dfl forsikring 2-2013

Forsikring Nr. 2 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Medlemmerne er DFL's hjerteblod – vi er til for jer! Den bedste dag er en nat

To stærke kvinder mødes om natten[ Side 6-9 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis og få papir på dine iT-kompetencer – side 17

Værdi for medlemmerne Læs om, hvordan DFL giver værdi[ Side 10-13 ]

Fremtiden kræver forandring

Arbejdsgivernes bud [ Side 22-23 ]

Hjerte-blod [ tEMA 4-15 ]

Leder

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse:

Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. iSSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads

7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: [email protected], www.dfl.dk. telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 -

15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail [email protected]. Næstformand:

Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail [email protected]. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail [email protected]. Redaktionen består af følgende

medlemmer: Lars H. knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand

for DFL. Lena Svarre ([email protected]) næstformand i personaleforeningen i industriens Pension. Suzanne Foverskov ([email protected]), næstformand i per-

sonaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring

nr. 2 – 2013 er afsluttet den 10. april 2013.

Mette BergmannLandsformand

Brug og smid væk?Hele ”brug og smid væk” mentalite-

ten repræsenterer i mine øjne bag-siden af vores forbrugersamfund. Der er grundlæggende noget usympatisk ved at anskaffe noget, bruge det et stykke tid og så ellers bare kyle det ud ved første svag-hedstegn – for sådan at ridse det lidt groft op.

Og det bliver kun endnu mere usympatisk, når ”brug og smid væk” handler om men-nesker.

Jeg ser en trist, men desværre stigende tendens til, at ledere i nogle selskaber me-ner, at det er bedre og billigere at afskedige mangeårige, loyale og effektive medarbej-dere, og så ansætte nye, der typisk er yng-re og har en højere uddannelse.

Når en mangeårig medarbejder tvinges til at forlade sit job forsvinder samtidig man-

ge års rutine og viden om selskabets drift – alt sammen værdier, der ikke mindst er med til at skabe de utallige millionover-skud, vi ser i denne tid.

Nogle ledere mener åbenbart, at det kan være billigere og bedre for selskabet, at kassere en mangeårig medarbejder og tage en ny ind, frem for at investere i at sikre den nuværende medarbejders kom-petencer.

Denne ”brug og smid væk” tendens om-kring medarbejderne understreger hvor uhyggeligt vigtigt det er, at man holder sine kompetencer i top. Hvis man i dag ta-ger lidt for let på sin kompetenceudvikling, så kan det hurtigt give en plads på listen over de næste, der skal ud.

Som faglig organisation har DFL som vig-tigt mål, at støtte op om medlemmernes

jobs og kæmpe for, at selskaberne får alle med i udviklingen ved at tilbyde den nødvendige kompetenceudvikling. For-andringsvillighed og lysten til at lære er det, der kan sikre trygheden i jobbet. Men tilbuddene skal også modtages med åbent sind og en positiv holdning.

Jeg vil derfor virkelig opfordre til at tage mod alt, hvad du kan få af læring og kom-petenceudvikling. Selv om du måske ikke lige kan se formålet med ny viden i dag så stol trygt på, at den vil få værdi. Med en verden i stadig og hurtig forandring kan vi risikere, at åbenhed for forandring og lyst til læring bliver egenskaber, der reg-nes højere end den viden og erfaring, du allerede har.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

2 | FORSiKRiNG 2/2013

indhold

Bliv en it haj med Onlineskolen

17

2604

10

Hjerteblodtemaet ser på hvad der

driver dem, som midt i en travl hverdag er klar til at

gøre en særlig indsats

Fik du ikke læstdet sidste forsikring

Gå ind på www.dfl.dk og hent bladet

»»» tEMA – arbejdstid

04 Medlemmerne er DFL's hjerteblod

06 interview: Den bedste dag er en nat

09 Derfor er jeg medlem af DFL

10 Hvordan giver DFL værdi for dig? Sissel og Helle fortæller

11 Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

12 Her er vores hjerteblod To tillidsrepræsentanter i DFL


13 Lokal tryghed giver god mening

14 Kommentar: Skat på lønninger sender medarbejdere på gaden


15 Chat med personaleforenings-formand Tommy Østerberg

»»» Øvrige artikler

16 Deltid og hvad så?

17 Bliv en haj til iT med Onlineskolen

18 Ledelsen af ægte mennesker

20 Medarbejdere sættes under pres

21 En helt anden hverdag Fra forsikring til SOSU

22 Fremtiden kræver forandring


»»» iNFO sider

24 Ligestilling: Børn øger chefens løn

25 Timebank og seniorfridage

26 Juristens blog

27 Medlemssager – DFL gav god værdi

27 Refusion af medlemmers transport

28 Sjov til pausen

29 Vidste du at… (om kapitalpension)

30 Nyt fra personaleforeningerne

31 Regionale arrangementer

31 Medlemsfordele

32 Velkommen i DFL

FORSiKRiNG 2/2013 | 3

HjerteblodTema1191

DFL er medlemmers organisation, og vi ønsker at give jer værdi for jeres kontin-gentkroner. Faktisk ønsker vi intet andet, for DFL har som eneste mål at sikre med-lemmernes interesser – vi har ingen ejere eller aktionærer, der skal trække overskud ud, så hver en krone i DFL bruges til med-lemmernes bedste.

At stå sammen i et fagligt fællesskab gi-ver værdi for den enkelte, ganske simpelt fordi det er lettere at løfte i flok, end at stå alene med de stigende udfordringer, som vi ser på arbejdspladserne. i DFL arbejder vi for gode og stabile vilkår i branchen og for at sikre gode lønninger, attraktive arbejdsforhold og muligheden for en god tilværelse, også når arbejdslivet er slut.

hjerteblodFor alle os, der har det faglige arbejde i DFL som hele eller del af vores hverdag, er det, der ligger os mest på hjertet, at vi er der for jer – for medlemmerne. Det gælder såvel lokalt ude på arbejdspladserne som centralt i sekretariatet.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

Det opnår vi gennem forhandling af løn-forhold og genebetaling, gode pensioner, bedre vilkår ved afskedigelser, sociale bestemmelser ved f.eks. børns sygdom og barsel, og aftaler med arbejdsgiverne om håndtering af psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen.

Flere medlemmer – stærkere DFLDet er vigtigt at så mange medlemmer som muligt er med i foreningen, så derfor har vi igangsat en hvervekampagne, der startede i marts og løber frem til juni. Kam-pagnens mål er at få endnu flere med i for-eningen, for det vil styrke DFL og dermed vores position over for arbejdsgiverne.

Der er en god grund til at kampagnen byg-

ger på begrebet ”værdibevis”, for den skal synliggøre værdien af et medlemskab. Samtidig sætter den fokus på fordelen ved at være medlem af en rigtig fagforening – en forening, der ikke tænker på overskud, men alene har fokus på at hjælpe dig, og står klar i dit selskab med både personale-forening og tillidsrepræsentanter.

Dit arbejde er vigtigtAt gå på arbejde spiller uden tvivl en meget stor rolle i dit liv. Vi arbejder for, at arbejds-livet er indrettet på en sådan måde, at det giver dig overskud, skaber tryghed, trivsel og glæde.

Som fagforening skal vi sikre, at medlem-merne har reel indflydelse på eget arbejds-

Medlemmerne er DFL’s

tema: HjERtEBLOD

06 Den bedste dag er en nat

10 En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det svære

11 Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

12 Tillidsrepræsentanter i DFL: Her er vores hjerteblod

13 Medlemshvervning: Lokal tryghed giver god mening

14 Skat på lønninger sender medarbejdere på gaden

4 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

TemaHjerteblod

liv, og at de bevarer deres værdi på arbejds-markedet. DFL skal derfor være garant for, at aflønning og arbejdsforhold opleves som gode, retfærdige og udviklende. Det er en opgave, som vi tager meget alvorligt – så alvorligt, at vi ikke alene arbejder for det i branchen, men også på politisk plan og i EU. Meget af dette arbejde sker gennem vores hovedorganisation FTF, og i en ræk-ke internationale foreninger.

Det er en forudsætning for fortsat beskæf-tigelse, at vi har en konkurrencedygtig forsikringsbranche, som fungerer under ordnede forhold.

tilstedeværelse og nærdemokratiDFL støtter fuldt og fast op om den danske model, som for tiden er stærkt under pres. Vi hylder dialogen frem for lovgivning fordi vi mener, at arbejdsmarkedets parter er bedst til at løse arbejdsmarkedets proble-mer. Det er ikke en opgave for den danske regering, og da slet ikke for EU.

DFL er centralt forankret, men lokalt fun-deret. Det betyder, at vi er til stede ude på jeres arbejdspladser i selskaberne og er repræsenteret gennem vores lokale til-lidsrepræsentanter, som er til stede på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten er en af dine kolleger, som har ønsket at gøre en indsats for at i alle skal få en bedre hver-dag. Gennem grundig uddannelse sørger DFL for at klæde tillidsrepræsentanterne på til at udføre deres hverv.

Medindflydelse er et andet værdifuldt ele-ment i DFL, der har en meget flad struktur, som gør det nemt at præsentere ideer, for-slag og kritik, så det bliver hørt og taget til efterretning. i DFL er vi altid modtagelige for input og feedback, og ønsker at være nærværende og tilgængelige, både lokalt og centralt.

Før vi skal forhandle overenskomst med arbejdsgiverne, bliver du spurgt om dine ønsker, og med jævne mellemrum vil vi bede om din opfattelse af DFL og forenin-gens arbejde via medlemsundersøgelser.

Er vi på rette spor? Hvad kunne du tænke dig mere eller mindre af, og hvad er det der lige præcis betyder mest for dig som medlem? Kort sagt: Hvad giver dig værdi?

Det giver nemlig DFL værdi.

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 5

HjerteblodTema1192

”Den nat, hvor vi har skrevet overens-komst, og vi går hjem, det er en god dag”, siger Mette Bergman.

Hun sidder i et lille mødelokale i Amalie-gade 7 i Finansrådets Hus. Til højre for hende sidder Mariane Dissing. Mette er formand i DFL, og Mariane blev 1. januar udnævnt til direktør i FA. Hun har været i FA i 20 år nu. Den nye direktør er enig med formanden.

”Det er altid en god dag, når vi slutter overenskomsten, og det er som regel en sen nattetime. Det er jo et af de største momenter, fordi man har knoklet for det i meget lang tid. Jeg har det i hvert fald rigtig godt bagefter. Der er en god stem-ning, både blandt dem man har arbejdet sammen med, og dem man har forhandlet mod”, siger Mariane.

De to har siddet overfor hinanden ved for-handlingsbordet flere gange, og linjerne er naturligt tegnet op.

”Mette vil have en højere løn, og jeg vil have en lavere. Det er en interessemod-sætning, og den er der per definition”, siger Mariane.

Mette er enig i, at konfrontationen mellem dem er en naturlig ting. De ved begge, at det er vigtigt, at de kommer ud med et godt resultat, når de er til overenskomstfor-handlinger. Deres medlemmer vurderer dem i høj grad på, hvilket resultat de skaf-fer. Fagforeninger og arbejdsgivere har kæmpet mod hinanden i mere end 100 år. Det er en evig kamp.

”Det, vi laver derinde, er jo vores arbejde. Det er det, vi er sat her for og mødes for. Så bølgerne kan gå højt. Absolut. Fem mi-nutter efter et møde kan blodtrykket godt være højt. Jeg kan godt komme over på mit eget kontor bagefter og tænke, at ’det kan ikke være rigtigt’”, siger Mette.

Respekt er vigtigAlligevel er der en venlig atmosfære mel-lem de to kvinder, som sidder med en kop kaffe. Da der skulle tages fotos før inter-viewet, lagde Mette mærke til, at Maria-nes krave sad lidt skævt og rettede den for hende.

”Der er jo forskel på, hvordan man er sam-men, når man sidder inde i forhandlings-lokalet og udenfor. Mariane og jeg kan jo godt smalltalke sammen en sen natteti-

me til forhandling over et stykke pizza. Så snakker vi slet ikke forhandling, men om næste weekend eller hvor ferien går hen”, siger Mette.

Mariane nikker genkendende.

”Ja, det er vigtigt at have de der gode, per-sonlige og professionelle relationer, så vi også ser hinanden som et menneske. Vi kommer lidt væk fra den rolle inde ved for-handlingsbordet og respekterer hinanden. Gensidig respekt er vigtig for at kunne le-vere gode resultater”, siger Mariane.

Selvom begge taler med passion om over-enskomstnatten, så falder de hinanden i munden, da de bliver spurgt, om de ville øn-ske overenskomstforhandlinger hvert år.

”Nej, nej, vi taler jo om et meget stort ar-bejde”, siger Mariane.

Mette supplerer:

”Vi har lige været til opfølgning på over-enskomsten fra 2012, men samtidig skal vi til at tage fat på den næste i 2014. Så man når dårligt at blive færdige med den ene, før man begynder med den næste”.

De sene nattetimer en gang hver andet år, er dem både Mette Bergmann, DFL, og Mariane Dissing, FA, brænder mest for. i mørket er de sammen som hårde modstandere.

Af jens Sillesen, freelance journalist

Den bedste dag er en nat


TemaHjerteblod


Mariane Dissing

Mette Bergmann


HjerteblodTema

Men der er andre ting, der tænder den in-dre ild i det daglige arbejde.

”Der er de faglige succeser, og når ting lykkes. Når vi i FA vinder en sag, eller lyk-kes med at forandre noget. Jeg kan vældig godt lide at skabe forandringer”, fortæller Mariane, som beskriver sig selv som et menneske, der lægger stor vægt på det faglige.

ikke underligt har Mette samme glæde, når en sag falder ud til fordel for DFL.

”Der var en sag for nylig, hvor jeg var rigtig glad. Vi fik ret i, at sygdom ikke kan være en del af en bonusordning. Det var en rigtig stor og principielt vigtig sag”, siger Mette.

Størrelsen på bonus kan altså ikke være afhængig af medlemmerne af DFL’s fra-vær. Og netop forholdet til medlemmerne betyder meget for Mette.

”i går var jeg oppe og deltage i Topdan-marks seminar for tillidsrepræsentanter. De var 30 deltagere, og jeg kunne mærke, at de virkelig brænder for det. Det var en god dag”, siger hun.

Musikken binder det sammenBegge går meget op i deres arbejde. De har et stort ansvar, og det kan være me-get svært at lægge fra sig, når de kommer hjem.

Mariane forklarer, at hun altid har arbejdet med sig i tankerne, men at hun også for-står at sænke tempoet ind i mellem.

”Når man brænder for noget, så er det vig-tigt at holde gejsten oppe. Det kræver, at man nogle gange kommer lidt væk fra det og lader op. Man kan ikke køre i 5. eller 6. gear hele tiden”, siger Mariane.

Som hos så mange andre, er det i privatli-vet, hun får ny strøm på batterierne.

”Ligeså dejligt det er, når der sker noget positivt nyt på arbejde, ligeså dejligt er det når min søn spiller et stykke musik fan-tastisk godt. Når det rykker eller lykkes for nogen, kan det være fagligt, men så sandeligt også privat”, fortæller Mariane.

Hendes søn, Lukas, spiller guitar og klaver. Den 13-årige dreng fylder hjemmet med alt fra rockmusik til romantisk musik fra

Titanic. Mariane mødte sin mand i et kor, og hun synger stadig. Dog kun derhjemme og for sjov. Så musikken binder familien sammen.

”Jeg er helt misundelig. Vi har ikke en tone i livet i vores familie. Vi kan hverken synge eller spille instrumenter. Jeg er dybt impo-neret over folk, der kan det”, udbryder Met-te og fortsætter:

”Modsat min papfar, han er musikalsk. Ju-leaften synger vi højt og med hjertet - så får vi ”lov”, og han holder ud. Men han sy-nes ikke, at vi er fantastiske”, smiler Mette, og de to kvinder bryder ud i latter.

”Det dejlige ved at synge er, at det er fuld-stændigt umuligt at være sur. Når man gør det, så er man i en egen dejlig lykke-verden”, siger Mariane.

Skvalderkål og teltMettes manglende sangstemme opvejes af hendes lyst til at ordne haven hjemme i Tåstrup. Havearbejdet har en terapeu-tisk virkning på hende, og hun slapper af og kan lade tankerne flyve, når hun ordner skvalderkål eller gulerødder.


TemaHjerteblod

Men det er arbejdet i FDF – Forenede Dan-ske drenge og pige Forbund – hun virkelig bruger sin fritid på. Det var der, hun mødte sin mand, og hendes børn er også FDF’ere.

Sammenholdet og fællesskabet i FDF betyder meget for Mette. Hun har været FDF’er, siden hun var syv år og holder me-get af arbejdet med børn og unge.

”Når jeg er på lejr om sommeren, så står jeg op kl. 7 om morgenen og går i seng kl. 1 om natten – og har lavet mad hele dagen. Og det omringet af børn i fuld aktivitet, plastre der skal sættes på, og masser af udendørsliv. Jeg bruger også weekender på det. Det er en livsstil”, fortæller Mette.

Den appellerer ikke til Mariane.

”Jeg er vild med naturen, men jeg gider ikke sove i telt. Det er livet simpelthen for kort

til”, siger Mariane, og de begynder begge at grine igen.

Men der er også en mere alvorlig side ved FDF for Mette.

”For mig er FDF også det med at hjælpe børn på rette vej. Vi har mange børn fra belastede hjem, som har brug for faste retningslinjer, og voksne de kan stole på”, siger hun.

Hus i SverigeSelvom de er forskellige, når det drejer sig om sang og friluftsliv, så er der et sted, hvor de er ens. De har begge et hus i Sverige.

”Det er skønt at tage ud og nyde stilheden og den svenske natur”, siger Mariane.

Hun fortæller om deres gamle møllegård,

der ligger næsten uden naboer. Der er en flot udsigt ud over terrænet. Mette har den samme glæde ved deres hus, der blot er to timers kørsel fra København.

”Kan du se en forårsmorgen, hvor man åb-ner døren og står med en kop kaffe og kig-ger ud over landskabet?”, spørger Mette.

”Ja, der er helt stille”, nikker Mariane ind-forstået.

De bliver begge fjerne i blikket. Øjnene drømmer sig nordpå, men virkeligheden banker på. interviewet er slut, og de skal holde et af de mange møder, som leder op til næste gang, de skal indgå overens-komst. Respekten er der mellem dem, der er en forståelse. Men begge brænder for deres arbejde, og de vil igen stå som mod-standere en mørk vinternat tidligt i 2014.

Derfor er jeg medlem af

Forsikring har spurgt en række medlemmer hvad det er ved DFL, der giver størst værdi for dem. Her er, hvad de svarede…

Mere kan jeg ikke ønske migDet er vigtigt for mig, at jeg til enhver tid kan kontakte DFL og vende en problemstilling. Det var en stor hjælp, da jeg hav-de brug for det. Mere kan jeg ikke ønske mig. Efter 47 år i branchen og samme antal i DFL, har jeg på intet tidspunkt overvejet at melde mig ud. Det er en sikkerhed for mig, at have DLF i ryggen, hvis arbejdslivet slår knuder.

inddraget i beslutninger Jeg mener det er vigtigt, at hvis et medlem får ansættelses-problemer, og advarsler, at der er nogen til at støtte vedkom-mende og hjælpe med det videre forløb. For mig selv er det vigtigste, at personaleforeningen varetager medlemmernes interesser, og at der bliver indgået gode samarbejdsaftaler lo-kalt. Her tænker jeg især på, at foreningen bliver inddraget i de beslutninger, som mit selskab tager - og er med på, hvordan de bedste løsninger er - både for selskabet og medarbejderne.

Derefter kommer så løn og andre medarbejdergoder, f. eks. fleksaftaler, pension etc.

i det omfang at der ikke kan forhandles mere løn, så ønsker jeg mere frihed. F.eks. er jeg meget glad for de fem omsorgs-dage som vi har. Timebanken er også rigtigt god. Så mere af sådanne goder, som gør det bedre at være ansat i forsik-ringsbranchen.

Stilles til ansvarJeg er medlem for min rettigheders skyld og for sammen-holdet. Det vigtigste ved DFL er, at fastholde vores gode rettigheder og frihed til at være de mennesker vi hver især er. DFL skal sørge for, at selskaberne bliver stillet til ansvar for deres handlinger i de svære situationer, medarbejderne i selskaberne kan komme i.

DFL gør det godt, inden for de rammer der er. Men måske DFL skulle skrue lidt ned for goderne til børnefamilierne. De har fået og fået i mange år, og nu skal der gøres noget for dem, der ikke har børn, og for seniorerne.


HjerteblodTema1193

SPØRgSMåL tiL SiSSEL:

Hvordan giver DFL værdi for dig?

Det er vigtigt for mig at være med i en forening, der taler ens sag og kæmper for medarbejdernes vilkår på arbejdspladsen. DFL giver også værdi for mig, fordi jeg kan få hjælp i forskellige situationer, blandt an-det hvis jeg skulle være så uheldig at stå uden job en dag, skal til fraværssamtale eller en anden ubehagelig situation.

Hvad synes du er det vigtigste ved DFL?

Det er rigtig dejligt, at man altid kan kom-me i kontakt med tillidsrepræsentanterne. Hvis man har spørgsmål til noget, er det altid let at få et svar. Det bedste og vigtig-ste er at der er nogle, der kæmper for os,

En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det sværeDFL giver os frihed til en masse ting, som f. eks. orlov hvis man vil rejse i længere tid. Vi spørger to medlemmer, Sissel og Helle fra Nordea Liv & Pension, hvordan de synes at DFL giver dem værdi i hverdagen.

og kæmper for at vi er en del af en god og fornuftig overenskomst.

Hvad brænder du for?

Jeg elsker at rejse! Det er helt sikkert én af de ting, jeg brænder mest for. Jeg tror helt sikkert på, at rejser og ferier er med til at skabe et sundt afbræk i en til tider lidt triviel hverdag – og i det hele taget bare at kunne gøre lige præcis det, som jeg har allermest lyst til.

SPØRgSMåL tiL HELLE:

Hvordan synes du DFL giver værdi for dig?

Jeg synes, at DFL lytter til vores forslag, og giver vores input videre ved overens-komstforhandlinger. Vi får også relevan-

te informationer fra DFL – hvis der er faglige ting vi skal være særligt opmærk-somme på.

Hvorfor er du medlem af DFL?

Jeg er medlem, fordi jeg synes ideen om en stor samlet enhed er det bedste udgangs-punkt for forhandling af vores overens-komst. Og så synes jeg ikke, at man skal snylte på andre, som jeg godt kan føle at ”ikke-medlemmerne” gør.

Hvad brænder du for?

At jeg har en fleksibel arbejdsplads, med plads til forskelligheder. Og jeg vægter fri-hed højt frem for overarbejdsbetaling, så det bliver spændende med den nye Time-bank, da den tilbyder begge muligheder.

Tillidsrepræsentanterne står klar, siger Sissel fra Nordea Liv & Pension

Man skal ikke snylte på andre, mener Helle fra Nordea Liv & Pension

Af Kim Faurdalredaktionen


TemaHjerteblod

Det er helt centralt for DFL, at vi arbejder lokalt i selskaberne dér, hvor du har din arbejdsdag. DFL’s administration hånd-teres af et lille sekretariat på blot ca. 20 medarbejdere, mens den aktive indsats i selskaberne varetages af de lokale per-sonaleforeninger og de kolleger, der har valgt at påtage sig opgaven at være til-lidsrepræsentant.

Brænder for at hjælpeDFL’s tillidsrepræsentant er den, der er tættest på dig i hverdagen. Det er en god kollega, som har valgt at gøre noget ekstra for dig. De har glæden ved et stort fagligt netværk og skal gennemgå en række ud-viklende kurser, som lærer dem at hånd-tere dine udfordringer og hvad de støder på i selskabet.

Det er en kollega, som du kan have fuld tillid til i enhver situation, og nyde godt af fortroligheden ved at de naturligvis har tavshedspligt om alt, hvad de hører.

Stephanie Lesley Ogle fra Tryg er tillidsre-præsentant, og hun brænder for at gøre en

Din tillidsrepræsentant er tæt på digDFL er ikke en stor og tung centraliseret organisation, men aktiv, nærværende og med vægt på at være til stede og klar til at rådgive og hjælpe lokalt i selskabet.

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

forskel – for at kunne stille medlemmerne bedre i svære situationer og sikre dem en god hverdag i selskabet.

Hvis man som medlem kommer i en svær situation, ofte en alvorlig samtale med le-deren, deltager Stephanie gerne som bisid-der. Hendes mål er at prøve at gøre en altid ubehagelig oplevelse lidt mere rimelig:

”Jeg kan jo ikke lave mirakler, men spørg mig, og jeg vil prøve”, siger Stephanie og fortsætter: ”Jeg gør meget for at være syn-lig og informere, men skulle jeg ikke lige være i nærheden, så skal medlemmerne bare tage kontakt – de kan skrive, chatte eller ringe, for jeg er altid klar til en dialog”.

Påvirket af situationenDer er for nylig blevet forhandlet bonusaf-tale og Stephanie har på demokratisk vis spurgt medlemmerne om deres holdning til den. Herefter har hun været med til at ændre aftalen, og har haft mulighed for at påvirke aftalen i positiv retning.

”Det påvirker mig, når jeg er med som bi-

sidder ved personsagerne”, fastslår Ste-phanie. ”Det er oftest meget alvorlige si-tuationer, som kan have stor betydning for medlemmets fremtid, så her er jeg rigtig glad for at kunne hjælpe. Det gir én noget godt, at kunne gøre noget for en kollega – og måske at kunne gøre en afgørende forskel – at give dem en chance og måske også en øjenåbner.”

tillidenStemningen blandt Stephanies medlem-mer er typisk fin, men hun arbejder dog i et område, hvor der sker mange ændringer. Her er det godt at have en tillidsrepræsen-tant, som man kender og har fuld tillid til.

Det er helt i orden bare at tage fat i Ste-phanie, hvis man har behov for en snak eller lige at vende en situation i hverdagen:

”Som medlem af DFL er man altid velkom-ne til at tage fat i mig, og fortælle om, hvad der brænder på. Så vil jeg prøve at tage det op hos ledelsen og være talerør for med-lemmet, der naturligvis kan vælge at stå frem eller være anonym.”

temaHjerteblod


HjerteblodTema1196

Den nye tillidsrepræsentant”Jeg blev medlem af DFL da jeg i 2009 star-tede som elev i Topdan-mark Forsikring”, for-tæller Kathrine Jensen fra Topdanmark.

”Personaleforeningens formand Charlotte Hougaard kom og fortalte alle os nye ele-ver om DFL og uddelte materialer. Charlot-te tog også en snak med os om det at være medlem, og hvad DFL kunne tilbyde. Jeg og de fleste andre elever meldte os straks ind. Allerede fra første dag som medlem fik jeg et rigtig godt indtryk af DFL. Det bedste ved DFL er, at foreningen står 100 procent bag medlemmerne og undersøger tingene til bunds.”

tillidsrepræsentanter i DFL:

Her er vores hjerteblodHvad er det, der får en kollega til at ønske at gøre en ekstra indsats midt i en ellers travl hver-dag? Forsikring har talt med tillidsrepræsentanterne Kathrine jensen og Mogens Hansen.

Af Lena Svarre, redaktionen

Om sit virke som nybagt tillidsrepræsen-tant forklarer Kathrine Jensen: ”DFL er gode til at klæde tillidsrepræsentanterne på, så vi har en god solid baggrund for at håndtere evt. problemstillinger eller per-sonsager, det virker også mere troværdigt overfor medlemmet.”

”Det har allerede været nogle utrolig spændende måneder som tillidsrepræ-sentant, for der er meget at se til og holde styr på – og man får et andet indblik i tin-gene. Der er en spændende opgave i det at være et godt forbillede, og jeg sætter det meget højt at kunne hjælpe mine kolleger.”

”Jeg brænder for at skabe et godt arbejds-miljø og sørge for at medlemmerne har det godt, prøver at komme snakken i kro-

gene til livs og tage fat i en kollega, hvis han eller hun hænger lidt med mulen. At kæmpe min kollegas sag og føle at jeg har gjort en forskel både for medlemmet, men også for virksomheden.”

Autotaksator og tillidsrepræsentant”Jeg er autotaksator i Topdanmark og i denne gruppe er vi alle medlem af DFL. Så det er jo ganske naturligt. Samtidig mener jeg, at det er

vigtigt at stå sammen, for så bliver det nemmere at blive hørt hos selskabet”, forklarer Mogens Hansen, taksator og tillidsrepræsentant i Topdanmark.

”Det vigtigste ved at være medlem af DFL er, at vi er sammen om at forhandle overenskomst, hvor medlemmerne bliver spurgt om ønsker til hvad man skal lægge vægt på at få forhandlet igennem. Det er også godt at vide, at der altid er en god per-sonaleforening man kan gå til, hvis man har spørgsmål eller problemer.”

”Hvad jeg brænder for? Jeg kan godt lide at sikre mig, at problemer og spørgsmål, som jeg får fra kollegerne, bringes til sel-skabets ledelse på en god og positiv måde. Men dog stadig på en måde, så der ikke er tvivl om, at det er noget der skal tages alvorligt.”

Derfor er jeg medlem afEr til for branchenDet er rart at være medlem af DFL fordi foreningen er branchebestemt. Derfor fø-ler jeg også at DFL er dem, der bedst kan hjælpe, hvis der en dag bliver brug for det.

gode til at forhandleDFL har været gode til at forhandle mere ferie, gode arbejdsforhold og frihed til at passe syge børn. Det er rart at kunne få en bisidder, hvis jeg kommer i stridigheder med min chef. Jeg kunne blive ved, men især ved afskedigelser kan man have stor glæde af at være medlem af DFL.


TemaHjerteblod 1225

Den første marts lød startskuddet for en kampagne i DFL for at hverve flere med-lemmer omkring i selskaberne. Formålet er at stå stærkest muligt, når DFL i starten af 2014 skal forhandle ny overenskomst med arbejdsgiverne.

Derfor kan du som medlem af DFL se, at DFL’s tillidsrepræsentanter omkring i selskaberne har travlt med at dele hvervningsmateriale ud, planlægge mø-der og tage en snak med de kolleger, der ikke er medlem af foreningen.

Farvel til KrifaLola Thams er 53 år og har arbejdet som receptionist i Gjensidige Forsikring siden 2006. Hun besluttede sig for at deltage i et af de frokostmøder som den lokale perso-naleforening havde indkaldt til, for at høre lidt mere om hvad DFL kunne tilbyde hen-de. Lola har været medlem hos Krifa siden 1981, og var for så vidt tilfreds med det. Men hun syntes alligevel det kunne være spændende at høre lidt mere om, hvad DFL og den lokale personaleforening i Gjensidi-ge havde at tilbyde.

Skæbnen ville at Lola alligevel ikke fik tid til at deltage på mødet. Derfor tog perso-naleforeningen kontakt til Lola og fortalte hende om fordelene ved at være medlem af DFL, og om styrken i at have en lokal til-stedeværelse i selskabet. Og ikke mindst, hvad det er DFL kan tilbyde sine medlem-mer som Krifa eller andre ikke kan, da

Velkommen til Lola

Lokal tryghed giver god meningDer skulle ikke mere end ti minutters god snak til, for at kunne byde Lola thams velkommen som medlem af DFL. Lola var allerede medlem af KRiFA, men så fordelene ved at skifte.

Af Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

de ikke har forhandlingsretten på vores overenskomst og ikke har nogen lokal til-stedeværelse.

Lola kunne godt se fordelene, og beslutte-de at skifte fra Krifa til DFL.

Hvorfor skifte?Vi har efterfølgende spurgt Lola hvad der fik hende overbevist om, at det var rigtigt at skifte:

”Jeg har valgt at skifte fra Krifa til DFL, da jeg syntes det er rigtig rart, at jeg kan få hurtig hjælp hvis jeg har spørgsmål eller lignende. Nu sidder jeg i samme hus som tillidsrepræsentanterne og vi kender hin-anden. Som medlem af Krifa ville det tage længere tid at behandle mine spørgsmål, da de først skal sætte sig ind i vores over-enskomst og lokalaftaler. Dem kender vo-res personaleforening jo allerede. Så efter en snak med personaleforeningen var jeg ikke længere i tvivl om, at det var det rig-tige at gøre,” fortæller Lola.

Forventninger til DFLHvad forventer Lola sig så af DFL og den lokale personaleforening fremadrettet?

”Jeg forventer naturligvis at de står 100 procent bag mig som medlem, hvis jeg skulle få brug for hjælp”.

Personaleforeningen i Gjensidige må konkludere, at mange af dem, som ikke er

medlem af DFL og dermed af den lokale personaleforening, sikkert ikke er klar over hvilke fordele DFL og den lokale til-stedeværelse har i forhold til ”konkurre-rende” faglige organisationer. En meget vigtig faktor er, at personaleforeningen har dygtige tillidsrepræsentanter i selska-bet som medlemmerne kan gå til, når de har brug for hjælp og vejledning.

DFL byder et stort velkommen til Lola og alle de andre nye medlemmer – vi er til for jer og glæder os til at hjælpe!


HjerteblodTema1214

Medierne melder om jubel i erhvervslivet over regeringens såkaldte ’Vækst DK’ plan, der sigter mod at øge det private er-hvervslivs konkurrenceevne ved bl.a. at nedsætte selskabsskatten med 3 pct.

Men der er ikke meget jubel i finanssek-toren. Som eneste branche pålægges de finansielle virksomheder nemlig samtidig en tilsvarende øget skat på lønninger der tilmed kommer oven på en i forvejen plan-lagt stigning i skatten på lønninger frem mod 2021.

Dermed rammer Vækst DK pakken fi-nanssektoren hårdt og på et område, som strider mod al sund fornuft:

Afgifter er noget, der skal påvirke vores adfærd. Da fedt- og sukkerafgifterne i sin tid blev indført var det for at få os til at spi-se mindre fedt og sukker. Når man indfø-rer en afgift på medarbejdere – lønninger – så må regeringens mål vel være at få virksomhederne til at bruge færre af dem.

Hvis ikke, så er det svært at forstå, at man ikke i stedet har lagt afgiften på eksem-pelvis finanssektorens transaktioner – et tal som vil stige i gode år og dermed være langt nemmere for virksomhederne at acceptere.

Men hvordan var det lige det gik med fedt- og sukkerafgifterne, da nogen begyndte at tænke sig om?

Skat på lønninger sender medarbejdere på gadenKommentar fra næstformand Lone Clausen.

Hvorfor skal selskaberne inden for forsik-ring og pension i det hele taget rammes af lønsumsafgiften? Disse virksomheder regnes som en del af finanssektoren, men har i modsætning til bankerne klaret sig godt gennem krisen og er præget af sunde, overskudsgivende virksomheder.

Så hvor er logikken?

Udgifter til lønninger er den dominerende driftsomkostning for et forsikrings eller pensionsselskab. Derfor vil enhver løn-sumsafgift få ledelsen til at sætte fokus på at reducere antallet af medarbejdere.

En øget lønsumsafgift vil øge fokus yder-ligere, for sammen med reduceret sel-skabsskat bliver gevinsten ved at afske-dige nu endnu større.

i DFL mener vi, at medarbejdere i forsik-ring og pension har det langt bedre ved at være i arbejde, frem for at stille sig i køen af ledige.

Hvis regeringens ambition er at skaffe fle-re arbejdspladser, så går disse elementer i Vækst DK pakken efter DFL’s mening stik imod den plan.


talerøretDet er vigtigt at være medlem af en fagforening, lærte jeg hjemmefra. Og nu tør jeg da slet ikke lade være, da det er mit eneste talerør over for selskabet. Det er vigtigt at DFL varetager medlemmernes interesser, men dog også skal være realistiske – for det sker jo, at selskabet har ret. DFL må gerne lægge mere vægt på andre personalegrupper end børnefamilierne.

SolidaritetDet er en indlysende fordel, at stå sammen for at kæmpe for tingene. Med andre ord, at man er solidarisk. DFL skal kæmpe for medlemmerne, så overenskomsten bliver overholdt, og sikre at den følger med tiden, i forhold til overenskomsterne på det øvrige arbejdsmarked.


Chatten 1146

1218

Hej tommy

Du er for nylig blevet formand for Persona-leforeningen i Nordea Liv & Pension. Er der nogen ting, store som små, du vil ændre i den forbindelse?

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution. Her i foreningen har vi tradition for at søge fornuftige kompromiser, og den linje vil jeg følge. Hellere et fornuftigt kompromis, end et ødelagt samarbejde.

Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand?

Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød spændende. Samtidig er jeg en meget udad-vendt og social person, så jeg synes det er skønt at tale med andre mennesker og hjælpe med at løse deres problemer. Det giver mig energi at være med til at løse problemer og stridigheder.

Hvad synes du om de DFL-indkøbsnet, som vi fik sidst?

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL nettene. Jeg ved godt at mange medlemmer godt kan lide nettene, men jeg synes de er grimme. Det må da være på høje tide at finde på noget andet! Men jeg elsker virkelig DFL bolsjerne.

Kan man sige om dig, at du er madelsker? Hvad er din livret og hvem laver den bedst?

Jeg er en stor madelsker – desværre. Min livret er en stor côte de boeuf, købt hos Slagter Lund på Frederiksberg. Sådan rigtig blodig og saftig. Jeg griller den helst selv, både om sommeren og om vinteren. Det bedste tilbehør er grillede rodfrugter med balsamico-eddike og honning hen over. For mig er sagen virkelig bøf!

»»» tommy Østerberg er 44 år og ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv & Pension.

Han er gift på 16. år med Sussi, som også er ansat indenfor iT, blot inden for det offentlige. Tommy og Sussi har en søn på 15 år og bor i Smørum.

jeg bryder mig ikke meget om nettene – men elsker bolsjerne!Vi fangede tommy Østerberg, ny formand for Personale-foreningen i Nordea Liv & Pension, til en hurtig uformel chat om stort og småt.

Vi chatter med tommy Østerberg,

formand for Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension

tekst: Kim Faurdal, redaktionen


Fagligt1142

Du har måske kæmpet en lang kamp for, at få lov til at gå ned i tid. Til hver ene-ste samtale med din leder har du spurgt ind til sagen – og har fået samme svar hver gang: Selskabet tæller hoveder og ikke timer, så det er ikke en mulighed.

Endelig en dag sker der noget. Du får den længe ventede besked om, at du er bevilliget nedsat tid. Lykken vil ingen ende tage, og du får oven i købet tilbudt forskellige valgmuligheder.

Det der passer bedst for dig er en ugent-lig fridag, så den vælger du. Konsekven-sen ved nedsat tid er en lønnedgang. Det er jo ærgerligt, men det vidste du jo godt – men er det nu også alt?

Efter et par måneder bliver deltiden en-delig en realitet og det er bare skønt med en ugentlig fridag. Der er tid til at klare alle de gøremål, det ellers kneb med – rengøring, indkøb, tøjvask, tandlægebe-søg og hvad der ellers måtte byde sig. Børnene kan hentes tidligt – det er ren nydelse!

Større konsekvenser end ventetDer går et par måneder og du kan nok

mærke den lavere løn, men det er det hele værd.

Månederne går og det bliver forår. Det er tid til at planlægge ferie.

Feriedagene planlægges og der er jo nok at tage af, da du har været på fuld tid hele det foregående år. Der er jo et optjeningsår og afholdningsår.

Du regner på, at du har 25 feriedage, som sammen med dine ugentlige fridage jo bare er total luksus.

Maj kommer, og der bliver tilskrevet ferie-dage. Hov! Der er kun tilskrevet 20 dage. Det må da være en fejl.

Lønningskontoret får da lige en mail. Du ved jo godt, at du kun skal have 20 dage tilskrevet til næste år, men i år skal du da have dine 25 dage. Du har jo arbejdet fuld tid hele det foregående år.

Svaret er rystende, for lønningskontoret har ret. i følge ferieloven ”mister” man 5 feriedage, når man vælger, at have en fast ugentlig fridag.

ingen udbetalingMen hvad så med de dage du har optjent? Får du dem udbetalt?

Nej, det gør du ikke.

Reglerne er nemlig, at kun hvis man går mere end 20 procent ned i tid, kan man kræve, at få sin gamle fulde løn udbetalt på de dage, hvor man som deltidsansat holder ferie.

Når du har en ugentlig fridag, så er den nedsatte tid præcis på 20 procent. Derfor skal der ikke ske nogen regulering, når du holder ferie. Du får med andre ord din nuværende normale deltidsløn udbetalt under ferien.

Hvis du var gået bare én procent mere ned i arbejdstid, så kunne resultatet have været anerledes.

Det er ikke sjældent, at en medarbejder ønsker at gå ned i arbejdstid. Eksemplet her understreger vigtigheden af at tænke sig rigtig godt om – og altid at kontakte din personaleforening for hjælp og vejledning, hvis du er det mindste i tvivl om konse-kvenserne af dine valg.

Deltid – og hvad så?Kender du konsekvenserne ved, at gå ned i tid? Og er du godt klædt på af din arbejdsgiver, eller er det dig selv som skal undersøge, hvad det vil betyde for dig?

Af Lena Svarre, redaktionen


Medlemsfordel

Onlineskolen giver dig nyttige kompetencer:

Bliv en haj til itNej, vi kommer ikke uden om digitalisering og it som værktøj, både i arbejdsdagen og hjemme. Hvis du ønsker at skærpe dine it-kompetencer, så kan det nu ske ganske gratis med Onlineskolen.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

1195

”Er du skrap til PowerPoint? Excel? Kan du navigere rundt i de sociale medier? Er du helt tryg ved Windows?” – spørgsmål, der ikke utænkeligt vil dukke op under en job-samtale, for it er i dag det uden sidestykke vigtigste værktøj i vores hverdag – og ef-terhånden også i hjemmet.

Skolebørn laver ”blækregning” i Excel reg-nearket, skriver stil i Word og afleverer det hele elektronisk via Skoleintra. Er du klar til at hjælpe dem med at skrive formler eller lave et søjlediagram? Eller med at sætte en tekst op i flere spalter og med billeder?

Onlineskolen er svaret på it-udfordringer-ne, for her kan du i dit helt eget tempo tage de it-kurser, du måtte have brug for. Skolen findes på nettet og via DFL’s hjemmeside logger du ind og kan så kaste dig over kur-ser i alle de mest brugte kontorprogram-mer, Windows styresystemer og sociale netværk.

Du kan tage et enkelt kursus, eller du kan tage alle dem, du måtte ønske. Der er in-gen adgangskrav og ingen betaling, blot du er medlem af DFL. Der er heller ingen, som kigger dig i kortene undervejs – dine kurser er helt dine egne, og hverken DFL eller andre kan se hvordan du klarer dem. Ved slutningen af et kursus kan du tage en afsluttende test og udskrive et diplom, som bevis for dine færdigheder.

Der er ingen undskyldning for ikke at sco-re højt i testen, for hvis den viser at der er områder, du lige skal lære lidt bedre, kan du bare gå tilbage til kurset og tage disse

afsnit igen. Herefter kan du tage testen igen, og så udskrive diplomet, når du er tilfreds med din score.

Uanset, om du vil være bedre til Microsoft Office kontorprogrammerne, Windows, Google Docs online kontorprogrammer-ne, brugen af sociale medier eller de mere avancerede Adobe programmer Photos-hop og inDesign, så er der gratis kurser du bare kan gå i gang med.

Onlineskolen er med til at give dig god vær-di af dit DFL medlemskab.

03/04/13 Microsoft Powerpoint 2007 | Bliv En Haj!

ftf.blivenhaj.dk/powerpoint-2007/ 1/1

Test dig selv - slut

5/5

5/5

5/5

Diplom

MS PowerPoint 2007 - grundlæggende del I

Redaktionen

har gennemført kurset den 3-4-2013.

Scorer i den afsluttende test: 100 %

Kursusindhold:

Opret den første præsentation

Arbejd med tekst

Indsæt billeder og tegning

Ledelse

Ledelse af ægte menneskerLedelse må være det vigtigste i ethvert firma med ansatte. god ledelse kan gøre hele forskellen på, om man som medarbejder har et trygt og godt arbejdsliv, eller lever hver dag i frygt for, hvad den måtte bringe. Vi tager et kig på, hvad god ledelse er.

1137

Forsikringsbranchen er en videns-branche, hvor det er mennesker og deres evne til at håndtere opga-verne, som skaber resultaterne, snarere end at maskiner spytter produkter ud. Derfor har ledelse helt afgørende betydning for, om tingene fungerer.

Gennem de sidste par hundre-de år, er ledelse blevet italesat, undersøgt, forfinet, raffineret, specialiseret, generaliseret og ændret.

i forsikringsbranchen har man også set lyset. Når man beskæf-tiger mennesker, giver god ledelse en bedre og mere effektiv pro-duktion. Det har i spøg været sagt, at god ledelse er, når chefen kan bede dig om at ”gå ad helvede til” på en måde, så du ligefrem glæder dig til turen. Kommunikation er nøglen.

Men oven på disse skiftende tiders ledelsesteorier, hvad har vi så lært?

i Center for Ledelse peger man på kommunikation, som det vig-tigste en leder skal mestre. Lederen skal forstå vigtigheden af at kommunikere, vel at mærke tilpas – ikke for lidt, men heller ikke for meget. At spamme medarbejdernes mailbokse motiverer ikke. Der kræves også tovejs kommunikation, dialog, hvor lederen er åben for at medarbejderen løser relevante problemstillinger på lederens vegne.

Situationsbestemt ledelse hos Nordea Liv & Pensioni Nordea Liv & Pension, har ledelsen valgt at prøve en specifik ledelsesmodel - Situationsbestemt Ledelse 2 (SL2). Den tager udgangspunkt i to typer af adfærd, som lederen kan bruge: Den instruerende adfærd og den støttende adfærd.

Via den instruerende adfærd fortæller og viser lederen medar-bejderen hvor, hvordan og hvornår tingene skal gøres, samtidig med at der gives regelmæssig feedback, så medarbejderen kan udvikle sine kompetencer.

Den støttende adfærd har til formål at udvikle medarbejdernes engagement og initiativ. Lederen lytter, opmuntrer og skaber en positiv indstilling til opgaverne samtidig med, at medarbejderen involveres i sine opgaver.

Af Kim Faurdal, redaktionen


Ledelse 1137Mennesker er forskelligei Nordea Liv & Pension tager SL2 udgangspunkt i, at mennesker er forskellige, og at menneskers udgangspunkt for at kunne løse deres opgaver er forskellige. Ved at arbejde med den situations-bestemte ledelsesadfærd får lederen mulighed for at arbejde med sine egne ledelsesmæssige ressourcer, så hun eller han i sam-arbejde med medarbejderne kan opstille og følge afdelingens og organisationens mål hele vejen.

Med SL2 har lederen en teoretisk platform, at arbejde ud fra. Det kan være både en fordel og en ulempe. På den ene side giver det lederen et holdepunkt, at arbejde ud fra. Den teoretiske baggrund, er dermed en stødpude, som lederen altid kan falde tilbage på. Men det kan også være noget, som forplumrer lederens billede af virkeligheden. Der er risiko for, at lederen i et forsøg på at handle 100 pct. i overensstemmelse med teorien, overser at et menne-ske er komplekst og måske ikke passer ind under forud definere-de kompetenceniveauer. Ledelsesmodellen sætter både leder og medarbejder i system, og det minimerer graden af nytænkning.

Stort arbejde for lederenSL2 er en meget krævende ledelsesform. Medarbejderens kom-

petenceniveau skal fastlægges hver gang en situation opstår og herefter skal lederen beslutte, hvilken lederstil, der passer til si-tuationen. Gøres det forkert, kan det give et rigtig dårligt resultat og også føre til ineffektiv ledelse.

Det er SL2’s force, at den tager udgangspunkt i kompetenceni-veauer, for det er en accept af, at mennesker er forskellige, at de-res adfærd varierer efter situationen og at det samme må gælde for måden at lede dem på. Men en sådan individuel lederstil kan være med til at udvikle medarbejderen og vil ændres i takt med medarbejderens kompetencer.

SL2 er i det hele taget en ledelsesform, som indordner sig under forholdene. Lederen leverer hvad medarbejderen har behov for, uanset om det er støtte og vejledning eller regler og styring. Le-deren skal altså regulere sin adfærd efter medarbejderens behov og adfærd.

glimrende – eller dårligtSom ledelsesværktøj kan SL2 være glimrende, men også det mod-satte. Der findes mange fine ledelsesteorier, men det er langt fra alle, som gør det bedre og tryggere at være den, der bliver ledet.

i sidste ende afhænger rigtigt meget af lederen selv, for en dårlig leder bliver sjældent god ved at følge en given teori eller model. God ledelse kommer i høj grad indefra og ligger i personligheden. Men noget kan man selvfølgelig lære. Hvis ledelse var simpelt, havde man nok for længst fundet ud af, hvilken ledelsesmodel og teori der passer til netop vores sektor.

Udvikling af lederne, så de virkelig kan støtte og videreudvikle afdelinger og medarbejdere, er nok det drømmescenarie, som vi alle kunne ønske.

Det er ikke muligt her at konkludere, om der er god eller dårlig ledelse i vores branche. Virkeligheden er mere kompleks, og selv om der uden tvivl praktiseres en god ledelse rigtig mange steder, så hører vi fortsat eksempler hvor man kan komme i tvivl om, hvad ledelsen dog har tænkt på. Og nej, det er sikkert ikke nemt at være leder, men de har nu engang ansvaret for vores arbejdsdag, så vi må også kunne stille nogle krav om, at de tager opgaven alvorligt og gør hvad de kan for at lede på en god måde. Kun på den måde vil vi yde optimalt.

Føler du, at ikke har en ordentlig ledelse, så tal med din leder om det, selv om det måske kan være en overvindelse. Du skal huske på, at uden din og dine kollegers tilbagemeldinger opdager lede-ren måske ikke problemerne, og kan derfor heller ikke ændre på tingene.

Er du bekymret for dit job, hvis du går til lederen med kritik eller forslag, så tal gerne med din tillidsrepræsentant eller gå til per-sonaleforeningen. Her vil man lytte og rådgive – og kan eventuelt tage det op som et generelt problem på de jævnlige møder i sam-arbejdsudvalget.

Per Jacomo, HR-partner i Nordea Liv & Pension, har været en af drivkræf-terne bag lederudviklingsprogrammet SL2 – Situationsbestemt Ledelse 2 – som lederne i Nordea Liv & Pension har gennemgået.


Synspunkt1203

Lunten er blevet kortere over for både assurandører og forsikringsfunktionærer, og selskaberne presser sva-ge medarbejdere ud, lyder det samstemmende fra As-surandør Kredsen og DFL, der efterlyser mere åben og ærlig dialog om trivslen på arbejdspladserne.

Kigger man udelukkende på regnskaber-ne, er der ingen tegn på krise i forsikrings- og pensionsselskaberne. Snarere tværti-mod. Men ifølge Assurandør Kredsen og DFL er billedet et andet, når det handler om medarbejdernes velbefindende på arbejdspladserne. Begge organisationer får meldinger fra tillidsfolk og medlemmer om, at tiderne er ændret, kravene er høje, og at flere sættes under pres af deres le-dere.

”Der er ingen tvivl om, at kravene til medarbejderne skærpes for tiden. Man-ge assurandører bliver i langt højere grad end tidligere målt og vejet på deres salgstal og på antallet af besøg, og i det hele taget er der en strammere styring fra salgscheferne”, siger Carsten Niel-

sen, formand for Assurandør Kredsen. Han peger på, at der stort set ingen se-kretærer er tilbage i selskaberne, hvilket betyder, at assurandørerne skal bruge en stigende del af deres arbejdstid på admi-nistrativt arbejde frem for at sælge. Det er med til at presse mange assurandører.

”i forhold til folk som er syge er det også tydeligt, at snoren ikke er så lang, som den var tidligere. Selskaberne har stor fokus på effektivitet, kontrol og ikke mindst ind-tjening for at tilfredsstille aktionærernes krav. Medarbejdernes trivsel, kommer her i anden række”, mener Carsten Nielsen.

Frygter fyringi DFL oplever landsformand Mette Berg-mann også, at lunten er blevet kortere over for medarbejderne.

”Siden slutningen af 2008 har vi i alt mi-stet 870 medarbejdere i selskaberne, hvilket er mange for en forholdsvis lille branche som forsikring. Blandt de opsag-te er der mange personer, som enten er psykisk sårbare eller som ikke har fået den nødvendige kompetenceudvikling i tide, og vi ser også flere afskedigelser, der sker på baggrund af adfærd og attitude. Det er mit indtryk, at der i dag er mindre plads til svagere personer på arbejdspladsen end tidligere”, siger Mette Bergmann.

Medarbejdere sættes under pres

Af Carsten jørgensenjournalist

”Arbejdsgiverne bør have forståelse for, at konstruktiv kritik er positivt og medvir-kende til at udvikle virksomheden”, siger Mette Bergmann.

”Selskaberne har stor fokus på effektivitet, kontrol og ikke mindst indtjening for at til-fredsstille aktionærernes krav. Medarbej-dernes trivsel, kommer her i anden række”, siger Carsten Nielsen.


Synspunkt

De mange afskedigelser, der har ramt forsikringsfunktionærerne drypvist, har ifølge DFL’s landsformand betydet, at de tilbageværende medarbejdere i høj grad er bekymret for, om de kan beholde deres job.

”Folk bliver mere forsigtige med at beklage sig eller at sige fra overfor ledelsen af frygt for repressalier. Det er forståeligt nok, men det betyder også at selskabernes un-dersøgelser af medarbejdertilfredsheden ikke altid giver et retvisende billede”, siger Mette Bergmann.

ikke plads til konstruktiv kritikCarsten Nielsen oplever samme tendens blandt assurandører.

”Når vi rejser en problemstilling over le-delsen i et selskab, svarer de, ’ det hører

vi ikke’ med henvisning til deres interne undersøgelse af trivsel og medarbejder-tilfredshed. Folk er nervøse for at sige no-get”, siger han.

ideelt set bør man som ansat kunne sva-re ærligt og anonymt i disse undersøgel-ser uden at risikere repressalier fra den nærmeste leder, men både Assurandør Kredsen og DFL kender til eksempler, hvor ledere har identificeret medarbejdere med mindre positive svar og efterfølgende har konfronteret medarbejderen med det.

”Det er ærgerligt, at klimaet på mange arbejdspladser er sådan, at det reelt ikke er muligt for medarbejdere at kritisere arbejdsforholdene. Arbejdsgiverne bør have forståelse for, at konstruktiv kritik

er positivt og medvirkende til at udvikle virksomheden”, siger Mette Bergmann.

En forklaring på den ledelsesmæssige hårdere kurs over for medarbejderne kan være, at der i de seneste par år er sket et magtskifte internt i selskaberne, så kom-mercielle direktører med benhårdt fokus på bundlinjen er kommet i vælten på be-kostning af mere HR-orienterede ledere. Og de kommercielle ledere har stor succes, for selskaberne tjener rigtig mange penge. Bagsiden af medaljen er, at der tages min-dre hensyn til medarbejderne.

”Selvfølgelig skal der skabes værdi for ak-tionærerne, men man skal huske, at det er medarbejderne, der skaber værdien”, siger Carsten Nielsen.

Sådan tænkte Jimmy Mortensen på 53 år, da de i Sygeforsikringen ”danmark” meldte ud, at der skulle spares ti medar-bejdere væk. Det var i oktober sidste år. Her i marts 2013 er Jimmy så startet på en 14 måneders uddannelse som social- og sundhedsassistent.

Når nu chancen bød sig, ville Jimmy gerne skifte erhverv og prøve noget helt andet, og det skulle ikke være noget med at sidde på et kontor. Efter at have talt med konen og tænkt meget over sagen fandt han ud af, at han ønskede at arbejde med social-psykiatrien og udstødte mennesker. Vejen

Jimmy skiftede fra forsikring til plejeassistent

En helt anden hverdagHvis man nu ikke skal fortsætte som forsikringsfunktionær,

hvad skal man så lave – lastbilchauffør, brandmand eller måske SOSU-assistent?

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

dertil kræver så godt et års uddannelse, og det fylder godt i hverdagen, men absolut en spændende og sjov hverdag.

Ros til personaleforeningen”Det var et godt tilbud vi fik fra selskabet og et tilbud, som personaleforeningen har været med til at forhandle. Ros til dem”, siger Jimmy og fortsætter: ”Den lange opsigelsesperiode gjorde, at jeg ikke bare kom ud i arbejdsløshed, men havde tid til at finde et andet erhverv”.

Jimmy har været i Sygeforsikringen Danmark i 26 år, og har kun rosende ord

til selskabet. Men da mere og mere bliver elektronisk, er der ikke behov for samme antal medarbejdere. Før kom folk selv ind til selskabet med deres tandlægeregnin-ger, men i dag bliver de sendt elektronisk, direkte fra tandlægen.

”Det er da nostalgisk”, slutter Jimmy om det at skulle forlade arbejdspladsen gen-nem 26 år, men lover, at han vil kigge forbi kontoret og hilse på, når lejlighed byder sig. Og så er det ellers videre med lektielæs-ningen.


Fremtiden1204

HR-direktør Bo Romme fra Tryg satte sammen med direktør Mariane Dissing fra FA sindene i kog, da de for nylig tog et kig i krystalkuglen på et DFL-seminar.

”Vi skal have alle med” lagde Bo Romme, HR-direktør i Tryg, ud med på et DFL se-minar for alle formænd og næstformænd i DFL’s personaleforeninger omkring i selskaberne. Bo Romme havde sammen med direktør Mariane Dissing fra FA – Finanssektorens Arbejdsgiverforening – fået til opgave at tage et kig på fremtiden i forsikringsbranchen, og gerne provokere de fremmødte på seminaret.

Og det blev de.

Det med at ”vi skal have alle med” viste sig at være mere et positivt slagord end en realitet. For Bo Romme understregede, at nok skal selskabet vise ansvarlighed, men ”alle” omfattede først og fremmest dem, der har de rette kompetencer og lysten til forandring. Han antydede også, at der bli-ver færre medarbejdere de kommende år, primært fordi kunderne og deres ønsker til kontakt med selskabet ændrer sig – bliver mere digitalt baseret.

Agil eller overflødigFaktisk ser Bo Romme alle typer digitale services i spil for selskaberne – chat, blogs, mail, støtte til kunderne gennem fjernsty-ring af deres computere og meget andet. En medarbejder skal dermed være i stand til at jonglere med alle disse tjenester, og det er ikke simpelt – indrømmede Bo – men heller ikke umuligt.

Bo Romme konkluderede, at kontakten mellem mennesker altid vil være der, men være faldende. Den elektroniske kontakt vil derimod være stigende. Om medarbejderne siger han, at der altid vil være behov for generalister til håndtering af simple opgaver, men at der bliver færre medarbejdere i denne gruppe. Derimod bliver der i stadig højere grad ansat aka-demikere og generelt ønsker selskaberne medarbejdere som kommer med ”tunge-re” uddannelser – ikke mindst til at være med til at skabe de nye måder at servicere kunderne på.

Det skal ske med hidtil uset fleksibilitet, mener han, idet de digitale værktøjer stiller krav om et nyt syn på arbejdstid og gene-betaling. Han mener ikke, at alt uden for 8-16 behøver at være gene.

Hans afslutningssalut var, at ”fremtiden er for de agile, som er klar til konstante forandringer”.

Nye vejeMariane Dissing støttede efterfølgende op om Bo Rommes spådomme. Hun ser en øget regulering af forsikringsbranchen, skærpede krav fra dansk og EU side samt ikke mindst en rivende digitalisering, hvor branchen vil gå nye veje, som endnu ikke er set og prøvet. Måske bliver der kunde-service og skadesbehandling helt uden menneskelig involvering, spår hun, hvis ikke kundeservicen outsources til indien eller Polen. Her er kun de sproglige forhold en hindring, mener hun.



1204


Omkring regulering forudser Mariane, at dørsalgsloven måske bliver ændret, så selskaberne ikke længere har lov til at rin-ge op og sælge forsikringer, som det sker i dag. Hindres det, så vil der ske store æn-dringer i selskaberne. Også fra EU kan der komme reguleringer, som kan påvirke sel-skabernes virke i Danmark. Af samme år-sag har FA egen lobbyist i Bruxelles, som arbejder for at få de danske synspunkter ind i lovgivningsarbejdet.

Akademikerne kommer indMariane kalder forsikringsmedarbejderne for en bred, blandet skare. 41 pct. har en elevuddannelse, mens 13 pct. er akademi-kere og 10 pct. udelukkende har en folke-skolebaggrund – jo ældre medarbejdere, desto lavere uddannelser har de typisk. Ligesom Bo Romme spår også Mariane Dissing, at akademikerne vil trænge sig på inden for mange områder. Forsikrings-uddannelserne er her dog endnu, og der bliver fortsat taget elever ind i selskaber-

ne. Dog går udviklingen mod, at folk med højere uddannelser overtager de jobs, som de forsikringsuddannede forlader. For-sikringsuddannede bliver ganske enkelt fremtidens B-hold, siger Mariane provoke-rende. Men det var jo også hendes opgave.

Digitalisering bliver en konkurrencepa-rameter for selskaberne, mener hun. Der sættes strøm til stadig flere funktioner, men hvor stor en betydning digitaliserin-gen får for selskaberne havde Mariane ikke svaret på.

Derimod spurgte hun retorisk, hvorfor DFL har fokus på at skaffe seniorfridage? Gennemsnitsalderen er 42,7 år i bran-chen, og hun mener at fokus på fordele for de ældre medarbejdere er et problem, og at DFL’s store udfordring er at få de unge og de højtuddannede med i foreningen.

Mariane Dissing rundede af med et kig i krystalkuglen, som hun mener har flere

udfordringer for DFL: Faldende beskæf-tigelse i branchen, truslen fra nye typer medarbejdere og problemer med at mo-tivere de unge til at gå med i det faglige sammenhold. Kort sagt vil der blive stadig færre at organisere og kan DFL så i fremti-den forblive en relevant forhandlingspart-ner for FA?

Der var en udpræget spørgelyst efter disse indlæg, som helt uden tvivl opfyldte deres formål: At provokere formænd og næstformænd fra personaleforeningerne til at tænke frem og tænke anderledes.

Diskussionen om fremtiden har en mar-kant plads i DFL’s arbejde frem mod lands-mødet i 2014, og også her i Forsikring kommer vi tilbage til fremtiden.

Fremtiden 1204


Ligestilling

Ligestilling:

Børn øger chefens lønMens mandlige chefer belønnes i lønposerne, når de bliver fædre, bliver kvinder omvendt hårdt ramt økonomisk, når de bliver mødre.

Af Lone Clausen, redaktionen

Som mandlig topchef får man i gennem-snit 6 pct. mere i løn, hvis familien øges med en dreng, mens det i gennemsnit giver 3,5 pct. mere ved en pige. De over-raskende tal skal ses i lyset af, at kvinder typisk taber både penge og karriere, når de bliver mødre. Uligheden ses i en under-søgelse, foretaget af professor Michael S. Dahl fra Ålborg Uni-versitet blandt 10.000 danske topchefer.

Professoren konkluderer, at en familieforøgelse får ur-gener-ne frem i chefen, som typisk vil gøre meget for at fortjene mere i lønningsposen, og dermed bedre kunne forsørge familien.

Det er vanskeligt at forklare kvin-dernes manglende lønfremgang ved familieforøgelser, men nogle af forklaringerne kan være, at de opfattes som mere ustabile og prioriterer deres liv anderle-des som mødre. Måske tager de længere barselsorlov, har oftere fravær ved barns sygedage, øn-sker ikke så meget overarbejde og opfattes generelt som mindre fleksible.

Selvom flere fædre tager del i barselsorlov og børns sygedage, er det stadig kvinderne, der tager

langt det meste. Det kan være forklarin-gen på, at mødre i gennemsnit tjener 20 pct. mindre end fædre, i hvert fald indtil børnene bliver ti år gamle. Undersøgelser viser, at en mor i gennemsnit får 7,4 pro-cent lavere løn end en ikke-mor.

BørnestraffenHvis man sammenligner to kvinder, hvis situation i øvrigt ligner hinanden fuldstæn-digt – samme alder, uddannelse og områ-de – så kan man konstatere den såkaldte ”børnestraf”, der giver en mor mindre i løn end den tilsvarende barnløse kvinde.

Noget af forklaringen på børne-straffen skal hentes i kvindernes adfærd på arbejdsmarkedet – de-res arbejdshistorik: Hvordan de har perioder med arbejdsløshed, orlov, sygdom eller bare mangel på deltagelse. En mor forlader jo arbejdsmarkedet for en kortere eller længere periode, når hun får et barn, og det adskiller hende fra ikke-moderen.

Når man forlader arbejdsmarkedet af en eller anden grund, følger man jo ikke med den lønudvikling, der sker, mens man er væk.

Det er fortsat ofte sådan, at det er kvinden der vælger at tage en lang orlov i forbindelse med en fødsel. Samtidig er det typisk hende der bruger mest tid på arbejdet i hjem-met. Man må gå ud fra at det er et bevidst valg, når kvinden prioriterer andre forhold end løn, og at manden til gengæld arbejder mere og også tjener mere som nybagt far.

1202


Fagligt

timebanken er i langt de fle-ste selskaber igangsat som planlagt den 1. januar, og har ganske naturligt givet anledning til nogle spørgs-mål. Et af dem er, hvordan man håndterer seniorfrida-ge som deltidsansat.

Hvordan håndterer man seniorfridage i timebanken som deltidsansat?

Som typisk for nye systemer opstår der også spørgsmål og tvivl omkring time-bank-systemet, som DFL og FA ved sene-ste overenskomst besluttede at indføre fra 1. januar 2013. Disse spørgsmål skal naturligvis afklares, og det sker som of-test i dialog mellem DFL og FA.

tildeling af seniorfridageDet er aftalt med FA, at en medarbejder får seniordage tildelt på baggrund af ved-kommendes ansættelsesprocent. Er man ansat på 80 pct. arbejdstid, så har man ret til at få 80 pct. seniordage. Antallet af se-niordage reduceres altså i relation til den nedsatte arbejdstid. Ved etableringen af timebanken er der ikke ændret på dette.

DFL ser dog, at nogle selskaber ikke i tid-ligere år har foretaget en forholdsmæs-sig reduktion af seniorfridagene for de deltidsansatte, som derfor har fået fulde

tildeling af seniorfridage i

timebanken, når man er deltidsansat

seniordage og dermed mere end de var berettiget til. Selskaberne har nu i forbin-delse med timebanken rettet op på dette, og tildelt medarbejderne det korrekte antal timer. i de pågældende selskaber kan det betyde en forringelse af, hvad man som medarbejder har været vant til.

Op- og nedrundingi selskaber, der allerede har fulgt den kor-rekte fremgangsmåde med en forholds-mæssig tildeling af seniordage, kan der også blive en mindre ændring. Tidligere har man nemlig foretaget en op- eller ned-runding til hele/halve dage, hvor man med timebanken tildeler præcis det antal timer, som man er berettiget til.

Ny vejledningDFL og FA udarbejder en opdateret udga-

ve af timebankevejledningen, som giver svar på endnu flere af de normalt forekom-mende spørgsmål.

Ud over spørgsmålet omkring seniorfrida-gene, er der også sket en præcisering af reglerne for afholdelse af frihed, opsparet i timebanken, fra 1 til 9 dage. Friheden skal aftales på samme måde som ved den gæl-dende vejledning for omsorgsdage.

Kontakt din tillidsrepræsentantHvis du som medlem af DFL er i tvivl om timebankens regler og funktion i forhold til din situation, så tag kontakt til din lo-kale tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har en lokal tillidsrepræsentant, så kan du få hjælp fra DFL’s sekretariat. Du finder kontaktinformation på DFL’s hjemmeside: www.dfl.dk


DFL er min tryghedBetina Kjærsgaard Sørensen: ”Jeg er medlem af DFL, da jeg ser det som en tryghed. Her tænker jeg på, at der kan opstå nogle situationer, hvor man har brug for sin lokale tillidsrepræsentant og DFL. Herudover sætter jeg stor pris på, at jeg har indflydel-se. Der kommer spørgeskemaer i forbindelse med forhandling af overenskomsten, og min lokale personaleforeningen efter-spørger også ønsker og ideer i forbindelse med forhandling af lokalaftaler. Alt i alt synes jeg, at DFL gør det meget godt”.

1215

Af Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL


Blog

1199

godtgørelse for usaglig afskedigelseDet har konsekvenser hvis man vælger at fortsætte hos samme arbejdsgiver i en ny, men ringere stilling.Hvis en medarbejder imod sit ønske sættes væsentlig ned i tid og løn, kan det betragtes som en opsigelse, og man kan så vælge at fratræde med sit opsigelsesvarsel. Det åbner mulighed for at rejse krav om godt-gørelse for usaglig afskedigelse.

En voldgiftssag skulle afgøre, om en tillidsrepræsentant, der af arbejdsgi-verne blev varslet ned i tid og løn havde ret til erstatning. Tillidsrepræsen-tanten mente, at varslingen af netop hende havde været et usagligt valg.

Tillidsrepræsentanten valgte dog at fortsætte i den nye stilling, men under protest. Arbejdsgiveren krævede frifindelse, for man mente nem-lig ikke, at tillidsrepræsentanten både kunne fortsætte i den nye stilling og samtidig kræve en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

i voldgiftsretten fremhævede opmanden, at det tidligere er fastslået af Højesteret, at funktionærer, der vælger at forblive i en ændret stilling, som udgangspunkt ikke kan få en fratrædelsesgodtgørelse efter funk-tionærlovens § 2 a. Opmanden mente endvidere, at samme vurdering måtte gælde ved godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Opmanden bemærkede dog at det ville være en undtagelse, hvis en medarbejder i forbindelse med stillingsændringen mister sin funktio-nærstatus, eller mister sine muligheder for at varetage tillidshvervet. Tillidsrepræsentanten i sagen kunne imidlertid fortsætte med at være tillidsrepræsentant, ligesom hun fortsat var funktionær. Kommunen blev derfor frifundet.

Det siger juristen:Afgørelsen slår - noget overraskende - fast, at en medarbejder, der væ-sentligt får ændret sine ansættelsesvilkår, som udgangspunkt ikke kan få en godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis vedkommende accepterer den ændrede stilling.Omvendt er det forståeligt, at man ikke kan kræve godtgørelse efter funk-

tionærlovens § 2a, når man bevarer sin funktionærstatus og anciennitet i virksomheden.

“Sidst ind, først ud” princippet er i strid med LigebehandlingslovenHvis en medarbejder bliver opsagt under graviditet eller barselsor-lov, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

En økonomisk dårligt kørende virksomhed skulle foretage en kollektiv afskedigelsesrunde. Samarbejdsudvalget besluttede, at afskedigelser-ne skulle ske efter SiFU-princippet – det vil sige, at de medarbejdere, der var blevet ansat sidst, skulle afskediges først. Som følge heraf blev en medarbejder på barselsorlov afskediget.

Medarbejderen mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgiveren forklarede, at man ved at lægge vægt på anciennitet på samme tid også lagde vægt på erfaring og kvalifikationer, så de tilbage-værende medarbejdere var de bedst egnede.

Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderen medhold og tilkendte hende en godtgørelse på 170.000 kr., svarende til 9 måneders løn. Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen alene var begrundet med SiFU-princippet, og at virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at vedkommende var medarbejderen, der bedst kunne undværes.

Det siger juristen:Afgørelsen viser at Ligebehandlingslovens regler slår meget kraftigt igennem og at den beskyttelse loven giver, ikke kan tilsidesættes af an-dre principper, som eksempelvis SIFU. Dette gælder alle, som er særligt beskyttet. Ud over gravide kan det også være tillidsvalgte eller folk i en særlig aldersgruppe, trosretning, etnisk oprindelse etc.

»»» juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Flyvende assurandør med begge ben på jordenHar du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk. Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til [email protected], hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette til at blive en af os.

Forsikringsmæglernepå Roskilde Lufthavn


Info 1211

»»» Refusion af medlemmers transportDer er arbejdet på at skabe et sæt regler for refusion af udgifter fra DFL, som gælder for samtlige personaleforeninger. De nye regler, som er vedtaget af hovedbestyrelsen, har bl.a. baggrund i ændring af skattelovgivningen, således at man som medlem af DFL skal opgive refusion af transportomkostninger på sin selvangivelse.

Ydermere er det DFL centralt, som har ansvaret over for skatte-myndighederne, så derfor vil al refusion af medlemmers trans-portomkostninger fremover ske centralt fra sekretariatet, som samtidig sørger for indberetning af refusionen.

ifølge de nye regler har medlemmer af DFL mulighed for at få refusion for transportomkostninger i forbindelse med deres personaleforenings afholdelse af generalforsamlinger, også ekstraordinære, samt orienteringsmøder. For at begrænse det administrative arbejde med indberetning og udbetaling gives kun refusion for transportomkostninger på over 100 kr., men så af hele beløbet.

Personaleforeningerne skal nu indføre de nye refusionsregler, som trådte i kraft den 1. april.

Overvejer du et jobskifte?Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med re-kruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på: [email protected]

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/SFrederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C

321974658974586132658231497586397214149628573732145986867459321493712865215863749

1S

UD

CL

_

654978321981342765732165498518726943329814576476593812265487139897231654143659287

3S

UD

CL

_

341876259265943781789125346472561893916438527538792614857314962694287135123659478

5S

UD

CL

_

»»» Sudoku løsning (Fra side 28)

»»» Medlemssager

Opsagt efter 17 årEt medlem med 17 års anciennitet blev opsagt efter et længere sygefravær. Over de sidste to år havde medlemmet godt 150 sygedage, hvoraf noget af det skyldes en operation i henholdsvis en arm og et knæ. i henhold til Funktionærloven har personen seks måneders opsigelse. Medlemmet har end-videre på grund af sin alder og lange anciennitet ret til yderli-gere tre måneders godtgørelse i henhold til Funktionærloven. Herudover kommer der fire måneders godtgørelse samt 18 måneders pensionsbidrag i henhold til overenskomsten. Udover de ting som medlemmet havde krav på i forhold til Funktionærlov og overenskomst, lykkes det DFL’s tillidsrepræ-sentant at forhandle yderligere fire måneders godtgørelse.

Bortvist for snydEn medarbejder bliver kaldt til samtale, da lederen opdager, at medarbejderen snyder med sin tidsregistrering. Det viser sig, at medlemmet ikke flekser ud ved rygepauser, som selskabets politik siger, at man skal og medlemmet regulerer endvidere manuelt på komme og gåtider. Dette sker altid i medlemmets favør. Selskabet har desværre ret i sine påstande, og ledelsen ser altid meget kritisk på snyd, svindel og bedrag, hvorfor medlemmet også blev bortvist omgående. i sådan et tilfælde er det meget begrænset hvad DFL’s tillidsrepræsentant kan gøre, udover at være med til samtalen og forsøge at støtte medlemmet. Moralen er, at hvis man snyder er der ikke me-gen hjælp at hente, heller ikke hos DFL.

Opsigelse ændret til advarselEt medlem i en salgsafdeling bliver kaldt til en samtale, da ledelsen har opdaget, at medlemmet ofte lægger røret på, når kunderne ringer. Udgangspunktet for samtalen var en opsigel-se, men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhindre opsi-gelsen, således at medlemmet i stedet fik en skriftlig advarsel, og blev bedt om omgående at rette op på sagen.


Pause

9 7 69 4 5 1 3 26 5 1 9 7

6 3 14 9 6 2 3

7 3 5 9 84 9 2

9 3 1 52 5 8 7 9

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

1S

UD

CL

_

5 7 21

95 7 2 6 3

9 54 7 6 5 2

8 9 1 61 3 6 8 7

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

3S

UD

CL

_4 5

2 39 3 6

4 7 5 8 31 4

9 65 99 7 1 3

1 5 7

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

5S

UD

CL

_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

»»» Små dyr med kendte navne

Der opdages til stadighed nye dyrearter, ofte blandt havdyr og insekter, men også i ny og næ et hidtil ukendt pattedyr. Og alle dyr skal jo have et navn, og her har den person, som har opdaget eller identificeret det nye dyr et ret frit valg.

Det har betydet, at personlige interesser for kendte musikere, skuespillere, politi-kere og rigmænd har betydet, at nye dyrearter har fået kendte personers navne hæftet på. ifølge webstedet theweek.com har følgende dyr fået kendis-navne:

Bob Marley har lagt navn til parasitten ’Gnatia Marly’, sangerinden Beyonce har lagt navn til hestefluen ’Scraptia Beyonceae’ mens Rolling Stones forsanger Mick Jagger har fået det forhistoriske dyr ’Aegrotocatellus Jaggeri’ opkaldt efter sig. På den politiske front har den kendte amerikanske politiker Dick Cheney fået slimbillen ’A. Cheneyi’ opkaldt efter sig, mens samme ære er overgået Bush og Rumsfeldt med varianterne ’A. Bushi’ og ’A. Rumsfeldi’. Navngiveren hæver, at det ikke har sammenhæng med, om de måtte ligne biller…

Tv-værten Stephen Colbert har fået dykke-billen ’Agaporomorphus Colberti’ opkaldt efter sig, mens Sting fra The Police har lagt navn til frøen ’Dendropso-phus Stingi’.


Info

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

Du kan hurtigt opdatere dine kompetencer med et af vores mange kurser, eksempelvis:

• Pensionsaftalen–teknikogudbytte(0.61)den30.-31.maj2013• Forsikringsregnskabet(9.00)den10.-13.juni2013• Motorkøretøjsforsikring–tildenerfarneskadebehandler(8.88)

den10.-12.juni2013• Byggeskadeforsikringen(0.42)den29.-30.maj2013Ellerbrugdennye”Kursusfinder”påhjemmesidentilatfindenetopdet,duharbrugfor.

www.forsikringsakademiet.dk

HAR DU VÆRKTØJSKASSEN I ORDEN?

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

6537_Annonce_180x112.indd 1 18/03/13 14.12

Efter vedtagelse af tilbagetrækningsreformen, hvor efterløn for mange ikke længere vil være en mulighed, er det blevet aktuelt at kigge på pensionsordningen og muligheden for at bruge af de opsparede midler til at nedtrappe sin arbejdstid og eventuelt vælge at gå på deltid, efter at man fylder 60 år.

DFLs holdning er stadig den, at man så vidt muligt skal beva-re sin pensionsopsparing til man reelt går på pension. Vi kan være bekymrede for, at der i den sidste ende ikke er penge nok til den egentlige pensionstilværelse, og at der kan komme et pres fra arbejdsgiver om at gå på deltid og finansiere det med pensionsmidler. Men DFL står naturligvis ikke i vejen for, at den enkelte kan bruge sin lovmæssige ret til at få sin pensionsopsparing udbetalt.

Vores pensionsregulativ i overenskomsten regulerer ikke denne mulighed, så hvis man i de enkelte selskaber kan finde et fornuftig ordning accepteres dette.

Udbetaling fra en ordning indebærer imidlertid, at man ikke kan indbetale til samme ordning. DFL har derfor kun taget stilling til en udbetaling fra kapitalpensionsordninger. Dette giver så en mulighed i forhold til indbetaling til rate- og livren-te-ordninger. Det er vigtigt for DFL, at man som medarbejder får en grundig rådgivning inden beslutningen om udbetaling træffes.

Gode pensionsordninger skal opbygges over mange år, men kan hurtigt miste deres værdi, hvis de går til en deltidsfinansiering.

Udbetaling fra kapitalpension


Info117911801177

Danicai gang med LeanDanica har netop afsluttet den første pilot-gruppe, der har været gennem et 18 ugers forløb med Lean. Det betyder, at Lean fort-sætter, og næste gruppe skal nu til at i gang.

Nordea Liv & PensionMedlemshvervningNordea Liv & Pension har godt gang i hverve-kampagne, og de første nye medlemmer har allerede meldt sig ind.

Nye computereDerudover bruges der bl.a. kræfter på at skif-te de ansattes pc’ere, så alle får en bærbar pc med Windows 7. Målet er, at man ikke som nu skal have flere stationære computere pr. medarbejder, men at de kan tage pc’erne med sig rundt.

SEBKick-off dag med selskabetFredag den 8. marts afholdte SEB Pension sin årlige kick-off dag, hvor alt personalet var samlet i DGi Byen. Her fremlagde direktionen det flotte årsresultat for 2012, men så også på fremtidens udfordringer.

Herefter var der gruppearbejde blandt perso-nalet, hvor de skulle arbejde med selskabets performancekultur frem til 2018.

Det blev en god dag, hvor alles meninger blev hørt, og man kom hinanden ved på tværs af afdelingerne.

generalforsamling i personaleforeningenTorsdag den 13. marts afholdt personalefor-eningen generalforsamling. Dagen startede med besøg fra FTF-A, der blandt andet fortalte lidt om deres jobkonsulenter og hvad de kan gøre for medlemmerne.

Herefter var der valg af to tillidsrepræsen-tanter, og både John Pedersen og Pia Arhoff blev genvalgt. Efter en livlig debat sluttede generalforsamlingen med en god middag på Grand Vue på Fisketorvet.

»»» Nyt fra personaleforeningernetopdanmarkAktiesplitTopdanmark valgte onsdag den 13. marts at lave aktiesplit. Det vil sige, at aktien er splittet fra en stykstør-relse på 10 kroner pr. stk. til 1 krone pr. stk. Sagt med andre ord, så har aktionærerne nu ti gange så mange aktier. Heldigvis for Topdanmark og aktionærerne tog aktiemarkedet godt imod aktiesplittet.

Nye tillidsrepræsentanterDet er med stor glæde at personale-foreningen kan byde fem nye tillidsre-præsentanter velkommen:

Saira Kaur (intet foto)

gF ForsikringgeneralforsamlingPersonaleforeningen afholdt general-forsamling tirsdag den 12. marts, hvor der blev valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen. Der var en vakant plads, og herudover havde Rie Baastrup valgt at trække sig. De to pladser gik til Thomas Andersen og Lillian Bojsen.

FDCgeneralforsamlingPersonaleforeningen i FDC holdt general-forsamling onsdag, den 20. marts 2013. Bestyrelsen for personaleforeningen blev genvalgt.

Opkøb af firmaFDC er blevet udvidet med et selskab som hedder Process Factory. Det nye selskab bydes velkommen i FDC og vi glæder os til at se medarbejderne her i personaleforeningen.

i audiens hos dronningen Susanne Hovesen har efter 40 års ansættelse i GF Forsikring modta-get dronningens fortjenst medalje.

Kathrine Jensen Tina Gaarn Nielsen

Lene Von Thun Vibeke Thomsen


Info 11821183»»» Regionale

arrangementer

Operation SpiegelhauerKom og hør Morten Spiegelhauer fortælle om arbejdet som vært på det populære dokumen-tarprogram - Operation X, på TV2. Hør om hvad der driver ham, om de sjove oplevelser, men også om de oplevelser han helst ville have været foruden.Arrangementet afholdes i Skive den 23. april kl. 18.00.tilmeldingsfrist er 22. april.

jens gaardbo – journa-listik & kommunikationKom og hør Gaardbos spændende foredrag om hans lange karriere og vores land set gennem kameraet - men også om TV-mediet selv, der skal forsøge at udkomme døgnet rundt i et land, hvor der strengt taget ikke rigtigt sker noget!Arrangementet afholdes i Kolding den 8. maj kl. 17.30.tilmeldingsfrist er 1. maj.

Du kan læse mere og tilmelde dig på www.dfl.dk under Arrangementer.

Der tages forbehold for overbookede arran-gementer.

tip: Få hurtigt overblik over regionale arran-gementer – klik på den gule boks nede midt på hjemmesiden!

Som medlem af DFL kan du nu få rabat på benzin, diesel, vask, auto-produkter og fyringsolie hos Statoil A/S. Du skal blot bestille et Statoil Privat Kort.

Til glæde og værdi for medlemmerne har DFL indgået en aftale med Statoil, der giver DFL-medlemmer rabat på benzin, fyringsolie, bilvask og andre ting på Statoil og 1-2-3 service- og benzinstationerne. Med aftalen kan du få et Statoil Privat kort, der giver dig følgende besparelser:

• 7 øre pr. liter benzin (på pumpeprisen)• 21 øre pr. liter diesel (på pumpeprisen)• 30 % på vask (se rabatvilkår)• 5 % på auto-produkter• Kr. 468,75 pr. 1.000 liter fyringsolie

Klik ind på dfl.dk og læs meget mere om rabataftalen, rabatvilkår og hvordan du online bestiller et kort under Medlemsservice/Medlemsfordele/Rabatordninger.

Spar penge med dit medlemskort

Billigere benzin med ny rabataftale

»»» Medlemsfordele

trygtryg vinder sølv for god kundeserviceEn stor måling gennemført af Dansk industri Service og konsulent- og analysehuset Wilke har set på kundeservice i telefonen og på nettet hos 37 store danske virksomheder, og kårer Tryg som næstbedst til kundeservice. Vinderen blev teleselskabet TDC, mens Canal Digital løb med bronzeplaceringen.

Kåringen udløste jubel i Kontaktcenter DK, hvor en lille del af medarbejderne lod telefoner-ne hvile i ét minut for at fejre sølvmedaljen.

”Det er vildt flot! Medarbejderne kan være

stolte”, jubler Lena Bielefeldt, direktør for Kon-taktcenter DK. ”Tænk, at vi har præsteret så flot midt i en stor organisationsændring. Jeg er imponeret over medarbejderne i Kontakt-center DK og Online”.

Målingen af kundeservice er gennemført i januar og februar 2013, og omfatter både telefonservice og onlineservice. Der er gen-nemført mellem 25 og 50 såkaldte ”mystery calls” til hver af virksomhedernes kundecen-tre og 10-20 ”mystery visits” på deres hjem-mesider. Desuden er der gennemført 1000 interviews med danskere om deres holdning til kundeservice.


10671073102610751169Underholdningdiv. bl.a. til bagsiden

»»» De unge gambler gerneHvorfor bruge penge på forsikringer, når man i stedet kan bruge dem på mad, studiebøger, computerspil og fredags-bar?

Jo ældre man bliver, desto mere forsigtig og måske også lidt pes-simistisk… i hvert fald har unge mennesker tendens til at gamble med deres værdier ved at droppe forsikringer til fordel for at bruge pengene til så meget andet. Men hvis tyven kommer forbi, eller ulykken rammer, kan det blive dyrt for mange unge.

Andelen af unge mellem 18 og 34 år, der ikke har en indboforsik-ring, ligger nemlig på 21 pct., mens 33 pct. i samme aldersgruppe ikke har en ulykkesforsikring. Til sammenligning ligger tallene for de 35- til 39-årige på henholdsvis 9 pct. og 20 pct. Tallene stammer fra en undersøgelse, udført af analyseinstituttet YouGov for bran-cheforeningen Forsikring og Pension.

”Som ung har man det ikke nemt rent økonomisk. Mange har svært ved at få det hele til at hænge sammen, og de betaler kun til det, som de mener er allermest nødvendigt,” siger Ann Lehmann Erich-sen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Hun mener, at konsekvensen af manglende forsikringer kan blive en økonomisk knockout til den unge, hvis uheldet eller ulykken rammer.

Mens de unge bor hjemme, er de dækket af forældrenes forsikring. Men når de flytter hjemmefra, er de kun dækket, indtil de fylder 21 år – og kun, hvis de bor i Danmark.

»»» Velkommen i DFLDFL har sat fokus på værdi og hvervning af nye medlemmer i en kampagne, som startede 1. marts og kører frem til udgangen af maj. Kampagnen omfatter ”Værdibevis” brochuren samt materiale og forskellige aktiviteter, som personaleforeningerne omkring i selskaberne selv beslutter. Centralt i kampagnen er tilbuddet om tre måneders gratis medlemskab samt karensfrihed som betyder, at nye medlemmer kan få fuld støtte fra DFL fra første dag.

i skrivende stund – primo april – er der stadig god tid tilbage af

kampagnen, men DFL kan allerede nu byde hjertelig velkommen til over 150 nye medlemmer, som vi glæder os til at hjælpe og støtte, og dermed sikre et tryggere og bedre arbejdsliv.

”Vi taler om værdien af et medlemskab af DFL i kampagnen, og vil opfordre alle, både nuværende og nye medlemmer, til at benytte sig af alle de værdifulde tilbud og services, som DFL har”, siger Lone Clausen, næstformand i DFL.

”Hvis du er i tvivl om dine rettigheder og muligheder, kaldes til samtale med din leder, skal på barsel eller måske har problemer med dårligt arbejdsmiljø, så står vi klar til at lytte og rådgive – og til at tale din sag for ledelsen i selskabet og måske videre, hvis det er nødvendigt.”

Lone Clausen minder også om de øvrige fordele ved at være medlem, herunder adgang til ferieboliger, rabatordninger, medlemskab af Forbrugsforeningen og meget mere.

Så velkommen i DFL – vi giver dig reel værdi og ikke bare besparelser.

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 14 11 København K

Id nr.: 42842

»»» Nyt, forårsfriskt ForsikringHvis du synes, at Forsikring denne gang ser lidt anderledes ud, så har du gan-ske ret. i efteråret 2009 skiftede bladet navn fra ”Forsikringsfunktionæren” til ”Forsikring” og fik samtidig nyt layout. Og nu, godt tre år senere, er det igen tid for en fornyelse af bladet – og tilmed med en duft af fynsk forår, for DFL har allieret sig med Clausen Grafisk/one2one i Odense, der har skabt det nye layout og fremover producerer bladet.

Men der er flere nyheder i Forsikring, bl.a. Juristens Blog, hvor DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen skriver om sager og afgørelser – og gerne svarer på dine juridi-ske spørgsmål. Også Chatten, hvor en DFL-person svarer på spørgsmål, er ny.

Hvis du har kommentarer til det nye udseende på Forsikring og/eller ideer til bladet – herunder forslag til artikler – så skriv til [email protected]

Venlig hilsenRedaktionsudvalget

Fremtiden1204

HR-direktør Bo Romme fra Tryg satte sammen med direktør Mariane Dissing fra FA sindene i

kog, da de for nylig tog et kig i krystalkuglen på et DFL-seminar.

”Vi skal have alle med” lagde Bo Romme,

HR-direktør i Tryg, ud med på et DFL se-

minar for alle formænd og næstformænd

i DFL’s personaleforeninger omkring i

selskaberne. Bo Romme havde sammen

med direktør Mariane Dissing fra FA –

Finanssektorens Arbejdsgiverforening –

fået til opgave at tage et kig på fremtiden

i forsikringsbranchen, og gerne provokere

de fremmødte på seminaret.

Og det blev de.

Det med at ”vi skal have alle med” viste

sig at være mere et positivt slagord end en

realitet. For Bo Romme understregede, at

nok skal selskabet vise ansvarlighed, men

”alle” omfattede først og fremmest dem,

der har de rette kompetencer og lysten til

forandring. Han antydede også, at der bli-

ver færre medarbejdere de kommende år,

primært fordi kunderne og deres ønsker til

kontakt med selskabet ændrer sig – bliver

mere digitalt baseret.

Agil eller overflødig

Faktisk ser Bo Romme alle typer digitale

services i spil for selskaberne – chat, blogs,

mail, støtte til kunderne gennem fjernsty-

ring af deres computere og meget andet.

En medarbejder skal dermed være i stand

til at jonglere med alle disse tjenester, og

det er ikke simpelt – indrømmede Bo – men

heller ikke umuligt.

Bo Romme konkluderede, at kontakten

mellem mennesker altid vil være der,

men være faldende. Den elektroniske

kontakt vil derimod være stigende. Om

medarbejderne siger han, at der altid vil

være behov for generalister til håndtering

af simple opgaver, men at der bliver færre

medarbejdere i denne gruppe. Derimod

bliver der i stadig højere grad ansat aka-

demikere og generelt ønsker selskaberne

medarbejdere som kommer med ”tunge-

re” uddannelser – ikke mindst til at være

med til at skabe de nye måder at servicere

kunderne på.

Det skal ske med hidtil uset fleksibilitet,

mener han, idet de digitale værktøjer stiller

krav om et nyt syn på arbejdstid og gene-

betaling. Han mener ikke, at alt uden for

8-16 behøver at være gene.

Hans afslutningssalut var, at ”fremtiden

er for de agile, som er klar til konstante

forandringer”.

Nye veje

Mariane Dissing støttede efterfølgende

op om Bo Rommes spådomme. Hun ser

en øget regulering af forsikringsbranchen,

skærpede krav fra dansk og EU side samt

ikke mindst en rivende digitalisering, hvor

branchen vil gå nye veje, som endnu ikke

er set og prøvet. Måske bliver der kunde-

service og skadesbehandling helt uden

menneskelig involvering, spår hun, hvis

ikke kundeservicen outsources til Indien

eller Polen. Her er kun de sproglige forhold

en hindring, mener hun.

Omkring regulering forudser Mariane, at

dørsalgsloven måske bliver ændret, så

selskaberne ikke længere har lov til at rin-

ge op og sælge forsikringer, som det sker

i dag. Hindres det, så vil der ske store æn-

dringer i selskaberne. Også fra EU kan der

komme reguleringer, som kan påvirke sel-

skabernes virke i Danmark. Af samme år-

sag har FA egen lobbyist i Bruxelles, som

arbejder for at få de danske synspunkter

ind i lovgivningsarbejdet.

Akademikerne kommer ind

Mariane kalder forsikringsmedarbejderne

for en bred, blandet skare. 41 pct. har en

elevuddannelse, mens 13 pct. er akademi-

kere og 10 pct. udelukkende har en folke-

skolebaggrund – jo ældre medarbejdere,

desto lavere uddannelser har de typisk.

Ligesom Bo Romme spår også Mariane

Dissing, at akademikerne vil trænge sig

på inden for mange områder. Forsikrings-

uddannelserne er her dog endnu, og der

bliver fortsat taget elever ind i selskaber-

ne. Dog går udviklingen mod, at folk med

højere uddannelser overtager de jobs, som

de forsikringsuddannede forlader. For-

sikringsuddannede bliver ganske enkelt

fremtidens B-hold, siger Mariane provoke-

rende. Men det var jo også hendes opgave.

Digitalisering bliver en konkurrencepa-

rameter for selskaberne, mener hun. Der

sættes strøm til stadig flere funktioner,

men hvor stor en betydning digitaliserin-

gen får for selskaberne havde Mariane

ikke svaret på.

Derimod spurgte hun retorisk, hvorfor

DFL har fokus på at skaffe seniorfridage?

Gennemsnitsalderen er 42,7 år i bran-

chen, og hun mener at fokus på fordele for

de ældre medarbejdere er et problem, og at

DFL’s store udfordring er at få de unge og

de højtuddannede med i foreningen.

Mariane Dissing rundede af med et kig i

krystalkuglen, som hun mener har flere

udfordringer for DFL: Faldende beskæf-

tigelse i branchen, truslen fra nye typer

medarbejdere og problemer med at mo-

tivere de unge til at gå med i det faglige

sammenhold. Kort sagt vil der blive stadig

færre at organisere og kan DFL så i fremti-

den forblive en relevant forhandlingspart-

ner for FA?

Der var en udpræget spørgelyst efter

disse indlæg, som helt uden tvivl opfyldte

deres formål: At provokere formænd og

næstformænd fra personaleforeningerne

til at tænke frem og tænke anderledes.

Diskussionen om fremtiden har en mar-

kant plads i DFL’s arbejde frem mod lands-

mødet i 2014, og også her i Forsikring

kommer vi tilbage til fremtiden.



Fremtiden

1204

1204

FORSIKRING 2/2013 | 23

22 | FORSIKRING 2/2013

Forsikring Nr. 2 / 2013 | DFL - Foreningen for ansatte i forsikring

Medlemmerne er DFL's hjerteblod – vi er til for jer!


To stærke kvinder mødes om natten

[ Side 6-9 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis

og få papir på dine iT-kompetencer – side 17

Værdi for medlemmerne

Læs om, hvordan DFL giver værdi

[ Side 10-13 ]


Arbejdsgivernes bud

på din fremtid[ Side 22-23 ]

Hjerte-blod [ tEMA 4-15 ]

Chatten 1146

1218

Hej Tommy

Du er for nylig blevet formand for Persona-leforeningen i Nordea Liv & Pension. Er der nogen ting, store som små, du vil ændre i den forbindelse?

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution. Her i foreningen har vi tradition for at søge fornuftige kompromiser, og den linje vil jeg følge. Hellere et fornuftigt kompromis, end et ødelagt samarbejde.Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand?Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød spændende. Samtidig er jeg en meget udad-vendt og social person, så jeg synes det er skønt at tale med andre mennesker og hjælpe med at løse deres problemer. Det giver mig energi at være med til at løse problemer og stridigheder.

Hvad synes du om de DFL-indkøbsnet, som vi fik sidst?

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL nettene. Jeg ved godt at mange medlemmer godt kan lide nettene, men jeg synes de er grimme. Det må da være på høje tide at finde på noget andet! Men jeg elsker virkelig DFL bolsjerne.

Kan man sige om dig, at du er madelsker? Hvad er din livret og hvem laver den bedst?Jeg er en stor madelsker – desværre. Min livret er en stor côte de boeuf, købt hos Slagter Lund på Frederiksberg. Sådan rigtig blodig og saftig. Jeg griller den helst selv, både om sommeren og om vinteren. Det bedste tilbehør er grillede rodfrugter med balsamico-eddike og honning hen over. For mig er sagen virkelig bøf!

»»» Tommy Østerberg er 44 år og ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv & Pension.

Han er gift på 16. år med Sussi, som også er ansat indenfor IT, blot inden for det offentlige. Tommy og Sussi har en søn på 15 år og bor i Smørum.

Jeg bryder mig ikke meget om nettene – men elsker bolsjerne!Vi fangede Tommy Østerberg, ny formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension, til en hurtig uformel chat om stort og småt.

Vi chatter med Tommy Østerberg, formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

FORSIKRING 2/2013 | 15

dfl forsikring 2-2013

Documents