emil linde og jesper moeller pedersen

UDARBEJDET AF:

EMIL LINDE & JESPER MØLLER PEDERSEN

AFLEVERINGSDATO: 1. DECEMBER 2010

VEJLEDER: SUMIT SUDAN

HOVEDOPGAVE HD-RCOPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

EN KOMPARATIV ANALYSE AF

IAS 39 & IFRS 9

MED FOKUS PÅ INDREGNING OG MÅLING – TAB PÅ UDLÅN

Hovedopgave HD‐R Komparativ analyse af IAS 39 og IFRS 9 Med fokus på indregning og måling – tab på udlån

Page 1 of 108

Formalia

I Henhold til studieordning skal der i hovedopgaven fremgå hvem der er ansvarlig for hvilke dele.

Hovedopgaven er derfor blevet opdelt således:

Kapitel 1 Problemstilling: Fælles

Kapitel 2 IAS 39

‐ Afsnit 2.1.1 til 2.1: Jesper

‐ Afsnit 2.1.4 til 2.1.6: Emil

‐ Afsnit 2.2: Fælles

Kapitel 3 IFRS 9

‐ Afsnit 3.1.1 til 3.1.3: Jesper



Kapitel 4 Sammenligning af IAS 39 og IFRS 9: Fælles

Kapitel 5 Kommentarer fra respondenter


‐ Afsnit 5.2.1 til 5.2.3: Jesper


‐ Afsnit 5.3 til 5.4: Fælles

Kapitel 6 Analyse af årsrapport FIH Bank med IAS 39: Fælles

Kapitel 7 Reberegning FIH Bank med IFRS 9: Fælles

Kapitel 8 Konklusion: Fælles

Kapitel 9 Perspektivering: Fælles

_________________________ _____________________________

Jesper Møller Pedersen Emil Linde


Page 2 of 108

Indholdsfortegnelse Executive Summary 4

1. Problemstilling 6

1.1. Indledning 6

1.2 Problemformulering 8

1.3 Afgrænsning 9

1.4 Metode 10 1.4.1 Undersøgelsesmetode 10 1.4.2 Kildekritik 12 1.4.3 Opgavestruktur 14 1.4.4 Struktur beskrivelse / Læsevejledning 15

2. IAS 39 – Financial Instruments: Recognition and measurement 17

2.1 IAS 39 18 2.1.1 Opbygning 18 2.1.2 Formål 18 2.1.3 Scoping 19 2.1.4 Definition 19 2.1.5 Indregning 22 2.1.6 Måling 23

2.2 Delkonklusion – IAS 39 28

3. IFRS 9 29

3.1 Projektet 29 3.1.1 IFRS 9’s opbygning: 30 3.1.2 Formål 30 3.1.3 Scope 30 3.1.4 Definerede emner 31 6.1.5 Indregning 31 3.1.7 Måling 34

3.2 Delkonklusion – IFRS 9 36 3.2.1 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber 36

4. Komparativ analyse af IAS 39 og IFRS 9 38

4.1 Definition 38 4.1.1 Amortiseret kostpris 38

4.2 Indregning 39 4.2.1 Fair value optionen 39 4.2.2 Indregning generelt – klassificeringer 40 4.2.3 ”Two measurement approach” 41 4.2.4 CDO – reklassifikationerne under finanskrisen? 42 4.2.5 Nedskrivningsteknikker 43 4.2.6 De forventede pengestrømme 43 4.2.7 Eksempel på nedskrivning efter de to standarder 46 4.2.8 Nedskrivningsbehovet Ifølge IFRS 9 47 4.2.9 Nedskrivningsbehov efter IAS 39 49 4.2.10 Sammenligning af nedskrivningsbehov 50

4.3 Delkonklusion - Komparativ analyse af IAS 39 og IFRS 9 51

5. Kommentarer fra respondent 52

5.1 Baggrund 52 5.1.1 IASB’ rapport 52 5.1.2 Gennemgang af tilbagemeldinger 52

5.2 Kommentarer fra respondenter 53 5.2.1 ”Two measurement category approach” 53 5.2.2 ”More or less fair value” 54


Page 3 of 108

5.2.3 ”Fair value option” 54 5.2.4 ”Accounting for hybrid contracts” 55 5.2.5 ”Reclassification after initial recognition” 56 5.2.6 “Elimination of the cost exception for unquoted equities” 56 5.2.7 ”Fair value through other comprehensive income (the presentation exception)” 57

5.3 Interessent analyse på baggrund af comment letters 58 5.3.1 Skal fair value option videreføres i den nuværende form? (Spørgsmål 5) 59 5.3.2 Skal fair value option kunne bruges under andre omstændigheder? (Spørgsmål 6) 60 5.3.3 Skal omklassificering mellem amortiseret kostpris og dagsværdi være forbudt? (Spgm. 7) 61 5.3.4 Skal de nye forslået regler (IFRS 9) implementeres med tilbagevirkende kraft? (Spgm. 13) 62 5.3.5 Er der en overordnet tilfredshed med udformningen af IFRS 9? 64

5.4 Delkonklusion 64

6. Analyse af tab på udlån for FIH bank under IAS 39 og IFRS 9 66

6.1 Indledning 66 6.1.1 Analysen af FIH’s regnskab for 2009 (IAS 39) 67

6.2 Balancen 67 6.2.1 Aktiverne i FIH’s regnskab 2009 67 6.2.2 Passiver i FIH’s regnskab 2009 70

6.3 Resultatopgørelsen 71

6.4 Total opgørelse af fordelingen mellem dagsværdi og amortiseret kostpris. 74

7. Reberegning af FIH årsrapport for 2009 – efter IFRS 9 samt ED. 75

7.1 Indledning 75 7.1.1 Tab på udlån 77 7.1.2 Tab på udlån – de interviewede 77 7.1.3 Indregning i FIH’s regnskab efter IFRS 9 78

7.2 De interviewede banker – omkring indregningskriterier og informationsværdi 79

7.3 Effekten af konvertering fra IAS 39 til IFRS 9 på FIH’s regnskab for 2009 80

7.4 Delkonklusion - analyse af tab på udlån for FIH bank under IAS 39 og IFRS 9 82

8. Konklusion 84

9 Perspektivering 87

10 Litteraturliste 88

11 Bilagsoversigt 91

Bilag 1 92

Bilag 2 94

Bilag 3 96

Bilag 4 97

Bilag 5 98

Bilag 6 100

Bilag 7 108


Page 4 of 108

Executive Summary

Since the original version of International Accounting Standard 39 (IAS 39) was introduced in 1999,

it has been subject to criticism from politicians as well as accounting professionals in both Denmark

and internationally. The criticism as regards the accounting for impairment of loans and other

financial assets has accelerated since the commencement of the credit crisis1.

The criticism has centered around the current impairment model for financial assets. While taking

into account incurred losses, the model does not reflect expected future credit losses. Critics have

argued that the impairment is recognised too late with the incurred loss model in comparison with

the expected loss model.

This has led The International Accounting Board (IASB) to initiate the implementation of a new

standard, International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9), setting out to formulate a simpler

standard that is easier applied by reporting companies, besides changing the impairment

methodology.

In our study, we have carried out a comparative analysis of IAS 39 and IFRS 9, placing key emphasis

on the material changes in the impairment methodology. The most fundamental changes are “the

two measurement approach” and “the expected loss model”.

The two measurement approach allows only two different measurements, fair value and amortised

cost – which is a significant shift in comparison to IAS 39 where four different categories of initial

recognition and measurement are applied. The aim of this simplification is to lessen recognition

doubts as fair value is to be used unless an asset has loan characteristics.

The expected loss model also represents a significant change of practice and will lead to earlier

recognition of impairment losses. The credit premium for riskier loans will no longer be accounted

for as income before it is evident that no losses will occur (the repayment of the loan).

1 New accounting rules for impairment, KPMG (2009)


Page 5 of 108

These changes have attracted massive feedback from all over the world. The views on the

exposure drafts differ widely among the respondents. However, some of the proposals have

received predominantly negative feedback, leading to certain ideas being withdrawn, including the

proposal that would prohibit reclassification between fair value and amortised cost after initial

recognition.

In analysing IAS 39 and IFRS 9, this thesis focuses on recognition and measurement of impairment

losses on loans and the impact on the financial reporting of the banking sector.

To be able to perform precise analysis, we have chosen to focus on group 1 banks as defined by the

Danish Financial Supervisory Authority. This group of banks accounts for a major share of total

loans in Denmark and thus offers an interesting analytical case.

We have carried out detailed analysis of FIH Bank’s financial statements for 2009. The profit and

loss account as well as the balance sheet have been analysed in detail and the effects of conversion

from IAS 39 to IFRS 9 have been estimated. These estimates are based on data from the 2009 risk

report as well as interviews with key persons.

We conclude that conversion will not lead to significant changes in classifications and initial

recognition of assets as loans are already largely recognised at amortised cost. However, the

implementing phase will involve a sizeable increase in impairment losses as both actually incurred

losses and expected losses are being provided for. This effect will gradually diminish until an

appropriate reserve has been built up.

Once IFRS 9 is fully implemented, the level of impairment losses will be the same as with IAS 39

seen over an economic cycle. However, impairment losses will be less volatile from year to year

using the IFRS 9 rules. Furthermore, it is our view that IFRS 9 and the rules described in the

exposure draft of November 2009 are easier to apply than their predecessor.


Page 6 of 108

1. Problemstilling

1.1. Indledning

Siden den endelige version af International Accounting Standard 39 (IAS 39) blev introduceret i

1999, har der været kritik fra såvel udvalg, politikere og regnskabskyndige personer både i

Danmark samt internationalt. Kritikken af de gældende regnskabsregler vedrørende nedskrivning

på udlån og andre finansielle aktiver i den nuværende IAS 392 er blevet forøget ved finanskrisens

indtog3.

Kritikkerne har lagt særligt vægt på, at de nuværende nedskrivningsmodeller udelukkende tager

højde for udlån med objektiv indikation af værdiforringelse. Dermed mener kritikkerne, at de

nuværende regler mangler at tage højde for forventninger til kredittab4. The Financial Advisory

Group (FCAG) skriver eksempelvis i deres anbefaling til The International Accounting Board (IASB) i

juli 2009:

”The IASB and the FASB should explore alternatives

to the incurred loss model for loan loss provisioning

that use more forward‐looking information5”

På denne baggrund, blev der fra Financial Stability Forum (FSF) anbefalet, at International

Accounting Standard Board (IASB) samt Financial Accounting Board (FASB) skulle undersøge

mulighederne for om den nuværende tabsmodel baseret på indtrufne tabsbegivenheder kunne

ændres, så den kunne erstattes af en mere fremadskuende model.6

IASB har som forlængelse af dette offentliggjort et udkast til en ny standard7 , som skal erstatte

den nuværende IAS 39. Denne nye standard bliver benævnt International Financial Reporting

Standard 9 (IFRS 9), og er en videreudvikling af de allerede implementerede IFRS standarder.

2 Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån, KPMG (2009) 3 IFRS 9 Financial Instruments: Projekt Summary and feedback Statement 4 Ibid 5 Ibid (se derudover indhentet link med dok fra FCAG) 6 Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån, KPMG (2009) 7 Exposure draft (ED) 2009/12


Page 7 of 108

Selve planen for implementeringen er opdelt i 3 faser, hvor første fase ‐ klassifikation og måling ‐

forventes at træde i kraft fra 1. januar 2011. De efterfølgende faser vil følge løbende, og en fuld

implementering forventes i 20138.

Som det fremgår af exposure draft af november 20099 (ED), vil der ske markante ændringer i

indregning og målinger af finansielle aktiver efter implementeringen. Der er lagt op til, som

anbefalet af FSF, at gøre op med de nuværende regler i IAS 39, som bygger på den faktiske

tabsmodel – hvilket vil sige, at der alene skal og kan indregnes en nedskrivning, hvis der er

indtruffet en eller flere tabsbegivenheder. I ED 2009 vil tabsbegivenhederne i stedet bygge på den

forventede pengestrøm – hvilket alt anden lige vil betyde, at det enkelte selskab fremover vil

kunne bygge sine nedskrivninger på forventede skøn. I udkastet foreslås det, at de forventede

fremtidige betalingsstrømme skal fastlægges på baggrund af sandsynlighedsvægtede scenarier

frem for det mest sandsynlige udfald10.

8 ibid 9 ED 10 First Impression, IFRS 9 Financial instrument, KPMG.


Page 8 of 108

1.2 Problemformulering

Med udgangspunkt i vores indledning, ønsker vi at opnå indsigt i forskellene mellem IAS 39 og IFRS

9 for indregning og nedskrivning af udlån, samt hvilke bevæggrunde IASB har haft for at iværksætte

skiftet. Vi vil derudover diskutere og udføre et praktisk eksempel på FIH’s årsrapport for 2009.

Eksemplet vil indeholde beregninger på effekten af implementeringen af IFRS 9 og hvorledes

hensættelserne til tab på udlån vil blive påvirket. Ligeledes vil vi synliggøre de skønsmæssige

elementer IASB har udfærdiget i IFRS 9 for interessenter af bankregnskaber samt de betingelser,

der fremadrettet vil være for en analysere af indregning og nedskrivning af tab på udlån.

Vi vil således udføre en komparativ analyse af forskellene mellem IFRS 9 og IAS 39 med fokus på

indregning af udlån, og måling af tab på udlån.

Med henblik på at gennemføre overstående analyse vil vi i indeværende hovedopgave besvare

følgende underspørgsmål:

Hvilke forskelle er der på de to standarder med hensyn til hensættelser til tab på udlån

samt indregning af udlån?

Hvordan er Informationsværdien for regnskabsbrugeren af henholdsvis IAS 39 og IFRS 9?

Er IFRS 9 en mere tilgængelig standard end den nuværende IAS 39?

Hvilke negative og positive aspekter fremhæver respondenterne ved IFRS 9 standarden?

Hvilke konsekvenser vil IFRS 9 få for indregning af udlån for bankerne i fremtiden?


Page 9 of 108

1.3 Afgrænsning

For at holde fokus på hovedopgavens problemstilling og ikke overskride kravene til opgavens

omfang, finder vi det nødvendigt kort, at afklare og afgrænse os fra enkelte aspekter, der knytter

sig til vores problemstilling.

Analysen omhandler og belyser de problemstillinger, der knytter sig til skiftet fra IAS 39 til IFRS 9. Vi

vil i denne forbindelse udelukkende fokusere på 1. ‐ fase klassificering og måling – herunder

indregning og måling af tab på udlån samt 2. ‐ fase nedskrivning af finansielle aktiver. Vi vælger

dette fokus, da det er her vi finder, at der ligger interessante udfordringer for pengeinstitutterne

med hensyn til tab på udlån. Det skal ligeledes bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er denne

fase, der er kommet længst, hvorfor fase 3. ‐ regnskabsmæssig sikring, ikke vil blive berørt i denne

rapport.

Vi er bevidste om, at udelukkelsen af fase 3 fra vores analyse, udover at afgrænse vores fokus i

opgaven ligeledes betyder, at vi ikke vil være i stand til at afdække de fuldstændige forskelle

mellem den nuværende IAS 39 og IFRS 9. Vi mener imidlertid, at dette valg har været nødvendigt,

for at kunne afdække problemstillingen i hovedopgaven tilfredsstillende.

Ydermere fraholder vi os fra at berøre konsekvenserne af den skattemæssige påvirkning af

overgangen til IFRS 9 og hvilke konsekvenser den vil få, da den nye standard i skrivende stund ikke

er fuldt implementeret.

Af hensyn til processen i arbejdet med hovedopgaven, vil publikationer, afgørelser og andet

materiale der måtte tilgå efter den 1. september 2010 ikke blive medtaget. Da standarden endnu

ikke er godkendt af EU kommissionen, kan der naturligvis stadig forekomme ændringer heri. Igen

vælger vi af hensyn til analyse‐ og skriveprocessen kun at inddrage de exposure drafts, der er

udkommet til og med overstående dato.

Indhentning af empiri samt teorier er derfor baseret på materiale og oplysninger, der har været til

rådighed i perioden hele 2009 indtil 1. september 2010.

Afslutningsvis nævnes det, at yderligere afgrænsninger kan forekomme i løbet af opgaven, hvor

disse har relevans. Disse afgrænsninger vil naturligvis blive begrundet i de afsnit, som de vedrører.


Page 10 of 108

1.4 Metode

1.4.1 Undersøgelsesmetode

Ved gennemførelse af en undersøgelse skal der sikres, at der findes en passende metode til

belysning af problemformuleringen. Dette kan udføres på flere metoder, som det fremgår af

efterfølgende.

1.4.1.1 Deduktiv og induktiv forskning

Konklusioner kan drages gennem deduktiv eller induktiv forskning11. Ifølge Ib Andersen er der

principielt to veje man kan vælge, når der skal produceres viden, den deduktive – bevisførelsens

vej og den induktive vej – opdagelsens vej12. Den induktive metode vil oftest benyttes, når der er få

teorier omkring emnet, og når der skal genereres nye teorier.

Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i den deduktive tilgang. Det vil sige, at der benyttes

teoretisk værktøj til, at generere viden, altså hvilken betydning ændringerne i IAS 39 til IFRS 9 har

for pengeinstitutter og regnskabsbrugerne. Der ønskes altså ikke at generere en teori, men blot

viden omkring emnet. De teoretiske værktøjer er i dette tilfælde den gældende regulering inden

for regnskabsstandarder. Dette uddybes nærmere i nedenstående afsnit om teorivalg.

1.4.1.2 Kvalitative og kvantitative data

Det anvendte data kan opdeles i kvantitative og kvalitative data. Lidt forenklet vil man kunne sige,

at de kvantitative data repræsenteres gennem tal, og kvalitative data repræsenteres gennem alt

andet; tekster, tidsskrifter, fotos, genstande etc. Det teoretiske materiale dvs. de anvendte

regnskabsstandarter betragtes som kvalitativt materiale, da der er tale om tekstmateriale13.

Det anvendte datagrundlag må betegnes som talmateriale, da der er tale om årsrapporter og andre

analyser fra banksektoren, hvor tal‐delen af disse anvendes. Dette må derfor betragtes som

kvantitativt materiale. De fundne publikationer, artikler og tidsskrifter fra internettet betragtes

som kvalitative data.

11 Den skinbarlige virkelighed – IB Andersen, 2008 12 Den skinbarlige virkelighed – IB Andersen, 2008 13 Den skinbarlige virkelighed – IB Andersen, 2008


Page 11 of 108

1.4.1.3 Primær og sekundært data

Det indsamlede data benævnes primærdata eller sekundærdata. I dette er det de udarbejdende

studerendes dataindsamling, der afgør om der er tale om primær eller sekundærdata. Det vil sige

at, hvis det i dette tilfælde er de studerende selv, der har indsamlet data benævnes dette

primærdata, men skulle det indsamlede data være indsamlet af andre personer, institutioner,

forskere, etc. benævnes dette sekundærdata14. Der benyttes i denne rapport både primærdata og

sekundærdata, da den anvendte teori samt empiri stammer fra kilder og interview. Dette uddybes

nærmere i det nedenstående.

Det teoretiske materiale, regnskabsstandarterne International Financial Reporting Standard 9 –

Classification and measurement samt International Accounting Standard 39, Financial Instruments:

Recognition and Measurement må være at betragte som sekundærdata, da dette er indhentet fra

litteratur andre har skrevet. Dette gælder ligeledes for den del af litteraturen, der er indsamlet fra

diverse publikationer eller organer som IASB, Erhvervs & Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet,

revisionshuse etc.

Den indsamlede empiri vi har gjort ud fra vores field research – interview, må her være at betragte

som primærdata, da dette er indsamlet selvstændigt.

1.4.1.4 Teorivalg

Teori er i denne rapport en betegnelse for den gældende lovgivning, der ligger på området –

standarder udgivet fra IASB. Begrundelsen for at kalde dette teori baseres på det faktum er, at der

har været en ændring fra en standard (IAS 39) til en anden (IFRS 9). Dette giver anledning til en

sammenligning af de to standarder IAS 39 og IFRS 9, dette vurderes med udgangspunkt i et

studie/en sammenligning af to teorier inden for et område – indregning og måling af finansielle

aktiver. Grundet det faktum, at der her har været tale om international omlægning af standarder

inden for regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter, er teorivalget indlysende, det vil

sige den gamle IAS 39 og den nye IFRS 9.

1.4.1.5 Behandling af indsamlet empiri

Som yderligere supplement har vi udført kvalitative dybdeinterview med en række eksperter inden

for området. Disse interview er brugt til en større analyse af de konsekvenser, som overgangen fra

den ene til den anden standard måtte medføre.

14 Den skinbarlige virkelighed– IB Andersen, 2008


Page 12 of 108

Behandlingen af det empiriske materiale bruges til en større analyse af FIH’s tab på udlån for 2009

og hvilke forskelle der måtte være på indregningen mellem de to standarder.

Interview er foretaget med udgangspunkt i Finanstilsynets gruppe 1 banker15, her fremgår de seks

største banker16, som vi i hovedopgaven har taget udgangspunkt i. Vi har set os nødsaget til at

korrigerer disse ned til fire største banker, da vi ikke har haft mulighed for at få Nykredit Bank og

Nordea til at medvirke. Vi anser ikke dette for, at have en væsentlig indflydelse på vores

overordnede konklusion, og har derfor ikke foretaget os yderligere.

1.4.1.6 Understøttende litteratur

Der benyttes i rapporten kommentarbreve fra instanserne IASB og litteratur fra standarder

udsendt fra IASB og de større revisionshuse, såsom Deloitte, KPMG, Ernst & Young og PWC. Disse

skal give forskellige holdninger til betydningen og relevansen af de ændringer, der er foretaget. Det

skal understøtte den holdning, som vi kommer frem til gennem rapporten. Det er fundet relevant

at benytte rapporten ”IFRS 9 Financial Instruments Part I, projekt summary” fra IASB, da denne er

et studie i forløbet af hele projektet med at ændre IAS 39 til IFRS 9. Da standarden udarbejdes af

IASB, vurderes denne instans at have en høj grad af relevans. EFRAG’s17 anbefalinger og skrivelser

findes relevant, da EFRAG er en instans, der støtter EU kommissionen i forbindelse med

godkendelse af nye regnskabsstandarder mv. Da der ligeledes ønskes et synspunkt, der afspejler

revisionsbranchen, er comment letter fra de større revisionshuse og banker benyttet og vurderet

relevante at inddrage.

1.4.2 Kildekritik

Målet med kildekritik er gennem en kritisk tilgang at forsøge at fastsætte om en kildes

informationsværdi er pålidelig, og således kan og bør inddrages i hovedopgaven som en basis for

analyse samt gennemgående argumentation.

Materialet, som vi har samlet i processen, er alt gennemgået for væsentlighed. Ikke relevante

artikler og andre udtalelser er sorteret bort og relevante er benyttet. Vi har vurderet om den

brugte kilde er pålidelig (validitet), og om den er væsentlig for rapporten (relevans), og om den er

15 www.finanstilsynet.dk 16 Danske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og FIH Bank 17 European Financial Reporting Advisory Group


Page 13 of 108

fri for systematiske fejl (reliability). Derudover vurderer vi om de kilder vi benytter ud fra

tendenskritik – har personens egne interesser eller holdninger i dette spørgsmål.

Kilder udgøres hovedsageligt af faglitteratur, artikler og publikationer af relevans for

problemstillingen. Disse kilder anses for at være af mere subjektiv karakter, da de oftere vil være

præget af forfatterens personlige holdning til det pågældende emne. Der er foretaget en kritisk

vurdering af de anvendte kilder, men da validiteten af sådanne sekundære kilder altid vil kunne

anfægtes i et eller andet omfang, er disse kilder kun anvendt som supplerende materiale.

Der er udført interview med 4 eksperter inden for banksektoren18. Interview er foretaget med

udgangspunkt i egen udfærdiget spørgeramme19. 4 af de 5 banker er børsnoteret, hvorfor de hver

især har haft forskellige tilgange til nogle af de fremsatte spørgsmål. Det har betydet, at nogle har

valgt at afstå for at udtale sig om enkelte spørgsmål, da nogle kunne tolkes som børsfølsomme,

derudover skal det nævnes at FIH bank, som er den eneste bank der i skrivende stund ikke har

noterede aktier stadig har noterede obligationer, hvorfor de er underlagt stortset samme krav som

de øvrige banker. En anden årsag til manglende besvarelse har været at de interviewede ikke har

set sig i stand til at give svar på konsekvenser på tab, da IFRS 9 standarden indtil videre ligger i ED

og der er derfor ikke lavet konkrete udregninger af disse konsekvenser. Der har ligeledes været

spørgsmål, hvor vi ikke har måtte citerer den enkelte person i interviewet, grundet børsfølsomme

oplysninger.

Vi har anvendt antagelser i fordelingen på indregningskategorier ved beregningerne på FIH’s

årsrapport for 2009. Ligeledes har vi i situationen med forbud mod direkte citater valgt, at skrive

overordnet svar. Dette giver et problem i forhold til validering i selve rapporten. Det er dog

vurderet, at være en nødvendighed for selve integriteten af interviewdelen, og da de enkelte

interview er forelagt som dokumentation, er dette således fundet tilstrækkelig.

18 Henholdsvis Sydbank, Danske Bank, Jyske Bank og FIH Bank – se vedlagte optagelser i bilag 19 Se bilag 7.


Page 14 of 108

Figur 1: egen tilvirkning

1. Indledning

1.2 Problemformulering

2. Gennemgang af IAS 39

REGNSKABSREGLER

5. Respondenternes reaktioner

og svar

6. Dekomponering af FIH’s årsrapport for 2009

Og

7. Praktisk gennemgang af skiftet fra

IAS 39 til IFRS 9 for FIH Bank

1.4.3 Opgavestruktur

1.3 Afgrænsning

1.4 Metode

3. Gennemgang af IFRS 9

REGNSKABSREGLER

8. Konklusion

4. Sammenligning

IAS 39 / IFRS 9


Page 15 of 108

1.4.4 Struktur beskrivelse / Læsevejledning

1.4.4.1 Kapitel 2 til 4

Kapitel 2 til 4 har til formål at give en metodisk introduktion til rapporten. Vi vil i denne præcisere

hvilke tanker der danner baggrund for valg af emne samt en specifik problemformulering. I

metodeafsnittet vil vi præsentere den metodiske tilgang som danner udgangspunk for vores

empiriindsamling. Vi vil derudover præsentere vores overvejelser vedrørende bl.a. udvælgelse af

interviewpersoner, såvel som de anvendte spørgsmål.

Afsnittet vil derudover belyse hvilke afgrænsninger vi har set og fundet os nødsaget til at foretage

samt en beskrivelse af den kritiske tilgang, vi har haft til den indsamlede empiri.

1.4.4.2 Kapitel 5 til 6

De efterfølgende afsnit giver en introduktion til de to standarder IAS 39 og IFRS 9. Selve

beskrivelsen skal give læser en indgangsvinkel til en videre forståelse i de senere afsnit af

hovedopgaven. De regler, der beskrives i denne del, skal anvendes til den komparative analyse af

regelsættene for IAS 39 og IFRS 9 ‐ indregning og måling af udlån. Beskrivelsen vil udelukkende

omhandle de områder af IAS 39 og IFRS 9, som omhandler indregning og måling, da dette er

hovedopgavens fokusområde. Med en beskrivelse af de relevante punkter vil vi punkt for punkt

belyse indholdet, for på den måde at give en bedre forståelse for indhold og anvendelse.

1.4.4.3 Kapitel 7

I dette afsnit vil vi give en beskrivelse af forskellen på de to overstående standarder. Vi vil komme

ind på om IFRS 9 giver en øget eller formindsket informationsværdi for regnskabslæseren.

1.4.4.4 Kapitel 8

Kapitel 8 vil indeholde en gennemgående analyse af de tilbagemeldinger IASB har fået fra

respondenterne. De pågældende tilbagemeldinger er fra IASB’ side analyseret og de har på denne

baggrund udsendt et samlet materiale, hvor der fremgår de kritiske og positive områder der

foreligger og ikke mindst hvor de enkelte respondenter ser udfordringer. Vi vil på baggrund af

dette materiale analysere tendenserne og beskrive kommentarer fra respondenter og

tilbagemeldingerne fra IASB.


Page 16 of 108

Derudover vil vi med udgangspunkt i de offentliggjorte skrivelser fra respondenter udføre en egen

analyse på baggrund af stikprøver20, hvor vi sammenholder de af respondenternes indsendte svar

fra forskellige interessentgrupper, herunder revisorer, banker etc.

Inddragelsen af respondenterne tilbagemeldinger skal i denne hovedopgave bruges i den senere

praktiske analyse samt sammenligningsafsnittet af IAS 39 og IFRS 9. Analysen skal bruges til

sammenligning og til at forstå, hvor de enkelte forskelle ligger mellem de respektive interessenter.

Derudover skal den være medvirkende til at belyse, hvorledes IASB behandler de pågældende

indsigelser fra respondenterne.

1.4.4.5 Kapitel 9

Kapitlet vil indeholde en dekomponering af FIH’s årsrapport for 2009, hvor henholdsvis

resultatopgørelse samt aktiver og passiver er inddelt efter indregningsmetode. Dekomponeringen

vil udelukkende fokusere på de poster der relaterer sig til aktiver eller passiver, som har

lånekarakteristika. De resultatopgørelsesposter der fokuseres på, er afledte af balanceposterne.

Afsnittet vil ligeledes indeholde beregninger, hvor vi vil have fokus på konkrete forskelle i både

balance og resultatopgørelse for FIH’s årsrapport for 2009. Eksemplet har til formål, at give et

kvalificeret bud på konsekvenserne for indregning og måling af udlån ved overgangen fra IAS 39 til

IFRS 9, hvad angår informationsværdi samt nedskrivningsniveau. Vi vil, så vidt muligt, drage

paralleller til den feedback, som vi har modtaget fra gruppe 1 bankerne.

1.4.4.6 Kapitel 11

Opgavestrukturen leder frem til konklusionen og den efterfølgende perspektivering. Vi vil

konkludere om bestemmelserne omkring udlån i IFRS 9 giver en bedre informationsværdi for

regnskabsbrugeren end de tilsvarende bestemmelser i IAS 39.

20 Se indledningsafsnit fra tilbagemeldinger fra respondenter (beskrivelse af metode for foretagne stikprøver)


Page 17 of 108

2. IAS 39 – Financial Instruments: Recognition and measurement

Før indførslen af IAS 39 var der en række standarder, som var gældende for indregning og måling af

finansielle instrumenter. En af de primære bevæggrunde for indførslen af IAS 39, var i sin tid at

samle disse regelsæt så meget som muligt21. Samtidig blev IAS 32 redigeret, således, at denne

standard indeholdt alle bestemmelser om den regnskabsmæssige præsentation af finansielle

instrumenter. Herudover var det et mål, at dagsværdi blev udbredt i et langt større omfang end

tidligere, at bestemmelserne om gruppevisenedskrivninger blev mere udførlige, samt at stramme

kravene til, hvornår indregning af et aktiv eller en forpligtelse ophører22.

Der har ikke været udelukkende tilfredshed med IAS 39, hvilket har været medvirkende til, at IFRS

9 er blevet udviklet til erstatning af IAS 39. IFRS 9 forventes på nuværende tidspunkt at træde i

kraft pr. 1. januar 201323

Der er, i skrivende stund, knap halvandet år til at IFRS 9 bliver fuld implementeret, hvilket betyder,

at standarden ikke er udfærdiget i sin endelig form på nuværende tidspunkt.

Formålet med dette afsnit er at give læseren et indblik i de regler, der er gældende for udlån efter

de nuværende internationale regnskabsstandarder samt give et indblik i de foreslåede regler for

indregning og måling af udlån som beskrevet i ED samt IFRS 9.

Dette indblik skal danne baggrund for forståelsen af den komparative analyse af regelsættene

omkring indregning og måling af udlån ifølge IAS 39 og IFRS 9.

21 Pressemeddelelse fra IASB d. 20 juni 2002 22 Pressemeddelelse fra IASB d. 20 juni 2002 23 http://www.iasplus.com/standard/ifrs09.htm


Page 18 of 108

2.1 IAS 39

2.1.1 Opbygning

IAS 39’s opbygning er som følger24:

‐ Formål

‐ Scoping

‐ Definition

‐ Indregning

‐ Måling

I det følgende vil standardens bestemmelser og indhold blive opridset ‐ kapitel for kapitel. Dette er

gjort for at få en struktureret gennemgang af standarden.

2.1.2 Formål

Den enkelte standard indeholder indledningsvis formålet med standarden. For IAS 39 er

formulering af formålet således:

“The objective of this Standard is to establish principles for

recognizing and measuring financial liabilities and some contracts

to buy or sell non‐financial items. Requirements for presenting

information about financial instruments are in IAS 32 Financial

Instruments: Presentation. Requirements for disclosing

information about financial instruments are in IFRS 7 Financial

Instruments: Disclosures. Requirements for classifying and

measuring financial assets are in IFRS 9 Financial Instruments.” 25

Som det fremgår af ovenstående tekst er formålet med IAS 39, at indregne og måle finansielle

forpligtelser og visse kontrakter til at købe og sælge non‐finansielle enheder.

Det står endvidere beskrevet at klassifikation, indregning og måling af finansielle aktiver, er

omhandlet i IFRS 9. Den nærmere beskrivelse af IFRS 9 er omhandlet senere i dette afsnit.

Eftersom IAS 39 bliver udfaset, vil man se, at formålet med IAS 39 bliver fortsat mindre i det der er

erstattende paragraffer i IFRS 926. Regelsættet omhandlende indregningen og målingen af

24 Jf. IAS 39 pr. 15. juli 2010. 25 IAS 39 paragraf 1. 26 Exposure draft november 2010, IN5.


Page 19 of 108

finansielle aktiver er allerede udfærdiget i IFRS 9, hvorfor IAS 39 nu referer til IFRS 927. Det skal dog

bemærkes at IAS 39 stadig er gældende, også for indregning og måling af aktiver idet IFRS 9 først

bliver implementeret fuldt ud i 2013.

2.1.3 Scoping

Dette afsnit i standarden omhandler en specifik afgrænsning af hvilke områder, der er inkluderet i

standarden og hvilke områder, hvor standarden ikke finder anvendelse.

IAS 39 omhandler udover finansielle forpligtelser, nogle former for kontrakter og garantier.

Disse vil dog ikke blive omhandlet her, da udlån er det primære fokus for denne rapport.

Det skal til gengæld tilføjes at alle bestemmelser om indregning og måling af udlån, er indeholdt i

IAS 39. Det er derfor ikke nødvendigt i større omfang at inddrage andre standarder for at opnå en

forståelse af hvilket regelsæt, der er gældende ved indregning og nedskrivning af udlån.

Det kan være nyttigt at skele til IAS 32, da denne standard omhandler præsentation og oplysninger

omkring finansielle instrumenter samt klassifikationen heraf28.

2.1.4 Definition

Her findes en definition af hvad der forstås ved de forskellige elementer, der er reguleret af

standarden.

For at forstå det gældende regelsæt for nedskrivning på udlån, er det endvidere væsentligt at

fastslå, hvordan udlånet skal indregnes til at starte med. I definitionsafsnittet bliver det fastlagt,

hvad der forstås ved dagsværdi og amortiseret kostpris.

Dagsværdi er defineret som den værdi, som et finansielt aktiv eller forpligtelse ville have i en

handel mellem to vidende, villige parter i en armslængde transaktion29.

Under definitioner i IAS 39 bestemmes det tillige, hvad der forstås med amortiseret kostpris30.

Amortiseret kostpris tager afsæt i den effektive rente på et finansielt aktiv eller passiv, frem for

den nominelle rente31. For lån med korte løbetider har dette ofte ikke nogen stor betydning, idet

27 IAS 39 pr. 15. juli 2010 28 IAS 32 pr. 15. Juli 2010 (Paragraf 2 ‐3) 29 IAS 39 paragraf 9 30 IAS 39 paragraf 9 31 IAS 39 paragraf 9. A.


Page 20 of 108

der er en kort tidshorisont til indløsning af hovedstolen, hvorfor hovedstolen normalvis ikke bliver

væsentlig højere eller lavere end pari32.

Dog kan der blive forholdsvis store forskelle mellem kostpris og amortiseret kostpris, såfremt

løbetiden er længere.

Nedenunder ses et eksempel på konsekvenserne for resultat og balance ved anvendelse af

henholdsvis kostpris og amortiseret kostpris33. I eksemplet foretager en bank et udlån:

Låntype: Stående lån

Løbetid: 6 år

Nominel værdi: 5 mio.

Rente: 7 procent fastforrentet

Kurs: 95

Stiftelsesgebyr mv.: 0

Ud fra ovenstående oplysninger er det muligt at beregne en effektiv rente for lånet. Denne er 8,08

procent, i dét kursen på lånet er under pari. Dette gøres ved at beregne en intern rente for lånet,

idet den effektive rente er den interne rente for lånet.

Da lånet er stående vil hovedstolen blive betalt ved lånets udløb. Der er dog en forskel på det

beløb, der er lånt ud og det beløb, som der vil blive tilbagebetalt ved indfrielsen.

Der er udbetalt 4.75 mio. i låneprovenu til låntager, men låntager skal betale 5 mio. ved indfrielsen

af lånet. Amortiseringen går ud på at fordele forskellen mellem de 4.75 mio. og hovedstolen på 5

mio. på lånets løbetid.

Ifølge de danske regnskabsvejledninger, er det tilladt at lave en forenklet amortisering, hvor

kursgevinsten på 250 TDKK. bliver fordelt lineært ud på perioden (de 6 år)34. Denne mulighed

findes dog ikke i IAS 39 og amortiseringen skal derfor foretages med den effektive rente på lånet.

32 BDO – Værd at vide om april 2004 33 Som defineret under IAS 39 34 BDO – Værd at vide om april 2004


Page 21 of 108

Balancen og driftseffekten i resultatopgørelsen bliver således med indregning efter amortiseret

kostpris35:


Til sammenligning vil effekten af kostpris være følgende:


Som det fremgår af eksemplet betyder anvendelsen af amortiseret kostpris, at resultatet bliver

udjævnet og at indregningen af kursgevinsten følger den effektive rente på lånet.

Dette betyder, at der gradvist bliver amortiseret et større og større beløb. Hvor stor stigningen er

fra år til år bestemmes af den effektive rente. Desto større effektiv rente der er på lånet, desto

større en del af amortiseringen vil ligge sidst i lånets løbetid.

Den effektive rentes metode som defineret under IAS 39 er med forudsætning om, at lånet bliver

fuldt tilbagebetalt.

Den effektive rente tager derfor ikke højde for sandsynligheden for misligholdelse, og tilsvarende

tager den amortiseret kostpris ifølge IAS 39 ikke højde for sandsynligheden for misligholdelse.

Amortiseret kostpris anvendes hovedsagligt for unoterede obligationer og udlån. Udlån målt til

amortiseret kostpris udgør størstedelen af udlånsmassen for de 6 største danske banker.

Amortiseret kostpris er anvendt for de fleste udlån efter første indregning. For første indregning er

der som hovedregel anvendt dagsværdi.

35 Jf. beregninger i bilag 1

Tid 0 1 2 3 4 5 6

Renteindtægter, resultatopgørelse 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000

Kursgevinst, resultatopgørelse 0 34.006 36.756 39.727 42.939 46.410 50.162

Balance 4.750.000 4.784.006 4.820.762 4.860.489 4.903.428 4.949.838 5.000.000

Amortiseret kostpris

Tid 0 1 2 3 4 5 6


Kursgevinst, resultatopgørelse 0 0 0 0 0 0 250.000

Balance 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 5.000.000

Kostpris


Page 22 of 108

Nedenfor ses en graf over udvalgte aktivtyper for gruppe 1‐3 bankers i 200936 37:


Udlån optaget til amortiseret kostpris udgør 42 procent af den samlede balance38

Hvilke typer finansielle aktiver der indregnes efter hvilke principper er fastlagt i

indregningsafsnittet i standarden og den efterfølgende værdigregulering er omhandlet i

målingsafsnittet.

2.1.5 Indregning

Dette afsnit omhandler hvornår og hvordan et bestemt finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse

skal indregnes og hvornår indregningen kan ophøre.

I forståelsen af regnskabsreglerne for udlån er det primært første indregningen der er interessant i

dette kapitel.

2.1.5.1 Første indregning

En betingelse for at, kunne indregne et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, er at

virksomheden er part i den kontrakt der indgås39. Det står endvidere beskrevet i IAS 39, at i tilfælde

36 Dataene er hentet fra finanstilsynet brancheoplysning 2009 37 Inddelingen indeholder banker der har over 250 millioner i arbejdskapital (hovedparten af den danske banksektor) 38 Beregnet på baggrund af grafen 39 IAS 39 paragraf 14.

573

153

1.828

964

44

4.319

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000Til

gode

haven

der h

os kr

editin

stitut

ter og

cen

tralba

nker

Udlån

og an

dre til

gode

haven

der ti

l dag

sværdi

Udlån

og an

dre til

gode

haven

der ti

l am

ortise

ret ko

stpris

Oblig

ation

er til d

agsvæ

rdi

Oblig

ation

er til a

mortis

eret k

ostpr

is

Aktiv

er i al

t

Grup

pe 1-3

banke

rs akti

ver 20

09

Aktiver i milliarder

Aktiver i milliarder


Page 23 of 108

med ubetingede tilgodehavender eller skyldige poster, skal den første indregning foretages når der

er rettighed eller pligt til at betale et kontraktuelt beløb40.

Bestemmelsen om, hvornår første indregning kan foretages, kan synes banal, men er essentiel idet

den afgrænser regnskabsaflægger fra at indregne forskellige finansielle aktiver som

regnskabsaflæggeren ikke har ejendomsret over, desuden forhindres regnskabsaflæggeren i at

undgå indregning af finansielle forpligtelser, da det er påkrævet, såfremt der er en retslig

forpligtelse.

For første indregning er det en hovedregel, at et finansielt aktiv eller forpligtelse skal indregnes til

dagsværdi41 42.

Nedenfor ses en tabel der viser de forskellige klassifikationer af udlån:

Indregning og måling af udlån

Kategori Måling, første

indregning

Efterfølgende

indregning

Indregning af

værdireguleringer

Lån og tilgodehavender Dagsværdi Amortiseret kostpris Resultatopgørelse

Aktiver der måles til fair

value

Dagsværdi Dagsværdi Resultatopgørelse


Som det fremgår af tabellen skal lån og tilgodehavender ved første indregning optages til

dagsværdi. Dette betyder i praksis, at der tages udgangspunkt i den salgs eller købssum der har

været på en finansiel forpligtelse eller aktiv, såfremt denne værdi ikke er anvendelig kan anvendes

dagsværdien i form af lignende kontrakter, jf. i øvrigt målingsafsnittet.

2.1.6 Måling

Efter den første indregning i balancen, skal målingen fastsætte, hvornår den pågældende post skal

værdireguleres og i hvilket omfang.

40 IAS 39 AG34. 41 Engelsk: ”Fair value” 42 IAS 39 noter – fra www.iasplus.com


Page 24 of 108

Aktiver målt til dagsværdi skal til en hver tid reguleres således, at værdien er markedskonform. Er

der et aktivt markedet for aktivet, skal priserne fra dette marked anvendes til værdireguleringen43

således, at et aktiv optaget på et aktivt marked er målt til den værdi, som kan aflæses i markedet.

For aktiver, der ikke er optaget på et aktivt marked, skal dagsværdien fastsættes ud fra anerkendte

værdiansættelsesmodeller44 45.

Aktiver målt til dagsværdi behøver ikke blive at nedskrivningstestet, fordi det følger af definitionen

på dagsværdi, at værdien til enhver tid skal afspejle aktivets værdi i handel og vandel.

Det er de færreste udlån, der måles til dagsværdi. For at et udlån skal kunne måles til dagsværdi,

skal udlånet opfylde nogle krav, der ofte refereres til som ”the fair value option”46. Et udlån skal

opfylde mindst én af følgende betingelser for, at udlånet kan blive målt til dagsværdi47:

Udlånet, er en del af en gruppe af aktiver, som bliver vurderet af ledelsen vurderes efter

deres performance, på en fair value basis. Dette sker i overensstemmelse med en

dokumenteret risikostyring eller strategi.

Tilfælde hvor det at måle udlånet til dagsværdi væsentlig reducerer et regnskabsmæssigt

mismatch48. Et mismatch kan være, at den finansiering, der er anvendt til at købe aktivet er

målt efter andre regnskabsmæssige principper end aktivet, og at det giver væsentlig

værdimæssigt udslag for regnskabet.

Udover aktiver der anvender ”the fair value option”, skal aktiver disponible for salg optages til

dagsværdi.

Det typiske eksempel på, at udlån bliver målt til dagsværdi er ved opfyldelsen af det første

kriterium. Det er ofte asset management afdelingen i en bank, som kan have en interesse i, at købe

udlån med dårlig kreditkvalitet fra andre banker. Til gengæld fås disse lån med høj rente og rabat

på hovedstolen. Værdiansættelsen af sådanne lån kan foregå efter en godkendt

værdiansættelsesmodel ‐ som omtalt tidligere.

43 IAS 39 AG71 44 IAS 39 AG71 45 IAS 39 AG74 46 IAS plus – Juli 2005, IAS 39 paragraf 9. 47 Dagsværdi = Fair Value 48 Engelsk: Accounting mismatch


Page 25 of 108

For enkelte aktiver og grupper af aktiver målt til amortiseret kostpris, er det nødvendigt at foretage

løbende vurdering af, hvorvidt den bogførte værdi er for høj. Paragraf 57 i IAS 39 bestemmer, at

der i slutningen af hver rapporteringsperiode skal være taget stilling til, om der har været et

objektivt bevis på værdiforringelse for et aktiv eller en gruppe af aktiver, som måles til amortiseret

kostpris. Paragraf 59 oplister hvilke begivenheder der er tabsudløsende og paragraf 63 angiver

hvor meget der skal nedskrives med, når en tabsudløsende begivenhed er indtruffet.

En forudsætning for at kunne gruppere aktiver er, at disse har ens karakteristika49. Derudover må

et finansielt aktiv ikke være signifikant50. Der er ingen egentlig definition af hvornår et finansielt

aktiv er signifikant i IAS 39, dette beror således på en vurdering. Signifikante lån skal med andre ord

vurderes individuelt.

Et eksempel på ens karakteristika for en gruppe udlån kan være:

Alle lånene er til private fra et bestemt geografisk område med en bestemt husstandsindkomst.

Endvidere er det et krav for, at anvende gruppevise nedskrivninger, alt der er tilstrækkeligt

historisk data til at kunne estimere et tab for gruppen51.

Alle lån, der er vurderet individuelt og ikke har objektive indikation af forringelse, bliver grupperet

efter samme princip som de øvrigt grupperede aktiver. Dette gælder også signifikante lån52. Da

disse formodentligt har en højere kreditkvalitet end de øvrige gruppevist vurderede aktiver, må de

kun grupperes med andre lån, der heller ikke har objektiv indikation af forringelse.

De gruppevise nedskrivninger på disse udlån er derfor mindre end for de grupperinger af udlån

som ikke er vurderet individuelt, og fundet uden objektiv indikation af forringelse.

IAS 39 er opbygget efter neutralitetsprincippet. Det er derfor ikke muligt at hensætte til fremtidige

tab. Der skal således være en objektiv indikation af forringelse (OIV), før et udlån eller en gruppe af

udlån kan nedskrives53.

49 IAS 39 AG87 50 IAS 39 Paragraf 64 51 IAS 39 AG85 – AG89 52 IAS 39 paragraf 64 53 Også kaldet tabsudløbende begivenheder


Page 26 of 108

Et lån har ifølge IAS 39 en objektiv indikation af forringelse såfremt54:

- Låntager har store finansielle problemer

- Der er sket et brud på låneaftalen, eksempelvis ved at der ikke er betalt renter eller afdrag

- Det er sandsynligt at låntager vil gå konkurs eller gennemgå anden omstrukturering

En gruppe af udlån har en objektiv indikation af forringelse såfremt:

- Der forefindes objektive data som indikerer, at der er en væsentlig, målbar formindskelse i

det fremtidige cash flow.

- Der er fundet makroøkonomiske begivenheder sted, som korrelerer med gruppen af udlån.

Et eksempel på en makroøkonomisk begivenhed der korrelerer med en udlånsgruppe er, at

fragtraterne falder hvorefter priserne på skibe tilsvarende falder. Faldet i skibspriserne betyder, at

kreditkvaliteten falder for en portefølje af shippingvirksomheder. Den objektive indikation af

forringelse siger ikke, hvor meget der skal nedskrives med, den objektive indikation af forringelse

er blot en tabsudløsende begivenhed, altså en indikator for forringelse.

IAS 39 angiver, at individuelle aktiver skal nedskrives til nutidsværdien af de forventede fremtidige

cash flows. Diskonteringsrenten skal være den oprindelige effektive rente55. Dette betyder, at

fastforrentede lån skal anvende renten ved lånets udstedelse, lån med variabel rente skal dog

anvende renten umiddelbart før den objektive indikation af værdiforringelse56. Udlån med

sikkerheder skal tage højde for de fremtidige forventede cash flows fra realisationen af

sikkerhederne, fratrukket de omkostninger, der er ved at overtage pantet og sælge det57.

Den samme definition gør sig gældende for gruppevise nedskrivninger. Det kan dog være

uhåndgribeligt at bruge ovenstående definition til at foretage nedskrivninger på grupper af udlån.

Derfor er der lavet en praktisk vejledning af, hvordan nedskrivningen skal foregå. Denne er

beskrevet i AG 89 i IAS 39. Det står her beskrevet, at nedskrivningen skal tage udgangspunkt i

historisk data fra grupper med samme kreditkvalitet som den vurderede gruppe.

54 IAS 39 paragraf 59 55 IAS 39 paragraf 63. 56 IAS 39 AG84 57 IAS 39 AG89


Page 27 of 108

Disse historiske data skal dog justeres til de gældende omstændigheder, og først derefter anvendes

som grundlag for nedskrivningen.

Såfremt der opstår objektiv indikation af forringelse på ét udlån der er grupperet, skal dette udlån

fjernes fra gruppen og vurderes individuelt58. Nedskrivningerne på den gruppe af aktiver, som lånet

er trådt ud af, skal rekalkuleres således, at nedskrivningerne afspejler den lavere aktiv masse i

gruppen.

Nedenstående graf giver et billede af hvor stor en del de individuelle henholdsvis de gruppevise

nedskrivninger udgør af de samlede nedskrivninger for gruppe 1‐3 bankerne i Danmark i 200959:


De beskrevne udlån i ovenstående graf er udlån, som der har kreditrisiko. Det er derfor ikke muligt,

at afstemme tallene med de samlede tal for udlån i 2009.

Grafen viser, at selvom aktivmassen af gruppevist vurderede udlån er næsten lige så stor som de

individuelt vurderede udlån, er nedskrivningerne under en tiendedel i størrelsen.

Hvilket må formodes, at være et udslag af, at udlån med objektiv indikation af forringelse ikke må

grupperes.

58 IAS 39 paragraf 64 59 Opgørelse fra finanstilsynet 2009.

659

624

51

4

55

0

100

200

300

400

500

600

700

Individuelt vurderede udlån Gruppevist vurderede udlån Individuelle nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger Samlede nedskrivninger

Milli

arde

r DKK


Page 28 of 108

Da alle udlånene, hvor der er konstateret objektiv indikation af forringelse, er indeholdt i de

individuelt vurderede udlån, vil den gennemsnitlige kreditkvalitet for denne gruppe også oftest

være lavere end de gruppevist vurderede udlån.

2.2 Delkonklusion – IAS 39

Udlån bliver ifølge IAS 39 som hovedregel målt til amortiseret kostpris, hvor løbende vurdering af

nedskrivningsbehov er en nødvendighed.

Den nedskrivningsmodel som er beskrevet i IAS 39, bliver ofte refereret til som ”den faktiske

tabsmodel”60. Denne beskrivelse henviser til, at det ifølge IAS 39 ikke er muligt at hensætte til

fremtidige tab61.

Tab på udlån er derfor oftest meget volatile fra år til år, alt afhængig af hvor i konjunkturcyklussen

økonomien befinder sig.

Den faktiske tabsmodel er kritiseret indgående, for at give meget volatile indtjeninger i bankerne.

Derudover er standarden kritiseret for at være, for kompliceret. En høj grad af kompleksitet og

skøn giver ofte udslag i en ringere informationsværdi for regnskabsbrugeren.

Kompleksiteten i IAS 39 har medvirket til, at man har valgt at udvikle en ny standard til indregning

og måling af finansielle aktiver. Denne standard er som før nævnt IFRS 9.

60 Engelsk: Incurred loss model 61 IAS 39, AG90


Page 29 of 108

3. IFRS 9

3.1 Projektet

IFRS 9 er en del af et bredere projekt i IASB, der går ud på at erstatte regelsættet i IAS 39. Projektet

er delt op i 3 faser der er som følger62:

Fase 1: Klassifikation og måling

Et exposure draft63 er blevet udsendt i juli 2009, i dette udkast er både forslag vedrørende

finansielle aktiver og passiver. Det har ikke været muligt at udforme et tilfredsstillende

regelsæt omkring finansielle passiver, hvorfor kun delen vedrørende indregning og måling

for aktiver er blevet færdiggjort i skrivende stund. I takt med, at reglerne endelig vedtages,

slettes de uddaterede paragraffer i IAS 39 og tilsvarende paragraffer indsættes i IFRS 964.

Fase 2: Impairment metodik

I november 2009, blev et exposure draft udsendt. Sidste frist for tilbagemeldinger på

exposure draft var 30. juni 201065. Forslagene i exposure draft er endnu ikke indført i IFRS 9,

da reglerne er ikke endeligt vedtaget. Vi antager i denne opgave at reglerne vil blive

vedtaget i den form der lægges op til i exposure draft fra november 2009.

Fase 3: Regnskabsmæssig hedging

Der er endnu ikke udsendt et hedging exposure draft, og denne del af projektet har med

stor sandsynlighed ingen væsentlig indflydelse på, hvordan udlån og nedskrivningen på

udlån behandles regnskabsmæssigt.

62 IFRS 9, pr 14. juli 2010 – IN12 63 Udkast til en del af standarden – denne del bliver kommenteret på af respondenter jf. i øvrigt afsnittet omkring respondenternes tilbagemelding på IFRS 9 ED’s 64 IFRS 9 – IN 6 65 IFRS 9 – IN 12


Page 30 of 108

3.1.1 IFRS 9’s opbygning:

‐ Formål

‐ Scoping

‐ Definerede emner (appendiks)

‐ Indregning

‐ Måling

3.1.2 Formål

IFRS 9s formål er på nuværende tidspunkt formuleret således66:

” The objective of this IFRS is to establish principles for the financial

reporting of financial assets that will present relevant and useful

information to users of financial statements for their assessment

of the amounts, timing and uncertainty of the entity’s future cash

flows.”

Formålet med standarden bærer præg af, at standarden ikke på nuværende tidspunkt er

færdigudarbejdet, idet finansielle passiver ikke er indeholdt i standardens virkeområde.

Oversat til dansk, er standardens formål at etablere principper for finansiel rapportering af

finansielle aktiver således, at de afgivne oplysninger er brugbare og relevante for

regnskabsbrugeren.

Endvidere er det standardens formål at lave et regelsæt, der sikrer brugbar information til

estimering af virksomhedens fremtidige cash flows samt timingen og usikkerheden omkring disse.

På visse måder, er IFRS 9 bredere end IAS 39, da formålet ikke udelukker, at standarden indeholder

bestemmelser omkring præsentation af regnskabet.

3.1.3 Scope

Det står meget kort beskrevet, at standarden omhandler alle aktiver i IAS 39’s scope67. Dette

understøtter, IASB’s tidligere udmeldinger om, at IFRS 9 er efterfølgeren til IAS 39.

66 IFRS 9 – Paragraf 1.1 67 IFRS 9 – Paragraf 2.1


Page 31 of 108

3.1.4 Definerede emner

Dette afsnit i standarden, har samme opgave som definitionerne havde i IAS 39. Definitionerne er

blot blevet lagt om i et appendix, fremfor at være en af de indledende dele af en standard.

IFRS 9 henviser igen til IAS 39 på dette område, hvilket skyldes at definitionerne ikke er endeligt

udarbejdet.

I ED, er der dog forslag om at ændre definitionen på amortiseret kostpris.

Således, at amortiseret kostpris ikke alene er den tilbagediskonterede værdi, af alle forventede

fremtidige pengestrømme på et lån, med undtagelse af forventede kredittab. Et forventet

kredittab skal indregnes i den effektive rente for et aktiv optaget til amortiseret kostpris68.

Til at estimere kredittabene og dermed de fremtidige cash flows, skal der anvendes

sandsynlighedsvægtede scenarier69.

Den effektive rente benyttes til at allokere indtægts‐ og omkostningsførslen af renter. Idet den

effektive rente tager højde for forventede kredittab, bliver renten lavere end hvis der ikke tages

højde for kredittab.

Der kan altså ofte forekomme tilfælde, hvor renteindbetalingerne fra et lån er højere end de

renter, som der må indtægtsføres.

Forskellen mellem renteindbetalingen og den effektive rente, som er beregnet for lånet, udgør en

nedskrivning som reducerer renteindtægterne og føres tilsvarende i balancen på en

nedskrivningskonto for lånet.

6.1.5 Indregning70

Finansielle aktiver og passiver skal indregnes til enten amortiseret kostpris eller dagsværdi.

Finansielle aktiver skal som hovedregel indregnes til dagsværdi71, dog med undtagelse af aktiver,

der kan optages til amortiseret kostpris. Betingelserne for at et aktiv kan optages til amortiseret

kostpris, er som følger72:

68 ED af 30. november 2009 – paragraf 5 69 ED af 30. november 2009 – paragraf 8 70 Indeholder også klassifikationskapitlet i standarden 71 IFRS 9 – Paragraf 4.4 72 IFRS 9 – Paragraf 4.2


Page 32 of 108

Aktivet er holdt i en forretningsmodel, hvis formål er at holde aktiver for derigennem at

være modtager af kontraktuelle cash flows.

Kontraktens udformning giver ret til, på specifikke datoer, at få betalinger som alene er

tilbagebetaling af hovedstolen og rente på udeståendet.

Udformningen af ovenstående kriterier, gør det meget klart, at almindelige bankudlån skal

indregnes til amortiseret kostpris.

Det andet kriterium indrammer hvad der forstås ved et lån, det første kriterium er derimod mindre

klart. Det rejser spørgsmålet: Hvad er en forretningsmodel og hvordan defineres et finansielt aktiv

til at være tilhørende en bestemt forretningsmodel?

I appendikset til IFRS 9, er der en vejledning i, hvad der forstås ved en bestemt forretningsmodel.

Det er i appendikset fastslået, at:

Såfremt et bestemt aktiv bliver håndteret af en bestemt enhed inde i virksomheden, vil

aktivet blive bestemt til at have samme formål som den overordnede enhed i

virksomheden73. Der bliver således ikke skelet til de individuelle aktiver, men hvor de bliver

allokeret i virksomheden.

Et eksempel, der kan forklare det ovenstående princip, kunne være at et fiktivt pengeinstitut: Bank

A/S, der har en afdeling, hvis speciale er at handle med pantebreve. Det er ikke meningen, at

pantebrevene skal holdes i længere tid, men at der hurtigst muligt skal findes en køber af

pantebrevene, og at der ved salget af pantebrevene skal opnås den profit, der berettiger

aktiviteten.

Aktiviteten i pantebrevsafdelingen i Bank A/S, kan altså ikke siges at opfylde det første kriterium i

paragraf 2.1 i IFRS 9. Da ikke begge betingelserne er opfyldt i paragraf 2.1, vil pantebrevsafdelingen

skulle måle pantebrevene til dagsværdi.

73 IFRS 9 – Appendiks B.4.1


Page 33 of 108

Pantebrevsafdelingen køber et pantebrev, som vurderes at have en god kreditkvalitet samt en

meget god rente, samtidig er markedsprisen for pantebrevet ikke tilstrækkelig høj til, at Bank A/S

ønsker at sælge pantebrevet, hvorfor banken vælger at beholde pantebrevet og opsamle de

kontraktuelle cash flows som pantebrevet berettiger til. I dette tilfælde vil det enkelte aktiv, godt

kunne opfylde det andet kriterium i paragraf 2.1 i IFRS 9, men da aktivet bliver håndteret af

pantebrevsafdelingen, vil det betyde at aktivet skal indregnes og måles efter samme principper,

som de øvrige aktiver i pantebrevsafdelingen, det vil altså sige til dagsværdi74 75.

Et andet spørgsmål, der rejser sig omkring forretningsmodellen er i hvor stor grad, at modellen må

indeholde aktiver, der ikke opfylder det formåls kriterium, som er beskrevet før i afsnittet. Til

besvarelsen af dette spørgsmål er der også hjælp at hente i appendikset til IFRS 9. Der er oplistet 3

grunde til tidligt frasalg af aktiver, som ikke påvirker den samlede vurdering af den enkelte enheds

forretningsmodel, disse er som følger76:

1. Det finansielle aktiv opfylder ikke længere forretningsmodellens investerings politik. Et

eksempel herpå kan være, at kreditratingen på det finansielle aktiv er faldet under en

bestemt tolerancegrænse.

2. En enhed der har til formål at udbyde forsikringer justerer dets portefølje for at ændre

timingen, og betalingsstrukturen på beholdningen af obligationer og tilgodehavender.

3. Et selskab mangler midler til at finansiere kapitaludlæg.

Dog skal et selskab vurdere, hvorvidt det stadig er den enkelte enheds forretningsmodel, at holde

finansielle aktiver til udløb for, at opsamle kontraktuelle cash flows, såfremt flere end et

uvæsentligt antal salg er forekommende77.

Selvom et udlån er optaget til amortiseret kostpris, ifølge de tidligere beskrevet regler, er der en

mulighed for, at optage udlånet til dagsværdi. Dette kan dog kun ske såfremt, at optagelsen til

dagsværdi eliminerer eller væsentligt reducere et såkaldt regnskabsmæssigt mismatch78 79. Denne

mulighed, refereres til som ”fair value option”.

74 IFRS 9 – Paragraf 4.2 75 IFRS 9 – Appendiks B.4.2 76 IFRS 9 – Appendiks B.4.3 77 IFRS 9 – Appendiks B.4.3 78 Engelsk: ”Accounting mismatch” 79 IFRS 9 – Paragraf 4.4


Page 34 of 108

3.1.7 Måling

ED indeholder de regler der med størst sandsynlighed vil blive implementeret vedrørende måling.

Paragraf 7 i ED beskriver, at der ved målingen af aktiver optaget til amortiseret kostpris, skal

anvendes den effektive rente som diskonteringsfaktor jf. i øvrigt underafsnittet vedrørende

definerede elementer. Såfremt et lån bliver ændret, hvad angår renten, skal den nye rente

anvendes ved diskonteringen. Dette gælder dog ikke, hvis ændringen er et udslag af, at lånet har

en bestemt marginal i forhold til en underliggende variabel rente. Et eksempel på dette kan være

et lån, der har et tillæg på 2 % til CIBOR 1280. I sådan et tilfælde skal den gældende variable rente

stadig anvendes i tilbagediskonteringen på nedskrivningstidspunktet81.

Nedenfor ses et eksempel på indregning efter amortiseret kostpris iflg. IFRS 982:


Løbetid: 6 år



Kurs: 95


Forventet kredittab: 1 % af hovedstolen, baseret på historiske observationer.

80 CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rates hvilket er en kort variabel rente som anvendes bankerne ved lån bankerne imellem. 81 Samme tilgang som IAS 39. 82 Se bilag 2 for beregninger.


Page 35 of 108


Det samme udlån indregnet til kostpris:


Som det ses af beregningen på den amortiserede kostpris, vil der årligt blive nedskrevet en

procentdel af lånets bogførte værdi, baseret på historiske tabsprocenter. Forestiller man sig

imidlertid, at der midt i perioden kommer en lavkonjunktur, vil der allerede være hensat en del af

de påkrævede tab, hvorfor resultatet ikke vil blive ramt så hårdt som i det tilfælde, hvor der er

anvendt amortiseret kostpris som beskrevet i IAS 39. Endvidere kan det ses, at nedskrivningen

medfører en direkte reduktion i den indtægtsførte rente, idét renteindtægterne skal indtægtsføres

ved brug af den effektive rente. Når lånet ophører i år 6 og bliver tilbagebetalt til fulde, ændres

forventningerne til tab, denne ændring skal føres under en særskilt post i resultatopgørelsen83.

Dette er nødvendigt, da der ellers vil blive opbygget reserver, som ikke vil blive udnyttet på nogen

måde og derfor vil disse blot stige år efter år.

83 B19 stk c (appendiks – guidance)

Tid 0 1 2 3 4 5 6

Bruttorenteindtægter, resultatopgørelse 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000

Nedskrivninger, resultatopgørelse -50.000 -49.500 -49.005 -48.515 -48.030 0

Nettorenteindtægter, resultatopgørelse 300.000 300.500 300.995 301.485 301.970 350.000

Kursgevinst, resultatopgørelse 34.875 37.345 39.991 42.824 45.858 49.107

Gevinst ved ændring af forventet tab 0 0 0 0 0 294.156

Nedkskrivningsreserve, balancen 50.000 99.500 148.505 197.020 245.050 0 Udlån, balancen 4.750.000 4.734.875 4.722.720 4.713.706 4.708.015 4.705.844 5.000.000

Amortiseret kostpris - IFRS 9

Tid 0 1 2 3 4 5 6


Kursgevinst, resultatopgørelse 0 0 0 0 0 0 250.000

Udlån, balancen 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 4.750.000 5.000.000

Kostpris


Page 36 of 108

Den model for nedskrivning, der er anvendt i IFRS 9 læner sig op af forsigtighedsprincippet, som

har været gældende indtil 2005, hvor man overgik til neutralitetsprincippet84. Modellen bliver kaldt

”den forventede tabsmodel”85.

3.2 Delkonklusion – IFRS 9

Udlån skal som hovedregel optages til amortiseret kostpris, ved amortiseret kostpris forstås ifølge

IFRS 9 i nutidsværdien af de fremtidige forventede cash flows. Diskonteringsfaktoren er den

effektive rente. Den effektive rente skal tage højde for dels tidsværdien af penge, samt forventede

kredittab.

Denne definition af amortiseret kostpris betyder, at renteindtægterne indregnes langsommere end

renteindbetalingerne, såfremt et lån ikke har fået objektive indikationer af forringelse, og at der

dermed stadig bliver betalt de renter, der er gældende efter lånets kontrakt.

Resultatet er, at der bliver opbygget en reserve i løbet af lånets løbetid, hvilket medfører, at de

generelle renteindtægter for banken bliver mindre volatile end ved fuld indregning af

renteindtægterne ved renteindbetalingen. Ændres forventningerne til tab skal resultatet af dette

angives på en særskilt linje. Den fulde renteindtægt før hensynstagen til forventede tab skal

oplyses i totalindkomst eller i en note i regnskabet86

3.2.1 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

Udover de internationale regnskabsstander, som skal følges af de børsnoterede virksomheder samt

koncernregnskaberne for finansielle selskaber, er der en række regnskabsregler fastlagt af

finanstilsynet. Disse regnskabsregler er fremført i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Som navnet antyder, er det regler der skal følges af alle

de kreditinstitutter og fondsmægler selskaber, der ikke er reguleret af IFRS.

Reglerne er skrevet på dansk og er i overensstemmelse med IFRS. Vi vil ikke komme ind på de

nærmere bestemmelser i bekendtgørelsen, da den er stort set sammenfaldende med IAS 39. Vi har

84 http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2007_pub/$file/kap06.htm 85 Engelsk: Expected loss model 86 Paragraf 10 i ED af november 2009


Page 37 of 108

blot valgt at inkludere bekendtgørelsen, for at give læseren et indblik i for hvor udbredt IFRS, er for

finansielle virksomheder.

Bekendtgørelsen vil formodentlig blive erstattet af en nyere bekendtgørelse, når de nye regler

omkring indregning og måling af udlån er færdiggjort87.

87 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber


Page 38 of 108

4. Komparativ analyse af IAS 39 og IFRS 9

Formålet med dette afsnit er at afdække hvilke forskelle, der er mellem henholdsvis IAS 39 og IFRS

9. Det er meningen, at den komparative analyse skal udmunde i, at læseren får en forståelse for

hvilke ændringer, der er implementeret i IFRS 9 samt ED i forhold til IAS 39.

Det er endvidere målet, at dette afsnit, skal give læseren et grundlag til at vurdere

informationsværdien i de to standarder. Således vil læseren blive i stand til at drage sine egne

konklusioner omkring forskellene, samt være rustet til kritisk at gennemgå de konkrete

beregninger, som vi senere vil foretage på FIH’s årsrapport for 2009.

Vi vil konkludere hvilke problemstillinger, der kan være rent praktisk i forhold til informationsværdi

af regelsættene i de to standarder.

4.1 Definition

4.1.1 Amortiseret kostpris

Definitionen af amortiseret kostpris har ændret sig fra IAS 39 til IFRS 9 – ifølge begge standarder er

den amortiserede kostpris nutidsværdien af de forventede fremtidige cash flows,

diskonteringsrenten er den effektive rente på lånet. For lån med fast rente er den effektive rente

den oprindelige effektive rente for lånet, for lån med variabel rente er den effektive rente den

rente, som lånet havde før den objektive indikation af forringelse88.

Dette er ens i begge standarder, der hvor forskellen fremkommer i definitionen af den effektive

rente. Ifølge IAS 39 er det ikke tilladt, at indregne tabsforventninger i den effektive rente, hvilket

medfører, at renterne blev fuld indtægtsført, så snart der er krav på dem, uagtet kreditrisiko – det

er først ved en objektiv indikation af forringelse, at der reguleres for kreditrisiko igennem

hensættelser til tab jf. i øvrigt afsnittet omkring amortiseret kostpris i IAS 39.

For IFRS 9 er det imidlertid sådan, at den effektive rente skal tage højde for kreditrisici. Den

effektive rente vil derfor blive mindre end den renteindbetaling, der fås for et lån, som endnu ikke

har oplevet objektiv indikation af forringelse, den ikke‐indregnede renteindtægt skal hensættes til

forventede kredittab ud fra historiske tabsdata, jf. i øvrigt eksemplet på beregning af amortiseret

kostpris efter IFRS 9 i afsnittet omhandlende IFRS 9.

88 ED paragraf 7.


Page 39 of 108

4.2 Indregning

4.2.1 Fair value optionen

Reglerne omkring indregning i IAS 39, er ikke endtydige. Da der altid er givet en mulighed for at

indregne udlån til dagsværdi, såfremt udlånet opfylder ”the fair value option” betingelserne,

beskrevet tidligere i afsnittet omkring IAS 39. Der indgår en grad af subjektiv vurdering i hvorvidt

betingelserne er opfyldt og i praksis giver dette mulighed for, at indregne til dagsværdi i mange

tilfælde.

I en bank vil det ofte være muligt, at argumentere for, at der er et accounting mismatch – idet en

del af de fleste bankers finansiering er udstedte noterede obligationer. De aktiver som disse

obligationer er med til at finansiere, kan man argumentere for, at de skal indregnes til dagsværdi,

da der ellers vil være et såkaldt regnskabsmæssigt mismatch89.

Det er endvidere ikke i alle tilfælde klart, hvilken finansiering der er skaffet til de enkelte aktiver.

Ledelsen kan derfor argumentere for, at obligationslånene har været tilvejebragt for at kunne

finansiere nogle aktiver, som det vil være fordelagtigt for banken at indregne til dagsværdi.

Det eneste krav i den forbindelse er, at revisoren kan billige de vurderinger som er foretaget af

ledelsen. Det er ofte svært for revisor at lave et forbehold i påtegningen, idet at et sådant

forbehold dels vil skade selskabets finansielle situation, og dels vil skade revisorens muligheder for

at blive genvalgt.

Det kan ses af figur 4, at lån indregnet til dagsværdi beløber sig til 153 mia. i 2009 for gruppe 1‐3

bankerne, det tilsvarene beløb for udlån målt til amortiseret kostpris er 1.828 mia. Dette svarer til,

at 7,7 procent af de samlede udlån er indregnet til dagsværdi.

Dette er et forholdsvis stort tal, idet almindelige udlån ikke er optaget på et reguleret markedet.

Noget kan altså tyde på, at de fortolkningsfri regler ifølge IAS 39 bliver anvendt, når det er

fordelagtigt. Dog skal det nævnes, at den anden betingelse, som gør det muligt at indregne et aktiv

til dagsværdi, er hvis aktivet indgår i en gruppe af aktiver, der bliver målt på deres performance

efter dagsværdi af den ledelse, der skal overse aktiverne. Dette er tilfældet i asset management

afdelingen i bankerne. Det er ikke muligt, at adskille de to grupper af udlån, der indregnes til

dagsværdi, det er således kun et gæt, at bankerne i praksis anvender dagsværdi på nogle aktiver til

89 Engelsk: ”Accounting mismatch”


Page 40 of 108

at præsentere en bedre balance, end det ville være tilfældet, hvis aktivet var indregnet til

amortiseret kostpris.

Fair value optionen er bibeholdt i IFRS 9 i samme form, som den var anvendt i IAS 39, jf. afsnittet

med respondenterne er både banker, revisionshuse og myndigheder enige om, at fair value

optionen er en god idé at bibeholde. Problemstillingen omkring muligheden for misbrugen af fair

value optionen, vejer altså ikke så tungt, som fordelene ifølge respondenterne.

Det er ligeledes vores holdning, at ”fair value option” er en god mulighed såfremt den anvendes

hensigtsmæssigt.

4.2.2 Indregning generelt – klassificeringer

IAS 39 havde en række klassifikationer, som var afgørende for, hvordan et givent aktiv indregnes i

balancen. På næste side ses de 6 klassifikationer og de tilhørende indregningsregler. Det er kun lån

og tilgodehavender og aktiver der måles til dagsværdi, som har egentlig relevans, når man ser på

traditionelle udlån. Det er derfor også disse to klassifikationer, som vi har beskrevet i afsnittet

omkring gennemgangen af IAS 39.

Vi har valgt, at inkludere alle 6 kategorier i denne sammenhæng for at give et indblik i, hvorfor der

har været kritik af IAS 39’s kompleksitet.

Måling af finansielle aktiver

Kategori Første

indregning

Efterfølgende

indregning

Lån og tilgodehavender Dagsværdi Amortiseret kostpris

Aktiver, der holdes til udløb Dagsværdi Amortiseret kostpris

Aktiver der måles til fair value Dagsværdi Dagsværdi

Aktiver disponible for salg –

normalt

Dagsværdi Dagsværdi

Aktiver, dagsværdi kan ikke

måles pålideligt efter første

indregning

Dagsværdi Kostpris med fradrag

af eventuelle

nedskrivninger

Afledte finansielle

instrumenter

Dagsværdi Dagsværdi



Page 41 of 108

Oftest omtales der kun 4 klassificeringer i IAS 39, nemlig: Aktiver målt til dagsværdi, aktiver

disponible for salg, aktiver der holdes til udløb. Da aktiver, der ikke kan indregnes pålideligt til

dagsværdi efter første indregning, sjældent er anvendt og at afledte finansielle instrumenter kan

indeholdes i aktiver målt til dagsværdi.

Den kategorisering i IAS 39 som adskiller sig mest fra de øvrige, er aktiver disponible for salg, idet

denne kategorisering har muliggjort indregning af noterede obligationer til dagsværdi, men med

indregning af værdiregulering direkte under egenkapitalen. Indregning direkte under egenkapitalen

refereres ofte til som indregning i totalindkomsten, eller på engelsk ”other comprehensive

income”.

4.2.3 ”Two measurement approach”

IFRS 9 er mere direkte i dens klassificering af, om et aktiv kan indregnes til dagsværdi og

amortiseret kostpris. Idet aktiver som hovedregel skal indregnes til dagsværdi ‐ undtagen hvis

aktivet har låne karakteristika jf. afsnittet omkring indregning i IFRS 9 samt, at aktivet bliver holdt i

en forretningsmodel, hvis formål det er at holde aktiver for på den måde at opnå kontraktuelle

cash flows.

Betingelsen om, at aktivet skal være holdt i en bestemt forretningsmodel, rejser spørgsmålet om

hvad der forstås ved en forretningsmodel samt hvad der sker, hvis forretningsmodellen ændres.

Samt ikke mindst hvad konsekvensen er af, at et enkelt aktiv i forretningsmodellen har et andet

formål end den overordnede forretningsmodel. Samlet set er det dog vores indtryk, at vurderingen

af en forretningsmodel, er mere håndgribeligt end det er tilfældet for bestemmelserne i IAS 39s

kategorier.

Et eksempel på, hvor kompleksiteten med de mange kategoriseringer i IAS 39 kommer til udtrykt er

ved, at der ikke må sælges nogen væsentlig del af hold til udløb investeringer, da det vil medføre at

alle hold til udløb investeringer skal måles til dagsværdi med en bindingsperiode på 2 år90. Det er

altså ikke nok, at regnskabsaflæggeren får kategoriseret og indregnet aktiver korrekt til at starte

med. Regnskabsaflæggeren skal også være løbende opmærksom på, om berettigelsen til at

indregne efter bestemte principper stadig er gældende.

Som nævnt under afsnittet vedrørende respondenterne er IAS 39 blevet kritiseret heftigt for de

mange kategorier, da det øger kompleksiteten i standarden væsentligt. Dette aspekt af IFRS 9 er

90 http://www.iasplus.com/standard/ias39.htm


Page 42 of 108

blevet mindre kompleks, idet der kun er 2 kategorier – amortiseret kostpris og dagsværdi. Denne

tilgang er ofte refereret til som ”the two measurement approach”, da der kun er mulighed for to

målingskategorier, nemlig amortiseret kostpris og dagsværdi ifølge IFRS 9. Vi ser overvejende

positivt på ”the two measurement approach”, dertil kommer at IFRS 9 begrænser muligheden for

at indregne værdireguleringer over egenkapitalen idet kategoriseringen: Aktiver disponible for salg

ikke længere findes i IFRS 9.

Dog er der mulighed for at indregne værdireguleringer på egenkapitalinstrumenter, såsom aktiver

og preferred stocks direkte under egenkapitalen. Denne beslutning om at indregne

værdiændringer direkte under egenkapitalen, skal allerede ske ved første indregning og kan

derefter ikke fortrydes. Udbytter fra selskaber, hvis værdireguleringer foretages i totalindkomsten,

skal indtægtsføres i resultatopgørelsen. Denne undtagelse til egenkapitalinstrumenter gør, at man

alligevel kan argumentere for, at der er 3 forskellige målingsmetoder i IFRS 9: amortiseret kostpris,

dagsværdi og dagsværdi igennem totalindkomsten.

Det er vores opfattelse, at fordelingen mellem den mængde aktiver, der indregnes til amortiseret

kostpris og den mængde aktiver der indregnes til dagsværdi, vil være på samme niveau i IFRS 9

som i IAS 39. Det er altså ikke vores indtryk, at det mindre antal klassificeringen vil resultere i en

dårligere informationsværdi for læseren. Hvorvidt denne antagelse er korrekt, vil vi efterprøve i

afsnittet omhandlende de konkrete beregninger af IFRS 9’s indvirkning på FIH’s regnskab.

4.2.4 CDO – reklassifikationerne under finanskrisen?

CDO’er (collaterallized debt obligation) er et finansielt instrument, som er skabt ved, at en hel

masse udlån blandes sammen i en stor pakke, og derefter skæres ud i små stykker. På denne måde

er det muligt at lave obligationer, hvis værdi er fastsat ud fra kreditværdigheden af ikke blot en

enkelt kunde, men en hel portefølje af udlån. Problemet med CDO’erne er blot, at der oftest har

været en grund til, at de indeholdte udlån ikke er blevet behandlet individuelt, nemlig den simple

grund at kreditkvaliteten hos disse kunder er meget lav. CDO’er er en af den type udlån, som er

blevet betegnet som ”subprimelån”. Ved opstarten af finanskrisen blev det meget udbredt at

anvende hold‐til‐udløb klassificeringen på CDO’erne, da deres noterede markedsværdi faldt

betydeligt, dette muliggjorde, at CDO’erne blev indregnet til amortiseret kostpris modsat den

oprindelige målingsmetode ‐ dagsværdi. Udover, at værdien af CDO’erne formentlig i flere tilfælde

er blevet vurderet væsentlig højere under amortiseret kostpris, så bliver værdireguleringer tilmed

indregnet direkte under egenkapitalen. Denne mulighed er blevet anvendt ved hjælp af IAS 39,


Page 43 of 108

men vil fremover ikke være mulig med IFRS 9, da CDO’erne har låne karakteristika, og formodentlig

bliver holdt i en forretningsmodel, hvis formål det er at holde CDO’erne for, på den måde at

opsamle kontraktuelle cash flows.

4.2.5 Nedskrivningsteknikker

For IAS 39 skal der nedskrives, når der en objektiv indikation af forringelse. Det samme gør sig

gældende for IFRS 9. Dog vil der oftest skulle nedskrives mere ifølge IAS 39, end det er tilfældet for

IFRS 9. Hvilket skyldes, at det ifølge den forventede tabsmodel som IFRS 9 bygger på, er påkrævet

at lave en hensættelseskonto for hvert lån, som bliver udnyttet i det omfang de forventede tab

tilsiger det.

Når der så indtræder en faktisk indikation af forringelse, vil der ofte allerede være hensat til en del

af tabet ifølge IFRS 9, hvorimod der ifølge IAS 39 først indregnes tab på dette tidspunkt. Man kan

således argumentere for, at der er et matching problem i IAS 39, idet der er en tidsmæssig

forskydning mellem det tidspunkt hvor en kunde kommer i finansielle problemer, og det tidspunkt

hvor det kommer banken til kundskab. I dette tidsrum vil banken stadig indtægtsføre renterne fra

udlånet, som om intet var hændt og lånet vil stå bogført til kurs pari. Hvornår tabsindregningen

forekommer, er altså afhængig af hvor god banken er til at opdage tabene. Der har været flere

tilfælde under finanskrisen, hvor selskaber med stor eksponering mod ejendomssektoren har

bogført relativt lave nedskrivningsbeløb i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009, men efterfølgende har

måttet nedskrive markante beløb91. Det kan ikke afvises, at der ikke har været en objektiv

indikation af forringelse i starten af finanskrisen, hvorfor der ikke har været nedskrivningsbehov.

Det synes dog mere sandsynligt, at i hvert fald en del af denne forskel har sin begrundelse i

tidsforskydningen mellem låntagers finansielle problemer, og bankens bekendtskab hermed.

Problematikken er ikke gældende i samme omfang for IFRS 9, da der allerede delvist er hensat til

tab igennem den forventede tabsmodel.

De forventede tab skal foretages ud fra historisk data for den pågældende type lån, justeret efter

nutidige forhold.

4.2.6 De forventede pengestrømme

I forbindelse med at en objektiv indikation af forringelse er konstateret på et lån, og at der dermed

er indtruffet en tabsudløsende begivenhed, skal et lån revurderes i forhold til de forventede

91 Et eksempel er : Alm Brand.


Page 44 of 108

pengestrømme på lånet, sammenholdt med lånets bogførte værdi. Sikkerheder er hermed

indirekte indregnet i de forventede pengestrømme, idet erhvervelse af en sikkerhed muliggør en

positiv pengestrøm igennem en tvangsauktion eller lignende forceret salg.

Der er forskel mellem IAS 39 og IFRS 9 på hvordan de forventede fremtidige pengestrømme

anskues i forbindelse med nedskrivning på udlån.

I IAS 39 anvendes den mest sandsynlige pengestrøm som kan realiseres ved lånet, hvorimod der

ifølge ED skal anvendes sandsynlighedsvægtede scenarier. De to tilgange til forventede

pengestrømme kan umiddelbart minde meget om hinanden, men der kan i nogle tilfælde være tale

om ret så store forskelle alt efter om den ene eller anden tilgang anvendes, figurerne nedenfor

viser tydeligt forskellene i beslutningen af nedskrivning.

IAS 39


Som det ses af ovenstående figur er det mest sandsynlige scenarie, at lånet har en nutidsværdi på

50 – det er med basis i det mest sandsynlige scenarie, at nedskrivningen indregnes. Nedskrivningen

i dette tilfælde er altså 50, da lånet er bogført til 100. Dette svarer til den metode som IAS 39

anvender til vurdering af forventede pengestrømme. På næste side kan det

tilsvarende tilfælde ses for IFRS 9.

Scenarie 1:(10% sands) ‐ 0 i NPV af fremtidige pengestrømme


Scenarie 3: (30%sands) ‐ 50 i NPV af fremtidige pengestrømme



Bogført værdi af udlån før nedskrivning:

100

Bogført værdi af udlån efter nedskrivning:

50


Page 45 of 108

IFRS 9


Hvert scenarie, som er fremstillet, bliver vægtet med den tilhørende sandsynlighed og der

fremkommer en sandsynlighedsvægtet nutidsværdi af de fremtidige pengestrømme på lånet.

Det er klart, at hvor det ifølge IAS 39 blot er påkrævet at finde det mest sandsynlige tilfælde, skal

der ifølge ED opstilles scenarier og beregnes. Dette kan være en ret tidskrævende opgave, taget i

betragtning, at det skal foretages for samtlige lån, der er blevet individuelt vurderet. Det er derfor

tvivlsomt om netop denne del af standard vil blive bibeholdt ved den endelige udfærdigelse – på

nuværende tidspunkt er det dog de foreslåede regler.

Det kan endvidere diskuteres, hvor meget større informationsværdi der ligger i denne

scenarieopstilling, i forhold til blot at anvende det mest sandsynlige scenarie. I teorien kan man

finde tilfælde, hvor der vil være stor diskrepans mellem resultatet af de to metoder, men det er

vores opfattelse, at den diskrepans der måtte opstå mellem de to opgørelsesmetoder på en

aggregeret basis, ikke er væsentlig.

Det er under alle omstændigheder vores opfattelse, at de scenariebaserede pengestrømme vil

kræve et uhensigtsmæssigt stort træk på resurser, hvilket vil medføre at regnskabslæseren

muligvis vil få en marginalt højere informationsværdi. Dette bliver dog på bekostning af et dårligere

finansielt resultat, som følge af de omkostninger det medfører at lave denne form for beregninger.






Bogført værdi af udlån før nedskrivning:

100

Bogført værdi af udlån efter nedskrivning:

58,5


Page 46 of 108

Nedenfor gennemgås et eksempel på et individuelt vurderet udlån efter IAS 39 og efter IFRS 9 samt

reglerne i ED.

4.2.7 Eksempel på nedskrivning efter de to standarder


Løbetid: 10 år



Kurs: 100


Forventet kredittab: 1 procent af den bogf. værdi årligt, baseret på historiske observationer.

Pant i ejendom: 5 mio.

I år 5 konstateres der en objektiv indikation af forringelse, idet der ikke betales renter på lånet. For

at holde eksemplet så illustrativt som muligt, er det allerede fra første termin i året medregnet, at

der ikke betales renter. Låntageren er ikke i stand til at betale herfra, og banken skal vurdere

nedskrivningsbehovet.

Banken vurderer, at den løbende rente ikke vil kunne betales, og at det, grundet fremtidsudsigten

til en langtrukken retssag, først bliver muligt at realisere det pant, der ligger til grund for lånet i år

8. Til denne tid skønner banken, at pantet højest sandsynlig kan sælges til 3,5 millioner efter

fradrag af salgsomkostninger.

Dog vurderer banken, at der er omkring 30 % sandsynlighed for at pantet kun kan realiseres til 1

million samt en 10 % sandsynlighed for, at salgssummen vil være 5 millioner.


Page 47 of 108

4.2.8 Nedskrivningsbehovet Ifølge IFRS 9

Banken skal tage stilling til timingen af tabene samt de risikovægtede sandsynligheder for

forskellige tabsscenarier, begge dele kan have stor effekt på værdien. Banken stiller følgende

scenarier op på baggrund af de ovenstående oplysninger:


Før nedskrivningen er indregnet ser resultat og balance således ud, idet den effektive rente er 6,11

%92,:


Ovenstående opstilling er med de oprindelige forventninger til tab på udlånet. Da der

efterfølgende konstateres en objektiv indikation af forringelse, ser de nye forretninger til lånets

cash flow således ud93:

92 Der nedskrevet 1% af den tilbageværende hovedstol hvert år 93 Det kan ses, at der i år 8 nedskrives til det beløb man forventer at kunne inddrive.

Tid 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Bruttorenteindtægter, resultatopgørelse 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000

Nedskrivninger, resultatopørelse -50.000 -49.500 -49.005 -48.515 -48.030 -47.550 -47.074 -46.603 -46.137 0

Nettorenteindtægter, resultatopgørelse 300.000 300.500 300.995 301.485 301.970 302.450 302.926 303.397 303.863 350.000

Gevinst ved ændring af forventet tab 0 0 0 0 0 0 0 0 0 432.414

Kursgevinst, resultatopgørelse

Nedkskrivningsreserve, balancen 50.000 99.500 148.505 197.020 245.050 292.599 339.673 386.277 432.414 0 Udlån, balancen 5.000.000 4.950.000 4.900.500 4.851.495 4.802.980 4.754.950 4.707.401 4.660.327 4.613.723 4.567.586 5.000.000

IFRS 9


Page 48 of 108


Som det ses af tabellen ovenfor, stiger afskrivningerne drastisk i år 5 ‐ i forhold til de oprindelige

forventninger, hvilket skyldes den objektive indikation af forringelse. Herefter omkostningsføres

hele renteindtægten, idet det ikke vurderes muligt at opnå betaling af renterne. De yderligere

nedskrivninger, som følge af den objektive indikation af forringelse, bliver realiseret i år 8. Således

bliver den forventede værdi i år 8 2,9 million, hvilket modsvarer den forventede realisationsværdi

af pantet. Tabellen angiver tabs forventninger og ikke hvordan dette indregnes i regnskabet,

tabellen kan derfor ikke sammenlignes med den forrige tabel, der beskriver indregningen, såfremt

der ikke forekommer tab. Da pantet forventes realiseret i år 8, skal den forventede værdi i år 8

tilbagediskonteres med den effektive rente på lånet, altså 6,11 % 94 95. Dette resulterer i, at

nutidsværdien af pantet er 2.4 million i år 596, jf. nedenstående tabel:


94 Den effektive rente på lånet, ændres ikke efter første indregning som følge af ændrede tabsforvetninger 95 KPMG – Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån m.v. 96 Se beregningerne i bilag 3

Tid 5 6 7 8

Renteindtægter, resultatopgørelse 350.000 350.000 350.000 350.000

Kursgevinst, resultatopgørelse 0 0 0 0

Nedskrivninger, resultatopørelse -350.000 -350.000 -350.000 -2.252.980

Nedskrivningsreserve, balancen 547.020 897.020 1.247.020 3.500.000 Udlån, balancen 4.802.980 4.802.980 4.802.980 2.900.000

Tabsforventinger IFRS 9 - Efter OIV

Tid 5

Bogført værdi før nedskrivninger 4.802.980

Sandsynlighedsvægtet realisationsværdi af pant i år 8 2.900.000

Diskonteringsrente (effektive rente) 6,11%

Diskonteringsfaktor 1,19 Bogført værdi efter nedskrivning (nutidsværdi) 2.427.331

Nedskrivning i resultatopgørelsen ( - = omkostning) -2.375.649

Bogført værdi efter nedskrivning - IFRS 9


Page 49 of 108

4.2.9 Nedskrivningsbehov efter IAS 39

Banken skal i lighed med IFRS 9 tage stilling til timingen i tabet på udlån. Der er dog ikke behov for

at opstille scenarier, da der skal anvendes den mest sandsynlige begivenhed i

nedskrivningsberegningen. Nedenstående figur viser bankens overvejelser i forbindelse med tabet

på udlånet, og hvilken konsekvens det har for den forventede realisationsværdi af pantet:


Selvom banken har forskellige scenarier for værdier, som pantet forventes at kunne realiseres til,

er det alligevel det mest sandsynlige udfald der skal benyttes.

Da det ikke er tilladt, at indregne forventede kredittab, bliver den effektive rente på lånet, det

samme som den nominelle rente på lånet: 7,0 %. Før den objektive indikation af forringelse står

lånet altså bogført til 5. mio. DKK. Nedenfor ses tabs forventningerne efter den objektive indikation

af forringelse:


Scenarie 1:(30% sands) ‐ Ejendommen indbringer 1,0 mio. i år 8.

Scenarie 2: (60% sands) ‐ Ejendommen indbringer 3,5 mio. i år 8.

Scenarie 3:(10% sands) ‐ Ejendommen indbringer 5,0 mio. i år 8.

Vægtet sandsynlig realisationsværdi for

ejendommen:

3,5 mio. i år 8

Tid 5 6 7 8

Renteindtægter, resultatopgørelse 350.000 350.000 350.000 350.000

Kursgevinst, resultatopgørelse 0 0 0 0

Nedskrivninger, resultatopørelse -350.000 -350.000 -350.000 -1.500.000 Udlån, balancen 5.000.000 5.000.000 5.000.000 3.500.000

Tabsforventinger IAS 39 - Efter OIV


Page 50 of 108

Det kan igen iagttages, at banken forventer, at de løbende rentetilskrivninger ikke vil blive betalt,

ligesom, at der i år 8 skal nedskrives 1,5 mio. DKK i forhold til den mest sandsynlige

realisationsværdi af pantet.

Med tilbagediskontering af de fremtidige forventede pengestrømme med den oprindelige effektive

rente på 7,0 %, bliver nedskrivningsbehovet således97:


4.2.10 Sammenligning af nedskrivningsbehov

Efter nedskrivningen bliver den bogførte værdi af udlånet ifølge IAS 39 på 2.857 T.DKK, hvorimod

det samme lån indregnet efter IFRS 9 samt reglerne i ED, vil skulle indregnes til 2.427 T.DKK.

Forskellen skyldes hovedsagelig forskellen mellem den scenariebaserede tilgang til cash flows i IFRS

998 og den cash flow tilgang, der anvendes i IAS 39, som bygger på det mest sandsynlige tilfælde.

Nedskrivningerne ifølge IFRS 9 er i eksemplet højere end de tilsvarende nedskrivninger ifølge IAS

39, dog er forskellen noget mindre end forskellen i de indregnede værdier i år 5. Dette skyldes, at

der løbende er blevet hensat til tab ifølge IFRS 9. Eksemplet er opdigtet og er ikke nødvendigvis

repræsentativt for det gennemsnitlige udlån. Vi har valgt nogle forudsætninger i eksemplet, som

giver udslag i store forskelle i de bogførte værdier. Det er vores formodning, at der ved objektiv

indikation af forringelse ikke vil være særlig stor forskel på de bogførte værdier efter IAS 39 og IFRS

9. Der vil derimod være stor forskel på nedskrivningerne i de enkelte år

97 Se bilag 4 98 Reglerne står beskrevet i ED af november 2009

Tid 5

Bogført værdi før nedskrivninger 5.000.000

Mest sandsynlige realisationsværdi af pant i år 8 3.500.000

Diskonteringsrente (effektive rente) 7,00%

Diskonteringsfaktor 1,23 Bogført værdi efter nedskrivning (nutidsværdi) 2.857.043

Nedskrivning i resultatopgørelsen ( - = omkostning) -2.142.957

Bogført værdi efter nedskrivning - IAS 39


Page 51 of 108

4.3 Delkonklusion ‐ Komparativ analyse af IAS 39 og IFRS 9

Der anvendes færre indregningskategorier i IFRS 9 sammenlignet med IAS 39. Der er som

udgangspunkt kun 2 kategorier, der kan anvendes for udlån og obligationer ifølge IFRS 9, nemlig

dagsværdi og amortiseret kostpris. Denne tilgang til indregning kaldes ”the two measurement

approach” og er, efter vores bedste overbevisning med til at mindske kompleksiteten i IFRS 9

sammenlignet med IAS 39.

I ED er der foreslået en ny metode til indregning efter amortiseret kostpris. Denne tilgang

indeholder, at der i den effektive rente tages højde for tab på udlån. Hvorvidt denne tilgang

bidrager med mere information, end det er tilfældet med den faktiske tabsmodel som er anvendt i

IAS 39, beror på hvorvidt skønnene for tab på udlån er foretaget ud fra et plausibelt datagrundlag

og efter nogle acceptable skøn. Samlet set vil de nye foreslåede regler for nedskrivning medføre, at

indregningen kommer til at ligge tæt op ad forsigtighedsprincippet, og at nedskrivningerne til en vis

grad vil blive udjævnet ud over en konjunkturcyklus.

Reglerne i ED anvender scenarier i fastlæggelsen af de fremtidige pengestrømme, som generes af

et udlån, hvilket betyder at der for hvert lån der nedskrives skal laves en scenarieanalyse.

Scenarierne vægtes med deres individuelle sandsynlighed, hvorved en vægtet sandsynligt cash

flow fremkommer. I IAS 39 er det blot påkrævet at anvende det mest sandsynlige udfald til

bedømmelse af det forventede cash flow, denne tilgang er mindre tidskrævende for

regnskabsaflægger, men er tilmed mindre nuanceret. Det er vores vurdering, at den øgede

informationsværdi, der fås ved at anvende detaljerede scenarier, ikke retfærdiggør de resurser, der

skal anvendes til udarbejdelsen af scenarierne.


Page 52 of 108

5. Kommentarer fra respondent

5.1 Baggrund

Vi vil i nærværende kapitel gennemgå den af IASB’s udfærdigede rapport baseret på comment

letters fra interessenter til IFRS 9 standarden. Derudover vil vi analysere egen foretaget stikprøve

baseret på samme comment letters fra udvalgte interessenter ‐ henholdsvis banker, revisionshuse

og andre. Selve analysen munder ud i en konklusion omkring forskelle, tilgange og de forventninger

der måtte være for de enkelte interessenter.

5.1.1 IASB’ rapport

Ved udsendelse af ED samt IFRS 9 fra International Accounting Standard Board er der mange

procedure der bliver fulgt – her menes at, vejen til den endelige standard går gennem mange

personlige møder, samtaleforums, research samt drøftelser med andre standard / kvalitets

organisationer99. Ved tilblivelsen af standarden er der en anden vigtig proces, som bliver vægtet

højt hos IASB, og det er kommentarer og respons fra verdens interessenter af regnskabsstandarder

såsom banker, revisionshuse, investorer, interesseorganisationer etc. Selve proceduren består i, at

IASB efter kvalificerede overvejelser udsender et komplet ED100. Dette bliver så offentliggjort

hvorefter overstående har mulighed for inden for en fastsat dato at komme med deres input.

Kommentarer – negative som positive bliver analyseret ved fristens udløb af IASB101. Analysen af

de indsendte kommentarer munder ud i en større gennemgang, hvor det ikke er ualmindeligt, at

kritik bliver taget til følge, hvilket medfører en korrektion i det udsendte ED102. For indregning og

måling blev der alene modtaget 244 tilbagemeldinger103.

5.1.2 Gennemgang af tilbagemeldinger

En gennemgang af IASB’ egen analyse og opfølgning af de modtagne tilbagemeldinger viser, at der

er en bred vifte af kommentarer på de forskelle, der er mellem den gældende IAS 39 og det

99 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 100 www.IASB.org 101 www.IASB.org 102 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 103 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement


Page 53 of 108

udsendte ED. Det offentliggjorte materiale er opbygget på den måde, at der bliver oplistet et antal

hovedpunkter med temaer over de mest kommenterede punkter fra respondenterne104.

Der vil i det følgende blive opstillet en række af de gennemgåede punkter for at kunne belyse

hvilke bevægegrunde respondenterne har haft for at komme med de udtalelser de har haft, samt

for at give et indblik i den analyse IASB har haft, og ligeledes på hvilke grundlag de har valgt at

beholde eller forkaste det givne forslag i ED.

5.2 Kommentarer fra respondenter

5.2.1 ”Two measurement category approach”

Et af de mest kritiserede punkter i IAS 39 er den komplekse tilgang til måling af finansielle

instrumenter105. IASB har derfor haft stor fokus på netop dette område. Det foreslåede er skitseret

således, at finansielle instrumenter, som udgangspunkt, alle skal indregnes til dagsværdi, men den

amortiserede kostprismetode bibeholdes dog stadig udelukkende, hvis de to af følgende

betingelser er opfyldt:

Det forventes, at hvis et finansielt instrument skal indregnes til amortiseret kostpris skal der

være en kontraktlig aftale, der viser de fremtidige indtægter på det pågældende instrument

samt at der ikke må være andre indtægter end afdrag og renter – det skal oversat være et

lån, hvis det skal indregnes til amortiseret kostpris106.

Aktivet holdes i en forretningsmodel, hvis formål det er at opsamle kontraktuelle cash

flows.

Der har ifølge IASB været en overvejende tilslutning til dette forslag. Nogle få respondenter havde

helst set, at der udelukkende blev målt til dagsværdi, og man derfor kun målte til amortiserede

kostpris, hvis dagsværdi ikke kunne måles pålideligt. IASB har derfor på baggrund af dette valgt at

fastholde dette forslag107.

104 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 105 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 106 IFRS 9 chapter 4, Classification 107 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement


Page 54 of 108

5.2.2 ”More or less fair value”

Der har på baggrund af overstående været et behov for simplificering af IFRS 9 i forhold til IAS 39.

Spørgsmålet om mere eller mindre dagsværdi har derfor været oppe at vende og det er IASB’

konklusion, at det er en nødvendighed med mere dagsværdi108.

Der har været en del kritikpunkter på dette område fra de respektive respondenter. Kritikken lyder

lidt fra begge sider at nogle mener, at der nu vil være en risiko for, at der er for meget, der vil blive

målt til dagsværdi efter IFRS 9. Mens andres kritik går på, at der med den nye tilgang vil være en

markant risiko for, at der vil være færre, der målet til dagsværdi. Denne holdning virker

umiddelbart modstridende med den førnævnte, men det er ikke desto mindre respondenternes

svar.

IASB’ har valgt at beholde fokus på dagsværdien ud fra det faktum, at det ikke er målet, der skal

være færre eller flere der indregner til dagsværdi, men målet er derimod, at sikre finansielle aktiver

bliver målt, så de yder den information til investorer der gør, at det bliver muligt at forudsige det

reelle cash flow109. Det kan siges sådan, at med IFRS 9, bliver det mere virksomhedsbestemt hvilke

indregningskriterier der bliver anvendt – jo mere risikofyldte finansielle aktiver der ligges inde med,

jo større chance er der for, at der skal måles til dagsværdi.

5.2.3 ”Fair value option”

IASB har i IFRS punkt 4.5 indført en undtagelse for indregning til amortiseret kostpris110. Denne

undtagelse er medtaget for at undgå eller reducere målings og indregningsuoverensstemmelser

(accounting mismatch111), dvs. at anvendelse af de almindelige målingsbestemmelser ville føre til,

at måling af sammenhængende instrumenter, på et forskelligt grundlag. Muligheden for at

anvende dagsværdioptionen på instrumenter der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag, er

ikke medtaget, da disse instrumenter i forvejen, jf. ovenstående princip, skal måles til dagsværdi.

108 www.IASB.org 109 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 110 IFRS 9 punkt 4.5 111 Et accounting mismatch kan opstå, når et ikke‐finansielt aktiv måles til dagsværdi samt de tilhørende finansielle

forpligtelser er målt til amortiseret kostpris. Ændringsforslaget giver mulighed for en enhed til at udpege de tilhørende

finansielle forpligtelser som til FVTPL forudsat, at virksomheden konkluderer, at ændringer i dagsværdien af de to

elementer er underlagt de samme risiko og en accounting mismatch vil blive elimineret eller reduceret væsentligt med

betegnelsen. Kilde: Deloitte 2005 ‐ special edition


Page 55 of 108

Der har generelt været stor opbakning til dette punkt fra samtlige respondenter. Der har dog fra

nogle været en mindre kritik af tilgangen til denne, da de mener at der på ingen måde skal være

nogle restriktioner på, hvornår en virksomhed må og skal kunne indregne til dagsværdi112.

5.2.4 ”Accounting for hybrid contracts”

IAS 39 finder anvendelse på hybridkontrakter113, hvor kontrakten (værten) er et finansielt

instrument (såsom en aftale med at betale kontanter) eller en ikke‐finansielle vært (såsom en

aftale til at levere en handelsvare). IFRS 9 gælder for hybridkontrakter, hvor hovedkontrakten er et

finansielle aktiv inden for sit anvendelsesområde. IAS 39 kravene er forholdsvis komplicerede og

regnskabsmæssig behandling vanskelig, hvorfor mange revisorer og regnskabsmedarbejdere har

gjort indsigelser mod denne114.

IASB har i denne del foreslået en forenkling. Klassifikationen vil fremover blive som beskrevet, som

ovenfor og et hybridinstrumenter vil derfor nu bogføres samlet enten til dagsværdi med måling i

resultatopgørelsen eller til amortiseret kostpris, i henhold til klassifikations kriterier.

Der har i det generelle været større enighed bland respondenterne angående kompleksiteten af de

nuværende regler i IAS 39. Der har dog været en betydelig bekymring bland respondenter

vedrørende følgende:

Brugen af dagsværdi gennem resultatopgørelsen til, at måle hybridinstrumenter vil føre til

erkendelse i profit eller tab af ændringer i udsteders egne kreditrisiko115.

Nogle finansielle kontrakter har grundlæggende lånefeature, der administreres adskilt fra

de indbyggede afledte instrumenter. At klassificere dem som et enkelt instrument, vil ikke

give et retvisende billede. Respondenterne hævder, at et krav om at adskille komponenter

bør bevares som i IAS 39, fordi det er i overensstemmelse med den nuværende ”business‐

model classification approach”116.

112 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 113 En hybridkontrakt er en kontrakt, der indeholder en ikke‐afledte Brugen af fair værdi gennem profit eller tab til at måle hybrid ansvar instrumenter vil føre til anerkendelse i profit eller tab af ændringer i udsteders egne kreditrisiko, hovedkontrakten og en indbygget derivataftale. 114 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 115 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 116 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement


Page 56 of 108

forslaget kan resultere i forskellige regnskabsmæssige tilgange, om instrumentet er udstedt

som et hybrid kontrakt eller som to separate kontrakter117.

IASB har taget disse bekymringer til efterfølge, og det er derfor i skrivende stund valgt at udsætte

indregning af finansielle gældsposter til et senere tidspunkt. Dette skal ses i lyset af, at hele ideen

med projektet, er at få en standard som er klar og tydelig, og hvor der ikke bliver opstillet

fortolkningsmæssige problemstillinger, som det er gældende med IAS 39.

5.2.5 ”Reclassification after initial recognition”

IASB anbefaler i sit ED, at det ikke skal være muligt at reklassificerer finansielle aktiver mellem

dagsværdi og amortiseret kostpris, efter de først har valgt kategori. Meningen med dette er at der

på baggrund af de fastlagte regler i standarden indregnes ved erhvervelse og derefter ikke ændres

ved indregningsmetoden. IASB mener dette vil forhindre at der spekuleres i omklassifikationer,

som eventuelt ville give et fordelagtigt regnskabsmæssigt indregning118.

Respondenterne har kritiseret dette forslag skarpt, idet der menes der kan være situationer hvor

en omlægning af forretningsmodellen kræver, at netop en reklassifikation kan være nødvendig for

at sikre at oplysninger i regnskabet fortsat vil være nyttige for økonomiske beslutninger119.

IASB svar på denne kritik har været, at de har set sig nødsaget til ændre holdning, de blev

overbevist af respondenternes tilbagemeldinger. Det er derfor nu muligt jf. IFRS 9 reclassification

4.9, at reklassificerer mellem dagsværdi og amortiseret kostpris hvis, og kun hvis der er en ændring

i forretningsmodellen120. I alle andre henseender vil det være forbudt. Det er dog IASB holdning at

dette kun vil være blive aktuelt i sjældne tilfælde121

5.2.6 “Elimination of the cost exception for unquoted equities”

Ifølge IAS 39 skal finansielle instrumenter, som ikke har nogen officiel markedspris på et aktivt

marked indregnes til kostpris – hvis altså ikke det er muligt at indregne dagsværdien pålideligt122.

117 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 118 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 119 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 120 IFRS 9 – Reclassification punkt 4.9 121 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 122 IAS 39


Page 57 of 108

Tilbagemeldingerne på dette forslag har været overvejende positive. Respondenterne mener

ligeledes, at dagsværdien af finansielle aktiver giver mere brugbare oplysninger end den

oprindelige kostpris. Der er dog ligeledes en markant gruppe af respondenter, der mener at den

oprindelige regel i IAS 39 ikke skal fjernes, i det de mener at det for nogle finansielle aktiver vil

være umuligt at indregne og måle pålideligt. Ligeledes mener denne gruppe at der vil være en

overhængende sandsynlighed for at indsamling og analyse af det enkelte aktiv for at finde den

reelle dagsværdi, vil overstige cost benefit123.

IASB er forstående overfor kritikken, de mener dog at stadig at det vil give det mest nyttige

oplysninger. Der vil fra IASB’ side i stedet blive lavet en udførlig guide, til hvordan man bedst muligt

fremskaffer oplysninger på sådanne aktiver, så en korrekt måling af dagsværdien bliver mulig.

Ligeledes mener IASB, at det i nogle henseende kan være nyttigt for dagsværdien, hvis der

medtaget omkostninger til de finansielle instrumenter. IASB har på denne baggrund valgt ikke at

ændre på dette forslag.

5.2.7 ”Fair value through other comprehensive income (the presentation exception)”

IASB har igennem deres proces været inde på, om det skulle være muligt, at indregne dagsværdien

af investeringer i other comprehensive income (OCI). Dette fordi, at virksomheden til tider

anskaffer sig investeringer strategiske formål snarere end til det primære formål – at generere

afkast og udbytte. I forslaget er der medtaget et punkt der kræver at modtagne udbytter på

sådanne investeringer skal optages i OCI. Det vil derfor ikke være muligt at genvinde beløb fra OCI

til resultatopgørelsen, for eksempel ved salg af en investering. IASB har valgt at dette ikke skal

være muligt, da en generhvervelse ville kræve, at der indførtes en nedskrivningstest til at sikre at

op‐ og nedskrivninger bliver præsenteret på et ensartet grundlag124.

Respondenterne har i en overvejende mængde været enige i det skal være muligt at indregne

dagsværdier af særlige investeringer i OCI. Dog er der en overvejende stor utilfredshed med

forslagets andre punkter.

123 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 124 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009


Page 58 of 108

Respondenterne mener, at indtægter skal præsenteres i resultatopgørelsen. I det de mener at

størstedelen af de investeringer vil være finansieret af gæld, mens renter bliver medtaget i tab og

gevinst. Dette vil derfor skabe et accounting mismatch i totalindkomsten125.

Respondenterne mener ligeledes, at en generhvervelse skal være mulig. Da de ser et salg af en

investering, som en ændring af værdien126.

IASB har på baggrund af udtalelserne valgt, at bibeholde samtlige forslag. I det de mener, at OCI

indregninger skal medtages. De lytter til respondenternes synspunkter med hensyn til mismatch

accounting, men de mener som beskrevet i det overstående, at der vil være en overhængende

risiko for at nedskrivningstesten vil blive for kompliceret at opretholde, hvilket ikke er i tråd med

den nye standards formål127.

5.3 Interessent analyse på baggrund af comment letters

Vi har på baggrund af udvalgte stikprøver foretaget en analyse mellem banker, revisionshuse og

andre. Udvælgelsen er foretaget ud fra de indsendte ”comment letters” til IASB – her er der

udtaget 13 stikprøver fra henholdsvis 5 banker, 5 revisionshuse samt 3 fra andre.

Stikprøvestørrelsen skal ikke i denne udvælgelse give signifikant validt konklusion for den brede

tilgang til IFRS 9, men udelukkende danne basis for en konklusion inden for bankernes,

revisorernes og interessenter inden for standardsættere fornemmelse for denne nye standard og

ydermere, hvordan denne kan have en indvirkning på tab på udlån. Stikprøverne er selvstændigt

udvalgt ud fra de interessenter, hvor vi mener de har en signifikant størrelse på markedet inden for

deres felt og hvor de ligeledes har givet en fyldestgørende besvarelse på de af IASB fremsatte

spørgsmål. Prøverne er analyseret for holdninger og tilgange til hvert enkelt spørgsmål. På

baggrund af besvarelsen har vi inddelt de respektive tilbagemeldinger i 8 kategorier128. Dette giver

os en mulighed for at forstå tilgange, holdninger og interessekonflikter, der måtte være mellem de

enkelte interessenter af standarderne. Af nedenstående følger de besvarelser, hvor vi jf.

overstående har vurderet, at det giver en relevant billede af tilgangen mellem de forskellige129.

125 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 126 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 127 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement 2009 128 Meget enig, enig, delvis enig, neutral, delvis uenig, uenig, meget uenig, kan ikke svare 129 Samtlige besvarelser kan ses i bilag 6


Page 59 of 108

Enig100%

Revisionshuse

Enig100%

Andre

Enig60%

Delvis enig40%

Banker

0

1

2

3

4

5

6

Skal fair value option videreføres i den nuværende form?

Revisionshuse

Banker

Andre

5.3.1 Skal fair value option videreføres i den nuværende form? (Spørgsmål 5)


Analysen viser at alle interessentgrupper er forholdsvis enige om, at FVO (Fair Value Option) skal

videreføres i den af IAS 39 foreskrevne form. Samtlige mener, at dette punkt vil være medvirkende

til en formindskelse af accounting mismatch og derigennem give et mere retvisende billede.

Der er dog fra bankernes side en ikke entydig positiv tilgang til den nuværende foreskrevne form.

Det fremgår af kommentarer fra eksempelvis City Group at et ønske om en bredere form af

dagsværdioptionen efter deres mening er nødvendigt, fordi der i mange tilfælde er

værdiansættelser til dagsværdi, der afspejler ledelsens forretningsmodel for, at holde på

egenkapitalinstrumenterne, som ellers ville kræve en opgørelse efter indre værdis metode, og da

denne er betydelig mere omkostningstung, ikke ville være at foretrække130.

Fra revision og andre er den generelle holdning klart, at den nuværende tilgang er korrekt og uden

problemer kan videreføres i den nuværende form – da den som beskrevet i overstående er

medvirkende til ’accounting mismatch’.

Den positive tilgang til netop dette punkt fra Basel komiteen, vil dog kunne tillægges deres egen

indflydelse, da de har arbejdet meget tæt sammen med IASB herom. Netop FVO var en af deres

vigtige punkter og allerede tilbage i 2005, da der skulle laves en ændring af IAS 39, var de med og

har været det siden.

130 Comment Letter City Group


Page 60 of 108

Enig60%

Uenig40%

Revisionshuse

Enig40%

Delvis enig20%

Uenig40%

Banker

0

1

1

2

2

3

3

4

Skal fair value option kunne bruges under andre omstændigheder?

Revisionshuse

Banker

Andre

Enig67%

Uenig33%

Andre

5.3.2 Skal fair value option kunne bruges under andre omstændigheder? (Spørgsmål 6)


Den procentvise fordeling til dette spørgsmål er overvejende ligeligt fordelt mellem tilhængere og

kritikere. Den generelle modstand skal dog ikke ses således, at der ikke er en forståelse for det af

IASB fremsætte forslag. Men mere at der er en udbredt holdning til, at forslaget kan forbedres.

Som beskrevet i spørgsmål 5 er den store problemstilling i dette spørgsmål accounting mismatch.

Som samtlige interessenter er enige om skal minimeres. Til dette er der forskellige former for

forslag og tilgange, nogle af interessenter mener at forretningsformen afspejler gennem

indregningen af dagsværdien – der kan derfor i nogle henseende være et behov for større

muligheder for netop indregning til dagsværdi.

Nogle revisionshuse er af den holdning, at dagsværdioptioner skal være ubegrænsede dog med

supplerede noter der i sin form beskriver hvordan og hvorfor de enkelte instrumenter er optaget

og indregnet131. Med sådanne noter kan det for regnskabslæser give et billede af tilgangen og for

kontrollerende instanser give et indblik i de interne overvejelser, og om de i så fald er korrekt

medtaget. Andre mener at de nuværende regler er tilstrækkelige, da et selskab der har mulighed

for at indregne instrumenter på basis af dagsværdi også ville benytte sig af det132.

131 Comment Letter Deloitte 132 Comment Letter KPMG


Page 61 of 108

Delvis uenig40%

Uenig60%

Revisionshuse

Uenig100%

Banker

0112233445

Skal omklassificering mellem amortiseret kostpris og dagsværdi være forbudt

Revisionshuse

Banker

Andre

Delvis enig33%

Uenig67%

Andre

Fra kritikere inden for bankerne, nævnes de forringelser der er for indregning til amortiseret

kostpris, når der ikke forefindes optimale muligheder for måling til dagsværdi. Især Morgen Stanley

mener, at mulighederne i IAS 39 er betydelig bedre end de af IASB’ forslåede i ED133.

5.3.3 Skal omklassificering mellem amortiseret kostpris og dagsværdi være forbudt? (Spgm. 7)


Dette er et af de mest kritiserede punkter IASB i ED. Hvilke IASB ligeledes har erkendt og derfor har

set sig nødsaget til at ændre – se tidligere beskrivelse ”Reclassification after initial recognition”.

Vores analyse giver ligeledes et klart billede af, at der er en overvægt af modstand mod netop

dette punkt. Der er dog nuancer af kritikpunkterne og nogle hælder dog også til den positive side.

Kritikpunkterne fra revisionen går på, at der skal være muligt at ændre kriterier, hvis

forretningsmodellen ændrer sig for et givent instrument. Da det ikke giver et retvisende billede at

indregne efter et kriterium, hvis det har ændret sig markant. Der er dog et men i forhold til

revisionshusene, idet eks. Ernst & Young mener, at hvis en reklassificering skal være mulig ville det

kræve supplerende regler og kriterier, så der ikke hersker tvivl om, hvornår det skal være muligt at

133 Comment Letter Morgen Stanley


Page 62 of 108

Enig60%

Delvis enig40%

Revisionshuse

Enig40%

Delvis enig20%

Delvis uenig20%

Uenig20%

Banker

Uenig67%

Kan ikke svare33%

Andre

0

1

1

2

2

3

3

4

Skal de nye forslået regler (IFRS 9) implementeres med tilbagevirkende kraft?

Revisionshuse

Banker

Andre

reklassificere134. De foreskriver ligeledes, at en reklassificering altid bør ske til dagsværdi på datoen

for omklassificeringen og bør suppleres med klare og gennemsigtige oplysninger. Oplysningerne

bør indeholde en begrundelse for i den pågældende forretningsmodel og evt. yderligere

oplysninger som kunne give nytte for regnskabsbruger.

Banker er af samme holdning som revisionshusene. De foreskriver dog ikke et men i forhold til

supplerende regler og kriterier. De mener især, at finanskrisen bærer et tydeligt præg af at en

reklassificering vil være undværligt, da der kan forekomme situationer, hvor eks. amortiserede

kostpris giver et mere retvisende billede af den finansielle status og omvendt.

Billedet af andre interessenter viser også en tendens til uenighed med dette forslag.

Kommentarerne fra Basel Committee og European Banking Federation gør opmærksom på, at der

er generelle aspekter der bør overvejes i en omklassificering og det derfor kun bør udøves yderst

sjældent – og altså kun når forretningsmodellen ændrer sig tydeligt eks. Fra ”sell for profit”

forretningsmodel til forvaltning på kontraktmæssig basis135. De mener ligeledes, at en

noteoplysning med omklassificeringen er et must.

5.3.4 Skal de nye forslået regler (IFRS 9) implementeres med tilbagevirkende kraft? (Spgm. 13)


134 Comment Letter Ernst & Young 135 Comment Letter Basel Committee og European Banking Federation


Page 63 of 108

Som det fremgår af overstående grafer, er der forholdsvis delte meninger mellem, og inde i de

forskellige interessentgrupper.

Gruppen af andre interessenter er overvejende imod forslaget i IFRS 9, da de mener at kravet om

sammenligningstal ikke er beskrevet på en rimelige måde og overgangen til disse bestemmelser er

anført upraktisk136. European Banking Federation (EBF) foreslår eksempelvis, at for at undgå de

sammenligningsproblemer, der utvivlsomt vil komme med en overgang fra en standard til en

anden. Så anbefaler de, at man tager kig på de historiske metoder og eksempelvis anvender

samme metode som da IAS 39 blev indført. Her viste man en afstemning af den afsluttende

balance under de gamle regler og åbningsbalancen efter de nye regler137. Denne metode gav

regnskabslæser en vished om, at det er foretaget en korrekt afslutning samt at de nye regler

efterfølgende er fulgt.

Tager vi modsat et kig på bankerne, ser vi en blandet holdning til IASB’s tilgang. De blandede

meninger skal ikke ses som en decideret kritik af selve punktet, men mere at der er forskellige

tilgange og ønsker til en så korrekt adoption som muligt og ikke mindst at omkostningerne ikke skal

overgå nytteværdien. De forskellige tilgange går på, som beskrevet i overstående, at der er generel

tilfredshed med overgangen til IAS 39 og at mange flere gerne så samme tilgang ved denne

overgang. Generelt afspejler bankernes holdning til overgangen, at de på mange måder er enige,

men der er punkter, hvor de mener at den generelle cost bennefit ikke er optimal.

Revisionshusene har langt hen af vejen samme holdninger som bankerne. De ser samme

problemstillinger med hensyn til cost bennefit, men kan på mange måder godt sætte sig ind i IASB

overvejelser i sammenligningstal. Den generelle holdning fra revisionshusene er dog, at der er en

positiv stemning for de foreslåede forslag – dog henstilles der til, at kravene lempes betydeligt så

nytteværdien og omkostninger stemmer overens.

De ressourcer, som en opstillet i den nuværende form med en femårig sammenligningsperiode har

IASB da også set sig nødsaget til at fravige, da de er blevet overbevist om at nytteværdien og

omkostningerne ved et sådan krav, ikke stemmer overens138.

136 Comment Letter European Banking Federation 137 Comment Letter European Banking Federation 138 IFRS 9 Financial Instruments – project summary and feedback statement


Page 64 of 108

Enig100%

Revisionshuse

Enig100%

Banker

Enig100%

Andre

5.3.5 Er der en overordnet tilfredshed med udformningen af IFRS 9?


Som det fremgår af ovenstående grafer er der en generel positiv tilgang til det af IASB’ fremlagte

udkast til IFRS 9. Det er ved gennemlæsningerne observeret flere forskellige holdninger og ikke

mindst opfordringer til diverse forbedringer og ændringer, hvilke har resulteret i, at IASB har taget

nogle af de mest omdiskuterede punkter op til genovervejelse. Vi mener dog at der i en standard

som rammer så bredt og som har så mange interessenter, altid vil være nogle der ikke er enige i

indholdet og som gerne så standarden udformet på en anderledes måde.

Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at der har været en generel utilfredshed med IAS 39 og

dens gennemsigtighed. Derfor afspejler de læste tilbagemeldinger da også klart, at IFRS 9 som ny

standard hilses velkommen, og der på trods alt fremhæves, at der er mange positive takter og der

ses frem til en mere gennemsigtig standard.

5.4 Delkonklusion

IASB har på baggrund af respondenterne udtalelser af deres ED fremkommet med en endelig

version af IFRS 9 – Classification and Measurement. Analysen af de samlede kommentarer viser at

dette er et punkt, som IASB tager meget seriøst i tilblivelsen af IFRS standarden.

0

1

2

3

4

5

6

Er der en overordnet tilfredshed med udformningen af IFRS 9?

Revisionshuse

Banker

Andre


Page 65 of 108

Vi har i den pågældende analyse af respondenterne tilbagemeldinger og IASB’ svar kunne se, at der

er fremkommet både positive og negative tilbagemeldinger på det udsendte ED – det skal dog

bemærkes, at der er en overvejende positiv stemning for de af IASB fremstillede beslutninger. I en

tilbagemelding som denne, hvor der udsendes bredt til interessenter fra samtlige brancher –

revisorer, analytikere, politikere ect. vil det alt anden lige ikke være muligt at udforme standarden

så den behager alle – idet der vil være store skel mellem, hvad de forskellige interessenters behov.

Analysen viser at IASB tager tilbagemeldinger til sig. Det viser sig i, at der er en række forslag som

er blevet trukket tilbage og korrigeret, hvis der har været en massiv kritik af det pågældende punkt.

Konklusionen af den selvstændige foretagne analyse mellem interessentgrupperinger viser langt

hen af vejen samme svar som den af IASB udfærdigede. Det interessante ved vores egen analyse er

dog, at den viser svar som der ikke fremgår af IASB – og de markante forskelle der kan være

mellem de enkelte interessentgrupper. Det er givet, at der vil være konflikter, når du på den ene

side har regnskabsaflægger på den ene side og regnskabsbruger på den anden side. Vi vurderer

dog, at IASB ved denne tilblivelse har formået at tilfredsstille de enkelte på en fornuftig måde. De

åbenlyse kritikpunkter, som respondenterne har fremført ‐ eksempelvis omklassificering er ændret

grundet den brede kritik og ligeledes er enkelte synspunkter tilrettet, som eksempelvis første

implementeringsdato, hvor det nu ikke er krav om en femårs sammenligningsgrundlag.


Page 66 of 108

6. Analyse af tab på udlån for FIH bank under IAS 39 og IFRS 9

6.1 Indledning

Vi vil i nærværende kapitel inddrage relevante dele af de interview, vi har udført på en række

eksperter i de danske banker139. Disse interviews skal sammen med en analyse af FIH’s årsrapport

for 2009 bringe os i stand til at foretage en efterfølgende praktisk og teoretisk gennemgang af

konsekvenserne af skiftet fra IAS 39 til IFRS 9, med hensyn til tab på udlån. Interviewene er udført

med udgangspunkt i en generel spørgeramme140, der er tilsigtet den brede tilgang til IFRS, men

med specifikke spørgsmål til tab på udlån. Der har været banker der i forbindelse med

interviewene på grund af børsfølsomhed ikke har kunnet oplyse, hvilke konsekvenser skiftet fra IAS

39 til IFRS 9 vil have på tab på udlån.

Vi har derfor i denne hovedopgave valgt at lave en enkelt analyse foretaget på FIH Bank. Vi har

valgt FIH Bank på baggrund af interviewet med denne, da de har bidraget med de mest konkrete

tal, og således har vi kun i begrænset omfang benyttet os af antagelser i forbindelse med

beregningerne.

Vi har tilsigtet at interviewe nøglepersoner i alle gruppe 1 bankerne efter finanstilsynets

gruppering. Gruppe 1 bankerne indeholder de største danske banker sorteret efter arbejdskapital.

Definitionen af gruppe 1 banker er de banker der har 50 mia. DKK eller mere i arbejdskapital. På

næste side ses grupperingen:

Danske Bank

Nordea

Nykredit

Jyske Bank

Sydbank

FIH erhvervsbank

139 Danske Bank, FIH Bank, Sydbank og Jyske Bank 140 Se bilag 6


Page 67 of 108

Nykredit ønskede ikke at medvirke idet de ikke på nuværende tidspunkt har lavet en struktureret

gennemgang af reglerne i ED. Derudover mente Nykredit, at deres aktiver er anderledes fordelt på

indregningskategoriseringer end de fleste andre banker, idet en stor del af udlånene er

realkreditudlån. Nykredit vil dermed, efter eget udsagn, ikke være repræsentativ i en vurdering af

konsekvenserne af de nye regler. Nordea ønskede af uvisse årsager ikke at medvirke. De øvrige

banker har ønsket at medvirke, men nogle har ønsket at forblive anonyme, hvorfor vi har valgt at

anonymisere samtlige besvarelser.

6.1.1 Analysen af FIH’s regnskab for 2009 (IAS 39)

Vi har valgt at gennemgå FIH’s regnskab for 2009 og dele aktiverne samt passiverne op efter

indregningsmetode. Dette er foretaget for at kunne foretage en tilfredsstillende sammenligning

mellem, hvordan det nuværende regnskab for FIH for 2009 ser ud, og hvordan det tilsvarende

regnskab ville se ud, hvis det var aflagt efter IFRS 9 samt de foreslåede regler i ED.

6.2 Balancen

Vi vil i det følgende dekomponere balancen efter indregningskriterierne, der er givet i IAS 39,

herefter vil vi opstille en graf over aktiver samt passiver, inddelt efter de 4 indregningskriterier der

anvendes under IAS 39. Dog vil vi fokusere på udlån og dermed ikke inkludere hvilke effekter de

foreslåede regler vil have på eksempelvis derivater. Vi vil dog inkludere afledte effekter af IFRS 9 og

ED på de poster, der har lånekarakteristika, hvilket hovedsagelig omfatter obligationer.

6.2.1 Aktiverne i FIH’s regnskab 2009

Tilgodehavender hos kreditinstitutter omfatter almindelige udlån foretaget på interbankmarkedet.

Disse er meget udbredte og måles til amortiseret kostpris på lige fod med udlån til almindelige

forbrugere og virksomheder. Reverse forretninger består af de såkaldte reverse‐repos som er korte

udlån, der indgår i likviditeten i banken, og dermed tjener til opfyldelse af likviditetskravene.

IndregningsmetodeMio. DKKTilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbankerTilgodehavende hos kreditinstitutter 2.493,3 Amortiseret kostprisReverse forretninger 521,8 Dagsværdi

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt 3.015,1Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 68 of 108

Tilgodehavender hos kreditinstitutter indregnes efter amortiseret kostpris jf. afsnittet omkring de

gældende regler ifølge IAS 39.

Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker består af anfordringer, der hurtigt kan

omdannes til likvide midler. Disse anfordringer er en vigtig del af det likvide beredskab i banken på

lige fod med reverse forretningerne.

Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi udgør 454,5 mio. DKK. Vi antager, at der er tale om

noterede realkreditobligationer med lav likviditet, hvorfor FIH har valgt at bruge en

værdiansættelsesmodel til beregningen af dagsværdien, da den noterede kurs ikke er retvisende.

Denne antagelse bliver berettiget, idet der ikke er reguleringer i den bogførte værdi på baggrund af

kreditrisiko. Denne minimale kreditrisiko er kendetegnet ved de danske realkreditobligationer, idet

realkredit instituttet overtager kreditrisikoen imod at låntager betaler et rentebidrag til

realkreditinstituttet.

FIH lån består af almindelige detailudlån i banken, disse udgør hovedparten af udlånene til

amortiseret kostpris, hvilket også intuitivt vil være formodningen. Det står ikke specificeret hvad

IndregningsmetodeMio. DKKGældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker 3.015,0 Amortiseret kostprisKilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKUdlån og andre tilgodehavender til dagsværdiNominel værdi 442,2 DagsværdiRegulering til dagsværdi af renterisiko 12,3 -Regulering for kreditrisiko 0,0 -

Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi i alt 454,5Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKUdlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostprisFIH lån 61.294,8 Amortiseret kostprisProduktionslån 28,1 -EM-lån 0,3 -Ansvarlig lånekapital 649,4 -Leasinkontrakter, ejendomme 2.097,6 -Leasinkontrakter, maskiner og driftsmidler 540,5 -

Udlån til amortiseret kostpris - før nedskrivninger 64.610,7Nedskrivninger 931,4

Udlån til amortiseret kostpris i alt 63.679,3Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 69 of 108

produktionslån specifikt er, men beløbets størrelse i forhold til den samlede balance er

forsvindende lille, hvorfor vi antager at produktionslån er detaillån på lige fod med FIH lån. Samme

antagelse er anvendt på EM‐lån.

Ansvarlig lånekapital er efterstillet kapital, som er udlån til andre finansielle institutioner. Ansvarlig

lånekapital har ingen fast løbetid, og i tilfælde af konkurs vil ansvarligt lånekapital være stillet i

samme situation som egenkapital. Ansvarlig lånekapital benævnes ofte hybrid kernekapital. Renten

på ansvarlig lånekapital er oftest højere end et almindeligt lån, og det er ikke unormalt at se

ansvarlig lånekapital udstedt med renter på op mod 10 %. Ansvarlig lånekapital er ikke noteret,

hvorfor der anvendes amortiseret kostpris som indregningskriterie.

Leasingkontrakter på ejendomme indeholder leasingkontrakter på ejendomme, som løbende giver

en leasingindtægt. Umiddelbart kan denne form for kontrakter være medvirkende til, at

ejendomme føres af balancen og leasingkontrakten indregnes til den nutidige værdi af de

fremtidige pengestrømme, jf. i øvrigt IAS 39 afsnittet. Leasingkontrakter til maskiner og

driftsmidler, minder om almindelige udlån til driftsmateriel.

Nedskrivningerne indeholder både gruppevise og enkeltvise nedskrivninger. Vi har ikke været i

stand til at opdele nedskrivningerne imellem de to grupperinger, hvorfor vi har valgt at antage, at

nedskrivningerne fordeler sig med samme procentvise vægte som opgjort af finanstilsynet for 2009

for gruppe 1 bankerne. Dette har ikke haft nogen væsentlig indvirkning på beregningerne141.

De angivne nedskrivninger er eksklusiv faktiske tab, da konstaterede tab er med til at reducere

udlånene, idet konstaterede tab er en begrundelse for ophør af indregning142. Nedskrivningerne er

således de akkumulerede nedskrivninger på udlånene143.

141 www.finanstilsynet.dk 142 Konstateret tab forekommer i de tilfælde hvor der har været en retsag eller andre retslige tiltag er foretaget uden, at det har været muligt at inddrive gælden. 143 Se beregning af nedskrivningsprocent under gennemgangen af resultatopgørelsen i FIH for 2009 (IAS 39)

IndregningsmetodeMio. DKKObligationer til dagsværdiEgne realkreditobligationer 0,0 DagsværdiAndre realkreditobligationer 44.932,9 -Øvrige obligationer 6.462,9 -

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt 51.395,8Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 70 of 108

Obligationer til dagsværdi består hovedsagligt af noterede realkreditobligationer, da disse er

noteret på et reguleret markedet, bliver de optaget til den kursmæssige værdi.

Det står ikke beskrevet i årsrapporten hvad de øvrige obligationer består af, og vi er ikke blevet

oplyst herom i vores interview af talspersonen fra FIH.

6.2.2 Passiver i FIH’s regnskab 2009

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker indeholder lån foretaget på interbank markedet. Disse

lån er optaget til amortiseret kostpris på samme måde som udlån til kreditinstitutter, og

centralbanker er optaget til amortiseret kostpris. Der er altså et ”accounting match” mellem

hvordan den samme type finansielle aftale er indregnet på henholdsvis aktiv og passiv siden.

Indlån på anfordring består af almindelige indlånskonti,hvor der kan hæves frit fra kontoen, når

ejeren af kontoen ønsker det. Tidsindskud består af de såkaldte ”højrentekonti”144 og andre

indskud som er tidsbundne i en bestemt periode.

Den efterstillede kapitalindskud er en del af basiskapitalen som indgår i solvensberegningen.

Efterstillet kapitalindskud er gæld uden løbetid og uden sikring.

144 www.fih.dk

IndregningsmetodeMio. DKKGæld til kreditinstitutter og centralbanker 35.057,1 Amortiseret kostprisKilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKIndlån og anden gældPå anfordring 909,6 Amortiseret kostprisTidsindskud 19.799,2 Amortiseret kostpris

Indlån og anden gæld i alt 20.708,8Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKEfterstillede kapitalinskud 4.299,0 Amortiseret kostprisKilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 71 of 108

Disse udstedte realkreditobligationer er anvendt til at opfylde balanceprincippet145, som går ud på

at funding og det antal udstedte obligationer til låntageren svarer overens indenfor et snævert

spænd. Ved gennemgangen af aktivsiden, observerede vi en tilsvarende post af næsten samme

størrelse af realkreditobligationer, som er optaget til dagsværdi. I denne sammenhæng kan fair

value muligheden i IAS 39 være anvendt. Idet det vil skabe et account mismatch såfremt

realkreditudlånet er målt til dagsværdi, og finansieringen heraf er optaget til amortiseret kostpris.

Denne post indeholder primært obligationer udstedt på interbank markedet. Dette er en væsentlig

del af bankens funding, idet banken ikke har en stor indlånsbase til at skaffe likviditet til udlån samt

til overholdelse af likviditetsreglerne. Idet obligationerne ikke er handlet på et reguleret markedet,

er de optaget til amortiseret kostpris.

6.3 Resultatopgørelsen

Nedenfor ses FIH’s koncern resultatopgørelse for 2009. Vi har for hver enkelt post været inde og se

på, hvordan det tilhørende aktiv eller passiv i balancen er indregnet, dette giver mening eftersom

resultatopgørelsesposterne i stor grad er afledt af målingskriterierne i balancen. Dette er tilfældet

for en industriel virksomhed, men i særdeleshed for en bank. Vi vil, efter at have undersøgt

målingskriterierne for resultatopgørelsesposterne, opstille en graf som viser hvilke beløb der er

indregnet efter hvilke principper.

145 www.dbmf.dk (realkredit foreningen)

IndregningsmetodeMio. DKKUdstedte realkreditobligationerNominelværdi 467,5 DagsværdiRegulering til dagsværdi, funding af aktuel udlån 13,5 -Beholdning af egne realkreditobligationer -8,2 -

Udstedte realkreditobligationer i alt 472,8Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKAndre obligationer til amortiseret kostpris 48.723,8 Amortiseret kostprisKilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 72 of 108

Renteindtægterne består af følgende146:

Renteindtægterne fra udlån og andre tilgodehavender er målt efter amortiseret kostpris, idet

aktiverne i balancen er indregnet efter amortiseret kostpris. Obligationerne kan dels være

indregnet efter amortiseret kostpris og dels efter dagsværdi. Da alle obligationer i balancen på

aktivsiden er optaget til dagsværdi, er renteindtægterne, der relaterer sig til disse obligationer målt

til dagsværdi.

Ovenfor ses renteudgifternes fordeling på henholdsvis amortiseret kostpris og dagsværdi.

Fordelingen er anvendt for at kunne sammenkoble de forskellige renteudgifter med de aktiver og

passiver de vedrører. Det kan her ses, at den alt overvejende del af renteudgifterne vedrører

balanceposter indregnet til amortiseret kostpris. Vi har beregnet fordelingen af renteudgifterne til

udstedte obligationer, der er indregnet som henholdsvis dagsværdi og amortiseret kostpris. Vi har

på denne baggrund fordelt 99 % af de samlede renteudgifter til udstedte obligationer, som er

indregnet til amortiseret kostpris. Denne antagelse har vi ikke undersøgt, idet selv store forskelle i

renteomkostningerne på obligationerne målt til dagsværdi, ikke vil have en væsentlig effekt på

fordelingen af renteudgifterne.

146 FIH årsrapport 2009

Mio. DKK IndregningsmetodeRenteindtægterUdlån og andre tilgodehavender 2.674,6 Amortiseret kostprisObligationer 1.687,2 DagsværdiReserve forretninger 22,6 DagsværdiRenteindtægter i alt 4.384,4Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

Mio. DKK IndregningsmetodeRenteudgifterKreditinstitutter og centralbanker 589,3 Amortiseret kostprisRepoforretninger med kreditinstitutter og centralbanker 27,8 DagsværdiIndlån og anden gæld 1.324,9 Amortiseret kostprisRepoforretninger 7,1 DagsværdiUdstedte obligationer 956,7 Amortiseret kostpris / dagsværdiEfterstillede kapitalindskud 178,4 Amortiseret kostprisØvrige renteudgifter 0,1 Amortiseret kostprisRenteudgifter i alt 3.084,3Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 73 of 108

Gebyrer og provisionsindtægter består af indtægter, som ikke er afledte effekter af balanceposter

og det er derfor ikke muligt at angive en indregningsmetode. Vi ekskluderer disse poster i vores

beregning af effekten af overgangen til IFRS 9 fra IAS 39 for FIH for 2009.

Kursreguleringerne består af mange poster, men vi har forholdt os til de poster, der ligger indenfor

vores undersøgelsesområde. Vi har valgt ikke at medtage poster som godt nok er afledt af

balancen, men som ikke relaterer sig til udlån eller balanceposter med udlånskarakteristika. Vi kan

iagttage, at der har været en større værdiregulering på obligationer i 2009, hvilket skyldes

realiserede salg på egne udstedte obligationer til amortiseret kostpris og værdiregulering af

beholdningen af noterede realkreditobligationer147.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender sammensættes dels af omkostninger til bankpakke 1,

nedskrivninger på udlån samt konstaterede tab i året. 208,1 mio. DKK relaterer sig til hensættelser

147 FIH årsrapport 2009

Mio. DKK IndregningsmetodeGebyrer og provisionsindtægterVærdipapirhandel og depoter 0,6 N/ALånesagsgebyrer 26,9 N/AGarantiprovision 7,2 N/AØvrige gebyrer og provisioner 132,9 N/AGebyrer og provisionsindtægter i alt 167,6Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

Mio. DKK IndregningsmetodeKursreguleringerRealkreditudlån 13,8 Amortiseret kostprisAndre udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris, sikring 88,1 Amortiseret kostprisObligationer 506,1 DagsværdiAktier, m.v. 211,7 N/AInvesteringsejendomme -66,0 N/AValuta 45,7 N/AAfledte finansielle instrumenter -179,2 N/AAfledte finansielle instrumenter til sikring -154,5 N/AUdstedte obligationer -3,6 Amortiseret kostprisUdstedte obligationer- realkreditobligationer -15,0 DagsværdiUdstedte obligationer- sikrede 63,6 N/AKursreguleringer i alt 510,7Kilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009

IndregningsmetodeMio. DKKNedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 1.177,0 Amortiseret kostprisKilde: FIH erhvervsbank - årsrapport 2009


Page 74 of 108

29,1

4.213,5

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

Dagsværdi Amortiseret kostpris

Omkostninger i mio. DKK

Resultatopgørelse ‐ omkostninger

Resultatopgørelse - omkostninger

2.215,9

2.776,5

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


Omkostninger i mio. DKK

Resultatopgørelse ‐ indtægter

Resultatopgørelse - indtægter

52.372

69.188

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000


Aktiver i mio. D

KK

Aktiv siden

Aktiv siden

473

108.789

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000


Passiver i mio. D

KK

Passiv siden

Passiv siden

til tab på bankpakke 1, mens 968,8 mio. DKK er nedskrivninger og tab på udlån. 489,7 mio. DKK er

konstaterede tab i 2009, som der ikke tidligere er hensat til. Dermed udgør de egentlig

nedskrivninger 479,1 mio. DKK.

6.4 Total opgørelse af fordelingen mellem dagsværdi og amortiseret kostpris.


Det ses af graferne ovenfor, at langt størstedelen af omkostningerne vedrører balanceposter, som

er indregnet til amortiseret kostpris. Dette svarer fint overens med den bogførte værdi af passiver,

som er indregnet til amortiseret kostpris. I balancen er der en bogført værdi af passiver indregnet

til dagsværdi på 473 mio. DKK, de tilhørende omkostninger i resultatopgørelsen udgør 29,1 mio.

DKK. Dette underbygger, at de antagelser, som er gjort er plausible, idet forholdet mellem

omkostningerne og den tilhørende bogførte værdi, svarer nogenlunde overens med de

renteomkostninger, som kan forventes for realkreditlån. Indtægterne svarer ligeledes overens med


Page 75 of 108

de bogførte værdier af de tilhørende aktiver og passiver i balancen. Hvilket igen, understreger at

antagelserne omkring indregningerne er plausible.

7. Reberegning af FIH årsrapport for 2009 – efter IFRS 9 samt ED.

7.1 Indledning

Vi vil i dette afsnit reberegne FIH’s årsrapport for 2009, således at de udvalgte balanceposter, som

enten er lån eller har låne karakteristika, bliver reberegnet efter reglerne i IFRS 9 samt ED.

For at kunne give et overslag over konsekvenserne for tab på udlån ved benyttelse af de nye

forslåede regler, har vi anvendt risikorapporten for FIH for 2009 samt støttet os til vores interviews

af nøglepersoner i gruppe 1 bankerne efter finanstilsynets gruppering148. Input til den forventede

tabsmodel er i stort omfang hentet fra risikorapporten, idet risikorapporten indeholder en

gruppering af de samlede udlån efter kreditrating. Hver kreditrating har et spænd for

sandsynligheden for misligholdelse og det er med baggrund i disse ratings samt de modtagne

informationer i interviewene, at vi har beregnet de forventede hensættelser til tab.

Beregninger på hensættelser til tab på udlån


148 Ref: Vedlagte lydfiler.

Rating PD Udestående Pant Udlån Pant værdi NedskrivningD 100,00% 5,83% 78,46% 4.032 3.163 9680 31- 99% 0,20% 84,62% 140 118 141 9,01 - 31% 2,57% 77,56% 1.779 1.380 802 5,80 - 9,01% 1,53% 42,87% 1.057 453 453 3,73 - 5,80% 6,13% 43,04% 4.244 1.827 1154 2,40 - 3,73% 10,27% 57,97% 7.105 4.119 925 1,54 - 2,40% 10,93% 61,49% 7.565 4.652 576 0,99 - 1,54% 16,91% 47,43% 11.702 5.550 787 0,64 - 0,99% 13,97% 55,27% 9.665 5.342 358 0,41 - 0,64% 16,77% 47,82% 11.604 5.549 329 0,26 - 0,41% 5,61% 40,37% 3.879 1.566 8

10 0,17 - 0,26% 2,84% 20,28% 1.964 398 311 0,11 - 0,17% 1,21% 33,01% 837 276 112 0,03 - 0,11% 2,08% 9,49% 1.437 136 113 0,00% 1,95% 0,40% 1.350 5 0

In process 0,00% 1,19% 1,30% 826 11 069.188 34.546 1.528

Fra Risk Management rapport 2009 Egne beregninger


Page 76 of 108

Ovenfor ses en tabel over FIH’s udlånsportefølje fordelt på kreditratings, i risikorapporten for 2009

er der angivet et ”PD” spænd for de forskellige kredit ratings. PD står for ”properbility of default”,

altså sandsynligheden for misligholdelse. Misligholdelse er en objektiv indikation af forringelse, og

det er selvsagt misligholdelse af udlånene, der resulterer i tab for banken. Vi har antaget, at de

forskellige udlånsposter koncentrerer sig om den gennemsnitlige sandsynlighed for misligholdelse

indenfor den gældende ratingkategori149. Dette betyder, at den gennemsnitlige PD for en

kreditrating kan anvendes som sandsynligheden for misligholdelse for hele gruppen.

FIH inddeler i 13 rating kategorier, ud fra sandsynligheden for tab på udlånene indenfor de næste

12 måneder. Denne sandsynlighed danner et godt grundlag for beregning af hensættelser til tab ud

fra den forventede tabs model. I tabellen er nedskrivningerne beregnet som sandsynligheden for

misligholdelse ganget med tabet i tilfælde af misligholdelse150. Tabellen er beregnet ud fra den

samlede krediteksponering på balancetidspunktet for FIH for 2009, se bilag 3. Det kan ses, at

nedskrivningen i tabellen er væsentlig højere end den faktiske nedskrivning, som beskrevet

tidligere i gennemgangen af årsrapporten for FIH for 2009. Dette skyldes, at den øverste linje i

tabellen med udlån, som har kredit rating ”D”, er udlån der rent faktisk er misligholdt151, denne

population af lån har per definition 100 procent sandsynlighed for misligholdelse.

Der noteres, at det samlede udestående ikke svarer overens med de beskrevne udlån til

amortiseret kostpris tidligere i afsnittet. Dette skyldes at opgørelsen i tabellen inddrager det

samlede udestående, hvorimod udlånene til amortiseret kostpris kun udgør den balanceførte del.

Dette resulterer i, at realkreditgarantier samt kredittilsagn ikke beregnes med til udlånene i

balancen, mens de er en del af den samlede eksponering ud fra et forretningsmæssigt syn152. Vi har

antaget, at kredittilsagn og realkreditgarantier spreder sig jævnt over alle rating grupperinger i

vores beregninger. Dermed har vi kunnet anvendt de angivne ratings i risk management rapporten

for 2009 til at beregne tabene efter den forventede tabsmodel. Inkluderet i de forventede tab er

ligeledes de gruppevise nedskrivninger, der skal beregnes på baggrund af historisk data for

kredittab tilrettet til nutidigt data jf. i øvrigt afsnittet i IFRS 9.

149 Risk management rapport 2009 150 Tab i tilfælde af misligholdelse = Loss given default. 151 D = defaulted, engelsk for misligholdt 152 FIH risk management rapport.


Page 77 of 108

7.1.1 Tab på udlån

Under ratingkategori D, kan man ifølge vores beregninger iagttage samme nedskrivning som den

faktiske nedskrivning for FIH for 2009. Dette skyldes, at der ved implementeringen af den

forventede tabsmodel ikke er opbygget hensættelser til tab på baggrund af forventninger, men på

baggrund af faktiske objektive indikationer af værdiforringelse. Der er altså ikke ifølge IAS 39 blevet

hensat til forventede tab.

Det er vores vurdering, at hensættelser til tab på udlån med objektiv indikation af værdiforringelse

ikke vil være mindre ifølge den forventede tabsmodel på aggregeret basis. Idet vi forventer, at den

scenariebaserede tilgang til cash flows som er præsenteret i ED ikke vil ændre

nedskrivningsbehovet i forhold til de cash flows, der er opstillet på baggrund af det mest

sandsynlige tilfælde153. Såfremt modellen havde været implementeret i flere år, ville der dog kunne

ses en mindre nedskrivning på lån med objektiv indikation af forringelse, idet der allerede er delvist

hensat til disse tab, som følge af hensættelserne til forventede tab. Det ændrer dog ikke ved, at

implementeringen vil slå hårdt i bankregnskaberne de første par år, indtil der er opbygget en stabil

reserve til forventede tab.

7.1.2 Tab på udlån – de interviewede

De interviewede nøglepersoner i gruppe 1 bankerne, ville ikke svare kvantitativt på hvilken effekt

de nye regler for nedskrivning på udlån vil have på niveauet for nedskrivninger. For flere bankers

vedkommende er dette begrundet i, at der endnu ikke er foretaget beregninger på effekten. For

andre har begrundelsen været, at reglerne endnu ikke er vedtaget, hvorfor der ikke er anvendt

resurser på beregninger. Vi har dog på et overordnet plan fået bekræftet, at implementeringen af

de nye nedskrivningsregler vil medføre øgede nedskrivninger i de første år af implementeringen.

Dette vil gøre sig gældende indtil der er opbygget en buffer, som vil mindske resultateffekten af

nedskrivningerne som følge af OIV samt faktiske tab. Flere af de interviewede nøglepersoner var

dog af den overbevisning, at når den forventede tabsmodel er fuldt implementeret, vil den

resultere i samme nedskrivninger som IAS 39 hen over en hel konjunkturcyklus.

Fordelingen af tab vil dog placere sig anderledes, idet der vil hensættes mere i år med høj

konjunktur og få økonomiske problemer hos kunderne og mindre i de år, hvor der er lavkonjunktur

og kundernes betalingsevne falder.

153 Jf. i øvrigt eksemplet på nedskrivningsbehov i sammenligningsafsnittet mellem IAS 39 og IFRS 9 samt ED.


Page 78 of 108

I interviewet bad vi om, på et overordnet plan, at få en indikation af hvordan

nedskrivningsniveauet ville have været efter reglerne i ED samt IFRS 9 for årene: 2005 – 2009., på

næste side ses de anonymiserede svar.


Tabellen viser med tydelighed, at bankerne mener deres nedskrivningsniveau vil være højere til og

med 2007, men lavere i 2008 og 2009 med en enkelt undtagelse.

7.1.3 Indregning i FIH’s regnskab efter IFRS 9

Vi har gennemgået de udvalgte balanceposter, som er gennemgået tidligere i afsnittet, og vurderer

hvorledes disse ville blive indregnet anderledes efter IFRS 9. Vi har i den forbindelse taget kontakt

til Thomas Lading, head of accounting, og stillet spørgsmål til aktiver, der typisk kan klassificeres

som disponible for salg eller hold‐til‐udløb investering efter IAS 39. Dette har vi valgt at gøre, da

disse kategorier ikke længere er tilgængelige efter IFRS 9, og dermed vil sådanne aktiver kræve en

omklassificering.

Det vidste sig, at FIH hverken har store CDO’er154 eller mange hold‐til‐udløb investeringer155. De

obligationer, der er optaget til dagsværdi i regnskabet, er hovedsagligt realkreditobligationer samt

noterede virksomhedsobligationer. Disse skal efter reglerne i IFRS 9 alligevel indregnes til

dagsværdi, da de er optaget til handel på et reguleret marked ‐ jf. i øvrigt afsnittet om IFRS 9.

Almindelige obligationer, der er optaget på et reguleret marked, kan også indgå til amortiseret

kostpris, og det kan ikke udelukkes at der i stigende grad vil blive anvendt amortiseret kostpris for

noterede obligationer. Der er i hvert fald ikke noget i IFRS 9, der direkte forhindrer det i

modsætning til IAS 39, hvor der som udgangspunkt skal anvendes en markedsværdi for et aktiv,

154 CDO = Collateralized debt obligation, en obligation der består af en sammensætning af mange lån er ofte indkluderet i begrebet ”subprimelån”. 155 Støttes op af, at der i årsrapporten for 2009 ikke er beskrevet hold til udløb investeringer.

Større resultat (mindre nedskrivninger)

Mindre resultat (større nedskrivninger)

2005 2006 2007 2008 2009

Nøgleperson 1 N/A N/A N/A N/A N/A

Nøgleperson 2 1 1 1 ‐1 ‐1

Nøgleperson 3 1 1 1 1 ‐1

Nøgleperson 4 1 1 1 ‐1 ‐1


Page 79 of 108

såfremt der er en observerbar markedsværdi at forholde sig til. Hvorvidt der vil blive et større antal

obligationer optaget til amortiseret kostpris, som før har været optaget til dagsværdi, beror på

hvorvidt obligationerne opfylder de to grund betingelser for, at skulle indregnes til amortiseret

kostpris:

1. Obligationerne har lånekarakteristika jf. IFRS 9 afsnittet.

2. Obligationerne bliver holdt indenfor en forretningsmodel hvis formål er at holde

obligationerne for at modtage renter.

Obligationerne har lånekarakteristika, det er der ingen tvivl om. Det er derimod tvivlsomt, hvorvidt

man kan vedtage at visse noterede obligationer, såsom realkreditobligationer er holdt i en

forretningsmodel beskrevet i punkt 2156. Realkreditobligationer bliver i stor grad anvendt til

dækning af likviditetskravene, og som sådan må man ikke anse dette formål for at opfylde punkt 2

for en forretningsmodel. I IFRS 9 er der indeholdt et par eksempler på forretningsmodeller, og hvad

der kan medføre indregning til amortiseret kostpris samt hvad der medfører indregning til

dagsværdi. Det er ikke i eksemplerne beskrevet den almindelige situation med

realkreditobligationerne. Det er dog vores vurdering, at de almindelige realkreditobligationer i

stort omfang stadig vil blive indregnet til dagsværdi. Dette betyder, at der ikke vil ske væsentlige

omklassificeringer i årsrapporten for FIH for 2009 ‐ jf. i øvrigt iagttagelserne omkring

obligationerne optaget til dagsværdi i regnskabet for FIH for 2009.

7.2 De interviewede banker – omkring indregningskriterier og informationsværdi

Flere af de interviewede nøglepersoner i gruppe 1 bankerne har forklaret, at IAS 39 var en

forholdsvis kompleksstandard, som meget få virkelig forstod. En af de interviewede meddelte

sågar, at det var vedkommendes overbevisning, at reglerne i IAS 39 kan tolkes meget frit ud fra de

eksempler, der er givet i standarden samt den tekst der er givet. Således er der stort set ingen

grænser for, hvordan forskellige aktiver kan indregnes under IAS 39. Dette forhold er væsentligt

forbedret med IFRS 9. I IFRS 9 er den overvejende positiv stemning blandt de interviewede, der har

altså været en overvejende enighed om, at de nye regler i IFRS 9 er mere tilgængelige hvad angår

indregning. Dog skal det nævnes, at en enkelt person blandt de interviewede var fortaler for IAS 39

regelsættet hvad angår indregning, idet regnskabsaflæggerne og læserne efterhånden har vænnet

156 Jf. i øvrigt IFRS 9 afsnittet.


Page 80 of 108

sig til standarden, og at der efterhånden er sket en tilretning og praksis som betyder, at de

nuværende regler er forholdsvis velfungerende. Derudover udtrykte flere af respondenterne, at de

ikke mente, der ville komme væsentlige forskelle i indregningskategorierne, som følge af de

forslåede regler157.

7.3 Effekten af konvertering fra IAS 39 til IFRS 9 på FIH’s regnskab for 2009

Nedenfor ses den faktiske resultatopgørelse for FIH for 2009 sammenlignet med konverteringen til

IFRS 9. De steder, hvor der er ændringer, er linjerne markeret med gul, og en pil angiver om den

enkelte post er steget eller faldet.


Som det ses af ovenstående figur stiger nedskrivningerne fra 1.177 mio. DKK158 til 1.737 mio.

DKK159. Nedskrivningerne indeholder både de enkeltvise nedskrivninger såvel som de gruppevise,

der er dog ikke en opsplitning, idét gruppevise nedskrivninger beregnes på historisk tabsdata efter

stortset samme metode som de forventede tab bliver det. En afledt effekt af nedskrivningerne er

skatten. Der bliver efter IFRS 9 afsat et større beløb som udskudt skatteaktiv, hvilket udgør

forskellen fra de 159 mio. DKK til de 299 mio. DKK. Den samlede effekt på resultatopgørelsen for

2009 er 397 mio. DKK efter skat. Før skat er effekten 560 mio. DKK.

157 Jf. lydbåndene af de interviewede personer 158 Heraf udgør omkostninger til bankpakke 1: 208 mio. DKK (jf. i øvrigt afsnit 9). 968 + 208 = 1.177 mio DKK. 159 Se beregningen på nedskrivning før i kapitlet ‐ figur 25. 1.528 + 208 = 1.737mio. DKK (svarer til nedskrivninger + forventede tab – reduktion i renteindtægter) 560 + 1.177 = 1.737 mio. DKK.

IAS 39 IFRS 9(1.000 kr.) 2009 (1.000 kr.) 2009

Resultatopgørelse ResultatopgørelseRenteindtægter 4.384.352 Renteindtægter 4.384.352Renteudgifter 3.084.279 Renteudgifter 3.084.279Forventede tab 0 Forventede tab 560.000Netto renteindtægter 1.300.073 Netto renteindtægter 740.073

Udbytte af aktier m.v 1.705 Udbytte af aktier m.v 1.705Gebyrer og provisionsindtægter 167.644 Gebyrer og provisionsindtægter 167.644Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 33.783 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 33.783Netto rente- og gebyrindtægter 1.435.639 Netto rente- og gebyrindtægter 875.639

Kursreguleringer 510.723 Kursreguleringer 510.723Andre driftindtægter 108.603 Andre driftindtægter 108.603Udgifter til personale og administation 665.409 Udgifter til personale og administation 665.409Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 30.397 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiv 30.397Andre driftudgifter 321.606 Andre driftudgifter 321.606Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v 1.177.001 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v 1.177.001Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virks. -8.360 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virk -8.360Resultat før skat -147.808 Resultat før skat -707.808

Skat -159.341 Skat -299.341Årets resultat 11.533 Årets resultat -408.467


Page 81 of 108

Nedenfor ses effekten af konverteringen fra IAS 39 til IFRS 9 på balancen.


Som det ses af ovenstående figur bliver udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

formindsket med de øgede nedskrivninger ifølge IFRS 9160. Således er der en afgang på 560. mio.

DKK på lån indregnet til amortiseret kostpris – hvilket alene kan forklares af de øgede

nedskrivninger. 160 Se beregningen på nedskrivning før i kapitlet (figur 25) samt kapitel 9 for en specifikation af posten.

IAS 39 IFRS 9(1.000 kr.) 2009 (1.000 kr.) 2009

Balance BalanceAktiver AktiverKassebeh. og anfordringstilgodehavender hos centralb. 90.097 Kasseeh. og anfordringstilgodehavender hos centralb. 90.097Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker 699.834 Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker 699.834Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3.015.139 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3.015.139Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi 454.506 Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi 454.506Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 63.679.296 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 63.119.296Obligationer til dagsværdi 51.395.756 Obligationer til dagsværdi 51.395.756Aktiver m.v 1.731.662 Aktiver m.v 1.731.662Kapitalandele i associeret virksomheder 65.996 Kapitalandele i associeret virksomheder 65.996Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0Immaterielle aktiver 30.901 Immaterielle aktiver 30.901

Grunde og bygninger: Grunde og bygninger:Investeringsejendomme 1.063.450 Investeringsejendomme 1.063.450Domicelejendomme 3.986 Domicelejendomme 3.986Øvrige materielle aktiver 19.979 Øvrige materielle aktiver 19.979Aktuelle skatteaktiver 37.417 Aktuelle skatteaktiver 177.417Andre aktiver 7.971.382 Andre aktiver 7.971.382Periodeafgrænsningsposter 96.486 Periodeafgrænsningsposter 96.486Aktiver i alt 130.355.887 Aktiver i alt 129.935.887

2009 2009Passiver PassiverGæld til kreditinstitutter og centralbanker 35.057.105 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 35.057.105Indlån og anden gæld 20.708.800 Indlån og anden gæld 20.708.800Udstedte obligationer til dagsværdi 472.771 Udstedte obligationer til dagsværdi 472.771Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 48.723.755 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 48.723.755Andre passiver 12.836.819 Andre passiver 12.836.819Periodeafgrænsningsposter 9.108 Periodeafgrænsningsposter 9.108Gæld i alt 117.808.358 Gæld i alt 117.808.358

Hensatte forpligtigelser Hensatte forpligtigelserHensættelser til pensioner og lignende forpligtigelser 3.400 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtigelser 3.400Hensættelser til udskudt skat 172.558 Hensættelser til udskudt skat 172.558Hensættelser til tab på garantier 252.617 Hensættelser til tab på garantier 252.617Hensatte forpligtigelser i alt 428.575 Hensatte forpligtigelser i alt 428.575

Efterstillede kapitalindskud 4.299.357 Efterstillede kapitalindskud 4.299.357

Egenkapital EgenkapitalAktiekapital 513.573 Aktiekapital 513.573Opskrivningshensættelser 1.336 Opskrivningshensættelser 1.336Aktieoptionsprogram 0 Aktieoptionsprogram 0Andre reserver 9.966 Andre reserver 9.966Overført resultat 7.294.722 Overført resultat 6.874.722Egenkapital i alt 7.819.597 Egenkapital i alt 7.399.597

Passiver i alt 130.355.887 Passiver i alt 129.935.887


Page 82 of 108

Skatteaktiver stiger fra 37 mio. DKK til 177 mio. DKK, hvilket skyldes at resultatet før skat bliver

mindre, og at der dermed bliver aktiveret et større udskudt skatteaktiv. Overført resultat ændres

fra 7.295 mio. DKK til 6.874 mio. DKK, hvilket skyldes at resultatet bliver mindre. Egenkapitalen

bliver som følge heraf reduceret med et beløb på 421 mio. DKK. Samlet set bliver balancen mindre i

IFRS 9 regnskabet end i IAS 39 som følge af konverteringen.

Konverteringen er ikke udtryk for den samlede konsekvens af overgangen til IFRS 9, da vi

udelukkende har haft mulighed for at undersøge reglerne omkring måling og indregning af udlån,

men ikke hedging. Dertil skal bemærkes, at reglerne omkring nedskrivning på udlån ikke er

udfærdiget i deres endelige form, men i skrivende stund kun i udkast form, hvorfor der kan

forekomme ændringer i den endelige standard. Som før nævnt består udfasningen af IAS 39 af en

yderligere fase, som vedrører hedging. Hedging er en meget væsentlig del af bankforretningen,

hvorfor det må forventes, at ændringerne som følge af fase 3 (Hedging), vil kunne give yderligere

udslag på flere forskellige regnskabsposter161 162.

7.4 Delkonklusion ‐ analyse af tab på udlån for FIH bank under IAS 39 og IFRS 9

Analysen på tab på udlån for FIH’s årsrapport for 2009 viser, at anvendelsen af den forventede

tabsmodel, som beskrevet i ED, vil medføre markant højere nedskrivninger i

implementeringsfasen. Således viser vores beregninger, at de samlede nedskrivninger bliver på

1.528 mio. DKK ved anvendelse af de nye regler, imod 968 mio. DKK i faktiske nedskrivninger i

2009163 – dette giver således en forhøjet nedskrivning i forbindelse med konverteringen. Vores

beregninger bakkes op af at, de interviewede nøglepersoner i gruppe 1 bankerne overvejende er

enige i, at implementeringen af den forventede tabsmodel vil medføre store nedskrivninger, indtil

der er blevet opbygget en rimelig tabsreserve i forhold til udlånsmassen. Ses der bort fra

implementeringsfasen, er det overvejende indtryk dog, at hensættelser til tab hen over en

konjunktur cyklus, vil blive på samme niveau for reglerne beskrevet i IAS 39, som for reglerne

beskrevet i IFRS 9 samt ED. Dette skyldes, at den førnævnte tabsreserve vil afbøde de hensættelser

til tab, der vil forekomme på udlån, der har konstateret en objektiv indikation af værdiforringelse

(OIV).

161 Jf. i øvrigt afgrænsningen 162 Jf. Afsnittet omhandelende IFRS 9 for en beskrivelse af faserne. 163 968 mio. er ex. Bankpakke 1 som tilmed indgår i nedskrivningsposten i regnskabet (968 + 208 = 1.177), det samme gør sig gældende med de 1.528 mio DKK.


Page 83 of 108

Indregningen af udlån samt aktiver og passiver med lånekarakteristika, vil ikke ændres mærkbar for

FIH for 2009, idet der ikke forekommer hold‐til‐udløb investeringer samt aktiver disponible for salg

i årsrapporten. Det er på disse to kategoriseringer, der er forskel på i indregningen i forhold til IAS

39. Derudover har vi i vores beregninger ikke tillagt den scenariebaserede tilgang til cash flows,

som er beskrevet i ED, en væsentlig effekt på hensættelserne. Vi begrunder dette med, at

hensættelser baseret på scenarier både kan give et mindre, men også et større

nedskrivningsbehov, end det mest sandsynlige tilfælde, som er den tilgang der er anvendt i IAS 39.

På aggregeret basis vil dette, efter vores bedste vurdering ikke have betydning på

nedskrivningsbehovet. Vi har haft til hensigt at optegne forskellene i indregninger for FIH ved

anvendelse af IFRS 9 og ED, men forskellene udeblev efter en grundig analyse af de aktiver og

passiver, der har lånekarakteristika. Det kan dog ikke udelukkes, at vores beregninger ville have

været anderledes, såfremt vi havde haft adgang til internt regnskabsmateriale i FIH. Det skal dog

nævnes, at vi har haft løbende korrespondance med FIH, og at vi herigennem har fået et godt

overordnet billede af aktiverne med lånekarakteristika.

Indregningerne er væsentlige i forbindelse med de beregnede hensættelser til tab på udlån, idet

beregningerne er foretaget på udlån, der er optaget til amortiseret kostpris. Aktiver med

lånekarakteristika optaget til dagsværdi, vil ikke skulle nedskrives, men i stedet reguleres til

dagsværdi ved benyttelse af en observerbar markedskurs eller valide beregninger. Såfremt IFRS 9

medfører en forrykning i indregningskategorierne over mod en større andel aktiver målt til

amortiseret kostpris, vil dette i sig selv bevirke større hensættelser164. De interviewede personer

har overvejende medgivet, at de ikke forventer en væsentlig forrykning i indregninger.

Vi har valideret vores antagelser omkring indregning ved at sammenholde de udvalgte aktiver

indregnet til amortiseret kostpris med de tilhørende renteindtægter, og tilsvarende med de

udvalgte aktiver indregnet til dagsværdi165. Samme øvelse er anvendt på omkostningerne og

passivsiden. Vi har opstillet en graf over dette, og det er vores indtryk at denne graf viser, at de få

antagelser, der er anvendt er plausible idet renteindtægterne ikke er skævvredne i forhold til de

tilhørende aktiver, og at renteomkostningerne ikke er skævvredne i forhold til de tilhørende

passiver.

164 Dog vil det tilsvarende fører til mindre kursreguleringer på aktiver optaget til dagsværdi 165 De udvalgte aktiver er som før nævnt aktiver med lånekarakteristika


Page 84 of 108

8. Konklusion

Ved gennemgangen af overgangen fra IAS 39 til IFRS 9 har vi klarlagt de konsekvenser et skifte vil få

for regnskabsaflægger og regnskabslæser. Vi har endvidere gennemgående fokuseret på

indregning og måling af tab på udlån, og disse viser med al tydelighed, at skiftet vil have en

betydelig effekt på resultatet samt indregningen af visse udlån.

Forskellen mellem IAS 39 og IFRS 9 består i, at der i IAS 39 er fire primære indregningskategorier,

hvorimod IFRS 9 kun anvender to indregningskategorier – amortiseret kostpris og dagsværdi.

Dermed er IFRS 9 en bedre tilgængelig standard, når det gælder indregning af udlån.

Den mest skelsættende ændring fra IAS 39 til IFRS 9 består af en omdefinering af amortiseret

kostpris, således at forventede tab skal indregnes løbende i form af hensættelser til fremtidige tab.

Dette betyder i praksis, at den faktiske tabsmodel forkastes, og at der i stedet anvendes en

forventede tabsmodel. Den forventede tabsmodel bygger på historiske tabssandsynligheder

tilrettet til nutidige forhold. I implementeringsfasen vil der opstå markant større nedskrivninger på

udlån end for IAS 39, idet der skal opbygges en reserve til forventede tab på udlån. I realiteten

bliver den afledte effekt heraf, at der indregnes fremtidige forventede tab samtidig med at de

faktiske tab indregnes. Dette understøttes af vores beregninger på FIH’s årsrapport for 2009, som

viser markant højere nedskrivninger ifølge IFRS 9, end det er tilfældet for ISA 39. Således beløb

nedskrivningerne ifølge IAS 39 sig på 968 mio. DKK, hvorimod nedskrivningerne ifølge IFRS 9 viser

1.528 mio. DKK, hvilket er en stigning på hele 560 mio. DKK. Dette underbygger i høj grad af, at

implementeringsfasen vil medføre øgede nedskrivninger.

Når implementeringsfasen er overstået, vil nedskrivningerne falde relativt, da udlån med objektiv

indikation af værdiansættelse (OIV), allerede delvist vil være nedskrevet, som følge af hensættelse

til tidligere forventede tab på udlån. Over tid vil nedskrivningerne ifølge IFRS 9 dermed ligge på et

mere konstant niveau end det var tilfældet for IAS 39, dog vil nedskrivningerne være på samme

niveau for begge standarder, når der ses på en hel konjunkturcyklus. Hvilket understøttes af vores

interviews, hvor det tydeligt fremgår af, at forventningerne i banksektoren er, at nedskrivningerne

ville have været mindre i finanskrisen ved benyttelsen af IFRS 9, men tilsvarende større i årene op

til.


Page 85 of 108

Regnskabsaflæggerens resurseanvendelse til beregningerne til IFRS 9 er større, da der stilles krav

om at opstille scenarier for forventede cash flows, hvorimod der tidligere blot er anvendt det mest

sandsynlige tilfælde. Dette har signifikans, når der skal beregnes tab på udlån. Det er vores

overbevisning, at der ikke vil ske ændringer på nedskrivningerne på et aggregeret niveau som følge

af den scenariebaserede tilgang. Vi mener ikke denne del af standarden øger informationsværdien

for læseren, men blot er en resursekrævende opgave for regnskabsaflægger.

Hvorvidt informationsværdien øges eller mindskes i IFRS 9 sammenlignet med IAS 39 beror på, om

de foretagne skøn omkring forventede fremtidige tab er plausible. Såfremt skønnene er for

konservative, vil regnskabet vise for høje nedskrivninger til tab på udlån og regnskabslæser vil

dermed få informationsværdien forringet. Det samme gør sig gældende såfremt der hensættes for

lempeligt, da nedskrivningerne derved vil blive lavere end de gennemsnitlige nedskrivninger hen

over en cyklus.

I denne forbindelse mener vi, at det er væsentlig at lave en samlet skabelon for modellen til

forventede tab på nedskrivninger. Dette vil skabe en ensartethed overfor kontrolinstanserne

såsom revisor og finanstilsyn, hvilket vil bidrage til at bankerne blive vurderet på det samme

grundlag, og dette skaber tilmed tryghed for regnskabslæser. IFRS 9 angiver ikke på nuværende

tidspunkt en fast skabelon for hvilken data der kan indgå i den forventede tabsmodel, ligesom der

heller ikke er lavet en periodeafgrænsning for hvornår historisk data ikke længere udgør en

plausibelt pejlemærke for fremtidige nedskrivninger. Det er altså vores vurdering, at

informationsværdien i IFRS 9 kontra IAS 39 afhænger af om hvorvidt de foretagne skøn omkring

fremtidige tab på udlån er velbegrundede.

Vi har analyseret på tilbagemeldingerne på respondenterne fra ED af november 2009. Mange af

respondenterne har givet udtryk for holdninger, som på mange områder ligger sig op af, hvad vi

har fundet ud af ved vores analyse af standarden. Eksempelvis tilgangen til ”the two measurement

approach. Respondenterne mener, at dette er en klar forenkling i forhold til IAS 39, idet der bliver

færre indregningskategorier. Mange respondenter klagede netop over, at der var for mange

forskellige indregningsmetoder.

Analysen af respondenternes tilbagemelding viser derudover, at der er mange interessenter til IFRS

9, hvorfor der vil være mange tilgange til udarbejdet af standarden, og der vil være mange

forskellige holdninger til hvorledes den mest optimale standard bør sammensættes. Dette vil


Page 86 of 108

betyde, at de positive og negative aspekter af standarden vil være afhængig af hvilken

interessentgruppe man spørger.

Samlet set er IFRS 9 en mere tilgængelig standard hvad angår indregning, dog er der nogle

resursekrævende øvelser i forbindelse med nedskrivning på udlån, som ikke tilsvarende tilfører

værdi for regnskabslæser. Implementeringsfasen vil medføre betydelig større nedskrivninger for

den pågældende bank. I vores beregningseksempel for FIH for 2009, konstateres der en stigning i

nedskrivningerne på hele 58 procent i implementeringsåret, hvilket må siges at være en betydelig

ændring.


Page 87 of 108

9 Perspektivering

Hovedopgaven er skrevet på et tidspunkt, hvor IASB har været i gang med udfærdigelsen af IFRS 9

standarden – finansielle instrumenter. Den foreligger derfor ikke i sin endelige version før primo

2013 og dermed er der ingen virksomheder, der har implementeret IFRS 9 i sin endelige form på

nuværende tidspunkt. Dette bidrager til at usikkerheden i forbindelse med vores estimater er

større end det ville have været tilfældet, hvis vi kunne sammenligne med selskaber der rent faktisk

har implementeret standarden.

Vores valg af bank har afspejlet de tilgængelige oplysninger vi havde til rådighed under tilblivelsen

af hovedopgaven. Vi vurderer at en intern informationskilde eventuelt kunne have ændret

indregningen af visse aktiver, idet aktiver såsom CDO’er eller andre struktureret obligationer ofte

ses indregnet til dagsværdi ‐ på trods af at disse har lånekarakteristika. Nedskrivningerne er dog

baseret på valide oplysninger fra risikorapporten fra 2009, hvorfor nedskrivningerne formentlig

ikke ville have været væsentlig anderledes med fuldstændig information.

Der er en del uenighed blandt interessenterne om hvorvidt IFRS 9 er en standard, der følger

udviklingen mod gradvist mere måling til dagsværdi. En del interessenter mener, at standarden

bevæger sig imod mere dagsværdi, idet alle aktiver som hovedregel skal indregnes til dagsværdi,

dog på nær hvis aktivet har lånekarakteristika.

Det kan ikke afvises af et valg af en anden bank kunne have givet et mere repræsentativt billede af

konverteringseffekten. I vores granskning af gruppe 1 bankerne, har det dog ikke været muligt at

finde en mere repræsentativ bank, da der er tale om børsnoteret banker, og de af naturlige årsager

er meget tilbageholdende med hvilke oplysninger de frigiver til en ekstern part.


Page 88 of 108

10 Litteraturliste

Bøger:

‐ IFRS 2010 – Standarder og fortolkningsbidrag – på Dansk, Magnus Informatik, Kim Kohler og

Niels‐Jørgen Andersen

‐ Regnskabshåndbogen 2010, Pricewaterhousecoopers.

‐ Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, 4. udgave 2008, IB Andersen

Lovgivning:

‐ IFRS – standarderne (IFRS)

‐ Exposure draft (ED) 2009/12 (udgivet i november 2009)

‐ Exposure draft IFRS 9, pr 14. juli 2010 – IN12

‐ Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

Artikler, mv.

‐ Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån, KPMG (2009)

‐ Regnskabsmæssige fokusområder, jan 2010, KPMG

‐ First Impression, IFRS 9 Financial instrument, KPMG

‐ IFRS 9 Financial Instruments: Projekt Summary and feedback Statement

‐ Pressemeddelelse fra IASB d. 20 juni 2002

‐ FIH, Risk Management rapport 2009

‐ FIH, Årsregnskab 2009

‐ Værd at vide om april 2004, BDO

‐ Comment Letter KPMG

‐ Comment Letter Ernst & Young

‐ Comment Letter Deloitte

‐ Comment Letter Grant Thornton

‐ Comment Letter PriceWaterCoopers

‐ Comment Letter Deutsche Bank


Page 89 of 108

‐ Comment Letter Morgan Stanley

‐ Comment Letter Barclays

‐ Comment Letter Bank of China

‐ Comment Letter CityGroup

‐ Comment Letter Basel Committee on Banking Supervision

‐ Comment Letter European Commission

‐ Comment Letter European Banking Federation

Andre kilder:

‐ Thomas Lading – Head Of Accounting, FIH Bank

‐ Karsten Dahl – Afdelingsdirektør Regnskab, Jyske Bank

‐ Katja Lolk – Chief Analyst, Danske Bank

‐ Jørn Adam Møller – Økonomichef, Sydbank

‐ Alex Skjærris, Senior Manager Ernst & Young

‐ Andreas Færk, Executive Ernst & Young ‐ London

Internetkilder:

‐ International Accounting Standard Board

www.iasb.org

‐ Deloitte

www.iasplus.com

‐ KPMG

www.kpmg.dk

‐ Ernst & Young

www.ey.dk

‐ European Financial Reporting Advisory Group

www.efrag.org

‐ Finanstilsynet

www.finanstilsynet.dk

‐ Nationalbanken


Page 90 of 108

www.nationalbanken.dk

‐ Realkredit Foreningen

www.dbmf.dk

‐ FIH Erhvervsbank


Page 91 of 108

11 Bilagsoversigt

Bilag 1 – Indregning af udlån efter IAS 39 (beregninger)

Bilag 2 – Indregning af udlån efter IFRS 9 (beregninger)

Bilag 3 – nedskrivningsberegning på udlån efter IFRS 9

Bilag 4 – nedskrivningsberegning på udlån efter IAS 39

Bilag 5 – datagrundlag til nedskrivningsberegning på regnskabet for FIH bank for 2009

Bilag 6 – respondentanalyse

Bilag 7 ‐ spørgeramme


Page 92 of 108

Bilag 1

Indregning af udlån til amortiseret kostpris efter IAS 39:

Først opstilles de forventede cash flow fra lånet og på baggrund heraf bestemmes den interne

rente for lånet. Den interne rente svarer til den effektive rente på lånet. Det er netop den effektive

rente der anvendes til allokering af kursgevinster og kurstab med indregning efter amortiseret

kostpris som beskrevet i IAS 39:

Rentes rente effekten fortæller, at der i år 6 skal indregnes forholdvis mere end i år 1, idet rentes

rente effekten medfører at en større del af amortiseringen ligger sidst i lånets levetid i modsætning

til den liniære fordeling af amortisationen. Rentes rente effekten er beregnet ved at opløfte 1 +

renten i det antal år renten skal fremskrives.

Herefter beregnes den endelige nøgletalsfordeling efter følgende metode:

1,0808 11,5943 1

13,6%

Nøgletallet angiver, at 13,6% af den samlede amortisering skal være indregnet i år 1. Den samlede

amortisering beløber sig på 250. tDKK, dermed bliver den endelige amortisering i år 1:

Tid 0 1 2 3 4 5 6

Forventede renter cashflow 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000

Forventede hovedstol cashflow -4.750.000 5.000.000

Forventet cash flow i alt -4.750.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 5.350.000

IRR (effektiv rente) 8,08%

Rentes rente effekten 108,08% 116,82% 126,27% 136,47% 147,51% 159,43%

%-andel af amortisation (kursregulering) 13,60% 28,30% 44,20% 61,37% 79,94% 100,00%

Forventede Cashlow IAS 39


Page 93 of 108

250.000 13,6% 34.006

I år 2 skal 28,3% af den samlede amortisering være indregnet, men der er allerede indregnet 13,6%

i de forrige år (år 1), derfor bliver amortiseringen i år 2:

250.000 28,3% 13,6% 36.758


Page 94 of 108

Bilag 2

Indregning af udlån til amortiseret kostpris efter IFRS 9:

Først opstilles de forventede cash flow fra lånet og på baggrund heraf bestemmes den interne

rente for lånet. Den interne rente svarer til den effektive rente på lånet. Det er netop den effektive

rente der anvendes til allokering af kursgevinster og kurstab med indregning efter amortiseret

kostpris som beskrevet i IFRS 9:

Forskellen fra IAS 39 til IFRS 9, er at forventede tab medregnes i den effektive rente jf. i øvrigt bilag

1.

Rentes rente effekten fortæller, at der i år 6 skal indregnes forholdvis mere end i år 1, idet rentes

rente effekten medfører, at en større del af amortiseringen ligger sidst i lånets levetid, i

modsætning til den liniære fordeling af amortisationen. Rentes rente effekten er beregnet ved at

opløfte 1 + renten i det antal år renten skal fremskrives.

Herefter beregnes den endelige nøgletalsfordeling efter følgende metode:

1,0708 11,5078 1

13,95%

Nøgletallet angiver, at 13,95% af den samlede amortisering skal være indregnet i år 1. Den samlede

amortisering beløber sig på 250. tDKK, dermed bliver den endelige amortisering i år 1:

Tid 0 1 2 3 4 5 6

Forventede renter cashflow 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000 350.000

Forventede tab cashflow -50.000 -49.500 -49.005 -48.515 -48.030 -47.550

Forventede hovedstol cashflow -4.750.000 5.000.000

Forventet cash flow i alt -4.750.000 300.000 300.500 300.995 301.485 301.970 5.302.450

IRR (effektiv rente) 7,08%

Rentes rente effekten 107,08% 114,67% 122,79% 131,49% 140,81% 150,78%

%-andel af amortisation (kursregulering) 13,95% 28,89% 44,88% 62,01% 80,36% 100,00%

Forventede Cashlow IFRS 9


Page 95 of 108

250.000 13,95% 34.875

I år 2 skal 28,89% af den samlede amortisering være indregnet, men der er allerede indregnet

13,95% i de forrige år (år 1), derfor bliver amortiseringen i år 2:

250.000 28,89% 13,95% 37.345


Page 96 of 108

Bilag 3

Diskonteringsfaktoren beregnes således: 1 6,11% å å 1,19.

Realisationsværdien af bygningen i år 8 er ved den scenariebaserede tilgang: 2.900.000. Dermed

bliver den tilbagediskonterede værdi (til år 5, hvor der konstateres en værdiforringelse):

. .

,2.427.331. Nedskrivningen er forskellen mellem nutidsværdien af de fremtidige

pengestrømme (2.427.331.) og den bogførte værdi (4.802.980): 4.802.980 2.427.331

2.375.649.


Page 97 of 108

Bilag 4

Diskonteringsfaktoren beregnes således: 1 7,00% å å 1,23.

Realisationsværdien af bygningen i år 8 er i det mest sandsynlige tilfælde: 3.500.000. Dermed bliver

den tilbagediskonterede værdi (til år 5, hvor der konstateres en værdiforringelse): . .

,

2.857.043. Nedskrivningen er forskellen mellem nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme

(2.857.043.) og den bogførte værdi (5.000.000): 5.000.000 2.857.043 2.142.957.


Page 98 of 108

Bilag 5

De samlede udlån (69.188), er udlån indregnet til amortiseret kostpris i FIH’s årsrapport for 2009.

Disse udlån er fordelt på rating kategorier ud fra risikorapporten fra 2009. I risikorapporten er den

samlede eksponering angivet, hvilket også indeholder garantier og kreditter der ikke er udnyttet.

Den samlede eksponering overstiger altså de samlede udlån jf. nedenfor:

Rating PD Udestående Pant Udlån Pant værdi NedskrivningD 100,00% 5,83% 78,46% 4.032 3.163 9680 31- 99% 0,20% 84,62% 140 118 141 9,01 - 31% 2,57% 77,56% 1.779 1.380 802 5,80 - 9,01% 1,53% 42,87% 1.057 453 453 3,73 - 5,80% 6,13% 43,04% 4.244 1.827 1154 2,40 - 3,73% 10,27% 57,97% 7.105 4.119 925 1,54 - 2,40% 10,93% 61,49% 7.565 4.652 576 0,99 - 1,54% 16,91% 47,43% 11.702 5.550 787 0,64 - 0,99% 13,97% 55,27% 9.665 5.342 358 0,41 - 0,64% 16,77% 47,82% 11.604 5.549 329 0,26 - 0,41% 5,61% 40,37% 3.879 1.566 8

10 0,17 - 0,26% 2,84% 20,28% 1.964 398 311 0,11 - 0,17% 1,21% 33,01% 837 276 112 0,03 - 0,11% 2,08% 9,49% 1.437 136 113 0,00% 1,95% 0,40% 1.350 5 0

In process 0,00% 1,19% 1,30% 826 11 069.188 34.546 1.528

Fra Risk Management rapport 2009 Egne beregninger

Rating PD PD nedre PD øvrige PD medium UdeståendeD 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 4.4930 31- 99% 31,00% 99,00% 65,00% 1561 9,01 - 31% 9,01% 31,00% 20,01% 1.9832 5,80 - 9,01% 5,80% 9,01% 7,41% 1.1783 3,73 - 5,80% 3,73% 5,80% 4,77% 4.7304 2,40 - 3,73% 2,40% 3,73% 3,07% 7.9185 1,54 - 2,40% 1,54% 2,40% 1,97% 8.4316 0,99 - 1,54% 0,99% 1,54% 1,27% 13.0417 0,64 - 0,99% 0,64% 0,99% 0,82% 10.7718 0,41 - 0,64% 0,41% 0,64% 0,53% 12.9329 0,26 - 0,41% 0,26% 0,41% 0,34% 4.323

10 0,17 - 0,26% 0,17% 0,26% 0,22% 2.18911 0,11 - 0,17% 0,11% 0,17% 0,14% 93312 0,03 - 0,11% 0,03% 0,11% 0,07% 1.60213 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 1.505

In process 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 92177.106


Page 99 of 108

Ud fra krediteksponeringen er beregnet, hvad hver kredit rating udgør af den samlede

eksponering. Det er denne procentdel, der er overført til udlånene i regnskabet. Herved fås en

kreditfordeling af udlånsmassen med antagelse om at kreditter og garantier fordeler sit jævnt på

kredit ratings.

For hver kredit rating er der en øvre og nedre grænse for sandsynlighed for misligholdelse. Der er

anvendt en middelværdi som approximat for risikoen for misligholdelse. Det er risikoen for

misligholdelse, ganget med tabet i forbindelse med misligholdelse, som udgør de beregnede

nedskrivninger. Sandsynligheden for misligholdelse er defineret som misligholdelse indenfor de

næste 12 måneder, hvilket svarer fint overens med, hvad der kan benyttes til nedskrivninger ifølge

IFRS 9.

Den sidste antagelse der er anvendt er, at der for rating D – lån der allerede er misligholdt, er

anvendt de angivne tal i årsrapporten for 2009, da nedskrivninger på lån, der allerede i restance

ikke vil ændre sig ved implementeringen af IFRS 9.


Page 100 of 108

Bilag 6

Spørgsmål 1

Revisionshuse Banker Andre

Meget enig

Enig 1 5 1

Delvis enig 4 2

Neutral

Delvis uenig

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare

Enig20%

Delvis enig80%

Revisionshuse

Enig100%

Banker

Enig33%

Delvis enig67%

Andre

Does amortised cost provide decision‐useful information for a financial asset or financial liability that has basic loan features and is managed on a contractualyield basis? If not, why?

Spørgsmål 2


Meget enig

Enig 1 1

Delvis enig 5 1

Neutral

Delvis uenig 4 1

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare

Enig20%

Delvis uenig80%

Revisionshuse

Delvis enig100%

Banker

Enig34%

Delvis enig33%

Delvis uenig33%

Andre

Do you believe that the exposure draft proposes sufficient, operational guidance on the application of whether an instrument has ‘basic loan features’ and ‘is managed on a contractual yield basis’? If not, why? What additional guidance would you propose and why?


Page 101 of 108

Spørgsmål 3


Meget enig

Enig

Delvis enig 5 4 2

Neutral

Delvis uenig 1

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare 1

Delvis enig100%

Revisionshuse

Delvis enig80%

Kan ikke svare20%

Banker

Delvis enig67%

Delvis uenig33%

Andre

Do you believe that other conditions would be more appropriate to identify which financial assets or financial liabilities should be measured at amortised cost? If so,(a) what alternative conditions would you propose? Why are those conditions more appropriate? (b) if additional financial assets or financial liabilities would be measured at amortised cost using those conditions, what are those additional financial assets or financial liabilities? Why does measurement at amortised cost result in information that is more decision‐useful than measurement at fair value? (c) if financial assets or financial liabilities that the exposure draft would measure at amortised cost do not meet your proposed conditions, do you think that those financial assets or financial liabilities should be measured at fair value? If not, what measurement attribute is appropriate and why?

Spørgsmål 4


Meget enig

Enig 2

Delvis enig 2 3 2

Neutral 1

Delvis uenig 1 1

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare 1

Enig40%

Delvis enig40%

Delvis uenig20%

Revisionshuse

Delvis enig60%

Neutral20%

Kan ikke svare20%

Banker

Delvis enig 67%

Delvis uenig 33%

Andre

(a) Do you agree that the embedded derivative requirements for a hybrid contract with a financial host should be eliminated? If not, please describe any alternative proposal and explain how it simplifies the accounting requirements and how it would improve the decision‐usefulness of information about hybrid contracts.(b) Do you agree with the proposed application of the proposed classification approach to contractually subordinated interests (ie tranches)? If not, what approach would you propose for such contractually subordinated interests? How is that approach consistent with the proposed classification approach? How would that approach simplify the accounting requirements and improve the decisionusefulness


Page 102 of 108

Spørgsmål 5


Meget enig

Enig 5 3 3

Delvis enig 2

Neutral

Delvis uenig

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare

Enig100%

Revisionshuse

Enig60%

Delvis enig40%

Banker

Enig100%

Andre

Do you agree that entities should continue to be permitted to designate any financial asset or financial liability at fair value through profit or loss if such designation eliminates or significantly reduces an accounting mismatch? If not, why?

Spørgsmål 6


Meget enig

Enig 3 2 2

Delvis enig 1

Neutral

Delvis uenig

Uenig 2 2 1

Meget uenig

Kan ikke svare

Enig60%

Uenig40%

Revisionshuse

Enig40%

Delvis enig20%

Uenig40%

Banker

Enig67%

Uenig33%

Andre

Should the fair value option be allowed under any other circumstances? If so, under what other circumstances should it be allowed and why?


Page 103 of 108

Spørgsmål 7


Meget enig

Enig

Delvis enig 1

Neutral

Delvis uenig 2

Uenig 3 4 2

Meget uenig

Kan ikke svare

Delvis uenig40%

Uenig60%

Revisionshuse

Uenig100%

Banker

Delvis enig33%

Uenig67%

Andre

Do you agree that reclassification should be prohibited? If not, in what circumstances do you believe reclassification is appropriate and why do such reclassifications provide understandable and useful information to users of financial statements? How would you account for such reclassifications, and why?

Spørgsmål 8


Meget enig

Enig 3 2

Delvis enig 2 1

Neutral

Delvis uenig

Uenig 2 2

Meget uenig

Kan ikke svare 1

Enig60%

Delvis enig40%

Revisionshuse

Enig40%

Delvis enig20%

Uenig40%

Banker

Uenig67%

Kan ikke svare33%

Andre

Do you believe that more decision‐useful information about investments in equity instruments (and derivatives on those equity instruments) results if all such investments are measured at fair value? If not, why?


Page 104 of 108

Spørgsmål 9


Meget enig

Enig 1

Delvis enig 3

Neutral

Delvis uenig 2 2

Uenig 4 1

Meget uenig

Kan ikke svare

Delvis enig60%

Delvis uenig40%

Revisionshuse

Enig20%

Uenig80%

Banker

Delvis uenig67%

Uenig33%

Andre

Are there circumstances in which the benefits of improved decision‐usefulness do not outweigh the costs of providing this information? What are those circumstances and why? In such circumstances, what impairment tests would you require and why?

Spørgsmål 10


Meget enig

Enig

Delvis enig 5 1

Neutral

Delvis uenig 2

Uenig 2

Meget uenig 1

Kan ikke svare 1 1

Delvis enig20%

Uenig40%

Meget uenig20%

Kan ikke svare20%

Banker

Delvis enig100%

Revisionshuse

Delvis uenig67%

Kan ikke svare33%

Andre

Do you believe that presenting fair value changes (and dividends) for particular investments in equity instruments in other comprehensive income would improve financial reporting? If not, why?


Page 105 of 108

Spørgsmål 11


Meget enig 1

Enig

Delvis enig 4 3

Neutral

Delvis uenig 1 1

Uenig 1

Meget uenig

Kan ikke svare 1 1

Delvis enig80%

Delvis uenig20%

Revisionshuse

Meget enig20%

Delvis enig60%

Kan ikke svare20%

Banker

Delvis uenig34%

Uenig33%

Kan ikke svare33%

Andre

Do you agree that an entity should be permitted to present in other comprehensive income changes in the fair value (and dividends) of any investment in equity instruments (other than those that are held for trading), only if it elects to do so at initial recognition? If not, (a) how do you propose to identify those investments for which presentation in other comprehensive income is appropriate? Why?(b) should entities present changes in fair value in other comprehensive income only in the periods in which the investments in equity instruments meet the proposed identification principle in (a)? Why?

Spørgsmål 12


Meget enig

Enig

Delvis enig 5 1

Neutral

Delvis uenig 1 1

Uenig 3 1

Meget uenig

Kan ikke svare 1

Delvis enig100%

Revisionshuse

Delvis uenig20%

Uenig60%

Kan ikke svare20%

Banker

Delvis enig34%

Delvis uenig33%

Uenig33%

Andre

Do you agree with the additional disclosure requirements proposed for entities that apply the proposed IFRS before its mandated effective date? If not, what would you propose instead and why?


Page 106 of 108

Spørgsmål 13


Meget enig

Enig 3 2

Delvis enig 2 1

Neutral

Delvis uenig 1

Uenig 1 2

Meget uenig

Kan ikke svare 1

Enig60%

Delvis enig40%

Revisionshuse

Enig40%

Delvis enig20%

Delvis uenig20%

Uenig20%

Banker

Uenig67%

Kan ikke svare33%

Andre

Do you agree with applying the proposals retrospectively and the related proposed transition guidance? If not, why? What transition guidance would you propose instead and why?

Spørgsmål 14


Meget enig

Enig

Delvis enig

Neutral

Delvis uenig

Uenig 5 5 3

Meget uenig

Kan ikke svare

Uenig100%

Revisionshuse

Uenig100%

Banker

Uenig100%

Andre

Do you believe that this alternative approach provides more decision‐useful information than measuring those financial assets at amortized cost, specifically:(a) in the statement of financial position?(b) in the statement of comprehensive income? If so, why?


Page 107 of 108

Spørgsmål 15


Meget enig

Enig

Delvis enig

Neutral

Delvis uenig 1

Uenig 5 4 3

Meget uenig

Kan ikke svare

Uenig100%

Revisionshuse

Delvis uenig20%

Uenig80%

Banker

Uenig100%

Andre

Do you believe that either of the possible variants of the alternative approach provides more decision‐useful information than the alternative approach and the approach proposed in the exposure draft? If so, which variant and why?

Samlet tilfredshed


Meget enig

Enig 5 5 3

Delvis enig

Neutral

Delvis uenig

Uenig

Meget uenig

Kan ikke svare

Enig100%

Revisionshuse

Enig100%

Banker

Enig100%

Andre

Hvad er den generelle holdning till IFRS 9 som standard ‐ lever den op til forventningerne?


Page 108 of 108

Bilag 7

Spørgsmål til interviewede nøglepersoner i bankerne:

1.

Mener I, at de regler der er beskrevet i IFRS 9 samt reglerne i exposure draftet af november 2009,

giver et mere informativt indblik i jeres finansielle stilling, end det er tilfældet med de gældende

regler iflg. IAS 39?

2.

Hvordan forholder I jer til den foreslåede tabsmodel i IFRS 9, hvorved der løbende opbygges en

reserve til tab på de enkelte udlån, ud fra lånenes forventede tab?

3.

Vil denne model give et mere retvisende billede af jeres finansielle stilling end det er tilfældet med

den faktiske tabsmodel?

4.

Har I et bud på hvilken effekt den foreslåede tabsmodel ville have haft på jeres nedskrivninger fra

2005 til 2009?

5.

Hvilke negative og positive aspekter ser i ved indregning og måling af lån i henholdsvis IAS 39 og de

nye foreslået regler (IFRS 9, ED af november 2009)?

6.

Hvilke konsekvenser for solvensen vil de nye regler omkring udlån få for jer?

7.

Overordnet set – hvordan forholder I jer til den nye standard? Og vurderer I, at de generelle

kritikpunkter fra IAS 39 er blevet ændret, således at IFRS nu fremstår som en mere tilgængelig

standard?

emil linde og jesper moeller pedersen

Documents