Foto:  Scanpix    

Dømte  fastholdes  i  gæld        5  Tunge  sagsomkostninger,  der  er  svære  at  få  eftergivet,  afholder  tidligere  dømte  fra  at  komme  på  rette  fode  igen,  mener  eksperter.  Konservativ  retsordfører  og  10  Justitsministeren  forbereder  nu  lovforslag,  der  skal  løse  problemet.          Af  Anders  Malling  Beck    15  Gæld  til  politiet:  182.222,63  kroner.  Louise  Siegenfeldt  Jensen  sidder  i  sin  celle  og  stirrer  på  opgørelsen  fra  Skat  med  et  blik,  der  er  lige  så  tomt  som  saldoen  på  hendes  bankkonto.  Hun  er  28  20  år  og  allerede  i  færd  med  at  afsone  sin  femte  dom.  Et  ulovligt  våbensalg  med  en  fortjeneste  på  1500  kroner  har  sendt  hende  i  Møgelkær  Statsfængsel,  hvor  hun  i  øjeblikket  tæller  dagene  frem  mod  sin  25  løsladelse  i  næste  måned.  Selvom  det  ikke  er  første  gang,  hun  har  begået  kriminalitet,  har  hun  aldrig  følt  sig  mere  opsat  på  at  starte  på  en  frisk,  når  hun  løslades  til  januar.  Under  sin  afsoning  har  30  Louise  Siegenfeldt  Jensen  gennemført  en  succesfuld  alkoholbehandling,  og  drømmen  om  en  uddannelse  som  pc-­‐supporter  har  bragt  nyt  håb  for  fremtiden.  Men  samtidig  føler  hun,  at  35  gælden  ligger  som  en  usynlig  straf  og  

venter  på  den  anden  side  af  fængselsmuren.    ”Jeg  aner  ikke,  hvordan  jeg  skal  få  tilbagebetalt  alle  de  penge,  når  jeg  40  kommer  ud  igen.  Jeg  vil  gerne  have  et  arbejde,  når  jeg  bliver  løsladt,  men  det  kan  næsten  ikke  betale  sig,  når  jeg  samtidig  skal  betale  så  meget  af  på  min  gæld,”  fortæller  hun.        45    Louise  Siegenfeldt  Jensen  er  langt  fra  den  eneste,  der  løslades  til  en  uoverskuelig  høj  gæld.  Ifølge  et  notat  fra  Skatteministeriet,  som  står  for  50  inddrivelsen  af  sagsomkostninger,  skylder  ca.  57.000  dømte  danskere  tilsammen  et  beløb  på  1,8  milliarder  kroner  til  staten.  Sagsomkostningerne  dækker  alt  fra  den  beskikkede  forsvarer,  55  mentalundersøgelser  og  DNA-­‐tests  til  andre  former  for  polititekniske  undersøgelser,  der  indgår  i  anklagerens  bevisførelse.  Beløbene  løber  for  mange  dømtes  vedkommende  op  i  flere  60  hundrede  tusinde  kroner  og  kan  være  ekstremt  vanskelige  at  tilbagebetale  for  den  dømte.      Gæld  på  en  halv  million  kroner  65  Hos  Den  Sociale  Retshjælp  i  Århus,  hvor  tidligere  og  nuværende  dømte  kan  søge  om  gratis  juridisk  bistand,  oplyser  kontorchef  Peter  Jakobsen,  at  størstedelen  af  klienterne  har  store  70  problemer  med  at  tilbagebetale  deres  sagsomkostninger.  Han  vurderer,  at  mange  af  de  dømte  klienter  typisk  skylder  mellem  50.000-­‐  og  500.000  kroner  i  sagsomkostninger.  Gæld  som  for  75  de  flestes  vedkommende  kan  tage  årevis  at  tilbagebetale,  og  sjældent  er  det  eneste,  de  skylder.  ”Hvis  ikke  gælden  til  det  offentlige  alene  får  båden  til  at  kæntre,  så  gør  den  det  80  som  regel,  når  gælden  hos  de  private  kreditorer  kommer  oveni  med  renter.”  siger  Peter  Jakobsen.  Han  oplever,  at  

både  SKAT  og  de  private  kreditorer  nærmest  står  i  kø  for  at  indkassere  hver  85  deres  tilgodehavende,  når  den  dømte  løslades.  Typisk  er  der  dog  ikke  meget  at  komme  efter  for  nogle  af  parterne,  forklarer  kontorchefen.  Størstedelen  af  klienterne  er  nemlig  på  kontanthjælp  og  90  har  så  lavt  et  rådighedsbeløb,  at  de  oftest  ikke  har  den  fjerneste  mulighed  for  at  afdrage  på  den  massive  gæld.  Skulle  de  gå  hen  og  få  sig  et  arbejde  og  tjene  over  kontanthjælpsbeløbet,  opstår  der  95  imidlertid  den  situation,  at  Skat  kan  tilbageholde  et  beløb  på  helt  op  til  40  procent  af  lønnen.  Ifølge  Peter  Jakobsen  bliver  dette  et  ”sissyfosarbejde  uden  lige”,  når  den  tidligere  dømte  vil  forsøge  100  at  yde  en  ekstra  indsats.  Mange  risikerer  at  få  tilbageholdt  en  så  stor  portion  af  lønnen,  at  de  ender  med  et  rådighedsbeløb  på  5.400  kroner,  svarende  til  det  beløb,  de  ville  have  haft  105  på  kontanthjælp.      

 Louise  Siegenfeldt  Jensens  seneste  dom  koster  hende  40.000  koster.  Hun  skylder  i  alt  182.000  kroner  i  tabte  110  sagsomkostninger.  Foto:  Anders  Malling  Beck    Straffen  der  aldrig  ender  Anja  Leavens  er  fængselspsykolog  og  har  115  gennem  en  længere  årrække  været  tilknyttet  Kriminalforsorgen.  I  sit  daglige  arbejde  med  nuværende  og  tidligere  dømte  kriminelle  oplever  hun  på  nærmeste  hold,  hvordan  120  sagsomkostningerne  påvirker  dem  psykisk.      

”Der  er  en  klar  oplevelse  af,  at  straffen  aldrig  ender.  Det  understreger  og  forstærker  deres  oplevelse  af,  at  de  er  125  stadig  er  afsonere,  selvom  de  er  løsladt.  Det  etablerer  en  håbløshed  i  forhold  til  at  skulle  etablere  sig  i  en  normal  tilværelse.  Lige  meget  hvad  de  gør,  så  har  de  stadig  ingen  penge,”  siger  Anja  Leavens.    130  Hun  mener  ikke,  det  er  realistisk,  når  samfundet  forventer,  at  de  tidligere  kriminelle  får  styr  på  tilværelsen  fra  den  dag,  de  løslades.        ”Det  er  en  kaotisk  situation,  de  står  i,  når  135  de  kommer  ud,  og  drømmen  om  frihed  er  ulig  meget  federe,  end  selve  friheden  er.  Man  skal  ofte  starte  forfra  med  bolig,  møbler  og  et  job.  Og  selv  for  almindelige,  retlinede  individer  er  bare  det  at  finde  ud  140  af  noget  med  skattevæsnet  noget  af  en  prøvelse,  så  de  ender  ofte  med  at  give  op.  Det  bliver  for  svært  og  uoverskueligt.  Og  når  vi  føler  det  går  rigtig  stramt,  søger  vi  nemt  tilbage  til  noget  gammelkendt,”  145  siger  hun.      Mindre  gæld,  mere  motivation    Anette  Olesen,  der  er  sociolog  ved  Juridisk  Institut  på  Syddansk  Universitet,  150  har  gennem  den  seneste  tid  lagt  sidste  hånd  på  sin  ph.d.-­‐afhandling,  hvori  hun  blandt  andet  har  undersøgt  effekten  af  gælden  på  cirka  halvtreds  kriminelle  gengangere.  Ud  fra  sine  undersøgelser  155  påpeger  hun,  at  de  høje  sagsomkostninger  har  en  klar  negativ  effekt,  når  de  dømte  løslades  på  ny  og  står  over  for  at  skulle  afdrage  på  en  kæmpe  gæld  til  det  offentlige.  160  ”Som  det  ser  ud  lige  nu,  eksisterer  der  ikke  noget  økonomisk  incitament  for,  at  de  her  folk  skulle  søge  et  arbejde.  Det  er  lettere  for  dem  at  blive  på  kontanthjælp,  fordi  den  fungerer  som  et  slags  helle  for  165  gælden,”  siger  hun.    Anette  Olesen  fortæller  desuden,  at  hun  gennem  adskillige  af  sine  interviews  har  oplevet  mange  af  de  kriminelle  

gengangere  give  udtryk  for,  at  de  ønsker  170  et  arbejde,  hvor  lønnen  ikke  kun  består  af  hurtige,  sorte  penge.  Men  en  række  andre  væsentlige  faktorer  spiller  samtidig  også  en  afgørende  rolle  i  forhold  til  at  motivere  de  tidligere  175  dømte:  ”Det  kommer  an  på  hvor  ressourcestærk  du  er:  Familie,  uddannelse  og  mulighed  for  en  bolig  betyder  meget  for  de  her  folk.  Men  det  er  utvivlsomt  også  en  180  kæmpe  motivationsfaktor  for  mange  dømte,  hvis  de  kunne  få  afskrevet  gælden  på  sigt,”  siger  hun.        185  Svært  at  få  slettet  gælden    Selvom  en  lovændring,  der  trådte  i  kraft  i  starten  2009,  giver  SKAT  øget  mulighed  for  eftergive  tidligere  dømtes  sagsomkostninger,  så  fremgår  det  af  et  190  notat  fra  Skatteministeriet,  at  man  frem  til  den  30.  september  i  år  kun  har  eftergivet  et  beløb  på  i  alt  5,5  millioner  kroner  fordelt  på  cirka  hundrede  sager.    Tallene  overrasker  ikke  kontorchef  Peter  195  Jakobsen  ved  Den  Sociale  Retshjælp.    ”Det  er  næsten  umuligt  for  os  at  hjælpe  de  dømte  med  at  få  eftergivet  gælden  hos  SKAT.  Mest  fordi  det  drejer  sig  om  gæld,  der  er  opnået  ved  strafbare  forhold,”  200  siger  han.        Svenskere  og  nordmænd  slipper  billigere  I  Sverige  og  Norge  skal  tidligere  dømte  205  tilbagebetale  markant  mindre  i  sagsomkostninger  end  de  dømte  gør  herhjemme.  En  dømt  nordmand  betaler  kun  et  mindre  symbolsk  beløb,  typisk  mellem  5.000  og  10.000  kroner.  I  Sverige  210  reguleres  sagsomkostningerne  ud  fra  indkomsten,  så  den  dømte  tilbagebetaler  et  beløb  mellem  to  procent  og  fyrre  procent  af  det  samlede  sagsomkostningsbeløb.  215  Minimumsbeløbet  vil  dog  aldrig  kunne  

blive  mindre  end  5000  kroner  for  den  dømte.  Eva  Smith,  der  er  formand  for  det  Kriminalpræventive  Råd,  mener,  at  det  er  værd  at  kigge  nærmere  på  en  model,  220  der  læner  sig  mere  op  ad  nabolandene.                ”Det  er  klart,  at  de  voldsomme  sagsomkostninger  gør  det  sværere  for  de  kriminelle  herhjemme  at  komme  på  fode  igen  og  få  en  normal  tilværelse.  Det  vil  225  derfor  give  god  mening  at  vende  blikket  mod  nabolandene  og  se  nærmere  på  deres  praksis,”  siger  hun.      Gulerod  måske  på  vej    230  På  Christiansborg  har  de  borgerlige  partier  indtil  for  nylig  været  negativt  stemte  over  for  at  ændre  retspraksis  omkring  sagsomkostninger.  Men  i  begyndelsen  af  december  måned  kom  235  den  konservative  retsordfører  Tom  Benke  med  et  forslag,  der  skal  gøre  det  muligt  for  flere  tidligere  dømte  at  få  gælden  slettet.  For  at  kunne  opnå  det,  skal  den  kriminelle  afholde  sig  fra  at  240  begå  ny  kriminalitet,  have  afdraget  på  gælden  i  tre  år,  finde  et  job  eller  begynde  på  en  uddannelse  og  deltage  i  frivilligt  arbejde.        Ifølge  Tom  Benke  drøfter  han  i  øjeblikket  245  forslaget  med  Justitsminister  Lars  Barfoed,  og  han  vil  derfor  endnu  ikke  løfte  sløret  for,  hvad  man  er  nået  til  enighed  omkring.  Hos  regeringspartneren  Venstre  tager  man  250  positivt  mod  forslaget.    ”Jeg  er  enig  i,  at  der  skal  gå  en  rum  tid,  før  gælden  begyndes  eftergivet,  idet  den  dømte  skal  udvise  noget  vilje,”  siger  retsordfører  Karsten  Nonbo(V).  SF’s  255  retsordfører  Karina  Lorentzen  Dehnhardt  er  ligeledes  begejstret  for,  at  de  Konservative  har  ændret  holdning.  SF  kom  selv  med  et  lignede  forslag  tilbage  i  2008,  men  dengang  var  der  ikke  noget  260  flertal.      

I  Møgelkær  Statsfængsel  finder  Louise  Siegenfeldt  Jensen  de  nye  politiske  toner  fra  Christiansborg  en  smule  mere  265  opløftende.  ”Jeg  vil  kunne  se  lyset  for  enden  af  tunnellen,  og  jeg  håber,  det  vil  kunne  fastholde  mig  i  et  arbejde,  når  jeg  ved,  at  gælden  en  dag  bliver  strøget.”        270