Side 1 af 51
Studieordning
Kandidatuddannelsen i Medicin
Syddansk Universitet
Ikrafttrædelsesdato: 01.09.2005
Godkendt af dekanen 31. august 2005
Seneste revision: April 2011
Opdateret januar 2012
Opdateret juni 2012
Opdateret december 2012
Side 2 af 51
I henhold til “Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af
29/06/2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen); Bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved
universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden
bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) nr. 250 af 15/03/2007 og
Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgø-
relsen) nr. 212 af 21/02/2012 fastsættes følgende studie- og eksamensordning for kandidatuddannelsen
i medicin ved Syddansk Universitet.
Kapitel 1 Formål
§1 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK
Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. med (candidatus/candidata
medicinae), på engelsk Master of Science in Medicine
§2 NORMERING
Kandidatuddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-points svarende til 3 års fuldtidsstu-
dier
§3 FAGLIG PROFIL
Stk 1 Uddannelsens formål
Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompentecer inden for
naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske
fag, der er nødvendige fore fter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede
lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herun-
der lægeetiske forhold. (Udd. bek.)
Stk 2 Kompetenceprofil
at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge,
diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstruende tilstande.
at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder.
at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang
læring.
at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter,
kolleger og samfund styrkes.
Side 3 af 51
Stk. 3 Uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse
Tabellen nedenfor viser studiets opbygning i spor og moduler med fordeling i ECTS points
Klinisk medicin Professionsspor Akademiker spor
Semester Modul Titel ECTS Titel ECTS Titel ECTS
1
K1 Sygdomme i hjerte og kredsløb 9
K2 Sygdomme i respirationsvejene 4,5
K3 Sygdomme i bevægeapparatet 9
K4 Sygdomme i blod- og
bloddannende organer
4,5
2
K5 Sygdomme i fordøjelseskanalen 9 Færdigheds-
træning
1,2
K6 Ernæring og metabolisme 6
Klinikperiode 1 15
3
K7 Psykiske og adfærdsmæssige
forstyrrelser
9 Færdigheds-
træning
1,2
K8 Mor og Barn 9
K9 Kvindesygdomme og
reproduktion
4,5
K10 Sygdomme i nyre- og urinveje 4,5
4
Klinikperiode 2 15
K11 Sygdomme i nervesystemet og
sensoriske organer
9 Færdigheds-
træning
1,2
K12 Sygdomme i huden 3 Forskningsmetode 4,5
5 Kandidatspeciale 27
K13 Lægen, loven og samfundet 3,9
6 K14 OSCE-forberedende kliniske
kurser
30
ECTS i
alt
114,9 33,6 31,5
Stk. 4
Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder
indgå:
Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige
videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk
uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv.
Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således
at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske
problemstillinger
Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til
førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og
intervention
Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for
primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau
Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder
viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds
Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale
forhold, skal indgå i undervisningen
Side 4 af 51
Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk
teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.
§ 4 ADGANGSKRAV Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse skal fremgå af uddannelsens studieordning
(Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2).
Stk.2. Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet,
har ret til at fortsætte på kandidatuddannelsen i medicin på Syddansk Universitet i direkte
forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (Kandidatadgangsbekendtgørelse § 9).
Stk.3. Adgang til kandidatstudiet i medicin forudsætter en bestået bacheloruddannelse i
medicin og at bacheloruddannelsen ækvivalerer en bacheloruddannelse i medicin ved
Syddansk Universitet.
Stk. 4. En bestået bacheloruddannelse i klinisk biomekanik og som ækvivalerer
bacheloruddannelse i medicin ved Syddansk Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen
i medicin. Der optages dog ikke studerende med en bachelorgrad i klinisk biomekanik på
kandidatuddannelsen i medicin, for så vidt angår studerende, som optages på
bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik i optagelsesåret 2011 og senere.
Stk. 5. Studerende med en adgangsgivende bacheloruddannelse, som ikke er omfattet af reglen
i stk. 2, kan optages på kandidatuddannelsen i medicin, såfremt der er plads.
§5 SPROGKRAV
Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal senest ved studiestart have bestået
Studieprøven i dansk eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.
Stk. 2 Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere
Kapitel 2 Studiekrav og uddannelsens indhold
§6 TIDSGRÆNSER
Med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse skal en
studerende påbegynde kandidatuddannelsen i medicin senest 3 år efter beståelse af den ad-
gangsgivende bachelor uddannelse. Ansøgning om optagelse skal derfor foreligge så rettidigt
at denne regel kan overholdes.
Stk 2. Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den
adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid
(Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 2).
Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra fristen i stk.1-2 hvis der foreligger usædvanlige for-
hold.
§ 7 STUDIEAKTIVITET
Studerende der ikke har vært studieaktive i et år tilbydes vejledning.
Stk. 2 Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en
sammenhængende periode på mindst 2 år (Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 19). Studieak-
tivitet forstås som deltagelse i undervisning og prøver.
Stk. 3 Studienævnet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold (kandi-
datadgangsbekendtgørelsen § 19, stk. 2).
Side 5 af 51
§ 8 INDGANGSREGLER
En studerende kan ikke afvikle klinikophold i uddannelsens 1. semester. 2 ud af 4 af 1.
semesters moduler skal være bestået, inden den studerende kan påbegynde sin 1.
klinikperiode.
Stk. 2. Påbegyndelse af 2. periodes klinikophold forudsætter, at den studerende har fået
godkendt 1.periodes klinikophold.
Stk. 3. Påbegyndelse af kandidatspecialet forudsætter, at 1. periodes klinikophold er afsluttet
samt at den studerende har bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatuddannelsen.
Stk. 4. Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) semester forudsætter at
samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester er bestået senest ved
eksamenstilmeldingsfristens udløb. Tidsfrister fremgår af fakultetets hjemmeside.
Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra indgangsreglerne, såfremt der foreligger usædvanlige
forhold.
Side 6 af 51
§ 9. UDDANNELSENS INDHOLD
Stk 1 Målbeskrivelse for de enkelte moduler:
I målbeskrivelsen for de enkelte moduler angives hvilke kompetencer, som den studerende
skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for
evaluering af det pågældende modul
Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer:
- kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne
redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området
- have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større
sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for
detaljer.
Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer:
- Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison
- Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan
ikke udføre færdigheden selvstændigt.
Andre kompetencer beskrives i prosaform
Side 7 af 51
MODUL K1 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for:
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Arteriosclerose:
-karmanifestationer
-hjertemanifestationer
Iskæmisk hjertesygdom
-akut myocardieinfarkt
-angina pectoris
Akut og kronisk hjerteinsufficiens
Hjerterytmeforstyrrelser:
-akut og kronisk atrieflimren,
- 3. grads AV blok
-ventrikulær takycardi
- ventrikel flimren
- sinus arrest
Hypertensio arterialis
Venøs karsygdom:
-varicer
-kronisk venøs insufficiens
-thrombophlebitis
-venøse bensår
Lungeemboli
Cor pulmonale
Ekstremitetsiskæmi
Symptomer og kliniske fund
Brystsmerter
Claudicatio intermittens
Lipotymi
Lungestase og -ødem
Kardiogent shock
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Perifer blodtryksmåling
Hjertestopbehandling
Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom.
Antikoagulationsbehandling
Elektrocardiogram
Arbejds-EKG
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Klapinsufficiens og -stenose
1. og 2. grads AV blok
Medfødte hjertesygdomme
Perikarditis
Infektiøs endocarditis
Cardiomyopathi
Aortaaneurysme
Lymfødem
Hjertetransplantation
Familiær hypercholesterolæmi
Side 8 af 51
Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort
Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering)
Symptomer og kliniske fund:
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Ventilations-perfusionsscintigrafi
Ekkokardiografi
Myocardiescintigrafi
Arteriografi
Phlebografi
Holtermonitorering
Pacemaker
Ablation og ICD
Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer
Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose,
hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser
-udføre palpation af perifere pulse
-undersøge underekstremitet for iskæmi
-undersøge ekstremitet for venøs insufficiens
-udføre ekstern hjertemassage
-optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok,
ventrikelflimmer, arbejds -ekg
-beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af
hjertestørrelse
-identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar
-identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut
myokardieinfarkt
-identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis.
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne:
-måle og tolke central venøs tryk
- tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi
- udføre sinus caroticus massage
- udføre avanceret genoplivning og DC konvertering
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
- med patient med dødsangst på grund af akut sygdom
- om den forebyggende samtale
HOLDNING OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-amputation - tab af legemsdel
-transplantation (hjerte/lunge/nyre)
-behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser
ved at behandle x antal personer for at undgå 1 kardiel event?
Side 9 af 51
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0,150
ECTS point: 9
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 10 af 51
MODUL K2 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Infektioner i luftvejene:
-virale øvre luftvejsinfektioner
-sinuitis
-tonsillitis
-pneumoni
-influenza
-bronchitis.
Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal
Neoplasier i luftveje
Thoraxtraumer
Pneumothorax
Symptomer og kliniske fund
Dyspnoe
Hyperventilation
Synkesmerter
Hoste
Hæshed
Cyanose
Snue
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Lungeinfiltrat
Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi
Pleuraeksudat
Atelektase
Akut respiratorisk insufficiens
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Næsepolypper/adenoide vegetationer
Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel)
Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis
Parasit- og svampeinfektioner i lunger
Alveolitter
Lungefibrose
Sarcoidose
Erhvervsbetingede luftvejslidelser
Neoplasier i pleura og mediastinum
Lungesygdom, kirurgi og anæstesi
Lungetransplantation
Principper og indikationer for respiratorbehandling
Obstruktiv søvnapnoe
CT-scanning af thorax
Symptomer og kliniske fund
Hæmoptyse
Snorken
Stridor
Side 11 af 51
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese
Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi
Tracheostomi
Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling
Rehabilitering af patienter med lungesygdomme
Ansigtstraumer
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til
allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene
-udføre objektiv undersøgelse af fauces
-tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og
obstruktiv lungesygdom
-tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk
ændring
-beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at
identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler
- tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og
emfysem
- identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme
- tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra
metastaser
- tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært
karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer
- tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem
inflammation og carcinose
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne
-tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse
- udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation
- om rygeafvænning
-med patienter, der har livsstils lungelidelser
HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el.
lign)
-rygning som årsag til livsstilsygdomme
-allergiske sygdomme
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester
Omfang: 3 uger
Årsværk: 0.075
ECTS point: 4.5
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING
Side 12 af 51
Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 13 af 51
MODUL K3 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
BLØDDELE
I. Rheumatologi
Osteoatroser i perifere led
Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled.
Carpaltunnelsyndrom
II Bløddels-infektioner
Panaritium
Absces
Phlegmone
RYGSYGDOMME
I. Lænd/thorakaldel
Uspec. lumbago/ischias
Discusdegeneration
Discusprolaps
Cauda equina syndrom
Arcolyse/spondylolistese
Mb. Scheuermann
II Nakke/skulder
Degeneratio columna cervicalis sygdom
Cervical discusprolaps
III Columna i almindelighed
Facetleds-smerte/-artrose
Spinalstenose
TRAUMER
I.Frakturer.
Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd
Collum femoris frakturer andre femur frakturer.
Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod
Columna og bækken
Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder
osteoporotiske frakturer
II. Andre læsioner
Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader
Bløddelstraumer
Perifere nervelæsioner
Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp
vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi.
ANDEN ORTOPÆDI
Platfod
Side 14 af 51
INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME
Reumatoid artritis
Artritis psoriatica
Infektiøse artritter
Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis
Artritis urica
Pyrofosfat-artropati
Systemisk lupus erythematosus
Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica
Symptomer og kliniske fund
Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv.
Monartritis
Polyartritis
Smerter i ryggen
Smerter ved gang
Smerteadfærd
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær,
reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m.
Smertebehandling
Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling,
systemisk antibiotika, tetanusprofylakse
Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD
Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder
Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme
Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme
Social- og arbejdsmedicinske aspekter:
-sygedagpengelov
-revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering
-pensionslov
-problemer i forbindelse med
-personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller
-personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer
-arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og
mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
IDRÆTSMEDICIN
Idrætsskader/overbelastningssyndromer
BLØDDELSREUMATOLOGI
Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne
Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff
syndrom
Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis,
tarsaltunnel)
Baker-cyste
Nekrotiserende fasciitis
Gasgangræn
Side 15 af 51
RYG-SYGDOMME
Kongenitte malformationer
Thorakal discusprolaps
Sacro-iliacaleds-smerte
Scoliose
Whiplash
FRAKTURER
Ved kongenitte/metaboliske sygdomme
Specielle læsionstyper for børn under vækst
ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI
ANDEN ORTOPÆDI
Amputation
Epifysiolyse
Specielle frakturer hos børn
Primære knogletumorer, inkl sarcomer
Avaskulære/aseptiske knoglenekroser
Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer
Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit
INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME
Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser.
Spondylitis ankylopoietica
Postinfektiøse, reaktive artritter.
Sjögrens syndrom
Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis
Sklerodermi
Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer
Sekundære vaskulitter
Symptomer og kliniske fund
Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande
-kronisk træthedssyndrom
-fibromyalgi
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Artroskopi
Ledpunktur
Ergo-/fysioterapi
Kiropraktik
Rekonstruktiv kirurgi/transplantation
Social- og arbejdsmedicinske aspekter:
-registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede
bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv
-flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved
bevægeapparatsymptomer
Side 16 af 51
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
-optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere
led
-foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient
-tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer.
-tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af
sårhelingsprocessen
-tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i
store kar
Niveau 2
KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-om indstilling til operation
-med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd
HOLDNINGER OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-klassiske biologiske sygdomsmekanismer
-betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens
sygdomsadfærd
-uhensigtsmæssig smerteadfærd
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0.150
ECTS point: 9
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 17 af 51
MODUL K4 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Anæmi (hovedtyper)
Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem:
-bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria
Akut og kroniske leukæmier
Maligne lymfomer
Myelomatose/M-komponent (MGUS)
Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede
hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation
ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet
Symptomer og kliniske fund
Lymfeknudesvulst
Hæmorrhagisk diatese
Transfusionskomplikationer
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Anæmiudredning
Udredning af leukopeni og trombocytopeni
Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund
Transfusionsbehandling med blodkomponenter
Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion
Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.)
Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.)
Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt
Kroniske myeloproliferative sygdomme
Myelodysplastiske syndromer
Thrombofili (øget thrombosetendens)
Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner
Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling
Symptomer og kliniske fund
Øget infektionstendens
Splenomegali
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv
Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi:
kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph’ og
differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller
Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation
Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme
Behandling af erhvervede immundefektsygdomme
Udførelse af knoglemarvspunktur
Side 18 af 51
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition
-udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali
-fremstille udstrygning af perifert blod
-identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i
udstrygningspræparat af perifert blod
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:
- fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør
kommunikation:
-med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom
-med patienter med kroniske, inkurable lidelser
-med patienter uden for terapeutisk rækkevidde
HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper
-livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode
-patienter i terminalstadiet
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester
Omfang: 3 uger
Årsværk: 0.075
ECTS point: 4.5
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 19 af 51
MODUL K5 SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis
Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis
Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti
Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme)
Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis
Fedtlever
Levercirrhose og komplikationer hertil
Galdestenssygdomme
Akut og kronisk pancreatitis
Malabsorption og diaré
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Funktionel dyspepsi
Colon irritabile
Diverticulose/diverticulitis coli
Appendicitis
Hernie
Symptomer og kliniske fund
Akut abdomen
Øvre dyspepsi
Nedre dyspepsi
Gastrointestinal blødning
Diaré
Obstipation
Peritonitis
Ileus
Icterus
Ascites
Vægttab
Kvalme/opkastning og dysfagi
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Gastroskopi
Koloskopi/sigmoideoskopi
Anoskopi
Ultralyd af abdomen
Oversigt over abdomen
Colonrøntgen
Tarmpassage
Absorptionsundersøgelser
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og
prækankroser
Tumorer i tunge og fauces
Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer
Akalasi
Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal
Intraabdominale abscesser
Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson
Abdominaltraumer
Vasculær tarmsygdom
Side 20 af 51
Analsygdomme
Misdannelser i mave-tarmkanal
Symptomer og kliniske fund:
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Biopsi ved endoskopi
ERCP
CT- og MR-scanning af abdomen
Arteriografi
Leverbiopsi
Ascitespunktur
Ultralydvejledt biopsi
Isotopbilleddiagnostik
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
-foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i
fordøjelseskanalen og abdomen.
-tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at
idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign
ulceration.
-tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces
og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces.
-tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever,
levercirrose og levermetastaser.
-tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis.
-identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen,
Niveau 2
Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne:
- beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning
af abdomen
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om
behandlingsbehov
HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
- behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning
mellem behandlingsmulighederne.
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 2. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0.150
ECTS point: 9
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig mulitple choice prøve
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 21 af 51
Side 22 af 51
MODUL K6 ERNÆRING OG METABOLISME
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Diabetes mellitus
Struma, hypo- og hyperthyreoidisme
Mb. Addison, Mb. Cushing
Osetoporose, oseomalaci
Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi
Fedme
Symptomer og kliniske fund
Ketoacidose
Insulin shock
Hyper- og hypokaliæmi
Dehydrering
Hypercalcæmi
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: :
Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme
Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme
Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes
Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker
Glucocorticoid behandling
Væske- og elektrolytbehandling
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Fæokromocytom
Hypofysesygdomme
Hypocalcæmi
Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne
Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande
Mandlig hypogonadisme
Non-diabetisk hypoglykæmi
Symptomer og kliniske fund
Thyreotoksisk krise
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
-optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer
-udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea
-beregne og vurdere BMI
-vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter
-vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser.
Niveau 2
-beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige
problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)
Side 23 af 51
KOMMUNIKATION
Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et
problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv
deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for
compliance.
Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer “god” og “dårlig”
vejledning.
HOLDNING OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
- patienter med livsstilsproblemer
- patienter med diabetes
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 2. semester
Omfang: 4 uger
Årsværk: 0.100
ECTS point: 6
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING
Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 24 af 51
MODUL K7 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for:
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Skizofreni
Affektive lidelser
Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering
Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser
Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger)
Udviklingsforstyrrelser
- specifikke
- generelle (mental retardation)
- gennemgribende
Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom
Børns normale psykiske udvikling
Symptomer og kliniske fund
Organisk psykosyndrom
Hallucinationer
Forfølgelsesforestillinger
Tankeforstyrrelser
Angst
Aggressivitet
Suicidal adfærd
Nedtrykthed
Opstemthed
Psykomotorik
Principper for diagnostisk udredning og behandling:
Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne
- psykiatrisk anamnese
- kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende
- problemidentifikation og formulering
- terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Posttraumatisk syndrom (PTSD)
Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser
Personlighedsforstyrrelse
Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen
Symptomer og kliniske fund:
Intelligens deficit
Bevidsthedændringer
Stereotypier
Tics
Side 25 af 51
Principper for diagnostisk udredning og behandling:
Seksuelle dysfunktioner
Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper
Sociale aspekter af psykiske sygdomme
Psykofarmakologiske forhold hos børn
Psykologiske undersøgelsesformer
FÆRDIGHEDER
Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
- vurdere tilstedeværelse af en psykose
- vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse
- vurdere suicidalfare
- foretage objektiv psykisk undersøgelse
- behandle abstinenser
- vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ be-
handling
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:
- optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal
- udføre psykiatrisk undersøgelse
- tale med en person/familie i krise
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation
- med patienter med alvorlig psykisk sygdom
HOLDNINGER
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
- problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling
- barnets problem som en del af familiens problem
- kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normali-
tetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser
- psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE
Placering: 3. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0.150
ECTS point: 9
Form: Forelæsninger, holdundervisning og case-baseret gruppeundervisning,
EVALUERING
Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 26 af 51
MODUL K8 MOR OG BARN
VIDEN
Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for:
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Det normale svangerskab og fødsel, herunder:
- fysiologi og udvikling af fosteret/barnet
- svangreomsorg og fødselshjælp
Det patologiske svangerskab:
- tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet)
- immunisering
- genetisk rådgivning/prænatal diagnostik
Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved
amning.
Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder:
- tilknytning mellem mor og barn
- barnets ernæring inkl. amning
- børn i familien
Patologisk udvikling hos barnet
- præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress
syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi
- medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis
- udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske
- omsorgssvigt
Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn.
Den generelle immunologiske baggrund for vaccination
De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luft-
vejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis,
obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom)
Symptomer og kliniske fund
Blødning i sidste trimester
Nedsat fosteraktivitet
Neonatal asfyxi
Dårlig trivsel
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Igangsættelse af fødsel
Sectio
Apgar score
Meningokoksygdom
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til:
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser
Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen
Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet
Smertelindring ved fødsel
Den patologiske fødsel
Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose
Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter
Infektioner i neonatalperioden
Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi)
Endokrine sygdomme hos barnet
Infektioner i barnealderen
Neurologiske sygdomme hos barnet
Vold mod børn og kvinder
Side 27 af 51
Symptomer og kliniske fund:
Sepsis hos børn
Astma hos børn
Psykomotorisk retardering
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Obstetrisk ultralydsdiagnostik
Førstehjælp ved fødsler
Profylaktiske børneundersøgelser
Det danske børnevaccinationsprogram
Sociale foranstaltninger vedrørende børn
Sundhedsplejerske, skolelægesystem
FÆRDIGHEDER
Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
- udfylde vækstkurver
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne:
- optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin
- udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af
præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring
- optage pædiatrisk anamnese
- udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
- med familier med børn
- og samarbejde med sociale myndigheder
HOLDNING OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
- genetisk vejledning/prænatal diagnostik
- svær præmaturitet
- tvangsforanstaltninger overfor børn
- vejledning vedr. livsstilsfaktorer
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE
Placering: 3. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0.150
ECTS point: 9
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING
Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE)
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 28 af 51
MODUL K9 KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION
VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande
Forstyrrelser i det endokrinologiske samspil mellem hypofyse og gonader vedrørende menstruati-
onscyklus
tidlig debut af menstruationscyklus
klimakterium
Reproduktion:
antikonception, sterilisation, provokeret abort
lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation
reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet
infertilitet, assisteret reproduktion
Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter):
chlamydia
gonorrhoea
papillomavirus
Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier
tumor i det lille bækken
cancer ovarii
cancer corporis uteri, inkl. forstadium
cancer cervicis uteri, inkl. forstadier
Endometriose
Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens)
Cancer mammae
Symptomer og kliniske fund
Blødningsforstyrrelser før, under og efter menopausen
Underlivsbetændelse
Udflåd
Underlivssmerter
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse
Hormonforstyrrelser
Vejledning i antikonception og prævention
Principper for kontraception
Rådgivning i forbindelse med provokeret abort
Infertilitetsudredning (både kvindelige og mandlige aspekter)
Hormonel substitutionsbehandling i klimakteriet
Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens)
Gynækologiske cancersygdomme
Knude i brystet
Side 29 af 51
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til:
Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande
Præmenstruelt syndrom (PMS)
Dyspareuni
Genital prolaps
Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter):
- syfilis
- trichomonas
- herpes genitalis
- andre seksuelt overførbare sygdomme
Cancer vaginae
Cancer vulvae
Non maligne mammasygdomme
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse
Den gynækologiske undersøgelse ved underlivssmerter
Den gynækologiske undersøgelse efter vold og seksualiseret vold
FÆRDIGHEDER
Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
- optage gynækologisk anamnese
- tolke det kolposkopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem
prækankrose og et invasivt voksende karcinom
- tolke de mikroskopiske forandringer af wet-smear med henblik på identifikation af
infektion
- tolke de makroskopiske forandringer af mammae og overliggende hud med henblik på at skelne
mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre
- gynækologisk undersøgelse
- palpation af mammae
- podning og smear fra cervix
- venerologisk undersøgelse
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder, der muliggør
kommunikation
- om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet
- om kvindelig integritet, inkl. fremmede kulturer
HOLDNING OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til
- etiske aspekter omkring reproduktion
- metodik og problematik i forbindelse med befolkningsscreening
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester
Omfang: 3 uger
Årsværk: 0.075
ECTS point: 4.5
Side 30 af 51
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE)
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 31 af 51
MODUL K10 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Nefropati og glomerulonephritis
Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande
Inkontinens
Prostatasygdomme
Urinvejsinfektioner
Stensygdomme
Cancer vesicae
Cancer renis
Epididymitis
Cancer testis
Symptomer og kliniske fund:
Hæmaturi
Akut og kronisk uræmi
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Dialyse
Cystoskopi
Urindyrkning og resistensbestemmelse
i.v. urografi
Urodynamisk undersøgelse
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis
Intersex
Traumer
Nyretransplantation
Sygdomme i scrotum og testes
Symptomer og kliniske fund
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Nyrebiopsi
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje
-udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne
genitalia hos manden
-beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser.
-identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis
-identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati
-tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem
malign og benign tumor.
-identificere det makroskopiske udseende af cancer renis.
-kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme
f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner
Side 32 af 51
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom
HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester
Omfang: 3 uger
Årsværk: 0.075
ECTS point: 4.5
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 33 af 51
MODUL K 11 SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak
Blødninger i centralnervesystem
Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur
Epilepsi
Multipel sklerose
Migræne og spændingshovedpine
Parkinsons sygdom
Polyneuropati
Demens
Meningitis og encefalitis
Primær og sekundær tumor i CNS og meninges
Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande
Glaukom
Katarakt
Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio)
Otitis media
Symptomer og kliniske fund
Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse
Akut konfusionstilstand
Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi
Central versus perifer nervepåvirkning
Tale- og sprogforstyrrelser
Hovedpine
Kramper
Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet
Øresmerter
Øreflåd
Svimmelhed,
Høretab og tinnitus
Skelen
Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt
Dobbeltsyn
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske
organer
Lumbalpunktur
Paracentese
Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske)
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Amyotrofisk lateralsklerose
Myasthenia gravis
Myopathi
Polyradikulitis
Auriklets- og øregangens sygdomme
Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea
Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus,
Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg
Side 34 af 51
Refraktionsanomalier
Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og
nervus
acusticus
Morbus Menière
Symptomer og kliniske fund
Tværsnitssyndrom
Sensoriske forstyrrelser
Neglect
Apraxi
Hukommelsesforstyrrelser
Hjernedød
Pupilabormiteter
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
CT og MR-skanning af nervesystemt
EEG og nerveledning
Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser
Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser
Rehabilitering efter apoplexia cerebri
Audiometri inklusive audiogrammer
Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD.
Syns- og hørekrav til kørekort
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
- udføre synsstyrkebestemmelse
-optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme
og tilstande
-udføre neurologisk undersøgelse
- udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og
inflammeret trommehinde.
-udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes
undersøgelse)
-udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd
-udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning
-udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg
-udføre synsstyrkebestemmelse
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:
-genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger
-tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og
en neoplastisk proces.
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-med pårørende til hjælpeløse patienter
HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-hjernedød og organdonation
-livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende
neuromuskulær sygdom
Side 35 af 51
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester
Omfang: 6 uger
Årsværk: 0.150
ECTS point: 9.0
Form: Forelæsninger, holdundervisning, case-baseret gruppeundervisning,
færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 36 af 51
MODUL K12 SYGDOMME I HUDEN
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem
seboroisk eksem, nummulat eksem,)
Urticaria
Psoriasis
Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer
Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca
vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis)
Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom)
Acne vulgaris
Symptomer og kliniske fund
Udslæt
Kløe
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler
Erhvervsbetingede hudsygdomme
Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer)
Priktest og epicutan test
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:
Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis,
eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea)
Bulløs pemphigoid
Kutan LE
Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura)
Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor,
borreliose og lus)
Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis)
Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis)
Pigmentforandringer (vitiligo)
Scabies
Bledermatitis
Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis)
Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i
hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser)
Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt)
Symptomer og kliniske fund
Håraffald
Side 37 af 51
Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:
Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose,
hyperkeratose, acantolyse)
Hudbiopsi
Kryoterapi, curettage
Fototerapi
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-optage anamnese med henblik på hudsygdomme
-udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt
dermatologisk terminologi
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:
-prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar
-prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal
kunne gøre rede for.
-med patienter med psykocutane sygdomme.
HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-kosmetisk skæmmende tilstande
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester
Omfang: 2 uger
Årsværk: 0.050
ECTS point: 3
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 38 af 51
MODUL K 13 LÆGEN, LOVEN OG SAMFUNDET
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Lægeloven
Lov om ligsyn og obduktion og transplantation mv
Lov om patienters retsstilling
Dødsårsager, dødsmåder
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Serviceloven
Lovgivning vedr. embedslægeinstitution og retslægeråd
Lægers internationale regelsæt
Patientklagenævn
Patientforsikring
Faderskabssager
Regler vedr. narkodødsfald,
forgiftninger
Retsmedicinske undersøgelsesmetoder
Sædelighedsforbrydelse
Samarbejde med offentlig myndigheder om udlevering af helbredsoplysninger
Anmeldelsespligt ved erhvervssygdomme og arbejdsulykker
Lovgivning i forbindelse med forurening og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme og
ulykker
Politiattest og kørekortsattest
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:
-foretage et almindeligt ligsyn
-udfærdige en dødsattest
-udfærdige attester på basis af lægelovens §8
Niveau 2
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-vedrørende retsmedicinsk personundersøgelse
HOLDNING OG ETIK
Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
-hensigtsmæssige holdninger baseret på lægeloven og internationale regler for
lægevirksomhed
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 5. semester
Omfang: 2 uger
Årsværk: 0.050
ECTS point: 3,9
Form: Forelæsninger, øvelser
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: Skriftlig
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået
Side 39 af 51
K14 – INTENSIVE KLINISKE KURSER
Viden
Den studerende
- er i besiddelse af den nyeste viden indenfor de kliniske specialer, som er nødvendig for at
kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstru-
ende tilstande samt fremme sundhed.
- har viden om sociale determinanter for sundhed, herunder befolkningsgrupper med særlige
sundhedsproblemer.
- har viden om, hvorledes alder og/eller kronisk sygdom kan have indflydelse på sygdom og
sundhed.
- har viden om, hvorledes sygdomme præsenterer sig i den akutte fase og om hvorledes dette
håndteres i sundhedsvæsenet.
- har viden om kommunikation med fokus på at motivere og inddrage patienter i forebyggelse
af sygdom og fremme af sundhed.
- har viden om og forståelse for egen rolle som kommende læge i forebyggelse, diagnosticering
og behandling af sygdom samt fremme af sundhed.
Færdigheder
Den studerende
- kan anvende symptomer og kliniske fund samt laboratorieresultater og billeddiagnostiske
resultater i den diagnostiske proces på tværs af de kliniske specialer med udgangspunkt i den
enkelte patients unikke situation
- kan varetage og lede modtagelsen af akut syge patienter
- kan planlægge udredningsprogrammer ved såvel akutte som kroniske sygdomme
- kan foreslå behandlingsstrategier og formidle information om virkning og bivirkning af
behandling til patienter og pårørende
- kan kommunikere med patienter med fokus på at motivere til og inddrage dem i forebyggelse
af sygdom og fremme af sundhed
- kan inddrage patienter og pårørende i beslutninger omkring behandling og fravalg af
behandling
- kan formidle viden til patienter og pårørende om sygdom, sundhed og forebyggelse
- kan motivere patienter til at tage ansvar for egen sundhed og sygdom
- kan analysere og kritisk forholde sig til egen og ny viden til brug i klinisk arbejde
Kompetencer
Den studerende
- er bevidst om og kan udøve personligt ansvar, professionel holdning og adfærd i forhold til
patienter, pårørende, kollegaer og samfund
- er i stand til at inddrage alle relevante samarbejdspartnere i at forebygge, diagnosticere og
behandle sygdom samt rehabilitere og støtte under og efter sygdom
PROFESSIONSSPOR
Færdighedstræning
Avanceret genoplivning
Den studerende kan selvstændigt stille diagnosen ”klinisk hjertestop” samt koordinere og udføre
livreddende behandling.
Kommunikationstræning
Den motiverende samtale:
Gennem samtale med patienten kan den studerende motivere til, at patienten forebygger egen sygdom
og fremmer egen sundhed
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE
Viden
Undervisningen er:
- fagbaseret
- case baseret
Side 40 af 51
- symptomorienteret
- Har omdrejningspunkt i at forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende
sygdomme samt at meddele nyeste viden herom
Flere specialer medinddrages i simultan og/eller successiv undervisning. Grundviden inddrages
(farmakologi, patologi, genetik, fysiologi, mikrobiologi med flere). De studerende skal kunne bevare
et meget klart billede af de almindeligt forekommende sygdomme, deres diagnostik og behandling.
Dette indbefatter akutte så vel som kroniske forløb.
Færdigheder
Case undervisningen opbygges med plads til refleksion, dialog, tests samt demonstrationer foretaget af
underviser og studerende samt korte opgaver. De studerende udfordres i og afklares på egen teoretisk
og praktisk viden samt færdigheder. De studerende færdighedstrænes i områder indenfor
hjertestop/genoplivning
Kompetencer
Udbygges gennem aktiv deltagelse i undervisningen med refleksion over egne kompetencer og
opgaver som kommende læge, herunder kollegialt samarbejde.
Indgangskrav: Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) seme-
ster forudsætter at samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester
er bestået senest ved eksamenstilmeldingsfristens udløb
Placering: 6. semester
Omfang: 16 uger
ECTS-point: 30
Form: Casebaseret undervisning, færdighedstræning, kommunikationsun-
dervisning
PRØVE
Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet
Form: OSCE: Skriftlig og mundtlig
Censur: Ekstern
Bedømmelse 7-trinsskala
Side 41 af 51
KURSUS I FORSKNINGSMETODOLOGI
VIDEN
Efter endt kursus skal den studerende:
ved litteratursøgning og artikellæsning kunne opsøge, læse og forstå sundhedsvidenskabelig
forskning, som den kommer til udtryk i udvalgte internationale artikler; kritisk kunne vurdere
kvaliteten af disse og kunne sammenfatte valide forskningsresultater
Efter endt kursus skal studenten have kendskab til
- problemstillinger indenfor biomedicinsk, klinisk, epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig og
humanistisk sundhedsforskning
- videnskabelig artiklers opbygning og indhold indenfor ovennævnte forskningsområder
- almindelige forskningsmetoder - kasuistiske iagttagelser, eksperimentelle undersøgelser,
kliniske forsøg og observationelle studier, såvel kvantitative som kvalitative
- valg af design og metoder til indsamling af data ved forskellige typer af problemstillinger og
hypoteser
-almindelige analysemetoder - både kvantitative og kvalitative - i et sådant omfang, at deres
brug i litteraturen vurderes kritisk
- forskellige elementer i en projektbeskrivelse, inklusive planlægning, videnskabsetik og
praktisk gennemførelse
FÆRDIGHEDER Niveau 1
Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne
-vurdere et forelagt datamateriale og bedømme resultaterne
Niveau 2
Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:
-fremstille relevant datapræsentation, både tabellarisk og grafisk
-vælge og udregne relevante effektmål
-gennemføre simpel statistisk analyse og testning
-kritisk evaluere resultater og vurdere fejlkilder
KOMMUNIKATION
Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør
kommunikation:
-vedrørende informeret samtykke til forskningsprojekter
HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:
- samarbejde med industrien
- anvendelse af dyreforsøg
- anvendelse af placebo i studier
- videnskabelig uredelighed
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester
Omfang: 3 uger
Årsværk: 0.075
ECTS point: 4,5
Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, øvelser
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af kurset.
Form: skriftlig opgave
Varighed: 3 timer
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 42 af 51
KANDIDATSPECIALE
FORMÅL Specialet har til formål at den studerende dokumenterer færdigheder i at anvende
videnskabelige teorier og metoder under udarbejdelse af et fagligt afgrænset emne med
relevans for medicinstudiet.
MÅLBESKRIVELSE Den studerende skal demonstrere evne til at:
- opstille en videnskabelig problemformulering
- udarbejde projektbeskrivelse
- planlægge og udføre en forskningsopgave:
litteraturstudie
analyse af foreliggende data
mindre klinisk eller eksperimentelt studie
- anvende relevant videnskabelig teori og metode ved udførelse af specialeopgaven
- beskrive det udførte forskningsarbejde og de opnåede resultater på en klar og
forståelig måde
UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Godkendt 1. klinikperiode og bestået mindst 80 ECTS-point (incl.
klinikperioder)
Placering: 5. semester
Omfang: 16 uger
Årsværk: 0.450
ECTS point: 27
Form: Vejledt projektarbejde
EVALUERING Prøvetidspunkt: 5. semester
Form: Skriftlig rapport med mundtlig fremlæggelse
Censur: Ekstern
Bedømmelse: Karakterskala
Side 43 af 51
KLINISKE OPHOLD OG OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING
FORMÅL Det overordnede mål for kliniske ophold, færdighedstræning og undervisning i kommunikati-
on er, at de studerende skal kunne modtage, udrede og give behandlingsforslag af patienter
KLINISKE OPHOLD.
Efter de kliniske ophold skal den studerende:
- under vejledning kunne tage det lægelige ansvar for en mindre gruppe patienter
- have tilegnet sig en vis grad af rutine i anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse,
vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse
- kunne opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige
differentialdiagnoser
- klart og præcist kunne fremstille et patientproblem, såvel skriftligt som mundtligt
- kunne udfærdige entydige ordinationer og recepter
- meste de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer
- kunne omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn
- kunne indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper
- kunne gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag
- have indsigt i egen formåen og kompetence
Obligatoriske kliniske ophold
I alt 16 uger, herunder 2 uger i almen praksis og 2 uger i psykiatri.
De studerende fordeles af universitetet efter de til enhver tid gældende regler og
procedurer for tildeling af klinik ophold.
TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav:
1. periode 2 af 1. semesters moduler skal være bestået ved påbegyndelse af 1.
klinikperiode
2.periode Godkendt 1. periodes klinikophold ved påbegyndelse af 2.periodes
klinikophold
Placering: 1.periode: 2. semester
2. periode: 4.semester
Omfang: 16 uger
Årsværk 0.500
ECTS points: 30
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af hvert klinikophold
Form: Obligatorisk tjeneste og portefølje evaluering af kompetencer
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
FÆRDIGHEDSTRÆNING
I løbet af kandidatstudiet skal den studerende træne specifikke kliniske færdigheder,
kommunikation og teamsamarbejde i færdighedslaboratorium.
Færdighedstræning består af 24. delkurser, hvor mål og tidspunkter fremgår af fakultetets
hjemmeside
Kommunikation: Den studerende skal kunne
optage anamnese tilpasset i omfang og detaljering til den kliniske situation.
Side 44 af 51
formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner til patienten og samarbejdspartne-
re i tale og skrift
rådgive angående livstilsændringer
opbygge, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten
være bevidst om og drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationer
Placering: Delkurser på 2., 3. og 4. semester
Omfang: ca. 4 uger
Årsværk 0.100
ECTS points: 3,6
EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af færdighedstræningen
Form: Godkendt fremmøde og evaluering af færdigheder
Censur: Intern
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
KANDIDATEKSAMEN
MÅL -ved kandidateksamen evalueres den viden, de færdigheder og holdninger, der er beskrevet i
målbeskrivelserne for kurserne på 1. - 5. semester
- den studerende skal demonstrere at hun/han har erhvervet den i målbeskrivelserne anførte
kompetence vedrørende:
-viden
-kommunikative færdigheder
-patientudredningsprogrammer og problemløsningsevne
-kliniske færdigheder
-etiske og holdningsmæssige problemstillinger
TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Bestået 1.-5. semester
Prøvetidspunkt: 6. semester
Årsværk: 0.500
ECTS point: 30
EVALUERING Form: OSCE
Censur: Ekstern
Bedømmelse: Karakterskala
Side 45 af 51
Kapitel 3 Eksamen
§ 10. UNDERVISNINGS- OG EKSAMENS TILMELDING
Ved tilmelding til et modul, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den stu-
derende automatisk tilmeldt til prøven (Eksamensbekendtgørelsen § 14)
Stk. 2 Undervisningstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne for
undervisningstilmelding fremgår af SDUs hjemmeside.
Stk. 3 Undervisnings- og eksamenstilmelding prioriteres til de studerende
1. der hører til det semester, hvor modulet er planlagt ifølge studieordningen
2. der har fået godkendt en individuel studieplan af studienævnet
3. der er på et senere semester og som mangler at bestå modulet
Såfremt der herefter er ledige pladser kan disse tildeles studerede fra andre seme-
stre.
Stk. 4 For eksamen/prøve, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks.
ved. 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding foregå indenfor de tidsfrister, der
fremgår af uddannelsens hjemmeside.
Stk. 5. Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig
kvittering på at eksamenstilmelding har fundet sted.
§ 11. EKSAMENSAFMELDING
En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og
senest ugedagen før eksamensdagen. Ikke-rettidig afmelding (efter afmeldingsfrist)
medfører at eksamen tæller som et eksamensforsøg.
§ 12. BEDØMMELSE AF EKSAMEN OG PRØVER
Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført
for det enkelte modul (karakterbekendtgørelsen §10 stk 2).
Stk. 2: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 12 for den
fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål,
med ingen eller få væsentlige mangler (Karakterbekendtgørelsen § 2).
Stk. 3: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 02 for den
tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldel-
se af modulets mål (karakterbekendtgørelsen §6).
Stk. 4: For prøver, der bedømmes som bestået eller ikke-bestået, gives bedømmelsen
bestået for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable
grad af opfyldelse af modulets mål (jf. § 12, stk3).
§ 13. EKSAMENSRESULTAT
Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med en deci-
mal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori
der indgår en talkarakter. (karakterbekendtgørelse §16 stk. 2)
Side 46 af 51
Stk. 2. Alle prøver, inkl. kliniktjeneste og færdighedstræning, og eksaminer på kan-
didatuddannelsen i medicin skal hver især være bestået enten med en minimumska-
rakter på 02 eller bedømt som ”bestået” for at kandidatuddannelsen i medicin er gen-
nemført tilfredsstillende (karakterbekendtgørelsen § 14 stk 3)
§ 14. SYGDOM
Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af:
1)Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt og som forhindrer den
studerende i at gå til eksamen. Den studerende skal omgående meddele dette til ek-
samenskontoret
2) Sygdom opstået under prøven. Den studerende tilkalder den tilsynsførende. Den
studerende og tilsynsførende underskriver en erklæring om, at eksamen er afbrudt på
grund af sygdom
Stk. 2. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Læ-
geerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af
den studerendes sædvanlige læge. Lægeerklæringen skal være eksamenskontoret i
hænde senest 3 dage efter eksamensdagen.
Stk 3. Modtages sygemelding og lægeattest rettidigt tæller den pågældende eksamen
ikke som eksamensforsøg.
Stk. 4 Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på
grund af sygdom skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve, jf. § 16 i
denne studieordning. (Eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 2)
Stk. 5. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve.
§ 15. UDEBLIVELSE
Udeblivelse, uden afmelding eller sygemelding, fra eksamen eller prøve tæller som et
eksamensforsøg. Udeblivelse berettiger ikke til omprøve.
§ 16. OMPRØVE
En studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har
mulighed for at deltage i omprøve indenfor 6 måneder efter deltagelse i ordinær prø-
ve (Eksamensbekendtgørelsen § 18, stk. 2).
Stk. 2 Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af
modulets efterfølgende ordinære prøver eller ved omprøve i august. Såfremt en
studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende tilmelde sig
en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve,
hvor den studerende enten ikke bestod eller var syg.
Stk. 3 En studerende kan kun deltage i 2 omprøver i samme eksamenstermin.
Stk. 4. Beståede prøver kan ikke tages om.
Stk. 5. Tilmelding til omprøve skal ske senest 1 uge efter det ordinære eksamensre-
sultats offentliggørelse. Afmelding fra omprøve skal finde sted senest ugedagen før
reeksamensdatoen. Sygdom, jf. § 14, ved en omprøve giver ikke ret til sygeeksamen.
Side 47 af 51
§ 17. HJÆLPEMIDLER
Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver medmindre dette er specifikt anført
på modulets e-læringsplatform eller i studyguiden.
Stk. 2. Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt
fremgår dette af modulets e-læringsplatform eller af studyguiden. Det forventes, at
studerende selv medbringer computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver.
§ 18. MULIGHEDER FOR LYDOPTAGELSE AF PRØVER
Lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, med mindre optagelser-
ne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet (Ek-
samensbekendtgørelsen § 5, stk. 5)
§19. EKSAMENSSPROG
Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Stude-
rende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette
sprog.
§ 20. EKSAMENSSNYD
Der henvises til Syddansk universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbe-
kendtgørelsen.
§ 21. SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
og til studerende med et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet
vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne med studerende med andre i
prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af
prøvens niveau.
Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en
studerende ekstra tid ved eksamen.
§ 22. SKRIFTLIGE OPGAVER
På uddannelsens sidste år skal den studerende udarbejde et kandidatspeciale, således
som beskrevet i denne studieordning og på fakultetets hjemmeside.
Stk. 2. Ved karakteren 00 kan den studerende revidere og få bedømt sin opgave in-
denfor 3 måneder. Hvis den studerende på ny opnår karakteren 0 skal der udarbejdes
en ny opgave med ny vejleder. Det samme gælder, hvis den studerende får karakte-
ren -3 ved første eksamensforsøg.
Stk.3. Stave og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspe-
cialet med 25 %
§ 23. EKSAMENSKLAGE
Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, stiles til Dekanen
for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Stk 2. En studerende kan klage over
1) retlige spørgsmål
2) eksaminationsgrundlaget
3) eksamensforløbet eller
Side 48 af 51
4) bedømmelsen
Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen
løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan
dispensere fra tidsfristkravet.
Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 §§ 32-42 samt klagevej-
ledningen, der fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.
§ 24. ANTAL EKSAMENSFORSØG
Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade
yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold (Eksamensbekendtgørel-
sen § 13, stk. 2)
§ 25. ANDRE EKSAMENSBESTEMMELSER
SDUs generelle eksamensregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i
eksamensbekendtgørelsen. Eksamensreglerne er tilgængelige på universitetets
hjemmeside.
Stk. 2. Ved syge- eller omprøve kan prøveformen ændres i forhold til den anvendte
ved den ordinære prøve.
Kapitel 4 Andre bestemmelser
§ 26. UDSKRIVNING FRA STUDIET
Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende
1) har gennemført kandidatuddannelsen i medicin
2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den studerende har
opbrugt sine eksamensforsøg (§ 24)
3) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tids-
frister (§ 6 stk. 2) eller på grund af aktivitetskrav (§ 7)
4) melder sig ud af uddannelsen
5) er varigt bortvist fra universitetet
§ 27. ORLOV
Den studerende kan søge orlov fra kandidatuddannelsen i medicin i henhold til ’Reg-
ler om orlov for studerende ved Syddansk Universitet’
stk 2. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første semester på
kandidatuddannelsen, og har bestået de prøver, der er placeret i uddannelsens første
halve studieår (Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22).
Stk 3. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller
indkaldelse til værnepligtstjeneste.
Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 2 såfremt der foreligger usædvanlige for-
hold.
Side 49 af 51
§ 28. MERIT
Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede uddannelseselementer fra en
anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddan-
nelseselementer på kandidatuddannelsen i medicin.
Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 2. Der kan ikke opnås merit for kandidatspeciale, der er udført på en anden ud-
dannelse end kandidatuddannelsen i medicin (Uddannelsesbekendtgørelsen § 28, stk.
2)
§ 29. STUDIENÆVN
Kandidatuddannelsen i medicin hører under studienævn for medicin
§ 30 CENSORKORPS
Kandidatuddannelsen i medicin hører under censorkorpset for lægeuddannelsen i
Danmark
Side 50 af 51
BILAG
Pr. april 2011 registreres følgende ændringer:
§16 stk. 2 ændres fra Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets
efterfølgende ordinære eksamener eller ved omprøve i august måned.
til Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære prøver
eller ved omprøve i august. Såfremt en studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende
tilmelde sig en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve, hvor den
studerende enten ikke bestod eller var syg.
§21 ændres fra I henhold til eksamensbekendtgørelsen § 32 kan universitetet tilbyde særlige
prøvevilkår. Studienævnet kan ved skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25% for-
længet tid til besvarelse i følgende tilfælde 1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant
myndighed 2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er
dokumenteret ved lægeerklæring 3. når den studerende skal amme et barn som er under 6 måneder
gammelt, og hvor den forlængede eksamenstid anvendes til amning 4. i andre tilfælde, hvor behov for
ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring.
Stk.2. Studerende, som er gravide i tredje trimester, kan få forlænget tid uden ansøgning ved
forevisning af vandrejournal til eksamenskontoret samtidig med tilmelding til eksamen.
Stk 3. Forlænget tid kan kun meddeles hvis eksamens varighed er mindst 2 timer og 30 minutter. Dette
gælder dog ikke for studerende, der er ordblinde. Side 48 af 49
Stk. 4. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en
studerende ekstra tid ved eksamen.
til Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med
et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at
ligestille sådanne med studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet
ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra
tid ved eksamen.
§ 29: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til studienævn
§ 30: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til censorkorps
Januar 2012 ændres følgende:
Modulbeskrivelsen for K14 revideres.
§ 6, stk. 2 følgende slettes:
Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende
bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk.
2).
§ 6, stk. 2 følgende tilføjes:
Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende
bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen § 5,
stk. 2).
§17 – følgende slettes:
Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. Stk. 2. Studienævnet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold som f.eks. fysiske funktionsindskrænknin-
ger, give tilladelse til brug af computer ved en eller flere eksamener.
§ 17 – følgende tilføjes:
Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver med mindre dette er specifikt anført på modulets e-
Side 51 af 51
læringsplatform eller i studyguiden.
Stk. 2 Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt fremgår dette af modulets e-
læringsplatfom eller af studyguiden. Det forventes, at studerende selv medbringer en computer ved afholdelse af
digitale stedprøver.
Ændring juni 2012 § 16, stk. 4 slettes:
En studerende, der alene mangler at bestå den afsluttende embedseksamen, skal have mulighed for at gå prøven
om i samme eksamenstermin.
Ændringer december 2012 Opdateret i henhold til reviderede bekendtgørelser