dk…rsrapport 2001...den danske krone. i løbet af foråret ﬁk kunderne mulighed for at bestille...

Øresundsbron 2001 | 1

Øresundsbro Konsortiets årsberetning 2001

2 | Øresundsbron 2001

Øresundsbro Konsortiet ejer og forestår

driften af den 16 km lange kyst-kyst for-

bindelse mellem Sverige og Danmark,

mens A/S Øresund og Svensk-Danska

Broförbindelsen SVEDAB AB hver især

ejer og forestår driften af landanlæggene

i Danmark og Sverige.

A/S Øresund og SVEDAB er 100 pct.

ejet af henholdsvis den danske og den

svenske stat.

Øresundsbro Konsortiet er etableret og

reguleret i henhold til en særlig aftale mel-

lem de to regeringer. Hvert land svarer

for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet

og ejerskabet er bestemt ved, at hvert

af de to landselskaber, A/S Øresund og

SVEDAB, har indskudt 25 mio. DKK i

Øresundsbro Konsortiet.

Indhold

Hovedaktiviteter 1

Økonomi 8

Finansiering 10

Ledelsens regnskabspåtegning 15

Revisionspåtegning 15

Hovedtal 16

Anvendt regnskabspraksis 17

Resultatopgørelse 19

Balance pr. 31. dec 20

Pengestrømsopgørelse 22

Noter 23

Organisation

Øresundsbro Konsortiet 2001, marts 2002

Design: BystedHQ A/S

Foto: Håkan Sandbring, Martin Borg, Cees van Roeden,

Ola Fagerström, Ireneusz Cyranek, Stig-Åke Jönsson,

Pierre Mens, Miklos Szabo, Nicolai Perjesi, Jens Toltze,

Werner Karrasch, Christian Egesholm.

Tryk: Repro&Tryk A/S

ISSN 1395-3389


Hovedaktiviteter

2001 var Øresundsbro Konsortiets første

hele driftsår. En af de vigtigste erfaringer

efter halvandet års drift er, at opbygningen

af en Øresundsregion, som direkte afspej-

les i trafikudviklingen over Øresund, tager

tid og kræver tålmodighed. For Øresunds-

brons vedkommende blev der i efteråret

2001 udarbejdet retningslinier for en ny

markedsstrategi, som i 2002 skal være

med til at fortsætte denne udvikling. Efter

halvandet års drift kan det også konstate-

res, at Øresundsbrons økonomi er stabil.

De lån, som blev optaget for at finansiere

opførelsen af Øresundsbron, har udviklet

sig planmæssigt og kan betales tilbage,

selvom det nu forventes at tage længere

tid end tidligere beregnet.

Årets resultat for 2001 er 105 mio. DKK

bedre end budgetteret. Men trafikind-

tægterne var 33 procent lavere end

beregnet. Det mere end opvejes af

fordelagtige finansieringsomkostninger.

Øresundsbron 2001 i korthed

Økonomi (mio. DKK) År 2001 År 2000*

Nettoomsætning 888 561

Driftsomkostninger 294 155

Finansieringsomkostninger 839 364

Årets resultat -559 -110

Finansiel nettogæld 31.12 19.452 19.442

BroBizzer (31.12)

I alt 99.648 74.570

Trafikvolumen (vej)

2. halvår 1.683.717 1.679.639

I alt 2.950.872 1.679.639

Kundetilfredshed

Andel aftalekunder der var tilfreds med deres seneste tur over broen 90 pct. -

Trafikulykker (vej)

Svær personskade/10 mio. km 0,21 0

Omkomne /100 mio. km 0 0

Antal ansatte (31.12)

Kvinder 82 82

Mænd 70 94

I alt 152 176

* Øresundsbron var kun i drift 2. halvår.


18.000 flere rejser dagligt over Øresund

Siden Øresundsbron åbnede er trafikken

af køretøjer, der krydser Øresund, vokset

med i alt 64 procent, eller med cirka

5.600 køretøjer om dagen. Ser man

kun på personbilerne, er trafikken vokset

med 73 procent, hvilket svarer til en

vækst på cirka 5.350 biler om dagen.

I 2001 kørte i gennemsnit 8.085 køretøj-

er over Øresundsbron dagligt.

Knapt to tredjedele af de rejsende på

Øresundsbron vælger motorvejen, de

øvrige vælger jernbanen.

Skånetrafiken og DSB regnede med

fire millioner passagerer på Øresundsto-

get i 2001 – resultatet blev 4,2 millioner.

I løbet af de første 18 måneder med

Øresundsbron har Øresundstoget haft

6,6 millioner passagerer.

Det totale antal daglige rejser over Øre-

sund voksede sidste år til 71.000 – næs-

ten 18.000 flere end i 1999, altså før

Øresundsbron åbnede.

Trafikudviklingen har været afhængig af,

at integrationen i Øresundsregionen er

forløbet langsommere end forventet, men

den begynder alligevel at sætte sine spor.

Fra september til og med december

voksede trafikken på Øresundsbron i

gennemsnit 12 procent, sammenlignet

med samme periode året før.

Væksten ligger udelukkende på hver-

dage, mens weekendtrafikken er gået

tilbage. Det viser, at de job- og erhvervs-

relaterede passager øges successivt,

men at det ikke er lige så selvfølgeligt at

køre over Sundet på privat indkøbstur

eller for sin fornøjelses skyld.

De lavere trafikindtægter skyldes, at inte-

grationen i Øresundsregionen er gået

langsommere end i de optimistiske anta-

gelser, der lå til grund for trafikprognosen

før åbningen. Derfor er Øresundsbrons

produkter og priser blevet tilpasset den-

ne situation. Fragt- og busmarkedet får

større volumenrabatter. Det bliver enklere

og billigere for de fleste privatkunder.

Erhvervskunderne får øget fleksibilitet.

Øresundsbro Konsortiet vil også inspi-

rere til øget rejseaktivitet via samarbejde

med aktører, der har noget at tilbyde på

den anden side af Sundet.

Med disse initiativer forventer Øresunds-

bro Konsortiet, at indtægterne fra vejtra-

fikken i 2002 stiger med 17 procent, og at

årsresultatet efter finansielle omkostninger

og afskrivninger bliver et underskud i stør-

relsesordenen 440 millioner DKK.

Persontrafikken over Øresund 1999 - 2001

1999 2000 2001Helsingborg København I alt Helsingborg København I alt Helsingborg København I alt

-Helsingør -Malmö -Helsingør -Malmö -Helsingør -Malmö

Passagerer i bil 7.900.000 1.000.000 8.800.000 7.400.000 4.800.000 12.200.000 6.100.000 8.300.000 14.400.000

Landgangspassagerer 6.400.000 4.200.000 10.600.000 5.900.000 3.000.000 8.900.000 5.400.000 1.100.000 6.500.000

Togpassagerer - - - - 2.700.000 2.700.000 - 4.900.000 4.900.000

I alt 14.300.000 5.200.000 19.400.000 13.300.000 10.500.000 23.800.000 11.500.000 14.300.000 25.800.000

Data er estimeret og forbundet med usikkerhed.


Markedsandelen for personbiler er stabil,

mens markedsandelen på lastbilmarkedet er stigende

Øresundsbrons markedsandele af bil-

trafikken over Øresund var ved udgangen

af året 62 procent for personbiler, 58 pro-

cent for busser og 31 procent for lastbiler.

Markedsandelene har varieret relativt lidt i

de 18 måneder Øresundsbron har været i

drift, med undtagelse af markedsandelen

for lastbiler, som voksede fra 25 til 31 pro-

cent i 2001.

Øresundsbron er også en vigtig data-

forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Operatører har mulighed for at leje over-

førelseskapacitet i to kabelforbindelser

med optiske fibre, der er bygget ind i

Øresundsbron. Hvert kabel har en kapa-

citet der svarer til at overføre én milliard

telefonsamtaler samtidigt.

Markedet vokser i takt med integrationen

Halvandet år efter Øresundsbrons åbning

kan Øresundsbro Konsortiet konstatere,

at integrationen går langsommere end

forventet i de antagelser, der lå til grund

for trafikprognosen før åbningen.

Derfor har Øresundsbro Konsortiet til-

passet trafikprognosen for det kommen-

de år, men forventer alligevel en vækst

på 18 procent, sammenlignet med 2001,

hvilket svarer til en gennemsnitlig trafik

på 9.500 køretøjer i døgnet. Indtægterne

fra vejtrafikken forventes at vokse med

17 procent.

Når det gælder personbilstrafikken drejer

det sig først og fremmest om at forsøge

at udvide markedet. For lastbilernes

vedkommende satser Øresundsbron

derimod kraftigt på også at tage en

større del af det eksisterende marked.

Målet er, at konkurrencedygtige priser

sammen med Øresundsbrons overlegne

tilgængelighed og effektivitet skal få flere

fragtkunder til at vælge Øresundsbron.

Øresundsbro Konsortiets kundeundersø-

gelse, der blev gennemført i efteråret,

viser at rejsemønsteret er meget tradi-

tionelt. 54 procent af svenskerne havde

København som rejsemål for deres

seneste rejse over Sundet, 25 procent

rejste videre til det øvrige Danmark, og

17 procent til andre lande. 51 procent af

danskerne havde Skåne som rejsemål,


en Internet-baseret rekvisition for aftale-

kunder på bus- og fragtområdet, som

med den elektroniske rekvisition har

mulighed for at passere betalingsanlæg-

get uden BroBizz.

Fra den 1. januar 2002 kan bus- og

fragtkunder få op til 40 procent volumen-

rabat. Dermed tager Øresundsbro Kon-

sortiet for alvor konkurrencen op med

færgerne på Helsingør-Helsingborg

overfarten på lastbilmarkedet.

Fra 1. februar 2002 forenkles Øresund-

Bonus-aftalen. Efter to rejser til basispris

sænkes prisen til halvdelen i resten af

seksmånedersperioden. En ny aftale –

MiniPendler – giver 24 rejser til en fast

pris. Samtidig sænkes prisen for den

almindelige pendleraftale. Øresund-

Business er en ny, fleksibel virksom-

hedsaftale, hvor rabatten fastsættes

Pendleraftalen ØresundPendlare blev

mærkbart billigere. Erhvervsaftalerne

ØresundBuss og ØresundFrakt fik nye

basispriser og blev justeret, så det nu er

lettere at opnå rabat. ØresundBonus for

motorcykler blev indført. En ny virksom-

hedsaftale med enhedspris blev lanceret

for virksomheder, der har mange forskel-

lige typer køretøjer. Endagsbilletten Øre-

sundsbron 24 blev indført i en begrænset

periode frem til 31. maj 2001.

Den 1. maj 2001 blev samtlige svenske

priser på Øresundsbron justeret, da den

svenske krone var faldet i værdi overfor

den danske krone.

I løbet af foråret fik kunderne mulighed

for at bestille en BroBizz-aftale via Inter-

net, og senere fik de også mulighed for

at indgå aftalen direkte via Internet.

iTicket blev lanceret den 1. juli. iTicket er

22 procent rejste videre til det øvrige

Sverige og 19 procent til andre lande.

BroBizz gør det muligt for Øresundsbrons

kunder hurtigt og enkelt at køre over

Øresundsbron med 50 procents rabat

(efter de to første enkeltrejser pr. seks-

månedersperiode). Stadig flere opdager

denne fordel, og i løbet af 2001 øgedes

antallet af registrerede BroBizzer fra ca.

75.000 til ca. 100.000.

Nye priser og produkter skal give øget trafik

I 2001 har Øresundsbron fået stadig

større erfaring i, hvordan markedet fun-

gerer, og det afspejler sig i udviklingen af

priser og produkter.

Den 1. februar 2001 blev priserne på en

række produkter sænket samtidigt med,

at nye produkter blev introduceret.

Nye priser og produkter skal vinde markedsandele for Øresundsbron


I juni blev kundebladet Horisont lanceret.

Det distribueres til alle kunder med Øre-

sundBonus-aftale. Formålet er at infor-

mere om forskelle i udbudet af varer og

tjenester, i kultur og samfundsforhold,

samt at komme med tips om rejsemål i

Sverige og Danmark. Dele af materialet

fra Horisont publiceres samtidigt på virk-

somhedens hjemmeside, hvor alle kan

læse det.

Øresundsbro Konsortiet samarbejder

med detailhandel, kulturarrangører og

turistorganisationer i Sverige og Danmark

for at skabe interesse for den anden side.

Dette partnerskab vil blive forstærket

yderligere i 2002.

Medarbejderne er den vigtigste ressource

De ansatte har en vigtig opgave i at ska-

be og opretholde et positivt billede af

virksomheden. I en kundeorienteret virk-

somhed som Øresundsbro Konsortiet

ligger denne opgave særligt hos de

medarbejdere, der dagligt har personlig

kontakt til kunderne på Øresundsbron.

Den rette person med den rette kompe-

tence på den rette plads, det er en af

hjørnestenene i personalepolitikken.

For at opretholde og udvikle kompeten-

cen må medarbejderne også have mulig-

hed for videreuddannelse og udvikling.

Nye medarbejdere skal have en omfat-

tende introduktion til deres nye stilling

og til virksomheden generelt.

Det er lige så vigtigt, at personalet føler,

at de er en del af virksomheden. Perso-

naleindflydelsen blev styrket i efteråret,

da kontaktgrupper med repræsentanter

for personale og virksomhedens ledelse

blev dannet. Kontaktgrupperne fungerer

efter volumen uden krav til køretøjspeci-

fikation. I marts 2002 indføres flerturs-

kort med mulighed for rabat uden at

kunden binder sig til en aftale, en mulig-

hed, som Øresundsbro Konsortiet håber

vil øge antallet af fritidsrejser.

Nu skal der bygges nye broer

I 2001 har Øresundsbro Konsortiets

markedsføringsstrategi successivt ænd-

ret kurs. Det er ikke nok at bygge en bro

for at få skabt integration. Det kræver

nye broer og nye initiativer for at øge

kendskabet til den anden side.

I foråret gennemførte Øresundsbro

Konsortiet en annoncekampagne for at

informere om seværdigheder og rejse-

mål på den anden side af Øresund og

for samtidigt at øge interessen for Øre-

sund Bonus-aftalerne.


denne sikkerhedsrisiko er skiltningen

og informationen til trafikanterne yderli-

gere forbedret. Malede pile og ordene

”Sverige”, hhv. ”Danmark” på vejbanen

hjælper til yderligere at gøre bilisterne

opmærksomme på, at de er på vej ind

på en betalingsvej. Desuden er budska-

berne på vejskiltene blevet tydeligere.

Som et led i prioriteringen af sikkerheden

på Øresundsbron, og på baggrund af

den store tunnelulykke i Schweiz, gik

man sidst på året igang med udarbej-

delsen af en sikkerhedsfolder med råd

og instruktioner til kunderne. Formålet er

at forebygge ulykker og minimere konse-

kvenserne hvis en ulykke trods alt finder

sted.

Øresundsbron skal stå i mindst 100 år

Øresundsbron er bygget til at stå i

mindst 100 år. Men det kræver regel-

mæssig service og vedligeholdelse,

specielt af de mekaniske og elektriske

installationer. I 2001 har den tekniske

afdelings arbejde været koncentreret om

fungerede godt, men øvelsen påviste

også behovet for kontinuerlig uddan-

nelse af alt beredskabspersonale.

Yderligere en række mindre sikkerheds-

øvelser og tests blev gennemført i 2001,

og det førte til en del trafikrestriktioner,

specielt i efteråret. Stadig flere opgaver

gennemføres dog i de sene nattetimer,

hvor der er mindst trafik. Det er yderst

sjældent, at et tunnelrør må lukkes helt

på grund af vedligeholdelsesarbejder.

Den første trafikulykke med personskade

skete den 3. oktober – 16 måneder efter

Øresundsbrons åbning – da en lastbil

væltede umiddelbart før betalingsanlæg-

get i retning mod Sverige. Beredskabs-

myndighederne udførte en god og hurtig

indsats ved ulykken, som ikke påvirkede

trafikken i større omfang. Denne lave

uheldsfrekvens indebærer at Øresunds-

bro Konsortiets målsætning om høj tra-

fiksikkerhed er opfyldt.

Det store antal fejlkørsler har været et

problem fra begyndelsen. For at fjerne

som et led mellem medarbejdere og

ledelse og bidrager til at skabe gode

arbejdsforhold og et godt arbejdsklima

i virksomheden.

Den 24. august 2001 blev Øresundsbro

Konsortiets organisation ændret. Formå-

let var at få en bedre struktur og sam-

menhæng i det daglige, samt at sikre

et bedre resultat ved at skabe en mere

tilfredsstillende arbejdssituation for med-

arbejderne. Den tidligere organisation var

tilpasset Øresundsbrons driftsstart og

den er nu erstattet af en tydeligere struk-

tur med fire organisatoriske enheder:

Økonomi/Support, Finans, Produktion

og Marked.

Sikkerheden i fokus

Natten mellem den 7. og 8. februar

2001 fandt årets store beredskabs-

øvelse sted. Øresundsbron var lukket

for biltrafik i de fire nattetimer, hvor

danske og svenske brand- og red-

ningsmyndigheder bekæmpede en

brand i en bus på broen. Samarbejdet


været betydeligt færre fejl på grund af sel-

ve anlægget end forventet, hvilket betyder,

at sporene har været tilgængelige i vældig

høj grad.

I forbindelse med udvidelsen af Øresunds-

togets rutestrækning til Helsingør i midten

af juni blev trafikken dog ramt af kraftige

forstyrrelser, aflysninger og forsinkelser.

Først hen mod slutningen af året var Øre-

sundstogets regularitet igen på et accep-

tabelt niveau.

I 2001 begyndte en ny godsoperatør,

Railion Denmark A/S at trafikere Øre-

sundsbron.

De to nationale myndigheder, Jernbane-

tilsynet og Järnvägsinspektionen, har

godkendt Øresundsbro Konsortiet som

forvalter af infrastrukturen for den grænse-

overskridende trafik mellem Danmark og

Sverige og Øresundsbro Konsortiet har

påtaget sig denne opgave permanent.

Miljømyndighederne i Sverige og Dan-

mark konstaterede i år 2001, at samtlige

biologiske miljøvilkår for bygningen af

Øresundsbron er opfyldt. Også vilkårene

for uforandret vandgennemstrømning til

Østersøen er godkendt af begge landes

miljømyndigheder.

Ingen ulykker og få sporfejl på jernbanen

Jernbanen på Øresundsbron forvaltes af

Øresundsbro Konsortiets jernbaneafde-

ling i samarbejde med ekspertise fra

Banverket og Banestyrelsen, der står for

trafikstyring og banedriftledelse. Jernba-

neafdelingen er en selvstændig forvalt-

ningsorganisation, der er sikkerheds-

mæssigt godkendt i Sverige og Dan-

mark.

2001 har fra et sikkerhedsmæssigt syns-

punkt været et meget godt år: Ingen

ulykker eller potentielt farlige situationer

fandt sted i løbet af året. Der har også

afhjælpning af fejl i garantiperioden for

anlæggene.

I februar besluttede Sainco, leverandøren

af trafikstyringssystemet, at udskifte og

reparere 168 trafikinformationstavler på

Øresundsbron, fordi de ikke lever op til

funktionskravene under påvirkningerne

fra vejr og vind. Arbejdet forventes at

vare til foråret 2002.

I 2. halvdel af 2001 gennemførte entre-

prenøren Øresund Tunnel Contractors en

justering af samtlige hængsler på ind-

sats- og flugtvejsdørene i de to tunnelrør

til jernbanen. Dørenes ophæng og styre-

beslag kunne ikke tåle trykstødet fra det

store antal passerende tog. En endelig

og omfattende indsats er planlagt til før-

ste halvår 2002.

Desuden er samtlige nødtelefoner skiftet

ud som følge af konstaterede fejl i leve-

rancen.


Årets resultat for 2001

Øresundsbro Konsortiets årsresultat for

2001 udgjorde et underskud på 559 mio.

DKK mod et budgetteret underskud på

664 mio. DKK. Hovedposterne i resulta-

tet fremgår af nedenstående tabel:

Økonomi

Mio. DKK

Vejtrafikindtægter 503

Øvrige indtægter 389

Indtægter i alt 892

Driftsomkostninger 294

Finansomkostninger 839

Afskrivninger 318

Årets resultat -559

Indtægterne fra vejtrafikken udgjorde

503 mio. DKK, hvilket er 246 mio. DKK

eller ca. 33 pct. under budgettet. De la-

vere trafikindtægter skyldes dels ca 20.

pct. lavere volumen, dels lavere gennem-

snitspriser pr. passage end budgetteret.

Indtægterne fra jernbanen udgøres af en

betaling fra den danske Banestyrelse og

det svenske Banverket, som i henhold til

Regeringsaftalen mellem Danmark og

Sverige betaler et fast beløb på 300 mio.

DKK (prisniveau januar 1991) for jernba-

nekapaciteten på den faste forbindelse.

Denne betaling er uafhængig af den fak-

tiske jernbanetrafik på forbindelsen.

I 2001 priser udgjorde indtægten 384

mio. DKK.

Driftsomkostningerne var på 294 mio.

DKK, hvilket er stort set som budgetteret.

Finansomkostningerne udgjorde 839

mio. DKK mod budgetteret 1.206 mio.

DKK. Envidere var der i budgettet inde-

holdt en risikobuffer til valutakursregule-

ring på 290 mio. DKK. Valutakursregule-

ringen for året beløb sig til ca. 30 mio.

DKK, hvorfor der var en besparelse på

ca. 260 mio. DKK.


Den budgetterede stigning i indtægterne

fra vejtrafikken udgør 86 mio. DKK eller

17 pct. i forhold til resultatet for 2001.

Der forventes en stigning i vejtrafikken på

ca. 18 pct. samt et mindre fald i gen-

nemsnitsprisen pr. passage på ca. 2 pct.

Driftsomkostningerne budgetteres at fal-

de ca. 14 mio. DKK eller 5 pct. i forhold

til 2001. Baggrunden herfor er nye drifts-

og vedligeholdsaftaler, der forventes at

give en besparelse i forhold til det hidti-

dige udgiftsniveau. Sammen med en

løbende effektivisering af Konsortiets

organisation bidrager dette til en fortsat

omkostningsreduktion, også i 2003.

Forventninger til 2002

Øresundsbro Konsortiets årsresultat

forventes i 2002 at udgøre et underskud

på 438 mio. DKK. Den forventede forbe-

dring i forhold til 2001 kommer primært

fra stigende indtægter fra vejtrafikken og

i et vist omfang fra faldende driftsom-

kostninger. Hovedtallene i budgettet

fremgår af nedenstående tabel:

Finansomkostningerne forventes at

udgøre 818 mio. DKK eksklusive valuta-

kursregulering i 2002, svarende til en

forrentningsprocent på 4,3. Det er i

budgettet lagt til grund, at det lave

renteniveau ved udgangen af 2001 i

det store og hele fastholdes. Der er

ikke i budgettet afsat nogen risikobuffer

til imødegåelse af valutakursudsving.

Usikkerheden i budgettet for 2002 er

primært knyttet til udviklingen i vejtrafik-

ken og finansomkostningerne.

Mio. DKK

Vejtrafikindtægter 584

Øvrige indtægter 394

Indtægter i alt 978

Driftsomkostninger 280

Finansomkostninger 818

Afskrivninger 318

Årets resultat -438


Finansiering

Låntagning

Øresundsbro Konsortiet optog lån for i alt

3,8 mia. DKK i år 2001 ekskl. korte kredit-

ter. Lånene blev primært anvendt til at

tilbagebetale gamle lån, der udløb i årets

løb. Konsortiets samlede bruttolåntagning

var herefter på 22,6 mia. kr. ved årets ud-

gang, mens den rentebærende nettogæld

var på 19,4 mia. kr. Nettogælden er stort

set uændret siden ultimo 2000.

Konsortiet optager lån på såvel de inter-

nationale som de danske og svenske

kapitalmarkeder. Lånene optages på de

markeder, der giver de bedste rentevilkår

under hensyntagen til selskabets behov

med hensyn til løbetider, beløbsstørrelser

mv. Selve låntagningen kan ofte med for-

del gennemføres i valutaer, hvor Konsor-

tiet ikke ønsker at have en valutarisiko.

I disse tilfælde omlægges lånene via

swaps til valutaer, hvor selskabet i

henhold til den af bestyrelsen fastlagte

at opretholde de rentevilkår, der er opnå-

et i de foregående år.

Den finansielle strategi har til formål at

opnå de lavest mulige finansierings-

omkostninger over projektets levetid,

samtidig med at de finansielle risici over-

våges og kontrolleres inden for de ram-

mer, der er fastlagt af selskabets besty-

relse. Som følge af projektets tidsmæssi-

ge udstrækning er fokus i finansstrate-

gien således finansieringsomkostninger-

ne på lang sigt, mens der accepteres

visse udsving i de årlige resultater.

Valutarisici

De finansielle risici kan opdeles i markeds-

risici (valuta og renterisici) samt kreditrisici.

Ved opgørelsen af de forskellige typer af

risici tages der hensyn til, at Konsortiet

anvender en række finansielle instrumen-

ter (swaps og andre derivater) i forbindelse

med den finansielle styring.

finansstrategi og retningslinier fra

Garanterne kan have en valutaposition

(nettolån). Der er således ingen direkte

sammenhæng mellem de oprindelige

lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Alle lån, swaps og øvrige finansielle

kontrakter garanteres solidarisk af den

danske og den svenske stat. Konsortiet

har på denne baggrund ratingen

AAA/Aaa hos de internationale kredit-

vurderingsbureauer Standard & Poor´s

og Moody´s.

Konsortiet søger at opnå de bedst muli-

ge lånevilkår, bl.a. ved at være fleksibel i

låntagningen med hensyn til valuta,

rentestrukturer og løbetider samt ved at

have en hurtig intern beslutningsproces.

Endvidere opretholdes en likviditets-

reserve på normalt 6 måneders forbrug,

således at låntagning i mindre gunstige

perioder kan undgås. På denne bag-

grund er det i år 2001 stort set lykkedes


rebet den 11. september, hvorefter

kursen steg kraftigt som følge af den

generelle usikkerhed på de finansielle

markeder. Mod årets slutning faldt CHF

dog noget tilbage, således at den sam-

lede stigning i 2001 blev på ca. 2,4 pct.

mod DKK. Dette betød isoleret et kur-

stab for Konsortiet, som dog for en

stor dels vedkommende modsvares

af rentebesparelsen ved at låne i CHF.

Set over en årrække har det fortsat

været en klar fordel at låne i CHF frem

for DKK eller EUR.

Det danske Finansministerium og det

svenske Riksgäldskontor har som

Garanter for Øresundsbro Konsortiets

lån og øvrige finansielle transaktioner

fastsat, at Konsortiet fremover kun må

have valutaeksponering i DKK, SEK og

EUR. Tilsvarende retningslinier gælder for

alle statsgaranterede enheder i Danmark.

Det betyder, at Konsortiets nettolåntag-

ning i CHF skal afvikles, hvilket forventes

at ske i løbet af 2002.

idet de lavere renteomkostninger er

blevet opvejet af et kurstab i perioden.

Øresundsbro Konsortiets nettolåntagning

i SEK har typisk svinget mellem 5 og 10

pct. af den samlede nettogæld. Som føl-

ge af den meget kraftige svækkelse af

SEK i sommeren 2001 blev det besluttet

midlertidigt at afvikle denne låntagning,

idet SEK blev anset for stærkt undervur-

deret på dette kursniveau (under 80 mod

DKK). På lidt længere sigt er SEK en

naturlig lånevaluta for Konsortiet, da en

stor del af indtægterne fra vejtrafikken er

i denne valuta. Tidspunktet for og om-

fanget af SEK-låntagning vil afhænge af

kursudviklingen og renten i SEK.

CHF var i en periode frem til 1999 gan-

ske stabil i forhold til EUR og dermed

DKK. Bl.a. som følge af en ændring i

den schweiziske Nationalbanks penge-

politik og den generelle EUR-svækkelse

steg CHF imidlertid med 5,6 pct. i 2000.

I 2001 var CHF stabil frem til terrorang-

Efter hensyntagen til omlægninger ved

hjælp af swaps etc. er selskabets valuta-

riske eksponering (nettolån) som vist i

nedenstående figur.

Ved fastlæggelsen af finansstrategien for

2001 besluttede Øresundsbro Konsortiets

bestyrelse at afvikle nettolåntagningen i

JPY, der ved udgangen af 2000 udgjorde

ca. 8 pct. af nettogælden. Afviklingen

skete i sammenhæng med et fald i JPY-

kursen primo 2001, således at der for

2001 blev realiseret en valutakursgevinst

i JPY. For hele den periode, hvor Kon-

sortiet har haft nettolåntagning i JPY, har

resultatet været stort set neutralt i forhold

til alternativ låntagning i DKK eller EUR,

CHF 25%

EUR 36%

DKK 39%

Kreditrisici

Ved placering af Konsortiets nettolikvidi-

tet og ved indgåelse af swaps og andre

finansielle kontrakter opstår en kreditrisi-

ko på modparten. Disse kreditrisici styres

ved anvendelse af et særligt limitsystem,

der fastlægger principperne for opgø-

relse af risici samt et maksimum for,

hvor stor en risiko, der accepteres for

hver enkelt modpart. Grænsen er base-

ret på modpartens rating hos kreditvur-

deringsbureauerne Moody´s og Standard

& Poor´s. Endvidere søges risikoen på

modparten reduceret ved anvendelse af

en hensigtsmæssig aftaledokumentation.

Det er i den forbindelse Konsortiets mål-

sætning at indgå aftaler med de finansi-

elle modparter om sikkerhedsstillelse til

afdækning af de kreditrisici, der opstår

ved indgåelse af swaps og andre finansi-

elle kontrakter (CSA-aftaler). Sådanne af-

taler vil markant reducere Konsortiets

krediteksponering.

Renterisiko

Konsortiets renterisiko styres dels ud fra

forventningerne til renteudviklingen og

dels ud fra et strategisk mål om, at en

væsentlig del af gælden er variabelt

forrentet. Baggrunden for dette er, at

indtægterne fra trafikken er forholdsvis

konjunkturafhængige, således at en

stagnerende/faldende økonomisk vækst

vil betyde lavere indtægter. Ved at fast-

holde en betydelig del af gælden som

variabelt forrentet kan denne risiko for

projektets rentabilitet delvis imødegås,

idet en faldende økonomisk vækst

normalt betyder et lavere renteniveau.

Ved udgangen af 2001 var ca. 51 pct.

af Øresundsbro Konsortiets nettogæld

variabelt forrentet, mens ca. 36 pct. var

fast forrentet. De resterende 13 pct.

forrentedes på realrentevilkår. Netto-

gældens varighed var knapt 3 år. Af den

variabelt forrentede gæld var ca. 34 pct.

rentesikret, således at renten er fastlåst i

et interval. Sådan rentesikring er især

etableret i DKK.

40%

30%

20%

10%

0%

50%

60%

Variabel

Heraf afdækket

Fast Indeks

Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2001 (i pct.)

Fordeling af kreditricisi pr. 31.12.2001 (27 modparter)

Rating-kategori Kreditrisiko, mio. DKK

Aaa 1.477

Aa 3.394

A 1.168


De samlede finansieringsomkostninger i

år 2001 var på 4,35 pct. Når der ses

bort fra valutakursreguleringer, var finan-

sieringsomkostningerne på 4,20 pct.

Valutakursreguleringen gav med andre

ord et mindre tab, idet de realiserede

gevinster i JPY og SEK ikke helt opveje-

de det urealiserede tab i CHF. De reale

(d.v.s. inflationskorrigerede) finansie-

ringsomkostninger kan opgøres til 1,9

pct. For perioden 1994-2001 kan den

gennemsnitlige realrente opgøres til ca.

2,2 pct. p.a., altså klart under den lang-

sigtede målsætning på 4 pct. Den her-

ved opnåede akkumulerede besparelse

udgør ca. 1,4 mia. DKK.

Aktiviteterne på lånesiden forventes i år

2002 at være noget lavere end i år 2001

med en samlet låntagning på ca. 1,0 mia.

DKK. Lånebehovet er primært styret af af-

dragsprofilen for de eksisterende lån samt

eventuelle ekstraordinære indfrielser.

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal til-

bagebetales ved hjælp af indtægterne fra

vej- og banetrafikken.

I lyset af erfaringerne fra det første 11⁄2 års

drift har Konsortiet revurderet de forud-

sætninger, der er lagt til grund for bereg-

ningerne vedrørende tilbagebetalingsti-

den for den samlede gæld.

Det har i særlig grad været nødvendigt at

revurdere forventningerne til indtægterne

fra vejtrafikken. I Konsortiets nye, langsig-

tede trafikprognose er der således taget

højde for den lavere trafik i 2001, ligesom

det er lagt til grund, at den integrations-

betingede opbygning af markedet i Øre-

sundsregionen (markedsindtrængningen)

vil tage længere tid end hidtil antaget.

Det er samtidig forudsat, at den langsig-

tede vækst i trafikken vil fortsætte, også

efter år 2020, hvilket ikke var tilfældet i

den hidtidige prognose. Netop spørgs-

målet om den langsigtede udvikling i

trafikken er behæftet med en særlig stor

usikkerhed, da udviklingen bestemmes

af en lang række samfundsmæssige

forhold, der i sagens natur ikke kan

forudsiges. På den anden side har

trafikvæksten en betydelig indflydelse

på Øresundsbro Konsortiets (og ikke

mindst moderselskabernes) rentabilitet.

12.000

8.000

4.000

2.000

14.000

10.000

6.000

2002 2003 20062004 2005

Trafikprognose 5 år, november 2001 (køretøjer pr. dag)


Øresundsforbindelsens landanlæg er

bygget og finansieret af henholdsvis A/S

Øresund (Danmark) og SVEDAB (Sveri-

ge), der samtidig er moderselskaber til

Øresundsbro Konsortiet, hver med en

ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes

næsten udelukkende i Øresundsbro

Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt

med en udbyttebetaling til modersel-

skaberne for at sikre tilbagebetalingen

af landanlæggene.

Konsortieaftalen angiver de principielle

regler for udbyttebetaling. Reglerne føl-

ger i hovedtræk de regler, der gælder for

aktieselskabers udbyttebetaling i både

Danmark og Sverige. Som forventet vil

der blive tale om et regnskabsmæssigt

underskud i de første driftsår, og bedøm-

melsen er aktuelt, at der først efter ca.

25 år vil være et overskud, for hvilket der

skal tages stilling til disponeringen af.

Udbyttebetalingernes størrelse og

tidsmæssige placering vil afhænge af

Konsortiets økonomi. Ændringer i bereg-

ningsforudsætningerne vil derfor også

påvirke rentabiliteten i moderselskaberne.

Konsortiet har derfor opstillet 3 alternati-

ve forløb (scenarier) for den langsigtede

trafikudvikling: a) et forløb, hvor den ge-

nerelle vækst i trafikken over Øresund

over en årrække falder fra det historiske

niveau på 4 pct. til omkring 2 pct. og for-

bliver på dette niveau, indtil kapaciteten

på den faste forbindelse er opbrugt, b) et

forløb, hvor den generelle trafikvækst

fortsætter med at falde mod et niveau på

nul og c) et forløb, der svarer til b), men

hvor der ikke sker nogen markedsind-

trængning i de nærmeste år.

I rentabilitetsberegningerne er det i øvrigt

forudsat, at indtægter fra jernbanen samt

udgifterne til drift og vedligeholdelse ud-

vikler sig i takt med den almindelige infla-

tion og at taksterne for at passere den

faste forbindelse løbende indekseres i

takt med den almindelige inflation.

Finansomkostningerne forudsættes på

længere sigt at svare til en gennemsnitlig

realrente på 4 pct. p.a. Det aktuelle ren-

teniveau er lavere, men i lyset af de his-

toriske erfaringer og den usikkerhed, der

knytter sig til en renteforudsætning over

en meget lang tidshorisont, finder

Konsortiet det mest rimeligt at opret-

holde denne realrenteforudsætning

på længere sigt. I lyset af det aktuelle,

lavere renteniveau er der dog i årene

2002-2005 anvendt en lavere rente-

forudsætning.

Med de nævnte forudsætninger kan

gælden i Øresundsbro Konsortiet være

tilbagebetalt på ca. 35 år. Det gælder

både i scenarie a) og b) under hensyn

til den langsigtede trafikudvikling.

De væsentligste usikkerheder i bereg-

ningen er udviklingen i indtægterne fra

vejtrafikken samt realrenteforudsætning-

en. I det mest pessimistiske forløb med

hensyn til den langsigtede trafikudvikling

(scenarie c), vil tilbagebetalingstiden

stige til 44 år. En ændring i realrentefor-

udsætningen med en halv pct. vil ændre

tilbagebetalingstiden med 1-2 år.

Det kan således konkluderes, at

Øresundsbro Konsortiets langsigtede

økonomi, herunder mulighederne for at

tilbagebetale gælden, er robust,


Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato be-

handlet og vedtaget årsregnskabet og

årsberetningen.

Årsregnskabet er aflagt efter dansk og

svensk gældende regnskabsbestem-

melser.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for

hensigtsmæssig, således at årsregnska-

bet giver et retvisende billede.

Årsregnskabet indstilles til generalfor-

samlingens godkendelse.

Sven Landelius

Administrerende direktør

Bestyrelsen

Jörgen Andersson Jens Kampmann

Formand Næstformand

Göran Ahlström Bo Bylund

Hans Skov Christensen Ole P. Kristensen

Michael Pram Rasmussen Ingemar Skogö

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af ledelsen aflagte

årsregnskab for 2001 for Øresundsbro

Konsortiet.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen i

overensstemmelse med internationale

revisionsstandarder (ISA), med henblik på

at opnå en begrundet overbevisning om,

at årsregnskabet er uden væsentlige fejl

eller mangler. Under revisionen har vi ud

fra en vurdering af væsentlighed og risiko

efterprøvet grundlaget og dokumentatio-

nen for de i årsregnskabet anførte beløb

og øvrige oplysninger. Vi har herunder

taget stilling til den anvendte regnskabs-

praksis og de regnskabsmæssige skøn

samt vurderet, om årsregnskabets infor-

mationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til

forbehold.

Supplerende oplysninger (svarende til op-

lysninger i henhold til den svenske Aktie-

bolagslagen 10 kap. 32§.)

Som anført i årsberetningen på side 14

forventer Øresundsbro Konsortiet regn-

skabsmæssige underskud i de kommen-

de år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift

garanteres ved den danske og den

svenske stats garanti for Øresundsbro

Filip Cassel

Auktoriserad revisor,

Riksrevisionsverket

Mikael Eriksson

Auktoriserad revisor,

PricewaterhouseCoopers

Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetning-

en side 10.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er

aflagt i overensstemmelse med konsorti-

alaftalens krav til regnskabsaflæggelsen,

og at det giver et retvisende billede af

Øresundsbro Konsortiets aktiver og

passiver, økonomiske stilling samt

resultat.

Henrik Otbo

Rigsrevisor,

Rigsrevisionen

Lars Andersen

Statsautoriseret revisor,

KPMG C. Jespersen

København, den 14. februar 2002

København, den 14. februar 2002


Hovedtal til regnskabfor perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001

DKK mio. 1997 1998 1999 2000 2001

Nettoomsætning 0 0 0 561 888

Eget arbejde 87 (101) (14) (276) 0

Resultat af ordinær drift 0 0 0 254 280

Resultat af finansielle poster før aktivering (327) (386) (862) (896) (839)

Årets resultat 0 0 0 (110) (559)

Balancesum 13.096 18.353 22.881 25.097 24.772

Anlæg 9.036 14.011 17.960 19.412 19.099

Øvrige anlægsaktiver 823 596 694 651 715

Egenkapital 50 50 50 (60) (619)

Obligations- og banklån 11.571 16.794 21.406 23.801 24.413


Øvrige indtægter består af indtægter fra

benyttelse af fiberoptik og telefonkabler

på broen.

Tilskud fra Den Europæiske Union

Tilskud fra Den Europæiske Union er

givet som tilskud til infrastrukturprojektet,

hvorfor sådanne tilskud modregnes i

anlæggets værdi.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og baneanlæg er

påbegyndt ved byggeriets afslutning og

anlæggenes ibrugtagning.

Den aktiverede del af eget arbejde og

renter er fordelt forholdsmæssigt ud på

anlæggets enkelte bestanddele og af-

skrives sammen med disse.

Anlæggene afskrives lineært over den

forventede levetid. Der er foretaget en

opdeling af anlægget i bestanddele med

ensartede levetider. Opdelingen sker

efter følgende principper:

Den primære del af anlægget omfatter

konstruktionerne, som er designet efter en

minimumslevetid på 100 år. Afskrivnings-

perioden for disse dele udgør 100 år.

Mekaniske installationer, autoværn og

vejbelægninger afskrives over 25 år.

Software og elektriske installationer

afskrives over 10 år.

Banetekniske installationer afskrives

over 25 år.

Øvrige aktiver afskrives som følger:

Rettigheder afskrives over 30 år.

Indretning af lejede lokaler, lejemålenes

løbetid over max. 5 år.

Driftsmidler og inventar over 5 år.

Administrative Edb-systemer og pro-

grammer max. 5 år.

Aktiver med anskaffelsessum på mindre

end 100 t.kr. udgiftsføres i anskaffelses-

året.

Finansielle poster

Finansielle poster består af renteudgifter

og indtægter fra henholdsvis lån og pla-

ceringer. Renteudgifter og -indtægter

medtages med de beløb, der vedrører

regnskabsåret.

Finansielle poster omfatter desuden

realiserede og urealiserede valutakurs-

reguleringer, samt gevinst og tab på

afledte instrumenter.

I anlægsperioden for Øresundsforbin-

delsen frem til 30. juni 2000 er alle netto-

finansieringsomkostninger aktiveret. Akti-

vering er sket ved overførsel af periodens

nettofinansieringsomkostninger fra resul-

tatopgørelsen til aktivposten anlæg.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets

resultat sker hos henholdsvis A/S Øre-

sund og Svensk-Danska Broförbindelsen

SVEDAB AB.

Generelt

Årsregnskabet er udarbejdet efter regler-

ne i den danske årsregnskabslov med

enkelte tilpasninger affødt af svensk

regnskabspraksis. Den anvendte regn-

skabspraksis er uændret i forhold til sid-

ste år.

Som følge af, at anlægget er taget i

brug pr. 1. juli 2000, er afskrivninger på

anlægget påbegyndt fra denne dato og

aktivering af udgifter som anlæg under

opførelse ophørt.

Der foretages periodisering af alle

væsentlige indtægter og omkostninger.

Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle

regnskabstal foreligger ligeledes angivet

i SEK omregnet ved valutakursen 79,89

pr. 31. december 2001 (84,51 pr. 31.

december 2000).

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter indtægter

fra vejforbindelsen samt vederlag fra

Banestyrelsen og Banverket for benyt-

telse af baneforbindelsen. Vederlaget for

benyttelse af baneforbindelsen er fastsat

i regeringsaftalen mellem Danmark og

Sverige.

Ved opgørelse af nettoomsætningen

anvendes faktureringsprincippet.

Anvendt regnskabspraksis


Balancen

Vejanlæg og baneanlæg

I anlægsperioden 1992 - 30. juni 2000 er

der foretaget aktivering af udgifter til an-

læggene baseret på indgåede aftaler og

kontrakter.

Andre direkte eller indirekte udgifter –

herunder udgifter til Øresundsbro Kon-

sortiets administration – har belastet

resultatopgørelsen, og er, ud fra

Øresundsbro Konsortiets formål i bygge-

perioden, blevet aktiveret som værdi af

eget arbejde og indgår i anlægget.

På tilsvarende vis har nettofinansie-

ringsudgifterne i anlægsperioden belas-

tet resultatopgørelsen og er aktiveret

som byggerenter, der indgår i anlægs-

summen.

Væsentlige fremtidige vedligeholdsarbej-

der vedrørende forbindelsen vil blive

aktiveret og afskrevet over den forven-

tede økonomiske levetid. Løbende

vedligeholdelsesarbejder vil blive udgifts-

ført i takt med udgifternes afholdelse.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg omfatter kun-

detilgodehavender og mellemværender

med betalingskortselskaber. Tilgode-

havender værdiansættes individuelt,

og der foretages fornøden nedskrivning

til imødegåelse af tab.

Tilgodehavender og gæld

i udenlandsk valuta

Tilgodehavender og gæld i udenlandsk

valuta optages i balancen omregnet efter

balancedagens kurs.

Lån omlagt ved brug af valutaswap eller

andre afledte finansielle instrumenter op-

tages til valutakursen på balancedagen i

den valuta, som gælden er omlagt til.

Omsætningsaktiver og kortfristet gæld

sikret med valutaterminsforretninger

optages til den terminssikrede kurs.

Værdipapirer

Værdipapirbeholdningen er værdiansat

til balancedagens kurs.

Nulkuponlån

Nulkuponlån optages i balancen under

gæld til det modtagne nettoprovenu og

opskrives lineært over løbetiden.

Obligations- og banklån

Obligations- og banklån optages i

balancen under gæld til nominel værdi.

Forskelsbeløb mellem det modtagne

nettoprovenu og lånets nominelle værdi

aktiveres under finansielle anlægsaktiver.

Forskelsbeløbet resultatføres over lånets

løbetid.

Afledte finansielle instrumenter

Finansielle instrumenter anvendt til sik-

ring behandles på samme måde som de

regnskabsposter, der sikres. Derved

opnås symmetrisk resultatføring af

gevinster og tab på henholdsvis det

sikrede og sikringsinstrumentet.

Instrumenter anvendt til omlægning af

rente eller afdækning af renterisici på

obligationslån m.v. reguleres ikke til mar-

kedsværdi, men behandles som en del

af de sikrede obligationslån. Renter af

sådanne instrumenter periodiseres og

resultatføres sammen med renter af

obligationslånene.

Afvikles finansielle instrumenter før obli-

gationslånene udløber resultatføres

gevinst eller tab lineært over obligations-

lånenes restløbetid.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i

henhold til den danske regnskabsvejled-

ning nummer 11. Opstillingsformen er

tilpasset selskabets særlige aktiviteter.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opstilles

efter den indirekte metode. Finansielle

betalinger, netto, medtages under penge-

strømme fra finansieringsaktivitet.


2001 2000 2001 2000

Note DKK DKK SEK SEK

Indtægter

1 Nettoomsætning 888.167 561.224 1.111.738 664.092

Eget arbejde overført til anlæg 0 -276.052 0 -326.650

2 Andre driftsindtægter og tilskud 3.937 515.216 4.928 609.651

Indtægter i alt 892.104 800.388 1.116.666 947.093

Udgifter

3 Andre driftsomkostninger -219.065 -217.146 -274.208 -256.947

4 Personaleomkostninger -74.658 -172.764 -93.450 -204.430

6,7 Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v. -6.246 -5.487 -7.819 -6.493

8 Afskrivninger vej- og baneanlæg -312.366 -151.030 -390.996 -178.713

Udgifter i alt -612.335 -546.427 -766.473 -646.583

Resultat af ordinær drift 279.769 253.961 350.193 300.510

5 Finansielle poster

Finansielle indtægter 136.011 134.920 170.248 159.649

Finansielle udgifter -944.781 -832.936 -1.182.603 -985.606

Nettorenteudgifter -808.770 -698.016 -1.012.355 -825.957

Kursregulering -29.710 -198.324 -37.189 -234.674

Nettofinansiering -838.480 -896.340 -1.049.544 -1.060.631

Aktivering af nettofinansieringsudgifter 0 531.965 0 629.469

Finansielle poster i alt -838.480 -364.375 -1.049.544 -431.162

11 Årets resultat -558.711 -110.414 -699.351 -130.652

Resultatopgørelsefor perioden 01.01.2001 til 31.12.2001. 1.000 DKK/SEK


AKTIVER 2001 2000 2001 2000

Note ANLÆGSAKTIVER DKK DKK SEK SEK

Immaterielle anlægsaktiver

6 Indretning af lejede lokaler 403 651 504 770

6 Rettigheder 82.587 88.170 103.376 104.330

Immaterielle anlægsaktiver i alt 82.990 88.821 103.880 105.100

Materielle anlægsaktiver

8 Vej- og baneanlæg 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739

Materielle anlægsaktiver i alt 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739

Andre materielle anlægsaktiver

7 Driftsmidler, inventar og EDB-systemer 8.710 9.389 10.903 11.111

Andre materielle anlægsaktiver i alt 8.710 9.389 10.903 11.111

Finansielle anlægsaktiver

13 Andre tilgodehavender 623.100 553.603 779.948 655.073

Finansielle anlægsaktiver i alt 623.100 553.603 779.948 655.073

Anlægsaktiver i alt 19.814.160 20.063.539 24.801.803 23.741.023

OMSÆTNINGSAKTIVER

Tilgodehavender

15 Tilgodehavender hos Sund og Bælt Holding A/S 4.848 444 6.068 525

15 Tilgodehavender hos Sund og Bælt Partner 319 0 399 0

Tilgodehavender hos A/S Storebælt 0 83 0 98

Tilgodehavender fra salg 75.954 64.631 95.073 76.477

9 Andre tilgodehavender 460.319 1.054.926 576.191 1.248.285

13 Periodeafgrænsningsposter 225.028 175.002 281.673 207.082

Tilgodehavender i alt 766.468 1.295.086 959.404 1.532.467

Værdipapirer

13 Værdipapirer 1.168.858 1.302.145 1.463.084 1.540.818

Likvide midler

10,13 Likvide midler 3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276

Omsætningsaktiver i alt 4.957.912 5.033.043 6.205.922 5.955.561

Aktiver i alt 24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584

Balance pr. 31.december 20011.000 DKK/SEK


PASSIVER 2001 2000 2001 2000

Note DKK DKK SEK SEK

11 Egenkapital

Egenkapital i alt -619.125 -60.414 -774.972 -71.487

Langfristet gæld

12,13 Obligations- og banklån 21.420.285 20.571.729 26.812.223 24.342.360

Langfristet gæld i alt 21.420.285 20.571.729 26.812.223 24.342.360

Kortfristet gæld

12,13 Kortfristet del af langfristet gæld 2.072.084 2.657.839 2.593.672 3.144.999

12,13 Banklån 921.103 571.902 1.152.964 676.728

Leverandører af varer og tjenesteydelser 55.267 211.018 69.179 249.696

15 Gæld til A/S Storebælt 238 0 298 0

15 Gæld til Svensk-Danska Broförbindelsen – SVEDAB AB 816 3.449 1.021 4.081

15 Gæld til A/S Øresund 953 69 1.192 82

Anden gæld 849.093 1.079.868 1.062.828 1.277.799

Periodeafgrænsningsposter 71.358 61.122 89.320 72.326

Kortfristet gæld i alt 3.970.912 4.585.267 4.970.474 5.425.711

Gæld i alt 25.391.197 25.156.996 31.782.697 29.768.071

Egenkapital og gæld i alt 24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584

14 Eventualforpligtelser


Pengestrømsopgørelse1.000 DKK/SEK

2001 2000 2001 2000

DKK DKK SEK SEK

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Nettoomsætning 888.167 561.224 1.111.738 664.092

Personaleomkostninger -74.658 -172.764 -93.451 -204.430

Andre driftsomkostninger -219.065 -217.146 -274.208 -256.948

Andre indtægter og tilskud 3.937 515.216 4.928 609.651

Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 270.009 -100.375 337.976 -118.749

Kreditorer og anden gæld -111.365 -368.445 -139.398 -436.002

757.025 217.710 947.585 257.614

Regulering for ikke kontante poster

Andre reguleringer -88 0 -111 0

Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 756.937 217.710 947.474 257.614

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Nettokøb-/salg af anlægsaktiver 351 -95.552 439 -113.065

Investering i anlæg 0 -1.346.376 0 -1.593.157

Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 351 -1.441.928 439 -1.706.222

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Værdipapirer, netto 146.703 -103.090 183.631 -121.985

Låneoptagelse 4.394.175 5.187.498 5.500.282 6.138.324

Nedbringelse af gæld -3.789.842 -2.949.437 -4.743.825 -3.490.045

Nettofinansieringsudgifter -928.028 -667.341 -1.161.632 -789.660

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -176.992 1.467.630 -221.544 1.736.634

Årets ændring i likvide midler 580.296 243.412 726.369 288.026

Likvide midler primo 2.435.812 2.187.548 2.882.276 2.515.868

Kursregulering 6.478 4.852 8.109 5.742

Kursregulering SEK, Primo 0 0 166.680 72.640

Likvide midler ultimo 3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.


Noter1.000 DKK/SEK

Note 1 Nettoomsætning 2001 2000 2001 2000

DKK DKK SEK SEK

Indtægter vejanlæg 502.898 319.742 629.488 378.348

Indtægter baneanlæg 383.569 187.400 480.122 221.749

Øvrige indtægter 7.103 59.264 8.891 70.127

Transaktionsomkostninger -5.403 -5.182 -6.763 -6.132

888.167 561.224 1.111.738 664.092

Indtægter på vejanlæg og baneanlæg for år 2000 indeholder kun omsætning for driftsperioden 01.07.2000 til 31.12.2000.

Note 2 Andre driftsindtægter og tilskud

Andre driftsindtægter og tilskud indeholder i 2000 tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur.

Bidraget indgår som reduktion i opgørelsen af regnskabsposten 'værdi af eget arbejde'.

Note 3 Andre driftsomkostninger Revision Andet Revision Andet

Revisionshonorar specificeres således: DKK DKK SEK SEK

Rigsrevisionen 145 12 181 15

Riksrevisionsverket 58 0 73 0

PricewaterhouseCoopers 699 385 875 482

KPMG C. Jespersen 676 500 846 626

1.578 897 1.975 1.123

Note 4 Personaleomkostninger 2001 2000 2001 2000

Personaleomkostninger specificeres således: DKK DKK SEK SEK

Lønninger og vederlag 57.503 143.475 71.977 169.772

Pensionsbidrag 5.632 19.942 7.049 23.598

Tilbagebetaling fra SPP 0 -6.541 0 -7.740

Udgifter til social sikring 8.978 12.862 11.238 15.220

Øvrige personaleomkostninger 2.545 3.026 3.186 3.580

Total 74.658 172.764 93.450 204.430

Personaleomkostninger for år 2000 indeholder udgifter til varetagelse af såvel drifts- som anlægsrelaterede opgaver. Vederlag til direktion udgør DKK 5.157 / SEK 4.120

(2000: DKK 10.561 / SEK 12.496 ). I vederlaget for 2001 indgår fratrædelsesgodtgørelse til direktionen. Honorar til bestyrelsen DKK 913 / SEK 1.143 (2000: DKK 977 /

SEK 1.156). Der har i år 2001 gennemsnitligt været ansat 135 medarbejdere (2000: 177). Ved årets udgang var der 152 ansatte (2000: 176), som fordeler sig med 82

kvinder og 70 mænd.


Note 5 Finansielle poster

Finansielle poster indeholder i sammenligningstallene for år 2000 afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af betalingsforpligtelse i fremmed valuta på

anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundsbro Konsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en udgift i år 2000 på DKK 902.241 / SEK 1.067.614.

Note 6 Immatrielle anlægsaktiver Lejede lokaler m.v. Rettigheder Lejede lokaler m.v. Rettigheder

Anskaffelsessummer DKK DKK SEK SEK

Saldo pr. 1. januar 2001 7.496 89.664 8.870 106.098

Kursregulering primosaldo 0 0 512 6.136

Regulering anskaffelse 0 -2.730 0 -3.417

Saldo pr. 31. december 2001 7.496 86.934 9.382 108.817

Afskrivninger

Saldo pr. 1. januar 2001 6.845 1.494 8.100 1.768

Kursregulering primosaldo 0 0 467 102

Årets afskrivninger 248 2.853 311 3.571

Saldo pr. 31. december 2001 7.093 4.347 8.878 5.441

Bogført værdi

Pr. 31. december 2001 403 82.587 504 103.376

Bogført værdi

Pr. 31. december 2000 651 88.170 770 104.330

Indretning af Indretning afdriftsmidler, inventar driftsmidler, inventar

Note 7 Driftsmidler, inventar og Edb-systemer og Edb-udstyr og Edb-udstyr

Anskaffelsessummer DKK SEK

Saldo pr. 1. januar 2001 45.634 53.999

Kursregulering primosaldo 0 3.123

Årets tilgang 4.037 5.053

Årets afgang -3.066 -3.838

Saldo pr. 31. december 2001 46.605 58.337

Afskrivninger

Saldo pr. 1. januar 2001 36.245 42.888

Kursregulering primosaldo 0 2.481

Årets afskrivninger 3.145 3.937

Årets afgang -1.495 -1.872

Saldo pr. 31. december 2001 37.895 47.434

Bogført værdi

Pr. 31. december 2001 8.710 10.903

Bogført værdi

Pr. 31. december 2000 9.389 11.111


Direkte aktiverede Finansierings-Note 8 Vej- og baneanlæg omkostninger udgifter (netto) I alt

DKK

Anskaffelsessaldo primo 17.416.277 2.146.479 19.562.756

Årets tilgang 0 0 0

Anskaffelsessaldo ultimo 17.416.277 2.146.479 19.562.756

Afskrivninger primo 140.298 10.732 151.030

Årets afskrivninger 280.490 31.876 312.366

Afskrivninger ultimo 420.788 42.608 463.396

Saldo ultimo 16.995.489 2.103.871 19.099.360

Direkte aktiverede Finansierings-omkostninger udgifter (netto) I alt

SEK

Anskaffelsessaldo primo 20.608.541 2.539.911 23.148.452

Kursregulering primosaldo 1.191.783 146.880 1.338.663

Årets tilgang 0 0 0

Anskaffelsessaldo ultimo 21.800.324 2.686.791 24.487.115

Afskrivninger primo 166.014 12.699 178.713

Kursregulering primosaldo 9.600 734 10.334

Årets afskrivnnger 351.096 39.900 390.996

Afskrivninger ultimo 526.710 53.333 580.043

Saldo ultimo 21.273.614 2.633.458 23.907.072

Note 9 Andre tilgodehavender 2001 2000 2001 2000

Andre tilgodehavender er fordelt som følger: DKK DKK SEK SEK

Renter 459.534 791.828 575.208 936.964

EU-støtte til anlægsprojektet 0 253.300 0 299.727

Øvrige 785 9.798 983 11.594

460.319 1.054.926 576.191 1.248.285

Note 10 Likvide midler

I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 1.779.699 / SEK 2.227.686 (2000: DKK 371.640/SEK 439.759)


Konsortie Overført Egenkapital EgenkapitalNote 11 Egenkapital kapital resultat i alt i alt

DKK DKK DKK SEK

Saldo primo 50.000 -110.414 -60.414 -71.487

Kursregulering primosaldo 0 0 -4.135

Årets resultat -558.711 -558.711 -699.350

Saldo ultimo 50.000 -669.125 -619.125 -774.972

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, og 50 pct. af Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB,

org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmö, Sverige.

Note 12 Obligations- og banklån

Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK 24.413.472/ SEK 30.558.859.

(31.12.2000: DKK 23.801.470 / SEK 28.164.087) fordeler sig på følgende valutaer:

Kortfristet Langfristet 31.12.2001 31.12.2001

DKK DKK DKK i alt SEK i alt

Britiske pund -1.900 0 -1.900 -2.378

Danske kroner -2.031.541 -6.987.654 -9.019.195 -11.289.517

Euro -497.371 -8.468.935 -8.966.306 -11.223.315

Japanske yen -129.985 -141.177 -271.162 -339.419

Norske kroner -8.189 0 -8.189 -10.250

Schweizerfranc -178.662 -2.732.445 -2.911.107 -3.643.895

Svenske kroner -138.866 -2.282.712 -2.421.578 -3.031.140

US-dollar -6.673 -807.362 -814.035 -1.018.945

-2.993.187 -21.420.285 -24.413.472 -30.558.859

Heraf udgør obligationslån DKK 2.275.206 / SEK 2.847.923.

Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 1.535.000 med en løbetid på 10 år indgået i hhv. 1994 og 1995, samt øvrig langfristet låntagning.

Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til løbende rentebetaling. Gælden og tilgodehavendet opstået i forbindelse med renteswaps opskrives liniært over løbetiden.

Den indregnede restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 1.041.946 / SEK 1.304.226 pr. 31. december, 2001.

I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med DKK 2.072.084 / SEK 2.593.671. Af den langfristede gæld forfalder DKK

8.985.065 / SEK 11.246.796 i perioden 1. januar 2003 - 31. december 2006, mens DKK 12.435.220 / SEK 15.565.427 forfalder til betaling efter 1. januar 2007.


Note 13 Finansiel nettogæld

Øresundsbro Konsortiets finansielle nettogæld pr. 31.12.01 udgør DKK 19.451.900 / SEK 24.348.356 og fordeler sig på følgende valutaer

Indgår i følgende regnskabspost:

Obligations- Likvide Værdi- Finansielle Periode- Valuta- Finiansiel nettogæld SEKValuta og banklån midler papirer anlægsaktiver afgrænsningsposter terminer m.v. 31.12.2001 31.12.2001

Britiske pund -1.900 2 0 0 0 0 -1.898 -2.376

Danske kroner -9.019.194 298.239 945.808 0 121.270 -12.384 -7.666.261 -9.596.021

Euro -8.966.305 2.604.667 223.050 67.309 -504.654 -363.495 -6.939.428 -8.686.230

Japanske yen -271.164 0 0 0 0 269.153 -2.011 -2.517

Norske kroner -8.189 5 0 0 0 0 -8.184 -10.244

Schweizerfranc -2.911.108 0 0 0 0 -2.009.897 -4.921.005 -6.159.726

Svenske kroner -2.421.578 119.671 0 555.791 -293.719 2.116.623 76.788 96.117

US-dollar -814.034 2 0 0 824.131 0 10.099 12.641

-24.413.472 3.022.586 1.168.858 623.100 147.028 0 -19.451.900 -24.348.356

Note 14 Eventualforpligtelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2003, til et samlet beløb af DKK 159.818/ SEK 200.044.

Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for DKK 111.466 / SEK 139.525.

Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 3.625.549/ SEK 4.538.176 værdiansat til terminskursen.

Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.

Der er envidere indgået valutaoptions aftale på at selskabet leverer SEK 850.000 mod at modtage EUR 100.000. Optionen løber frem til 20. december 2004.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.


Note 15 Nærtstående parter

Den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne: Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Prisfastsættelse Saldo ultimo

DKK SEK DKK SEK

Sund & Bælt Holding A/S København 100% ejerskab Køb/salg af rådgivning 6.575 8.230 Kostpris 4.848 6.068

A/S Øresund

Delvis fælles

bestyrelsesmedlemmer

Fælles finansdirektør

A/S Storebælt København Associeret virksomhed Køb/salg af rådgivning 6.510 8.149 Kostpris -238 -298

Delvis fælles


A/S Øresund København 50 % ejerskab af Køb/salg af rådgivning 1.628 2.038 Kostpris -953 -1.192

Øresundsbro Konsortiet

Delvis gemensam styrelse

Banestyrelsen København Ejet af den Danske Stat Betalinger for benyttelse 191.785 240.061 Regeringsaftale 19.978 25.007

af jernbaneforbindelsen

Sund & Bælt Partner A/S København Associeret virksomhed Køb/salg af rådgivning 683 855 Kostpris 319 399

Delvis fælles


Den svenske stat, selskaber

og institutioner ejet af denne:

Svensk-Danska Broförbin- Malmø

delsen SVEDAB AB 50 % ejerskab af Udlæg 0 0 Kostpris -816 -1.021

Øresundsbrokonsortiet

Delvis fælles


Banverket Borlänge Indgår i den Svenske Stat Betalinger for benyttelse 194.718 243.733 Regeringsaftale 19.978 25.007

af jernvejsforbindelsen

Leje af fiberoptik kapacitet


Bestyrelse

Generaldirektør Jörgen Andersson, formand

Direktør Jens Kampmann, næstformand

Direktør Göran Ahlström

Generaldirektør Bo Bylund

Direktør Hans Skov Christensen

Direktør Ole P. Kristensen

Direktør Michael Pram Rasmussen

Generaldirektør Ingemar Skogö

Ledelsesgruppe

Administrerende direktør Sven Landelius

Markedsdirektør Jacob Vestergaard

Underdirektør Helle Bech, Økonomi & Support

Underdirektør Kaj V. Holm, Finans

Underdirektør Leif J. Vincentsen, Produktion

Chefjurist Göran Ohlson

Organisation

Øresundsbron 2001 | 3030 | Øresundsbron 2001


Kalkbrottsgatan 141, Box 4278

SE-203 14 Malmö

Sverige

Tel + 46 (0) 40 676 60 00

Fax + 46 (0) 40 676 65 80

www.oeresundsbron.com

[email protected]


Vester Søgade 10

DK-1601 København V

Danmark

Tel + 45 33 41 60 00

Fax + 45 33 41 61 02

dk…rsrapport 2001...den danske krone. i løbet af foråret ﬁk kunderne mulighed for at bestille...

Documents