NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING

Nr. 88 – August 2016

Vanløse år 1186

Første gang Vanløses navn (Huanlose) kendes på skrift, er i dette pavebrev. Det er nu 830 år siden – et halvrundt årstal, der ”fejres” ved at bringe den danske oversættelse af den latinske tekst fra paven.

Pave Urban 3. stadfæster, at ærkebiskop Absalon til overdragelse efter sin død har skænket borgen Havn, som kong Valdemar I. havde overdraget ham, til kirken i Roskilde tillige med tilliggende gods i de omkringliggende landsbyer, heri indbefattet alt, hvad Niels, ærkebis-pens slotshøvedsmand, har erhvervet i overensstemmelse med aftalen mellem ham og ærkebispen.

”Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi skylder i oprigtig kærlighed at elske vore brødre og medbisper, såvel de nære som de fjernere, og gerne og med virkning at bønhøre dem med hensyn til det, som de retfærdigt beder om. Af den grund giver vi gerne vort samtykke til dine retfærdige ønsker og stadfæ-ster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev som værn borgen Havn, som Valdemar – berømmelig ihukommende – fordum Danmarks konge, har overdraget dig, broder, og som du efter from overvejelse har givet til kirken i Roskilde på den aftalte betin-gelse, at du skal beholde den, så længe du lever; efter din død skal den frit tilfalde denne kirke i henhold til nysnævnte betingelse, således som du sidder inde med den med rette og uden indsigelse tillige med alle dens tilliggender, nemlig selve landsbyen Havn, Utterslev med alle dens tilliggender, nemlig Serreslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby eet bol, Brønshøj, Emdrup, hovgården i Gentofte med alle dens tilliggender, Mørkhøj med alle dens tilliggender, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Ovre, Tårnby, Nærum med alle dens tilliggender;

Pave Urbans III's brev til ærkebiskop Absalon, dateret 21. oktober 1186. Pergamentdokumentet befinder sig i Rigsarkivet.

Dokumentet måler 24 x 18,5 cm.

uden indsigelse tillige med alle dens tilliggender, nemlig selve landsbyen Havn, Utterslev med alle dens tilliggender, nemlig Serreslev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby eet bol, Brønshøj, Emdrup, hovgården i Gentofte med alle dens tilliggender, Mørkhøj med alle dens tilliggender, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Ovre, Tårnby, Nærum med alle dens tilliggender; desuden hele den andel af det, som Niels, din slotshøvedsmand, har erhvervet, i henhold til ordlyden af den overenskomst, der er sluttet mellem Eder. Altså må aldeles intet menneske bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvo-venhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus’ og Paulus’ vrede. Givet i Verona den 21. oktober.”

(Kilde: Danmarks Riges Breve)

Basarbygningen

endnu engang

I nr. 87, februar 2016, fik vi fortalt lidt om Basar- bygningen på Ålekistevej 214-216. En bygning, der nu er en saga blot – boligbyggeriet er i fuld gang p.t. Ganske kort tid efter fik arkivet en henvendelse fra en borger i Odense, der i for- bindelse med sin slægtsforskning havde fundet ud af, at en af hans oldefædre (Carl August Espensen) var bagermester. Ifølge Kraks Vejviser 1925 så det ud til, at han har haft et bageri på Ålekistevej 214. Han har endvidere vedhæftet et foto, som han har fundet i sit familiealbum, og mener det ligner en butik i basarbygningen på grund af facadens udformning. På fotoet ses også bagermesterens 2 døtre. Vi kunne jo bekræfte, at det var en butik, der havde ligget i basarbygningen i det pågæl-dende tidsrum, og at vi naturligvis var meget glade for at modtage det vedlagte foto, idet vi af gamle fotos ellers kun havde et af hele bygningen fra 1925, hvor man ikke rigtigt kan se de enkelte butikker.

Side 2

Fotoet viser et vindue fyldt med lagkager.

Vi er altid glade for at modtage fotos.

Vanløse Bryggeri 1916 I år er det 100 år siden brygger Stylsvig flyttede sit bryggeri ”Dansk Maltølbryggeri” fra Ve-sterfælledvej til Grønbakken 10 i Vanløse (i en af Bogholdergårdens avlsbygninger). Bryg-geriet er dog periodisk ude af drift i slutningen af 1921 og begyndelsen af 1922. I september 1922 er bryggeriet dog i fuld gang igen med hvidtølsproduktionen. Den 7. marts samme år dannede han aktieselskabet ”Vanløse Bryggeri A/S” med en aktiekapital på kr. 5.000.

Der blev fremstillet både hvidtøl og sodavand. Sodavand blev solgt under navnet ”Kaj-berg Brøndanstalt”. Vanløse Bryggeri’s Prima Hvidtøl blev solgt til 25 øre pr. flaske – eller 3 øre billigere end hvidtøllet fra ”De forenede Bryggerier” og Vanløse’s Taffeløl til 21 øre pr. flaske – eller 7 øre billigere, samtidig skulle produktet være på fuld højde både med smag og fylde med øllet fra hovedstadens bryggerier og samtidig give forhandlerne af Vanløse-øl en lidt større avance. Bryggeriet kunne præstere at brygge 3000 helflasker pr. dag.

Den 5. maj 1924 gik bryggeriarbejderne over hele landet i en lovlig varslet strejke – en strejke der varede 4 uger. Da ”Vanløse Bryggeri” ikke var medlem af arbejdsgiverforenin-gen, var det uberørt af strejken, og bryggeriet havde sine kronede dage i dette tidsrum. I 1929 blev ”Vanløse Bryggeri” lukket og selskabet ophævet. Et lille stykke Vanløsehistorie var hermed slut. Stylsvig flyttede dog først selv fra ejendommen i 1959. Eksempler på bryggeriets etiketter.

Kilde: Poul Sørensen, Hvidovre (m.fl.).

Side 3

Forfatter Arne Lybeck og Vanløse

Forfatteren Arne Lybeck, der har skrevet mange bøger med lokalhistorisk islæt, har henvendt sig til os, idet han planlægger en lille 80 siders bog om Vanløse med fokus på sporten, kulturen og foreningerne med kig tilbage fra 1950erne og op til år 2000. Han vil i den forbindelse gerne høre, om der er nogle af vores med- lemmer, der har lyst til at bidrage med deres erindringer. Denne henvendelse er hermed videregivet, og er der nogen, der har lyst til at bidrage med erindringer og oplevelser, små eller store, fra denne tidsepoke, kan man henvende sig til bestyrelsesmedlem Annie Dühring e-mail: a.duhring@webspeed, eller tlf. 38 79 08 63. Vi kan jo ligesom ikke få nok – vel?

Har dit hus en historie?

Som nævnt ovenfor kan vi ikke få historie nok. Vi har mange huse i Vanløse og rigtig mange gamle huse. De kan også fortælle en historie. Så har du en historie om det hus eller ejendom, du bor i, vil vi gerne have del i den. Det kunne være historien om den arkitekt, der har tegnet huset, de håndværkere, der har bygget det – har der boet nogle personligheder i det, har der tidligere ligget en virksomhed i det – har du gamle fotos, notater eller andet, som vi må kopiere osv. Henvendelse kan ske som til oven-for anført. Man kan også komme på arkivet, Jernbane Allé 94, åbent den 1. torsdag i måne-den kl. 16-18 eller efter særlig aftale.

Historien om Hyltebjerg Kirke er skrevet af Harald Egede Jensen, der var præst ved kirken fra 1967 til pensioneringen i 1987. Det er en interessant bog med mange illustrationer. I og med at der ikke er så mange af bøgerne tilbage, har en af vores gode borgere og medlem af menigheds- rådet ved kirken Finn Nesgaard, påtaget sig det kæmpearbejde, det er at få den digitalise-ret. Nu kan den derfor downloades gratis på hjemmesiden hyltebjergkirke.dk. Den kan enten læses på computer, tablet eller printes. Det sidste kræver 58 ark A4, inklusive illustrationer.

Side 4

Historien om Hyltebjerg Kirke

HistoriskAtlas.dk - relanceret Danmark er rig på historisk viden, som ikke lever i historiebøgerne. Viden om slægter, steder og begivenheder, der er blevet overleveret fra generation til generation. For at undgå at den viden går tabt, præsenterer HistoriskAtlas.dk en ny funktion, hvor danskerne inviteres til at dele deres lokalhistoriske viden. ”På HistoriskAtlas.dk kan man finde Danmarks største gratis samling af lokalhistorisk viden. Indtil videre er vores formidlingsarbejde blevet varetaget af de museer, arkiver og biblioteker, der er medlem af Foreningen HistoriskAtlas.dk. Men nu gør vi det muligt for alle at dele deres viden, så danskerne kan være med til at skrive deres egen danmarkshistorie” forklarer projektleder Pernille Schou fra HistoriskAtlas.dk

Små fortællinger med stor betydning HistoriskAtlas.dk er et interaktivt kort på nettet med over 6000 lokalhistoriske begivenheder, steder og personer beskrevet i ord og billeder samt mere end 100 sjældne historiske kort. ”Hvis man f.eks. sidder inde med viden om en gammel smedje fra 1700-tallet, en stor brand på den lokale herregård eller et arkæologisk fund, så kan man nemt fortælle historien på HistoriskAtlas.dk” fortæller Pernille Schou. Det nye HistoriskAtlas.dk blev relanceret 23. maj med en lang række nye funktioner og et endnu mere brugervenligt design. ”Udover at danskerne nu kan være med til at skrive historie, vil de også kunne planlægge historiske ruter med HistoriskAtlas.dk. På den måde vil man hurtigt kunne finde lige den viden, man søger, uanset om det er en bestemt periode, et bestemt emne eller et bestemt sogn” forklarer Pernille Schou.

HistoriskAtlas.dk er en gratis web-applikation og virker på smartphone, tablet og PC.

Side 5

Links med tilknytning til

lokalhistorie

www.danskebilleder.dk www.dengang.dk www.kbharkiv.dk

www.arkiv.dk www.bibliotek.kk.dk/temaer/krak

www.sa.dk www.danskearkiver.dk.

Vanløse Bibliotek 1916

I år 1916 var der 2.798 indbyggere i Vanløse, og da mente man, at tiden var inde til at folk herude i de yderste kartoffelrækker også skulle have en chance for at låne bøger. Man begyndte den 18. december 1916 i et menighedshjem i Dannebrogs Allé 3 (nu Skjulhøj Allé) med en bogbestand på kun 600 bind. Sjælen i dette pionerarbejde var kommunelærerinde Anne Marie Jacobsen, som kaldtes ”bestyrer”. Udlånstiden var mandag kl. 1-2 og onsdag og fredag kl. 6-8.

Biblioteket blev dog kun kort tid i menighedshjemmet, der nu blev beværtning. Man flyt-tede i 1917 til Baggesens Allé 6 (nu Katholmvej), hvor en bror til Anne Marie, handelsgart-ner E. Jacobsen, boede. Biblioteket fik ca. 200 supplerende børnebøger fra Vanløse Skole. Her havde Anne Marie i øvrigt indrettet et skolebibliotek i 1915 i lærerindeværelset, som alligevel aldrig blev brugt. Den 4. august 1921 flyttede man til en villa på Klingsey- vej 17. Læserskaren var i årene steget fra 281 til 420, der havde lånt 10.000 bind. Da man flyttede til Klingsey- vej gik det hastigt fremad til 781 lånere, der lånte 20.000 bind. Biblioteket hørte dengang under kreds- biblioteket i Stefansgade, hvor Anne Marie Jacobsen var blevet afdelingsbibliotekar. Personale herfra passede Vanløsefilialen. En gammel Vanløseborger, fru Ruth Foss, husker tydeligt Anne Marie Jacobsen, denne meget myndige dame, der gik i lange bukser og røg store cigarer. Alle var lidt bange for hende – selv Ruths far, redaktør Carl Simonsen fra Vanløse Avis.

I 1924 flyttede biblioteket til Godthåbsvej 341 (nu Jyllingevej 39). Det var en treværelses lejlighed i et nybygget hus – Vanløsegård – og her blev man boende til 1960. Under loftet blev der malet tekster som ”Enhver læser med sine egne briller” og ”Hellere få bøger ret læste – end mange bøger slet læste”, endvidere ”Biblioteket er kulturens våbensal”. For-uden bogudlånet indrettedes en lille læsestue med håndbøger og tidsskrifter. Vanløse hav-de i 1924 9.000 indbyggere, hvoraf 1.124 blev lånere i biblioteket. De første år blev bibliote-ket ledet af en ”honorarlønnet bestyrer”, som fra 1927 var Ejgil Sander Jensen. I Vanløse Avis ses, at han gjorde meget for at gøre biblioteket kendt. Der var artikler om bibliotekets håndbøger, gennemgang af forskellige forfatterskaber og flere artikler om ”Versdigtning” og omtale af bibliotekets forskellige udstillinger. Et fint stykke PR-arbejde, men bibliotekaren var også nys kommet hjem fra biblioteksstudier i USA.

Biblioteket, hvis udlån og læsesal tilsammen var på 73 m2, var snart alt for lille til det sti-gende udlån. Man var i 1941 oppe på at udlåne 100.000 bind til 5.000 lånere. Bogbestan-den var på 10.000 bind. En udvidelse var påkrævet, og man forhandlede til mange sider om nye lokaler, men uden resultat. I 1943 greb man så til at nedlægge læsesalen for at skaffe mere plads til udlånet. På travle dage udstempledes op mod 1.000 bind. I årene før krigen – og efter – havde man mange planer om et større bibliotek. Størst interesse havde ”Tornero-degrunden”, som matr. nr. 213 blev kaldt. Den havde4 været endestation for linje 17 og senere for linje 14, men lå øde hen, efter at sporvognen havde fået ny

Side 6

og efter – havde man mange planer om et større bibliotek. Størst interesse havde ”Torne-rosegrunden”, som matr. nr. 213 blev kaldt. Den havde været endestation for linje 17 og senere for linje 14, men lå øde hen, efter at sporvognen havde fået ny endestation i 1936. Kommunen solgte i 1945 grunden til et aktieselskab, der var oprettet 1942 med det formål at opføre biograf og bibliotek på grunden. Da der ikke skete noget, blev der i 1948 med støtte fra samtlige politiske foreninger, grundejerforeninger o.a. stiftet en forening ”Vanløse Kultur-gård”, der ville rejse et kulturcentrum i bydelen, bl.a. med bibliotek. I de følgende år arbej-dede foreningen ihærdigt på at erhverve ”Tornerosegrunden”, men der skulle mange penge til. I 1955 blev grunden videresolgt til et nyt aktieselskab ”Vanløse Kulturcenter”, der ville bygge biograf, bibliotek og ungdomsklub på stedet. Foreløbig blev det kun til en minigolfba-ne. Først da Vanløse Folkeblad tog sagen op, og i 1957 sammen med skoleinspektører, præster, læger, børnehaveledere og borgere i Vanløse henvendte sig til magistraten, og borgmester Ove Weikop derefter truede med at finde en anden placering af biblioteket, kom der gang i byggeriet. Biblioteket indviedes 23. januar 1961 i lejede lokaler i ”Kulturgården”, der også kom til at rumme en ungdomsklub, udlejet til foreningen ”Vanløse Kulturgård”, biograf og mødelokaler.

Biblioteket blev indrettet på 1. sal ud mod Lindehøjen med indgang fra Jernbane Allé. Bibliotekets areal var 750 m2 incl. kontorer og magasiner. Et moderne, flot familiebibliotek uden vægge mellem afdelingerne. Kunstnerne Knud Nielsen og Erik Lagoni Jacobsen stod for udsmykningen, hvilken vagte stor opsigt. Allerede i de første år inviterede biblioteket til diskussionsaftener, kunstaftener og samtalekredse. Der var aftener med kendte forfattere og musikarrangementer samt børneteaterforestillinger.

I 1969-70 var Vanløse et af de fire biblioteker i København, der fik pladesamling. Men kun til at lytte på stedet – ikke låne. Det var dog mest de unge, der hørte rock og beat, der benyttede denne service, og de var da også kede af det, da servicen blev nedlagt i 1976 af sparehensyn.

Kilde: Historiske Meddelelser om København 1985.

Bibliotekets ledelse har altid – og gør det stadig - søgt samarbejde med lokalsamfundet og lokalpressen. Mange ting er sket i de senere år for at gøre Vanløse Bymidte til et kultur-centrum, som var ønsket fra Vanløses borgere helt tilbage fra 40’erne. Den 23. september 2005 blev Vanløse Kulturhus, der blev bygget i tilknytning til biografen, indviet, og 1. januar 2010 fusionerede Vanløse Kulturhus med Vanløse Bibliotek, og navnet blev herefter Kultur-stationen Vanløse, som kan notere sig et besøgstal på 360.000 gæster årligt, fordelt på kulturelle arrangementer, møder og anden aktivitet. Biblioteket bliver til stadighed moderni-seret, og opgaverne mangesidet for personalet, og vi har sikkert ikke set det sidste endnu. Læsevanerne ændrer sig med hastige skridt, men ”duften” af bøger forsvinder forhåbentlig aldrig fra Vanløse Bibliotek.

Mange gange tillykke med de 100 år.

Side 7

Arrangementer i efteråret 2016

Henning Sprogøe fortæller Tirsdag den 20. september kl. 19.00 på Vanløse Kulturstation Vi får denne aften besøg af skuespilleren, teaterchefen, underviseren, Vanløse-borgeren Henning Sprogøe, der vil fortælle om de underholdnings-etablissementer, der har været i Vanløse – biograf, teater, dansesteder etc.

Stenalderfund ved Grøndalsåen Tirsdag den 25. oktober kl. 19.00 på Vanløse Kulturstation Arkæolog ved Københavns Museum, Niels Henrik Andreasen, vil denne aften for-tælle om stenalderfundene ved Grøndalsåen og om den landskabsmæssige og kulturelle kontekst, de skal ses i.

Den Københavnske forstadsudvikling Mandag den 28. november kl. 19.00 på Vanløse Kulturstation Museumschef Poul Sverrild, forstadsmuseet og Cirkusmuseet i Hvidovre vil denne aften fortælle om den københavnske forstadsudvikling herunder Vanløse som for-stad eller kvarter i hovedstaden, bebyggelsesformer og livsformer.

Nytårstur 2017 Søndag den 8. januar 2017 kl. 13.00 Nytårsgåtur – Så tager vi hul på et nyt lokalhistorisk år. Vi mødes ved det lille park-anlæg, hvor Ålekistehuset lå engang – hjørnet Grøndals Parkvej/Ålekistevej. Turen går ad Ålekistevej, hvor vi genopfrisker fortidens Ålekistevej og slutter ved Jyllingvej.

Vi håber, vi ser rigtig mange til ovennævnte arrangementer – På gensyn.

Redaktion: Jørgen Vibe Frederiksen og Annie Dühring Tlf. 38 79 08 63 – E-mail: a.duhring@webspeed.dk

Foto: Jan Mørch

Besøg arkivets udstillinger på Kulturstationen

Vanløse Bydelshistoriske Arkiv har en væg til rådighed i gallerigangen på Kulturstationen, hvor der løbende vil være skiftende udstillinger.