energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger · 2013. 2. 11. · blev 18 stk. nefit turbo...

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger

Projektrapport

September 1995

Dansk Gasteknisk Center a/s • D r. Neergaards Vej SB • 2970 Hørsholm • Tlf . 2016 9600 • Fax 4516 1199 • www.dgc.dk • dgc@dgc .dk


Allan Laursen

Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995

Titel

Rapport kategori

Forfatter

Dato for udgivelse

Copyright

Sagsnummer

Sagsnavn

ISBN


Projektrapport

Allan Laursen

September 1995

Dansk Gasteknisk Center a/s

713.67

Kaskadeløsninger

87-7795-051-8

For yclelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder:

at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand {ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget fot opgaven.

- at erszatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller sl«uler over for reJeviremen eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tillOO% af deJ vederlag. som DGC har modtaget for den pågældende ydeLre. Rekvirenten holder DGC sl«ulesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, det mdtte overstige DGC's hæftelse.

- at DGC skal - uden begrænsning - arnlevere egne yclelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC 's materiale.

Juni 1992

DG C-rapport 1

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

l Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

2 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

3 Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgaskedelanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . 5

4 Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af kaskadetype . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

5 Vurdering af anlæggenes energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

5 .l Vurdering ud fra målt energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

5.2 Vurdering ud fra edb-beregninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

6 Andre muligheder for energibesparelser end ved nyt anlæg . . . . . . . . . . . . . . . 20

7 Øvrige service- og driftsomkostninger ved to forskellige former for kedeldesign 22

8 Diskussion og forslag til det videre arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

BILAG

• Litteraturliste

• Graddagekorrigerede energiforbrug

713.67 Kaskadeløsninger h:\713.67\01 praala.crp september 1995

DGC~rapport

1 Indledning

Det foreliggende udredningsarbejde er rekvireret af gasselskabernes

FAU-2 og udført af Dansk Gasteknisk Center a/s.

2

Eksemplet med ejendommen er valgt gennemgået for at afklare, om

der herudfra er behov for efterfølgende at udarbejde en Teknisk Note.

En boligejendom har fået udskiftet to traditionelle kedler med 18 stk.

parallelkoblede kondensereJ!de kedler ligeledes centralt placeret.

Spørgsmålet er, om man ud fra de periodisk registrerede energiforbrug

mv. på ejendommen kan godtgøre, om projektet energi- og totaløkono

misk var fornuftigt.

Derudover er opgaven at afklare, i hvilke lignende projektsituationer

det kunne være fornuftigt at vælge den samme løsning.

Vi har også sammenlignet designet med de kondenserende kaskade

koblede kedler med en optimeringsløsning på de to oprindelige kedler,

for at afklare om det egentligt ville have været mere fordelagtigt med

en sådan videre udbygning.

Der er ud fra oplysninger om det gamle anlægs design samt de til

svarende oplysninger om det nye anlægs design foretaget teoretiske

beregninger med DGC' s driftsoptimeringsberegningsprogram for at

afdække, om beregningsprogrammet er velegnet til en sådan opgave.

DG C-rapport

2 Konklusion

En opgørelse af naturgasforbruget før og efter ombygningen viser en

årlig besparelse på ca. 24.000 m3• Dette svarer til en besparelsespro

cent på

ca. 13.6%

Årsagen til denne besparelse kan ikke angives med sikkerhed, men

inde i billedet er:

• Den i fyringssæsonen mulige kondensation

• Merisoleringen af tage/brystninger

• Ændringen af centralvarmeanlægget i to selvstændige systemer

• Pumpestyringen af hovedpumper

• Kaskadekoblingen

3

Uden målinger kan man ikke afgøre, om der optræder en kondensation

i overgangs- og måske vinterperioderne (og dermed et varierende

graddageuafhængigt forbrug hen over året), men både forbrugsreduk

tionen ved sammenligning af 1991/92 med senere år og de nævnte

lavere anlægsreturtemperaturer (ca. 35°C) tyder på kondensation.

Kedlerne fungerede (ved stikprøver i maj måned) som ikke-konden

serende, hvilket skyldes den "dårlige" funktion af hver kedelgruppes

shuntforbindelse. Der skal etableres et andet rørdesign for at opnå den

ønskede funktion.

Ved sammenligning af sommerforbrugene før og efter etablering er

der intet, der tyder på, at centralen arbejder mere effektivt. Sammen

ligning af forbrug i fyringssæsonen før og efter tyder derimod på en

pæn besparelse.

Det skal dog bemærkes, at det statistiske materiale på vinterforbruget

inden ombygningen ikke er ret godt (kun en sæson).

DG C-rapport 4

Merisoleringen af tage og de nye brystninger skønnes at give an

ledning til en besparelse på 2-3.000 m3 naturgas, hvorimod der ikke

kan siges noget om besparelsesfordelingen mellem de 4 andre "pinde".

En eventuel ændring af de oprindelige to kedler til nye kaskadekoble

de, ikke-kondenserende kedler skønnes ud fra ovennævnte til ikke at

være et konkurrencedygtigt alternativ.

DGC' s driftoptimeringsprogram egner sig ikke til at bedømme så små

energiforbrugsforskelle, der-er tale om mellem den oprindelige og den

nuværende central. Dette hænger sammen med vanskelighederne ved

at indhente anlægsdata for så atypisk et anlæg.

En ombygning af det oprindelige anlæg med en etablering af røggas

køler på den ene kedel ville oplagt have givet et bedre resultat, på

grund af

• mere "kontant" kondenseringsfunktion

• billigere anlægsomkostninger.

En forudsætning for denne ombygning ville dog have været, at de

dengang eksisterende komponenter havde været i rimelig tilstand, og

krav til renoveringsomfang var moderate.

DGC-rapport 5

3 Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgas

kedelanlæg

Ejendommen består af 2 afdelinger med hver sit centralvarmestik ud

fra en fælles kedelcentraL

Kedlerne var oprindeligt tilkoblet parallelt med en fælles blandesløj fe,

hvor der af besparelseshensyn kun blev monteret totrins gasbrænder

(kombi) på den store kedel. Den lille kedel kunne kun køre på gasolie

og blev af den grund ikke sat i drift sidenhen. Senere (uvist hvornår)

blev den lille kedel også konverteret til gasdrift

Ejendommens data i øvrigt:

Fælles Lille etageareal Store etageareal

Etageareal i m2 6700 2300 4400

Etager 1 1 1

Antal lejligheder 103 46 57

Byggeår - 1983 1974

Isoleringsniveau BR82 BR82 BR72

Krævede fremløbstem- 60 60 so· paraturer til radiatorer

Resulterende retur- 47/35 47/35 Iea.) 47/35 (ca.)

temperaturer fra radia- (ca.)

to re r

• efter den foretagne supplerende isolering

Den høje returtemperatur er sommertemperaturen, den lave er et

stykke ind i fyringssæsonen.

Varmtvandsproduktionen foregår ved decentralt placerede 100 l

beholdere i de enkelte lejligheder. Beholderne har varmeflader med

dårlig afkøling styret af returventiler. Radiatoranlæg er tostren g s med

termostatventiler. Der er efter det oplyste ingen omløb.

DG C-rapport

I den store afdeling er der i sommerperioden 1992 sket en supplering

af isoleringstykkelsen i taget fra ca. 100 til 200 mm mineraluld.

Desuden er vinduer inklusive brystninger i den ene side samtidigt

udskiftet med nye (fra to lags til to lags termoruder).

Ejendommen er overalt i eet plan og består af hhv. enkelthuse og

række-/kædehuse.

Kedelcentralen har efter gaskonverteringen i 1984 følgende data

(kedlerne var årgang 1981 --Tasso og 1974 - Danstoker).

Kedel- Type Nominel Brænder- Faktisk indfyret

fabrikat effekt type mængde i% af

nominel effekt

Trin 1 Trin 2 [kW]

Tasso VH7 262 Weishaupt ca. 50 ca. 100

WG30

N/1-A

Danstoker VB630 730 Weishaupt ca. 50 ca. 100

G5/1

Tabel l. Kedel- og brænderdata

Oprindelig drift med Danstoker kedler var med let fuelolie og senere

gasolie.

I centralen var også trykekspansionsbeholdere for hele systemet.

Endvidere var centralen forsynet med en form for vandbehandling.

Begge brændere var totrins med følgende konstaterede typiske drifts

data for kedlerne (montørmålerapport).

6

DG C-rapport

02% t,.g °C Røgtab

dellast fuldlast dellast fuldlast dellast fuldlast

Tasso 3,2 2,1 154 255 6,3 10,6

Danstoke r 2,7 2,5 158 214 6,3 8,0

Tabel 2. Driftsparametre for de to kedler i oprindelig kedelcentral

De i tabel 2 nævnte dellast- og fuldlasttal refererer til faktisk indfyret

mængde på trin l og 2, se tabel l.

Efter det oplyste var Danstoker kedel og tilhørende skorsten i mindre

god tilstand i 1991, og anlægget tabte via utætte kedler en hel del

vand.

7

DGC-rapport 8

4 Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af

kaskadetype

Der blev i efteråret (pr. 8/10) 1992 foretaget en ombygning af centra

len, hvor de eksisterende kedler/skorstene mv. blev fjernet. I stedet

blev 18 stk. Nefit turbo kondenserende 32 kW kedler etableret.

Kedlerne blev etableret i grupperinger af hhv. 8 stk. til den lille

afdeling og 10 stk. til den store afdeling.

Kedlerne er i hver gruppe koblet parallelt, og hver gruppe har sit eget

"shuntrør" (fordelerrør).

Der er et styringspanel for hver gruppe kedler. I hvert styringspanel er

klimastatfunktion og natsænkningsfunktion, som dog ikke bliver brugt.

Kedlerne styres derimod efter en fast fremløbstemperatur på ca. 60°C

for den lille gruppe og ca. 70°C for den store gruppe.

Det bemærkes, at de 32 kW kedelydelse er efter øvre brændværdi,

hvor ydelsen for Danstoker og Tasso kedlerne var nedre brændværdi.

De 32 kW er nominel ydelse (fuld kondensation), hvor reel ydelse

med delvis kondensation nok snarere ligger på ca. 30 kW.

Samlet kedelydelse bliver på

18 x 30 = 540 kW,

hvoraf de 300 kW hører til den store afdeling, og de 240 kW hører til

den lille afdeling.

DGC-rapport

For hver Nefit Turbo kedel kan optegnes følgende principdiagram for

vand siden:

Vannevaksler Kabinet

\

~ Flowsvitch

-+~----~--~----.-+-------~-+

.-- t-----.-------- ------j ,.__

Fig. 4.1.1. Nefit turbo principkobling

9

Kaskadekoblingen sikrer, at næste ikke-idriftværende kedel bliver

koblet ind ved behov, således at alle kedler kommer til at køre nogen

lunde lige meget.

Pumpen i kabinettet starter, når kedlen er i drift og stopper med et

valgfrit efterløbstidsrum.

Ser vi på hele anlægget (her kun den ene bebyggelse) med de parallelt

koblede kedler, fordelerrøret og hovedcirkulationspumpen (fig. 4.1.2)

kan vi nævne, at et antal udkoblede kedler bliver styret efter fremløbs

føleren. Således kan der ikke holdes ønsket temperatur, og der kobles

en kedel mere ud.

DGC-rapport

x stk. kedler ~

Fig. 4.1. 2 Kedelkoblinger for den ene gruppe

10

Forclelel"'mr

Spørgsmålet er så, hvad sker der i fordelerrøret? Her er mulighed for

flere uheldige forhold.

Centralvarmereturen fra radiatoranlægget kan måske give anledning til

dobbelt strømning, altså en opadgående strømning mellem retur og

fremløb (radiatorer), samtidigt med at der foregår en shuntning mel

lem fremløb og retur fra kedler.

Dette bevirker, at hovedfremløbet til radiatorer ikke holder tempera

turen og herved evt. kobler for mange kedler ind.

Pumperne i hvert kabinet sørger til gengæld for, at det varme kedel

fremløbsvand bliver shuntet tilbage i dobbeltstrømningen, med en alt

for høj kedelreturtemperatur til følge. Dette medfører, at udkondensa

tionsgraden og kedlernes virkningsgrad bliver mindre end tilsigtet.

Det blev i hvert fald konstateret på besøgsdagen 17.05.1995, at:

• I gruppen med 8 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på

60°C

DG C-rapport 11

• Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 47°C

• Hver kedelretur var ca. 10°C højere, og der var ikke kondensering

• I gruppen med 10 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på

70°C

• Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 4 7 o C

• Hver kedelretur var ca. 10°C højere, og der var ikke kondensering

DG C-rapport 12

5 Vurdering af anlæggenes energiforbrug

5.1 Vurdering ud fra målt energiforbrug

Der er for ejendommen registreret de ved følgende figurer viste

gasforbrug. Anvendte graddagskorrektionsfaktorer, og de til figurerne

hørende talstørrelser er vedlagt som bilag.

Den punkterede adskillelseslinie mellem graddageatbængigt og -uaf

hængigt forbrug er indtegnet ved at se på kurvernes placering.

Graddagekorrektionerne er foretaget med udgangspunkt i denne linie

som er placeret ved 7000 m3 naturgas.

... E c

,.., E c

DGC-rapport

25000

20000

~

10000

5000

l l

p /

/ /

-o- -- -~ .... _, .... _, .... ~.", ' 'o _, _, _,

p-' /

/

0 +------~---+-----r------+-------r-----;-----+------,_-----r------------~

a pr maj jun jul au g se p ok t nov dec jan fe b mar

Fig. 5.1.1 Månedligt gasforbrug 1991-92

a pr maj jun jul a ug s ep okt nov d ae Jan fe b m ar

Fig. 5.1.2 Månedligr gasforbrug 1992-93

13

--o- Forbrug -x- Korr. forbrug

·· ·· · · GUF

--o- Forbrug -x-Korr. forbrug

· · ·--· GUF

DG C-rapport 14

25000 ,..

20000

_-o

15000 - .o - Forbrug

"' E c

-x-Karr. forbrug

· · · · · ·GUF

10000

5000

0 +---~~---r----~--~~---r----~--~~---r----+---~----~

a pr maj jun jul a ug s ep akt nav de c jan fe b mar


25000

20000

15000

... E c - .o - Forbrug

-x- Karr. forbrug 10000 ····· · GUF

5000

0 +----+----~--~r----r----r----+----+---~----;---~r---~

apr maj jun jul aug se p akt nav dec jan fe b mar


DGC-rapport

Der fås følgende faktiske årsforbrug, hvor GAF betyder graddageaf

hængigt forbrug, og GUF graddageyatbængigt forbrug.

Periode 91/92 92/93 93/94 94/95

GAF - 78.000 - 61.000 - 63.000 - 60.000

GUF - 84.000 - 84.000 - 84.000 - 82.000

Samlet 161.974 145.286 147.264 14 2.117

Samlet -korrigeret 176.815 150.341 153.193 151.630

Tabel 5.1 Årligt gasforbrug i rrr gas

Bemærk at regnskabsåret løber fra 114 -3113.

Ombygningen af anlægget til kondenserende kaskadedrift blev fore

taget i sommeren 1992 (nominelt pr. 8/10-92).

180000 "'" ' j

160000 + l

140000 +

120000 +

100000 + '"g i

80000 +

60000

40000

20000

o 1991-92 1992-93 1994-85

Fig. 5.1.5 Årlige korrigerede gasforbrug

15

DG C-rapport 16

Ved at betragte forbrugene i sommermånederne juni, juli og august

fås, når man sammenligner de forskellige år, det bedste udtryk for

besparelsen ved ombygningen.

Her ses, at der faktisk ikke er en forskel fra 1991 til 1994 på det

månedlige sommerforbrugsniveau.

Som det ses, er der ingen besparelse i GUF (tilsyneladende), hvor

imod der er en stor kun delvist forklarlig besparelse i GAF.

Hvis forbruget i 1991192 er repræsentativt, har den årlige besparelse

udgjort ca.

24.000 m3 naturgas

Heraf kan de 2-3.000 m3 forklares med loftisolering og udskiftning af

brystninger.

De resterende ca. 21.000 m3 svarer til ca. 11-12% besparelse og skal

fordeles over

• delvis kondensation

• kaskadekobling

• andre ændringer af varmeanlæg

De 21.000 m3 svarer til en gasudgift på ca. kr. 85.000,- inkl. moms,

svarende til ca. 8 års tilbagebetalingstid.

Energiforbruget består af følgende delforbrug:

l. Tab i central

2. Tab i jordrør og varmerør i bygning

3. Produktion af varmt brugsvand

4. Rumvarme (afsat i radiatorer og radiatorstik)

Med tilnærmelse kan man normalt sige, at pkt. 1-3 er graddageuaf

hængigt, og pkt. 4 er graddageafhængigt

DG C-rapport

For at kunne kommentere om ændringen af centralen har givet an

ledning til reduceret energiforbrug, eller om energiforbrugstaltene

også er ændret af andre årsager, er det nødvendigt at se på alle de

faktorer, som kan have indflydelse på forbrugsudviklingen.

Hermed indgår følgende forhold:

- Ændring af beboerklientel i bebyggelsen

- Driftsform i central

Ændring af forbrugsvaner (herunder varmtvandsforbrug)

- Evt. ændring af det varmebevarende system for bygningerne

(isoleringstilstand - tilbygning - nedrivning)

17

- Evt. ændring af det varmefordelende system (herunder supple

rende radiatorflader - etablering af termostatventiler, rørisolering

mv.)

Vi har forespurgt ejendommens VKO-konsulent om disse forhold og

har fået svaret, at der ikke er nogen ændringer ud over de allerede

nævnte med vinduesisolering og tagisolering.

Hvilken forventning til besparelser kunne man have inden projektet

med de kondenserende kedler blev gennemført? Med en gennemsnits

røgtemperatur på ca. l60°C, se tabel 2, er der ud fra figur 5.1.7

mulighed for en besparelse på en ca. 8,5%, idet røggassen forventes

at have en temperatur på ca. 50°C efter kedlen.

DG C-rapport

R•gtemperatur 'C

200 .----;-------------r-~

NATURGAS! 11~ C02 1

1 so r---r------..l..--f-~

100 r----r---~~-~--~

10 15 20%

Fig. 5.1. 7 Røgtab inkl. kondenseringstab sat i forhold til nedre

brændværdi

Har det årlige forbrug af naturgas til opvarmning på ejendommen

inden ombygning udgjort

ca. 160.()()() m3

Vil dette svare til en årsregning på godt

kr. 670.000.- inkl. moms

9% besparelse inklusive forskel i kedelradiatortab svarer dermed til

ca. kr. 60.()()().- inkl. moms

hvilket kunne bære en investering på ca. kr. 480.000,- med 8 års

tilbagebetalingstid.

18

DG C-rapport 19

5.2 Vurdering. ud fra edb-beregninger

Ved gennemførsel af beregninger med DGC's driftoptimeringsprogram

med talværdier fra før og efter ombygningen har det vist sig, at

• programmet kræver større viden om det eksterne rør- og radiatoran

læg for at kunne beregne et korrekt energiforbrug

• der skal gives nogle særlige forudsætninger for at skille en konden

serende og en ikke-kondenserende central ad.

DG C-rapport 20

6 Andre muligheder for energibesparelser end ved

nyt anlæg

Som det vil fremgå af røgtemperaturerne i tabel 2 er der besparelses

potentiale i et forslag med at nedsætte de indfyrede mængder, således

at røgtemperaturerne på lav last udgør omkring 90-100°C.

Begge oprindelige gasbrændere skulle kunne fungere rimeligt med

disse lavere laster. Besparelsespotentialet skønnes til ca. 2-3% af det

årlige energiforbrug.

En anden mulighed for besparelse ville have været at udføre forbedret

teknisk isolering af centralen herunder forøgelse af rørisoleringstykkel

sen og forsyning af varme kedelforplader og ventiler mv. med iso

leringsafdækning og pladekapper.

Hvorvidt gennemførelsen af denne merisolering ville have været

hensigtsmæssig, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt,

men der er selvfølgelig besparelsesmulighed på op til 0,5% af det

årlige energiforbrug.

Omkostningerne til fornyet indregulering skønnes at beløbe sig til

omkring kr. 5.000,- ekskl. moms.

Omkostningerne til den tekniske isolering ville måske have udgjort kr.

15.000,- ekskl. moms.

Et andet forslag til besparelser kunne have været at forsyne den store

kedel med en røggaskøler.

En forventet årlig besparelse ventes at kunne ligge på 5-6%. At tallet

ikke bliver højere, skyldes at nedreguleringen af kedler mv. som

nævnt tager sig af de første ca. 2-3%.

DG C-rapport 21

Et fornuftigt gennemført projekt med kondenskøler skønnes at kunne

udføres for omkring

kr. 140.000.- ekskl. moms

inklusive flytning af kedel og kobling af køleren til centralvarmesy

stem.

Hertil kommer så i dette tilfælde udgifter til renovering/udskiftning af

den store kedel og tilhørende skorsten m.v. Hvor stort dette reno

veringsbeløb ville være blevet, kan der ikke siges noget om på nu

værende tidspunkt, idet der ikke blev foretaget en nærmere under

søgelse, men som groft skøn ud fra det oplyste formentligt i nærheden

af kr. 200-250.000 ekskl. moms.

DGC-rapport

7 Øvrige service- og driftsomkostninger ved to

forskellige former for kedeldesign

22

Følgende enkeltkomponenter i den forhenværende og i den nuværende

central burde antages at være nogenlunde ens med hensyn til service

og drift (lige omkostningstungt)

- VKO ordning

- Skorsten/aftræk

- Trykekspansion

- Rør

- El til pumper/brændere

De enkelte komponenter, hvor der skønnes at være en væsentlig

forskel på serviceudgifteme, er

- Gasblæseluftbrændere/kedler

Det er altså specielt serviceringen af de 18 nye, mere følsomme

kedler/brændere i forhold til de to gamle, som er blevet mere kostbar

og kompliceret.

Med hensyn tillevetider må de forhenværende kedler, hvis de var i en

god tilstand, da de blev gaskonverteret, normalt antages at have

længere levetider end kondenserende højtbelastede kedler. Brænderud

styret antages at have nogenlunde samme levetider.

På årsbasis skønnes den forøgede serviceudgift til

kr. 7-8.000.- ekskl. moms

DG C-rapport

8 Diskussion og forslag til det videre arbejde

Baggrunden for kedeludskiftningen var den skønnede dårlige tilstand

af kedel( er) og den ene skorsten.

23

Ekstraisoleringen af taget og brystningerne i den ene afdeling er

gennemført for at reducere de trækgener, der kom fra disse bygnings

dele.

Årsagen til længere tilbagel!etalingstid end opnåeligt er primært, at

anlægget ikke udkondenserer i den udstrækning, det var tiltænkt pga.

l. for høje returtemperaturer fra anlægget, specielt på grund af

små varmeflader i varmtvandsbeholderne

2. shuntkoblingen, hvor muligheden for tilbagestrømningen af

varmt kedelvand er til stede

Vi kender ikke radiatoranlæggenes indreguleringstilstand og drift, men

der er os bekendt ikke foretaget andet end ekstraisoleringen for at

sikre et lavt temperaturniveau på centralvarmereturen.

Indregulering af vandstrømme er ikke eftergået samtidigt.

I selve centralen kan man ved de nye kedler risikere at have fået et

større gennemtrækstab pga. de åbne kedler. På den anden side skulle

de kedelenheder, der standser (ved nedsat behov), hurtigt blive kolde,

så det kun er luft af rummets temperatur, der forsvinder i aftrækshul

lerne.

Ved en umiddelbar betragtning har der i det gamle kedelrum nok

været lidt varmere, specielt pga. dårligere isolerede kedelforplader og

bagplader, men til gengæld har luftskiftet sikkert ikke været så stort.

Med hensyn til at etablere udstyr som kan få røggassen til at konden

sere, mener vi, at for dette anlæg er mulighederne til stede, idet

centralvarmetemperatursættet for en gang skyld nærmer sig det lave

parcelhusniveau.

DGC-rapport

Forslaget med røggaskøler på den ene kedels røgrør, nævnt i kapitel

6, kunne have været værd at overveje.

24

Vi tror ikke, at man generelt opnår fuld kondensation i disse kaskade

koblede kedler af de nævnte årsager, men det kunne være en god ide

at teste

l. Det fra leverandørens side forlangte rørdesign omkring ked

lerne for indflydelse på returtemperaturen.

2. Hvor god veksleren i hver kedel er med hensyn til udkon

densering.

Når man får styr på kedelshuntforbindelseme, kunne man måske som

forsøg overvej at hæve fremløbstemperaturerne for at opnå lavere

returtemperaturer. Centralvarmeanlæggene er egnet til det, og kunne

man så få beboerne til at skrue ned for returventilerne på varmtvands

beholderne, er der en større chance for kondensering. Forsøget skal

vise, om dette bliver tilfældet i praksis.

Der burde nok udarbejdes noget vejledningsmateriale, som beskriver,

hvilke muligheder der findes, hvis man overvejer modemisering af en

naturgasfyret central, eventuelt i form af en Teknisk Note.

DG C-rapport 25

Bilag 1

Litteraturliste

/1/ Nefit Turbo Brochuremateriale

/2/ Fremtidig naturgasanvendelse i industrien. Røggaskøling, materi

alevalg og røgafkast, dk-TEKNIK, Oktober 1990

Måned Totalforbrug

u korrigeret

April 14.714

Maj 12.116

Juni 8.243

Juli 6.625

August 6.759

September 7.803

Oktober 13.052

November 16.347

December 18.067

Januar 19.739

Februar 20.193

Marts 18.317

ÅRET 161.975 -- ----

Naturgasforbrug 1991 - 1992 i m3

Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt

forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret

(-7000)

7.714 1,18 9.103

5.116 1,08 5.525

1.143 1,00 1.143

- 1,00 -

- 1,00 -

803 1,00 803 l

6.052 1,47 8.896

9.347 1,04 9.721

11.067 1,1 o 12.174

12.739 1,22 15.542

13.193 1,25 16.491

11.317 1,24 14.033

78.491 93.431

Totalforbrug - 1 l

korrigeret

l

16.103

12.525

8.143

6.625

6.759

7.803

15.896

16.721

19.174

22.542

23.491

21.033

176.815 to ~

~ 1\l

o G) () , ...... Dl "O "O o ...... r-+

1\.) m

MAn ed Totalforbrug

ukorrigeret

April 11.855

Maj 10.344

Juni 7.922

Juli 5.317

August 7.806

September 7.478

Oktober 12.290

November 15.756

December 15.898

Januar 18.896

Februar 16.128

Marts 15.596

ÅRET 145.286




(-70001

4.855 1122 5.920

3.344 1,00 3.344

- 1100 -

- 1100 -

- 1100 -

478 1100 478 l

5.290 0112 3.809

8.756 1101 8.844

8.898 1109 9.699

11.896 1120 14.275

9.128 1 l 11 10.132

8.596 1 l 14 9.799

61.241 66.300

Totalforbrug -

korrigeret

12.920

10.344

7.922

5.317

7.806

7.478

10.809

15.844

16.699

21.275

17.132

16.799

150.341

J i

~ ;:::,: ~ ~

o G) n

l ..... Q)

'O 'O o ..... .....

l\.) .....

Måned Totalforbrug

u korrigeret

April 12.282

Maj 7.599

Juni 6.917

Juli 7.184

August 6.554

September 8.722

Oktober 11.931

November 15.498

December 18.011

Januar 17.803

Februar 16.931

Marts 17.833

ÅRET 147.265




(-7000)

5.282 1,31 6.972

599 1,00 599

- 1,00 -

- 1,00 -

- 1,00 -

1.722 1,00 1.722 l

4.931 0,79 3.895

8.498 0,85 7.223

11 .011 1,04 11.451

10.803 1,22 13.180

9.931 0,98 9.732

10.833 1,16 12.566

63.610 67.340

Totalforbrug - l

korrigeret

l

13.972

7.599

6.917

7.184

6.554

8.722

10.895

14.223

18.451

20.180

16.732

19.566

153.193 ~ ;:::.: ~ 1\)

a C) n

l ..., Q)

'O 'O o ..., .....

1\) 00

Måned Totalforbrug

ukorrigeret

April 11.839

Maj 9.200

Juni 7.997

Juli 5.829

August 5.997

September 7.743

Oktober 11.648

November 13.364

December 16.262

Januar 19.165

Februar 15.922

Marts 17.360

ÅRET 142.117 --- -




(-70001

4.839 1,44 6.968

2.200 1100 2.200

797 1100 797

- 1100 -

- 1100 -

743 1100 743 ' 4.648 0185 3.951

6.364 1 l 18 7.510

9.262 1 l 19 11.022

12.165 1105 12.773

8.922 1136 12.133

10.360 1 l 13 11.707

60.290 69.804

Totalforbrug -

korrigeret

13.968

9.200

7.797

5.829

5.997

7.743

10.951

14.510

18.022

19.773

19.133

18.707

151.630

l

l

i

l

to ~

~ N

o G') ()

l ... Dl "C "C o ... ....

~ CO

energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger · 2013. 2. 11. · blev 18 stk. nefit turbo...

Documents