egholt 2.1 basis-data 2.1.1 navn og adresse: egholt næstvedvej 78 ... egfond cvr. nr.: 11565603...

23
EGHOLT Standardbeskrivelse Et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet når sorg og glæde er ude af balance når mennesker ikke er til at bære………

Upload: vandat

Post on 08-Aug-2019

219 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EG

HO

LT

Standardbeskrivelse

Et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet når sorg og glæde er ude af balance når mennesker ikke er til at bære………

Page 2: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 2

……. et mødested midt i verden hvor køer tygger drøv i det grønne ånder damp ud i sneen kagler høns suser løvtræer hvor hylden blomstrer og bladene falder sammen med mørket et væksthus i verden hvor hver især bærer sin frugt lige til tiden mennesker bærer sorg eller frygt eller glæde æbletræet bærer æbler ingen forventer det bærer figner

et urtebed i verden spinat til at træde i suppedas at hænge fast i grøfter at falde i på alle sider modstand og tabte ansigter glæde der ikke vil smitte kroppe der ikke vil røres arme der ikke kan undvære andre et levested midt i verden leve alle sit livs skabte dage hverken mere eller mindre lære af køerne himlens fugle markens blomster ikke bekymres men tro tro mod sin vej mod sin dybeste stemme sin højeste tone fast forankret sit sted midt i verden Bente Hansen

Page 3: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Værdigrundlag ........................................................................................... 4 2 Standardbeskrivelse .................................................................................. 5

2.1 Basis-data .................................................................................................................................. 5 2.1.1 Navn og adresse: .................................................................................................................. 5 2.1.2 Organisationsform ................................................................................................................ 5 2.1.3 Døgntilbuddet på Egholt ...................................................................................................... 7 2.1.4 Fysiske rammer og transportforhold..................................................................................... 7 2.1.5 Boenheder............................................................................................................................. 8

2.2 Botilbuddet og dets målgruppe ................................................................................................. 9 2.3 Egholts socialfaglige metoder ................................................................................................... 9

2.3.1 Miljøterapi .......................................................................................................................... 10 2.3.2 Døgnrytme .......................................................................................................................... 11 2.3.3 Ernæring og hygiejne ......................................................................................................... 11 2.3.4 Kontakt med personale og medbeboere .............................................................................. 13 2.3.5 Konflikthåndtering og faste procedurer i krisesituationer .................................................. 13 2.3.6 Supplerende punkter ........................................................................................................... 14 2.3.7 Personalenormeringen og kompetencer .............................................................................. 16 2.3.8 Kontorets åbningstid ........................................................................................................... 19

2.4 Det socialpædagogiske forløb ................................................................................................. 19 2.4.1 Henvisning og før-kontakt .................................................................................................. 19 2.4.2 Visitation ............................................................................................................................ 19 2.4.3 Indslusning ......................................................................................................................... 19 2.4.4 Bearbejdning og stabilisering ............................................................................................. 20 2.4.5 Afslutning af et behandlingsforløb ..................................................................................... 23

Sidst revideret oktober 2007

Page 4: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 4

1 Værdigrundlag Med rødder i de kristne livsværdier og med respekt for udfordringen i ”at møde mennesket hvor det er ” søger vi at praktisere værdier som: - medmenneskelighed - vi tager os af hinanden - ligeværd – vi samarbejder om udvikling - betydningsfuldhed – du er værdifuld for dig selv og os - accept – du er som du er og det vil vi i videst mulig omfang give plads til - frihed – du er hovedansvarlig i dit liv, og vi følger dig gerne på vejen - faglighed – vi er professionelle i overbevisningen om at disse værdier i et fællesskab er med til at skabe værdighed og vækstbetingelser for alle.

Page 5: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 5

2 Standardbeskrivelse

2.1 Basis-data

2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 4180 Sorø tlf.: 5760 8300 fax: 5763 8008 e-mail: [email protected] hjemmeside www.egholt.dk Sorø Kommune, Region Sjælland

2.1.2 Organisationsform

Egfond

cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted Andersen og Lars Egede Andersen. Fondens formål er at drive socialpædagogisk virksomhed for voksne med sindslidelser. Fonden drives under offentligt tilsyn af Sorø Kommune. Fonden tilbyder dagbehandling, midlertidigt eller længerevarende ophold indenfor rammerne af sociallovgivningen, specielt servicelovens §§ 107 og 104. Fondens drift finansieres ved opholdsbetaling samt drift af de til fonden knyttede aktiviteter.

Bestyrelsen

Egfond ledes af en selvsupplerende bestyrelse bestående af 5 personer, hvoraf en udpeges blandt de ansatte medarbejdere. Bestyrelsesmedlemmer udpeges for to år ad gangen. Der afholdes årsmøde 1 gang årligt, inden udgangen af maj måned.

Daglig ledelse

Lars Egede Andersen og Solveig Horsted Andersen

Page 6: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 6

Godkendende og tilsynsførende myndighed

Sorø Kommune Elisabeth Hefda, tilsynskonsulent, tlf. 57 87 02 41

Antal medarbejdere

Der er i alt 20 fastansatte medarbejdere.

Godkendelse

Fonden Egfond er af Vestsjællands Amt godkendt til af drive botilbuddet Egholt beliggende Næstvedvej 78, 4180 Sorø, i henhold til lov om social service § 94a jf. § 91 og § 93 (nye §§ 107 og 104).

Botilbuddet Egholt er godkendt til at kunne modtage op til 14 voksne over 18 år, hvoraf de 10 kan modtages på selve Egholt, og de 4 kan modtages på adressen Østervej 4, 4180 Sorø.

Opholdstakst ekskl. egenbetaling

Dagbehandlingstilbud 15.822,- kr. Botilbud 42.610,- kr. Døgntilbud i alt 58.432,- kr. pr. måned

Page 7: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 7

2.1.3 Døgntilbuddet på Egholt

Dagbehandling

Beboerne deltager i dagbehandlingstilbuddet hver dag fra kl. 8.15 til 14.00 – afbrudt af en ½ times kaffepause og 45 minutters middagspause. Udover 14 fastboende kan vi beskæftige 2 à 3 eksterne personer. Opgaverne i dagbehandlingstilbuddet tilpasses den enkeltes behov, muligheder og ressourcer. Formålet med dagtilbuddet er at være en del af nogle arbejdsprocesser og herigennem opdage egne ressourcer og udviklingsmuligheder. I arbejdsprocesserne lægges vægt på kontakten mellem beboer og personale og de situationer der udspiller sig i disse processer, behandles terapeutisk.

Botilbud

Botilbuddet på Egholt er et tilbud til dem der er optaget i Egholts dagbehandlingstilbud.

Ingen lukkedøgn

Egholt har åbent hele året.

2.1.4 Fysiske rammer og transportforhold Egholt er centralt placeret ved Sorø/Næstved landevejen 6 km fra Sorø og 5 km fra Glumsø. Kønt beliggende nær skov med udsigt ud over Susådalen og med marker der går ned til åen. Egholt er en utraditionel landbrugsejendom, hvor der er ca. 720 m2 beboelse fordelt på to selvstændigt beliggende huse og en lejlighed. I kælderlokalerne under det ene hus er indrettet 144 m2 fællesareal bestående af kantine med stort køkken og spise- og pejsestue. Dette benyttes af samtlige beboere og personale til formiddagskaffe og middagsmad. Landbruget på Egholt tager udgangspunkt i at kunne forsyne os selv med økologiske produkter. Der produceres årstidens frugt og grønsager, kød og æg. Der arbejdes på at øge beboere og medarbejderes bevidsthed i forhold til naturens kredsløb. Det økologiske landbrug og haven danner de naturlige rammer for hverdagens aktiviteter. Dagen er præget af de mange små opgaver så som fodring og pasning af dyrene. Vedligeholdelse af haven – indsamling af brænde i den lille skov. For at inspirere til at komme ud i naturen har vi anlagt stier i den lille skov, hvor vi kan gå ture og nyde synet af de fritgående høns samt grise, geder, heste og køer og på turen kan vi sidde og hvile ud på de hjemmelavede bænke.

Page 8: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 8

Buslinie 27 Kalundborg-Næstved kører på Næstvedvej og fra Sorø er der togafgange mod København og Odense hver time.

2.1.5 Boenheder

Kavalérfløjen

I 2006 byggede vi en hel ny Kavalérfløj. Her bor 5 beboere. Beboerne har eget værelse på 16 m2 og der er fælles køkken, 3 badeværelser, en spise- og opholdsstue samt et pædagogisk kontor.

Røde Hus

I Røde Hus bor 5 beboere. Også her har beboerne eget værelse på 10-15 m2. Der er fælles køkken, 2 badeværelser, opholdsstue samt et pædagogisk kontor. Derudover etablerede vi i februar 2007 en selvstændig lejlighed i stue-etagen med eget tekøkken og badeværelse.

Østervej 4

I 2001 etablerede vi en boenhed på Østervej nr. 4. Boenheden ligger på 5 km’s afstand fra Egholt og er tæt beliggende på indkøbsmulighederne samt stationen. Boenheden består af 1 selvstændig lejlighed samt et bofællesskab, hvor der er plads til 3 beboere. Der er 3 værelser på 12-15 m2 med fælles bad, køkken og opholdsstue samt have. Kælderrum er indrettet til pædagogisk kontor og soverum. Der er direkte busforbindelser fra Østervej til Næstvedvej.

Page 9: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 9

2.2 Botilbuddet og dets målgruppe

Målgrupper

1. Voksne med psykiske, sociale, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemer. 2. Voksne med særlige psykiske lidelser/tilstande (f.eks. skizofreni, depressive tilstande,

autisme, Aspergers syndrom, stofbetingede psykoser, m.v.), der kan indebære samarbejde med det psykiatriske hjælpesystem.

Maksimum alder ved indskrivningen er 35 år.

Antal pladser

Vi råder over 14 pladser i vores botilbud, 10 på Næstvedvej 78 og 4 på Østervej 4 på Frederiksberg i Sorø, 5 km fra Egholt

2.3 Egholts socialfaglige metoder

Kort beskrivelse

Miljøterapien på Egholt er baseret på relation, struktur og rammer. Kontaktpersonarbejdet spiller her en central rolle. Beboerne støttes i at arbejde på egen udvikling.

Metodens redskaber

Pædagogisk personale (som projektionsskærme og tryghedsskabere)

Fysiske rammer

Relationer og kontakt

Struktur

Intern undervisning og supervision

Page 10: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 10

Metodens systematik Kontaktperson systemet

Læring gennem praktiske gøremål og dagbehandlingens aktiviteter

Støttende samtaler

Kontakt til pårørende

Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen Mål og delmål fastsættes i et samarbejde mellem kontaktperson og beboeren på kontaktpersonmøderne samt mellem kontaktperson, beboeren, pædagogisk leder og kommunal sagsbehandler på statusmøderne.

Metodens effekt Udvikling af sociale, faglige og andre personlige kompetencer

Behovsafdækning

Udredning af problemfelter

2.3.1 Miljøterapi Den miljøterapeutiske arena, som udgøres af beboere, personale og de fysiske rammer her i Vester Broby, er feltet for det terapeutiske arbejde. I samarbejdet omkring de daglige gøremål opstår der en tæt kontakt mellem beboer og pædagogisk personale, af denne kontakt udspringer de situationer der kan arbejdes videre med. Medarbejdere bruges som rollemodeller og som trygheds skabere der holder af, holder om, holder til, holder ud og ikke mindst holder på grænser, entydighed og stabilitet. Personalet træner i at ”containe”, reflektere og bearbejde de overføringer og processer der kommer til syne i hverdagen, og som ved ”afgiftning” kan give større bevidsthed for beboerne og dem selv. Vi tilstræber, at opholdet på Egholt viser den enkelte rummelighed, omsorg, respekt, kontinuitet og således giver plads til selvoplevelse, selvindsigt og i sidste instans plads til udvikling.

Page 11: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 11

2.3.2 Døgnrytme

En typisk hverdag på Egholt ser således ud:

Beboerne vækkes af personalet kl. 7.30 såfremt de ikke selv er stået op. Den beboer der er ansvarlig for borddækningen den pågældende dag dækker bord og alle mødes til morgenmad i deres eget hus kl. 7.45, hvor der serveres friskbagte boller. Efter morgenmaden ryddes der af bordet. Dagbehandlingstilbuddet på Egholt er opdelt i 3 moduler (kl. 8.15 - kl. 10.00, kl. 10.30 - kl. 12.00, kl. 12.45 - kl. 14.00) med en pause imellem hvert modul, hvor vi alle drikker kaffe og spiser varm mad i kantinen. Det første modul starter med et fælles morgenmøde kl. 8.15, hvor beboerne og medarbejdere fordeler sig i arbejdsgrupper, hvor de taler om dagens opgaver. Der er eftermiddagspause mellem kl. 14.00-kl. 15.00 og kl. 15.15 mødes alle igen i vores kreative værksted (krea), hvor der drikkes eftermiddagskaffe. Efter eftermiddagskaffen er der afsat tid til forskellige aktiviteter, såsom fælles rengøring, bytur, kontaktpersonmøde eller egne fritidsinteresser, afhængig af ugedag. Kl. 17.30 spises kold mad i husene. Efter aftensmaden og oprydningen bliver aftenen brugt på egne gøremål, eventuelt kontaktpersonmøder og samvær i fællesrummene. Fra kl. 23.00 har det fastboende lederpar nattevagt.

En typisk weekend-/fridag på Egholt ser således ud:

Beboerne sørger selv for at stå op og spise morgenmad. Personalet hilser godmorgen til alle beboere inden kl. 10.00. I løbet af formiddagen har beboerne mulighed for at hjælpe personalet med at passe dyrene. Beboerne vælger selv, hvornår de vil spise frokost i henhold til dagens program. Frokosten kan arrangeres fælles eller individuelt. Efter ønske er der mulighed for at deltage i såvel planlagte som spontane aktiviteter i løbet af dagen, som f.eks. tur til loppemarked, biograftur m.m. I modsætning til hverdagene spises der varm mad til aften. Det er på forhånd aftalt hvilke beboere, der er med til at lave mad og dække bord. Efter beboernes eget ønske tilberedes og spises aftensmaden sammen med medbeboerne i eget hus eller fælles. Fredag og lørdag nat varetages nattevagten af en pædagogisk medarbejder, som overnatter på Egholt. Weekender og fridage er ligeledes perioder, hvor beboerne har tid til at besøge familie og venner.

2.3.3 Ernæring og hygiejne Vi vil gerne støtte at et ophold på Egholt foregår i pæne og hyggelige omgivelser med en hjemlig atmosfære, opretholdt af daglige rutiner både hvad angår måltider og rengøring.

Page 12: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 12

Måltider

I hverdagen spises der morgen og aftensmad i de respektive huse. Formiddags og middagsmaden spiser vi fælles i kantinen. Men i weekender og ferie spises alle måltider i husene. Nogle gange spiser vi hver for sig, andre gange inviterer vi hinanden og så splejser vi om maden og tilberedningen. Vi kan også finde på at spise fælles i Krea. Eftermiddagskaffen/teen drikker vi i Krea eller ude på terrassen om sommeren Der er en kostkasse i hvert hus, som administreres af beboergruppen i fællesskab med personalet. Kostplanen i de enkelte huse fastlægges af beboerne i samråd med personalet, der støtter i sund og ernæringsrigtig kost.

Kantinen og kostpolitik

Der arbejdes på en øget bevidstgørelse om betydningen af sund og varieret kost, fordelt på mange mindre måltider. Der har været afholdt kursus for beboere og personale i vigtigheden af at hvert måltid indeholder kulhydrat, protein og fedtstof. Råvarerne i fælleskøkkenet er på nuværende tidspunkt 75% økologiske. Vi lægger vægt på, at maden ser indbydende og præsentabel ud. I fælleskøkkenet anvender vi primært årstidernes frugt og grøntsager og tilstræber at flest mulige produkter er hjemmelavede. Vores mål er størst mulig grad af selvforsyning.

Fælles pligter

Alle er medansvarlige for, at boenhederne fungerer. Beboerne har forskellige pligter i deres boenhed såsom borddækning, daglig støvsugning, tømning af skraldespande, pasning af blomster og vask af fælles viskestykker m.m., som foregår i en fast turnusordning. Der købes ind to gange ugentligt. Også denne opgave er indlagt i turnusordningerne. Beboerne modtager støtte og vejledning til opgaverne alt efter deres individuelle behov. Der er beboermøde i alle huse hver onsdag, hvor der er en fast dagsorden for mødet. Alle opfordres til at deltage i mødet. Èn gang om måned holdes der fælles beboermøde i Krea for Kavalerfløjen og Røde Hus. Én beboer og én medarbejderrepræsentant for hver boenhed samt den pædagogiske leder er tilknyttet Bogruppen. Der afholdes møde ca. én gang om måneden, hvor der ordnes praktiske opgaver i husene, eller der handles større ting f.eks. møbler og service. Beboerne og medarbejderne kan løbende komme med forslag til bogruppen om f.eks. nyanskaffelser og/eller mangler, ønsker om maling eller blot komme med gode ideer.

Page 13: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 13

2.3.4 Kontakt med personale og medbeboere Til hver af boenhederne er der tilknyttet et personale. Personalet møder ind kl. 7 og er sammen med sin boenhed til typisk kl. 23 hvor nattevagten overtager. Personalet støtter efter behov beboerne i alle dagens gøremål og deltager i og/eller planlægger sammen med beboerne efter behov aktiviteter i fritiden. Personalet støtter beboeren med samtaler efter behov og beboeren kan hele tiden få kontakt med personalet ved hjælp af vores interne telefonsystem, personalet har altid en bærbar telefon på sig. Under aktiviteterne i dagbehandlingen er der altid mindst 4 medarbejdere tilstede. Beboerne deltager i dagbehandlingen på tværs af boenhederne. I fritiden mødes beboerne indbyrdes på eget værelse. Besøg i andre bogruppers fællesrum sker efter aftale. Personalet opfattes som et medlem af ”familien”, så hvis en beboer fra et andet hus vil besøge personalet er det i orden, hvis det passer ind i husets andre planer for dagen.

2.3.5 Konflikthåndtering og faste procedurer i krisesituationer Det er sjældent at konflikter udvikler sig til fysisk konfrontation hvilket vi tror skyldes flere faktorer: Personalet trænes i at være tydelig og klare i deres kontakt til beboerne. Vi har et godt kendskab til vores beboere i kraft af lange forløb. Vi tilstræber at tiltaleformen er respektfuld og rummende også i angstfyldte situationer, hvilket styrkes gennem supervision og kollegial støtte. Vi betragter konflikter som en mulighed for udvikling. Hvis man som personale oplever sig truet eller at situationen er ude af kontrol, skal kollegaer være parat til at bistå med deres hjælp og vurdering i situationen. Fortsætter konflikten kaldes hjælp udefra: ledelse eller vagtlæge politi, mv. I forhold til den/de involverede medarbejdere tager ledelsen stilling til de videre foranstaltninger. Det må aldrig være den eller dem der har stået i krisesituationen, der alene tager stilling til det videre forløb.

Page 14: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 14

2.3.6 Supplerende punkter

Fysisk aktivitet og udfoldelse i fritid og dagbehandling

På Egholt er der mange udfoldelsesmuligheder, der er bl.a.

• Foldboldbane, petanquebane, samt mulighed for at spille basketball og volleyball • Crossbane hvor man kan køre med bo-carts • Bålpladser • Aktivitetsloft, hvor der er mulighed for at bokse til sandsæk, spille bordtennis eller pool/billard • Kreativitetsrum, hvor der er mulighed for at spille musik, bordfodbold eller male, sy og arbejde

med læder • Mulighed for at ride på vores egne heste, vi har egen ridebane • På Tværsgruppen, der planlægger ture og besøg til andre aktivitetsmuligheder såsom besøg i

idrætshaller, svømmehaller m.m. • Derudover er der anlagt stier i vores eget skovområde

Fælles stunder

• Beboerne arrangerer hygge foran fjernsynet. • Daglig fælles eftermiddagskaffe. • Måltidens fællesskab morgen og aften. • Udflugter til udvalgte steder (til skov og strand, i biografen, køretur til den lokale tankstation,

besøg på loppemarkeder m.m.)

Frihedsgrader

• Vi lægger op til at vores beboere har de valg som ethvert voksent menneske har. Af hensyn til trygheden i miljøet ønsker vi, at de fortæller hvornår de går og kommer og om muligt hvor de går hen.

• Det er muligt at nyde et par genstande alkohol, på aftener op til en fridag. • Der er forbud mod indtagelse af euforiserende stoffer under opholdet. • Beboerne kan frit få besøg af andre beboere på Egholt eller udefra. • Vi anbefaler at overnattende gæster begrænses til weekender og fridage.

Planlægning

• Ledelsesgruppen laver en årsplan, som i store træk indeholder uddannelsesdage for personalet, ferieperioder i dagbehandlingstilbudet, skiferie og obligatorisk udlandsrejse, større fælles aktiviteter og mærkedage, tilrettelæggelse at personalets arbejdsplan, ferie og møder.

Page 15: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 15

Ferieture

• Egholt har en fælles sommerferietur af en varighed fra 7-10 dage, hvor alle beboere og alt personale deltager. Beboerne sparer op til denne tur ved et fast månedligt beløb, der indbetales på en ferieopsparingskonto.

• Der arrangeres en skitur hvis der er tilslutning til det i beboergruppen. Beboeren sparer selv op til turen.

Traditioner og ritualer

• Beboerens fødselsdag fejres i formiddagspausen med sang og gaver. Beboeren vælger selv dagens menu. Herudover planlægger beboeren selv, for egne midler, hvad dagen ellers skal indeholde, mht gæster og lign.

• Egholt afholder altid en afskedsfest for beboeren når vedkommende flytter. • Vi fejrer fastelavn med tøndeslagning. • Egfonds årsmøde • Der fejres Skt. Hans aften hvor der grilles, synges og brændes bål. Både beboere, personale og

venner af huset er velkomne denne aften. • Årlig kanotur på Susåen • Årlig tur i Tivoli • Vi deltager i økologisk høstmarked, hvor vi har åben gård. • Vi deltager i andre opholdssteders arrangementer. • Vi deltager i Skt. Hans løbet i september. • Hvert år i uge 33 afvikles ”Kom og skab dig” festivalen. • Der afholdes julefrokost, én for beboere og én for personalet og bestyrelsen • Juleaften fejres med kristne traditioner. • Pakkejulekalender og mange sange • Der fejres nytårsaften hvor både beboere, personale og venner af huset er velkomne.

Page 16: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 16

2.3.7 Personalenormeringen og kompetencer

Personalet møder Kl. 7.00 – 22.00 1 person Kl. 7.00 – 23.00 1 person Kl. 7.00 – 21.00 1 person Kl. 8.00 – 14.00 6 personer Hvilepause for alle Kl. 14.00 – 15.00

I hverdagene har en af de 2 fastboende ledere nattevagt. Nattevagten i weekenderne er dækket af eksternt personale. Bagvagten dækkes af ledelsen. I dennes fravær uddelegeres bagvagten til en af de fastansatte medarbejdere.

Faglige kompetencer hos medarbejderne:

Personalegruppen er sammensat af faguddannede medarbejdere med hovedvægten lagt på pædagogik. Der er, foruden lederparret, ansat: 9 pædagogisk uddannede, 1 diakon, 2 afspændingspædagoger, 1 landmand, 1 mekaniker, 1 tømrer og 1 kok samt 1 sekretær og 1 bogholder i administrationen. Mange ansatte har dobbelte uddannelser, bl.a. som organisk psykoterapeut og håndværksmæssige uddannelser og vi tilstræber, at 1 medarbejder om året påbegynder uddannelsen som organisk psykoterapeut. Der er tale om en bredt sammensat personalegruppe, men hovedvægten er lagt på de pædagogiske kompetencer. Supervision er obligatorisk. Ligeledes er der muligheder for deltagelse i kurser og anden uddannelse. Personalet er løbende under uddannelse, såvel ekstern som intern. Med hensyn til eksterne kurser tages individuelt stilling til medarbejdernes ønsker om videre uddannelse. Personalet undervises også internt i miljøterapi i tæt samarbejde med vores supervisorer organisk psykoterapeuter Hans Bloch Jespersen og Annemarie Nørhave. Der holdes 5-6 hele undervisningsdage om året. Vi arbejder med og undervises i begreber som refleksion og containment og arbejder med personlig udvikling som både ses som en fælles og individuel proces.

Teoretisk grundlag

Den sunde empatiske relation skaber mulighed for udvikling og heling af selvet (Kohut). Udvikling foregår hele livet (Daniels Stern).

Page 17: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 17

Studiet af overføringsmekanismer og påvirkninger i relationen mellem beboer en personale giver viden om personernes indre. Denne viden kan personalet anvende i forståelsen af sig selv og beboerne og dermed i behandlingsarbejdet (Sverker Belin).

Primær litteratur

• Spædbarnets Interpersonelle Verden af Daniel Stern • Selvpsykologi af Sigmund Karterud og Jon T. Monsen • Galskabens Magt af Sverker Belin • Relation før metode af Sverker Belin

Sekundær litteratur

• Den zebrastribede Puddelkerne af Barbro Sandin • Farlige relationer af Gunilla Nilson og Thomas Silfving (om borderline) • Dynamisk Psykiatri af Johan Cullberg • Galefyrsten af Elgar Johnsson • Udviklende fortrolighed af Clarence Crafoord • Miljøterapi af Birgitte Bechgaard

Page 18: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 18

Interne kurser/undervisning

• I 2001 underviste sygeplejerske Linda Christensen og pædagog Helle Winding fra Glostrup

børne- psykiatrisk afdeling i miljøterapi (1 dag). • I 2001 underviste overlæge Stig Kastberg 3 dage i psykiatri • I februar 2002 blev vi undervist af Sverker Belin, svensk psykolog og psykoterapeut, om

påvirkninger i arbejdet med psykisk syge og tidligt skadede personer. • I oktober 2002 blev vi undervist af Maiken Dumong, tidligere leder af Fasanmarken i Slagelse

og nu freelance supervisor, om autisme og asperger syndrom. • Samme år holdt Sten Muus, distriktspsykiater i Greve, et foredrag om terapeutisk arbejde og

psykoser. • I april 2004 underviste psykiater og overlæge Per Bøggild i skizofreni, borderline og ICD10

diagnose- system med inddragelse af udviklingspsykologien. Kurset strakte sig over 2 dage samt 1 opfølgningsdag.

• November 2004 internat 2 dage ved psykoterapeut Hans B. Jespersen om forsvarsmekanismer ” Kontakt og Grænser”.

• 24. oktober 2005 om Miljøterapiens fokus. Internat kursus 2 dage med psykoterapeut Hans B. Jespersen.

• 12 april 2006 Uddannelsesdag om Morgenstruktur – Miljøterapi. • Efterår 2006- 2 uddannelsesdage om selvpsykologi ifølge Kohut ved psykoterapeut Hans B.

Jespersen • Internat 2 dage om Sterns forståelse af et spædbarns interpersonelle univers og udvikling. V.

Sygeplejerske og Psykoterapeut Annemarie Nørhave. • Internat oktober 2007 - 2 dage ”Miljøterapi fortsat” ved Annemarie Nørhave. • November 2007- 2 dages kursus med Sverker Belin om ”Galskabens Magt” og ”Relation før

metode”

Supervision

Udover supervisionen som hele personalegruppen deltager i, superviseres kontaktpersonerne gruppevis af den pædagogiske leder.

Page 19: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 19

2.3.8 Kontorets åbningstid Kontoret har åbent: mandag-torsdag kl. 8.00-kl. 15.00 Fredag kl. 8.00-kl. 14.00

2.4 Det socialpædagogiske forløb

2.4.1 Henvisning og før-kontakt

Når vi har en ledig plads i sigte, kontakter vi vores samarbejdspartnere i kommunen og på de forskellige psykiatriske centre enten pr. telefon eller pr. rundskrivelse. Når vi får henvendelser for yderligere oplysninger, henviser vi til vores hjemmeside www.egholt.dk.

2.4.2 Visitation

Efter henvendelse om en eventuel ny beboer, modtager vi skriftlige sagsakter om klientens aktuelle situation suppleret med speciallæge-erklæringer og/eller psykolog tests, såfremt disse foreligger, udtalelser omkring tidligere indlæggelser samt materiale omkring klientens opvækst.

Såfremt vi vurderer at klienten ville kunne passe ind i beboergruppen, aftales der et kontaktbesøg med klienten, kontaktpersonen og sagsbehandleren. På kontaktbesøget orienteres klienten om vilkårene på Egholt og der spørges ind til klienten. Herefter vises der rundt på Egholt. For at kunne bo på Egholt skal man, med støtte fra personalet, kunne deltage i vores dagbehandlingstilbud og formodes at passe ind i den eksisterende beboergruppe.

Herefter følger der en tænkeperiode, og når begge parter er positivt indstillet, aftales der en indflytningsdato eventuelt forudgået af endnu et kontaktbesøg. Sideløbende forhandles med kommunen om kontrakt, indflytning, betaling og eventuelle ekstra foranstaltninger.

2.4.3 Indslusning

Indledning

På Egholt har vi en indslusningordning. Når visitationsproceduren er afsluttet og kontrakten mellem kommunen og Egholt er underskrevet starter indslusningsperioden. Der aftales en indflytningsdato og eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med indflytning og indretning af værelse afklares.

Page 20: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 20

Indflytningsdagen

På indflytningsdagen er beboernes kontaktperson på arbejde, byder den nye beboer velkommen og er det faste holdepunkt dagen igennem. Kontaktpersonen hjælper beboeren med at få tingene på plads på værelset og står til rådighed med information og vejledning. Beboeren får udleveret et lille hæfte med nyttige oplysninger om døgnrytme på Egholt m.m. Beboeren bliver præsenteret for de øvrige beboere og de tilstedeværende medarbejdere.

Den første tid

I løbet af den næste uges tid møder beboeren det øvrige personale. I indslusningsperioden følges beboeren særlig tæt af det faste personale for at få den nødvendige støtte til at være i det nye og ukendte. I denne periode vil dagen ofte afsluttes med en samtale om dagens forløb og beboerens oplevelser. I løbet af den første uge afholdes det første møde mellem beboeren og kontaktpersonen, hvor der startes på at lave praktiske aftaler og hvor man starter på at lære hinanden at kende. På kontaktpersonmøderne vil der i den første tid blive lagt særlig vægt på beboerens trivsel og tanker i forbindelse med indflytningen. Den nye beboer vil få støtte til at deltage i det familielignende bofællesskab som f.eks. deltagelse i de fælles opgaver i boenheden og hjælp til at opbygge sociale relationer til de øvrige beboere. Indtil beboeren har opnået tilstrækkelig tryghed i dagbehandlingstilbuddet, vil han/hun have mulighed for at følges med en medarbejder. I denne periode vil der være mulighed for at afprøve de forskellige aktiviteter/opgaver der findes på Egholt. Der vil især blive støttet op omkring beboerens eventuelle særlige interesser og ønsker.

Første statusmøde

Efter 3 måneder afholdes det første statusmøde med samarbejdspartnere fra kommunen og evt. psykiatriske centre, hvor den forløbne tid evalueres og målsætninger for beboeren fastsættes eller justeres. I de fleste tilfælde markerer dette statusmøde overgangen fra indslusning til bearbejdnings- og stabiliseringsfasen.

2.4.4 Bearbejdning og stabilisering

Inddragelse af beboeren i valg, beslutninger og ansvar

Kontaktpersonmøde Et møde mellem beboer og kontaktperson, som holdes mindst en gang om måneden. Der tages referat af mødet, som underskrives af begge parter, referatet gennemgås på førstkommende medarbejdermøde. Referatet udleveres til beboeren og er i øvrigt tilgængeligt for det pædagogiske personale.

• Aktuelle punkter på et kontaktpersonmøde kan være: • Daglig trivsel (kontakt til medbeboere, familie, personale, arbejdsopgaver, konflikter i

miljøet) • Fritidsaktiviteter

Page 21: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 21

• Fysisk/psykisk tilstand • Økonomi • Behov for støtte fra personalet

Dette skal sammenholdes med den instruks vi har for kontaktpersonmøder Beboermøde En gang om ugen holdes beboermøde i hver boenhed. På dette møde orienterer personalet om aktuelle punkter fra medarbejdermødet. Derudover drøftes beboernes egne punkter omkring trivsel og fælles anliggender i huset. Der laves menuplan til weekenden og husets økonomi (kostkasse) drøftes. Arbejdsmøder Der holdes fælles arbejdsmøde (beboere og personale) én gang ugentligt, hvor kommende uges arbejdsopgaver findes og foredeles. Fælles beboermøde Der holdes fælles beboermøde en gang om måneden for dem, der bor i Kavalérfløjen og i Røde Hus. På dette møde drøftes beboernes egne punkter, (emner der vedrører trivsel husene og beboerne imellem). Beboerne får støtte fra personalet til at fremlægge deres problemer/forslag. Samtaler Pædagogiske samtaler på initiativ fra beboerne eller personalet, som kan dreje sig om et bestemt emne eller kan være af mere spontan karakter. Samtalen er et vigtigt pædagogisk redskab i dagligdagen.

Statusmøder Der indkaldes til statusmøder 2 gange om året. Sagsbehandler, behandlende læge og andre relevante samarbejdspartnere inviteres. Desuden deltager opholdsstedets leder, beboeren og dennes kontaktperson(er). På mødet tages der udgangspunkt i den udfærdigede statusrapport, som på forhånd er gennemgået med og underskrevet af beboeren og udsendt til mødedeltagerne. Dette skal sammenholdes med den instruks vi har for statusrapporter.

Inddragelse af familie og socialt netværk

Med udgangspunkt i at vores beboere er voksne, inddrages forældre og andet netværk i den udstrækning beboeren ønsker og tillader det. Rammerne for kontakten til netværket aftales mellem beboeren og kontaktpersonen. I tilfælde hvor beboerne gennemlever processer som involverer forældrene f.eks. adskillelsesprocessen, inddrages forældrene i samarbejdet for at støtte beboeren i deres løsrivelse i den udstrækning beboeren og forældrene ønsker det.

Page 22: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 22

Forpligtende samarbejde med sagsbehandler og øvrigt professionelt netværk

I henhold til kontrakten mellem opholdsstedet og anbringende myndighed, forpligtes parterne til deltagelse i statusmøderne, ydermere forpligter opholdsstedet den anbringende myndighed til at beholde sagsbehandlingen under opholdet. Opholdsstedet har en psykiatrisk overlæge som faglig konsulent og samarbejder desuden med aktuelle psykiatriske centre og med den lokale distriktspsykiatri.

Mødestrukturen

• Ledelsen har møde 2 timer ugentligt, hvor ledelsesmæssige emner drøftes samt personalemødet forberedes. Der laves en dagsorden og der skrives referat, som er tilgængeligt for alle medarbejdere.

• Personalet har møde 3 timer om ugen, der laves en dagsorden hvor alle medarbejdere kan melde punkter ind til og der skrives referat af hvert møde.

• Personalemødet starter med et fælles arbejdsmøde, hvor vi forventer, at alle beboere deltager. Her planlægges arbejdsopgaverne til den kommende uge i landbrugs-, køkken-, have- og værkstedsgruppen. Beboerne er selv ansvarlige for at melde sig på en af grupperne til den kommende uge.

• Den samlede personalegruppe har supervision hver 4 uge i 3 timer med ekstern supervisor, hvor der superviseres i forhold til samarbejdsrelaterede, faglige og personlige problemstillinger.

• Internt gruppesupervision hver 8 uge i mindre samarbejdsgrupper med fokus på kontaktperson arbejdet.

• Der afholdes statusmøde som ovenfor beskrevet. • Der afholdes konferencer efter opholdsstedets behov, eksempelvis afklaring på en bestemt sag,

samarbejde, sygdomsforløb, fremtidige behandlings muligheder mm. • Personalet har udviklingssamtaler 1 gang om året, der udsendes et oplæg på forhånd, og der

skrives referat af samtalen. • Bogruppemøde afholdes 1 gang om måneden. Bogruppen har fokus på boenhedernes trivsel i

forhold til de fysiske rammer (indretning, inventar og vedligeholdelse) • Køkkenmøde afholdes efter behov. Kost, økologi, økonomi, miljø i kantinen og køkkenet

Feedback/evaluering fra diverse interessenter i forløbet

• Evaluering i relation til det pædagogiske arbejde sker 2 gange årligt på statusmødet og via telefonisk kontakt.

• Løbende feedback på personalemøderne i forhold til nyligt afholdte kontaktpersonmøder. • Kontaktpersonen deltager oftest i konsultationer i distriktpsykiatrien, og er på den måde

bindeled mellem den ansvarlige psykiater, beboeren og det miljøterapeutiske team. • På vores månedlige supervision, får vi løbende feedback og evaluering af vores

terapeutiske/pædagogiske arbejde. • Der afholdes 1 gang årligt medarbejdersamtaler på baggrund af skriftligt oplæg, hvor

medarbejderen får feedback og drøfter personlige og faglige arbejdspunkter. Der tages referat af samtalen.

Page 23: EGHOLT 2.1 Basis-data 2.1.1 Navn og adresse: Egholt Næstvedvej 78 ... Egfond cvr. nr.: 11565603 reg. nr. : 13956 Egfond blev stiftet i 1988 af Gerda og Axel Andersen, Solveig Horsted

EGHOLT Standardbeskrivelse

Side 23

2.4.5 Afslutning af et behandlingsforløb Opsigelsesperioden af en plads i botilbuddet på Egholt er 3 måneder pr. den første i måneden, medmindre pladsen bliver besat til anden side. Når der er vedtaget at et behandlingsforløb skal afsluttes, aftales et afsluttende status- eller evalueringsmøde med sagsbehandleren og beboeren. Der holdes en afskedsmiddag for beboeren, hvor alle beboere og medarbejdere og eventuelt nærmeste familie inviteres til. Beboeren kan efter aftale få praktisk hjælp til flytningen i det omfang der er behov. Med mindre andet aftales ledsages beboeren til sit nye hjem.