en vurdering af anvendelsen af dagsværdi -i lyset af...

111
Handelshøjskolen Århus Universitet Erhvervsøkonomisk Institut Cand.merc.aud Juni 2010 En vurdering af anvendelsen af dagsværdi - i lyset af finanskrisen Forfattere: Jane Molbo Ib Louise Espersen Vejleder: Frank Thinggaard

Upload: dangnhan

Post on 21-Jan-2019

227 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Handelshøjskolen

Århus Universitet

Erhvervsøkonomisk Institut

Cand.merc.aud

Juni 2010

En vurdering af anvendelsen

af dagsværdi

- i lyset af finanskrisen

Forfattere:

Jane Molbo Ib

Louise Espersen

Vejleder:

Frank Thinggaard

Executive summary

During the last years there has been speculation as to what caused the financial crisis

and not least what could be done to end it more quickly. Further, suggestions have been

put forth as to how to prepare business for coming crises.

The usage of fair value in accounts has been the subject of a lot of debate and criticism,

not least during the crisis, both in regards to problems of valuations absent active

markets but also in regards to the scope of the financial crisis.

The theoretical background for fair value is the wealth orientated perspective. This

theory has a forward perspective whereas the theory behind transactions based value has

a backward perspective.

Fair value has been used for several years and there have been proponents and

opponents for just as long. Fair value has become more widespread the last couple of

decades.

The use of fair value has consequences for the accounts in the form of increased

volatility. In other words valuation of fair value leads to an increase in value

fluctuations in the accounts compared to transactions based values.

Roughly said historical costs represent the opposite of fair value. The advantage of

historical costs is their reliability and the opportunity to track the values and the

corresponding costs in the accounts. The disadvantage is that they can reflect an

outdated value. Fair value contributes, under normal market conditions, with relevant

costs in the accounts. The disadvantage of fair value is fluctuations in the accounts

including profits, as well as the problem of determining a reliable value absent an active

marked.

Fair value is largely in line with the conceptual framework qualitative properties, as

long as there's an active market present.

Absent the active market for the element being measured at fair value alternative

methods of valuations need to be used. These methods mean the value deducted can be

subject to subjectivity and as a result be less reliable than fair value based on market

prices. Thus the accounts become less transparent and there can be trouble meeting the

qualitative properties of the conceptual framework.

Aside from the technical problems of valuations and the consequences thereof the usage

of fair value during recessions has consequences for the company in the form of lower

profits than would have been the case when using the transactions based valuations.

This is inappropriate for businesses since this is often the case during recessions where

the finances are already under pressure.

Accounting rules, including fair value valuation, has been accused of being pro-cyclical

and as such attributing to worsening the financial crisis. There is, however, no

agreement on the rules of accounting in regards to this.

A lot of initiatives have been suggested in regards to better preparing the businesses for

future crises. One of these initiatives is that the financial institutions have to make

provisions during booms. The thought behind this is that these reserves can be used

during recessions so the lending activity, and thus growth, isn't hampered unnecessarily.

Based on the above the financial crises, has consequences for the valuation at fair value

during tight market conditions. This leads to more work with the valuation itself and a

less objective and reliable valuation. Further fair value leads to lower profits than

transactions based valuations. Finally fair value can attributed to pro-cyclicality and

thus have influenced the scope of the financial crisis. Despite this fair value should still

be used in the areas that are valid today since the investors need to be informed about

the “true” values in the accounts for better or worse. Further it would weaken the

investors trust to suspend fair value.

1

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................................................. 5

2 Problemstilling .......................................................................................................... 6

2.1 Problemformulering........................................................................................... 6

2.1.1 Delspørgsmål 1 ............................................................................................6

2.1.2 Delspørgsmål 2 ............................................................................................7

2.1.3 Delspørgsmål 3 ............................................................................................7

2.2 Metode ............................................................................................................... 7

2.3 Afgrænsning....................................................................................................... 9

2.4 Kildeovervejelse .............................................................................................. 11

2.4.1 Primære kilder ...........................................................................................11

2.4.2 Sekundære kilder .......................................................................................12

3 Dagsværdi ............................................................................................................... 13

3.1 Teorien bag dagsværdi..................................................................................... 13

3.1.1 Fisher’s indkomstbegreb ...........................................................................14

3.1.2 Hicks’ indkomstbegreb..............................................................................14

3.1.3 Idealindkomst ............................................................................................14

3.1.4 Danske forhold ..........................................................................................15

3.2 Historien bag dagsværdi .................................................................................. 16

3.2.1 Historisk definition af dagsværdi ..............................................................16

3.2.2 Afgørelse ...................................................................................................16

3.2.3 Den historiske udvikling............................................................................17

3.2.4 Tidlige indvendinger mod dagsværdi ........................................................19

3.2.5 Tidlige indvendinger mod historiske kostpriser ........................................22

3.2.6 Definitioner af dagsværdi i dag .................................................................24

3.2.7 Markedets rolle ..........................................................................................24

3.3 Geografisk udbredelse af dagsværdi................................................................ 25

3.4 Indregning og måling af aktiver og forpligtelser ............................................. 25

3.4.1 Immaterielle anlægsaktiver .......................................................................26

3.4.2 Materielle anlægsaktiver............................................................................26

3.4.3 Finansielle instrumenter ............................................................................27

3.5 Dagsværdiprojekt............................................................................................. 29

2

3.6 Opsummering................................................................................................... 31

4 Regnskabsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af dagsværdi.......................... 33

4.1 Volatilitet ......................................................................................................... 33

4.1.1 Definition af volatilitet ..............................................................................33

4.1.2 Volatilitet generelt .....................................................................................33

4.1.3 Typer af volatilitet .....................................................................................35

4.1.4 Volatilitet og regnskabsmæssig sikring.....................................................36

4.2 Dagsværdi versus historiske kostpriser............................................................ 36

4.2.1 Historiske kostpriser ..................................................................................37

4.2.2 Dagsværdi..................................................................................................37

4.2.3 Diskussion af historiske kostpriser og dagsværdi .....................................38

4.3 Dagsværdi og begrebsrammen......................................................................... 39

4.3.1 Begrebsrammens formål............................................................................39

4.3.2 Begrebsrammens struktur ..........................................................................40

4.3.3 Målegrundlag og kvalitative egenskaber...................................................40

4.3.4 Dagsværdi i forhold til begrebsrammen ....................................................42

4.3.5 Begrebsrammeprojekt i IASB og FASB ...................................................45

4.4 Delkonklusion.................................................................................................. 49

5 Finanskrisen ............................................................................................................ 52

5.1 Anvendelse af dagsværdi under finanskrisen .................................................. 52

5.1.1 Regler for måling til dagsværdi .................................................................53

5.1.2 Financial Crisis Advisory Group...............................................................54

5.1.3 Expert Advisory Panel...............................................................................57

5.1.4 Begrebsrammens kvalitative egenskaber...................................................62

5.2 Regnskabsmæssige konsekvenser.................................................................... 66

5.3 Procyklikalitet .................................................................................................. 68

5.3.1 EFC Working Group .................................................................................68

5.3.2 Financial Stability Forum ..........................................................................74

5.3.3 Erfaringer fra krisen...................................................................................76

5.4 Diskussion af finanskrisen og dagsværdi......................................................... 78

5.4.1 Regnskabets rolle.......................................................................................78

5.4.2 Finanskrisens konsekvenser for værdiansættelse til dagsværdi ................80

5.4.3 Dagsværdi og finanskrisens omfang..........................................................82

3

5.4.4 Egne holdninger.........................................................................................84

5.5 Delkonklusion.................................................................................................. 86

6 Konklusion .............................................................................................................. 88

7 Kildefortegnelse ...................................................................................................... 92

8 Bilagsoversigt.......................................................................................................... 96

4

Oversigt over figurer

Figur 1: Rapportens opbygning ........................................................................................ 8

Figur 2: Værdiansættelse af finansielle aktiver i inaktive markeder (beslutningstræ) ... 28

Figur 3: Begrebsrammens 5 niveauer............................................................................. 40

Figur 4: Målegrundlag i IASC's begrebsramme............................................................. 41

Figur 5: Begrebsrammens kvalitative egenskaber.......................................................... 41

Figur 6: Faserne i IASB’s og FASB’s begrebsrammeprojekt ........................................ 46

Figur 7: Selvforstærkende effekt .................................................................................... 73

Figur 8: Udvalg af anbefalinger fra FSF's rapport.......................................................... 75

5

1 Indledning

I de seneste år har verden været præget af forhold, der bliver kaldt finanskrise. Forhol-

dene er specielt karakteriseret ved at have påvirket markederne, herunder bl.a. markeder

med handel af ejendomme og værdipapirer. Dette har haft stor indflydelse på værdierne

herfor med voldsomme fald til følge. Værdierne i markedet bliver skildret i regnskabet

som følge af anvendelsen af dagsværdi. Før finanskrisen medførte anvendelsen af dags-

værdi højere værdier og derved også resultater i regnskabet. Det modsatte er tilfældet

under finanskrisen.

Værdiansættelse til dagsværdi er blevet mere og mere udbredt gennem årene, som følge

af et paradigmeskifte mod en mere formueorienteret synsvinkel. Dette har medført, at

dagsværdi spiller en større rolle i regnskabet.1

Når markederne fungerer, er det ikke problematisk at fastsætte dagsværdien. Dagsværdi

fastsat ud fra disse forhold medfører oftest verificerbare værdier. Anderledes ser det ud,

når der er finanskrise og markederne ikke i samme grad er aktive. Dagsværdi skal i så

fald fastsættes ud fra alternative metoder, der bl.a. betyder, at der skal anvendes skøn og

forudsætninger for at opnå en værdi, der skal afspejle dagsværdien. Dette medfører alt

andet lige, at det er mere kompliceret at verificere disse værdier, hvis det overhovedet er

muligt.

Penge- og kreditinstitutter har før finanskrisen haft store udlån med sikkerhed i værdier,

som efter de store værdifald ikke længere eksisterede. Dette har medført tab og gjort det

nødvendigt at stramme op på kreditvilligheden for at kunne dække disse tab samt for-

hindre nye. Den finansielle sektor har i den forbindelse fået skyld for at være medvir-

kende til at forstærke udsving i konjunkturerne ved netop at stramme op på kreditvillig-

heden og derved bremse væksten. Samtidig har den finansielle sektor været nødsaget til

at nedgeare, hvilket har været med til at forringe deres muligheder for at stille kapital til

rådighed. Udover dette, så har forskellige regnskabsregler ligeledes været genstand for

kritik og beskyldninger om medvirken til den økonomiske krise. Værdiansættelse til

dagsværdi er en af de regler, der har været kritiseret.2

1 Elling (2007) s. 1292 Nationalbanken (2009) s. 69

6

2 Problemstilling

Anvendelsen af dagsværdi i regnskabet før og under finanskrisen giver anledning til

nogle interessante diskussioner omkring dagsværdireglerne, herunder hvorvidt disse

både før og under finanskrisen har været og er relevante samt pålidelige til at værdian-

sætte elementer i regnskabet.

Dagsværdi værdiansættes som udgangspunkt ud fra et aktivt marked, men når et sådant

marked ikke eksisterer, skal der, som nævnt i indledningen, anvendes alternative meto-

der. Disse alternative metoder har været genstand for en del debat og ikke mindst kritik,

især i forhold til relevans og pålidelighed af den information, der fremkommer af disse

metoder.

Udover de rent tekniske problemer med værdiansættelsen til dagsværdi, så er dagsværdi

ligeledes kritiseret for at forværre krisen ved bl.a. at give et forkert billede af værdierne

i regnskabet. Kritikere mener, at dagsværdierne er lavere end aktivet/forpligtelsens fun-

damentale værdi og at dette har virket procyklisk under krisen.

Ovenstående fører til en overordnet problemstilling omkring, hvorvidt dagsværdi trods

finanskrisen stadig er bedst egnet til værdiansættelse af de elementer i regnskabet, hvor

det anvendes i dag, herunder om dagsværdireglerne har spillet en rolle i forhold til fi-

nanskrisens omfang.

2.1 Problemformulering

Problemstillingen munder ud i følgende problemformulering

Hvilke konsekvenser har finanskrisen medført for anvendelsen af dagsværdi i regn-

skabet og har anvendelsen af dagsværdi påvirket krisens omfang?

Problemformuleringen besvares ud fra tre delspørgsmål.

2.1.1 Delspørgsmål 1

Til belysning af anvendelsen af dagsværdi i dag og ikke mindst for at kunne diskutere

de forskelle, der er opstået som følge af finanskrisen, er det nødvendigt at vide, hvad der

teoretisk set ligger til grund for udbredelsen af dagsværdi. Endvidere er det hensigts-

mæssigt at kende historien bag dagsværdi. Dette munder ud i Delspørgsmål 1:

Hvad er teorien og historien bag dagsværdi og hvad er status i dag?

7

2.1.2 Delspørgsmål 2

For at kunne vurdere, hvilke konsekvenser finanskrisen har medført i forhold til værdi-

ansættelse til dagsværdi, er det hensigtsmæssigt at vurdere, hvilke konsekvenser anven-

delse af dagsværdi medfører, når der ikke er finanskrise og markederne er mere stabile.

Dette har ledt til Delspørgsmål 2:

Hvilke konsekvenser har det for regnskabet at anvende dagsværdier frem for histori-

ske kostpriser og er disse konsekvenser i overensstemmelse med begrebsrammens

kvalitative egenskaber?

2.1.3 Delspørgsmål 3

Den overordnede problemformulering ligger op til en diskussion af, hvilke konsekven-

ser finanskrisen har medført i forhold til værdiansættelse til dagsværdi. Endvidere ligger

den op til en diskussion af, hvorvidt dagsværdi har bidraget til finanskrisens omfang,

hvilket har ført til Delspørgsmål 3:

Hvilke konsekvenser har finanskrisen haft på anvendelsen af dagsværdi i regnskabet

og er disse konsekvenser i overensstemmelse med begrebsrammens kvalitative egen-

skaber? Har anvendelsen af dagsværdi virket procyklisk og bør dagsværdi fortsat an-

vendes i regnskabet?

2.2 Metode

Formålet med afhandlingen er at redegøre for de konsekvenser, som finanskrisen har

medført for regnskabsaflæggelsen i forhold til dagsværdi. Med andre ord vurderes

”konceptet” dagsværdi både før og under finanskrisen. Endvidere ønskes en vurdering

af, hvorvidt værdiansættelse til dagsværdi har påvirket finanskrisens omfang, herunder

hvilke faktorer der har virket procykliske. Der skildres altså to vinkler af dagsværdi og

finanskriseproblematikken.

I forhold til finanskrisens påvirkning af værdiansættelse til dagsværdi bliver der specielt

gået i dybden med dagsværdi i forhold til begrebsrammen og dens kvalitative egenska-

ber, herunder især relevans og pålidelighed. Endeligt søges det belyst, hvilke konse-

kvenser det har for værdiansættelsen, at finanskrisen påvirker aktiviteten i markederne.

8

I forhold til anvendelsen af dagsværdi og dennes mulige påvirkning af finanskrisens

omfang (procyklikalitet) lægges der vægt på de undersøgelser, der er udarbejdet med

det formål at klargøre, hvad der har været skyld i finanskrisen.

Emnet belyses teoribaseret og ikke som en praktisk problemstilling. Figur 1 skitserer

rapportens opbygning.

Figur 1: Rapportens opbygning

Kilde: Egen tilvirkning

Arbejdet med de tre delspørgsmål munder, som figuren illustrerer, ud i henholdsvis en

opsummering og to delkonklusioner. Disse er tiltænkt som besvarelse af delspørgsmåle-

ne, hvor den endelige konklusion er tiltænkt som besvarelse af den overordnede pro-

blemformulering.

Delspørgsmål 1 besvares ud fra et afsnit vedrørende dagsværdi generelt. Dette afsnit

skildrer teorien og historien bag anvendelsen af dagsværdi samt udbredelsen heraf og

hvilket arbejde der fra standardudstedernes side er i gang i dag.

9

Teorien bag dagsværdi bliver belyst ud fra økonomisk regnskabsteori. Dette indeholder

bl.a. skellet mellem to forskellige paradigmer, herunder det formueorienterede og det

præstationsorienterede paradigme.

Afsnittet omkring det historiske perspektiv bag dagsværdi bliver bl.a. behandlet ud fra

gamle artikler, hvorfor afsnittet vil indeholde et udsnit af de forskellige holdninger, der

har været til dagsværdi gennem tiden. Afsnittet afsluttes med en opsummering.

Besvarelsen af Delspørgsmål 2 indledes med en redegørelse for, hvad volatilitet er og

hvad det betyder for regnskabet. Efterfølgende indeholder afsnittet en diskussion af for-

dele og ulemper ved dagsværdi i forhold til historiske kostpriser. Endeligt søges

spørgsmålet besvaret ud fra præsentation og diskussion af IASC’s begrebsramme fra

1989, samt en redegørelse for arbejdet med en ny begrebsramme for IASB og FASB.

Afsnittet sluttes af med en delkonklusion.

Arbejdet med Delspørgsmål 3, som omhandler dagsværdi i forhold til finanskrisen er

delt op i to hovedområder:

Det første område omhandler finanskrisens konsekvenser for værdiansættelsen til dags-

værdi. Dette område behandler først og fremmest reglerne for værdiansættelse til dags-

værdi, når der ikke er et aktivt marked, samt hvilke problemer dette medfører. Derud-

over skildrer afsnittet nogle af de tiltag, der har været på området. Endvidere vurderes

dagsværdi i forhold til begrebsrammens kvalitative egenskaber, når der ikke findes et

aktivt marked og endeligt belyses det, hvilke konsekvenser værdiansættelse til dagsvær-

di har for regnskabet under finanskrisen.

Det andet område omhandler procyklikalitet og indledes med en beskrivelse af, hvad

begrebet dækker over. Endvidere indeholder afsnittet et udsnit af de tiltag, der har været

på området.

Afslutningsvis diskuteres begge områder, hvilket munder ud i en delkonklusion.

Rapporten afsluttes, som nævnt, med en overordnet konklusion, der svarer på problem-

formuleringen. Konklusionen samler opsummering og delkonklusioner til en helhed.

2.3 Afgrænsning

Da rapporten belyses teoribaseret vil der ikke blive anvendt konkrete eksempler i for-

hold til emnet. Undtagelsesvis bliver de forskellige elementer i regnskabet, der værdian-

10

sættes til dagsværdi dog kort berørt med fokus på finansielle instrumenter. Baggrunden

herfor er, at finansielle instrumenter er det største og mest komplekse område inden for

anvendelsen af dagsværdi. Til at værdiansætte finansielle instrumenter anvendes dags-

værdihierarkiet fra IAS 39. Dette hierarki vil blive anvendt gennem rapporten til at skil-

dre forskellen mellem værdiansættelse til dagsværdi, når der er et aktivt marked og når

dette ikke er tilfældet. Da rapporten belyses teoribaseret vil hierarkiet blive anvendt til

at diskutere dagsværdi generelt og ikke i forbindelse med konkrete eksempler på finan-

sielle instrumenter.

Rapporten baseres på gældende regler inden for dagsværdi samt problemerne hermed.

Disse regler kan findes flere steder, både i IASB regi, i FASB regi og i Årsregnskabslo-

ven. Det kritiske for rapporten er problematikken omkring værdiansættelsen til dags-

værdi og holdningerne hertil samt dagsværdiens bidrag til finanskrisen. Reglerne for

værdiansættelse er ikke nøjagtig de samme i de standardudstedende instanser, men de er

hovedsagelig de samme. Imellem IASB og FASB er ordlyden i forhold til definitionen

af dagsværdi forskellig. De forskelle, der er, belyses kort. Det vurderes dog, at betyd-

ningen af definitionerne er nogenlunde den samme. I rapporten vil dagsværdi derfor

betegne værdiansættelse til dagsværdi generelt og ikke de nuancer, der måtte forekom-

me mellem de enkelte regler. Baggrunden herfor er, at de generelle problemer med

dagsværdi er de samme i IASB regi og FASB regi. Med andre ord skildrer denne rap-

port dagsværdibegrebet som helhed og som ”koncept” og derfor ikke i forbindelse med

et enkelt aktiv/forpligtelse og heller ikke i forbindelse med forskellene mellem de enkel-

te standardudstederes regelsæt.

Vi er opmærksomme på, at der forekommer forskelle i anvendelsen af dagsværdi og

reglerne herfor i de enkelte standardudstedende instanser, men mener ikke at disse for-

skelle er betydelige i forhold til at diskutere dagsværdi generelt, som rapporten sigter

efter. Dette betyder ligeledes, at der anvendes litteratur fra både Europa og USA, med

andre ord på tværs af reglerne.

I de enkelte rapporter, der er anvendt, er der givet et bredt billede af, hvad der har været

skyld i finanskrisen og hvilke områder, der bør ændres. Indeværende rapport skildrer

blot et udsnit af disse. Udsnittet er valgt ud fra, hvad der findes mest relevant i forhold

til problemstillingen.

11

Anvendelsen af dagsværdi diskuteres to steder i rapporten ud fra begrebsrammen. Når

indeværende rapport henviser til begrebsrammen vil dette være IASC’s begrebsramme

fra 1989, såfremt andet ikke er angivet. Dette betyder, at der ikke tages højde for den

begrebsramme, der er gældende i FASB regi.

I forhold til begrebsrammen er der en række relevante områder, der kunne medtages.

Denne rapport anvender kort målegrundlaget samt målsætningen for årsregnskabet, her-

under regnskabsbrugernes behov, men derudover fokuseres der udelukkende på de kva-

litative egenskaber, hvorfor resten af begrebsrammen ikke inddrages.

Vi er opmærksomme på, at der er stor forskel på betydningen af dagsværdi i regnskabet.

Nogle virksomheder behøver kun en begrænset anvendelse, mens andre virksomheder,

herunder penge- og kreditinstitutioner, har adskillige elementer i regnskabet, der skal

værdiansættes til dagsværdi. På trods af det har anvendelsen af dagsværdi været til de-

bat og genstand for kritik både for virksomheder i den finansielle sektor og i den almin-

delige sektor. Indeværende rapport vil derfor, med få undtagende eksempler og henvis-

ninger til konkrete problemer, diskutere den generelle anvendelse af dagsværdi med

både den finansielle og almindelige sektor som fælles fokusområde. Baggrunden herfor

er, at problemerne med dagsværdi i vid udstrækning er de samme, uanset om der er tale

om virksomheder i den finansielle sektor eller i den almindelige sektor. Forskellen be-

står primært i, hvor stor udbredelse dagsværdi har i den pågældende sektor. Med andre

ord vil der ikke overvejende blive skelnet mellem, hvor dagsværdi anvendes.

2.4 Kildeovervejelse

Afsnittet omkring kildeovervejelse vil blive delt op i primære og sekundære kilder.

Baggrunden herfor er, at det er vigtigt at skelne mellem, hvilke kilder der i højere grad

er objektive og hvilke, der kan være udtryk for subjektivitet. Der er adskillige aktører,

der har arbejdet med finanskrisens konsekvenser samt forhold af betydning for finans-

krisen, hvorfor rapporten blot skildrer et udsnit heraf. Udvælgelsen og prioriteringen af

kilder til formålet er præget af, hvad der findes mest relevant for emnet. Dette udelukker

dermed ikke, at andet materiale ligeledes kan være relevant.

2.4.1 Primære kilder

De tyngende kilder i indeværende rapport er fra standardudstedende instanser som

IASB og FASB samt diverse rådgivende forsamlinger og arbejdsgrupper, der rapporte-

12

rer til IASB og FASB. Endvidere er der anvendt kilder fra den Europæiske Union, Nati-

onalbanken og G20. Dette materiale anvendes til at give et overblik over, hvad dags-

værdibegrebet indebærer og ikke mindst, hvad der er diskuteret i forhold til finanskri-

sen. Til belysning af teorien bag dagsværdi samt de grundlæggende regler er der an-

vendt enkelte fagbøger. Endvidere er der forskellige steder i rapporten anvendt relevante

regnskabsstandarder.

2.4.2 Sekundære kilder

Den sekundære litteratur er anvendt til diskussion af den primære litteratur. Med andre

ord er den anvendt for at skildre forskellige holdninger til dagsværdi og finanskrisen.

Den sekundære litteratur består primært af artikler fra diverse interessenter i erhvervsli-

vet, men den består også af arbejdspapirer, sagsforberedende materiale og mødereferater

fra både IASB og diverse råd og arbejdsgrupper.

Fælles for den sekundære litteratur, hvad enten det er artikler eller arbejdspapirer, mø-

dereferater mv. er, at dette kan være genstand for subjektive holdninger. På trods af det-

te mener forfatterne, at det er relevant at medtage nogle af de holdninger, der er til

dagsværdi både i form af artikler, men også i form af holdninger fra de personer, der er

med til at skabe de endelige regler. Forfatterne er herunder opmærksomme på, at mate-

riale anvendt til standardudstedelsesprocessen, herunder mødereferater, sagsforbereden-

de materiale og arbejdspapirer ikke er gældende lov. Det findes dog alligevel interessant

at diskutere nogle af de holdninger, der fremkommer under sådanne processer, selvom

de ikke nødvendigvis er udtryk for, hvad standarderne i sidste ende vil afspejle.

13

3 Dagsværdi

I dette afsnit redegøres indledningsvist for den økonomiske teori, der bl.a. ligger til

grund for dagsværdi, hvorefter historien belyses. Efterfølgende skildres udbredelsen

heraf samt hvilke elementer i regnskabet, der enten kan eller skal måles til dagsværdi.

Endeligt redegøres der for et dagsværdiprojekt, der i de seneste år har været under udar-

bejdelse i IASB. Alt dette munder ud i en opsummering, der besvarer Delspørgsmål 1.

3.1 Teorien bag dagsværdi

I regnskabsteorien skelnes mellem to principielt forskellige synsvinkler den præstati-

onsorienterede og den formueorienterede.

Den præstationsorienterede regnskabsteori bygger på den transaktionsbaserede histori-

ske kostpris-model, hvor hovedformålet er at opsummere transaktioners økonomiske

virkninger i periodevise resultatmålinger i resultatopgørelsen. Balancen er sekundær i

denne teori. Med andre ord er teorien bagudrettet.3

Den formueorienterede regnskabsteori stammer fra den mikroøkonomiske teoris ind-

komst- og kapitalbegreber og bygger på balancens elementer, herunder regnskabsmæs-

sigt overskud, der fremkommer som en tilvækst i egenkapitalen (nettoaktiver) fra primo

til ultimo perioden. Denne teori er med andre ord fremadrettet.4

Elling (2007) giver tre forskellige begrundelser for at fravige den transaktionsbaserede

historiske kostpris-model, som har betydning for den formueorienterede regnskabsteori,

hvoraf de to medfører, at nettooverskuddet i resultatopgørelsen og totalindkomsten i

balancen bliver forskellig. Disse tre begrundelser skildres nedenfor:5

Den første begrundelse er forsigtighedsprincippet. Dette bryder med den trans-

aktionsbaserede historiske kostpris-model, men medfører ikke forskelle mellem

de to overskudsbegreber, fordi værdinedgangen kræves indregnet i resultatopgø-

relsen.

Den anden begrundelse er at få så korrekt et billede af aktivernes værdi som mu-

ligt. Det blev tidligt tilladt, under visse omstændigheder, at opskrive nogle af ak-

tiverne til deres aktuelle værdi på balancedagen. Ifølge forsigtighedsprincippet

3 Elling (2007) s. 834 Elling (2007) s. 1295 Elling (2007) s. 113-114

14

kræves disse opskrivninger modposteret direkte under bunden egenkapital for at

forhindre udlodning. Herved opstår forskel mellem nettooverskud og totalind-

komst.

Den tredje begrundelse er metodeskift. Dette betyder, at overgang fra ældre

regnskabsmetoder f.eks. kunne medføre en urealiseret værdistigning på varebe-

holdninger. Hvis denne værdistigning førtes som en korrektion til egenkapital

primo, forøgedes denne med samme beløb. Da den repræsenterede en stigning i

forhold til egenkapital ultimo det foregående år, indregnedes den i totalindkom-

sten, mens den ikke ville få betydning for overskuddet i resultatopgørelsen.

3.1.1 Fisher’s indkomstbegreb

Et af mikroøkonomisk teoris indkomstbegreber er Fishers indkomstbegreb, hvor en pri-

vatpersons indkomst er den behovstilfredsstillelse af forbrug, som opnås i en periode

målt ved de samlede forbrugsudgifter eller helst ved nytteværdi.6

Fisher inddrager ikke kapitalbevægelser i sin indkomstdefinition. En stor indkomst kan

således opnås ved at forbruge af formuen. Dette hævdes at være anvendt i 1800-tallet af

investorerne i de amerikanske jernbaneselskaber. Selskaberne gjorde indhug i nettofor-

muen for at kunne udbetale store udbytter, hvilket førte til kursstigning, selvom faldet i

selskabernes nettoformue var ensbetydende med, at den fremtidige indtjening blev for-

ringet.7

3.1.2 Hicks’ indkomstbegreb

Hicks indkomstbegreb er en videreudvikling af Fishers indkomstbegreb og omfatter en

kombination af forbrug og opsparing. Ideen er, at en persons indkomst er, hvad han

maksimalt kan forbruge i en uge og stadig være lige så velbeslået, som ved ugens be-

gyndelse. Det svære i denne definition er at måle velbeslåethed (welloffness), da defini-

tionen ikke præciserer, hvordan kapital (nettoaktiver) skal måles, herunder via genan-

skaffelsesværdi, salgsværdi, kapitalværdi eller historisk kostpris.8

3.1.3 Idealindkomst

Idealindkomst er indkomst, der måles under forudsætning af fuld viden. Dvs. at der er

fuldstændigt kendskab til de fremtidige pengestrømme mht. beløbenes størrelse og deres

6 Elling (2007) s. 1327 Elling (2007) s. 1358 Elling (2007) s. 132 og 135

15

tidsmæssige fordeling. Især to faktorer gør beregning af økonomisk overskud i virk-

somhederne for subjektiv til at have større nytteværdi end alternative målegrundlag:9

Estimat af kapitalværdier bygger på budgetter af fremtidige pengestrømme mht.

beløb og tidsmæssig fordeling, hvor pengestrømme afhænger af de underliggen-

de scenarier for forventninger til virksomhedens strategiske udvikling. Forskel-

lige personer vil højst sandsynligt nå frem til forskellige skøn over scenarier og

afledte pengestrømme. Dermed bliver kapitalværdier og overskud subjektive el-

ler med andre ord personafhængige.

Valg af diskonteringsfaktor er forskellig, fordi personer har forskellige tidspræ-

ferencer og risikoaversion.

Indførelse af Hicks’ økonomiske indkomstmodel som generel model i regnskabspraksis

forudsætter, at subjektive kapitalværdier kan erstattes med objektive markedspriser som

indirekte mål for kapitalværdier på de ressourcemarkeder, hvor aktiverne omsættes.

Hvorvidt denne mulighed er praktisabel, afhænger af effektiviteten på ressourcemarke-

derne.10

Der sondres principielt ikke i økonomisk teori mellem urealiserede ændringer i nettoak-

tivernes værdi og de ændringer, der er realiseret gennem virksomhedens transaktioner.

Begge indregnes som en del af overskuddet, hvilket indebærer, at de værdibaserede teo-

rier ikke er nær så knyttet til pengestrømme som den transaktionsbaserede historiske

kostpris-model.11

3.1.4 Danske forhold

I Danmark har vi rent regnskabs- og lovgivningsmæssigt været påvirket af både de kon-

tinental europæiske, engelske og nordiske traditioner, herunder bl.a. det tyske forsigtig-

hedsprincip og den engelske rammelovgivning. Danmark indførte, som et af de sidste

lande i Europa, sin første aktieselskabslov i 1917. Denne var gældende til, vi fik en ny

aktieselskabslov i 1930 og denne igen til 1973, hvor vi fik en ny aktieselskabslov samt

en anpartsselskabslov. I dag er disse samlet under den nye selskabslov af 2010. Oveni

dette havde vi rent regnskabsmæssigt en årsregnskabslov fra 1981, der byggede på EU’s

4. direktiv, som tog udgangspunkt i den transaktionsbaserede historiske kostpris-model.

9 Elling (2007) s. 13310 Elling (2007) s. 13611 Elling (2007) s. 129

16

Denne blev erstattet af årsregnskabsloven af 2001, som tager udgangspunkt i den vær-

dibaserede/formueorienterede regnskabsteori.12

3.2 Historien bag dagsværdi

Dette afsnit vil indledningsvist skildre en tidlig definition af dagsværdi, hvorefter en

afgørelse, der faldt omkring anvendelsen af dagsværdi for mere end 100 år siden vil

blive belyst. Efterfølgende behandles den historiske udvikling fra Den Store Depression

indtil 1980’erne, hvorefter de regler, der er gældende i dag fremsættes.

3.2.1 Historisk definition af dagsværdi

Dagsværdi blev tidligt defineret og i 1914 lød denne definition som følgende:

”We take it any value is a fair value which fair and reasonable men say ought to be

attached to the property, under all the circumstances of the particular case, for the pur-

pose of measuring the return which the public should pay to the owner.”13

Allerede i denne definition ses at værdiansættelse til dagsværdi bygger på skøn og vur-

deringer. Samtidig indikeres der retningslinjer for markedsvilkår som ”fair and reaso-

nable men.”

3.2.2 Afgørelse

Saliers (1920) skildrer i sin artikel, at dagsværdi i 1898 gennem en afgørelse blev accep-

teret som værdiansættelsesmetode for kapitalinvesteringer i offentlige forsyningsselska-

ber. Afgørelsen sagde, at der ved værdiansættelse af ejendom (ikke nødvendigvis en

bygning) skulle tages hensyn til følgende forhold (uden at udelukke yderligere relevan-

te):14

Konstruktionsomkostninger.

Omkostninger til permanente forbedringer.

Markedsværdien af værdipapirbeholdning.

Nuværende værdi sammenlignet med oprindelige konstruktionsomkostninger.

Sandsynlig indtjeningskapacitet beregnet med parametre ud fra sædvane.

Udgifter til imødegåelse af driftsudgifter.

12 Elling (2007) s. 60 ff.13 Whitten (1914) s. 41914 Saliers (1920) s. 273

17

Der var delte meninger om denne afgørelse og Saliers (1920) citerer:

Henry Floy:

”The determination of the fair value of a given property to be used as a basis for fixing

proper returns or rates to be charged, depends upon the value of the property being

used in the service from which the returns or rates are earned and is ofttimes quite dif-

ferent from the fair value of the total property of any utility, part of which may be held

for future extensions or profit or use for extraneous purposes, but all of which have to

be considered and allowed in case of capitalization or purchase or sale, as a whole.”15

James E. Boyle:

”It was a judicial error – and one of the first magnitude – that gave us the doctrine of

valuation instead of investment as the basis of rate making.”16

Ovenstående citater viser, at der allerede for omkring 100 år siden var diskussioner i

gang vedrørende anvendelsen af dagsværdi i regnskabet.

3.2.3 Den historiske udvikling

I begyndelsen af det 20. århundrede i perioden op til Den Store Depression havde fir-

maer i USA tendens til at anvende deres egne regnskabsmetoder. Man kunne bl.a. se

anvendelsen af markedsværdier (current values) eller vurderede værdier (appraised va-

lues) med dertilhørende opskrivninger af aktiver. F.eks. viste en undersøgelse af 208

store industrivirksomheder, at 75% anvendte op- og nedskrivninger af aktiver i perioden

fra 1925 – 1934. Frem til omkring 1938 var bankerne pålagt at anvende markedsværdier

på deres investeringer i værdipapirporteføljer i forbindelsen med overvågningsformål

(supervisory purposes). Men efter alvorlige betænkeligheder om, hvordan denne praksis

påvirkede bankernes finansielle præstationer og investeringsbeslutninger, blev denne

praksis forladt igen i denne sammenhæng.17

I tiden efter Den Store Depression var der en generel tendens til at bevæge sig mod me-

re konservative værdiansættelsesmetoder, hvilket betød at man i stedet bevægede sig

tilbage til i højere grad at anvende historiske kostpriser for aktiver med lang levetid og

immaterielle aktiver. Denne udvikling blev stærkt støttet af Robert E. Healy, som var

den første ”Chief Accountant” for Securities and Exchange Comission (herefter SEC).

15 Saliers (1920) s. 27216 Sailers (1920) s. 27217 SEC (2008) s. 34

18

Han havde tidligere deltaget i undersøgelser foretaget af The Federal Trade Commision

(herefter FTC), som havde påvist udbredt anvendelse af opskrivninger af aktiver. Dette

anså FTC for arbitrært (dvs. skønsmæssigt/vilkårligt). I denne sammenhæng udtalte

Healy bl.a., at stort set alt undtagen fyret i kælderen kunne kapitaliseres. I Healy’s ledel-

sestid støttede det nydannede SEC kraftigt anvendelsen af historiske kost-priser for ak-

tiver med lang levetid og påvirkede dermed virksomhederne til at indskrænke anvendel-

sen af vurderede værdier. Dette betød, at opskrivning af materielle aktiver mere eller

mindre var udryddet i 1940 for virksomheder underlagt amerikansk regnskabspraksis.18

Anvendelsen af måling til dagsværdi øgedes kraftigt i 1975, da der blev udsendt offici-

elle bekendtgørelser, som påkrævede anvendelse af dagsværdi under visse omstændig-

heder. Baggrunden herfor var betænkeligheder omkring passende måling af sikring af

egenkapital. Før 1975 manglede der officielle retningslinjer. Dette førte til store forskel-

le i værdiansættelsespraksis, specielt for let omsættelige værdipapirer. I 1973 og 1974

var der store værdifald på mange værdipapirer. Disse værdifald kunne i de fleste tilfæl-

de ikke aflæses i regnskaberne. Da markedet igen var stabiliseret i 1975, var det uklart,

hvorvidt det, der var nedskrevet, skulle opskrives igen til tidligere værdier. Som resultat

heraf udgav FASB, SFAS 12: Accounting for Certain Marketable Securities i december

1975. Denne krævede, at alle egenkapitalsikkerheder skulle værdiansættes til den lave-

ste værdi af kostpris og dagsværdi. Gældsforpligtelser skulle fortsat værdiansættes til

amortiseret kostpris.19

Opsparrings- og lånekrisen i 1980’erne illustrerede udfordringerne ved at anvende histo-

riske kostpriser i finansielle virksomheder. Dette viste sig ved, at anvendelsen af histori-

ske kostpriser i denne situation havde maskeret tab på værdipapirer, så disse kun viste

sig gradvist gennem negativ nettofinansiel indkomst. Der blev i denne sammenhæng

argumenteret for, at såfremt dagsværdier var blevet anvendt, så kunne dette have med-

virket til at afdække problemet tidligere. I slutningen af 1970’erne og 1980’erne var

renten relativ høj, som følge af høj inflation. Dette betød, at det var nødvendigt at sælge

værdipapirer med rentetab for at skaffe likvider. I nogle tilfælde var dagsværdien af

aktiverne mindre end dagsværdien af gælden, hvilket reelt betød, at virksomheder var

insolvente. Dette fremgik imidlertid ikke af regnskabet, der afspejlede historiske kost-

priser. Denne skjulte insolvens kunne friste lederne til at benytte hasarderede forretnin-

18 SEC (2008) s. 3419 SEC (2008) s. 35

19

ger i et forsøg på at genoprette værdierne. Samtidig fristede det til at beholde dårlige

værdipapirer og realisere de gode for at ”booste” regnskaberne. Alt dette sammen med

den høje rentevolatilitet20 i 1980’erne gav anledning til, at dagsværdi fik en større rolle i

regnskabet i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.21

For at forstå udviklingen i anvendelsen af dagsværdi er det hensigtsmæssigt at have

kendskab til 1980’ernes ændringer i virksomhedernes omgivelser. Der skete en ændring

i aktiviteten af handel med forskellige værdipapirer, samtidig med at der dukkede nye

finansielle instrumenter op på markedet. Endeligt blev det mere udbredt at have frem-

med valuta samt værdipapirer og kontrakter i fremmed valuta.22

Samtidig indså FASB nødvendigheden af at have bredere regulering gældende for alle

finansielle instrumenter. Dette medførte udgivelsen af en række standarder, som skulle

øge gennemsigtigheden i regnskaberne, da der var opstået en praksis med at føre værdi-

reguleringer direkte på egenkapitalen. Herunder blev det bl.a. indført, at når værdiregu-

leringerne blev ført over egenkapitalen skulle det være på separate linjer.23

En yderligere problematik opstod i forbindelse med derivater. Disse finansielle instru-

menter krævede ofte kun ringe eller slet ingen investering, hvorfor historiske kostpriser

var dårlige til at vise den reelle værdi af disse. Dette førte til indførelsen af SFAS 133 i

juni 1998, som krævede alle derivater (dog med enkelte undtagelser) værdiansat til

dagsværdi i regnskabet.24

3.2.4 Tidlige indvendinger mod dagsværdi

King (1975) angiver i sin artikel, at der er markant forskel på fastsættelsen af følgende

værdier:25

Genopførelsespris/genanskaffelsespris

Aktivernes salgspris ved likvidation

Fortsat anvendelse af aktiverne i deres nuværende form

King (1975) stillede spørgsmålstegn ved selve værdiansættelsesmetoden for dagsværdi,

herunder om udeblivelsen af økonomisk succes skyldtes fejl i den oprindelige dagsvær-

20 Volatilitet behandles i afsnit 4.121 SEC (2008) s. 3522 SEC (2008) s. 3623 SEC (2008) s. 3724 SEC (2008) s. 3725 King (1975) 1. afsnit

20

dimåling eller om forudsætningerne var forkerte. King (1975) skildrer, at alle der disku-

terer værdiansættelse til dagsværdi bør være opmærksomme på, at det bygger på forud-

sætninger, der ofte kan være forkerte. Endvidere udtaler han, at antallet af forudsætnin-

ger er adskillige og sætter herunder spørgsmålstegn ved, hvad der ville ske, hvis regn-

skabslæseren var uenig i disse forudsætninger. King (1975) anbefaler derfor ikke på

dette tidspunkt at benytte dagsværdi som værdiansættelsesmetode ved udarbejdelse af

regnskaber, da omtalte konsekvenser er uhensigtsmæssige.26

Cheney (1976) behandler i sin artikel nogle af de indvendinger, der har været i forhold

til anvendelsen af dagsværdi i forbindelse med forskellige mål for regnskabet. Denne

problematik belyses i de følgende afsnit ud fra de pågældende mål. Målene er:27

Pålidelighed.

Going-concern.

Markedsværdi kontra bogført værdi.

Indkomstpåvirkning.

Konsistens.

Forsigtighedsprincippet.

Juridiske forhold.

Praktiske forhold.

3.2.4.1 Pålidelighed

I forhold til pålidelighed er problemet ifølge Cheney (1976) selve fastsættelsen af dags-

værdi på et aktiv eller forpligtelse. Det påstås herunder, at værdiansættelse til dagsværdi

kan anvendes til manipulation ved, at ledelsen i et dårligt år vil forsøge at finde begrun-

delser for at opskrive virksomhedens aktiver til mere end de faktisk er værd. Grundet

forskellige teknikker til værdiansættelse vil det ikke være tilstrækkeligt, at de rapporte-

rede værdier står alene. Et andet problem i forbindelse med pålidelighed er usikkerheder

omkring de økonomiske værdier f.eks. på unikke aktiver og store lagre, hvor markeds-

prisen bliver irrelevant. Hertil kommer usikkerhed om ledelsens planer eller problemer i

forbindelse med beliggenhed, muligheder og markedsforhold. Disse problemer kan lø-

26 King (1975) sidste side27 Cheney (1976) 1. side

21

ses enten ved en komplet omlægning eller en ”item-by-item” approach. Endvidere udar-

bejdes der nye tilgængelige målemetoder, som kan øge pålideligheden af dagsværdier.28

3.2.4.2 Going-concern

I forhold til going-concern er det ifølge Cheney (1976) spørgsmålet om det i det hele

taget er realistisk at værdiansætte aktiver til dagsværdi, hvis de ikke bliver solgt i nær

fremtid, hvilket for nogle aktiver ikke er tilfældet, såfremt going-concern forudsætnin-

gen opfyldes. Derudover kan værdien være lavere, hvis virksomheden bliver tvunget til

at sælge.29

3.2.4.3 Markedsværdi kontra bogført værdi

Cheney (1976) argumenterer for, at såfremt noget værdiansættes til dagsværdi, så skal

det hele. Samtidig vil man være nødt til at registrere visse immaterielle anlægsaktiver,

som ikke allerede står i regnskabet. Når disse indregnes vil investorerne blive nødt til at

acceptere vurderinger, som kan være i modsætning til deres egne. Hvis materielle an-

lægsaktiver værdiansættes til dagsværdi, vil forskellen til virksomhedens markedsværdi

vise eksistensen af immaterielle anlægsaktiver.30

3.2.4.4 Indkomstpåvirkning

Et andet argument imod dagsværdi er ifølge Cheney (1976), at balancen er en behold-

ningsoversigt over aktiver, som endnu ikke er realiseret i resultatopgørelsen. Derfor må

værdien, der er tilbage i balancen være købsprisen minus beløbene registreret i resultat-

opgørelsen, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som, at den resterende værdi i ba-

lancen er lig dagsværdi. Alligevel må det nødvendigvis være sådan, at resultatopgørel-

sen kan udledes fra balancen. Cheney (1976) mener, at hvis balancen ikke er relevant så

er resultatopgørelsen heller ikke.31

3.2.4.5 Konsistens

Cheney (1976) argumenterer, at konsistens forudsætter, at informationer ikke kan æn-

dres efter de er rapporteret. Dette betyder, at der kan være problemer i forbindelse med

overgangen til anvendelse af dagsværdi.32

28 Cheney (1976) 1. side29 Cheney (1976) 1. side30 Cheney (1976) 2. side31 Cheney (1976) 2. side32 Cheney (1976) 2. side

22

3.2.4.6 Forsigtighedsprincippet

Det er ifølge Cheney (1976) god praksis at værdiansætte aktiver til under anskaffelses-

værdien, men det er uacceptabelt at værdiansætte til højere værdi. Dette har retfærdig-

gjort anvendelsen af forsigtighedsprincippet tidligere, men i tilfælde hvor der er væsent-

lig forskel på kostpris og dagsværdi, har forsigtighedsprincippet ikke sin berettigelse.33

3.2.4.7 Juridiske forhold

Problemer med værdiansættelse af forpligtelser i forbindelse med juridiske forhold

(f.eks. produktansvar) er et af Cheney’s (1976) argumenter imod anvendelsen af dags-

værdi. Men netop dette gør samtidig, at det bliver et vigtigt argument for anvendelsen af

dagsværdi, da der ellers vil være en række forpligtelser, som der ikke er taget højde for i

regnskabet.34

3.2.4.8 Praktiske forhold

En af overvejelserne i forbindelse med indførelse af dagsværdi, som ledelsen skal tage i

betragtning er ifølge Cheney (1976) muligheden for en kvalificeret revisorerklæring.

Dette kan være velbegrundet, da brugerne af regnskabet måske ikke accepterer revisors

erklæring. En anden væsentlig begrundelse er de ekstra omkostninger, som er forbundet

med at værdiansætte til dagsværdi. Det kan også have betydning, når ændringer i dags-

værdier skal registreres over resultatopgørelsen, hvis f.eks. direktøren får bonus efter

indtjening.35

Cheney (1976) konkluderer, at værdiansættelse til dagsværdi sandsynligvis vil blive

accepteret på et tidspunkt. Det er herunder vigtigt, at alle argumenter mod anvendelsen

af dagsværdi kommer frem, så det kan blive diskuteret og løst. Dette er forudsætningen

for at dagsværdi med tiden kan accepteres.36

3.2.5 Tidlige indvendinger mod historiske kostpriser

I sin artikel argumenterer Jones (1988) for, at der i forbindelse med særlige finansielle

instrumenter opstod en speciel problematik. Denne problematik gik ud på, at der ofte

var ret store værdier involveret i forhold til disse særlige finansielle instrumenter, men i

og med kostprisen var nul, blev disse ikke medtaget i balancen. Som et resultat heraf

33 Cheney (1976) 2. side34 Cheney (1976) 2. side35 Cheney (1976) 2.-3. side36 Cheney (1976) 3. side

23

startede FASB et stort projekt vedrørende emnet: ”Financial Instruments and Off Ba-

lance Sheet Financing.”37

Jones (1988) angiver i sin artikel to centrale områder for finansielle instrumenter. Disse

er:

Hvorvidt det skal registreres som salg eller behandles som lån, når finansielle

aktiver konverteres til kontanter.

Hvorvidt finansielle forpligtelser skal med i balancen eller holdes uden for i vis-

se situationer.

Spørgsmålet vedrørende salg kontra finansiering opstod ifølge Jones (1988) som følge

af øget mulighed for sikring og handel med finansielle instrumenter. De tre vigtigste

punkter i forbindelse med værdiansættelse til dagsværdi er: Indregning (recognition),

relevans (relevance) og målbarhed (measurability). Et vigtigt aspekt er skelnen mellem

aktiver i beholdning for deres afkast og aktiver i beholdning for deres værdi.38

Der gives følgende forslag til mulig løsning af problemerne:39

Adskillelse af finansielle aktiver holdt til udløb fra finansielle aktiver købt med

henblik på salg.

Fastsættelse af målemetoder til aktiver der er holdt med henblik på salg.

Vælge værdiansættelsesmodel for finansielle forpligtelser ud fra forudsætninger

om:

- at kun finansielle virksomheder kan værdiansætte forpligtelser til kostpris

- at kun de finansielle forpligtelser der har udgangspunkt i erhvervelse af fi-

nansielle aktiver kan værdiansættes til kostpris,

- at en historisk kostprismodel stadig skal være en mulighed for finansielle

forpligtelser

Jones (1988) argumenterer i sin artikel for, at en dagsværdimodel for alle finansielle

instrumenter er realistisk, når den bliver målt mod den eksisterende begrebsramme.40

37 Jones (1988) s. 5838 Jones (1988) s. 60-6139 Jones (1988) s. 6240 Jones (1988) s. 63

24

Det er interessant at se, at der i 1988 er fremsat forslag der afspejler nogle af de regler,

der er gældende på området i dag.

3.2.6 Definitioner af dagsværdi i dag

Definitionerne af dagsværdi findes i henholdsvis IAS 32 og SFAS nr. 157.

IAS 32:”The amount for which an asset could be exchanged or a liability settled be-

tween knowledgeable, willing parties in an arm’s length transaction.”41

SFAS nr. 157: “Fair value is the price that would be received to sell an asset or paid to

transfer a liability in an orderly transaction between market participants at the mea-

surement date.”42

De to definitioner er i lang udstrækning ens. Dog er der bl.a. forskel på følgende punk-

ter.

Definitionen i SFAS nr. 157 er udelukkende en exit price, hvorimod IAS 32

hverken er udelukkende en exit price eller en entry price.43

SFAS nr. 157 refererer udelukkende til ”market participants,” mens IAS 32 refe-

rerer til villige parter på arms-længde-vilkår.

Med hensyn til forpligtelser bygger SFAS nr. 157 på forudsætningen om, at der

er sket en overførsel, mens IAS 32 refererer til det beløb som forpligtelsen ville

kunne indfries til.

3.2.7 Markedets rolle

Elling (2007) argumenterer, at såfremt der kun fandtes perfekte og komplette markeder

under fuld sikkerhed, ville det ikke være svært at fastsætte en dagsværdi. Han angiver

følgende forudsætninger for, at markeder er perfekte, komplette og under fuld sikker-

hed:44

Der findes ikke friktioner, dvs. ingen transaktionsomkostninger, skatter og lov-

mæssige begrænsninger.

Ingen person eller virksomhed har specielle fordele eller muligheder for at opnå

et anormalt afkast.

41 IAS 32 § 1142 SFAS 157 § 543 Se Bilag 1 for en definition af disse begreber44 Elling (2007) s. 136

25

Priserne er uafhængige af markedsdeltagernes handlinger, hvilket bl.a. indebæ-

rer, at priserne er givne (pristagere).

Alle investorer er rationelle og maksimerer deres nytte.

Dette er langt fra de markeder, som vi kender. Derfor er det vanskeligt at fastsætte

dagsværdier, såfremt der ikke lige er foretaget en handel. Som følge heraf er der udar-

bejdet en række vejledninger til fastsættelse af dagsværdier, da disse ellers ville være

usammenlignelige og sikkert forskellige alt efter, i hvilken sammenhæng de bliver an-

vendt.

Det interessante ved at kende de forhold, der gør sig gældende på perfekte og komplette

markeder er, at forskellene til de markeder, der eksisterer, kan udledes heraf. Som

nævnt ovenfor, er det ikke noget problem at finde dagsværdien på perfekte og komplette

markeder. Ud fra det kan det teoretisk set konkluderes, at dagsværdien på diverse mar-

keder kan findes, såfremt forskellen mellem perfekte/komplette markeder og eksisteren-

de markeder klarlægges.

3.3 Geografisk udbredelse af dagsværdi

Dagsværdi er specielt udbredt i lande, som anvender reglerne fra IASB og FASB enten

frivilligt eller som følge af lov. Især IFRS-systemet er udbredt til mange lande i alle

verdensdele. I USA er det blevet tilladt for virksomhederne at ”nøjes” med et IFRS-

regnskab. Det forudsættes dog, at årsrapporten skal være udarbejdet efter den engelsk-

sprogede version af IFRS, som er udstedt af IASB. Inden for EU er der stor forskel på,

hvordan de enkelte medlemsstater har håndteret forordningens valgmuligheder for ikke

finansielle virksomheder. Det spænder lige fra at være påkrævet til at være en mulighed

og endeligt er det stadig forbudt i enkelte medlemsstater.45

3.4 Indregning og måling af aktiver og forpligtelser

Dette afsnit vil redegøre for de aktiver og forpligtelser, der i regnskabet kan eller skal

værdiansættes til dagsværdi. Det er herunder vigtigt at bemærke, at dagsværdi er baseret

på en formodning om, at virksomheden er going-concern.46

45 Fedders & Steffensen (2008) s. 5746 IAS 39 – AG.69

26

3.4.1 Immaterielle anlægsaktiver

I forhold til immaterielle anlægsaktiver anvendes dagsværdi kun ved værdiansættelse af

emissionsrettigheder.47

3.4.2 Materielle anlægsaktiver

Efter første indregning tillades en alternativ behandlingsmetode til måling af materielle

anlægsaktiver. Det tillades således, at materielle anlægsaktiver efter første indregning

måles til en omvurderet værdi. Omvurderingsmodellen indebærer, at aktiverne skal op-

gøres til dagsværdi fratrukket efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Den

løbende omvurdering fritager således ikke fra kravet om afskrivning. Ved en opskriv-

ning reguleres afskrivningsgrundlaget tilsvarende. Metoden kræver desuden, at omvur-

deringen foretages med en vis hyppighed, så den regnskabsmæssige værdi på balance-

dagen ikke afviger væsentligt fra dagsværdien. Det kræves, at hvert enkelt aktiv skal

omvurderes. Med andre ord er en porteføljebetragtning ikke tilladt. Omvurdering skal

anvendes konsekvent for alle materielle anlægsaktiver inden for samme gruppe, f.eks.

alle domicilejendomme. Det anerkendes ikke umiddelbart, at en dagsværdi ikke kan

opgøres. Det anføres i stedet, at såfremt der for visse specielle aktiver ikke findes mel-

lemtotaler, skal der benyttes alternative værdiansættelsesmetoder, f.eks. afkastbaserede

modeller.48

3.4.2.1 Investeringsejendomme

Investeringsejendomme indregnes enten ved brug af kostprismodellen eller dagsværdi-

modellen.

Selskabet kan efter første indregning vælge at måle investeringsejendomme til kostpris.

I så fald skal alle investeringsejendomme måles til kostpris med fradrag af akkumulere-

de af- og nedskrivninger.49

3.4.2.2 Kapitalandele

I moderselskabsregnskabet skal en investering i dattervirksomheder, associerede virk-

somheder og joint ventures måles til kostpris eller til dagsværdi, som hovedregel med

regulering af dagsværdien over egenkapitalen (disponibel for salg). Moderselskabet skal

dog benytte samme målemetode på alle virksomheder inden for hver enkelt kategori.

47 Fedders & Steffensen (2008) s. 66048 Fedders & Steffensen (2008) s. 35949 Fedders & Steffensen (2008) s. 743

27

Endvidere skal kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures, der måles til

dagsværdi i koncernregnskabet også måles til dagsværdi i moderselskabsregnskabet.

Kapitalandele omfattet af anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, skal dog

behandles efter de særlige regler herfor.

3.4.2.2.1 Ulemper ved måling til kostpris

Eftersom der er tale om kapitalandele og ikke goodwill, gælder der ikke krav om mindst

én årlig nedskrivningsberegning, fordi der ved måling til kostpris kun foretages ned-

skivningstest, hvis der er forhold, som indikerer, at genindvindingsværdien er lavere

end kostprisen. Endvidere opnås der ikke samtidighed i overskuddet i datterselskabet og

moderselskabet, eftersom udbytte først må indregnes, når datterselskabets generalfor-

samling har deklareret det.50

3.4.3 Finansielle instrumenter

De finansielle aktiver, der skal måles til dagsværdi, omfatter:51

Aktiver, der indgår i en handelsportefølje.

Finansielle aktiver, som selskabet på tidspunktet for første indregning vælger at

henføre til denne kategori.

Udlån og tilgodehavender.

Finansielle aktiver, der planlægges beholdt til udløb.

Finansielle aktiver disponible for salg.

De finansielle forpligtelser, der skal måles til dagsværdi, omfatter:52

Forpligtelser, der indgår i en handelsportefølje.

Finansielle forpligtelser, som selskabet på tidspunktet for første indregning væl-

ger at henføre til denne kategori.

Undtaget fra måling til dagsværdi er følgende finansielle aktiver:

Lån og tilgodehavender, som skal måles til amortiseret kostpris ved anvendelse

af den effektive rentemetode.

Hold-til-udløb-investeringer, som skal måles til amortiseret kostpris ved anven-

delse af den effektive rentemetode.

50 Fedders & Steffensen (2008) s. 51651 Fedders & Steffensen (2008) s. 68652 Fedders & Steffensen (2008) s. 692

Investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har nogen offici

kurs på et aktivt marked, og hvis dagsværd

ledte finansielle instrumenter, som

se af sådanne unoterede

skal måles til kostpris

Dagsværdien af et finansielt instru

1. Såfremt der eksisterer et aktivt marked for det pågældende instrument, skal dette

benyttes som grundlag. Der må ikke anvendes værdiansættelsesmodeller til at

fastsætte dagsværdien.

2. Eksisterer der ikke et

grundlag for en værdiansættelsesberegning så vid

kan udledes af markedet, f.eks. valutakurser og rentesatser.

3. Kan sådanne variable ikke udl

sættelsesberegning med udgangspunkt i f.eks. seneste handelspriser for tilsv

rende aktiver, en cash

Hvorvidt der skal anvendes markeds

Figur 2.

Figur 2: Værdiansættelse af finansielle aktiver i inaktive markeder

Kilde: Deloitte: Særlige IFRS problemstillinger for pengeinstitutter afledt af finanskrisen

53 Fedders & Steffensen (2008) s. 696

nvesteringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har nogen offici

kurs på et aktivt marked, og hvis dagsværdi ikke kan måles pålideligt, samt a

ledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdrage

se af sådanne unoterede egenkapitalinstrumenter. Sådanne finansielle aktiver

måles til kostpris.

Dagsværdien af et finansielt instrument skal opgøres efter følgende dagsværdihierarki

Såfremt der eksisterer et aktivt marked for det pågældende instrument, skal dette

benyttes som grundlag. Der må ikke anvendes værdiansættelsesmodeller til at

fastsætte dagsværdien.

Eksisterer der ikke et aktivt marked for instrumentet som helhed, skal der som

grundlag for en værdiansættelsesberegning så vidt muligt benyttes variable, der

kan udledes af markedet, f.eks. valutakurser og rentesatser.

Kan sådanne variable ikke udledes af markedet, skal der udformes

sættelsesberegning med udgangspunkt i f.eks. seneste handelspriser for tilsv

rende aktiver, en cash-flow beregning eller en optionsværdiansætte

Hvorvidt der skal anvendes markedspriser eller værdiansættelsesmodeller

: Værdiansættelse af finansielle aktiver i inaktive markeder (beslutningstræ)

Særlige IFRS problemstillinger for pengeinstitutter afledt af finanskrisen

Fedders & Steffensen (2008) s. 696

28

nvesteringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har nogen officiel markeds-

kan måles pålideligt, samt af-

er knyttet til og skal afregnes ved overdragel-

egenkapitalinstrumenter. Sådanne finansielle aktiver

ment skal opgøres efter følgende dagsværdihierarki:53

Såfremt der eksisterer et aktivt marked for det pågældende instrument, skal dette

benyttes som grundlag. Der må ikke anvendes værdiansættelsesmodeller til at

aktivt marked for instrumentet som helhed, skal der som

muligt benyttes variable, der

formes en værdian-

sættelsesberegning med udgangspunkt i f.eks. seneste handelspriser for tilsva-

flow beregning eller en optionsværdiansættelsesmodel.

smodeller illustreres i

(beslutningstræ)

Særlige IFRS problemstillinger for pengeinstitutter afledt af finanskrisen. 2009

29

Figur 2 illustrerer de spørgsmål, der bør stilles i forbindelse med værdiansættelse af

finansielle aktiver i inaktive markeder. Samtidig viser Figur 2, hvilken metode der skal

anvendes for at kunne bestemme dagsværdien.54

3.5 Dagsværdiprojekt

I IASB har der i de seneste år været øget fokus på dagsværdi. I IASB optræder dags-

værdi spredt rundt i diverse standarder. Dette er opstået som en slags knopskydning,

dvs. det er tilføjet efterhånden, som det er blevet aktuelt. Dette er sket som en løbende

udvikling. Samtidig er der uoverensstemmelse mellem IASB’s og FASB’s definition af

dagsværdi. Under arbejdet med at forbedre standarder bl.a. for finansielle instrumenter,

blev det klart, at der var et fundamentalt behov for ensretning af værdiansættelsesmeto-

derne for dagsværdi med det formål at gøre dem mindre komplicerede. Dette resulterede

i opstarten af et dagsværdiprojekt i september 2005.

Projektet har foreløbigt resulteret i udgivelsen af et Exposure Draft55 (herefter ED) i maj

2009, som har følgende formål:56

At etablere en samlet vejledning til fastsættelse af dagsværdi gældende for alle

standarder, for at reducere kompleksiteten og øge overensstemmelsen mellem de

enkelte standarder.

At klarlægge definitionen af dagsværdi og tilhørende vejledning, således målet

med værdiansættelsen tydeliggøres (ens retningslinjer for hvordan der værdian-

sættes).

At forbedre oplysningerne omkring dagsværdi, så brugerne af regnskabet bliver i

stand til at vurdere omfanget af anvendelsen af dagsværdier samt de input, der

ligger til grund for værdiansættelsen.

ED’et definerer dagsværdi som følgende:

”The price that would be received to sell an asset or paid to transfer a liability in an

orderly transaction between market participants at the measurement date.”57

54 Yderligere retningslinjer for anvendelsen af dagsværdi i inaktive markeder vil blive belyst i afsnit 5.1.155 Se Bilag 2 for en illustration af standardudstedelsesprocessen56 ED (2009) s. 557 ED (2009) s. 5

30

Denne definition er identisk med FASB’s definition af dagsværdi.58 Dette betyder, at

IASB og FASB nærmer sig hinanden, hvilket har været en helt klar hensigt. Et af pro-

blemerne med IASB’s oprindelige definition på dagsværdi, er ifølge ED (2009), at der i

visse tilfælde kan være forskel på ”exit price” og ”exchange price” (entry eller exit):59

Det første tilfælde opstår, hvis en virksomheds anvendelse af et erhvervet aktiv

er forskellig fra dets optimale anvendelse.

Det andet tilfælde opstår, hvis en forpligtelse er målt ud fra en aftale med kredi-

tor frem for tredjemand og der i den forbindelse er forskel på værdierne.

Der blev fastsat en frist for bemærkninger til ED’et (2009) til 28. september 2009. På

det sidste møde der foregik 8. april 2010, blev der diskuteret, hvorvidt det var nødven-

digt at udsende et nyt ED på området.60

Hensigten med ED’et (2009) er, at når en standard bestemmer, at dagsværdi for et gi-

vent aktiv, forpligtelse eller egenkapitalinstrument skal anvendes, så findes vejlednin-

gen til beregning af den endelige dagsværdi i en separat standard (Dagsværdistandar-

den). Det er dog vigtigt at fastslå, at det fortsat er de enkelte standarder, der skal afgøre,

hvornår dagsværdi skal eller kan anvendes.

Dagsværdistandarden vil i høj grad bidrage med tydeliggørelse af selve værdiansættel-

sen. Hierarkiet med de tre trin, som anvendes til værdiansættelse af finansielle instru-

menter i dag, ønskes bibeholdt. De tre trin er som følgende:

Trin 1:”Level 1 inputs are quoted prices (unadjusted) in active markets for identical

assets or liabilities that the entity can access at the measurement date.”61

Trin 1 er den mest pålidelige metode til værdiansættelse, da det bygger på faktiske ob-

servationer. Ud fra en cost-benefit betragtning har man besluttet at kunne fravige reglen,

hvis der grundet store beholdninger af ens aktiver eller forpligtelser ikke er let tilgænge-

lighed til observerbare priser.

Trin 2: “Level 2 inputs are inputs other than quoted prices included within Level 1 that

are observable for the asset or liability, either directly or indirectly.”62

58 SFAS 157-3 § 559 ED (2009) Basis for Conclusions s. 860 www.iasb.org61 ED (2009) s. 26

31

Trin 2 er mindre pålidelig end Trin 1, men er stadig forholdsvis pålidelig, da værdian-

sættelserne støttes af faktiske observationer fra tilsvarende aktiver og forpligtelser.

Trin 3: “Level 3 inputs are inputs for the asset or liability that are not based on ob-

servable market data.”63

Trin 3 er den mindst pålidelige, da den ikke bygger på faktiske observationer men på

bedste skøn. Det bliver samtidig understreget, at der ikke kræves udtømmende data,

hvor det er for ressourcekrævende. Dette skulle også gerne imødegå de spørgsmål, der

kan stilles ved valg af estimater til værdiansættelsen. I tilfælde hvor estimater er tilgæn-

gelige ved en fornuftig indsats, må de ikke ignoreres.

Der er varierende krav til rapporteringen af dagsværdi i årsrapporten. Dette skulle gerne

blive forbedret med den nye Dagsværdistandard. For aktiver og forpligtelser, der er målt

til dagsværdi kræves det, at informationer anvendt i forbindelse med værdiansættelsen

skal vises i regnskabet. Dette skal sætte regnskabsbrugerne i stand til at gennemskue,

hvilken indflydelse valg af estimater har haft på resultatet.64

Dagsværdistandarden er endnu ikke vedtaget, men såfremt den bliver implementeret

giver det anledning til betydelige forbedringer.

3.6 Opsummering

Teorien bag dagsværdi bærer præg af en formueorienteret synsvinkel, hvor teorien bag

historiske kostpriser er mere præstationsorienteret. Dette skildrer en fundamental for-

skel mellem de to målegrundlag.

Anvendelsen af dagsværdi i regnskabet har været diskuteret i mere end 100 år. Dags-

værdi har i flere omgange været mere eller mindre udbredt, men er i 2010 en fast del af

målegrundlaget for specielt finansielle aktiver og forpligtelser. Mange af de argumenter,

der er for og imod dagsværdi i dag, er en gentagelse af, hvad der har været på banen

gennem de sidste 100 år.

Kriser gennem tiden og flere nye måder at anvende specielt finansielle instrumenter på

har ledt til komplekse regler herfor. Det er derfor også her fokus ligger i forhold til an-

vendelsen af dagsværdi i dag, idet reglerne er under konstant udvikling.

62 ED (2009) s. 2763 ED (2009) s. 2864 ED (2009) s. 29

32

Problemer med kompleksiteten af dagsværdireglerne har ledt til et dagsværdiprojekt i

IASB. Hensigten med dette er, at der skal være en standard (Dagsværdistandard), der

vejleder i værdiansættelsen af dagsværdi, således denne vejledning ikke skal findes

rundt omkring i diverse standarder. Projektet er endnu ikke færdiggjort, men en imple-

mentering af en sådan standard vil sandsynligvis formindske den kompleksitet, der op-

leves på området.

33

4 Regnskabsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af

dagsværdi

I dette afsnit redegøres der for nogle af de konsekvenser, der opstår, når der anvendes

dagsværdi i regnskabet. Indledningsvist introduceres begrebet volatilitet og hvad dette

betyder i forhold til værdiansættelse til dagsværdi. Efterfølgende diskuteres dagsværdi i

forhold til historiske kostpriser, herunder fordele og ulemper ved begge målemetoder.

Endeligt diskuteres dagsværdi i forhold til begrebsrammens kvalitative egenskaber. Af-

snittet afsluttes med en delkonklusion på Delspørgsmål 2.

4.1 Volatilitet

Et af de argumenter, som både taler for og imod anvendelse af dagsværdi i regnskabet

er, at anvendelse af dagsværdi fører til mere volatile regnskaber, hvilket betyder, at de

vil vise større udsving, end hvis andre regnskabsmetoder, som f.eks. historiske kostpri-

ser, blev anvendt. For at forstå denne problemstilling er det vigtigt at forstå begrebet

volatilitet.

4.1.1 Definition af volatilitet

Der er forskellige definitioner og forklaringer af begrebet volatilitet. Fælles for definiti-

onerne, er udtrykket om, at det er et begreb fra finansverdenen, der udtrykker usikker-

hed og udsving, som stammer fra ændringer i enten valutakurser eller pris- og renteni-

veau over en periode. Dette gør volatilitet afhængig af observationshyppigheden og pe-

rioden, der måles på. Volatilitet kan opstå, fordi de økonomiske forhold, som regnska-

bet afspejler, faktisk er volatile, men denne kan også påvirkes ved valg af regnskabsreg-

ler.65

4.1.2 Volatilitet generelt

Størrelsen af volatilitet hænger nøje sammen med standardafvigelse og korrelationer.

Korrelationer er et udtryk for, at finansielle størrelser varierer sammen. Dette kommer

f.eks. til udtryk ved, at en række valutaer samvarierer med enten JPY eller USD, lige-

som DKK og EUR samvarierer. Tilsvarende er der også inden for renter tale om grader

af korrelation.66

65 Se Bilag 3 for forskellige definitioner af volatilitet66 Nordea (2004) s. 14

34

Volatilitet er også særdeles relevant, når der tales om opgørelse og vurdering af risici,

der er knyttet til virksomhedens drift og balance. Jo mere volatil en given finansiel stør-

relse er, f.eks. en valutakurs, desto mere agtpågivende skal virksomheden være over for

udsvingene. Således kan en virksomhed have en interesse i at omlægge risikoen i en

valuta (f.eks. USD) til en anden (f.eks. EUR), alene fordi volatiliteten historisk set har

været mindre mellem EUR/DKK end mellem USD/DKK.67

Et eksempel på, at volatilitet spiller en rolle ved værdiansættelse til dagsværdi af en

option er anvendelsen af Black-Scholes-modellen og binomialberegning, i og med vola-

tiliteten i den underliggende aktie skal anvendes. De øvrige input, der kræves, er:68

Udnyttelseskursen

Markedskursen på aktien

Den risikofrie rente

Udbytteafkastet (forventet udbytte i forhold til aktiens markedspris)

Optionens løbetid

Der vil ofte være flere rimelige alternativer til beregning af den forventede volatilitet.

Har selskabet historisk gennemgået store forandringer (f.eks. frasalg eller opkøb), vil

det dog være vanskeligt uden videre at benytte den historiske periode til at fastsætte den

forventede volatilitet. Virksomheder, der har været børsnoteret i kortere end et år, og

som tildeler optioner med en gennemsnitlig løbetid på f.eks. fem år, bør overveje at se

på andre selskaber i den samme branche for de første fem år, hvor disse aktier er børs-

noteret.69

Ifølge Barth (2004) vedrører bekymringer for den øgede anvendelse af dagsværdi påli-

deligheden af de skøn, der lægger til grund for værdiansættelsen, mens andre har be-

tænkeligheder ved virkningerne af den øgede volatilitet, som følger af anvendelsen af

dagsværdi. Da anvendelsen af historiske kostpriser ikke ændres væsentligt fra tid til

anden, anses de som mindre volatile. Dette behøver ifølge Barth (2004) ikke altid at

være tilfældet, da gevinst/tab ved salg kan give væsentlig større påvirkning af volatilite-

ten, end hvis der var anvendt dagsværdi. Når aktiver og forpligtelser er volatile, så er

67 Nordea (2004) s. 1468 Fedders & Steffensen (2008) s. 142-14369 Fedders & Steffensen (2008) s. 142-143

35

nettoindkomsten også. Volatiliteten i nettoindkomsten kan være større/mindre end vola-

tiliteten for aktiver og forpligtelser afhængig af korrelationen mellem ændringerne.70

4.1.3 Typer af volatilitet

Der findes ifølge Barth (2004) tre forskellige typer af volatilitet:

Volatilitet som følge af usikkerheder i anvendte skøn (estimation error volatility)

Iboende volatilitet (inherent volatility)

Volatilitet som følge af blandede målemetoder (mixed-measurement volatility)

4.1.3.1 Volatilitet som følge af usikkerheder i anvendte skøn

I tilfælde hvor dagsværdi er fundet ud fra markedspriser vil volatiliteten være lille, mens

der i tilfælde hvor dagsværdien er fundet ud fra bedste skøn, vil volatiltetens størrelse

afspejle, hvor præcise skøn, der er anvendt. Denne type volatilitet relaterer sig til pålide-

lighed.71

4.1.3.2 Iboende volatilitet

Iboende volatilitet udtrykker den volatilitet, der altid vil være pga. de økonomiske fakta.

Afgivelse af informationer om iboende volatilitet er nøglen til et komplet regnskab.

Imidlertid kan overvurdering af økonomisk volatilitet betyde, at investorer tillægger en

højere risikopræmie til virksomhedens værdi end den egentlige situation retfærdiggør.

Denne type volatilitet relaterer sig både til relevans og pålidelighed.72

4.1.3.3 Volatilitet som følge af blandede målemetoder

Volatilitet som følge af blandede målemetoder opstår ved, at nogle aktiver/forpligtelser

måles til dagsværdi, mens andre måles til f.eks. historisk kostpris eller den mindste

værdi af kostpris og dagsværdi, mens andre slet ikke indregnes. Denne type volatilitet

har ingen direkte relation til hverken relevans eller pålidelighed. Alligevel er det denne

type, der sædvanligvis forringer relevansen og pålideligheden af nettoindkomst eller

andre beløb, der indeholder elementer, som er målt ved anvendelse af forskellige meto-

der. Denne problematik er en af de vigtigste drivkræfter bag ønsket om øget anvendelse

af dagsværdi. Samtidig er det hovedårsagen til anvendelsen af regnskabsmæssig sikring,

70 Barth (2004) s. 32371 Barth (2004) s. 32572 Barth (2004) s. 325

36

som primært har til formål at mindske volatiliteten som følge af de blandede målemeto-

der.73

Det er vigtigt, at regnskabsbrugerne forstår de forskellige typer volatilitet og dermed

også bliver i stand til at udnytte dem i deres risikoberegninger. Den øgede anvendelse af

dagsværdi i regnskabet har medført øget fokus på nødvendigheden af, at regnskaber

også indeholder informationer vedrørende varians. Endvidere er det sandsynligt, at der

vil være økonomiske aktiver og forpligtelser, som ikke vil blive indregnet, så længe at

regnskabsvejledningerne indeholder præcise definitioner af, hvad der skal med i regn-

skabet.74

4.1.4 Volatilitet og regnskabsmæssig sikring

Regnskabsmæssig sikring kan benyttes i forbindelse med finansielle instrumenter. Der

er omfattende dokumentationskrav, som skal opfyldes, for at kunne anvende reglerne

omkring regnskabsmæssig sikring. Regnskabsmæssig sikring medfører klassifikation af

et eller flere sikringsinstrumenter, så ændringer i disses dagsværdi helt eller delvist ud-

ligner ændringen i den sikrede posts dagsværdi eller ændringer i størrelsen af (fremtidi-

ge) pengestrømme knyttet til den sikrede risiko. Dette betyder, at visse reguleringer til

dagsværdi af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, herunder afledte finansielle

instrumenter, matches med reguleringerne på det sikrede, hvorved volatiliteten i resul-

tatopgørelsen elimineres eller reduceres på dette område.75

4.2 Dagsværdi versus historiske kostpriser

For at kunne vurdere anvendelsen af dagsværdi samt konsekvenserne heraf er det rele-

vant at skelne og vurdere denne i forhold til andre målegrundlag. Der er adskillige må-

legrundlag, der kan eller skal anvendes i regnskabet, dog vil dette afsnit handle om for-

skellen mellem dagsværdi og historiske kostpriser. Baggrunden for dette er, at historiske

kostpriser, groft sagt, repræsenterer det modsatte af dagsværdi. Dagsværdi er defineret i

afsnit 3.2.6. Historisk kostpris defineres ifølge begrebsrammens § 100, a: ”Aktiver regi-

streres med det beløb, der er betalt i likvider eller til dagsværdien af en anden form for

vederlag på anskaffelsestidspunktet. Forpligtelser registreres med det beløb, der er

modtaget til gengæld for forpligtelsen, eller i visse tilfælde (eksempelvis indkomstskat)

73 Barth (2004) s. 326-32774 Barth (2004) s. 33175 Fedders & Steffensen (2008) s. 698-700

37

med de beløb i likvider, der forventes at skulle betales for at indfri forpligtelsen i det

normale forretningsforløb.”

Der vil i det følgende blive fremsat fordele og ulemper ved henholdsvis dagsværdi og

historiske kostpriser og afslutningsvis diskuteres dette kort.

4.2.1 Historiske kostpriser

I et kostprisbaseret regnskab består nytteværdien primært af, at sammenhængen mellem

indtægter og omkostninger kan følges adskillige år tilbage og derved danner et erfa-

ringsgrundlag for prognose af indtægter og omkostninger til fremtidige regnskaber. Det-

te betyder, at selve værdiansættelsen overlades til investorerne, idet historiske kostpriser

ikke direkte siger noget om den aktuelle værdi af aktivet eller forpligtelsen.76

Den største ulempe ved historiske kostpriser er, at de kan afspejle en helt anden værdi

end den, som det pågældende element ville kunne sælges eller indfries til på et givent

tidspunkt. Dette er især tilfældet med aktiver eller forpligtelser med lang levetid. Det er

dog delvist afhjulpet i form af op- og især nedskrivningsregler, såfremt aktivet eller for-

pligtelsen ikke har den værdi, som den er værdiansat til i regnskabet.

4.2.2 Dagsværdi

Fordelen ved et dagsværdibaseret regnskab er dets evne til at imødekomme prognose-

formål. Dagsværdien afspejler værdien af aktivet eller forpligtelsen på den dato, den

bliver målt, hvilket sammenlignet med tidligere år, giver et indblik i de værdisvingnin-

ger, der har været. Måling til dagsværdi giver regnskabsbrugeren et signal om forvent-

ninger til fremtidige pengestrømme, som især er til gavn for investorerne. Baggrunden

herfor er, at denne gruppe af regnskabsbrugere netop er interesseret i, hvordan deres

investeringer sandsynligvis udvikler sig.

Banghøj (2009) argumenterer, at dagsværdi giver bedre beslutningsnytte for investorer i

forhold til historiske kostpriser.77 Det er naturligvis en begrænsning udelukkende at

kigge på investorernes interesser, i og med der er adskillige andre brugere af regnskabet,

hvis behov for information ikke nødvendigvis afspejler investorernes behov. Det er dog

IASC’s holdning, at investorerne er fokusgruppen og det argumenteres, at når investo-

76 Banghøj (2009) s. 377 Banghøj (2009) s. 4

38

rernes informationsbehov er dækket, så er de andre regnskabsbrugeres informationsbe-

hov ligeledes dækket.78

Fordelene ved dagsværdi kommer som oftest til udtryk, når der findes et aktivt marked

for det pågældende aktiv eller forpligtelse. I situationer, hvor dette ikke er tilfældet, skal

dagsværdien beregnes ud fra alternative metoder. I forhold til dette, er det ikke muligt at

få den præcise værdi, idet denne ikke kan verificeres på et aktivt marked. Endvidere er

ulempen, at sådanne beregnede værdier kan være besværlige at gennemskue for regn-

skabsbrugerne, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt, at dagsværdier fastsættes ud fra

markedet.

Udover problemer med værdiansættelsen vil måling til dagsværdi, som tidligere nævnt,

ofte føre til øget volatilitet i regnskabet, i og med de priser der hentes på markederne vil

svinge efter konjunkturer i samfundet, investorernes risikovillighed samt udbud og ef-

terspørgsel. Svingninger kan naturligvis både være positive og negative for virksomhe-

den. Det er værdisvingninger, der føres over resultatopgørelsen, der kan skabe nogle

markante forskelle i regnskabets resultat fra år til år.

4.2.3 Diskussion af historiske kostpriser og dagsværdi

I forhold til anvendelsen af dagsværdi er det vigtigt at holde sig for øje, hvilken form for

aktiver eller forpligtelser, der skal måles, da ikke alle aktiver og forpligtelser er hen-

sigtsmæssige at værdiansætte til dagsværdi. Nogle elementer i regnskabet, herunder

finansielle instrumenter og fast ejendom, vil som oftest være genstand for et aktivt mar-

ked, hvorpå der kan findes en pris. Anderledes ser det ud med øvrige elementer i regn-

skabet, herunder bl.a. driftsmidler og derfor er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at

forsøge at opgøre en dagsværdi på sådanne aktiver.

Banghøj (2009) har undersøgt, hvilke værdier der er mest anvendelige for regnskabs-

brugerne og dette har ikke givet et entydigt svar omkring, hvilke værdier der foretræk-

kes. Dog er der en tendens til, at dagsværdier foretrækkes i forhold til finansielle aktiver

og forpligtelser og historiske kostpriser foretrækkes i forhold til driftsrelaterede regn-

skabsposter.79 Dette er kun undersøgt ud fra investorernes synspunkt, hvilket betyder, at

det ikke nødvendigvis er en holdning, som de øvrige regnskabsbrugere deler.

78 IASC (1989) § 1079 Banghøj (2009) s. 15

39

Thinggaard & Nilsson (2007-2) argumenterer for, at nogle aktiver har mere værdi i form

af deres kostpriser, som afspejler virksomhedens forventninger til aktivet end en tilsva-

rende dagsværdi for aktivet. Endvidere mener de, at historiske kostpriser er lettere at

verificere samt billigere at opgøre.80 Dette taler ligeledes for anvendelse af historiske

kostpriser i de tilfælde, hvor aktivet eller forpligtelsen f.eks. ikke handles på et aktivt

marked.

Modsat argumenterer Laux & Leuz (2009), at anvendelsen af historiske kostpriser giver

mulighed for at vælge, hvornår tab og især indtjening på aktiver realiseres. Dette medfø-

rer, at virksomheden kan have skjulte reserver, som følge af en værdistigning i aktivet,

der ikke fremgår af regnskabet. Derved kan ledelsen anvende realiseringen af

tab/gevinst strategisk.81

4.3 Dagsværdi og begrebsrammen

Dette afsnit diskuterer, hvorvidt anvendelsen af dagsværdi er i overensstemmelse med

begrebsrammens kvalitative egenskaber. Afsnittet indledes med en redegørelse for be-

grebsrammen, herunder formålet med denne, opbygningen heraf og en oversigt over

dennes kvalitative egenskaber. Diskussionen tager udgangspunkt i, at dagsværdi kan

opgøres ud fra et aktivt marked.82

IASC’s begrebsramme fra 1989 er gældende i dag og der tages derfor udgangspunkt i

denne, men i IASB og FASB foregår der et projekt vedrørende en ny begrebsramme,

som skal være fælles for de to institutioner. Af denne grund er det relevant at tage ar-

bejdet med den nye begrebsramme i betragtning, når der diskuteres dagsværdi og derfor

vil dette afslutningsvis diskuteres.

4.3.1 Begrebsrammens formål

Begrebsrammens overordnede formål er at skitsere generelle retningslinjer for udform-

ningen af årsrapporter, således at disse giver mest mulig nytteværdi for brugerne. Dette

overordnede formål indeholder følgende:83

80 Thinggard & Nilsson (2007-2) s. 381 Laux & Leuz (2009) s. 1882 For en diskussion af anvendelsen af dagsværdi i forhold til begrebsrammens kvalitative egenskaber, nårder ikke findes et aktivt marked, se afsnit 5.1.483 Elling (2007) s. 160

40

Vejledning af lovgivere og standardsættere ved udarbejdelse af det tekniske re-

gelsæt

Referenceramme for løsning af regnskabsproblemer, der ikke er reguleret af

gældende love eller standarder.

En forøgelse af sammenligneligheden ved en minimering af mulige alternative

metoder samt konsistensen ved anvendelse af samme teoretiske fundament.

Modvirkning af indflydelse fra enkeltpersoners særinteresser samt politisk pres.

Reducering af omkostninger i forbindelse med analyse i forhold til løsning af

tvivlsspørgsmål.

Forøgelse af regnskabsbrugernes tillid og forståelse af årsrapporten.

4.3.2 Begrebsrammens struktur

Begrebsrammen indeholder fem niveauer, som er illustreret i Figur 3 nedenfor.

Figur 3: Begrebsrammens 5 niveauer

Målsætning Niveau 1 Brugernes informationsbehov

Niveau 2 Kvalitetskrav

Målesystemer Niveau 3 Definition af elementer

Niveau 4 Indregning og måling

Niveau 5 Klassifikation

Grundlæggende forudsætninger

Kilde: Elling, Jens O.: ÅRSRAPPORTEN – teori og regulering. 2007 s. 161

4.3.3 Målegrundlag og kvalitative egenskaber

Den information, der medtages i regnskabet, skal være med til at opfylde det overord-

nede mål for regnskabet. Det overordnede mål for regnskabet er:

”Målsætningen med årsregnskaber er at give information om virksomhedens finansielle

stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, som er til nytte for en bred

kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen.”84

I begrebsrammen findes forskellige målegrundlag. Figur 4 skitserer de målegrundlag,

der er gældende i begrebsrammen.

84 IASC (1989) § 12

41

Figur 4: Målegrundlag i IASC's begrebsramme

Historisk kostpris§ 100 (a)

Historisk kostpris for aktiver er det beløb, der er betalt i likvi-der eller dagsværdien af en anden form for vederlag på anskaf-felsestidspunktet. Historisk kostpris for forpligtelser er detbeløb, der er modtaget til gengæld for forpligtelsen.

Aktuel kostpris§ 100 (b)

Aktuel kostpris for aktiver er det beløb i likvider, der vil skullebetales, hvis det samme eller tilsvarende aktiv aktuelt skulleanskaffes. Den aktuelle kostpris for forpligtelser er detudiskonterede beløb i likvider, der vil være nødvendigt foraktuelt at indfri forpligtelsen.

Realisationsværdi§ 100 (c)

Realisationsværdien for aktiver er det beløb i likvider, somaktuelt ville kunne opnås ved at sælge aktivet i et normalt for-retningsforløb. Realisationsværdien for forpligtelser er afhæn-delsesværdien, som er det udiskonterede beløb i likvider, derforventes erlagt for indfrielsen af forpligtelser i et normaltforretningsforløb.

Nutidsværdi§ 100 (d)

Nutidsværdien af aktiver er den diskonterede nutidsværdi af defremtidige nettopengestrømme til virksomheden, som postenforventes at frembringe i et normalt forretningsforløb. Nutids-værdien af forpligtelser er den diskonterede nutidsværdi af defremtidige nettopengestrømme fra virksomheden, som forven-tes for at kunne indfri forpligtelser i et normalt forretningsfor-løb.

Kilde: Egen tilvirkning baseret på IASC’s begrebsramme § 100

Som det kan ses i Figur 4, så anvender begrebsrammen ikke dagsværdi, som målegrund-

lag. Dog indeholder målegrundlaget ”Aktuel kostpris” tilnærmelsesvis definitionen af

dagsværdi, hvorfor det vurderes, at dagsværdi er accepteret som målegrundlag.

Det er ved at være en del år siden, at denne begrebsramme blev vedtaget. Derfor er det

interessant at diskutere, hvorvidt anvendelsen af dagsværdi i 2010 er i overensstemmel-

se med de kvalitative egenskaber, der bliver anvendt i begrebsrammen fra 1989 i og

med regnskaber i 2010 stadig skal overholde de gældende krav i begrebsrammen. De

kvalitative egenskaber er opstillet i Figur 5.

Figur 5: Begrebsrammens kvalitative egenskaber

Forståelighed§ 25

Med forståelighed menes der, at regnskabsinformationen skalvære forståelig for regnskabsbrugerne. Det er her forudsat, atbrugerne har kendskab til økonomiske og forretningsmæssi-ge forhold samt at disse har vilje til at studere dette yderlige-re hvis nødvendigt.

Relevans§§ 26-28

Oplysninger er relevante, når de har indflydelse på de øko-nomiske beslutninger, som regnskabsbrugeren tager.

42

Væsentlighed§§ 29-30

Relevansen af information påvirkes direkte af art og væsent-lighed. Information er væsentlig, hvis udeladelse heraf ellerfejl heri kan have indflydelse på regnskabsbrugernes beslut-ning.

Pålidelighed§§ 31-32

Information opfylder kravet om pålidelighed, når den er frifor væsentlige fejl og når regnskabsbrugerne kan stole på, atinformationen indeholder det, den angiver at indeholde ellerden med rimelighed kan forventes at indeholde. Det er vig-tigt at holde sig for øje, at information kan være relevant,men samtidig upålidelig. I sådan et tilfælde skal informatio-nen ikke medtages, hvis det er direkte misvisende for regn-skabsbrugeren.

Troværdig repræsentation§§ 33-34

For at være pålidelig skal informationen troværdigt beskrivede transaktioner og begivenheder, den enten angiver at inde-holde eller den med rimelighed kan forventes at indeholde.

Indhold frem for formalia§ 35

Oplysninger skal regnskabsmæssigt afspejle deres indhold ogøkonomiske realitet frem for deres juridiske form.

Neutralitet§ 36

For at informationen kan være pålidelig skal den være neu-tral, hvilket vil sige fri for partiske påvirkninger.

Forsigtighed§ 37

Et regnskab vil alt andet lige indeholde usikkerheder om-kring adskillige poster. For at imødekomme denne usikker-hed skal der ved udarbejdelsen af regnskabet udvises forsig-tighed. Forsigtighed betyder, at der anvendes en vis grad afomhu ved udøvelsen af skøn i forbindelse med usikre for-hold, således aktiver eller indtægter ikke ansættes for højt ogforpligtelser eller omkostninger ikke ansættes for lavt.

Fuldstændighed§ 38

For at være pålidelig skal information være fuldstændig in-den for rammerne af væsentlighed og omkostninger, da enudeladelse kan gøre informationerne falske eller misvisendeog derved upålidelige og mangelfulde hvad angår deres rele-vans.

Sammenlignelighed§§ 39-42

En regnskabsbruger skal have mulighed for at sammenligneen virksomheds årsregnskaber for at kunne identificere ud-viklingstendenserne i dens finansielle stilling og indtjening.

Kilde: Egen tilvirkning baseret på IASC’s begrebsramme §§ 25-42

4.3.4 Dagsværdi i forhold til begrebsrammen

I det følgende vil det blive diskuteret, hvorvidt information omkring dagsværdi, når

denne måles ud fra et aktivt marked, opfylder udvalgte kvalitative egenskaber i begrebs-

rammen. De kvalitative egenskaber, relevans og pålidelighed, vil blive diskuteret i et

separat afsnit.

4.3.4.1 Forståelighed

Såfremt et aktiv eller en forpligtelse bliver målt til dagsværdi ud fra et aktivt marked vil

dette sandsynligvis være forståelig information, da dette afspejler den værdi det pågæl-

dende aktiv eller forpligtelse ville blive udvekslet til mellem uafhængige parter.

43

4.3.4.2 Væsentlighed

Information er væsentlig, såfremt udeladelse heraf eller fejl heri kan have indflydelse på

regnskabsbrugernes beslutning. I forhold til dagsværdimåling er væsentlighed et vigtigt

begreb. Måling til dagsværdi, som afspejler markedsvilkårene, giver et billede af, hvor-

ledes markedet for det pågældende element ser ud på målingsdagen. Denne information

kan være væsentlig, eftersom et aktiv f.eks. kan være langt mindre/mere værd, end hvad

denne står bogført til alt efter markedets tilstand. Virksomhedens aktiver/forpligtelser

kan af denne grund reelt have en anden værdi, end de står bogført til i regnskabet. På

baggrund af dette er information omkring dagsværdi i særdeleshed væsentlig.

På den anden side kan der også argumenteres for, at det ved forudsætning om going-

concern ikke er væsentligt at kende til svingningerne på alle former for akti-

ver/forpligtelser, idet virksomheden i så fald anses for at fortsætte driften og derved

ikke er i en situation, hvor det er nødvendigt at realisere disse aktiver/forpligtelser. Der-

for må konklusionen være, at det for nogle aktiver/forpligtelser er relevant at kende

dagsværdien og for andre knap så relevant og derved heller ikke væsentligt.

4.3.4.3 Neutralitet

Information skal være fri for partiske påvirkninger. Såfremt dagsværdi måles ud fra et

aktivt marked, indgår der som oftest ikke skøn og derfor vil informationen sandsynlig-

vis være neutral.

4.3.4.4 Fuldstændighed

Informationer skal være fuldstændige, således de ikke er misvisende. Dagsværdi baseret

på et aktivt marked vil sandsynligvis ikke være misvisende og derfor overholder dette

fuldstændighedskravet.

4.3.4.5 Sammenlignelighed

Sammenlignelighed er nødvendigt for at kunne identificere udviklingstendenser.

Spørgsmålet er, hvorvidt dagsværdimåling er relevant og brugbart til sammenlignelig-

hed. I forhold til at anvende dagsværdi på hyppigt omsættelige aktiver vil det være rele-

vant at sammenligne dagsværdien over tid. På den anden side er det ikke nødvendigvis

relevant at få et billede af markedstilstandene via dagsværdien på aktiver, som ikke er

påregnet omsættelige. Endvidere er der ikke mulighed for at måle alle akti-

44

ver/forpligtelser til dagsværdi, hvis der skal anvendes et aktivt marked, hvilket i sig selv

regulerer, hvilke aktiver/forpligtelser det er muligt at skitsere markedsvilkårene for.

4.3.4.6 Særligt om relevans og pålidelighed i forhold til dagsværdi

Relevans og pålidelighed anses som vigtige kvalitative egenskaber i forhold til årsregn-

skabet. Grunden til, at relevans og pålidelighed er særligt interessante, er at det ofte er

nødvendigt med en afvejning mellem disse to kvalitative egenskaber. Med andre ord

kan relevant information være mindre pålideligt og pålidelig information mindre rele-

vant.

Relevans og pålidelighed defineres i begrebsrammen som følgende:

Relevans: ”Information er relevant, når den øver indflydelse på regnskabsbrugernes

økonomiske beslutninger ved at hjælpe dem med at vurdere tidligere, aktuelle og frem-

tidige begivenheder eller ved at bekræfte eller korrigere deres tidligere vurderinger.”85

Pålidelighed: ”Information opfylder krav om pålidelighed, når den er fri for væsentlige

fejl og tendentiøse påvirkninger og når regnskabsbrugeren kan stole på, at det faktisk

indeholder det, den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan forventes at

indeholde.”86

I det følgende vil relevans og pålidelighed blive diskuteret i forhold til anvendelsen af

dagsværdi i regnskabet.

4.3.4.6.1 Relevans i forhold til dagsværdi

Som det er angivet i definitionen af relevans, så skal information kunne hjælpe regn-

skabsbrugere med at vurdere finansielle oplysninger i forhold til deres beslutninger,

herunder både historiske og fremtidige.

At informationen skal være relevant er et af de argumenter, der bliver anvendt til fordel

for dagsværdi. Dette fremgår af følgende udtalelse fra Herz (2009):

”Many investors have made it clear that, in their view, fair value accounting allows

companies to report amounts that are more relevant, timely, and comparable than

85 IASC (1989) § 2686 IASC (1989) § 31

45

amounts that would be reported under alternative accounting approaches, even during

extreme market conditions.”87

I denne udtalelse angiver Herz (2009) både vigtigheden af relevans som en kvalitativ

egenskab i forhold til investorernes informationsbehov og samtidig, at dagsværdien kan

opfylde dette behov for investorerne. Han erkender ligeledes den problematik, der er

omkring dagsværdi i ekstreme markedsforhold, men mener stadig, at den giver den mest

relevante information til investorerne.

Med andre ord, så argumenteres der for, at dagsværdi giver relevant information, fordi

den viser svingninger på markedet, som regnskabet ellers ikke ville vise, såfremt histo-

riske priser blev anvendt.

4.3.4.6.2 Pålidelighed i forhold til dagsværdi

Som angivet i definitionen af pålidelighed må information ikke være fordrejet eller in-

deholde væsentlige fejl. I forhold til dagsværdi er det især relevant at diskutere pålide-

lighed af information, såfremt der ikke findes et aktivt marked for det element, der skal

måles til dagsværdi, hvorfor informationen så skal findes via andre markedsdata eller

værdiansættelsesmodeller.88

Når dagsværdi måles ud fra et aktivt marked er informationen sandsynligvis pålidelig,

idet værdierne kan verificeres ud fra offentligt tilgængelige oplysninger.

4.3.5 Begrebsrammeprojekt i IASB og FASB

IASB er, som tidligere nævnt, i samarbejde med FASB ved at udvikle en ny begrebs-

ramme. Baggrunden for projektet er bl.a. et ønske om et mere ensartet regelgrundlag i

de to standardudstedende instanser. Yderligere er det et mål at opdatere begge instituti-

oners eksisterende begrebsrammer, således at disse imødekommer de nye udfordringer,

der er opstået siden de gældende begrebsrammer i IASB og FASB blev vedtaget.

Det skal herunder bemærkes, at denne begrebsramme ikke er færdiggjort eller vedtaget,

hvorfor de områder den redegør for, endnu ikke er regelgrundlag. Det første udkast til

den nye begrebsramme bestod af et Discussion Paper (herefter DP), som blev offentlig-

gjort i 2006. (Preliminary Views on an improved Conceptual Framework for Financial

87 Herz (2009) 2. afsnit88 For en diskussion af pålideligheden af dagsværdi, når der ikke findes et aktivt marked, se afsnit 5.1.4.7

46

Reporting). Siden da er arbejdet delt op i forskellige faser. Disse faser er illustreret i

Figur 6 nedenfor:

Figur 6: Faserne i IASB’s og FASB’s begrebsrammeprojekt

PHASE SUBJECTA Objectives and qualitative characteristicsB Definitins of elements, recognition and derecognitionC MeasurementD Reporting entity conceptE Boundaries of financial reporting, and Presentation and Disclo-

sureF Purpose and status of the frameworkG Application of the framework for not-for-profit entitiesH Remaining issues

Kilde: Egen tilvirkning baseret på www.iasb.org

De faser, der er relevante for indeværende rapport, er fase A og fase C. Status i fase A

er, at der er offentliggjort et ED (An improved Conceptual Framework for Financial

Reporting – Chapter 1: The Objective of Financial Reporting. Chapter 2: Qualitative

Characteristics and Constraints of Decision-useful Financial Reporting Information).

Kommentarerne vedrørende dette ED er drøftet på et møde i januar 2009. Status i fase C

er et møde i maj 2010, hvor der blev diskuteret, hvad et DP skal indeholde.89

I det følgende afsnit vil de kvalitative egenskaber i den nye begrebsramme blive belyst,

hvorefter dagsværdi diskuteres ud fra projektets fase C.

4.3.5.1 Kvalitative egenskaber

Den nye begrebsramme anvender en del af de samme kvalitative egenskaber, som

IASC’s gældende begrebsramme. Der er dog få forskelle. Forsigtighed, fuldstændighed

og indhold frem for formalia er ikke med i forslaget til den nye begrebsramme. I stedet

er der foreslået to nye, som er verificerbarhed (verifiability) og aktualitet (timeliness),

som betyder, at information ikke må have mistet sin økonomiske relevans.90

De kvalitative egenskaber er i den nye begrebsramme opstillet således, at relevans er

den vigtigste egenskab sammen med troværdig repræsentation. I den nye begrebsramme

er det tiltænkt, at de kvalitative egenskaber skal deles op, således at der er fundamentale

kvalitative egenskaber og forbedrende (enhancing) kvalitative egenskaber.91

89 www.fasb.org90 ED (2008) QC 20-2291 ED (2008) QC 1

47

De fundamentale kvalitative egenskaber skal udgøre relevans og troværdig repræsenta-

tion og de forbedrende kvalitative egenskaber skal udgøre resten. Med andre ord så skal

de forbedrende kvalitative egenskaber først tages i betragtning, efter information er kon-

stateret som relevant og troværdigt repræsenteret. Baggrunden herfor er, at såfremt in-

formation ikke er relevant og troværdigt repræsenteret, så er der ingen grund til at un-

dersøge, hvorvidt denne opfylder resten af kriterierne.92

Den nye fælles begrebsramme argumenterer for relevans, som den vigtigste kvalitative

egenskab i regnskabet, forstået på den måde, at information først skal bestå en ”rele-

vanstest,” hvorefter den skal afprøves i forhold til de andre egenskaber.93

Grunden til at pålidelighed ønskes ændret til troværdig repræsentation i den nye be-

grebsramme er, at fortolkningen af pålidelighed spænder for vidt og der er derfor for

mange forskellige meninger om, hvad pålidelighed i virkeligheden dækker over. Der er

på et møde om den nye begrebsramme uenighed mellem respondenterne omkring denne

problemstilling. Nogle af disse mener ikke, at der er argumenteret godt nok for denne

udskiftning og andre mener, at det i stedet bør præciseres, hvad begrebet pålidelighed

dækker over frem for at skifte det ud.94

Da der ikke er sket de store forandringer med selve betydningen af de kvalitative egen-

skaber, der er medtaget i den nye begrebsramme, vil det ikke blive diskuteret yderligere,

da disse er diskuteret ovenfor i forbindelse med IASC’s begrebsramme.95

4.3.5.2 Dagsværdi i forhold til begrebsrammen fra 2006

I den nye begrebsramme er det ligesom i den gamle begrebsramme investorerne, der er

den primære regnskabsbruger, dog er der også fokus på at give andre interessenter in-

formationer, der dækker de specielle informationsbehov, de måtte have.96

Investorerne skal være i stand til at vurdere deres investeringer i ejerandele på baggrund

af informationen i regnskabet. Derudover skal investorer ligeledes være i stand til at

vurdere ledelsens forvaltning af de ressourcer, som stilles til rådighed. I denne henseen-

de er diskussionen omkring måling til dagsværdi og måling til historiske kostpriser inte-

ressant.

92 ED (2008) QC 2 samt QC 12-1493 ED (2008) QC12-QC1494 Agenda Paper (2009) s. 9-1095 Se afsnit 4.3.496 ED (2008) BC1.17-BC1.22

48

Investorerne har primært to interesser i regnskabet. Den ene er at kunne vurdere virk-

somhedens evne til at generere fremtidige pengestrømme, idet dette er vigtigt i forhold

til investeringer. Den anden interesse omhandler, at regnskabet skal gøre investorerne i

stand til at vurdere ledelsens præstation, herunder deres forvaltning af investorernes

kapital.

Værdiansættelse af elementer i regnskabet skal afspejle regnskabsbrugernes informati-

onsbehov. Med andre ord, så skal investorerne både have oplysninger, der kan give dem

en ide om virksomhedens evne til at generere pengestrømme, men også ledelsens for-

valtning af deres investeringer. Disse to formål sigter mod forskellige målegrundlag, i

og med ledelsens forvaltning er bagudrettet mens vurdering af investeringsmuligheder

er fremadrettet.

4.3.5.3 Dagsværdi i forhold til fase C

I forhold til måling til dagsværdi er det, som tidligere nævnt, fase C, der er interessant. I

juni 2009 har IASB offentliggjort et Staff Paper (herefter SP),97 som giver et overblik

over målingsområdet i den nye begrebsramme.

SP (2009) udtrykker, at forskellige undersøgelser og teorier har fastslået, at en enkelt

målemetode for alle aktiver og passiver foretrækkes, både i forhold til at overholde må-

let med regnskabet, men også i forhold til regnskabsbrugernes vurdering af disse infor-

mationer.98 Det har dog langt fra været muligt for standardudstedere at nå til enighed

om, hvilket målegrundlag der kunne opfylde sådan et ønske og derfor er der også i den

nye begrebsramme intentioner om at anvende et miks af mulige målegrundlag.

Ifølge SP (2009) skal et målegrundlag vælges, hver gang et aktiv eller en forpligtelse

opfylder kravene til indregning i regnskabet. Den første indregning er sjældent årsag til

problemer, idet et aktiv eller en forpligtelse ofte er udsprunget fra en arms-længde-

transaktion og dette afspejler ligeledes den værdi, hvormed aktivet eller forpligtelsen

skal medtages i regnskabet. Der kan dog forekomme områder, hvor det ikke er problem-

frit at indregne aktiver og forpligtelser i regnskabet første gang. Her nævner SP

(2009):99

97 Staff Paper er sagsforberende materiale.98 SP (2009) ME399 SP (2009) ME7

49

En gruppe af aktiver/forpligtelser, der er erhvervet samtidig f.eks. ved en virk-

somhedssammenslutning.

Et aktiv eller en forpligtelse, der opstår uden en identificerbar transaktion f.eks.

et sagsanlæg.

Genindregning til andre priser end historiske kostpriser.

Et andet vigtigt punkt, som SP (2009) redegør for, er sammenhængen mellem de kvali-

tative egenskaber herunder formålet med regnskabet samt valg af målemetode. Med

dette menes der, at når der vælges målemetode, skal brugerne af regnskabet tages i be-

tragtning.100

I forhold til dagsværdi kan dette skabe nogle interessekonflikter for ledelsen, når regn-

skabet udarbejdes. Såfremt valg af målemetode medfører en betydelig forskel i regnska-

bet, vil ledelsen sandsynligvis være tilbøjelig til at anvende en målemetode, der viser

det bedste regnskab, frem for en målemetode, som giver investorerne det bedste ud-

gangspunkt for at disponere.

I forbindelse med måling til dagsværdi kan denne interessekonflikt især komme til ud-

tryk, hvis f.eks. et aktivs dagsværdi er væsentligt lavere end den bogførte kostpris og

ledelsen så vil vælge dagsværdi fra. Dette er naturligvis kun relevant i de situationer,

hvor ledelsen skal eller kan foretage et valg i forbindelse med målegrundlag. Regnska-

bet bærer dog generelt præg af ledelsens skøn og vurderinger, hvilket ikke nødvendigvis

er i overensstemmelse med, hvad der vil være mest optimalt at vide for regnskabsbru-

gerne. Disse mulige modstridende interesser er naturligvis også en af grundene til, at

regnskab skal revideres.

4.4 Delkonklusion

En af konsekvenserne ved at anvende dagsværdi i regnskabet er, at dette øger volatilite-

ten. Med andre ord vil regnskabet bære præg af større udsving, såfremt dagsværdi an-

vendes. At volatilitet forekommer i regnskabet, som følge af anvendelsen af dagsværdi,

er dog ikke kun negativt. Volatilitet er netop et vigtigt begreb i forbindelse med måling

til dagsværdi, da det kan bidrage med både relevante og pålidelige informationer til må-

lingsgrundlaget. Dette er gældende, uanset om der er et aktivt marked eller ej. Oplys-

ninger om volatilitet kan anvendes til at aflæse historiske svingninger og dermed være

100 SP (2009) ME9-ME10

50

medvirkende til at vurdere fremtidige svingninger. Ligesom volatilitet kan viden om

korrelationer anvendes til at vurdere fremtidig udvikling, hvilket er nyttigt for investo-

rerne.

I den seneste tid har standardudstedere givet måling til dagsværdi en større rolle i regn-

skabet. Dette har ledt til en massiv debat omkring, hvilke værdier der er mest anvende-

lige for regnskabsbrugerne og dette har også været undersøgt empirisk. Disse undersø-

gelser har ikke givet et entydigt svar omkring, hvilke værdier der foretrækkes. Dog er

der en tendens til, at dagsværdier foretrækkes i forhold til finansielle aktiver og forplig-

telser og historiske kostpriser foretrækkes i forhold til driftsrelaterede regnskabsposter.

Dette er igen kun undersøgt ud fra investorernes synspunkt, hvilket betyder, at det ikke

nødvendigvis er en holdning, som de øvrige regnskabsbrugere deler. Ovenstående be-

sværliggør alt andet lige standardudstedelsen, hvilket nok er baggrunden for, at IASC

har valgt at tage udgangspunkt i investorernes informationsbehov og argumenterer for,

at de øvrige regnskabsbrugeres informationsbehov dækkes, såfremt investorernes behov

er dækket.

Dagsværdi findes i IASC’s begrebsramme under navnet ”Aktuel kostpris.” I den nye

begrebsramme, som endnu ikke er vedtaget, er det tiltænkt, at dagsværdi skal spille en

større rolle som måleattribut. Nogle af de kvalitative egenskaber, der findes i begrebs-

rammen fra 1989 er medtaget i samme form i den nye begrebsramme, dog med den for-

skel, at relevans bliver den vigtigste egenskab og at egenskaberne bliver delt op i fun-

damentale og forbedrende egenskaber. Der er endvidere nogle nye kvalitative egenska-

ber i den nye begrebsramme og der er ligeledes nogle fra IASC’s begrebsramme, der

ikke er medtaget i arbejdet med den nye.

Det diskuteres, hvorvidt måling til dagsværdi er i overensstemmelse med de kvalitative

egenskaber i de to begrebsrammer. Denne diskussion udmunder i det resultat, at dags-

værdimåling ud fra et aktivt marked overvejende er i overensstemmelse med de kvalita-

tive egenskaber.

Endvidere diskuteres dagsværdimåling i forhold til den nye begrebsrammes fase C, som

er målingsafsnittet. Der er her redegjort for, at ét målegrundlag ville være at foretrække

for alle elementer i regnskabet, men at det er urealistisk at nå til enighed herom.

51

Endeligt fremsættes det, at måling har forbindelse med regnskabets kvalitative egenska-

ber på den måde, at ledelsen for hver indregning skal overveje brugernes informations-

behov i forhold til valg af målemetode. Dette kan føre til interessekonflikter i forhold til

valg af målemetode, der bedst opfylder ledelsens mål samt valg af målemetode, der

bedst opfylder brugernes informationsbehov. Revisor kommer her ind i billedet, således

brugernes interesser ikke tilsidesættes af ledelsen.

52

5 Finanskrisen

Vi er i skrivende stund nogle år inde i finanskrisen og i løbet af disse år har der været

adskillige organisationer, institutioner, fagfolk og arbejdsgrupper på banen for at under-

søge og vurdere, hvad der oprindeligt var skyld i finanskrisen og ikke mindst løsnings-

forslag til, hvad der kunne bringe denne hurtigere til ende.

Udover ovenstående aspekter af finanskrisen er det ligeledes interessant, hvad der dis-

kuteres omkring fremtiden i forhold til finanskrisen og kommende kriser. Flere offentli-

ge institutioner forsøger at komme med vurderinger af, hvad der kan ruste virksomheder

og pengeinstitutter bedre til kommende kriser og overvejer, hvorvidt det er nødvendigt

at lovgive på området.

I forhold til finanskrisen er der adskillige emner, der kunne være relevante at berøre, da

stort set alle aspekter af erhvervslivet er påvirket af denne økonomiske krise. I og med

denne rapport fokuserer på værdiansættelsen til dagsværdi i lyset af finanskrisen, er det

naturligt der, fokus ligger.

Finanskriseafsnittet er delt op i to hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en redegørel-

se for, hvilke problemer og konsekvenser, finanskrisen har medført i forhold til anven-

delsen af dagsværdi.

Efterfølgende vil et andet fænomen, procyklikalitet, blive berørt. Baggrunden for dette

er, at procyklikalitet netop er et overordnet begreb for den dynamik, der sker, når kon-

junkturerne bliver forstærket af forskellige mekanismer, herunder regnskabsregler og

risikostyring. Med andre ord vil det blive belyst, hvorvidt dagsværdi har haft konse-

kvenser for finanskrisens omfang (virket procyklisk).

Endeligt diskuteres de to hovedafsnit, hvorefter vores egen holdning til problematikken

omkring dagsværdi og finanskrisen bliver fremsat.

Finanskriseafsnittet afsluttes med en delkonklusion til besvarelse af Delspørgsmål 3.

5.1 Anvendelse af dagsværdi under finanskrisen

Finanskrisens konsekvenser i forhold til værdiansættelsen af elementer i regnskabet

spænder vidt. I denne rapport berøres to af områderne. Det ene område er problemet

med selve værdiansættelsen, når der ikke er et aktivt marked og det andet er de regn-

skabsmæssige konsekvenser, som virksomhederne og deres interessenter oplever, når

53

der er lavkonjunktur, herunder større negative udsving end den transaktionsbaserede

værdiansættelse.

Det første område omkring selve værdiansættelsen indledes med en kort opsummering

af de gældende regler omkring dagsværdimåling, når der ikke findes et aktivt marked.

Efterfølgende redegøres der for det arbejde, som Financial Crisis Advisory Group (her-

efter FCAG) og Expert Advisory Panel (herefter EAP) har udarbejdet på området. End-

videre diskuteres dagsværdi i forhold til begrebsrammen, når der ikke eksisterer et ak-

tivt marked.101

Det andet område belyses i forhold til den debat, der stadig er i gang omkring anvendel-

sen af dagsværdi under lavkonjunktur.

Begge områder vil sammen med afsnittet vedrørende procyklikalitet blive diskuteret

som afslutning af finanskriseafsnittet.

5.1.1 Regler for måling til dagsværdi

Reglerne omkring dagsværdi er tidligere gennemgået via dagsværdihierarkiet.102 Det

gælder både reglerne for måling til dagsværdi, såfremt der er et aktivt marked og regler-

ne såfremt det er nødvendigt at anvende tidligere handler som baggrund for værdien

eller værdiansættelsesmodeller.

Dagsværdihierarkiet viser, at såfremt der ikke forefindes et aktivt marked er der to mu-

ligheder for måling til dagsværdi, altså punkt 2 og 3. Hvad enten punkt 2 eller punkt 3

anvendes, vil disse altså være tilnærmelsesvise værdier. Disse værdier er ikke mulige at

verificere i forhold til markedet for det pågældende element, i og med der ikke findes et

marked og derfor er det ikke muligt at vide, hvor tæt disse ligger på en dagsværdi målt

ud fra et aktivt marked. Punkt 2 er, som nævnt under afsnit 3.5 omkring dagsværdipro-

jekt, sandsynligvis tættere på den ”reelle” dagsværdi, som vil kunne findes på et aktivt

marked.

IAS 39 angiver en række input (og udelukker ikke at der kan være flere), som kan an-

vendes til værdiansættelsesmetoder, når der ikke eksisterer et aktivt marked. Disse input

skitseres nedenfor.103

101 Indledende diskussion af begrebsrammerne i forhold til dagsværdi er berørt i afsnit 4.3.4102 Se afsnit 3.4.3103 IAS 39 - AG.82

54

Den tidsmæssige værdi af penge (dvs. basisrente eller risikofri rente),

Kreditrisiko

Valutakurser

Råvarepriser

Kurser på egenkapitalinstrumenter

Volatilitet (dvs. omfanget af fremtidige ændringer i kursen på det finansielle in-

strument eller et andet aktiv)

Risiko ved førtidig indfrielse og risiko ved tilbagekøb

Administrationsomkostninger for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtel-

se.

Ovenstående viser, at såfremt der skal anvendes værdiansættelsesmodeller kan adskilli-

ge aspekter spille en rolle for den endelige dagsværdi. Dette betyder, at regnskabsbru-

gerne har mange faktorer at tage i betragtning ved vurdering af regnskabet.

5.1.1.1 Særlige regler som følge af finanskrisen

D. 13. oktober 2008 vedtog IASB en række ændringer til reglerne omkring finansielle

instrumenter. Disse ændringer bliver ofte henvist til, som ”finanskrisereglen.” Baggrun-

den for ændringerne var uroen på de finansielle markeder. Ændringerne af disse regler

betød, at det efterfølgende er blevet muligt at omklassificere nogle finansielle instru-

menter, under visse betingelser. En omklassificering betyder, at de reguleringer, der

kommer som følge af dagsværdimålinger kan føres under egenkapitalen i stedet for re-

sultatopgørelsen.104

5.1.2 Financial Crisis Advisory Group

FCAG (2009) har i deres rapport fundet frem til fire områder, der er relevante i forhold

til finansiel rapportering under den nuværende finanskrise. Disse fire områder er:105

Effektiv finansiel rapportering

Begrænsninger i finansiel rapportering

Konvergens af regnskabsstandarderne

Uafhængighed af standardudstedere

104 EF (2008) §§ 2-6105 FCAG (2009) s. 1-2

55

Indeværende opgave vil kun berøre de to øverste punkter, i og med disse har mest rele-

vans i forhold til emnet omkring dagsværdi og finanskrisen.106

5.1.2.1 Effektiv finansiel rapportering

Den finansielle krise har gjort det klart, at der er svagheder i aktuelle regnskabsstandar-

der. Disse svagheder har medført en dalende tillid til årsregnskabet og derved en svage-

re tillid til regnskabsområdet generelt. Der er fire områder, hvor regnskabsreglerne har

givet problemer under krisen:107

1. Problemerne med mark-to-market regnskabsregler, herunder værdiansættelse til

dagsværdi.

2. Den forsinkede indregning af tab på bl.a. udlån.

3. ”Off-balance-sheet” strukturer. Dette er primært gældende i USA.

4. Kompleksiteten af regnskabsreglerne omkring finansielle instrumenter.

Som ovenstående viser er dagsværdi et af de områder, der har givet anledning til pro-

blemer under finanskrisen.

Før krisen hed det sig, at dagsværdi var skyld i, at indtjeningen blev overvurderet og

under krisen er dagsværdi beskyldt for at overvurdere omkostninger og undervurdere

aktiver og derved være medvirkende til, at kapitalforhold er blevet ødelagt. Med andre

ord er dagsværdi genstand for en del kritik.108

Fortalere for dagsværdi mener dog, at værdiansættelse til dagsværdi har været med til at

advare om krisen tidligere ved at vise, at markedet var overophedet i form af stærkt sti-

gende dagsværdier i regnskabet.109

FCAG (2009) mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det stadig kun er et udsnit

af elementerne i regnskabet, der måles til dagsværdi og det derfor kun er disse aktiver,

der som følge af finanskrisen kan være undervurderet i regnskabet. Endvidere bemærker

de, at de elementer i regnskabet, der måles til historiske priser, ikke er diskuteret og

106 Se Bilag 4, der angiver de konkrete anbefalinger fra FCAG omkring emne et og to.107 FCAG (2009) s. 3108 FCAG (2009) s. 3109 FCAG (2009) s. 4

56

disse netop højst sandsynligt er indregnet til en højere værdi, end de egentlig er værd

under disse forhold.110

Ud over ovenstående mener FCAG (2009) at kunne konkludere, at regnskabsstandar-

derne ikke har været medvirkende til procyklikalitet, men de mener dog, at der er områ-

der, der bør forbedres. Disse områder kan ikke ”kurere” finanskrisen, men de kan være

medvirkende til at opbygge en ny tiltro til finansiel rapportering og derved hele syste-

met. Forbedringsområderne bør være formindskelse af kompleksitet i standarderne og

øget gennemsigtighed.111

FCAG (2009) mener endvidere, at det er vigtigt, at IASB og FASB samarbejder om en

forbedring og ensartning af regnskabsreglerne for specielt finansielle instrumenter, såle-

des at kompleksiteten formindskes og at finansielle instrumenter behandles ens uanset

om den rapporterende virksomhed er underlagt reglerne fra IASB eller FASB.112

5.1.2.2 Begrænsninger i finansiel rapportering

Regnskaber er vigtige redskaber i forhold til den rapporterende virksomheds interessen-

ter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at regnskabet og dets udformning har

sine iboende begrænsninger. Disse begrænsninger er sandsynligvis endnu mere relevan-

te at tage i betragtning, når økonomien er ustabil.113

Baggrunden for ovenstående er, at en del af regnskabets elementer baserer sig på skøn

og forudsætninger samt muligheden for, at oplysningerne er forældede, specielt i for-

bindelse med skift i konjunkturerne, hvor forudsætningerne måske ikke holder. Dette er

især gældende i forhold til værdiansættelse til dagsværdi, som netop baseres på et aktivt

marked. Dette er også grunden til, at regnskabet ikke kan blive bedre, end de data og tal

der er tilgængelige. Her tænkes der både på muligheden for, at dataene rent fysisk er

tilgængelige og på kvaliteten af disse data.114

Tages ovenstående i betragtning er det vigtigt at være opmærksom på nødvendigheden

af at inddrage andre informationer, når et regnskab vurderes. FCAG (2009) angiver

trends, branchetal, immaterielle aktiver, der ikke er indregnet i regnskabet, risikofakto-

rer samt informationer omkring strategi og corporate governance som eksempler på

110 FCAG (2009) s. 4111 FCAG (2009) s. 4112 FCAG (2009) s. 4113 FCAG (2009) s. 9114 FCAG (2009) s. 9

57

disse yderligere informationer. Endvidere skal det bemærkes, at regnskabet ikke kan

eller bør forventes at kunne forudsige eller tage højde for makroøkonomiske konse-

kvenser.115

5.1.3 Expert Advisory Panel

EAP (2008) har udarbejdet en rapport omkring værdiansættelse til dagsværdi, når mar-

kedet ikke længere er aktivt. I følgende afsnit redegøres for udvalgte områder. Det skal

bemærkes, at rapporten specifikt omhandler finansielle instrumenter og IASB’s regler

herfor og derved ikke værdiansættelse til dagsværdi generelt. Det vurderes dog at pro-

blemstillingerne heri også gælder generelt.

5.1.3.1 Måling til dagsværdi når der ikke findes et aktivt marked

Når dagsværdien bestemmes skal alle relevante og tilgængelige markedsinformationer

overvejes og anvendes, i det omfang det er muligt. Findes der officielle kurser eller til-

gængelige markedspriser, er det som regel ikke det store problem at finde dagsværdien.

Den bedste dokumentation for dagsværdi er officielle kurser på et aktivt marked.116

Når der, som nu, er finanskrise betyder det også, at markedet for nogle aktiver eller for-

pligtelser ikke længere er aktivt. Af denne grund har det været nødvendigt at finde al-

ternative metoder til at beregne dagsværdier på, da dagsværdi naturligvis skal benyttes,

uanset hvor i en konjunkturcykel, økonomien befinder sig.

Disse alternative metoder baseres på værdiansættelsesmodeller. Formålet med værdian-

sættelsesmodeller er at fastsætte, hvad transaktionskursen ville have været på målings-

tidspunktet ved udveksling mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige par-

ter baseret på almindelige forretningsmæssige overvejelser.117

Den valgte værdiansættelsesmetode gør maksimalt brug af markedsinput og gør derved

mindst muligt brug af virksomhedsspecifikke input. Derudover skal den indeholde

samtlige overvejelser, som markedsdeltagere vil gøre sig, såfremt det havde været en

almindelig handel på et aktivt marked. Endelige anvendes skønnede pengestrømme

samt priser fra handler med tilsvarende aktiver eller forpligtelser. Dette betyder, at der

ved fastsættelse af dagsværdi ud fra værdiansættelsesmodeller forekommer en del skøn

og vurderinger. Dette er dog ikke så forskelligt fra andre elementer i regnskabet, der

115 FCAG (2009) s. 9116 IAS39 § 48A117 IAS39 § 48A

58

måles til f.eks. historiske kostpriser. Varelagre og aktiver, der afskrives, er begge udsat

for regnskabsmæssige skøn. Med andre ord er skøn i regnskabet ikke kun noget, der

forekommer i forhold til værdiansættelse til dagsværdi.118

5.1.3.2 Markedet

Der er ikke nogen tydelig skelnen mellem aktive og inaktive markeder. Der er dog nog-

le faktorer, der kan være med til at indikere markedstilstanden.

Et aktivt marked vil typisk være præget af regelmæssige handler på arms-længde-vilkår.

Et inaktivt marked er derimod præget af få handler og priser, der ikke er opdaterede.

Imellem disse eksempler på aktive og inaktive markeder er der naturligvis en gråzone,

hvorfor konklusionen omkring, hvorvidt der eksisterer et aktivt marked eller ej, beror på

vurdering.119

5.1.3.3 Problemer med værdiansættelsesmodeller

Det mest åbenlyse problem i forhold til værdiansættelsen af dagsværdi ud fra en model

er naturligvis, at det ikke kan verificeres, hvor tæt værdien er på den ”rigtige” værdi. I

forhold til at verificere værdien tænkes der på, at værdiansættelsesmodellen skal bereg-

ne, hvad transaktionskursen ville have været, såfremt der var et aktivt marked.

Udover ovenstående problemstilling er der også yderligere problemer i forhold til vær-

diansættelse til dagsværdi. EAP (2008) har medtaget fem yderligere problemstillin-

ger:120

Anvendelse af ledelsens vurdering til måling af dagsværdien.

Anvendelse af priser fra aktive markeder versus inaktive markeder.

Identificering af tvungne transaktioner.

Forskellige estimater af dagsværdi.

Justering af værdiansættelsen.

Ovenstående problemstillinger vil blive belyst i det følgende:

118 EAP (2008) s. 9119 EAP (2008) s. 9120 EAP (2008) s. 9

59

5.1.3.3.1 Anvendelsen af ledelsens vurdering til at måle dagsværdi

Når ledelsen skal fastsætte dagsværdien af et element i regnskabet og der ikke forefin-

des et aktivt marked, må ledelsen bl.a. estimere fremtidige pengestrømme og finde et

passende niveau til risikojustering af diskonteringsfaktoren.

De markedsdeltagere der findes, når der eksisterer et aktivt marked, har naturligt for-

skellige præferencer i forhold til risiko og afkast. Dette betyder, at det er kompliceret at

fastsætte et passende niveau for netop de faktorer, når der ikke er et aktivt marked, hvor

der kan beregnes en gennemsnitsrisiko for det pågældende aktiv/forpligtelse. Det er

herunder vigtigt at holde sig for øje, at en pris, der er baseret på en værdiansættelsesmo-

del, der ikke tager alle de faktorer i betragtning, som markedsdeltagere ville gøre, ikke

kan være udtryk for dagsværdi.

Selvom der er observerbare transaktionspriser tilgængelig på markedet, forekommer der

alligevel mulighed for, at virksomheden skal justere disse priser for at komme frem til

den værdi, der ville være opstået ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyr-

des uafhængige parter. Med andre ord beror dette på vurdering fra ledelsens side.121

5.1.3.3.2 Anvendelsen af priser fra aktive markeder versus inaktive marke-

der

Som tidligere nævnt findes der ikke nogen klar skelnen mellem aktive og inaktive mar-

keder. I forhold til værdiansættelse til dagsværdi har det betydning for, hvor meget ar-

bejde det kræver at komme frem til dagsværdien. På et aktivt marked forekommer der

ikke den store arbejdsbyrde med at finde frem til dagsværdien. Det modsatte er tilfældet

når markedet ikke er aktivt, da det kræver en vurdering af de observerbare data, skøn

over fremtidige pengestrømme, valg af den rigtige værdiansættelsesmodel og efterføl-

gende mulige justeringer af prisen. Endvidere kræver standarderne en omfattende do-

kumentation af, hvorledes dagsværdien er opnået.122

5.1.3.3.3 Identificering af tvungne transaktioner

I definitionen af dagsværdi indgår det, at handlen skal foregå mellem kvalificerede og

villige parter, for at denne handel kan afspejle dagsværdi. Med andre ord må handlen

ikke være tvunget som følge af likvidation eller lignende.

121 EAP (2008) s. 9122 EAP (2008) s. 10

60

Det kan være kompliceret at vurdere, hvorvidt en handel er tvungen. Netop vurdering er

nøgleordet. Det kræver at de, der fastsætter dagsværdien, anvender vurdering for at

komme frem til, om en handel har været en tvungen transaktion.

I deres rapport skildrer EAP (2008) følgende indikationer af, at en transaktion kan være

udtryk for en tvungen handel:

Et juridisk krav om at sælge.

Nødvendigheden af at skille sig af med et aktiv med det samme.

At der kun eksisterer en enkelt potentiel køber, som et resultat af det juridiske

krav eller tidspresset.

Ovenstående er ikke i alle tilfælde udtryk for tvungne transaktioner. Det samme er til-

fældet med et marked, hvor udbud og efterspørgsel ikke balancerer. Endeligt er det hel-

ler ikke nødvendigvis tilfældet, at en transaktion er tvungen som følge af, at markedet er

inaktivt. Dette betyder, at der ikke er tydelige retningslinjer for, hvornår det kan kon-

kluderes, at en tvungen transaktion har fundet sted. Vurderingen kræver derfor en bred

forståelse af alle informationer, der er tilgængelige i forhold til transaktionen.123

5.1.3.3.4 Forskellige estimater af dagsværdi

I de tilfælde, hvor dagsværdi skal fremkomme ud fra en værdiansættelsesmodel, er det

vigtigt at overveje alle relevante oplysninger, herunder skal værdiansættelsesmodellen

tage højde for de risici, som markedsdeltagerne ville have påtaget sig, såfremt handlen

fandt sted. Når værdiansættelsesmodeller anvendes vil dette bære præg af vurdering og

fortolkning. Dette er også baggrunden for, at to forskellige virksomheder kan komme

frem til to forskellige dagsværdier på samme element, som begge opfylder kravene.

Nogle mener, at ovenstående ikke er hensigtsmæssigt, men det er uundgåeligt, i og med

der indgår vurderinger og skøn, når værdiansættelsesmodeller anvendes. Af denne

grund er det vigtigt, at der i regnskabet bliver tilstrækkeligt oplyst omkring, hvorledes

den pågældende værdi er fremkommet.124

5.1.3.3.5 Justering af værdiansættelsen

I og med markedet forandrer sig over tid, er det essentielt, at værdiansættelsesmodeller

tilpasses, således at de hele tiden afspejler markedsforholdene. Dette kan forgå enten

123 EAP (2008) s. 10-11124 EAP (2008) s. 11

61

ved at tilpasse eller skifte model eller justere den værdi, som modellen beregner. Det er

hensigtsmæssigt at justere værdien i tilfælde, hvor den justerede værdi afspejler dags-

værdien bedre. Det er logisk nok ikke hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor justeringen er

udtryk for et subjektivt ønske.125

5.1.3.4 Forståelse af instrumentet

Når dagsværdien på et finansielt instrument skal bestemmes ud fra en værdiansættel-

sesmodel, er det vigtigt at have en forståelse for det pågældende instrument. Dette er

bl.a. gældende i forhold til at justere prisen fra et nyligt handlet lignende instrument,

således at denne afspejler dagsværdien af det pågældende instrument. Endvidere gør det

sig gældende, når der ikke er nogle observerbare transaktioner af lignende instrumenter.

Her er det væsentligt at forstå instrumentet, i og med det ikke er muligt at sammenligne

korrekt med tidligere transaktioner, hvis ikke instrumentets natur og betingelser ken-

des.126

I rapporten fra EAP (2008) under §§ 32-34 skildres nogle af de basale betingelser, som

et instrument typisk har. Dette vil dog ikke blive belyst yderligere i indeværende rap-

port.

5.1.3.5 Evaluering af markedsdata

I forhold til at værdiansætte et instrument til dagsværdi, når der ikke findes et aktivt

marked, anvendes så vidt muligt transaktionspriser fra samme instrument. Med andre

ord er dette prioriteret. Er det ikke en mulighed, undersøges det, hvorvidt der forefindes

transaktionspriser fra lignende instrumenter. Udover anvendelsen af nylige transaktioner

af samme eller lignende instrumenter nævner rapporten flere forskellige muligheder for

at komme frem til dagsværdien. Dette kan bl.a. være observerbare indekspriser, infor-

mation fra børsmæglere, tilbagediskonterede pengestrømme og kalibrering. Kalibrering

er et udtryk for, at en værdiansættelsesmodel kan testes ved at anvende den på et lig-

nende instrument, hvor en markedspris er tilgængelig.127

I det følgende vil der blive redegjort for situationerne, hvor det er muligt at fremskaffe

dagsværdien fra en transaktion af samme instrument eller et lignende instrument.

125 EAP (2008) s. 12126 EAP (2008) s. 13127 EAP (2008) s. 16

62

5.1.3.5.1 Samme instrument

Såfremt der findes en nylig transaktion af samme instrument, så er det udtryk for dags-

værdi medmindre, der er bevis for, at dette ikke afspejler dagsværdi. Af denne grund

kan en nylig transaktion af det samme instrument heller ikke automatisk godkendes som

dagsværdi. Det er vigtigt at vurdere forholdene omkring transaktionen og ikke mindst

indikationer for, at dette ikke afspejler dagsværdi. Det er i denne situation, og alle andre

situationer, hvor dagsværdi skal vurderes ud fra inaktive markeder, vigtigt at afveje

markedsforhold og værdier mod definitionen af dagsværdi.128

5.1.3.5.2 Lignende instrument

Såfremt der ikke findes nylige transaktioner af samme instrument kan transaktioner fra

lignende instrumenter anvendes. Det kan være nødvendigt at have en model, der kan

tage højde for de forskelle, der findes mellem det pågældende instrument og det lignen-

de instrument, hvis handelsværdi ønskes anvendt som bevis for dagsværdi. Hvorvidt et

instrument kan anvendes som et lignende instrument, beror på vurdering.129

5.1.3.6 Oplysning om værdiansættelse til dagsværdi

Anden del af rapporten omhandler de oplysninger, der bør medtages i regnskabet, så-

fremt værdiansættelse til dagsværdi ikke er fremkommet fra et aktivt marked. Hensigten

med oplysninger vedrørende metoden, der er anvendt, er naturligvis at informere regn-

skabsbrugerne, herunder at give dem en forståelse for de teknikker og metoder, der er

anvendt til at fremskaffe den pågældende værdi.130

5.1.4 Begrebsrammens kvalitative egenskaber

Der er i begrebsrammen131 ikke taget stilling til, hvorvidt dagsværdi giver et retvisende

billede og ikke mindst overholder de kvalitative egenskaber i begrebsrammen, såfremt

der ikke findes et aktivt marked, hvor værdierne kan hentes.

Hvis der ikke findes et aktivt marked for det pågældende aktiv/forpligtelse skal der jo,

som bekendt, til dagsværdimålinger anvendes værdiansættelsesmodeller. I forhold til at

anvende alternative metoder til at beregne tilnærmelsesvise dagsværdier er spørgsmålet,

hvorvidt dette er i overensstemmelse med begrebsrammens kvalitative egenskaber.

128 EAP (2008) s. 16129 EAP (2008) s. 17130 EAP (2008) s. 32 ff.131 Indeværende afsnit refererer udelukkende til IASC’s begrebsramme fra 1989

63

I det følgende vil måling af dagsværdi, når der ikke findes et aktivt marked blive disku-

teret ud fra udvalgte kvalitative egenskaber i begrebsrammen.

5.1.4.1 Forståelighed

Regnskabet skal kunne forstås af regnskabsbrugerne, når det forudsættes, at disse har

det fornødne kendskab til økonomiske forhold. I forhold til forståelighed kan informati-

onen omkring værdiansættelse til dagsværdi spille en rolle. Når der ikke anvendes priser

fra et aktivt marked, skal der informeres om de alternative værdiansættelsesmetoder, der

er anvendt til at måle dagsværdien. Alt efter hvilken metode, der er valgt kan denne

være mere eller mindre forståelig. Er der anvendt en model, baseret på skøn omkring

risiko og justeret for formodede ændringer i markedet, kan det sandsynligvis være svært

at gennemskue, hvad der ligger til grund for den opnåede værdi. Med andre ord kan

information omkring værdiansættelse til dagsværdi, når der ikke findes et aktivt marked,

både opfylde betingelsen omkring forståelighed, men det kan også være tilfældet, at det

ikke gør det.

5.1.4.2 Væsentlighed

Information er væsentlig, hvis fejl eller udeladelse kan påvirke beslutninger. Informati-

on omkring værdiansættelse til dagsværdi, når der ikke er et aktivt marked, er sandsyn-

ligvis væsentlig. Baggrunden herfor er, at elementer der værdiansættes til dagsværdi i

regnskabet kan være betydelige for virksomheden og derfor også for regnskabsbruger-

ne. Hvorvidt information omkring dagsværdi er væsentlig, afhænger derfor af dagsvær-

diens rolle i regnskabet hos den enkelte virksomhed.

5.1.4.3 Neutralitet

Information skal være fri for partiske påvirkninger. Når dagsværdi måles ud fra et aktivt

marked vil den typisk være neutral, i og med der ikke indgår nogen form for vurdering

eller skøn. Det modsatte kan være tilfældet, når dagsværdi måles ud fra et inaktivt mar-

ked eller via værdiansættelsesmodeller, idet der netop indgår nogle vurderinger, som

kan bære præg af personlige præferencer og mål. Med andre ord kan informationen væ-

re neutral ved måling til dagsværdi, men den kan også indeholde partiske skøn og vur-

deringer.

64

5.1.4.4 Forsigtighed

Information skal være forsigtigt skønnet, således aktiver ikke vurderes for højt og for-

pligtelser ikke for lavt. I og med forsigtighed netop handler om skøn er denne egenskab

væsentlig at tage i betragtning i forhold til værdiansættelse til dagsværdi, når der ikke

findes et aktivt marked. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen for, at værdiansættelse

til dagsværdi ud fra værdiansættelsesmodeller opfylder forsigtighedskravet. Ligesom

ved neutralitet kan der være skønnet for højt eller for lavt, eller informationen kan bære

præg af personlige præferencer fra ledelsens side. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan

informationen opfylde kravet om forsigtighed.

5.1.4.5 Fuldstændighed

Al relevant information skal med (fuldstændighed), idet udeladelse kan medføre misvi-

sende information. I forhold til dagsværdi målt ud fra andet end et aktivt marked er op-

lysning, som tidligere nævnt essentielt. Det vil sandsynligvis være misvisende, såfremt

nogle forudsætninger eller vurderinger udelades og i sådanne tilfælde vil informationen

ikke opfylde fuldstændighedskravet. I tilfælde hvor al information, der er relevant for

værdiansættelsen, er medtaget, så opfyldes fuldstændighedskravet også.

5.1.4.6 Sammenlignelighed

Det er nødvendigt for en regnskabsbruger at kunne sammenligne en virksomheds års-

regnskaber for at kunne vurdere udviklingen. Som det er nævnt i afsnit 5.1.3.3.4, kan

forskellige værdiansættelsesmetoder og forskellige skøn medføre, at to virksomheder

ender med to forskellige dagsværdier for det samme element. Det kan alt andet lige gøre

det svært at sammenligne den pågældende post med en tilsvarende post i en anden virk-

somhed. I tilfælde af, at en virksomhed konsekvent anvender de samme metoder, eller i

hvert fald oplyser om ændringer heri, vil det være muligt for regnskabsbrugere at sam-

menligne den enkelte virksomheds regnskab år for år og i så fald opfylder informatio-

nen kravet om sammenlignelighed.

5.1.4.7 Særligt om relevans og pålidelighed

I afsnit 4.3.4.6 omkring begrebsrammen redegøres for, at relevans og pålidelighed er

særlige kvalitative egenskaber, som følge af at information sjældent opfylder begge. I

forhold til kritikken omkring dagsværdi argumenteres for, at dagsværdi ikke opfylder

pålidelighedskravet og samtidig, at historiske kostpriser ikke opfylder relevanskravet.

65

Det vil derfor altid være nødvendigt for standardudstedere at afveje fordele og ulemper i

forhold til de to kvalitative egenskaber. I arbejdet med den nye begrebsramme har man,

som tidligere nævnt, ønsket at skifte pålidelighed ud med troværdig repræsentation.

Dette kan muligvis hænge sammen med ønsket om, at dagsværdi skal have en større

rolle i begrebsrammen.

Information er relevant, når den har indflydelse på økonomiske beslutninger. Det er her

diskussionen af dagsværdi og historiske kostpriser kommer ind i billedet, idet regn-

skabsbrugerne, herunder i høj grad investorerne, oftest har brug for at vide, hvad virk-

somhedens aktiver og forpligtelser virkelig er værd, på godt og på ondt.

Især i forhold til dagsværdi under lavkonjunktur kan pålidelighed være problematisk.

Spørgsmålet er herunder om det er pålideligt at anvende dagsværdier ud fra værdiansæt-

telsesmodeller. Som bekendt skal det jo vurderes, hvad værdien ville have været, så-

fremt der havde været et aktivt marked, hvilket naturligvis er en tænkt situation og der-

for kan denne værdi ikke verificeres.

Det omvendte er tilfældet i forhold til historiske kostpriser. De er pålidelige og kan veri-

ficeres, men de afspejler ikke markedsforholdene samt markedsudsvingene, så derfor er

spørgsmålet, om de er relevante.

Baggrunden for, at historiske kostpriser er pålidelige, selvom de ikke afspejler markeds-

forholdene, er netop definitionen af pålidelighed. Information er pålidelig, når den er fri

for væsentlige fejl, og indeholder det, den angiver at indeholde. I forhold til historiske

kostpriser er det en bogført værdi ud fra et bilag og evt. tilhørende afskrivninger. Denne

information er forholdsvis let at verificere, men igen er spørgsmålet, om den er relevant.

Modstandere mod dagsværdi mener ikke, at dagsværdi er pålidelig, når der ikke findes

et aktivt marked, i og med dagsværdi så skal baseres på skøn og vurderinger. Fortalere

argumenterer derimod, at store dele af regnskabet er baseret på skøn og derfor er dette

ikke en grund til, at dagsværdi skal suspenderes.132

Denne problemstilling er søgt løst via krav om oplysning omkring, hvilke værdier der er

medtaget i formlen samt forudsætningerne herfor. Dog er det alligevel et kompliceret

område, i og med det ikke kan verificeres. Den enes vurdering af aktivet og dennes

værdi kan sandsynligvis være ligeså god som den andens.

132 The CPA Journal (2009) s. 23

66

MacDonald (2010) argumenter i sin artikel for, at investorerne mener, at dagsværdi er

nyttig for beslutninger og giver gennemsigtighed af regnskaberne. Endvidere mener

investorerne, at anvendelsen af dagsværdi har været medvirkende til at regnskaberne har

afsløret finansielle institutioners reelle økonomiske situation under krisen og at det vil

svække investorernes tillid at suspendere reglerne omkring dagsværdi.133

Ovenstående bevidner, at på trods af den øgede chance for upålidelige værdier i regn-

skabet, som følge af en alternativ beregning af dagsværdi, så ønsker investorerne allige-

vel, at dagsværdi skal anvendes i regnskabet. De mener endvidere, at det vil få konse-

kvenser for markedet, som følge af tillidsproblemer, såfremt dagsværdi bliver suspende-

ret under krisen.

Der er naturligvis forskel på, hvor stor en rolle dagsværdi spiller i regnskabet, da det

netop er en begrænset kategori af aktiver/forpligtelser, der værdiansættes efter reglerne

omkring dagsværdi. Denne kategori kan spille en større eller mindre rolle i en virksom-

hed og derfor er der netop stor forskel på hvor meget usikkerhed, der er tale om for inte-

ressenterne. Aflægges der regnskab efter IFRS, har virksomheden valgt at anvende

dagsværdimodellen på materielle aktiver og har den en ikke ubetydelig mængde af fi-

nansielle aktiver/forpligtelser (f.eks. penge- og kreditinstitutter) kan omfanget af dags-

værdimålingen være stort og meget betydeligt. Det er omvendt hos en virksomhed, der

aflægger regnskab efter ÅRL og har en mindre betydelig mængde af finansielle akti-

ver/forpligtelser.

5.2 Regnskabsmæssige konsekvenser

Finanskrisen har medført en tiltagende debat omkring dagsværdi og hvorvidt denne bi-

drager med et retvisende billede til regnskabet. Baggrunden for debatten er ikke entydig.

Nogle af holdningerne omhandler dagsværdireglernes bidrag til procyklikalitet,134 nogle

omhandler manglende pålidelighed af måling til dagsværdi ud fra en model og endeligt

handler nogle om uhensigtsmæssigheden af de store udsving, som måling til dagsværdi

medfører for regnskabet.

Dette afsnit vil derfor omhandle en vurdering af nogle af de forskellige holdninger, der

er fremkommet omkring dagsværdi i kølvandet på finanskrisen.

133 MacDonald (2010) s. 25134 Se afsnit 5.3 for behandling af dette emne

67

I forhold til dagsværdi og finanskrisen er det især interessant at vurdere de regnskabs-

mæssige konsekvenser, som værdiansættelse til dagsværdi har for regnskabet og derved

også for virksomhederne, der aflægger regnskabet.

Man skulle umiddelbart tro, at debatten omkring værdiansættelse til dagsværdi primært

handler om de regler, der er gældende omkring måling til dagsværdi, når der ikke er et

aktivt marked. Dette er dog ikke tilfældet. En stor del af debatten omkring dagsværdi

handler om, hvilke konsekvenser disse værdier har for regnskabet i tider med lavkon-

junktur. Sagt med andre ord, så bliver virksomhedens resultat typisk betydeligt højere i

perioder med højkonjunktur, når dagsværdi anvendes i forhold til transaktionsbaserede

værdier og det modsatte er tilfældet, når der er lavkonjunktur.

Grøften mellem fortalere og modstandere ses tydeligt i følgende citat:

”Some blame fair value for unduly distorting the health of companies’ balance sheets

and contributing to a negativity reinforcing downward spiral, and they have called for

the SEC to suspend fair value accounting. Others credit fair value for making balance

sheets more transparent and preventing companies from hiding these losses.”135

Ovenstående citat skildrer, at dagsværdi bl.a. bliver beskyldt for at forværre den finan-

sielle krise samt virksomhedernes sundhedstilstand i form af massive nedskrivninger. I

den anden ende af spektret vurderes dagsværdi at give et mere retvisende billede af

regnskabet. Med andre ord mener fortalere for dagsværdi, at denne metode forhindrer

virksomheder i at skjule de tab, som en lavkonjunktur alt andet lige medfører. Det skal

herunder nævnes, at elementer i regnskabet, der er værdiansat til historiske kostpriser

ligeledes nedskrives som følge af reglerne omkring nedskrivning. Dette betyder, at

selvom historiske kostpriser er anvendt, så vil der alligevel opstå svingninger i regnska-

bet, som følge af værdifald på markederne.

I deres artikel argumenterer Laux & Leuz dog for, at svingninger som følge af ned-

skrivning af en historisk bogført værdi ikke vil give samme udsving, som nedskrivnin-

ger ud fra måling til dagsværdi.136

135 The CPA Journal (2009) s. 21136 Laux & Leuz (2009) s. 11

68

Fortalerne for dagsværdi argumenterer, at al den kritik, der opleves under finanskrisen,

sandsynligvis ikke havde været til stede, såfremt markederne fungerede og dagsværdi

derved tillod virksomhederne at indregne større fortjenester.137

Modstanderne mener dog, at dagsværdi har konsekvenser i form af, at virksomheder har

incitament til at fokusere på at skabe værdi ud fra prisændringer frem for at skabe en

virkelig værdi for virksomheden i form af at skaffe kunder. Sidstnævnte argumenteres

der for, at historiske kostpriser repræsenterer.138

5.3 Procyklikalitet

I dette afsnit vil der blive redegjort for to forskellige aktørers undersøgelse vedrørende

procyklikalitet. Disse aktører er EFC Working Group (herefter EFC) og Financial Stabi-

lity Forum (herefter FSF). Disse rapporter udgør essensen af redegørelsen for procykli-

kalitet, men andre kilder vil også blive inddraget, herunder Nationalbanken og The Of-

fice of The Comptroller of the Currency. Afsnittet vil blive bygget op således, at det

deles op i to hovedområder, som afspejler rapporten fra henholdsvis EFC (2009) og FSF

(2009). Forinden da vil procyklikalitet blive defineret.

Begrebet procyklikalitet dækker over den mekanisme, der sker, når noget har tendens til

at forstærke konjunkturerne. Procyklikalitet defineres som:

“Procyclicality is the tendency of financial activity to amplify business fluctuations

which may lead/contribute to financial instability and operates mainly through feed-

back.”139

5.3.1 EFC Working Group

EFC (2009) arbejder med fire hovedområder, som afspejler, hvad der virker procyklisk.

Disse områder er:140

1. Risikostyring/overvågning

2. Opbygning af modcykliske141 stødpuder via kapital og hensættelser

3. Forbedring af regnskabsområdet

4. Etablering af en fast begrebsramme for vederlæggelse

137 The CPA Journal (2009) s. 24138 The CPA Journal (2009) s. 23139 EFC (2009) s. 3140 EFC (2009) s. 3141 Modcyklisk er det modsatte af procyklisk

69

I forhold til denne rapport er punkt 3 det mest interessante, i og med værdiansættelsen

til dagsværdi falder ind under denne kategori. Men også punkt 1, som behandler penge-

og kreditinstitutternes risikostyring er interessant og endeligt punkt 2, som redegør for

de mulige tiltag, der kan anvendes til at sikre, at bl.a. penge- og kreditinstitutterne ikke

forstærker effekten af lavkonjunktur.

5.3.1.1 Den finansielle sektor

Procyklikalitet er et fænomen, der ofte bliver diskuteret i forbindelse med den finansiel-

le sektor. Baggrunden herfor er, at den finansielle sektor, herunder penge- og kreditin-

stitutter, spiller en central rolle i erhvervslivet, hvorfor det også oftest er inden for dette

område, der skal sættes ind, når konjunkturerne skifter.

Penge- og kreditinstitutter er en særlig form for virksomhed, i og med de har en højere

grad af offentlig interesse end almindelige virksomheder. Dette pålægger disse et ansvar

i form af den rolle, de har som ”forvalter” af penge fra både virksomheder og private.

Af denne grund gælder der også særlige regler for denne form for virksomheder, herun-

der regnskabsregler samt regler for tilsyn.

I højkonjunktur såvel som lavkonjunktur har penge- og kreditinstitutterne, som nævnt,

en tendens til at forstærke den pågældende konjunktur. Når der er lavkonjunktur, kan

institutterne lide store tab, hvilket vil medføre, at deres kapitalforhold bliver forringet.

Dette nødsager kreditinstitutterne til at stramme op på udlånspolitikken. Den samme

mekanisme ses, når der er højkonjunktur. Penge- og kreditinstitutterne er mere villige til

at låne penge ud.142

5.3.1.2 Årsager til procyklikalitet

Som angivet tidligere arbejder EFC (2009) med fire områder, der kan være medvirken-

de til procyklikalitet. I det følgende redegøres der for de tre punkter, som har relevans

for indeværende rapport.

5.3.1.2.1 Risiko

Der er flere emner, der kunne være relevante at diskutere under risiko, men især risiko-

villighed er et centralt emne i forhold til procyklikalitet. Det er naturligt, at risikovillig-

heden ændrer sig over tid og dette er især tilfældet i forbindelse med konjunktursving-

142 Nationalbanken (2009) s. 63

70

ninger. Med andre ord har penge- og kreditinstitutter en tendens til at være mere risiko-

villige under højkonjunktur end under lavkonjunktur.143

Når der tales om risiko, er det vigtigt at nævne informationssymmetri mellem långiver

og låntager som en del af kompleksiteten ved risikovurderinger. Informationssymmetri

mellem långiver og låntager er et naturligt fænomen, da långiver ikke kan vide ligeså

meget om låntager og dennes situation, som låntager selv. Dette medfører, at det ikke

altid kan lade sig gøre at skelne mellem mere og mindre kreditværdige låntagere, hvor-

for projekter med gunstige udsigter kan få vanskeligere ved at blive finansieret under

lavkonjunktur, da kreditinstitutterne er mindre risikovillige under disse forhold. Infor-

mationssymmetrien hænger altså sammen med risikovilligheden og de indebærer til-

sammen, at nogle, som burde have fået bevilliget et lån, får et afslag og dette er en med-

virkende faktor, når det handler om procyklikalitet.144

EFC (2009) udtaler i deres rapport:

“Pro-cyclicality in the financial system is the inevitable consequence of how partici-

pants measure and respond to risk. Part of the pro-cyclicality is difficult to avoid, i.e. in

cases of wrong assessment of risks and is the result of market failures or imperfections

(e.g. asymmetric information, coordination failures). It leads to inefficiencies in the

allocation of risks and savings, as well as to the risk of undesirable equilibrium.”145

EFC (2009) mener altså, at procyklikalitet i den finansielle sektor er uundgåelig pga.

risikovurderinger.

Selvom ovenstående er tilfældet, er det stadig et problem for den finansielle stabilitet, at

penge- og kreditinstitutterne udvider deres aktiviteter meget, når der er højkonjunktur

og derved ikke overvejer de risici, der måtte være i den grad, som de burde. Dette bety-

der netop, at de kan blive sårbare, hvis konjunkturerne vender, hvilket har været tydeligt

de sidste år under krisen.146

5.3.1.2.2 Kapital og hensættelser

Penge- og kreditinstitutter skal, som tidligere nævnt, følge en del yderligere regulering i

forhold til andre erhvervsvirksomheder, hvorfor der også er særlige kapitalregler, der er

143 Nationalbanken (2009) s. 64144 Nationalbanken (2009) s. 65145 EFC (2009) s. 9146 Nationalbanken (2009) s. 65

71

gældende. Baggrunden for, at der er regler for kapitaldækning, er for at undgå en spred-

ning af økonomiske problemer og især fra det offentliges side at undgå at være nødsaget

til at tilføre kapital til kreditinstitutterne. De gældende kapitalregler baseres bl.a. på for-

skellige vurderinger fra kreditinstitutternes side. De vurderinger, som det enkelte institut

skal foretage, er i forhold til risiko.147

I og med kapitalkravet afspejler den risiko, som de forskellige institutter vurderer de

har, vil dette variere efter konjunktursvingningerne. Under højkonjunktur vil kreditinsti-

tutterne vurdere risici lavere og derved vil kapitalkravet falde. Det omvendte er tilfældet

under lavkonjunktur, hvor kreditinstitutterne vil vurdere, at der er større risici forbundet

med bl.a. udlån og dette vil føre til højere kapitalkrav og et fald i udlånsaktiviteten.

Arbejdet med ovenstående kapitalregler samt erfaringer fra denne krise har vist, at kre-

ditinstitutterne har behov for større kapitalreserver. Der er bred enighed om internatio-

nalt, at det er vigtigt at give kreditinstitutterne incitament til at opbygge større reserver

under højkonjunktur. Dette anses også som en af de mulige løsninger på procyklikali-

tet.148

Et af de forslag, der er fremført omkring formindskelse af procyklikalitet og ikke mindst

for at ruste penge- og kreditinstitutter bedre til kriser i fremtiden er dynamiske hensæt-

telser. Tanken bag dynamiske hensættelser, er at sikre, at kreditinstitutterne har opbyg-

get tilstrækkelige reserver til at dække de tab, der måtte opstå under lavkonjunktur.149 Et

af forslagene går således på, at tilsynsmyndighederne skal beregne størrelsen af de be-

løb, der skal hensættes på baggrund af historiske data fra en konjunkturcykel.150

Dynamiske hensættelser er kendt i Spanien, som det eneste EU-land, der anvender dis-

se. Spanske kreditinstitutter er ligesom alle andre EU lande pålagt at anvende reglerne

omkring objektiv indikation ved indregning af tab. Disse regler medfører, at for at hen-

sætte til tab skal der være objektiv indikation på, at tab vil forekomme. De hensættelser,

der bliver foretaget, som følge af reglerne omkring objektiv indikation, betegnes som

147 Nationalbanken (2009) s. 71148 Nationalbanken (2009) s. 71-72149 EFC (2009) s. 4150 Nationalbanken (2009) s. 67

72

specifikke hensættelser. De bliver med andre ord hensat som følge af eller til en specifik

begivenhed.151

Det der gør den spanske situation speciel er, at de udover at anvende metoden om objek-

tiv indikation også hensætter til forventede tab på udlån. Beregningen af disse hensæt-

telser er baseret på en statistisk formel, der inddrager forskellige risikogrupper og ikke

mindst historiske data, der er specifikke for hensættelser for det pågældende kreditinsti-

tut og som løber over en hel konjunkturcykel. Den spanske model har ikke uden grund

fået en del opmærksomhed, i og med den medfører, at i perioder med lave specifikke

hensættelser til tab vil de dynamiske hensættelser øges og omvendt i perioder med høje

specifikke hensættelser til tab. Dette betyder, at udsvingene formindskes og de totale

hensættelser bliver mindre cykliske.152

Den spanske model tager dog ikke højde for de forskelle, der måtte være i de enkelte

kreditinstitutter. Derudover er det en forudsætning for anvendelsen af modellen, at de

pågældende historiske data er tilgængelige, hvilket ikke er tilfældet i mange lande. Af

denne grund er det heller ikke den spanske model, der forsøges implementeret i EU,

men forslaget tager dog udgangspunkt i den spanske model og modificeres.153

Det faktum, at der nu arbejdes med lovgivende krav omkring ”opsparing” til dårligere

tider anses, forståeligt nok, som nødvendigt efter de konsekvenser som finanskrisen har

haft. Det er jo langt fra første lavkonjunktur, der er oplevet i verdenshistorien, men det,

der kendetegnede opsvinget før den nuværende krise, var en form for optimisme, som

betød, at bl.a. kreditinstitutternes vurdering af risici var for lempelig og det viste sig

faktisk, at den procentvise stigning i lån var højere end den procentvise stigning i den

økonomiske vækst.154

5.3.1.2.3 Regnskabsforhold

Reguleringen i den finansielle sektor og regnskabsregler generelt menes at have haft en

indflydelse på procyklikalitet. Regler vedrørende værdiansættelse, nedskrivninger og

kapitaldækningsregler er de relevante i forhold til procyklikalitet.155

151 Nationalbanken (2009) s. 68152 Nationalbanken (2009) s. 68153 Nationalbanken (2009) s. 68154 EFC (2009) s. 10155 EFC (2009) s. 6

73

Nedskrivninger skal ifølge IFRS, som tidligere nævnt, foretages efter princippet om-

kring objektiv indikation, hvilket betyder, at der skal opstå en begivenhed, der gør, at et

tab kan konstateres. Førhen var det sådan, at der skulle hensættes til tab, når et fremti-

digt tab var forventet. Reglerne om objektiv indikation har medført, at nedskrivningerne

følger konjunkturudsvingene, forstået på den måde, at under højkonjunktur er der få og

lave nedskrivninger, hvorimod der under lavkonjunktur er mange og store nedskrivnin-

ger. Det betyder alt andet lige svækkede kapitalforhold hos penge- og kreditinstitutterne

under lavkonjunktur.156

Til værdiansættelse af forskellige aktiver og forpligtelser skal der anvendes dagsværdi.

Dagsværdi er, som bekendt, bl.a. baseret på markedsværdier og varierer derfor over tid.

I modsætning til værdier, der er baseret på historiske priser, argumenteres det, at dags-

værdi kan være med til at forårsage procyklikalitet. Procyklikalitet, der er opstået som

følge af værdiansættelse til dagsværdi, kommer til udtryk ved, at en stigning i markeds-

priserne under højkonjunktur alt andet lige vil give et højere resultat, som fører til bedre

kapitalforhold. Dette resulterer i, at penge- og kreditinstitutterne har mulighed for at

udvide deres aktiviteter under højkonjunktur. Under lavkonjunktur sker det modsatte.

Markedspriserne falder og dette betyder et lavere resultat, ringere kapitalforhold og der-

ved en nødsaget formindskelse af aktiviteterne.157

Problemerne med værdiansættelsen til dagsværdi under lavkonjunktur stopper ikke ved,

at resultatet mindskes og aktiviteterne indskrænkes hos de enkelte penge- og kreditinsti-

tutter. Faldet i markedspriserne har en selvforstærkende effekt jf. nedenstående figur.

Figur 7: Selvforstærkende effekt

Kilde: Egen tilvirkning baseret på Nationalbankens kvartalsoversigt 3. kvartal 2009

156 Nationalbanken (2009) s. 66157 Nationalbanken (2009) s. 69

74

Som Figur 7 angiver, kan penge- og kreditinstitutterne være nødsaget til at sælge ud af

nogle af de aktiver, hvis værdi er faldet, som følge af faldende markedspriser. Med an-

dre ord giver det svagere balancer og kreditinstitutterne må nedgeare. Denne mekanisme

gentager sig ved, at disse salg fører til yderligere fald i markedspriserne (øget udbud af

aktiver på markedet) og derved yderligere fald i værdien af kreditinstitutternes aktiver,

baseret på dagsværdi. Derved opnås den selvforstærkende effekt.

I forhold til ovenstående redegørelse for værdiansættelse til dagsværdi og procyklikali-

tet synes det åbenlyst, at dagsværdi er en af synderne og det derfor vil være mest hen-

sigtsmæssigt at finde en anden metode til at værdiansætte de pågældende aktiver og

forpligtelser på. Dog er der stadig enighed blandt G20 landene om, at værdiansættelse

til dagsværdi fortsat skal være gældende. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at

dagsværdi giver nogle mere retvisende og gennemsigtige regnskaber. Landene er dog

enige om, at det var nødvendigt med tiltag, der reducerer kompleksiteten omkring an-

vendelsen af dagsværdi i de pågældende standarder.158

5.3.2 Financial Stability Forum

FSF (2009) angav i en af deres tidligere rapporter, at de ville undersøge hvilke meka-

nismer, der fører til procyklikalitet og bidrage med nogle muligheder for, hvad der kun-

ne modvirke dette.

Dette arbejde er endt op i en række anbefalinger159 og et udvalg af disse vil kort blive

belyst i indeværende afsnit. FSF’s (2009) anbefalinger er delt op i tre hovedområder,

som er kapital, hensættelser samt værdiansættelse og gearing. Figur 8 viser et udvalg af

anbefalingerne.

158 G20 (2009)159 Se Bilag 5, der angiver alle anbefalingerne fra FSF

75

Figur 8: Udvalg af anbefalinger fra FSF's rapport

KAPITAL160 HENSÆTTELSER161 VÆRDIANSÆTTELSE OGGEARING162

Anbefaling 1.1:

”The BCBS163 should

strengthen the regulatory

capital framework so that

the quality and level of capi-

tal in the banking system

increase during strong eco-

nomic conditions and can

be drawn down during pe-

riods of economic and fi-

nancial stress.”

Anbefaling 1.2:

“The BCBS should revise

the market risk framework

of Basel 2 to reduce the

reliance on cyclical VaR-

based capital estimates.”

Anbefaling 2.1:

”The FASB and IASB should

issue a statement that reite-

rates for relevant regulators,

financial institutions and their

auditors that existing stan-

dards require the use of judg-

ment to determine an incurred

loss for provisioning of loan

losses.”

Anbefaling 3.4:

“Accounting standard setters

and prudential supervisors

should examine the use of val-

uation reserves or adjustments

for fair valued financial in-

struments when data or model-

ing needed to support their

valuation is weak.”

Kilde: Egen tilvirkning baseret på Financial Stability Forum (2009) s. 2-6

I anbefaling 1.1 tilskyndes regulering på området, således at aktørerne i den finansielle

sektor er tvunget til at opbygge kapital under højkonjunktur med den tanke, at de så har

den ekstra kapital at trække på.

Ifølge anbefaling 1.2 er det nødvendigt at revurdere reglerne for beregning af mini-

mumskapitalen, herunder anvendelse af VaR (value at risk) modellen.

Anbefaling 3.4 beror på muligheden for at anvende værdiansættelsesreserver således, at

en sådan reserve vil variere alt efter usikkerheden på det instrument, der måles til dags-

værdi. Tanken bag det er at undgå de store udsving som usikkerheder omkring værdian-

sættelse til dagsværdi, når der ikke er et aktivt marked, kan medføre. Det er herunder

vigtigt, at reguleringer i en sådan reserve er gennemsigtig.

160 FSF (2009) s. 2161 FSF (2009) s. 4162 FSF (2009) s. 6163 Basel Committee on Banking Supervision

76

En krise, som den vi befinder os i nu, er ifølge FSF (2009) ikke mulig at forudsige præ-

cist, men der er dog nogle indikationer, der angiver, at en økonomisk nedtur er rundt om

hjørnet. Dette gælder bl.a., når prisen på aktiver under højkonjunktur runder urealistiske

højder.164

Det er ifølge FSF (2009) et reguleringsansvar at reducere stress i det finansielle system,

men det er dog urealistisk at eliminere effekten af cykler helt, hvilket heller ikke bør

være et mål. Et af de tiltag, som FSF (2009) foreslår, er at finde et alternativ til de risi-

kovurderingsregler og metoder til måling af risici, der er gældende på nuværende tids-

punkt.165

De anbefalinger, som FSF (2009) er kommet med i deres rapport, er nogenlunde i over-

ensstemmelse med anbefalinger fra øvrige instanser, som er kommet med deres vurde-

ring af den økonomiske situation. Dugan (2009)166 udtaler sig om emnet, herunder erfa-

ringer fra krisen, i sin tale til Institute of International Bankers, som er belyst nedenfor.

5.3.3 Erfaringer fra krisen

I sin tale skildrer Dugan (2009), som nævnt ovenfor, nogle problemstillinger omkring

procyklikalitet. Han ligger ud med at sige, at de, der overvåger penge- og kreditinstitut-

terne, går kraftigt ind for reserver til tab på lån. Dette gør det muligt for penge- og kre-

ditinstitutter at hensætte til tab, når det er sandsynligt, at et sådant tab vil forekomme.

Pointen er netop, at det er en fordel at hensætte til dårlige tider, således der ikke skal

anvendes kapital til at dække tab af lån, hvilket igen skaber problemer med at overholde

reglerne omkring minimumskapital.167

Dugan (2009) udtaler, at på trods af, at ovenstående rent teoretisk set ville have gjort

krisen mere human, så er det ikke sådan, virkeligheden ser ud. Det faktiske billede er

sådan, at de totale hensættelser til lån ikke er gået op under de seneste års højkonjunk-

tur. De er derimod gået ned. Dette har haft den konsekvens, at penge- og kreditinstitut-

terne ikke har haft reserver til at dække tab og har været nødsaget til at sænke udlånsak-

tiviteten. Dette har med andre ord virket procyklisk i stedet for modcyklisk.168

164 FSF (2009) s. 8165 FSF (2009) s. 9-10166 John C. Dugan er Comptroller of Currency.167 Dugan (2009) s. 1168 Dugan (2009) s. 2

77

Ifølge Dugan (2009) er der to grunde til, at der ikke har været hensat tilstrækkeligt til

tab i foregående højkonjunktur. Den ene grund er, at penge- og kreditinstitutterne ikke

har haft ”lyst” til at reducere fortjenesten med hensættelser til dårlige tider. I denne hen-

seende udtaler Dugan dog, at det er tilsynets rolle at sørge for, at penge- og kreditinsti-

tutter ser realistisk på tingene samt opfylder diverse krav og dette gælder også i forhold

til reserver til dårlige tider.169

Den anden grund, Dugan (2009) angiver, er de nuværende regnskabsregler for tab på

lån. Som tidligere nævnt skal der ifølge disse regler først hensættes til tab, når der er en

objektiv indikation på, at et tab vil forekomme. Dette skal kunne måles og dokumente-

res og måden, dette gøres på, er via historiske tal på netop den pågældende slags lån.

Problemet er så, at efter lang tid med højkonjunktur bliver disse tal mindre sandsynlige.

Dette udmunder derfor i få og lave hensættelser under højkonjunktur og adskillige hen-

sættelser under lavkonjunktur og denne dynamik er som bekendt en af skyldnerne for

problemet med procyklikalitet.170

På trods af, at Dugan (2009) er fortaler for hensættelser til tab på lån, erkender han også,

at der er problemer med dette. I værste fald kan disse hensættelser anvendes til bl.a. at

skjule uventede lån for investorerne eller til at udjævne indtjeningen over tid. Han me-

ner dog, at der bør være muligheder for at udvikle en transparent model, hvor evt. udvi-

dede oplysninger om en sådan reserve kunne være løsningen. Dugan (2009) udtaler:

”I think we would be considerably better off today if there had not been so many impe-

diments to building larger reserves. Had banks built stronger reserves during boom

years, they would not need to reserve as much now, they wouldn’t need as much addi-

tional capital now; and they would be in a stronger position to support economic

growth.”171

Det, som Dugan (2009) udtaler ovenfor, angiver to sider af sagen. Den ene side er det

diskuterede faktum om manglende hensættelser har medvirket til procyklikalitet og den

anden side er, at de selvsamme manglende hensættelser muligvis spænder ben for at

komme hurtigt ud af krisen igen.

169 Dugan (2009) s. 3170 Dugan (2009) s. 3171 Dugan (2009) s. 7

78

5.4 Diskussion af finanskrisen og dagsværdi

Diskussionen af dagsværdi under finanskrisen vil blive delt op i tre hovedområder. Dis-

se områder er regnskabets rolle, værdiansættelse til dagsværdi under finanskrisen og

dagsværdi set i forhold til finanskrisens omfang.

5.4.1 Regnskabets rolle

For at kunne vurdere den vidtrækkende diskussion af dagsværdi er det vigtigt at holde

sig for øje, hvilken rolle regnskabet skal have.

Begrebsrammen nævner som bekendt, at det er investorernes behov, der søges dækket i

forhold til udarbejdelsen af årsregnskabet. Med andre ord skal deres interesser haves for

øje, når information vurderes og medtages i regnskabet.

Det er i den forbindelse relevant at vide, hvilke informationer investorerne er interesse-

rede i, herunder om de vil have information, der kan støtte dem i investeringsøjemed,

eller vil de have information, der viser, hvorledes virksomhedens ledelse har forvaltet

deres investeringer. Investorer er sandsynligvis interesserede i informationer om begge

aspekter, men spørgsmålet er så, om dette overhovedet er muligt.

Som det er nævnt tidligere i rapporten, er overvågning af ledelsens præstationer bagud-

rettet og vurderinger af investeringer fremadrettet. I og med dette er modstridende, kan

det undre, at begge disse behov kan opfyldes med samme metode, men på trods af den-

ne undren, er det stadig begrebsrammens regler, der er gældende og disse regler angiver,

at begge behov er opfyldt, når reglerne opfyldes. Begrebsrammen angiver, at årsregn-

skabet både imødekommer behovet for forvaltningskontrol samt behovet for informati-

on i forhold til investeringer, når det opfylder begrebsrammens krav til regnskabet.172

Banghøj (2009) har, som nævnt tidligere i rapporten, undersøgt, hvilke værdier investo-

rerne foretrækker i regnskabet og konkluderer, at dagsværdier foretrækkes ved finan-

sielle aktiver og forpligtelser, hvor historiske kostpriser foretrækkes ved værdiansættel-

se af materielle anlægsaktiver.173

Spørgsmålet er så, om dette miks også er mest hensigtsmæssigt i forhold til at overvåge

ledelsens præstationer. Endvidere kunne det være interessant at vide, hvorledes de to

behov vægter i forhold til hinanden.

172 IASC (1989) §§ 12-14173 Banghøj (2009) s. 15

79

I et mødereferat fra FCAG angiver et af medlemmerne, at markedet har ændret sig fra at

indeholde mange investorer til at indeholde mange spekulanter.174 Forskellen på inve-

storer og spekulanter er, at investorer typisk vil interessere sig for ledelsen af virksom-

heden samt dennes mål, strategier mv., hvor spekulanters interesse ligger i de mulige

afkast ved hyppige køb og salg.

Samme medlem udtaler, at investorer/spekulanter oftere og oftere investerer for an-

dre.175 Det betyder sandsynligvis, at de investorer som reelt sidder med investeringen,

ikke har den store interesse i virksomhedens daglige drift og målsætning. Spørgsmålet

er så, om dette burde ændre noget på regnskabsudarbejdelsen og målet med regnskabet.

Er ovenstående betragtning rigtig, så har investorerne måske ikke den store interesse i at

overvåge ledelsen, men mere en interesse i at vurdere, hvor længe det er hensigtsmæs-

sigt at bibeholde deres ejerandele i forhold til afkast.

King (2010) er enig. Han mener, at fokus på investeringsresultater vil øges frem for

operationelt arbejde med virksomheden, jo større rolle dagsværdi spiller i regnskabet.176

5.4.1.1 Regnskabets rolle og dagsværdi

Indeværende rapport har skildret fordele og ulemper ved dagsværdi generelt. Endvidere

har den argumenteret for de problemstillinger, som måling til dagsværdi medfører under

finanskrisen.

I forhold til regnskabets rolle er dagsværdi interessant i og med, at dagsværdi sandsyn-

ligvis burde spille en endnu større rolle, såfremt regnskabet udelukkende skulle opfylde

investorernes behov for oplysninger vedrørende investeringer. På den anden side burde

den muligvis spille en mindre rolle, såfremt overvågning af ledelsen skulle være regn-

skabets primære funktion.

I den forbindelse er det interessant at diskutere det skifte, der muligvis er ved at ske,

som FCAG medlemmet nævnte under et møde. Hvis tendensen bliver, at investorerne

primært er interesserede i afkast og ikke i at deltage aktivt i beslutningerne omkring

virksomheden, så bør regnskabets fokus måske ændres tilsvarende. Man kan dog fore-

stille sig, at et sådan skifte vil få større konsekvenser end blot ændring af regnskabsfo-

kus. Flere scenarier gør sig gældende. Det første kunne være en generalforsamling, hvor

174 FCAG Meeting Summery (2009) s. 2175 FCAG Meeting Summery (2009) s. 2176 King (2010) s. 2

80

majoriteten af aktierne ligger hos en person, som f.eks. har en særlig interesse i virk-

somheden, mens resten af aktionærerne blot er interesserede i afkast. Et andet muligt

scenarie er en spredt aktionærgruppe, hvor de fleste aktier er opkøbt med henblik på at

opnå afkast, hvor ingen eller blot få er interesserede i virksomheden udover det potenti-

elle afkast. Begge scenarier vil alt andet lige gøre den demokratiske beslutningsproces,

der normalt tillægges aktionærgruppen, mindre hensigtsmæssig.

Hvor ovenstående muligvis er af mere selskabsretlig interesse, så er det alligevel inte-

ressant at inddrage regnskabets rolle heri. I forbindelse med diskussionen af dagsværdi

og historiske kostpriser kunne man måske forestille sig, at de aktører, der ønsker at be-

vare så meget som muligt af den oprindelige tilgang med historiske kostpriser ikke blot

foretrækker denne tilgang i regnskabet, men også forsøger at holde fast i de kulturelle

værdier, som historiske kostpriser repræsenterer.

Spørgsmålet er med andre ord, om udbredelsen af dagsværdi repræsenterer mere end

udvidelsen af et målegrundlag, eller om det i virkeligheden er udtryk for et skifte i den

traditionelle regnskabssynsvinkel.

5.4.2 Finanskrisens konsekvenser for værdiansættelse til dagsværdi

Finanskrisen har, som tidligere nævnt, medført, at de to nederste niveauer i dagsværdi-

hierarkiet ofte anvendes. Dette betyder, som bekendt, at der skal anvendes observerbare

data fra markedet eller værdiansættelsesmodeller til at estimere dagsværdien.

Magnan & Thornton (2010) mener, at jo længere ned af dagsværdihierarkiet man bevæ-

ger sig, jo større er risikoen for, at ledelsen har egne interesser med i værdiansættel-

sen.177

Det argumenters, at dagsværdi øger gennemsigtigheden i regnskabet og viser tingene,

som de er. Det giver sig selv, at dette er tilfældet, når der findes verificerbare priser på

et aktivt marked, men spørgsmålet er, hvorvidt dette argument holder, når dagsværdien

opgøres ud fra andet end aktive markedspriser. Problemet med opgørelse af dagsværdi,

når der ikke findes et aktivt marked, er at ledelsen for det første skal vurdere, hvorvidt

det pågældende marked er aktivt og hvis ikke, så skal ledelsen evt. anvende skøn og

forudsætninger som grundlag for værdiansættelsen.

177 Magnan & Thornton (2010) s. 20

81

Magnan & Thornton (2010) argumenterer i deres artikel for, at det er besværligt at vur-

dere, hvornår markedspriser ikke udtrykker dagsværdien. Endvidere er det kompliceret

at gennemskue, hvorvidt en beregnet dagsværdi er udtryk for, hvad dagsværdien ville

have været, såfremt der havde eksisteret et aktivt marked.178

Ovenstående er ikke et spørgsmål om, hvorvidt disse beregnede værdier udtrykker

dagsværdien, for det er netop bestemt fra standardudsteders side, at dagsværdi kan fast-

sættes ud fra tidligere handler eller ud fra værdiansættelsesmodeller, så selvom pålide-

ligheden og gennemsigtigheden af disse metoder kan diskuteres, så er det udtryk for

dagsværdien.

Det er slået fast, at på trods af den økonomiske krises betydning for dagsværdimålin-

gerne, så er værdierne alligevel udtryk for dagsværdi. Spørgsmålet er så om aktiver og

forpligtelser, der skal indregnes til dagsværdi uden et aktivt marked reelt har en værdi. I

og med der ikke findes et aktivt marked for det pågældende aktiv/forpligtelse kan der

argumenteres for, at dette ikke repræsenterer nogen værdi for virksomheden, da det

sandsynligvis ikke ville kunne afhændes. Det kan undre, hvordan et aktiv/forpligtelse

f.eks. i en handelsbeholdning kan repræsentere en værdi i regnskabet, som ikke er ud-

ledt af et marked, men som burde kunne afståes/indfries til den værdi, det står til i regn-

skabet. Det må alt andet lige være meningen med værdiansættelsen af en handelsbe-

holdning.

Ma & MacNamara (2009) fremstiller i deres artikel, at kritikken af dagsværdi sandsyn-

ligvis udspringer fra en misforståelse af begrebet. Dagsværdi er ikke markedsværdien.

Markedsværdien er dog ofte den bedste indikation på dagsværdien, men dagsværdibe-

grebet er bredere end markedsværdibegrebet. Dette kommer netop til udtryk, når mar-

kederne er stressede eller inaktive, hvor dagsværdireglerne tillader andre muligheder for

opgørelse af dagsværdi end den rene måling af markedsværdien.179

Weiss (2010) er enig og skildrer i sin artikel, at dagsværdi længe har været anvendt sy-

nonymt med markedsværdi, men at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, f.eks. når mar-

kedet er inaktivt eller stresset.180

178 Magnan & Thornton (2010) s. 20179 Ma & MacNamara (2009) s. 10180 Weiss (2010) s. 4

82

Laux & Leuz (2009) definerer i deres artikel dagsværdi som værende bredere end mar-

kedsværdi, i og med anvendelse af markedsværdien kun er en ud af flere måder, hvorpå

dagsværdi kan fastsættes.181

Dagsværdien er altså ikke lig med markedsprisen. Med andre ord, er markedspriser ikke

nødvendige for at komme frem til en dagsværdi, der kan medtages i regnskabet. På

trods af denne udredning løser det dog ikke de problemer, alternative opgørelser af

dagsværdi kan medføre. Den generelle holdning fra investorer er, som bekendt, at dags-

værdier giver et mere gennemsigtigt regnskab, men spørgsmålet er, om dette også er

gældende, når der anvendes værdiansættelsesmetoder. Disse metoder afspejler de aktu-

elle værdier (relevans), men der kan stilles spørgsmål ved værdiernes pålidelighed.

Et af de løsningsforslag, der er fremført i forhold til værdiansættelse til dagsværdi i in-

aktive markeder, er øget oplysning omkring de alternative metoder. Dette har dog mødt

en del kritik, men fortalere for dagsværdi mener, at modstanden mod reglerne om øget

oplysning i regnskabet skyldes, at virksomhederne ikke har lyst til at videregive disse

informationer.182

Uden at kunne verificere denne udmelding er den interessant at diskutere. Det lyder ikke

usandsynligt, at de der anvender dagsværdi, finder det ”ærgerligt” at skulle nedskrive

aktiver som følge af lavere dagsværdier. Disse nedskrivninger kommer jo netop ofte i

forbindelse med lavkonjunkturer, hvor økonomien alt andet lige i forvejen er strammere

end under højkonjunkturer.

5.4.3 Dagsværdi og finanskrisens omfang

Dagsværdi er, som tidligere nævnt, blevet mistænkt for at have været medvirkende til

procyklikalitet, altså en forstærkning af krisens effekter. Der er givet eksempler på,

hvorledes dagsværdireglerne forstærker den økonomiske ugunstige situation, som man-

ge virksomheder er i, ved at medtage de faldende markedspriser i regnskabet.

SEC (2008) har dog i deres rapport konkluderet, at regnskabsreglerne ikke har haft en

betydningsfuld rolle i forhold til den økonomiske krise, herunder specielt i forhold til

penge- og kreditinstitutternes problemer.183 Formålet med SEC’s (2008) rapport var

bl.a. at undersøge effekten af anvendelsen af dagsværdi under finanskrisen i den finan-

181 Laux & Leuz (2009) s. 1 (fodnote)182 The CPA Journal (2009) s. 23183 SEC (2008) s. 202

83

sielle sektor, samt hvordan anvendelsen af dagsværdi påvirker informationen til investo-

rer. Endvidere var formålet at undersøge de standarder, der behandler dagsværdi. Dette

har mundet ud i følgende anbefalinger:184

SFAS nr.. 157 skal forbedres, men ikke suspenderes.

Eksisterende dags- og markedsværdianbefalinger skal ikke suspenderes.

Der bør udarbejdes tiltag til forbedring af eksisterende dagsværdiregler.

Reglerne for nedskrivning af finansielle aktiver skal konkretiseres.

Implementering af yderligere vejledning for at skabe et sundt vurderingsgrund-

lag.

Regnskabsstandarder skal fortsat udarbejdes med hensyn til imødegåelse af in-

vestorernes informationsbehov.

Der burde blive etableret formelle foranstaltninger til at adressere håndteringen

af eksisterende regnskabsstandarder i praksis.

Behov for at simplificering af værdiansættelse af investeringer i finansielle akti-

ver.

Mange er uenige med SEC’s (2008) konklusioner omkring, at regnskabsreglerne ikke

har haft en betydende rolle for finanskrisens omfang. Som skildret i afsnittet vedrørende

procyklikalitet, så er der adskillige forslag til, hvad der kan være skyld i krisen og dags-

værdireglerne er blot et af de forslag. I forhold til dagsværdi virker det sandsynligt, at

dette kan have haft en effekt på krisen. Baggrunden herfor er, at de aktiver og forpligtel-

ser, der skal måles til dagsværdi, har vist større udsving i regnskabet og i mange tilfælde

været medvirkende til dårligere resultater end hvis historiske kostpriser var anvendt.

Dette har for penge- og kreditinstitutter betydet, at de har måttet bremse udlånsaktivite-

ten. For virksomheder i den almindelige sektor har det betydet faldende værdier i balan-

cen, dårligere resultater, forringede muligheder for lån og derved en bremsning i væk-

sten. Eller sagt med andre ord, en forværring af situationen.

En del af løsningsforslagene i forhold til procyklikalitet generelt er, som bekendt, op-

sparing i gode tider, således der kunne tæres herpå i dårlige tider. Opsparing virker lo-

gisk, vel nærmest indlysende, om det så er gældende for almindelige virksomheder,

finansielle virksomheder eller på samfundsniveau. Før krisen var der økonomisk op-

sving, som førte til en massiv stigning i udlån, usikre investeringer, ekstraordinært store

184 Se Bilag 6, der viser de originale anbefalinger fra SEC

84

bonusser osv. Adskillige konkurser, belånte friværdier, tvangsauktioner og afdragsfrie

lån bevidner, at mange har disponeret forkert eller for vovet under opsvinget, nærmest

med en forventning om, at der aldrig ville komme nedgang igen. Dette er på trods af, at

opsving altid er blevet efterfulgt af en nedgangsperiode.

Det, der er kendetegnet, om ikke andet, så på samfundsniveau, er at alle de handlinger,

der som nødløsning kunne være anvendt under en økonomisk krise, herunder belåning

af friværdier og afdragsfrie lån, er anvendt under opsvinget. Med andre ord, så bevirke-

de det økonomiske opsving, med alt hvad der medfølger, at ”behovet” for økonomiske

ressourcer steg, hvor den logiske forventning ville være et fald som følge af højere ind-

tjening/lønninger og stigninger i ejendomme/aktiver mv. Denne skildring kan sandsyn-

ligvis drage paralleller til penge- og kreditinstitutter samt andre erhvervsdrivende virk-

somheder. Spørgsmålet er derfor om omfanget af de konsekvenser, som den økonomi-

ske krise har haft, i lige så høj grad handler om uansvarlighed og ikke blot om uhen-

sigtsmæssige regnskabsregler og love.

Som indeværende rapport har skildret, er der adskillige personer, institutioner, lovgivere

og organisationer, der har haft en mening omkring finanskrisen, herunder hvad den

skyldes og hvad der kan rette op på tingene. Endvidere har rapporten fremsat et udsnit

af disse aktørers løsningsforslag. Gennemgribende handler disse om strammere regler

for regnskabsaflæggelse, kapitalforhold og oplysningskrav. I og med makroøkonomiske

kriser sandsynligvis ikke kan forhindres, virker det logisk, at regler og love skal sørge

for at forberede samfundet bedst muligt til sådanne kriser. Ikke desto mindre kan det

dog undre, at erfaringer fra adskillige tidligere økonomiske kriser ikke har kunnet be-

virke, at nogle af de forslag, der er fremsat i kølvandet af denne finanskrise, er taget i

brug under opsvinget.

5.4.4 Egne holdninger

Vi er fortalere for dagsværdi, men problemerne i forhold til dagsværdi og lavkonjunktu-

rer erkendes. Først og fremmest er det mindre pålideligt og ikke mindst langt mere om-

fattende for virksomheder at anvende dagsværdi, der er opstået på baggrund af værdian-

sættelsesmodeller, frem for et aktivt marked. Det er ikke hensigtsmæssigt, at det bliver

mere omfangsrigt for virksomhederne at værdiansætte til dagsværdi i økonomisk trange

tider.

85

Det, der taler for anvendelsen af dagsværdi er efter vores opfattelse, at regnskabsbru-

gerne får indsigt i elementernes aktuelle værdi, frem for hvad disse oprindelig blev an-

skaffet til. Spørgsmålet er i den henseende, om dagsværdien pr. 31/12 stadig er relevant

ca. et halvt år efter, hvor regnskabet bliver offentliggjort. Dette kan dog fuldt ud afhjæl-

pes, såfremt elementet er genstand for en aktiv handelspris, som regnskabsbrugeren selv

kan finde efterfølgende. I forhold til alternative værdiansættelsesmetoder vil det dog

være mere besværligt at vurdere værdien et halvt år efter. Denne problematik gør oplys-

ning om de parametre, der er anvendt til beregningerne essentielle for regnskabsbruger-

ne i forhold til at vurdere værdien på regnskabets offentliggørelsestidspunkt.

Når dagsværdien fastsættes ud fra værdiansættelsesmodeller er vi enige i, at der kan

være problemer med pålideligheden af den information, der fremkommer heraf. Bag-

grunden for dette er, at det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for

de værdier, der er fremkommet som følge af disse beregninger. Endvidere er det uhen-

sigtsmæssigt, at ledelsen i tider med svære økonomiske vilkår skal anvende personlig

dømmekraft til værdiansættelse af dagsværdi. Baggrunden herfor er, at der i disse til-

fælde vil værre større incitament til at værdiansætte højere end, hvad der giver et retvi-

sende billede.

Vi erkender dog også, at skøn er en naturlig del af et regnskab, hvorfor det ikke bør ta-

ges til grund for ikke at anvende dagsværdier under lavkonjunkturer. Dog mener vi, at

anvendelsen af dagsværdi under økonomiske kriser kan miste sin objektivitet og dermed

nogle af de fordele, der ellers karakteriserer dagsværdi.

På trods heraf mener vi, at dagsværdi fortsat bør anvendes til de formål, som det anven-

des til i dag. Baggrunden herfor er, at det ikke er hensigtsmæssigt at ”shoppe” mellem

regler for værdiansættelse alt efter, hvilken konjunkturcykel, økonomien befinder sig i.

Endvidere er begrundelsen, at investorerne har mere nytte og informationsværdi i form

af dagsværdi frem for historiske kostpriser på godt og på ondt. Det er værd at holde sig

for øje, at virksomhederne nyder gavn af dagsværdi gennem opsving.

Endvidere mener vi, at dagsværdi har en vigtig funktion i forhold til indregning af nogle

former for afledte finansielle instrumenter, som ikke har en kostpris. Såfremt dagsværdi

ikke blev anvendt på dette område, ville disse sandsynligvis blive holdt uden for regn-

skabet.

86

I forhold til dette mener vi også, at der bør være mere ansvarlighed i forhold til marke-

dets aktører. Vigtigheden af regler og tilsyn erkendes, især i forhold til penge- og kredit-

institutter, som er virksomheder i offentlighedens og befolkningens interesse. Dog synes

det logisk, at der burde spares op under højkonjunktur for at modvirke de konsekvenser,

der naturligt følger med lavkonjunkturer, således de i det mindste ikke bliver forstærket.

Endvidere virker det efter vores opfattelse besynderligt, at nogle af de tiltag og løsnings-

forslag ikke tidligere er implementeret, som følge af erfaringer fra tidligere lavkonjunk-

turer. Det bliver interessant at følge med i, hvorvidt foreslåede ændringer fra forskellige

instanser implementeres og anvendes fremover, eller om det kommende opsving fjerner

fokus herfra.

5.5 Delkonklusion

I finanskriseafsnittet er det søgt skildret hvilke konsekvenser, måling til dagsværdi har

haft under den finansielle krise, samt hvorvidt dagsværdi har spillet en rolle i forhold til

krisens omfang.

Når der ikke findes et aktivt marked, hvorpå dagsværdien kan findes er det nødvendigt

at anvende alternative metoder. Der er to muligheder for måling, såfremt der ikke findes

et aktivt marked. Enten skal der udledes data fra markedet, som kan anvendes til dags-

værdimåling, eller også skal der anvendes værdiansættelsesmodeller.

Som følge af finanskrisen er der udtrykt bekymring for dagsværdiers pålidelighed og

verificerbarhed grundet en øget anvendelse af værdiansættelsesmodeller. Problemet

herunder er, at værdiansættelsesmodeller baseres på skøn og forudsætninger fra ledel-

sens side. Dagsværdi ønskes suspenderet af forskellige interessenter bl.a. baseret på

manglende opfyldelse af pålidelighed, men fortalere for dagsværdi afviser dette med

begrundelse om, at skøn er en naturlig del af regnskabet.

Baseret på diskussionen vurderes det, at dagsværdi ud fra alternative metoder, i al væ-

sentlighed er i overensstemmelse med begrebsrammens kvalitative egenskaber. Dette

forudsætter dog, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed og oplysning i forhold til vær-

diansættelsen.

Forskellige instansers arbejde med procyklikalitet har medført en række problemstillin-

ger og en række tiltag. Dette skulle være med til at klargøre, hvad der har været skyld i

87

finanskrisen, hvordan den økonomiske situation rettes op samt forberedelse til en kom-

mende krise.

Der er ikke enighed om, hvorvidt værdiansættelse til dagsværdi har haft en betydelig

rolle i forhold til finanskrisens omfang. Der kan dog logisk set argumenteres for, at an-

vendelsen af dagsværdi har haft negative konsekvenser for virksomhedernes regnskaber,

hvilket muligvis har bremset bl.a. vækstplaner. Baseret på dette har dagsværdi haft en

indirekte indflydelse på krisen.

På trods af ovenstående konsekvenser, er det i indeværende rapport argumenteret, at

investorer fortsat foretrækker dagsværdimålinger på finansielle aktiver og forpligtelser,

samt at det vil svække investorernes tillid, at suspendere dette målegrundlag.

88

6 Konklusion

Teorien bag dagsværdi har en formueorienteret synsvinkel, hvor den traditionelle kost-

prisbaserede tilgang bærer præg af et mere præstationsorienteret perspektiv. Dette med-

fører en fundamental forskel mellem de to målegrundlag.

Anvendelsen af dagsværdi i regnskabet har været genstand for debat og ikke mindst

kritik igennem adskillige år. Dagsværdi har af flere omgange været mere eller mindre

udbredt.

I forhold til dette er det interessant, at de argumenter for og imod dagsværdi, som er

gældende i dag, i vid udstrækning er identiske med dem, der har været gennem de sidste

100 år.

Når der anvendes dagsværdi i regnskabet har det nogle konsekvenser. Regnskabet vil,

som hovedregel, vise større udsving ved anvendelse af dagsværdi. Med andre ord med-

fører anvendelsen af dagsværdi øget volatilitet i regnskabet. Volatilitet anses ofte som

en negativ konsekvens pga. disse øgede udsving, men det er ikke nødvendigvis altid

tilfældet. Information omkring volatilitet kan være et vigtigt redskab i forhold til at læse

regnskabet og ikke mindst til fastsættelse af dagsværdi. Viden omkring historisk volati-

litet kan være medvirkende til at støtte investorerne i at vurdere fremtidige økonomiske

svingninger i regnskabet.

Når der diskuteres dagsværdi, sammenlignes denne ofte med historiske kostpriser. Bag-

grunden herfor er sandsynligvis, at historiske kostpriser groft sagt repræsenterer det

modsatte af dagsværdi.

Den største fordel i forhold til anvendelsen af historiske kostpriser, er at sammenhæn-

gen mellem indtægter og omkostninger kan følges tilbage til en faktura, der angiver,

hvad der oprindeligt blev investeret. Med andre ord ligger der en pålidelig måling til

grund for dette. Ulempen ved historiske kostpriser består primært i, at værdierne de af-

spejler i regnskabet kan være forældet. Af denne grund kan det argumenteres, at de bi-

drager med mindre relevant information til regnskabet.

Fordelen ved anvendelsen af dagsværdi, såfremt der eksisterer et aktivt marked, er bl.a.

at denne afspejler, hvad det pågældende element kan afstås eller indfries til på status-

tidspunktet. Dette gør informationen mere relevant, især for investorerne, der typisk er

89

interesserede i, hvad virksomheden virkelig er værd. Problemet med anvendelsen af

dagsværdi opstår typisk, når der ikke findes et aktivt marked, hvor værdierne kan hen-

tes. Dette skaber et pålidelighedsproblem i form af den information, der medtages i

regnskabet.

I og med standardudstederne efterhånden har givet måling til dagsværdi en større rolle i

regnskabet, har det naturligt medført en del debat omkring, hvorvidt dette er hensigts-

mæssigt eller ej. Det har flere gange været undersøgt empirisk om dagsværdi giver stør-

re beslutningsnytte for regnskabsbrugerne. Disse undersøgelser har dog været lidt be-

grænsede af, at det primært er investorernes synspunkt, der er blevet medtaget. Bag-

grunden herfor er sandsynligvis, at begrebsrammen argumenterer, at såfremt investorer-

nes behov er opfyldte, så er de øvrige interessenters behov ligeledes opfyldte. Om dette

er tilfældet kan diskuteres.

I IASC’s begrebsramme fra 1989 findes dagsværdi som målegrundlag under ”Aktuel

kostpris.” Ordlyden af denne definition er ikke den samme, som definitionen i diverse

gældende standarder. Der foregår i IASB og FASB et projektarbejde med en ny be-

grebsramme med det formål, at gøre de to standardudstedende institutioner mere ensar-

tet. I den nye begrebsramme er det tiltænkt, at dagsværdi skal spille en større rolle. I

forhold til den nye begrebsrammes fase C, som er målingsfasen, er det argumenteret, at

det fortrukne i regnskabet er ét måleattribut for alle aktiver/forpligtelser. Det er dog ikke

realistisk at nå til enighed om et sådant måleattribut. Den nye begrebsramme er endnu

ikke vedtaget, hvorfor det ikke vides med sikkerhed, hvilken rolle dagsværdi får deri.

De kvalitative egenskaber i den gamle og den nye begrebsramme er i vid udstrækning

ens. Dog er der nogle egenskaber, der ikke er medtaget i den nye. Derudover er der to

nye kvalitative egenskaber, der ønskes gældende i den nye begrebsramme. I forhold til

de kvalitative egenskaber i den nye begrebsramme er den største forskel, at disse bliver

delt op i fundamentale og forbedrende kvalitative egenskaber. De fundamentale egen-

skaber skal udgøres af relevans og troværdig repræsentation. Pålidelighed ønskes i den

forbindelse udskiftet med troværdig repræsentation, da pålidelighedsbegrebet spænder

for vidt. Denne udskiftning er observatørerne dog ikke enige i. De mener i stedet, at

pålidelighed bør præciseres.

90

Diskussionen af dagsværdi i forhold til begrebsrammens kvalitative egenskaber munde-

de ud i, at såfremt dagsværdi blev værdiansat ud fra et aktivt marked er denne i al væ-

sentlighed i overensstemmelse med begrebsrammens kvalitative egenskaber.

Når der ikke er et aktivt marked, som dagsværdi kan måles ud fra skal denne måling

foregå via alternative metoder, herunder bl.a. værdiansættelsesmodeller. Et inaktivt

marked opstår oftest i forbindelse med lavkonjunktur. Netop lavkonjunktur har præget

samfundet de seneste år, også kaldet finanskrisen. Dette har fået debatten omkring

dagsværdi til at eksplodere.

Et af problemområderne i forhold til dagsværdi og finanskrisen er selve værdiansættel-

sen til dagsværdi. Der skal, som nævnt, anvendes alternative metoder til dette, når der

ikke findes et aktivt marked. Disse metoder har været genstand for en del kritik i form

af manglende pålidelighed. Baggrunden herfor, er at der skal anvendes en grad af skøn

og forudsætninger for at komme frem til dagsværdien, når der ikke findes et aktivt mar-

ked. Argumentet er så, at disse skøn gør, at dagsværdi ikke længere er pålidelig og der-

for ønskes dagsværdi suspenderet under finanskrisen. Fortalere for dagsværdi mener

dog ikke, at dette er argumentation nok for at suspendere dagsværdi, i og med regnska-

bet generelt er præget af skøn og forudsætninger fra ledelsens side.

På baggrund af ovenstående mener modstandere af dagsværdi, at dette skader virksom-

hederne unødvendigt under finanskrisen, hvor fortalere mener, at dagsværdi er med til at

vise virksomhedernes virkelige tilstand. Derudover mener de, at en suspendering vil

medføre mistillid fra investorernes side. Endeligt argumenteres det, at den kritik, der er

mod dagsværdi under finanskrisen ikke blev nævnt, da virksomhederne før krisen kunne

indregne større fortjeneste i regnskabet, som følge af dagsværdimålinger.

Det blev tidligere argumenteret, at anvendelsen af dagsværdi i al væsentlighed opfylder

begrebsrammens kvalitative egenskaber, såfremt denne måles ud fra et aktivt marked.

Spørgsmålet er så, om dette ligeledes er gældende, når der er finanskrise og markederne

ofte er sat ud af spil, således at alternative metoder skal tages i brug. Diskussionen af

dette problem er mundet ud i, at der kan være problemer med pålideligheden af denne

information, i og med ledelsen, under disse forhold, kan have incitament til at værdian-

sætte højere, end hvad den burde. På trods af det, opfylder anvendelsen af dagsværdi de

kvalitative egenskaber. Dette er dog med forbehold for, at der ikke indgår personlige

præferencer i værdiansættelsen.

91

Udover de rent tekniske og regnskabsmæssige konsekvenser, er dagsværdi blevet be-

skyldt for at være en medvirkende faktor i forhold til finanskrisens omfang. Der har

været adskillige aktører på banen for at undersøge, hvad der oprindelige var skyld i kri-

sen, samt hvad der kunne bringe den hurtigere til ende. Endvidere er der blevet fremsat

forslag til at forberede virksomheder til kommende kriser.

Dagsværdi skulle have spillet en rolle i forhold til finanskrisens omfang, som følge af

faldende markedspriser, der har tvunget virksomhederne til at sælge ud for at skaffe

kapital. Dette har øget udbuddet og medført yderligere faldende markedspriser. Med

andre ord en selvforstærkende effekt. Dette har svækket virksomhedernes balancer og

kapitalforhold. Det er især gældende for penge- og kreditinstitutter, der som følge af

faldende regnskabsværdier og strenge kapitaldækningsregler har måttet reducere kraftigt

i udlånsaktiviteten. Dette har været en medvirkende årsag til procyklikalitet, altså en

forøgelse af de økonomiske konsekvenser, som finanskrisen har medført.

De fleste aktører, der har undersøgt forholdene under krisen har konkluderet, at regn-

skabsreglerne ikke har spillet en afgørende rolle i forhold til krisens omfang. Der er dog

langt fra enighed herom. Realistisk set kunne dagsværdi sandsynligvis have spillet en

rolle. Dette er især gældende for virksomheder, der har adskillige elementer, der skal

måles til dagsværdi. Deres resultat er blevet væsentligt påvirket af finanskrisen og dette

har sandsynligvis medført faldende aktivitet og derved en nedadgående spiral.

Finanskrisen har med andre ord medført problemer med værdiansættelsen til dagsværdi

i form af mindre pålidelige værdier. Derudover har anvendelsen af dagsværdi medført

dalende resultater i regnskabet. Endeligt kan dagsværdi have spillet en rolle i forhold til

finanskrisens omfang.

På trods af dette vurderes det, at dagsværdi stadig er bedst egnet til værdiansættelse på

de områder, hvor det anvendes i dag.

92

7 Kildefortegnelse

ArtiklerBarth, Mary E. 2004: Fair Values and Financial Statement Volatility. Cambridge Mas-

sachusetts: MIT Press. Barth (2004)

Cheney, Paul E. 1976: A review of some objections to fair value accounting. Manage-

ment Accounting. Cheney (1976)

Jones, Jeffery C. 1988: Financial Instruments: Historical cost v. Fair Value. The CPA

Journal. Jones (1988)

King, Alfred 2010: Fair value is coming! Fair value is coming! Accounting today. King

(2010)

King, Alfred M. 1975: Fair value reporting. Management Accounting. King (1975)

Laux, Christian mfl. 2009: The Crisis of Fair Value Accounting: Making Sense of the

Recent Debate. Chicago Booth. Laux & Leuz (2009)

Ma, Cindy m.fl. 2009: When Fair Value Is Not Fair. The CPA Journal. Ma & Mac-

Namara (2009)

MacDonald, Linda A. m.fl. 2010: Fair Value Changes Ahead. The CPA Journal. Mac-

Donald (2010)

Magnan, Michel m.fl. 2010: FVA: Smoke and MIRRORS? CAmagazine. Magnan

(2010)

Sailers, Earl A. 1920: Cost, fair value, and depreciation reserves. Yale University. Sai-

lers (1920)

The CPA Journal 2009: The Role of Mark-to-Market Accounting in the Financial Crisis.

The CPA Journal. The CPA Journal (2009)

Thinggaard, F. m.fl. 2007: Fair Values ved første indregning i regnskabet? – en vurde-

ring af argumentationen i IASBs Discussion Paper (1). Revision og Regnskabsvæsen.

Thinggaard & Nilsson (2007-1)

Thinggaard, F. m.fl. 2007: Fair Values ved første indregning i regnskabet? – en vurde-

ring af argumentationen i IASBs Discussion Paper (2). Revision og Regnskabsvæsen.

Thinggard & Nilsson (2007-2)

Whitten, Robert H. 1914: Fair value for rate purposes. Harvard Law Review.

Will, Duncan 2010: The risks in fair value – Dangers lurk in fair value measurement

and disclosures. Accounting today. Duncan (2010)

93

FagbøgerElling, Jens O. 2007: ÅRSRAPPORTEN – teori og regulering. 1. udgave 5. oplag. Gjel-

lerup. Elling (2007)

ISBN: 978-87-13-04846-5

Fedders, J. m.fl. 2008: Årsrapport efter IFRS. 3. udgave, Thomson. Fedders & Steffen-

sen (2008)

ISBN: 978-87-619-2137-6

Thinggaard, Frank 1993: Mark-to-market? G-E-C Gad.

ISBN: 87-12-02625-3

PublikationerNationalbanken 2009: Kvartalsoversigt – 3. Kvartal. Nationalbanken (2009)

Nordea 2004: Finansielle instrumenter. 3. udgave. Nordea Bank Danmark A/S. Nordea

(2004)

RapporterBanghøj, Jesper mfl. 2009: Historisk kostpris versus dagsværdi – belyst ved investorer

og analytikeres holdning. CBS. Banghøj (2009)

Council of the European Union 2009: Final Report of the EFC Working Group on Pro-

Cyclicality. EFC (2009)

Expert Advisory Panel 2008: Measuring and disclosing the fair value of financial in-

struments in markets that are no longer active. EAP (2008)

Financial Stability Forum 2008: Report on Enhancing Market and Institutional Resi-

lience.

Financial Stability Forum 2009: Report of the Financial Stability Forum on Addressing

Procyclicality in the Financial System. FSF (2009)

Financial Crisis Advisory Group 2009: Report of the Financial Crisis Advisory Group.

FCAG (2009)

IASB 2006: Preliminary Views on an improved Conceptual Framework for Financial

Reporting. (Discussion Paper)

IASB 2008: An improved conceptual framework for financial reporting: Chapter 1 and

2. (Exposure Draft) ED (2008)

IASB 2009: Fair Value Measurement (Exposure Draft) ED (2009)

IASB 2009: Fair Value Measurement (Exposure Draft, Basis for Conclusions)

Office of the chief accountant division of corporation finance 2008: Report and recom-

mendations pursuant to section 133 of the emergency economic stabilization act of

94

2008: Study on mark-to-market accounting. United States Securities and exchange

commission, SEC (2008)

StandarderFAS 157

IAS 32

IAS 39

IASC’s Begrebsramme 1989 IASC (1989)

Internetsiderwww.allbusiness.com/glossaries

www.asb.dk/bibliotek

www.denstoredanske.dk

www.fasb.org

www.iasb.org

www.nationalbanken.dk

www.no.wikipedia.org

www.occ.com

DiverseAgenda Paper 5 2009: Conceptual Framework – phase A: Qualitative Characteristics

and Constraints of Financial Reporting. IASB.

Deloitte 2009: Særlige IFRS problemstillinger for pengeinstitutter afledt af finanskri-

sen.

G20 2009: Declaration on strengthening the financial system – London summit. G20

IASCF 2008: Due Process Handbook for the IASB.

Kommissionen for de europæiske fællesskaber 2008: Ændring af forordning nr.

1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder. Den Europæiske

Unions Tidende. EF (2008)

Meeting Summery 2009: FCAG. New York. 13. februar.

News Release 2009: FASB Chairmand Robert H. Herz Testifies on Mark-to-Market

Accounting. 12. marts. Herz (2009)

95

Staff Paper 2009: Conceptual Framework – measurement in financial statements.

IASB.. SP (2009)

Tale til Institute of International bankers 2009: Remarks by John C. Dugan on Loan

Loss Provisioning and Pro-cyclicality. Dugan (2009)

96

8 Bilagsoversigt

Bilag 1: Definition af begreber s. A

Bilag 2: Standardudstedelsesprocessen s. B

Bilag 3: Volatilitet s. C

Bilag 4: Anbefalinger fra FCAG s. D

Bilag 5: Anbefalinger fra FSF s. F

Bilag 6: Anbefalinger fra SEC s. I

A

Bilag 1: Definition af begreber

Exit-value = proceeds that would be received if an asset were sold or a liability termi-

nated in an arm´s length transaction. It may be expressed in terms of net realizable val-

ue, current selling price, or present value.

Entry-value = replacement cost. It is the current estimated fair market price or cost of

acquiring an asset already on the books or of service that has already been received an

accounted for.

Kilde: (www.allbusiness.com/glossaries)

B

Bilag 2: Standardudstedelsesprocessen

Der er seks stadier i standardudstedelsesprocessen

1. Fastsættelse af dagsordenen

2. Planlægning af projektet

3. Udvikling og offentliggørelse af Discussion Paper

4. Udvikling og offentliggørelse af Exposure Draft

5. Udvikling og offentliggørelse af IFRS

6. Procedurer efter offentliggørelse

Kilde: IASB Due Process Handbook

C

Bilag 3: Forskellige definitioner på volatilitet

Volatilitet er et begreb fra finansverdenen som bruges om usikkerhed i kursen for aktier

og andre finansielle instrumenter. Det udtrykker hvor meget prisen på en aktie svin-

ger/varierer over tid sammenlignet med et andet indeks. Jo mere aktiens værdi ændres

sammenlignet med indekset (på børsen, hvor aktien er noteret), desto højere er aktiens

volatilitet.

Den norske børs har en høj volatilitetsværdi, fordi den svinger kraftigere op og ned end

andre mere stabile markeder. Svingningerne på Oslos børs skyldes ofte ændringer i

oliepris, dollarkurs og renteniveau nationalt og globalt og den generelle økonomiske

udvikling i verden.

Volatilitet er også et statistisk mål for svingningerne over en periode.

Kilde: http://no.wikipedia.org/wiki/Volatilitet

Volatilitet betegner graden af udsving i et selskabs årsregnskab. Volatilitet kan naturlig-

vis opstå fordi de økonomiske forhold, som regnskabet afspejler, fakstisk er volatile,

men volatilitet kan også opstå/reduceres som et resultat af anvendelsen af regnskabsreg-

ler.

Kilde: Thinggard, Frank: Mark-to-Market? 1993, s. 206

Sandsynligheden for skift i valutakurser og rentesatser måles typisk ved volatiliteten.

Det er således vigtigt for en virksomhed at være opmærksom på den risiko, der er for-

bundet med satsernes usystematiske skift op og ned over tiden. Volatiliteten er udtrykt

som et enkelt tal, der viser afvigelsen i en talrække over en given periode, typisk i for-

hold til periodens gennemsnit eller glidende gennemsnit.

Kilde: Nordea, finansielle instrumenter 2004, s. 14

Som udtryk for volatilitet anvendes ofte den statistiske standardafvigelse, enten på de

absolutte eller på de tilsvarende forholdsmæssige (procentvise) pris-, kurs- og renteæn-

dringer.

Kilde: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%

D

Bilag 4: Anbefalinger fra FCAG

Anbefalinger for effektiv finansiel rapportering

The Boards should give highest priority to their project to simplify and improve

their standards on financial instruments, moving forward as a matter of urgency

but with wide consultation.

Recognizing that in some areas, such as impairments, IFRS and US GAAP have

different starting points, we nevertheless urge the two Boards to achieve con-

verged solutions.

In the financial instruments project, the Boards should explore alternatives to the

incurred loss model for loan loss provisioning that use more forward-looking in-

formation. These alternatives include an expected loss model and a fair value

model.

If the Boards pursue an expected loss model, care must be taken to avoid foster-

ing “earnings management,” which would decrease transparency.

In the financial instruments project, the Boards should reconsider the appro-

priateness of an entity’s recognition of gains or losses as a result of fair value

changes in the entity’s own debt because of decreases or increases, respectively,

in its creditworthiness.

Accounting standards, especially on financial instruments, consolidation/

derecognition and risk disclosure, have special importance for prudential regula-

tors. Accordingly, it is important that the Boards continue their consultation with

prudential regulators.

If an alternative to the incurred loss model is developed that uses more forward-

looking information, it may well narrow the differences between the require-

ments of accounting standards and regulatory standards. To the extent differenc-

es remain, we urge the Boards to develop a method of transparently depicting

any additional provisions or reserves that may be required by regulators without

undermining the integrity of financial reporting by affecting income statement-

based metrics.

While giving priority to the financial instruments project, we also strongly urge

the

Boards to make substantial progress on converged and improved standards on

E

consolidation and derecognition (i.e., on off-balance sheet issues) and the other

areas within their Memorandum of Understanding.

In the meantime, the FASB’s new off-balance sheet standards should be

implemented without revision or delay.

In the financial instruments and consolidation/derecognition projects, improve-

ments should be made with an eye toward a better, more transparent depiction of

the risks involved, especially with complex financial instruments

Anbefalinger for begrænsninger i finansiel rapportering

In their joint conceptual framework project, the Boards should clearly acknow-

ledge the limitations of financial reporting.

Users of financial reporting should recognize its limitations and should never

suspend their own judgment and due diligence.

We urge the appropriate authorities to ensure that all over-the-counter markets,

especially those for structured products and derivatives, have robust infrastruc-

ture that fosters the transparency of market prices.

Business entities, especially financial institutions, should employ effective price

verification processes and otherwise improve their valuation of assets and lia-

bilities. For price verification to be most reliable, this function should, wherever

possible, be completely independent of sales, trading and other commercial

functions.

Kilde: FCAG: Report of the Financial Crisis Advisory Group. Juli 2009

F

Bilag 5: Anbefalinger fra FSF

Kapital:

The BCBS should strengthen the regulatory capital framework so that the

quality and level of capital in the banking system increase during strong

economic conditions and can be drawn down during periods of economic and

financial stress.

The BCBS should revise the market risk framework of Basel II to reduce the

reliance on cyclical VaR-based capital estimates.

The BCBS should supplement the risk-based capital requirement with a simple,

non-risk based measure to help contain the build-up of leverage in the banking

system and put a floor under the Basel II framework.

Supervisors should use the BCBS enhanced stress testing practices as a critical

part of the Pillar 2 supervisory review process to validate the adequacy of banks’

capital buffers above the minimum regulatory capital requirement.

The BCBS should, on a continuing basis, monitor the impact of the Basel II

framework and make appropriate adjustments to dampen excessive cyclicality of

the minimum capital requirements.

The BCBS should, on a continuing basis, carry out regular assessments of the

risk coverage of the capital framework in relation to financial developments and

banks’ evolving risk profiles and make timely enhancements.

Hensættelser:

The FASB and IASB should issue a statement that reiterates for relevant

regulators, financial institutions and their auditors that existing standards

require the use of judgement to determine an incurred loss for provisioning of

loan losses.

The FASB and IASB should reconsider the incurred loss model by analysing

alternative approaches for recognising and measuring loan losses that

incorporate a broader range of available credit information. The FSF

G

recommends that the FASB and IASB establish a resource group to provide

input on technical issues and complete this project on an expedited basis.

The BCBS should undertake a review of Basel II to reduce or eliminate

disincentives for establishing appropriate provisions for loan losses.

The BCBS should undertake a review of Basel II to assess the adequacy of

disclosure of loan loss provisioning under Pillar 3.

Værdiansættelse og gearing:

Authorities should use quantitative indicators and/or constraints on leverage and

margins as macroprudential tools for supervisory purposes.

Authorities should use quantitative indicators of leverage as

guides for policy, both at the institution-specific and at the ma-

croprudential (system-wide) level. On leverage ratios for banks,

work by the BCBS to supplement the risk based capital require-

ment with a simple, non-risk based measure is welcome

Authorities should review enforcing minimum initial margins and

haircuts for OTC derivatives and securities financing transac-

tions.

The BCBS and the CGFS should launch a joint research program to measure

funding and liquidity risk attached to maturity transformation, enabling the

pricing of liquidity risk in the financial system.

Based on the conclusions of the above research program, the BIS and IMF could

make available to authorities information on leverage and on maturity

mismatches on a system-wide basis.

Accounting standard setters and prudential supervisors should examine the use

of valuation reserves or adjustments for fair valued financial instruments when

data or modeling needed to support their valuation is weak.

Accounting standard setters and prudential supervisors should examine possible

changes to relevant standards to dampen adverse dynamics potentially

associated with fair value accounting. Possible ways to reduce this potential

impact include the following:

H

Enhancing the accounting model so that the use of fair value ac-

counting is carefully examined for financial instruments of credit

intermediaries.

Transfers between financial asset categories.

Simplifying hedge accounting requirements.

Kilde: Financial Stability Forum: Report of the Financial Stability Forum on Ad-

dressing Procyclicality in the Financial System. April 2009

I

Bilag 6: Anbefalinger fra SEC

Reccomandations:

1. SFAS No. 157 should be improved, but not suspended.

2. Existing fair value and mark-to-market requirements should not be suspended.

3. While the Staff does not recommend a suspension of existing fair value stan-

dards, additional measures should be taken to improve the application and prac-

tice related to existing fair value requirements (particularly as they relate to both

Level 2 and Level 3 estimates).

4. The accounting for financial asset impairments should be readdressed.

5. Implement further guidance to foster the use of sound judgment.

6. Accounting standards should continue to be established to meet the needs of in-

vestors.

7. Additional formal measures to address the operation of existing accounting

standards in practice should be established.

8. Address the need to simplify the accounting for investments in financial assets.

Ad. 1 (SFAS No. 157 should be improved, but not suspended)

The guidance in SFAS No. 157 does not determine when fair value should be

applied. SFAS No. 157 only provides a common definition of fair value and a

common framework for its application.

Suspending SFAS No. 157 itself would only revert practice to inconsistent and

sometimes conflicting guidance on fair value measurements.

Other recommendations address necessary improvements to existing standards.

Ad. 2 (Existing fair value and mark-to-market requirements should not be suspended)

Fair value and mark-to-market accounting has been in place for years and ab-

ruptly removing it would erode investor confidence in financial statements.

Fair value and mark-to-market accounting do not appear to be the “cause” of

bank and other financial institution failures.

Mark-to-market accounting is generally limited to investments held for trading

purposes and for certain derivative instruments; for many financial institutions,

these represent a minority of their total investment portfolio.

J

Over 90% of investments marked-to-market are valued based on observable in-

puts, such as market quotes obtained from active markets.

Investors generally agree that fair value accounting provides meaningful and

transparent financial information, though improvements are desirable.

Ad. 3 (While the Staff does not recommend a suspension of existing fair value stan-

dards, additional measures should be taken to improve the application and practice re-

lated to existing fair value requirements (particularly as they relate to both Level 2 and

Level 3 estimates))

Fair value requirements should be improved through development of application

and best practice guidance for determining fair value in consideration of addi-

tional guidance regarding:

- How to determine when markets become inactive

- How to determine if a transaction or group of transactions is forced or dis-

tressed

- How and when illiquidity should be considered in the valuation of an asset

or liability, including whether additional disclosure is warranted

- How the impact of a change in credit risk on the value of an asset or liability

should be estimated

- When observable market information should be supplemented with and/or

reliance placed on unobservable information in the form of management es-

timates

- How to confirm that assumptions utilized are participants and not just by a

specific entity

Existing disclosure and presentation requirements related to the effect of fair

value in the financial statements should be enhanced.

FASB should assess whether the incorporation of changes in credit risk in the

measurement of investors, including whether sufficient transparency is provided.

Educational efforts to reinforce the need for management judgment in the de-

termination of fair value estimates are needed.

FASB should consider implementing changes to its Valuation Resource Group.

K

Ad. 4 (The accounting for financial asset impairments should be readdressed)

U.S. GAAP does not provide a uniform model for assessing impairments.

The prominence of the measure “OCI,” where certain impairments are disclosed,

could be enhanced by requiring its display on the income statement.

For many financial institutions, financial assets marked-to-market through the

income statement represent a minority of their investment portfolio.

A large portion of financial institutions’ investment portfolios consist of AFS

securities or loans, subject to challenging judgments related to impairment,

which determines when such losses are reported in the income statement.

Current impairment standards generally preclude income recognition when se-

curities prices recover until investments are sold.

Ad. 5 (Implement further guidance to foster the use of sound judgment)

SFAS No. 157 is an objectives-based accounting standard that relies on sound,

reasoned judgment in its application.

Sound judgment is a platform from which to foster the neutral and unbiased

measures of fair value desired by investors.

Requests have been made for the Commission and the Public Company Ac-

counting Oversight Board (“PCAOB”) to emphasize their support for sound

judgment in the application of accounting and auditing standards.

Ad. 6 (Accounting standards should continue to be established to meet the needs of in-

vestors)

Investors, and most others, agree that financial reporting’s primary purpose is to

meet the information needs of investors.

Most appear to agree that fair value measurements provide useful information to

investors, meeting their information needs.

Beyond meeting the information needs of investors, general-purpose financial

reporting has secondary uses that may be of additional utility to others, such as

for prudential oversight.

General-purpose financial reporting should not be revised to meet the needs of

other parties if doing so would compromise the needs of investors.

L

Ad. 7 (Additional formal measures to address the operation of existing accounting stan-

dards in practice should be established)

While the existing FASB process works well, steps could be taken to enhance

the process.

After adoption of new accounting standards, unforeseen implementation issues

often may arise.

An independent accounting standard-setter is best equipped to address broadly

effective implementation issues that arise from the adoption of a new accounting

standard.

Independent accounting standard-setters are well served by the input received

from a broad spectrum of constituents.

Critical to the success of an independent accounting standard-setter is its timely

responsiveness to the information needs of investors.

Ad. 8 (Address the need to simplify the accounting for investments in financial assets

Address the need to simplify the accounting for investments in financial assets)

The prominence of OCI could be enhanced by requiring its display on the in-

come statement.

Many investors feel that clear disclosure of the inputs and judgments made when

preparing a fair value measurement is useful.

While a move to require fair value measurement for all financial instruments

would likely reduce the operational complexity of U.S. GAAP, the use of fair

value measurements should not be significantly expanded until obstacles related

to such reporting are further addressed.

Kilde: Reccomandations from SEC Report and Recommendations Pursuant to

Section 133 of the Emergency Economic Stabilization Act of 2008: Study on Mark-

To-Market Accounting