understøtter sådanne tiltag, bl.a. gennem den nye Human Resources afdeling. Hun anbefalede, at centret lægger sig i front og tilbyder sig som pilotinstitution. Ledergruppen var meget enig i disse synspunkter og omtalte igangværende inititativer på centret.

NEK spurgte herefter til synspunkter vedrørende S&L’s foreløbige strategiske overvejelser og herunder til de overordnede præmisser i mission, vision og spidskompetencer (bilag 2, side 4).

Bärbel Tress fandt, at listen over de fem områder, hvor S&L satser på at være internationalt førende virker noget inhomogen, og at et område som juletræer kan være lidt svært at forstå som ekstern person. Hun var tilhænger af princippet med en sådan liste, men anbefalede en gennemskrivning, som gør den mere forståelig og overbevisende for en ekstern læser.

Birger Solberg havde forståelse for begrundelserne af emnevalget, men han savnede ligeledes en mere homogen fremstilling, ligesom han opfordrede til, at man nøje overvejede ordvalget i emneområderne. Hvor er fx træteknologi og skovdyrkning. Han spurgte også til ambitionerne for centrets ressourceøkonomiske arbejde i denne sammenhæng.

Med hensyn til mission og visioner ønskede Bärbel Tress en klarere adskillelse mellem begreberne, og hun opfordrede til, at missionen i højere grad belyser, hvad der driver arbejdet og er centrets eksistensberettigelse. Birger Solberg anbefalede, at man udvikler en kortere formulering af visionen.

Ad 3: Drøftelse af Skov & Landskabs oplæg til Strategi 2008-11

De ansvarlige tovholdere fra ledergruppen præsenterede oplæg til de enkelte afsnit i strategien, hvilket gav anledning dels til konkrete tilbagemeldinger fra gæsterne og dels til bredere diskussioner i forsamlingen. Opfølgningen heraf vil fremgå af den reviderede udgave af strategiteksten, som fremlægges på Centerbestyrelsens møde den 12. juni 2007, jf. også afsnit 4 nedenfor.

Ad 4: Sammenfatning af dagens møde ved Niels Elers Koch

Niels Elers Koch takkede alle for en udbytterig diskussion og gæsterne for meget nyttige og konkrete input til det videre arbejde med strategien. Han havde især hæftet sig ved følgende råd, som ledergruppen vil inddrage i det videre arbejde:

a. Pas på de menneskelige ressourcer. Det er vigtigt, at centret ruster sig til den øgede konkurrence om de gode medarbejdere ved løbende at kompetenceudvikle de allerede ansatte samtidig med, at man skaber så attraktive arbejdsforhold, at man kan tiltrække de rette nye medarbejdere.

b. Samtidig med at Københavns Universitet satser på grundforskningen, er det vigtigt, at centret tillige udvikler en strategi for og profilerer aktiviteterne inden for den anvendte forskning, således at dette arbejde også får tildelt de nødvendige ressourcer.

c. En stor del af centrets arbejde resulterer i ‘offentlige goder’, som ikke har direkte markedsværdi for en industrisektor, men som indirekte har stor samfundsmæssig betydning. Det er vigtigt, at centret skaber forståelse for denne situation hos universitetets ledelse og hos andre bevillingsgivere (Forskningsråd m.v.).

d. Ledergruppen vil genoverveje mission og vision for centret og herunder forsøge at undgå overlap.

e. I forbindelse med fornyelsen af resultatkontrakten med Udenrigsministeriet vil centret udvikle strategien for dette arbejde, således at man imødekommer ministeriets ønsker om en bredere strategi.

f. I tilknytning til det videre strategiarbejde vil der blive åbnet for en diskussion om behovet for tilhørende organisatoriske justeringer.

g. Der medtages i strategien et afsnit om evaluering af centrets arbejde.

h. Det organisatoriske afsnit i strategien styrkes, bl.a. med omtale af markedsføring, kompetence-udvikling, incitamenter etc.

i. Vi arbejder videre med tre niveauer for den faglige indsats: spidskompetencer (hvor centret tilstræber en international position), kernekompetencer (hvor vi vedligeholder en solid faglig grundviden) – begge med en længere tidshorisont – samt indsatsområder, hvor centret gør en særlig indsats i henhold til strategiplanen inden for den ca. fireårige tidshorisont.

j. Indsatsområderne, som har været genstand for dagens grundige diskussioner, gennemskrives med henblik på en mere ensartet fremstilling suppleret af korte uddybende forklaringer eller eksempler på forskningsspørgsmål.

k. Det overvejes, hvorledes man kan organisere arbejdet med at følge op på indsatsområderne – skal der eksempelvis allokeres særlige puljemidler hertil?

l. Vi skal inddrage erfaringer fra andre lande, f.eks. Norges indsatsområder i de kommende år.

Bärbel Tress og Birger Solberg tilsluttede sig denne sammenfatning og supplerede med følgende:

m. Etabler en tydelig sammenhæng mellem centrets strategi og KU’s strategi, idet sidstnævnte giver en god indikation på de områder, som vil blive tilgodeset finansielt.

n. Centret har efter fusionen nogle helt specielle samarbejds- og udvekslingsmuligheder i kraft af IARU-deltagelsen, som mange andre universiteter kun kan drømme om.

o. Centret bør aktivt slutte op om og deltage i KU’s nye initiativer, fx talentprogrammer, eliteuddannelser, Innovationscentret m.v.

p. Centret bør anvende en bred vifte af nye it-værktøjer: web-info, blogs, e-learning etc.

Ad 5: Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.




Dagsordenspunkt 5 Udviklingsmål 2008


Sagsfremstilling

Skov & Landskab udarbejdede i 2006 et sæt 2-årige udvik-lingsmål for centret med milepæle i 2007 og/eller 2008. Udviklingsmålene omfatter dels mål, som udmønter KVL’s strategi og udviklingskontrakt, og dels mål, som udmønter centrets strategi og udviklingsplaner.

Ved forelæggelsen for Centerbestyrelsen i december 2006 blev det anført, at målene for 2008 er foreløbige, og at der i 2007 vil blive gennemført en ajourføring og præcisering af disse mål med tilhørende milepæle.

Der er ikke fremkommet materiale fra LIFE, som giver anledning til ændring af KVL/LIFE-målene, og det er derfor tilstrækkeligt at foretage en revision af S&L-målene med frist i 2008 og herunder inddrage den kommende Strategi 2008-11.

En nærmere drøftelse af udviklingsmålene for 2008 kan først gennemføres, når et mere gennemarbejdet udkast til strategiplanen foreligger, og der er i vedlagte bilag 5a foreslået en sådan proces, hvor substansdrøftelsen af strategi og udviklingsmål finder sted på næste bestyrelsesmøde den 27.9.

Ledergruppen har vurderet, at de tidligere fremlagte, foreløbige mål for 2008 udgør et godt grundlag for at iværksætte arbejdet med Arbejdsprogram 2008.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender, at arbejdet med Arbejdsprogram 2008 iværksættes inden for de rammer, som fremgår af det tidligere fremlagte udkast til Udviklingsmål 2008 (behandlet på bestyrelsesmøde nr. 15, bilag 6a).

Bilag 5a: Plan for Centerbestyrelsens behandling af Udviklingsmål 2008 samt Arbejdsprogram 2008

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 5a

Centerbestyrelsen 04-06-2007/PHH

Plan for Centerbestyrelsens behandling af

Udviklingsmål 2008 samt Arbejdsprogram 2008

Tidspunkt Aktiviteter

CB-møde 12/6 Godkendelse af foreløbige Udviklingsmål 2008 *) som grundlag for iværksættelse af arbejdet med Arbejdsprogram 2008

Mellemliggende arbejde

Udarbejdelse af udkast til Strategi 2008-11 Udarbejdelse af udkast til Udviklingsmål 2008 under inddragelse af

strategiplanen Udarbejdelse af udkast til Arbejdsprogram 2008

CB-møde 27/9 Drøftelse af udkast til Strategi, Udviklingsmål og Arbejdsprogram

Mellemliggende arbejde

Revision af de tre dokumenter i lyset af Centerbestyrelsens bemærkninger

Drøftelse af de tre dokumenter med eksterne samarbejdsparter Endeligt udkast til de tre dokumenter

CB-møde 12/12 Endelig godkendelse af Strategi 2008-11, Udviklingsmål 2008 og Arbejdsprogram 2008

*) Udviklingsmål 2007-08 er tidligere fremsendt til Centerbestyrelsens møde nr. 15, bilag 6a, og de kan tillige ses på centrets hjemmeside på stien:

> Om Skov & Landskab > Centerdokumenter > Udviklingsmål m.v. > Udviklingsmål 2007-08

Skov & Landskab 04-06-2007/PBO/HPA Centerbestyrelsen



Dagsordenspunkt 6 Budget 2007 – 1. revision

Type Orienteringspunkt

Sagsfremstilling

Skov & Landskabs reviderede budget for 2007 fremgår af det vedlagte bilag.

Det reviderede budget udviser et underskud på 2½ mill.kr., hvilket er ca. 3,0 mill.kr. lavere end ankerbudgettet fra december 2006.

Der er især på indtægtssiden tale om et forsigtigt budget.

Hovedårsagen til ændringen i det forventede årsresultat er, at de fleste af udgifterne vedrørende de nye undervisningsinitiativer nu er indarbejdet i budgettet. Disse indgår ikke i ankerbudgettet. Det er i forbindelse med planlægningen af de nye initiativer aftalt med fakultetet, at en forhøjelse af centrets finanslovsramme vil ske i 2008. Indtil da må centret trække på ”kassekreditten”.

Budgettet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Skov & Landskab har til dato tegnet kontrakter for i alt 53 mio. kr. i 2007. Der er buddgetteret med at realisere forskningsindtægter for knap 60 mill. kr. i budgettet, så bedømt i forhold hertil er ’ordre-tilgangen’ tilfredsstillende.

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Bilag 6a Budget 2007 – 1. revision

6b Oversigt over nye kontrakter indgået i 2007

CB-møde nr. 17, bilag 6a Til

Skov & Landskab’s bestyrelse

Fra Afdeling

Peter Bønneland /Henrik Paaby Sekretariatet

Vedrørende

Budget 2007 - 1. revision

INTERNT NOTAT 1. Det samlede reviderede budget for 2007 Sammen med de faglige afdelinger har Sekretariatet gennemgået centrets budget for 2007. Af tabel 1 fremgår, at der i december 2006 (ankerbudgettet) blev budgetteret med et beskedent overskud på ca. 0,7 mill.kr. i 2007. Tabel 1 Budget for Skov & Landskab 2007 1.000 kr.

Regnskab 2006

Anker-budget 2007

Budget 2007

1. revision

Realiseret pr. 30.

april 2007

Indtægter

Bevilling 47.517 47.461 47.200 15.327

Eksterne indtægter 107.065 102.900 103.300 18.602

Samlede indtægter 154.582 150.361 150.500 33.929

Udgifter

Lønninger 109.213 105.600 112.000 35.821

Øvrig drift 42.544 44.100 41.000 11.827

Samlede udgifter 151.757 149.700 153.000 47.648

Netto 2.825 661 -2.500 -13.719

Opsparing ultimo året 6.428 7.089 3.928 -

Budgetrevisionen indeholder større udgifter til lønninger end i ankerbudgettet. I det reviderede budget forventes en stigning i udgifterne til løn på 2,6%, svarende til en nogenlunde uændret bemanding set i forhold til 2006. For så vidt angår de øvrige driftsudgifter, så forventes der nu et mindre fald set i forhold til regnskabsresultatet for 2006, hvor der tidligere var budgetteret med en stigning på cirka 3,5 %. En vigtig årsag hertil er ”konvertering” af øvrige driftsudgifter til lønudgifter, f.eks. p.g.a. at opgaverne nu forventes løst i eget regi, frem for ved ekstern hjælp (konsulentregninger) eller fordi fordelingen af opgaver på personer var ukendt i december 2006 (ankerbudgettet). . Der budgetteres nu med et forventet underskud på ca. 2,6 mill.kr. i 2007. De vigtigste årsager til, at der nu budgetteres med et underskud, er for det første, at der i ankerbudgettet ikke var taget højde for udgifterne til etableringen af den nye overbygning på landskabsarkitektuddannelsen. Det var således forventet, at overskuddet på december budgettet alene af denne grund ville blive vendt til et underskud på 1-2 mill.kr.

For det andet er det typisk først på nuværende tidspunkt, at flere af afdelingerne har et tilstrækkeligt konkret billede af aktivitetsniveauet for hele året og dermed de samlede forventede indtægter og udgifter. For det tredje er det, efter gennemgang af budgettet med afdelingerne, Sekretariatets indtryk, at især indtægtssiden er budgetteret forsigtigt fra afdelingernes side. Det er sandsynligt, at indtægterne kan blive lidt større end p.t. budgetteret. 2. Internt afdelingsbudget Af tabel 2 fremgår det, at summen af de faglige afdelingers forventede nettoresultat i 2007 er vendt fra et mindre overskud på cirka 0,9 mill.kr. til et underskud på cirka 1,2 mill.kr. Tabel 2 Afdelingsbudgetter 2007 – nettoresultater 1.000 kr.

Regnskab 2006

Anker-budget 2007

Budget 2007

1. revision

Realiseret pr. 30.

april 2007

1. Skovskolen 378 -1.151 -1.665 -3.719

2. Vedplanters genressourcer -854 920 412 -605

3. Anvendt økologi 920 -164 381 -567

4. Skovdrift og træprodukter 895 -664 -78 -1.782

5. Økonomi, politik og driftspl. 3.135 350 1.482 971

6. Parker og urbane landskaber 926 879 -662 -1.097

7. By- og landskabsstudier -423 778 -1.102 -1.251

Faglige afdelinger i alt 4.977 948 -1.231 -8.048

Anm.: Nettoresultatet er baseret på Projektbudgettet / - regnskabet og efter forventet korrektion for timeskat (tilbage- eller merbetaling).

For afdeling 6 og 7 skyldes ændringen i afdelingsresultaterne, at de fleste udgifter til de nye undervisningsaktiviteter nu er indbudgetteret. Underskuddene i disse to afdelinger følger de planlagte (men ikke tidligere indbudgetterede) forventninger. For Skovskolen forventes der, på trods af planlagt tilbageholdenhed især i efteråret 2007, nu et større underskud end i ankerbudgettet, hvilket giver anledning til at Sekretariatet følger Skovskolens besparelses- og udviklingsinitiativer nøje. Skovskolen planlægger at udvikle nye produkter, der i de kommende år kan give en forbedret økonomisk styrke. Det reviderede afdelingsbudget fordelt på indtægter og udgifter m.v. fremgår af omstående skema (bilag 1 til dette notat). Pr. 30. april 2007 har de faglige afdelinger realiseret et underskud på godt 8 mill.kr., hvilket følger tidligere års tendens, og derfor ikke giver anledning til bemærkninger, da indtægterne fortrinsvis registreres i årets sidste måneder. M.h.t. fællesudgifterne (Direktionen og Sekretariatet), der finansieres af den interne timeskat, udviser det reviderede budget et mindre overskud, der vil give anledning til en tilbageførsel af timeskat til de faglige afdelinger. Regnskabet udviser p.t. et lille mindreforbrug i forhold til budgettet.

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 6b Centerbestyrelsen 04-06-07 Oversigt over nye kontrakter indgået i 2007

Opgørelsesdato: 31. maj 2007

Den følgende tabel giver en oversigt over de kontrakter, som Skov & Landskab har indgået med eksterne kontraktparter siden sidste bestyrelsesmøde den 13. december 2006 frem til ovennævnte opgørelsesdato. Da kontrakterne ofte er flerårige, kan den viste kontraktsum på 53 mio.kr. ikke direkte relateres til budgettet for 2007, men det kan anføres, at de eksterne kontraktmidler til forskning m.m. i 2007 forventes at udgøre 59,9 mio kr. På bestyrelsesmødet i april 2006 udgjorde den tilsvarende sum af nyindgåede kontrakter 10,3 mio. kr. Den foreløbige kontraktsum er høj, og kan bl.a. tilskrives S&L’s andel på knap 7 mio. kr. af PLUREL-projektet samt projektet Fuel for LIFE på 8 mio. kr., der begge strækker sig over flere år. Der gøres opmærksom på, at nummereringen er fortløbende fra sidste opgørelse med tilføjelse 07 for årsskiftet efter kontraktnummeret.

Kursiv skrift: Nye kontrakter siden sidste bestyrelsesmøde *). Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *)

2 47/07 Kontrakt med UM om udviklingsbistand

Udenrigsministeriet 3.250.000 LGR, ISK, MFJ, SMOE,

LSC, ARE, JPBL ,EDK,

JKH, JSJ2 48/07 Langesømessen 2007 Produktionsafgifts-

fonden for Juletræer og Pyntegrønt

90.636 UBN

2 49/07 Danske nordmannsgran provenienser – en revudering

Produktionsafgifts-fonden for Juletræer og Pyntegrønt

722.165 UBN

3 65/07 Naturplejeportal Skov- og Naturstyrelsen 250.000 RMB3 66/07 Norcic Cone Insects SamNordisk

Skogsforskning Ca. 80.000 HPR

3 67/07 1/3 ph.d.-stipendium (Marie Arndal)

Life 500.000 IKS

3 68/07 2/3 ph.d.-stipendium vedr. Climate

VKR 900.000 IKS

3 69/07 Ph.d. i klimagasser Forskerskolen RECETO og Life

1.000.000 PGU

3 70/07 Mykorrhizas rolle i binding af kulstof i skovjord

EU (Marie Curie) 1.400.000 PGU, LON

3 71/07 Kalibrering af målekamre til klimagasser

EU, FP6 og European Science Foundation

430.000 JRC

3 72/07 Hvad kan gøres for at undgå eller reducere brugen af vildthegn ?

Skov- og Naturstyrelsen 879.682 PAM

3 73/07 Frøinsekter i juletræsproduktionen

PAF 69.000 HPR

3/4 74/07 Skovovervågning Skov- og Naturstyrelsen 4.000.000 VKJ,KRR,LV4 69/07 Udvikling af hjemmeside om

flis og skimmelsvampe Dansk Fjernvarme 60.000 SKK

Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) 4 70/07 BioNorm II PSO 373.000 PDJ4 71/07 EFP-07 – Improved process

control through on-line analysis of biofuel pellets

ENS 1.500.297 PDJ

4 72/07 Fuel for Life Sekretariatet Life 100.000 VKJ4 73/07 Køb af teknisk rådgivning og

bistand – Life 05 NAT/DK/000150

SNS 155.000 FRT

4 74/07 IEA Task 42: ”Biorefineries: Co-production of Fuels, Chemicals, (CH) Power and Materials from Biomass

ENS 300.000 HNJ

4 75/07 Afprøvning/udvikling af rationelt klippeudstyr til klipning af grønt I 3-10 m’s højde (Fase 2)

PAF 158.340 FRT

4 76/07 Kloning af nordmannsgran ved hjælp af stiklinger

PAF 488.519 HNR

4 77/07 Fuel for Life LIFE 8.000.000 VKJ,CJ5 56/07 Ph.d. course in Action

Research Nordic Network in Landscape

12.665 IRM

5 57/07 Ph.d.stipendium Life 1.500.000 SVE5 58/07 Kontrakt med UM om

udviklingsbistand Udenrigsministeriet (UM)

1.750.000 CPH, IN, TTR, IDAT,

TEB5 59/07 Pre-study: Economics of

Urban Water Management DSF 200.000 BJT (MBJ

i afd. 6)5 60/07 Rejselegat til CPH’s Ph.d. Christian og Ottilia

Brorsons Rejselegat 15.000 CPH

5 61/07 Economic Growth in Rural Areas in DK

DFFE 726.000 BJT, OHC, BCK

5 62/07 The Economics of Forest Genetic Diversity

Skov- og Naturstyrelsen 250.000 BJT,EDK

5 63/07 Evaluating Danish subsidies for forest sectors

Skov- og Naturstyrelsen 55.000 BJT

5 64/07 Young Elite Researchers Travel Grants

VTU 250.000 OJN

5 65/07 EU-Asian Link on Educations in Forestry

EU 200.000 CSO et al

5 66/07 SUFONAMA EU 3.500.000 NST, FH5 67/07 Ph.d.-field work support Japanese International

Cooperation Agency 34.500 MOSA

5 68/07 NatMan beech book M & E.M. Andersens Fond

9.000 JEE

5 69/07 NatMan beech book J.F. Classens 10.000 JEE

5 70/07 NatMan beech book Carlsen-Langes 100.000 JEE5 71/07 Modern public involvement in

natural ressource management.

Skov- og Naturstyrelsen 600.000 JEE,BJT

5 72/07 START-money for making an EU application

Forskningsstyrelsen, Samfund og Erhverv

126.000 BJT,NST,JBJ

5 73/07 Participatory Forest management in Tanzania

World Bank, DANIDA 1.375.000 JENS,TTR

Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) 6 50/07 Med skoven som nabo Life,

efteruddannelsessekretariatet

336.160 BUSSEN

6 51/07 Styring af etablering og driftsopgaver

Life, efteruddannelses-sekretariatet

379.480 KK

6 52/07 Bevaring, fornyelse og drift af kirkegårdsanlæg

Life, efteruddannelsessekretariatet

245.900 SGU

6 53/07 PLUREL EU, EU-kontrakt total: 52,2 mio.kr.

6.970.000 KJNI

6 54/07 Driftsstyring på kirkegårde Kirkeministeriet 1.434.560 SGU6 55/07 Forskerudvekslingsbesøg fra

Japan KU, Rektorkollegiet 37.960 SP

6 56/07 Natur & Sundhed Vordingborg, Hillerød, Roskilde og Holbæk kommune

600.000 TBR

6 57/07 Tilskud til gæsteprofessor Nis Rømer

Kunstrådet 250.000 KJNI

6 58/07 Undersøgelse af bytræers vandbalance

Vej & Park, Københavns Kommune

69.615 PKR

6 59/07 Black Blue and Green (2BG) Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd

2.479.354 MBJ

6 60/07 Plænegræs – udvikling af plejestrategier

Direktoratet for FødevareErhverv

259.701 AMDJ

6 61/07 Development, evaluation and implementation of playing quality parameters

Scandinavian Turfgrass and Environment research foundation

56.000 AMDJ

7 44/07 Skov- og Naturstyrelsens publikumsfaciliteter – brug og ønsker

Skov- og Naturstyrelsen 241.420 FSJ

7 46/07 Udvikling af friluftskort for Hillerød

Hillerød Kommune 80.000 OHC

7 47/07 LSR-Interreg IIIA Interregsekretariatet 1.936.800 OHC7 48/07 Naturpark Svanneke Bikubenfonden 147.960 JPR7 49/07 Det multifunktionelle

jordbrugslandskab – udvikling, policy og kommunikation

Direktoratet for FødevareErhverv

1.500.000 JPR

7 50/07 Udvikling i lokalsamfund gennem lokale ressourcer og potentialer

Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspulje

225.000 HWT

7 51/07 Kortlægning af aktuel landdistriktsforskning og lokalt udviklingsarbejde

Realdania 354.000 HWT

Sum ovenstående 53.023.714

*) jfr. nedenstående oversigt over de anførte medarbejdere.

Initialer Navn

ARE Anders Ræbild AMDJ Anne Mette Dahl Jensen BCK Berit Kaae BJT Bo Jellesmark Thorsen BUSSEN Anders Busse CF Claus Felby CPH Christian Pilegaard Hansen CSO Carsten Smith Olsen EDK Erik Dahl Kjær FH Finn Helles FRT Frans Theilby FSJ Frank Søndergaard JensenHNR Hanne N. Rasmussen HPR Hans Peter Ravn HWT Hanne W. Tanvig IDAT Ida Theilade IN Iben Nathan IRM Irmeli Mustalahti ISK Isabelle Skarvig Kafé IKS Inger Kappel Schmidt JBJ J. Bo Larsen JEE Jens Emborg JENS Jens Friis Lund JKH Jon Kehlet Hansen JPBL Jens-Peter Barnekow

Lillesøe JPR Jørgen Primdahl JRC Jesper Riis Christiansen JSJ Jan Svejgaard Jensen KJNI Kjell Nilsson KK Karsten Kring KRR Karsten R. Rasmussen LGR Lars Graudal LON Lars Ola Nilsson LSC Lars Schmidt LV Lars Vesterdal MBJ Marina Bergen Jensen MOSA Moeko Saito NST Niels Strange OHC Ole Hjorth Caspersen OJN Øystein Juul Nielsen PAM Palle Madsen PDJ Peter Daugbjeg Jensen PGU Per Grundersen RMB Rita Merete Buttenschøn SGU Susanne Guldager SKK Simon Skov

Initialer Navn

SMOE Søren Moestrup SP Stephan Pauleit SVE Suzanne E. Vedel TEB Tove Enggrob Boon TTR Torsten Treue UBN Ulrik Bräuner Nielsen VKJ Vivian Kvist Johannsen

Side 44 af 96

Side 45 af 96

Skov & Landskab 04-06-2007/TIT Centerbestyrelsen



Dagsordenspunkt 7 Markedsføring af uddannelserne

Type Orienteringspunkt

Sagsfremstilling

Centerbestyrelsen efterspurgte på mødet den 21. marts en samlet oversigt over markedsføringen af uddannelser.

Notatet i bilag 7a giver dels et overblik over den løbende markedsføring af de uddannelser, S&L er involveret i, dels en status for de initiativer, der er beskrevet i ”Aktiv profilering af KVL’s uddannelser inden for skov, landskab og planlægning”, som bestyrelsen tilsluttede sig på mødet den 13. december. Notatet dækker aktiviteterne det seneste halve år.

Som udgangspunkt har LIFE Kommunikation ansvaret for markedsføring af alle de bachelor- og kandidatuddannelser, som Skov & Landskab er involveret i. Københavns Universitet gennemfører desuden generel markedsføring af alle uddannelser på universitet.

Skov & Landskab supplerer på forskellige måder LIFE’s initiativer, først og fremmest for uddannelsen til skov- og landskabsingeniør og de internationale kandidatuddannelser SUTROFOR, SUFONAMA og UFUG.

Skov & Landskab har selv ansvaret for markedsføring af erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker. Der er netop udarbejdet et udkast til strategi og handleplan for uddannelserne til skov- og naturtekniker og skov- og landskabsingeniør.

Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter notatet og tager orienteringen til efterretning.

Bilag 7a: Oversigt over indsatsen for markedsføring af uddannelser

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 7a Informationsenheden 04-06-2007/TIT

Side 46 af 96

Notat til Centerbestyrelsen på mødet den 12. juni 2007

Oversigt over indsatsen for markedsføring af uddannelser Notatet giver dels et overblik over den løbende markedsføring af de uddannelser, S&L er involveret i, dels en status for de initiativer, der er beskrevet i ”Aktiv profilering af KVL’s uddannelser inden for skov, landskab og planlægning”, som bestyrelsen tilsluttede sig på mødet den 13. december.

Som udgangspunkt har LIFE Kommunikation ansvaret for markedsføring af alle de bachelor- og kandidatuddannelser, som Skov & Landskab er involveret i. Københavns Universitet gennemfører desuden generel markedsføring af alle uddannelser på universitet. Skov & Landskab supplerer på forskellige måder LIFE’s initiativer, først og fremmest for uddannelsen til skov- og landskabsingeniør og de internationale kandidatuddannelser SUTROFOR, SUFONAMA og UFUG. Skov & Landskab har selv ansvaret for markedsføring af erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker.

Bachelor- og kandidatuddannelser Skov & Landskab er involveret i gennemførelsen af disse uddannelser: Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor) Landskabsarkitektur og bydesign (bachelor) Naturressourcer (bachelor) Landskabsarkitekt (kandidat) Forstkandidat (kandidat) Landskabsforvaltning (kandidat) Generel markedsføring fælles for alle uddannelser på Københavns Universitet Hovedansvarlig: Kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet

Landsdækkende markedsføringskampagne af KU som uddannelsessted samt Åbent Hus-arrangementer (budget 3 mio. kr.)

Landsdækkende 24-siders avisindstik, der udkommer den 3. og 6. juni med Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken, og som særligt markedsfører uddannelsesmulighederne på fakulteterne LIFE, NAT, SUND og FARMA (budget 1 mio. kr.)

Udgivelse af fælles KU-studieguide, som er målrettet studerende, der skal vælge uddannelse for første gang

Hjemmesiden www.studier.ku.dk med studiebeskrivelser Deltagelse i messer overalt i landet Almen studievejledning

Markedsføring af uddannelserne på LIFE Hovedansvarlig: LIFE Kommunikation Prærekrutteringen (rettet mod dem, der på et senere tidspunkt skal vælge uddannelse)

http://www.studier.ku.dk/�

Side 47 af 96

Skoletjenesten og gymnasiebesøgsordningen, som tilsammen byder velkommen til 10.000 potentielle studerende om året til foredrag, øvelser m.m.

LIFE Kommunikation producerer desuden fagligt materiale, der kan bruges i

gymnasiernes undervisning. En gang om året laves et undervisningshæfte over årets faglige tema. Endelig er der i samarbejde med den naturvidenskabelige gymnasielærerforeninger lavet et elektronisk øvelseshæfte, som lærerne kan downloade.

Rekruttering (målrettet de unge, der står umiddelbart foran at skulle vælge studieretning)

Skriftligt informationsmateriale til trykte og elektroniske medier: Kommunikation udarbejder disse i samarbejde med institutter og studienævn, herunder den årlige studieguide om LIFE’s uddannelser samt løbende opdatering af uddannelsesbeskrivelserne på www.life.ku.dk.

www.ug.dk: Alle LIFE’s uddannelser er med på uddannelsesguiden på www.ug.dk.

Stort set alle uddannelserne bliver vist som en af de første, når man søger på Google.

Åbent Hus: LIFE Kommunikation arrangerer, annoncerer for og afvikler i samarbejde med repræsentanter for de enkelte studier Åbent Hus-arrangementer. I 2007 er der to arrangementer om bacheloruddannelserne og et om kandidatuddannelser. Som supplement til den ovennævnte kampagne i fælles KU-regi er der produceret en folder samt bragt et radiospot for vores Åbent Hus-arrangement den 2. marts på Radio 100FM og The Voice i uge 7 og uge 8. Op til Åbent Hus for kandidatuddannelserne blev der bragt annoncer for arrangementet i landet universitetsaviser.

Studerende for en dag initiativet: Over 250 potentielle studerende er hvert år på LIFE og følge en studerende en dag på studiet.

Messer: LIFE er repræsenteret på de nationale uddannelsesmesser.

Kampagne: Kampagnen ”Boglig viden er død …hvis ikke den sættes i spil!” kører fra 15. maj og frem til ansøgningsfristen 5. juli. Den har særligt fokus på bacheloruddannelserne i jordbrugsøkonomi og i naturressourcer, men er desuden en generel markedsføring af LIFE's uddannelser (budget 700.000 kr., hvoraf bl.a. Skov & Landskab har bidraget med 100.000 kr. for at fremme sagen).

PR-indsats: LIFE-Kommunikation laver en målrettet PR-indsats for at profilere LIFE’s uddannelser i pressen.

Særlig markedsføring af den nye bacheloruddannelse i landskabsarkitektur og bydesign Hovedansvarlig: LIFE Kommunikation i samarbejde med Skov & Landskab

Op til Åbent Hus-arrangementet om bacheloruddannelserne den 2. marts kørte en landsdækkende annoncekampagne specifikt for den nye bacheloruddannelse i landskabsarkitektur og bydesign.

Hængeskilte i busser og tog i Hovedstadsområdet samt flatscreen på Hovedbanegårdens spor 6 i uge 15 (”Kan København blive mere wonderful?”)

http://www.ug.dk/�

Side 48 af 96

Halvsidesannonce (”Kan København blive mere wonderful?”) på bagsiden af et indstik fra Københavns Kommune bragt i Politiken 10. maj.

Landsdækkende annoncekampagne i avisernes uddannelsestillæg i maj/juni samt i Uddannelsesavisen.

Artikel i fagtidsskriftet Teknik & Miljø

Halvsidesannonce for alle tre planlæggeruddannelser på Skov & Landskab i temanummer om planlæggeruddannelser i tidsskriftet ByplanNyt.

Desuden påtænkes yderligere annoncering op til ansøgningsfristen 5. juli i magasiner henvendt til unge (fx KBH Magasin, der blandt andet har fokus på byliv og arkitektur) – medieplanen er endnu ikke fastlagt.

I forbindelse med LIFE Kommunikations generelle PR-indsats har der i foråret 2007 været særligt fokus på at fremhæve den nye bacheloruddannelse i landskabsarkitektur og bydesign.

Det samlede budget for kampagne er 500.000 kr. Konkurrencen ”Design din by” Som led i markedsføringen af den nye bacheloruddannelse har Skov & Landskab udskrevet konkurrencen ”Design din by” for de 15-19 årige. 52 forslag kom ind, og vinderne får overrakt deres præmier af miljøminister Connie Hedegaard den 6. juni. Se www.designdinby.dk. LIFE Kommunikation har stået for PR-indsatsen i forbindelse med lancering af samt løbende opmærksomhedsskabelse i konkurrenceperioden. LIFE Kommunikation forestår PR-indsatsen i forbindelse med offentliggørelse af vinderprojektet i konkurrencen den 6. juni.

Internationale uddannelser Skov & Landskab er involveret i gennemførelsen af disse uddannelser: Sustainable tropical forestry (SUTROFOR) (kandidat) Sustainable forest and nature management (SUFONAMA) (kandidat) Urban forestry & Urban greening (UFUG) (1-årig master) Markedsføring af SUTROFOR og SUFONAMA Hovedansvarlig: LIFE’s internationale sekretariat i samarbejde med Skov & Landskab LIFE’s internationalt sekretariat ”Internationalisering og ulandssamarbejde” varetager den internationale markedsføring af uddannelserne og de internationale programmer, herunder SUFONAMA samt SUTROFOR. Skov & Landskabs studieledere for de to uddannelser supplerer indsatsen.

De primære medier er www.sutrofor.net og www.sufonama.net En folder er udarbejdet for hver uddannelse Direkte og hurtigt svar på alle henvendelser til uddannelsernes e-postkasser (mange hundrede mails) Desuden de involverede institutioners hjemmesider og Erasmus Mundus’ hjemmeside Via IUFRO: e-mails og nyhedsmeddelelse på IUFRO’s hjemmeside www.iufro.org Faglige newsletters, bl.a. ETFRN News og FAOs Non-Wood News

http://www.designdinby.dk/�

http://www.sutrofor.net/�

http://www.sufonama.net/�

http://www.iufro.org/�

Side 49 af 96

Via kontaktnetværk: e-mails indeholdende oplysninger om Call, optagelseskrav og ansøgningsskemaer

Kandidatdag 27. april 2007: Stand med posters og bannere på LIFE’s Virksomhedsmesse Artikler i Jord og Viden (Jordbrugsakademikernes blad) og Skoven (medlemsblad for Dansk

Skovforening) Google-kampagne (annonce) i januar 2007 De studerende på uddannelserne fungerer desuden som uformelle ambassadører

Markedsføring af UFUG Hovedansvarlig: Sveriges Lantbruksuniversitet i samarbejde med LIFE Kommunikation

Det primære medie er UFUG's hjemmeside www.nova-university.org/ufug Folder og plakat er udarbejdet Artikler i internationale fagtidsskrifter og omtale på konferencer mv. - dog ikke

systematiseret fuldt ud LIFE og Sveriges Lantbruksuniversitet er overordnet ansvarlige for

markedsføringen, idet UFUG officielt er en svensk uddannelse

Uddannelser på Skovskolen Skov & Landskab er ansvarlig for gennemførelsen af disse uddannelser: Skov- og naturtekniker (erhvervsuddannelse) (EUD) Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor) (SLing) Markedsføring af skov- og naturtekniker og skov- og landskabsingeniør Hovedansvarlig: Skovskolen Kampagner

Konkurrence på hjemmesiden for unge, der er interesseret i de to uddannelser Aktiv deltagelse i de tekniske skolers markedsføringskampagne ”Skab dig”. Skov-

og naturteknikere byggede et bjælkehus under overskriften ”skab dig et hjem”. Holdet rykkede med helt op til konkurrencens finalegrænse.

Telefonisk opfølgning over for de interesserede, bl.a. elever på tekniske skoler, der har henvendt sig for at få oplysninger om uddannelsen til skov- og naturtekniker

Aktiv indsats for at skaffe praktikpladser til skov- og naturteknikereleverne: Aktiv søgning af praktikværter, fornyelse af hjemmesiden om praktikpladser inkl. mulighed for at tilmelde sig nyhedsmails

Arrangementer

Stand på uddannelsesmesse Bazar i Taastrup, særligt rettet mod studerende med anden etnisk herkomst.

Stand på uddannelsesmesse Bazar i Esbjerg Stand på uddannelsesmesse i Frederiksborghallen Åbent Hus i Nødebo og på Eldrupgaard, begge steder den 6. feb. og den 13. maj -

især arrangementerne i februar var meget velbesøgt Åbent Hus om bacheloruddannelser på LIFE forår 2007 (kun SLing) Skov- og landskabsingeniør repræsenteret af LIFE på ”Uddannelser uden grænser” Elever og studerende er altid med ved arrangementerne som ambassadører for

uddannelserne Annoncering

Ny annonce/plakat om Skovskolens uddannelser samlet Nye annoncer/plakater for hver af uddannelserne

http://www.nova-university.org/ufug�

Side 50 af 96

Landsdækkende annoncekampagne i avisernes uddannelsestilæg: to gange i UddannelsesAvisen, Politikens Studievalgstillæg, Berlingskes Studievalgstillæg, det årlige uddannelsestema i Nyhedsavisen, det årlige uddannelsesindstik i Randers Amtsavis

Helsidesannonce i erhvervsvejledningsmagasinet ”Hallo”, som uddeles til godt 19.000 afgangselever i folkeskolen

Annoncer i Landbrugsbladet og Grønt Miljø Annoncer i Chilikalenderen 06-07

Materialer m.m.

PowerPoint-præsentation af Skovskolen inkl. uddannelser Folder om skov- og naturtekniker opdateret og genoptrykt Hjemmeside om skov- og naturtekniker fornyet og forbedret, bl.a. med interviews

med studerende International samarbejde og potentiel rekrutteringskanal Samarbejde med en række nordiske skoler via Nordplus-samarbejdet og andre uformelle samarbejder, hvor vi informerer om Skovskolens uddannelser og nye udviklingstemaer til gensidig fordel. I alt har Skovskolen været i dialog med 10 nordiske uddannelsesinstitutioner. Ressourceforbrug I de første fire måneder af 2007 har der været et total ressourcetræk på 230.000 kr. Status for forslag i notatet ”Aktiv profilering af KVL’s uddannelser inden for skov, landskab og planlægning” Ad. 1: Internettet Uddannelsen til skov- og naturtekniker har fået nye sider på S&L’s hjemmeside – se http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/SkovOgNaturtekniker.aspx Ad. 2: Markedsføring af byplanlæggeruddannelsen Se ovenfor. Den nye bacheloruddannelse i landskabsarkitektur og bydesign har været markedsført intensivt i første halvår af 2007, bl.a. med annoncer og hængeskilte i busser. Et kernepunkt har været konkurrencen ”Design din by” for de 15-19 årige. 52 forslag kom ind, og vinderne får overrakt deres præmier af miljøminister Connie Hedegaard den 6. juni. Ad. 3: Markedsføring af de internationale uddannelser Se ovenfor. Sammenhængen mellem uddannelserne er bl.a. markedsført med en fælles stand ved Åbent Hus for kandidatuddannelserne på LIFE den 27. april. Målgruppen for standen var bachelorstuderende fra LIFE og andre uddannelser, der skal vælge kandidatuddannelse. Det er planen at bruge samme materiale ved kommende lejligheder, aktuelt f.eks. på en IUFRO-konference i Vietnam i uge 22. Ad. 4: Åbent Hus Studielederne har været aktive i forhold til Åbent Hus-arrangementerne på LIFE 2. marts og 27. april - se ovenfor. Uddannelserne på Skovskolen holdt godt besøgte Åbent Hus-arrangementer den 6. februar i Nødebo og på Eldrupgaaard. Arrangementerne blev gentaget i lidt mindre målestok i forbindelse med Skovens Dag den 13. maj, hvor lærere og studerende orienterede om uddannelserne, snakkede med de interesserede og viste rundt.

http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/SkovOgNaturtekniker.aspx�

Side 51 af 96

Ad. 5: Fra EUD til ph.d. Ingen aktivititeter gennemført p.t. Ad. 6: Placere historier I første halvår har Skov & Landskabs uddannelser været omtalt i en række avisartikler, bl.a. i forbindelse med Åbent Hus den 6. februar:

Lokalavisen Nordsjælland 17/1: Grønne uddannelser inden for skovbruget tiltrækker de unge (om uddannelsen til skov- og naturtekniker) Aarhus Stiftstidende 1/2: Respekt for håndværk og natur (to sider om Skovskolen på Eldrupgaard og

omtalte af Åbent Hus den 6. februar) Randers Amtsavis 1/2: Vågent øje og skarpt værktøj (om Skovskolen, Eldrupgaard og Åbent Hus

den 6.februar) Uddannelsesavisen 21/2: Ny bachelor i landskabsarkitektur og bydesign Frederiksborg Amts Avis 9/3: Skovelever skabte en saloon (ni skov- og naturteknikerelever deltog i

Skab-dig konkurrencen) Hillerødposten 14/3: Skab dig ... en saloon (ni skov- og naturteknikerelever deltog i SKAB-DIG

konkurrencen) MetroXpress 26/3: Unge vil selv designe deres by (ny bachelor i

landskabsarkitektur og bydesign) Ugeavisen Varde 15/5: Bo lærer at passe på skovene (om SLingstuderende og

uddannelsen) Ad. 7: Annoncer Bachelor i landskabsarkitektur og bydesign er markedsført intensivt med annoncer i foråret 2007 - se ovenfor. Uddannelserne til skov- og naturtekniker og skov- og landskabsingeniør er bl.a. annonceret to gange i Uddannelsesavisen (januar og maj 2007) og i Politikens Studievalgstillag 20. maj, i Berlingske, Nyhedsavisen og Randers Amtsavis. Ad. 8: Skovskolen Der er udarbejdet et udkast til markedsføringsstrategi 2008-2010 med tilhørende handlingsplan. Organisatoriske og ressourcemæssige sonderinger er i gang m.h.p. at iværksætte planen.

Flere oplysninger om markedsføring Bachelor- og kandidatuddannelser: Jacob Søby Bang, LIFE Kommunikation Internationale uddannelser: Michael Guldager, LIFE Internationalisering og ulandssamarbejde Uddannelserne på Skovskolen: Anders Bülow og Arvid Sloth, Skovskolen, Skov & Landskab Koordinering af markedsføringen: Line Wadum, Informationsenheden på Skov & Landskab Tilde Tvedt/01.06.07

Side 52 af 96




Dagsordenspunkt

8 Opfølgning på interessent- og brugerundersøgelse 2007

Type

Orienteringspunkt

Sagsfremstilling

Resultaterne fra Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere samt fra Brugerundersøgelse for Skov & Landskab 2007 blev præsenteret for Centerbestyrelsen på møde nr. 16.

Bestyrelsen anmodede om på det kommende møde at blive orienteret om opfølgningen på de fremlagte anbefalinger.

Centerledelsen oplyste, at dette for Interessentundersøgelsens vedkommende vil ske i tæt sammenhæng med det igangværende strategiarbejde, hvorimod opfølgningen af Brugerundersøgelsen indgår i det løbende arbejde med fornyelsen af Videntjenesterne og markedsføringsstrategi m.v.

I vedlagte bilag 8a er vist de 6 hovedanbefalinger fra Interessentundersøgelsen med angivelse af planerne for det videre opfølgningsarbejde.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Bilag

8a: Opfølgning af Interessentundersøgelse 2007

Skov & Landskab Centerbestyrelsen

Opfølgning af Interessentundersøgelse 2007 Nr. Anbefaling Prior.4 Frist/ansvar Status for opfølgningen pr.

1 S&L bør gøre en forstærket indsats for at blive mere synlig både i M 2007/KJNI For at lave en indsats på dette om

4 H = høj, M = mellem, L = lav prioritet

Side 53 af 96

den offentlige debat og hos brugerne, nuværende såvel som potentielle nye brugere og studerende

centret opfordres til at skrive kroartikler med holdningspræget in

Det er vigtigt hele tiden at udvæPå nuværende tidspunkt kan dis

Bioenergi

Climate change, f.eks. rødg

Bymiljø for unge

Sundhed

Bevaring af grønne område

Digitalisering af kort

Ledergruppen er enig om, at dettil den offentlige debat, men at dmåtte være på bekostning af proVidenblade, eller som et påbud

2 S&L bør styrke sin proaktive indsats i.f.t. de centrale myndigheder, således at det forskningsmæssige beredskab er på plads i god tid, når behovet opstår. Samme anbefaling gælder samarbejdet med erhvervet omkring nye initiativer

H 2007/NEK Der aftales med de centrale mynhvorledes denne anbefaling bed

3 S&L’s strategi skal fokuseres, således at der er tillid til, at der er tilstrækkelig kritisk masse i forskningen inden for de enkelte områder, og sådan at forskning, uddannelse og udvikling kan fastholdes i hele værdikæden

H 2007/NEK Skal beskrives i forbindelse med

4 Erhvervslivets organisationer udtrykker et stort behov for, at S&L forstærker sin indsats inden for området Innovation. Det spænder vidt fra udvikling af uddannelser til nye anvendelser af træ (produkter og processer) og nye produktionsmåder

M 2007/KJNI I perioden 2008-11 vil følgendeudvikling:

Bred intern drøftelse af be

Stimulering af tværfagligt

Orientering om beskyttels

Orientering om vurdering

Erfaringsudveksling og ef

Etablering af vidennetvær

Oversigt over innovationehjemmesiden

Præsentationsmateriale

Etablering af partnerskabs

Erhvervs Ph.D.’er og sam

5 Nedenstående anbefaling kan udledes af den SWOT-analyse, der blev gennemført i undersøgelsen. Her giver kombinationen af interne og eksterne forhold et overordnet strategisk udfaldsrum for S&L, der ser ud som følger: a. Fagligheden fokuseres på kerneområder b. Værdikæden fra grundforskning via anvendelsesorienteret

forskning til uddannelse, udvikling og rådgivning styrkes c. Faglig synergi udnyttes via samarbejde med komplementære

forskningspartnere i ind- og udland baseret på egne faglige styrker og værdisæt

d. Samarbejdsmodeller med interessenter og samarbejdspartnere videreudvikles

e. S&L geares internt til at tage denne udfordring op gennem støtte til integrationen i KU fagligt, organisatorisk og kulturelt

H H

M

M

H

2007/NEK 2007/NEK

2007/NEK

2007/NEK

2007/NEK

Skal beskrives i forbindelse medSkal beskrives i forbindelse med Skal beskrives i forbindelse med Skal beskrives i forbindelse med Skal beskrives i forbindelse med

Side 54 af 96

6 Interessentundersøgelsen giver også mere specifikke input til, hvad et sådant udfaldsrum kan indeholde, end det her er sammenfattet, og der forestår derfor en opgave med en kvalificering og konkretisering heraf. Det anbefales derfor, at et sådant arbejde igangsættes

H 2007/NEK Arbejdet er igangsat på et lederg7. februar 2007 og fortsætter res4.-5. oktober 2007.

Side 55 af 96

Skov & Landskab 04-06-2007/SWP Centerbestyrelsen



Dagsordenspunkt 9 Ny uddannelse til Have- og parkingeniør


Sagsfremstilling

Udvikling af en professionsuddannelse som have- og ingeniør indgår i Arbejdsprogram 2007.

En arbejdsgruppe bestående af vicedirektør Kjell Nilsson, seniorforsker Palle Kristoffersen, lektor Karsten Kring og Linda B. Jørgensen, uddannelseskonsulent Ib H. Christensen, seniorkonsulent Søren W. Pedersen og under ledelse af uddannelseschef Anders Bülow, Skovskolen, har siden efteråret 2006 arbejdet med uddannelsesopbygning og –indhold af en ny professionsuddannelse til den grønne sektor.

I december 2006 ansøgte Skov & Landskab Undervisningsministeriets udviklingspulje om midler til arbejdet. Desværre kom ansøgningen ikke i betragtning i første runde. Siden har ministeriet i marts 2007 stoppet al videre behandling af ansøgninger på grund af arbejdet med Lov om Akkreditering, der fremtidigt skal sikre en fremadrettet godkendelse af nye uddannelser. Loven forventes forelagt til efteråret, hvorefter behandling af ansøgninger tages op.

Skov & Landskab har imidlertid forsat udviklingsarbejdet og fremlægger hermed notatet Have- og parkingeniør – Ny professionsuddannelse til den grønne sektor til videre drøftelse og kommentering i S&L-bestyrelsen.

Konceptet er bl.a. udviklet på baggrund af en spørgeenquete til en række virksomheder og nøglepersoner i den grønne sektor (i alt 20). Uddannelsesforslaget omfatter 4 års uddannelse, heraf 1 år i virksomhedspraktik, og med sigte på en funktion som driftsleder i kommunale park- og naturforvaltninger, i større anlægsvirksomheder, entreprenørselskaber mv.

Yderligere er der lagt vægt på at opnå synergi med bl.a. uddannelserne til landskabsarkitekt og skov- og landskabsingeniør, alt med henblik på mulig samundervisning af visse fagdele. Endvidere ses en tværgående udnyttelse af S&L´s underviserressourcer, sektorerfaring, forsknings- og udviklingsarbejde som grundlæggende perspektiver for den ny uddannelse.

I vedlagte notat er såvel resultatet af spørgeenquete som overordnet uddannelseskoncept og -økonomi beskrevet.

Side 56 af 96

Vedr. økonomien er en gennemsnitlig og mindste holdstørrelse på 25 studerende (~ 100 årsstuderende ved fuld drift) lagt til grund for kalkulationerne, ligesom der påregnes en betydelig udnyttelse af nuværende fysiske rammer i Nødebo.

Forventet investering i de fysiske rammer, Edb-klasse mv. er kalkuleret til kr. 900.000. Der er ikke indkalkuleret besparelser ved mulige samundervisningsforløb mellem uddannelserne.

Efter en indkøring (4 år) vil uddannelsen med 100 årselever driftsmæssigt kunne balancere positivt.

Implementeringsperioden medfører ud over anlægsinvestering et likviditetsbehov, her beregnet til i alt ca. 2,6 mio.kr. Pay-off-tid ~ 3,2 år.

Endelig skal oplyses, at Selandia-CEU arbejder med et tilsvarende udviklingsprojekt, som imidlertid er baseret på en 1½ års overbygning på jordbrugsteknologuddannelsen.

Undervisningsministeriet er opmærksom på de to initiativer og har anbefalet Selandia at tage kontakt til S&L vedr. evt. muligheder for samarbejde. Indledende drøftelser er sket.

S&L har taget initiativ til et dialogmøde med Selandia og relevante uddannelsesinstitutioner primo juni 2007.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter og kommenterer udviklingsprojektet med henblik på videre udvikling og sonderinger, således at et færdigt uddannelsesforslag og en konkret ansøgning til Undervisningsministeriet kan forelægges senest ved bestyrelsens møde i december 2007.

Bilag 9a: Have- og parkingeniør – Ny professionsuddannelse til den grønne sektor

9b: Samlet kalkulation over igangsætning og drift

9c: Overskud og likviditet

Der henvises endvidere til centrets hjemmeside: www.sl.life.ku.dk > Om Skov & Landskab > Centerbestyrelsen > Møder > Møder 2007 > Møde nr. 17,

hvor følgende bilag kan læses:

9d: Spørgeenquete vedr. etablering af en professionsuddannelse i have- og parkvirksomhed inkl. introduktionsskrivelse.

CB-møde nr. 17, bilag 9a


Side 57 af 96

Have- og parkingeniør Ny professionsuddannelse til den grønne sektor

Juni 2007

Afdelingen for Erhvervsrettede uddannelser Skov & Landskab, KU.

Indholdsfortegnelse Side

1. Indledning 3

2. Vision for udvikling af en Have- og Parkingeniør i S&L 4

3. Udbud af andre uddannelser inden for det grønne område 5

3.1 Danske uddannelser 5

3.1.1 Grundlæggende erhvervsuddannelser 5

3.1.2 Korterevarende videregående udannelser 6

3.1.3 Mellemlange videregående uddannelser 6

3.1.4 Længerevarende videregående uddannelser 7

3.2 Relevante skandinaviske uddannelser 7

3.2.1 Svenske uddannelser 7

Side 58 af 96

3.2.2 Norske uddannelser 8

4. Fremtidens jobmarked 8

4.1. Forventninger til antal professionsjob i sektoren 8

4.1.1 Brugerundersøgelser vedr. jobmarkedet 8

4.1.2 Anden vurdering af behovet for antal uddannede 9

4.1.3 Stigende interesse hos borgerne 9

4.2 Forventninger til vidensområdet i den grønne sektor 10

4.2.1 Skov & Landskabs enqueteundersøgelser i 2002 og 2007 10

5. Struktur og indhold i en ny Have- og Parkingeniøruddannelse 10

5.1 Identitet og målsætning 10

5.2 Varighed, struktur og meritmuligheder 13

5.3 Praktik og Bachelorprojekt 14

5.4 Uddannelsens indhold 15

5.5 Adgang 18

5.6 Undervisningsformer 18

5.7 Lærerkvalifikationer 19

5.8 Forskningstilknytning 20

6. Behov for infrastruktur samt personale 20

6.1 Undervisningsfaciliteter 21

6.2 Undervisningsmateriel 21

6.3 Værelser og kantinedrift 21

6.4 Undervisere 21

6.5 Studieledelse, planlægning og praktikkoordinering 22

7. Uddannelsesøkonomi 22

7.1 Fysiske rammer, materiel og drift 23

7.2 Undervisningsressourcer 23

7.3 Samlet årlig drift excl. startinvesteringer 24

7.4 Likviditet under uddannelsesimplementering 24

8. Videre proces 26

8.1 Bestyrelsesforelæggelse 26

8.2 Ansøgning til Undervisningsministeriet 26

8.3 Markedsføring af uddannelsen og presseomtale 27

TABELLER Side

Side 59 af 96

1. Respondenternes vurdering af behov for uddannede på ingeniørniveau 9

2. Vægtning af HAP-ingeniørens generelle profil 11

3. Vægtning af generelle kompetencer 12

4. Vægtning af faglige kompetencer 12

5. Balance mellem generelle og faglige kompetencer 12

6. Vægtning af praktik i uddannelsen 12

7. Praktikplacering i uddannelsesforløbet 14

8. Uddannelsens fag, fagsammensætning og ECTS-vægtning 17

9. Balance i vægtning mellem uddannelsens hovedelementer 17

10. Fysiske rammer, materiel og drift 23

11. Løn- og driftsudgifter til personale 23

12. Samlede årlige drift excl. startinvesteringer 24

13. Beregning af taksameterindtægter i implementeringsfasen 24

14 Beregning af likviditet under implementering af uddannelsen 25

15 Beregning af likviditet ved forskellige holdstørrelser 25

FIGURER

1 Uddannelsesoversigt 4

2 Uddannelsesindhold og -opbygning i blokke á 15 ECTS-point 17

BILAG

1. Skov & Landskabs spørgeenquete – 2007

2. Samlet kalkulation over igangsætning og drift af HAP-ingeniøruddannelsen (Excel-udgave)

Side 60 af 96

1. INDLEDNING. I en årrække har virksomheder inden for det grønne område haft stigende aktiviteter inden for anlæg og pleje af bynære grønne områder, beplantninger omkring bebyggelser og industriområder samt inden for privathaveområdet. Hertil komme de naturpleje- og naturgenopretningsopgaver, der efter kommunalreformen er overført til kommunalt regi. Sideløbende hermed udføres opgaverne i stigende omfang af entreprenør- og anlægsgartnervirk-somheder som følge af outsourcing fra det offentlige, som gennemfører ”bestiller-udfører”-kon-ceptet. Udviklingen medfører endvidere større efterspørgsel af driftsrettede medarbejdere på ledelses- og rådgivningsniveau.

Disse erhvervsmæssige udfordringer og muligheder forudsætter fremtidigt adgang til rekruttering af kvalificerede medarbejdere med en sammensætning af kompetencer, der i særlig grad retter mod drift og ledelse.

På det grønne område uddannes på et faglært niveau, på et KVU-niveau (jordbrugsteknolog) samt på et LVU-niveau (landskabsarkitekt). Derimod findes pt. ingen mellemlang videregående uddannelse rettet specifikt mod have/parkområdet f.eks. svarende til skov- og landskabsingeniøruddannelsen og med tilsvarende kompetencer inden for en ledelsesmæssig varetagelse af drifts- og plejeopgaverne.

Figur 1: Uddannelsesoversigt

Ny professionsuddannelse til den grønne sektor

Ca.

4 å

r

Faglært anlægs-gartner EUD/VEUD

Visse fag- og niveaukrav forudsat opfyldt

Gymnasial uddannelse

Master Landistrikt

Kandidat i Landskabs-

arkitektur (LVU)

Bachelor i Landskabs-arkitektur & Bydesign

Min. 2 års relevant

erhvervs-erfaring

Jordbrugs-teknolog

Landskab & anlæg (KVU)

Professions-bachelor

i have- og park-

virksomhed (HAP-ingeniør)

(MVU)

ParkDiplom

5 år

2 -

3 år

Skov & Landskab har derfor siden 2005 arbejdet med planer om udvikling af en professionsuddannelse i have- og parkvirksomhed til nichen mellem det strategiske og dette oprationelle niveau. Initiativet er støttet af fakultetet.

Gennem samarbejdet med Alnarp, SLU, har Skov & Landskab fundet yderligere in-spiration til i gangsætning af en sådan uddannelse. Også den store interesse for privathaven og de bynære grønne områder, som er grundlaget for den svenske

Side 61 af 96

Trädgårdsingenjör og til dels også den norske Landskabsingeniøruddannelse, former et interessant uddannelsesperspektiv.

Begge uddannelser matcher samfundets stigende interesse for dagligt brug af de bynære, grønne omgivelser frem for søndagsturen i ”den vilde natur”.

Fra erhvervsside er der også via dialog og gennem fagpressen peget på behovet for rekruttering til driftsledelsesniveauet med ingeniørmæssige kompetencer som følge af det større arbejdsvolumen, nye driftskoncepter, men også fordi flere større entreprenørvirksomheder i disse år satser på hele den grønne sektor som forretningsområde.

I 2004 introducerede Skov & Landskab en diplomuddannelse i parkvirksomhed, konkret rettet mod videreuddannelse af erhvervsaktive. Der har været en stabil interesse for denne uddannelse.

2. VISION FOR UDVIKLING AF EN HAVE- OG PARKINGENIØR Allerede ved udvikling af Parkdiplomuddannelsen i perioden 2002-04 drøftedes muligheder for etablering af en selvstændig ingeniøruddannelse på området med Undervisningsministeriet, som dengang gav diplomuddannelsen højest prioritet. I dag er situationen anderledes. Sammenholdes

Globaliseringsrådets udmelding bl.a. om flere erhvervs- og naturrettede uddannelser på et mellemlangt videregående niveau (f.eks. ingeniør) og rettet mod det private arbejdsmarked,

erhvervsudviklingen inden for den grønne sektor, arbejdsmarkedets udtrykte behov for nye kompetencer byboens stigende interesse for nære grønne områder til daglig motion og rekreation

ser Skov & Landskab både perspektiv og rationale i lancering af en ny professionsuddannelse. Skov & Landskabs vision er

1) i kraft af sine kompetencer og rettet mod hele den grønne sektor at bidrage til at sikre rekruttering af kvalificerede medarbejdere med erhvervsrettede, driftsmæssige kompeten-cer på ingeniørniveau til en bred varetagelse af anlægs- og driftsopgaver inden for by, park og rekreative områder samt sikre kvalitet, effektivitet og værdiskabelse i opgaveudførelsen.

2) i samspil og løbende dialog med sektorens virksomheder, institutioner og organisationer til stadighed at kvalificere en erhvervsrettet, ledelseskompetent professionsuddannelse til det bynære grønne område.

Skov & Landskab´s vision er forankret på følgende grundlag

Inden for uddannelsesområdet er det en målsætning at tilbyde den grønne sektor uddannelser på alle niveauer inden for skov, park og natur (fra EUD til PhD). Herved sikres netop den sammenhæng, som gør det muligt for de uddannelsessøgende at uddanne sig videre fra et grundniveau, alt efter behov og mulighed. Samtidig inspireres uddannelser og niveauerne gensidigt gennem en fælles mængde af tværfaglighed, praksistilknytning og videnskabelig tilgang. Netop den sammenhæng er etableret inden for skov- og naturområdet og ønskes nu også etableret på have-/parkområdet.

Som førende forskningsinstitution inden for parkforvaltning, parkteknik og naturpleje ser Skov & Landskab en enestående mulighed for at bringe forskningsresultater og –viden

Side 62 af 96

videre til studerende på alle niveauer og herved netop opnå den forskningsforankring til og i samspil med uddannelsessystemet, som gør hurtig implementering af ny viden mulig.

I kraft af det tætte samarbejde med den grønne sektor gennem godt 20 år siden Parkteknisk Institut startede, har Skov & Landskab fået en unik relation til det grønne områdes virksom-heder og institutioner. Gennem sine Rådgivende Udvalg med bred sammensætning af inter-essenter fra sektoren, har centret løbende kontakt til erhvervets puls, udfordringer, ønsker og behov, hvilket gør det yderst relevant også at byde ind med uddannelse på et ingeniørmæssigt niveau.

3. UDBUD AF ANDRE UDDANNELSER INDEN FOR DET GRØNNE OMRÅDE På det grønne erhvervsområde udbydes i dag en række uddannelser, der alle har forskelligt mål, er-hvervssigte og ret store indholdsmæssige forskelle. Fagligt dækker uddannelserne naturforvaltning, bynære grønne områder og parker samt haveområdet. Funktionsmæssigt dækkes området godt på operationelle og strategiske niveau, mens det taktiske kun delvist dækkes. Specielt inden for det taktiske niveau ser Skov & Landskab behov for en uddannelsesmæssig oppri-oritering ved etablering af en professionsrettet uddannelse, der kan varetage opgaverne såvel på et ledelsesmæssig som på et praktisk, teoretisk velfunderet niveau. 3.1. Danske uddannelser I forbindelse med etablering af en ParkDiplomuddannelse gennemførte Skov & Landskab i 2002 en større undersøgelse, Sondering af behov for målrettet uddannelse til parkforvaltning på diplom- og MVU-området (KK, 2002). Nedenstående uddannelsesbeskrivelser er med visse justeringer baseret på denne undersøgelse. I øvrigt henvises til www.vidar.dk eller www.ug.dk) 3.1.1. Grundlæggende erhvervsuddannelser (EUD) Anlægsgartneren arbejder med at anlægge og pleje grønne bynære områder, parker og haver. Uddannelsen består af et grundforløb (20 uger) og et hovedforløb med praktik og skoleophold (36 uger) inden for en samlet tidsramme af i alt knap 4 år. Praktikken gennemføres primært i private anlægsgartnervirksomheder og i kommunerne. På sidste uddannelsesår vælges speciale mellem Anlægsteknik (diverse anlæg i haver, parker, kirkegårde mv.) og Plejeteknik (pasning og pleje af grønne områder i parker, slotshaver mv.). Gennem VEUD gives ufaglærte over 25 år mulighed for at uddanne sig på faglært niveau gennem et særligt tilrettelagt 2-årigt udannelsesforløb. Uddannelsen udbydes af AMU Nordjylland, CEUS-Næsgård, Dalum Uddannelsescenter, Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, Roskilde Tekniske Skole samt Selandia-CEU. Ingen adgangskrav ud over 9. klasse. Jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) blev der i 2005 uddannet 132 anlægsgartnere. Skov- og naturteknikeren arbejder primært inden for skov- og naturområdet, men finder også ansættelse inden for det bynære grønne område. Uddannelsen består af et grundforløb på normalt 20 uger og et hovedforløb på ca. 3 år med praktik og skoleophold (32 uger). Praktikken gennemfø-res primært i skovbruget, hos skoventreprenører og i kommuner. Under uddannelsen kan vælges blandt 5 spidskompetencer: natur og publikum, kultur og bevoksningspleje, træpleje, biotop- og vildtpleje samt maskinskovning. Gennem VEUD gives ufaglærte over 25 år mulighed for at uddanne sig på faglært niveau gennem et særligt tilrettelagt 2-årigt udannelsesforløb. Ingen adgangskrav ud over 9. klasse Jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) blev der i 2005 uddannet 46 skov- og naturteknikere. Uddannelse udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet, KU ved Skov & Landskab, Skovskolen. 3.1.2. Korterevarende videregående uddannelser (KVU) Jordbrugsteknologen kvalificerer sig generelt til at planlægge, organisere og gennemføre formid-lings-, rådgivnings-, produktions- og ledelsesopgaver inden for jordbrugsområdet. Der uddannes teknologer inden for i alt 6 områder, hvor alene linien Landskab og anlæg har interesse i denne for-bindelse.

http://www.vidar.dk/�

http://www.ug.dk/�

http://www.statistikbanken.dk/�


Side 63 af 96

Udannelsen varer 2 år (120 ECTS) og består af en obligatorisk fælles del, en profildel på 9 ECTS (Jord & planter, Pleje & drift eller Konstruktion & projektering) og en specialedel på 18 ECTS (Virksomhedsdrift eller Parkforvaltning). Der indgår ikke praktik i uddannelsen, men Undervisningsministeriet overvejer at forlænge alle KVU-uddannelser med ½ års virksomhedspraktik. Adgangskrav til uddannelsen er: 1) faglært eller anden erhvervsuddannelse inden for jordbrugs-området og 2) en gymnasial uddannelse med Matematik, Naturfag, Kemi eller Fysik, alle på niveau C. Jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) blev der i 2005 uddannet i alt 164 jordbrugstekno-loger, heraf ca. 30 af linien Landskab og anlæg. Uddannelse med Linien Landskab og anlæg udbydes af Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og Selandia-CEU. 3.1.3 Mellemlang videregående uddannelse (MVU) Skov- og landskabsingeniør er en 4-årig professionsuddannelse, som primært sigter på ansættelse inden for skovbrug og naturforvaltning, men som også henvender sig til det kommunale område. Uddannelsens hovedelementer er Ledelse, Økonomi, Økologi og Teknik & Planlægning. Hertil kommer en række fag og kurser inden for emnerne Statistik, Filosofi & natursyn, Markedsføring, Iværksætteri, Formidling, Jagt- og vildtpleje, Parkteknik og Miljøteknik. 1. del afsluttes med et større tema i Anlæg og pleje, 2. del med et større tema i Drift og forvaltning, hvori uddannelsens bachelorprojekt også ligger. Der indgår 1 års virksomhedspraktik, hvor der udarbejdes en større projektrapport, Virksomhedsprojektet. Adgangskrav til uddannelsen er 1) en gymnasial uddannelse med Matematik på niveau B samt Kemi eller Biologi på niveau B, 2) faglært uddannelse inden for jordbrugsområdet suppeleret med Matematik på niveau B samt Kemi eller Biologi på niveau B, Dansk Niveau A og Engelsk niveau C. Jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) blev der i 2005 uddannet 37 skov- og naturteknikere. Uddannelse udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet, KU ved Skov & Landskab, Skovskolen. ParkDiplom er en kompetencegivende videregående, delvist brugerbetalt uddannelse på MVU-ni-veau, der udbydes under Lov om Åben Uddannelse. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, som har en relevant forudgående uddannelse inden for jordbrugsområdet samt erhvervserfaring herfra. Kompetencerne er parkteknisk styring, kommunikation og samarbejde vedr. drift af parker og grønne områder. Uddannelsen svarer samlet til et undervisningsforløb på 60 ECTS og er opbygget af 5 selvstændige moduler inden for: Branchevilkår & opgavestyring, Internt & ekstern opgavedeling, 4 valgfri til-valgskurser inden for Faglig ledelse af nyanlæg & renovering, Faglig ledelse af pleje & vedli-geholdelse, Erhvervsøkonomi, Finansiel Ledelse, Strategi, organisation & ledelse eller Kommunikation & ledelse og afsluttende med et Afgangsprojekt. Adgangskrav: Relevant uddannelse inden for jordbrugsområdet mindst på niveau svarende til Jord-brugsteknolog samt relevant erhvervserfaring. Modulerne gennemføres efter behov og pr. 1.1.2007 har 15 studerende fuldført uddannelsen. Uddannelsen udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, ved Skov & Landskab, afd. for Parker og Urbane Landskaber. 3.1.4 Længerevarende videregående uddannelse (LVU) Landskabsarkitekten arbejder med planlægning og forvaltning af landskaber i byer og på landet. Hovedområderne er rammeplanlægning, detailplanlægning eller park- og landskabsforvaltning, men også den mere praksisorienterede pleje og drift af bl.a. parker, større haveanlæg og andre grønne områder varetages af en landskabsarkitekt som ledelsesansvarlig. Det 3-årige bachelorstudie (180 ECTS) giver mulighed for valg af fagpakke i Landskab med vægt på ideer, koncepter og metoder i landskabsarkitekturen eller Byplan med vægt på byudvikling, sociale processer i bymiljøet, bystrategi og kommuneplanlægning. Det 2-årige kandidatstudie (120 ECTS) forudsætter bachelorforløb i Landskabsarkitektur & Bydesign, eller bachelorforløb i Naturressourcer, Hortonomi eller Skov- og landskabsingeniør,



Side 64 af 96

sidste tre under visse forudsætninger. Kandidatuddannelsen giver mulighed for specialisering inden for landskabsplanlægning, parkforvaltning og byudvikling. Adgangskrav til uddannelsen er en gymnasial uddannelse med Matematik på niveau A (fra 2008), Fysik på niveau B og Kemi på niveau C. I 2006 blev uddannet 31 kandidater. Uddannelse udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet, KU ved Skov & Landskab, afdelingen for Parker og Urbane landskaber. Der udbydes ligeledes uddannelse som landskabsarkitekt ved Kunstakademiet i København og Arkitektskolen i Århus. Beskrivelse af disse findes ikke relevant i denne forbindelse. Master i landdistriktsudvikling er en kompetencegivende videregående, delvist brugerbetalt uddannelse, som henvender sig til personer med lang eller mellemlang videregående uddannelse og mindst 3-5 års erhvervserfaring. Modulerne er Dialog, udvikling og forvaltning i landdistrikterne (I og II), Erhverv i landdistrikterne, Det multifunktionelle landskab, Samfundet i landdistrikterne, Værdier, natursyn og landskabsanalyse, Grænsebrydende lokale udviklingsinitiativer, Planlægning og offentlig landskabsforvaltning samt Masterprojekt. Hele forløbet tager 3 år, fordelt på 6 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudie (60 ECTS). Adgangskrav: Natur- eller samfundsfaglig bachelor- eller MVU-uddannelse og 3-5 års års erhvervserfaring. Modulerne gennemføres efter behov og pr. 15.6.2007 forventes 9 kandidater at have fuldført uddannelsen. Uddannelse udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet, KU ved Skov & Landskab, afd. for By- og landskabsstudier. 3.2. Relevante skandinaviske uddannelser 3.2.1. Svenske uddannelser Landskabsingenjör er 3-årig videregående uddannelse omhandlende anlæg, pleje og forvaltning af private og offentlige grønne områder, navnlig haver, parker og boligområder. Emnerne er projektering, anlæg og pleje. Uddannelsens første 2 år giver kernekompetencer inden for planter og vækst, jordbygning, projektering, park- og naturpleje, management og forvaltning. Sidste år omfatter en række valgkurser bl.a. inden for landskabspleje og –drift, kirkegårdsforvaltning mv. I uddannelsen indgår et mindre praktikkursus. Der udarbejdes et eksamensarbejde som afslutning på uddannelsen. Adgangskrav: Gymnasial uddannelse med visse fagkrav i matematik, biologi og engelsk. Der optages op til 45 studerende pr. år. Uddannelse udbydes af Sveriges Landbrugsuniversitet, Alnarp. Trägårdsingenjör er en 2-årig videregående uddannelse med linieretninger inden for marked, design eller forædling. Der er mulighed for at tage et tredje påbygningsår. Første år omhandlerne emnerne planter, jord og vækst, forædling, økonomi samt farve- og formlære. På andet år vælges linieretning. Specielt designlinien har stor søgning, hvorfor ansøgere hertil skal gennem en særlig optagelsesprøve. Adgangskrav: Gymnasial uddannelse med visse fagkrav i matematik, biologi og engelsk. Der optages op til 45 studerende pr. år (15 pr. linie). Uddannelse udbydes af Sveriges Landbrugsuniversitet, Alnarp. 3.2.2. Norske uddannelser Landskabsingeniør er en 3-årig videregående uddannelse (universitetsbachelor) med sigte på anlæg, pleje og forvaltning af boligområder, byrum, offentlige grønne anlæg, idrætsanlæg, parker og friluftslivområder. Det første år omfatter bl.a. basiskundskaber inden for geologi og naturforhold, vegetationstyper samt brug af digitale projekterings- og tegneværktøjer. Andet år omfatter kommunal planlægning og forvaltning, teknikker vedr. konstruktion, vand, park og grønne anlæg, samt virksomhedsøkonomi. Uddannelsens sidste år lægger vægt på forvaltning, markedsføring, projektstyring, økonomi og ledelse, herunder personaleledelse. Endelig forlanges bestået Examen Philosophicum.

Side 65 af 96

Uddannelsen er professionsorienteret og lægger vægt på et nært samarbejde med anlægsgartnerpro-fessionen. Der er fællestræk med den norske landskabsarkitektuddannelse, dog undtaget pro-jekterings- og designfag. Adgangskrav: Gymnasial uddannelse. Første årgang på 25 studerende har påbegyndte uddannelsen i 2006. Uddannelse udbydes af Universitetet for Miljø- og Biovidenskab (UMB), Institutt for landskapsplanlegging (ILP) Ås, Norge. 4. FREMTIDENS JOBMARKED – HVAD ER SEKTORENS BEHOV Udvikling og implementering af nye uddannelser er processer, hvor resultater ofte først kan vurderes efter 6-8 år efter udannelsesstart. En behovsanalyse af f.eks. jobmarkedet i den grønne sektor må derfor nødvendigvis tage udgangspunkt i en hidtidig udvikling koblet med forventninger til fremtiden. Nedenstående belyser markedets fremtidige jobmuligheder 4.1 Forventninger til antal professionsjob i sektoren 4.1.1. Brugerundersøgelser vedr. jobmarkedet Skov & Landskab gennemførte i 2002 en ”Sondering af behov for målrettet uddannelse til parkfor-valtning (KK 2002)” i forbindelse med etablering af en Parkdiplom og nu i 2007 atter en spørgeen-quete, Etablering af en professionsbacheloruddannelse i have- og parkvirksomhed, i forbindelse med udvikling af en Have- og parkingeniøruddannelse. Der er stort set anvendt samme opdeling i erhvervsområder i begge undersøgelse, ligesom ud-dannelsesniveauet ParkDiplom / Have- og parkingeniør ækvivalerer. Mens parkdiplomuddannelsen retter sig primært mod den kommunale parkforvaltning er have- og parkingeniørens områdefaglige kompetencer tænkt noget bredere og med afsæt i et gymnasialt niveau. For mere detaljerede af denne enqueteundersøgelsen i 2007 henvises til bilag 1. Tabel nr. 1 Respondenternes vurdering af behov for uddannede på ingeniørniveau

Erhvervsområde

Høj Middel Lav Snit Høj Middel Lav5 4 3 2 1 5 4 3 2 1

Anlægsgartnerfirmaer med < 15 ansatte 2,3 15 0 8 54 23Anlægsgartnerfirmaer med > 15 ansatte 4,0 47 33 7 0 13Store entreprenørfirmaer 4,5 60 33 7 0 0Boligselskaber 32 2 39 15 12 3,7 2,9 14 14 36 22 14Konsulent- og rådgivningsvirksomhed 13 15 45 7 20 2,9 3,2 7 47 26 20 20Statslige virksomheder 15 13 30 10 32 2,8 4,0 29 42 29 0 0Regioner Ikke medtaget 2,9 8 50 17 8 17Amter 26 7 45 5 17 3,3 Ikke medtagetKommuner 48 26 26 o 0 4,2 4,3 40 53 0 7 0Andre virksomheder Ikke medtaget 1,9 10 0 30 50 10Kirkegårde 36 12 36 10 6 2,9 Ikke medtaget

11 11 3,4

Snit

Respondenternes procentvise svarfordeling

Have- og parkingeniør-Enquete-2007

3,6

ParkDiplom-Enquete - 2002

23 25 30

Af de to undersøgelser fremgår, at det vedr. brugernes forventninger til jobmulighederne i 2007 sammenholdt med forventningerne i 2002 kan udledes:

at der til det private entreprenørområde samlet er samme forventning til jobmarkedet. Bortses fra forventning til ansættelse i mindre anlægsgartnerfirmaer er forventningen markant højere,

at der vedr. området for konsulent/rådgivningsfirmaer og især statslige virksomheder er en stigende forventning til jobmarkedet,

Side 66 af 96

at der på det kommunale område er samme forventningsniveau som i 2002 4.1.2. Anden vurdering af behovet for antal uddannede i den grønne sektor Som følge af kommunalreformen har kommunerne pr. 1.1.2007 overtaget opgaver med praktisk pleje og drift af vore naturområder. Selv om medarbejdere fra de tidligere amter i stort omfang er flyttet til de nye kommuner og regioner, er de tidligere amtslige opgaver vedr. drift og pleje af naturområder set fra kommunal side et nyt opgaveområde, som grundet forventet delvis udlicitering af opgaver til den private sektor skal håndteres i et nyt perspektiv. Hertil kommer et rekrutteringsbehov afledt af et generelt generationsskifte i den offentlige sektor. Skov & Landskab peger på et forventeligt behov for en mere driftsteknisk håndtering af opgaverne i samspil med en række private entreprenører i ”Helpark-konceptet”. ”Bestiller/udfører-konceptet” mindsker formentlig behovet for kommunal indsat på det operationelle niveau, men øger til gengæld behovet på det ingeniørmæssige niveau, som skal forholde sig til kvalitetsstandarder, udarbejde udbudsmateriale og sikre kvaliteten af leverandørens arbejde. Samtidig forventes vækst i virksomhedsstørrelse for et antal firmaer, der satser på stordriftsfordele på et marked, som i dag består af mange små virksomheder. På det private virksomhedsområde vil disse tendenser givet øge efterspørgslen af kvalificerede medarbejdere, der på et ingeniørmæssigt niveau, der kan håndtere opgaverne i en bredere praksis end hidtil. 4.1.3. Stigende interesse hos borgerne I samfundet ses i øjeblikket flere tendenser. For det første er interessen for privathaveområdet steget betydeligt de seneste år. For det andet er der sket en betydelig øgning af antal private og offentlige anlæg i forbindelse med de seneste års store byggeaktivitet. Væksten er formentlig i første omgang komme de mindre an-lægsgartnermestre til gode, men også større firmaer som NCC, HedeDanmark mv. har udvidet aktiviteterne betydeligt som følge af udliciterede halv- og hel-offentlige opgaveområder. For det tredje er der i samfundet stigende interesse for koblingen mellem sundhedsaspekt og daglige aktivitets- og motionsmuligheder i de bynære grønne områder. Samlet må derfor forventes en større opgavevolumen, som vil stille krav om nye kompetencer i til de ledere og medarbejdere, der varetager ”bestiller-udfører” og ”kontrol”-opgaven. 4.2. Forventninger til vidensområder i den grønne sektor 4.2.1. Skov & landskabs enqueteundersøgelser Vedr. ønsket til faglige kompetencer viser undersøgelsen fra 2007 følgende:

Generelt scores højt på dimittendernes evne til at varetage tværfaglige problemstillinger, anlægge helhedssyn på opgaven, kunne organisere og styre projekter, at kunne visualisere og præsentere projekter samt at kunne kommunikere med borgere og andre interessenter. Kendskab til lovgivning og erhvervsmæssige forhold af betydning for beslutningstagen og drift i private og offentlige virksomheder prioriteres lidt lavere.

Vedr. generelle kompetencer peges markant på kvalifikationer inden for ledelsesområdet med højeste scoring vedr. indsatsplanlægning og ressourceforbrug samt projektstyring. Vedr. økonomi giver priskalkulation og tilbudsgivning højeste scoring. Ønsker til kompetencer inden for det juridiske fagområde samt byøkologi er noget lavere, dog over middel.

Vedr. faglige kompetencer gives højeste score til Udbud, licitation og kontrakt, Anlæg, Vækstgrundlag, planter og vækstbetingelser. Lidt lavere til områderne Drift, design og projektering og Driftsledelse, mens Landskabsarkitektur ligger lavere, dog over middel.

Side 67 af 96

I føromtalte Sondering af behov for målrettet uddannelse til parkforvaltning (KK 2002), viste undersøgelsen dengang, at erhvervet gav prioritet til: Det faglige område: Plantekendskab og -anvendelse samt anlæg og pleje af parkelementer Det administrative område: Kvalitetsstyring og kvalitetsbeskrivelse, udbud, licitation,

tilbudsgivning samt budget og regnskab. Det styringsfaglige område: Projektstyring, ressourcestyring og driftsstyring. Sammenholdes de to undersøgelser ser det ud som om erhvervet i dag stort set har samme prioritering af kompetenceønsker som i 2002. 5. STRUKTUR OG INDHOLD I HAVE- OG PARKINGENIØR-UDDANNELSEN 5.1. Identitet og målsætning herunder professions- og udviklingsbasering Skov & Landskab ønsker at udbyde en uddannelse, som i sit udgangspunkt kombinerer fagområdets praksis og teori med det mål at opnå netop den professionsrettethed, som kræves på et ledelses-, rådgivnings- og specialistniveau, der som resultatskabere forener overordnede strategier, mål og planer med den håndværksmæssige operationelle indsats. Som jobprofiler og identitetsskabende referenceramme ses tre forskellige jobprofiler for have- og parkingeniører:

Den kommunale park- og naturforvalter, der forestår drifts- og plejeopgave af kommunale anlæg og grønne områder, idrætsanlæg, friluftslivsarealer, forbereder evt. udbud af opgaver, fører tilsyn, er i dialog med borgere som formidler af kommunens grønne politik mv.

Den privatansatte driftsleder, der som ansat i større eller mindre entreprenør- og service-virksomheder giver tilbud på udførelse af drifts- og plejeopgaver fra private og offentlige myndigheder, udformer tilbud, varetager ledelse, tilsyn og kontrol med udførelse mv.

Den selvstændige entreprenør, der giver tilbud på og hjemtager opgaver, indgår i produktionsnetværk med andre firmaer som leverandør af anlæg- og driftsopgaver, pleje af grønne områder i byer, ved industrier og i private haver.

Identitetsdannelsen hos de studerende sker gennem tydelige reference til praktiske problemstillinger, normer og koncepter i erhvervet samt gennem et konkret samvirke med erhvervsområdet gennem uddannelsesforløbets praktik, virksomhedsbesøg og projektarbejder. Her er bachelorprojektets sammenhæng og nytteværdi for ”praksis” yderst væsentlig. I S&L-enqueten 2007 svares følgende på spørgsmålet om den generelle vægtning af HAP-ingeniørens profil: Tabel 2: Vægtning af HAP-ingeniørens generelle profil

Stort Middel Lille Ved ikke

Snit

5 4 3 2 1 At kunne varetage tværfaglige problemstillinger og anlægge et

helhedssyn på problem og opgave 7 5 3 0 0 0 4,3

At kunne organisere og styre projekter 9 3 3 0 0 0 4,4 At kunne præsentere et projekt visuelt, teknisk-fagligt og bud-

getmæssigt for kunder og egen virksomhed 4 8 2 2 0 0 4,0

At kunne kommunikere og forhandle med interessenter 9 4 1 0 1 0 4,3 At kende lovgivning og erhvervsmæssige forhold, som er af

betydning for beslutningstagen og drift inden for private og of-fentlige virksomheder

4 6 4 1 0 0 3,8

For at opnå den tilsigtede kompetencebredde finder Skov & Landskab det nødvendigt tydeligt at fo-kusere uddannelsens nøgleområder, hvilket pædagogisk betyder klare til- og fravalg af fagelementer og -discipliner. Endvidere skal uddannelsesforløbet tilrettelægges med stigende kompleksitet i forståelse af arbejdsområdet som del af den professionelle udfordring til de studerende.

Side 68 af 96

På grundlag af en kompetencematrix foreslår arbejdsgruppen følgende hovedelementer i uddannelsen:

Erhvervsintroducerende forløb, hvor have- og parkingeniøren får kendskab til erhvervsom-rådet, centrale erhvervstemaer, aktører, værdigrundlag og etik. Endvidere søges identiteten styrket gennem drøftelse af driftsledelsesopgaven, gensidige forventninger mellem profes-sionsbacheloren og erhvervsvirksomheden samt gennem nævnte billedskabelse.

Generelle fagelementer som fokuserer ud fra ingeniørmæssig, en have/park-faglig og en ledelsesmæssige vinkel. Hovedemnerne er ledelse, økonomi, jura og økologi (det generelle vækstgrundlag f.eks. jord, vand, planter, klima mv.).

Faglige fagelementer som ligeledes fokuserer ud fra 3 ovenstående vinkler med hovedover-skrifterne: landskabsarkitektur, design- og projektering, have- og landskabsplanters vækst-betingelser, anlæg, drift samt udbud, licitation og kontrakt.

Virksomhedspraktik, hvor ophold på 2 forskellige virksomhedstyper og med direkte professionsoplæring som ”føl” til en driftsleder foretrækkes af de adspurgte.

Bachelorprojektet, som gennemføres i kombination med en konkret praksis. S&L-enqueten 2007 uddyber disse overskrifter ved følgende svar: Tabel 3: Vægtning af generelle kompetencer (generalist element):

Stort Middel Lille Snit 5 4 3 2 1

Sammendrag fra spørgeenquete

Vægtet gennemsnit af antal svar Ledelse 6,3 4,7 2,6 1 0,1 4,1 Økonomi 5,6 4,2 3,8 1,4 0 3,9 Jura 2,8 3,8 3,4 3,6 1,4 3,2 Økologi 2,0 4,0 5,0 3,0 0 3,1

Tabel 4: Vægtning af faglige kompetencer:

Stort Middel Lille Snit 5 4 3 2 1

Sammendrag fra spørgeenquete

Vægtet gennemsnit af antal svar Landskabsarkitektur 2,2 4,7 5,5 2,0 0,3 3,4 Vækstgrundlag, planter og vækstbetingelser 3,3 9,1 2,3 0,2 0 4,1 Design og projektering 5,3 6,8 3,6 1,8 0 3,9 Anlæg 6,8 5,7 1,8 0 0,5 4,2 Drift 4,4 5,3 4,7 0,4 0,1 3,9 Udbud, licitation og kontrakt 8,9 3,3 1 2 0 4,2 Driftsledelse 4,8 5,3 2,7 1,8 0,3 3,8

Tabel 5: Vægtning af uddannelsesbredde:

Ja Nej Ved ikke At professionsbacheloren alt overvejende opnår teknisk/faglige kompetencer

med klar målretning mod fagområdet. 7 8

At professionsbacheloren opnår en basal og bredere viden rettet mod at fun-gere i forskellige jobs – også uden for det tilsigtede professionsområde.

4 9 2

At uddannelsen skal tilføre begge kompetenceområder, således at der både op-nås en tydelig professionsidentitet, men også således at de opnåede kompetencer kan anvendes i andre jobsammenhænge.

6 6 3

På spørgsmålet om vægtning af de praktiske elementer i uddannelsen (erhvervsintroducerende forløb, virksomhedspraktik mv.) giver svarene følgende billede: Tabel 6:Vægtning af praktik i uddannelsen:

Stort Middel Lille Ved ej Snit

5 4 3 2 1 Kendskab til erhvervet, dets temaer, de fysiske rammer,

virksomhedstyper, interessenter, værdigrundlag og etik. 6 4 4 1 0 0 4,0

Leverandørkendskab (fx levering af planter og materialer) 2 4 7 2 0 0 3,3 Professionsforståelse, herunder jobmarked/jobtyper, forvent- 2 4 4 5 0 0 3,2

Side 69 af 96

Stort Middel Lille Ved ej Snit 5 4 3 2 1

ninger til professionsudøveren, rollemodeller Operationel praktik, dvs. oplæring i væsentlige discipliner

på faglært niveau (fx deltagelse i AMU-kurser). 3 3 4 3 2 0 3,1

Projektarbejder under uddannelsen, som knytter sig til ”vir-kelige projekter” og/eller virksomhedsopgaver.

6 7 2 0 0 0 4,3

Ekskursioner til virksomheder, igangværende projekter, leverandører mv.

5 6 3 1 0 0 4,0

Kortere praktikophold f.eks. af1-2 ugers varighed i forskel-lige virksomhedstyper.

4

7 3 0 1 0 3,9

1 års praktikophold med tilknytning til en driftsleder, hvor selvstændige opgaver og projektdeltagelse kan afprøves sammen med lederrollen.

3 4 3 4 0 1 3,1

2 praktikophold, hver af ca. ½ års varighed delt på to forskellige virksomheder / virksomhedstyper.

6 4 2 2 0 1 4,0

Udarbejdelse af bachelorprojektet som afslutning på uddan-nelsen og i relation til en konkret opgave i en virksomhed.

9 4 2 0 0 0 4,5

Ud fra ovenstående overvejelser, svar mv. er udformet følgende udkast til formåls- og kompetencebeskrivelse for HAP-ingeniøruddannelsen:

Formålet med uddannelsen til have- & parkingeniør er, at de studerende i overensstemmelse med den samfunds- og erhvervsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling tilegner sig teoretiske og prak-tiske kundskaber inden for parkområdet omfattende private haver, og hel- og halvoffentlige friarealer i offentlig eller privat eje samt udvikler faglige, personlige og almene kompetencer rettet mod et selvstændigt og professionelt virke som anlægs- og driftsansvarlig for områder inden for den private eller offentlige udførende og forvaltende sektor. Med synlig reference til park- og anlægssektorens praksis integrerer uddannelsen emneområderne: park- og landskabshistorie, anlægs- og driftsteknik, plantekendskab og -dyrkning, virksomhedsøkonomi og økonomistyring, teknik og metoder, jura, arbejdspsykologi, organisationsteori og projektledelse. På grundlag af teoretisk og praktisk viden om erhvervsområdets behov og praksis samt professionens faglige og historiske grundlag skal de studerende under anvendelse af forskningsresultater og erfaringer inden for park- og anlægsområdet kvalificere sig til selvstændigt at varetage funktioner, hvor de 1. med en plantefaglig, dyrkningsmæssig og teknisk tilgang skal kunne varetage anlægs- og driftsansvar

for parkområdets opgaver og i organisatorisk sammenhæng med hel- og halvoffentlige og private drifts- og forvaltningsenheder,

2. med faglige, ledelsesmæssige og erhvervsrettede kompetencer skal kunne indgå i projektering, planlægning og ledelse af anlægs- og driftsopgaver,

3. igangsætter og gennemfører udvikling af virksomhedens arbejds- og styrings- og kvalitetsprocesser under anvendelse af de opnåede kompetencer,

4. gennem de personlige og faglige kompetencer kan træffe og formidle beslutninger samt indgå i dialog med beslutningstagere og interessenter,

5. kritisk og analytisk tilegner sig ny viden inden for uddannelsens kerneområder med henblik på at be-grunde og udvikle det professionelle virke,

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at kunne deltage i videre uddannelse på diplom- og masterniveau samt særlige kandidatuddannelser, herunder landskabsarkitektur.

5.2. Varighed, struktur og meritmuligheder Internt i Skov & Landskab er udgangspunktet, at der i HAP-ingeniøruddannelsen sikres et match, der giver mulighed for samspil og synergi med

skov- og landskabsingeniøruddannelsen vedr. professionsrettethed, identitetsskabelse og erhvervssigte

skov- og landskabsingeniøruddannelsens indhold af generelle fagelementer landskabsarkitektuddannelsens faglighed og særlige fagområde centrets kompetencer vedr. forskning, udvikling og internationale ekspertise muligheder for at tage videreuddannelse som landskabsarkitekt

Eksternt er ambitionen

Side 70 af 96

at sikre en naturlig faglig parallelitet til ParkDiplom-uddannelsen i respekt for denne uddannelses særlige forudsætninger opnået gennem forudgående relevant erhvervsbeskæftigelse.

at sikre fuld meritoverførsel for jordbrugsteknologer af linien Landskab og anlæg, som efter denne uddannelse ønsker videre kvalifikationer på professionsniveau.

Fuld merit for jordbrugsteknologer af linien Landskab og anlæg er væsentlig i hele uddannelseskonstruktionen, idet merit for uddannelsestid og faglighed er et af Undervisningsministeriets krav i bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem uddannelserne. Det vides ikke aktuelt, om Undervisningsministeriet vil forlænge jordbrugsteknologuddannelserne med ½ års praktik, hvilket som nævnt vil spille en rolle for professionsuddannelsens konstruktion. Fuld merit forudsætter evt., at de særlige fag- og niveaukrav, der gælder for studerende, som påbe-gynder en professionsuddannelsen fra et gymnasieniveau, også vil være gældende for dem, der søger indplacering i uddannelsen via merit. Undervisningsministeriet har ikke afklaret spørgsmålet. Ud fra en samlet vurdering og den praktiske erfaring fra skov- og landskabsingeniøruddannelsen ønsker Skov & Landskab en uddannelseslængde på i alt 4 år, heraf et år i virksomhedspraktik, hvoraf ½ år gennemføres i delvis kombination med udarbejdelse af bachelorprojektet. 5.3. Praktik og Bachelorprojekt Ud fra erfaringer med skov- og landskabsingeniøruddannelse vurderes, at 1 års praktik er nødvendigt for at skabe den erhvervs- og professionsforståelse, der fra arbejdsgiverside forudsættes som indgang til varetagelse af bl.a. driftsledelsesniveauet. På dette spørgsmål svares i S&L-enqueten som følger: Tabel 7: Praktikplacering i uddannelsesforløbet

Ja Nej Ved ej 4-års uddannelse: En model med de 2 første år på skole, derefter 1 praktikår og afsluttende med 1 skoleår? 7 5 3 En model med de 2 første år på skole, derefter ½ praktikår, derefter 1 skoleår og

afsluttende med ½ praktikår? 5 7 3

En model med de 3 første år på skole og afsluttende med 1 praktikår? 1 11 3 En model, hvor praktikken placeret tidligere end efter de 2 første skoleår? 0 12 3

Af svarene i Tabel 7 fremgår, at valget mellem 1 samlet praktikår og delt praktik over 2 ophold i 2 forskellige virksomhedstyper står nogenlunde lige. Derimod svares helt klart, at praktikken skal finde sted efter 2. studieår. Den praktiske organisering af 2 praktikophold er mere ressourcekrævende og et mere indgående kendskab til samme praktikvirksomhed kan tabes. Til gengæld er der i og med praktikkens tætte relation til større byer nok bedre mulighed for, at de studerende rent praktisk kan finde bosted under praktikken. Praktikken gennemføres som ulønnet praktik i en relevant dansk eller udenlandsk privat eller offentlig virksomhed, organisation e.l., hvor den studerende følger praktikstedets administration, ledelse og drift. Den studerende ansøger selv om praktikophold blandt inden- eller udenlandske pri-vate eller offentlige virksomheder, organisationer e.l., der er relevante for uddannelsens professionssigte og erhvervsområdet. Den studerende er ansvarlig for at søge og vælge praktikplads på grundlag af nærmere retningslinier. Skolen skal godkende virksomhed og praktikvejleder samt indgå de nødvendige aftaler med praktiksted og praktikvejleder. Ud fra ønsket om internationalisering af den studerende skal det være muligt for en studerende at gen-nemføre praktikophold i udlandet. Godkendelse af praktikvejleder og praktiksted sker på grundlag af oplysninger til Skovskolen om-fattende:

Side 71 af 96

praktiksted (land, firma/organisation, adresse mv.), praktikvejleder (referenceperson) i modtagende firma/organisation, det studiemæssige formål og begrundelse for praktikvalget, forventet personligt udbytte,

Uddannelsen samarbejder med praktikvejlederen om læringsmål og evaluering af praktikperioden samt valg af emne for bachelorprojektet. Under virksomhedsopholdet tilstræbes en progressiv læring gennem dialog og udvikling af den stu-derendes evne til varetagelse af opgaver på ingeniørniveau samt opnåelse af såvel forståelse af virksomhedens ledelse og drift som dens samspil med kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre interessenter. Den studerende følger under praktikopholdet virksomhedens administration, ledelse og drift mv., således at forudgående viden afprøves bedst muligt i praksis, ligesom den studerendes forudsæt-ninger for arbejdet med bachelorprojekt mv. udbygges. Læringsforløbet understøttes også gennem udarbejdelse af en kortfattet rapport omfattende virk-somhedens målsætning, produktion/opgaver, økonomi, medarbejderforhold mv. ligesom der løben-de føres en studiejournal med registrering af alle studieaktiviteter. Bachelorprojektet er den større, samlede og afsluttende opgave, der skal spejle den studerendes tilegnede viden, forståelse for sammenhæng mellem teori og praksis samt evne til at anvende viden til løsning af konkrete praktiske problemstillinger. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør bachelorprojektet derfor udarbejdes i sammenhæng med ophold i en virksomhed for at den studerende gennem opgavearbejdet fastholder en sikker erhvervsrettet fokusering på problemstillinger at betydning for praksis. Dette underbygger deling af praktikopholdet i to ½ års-forløb, hvor det sidste kombineres med bachelorprojektet (1/4 år ~ 15 ECTS-point). Videre vurderes muligheden for, at de studerende i 2-3 mandsgrupper kan udarbejde bachelorprojektet i samme virksomhed. Alternativt vil alle projekter skulle udarbejdes individuelt, hvilket måske hverken pædagogisk eller ressourcemæssigt er optimalt. 5.4 Uddannelsens indhold Som følge af behov for interne koordineringsmuligheder i Skov & Landskab er uddannelsesprogrammet opdelt i blokstruktur, svarende til den, der anvendes på det øvrige fakultet. I blokstrukturen er hvert semester opdelt i 2 blokke, hver á 10 uger (~ 15 ECTS-point). Den 4-årige uddannelse kommer således til at bestå af 8 semestre og opdelt i 16 blokke. Et samlet overblik over uddannelsens struktur, indhold og ECTS-pointvægtning fremgår af neden-stående figur. Figur 2: Uddannelsesindhold og -opbygning i blokke á 15 ECTS-point

Side 72 af 96

BLOK 1 BLOK 2 BLOK 3 BLOK 4

15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS

Erhvervsintroduktion Landskabsarkitektur

Erhvervsområdekendskab Anlægsgartneriets historie

Professionsforståelse Havekunstens historie

ÅR 1 Jobmarked/jobtyper Landskabshistorie

Operationel praktik Design- og projektering 1

Projektarbejde

Gruppe- og samarbejdsprocesser


ÅR 2


Projektledelse og økonomistyring Markedsføring og iværksætteri

ÅR 3 TEMA 2 - Valgtema TEMA 3 - Valgtema

Sports- og friluftsanlæg Sti- og vejdrift

Projektering, tilbud, etablering og drift Drift og vedligeholdelse året rundt


Kvalitetsledelse, tilsyn og kontrol Naturforvaltningsjura

ÅR 4

Udbud, licitation og kontrakt TEMA 4 - Hovedprojekt

Uddannelsesdele med relation til virksomhedspraksis

Uddannelsesdele med have- og parkfagligt fokus

Uddannelsesdele med fokus på driftsledelse

Virksomhedspraktik 2 Bachelorprojekt

60

EC

TS

Kontrolmetoder, kontrolplanerNaturforvaltningslov, planlove,

hegnslov, bygningsreglementer mv.

Projektgranskning og -forståelse, aftalelov, køb, salg, AB 92, sikkerhed, miljø, byggepladsstyring, overvågning

Større projektopgave vedr. projektering, tilbudsgivning,

etablering og anlægssty-ring, drift og driftsstyring, tilsyn og kontrol

60

EC

TS

Virksomhedspraktik 1

Projektledelse, projektstyring, budget- og økonomistyring, personalejura.

Markedsføring, kundepleje, salg, start af egen virksomhed, innovation

Habitatpleje Urban Eco Systems

60

EC

TS

Økonomi-controlling Management og kommunikation

Regnskab, bogføring, virksomhedsøkonomi, priskalkulation, tilbudsberegning, grønne regnskaber

Personaleledelse, organisation, konflikthåndtering, kommunikation og formidling

Design og projektering 3 - Driftselementer TEMA 1 - Anlægs- og driftsstyring

Beskæring, træpleje, græspleje, renholdelse, ukrudtsbekæmpelse, skadevoldere, kvalitetsbeskrivelser

Arbejdsplanlægning, driftsstyring, styringprogrammer, maskiner, metoder

60

EC

TS

Jord, planter og klima Havebrugsbotanik og planteforståelse, jordbehandling og klimalære, plantekendskab

og anvendelse

CAD og GIS

Materialer og belægninger, Tegningsforståelse

(evt. forlagt undervisning)

EDB-programmer, kort- og tegningsfremstilling

Design og projektering 2

Jordarbejder og -flytning, belægnings- og plantningsplaner

Indholdsmæssigt er uddannelsen opbygget af følgende, vægtede elementer: Tabel 8: Uddannelsesfag, fagsammensætning og ECTS-vægtning

Side 73 af 96

ECTSPoint Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok Blok

FAGLIGT ELEMENT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

1. Erhvervsintroduktion 15 15Sum 15 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2. Generelle fagJord, planter og klima 15 7,5 7,5CAD og GIS 7,5 3,5 4Økonomi-controlling 15 7,5 7,5Management og kommunikation 15 7,5 7,5Projektledelse og økonomistyring 7,5 7,5Markedsføring og iværksætteri 7,5 7,5Kvalitetsledelse, tilsyn og kontrol 7,5 7,5Naturforvaltningsjura 7,5 7,5

Sum 82,5 0 0 11 11,5 7,5 7,5 7,5 7,5 0 0 7,5 7,5 7,5 7,5 0 03. Faglige retningsfagLandskabsarkitektur og havekunst 7,5 7,5Design og projektering - 1 7,5 7,5Design og projektering - 2 7,5 4 3,5Design og projektering - 3 15 7,5 7,5Udbud, licitation og kontrakt 7,5 7,5

Sum 45 0 15 4 3,5 7,5 7,5 0 0 0 0 0 0 7,5 0 0 04. Tema-fagTema 1 - Anlægs- og driftsstyring 15 7,5 7,5ValgTema 2 - Sports- og friluftsanlæg 7,5 7,5ValgTema 2 - Habitatpleje (7,5) (7,5)ValgTema 3 - Urban Eco Systems 7,5 7,5ValgTema 3 - Sti- og vejdrift (7,5) (7,5)Tema 4 - Hovedprojekt 7,5 7,5

Sum 37,5 0 0 0 0 0 0 7,5 7,5 0 0 7,5 7,5 0 7,5 0 05. VirksomhedspraktikVirksomhedspraktik 1 30 15 15Virksomhedspraktik 2 15 15

Sum 45 0 0 0 0 0 0 0 0 15 15 0 0 0 0 15 06. Bachelorprojekt 15

Sum 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15

I alt for uddannelsen 240 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15

5. sem 6. sem 7. sem 8. sem1. sem 2. sem 3. sem 4. sem

Sammenholdes uddannelsesprogrammets vægtning af generelle, fagrettede og praksisrettede elementer ses nedenstående, at de tre gruppers tildeling af ECTS-point ækvivalerer udmærket. Tabel 9: Balance mellem uddannelsens sigtelinier

Hovedgruppering

Uddannelseselementer

Gen

erel

le f

agel

emen

ter

Fagr

ette

de e

lem

ente

r

Pra

ksis

rett

ede

elem

ente

r

ECTS ECTS ECTS ECTS

Erhvervsintroduktion 15,0 15,0

Generelle fag 85,5 85,5

Faglige retningsfag 45,0 45,0

Temafag 37,5 37,5

Virksomhedspraktik 45,0 45,0

Bachelorprojekt 15,0 15,0

I alt 240,0 85,5 82,5 60,0

5.5. Adgang For at sikre et match til skov- og landskabsingeniøruddannelsen og bachelorniveauet i Landskabsarkitektur og Bydesign ønsker Skov & Landskab en direkte adgang fra det gymnasiale niveau svarende til skov- og landskabsingeniøruddannelsens adgangskrav. Kun derved fastholdes den nødvendige

Side 74 af 96

parallelitet og balance mellem de to professionsuddannelser, hvor en ansøger må reflektere over det faglige indhold og de ønskede karrieremuligheder i to forskellige professionsuddannelser inden for det grønne område. Adgangskrav foreslås som følger:

Gymnasiale adgangsveje: Erhvervsfaglige adgangsveje:

1. Adgang via gymnasial uddannelse

Specifikke adgangskrav:

1. Matematik på B-niveau

2. Engelsk på C-niveau

3. Kemi eller Biologi begge på B-niveau.

1. Adgang via erhvervsuddannelse


1. Dansk på A niveau

2. Matematik på B niveau

3. Engelsk på C niveau.

4. Kemi eller Biologi på B niveau.

2. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne



2. Engelsk på C niveau

3. Kemi eller Biologi, begge på B niveau.

2. Adgang via Jordbrugsteknologuddannelse


1. Dansk på A niveau


3. Engelsk på C niveau.

4. Kemi eller Biologi på B niveau.

5.6. Undervisningsformer Uddannelsens fag, praktik og bachelorprojekt skal skabe de nødvendige teoretiske og praktiske for-udsætninger for opnåelse af den ønskede professionsrettethed. Kernefag (Grundfag) sikrer, at den studerende ud fra en grundlæggende teoretisk forståelse

opnår de nødvendige forudsætninger for at arbejde med fagområdets teorier, begreber og metoder,

får bedst muligt indblik i samspillet med professionens praksis og teori, skaber en helhed mellem praksis, teori og konkrete problemstillinger i praksis gennem undervisningen kvalificeres til udøvelse af en profession som leder, specialist eller

selvstændig erhvervsdrivende inden for have- og parkområdet. Temafagene skal sikre, at den studerende

udvikler professionsrettet kompetence bl.a. gennem projektarbejder, hvor begreber og metoder indgår som grundlag for at analysere, beskrive, forklare og reflektere over de specifikke problemer og sammenhænge, som indgår i have- og parkingeniørens opgavevaretagelse.

Uddannelsens målsætning søges opnået gennem undervisnings- og arbejdsformer, der understøtter den studerendes

aktive deltagelse og refleksion, personlige udvikling og kompetence i forhold til ansvarlighed, egen læring,

selvstændighed, samarbejde, samfundsrolle og fornyelse, faglige og personlige kompetencer i forhold til at planlægge, udføre, formidle og udvikle

fagområdet, og motivation for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk og bæredygtigt samfund.

Side 75 af 96

På baggrund af de opstillede læringsmål og kompetencekrav til hvert fag arbejdes der ud over forelæsninger i klassen især med

projektarbejdsformen, herunder skriveprocesser og problemformulering en betydelig grad af selvstudie, både ved tilegnelse af stof og ved informationsindsamling

bl.a. via brug af Internet og andre skriftlige kilder, problemorienterede arbejdsformer og casestudies, øvelser, ekskursioner og koblinger til konkrete temaer kobling mellem teori og praksis overalt, hvor det er relevant.

5.7 Lærerkvalifikationer Som konsekvens af et begrænset antal årsstuderende (~ 100) og dermed beskedne økonomi vil det for Skov & Landskab være hensigtsmæssigt at arbejde med et underviserteam bestående af:

fastansatte lektorer/adjunkter specielt tilknyttet have- og parkingeniøruddannelsen fastansatte universitetslektorer/adjunkter til med tilknytning til Skov & Landskab, andre

institutter inden for Det biolovidenskabelige fakultet og evt. inden for Københavns Universitet

eksterne undervisere fra andre fagområder, virksomheder mv. Kompetencerne omfatter pædagogik, faglig/teoretiske forudsætninger samt professionserfaring. For nyansatte adjunkter sikres de pædagogiske kompetencer gennem fakultetets særligt tilrettelagte adjunktuddannelse, som omfatter færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere universitetsundervisning, således at adjunkterne pædagogisk formidler faglige viden til de studerende samt støtter og stimulerer de studerendes studieaktivitet og læreprocesser. Adjunktuddannelsen har til formål:

at give indsigt i principper og teorier for relevante undervisningsmetoder og erhverver sig erfaringer med et bredt repertoire af undervisningsformer og – teknikker

at opnå færdigheder til at udvælge, planlægge og gennemføre de mest hensigtsmæssige undervisningsformer i relation til undervisningens mål, det faglige indhold, de ydre rammer og de studerendes forudsætninger

at motivere og skabe forudsætninger for at videreudvikle den personlige undervisningsstil Undervisernes faglig/teoretiske kompetencer forudsætter generelt et akademisk niveau. Fagområderne vedr. ledelse, økonomi og jura vil normalt fordre undervisere med baggrund fra et handelshøjskoleniveau eller tilsvarende, mens de faglige discipliner dels forventes varetaget af medarbejdere fra Skov & Landskab, dels af nyansatte med akademisk og/eller ingeniørmæssig baggrund. Relevant professionserfaring tilføres gennem praktikophold, brug af gæstelærere mv., men også ved ansættelse af undervisere, der har en mere driftspraktisk erfaring fra have- og parkområdet. Praksisforankring i uddannelsen er yderst vigtigt, idet uddannelsen ikke, som de fleste af Skov & Landskabs øvrige uddannelser, har en bagvedliggende studietradition

Side 76 af 96

5.8. Forskningstilknytning Som eneste forskningsinstitution inden for det grønne område kan Skov & Landskab løbende levere den nødvendige forsknings- og udviklingstilknytning inden for det have- og parktekniske område. For professionsområdet spiller udviklingsdelen ofte den største rolle, i det resultater opnås hurtigere og umiddelbart kan implementeres i uddannelserne. Skov & Landskab har 6 forskningsafdelinger, hvor afdelingen for Parker og Urbane Landskaber fagligt forventes at levere den primære forskningstilknytning til Have- og Parkingeniøruddannelsen. Afdelingen varetager i forvejen ansvaret for såvel Bachelor som Kandidatuddannelse i Landskabs-arkitektur og leverer ca. 80 % af den tilknyttede undervisning. Den centrale kvalitet i universitetsuddannelserne er den bagvedliggende grundforskning, den anvendte forskning og udviklingsarbejde. Denne forsknings- og udviklingsexpertice kan Skov & Landskab i høj grad direkte nyttiggøre også i forbindelse med udvikling og gennemførelse af en Have- og Parkingeniøruddannelse. I afdelingen for Parker og Urbane Landskaber er de faglige aktiviteter koncentreret i tre faggrupper:

Faggruppen for Planter og Landskabsteknologi, som omfatter forskning, udvikling og undervisning inden for områderne: 1) planter, herunder bytræer og plænegræs, 2) terrænmodellering, 3) anlægsgartneri, herunder konstruktion og anlæg af befæstelser, 4) driftsteknik, herunder pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, 5) byøkologi, herunder forhold mellem jord, vand, planter og klima.

Faggrupen for Parkforvaltning, som omfatter: 1) den offentlige sektor og parkforvalterens rolle her med fokus på forvaltning og organisering af den offentlige sektor 2) grønne områders funktioner, brug og værdier, herunder præferencer og sundhedsaspek-terne 3) driftsmæssige forhold herunder privat og offentligt samarbejde.

Faggruppen for Landskabsarkitektur beskæftiger sig med forskning og undervisning inden for havekunstens historie og idé-udvikling, landskabsarkitektur, projektering og anvendelse af IKT i landskabsarkitektarbejde.

Foruden forskning, udvikling og undervisning har Skov & Landskab en betydelig formidlingsakti-vitet via Videntjenesten samt en kontinuert rådgivningsvirksomhed for og projektsamarbejde med sektoren. Denne er bredt repræsenteret i Det rådgivende udvalg for Park og Landskab, hvorved samspillet med områdets erhvervsvirksomheder, organisationer og institutioner formelt og reelt er sikret. Endelig understreges, at Skov & Landskabs unikke mulighed for et direkte samspil med forskning og udvikling også har været en parameter i motivationen for at igangsætte en ny ingeniøruddannelse. 6. BEHOV FOR INFRASTRUKTUR SAMT PERSONALE Vedr. dimensionering af infrastruktur forudsættes i det følgende et årligt optag på 30 studerende, som med frafald, studieskift mv. giver en forventet gennemsnitlig holdstørrelse på 25 studerende, svarende til 100 studerende ved fuld drift. Endvidere forudsættes, at undervisningen som helhed gennemføres i Nødebo suppleret med muligheder for samundervisning på Skov & Landskabs faciliteter på Frederiksberg og evt. forlagte kurser mv. til andre undervisningsinstitutioner. 6.1 Undervisningsfaciliteter

Side 77 af 96

Umiddelbart forventes, at behovet for klasselokaler og grupperum kan dækkes i en indkøringsfase, alt afhængig af søgningen til skolens øvrige uddannelser (skov- og landskabsingeniør, skov- og naturtekniker, AMU og Personaleudvikling). Skolen har tidligere i en tilsvarende situation fået tilladelse til opstilling af midlertidige undervis-ningslokaler. Kalkulationsmæssigt forudsættes derfor opstilling af 1 undervisningspavillon (se Tabel 10). Et særligt behov udgøres af Edb-undervisningsfaciliteter, hvor skolen p.t. har 2 faglokaler, adgang til enkelt PC-ere i alle klasselokaler og internetforbindelse fra skolens værelser. Såvel Edb-lokaler som internetforbindelse er stærkt belastet, ofte specielt i forbindelse med projekt- og eksamensperioder. Det vurderes derfor, at der vil være behov for opbygning af yderligere et Edb-lokale med 15 arbejdspladser eller tilsvarende adgange for de studerendes egne bærbare PC-ere. Grundet det store antal nettilslutninger, arbejdspladser mv. må derfor forudses, at et alm. undervisningslokale må konverteres til Edb-faglokale og erstattes ved yderligere 1 undervisningspavillon (se Tabel 10). Det igangværende arbejde med udviklingen af den nye uddannelse er dog endnu ikke så langt fremme, at der konkret kan peges på benyttelse af bestemte faciliteter blandt S&L´s lokaler på Frederiksberg, ligesom muligheder for periodevis forlagt undervisning til andre institutioner ej heller er vurderet. Trods de geografiske afstande forventes sådanne løsninger at indgå for at optimere udnyttelsen af centrets samlede lokalekapacitet. 6.2 Undervisningsmateriel Vedr. spørgsmål om supplering af skolens materiel og maskiner forventes mindre investeringer, mens større suppleringer med Edb-programmer, korttyper, undervisningsmodeller mv. må påregnes. 6.3 Værelser og kantinedrift Vedr. skolens værelseskapacitet er denne i princippet fuldt udnyttet. Tilbud om indkvartering kan således kun ske såfremt værelsesudbuddet omprioriteres ligeligt til alle studiegrupper eller der kommer mindre tilgang til skolens øvrige uddannelser. Indkvartering må således for denne uddannelse, som for de øvrige, nok forudses at skulle ske uden for skolens nuværende rammer i et vist omfang. Forudsættes ovenstående, vil kantinebelastningen i det daglige øges med godt 75 studerende, hvilket formentlig kan rummes ved planlægning af varierende spisetider for de forskellige elev-grupper. Det forudsættes, at den nødvendige opmanding af kantinepersonale vil kunne dækkes af et øget salg af kost til de extra studerende. 6.4 Undervisere Gøres den forudsætning, at en undervisningsuge er på 20 lektioner (~ 1,5 ECTS-point) vil uddannelsen (excl. Praktik) skulle dækkes af (195 ECTS/1,5 x 20) svarende til 2600 undervis-ningstimer. Hvis en undervisningstime inkl. forberedelse, opgaveretning, studievejledning og eksamen gennemsnitlig sættes i forhold 1:2,5 skal der leveres (2600 timer x 3,5) ~ 9.100 årsværkstimer. Ekskl. sygefravær, efteruddannelse af undervisere, møder mv. vil det svare til en samlet undervisningsbemanding på 7 årsværk (9.100/1300 årstimer). Årsværk forventes fordelt på fast tilknyttede undervisere til uddannelsen, undervisere fra det øvrige Skov & Landskab samt eksterne undervisere. Det bemærkes

at besparelser ved samlæsningsmuligheder f.eks. med SLing-uddannelsen og Landskabsar-kitektuddannelsen ikke indgår i dette notats foreløbige kalkulationer.

at muligheder for såkaldt ”forlagt undervisning” til andre institutioner endnu ikke vurderet.

Side 78 af 96

Det er under alle omstændigheder klart, at centret skal arbejde for at optimere udnyttelse af egne underviserressourcer, ligesom samarbejdsaftaler med andre institutioner, ansættelse af timelønnet personale mv. skal indgå for at sikre god og fleksibel driftsøkonomi i uddannelsen. 6.5 Studieledelse, planlægning og praktikkoordinering og studieadministration Ud fra skolens erfaringer med SLing-uddannelsen må der til administration af uddannelsen forventes et ressourcetræk på 1,8 årsværk fordelt som følger:

1. Studieledelse ……………………………………. 0,4 årsværk 2. Planlægning og praktikkoordinering …………… 0,5 årsværk 3. Studieadministration ……………………………. 0,3 årsværk 4. Driftsopgaver (bygninger mv.) …………………. 0,4 årsværk I alt 1,6 årsværk

Vedr. ressourcetræk fra S&L´s øvrige administration (ledelse, økonomifunktion, IT mv.) betales denne over et timeskattesystem, som er indkalkuleret i de anvendte årslønninger med 34 %. 7. UDDANNELSESØKONOMI For at få et samlet indtryk af de økonomiske krav og udfordringer ved etablering af en have- og parkingeniøruddannelse er der i det følgende overordnet taget som forudsætning, at uddannel-sesøkonomien er kalkuleret op ”fra bunden”. Der er ikke foretaget reduktioner på grundlag af de samordningsgevinster (fællesundervisning, fælles faciliteter mv.) og andre synergi-effekter, som må forventes opnået ved god koordinering internt i centret – og med studieadministrationen på Life, KU. De følgende økonomioversigter (tabellerne 10 – 15) er opstillet på grundlag af: 1. Forudsætninger, som fremgår af ovenstående notat

a. en samlet uddannelseslængde på 4 år b. en gennemsnitlig og mindste holdstørrelse på 25 studerende ~ til 100 årsstuderende c. et undervisningskoncept, der som anført skal levere 2600 undervisningstimer årligt d. egentlig virksomhedspraktik i ¾ år og ¼ år til udarbejdelse af bachelorprojekt under vejledning fra S&L, og med et emne, der har relation til en bestemt virksomhed e. en underviserbelastning med forberedelse, eksamen, vejledning mv. er sat som forholdet 1:2,5 mellem undervisning og forberedelse mv. alt svarende til 7 årsværk f. et administrativt ressourcetræk på 1,6 årsværk til studieledelse, studieadministration, drifts-indsats (bygninger, rengøring, område mv.) g. undervisningen gennemføres hovedsageligt på S&L´s lokalitet på Skovskolen, hvor facilite-terne sikres ved indkalkulering af 2 undervisningspavilloner. Det forventes, at lokaler til undervisere, studieadministration mv. kan stilles til rådighed i nuværende bygningsmasse h. indkvartering af studerende efter løbende muligheder og dækning af øget udgift kostforplej- ning ved øget kostsalg

2. Talmateriale og omkostningsniveauer beregnet, skønnet eller relateret til SLing-uddannelsen.

3. Undervisningsministeriets taxameterkatalog (FL 2007), hvor udgangspunktet er et taksameter-niveau svarende til skov- og landskabsingeniørernes.

7.1. Fysiske rammer, materiel og drift Tabel 10: Investering og årlig omkostning for fysiske rammer, materiel og drift.

Investering Årlig drift

Side 79 af 96

Fysiske rammer kr. kr.

Undervisningspavilloner Opstilling af 2 UV-pavilloner på lejebasis 75.000 180.000

Konvertering af ét eks. Uv-lokale til EDB-lab med 15 arbejdspladser

200.000

Edb-faciliteter Edb-faciliteter i 2 UV-lokaler 100.000

Lærerkontorer mv. Tilpasning af eks. lokaler til undervisere incl. arbejdspladsindretning og drift

100.000

Transport Busleje (i alt 30 dage pr. år til 3 hold á 5.000 kr.) 150.000

Rengøring 30.000

Kantineudstyr 25.000 10.000

I alt skønnet 500.000 370.000

Undervisningsmateriel

Edb Programmel, licenser mv. 200.000 50.000

Undervisningsmateriel Kort, modeller, udstyr 200.000 100.000

I alt skønnet 400.000 150.000

I alt 900.000 520.000

7.2. Undervisningsressource Tabel 11: Løn- og driftsudgifter til personale

Løn + timeskat Driftsudgifter

Undervisere kr. pr. år kr. pr. år

Lektorniveau 3 årsværk fast tilknyttede 1.950.000 30.000

Adjunktniveau 2 årsværk fast tilknyttede 1.060.000 20.000

Seniorforsker S&L 1 årsværk af S&L-medarbejdere 750.000 10.000

Eksterne lektorer 1 årsværk fra andre institutioner mv. 600.000 10.000

Censorer (Excl. timeskat) 150.000

I alt skønnet 4.510.000 70.000

Øvrige driftsudgifter kr. pr. år kr. pr. år

Rejser, kontorartikler, annoncering mv. 250.000

I alt skønnet 250.000

Studieledelse og administration

Studieledelse 0,4 årsværk fast tilknyttet – lektor 260.000 4.000

Planlægning / praktik 0,3 årsværk – fuldmægtigniveau 160.000 3.000

Studieadministration 0,3 årsværk – TAP-niveau 135.000 3.000

Bygningsdrift 0,4 årsværk – TAP-niveau 180.000 4.000

I alt ud fra S&L-løngennemsnit 735.000 14.000

I alt 5.245.000 334.000

7.3. Samlet årlig drift excl. startinvesteringer

Side 80 af 96

Tabel 12: Samlede årlige indtægter og udgifter

Årlig drift kr.

Samlede driftsomkostninger ved fuld drift, 100 studerende (alle 4 årgange)

Fysiske rammer Løbende driftsomkostninger 370.000

Undervisningsmateriel Genanskaffelse og suppleringer 150.000

Øvrige drift Rejser, kontorartikler, annoncering, trykning, bøger 250.000

Lønninger incl. S&L-timeskat 4.510.000 Undervisere og

Censorer Persontilkyttede driftsomkostninger 70.000

Lønninger incl. S&L-timeskat 735.000 Studieledelse/-admini-stration, praktikkoord.

Persontilkyttede driftsomkostninger 14.000

I alt skønnet 6.099.000

Samlede taksameterindtægt ved fuld drift, 100 studerende (alle 4 årgange)

Undervisningstakst Kr. 63.700 (195/240 af årstakst for 100 studerende) 5.175.625

Praktiktakst Kr. 11.000 (45/240 af årstakst for 100 studerende) 206.250

Færdiggørelsestakst Kr. 14.700 for 25 studerende 367.500

Fælles udgiftstakst Kr. 11.300 for 100 studerende 1.130.000

I alt skønnet 6.879.375

Overskud til udvikling og investering ved 100 studerende 780.375

Forventet investering i fysiske rammer og nyanskaffelser

Fysiske rammer 500.000

Undervisningsmateriel 400.000

I alt skønnet 900.000

7.4. Likviditet under uddannelsesimplementering fra 1.9.2008 til fuld drift i 2013 Grundet taksametersystemets udformning sker udbetaling af taksametre til institutionerne halv-årligt bagud. Af hensyn til læsbarhed og overskuelighed er der i nedenstående oversigt set bort herfra. Tabel 13: Beregning af taksameterindtægter i implementeringsfasen

F E F E F E F E F E F EHold 2008 TTTTTTTT TTTT TTTT PPPP TTTT TTTT PPTTHold 2009 TTTT TTTT TTTTTTTT PPPP TTTT TTTTPPTTHold 2010 TTTTTTTT TTTT TTTT PPPP TTTT TTTTHold 2011 TTTT TTTT TTTTTTTT PPPPHold 2012 TTTTTTTT TTTTHold 2013 TTTTTeori-STÅ 12,5 12,5 25,0 25,0 25,0 37,5 37,5 43,8 37,5 43,8 37,5Praktik-STÅ 12,5 12,5 6,3 12,5 6,3 12,5

Teori-STÅ 63700Praktik-STÅ 11000Færdig-STÅ 14700Fælles-STÅ 11300

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Samlet pr. år2008 2009 2010 2011 2012 2013Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.12,5 37,5 50,0 75,0 81,25 81,25

12,5 12,5 18,75 18,7525,00 25,00

12,5 37,5 62,5 87,5 100,00 100,006.879.375 6.879.375 937.500 2.812.500 4.028.750 5.903.750

Note: T ~ teoriSTÅ, P ~ praktikSTÅ

Side 81 af 96

Grundet forskydning i betaling er oversigten er derfor kun vejledende for det samlede billede af likviditetsproblematikken – og i ”real-time”. Tabel 14: Beregning af likviditet under implementering af uddannelsen – Holdstørrelse ~25 studerende

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Beløb i hele 1000 kr.

Investeringer og driftsomkostninger

Inv. fysiske rammer og materiel 450 450

Driftsomkostninger bygn/mat 130 260 390 520 520 520

Undervisere 1127,5 2.255 3.382,5 4.510 4.510 4.510

Persontilknyttede udgifter 17,5 35 52,5 70 70 70

Øvrige uddannelsesdrift 62,5 125 187,5 250 250 250

Administration samlet 183,75 367,5 551,25 735 735 735

Persontilknyttede udgifter 3,5 7 10,5 14 14 14

1974,75 3.499,5 4.574,25 6.099 6.099 6.099

Taksameterindtægt (Takstkatalog 2007)

Jf. Tabel 13 937,5 2.812,5 4.028,75 5.903,8 6879,4 6.879,4

Likviditet

Løbende likviditet - 1.037,3 - 687 - 545,5 - 195,3 +780,4 +780.4

Likviditetsbehov 2008-11 2,465 mio.kr.

Afdrag via forventet overskud Pay-off tid for likviditetsdækning ~ 3,2 år fra 2012

Som det fremgår, har uddannelsen under de anførte forudsætninger et likviditetsbehov over en kortere årrække. Hvorledes behovet skal finansieres må nærmere drøftes med fakultetsledelsen og evt. KU. I den tilsvarende situation vedr. udvikling og igangsætning af landskabsarkitetspecialet i byudvikling blev en fiansieringsgaranti aftalt med fakultetet. Antal studenterårsværk (STÅ) er således helt afgørende for den samlede uddannelsesøkonomi. I nedenstående tabel er opstillet forskellige økonomiscenarier ved holdstørrelser på henholdsvis 20, 25 og 30 studerende, hvilket viser i hvor høj grad taksameterordningen influerer driftsøkonomien. Tabel 15: Beregning af likviditet ved forskellige holdstørrelser

Side 82 af 96

Holdstørrelse 20Takst-indtægtInvestering & driftLividitetsbehov



2010 2011 2012 2013Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

2008 2009

750.000 2.250.000 3.223.000 4.723.000 4.574.250 6.099.000

5.503.500 5.503.500 6.099.000 6.099.000

(1.224.750) (1.249.500) (1.351.250) (1.376.000) (595.500) (595.500) 1.974.750 3.499.500

937.500 2.812.500 4.028.750 5.903.750 4.574.250 6.099.000

6.879.375 6.879.375 6.099.000 6.099.000

(1.037.250) (687.000) (545.500) (195.250) 780.375 780.375 1.974.750 3.499.500

1.125.000 3.375.000 4.834.500 7.084.500 4.574.250 6.099.000

8.255.250 8.255.250 6.099.000 6.099.000

(849.750) (124.500) 260.250 985.500 2.156.250 2.156.250 1.974.750 3.499.500

En evt. økonomisk risiko begrænses nok mest hensigtsmæssig ved tilbageholdenhed i fastan-sættelse af personale, og for en periode i stedet at satse på flere eksterne undervisere. Som det fremgår udgør lønandelen til undervisere (faste og eksterne) ca. 74 % af de årlige omkostninger ved fuld drift af uddannelsen. 8. VIDERE PROCES 8.1 Bestyrelsesforelæggelse Det foreliggende notat forventes at danne baggrund for udformning af den ansøgning, der i slutningen af 2007 skal sendes til Undervisningsministeriet. Efter en indkaldelsesrunde vedr. tilskud til udvikling af nye udannelser i december 2006 søgte Skov & Landskab om udviklingsmidler til have- og parkingeniøruddannelsen. Kun var et fåtal af de ind-sendte ansøgninger fik ministeriets godkendelse og opnåede udviklingstilskud. Blandt modtagere var Selandia-CEU, der ansøgte om udvikling af en professionsbachelorud-dannelse i Anlægsgartneri, park og landskab i et koncept med 1½-2 års overbygning på uddannelsen som jordbrugsteknolog. Ifølge ministeriet måtte forventes, at resterende ansøgninger efterfølgende skulle behandles inden medio februar 2007, men da der samtidigt pågik et arbejde med ny lovgivning vedr. fremtidig pro-cedure for godkendelse af nye uddannelser (Lov om Akkreditering) med forventet vedtagelse i efteråret 2007, fandt ministeriet anledning til at stoppe al videre behandling af de indsendte -ansøgninger om udviklingsmidler frem til lovens vedtagelse og nærmere udmøntning i operationelle akkrediterings-kriterier. Skov & Landskab besluttede imidlertid at fortsætte udviklingsarbejdet. Et teknisk problem herfor er imidlertid, at de godkendelseskriterier, som skal ligge til grund for en akkreditering, først kendes fuldt ud ultimo 2007. Ministeriet har på direkte forespørgsel fra Skov & Landskab imidlertid meldt ud, at arbejdet med akkrediteringsloven ikke forventes at få opsættende virkning på en uddannelsesstart af f.eks. en have- og parkingeniør, september 2008, såfremt den godkendes. Ministeriet forbeholder sig naturligvis ret til ændringer som følge af anden udvikling i den politiske proces end forventet. Efter forlæggelse i S&L-bestyrelsen ved junimødet, 2007 forventes, såfremt bestyrelsen godkender arbejdsgrundlag og perspektiv, at udviklingsarbejdet fortsætter med nærmere beskrivelse af fag, eksaminer og yderligere økonomivurderinger med henblik på endelig behandling i bestyrelsen ved septembermødet 2007 eller evt. decembermødet.

Side 83 af 96

I forbindelse med Selandia-CEU´s projekt har der været indledende drøftelser mellem de to insti-tutioner vedr. muligheder for forskningstilknytning og undervisningssamarbejde. 8.2 Ansøgning til og godkendelsesprocedure i Undervisningsministeriet Selv om den politiske behandling af ”Lov om Akkreditering” reelt har betydet en tidsforlængelse for have- og parkingeniør-projektet, håber Skov & Landskab dog på, at denne kan indhentes i det sene efterår 2007. Så snart de nye akkrediteringskrav er meldt ud, kan en egentlig ansøgning udformes med udgangs-punkt i nærværende notat. Ministeriet har oplyst, at der ikke modtages ansøgninger før efter den 1. janaur 2008. Efterfølgende skal uddannelsesforslaget gennem en akkrediteringsproces, hvorefter ministeren på grundlag af en indstilling tager endelig beslutning om uddannelsens evt. i gangsætning. Herefter sendes uddannelsen i udbud blandt interesserede uddannelsesinstitutioner, som kan byde ind på at udbyde og gennemføre uddannelsen. Efter Undervisningsministeriets stillingtagen til udbyderrunden og beslutning om, hvilke(n) institu-tion(er), der godkendes til at gennemføre uddannelsen, kan denne annonceres til potentielle ansøgere og sættes i drift. Da søgningen til det grønne erhvervsområde trods alt er begrænset, må det forventes, at Undervis-ningsministeriet vil pege på en enkelt institution som udbyder af uddannelsen. 8.3 Markedsføring af uddannelsen og presseomtale Som det fremgår af tabel 15, er rekruttering af ansøgere aldeles afgørende for at sikre en positiv ud-dannelsesøkonomi. Da langt de fleste omkostninger er at betragte som delvis faste, må der lægges en strategi for markedsføring af den ny uddannelse, herunder beslutning om et starttidspunkt, som gør effektiv markedsføring mulig. I en situation, hvor en endelig godkendelse først kan forventes primo 2008, er egentlig markedsføring af uddannelsen i forhold til kommende studerende ikke mulig. Denne indsats må lægges i foråret 2008, såfremt Skov & Landskab opnår ministeriets godkendelse som udbyder af uddannelsen. Om der på den korte tid kan gennemføres en så god markedsføring af uddannelsen, at den kan påbegyndes med fuldt hold i 2008 må overvejes nærmere i den kommende tid. Derimod kan Skov & Landskab under helede den videre proces med fordel gennem artikler og anden presse skabe opmærksomhed i sine omgivelser omkring udviklingsprojektets mål og indhold.

Side 84 af 96

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag Centerbestyrelsen 04-06-2007/MEF

MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato 17 12. juni 2007

Dagsordenspunkt 11 Orientering og meddelelser

Type

Orienteringspunkt

Sagsfremstilling

Villum Kann Rasmussen Fonden bevilget 25 mio.kr. til Skov & Landskab Den 25. maj meddelte direktør Kjeld Juel Petersen, Villum Kann Rasmussen Fonden, at Fonden - efter at have evalueret byggeprojektet og Skov & Landskab som institution - har bevilget 25. mio. kr. til S&L’s nybyggeri på Rolighedsvej 23.

Foreløbig status for ansøgninger og optaget på Erasmus Mundus uddannelserne Til Centerbestyrelsens orientering er de foreløbige ansøgninger og optaget til Erasmus Mundus uddannelserne sammenfattet i bilag 11a. De ses, at der er en tilfredsstillende fordeling af 1. års ansøgerne mellem de deltagende universiteter. Der er fortsat åbent for ansøgere fra EU til SUTROFOR og SUFONAMA frem til august, hvor de endelige tal kan opgøres.

Interessentundersøgelse blandt nuværende studerende og kandidater med 3 års anciennitet Som led i udarbejdelsen af Strategi 2008-2011 er det i Ledergruppen besluttet at gennemføre en interessentundersøgelse blandt nuværende studerende og kandidater med 3 års anciennitet.

I samarbejde med studieledere og studenterformænd udpeges:

5 studerende fra hver studieretning (Skov- og Landskabs- ingeniør, Landskabsarkitekt, Landskabsforvaltning og Naturressourcer/Skovbrug). De udvalgte skal have fulgt studiet i mindst 2 år.

5 færdige kandidater med 3 års anciennitet fra de samme uddannelser udvalgt systematisk tilfældigt fra årets oversigt over kandidater af studielederen.

Undersøgelsen udføres af Orbicon A/S v/Morten Kvist- gaard, som også udførte Interessentanalyse- og brugerun- dersøgelse 2007 for Skov & Landskab.

Pris for bedste e-læring til Carsten Smith Olsen og Torsten Treue,

Side 85 af 96

Skov & Landskab På Københavns Universitets konference UCLE07 ultimo april modtog lektor Carsten Smith Olsen og lektor Torsten Treue vinderpris for bedste e-læringsprogram "E-learning in Tropical Forestry".

Forskningens Døgn 28.-29. april 2007 Skov & Landskab bidrog til ”Bestil en forsker”, hvor institutioner og virksomheder i perioden 25.-28. april kan bestille en forsker til et foredrag ud fra et trykt katalog/hjemmeside.

Endvidere havde S&L en pavillion på ”forskerstien” på Solbjerg Plads på Frederiksberg, hvor publikum kunne høre om græsforskning, Arboretet og S&L’s uddannelser.

Skovens Dag søndag den 13. maj 2007 Sammen med Frederiksborg Statsskovdistrikt afholdt Skov & Landskab igen i år Skovens Dag på Skov & Landskab i Nødebo med temaet ”Skoven i bevægelse”. Mere end 2.000 mennesker besøgte arrangementet og deltog i de mange aktiviteter. Endvidere var der gratis rundvisning på Arboretet i Hørsholm, hvor ca. 150 mennesker deltog.

Summer School på Skovskolen Skovskolen ligger normalt forladt hen i juli måned. Derfor er der i år skabt en serie korte kurser (sommerskole) for helt andre målgrupper end S&L’s sædvanlige studerende og kursister:

"Dengang far var dreng" er et "overlevelseskursus" for fædre med drenge mellem 6 og 14 år. Formålet med kurset er at styrke og udbygge forholdet mellem far og søn gennem fælles oplevelser i naturen. Der bygges bivuak og tømmerflåde, fiskes og laves bål og mange andre aktiviteter. Se mere på www.SL.Life.ku.dk. "60 plus - livet er fedt" er et kursus for aktive mennesker over 60 år i hvorledes større selvindsigt kan give bedre samvær med andre. Rammerne er naturen i Grib Skov og Esrum Sø, og foruden naturoplevelser byder kurset på friluftsaktiviteter, foredrag, musik og dans. Se mere på www.SL.Life.ku.dk.

Idékonkurrencen Design din by Der indkom 54 forslag, hvoraf de 53 blev optaget til bedømmelse af en dommerkomité bestående af:

Stig L. Andersson, kreativ direktør og adj. professor ved Skov & Landskab (formand)

Ursula Andkjær Olsen, digter og forfatter

Ellen Højgaard Jensen, direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Kristoffer Lindhardt Weiss, filosof



Side 86 af 96

Karsten Ifversen, arkitekturskribent og

Gertrud Jørgensen, arkitekt og forskningschef, Skov & Landskab

Den samlede præmiesum på 50.000 kr. blev fordelt som flg.:

1. præmie: 15.000 kr.

2. præmie: 7.500 kr.



Samt seks præmier á 2.500 kr.

Alle præmierne blev uddelt som rejselegater.

Den 6. juni 2007 overrækker miljøminister Connie Hedegaard de 10 præmier ved en højtidelighed på Skov & Landskab på Rolighedsvej 23.

Åben Land konference 7.-8. juni Den 7.-8. juni afholdes den 10. konference om planlægning af det åbne land, hvor miljøministeren har givet tilsagn om at deltage den 8. juni.

Konference i Center for Strategisk Byforskning 19.-20. juni Den 19.-20. juni afholder Center for Strategisk Byforskning stor konference i Randers, hvor miljøministeren har givet tilsagn om at deltage.

Doktorforsvar Fredag den 15. juni 2007 forsvarer forskningschef, ph.d. Bo Jellesmark Thorsen sin doktorafhadling ”Applied Forest and Landscape Economics” i Auditorium 1.01, Bülowsvej 17.

Ph.d.-forsvar 27. marts forsvarede Katrine Hahn sin ph.d.: ”From degradation to regeneration ! Studies of dead wood, gaps, flora, and regeneration in beech-dominated (Fagus sylvatica L.) forests and the application for nature-based forest management.”

18. maj forsvarede Jens Friis Lund sin ph.d.: “Economic and Political Aspects of Decentralised Forest Management in Tanzania.”

O.H.F. og A.J.-E. Heilmanns Fond Den 20. april modtog adjunkt Ole Kim Hansen fra Afdelingen for Vedplanters Genressourcer Heilmanns Ærespris. Prisen gives til en yngre forsker. Prisen blev begrundet med Oles indsats på det molekylærgenetiske område.

40 års jubilæum

Side 87 af 96

Den 1. juni kunne sektionsleder Knud H. Jørgensen, Skov & Landskab i Nødebo fejre 40 års jubilæum i statens tjene ste.

Indstilling

Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager orienteringerne til efterretning.

Bilag

11a: Foreløbig statistik over ansøgninger og optaget på Erasmus Mundus uddannelserne, maj 2007.

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 11.a Centerbestyrelsen

Foreløbig statistik over ansøgninger og optaget på Erasmus Mundus uddannelserne, maj 2007

Side 88 af 96


FORELØBIG STATUS – MAJ 2007

ERASMUS MUNDUS OPTAG Det Biovidenskabelige Fakultet

Efterår 2007 ERASMUS MUNDUS stipendier til ikke-EU/EØS studerende fordelt på 1.års institutioner SUTROFOR LIFE BANGOR DRESDEN Total

8 10 7 25

SUFONAMA LIFE BANGOR GÔTTINGEN Total

9 9 8 26*

* SUFONAMA har 26 stipendier, da programmet har haft mulighed for at benytte Western Balkan Window- muligheden til en velegnet ansøger. SUTROFOR havde ikke ansøgere til denne kategori. ERASMUS MUNDUS studerende optaget på LIFE: Totalt 47 studerende*

*Ansøgningsfrist for EU studerende for SUTROFOR og SUFONAMA er først i august, hvorefter de endelige tal kan opgøres. Det endelige antal kan realistisk set forventes at ligge på 55-60 studerende.

AGR 25. maj 2007

Program 1. år

Non-EU

1. år

Non-EU selvbetalere

1. år

EU

2. år Total

Agris Mundus

7

0 5 8 20

Sutrofor

8

2 2

Frist i august

5 17

Sufonama

9

1 Frist i august

N/A 10

Side 89 af 96

Skov & Landskab Centerbestyrelsen Overview af SUTROFOR applications 2006 A. Outside the EU Africa

Ethiopia: 28

Ghana: 16

Tanzania: 13

Malawi: 2

Uganda: 4

Cameroon: 24

Kenya: 6

Burk. Faso: 5

Congo: 1

Eritrea: 1

Madagascar: 2

Mozambique: 3

Namibia: 1

Nigeria: 16

Senegal: 2

Sudan: 1

Zambia: 3

Zimbabwe: 5

Asia

India: 8

Indonesia: 4

China: 3

Nepal: 53

Thailand: 3

Bhutan: 1

Bangladesh: 9

Sri Lanka: 2

Vietnam: 6

Cambodia: 2

Philipines: 4

Iran: 1

PNG: 1

North America

Canada: 2

US: 1

Australia: 1

Europe (non-EU):

Serbia: 1

B. Inside the EU

France: 1

Italy: 1

Side 90 af 96

Uzbekistan: 1

Latin America

Guatemala: 1

Brazil: 3

Guyana: 2

Honduras: 1

Jamaica: 3

Trinidad: 1

Venezuela: 2

Saint Vincent: 1

Skov & Landskab Skov & Landskab Centerbestyrelsen Overview of SUTROFOR students The overview includes both the class of 06 and 07. Note that deadline for EU applications for 2007 is not until 18 August 2007. A. Outside the EU Africa Ethiopia: 7 Ghana: 4 Tanzania: 2 Malawi: 1 Uganda: 2 Cameroon: 1 Kenya: 1 Asia India: 12 Indonesia: 1 China: 3 Nepal: 4 Thailand: 1 Bhutan: 1 Bangladesh: 2 Sri Lanka: 1 Vietnam: 1 Latin America Columbia: 1 Saint Lucia: 1 Guatemala: 1 North America

Side 91 af 96

Canada: 2 Australia: 1 B. Inside the EU France: 1 Netherlands: 2 Romania: 1 Britain: 1

Side 92 af 96


STUDENT APPLICATIONS February 2007

1. Total number of applications: 413 2. Distribution according to gender: Women 72 (17%)

Men 341 (83%)

3. Total number of countries: 48 4. Distribution according to country – top 10 list

Ethiopia 56 applicants

Nepal 55 applicants

India 34 applicants

Ghana 31 applicants

Nigeria 29 applicants

Cameroon 24 applicants

Tanzania 20 applicants

Sri Lanka 15 applicants

Kenya 11 applicants

Uganda 11 applicants

5. Distribution according to choice of first year institution (not all applicants have answered this question) Bangor 154 applicants

Copenhagen 159 applicants

Dresden 82 applicants

Side 93 af 96

Skov & Landskab

Centerbestyrelsen

SUTROFOR applicants by Country in 2007

Bangladesh 24

Benin 5 Brazil 7 Burkina Faso 5 Bhutan 1 Burundi 1 Cambodia 2 Cameroon 24 Canada 2 China 11 Columbia 1 Congo 3 Equador 1 Ehiopia 56 Eritrea 1 Phillipines 1 Ghana 31 Guatemala 1 Guyana 3 India 34 Indonesia 10 Irak 1 Ivory Coast 1 Kenya 11 Kyrgistan 1 Lebanon 1 Madagascar 2 Malawi 5 Malaysia 3 Myanmar 6 Nepal 55 Niger 1 Nigeria 29 Pakistan 3 Peru 2 Romania 1 Rwanda 1 West Indies 1 South Africa 1 Sri Lanka 15 Sudan 2 Tanzania 20 Thailand 5 Uganda 11 Vietnam 1 Zambia 4 Zimbabwe 5

412

Side 94 af 96

Skov & Landskab

Centerbestyrelsen

List of SUFONAMA students with start 2007

Family Name

First Name Nationality Gender Birthyear List Category First host institution

Asrat Kutie Zerihun Ethiopian M 1979 Main List ACP Window GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Mohammed Abrar Juhar Ethiopian M 1984 Main List ACP Window GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Abera Wuletawu Ethiopian M 1986 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Avagyan Armine Armenian F 1985 Main List EM General category GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Azad Salim Bangladeshis

M 1976 Main List EM General category DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Brown Cathy American F 1975 Main List EM General category DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Garawad Rajendra Indian M 1976 Main List EM General category GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Goussous Soura Jordanian F 1979 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Jha Bidya Nath Nepalese M 1974 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

K. Ramasamy

Dhixya Deve Indian F 1980 Main List EM General category GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Kuo Lan-Hsin Taiwanese F 1982 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

O'connell Timothy Australian M 1982 Main List EM General category GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Pai Hsin-Ping Taiwanese F 1984 Main List EM General category DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Pentel'kina Olga Russian F 1982 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Supramanian

Meera Malaysian F 1982 Main List EM General category UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Topoklang Tanwan Thai F 1985 Main List EM General category DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Zhang Xinxin Chinese F 1983 Main List EM General category GEORG-AUGUST-UNIVERSITÄT GÖTTINGEN

Kalra Mohit Indian M 1980 Main List India Window uafklaret

Kayalottil Imrose Elias Navas E

Indian F 1982 Main List India Window DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Khatavkar Parag Indian M 1983 Main List India Window DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Lekshmy Vilasam

Arun Indian M 1984 Main List India Window UNIVERSITY OF WALES, BANGO

N/A Balakrishnan Karthi

Indian M 1984 Main List India Window DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Naik Ghana Prakash T.

Indian M 1968 Main List India Window UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Rai Kalyan Indian M 1982 Main List India Window DEN KGL.VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Sharma Rajeev Kumar

Indian M 1981 Main List India Window UNIVERSITY OF WALES, BANGO

Barbir Jelena Serb F 1983 Main List Western Balkans Window

uafklaret

Side 95 af 96

Skov & Landskab Centerbestyrelsen SUFONAMA applicants February 2007 Country Armenia 1 Australien 1 Bangladesh 24 Benin 1 Brazil 2 Burkina Faso 1 Butan 2 Cambodia 3 Cameroon 12 Canada 1 China 19 Columbia 1 Ehiopia 72 Ghana 17 Guyana 4 India 32 Indonesia 6 Iran 2 Ivory Coast 1 Jordan 2 Kenya 9 Kyrgistan 2 Liberia 4 Malawi 1 Malaysia 6 Myanmar 5 Nepal 62 Nigeria 22 Pakistan 3 Phillipines 3 Romania 1 Rusland 1 Serbia 1 South Africa Sri Lanka 9 St. Lucien 1 Sudan 1 Taiwan 4 Tanzania 18 Thailand 3 Trinidad 1 Uganda 17 Ukraine 1 Vietnam 3 Zambia 8 Zimbabwe 5 USA 2

Side 96 af 96

Skov & Landskab CB-møde nr. 17, bilag 12 Centerbestyrelsen 03-06-2007/NEK/mef

MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato 17 12. juni 2007

Dagsordenspunkt 12 Næste møde

Type

Beslutningspunkt

Sagsfremstilling

På centerbestyrelsesmøde nr. 16, dagsordenens pkt. 3, blev det besluttet at undersøge muligheden for at flytte mødet til torsdag den 27. september 2007, kl. 13-15 med efterfølgende ekskursion til fredag den 28. september, kl. 15. Der blev skrevet ud til Centerbestyrelsen herom med følgebrevet til udsendelsen af referatet den 28. marts, og alene ét bestyrelsesmedlem har til dato meldt afbud.

Skov & Landskabs ledergruppe er inviteret til at deltage i ekskursionen.

På den baggrund foreslås et program med følgende foreløbige og ikke bekræftede hovedpunkter:

Torsdag den 27.09.2007: Kl. 12:30-13:00 Frokost på Miljøcenter Roskilde Kl. 13:00-15:00 Bestyrelsesmøde på Miljøcenter Roskilde Kl. 15:00-17:00 Orientering om arbejdet på Miljøcenter

Roskilde Kl. 17:00-18:00 Kørsel i bus til Den Suhrske Stiftelse, St.

Merløse, hvor der spises middag og overnattes.

Fredag den 28.09.2007: Kl. 08:30-12:00 Ekskursion på Den Suhrske Stiftelse Kl. 12:00-13:00 Frokost Kl. 13:00-15:00 Ekskursion i Roskilde kommune med bl.a.

besigtigelse af grønne skolegårde Kl. 15:00 Ankomst til Miljøcenter Roskilde Kl. 15:30 Ankomst til Rolighedsvej 23

Indstilling

Det indstilles, at bestyrelsen tilslutter sig, at der arbejdes videre med at færdiggøre programmet, og at bestyrelsesmedlemmer inden den 31. august 2007 oplyser Mette Fog ([email protected] eller tlf.: 3533 1516), om de deltager i hele turen.

Bilag

Ingen

mailto:[email protected]�

skov & landskab centerbestyrelsen materiale til mØde i ... · skov & landskab cb-møde nr....

Documents