dobbelt så mange udlændinge til danmark som under nyrup

21. marts, 2011

KOMMENTAR:

DOBBELT SÅ MANGE UDLÆNDINGE

TIL DANMARK SOM UNDER NYRUP

Der kommer dobbelt så mange udlændinge til Danmark nu,

som da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Men i

befolkningens øjne er der strammet op og lukket af.

Medierne og Dansk Folkeparti bærer en stor del af ansvaret

for vrangbilledet.

Af Thomas Damgaard Sørensen

Det seneste årti har budt på en heftig diskussion af, om Danmark var et land med lukkede

grænser. Undersøgelser viser, at befolkningen mener, det er svært at komme hertil. Nye tal

fra Udlændingeservice modbeviser dog det billede. Faktisk kommer der cirka dobbelt så

mange udlændinge til Danmark nu som ved regeringsskiftet i 2001.

Men hvorfor tror flertallet så, at der er strammet op? Mediernes store fokus på

værdipolitik, især udlændingepolitik samt Dansk Folkepartis markante udmeldinger på

området er en stor del af svaret.

Man kan tale for og imod, om der er sket stramninger. Generelt får flere opholdstilladelse,

men antallet som får det via asyl eller familiesammenføring er faldet. I 2001 kom 36.354

udlændinge til Danmark. I 2008, som markerer den foreløbige top, krydsede 69.277

KOMMENTAR: Dobbelt så mange udlændinge til Danmark som under ... http://raeson.dk/2011/kommentar-dobbelt-sa-mange-udlændinge-til-dan...

1 af 4 29-03-2011 10:46

grænsen.

Flere, men andre udlændinge kommer til Danmark

Antallet af opholdstilladelser som følge af asyl eller familiesammenføring er i samme

periode faldet fra 17.213 til 5.860. Omvendt kom langt flere for at arbejde eller studere.

2010-tallene indeholder endnu kun de første 11 måneder, men det forventes at cirka

60.000 fremmede kom til Danmark sidste år, og at sammensætningen ligner den fra

2008.

Især tre forhold kan forklare udviklingen.

Da den borgerlige regering kom til, blev der ændret på asyl og

familiesammenføringsreglerne, blandt andet med 24-årsreglen, hvilket samlet set

reducerede antallet til en tredjedel fra 2001 til 2004, hvorefter det har ligget stabilt.

Til gengæld er mange flere kommet for at arbejde eller studere. Fra 2001 til 2008 steg

tallet fra 19.141 til 63.417. Det skyldes blandt andet, at flere østeuropæere kan komme

hertil via EU-regler efter udvidelserne i 2004 og 2007. Desuden er der også kommet en

række kinesere og indere.

Endelig ramte finanskrisen i 2008 også Danmark. Det betød færre jobs, og dermed færre

arbejdsopholdstilladelser i 2009.

Kigger man på geografien, er der sket et skift i, hvor udlændingene kommer fra. Generelt

kommer der flere europæere. I 2004 var 52 procent af de nytilkomne fra Europa, mens

tallet i 2009 var 56 procent.

Udlændingene uden fra Europa tæller flere indere, kinesere og filippinere. Procentuelt

kommer der færre nye borgere med muslimsk baggrund til Danmark, antalsmæssigt har

der dog været en svag vækst.

Samlet set tegner der sig altså et billede af stigende vestlig indvandring, hvilket igen

hænger sammen med regeringen og Dansk Folkepartis overbevisning om, at tilkomne fra

nabolandene er lettere at integrere på arbejdsmarkedet.

Danmark får brug for arbejdskraft

Prognoserne fra Danmarks Statistik viser en markant ændring i demografien i de

kommende år. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, vil der kun komme fire ind.

Danmark får altså brug for arbejdskraft, og set i det lys giver den ændrede tilstrømning

mening.

Men en række Gallup- og Rambøll-undersøgelser viser at 93-95 procent af befolkningen

har et billede af at udlændingereglerne er strammere. Og 63-75 procent mener, at der er

strammet tilpas eller for meget op.

Men hvorfor er der sådan et misforhold mellem, at der kommer næsten dobbelt så mange

til Danmark, og at befolkningen mener, at der er strammet op?

Den amerikanske politolog Danny Hayes har forsket i issue ownership − emneejerskab, og

hvordan medierne dækker de forskellige politiske emner. Issue ownership dækker over,


2 af 4 29-03-2011 10:46

hvordan et parti nøje vælger sine mærkesager, og derefter profilerer dem, så de nærmest

får patent på dem.

Hayes når frem til det resultat, at medierne har en tendens til at give mere taletid til det

parti, som har et givent område som mærkesag, frem for til partier der ikke har det som

kerneområde. Har man derfor først sat sig på et område, får man oftest en god

medieplatform at udbrede sit synspunkt fra.

Dansk Folkeparti styrer udlændingedebatten

Dansk Folkeparti har fra partiets start satset på udlændingepolitik og opnået ejerskab over

området. Målsætningen er at begrænse antallet af fremmede som kommer til landet. Efter

regeringsskiftet i 2001 har de ved 18 lejligheder kunnet fortælle vælgerne, at de har fået

trumfet stramninger igennem.

Budskabet er til at forstå. Og ofte har partiets ledere kunnet forklare det i danskernes

foretrukne medie, fjernsynet, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvilket har

givet maksimal eksponering.

Og det har virket. Optællinger af hvilke emner, der er på mediernes dagsorden, viser, at

udlændingespørgsmålet ligger højt. Ved valget i 2001 handlede godt 40 procent af alle

historier om udlændinge, mens det sidenhen har været cirka hver fjerde.

I samme periode har vælgerne også fundet udlændingepolitikken vigtig. Men det er kun

hver fjerde til hver sjette vælger, der har opfattet spørgsmålet som det vigtigste.

Medierne forstærker tendensen

Medierne har altså fokuseret mere på udlændingespørgsmålet en vælgerne ønsker.

Dermed har de givet Dansk Folkepartis vigtigste mærkesag vind i sejlene. Men kan man så

ændre på det? Svaret er både ja og nej.

En ændring er allerede i gang. De seneste tal viser, at udlændingespørgsmålet interesserer

befolkningen og medierne stadigt mindre. Nu er det vigtigste i stedet økonomien og statens

budget – om der er råd til efterløn og pension. Denne udvikling har man i øvrigt set

tidligere. Historisk set har økonomiske kriser kunnet overtrumfe alt, mens værdipolitikken

vinder frem, når der er højkonjunktur.

Pia Kjærsgaard og co. vil dog næppe opgive udlændingedagsordenen. Senest har partiet

omtalt beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere som et sted, hvor man kan finde flere

hænder og sparre sociale ydelser.

Men medierne har også en opgave i at fortælle, hvordan tilstrømningen til Danmark rent

faktisk udvikler sig. Og det synes ikke umuligt. For udlændingeservice oplyser tallene i de

fire grupper, som vises i illustrationen. Og selv om det går hurtigt i fjernsynet, bør det i høj

grad være muligt at præsentere den faktiske udvikling med en overskuelig grafik og en

forklarende speak.

Kilde: Udlændingeservice. Tallene for 2010 dækker kun over de første 11 måneder. De

endelige tal vil derfor være cirka 1/12 højere.

Thomas Damgaard Sørensen er bachelor i Medievidenskab og Journalistik og


3 af 4 29-03-2011 10:46

stud.cand.public ved Syddansk Universitet. Han har det seneste halve år beskæftiget sig

med velfærds- og socialpolitik i EU.


4 af 4 29-03-2011 10:46

Så mange får opholdstilladelse i Danmark

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Erhverv/studie EU/EØS Familiesammenføring Asyl I alt

Kilde: Udlændingeservice. Tallene for 2010 dækker kun over de første 11 måneder. De endelige tal vil derfor være cirka 1/11 højere.

dobbelt så mange udlændinge til danmark som under nyrup

Documents