dho nordisk gøgl asger

Asger Dahl Jensen 2. dm Dansk

De nordiske idealer

http://www.tumblr.com/tagged/hel

1


Indledning

Problemformulering …………………………………………………………. Side 3

Indledning………………………………………………………………………….. Side 3

Redegørelse………………………………………………………………………… Side 4-5

Analyse……………………………………………………………………………….. Side 5-8

Fortolkning………………………………………………………………………… Side 9-10

Perspektivering………………………………………………………………….. Side 10

Konklusion……………………………………………………………………….... Side 10-11

Litteraturliste…………………………………………………………………….. Side 12

2


ProblemformuleringJeg vil i min opgave redegøre for, hvordan den nordiske mytologi og dens guder, afspejler sig i

datidens vikingesamfund. Jeg vil tage udgangspunkt i ”Det Nordiske Testamente", analysere og

fortolke skjaldekvadet "Sønnetabet" fra Egils saga. Jeg vil trække paralleller mellem disse tekster,

for at påvise vikingernes samfundsmæssige bånd til den nordiske mytologi.

IndledningDet nordiske folk og deres guder, har til dels farvet vores samfund i dag. Derfor finder jeg det

vigtigt, at arbejde med deres tekster og blive klogere på vores forgængere. Jeg har valgt at arbejde

med et skjaldekvad, jeg vil analysere og fortolke. Jeg vil arbejde med det nordiske testemente i

baghånden, og analysere min tekst, ud fra idealerne skabt af de nordiske guder. Her vil jeg

analysere med nogle af de store velkendte guder, og sætte dem op imod mine analyseresultater.

Jeg vil komme dybere ind på en fortolkning, der linker guder til det oldnordiske folk, og muligvis et

andet. Jeg vil desuden redegøre for den oldnordiske kultur i korte træk, og det oldnordiske

samfunds beboere.

3


RedegørelseDen oldnordiske kultur udviklede sig ca. fra år 800 - 1050. Der findes ikke en stor del danske

tekster fra denne periode, mens de der er fundet bærer præg af en kultur, der differenser sig fra

den kristne kultur, vi kender i dag. Derfor har man skulle søge hjælp i de islandske sagaer, der

derved også kommer til at præge, da dansk-oldnordiske tekster1. Her er det vigtigt, at forstå det

oldnordiske folks normer og sindelag. Dette opnås igennem deres litteratur og religion, der

afspejler deres måde, at opfatte på.

Det oldnordiske samfund forbindes ofte med vikinger. Den tidligste datering af vikingernes

oprindelse, er et angelsaksisk digt, der benytter ordet viking. Det tyder på, at de oldnordiske

vikinger var kendt som sørøvere, eller det der minder om. Der er også blevet fortolket på de gamle

tekster, således at vikinger var kendt som ”handlende sømænd”, hvilket modstrider

sørøveropfattelsen2.

I det oldnordisk danske samfund, var slægt og ære utrolig vigtige fokuspunkter. Slægten (også

kendt som ”æt”) er central i dagligdagens etik, men samtidig af stor betydning, i den nordiske

mytologi. Hvert individ er identificeret af en kollektiv forståelse, inden for slægten. 3 Ydermere er

sammenholdet i slægten baseret, på tidligere slægtsled. Slægten vurderes hovedsageligt på to

ting: rigdom og ærefuldhed. Kongernes æt er automatisk den mægtigste, da de både er de rigeste,

og tilhører den mest ærefulde æt. Kongerne var underlagt kun deres forfædre og guderne.

Det oldnordiske samfund havde en polyteistisk religion, med et utal af guder. I spidsen står Odin,

der er gudernes konge, og leder dem fra Valhalla(Odins hal). Han anses som guden for sejd og

trolddom. Han er ydermere betragtet som guden for skjaldedigtning.

En anden guddommelig frontfigur er Thor. Thor er gud over torden, og blev senere hen gud over

krig. Thor var en populær gud, i det han besad mange højtsete egenskaber, der var med til at

skabe en god viking. Han er hård og ligefrem, fysisk stærk, sandfærdig og et symbol på kraft og

1 Dansk litteratur historie 1, s. 132 http://da.wikipedia.org/wiki/Viking 3 Dansk litteratur historie 1, s. 29

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Viking


beskyttelse. Hans popularitet ses på alle de ”Thors hammere” der findes fra den tid, og en stor del

navne relaterer til Thor4

Dog skal man have in mente, at disse sagaer og guder ikke giver et fuldstændigt objektivt billede,

af det oldnordiske folk og deres kultur. Vores relative overfladiske inventar af oldnordisk litteratur,

gør det svært for os at se, at vores billede af visse samfundsstrukturer bliver fordrejet. Disse

sagaer omhandler oftest slægter af højere klasser i samfundet, og deres problemer og

synspunkter. Der bliver stadig lagt vægt på idealerne i samfundet, dog kun set fra velhavende øjne.

Dette ses også hvis du ser nærmere på sproget.

AnalyseHvis du kigger på sagaen ”Sønnetabet”, der omhandler Egil, og tabet af hans søn, kan du se

hvordan der bliver lagt vægt på særlige ting. Den første halvdel fungerer som historie, og er ikke

en egentlig del af kvadet. Dog kommer der i den første halvdel til udtryk, hvilke idealer der kunne

have været under det oldnordiske samfund. Den første sætning i sønnetabet siger, ”Egils søn

Bødvar var da i opvæksten, en meget håbefuld ung mand, køn og stor og lige så stærk, som Egil

eller Thorolf havde været i hans alder.”5 Her ser du, som i dag, at der er et meget lignende fokus på

styrke og udseende. Det skal dog siges, at deres mening om hvad ”køn og stor” er, kan være af en

helt anden.

En anden vigtig detalje fortælleren lægger vægt på, er slægten. Dette er en central del i det

oldnordiske samfund, og en udmærket måde at verificere teksten er derfra. Dog skal det huskes

på, at denne historie er ment som en mundtlig fortælling, dette ses b.la. ved kendingerne der

findes i kvadet, så som ”den våde rovmorder”6

Dette kvad skal analyses med den viden om, at det bliver set fra den øvre sociale del. Sagaerne

tilhører de mere magtfulde slægtsfamilier, og dette ses som en relativ selvfølge i deres tid. Hvis du

ser på udtalelsen ”Egil havde købt en del træ, som han lod sine huskarle fragte hjem på et

otteårers fartøj”, skal der lægges mærke til huskarlene. Her bliver der ikke lagt nogen fokus på

detaljen, at Egil råder over huskarle, eller for den sags skyld hans otteårede skib. Det ses senere, at

4 Dansk litteratur historie 1, s. 50 f5 Sønnetabet forhistorie s. 16 Sønnetabet forhistorie s. 1

5


Egil sendte 6 huskarle7 af sted, hvilken tyder på en husstand, af en hvis størrelse. Dog skal det ikke

fejes væk som ligegyldigt. Det ses som en magt og æressag at råde over andre mænd, da det bliver

associeret med Odin, der leder de faldne helte fra Valhalla8. Sproget bliver også tilpasset til hvilket

miljø det befinder sig i.

Miljøet bliver delt op i to basale dele. Forhistorie og selveste skjaldekvadet. Miljøet i første del

(forhistorien), bliver beskrevet meget skiftende, uden nogle dybere beskrivelse.

Fx ”Nogle blev fundet sammen med skibet inde ved Reykjarhamar; Bødvars drev ind ved

Ejnarsnæs”9. Her er det meget overfladiske beskrivelser, ingen indre og forudsætter du kender alle

stederne. Samtidig bliver der ikke lagt mange følelser i det i starten, dog ændrer det sig hen ad

vejen, hvor skjaldekvadet begynder. Her begynder det at flyde over i et indre miljø, hvor Egil

starter på at vise sine følelser.

Skjaldekvadet starter: Det falder mig træls, at røre tungen; sten på brystet, stemmer for

åndedrættet.10 Her er Egil fuldstændig gået fra det ydre miljø, til et indre fyldt med sorg. Alle de

geologiske steder, der hyppigt blev nævnt i starten, er nu skiftet ud med adskillige indre miljøer.

Disse indre miljøer skaber et indblik i Egils person.

Egils ydre bliver der ikke brugt noget tid på. Det eneste du ved, er at han i sine yngre dage, var en

stor og stærk mand. Han bliver sammenlignet med den afdøde søn, Bødvar. Du får et umiddelbart

billede af en gammel, men stærk mand stærk mand. Dog nævnes det aldrig. Ens ydre billede bliver

ændret, uden at man tænker over det. Igennem historien bliver han relativt hurtigt ”gammel”.

Man har en indbygget ”vikingefordom” (dette er primært filmindustriens skyld), der gør man altid

tænker vikinger, selv de gamle, som livsglade og stærke mennesker. Egil derimod bliver hurtigt

ligeglad, fx går en samtale mellem ham og hans datter sådan: "Jeg tygger på tang" siger

Thorgerd, ,,for det tror jeg, man bliver ringere af; ellers får det ingen ende for mig med at dø." ,,Er

det da skadeligt?" spørger Egil. ,,Meget skadeligt," siger hun. ,,Vil du have noget?" ,,Hvorfor ikke,"

7 Sønnetabet forhistorie s. 18 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Nordiske_guder/Odin9 Sønnetabet forhistorie s. 110 Sønnetabet s. 1

6


siger han.11 Her er Egil ved intet livsmod, og fuldstændig ligeglad med sit liv. Starten på denne

sindstilstand Egil er sunket i, bliver markeret tydeligt under Bødvars død. Her er det også, at den

overfladiske fysiske karakteristik forsvinder, og Egils bearbejdnings af sønnetabet bliver sat i fokus.

I kvadet står der: ”Lydefrit lystrede mig længe ordet, viddets våben, vel slebet; men nu bruser

brændingen ind mod mine bådskure og dundrer på døren til min faders dysse.”12 Egil var engang

veltalende, hvilket for det oldnordiske folk, var en dyd, der besad stor ære. Dette ses i det nordiske

testamente. Dette værk hedder ”Den højes Tale”, hvor et helt afsnit er navngivet ”Sprogenes

Brug”13. Dette har betydning for forståelsen af Egils person, da han bliver sat i bås med idealer

bundet til guden Odin. Egil virker nemlig meget indsigtsfuld i hans eget liv, og hans egne

fejltagelser, hvilket giver ham et strejf af visdom.

Du får desuden fornemmelsen af, at Egil er en tænksom person, dog ikke med de største sociale

kompetencer. ”Ofte følte jeg savnet af fæller; blottet i ryggen er den broderløse.”14 Dette står i

kvadet, og udvikler Egils person. Denne melankolske selvanalyse viser, hvor ensom en mand Egil

har været. Han reflekterer over den manglende tilstedeværelse af venner, til at være der for ham.

Dette blandes dog med en praktisk funktion, i det han mangler nogen til at dække hans ryg. Dette

viser igen noget om Egils person, da han har svært ved at adskille venner fra den praktiske

betydning af det.

”Af ulvens banemand, den gamle blodsudgyder, fik jeg fejlfri færdigheder, dertil et sind, om nødte

somme lurende avindsmænd til åbent fjendskab.” Her reflekterer Egil over grunden til hans

fjendskab med andre mennesker. Det er ham selv der siger det, hvilket er en fejlkilde, men her får

du ydermere af vide, at han besad et skarpt sind og gode kompetencer.

En grund til Egils mangel på venner, er en følelse han viser i løbet af kvadet. Han føler ikke, at folk

er værd at samle på, da ingen er ærlige. ”Hoben huer mig ikke. Frækhed og fred følges ad.”1516

Dette påviser Egil er en mistroisk person, da han i bund og grund ikke kan lide folket. Overhovedet.

11 Sønnetabet forhistorie s. 212 Sønnetabet strofe 313 Det nordiske testamente, Den Højes Tale, Sprogenes bog. 14 Sønnetbaet strofe 1315 Sønnetabet strofe 2316 Sønnetabet strofe 17 vers 1 f

7


Han kanaliserer sin sorg igennem sin afdøde søn, ved at sætte ham på en piedestal, som det gode

og perfekte menneske versus alle andre man ikke kan stole på.

Denne problematik mht. allierede og venner, er et centralt tema i ”Sønnetabet”. I ”Den Højes

Tale” bliver denne problematik også beskrevet, og den altvidende Odin, kommer ikke med et

konkret svar på hvad man skal gøre. Her bliver emnet venner og allierede omtalt, som var det en

fint følende vægtskål. Odin fortæller både at man skal give plads, være venlig og behandle alle

som var de din broder. Dog siger han samtidig, at man skal være på vagt over for alle, for det

under gemmer sig under masker17. Dette tema er centralt i ”Sønnetabet”, og vises flere steder,

hvor Egil savner kammerater, men finder alle falske.

Et andet åbenlyst tema er slægt. ”Senest når han, der var ættens håb, blev taget bort til lysere

boliger18.” Dette siger Egil om hans søn Bødvar under mindekvadet. Her er et kerne tema i teksten,

man skal lægge mærke til. I modsætning til moderne tid, hvor individet og dets selvcentrede mål

er i fokus, var slægten i fokus under den nordiske oldtid, indtil kristendommen begyndte at

influere den. Men her er det slægten, Egils stolthed, der bliver formindsket. Som sagt i min

redegørelse, er slægten din ære. Da Bødvar døde, døde en stor del af Egils slægt, da han

kommentarer sin anden søn som svagelig. Dette tema er specielt vigtigt, da det strækker sig ud

over dette kvad, men til hele tidsperioden generelt. Der er også semantiske sammenhænge der

understøtter disse temaer.

Der er semantik, der binder alle emnerne sammen, og med deres modsætning. Fx Venner og

fjender. Her finder du ord som broderløs og venner, der går imod hinanden. Men den egentlige

semantik ligger i samme sætninger. Fx: "Her falbyder man sin broder for bøder og åbner en handel

i hævnsager19”. Her bliver der sat fokus på broder, men samtidig bliver det sammensat med ord

som: falbyder, bøder, og hævnsager. Her bliver semantikken brugt til at underbygge den faktiske

mangel af ”broder” (eller brødre). Sådan underbygger semantikken digterens meninger igennem

hele historien. Samtidig kalder Egil sig selv oldingen og referer til sine forfærdes grave, hvor han på

17 Det nordiske testamente, Den Højes Tale, Sprogenes bog.18 Sønnetabet strofe 10, vers 5 ff19 Sønnetabet strofe 15 vers 5 ff

8


den anden side snakker om Bødvar, som rask og rank. Her bliver de igen sat sammen semantisk,

som polære modsætninger.

FortolkningDenne semantik kan fortolkes til et endnu større billede. Du har den overfladiske letter

sindsteming, der primært bliver præsenteret i starten. På denne side er der også Bødvar, der bliver

iscenesat som ung, flot, muskuløs og stærk. Under fortællerdelen bliver det dog gradvist mere og

mere dystert og tænksomt. Denne dybere og mørkere del bliver vist med fx: ”Den mand har mistet

sin munterhed, der har set sine dyrebare båret som lig over dørtærskelen20.”

Denne opdeling sker relativt tidligt, fra letsindig, til meget dybsindig og mørk. Det er der muligvis

en grund til. Odin bliver nævnt adskillige gange i løbet af teksten, dog kun en gang under

fortællingen og adskillige i skjaldekvadet. Modsat den dystre del, er der starten hvor den stærke

søn er, og hvor tingene går meget lige til. Dette er selvfølgelig et sagatræk, men der ligger mere i

det. ”Egils søn Bødvar var da i opvæksten, en meget håbefuld ung mand, køn og stor og lige så

stærk, som Egil eller Thorolf havde været i hans alder21.” Her er igen denne ”polære modsætning”

til skjaldekvadet, der grunder i mytologi. Stærk, håbefuld og stor. Dette passer på guden Thor og

hans væremåde. Her er tingene ligetil, ikke så mange dybe følelser og en stærk og stor mand i

spidsen af det. Dette identificerer den ene halvdel af ”Egils saga”. Denne overfladiske og stærke

karakterisering af Bødvar, hjælper til at skabe et billede der minder om den stærke og beskyttende

Thor.

Her er det den anden pol bliver interessant. I den sene del af forhistorien og hele skjaldekvadet,

bliver det dystert og tænksomt, her bliver Egil også karakteriseret som en gammel tænksom mand.

Dette minder i stor grad om Odin. Denne opdeling er vist pludseligt, og Egil er dets medie.

”Det fortælles, at Egil havde snørede hoser på og en trang kjortel af rød fustan og da de satte

Bødvar ned i graven, siger man at han svulmede sådan op, at både kjortlen og oserne revnede22.”

Her gennemgår Egil en fysisk forandring, der bunder i en psykisk forandring. Her går Egil ind i en

”tankernes verden”, hvor han forholder sig kritisk til sit eget liv og sin slægt. Man kan sige,

20 Sønnetabet strofe 4 vers 4 ff21 Sønnetabet forhistorie s. 122 Sønnetabet forhistorie s. 1

9


samtidig med han bliver tænksom, bliver han snæversynet, da han ikke kan se over sin søns død.

Du kan endda sige det gør ham ”enøjet”. Denne snævre iagttagelse af situationen giver Egil et

mere menneskeligt aspekt. Under 2. halvdel af skjaldekvadet begynder det mere og mere at ligne

en fars sorg over tabet af sin søn, meget lignende Odin og Balder. Under skjaldekvadet fremsiger

Egil en strofe, der kan spores tilbage til Odins udtalelse, i det gamle testamente. Egil siger: ”Ofte

følte jeg savnet af fæller; blottet i ryggen er den broderløse. Det tænker jeg på, når tvist trækker

op; ene mand har lange øjne23.” I det nordiske testemente siger Odin: ”En blottet fyr helt uden bar

står uden grønt og græmmer sig på en sandet høj langt hjemmefra. Det samme liv har den

venneløse, hans liv bli’r næppe særlig langt og glemmes, når han er gået bort24. Her er Egil i gang

med at identificere sig med Odin, og giver ham i bund og grund ret i sine udtalelser.

PerspektiveringEgils saga bruger temaet, om at have mistet nogen du holder af, og at arbejde dig igennem det.

Dette tema er populært brugt gennem tiden, og kan derfor perspektiveres til mange bøger, film og

skuespil gennem tiderne. En nyere film der tager denne problemstilling op, er ”the lovely bones”.

Her bliver en ung pige myrdet, og man følger derefter de resterende familiemedlemmer, og deres

bearbejdelse af sorgen. I lyset af semantiske modsætninger er denne historie vigtig, da faderen

tager fuldstændig andre veje i hans arbejde med tabet, og den sorg det bringer. Han bliver

aggressiv og accepterer ikke kendsgerningen, og beslutter sig derved at finde ud af hvordan

datteren er død, og muligvis finde hendes morder. Igen en modsætning, da morderen i denne film

er et menneske, mens Egil mister sin søn Bødvar til havet, der ikke giver mulighed for hævn. Igen

denne forskel mellem fædrene, da den ene går til angreb, som en anden Thor, mens den anden,

(muligvis ikke selvvalgt) falder i en mere tænksom sorgproces. Dog er denne gudekarakteristik, der

passer i store træk passer på menneske typer, igen en meget overfladisk karakteristik.

KonklusionAlt i alt følger de gamle nordiske guder, deres idealer og væremåde, det gamle oldnordiske folk.

Der er dog visse guder, som Odin og Thor, der har fået tildelt væsentlig større roller i menneskets

”psykiske spektre”, sammenlignet med andre guder. Det skal dog siges, at denne tekst har

23 Sønnetabet strofe 1324 Det nordiske testamente, Den Højes Tale, Sprogenes bog, strofe 34

10


favoriseret de menneskelige træk fra visse guder, ved at vælge disse emner. Havde emnet været

kærlighed og frugtbarhed, ville udfaldet af karakteristikker, højst sandsynligt være anderledes.

Desuden finder jeg disse træk fra guderne interessante, da de ikke er døde overhovedet. Det skal

siges, at sagaerne e igennem tiden kan være blevet påvirket af andre religioner, som fx

kristendommen, men du finder de samme typer fra dengang i dagens danmark. Denne parallel til

de nordiske guder, deres idealer og væremåde findes derved stadig i dag.

11


Litteraturliste

Titel Forfatter Forlag FormatDansk litteratur historie 1 Søren Kaspersen

Sigurd KværndrupLars LönnrothThorkil D. Olsen

Gyldendal Bog

http://da.wikipedia.org/wiki/Viking

Ukendt Wikipedia InternetsideBesøgt, 5/12 - 12Kl. 13:44

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Nordiske_guder/Odin

Ukendt Gyldendal InternetsideBesøgt 7/12 -12Kl. 09:50

Det Nordiske TestementeBind 1

Vagn Lundbye Aschehoug Bog


Vang Lundbye Aschehoug Bog


Vagn Lundbye Aschehoug Bog

12

dho nordisk gøgl asger

Documents