En ninja tager på Roskilde

Fest i lejren Dark City på Roskilde Festival 2011. Foto: Signe Ohayv Aarestrup Jeg er taget afsted for at ninjae den ind på Roskilde Festival. Ikke fordi jeg ikke har råd til biletten, men for at føle vildskaben og spontaniteten. For at få mit kick. Af Signe Ohayv Aarestrup Sokker, trusser, læderjakke, tjek. Penge, telefon, kondomer, jointpapir, tjek. Lillepigsmil og hurtige sneaks, tjek. Så er det ud i mørket, ind i s-toget og afsted. Det er en min opgave. Jeg gør det alene. Jeg gør det, fordi det på en eller anden måde synes vigtigt. Ikke så meget at være der - been there done that. Men at gøre det sådan her. Det er det, der er det væsentlige. Jeg gør det

for at få hårene til at rejse sig, for at få isninger ned langs rygsøjlen og for at få blodet til at rulle hurtigt i årene, og gøre dem yngre og vildere og mere i live. At gøre sin entré Hovedindgangen lyser mig i møde – stor, bastant og orange. Men det er ikke min entrance. Jeg går om bag ved et par træer i nærheden. Sætter mig på hug, og lader som om jeg skal pisse. Pisser. Kan jeg ligeså godt, nu jeg alligevel sidder her. Trækker mine jeans op, smider min taske over hegnet, kravler op og hopper over. Der er ingen vagter på indersiden af hegnet. Ingen lamper. End ikke

nogen, der er gået afsides for at nyde hinandens selskab eller noget. Høj, fordi jeg gjorde det, alene, og fordi det var så nemt, hiver jeg hurtigt min yderste trøje over hovedet – just in case nogen alligevel så mig før. Og så går jeg ind på pladsen. Ind i Roskildes festlige hjerte og kræver min ret. At fuldføre sin opgave Solen står igen på himlen. Hvordan den end kom derop. Jeg letter på teltdugen og får øje på Lasse. En fyr jeg datede engang. Og det gør jeg så igen. Jeg flytter ned i hans tippi, som han deler med sin ven, der er så gudesmuk, at jeg ville vælge om, hvis jeg kunne. Alt skal flyde på en festival. Så da det holder op med det, flytter jeg ud af tippien og op i en hængekøje, jeg har lånt af en, der hedder Storm. Resten af tiden hænger jeg i den, når jeg absolut skal. Og det er ikke alverden. Rom er blevet min nye flirt.

Det må være min heldige sommer, for fredag får jeg foræret et mediearmbånd af én, der vil hjem før tid. Landet, der flyder med musik og gratis drinks, er åbnet for mig. Og jeg skal ingen steder. Jeg skal hænge her, indtil jeg hænger i en tynd tråd. Lørdag kommer regnen. Mørke skyer sluger himlens hvide blå. Stormen rusker i teltdugene, så det lyder som om hele festivalen er én stor drage, der skal til at lette. Lyssværd kastes mod jorden i rasende fart. De tænker ikke over, hvor de rammer. De handler bare. Senere klarer det op. For det gør det altid. Og igen er det os, der lyser i mørket. Jeg er en ninja. Og jeg har fået, hvad jeg kom for.