Download - Idekatalog til naturpleje
Idékatalog til naturpleje og genskabelse
af natur i forbindelse med etablering af
vindmøller i det åbne land
Idékatalog t i l naturpleje
2
3
Forord 4
Naturpleje og vindmøller 6
Vandhuller 8
Oprensning af vandhuller 10
Frilægning af rørlagte vandløb 12
Genslyngning af vandløb 14
Udlægning af gydegrus 16
Fjernelse af spærringer 16
Naturpleje af enge 18
Græsningslav 20
Afsætning af hø og græs til energiproduktion 20
Læhegn 22
Fjernelse af opvækst på heder 24
Vildtstriber 26
Lærkepletter og barjordsstriber 28
Insektvold 30
’Uorden’ i naturen 32
Støtteordninger 34
Egne noter 36
Indhold :
4
Forord
At vindmøller gavner vores miljø i bred forstand, er
de fleste enige om. Men også helt lokalt kan vind-
mølleprojekter gøre stor gavn. Ofte har ganske små
tiltag kolossal betydning for plante- og dyreliv.
Moderne vindmøller er store tekniske anlæg, som
lokalt kan have en stor visuel effekt. Mange steder
forandres oplevelsen af landskabet. Borgere kan få
følelsen af, at deres fredelige udsigt er blevet inva-
deret af vindmøller. Dertil kommer bekymringen for
flora og fauna - store entreprenørmaskiner færdes i
anlægsfasen hårdhændet i projektområdet, og me-
dierne fortæller om drab af både fugle og flagermus
i driftsfasen. Og så melder spørgsmålet sig: ‘Hvorfor
skal de lige stå her?’
Hos PlanEnergi har vi mange års erfaring med
vindmølleprojekter. Vi rådgiver projektudviklere, lod-
sejere, myndigheder og lokale borgere og kommer
således hele vejen rundt om projekterne. Vi oplever
gang på gang, at alle ønsker den grønne energi.
Men der skal være en fornuftig afvejning af fordele
og ulemper for alle parter, så det ikke er de få, der
bærer ulemperne alene.
Dette idékatalog er udarbejdet til inspiration
for alle parter i vindmølleprojekter. For projektud-
viklere, investorer og rådgivere, der planlægger og
etablerer projekterne, for landbruget, der forvalter
projektarealerne, for kommunen, der planlægger og
godkender projekterne, og for lokalbefolkningen, der
kommer til at leve med vindmøllerne dagligt i mange
år. Kataloget giver en række konkrete bud på små
og store naturplejetiltag, som for relativt få midler
kan gøre en stor forskel.
Med dette katalog vil vi gerne inspirere parterne
til at finde sammen omkring de løsninger, der fun-
gerer i netop deres projekt. Nogle steder er naturen
så voldsomt reguleret, at der kan vindes meget ved
reetablering af et eller to tabte vådområder. Grave-
maskinerne er alligevel på stedet og kan på en halv
dag give grobund for fornyet biodiversitet på stedet.
Andre steder er hedearealer sprunget i krat eller
skov og trænger til rydning. Også her kan få timer
eller dage udrette meget. Og andre steder igen kan
en gennemgang af vandløb afsløre sammensunkne
rør, der spærrer for fiskenes vandring. Rørføringer
kan relativt let fjernes eller restaureres, og man kan
udlægge gydegrus ved samme lejlighed. Der er
mange flere eksempler på naturplejetiltag i idékata-
loget, og PlanEnergi hjælper naturligvis gerne med
processen.
Naturplejeforanstaltninger bør altid koordineres
og aftales med kommunens natur- og miljøafdeling
for at sikre, at gældende regler overholdes. Kom-
munen kan måske samtidig hjælpe med at søge
tilskud til arbejdet. Desuden er det en god ide, at alle
berørte parter så tidligt som muligt bliver involveret i
projektet. Det gælder ovenstående parter, men også
interesseorganisationer som Danmarks Naturfred-
ningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og
Danmarks Lystfiskerforening bør inddrages.
6
Naturp le je og v indmøl le r
Opstilling af vindmøller påvirker uundgåeligt pro-
jektområdets natur og dyreliv i større eller mindre
grad. Typisk rejses vindmøllerne på dyrkede arealer
uden at berøre eller beskadige de småbiotoper, der
ligger som små oaser i det regulerede og dyrkede
landskab. Lokale påvirkninger af naturværdier er
derfor som regel beskedne. Selvfølgelig kan en
fugl eller flagermus være uheldig at blive ramt af en
vindmøllevinge. Men problemet er under danske
forhold ganske beskedent, og kun i yderst sjældne
tilfælde kan man forvente væsentlige negative kon-
sekvenser for dyr eller planter på populationsniveau.
Vindmøllernes bidrag til at holde klimaforandringer
i ave vil altid have en større positiv betydning end
den beskedne negative betydning, deres fysiske
tilstedeværelse i landskabet har.
Den konventionelt dyrkede mark er naturmæssigt
at sammenligne med en ørken. Arealet fremstår som
en monokultur, hvor uønskede planter og dyr aktivt
bekæmpes, og yngle- og fourageringsmulighederne
for dyr og fugle er stærkt begrænsede. Af den grund
er artsdiversiteten og individtætheden af dyr og
planter, både over og i jorden, væsentligt ringere
end på uberørte lokaliteter. Den naturmæssige
skade ved at opsætte vindmøller er derfor begræn-
set og meget lokal.
Generelt er naturen hårdt trængt i det danske
landbrugslandskab, der er et af de mest intensivt
dyrkede i verden. Alligevel er der i Danmark ingen
krav om etablering af erstatningsnatur i forbindelse
med opførelse af vindmøller, infrastruktursystemer
eller industrielle produktionsanlæg i landskabet.
En sådan ordning findes i Tyskland, hvor man i
forbindelse med godkendelsen af et projekt får
pålæg om at gennemføre naturplejeprojekter i et
passende omfang. Det gælder dog ikke for landbru-
get.
Selvom der i Danmark altså ikke er krav om at
etablere ‘erstatningsnatur’, er det alligevel værd
at overveje mulighederne for at forbedre de lokale
naturforhold i forbindelse med gennemførelsen af et
vindmølleprojekt. Store og små entreprenørmaskiner
er jo allerede til stede i landskabet, og selv små ind-
greb og forbedringer vil kunne få markante effekter
- og det for ganske små midler.
Typisk vindmøllelokalitet i Danmark. Den danske agerjord dyrkes rationelt og til yderste plovfure. Markerne er udrettede og drænede, så de store landbrugs-maskiner rationelt kan komme til. Store marker er opdelt af smalle, levende hegn, som er det eneste ‘vilde’ indslag i det dyrkede landskab. Kun her kan en smule naturligt plante- og dyreliv udfolde sig.
Vandhul le r
Vand er grundlaget for alt liv, og vandhuller eller
vandløb med god vandkvalitet virker som oaser i det
åbne land, hvor de tiltrækker mange dyr og planter.
Gennem hele det forrige århundrede er det
danske landskab blevet kraftigt drænet, og mange
vandhuller er sløjfet eller opfyldt, fordi de har ligget
i vejen for byernes ekspansion eller for landbru-
gets rationelle drift af agerjorden. F.eks. er antal-
let af vandhuller i Århus kommune siden år 1900
reduceret med mere end 70 %, og dette billede er
formodentlig dækkende for hele landet.
I de seneste 15 år er udviklingen dog vendt, og
det er i dag ulovligt at nedlægge vandhuller ned til
10 x 10 meter uden tilladelse. Samtidig bliver der
i flere kommuner i disse år etableret mange nye
vandhuller.
Etablering af vandhuller er ofte ganske enkelt,
især hvis det er oprindelige lokaliteter, der reeta-
bleres. I det tidlige forår er det let at lokalisere
de fugtigte pletter på marken, hvor vandhullerne
oprindeligt har været. Ønskes et vandhul reetableret,
skal dræn fjernes og hullet eventuelt uddybes. Stør-
relsen af vandhullet er ikke så vigtig. Men formen
bør følge landskabet for at give det smukkeste og
mest naturlige udtryk. Vanddybden har betydning for
hvilke arter, der indfinder sig. Lidt større vandhuller
bør have en dybde på 1,5 - 2 meter for at hindre
hurtig tilgroning. En sådan dybde vil desuden sikre,
at hullet ikke tørrer ud om sommeren, og at det
ikke bundfryser om vinteren. Opgravet materiale
bør udjævnes og ikke lægges som volde omkring
vandhullet.
Anlægger man vandhullet for at gavne padder,
bør dybden ikke være mere end omtrent 50 cm om
sommeren. Små vandhuller må gerne tørre ud om
sommeren. Bundslammet omsættes derved hurti-
Nederste billede: Vandlidende mark. Marken er formentlig drænet, men på en våd forårsdag er det tydeligt at se, hvor der tidligere lå et vandhul. Fjernelse af dræn og udgravning af lavningen vil genskabe et vandhul med gode betingelser for dyre- og planteliv som f.eks. guldsmeden på billedet øverst til højre.
gere, og når der igen kommer vand, bliver kvaliteten
bedre. Haletudser og salamanderlarver har gavn af
denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsme-
delarver, vandkalve og fisk jævnligt bliver udryddet.
De første år kommer der ofte mange grønne
trådalger i nye vandhuller. De kommer, fordi der
bliver frigivet en masse næringsstoffer fra jorden,
når vandhullet graves. Algerne forsvinder efter et
par år, når planter og smådyr er indvandret. Større,
skyggende beplantning bør undgås, og store træer
kan hurtigt fylde et lille vandhul med nedfaldne
blade. Ligeledes bør man heller ikke udsætte fisk.
Der bør være en dyrkningsfri bræmme på
mindst to meter omkring vandhullet. Det vil mindske
risikoen for næringsstoftilførsel og sprøjtemiddel-
afdrift fra omkringliggende marker.
10
Oprensn ing a f vandhul le r
Et vandhul vil med tiden gro til, og oprensning fra
tid til anden kan være nødvendig for at skabe bedre
levevilkår for planter og dyr. Med oprensningen
fjerner man dynd, mudder, affald og grene, og
tilgroning reduceres eller hindres. En oprensning
medfører, at vandet bliver mere iltrigt, at plante- og
algevæksten mindskes, og at vandhullet får mere lys
og varme. Efter oprensningen kan man opleve, at
især trådalgerne breder sig hurtigt. Efter et par år vil
udbredelsen dog blive reduceret.
En tilbundsgående rensning er et kraftigt indgreb,
der bedst udføres med en gravemaskine. Af hensyn
til dyrelivet bør man derfor lave arbejdet i halvåret
fra sidst i august til slutningen af februar. Enkelte
partier af hullet bør man lade stå urørte. I større
vandhuller kan arbejdet lettes ved, at man tømmer
vandhullet, før man påbegynder arbejdet.
Modsatte side: Butsnudet frø. Denne side, øverst: Vandpest i vandløb. Denne side, nederst: Vandhul i Ikast-Brande kommune.
12
Fr i lægning a f rør lagte vand løb
Danmark har omtrent 48.000 km små vandløb,
men mange tusinde kilometer er i tidens løb blevet
rørlagt, især i det øvre løb. I rørlagte vandløb er livs-
betingelserne for såvel planter som dyr meget ringe.
Desuden hindrer rørlægninger ofte fiskebestandene
i at udnytte potentielle gyde- og opvækstområder.
Men også strækninger opstrøms rørlægningen kan
være fisketomme, hvis fiskene hindres fri adgang.
Høje styrt i vandløbet kan være uoverstigelige
forhindringer for fiskene, ligesom sammenstyrtede
rør kan udgøre en barriere.
En frilægning af en rørlagt strækning kan derfor
væsentligt forbedre vilkårene for både fisk og
smådyr.
Ofte fjerner man ikke de gamle rør, men placerer
vandløbet i et helt nyt leje. Denne løsning er tit den
billigste og giver samtidig mulighed for at genskabe
et vandløbs slyngede forløb.
13
Modsatte side: Skovskade ved vandhul. Denne side: I et rørlagt vandløb er betingelserne for plante- og dyreliv meget ringe.
14
Gens lyngning a f vand løb
For at fremme betingelserne for en rationel mark-
drift er hovedparten af de danske vandløb gennem
tiden blevet udrettet og på anden måde reguleret.
Holdningen har været, at vandløbene skulle være
lige afvandingskanaler, der hurtigt og effektivt kunne
aflede regn- og drænvand, og derfor ikke skiftede
leje på naturlig og uforudsigelig vis. Udrettede vand-
løb mangler imidlertid ofte egnede skjulesteder og
gydebanker for fisk. For at et vandløb kan rumme
en stor diversitet af dyr og planter, er det vigtigt med
variation af både dybde og strømhastighed.
Det mest kendte eksempel på en sådan styring
og regulering af naturen er nok Skjern Å, som i
1960’erne blev rettet ud til et lige, rationelt forløb,
der skulle lette markdriften. I første omgang til stor
glæde og gavn for landbruget, som nu kunne dyrke
de frodige enge. Gennem årene blev det imidlertid
klart, at naturen led voldsomt under indgrebet, og at
landbrugets udbytte af markerne gradvist blev min-
dre og mindre. Omkring årtusindskiftet blev åen så
lagt tilbage i sit oprindelige, snoede leje til stor gavn
for naturen. Principperne i Skjern Å-projektet kan fint
overføres til langt mindre lokaliteter.
Genslyngning af vandløb har en meget gavnlig
effekt på det lokale plante- og dyreliv, og kombinerer
man foranstaltniningen med at etablere dyrkningsfri
bræmmer, kan man opnå gode effekter for de fleste
fiskearter samtidig med, at vandet stadig tilstrække-
lig effektivt bliver ledt væk fra markerne.
Modsatte side: To butsnudede frøer i gang med parringen. Denne side: Genslyngning af et udrettet vandløb i forbindelse med et vindmølleprojekt i Ringkøbing-Skjern kommune.
16
Udlægning a f gydegrus
F je rne l se a f spærr inger
Når man frilægger rørførte vandløb eller genslynger
vandløb kan det være hensigtsmæssigt samtidig at
udlægge gydegrus. Det kan man også gøre i vand-
løb, der ellers ikke vedligeholdes på anden måde.
Gydegrus udlægges i vandløb med lav vand-
dybde og en vis strømhastighed. Laks og ørred
anlægger gydegruber i gruset og dækker efter endt
gydning æggene, så de beskyttes mod at ende som
føde for fisk og smådyr.
I både store og små vandløb findes en masse spær-
ringer, som kan have en meget negativ effekt på
dyrenes muligheder for at spredes.
I små vandløb kan en spærring blot bestå i beton-
styrt ved rørlagte vandløb. Fjernelse af spærringer,
Stenene skal være på størrelse med valnødder,
og gruset må ikke sande til. Æggene skal kunne
ligge i de beskyttende hulrum mellem stenene, og
strømmen skal tilføre friskt vand, uden æggene
skylles væk. Når ynglen efter et par måneders
ophold i gruset har vokset sig store, og der ikke er
mere føde i blommesækken, forlader den gruset og
søger i første omgang skjul langs vandløbets bred-
der for senere at begive sig ud i selve vandløbet.
små såvel som store, vil have en yderst gavnlig
effekt på både planter og dyr, men især på fisk.
At fjerne større anlæg kræver omhyggelig
planlægning og eventuel midlertidig omregulering af
vandløbet.
17
Hvis en spærring i et vandløb ikke kan nedlægges, kan styrtet alligevel fjernes ved at hæve vandstanden med udlægning af sten neden for spærringen. Nu kan fisk og andre dyr igen passere opstrøms.
Spærring
Spærring bevares, men står nu under vandspejlet.
Styrt
Der udlægges sten, så vandstanden hæves.
18
Naturp le je a f enge
Afgræsning med stude eller høslæt har langt tilbage
i tiden været den traditionelle drift af de fleste enge
i Danmark. Selv meget våde arealer, som starenge,
blev tidligere slået. Tidspunktet for slættet var dels
bestemt af vandstanden og dels af ønsket om at få
så stor en høhøst som muligt. Høslæt og græsning
var førhen integrerede driftsformer, og høhøsten var
helt afgørende for hvor mange dyr, man kunne over-
vintre. Ved at slå græsset og gemme høet fik man
fordelt ressourcerne over hele året og forhindrede,
at engene groede til med grove græsser og urter.
I dag er græsning den mest almindelige driftsform
på enge med naturlige plantesamfund. Men også
denne driftsform er i dag på retur, og der ‘mangler’
skønsmæssigt omkring 60.000 kreaturer til at
foretage denne form for naturpleje. Mange steder
må man derfor i stedet ty til slæt af engene, hvis
man skal hindre dem i gradvist at springe i krat og
skov.
Ved dels at holde græsser og urter nede og dels
at fjerne næringsstoffer med høet, bevarer man
engen som et plantesamfund med en meget stor
diversitet. Tidlig slæt og flere slæt i løbet af sæsonen
kan benyttes, når der er behov for at fjerne mange
næringsstoffer. I tilfælde hvor næringstofbelastning-
en er mindre, er sen slæt væsentlig for den videre
udvikling hen mod en god slæteng.
Maskinel høslæt med store maskiner på vel-
drænet jord homogeniserer jordoverfladen og
vegetationen, der dog bliver forholdsvis varieret
sammenlignet med en tilsvarende eng uden drift
eller anden forstyrrelse. På mere fugtig bund kan
høslæt med le eller lette maskiner ligeledes skabe
og vedligeholde en meget artsrig vegetation. Slåning
med store og tunge maskiner bør man så vidt muligt
undgå, medmindre maskinerne er udstyret med sær-
lige dæk eller på anden måde indrettet, så opkøring
og komprimering af jorden undgås.
De fleste engplanter er flerårige arter. Nogle
formerer sig vegetativt med udløbere, mens andre
spredes med frø. Mange har ikke en frøpulje i
jorden, og det er derfor nødvendigt, at frø fra artsrige
enge spredes til naboarealerne. Hvor det ikke kan
foregå med græssende dyr, er det en mulighed at
sprede frø med høstmaskiner eller ved at flytte ‘eng-
plejehø’ fra eng til eng.
Engpleje med græssende får. Motiv fra mark ved Nees i Lemvig kommune.
20
Græsn ings lav
Afsætn ing a f hø og græs
t i l energ iprodukt ion
For at fremme græsning af engene med naturpleje-
formål kan etablering af græsningslav være en
meget spændende driftsform til glæde for mange.
På den måde kan dyrene udfylde to formål: Natur-
pleje og miljøvenlig kødproduktion.
I de seneste år er der etableret selskaber med det
formål at høste og fjerne græsbiomasse fra enge og
omdanne den via biogasanlæg til økologisk gødning.
Denne produktionsform sker først og fremmest i
mangel af dyr til afgræsning, men det er dog muligt
nogenlunde at skabe en balanceret økonomi i en
sådan produktion.
21
Naturplejeprojekt med skotsk højlandskvæg på eng ved Højbjerg ved Århus. Kvæget holder vandhullet åbent og afgræsser engene. Samtidig forsyner de lavet med kød.
22
Læhegn
I Danmark er markerne ofte meget store af hensyn
til et rationelt markarbejde. Men faktisk vil flere
læhegn i visse egne af landet ofte kunne øge ud-
byttet på trods af, at der fragår noget areal til hegnet,
Det skyldes, at fordampningen nedsættes væsen-
tligt, og at arealet skærmes mod kulde.
Læhegn er vigtige levesteder for mange planter
og dyr, der ellers har trange kår på den dyrkede
mark. Samtidig fungerer hegnet som spredningsvej
for mange især mindre dyr. Større dyr anvender
hegnene som dækning, når de færdes mellem for-
skellige mindre naturområder i landbrugslandskabet.
Endelig kan hegnene være vigtige fourageringsom-
råder for såvel ynglende som rastende dyr og fugle,
afhængig af hvilke plantearter, der vokser i det.
Et trerækket hegn er den mest brugte hegnstype i
Danmark. Det erstatter i disse år i stor stil det gamle
etrækkede granhegn over det meste af landet.
Række- og planteafstanden er almindeligvis fra
1,25 til 1,50 meter. Orienteringen bør først og frem-
mest tage hensyn til lævirkningen. Desuden planter
man træer og buske, så de supplerer hinanden, og
hegnet får den længst mulige levetid. Nogle planter
vil være ammetræer eller -buske, der fjernes efter de
første 4 - 5 vækstsæsoner.
Der gives i nogle tilfælde tilskud til plantning
af læhegn. Men det kræver, at plantningen kan
godkendes som landskabs- og biotopforbedrende
beplantning.
For af få maksimal værdi for dyrelivet skal hegnet
indeholde såvel blomstrende arter som arter, der
sætter frugter og bær.
Modsatte side: Vindrossel forsyner sig med seljerønnebær. Denne side: Læhegn med blandet vegetation langs mark og mellemliggende græsmarkvej. Muligheden for et mangfol-digt dyreliv øges, hvis læhegnet er trerækket og indeholder både bær, blomster og frugter. Gammelt ved og udgåede træer giver levemuligheder for bl.a. insekter, mus og fugle og kan derfor med fordel henstå urørt. En fodpose langs læhegnet, her som en græsmarkvej, øger hegnets værdi betydeligt. Fodposer har særlig stor betydning langs vig-tige ledelinjer i landskabet. Fodposen kan forbedres yder-ligere ved at etablere en barjordstribe ind mod afgrøden.
24
F jerne l se a f opvæks t på heder
Heden er en menneskeskabt naturtype, der uden
plejeforanstaltninger langsomt, men sikkert, springer
i skov og gror til. På hedearealer er der derfor ofte
et stort behov for at fjerne opvækst, hvis man vil
bevare biotopen.
Uden plejeforanstaltninger vil bjergfyr og birk med
tiden helt udkonkurrere den specielle hedevegeta-
tion, og det vil få negative konsekvenser - også for
dyrelivet.
Afhængig af tilgroningsgraden kan heder ligesom
enge afgræsses eller med mellemrum slås maski-
nelt. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at
starte med motorsav og kraftigere materiel, f.eks.
flishugger, for at komme ‘til bunds’ i tilgroningen.
Herefter kan området plejes ved, at man manuelt
fjerner tilkommet opvækst omtrent en gang om året,
afhængig af arealets størrelse eller antallet af folk.
Modsatte side: Lysåbent, plejet hedeareal. I dette tilfælde bibeholder man enkelte letløvede og fritstående træer. Her primært birk. Øvrig vegetation klippes og fjernes maskinelt. Motiv fra Dørslundvej ved Brande. Denne side: Åbent hedeareal med enkelte indslag af ene.
26
Vi ld t s t r iber
Denne side: Hare i hedelandskab ved Urup i Midtjylland. Modsatte side, øverst: En råkalv gemmer sig i en tagrørssump. Modsatte side, nederst: Springende krondyr på stubmark ved Volder Mark i Lemvig kommune.
Vildtstriber kan forbedre levevilkårene for hele den
vilde fauna, og vildtet får ekstra fouragerings- og
dækningsmuligheder. Det er tiltrængt på intensivt
dyrkede landbrugsarealer.
En vildtstribe er en stribe i marken, der er tilsået
med vildt- og bivenlige afgrøder. En placering langs
markskel eller ude midt i marken er bedst.
Planter, man kan udså, er som udgangspunkt
alle arter, der ikke er permanente afgrøder. Det
betyder, at de må have en levetid på højst fire år.
Afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt
træer og buske må man ikke udså eller udplante i
vildtstriberne.
Vildtstriber, der producerer frø til agerlandets
fugle, er til gavn for sanglærke og agerhøne, men
også for hare, hjort og insekter. Insekter tiltrækkes
af etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gam-
melt græs. En kortslået græsstribe giver grøntføde
til harer og hjortevildt. Langt, gammelt græs giver
redeskjul samt læ- og overvintringssted for vildt.
28
Lærkep le t te r og bar jordss t r iber
Denne side: En landsvale fodrer sin unge på en algeklædt hegnspæl. Modsatte side: Blåhat på blomsterrig mark tiltrækker nældens takvinge og andre insekter.
Områder med bar jord, f.eks. i randen af marken,
skaber variation og dermed forbedrede livsbetingel-
ser for markens fauna. Pletterne er gode for bl.a.
sanglærken til fouragering - deraf navnet. Lærkeplet-
ter eller barjordsstriber etableres let ved, at man et
kort øjeblik hæver såmaskinen, når marken tilsås.
Jordbehandling kan i øvrigt foretages som for den
øvrige mark.
Man kan lave en række felter af f.eks. fire meters
længde og såmaskinens bredde. Felterne skal være
på mindst 16 kvadratmeter, og det anbefales, at man
lave to pletter pr. hektar. Afhængig af vækstforhol-
dene er det formålstjenligt med en harvning hver
tredje til fjerde uge i vækstsæsonen.
Lærkepletter eller barjordsstriber langs levende
hegn og dyrkede marker samvirker med læhegn og
andre ledelinjer og medvirker til at sikre spredningen
af vildt, insekter, padder og krybdyr i landskabet.
30
Insek tvo ld
Kornmark Bar jord Insektvold Afslået græs Brakmark
0,5 meter
1,5 - 2 meter
Denne side: Opbygning af insektvold. Modsatte side: Blå libelhan på dunhammerstrå. Vildt græs og udgået ved tiltrækker mange arter af insekter.
En insektvold er en græsklædt jordvold, som rum-
mer gode levesteder for insekter og jordrugende
fugle som agerhøns, fasan, vibe og lærke. Volden vil
altid være tør og godt drænet og bevokset med højt
græs og blomster. Insektvolde kan anlægges på alle
landbrugsarealer, og de kan betragtes som en del af
marken sammen med hovedafgrøden.
Man kan få tilskud til etablering af vildtstriber,
barjordspletter og insektvolde via ‘enkeltbetalings-
ordningen’. Insektktvolde må dog ikke anlægges
på arealer med permanent græs eller afgrøder.
Herudover er der en række krav knyttet til de forskel-
lige tilskud. Barjordsstriber skal som udgangspunkt
placeres i markens yderkant, men kan alternativt
placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og
hovedafgrøden. Vildtstriben eller insektvolden skal
dog placeres i tilknytning til et markskel.
Vildtstriber og insektvolde kan etableres enten
direkte i det eksisterende plantedække eller efter
harvning eller pløjning. Både vildtstriber og insekt-
volde skal holdes fri for opvækst af træer og buske,
og hverken vildtstriber, barjordsstriber eller insektvol-
de har en kvælstofnorm. Det areal, de placeres på,
skal derfor fraregnes ved beregning af hele markens
kvælstofkvote. Arealerne tæller heller ikke med i
harmoniarealet for et husdyrbrug.
Der findes særligt gode frøblandinger til vildtstrib-
er bl.a. bestående af triticale, fodermarvkål, oliehør,
gul stenkløver, boghvede, honningurt, quinoa,
lucerne og hvidkløver.
32
’Uorden ’ i na turen
Udgåede træerDet åbne land er ofte fattigt på større træer med
huller og knækkede grene, og udgåede træer fjernes
ofte hurtigt. Udgået ved er imidlertid vigtigt for
mange insekter, og huller til hulrugende fugle opstår
lettere i dødt ved end i friskt. I et vist omfang bør
man derfor lade udgåede træer stå i læhegn, mindre
plantager og beplantninger i det åbne land.
KvasdyngerNår man beskærer hegn og krat, kan man placere
de afskårne grene i en kvasdynge. Den kan blive en
god overvintringsplads for f.eks. padder og pindsvin.
Om sommeren er den et velegnet sted for gærdes-
mutten at placere sin rede. Mulighederne for dyre-
livet kan forbedres yderligere ved, at man lægger
gamle betonrør eller lignende i bunden af dyngen.
StendyngerPå samme måde kan stendynger af marksten være
værdifulde biotoper for mange forskellige dyr til
overvintring. Også her øger overdækkede huler i
dyngen værdien for dyrene. Stendynger i nærheden
af vandhuller fungerer som overvintringsplads for
padder.
RedekasserDet åbne land er uhyre fattigt på ynglemuligheder for
hulrugende fugle. Læhegnene er ofte unge og uden
gamle, hullede træer, der i øvrigt ofte fjernes, når
de går ud. Der er derfor stort set kun muligheder for
placering af reder i forbindelse med boliger. Samtidig
bliver stalde og andre bygninger gradvist mindre
tilgængelige for fugle, der søger redepladser.
Ved opsætning af redekasser kan man derfor
for meget små midler ganske let gøre en væsent-
lig forskel for en lang række arter i det åbne land.
Det gælder især alle de hulrugende småfugle som
bl.a. mejserne. Men også redekasser til tårnfalk og
måske kirkeugle kan man være heldig at få besat.
Modsatte side: I stendynger, der får lov at ligge urørte hen, kan bier, mus, pindsvin og padder bygge rede og finde ly for vinteren. Denne side, øverst tll venstre: En læsesvag musvit indsam-ler farverigt redemateriale til blåmejsekasse. Denne side, nederst tll venstre: Størrelse på flyvehuller i redekasser til forskellige fuglearter. Denne side, til højre: Birkemusen er lille og vejer kun 5-15 gram. Den kendes på sin mørke rygstribe og lange hale. Den holder til i åbne, fugtige habitater med tæt bundvege-tation. Birkemusen er meget sjælden i Danmark, og den er svær at komme tæt på, da den er nataktiv og desuden sover vintersøvn fra oktober til maj. Birkemusen er rødlistet og beskyttet af EF-Habitatdirektivet.
Blåmejse - 2,8 cm
Musvit Skovspurv Rødstjert Fluesnapper - 3,2 cm
Stær - 5 cm
Kirkeugle - 6,5 cm
Gråspurv - 3,4 cm
Slørugle - 12 cm
34
S tøt teordn inger
Der findes en række støtteordninger for naturplejetiltag, nedenfor er nævnt et udpluk. Ordningerne administreres af Naturstyrelsen eller
NaturErhvervsstyrelsen og revideres jævnligt. For overblik over alle gældende ordninger henvises til styrelsernes hjemmesider:
Naturstyrelsen: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Tilskudsordninger/
NaturErhvervsstyrelsen: www.naturerhverv.fvm.dk/etablering_af_natur.aspx?ID=46891
VandhullerOrdningen støtter private lodsejeres etablering af små vådområder og vandhuller med mere end 600 m2 vandspejl (max. 5 pr. ejendom).
Ordningen yder ikke tilskud til oprensning eller sammenlægning af eksisterende vådområder eller til etablering af vådområder på natur-
arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
VandløbsrestaureringOrdningen, der administreres af kommunerne, har til formål at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb.
Vi ldtplantning‘Plant for vildtet’ yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Plantevalget skal fortrinsvis bestå af hjem-
mehørende arter, som på længere sigt kan forynge sig selv og bidrage til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet.
Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger ( læhegn)Ordningen støtter plantning af læhegn i det åbne land. Støtten kan tildeles private lodsejere, forpagtere eller foreninger.
Pleje af græs- og naturarealerOrdningen yder tilskud til pleje af græs- og naturarealer ved afgræsning med husdyr eller slæt, samt omlægning af arealer med andre
afgrøder til græsarealer.
35
Natur- og mil jøprojekterOrdningen yder tilskud til en bred vifte af projekter, herunder udarbejdelse af naturplaner, etablering af vegetationsstriber, særlige levested-
er for dyrearter, græsningsprojekter, beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø samt jordfordeling i forbindelse med naturpro-
jekter. Ordningen kan både søges af private, foreninger og offentlige instanser.
Lokale Grønne PartnerskaberOrdningen støtter større og mindre borgernære projekter ved forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling. Lokale foreninger,
organisationer, borgergrupper, lodsejere, institutioner, virksomheder, kommuner m.v. kan gå sammen om et fælles projekt. Midlerne
bliver primært tildelt projekter, der forbedrer adgangen til naturen, som for eksempel støttepunkter for friluftslivet, stier i det åbne land og
lignende, men også naturplejeprojekter.
Lærkepletter, barjordsstr iber og vi ldtstr iberUnder landbrugsstøtteordningen ‘Enkeltbetalingsordningen’ gives der tilskud til naturforbedrende tiltag. Der kan søges om støtte til etabler-
ing af lærkepletter, barjordsstriber og vildtstriber.
FisketegnsmidlerneForeninger kan ansøge om støtte fra ‘Fisketegnsmidlerne’ til vandløbsrestaurering, herunder bl.a. udlægning af gydegrus og sanering af
mindre spærringer.
Grøn ordning for vindmøllerMed ‘Grøn ordning’ for vindmøller afsættes midler, der svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Den kommune, hvor vindmøllerne
stilles op, kan søge om tilskud til ‘Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen’, som kommer lokale
borgere til gode. Ordningen administreres af Energinet.dk.
36
Egne noter
37
38
39
Katalog udarbejdet og udgivet af PlanEnergi, december 2013.
Redaktion: Peter Jacob Jørgensen, biolog, cand. scient., og Runa Hyldegård Jepsen, arkitekt, cand. arch.
Foto: Peter Jacob Jørgensen, Søren Bundgaard Poulsen, Susan Jessien, Mette Tranholm Frøst og Runa Hyldegård Jepsen.
Håndskitser: Runa Hyldegård Jepsen.
Layout: Runa Hyldegård Jepsen.
Tekst: Peter Jacob Jørgensen.
Tryk: LaserTryk.dk A/S, P. O. Pedersens Vej 7, 8200 Aarhus N.
Oplag: 200 stk.
Forside: Visualisering af vindmøller nær Tiphedevej ved Abildå i Herning kommune, 2011.
Bagside: Vandlidende mark.
Henvendelser om idékataloget:
Peter Jacob Jørgensen og Runa Hyldegård Jepsen
PlanEnergi
Vestergade 48H
8000 Århus C
www.planenergi.dk
Tlf.: 87 42 02 16
© Må ikke kopieres uden redaktionens tilladelse.
Idékatalog til naturpleje og genskabelse af natur i forbindelse med etablering af vindmøller i det åbne land.
Idékatalog t i l naturpleje