hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
DESCRIPTION
Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen, Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø [email protected] Se også www.vildtoglandskab.dk. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen,
Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer
Danmarks Miljøundersøgelser
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø
Se også www.vildtoglandskab.dk
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Indhold
• Vildtudbyttet er faldet drastisk– Landskabsændringer
• Haren – føde, prædation
• Agerhønen– kyllingers overlevelse, optællinger
• Undersøgelser og Konklusioner
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Vildtudbytte
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Landskabet ændres
•Antal marker halveret, færre skel og småbiotoper
Kilde: Skov og Landskab, KVL
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Ændringer
• Skifte fra vår- til vinterafgrøder i 1980’erne• Mere effektiv anvendelse af pesticider
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Harens føde
• 1950’erne: rigelig føde forår og sommer– mange killinger– begrænsende faktor: vinterføde
• I dag: rigelig føde om vinteren– vinterafgrøder er lukket land medio maj-august– begrænsende faktor: sommerføde
• ca 60% af arealet med vinterkorn• intensive græsslet og majsmarker er ikke attraktive• færre killinger, færre overlevende
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Harens føde
JanFeb
Mar
AprM
ayJune
JulyAug
SepO
ktNov
Dec
måned
Fø
de ti
lgæ
ngel
ighe
d
Diverst landskab
Moderne agerland
A
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Prædation
• Ræv, krage og rovfugle– tager en del
• Landbrugsmaskiner– stor hast, uoverskuelige
• Trafik– øget kraftigt
• Jagt– før tog jagten et overskud,
– i dag tager jagten af en
sparsom bestand
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Undersøgelser på Kalø
• 13 harer radiomærket• Stor ræveprædation• Databehandling
– modeludvikling
• Sundhedstilstand– formering
• Optællinger af bestande– vildtudbytte ikke nok
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Agerhønen
• Kyllingeoverlevelse er nøglen i UK– Prioriteret art siden 1995 (BAP)
• stabilisere bestand inden 2005
• 150.000 par inden 2010
• De 5 vigtigste forudsætninger for agerhønen:– Egnede redesteder, fx
– hegn domineret af buske og – en ’græsrabat’ inden afgrøden (fodpose), – lysåbne markskel eller evt. beetle banks
– Gode muligheder for skjul og rededækning– Insektføde til kyllinger i sommerperioden – Adgang til føde, dvs. åbne afgrødekanter– Spildfrø og ukrudtsfrø senere på sommeren/efteråret
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Agerhønekyllinger kræver insekter
• for at 70% af kyllingerne skal overleve, kræves rundt regnet (Kilde: Hald, upubl.)
– 100 ukrudtsplanter pr. m2
– 10 ukrudtsarter pr. m2
– 25 g tørvægt af ukrudt pr. m2
– 30 større fødeemner til kyllingerne pr. m2
• Sprøjtefri – og gødningsfri – randzone– kornet står lidt tyndt, – solens varme når jorden.
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Hvad kan landmanden gøre?
Naturforager: sprøjte- og gødningsfri
Markkanter
Bille-dige - eller markskel
Dyrk din brak!
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Fremgang på Kalø
• Agerhøne bestanden før vinteren opgjort til 54 – hvilket svarer til 13,5
agerhøne pr. 100 hektar;
– Skyd ikke....hvis der er under 20 fugle/100 ha
• Klar fremgang– økologisk drift siden 1998
– Naturplan og vildtpleje-
tiltag
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Forskning og forvaltning
• DMU skal dokumentere årsager– Øgede markstørrelser, færre småbiotoper
mindre variation, skift i afgrødevalg,
mere effektiv pesticidanvendelse,
øget mekanisering, jagtens betydning– Vildt og landskab
• Praktiske projekter kan finde løsninger– Projekt Agerhøne, Køng, Vesthimmerland, Vennerslund– Samarbejde mellem landmænd, forskere
og myndigheder– fx kollektive naturplaner
D
an
ma
rks
Mil
jøu
nd
ers
øg
es
ler
(DM
U)
Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet
Tak for jeres opmærksomhedTak for jeres opmærksomhed