studieordning kandidatuddannelsen i medicin syddansk universitet · -akut myocardieinfarkt -angina...

Side 1 af 51

Studieordning

Kandidatuddannelsen i Medicin

Syddansk Universitet

Ikrafttrædelsesdato: 01.09.2005

Godkendt af dekanen 31. august 2005

Seneste revision: April 2011

Opdateret januar 2012

Opdateret juni 2012

Opdateret december 2012

Side 2 af 51

I henhold til “Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af

29/06/2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen); Bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved

universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden

bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) nr. 250 af 15/03/2007 og

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgø-

relsen) nr. 212 af 21/02/2012 fastsættes følgende studie- og eksamensordning for kandidatuddannelsen

i medicin ved Syddansk Universitet.

Kapitel 1 Formål

§1 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK

Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. med (candidatus/candidata

medicinae), på engelsk Master of Science in Medicine

§2 NORMERING

Kandidatuddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-points svarende til 3 års fuldtidsstu-

dier

§3 FAGLIG PROFIL

Stk 1 Uddannelsens formål

Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompentecer inden for

naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske

fag, der er nødvendige fore fter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede

lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herun-

der lægeetiske forhold. (Udd. bek.)

Stk 2 Kompetenceprofil

at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge,

diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstruende tilstande.

at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder.

at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang

læring.

at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter,

kolleger og samfund styrkes.

Side 3 af 51

Stk. 3 Uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse

Tabellen nedenfor viser studiets opbygning i spor og moduler med fordeling i ECTS points

Klinisk medicin Professionsspor Akademiker spor

Semester Modul Titel ECTS Titel ECTS Titel ECTS

1

K1 Sygdomme i hjerte og kredsløb 9

K2 Sygdomme i respirationsvejene 4,5

K3 Sygdomme i bevægeapparatet 9

K4 Sygdomme i blod- og

bloddannende organer

4,5

2

K5 Sygdomme i fordøjelseskanalen 9 Færdigheds-

træning

1,2

K6 Ernæring og metabolisme 6

Klinikperiode 1 15

3

K7 Psykiske og adfærdsmæssige

forstyrrelser

9 Færdigheds-

træning

1,2

K8 Mor og Barn 9

K9 Kvindesygdomme og

reproduktion

4,5

K10 Sygdomme i nyre- og urinveje 4,5

4

Klinikperiode 2 15

K11 Sygdomme i nervesystemet og

sensoriske organer

9 Færdigheds-

træning

1,2

K12 Sygdomme i huden 3 Forskningsmetode 4,5

5 Kandidatspeciale 27

K13 Lægen, loven og samfundet 3,9

6 K14 OSCE-forberedende kliniske

kurser

30

ECTS i

alt

114,9 33,6 31,5

Stk. 4

Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder

indgå:

Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige

videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk

uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv.

Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således

at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske

problemstillinger

Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til

førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og

intervention

Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for

primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau

Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder

viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds

Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale

forhold, skal indgå i undervisningen

Side 4 af 51

Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk

teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

§ 4 ADGANGSKRAV Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse skal fremgå af uddannelsens studieordning

(Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 2).

Stk.2. Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet,

har ret til at fortsætte på kandidatuddannelsen i medicin på Syddansk Universitet i direkte

forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (Kandidatadgangsbekendtgørelse § 9).

Stk.3. Adgang til kandidatstudiet i medicin forudsætter en bestået bacheloruddannelse i

medicin og at bacheloruddannelsen ækvivalerer en bacheloruddannelse i medicin ved

Syddansk Universitet.

Stk. 4. En bestået bacheloruddannelse i klinisk biomekanik og som ækvivalerer

bacheloruddannelse i medicin ved Syddansk Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen

i medicin. Der optages dog ikke studerende med en bachelorgrad i klinisk biomekanik på

kandidatuddannelsen i medicin, for så vidt angår studerende, som optages på

bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik i optagelsesåret 2011 og senere.

Stk. 5. Studerende med en adgangsgivende bacheloruddannelse, som ikke er omfattet af reglen

i stk. 2, kan optages på kandidatuddannelsen i medicin, såfremt der er plads.

§5 SPROGKRAV

Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal senest ved studiestart have bestået

Studieprøven i dansk eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber.

Stk. 2 Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere

Kapitel 2 Studiekrav og uddannelsens indhold

§6 TIDSGRÆNSER

Med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse skal en

studerende påbegynde kandidatuddannelsen i medicin senest 3 år efter beståelse af den ad-

gangsgivende bachelor uddannelse. Ansøgning om optagelse skal derfor foreligge så rettidigt

at denne regel kan overholdes.

Stk 2. Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den

adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid

(Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 2).

Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra fristen i stk.1-2 hvis der foreligger usædvanlige for-

hold.

§ 7 STUDIEAKTIVITET

Studerende der ikke har vært studieaktive i et år tilbydes vejledning.

Stk. 2 Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en

sammenhængende periode på mindst 2 år (Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 19). Studieak-

tivitet forstås som deltagelse i undervisning og prøver.

Stk. 3 Studienævnet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold (kandi-

datadgangsbekendtgørelsen § 19, stk. 2).

Side 5 af 51

§ 8 INDGANGSREGLER

En studerende kan ikke afvikle klinikophold i uddannelsens 1. semester. 2 ud af 4 af 1.

semesters moduler skal være bestået, inden den studerende kan påbegynde sin 1.

klinikperiode.

Stk. 2. Påbegyndelse af 2. periodes klinikophold forudsætter, at den studerende har fået

godkendt 1.periodes klinikophold.

Stk. 3. Påbegyndelse af kandidatspecialet forudsætter, at 1. periodes klinikophold er afsluttet

samt at den studerende har bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatuddannelsen.

Stk. 4. Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) semester forudsætter at

samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester er bestået senest ved

eksamenstilmeldingsfristens udløb. Tidsfrister fremgår af fakultetets hjemmeside.

Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra indgangsreglerne, såfremt der foreligger usædvanlige

forhold.

Side 6 af 51

§ 9. UDDANNELSENS INDHOLD

Stk 1 Målbeskrivelse for de enkelte moduler:

I målbeskrivelsen for de enkelte moduler angives hvilke kompetencer, som den studerende

skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for

evaluering af det pågældende modul

Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer:

- kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne

redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området

- have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større

sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for

detaljer.

Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer:

- Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison

- Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan

ikke udføre færdigheden selvstændigt.

Andre kompetencer beskrives i prosaform

Side 7 af 51

MODUL K1 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB

VIDEN

Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for:

Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:

Arteriosclerose:

-karmanifestationer

-hjertemanifestationer

Iskæmisk hjertesygdom

-akut myocardieinfarkt

-angina pectoris

Akut og kronisk hjerteinsufficiens

Hjerterytmeforstyrrelser:

-akut og kronisk atrieflimren,

- 3. grads AV blok

-ventrikulær takycardi

- ventrikel flimren

- sinus arrest

Hypertensio arterialis

Venøs karsygdom:

-varicer

-kronisk venøs insufficiens

-thrombophlebitis

-venøse bensår

Lungeemboli

Cor pulmonale

Ekstremitetsiskæmi

Symptomer og kliniske fund

Brystsmerter

Claudicatio intermittens

Lipotymi

Lungestase og -ødem

Kardiogent shock

Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:

Perifer blodtryksmåling

Hjertestopbehandling

Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom.

Antikoagulationsbehandling

Elektrocardiogram

Arbejds-EKG

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:

Klapinsufficiens og -stenose

1. og 2. grads AV blok

Medfødte hjertesygdomme

Perikarditis

Infektiøs endocarditis

Cardiomyopathi

Aortaaneurysme

Lymfødem

Hjertetransplantation

Familiær hypercholesterolæmi

Side 8 af 51

Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort

Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering)

Symptomer og kliniske fund:


Ventilations-perfusionsscintigrafi

Ekkokardiografi

Myocardiescintigrafi

Arteriografi

Phlebografi

Holtermonitorering

Pacemaker

Ablation og ICD

Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer

Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling

FÆRDIGHEDER Niveau 1

Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne:

-optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose,

hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser

-udføre palpation af perifere pulse

-undersøge underekstremitet for iskæmi

-undersøge ekstremitet for venøs insufficiens

-udføre ekstern hjertemassage

-optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok,

ventrikelflimmer, arbejds -ekg

-beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af

hjertestørrelse

-identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar

-identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut

myokardieinfarkt

-identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis.

Niveau 2

Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne:

-måle og tolke central venøs tryk

- tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi

- udføre sinus caroticus massage

- udføre avanceret genoplivning og DC konvertering

KOMMUNIKATION

Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør

kommunikation:

- med patient med dødsangst på grund af akut sygdom

- om den forebyggende samtale

HOLDNING OG ETIK

Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:

-amputation - tab af legemsdel

-transplantation (hjerte/lunge/nyre)

-behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser

ved at behandle x antal personer for at undgå 1 kardiel event?

Side 9 af 51

UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester

Omfang: 6 uger

Årsværk: 0,150

ECTS point: 9

Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning

EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet

Form: Skriftlig

Censur: Intern

Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

Side 10 af 51

MODUL K2 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE

VIDEN

Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande:

Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Infektioner i luftvejene:

-virale øvre luftvejsinfektioner

-sinuitis

-tonsillitis

-pneumoni

-influenza

-bronchitis.

Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal

Neoplasier i luftveje

Thoraxtraumer

Pneumothorax


Dyspnoe

Hyperventilation

Synkesmerter

Hoste

Hæshed

Cyanose

Snue


Lungeinfiltrat

Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi

Pleuraeksudat

Atelektase

Akut respiratorisk insufficiens


Næsepolypper/adenoide vegetationer

Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel)

Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis

Parasit- og svampeinfektioner i lunger

Alveolitter

Lungefibrose

Sarcoidose

Erhvervsbetingede luftvejslidelser

Neoplasier i pleura og mediastinum

Lungesygdom, kirurgi og anæstesi

Lungetransplantation

Principper og indikationer for respiratorbehandling

Obstruktiv søvnapnoe

CT-scanning af thorax


Hæmoptyse

Snorken

Stridor

Side 11 af 51


Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese

Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi

Tracheostomi

Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling

Rehabilitering af patienter med lungesygdomme

Ansigtstraumer



-optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til

allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene

-udføre objektiv undersøgelse af fauces

-tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og

obstruktiv lungesygdom

-tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk

ændring

-beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at

identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler

- tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og

emfysem

- identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme

- tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra

metastaser

- tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært

karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer

- tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem

inflammation og carcinose

Niveau 2

Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne

-tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse

- udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi

KOMMUNIKATION


kommunikation

- om rygeafvænning

-med patienter, der har livsstils lungelidelser

HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:

-ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el.

lign)

-rygning som årsag til livsstilsygdomme

-allergiske sygdomme


Omfang: 3 uger

Årsværk: 0.075

ECTS point: 4.5


EVALUERING

Side 12 af 51

Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet

Form: Skriftlig

Censur: Intern

Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

Side 13 af 51

MODUL K3 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET

VIDEN


BLØDDELE

I. Rheumatologi

Osteoatroser i perifere led

Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled.

Carpaltunnelsyndrom

II Bløddels-infektioner

Panaritium

Absces

Phlegmone

RYGSYGDOMME

I. Lænd/thorakaldel

Uspec. lumbago/ischias

Discusdegeneration

Discusprolaps

Cauda equina syndrom

Arcolyse/spondylolistese

Mb. Scheuermann

II Nakke/skulder

Degeneratio columna cervicalis sygdom

Cervical discusprolaps

III Columna i almindelighed

Facetleds-smerte/-artrose

Spinalstenose

TRAUMER

I.Frakturer.

Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd

Collum femoris frakturer andre femur frakturer.

Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod

Columna og bækken

Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder

osteoporotiske frakturer

II. Andre læsioner

Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader

Bløddelstraumer

Perifere nervelæsioner

Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp

vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi.

ANDEN ORTOPÆDI

Platfod

Side 14 af 51

INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME

Reumatoid artritis

Artritis psoriatica

Infektiøse artritter

Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis

Artritis urica

Pyrofosfat-artropati

Systemisk lupus erythematosus

Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica


Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv.

Monartritis

Polyartritis

Smerter i ryggen

Smerter ved gang

Smerteadfærd


Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær,

reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m.

Smertebehandling

Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling,

systemisk antibiotika, tetanusprofylakse

Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD

Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder

Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme

Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme

Social- og arbejdsmedicinske aspekter:

-sygedagpengelov

-revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering

-pensionslov

-problemer i forbindelse med

-personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller

-personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer

-arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og

mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser


IDRÆTSMEDICIN

Idrætsskader/overbelastningssyndromer

BLØDDELSREUMATOLOGI

Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne

Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff

syndrom

Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis,

tarsaltunnel)

Baker-cyste

Nekrotiserende fasciitis

Gasgangræn

Side 15 af 51

RYG-SYGDOMME

Kongenitte malformationer

Thorakal discusprolaps

Sacro-iliacaleds-smerte

Scoliose

Whiplash

FRAKTURER

Ved kongenitte/metaboliske sygdomme

Specielle læsionstyper for børn under vækst

ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI

ANDEN ORTOPÆDI

Amputation

Epifysiolyse

Specielle frakturer hos børn

Primære knogletumorer, inkl sarcomer

Avaskulære/aseptiske knoglenekroser

Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer

Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit

INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME

Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser.

Spondylitis ankylopoietica

Postinfektiøse, reaktive artritter.

Sjögrens syndrom

Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis

Sklerodermi

Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer

Sekundære vaskulitter


Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande

-kronisk træthedssyndrom

-fibromyalgi


Artroskopi

Ledpunktur

Ergo-/fysioterapi

Kiropraktik

Rekonstruktiv kirurgi/transplantation

Social- og arbejdsmedicinske aspekter:

-registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede

bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv

-flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved

bevægeapparatsymptomer

Side 16 af 51


Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne

-optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere

led

-foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient

-tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer.

-tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af

sårhelingsprocessen

-tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i

store kar

Niveau 2

KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør

kommunikation:

-om indstilling til operation

-med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd

HOLDNINGER OG ETIK


-klassiske biologiske sygdomsmekanismer

-betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens

sygdomsadfærd

-uhensigtsmæssig smerteadfærd


Omfang: 6 uger

Årsværk: 0.150

ECTS point: 9



Form: Skriftlig

Censur: Intern

Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået

Side 17 af 51

MODUL K4 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER

VIDEN


Anæmi (hovedtyper)

Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem:

-bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria

Akut og kroniske leukæmier

Maligne lymfomer

Myelomatose/M-komponent (MGUS)

Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede

hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation

ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet


Lymfeknudesvulst

Hæmorrhagisk diatese

Transfusionskomplikationer


Anæmiudredning

Udredning af leukopeni og trombocytopeni

Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund

Transfusionsbehandling med blodkomponenter

Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion

Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient


Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.)

Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.)

Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt

Kroniske myeloproliferative sygdomme

Myelodysplastiske syndromer

Thrombofili (øget thrombosetendens)

Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner

Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling


Øget infektionstendens

Splenomegali


Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv

Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi:

kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph’ og

differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller

Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation

Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme

Behandling af erhvervede immundefektsygdomme

Udførelse af knoglemarvspunktur

Side 18 af 51



-optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition

-udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali

-fremstille udstrygning af perifert blod

-identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i

udstrygningspræparat af perifert blod

Niveau 2

Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne:

- fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik

KOMMUNIKATION

Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør

kommunikation:

-med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom

-med patienter med kroniske, inkurable lidelser

-med patienter uden for terapeutisk rækkevidde


-behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper

-livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode

-patienter i terminalstadiet


Omfang: 3 uger

Årsværk: 0.075

ECTS point: 4.5



Form: Skriftlig

Censur: Intern

Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

Side 19 af 51

MODUL K5 SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN

VIDEN


Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis

Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis

Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti

Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme)

Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis

Fedtlever

Levercirrhose og komplikationer hertil

Galdestenssygdomme

Akut og kronisk pancreatitis

Malabsorption og diaré

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Funktionel dyspepsi

Colon irritabile

Diverticulose/diverticulitis coli

Appendicitis

Hernie


Akut abdomen

Øvre dyspepsi

Nedre dyspepsi

Gastrointestinal blødning

Diaré

Obstipation

Peritonitis

Ileus

Icterus

Ascites

Vægttab

Kvalme/opkastning og dysfagi


Gastroskopi

Koloskopi/sigmoideoskopi

Anoskopi

Ultralyd af abdomen

Oversigt over abdomen

Colonrøntgen

Tarmpassage

Absorptionsundersøgelser


Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og

prækankroser

Tumorer i tunge og fauces

Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer

Akalasi

Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal

Intraabdominale abscesser

Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson

Abdominaltraumer

Vasculær tarmsygdom

Side 20 af 51

Analsygdomme

Misdannelser i mave-tarmkanal



Biopsi ved endoskopi

ERCP

CT- og MR-scanning af abdomen

Arteriografi

Leverbiopsi

Ascitespunktur

Ultralydvejledt biopsi

Isotopbilleddiagnostik



-foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i

fordøjelseskanalen og abdomen.

-tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at

idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign

ulceration.

-tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces

og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces.

-tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever,

levercirrose og levermetastaser.

-tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis.

-identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen,

Niveau 2

Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne:

- beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning

af abdomen

KOMMUNIKATION


kommunikation:

-vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om

behandlingsbehov

HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til:

- behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning

mellem behandlingsmulighederne.


Omfang: 6 uger

Årsværk: 0.150

ECTS point: 9



Form: Skriftlig mulitple choice prøve

Censur: Intern


Side 21 af 51

Side 22 af 51

MODUL K6 ERNÆRING OG METABOLISME

VIDEN


Diabetes mellitus

Struma, hypo- og hyperthyreoidisme

Mb. Addison, Mb. Cushing

Osetoporose, oseomalaci

Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi

Fedme


Ketoacidose

Insulin shock

Hyper- og hypokaliæmi

Dehydrering

Hypercalcæmi

Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: :

Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme

Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme

Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes

Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker

Glucocorticoid behandling

Væske- og elektrolytbehandling


Fæokromocytom

Hypofysesygdomme

Hypocalcæmi

Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne

Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande

Mandlig hypogonadisme

Non-diabetisk hypoglykæmi


Thyreotoksisk krise


Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme



-optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer

-udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea

-beregne og vurdere BMI

-vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter

-vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser.

Niveau 2

-beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige

problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)

Side 23 af 51

KOMMUNIKATION

Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et

problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv

deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for

compliance.

Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer “god” og “dårlig”

vejledning.

HOLDNING OG ETIK


- patienter med livsstilsproblemer

- patienter med diabetes


Omfang: 4 uger

Årsværk: 0.100

ECTS point: 6


EVALUERING


Form: Skriftlig

Censur: Intern


Side 24 af 51

MODUL K7 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER

VIDEN

Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for:


Skizofreni

Affektive lidelser

Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering

Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser

Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger)

Udviklingsforstyrrelser

- specifikke

- generelle (mental retardation)

- gennemgribende

Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom

Børns normale psykiske udvikling


Organisk psykosyndrom

Hallucinationer

Forfølgelsesforestillinger

Tankeforstyrrelser

Angst

Aggressivitet

Suicidal adfærd

Nedtrykthed

Opstemthed

Psykomotorik

Principper for diagnostisk udredning og behandling:

Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne

- psykiatrisk anamnese

- kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende

- problemidentifikation og formulering

- terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til


Posttraumatisk syndrom (PTSD)

Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser

Personlighedsforstyrrelse

Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen


Intelligens deficit

Bevidsthedændringer

Stereotypier

Tics

Side 25 af 51

Principper for diagnostisk udredning og behandling:

Seksuelle dysfunktioner

Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper

Sociale aspekter af psykiske sygdomme

Psykofarmakologiske forhold hos børn

Psykologiske undersøgelsesformer

FÆRDIGHEDER

Niveau 1


- vurdere tilstedeværelse af en psykose

- vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse

- vurdere suicidalfare

- foretage objektiv psykisk undersøgelse

- behandle abstinenser

- vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ be-

handling

Niveau 2


- optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal

- udføre psykiatrisk undersøgelse

- tale med en person/familie i krise

KOMMUNIKATION


kommunikation

- med patienter med alvorlig psykisk sygdom

HOLDNINGER


- problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling

- barnets problem som en del af familiens problem

- kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normali-

tetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser

- psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde

UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE

Placering: 3. semester

Omfang: 6 uger

Årsværk: 0.150

ECTS point: 9

Form: Forelæsninger, holdundervisning og case-baseret gruppeundervisning,

EVALUERING


Form: Skriftlig

Censur: Intern


Side 26 af 51

MODUL K8 MOR OG BARN

VIDEN

Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for:


Det normale svangerskab og fødsel, herunder:

- fysiologi og udvikling af fosteret/barnet

- svangreomsorg og fødselshjælp

Det patologiske svangerskab:

- tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet)

- immunisering

- genetisk rådgivning/prænatal diagnostik

Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved

amning.

Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder:

- tilknytning mellem mor og barn

- barnets ernæring inkl. amning

- børn i familien

Patologisk udvikling hos barnet

- præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress

syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi

- medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis

- udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske

- omsorgssvigt

Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn.

Den generelle immunologiske baggrund for vaccination

De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luft-

vejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis,

obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom)


Blødning i sidste trimester

Nedsat fosteraktivitet

Neonatal asfyxi

Dårlig trivsel


Igangsættelse af fødsel

Sectio

Apgar score

Meningokoksygdom

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til:


Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser

Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen

Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet

Smertelindring ved fødsel

Den patologiske fødsel

Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose

Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter

Infektioner i neonatalperioden

Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi)

Endokrine sygdomme hos barnet

Infektioner i barnealderen

Neurologiske sygdomme hos barnet

Vold mod børn og kvinder

Side 27 af 51


Sepsis hos børn

Astma hos børn

Psykomotorisk retardering


Obstetrisk ultralydsdiagnostik

Førstehjælp ved fødsler

Profylaktiske børneundersøgelser

Det danske børnevaccinationsprogram

Sociale foranstaltninger vedrørende børn

Sundhedsplejerske, skolelægesystem

FÆRDIGHEDER

Niveau 1


- udfylde vækstkurver

Niveau 2

Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne:

- optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin

- udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af

præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring

- optage pædiatrisk anamnese

- udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn

KOMMUNIKATION


kommunikation:

- med familier med børn

- og samarbejde med sociale myndigheder

HOLDNING OG ETIK


- genetisk vejledning/prænatal diagnostik

- svær præmaturitet

- tvangsforanstaltninger overfor børn

- vejledning vedr. livsstilsfaktorer



Omfang: 6 uger

Årsværk: 0.150

ECTS point: 9


EVALUERING


Form: Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE)

Censur: Intern


Side 28 af 51

MODUL K9 KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION

VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for

Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande

Forstyrrelser i det endokrinologiske samspil mellem hypofyse og gonader vedrørende menstruati-

onscyklus

tidlig debut af menstruationscyklus

klimakterium

Reproduktion:

antikonception, sterilisation, provokeret abort

lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation

reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet

infertilitet, assisteret reproduktion

Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter):

chlamydia

gonorrhoea

papillomavirus

Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier

tumor i det lille bækken

cancer ovarii

cancer corporis uteri, inkl. forstadium

cancer cervicis uteri, inkl. forstadier

Endometriose

Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens)

Cancer mammae


Blødningsforstyrrelser før, under og efter menopausen

Underlivsbetændelse

Udflåd

Underlivssmerter

Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse

Hormonforstyrrelser

Vejledning i antikonception og prævention

Principper for kontraception

Rådgivning i forbindelse med provokeret abort

Infertilitetsudredning (både kvindelige og mandlige aspekter)

Hormonel substitutionsbehandling i klimakteriet

Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens)

Gynækologiske cancersygdomme

Knude i brystet

Side 29 af 51

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til:

Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande

Præmenstruelt syndrom (PMS)

Dyspareuni

Genital prolaps

Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter):

- syfilis

- trichomonas

- herpes genitalis

- andre seksuelt overførbare sygdomme

Cancer vaginae

Cancer vulvae

Non maligne mammasygdomme

Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse

Den gynækologiske undersøgelse ved underlivssmerter

Den gynækologiske undersøgelse efter vold og seksualiseret vold

FÆRDIGHEDER

Niveau 1


- optage gynækologisk anamnese

- tolke det kolposkopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem

prækankrose og et invasivt voksende karcinom

- tolke de mikroskopiske forandringer af wet-smear med henblik på identifikation af

infektion

- tolke de makroskopiske forandringer af mammae og overliggende hud med henblik på at skelne

mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom

Niveau 2

Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre

- gynækologisk undersøgelse

- palpation af mammae

- podning og smear fra cervix

- venerologisk undersøgelse

KOMMUNIKATION

Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder, der muliggør

kommunikation

- om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet

- om kvindelig integritet, inkl. fremmede kulturer

HOLDNING OG ETIK

Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til

- etiske aspekter omkring reproduktion

- metodik og problematik i forbindelse med befolkningsscreening


Omfang: 3 uger

Årsværk: 0.075

ECTS point: 4.5

Side 30 af 51


Form: Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE)

Censur: Intern


Side 31 af 51

MODUL K10 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE

VIDEN


Nefropati og glomerulonephritis

Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande

Inkontinens

Prostatasygdomme

Urinvejsinfektioner

Stensygdomme

Cancer vesicae

Cancer renis

Epididymitis

Cancer testis


Hæmaturi

Akut og kronisk uræmi


Dialyse

Cystoskopi

Urindyrkning og resistensbestemmelse

i.v. urografi

Urodynamisk undersøgelse


Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis

Intersex

Traumer

Nyretransplantation

Sygdomme i scrotum og testes



Nyrebiopsi



-optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje

-udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne

genitalia hos manden

-beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser.

-identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis

-identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati

-tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem

malign og benign tumor.

-identificere det makroskopiske udseende af cancer renis.

-kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme

f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner

Side 32 af 51

KOMMUNIKATION


kommunikation:

Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom



Omfang: 3 uger

Årsværk: 0.075

ECTS point: 4.5



Form: Skriftlig

Censur: Intern


Side 33 af 51

MODUL K 11 SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER

VIDEN


Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak

Blødninger i centralnervesystem

Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur

Epilepsi

Multipel sklerose

Migræne og spændingshovedpine

Parkinsons sygdom

Polyneuropati

Demens

Meningitis og encefalitis

Primær og sekundær tumor i CNS og meninges

Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande

Glaukom

Katarakt

Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio)

Otitis media


Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse

Akut konfusionstilstand

Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi

Central versus perifer nervepåvirkning

Tale- og sprogforstyrrelser

Hovedpine

Kramper

Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk

Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet

Øresmerter

Øreflåd

Svimmelhed,

Høretab og tinnitus

Skelen

Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt

Dobbeltsyn


Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske

organer

Lumbalpunktur

Paracentese

Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske)


Amyotrofisk lateralsklerose

Myasthenia gravis

Myopathi

Polyradikulitis

Auriklets- og øregangens sygdomme

Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea

Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus,

Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg

Side 34 af 51

Refraktionsanomalier

Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og

nervus

acusticus

Morbus Menière


Tværsnitssyndrom

Sensoriske forstyrrelser

Neglect

Apraxi

Hukommelsesforstyrrelser

Hjernedød

Pupilabormiteter


CT og MR-skanning af nervesystemt

EEG og nerveledning

Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser

Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser

Rehabilitering efter apoplexia cerebri

Audiometri inklusive audiogrammer

Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD.

Syns- og hørekrav til kørekort



- udføre synsstyrkebestemmelse

-optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme

og tilstande

-udføre neurologisk undersøgelse

- udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og

inflammeret trommehinde.

-udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes

undersøgelse)

-udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd

-udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning

-udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg

-udføre synsstyrkebestemmelse

Niveau 2


-genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger

-tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og

en neoplastisk proces.

KOMMUNIKATION


kommunikation:

-med pårørende til hjælpeløse patienter


-hjernedød og organdonation

-livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende

neuromuskulær sygdom

Side 35 af 51


Omfang: 6 uger

Årsværk: 0.150

ECTS point: 9.0

Form: Forelæsninger, holdundervisning, case-baseret gruppeundervisning,

færdighedstræning


Form: Skriftlig

Censur: Intern


Side 36 af 51

MODUL K12 SYGDOMME I HUDEN

VIDEN


Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem

seboroisk eksem, nummulat eksem,)

Urticaria

Psoriasis

Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer

Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca

vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis)

Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom)

Acne vulgaris


Udslæt

Kløe


Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler

Erhvervsbetingede hudsygdomme

Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer)

Priktest og epicutan test


Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis,

eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea)

Bulløs pemphigoid

Kutan LE

Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura)

Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor,

borreliose og lus)

Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis)

Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis)

Pigmentforandringer (vitiligo)

Scabies

Bledermatitis

Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis)

Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i

hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser)

Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt)


Håraffald

Side 37 af 51


Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose,

hyperkeratose, acantolyse)

Hudbiopsi

Kryoterapi, curettage

Fototerapi



-optage anamnese med henblik på hudsygdomme

-udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt

dermatologisk terminologi

Niveau 2


-prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar

-prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp

KOMMUNIKATION


kommunikation:

-vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal

kunne gøre rede for.

-med patienter med psykocutane sygdomme.

HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til:

-kosmetisk skæmmende tilstande


Omfang: 2 uger

Årsværk: 0.050

ECTS point: 3



Form: Skriftlig

Censur: Intern


Side 38 af 51

MODUL K 13 LÆGEN, LOVEN OG SAMFUNDET

VIDEN

Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Lægeloven

Lov om ligsyn og obduktion og transplantation mv

Lov om patienters retsstilling

Dødsårsager, dødsmåder

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Serviceloven

Lovgivning vedr. embedslægeinstitution og retslægeråd

Lægers internationale regelsæt

Patientklagenævn

Patientforsikring

Faderskabssager

Regler vedr. narkodødsfald,

forgiftninger

Retsmedicinske undersøgelsesmetoder

Sædelighedsforbrydelse

Samarbejde med offentlig myndigheder om udlevering af helbredsoplysninger

Anmeldelsespligt ved erhvervssygdomme og arbejdsulykker

Lovgivning i forbindelse med forurening og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme og

ulykker

Politiattest og kørekortsattest



-foretage et almindeligt ligsyn

-udfærdige en dødsattest

-udfærdige attester på basis af lægelovens §8

Niveau 2

KOMMUNIKATION


kommunikation:

-vedrørende retsmedicinsk personundersøgelse

HOLDNING OG ETIK


-hensigtsmæssige holdninger baseret på lægeloven og internationale regler for

lægevirksomhed


Omfang: 2 uger

Årsværk: 0.050

ECTS point: 3,9

Form: Forelæsninger, øvelser


Form: Skriftlig

Censur: Intern

Bedømmelse: Bestået/ikke bestået

Side 39 af 51

K14 – INTENSIVE KLINISKE KURSER

Viden

Den studerende

- er i besiddelse af den nyeste viden indenfor de kliniske specialer, som er nødvendig for at

kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstru-

ende tilstande samt fremme sundhed.

- har viden om sociale determinanter for sundhed, herunder befolkningsgrupper med særlige

sundhedsproblemer.

- har viden om, hvorledes alder og/eller kronisk sygdom kan have indflydelse på sygdom og

sundhed.

- har viden om, hvorledes sygdomme præsenterer sig i den akutte fase og om hvorledes dette

håndteres i sundhedsvæsenet.

- har viden om kommunikation med fokus på at motivere og inddrage patienter i forebyggelse

af sygdom og fremme af sundhed.

- har viden om og forståelse for egen rolle som kommende læge i forebyggelse, diagnosticering

og behandling af sygdom samt fremme af sundhed.

Færdigheder

Den studerende

- kan anvende symptomer og kliniske fund samt laboratorieresultater og billeddiagnostiske

resultater i den diagnostiske proces på tværs af de kliniske specialer med udgangspunkt i den

enkelte patients unikke situation

- kan varetage og lede modtagelsen af akut syge patienter

- kan planlægge udredningsprogrammer ved såvel akutte som kroniske sygdomme

- kan foreslå behandlingsstrategier og formidle information om virkning og bivirkning af

behandling til patienter og pårørende

- kan kommunikere med patienter med fokus på at motivere til og inddrage dem i forebyggelse

af sygdom og fremme af sundhed

- kan inddrage patienter og pårørende i beslutninger omkring behandling og fravalg af

behandling

- kan formidle viden til patienter og pårørende om sygdom, sundhed og forebyggelse

- kan motivere patienter til at tage ansvar for egen sundhed og sygdom

- kan analysere og kritisk forholde sig til egen og ny viden til brug i klinisk arbejde

Kompetencer

Den studerende

- er bevidst om og kan udøve personligt ansvar, professionel holdning og adfærd i forhold til

patienter, pårørende, kollegaer og samfund

- er i stand til at inddrage alle relevante samarbejdspartnere i at forebygge, diagnosticere og

behandle sygdom samt rehabilitere og støtte under og efter sygdom

PROFESSIONSSPOR

Færdighedstræning

Avanceret genoplivning

Den studerende kan selvstændigt stille diagnosen ”klinisk hjertestop” samt koordinere og udføre

livreddende behandling.

Kommunikationstræning

Den motiverende samtale:

Gennem samtale med patienten kan den studerende motivere til, at patienten forebygger egen sygdom

og fremmer egen sundhed


Viden

Undervisningen er:

- fagbaseret

- case baseret

Side 40 af 51

- symptomorienteret

- Har omdrejningspunkt i at forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende

sygdomme samt at meddele nyeste viden herom

Flere specialer medinddrages i simultan og/eller successiv undervisning. Grundviden inddrages

(farmakologi, patologi, genetik, fysiologi, mikrobiologi med flere). De studerende skal kunne bevare

et meget klart billede af de almindeligt forekommende sygdomme, deres diagnostik og behandling.

Dette indbefatter akutte så vel som kroniske forløb.

Færdigheder

Case undervisningen opbygges med plads til refleksion, dialog, tests samt demonstrationer foretaget af

underviser og studerende samt korte opgaver. De studerende udfordres i og afklares på egen teoretisk

og praktisk viden samt færdigheder. De studerende færdighedstrænes i områder indenfor

hjertestop/genoplivning

Kompetencer

Udbygges gennem aktiv deltagelse i undervisningen med refleksion over egne kompetencer og

opgaver som kommende læge, herunder kollegialt samarbejde.

Indgangskrav: Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) seme-

ster forudsætter at samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester

er bestået senest ved eksamenstilmeldingsfristens udløb


Omfang: 16 uger

ECTS-point: 30

Form: Casebaseret undervisning, færdighedstræning, kommunikationsun-

dervisning

PRØVE


Form: OSCE: Skriftlig og mundtlig

Censur: Ekstern

Bedømmelse 7-trinsskala

Side 41 af 51

KURSUS I FORSKNINGSMETODOLOGI

VIDEN

Efter endt kursus skal den studerende:

ved litteratursøgning og artikellæsning kunne opsøge, læse og forstå sundhedsvidenskabelig

forskning, som den kommer til udtryk i udvalgte internationale artikler; kritisk kunne vurdere

kvaliteten af disse og kunne sammenfatte valide forskningsresultater

Efter endt kursus skal studenten have kendskab til

- problemstillinger indenfor biomedicinsk, klinisk, epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig og

humanistisk sundhedsforskning

- videnskabelig artiklers opbygning og indhold indenfor ovennævnte forskningsområder

- almindelige forskningsmetoder - kasuistiske iagttagelser, eksperimentelle undersøgelser,

kliniske forsøg og observationelle studier, såvel kvantitative som kvalitative

- valg af design og metoder til indsamling af data ved forskellige typer af problemstillinger og

hypoteser

-almindelige analysemetoder - både kvantitative og kvalitative - i et sådant omfang, at deres

brug i litteraturen vurderes kritisk

- forskellige elementer i en projektbeskrivelse, inklusive planlægning, videnskabsetik og

praktisk gennemførelse



-vurdere et forelagt datamateriale og bedømme resultaterne

Niveau 2


-fremstille relevant datapræsentation, både tabellarisk og grafisk

-vælge og udregne relevante effektmål

-gennemføre simpel statistisk analyse og testning

-kritisk evaluere resultater og vurdere fejlkilder

KOMMUNIKATION


kommunikation:

-vedrørende informeret samtykke til forskningsprojekter


- samarbejde med industrien

- anvendelse af dyreforsøg

- anvendelse af placebo i studier

- videnskabelig uredelighed


Omfang: 3 uger

Årsværk: 0.075

ECTS point: 4,5

Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, øvelser

EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af kurset.

Form: skriftlig opgave

Varighed: 3 timer

Censur: Intern


Side 42 af 51

KANDIDATSPECIALE

FORMÅL Specialet har til formål at den studerende dokumenterer færdigheder i at anvende

videnskabelige teorier og metoder under udarbejdelse af et fagligt afgrænset emne med

relevans for medicinstudiet.

MÅLBESKRIVELSE Den studerende skal demonstrere evne til at:

- opstille en videnskabelig problemformulering

- udarbejde projektbeskrivelse

- planlægge og udføre en forskningsopgave:

litteraturstudie

analyse af foreliggende data

mindre klinisk eller eksperimentelt studie

- anvende relevant videnskabelig teori og metode ved udførelse af specialeopgaven

- beskrive det udførte forskningsarbejde og de opnåede resultater på en klar og

forståelig måde

UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Godkendt 1. klinikperiode og bestået mindst 80 ECTS-point (incl.

klinikperioder)


Omfang: 16 uger

Årsværk: 0.450

ECTS point: 27

Form: Vejledt projektarbejde

EVALUERING Prøvetidspunkt: 5. semester

Form: Skriftlig rapport med mundtlig fremlæggelse

Censur: Ekstern

Bedømmelse: Karakterskala

Side 43 af 51

KLINISKE OPHOLD OG OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING

FORMÅL Det overordnede mål for kliniske ophold, færdighedstræning og undervisning i kommunikati-

on er, at de studerende skal kunne modtage, udrede og give behandlingsforslag af patienter

KLINISKE OPHOLD.

Efter de kliniske ophold skal den studerende:

- under vejledning kunne tage det lægelige ansvar for en mindre gruppe patienter

- have tilegnet sig en vis grad af rutine i anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse,

vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse

- kunne opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige

differentialdiagnoser

- klart og præcist kunne fremstille et patientproblem, såvel skriftligt som mundtligt

- kunne udfærdige entydige ordinationer og recepter

- meste de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer

- kunne omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn

- kunne indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper

- kunne gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag

- have indsigt i egen formåen og kompetence

Obligatoriske kliniske ophold

I alt 16 uger, herunder 2 uger i almen praksis og 2 uger i psykiatri.

De studerende fordeles af universitetet efter de til enhver tid gældende regler og

procedurer for tildeling af klinik ophold.

TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav:

1. periode 2 af 1. semesters moduler skal være bestået ved påbegyndelse af 1.

klinikperiode

2.periode Godkendt 1. periodes klinikophold ved påbegyndelse af 2.periodes

klinikophold

Placering: 1.periode: 2. semester

2. periode: 4.semester

Omfang: 16 uger

Årsværk 0.500

ECTS points: 30

EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af hvert klinikophold

Form: Obligatorisk tjeneste og portefølje evaluering af kompetencer

Censur: Intern


FÆRDIGHEDSTRÆNING

I løbet af kandidatstudiet skal den studerende træne specifikke kliniske færdigheder,

kommunikation og teamsamarbejde i færdighedslaboratorium.

Færdighedstræning består af 24. delkurser, hvor mål og tidspunkter fremgår af fakultetets

hjemmeside

Kommunikation: Den studerende skal kunne

optage anamnese tilpasset i omfang og detaljering til den kliniske situation.

Side 44 af 51

formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner til patienten og samarbejdspartne-

re i tale og skrift

rådgive angående livstilsændringer

opbygge, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten

være bevidst om og drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationer

Placering: Delkurser på 2., 3. og 4. semester

Omfang: ca. 4 uger

Årsværk 0.100

ECTS points: 3,6

EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af færdighedstræningen

Form: Godkendt fremmøde og evaluering af færdigheder

Censur: Intern


KANDIDATEKSAMEN

MÅL -ved kandidateksamen evalueres den viden, de færdigheder og holdninger, der er beskrevet i

målbeskrivelserne for kurserne på 1. - 5. semester

- den studerende skal demonstrere at hun/han har erhvervet den i målbeskrivelserne anførte

kompetence vedrørende:

-viden

-kommunikative færdigheder

-patientudredningsprogrammer og problemløsningsevne

-kliniske færdigheder

-etiske og holdningsmæssige problemstillinger

TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Bestået 1.-5. semester

Prøvetidspunkt: 6. semester

Årsværk: 0.500

ECTS point: 30

EVALUERING Form: OSCE

Censur: Ekstern

Bedømmelse: Karakterskala

Side 45 af 51

Kapitel 3 Eksamen

§ 10. UNDERVISNINGS- OG EKSAMENS TILMELDING

Ved tilmelding til et modul, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den stu-

derende automatisk tilmeldt til prøven (Eksamensbekendtgørelsen § 14)

Stk. 2 Undervisningstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne for

undervisningstilmelding fremgår af SDUs hjemmeside.

Stk. 3 Undervisnings- og eksamenstilmelding prioriteres til de studerende

1. der hører til det semester, hvor modulet er planlagt ifølge studieordningen

2. der har fået godkendt en individuel studieplan af studienævnet

3. der er på et senere semester og som mangler at bestå modulet

Såfremt der herefter er ledige pladser kan disse tildeles studerede fra andre seme-

stre.

Stk. 4 For eksamen/prøve, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks.

ved. 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding foregå indenfor de tidsfrister, der

fremgår af uddannelsens hjemmeside.

Stk. 5. Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig

kvittering på at eksamenstilmelding har fundet sted.

§ 11. EKSAMENSAFMELDING

En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og

senest ugedagen før eksamensdagen. Ikke-rettidig afmelding (efter afmeldingsfrist)

medfører at eksamen tæller som et eksamensforsøg.

§ 12. BEDØMMELSE AF EKSAMEN OG PRØVER

Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført

for det enkelte modul (karakterbekendtgørelsen §10 stk 2).

Stk. 2: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 12 for den

fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål,

med ingen eller få væsentlige mangler (Karakterbekendtgørelsen § 2).

Stk. 3: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 02 for den

tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldel-

se af modulets mål (karakterbekendtgørelsen §6).

Stk. 4: For prøver, der bedømmes som bestået eller ikke-bestået, gives bedømmelsen

bestået for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable

grad af opfyldelse af modulets mål (jf. § 12, stk3).

§ 13. EKSAMENSRESULTAT

Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med en deci-

mal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori

der indgår en talkarakter. (karakterbekendtgørelse §16 stk. 2)

Side 46 af 51

Stk. 2. Alle prøver, inkl. kliniktjeneste og færdighedstræning, og eksaminer på kan-

didatuddannelsen i medicin skal hver især være bestået enten med en minimumska-

rakter på 02 eller bedømt som ”bestået” for at kandidatuddannelsen i medicin er gen-

nemført tilfredsstillende (karakterbekendtgørelsen § 14 stk 3)

§ 14. SYGDOM

Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af:

1)Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt og som forhindrer den

studerende i at gå til eksamen. Den studerende skal omgående meddele dette til ek-

samenskontoret

2) Sygdom opstået under prøven. Den studerende tilkalder den tilsynsførende. Den

studerende og tilsynsførende underskriver en erklæring om, at eksamen er afbrudt på

grund af sygdom

Stk. 2. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Læ-

geerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af

den studerendes sædvanlige læge. Lægeerklæringen skal være eksamenskontoret i

hænde senest 3 dage efter eksamensdagen.

Stk 3. Modtages sygemelding og lægeattest rettidigt tæller den pågældende eksamen

ikke som eksamensforsøg.

Stk. 4 Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på

grund af sygdom skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve, jf. § 16 i

denne studieordning. (Eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 2)

Stk. 5. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve.

§ 15. UDEBLIVELSE

Udeblivelse, uden afmelding eller sygemelding, fra eksamen eller prøve tæller som et

eksamensforsøg. Udeblivelse berettiger ikke til omprøve.

§ 16. OMPRØVE

En studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har

mulighed for at deltage i omprøve indenfor 6 måneder efter deltagelse i ordinær prø-

ve (Eksamensbekendtgørelsen § 18, stk. 2).

Stk. 2 Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af

modulets efterfølgende ordinære prøver eller ved omprøve i august. Såfremt en

studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende tilmelde sig

en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve,

hvor den studerende enten ikke bestod eller var syg.

Stk. 3 En studerende kan kun deltage i 2 omprøver i samme eksamenstermin.

Stk. 4. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 5. Tilmelding til omprøve skal ske senest 1 uge efter det ordinære eksamensre-

sultats offentliggørelse. Afmelding fra omprøve skal finde sted senest ugedagen før

reeksamensdatoen. Sygdom, jf. § 14, ved en omprøve giver ikke ret til sygeeksamen.

Side 47 af 51

§ 17. HJÆLPEMIDLER

Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver medmindre dette er specifikt anført

på modulets e-læringsplatform eller i studyguiden.

Stk. 2. Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt

fremgår dette af modulets e-læringsplatform eller af studyguiden. Det forventes, at

studerende selv medbringer computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver.

§ 18. MULIGHEDER FOR LYDOPTAGELSE AF PRØVER

Lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, med mindre optagelser-

ne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet (Ek-

samensbekendtgørelsen § 5, stk. 5)

§19. EKSAMENSSPROG

Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Stude-

rende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette

sprog.

§ 20. EKSAMENSSNYD

Der henvises til Syddansk universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbe-

kendtgørelsen.

§ 21. SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

og til studerende med et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet

vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne med studerende med andre i

prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af

prøvens niveau.

Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en

studerende ekstra tid ved eksamen.

§ 22. SKRIFTLIGE OPGAVER

På uddannelsens sidste år skal den studerende udarbejde et kandidatspeciale, således

som beskrevet i denne studieordning og på fakultetets hjemmeside.

Stk. 2. Ved karakteren 00 kan den studerende revidere og få bedømt sin opgave in-

denfor 3 måneder. Hvis den studerende på ny opnår karakteren 0 skal der udarbejdes

en ny opgave med ny vejleder. Det samme gælder, hvis den studerende får karakte-

ren -3 ved første eksamensforsøg.

Stk.3. Stave og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspe-

cialet med 25 %

§ 23. EKSAMENSKLAGE

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, stiles til Dekanen

for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk 2. En studerende kan klage over

1) retlige spørgsmål

2) eksaminationsgrundlaget

3) eksamensforløbet eller

Side 48 af 51

4) bedømmelsen

Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen

løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan

dispensere fra tidsfristkravet.

Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 §§ 32-42 samt klagevej-

ledningen, der fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

§ 24. ANTAL EKSAMENSFORSØG

Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade

yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold (Eksamensbekendtgørel-

sen § 13, stk. 2)

§ 25. ANDRE EKSAMENSBESTEMMELSER

SDUs generelle eksamensregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i

eksamensbekendtgørelsen. Eksamensreglerne er tilgængelige på universitetets

hjemmeside.

Stk. 2. Ved syge- eller omprøve kan prøveformen ændres i forhold til den anvendte

ved den ordinære prøve.

Kapitel 4 Andre bestemmelser

§ 26. UDSKRIVNING FRA STUDIET

Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende

1) har gennemført kandidatuddannelsen i medicin

2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den studerende har

opbrugt sine eksamensforsøg (§ 24)

3) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tids-

frister (§ 6 stk. 2) eller på grund af aktivitetskrav (§ 7)

4) melder sig ud af uddannelsen

5) er varigt bortvist fra universitetet

§ 27. ORLOV

Den studerende kan søge orlov fra kandidatuddannelsen i medicin i henhold til ’Reg-

ler om orlov for studerende ved Syddansk Universitet’

stk 2. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første semester på

kandidatuddannelsen, og har bestået de prøver, der er placeret i uddannelsens første

halve studieår (Kandidatadgangsbekendtgørelsen § 22).

Stk 3. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller

indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 2 såfremt der foreligger usædvanlige for-

hold.

Side 49 af 51

§ 28. MERIT

Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede uddannelseselementer fra en

anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddan-

nelseselementer på kandidatuddannelsen i medicin.

Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2. Der kan ikke opnås merit for kandidatspeciale, der er udført på en anden ud-

dannelse end kandidatuddannelsen i medicin (Uddannelsesbekendtgørelsen § 28, stk.

2)

§ 29. STUDIENÆVN

Kandidatuddannelsen i medicin hører under studienævn for medicin

§ 30 CENSORKORPS

Kandidatuddannelsen i medicin hører under censorkorpset for lægeuddannelsen i

Danmark

Side 50 af 51

BILAG

Pr. april 2011 registreres følgende ændringer:

§16 stk. 2 ændres fra Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets

efterfølgende ordinære eksamener eller ved omprøve i august måned.

til Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære prøver

eller ved omprøve i august. Såfremt en studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende

tilmelde sig en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve, hvor den

studerende enten ikke bestod eller var syg.

§21 ændres fra I henhold til eksamensbekendtgørelsen § 32 kan universitetet tilbyde særlige

prøvevilkår. Studienævnet kan ved skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25% for-

længet tid til besvarelse i følgende tilfælde 1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant

myndighed 2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er

dokumenteret ved lægeerklæring 3. når den studerende skal amme et barn som er under 6 måneder

gammelt, og hvor den forlængede eksamenstid anvendes til amning 4. i andre tilfælde, hvor behov for

ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring.

Stk.2. Studerende, som er gravide i tredje trimester, kan få forlænget tid uden ansøgning ved

forevisning af vandrejournal til eksamenskontoret samtidig med tilmelding til eksamen.

Stk 3. Forlænget tid kan kun meddeles hvis eksamens varighed er mindst 2 timer og 30 minutter. Dette

gælder dog ikke for studerende, der er ordblinde. Side 48 af 49

Stk. 4. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en

studerende ekstra tid ved eksamen.

til Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med

et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at

ligestille sådanne med studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet

ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra

tid ved eksamen.

§ 29: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til studienævn

§ 30: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til censorkorps

Januar 2012 ændres følgende:

Modulbeskrivelsen for K14 revideres.

§ 6, stk. 2 følgende slettes:

Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende

bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk.

2).

§ 6, stk. 2 følgende tilføjes:

Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende

bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen § 5,

stk. 2).

§17 – følgende slettes:

Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. Stk. 2. Studienævnet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold som f.eks. fysiske funktionsindskrænknin-

ger, give tilladelse til brug af computer ved en eller flere eksamener.

§ 17 – følgende tilføjes:

Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver med mindre dette er specifikt anført på modulets e-

Side 51 af 51

læringsplatform eller i studyguiden.

Stk. 2 Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt fremgår dette af modulets e-

læringsplatfom eller af studyguiden. Det forventes, at studerende selv medbringer en computer ved afholdelse af

digitale stedprøver.

Ændring juni 2012 § 16, stk. 4 slettes:

En studerende, der alene mangler at bestå den afsluttende embedseksamen, skal have mulighed for at gå prøven

om i samme eksamenstermin.

Ændringer december 2012 Opdateret i henhold til reviderede bekendtgørelser

studieordning kandidatuddannelsen i medicin syddansk universitet · -akut myocardieinfarkt -angina...

Documents