INDHOLD I DAGLIGDAGEN

på plejehjem

Dorthe MariehjemmetRødovrevej 3252610 Rødovre

T: 36 70 53 00F: 36 41 53 05

E: dorthe@dorthehjem.dkW: www.dorthemariehjemmet.dk

DMH-indhold i dagligdagen-omslag_Layout 1 01/05/13 14:03 Side 1

INDHOLD I DAGLIGDAGENpå plejehjem

et temahæfte udgivet af

Forord 6

Masser af muligheder 9

Et fællesskab du ikke selv har valgt 17

På beboernes præmisser 23

Alderdom er ikke en sygdom 29

Tryghed og udfordring 33

Næsten som at være hjemme 41

Nøglen til sindet 47

Når det ikke er godt 57

Plejehjem skal åbnes mod omverdenen 61

Forskellighed styrkes 64

indhold

Plejehjem er ikke fritidshjem. At klæde beboerneud og lade dem slå katten af tønden til fastelavner et eksempel på aktiviteter, hvor vi som ansvarlige må spørge os selv, om dette er en værdig og ligeværdig beskæftigelse for gamlemennesker.

Derimod er det værdigt at huske på, at ældre ogskrøbelige mennesker ikke skal stimuleres og underholdes i ét væk. Der skal være stunder til atsidde og slå huller i luften og mindes et langt liv.Derfor er det en vanskelig balance for pleje-hjemmets medarbejdere både at respektere, nårbeboeren vil være i fred og til andre tider forsigtigtanspore til fællesskab.

De medvirkende fagfolk i dette hæfte brænder forderes sag. De har et engagement, som gerne skullelyse ud af siderne. Det er mit håb, at dette hæftekan give inspiration til såvel medarbejdere på plejehjem som beboere og deres pårørende.

Rødovre, april 2013

7

Af: Flemming Høj JermiinLedelsen

Dorthe Mariehjemmet

Dagligdag med værdigtindholdHvordan kan man skabe en værdig og ind-holdsrig hverdag for skrøbelige menneskerpå plejehjem?

Det forsøger dette hæfte at give nogle bud på. Vi har besøgt en række plejehjem for at høre, hvordan hverdagen udfolder sig, og vi har bl.a. taltmed beboere, ansatte og politikere samt en alders-forsker.

Aktiviteter kan være mange ting. Det er ikke kun et spørgsmål om fysisk og ergoterapeutisk udfoldelse tilrettelagt af fagpersoner. Det er ogsådagligdags gøremål som at gå i bad, tage tøj på,spise og eventuelt være med til at planlægge indkøb, forberede måltider og lægge tøj sammen.Eller betragte andre udføre dette arbejde.

Aktiviteter er også at lytte til oplæsning ellermusik, at tale med andre, at betragte gamle genstande, at mindes, at fortælle om et langt levet liv.

Nogle plejehjem planlægger årlige ferierejser iDanmark eller i udlandet med beboerne. Andre harugentlige udflugter med mini-bus til forskellige seværdigheder i lokalområdet eller bare til en godcafé. Disse spektakulære aktiviteter er fine, menlige så vigtige er hverdagens småture i have ellerpark, i supermarked eller på gaden.

Der bør være fokus på beboernes ressourcer, evnerog identitet. Samt den enkelte beboers livsfortæl-ling. Nøgleord for den gode hverdag på plejehjemer livsduelighed og nænsom stimulering. Sammenmed tryghed, nærhed og omsorg.

De fleste plejehjem tilbyder en vifte af aktivitetersåsom gymnastik, musik og sang, håndarbejde,værkstedsarbejder, oplæsning, diskussionsklub,kortklub o. lign. Men der skal netop være tale omtilbud, og et nej skal respekteres. Har man aldrigfør brudt sig om håndarbejde, ændrer det signæppe, fordi man flytter på plejehjem.

6

Masser af m

uligheder

10

Viggo huserer sammen med 11 beboere. På pleje-hjemmet bor også et antal akvariefisk, en parakit,marsvin og kaniner. Og der er tale om at anskaffehøns og en kælegris.I sommer var Annie Mustafovska på bustur til Italien med fire beboere og nogle kolleger. Togange om året arrangeres der sommerhustur, hvorbeboere med demens kan få ægtefæller med, ligesom de ansattes familie kan tage med. Næsteudlandstur går muligvis til USA.Musik skal der til på Bonderupgård. Hver dag kl. 11.30 er der fælles gymnastik med musik fradet store udvalg af cd’ere, der spænder fra pop,jazz og klassisk til Niels Ejes MusiCure.“Vi synger rigtig meget. Bl.a. i forbindelse medvores onsdags-café, som finder sted om aftenen,og hvor pårørende også er velkomne. Her er banko,sang og musik, foredrag eller quiz, og det er megetpopulært,” siger Katja Vedderen, social- og sundheds-assistent og teamleder. Bonderupgård huser ca. 65 beboere på seks afsnit.Der er lidt over 100 ansatte inklusiv køkken-personale. Plejehjemmet har eget køkken og egenkok af fransk afstamning, og kokken går rundt tilalle, der snart har fødselsdag og hører, hvad dekunne tænke sig at spise til deres fødselsdag. Ønsket bliver så til dagens menu.

Af faste programpunkter er desuden mandagsbioog lørdagsspisning. Det første giver sig selv. Detsidste kræver en lille forklaring: en gruppe beboeretilrettelægger lørdagens menu og køber ind omtorsdagen. Om fredagen snittes der og forberedes,og om lørdagen tilberedes menuen sammen medpersonalet. Alle på plejehjemmet inviteres til fællesspisning i den store festsal.

Masser af mulighederMan kræser for den enkelte beboers vaneog gane, og livshistorie, livsglæde og lækkerier er nogle af nøgleordene på plejehjemmet Bonderupgård i Vanløse.

Der bliver læst op af Prinsessen på ærten af H.C.Andersen. De otte beboere omkring det store spisebord lytter eller får sig et lille blund efter frokosten, som denne dag bestod af stegt kalve-lever med bløde løg, kartofler og sovs og til dessert

rødgrød med fløde. På gulvet spankulerer Viggoomkring. Han er en 55-årig papegøje, som plejehjemmet har arvet efter en beboer. Han spiserdet samme som beboerne, og han brokker sig højlydt, hvis han ikke får først. De to Cairn-terrierer,Liva og Luna kigger interesseret på ham, men holder sig i respektfuld afstand. Hundene tilhørerlederen og souschefen, og de er hver dag med påarbejde til stor glæde for beboerne på pleje-hjemmet Bonderupgård i Vanløse.Bag det lille sofahjørne står et akvarium, og rundtomkring i den hyggelige stue ligger spor eftermenneskelig aktivitet: bøger, aviser, blade, hånd-arbejde, kaffekopper osv. Nøjagtig som der villegøre i beboernes tidligere hjem. Gangene bærerikke præg af institution. De prydes af enkelte, fine,gamle møbler, planter og pudsige genstande somen halvanden meter høj mølle i træ. Efter højt-læsningen får en beboer og en medarbejder gangi et slag 500 ved et hjørne af spisebordet. Det gårikke stille af.“Vi har ret mange tilbud til beboerne, og vi planlægger for et par dage ad gangen, men aldrigså stramt at der ikke er plads til spontanitet. Ommorgenen efter morgenmad hører vi, om der ernogen, der vil ud at gå en tur, måske bare et smuttil supermarkedet,” fortæller Annie Mustafovska,der er social- og sundhedshjælper på 1. sal, hvor

11

at alle får mulighed for at komme med på wellnes-bølgen. Bl.a. kan beboerne få sat håret, få lagtmake-up og ordnet negle.Tre gange om ugen er der mulighed for at væremed til at bage i de køkkener, der hører til hver afdeling. I værkstedet kan man bl.a. fremstillesmykker og lave perlearbejder. Kokken har nedsaten herregruppe, der jævnligt mødes til en snakeller en omgang billard.I Hjerneloungen kan beboere og ældre udefra læreat anvende en computer, og to af Bonderupgårdsbeboere har en Facebook-profil.

Ifølge social- og sundhedsassistent Lone Ulf Hanssonstrukturerer hver afdeling selv sine aktiviteter. Denstore selvstændighed giver en arbejdsglæde, somer årsag til et lavt sygefravær.“Ledelsen er meget synlig. Vi ser dem hver dag, ogde anerkender og roser vores arbejde,” siger hun.Lizzi Knudsen indskyder, at plejehjemmet afholdertre store personalefester om året, hvor beboerneogså er velkomne. Desuden afholdes der tre storebeboerfester årligt med pårørende.Man kan godt blive helt forpustet, når man hørerde ansatte på Bonderupgård fortælle om årets ogdagligdagens begivenheder. Men de pointerer alle,at der er tale om tilbud og at et nej respekteres.Det gælder om at møde beboeren, hvor denne er.Få livshistorien i én-til-én samtaler. Høre hvad denenkelte har været glad for tidligere. Og matche deti den nuværende situation.

Hit med sangenInger Sørensen på 87 har boet på Bonderupgård i fem år og er meget tilfreds med plejehjemmet. Huner med til nogle af aktiviteterne i dagcentret, hvorældre udefra kan komme i hverdagene. Ellers frem-hæver hun banko og quiz og ordlege. De sidste finder sted både i onsdagsklubben og på de enkelte afdelinger, og det kan f.eks. dreje sig omat fuldende en sætning, hvor der mangler nogle ord.

13

I det daglige er beboerne med til forskellige gøremål i det omfang, de har lyst og kræfter. Dedækker bord, pynter smørrebrød og vasker op, ogLizzi Knudsen, plejehjemsassistent og teamleder,understreger, at det i den forbindelse er vigtigt, atbeboerne får indtryk af, at der er brug for dereshjælp.Det er ikke mindst om aftenen, at der er gang i aktiviteterne. På Bonderupgård er man ikke af denopfattelse, at ældre nødvendigvis skal tidligt iseng. Søndag aften er der højtlæsning. Det foregårligeledes i den store sal med stearinlys på bordene,vin og chokolade. I det hele taget mangler der ikkenoget til ganen. Hver dag er en anledning til lidtekstra godt. Kage, chokolade og ikke mindst en lilleén. Cognac, likør og Bailey til kaffen samt et glasvin til maden og i ny og næ. Der nødes gerne ogofte.“Vi får fondsmidler. Ca. 1000. kr. om måneden pr. afdeling. Pengene bruges fortrinsvis til duge,blomster, lys, vin, spiritus og chokolade,” forklarerLizzi Knudsen. Hun nævner også projektet medplantekasserne, hvor hver beboer sammen med enansat har ansvaret for hvert år at tilplante en storplantekasse i haven. Det kan så godt som allevære med til, og det er en stor succes, hævder LizziKnudsen.

Hun tilføjer, at man gør meget ud af at mødes påtværs af huset, f.eks. til spisning på de forskelligestørre altaner, til grill i den store have eller som herforleden til et vinterbål, hvor alle blev klædt godtpå og sat omkring et stort bål i haven med et krusvarm kakao. Man har en målsætning om, at samt-lige beboere skal have tilbud om at komme lidt udi luften hver dag.For beboere med en demenssygdom er de ansattesærligt opmærksomme på forskellige former forstimulering af sanserne. Det kan være berøring, letmassage, leg med store bolde, lysterapi, farve-terapi eller fodbad. Lizzi Knudsen understreger,

12

“I går var vi til onsdagscafé med film og oplæs-ning, og vi har også sunget nede i den store sal,”fortæller Viola Nielsen.“Der er altid kaffe og brød og en lille én til alting,og alle kalder én ved navn. Til sommer får vi et lillestykke jord at rode i. Det glæder vi os til. Vi synes,det her er vild luksus,” supplerer Niels Nielsen.

Han har tidligere lavet perlearbejder og skære-arbejder med konvolutter og postkort, som han hardekoreret med motiver, mønstre og farver. Viola Nielsen maler på stof og laver fine decoupager.Parret har en søn og to børnebørn på 25 og 18 år.Familien har hjulpet med flytning og indretning.

15

Inger Sørensen var med på ferieturene til Silkeborgog Vig. Hun har tidligere arbejdet som rengørings-assistent i Magasin i 30 år og har boet i Brumlebypå Østerbro. Hun har fire børn, 14 børnebørn, 24 oldebørn og et tipoldebarn, og familien besøgerhende ofte.“Jeg er meget glad for sang og musik, og jeg hørerradio og mine cd’ere med pop, klassisk og jazz. Jeg er især glad for de tyske idoler som Hansi Hinterseer. Her på stedet har vi haft besøg af BjørnTidmand og Dario Campeotto. Det var altså godt.Jeg kunne godt tænke mig, at der jævnligt kom énog sang med os. Danske sange,” siger Inger Sørensen.

Vild luksusÆgteparret Viola og Niels Nielsen på henholdsvis77 og 85 er relativt nye på Bonderupgård. De kommer fra et andet plejehjem i kommunen, og førda boede de i 60 år i en lejlighed på Ålekistevej.Begge er lutter lovord over forholdene. De var ikkeglade for det andet plejehjem, hvor der ifølge parret, ikke skete meget. Niels Nielsen bliver næsten rørt ved tanken om juletræsfesten på Bonderupgård, hvor der var gaver til alle. Han eruddannet flisemurer, og Viola Nielsen har gjortrent, fra hun var ganske ung. Hun er husmandspigefra Lolland og endte med at bestyre rengøringenpå en teknisk skole i København.

14

Et fællesskab

du ikke selv har valgt

18

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg helst ikkemisbruge samfundets ressourcer, men klare mig i min bolig og dø her. Det er med blandede følelser,at jeg ser mig selv på et plejehjem. Jeg ved, at derer stor forskel på dem, og jeg håber, at jeg havneret rart sted, hvis det skulle blive aktuelt. Man rygerjo ind i et fællesskab, man ikke selv har valgt. Det,som er vigtigt for mig, er, at min selvstændighedikke bliver taget fra mig. At jeg ikke bliver lagt indunder nogle husregler, men kan leve nogenlunde,som jeg plejer. F.eks. skal jeg ikke nyde noget af atsove til middag”, siger Hetty Hansen.“På den anden side kunne jeg godt tænke mignogen at diskutere avisen, tv-programmer og nyhederne med. Hvis man kunne oprette små diskussionsgrupper for dem, der havde lyst, så vardet ikke så dårligt”, tilføjer hun.Hetty Hansen er godt klar over, at kun et fåtalblandt plejehjemsbeboerne vil kunne deltage i endiskussionsklub. Stillet over for spørgsmålet omaktiviteter på et plejehjem, svarer hun, at det jo næsten er umuligt at tilgodese alle, for vi mennesker er så forskellige, og det ændrer sig ikke,fordi vi bliver gamle. Men en vifte af mulighederbør der være, så der er noget at vælge imellem.Der skal dog også være luft til, at man kan siddeog tænke over livet, mener hun.

Selv er hun operainteresseret og holder af sang ogmusik, så et ugentligt arrangement med en pianisteller anden musiker og noget fællessang har højprioritet for hende. Desuden forestiller hun sig udflugter i små grupper til museer eller udstillingereller blot ud i naturen. Flere former for gymnastiker også vigtigt, og dem, der ikke kan eller ikke harlyst til at deltage, skal have lov blot at kigge på,mener hun. En filmklub var heller ikke af vejen ligesom lette, små foredrag med diskussion bagefter. Plejehjemsbeboere må også gerne inddrages i planlægningen af måltiderne og kosteni det hele taget, så de føler, at de deltager i dereseget liv, fastslår Hetty Hansen.To af hendes yndlingsbeskæftigelser er at løsekryds-og tværs og gå i butikker og på loppe-markeder. Hun kan sagtens forestille sig en gruppeaf krydsordsinteresserede på plejehjemmet, somkunne have glæde af hinanden og gensidigt stimulere sprog og formuleringsevne. Men vil derogså blive tid og ressourcer til indkøbsture? Mankan ønske en del, men man kan ikke kræve, lyderdet fra den 95-årige dame.“Jeg vil gerne følge med i vareudbud og priser, ogjeg bliver aldrig træt af at se på tøj eller kommepå loppemarkeder. Det siger så meget om tidligeretiders kultur.

19

Et fællesskab du ikkeselv har valgtVærn om beboernes identitet og sæt demsammen i små interessegrupper. Det såHetty Hansen gerne, hvis hun en dag skullepå plejehjem.

Hun er egentlig ganske tilfreds med sin tilværelse,95-årige Hetty Hansen, der nu bor alene i en rartoværelses lejlighed i Kastrup. Efter næsten 60 årsægteskab døde hendes mand i 2002.

Selv er hun frisk og rask, bortset fra lidt hjerte-problemer og gigt, som har hæmmet hendes mobilitet. Hun klarer sig med en rollator i lejlig-heden og en rød el-scooter uden døre. En stor ogkærlig familie samt en vennekreds sikrer hende etgodt netværk.Lige nu er hun selvhjulpen, men den dag kommermåske, hvor hun må flytte på plejehjem, og hunhar gjort sig en del tanker om en sådan fremtid.

Hvis ikke plejehjemmet ligger for langt væk frabyområdet, kan jeg selv køre ind og se på butikker,men hvis der er risiko for, at min el-scooter løbertør for strøm, ja så går det jo ikke. Derfor vil jeghelst ikke havne et sted, der ligger for langt frabyen. Og selv om vi har frit plejehjemsvalg, så erdet jo i realiteten et spørgsmål om, hvor der er enledig plads”, siger hun.En anden af hendes bekymringer med hensyn tilet fremtidigt liv på plejehjem går på praktiske tingsom tøjvask. Hvordan foregår det med de fine bluser, som ikke tåler maskinvask? Og hvad meddet kongelige porcelæn, håndklæderne og senge-tøjet? Kan man have det med sig?“Det er svært at flytte i min alder, men det bliverekstra svært, når man skal give en stor del af sithjem fra sig, for i mange af disse ting ligger en delaf ens identitet”, siger hun. Hetty Hansen vil gerne være medlem af et beboer-råd eller bruger-pårørenderåd, og hun vil gerneinddrages i plejehjemmets problemer.

“De ansatte har det ikke let. De skal kunne rigtigmange ting. De skal være overbærende uden at være nedladende. Og de skal se efter én udenat overvåge. Der skal herske en ordentlig omgangstone, og både beboere og personale skalvære nænsomme over for hinanden. Det er vigtigtmed den gensidige respekt. De ansatte må gerneføle sig frem og forsigtigt prøve at sætte beboere,som kunne have glæde af hinanden, sammen i grupper”, siger Hetty Hansen.Hun understreger, at de voksne børn til tider – ofteud fra de bedste hensigter – kan komme til atmodarbejde den hverdag og de aktiviteter, som beboeren og de ansatte i fællesskab har fundetfrem til. “For mor skal da virkelig ikke gå til zumba?!” somHetty Hansen udtrykker det med et glimt i øjet.

2120

På beboernes præm

isser

“Der kan også være tale om en bustur til f.eks.Rødovrecentret, supermarkedet eller andre butik-ker eller bare en lille gåtur efter avisen. Jeg synes,vores medarbejdere er initiativrige på det område.Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers livog livshistorie. Hvad har de lavet tidligere? Oghvad kunne tænkes at interessere dem i dag?,”siger Christian Sams.

Broparken huser 78 plejehjemsbeboere og har 150 ansatte. Plejehjemmet er opdelt i otte af-delinger med individuelle køkkener og 8-12 beboere.Personalet spiser med ved alle måltider. De flestebeboere vælger at spise i gruppen. Desuden er derto afdelinger med rehabilitering af akutpleje samt50 ældreboliger, hvoraf Broparken er leverandør til de 20. I tilknytning til Broparken ligger Rødovre KommunesFrivilligcenter. Her foregår mange aktiviteter forkommunens borgere. Bl.a. banko, kortspil, aktivi-teter for folk med fysisk eller psykisk handicap,selvhjælpsgrupper for ældre i sorg, unge med vanskeligheder eller ensomme. Plejehjemsbeboerneer velkomne til at benytte Frivilligcentrets tilbud.Midt i Broparkens bygning ligger en café, som pensionister udefra kan besøge. Det giver ifølgeChristian Sams lidt liv udefra og er med til at integrere Broparken i kommunen. Af de 78 pleje-hjemsbeboere er omkring to tredjedele demens-ramte, og mange har ikke noget sprog. Broparken har haft glæde af de såkaldte remini-scens-kasser med genstande fra beboernes yngre år.Sådanne genstande kan fremkalde både minder, sprog og fortællinger. Broparken rejser hvert år med beboerne.

25

På beboernes præmisserFrivillige klarer mange af de aktiviteter, som plejehjemmet Broparken i Rødovre tidligere havde ansatte til. Sådan må detnødvendigvis være i nedskæringstider, medgiver forstanderen Christian Sams. Men rejser skal der være råd til – både i indland og udland.

På plejehjemmet Broparken i Rødovre har adskilligebeboere kendskab til hinanden fra tiden, før dekom på plejehjem. Mange har boet i Rødovre detmeste af deres liv. De flyttede fra København ogud til mere landlige omgivelser. Typisk havde deførst en kolonihave, og siden byggede de et lilleparcelhus.“På den måde er det næsten som en landsby heri Rødovre,” siger Christian Sams, der i 20 år harværet leder af Broparken. Når talen falder på ind-hold i hverdagen og aktiviteter på plejehjemmet,påpeger Christian Sams, hvordan han har væretmed i den udvikling, der handler om nedskæring i bevillingerne. Der var engang, hvor plejehjemmetkunne ansætte aktivitetsmedarbejdere, men i dagforegår mange af aktiviteterne takket være frivillige. For tiden er der knyttet seks frivillige til plejehjemmet.

Det gælder bl.a. mandagsklubben. Her kan beboerne mødes hver mandag til sang, højt-læsning og drøftelse af aktuelle begivenheder. Stole-gymnastikken bestyres ligeledes af en frivillig.Broparken ligger ud til store grønne områder medstisystemer, der fører til Damhusengen, så for de mobile beboere er der gode naturoplevelser at hente der. Dårligt gående og kørestolsbrugeremå have hjælp til udendørs ture fra de ansatte, pårørende eller en besøgsven.

24

Haves: kørestolØnskes: køreture

Ellinor Hector på 85 har boet i Rødovre siden 1953.Hun husker, hvor landligt der var med store kålmarker, da hun flyttede dertil. Hun har arbejdetsom kontorassistent ved politiet og som læge-sekretær på Glostrup Amtssygehus. Da hun og hendes mand fik deres søn, gik hun hjemme i 13 år.Hun har de seneste 20 år haft Parkinsons sygdom,og hun kunne til sidst ikke længere klare trappernetil parrets lejlighed. For to år siden flyttede EllinorHector sammen med sin mand ind på plejehjemmetBroparken i Rødovre. I april 2012 døde hendesmand, og Ellinor Hector, der i dag sidder i kørestol,blev alene på plejehjemmet, som hun betegnersom et af de bedste i Rødovre. “Men det er klart, at kørestolen her giver noglebegrænsninger. Jeg er med til foredrag og sang ommandagen og til stolegymnastik om onsdagen. Detdrives af frivillige, og det er udmærket. Jeg harnetop fundet ud af, at der er banko en gang ommåneden i Frivillighedscentret, og det vil jeg gernevære med til. Og så ville jeg så gerne ud i luftenhver dag. Men det kræver jo, at der er nogen, derkan skubbe kørestolen. Tidligere var der flere tureud af huset, men jeg kan mærke, at der ikke er per-sonale nok i dag.

Jeg ville gerne i Rødovrecentret igen. Jeg har kunværet der én gang på to år. Nu har jeg meldt migtil at få en besøgsven. Så håber jeg, at jeg kankomme lidt mere ud,” siger Ellinor Hector.Hun læser en del på sine gode dage, men hun harogså dårlige dage, og de sætter begrænsning påaktiviteterne. I hendes bo- og spisegruppe er dertre friske beboere, som hun kan tale med. Ellerssnakker hun med de friskeste til stolegymnastik.

27

Mest i Danmark i en lille uges tid. F.eks. Bornholm,Korsør og Sønderjylland. Men man har også rejstudenlands til bl.a. Kreta, Mallorca og Rhodos. Udlandsturene har ligget stille i nogen tid, fordidet har krævet ekstra meget personale, men Christian Sams vil forsøge at få dem på ferie-programmet igen.

I løbet af året holder plejehjemmet omkring femstørre festarrangementer med orkester eller andenunderholdning. Det kan være julearrangementer,nytårsmiddag, påskefrokost osv. Til Fastelavn kommer udklædte børnehavebørn og slår kattenaf tønden, og plejehjemmet har et samarbejdemed dagplejemødre, som en gang imellem kommer med de små og får engageret både børnog beboere i sanglege, boldspil, o. lign.I det daglige kører tv’et ikke bare som et støjtæppe, som ingen hverken ser eller hører. “Man bliver enige om på afdelingerne, at man vilse nyheder, film eller noget andet, og så ser mandet. Vi skal ikke skabe unødig uro og støj,” sigerChristian Sams.

26

Alderdom

er ikke en sygdom

ved lige. Naturen gemmer ikke noget, den ikke fårbrug for. Der luges ud i det neurale netværk. Derforer det så vigtig i god tid at vide, hvad man gernevil. Dermed ikke være sagt at man ikke kan kastesig ud i nye udfordringer. Man skal bare ikke tro,at 50-60 års pause fra en aktivitet ikke betydernoget,” siger Henning Kirk.Han påpeger, at den fysiske form er en afgørendefaktor for hjernens virke, for kredsløbet og for stresskontrol. Motionens gavnlige indflydelsepå stort set alle områder, både fysisk og psykisk,kan ikke overvurderes og bliver vigtigere, jo ældrevi bliver. Derfor gælder det om at bevare den fysiske form og finde den motionstype, der tiltalerén mest. Og så gøre noget ved det, hævder Henning Kirk.Man ændrer sig altså ikke, fordi man bliver gam-mel, hvis man holder krop og hjerne i gang, og hvisman ikke rammes af sygdom. Kun én ud af ottedanskere ender på plejehjem, og en tredjedel af de100-årige klarer sig i eget hjem.Men hvad så med plejehjemsbeboerne? Hvordanser alderdommen ud for dem?Ifølge Henning Kirk må man sondre mellem dementalt friske og de demensramte. For de mentaltfriske gælder det samme, som for ældre, der ikkebor på plejehjem: hjernen skal konstant udfordres,og det kan den blive gennem mange forskellige

aktiviteter som f.eks. diskussionsklub, filmklub,kryds-og-tværs, udflugter m.v. Er man fysisk svæk-ket, gælder det om at blive støttet i noget, manhar kunnet før. F.eks. værkstedsaktiviteter, køkken-have, madlavning. Der skal sættes fokus på det,man kan. Den enkeltes evner skal udfoldes.Hvad angår demensramte, gælder det om at findedet menneske, de var, før de blev syge. At findenøglen til deres oprindelige jeg. Her kan erin-dringsstuer være en stor hjælp. Man indretter enstue eller et hjørne med møbler og ting fra1920erne, 1930erne eller 1940erne. At se og røreved en genstand fra en bestemt epoke i ens liv kanvække minder og tale til live. Demensramte kanifølge Henning Kirk have gavn af sansestimulering.Der kan være tale om aromaterapi, massage, bevægelse, f.eks. motionscykel, eller musikterapi.“Musik kan åbne for mange følelser og erindringer,og de fleste, både raske og syge, kan lide at synge.Musik bør findes på programmet mindst en gangom ugen på alle plejehjem. Og er man så heldig at kunne gøre brug af frivillige på et pleje-hjem, vil sådan noget som kæledyr eller høns i hønsegård være til stor glæde for mange demensramte,” siger Henning Kirk.

31

Alderdom erikke en sygdomTo gode nyheder kan en aldersforsker servere. Denene er, at vi ikke bliver svage,bare fordi vi bliver gamle –hvis vi ikke er syge. Denanden er, at alle hjerner, ogsådemensramte, kan stimuleres.

Selvfølgelig kan man ikke afskaffe alderdommen,sådan som en af Henning Kirks bøger lidt provo-kerende hedder; men man kan afskaffe opfattelsenaf alderdom som en sygdom i sig selv. Hvis manholder sig i gang, og vel at mærke ikke rammes afhverken fysisk eller psykisk sygdom, kan man livetigennem forbedre sin viden, sin erfaring, sit sprog.Hjernen kan stimuleres lige til det sidste.Det fastslår Henning Kirk, der er aldersforsker ogforfatter til adskillige bøger om alderdom. Person-ligheden og målestokken for, hvad der er vigtigt i tilværelsen ændrer sig ikke, bare fordi man blivergammel. Forudsat at man er rask. Men det kræverstimulering. At man omgiver sig med mennesker,der har brug for én, understreger aldersforskeren.“Kognitivt og følelsesmæssigt udvikler vi os livet

igennem. Med alderen bliver vi bedre til at forståandre mennesker, vælge til og vælge fra og ikkemindst vide, hvem vi selv er. Vi forstår at kontrol-lere egne følelser og kan kontrollere os selv i sociale sammenhænge. Man kan godt tale om enslags visdom eller livsindsigt, som vi får med alderen. En større grad af empati og mental ro,hvor vi står ved os selv og forliger os med det, dergik galt i tilværelsen,” siger Henning Kirk.Ifølge aldersforskeren er der ikke ret meget, manbliver dårligere til med alderen – undtagen memory-spil. Det gælder dog om at holde bådekrop og hjerne ved lige. Begge dele skal trænes.En af Henning Kirks grundteser er, at man ikke gåri stå, fordi man bliver gammel, men man blivergammel af at gå i stå.“Man skal blive ved med at lære nyt, f.eks. et fremmedsprog, et instrument, en dans. Man skaludfordre hjernen på den rette måde. Hele tiden udfordre den. Derfor er det vigtigt, at man tidligt i livet finder ud af, hvad man gerne vil, når man bliver stor, for den eneste forskel på ung oggammel – altså forudsat at man ikke bliver syg –er, at man bliver en smule langsommere med alderen. Havde man en interesse som ung, skalman holde den ved lige. Man skal ikke tro, at fordiman kunne spille klaver som barn, så kan manogså som pensionist, hvis man ikke har holdt det

30

Tryghed og udfordring

erfaringer, giver nyt liv,” siger Tanja Michael og tilføjer, at rollerne ofte bliver vendt om, når læse-og samtalegruppen mødes.“Der er mange ord og begreber, som jeg ikke kender,og som beboerne kan forklare. F.eks. Assistens-huset, naftalin, smørdrittel, pigekammer. På denmåde bliver rollerne vendt om, og jeg bliver modtager, mens beboerne er givere. Det er noget,jeg arbejder meget på,” forklarer Tanja Michael.Hun arbejder ligeledes på at få flere med i gruppen, der for tiden tæller otte beboere. “Mange er svage og har trukket sig ind i sig selv,men jeg ser jo, hvordan beboerne liver op af atvære med i læse- og samtalegruppen, og derforskubber jeg forsigtigt på. Det er en balance, ogman skal naturligvis respektere et nej. Det kræverfingerspidsfornemmelse at motivere beboerne,”siger hun.Hver tirsdag er der udflugt med op til fem beboeread gangen. Tanja Michael har haft ture til Furesøen, Bakken med Peter Liep, Vedbæk Havn,Zoologisk Have, Hansens Familiehaver m. fl. “Somme tider kører vi blot en tur i indre by i en af vores mini-busser. Eller vi tager i Rødovrecentreteller en tur i supermarkedet. Bare det at kommelidt udenfor plejehjemmet kan være en fin op-levelse,” siger hun.

35

Tryghed og udfordringPædagog Tanja Michael fra Dorthe Marie-hjemmet i Rødovre arbejder med at findeerindringer og glade følelser frem hos bebo-erne gennem læsning, samtale og udflugter.

“Assistenshuset, hvad er det?” spørger Tanja Michael. Hun arbejder som pædagog på DortheMariehjemmet i Rødovre og lige nu sidder hunmed en lille gruppe beboere og læser højt af Tudemarie-bøgerne. Marie har netop foreslået sitherskab, at de sætter sølvtøjet på Assistenshuset.“Det var der, man kunne pantsætte sine ejendele,”svarer en af beboerne. De andre nikker. Alle kenderAssistenshuset i København. Bortset fra Tanja Michael. Men hun er også ung.“Assistenshuset lå i nærheden af mine forældresforretning. De havde et ismejeri fra 1918 til 1928,”indskyder en anden beboer.Og så går snakken om ismejerier, mælkeflasker ogsmørdritler.Tanja Michael er ansat til at give hverdagen et meningsfyldt indhold for beboerne på Dorthe Mariehjemmet. Hver tirsdag mødes hun med engruppe beboere til oplæsning og snak om det, dehører og får associationer til.

Læse- og samtalegruppen mødes hver torsdag eftermiddag. Man har læst Tim af den australskeforfatter Colleen McCullough. Den handler om ensomhed og venskab, og den gav anledning tilen hel del samtaler om det at blive alene og måskefinde nye venskaber. I øjeblikket er Tudemarie-bøgerne populære. Selv om historierne foregår førbeboernes tid, er der mange ting fra bøgerne, dekan genkende.“At komme ud og søge plads i huset, når man var14 år. Det er noget, mange beboere kender til. Ligeledes at stå overfor en vaskebalje med is påoverfladen og skulle gå i gang. Bøgerne giver anledning til mange gode samtaler, og ind imellemsnakker beboerne indbyrdes. Når det lykkes, er jegrigtig glad. For det er svært for beboerne at mødespå tværs af etager og gange. Ikke mange besøgerhinanden. Det er ikke sikkert, at der er nogen, manklinger godt med i den bo-gruppe, man er havneti, og så er det vigtigt, at man kan træffe menneskeruden for bo-gruppen,” siger Tanja Michael.Hun har gjort sig mange tanker om, hvad der kanbringe et godt indhold i dagligdagen for skrøbe-lige, ældre mennesker.“Jeg er nået frem til, at det skal handle om noget,som beboerne har en personlig relation til, og somkan afstedkomme livsbekræftende følelser. Atkalde beboernes levede liv frem, deres minder og

34

37

Tanja Michael har også prøvet mere hobby- ogværkstedsorienteret beskæftigelse med beboerne.Men hun har måttet sande, at det er uhyre vanske-ligt at få koncentration og finmotorik til at spillesammen. Hun har så forsøgt at fokusere på selveprocessen, og at man skal have det sjovt, mensman arbejder. Men resultatet blev ikke pænt ifølgebeboerne, og så ville de ikke, fortæller hun med etsmil.Om mandagen findes imidlertid en nørkleklub,hvor de, der kan, maler eller laver håndarbejde, ogandre kigger på laminerede kort med motiver påsom f.eks. en is, en musselmalet porcelænskopeller dronningen, og så taler man ud fra motivet.Social- og sundhedshjælper Lene Andreasen stårfor nørkleklubben og kortene, og både hun ogTanja Michael har været forbløffede over, hvormeget samtale, der er kommet ud af de lamineredekort – også blandt beboere med en demens-sygdom. Samtale er blevet en væsentlig faktor inørkle-klubben.Tirsdag formiddag har Tanja Michael to gruppermed stolegymnastik og siddedanse. Hun har erfaret, at det går allerbedst, når hun spiller musik,som beboerne kender som f.eks. “Maggiduddi”,“Alle går rundt og forelsker sig” og “Rits rats filliong gong gong”.

“Jeg prøvede først med noget klassisk, men detviste sig, at beboerne blev meget bedre til at koordinere arme og ben, når de hørte sange, dekendte. Og sanglegene fra barndommen som”Først den ene vej“ – de sidder simpelthen fastmed bevægelser og alting. Det giver en positivenergi og en genkendelighed, som også er tryghed,” siger hun.For Tanja Michael gælder det om at kunne sættesig i den andens sted. At anerkende, at hun ogsåselv er skrøbelig. På den måde kan hun nå be-boeren. Hendes fornemste opgave består i at givebeboerne tryghed samtidig med, at de bliver udfordret.Tudemarie-historien er ved at være slut for i dag.Maries herskab er flyttet til landlige omgivelserved Trianglen.En beboer fortæller, hvordan hun var i huset hosen bagermester. Hun havde en fri-eftermiddag omugen. Sammen med en veninde cyklede hun påsådan en fri-eftermiddag til Dyrehaven. Der mødtepigerne to unge mænd, som inviterede dem til atdele deres måltid. Siden blev de begge gift med deunge mænd.

36

“Jeg har fået tre gode venner her på stedet. Denene maler også på stof, så vi kan inspirere hinanden. Vi har været på nogle gode udflugter,f.eks. på en gård og i Tivoli. Jeg vil foreslå, at vinæste gang tager en tur til Kronborg med alle trebusser og kører langs vandet. Der er så smukt,”siger Lissie Kjeldsen.

Hun nævner også den årlige olympiade, som defire plejehjem i Rødovre kommune slår sig sammenom. Med boldkast, kørestolsrace, sofacykelrace ogkrolf, som er en blanding af kroket og golf. Lissie Kjeldsen boede på Tårnvej i Rødovre i etrækkehus, som hun og ægtemanden erhvervede i1952. Hun er uddannet barneplejerske og har arbejdet som sådan en lang årrække, før hun komtil Daells Bolighus, hvor hun arbejdede i 20 år – tilsidst som personalechef. Ud over datteren i USAhar hun en søn på Færøerne og yderligere to børni henholdsvis Roskilde og Herlev. Ni børnebørn ogtre oldebørn er det blevet til.

Lissie Kjeldsen er en yderst aktiv dame, som ogsåyder en indsats i bestyrelsen af Boligselskabet på Dorthe Mariehjemmet samt i bestyrelsen af Husets Venner, hvor hun slår på tromme for flereaktiviteter på Dorthe Mariehjemmet og banervejen med nye idéer. Desuden er hun medlem iBruger-Pårørenderådet. Så ugens dage er pæntfyldt op.“Men om aftenen er her altså stille. Jeg kunnegodt tænke mig, at der var lidt mere at tage sig tilom aftenen. Jeg vil prøve at få nogen med på Matadorspil eller på Rødovrespillet, som jeg netophar købt,” siger Lissie Kjeldsen.

39

Oldemor med slag iI dag skal hun til kostmøde, Lissie Kjeldsen, 84 år og beboer på Dorthe Mariehjemmet sidensommeren 2012.“Vi snakker om menuen. Vi vil gerne have lidt meregammeldags mad, og ikke så meget med chili concarne og den slags,” siger hun og slår en latter op.Om mandagen går hun i nørkleklubben, hvor en lille snes kvindelige beboere på Dorthe Marie-hjemmet mødes til snak, kaffe og ikke mindsthåndarbejde af alle slags. Lissie Kjeldsen maler påstof. Især duge. Og hun har broderet et stort billedeaf en typisk dansk bondegård med Dannebrog iflagstangen til datteren, der bor i Oregon i USA.Hver onsdag er hun fast gæst i Den lille café, hvormange af plejehjemmets beboere er stamgæstertil sang og musik med pianist udefra og harmonika-spiller fra Dorthe Mariehjemmet.Om fredagen er hun til banko, og hun går sjældentglip af eftermiddage med diskussionsklub. I week-enden får hun ofte besøg af børn eller børnebørn,eller hun besøger dem.

38

Næ

sten som

at være hjem

me

demens spejlede sig i de mere friske og for mangesvedkommende genfandt færdigheder.Måltidet skal udstråle liv, samvær og hygge, understreger hun. Køkkenet bør være pleje-hjemmets hjerte, ligesom det er i almindeligehjem. En anden af Thyra Franks hjertesager ermusik. Hun råder enhver plejehjemsafdeling til at anskaffe et klaver og ansætte en pianist påugentlig basis. “Musik kan så meget. Ramme nogle erindringer,nogle følelser, sætte humøret i vejret, skabesangglæde. Folk, der har mistet talens brug, kannynne med,” siger Thyra Frank.Hendes tredje kæphest, udover god mad og musik,handler om udeliv. En tur ud i vejret. Måske engåtur, måske et smut i supermarkedet eller andrebutikker, måske på café. Og for de plejehjem, derhar have, er der megen fin beskæftigelse at henteder. Hun fortæller om en 98-årig dame i kørestol,som havde været med beboerne i haven på Lotte.De andre havde luget og beskåret i det omfang,de havde kræfter og evner. Den 98-årige havdefulgt med fra sin kørestol. Da de kom ind, sagdehun til Thyra Frank: “Ih, hvor har vi haft travlt ihaven i dag”.

“Selv om hun ikke selv var i stand til at trækkeukrudt op, havde hun følt sig som en del af fælles-skabet og været med i den beskæftigelse”, sigerThyra Frank.

43

Næsten som at være hjemmeIndividuel behandling af beboerne og synligledelse bør være en selvfølge på plejehjemligesom musik, god mad og udflugter,mener Thyra Frank.

På plejehjem gælder det om så vidt muligt at levedet liv, man levede, da man boede i eget hjem. Detbetyder bl.a., at man har mulighed for at deltage,hvis man har lyst og kræfter, i planlægning, indkøbog tilberedning af maden. Man kan f.eks. dækkebord, arrangere servietter eller udføre andre småopgaver i forbindelse med et måltid. Eller man ermed på en kigger. For det er også en fin aktivitetat kigge på, hvad andre laver. Desuden bør der være mulighed for at komme udi vejret stort set hver dag. Det mener Thyra Frank, tidligere leder af pleje-hjemmet Lotte og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Lotte er ikke kun berømt i Danmark forsynlig ledelse og individuel behandling af beboerne. Også fra udlandet kommer delegationerfor at tage ved lære af Thyra Franks medmenne-skelige og egentlig ret enkle leveregler. I Oslo harman en målsætning om, at alle byens plejehjem i2013 skal være inspirerede af Lotte.

Så når talen falder på en meningsfuld hverdag påplejehjem, er Thyra Frank oplagt at spørge.“Det er ikke nødvendigvis godt med et fuldt aktivitetsskema med f. eks. fysioterapi, ergoterapi,varmtvandsbassin, frokost osv., hvis beboeren ikkehar levet på den måde før. Det gælder om at findeden rytme og de beskæftigelser, der passer den enkelte. Er nogen vant til at gå i seng kl. 02 og ståop kl. 11, så skal det også være sådan på pleje-hjemmet,” siger Thyra Frank.Efter 38 år i plejesektoren heraf de 24 på Lotte, erhendes erfaring, at vi mennesker gerne vil haveandre mennesker omkring os. Ikke hele tiden, menind imellem. Måltiderne bør være dagens højde-punkter, og de fungerer også som aktiviteter medomhyggelig forberedelse, fin opdækning med lysog servietter, spisning sammen med de ansatte ogoprydning. Et køkken på afdelingen er nødvendigt,så der kan dufte af mad. Det skærper appetitten.Thyra Frank er fortaler for, at man er sammen medmange forskellige mennesker og ikke inddelesefter alder eller sygdom. Derfor oprettede hun ikkeet demensafsnit på Lotte. Det krævede lidt merepersonale, men det bidrog til, at beboere med

42

Ikke mindst synlighed som leder kan hun ikke blivetræt af at tale om. Da hun revolutionerede Lotteog brændte personalets kitler og beboernes hage-smække på et bål i haven, lukkede hun samtidigpersonalerummet og indrettede sig med et lillekontor i spisestuen for enden af spisebordet. Herkunne såvel beboere som ansatte tage fat i hende,når som helst. Samt ikke mindst pårørende. ThyraFrank mener, at adskillige konflikter er undgået,fordi pårørende så godt som altid har kunnet få fatpå hende.“Forstander og ansatte er til stede sammen medbeboerne i den tid, de er på arbejde. De må ikkeforskanse sig i deres kitler på personalerum ogkontor. At være der for beboerne er jo også en aktivitet”, siger hun.

45

Lotte er også kendt for den helt specielle aktivitet,der hedder rejser. Thyra Frank blev inspireret af forstanderen fra Dronning Anne Marie-hjemmet påFrederiksberg, Niels Gjerstrup, som havde væretpå Bornholm med sine beboere. Hun forelagdeidéen for beboere og personale på Lotte, og hunvar god til at overbevise de kritiske røster blandtpersonalet. For dem var der en del af. Ikke destomindre har man siden 1989 rejst på sommerferiehvert år. Til Karrebæksminde, til Sæby, til Sønder-jylland, hvor man arrangerede et plejehjemsbytte,til Mallorca, til Rhodos og så langt som til De Vestindiske Øer. Personalet har oplevet beboerne i nye situationer, hvor de bl.a. har passet på hin-anden og på de ansatte. Det har givet nogle anderledes relationer mellem beboere og ansatte.De senere år har beboernes pårørende og per-sonalets pårørende også kunnet rejse med. Det harifølge Thyra Frank betydet, at beboernes pårørendeog personalet er kommet langt tættere på hin-anden og har fået en større forståelse for hin-andens synspunkter om beboerens pleje og hver-dag. Der har således været langt færre konfliktermellem pårørende og personale.Økonomisk har det kunnet lade sig gøre, fordi de ansatte på Lotte stort set ingen sygedage har.Derfor kan vikarbudgettet bruges på rejser. Desuden betaler beboerne også noget.

Men hvad med dem, der ikke har lyst til at tagemed på rejsen? “Vi skal selvfølgelig respektere selvbestemmelses-retten, og vil nogen blive hjemme, er det helt i orden. Der er naturligvis personale til dem, der vilblive hjemme. Men det er en vanskelig balancemellem selvbestemmelse og undladelsessynd. Jegforsøger at overtale skeptiske beboere til at tagemed, og jeg har aldrig oplevet, at de har fortrudt.Tværtimod”, siger Thyra Frank.Hun påpeger det ligeværd, der opstår mellem beboere og ansatte, når de er ude af plejehjemmet.Både på ferier og på småture til caféer.“Beboerne bliver behandlet som almindelige mennesker. En tjener serverer kaffe eller mad fordem på samme måde som for de ansatte, og detgiver et vældigt løft”.I det hele taget har Lotte haft stor succes med aktiviteter ud af huset. “Det behøver ikke være så avanceret. Man kan gåi kirke med de beboere, der ønsker det, tage påLangelinje eller til Dragør og få kaffe og is. Og entur i skoven er altid godt. Eller bare en tur rundt i kvarteret. Hvis nogen interesserer sig for koncerter,opera eller lignende, så tager vi af sted med de pågældende”, siger Thyra Frank, der altid har brugtsin faglighed, sin intuition og sin synlighed, når detgælder den særlige Lotte-adfærd.

44

Nøglen til sindet

48

af den enkeltes livshistorie, for på den måde kanvi hjælpe med at genopbygge identiteten. For nylighavde vi frisørsalon i et hjørne af afdelingen, ogen beboer, der tidligere havde været frisør gik i gang med at vurdere de ansattes hår og frisurer.Det gav anledning til megen snak og deltagelsefra beboere og personale,” fortæller ergoterapeutog demenskoordinator, Susanne Bork.Jannie Meng, assisterende afdelingsleder og demenskoordinator fortæller, hvordan salmesangkan virke beroligende på en beboer, der har en kristen baggrund.

Sang, musik og dans er i det hele taget nogle afnøglerne til liv og glade dage, påpeger MaibrittJensen, afdelingsleder og demenskoordinator.Hun kommer ind på, hvordan man kan bevarefunktionerne hos beboerne gennem tilsyneladendesmå, men betydningsfulde ting. F.eks. består morgenmaden af en buffet, så beboerne selv kanvælge og tage, hvad de har lyst til. Og dagligevaner bliver støttet. Er beboeren f.eks. vant til atspise morgenmad i badekåbe, så er det sådan. Tilfrokost og aftensmad, hvor de ansatte spiser med,lader man fade og skåle gå rundt i stedet for atservere portionsanretninger. Næsten alle kan tageimod og sende videre.“Det gode måltid er også et fokusområde, hvor detvæsentlige er det veldækkede bord, nærværet,roen og konversationen. Og der er ingen fagligsnak under måltidet,” pointerer Jannie Meng.Aktiviteter var tidligere ofte noget med at pro-ducere. I dag ser man på begrebet aktivitet fra enanden synsvinkel. Aktivitet opstår via påvirkningerfra omgivelserne, så man handler aktivt, sanser,gør sig tanker og føler velvære. Medarbejderne påHolmegårdsparken inviterer beboerne til aktivitetved f.eks. at lægge en genstand på bordet, somindbyder til at blive rørt ved, set på, fortalt om,brugt til et formål. Beboeren handler aktivt ellermindes, forklarer Susanne Bork.

49

Nøglen til sindetReminiscens- og sansestimulering samt grøn omsorg er nogle af de værktøjer, mananvender på Holmegårdsparkens plejehjem,når man vil finde gnisten og livsglæden fremhos en beboer med demens.

Det var direktør Connie Engelund, der fik idéenmed at indrette en stue som en kopi af familienVarnæs’ dagligstue fra tv.-serien Matador på plejehjemmet Holmegårdsparken i Ordrup. Hunhavde oplevet, hvor meget genstande og atmosfære fra fortiden betyder for beboere meden demenssygdom. De udgør omkring 85 procentaf plejehjemmets beboere.I Matador-stuen, som den kaldes, er der sofaer,stole og skrivebord fra 1930erne og 1940erne. På skrivebordet står en telefon med håndsving, ogi et vitrineskab ligger gamle billetter til Det Kgl. Teater, lange, hvide glacéhandsker og gamlenumre af Se og Hør. Lamper, gardiner, potteplanterog malerier er ligeledes fra perioden.“Mange af vores beboere finder glemte minderfrem ved synet af genstandene her i stuen. De fåret sprog, og de får glimt i øjet. Pludselig kan de byde ind med en historie. Det styrker deres identitet, og det indebærer ofte, at beboeren kan

lære den ansatte noget om, hvordan livet levedesdengang. Så er der byttet om på rollerne, og deter vældig sundt for begge parter,” siger Connie Engelund og tilføjer, at hun ved indflytning anbefaler de pårørende at få ting og møbler medfra hjemmet, som har haft betydning for indflytteren.Og gerne billeder af de pårørende.“Vi stimulerer beboernes ressourcer i stedet for atfokusere på det, de ikke kan. F.eks. kan vi med udgangspunkt i Matador-stuen dække et fint,gammeldags kaffebord på afdelingen med hækletdug og gammelt porcelæn. Vi gør også meget ud

Stimulering kan være mange ting. Nogle beboereer glade for blot at være i nærheden af de ansatteog følge med i deres gøremål. Demens har mangeudtryk, påpeger Maibritt Jensen. Hvert forløb er individuelt og kræver individuel tilgang. Igen erlivshistorien vigtig samt forholdet mellem beboerog pårørende. Sanseterapi har de ansatte haft gode erfaringermed. Sammen ser medarbejder og beboer på farver, billeder og lys. En kugledyne, som pakkersig om beboeren, så kroppen næsten føles vægtløskan være en god sansestimulering. Dertil kommerberøring, let massage, manicure, makeup og frisering og for herrernes vedkommende barbering.Det gælder om at skabe velvære og værdighed.“Og så krammer vi meget. Vi bruger humor ogsmil. Vi siger goddag og farvel, vi anerkender, hvorbeboeren befinder sig og prøver at finde det stikord, der kan fungere som nøgle til beboerenssind og personlighed. Vi siger du og fornavn til nogle og De og efternavn til andre. Vi skal kunneforstå og oversætte den adfærd, som giver meningfor beboeren,” siger Jannie Meng.Fysisk træning spiller en stor rolle på Holmegårds-parken. Både på daglig og ugentlig basis er dermulighed for at røre sig. Gymnastik eller leg medballoner, store bolde, dans eller bowling.

Den første fredag i måneden er der fredagsbarmed månedens vin, irsk kaffe, portvin og månedens cocktail. En gang om måneden er derdamefrokost på tværs af hele huset. Alle damer fåren personlig invitation fra direktøren, Connie Engelund. Tilsvarende inviterer økonomidirektørenog servicedirektøren til herrefrokost hvert kvartal.En gang om året holdes der olympiade med bowling, flødebollekast og væddeløb for tandem-cykler, kørestole og sofacykler.

51

“Aktivitet er også dagligdags gøremål som at gå i bad, tage tøj på eller bage. De ansatte tager denødvendige ting frem, og beboeren klarer en delaf badet, påklædningen eller bagningen. De ansatte spiller lidt hjælpeløse, så beboeren får mulighed for at klare så meget af opgaven sommuligt. Undervejs opfordrer medarbejderen be-boeren til både samtale og minder,” siger SusanneBork.Ved særlige lejligheder kan hun finde på at mødepå arbejde i en gammel, sort kjole fra 1930ernemed krave og broche. Den giver anledning tilmange kommentarer og minder.På Holmegårdsparken udøver man såkaldt grønomsorg. Det betyder bl.a., at beboerne kommer udi det omfang, det kan lade sig gøre. Enten i den tilhørende park eller med en af husets to bussereller på dobbeltcyklerne. I parken er der bede medforskellige planter, som nogle beboere har væretmed til at vælge og plante. Plejehjemmet har ogsåfugle, kaniner og høns, og de ansatte må havederes hund med på arbejde, forudsat at der kun erén hund ad gangen pr. afdeling.“Naturen og dyrene stiller ikke krav, og den enkelte kan selv bestemme, hvor meget man magterat byde ind med, og det er vigtigt i forhold til enperson med demens,” siger Susanne Bork.

50

Holmegårdsparken har ca. 145 beboere fordelt på seks afdelinger og 300 ansatte.Plejehjemmet, som er en selvejende insti-tution, har eget centralkøkken og egen af-deling for rengøring og teknisk service. Detbetyder ifølge direktør Connie Engelund, atbeboerne er omgivet af kendte ansigter. Enpsykolog, en afdeling af ergo- og fysiotera-peuter, en beskæftigelsesterapeut og ad-skillige demens-koordinatorer hører også tildet faste personale. Grundprincipperne på Holmegårdsparken er stimulering af beboerne og undervisning af de ansatte.

Det meste af det gamle plejehjem skulle rives ned,og Rubow Arkitekter stod derfor i den situation, atder kunne tænkes tryghed, omsorg og fællesskabind i byggeriet helt fra grunden.Løsningen blev boliger i to etager, som ligner det omgivende byggeri i Ordrup, dvs. lav og lysrækkehusbebyggelse. Boligerne ligger i to bo-grupper med et fælles køkken, en stor spisestueog vaskeri. Der er 10 boliger i hver bogruppe, derer fælles om en mindre opholdsstue. For pleje-hjemmet har det været afgørende, at de to be-boergruppe har eget køkken og vaskeri.”Beboerne får mulighed for at være med i dagligegøremål som at tilberede måltider eller lægge tøjsammen. Eller at kigge på, at disse gøremål bliverudført. Tanken er, at plejehjemmet skal minde såmeget som muligt om den hverdag, beboernehavde, før de flyttede,” siger Leena LammassaariVuust.Selve boligen er en étrumsbolig på 42 kvadrat-meter inklusiv badeværelse og tekøkken. Der er rigeligt med skabe, som for nogens vedkommendeogså tjener som lydisolering ud mod gangen.Andre kan trækkes ud og bruges som rumopdeler.Boligerne har karnapper, som giver et stort lys-indfald og ifølge Leena Lammasaari Vuust tilføreren rumlig kvalitet til boligen. I stueplan er der adgang til egen terrasse, som er placeret under

53

Medarbejderne på Holmegårdsparken bruger hinanden meget – også på tværs af fag. Der arran-geres ni temadage om året, hvor dag-, aften- ognatpersonalet får lejlighed til at træffe hinandenog udveksle erfaringer. Psykolog Maria Wieckmannunderviser bl.a. i anerkendende kommunikation, i samarbejde med de pårørende og i konflikt-håndtering.Tværfaglighed og respekt for hinandens kompe-tencer er ifølge Maibritt Jensen en af grundene til,at medarbejderne trives. Og høj trivsel skaber lavtsygefravær. På Holmegårdsparken ligger det omkring to procent. Når medarbejderne har detgodt, smitter det af på beboerne, er de ansatteenige om. Det er en rigtig god spiral, for dermedbliver beboerne gladere, og sådan trækker manhinanden op, understreger medarbejderne.Connie Engelund er ikke bleg for at sige, at hun forde ansattes vedkommende har fokus på trivsel,faglighed og dokumentation. I den rækkefølge.Hvad angår beboerne skal de ses og høres og talestil, der hvor de er. Det er en kunst, og den kunstlærer medarbejderne. Der er næsten konstant uddannelsesforløb i gang om bl.a. demens, an-erkendende kommunikation, livsglæde, samarbejdemed pårørende, livshistorie, medarbejdertrivsel ogforskellige former for stimulering.

En niche mod omverdenenKan man bygge plejehjem, der alene ud fra udformningen af boligen inviterer til gøremål ogfællesskab?Det var et af de spørgsmål, som arkitekt Leena Lammassaari Vuust fra tegnestuen RubowArkitekter grublede over, da hun skulle skabe detnye plejehjem Holmegårdsparken i Ordrup nord forKøbenhavn.

52

Demens skyldes flere forskellige sygdomme og betegner symptomer på svigtende hjerne-funktion. Man får dårlig hukommelse, ogevnen til at fungere i hverdagen er nedsat.Man mister orientering i tid og sted, de sociale normer forsvinder, og man glemmertil sidst, hvem man er. Man kan rammes afangst, forvirring og håbløshed. Den mest almindelige form for demens er Alzheimersdemens. Den næsthyppigste er vaskulær demens eller multi-infarkt demens. Denskyldes mange små blodpropper eller blød-ninger i hjernen. Det skønnes, at ca. 80.000mennesker i Danmark lider af demens, og at der opstår ca. 20.000 tilfælde om året. Er man over 65 år, er risikoen for demens påfem procent. Er man over 85 år, er risikoenpå 30 procent.

55

1. sals-karnappen. Alle badeværelser har vindue,og det er et særsyn i plejeboliger.Inden døre findes en lille niche foran hver bolig.Her er plads til en stol og eventuelt en plante, ogtanken er, at man som beboer kan sidde halvt indehalvt ude.”Man har sin trygge og kendte bolig i ryggen, menhar front mod omverdenen. Idéen er, at man gårfra noget helt privat – boligen – til noget halv-privat – nichen – og til noget fælles – stue og køkken. Herfra kan man gå videre til boligblokkensstore spisestue, hvor særlige aktiviteter kan foregå.På den måde kan man forsigtigt folde sig mere ogmere ud mod omverdenen og aktiviteter,” sigerLeena Lammasaari Vuust.Lange gange kan være svære at undgå ved pleje-hjemsbyggeri, og Rubow Arkitekter har forsøgt atfjerne det institutionelle præg ved at lade gangenslå et knæk og ved at placere møbler og vinduer ismå zoner på gangen.Der er arbejdet meget med dagslys, men også medelektrisk lys. Hver bolig er markeret med en indgangslampe. Langs gangvæggen falder et blødtlys ned, et såkaldt wallwasher-lys. Opholdsstue,spisestue og køkken har hver sin type lys, og overalt på fællesområderne kan lyset reguleres.Igen gælder det om at gøre indtrykket så hjemligtog så lidt institutionspræget som muligt. Indenfor

i boligen er loftsbelysningen fravalgt. Her vælgerbeboerne selv lamper. Gulvene er af træ og lofterne i naturfarvet træ-beton.Udenfor er anlagt en stor have med staudebed ogstier med lys i. Beplantningen har forskellige nuancer, alt efter hvilken boligblok, haven hører til.På den måde farer man ikke så let vild.Desuden er stierne belagt i forskellige farver, så beboere med demens ikke fristes til at kommeudenfor. Den trygge sti indenfor bebyggelsen haren lys belægning, mens stier ud af bebyggelsen er belagt i en mørkere farve.

54

Når det ikke er godt

Når det ikke er godtDet er ikke nogen hemmelighed, at der er storforskel på plejehjem i Danmark. Endog megetstor. Dette hæfte har især haft fokus på deplejehjem, hvor der gives mulighed for ind-hold i hverdagen. Men der findes også dem,hvor der ikke gives mulighed for ret meget.

Sterilt og stillestående. Uoverskuelige, hvide, langegange. Parkering af beboerne det meste af dagenved spisebordene. Kommunikation hen over hovedetpå beboerne. Et sådant plejehjem har social- ogsundhedsassistent Lise Nielsen arbejdet på.En typisk arbejdsdag så således ud: Hun mødte kl. 7 om morgenen og fik rapport af nattevagten.Kl. 7.30 kom madvognen fra det store central-køkken. Beboere, der stod meget tidligt op, kunneikke få morgenmad før kl. 7.30. Lise Nielsen hjalppå de gode dage tre-fire beboere med at komme i tøjet og få morgenmad. På dage med sygdomblandt personalet kunne hun have op til ni beboere at tage sig af. Og der var meget ofte sygdom. “Det kunne tage tid at få beboerne gjort klar, ogfor de sidstes vedkommende, måtte man håbe, atder stadig var noget morgenmad tilbage. Vi var iprincippet 12 ansatte til 28 beboere på afdelingen,

men det var sjældent, at den normering blev opfyldt. I weekenderne var vi fem på arbejde. Beboerne var ikke delt op i mindre grupper, menvar blandet med meget friske og meget svage.Blandt de friske var en 38-årig kvinde, der havdemistet begge sine ben. De beboere, der var demente, kunne finde på at gå ind i de andresbolig eller at slå de andre. Jeg foreslog, at vi lagdeen mørk måtte foran døren til de mere friske beboeres bolig. Et mørkt område i gulvet vil formange beboere med demens være ensbetydendemed et hul, og de vil derfor ikke gå over måtten.Men det måtte vi ikke for ledelsen,” fortæller LiseNielsen.Hun beretter, hvordan en ansat i årevis havdekæmpet med ledelsen for at få lov til at oprette etsanserum, som ikke mindst beboere med demenskan have glæde af. Det blev til en kuglestol. Mender var ikke personale nok til at lifte beboerne overi stolen.“Det var svært at nå noget som helst ud over denbasale pleje, og det gjorde ondt at se, hvordan mansvigtede. Ledelsen slog hele tiden fast, at rappor-tering kom før pleje. Hvis man ikke rettede sig efterdet, stod man til en tjenstlig samtale. Vi kunnebruge timer ved computeren i stedet for at væreblandt beboerne,” siger Lise Nielsen.

58

Kl. 10 var der rapportmøde. Så samledes alle ansatte og gennemgik beboernes medicinske habitus. Imens sad beboerne ved spisebordeneuden opsyn. Skulle nogen på toilettet, måtte en af demere friske beboere tilkalde personalet. Beboerneblev mere eller mindre siddende indtil frokost. De fik lidt at drikke i løbet af formiddagen, og de, derskulle til fysioterapeut eller fodpleje, blev fulgt til det.De ansatte spiste ikke med ved måltiderne. Det pædagogiske måltid eksisterede ikke. Af sparehensyn fik personalet at vide. Heller ikke tiljulefrokost eller påskefrokost kunne de ansattespise med. Alting blev vejet af til beboerne, såledesat hver f.eks. fik nøjagtig 30 gram rejer og 10 grammayonnaise. “Nogle gange købte vi servietter, chips, slik og vinfor egne penge. Vi kunne simpelthen ikke holde ud,at der aldrig var lidt ekstra til hygge. Vi fik at videfra ledelsen, at vi ikke kunne søge fonde og ikkekunne få egen bus. Hvis vi f.eks. ville i Tivoli, skullebeboerne betale transport og indgang for de ansatte,” siger Lise Nielsen.Efter frokost skulle flere beboere ind på deres værelser og hvile. Rundt om på plejehjemmet foregik der lidt aktiviteter om eftermiddagen i formaf dart, ølsmagning, bowling, højtlæsning eller lignende.

“Men der var ingen til at følge beboerne til de forskellige aktiviteter, og mange var også for dårlige til rigtig at få glæde af det. Den dårligestemning smittede de friske, som resignerede,”siger Lise Nielsen.Hun forsøgte sammen med nogle af de andre ansatte at få lidt liv på afdelingen ved at sættemusik på anlægget og danse og fjolle lidt. Det blevder straks sat en stopper for af ledelsen. Det gavfor megen uro, hed det.Afdelingen er bygget op med to lange gange ogen spisestue/dagligstue, som ligger sådan, at altrafik går igennem stuen. Lise Nielsen foreslog, atman delte afdelingen op i fem mindre grupper medfem-seks beboere i hver og oprettede nicher medet lille køkken til hver gruppe. Hun og flere andreansatte foreslog ligeledes, at de lange, hvidegange med blinkende lysstofrør fik en mere hyggelig belysning, og at der kom lidt møbler pågangene og farver på væggene, evt. fotos af beboerne. Akvarium, kanariefugle og ansatteshunde med på arbejde var andre af de ansattesforslag. Ledelsen sagde nej til det hele. En ansatsom gennem længere tid havde haft sin hund medpå arbejde fik at vide, at det måtte være slut meddet.

59

Plejehjem skal åbnes

mod om

verdenen“Jeg har en uddannelse som ernæringsassistent,og jeg ved, hvor meget omgivelserne betyder i forbindelse med måltidet og appetitten. Svagemennesker reagerer på stemninger, og under engod stemning øges appetitten på såvel maden somlivet. Men det var som om, alt det, der øger livskvaliteten for svage mennesker, såsom varmefarver, små overskuelige og hyggelige enheder,måltidssamvær og liv i form af aktiviteter eller lidthusdyr, var skåret bort med fuldt overlæg,” sigerLise Nielsen.Hun oplevede, hvordan de ansatte var kede af detog frustrerede, og hvordan de måtte give de pårørende ret i, at tingene ikke fungerede godt.

Lise Nielsen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt

med hendes rigtige navn.

60

omkring Dorthe Mariehjemmets indgang med støjende og truende adfærd, hvilket fik mange af beboerne til at frygte at gå ud. En af beboernetog sammen med SSP-folk (SSP = samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) en snakmed de unge og fortalte, at de skræmte beboerne.Samtalen løste problemet. Ole Pass kan fortælleen lignende historie, hvor en gruppe unge fra ungdomsskolen i kommunen ligeledes skræmteældre borgere. Det endte med, at de unge under-viste de ældre i at sms’e. Ny teknologi kan væreen glimrende måde at bygge bro mellem gene-rationerne, påpeger Ole Pass.Flemming Høj Jermiin forestiller sig en vifte af mindre beboergrupper på plejehjemmene, der kanhave alt muligt på programmet såsom filmklub, oplæsning, diskussionsklub, håndarbejde, kortspilosv. Meget gerne med et korps af frivillige, for deter mandskabskrævende at styre mange aktiviteter.Ole Pass indskyder, at vi nok må se i øjnene, at frivillige vil komme til at overtage en del af defunktioner, der tidligere var ansatte til. Og det serud til, at denne ydende klasse, som han kalder det,er voksende i antal. Men mange ældre er skep-tiske, for hvis en frivillig får forfald, kommer deringen vikar, sådan som tilfældet ville være, hvis detvar en offentlig forpligtelse. Men den det-har-jeg-ret-til-fordi-jeg-har-betalt-min-skat-attitude må vi

bort fra, hævder han. Der bliver simpelthen ikketilstrækkelig arbejdsstyrke og offentlige ressourceri fremtiden til at tilgodese alle behov. Men vil fremtidens ældre så kunne købe sig til detekstra, de ønsker?Ja, mener både Ole Pass og Flemming Høj Jermiin.Fremover vil vi se flere eksempler på, at private aktører melder sig inden for offentlig omsorg.“Det er vigtigt, at vi har en god standardydelse, vi kan være bekendt, og som alle har ret til. Der-udover vil man så kunne købe sig til ekstra ydelser,” siger Ole Pass.Flemming Høj Jermiin understreger, at det er enbalance at skabe et meningsfuldt indhold i hver-dagen på plejehjem. Man skal passe på med at overaktivere, ikke mindst når det drejer sig ombeboere med demens. “Tryghed, omsorg og nærhed vigtig. Samt spejling,dvs. at beboere med demens spejler sig i adfærdenhos beboere uden demens eller en ansat og gørdet samme som dem. Ofte synes de pårørende, atder sker for lidt for deres demente far eller mor.Men man skal passe på ikke at overstimulere ogtilbyde et bombardement af oplevelser, for det kanet menneske med demens slet ikke rumme,” sigerFlemming Høj Jermiin.

63

Plejehjem skalåbnes mod omverdenenFremtidens plejehjem vil istørre grad involvere lokal-samfundet, pårørende og private aktører. Det mener ensocialdirektør og en pleje-hjemsforstander.

Der er sket nogle voldsomme ændringer i genera-tionernes forventninger til plejehjem. De førsteborgere, der kom på plejehjem, var unge i1930erne. De var nedslidte og taknemmelige forat kunne komme på plejehjem. Næste generationhar en helt anden attitude. De mener, at når de bliver gamle, så er det pay back time. De står fastpå deres rettigheder og vil have velfærds-samfundet til at præstere noget for dem.Synspunktet tilhører Ole Pass, der er socialdirektøri Rødovre Kommune. Sammen med forstanderenfor Dorthe Mariehjemmet, Flemming Høj Jermiin,tegner han et billede af fremtidens plejehjem medbeboere, der er vant til at tage sagen i egen håndog vant til individuel og differentieret behandling.Men uanset hvor selvstændig og slagfærdig en

tilværelse, man har levet, kan de færreste undgået vist mål af ensomhed i alderdommen. Det erderfor en af plejehjemmenes fornemste opgaverat bekæmpe ensomhed, hævder Ole Pass og Flemming Høj Jermiin.“Der er ingen tvivl om, at generationerne er kommet længere og længere væk fra hinanden.De unge, der bliver ansat på plejehjem i dag, fårstadigt sværere ved at kommunikere med degamle,” siger Flemming Høj Jermiin.Ole Pass mener, at det skyldes den måde, vi harindrettet vores samfund på her i Nordeuropa, hvorvi gemmer vore gamle og vore småbørn væk i institutioner, så kontakten mellem generationernemindskes. Når netværket tillige skrumper med alderen, kan man nemt blive ensom. En løsningkunne være at gøre plejehjemmet mere tilgænge-ligt for såvel lokalområde som pårørende. F.eks.kunne de pårørendes børn komme og slå katten aftønden til Fastelavn, der kunne bygges legepladseri tilknytning til plejehjemmet og caféer, således atman fik blandet lokalmiljøet ind i plejehjemmet.Dagplejemødre og vuggestuebørn kunne jævnligtkomme på besøg med sanglege og boldspil, sådansom tilfældet er på Dorthe Mariehjemmet.Flemming Høj Jermiin kan fortælle en historie omet generationssammenstød, der fik en lykkelig slut-ning. En gruppe unge havde for vane at hænge ud

62

65

Forskellighed styrkesPlejehjem i Københavns Kommune arbejdermed mange forskellige aktiviteter baseretpå beboernes ønsker. Disse forskellighedervil kommunen gerne styrke, og de køben-havnske plejehjem kan derfor søge midlertil at lancere sig som profilplejehjem.

Nogle plejehjem har hunde, katte og andre kæle-dyr, andre har udstrakt samarbejde med børne-institutioner og samvær med børnene. Nogle satser på havearbejde, andre på sang og musik ogatter andre har fokus på computerens muligheder.Flere plejehjem i Københavns Kommune har særlige profiler baseret på et særligt værdi-grundlag eller aktiviteter i tilknytning til hverdags-livet på plejehjemmet. Kommunen vil gerne etablere nye profilplejehjem for at gøre det samlede plejeboligtilbud mere varieret. Derfor kan Københavns Kommunes plejehjem søge om midlertil at etablere en ny profil. Der vil være mulighedfor at realisere en egentlig etablering i løbet af2014.“Den overordnede tanke er at styrke forskellig-heden og gøre de enkelte plejehjem kendt i offent-ligheden for netop deres specialiteter. Men det ervigtigt, at beboerne inddrages i processen, og at

aktiviteterne er beboerstyrede og kan ændres, hvisbeboerne ønsker det”, siger Pernille Hansted, konstitueret ældrechef i Sundheds- og Omsorgs-forvaltningen under Københavns Kommune.I Ældre Sagen bakker man op om idéen og pointerer, at fælles interesser kan give grobund foret bedre socialt liv. Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen(SF) slår på, at flere ældre med anden etnisk baggrund end dansk vil kunne finde sammen pået profilplejehjem. Ud af kommunens 3.800 pleje-hjemsbeboere er der kun 68 med anden etniskbaggrund end dansk. Kommunen barsler med et mangfoldighedsplejehjem på Nørrebro, hvor beboerne kan komme fra mange forskellige landemed hver deres kultur. Forsker ved Palliativt Videncenter, Mette Raunkiær,har givet udtryk for en vis skepsis med hensyn til,hvor meget gavn beboerne vil få af aktiviteterne,eftersom de fleste, der kommer på plejehjem, ermeget skrøbelige fysisk eller psykisk. Hun mener,at profilplejehjem forudsætter, at beboerne er relativt friske, for at de kan få glæde af det. I daghar omkring to tredjedele af beboerne på pleje-hjem en demenssygdom.

64

Men Pernille Hansted mener, at svage beboere i flere tilfælde også kan få gavn af et profil-plejehjem. “Det er klart, at det er forskelligt fra beboer til beboer, hvor meget man kan deltage aktivt, menhvis man har interessen for den pågældende aktivitet, kan man nyde stemningen omkring deudøvende,” siger hun og tilføjer, at man sagtenskan bo på et profilplejehjem uden nødvendigvis athave interesse for de særlige aktiviteter, der findes,eftersom det også fungerer som et almindeligt plejehjem.

En plejehjemsbeboer har en gennem-snitsalder på 84,5 år og bor i gennemsnit30 måneder på plejehjemmet.

INDHOLD I DAGLIGDAGEN

på plejehjem

Dorthe MariehjemmetRødovrevej 3252610 Rødovre

T: 36 70 53 00F: 36 41 53 05

E: dorthe@dorthehjem.dkW: www.dorthemariehjemmet.dk

DMH-indhold i dagligdagen-omslag_Layout 1 01/05/13 14:03 Side 1