Download - Job og Vilkår
job&vilkårLøn- og overenskomst 2013 - 2015Se de nye lønninger pr. 1 . april 2013, 1 . oktober 2013 og 1 . januar 2014
2 Husk, hvad du er værd4 Lokal løndannelse5 Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter7 Arbejdstidsbestemmelser mv. for regionalt ansatte fysioterapeuter
10 Barsel og omsorgsfravær17 Ferie19 OK13 ændringer20 Din løn afhænger (også) af dig21 Løn i staten pr. 1. 4. 201324 Løn som privatansat uden overenskomst pr. 1. 4. 201328 Løn som privatansat med overenskomst29 Fleksjob30 Ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik31 Opsigelsesvarsler31 Lønanciennitet32 Lønindplacering – BASIS Lønplaceringer i kommuner33 Lønindplacering – BASIS Lønplaceringer i regioner34 Lønindplacering – Ledere35 Løngrupper36 Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ikke-ledende stillinger37 Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ledende stillinger38 Kommunale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ikke-ledende stillinger39 Kommunale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ledende stillinger40 Kommunale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ikke-ledende stillinger41 Kommunale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ledende stillinger42 Tillæg pr. 1. 4. 2013, 1. 10 2013 og 1. 1. 2014 – kommuner43 Beklædningsgodtgørelse pr. 1. 4. 201344 Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ikke ledende stillinger45 Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013 – ledende stillinger46 Regionale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ikke ledende stillinger47 Regionale lønsatser pr. 1. 10. 2013 – ledende stillinger48 Regionale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ikke ledende stillinger49 Regionale lønsatser pr. 1. 1. 2014 – ledende stillinger50 Tillæg pr. 1. 4. 2013, 1. 10 2013 og 1. 1. 2014 – regioner51 Honorarer og satser pr. 1. 4. 201351 Kørselsgodtgørelse 1. 1. 2013
2
Kære medlemmer
Et godt job er meget andet end løn, men det er
stadig vigtigt at huske på, hvad man er værd.
Selvom Danmarks økonomi stadig halter, så har
fysioterapeuter gode kort på hånden i lokale lønfor-
handlinger. Vi er stadig en efterspurgt faggruppe –
også i den offentlige sektor, der ellers har mere travlt
med at fyre end med at ansætte.
Alligevel har mange af jer nok hørt lederen sige, at I
bestemt fortjener en lønforhøjelse, men det er der
ikke penge til. Det betyder ikke, at der ikke er noget
at forhandle om, og du skal hverken som tillidsre-
præsentant eller på egne vegne lade dig affeje af
dette svar. Du skal sammen med dine kolleger stadig
pege på jeres dygtige indsats, og at lønforhandlingen
netop er rammen til at forbinde løn med resultater,
opgaver og kompetencer.
Hvis du ikke kan opnå lønforhøjelse, kan du prøve at
forhandle ekstra frihed, kurser, særlige opgaver eller
noget helt andet, der er vigtigt for jer. Husk, vi gør et
godt og vigtigt stykke arbejde, og vi fortjener at blive
lønnet for det. Det gælder såvel for dig, der som til-
lidsrepræsentant varetager forhandlinger for dine
kolleger på offentlige arbejdspladser, og for dig, der
selv varetager din egen lønforhandling fordi du er
ansat på individuel kontrakt i det private.
Husk, hvad du er værd
Samtidig er det vigtigt at huske på, at det ikke er
spildt arbejde at snakke løn med lederen - også selv-
om man ikke får en lønforhøjelse i denne omgang.
Lederen bliver gjort opmærksom på, at vi kender
vores værd. Det kan være med til at give lønforhø-
jelse til næste år.
I dette lønmagasin kan du se, hvad du har krav på,
hvis du arbejder under overenskomst. Du kan også
se, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er
ansat på en individuel kontrakt.
Det er vigtigt at huske, at dette lønmagasin kun
giver de store linjer. Brug din tillidsrepræsentant og
konsulenterne hos Danske Fysioterapeuter til at få
sparring på netop din løn, og på dine øvrige arbejds-
vilkår.
Du kan også med fordel gå ind på vores lønberegner,
der kan give dig et præcist billede af, hvad andre i din
situation får af løn og goder. fysio.dk/lønberegner
Held og lykke med forhandlingerne.
Tina Lambrecht
Tina Lambrecht,
formand for Danske Fysioterapeuter
4
Der er ved OK13 ikke afsat midler fra centralt
hold til lokale forhandlinger, og finansiering af
lokale aftaler skal som i OK11 perioden ske inden-
for det lokale økonomiske råderum/de aktuelle
budgetter.
Der er gennem årene tilført mange midler til det
lokale økonomiske råderum til lokal løndannelse,
og disse penge anvendes til nye aftaler. Det kan fx
være tilbageløbsmidler fra ”uforbrugte” tillæg
efter fratrådte kolleger, penge fra vakante stillin-
ger, eller ophørte aftaler i øvrigt.
Tillæg for basisstillinger skal være på minimum
6.100 kroner (01. 01. 2006 niveau), og lønforbedrin-
ger kan som tidligere aftales i form af et kronebeløb,
som et løntrin ovenpå grundløntrinnet, eller som
indplacering på højere løntrin/i en atypisk stilling.
Hvem forhandler
Det er Danske Fysioterapeuters holdning, at lokale
lønforhandling i videst muligt omfang er et arbejds-
pladsanliggende, og at tillidsrepræsentanten er
omdrejningspunktet og den centrale aktør i arbejdet
med lokal løndannelse.
Tillidsrepræsentant har forhandlingsretten i forhold
til de lokale tillæg.
Det betyder, at tillidsrepræsentanten kan forhandle,
men at selve aftalen om tillæg efterfølgende skal
godkendes af Danske Fysioterapeuter. Har tillidsre-
præsentanten været på Danske Fysioterapeuters
Lokal løndannelsegrundkurser samt forhandlingskursus, har han/hun
også aftaleretten, og aftalen skal så ikke sendes til
godkendelse i Danske Fysioterapeuter.
Er tillidsrepræsentanten fra en anden faggruppen
(typisk en ergoterapeut) har han/hun forhandlings-
retten i forhold til lokale tillæg til fysioterapeuterne.
Men Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling
skal i de tilfælde godkende aftalen.
Er du på en arbejdsplads, hvor du ikke har en tillids-
repræsentant, må du selv være opsøgende i forhold
til at få forhandlet din løn. Det kan du gøre ved at
bede om en lønsamtale med din leder eller ved at
kontakte Danske Fysioterapeuter, og gennem os få
taget initiativ til en lønforhandling.
Med OK13 er det på det kommunale område aftalt,
at ledere selv forhandler egne lønforhold. Aftalen
skal stadig i sidste ende underskrives af Danske
Fysioterapeuter.
Uanset om du har en tillidsrepræsentant eller ej,
eller om du er leder, kan du altid få råd og vejledning
og bistand i Danske Fysioterapeuter.
Kontakt i første omgang din tillidsrepræsentant
eller kontakt Servicelinjen på tlf. 33 41 47 90 eller
5
Arbejdstidsbestemmelser mv. for kommunalt ansatte fysioterapeuter
Du kan som kommunalt ansat fysioterapeut være
ansat som
selvtilrettelæggende
eller
arbejde efter tjenestetidsplaner
(ikke selvtilrettelæggende).
Er du selvtilrettelæggende skal du læse videre i
afsnit A, og er du ikke selvtilrettelæggende skal du
læse videre i afsnit B, da du så følger de almindelige
arbejdstidsbestemmelser i den kommunale arbejds-
tidsaftale.
Som udgangspunkt tilrettelægger kommunalt
ansatte fysioterapeuter selv deres egen arbejdstid,
og det vil udtrykkeligt fremgå af dit ansættelsesbrev,
at du er selvtilrettelæggende.
Hvis det ikke fremgår af dit ansættelsesbrev, at du er
ansat som selvtilrettelægger af din arbejdstid, så vil
du altså være omfattet af bestemmelserne i den
kommunale arbejdstidsaftale.
Afsnit A
Kommunal fysioterapeut ansat som selv -
tilrettelæggende:
Som selvtilrettelæggende bestemmer din leder, hvil-
ke arbejdsopgaver du skal varetage, mens du selv
planlægger arbejdstiden med udgangspunkt i de
arbejdsopgaver, du er ansat til at varetage. I visse
situationer vil det være påkrævet, at du er til stede
på bestemte tidspunkter, f.eks. hvis bestemte opga-
ver kun kan udføres på et bestemt tidspunkt, hvis
der er møder som du skal deltage i mv.
Bestemmelserne om selvtilrettelæggelse tager
udgangspunkt i, at arbejdstiden kan placeres i dagti-
merne mandag til fredag, og at du selv planlægger
arbejdstiden så den svarer til dit gennemsnit lige
ugentlige timetal. Du må selv kompensere med
færre timer i én uge, hvis du i en anden uge har
arbejdet flere timer, end du er ansat til.
Hvis der undtagelsesvist forekommer opgaver, der
skal løses udenfor dagtimerne mandag til fredag,
skal der indgås en lokal aftale herom, samt en afta-
le om hvilken betaling du får. Kan man ikke blive
enige om andet gælder de takster, der fremgår af
den kommunale arbejdstidsaftale (se afsnit B).
Som selvtilrettelæggende får du ikke overarbejdsbe-
taling, men viser det sig over en 3 måneders perio-
de, at du arbejder mere end du er ansat til, skal du
og din leder aftale en tilpasning af arbejdsopgaverne
eller hvordan den ekstra tid honoreres.
Søgnehelligdage og særlige fridage
Du har fri på søgnehelligdage og særlige fridage jf.
skemaet nedenfor. Der gives ikke erstatningsfrihed,
hvis en søgnehelligdag eller særlig fridag falder på en
dag, hvor du i forvejen har fri.
job&vilkår
Særlige fridage:
24. og 31. december: Hele dagen.
1. maj og Grundlovsdag: Fra kl. 12.00.
6
Afsnit B
Kommunal ansat fysioterapeut, der arbejder i
vagtplan (ikke selvtilrettelæggende):
Din leder tilrettelægger din arbejdstid.
Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og frida-
ge) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan
planlægges til at udgøre mellem 5 og 10 timer for
ansatte, hvis du er ansat med et ugentligt timetal på
30 timer eller mere. For ansatte med færre end 30
timer pr. uge gælder der ikke nogen nedre grænse.
Arbejdstidsbestemte ydelser
Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes
som betaling eller som tilsvarende afspadsering.
Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time.
Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med
hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter
honoreres.
Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og
nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken
honoreringsform (betaling eller afspadsering), der
anvendes for arbejde på lørdage, søndage og
Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde.
Aftales ikke andet gælder følgende takster:
Tillæg for tjeneste mellem
kl. 18.00 og 23.00, alle dage 27 % tillæg
Tillæg for tjeneste mellem
kl. 23.00 og 06.00, alle dage 32,5 % tillæg
Tillæg for tjeneste lørdage
mellem 11.00 og 24.00 28 % tillæg
Tillæg for tjeneste søn- og søgne-
helligdage, samt på særlige fridage 50 % tillæg
Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn- og hel-
ligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 %.
Ulempeydelser pr. 1. april 2013
Overarbejde 50 % tillæg
Tillæg pr. gang for mer- og
overarbejde udover 1 time, der ikke
er varslet dagen forud 35,45 kr.
Tillæg pr. gang for delt tjeneste 42,92 kr.
Godtgørelse pr. time, der omlægges
med kortere varsel end 4 døgn 39,18 kr.
Tillæg for inddraget fridøgn med
kortere varsel end 14 døgn 574,69 kr.
Tilkald
Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og
frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtids-
ansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbeta-
ling for min. 6 timer.
Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltids-
ansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller
Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overar-
bejdsbetaling for min. 3 timer.
Timerne præsteret under tilkald er pensionsgivende
med 2 %.
Særlige fridage
Disse fremgår af skemaet på side 9.
7
Som regionalt ansat fysioterapeut er det din
leder, der planlægger og tilrettelægger din ar -
bejds tid.
Du skal kende din tjenesteplan (mødetider og frida-
ge) med 4 ugers varsel, og den daglige arbejdstid kan
udgøre mellem 5 og 12 timer for ansatte med et
ugentligt timetal på 30 timer eller mere. For ansatte
med færre end 30 timer pr. uge gælder der ikke
nogen nedre grænse.
Arbejdstiden opgøres over en normperiode på 14
uger, hvis ikke andet er aftalt mellem Danske
Fysioterapeuter og arbejdsgiveren.
Der kan ikke planlægges med delt tjeneste, og
ændringer af arbejdstiden skal varsles i arbejds tiden.
Arbejdstidsbestemte ydelser
Tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter kan ydes
som betaling eller som tilsvarende afspadsering.
Tillæg beregnes pr. påbegyndte halve time.
Det forhandles og aftales lokalt, hvordan og med
hvilken sats/beløb arbejde på særlige tidspunkter
honoreres.
Såfremt der ikke aftales andet udbetales aften- og
nattillæg, mens arbejdsgiveren beslutter hvilken
honoreringsform (betaling eller afspadsering) der
anvendes for arbejde på lørdage, søndage og
Søgnehelligdage, samt ved mer- og overarbejde.
Arbejdstidsbestemmelser mv. forregionalt ansatte fysioterapeuter
Aftales ikke andet gælder følgende takster:
Tillæg for tjeneste mellem
kl. 18.00 og 23.00 alle dage 27 % tillæg
Tillæg for tjeneste mellem
kl. 23.00 og 06.00 alle dage 32,5 % tillæg
Tillæg for tjeneste mellem
lørdage 06.00 og søndage 24.00 42 % tillæg
samt på særlige fridage (1. maj hele
dagen, og 31. 12 fra kl. 12.00)
Tillæg for tjeneste søgnehelligdage 50 % tillæg
Aften- og nattillæggene, samt lørdag og søn-og hel-
ligdagstillæggene er pensionsgivende med 2 %.
Ulempeydelser pr. 1. april 2013
Overarbejde 50 % tillæg
Tillæg pr. gang for mer- og
overarbejde udover 1 time, der ikke
er varslet dagen forud 33,90 kr.
Godtgørelse pr. time, der omlægges
med kortere varsel end 1 døgn 37,47 kr.
Tillæg for inddraget fridøgn
med kortere varsel end 14 døgn 495,94 kr.
Tilkald
Ved tilkald på fridøgn (alle), Søgnehelligdag (alle) og
frihedsperioder på 24 timer eller mere (kun fuldtids-
ansatte) honoreres tjenesten med overarbejdsbeta-
ling for min. 6 timer.
job&vilkår
Ved tilkald mellem to døgns tjenester, samt deltids-
ansattes tilkald bortset fra tilkald på fridøgn eller
Søgnehelligdage, honoreres tjenesten med overar-
bejdsbetaling for min. 3 timer.
Timer præsteret under tilkald er pensionsgivende
med 2 %.
8
job&vilkår
9
På søgnehelligdage (en helligdag, der falder på en anden dag end søndag) er udgangspunktet, at alle har fri.
De, der skal arbejde får erstatningsfrihed.
Når der forekommer en søgnehelligdag skal der placeres en ekstra frihedsperiode på 35 timer i normperioden for
hver søgnehelligdag. Der skal samtidig ske en nedskrivning af normtimetallet svarende til den gennemsnitlige
daglige arbejdstid.
Læs nærmere på
fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Ansattelsesvilkar/Arbejdstid/Arbejdstid-for-kommunalt-og-regionalt-
ansatte/Sarlige-fridage-/
På særlige fridage har alle i størst muligt omfang ret til frihed uden at normaltjenesten omlægges. Der ydes
ikke erstatningsfrihed til de der må arbejde, eller hvis en særlig fridag falder på en dag, hvor man i forvejen har
fri.
Særlige fridage for fysioterapeuter der arbejder i vagtplaner:
Alle områder
24. december Juleaftensdag sidestilles med en søgnehelligdag
Det regionale område
1. maj hele dagen og 31. december fra kl. 12.00 Særlige fridage
København og Frederiksberg Kommuner, samt kommuner i det tidligere Københavns Amt
1. maj Sidestillet med en søgnehelligdag
5. juni Sidestillet med en søgnehelligdag fra kl. 12.00
31. december Normal arbejdsdag – efter 16.00 ydes aftentillæg
Det øvrige KL-område
1. maj, 5. juni og 31. december Særlige fridage fra kl. 12.00
Særlige fridage for fysioterapeuter, der arbejder i vagtplaner (Både regionalt og kommunalt ansatte)
job&vilkår
Lovgivning og aftaler om barsel giver en række
fleksible muligheder for at tilrettelægge barsels-
orlov. Som forældre skal I tage stilling til, hvordan
I ønsker at bruge denne fleksibilitet til at tilrette-
lægge jeres barselsorlov.
Du finder uddybende information om barsel og
omsorg på fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/
som supplerer denne kortfattede oversigt.
På borger.dk/Sider/Barsel-kommende-
foraeldre.aspx kan du lave beregning af dagpenge,
længde af orlov mv.
Barsel og omsorgsfraværBarselsfravær med løn for ansatte i stat, regioner
og kommuner
Barselsaftaler indenfor de offentlige ansættelsesom-
råder forbedrer vilkårene for den almindelige bar-
selsorlov, i det der ydes sædvanlig løn under en del
af fraværet. Løn under barselsfravær forudsætter, at
din arbejdsgiver modtager de dagpenge du eller din
partner ellers ville være berettiget til. Det vil med
andre ord sige, at du forbruger af din egen eller jeres
fælles dagpengeret, når du modtager løn under bar-
sel.
Lovgivningen giver et forældrepar ret til dagpenge i tilsammen 52 uger fordelt således:
Moren Ret til dagpenge i 4 uger før fødslen
Moren Ret til dagpenge i 14 uger efter fødslen.
Faren Ret til dagpenge i 2 uger indenfor 14 uger efter fødslen - fædreorlov
Forældrenes fælles dagpengeret Ret til dagpenge i 32 uger efter 14. uge efter fødslen
10
12
32 ugers fælles dagpengeret, hvoraf 6 + 6 + 6 uger kan konverteres til løn.
Udnytter forælderen ikke fraværsretten kan lønretten ikke overføres til den anden forælder.
Til fleksibel fordeling forældrene i mellem.
Du skal rette alle spørgsmål om barselsdagpenge til din hjemkommunes sygedagpengekontor.
Moren
Fælles
Faren
Fødslen 14 dage 46 uger
Samlet oversigt over barsel med lønog dagpenge(bogstaverne refererer til beskrivelsen i skemaet på side 13)
8 (6) ugers fra-
vær med løn
4 ugers
dagpenge
A
14 ugers fra-
vær med løn
B
2 ugers fravær
med løn
C
Op til 6 ugers
fravær med løn
E
X ugers fravær
med løn
G
X ugers fravær
med dagpenge
I
Op til 6 ugers
fravær med løn
D
X ugers fravær
med løn
F
X ugers fravær
med dagpenge
H
14 ugers
dagpenge
2 ugers
dagpenge
6 uger
6 uger
6 uger
32 uger
minus det
antal uger,
forældrene
har brugt
efter 14. Uge
til lønnede
fraværs uger
13
Hvornår Hvem Bemærkninger
Før fødslen Moren – ret til lønnet Dagen for fødslen afslutter fraværsperioden før
fravær i 6 uger (stats- nedkomsten.
ansatte) eller i 8 uger Nedkomsttidspunktet har alene betydning for
(regionalt og kommunalt varigheden af fraværet før fødslen, og
ansatte) uudnyttet fravær med løn kan ikke overføres til
tiden efter nedkomsten.
Efter fødslen frem Moren – ret til lønnet Pligt til fravær i 2 uger
til og med 14. uge fravær i 14 uger
Faren – ret til lønnet Afholdes som 2 sammenhængende uger
fravær i 2 uger i forbindelse med fødslen, eller efter aftale
indenfor 14 uger.
Efter 14. uge efter Moren – ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.
fødslen fravær i 6 uger Dette fravær med løn sker med træk på
(6+6+6 fravær) forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode
Faren – ret til lønnet Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.
fravær i 6 uger Faren kan evt. dele denne del af sit fravær,
og evt. placere noget eller det hele tidligere end
14. uge.
Dette fravær med løn sker med træk på
forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode.
Faren og moren tilsammen Lønnet fravær skal afholdes før ulønnet orlov.
– ret til lønnet fravær i Er begge forældre omfattet af den samme aftale
6 uger kan retten til dette fravær med løn ( + )
højst udgøre 6 uger for forældrene
Den samme aftale skal forstås som Sundheds-
kartellets barselsaftale indenfor fx det
kommunale område. Er forældrene omfattet af
forskellige aftaler, fx fordi moren er ansat i en
kommune, og faren i en region, eller fordi kun den
ene forælder er omfattet af Sundhedskartellets
aftale, kan hver forælder afholde 6 ugers fravær
med løn. Dette fravær med løn sker med træk på
forældrenes fælles 32 ugers dagpengeperiode.
G F G
F
E
D
C
B
A
Oversigt over ret til fravær med løn foransatte i stat, region eller kommune (bogstaverne refererer til den samlede oversigt over barsel med løn og dagpenge – se denne på side 12)
til sammen.
job&vilkår
14
Yderligere Barselsfravær med dagpenge:
Når jeres barselsfravær med løn udløber kan I afhol-
de yderligere orlov ( + ) med dagpenge.
Du oppebærer sædvanlig pensionsindbetaling,
mens du modtager dagpenge.
Hvor mange ugers orlov med dagpenge I til sammen
har tilbage, når orlov med løn udløber, afhænger af,
hvor mange uger I tilsammen har afholdt barselsor-
lov med løn efter 14. uge:
Eksempel: Har moren efter 14. uge afholdt 12
uger og faren 6 ugers fravær med løn har de for-
brugt 18 af de 32 ugers fælles dagpengeret, og der
resterer 14 ugers dagpengeret.
Fleksibel tilrettelæggelse af barselsorlov:
I kan vælge enten at
1) udskyde en del af orloven, eller
2) forlænge orloven.
Desuden kan arbejdet 3) genoptages delvist under
en del af barselsorloven.
Du kan altså ikke både udskyde og forlænge din
orlov.
1. Udskydelse af orlov kan være A) retsbaseret
eller B) aftalebaseret, eller en kombination:
A) En af forældrene kan udnytte retten til at udsky-
de mellem 8 og 13 ugers orlov til senere afholdelse
inden barnet fylder 9 år. Den udskudte orlov skal
afholdes i sammenhæng, og retten til orlov bevares
i et evt. nyt ansættelsesforhold.
H I
B) Du kan med din arbejdsgiver aftale udskydelse af
op til 32 ugers orlov til senere afholdelse inden bar-
net fylder 9 år. Afholdelsen af den udskudte orlov
sker efter aftale og ikke nødvendigvis i sammen-
hæng. En aftale om udskudt orlov skal fornys med
en ny arbejdsgiver.
I begge tilfælde er der tale om udskydelse af en del
af fraværsretten, som ligger indenfor 46 uger efter
nedkomsten. Det betyder, at barnet vil være yngre
end 46 uger når barselsorloven ophører.
2. Forlængelse af orlovsperioden
Forældrene kan forlænge den samlede orlov ud over
46 uger med enten 8 uger (gælder alle) eller 14 uger
(gælder ikke ledige). Forlænges orloven fordeles den
samlede dagpengeret over en længere periode, hvor-
ved indtægten pr. uge bliver mindre. Forældrene kan
fordele den forlængede orlov i mellem sig som de vil.
3. Delvis genoptagelse af arbejdet
Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske efter aftale
med arbejdsgiveren, og med eller uden forlængelse
af den samlede barselsorlov. Du vil få løn for de
timer du arbejder og dagpenge for den tid du afhol-
der orlov.
Delvis genoptagelse af arbejdet, hvor orloven
udstrækkes med den tid arbejdet er genoptaget, kan
ske i perioder, hvor orloven på aftalebasis er udskudt
til senere afholdelse. Dette giver mulighed for at
afbryde orloven for at afvikle ferie undervejs i et
orlovsforløb.
Delvis genoptagelse af arbejdet efter fx 26 ugers
orlov med løn, hvor orloven udstrækkes med den tid
arbejdet er genoptaget, udelukker ikke, at du også
udskyder en del af den resterende orlov til senere
afholdelse. Dette giver mulighed for at arbejde på
nedsat tid og samtidigt gemme noget orlov til sene-
re.
15
Hvis du har forlænget orloven med 8 eller 14 uger
(jf. pkt. 2 ovenfor) kan du genoptage arbejdet del-
vist, men uden at orloven udstrækkes med den tid
arbejdet er genoptaget delvist.
Varslingsbestemmelser
Du skal varsle din arbejdsgiver om orlov på bestem-
te tidspunkter. Du kan ændre varslet, hvis det nye
varsel overholder fristerne. Hvis ikke andet er aftalt
gælder følgende varslingsfrister:
Barselsorlov og ferie
Du optjener ferie med løn for hele perioden, hvor du
afholder barselsorlov med løn eller dagpenge.
Du skal dog være opmærksom på, at fratræder du
din stilling beregnes den optjente feriegodtgørelse
på baggrund af den udbetalte løn i optjeningsåret,
men ikke for perioden, hvor du har afholdt barselsor-
lov med dagpenge.
Du skal også være opmærksom på, at hvis du holder
ferie afbryder du samtidig din barselsorlov. Resten af
orloven (altså orloven efter ferien) udskydes så og
det betyder, at du ikke samtidigt kan forlænge orlo-
ven.
fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Barsel/
Omsorgsfravær
Som ansat i stat, region eller kommune har du ret til
at afholde omsorgsfravær/omsorgsdage med sæd-
vanlig løn.
Du kan afholde omsorgsfravær i halve eller hele
dage, og fraværet skal varsles tidligst muligt.
Ønsker du at afholde en omsorgsdag i forlængelse af
barns 1. og 2. sygedag vil ”tidligst muligt” kunne
være opfyldt med varsling på barnets 2. sygedag.
Hvem Hvad Hvornår
Moren At du er gravid, og hvornår du forventer 3 md. før forventet nedkomst
at påbegynde orlov
Faren Placering af 2 ugers fædreorlov indenfor 4 uger før afholdelse
de første 14 uger
Faren Evt. placering af op til 12 ugers lønnet fravær 4 uger før afholdelse
(egne 6 uger og fælles 6 ugers orlov med løn)
indenfor de første 14 uger
Moren og faren Placering af orlov, tidspunktet for genoptagelse Senest 8 uger efter fødslen
af arbejdet, samt evt. udnyttelse af ret til
udskydelse af orlov.
Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af retmæssig udskudt 16 uger før afholdelse
orlov
Moren og faren Tidspunkt for afholdelse af aftalebaseret 8 uger, hvis ikke andet er aftalt
udskudt orlov
job&vilkår
16
Forældre ansat i regioner og kommuner, samt
forældre ansat i staten efter 1 . 10. 2005, og stats-
ligt ansatte forældre til børn født 1 . 10. 2005 eller
senere:
Hver forælder har ret til 2 omsorgsdage pr. kalende-
rår pr. barn fra barnets første (kalenderår 0) til det
syvende år (kalenderår 7), og er ikke betinget af
ansættelse på fødselstidspunktet. Retten til omsorgs-
dage er uafhængig af ansættelsestidspunktet på året.
Var du ansat i staten på det tidspunkt barnet er født
har du ret til i alt 10 omsorgsdage som kan afholdes
inden barnet fylder 18 år.
Bortfald/overførelse af omsorgsdage
Omsorgsdage bortfalder ved årets udgang såfremt
de ikke er afholdt.
Dog gælder, at ikke afholdte omsorgsdage for den
nyfødte fra kalenderåret, hvor barnet er født/modta-
get kan overføres til det følgende kalenderår. Dette
gælder uanset hvornår på året barnet er født/mod-
taget.
Endvidere kan ikke afholdte omsorgsdage overføres
til det følgende kalenderår, hvis du pga. barsels- eller
adoptionsorlov i hele kalenderåret er forhindret i at
afvikle omsorgsdagene.
Overførselsmuligheden omfatter omsorgsdage for
såvel den nyfødte som evt. søskende.
Du har adgang til hel eller delvis tjenestefrihed
med løn på den første og anden arbejdsdag, hvor
det pga. barnets sygdom er nødvendigt at du selv
passer barnet.
Retten til fravær omfatter ansatte med børn under
18 år som har ophold hos den ansatte. Barnet skal
opholde sig hos dig, men det er ikke et krav, at du
har forældremyndigheden, eller at barnet har folke-
registeradresse hos dig.
I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning
af barnets alder, sygdommens karakter og forholde-
ne på tjenestestedet. Der kan være helt særlige og
tungvejende grunde til at du skal være til stede på
arbejdspladsen, og behov for frihed til pasning af
barnet derfor ikke kan imødekommes.
Barnets 1. sygedag er i udgangspunktet den første
dag, hvor barnet er sygt, uanset hvilket tidspunkt
sygdommen indtræder på. Bliver barnet sygt meget
sent på en arbejdsfri dag – fx søndag – er barnets 1.
sygedag i denne sammenhæng først mandag.
Barnets 2. sygedag vil være den kalenderdag der føl-
ger efter barnets 1. sygedag.
Er begge forældre omfattet af bestemmelsen om
barns 1. og 2. sygedag kan den ene forælder afholde
1. sygedag, mens den anden afholder 2. sygedag.
Barns 1. og 2. sygedag
17
På såvel det kommunale, det regionale som det
statslige område er der indgået særlige ferieaftaler,
som på flere punkter adskiller sig fra Ferielovens
bestemmelser. Du skal altså kende "din ferieaftale"
og ikke tænke i Ferieloven.
Ferieaftalerne er langt hen ad vejen identiske. Og
hvor ikke andet er oplyst, gælder det følgende for
ansatte på hele det offentlige område.
Ferieår og ferieperioden
Ferieåret går fra 1. maj til 30. april med optjening
året før (kalenderåret), og ferieperioden, hvor hoved-
ferien placeres, er fra 1. maj til 30. september.
Optjening og afvikling af ferie
Optjening
Har du arbejdet hele året (2012) som fuldtidsbe-
skæftiget (37 t/ugl), har du optjent 222 ferietimer,
svarende til 6 ugers ferie (18,5 time pr. måned). Er
din beskæftigelsesgrad mindre end 37 t/ugl, reduce-
res timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til
afholdelse af 6 fulde uger.
Som udgangspunkt optjener du ikke ferie med løn i
fraværssituationer, hvor du ikke modtager løn fra din
arbejdsgiver.
Undtaget herfra er den ulønnede del af barselsorlov.
Her skal du dog være opmærksom på det særlige
forhold, at fratræder du din stilling inden du har
afviklet den optjente ferie, anvises et feriekort
beregnet med 12,5 % af lønindtægten, men ikke
dagpengeindtægten i optjeningsåret.
FerieAfvikling
Som hovedferie har du ret til 3 uger i sammenhæng.
Der kan dog indgås anden aftale med arbejdsgive-
ren, men ikke så der afholdes mindre end 2 uger i
sammenhæng. Arbejdsgiver skal varsle hovedferien
med minimum 3 måneder.
Skulle du ønske at afholde yderligere ferie (mere end
3 uger) i ferieperioden, må du indgå særlig aftale
med din arbejdsgiver.
Øvrig ferie (også kaldet restferie) skal som udgangs-
punkt gives i sammenhæng af mindst 1 uges varig-
hed. Arbejdsgiver skal varsle denne med minimum 1
måned.
Den 6. ferieuge har en særlig status, idet det er dig,
som vælger placeringen for afvikling.
Ved en ferieuge forstås 7 løbende kalenderdage.
Arbejder du fast fra mandag til fredag er weekenden
således omfattet af ferieugen.
job&vilkår
18
Ændring af beskæftigelsesgrad
Er du regionalt eller kommunalt ansat og ændrer
arbejdstid – såvel opadgående som nedadgående i
forhold til optjeningsåret – gælder beskæftigelses-
graden på det tidspunkt, hvor du holder ferie. Det er
altså den aktuelle ugentlige beskæftigelsesgrad, der
afgør ferietimetallet, og der sker ingen beregning af
løndifference (din løn vil altså være den samme). Er
du derimod statsansat, ydes lønnen med samme
brøkdel (beskæftigelsesgrad) som tjenesten gen-
nemsnitligt har udgjort i optjeningsåret. Dette uan-
set du på ferietidspunktet har en lavere eller højere
beskæftigelsesgrad.
Overførsel af ferie
Ønsker du at overføre ferie fra et ferieår til det næste,
er det muligt for ferie ud over 4 uger. Det kræver imid-
lertid, at du indgår skriftlig aftale med din arbejdsgiver,
herunder en aftale for den senere afvikling. Aftalen kan
strække sig ud over ét år. Det er endvidere muligt at
overføre ferie – eller få den til udbetaling – når du er
forhindret i at holde ferie af forskellige årsager som
blandt andet ”længerevarende sygdom, barsels- og
adoptionsorlov, ophold i udlandet mv.”.
Sygdom i forbindelse med ferie
Er du fratrådt til ferie, men bliver syg inden arbejds-
tidens begyndelse på første feriedag, kan du aflyse
(suspendere) ferien og afholde den på et senere tids-
punkt. Det kræver, at du kontakter din arbejdsgiver
inden arbejdstidens begyndelse. Er du sygemeldt
inden dagen for fratrædelse til ferie – og fortsat er
syg ved feriens påbegyndelse – er du berettiget til at
få ferien suspenderet og aftale den afholdt på et
senere tidspunkt.
Bliver du syg under ferie har du også mulighed for at
få erstatningsferie. Retten til ferie gælder først når
du har været syg i mere end 5 feriedage af 25
optjente. Du kan altså ikke få erstatningsferie for de
første 5 sygedage.
Reglen omkring erstatningsferie gælder ikke for 6.
ferieuge.
Det er vigtigt at du melder dig syg overfor arbejds-
giver så snart du bliver syg under din ferie og også
sikrer dig dokumentation i form af en lægeerklæring.
Hvis man melder sig syg under ferie, skal man selv
betale for dokumentationen.
Sygdom i flere forskellige ferieperioder tælles sam-
men. Har du f.eks. været syg 4 dage i en 3 ugers lang
sommerferie og så bliver syg igen i juleferien, har du
ret til erstatningsferie fra 2. sygedag i juleferien.
Har du optjent mindre end fem ugers ferie beregnes
perioderne forholdsmæssigt.
Udbetaling af ferie
Ønsker du ikke at afholde den optjente ferie, som
ligger ud over 5 ugers ferie (altså 6. ferieuge) har du
ret til at få timerne udbetalt ved den førstkommen-
de lønudbetaling efter ferieårets udløb. Udbetaling
af ferie i øvrigt kræver dokumentation for reel ferie-
hindring (”længerevarende sygdom, barsels- og
adoptionsorlov + flere andre gode grunde”).
Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn
Er du ansat i en kommune eller i en region, kan du
for ferieåret kræve feriegodtgørelse med 12 % af
lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og
særlig feriegodtgørelse. Det kræver imidlertid, at du
skriftligt meddeler det til din arbejdsgiver før optje-
ningsårets begyndelse. Det betyder, at det konkret
skal ske inden udgangen af december måned.
19
Regioner og kommuner
Lønstigninger
Pr. 1. april 2013 stiger lønnen med 0,50 % - denne
lønstigning er indregnet i lønningerne i øvrigt i ”Job
& Vilkår”.
Herudover er der aftalt lønstigninger på 0,61 % i
regionerne og 0,60 % i kommunerne pr. 1. oktober
2013, 0,50 % på begge områder pr. 1. januar 2014
og 0,36 % i regionerne og 0,37 % i kommunerne pr.
1. oktober 2014.
Den såkaldte reguleringsordning er også aftalt vide-
reført. Det betyder, at lønningerne den 1. oktober
2013 og 1. oktober 2014 reguleres i opadgående
eller nedadgående retning alt efter lønudviklingen
på det private arbejdsmarked.
Pension
Pensionen for alle basisstillinger i regionerne forhø-
jes den 1. januar 2014 med 0,24 % til 16,27 %.
I kommunerne forhøjes pensionen på samme tids-
punkt med 0,23 % til 16,48 %.
For lederstillinger i regionerne er forhøjelse 0,26 %
til 16,29 % og i kommunerne 0,25 % til 17,23 %.
Samtidig forhøjes arbejdsgivers indbetaling til ATP
fra fra årligt kr. 2.074 til kr. 2.462 (fra C-sats til E-
sats).
OK13 ændringerKandidater i kommunerne
Kandidater med følgende kandidatgrader er frem-
over omfattet af overenskomsten, såfremt de er
ansat i en stilling, hvor den oprindelige uddannelse
som fysioterapeut har betydning for beskæftigelsen:
• Cand.cur.
• Cand.scient.san.
• Cand.scient.fys.
• Cand.scient i klinisk ernæring
• Cand.scient.tech i integrerede fødevarestudier
Der er samtidig aftalt en ny A-skala for disse kandi-
dater. Se A-skalaen på side 36.
Kandidater i regionerne
Alle kandidater, som er optaget på en kandidatud-
dannelse på baggrund af deres oprindelige uddan-
nelse som fysioterapeut, og som er ansat i en stilling
hvor den oprindelige uddannelse som fysioterapeut
har betydning for beskæftigelsen er omfattet af
fysioterapeuternes overenskomst. De indplaceres
fortsat på den almindelige lønskala for basisstillinger
og kandidatuddannelsen skal derfor indgå i vurderin-
gen af denne indplacering eller i de aftalte tillæg.
job&vilkårjob&vilkår
20
Når du er ansat i det private, er din løn et spørgsmål
om forhandling. Din løn afhænger af, hvad du og din
arbejdsgiver kan finde ud af sammen. I det offentlige
ligger forhandlingen af tillægsdelen af din løn hos din
tillidsrepræsentant. Men du bør alligevel selv gøre et
forarbejde og lægge nogle spor hos din egen leder. Det
giver din tillidsrepræsentant det bedst grundlag for at
tale netop din sag. Du kan altid ringe til Danske
Fysioterapeuters servicelinje på 33 41 47 90 og få
sparring på både det rigtige niveau for din løn og på
hvordan du kan påvirke ledelsen. Her følger nogle gode
råd, som måske allerede nu kan bringe dig videre.
Forbered dig tidligt
Jo før du begynder at forberede din kommende lønfor-
handling, jo bedre grundlag har du i forhandlingen.
Overvej hvad dit lønudspil skal være – og om der er
andre ting, som der skal forhandles om. Og tænk over
hvilke resultater, funktioner eller kompetencer du vil
fremhæve som fundamentet for at du skal have en
højere løn. Begynd tidligst muligt inden forhandlingen
at indsamle fakta fx vores lønstatistik, dine resultater,
dine opgaver, dine kollegaers lønniveau samt oplysnin-
ger om virksomhedens økonomi m.v.
Vær ambitiøs og realistisk i dit udspil
Der skal være plads til bevægelse i dit lønudspil! Du
kan ikke regne med, at du lander på det resultat, du
spiller ud med til din forhandling. Du skal derfor spil-
le ambitiøst ud, så der er plads til forhandling. Brug
vores lønberegner som pejlemærke til at blive skar-
pere på dit lønudspil. Nogle af de faktorer, der er
afgørende for lønnens størrelse er erfaring, opgaver,
ansvar, arbejdspladsens beliggenhed og størrelse.
Din løn afhænger (også) af dig
Tænk i mere end én løsning
Uanset om du kun kan forhandle løn eller der også
er mulighed for andre ting som frihed, personalego-
der, titler, opgaver eller andet, så gælder det om at
tænke åbent og kreativt. Sammensæt et udspil, som
giver dig så mange forskellige strenge at spille på som
muligt. Det giver dig et bedre grundlag for at få i
hvert fald et “ja” til et af de krav, som du har rejst, og
det giver din leder flere muligheder for at komme dig
i møde i forhandlingen.
Din forhandling sker hver dag
Din løn bliver ikke fastlagt den dag, I forhandler løn.
Den bliver fastlagt løbende på baggrund af dine resul-
tater og din leders vurdering af det du bidrager til på
arbejdspladsen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du
løbende gør din leder opmærksom på dine resultater.
Det gælder specielt, hvis det ikke er din direkte leder,
du skal forhandle med. Påvirk din leder i god tid inden
selve forhandlingen. Du kan tidligt signalere dine for-
ventninger til den kommende forhandling og hvilke
muligheder du ser. Og du kan inden selve forhandlin-
gen dele fakta, statistik, og andet materiale med din
leder, sådan at han/hun kender det, allerede inden
hans/hendes eget spillerum i forhandlingen ligger fast.
Kom godt ud igen
Afslutningen af enhver forhandling er samtidig star-
ten på den næste. Sørg derfor for at komme godt ud
af din forhandling. Selv om du måske ikke har fået
det resultat, som du gerne ville have, så tænk på det
som en mulighed for at bygge bro til den næste løn-
forhandling.
21
Arbejdstilsynet og andre stillinger.
Danske Fysioterapeuter har i fællesskab med
Ergoterapeutforeningen en organisationsaftale,
der dækker henholdsvis fysioterapeuter, der
ansættes som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og
andre stillinger der oprettes i staten, og som ikke
er omfattet af en underviseroverenskomst.
Stillingerne er omfattet af ny løn, og der kan derfor
aftales tillæg i forbindelsen med ansættelsen, samt
ved de årlige lønforhandlinger. Danske Fysio tera -
peuter anbefaler, at du aldrig tiltræder en stilling i
Arbejdstilsynet uden at lønnen er på plads. Kontakt
tillidsrepræsentanten eller Danske Fysio tera peuters
Servicelinje for yderligere vejledning i forbindelse
med ansættelse.
Basisløn Arbejdstilsynet pr. år 320.651
Basisløn Arbejdstilsynet pr. md. 26.721
Nyoprettede stillinger
Hvis du søger en nyoprettet stilling i staten uden for
Arbejdstilsynet og undervisningsområdet, skal der
indgås en aftale mellem Danske Fysio tera peuter og
arbejdsgiveren om en basisløn.
Kontakt altid Danske Fysioterapeuters Servicelinje
inden du tiltræder en nyoprettet stilling i staten.
Løn i statenLønninger pr. 1. 4. 2013
Undervisere ved Professionshøjskoler
(University College )
Undervisere ved fysioterapeutuddannelsen og andre
mellemlange videregående uddannelser, ansættes i
et adjunktforløb, der som udgangspunkt er på 4 år.
Derefter skal der ske en lektorbedømmelse for at
opnå fastansættelse.
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i et 8 trins
basislønforløb. Hvert trin er 1-årigt og ved de første
7 trin sker oprykningen automatisk. Det 8. trin er kun
automatisk for cand.cur, cand.scient.soc og cand.sci-
ent.san. For øvrige uddannelser kan lønstigningen
aftales ved lokal forhandling.
Indplacering ved nyansættelse sker på baggrund af
relevant erfaring. Vær opmærksom på, at det ikke
nødvendigvis skal være undervisningserfaring, men
blot erfaring, der er relevant for ansættelsen. Husk
også at såvel indplaceringen på basistrin, som evt.
kvalifikations og funktionsløn skal aftales i forbindel-
se med ansættelsen.
Der udmøntes automatisk et adjunkttillæg i
adjunktperioden.
Ved positiv lektorbedømmelse erstattes adjunkttil-
lægget af et lektor tillæg, der er anført i overens-
komst med et minimumsbeløb. Der skal ved
udmøntning af lektortillæg konkret tages stilling til
den samlede løn og til hvilke tidligere tillæg der skal
videreføres. Danske Fysioterapeuter betragter ikke
automatisk modregning af lektortillæg i tidligere
aftalte tillæg for værende i overensstemmelse med
overenskomstens bestemmelser.
job&vilkår
22
Udover adjunkt og lektortillæg er der mulighed for
lokalt aftalte tillæg.
Timelønnet undervisning ved fysioterapeutuddan-
nelsen følger som udgangspunkt sats II i Finans -
ministeriet cirkulærer om timelønnet undervisning.
459,82 kroner inkl 60 minutters forberedelse
(pr. 1. 4. 2013).
Lærere ved social og sundhedsuddannelserne
(SOSU-skolerne)
Lærerne ved social og sundhedsuddannelserne ind-
placeres på et af tre basistrin afhængig af antal års
beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.
Hvert trin er 4 årigt og på hvert trin udmøntes et
undervisertillæg.
De tidligere stedtillægsområder er sammenlagt til to
løngrupper: En for provinsen og en for hovedstaden.
Pensionsprocenten er 17,3 %.
Basistrin Professionshøjskolerne Pr. år Pr. md.
Trin 1 254.394 21.200
Trin 2 288.960 24.080
Trin 3 288.960 24.080
Trin 4 311.426 25.952
Trin 5 331.915 27.660
Trin 6 336.160 28.013
Trin 7 341.352 28.446
Trin 8 351.971 29.331
Adjunkttillæg 34.545 2.879
Lektortillæg 59.972 4.998
(alle tal er nettotal og tillægges 18 % pension)
Basistrin SOSU-skoler (hovedstad) Pr. år Pr. md.
Trin 1 300.337 25.028
Trin 2 317.864 26.489
Trin 3 341.498 28.458
Basistrin SOSU-skoler (provins) Pr. år Pr. md.
Trin 1 288.919 24.077
Trin 2 308.836 25.736
Trin 3 336.319 28.027
Undervisertillæg Pr. år Pr. md.
Tillæg på trin 1+2 20.565 1.714
Tillæg på trin 3 23.199 1.933
23
Ledere ved Professionshøjskoler
(University College)
Ledere ved professionshøjskoler indplaceres på et af
tre basistrin.
Indplaceringen sker på baggrund af, hvor i ledelses -
laget (organisationen) stillingen er placeret. Kontakt
Danske Fysioterapeuters servicelinje, hvis du er i tvivl.
Pr. år Pr. md.
Basistrin 1 528.445 44.037
Basistrin 2 462.058 38.505
Basistrin 3 418.242 34.854
Basisløntrinnene er nettotal og tillægges 18 % pen-
sion.
Der kan lokalt forhandles tillæg til basislønnen.
Desuden kan der forhandles resultatlønskontrakter
og merarbejdsaftaler.
Kontakt altid Danske Fysioterapeuters servicelinje
angående vilkår, inden du tiltræder en lederstilling i
staten.
Regulering af tillæg (reguleringsfaktor)
Tillæg aftales nu i 31. 3. 2012 niveau. For at finde det
aktuelle beløb skal du gange med 1,0304. For at
omregne fra det tidligere 1. 10. 1997 grundbeløb til
31. 3. 2013, skal du gange med 1,31066.
Løn i staten
job&vilkår
24
Hvis du er ansat på en klinik eller i en privat virk-
somhed, der ikke er dækket af en overenskomst,
er du ansat på individuel kontrakt. En kontraktan-
sættelse kan indebære mange spørgsmål om fx
løn, arbejdstid, ferie, pension og meget mere.
Kontrakten skal gerne afspejle dine egne mål og
ambitioner.
Som ansat på individuel kontrakt fremgår din løn og
dine ansættelsesvilkår af henholdsvis din kontrakt,
funktionærloven, ferieloven og en række andre
ansættelsesretlige love. Funktionærloven gælder for
alle fysioterapeuter, der er ansat minimum otte
timer om ugen, og loven regulerer nogle områder af
din ansættelse, fx opsigelse, løn under sygdom,
kunde- og konkurrenceklausuler mv.
Andre forhold er ikke reguleret af funktionærloven,
og det er særligt disse forhold, du skal være
opmærksom på, når du forhandler din kontrakt. Det
gælder især:
Løn
Pension
Arbejdstid
Barsel og forældreorlov og børns sygdom
Ferie og feriefridage (6. ferieuge)
Læs mere om de enkelte punkter herefter.
Løn som privatansat
uden overenskomstDanske Fysioterapeuter anbefaler, at du overvejer
alle forhold, som kan være vigtige for dig, og vurde-
rer om arbejdsgiverens udkast til kontrakt er god
nok. Men husk at gøre det, før du skriver den under.
Vi kan altid hjælpe dig med at gennemgå din kon-
trakt. Brug helst de standardkontrakter, som Danske
Fysioterapeuter har udarbejdet. Dem finder du på
fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Kontrakter-til-priva-
te/
Kontakt Servicelinjen på [email protected]
eller telefon 33 41 47 90.
Løn
Hvis du er ansat på en individuel kontrakt skal din
løn fastsættes efter en forhandling mellem dig og
din arbejdsgiver. Det er denne forhandling, som sæt-
ter niveauet for din løn og de øvrige vilkår, og det er
derfor meget vigtigt, at du forbereder dig til for-
handlingen, og at du sætter dig et både ambitiøst og
realistisk mål for dine krav.
Danske fysioterapeuter har fastsat en vejledende
mindsteløn for fysioterapeuter på individuel kon-
trakt.
25
Provisionsløn
På nogle arbejdspladser er en del af lønnen baseret
på provisionsaflønning, dvs. du får en andel af den
omsætning eller de resultater, som du skaber i dit
arbejde.
Hvis provisionen er tilstrækkelig høj, og hvis du har
stor indflydelse på omsætningen eller resultaterne,
kan det være fornuftigt med provisionsaflønning.
Provisionsløn er dog samtidig en meget usikker
måde at være aflønnet på, og du kan ikke forudse fra
måned til måned præcist hvordan din løn kommer
til at være. Dårlige tider får altså direkte indflydelse
på din løn. Vær derfor opmærksom på, hvor stor en
del af din løn, der er baseret på provision.
Derudover kan provisionsløn have betydning for
dine muligheder for at optjene timer i forhold til
arbejdsløshedsunderstøttelse. Kontakt evt. din A-
kasse.
Lønregulering eller lønforhandling
Hvis du er ansat på individuel kontrakt, sker der ikke
nogen automatisk regulering af din løn med mindre,
du har aftalt det med din arbejdsgiver. Du bør derfor
sikre dig, at kontrakten indeholder enten:
En aftale om at din løn reguleres parallelt med regu-
leringerne af de regionale, kommunale eller statslige
offentlige lønninger
eller
At du har ret til en årlig lønforhandling, hvor du for-
handler din løn direkte med din arbejdsgiver.
Vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder (pr. 1. 4. 2013)
Fuld tid (37 timer om ugen) 31.577 kr. pr. måned (heraf pension 4.414 kr.)
Deltid (30 timer om ugen) 25.603 kr. pr. måned (heraf pension 3.579 kr.)
Timebetaling 197 kr. pr. time (heraf pension 27 kr.)
Den vejledende mindsteløn med lokalt forhandlede goder tager afsæt i de faste goder, som nyuddannede
fysioterapeuter får i en offentlig ansættelse i regionerne. Det drejer sig især om den sjette ferieuge, barsel og
betalt frokost.
Den vejledende løn er en bruttoløn, hvor der er indregnet en pension på 16,25 %.
Vejledende mindsteløn uden yderligere aftalte tillæg og goder (pr. 1. 4. 2013)
Fuld tid (37 timer om ugen) 35.562 kr. pr. måned
Deltid (30 timer om ugen) 28.834 kr. pr. måned
Timebetaling 222 kr. pr. time
Den vejledende mindsteløn er uden lokalt forhandlede goder, som nyuddannede fysioterapeuter får i en
offentlig ansættelse i regionerne (den sjette ferieuge, barsel og betalt frokost), men er justeret i forhold til
værdien af de goder, som du ikke har aftalt i din kontrakt, fx pension, frokost og kompetenceudvikling.
Den vejledende løn er en bruttoløn, hvor der er indregnet en pension på 16,25 %.
job&vilkår
26
Pension
Pension er et forhandlingsspørgsmål, når du ansæt-
tes på en individuel kontrakt. Hvis du ikke har aftalt
pension, så får du ikke anden pension end folkepen-
sionen og det, du selv sparer op ved siden af.
På det offentlige område udgør pensionen for fysio-
terapeuter mellem ca. 16,45 og 18 %, og den beta-
les helt af arbejdsgiveren.
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du sikrer dig en
fornuftig pensionsopsparing, hvis du er ansat på
individuel kontrakt, og at pension ikke er mindre end
16,45 %.
Barsel
Når det gælder barsel, har du som ansat på individu-
el kontrakt ikke de store goder, med mindre du afta-
ler det med din arbejdsgiver og får det skrevet ind i
din ansættelseskontrakt. Du bør derfor altid overve-
je om barselsloven, der sikrer dig dagpengesats, er
tilstrækkelige i forhold til din familiemæssige situa-
tion.
Medmindre der er fastsat bedre vilkår i din ansættel-
seskontakt, har du som privatansat mor ret til orlov
med halv løn fire uger før terminen og 14 uger efter
fødslen. Er den halve løn mindre end dagpengesat-
sen, har du som minimum ret til dagpengesatsen.
Hvis du ikke har aftalt andet har du som privatansat
far ikke ret til løn, men alene ret til 2 uger barselsor-
lov med dagpenge inden for de første 14 uger efter
fødslen.
27
Forældreorlov
Som privat ansat mor eller far har du ikke ret til løn
under forældreorlov (orloven som følger efter din
barselsorlov), med mindre du har aftalt en ret til løn
under forældreorlov i din ansættelseskontrakt. I ste-
det gælder en ret til dagpenge i 32 uger.
Din arbejdsgiver betaler til barsel.dk, der er en bar-
selsfond. Fonden giver mulighed for, at din arbejds-
giver yder hel eller delvis løn i en del af orloven, med
kun en meget begrænset påvirkning af arbejdsplad-
sens økonomi.
Læs mere på: atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/
atp.dk/erhverv/sik/barsel.dk
Barns sygdom
Når det gælder barns sygdom, har du som ansat på
individuel kontrakt kun ret til fravær med løn på dit
barns 1. og 2. sygedag, hvis du aftaler det med din
arbejdsgiver og får det skrevet ind i din ansættelses-
kontrakt.
Ferie og fridage
Som ansat på individuel kontrakt har du som
udgangspunkt fem ugers betalt ferie. Du har der-
imod ikke en sjette ferieuge eller fri på særlige dage
(fx juleaftensdag, nytårsdag, 1. maj og Grundlovs -
dag) med mindre, du har aftalt det i din kontrakt.
Når ferieåret begynder, får du udbetalt en særlig
feriegodtgørelse. Det sker typisk i maj måned. Hvis
du ikke har aftalt andet, vil feriegodtgørelsen være
på 1 % af din løn.
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du forhandler
om fri på særlige dage og i øvrigt forhandler om ret
til frihed både ved selve ansættelsen og i det løben-
de ansættelsesforhold.
Har du arbejdet hele året (2012) har du optjent 5
ugers ferie til afholdelse i det efterfølgende ferieår 1.
maj 2013- 31. april 2014.
Bliver du syg inden din ferie, er det en ferie hindring,
så ferien ikke kan afholdes og du kan få erstatnings-
ferie. Bliver du syg under din ferie giver det som
udgangspunkt ikke ret til erstatningsferie, med min-
dre sygefraværet under din ferie bliver over en uge.
Danske Fysioterapeuter anbefaler at du melder dig
syg overfor din arbejdsgiver og sikrer dig dokumen-
tation for sygdommen, hvis du bliver syg under din
ferie.
Frokost
Offentlige ansatte har betalt frokostpause. Det gæl-
der ikke for ansatte på individuelle kontrakter, med
mindre det er aftalt. En betalt frokostpause udgør
2,5 timer om ugen, så det er værd at overveje, at for-
handle det ind i kontrakten.
Andre centrale forhold
Der er andre ting, du kan overveje, før du for handler
din kontrakt. Skal du fx arbejde på mange forskellige
arbejdssteder? Har du meget skiftende arbejdstider
og skal du arbejde på særlige tidspunkter? Er det et
krav, at du bruger egen bil? Har du brug for en tele-
fon eller en pc, og stiller arbejdsgiver det til rådig-
hed? Hvad forestiller du dig i forhold kompeten-
ceudvikling?
Endelig er din arbejdsgiver forpligtet til at tegne en
lovpligtig arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvars-
forsikring for dig.
job&vilkår
28
Danske Fysioterapeuter har indgået overenskom-
ster med en række arbejdsgivere på det private
arbejdsmarked.
Overenskomsterne er meget forskellige. Nogle er
omfattende og der er aftalt regler og vilkår, der sva-
rer til det offentlige område. Det gælder fx barsel,
barns 1. og 2. sygedag, 6 ugers ferie og en pensions-
ordning, hvor arbejdsgiver betaler det fulde bidrag
(16-18 %). Andre af overenskomsterne er forholds-
vis kortfattede og overordnede, og her skal man
være opmærksom på, at der kan være forhold, man
skal forhandle selv.
I nogle af overenskomsterne er det aftalt, at man
følger de offentlige løntakster, og i andre, at man føl-
ger KTO-lønsatserne.
Danske Fysioterapeuter har indgået overens-
komst med følgende private arbejdsgivere:
Falck Danmark A/S
Fonden Mariehjemmene
Konsulentfirmaet Vibeke Munk
OASIS
Privatsygehus Danmark
PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede
RCT-Jylland
DIGNITY (Rehabilitering- og Forskningscentret for
Torturofre (RCT))
ThommysmindeCentret
Vejlefjordcentret
Derudover har Danske Fysioterapeuter indgået envikaroverenskomst med arbejdsgiverforeningenDansk Erhverv og deres medlemsorganisationForeningen af Sygeplejevikarbureauer I Danmark(FASID), som repræsenterer en række vikarbureauer.
Læs mere om overenskomsterne på fysio.dk/Lon-
og-ansattelse/Regelsamling1/Overenskomster-
Private/
Løn som privatansat
med overenskomst
29
Fleksjob er en stilling på særlige vilkår, som
Kommunen yder tilskud til. Der kan oprettes
fleksjob både i det offentlige og i det private. Der
er også muligt for selvstændige at få tilskud til
fleksjob i egen virksomhed. Det er din hjemkom-
mune, der vurderer om du er berettiget til et
fleksjob. Du kan få yderligere oplysninger i din
kommune.
Den 1. januar 2013 trådte den nye fleksjobreform i
kraft. Reformen har betydet to væsentlige ændrin-
ger. Fleksjob er nu midlertidige, og tilskuddet er
ændret således, at du fremover får løn for den
arbejdsindsats, du reelt yder. Derudover får du til-
skud fra kommunen. Kommunen skal hver 5 år
revurderer bevillingen til fleksjob.
Fleksjob kan deles i to typer: Fastholdelsesfleksjob
og almindeligt fleksjob.
Fastholdelsesfleksjob
Et fastholdelsesfleksjob er typisk et arbejde på ned-
sat tid og med skåne hensyn, beregnet for personer
med varige begrænsninger i arbejdsevnen.
Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse på samme
arbejdsplads, hvor du var ansat før eller under din
sygdom.
For at opnå et fastholdelsesfleksjob på "egen"
arbejdsplads skal du først have været ansat mini-
mum et år under de såkaldte "sociale kapitler". Det
vil sige, at der skal være indgået en aftale med
arbejdsstedet om særlige arbejdsvilkår. Det kan f.eks.
være fritagelse for specielt belastende arbejdsfunk-
tioner, arbejde på midlertidig nedsat tid, omplace-
ring eller andre tiltag, som tager særlige hensyn til
din formåen.
Sådanne vilkår er typisk aftalt mellem arbejdsplad-
sen og dig selv, eventuelt med støtte fra tillidsrepræ-
sentanten. Hvis man har lavet aftaler af denne art er
det vigtigt at aftalerne efterfølgende kan dokumen-
teres.
Hvis det efter et år eller mere viser sig, at du stadig
ikke er i stand til at varetage dit oprindelige arbejde
fuldt ud, kan et fastholdelsesfleksjob komme på tale.
Almindeligt fleksjob
Et fleksjob kan også etableres selvom der ikke er en
aktuel tilknytning til en bestemt arbejdsplads, men
før et sådant fleksjob kan bevilliges skal sagsbehand-
leren indsamle fornøden dokumentation og lave en
indstilling til kommunes rehabiliteringsteam.
Rehabiliteringsteamet kan dog vælge, at din arbejds-
evne skal afprøves ved et ressourceforløb. Et ressour-
ceforløb er en langsigtet plan for, hvordan der kan
skabes fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddan-
nelsessystemet.
Fremgangsmåden er, at der sammensættes et per-
sonligt forløb med en varighed på mellem et og fem
år. Dette sker på tværs af beskæftigelses-, uddannel-
ses-, social- og sundhedsområdet. Et ressourceforløb
kan eksempelvis omfatte efteruddannelse, behand-
ling, social støtte, praktik og arbejdsprøvning.
Fleksjob
job&vilkår
30
Som ledig kan du blive ansat med løntilskud i en pri-
vat eller en offentlig virksomhed i op til et år.
Løntilskudsjobbet skal være et led i en jobplan, hvor
formålet er at give dig arbejdserfaring og rutine.
Mens du er ansat i et job med løntilskud, er du fort-
sat ledig forstået på den måde, at du fortsat skal
søge almindeligt arbejde. Bliver du ansat med løntil-
skud i en offentlig virksomhed, får du løn svarende til
dagpengene, bliver du ansat i en privat virksomhed
får du overenskomstmæssig løn. Det er vigtigt at
vide at løntilskudsjob ikke erstatter ordinære job,
men skal medføre at der sker en nettoudvidelse af
antallet af medarbejdere. Løntilskudsjob er et sæt
ekstra hænder, der kommer til.
En anden mulighed er at blive ansat i virksomheds-
praktik. Det er et noget hurtigere forløb, hvor du
typisk kommer i praktik på en arbejdsplads i 4 uger.
Praktikperioden er helt gratis for virksomheden. Du
modtager ydelse svarende til dagpenge.
Ansat med løntilskudeller i virksomhedspraktik
Fleksjob kan aftales med en arbejdstid på helt ned til
få timer om ugen. Arbejdsstedet betaler kun for den
arbejdsindsats, som reelt ydes, og kommunen beta-
ler dig et supplerende tilskud. Kommunens ydelse
reguleres i forhold til timetal og lønnen, og falder
helt bort, hvis lønnen inklusiv pension er på 36.400
kroner pr. måned eller derover.
De, som allerede var i fleksjob den 1. januar 2013,
forbliver under de tidligere regler, men hvis der skif-
tes til et andet fleksjob gælder det nye regelsæt.
Hvis du vil vide mere om fleksjob er du velkommen
til at kontakte Danske Fysioterapeuter. Er du med-
lem af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,
(DSA), kan du også rette henvendelse til deres soci-
alrådgivere. Læs mere på dsa.dk
31
For fysioterapeuter ansat i kommuner og regioner
gælder erfaring bl.a. i relation til at fastslå, hvor-
når du stiger til et højere løntrin som følge af
opnået erfaring.
Din lønanciennitet opgøres som det antal måneder,
du har været beskæftiget i mindst 8 timer pr. uge på
baggrund af uddannelsen som fysioterapeut. Din
erfaringsdato er ofte anført på din lønseddel.
Med i opgørelsen af erfaringen tæller alle de perio-
der hvor du har arbejdet som fysioterapeut. Fravær
undervejs i dine ansættelsesforhold på grund af bl.a.
ferie, sygdom og barselsorlov medregnes.
Har du skiftet job bør du kontrollere, at den korrek-
te erfaringsdato fremgår af din første lønseddel.
Læs nærmere på fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/
Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-
regionalt-ansatte/Lonanciennitet/
Fra arbejdsgiverside:
Ansættelse Varsel:
hvis prøvetid er aftalt – inden 2 1/2 måneds ansættelse 14 dage
Inden 5 måneders ansættelse 1 måned til en måneds udgang
Inden 2 år og 9 måneders ansættelse 3 måned til en måneds udgang
Inden 5 år og 8 måneders ansættelse 4 måned til en måneds udgang
Inden 8 år og 7 måneders ansættelse 5 måned til en måneds udgang
Efter 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måned til en måneds udgang
Fra lønmodtagerside
1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang
Hvis prøvetid er aftalt fra dag til dag, se dog altid ansættelsesbrev
Opsigelsen skal meddeles skriftligt
OpsigelsesvarslerFunktionærloven
Lønanciennitet
job&vilkår
32
Som fysioterapeut ansat i en kommune eller i en region er du via overenskomsten sikret en minimum-
sindplacering på Sundhedskartellets lønskala. Indplaceringen sker i udgangspunktet på baggrund af
arbejdsområde og erfaring (anciennitet), eller der kan lokalt aftales indplacering på et højere trin, eller i
en atypisk stilling.
Lønindplacering BASIS Lønindplacering i kommuner
Atypisk stilling
Trin 9
Trin 8
Trin 7
Trin 6
Trin 5
Trin 4
Klinisk underviser
Centralt aftalt
Kommunerne – trinindplacering
Fysioterapeuter med kandidatuddannelse cand. scient. fys. og cand.scient. san
Lokal aftalemulighed
A 8
A 6
A 5
A 4
Centralt aftalt Lokalt kan aftales
Fysioterapeuter med 4 års
erfaring eller mere
Indplacering i atypisk stilling
Årsløn kr. 359.131 (1.1. 2006-niveau)
foruden tillæg
Stillinger, som ellers ville være på trin
4/7/8, kan aftales indplaceret på et
højere trin
1. Tillæg udover grundløntrinnet
2. At anden erfaring end erfaring som
kandidat medtages i opgørelse af den
samlede anciennitet
*Til fysioterapeuter med mindre end 4 årsbeskæftigelse ydes der et centralt aftalt tillæg påkr. 3.100. (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)
* Ved erfaring forstås den samlede tid (anciennitet) du har været beskæftiget på bag-grund af gennemført kandidatuddannelse
Fysioterapeuter med mindre end
4 års erfaring*
5 års erfaring* eller mere
Mindre end 4 års erfaring*
Mindre end 3 års erfaring*
Mindre end 2 års erfaring*
33
Lønberegner
På fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offentligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-ansatte/
Lonberegner/ finder du en elektronisk lønberegner, som hurtigt kan give dig nøjagtige tal for din løn og
arbejdstidsbestemte tillæg baseret på dine oplysninger om stilling, timetal og tillæg.
Lønindplacering BASIS Lønindplacering i regioner
job&vilkår
Atypisk stilling
Trin 8
Trin 7
Trin 6
Trin 5
Trin 4
Klinisk underviser
Centralt aftalt
Regionerne – trinindplacering
Lokal aftalemulighed
Fysioterapeuter med 6 års erfaring
eller mere*
Indplacering i atypisk stilling
Lønnen aftales lokalt som et samlet
pensionsgivende kronebeløb i grund -
beløb i 1.1. 2006-niveau uden til -
knytning til et grundløntrin
Stillinger, som ellers ville være på trin
4/5/6/7, kan aftales indplaceret på et
højere trin
*Til alle med 10 års erfaring eller mere ydes ettillæg på kr. 11.900 (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)
** Til fysioterapeuter med mindre end 8 årsbeskæftigelse ydes et centralt aftalt tillæg på kr. 1.850 (årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau)
Fysioterapeuter med udvidet arbejds-
område og mindre end 4 års erfaring
Fysioterapeuter med udvidet arbejds-
område og 4 års erfaring eller mere*
Fysioterapeuter med mindre end
6 års erfaring**
34
Grundlønnen for ledere aftales lokalt
For ledere ansat i regionerne og kommunerne afta-
les grundlønnen lokalt på samme måde som ydelse
af yderligere løntrin eller løntillæg.
Indplaceringen på grundlønnen sker efter en samlet
vurdering af stillingens organisatoriske placering,
herunder hvem der refereres til, stillingens omfang,
indhold og ansvarsområde, samt antal underordne-
de.
Aftalen om indplacering på grundløntrin tager afsæt
i en vurdering af ledelsesniveau, hvor der skelnes
mellem 3 niveauer – øverste, mellemste og nedre
niveau. Læs nærmere herom i ”Løn vejledning for
ledere” som du finder på ledernes hjemmeside på
fysio.dk.
På begge områder anvendes en løntrinsskala bestå-
ende af 16 løntrin fra L 1 til L 16.
Kroneværdien af løntrinnene afviger fra hinanden på
det regionale og kommunale område (se tabellerne
på side 37 og 40) og indplaceringsmulighederne er
tilsvarende forskellig på de to områder.
Ledere på det kommunale område
På det kommunale område indplaceres ledende
fysioterapeuter i udgangspunktet på et af trin -
nene L5, L6, L10, L12 eller L14, men alle trin kan
anvendes.
Ledere på det regionale område
På det regionale område kan alle trin fra L3 og
højere i løntrinssystemet anvendes for ledende
fysioterapeuter.
Mindste grundlønsindplacering er L3, men dog
således at
Overfysioterapeuter med mere end 12 underord-
nede som minimum indplaceres på L7, og
Overfysioterapeuter med mere end 48 underord-
nende som minimum indplaceres på L11.
Ledere på det statslige område
Søger du en lederstilling i staten, bør du altid kon-
takte Danske Fysioterapeuter angående løn og
ansættelsesvilkår.
Lønberegner
På fysio.dk/Lon-og-ansattelse/Lon/Lon-til-offent-
ligt-ansatte/Lon-til-kommunalt-og-regionalt-
ansatte/Lonberegner/
finder du en elektronisk lønberegner for ledere
ansat i kommuner og regioner. Her kan du
hurtigt få nøjagtige tal for din løn og pension
baseret på dine oplysninger om stilling,
timetal og tillæg
Lønindplacering Ledere
35
Den kommune, hvor din arbejdsplads er beliggende bestemmer, hvilken løngruppe du aflønnes efter.
For at finde din løn i lønoversigten skal du altså vide, hvilken løngruppe kommunen er henført til, og det
finder du i skemaet her under.
De fleste kommuner er henført til løngruppe 0, så er din kommune ikke nævnt i skemaet her under til-
hører kommunen løngruppe 0.
Løngruppe 0 Løngruppe 1 Løngruppe 2 Løngruppe 3 Løngruppe 4
Alle kommuner, Esbjerg Køge Allerød Albertslund
der ikke er nævnt Frederikshavn Lejre Fredensborg Ballerup
i oversigten Fåborg-Midtfyn Roskilde Frederikssund Brøndby
Kalundborg Solrød Gribskov Dragør
Kerteminde Århus Halsnæs Egedal
Nyborg Helsingør Frederiksberg
Næstved Hillerød Furesø
Odense Hørsholm Gentofte
Skanderborg Gladsaxe
Slagelse Glostrup
Sønderborg Greve
Aalborg Herlev
Hvidovre
Høje-Tåstrup
Ishøj
København
Lyngby-Tårbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
Løngrupper
job&vilkår
36
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 3.100 Netto årsløn 276.445 280.589 283.455 287.598 290.466(06-niveau) Netto månedsløn 23.037 23.382 23.621 23.967 24.206
Pension 16,25 %/md 3.744 3.791 3.825 3.873 3.906trin 5 Netto årsløn 281.710 285.331 287.837 291.458 293.964
Netto månedsløn 23.476 23.778 23.986 24.288 24.497Pension 16,25 %/md 3.815 3.857 3.886 3.928 3.957
trin 6 Netto årsløn 312.961 315.704 317.603 320.348 322.247Netto månedsløn 26.080 26.309 26.467 26.696 26.854Pension 16,25 %/md 4.238 4.270 4.292 4.323 4.345
trin 7 Netto årsløn 325.395 327.706 329.306 331.617 333.218Netto månedsløn 27.116 27.309 27.442 27.635 27.768Pension 16,25 %/md 4.406 4.433 4.452 4.478 4.497
trin 8 Netto årsløn 337.268 339.094 340.357 342.182 343.445Netto månedsløn 28.106 28.258 28.363 28.515 28.620Pension 16,25 %/md 4.567 4.588 4.603 4.624 4.639
trin 9 Netto årsløn 349.141 350.447 351.352 352.658 353.564Netto månedsløn 29.095 29.204 29.279 29.388 29.464Pension 16,25 %/md 4.728 4.743 4.754 4.769 4.779
Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.269 årligt / 33.522 md.Pension Pensionen beregnes som 16,25 pct. af den samlede løn
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Trin Alle områderA 4 Netto årsløn 300.352
Netto månedsløn 25.029Pension 16,25 %/md 4.067
A 5 Netto årsløn 319.889Netto månedsløn 26.657Pension 16,25 %/md 4.332
A 6 Netto årsløn 336.053Netto månedsløn 28.004Pension 16,25 %/md 4.551
A 8 Netto årsløn 367.115Netto månedsløn 30.593Pension 16,25 %/md 4.971
Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013
37
Kommunale lønsatser pr. 1. 4. 2013
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L5 Netto årsløn 363.240 363.928 364.405 365.093 365.570
Netto månedsløn 30.270 30.327 30.367 30.424 30.464Pension 16,98 %/md 5.140 5.148 5.154 5.162 5.168
L6 Netto årsløn 369.785 370.138 370.383 370.735 370.980Netto månedsløn 30.815 30.845 30.865 30.895 30.915Pension 16,98 %/md 5.232 5.237 5.240 5.244 5.247
L7 Netto årsløn 376.471 376.471 376.471 376.471 376.471Netto månedsløn 31.373 31.373 31.373 31.373 31.373Pension 16,98 %/md 5.327 5.327 5.327 5.327 5.327
L8 Netto årsløn 384.838 384.838 384.838 384.838 384.838Netto månedsløn 32.070 32.070 32.070 32.070 32.070Pension 16,98 %/md 5.445 5.445 5.445 5.445 5.445
L9 Netto årsløn 393.435 393.435 393.435 393.435 393.435Netto månedsløn 32.786 32.786 32.786 32.786 32.786Pension 16,98 %/md 5.567 5.567 5.567 5.567 5.567
L10 Netto årsløn 402.269 402.269 402.269 402.269 402.269Netto månedsløn 33.522 33.522 33.522 33.522 33.522Pension 16,98 %/md 5.692 5.692 5.692 5.692 5.692
L11 Netto årsløn 411.346 411.346 411.346 411.346 411.346Netto månedsløn 34.279 34.279 34.279 34.279 34.279Pension 16,98 %/md 5.821 5.821 5.821 5.821 5.821
L12 Netto årsløn 430.255 430.255 430.255 430.255 430.255Netto månedsløn 35.855 35.855 35.855 35.855 35.855Pension 16,98 %/md 6.088 6.088 6.088 6.088 6.088
L13 Netto årsløn 459.130 459.130 459.130 459.130 459.130Netto månedsløn 38.261 38.261 38.261 38.261 38.261Pension 16,98 %/md 6.497 6.497 6.497 6.497 6.497
L14 Netto årsløn 491.181 491.181 491.181 491.181 491.181Netto månedsløn 40.932 40.932 40.932 40.932 40.932Pension 16,98 %/md 7.114 7.114 7.114 7.114 7.114
L15 Netto årsløn 542.544 542.544 542.544 542.544 542.544Netto månedsløn 45.212 45.212 45.212 45.212 45.212Pension 16,98 %/md 7.884 7.884 7.884 7.884 7.884
L16 Netto årsløn 617.347 617.347 617.347 617.347 617.347Netto månedsløn 51.446 51.446 51.446 51.446 51.446Pension 16,98 %/md 8.979 8.979 8.979 8.979 8.979
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
job&vilkår
38
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 3.100 Netto årsløn 276.760 280.904 283.770 287.913 290.781(06-niveau) Netto månedsløn 23.063 23.409 23.648 23.993 24.232
Pension 16,25 %/md 3.748 3.796 3.830 3.878 3.912trin 5 Netto årsløn 282.031 285.652 288.158 291.779 294.285
Netto månedsløn 23.503 23.804 24.013 24.315 24.524Pension 16,25 %/md 3.819 3.862 3.891 3.933 3.962
trin 6 Netto årsløn 313.318 316.061 317.960 320.705 322.604Netto månedsløn 26.110 26.338 26.497 26.725 26.884Pension 16,25 %/md 4.243 4.275 4.297 4.329 4.351
trin 7 Netto årsløn 325.766 328.077 329.677 331.988 333.589Netto månedsløn 27.147 27.340 27.473 27.666 27.799Pension 16,25 %/md 4.411 4.438 4.457 4.484 4.503
trin 8 Netto årsløn 337.653 339.479 340.742 342.567 343.830Netto månedsløn 28.138 28.290 28.395 28.547 28.653Pension 16,25 %/md 4.572 4.594 4.609 4.630 4.645
trin 9 Netto årsløn 349.539 350.845 351.750 353.056 353.962Netto månedsløn 29.128 29.237 29.313 29.421 29.497Pension 16,25 %/md 4.733 4.749 4.759 4.774 4.785
Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.728 årligt / 33.561 md.Pension Pensionen beregnes som 16,25 pct. af den samlede løn
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Trin Alle områderA 4 Netto årsløn 300.695
Netto månedsløn 25.058Pension 16,25 %/md 4.072
A 5 Netto årsløn 320.254Netto månedsløn 26.688Pension 16,25 %/md 4.337
A 6 Netto årsløn 336.436Netto månedsløn 28.036Pension 16,25 %/md 4.556
A 8 Netto årsløn 367.533Netto månedsløn 30.628Pension 16,25 %/md 4.977
Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Kommunale lønsatser pr. 1.10. 2013
39
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L5 Netto årsløn 363.654 364.342 364.819 365.507 365.984
Netto månedsløn 30.305 30.362 30.402 30.459 30.499Pension 16,98 %/md 5.146 5.154 5.160 5.168 5.174
L6 Netto årsløn 370.207 370.560 370.805 371.157 371.402Netto månedsløn 30.851 30.880 30.900 30.930 30.950Pension 16,98 %/md 5.238 5.243 5.246 5.250 5.253
L7 Netto årsløn 376.900 376.900 376.900 376.900 376.900Netto månedsløn 31.408 31.408 31.408 31.408 31.408Pension 16,98 %/md 5.333 5.333 5.333 5.333 5.333
L8 Netto årsløn 385.277 385.277 385.277 385.277 385.277Netto månedsløn 32.106 32.106 32.106 32.106 32.106Pension 16,98 %/md 5.452 5.452 5.452 5.452 5.452
L9 Netto årsløn 393.884 393.884 393.884 393.884 393.884Netto månedsløn 32.824 32.824 32.824 32.824 32.824Pension 16,98 %/md 5.573 5.573 5.573 5.573 5.573
L10 Netto årsløn 402.728 402.728 402.728 402.728 402.728Netto månedsløn 33.561 33.561 33.561 33.561 33.561Pension 16,98 %/md 5.699 5.699 5.699 5.699 5.699
L11 Netto årsløn 411.815 411.815 411.815 411.815 411.815Netto månedsløn 34.318 34.318 34.318 34.318 34.318Pension 16,98 %/md 5.827 5.827 5.827 5.827 5.827
L12 Netto årsløn 430.745 430.745 430.745 430.745 430.745Netto månedsløn 35.895 35.895 35.895 35.895 35.895Pension 16,98 %/md 6.095 6.095 6.095 6.095 6.095
L13 Netto årsløn 459.654 459.654 459.654 459.654 459.654Netto månedsløn 38.305 38.305 38.305 38.305 38.305Pension 16,98 %/md 6.504 6.504 6.504 6.504 6.504
L14 Netto årsløn 491.742 491.742 491.742 491.742 491.742Netto månedsløn 40.979 40.979 40.979 40.979 40.979Pension 16,98 %/md 7.122 7.122 7.122 7.122 7.122
L15 Netto årsløn 543.163 543.163 543.163 543.163 543.163Netto månedsløn 45.264 45.264 45.264 45.264 45.264Pension 16,98 %/md 7.893 7.893 7.893 7.893 7.893
L16 Netto årsløn 618.051 618.051 618.051 618.051 618.051Netto månedsløn 51.504 51.504 51.504 51.504 51.504Pension 16,98 %/md 8.989 8.989 8.989 8.989 8.989
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
job&vilkårKommunale lønsatser pr. 1.10. 2013
40
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 1. 2014 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 3.100 Netto årsløn 278.137 282.281 285.147 289.290 292.158(06-niveau) Netto månedsløn 23.178 23.523 23.762 24.107 24.346
Pension 16,48 %/md 3.820 3.872 3.907 3.959 3.995trin 5 Netto årsløn 283.433 287.054 289.560 293.181 295.687
Netto månedsløn 23.619 23.921 24.130 24.432 24.641Pension 16,48 %/md 3.892 3.938 3.969 4.014 4.046
trin 6 Netto årsløn 314.875 317.618 319.517 322.262 324.161Netto månedsløn 26.240 26.468 26.626 26.855 27.013Pension 16,48 %/md 4.324 4.359 4.382 4.417 4.440
trin 7 Netto årsløn 327.385 329.696 331.296 333.607 335.208Netto månedsløn 27.282 27.475 27.608 27.801 27.934Pension 16,48 %/md 4.496 4.525 4.545 4.574 4.594
trin 8 Netto årsløn 339.331 341.157 342.420 344.245 345.508Netto månedsløn 28.278 28.430 28.535 28.687 28.792Pension 16,48 %/md 4.660 4.683 4.699 4.722 4.737
trin 9 Netto årsløn 351.277 352.583 353.488 354.794 355.700Netto månedsløn 29.273 29.382 29.457 29.566 29.642Pension 16,48 %/md 4.824 4.841 4.852 4.868 4.879
Atypisk stilling Netto løn Grundlønnen er fastsat til 402.269 årligt/33.522 md.Pension Pensionen beregnes som 16,48 pct. af den samlede løn
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Fysioterapeuter med akademisk uddannelse.Løntallene gælder fra 1.1. 2014 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Trin Alle områderA 4 Netto årsløn 302.189
Netto månedsløn 25.182Pension 16,48 %/md 4.150
A 5 Netto årsløn 321.846Netto månedsløn 26.820Pension 16,48 %/md 4.420
A 6 Netto årsløn 338.108Netto månedsløn 28.176Pension 16,48 %/md 4.643
A 8 Netto årsløn 369.360Netto månedsløn 30.780Pension 16,48 %/md 5.073
Trin A 4 er 2 årigt, mens øvrige trin er 1 - årige(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Kommunale lønsatser pr. 1.1. 2014
41
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 1. 2014 og er eksklusiv fritvalgstillæg på 0,34 %.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L5 Netto årsløn 365.462 366.150 366.627 367.315 367.792
Netto månedsløn 30.455 30.513 30.552 30.610 30.649Pension 17,23 %/md 5.247 5.180 5.186 5.195 5.201
L6 Netto årsløn 372.047 372.400 372.645 372.997 373.242Netto månedsløn 31.004 31.033 31.054 31.083 31.104Pension 17,23 %/md 5.342 5.269 5.272 5.277 5.280
L7 Netto årsløn 378.773 378.773 378.773 378.773 378.773Netto månedsløn 31.564 31.564 31.564 31.564 31.564Pension 17,23 %/md 5.439 5.360 5.360 5.360 5.360
L8 Netto årsløn 387.192 387.192 387.192 387.192 387.192Netto månedsløn 32.266 32.266 32.266 32.266 32.266Pension 17,23 %/md 5.559 5.479 5.479 5.479 5.479
L9 Netto årsløn 395.841 395.841 395.841 395.841 395.841Netto månedsløn 32.987 32.987 32.987 32.987 32.987Pension 17,23 %/md 5.684 5.601 5.601 5.601 5.601
L10 Netto årsløn 404.730 404.730 404.730 404.730 404.730Netto månedsløn 33.728 33.728 33.728 33.728 33.728Pension 17,23 %/md 5.811 5.727 5.727 5.727 5.727
L11 Netto årsløn 413.862 413.862 413.862 413.862 413.862Netto månedsløn 34.489 34.489 34.489 34.489 34.489Pension 17,23 %/md 5.942 5.856 5.856 5.856 5.856
L12 Netto årsløn 432.886 432.886 432.886 432.886 432.886Netto månedsløn 36.074 36.074 36.074 36.074 36.074Pension 17,23 %/md 6.216 6.125 6.125 6.125 6.125
L13 Netto årsløn 461.938 461.938 461.938 461.938 461.938Netto månedsløn 38.495 38.495 38.495 38.495 38.495Pension 17,23 %/md 6.633 6.536 6.536 6.536 6.536
L14 Netto årsløn 494.185 494.185 494.185 494.185 494.185Netto månedsløn 41.182 41.182 41.182 41.182 41.182Pension 17,23 %/md 7.263 7.158 7.158 7.158 7.158
L15 Netto årsløn 545.863 545.863 545.863 545.863 545.863Netto månedsløn 45.489 45.489 45.489 45.489 45.489Pension 17,23 %/md 8.049 7.932 7.932 7.932 7.932
L16 Netto årsløn 621.123 621.123 621.123 621.123 621.123Netto månedsløn 51.760 51.760 51.760 51.760 51.760Pension 17,23 %/md 9.167 9.034 9.034 9.034 9.034
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
job&vilkårKommunale lønsatser pr. 1.1. 2014
42
Reguleringsfaktoren 1. 4. 2013 - 1. 1. 2014 - det kommunale område
Reguleringsfaktoren pr. 1. april 2013 - 1,120119Reguleringsfaktoren pr. 1. oktober 2013 - 1,121397Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2014 - 1,126970
TillægTillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau.Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau.Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb.
For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren.
Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. 4. 2013:Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,120119 = 14.001 kr.
Andre eksempler pr. 1. 4. 2013:
Grundbeløb Årligt/pr. gang Pr. måned Pension pr. måned3.100 3.472 289 476.100 6.833 569 93
10.000 11.201 933 15215.000 16.802 1.400 22820.000 22.402 1.867 30329.200 32.707 2.726 44335.100 39.316 3.276 53249.800 55.782 4.648 755
LønberegnerPå fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samledeløn. Du kan fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for sin samlede løn.
Månedligt beløb pr. 1. 04. 2013
Beløbet ydes uafhængigt af beskæftigelsesgrad og er ikke pensionsgivende
Kommuner Regioner
Sørger selv for tjenestedragt og vask 271,38 271,23
Sørger selv for tjenestedragt, men ikke vask 128,77 128,70
Vasker selv tjenestedragt (gælder kun kommunale fysioterapeuter) 142,61 -
På det kommunale område kan der lokalt indgås afvigende aftale.
Er du ansat som
fysioterapeut i en region
ledende fysioterapeut i en region
fysioterapeut i en kommune eller
ledende fysioterapeut ansat i København eller
Frederiksberg kommune
er du berettiget til beklædningsgodtgørelse, hvis du
ikke får stillet tjenestedragt til rådighed.
Beklædningsgodtgørelse
job&vilkår
43
44
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 1.850 Netto årsløn 271.672 275.816 278.682 282.825 285.693(06-niveau) Netto månedsløn 22.639 22.985 23.223 23.569 23.808
Pension 16,03 %/md 3.629 3.680 3.716 3.767 3.803trin 5 Netto årsløn 282.620 286.241 288.747 292.368 294.874
Netto månedsløn 23.552 23.853 24.062 24.364 24.573Pension 16,03 %/md 3.775 3.820 3.851 3.896 3.927
trin 6 Netto årsløn 313.952 316.695 318.594 321.339 323.238Netto månedsløn 26.163 26.391 26.550 26.778 26.937Pension 16,03 %/md 4.194 4.228 4.251 4.285 4.309
trin 6 + 1.850 Netto årsløn 316.030 318.773 320.672 323.417 325.316(06-niveau) Netto månedsløn 26.336 26.564 26.723 26.951 27.110
Pension 16,03 %/md 4.222 4.256 4.279 4.313 4.337trin 6 + 11.900 Netto årsløn 327.316 330.059 331.958 334.703 336.602(06-niveau) Netto månedsløn 27.276 27.505 27.663 27.892 28.050
Pension 16,03 %/md 4.372 4.406 4.430 4.464 4.487trin 7 Netto årsløn 326.417 328.728 330.328 332.639 334.240
Netto månedsløn 27.201 27.394 27.527 27.720 27.853Pension 16,03 %/md 4.360 4.389 4.409 4.437 4.457
trin 7 + 11.900 Netto årsløn 339.781 342.092 343.692 346.003 347.604(06-niveau) Netto månedsløn 28.315 28.508 28.641 28.834 28.967
Pension 16,03 %/md 4.539 4.568 4.587 4.616 4.636trin 8 Netto årsløn 338.321 340.147 341.410 343.235 344.498
Netto månedsløn 28.193 28.346 28.451 28.603 28.708Pension 16,03 %/md 4.519 4.542 4.558 4.580 4.596
trin 8 + 11.900 Netto årsløn 351.685 353.511 354.774 356.599 357.862(06-niveau) Netto månedsløn 29.307 29.459 29.564 29.717 29.822
Pension 16,03 %/md 4.698 4.721 4.736 4.759 4.774Atypisk stilling Netto løn Aftales lokalt som et kronebeløb i 1.1. 2006 niveau
Pension Pensionen beregnes som 16,03 pct. af den aftalte løn(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013
job&vilkår
45
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 4. 2013.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L 3 Netto årsløn 351.508 353.068 354.150 355.710 356.790
Netto månedsløn 29.292 29.422 29.513 29.643 29.733Pension 16,03 %/md 4.696 4.715 4.728 4.748 4.761
L 4 Netto årsløn 357.873 359.179 360.084 361.390 362.296Netto månedsløn 29.823 29.932 30.007 30.116 30.191Pension 16,03 %/md 4.781 4.797 4.808 4.824 4.835
L 5 Netto årsløn 364.265 365.271 365.967 366.973 367.670Netto månedsløn 30.355 30.439 30.497 30.581 30.639Pension 16,03 %/md 4.866 4.878 4.887 4.900 4.908
L 6 Netto årsløn 370.799 371.487 371.964 372.652 373.129Netto månedsløn 30.900 30.957 30.997 31.054 31.094Pension 16,03 %/md 4.953 4.962 4.968 4.976 4.982
L 7 Netto årsløn 376.882 376.882 376.882 376.882 376.882Netto månedsløn 31.407 31.407 31.407 31.407 31.407Pension 16,03 %/md 5.035 5.035 5.035 5.035 5.035
L 8 Netto årsløn 382.223 382.223 382.223 382.223 382.223Netto månedsløn 31.852 31.852 31.852 31.852 31.852Pension 16,03 %/md 5.106 5.106 5.106 5.106 5.106
L 9 Netto årsløn 389.982 389.982 389.982 389.982 389.982Netto månedsløn 32.499 32.499 32.499 32.499 32.499Pension 16,03 %/md 5.210 5.210 5.210 5.210 5.210
L 10 Netto årsløn 397.943 397.943 397.943 397.943 397.943Netto månedsløn 33.162 33.162 33.162 33.162 33.162Pension 16,03 %/md 5.316 5.316 5.316 5.316 5.316
L 11 Netto årsløn 405.297 405.297 405.297 405.297 405.297Netto månedsløn 33.775 33.775 33.775 33.775 33.775Pension 16,03 %/md 5.414 5.414 5.414 5.414 5.414
L 12 Netto årsløn 423.919 423.919 423.919 423.919 423.919Netto månedsløn 35.327 35.327 35.327 35.327 35.327Pension 16,03 %/md 5.663 5.663 5.663 5.663 5.663
L 13 Netto årsløn 452.356 452.356 452.356 452.356 452.356Netto månedsløn 37.696 37.696 37.696 37.696 37.696Pension 16,03 %/md 6.043 6.043 6.043 6.043 6.043
L 14 Netto årsløn 483.921 483.921 483.921 483.921 483.921Netto månedsløn 40.327 40.327 40.327 40.327 40.327Pension 16,03 %/md 6.617 6.617 6.617 6.617 6.617
L 15 Netto årsløn 534.506 534.506 534.506 534.506 534.506Netto månedsløn 44.542 44.542 44.542 44.542 44.542Pension 16,03 %/md 7.332 7.332 7.332 7.332 7.332
L 16 Netto årsløn 608.175 608.175 608.175 608.175 608.175Netto månedsløn 50.681 50.681 50.681 50.681 50.681Pension 16,03 %/md 8.350 8.350 8.350 8.350 8.350
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1. 4. 2013
46
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 1.850 Netto årsløn 272.063 276.207 279.073 283.216 286.084(06-niveau) Netto månedsløn 22.672 23.017 23.256 23.601 23.840
Pension 16,03 %/md 3.634 3.686 3.722 3.774 3.810trin 5 Netto årsløn 283.028 286.649 289.155 292.776 295.282
Netto månedsløn 23.586 23.887 24.096 24.398 24.607Pension 16,03 %/md 3.781 3.826 3.858 3.903 3.935
trin 6 Netto årsløn 314.404 317.147 319.046 321.791 323.690Netto månedsløn 26.200 26.429 26.587 26.816 26.974Pension 16,03 %/md 4.200 4.234 4.258 4.293 4.317
trin 6 + 1.850 Netto årsløn 316.485 319.228 321.127 323.872 325.771(06-niveau) Netto månedsløn 26.374 26.602 26.761 26.989 27.148
Pension 16,03 %/md 4.228 4.262 4.286 4.320 4.344trin 6 + 11.900 Netto årsløn 327.787 330.530 332.429 335.174 337.073(06-niveau) Netto månedsløn 27.316 27.544 27.702 27.931 28.089
Pension 16,03 %/md 4.379 4.413 4.437 4.471 4.495trin 7 Netto årsløn 326.888 329.199 330.799 333.110 334.711
Netto månedsløn 27.241 27.433 27.567 27.759 27.893Pension 16,03 %/md 4.367 4.396 4.416 4.445 4.465
trin 7 + 11.900 Netto årsløn 340.271 342.582 344.182 346.493 348.094(06-niveau) Netto månedsløn 28.356 28.548 28.682 28.874 29.008
Pension 16,03 %/md 4.545 4.574 4.595 4.624 4.644trin 8 Netto årsløn 338.808 340.634 341.897 343.722 344.985
Netto månedsløn 28.234 28.386 28.491 28.644 28.749Pension 16,03 %/md 4.526 4.549 4.565 4.588 4.603
trin 8 + 11.900 Netto årsløn 352.191 354.017 355.280 357.105 358.368(06-niveau) Netto månedsløn 29.349 29.501 29.607 29.759 29.864
Pension 16,03 %/md 4.705 4.728 4.743 4.766 4.782Atypisk stilling Netto løn Aftales lokalt som et kronebeløb i 1.1. 2006 niveau
Pension Pensionen beregnes som 16,27 pct. af den aftalte løn(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1.10. 2013
job&vilkår
47
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 10. 2013.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L 3 Netto årsløn 352.015 353.575 354.657 356.217 357.297
Netto månedsløn 29.335 29.465 29.555 29.685 29.775Pension 16,03 %/md 4.702 4.722 4.736 4.755 4.769
L 4 Netto årsløn 358.389 359.695 360.600 361.906 362.812Netto månedsløn 29.866 29.975 30.050 30.159 30.234Pension 16,03 %/md 4.787 4.804 4.815 4.832 4.843
L 5 Netto årsløn 364.790 365.796 366.492 367.498 368.195Netto månedsløn 30.399 30.483 30.541 30.625 30.683Pension 16,03 %/md 4.873 4.886 4.894 4.907 4.916
L 6 Netto årsløn 371.333 372.021 372.498 373.186 373.663Netto månedsløn 30.944 31.002 31.042 31.099 31.139Pension 16,03 %/md 4.960 4.969 4.975 4.984 4.990
L 7 Netto årsløn 377.425 377.425 377.425 377.425 377.425Netto månedsløn 31.452 31.452 31.452 31.452 31.452Pension 16,03 %/md 5.042 5.042 5.042 5.042 5.042
L 8 Netto årsløn 382.774 382.774 382.774 382.774 382.774Netto månedsløn 31.898 31.898 31.898 31.898 31.898Pension 16,03 %/md 5.113 5.113 5.113 5.113 5.113
L 9 Netto årsløn 390.544 390.544 390.544 390.544 390.544Netto månedsløn 32.545 32.545 32.545 32.545 32.545Pension 16,03 %/md 5.217 5.217 5.217 5.217 5.217
L 10 Netto årsløn 398.516 98.516 398.516 398.516 398.516Netto månedsløn 33.210 33.210 33.210 33.210 33.210Pension 16,03 %/md 5.324 5.324 5.324 5.324 5.324
L 11 Netto årsløn 405.881 405.881 405.881 405.881 405.881Netto månedsløn 33.823 33.823 33.823 33.823 33.823Pension 16,03 %/md 5.422 5.422 5.422 5.422 5.422
L 12 Netto årsløn 424.530 424.530 424.530 424.530 424.530Netto månedsløn 35.378 35.378 35.378 35.378 35.378Pension 16,03 %/md 5.671 5.671 5.671 5.671 5.671
L 13 Netto årsløn 453.008 453.008 453.008 453.008 453.008Netto månedsløn 37.751 37.751 37.751 37.751 37.751Pension 16,03 %/md 6.051 6.051 6.051 6.051 6.051
L 14 Netto årsløn 484.619 484.619 484.619 484.619 484.619Netto månedsløn 40.385 40.385 40.385 40.385 40.385Pension 16,03 %/md 6.626 6.626 6.626 6.626 6.626
L 15 Netto årsløn 535.277 535.277 535.277 535.277 535.277Netto månedsløn 44.606 44.606 44.606 44.606 44.606Pension 16,03 %/md 7.343 7.343 7.343 7.343 7.343
L 16 Netto årsløn 609.052 609.052 609.052 609.052 609.052Netto månedsløn 50.754 50.754 50.754 50.754 50.754Pension 16,03 %/md 8.362 8.362 8.362 8.362 8.362
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1.10. 2013
48
Ikke ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 1. 2014.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4trin 4 + 1.850 Netto årsløn 273.414 277.558 280.424 284.567 287.435(06-niveau) Netto månedsløn 22.784 23.130 23.369 23.714 23.953
Pension 16,27 %/md 3.707 3.763 3.801 3.857 3.895trin 5 Netto årsløn 284.434 288.055 290.561 294.182 296.688
Netto månedsløn 23.703 24.005 24.213 24.515 24.724Pension 16,27 %/md 3.856 3.905 3.939 3.987 4.021
trin 6 Netto årsløn 315.966 318.709 320.608 323.353 325.252Netto månedsløn 26.331 26.559 26.717 26.946 27.104Pension 16,27 %/md 4.284 4.321 4.346 4.383 4.409
trin 6 + 1.850 Netto årsløn 318.057 320.800 322.699 325.444 327.343(06-niveau) Netto månedsløn 26.505 26.733 26.892 27.120 27.279
Pension 16,27 %/md 4.312 4.349 4.375 4.411 4.437trin 6 + 11.900 Netto årsløn 329.415 332.158 334.057 336.802 338.701
Netto månedsløn 27.451 27.680 27.838 28.067 28.225Pension 16,27 %/md 4.466 4.503 4.529 4.565 4.591
trin 7 Netto årsløn 328.512 330.823 332.423 334.734 336.335Netto månedsløn 27.376 27.569 27.702 27.895 28.028Pension 16,27 %/md 4.454 4.485 4.507 4.538 4.559
trin 7 + 11.900 Netto årsløn 341.961 344.272 345.872 348.183 349.784(06-niveau) Netto månedsløn 28.497 28.689 28.823 29.015 29.149
Pension 16,27 %/md 4.636 4.667 4.689 4.720 4.741trin 8 Netto årsløn 340.492 342.318 343.581 345.406 346.669
Netto månedsløn 28.374 28.527 28.632 28.784 28.889Pension 16,27 %/md 4.617 4.641 4.658 4.682 4.699
trin 8 + 11.900 Netto årsløn 353.941 355.767 357.030 358.855 360.118(06-niveau) Netto månedsløn 29.495 29.647 29.753 29.905 30.010
Pension 16,27 %/md 4.796 4.821 4.838 4.862 4.879Atypisk stilling Netto løn Aftales lokalt som et kronebeløb i 1.1. 2006 niveau
Pension Pensionen beregnes som 16,27 pct. af den aftalte løn(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1.1. 2014
job&vilkår
49
Ledende stillinger.Løntallene gælder fra 1. 1. 2014.
Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4L 3 Netto årsløn 353.764 355.324 356.406 357.966 359.046
Netto månedsløn 29.480 29.610 29.701 29.831 29.921Pension 16,29 %/md 4.802 4.823 4.838 4.859 4.873
L 4 Netto årsløn 360.170 361.476 362.381 363.687 364.593Netto månedsløn 30.014 30.123 30.198 30.307 30.383Pension 16,29 %/md 4.889 4.907 4.919 4.937 4.949
L 5 Netto årsløn 366.603 367.609 368.305 369.311 370.008Netto månedsløn 30.550 30.634 30.692 30.776 30.834Pension 16,29 %/md 4.977 4.990 4.999 5.013 5.022
L 6 Netto årsløn 373.178 373.866 374.343 375.031 375.508Netto månedsløn 31.098 31.156 31.195 31.253 31.292Pension 16,29 %/md 5.066 5.075 5.082 5.091 5.097
L 7 Netto årsløn 379.300 379.300 379.300 379.300 379.300Netto månedsløn 31.608 31.608 31.608 31.608 31.608Pension 16,29 %/md 5.149 5.149 5.149 5.149 5.149
L 8 Netto årsløn 384.676 384.676 384.676 384.676 384.676Netto månedsløn 32.056 32.056 32.056 32.056 32.056Pension 16,29 %/md 5.222 5.222 5.222 5.222 5.222
L 9 Netto årsløn 392.484 392.484 392.484 392.484 392.484Netto månedsløn 32.707 32.707 32.707 32.707 32.707Pension 16,29 %/md 5.328 5.328 5.328 5.328 5.328
L 10 Netto årsløn 400.496 400.496 400.496 400.496 400.496Netto månedsløn 33.375 33.375 33.375 33.375 33.375Pension 16,29 %/md 5.437 5.437 5.437 5.437 5.437
L 11 Netto årsløn 407.898 407.898 407.898 407.898 407.898Netto månedsløn 33.992 33.992 33.992 33.992 33.992Pension 16,29 %/md 5.537 5.537 5.537 5.537 5.537
L 12 Netto årsløn 426.639 426.639 426.639 426.639 426.639Netto månedsløn 35.553 35.553 35.553 35.553 35.553Pension 16,29 %/md 5.792 5.792 5.792 5.792 5.792
L 13 Netto årsløn 455.259 455.259 455.259 455.259 455.259Netto månedsløn 37.938 37.938 37.938 37.938 37.938Pension 16,29 %/md 6.180 6.180 6.180 6.180 6.180
L 14 Netto årsløn 487.026 487.026 487.026 487.026 487.026Netto månedsløn 40.586 40.586 40.586 40.586 40.586Pension 16,29 %/md 6.767 6.767 6.767 6.767 6.767
L 15 Netto årsløn 537.936 537.936 537.936 537.936 537.936Netto månedsløn 44.828 44.828 44.828 44.828 44.828Pension 16,29 %/md 7.499 7.499 7.499 7.499 7.499
L 16 Netto årsløn 612.077 612.077 612.077 612.077 612.077Netto månedsløn 51.006 51.006 51.006 51.006 51.006Pension 16,29 %/md 8.540 8.540 8.540 8.540 8.540
(nettoløn er lønnen ekskl. pension)
Regionale lønsatser pr. 1.1. 2014
50
Reguleringsfaktoren 1. 4. 2013 - 1. 1. 2014 - det regionale område
Reguleringsfaktoren pr. 1. april 2013 - 1,122993Reguleringsfaktoren pr. 1. oktober 2013 - 1,124612Reguleringsfaktoren pr. 1. januar 2014 - 1,130199
TillægTillæg aftales i årlige grundbeløb i 1. 1. 2006 niveau.Ved lokal aftale skal tillæg minimum udgøre 6.100 kroner i årligt grundbeløb 1.1. 2006-niveau.Tillæg er pensionsgivende, dvs. at pensionen ydes ud over de anførte beløb.
For at finde nutidsværdien skal tillægget ganges med reguleringsfaktoren.
Eksempel på beregning af årlig nutidsværdi pr. 1. 4. 2013:Tillæg 12.500 årligt grundbeløb 1. 1. 2006 niveau x 1,122993 = 14.037,41 kr.
Andre eksempler pr. 1. 4. 2013:
Grundbeløb Årligt/pr. gang Pr. måned Pension pr. måned1.850 2.078 173 286.100 6.850 571 92
10.000 11.230 936 15015.000 16.845 1.404 22520.000 22.460 1.872 30029.200 32.791 2.733 43835.100 39.417 3.285 52749.800 55.925 4.660 747
LønberegnerPå fysio.dk kan du finde en elektronisk løberegner. Med den kan du kontrollere og beregne din samledeløn. Du kan fx se, hvad ændring i tillæg, anciennitet, timetal mv. betyder for sin samlede løn.
51
Kørselsgodtgørelse i egen bil
Indtil 20.000 km 3,82 kroner pr. km
Derover 2,13 kroner pr. km
Knallert/cykelgodtgørelse 0,51 kroner pr. km
Satserne for kørselsgodtgørelse er generelle og gæl-
der derfor både for kommuner, regioner og staten.
Satserne reguleres normalt 1. januar hvert år.
Hvis du påtager dig en konsulentopgave, en under-
visningsopgave eller et foredrag, så skal du være
opmærksom på, at du selv skal aftale honoraret. For
der findes ikke overenskomstaftalte takster for den
slags opgaver, hverken for privat eller offentligt
ansatte.
Danske Fysioterapeuter har til det brug gennem
mange år udarbejdet vejledende takster, som du kan
tage udgangspunkt i, når honoraret skal aftales.
Der tillægges normalt ikke pension eller feriepenge
af den type honorarer. Det vil være relevant at drøf-
te dækning af transportudgifter, f.eks kilometergodt-
gørelse, hvis der er kørsel forbundet med opgaven.
De vejledende takster er opdelt i fire niveauer, der ud
over en timeløn indeholder nogle anbefalinger af,
hvornår eller af hvem satserne kan anvendes. Det
står dig frit for at aftaler højere satser, ligesom
du kan aftale en differentieret aflønning, med en høj
sats for de første timer og en lavere for de efterføl-
gende, hvis det drejer sig om en større opgave.
Honorarer og satser
KørselsgodtgørelsePr. 1. 1. 2013
Takster pr. 1. 04. 2013
Takst 1 532 kroner
Anbefales ved undervisning på et grundlæggende
niveau, f.eks hvor målgruppen er borgere, idrætsud-
øvere, uuddannet personale, forældre.
Eller konsulentopgaver, der ikke kræver stor forbere-
delse.
Takst 2 670 kroner
Anbefales ved undervisning af andre faguddannede,
f.eks pædagoger, sygeplejersker, lærere eller andre
terapeuter.
Eller konsulentopgaver, der kræver mere forberedel-
se, en større forundersøgelse eller er forbundet med
administrative opgaver, der ikke aflønnes separat.
Takst 3 1.583 kroner
Anbefales ved foredragsvirksomhed, på temadage,
konferencer og lign. Taksten kan f.eks anvendes for
den første time, og en lavere takst for de efterfølgen-
de timer, hvor der kræves deltagelse men ikke oplæg.
Takst 4 2.596 kroner
Anbefales ved foredragsvirksomhed, hvis foredraget
har et akademisk niveau og du har kompetencer på
f.eks master, kandidat niveau eller du har en phd. Der
kan også være tale om specialistgodkendte.
job&vilkår
Danske Fysioterapeuter
Nørre Voldgade 90, 1358 København K
Telefon 33 41 46 20, Fax 33 41 46 16
[email protected], www.fysio.dk
Har du spørgsmål – så er vi klar...
Få altid professionel rådgivning fra din egen tillidsrepræsentant.
På Danske Fysioterapeuters Servicelinje sidder der hver dag konsulenter klar ved tele fonerne. Så har du eller en af dine kollegaer et spørgsmålvedrørende løn, ansættelsesvilkår eller dit tillids-hverv, så ring til os på 33 41 47 90 eller skriv til Servicelinjen på [email protected]
Job & Vilkår er produceret af D
anske Fysioterapeuter. Udgivet i juni 2013. O
plag 1.000 stk. Design
[ di’zain ] grafsisk design. TrykBM
Grafik. Tekst
Danske Fysioterapeuter.