Tilegnet brødrene Erik Holst Christensen og Christian Holst i Gedsted som tak for deres bidrag med

billeder og historier om deres morfar og mormor.

Drejermester R.C. Johansen

Fødsel

Richard Christian Johansen blev født 3. august 1862 i Adelby, en

forstad til Flensborg. Forældre: Peter Friederich Johansen (1825-1873)

og Anna Maria født Andersen. Hun var født i Flensborg 1833 og døde

på Drejø 1891.

Ifølge skudsmålsbog er R.C. Johansen indmeldt og afmeldt i Gedsted

nogle gange i 1880-erne. Måske i forbindelse med, at han drog på

valsen?!

Da Flensborg overgik til tysk besiddelse efter 1864-krigen, flyttede

familien fra Flensborg. R.C. Johansens brødre kom til Bogense, hvor de

ernærede sig med småskibsfart – bl.a. i 1918 på - ”Ludvig” fra Bogense.

Bror Carl sender en hilsen: "Jeg har sejlet paa Stralsund med Fisk hele

Sommeren og paa Sønderborg nu i Efteraaret. Peter har nylig solgt sin Kvase til Kolding".

I 1920, da der var afstemning om Sønderjylland, var R.C. Johansen i Flensborg for at afgive sin

stemme om at Sønderjylland skulle til Danmark.

Ungdom

R.C. Johansen og Carl Petersen, sidstnævnte startede senere Gedsted Madrasfabrik, var på valsen

sammen. De ”strandede” i Gedsted, hvor de fandt søstrene Marie og Kirsten Holst, som de giftede

sig med. Pigerne var døtre af Lambert Franck Holst og Ane Balthazersen. Hjemmet var det hus, der

blev til isenkramforretning. Det var her på Vesterbro, at GETAMA startede.

Marie, der blev født den 9. juli 1864, gik i

Gedsted skole. Blev konfirmeret i Gedsted kirke

1878. Hun havde en hofteledsdysplasi, så

hendes far havde købt det lille gule hus på

torvet i Gedsted, hvorfra det var meningen, at

Marie skulle drive modist forretning.

Skøde på ejendommen 7l fra 1880-erne. Huset

blev nedrevet omkring 2014.

De to herrer slog sig op ved at lave løbesedler:

”Vi anbefaler os med reparationer af møbler og

alt muligt – efter indgående studier i ind- og udland”. For Carl Petersen blev det begyndelsen på

Getama, der kunne fejre 100 års jubilæum i 1999. Carl Petersen var rask til at få noget fra hånden,

hvor R.C. Johansen havde et motto: ”Er det værd at gøre, er det værd at gøre det godt”.

Ankomst til Farsø

De fik snedkerarbejdet ved opførelsen af Andelsmejeriet Fælleslykke i Farsø, der stod færdigt i

1888. R.C. Johansen fandt med sin gang i byen behag i denne. Slog sig ned og nedsatte sig som

mester. Ifølge skudsmålsbog blev Richards afgang meldt fra Gedsted 22. februar 1887.

Sognerådsformand Byrial Nielsen indskrev ham i Farsø 27. februar 1887.

Marie Holst og Richard Chr. Johansen giftede sig den 19. august 1887. Ægteparret oplevede både

sølv- og guldbryllup.

Snedker

Næringsbevis som snedker i Farsø.

R.C. Johansen købte hus i Søndergade 30 i Farsø og oprettede

eget værksted.

Der var forhus med tilbygget butik med udstilling og lager af

ligkister. Han var vistnok den eneste den gang, der var

maskinsnedker. Bag ved var der et værksted med et lager

ovenpå.

Der var ikke elektricitet i byen, så drivkraften til maskinerne bestod af en vindmølle af træ. Den var

bygget af ham selv med hjælp af møllebygger Pedersen, der nedsatte sig i byen samme år som R.C.

Johansen. R.C. Johansen brugte ofte vendingen: ”Møllebyggeren (i Farsø) sagde, gjorde …. ”

Børnebørnene Erik og Christian Holst

Christensen i Gedsted fortæller, at

Bedstefar fortalte dem, at han havde

lavet snedkerarbejde (vinduer og

døre) på stationerne mellem Aalborg

og Hvalpsund, hvilket gav ham

livslang gratis transport med banen

til Aalborg. Også snedkerarbejdet på

remissebygningen i Hvalpsund var

fra hans hånd.

Når Farsø elektricitetsværk ikke kunne levere strøm, hentede man hjælp fra R.C. Johansen, der

havde tilsluttet vindmøllen til en generator/motor, der så kunne levere strøm. Generator/motor

kunne R.C. Johansen selv bruge, når der ikke var vind, og der var strøm på ledningsnettet

(jævnstrøm).

Da Johansen blev ældre, solgte han værkstedet til snedker Larsen, der imidlertid måtte se det gå

op i flammer i 1929 på grund af en overophedet limovn. Efterfølgende blev forhuset brudt ned, og

nye bygninger kom i stedet. Snedker Larsen solgte til Himmerlands Frøavl. Da dette firma ophørte,

blev det igen snedkeri, idet en færing, snedkermester Martin Andreasen overtog bygningerne. Han

drev snedkeri til 1990-1991.

Da Johansen havde afhændet sit snedkerværksted, købte han og konen maler Jensens hus i

Søndergade 6. Her indrettede Johansen i baghuset et snedker- og drejerværksted og fortsatte

virksomheden, dog kun med reparation af møbler og lignende. Søndergade 6 var i sidste halvdel af

1900-tallet bedre kendt som Farsø Kiosk, der blev nedrevet omkring 2005 for at gøre plads til

byggeri af lejligheder.

R.C. Johansen havde anskaffet

sig en riffel i oktober 1919.

Den blev afleveret midlertidig

til tyskerne den 15/6 1940,

mod en kvittering på 1 stk.

Riffel model 1867, fabrikat

Remington.

Opfinder

R.C. Johansen opfandt og havde patent på en for øvrigt glimrende fluesmækker. Ganske enkel og

ligetil. Den bestod af et stykke cykelslange foldet om en tværpind på et skaft. Gummistykket var

klippet i strimler i enderne.

Det var faktisk en genial ide, og havde R.C. Johansen - der jo var ”amrican minded” og beundrede

amerikansk forretningssans og industrimetoder - solgt fremstillingsretten af sin opfindelse til

nogen, der kunne sætte smækkeren i serieproduktion, kunne R.C. Johansen muligvis have tjent en

formue på det, der endte med at blive en døgnflue.

Der var da også mange, der forstod dette og rådede ham, men R.C. Johansens håndværkerstolthed

tillod ham ikke at give opfindelsen i hænderne på en fidusfabrikant. Opfindelsen var hans, den var

reel og skulle fremstilles reelt, og i stedet for en massefremstilling, som kunne have betalt sig, ville

han selv have fornøjelsen og fremstillede personligt nogle hundrede stykker af varen, som han

solgte til byens og omegnens handlende. Enhver husmor i Farsø og omegn købte et eksemplar, og

så var eventyret slut. Fortjenesten blev derfor minimal.

Det fortælles, at Chr. Bruun, der var smed i Vannerup, og R.C. Johansen i fællesskab byggede den

første cykel i Farsø. Stellet var af træ, styr, nav og pedaler af smedejern. Hjulene var forsynet med

massivt gummi. Byens folk mente, at de to håndværkere var blevet tossede. Ingen ville tro, at der

kunne køres med et køretøj, hvis to hjul var anbragt i forlængelse af hinanden, uden at vælte. Folk

fik dog syn for sagn, den kunne køre, men den var tung at træde. R.C. Johansen lavede også en

knallert af træ – en cykel med motor.

Det er sandsynligt, at det er dette køretøj, Johs. V. Jensen i Himmerlandshistorien ”Jens” tillægger

Jens Mekanikus.

R.C. Johansen var i det hele taget meget interesseret i de

moderne trafikmidler. Da velocipeden afløstes af bicyklen,

diskuterede R.C. Johansen og købmand C. Christensen den

sidstes fordele frem for den førstes, og R.C. Johansen

forudsagde, at cyklen ville blive et almindeligt

befordringsmiddel, ja, selv damer ville køre på dem. C.

Christensen fandt det usandsynligt, at nogen dame nogensinde

ville forglemme sig selv i den grad, og lo af R.C. Johansen.

Samme dags aften iklædte R.C. Johansen sig dametøj og kørte

en tur gennem Farsø, forbi købmand C. Christensens vinduer.

Dagen efter måtte C. Christensen erkende, at der ganske vist var

kommet en dame kørende på cykel, men han holdt på, at det

ingen ting beviste.

R.C. Johansen var en opfinder. Han lavede et unikt projektil, der var spids i begge ender, så det

kunne gå længere. Han sendte sit forslag om opfindelsen til England. Det engelske

krigsministerium takkede for henvendelsen; men kunne ikke gøre brug af projektilet.

Barnebarnet Erik Holst Christensen sammenfatter det således: Når dyrlægen skulle have repareret

et instrument, når en savskærer skulle have loddet et savblad, når en murer skulle have lavet et

waterpas eller når Thit Jensen skulle have repareret et bælte, så var det R.C. Johansen, man gik til.

R.C. Johansen og Thit Jensen havde et fint forhold til hinanden. Thit Jensen havde haft en novelle

”Miraklet” i et ugeblad i 1904. Thit havde lovet R.C. Johansen et eksemplar; men kunne ikke skaffe

det. Resolut skrev hun novellen af og forærede Johansen historien - 14 små sider.

Foreninger

R.C. Johansen var en dygtig mand, i mange retninger en foregangsmand, og blev hurtigt en

ledende mand i Farsø. Således var han medstifter af Farsø Håndværkerforening.

R.C. Johansen er omtalt i ”Farsø Borgerforening 1894-”, hvor R.C. Johansen sammen med

møllebygger J. Pedersen og maler Høistrup blev valgt til at udarbejde forslag til love for Farsø

Håndværkerforening. R.C. Johansen blev foreningens første formand. Tilsyneladende har de tre

nævnte personer valgt at tage hver sit år som formand og i 1903-04 var R.C. Johansen tilbage på

formandsposten. Det er omkring denne periode, at R.C. Johansen sidder med i udvalget, der får

opsat gadelygter.

I 1919 udnævnes både han og møllebyggeren til æresmedlemmer.

Samme år gør foreningen en ekstra indsats for at tjene penge

til afholdelse af udgifter til Farsø Søanlæg, idet man lader

afholde flyveopvisning på Torupgaards mark. De arrangerende

herrer kunne ikke komme på noget bedre at forære piloten

end et postkort, hvorpå de selv poserede og med deres

underskrifter.

I 1905 var Farsø en landsby uden vand, kloak eller

elektricitet, derfor samledes en flok driftige mænd for

at stifte Farsø Vandværk. En bestyrelse valgtes –

suppleanter blev snedker R.C. Johansen og købmand

C. Christensen.

I 1940 vedtog Farsø Vandværk på sin generalforsamling at sende R.C. Johansen en ”Hilsen med Tak

for dit Arbejde, du for 35 Aar siden var med til at udføre for Anlæg af Vandværket, hvis Betydning i

Dag værdsættes af de nuværende Interessenter.”

I 1907 blev der oprettet elektricitetsværk. Det fremgår af

arkivalierne, at hvis el-værket havde problemer, så

henvendte man sig til R.C. Johansen, der var en enestående

dygtig håndværker. Ved hjælp af sin private vindmotor ved

værkstedet kunne han hjælpe el-værket, hvis det var i udrift.

R.C. Johansen oprettede Farsøs første afholdshjem, der

havde til huse i den gamle sparekasse i Søndergade 31. Han

sendte et fem sider langt brev til myndighederne, hvor han

startede således: ”Ved læsning af ædrueligheds

kommissionens betænkning, særlig de indviklede

ædrueligheds love i Sverrig og Norge, kom jeg til at gruble

over …” R.C. Johansen slutter brevet med: ”Nå det blev jo en

forholdsvis lang historie. Jeg kunne have nøjedes med at

foreslå spirituskort i lighed med automobilkort, da jeg

absolut ikke har betingelser for at udforme lovforslag, dog mener jeg, at en lov som denne vil

kunne skrives med få enkle paragraffer.

Med højagtelse, Farsø d. 19. marts 1928. RC Johansen”.

Familie/børn

Ud af Marie og R.C. Johansens seks børn rejste Frederik, Frank og

William til Amerika.

Peter Frederik (1892-1974) var dansk gift med Jensine Holmgaard

(1891-1960) fra Foulum. Frederik, der egentlig havde lært som mejerist,

blev millionær på køleanlæg.

De fik børnene: Helene (1912-), William (1914-), Evelyn (1916-), Lillian

(1918-), Louis June (1922-), Elaine (1924-), Jeanne (1927-). Onkel Frank

sagde om Frederiks døtre: ”Så smukke, at man ikke var et ordentligt

mandfolk, hvis man ikke vendte sig om efter dem”.

Frederik måtte bruge alle sine opsparede penge, da hans kone Jensine

blev syg. Der var ikke noget socialt netværk i Amerika. Begge ønskede i

øvrigt, at deres jordiske rester endte i Danmark.

Frederik deltog i OL i London, hvor han blev nr. 2 ved skydning. Han skød med riffel.

Kørte i 1968 ”en smut” til Schweiz efter et par simple skydebriller, (sort klap for det ene øje), da

han nu alligevel var i Himmerland.

Frank Marius (1895-) giftede sig med kusine Kristine Johansen (1904-) fra København. Frank var

mejerist i Milwaukee, Wisconsin. De fik datteren Annita (1927-).

Frank opfandt en maskine eller et stykke jern med huller, hvorved der kunne laves flere ispinde ad

gangen. Han tog patent på opfindelsen og fortsatte med at vedligeholde patentet efter, at de var

tilbage i Danmark. Frank og Kristine kom hjem til Danmark og boede i Løvel ved Viborg.

Erik Holst’s datter Elisabeth hørte sin tante sige: ”Så kom vi hjem til Danmark for at dø; men det

gjorde vi jo ikke”.

William Holst Johansen (1902-) giftede sig med Helen Marie fra USA; ægteskabet barnløst.

William arbejdede i Toledo, Ohio, som selvstændig

autolakerer.

Engang han var hjemme forklarede og viste han sin

nevø Christian Holst i Gedsted , hvordan man arbejdede

med at lave farver.

Richard Andreas (1893-) giftede sig med Elna Lynge

fra Hvalpsund, de fik børnene: Frode (1918-) og Edith

(1919-). Richard havde eget trædrejeri i Hobro.

Anna Gudrun (1898-) giftede sig med Niels Ingvard

Christensen (1895-), født i Vognsild. De nedsatte sig i Gedsted med herreekviperingsforretning.

Niels er den unge mand, der omtales i ”En julestorm i 1923”(der kan læses på Lokalhistorisk Arkiv

for Farsø og Omegns hjemmeside), da han fra Farsø drog mod hjemmet i Vognsild – og måtte

gemme sig i en havrestak undervejs.

Gudrun og Niels fik sønnerne: Knud Holst (1928), Erik Holst (1930), Christian Holst (1935).

Brødrene Erik og Christian siger om R.C. Johansen: ”Bedstefar var en hyggelig mand”

Viggo Carl (1900-) giftede sig med Magda Hougaard (1910-) fra Ullits. Viggo havde bageri i Viborg i

Mogensgade. I dag markeres stedet af et meget kendt kringleskilt, ”Bageren er desværre død – så

nu bager han ej brød”. De fik børnene: Inger (1929), Birthe (1932), Frank Holst (1934).

USA

Som 68

årig rejste

R.C.

Johansen i

1930 til

Amerika

for at

besøge

sine

sønner.

Han talte senere begejstret om den tekniske udvikling i Amerika. Aftalen var, at han ville gentage

besøget 10 år senere; men så kom krigen.

Når denne historie er blevet skrevet, skyldes det ikke mindst, at to efterkommere af ”Frederik og

Jensine Johansen” har aflagt besøg på egnen – og blandt andet skrevet i Lokalhistorisk Arkiv for

Farsø og Omegns Gæstebog:

5. juli 2012:

Mange tak for din hjælp. Jeg er en 4. generation i arverækken efter Richart Christian Johansen, hvis

søn emigrerede til de Forenede Stater. Jeg kan ikke tro, hans foto er lige fremme her i udstillingen.

Jeg vil fortsætte søgningen takket være din hjælp! Kristina Anderson, barnebarn af Evelin

Johansen.

26. juni 2015:

(Er) Her i Farsø + Ullits for at udforske familie historie, følger i Kristinas sti fra 2012. Ønskede at se

det akkurat …. – Må komme tilbage for mere udforskning – Mark Schleck - barnebarn af Fred +

Jensine Johansen. (red.: han er antagelig søn af Jeanne).

Mark Schleck havde været på Foulum og/eller Ullits kirkegård for at se stenen over Frederik og

Jensine, der endte deres jordiske rester her. Han fortsatte til Farsø for at se efter sine

oldeforældres gravsted. På arkivet i Farsø kunne vi fortælle, at hans oldeforældre R.C. og Marie

Johansen ikke var begravet i Farsø, men i Gedsted. Schleck kørte derfor videre til Gedsted, hvor en

kirkegårdsmedarbejder oplyste ham om, at gravstedet var sløjfet.

Avisen

Fra Løgstør Avis den 30. juli 1942: En

god Farsøborger fylder 80.

Drejermester R. Johansen, Byens

Altmuligmand. – Byggede de første

Cykler, som kørte i Farsø.

Mandag den 3. august runder

drejermester R. Johansen, Søndergade,

Farsø, de fire snese.

Fødselaren er født i Sønderjylland, 1886 kom han til Farsø og oparbejdede her en betydelig

virksomhed, idet han til tider havde 5-6 svende i arbejde. Johansen er en enestående dygtig

håndværker, og hans evner begrænser sig ikke til faget alene. Da han begyndte i Farsø, byggede

han således selv vindmotor og maskiner, og det meste af det, han har på sit nuværende værksted,

har han selv lavet. Går man en tur gennem værkstedet, opdager man mange fikse og snilde

anordninger, og alt er udført med en akkuratesse og snilde, som er enestående. Hans store og

alsidige dygtighed har da også været meget stærkt udnyttet; thi var der et eller andet vanskeligt

stykke arbejde, som andre døjede med at ordne, gik man bare til Johansen, og man kunne da være

sikker på, at sagen blev løst på en yderst tilfredsstillende måde.

Drejermester og afdøde smedemester Bruun byggede som unge to af de første cykler i Farsø.

Tandhjulene var af træ med jernpigge; men cyklerne var gode og stabile, og de kørte så langt som

til Aalborg på dem.

For ca. 20 år siden solgte Johansen sin første forretning til snedkermester P. Th. Larsen og har nu

eget hus og værksted i Søndergade (6).

Både Johansen og hans hustru kan trods den høje alder glæde sig ved et godt helbred. I

ægteskabet er der 6 børn, 1 datter og 5 sønner. Tre af sønnerne er i Amerika, og da Johansen

fyldte 70 år, var han ovre for at besøge dem. Det var selvsagt en oplevelse for ham, og det var

meningen, at turen skulde gentages, når han fyldte de 80, men tiderne forhindrer jo dette.

Som ung var Johansen en ivrig jæger og en meget interesseret havemand. Afholdsbevægelsen har

hans store interesse, og han har beklædt posten som kredskasserer.

Fødselaren vil sikkert modtage talrige lykønskninger på sin 80 års fødselsdag. Han er kendt af alle i

byen og omegnen og har været sin by en god og ualmindelig dygtig borger.

Fra en anden avisartikel ses blandt andet:

”Johansen har i over 40 år boet i Farsø,

hvor han indtil for nogle år siden har drevet

et Maskinsnedkeri. Han er en genial mand,

rig på ideer og nye impulser. Derfor er han

også bleven noget af en tusindkunstner,

som kan råde og bøde på så meget.

Johansen er altid interessant, har altid

travlt og som den evig unge kan han træffes

i spændstig gang gennem byen, som regel

uden hat både sommer og vinter. For nogle år siden foretog han en

rejse til Amerika, og besøgte der tre af sine sønner.

En sag har særlig vundet hans hjerte, nemlig afholdssagen. Her har han udført et uegennyttigt,

fortjenstfuldt arbejde.”

Anekdote

I forhold til tiden var R.C. Johansen en meget oplyst og belæst mand, men han stod stejlt på sine

meninger og kunne være noget rethaverisk. Hans viden kunne undertiden føre ham på afveje og

give sig pudsige udslag. Som ældre mand fik han engang nogle smerter i benene, som generede

ham. Han søgte råd hos doktor Bjerrum, som på sin brøsige måde meddelte ham, at det var

alderdom, og den slags var der ikke noget at gøre ved. Det var åreforkalkning, hvilket betød dårligt

blodomløb i benene, og deraf kom smerterne. R.C. Johansen svarede, at kunne doktoren ikke

hjælpe ham, så kunne han selv, for han havde læst, at kalk neutraliseredes med syre. Dr. Bjerrum

grinede, og R.C. Johansen gik. Han begyndte nu en kur, der bestod af fodbade i fortyndet saltsyre

samt at gå med bare ben i træskoene både sommer og vinter. Det sidste skulle stimulere

blodomløbet. Kuren hjalp, og R.C. Johansen hoverede over doktoren.

Erik og Christian fortæller, at R.C. Johansens universalmedicin var at indsnuse svovldampe. Han

tog en glød fra kakkelovnen, hvorpå han hældte svovl, som gav dampene.

Han havde et homøopatisk medicinskab ”apotek”, der bestod af et skab med glas med mange

forskellige piller, der var nummereret og som brugtes til behandling af forskellige sygdomme.

Med et skævt smil fortæller Erik og Christian,

at deres bedstefar ikke altid havde været

afholdsmand. Engang et selskab skulle en tur

ud på heden, fortalte de andre deltagere om,

at de havde øl og sodavand med. R.C. Johansen

svarede hertil, at han ikke ville slæbe på så meget,

så han havde en flaske brændevin med.

Christian fortæller om Bedstefar, at da R.C.

Johansen blev ældre og det var noget besværligt

at klippe tånegle, bad han Christian om at tage den tang til at klippe ståltråd med og ”Klip mine tånegle”.

R.C. Johansen var en original skikkelse – ikke som dem fra Himmerlandshistorierne - langtfra,

måske var han mere en udpræget personlighed. Han havde sin egen mening om alting, var ikke

bange for nye ideer og fremskridt, og kom derfor ofte i stærkt modsætningsforhold til mange af

byens andre borgere. Dette gav sig sjældent udslag i alvorlige stridigheder, idet R.C. Johansens

hæderlighed var ligeså ubestridelig som hans stædighed, desuden var han kendt som en dygtig

mand i sit fag.

Ideer

R.C. Johansen var afholdsmand og svoren tilhænger af ligbrænding. Det sidste var ret ukendt på

egnen på den tid, det faldt mange for brystet, vakte ligefrem forargelse, man fandt det hedensk og

gudsbespotteligt, noget der naturligvis ikke ændrede R.C. Johansens indstilling.

Han protesterede da også på det kraftigste, da den nye kirkegård blev anlagt og kørte frem med

argumenter som spild af jord, uhygiejnisk og uæstetisk. Han ville have et krematorium i stedet.

Som det var at vente, blev det kirkegården, og R.C. Johansen svor på, at han ikke ville begraves der

”Katten ryw’me”.

Gedsted

R.C. og Marie Johansen købte hus i Gedsted i april 1944. Det kostede

12.500 kr., som blev betalt med 25 stk. 500 kr. sedler.

Død

Richard C. Johansen døde i Gedsted 18. maj

1946, hvor hans datter boede. Han blev

begravet på Gedsted kirkegård. Fru Johansen

var senere en tid på Farsø hvilehjem, men

flyttede til Gedsted, hvor hun døde på De

gamles hjem i 1956.

1969: Fra venstre ses Kristine Johansen,

Helene Johansen, Gudrun Christensen, Petrea

Holmgaard, Evelyn og Louis June Johansen.

Huset lod Søren og Petrea bygge på Nymarken 26,

Ullits - ved vandtårnet. Søren 1889-1962; Petrea

1902-1981. De er søskende til Jensine Johansen.

2010: Brødrene Knud, Erik og Christian Holst

Christensen, børnebørn til R.C. Johansen