SUS nr. 14 December 2007

S T A T I S T I K

SU-støtte

& SU-gæld 2006

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Danasvej 30 DK – 1780 København V

www.SUstyrelsen.dk

ISBN: 87-90750-72-1

Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublika-tionen “SU-støtte & SU-gæld 2006” (SUS nr. 14). Publikationen indeholder oplysninger om de 316.000 personer, som fik tildelt SU-støtte i 2006, og om de 361.000 personer, der havde SU-gæld ved udgangen af 2006. Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsa-gerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tid-ligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2006, som har et bre-dere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteord-ninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Al-le beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1996, 2001 og 2006 for tildelingen af SU-støtte og stør-relsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i ung-domsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere på EUD. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2006 for støttemodtagere i vide-regående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i vide-regående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved ud-gangen af 2006. Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse www.SUstyrelsen.dk. Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon 33 26 86 78. Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon 33 26 86 57. Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon 33 26 86 75.

.

Indhold: Side 1. SU-hovedtal ............................................................................................................... 5 2. SU i ungdomsuddannelser..................................................................................... 10

2.1 Støttemodtagere og støttebeløb ....................................................................................10 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere ...............................................................12 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere.......................................................................14 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn..........................................................................15 2.5 Støtte til forsørgere.......................................................................................................17 2.6 SU til uddannelser i udlandet .......................................................................................21 2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte.......................................................................21 2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse ....................................................................23 2.9 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og

indkomstkontrolkrav.....................................................................................................25 2.10 Specialpædagogisk støtte (SPS) på EUD-området.......................................................28

3. SU i videregående uddannelser ............................................................................. 30 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb ....................................................................................30 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere ...............................................................32 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn..........................................................................34 3.4 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og

andelen med studiestart og deres alder ved studiestart ................................................35 3.5 Støtte til forsørgere og til handicappede ......................................................................39 3.6 SU til uddannelser i udlandet .......................................................................................43 3.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte.......................................................................46 3.8 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale

afslutning......................................................................................................................47 3.9 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser............................................52 3.10 SU-støttens dækningsgrad ............................................................................................56 3.11 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og

indkomstkontrolkrav.....................................................................................................57 3.12 Befordringsrabat...........................................................................................................61 3.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser ......................................62

4. SU-gæld ................................................................................................................... 65 4.1 Samlet SU-gæld............................................................................................................66 4.2 SU-lånegæld .................................................................................................................67 4.3 FM-gæld .......................................................................................................................85

5. Bilag......................................................................................................................... 87 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2007. ............................................................88 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og –supplerende forsørgerlån

2004 - 2007 ...........................................................................................................89 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2007. ...............................89 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i 1991 - 2006 fordelt efter

støttekombination. ................................................................................................90

Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter uddannelseskategori. ........................................................................91

Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter forældreafhængighed. ..............................................................92

Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter bopælsstatus. ................................................................93

Bilag 8 Støtteårsværk i 1991 - 2006 fordelt på støtteart og uddannelseskategori..............................................................................................94

Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene 1991 - 2006, fordelt på uddannelsesland....................................................................................................95

Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2006. .............................................................96

Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2006. .....................................................................................................................97

Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991 - 2006 fordelt efter gældstype. .............................................................................................................98

Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991 - 2006 for SU-gæld fordelt efter gældstype. .........................................................................................98

Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2006 fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling. .......................................................................................99

Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter kravtype. .....................................................................................................100

Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene 1991 – 2005. ................................................................100

Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2006 fordelt efter låne- og kravtype. ...............................................................................................101

Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2006........................................................102 Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990. ..................................103 Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i

støtteårene 1982/83 - 1990. ................................................................................104 Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og

maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993. ...................................................................................................................105

Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støttekombination.............................................106

Bilag 23 Anvendte forkortelser. ........................................................................................107 Bilag 24 Signaturforklaring...............................................................................................107 Bilag 25 Anvendte definitioner. ........................................................................................108

5

1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), her-under også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregå-ende uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i ka-pitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og 2006.

1996 2001 2006

----------------------------- antal -------------------------

Støttemodtagere i alt 260.700 298.100 315.800 - Stipendiemodtagere 259.400 295.500 313.200

--------------------------- mio. kr. ----------------------- Udbetalt stipendiebeløb før skat 6.029 8.398 10.273 Udbetalt lånebeløb 1.208 2.059 2.182

I alt udbetalt før skat 7.237 10.457 12.455 - indeholdt A-skat af stipendiebeløb 702 991 1.228

------------------------------- % -------------------------- Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,59 0,62 0,63

Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,9 5,5 5,8 - 18-årige 50,6 51,9 53,4 - 19-årige 60,6 67,3 69,4 - 20-24-årige 32,5 41,0 45,0

I 2006 fik 316.000 støttemodtagere tildelt 10,3 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,63 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,8 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i 2006. Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2006 var øget med ca. 55.000 i forhold til 1996, hvilket svarede til en stigning på 21 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 72 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange og flere SU-støtteberettigende uddannelser.

6

Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt på uddannelseskategori.

1996 2001 2006 1996 2001 2006

----------------------- antal ------------------- ---------------- % -----------

Støttemodtagere i alt 260.700 298.100 315.800 100 100 100

- ungdomsuddannelser 112.900 116.500 130.800 43 39 41 - videregående uddannelser 147.900 181.600 185.000 57 61 59

------------- mio. kr. -------------- ---------------- % -----------

Tildelt stipendium 6.029 8.398 10.273 100 100 100

- ungdomsuddannelser 1.655 2.172 2.772 27 26 27 - videregående uddannelser 4.374 6.226 7.501 73 74 73

Tildelt lån 1.208 2.059 2.182 100 100 100

- ungdomsuddannelser 148 307 405 12 15 19 - videregående uddannelser 1.060 1.752 1.777 88 85 81

Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2006 fordelte de 315.800 støttemodtagere sig med 130.800 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og 185.000 støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.501 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på 10.273 mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipen-dier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på 2.182 mio. kr., nemlig 81 % (1.777 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væ-sentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1996 til 2006 på ca. 55.000 (21 %) var fordelt med en stig-ning på ca. 17.900 (16 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på 37.100 (25 %) i videre-gående uddannelser (VU). Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1996 optog støttemodtagerne lån for i alt 1.208 mio. kr. I 2006 var det samlede udlån 81 % højere end i 1996. Det skyldtes – udover, støttesatsernes regulering – primært, at der i 2006 var væsentligt flere studeren-de, da antallet af støttemodtagere var 260.700 i 1996, medens det i 2006 var 315.800. Hertil kommer at flere tager slutlån, og at forsørgere fra 2005 kan tage supplerende forsørgerlån.

7

Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt på støttekategori.

1996 2001 2006 1996 2001 2006

-------------------------- antal -------------------- ------------- % --------------

Støttemodtagere i alt 260.700 298.100 315.800 100 100 100

- kun stipendium 182.500 184.600 212.600 70 62 67 - både stipendium og lån 76.900 110.900 100.600 29 37 32 - kun lån 1.400 2.600 2.600 1 1 1

--------------------- mio. kr. ----------------- ------------- % --------------

Stipendium og lån i alt 7.237 10.457 12.455 100 100 100

- stipendium 6.029 8.398 10.273 83 80 82 heraf støttemodtagere med kun stipendium 3.663 4.414 5.930

- lån 1.208 2.059 2.182 17 20 18 heraf støttemodtagere med kun lån 33 76 83

I 2006 ønskede hovedparten af de ca. 315.800 støttemodtagere kun at modtage stipendium (67 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca. 2.600, der kun fik lån (slutlån). I 2006 tog 32 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 3 procent-point mere end i 1996, men 5 procent-point mindre end i 2001. Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1996, 2001 og 2006 fordelt efter

bopælsstatus.

1996 2001 2006 1996 2001 2006

---- -------------------- antal ------------------ --------------- % --------------

Stipendiemodtagere i alt 259.400 295.500 313.200 100 100 100

- hjemmeboende 86.500 83.000 87.900 33 28 28 - udeboende 172.900 212.500 225.300 67 72 72

------------------ mio. kr. ----------------- --------------- % --------------

Tildelt stipendium 6.029 8.398 10.273 100 100 100

- hjemmeboende 923 1.015 1.096 15 12 11 - udeboende 5.107 7.383 9.177 85 88 89

Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Der var i 2006 ca. 87.900 (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og 225.300 (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis 1.096 mio. kr. (11 %) og 9.177 mio. kr. (89 %). I forhold til 1996 var antallet af hjemmeboende i 2006 steget med 1.400 (2 %), mens antallet af udebo-ende var steget med ca. 52.400 (30 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende ud-dannelser og større optag på de videregående uddannelser.

8

Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1996, 2001 og 2006.

1996 2001 2006

--------------------------------- antal --------------------------------------

Fremsatte FM-krav i alt 22.000 30.800 37.500 - indkomstkontrolkrav 10.100 15.700 17.400 1) - afbrudskrav 11.500 15.100 20.100

--------------------------------- mio. --------------------------------------

Tilbagekrævede beløb i alt 148 249 331 - indkomstkontrolkrav 2) 94 174 218 - afbrudskrav 51 75 113

1) Foreløbige tal (91 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst 37.500 FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2006, og tilbage-krævet 331 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det til-ladte årsfribeløb. Der forventes rejst 17.400 IK-krav og tilbagekrævet 218 mio. kr. vedr. støtteåret 2005. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1996, 2001 og 2006.

1996 2001 2006 1)

-------------------- antal ----------------------

Indkomstkontrolkrav i alt 11.100 15.700 17.400 - personer under uddannelse ult. året 8.600 13.000 14.700 - personer uden for uddannelse ult. året 1.500 2.700 2.700

--------------------- % -----------------------

Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt

3,9

5,3

5,5

- personer under uddannelse ult. Året 4,4 5,7 6,4 - personer uden for uddannelse ult. året 2,2 3,7 3,1

Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,2 1,6 1,6

1) Foreløbige tal (91 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede 17.400 IK-krav vedr. 2006 svarer til, at 5,5 % af støttemodtagerne i 2006 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,6 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst 14.700 IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved ud-gangen af 2006. Det svarede til, at 6,4 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2006, forventes en kravprocent på kun 3,1 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslut-ning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1996 og 2001.

9

Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1996, 2001 og 2006.

1996 2001 2006

------------------------------- antal ------------------------------

Debitorer 1) med studielånegæld i alt 323.000 348.000 356.900 - debitorer med SU-lånegæld 263.000 322.000 344.900 - debitorer med statsgaranteret lånegæld 60.000 26.000 12.000

----------------------------- mio. kr. ----------------------------

Restgæld på studielån i alt 14.500 17.700 22.600 - SU-lånegæld 10.100 15.600 21.200 - statsgaranteret lånegæld 4.500 2.100 1.400

Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelses-tidspunktet.

1) Det samlede antal debitorer er især i 1996 og 2001 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for per-soner med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter.

Ved udgangen af 2006 skyldte ca.357.000 personer 22,6 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorer-ne, nemlig ca.345.000, havde SU-lånegæld på 21,2 mia. kr., mens 12.000 debitorer skyldte 1,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og ande-len af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1996 til 2006. I 2006 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca. 117.000 kr.

10

2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2006 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den ef-terfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængig-hed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse.

2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gi-ves med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2006 på 1.046 kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 1.303 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på 3.029 kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til 1.695 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser og er-hvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD).

11

Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU 2003 - 2006.

Støttemodtagere Tildelt støtte

2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

----------------------- antal ---------------------- --------------- mio. kr. ---------------

Ungdomsuddan-nelser i alt

Støtte i alt 127.500 134.800 139.300 139.600 2.665 2.949 3.165 3.177 Index 100,0 105,7 109,3 109,5 100,0 110,7 118,8 119,2

Stipendier 127.500 134.800 139.300 139.600 2.323 2.567 2.749 2.772 Index 100,0 105,7 109,3 109,5 100,0 110,5 118,3 119,3

Lån 23.800 25.700 26.100 24.300 342 382 416 405 Index 100,0 108,0 109,7 102,1 100,0 111,7 121,6 118,4

Erhvervsfaglige ungdomsudd.

Stipendier 41.200 44.700 43.700 41.500 784 862 905 865 Lån 12.200 13.400 11.300 12.200 159 178 189 179

Gymnasiale udd. Stipendier 87.100 90.800 93.800 95.900 1.460 1.593 1.689 1.728 Lån 11.400 11.800 11.900 11.000 166 181 193 188

Folkeskoleudd. Stipendier 4.100 5.400 6.500 6.700 78 111 155 177 Lån 1.300 1.900 2.400 2.300 16 24 34 38

Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne.

I alt fik ca. 139.600 støttemodtagere i 2006 tildelt støtte for 3.177 mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier 2.772 mio. kr. (87 %) og lån 405 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2003 til 2006 med 12.100 (9,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode 500 (2,1 %). I perioden 2003-2006 steg den samlede støtte med 512 mio. kr. (19 %). Denne stigning fordelte sig med 449 mio. kr. i stipendier (19 %) og 63 mio. kr. i lån (18 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i 2003 - 2006 fordelt på alder.

Låntagerandel af stipendiemodtagere

med børn

Alder pr. 31/12 i støtteåret 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

------------------------------------------------ % -----------------------------------------------------

18-årige 4,1 4,0 3,4 2,7 37,9 27,8 19,2 15,4 19-årige 8,9 8,8 8,2 6,7 33,3 35,1 34,5 35,6 20-årige 16,1 16,1 15,2 13,6 49,8 41,0 53,6 47,5 21-årige 30,9 31,2 30,1 28,2 61,2 55,5 56,5 56,3 22 år og derover 49,3 50,4 51,0 50,4 56,9 59,5 61,4 61,1

Alle i UU 18,2 18,8 18,5 17,2 55,9 57,1 59,7 59,3

Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året.

12

Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i 2006 17,2 %. Lånetilbøjeligheden for alders-grupperne har fra 2003 til 2006 udviklet sig forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og der-over, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn.

2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere

Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2006 fordelt efter alder og bo-pælsstatus.

Stipendiemod- tagere

Tildelt stipen- dium

Lån- tagere

Tildelt lån

Låntagere i pct. af stipendie- modtagere

Alder pr. alders- 31/12 2006 fordeling 2004 2005 2006

antal % mio. kr. antal mio. kr. % % %

18 år 32.393 25 333,6 873 8,5 4 3 3 − hjemmeboende 85 % 238,0 36 % 3,0 2 1 1

19 år 39.061 30 727,2 2.627 42,1 9 8 7 − hjemmeboende 80 % 448,4 31 % 12,0 4 3 3

20 år 23.780 18 476,5 3.232 55,5 16 15 14 − hjemmeboende 66 % 191,8 19 % 9,5 5 5 4

21 år 9.897 8 292,4 2.791 47,7 31 30 28 − hjemmeboende 31 % 46,7 10 % 4,2 11 9 10

22 år 6.057 5 198,5 2.390 43,0 41 41 36 − hjemmeboende 16 % 15,0 6 % 2,0 18 17 15

23 år 4.343 3 147,7 2.008 36,4 49 48 46 − hjemmeboende 10 % 6,3 5 % 1,2 26 22 20

24 år 3.386 3 122,6 1.791 33,8 54 53 53 − hjemmeboende 7 % 3,2 3 % 0,7 28 30 21

25 år 2.352 2 87,8 1.324 25,5 56 57 56 − hjemmeboende 5 % 1,5 3 % 0,5 36 31 33

26 år og derover 9.486 7 385,4 5.411 112,4 56 57 57 − hjemmeboende 2 % 3,4 1 % 1,0 30 34 31

I alt 130.755 100 2.771,7 22.447 404,9 19 18 17 −−−− hjemmeboende 61 % 954,3 11 % 34,1 5 4 3

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2006 var knap 130.800 stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (61 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2006 ønskede 17 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %.

13

Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i 2003 - 2006 fordelt efter bopælsstatus.

Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb

Alder pr. 31/12 2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

----------------------- antal --------------------- ---------------- mio. kr. ------------- I alt ungdoms- uddannelser

127.500

134.800

129.900

130.800

2.323

2.566

2.749

2.772

heraf hjemmeboende 75.600 78.000 77.900 79.500 912 963 952 954 udeboende 51.900 56.800 52.000 51.300 1.410 1.603 1.797 1.818

------------------------------------------- % ------------------------------------------------------

hjemmeboende 59 58 60 61 39 38 35 34 udeboende 41 42 40 39 61 62 65 66

Hjemmeb.andel

18-årige 85 84 84 85 19-årige 79 78 79 80 20-årige 63 62 66 66 21-årige 31 29 30 31

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2003 til 2006 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væ-sentligste betingelser fremgår af tabel 2.5.

14

Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU 2003 - 2006 med og uden udeboendesats.

Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddan-nelser

2003 2004 2005 2006

antal % antal % antal % antal %

I alt 20.700 100 22.200 100 23.100 100 22.800 100

Stipendiemodtagere uden ude- boendesats

3.000

14

3.300

15

3.400

15

3.400

15

Stipendiemodtagere med ude- boendesats

17.700

86

18.900

85

19.600

85

19.400

85

----------------------------------- % ---------------------------------------- De 3 mest anvendte begrun- delser for udeboendesats:

99

98

98

98

Mindst 20 km mellem uddan- nelsesstedet og forældrebopæl

60

57

57

56

Særlige forhold i hjemmet 32 34 34 35

Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart

7

7

7

7

Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2006 var 22.800 udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de 97.600 18- og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik 19.400 (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden 2003. Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 56 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med ude-boendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 3 procentpoint i perioden 2003-2006. Ved tilde-ling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering.

2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendi-um på 1.046 kr. pr. md. (2006-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grund-stipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger 550.982 kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at for-ældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under 258.188 kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles 1.491 kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger 451.163 kr. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten.

15

Tabel 2.6 Forældreafhængige (18 - 19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebe-løb i 2003 - 2006 fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004

Forældreafhængige stipendiemodtagere

Tildelt stipendiebeløb

2003 20041) 2005 2006 2003 20041) 2005 2006

----------------------- antal ---------------------- --------------- mio. kr. --------------

Forældreafhængige 18 - 19-årige 89.400 93.300 96.100 97.600 1.218 1.306 1.329 1.332

Maks. Støtte 25.200 27.100 28.600 28.500 463 513 557 566 Reduceret støtte. f. 1/7 64.300 49.100 20.900 2.700 755 677 237 11 Reduceret støtte e. 30/6 17.100 46.600 66.400 116 536 766 - kun grundstip. f. 1/7 40.000 30.600 12.200 1.700 414 369 131 6 - kun grundstip. e. 30/6 6.500 18.100 27.100 32 153 230

Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendie-modtageren var forældreafhængig.

1) Pr. 1/7-2004 blev grundstipendiet sat ned til 1.000 kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til 527.000 kr./år (tidl. var satsen 1.400 kr. pr. md. og indkomstgrænsen 431.500 kr./år).

Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2006 var 97.600 stipendiemodtagere med forældreafhængig støt-te, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 28.500 (29 %) i 2006, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde 69.100 (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 566 mio. kr. (42 %) og den redu-cerede støtte 777 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på 1.332 mio. kr. til forældreafhængi-ge stipendiemodtagere i UU i 2006.

2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskate-gori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn.

16

Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2006 fordelt med hensyn til alder, uddannelseska-tegori og børn.

Alder pr.

Folkeskole- uddannel- ser 1)

Gymnasiale og almene ungdoms-

Erhvervs- faglige ungdoms-

Ungdomsuddannelser i alt

31/12 2006 uddannelser uddannelser 2005 2006

-------------------------- antal stipendiemodtagere -------------------------------

18 år 882 25.497 6.545 31.473 32.393 − med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 %

19 år 1.317 32.060 9.180 38.778 39.061 − med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 1 %

20 år 950 19.738 6.228 23.804 23.780 − med børn 6 % 1 % 3 % 1 % 2 %

21 år 709 6.051 4.697 10.238 9.897 − med børn 12 % 3 % 5 % 4 % 5 %

22 år 520 3.240 3.462 6.491 6.057 − med børn 19 % 7 % 8 % 7 % 9 %

23 år 379 2.210 2.566 4.711 4.343 − med børn 27 % 10 % 10 % 12 % 13 %

24 år 284 1.684 2.058 3.341 3.386 − med børn 42 % 15 % 16 % 15 % 19 %

25 år og derover 1.682 5.401 6.755 11.113 11.838 − med børn 71 % 43 % 39 % 41 % 46 %

I alt 6.723 95.881 41.491 129.949 130.755 − med børn 1.708 3.421 4.099 7.018 8.257 pct. med børn 25,4 % 3,6 % 9,9 % 5,4 % 6,3 % antal børn i alt 3.010 5.245 6.243 10.694 13.028 m. børn født i året 232 522 763 1.291 1.441

Mænd 2.196 41.167 20.633 58.608 58.574 med børn 166 458 1.088 1.465 1.537 pct. med børn 7,6 % 1,1 % 5,3 % 2,5 % 2,6 %

Kvinder 4.527 54.714 20.858 71.341 72.181 med børn 1.542 2.963 3.011 5.553 6.720 pct. med børn 34,1 % 5,4 % 14,4 % 7,8 % 9,3 %

2 stipendiemod- tagende forældre

159

532

618

932

1.129

I pct. af alle med børn 9,3 % 15,6 % 15,1 % 13,3 % 13,7 %

Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier.

1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2006 modtog 130.800 stipendier i UU. I 2005 var der ca. 129.900 stipendiemodtagere i UU. Antallet er således steget med 0,6 % fra 2005 til 2006. Antallet af forsørgere steg med 18 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde ca. 39.000 eller 30 % af samtlige sti-pendiemodtagere i 2006. Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten 32.400 eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere.

17

Med godt 72.000 (svarende til 55 %) var der ca.13.600 flere kvinder end mænd i UU. På folkeskole-uddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholdsvis 67 % og 57 %. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2006 havde ca. 8.300 stipendiemodtagere i UU i alt ca. 13.000 børn. Knap 2.100 stipendiemodtagere havde et barn, der var født i 2006. Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i folkeskoleud-dannelser med 25 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således hav-de under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 46 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinder havde 9,3 % børn, for mænd var andelen med børn 2,6 %. I ca. 1.100 af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 14 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ung-domsuddannelse, 15 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fød-selsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne ud-betales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.8 Støttemodtagere med fødselsrater i UU 2003 – 2006

Personer Rater

2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

----------------- antal ----------------- ----------------- rater -------------------

Fødselsrater 482 675 682 811 1.486 2.070 2.394 2.944

Kvinder 326 458 458 583 1.105 1.531 1.823 2.364

Mænd 156 217 224 228 381 539 571 580

Inden for ungdomsuddannelserne fik 811 personer fødselsrater i 2006. Kvinderne udgjorde 72 % af personerne med fødselsrater, medens de fik 80 % af fødselsraterne.

2.5 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1 august 2004 få et tillægsstipendium på 3.228 kr. og pr. 1. januar 2006 få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned. Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned (2006-satser).

18

Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipen-dium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et supplerende forsørgerlån på 1.182 kr. om måneden. I 2006 var satserne henholdsvis 675 kr. og 1.209 kr. Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar 2005. Tabel 2.9 SU-forsørgere i UU med forsørgerstøtte i 2004 – 2006

SU-forsørgere med forsørgerstøtte

Forsørgerstatus 2004 1) 2005 2006

antal antal antal

Enlige forsørgere 1.233 2.678 3.323

Samboende (begge SU) 0 249 329

Forsørgerlånsmodtagere (uden for-sørg.stip. i mindst 1 md.)

0 2.154 2.833

Forsørg. i UU med forsørg.støtte 1.233 3.793 4.782

Anm.: Forsørgere som senest i året var registreret under en ungdomsuddannelse. En støt-temodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

1) I 2004 var det alene enlige forsørgere, der blev tilbudt forsørgerstøtte. Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere. Tabel 2.10 Antal forsørgere i UU, som fik forsørgerstøtte, samt alle forsørgere med SU-støtte i

2006, fordelt på uddannelsestype1.

Stipendietillæg Alene forsørgerlån Alle med forsør-ger- støtte

Alle forsørgere med SU støtte

Uddannelses- kategori

Enlige Samboende. Begge får ordinær SU-støtte

Kun én af parterne får ordinær SU-støtte

------------------------------------------- antal ------------------------------------------------------

- FSK 605 49 467 810 1.431

- Alm. gymn. udd 115 14 91 175 370

- Erh. gymn. udd. 105 10 85 152 297

- EUD 1.168 138 1.114 1.875 3.793

- HF-enkeltfag 1.169 95 934 1.510 2.409

- Øvrige UU 161 23 142 260 608

UU i alt 3.323 329 2.833 4.7822 8.257

Andel af alle SU-forsørgere

58 %

Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af for-sørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

1) Støttemodtagere henregnes til den uddannelseskategori, som vedkommende senest fik SU støtte til i året. 2) Hver forsørger er her kun optalt en gang. I 2006 var knap 8.300 støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca. 4.800 støttemodtagere (58 %) i UU forsørgerstøtte. De 4.800 forsørgere fordelte sig med 39 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 17

19

% på FSK. Ca. 3.300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger. Godt 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca. 2.800 modtog i mindst én måned i 2006 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte1. Tabel 2.11 Forsørgerstøtte i UU 2006 fordelt på forsørgerkategorier.

Stipendier Lån Støtte i alt Forsørgerstatus Stipen-

dier i alt

Heraf forsør- gersti- pendier

Forsør-gerstip. i % af sam-lede sti-pendier

SU-lån Heraf forsør-gerlån

Forsør-gerlån i % af samlede lån

------ mio. kr. ------ % ----- mio. kr. ----- % mio. kr.

Enlige forsørgere 221,9 102,3 46,1 59,6 17,6 29,5 281,5

Samboende (begge får SU-støtte) 15,0 1,9 12,7 6,6 1,7 25,8 21,6

Forsørgerlånsmod-tagere (uden forsør-gerstip i året) 38,1 0,0 0,0 23,3 6,5 27,9 61,4

I alt 273,0 103,4 37,9 88,8 25,6 28,8 281,8

Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 103 mio. kr., svarende til 38 % af de tildelte sti-pendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 29 % af de samlede tildelte lån til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne 13 % af den samlede stipendiestøtte. Tabel 2.12 Tildelt støtte for 2006 til enlige forsørgere i UU, fordelt på alder

Stipendium Lån

Alder I alt I alt pr. 31.12. 2006

heraf for- sørgertillæg

heraf forsørgerlån

Antal ---- mio. kr. ----- antal mio. kr. antal mio. kr.

18 - 19 år 91 4,7 2,2 38 0,7 31 0,2

20 - 24 år 968 63,5 28,7 650 15,9 569 4,5

25 - 29 år 999 68,0 31,1 764 19,4 702 5,6

>=30 år 1.265 85,6 40,3 947 23,7 867 7,3

I alt 3.323 221,9 102,3 2.399 59,6 2.169 17,6

heraf mænd 99

Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtog stipendium, er 32 % under 25 år, 30 % er 25 - 29 år og 38 % er over 30 år. Af de 3.300 enlige forsørgere er kun 99 (3 %) mænd.

1 Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de senest fik støtte til i året, og antallet af støttemodtagere i UU vil derfor være undervurderet.

20

Tabel 2.13 Tildelt støtte for 2006 til enlige forsørgere i UU, fordelt på uddannelseskategori1

Stipendium Lån

Uddannelses- kategori

I alt heraf for- sørgertillæg

I alt heraf forsørgerlån

antal ----- mio. kr. ----- antal mio. kr. antal mio. kr.

- FSK 605 39,8 18,3 434 10,5 387 3,0

- Alm. gymn. udd. 115 8,3 3,9 72 2,0 60 0,6

- Erh. gymn. udd. 105 8,1 3,8 76 2,2 64 0,6

- EUD 1.168 68,8 31,2 851 19,1 780 5,6

- HF-enkeltfag 1.169 86,4 40,3 875 23,6 799 7,1

- Øvrige UU 161 10,3 4,8 91 2,3 79 0,7

UU i alt 3.323 221,9 102.3 2.399 59,6 2.169 17,6

Andel låntagere 72,2 % 90,4 %

1) Støttemodtagere henregnes til den uddannelseskategori, som vedkommende senest fik SU støtte til i året. På ungdomsuddannelserne gik 35 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkeltfag og 18 % på FSK. Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån, og blandt disse modtog 90 % også det supplerende låne-tilbud.

21

2.6 SU til uddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgsko-len i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Tabel 2.14 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i ud-

landet (ekskl. studieophold) i 2002 - 2006 fordelt på uddannelsesland

Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb

Uddannelsesland 2002 2003 2004 2005 2006 2002 2003 2004 2005 2006

------------------- antal ------------------ ------------- mio. kr. ------------

Norge 54 42 27 25 28 1,1 0,7 0,6 0,6 0,7 Sverige 61 62 60 67 66 1,6 1,5 1,5 1,9 1,9 Tyskland 65 55 61 58 66 1,0 0,9 0,9 0,9 1,0 Øvrige EU-lande1) 20 16 8 18 18 0,2 0,2 0,1 0,3 0,3 Øvrige lande ekskl. EU 31 27 23 18 26 0,6 0,6 0,5 0,4 0,5

Samtlige lande 231 202 179 187 204 4,6 3,9 3,6 4,1 4,4 Heraf: 18-19 årige 133 105 110 115 122 20-21 årige 46 54 43 48 57 22 år og derover 52 43 26 24 25

Anm.: Lande med højst 10 studerende i alle årene er medtaget i respektive ”Øvrige EU- lande” og

”Øvrige lande ekskl. EU”.

1) Ørige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, England, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Østrig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta. I 2006 fik 204 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 66 elever.

2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven.

22

Tabel 2.15 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2005 - 2006.

Støttemodtagere Tildelt stipendie Tildelt lån 2005 2006 2005 2006 2005 2006

-------- antal -------- ----------------------- mio. kr. -----------------------

Norden 528 544 14 14 3 3 Øvrig EU 964 1.032 26 28 4 4 Øvrig Europa 1) 2.077 2.315 46 53 6 5 Mellemøsten 2.178 2.547 59 73 10 11 Afrika 1.006 1.036 29 30 6 6 Asien 2) 844 871 24 26 3 4 Nord- og Sydamerika 240 251 7 8 1 2 Statsløs 82 91 2 2 0 1 Øvrige lande 15 10 0 0 0 0

I alt 7.934 8.697 207 234 34 36

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.15 modtog ca. 8.700 personer uden dansk statsborgerskab i 2006 SU-støtte til ung-domsuddannelser, hvilket var er stigning på 10 % i forhold til året før. Kategorien Mellemøsten steg mest med 17 %. Stipendiemodtagere fra Mellemøsten udgjorde 29 % af stipendiemodtagerne på ungdomsuddannelser-ne. Blandt stipendiemodtagere på de videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævn-før tabel 3.22 i kapitel 3, udgjorde andelen af personer fra Mellemøsten kun 9 %. De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 234 mio. kr. i 2006 i stipendier og 36 mio. kr. i lån. Tabel 2.16 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2006 fordelt efter alder

Alder ultimo 2006

18 - 19 20 - 21 22 - 23 24 - 25 26 - 27 28 - 29 30 og derover

I alt

--------------------------------------------- antal --------------------------------------------------------

Stip. modtagere 3.524 2.130 914 510 320 264 1.035 8.697

----------------------------------------------- % ----------------------------------------------------------

Stip. modtagere 41 24 11 6 4 3 12 100

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

Der var i 2006 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodta-gere var 19 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddan-nelserne var 81 %.

23

2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i 2003 - 2006

År for afbrudt uddannelse

2003 2004 2005 2006

----------- antal støttemodtagere ------------

Støttemodtagere med afbrudt UU 16.611 19.066 20.455 20.527 heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2006 5.318 7.012 9.547 14.698 (32,0 %) (36,8 %) (46,7 %) (71,6 %)

påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2006 11.293 12.054 10.908 5.829 (68,0 %) (63,2 %) (53,3 %) (28,4 %) heraf påbegyndt en UU 9.908 10.613 9.682 5.143 påbegyndt en VU 1.385 1.441 1.226 686

Ca. 20.500 støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i 2006. Det svarede til 14,8 %, hvilket var uændret i forhold til 2005 (jf. tabel 2.20). To tredjedele af dem, der afbrød en ung-domsuddannelse i 2003, var ved udgangen af 2006 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2006, var 28 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der

afbryder et studie2.

Tabel 2.18 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt

uddannelse.

98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06

--------------------------------------------- % ----------------------------------------------

Alm. gymn. (tre år) 9 9 8 8 8 7 HF-kursus 25 26 30 28 27 26 28

HF-enkeltfag 42 42 45 45 52 50 50 52

Erhv.gymn. HHX 16 17 19 19 17 19 HTX 21 19 20 21 18 17

Skoleperiode I og II 27 28 30 … 39 41 41 43

Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtte-berettiget i 2006, dvs. fyldt 18 år.

Andelen, som i løbet af SU-støtteperioden i en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2003/04 7 %, hvilket var 2 pct.-point mindre end i 1998/99. På HF-kursus var andelen i 2004/05 28 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1998/99.

2 Afbrudstilbøjeligheden for 2003/04 for fx alm.gymn. opgøres, som (antal studiestartere 2003 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003) + (antal studiestartere 2002 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2002) + (antal studiestartere2001 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001). Afbrudsfrekven-sen er en summering af procenter.

24

På HHX var andelen, som afbrød, steget 3 pct.-point fra 1998/99 til 2003/04, mens andelen var faldet 4 pct.-point på HTX i samme periode. Tabel 2.19 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2005/06 på henholds-

vis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddan-nelseskategori.

Antal år i afbrudt uddannelse

under 1 år 1 - 2 år over 2 år I alt

Antal % antal % antal % antal %

Støttemodtagere med afbrudt UU

Alm. gymn. (tre år) 388 2 632 3 318 2 1.338 7

HF-kursus 1.110 20 445 8 11 0 1.566 28

HF-enkeltfag 2.632 42 513 9 80 2 3.225 52

Erhv.gymn. HHX 712 9 616 8 203 3 1.531 19 HTX 165 6 173 7 108 4 446 17

Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de 16-17 årige indgår således ikke.

Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød 1.110 på uddannelsens første år (hvilket var 20 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 71 % af de i alt 1.566 afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbruds-andel gennem et HF-kursus var 28 %. Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag, afbrød 2.632 på uddannelsens første år (hvilket var 42 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 82 % af de i alt 3.225 afbrud for SU-modtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddan-nelsen. Tabel 2.20 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2005 - 2006 fordelt på alder.

Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse

Ungdomsuddannelser

2005 2006 2005 2006

----------- antal ---------- -------------- % ------------

18 år 2.239 2.387 7,1 7,4 19 år 4.549 4.666 11,2 11,4 20 år 3.293 3.227 12,7 12,5 21 år 2.468 2.448 21,5 22,5 22 år 1.869 1.757 25,3 26,0 23 år 1.452 1.307 27,3 26,9 24 år 1.070 1.057 27,8 28,2 25 år 820 751 28,3 28,0 26 år 595 570 28,8 27,4 27 år 417 427 28,5 28,7 28 år 305 332 29,4 29,3 29 år 260 238 30,9 27,5 30 år og derover 1.105 1.360 26,8 27,4

I alt 20.442 20.527 14,8 14,8

25

I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 15 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i 2006. Hovedparten af støttemodtagerne i UU var 18 - 20 år, men af denne gruppe afbrød kun 7 - 13 %, årsa-gen hertil er bla., at der blandt de 18 – 20 årige er relativt få på 1. år af uddannelsen, hvor de fleste af-brud forekommer. Fra og med det 21. år stiger afbrudstilbøjeligheden til niveauer på mellem 20-30 %.

2.9 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrol-krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfri-beløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddan-nelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 131.000 støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2006 var 35.700 (27 %) helårsstøttemodtagere. Tabel 2.21 Helårsstøttemodtagere i UU i 2006 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.

Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.)

Helårsstøttemodtagere1) fordelt på alder ult. 2006

18 – 19 år 20 – 24 år 25 – 29 år >= 30 år Alle

Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K

------------------------------------------------------ % -------------------------------------------------------------

0 - 999 14 12 25 25 42 46 51 54 19 18 1.000 - 9.999 13 13 13 13 14 13 14 15 13 13 10.000 - 19.999 13 13 11 10 8 8 7 8 12 12 20.000 - 29.999 13 14 13 9 6 6 5 4 12 12 30.000 - 39.999 12 13 9 9 6 6 6 5 11 12 40.000 - 49.999 11 10 8 8 5 4 3 3 10 10 50.000 - 59.999 9 10 8 8 5 4 3 2 8 9 60.000 - 69.999 6 7 7 7 5 4 4 3 7 7 70.000 - 79.999 4 4 4 4 3 3 1 1 4 4 80.000 - 89.999 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 90.000 - 99.999 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 100.000 - 109.999 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 110.000 og derover 1 1 2 1 4 4 3 2 1 1

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Antal 25.100 13.800 8.400 4.700 1.300 900 400 700 35.700 20.000

------------------------------------------------------ kr. ------------------------------------------------------------ Gennemsnit 31.100 31.700 30.400 29.800 24.600 22.000 20.200 17.100 30.400 30.300

Gennemsnit > 999 36.200 36.700 40.300 39.500 42.300 40.700 41.100 36.800 37.300 36.900

26

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ÷ uddannelsesop-sparingsrenter ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 19 % af helårsstøttemodtagerne tjente under 1.000 kr., og ca. 73 % tjente mellem 1.000 kr. og 70.000 kr. Således tjente 92 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. Blandt helårsstøttemodtagere på 18 – 19 år havde 40 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 24 % havde mere end 50.000 kr. Blandt de 20 – 24 årige havde 49 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 50.000 kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som havde en lav henholdsvis en høj indkomst, steg. Tabel 2.22 Helårsstøttemodtagere i UU i 2006 med hhv. børn og børn født i året fordelt efter ege-

nindkomst og alder.

Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.)

Helårsstøttemodtagere1) fordelt på alder ult. 2006

18 – 19 år 20 – 24 år 25 – 29 år >= 30 år Alle

Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn

--------------------------------------------------------- % ----------------------------------------------------------------

0 - 999 51 53 59 59 60 61 56 49 58 58 1.000 - 9.999 8 0 13 11 15 13 14 17 14 12 10.000 - 19.999 5 11 8 8 8 8 8 5 8 8 20.000 - 29.999 11 5 6 6 4 6 5 5 5 6 30.000 - 39.999 8 16 4 4 4 3 4 5 4 5 40.000 - 49.999 5 11 2 1 2 3 2 2 2 2 50.000 - 59.999 0 0 2 3 1 0 1 2 2 2 60.000 - 69.999 3 5 2 3 1 0 3 5 2 2 70.000 - 79.999 3 0 2 3 1 0 1 2 1 2 80.000 - 89.999 0 0 0 1 2 4 2 0 1 2 90.000 - 99.999 0 0 0 0 1 0 1 0 1 0 100.000 - 109.999 0 0 0 1 1 0 1 0 1 0 110.000 og derover 5 0 1 0 2 3 3 7 2 2

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Antal st. modt. 37 19 489 48 516 72 632 41 1.674 250

---------------------------------------------------- kr. ----------------------------------------------------- Gennemsnit 19.400 16.300 11.200 12.400 13.300 14.700 16.400 29.000 14.000 16.100

Gennemsnit > 999 39.800 34.300 27.500 30.400 33.500 37.600 36.800 56.600 33.300 37.800

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ÷ uddan-nelsesopsparingsrenter ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 14.000 i 2006. Det var væsentligt min-dre end gennemsnittet for alle på 30.400 kr. (jf. tabel 2.21 og 2.22). Dette var til trods for, at støtte-modtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere.

27

Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 31 % (jf. tabel 2.21). Blandt såvel de som havde børn, og de, som havde et barn født i året, udgjorde denne indkomstgruppe 70-72 %. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2006 var 93.829 kr. Ca. 6 % benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr. Tabel 2.23 Fravalg af støtte i UU i 2003 - 2006.

Personer Rater

2003 2004 20054 2006 2003 2004 2005 2006

--------------- antal -------------- ------------- rater -----------------

Fravalg 6.400 6.400 6.300 7.000 12.000 10.000 10.600 11.400

% af støttemodt. i UU 5,0 % 4,7 % 4,5 % 5,0 %

IK-krav 2.000 1.900 2.300 2.800 % af støttemodt. i UU 1,7 % 1,5 % 1,8 % 2,1 %

Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 5,0 % af støttemodtagerne i 2006 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel 2.22. Det var 0,5 procent-point mere end i 2005. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.24 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende

2003 - 2006.

2003 2004 2005 20061)

antal % antal % antal % antal %

Støttemodtagere i alt 118.900 126.300 129.900 130.800

- med IK-krav 2.000 1,8 2.000 1,5 2.200 1,8 2.800 2,1 under uddannelse ultimo året 1.300 2,0 1.200 1,5 1.400 1,8 1.600 2,1 ikke under uddannelse ultimo året 700 1,6 700 1,5 800 1,6 1.200 2,1

----------------------- tilbagekrævede beløb, mio. kr. ----------------------- Tilbagekrævet beløb i alt 20,2 19,8 23,8 30,5 Stipendium 17,9 17,7 21,0 27,1 Lån 1,2 1,0 1,5 1,7 procenttillæg 1,1 1,1 1,3 1,7

Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var re-gistreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

1) Foreløbige tal

Omkring 2.800 af de 130.800 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (2,1 %), svarende til en stigning på 0,3 procent-point i forhold til 2005.

28

De tilbagekrævede beløb steg fra 23,8 mio. kr. vedr. 2005 til forventet 30,5 mio. kr. vedr. 2006. Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 1,0 % af det udbetalte støttebeløb på omkring 3.177 mio. kr. Tabel 2.25 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende 2002 - 2005 fordelt efter det samlede

kravs størrelse.

Samlet kravstør-relse, kr.

2003

2004

2005

20061)

2003

2004

2005

20061)

------------------ antal ---------------- ----------------- % ---------------------

4.999 og derunder 923 903 1.065 1.319 46,0 46,4 47,6 47,6 5.000 - 9.999 356 342 343 363 17,7 18.0 15,3 13,1 10.000 - 14.999 278 259 275 387 13,8 13,5 12,3 14,0 15.000 - 19.999 141 136 178 199 7,0 7,1 8,0 7,2 20.000 - 24.999 111 115 147 134 5,5 6,0 6,6 4,8 25.000 - 29.999 66 59 82 151 3,3 3,2 3,7 5,5 30.000 - 34.999 41 32 43 76 2,1 1,7 1,9 2,7 35.000 - 39.999 30 26 25 33 1,5 1,4 1,1 1,2 40.000 - 44.999 16 17 23 24 0,8 0,9 1,0 0,9 45.000 - 49.999 13 14 19 25 0,6 0,7 0,8 0,9 50.000 og derover 32 26 38 58 1,6 1,0 1,7 2,1

Antal IK-krav i alt 2.007 1.929 2.238 2.769 100,0 100,0 100,0 100,0

1) Foreløbige tal. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis 10.100 kr., 10.110 kr., 10.634 kr. og forventet 11.015 kr. for støtteårene 2003 - 2006. Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under 5.000 kr., jf. tabel 2.25.

2.10 Specialpædagogisk støtte (SPS) på EUD-området Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele ud-dannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

29

Tabel 2.26 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på EUD 2006 fordelt på typen af funktionsnedsættelse.

SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) Gns. støtte pr. støttemodtager

Funktionsnedsættelse fordeling fordeling

antal % mio. kr. % t. kr.

Hørevanskeligheder 132 4 15,5 29 117 Synsvanskeligheder 43 1 0,8 1 19 Læse-/skrivevanskeligheder 2.554 78 31,0 58 12 Bevægelsesvanskeligheder 178 5 3,1 6 17 Psykiske problemer 38 1 0,4 1 11 Andet 324 10 2,9 5 9

I alt 3.269 100 53,7 100 16

1) Ekskl. moms. I 2006 fik 3.269 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støtten udgjorde 53,7 mio. kr. Støtte-modtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 78 % af SPS-støttemodta-gerne på EUD. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 12.000 kr. i 2006. Under et udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på EUD i gennemsnit 16.000 kr. i 2006. Tabel 2.27 SPS-støttebeløb på EUD vedr. 2006 fordelt på støttens art .

Anm.: Tolkning, kurser, sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelse un-der uddannelse, mens under-visningsmateriale, hjælpemidler, instruktion og vur-dering af støttebehov har karakter af engangsydelser.

1) Ekskl. moms.

Af forbruget på 53,7 mio. kr. i 2006 blev 23,0 mio. kr. (43 %) anvendt til IT-hjælpemidler, 14,8 mio.kr. (28 %) gik til tolkebistand. I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.28 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS.

Udbetalt SPS-støtte 1)

Støtteart fordeling

mio. kr. % Tolkning 14,8 28 Undervisningsmateriale 4,5 8 Hjælpemidler og instruktion 2,4 4 Kurser 0,0 0 Sekretær- og praktisk hjælp 2,4 4 Undersøgelse og vurdering af støttebehov 0,0 0 IT-hjælpemidler 23,0 43 Studiestøttetimer 5,5 10 Særligt indrettet arbejdsplads 0,7 1 Andet 0,5 1

I alt 53,7 100

30

Tabel 2.28 Status ultimo 2006 for SPS-udlån på EUD.

SPS udlån Udlånte genstande Personer med udlån

------------------------------- antal -------------------------------

Udlånt før 2006 688 556 Udlånt i 2006 2.359 1.929

2

I alt 3.047 2.485

Anm.: De personer, der har lånt hjælpemiddel i støtteåret, indgår i opgørelsen af støttemodtagere i støtte-året.

Tabel 2.29 Status ultimo 2006 for SPS-udlån på EUD fordelt på type af hjælpemiddel.

SPS udlån Udlånte genstande Personer med udlån

------------------------------- antal -------------------------------

IT-hjælpemidler 2.732 2.275 Øvrige hjælpemidler 315 210

2 2

I alt 3.047 2.485

Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtager har bevægelsesvanskeligheder.

Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 90 % af de udlånte genstande.

3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2006 inden for videregående ud-dannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser.

3.1 Støttemodtagere og støttebeløb

Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2006.

31

Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU 2003 - 2006.

Støttemodtagere Tildelt støtte

2003 2004 2005 2006 2003 2004 2005 2006

-------------------- antal ---------------------- ---------- mio. kr. -----------------

Støtte i alt 183.600 182.900 184.400 185.000 8.681 8.921 9.144 9.278 Index 100,0 99,6 100,4 100,8 100,0 102,8 105,3 106,9

Stipendier 180.700 180.000 181.700 182.400 6.771 7.034 7.293 7.501 Index 100,0 99,6 100,6 100,9 100,0 103,9 107,7 110,8

Lån 94.400 89.700 85.400 80.700 1.909 1.887 1.850 1.777 Index 100,0 95,0 90,5 85,5 100,0 98,8 96,9 93,1

Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU.

Fra 2003 til 2006 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,8 % og den sam-menlagte tildelte støtte steg 6,9 %. Fra 2003 til 2006 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 14,5 %, medens det samlede lånebeløb faldt 6,9 %. Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere som i 2003 - 2006 i VU tog lån fordelt på alder.

Låntagerandel af stipendiemodtagere

med børn

Alder pr. 31/12 i støtteåret 2003

2004

2005

2006

2003 2004 2005 2006

------------------------------------------------------ % -----------------------------------------------------

20-årige 18,5 16,0 14,0 12,2 46,7 13,3 45,5 45,8 21-årige 24,7 22,0 19,5 17,9 49,3 41,1 27,9 42,6 22-årige 34,5 30,9 28,4 26,1 59,4 45,9 53,2 46,4 23-årige 44,0 41,3 37,5 35,4 60,7 60,8 52,0 55,5 24-årige 51,9 49,1 46,4 43,2 62,8 57,7 58,0 55,5 25-årige 57,2 55,3 52,3 49,7 62,9 61,2 56,2 54,9 26-årige 61,9 59,3 57,5 53,8 64,0 60,4 60,8 55,8 27-årige 64,0 62,2 59,7 58,0 63,0 61,0 59,1 58,2 28-årige 64,8 64,4 62,0 59,8 65,0 63,9 61,8 60,2 29-årige 66,6 63,8 62,1 60,3 66,2 62,6 61,8 58,9 30 år og derover 61,4 59,3 57,3 56,2 59,6 56,9 55,7 54,9

Alle i VU 50,6 48,3 45,6 42,8 61,6 58,8 57,3 55,4

Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier).

Fra 2003 til 2006 faldt lånetilbøjeligheden 7,8 procentpoint til 42,8 %. Blandt personer med børn, faldt lånetilbøjeligheden 6,2 procentpoint til 55,4 %. Lånetilbøjeligheden var meget afhængig af støttemodtagernes alder. For de 20 - 25-årige stipendiemodtagere med børn var lånetilbøjeligheden relativt høj.

32

3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendie-modtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i 2006. De 7,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2006 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser var alle stipendiemodtagere − uanset alder − uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2006 tildelt stipendiestøtte på 4.724 kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt 2.349 kr. pr. måned. Tabel 3.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2006 fordelt efter alder og bo-

pælsstatus.

Alder pr.

Stipendie- modtagere

alders-

Tildelt sti-pendium

Lån- tagere

Tildelt lån

Låntagere i pct. af stipendiemodtagere

31/12 2006 fordeling 2004 2005 2006

antal % mio. kr. antal mio. kr. % % %

18 år 172 0 2,6 10 0,1 9 7 6

19 år 2.584 1 44,7 260 2,6 12 10 10

20 år 8.639 5 214,1 1.052 14,2 16 14 12

21 år 15.415 8 520,1 2.758 44,2 22 20 18

22 år 19.012 10 791,7 4.969 93,5 31 28 26

23 år 20.319 11 919,1 7.200 150,5 41 38 35

24 år 20.653 11 946,9 8.933 192,8 49 46 43

25 år 19.702 11 876,1 9.804 214,7 55 52 50

26 år 17.546 10 752,3 9.507 210,4 60 58 54

27 år 14.002 8 585,3 8.354 187,8 64 62 60

28 år 10.449 6 423,7 6.674 155,7 69 66 64

29 år 7.306 4 294,0 4.860 115,9 70 70 67

30 år og derover 26.637 15 1.130,9 16.322 394,5 65 63 61

I alt 182.436 100 % 7.501,3 80.703 1.776,9 50 47 44 −−−− hjemmeboende 5 % 141,8 1 % 10,9 10 9 8

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.

Tabel 3.3 viser, at 5 % af de ca. 182.000 stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjem-meboende, og at 94 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre. Ca. 44 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 8 % af de hjemme-boende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen.

33

Tabel 3.4 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i 2003 - 2006 fordelt efter bopælssta-tus.

Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb

Alder pr. 31/12 i støtteåret

2003

2004

2005

2006

2003

2004

2005 2006

----------------------- antal ------------------- ------------------ mio. kr. --------------------

I alt videregående uddannelser

180.700

180.000

181.700

182.400

6.771 7.033 7.293 7.501

- hjemmeboende 8.700 8.000 8.300 8.500 138 130 137 142 - udeboende 172.000 172.000 173.400 174.000 6.633 6.904 7.156 7.360

------------------------------------------------------- % ---------------------------------------------------------

- hjemmeboende 5 4 5 5 2 2 2 2 - udeboende 95 96 95 95 98 98 98 98

- hjemmeboende- andel

20-årige 26 24 24 24 21-årige 15 13 13 12 22-årige 8 7 7 6 23-årige 4 4 4 4

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under.

Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden 2003-2006. Skelnes der imidlertid på alderstrin, fremgår det, at stipendiemodtagerne har haft en tendens til at flytte stadigt tidligere hjemmefra. Således var andelen af hjemmeboende 20-årige 26 % i 2003, medens den i 2006 var faldet til 24 %. For de 21-årige var ande-len henholdsvis 15 % og 12 %. At den overordnede andel af hjemmeboende lå stabilt skyldtes, at der var relativt flere unge støttemodtagere i VU i 2006 set i forhold til de foregående år. Andelene af hjemmeboende 20-23-årige i UU (jf. tabel 2.3) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til 20-23 åri-ge i VU (jf. tabel 3.4). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne.

34

3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn. Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU 2003 - 2006 fordelt på alder, køn og børn.

Alder pr. 31/12 - i året

Stipendiemodtagere

Stipendiemodtagere med børn

2004 2005 2006 2004 2005 2006

-------------------- antal ------------------- ---------------- % ------------------

18 år 178 174 172 0 0 0

19 år 2.141 2.381 2.584 0 0 0

20 år 7.006 7.983 8.639 0 0 0

21 år 13.468 14.258 15.415 1 1 1

22 år 18.373 18.360 19.012 1 1 1

23 år 20.533 20.502 20.319 2 2 2

24 år 21.780 20.891 20.653 4 4 4

25 år 20.880 20.561 19.702 7 7 7

26 år 18.506 18.050 17.546 10 10 11

27 år 14.130 14.524 14.002 16 15 16

28 år 10.287 10.523 10.449 22 22 23

29 år 7.727 7.294 7.306 31 32 32

30 år og derover 25.023 26.190 26.637 56 57 58

I alt 180.043 181.691 182.436 heraf med børn 25.583 26.645 27.288 14,2 14,7 15,0 antal børn i alt 39.035 40.841 42.192 m. børn født i året 6.684 6.843 6.714 26,1 25,7 24,6 Mænd 72.746 73.401 73.031 40,4 40,4 40,0 med børn 6.933 7.087 7.059 9,5 9,7 9,7 Kvinder 107.297 108.290 109.405 59,6 59,6 60,0 med børn 18.650 19.558 20.229 17,4 18,1 18,5 2 stipendiemod- tagende forældre 4.457 4.652 4.582

17,4 17,5 16,8

Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.5 ses, at de 23 - 25-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med 1/3 af samtli-ge stipendiemodtagere i 2006. Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,6 % i 2004 til 60,0 % i 2006. Den øgede kvindeandel i forhold til 2004, samt stigningen i andelen af stipendiemodtagere på 30 år og derover de seneste par år, var med til at forklare, at andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, steg til 15,0 % i 2006. Sammenlagt havde 27.300 stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde hver fjer-de et barn, der var født i 2006. I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendie-modtager.

35

Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som “klip”. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.6 Fødselsklip i VU 2003 - 2006.

Personer

2003 2004 2005 2006

--------------------------------------------- antal -------------------------------------------

Fødselsklip 8.300 8.800 9.000 8.700

enkelte klip 3.300 3.600 3.800 3.800 mixklip 4.100 4.200 4.100 3.800 dobbeltklip 1.800 1.900 2.100 2.100

Kvinder 5.800 6.100 6.300 6.200 enkelte klip 2.800 3.000 3.200 3.300 mixklip 2.300 2.400 2.300 2.100 dobbeltklip 1.500 1.400 1.600 1.700

Mænd 2.500 2.700 2.600 2.500 enkelte klip 500 600 500 500 mixklip 1.800 1.800 1.800 1.700 dobbeltklip 400 500 500 400

Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne.

Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2005 til 2006 med ca. 3 %. I 2006 fik 8.700 personer fødselsklip, svarende til godt 4,7 % af samtlige støttemodtagere i VU.

3.4 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart

For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige stør-relse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart.

36

Tabel 3.7 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2006 fordelt på uddan-

nelsesområder.

Støttemodtagere Stipen-diemodta-

gere

Tildelt stipen- dium

Lån- tagere

Tildelt Lån

Låntag. i pct. af støtte-modt.

antal % antal mio. kr. antal mio. kr. %

KVU 17.312 9 17.272 571 6.855 121 40

Prof. Bac 71.573 39 71.306 2.775 33.484 670 47 - Lærer 16.263 16.154 705 8.185 187 50 - Pædagog 18.941 18.931 613 9.316 151 49 - Sygeplejerske 10.598 10.568 449 4.903 105 46 - Diplomingeniør 5.954 5.916 206 2.076 40 35 - Fysio- og ergo. 4.416 4.401 183 1.814 37 41 - Socialrådgiver 3.095 3.083 137 1.701 35 55

Uni. Bac 61.766 33 61.585 2.256 21.339 401 35 - Naturvidenskab 8.636 8.609 304 2.570 48 30 - Humaniora 15.560 15.484 573 6.509 123 42 - Jura 4.024 4.012 148 1.398 25 35 - HA 5.743 5.736 201 1.619 29 28

LVU overbygning 36.975 20 35.041 1.360 19.582 453 53 - Naturvidenskab 3.818 3.578 139 1.890 44 50 - Humaniora 6.021 5.557 215 3.708 90 62 - Jura 2.170 2.067 83 1.064 24 49 - Cand. Merc. 4.227 4.096 157 2.110 47 50

LVU udelt 9.162 5 8.965 405 4.423 103 48 - Lægevidenskab 3.205 3.169 146 1.518 35 47 - Civilingeniør 2.967 2.913 134 1.298 30 44

Udlandet 3.384 2 3.325 124 1.373 28 41

VU i alt 185.000 100 182.400 7.501 80.700 1.777 44

Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under ”VU i alt” indgår hver person kun en gang.

Tabel 3.7 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på uddannelse som pro-fessionsbachelor udgjorde 39 % af stipendiemodtagerne på videregående uddannelser. Lærer-, pæda-gog- og sygeplejerskeuddannelserne udgjorde henholdsvis 9 %, 10 % og 6 %. Universitetsbachelorer-ne udgjorde 33 % af stipendiemodtagerne. Den kategori i tabellen, som havde den laveste lånetilbøjelighed i 2006, var HA med kun 28 %. Hu-manioras overbygningsdel havde den højeste lånetilbøjelighed, her optog 62 % lån. Generelt var låne-tilbøjeligheden størst på overbygningsuddannelser. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån.

37

Tabel 3.8 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og heraf den andel, der havde studiestart i årene 2003 - 2006

Støttemodtagere og andelen med studiestart

Ændring

2003 2004 2005 2006 2003 - 2006 start start start start start

antal % antal % antal % antal % % % - point-

KVU 18.851 35 17.449 37 17.426 40 17.312 39 - 8 5

Prof. Bac 70.687 26 70.520 25 71.261 25 71.573 25 1 - 1 - Lærer 17.003 22 17.060 22 16.823 21 16.263 21 - 4 - 1 - Pædagog 19.651 24 19.446 25 19.116 24 18.941 25 - 4 1 - Sygeplejerske 9.904 27 9.992 27 10.222 27 10.598 27 7 0 - Diplomingeniør 6.752 26 6.443 23 6.087 24 5.954 26 - 12 0 - Fysio- og ergo. 3.918 27 3.912 28 4.342 26 4.416 25 13 - 2 - Socialrådgiver 2.504 32 2.489 32 2.771 28 3.095 28 24 - 4

Uni. Bac 52.962 30 55.381 30 58.582 31 61.766 30 17 0 - Naturvidenskab 8.623 28 8.722 29 8.759 30 8.636 29 0 1 - Humaniora 15.536 28 15.163 27 15.220 29 15.560 29 0 1 - Jura 3.691 26 3.717 27 3.903 27 4.024 27 9 1 - HA 5.313 31 5.502 31 5.645 31 5.743 30 8 - 1

LVU overbygning 34.256 35.750 36.589 36.975 8 - Naturvidenskab 3.637 3.868 3.941 3.818 5 - Humaniora 5.859 6.066 6.172 6.021 3 - Jura 2.335 2.246 2.228 2.170 - 7 - Cand. Merc. 3.914 4.241 4.251 4.227 8 LVU udelt 17.332 6 14.768 7 11.982 4 9.162 2 - 47 - 4 - Lægevidenskab 4.975 10 4.552 11 4.019 7 3.205 0 - 36 - 10 - Civilingeniør 5.790 20 4.906 4 3.924 3 2.967 3 - 49 - 17

Udlandet 4.299 29 4.085 30 3.742 30 3.384 30 -21 1

VU i alt 183.600 24 182.900 24 184.400 24 185.000 24 1 0

- studiestart (excl. LVU-overbygning)

44.154

100

43.505

100

44.847

100

44.591

100

Anm.: Hvis en person i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddan-nelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser.

Tabel 3.8 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2003 til 2006. Antallet af professionsba-chelorer er steget 1 % i perioden og antallet på de korte videregående er faldet med 8 %. På universi-tetsbachelor og LVU udelt er udviklingen præget af overgangen til 3 +2 strukturen. Set under et er an-tallet af støttemodtagere på LVU steget med 3,2 % fra 104.550 til 107.903. Antallet af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet er faldet 21 %. Ser man på andelen af støttemodtagere, der starter studium, er den fra 2003 til 2006 på KVU steget fra 35 % til 39 %. For professionsbachelorerne er den faldet med 1 procentpoint. For universitetsbachelo-rer og LVU udelt under et steg antallet med studiestart fra 16.929 til 18.713, dvs. med 10,5 %.

38

Tabel 3.9 Gennemsnits- og median-alder for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart 2003 - 2006.

SU-modtagere SU-modtagere 1. studiestart

Alder ved studie-start

2003

2004

2005

2006

2003

2004

2005

2006

---------------------------------------------- år --------------------------------------------------------

KVU - Gennemsnit 24,1 24,2 23,9 23,9 23,0 22,9 22,9 22,8 - Median 23,1 23,0 22,8 22,6 22,2 22,1 22,0 21,9

Datamatiker - Gennemsnit 23,7 23,9 23,6 24,3 22,4 22,6 22,6 23,3 - Median 22,4 22,5 22,1 22,8 21,4 21,4 21,4 21,9

Laborant - Gennemsnit 23,8 24,1 23,8 24,5 23,0 23,2 22,7 23,1 - Median 22,4 22,8 22,4 22,6 21,9 22,1 21,6 21,8

Prof. Bac - Gennemsnit 24,0 24,1 24,1 24,1 23,1 23,1 23,1 23,1 - Median 22,9 22,9 22,8 22,7 22,3 22,2 22,1 22,0

Diplomingeniører - Gennemsnit 23,2 23,1 22,9 23,0 22,7 22,4 22,3 22,5 - Median 22,2 22,1 21,9 21,9 21,6 21,5 21,5 21,5 >

Sygeplejerske - Gennemsnit 23,5 23,5 23,7 23,5 22,7 22,6 22,7 22,6 - Median 22,2 22,3 22,2 22,1 21,7 21,8 21,6 21,7

Lærer - Gennemsnit 24,0 24,1 24,2 24,0 22,9 23,0 23,0 22,8 - Median 22,7 22,8 22,8 22,5 22,0 22,0 22,1 21,8

Pædagog - Gennemsnit 24,2 24,4 24,7 24,7 23,5 23,6 23,8 23,9 - Median 23,2 23,3 23,4 23,4 22,7 22,6 22,7 22,7

Uni. Bac.

- Gennemsnit 22,7 22,5 22,5 22,3 21,8 21,7 21,7 21,6 - Median 21,8 21,7 21,5 21,4 21,3 21,2 21,2 21,1

Naturvidenskab - Gennemsnit 22,8 22,5 22,3 22,0 21,6 21,5 21,5 21,4 - Median 21,8 21,6 21,4 21,2 21,1 21,0 21,0 20,8

Humaniora - Gennemsnit 23,3 23,3 23,2 23,1 22,3 22,3 22,2 22,2 - Median 22,3 22,3 22,1 22,0 21,6 21,6 21,5 21,5

Anm.: Støttemodtagere som formentlig er invandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU).

På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket heraf. Udover gennemsnittet angives også medianen for alderen ved studiestart3. For professionsbachelorer var gennemsnitsalderen 24,1 år i 2006, mens medianalderen var 22,7 år. Sammenlignet med de øvrige grupper startede universitetsbachelorer relativt tidligt; gennemsnitsalde-ren var i 2006 22,3 år. Medianalderen var 21,4 år.

3 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten.

39

En del af de studerende havde tidligere startet på et studie. For professionsbachelorer med første stu-diestart i 2006 var medianalderen 23,1 år, mens den for universitetsbachelorer var 21,6 år. For univer-sitetsbachelorer på naturvidenskab med første studiestart i 2006 var medianalderen 20,8 år. Gennemsnits- og medianalderen har i perioden 2003 – 2006 for uddannelsesgrupperne generelt været relativ stabil.

3.5 Støtte til forsørgere og til handicappede Enlige forsørgere kan få et tillægsstipendium på 4.724 kr. pr. måned (2006-niveau). Udover den almindelige lånerate på 2.418 kr. kan forsørgere tillige optage et supplerende lån på 1.209 kr. pr. måned. Forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kan få et tillægsstipendium på 675 kr. om måne-den. Tabel 3.10 SU-forsørgere i VU med forsørgerstøtte i 2004 – 2006

SU-forsørgere med forsørgerstøtte

Forsørgerstatus 2004 1) 2005 2006

antal antal antal

Enlige forsørgere 2.350 4.072 4.674

Samboende (begge SU) 0 1.700 1.861

Forsørgerlånsmodtagere (uden for-sørg.stip. i mindst 1 md.)

0 4.476 5.880

Forsørg. i UU med forsørg.støtte 2.350 7.922 9.741

Anm.: Forsørgere som senest i året var registreret under en ungdomsuddannelse. En støt-temodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

1) I 2004 var det alene enlige forsørgere, der blev tilbudt forsørgerstøtte.

Antallet af forsørgere med SU-støtte er steget i 2006 for alle tre grupper af forsørgerstøttemodtagere.

40

Tabel 3.11 Antal forsørgere i VU, som fik forsørgerstøtte, samt alle forsørgere med SU-støtte i 2006, fordelt på uddannelsestype1.

Stipendietillæg Alene forsørgerlån

Alle med for- sørgerstøtte

Alle forsørgere med SU støtte

Uddannelses-kate-gori

Enlige Samboende Begge får ordi-nær SU-støtte

Kun én af parterne får ordinær SU-støtte

---------------------------------------------------- antal ------------------------------------------------------------

- KVU 316 102 435 688 1.894

- Prof. Bac 3.165 711 3.551 5.755 15.060

- LVU 1.165 1.037 1.856 3.225 9.877

- Øvrige VU 28 11 38 73 268

VU I alt 4.674 1.861 5.880 9.7412 27.099

Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af for-sørgerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

1) Støttemodtagere henregnes til den uddannelseskategori, som vedkommende senest fik SU støtte til i året. 2) Hver forsørger er her kun optalt en gang. I 2006 var i alt 27.100 støttemodtagere i VU forsørgere. Heraf fik ca. 9.700 (36 %) forsørgerstøtte. De 9.700 forsørgere fordelte sig med 7 % på KVU, 59 % på professionsbacheloruddannelserne og 33 % på universitetsbachelor og kandidatuddannelserne. Knap 4.700 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2006 tillæg som enlig forsørger; heraf gik 7 % på en KVU, 68 % på en professionsbachelor uddannelse og 25 % på en LVU. I 2006 modtog 1.900 støttemodtagere i mindst én måned tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og 5.900 modtog i mindst én måned alene forsørgerlån som forsørgerstøt-te. Tabel 3.12 Forsørgerstøtte i VU 2006 fordelt på forsørgerkategorier.

Stipendier Lån Støtte i alt

Forsørgerstatus Stipendier i alt

Heraf forsørger-stipendier

Forsørger- stip. i % af samlede stipendier

SU-lån Heraf for-sørgerlån

Forsørger-lån i % af samlede lån

-------- mio kr. --------- % -------- mio kr. ------- % mio. kr.

Enlige forsørgere 361,1 170,0 47,1 96,6 25,6 26,5 457,7

Samboende (begge får SU-støtte) 98,2 9,1 9,3 40,7 6,5 16,0 138,9

Forsørgerlånsmod-tagere(uden forsør-gerstip i året) 135,4 0,0 0,0 89,6 23,7 26,5 225,0

I alt 591,2 177,8 30,1 225,8 55,5 24,6 817,0

Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2006, have fået mere end en type af forsør-gerstøtte i 2006 og således være talt op i mere end én kategori.

Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene på de videregående uddannelser 178 mio. kr., svarende til ca. 30 % af de i alt tildelte stipendier til forsørgere. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 56 mio. kr., hvilket svarede til 25 % af de samlede tildelte lån. Blandt støttemodtagere, der havde fået tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendier ca. 47 % af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsør-

41

gere, der havde fået forsørgertillæg som samboende med en anden SU-støttemodtager, udgjorde for-sørgerstipendierne omkring 9 % af den samlede stipendiestøtte. Tabel 3.13 Tildelt støtte for 2006 til enlige forsørgere i videregående uddannelser, for-

delt på alder

Stipendium Lån

Alder I alt I alt Heraf forsørgerlån pr. 31.12. 2005

heraf for- sørgertillæg

antal ----- mio. kr. -------- antal mio. kr. antal mio. kr. . 18 - 19 år 0 0 0 0 0 0 0

20 - 24 år 249 20,1 8,9 157 4,6 131 1,2

25 - 29 år 1.224 98,4 44,7 925 27,0 693 6,7

>=30 år 3.201 242,7 116,4 2.280 65,1 1.884 17,6

I alt 4.674 361,1 170,0 3.362 96,6 2.708 25,6

heraf mænd 241

Ca. 5 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 26 % var 25 - 29 år og 68 % var 30 år eller derover. Af de 4.674 enlige forsørgere var 241 (5 %) mænd. Ca. 72 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 81 % af dem, som tog almindelige lån, udnyttede også det supplerende lånetilbud. Blandt samtlige støttemodtagere i VU, optog ca. 44 % SU-lån i løbet af 2006 (jf. tabel 3.7).

42

Støtte til handicappede Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funkti-onsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august 2004. Tabel 3.14 Støttemodtagere med handicaptillæg i 2004 - 2006

Handicappede

Funktionsnedsættelse 2004 2005 2006

Forde-ling

Fordeling Fordeling

antal % antal % antal %

Hørenedsættelse 20 9 40 6 45 4

Synsnedsættelse 13 6 31 5 43 4

Læse-/skrivevanskeligheder

3 1 4 1 5 0

Bevægelsesvanskeligheder 56 24 124 19 184 17

Psykisk funktionsnedsættelse

35 15 205 31 406 37

Neurologiske lidelser 46 20 114 17 174 16

Ryglidelser 13 6 44 7 59 5

Andet 47 20 108 16 186 17

I alt 233 100 670 100 1.102 100 Index 100 288 473

Handicappede med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 37 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17 % og 16 % af støttemodtagerne. Tabel 3.15 Tildelt støtte for 2006 til handicappede

Stipendium Lån

Alder I alt

pr. 31.12. 2006 Heraf tillæg

antal ------ mio. kr. ------- antal % mio. kr.

18 - 19 år 9 0,6 0,3 0 0 0

20 - 24 år 500 45,1 24,3 131 26 2,8

25 - 29 år 387 37,1 19,5 193 50 4,6

>= 30 år 206 19,5 10,1 142 69 3,6

I alt 1.102 102,3 54,3 466 42 11,0

Heraf kvinder 754

Af samtlige stipendiemodtagere, der fik handicaptillæg i 2006, var 52 % i alderen 20 til 24 år. I 2006 var denne andel faldet til 45 % og var dermed på niveau med andelen af samtlige 20 -24 årige SU-støttemodtagere (jf. tabel 3.3). Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 68 %. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.5).

43

Det ses endvidere af tabellen, at lånetilbøjeligheden steg med alderen. Set i forhold til samtlige støtte-modtagere, optog dog relativt færre personer under 30 år med handicaptillæg, lån, medens relativt flere personer på 30 år eller derover, optog lån (jf. tabel 3.2). Tabel 3.16 Tildelt støtte for 2006 til handicappede fordelt på uddannelseskategori

Stipendium Lån

Uddannelses- kategori I alt Heraf tillæg

antal ------ mio. kr. ----- antal mio. kr.

- KVU 98 8,2 4,4 37 0,9

- Prof. Bac 368 32,6 17,0 159 3,4

- Uni. Bac samt kandi-datuddannelser

613 59,7 31,9 262 6,5

VU 1.102 102,3 54,3 466 11,0

Anm.: VU indeholder også udd. i udlandet m.m. Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser, dog med en tendens til, at personer med handicaptillæg oftere var at finde på universitetsbachelor- og kan-didatuddannelserne og i mindre grad på professionsbacheloruddannelserne set i forhold til støttemod-tagere, der ikke fik handicaptillæg (jf. tabel 3.8) .

3.6 SU til uddannelser i udlandet

Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hen-syn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit.

44

Tabel 3.17 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2002 - 2006 fordelt på uddannelsesland.

Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb

Uddannelsesland 2002 2003 2004 2005 2006 2002 2003 2004 2005 2006

-------------------- antal ------------------- ----------------- mio kr. ---------------

Norge 430 383 355 312 251 15,3 14,2 12,9 11,8 9,3 Island 30 34 31 36 31 1,1 1,1 1,2 1,2 1,1 Sverige 301 346 386 368 347 9,8 12,3 14,0 13,7 13,0 England 1.795 1.752 1.649 1.510 1.352 57,4 58,5 57,1 52,7 49,5 Irland 31 25 20 20 15 0,9 0,8 0,6 0,6 0,6 Tyskland 248 228 218 189 146 8,8 8,6 8,7 7,4 5,6 Frankrig 158 162 126 112 92 4,9 5,6 4,2 4,0 3,5 Holland 156 143 122 107 112 5,2 5,3 4,8 4,1 4,3 Belgien 21 21 17 12 13 0,6 0,7 0,6 0,5 0,4 Italien 73 76 64 55 50 2,5 2,6 2,1 2,0 2,0 Spanien 92 82 76 69 58 2,5 2,7 2,5 2,1 2,1 Schweiz 64 49 46 45 40 2,0 1,7 1,6 1,6 1,4 Israel 56 44 29 18 15 1,7 1,7 1,0 0,7 0,5 USA 390 363 361 319 295 13,4 12,4 12,4 11,3 10,6 Canada 64 60 52 42 36 2,3 2,1 1,9 1,8 1,3 Australien 89 94 97 101 84 3,2 3,4 4,0 4,4 3,6 Øvrige EU-lande1) 41 47 52 55 54 1,4 1,6 2,0 1,9 2,1 Øvrige lande ekskl. EU 173 159 159 153 163 5,9 5,6 6,2 6,3 7,1

Samtlige lande 4.212 4.068 3.860 3.523 3.154 139,1 140,9 137,8 128,0 118,0

Anm.: Lande med højst 20 studerende i alle årene er medtaget i respektive Øvrige EU- lande og Øvrige lande ekskl. EU.

1) Øvrige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, Øst-rig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta.

I 2006 fik 3.154 personer 118 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. England, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 11 %, 9 % og 8 %. Antallet af stipendiemodtagere i 2006 var faldet 25 % i forhold til 2002. I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodtagere i udlandet de senere år. Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2006 udgjorde de 11 %. Andelen er således mere end fordoblet.

45

Tabel 3.18 Stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieop-

hold) i 2002 - 2006 fordelt på alder og køn.

Stipendiemodtagere Udlandstilbøjelighed

Alder ultimo Støtteåret

2002 2003 2004 2005 2006 2002 2003 2004 2005 2006

----------------- antal ------------------ ----------------- % --------------------

18 - 19 år 148 126 103 94 90 7,3 6,0 4,4 3,7 3,3 20 - 21 år 537 483 453 413 364 2,6 2,4 2,2 1,9 1,5 22 - 23 år 930 889 762 722 673 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 24 - 25 år 983 983 936 830 697 2,3 2,3 2,2 2,0 1,7 26 - 27 år 737 704 709 642 585 2,2 2,2 2,2 2,0 1,9 28 - 29 år 395 423 403 357 320 2,3 2,3 2,2 2,0 1,8 30 år og der-over

485 462 474 465 425 2,1 1,9 1,9 1,8 1,6

Alle 4.215 4.070 3.860 3.523 3.154 2,3 2,3 2,1 1,9 1,7 Heraf kvinder i % 62 61 60 59 58

Tabel 3.18 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Al-derskategorierne 22 - 25 år toppede med i alt 1.370 stipendiemodtagere. Tabellen viser også, at 58 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt.

Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blev gennemgående lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2002 studerede 2,3 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2006 var andelen reduceret til 1,7 %. Tabel 3.19 Stipendiemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieop-

hold) i 2006 fordelt efter uddannelsesretning.

Uddannelsesland

England Norge USA Tyskland Sverige Øvrige I alt

--------------------------------------- antal ----------------------------------------

Videregående uddannelser 1.357 252 300 148 356 741 3.154

Pædagogiske uddannelser 6 17 2 13 10 13 61

Humanistiske udd. i alt 485 60 78 82 158 283 1.146 - Kunst og arkitektur 209 12 22 24 50 105 422 - Litteratur og sprog 38 8 5 15 6 51 123 - Film og medie 125 4 25 6 18 58 236

Administrative uddannelser 666 92 150 36 115 332 1.391 - Erhvervsøkonomi 258 18 89 10 24 160 559 - Samfundsfag 249 28 37 14 63 87 478

Naturvidenskabelige udd. 93 38 17 7 21 36 212

Erhvervsuddannelser 62 26 45 4 33 42 212

Sundhedsuddannelser 45 19 6 6 19 35 130

Øvrige videregående udd. 0 0 2 0 0 0 2

Størstedelen af de studerende, der i 2006 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en ad-ministrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 44 og 36 % af samtlige støt-temodtagere i VU, der studerede i udlandet. I alt 2.413 støttemodtagere (svarende til 77 %) valgte at studere i et af følgende 5 lande: England, Sverige, USA, Norge eller Tyskland.

46

3.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU´s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven. Tabel 3.20 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2005 - 2006.

Støttemodtagere Tildelt stipendie Tildelt lån 2005 2006 2005 2006 2005 2006

-------- antal -------- ----------------------- mio. kr. -----------------------

Norden 990 1.007 42 44 13 13 Øvrig EU 2.113 2.193 89 93 18 19 Øvrig Europa 1) 1.131 1.217 44 49 8 9 Mellemøsten 467 535 18 21 5 5 Nord- og Sydamerika 436 432 19 20 5 5 Asien 2) 339 375 13 15 2 2 Afrika 318 330 13 14 4 4 Statsløs 25 24 1 1 0 0 Øvrige lande 37 36 2 2 0 0

I alt 5.856 6.149 241 258 56 59

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland.

I 2006 modtog ca. 6.100 personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser jf. tabel 3.22, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til 2005. I 2006 var den største gruppe stipen-diemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden). De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2006 258 mio. kr. i stipendier og 59 mio. kr. i lån. Tabel 3.21 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2006 fordelt på alder.

Alder ultimo 2006

18 - 19 20 - 21 22 - 23 24 - 25 26 – 27 28 - 29 30 og derover

I alt

------------------------------------------------ antal ------------------------------------------------

Stip. modtagere 164 601 774 755 764 738 2.353 6.149

------------------------------------------------- % --------------------------------------------------

Stip. modtagere 3 10 13 12 12 12 38 100

Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

Jævnfør tabel 3.21 var 38 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.5 var 15 % af alle stipendiemodtagere 30 år eller ældre. Således var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab.

47

3.8 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning

Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker æn-dringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter.

Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv.

Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (må-nedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer − fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.22 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af,

at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i 2002 - 2006.

2002 2003 2004 2005 2006 2002 2003 2004 2005 2006

------------ antal støttemodtagere -------------- ----------------- index -------------------

Manglende klip til udd. afslutning

11.700

12.600

12.900

13.200

13.200

100

108

110

113

113

ingen støtte 5.700 6.400 6.900 7.200 7.600 100 112 121 126 133 Slutlån 6.000 6.200 6.000 6.000 5.600 100 103 100 100 93

Inaktivitet 1) 2.200 2.200 3.000 3.400 3.600 100 100 136 155 164

Orlov bevilget 3.900 3.800 3.700 3.900 3.700 100 97 95 100 95

I alt 17.800 18.600 19.600 20.500 20.500 100 104 110 115 115

Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager.

1) Studiemæssigt ude af takt Tabel 3.22 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i 2002 - 2006, som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. I 2006 var manglende klip med 64 % den årsag, der forekom hyppigst. Manglende klip som årsag til standset støtte er steget med ca. 13 % fra 2002 til 2006. Orlov hhv. inaktivitet udgjorde hver 18 %. Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i 2003 - 2006.

År for afbrudt uddannelse

2003 2004 2005 2006

-------------- antal støttemodtagere ------------

Støttemodtagere med afbrudt VU 13.448 13.487 13.844 14.306 heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2006 3.648 4.044 5.233 8.113 (27,1 %) (30,0 %) (37,8 %) (56,7 %)

påbegyndt ny uddannelse senest ultimo 2006 9.800 9.443 8.611 6.193 (72,9 %) (70,0 %) (62,2 %) (43,3 %)

Heraf påbegyndt en VU 7.802 7.667 7.175 5.351 påbegyndt en UU 1.998 1.776 1.436 842

48

I 2006 var der 14.300 støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb, dvs. 6,4 % flere end i 2003. Tabel 3.24 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i 2000 – 2006, der er påbegyndt

ny uddannelse.

År for afbrudt uddannelse

Påbegyndt ny uddan-nelse

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

----------------------------------------------- % -------------------------------------------------

0 - 1 år efter afbrud • 47,7 48,3 46,3 46,2 44,4 43,3 1 - 2 år efter afbrud 65,8 67,1 66,8 65,1 64,5 62,2 • 2 - 3 år efter afbrud 71,7 73,2 72,6 70,6 70,0 • • 3 - 4 år efter afbrud 74,3 75,6 74,7 72,9 • • •

Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 3 år har været faldende siden 2001.

49

Tabel 3.25 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser for de første 3, 4 og 6 år af uddannelsen.

98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06

------------------------------------- % -------------------------------------------

Udelte kand. (første 6 år) Lægevidenskab 18 17 19 18 18 15 18 21

Uni. Bac (første 4 år) Arkitekt … … … … 15 14 12 12 Økonomi … … … … 48 50 44 48 Naturvidenskab 41 43 46 44 38 42 38 43 Humaniora 35 40 47 48 42 43 38 40 Jura 28 38 45 47 42 46 43 49 HA 34 28 31 29 28 31 29 29

Overbygning (første 3 år) Økonomi … … … … 5 2 7 8 Naturvidenskab 12 10 9 11 8 9 13 12 Humaniora 9 9 11 12 12 14 17 18 Jura 6 3 4 4 4 4 5 8 Civilingeniør •••• 22 22 17 25 22 20 21 Cand. Merc. 14 9 10 8 9 10 11 11

Prof. Bac (første 4 år) Diplomingeniør … … … … 33 31 32 30 Sygeplejerske 30 31 32 35 36 31 30 33 Pædagog … … … … 21 22 24 25 Socialrådgiver … … … … 22 22 21 22 Læreruddannelse 19 19 32 35 30 29 31 37 Fysio-/Ergoterap. … … … … 22 22 22 25

KVU (første 3 år) Datamatiker 37 41 43 52 50 48 52 59 Laborant … … … … 26 29 35 34

Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med til-

strækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode.

Af tabel 3.25 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret stu-

dietid plus 1 år)4.

I 2005/06 var afbrudstilbøjeligheden for lægevidenskab 21 %.

Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne var typisk 40 % - 50 %. Dog var af-brudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelsen til arkitekt 12 %. Afbrudstilbøjeligheden var

4 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 03/04, som (antal studiestartere 03 med afbrud ind-til 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 03) + (antal studiestartere 02 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studie-start)/(antal studiestartere 02)+ (antal studiestartere 01 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestarte-re 01). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter.

50

29 % på HA. Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi var re-spektive 49 % og 48 %.

Hvor afbrud på universitetsuddannelserne i økonomi og jura typisk forekom på bachelor delen af ud-dannelsen, indtraf afbruddene på uddannelser til civilingeniør, humaniora og naturvidenskab i højere grad på overbygningsdelen.

På professionsbacheloruddannelserne var afbrudstilbøjelighederne i 2005 mellem 25 % og 36 %.

I 2006 var afbrudstilbøjeligheden blandt de udvalgte uddannelser med 59 % størst for datamatikerne. Tabel 3.26 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i stu-

dieåret 2005/2006 for de første 3, 4 og 6 år af uddannelsen, fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse.

Antal år i afbrudt uddannelse

under 1 år 1 - 2 år over 2 år I alt

antal % antal % antal % antal %

Udelte kand. (første 6 år) Lægevidenskab 17 6 23 5 53 10 93 21

Uni. Bac (første 4 år) Arkitekt 19 7 8 3 5 1 32 12 Økonomi 107 18 50 10 98 20 255 48 Naturvidenskab 537 20 241 9 331 13 1.109 43 Humaniora 785 17 400 9 589 13 1.774 40 Jura 179 16 100 10 223 23 502 49 HA 387 22 93 5 37 2 517 29

Overbygning (første 3 år) Økonomi 7 2 3 1 14 5 24 8 Naturvidenskab 59 5 40 3 41 4 140 12 Humaniora 159 9 77 4 67 4 303 18 Jura 20 3 14 2 17 2 51 8 Civilingeniør 20 11 12 4 16 5 48 21 Cand. Merc. 91 7 24 2 19 2 134 11

Prof. Bac. (første 4 år) Diplomingeniør 260 17 93 6 90 7 443 30 Sygeplejerske 490 17 262 9 176 6 928 33 Pædagog 669 14 407 8 148 3 1.224 25 Socialrådgiver 92 12 56 7 27 3 175 22 Læreruddannelse 660 18 442 11 372 9 1.474 37 Fysio-/Ergoterap. 168 15 85 7 33 3 286 25

KVU (første 3 år) Datamatiker 185 39 85 17 17 3 287 59 Laborant 95 25 37 9 0 0 132 34

I tabel 3.26 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i af-brudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var dog henholdsvis 9 % og 17 % på KVU uddannelserne laborant og datamatiker.

51

På flere universitetsbachelor uddannelser forekommer der relativt mange afbrud mere end 1 år efter studiestart. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var 9 % - 10 % for økonomi, hu-maniora, naturvidenskab og jura. Den højeste afbrudstilbøjelighed efter mere end to års studier indtraf på universitetsbachelor uddannel-serne i jura og økonomi med henholdsvis 23 % og 20 %. På den udelte kandidatuddannelse indenfor lægevidenskab forekommer afbruddene relativt sent. Den samlede afbrudstilbøjelighed er 21 % i løbet af støtteperioden, og de 10 procentpoint forekommer me-re end 2 år efter studiestart. Tabel 3.27 Afbrudstilbøjeligheden i VU i 2005 - 2006 fordelt på alder.

Videregående uddannelser Støttemodtagers alder ultimo året 2005 2006

KVU Prof.

Bac Uni. Bac

Over-bygning

Ialt

KVU Prof. Bac

Uni. Bac

Over-bygning

Ialt

-------------------------------------------------------- % -----------------------------------------------

18 - 19 år 33 13 16 • 15 31 31 13 • 18

20 – 21 år 24 16 15 23 16 24 18 16 27 17

22 – 23 år 12 11 11 9 10 13 11 10 8 11

24 – 25 år 8 6 8 5 7 9 7 8 5 7

26 - 27 år 7 5 7 4 5 9 5 7 4 5

28 – 29 år 8 6 7 4 5 9 5 6 3 5

30 år og derover 10 7 8 4 6 10 6 7 4 6

I alt 10 7 9 4 7 11 7 9 4 7

I de videregående uddannelser afbrød i alt 7 % af samtlige støttemodtagere en uddannelse i 2006. Af-brudstilbøjeligheden var størst for 18-21-årige. Det skyldes blandt andet den forholdsvis store afbruds-tilbøjelighed blandt støttemodtagere på korte videregående uddannelser.

52

3.9 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.28 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene 2003 - 2006: Manglende

klip, slutlån og fødselsklip.

Støttemodtagere

2003 2004 2005 2006

antal % antal % antal antal % Støttemodtagere med fuldført VU 41.400 41.200 41.300 42.500 Andel der manglede klip 19 20 21 21 Andel der fik slutlån 8 8 8 8 Andel der fik fødselsklip 10 11 11 11

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddan-nelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke. Da den traditionelle femårige kandidatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser − en treårig bachelor-uddannelse og en toårig kandidatuddannelse, er tallene er ikke helt sammenlignelige fra år til år.

I 2006 færdiggjorde ca. 42.500 støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 21 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 8 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i 2006. Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2006 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %. Der var dog store variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddan-nelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet:

• den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var ty-pisk 1 - 1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7 - 9 år (normeret 5 - 6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i 1997 - 1999 (en del har haft orlov, herunder barselsorlov).

• i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af

den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Ek-sempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år.

• fra 1996 blev det ”6-årige”- klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddan-

nelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. • før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kon-

tanthjælp.

53

Tabel 3.29 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip 1998 - 2006.

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

----------------------------------------------- % ------------------------------------------------

Lægevidenskab 17 18 21 19 17 18 21 16 14

Naturvidenskab 48 58 59 58 65 65 65 62 62

Jura 48 48 47 49 49 54 56 62 62

Cand. Merc. 26 25 26 30 30 32 31 34 28

Civilingeniør 31 28 29 24 22 27 24 24 25

Humaniora 30 48 54 62 65 64 63 65 61

Lærer 3 5 6 6 7 8 10 11 12

Sygeplejerske 1 1 1 2 3 4 3 4 5

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddan-nelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip.

På de udvalgte uddannelser manglede væsentligt flere klip i 2006 sammenlignet med 1998. Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til nor-meret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2006, varierede mellem 5 % (sygeplejerske) og 62 % på naturvidenskab og jura. Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der manglede klip, var størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 14 % på lægevidenskab til 62 % på naturvidenskab og jura). På jura steg andelen, der manglede klip, fra 49 % i 2002 til 62 % i 2006.

54

Tabel 3.30 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2006, og andelen heraf med studietid ud over normeret tid, andelen, der manglede klip og an-delen, der manglede klip i mere end et år.

Fuldført uddannelse

heraf med studietid ud over normeret tid

heraf mangler klip heraf mangler Uddannelse > 12 klip

antal antal % antal % antal %

VU i alt 42.517 22.196 52 8.865 21 2.623 6

LVU 14.246 12.239 86 6.917 49 2.156 15

Lægevidenskab 804 553 69 114 14 25 3 Teologi 181 139 77 52 29 17 9 Økonomi 425 384 90 271 64 115 27 Arkitekt 265 224 85 82 31 14 5 Jura 798 745 93 495 62 141 18 Naturvidenskab 1.367 1.263 92 842 62 273 20 Cand. Pharm. 173 164 95 73 42 19 11 Cand. Pæd. 159 102 64 42 26 4 3 Cand. Merc. 1.449 1.225 85 410 28 78 5 Civilingeniør 1.041 757 73 262 25 23 2 Humaniora 1.971 1.855 94 1.210 61 376 19

Uni. Bac 9.986 4.007 40 954 10 280 3

Økonomi 226 131 58 31 14 10 4 Jura 532 337 63 75 14 18 3 Naturvidenskab 1.414 792 56 231 16 66 6 Humaniora 2.661 1.258 47 334 13 112 4

Prof. Bac 13.641 4.493 33 849 6 163 1

Læreruddannelse 3.001 1.380 46 371 12 76 3 Diplomingeniør 1.203 653 54 132 11 12 1 Sygeplejerske 1.854 550 30 96 5 21 1 Pædagog 3.907 736 19 30 1 5 0 Socialrådgiver 516 111 22 25 5 7 1 Fys./Ergoterap. 861 166 19 28 3 4 0

KVU 4.460 1.345 30 120 3 20 0

Datamatiker 238 81 34 13 5 2 1 Laborant 262 241 92 13 5 0 -

Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke.

I 2006 havde 52 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 21 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip. Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2006 havde 86 % af de 12.200 støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddan-nelserne indenfor jura, humaniora, økonomi, naturvidenskab og på cand. pharm. studiet havde mere end 90 % studietider ud over normeret tid. I 2006 manglede 49 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mere end 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor huma-niora, økonomi, naturvidenskab og jura.

55

Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2006, der manglede mere end 12 klip, var 15 %. An-delen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (27 %), naturvidenskab (20 %) og humaniora (19 %). På den korte videregående uddannelse til laborant havde 92 % en studietid udover den normerede tid. I en del af disse tilfælde var overskridelsen af den normerede tid af kortere varighed. Tabel 3.31 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte

videregående uddannelser i 2006: manglende klip, slutlån og fødselsklip.

Støttemodtagere

Støttemodta- Manglende klip Fik Slutlånstil- gere i alt slutlån bøjelighed 1)

Uden fødselsklip

Med fødselsklip

I alt

antal ------------------------------- % ---------------------------------

VU i alt 42.517 19 36 21 8 39

LVU 14.246 46 61 49 20 42

Lægevidenskab 804 11 22 14 6 39 Teologi 181 28 30 29 11 38 Økonomi 425 63 69 64 19 30 Arkitekt 265 29 39 31 14 45 Jura 798 61 68 62 21 33 Naturvidenskab 1.367 59 75 62 23 38 Cand. Pharm. 173 41 50 42 17 40 Cand. Pæd. 159 23 46 26 8 29 Cand. Merc. 1.449 27 41 28 15 52 Civilingeniør 1.041 24 37 25 10 38 Humaniora 1.971 58 73 61 31 50

Uni. Bac 9.986 8 27 10 2 20

Økonomi 226 13 27 14 0 3 Jura 532 12 44 14 3 20 Naturvidenskab 1.414 15 33 16 3 16 Humaniora 2.661 11 32 13 2 20

Prof. Bac 13.641 5 11 6 2 39

Læreruddannelse 3.001 10 22 12 5 42 Diplomingeniør 1.203 11 15 11 4 33 Sygeplejerske 1.854 5 8 5 2 35 Pædagog 3.907 1 1 1 0 33 Socialrådgiver 516 5 5 5 3 52 Fys./Ergoterap. 861 3 5 3 2 50

KVU 4.460 2 8 3 1 32

Datamatiker 238 5 10 5 2 38 Laborant 262 4 18 5 1 15

Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan op-tage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke.

1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån.

56

I 2006 manglede 21 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 19 % klip, mens 36 % af støt-temodtagere med fødselsklip manglede klip. På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. For støttemodtagere med fødselsklip var andelen, der mang-lede klip 61 % mod 46 % for personer uden fødselsklip. For personer med fødselsklip varierede ande-len med manglende klip blandt uddannelsesretninger indenfor LVU mellem 22 % for lægevidenskab og 75 % på naturvidenskab. For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen, der op-tog slutlån, 8 %. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slut-lån, varierede mellem 1 % på KVU og 20 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 31 % slutlån. Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støt-temodtagere, der manglede klip. Generelt optog 39 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slut-lån. De højeste slutlånstilbøjeligheder var ca. 52 % for socialrådgiver (professionsbachelor uddannel-se) og cand. Merc. (LVU).

3.10 SU-støttens dækningsgrad SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner er defineret som forholdet mel-lem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/10 2006 i SU-støtteberettigende uddannelser. Tabel 3.32 Studerende og støttemodtagere ved de 10 største universitetslovsinstitution-

er i efteråret 2006.

Studerende 1) Støttemodtagere 2) Dækningsgrad 3)

antal antal %

Københavns Universitet 32.100 20.400 63,5 Århus Universitet 19.400 14.700 75,9 Handelshøjskolen i Kbh. 13.300 9.900 74,4 Syddansk Universitet 13.500 9.500 70,8 Ålborg Universitet 10.000 8.500 84,5 Roskilde Universitetscenter 7.900 5.600 70,1 Danmarks Tekniske Universitet 6.100 4.500 73,8 Handelshøjskolen i Århus 5.700 4.200 73,5 Kgl. Vet. og Landbohøjskole 2.900 2.100 73,3 Danmarks Farmaceutiske Universitet 1.200 1.100 86,8

I alt 112.100 80.500 71,8

Anm.: Statistikken er opgjort på administrative enheder.

1) Ordinært indskrevne studerende pr. 1/10 2006 i SU-støtteberettigende uddannelser i følge Danmarks Statistik (ekskl. Ph.d.-studerende, gæstestuderende og studerende i åben uddannelse). Ikke alle indskrevne er aktive stude-rende.

2) Støttemodtagere i perioden 1/8 2006 til 31/12 2006, hvor uddannelsen ikke er afsluttet inden 1/10 2006. 3) Støttemodtagere i forhold til studerende. Den 1. oktober 2006 var der ca. 112.100 studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsin-stitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 3.33. Ca. 80.500 af disse studerende fik SU-

57

støtte i løbet af efteråret 2006, dvs. knap 72 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier og/eller lån. Blandt de ti største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun knap 64 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte – omfanget af ikke ak-tive studerende er formentlig her relativt stort. På Danmarks Farmaceutiske Universitet var dæknings-graden højest med knap 87 %. De sidste godt 28 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive eller havde opbrugt deres støtte-muligheder m.m.

3.11 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrol-krav

Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2006 var der 3 forskellige satser for månedsfri-beløbet på henholdsvis 6.010 kr., 15.010 kr. og 28.890 kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2006 var det laveste årsfribeløb 72.120 kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på 21.709 kr. i 2006. Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddan-nelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.33, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca. 185.000 støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2006 var knap 91.000 (49 %) helårsstøt-temodtagere.

58

Tabel 3.33 Helårsstøttemodtagere i VU i 2006 fordelt efter egenindkomst, alder og køn.

Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.)

Helårsstøttemodtagere1) fordelt på alder ult. 2006

18 - 19 20 - 24 25 - 29 >= 30 Alle

Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K

--------------------------------------------------------- % ----------------------------------------------------------------

0 - 999 15 13 10 9 13 13 23 26 13 13 1.000 - 9.999 15 15 10 9 10 10 13 14 10 10 10.000 - 19.999 19 19 9 9 8 8 8 8 8 8 20.000 - 29.999 8 8 10 11 8 8 6 6 9 9 30.000 - 39.999 10 10 11 12 9 9 6 6 10 10 40.000 - 49.999 7 8 11 12 9 9 6 5 10 10 50.000 - 59.999 10 13 11 12 9 10 6 5 10 10 60.000 - 69.999 8 8 11 12 10 10 6 6 10 10 70.000 - 79.999 2 1 7 7 7 7 5 4 7 7 80.000 - 89.999 2 3 4 4 5 4 4 4 4 4 90.000 - 99.999 1 1 2 2 3 3 3 3 3 3 100.000 - 109.999 1 1 1 1 2 2 3 3 2 2 110.000 og derover 2 0 3 2 8 6 12 10 6 5

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Antal 200 107 38.400 25.300 36.700 21.000 11.300 7.100 90.800 53.500

----------------------------------------------- kr. --------------------------------------------------- Gennemsnit 30.200 29.900 43.200 43.300 48.500 46.300 48.300 43.000 45.900 44.400

Gennemsnit > 999 35.600 34.400 47.900 47.300 55.600 53.400 62.200 57.900 52.600 50.800

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ÷ uddan-nelsesopsparingsrenter ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006 udgjorde ca. 87 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på 52.600 kr. Indkomsten var gennemgå-ende større jo ældre støttemodtageren var. De 20-24 årige tjente 47.900 kr., de 25-29 årige 55.600 kr. og de på 30 år eller der over tjente 62.200 kr., dvs. de tjente ca. 30 % mere end de 20 – 24 årige. Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for de ældste på 30 år eller der over. Blandt de 20 – 24 årige havde 29 % en egenindkomst på under 20.000 kr. og ca. 17 % havde mere end 70.000 kr. Blandt de 25 – 29 årige havde 31 % under 20.000 kr. og ca. 25 % havde mere end 70.000 kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 44 % under 20.000 kr. og 27 % havde tjent mere end 70.000 kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster.

59

Tabel 3.34 Helårsstøttemodtagere i VU i 2006 med hhv. børn og børn født i året fordelt efter ege-nindkomst og alder.

Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.)

Helårsstøttemodtagere1) fordelt på alder ult. 2006

18 - 19 20 - 24 25 - 29 >= 30 Alle

Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn

------------------------------------------------------ % ----------------------------------------------------------------

0 - 999 - - 37 35 32 27 30 30 31 29 1.000 - 9.999 - - 17 17 17 18 15 17 16 18 10.000 - 19.999 - - 12 15 9 10 9 9 9 10 20.000 - 29.999 - - 7 8 8 9 6 5 7 8 30.000 - 39.999 - - 7 6 6 6 6 5 6 6 40.000 - 49.999 - - 5 5 5 4 4 3 5 4 50.000 - 59.999 - - 2 2 4 5 4 4 4 4 60.000 - 69.999 - - 3 4 4 5 3 4 4 4 70.000 - 79.999 - - 3 4 3 4 3 3 3 4 80.000 - 89.999 - - 2 1 3 3 3 4 3 3 90.000 - 99.999 - - 1 1 2 2 3 3 2 3 100.000 - 109.999 - - 1 1 2 2 2 2 2 2 110.000 og derover - - 1 2 5 6 12 11 8 7

I alt - - 100 100 100 100 100 100 100 100

Antal 0 0 858 422 4.846 1.058 5.956 1.058 11.700 3.438

--------------------------------------------------- kr. ----------------------------------------------------- Gennemsnit i kr. - - 22.300 22.700 29.200 32.000 42.000 40.100 35.200 33.300

Gennemsnit > 999 - - 35.400 34.600 42.900 43.800 59.500 56.800 51.100 46.800

Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst ÷ uddan-nelsesopsparingsrenter ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ SU-stipendier.

1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på 35.200 kr. i 2006. Det var væ-sentligt mindre end gennemsnittet for alle, som var på 45.900 kr., jævnfør tabel 3.33. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende. Helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2006, udgjorde ca. 69 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn, og de havde i gennemsnit en egenind-komst på 51.100 kr. Denne gennemsnitlige indkomst var gennemgående højere, jo ældre støttemodta-geren var. I gennemsnit tjente de 20-24 årige 35.400 kr., de 25-29 årige 42.900 kr. og de på 30 år eller der over tjente 59.500 kr. i 2006. Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under 10.000 kr. var 23 % jf. tabel 3.33. Blandt dem, som havde børn, og dem, som havde et barn født i året, udgjorde denne gruppe i begge tilfælde 47 %. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i 2006 93.829 kr. Ca. 18 % af alle forsør-gere benyttede sig i 2006 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end 70.000 kr.

60

Tabel 3.35 Fravalg af støtte og dobbeltklip i VU i 2002 - 2006.

Personer Klip

2002 2003 2004 2005 2006 2002 2003 2004 2005 2006

---------------------- antal ------------------------ ----------------------- klip ----------------------------

Fravalg 23.200 22.400 22.000 22.300 22.900 66.200 63.300 63.400 64.000 65.400

I % af stip. modt. 12,6 % 12,4 % 12,2 % 12,2 % 12,5 %

Dobbeltklip 1) 5.000 4.800 4.400 4.000 4.200 14.900 14.300 13.300 11.700 12.000 I % af stip. modt. 2,7 % 2,7 % 2,4 % 2,2 % 2,3 % IK-krav 12.200 11.700 12.100 12.800 14.600 I % af støttemodt. 6,6 % 6,4 % 6,6 % 6,9 % 7,9 %

1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Blandt støttemodtagerne i 2006 fravalgte 12,5 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.36 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende

2003 - 2006.

2003 2004 2005 2006 1)

antal % antal % antal % antal %

Støttemodtagere i alt 183.600 182.900 184.400 185.000 - med IK-krav 11.700 6,4 12.100 6,6 12.800 6,9 14.600 7,9 under uddannelse ultimo året 10.300 6,8 10.600 6,9 11.500 7,5 13.000 8,6 ikke under uddannelse ultimo året 1.500 4,6 1.500 5,0 1.200 3,9 1.600 4,7

----------------------- tilbagekrævede beløb, mio. kr. -------------------------

Tilbagekrævet beløb i alt 138,8 148,6 156,9 187,4 Stipendium 117,4 126,5 134,8 161,9 Lån 13,4 13,5 13,1 14,7 procenttillæg 8,0 8,6 9,0 10,8

1) Foreløbige tal Omkring 14.600 af de 185.000 støttemodtagere i 2006 vil få et IK-krav (7,9 %), jf. tabel 3.36. Det tilbagekrævede beløb på godt 187 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 2,0 % af det ud-betalte støttebeløb på omkring 9.278 mio. kr. i 2006. Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2006 forventes at være 8,6 mod 4,7 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå i hele perioden under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene 2003-

61

2006 var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca. 11.900 kr., 12.300 kr., 12.300 kr. og forventet 12.800 kr. Tabel 3.37 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende 2003 - 2006 fordelt efter det samlede kravs stør-

relse.

Samlet kravstørrelse, kr. 2003 2004 2005 2006 1) 2003 2004 2005 2006 1)

-------------------- antal --------------------- -------------------- % ------------------

4.999 og derunder 5.867 5.731 6.435 7.140 50,0 49,6 50,4 48,8 5.000 - 9.999 1.591 1.425 1.492 1.721 13,5 12,3 11,7 11,8 10.000 - 14.999 1.146 1.188 1.200 1.467 9,8 10,3 9,4 10,0 15.000 - 19.999 775 845 1.008 1.078 6,6 7,3 7,9 7,4 20.000 - 24.999 676 638 680 704 5,8 5,5 5,3 4,8 25.000 - 29.999 411 399 465 694 3,5 3,5 3,6 4,7 30.000 - 34.999 354 325 351 419 3,0 2,8 2,7 2,9 35.000 - 39.999 244 293 248 317 2,1 2,5 1,9 2,2 40.000 - 44.999 158 160 264 286 1,3 1,4 2,1 2,0 45.000 - 49.999 135 145 137 219 1,1 1,3 1,1 1,5 50.000 og derover 388 415 489 573 3,3 3,6 3,8 3,9

Antal IK-krav i alt 11.743 11.564 12.769 14.618 100,0 100,0 100,0 100,0

1) Foreløbige tal. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under 10.000 kr., jf. tabel 3.37.

3.12 Befordringsrabat SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transport-udgifter, der overstiger 12,52 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,85 kr. pr. dag (2006-satser). Styrelsen re-funderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. Tabel 3.38 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2001 – 2006

Rabat- modtagere

Periode-kort

Salgspris (før rabat)

Rabat Rabat i pct. af salgspris

Andel med max. støtte 1)

Rabat pr. modtager

----------- antal ----------- -------- mio. kr. ------ ---------- % ---------- kr.

2001 39.300 167.200 143,6 49,7 35 12,3 1.265 2002 39.100 162.300 147,0 51,5 35 12,0 1.317 2003 38.200 165.400 155,6 55,0 35 12,5 1.440 2004 39.500 160.000 164,2 59,3 36 13,6 1.501 2005 39.800 165.300 172,3 62,3 37 13,5 1.565 2006 38.400 173.100 171,9 62,0 36 14,1 1.615

1) Andel af befordringsrabatmodtagere der modtog maksimal befordringsstøtte.

Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2006 befordringsrabat. Denne andel har været no-genlunde konstant gennem en årrække, og ligeledes har støttemodtagernes egenbetaling i samme peri-

62

ode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring godt 2/3 af den samlede bruttopris. Den samlede støtte vedrørende befordringsrabatordningen steg med 25 % mellem 2001 og 2006. Dette skyldtes sandsynligvis primært generelle takstforhøjelser. Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14%, maksimal befordringsrabat i en eller flere måne-der i 2006. Tabel 3.39 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2006 fordelt på bopælsstatus.

Rabatmod- tagere

Andel 1) Solgte kort Solgte kort-dage

Salgspris Rabat Rabat pr. modtager

antal % ------------ antal ----------- ------- mio. kr. ------- kr.

Hjemmeboende 3.900 45 16.200 524.300 15,5 5,6 1.436 Udeboende 34.600 19 156.900 5.017.200 156,4 56,4 1.630

I alt 38.400 20 173.100 5.541.500 171,9 62,0 1.615

1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende støttemodtagere i VU I 2006 fik 38.400 støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,5 mio. kortdage. Det svarede til knap 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. I alt betalte hver befordringsstøttemodtager 31 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 11 kr. i støtte samt afholdt ca. 20 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig 4.477 kr., hvor-af 1.615 kr. blev ydet i rabat. En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 19 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte. Det indikerer, at hjemmeboende i VU oftere havde længere til deres uddan-nelsessted end udeboende.

3.13 Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar 2001. Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kom-penseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele ud-dannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand.

63

Tabel 3.40 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser 2004 - 2006 fordelt på typen af funktionsnedsættelse.

SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 3) Gns. støtte pr. støttemodtager

Funktionsnedsættelse 2004 1) 2005 2) 2006 2) 2004 2005 2006 2006

------------ antal ------------- ----------------------- 1.000 kr. -------------------------

Hørevanskeligheder 78 76 76 14.668 16.135 14.500 191 Synsvanskeligheder 73 69 77 4.214 4.264 5.531 72 Læse-/skrivevanskeligheder 693 692 929 15.488 15.321 21.706 23 Bevægelsesvanskeligheder 232 199 242 2.052 1.776 2.131 9 Psykiske problemer 40 48 61 321 708 956 16 Andet 19 15 22 142 187 585 27

I alt 1.135 1.099 1.407 36.885 38.392 45.409 32

------------------------------------- % ------------------------------------- Hørevanskeligheder 7 7 5 40 42 32 Synsvanskeligheder 6 6 5 11 11 12 Læse-/skrivevanskeligheder 61 63 66 42 40 48 Bevægelsesvanskeligheder 20 18 17 6 5 5 Psykiske problemer 4 4 4 1 2 2 Andet 2 1 2 0 0 1

I alt 100 100 100

100 100 100

1) Antal SPS-støttemodtagere opgøres i 2004 som personer, der har fået tildelt støtte i året. 2) Antal SPS-støttemodtagere opgøres i 2005 og 2006, som personer, der har fået udbetalt støtte i året. 3) Ekskl. moms. I 2006 fik 1.400 personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 36,9 mio. kr. i 2004 til 45,4 mio. kr. i 2006, svarende til en stigning på 23 %. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i 2006 66 % af SPS-støttemodta-gere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe 23.000 kr. i 2006. Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit 32.000 kr. pr. modtager i 2006.

Tabel 3.41 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr. 2004 - 2006 fordelt på støttens art.

Udbetalt SPS-støtte 1) Støtteart 2004 2005 2006 2004 2005 2006

---------- 1.000 kr. ---------- ---------- % ---------- Tolkning 13.970 15.331 13.870 38 40 31 Undervisningsmateriale 4.745 4.964 6.861 13 13 15 Hjælpemidler og instruktion 2 ) 9.917 6.173 2.751 27 16 6 Kurser 4.699 3.176 474 13 8 1 Sekretær- og praktisk hjælp 2.074 1.830 1.738 6 5 4 Undersøgelse og vurdering af støttebehov 1.377 1.570 2.445 4 4 5 IT-hjælpemidler … 2.881 7.631 … 8 17 Studiestøttetimer … 2.146 8.670 … 6 19 Særligt indrettet arbejdsplads - 286 809 - 1 2 Andet 103 34 160 0 0 0

I alt 36.885 38.392 45.409 100 100 100

Anm.: Tolkning, kurser, sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelse under uddannelse, mens under-visningsmateriale, hjælpemidler, instruktion og vurdering af støttebehov har karakter af engangsydelser. Oplys-ninger om IT-hjælpemidler foreligger særskilt fra 2005

1) Ekskl. moms. 2) Indtil 1. juli 2005 inklusive IT-hjælpemidler.

64

Af forbruget på 45,4 mio. kr. i 2006 blev 13,8 mio. kr. (31 %) anvendt til udgifter til tolkebistand, 15 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale, 17 % til IT-hjælpemidler og 19 % til støttetimer, jf. tabel 3.41. I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.43 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS. Tabel 3.42 Status ultimo 2006 for SPS-udlån i videregående uddannelser

SPS udlån status ultimo 2006 Udlånte genstande Personer med udlån

-------------------------------------- antal --------------------------------------

Udlånt før 2006 1.913 818 Udlånt i 2006 1.277 786

2

I alt 3.190 1.604

Anm.: De personer, der har lånt hjælpemiddel i støtteåret, indgår i opgørelsen af støttemodtagere i støtteåret. Ultimo 2006 var ca. 3.200 genstande udlånt til ca. 1.600 personer. Andelen af udlånte genstande med start før 2006 var 60 %. Tabel 3.43 Status ultimo 2006 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjæl-

pemiddel.

SPS udlån status ultimo 2006 Udlånte genstande Personer med udlån

--------------------------------------- antal --------------------------------------

IT-hjælpemidler 2.638 1.259 Øvrige hjælpemidler 552 345

2

I alt 3.190 1.604

Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtager har bevægelsesvanskeligheder.

Ultimo 2006 udgjorde IT-hjælpemidler 83 % af de udlånte genstande.

65

4. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2006 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 hav-de mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2006 havde ca. 12.000 låntagere en rest-gæld af denne type på 1,4 mia. kr.. Gældstyper

SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en ”p.t. uerholdelig fordring”. Tilbagebetaling

Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1 - 2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af af-slutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddel-bart efter, kravet er rejst. Misligholdt gæld

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”. Administration af SU-gæld

I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen admini-strationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget admi-nistrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomisty-relsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte ale-ne har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af mis-ligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat). Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over lånegældsfor-hold.

66

4.1 Samlet SU-gæld Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo 2004 - 2006.

Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo året

2004 2005 2006 2004 2005 2006

----------------- antal ------------- --------------- mio. kr. ------------

SU-gæld i alt 358.700 359.100 360.700 20.002 20.970 21.886 − SU-lån 344.500 344.900 344.900 19.330 20.291 21.166 − FM-gæld 42.100 42.700 45.900 559 578 628 − UFO-gæld 4.100 3.700 3.300 112 101 92

heraf misligholdt SU-gæld 40.800 43.000 45.900 1.768 1.947 2.157

− SU-lån 29.300 30.600 32.400 1.387 1.533 1.708 − FM-gæld 14.700 16.500 18.500 268 313 357 − UFO-gæld 4.100 3.700 3.300 112 101 92

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2006 havde 360.700 personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på næsten 22 mia. kr. Restgælden var pr. ultimo 2006 steget med næsten 1 mia. kr. (4,4 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (4,3 %); restgælden på FM-gæld steg 50 mio. kr. (8,7 %). Af restgælden var 9,9 % (ca. 2,2 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld er fra 2004 til 2006 steget med 23 %. Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og ud-

dannelsesmæssig status pr. ultimo 2006.

Samlet restgæld (kr.)

Under 50.000

50.000- 99.999

100.000- 149.999

150.000- 199.999

200.000- 249.999

over 249.999

I alt 2005

I alt 2006

------------------------------------------------ antal debitorer -------------------------------------------------

Under uddannelse 42.594 25.921 13.670 5.713 1.953 901 95.582 90.752 Afsluttet uddannelse 156.003 62.218 29.278 13.547 5.830 3.080 263.552 269.956 I alt ultimo 2006 198.597 88.139 42.948 19.260 7.783 3.981 360.708 I alt ultimo 2005 201.041 90.852 40.383 17.037 6.747 3.074 359.134 --------------------------------------------- restgæld, mio. kr. ------------------------------------------------

Under uddannelse 1.017 1.883 1.659 974 431 262 6.317 6.225 Afsluttet uddannelse 3.132 4.454 3.563 2.323 1.291 898 14.652 15.661 I alt ultimo 2006 4.148 6.336 5.223 3.296 1.722 1.160 21.886 I alt ultimo 2005 4.259 6.509 4.912 2.908 1.492 890 20.970

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. I gennemsnit havde de godt 360.700 debitorer i 2006 en restgæld på 60.675 kr. Ved udgangen af 2005 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på 58.390 kr. Den gennemsnitlige restgæld var således steget næsten 4 % fra slutningen af 2005 til slutningen af 2006.

67

Ud af debitorerne havde 55 % (198.597) en restgæld på under 50.000 kr., mens 21 % (73.972) havde en restgæld på 100.000 kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2005 var henholdsvis 56 % og 19 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 1,1 % i 2006. I 2005 var den-ne andel 0,9 % af samtlige debitorer. Det samlede antal debitorer var stort set uændret i forhold til året før. Næsten 3/4 af debitorerne (269.956) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006. Antal debitorer under uddannelse var faldet med knap 4.800. Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse i året steg med godt 6.400.

4.2 SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. for-rentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper.

Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/71 - 1974/75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/83 - 1987/88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/89 - 1990 (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden)

SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån ultimo 2006 udgjorde 21,2 mia. kr. svarende til knap 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddan-nelsessøgende. Næsten 345.000 personer ud af de 360.700 SU-debitorer havde SU-lånegæld ved ud-gangen af 2006, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året.

Ultimo året Lånetype Antal debitorer Restgæld

2004 2005 2006 2004 2005 2006

----------- antal debitorer ----------- --------------- mio. kr. ---------------

Total SU-lånegæld 344.508 344.940 344.942 19.330 20.291 21.166 heraf lån 1 1.441 1.294 1.189 20 18 16 lån 3 235 213 198 2 1 1 lån 4 15.454 11.844 9.477 322 266 229 lån 5 43.455 37.502 30.803 803 651 525 lån 6 332.710 335.237 336.916 18.184 19.354 20.394

Heraf misligholdt SU-lånegæld 29.284 30.568 32.388 1.387 1.533 1.708 Heraf lån 1 1.411 1.279 1.184 20 17 16 lån 3 234 213 198 2 1 1 lån 4 6.111 5.566 5.107 190 173 161 lån 5 5.934 5.563 5.191 186 176 166 lån 6 22.111 24.153 26.567 991 1.166 1.365

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

68

Den største del af restgælden, som vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), var steget ca. 1,0 mia. kr. fra slutningen af 2005 til slutningen af 2006. Restgælden var faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 21,2 mia. kr. var ca. 1,7 mia. kr. (8,1 %) misligholdt i 2006. I 2005 var andelen 7,6 %. Andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg også henover de seneste år. I 2005 var andelen 8,9 %, medens den i 2006 var steget til 9,4 %. Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig sta-

tus og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo 2004 - 2006.

2004 2005 2006

Debitorer antal % antal % antal %

Under udd. 97.441 28 93.297 27 88.194 26

Afsluttet udd., ikke under tilbagebet. 74.694 22 75.767 22 75.396 22

Afsluttet udd., under tilbagebet. 172.373 50 175.876 51 181.352 53

I alt 344.508 100 344.940 100 344.942 100

Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. %

Under udd. 6.099 32 6.170 30 6.080 29

Afsluttet udd., ikke under tilbagebet. 5.181 27 5.573 27 5.906 28

Afsluttet udd., under tilbagebet. 8.050 42 8.547 42 9.180 43

I alt 19.330 100 20.291 100 21.166 100

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Af i alt ca. 344.900 SU-lånedebitorer var 88.200 (26 %) under uddannelse ved udgangen af 2006. Om-trent 75.400 (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2006, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2007 eller 2008. Ved udgangen af 2006 var 181.400 lånedebitorer med afsluttet uddannelse (53 %) i gang med at betale deres lånegæld tilbage. Antallet af lånedebitorer steg ganske moderat de seneste par år; i 2004 var der i alt 344.500 lånedebito-rer, medens der i 2006 var knap 345.000. Der er i perioden sket en mindre forskydning i den for-holdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling.

Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 5

Ved udgangen af 2006 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse 256.700 personer. Det svarede til 74 % af samtlige 344.900 debitorer med SU-lånegæld. Antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover steg med 33 % (650) mellem 2005 til 2006.

5 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen.

69

Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrel-sen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo 2006.

Restgæld på SU-lånegæld ult. 2006

Uddan. Under 50.000 - 100.000 - 150.000 - 200.000 - Over I alt Gnstl. afslutn.år 50.000 99.999 149.999 199.999 249.999 249.999 restgæld

---------------------------------------------- antal debitorer ---------------------------------------- kr.

1991 eller før 4.415 650 150 43 1 2 5.261 27.200 1992 3.395 159 63 29 9 3 3.658 17.700 1993 3.784 178 77 31 15 3 4.088 19.300 1994 6.023 852 80 38 8 4 7.005 29.100 1995 3.153 477 127 50 18 20 3.845 32.500 1996 3.602 896 179 68 33 25 4.803 36.900 1997 5.052 1.318 472 91 30 31 6.994 39.700 1998 10.164 2.060 763 185 56 32 13.260 33.300 1999 11.521 2.509 929 319 77 41 15.396 36.400 2000 12.245 3.572 1.433 536 177 52 18.015 45.200 2001 12.460 4.746 1.784 695 244 84 20.013 50.700 2002 13.312 6.150 2.513 1.086 400 130 23.591 57.900 2003 12.394 7.854 3.205 1.343 600 222 25.618 65.400 2004 12.395 8.448 4.364 1.965 916 377 28.465 73.300 2005 13.672 9.324 5.552 2.841 1.242 666 33.297 79.200 2006 18.260 11.978 6.950 3.658 1.670 923 43.439 78.700

Total 2006 145.847 61.171 28.641 12.978 5.496 2.615 256.748 58.800 Heraf ------------------------------------------------------ % ----------------------------------------------- kr. VU 66 82 91 93 92 89 75 66.500 UU 28 13 6 2 1 1 20 30.900 Ikke-SU beret.udd. 1) 6 4 4 5 6 10 6 53.800

Total 2005 146.551 60.906 26.323 11.227 4.671 1.965 251.643 56.100

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før.

1) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

De 256.700 debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2006 skyldte i gennemsnit 58.800 kr. Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2006 i gennemsnit en restgæld på 66.500 kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på 30.900 kr. Af lånedebitorerne havde 41 % afsluttet uddannelsen i 2004, 2005 eller 2006. Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor (73.300 – 79.200 kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdra-get på gælden i en længere periode.

70

Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2005 og 2006 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2005 og 2006.

Restgæld

Ungdoms- uddannelser

Videregående uddannelser

2) Ikke SU beret- tigende udd. mm.

I alt

på SU-lån (kr.) 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006

-------------------------------------------- antal lånedebitorer ----------------------------------------------------- Under 25.000 7.282 6.381 3.166 3.055 551 423 10.999 9.859 25.000 - 49.999 4.012 3.781 4.253 4.027 557 593 8.822 8.401 50.000 - 74.999 2.023 2.128 4.733 4.565 384 344 7.140 7.037 75.000 - 99.999 891 1.076 3.882 3.639 221 226 4.994 4.941 100.000 - 124.999 407 489 3.410 3.482 126 168 3.943 4.139 125.000 - 149.999 178 260 2.489 2.447 106 104 2.773 2.811 150.000 - 174.999 74 108 1.899 1.941 66 107 2.039 2.156 175.000 - 199.999 52 51 1.062 1.366 74 85 1.188 1.502 200.000 - 224.999 19 33 827 904 55 60 901 997 225.000 - 249.999 11 10 512 622 45 41 568 673 250.000 - derover 12 13 598 802 79 108 689 923

Total 14.961 14.330 26.831 26.850 2.264 2.259 44.056 43.439

Gnstl. restgæld kr. 36.219 40.020 94.328 98.894 74.752 83.507 73.589 78.672

Debitorer i procent af støttemodtagere, der sluttede ud-dannelsen i året 1)

24 %

23 %

61 %

59 %

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

1) Støttemodtager opgøres som personer, der er registreret med uddannelsesafslutning i året. 2 Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser. Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2006, havde 43.400 studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlig gæld var på ca. 78.700 kr. Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde 26.900 (59 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var 98.900 kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig. Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2006, havde 14.300 (23 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var 40.000 kr. Fra 2005 til 2006 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 34 % (234) til 923.

71

Tabel 4.7 Debitorer med hhv. fuldført eller afbrudt uddannelse i 2002 - 2006 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo året, samt efter hvor- vidt de gik på en LVU.

Restgæld på Afsluttet uddannelse år:

SU-lån 2002 2003 2004 2005 2006

------------------------------------ antal lånedebitorer --------------------------------------

Fuldført udd. 32.632 33.399 32.109 31.668 31.172 - LVU 9.604 9.766 9.300 9.773 9.835

Under 50.000 14.602 13.816 12.799 11.706 10.707 - LVU 2.108 1.915 1.761 1.642 1.645

50.000 - 99.999 10.222 10.913 10.087 9.402 9.015 - LVU 2.647 2.622 2.354 2.332 2.183

100.000 - 149.999 4.536 4.863 5.124 5.748 5.867 - LVU 2.338 2.349 2.264 2.463 2.342

150.000 - 199.999 2.085 2.333 2.479 2.855 3.233 - LVU 1.535 1.670 1.681 1.895 1.999

200.000 - 249.999 887 1.075 1.164 1.332 1.494 - LVU 733 879 886 987 1.069

250.000 og der over 300 399 456 625 856 - LVU 243 331 354 454 597 Afbrudt udd. 9.988 10.130 11.662 12.388 12.267 - LVU 713 880 1.084 1.135 945

Under 50.000 7.295 7.030 7.988 8.115 7.553 - LVU 251 266 322 269 219

50.000 - 99.999 1.977 2.142 2.481 2.732 2.963 - LVU 248 285 339 309 260

100.000 - 149.999 534 681 791 968 1.083 - LVU 124 181 207 269 206

150.000 - 199.999 135 202 256 372 425 - LVU 61 101 121 164 152

200.000 - 249.999 34 57 103 137 176 - LVU 21 36 65 79 70

250.000 og der over 13 18 43 64 67 - LVU 8 11 30 45 38

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. LVU er ved fuldført ud- dannelse inklusiv udelt kandidatuddannelse og ved afbrudt uddannelse eksklusiv udelt kandidatuddan- nelse.

1) Ekskl. ca. 600 debitorer, som har misligholdt gæld. For debitorer med fuldført uddannelse i 2006 udgjorde andelen med en gæld på 200.000 kr. eller der over 7,5 % (2.350 debitorer) mod 3,6 % (1.187 debitorer) i 2002. På LVU udgjorde andelen 16,9 % (1.666) i 2006 mod 10,2 % (976) i 2002.

72

For debitorer med afbrudt uddannelse i 2006 udgjorde andelen med en gæld på 100.000 kr. og der over 14,3 % (1.751 debitorer) mod 7,2 % (716 debitorer) i 2002. På LVU udgjorde andelen 49,3 % (466) i 2006 mod 30,0 % (214) i 2002. Tabel 4.8 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2001 - 2006 med restgæld på SU-lån fordelt efter

restgældens størrelse pr. ultimo året, samt hvorvidt de manglede klip inden uddannel-sens afslutning, og om de tog slutlån.

Restgæld Afsluttet uddannelse i år:

på SU-lån (kr.) 2001 1) 2002 2003 2004 2005 2006

-------------------------------------- antal lånedebitorer ---------------------------------------------

Under 50.000 21.273 21.878 20.836 20.772 19.821 18.260 - manglede klip . 5 % 6 % 5 % 5 % 5 % - tog slutlån . 2 % 2 % 2 % 2 % 2 %

50.000 - 99.999 10.747 12.190 13.053 12.564 12.134 11.978 - manglede klip . 15 % 14 % 13 % 13 % 12 % - tog slutlån . 8 % 7 % 6 % 6 % 6 %

100.000 - 149.999 4.783 5.069 5.544 5.914 6.716 6.950 - manglede klip . 35 % 32 % 28 % 26 % 23 % - tog slutlån . 22 % 20 % 16 % 14 % 12 %

150.000 - 199.999 1.937 2.200 2.535 2.735 3.227 3.658 - manglede klip . 69 % 63 % 60 % 53 % 48 % - tog slutlån . 53 % 47 % 44 % 37 % 31 %

200.000 – 249.999 840 921 1.132 1.267 1.469 1.670 - manglede klip . 89 % 87 % 84 % 80 % 74 % - tog slutlån . 82 % 81 % 77 % 72 % 64 %

250.000 og der over 176 313 417 499 689 923 - manglede klip . 96 % 95 % 93 % 92 % 91 % - tog slutlån . 92 % 90 % 88 % 88 % 85 %

Total 39.800 42.600 43.500 43.800 44.100 43.400

- manglede klip . 17 % 18 % 17 % 18 % 18 % - tog slutlån . 11 % 11 % 11 % 11 % 11 %

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Ekskl. ca. 600 debitorer, som har misligholdt gæld. For SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse et givet år var andelen, der havde manglet klip eller ta-get slutlån under uddannelsen, større for store gældsforhold. Hovedparten af debitorerne med stor rest-gæld havde manglet klip og/eller taget slutlån under uddannelsen. Af debitorerne med afsluttet uddan-nelse med restgæld større end 250.000 havde 91 % - 96 % manglet klip fra 2001 til 2006, mens 85 % - 92 % havde taget slutlån.

73

Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2006 fordelt efter restgældens størrelse og uddannel-seskategori.

Restgæld på SU-lån

Under 50.000 - 100.000 - 150.000 - 200.000 - Over Debitorer Gnstl. Uddannelse 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 250.000 i alt restgæld

-------------------------------------- % -------------------------------------- antal kr.

UU 69 24 5 1 0 0 7.106 42.000 - forsørgere 51 32 12 4 1 0 729 60.300 - m/fødselsklip 35 33 20 10 2 0 260 80.100

VU i alt 1) 22 31 24 14 6 3 21.813 105.200 - forsørgere 17 27 23 16 10 7 4.769 123.400 - m/fødselsklip 14 22 24 19 12 9 3.607 137.000

KVU 34 45 13 5 1 1 1.945 70.300 - forsørgere 31 40 16 9 3 2 298 84.900 - m/fødselsklip 21 34 20 16 6 3 148 106.900

Prof. Bac 25 37 27 8 2 1 8.142 88.600 - forsørgere 20 32 28 13 5 2 2.252 103.400 - m/fødselsklip 15 25 32 18 7 3 1.390 118.800

Uni. Bac 25 38 20 11 4 2 1.309 92.700 - forsørgere 15 28 24 19 7 7 218 124.600 - m/fødselsklip 13 23 24 25 9 7 159 134.000

LVU 17 22 24 20 11 6 9.835 127.700 - forsørgere 12 19 19 20 16 13 1.907 151.900 - m/fødselsklip 11 19 20 20 16 13 1.825 153.200

Ikke SU-beret. 2) 45 25 12 8 4 5 2.253 83.500 - forsørgere 32 24 14 12 7 10 359 109.800 - m/fødselsklip 16 20 19 19 11 16 193 146.500

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på

uddannelsen. Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2006, fordelt efter uddannelseskate-gori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. For debitorer med fuldført UU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 42.000 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 60.300 kr. og 80.100 kr. For debitorer med fuldført KVU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 70.300 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 84.900 kr. og 106.900 kr. For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 88.600 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 103.400 kr. og 118.800 kr. For debitorer med fuldført universitetsbacheloruddannelse i 2006, var den gennemsnitlige restgæld 92.700 kr. , for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 124.600 kr. og 134.000 kr.

74

For debitorer med fuldført LVU i 2006 var den gennemsnitlige restgæld 127.700 kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis 151.900 kr. og 153.200 kr. Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2006 fordelt efter restgældens størrelse og ud-

dannelseskategori.

Restgæld på SU-lån

Under 50.000 - 100.000 - 150.000 - 200.000 - Over Debitorer Gnstl. Uddannelse 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 250.000 i alt restgæld

---------------------------------------- % ----------------------------------- antal kr.

UU 73 21 5 1 0 0 7.224 38.000 - forsørgere 54 32 10 2 1 1 1.060 56.500 - m/fødselsklip 36 36 19 4 3 2 278 79.300

VU i alt 1) 45 29 14 7 3 1 5.037 71.400 - forsørgere 34 29 19 10 6 3 945 91.900 - m/fødselsklip 18 28 24 14 10 5 431 118.100

KVU 51 31 12 4 2 0 744 59.800 - forsørgere 41 34 14 5 5 1 102 76.400 - m/fødselsklip 22 33 25 6 11 3 36 107.400

Prof. Bac 53 28 12 5 2 0 2.052 60.800 - forsørgere 40 30 18 7 3 2 515 78.400 - m/fødselsklip 22 32 26 11 6 2 186 99.500

Uni. Bac 48 31 12 6 2 1 1.189 65.000 - forsørgere 30 28 20 12 8 2 149 96.600 - m/fødselsklip 18 27 23 16 13 4 79 117.900

Overbygning 24 26 22 17 7 4 823 110.500 - forsørgere 12 23 23 20 13 9 142 141.000 - m/fødselsklip 12 21 20 22 14 11 106 149.600

Udelt kand. 18 39 20 11 8 3 122 105.200 - forsørgere 21 25 29 7 11 7 28 118.700 - m/fødselsklip 17 22 28 11 11 11 18 133.400

Ikke SU-beret. 2) 17 50 17 17 0 0 6 81.700 - forsørgere 0 - m/fødselsklip 0

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2006, fordelt efter ud-dannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under ud- dannelsen. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2006 var 38.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 56.500 kr. og 79.300 kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2006 var 59.800 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 76.400 kr. og 107.400 kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en universitetsbacheloruddannelse i 2006 var 65.000 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennem- snitsgælden henholdsvis 96.000 kr. og 117.900 kr.

75

Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en professionsbachelor uddannelse i 2006 var 60.800 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnits-gælden henholdsvis 78.400 kr. og 99.500 kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2006 var 110.500 kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnits-gælden henholdsvis 141.000 kr. og 149.600 kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2006 var 105.200 kr. Blandt forsør-gere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis 118.700 kr. og 133.400 kr. Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld på SU-lånegæld for debitorer med henholdsvis afbrudte og fuld-

førte uddannelser pr. ultimo 2004 – 2006.

Gennemsnitlig restgæld på SU-lånegæld ultimo året

Afbrudt uddannelse Fuldført uddannelse

Uddannelse

2004

2005

2006

2004

2005

2006

------------------------------------------------ kr. -----------------------------------------------

UU 31.400 33.400 38.000 36.600 38.900 42.000 index 100 106 121 100 106 115 VU i alt 1) 62.100 69.600 71.400 93.300 99.900 105.200 index 100 112 115 100 107 113

KVU 49.100 54.100 59.800 60.000 65.900 70.300 index 100 110 122 100 110 117

Prof. Bac 50.900 56.300 60.800 77.600 83.000 88.600 Index 100 111 119 100 107 114

Uni. Bac 57.200 64.100 65.000 83.100 87.500 92.700 index 100 112 114 100 105 112

Overbygn.2) 93.400 105.900 110.500 118.200 123.500 127.700 index 100 113 118 100 105 108

Udelt kand. 98.600 114.200 105.200 index 100 116 107 Ikke SU-berettiget 3) 44.400 70.300 81.700 67.600 74.800 83.500 Index 100 158 184 100 111 124

Forbrugerprisindeks 100 102 104 100 102 104

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse. 3) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på

uddannelsen. Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden 2004 - 2006 med 21 % og 15 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 17 og 11 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden. For personer med fuldførte uddannelser steg gennemsnitsgælden med 15 % henholdsvis 13 % inden for UU og VU, svarende til 11 henholdsvis 9 procentpoint mere end prisudviklingen.

76

Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU var 10 % mindre end gennemsnittet på 42.000 kr. for debitorer, der fuldførte en UU. På VU var gennemsnitsgælden ved afbrud 32 % mindre end den gennemsnitlige gæld for debitorer, der fuldførte. Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med henholdsvis afbrudt og fuldført uddannelse i året, som

havde en relativ stor restgæld ultimo året 2004 – 2006.

Andel debitorer med en relativ stor restgæld

Afbrudt uddannelse Fuldført uddannelse

Uddannelse

2004

2005

2006

2004

2005

2006 2)

--------------------------------------------------- % --------------------------------------------------

UU > 50.000 kr. 19 22 27 25 27 31 VU i alt 1) > 50.000 kr. 48 54 55 74 77 78

> 100.000 kr. 19 24 25 38 44 47

> 150.000 kr. 7 10 11 17 20 23

KVU > 50.000 kr. 39 43 49 57 62 66

> 100.000 kr. 10 14 18 13 18 21

Prof. Bac > 100.000 kr. 12 16 19 27 34 39

> 150.000 kr. 3 5 7 6 8 11

Uni Bac > 100.000 kr. 16 21 20 30 34 37

> 150.000 kr. 4 7 8 13 14 16

Overbygn. 2) > 100.000 kr. 39 48 50 56 59 61

> 150.000 kr. 19 25 28 31 34 38

Udelt kand. > 100.000 kr. 40 54 43

> 150.000 kr. 23 26 28 Ikke SU-berettiget 3)

> 150.000 kr. 11 14 18

Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke.

1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse. 3) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på

uddannelsen. Andelen af SU-lånedebitorer på UU med afbrudt uddannelse og en restgæld på over 50.000 kr. steg fra udgangen af 2004 til udgangen af 2006 fra 19 % til 27 %. For debitorer, der har afbrudt en VU, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 7 % ved udgangen af 2004 til 11 % ved udgangen af

77

2006. For de, som har fuldført en VU i samme periode, steg andelen med restgæld større end 150.000 kr. fra 17 % til 23 %. Tabel 4.13 Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årli-

ge ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2006.

Heraf begyndt tilbagebetaling i 2006

Årlig ydelse (kr.)

UU VU Ikke SU-beret.1)

I alt UU VU Ikke SU-beret. 1)

I alt

---------------------------------------------- antal debitorer ------------------------------------------------------

0 10.163 11.327 1.081 22.571 527 887 144 1.558 1- 1.999 5.090 5.774 1.126 11.990 1.057 847 219 2.123 2.000 – 3.999 5.246 9.978 1.855 17.079 1.028 1.384 319 2.731 4.000 – 5.999 3.441 14.027 1.521 18.989 704 2.073 284 3.061 6.000 – 7.999 2.317 19.961 1.312 23.590 403 2.799 240 3.442 8.000 – 9.999 1.336 23.918 985 26.239 229 3.324 160 3.713 10.000 – 14.999 1.008 42.242 1.403 44.653 125 5.878 247 6.250 15.000 – 19.999 193 12.205 422 12.820 10 1.483 52 1.545 20.000 og derover 119 4.657 184 4.960 10 673 31 714

Total ultimo 2005 28.913 144.089 9.889 182.891 4.093 19.348 1.696 25.137

------------------------------------------------------ % -------------------------------------------------------------

0 35 8 11 12 13 5 8 6 1- 1.999 18 4 11 7 26 4 13 8 2.000 - 3.999 18 7 19 9 25 7 19 11 4.000 - 5.999 12 10 15 10 17 11 17 12 6.000 - 7.999 8 14 13 13 10 14 14 14 8.000 - 9.999 5 17 10 14 6 17 9 15 10.000 - 14.999 3 29 14 24 3 30 15 25 15.000 - 19.999 1 8 4 7 0 8 3 6 20.000 og derover 0 3 2 3 0 3 2 3

Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajour-ført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specifice-ret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke.

1) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Ph.d-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen.

Ved udgangen af 2006 var 182.900 SU-lånedebitorer, svarende til 53 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld. Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hen-syn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 12 % i 2006 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 16 % mellem 1 kr. og 4.000 kr. Af debitorer med SU-lån un-der tilbagebetaling betalte 37 % mellem 4.000 kr. og 10.000 kr. Endelig betalte 34 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end 10.000 kr. SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2006 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 40 % 10.000 kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 35 % 0 kr. i 2006. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 8 % 0 kr.

Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte 25.100 (14 %) tilbagebetalingen i 2006.

78

Tabel 4.14 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2002 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter.

Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om deitorernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar 2007.

Tabel 4.14 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 – 4 år efter hhv. fuld-førelse og afbrud i 2002. Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 6,5 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i 2002. Blandt de, som havde af-brudt uddannelsen var det 26,9 %. I tabel 4.15 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhæn-gig af hovedstolens størrelse.

Debitorer med afsluttet udd. 2002

(og ikke under udd. ult. opgørelsesåret)

Antal år efter fuldførelse/afbrud

2 3 4

(2004) (2005) (2006) ---------------------------- antal ---------------------------

Fuldført Debitorer 25.976 26.220 26.722

Heraf misligholdelsesandel 5,1 % 6,2 % 6,5 %

Afbrudt Debitorer 7.090 7.210 7.579

Heraf misligholdelsesandel 22,3 % 25,5 % 26,9 %

79

Tabel 4.15 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ af-brudt udd. - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i 2000 - 2002.

Debitorer med misligholdt gæld efter 4 år, med afsluttet uddannelse i:

2000 2001 2002

Hovedstol 4 år efter misligh andel misligh andel misligh andel afsluttet udd. ult.imo 2004 ultimo 2005 ultimo 2006

antal % antal % antal %

Fuldført 0 (tilbagebetalt) 2.827 . 3.360 .

Under 50.000 9.481 8,8 . . 9.577 8,5

50.000 – 99.999 7.672 5,2 . . 8.702 5,7

100.000 – 149.999 2.804 6,7 . . 3.532 5,6

150.000 – 199.999 855 8,9 . . 1.236 8,8

200.000 – 249.999 136 36,8 . . 245 19,6

> 250.000 49 91,8 . . 70 88,6

I alt 23.824 6,7 . . 26.722 6,5

Afbrud 0 (tilbagebetalt) 726 . 882 .

Under 50.000 3.352 35,9 . . 3.918 34,6

50.000 – 99.999 1.479 24,4 . . 1.968 23,3

100.000 – 149.999 407 21,9 . . 603 23,9

150.000 – 199.999 102 32,4 . . 163 32,5

200.000 – 249.999 28 46,4 . . 32 40,6

> 250.000 5 100,0 . . 13 92,3

I alt 6.099 28,0 . . 7.579 26,9

Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannese ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, ind-går ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debito-rernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar 2007. Oplysningerne for debitorerne med fuldført eller afbrudt uddannelse i 2001 er for usikre til at angives.

For debitorer med fuldført uddannelse i 2002 er andelen, der pr. ult. 2006 har misligholdt markant hø-jere, når hovedstolen overstiger 200.000 kr. For debitorer med afbrud er andelen, der har misligholdt gennemgående høj. Det gælder i særdeleshed debitorer med gældstyper der overstiger 150.000 – 200.000 kr. Andelen for begge grupper, som har misligholdt, er faldet i forhold til de debitorer som fuldfør-te/afbrød i 2000. Antallet af lån med en hovedstol på mere end 200.000 kr. er imidlertid steget 70 % blandt de, som har fuldført, og 36 % blandt de, som har afbrudt.

80

Tabel 4.16 Antal debitorer samt misligholdelsesandel for SU-låne debitorer med afbrudt ud-dannelse i 2002, som ikke er under uddannelse fire år efter (2006), fordelt efter køn

Debitorer med afbrudt udd. i 2002 Misligholdelsesandel

Hovedstol ultimo 2006 Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder

---------------- antal ----------------- -------------- % ---------------

0 (tilbagebetalt inden 2006) 882 460 422 . . . Under 50.000 3.918 2.137 1.781 34,6 41,6 26,1 50.000 - 99.999 1.968 968 1.000 23,3 29,4 17,4 100.000 - 149.999 603 315 288 23,9 29,5 17,7 150.000 - 199.999 163 85 78 32,5 38,8 25,6 200.000 - 249.999 32 18 14 40,6 38,9 42,9 250.000 og derover 13 7 6 92,3 85,7 100,0

I alt 7.579 3.990 3.589 26,9 32,9 20,1

Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelses-året.

Tabel 4.16 viser fordelingen af debitorer efter køn med en afbrudt uddannelse i 2006. Tabellen viser bl.a. at mænd oftere misligholder deres gæld end kvinder. Kvinderne misligholder dog i lidt større omfang end mænd, når hovedstolen er over 200.000 kr. Tabel 4.17 Antal debitorer samt misligholdelsesandel for SU-låne debitorer med fuldført ud-

dannelse i 2002, som ikke er under uddannelse fire år efter (2006), fordelt efter køn

Debitorer med fuldført udd. i 2002 Misligholdelses-andel

Hovedstol ultimo 2006 Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder

------------------- antal ------------------- ---------------- % -------------

0 (tilbagebetalt inden 2006) 3.360 1.345 2.015 . . . Under 50.000 9.577 3.957 5.620 8,5 12,2 5,9 50.000 - 99.999 8.702 3.543 5.159 5,7 8,3 3,9 100.000 - 149.999 3.532 1.668 1.864 5,6 6,1 5,2 150.000 - 199.999 1.236 558 678 8,8 12,4 5,9 200.000 - 249.999 245 110 135 19,6 23,6 16,3 250.000 og derover 70 35 35 88,6 88,6 88,6

I alt 26.722 11.216 15.506 6,5 9,0 4,7

Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelses-året.

Tabel 4.17 viser fordelingen af debitorer med en fuldført uddannelse i 2006 efter køn. Tabellen viser bl.a, at mænd misligholder deres gæld næsten dobbelt så ofte som kvin- der. Kvinderne misligholder dog i samme omfang som mænd, når hovedstolen er over 250.000 kr.

81

Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2002 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2006 fordelt på uddannelseska-tegori, køn og forsørgerstatus.

Debitorer med fuldført/ afbrudt udd. i 2002 fuldført og andel med mislighold

Uddannelse UU VU Ikke SU-beret. I alt misligh misligh misligh misligh

andel andel andel andel

antal % antal % antal % antal %

Fuldført udd. 5.011 17 19.889 4 1.822 9 26.722 7

- mænd 2.380 22 8.076 5 760 12 11.216 9

- kvinder 2.631 13 11.813 3 1.062 6 15.506 5

- forsørgere 619 26 4.862 4 168 15 5.649 7

- heraf m/fødselsklip 159 20 2.554 3 55 15 2.768 4

Afbrudt udd. 4.256 37 3.305 13 18 11 7.579 27

- mænd 2.297 44 1.686 17 7 29 3.990 33

- kvinder 1.959 29 1.619 9 11 0 3.589 20

- forsørgere 814 43 686 16 5 20 1.505 31 - heraf

m/fødselsklip 183 35 281 11 � � 465 21

Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Ph.d-uddannelser indgår i de samlede tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Tabellens debito-rer kan have påbegyndt en ny uddannelse efter 2001. Gruppen med fødselsklip indgår i gruppen af forsørgere.

Godt 26.700 personer der havde fuldført en uddannelse i 2002, havde SU-lånegæld i 2006. Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2002, der har misligholdt, er 7 %, blandt forsørgere mis-ligholdte 7 % og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 4 %. For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse var andelen, der havde misligholdt, væsentligt hø-jere for forsørgere (26 %) og personer, der havde modtaget fødselsklip (20 %). For debitorer med fuldført videregående uddannelse var andelen, der har misligholdt, 4 %. Knap 7.600 SU-lånedebitorer i 2006 havde afbrudt en uddannelse i 2002. Heraf havde 27 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 21 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 31 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (37 %), samt for forsørgere (43 %), og for personer med fødselsklip (35 %).

82

Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2002 og andelen heraf, som har misligholdt stu-diegælden (hovedstol) pr. ultimo 2006.

Debitorer med fuldført udd. i 2002 Uddannelse

Hovedstol ult. 2006 Misligholdelsesandel ult. 2006

Igen

1- 50 t. kr.

50- 100 t. kr.

100-150 t. kr.

150-200 t. kr.

200-250 t. kr.

250 – t.kr.

1- 50 t. kr.

50- 100 t. kr..

100-1 50 t. kr.

150-200 t. kr.

200-250 t. kr.

250 – t. kr.

------------------------ antal debitorer ------------------------ --------------------- % -----------------------------

UU 476 3.016 1.185 290 41 � � 20 19 14 24 � � - forsørgere 38 348 157 63 12 � 0 29 26 19 33 � . -m/fødselsklip 4 58 59 30 8 0 0 16 24 20 25 . .

EUD 249 1.642 452 84 9 0 � 23 23 20 44 . � - forsørgere 20 215 70 15 3 0 0 30 29 33 33 . . - m/fødselsklip 1 31 26 8 3 0 0 13 23 38 33 . .

VU 2.650 5.551 7.125 3.116 1.146 237 64 3 3 5 8 19 88 - forsørgere 542 1.266 1.691 857 367 109 30 3 3 4 7 16 90 -m/fødselsklip 282 447 907 582 245 75 16 2 2 2 6 15 81

KVU 385 1.412 814 230 44 � 5 4 6 7 21 25 80 - forsørgere 65 232 137 54 9 � � 5 8 11 11 � � - m/fødselsklip 20 56 59 35 6 � 2 7 5 9 17 � �

Prof. Bac 973 2.543 3.743 765 143 24 6 2 2 7 25 42 100 - forsørgere 253 747 1.066 328 74 13 5 3 2 6 28 54 100 - m/fødselsklip 116 229 518 228 45 10 � 1 2 4 22 60 �

Uni. Bac 64 175 234 125 44 15 � 5 9 7 9 13 � - forsørgere 11 21 37 30 13 � � 5 14 0 0 � � - m/fødselsklip 5 12 25 14 9 � � 0 8 0 0 � �

LVU 1.128 1.238 2.054 1.859 863 186 49 2 2 2 4 16 86 - forsørgere 199 239 409 420 255 89 20 2 3 2 2 11 85 - m/fødselsklip 133 141 286 289 203 58 12 1 1 1 1 9 83

Ikke SU-beret. 234 1.010 392 126 49 7 � 9 10 14 18 29 � - forsørgere 8 69 48 28 9 � � 12 13 14 44 � � -m/fødselsklip 2 21 15 12 3 � � 14 13 8 33 � �

Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Ph.d-uddannelser indgår i de samle-de tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Debitorer, der indgår i statistik-ken, kan have påbegyndt en ny uddannelse efter 2001.

�: Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

Tabel 4.19 viser fordelingen af debitorer med fuldført uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2006, typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden. Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2002, havde misligholdt til-bagebetalingsforpligtelsen. På de videregående uddannelser var det op til 5 % med en hovedstol på mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hovedstolen.

83

Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2002 og andelen heraf, som har misligholdt studie-gælden (hovedstol) pr. ultimo 2006.

Debitorer med afbrudt udd. i 2002 Uddannelse

Hovedstol ult. 2006 Misligholdelsesandel ult. 2006

Igen

1- 50 t. kr.

50- 100 t. kr.

100-150 t. kr.

150-200 t. kr.

200-250 t. kr.

250 – t.kr.

1- 50 t. kr.

50- 100 t. kr..

100-1 50 t. kr.

150-200 t. kr.

200-250 t. kr.

250 – t. kr.

------------------------ antal debitorer ------------------------ ---------------------- % ----------------------------

UU 432 2.551 1.003 217 43 7 � 46 31 36 54 57 � - forsørgere 58 445 214 71 21 � � 54 36 31 43 � � -m/fødselsklip 5 62 71 30 12 � � 47 34 17 33 � �

EUD 220 1.464 402 82 19 0 � 50 35 39 53 . � - forsørgere 35 255 91 28 12 0 � 59 40 36 50 . � - m/fødselsklip � 37 28 15 6 0 � � 39 20 50 . �

VU 448 1.360 958 384 120 25 10 13 15 17 25 36 90 - forsørgere 54 252 226 91 44 14 5 18 17 12 18 29 80 -m/fødselsklip 18 58 104 56 31 12 � 7 12 9 16 33 �

KVU 107 379 190 41 16 � 0 15 14 39 25 � . - forsørgere 9 56 37 8 7 0 0 27 14 13 14 . . - m/fødselsklip � 8 14 � 6 0 0 � 7 � 0 . .

Prof. Bac 174 570 342 130 27 6 5 14 20 19 37 50 100 - forsørgere 33 137 108 36 13 � � 18 22 17 15 � � - m/fødselsklip 9 23 43 25 11 � � 9 21 12 18 � �

Uni. Bac 87 258 209 86 27 7 0 10 16 16 22 14 . - forsørgere 5 33 34 16 8 5 0 12 18 13 25 20 . - m/fødselsklip � 11 15 9 � � 0 0 7 22 � � .

Overbygning 39 73 136 90 30 5 � 7 4 6 20 40 � - forsørgere � 16 29 19 � � 0 0 3 0 � � . - m/fødselsklip � 10 20 15 � � 0 0 0 0 � � .

Udelt kand. 22 47 59 26 15 6 � 19 12 8 20 33 67 - forsørgere � 6 16 10 9 � � � 13 20 22 � � - m/fødselsklip � � 12 � 5 � 0 � � 0 40 � .

Ikke SU-beret. � 7 7 � 0 0 0 14 0 � . . . - forsørgere 0 0 � � 0 0 0 . � � . . . -m/fødselsklip 0 0 � 0 0 0 0 . � . . . .

Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Ph.d-uddannelser indgår i de samle-de tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Debitorer, der indgår i statistik-ken, kan have påbegyndt en ny uddannelse efter 2001.

�: Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer.

Tabel 4.20 viser fordelingen af debitorer med afbrudt uddannelse i 2002 efter størrelsen af hovedstolen på gælden pr. ult. 2006, og typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gæl-den.

84

Det ses af tabellen, at relativt mange personer med en afbrudt UU i 2002 havde misligholdt de-res tilbagebetalingsforpligtelse. Det gjaldt f.eks. næsten halvdelen af de personer, der havde en hovedstol på under 50.000 kr. På de videregående uddannelser var det op til 17 % med en hovedstol mindre end 150.000 kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol. Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2006 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår

pr. ultimo 2006.

Lånetype

Uddannelsens afslutningsår

Lån 1

Lån 3

Lån 4

Lån 5

Lån 6

I alt

--------------------------------- antal tilbagebetalte lån --------------------------------

1991 og tidligere 40 4 257 300 169 770 1992 0 0 213 1.519 1.326 3.058 1993 0 0 170 1.499 1.698 3.367 1994 0 0 366 524 1.186 2.076 1995 1 1 112 794 1.534 2.442 1996 1 0 161 631 1.698 2.491 1997 2 0 629 553 2.519 3.703 1998 0 0 78 234 1.928 2.240 1999 2 0 56 146 1.530 1.734 2000 1 0 42 125 1.305 1.473 2001 0 0 29 72 1.357 1.458 2002 0 0 30 38 1.171 1.239 2003 0 0 28 46 1.168 1.242 2004 1 0 20 50 1.200 1.271 2005 0 0 16 24 984 1.024 2006 0 0 20 42 920 982 Uoplyst 57 11 94 2 5 169

Total 2006 105 16 2.321 6.599 21.698 30.739

Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo 2005

8 %

8 %

20 %

18 %

6 %

8 %

Total 2005 147 25 3.552 5.860 22.250 31.834

Af i alt 30.700 færdigbetalte lån i 2006 er 8 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) − sidst-nævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli 1988. 66 % af gældsforholdene kan henføres til perso-ner, der afsluttede uddannelsen i 1998 eller tidligere. Disse gældsposter har været under tilba-gebetaling i 7 år eller mere. I 2006 blev 8 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgan-gen af 2005, betalt tilbage.

85

4.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav)

- hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten

Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har

fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet.

Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, el-

ler den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. Hvis en støttetmodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 8 - 10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget.

Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo 2006.

Kravtype

Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo 2006

------------------ antal ---------------- ------- mio. kr. -------

FM-gæld i alt 45.947 60.569 628 − IK-krav 15.903 20.071 342 − AF-krav 30.814 39.311 276 − Andre FM-krav 1.065 1.187 11

Her af misligholdt FM-gæld 18.493 27.757 357 − IK-krav 4.077 6.158 175 − AF-krav 14.902 21.046 175 − Andre FM-krav 471 553 6

Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællinger-ne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ultimo 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-gæld på 628 mio. kr., jf. tabel 4.22. Heraf hav-de 15.900 personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, 30.800 personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og 1.065 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 342 mio. kr. (54 %) på IK-krav, 276 mio. kr. (44 %) på AF-krav, mens 11 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav. Af FM-gælden var 357 mio. kr. (57 %) misligholdt gæld. Af AF-krav var 63 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 51 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 8,7 %. Restgælden for misligholdende debitorer steg 14,1 % til 357 mio. kr.

86

Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo 2003 - 2005.

Restgæld på FM-krav, kr. 2004 2005 2006

--------------------------------- antal FM-debitorer ------------------------------

Under 25.000 36.426 36.914 39.631 25.000 – 49.999 3.566 3.548 3.885 50.000 – 74.999 1.133 1.117 1.239 75.000 – 99.999 479 524 568 100.000 - 124.999 231 233 231 125.000 - 149.999 119 126 131 150.000 og derover 191 223 262

Total 42.145 42.685 45.947

Restgæld i alt, mio. kr. 559 578 628

Gennemsnitlig restgæld i kr. 13.300 13.500 13.700

Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet.

Ved udgangen af 2006 havde 45.900 debitorer en samlet FM-restgæld på 628 mio. kr. sva-rende til en gennemsnitlig restgæld på 13.700 kr. Omkring 86 % af debitorerne (39.600) hav-de en restgæld på under 25.000 kr.; 624 personer skyldte 100.000 kr. eller mere.

Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2006 fordelt på kravtype og kravets størrelse.

Kravtype Tilbagebet.

Kravstørrelse, kr. IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt 2006 2006

----------------- antal FM-gældsforhold ------------ % %

Under 10.000 9.875 18.640 616 29.131 78 49 10.000 – 19.999 2.701 1.816 59 4.576 12 32 20.000 – 29.999 1.403 392 28 1.823 5 31 30.000 – 39.999 673 131 8 812 2 27 40.000 – 49.999 440 63 9 512 1 26 50.000 og derover 516 47 14 577 2 20

Fremsatte FM-krav i 2006 15.608 21.089 734 37.431 100 44

Kravbeløb i alt, mio. kr. 181 126 6 313 Gnsntl. kravbeløb, kr. 11.600 6.000 7.600 8.400

I 2006 blev der i alt fremsat ca. 37.400 FM-krav og krævet 313 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (21.100), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (181 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene (11.600 kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis 6.000 kr. og 7.600 kr. for AF-krav og andre FM-krav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav (29.100 svarende til 78 %) var på under 10.000 kr., 4.600 FM-krav (12 %) var på mellem 10.000 og 20.000 kr., og knap 600 FM-krav var på 50.000 kr. eller derover. Af de 37.400 fremsatte FM-krav i 2006 blev 44 % (16.500) også betalt tilbage i 2006. Det drejede sig især om de mindre krav (under 10.000 kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage. Igen-nem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget. Det gælder også de grupper, der har fået krav på over 50.000 kr. Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og op-taget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage.

87

5. Bilag

88

Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene 1991 - 2007.

Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år

--------------------------------------------------------- løbende priser ----------------------------------------------------------

1991 1) 1.881 22.572 3.135 37.620 • • • • 1992 2) 1.826 21.912 3.198 38.376 • • • • 1993 3) 1.890 22.680 3.310 39.720 • • • • 1994 3) 1.983 23.796 3.469 41.628 • • • • 1995 3) 1.997 23.964 3.493 41.916 • • • • 1996 4) 1.792 21.504 3.551 42.612 1.138 13.656 2.275 27.300 1997 4) 1.803 21.636 3.573 42.876 1.145 13.740 2.289 27.468 1998 4) 1.852 22.224 3.669 44.028 1.176 14.112 2.351 28.212 1999 4) 1.906 22.872 3.775 45.300 1.210 14.520 2.419 29.028 2000 4) 1.973 23.676 3.907 46.884 1.252 15.024 2.504 30.048 2001 4) 2.042 24.504 4.108 49.296 1.296 15.552 2.633 31.596 2002 4) 2.103 25.236 4.231 50.772 1.335 16.020 2.712 32.544 2003 4) 2.177 26.124 4.379 52.548 1.382 16.584 2.807 33.684 2004 4) 2.247 26.964 4.519 54.228 1.000 5) 12.000 6) 2.897 34.764 2005 4) 2.296 27.552 4.618 55.416 1.022 12.264 2.961 35.532 2006 4) 2.349 28.188 4.724 56.688 1.046 12.552 3.029 36.348 2007 4) 2.412 28.944 4.852 58.224 1.074 12.888 3.111 37.332

------------------------------------------------------------ faste priser 7) --------------------------------------------------------

1991 1) 2.593 31.111 4.321 51.852 • • • • 1992 2) 2.458 29.491 4.304 51.650 • • • • 1993 3) 2.523 30.275 4.418 53.022 • • • • 1994 3) 2.593 31.112 4.535 54.426 • • • • 1995 3) 2.558 30.700 4.475 53.698 • • • • 1996 4) 2.250 27.004 4.459 53.511 1.429 17.149 2.857 34.282 1997 4) 2.211 26.529 4.381 52.573 1.404 16.847 2.807 33.680 1998 4) 2.233 26.791 4.423 53.075 1.418 17.012 2.834 34.009 1999 4) 2.243 26.919 4.443 53.316 1.424 17.089 2.847 34.165 2000 4) 2.248 26.977 4.452 53.422 1.427 17.119 2.853 34.238 2001 4) 2.275 27.296 4.576 54.912 1.444 17.324 2.933 35.196 2002 4) 2.291 27.495 4.610 55.317 1.455 17.454 2.955 35.457 2003 4) 2.321 27.853 4.669 56.025 1.473 17.681 2.993 35.913 2004 4) 2.369 28.430 4.765 57.177 1.054 12.653 3.055 36.654 2005 4) 2.379 28.550 4.785 57.424 1.059 12.708 3.068 36.819 2006 4) 2.382 28.588 4.791 57.492 1.061 12.730 3.072 36.864 2007 4) 2.412 28.944 4.852 58.224 1.074 12.888 3.111 37.332

Anm.: Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.

1) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte

støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse fik forældreafhængig støtte. Udeboende un-

der 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992, fik støtte efter hjem-meboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet.

4) 18 - 19-årige i ungdomsuddannelser fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet.

5) Indtil 30/6 1.426 kr. pr. md. 6) Indtil 30/6 17.112 kr. pr. år. 7) 2007 prisniveau.

89

Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og –supplerende forsørgerlån 2004 - 2007

Stipendium Supplerende Enlige forsørgere 1) Funktionsnedsættelse 1) forsørgerlån 1)

Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år

------------------------------------------- løbende priser -----------------------------------------------

2004 3.228 16.140 2) 5.749 28.745 2) 1.157 5.785 2)

2005 4.618 55.416 5.875 70.500 1.182 14.184 2006 4.724 56.688 6.010 72.120 1.209 14.508 2007 4.852 58.224 6.172 74.064 1.242 14.904

1) Ikrafttræden 1/8 – 2004 for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere. 2) I 2004 regnet som 5 måneders støtte.

Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene 1991 - 2007.

Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år

1991 3) 1.411 16.932 • • 1.733 20.796 1992 3) 1.439 17.268 • • 1.768 21.216 1993 4) 1.489 17.868 • • 1.830 21.960 1994 4) 1.534 18.408 4.602 55.224 •

•

1995 4) 1.545 18.540 4.634 55.608 •

• 1996 5) 1.846 22.152 4.759 57.108 •

•

1997 5) 1.857 22.284 4.788 57.456 •

• 1998 5) 1.907 22.884 4.917 59.004 • • 1999 5) 1.962 23.544 5.060 60.720 • • 2000 5) 2.031 24.372 5.237 62.844 • • 2001 5) 2.102 25.224 5.420 65.040 • • 2002 5) 2.165 25.980 5.583 66.996 • • 2003 5) 2.241 26.892 5.778 69.336 • • 2004 5) 2.313 27.756 5.963 71.556 • • 2005 5) 2.364 28.368 6.094 73.128 • • 2006 5) 2.418 29.016 6.234 74.808 • • 2007 5) 2.483 29.796 6.402 76.824 • •

1) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klip-pekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (stu-dielån).

2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregå-ende uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån.

3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der ud-over de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipen-diestøtten blev nedsat med.

4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsud-dannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med.

5) For de forældreafhængige låntagere (18 - 19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipen-diestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med.

90

Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i 1991 - 2006 fordelt efter støttekombination.

Støttekombination Støtte i alt Støtteår

Kun stipendium

Både Stipendium og lån

Kun lån

------------------------------------------------------------ antal --------------------------------------------------------------

1991 117.500 76.200 900 194.600 1992 132.400 77.300 600 210.300 1993 147.300 76.500 300 224.100 1994 158.100 72.500 800 231.400 1995 162.300 71.100 2.000 235.400 1996 182.500 76.900 1.400 260.700 1997 189.000 83.300 1.600 274.000 1998 194.900 88.600 1.900 285.400 1999 191.500 96.300 2.100 289.900 2000 187.100 105.500 2.500 295.100 2001 184.600 110.900 2.600 298.100 2002 182.100 115.500 2.800 300.400 2003 186.800 113.300 2.900 303.000 2004 195.700 110.600 2.900 309.200 2005 204.900 106.800 2.700 314.300 2006 212.600 100.600 2.600 315.800

Støtteår

Kun stipendium

Både stipendium og lån

Kun lån

I alt stipen-dium

I alt lån

I alt støtte

----------------------------------------------------------- mio. kr. --------------------------------------------------------

1991 2.223 2.088 974 16 4.311 991 5.302 1992 2.501 2.147 970 10 4.648 980 5.628 1993 2.791 2.181 970 4 4.972 975 5.947 1994 3.119 2.101 915 18 5.220 933 6.153 1995 3.310 2.082 900 48 5.392 948 6.340 1996 3.663 2.366 1.175 33 6.029 1.208 7.237 1997 3.866 2.604 1.285 42 6.470 1.327 7.797 1998 4.111 2.850 1.411 50 6.961 1.461 8.422 1999 4.191 3.163 1.562 58 7.354 1.620 8.974 2000 4.243 3.593 1.798 69 7.836 1.867 9.703 2001 4.414 3.984 1.984 75 8.398 2.059 10.457 2002 4.474 4.260 2.125 84 8.734 2.208 10.942 2003 4.762 4.332 2.162 89 9.094 2.251 11.345 2004 5.210 4.390 2.181 88 9.600 2.269 11.869 2005 5.601 4.442 2.183 84 10.043 2.267 12.309 2006 5.930 4.343 2.099 83 10.273 2.182 12.455

91

Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter uddannelseskategori.

Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt

----------------------------------------------- antal ------------------------------------------------

1991 77.300 117.300 194.600 1992 81.800 128.500 210.300 1993 93.000 131.100 224.100 1994 96.200 135.200 231.400 1995 96.600 138.800 235.400 1996 112.900 147.900 260.700 1997 117.000 157.000 274.000 1998 121.100 164.400 285.400 1999 118.900 171.000 289.900 2000 117.400 177.700 295.100 2001 116.500 181.600 298.100 2002 116.800 183.600 300.400 2003 119.400 183.600 303.000 2004 126.300 182.900 309.200 2005 129.900 184.400 314.300 2006 130.800 185.000 315.800

Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån

----------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------------

1991 1.148 158 3.163 833 4.311 991 1992 1.159 136 3.489 844 4.648 980 1993 1.368 129 3.604 846 4.972 975 1994 1.475 118 3.745 815 5.220 933 1995 1.499 113 3.893 835 5.392 948 1996 1.655 148 4.374 1.060 6.029 1.208 1997 1.784 182 4.686 1.145 6.470 1.327 1998 1.934 209 5.027 1.252 6.961 1.461 1999 2.004 233 5.350 1.387 7.354 1.620 2000 2.081 273 5.755 1.593 7.836 1.867 2001 2.172 307 6.226 1.752 8.398 2.059 2002 2.226 330 6.508 1.878 8.734 2.208 2003 2.323 342 6.771 1.909 9.094 2.251 2004 2.567 382 7.033 1.887 9.600 2.269 2005 2.749 416 7.294 1.880 10.043 2.267 2006 2.772 405 7.501 1.777 10.273 2.182

Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støtte-modtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den ud-dannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår.

92

Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter forældre-afhængighed.

Støtteår Forældreafhængige Forældreuafhængige I alt heraf

kun grundstipendium

------------------------------------------------------- antal ------------------------------------------------------

1991 29.500 • 164.200 193.700 1992 38.200 • 171.500 209.700 1993 48.400 • 175.500 223.800 1994 50.300 • 180.300 230.600 1995 47.500 • 185.900 233.400 1996 73.200 32.600 186.200 259.400 1997 94.000 43.200 178.400 272.300 1998 95.800 43.900 187.700 283.500 1999 92.400 41.700 195.400 287.800 2000 90.300 40.300 202.300 292.600 2001 88.300 39.600 207.200 295.500 2002 88.100 39.600 209.500 297.600 2003 89.500 40.000 210.600 300.100 2004 93.300 37.100 213.000 306.300 2005 96.100 30.300 215.500 311.600 2006 97.600 28.800 215.600 313.200

----------------------------------------------------- mio. kr. ----------------------------------------------------

1991 297 • 4.014 4.311 1992 350 • 4.298 4.648 1993 390 • 4.582 4.972 1994 428 • 4.797 5.220 1995 407 • 4.985 5.392 1996 818 280 5.211 6.029 1997 1.051 370 5.419 6.470 1998 1.104 386 5.857 6.961 1999 1.107 378 6.247 7.354 2000 1.122 377 6.714 7.836 2001 1.151 390 7.247 8.398 2002 1.170 397 7.564 8.734 2003 1.218 414 7.876 9.094 2004 1.306 369 8.294 9.600 2005 1.329 284 8.714 10.043 2006 1.332 236 8.941 10.273

Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 måned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig.

93

Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter bopæls-status.

Støtteår Hjemmeboende Udeboende I alt

-------------------------------------------- antal ----------------------------------------------

1991 49.100 144.600 193.700 1992 57.500 152.200 209.700 1993 72.300 151.500 223.800 1994 75.400 155.300 230.600 1995 73.900 159.500 233.400 1996 86.500 172.900 259.400 1997 87.400 184.900 272.300 1998 89.000 194.500 283.500 1999 86.500 201.300 287.800 2000 85.100 207.500 292.600 2001 83.000 212.500 295.500 2002 82.400 215.200 297.600 2003 82.800 217.300 300.100 2004 84.600 221.800 306.300 2005 86.200 225.400 311.600 2006 87.900 225.300 313.200

------------------------------------------ mio. kr. ---------------------------------------------

1991 571 3.740 4.311 1992 636 4.012 4.648 1993 827 4.145 4.972 1994 893 4.327 5.220 1995 886 4.506 5.392 1996 923 5.107 6.029 1997 926 5.544 6.470 1998 967 5.994 6.961 1999 976 6.378 7.354 2000 1.000 6.836 7.836 2001 1.015 7.383 8.398 2002 1.024 7.710 8.734 2003 1.050 8.044 9.094 2004 1.094 8.506 9.600 2005 1.088 8.954 10.043 2006 1.096 9.177 10.273

Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats.

94

Bilag 8 Støtteårsværk i 1991 - 2006 fordelt på støtteart og uddannelseskategori.

Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt stipendier lån stipendier lån stipendier lån

Støtteår

i alt heraf kun lån

i alt heraf kun lån

i alt heraf kun lån

------------------------------------------------- støtteårsværk --------------------------------------------------------------

1991 44.423 8.846 375 83.467 48.170 26 127.890 57.016 401 1992 48.134 7.962 232 89.859 49.196 16 137.993 57.158 248 1993 53.639 7.408 117 92.643 48.602 0 146.282 56.010 117 1994 56.291 6.842 82 91.862 45.058 275 148.153 51.900 357 1995 56.081 6.550 93 94.719 45.046 788 150.800 51.596 881 1996 67.815 7.466 0 103.857 49.331 582 171.672 56.797 582 1997 73.623 9.198 0 110.103 52.970 726 183.126 62.118 726 1998 75.691 10.118 0 114.839 56.093 844 190.530 66.211 844 1999 74.884 11.089 0 118.852 60.415 958 193.766 71.524 958 2000 74.084 12.352 0 123.597 66.286 1.098 197.681 78.638 1.098 2001 73.403 13.425 0 127.280 69.719 1.161 200.683 83.144 1.161 2002 72.959 14.004 0 129.125 72.471 1.247 202.084 86.475 1.247 2003 73.617 13.880 0 129.588 70.987 1.277 203.205 84.867 1.277 2004 77.827 14.914 0 129.545 67.712 1.236 207.372 82.626 1.236 2005 80.402 15.285 0 129.090 63.823 1.148 209.492 79.108 1.148 2006 80.122 14.277 0 129.097 60.189 1.095 209.219 74.466 1.095

-------------------------------------- antal støttemodtagere pr. støtteårsværk -------------------------------------------

1991 1,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2,26 1992 1,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2,28 1993 1,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2,30 1994 1,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2,30 1995 1,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2,30 1996 1,65 1,58 •••• 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2,35 1997 1,60 1,54 •••• 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2,25 1998 1,60 1,52 •••• 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2,28 1999 1,68 1,63 •••• 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2,19 2000 1,58 1,52 •••• 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2,26 2001 1,69 1,64 •••• 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2,24 2002 1,60 1,44 •••• 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2,24 2003 1,62 1,57 •••• 1,39 1,33 2,29 1,48 1,37 2,29 2004 1,62 1,59 •••• 1,39 1,32 2,31 1,48 1,37 2,31 2005 1,62 1,57 •••• 1,41 1,34 2,36 1,49 1,38 2,36 2006 1,63 1,57 •••• 1,41 1,34 2,37 1,50 1,39 2,37

Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte.

95

Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene 1991 - 2006, fordelt på uddannelsesland.

Støtteår

Norden England Øvrige EU-lande

USA Øvrige lande

Alle lande

------------------------------------------------------------ antal --------------------------------------------------------

1991 548 507 340 234 97 1.726 1992 569 647 394 285 136 2.031 1993 616 852 509 358 189 2.524 1994 661 949 566 386 203 2.765 1995 704 1.033 648 390 206 2.981 1996 755 1.283 791 490 262 3.581 1997 783 1.522 910 574 375 4.164 1998 836 1.698 931 601 399 4.465 1999 825 1.778 890 538 424 4.455 2000 772 1.843 838 496 421 4.370 2001 850 1.800 831 450 444 4.375 2002 890 1.807 873 386 459 4.415 2003 894 1.764 823 361 429 4.271 2004 871 1.647 722 359 407 4.006 2005 822 1.514 695 322 348 3.701 2006 734 1.357 601 299 355 3.346

---------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------------

1991 14,4 14,4 8,5 7,5 2,9 47,8 1992 15,4 17,4 9,4 8,0 3,7 54,0 1993 16,7 22,7 12,5 10,5 5,5 67,9 1994 17,9 27,3 14,8 11,7 5,2 77,1 1995 19,3 28,0 17,1 11,7 5,7 81,5 1996 21,5 34,2 22,7 13,7 7,6 99,8 1997 22,4 40,9 25,1 16,6 11,1 116,0 1998 23,9 48,9 27,1 18,5 12,6 131,0 1999 24,7 52,7 27,0 17,0 13,4 134,8 2000 24,4 55,4 24,8 15,4 13,7 133,7 2001 26,3 57,4 26,6 14,7 14,7 139,7 2002 30,2 58,9 27,1 13,8 15,6 146,2 2003 31,1 60,0 28,8 12,5 15,1 147,5 2004 31,3 57,8 25,7 12,5 15,2 142,5 2005 29,9 52,8 23,8 11,4 14,1 132,0 2006 26,9 49,8 21,2 10,7 13,8 122,4

96

Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene 1991 - 2006.

Støtteår

Norden Øvrige EU-lande1)

Øvrige Europa2)

Asien, inkl. arabiske lan-

de

Øvrige Lande

Ukendt statsbor-gerskab

Alle lande

----------------------------------------------------------- antal --------------------------------------------------------------

1991 428 912 427 646 422 660 3.495 1992 487 1.068 708 829 559 484 4.135 1993 569 1.245 991 1.114 714 386 5.019 1994 662 1.336 1.183 1.426 872 263 5.742 1995 758 1.390 1.239 1.512 1.052 133 6.084 1996 919 1.603 1.394 1.595 1.447 86 7.044 1997 1.053 1.695 1.714 1.934 1.977 52 8.425 1998 1.159 1.734 1.885 2.056 2.472 32 9.338 1999 1.244 1.790 1.332 1.696 2.871 26 8.959 2000 1.266 1.756 1.269 1.611 3.134 18 9.054 2001 1.307 1.798 1.260 1.643 3.254 12 9.274 2002 1.365 1.848 1.269 1.958 3.536 6 9.982 2003 1.416 1.911 1.343 2.448 3.733 2 10.853 2004 1.493 2.821 2.668 3.158 1.973 0 12.113 2005 1.477 2.920 3.163 3.703 2.087 0 13.350 2006 1.502 3.122 3.360 4.181 2.148 0 14.313

--------------------------------------------------------- mio. kr. ------------------------------------------------------------

1991 9 22 8 13 9 17 79 1992 11 26 12 18 12 13 92 1993 13 30 18 23 15 11 111 1994 16 35 23 32 21 7 133 1995 18 36 24 33 23 4 139 1996 23 42 28 35 31 2 162 1997 27 46 35 44 46 2 200 1998 31 50 39 47 59 1 228 1999 35 53 30 41 72 1 232 2000 38 55 29 41 83 1 247 2001 41 59 31 43 89 1 264 2002 43 61 33 53 101 0 290 2003 47 65 36 68 117 0 332 2004 50 101 76 91 65 0 382 2005 56 111 95 114 73 0 446 2006 58 121 102 134 77 0 492

Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab.

1) Fra og med 2004 inkl. EU-udvidelse. 2) Inkl. Tyrkiet.

97

Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i 1991 - 2006.

Stipendieudgifternes andel af:

Støtteår

Bruttonationalproduktet Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger

Undervisningsministeriet, nettoudgifter

----------------------------------------- % ----------------------------------------------------

1991 0,52 2,73 21,1 1992 0,54 2,77 21,4 1993 0,57 2,79 21,8 1994 0,56 2,55 21,9 1995 0,56 2,59 21,8 1996 0,59 2,84 21,8 1997 0,58 3,08 21,7 1998 0,60 3,29 26,3 1999 0,60 3,42 27,8 2000 0,60 3,54 29,1 2001 0,62 3,68 24,7 2002 0,64 2003 0,65 2004 0,66 2005 0,65 2006 0,63

Stipendiemodtagernes andel af:

Støtteår 18-årige 19-årige 20 - 24-årige Hele befolkningen

------------------------------------------------- % ----------------------------------------------------

1991 18,1 38,0 26,1 3,75 1992 24,4 42,4 28,0 4,05 1993 32,0 49,6 28,6 4,31 1994 33,9 52,5 29,4 4,42 1995 33,8 53,4 30,9 4,44 1996 50,6 60,6 32,5 4,92 1997 51,4 63,0 34,3 5,14 1998 51,9 65,6 36,4 5,34 1999 52,1 66,2 37,8 5,40 2000 52,4 67,1 40,0 5,47 2001 51,9 67,3 41,0 5,50 2002 51,7 67,6 42,0 5,5 2003 53,3 68,1 42,4 5,6 2004 53,8 71,3 43,3 5,7 2005 52,8 69,9 45,2 5,7 2006 53,4 69,4 45,0 5,8

98

Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo 1991 - 2006 fordelt efter gældstype.

Ultimo Støtteår

SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1)

---------------------------------------------------- antal ------------------------------------------------------

1991 2) 214.000 27.000 400 220.600 1992 2) 224.000 21.000 2.000 225.700 1993 229.300 33.900 3.200 243.300 1994 234.600 32.200 4.900 249.800 1995 241.200 30.200 4.800 255.400 1996 244.000 29.800 4.600 258.400 1997 252.000 29.800 6.400 268.600 1998 257.100 31.300 8.000 276.100 1999 268.600 32.500 500 3) 282.100 2000 306.200 41.300 8.200 324.300 2001 321.800 45.400 6.900 340.400 2002 335.600 44.100 5.600 351.900 2003 342.200 45.300 4.800 358.400 2004 344.500 42.100 4.100 358.700 2005 344.900 42.700 3.700 359.100 2006 344.900 45.900 3.300 360.700

Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold.

1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en per-son kan have gæld af flere typer.

2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i

Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999. Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo 1991 - 2006 for SU-gæld fordelt efter gældstype.

Ultimo Støtteår

SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt

------------------------------------------------------ mio. kr. ------------------------------------------------ 1991 1) 6.177 261 7 6.445 1992 1) 7.110 173 34 7.317 1993 7.895 348 54 8.296 1994 8.473 337 91 8.900 1995 9.053 314 99 9.467 1996 9.620 317 100 10.037 1997 10.425 307 136 10.868 1998 11.281 323 194 11.798 1999 12.202 345 24 2) 12.571 2000 14.279 430 180 14.889 2001 15.589 507 158 16.254 2002 17.091 522 139 17.752 2003 18.205 564 125 18.894 2004 19.330 559 112 20.002 2005 20.291 578 101 20.970 2006 21.166 628 92 21.886

Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørel-sestidspunktet.

1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret

i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november 1999.

99

Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo 1991 - 2006 fordelt efter ud-dannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling.

Afsluttet uddannelse Ultimo Støtteår

Under uddannelse Ikke under tilbage- betaling

Under tilbage- betaling

I alt

------------------------------------------------- antal ------------------------------------------------------

1991 1) 75.700 32.900 105.300 214.000 1992 1) 73.100 53.200 97.700 224.000 1993 73.900 53.900 101.500 229.300 1994 71.200 53.700 109.600 234.600 1995 71.800 52.800 116.500 241.200 1996 76.100 50.400 117.500 244.000 1997 80.900 53.000 118.000 252.000 1998 83.400 56.700 117.000 257.100 1999 90.200 59.700 118.700 268.600 2000 96.300 65.100 144.900 306.200 2001 99.200 69.900 152.800 321.900 2002 101.600 72.800 161.200 335.600 2003 97.200 76.200 168.800 342.200 2004 97.400 74.700 172.400 344.500 2005 93.300 75.800 175.900 344.900 2006 88.200 75.400 181.400 344.900

----------------------------------------------- mio. kr. -----------------------------------------------------

1991 1) 2.703 1.254 2.220 6.177 1992 1) 2.761 2.333 2.016 7.110 1993 2.981 2.418 2.497 7.895 1994 2.979 2.534 2.960 8.473 1995 3.000 2.670 3.383 9.053 1996 3.288 2.678 3.654 9.620 1997 3.597 2.874 3.954 10.425 1998 3.827 3.210 4.244 11.281 1999 4.249 3.418 4.535 12.202 2000 4.650 3.809 5.820 14.279 2001 4.948 4.282 6.361 15.592 2002 5.423 4.625 7.043 17.091 2003 5.610 5.076 7.519 18.205 2004 6.099 5.181 8.050 19.330 2005 6.170 5.573 8.547 20.291 2006 6.080 5.906 9.180 21.166

Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørel-sestidspunktet.

1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

100

Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene 1991 - 2006 fordelt efter kravtype.

Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt

----------------------------------------------------------------- antal -----------------------------------------------------------------

1991 18.100 57,8 % 12.600 40,3 % 600 2,0 % 31.300 100 % 1992 17.000 56,9 % 12.600 42,0 % 300 1,1 % 29.900 100 % 1993 15.200 55,0 % 12.200 44,0 % 300 0,9 % 27.700 100 % 1994 11.900 47,7 % 12.700 51,0 % 300 1,3 % 24.900 100 % 1995 14.600 55,2 % 11.500 43,4 % 400 1,4 % 26.400 100 % 1996 10.100 45,9 % 11.500 52,3 % 400 1,8 % 22.000 100 % 1997 11.700 48,3 % 12.100 50,0 % 500 2,1 % 24.200 100 % 1998 13.700 51,9 % 12.200 46,2 % 500 1,8 % 26.500 100 % 1999 14.200 48,5 % 14.600 49,8 % 500 1,7 % 29.300 100 % 2000 15.100 47,6 % 16.200 51,1 % 400 1,3 % 31.700 100 % 2001 15.700 50,2 % 15.100 48,2 % 500 1,6 % 31.300 100 % 2002 14.300 48,0 % 15.200 51,0 % 300 1,0 % 29.800 100 % 2003 13.700 47,1 % 15.300 52,6 % 100 0,3 % 29.100 100 % 2004 14.100 47,0 % 15.400 51,3 % 500 1,7 % 30.000 100 % 2005 15.000 46,2 % 17.000 52,3 % 500 1,5 % 32.500 100 % 2006 17.400 1) 45,8 % 20.100 52,9 % 500 1,3 % 38.000 100 %

Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter.

1) Foreløbige tal. Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene

1991 – 2005.

Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt

I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium Pendium pendium %-tillæg

-------------------------------------------------------------------------- mio. kr. ---------------------------------------------------------------

1991 175 162 63 55 5 4 243 10 1992 166 155 54 45 2 2 223 10 1993 156 147 53 45 2 2 211 9 1994 128 120 56 47 2 2 186 8 1995 159 147 50 43 2 2 211 9 1996 94 84 51 43 3 2 148 5 1997 112 101 55 46 3 2 169 6 1998 136 122 58 48 2 2 197 8 1999 147 132 70 58 3 2 220 9 2000 165 147 78 64 2 2 245 10 2001 174 155 75 61 2 2 251 10 2002 166 149 78 62 2 2 246 10 2003 159 135 85 68 0 0 244 9 2004 168 144 81 65 3 2 252 10 2005 181 156 93 75 3 2 277 10 2006 218 1) 1891) 113 92 3 2 334 13

Anm.: De tilbagekrævede beløb indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er op-gjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter.

1) Foreløbige tal.

101

Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i 1991 - 2006 fordelt efter låne- og kravtype.

Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt

------------------------------------ antal færdigbetalte lånegældsforhold ----------------------------------------

1991 1) 2.672 133 7.135 1.330 175 11.445 1992 1) 1.356 97 6.668 1.617 430 10.168 1993 842 54 9.144 2.011 1.975 14.026 1994 854 50 8.728 2.522 1.902 14.056 1995 654 34 9.153 2.497 2.099 14.437 1996 499 43 11.469 3.003 2.853 17.867 1997 338 21 13.526 5.141 3.188 22.214 1998 166 0 10.620 7.894 2.536 21.216 1999 190 7 10.525 6.987 5.684 23.393 2000 312 36 8.679 7.611 6.846 23.484 2001 317 47 6.321 6.173 9.180 22.038 2002 193 35 5.973 5.673 11.145 23.019 2003 199 28 4.329 6.770 13.823 25.149 2004 190 35 4.758 6.091 20.583 31.657 2005 147 25 3.552 5.860 22.250 31.834 2006 105 16 2.321 6.599 21.698 30.739

Indkomstkontrol- krav

Afbrudskrav Andre FM-krav I alt

----------------------------------------- antal færdigbetalte FM-krav ---------------------------------------------

1991 1) 22.668 1992 1) 21.584 1993 16.258 10.974 3.126 30.358 1994 19.006 11.023 2.725 32.754 1995 12.378 10.124 1.857 24.359 1996 15.632 10.836 1.874 28.342 1997 11.942 11.090 989 24.021 1998 13.080 11.932 874 25.886 1999 14.390 12.282 739 27.411 2000 12.587 13.887 553 27.072 2001 12.523 14.030 576 27.129 2002 15.287 14.186 622 30.095 2003 14.676 14.142 414 29.232 2004 18.252 14.579 625 33.456 2005 16.153 14.569 595 31.317

1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år.

102

Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene 1991 - 2006.

Månedlig fribeløbssats Tillæg til Funktions- årsfribeløbet Støtteår Laveste 1) Mellemste 2) Højeste 3) nedsættelse 4) pr. barn

---------------------------------------------------------- kr. -------------------------------------------------------------

1991 3.135 9.405 15.675 14.735 1992 3.198 10.338 18.498 15.030 1993 3.310 10.700 19.146 15.556 1994 3.469 11.081 19.780 16.023 1995 3.493 11.158 19.918 16.135 1996 4.588 11.459 20.456 16.571 1997 4.616 11.529 20.580 16.672 1998 4.741 11.840 21.136 17.122 1999 4.878 12.183 21.749 17.619 2000 5.049 12.609 22.510 18.236 2001 5.226 13.050 23.298 18.874 2002 5.383 13.442 23.997 19.440 2003 5.571 13.912 24.837 20.120 2004 5.749 14.357 25.632 1.032 20.764 2005 5.875 14.673 28.240 1.054 21.221 2006 6.010 15.010 28.890 1.078 21.709 2007 6.172 15.415 29.670 1.107

Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål.

Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om

fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet.

1) Måneder med støtte. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 4) Fribeløb i forbindelse med funktionsnedsættelsestillæg.

103

Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1990.

18 - 22 årige ≥≥≥≥ 23 år Hjemmeboende Udeboende

Støtteår

Ugifte hjemme-boende

Ugifte udebo-ende + gifte

18 - 22 årige

≥≥≥≥ 23 år Alle 18 - 21 åri-ge +

≥≥≥≥ 22 år i UU

≥≥≥≥ 22 år i VU

Alle

1975/76 6.000 1) 7.700 1) 6.000 1976/77 6.500 1) 8.700 1) 6.500 1977/78 7.738 1) 11.056 1) 7.738 1978/79 8.674 1) 12.331 1) 9.823 1979/80 9.200 1) 13.000 1) 10.300 1980/81 10.400 2) 11.600 17.100 2) 13.900 1981/82 11.200 2) 12.500 18.400 2) 15.000 1982/83 12.400 2) 13.900 20.400 2) 16.600 1983/84 13.500 2) 15.100 22.200 2) 18.100 1984/85 14.400 2) 16.100 23.700 2) 19.300 1985/86 15.300 2) 17.000 25.100 2) 20.400 1986/87 15.800 2) 17.700 26.000 2) 21.200 1987/88 16.500 3) 27.000 3) 21.900 1988/89 22.000 4) 36.000 4) 1989/90 22.295 4) 36.482 4) 1990 22.764 4) 37.248 4)

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster.

1) 18 - 22-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18 - 21-årige fik forældreafhængig støtte. 3) 18 - 19-årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte.

104

Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/83 - 1990.

Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet Støtteår

18 - 22 årige ≥≥≥≥ 23 år Alle 18 - 21 årige + ≥≥≥≥ 22 år i UU

≥≥≥≥ 22 år i VU

studielån studielån

1982/83 6.200 1) 6.950 10.200 1) 8.300 1983/84 6.750 1) 7.550 11.100 1) 9.050 1984/85 7.200 1) 8.050 11.850 1) 9.650 1985/86 7.650 1) 8.500 12.550 1) 10.200 1986/87 7.900 1) 8.850 13.000 1) 10.600 1987/88 8.250 2) 13.500 2) 10.950 1988/89 16.000 3) 19.700 4) 1989/90 16.214 3) 19.964 4) 1990 16.555 3) 20.383 4)

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede stu-

dielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89.

1) 18 - 21-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) 18 - 19-årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-

lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse

før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån

105

Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/76 - 1993.

Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår 18 - 21 årige ≥≥≥≥ 22 år Alle 18 - 21 årige ≥≥≥≥22 år Alle

1975/76 12.000 16.000 1976/77 13.000 17.000 1977/78 13.900 19.256 1978/79 15.400 22.531 1979/80 16.500 23.600 1980/81 25.900 28.800 25.900 28.800 1981/82 27.900 31.000 27.900 31.000 1982/83 30.900 34.400 30.900 34.400 1983/84 33.700 37.400 33.700 37.400 1984/85 35.900 39.900 35.900 39.900 1985/86 37.900 42.200 37.900 42.200 1986/87 39.400 43.800 39.400 43.800 1987/88 40.700 45.300 40.700 45.300 1988/89 47.400 2) 1989/90 48.035 2) 1990 49.044 2) 1991 49.535 2) 1992 50.526 2) 1993 52.296 2)

Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli 1993.

1) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen.

Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/76 - 1987/88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån.

2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån.

106

Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/76 - 1992/93 fordelt efter støttekombination.

SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte

Under- visningsår (1/8-31/7)

Tildelt alene

stipen- dium

Tildelt alene sti-

pendium og SU-lån1)

Tildelt sti-pendium, SU-lån1) og stg.

Tildelt alene stats- garanteret studielån

I alt Stipen-dium

SU-lån1) Statsga-ranteret studielån

------------------------------ antal personer --------------------------------- ---------- mio. kr. ------------

1975/76 32.271 • 54.527 2) 32.991 119.789 404,8 • 855,2 1976/77 39.636 • 51.867 2) 34.001 125.504 469,4 • 892,9 1977/78 40.973 • 49.298 2) 33.814 124.085 559,5 • 920,1 1978/79 49.998 • 49.382 2) 31.728 131.108 764,6 • 1.000,2 1979/80 52.148 • 49.293 2) 32.415 133.856 800,2 • 1.072,8 1980/81 66.252 • 48.711 2) 12.884 127.847 1.207,0 • 940,2 1981/82 74.715 • 45.676 2) 11.487 131.878 1.357,9 • 916,1 1982/83 74.594 15.461 34.107 10.528 138.150 3) 1.573,4 364,6 632,2 1983/84 73.958 23.941 31.503 10.035 141.662 3) 1.751,3 438,9 632,1 1984/85 73.355 28.588 30.650 9.498 143.625 3) 1.910,3 497,5 633,1 1985/86 69.872 31.828 28.401 8.754 140.343 3) 2.007,7 533,9 622,9 1986/87 67.381 30.454 28.085 8.938 136.451 3) 2.035,6 537,0 645,6 1987/88 75.603 38.229 25.761 6.693 147.607 3) 2.476,2 638,4 550,8 1988/89 87.944 74.797 46 4) 1.971 4) 165.387 3) 4.214,1 1.176,9 86,8 1989/90 87.369 74.320 475 4) 1.571 4) 164.826 3) 4.201,3 1.144,7 74,4 1990/91 89.882 79.465 467 4) 1.349 4) 172.000 3) 4.342,4 1.137,9 60,2 1991/92 99.211 81.424 531 4) 1.256 4) 182.933 3) 4.557,5 1.135,4 50,9 1992/93 111.485 81.329 485 4) 1.110 4) 194.713 3) 4.856,8 1.132,0 47,7

------------------------------------- % ---------------------------------------- ------------- % ----------------

1975/76 26,9 • 45,5 27,5 100 32,1 • 67,9 1976/77 31,6 • 41,3 27,1 100 34,5 • 65,5 1977/78 33,0 • 39,7 27,3 100 37,8 • 62,2 1978/79 38,1 • 37,7 24,2 100 43,3 • 56,7 1979/80 39,0 • 36,8 24,2 100 42,7 • 57,3 1980/81 51,8 • 38,1 10,1 100 56,2 • 43,8 1981/82 56,7 • 34,6 8,7 100 59,7 • 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7,6 100 61,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7,1 100 62,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6,6 100 62,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6,2 100 63,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6,6 100 63,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4,5 100 67,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1,2 100 76,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1,0 100 77,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0,8 100 78,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0,7 100 79,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0,6 100 80,5 18,8 0,8

1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fort-

sat i en overgangsperiode indtil 31/7 1993 tildeles statsgaranterede studielån.

107

Bilag 23 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): Afbruds-krav/gæld − delmængde af FM-krav/gæld

EUD: Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

FM(-krav/gæld): Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte

FSK: Uddannelse på folkeskoleniveau

IK(-krav/gæld): Indkomstkontrol-krav/gæld − delmængde af FM-krav/gæld

KVU: Korte videregående uddannelser

LVU: Lange videregående uddannelser

MVU: Mellemlange videregående uddannelser

Prof. Bac: Professionsbachelor uddannelser

SPS: Specialpædagogisk støtte

Uni. Bac: Universitetsbachelor uddannelser

UU: Ungdomsuddannelse

UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring

VU: Videregående uddannelse Bilag 24 Signaturforklaring. - Nul. 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed. … Oplysning foreligger ikke. •••• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.

108

Bilag 25 Anvendte definitioner.

Afsluttet uddannelse: Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv ak-

tieindkomst ÷ uddannelsesopsparingsrenter ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ SU-stipendier. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørel-

sestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede til-bagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg.

FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannel-

sesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen. Fribeløb: Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at

blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober

måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte.

Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af

forældrene. Låntager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold:

Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har over-holdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under ”normal afvikling”.

Professionsbachelor uddannelser: I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddan-nelser (fx håndarbejdslærer).

109

Bilag 25 (fortsat) Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunk-

tet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende ud-

dannelse i Danmark. Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån.

Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler

og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørel-

sesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestids-

punktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til

Økonomistyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Bilag 25 (fortsat)

110

Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav

og lignende − dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og

lignende − dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og

som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene − uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats.

UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været

misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig.

Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.